November 2011
Korshæren Kirkens Korshær nr. 9 • november 2010 Racisme og fattigdom Husk at sende en kærlig julehilsen Indhold De får ikke en chance . . . . . . . . side 3 . . . . . . . . . side 6 . . . . . . . . . . . . side 8 Vi mobber de svage Racisme er historisk bestemt Hjælp Kirkens Korshær med at hjælpe andre samtidig Racisme er forbudt . . . . . . . . . . . side 9 Som noget nyt sælger Kirkens Korshær nu til og fra kort, så der er mulighed for at give lidt ekstra, når man giver sine julegaver bort. Overskuddet fra salget af kortene går nemlig ubeskåret til Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde. Der er også påtrykt: ”Dette er en ekstra gave – for købet af denne mærkat er Kirkens Korshærs arbejde blevet støttet.” Til og fra kortene er malet af Kirsten Victoria Lind. Hvis man i stedet for gaver gerne vil dele ud af sine tanker og vise omsorg og støtte til familie, venner og bekendte, har Kirkens Korshær som altid masser af flotte postkort med vidt forskellige motiver til salg. Der er både julekort og kort, som passer til alle lejligheder. Både postkortene og til og fra kortene kan ses på Kirkens Korshærs hjemmeside, www.kirkenskorshaer.dk For at købe postkort eller til og fra kort: Ring til Kirkens Korshærs hovedkontor på 33 12 16 00 eller send en mail til [email protected] Muslim i en kristen organisation . . . . . . . . . . side 10 Nye danskere lærer fra sig . . . side 12 Romaer skal behandles ligeværdigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Menneskerettigheder i EU . . side 14 Velkommen på forsiden . . . . . side 15 Mød Peter Aalbæk Jensen på Christiansborg . . . . . . . . . . . . side 16 Hjemløseprisen til Bjarne Lenau Henriksen . . . . . side 16 Husk seminar i anledning af chefskifte . . . . . . side 17 Det er modbydeligt . . . . . . . . . . side 18 Ungt og friskt design . . . . . . . . side 18 De Gule Sider . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Adresseliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Bagsidekommentar . . . . . . . . . . side 24 Kirsten Victoria Lind 101467_Kirkens Korshær_Til og fra kort.indd 1 Kirkens korshær Nikolaj Plads 15 . 1067 København K Åbningstid: kl. 8-16, fredag 9-13 Telefon 33 12 16 00 Girokonto 540-1429 [email protected] www.kirkenskorshaer.dk Kirkens Korshær sælger nu til og fra kort. Der er også postkort til salg. Forsiden: Illustration fra "Til og fra kort" af Kirsten Victoria Lind. 22/09/10 13.44 Redaktion: Redaktør Poul Struve Nielsen, Tlf. 4162 5552. [email protected] Bjarne Lenau Henriksen (ansv.) Kontakt: De Gule Sider: Irene Søndergaard Friis og Bent Friis, Vangvej 20, Vester Jølby, 7950 Erslev, Tlf. 9669 6400. [email protected] Udviklingschef: Helle Christiansen. Tlf. 2992 2050. [email protected] Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Vibeke Lind, Lennart Billington, Viggo Sørensen, Heiner Lützen Ank og redaktørerne Korshærsbladet udkommer 10 gange om året i 5000 eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær Pris 250 kr. Pensionister og studerende 125 kr. Tryk: Tarm Bogtryk A/S. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Læs mere på: www.kirkenskorshaer.dk Korshærschef: Pastor Bjarne Lenau Henriksen Tlf. 3312 1600. [email protected] Administrationschef: Lene Andreasen Tlf. 3312 1600. [email protected] Personalekonsulent: Aurora Pilgaard Tlf. 3312 1600. [email protected] Kampagneleder: Sune Wessel Tlf. 4077 7003. [email protected] Informationssekretær: Vibeke Lind Tlf. 4038 1051. [email protected] Formand for landsstyrelsen: Stig Andreas Munch Houvej 32, Lohals, 5953 Tranekær. Tlf. 6255 1264 Foto: Poul Struve Nielsen Ku Klux Klan medlemmerne har sorte venner. Fordi det er ikke had, der driver dem. Det er smerte, siger Jacob Holdt. De får ikke en chance Fotografen og foredragsholderen Jacob Holdt, som er kendt for ”Amerikanske Billeder,” ser en sammenhæng mellem fattigdom og racisme Der er varm kaffe i koppen og en lun og hjertelig stemning i køkkenet i Jacob Holdts hyggelige lejlighed i det centralt beliggende Nyboderkvarter i København. Her mangler ikke noget. Derfor siger han også konsekvent ”vi”, når han omtaler de velstillede. For han vil ikke gøre sig bedre end alle andre velstillede, selv om han har fået en særlig indsigt, fordi han har krydset grænsen til nogle miljøer, hvor de færreste velstillede kommer. Umiddelbart oplever han de velstillede som imødekommende og interesserede. De vil tit det gode for de fattige. I modsætning til dem, som ikke er velstillede. De er ofte afvisende og meget svære at have med at gøre. – Når jeg holder foredrag for de rige og velstillede, vil de gøre alt for de fattige. Men børnene på de fattige skoler er som regel uinteresserede i mit show, fortæller Jacob Holdt. Men skolerne i de fattige kvarterer er også et af de steder, hvor den onde cirkel bliver ved at gentage sig selv. – Vi ser de første symptomer på udstødelse i form af uro i skolen, mener han. Lærerne hører selv til de bedre stillede, som har fået en uddannelse og har en god, borgerlig baggrund. De kan som regel ikke lide uromagerne. Ramt af både fattigdom og racisme – Smerten og vreden vokser. Vi bedrestillede skaber Ku Klux Klan, nazismen og Hells Angels. Vi støder de andre fra os, når vi ser de klodsede måder, de råber om hjælp på, siger Jacob Holdt. Han understreger, at hans felt i grunden ikke er fattigdom. Det er racisme, han arbejder med. Men som han siger: – Det har så den dobbelthed, at nogle bliver ramt af begge dele. Han fortæller om de sorte amerikanere, der flyttede fra sydstaterne mod nord for at flygte fra racismen og få bedre muligheder. Men i hver eneste by flyttede de hvide ud, der hvor de sorte slog sig ned. 3 – Så kom ghettoen, fordi vi på grund af racisme ikke ville anerkende en hel befolkningsgruppe. Vi gør de fattige fattigere og fattigere, siger Jacob Holdt. Han understreger sammenhængen mellem racisme og fattigdom i USA med, at siden dengang, han rejste rundt i USA for første gang i 1970’erne, er hver hvid i gennemsnit blevet 12 gange så rig som hver sort. – Med racismen gør vi andre fattigere. De kan ikke få lån i deres huse, de kan ikke låne til at starte firmer med, fortæller han. Min sorte ven De hvide ser ikke sig selv som racister. Når Jacob Holdt møder dem på flyveturen taler de om ”my best black friend” (min bedste sorte ven). Men racismen og fattigdommen hænger sammen i USA. Jacob Holdt er præstesøn. Men i stedet for at følge i faderens fodspor, tog han af sted til USA, hvor han rejste rundt og levede mellem de rigeste hvide og i den fattigste sorte slum. Han havde et lille kamera med, og han fotograferede flittigt, hvor han kom frem. Senere samlede han det hele til bogen ”Amerikanske billeder”, som blev en kæmpe succes. Også i USA, hvor han stadig turnerer rundt i sin autocamper og holder foredrag. – Jeg samler tit blaffere op. Hold op, hvor kan man snakke med dem på de amerikanske landeveje. Jeg tager tit dem, der lugter, de er gode at holde sig vågne på. Og det er endda ikke altid de fattigste, der lugter værst, siger Jacob Holdt. Som ung vagabond kom han i Glide kirken i San Francisco og spiste under forhold, som minder om det kirkelige arbejde, Kirkens Korshær udfører nogle steder. – Her fandt jeg ud af, at det er meget sjovere at være den, der serverer maden. Så jeg blev frivillig og kom om på den anden side af disken. Her blev jeg gode venner med en sort panter, som jeg har fulgt siden. Han blev hjemløs i New York. Jeg har siden besøgt ham og siddet med ham ved bålet, efter at jeg var blevet en stjerne, som holdt foredrag på universiteterne. Vi har funderet en del over, hvor forskelligt det er gået os, fortæller Jacob Holdt. Fem års kærlighed for 40 dollars Når han tænker tilbage på livet i de sortes ghetto i San Francisco, ser han det som en af de lykkeligste perioder af sit liv. – For en gangs skyld ydede jeg noget. Jeg havde været vant til at modtage. Men nu blev jeg frivillig og gjorde en lille forskel. Jeg følte en indre tilfredshed ved at gøre noget for folk, siger han og tilføjer: – Jeg fik selv så meget kærlighed som vagabond. Jeg kom til USA med 40 dollars på lommen, og de varede i fem år. Nogle af dem, jeg blaffede med, tog mig ind på fine steder. Nu tager jeg blafferne med ind på de fineste restauranter. Jeg har det bedst med at sove i bilen. Så når jeg er på foredragsturne, lader jeg blafferne sove i de værelser, de 4 korshærsbladet 9/2010 booker til mig på Hilton. Så nøjes jeg selv med lige at tage et brusebad. I mødet med blandt andet de blaffere, han samler op, holder Jacob Holdt kontakt med den fattigdom, som er udgangspunktet for, at han i dag kan samle tusindvis af mennesker til sine foredrag. – Der er mange tragiske historier bag fattigdommen. Nogle har haft familier og har mistet det hele. Andre er aldrig kommet i gang. Nogle har oplevet en begivenhed, som fik det hele til at vælte. Pludselig er der en, der er blevet syg uden at have en ordentlig forsikring, og det har væltet læsset, siger Jacob Holdt. Mødet med Ku Klux Klan I de senere år er Jacob Holdt også kommet ind på livet af de fattige hvide. Det skyldes, at han har opbygget gode relationer til medlemmer af Ku Klux Klan. I 70’erne kunne