1. No category

Kirkens Korshær nr. 2 • februar 2012
t
a
s
d
u
g
o
Ung
Indhold
korshærsnyt
Forstander på Kirkens
Korshærs herberg i Aarhus
Jette Sølvhøj tiltrådte 1. Januar 2012 som forstander på Kirkens Korshærs
herberg, Tre Ege, ved Aarhus. Jette Sølvhøj har stor erfaring med til
dette arbejde. Hun har i en årrække været leder af Aarhus krisecenter,
der tager imod voldsramte kvinder og deres børn. Vi glæder os til
samarbejdet med Jette Sølvhøj og er overbevist om, at hun vil tilføre
Kirkens Korshærs arbejde vigtige, nye indsigter.
Korshærsnyt
Frem med fejekosten
Flere unge hjemløse
Gadebussen samler op
Flest hjemløse unge i København
18 år og hjemløs
Unge hjemløse tages alvorligt i Randers
Socialt udsatte unge er også sat ud af boligmarkedet
Få billige boliger tilbage
Fodbold­træning blev til lektiecafe
Ingen uddannelse med dårlige skolekundskaber
De gule sider
10 års jubilæum i en krisetid
2
3
4
5
6
7
8
10
11
12
14
15
20
Redaktørskifte på
”De gule sider”
Efter otte år som redaktører af ”De gule sider” har Irene Søndergaard
­Friis og Bent Friis ønsket at nedlægge hvervet. Januarudgaven af Korshæren indeholdt deres sidste bidrag. Gennem årene har Irene og Bent
Friis på disse sider bragt et fornemt teologisk og diakonalt materiale,
både værdsat i Korshærens interne brug på arbejdsstederne ved andagter og gudstjenester og af mange mennesker, hvor det har været til personlige opmuntring og trøst. Kirkens Korshær siger tak til Irene og Bent
Friis for denne store indsats.
De gule sider redigeres fra dette nummer og resten af 2012 af Johannes
Holst Hansen, som er tidligere mangeårig medarbejder i Kirkens Korshær, bl.a. i arresthustjenesten. Han er ikke ubekendt med opgaven, idet
han i sin tid overdrog den til Irene og Bent Friis. Vi glæder os til at møde
Johannes Holst Hansen igen i denne funktion.
Helle Christiansen
Forsiden: I denne udgave
sætter Korshæren fokus på unge,
der er stødt ud fra arbejds- og
boligmarkederne. Mange flere unge
er hjemløse, og især unge med en
anden etnisk baggrund end dansk
har det svært i skolen, som er vejen
til arbejdsmarkedet..
Redaktion: Redaktør Poul Struve Nielsen, Tlf. 2334 5509. [email protected]
Helle Christiansen (ansv.)
De Gule Sider: Johannes Holst Hansen, Børglumvej 74, Tjørring, 7400 Herning, Tlf. 9726 7414
[email protected]
Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Vibeke Lind, Lennart Billington, Sara Nørholm, Heiner Lützen Ank og redaktørerne
Nikolaj Plads 15 . 1067 København K
Åbningstid: kl. 8-16, fredag 9-13
Telefon 33 12 16 00
Girokonto 540-1429
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Korshærsbladet udkommer 10 gange om året i 5000
eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær Pris 250 kr. Pensionister og studerende 125 kr. Tryk: Tarm Bogtryk A/S. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Læs mere på: www.kirkenskorshaer.dk
Kontakt:
Korshærschef: Pastor Helle Christiansen. Tlf. 3312 1600.
[email protected]
Udviklingschef: Jesper Rønn-Simonsen. Tlf. 33 12 16 00. [email protected]
Administrationschef: Lene Andreasen Tlf. 3312 1600. [email protected]
Kampagneleder: Heiner Lützen Ank Tlf. 2078 4257. [email protected]
Informationssekretær: Vibeke Lind Tlf. 4038 1051. [email protected]
Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis, Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby. Tlf. 5697 4103
korshærschefen skriver:
Frem med fejekosten
F
ebruar er tid for vinterferie og fastelavn,
der markerer fastetidens begyndelse.
Lyset kommer stærkt tilbage og afslører
det skjulte i de inderste hjørner. Fastetiden
er en tid, hvor vi skal give plads, give afkald,
holde hovedrengøring og feje ud fra krogene.
Det er der behov for med jævne mellemrum,
både individuelt og samfundsmæssigt.
Kirkens Korshær trækker de gemte og
glemte sociale problemer frem i lyset. Senest
har det været med opfordringen til at gøre
noget langsigtet for at forbedre forholdene for de europæiske fattigdomsmigranter,
der samler flasker i gaderne. Det har ikke
været populært hos de ansvarlige politikere
at blive mindet om ansvar for disse menneskers vilkår, men Kirkens Korshær og de
andre deltagende organisationer bliver ved
med at opfordre den danske regering til at
tage emnet på EU's dagsorden i dette forår.
Meget kunne forbedres i de hjemegne, fattigdomsvandrerne kommer fra. Et rådgivningscenter kunne forbedre deres situation.
Udsatte unge
Kirkens Korshær er talerør for udsatte mennesker, der kommer til vores dør, uanset,
hvor de kommer fra. Det seneste år er varmestuer og natcaféer i stigende grad blevet
opsøgt af unge, der kun lige har rundet 18 år.
De bliver taget godt imod, men det er en alt
for tidlig alder at begynde et liv som varmestuebruger og hjemløs.
En meget væsentlig årsag til det stigende antal udsatte unge er de kommunale besparelser, der rammer institutionsanbragte unge. Kommunerne sparer på
pladser på institutioner, der kunne give
et udsat barn og ungt menneske et bedre
fundament for voksentilværelsen. Besparelserne har ramt længerevarende ophold
og det såkaldte efterværn, hvor et ungt
menneske fortsat følges og støttes efter
at være flyttet ud fra institution. Derfor ser
vi et stærkt stigende antal unge på godt
18 år, der tumler rundt uden at kunne få
fodfæste. De skal følges og støttes i deres
spæde voksenliv, men det bliver de ikke,
når de nære relationer mangler eller ikke
magter opgaven.
Langtidsvirkninger
I slutningen af 2011 modtog jeg rapport om
projekt Fremskudt Ambulant Afklaring. Projektet har udfoldet sig i Odense, bl.a. i sam- Af Helle Christiansen
arbejde med Kirkens Korshærs varmestue i Korshærschef
Pantheonsgade. De meget positive resultater
af projektet skyldes, at mennesker i varmestuen har fået langt nemmere ved at få
afklaring af deres problemer i kontakt til bl.a.
psykolog, når de har kunnet træffe aftaler og
mødes gennem varmestuen.
Af særlig relevans for emnet unge er, at 76%
af dette projekts målgruppe er mennesker,
som blev ramt af ungdomsarbejdsløsheden
i 1980’erne og op gennem 1990’erne. Med i
bagagen har de desuden tunge sociale og personlighedsmæssige traumer fra deres tidlige
opvækst. Nu er en stor del af dem blevet tildelt
førtidspension. Det giver ro omkring økonomien for den enkelte, men det viser samtidig,
hvad perspektivet samfundsmæssigt er, når
der ikke sættes ind med hjælp til de helt unge.
Betroede talenter
I Danmark er vi ved at forberede en permanent udstødelse af en stor gruppe unge mennesker. Det hedder så fint, at de skal lære at
være selvstændige, og at de selv må tage
ansvar, men når maskerne falder, handler
det om fordeling af kroner og ører til andre
formål, hvor resultatet hurtigere ses.
De udsatte unge har kendt til svigt og
nederlag gennem hele deres opvækst. Er det
så realistisk og forsvarligt at forvente, at de
kan klare sig selv, når de bliver 18? Mens vi
taler om ældrebyrden, tikker ungebomben
under os. Og den består af tusindvis af unge
mennesker, som vi burde tage os bedre af.
En søndag i februar hører vi i evangeliet
lignelsen om de betroede talenter (Matthæus­
evangeliet 25, 14 ff.) Børn og unge er samfundsmæssigt set betroede talenter. Vi har
som enkeltpersoner og som fællesskab til
opgave at pleje og passe og give rum for
udfoldelse, så deres liv kan vokse med dem.
3
Tema ung og udsat
Hvis du bare står i København og skal finde en bolig, så kan det være en meget svær situation at overskue,
samtidig med at du har psykiske lidelser og måske et misbrug, siger forskningsassistent Heidi Hesselberg
Lauritzen, SFI.
Flere unge hjemløse
Antallet af unge hjemløse mellem 18 og
24 år er vokset dramatisk
selberg Lauritzen, SFI, som er en af forfatterne til rapporten.
En kortlægning fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at flere unge i Danmark er blevet hjemløse
siden 2009. Gruppen af hjemløse 18-24 årige er steget fra
633 i 2009 til 1002 i 2011.
Psykisk sygdom og et tidligt misbrug af både hash og
hårde stoffer er væsentlige årsager til, at de unge bliver
hjemløse. En tredje årsag er økonomien. Unge på kontanthjælp eller SU ikke har råd til boliger i dag.
SFI’s rapport ”Hjemløshed i Danmark” er en opfølgning på
den nationale kortlægning af hjemløshed, som også førte til
rapporter i 2007 og 2009. Rapporten giver et samlet billede
af hjemløsheden i Danmark. Det billede afslører et alvorligt
socialt problem i samfundet: Flere unge bliver hjemløse.
Rapporten giver ikke noget entydigt svar på, hvad der er
gået galt, og hvorfor der er så mange flere unge, der bliver
hjemløse.
– Vi kan ikke på baggrund af rapporten give et endegyldigt svar. Men vi kan se, at de har utroligt komplekse
problemstillinger, siger forskningsassistent Heidi Hes-
Økonomi spiller ind
Hun tilføjer, at de unge hjemløse har problemer med psykiske sygdomme og misbrug. Det gælder også ældre hjemløse.
