Rapport
Lavfrekvent støj fra vindmøller
Udført for Klima- og Forurensningsdirektoratet, Norge
TC-100227
Sagsnr.: T203659
Side 1 af 100
2. november 2012
DELTA
Venlighedsvej 4
2970 Hørsholm
Danmark
Tlf. +45 72 19 40 00
Fax +45 72 19 40 01
www.delta.dk
CVR nr. 12275110
Rapporten må kun gengives i sin helhed. Gengivelse i uddrag kræver skriftlig accept fra DELTA.
Denne side er blank
TC-100227
Side 3 af 100
Titel
Lavfrekvent støj fra vindmøller
Journal nr.
TC-100227
Sagsnr.
T203659
Vores ref.
THP/NAN/ilk
Rekvirent
Klima- og Forurensningsdirektoratet
Strømsveien 96
0032 Oslo
Norge
Rekvirentens ref.
Svein Klausen
Resumé
Danmark har i 2011 indført bindende grænser for lavfrekvent støj fra vindmøller. Klif har på den baggrund ønsket en belysning af dette emne for at vurdere behovet for egne grænseværdier.
Støj fra vindmøller er hovedsageligt bredbåndet aerodynamisk støj i området 40-4000 Hz. Den lavfrekvente støj er ikke mere udpræget end for andre dagligdags støjkilder. Infralyden ligger 10-20 dB under
den gennemsnitlige høretærskel og udgør ikke et problem. Vindmøllerne støjer ikke mere om natten end
om dagen, men lav vindhastighed i lav højde kan resultere i, at møllernes høres tydeligere. Vingesuset
varierer i takt med vingernes passage og er en iboende egenskab ved vindmøllestøj, men variationen kan
til tider blive kraftig.
Driftsbetinget støjdæmpning er et anvendt middel til støjdæmpning. Denne kan optimeres under hensyntagen til både støj og produceret effekt.
På baggrund af feltmålinger af facaders lydisolation ved lave frekvenser er beregnet en niveaudifferens,
der kunne være et udgangspunkt for brug under norske forhold. Det anbefales dog at afvente resultaterne af igangværende norske undersøgelser.
Påvirkningen fra vindmøllestøj baserer sig alene på opfattelsen af støjen med hørelsen. Der er en sammenhæng mellem støj og støjgener. Søvnforstyrrelser kan forekomme. Støjgenerne er generelle og ikke
specifikke for lavfrekvent støj. Der synes ikke at være en sammenhæng mellem støjniveau og helbredseffekter, men derimod en sammenhæng mellem støjgene og helbredseffekter.
En del lande har grænser for vindmøllestøj enten som faste grænser for støjniveauet ved en eller flere
vindhastigheder eller grænser i forhold til baggrundsstøjen.
Beregninger viser, at for vindmøller med stort indhold af lavfrekvent støj kan en lavfrekvensstøjgrænse
blive dimensionerende for den nødvendige afstand til støjfølsomme områder.
DELTA, 2. november 2012
Torben Holm Pedersen
SenseLab
TC-100227
Side 4 af 100
Danske ord på norsk:
Vindmølle: Vindturbine
Gene:
Sjenanse/plage
Støjgene: Støyplage
Rapporten er udført af følgende personer:
Claus Backalarz:
Beregning af støj fra vindmøller, driftsbetinget støjdæmpning
og konsekvensberegninger af lavfrekvensstøjgrænser
Dan Hoffmeyer:
Dæmpning af lavfrekvent støj i bygningsfacader
Jens Elgaard Laursen:
Regelarbejdet i andre lande
Lars S. Søndergaard:
Støj fra vindmøller og støj om natten
Ole Winther Nielsen:
Aerodynamisk støj og tonestøj
Torben Holm Pedersen:
Helbredseffekter og genevirkning samt redaktion
Inge Lis Kjær:
Layout og korrektur
TC-100227
Side 5 af 100
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning .....................................................................................................................7
1.1 Baggrund.................................................................................................................7
1.2 Hvad er lavfrekvent støj?........................................................................................7
2.
Støj fra vindmøller .......................................................................................................9
2.1 Generelt om støjen fra moderne vindmøller ...........................................................9
2.2 Nyeste målinger ....................................................................................................16
2.3 Særlige forhold om natten og for vindmølleparker ..............................................21
2.4 Amplitudemodulation og impulsfænomener ........................................................26
2.5 Konklusion............................................................................................................26
3.