han ikke fotografere de rigtig fattige hvide. De skammede sig. Det gjorde de sorte ikke. – Men det ændrede sig, da jeg begyndte at arbejde med Ku Klux Klan, siger han. Ifølge Gyldendals Store Danske Encyklopædi var Ku Klux Klans formål at genetablere det hvide overherredømme ved at fratage de sorte deres politiske rettigheder. Formålet var altså rendyrket racistisk. Midlerne var natlige blodritualer, piskning, bortførelser og drab, primært på sorte. Klanen er næsten forsvundet og genopstået i forskellige perioder. Men hvad laver Jacob Holdt, som har levet blandt fattige sorte og har venner, som er sorte pantere og borgerrettighedsforkæmpere, i det selskab? Han fortæller, at i den typiske amerikanske sydstatsby skærer jernbanen gennem byen. På den ene side af jernbanen bor de velstillede hvide. Deres børn går ikke i skole med sorte. På den anden side af jernbanen bor de fattige sorte i deres ”shacks” (skure). Men de allerfattigste hvide bor også på den side. – Og de oplever en voldsom stigmatisering af at bo i den der nigger-town. De har gået i skoler med 95 procent sorte. Ironien i det er, at Ku Klux Klan medlemmerne har sorte venner. Fordi det er ikke had, der driver dem. Det er smerte, siger Jacob Holdt. Undertrykkelsens onde cirkel Om de fattigste hvide siger han: – Jeg har mødt mange skadede mennesker. Dem rækker man ud til og hjælper. Dem, der er blevet mishandlede og forsømte i kraft af deres fattigdom med 2-3 fordrukne stedfædre og en mor, som er narkoman. Hvis de har fået tærsk, udstråler de mistillid og negativisme. Det er undertrykkelsens onde cirkel over hele verden. Han er overbevist om, at selv vi velstillede på kort tid kan blive hjernevaskede ind i voldens verden. Han besøgte en gang en massemorder sammen med en tv journalist. Massemorderen fortalte de mest uhyrlige ting om de mord, han havde begået. Massemorderens børn legede med en Foto: Poul Struve Nielsen vaskebjørn, og det var der gode billeder i. Tv-holdet kom til at slette båndene med morderens bekendelser for at fotografere børn og bjørn. – Vi var blevet så vant til det med mordene, at vi slettede det for at filme søder scener med nogle børn, der leger med en vaskebjørn. Det var en rystende oplevelse, siger Jacob Holdt. Han har boet i skurvogne midt i sumpområder, levet med toiletter, der ikke fungerede. Og han har oplevet, at man hurtigt vænner sig til selv de mest usle forhold. – Tit oplever jeg først fattigdommen, når den er kommet på afstand igen. Marginaliserede mennesker mister selvfølelsen Jacob Holdt har ikke bare rejst i USA. Han har besøgt slumkvarterer over det meste af verden. Og han undrer sig over, hvorfor den kristne slum bliver dybt voldelig og farlig, mens muslimsk slum og hinduslum er tryg at opholde sig i. – I Danmark snakker vi hele tiden om muslimsk kriminalitet. Det er et vanvittigt begreb. Jeg kan lade min 16-årige lyshårede datter løbe rundt i gaderne i Cairo, men jeg kan ikke være tryg ved at have hende til at gå rundt her i København, undrer han sig. – Det er et spørgsmål om marginalisering. Marginaliserede mennesker bliver voldelige i kraft af vores vold mod dem. Det er en modsatrettet vold mod os, mener Jacob Holdt. Han kan ikke tage nok afstand fra en ytring som folketingsmedlem Jesper Langballes udtalelse om, at muslimer voldtager deres børn! – Incest findes i alle religioner. Men de fattigste og mest marginaliserede mennesker har i kraft af deres manglende selvfølelse en større tendens til det. Det oplever vi både i de sorte ghettoer og blandt de fattige hvide. Men når Jesper Langballe marginaliserer muslimerne ved at sige den slags, så bliver der måske en lidt større tendens til det. Vi kan se i dagens Danmark, hvordan vi gradvist vænner os til det. De rige er problemet Efter Jacob Holdts mening er det ikke de fattige, der er problemet. Det er de rige. Eller ”os rige”. – Der er et problem med, at nogle stikker hovedet så højt op og pranger med rigdommen. I Danmark er de fleste rige. Men der kommer racisme ind i fattigdommen på den måde, at der kommer fattige romaer. Så forsvarer regeringen de fattige danskere overfor de fattige romaer. Det hører med til billedet. Fra USA kender han problematikken med den grænseoverskridende fattigdom, som vi i Danmark mærker i form af romaer, østeuropæere og afrikanere, der kommer til landet og lever som hjemløse. I Wisconsin får de mere i socialhjælp end i Mississippi. – Så de fattige sorte er altid flyttet til Wisconsin. Nu kommer krisen, og så eksploderer det igen. PSN Det er meget sjovere at være den, der serverer maden. Så jeg blev frivillig, fortæller Jacob Holdt om sin tid i Glide Kirkens i San Francisco. 5 Foto: Poul Struve Nielsen Den onde cirkel, som er opstået mellem medier, politikere, befolkningen og de etniske minoriteter, er en farlig udvikling, siger Lissi Rasmussen. Vi mobber de svage Meget udspringer af frygt for noget ubekendt, siger lederen af Islamisk-Kristent Studiecenter – Racisme og mobning er et menneskeligt fænomen og findes i alle lande. Man mobber dem, der er anderledes, og måske i forvejen har det sværere end én selv, siger lederen af Islamisk-Kristens Studiecenter, præsten Lissi Rasmussen. Hun har en doktorgrad i teologi og arbejder både som sognepræst, fængselspræst og stiftspræst. Som stiftspræst arbejder hun bl.a. for at skabe kontakt, forståelse og fællesskab på tværs af etniske og religiøse forskelligheder i Københavns Stift. Hun har for nyligt udgivet rapporten ”Livshistorier og kriminalitet” om etnisk minoritetsunge i Københavnske Fængsler. Når det gælder mobningen af de anderledes i det danske samfund som sådan, synes Lissi Rasmussen ikke, racisme er det rigtige ord. – Det ligger i ordet racisme, at det handler om forskellige racer. Måske er ordet ikke så velegnet i dag, hvor det handler mere om, at vi på et politisk, strukturelt og også individuelt plan holder vores etniske mindretal, som har oprindelse i mange forskellige kulturer og racer, udenfor samfundet. 6 korshærsbladet 9/2010 Tager man en mere bred forståelse af begrebet eksklusion, vil jeg hellere bruge det, siger hun. Medier og politikere spiller på frygten For der er mange særpræg ved nogle bestemte grupper, som gør grupperne sårbare og fører til mobning i det offentlige rum. Lissi Rasmussens undersøgelser viser, at meget udspringer af en frygt for noget, som er ubekendt. Noget, man ikke har et personligt kendskab til, men som man har nogle forestillinger om. Det er en frygt, som er forståelig nok, og den skal selvfølgelig tages alvorligt. Men i Danmark er der en tendens til, at medier og politikere udnytter frygten til at øge læser-, seer- og stemmetal. – Når medier og politikere udnytter den her frygt, så forstærkes problemerne for alvor. Nogle af dem, som tilhører de etnisk anderledes og sårbare grupper, mister lysten til at være en del af samfundet. De mister tilhørsforhold og ansvarsfølelse. Flere af de unge fra etniske minoriteter, som jeg har mødt i fængslet, siger ofte: ”De vil ikke have os. De kan ikke lide os,” fortæller Lissi Rasmussen. Hun beskriver en ond cirkel af frygt, som det er meget svært at bryde. – Så længe, der er stemmer i det, vil vi ikke kunne bryde denne onde cirkel, som er opstået mellem medier, politikere, befolkning og de etniske minoriteter, siger hun. Den kollektive forargelse Forargelse er en af de følelser, politikere og medier spiller på overfor deres vælgere og læsere. – En menneskelig følelse som forargelse binder sammen. Den kollektive forargelse er den allerbedste: Man føler sig bedre end andre, og man gør det sammen. Dermed generaliseres en frygt ud på alle dem, der er anderledes, og vi bliver bange for, der er noget, som går fra os selv. Lissi Rasmussen konstaterer, at et af symptomerne på den fremmedfjendtlighed, eksklusion eller diskrimination, der finder sted i Danmark, er, at flere og flere med etnisk minoritetsbaggrund havner i fængsel. – Det handler først og fremmest om manglende anerkendelse. Det er i virkeligheden det, som de higer efter. Når de ikke får den af samfundet, de henter den andre steder: i bander, kriminelle miljøer og i mindre grad i religiøst ekstremistiske miljøer, siger hun og tilføjer: – Jeg kan undre mig over, at vi ikke har mere religiøs fanatisme, end tilfældet faktisk er. En organisation som Hizb-ut- Ekstremisme Hun kan frygte at unge, som føler sig sat uden for samfundet, måske i mangel af bedre forbilleder og på grund af et manglende kendskab til deres egen religion vil gribe til at identificere sig med de ekstremistiske udlægninger af islam, som beskrives i medierne og af politikere. Hun ser dog samtidig optimistisk på fremtiden: – Man kan godt frygte, at der vil ske værre ting. Men jeg tror dog, at de unge i dag tænker helt anderledes end den ældre generation. De tænker langt mere pluralistisk og naturligt om det og dem, der er anderledes. Ved at færdes på internettet, rejse i forbindelse med deres uddannelse, færdes med hinanden i skolen, på universitetet, i foreninger, får de et langt mere naturligt forhold til hinanden. Lissi Rasmussen oplever for eksempel, at de unge, som er med i såkaldte bander, er meget multikulturelle i deres tankegang og praksis. De er ikke så optaget