– På et punkt adskiller de unge mellem 18 og 25 år sig fra
de øvrige hjemløse: Langt flere angiver økonomiske vanskeligheder som en årsag til, at de er hjemløse. Deres økonomi
rækker ikke til, at de kan ikke finde en bolig, siger Heidi
Hesselberg Lauritzen.
Det kendetegner også de unge hjemløse, at langt flere af
dem modtager kontanthjælp. 81 procent af de unge hjemløse modtager kontanthjælp – for alle hjemløse er det 66
procent.
– Når man er under 25 år, får man en nedsat ydelse. Så
de unge står i en vanskelig økonomisk situation – udover de
andre problemer. Det er vanskeligt at komme i gang med en
uddannelse, hvis man har psykiske lidelser. Hvis man befinder dig i København og skal finde en bolig, så kan det være
en meget svær situation at overskue, samtidig med at man
4 korshærsbladet 02/2012
Gadebussen
samler op
Kirkens Korshærs varmestue
i Aarhus mærker til flere unge
hjemløse
15% af brugerne om natten i Kirkens Korshærs døgnåbne varmestue i Nørre Alle i Aarhus, er mellem 18
og 30 år. Der er en del unge på 20 år og opefter, som
ikke har så mange andre netværk end det i varmestuemiljøet.
– Det er ikke så mange af dem, der kommer om
natten i den døgnåbne varmestue. De fleste kommer
i aftentimerne, fortæller daglig leder af døgnvarmestuen, Birgitte Thorup, fra Kirkens Korshær i Århus.
– Men de kommer ofte i aftentimerne mellem 16 og
22.30. Der er mange i begyndelsen af 20’erne. De lever
jo om natten også. De ligger måske på en sofa et sted,
finder en overnatning hos nogen, tilføjer hun.
Kirkens Korshærs døgnåbne varmestue er etableret
med støtte fra Hjemløsestrategien. Det gælder også
Aarhus Kommunes Opsøgende Team af gadeplanmedarbejdere. I det opsøgende team har de fået øjnene op
for, at der er mange hjemløse unge i Aarhus kommune.
har psykiske lidelser og måske et misbrug, uddyber Heidi
Hesselberg Lauritzen.
Sofasovere
Langt flere unge hjemløse overnatter hos familie og venner.
Det kan lyde meget hyggeligt, men Heidi Hesselberg Lauritzen understreger, at begrebet familie og venner i rapporten
ikke dækker over, at de unge vender hjem i trygge omgivelser hos mor og far, den nærmeste familie eller venner, som
støtter og hjælper gennem den svære tid. Tværtimod.
– Det er typisk unge mennesker, der ikke kommer fra de
bedste forhold, og som samtidig har nogle misbrugsproblemer. Og det er hos andre i det miljø, de overnatter, siger hun.
Omkring halvdelen af de unge er ”sofasovere.” Det er en
betegnelse for de mennesker, som ikke har eget hjem og
ikke bor på et forsorgshjem, men som prøver at undgå at
sove i gaden ved at tilbringe natten rundt omkring, hvor de
kan få lov at være.
– Det er ikke en problematik, vi afdækker i rapporten,
men det er en kendt sag, at kvinder, der sover hos venner og
bekendte, ofte betaler med nogle seksuelle ydelser, tilføjer
Heidi Hesselberg Lauritzen.
PSN
Mindre synlige
– Det handler om, at vi er kommet ud på et andet tidspunkt, end vi gjorde før. Vi har arbejdet meget med
socialt udsatte misbrugere, men vi har kunnet se det
på dem. De unge socialt udsatte ligner alle andre unge,
siger Jakob Storm fra Center for Socialt Udsatte. han er
ansvarlig for gadebussen, som kører rundt i hele kommunen mandag til fredag mellem 17:00 - 00:30.
Efter at de er begyndt at køre rundt i den aarhusianske nat, har det vist sig, at der er flere hjemløse
unge, som sover hos hinanden på skift. De har fundet
overnatningsmuligheder, og derfor har de hidtil været
usynlige
Om de unge hjemløse siger Jakob Storm:
– Når man roder i gløderne kommer de frem. I og
med, at vi har fået bussen ud at arbejde sammen
med andre tilbud, har vi set dem. De unge hjemløse
opholder sig på steder, som typisk opsøges af socialt
udsatte. Det er blandt andet i Mølleparken (en central
plads foran hovedbiblioteket i Aarhus, red.) på hovedbanegården og andre steder rundt om i midtbyen.
Han fortæller videre, at når kommunens Opsøgende
Team kommer i kontakt med unge, så henviser de dem
til Ungeindsatsen i Aarhus kommune, som skal yde de
unge den hjælp, de har brug for.
PSN
5
Tema ung og udsat
Flest hjemløse unge i København
De søger ikke herberget, men opholder
sig andre steder.
Antallet af unge hjemløse er steget voldsomt på landsplan.
Problemet er størst i de store byer. I København er der talt
228 hjemløse mellem 18 og 24 år i 2011 mod 150 i 2009,
oplyser SFI.
De unge hjemløse har en anden adfærd end de ældre. For
eksempel søger de ikke i samme udstrækning ly på herberger og forsorgshjem. Derfor er den voldsomme stigning i
antallet af unge ikke i særlig grad blevet bemærket på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade.
Det fremgår ikke af SFI’e rapport ”Hjemløshed i Danmark
2011”, hvordan måden, som unge er hjemløse på, adskiller
fra den måde, voksne er hjemløse på.
I opgørelsen over de 1.507 hjemløse i alle aldersgrupper i
København fremgår det, at 35 procent bor på herberg. Det
gælder formentligt kun få af de unge mellem 18 og 24, som
så må fordele sig på de øvrige situationer: Ni procent bor på
gaden, ni procent i natvarmestuer, tre procent på hospitaler, 4 procent er under udslusning, en procent bor på hotel, 1
procent under kriminalforsorgen, 19 procent hos ”familie og
venner” og 19 procent er uoplyst.
Andre beskrivelser af de unge hjemløses adfærd peger
på, at de fleste hører under de sidste to kategorier. En af
årsagerne til, at så få unge hjemløse søger til herbergerne,
er økonomien.
Herberger er dyre
Når en meget stor del af de unge hjemløse angiver økonomien som årsag til, at de er hjemløse, giver det ikke mening
at lade sig visitere til at være på et herberg eller et forsorgshjem, for det koster lige så meget som et værelse ude i byen.
– Jeg tror ikke, de ser sig selv som målgruppen, der skal
bo her. De har gang i andre løsninger, og herberget er ikke
så fordelagtigt økonomisk, siger Signe Larsen, som er leder
af Natcafeen, et natvarmestuetilbud, som drives af Kirkens
Korshærs herberg i Hillerødgade.
Natcafeen er et tilbud, som de unge hjemløse er begyndt
at få øjnene op for. I den seneste tid er de helt unge begyndt
at dukke op.
– Der har været en håndfuld unge mennesker de sidste tre
måneder, og der har været nogle, som har været her en enkelt
nat, og som måske ikke har haft flere venner og bekendte at
trække på. Lige nu kommer her tre stykker, og der har været
flere på mellem 18 og 20 år, fortæller Signe Larsen.
Mangel på tilbud
– De, der er her lige nu, har været her i 2-3 måneder. Det er ret
frustrerende, der er mangel på tilbud at henvise til. For når der
kommer så unge mennesker, er min første tanke, at de ikke
6 korshærsbladet 02/2012
Der mangler tilbud at henvise unge hjemløse til i København, siger Signe
Larsen.
skal videre ”i huset.” De skal ikke bo på herberget, siger hun.
Ifølge Hjemløsestrategien skal unge ikke bo på herberg.
De skal videre i en ungdomsbolig.
– Der er Kofods skoles ungdomsboliger, hvis det er københavnerborgere. Men der er rigtig lang ventetid. Og det er
ikke sikkert, de er fra Københavns kommune. Der er et par
andre tilbud, som jeg vil se nærmere på. Men jeg vil nødig
sende dem et sted hen, hvor der for eksempel er udbredt
misbrug, siger Signe Larsen.
Hun oplever, at de unge hjemløse, der kommer, har været
i systemet i deres barndom og ungdom.
Fra ung til voksen
– Indtil man fylder 18 er der mange støttemuligheder. Når
man fylder 18 er der ikke noget. Overgangen fra at være
ung til at være voksen er vanskelig i det kommunale system,
siger Signe Larsen.
Hun har tidligere arbejdet i hjemløseenheden i Københavns Kommune. Hun vurderer, at to unge mennesker, der
er i Natcafeen lige nu, på mange måder er rimeligt velfungerende unge mennesker, som ikke har brug for et særlig stort
kærligt skub for at komme videre.
– Men alligevel er de havnet her. De er begge smidt ud
hjemmefra og har intet sted at tage hen. Den ene er på
kontanthjælp, den anden går uden forsørgelse. Vi prøver
at hjælpe ham med at få kontanthjælp, siger Signe Larsen.
Hun prøver at skærme dem mod at komme i en form for
oplæring hos garvede hjemløse.
– Så bliver man en del af et hjemløsemiljø, hvor man skal
være mere og mere hård for at klare sig, og man kommer til
at låne penge af nogle, man måske ikke burde låne af. Det
er også et miljø, hvor der er lettere adgang til stoffer, siger
Signe Larsen.
Hun mener også, at en del at problemet er, at det er
meget svært, når man pludselig som 18-årig skal til at
gebærde sig i det offentlige system med dets forskellige
sagsbehandlere.
PSN
Alle kan komme i den døgnåbne varmestue i Aarhus.
18 år og hjemløs
Ung mand kommer stadig i
Kirkens Korshær
18 år, alene og hvad så? Overgangen fra barn til voksen er
altid en svær alder.