Muligheder for nedbringelse af lavfrekvent støj fra kilden ...................................27
3.1 Aerodynamisk støj ................................................................................................27
3.2 Tonestøj/maskinstøj ..............................................................................................29
3.3 Omkostninger ved driftsbetinget støjdæmpning...................................................31
3.3.1 Støjmodes....................................................................................................31
3.3.2 Eksempel på optimeringsberegninger.........................................................32
3.4 Resume .................................................................................................................33
4.
Eksempler på beregning af støj fra vindmøller.......................................................35
4.1 Arbejdsgang ved bestemmelse af støjbidrag fra vindmøller.................................35
4.1.1 Måling af vindhastighed og støjemission ...................................................35
4.1.2 Vurdering af tydeligt hørbare toner ............................................................36
4.1.3 Beregning af støjbidrag LpA udendørs.........................................................37
4.1.4 Beregning af det lavfrekvente støjbidrag LpALF indendørs..........................38
4.2 Eksempel på beregning af støj fra vindmøllepark ................................................38
4.3 Konsekvensberegninger af lavfrekvensstøjgrænse ...............................................43
4.3.1 Indledning ...................................................................................................43
4.3.2 Eksempler ...................................................................................................43
4.4 Resume .................................................................................................................47
5.
Dæmpning af lavfrekvent støj i bygningsfacader....................................................47
5.1 Lavfrekvent lydisolation .......................................................................................48
5.1.1 Målinger udført af DELTA.........................................................................48
5.1.2 Data for lavfrekvent støjreduktion i bygningsfacader.................................49
5.1.3 Vurdering i relation til norske huse ............................................................51
5.2 Muligheder for forbedring af lydisolationen i frekvensområdet 20-200 Hz.........53
5.3 Sammenfatning vedrørende bygningsfacader.......................................................55
TC-100227
Side 6 af 100
6.
Erfaringer med lavfrekvensstøjgrænser i Danmark...............................................56
6.1 Danske myndigheders erfaringer ..........................................................................56
7.
Effekter af støj ............................................................................................................57
7.1 Opfattelse af lavfrekvent støj................................................................................61
7.2 Baggrundsstøjens betydning .................................................................................66
7.3 Støjgener ...............................................................................................................67
7.4 Søvnforstyrrelser...................................................................................................72
7.5 Forstyrrelser fra infralyd .......................................................................................77
7.6 Direkte helbredseffekter .......................................................................................78
7.6.1 Vindmøllesyndromet...................................................................................78
7.6.2 Vibro-akustisk sygdom, VAD ....................................................................79
7.6.3 Stress, hjerte-kar sygdomme, diabetes m.m................................................82
7.6.4 Stress symptomer ........................................................................................82
7.7 Nyeste undersøgelser ............................................................................................82
7.8 Konklusion............................................................................................................84
8.
Regelarbejdet i andre lande der er sammenlignelige med Norge..........................85
8.1 Resume .................................................................................................................88
9.
Sammenfatning...........................................................................................................88
10. Referencer...................................................................................................................92
10.1Rapporter fra EFP06-projektet..............................................................................92
10.2Andre referencer ...................................................................................................93
TC-100227
Side 7 af 100
1.
Indledning
1.1
Baggrund
I de senere år er der opstillet en del vindmøller og etableret flere vindmølleparker i Norge.
Desuden er et større antal anlæg under planlægning. Norge har i dag anbefalede støjgrænser for Lden (reference [57]), men når det gælder støj i lavfrekvensområdet 20-160/200 Hz
er der ingen specifikke krav.
Danmark indførte specifikke grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller i en bekendtgørelse om støj fra vindmøller i slutningen af 2011 [55].
Med baggrund i ovenstående har Klima- og Forurensningsdirektoratet (Klif) ønsket en belysning af lavfrekvent støj fra vindmøller for at vurdere behovet for egne grænseværdier
for lavfrekvent støj fra vindmøller.
1.2
Hvad er lavfrekvent støj?