af, hvor de andre kommer fra. Når der kommer nye ind i banderne, er de meget inkluderende, også når det gælder etnisk danske unge. PSN Foto: Poul Struve Nielsen Farlig udvikling Hun mener, det er en farlig udvikling i samfundet. De ældre indvandrere har stadig lidt tilbage af den oprindelige taknemmelighed over at være modtaget i Danmark, men de unge, som er født her, forventer at have samme rettigheder og muligheder og at blive behandlet med samme respekt som alle andre. – De fleste har muslimsk baggrund, men de er også præget af danske værdier, uanset hvordan man vender og drejer det, siger hun og tilføjer: – Den eneste måde at undgå en negativ udvikling er ved at bearbejde frygten og indstille os på at leve i en globaliseret virkelighed. Vi kan jo ikke melde os ud af verden! Lissi Rasmussen mener endnu ikke, vi i Danmark har set noget nævneværdigt forsøg på at bearbejde den frygt, hverken fra mediernes eller politikernes side. Og hun mener, at den kommende generation af unge med etnisk minoritetsbaggrund gemmer på en langt større vrede end dem, som er unge nu. Hun ser det også som et problem, at den islamforståelse, som nogle politikere og meningsdannere generaliserer og gør til mainstream islam, i virkeligheden kun findes blandt ekstremister. Det fører ikke blot til, at mange danskere fejlagtigt forbinder begreber som for eksempel Sharia med en ekstremistisk opfattelse, men at også muslimer, som ikke har særlig meget viden om islam, selv overtager denne opfattelse. Tahrir har jo ikke haft nogen særlig fremgang. Det er snarere kriminalitet og hashrygning, man kanaliserer sin vrede ud i. Lissi Rasmussen mener, at den eneste måde at undgå en negativ udvikling er ved at bearbejde frygten og få de unge til at føle sig hjemme i Danmark. Vi kan jo ikke melde os ud af verden! 7 Foto: Poul Struve Nielsen Det er vigtigt at være på vagt overfor den måde, vi reagerer overfor muslimer på, siger Tine Brøndum. Racisme er historisk bestemt I dag handler racisme mindre om hudfarve og mere om etnisk oprindelse. Hele racismetanken udspringer oprindeligt af racevidenskaben fra 1800-tallet. Dengang inddelte man menneskeheden i racer, og nogle af disse racer, mente man, rummede særlige egenskaber, for eksempel høj intelligens og særlig udholdenhed. Den vestlige race blev regnet for den mest intelligente og højtstående race. 8 korshærsbladet 9/2010 I dag er der ikke mange, som opfatter den menneskelige udvikling i et racebestemt hierarki. Hudfarve har ikke betydning i den måde, vi vurderer hinanden på. – I stedet taler vi i dag i højere grad om forskellige kulturer, forskellige etniciteter og forskellige religioner, fortæller fuldmægtig og cand. mag. i religionssociologi, Tine Brøn- dum, fra Dansk Institut for Internationale Studier, Holocaust og folkedrab. Hun arbejder med formidling om folkedrab og herunder religiøse og etniske konflikter. Som eksempel på, at begrebet racisme har ændret sig i takt med historiens gang, nævner hun den såkaldte racismeparagraf, Straffelovens § 266 b. – Racismeparagraffen blev formuleret i 1939 for at beskytte danske jøder. Siden er for eksempel diskrimination pga. seksuel orientering kommet med, siger hun. Forskellige historiske rammer Som religionssociolog mener hun også, at afbildningen af Jesus er et udtryk for den tid, billederne er skabt i. Han er for eksempel ofte afbilledet med et vestligt udseende. – Men eftersom han er født i Betlehem, har han nok været noget mørkere i huden og set mere mellemøstlig ud, gætter hun. Ifølge de tidligere kristne tekster gjorde Jesus oprør mod en del af det menneskesyn, der herskede på det tidspunkt. Teksterne fortæller, at han lagde vægt på, at det handlede om sindet og det indre frem for det ydre. Han understreger det med budskabet om næstekærlighed. Alligevel er kristendommen også brugt til at understrege forskellen på racer og etniske grupper. Den har været redskab for racisme. – Vi har at gøre med tekster, som bliver udlagt på forskellig måde, alt efter hvilken, hvilken historisk ramme, de genfortælles i, siger Tine Brøndum. Sværere at forstå Hun mener, det er blevet meget sværere at tale om, hvad racisme er. – Men nogen vil sige, at etnicitet er blevet det nye begreb, som har afløst forståelsen af det racemæssige. Men det gør det tit svært at vide, hvad man taler om, og hvornår noget er udtryk for racisme, siger hun. I sit daglige arbejde har Tine Brøndum kontakt til skoler, og her oplever hun, at eleverne har svært ved at afkode, hvad nogle bestemte udsagn er udtryk for. – Børn og unge har ofte meget svært ved at se kompleksiteten i begreber som for eksempel etnicitet. Og de kan have meget svært ved at vurdere, hvad racisme egentlig er. Det gør det svært at tale om de her ting, fortæller hun. I forbindelse med folkedrab taler mange eksperter om en proces på forskellige stadier, hvor synet på den anden forandrer sig. Og dermed sker der også en proces i, hvad man er i stand til at gøre med den anden. – Der er forskellige stadier i det, hvor det kan ses, at personer bliver benævnet som noget andet end individer og bliver tildelt forskellige gruppe-karakteristika, for eksempel krumme næser eller en mørk lød. På senere stadier kan der være tale om at nogle symboliserer ”den anden” ved for eksempel at tale om rotter. Sådan en udvikling kan udvikle sig til en egentlig dehumanisering – umenneskeliggørelse, fortæller Tine Brøndum. – Men når man først har udskilt og isoleret en gruppe som farlig eller forkert, som en gruppe, der ikke hører til i eller modarbejder samfundet, så kan det næste skridt være den direkte forfølgelse. Det er klart, at man ikke altid kan sige, at sådan en proces følger de samme stadier, understreger hun. Lighedstegn Tine Brøndum ser mange lighedstegn mellem, om man forfølger romaer, jøder eller muslimer: det handler om synet på den anden, hvordan man forholder sig til mennesker, der er fremmede i den ene eller anden forstand. Hvad det præcist er for karakteristika, der gør en anden person anderledes, er ikke så vigtigt. – Både jøder og muslimer er mindretal, som vi naturligvis forholder os til i Danmark. På grund af Europas historie er vi ofte meget på vagt overfor stigende antisemitisme i det danske samfund. Det bør vi også være, men det er lige så vigtigt, at være på vagt overfor den måde, vi reagerer overfor muslimer på, siger Tine Brøndum. Hvis hun skal give et bud på, hvad man kan gøre for at modarbejde tendenser til diskrimination og racisme, så er svaret, at vi skal kende hinanden som mennesker. – Jeg tror i og for sig, at tolerance hænger sammen med, hvordan vi ser på andre mennesker. Det er en basal social mekanisme at have fordomme, og det kan så blive stimuleret eller bearbejdet på forskellige måder, siger Tine Brøndum. – Her i vores afdeling på instituttet arbejder vi med, om vi gennem uddannelse kan sikre, at de fordomme, vi alle har om andre mennesker, ikke udvikles og bliver til racisme. Jeg mener, at uddannelse er vigtig. Men det er ikke nok. Mellemmenneskelige relationer, mødet med og forståelsen for de andre, er en helt afgørende ting. PSN Racisme er forbudt Straffelovens paragraf 266 b kaldes også Racismepraragraffen. Den lyder ordret: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.” Racismeparagraffen er fra 1939. Den skulle beskytte jøder mod antisemitisme. Loven blev ændret i 1971, og begrebet blev udvidet til race, hudfarve, afstemning eller oprindelse. I 1987 blev loven igen ændret, så også seksualitet var omfattet. 9 Foto: Poul Struve Nielsen I møbelgenbruget arbejder Hassan især tæt sammen med Edith. Det vigtige er, at her arbejder vi på fælles fod, siger Edith. Muslim i en kristen organisation En indsats som frivillig medarbejder i Kirkens Korshær blev nøglen til god integration Sproget er en nøgle. Kan man lære sproget, kan man låse døren op til et nyt samfund, mener Hassan Bakhtiar. Han er selv uddannet i sprog, i kurdisk sprog og litteratur på universitetet i Sulaimaniya i den kurdiske del af Irak. 10 korshærsbladet 9/2010 Men dansk kunne han ikke, da han kom som flygtning fra Irak til Vejle. Dengang havde han ingen opholdstilladelse, så han kunne hverken få lov at arbejde eller gå i skole. I stedet søgte han efter et sted at være frivillig, og han blev medarbejder hos Kirkens Korshær i Vejle. Første gang, han mødte op i genbrugsbutikken, kunne han ikke et ord dansk. Siden har han lært sproget gennem den omgangskreds og det netværk, han har fået som medarbejder i Kirkens Korshær. Foto: Poul Struve Nielsen Den første muslim De andre medarbejdere har til gengæld lært noget om at være sammen med en muslimsk, kurdisk flygtning. – Når Hassan har mødt et nyt menneske i Danmark, er han ofte den første muslim, de har været i kontakt med, fortæller kollegaen i Kirkens Korshærs møbelgenbrug i Vejle, Edith Simonsen. I Kirkens Korshær møder han mere end høflighed og respekt. Her har han næsten fundet en ekstra familie. Især Edith, som han arbejder tæt sammen med i møbelgenbruget, har været en stor hjælp. For Edith har det ikke været noget problem overhovedet, at Hassan er muslim. – Flygtninge og indvandrere er lige så forskellige som andre. Det vigtige er, at her arbejder vi på fælles