Men den er særlig svær for unge, der ikke har en tryg og
velfungerende familie at støtte sig til. Der er unge, som slet
ikke har nogen familie, og som reelt har været det offentliges børn. De er vokset op på institutioner, hvor den støtte,
de har fået, har været professionel.
Derfor forsvinder støtten som dug for solen på 18 års fødselsdagen. Nu er de voksne og skal klare sig selv.
Andre har det svært, fordi forældrene også er socialt
udsatte. Der er måske misbrug, psykiske sygdomme og andre
alvorlige problemer med i bagagen. Mange problembørn er
netop blevet problembørn, fordi deres forældre ikke magtede
dem. Forpligtelsen på dem ophører også, når de bliver 18. Så
er de voksne mennesker, som kan smides ud hjemmefra.
Hvis han heller ikke kunne være hos nogle venner, sov han i
Nattjenesten hos Kirkens Korshær.
Han var kvik nok at få en praktikplads inden for et håndværksfag. Det er ellers svært. Og fast arbejde kan være endnu sværere at holde fast i, når man lever et ustabilt liv, hvor
nogle af aftenerne på venners sofaer også er aftener, hvor
fællesskabet er et fællesskab om brug af nogle stoffer, som
ikke ligefrem gør det nemmere at komme op om morgenen.
På vej ud af markederne
Så farvel job. Den unge mand var på vej helt ud af arbejdsmarkedet – og boligmarkedet fik han aldrig et fast forhold
til. Men han kom stille og roligt i gang med aktivering i
Kirkens Korshær. Her arbejdede han med genbrug, som blev
gjort klar til salg.
– Han er efterhånden blevet et par og tyve. Har været hos
os til og fra i nogle år. Nu er han endelig kommet så langt,
at han er startet igen med at gå på Teknisk Skole, fortæller
Birgitte Thorup fra Kirkens Korshær i Aarhus.
Ung, hjemløs og varmestuebruger
Han kommer stadig i Kirkens Korshær, hvor han har bevaMen problemerne bliver jo ikke mindre og forsvinder som ret kontakten til medarbejdere. Han har været både bruger, i
dug for solen på en enkelt dag, bare fordi cpr-nummeret aktivering og med i varmestue under åben himmel.
viser at man er blevet voksen.
– Jeg tror, det er godt for ham, at han kan komme her
En ung mand på 18 begyndte at komme i Kirkens Korshærs og fortælle, hvordan det går. Han kan også få lidt mad og
varmestue, dengang der var sådan en i Mejlgade.
et godt råd med på vejen. For eksempel: ”Ryg nu ikke for
Han var rodløs, svær at finde ud af. Somme tider kunne meget hash i aften. Tænk på, du skal op i morgen og i skole,”
han bo hjemme hos sin mor, somme tider gik det bare ikke. fortæller Birgitte Thorup.

7
Tema ung og udsat
Unge hjemløse Planer om at følge projekt med
­boliger og værested op med
­udslusningsboliger
Kirkens Korshær i Aarhus hjælper også folk i gang med aktivering i forbindelse med genbrugsalget.
Nu har han fået sin egen bolig. Det er med til at give lidt
stabilitet i tilværelsen.
Mange problemer at tage højde for
I forbindelse med Hjemløsestrategien blev der nogle boliger
til rådighed for unge i Aarhus. Strategien arbejder ud fra
et princip, der hedder ”Housing First”, som betyder, at de
hjemløse først skal have tilbudt en bolig, derefter tager man
fat om problemerne.
Men de boliger, der var råd til, blev vist hurtigt fyldt op.
Problemet er større end som så.
– Der er er forskel på socialt udsatte mennesker. De er lige
så forskellige mennesker på godt og ondt som alle andre,
siger Birgitte Thorup.
Hun erkender, at den store forskel, der er på unges rådighedsbeløb og huslejen på en bolig i dag, er et stort problem.
Men der er også andre problemer, som der skal tages højde
for.
– For nogle er det måske ikke lykken bare at få en lejlighed, hvor man kan sidde for sig selv. Det er ensomt. Så
søger de ud for at være sammen med andre, og så ender
de måske alligevel med at lade være at betale husleje og gå
ned i Mølleparken til de andre - eller med at være på andres
sofaer, siger hun.
Værdifulde
Birgitte Thorup mener, at mange socialt udsatte mennesker
hellere vil være ude i gadebilledet og møde andre mennesker.
– Det er jo mødet med andre mennesker, der giver mening
for vores liv. Der er jo ikke nogen af os, der ønsker at være
usynlige og sidde og ikke være værdifulde. Vi skal have
nogle muligheder for at komme frem med de ressourcer, vi
har. Hvis man bliver flyttet ud i en lejlighed alene, bliver man
jo usynlig. Hvad betyder det så for et menneske, hvis man
ikke trives der, siger hun.
Derfor mener hun, det er vigtigt at overveje: Hvad er det for
nogle boformer, der i virkeligheden er brug for. Er det kollektiver, er det opgangsfællesskaber? PSN
8 korshærsbladet 02/2012
Den nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark tyder
på, at Randers kommune går imod landstendensen.
Ifølge SFI er der tale om et fald i antallet af unge hjemløse fra 24 til 20. Det er dog et forholdsvist lille tal, som
er behæftet med statistisk usikkerhed, og det er heller
ikke sådan, at de jubler over at have fundet en løsning
på problemet i Randers kommune.
Tværtimod. Både i Kirkens Korshærs herberg Hjørnestenen og i forvaltningen er hjemløse unge et problem,
der bliver taget alvorligt. Således tilbydes i Randers
tilbuddet ”Stop Struggling Along,” som er et tilbud under
Hjørnestenen.
Stop Struggling Along er et midlertidigt afklarende tilbud til unge socialt udsatte mellem 18 og 25 år. Det kan
være unge, som er hjemløse eller i fare for at blive det
og derfor har behov for vejledning og støtte for at sikre
en mere stabil tilværelse. Stop Struggling Along har tre
tilbud. Der er både lejligheder, værested og bostøtte til
unge i egen bolig.
Mange af de unge har allerede oplevet menneskelivet
fra dets værste side. De er vokset op med mobning
i skolen, døgnanbringelse, misbrug, ludomani, svage
familiære relationer og misbrug.
Mange får en diagnose
– Mange af de unge har været døgnanbragte tidligere på
den ene eller anden måde. Det er sårbare unge. Der er
selvskadende piger og udadvendte drenge. Flere af dem
bliver diagnosticeret i psykiatrien. Vi laver en decideret
udredning på dem for at finde ud af, hvor de skal høre
til, siger afdelingsleder Lene Lomborg om de unge hjemløse, der kommer til projekt Stop Struggling Along.
De fleste unge i projektet har misbrugsproblemer.
Vores projekt er midlertidigt afklarende. Det er grundtanken i projektet. Så hjælper vi dem videre. Der kan gå
et halvt til et år. Næsten 50 procent af de unge ender
med at få en diagnose, så der er en forklaring på deres
misbrug, siger hun.
Projektet handler om at guide de unge videre ud i et
normalt fungerende liv i en lejlighed eller i et tilbud.
– De kommer måske i gang med noget aktivering.
Nogle får ikke engang kontanthjælp, fordi de ikke magter
at sætte sig ind i kontanthjælpssystemet. Så hjælper vi
dem til at få et økonomisk fundament, så de kan klare
at betale for at være i egen lejlighed. Nogle stykker er
tages alvorligt i Randers
”
Også her er der mange unge, som
ikke kan finde ud af livet,
siger Solveig Steen Schultz.
I Randers planlægger de at flytte ”Stop Struggling Along” tættere på Kirkens Korshærs herberg Hjørnestenen og anvende de bygningerne, hvor
projektet har til huse, som udslusningsboliger.
så dårlige, at de kommer til en institution, fortæller Lene
Lomborg.
Unge på herberg
Forstander på Hjørnestenen, Solveig Steen Schultz fortæller, at i Randers har mange unge hjemløse faktisk søgt ind
på herberget. Der har også boet en del af dem på Hjørnestenen på trods af, målsætningen med Stop Struggling Along
netop er, at de unge ikke at skulle bo på herberget.
– Der har været 33 unge hjemløse på Hjørnestenen i kortere
eller længere tid de første ni måneder af 2011, fortæller hun.
På Stop Struggling Along er der 11 lejligheder i forbindelse
med boligdelen. På værestedsdelen var det meningen, at
der over fire år skulle have været 32 brugere.
– Efter tre et halvt år havde der været 83. En tredjedel af
dem er mellem 18 og 19 år, siger Solveig Steen Schultz.
En mere målrettet indsats
Torben Rugholm er socialchef for Udsatte-, Handicap- og
Psykiatriområderne i Randers Kommune. Han mener, at
projektets succes er med til at trække for mange unge til sig.
Derfor ønsker han, at det i fremtiden målrettes mere mod
unge, der virkelig er hjemløse eller er truet af hjemløshed.
– Der er nogle, som har henvendt sig og gerne ville bo
der, selv om de ikke var hjemløse. De har åbenbart fået det
indtryk, at der var tale om ungdomsboliger med lidt højt til
loftet, siger han og tilføjer:
– Da vi begyndte på det her, frygtede vi, at hvis de unge
var for tæt på de ældre hjemløse, så kunne de lære noget
af de gamle. Nu har jeg konstateret, at tværtimod: De unge
kan det hele.
Torben Rugholm fortæller, at Randers kommune undersøger, om der er noget i forbindelse med hjemløsestrategien,
som kommunen kan gøre bedre. I første omgang er planen
altså at lægge Stop Struggling Along tættere på Hjørnestenen og etablere 11 udslusningslejligheder der, hvor tilbuddet
for de unge er nu.
– Desuden vil vi gøre mere for at få nogle lejligheder rundt
omkring. Der er egentlig mange billige lejligheder at få i
Randers, men de ligger prismæssigt alligevel lige lidt over
det, som unge på SU eller kontanthjælp kan betale, fortæller
Torben Rugholm.