Uden at der er nogen fysisk eller fysiologisk begrundelse, opdeler man traditionelt frekvensområdet i infralyd (0-20 Hz), lavfrekvent lyd (20-200 Hz), det man kalder det hørbare område (20-20.000 Hz) og ultralydsområdet (over 20.000 Hz). Reglerne for lavfrekvent
støj fra den danske miljøstyrelse gælder for det samlede A-vægtede lydtrykniveau i 1/3oktavbåndene 10-160 Hz (dvs. frekvensområdet 9-180 Hz), som betegnes LpA,LF.
De fleste støjkilder udstråler støj i et bredt frekvensområde og således også i det lavfrekvente område. F.eks. er der lavfrekvent indhold i både trafikstøj (veje, tog og fly) og
vindmøllestøj, og ligeledes ligger den mandlige stemme med en grundfrekvens omkring
100 Hz også i det lavfrekvente område.
Figur 1 giver et indtryk af, hvilke niveauer af lavfrekvent lyd, LpA,LF, vi er omgivet af .
TC-100227
Side 8 af 100
Figur 1
Støjbarometer for lavfrekvent lyd. Eksemplerne angiver omtrentlige niveauer af LpA,LF, fra
reference [18].
TC-100227
Side 9 af 100
2.
Støj fra vindmøller
2.1
Generelt om støjen fra moderne vindmøller
DELTA udførte i årene 2006 til 2010 et projekt om lavfrekvent støj fra vindmøller,
EFP06-projekt ”Low Frequency Noise from Large Wind Turbines - Quantification of the
Noise and Assessment of the Annoyance”. Projektet blev udført for den danske Energistyrelsen, og blev medfinansieret af Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S,
Vattenfall AB Vindkraft, DONG Energy og E.ON Vind Sverige AB. Projektet blev udført
i samarbejde med RISØ DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet, The University of
Manchester and the University of Salford.
Projektet blev iværksat grundet en stigende bekymring i befolkningen for, at store, nye
vindmøller skulle påvirke omgivelserne med betydelig mere lavfrekvent støj end oplevet
med de kendte mindre vindmøller. Projektresultaterne er rapporteret i et antal rapporter, se
afsnit 10.1.
I forbindelse med projektet blev eksisterende målemetoder forbedret, så de kunne anvendes ned til 20 Hz. Projektet indeholder bl.a. måleresultater fra 14 nyere, store vindmøller,
som er blevet sammenlignet med 33 ældre, små vindmøller.
Disse måleresultater vil være udgangspunkt for en beskrivelse af støjen fra moderne vindmøller i denne rapport.
EFP06-projektet indeholder støjdata fra tre typer af vindmøller:



Gamle, små vindmøller
Prototype (store) vindmøller
Nye, (store) vindmøller
Alle målinger er udført efter den danske bekendtgørelse [19] (som næsten er identisk med
IEC 61400-11:2002 edition 2.1) eller IEC 61400-11:2002 edition 2.1 [38]. Målemetoden
er beskrevet overordnet i afsnit 3.4. Fælles for metoderne er, at målingerne udføres tæt på
møllerne i en afstand svarende til totalhøjden af vindmøllen. Ved denne metode beregnes
en kildestyrke afhængig af vindhastigheden svarende til en ækvivalent punktkilde lokaliseret i rotorcentrum. Horisontal retningskarakteristik kan også erhverves med en udvidet
version af denne metode.
Fælles for alle støjdata i dette afsnit er, at de repræsenterer kildestyrken i 1/3-oktaver for
hver vindmølle ved referencehastigheden 8 m/s ved 10 m højde. Hvor langt ned i frekvens
støjen er målt afhænger af alderen på målingen.
I Figur 2 er de A-vægtede kildestyrkespektre vist ved 8 m/s for 63 forskellige vindmøller.
Spektrene er ikke direkte sammenlignelige, men af figuren ses, at niveauerne varierer, at
nogle af spektrene indeholder toner, og at den generelle form af spektrene er ens. Det Avægtede kildestyrkeniveau varierer mellem 94 og 109 dB(A) re 1 pW.
TC-100227
Side 10 af 100
Figur 2
Målte kildestyrkespektre for 63 forskellige vindmøller.
For at gøre det nemmere at sammenligne spektrene er de normerede til LWA = 0 dB i
Figur 3. Dette gør det nemmere at observere, om den relative mængde af lavfrekvent støj
varierer for de forskellige spektre.