fod. Det er vigtigt, at nye medarbejdere tager del i arbejdet og fællesskabet. Men deres baggrund er ikke så vigtig. Vi er alle mennesker, siger hun. Da han kom til Kirkens Korshær, vidste Hassan godt, hvad han gik ind til. pakke frugt i et grossistfirma, og et par timer om ugen kan han bruge sin oprindelige uddannelse, når han underviser andre flygtninge i kurdisk. Det er et sprog, som de fleste af de lande, hvor der bor kurdere, forbyder undervisning i. Hassan påpeger, at koranen og Bibelen jo minder om hinanden, for så vidt som begge skrifter har til formål at få os til at hjælpe hinanden og respektere andre. Muslimer, som har en anden opfattelse, har ikke forstået det, de har læst, mener han – Hvis alle muslimer forstod koranen, og alle kristne forstod Bibelen, så ville vi få en stille og rolig verden, hvor kristne og muslimer lever i fred med hinanden, siger Hassan. PSN Dansk kultur og historie – Jeg havde fået det oversat, så jeg var klar over, at ordet kirke dækker over, at det er en kristen organisation. Da jeg kom til Danmark, vidste jeg også, at jeg kom til et kristent land. Men jeg har hele tiden haft troen på, at jeg kunne omgås folk her, siger han. Til medarbejdermøderne er Hassan blevet overrasket over den fri tone. Alle kan sige deres mening og fremlægge forslag, og derefter forsøger man at blive enige om, hvordan tingene skal gribes an. Det er demokrati i praksis, som Hassan ikke har oplevet på en arbejdsplads i Irak. Det første ord, han lærte i møbelgenbruget, var ”losseplads”, for der skulle de hen med noget, der ikke kunne sælges. Siden har han bygget videre på ordforrådet. Men han gør også meget for at lære om dansk kultur og historie. – De andre frivillige her er ældre end mig. De har oplevet meget i deres liv, og jeg har lært meget af det, de har fortalt mig. Danmark er mit andet land. Jeg bor her, og jeg vil vide alt om det, siger Hassan. Bibelen og koranen Han har aldrig følt sig udsat for diskrimination eller racisme. Da han kom og søgte asyl, optrådte både medarbejderne i Sandholdlejren og de politifolk, han mødte, høfligt og respektfuldt. I dag klarer Hassan sig også fint på arbejdsmarkedet. Udover arbejdet i Kirkens Korshær arbejder han med at Jeg vil lære alt om Danmark, siger Hassan. 11 Foto: Poul Struve Nielsen Nye danskere lærer fra sig Tilblivelsen af en kogebog førte til forståelse En gruppe kvinder med mellemøstlig etnisk oprindelse har lært etnisk danske Nørrebro-borgere om både deres mad og dem selv. Opskrifterne er samlet i bogen ”Mellemøstlige køkkener.” Kvinderne kommer i Kirkens Korshær genbrugsbutik og værested, Lille Mollerup, i Blågårdsgade på Nørrebro i København. Her kom de i kontakt med kogebogsforfatteren Hanne Holm, som etablerede en kogeskole på Nørrebro, hvor kvinderne underviste i madlavning, og vel at mærke i at lave mad fra deres oprindelseslande. – Det har været en fantastisk oplevelse, siger Lise Bjerre Schmidt, som er en etnisk dansk Nørrebro-borger, som har været elev på kogeskolen. Der var 20 mennesker på holdet. Mad og mennesker – Madlavningskurserne har givet os en mulighed for at lære ikke bare maden, men også menneskene fra Mellemøsten at kende. Selv om jeg bor på Nørrebro, taler jeg sjældent med kvinder, som har en etnisk baggrund fra andre lande, fortæller hun. – Jeg stopper dem ikke lige i supermarkedet og spørger, hvordan det går med familien. Så kurserne har givet nogle helt nye kontakter. Og jeg kan også mærke, at de er stolte over deres kunnen, siger Lise Bjerre Schmidt. Kvarteret omkring Blågårds Plads, hvor Lille Mollerup ligger, har været centrum i både bandekrigen og for etniske uroligheder. Det har været spændende at lære de muslimske kvinder at kende, siger Lise Bjerre Schmidt, som er en etnisk dansk Nørrebroborger. Her har hun sit eksemplar af ”Mellemøstlige køkkener” under armen. Udover kogeskolen har Kirkens Korshær også et projekt, hvor drenge fra familier med et etnisk tilhørsforhold til Mellemøsten integreres i den danske foreningskultur gennem fodboldtræning. På den måde kan de få nogle andre interesser og nogle andre forbilleder end bandemedlemmerne og de ekstremistiske grupper. Kirkens Korshær arrangerer dels fodboldtræning i Korsgadehallen om vinteren og sørger for, at drengene kommer til Østerbro, hvor de træner og spiller i en helt almindelig dansk klub, B93. PSN Foto: Poul Struve Nielsen Hanne Holm sammen med kvinderne bag kogebogen samt Annemette Nyfoss og Manal Jacob fra Kirkens Korshær. 12 korshærsbladet 9/2010 Foto: MEW.DK Romaer skal behandles ligeværdigt Dansk medlem af Europaparlamentet vil ikke acceptere noget kompromis, som går mod de europæiske værdier På en rejse for nyligt til Slovakiet besøgte medlem af Europaparlamentet Britta Thomsen landsbyen Lubov. I kommunen bor 590 mennesker, hvoraf en tredjedel er romaer. De bor afsides for sig selv. I byen er mere end 90 procent af romaerne arbejdsløse, og håb for fremtiden er der ikke noget af. Hun besøgte også en skole, hvor der fortrinsvis går romabørn, fordi kommunen har valgt at opdele skoledistrikter kunstigt, så man skiller romabørnene fra de øvrige. – Efter turen til Slovakiet står det mig klart, at vi i EU må være vores ansvar bevidst over for EUs romabefolkning. Vi har at gøre med noget, der tangerer racisme, når man laver sådan en opdeling, siger den socialdemokratiske politiker. – Der var boligområder, hvor der kun var romaer. Der var landsbyer, som var delt i to, hvor der boede romaer i den ene halvdel af landsbyen og almindelige slovakker i den anden. Der er ingen interaktion mellem befolkningsgrupperne, siger Britta Thomsen. Hun mener ikke situationen er acceptabel for medlemslande af Den Europæiske Union. – Vi har en traktat og nogle værdier, der bygger på nogle menneskerettigheder, siger hun. Handlingsplan for romaer I Europaparlamentet arbejder hun nu for en romahandlingsplan. Der skal stilles krav til både nye, østeuropæiske medlemslande og til EU’s gamle medlemslande. Europaparlamentet kan med en betænkning vejlede EU-kommissionen til at komme med et udspil til en handlingsplan. – Der skal ligge en handlingsplan for romaer, det gør der ikke nu. Der skal være nogle regler for, hvad man må og ikke må. Det ligger fast, at man ikke må diskriminere. Nu skal vi forhindre, at en masse mennesker kommer til at leve i nogle lejre og uden toiletter, sanitet eller mulighed for at komme af med deres affald, siger Britta Thomsen. Det handler om at få overført nogle erfaringer fra et land til et andet land. Det vil også indgå i en romastrategi, siger Britta Thomsen. Hun betegner romalejrene i Bulgarien som uværdige at leve i. – Vi risikerer, at romaerne kommer til at flakke rundt i Europa og leve som forstyrrende elementer. Hvis du har en gruppe, der er marginaliseret og ikke har mulighed Om romaer Romaer er det navn, en etnisk gruppe, der lever spredt i Europa, selv foretrækker. De er også kendt som sigøjnere. Det er en etnisk gruppe med en vis grad af fælles sprog og kultur. Men de har også i høj grad taget de kulturer, sprog og religioner, som dominerer i de samfund hvor de bor, til sig. Romaerne lever spredt i Europa, der er flest i Østeuropa. Romaerne er oprindeligt udvandret fra Indien. 13 for at være en del af samfundet, bliver der kriminalitet, mener Britta Thomsen. Fælles udfordring Hun vurderer, at flere nye medlemslande i EU har en fælles udfordring med romaerne. Under kommunismen kom børnene i skole, og de fik en uddannelse. Efter kommunismen kom der en voldsom arbejdsløshed. Arbejdsløsheden var oppe på 50 procent, og det gik mest ud over romaerne, for det er de svageste, der først bliver ramt af økonomisk tilbagegang. Romaerne er ikke kommet ind på arbejdsmarkedet igen, selv om arbejdsløsheden ikke er så stor længere. Tværtimod. De ryger længere og længere væk fra arbejdsmarkedet – ofte kan de heller ikke betale deres husleje. Børn og unge får ingen uddannelse. – Der er afsat mange milliarder euro til at lave romaprojekter. Men landene har ikke hævet pengene. De har ikke kapacitet til at lave integrationsprojekterne. De har aldrig prøvet sådan noget før, siger Britta Thomsen. Den danske politiker mener imidlertid, at der er ekspertise i EU, som kan overføres til andre lande. I Spanien er der eksperter, som har erfaring med integrationsprojekter. Spansk integration, dansk udvisning – Spanien har integreret sine egne romaer bedre end andre. Nogle af de spanske kommuner har modtagelsesfaciliteter, så romaer får hjælp med arbejdsformidling, skoler, og sprogkurser. Der bliver skaffet jobs til dem, for der er jobs, som de lokale ikke ønsker, fortæller den danske EU-parlamentariker og tilføjer, at EU’s justitskommissær Viviane Reding ønsker at bruge de spanske erfaringer. – Når vi nu har nogle erfaringer fra Spanien, kan vi så ikke overføre den viden? Det handler om at få overført nogle erfaringer fra et land til et andet land. Det vil også indgå i en romastrategi, siger Britta Thomsen. I forbindelse med de 23 rumænske statsborgere, som blev administrativt udvist fra Danmark i sommer, mener hun, at var de kommet til den rigtige kommune i Spanien, havde der måske været nogle faciliteter, så de kunne komme på toilettet og komme af med deres affald. Roamerne har fået indrejseforbud i to år for at have slået teltlejr op på Amager Fælled og for at have overnattet i et nedlagt posthus. Britta Thomsen betvivler ikke, at politiet har handlet korrekt i den konkrete sag. – Vi er tilbage ved EU’s menneskerettighedsgrundlag: det er forbudt at diskriminere ifølge traktaten. Man kan ikke udvise nogen på grund af deres etniske tilhørsforhold. Man må vurdere hver sag individuelt. Det må komme frem i en undersøgelse. Det er i hvert fald lovligt for EU-borgere at opholde sig tre måneder i et andet EUland, siger hun. 14 korshærsbladet 9/2010 Ikke så stor interesse for at komme her Hun mener i det hele taget ikke, Danmark er så attraktivt et sted at komme for udlændinge, som det fremstilles i medierne. – Når det kan betale sig for rumænske romaer at komme til Danmark og samle flasker, siger det mere om deres situation. Den der opfattelse af, at alle mulige vil være i Danmark, den forstår jeg ikke. Der er ingen, der gider komme til Danmark eller Skandinavien. Da arbejdskraften fik lov at bevæge sig frit fra øst mod vest, kom der nogle få polakker til Sverige og Danmark, mens der er mere end en million polakker i Storbritannien. Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt har prøvet at tiltrække dem, fordi han gerne vil have mere arbejdskraft, men det er ikke lykkedes. De vælger Storbritannien. – Der er ikke ret mange europæere i Danmark. Der kommer ikke ret mange rumænere eller østeuropæere til Danmark, mener Britta Thomsen. Hun nævner i øvrigt, at hun på sin rejse til Slovakiet heldigvis også mødte nogle varmhjertede mennesker, som ved hjælp af EU fonde laver fritidsklubber for nogle af børnene, hvor de blandt kan få lektiehjælp. PSN Menneskerettigheder i EU Menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er nogle af Den Europæiske Unions centrale værdier. De er forankret i den oprindelige traktat og er blevet styrket med vedtagelsen af et charter om grundlæggende rettigheder. Lande, der søger optagelse i EU skal respektere menneskerettighederne. Det samme skal lande, der har indgået handelsaftaler og andre aftaler med EU. Den Europæiske Union opfatter menneskerettighederne som universelle og udelelige. Der udføres derfor et aktivt arbejde for at fremme og forsvare dem, såvel inden for EU’s egne grænser som i relationerne med lande udenfor. Dog søger EU ikke at tilrane sig de omfattende beføjelser, som på dette område tilfalder medlemlandenes nationale myndigheder. EU’s menneskerettighedspolitik er fokuseret på civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Her søger man også at fremme kvinders og børns rettigheder såvel som mindretals og fordrevne personers rettigheder. Fra EU’s hjemmeside ”Om Europa”. Foto: Poul Struve Nielsen Jeg skal ikke fratage folk deres jobmuligheder og deres kontaktmuligheder med det almindelige samfund og arbejdsmarkedet, selv om de er blevet straffet, siger Peter Aalbæk Jensen. Velkommen på forsiden Peter Aalbæk Jensen fastholder, at også folk, som er dømt for pædofili, skal have en chance på arbejdsmarkedet Tanken om Ekstra Bladets stempel med teksten ”Velkommen på forsiden” kan få erhvervslivets topfolk til at krybe i et musehul eller hyre dyre medierådgivere, vende 180 grader på en tallerken, skifte holdning og ændre strategi. Flere dage i træk krævede Ekstra Bladet, på forsiden, at direktøren for filmselskabet Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, fyrede en medarbejder, som var dømt for pædofili. Medarbejderen har nu selv taget en time-out efter turen i mediemøllen. Men hans chef holder fast: Han er en god medarbejder, som yder et vigtigt bidrag til virksomheden. Han får selvfølgelig ingen anerkendelse for sine handlinger, men det er domstolene, som skal straffe medarbejderen for det, han har gjort. Han er velkommen i Zentropa. Intimidering – Det er ikke fordi, jeg er blødsøden. Når man har lavet noget skidt, så synes jeg, man skal ind og sidde for det. Men jeg er meget vred over, at man skal intimideres, bare fordi man arbejder i tråd med, hvordan vores retssystem er indrettet, siger Peter Aalbæk Jensen. Han betragter det både som sin ret og pligt at give sin medarbejder en chance for at komme videre, når han har gjort sit regnskab op med samfundet. Han mener ikke, erhvervslivet skal dobbeltstraffe. – Dommen er blevet udmålt af nogle dommere, som har en ide om, hvad forbrydelsen skal koste vedkommende. Når straffen er aftjent, er det da sygt, at man skal aflevere straffeattester – der er jo firmaer, der kræver det af samtlige medarbejdere, siger Peter Aalbæk Jensen. Han konstaterer, at den pågældende medarbejder har fået en dom for, at han ikke må beskæftige sig med børn. 15 – Jeg må så derefter lave min bedste fortolkning af, hvad vedkommende kan gøre for det her firma, siger han. Mød Peter Aalbæk Jensen på Christiansborg Samfundet skal afspejles I Zentropa har de et samarbejde med både kriminalforsorgen og de sociale myndigheder. Nogle afsoner samfundstjeneste hos filmproducenten, og der er folk tilknyttet, som er i udslusning efter endt straf. Der har også været folk, som har afsonet en dom for drab. Desuden samarbejder Zentropa med de sociale myndigheder. Peter Aalbæk Jensen fremhæver to mentalt handicappede, som er vokset så meget af at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, at de nu kan flytte i egen bolig. – Et firma skal afspejle det samfund, det arbejder i. Jeg skal have et antal solbrændte, et antal med en kriminel fortid og folk af forskellige seksuelle observanser. Vi lever af at fortælle historier om livets gang til den danske befolkning. Så skal vi også være i kontakt med det samfund, vi lever i, siger han og tilføjer: – Det giver en anden klangbund for foretagendet, at vi har historierne gående iblandt os. Ellers bliver det nemt kun de smarte og rige, der bestemmer, hvordan virkeligheden skal fortolkes. Programmet for Kirkens Korshærs konference ”Fanget i fattigdom” er klart. Konferencen finder sted i Fællessalen på Christiansborg d. 3. november 2010. 09.30 – 10.00 Ankomst, indskrivning og kaffe 10.00 – 10.15 Velkomst 10.15 – 10.45 Sandy Madar, Den Sociale Retshjælp, “Cases fra min hverdag” 10.45 – 11.15 Kate Maria Vinther, Det Lærende Fængsel, “Fængslet som et sociokulturelt lærende rum” – Hvordan gør vi det muligt? 11.15 – 11.35 Ebbe Fosgerau, Slusen, Kirkens Korshærs bofællesskab “En ny start på livet” 11.35 – 12.05 John Hatting, Landsformand for Kriminalforsorgsforeningen. “Visioner om Kriminalforsorgen som en social institution” 12.05 – 12.45 Frokost og kaffe 12.45 – 13.15 Hanne Storebjerg, Fængselspræst “Fattigdom i øjenhøjde” 13.15 - 13.45 Peter Aalbæk Jensen, filmkøbmand “Vær en god kristen og tjen penge” 13.45 – 14.30 Politiker Panelet, Tom Behnke (KF), Lone Dybkjær (RV), Meta Fuglsang (SF), Per Clausen (EL) – Partiernes holdning, samt mulighed for at stille spørgsmål. 14.30 – 14.45 Afslutning Stoler på retssystemet Hvis Zentropa havde en verserende sag med en bogholder, der var sigtet for økonomisk kriminalitet, ville Peter Aalbæk Jensen nok overveje at flytte vedkommende til en anden afdeling, til tavlen var vasket ren. – Men jeg stoler på retssystemet, og jeg skal ikke fratage folk deres jobmuligheder og deres kontaktmuligheder med det almindelige samfund og arbejdsmarkedet. Vores menneskesyn er et kristent, demokratisk menneskesyn. Men der var jo også nogle, som anklagede Jesus for at pleje omgang med udskud og kriminelle, siger Zentropa-direktøren. Han har ikke har nogen forståelse for den trang til selvretfærdighed, som nogle må føle, siden de kræver disse uofficielle tillægsstraffe på toppen af de domme, retssystemet tildeler. PSN Henv.: Kirkens Korshærs hovedkontor, 3312 1600. Hjemløseprisen til Bjarne Lenau Henriksen Korshærschefen blev hyldet på Hjemløsedagen Korshærschef Bjarne Lenau Henriksen har fået Hjemløseprisen 2010. Prisen blev overrakt på Nytorv i København, hvor hjemløseorganisationerne holdt et årligt arrangement for de hjemløse på Hjemløsedagen, den 17. oktober. Dagens taler var tidligere formand for Socialdemokra- 16 korshærsbladet 9/2010 terne, Mogens Lykketoft. Han kaldte det skræmmende, at fattigdommen er på fremmarch. Han udtrykte frygt for, at flere af de fattige børn i Danmark vil stifte bekendtskab med hjemløshed. – Mange af dem oplever i disse år, at deres familier bliver Foto: Poul Struve Nielsen Mogens Lykketoft holdt tale, da korshærschef Bjarne Lenau Henriksen fik Hjemløseprisen. sat ud af lejligheden. Der er brug for en akut indsats for at sikre, at børnefamilier ikke kan risikere at miste deres bolig, sagde han. Bjarne Lenau Henriksen takkede for prisen og understregede, at han også modtog den på Kirkens Korshærs vegne. Korshærschefen valgte i sin tale at fokusere på nogle af de trusler, som de hjemløse møder i deres hverdag. Han spurgte: – Er de hjemløsetruede dem, der er truet af hjemløshed? Eller er de hjemløsetruede den velstillede middelklasse, som er bange for de hjemløse? Og som derfor ønsker de hjemløse fjernet? Kirkens Korshær oplever, at både handelsstandsforeninger og beboere flere steder i Danmark ønsker de hjemløse væk fra handelsstrøg og boligkvarterer. Også selv om de selv har købt sig ind i områder, hvor hjemløse længe har holdt til på en måde, så deres tilstedeværelse har været åbenlys for enhver. Også Kirkens Korshærs væresteder, hvor de hjemløse holder til, er udsat for pres fra omverdenen. Bjarne Lenau Henriksen og Kirkens Korshær vil altid kæmpe de hjemløses kamp, når de bliver presset. Hvad enten presset kommer fra politikere og forvaltninger eller fra handelsstandsforeninger og beboere. Derfor fik Bjarne Lenau Henriksen Hjemløseprisen her nogle måneder før, han ved årsskiftet bliver afløst på posten som korshærschef af Kirkens Korshærs nuværende udviklingschef, Helle Christiansen. Hjemløseprisen uddeles hvert år på FNs Fattigdomsdag, den 17. oktober. PSN Husk seminar i anledning af chefskifte Chefskiftet i Kirkens Korshær markeres med et seminar den 1. december kl. 10-12 i KFUK’s festsal, St. Kannikestræde 19, København K. Biskop Keld Holm, Århus, og lektor Søren Juul, Roskilde Universitet, holder oplæg. Senere på dagen er der reception fra 13-16 i Vartov, Farvergade 27, København K i anledning af, at Bjarne Lenau Henriksen ved årsskiftet afløses på posten som korshærschef af nuværende udviklingschef i Kirkens Korshær Helle Christiansen. 