Solveig Steen Schultz konkluderer, at det korte af det
lange er, at unge i Randers ikke adskiller fra unge i resten af
landet: Også her er der mange unge, som ikke kan finde ud
PSN
af livet! 9
Tema ung og udsat
Socialt udsatte unge er også
sat ud af boligmarkedet
Byggeri af ungdomsboliger har i mange
år været mest for studerende
De unge stiller generelt meget høje krav til en bolig.
Kvaliteten i ungdomsboligerne er også blevet
væsentligt forbedret over en årrække. Men de
er også blevet dyrere, og de nye ungdomsboliger blev bygget først og fremmest for at skaffe
boliger til studerende.
Det er med til at sætte unge socialt udsatte,
som ikke har opbakning hjemmefra og ikke er i stand til at
tage en uddannelse, udenfor boligmarkedet.
Jesper Nygård, som er administrerende direktør i KAB,
Danmarks største almennyttige boligselskab, mener dog,
at Københavns kommune, hvor stigningen i antallet af
hjemløse unge er størst, efterhånden har fokus på problemet.
– Vores foreløbige erfaringer er, at Københavns kommune har større fokus på, at de her mennesker skal kunne
fungere i det boligmarked, siger han.
I øjeblikket hjælper KAB og de andre boligselskaber Københavns kommune med at
Det har de unge
at leve for
Om kontanthjælpen for unge under 25 år oplyses
følgende takster på Borger.dk:
■■ Hjemmeboende – 3.214 kr. (2012)
■■ Udeboende – 6.660 kr. (2012)
■■ Gravid og er mindst 12 uger henne i graviditeten
– 10.335 kr. (2012)
■■ Med egne børn i hjemmet – 13.732 kr. (2012)
■■ Hvis man betaler børnebidrag, får man et tillæg
oveni hjælpen, der svarer til normalbidraget (børnebidrag) på 1.228 kr. (2012)
■■ Man kan max få 13.732 kr. (2012), afhængigt af
hvor mange børn man betaler børnebidrag til.
■■ Hvis man fx betaler børnebidrag til et barn, vil
man være berettiget til 7.888 kr. (Svarende til 6.660 kr. som udeboende under 25 år
+ 1.228 kr. - normalbidrag for et barn).
Beløbene er skattepligtige.
10 korshærsbladet 02/2012
Almene ungdomsboliger udlejes kun til unge under uddannelse eller
unge med et særligt behov, siger administrerende direktør i KAB, Jesper
Nygård. FOTO:KAB
bosætte unge med lav betalingsevne. Det vil sige unge på
pension, som med de nye regler har svært ved at betale
husleje på mere end 3.000 kroner, og unge på kontanthjælp, som har samme problem.
Mere fokus på boligproblemer
– Det betyder, at vi får nogle ind, som nogle
gange er sværere at have som naboer, det giver
særlige udfordringer, og nogle gange er vi nødt til
at sætte nogle på gaden, men kommunen har i dag
mere fokus på det end den længe har haft. Netop af
den grund er det ikke et eskalerende problem, siger Jesper
Nygård.
Han tilføjer, at der ikke er ret mange unge, der sættes på
gaden. Nogle kommer i restance, men der er få udsættelser
blandt de unge.
Men til gengæld har der været en generel stigning i
udsættelser i familieboligerne.
– Faktisk har vi igen i år oplevet en meget stor
stigning i antallet af udsættelser, men vi oplever
ikke gruppen af unge som et særskilt problem, siger
Jesper Nygård.
Han fortæller, at alle boligselskaber i 2012 skal stille
250 boliger til en husleje på under 3.000 kroner om måneden
ekstraordinært til rådighed for Københavns kommune for at
hjælpe unge mennesker med en lav betalingsevne.
– Almene ungdomsboliger udlejes kun til unge under uddannelse eller unge med et særligt behov. Hvornår man har et
særligt behov, er defineret af en konkret vurdering af den
unges økonomiske og sociale forhold. Boligorganisatio-
nen skal opsige beboeren med tre måneders
varsel, når beboeren er ophørt med sin uddannelse eller ikke er studieaktiv, siger Jesper Nygård.
Ventelister
Han fortæller videre, at efter at der er i 2007 slet ikke blev
opført nye almene ungdomsboliger, har der i 2010 været
en markant stigning i det samlede antal tilsagn til almene
ungdomsboliger på landsplan (3.530 stk.). Og det samlede
antal opførte ungdomsboliger i perioden 2005-10 er 5.184.
– For KAB er antallet nok gået lige op. I Københavnsområdet har antallet været svagt opadgående, mens der er
nedlagt ungdomsboliger i Lyngby og Høje-Taastrup. Der
er senest opført ungdomsboliger i Lille Friheden, og AKB,
Frederiksberg, opfører p.t. ungdomsboliger i Flintholm. Men
derudover har vi for vores boligsøgende, som er skrevet op
til det, mange små og billige familieboliger i København og
Frederiksberg, siger Jesper Nygård.
Han fortæller, at der derfor sker lidt i København omkring
ommærkning af små familieboliger til ungdomsboliger. Her
tilbydes også de tomme ældreboliger og puljeboliger til de
unge.
Men hvor let er det at få en ungdomsbolig? Er der ventelister?
– Ja, der er ventelister. I København og på Frederiksberg er
der ofte ventetid på op til et par år. Fra periferien af København aftager ventetiden. Men man kan lade sig skrive op, før
man er studerende, så man er på ventelisten. Men normalt
tilbyder vi først boliger til studerende,
der er 18 år og opefter, siger Jesper Nygård.
Det er gratis at stå på venteliste til en ungdomsbolig. Det er Centralindstillingsudvalget og
ikke KAB der anviser til ungdomsboliger i København. Det er
et krav, at man er under uddannelse, og der er studiekontrol
en gang årligt. Men i de fleste kommuner har kommunen
også anvisning til en del af ungdomsboligerne.
Boliger anvises
– I København er det 33 %. I Ballerup 25 %. Hertil kan anvises unge, der ikke er under uddannelse, og som er udsatte
på forskellig måde. Hvis der opstår problemer med disse
unge i bebyggelserne, er der normalt en god dialog mellem
boligorganisationen/KAB og kommunen, og sidstnævnte
reagerer oftest på problemerne. Og det er helt afgørende, at
kommunen følger op, fortæller Jesper Nygård.
For kollegieboliger: Ved studiestart er der lang ventetid på
op mod et år på et kollegieværelse. Senere på året, er der
måske kun 1-3 måneders ventetid.
En SU for udeboende på en videregående uddannelse
ligger på 5.662 kr. Det betyder, at man formentlig ikke kan
klare sig på SU alene, men skal supplere med et studiejob
for at have råd til at bo i en af KAB’s ungdomsboliger. Unge på kontanthjælp tjener omtrent det
samme, så de har heller ikke råd til en almen
bolig. Kollegieboliger er billigere, de koster
omkring 2.500 kr.
PSN
Få billige boliger tilbage
Ungdomsboligerne er blevet bedre, men også dyrere
Der er sket et skred på boligmarkedet de sidste 30 år, så der
er færre af de helt billige boliger til rådighed. Det er noget af
det, som gør det sværere for unge på kontanthjælp og SU at
finde en bolig, de har råd til.
– Der er meget færre loftsværelser og værelser hos enkefru Hansen. Det er ikke, fordi den slags boliger er forsvundet, men der er ikke nær så mange af dem, som der var før i
tiden. Til gengæld er der kommet andre boliger til unge, men
de er dyrere, fortæller landssekretær Henrik Stougaard fra
Danmarks Lejerforeninger.
Han tilføjer, at der var mange problemer omkring udlejningen af loftsværelserne og kælderværelserne i villaerne.
– I nogle tilfælde var der tale om det rene optrækkeri. I forhold til det lejedes værdi, var der eksempler på urimelige huslejer, og nogle værelser var dårligt nok egnede til beboelse.
Men de gjorde det nemmere at finde en billig bolig, siger han.
Sats på kollegieværelser
Mange steder er de kommunale boliganvisninger nedlagt.
Sådan en havde man især i byer med mange studiepladser.
Anvisningen hjalp til med at formidle boliger til unge, og der
blev lavet pjecer til både lejer og udlejer.
– Det er ikke en bevidst politisk prioritering, der er
sket. Det er bare noget, der er ophørt, fordi ønsket har
været, at unge skal have nogle ordentlige boliger. Man
har fjernet støtten til den kommunale boliganvisning og
satset på kollegieværelser i stedet. Men det er boliger,
som er meget dyrere og mere kontrollerede, siger Henrik
Stougaard.
Som repræsentant for en lejerforening savner han
ikke de problemer, den noget brogede skare af udlejere
kunne forårsage for lejerne. Men han erkender, at der
tidligere var et større marked for unge mennesker med
problemer.
– Et ungt menneske, der var flyttet hjemmefra, havde i
den form for boligmarked nemmere ved at finde en niche
at komme ind på. Det er sværere med de strømlinede ungdomsboliger, siger han.
PSN
11
Tema ung og udsat
Fodbold­træning
blev til
lektiecafe
Drenge fra Nørrebro knækker koden til
det danske uddannelsessystem
Nørrebros Børne- og Ungdoms-komité uddelte i 2011 en helt
særlig pris på 5.000 kroner til en ildsjæl fra Blågårds Plads
på Indre Nørrebro i København.
Den gik til Muhammad Jarkass, som er bedre kendt som
Mudi. Sammen med andre frivillige driver han Kirkens Korshærs klub i Blågårdsgade for de lokale drenge, som han
også træner i fodbold i Kirkens Korshærs regi.
Det startede en dag efter fodboldtræning i Korsgade­
hallen på Nørrebro. Mudi fik en snak med drengene, og han
fandt ud af, at mange af dem havde problemer med lektierne. Da de opdagede, at han er i gang med en uddannelse
som ingeniør, bad de om hjælp.