TC-100227
Side 11 af 100
Figur 3
Kildestyrkespektre normeret til 0 dB(A) re 1 pW for 63 forskellige vindmøller.
Det kan ses, at en del af spektrene indeholder toner, der er synlige som toppe i spektrene.
Dette giver også udslag i en større spredning i resultaterne. Det kan ses, at forskellene i
spektrene er mindst i den centrale del af frekvensspektret og højere ved de høje og lave
frekvenser. Det kan også ses, at den overordnede form på frekvensspektret er tilnærmelsesvis ens, men at der er mange individuelle forskelle mellem de forskellige vindmøller.
For at skabe et bedre overblik er spektrene grupperet i henhold til nominel effekt og midlet
aritmetisk. Dette er vist i Figur 4, der viser, at den spektrale form af støjen fra vindmøllerne ikke ændrer sig særligt med størrelsen af vindmøllen. Specielt gruppen 200-1000 kW
og 1000-2000 kW har en næsten ens kurveform. Lydeffektniveauet for vindmøller med en
nominel effekt under 200 kW er lavest ved de lave frekvenser. Formentlig skyldes dette, at
toner i det centrale frekvensområde påvirker normaliseringen. Standardafvigelsen for møller under 2000 kW varierer fra 5 dB ved 25 Hz til 1,1 dB ved 800 Hz og til 6,0 dB ved
10 kHz.
TC-100227
Side 12 af 100
Sound Power spectra
Normalized to LWA = 0 [dB re 1 pW]
8000
10000
6300
5000
4000
3150
2500
2000
1600
1250
800
1000
630
500
400
315
250
200
160
125
80
100
63
50
40
25
31.5
20.00
16.00
10.00
12.500
0
-10
LWA,1/3-okt - LWA [dB re 1pW]
-20
-30
=<200
200 -1000
1000-2000
-40
=< 2 MW
Project > 2MW
-50
-60
≤ 200 kW:
4
200-1000 kW: 23
1000-2000 kW: 10
> 2000 kW:
23
23 WT above > 2MW
-70
-80
1/3-octaveband centerfrequency [Hz]
Figur 4
Kildestyrkespektre normeret til 0 dB(A) re 1 pW for 63 forskellige vindmøller.
Spektrene i Figur 4 viser, at den generelle form af støjen fra vindmøllerne ikke har ændret
sig over tid, selvom det generelle støjniveau har. Kurverne, der repræsenterer de store
vindmøller, er gennemsnitlig 2-3 dB over gennemsnittet af alle de mindre vindmøller i
frekvensområdet 63-315 Hz.
Tabel 1 viser statistik for opstillede vindmøller over 1 MW i Danmark i perioden 2008 til
slutningen af september 2010. Statistikken er fra vindmølleregistret ved den danske Energistyrelsen [83]. I perioden 2004 til 2007 blev meget få vindmøller opstillet i Danmark, og
derfor fokuseres der på årene 2008 og frem. DELTA har udført målinger på en stor del af
de typer af vindmøller, der er opstillet. I Tabel 1 er vist, hvilke typer der er målt på. Alle
de målte vindmøller er opstillet rundt om i Danmark og overholder de danske regler angående den A-vægtede støjbelastning ved nabobeboelser tæt på vindmøllerne.
I det følgende defineres store vindmøller til at være vindmøller over 2 MW.
Selvom der er udført målinger på de fleste typer af store vindmøller opsat i Danmark, er
antallet af støjdata for hver type vindmølle ikke nødvendigvis repræsentativ for antallet af
opstillede vindmøller af hver type. Der beregnes derfor et vægtet normaliseret spektrum på
baggrund af de målte spektre for store vindmøller og statistikken over opstillede vindmøller i Danmark.
Det nye normaliserede gennemsnitsspektrum for store vindmøller er i Figur 5 sammenlignet med gennemsnitsspektret for små vindmøller, som præsenteret i Figur 4 dog med den
forskel, at de 4 små vindmøller under 150 kW er udeladt.