17 Det er modbydeligt Mogens Lykketoft talte om armod og udstødelse I sin tale på hjemløsedagen var tidligere formand for Socialdemokratiet, Mogens Lykketoft, også inde på spørgsmålet om integration, som behandles som tema i dette nummer af Korshæren. – Det er klart, at indvandringen har skabt nye udfordringer, sagde han og efterlyste en klog, håndfast og humanistisk integrationspolitik til at modvirke dette. – Desværre mangler vi præcis sådan en politik. Meget af det der gøres og siges om mennesker med fremmed baggrund i disse år modvirker direkte en ordentlig integration – Det skærper armod og udstødning, at man har tvunget mennesker, der kommer til Danmark og som ikke får arbejde, ned på en starthjælp, som ingen kan leve Korshærssmykket har noget ungt og friskt over sig. Kirkens Korshær sælger også nye smykker fra 2010 Kirkens Korshærs årssmykke for 2010 er i handelen. Pris 160 kroner. Det er et armbånd i moderne design, som kan bruges til enhver lejlighed. Det har noget ungt og friskt over sig. Kirkens Korshærs logo indgår i designet, ligesom et hjerte, der symboliserer den hjertevarme, som ligger i at give noget videre, som har haft stor betydning for et medmenneske. Hjerterne er et omdrejningspunktet i det sociale arbejde, der udføres i Kirkens Korshærs varmestuer og herberger, hvor hjemløse, ensomme, narkomaner og alkoholikere tilbydes et billigt måltid mad, et bad, tøjvask eller en ren seng at sove i. For hvert solgt smykke går 100 kroner ubeskåret til Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde. Kan købes i genbrugsbutikker Smykkerne sælges i alle Kirkens Korshærs genbrugsbutikker og kan fås ved henvendelse på tlf. 61 39 76 75. Desuden kan man bestille smykker på adressen: [email protected] 18 korshærsbladet 9/2010 Så ankommer de med posten i løbet af 2-3 dage, så snart betalingen er gennemført via netbank eller giro. Man kan også købe smykker fra de tidligere år, se udvalget på Kirkens Korshær hjemmeside: www.kirkenskorshaer. dk Kirkens Korshærs årssmykker er designet af smykkefirmaet ”Pilgrim”. Alle er nikkelfri og belagt med ægte guld og rød emalje. Fra 2007 med årstal. Overskuddet af smykkesalget anvendes til støtte for driften af Kirkens Korshærs varmestuer og herberger. Foto: VIBEKE LIND Ungt og friskt design anstændigt af. Jeg havde aldrig troet, at jeg i min levetid skulle opleve, at man politisk besluttede at proletarisere nogen så massivt, at de enten må gå sultne i seng, leve af almisser fra familier og venner, fuske med sort arbejde eller tvinge deres børn til at stjæle, sagde den socialdemokratiske politiker og tilføjede: – Det er modbydeligt. Han mener, at en hel serie af små og store nederdrægtigheder rammer de svageste og især dem blandt de svageste, der stammer andre steder fra. – Kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen virker i samme retning. Hele talen kan ses på Kirkens Korshærs hjemmeside, www.kirkenskorshaer.dk Nr. 9 • November 2010 • Redigeret af Irene Søndergaard Friis og Bent Friis HELGEn HER - oG DER Man kan ind imellem i dette menneskeliv møde stærke personligheder med en høj kristen moral. Helstøbte kristne mennesker. De særligt gudbenådede, kunne vi måske kalde dem. De, der med deres liv – for det meste i al stilfærdighed – gør en afgørende forskel i den sammenhæng, de står i. Nogle af den slags særlige mennesker helgenkårer søsterkirken i Rom stadigvæk – når disse mennesker altså vurderes at være særligt gode fromme katolikker. Men: ”Gode gerninger gør ikke en mand god. En god mand gør gode gerninger”, sagde Luther. Helgen her og helgen hisset er i samme menighed, derom haver os forvisset han, som alle dyder ved. Det skrev Grundtvig i 1837 med forlæg hos tre engelske salmedigtere. Fordi vor høvding er én, Jesus. Han leder hæren af dem, der tror på ham. Han alene skal have æren. Salmen, nr. 573 i salmebogen, kan man opfatte som et opgør med den opfattelse, at nogen på Guds vegne kan udnævne nogle medmennesker til at være nærmere Gud end andre, til at være ære værdige i særlig grad, ja, ligefrem tilbedelsesværdige personer. Den opfattelse, at det er dit liv, din godhed og din kærlighed, der er forudsætning for din salighed, gjorde allerede reformatoren Luther op med. Han gjorde også op med, at nogle personer kunne have gjort så meget godt i deres liv, at der kom et overskud ud af det, der kunne bruges til at forkorte andres tilværelse i skærsilden med. Altså, at nogle mennesker i deres liv kunne være rene helgener. Men vi har stadig en helligdag i vort kirkeår, der hedder alle helgens dag. Altså den dag, hvor alle helgener mindes eller endda tilbedes. I luthersk opfattelse er det menneske en helgen, som lever og dør i troen på Jesus som frelser og befrier. Derfor er helgenen i dette menneskeliv og på den anden side døden i den samme menighed. De er hinandens lige. Begge er de nemlig afhængige af Kristi frelse. Det er Kristus, der gør dem til helgener, når de tror på ham. Vi fejrer i mange sogne Allehelgensdag, første søndag i november, med en mindegudstjeneste for de medmennesker fra sognet, som vi lagde i jorden siden sidste Allehelgensdag. Vi får læst deres navne op. Og mange går i kirke netop den søndag for at høre deres kære afdøde mindet ved navn. Det er en god skik, for derved får vi endnu en mulighed for i vort stille sind at få takket dem for det, de var for os i deres liv. Vi får en mulighed for, hver for sig, at sende en taknemmelig tanke til dem, der i deres liv betød noget for os, men ikke længere er iblandt os. I år handler prædiketeksten til Allehelgensdag om salt og lys. Den er et ord fra Herren Jesus selv til hans disciple til alle tider. Han begyndte med at sige til sine disciple: ”I ER”. Altså ikke ”blive” eller ”blive til”, men ER. I vore dage går en stor del af den politiske diskussion ud på uddannelse, og uddannelse skal der ikke siges noget negativt om – så længe, der ikke er tale om tvang eller anden form for pres, mildt eller mægtigt. Men Jesus sagde altså ikke til sine disciple De Gule siDer 2. sektion DE GULE SIDER 9/2010 1 De Gule sider dengang: ”Nu skal I på skolebænken, så I om en tre års tid eller så kan være skikkede og fuldt uddannede til at være salt og lys i denne verden.” Han sagde det ikke dengang, og han siger det ikke nu! Han sagde – og siger: ”I ER jordens salt!” I er denne verdens helgener! Når jeg møder ordene fra Bjergprædikenen – det er jo dér, de stammer fra – mindes jeg altid fra min drengetid en søndagsmiddag hos min kære, gamle faster. Vi fik klar hønsekødsuppe. Men den smagte imod forventning nærmest som opvaskevand. Så sagde en af fasters døtre: ”Jamen mor, du har da glemt at komme salt i suppen!” Og faster svarede med smil på læben og i øjenkrogen: ”Jamen det har a da å”. Så blev suppen saltet og smagte herefter, som fasters suppe plejede: Aldeles herligt. Vor Herres første disciple var, som vi sommetider siger, ”folk fra ploven”. Disse her kom fra fiskenet og liner, ved vi. De var altså aldeles uskolede, og de havde ingen ambitioner om at blive noget i retning af profeter, som f.eks. Esajas. Hos Jesus havde de hørt frihedens evangelium. Det var nok for dem, at de kunne få lov at følge deres Mester og leve i lyset af hans budskab. Men det var altså til disse ulærde, enfoldige, ganske almindelige mennesker, Jesus sagde: ”I ER jordens salt og verdens lys”. Store ord en mørk novembersøndagmorgen. For vi nævner os jo med Kristi navn. Vi er kristne. Og dermed disciple af Herren. Sådan, som vi er og forefindes, er vi jordens salt og lys, for vi er det stof, denne verden skal smage af, det lys, denne verden skal ses i. Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små, da randt for os guldterning. VI KOMMER ”Vi kommer til kirke, når livet bliver for stort til, at vi kan have det derhjemme.” Sådan har en udtrykt sig om brugen af kirken. Vi kommer til kirke med det kæreste, vi ejer, fyldt af glæde over livets under, men også fyldt af bæven foran ukendt fremtid. Vi lægger vore mindste i de største hænder, nemlig Guds. Vi kan ikke bare blive hjemme. Det, der er sket, er for stort. Vi ved, at også dette barn i sit liv vil komme ud for smerte og ulykke. Vi ved, at også dette menneske vil komme til at forvolde sorg og smerte. Vi kommer til kirke for dér at møde Jesus Kristus. Han kommer os i møde med sin tilgivelse og kærlighed. Det sidste, der er at sige om vores tilværelse er, at han står dér og tager imod os i sit lyse rige. Gud er med os. Det står fast, uanset hvor meget smerte vi kommer til at forvolde andre, og uanset hver megen modgang, vi selv kommer til at møde. På den måde ER livet simpelthen for stort til, at vi bare skal leve det selv og magte det selv. Vore bange anelser i mødet med livet blive for store til at vi bare kan blive derhjemme. Vores frygt, vores glæde, vores forundring og vores sorg. I kirken omsluttes vi af den kærlighed, der er større end vores frygt og bæven – og for den sags skyld også større end vores glæde. BF. Sognepræst Niels Christian Kobbelgaard. FALD Den tyske digter Rainer Maria Rilke siger i et smukt efterårsdigt, at vi alle vil falde som hvirvlende, gulnede efterårsblade fra træerne. Døden ligger i generne på os alle. Gud give, at vi, når vi en dag skal falde, da alle falder ned i Gud den almægtiges hænder. Dåben bliver til en levende virkelighed, når vi lever i troen på den treenige Gud. Konfirmationen bliver til en skelsættende afgørelse, hvor det bekræftes både af Gud og af konfirmanden, at det påbegyndte trosforhold skal fortsætte. Men dåb og konfirmation bliver jo kun til vigtige begivenheder i dit liv, hvis du lever på den sandhed, som disse to handlinger udstikker for dig. Sognepræst Helle Kampmann. 2 De gule sider 9/2010 Jeg har hørt, at fanger, der sidder i et fængsel, der er absolut flugtsikret – altså hvor det er 100% umuligt at flygte fra – at disse fanger lettere bliver deprimerede end fanger, der sidder i fængsler, hvor der trods alt er et håb om flugt, og hvor der er fanger, der i tidens løb er flygtet fra. Måske går der historier om det: om fanger, der har gravet tunneller under jorden fra deres fængselscelle ud i friheden. Fanger i disse fængsler, har et håb om frihed, som fangerne i de 100% flugtsikre fængsler ikke har. Og dette håb betyder åbenbart noget. Der er et kendt ordsprog, der lyder: Så længe der er liv, er der håb. Det passer ikke for en kristen, siger en præst, jeg kender. For en kristen hedder det: Så længe Jesus lever, er der håb – et levende håb. Selv om du føler og oplever, at du er i en helt håbløs situation – så er der håb! For Jesus lever…. og han er Frelser for den, der er i helt håbløse situationer. De Gule sider LIV OG HÅB venter altid noget af dig, at du giver hans kærlighed videre til din næste. Og lad mig så slutte med en lille historie fra dengang da ikke kun nogle enkelte menneskers liv, men det meste af vores verdensdel lå i ruiner. Det fortælles, at nogle allierede soldater hen mod 2. verdenskrigs afslutning kæmpede sig vej op igennem et udbombet Tyskland. En dag gjorde de holdt og søgte et hvil for al krigens gru og rædsel i en sønderskudt tysk kirke. Mens de sad på kirkens der gulv og forsøgte at finde ro, begyndte et par stykker af dem at samle et sønderskudt krucifiks, som lå spredt på kirkens gulv. Efter nogen tid lykkedes det virkeligt at få stumperne samlet, kun Kristi hænder manglede. Længe ledte man efter hænderne, men de var og blev borte. En stund sad nogle af soldatene i deres egne tanker og betragtede tavse og mismodige den skårede kristusfigur., - men da trådte en soldat frem og gav figuren følgende indskrift: ”Jeg har ingen andre hænder end dine.” Og én af vore nyere salmedigtere siger således i en af sine salmer: Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød.(DS 370, v.2) Du er i Guds hænder – han har altid brug for dig – i Guds øjne har du altid værdi – også du er en af hans elskede små. Det er det budskab, kirken er sendt med. Sognepræst Arne Aa. Sognepræst Peter Bertelsen BUDSKAB Dette er en del af det enestående budskab som kirken er sendt med: Tænk, du er elsket, selv når ingen andre kan holde dig ud, da er du elsket af Gud, og han for- De gule sider 9/2010 3 De Gule sider Vi har i dette nummer tilladt os at bruge billeder fra kirker i Wien. Læg mærke til kalkmaleriet fra Karlskirken: Mændene, der modtager de skønne gaver fra himlen er pilgrimme, der har tilendebragt deres vandring til Santiago di Compostela i Spanien. Det viser de store muslingeskaller på deres skuldre. BF. BØN Herre, jeg takker dig. Under kirkens ærværdige hvælvinger, som menneskehænder har formet som en afglans af din mægtige himmelhvælving, taler du til mig, rejser du en himmelstige og kommer til mig, som du engang kom til patriarken Jakob. BAROK I begyndelsen af 1600-tallet kom der en ny retning i kunsten. Den var affødt af en vedtagelse på det store, kirkelige koncil i Trient i 2. halvdel af 1500-tallet. Kirkekunsten, for det var den, der bl.a. var tale om på mødet, skulle herefter i langt højere grad henvende sig til ”ulærde” end til ”lærde”. I Europas storbyer gav dette sig udslag i et fantastisk kirkebyggeri, vi i vore dage ikke ville være foruden. Chr, IV var jo protestant. Men han tog ideen op og byggede flere kirker i barok stilart. Men han havde ikke så mange penge, som mange af de fyrstebiskopper, der regerede nede i Europa. Så vil man opleve barokken i al sin pragt, må man f.eks. til Østrig og Italien. 4 De gule sider 9/2010 Du lader mig se en ny himmel og en ny jord, hvor retfærdighed bor. Du gør mig til jordens salt og verdens lys ved dit evige ord. Tal, Herre! Din tjener hører. Lovet være du i al evighed. Amen BF Her finder du Kirkens Korshær: HOVEDKONTORET: Nikolaj Plads 15, 1067 København K Åbningstid: Kl. 8-16, fredag 9-13. Tlf. 3312 1600 Bankgiro: 9541-5 40 14 29. Telefax: 3312 2036 [email protected] www.kirkenskorshaer.dk Korshærschef: Pastor Bjarne Lenau Henriksen, [email protected] Udviklingschef: Helle Christiansen, tlf. 2992 2050, [email protected] Administrationschef: Lene Andreasen, [email protected] Personalekonsulent: Aurora Pilgaard, tlf. 3312 1600, [email protected] Kampagneleder: Sune Bak Wessel, tlf. 3312 1600, [email protected] Informationssekretær: Vibeke Lind, tlf. 3616 3655 / 4038 1051, [email protected] Redaktør: Poul Struve Nielsen, Journalist DJ, tlf. 4162 5552, [email protected] Formand for landsstyrelsen: Stig Andreas Munch, Houvej 32, Lohals, 5953 Tranekær, tlf. 6255 1264 LANDSSEKRETÆRER ØST (Sjælland og øvrige østlige øer): Sune Bak Wessel, tlf. 3312 1600, [email protected] SYD (sydlige Jylland og Fyn): Sara Nørholm (vikar), Albanivej 15, 5792 Årslev, tlf. 6130 6896, [email protected] NORD (Midt- og Nordjylland): Jørgen Skovgaard Nielsen (vikar), Silkeborgvej 17, 8700 Horsens, tlf. 6 134 3416, [email protected] GENBRUGSKONSULENTER NORD (nordlige Jylland) Peter Høyer Hansen, Spørringvej 30, Mejlby, 8530 Hjortshøj, tlf. 2292 5999, [email protected] ØST (Sjælland og øvrige østlige øer) Ove Elboth, Hornebyvej 10A, 3100 Hornbæk, tlf. 2326 0259, [email protected] SYD (sydlige Jylland og Fyn) Bodil Bertelsen, Genforeningsvej 14, Døstrup, 6780 Skærbæk, tlf. 5099 8939, [email protected] KORTSALGET Hovedkontoret, tlf. 33 12 16 00 ARRESTHUSTJENESTEN Øst for Storebælt: Stig Kofoed, Sverigesvej 31, 4293 Dianalund, tlf. 2020 5237 Fyn og Jylland syd: Ove Lauritsen, Marselis Boulevard 16, 1. tv., 8000 Århus C, tlf. 8619 1847 Jylland nord og midt: Johannes Holst Hansen, Børglumvej 74, Tjørring, 7400 Herning, tlf. 9726 7414 KORSHÆRSPRÆSTER Helsingør: Jørgen Ingberg Henriksen, Stjernegade 16 G, 3000 Helsingør, tlf. 4920 3550, [email protected] Holstebro: Søren Nielsen, Rudesvej 15, 7500 Holstebro, tlf. 9742 8142 Horsens: Vakant København: Bjarne Lenau Henriksen, Nivåpark 16, 2990 Nivå, tlf. 3964 3098 Olav Poulsen, Vendersgade 10, 1363 København K, tlf. 3393 6674 Birgitte Jeppesen, Valdemarsgade 27, 1665 København E, tlf. 2615 8326 Odense: Peder Thyssen, Allegade 55, 5000 Odense C, tlf. 6612 4423 Randers: Lone Nyeng, Haldvej 8A, Hald, 8983 Gjerlev, tlf. 8647 4342 Silkeborg: Annette Kortegaard, Drosselvej 17, 8600 Silkeborg, tlf. 8682 0792 [email protected] Slagelse og Korsør: Christina Helene Sørensen, tlf. 6160 4421, [email protected] Sønderborg: Henriette Heide-Jørgensen Nordborgvej 5, 6430 Nordborg, tlf. 7345 2114 Vejle: Bodil Jølver, Nøddevænget 28, 7100 Vejle, tlf. 7583 1781, [email protected] Vejle-Kolding-Fredericia: Inge Pilegaard Thomsen, Niels Skovsvej 28, 7100 Vejle, tlf. 7585 8007 Viborg: Kirsten Greve, Vinkel Præstegård, Vinkel, 8800 Viborg, tlf. 8663 9216 Aalborg: Lena Bentsen, Julivej 30, 9720 Klarup, tlf. 9832 6575 Århus: Jørgen Lasgaard, Marselisvej 9, 8000 Århus C, tlf. 8611 3339 BYARBEJDET 9700 Brønderslev Værestedet Fristedet, Nørregade 6 A, tlf. 9880 1168. Helle Toftegård Nielsen, [email protected] 6700 Esbjerg Varmestuen, Exnersgade 39, tlf. 7513 9618. Lars Lindinger, [email protected] 7000 Fredericia: Varmestuen, Danmarksgade 79, tlf. 7593 3900. Inge Pilegaard Thomsen, [email protected] 3000 Helsingør Herberg og Varmestue, Stubbedamsvej 10, tlf. 4920 1082. Anette Lauritsen, [email protected] Nicolaigården: Rosenkildevej 33, tlf. 4921 9328 7400 Herning Fruehøjvej 33, tlf. 9722 1636. Verner Madsen, [email protected] Værestedet Lyngblomsten, Lyngens Kvarter 236, Gullestrup, tlf. 9721 5424. Hanne Ottow, [email protected] 4300 Holbæk Varmestuen Klostercafeen, Klosterstræde 5, tlf. 5943 9090. Karen Skydsgaard 8700 Horsens Varmestuen, Fugholm 6, tlf. 7561 4401. Pia Bjørnhart. 