Først tog han en snak med lærerne på Blågårds skole.
Derefter talte han med Annemette Nyfos, som er leder af
Kirkens Korshærs byarbejde på Nørrebro, og hun gik i gang
med at søge penge til en klub for drengene, hvor de kunne
få lektiehjælp.
Der skal stadig findes penge, men det er lykkedes at få
åbnet en klub for drengene på Blågårds Plads, og det er lykkedes at skaffe frivillige lektiehjælpere, som er studerende
eller har en videregående uddannelse.
Det har de kunnet mærke på den lokale Blågård Skole.
Det var skoleleder Klaus Mygind, som indstillede Mudi til
prisen.
Rummer de vanskelige
– Jeg indstillede ham til prisen, fordi jeg kunne se, han har
været rigtig god til at arbejde med de unge. Det virker, som
om Kirkens Korshær er rigtig god til at rumme de vanskelige
børn. Dem, der kunne have haft det svært andre steder,
siger Klaus Mygind.
– I kraft af sin egen baggrund har han en personlig forståelse for, hvad de børn har brug for, og så er han god til at
signalere, at han vil de her unge. Han vil også være der i det
øjeblik, de har brug for ham, tilføjer han.
Klaus Mygind nævner som eksempel, at Mudi og de andre
frivillige i lektiecafeen også tager drengene med til FCK’s
kampe. De får opbygget en tillid til de drenge og engagerer
sig også selv i det.
– En af hovedopgaverne for vores skole er, at vi skal gå
fra at være en skole, som primært har de vanskeligt stillede
12 korshærsbladet 02/2012
Ibrahim Ziyani, Muhammad Jarkass, Annemette Nyfos og Casper Linnet i
Blågårdsgade på Nørrebro, hvor klubben ligger
børn og unge til at favne hele kvarteret. Vi ønsker, at børn
og unge mødes i folkeskolen. Det er hele vores udfordring
siger Klaus Mygind.
Gode skolekammerater
Han har oplevet, at nogle af de mere velstillede familier på
Indre Nørrebro har været tilbøjelige til at vælge andre skoler.
Men han oplever også en positiv udvikling i retning af, at
også flere velstillede og etnisk danske familier vælger den
lokale folkeskole.
– Hvis vi skal have vendt den udvikling, så skal de børn,
der er på skolen og de unge, som er i kvarteret der, være
nogle gode og attraktive klassekammerater. Mudi er med
til at give drengene mere selvtillid og et løft, så de klarer sig
bedre i skolen og også bliver bedre til at indgå i andre sammenhænge. Det er med til, at forældre kan se, at ”hov, de
her er jo gode klassekammerater for vores børn.” Derfor er
det vigtigt, at de børn, som har det vanskeligt, får hjælp og
kommer til at fungere i skolen, mener Klaus Mygind.
Han beskriver Indre Nørrebro som et kvarter med mange
yderpunkter, hvor der er meget stor forskel på de mennesker, der bor i kvarteret.
– Det er et meget attraktivt kvarter for studerende, intellektuelle og familier, som vil bo tæt på byen og har den
"Det vigtigt, at
de børn, som har
det vanskeligt,
får hjælp og
kommer til at
fungere i skolen,
mener skoleleder
Klaus Mygind fra
Blågårds skole
modernitet. Men det er også et kvarter med en masse
almennyttige boliger, som i de seneste år har fået en mere
og mere skæv beboersammensætning. Der er masser af
familier med gode ressourcer, modernitet og et multikulturelt præg. Men der er også en hel del unge, som har svært
ved at fastholde ungdomsuddannelser, de klarer sig ikke så
godt i skolen. Der er stor ungdomsarbejdsløshed. Området
er præget af bandekrig mellem såkaldte indvandrerbander
og rockere, siger skoleleder Klaus Mygind.
Ikke til grin i cafeen
Det kan måske være svært at forstå for andre, hvorfor dren-
gene i Lektiecafeen har så svært ved det med skolearbejdet.
– Drengene kommer fra familier, hvor det er pigerne, der
er de kloge til det med skolearbejdet. Når de spørger mor
eller far, er det ikke sikkert, at de kan få hjælp, siger Muhammad Jarkas, som altså er bedst kendt som Mudi.
Han tilføjer:
– Hernede ved de, at der ikke er nogen, der griner af dem.
– Der ligger en sproglig barriere, siger en af de andre frivillige i Lektiecafeen, den danske seminariestuderende Casper
Linnet. Han forklarer:
– Drengene mangler nogle sproglige begreber, som de
ikke har fået med. Nogle gange er det bare den sidste
bekræftelse på, at de godt kan finde ud af det, som de har
brug for, siger han. Efter at drengene er blevet ældre, er der også begyndt at
komme drenge, som går i gymnasiet.
– Det er typisk det danske sprog, de lige trænger til at få
repeteret, fortæller Casper Linnet.
Andre projekter på Nørrebro har fat i pigerne, også i
piger med andre etniske baggrunde end dansk. Men det
er meget sværere at få drengene til at koncentrere sig om
skolearbejdet. Som det vel efterhånden er velkendt, så er
skolesystemet indrettet mere på piger, som sidder stille, lytter og rækker hånden op end på drenge, der har krudt et vist
sted, spiller fodbold og i det hele taget gerne vil bevæge sig.
Det er drengene, der ender med at holde til i gaden og let
bliver rekrutteret til banderne.

13
Tema ung og udsat
”
Drengene kommer fra familier,
hvor man har accepteret, at det
er pigerne, der er kloge,
siger Mudi.
Muhammad Jarkas er fodboldtræner og fandt ud af, at
spillerne havde brug for hjælp til lektierne.
– Drengene kommer fra familier, hvor man har accepteret,
at det er pigerne, der er kloge, siger Mudi.
Store problemer at tumle med
En af de andre unge voksne frivillige, Ibrahim Ziyani, supplerer:
– I mange af drengenes familier er det almindeligt, at det
er pigerne, der læser. Forældrene har efterhånden opbygget
nogle andre forventninger til drengene. De regner med, at
de kan blive håndværkere, og så håber de, at pigerne måske
kan få en lang uddannelse, siger Ibrahim Ziyani.
Mange af de drenge, der kommer i klubben og får lektiehjælp, har store problemer at tumle med.
Det er i øvrigt forståeligt, at forældrene vil blive glade, hvis
drengene får uddannelser som håndværkere. For statistikkerne taler et helt andet sprog: De siger, at børn med problemer
fra det område i Danmark typisk slet ingen uddannelse får.
Men lektiehjælpen i klubben hjælper dem til at komme i
gang.
Klubben er for de drenge, som går til fodbold i Kirkens
Korshær. Men selv om nogle af drengene måske falder fra og
holder op med at spille fodbold, så er de stadig velkomne i
klubben, hvor der også er mulighed for at spille computerspil
– mest populært er selvfølgelig fodboldspil á la FIFA 11 og 12.
Det hører også med til historien, at Kirkens Korshærs fodbolddrenge fra Nørrebro samarbejder med Østerbroklubben
B93, så drengene træner og spiller turneringskampe i B93.
Hvad prisen fra Nørrebros Børne- og Ungdoms- komité
angår, så standsede det ikke der. Sammen med Musa AlGhazali, som var initiativtager til, at drengene begyndte at
spille fodbold i Korsgadehallen, har Muhammad Jarkass
også fået Nørrebro Lokaludvalgs ildsjælepris.
PSN
Ingen uddannelse med
dårlige skolekundskaber
Undersøgelsen viser at lektiecafeen er
et vigtigt projekt
Næsten dobbelt så mange nydanske mænd med ikke-vestlig
oprindelse som mænd med dansk oprindelse falder fra på
erhvervsuddannelserne. Det viser en ny undersøgelse, som
er gennemført for Social- og Integrationsministeriet.
Det høje frafald skyldes blandt andet ressourcesvage
forældre og dårlige skolekundskaber fra grundskolen. Samtidig peger undersøgelsen på, at mangel på praktikpladser
får mange nydanske mænd til at falde fra på erhvervsuddannelserne.
– Vi vil bryde den negative sociale arv med uddannelse og
skabe lige muligheder for alle unge. Derfor skal vi have bety-
14 korshærsbladet 02/2012
deligt flere nydanske unge til at gennemføre deres uddannelser, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er
afgørende for integrationen. Vi må ikke tabe nogen på gulvet,
siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini mener,
at det er vigtigt at hjælpe især drengene:
– De etniske minoritetspiger er godt på vej. Nu skal vi give
drengene et skub i den samme retning. Vi skal sørge for, at
vi får en fagligt stærk folkeskole for alle, så de unge får de
færdigheder, som en ungdomsuddannelse kræver. I regeringens udspil til folkeskolereform vil der være særligt fokus på
et fagligt løft af drenge og børn og unge med anden etnisk
baggrund. Samtidig vil vi skabe flere praktikpladser, så alle
får gode muligheder for at afslutte deres uddannelse, siger
hun.
PSN
De Gule sider
2. sektion
Nr. 2 • februar 2012 • Redigeret af Johannes Holst Hansen
En gæst er en velsignelse
Da jeg var i Tanzania i 2005 blev jeg ofte mødt af ordet
karibu, det betyder velkommen. Her i landet mener man,
at enhver gæst bringer en velsignelse til hjemmet.
I Kirkens Korshærs varmestuer modtager vi mange
gæster - eller brugere.
Alle har hver deres grunde for at benytte varmestuerne.
Det kan være en stor glæde at få lov til at give et måltid
mad eller være et lyttende øre til en, der har brug for det.
Men hvem er egentlig giver og hvem er modtager - er det
så tydeligt?
Der findes en træskulptur fra Uganda, der beskriver
dette spørgsmål ganske godt( - se billedet).
Personen til venstre bøjer sig frem med en skål, og
personen til højre lægger sin hånd ned i skålen.
Det er dog ikke tydeligt at se, hvem der giver noget,
og hvem der modtager. Personen til venstre kan både
være den, der tilbyder noget, og samtidig kan det være
den, der får givet. Og modsat kan personen til højre både
være en, der tager noget fra skålen, men det kan ligeså
vel være personen til højre, der lægger noget ned i skålen. Træskulpturen hedder:
”Udveksling af gaver”.
Vi rækker vore
hænder frem
Vi rækker vore hænder frem
som tomme skåle.
Kom til os, Gud, og giv os liv
fra kilder uden for os selv!
Din nådes skaberværk skal ske
i tomme hænder.
O Gud, al godheds giver: Kom,
tag bolig i vor fattigdom!
DDS nr. 367
Svein Ellingsen
At give og at modtage
Skulpturen vil fortælle, at i ethvert møde mennesker
imellem er enhver person både giver og modtager, gæst
og vært. Ja, i ethvert sandt møde bringer enhver noget
uvurderligt til den anden, og det er uanset, om det handler om mødet med den fattige i Afrika eller om mødet
med den nødstedte i Danmark.
Alle er vi mennesker, skabt af Gud og sat her på jorden
med en opgave, og derfor står der også i Hebræerbrevet
13,2: Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie
har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster.
Gæstfrihed kræver mod, for vi ved ikke, hvem vi lukker ind - måske det er her, Kristus viser sig i skikkelse af
en umiddelbart fremmed, som en udsending (engel) fra
Gud, ligesom Kristus viste sig for disciplene på deres
vandring til byen Emmaus (Luk 24, 13-35), da de bød
ham indenfor.
Lad os derfor tage imod ethvert menneske som en
gæst og dermed som en velsignelse, der rækkes til os fra
Gud. Hvad enten det er i varmestuen, i genbrugsbutikken, på gaden eller i vort hjem.
Korshærspræst
Christina Helene Ørskov
Slagelse og Korsør
De gule sider 02/2012 1
De Gule sider
Et bitte barn bliver døbt hos Ivers
Det banker på vinduet i den blæsende sorte nat. Forsigtigt. Undskyldende. Man er kommet sent i seng og
først for nylig faldet i søvn og vil altså ikke rigtig tro på
forstyrrelsen. Man lægger sig om på den anden side. Så
banker det atter, højere, mere indtrængende. ”Hallo!”
”Ja. Hvad er der?” Om man vil komme ned til Ivers og
døbe et bitte barn.
Der er noget så særdeles frydefuldt for en præst i at
blive revet op af sin søde søvn midt om natten, fordi der
er brug for ham. Et øjeblik føler han sig som et lige så
samfundsnyttigt element som en læge. Før han selv ved
af det, er han i bukser og jakke og har ritualbogen fat.
Der er ikke engang tid til at lange efter præstekjolen; den
lader han hænge. Det gælder jo menneskeliv.
Faderen dukker op med den etårige på armen, den
er også blevet vækket af nattens usædvanligheder og
forstår øjensynlig ikke, hvad det skal betyde, at der formenes den adgang til mor.
Så toner jordemoderen frem og aflaster den forlegne
mand. Og vi bøjer hovedet i den lave dør og går ind til
selve valpladsen.
Inde i den trange stue med de mange senge, to store
og fem små, befinder der sig fire personer. Jeg ser dem
straks alle fire. Iver, der følger efter mig, ser vist kun
de to. Der ligger hans kone, allerede i sirligt hvidt, men
endnu med sved på panden, rødspættet i ansigtet og
med øjnene halvt forvildede af den angst og kval, hun
har stået igennem. Hun prøver at smile til mig, men det
vil ikke rigtig lykkes.
Min tilstedeværelse røber hende noget om, at det ikke
er ganske sikkert, sejren er vunden; den kunne vristes
hende af hænde endnu. Og der ligger så ”sejren” i en
gammeldags byss på hjul, helt pakket ind i varme tæpper, og ved siden af ham, bøjet ind over ham, står Livets
Engel, åndende ham varme ind i kroppen og hidsende
det spæde hjerte til at blive ved med de uvante slag.
Men henne i krogens mørke står der en anden, jeg kender ham godt, jeg har set ham så tit, når jeg er kommen
ud til mine sognebørn, de gamle og de syge af dem; fra
de tomme øjenhuler tilkaster han Livets Engel et strengt
og forskende blik: ”Hvor stærk mon du er, hvis jeg nu
bestemmer mig til at prøve kræfter med dig.” Men englen besvarer ikke blikket, lægger tilsyneladende slet ikke
mærke til ham, fortsætter blot sit arbejde med barnet.
Der er hældt lunkent vand op i et vaskefad, et rent
håndklæde er lagt frem, den hellige handling kan begynde.
Jeg ved ikke, hvad dåb betyder. Jeg kender en masse
forklaringer på den, og jeg kender en endnu større
masse indvendinger imod den.
Jeg ved, at hverken David eller Sokrates eller Ghandi er
døbt; at barnet, der dør i mors liv, kan have mindst lige
så meget krav på en evighed som gubben; og at det er
en oprørende tanke, at Gud skulle hævne sig på de børn,
hvis forældre har forsømt eller forment dem dåben. Men
i dette øjeblik, da jeg bøjer mig ned over det nyfødte
drengebarn, ved jeg næsten ikke andet end, at det er en
stor og hellig stund.
Uddrag af
fortællingen fra:
Kaj Munk,
Mindeudgave:
"Dagen er inde og andre artikler”
Du kommer Jesus i vor dåb
Du kommer, Jesus, i vor dåb.
Her rækker du os mod og håb.
Alene er vi svage.
Nu lover du at være med,
at være med os hvert et sted
i dag og alle dage.
Johannes Johansen, DDS nr. 450
2 De gule sider 02/2012
Nu tager du os i din hånd.
Du skænker os din gode Ånd
i ordet og i vandet.
Du vil, at ingen skal gå tabt.
Til frelse blev vi alle skabt
og af Guds fingre dannet.
Al magt i Himmel og på jord
blev givet dig. Kun med et ord
gør du for Gud os rene.
Plant kærlighed i vore sind,
og pod os, Herre, i dig ind
som dine nye grene!
I 1. Mosebog hører vi om patriarken Jakob, der på rejsen
mod sit hjem er nået til et vadested. Og der kæmper han
i nattens mørke med en skikkelse, han ikke kan se, men
fornemmer, er Gud. Da kampen er ovre hen under morgen, har Jakob fået et slag på hoften, men han har også
fået den velsignelse, han forlangte og han har fået sit
nye navn, Israel, for som skikkelsen siger: du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret.
Med sit nye navn halter han fra vadestedet, da solen
står op, og med lyset i ryggen halter han ind i sin fremtid.
Den nat kæmpede Jakob mod Gud og mod sig selv. Han
blev mærket af mødet, og han, der var vant til at snyde
sig frem, fik mod til at være i sit liv, åbent og ærligt og
ikke gemt bag hverken bedrag eller gode undskyldninger. Han opdagede, at det at være menneske i Guds
hånd er set og velsignet af Gud at vove sig ud i det liv,
der venter. At være ansigt til ansigt med sin fortid og sin
skyld og være ansigt til ansigt med de mennesker, vi
deler livet med. Den nat kæmpede Jakob, jeg tror også,
man kunne sige, at han bad. Og den Gud, han kæmpede
med, den Gud, han bad til, var ham, der siger: Jeg ved,
hvilke planer jeg har for dig, planer om lykke - ikke om
ulykke planer om at give dig en fremtid og et håb.
Gud, som stiller os på livets side.
Den Gud, som mange år efter, at Jakob var haltet ud
for at tage livet op, lod sit ord blive kød, så mennesker
ikke blot kunne høre det, men se det og røre det. Jesus
blev en af os, og han gik med sin kærlighed direkte ind
i de livskampe, vi kender, for at kæmpe med os der, på
livets side mod døden. Han kæmpede mod udelukkelse
og nedgørelse af andre, han kæmpede mod sygdom og
ensomhed, han kæmpede mod dæmoner og livstruende
kræfter, og til sidst tog han skridtet fuldt ud og gik lige
ind i døden med sin tro, sin kærlighed og sit håb. Og livet
vandt. Jesus opstod påskemorgen.
Det er i hans navn, vi får lov til at bede. I det navn kan vi,
der er undervejs, lægge vore liv i Guds hænder, i visheden
om, at der intet mørke findes, uden at han vil være med os
også der. Kæmpe med os og for os, også når vi synes, han
kæmper mod os. I Jesus har vi set Gud ansigt til ansigt, og
vi har set, at hans ansigt lyser af kærlighed. I Jesu navn er
og bliver vi indenfor kærlighedens zone.
Som det hedder i en sang:
Mørket kan larme og mørket er tyst, sorgen er nem nok
at lære, jeg ved en zone, hvor mørket er lyst. Der vil jeg
synge og være.
Og vi er der aldrig alene.
Korshærspræst
Lena Bentsen, Aalborg
Til eftertanke
Du kan ikke få en anden til at leve dit liv.
Søren Kierkegaard
Vinteren er en hård tid for alle smådyr, men for
fattige mennesker er den endnu værre. Den er et
helvede, som de skal igennem to gange. Først går
de og er bange for den. Bagefter skal de klare sig
igennem den.
”Ditte Menneskebarn” af Martin Andersen Nexø
Hvor er dine værker mange, Herre!
Du har skabt dem alle med visdom,
Jorden er fuld af dit skaberværk.
Sl. 104,24
De Gule sider
Jakobs kamp
Foto: JHH
Fri eller bundet
To munke på en pilgrimsrejse kom til en flodbred. Der så
de en pige iklædt sit fineste tøj, der åbenbart ikke vidste,
hvordan hun skulle komme over, for floden var dyb, og
hun ønskede ikke at få tøjet ødelagt.