7500 Holstebro: Varmestuen, Nygade 14, tlf. 9741 0252. Linda Hatfeldt 4220 Korsør: Havnegade 13, tlf. 5837 0495, giro 5 84 55 48. Søren Bruun Christensen, [email protected] København: Christianshavn: Torvegade 53, 1400 København K, tlf. 3257 7144. Ingrid Flye Varmestuen Fedtekælderen: Overgaden oven Vandet 6A, 1415 København K, tlf. 3254 5608. Sharon Parker Nørrebro: Varmestuen, Stengade 40, 2200 København N, tlf. 35367845. Annemette Nyfos Dagvarmestue: Tlf. 35367845. Alice Petersen Natcafeen: Tlf. 4028 5084. Hanne Merete Pedersen Vesterbro: Varmestuen, Istedgade 100, 1650 København V, tlf. 3331 3918. Ingrid Nielsen Sct. Nicolai Tjenesten: 1067 København K Giro 6 51 70 99. Tlf. 3312 1400. Pastor Olav Poulsen, [email protected] Mariatjenesten: Mariakirken, Istedgade 20, 1650 København V. Giro 5 25 96 14. Tlf. 3324 5050 Korshærspræst Birgitte Jeppesen, [email protected] Ole Andersen, [email protected] Mariatjenestens og Diakonissestiftelsens Nødherberg for kvinder: Valdemarsgade 89, 1665 København V. Tlf. 3321 7524. Mariann Ditlevsen Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde, Drejervej 6, 2400 København NV. Giro 7 03 05 17. Fax 3581 8501. Tlf. 3581 2880. Inger Marie Warncke, kksocarb@post 12. tele.dk Kirkens Korshærs Herberg: Hillerødgade 62-64, 2200 København N. Tlf. 3834 8125 Bjørn Bendorff, [email protected] KKU – Kirkens Korshærs Udviklings- og Behandlingscenter: Bremerholm 18, 1069 København K. Tlf. 3336 6510. Michael Nagel, [email protected] Bofællesskabere på Frederiksberg: Godthåbsvej 79B, 2000 Frederiksberg. Tlf. 3811 7702 Mariendalsvej 22, 2000 Frederiksberg. Tlf. 3888 0260 Korsly: Bernstorfflund Allé 70, 2920 Charlottenlund. Tlf. 3963 3604 6430 Nordborg: Café 93, Havnbjergcentret. Tlf. 7445 2046. Kirsten Christiansen 5000 Odense: Nørregade 48, tlf. 6612 9242, fax 6312 9336, Kaj Skjølstrup, [email protected] Varmestuen: Pantheonsgade 6, Tlf. 6612 9153 / 2810 3196. Heinz Wolf Natvarmestue: Pantheonsgade 6,1, tlf. 6590 6320 / priv. 2082 5233. Erik Skov Larsen Herberget: Benediktsgade 23, tlf. 6375 0550, fax 6312 3479. John Skovhus Nielsen, [email protected] 8900 Randers: Byarbejdet: Vestertorv 16, tlf. 8642 0380, fax 8643 8005, giro 5 41 16 10. Karen Kviesgaard Rytterknægten: Marienborgvej 28, 8930 Randers NØ, tlf. 8641 0878. Jens Aage Andersen Hjørnestenen: Kirkens Korshærs institutionstilbud, Søren Møllersgade 5b, tlf. 8915 7310, fax 8641 7171. Solveig Steen Schultz, [email protected] Være- og aktivitetssted: Slotsgården 5, tlf. 8641 5055. Kaj Laustsen 4100 Ringsted: Kirkens Korshær, Sct. Bendtsgade 10, tlf. 5761 3144 / 2556 6567. Michael Grøtta Raasig, [email protected] 4000 Roskilde: Kafe Klaus: St. Højbrøndsstræde 4, tlf. 46355013. Gitte Dueholm, [email protected] 8600 Silkeborg: Varmestuen, Lille Søgade 10, tlf. 8682 0991 /8681 6325. Jens Anders Brogaard, [email protected] 4200 Slagelse: Løvegade 10, tlf. 5853 4711. Minna Justesen, [email protected] Varmestuen: Herrestræde 26, tlf. 5853 4709 5700 Svendborg: Hjørnestuen, Ørkildsgade 27, tlf. 6222 9128. Vibeke Bjørk 6400 Sønderborg: Vølundsgade 8, tlf. 7443 6102. Viggo Sørensen, [email protected] 7100 Vejle: Flegmade 10-12, 7100 Vejle, tlf. 7582 7866. Jens Lundsgaard, [email protected] Genbrugscentret og Centercafeen: Tlf. 7582 7140, [email protected] Caféen: Tlf. 7582 7866. Tove Hertz Mikkelsen, [email protected] Tlf. 40935829. Bettina Bøgelund: Tlf. 40939121, [email protected] Værestedet, Grønnedalen 18B, tlf. 7572 1721. Merete Nielsen 8800 Viborg: Varmestuen, Sct. Leonis Gade 8, tlf. 8662 5292. Mads Bæk, www.kkviborg.dk 9000 Aalborg: Korsgade 44, tlf. 9812 9454, giro 1 01 63 93. Per Hjelm Hansen Daginstitutionen Kirkens Korshær: Provstejorden 9, tlf. 9818 6277. Bente Klæstrup Herberget: Forchhammersvej 13, tlf. 9813 1854. Poul Jensen Varmestuen: Østerbro 20, tlf. 9813 9437. Eva Lillelund Varmestue i Nørresundby: Østerbrogade 56, 9400 Nørresundby, tlf. 9818 9437 Poul Martin Michno, [email protected] Natvarmestuen: Korsgade 44, tlf. 9813 2011. Ida Morell Skurbyen: Stenosvej 8, tlf. 9812 1303 / priv. 9829 4025. Finn Christiansen Frivillig social aktivering: Lille Kongensgade 10, tlf. 9831 3453. Jonas Jacobsen Gårdprojektet: Nørkæret 75, 9270 Klarup, tlf. 9831 7454. Annemette Andersen 8000 Århus: Nørre Allé 25, postboks 5026, giro 5 01 15 58, tlf. 8612 5666 / priv. 8637 3213 Richard M. Pedersen, Annelise Jørgensen Varmestuen: Mejlgade 36, tlf. 8612 6307. Birgitthe Thorup Aktivering og genbrug: Ingrid Kristensen, tlf. 8620 6424 Fællesgården: Lergravvej 11, 8380 Trige, tlf. 8742 0196 Kirkens Korshærs Herberg Tre Ege: Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand, tlf. 8747 7050. Bodil Larsen, [email protected] Slusen: Dr. Sells Vej 19, 4293 Dianalund, tlf. 5828 6860. Ebbe Fosgerau Familiecentret Iller Slot: Slotsvej 20, 6310 Broager, tlf. 7444 0080 Birgitte Nicolaisen, tlf. 7467 8471 og Gurli Kristensen, tlf. 7444 0204 23 Bagsidekommentar ONDSINDEDE FATTIGDOMSTEGN Nu og da hører man udtalelser og ser handlinger, som er af en sådan karakter, at man inderst inde kan komme til at tænke, at de da vist er udtryk for ren og skær racisme. Men man siger det ikke højt. Man skal heller ikke gøre det. Man skal virkelig være 100 % sikker, hvis man bruger ordet racisme. I vores kultur er racisme et så alvorligt fænomen, at man ikke skal omgås lemfældigt med det, hvis man vil beskylde nogen for det. Det gælder både i juridisk og etisk forstand. Man skal kun tage ordet i brug, når der er total dækning for det. Der må helst heller ikke gå inflation i det, så alvoren trækkes ud af det. Danmark er ikke længere et helt igennem ensartet samfund, hvor alle er som de andre og ligner hinanden i et indforstået univers, hvor vi uden besvær kan være solidariske med os selv. Danmark er ved at blive et sammensat land, hvor anderledes kulturer, religioner og traditioner kommer til os som en del af vores dagligdag. Det anderledes og fremmede lever midt i vores hverdag og vil gerne have et anerkendt, trygt og respekteret liv hos os. Nu er anderledeshed og fremmedhed ikke kun et spørgsmål om mennesker fra andre dele af verden. Anderledeshed og fremmedhed findes i mange etnisk danske udgaver. Psykisk syge, hjemløse og stofmisbrugere er anderledes og fremmede i den almindelige gennemsnitsdanske dagligdag. De bliver ikke udsat for racisme, men de diskrimineres og de ekskluderes. De sættes uden for normale dagligdags sammenhænge. De har f.eks. ikke fri bevægelighed, men kan ganske lovligt tvinges væk fra bestemte geografiske område af politiet. Fælles for alle former for anderledeshed og fremmedhed er, at de er angstprovokerende. Det vi ikke kender, det vi ikke forstår og det, vi ikke kan spejle os selv i, er vi tilbøjelige til at tage afstand fra. Nogle gange mere hårdhændet end andre. Med sociologen Zygmunt Baumann kan man sige, at vi i vores vesterlandske kultur i dag lever med et overskud af eksistentiel angst, som vi tørrer af på det anderledes og fremmede. Og vi gør det med rolig og sikker hånd, da de anderledes og fremmede oftest er svage og i mindretal. Så vi risikerer ikke noget ved at angribe dem. Det sidste nye er, at handicappede medmennesker udsættes for hadefulde angreb. De opfattes åbenlyst og skamløst som mindreværdige. Ikke bare fordi de er handicappede, men fordi de er dyre i drift. En scleroseramt kvinde får smadret ruderne i sin handicapbil, og en mand i kørestol forulempes med bemærkninger om, at han snylter på samfundet. Hate-crime og hate-speech hedder det på moderne dansk. Nu er det ikke længere nok med de udefrakommende fremmede som ofre for vores angst. Vores handicappede er ved at blive nogle lokalpolitikeres nye syndebukke for den aktuelle økonomiske nedtur i kommunerne. Skadelig gøgeungeeffekt lyder det fra en borgmester om behandlingen af handicappede. Fiksering og medicinering af psykisk syge, lyder det fra en anden borgmester. Det kan godt være, at den økonomiske krise ikke er de handicappedes skyld. Men når vi nu ikke har råd til dem? En handicapbil er dyr, ligeså en kørestol. Så må konsekvensen vel være, at de handicappede bare kan blive hjemme og holde sig væk fra samfundsliv og arbejdsmarked. Det kan de psykisk syge forresten også. Og skal de endelig behandles i den dyre psykiatri, så kan vi bare medicinere dem på en tilstrækkelig personalebesparende måde. Vi har ikke råd til at behandle dem værdigt. Sådanne holdninger og udmeldinger er ikke racisme eller diskrimination. Men de er ondsindede fattigdomstegn i et velfærdssamfund uden lige. De fortæller os om en ny form for solidaritet, som handler om, at vi alle er fælles om at sejle alene rundt i hver vores egen lille båd. Det er derfor, ensomheden er ved at blive et omfattende problem i det danske samfund. Bjarne Lenau Henriksen Maskinel Magasinpost Id–nr. 42361 Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.
© Copyright 2024