Uden så meget ståhej løftede en af munkene hende op
på ryggen og bar hende tværs over floden og satte hende ned på den tørre jord. Derefter gik munkene videre.
Men den anden munk begyndte snart at beklage sig:
”Det kan ikke være rigtigt at røre en kvinde, det er imod
reglerne at have tæt kontakt med en kvinde. Hvordan
kan du handle imod reglerne for munke?” Og sådan
fortsatte han i en rum tid.
Munken, der havde båret pigen, gik stille ved siden
af, men endelig sagde han: ”Jeg satte hende ned ved
floden, men du bærer stadigvæk på hende.”
Oprindelse ukendt
De gule sider 02/2012 3
De Gule sider
Og bliver glæden
lys og stor
Og bliver glæden lys og stor,
så søger den mod store ord,
som gør den endnu større,
et sted, hvor den får vingefang
og løfter sig i tak og sang
til Gud, fra hvem den kommer.
Og mangler tanken rast og ro
så det, der bryder frem, kan gro
og finde form og farve,
så søger den et stille sted,
hvor ånd og skønhed kendes ved
den Gud, der skaber i os.
Og stemmer stormen mod mit sind
og vil, at noget lukkes ind,
som vælter gamle gærder,
så søger jeg et sted i hast,
hvor én med mig står last og brast,
den Gud, der aldrig vakler.
Og bliver presset alt for stort,
så arbejdsglæden siver bort
og knuges ned i afmagt,
så søger jeg et fristed, hvor
jeg trygt kan pleje mine sår
hos Gud, der heler smerten.
Og bliver sorgen silkesort,
så søger jeg at komme bort
og være helt alene
et sted, hvor jeg må være stum
i stilhedens refugium
og vente på min trøster.
Og vakler troen askegrå,
så søger jeg et sted at stå,
hvor tvivlen går til grunde;
det findes i det høje rum
i kirkens evangelium,
hvor Kristus er iblandt os.
Dér bliver glæden lys og stor,
der finder vi de store ord,
som gør den endnu større,
de ord, der gir os vingefang
og løfter os i tak og sang
til Gud, fra hvem alt kommer.
Salmen er skrevet af Holger Lissner i 2011
til Løgumkloster Refugiums 50 års jubilæum
4 De gule sider 02/2012
Kunsten at være til stede
Tid
Ingen kan være sammen med en anden hele tiden. Derimod
er det muligt at være sammen hele tiden i den tid, vi mødes.
Afmagt
At have mod til at turde være hos et menneske, når der intet
håb og ingen fremtid findes, er noget af det største, vi kan
gøre for hinanden. Modet til at være, når ingenting kan gøres.
Trøst
Trøsten findes i relationen, ikke i det som gøres eller siges.
At give og modtage
Når vi møder nogen, som er ramt af det sværeste i livet, har
vi ofte ikke noget at give. Indser vi det, åbnes muligheden
for et dybt og inderligt møde. Et samvær, hvor ingen har
overtaget, og ingen kræver noget. Mødets gave er tid og
rum. Den findes der allerede, inden samtalen er begyndt,
og den kræver ingen bekræftelse under samtalen. Det er
så let at få overtaget i en samtale. Den, som vil hjælpe,
er ofte den stærkeste og kan forlade lidelsens rum og gå
hjem til sit eget, men den, som søger hjælp, savner flugtveje og kan på ingen måde undvige smerten. Det afgørende er, at den, jeg møder, bliver bekræftet i sin livssituation.
Citater fra Lars Björklund:
"Mod til at gøre ingenting",Unitas Forlag
Bøn
Kære Gud
Tak for dagen du har skabt
tak for hvert enkelt lille møde,
for samtaler, for uventede smil
og venlige bemærkninger.
Hjælp os til at se ethvert menneske
med dine øjne,
for i dit billede er vi alle skabt.
Lær os at åbne os,
så vi ser længere end os selv,
så vi ser dem, der har brug for os
og handler derefter.
Hjælp os til at se,
der hvor din rige velsignelse rækkes til os
gennem vores næste.
Gud, du sender engle til vores døre,
hjælp os til at lukke op.
Amen
Christina Helene Ørskov, Korshærspræst
Her finder du
Kirkens Korshær:
HOVEDKONTORET:
Nikolaj Plads 15, 1067 København K
Åbningstid: Kl. 8-16, fredag 9-13. Tlf. 3312 1600
Bankgiro: 9541-5 40 14 29. Telefax: 3312 2036
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Korshærschef: Helle Christiansen, tlf. 3312 1600,
[email protected]
Udviklingschef: Jesper Rønn-Simonsen, Tlf. 3312 1600,
[email protected]
Administrationschef: Lene Andreasen,
[email protected]
Organisationskonsulent: Michael Wulff,
tlf. 2247 0520, [email protected]
Kampagneleder: Heiner Lützen Ank, tlf. 2078 4257.
[email protected]
Relationsmedarbejder: Sune Bak Wessel,
tlf. 3312 1600, [email protected]
Informationssekretær: Vibeke Lind, tlf. 3616 3655 / 4038
1051, [email protected]
Redaktør: Poul Struve Nielsen, Journalist DJ,
tlf. 2334 5509, [email protected]
Formand for landsstyrelsen:
Birgit Friis, Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby, tlf. 5697 4103
LANDSSEKRETÆRER
ØST (Sjælland og øvrige østlige øer): Heiner Lützen Ank,
tlf. 2078 4257. [email protected]
SYD (sydlige Jylland og Fyn): Lone Kofod Jensen,
Langelandsvej 59, 6100 Haderslev, tlf. 2078 4095,
[email protected]
NORD (Midt– og Nordjylland): Dorte Tranberg-Krab,
Rodskovvej 4, 8543 Hornslet, tlf. 2547 0029
GENBRUGSKONSULENTER
NORD (nordlige Jylland)
Peter Høyer Hansen, Spørringvej 30,
Mejlby, 8530 Hjortshøj, tlf. 2292 5999,
[email protected]
ØST (Sjælland og øvrige østlige øer)
Ove Elboth, Hornebyvej 10A,
3100 Hornbæk, tlf. 2326 0259,
[email protected]
SYD (sydlige Jylland og Fyn)
Bodil Bertelsen, Genforeningsvej 14, Døstrup,
6780 Skærbæk, tlf. 5099 8939,
[email protected]
KORTSALGET
Hovedkontoret, tlf. 33 12 16 00
ARRESTHUSTJENESTEN
Øst for Storebælt: Stig Kofoed, Sverigesvej 31,
4293 Dianalund, tlf. 2020 5237
Fyn og Jylland syd: Ove Lauritsen, Marselis Boulevard 16,
1. tv., 8000 Århus C, tlf. 8619 1847
Jylland nord og midt:
Jens Anders Brogaard, [email protected],
tlf. 4048 9889
KORSHÆRSPRÆSTER
Helsingør: Jørgen Ingberg Henriksen, Stjernegade 16 G,
3000 Helsingør, tlf. 4920 3550, [email protected]
Holstebro: Søren Nielsen, Rudesvej 15,
7500 Holstebro, tlf. 9742 8142
Horsens: Jakob Hjørnholm, St. Blickersvej 79, 1.,
8210 Aarhus V, tlf. 2484 3426, [email protected]
København: Olav Poulsen, Vendersgade 10,
1363 København K, tlf. 3393 6674
Birgitte Jeppesen, Valdemarsgade 27,
1665 København V, tlf. 2122 9221
Odense: Peder Thyssen, Allegade 55, 5000 Odense C,
tlf. 6612 4423
Randers: Lone Nyeng, Haldvej 8A, Hald, 8983 Gjerlev,
tlf. 8647 4342
Silkeborg: Annette Kortegaard, Drosselvej 17,
8600 Silkeborg, tlf. 8682 0792
[email protected]
Slagelse og Korsør: Helle Viuf,
tlf. 6160 4421, [email protected]
Sønderborg: Annette Birk-Sørensen, Kegnæsvej 5, 6470
Sydals, tlf. 4047 3202, [email protected]
Vejle-Kolding-Fredericia: Inge Pilegaard Thomsen,
Niels Skovsvej 28, 7100 Vejle, tlf. 7585 8007
Viborg: Kirsten Greve, Vinkel Præstegård, Vinkel,
8800 Viborg, tlf. 8663 9216
Aalborg: Lena Bentsen, Julivej 30, 9720 Klarup,
tlf. 9832 6575
Århus: Jørgen Lasgaard, Marselisvej 9, 8000 Århus C,
tlf. 8611 3339
Varmestuen: Pantheonsgade 6,
Tlf. 6612 9153 / 2810 3196. Heinz Wolf
Natvarmestue: Østergade 55, tlf. 6591 6320
Herberget: Benediktsgade 23, tlf. 6375 0550,
fax 6312 3479. John Skovhus Nielsen,
[email protected]
BYARBEJDET
9700 Brønderslev
Værestedet Fristedet, Nørregade 6 A, tlf. 9880 1168.
Helle Toftegård Nielsen, [email protected]
8900 Randers:
Byarbejdet: Vestertorv 16, tlf. 8642 0380,
fax 8643 8005, giro 5 41 16 10. Karen Kviesgaard
Rytterknægten: Marienborgvej 28, 8930 Randers NØ,
tlf. 8641 0878. Jens Aage Andersen
Hjørnestenen: Kirkens Korshærs institutionstilbud,
Søren Møllersgade 5b, tlf. 8915 7310, fax 8641 7171.
Solveig Steen Schultz, [email protected]
Være– og aktivitetssted: Slotsgården 5, tlf. 8641 5055.
Kaj Laustsen
6700 Esbjerg
Varmestuen, Exnersgade 39, tlf. 7513 9618.
Lars Lindinger, [email protected]
7000 Fredericia:
Varmestuen, Danmarksgade 79, tlf. 7593 3900.
Inge Pilegaard Thomsen, [email protected]
4891 Guldborgsund
Sønderskovhjemmet, Skovstræde 7, Toreby L,
tlf. 5486 9054. Flemming Jantzen
3000 Helsingør
Herberg og Varmestue, Stubbedamsvej 10,
tlf. 4920 1082.
Anette Lauritsen, [email protected]
Nicolaigården: Rosenkildevej 33, tlf. 4921 9328
7400 Herning
Fruehøjvej 33, tlf. 9722 1636.
Verner Madsen, [email protected]
Værestedet Lyngblomsten, Lyngens Kvarter 236,
Gullestrup, tlf. 9721 5424.
Hanne Ottow, [email protected]
4100 Ringsted:
Kirkens Korshær, Sct. Bendtsgade 10,
tlf. 5761 3144 / 2556 6567. Michael Grøtta Raasig,
[email protected]
4000 Roskilde:
Kafe Klaus: St. Højbrøndsstræde 4, tlf. 46355013.
Gitte Dueholm, [email protected]
8600 Silkeborg:
Varmestuen, Lille Søgade 10,
tlf. 8682 0991 /8681 6325.
Birger Storgaard Rask
4200 Slagelse:
Varmestuen: Herrestræde 26,
tlf. 5853 4709, tlf. 5853 4711.
Minna Justesen, [email protected]
4300 Holbæk
Varmestuen Klostercafeen, Klosterstræde 5,
tlf. 5943 9090. Karen Skydsgaard
5700 Svendborg:
Hjørnestuen, Ørkildsgade 27, tlf. 6222 9128.
Vibeke Bjørk
8700 Horsens
Varmestuen, Fugholm 6, tlf. 7561 4401.
Pia Bjørnhart, [email protected].
6400 Sønderborg:
Vølundsgade 8, tlf. 7443 6102.
Viggo Sørensen, [email protected]
7500 Holstebro:
Varmestuen, Nygade 14, tlf. 9741 0252.
Linda Hatfeldt, [email protected]
7100 Vejle:
Flegmade 10-12, 7100 Vejle, tlf. 7582 7866.
Jens Lundsgaard, [email protected]
Genbrugscentret og Centercafeen: Tlf. 7582 7140,
[email protected]
Caféen: Tlf. 7582 7866.
Tove Hertz Mikkelsen, [email protected]
Tlf. 40935829. Bettina Bøgelund: Tlf. 40939121,
[email protected]
Værestedet, Grønnedalen 18B, tlf. 7572 1721.
Merete Nielsen
4220 Korsør:
Havnegade 13, tlf. 5837 0495, giro 5 84 55 48.
Søren Bruun Christensen, [email protected]
København:
Christianshavn: Torvegade 53, 1400 København K,
tlf. 3257 7144. Ingrid Flye
Varmestuen Fedtekælderen: Overgaden oven Vandet 6A,
1415 København K, tlf. 3254 5608. Sharon Parker
Nørrebro: Varmestuen, Stengade 40, 2200 København N,
tlf. 35367845. Annemette Nyfos
Dagvarmestue: Tlf. 35367845. Alice Petersen
Natcafeen: Tlf. 4028 5084. Hanne Merete Pedersen
Vesterbro: Varmestuen, Istedgade 100,
1650 København V, tlf. 3331 3918. Ingrid Nielsen
Sct. Nicolai Tjenesten: 1067 København K
Giro 6 51 70 99. Tlf. 3312 1400. Pastor Olav Poulsen,
[email protected]
Mariatjenesten: Mariakirken, Istedgade 20,
1650 København V. Giro 5 25 96 14. Tlf. 3324 5050
Korshærspræst Birgitte Jeppesen, [email protected]
Ole Andersen, [email protected]
Mariatjenestens og Diakonissestiftelsens Nødherberg
for kvinder: Valdemarsgade 89, 1665 København V. Tlf.
3321 7524. Mariann Ditlevsen
Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde, Drejervej 6,
2400 København NV. Giro 7 03 05 17. Fax 3581 8501. Tlf.
3581 2880. Inger Marie Warncke,
kksocarb@post 12. tele.dk
Kirkens Korshærs Herberg: Hillerødgade 62-64,
2200 København N. Tlf. 3834 8125
Bjørn Bendorff, [email protected]
KKUC – Kirkens Korshærs Udviklings– og Behandlingscenter: Bremerholm 18, 1069 København K.
Tlf. 3336 6510, [email protected]
6430 Nordborg:
Café 93. Tlf. 7445 2046.
5000 Odense:
Nørregade 48, tlf. 6612 9242, fax 6312 9336,
Kaj Skjølstrup, [email protected]
8800 Viborg:
Varmestuen, Sct. Leonis Gade 8, tlf. 8662 5292.
Mads Bæk, www.kkviborg.dk
9000 Aalborg:
Korsgade 44, tlf. 9812 9454, giro 1 01 63 93.
jonas jacobsen
Herberget: Forchhammersvej 13, tlf. 9813 1854.
Poul Jensen
Varmestuen: Østerbro 20, tlf. 9813 9437.
Eva Lillelund
Varmestue i Nørresundby: Østerbrogade 56,
ww9400 Nørresundby, tlf. 9818 9437
Poul Martin Michno, [email protected]
Natvarmestuen: Korsgade 44, tlf. 9813 2011. Ida Morell
Skurbyen: Stenosvej 8, tlf. 9812 1303 /
priv. 9829 4025. Finn Christiansen
Gårdprojektet: Nørkæret 75, 9270 Klarup,
tlf. 9831 7454. Annemette Andersen
8000 Aarhus:
Nørre Allé 25, postboks 5026, giro 5 01 15 58,
tlf. 8612 5666 / priv. 8637 3213
Richard M. Pedersen, Annelise R. Lassen
Varmestuen: Birgitte Thorup
Aktivering og genbrug: Ingrid Kristensen,
tlf. 8620 6424
Fællesgården: Lergravvej 11, 8380 Trige, tlf. 8742 0196
Kirkens Korshærs Herberg Tre Ege: Årslev Møllevej 15,
8220 Brabrand, tlf. 8713 2060.
Jette Sølvhøj
Slusen: Dr. Sells Vej 19, 4293 Dianalund,
tlf. 5828 6860. Ebbe Fosgerau
19
Id–nr.: 42361
10 års jubilæum i en krisetid
I 1922 kunne Kirkens Korshær fejre sit ti års jubilæum. Det var det år, senere statsminister Anker
Jørgensen blev født, og den danske modtager af Nobels fredspris Frederik Bajer døde. Det var
også året, hvor en anden dansker, Niels Bohr, modtog Nobels fredspris i fysik.
Samfundet var i en krise, som havde visse træk fælles med den økonomiske krise, der præger Danmark i dag. Det var året, hvor Rigsdagen nedsatte Bankkommissionen af 1922, som
skulle undersøge den kriseramte Landsmandsbanken. Kommissionen afsluttede sit arbejde i
1923 og afdækkede omfattende spekulationsforetagender, der var finansieret af Landmandsbanken under og efter 1. Verdenskrig.
Bankens tab, der blev opgjort til 500-600 millioner kroner – det
var et gigantisk beløb dengang, måtte med statens deltagelse
dækkes gennem flere rekonstruktioner. Det lyder da bekendt,
ikke?
Den daværende Venstreregering gennemførte en vigtig
socialreform med vedtagelsen af aldersrenten, forløberen for
folkepensionen, til trods for modstand i partiets bagland fra
folk, der frygtede, at aldersrenten ville fjerne motivationen for at
arbejde.
100 i uniform
Korshærschef H.P. Mollerup skrev i Korshæren, at ”nu er vi lige ved 100 i uniform og flere hundreder
brødre og søstre, som hjælpes ad.” For korshærsbrødre og -søstre bar uniformer dengang. Han konstaterer, at: ”Vi har jo et årligt budget på 300.000 kroner og står i øjeblikket ret vanskeligt i pekuniær
henseende. Pengene er små blandt folk, og arbejdet kræver udvidelser for at kunne lykkes.”
Ingen tvivl om det. Arbejdsløsheden i Danmark var på 33 procent! Der var virkelig armod, små
kår og stort behov for Kirkens Korshær. Det sociale arbejde voksede også hurtigt. ”Vi har oprettet
et redningshjem for kvinder og et for mænd, Vi har et pensionat for unge kvinder, spisehuse og
aftenhjem, ja, vi har udvidet vor virksomhed til Aarhus og har et meget stort arbejde i gang derovre.”
Kvinderne var i Korsly i Charlottenlund, som var indviet i 1916, og mændene i Korsdal i Rødovre. Desuden var der oprettet et Christianshavns Korps, og arresthustjenesten havde fået sin
spæde start, idet Kirkens Korshær også i løbet af sit første årti fik tilladelse til at aflægge besøg
hos fangerne på Christianshavns straffeanstalt.
Beværtningsmission
Nat- og Beværtningsmissionen var en del af Kirkens Korshær fra begyndelsen og fejrede 10 års
jubilæum den 13. Oktober 1922. H.P. Mollerup ser tilbage på dette arbejde med ordene:
”Det var med underlige, lidt ængstelige følelser, vi drejede håndtaget om i den første
beværtning og gik ind, idet den ene af søstrene sagde: På dit ord, Herre!”
Bag døren fandt de første korshærsfolk ”skarer af mennesker, trælbundne i syndens lænker
uden håb om befrielse.”
Kirkens Korshær var fra starten
en afholdsbevægelse, så det har
været en alvorlig overvindelse
at træde ind på beværtningen.
Udover at drive mission på
beværtningerne var der også et
alvorligt socialt sigte med missionerne. Mænd skulle tales fra
at drikke hele hyren op, så der var
noget at leve af for familien resten
af måneden.
Afsender:
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K.