TC-100227
Side 13 af 100
Vindmølletype
Vestas V90
Vestas V100
Vestas V80
Vestas V90
Vestas V112
Vestas V90
Siemens 2.3
Siemens 101 DD
Siemens 3.6
Siemens 3.6
Siemens 3.6
Siemens 107 DD
Total
Nominel
effekt
[kW]
Navhøjde
[m]
Rotor
diameter
[m]
Total
højde
[m]
Antal vindmøller
2008
2009
2010
Tilgængelige
målinger
1800
1800
2000
2000
3000
3000
2300
3000
3600
3600
3600
3600
80
107
60-78
80
94
80
80
98,5
80
90
90
90
90
100
90
90
112
90
93
101
107
107
120
107
125
157
105-123
125
150
125
126,5
149
133,5
143,5
150
143,5
0
0
11
1
0
0
17
0
0
1
0
0
4
1
1
0
0
6
25
1
3
0
0
2
0
0
1
0
1
5
12
0
0
2
6
0
3
0
0
0
0
2
5
0
3
1
1
2
30
43
27
17
Tabel 1
Vindmøller med en kapacitet større end 1 MW som blev installeret i Danmark i perioden
2008 til slutningen af september 2010 [83] vist sammen med antallet af nye målinger udført af DELTA på store vindmøller i årene 2009 og 2010.
TC-100227
Side 14 af 100
Sound Power spectra
Normalized to LWA = 0 [dB re 1 pW]
8000
10000
6300
5000
4000
3150
2500
2000
1600
1250
800
1000
630
500
400
315
250
200
160
125
80
100
63
50
40
25
31.5
20.0
16.0
12.5
10.0
0
-10
LWA,1/3-okt - LWA [dB re 1pW]
-20
-30
-40
-50
Old =< 2 MW
-60
New 2008-2010 > 2 MW
Old =< 2 MW (background noise correction)
-70
-80
1/3-octaveband centerfrequency [Hz]
Figur 5
Sammenligning af A-vægtede normaliserede kildestyrkespektre.
Ældre små møller er vist i blå, de nye store møller (rød) repræsenterer vindmøller installerede i Danmark i perioden 2008-2010. Værdier for små møller med estimeret baggrundsstøjskorrektion under 50 Hz (sort, prikket linje). De vertikale linjer repræsenterer
plus/minus en standardafvigelse på gennemsnitsværdien for hvert spektrum.
Når det normerede spektrum for små og store vindmøller sammenlignes i Figur 5, kan det
ses, at forskellen i den spektrale form mellem store og små vindmøller er lille. Hvad der
desuden er vigtigt at iagttage er, at forskellen mellem de enkelte målinger på hver type repræsenteret med standardafvigelsen er større end forskellen mellem kurven for små og store vindmøller. Det er desuden også vigtigt at iagttage, at standardafvigelsen for de to kurver overlapper. Dette betyder, at enkelte små vindmøller kan have større lavfrekvenskomponenter end en større vindmølle og omvendt.
I Figur 6 og Figur 7 er vist kildestyrkeniveauet, LWA, og det lavfrekvente kildestyrkeniveau, LWA,LF, plottet i forhold til den nominelle effekt for vindmøllerne. De to figurer indeholder data for de 33 små vindmøller, de 17 nye vindmøller og de 5 målinger på store
vindmøller fra før EFP06-projektet. I Figur 6 er vist regressionslinjer for LWA og LWA,LF
sammen med konfidensintervallet for linjerne. Konfidenslinjerne viser intervallet omkring
regressionslinjerne, hvor man med en sandsynlighed på 95 % vil forvente at finde den sande værdi for regressionslinjerne. Regressionslinjerne viser, at en fordobling af nominel
effekt generelt vil forøge kildestyrkeniveauet, LWA, med ca. 2,9 dB og det lavfrekvente
kildestyrkeniveau, LWA,LF, med ca. 3,9 dB. Dette giver en relativ forøgelse mellem det generelle kildestyrkeniveau og det lavfrekvente kildestyrkeniveau på ca. 1 dB pr effektfordobling.
110
TC-100227
Side 15 af 100
90
y=5.639*ln(x)+50.88
R squared=0.736
80
Sound Power Level,dB(A)
100
y=4.244*ln(x)+71.57
R squared=0.767
LWA
LWALF
Log(LWA)
70
Log(LWALF)
100
1000
10000
Wind Turbine Power,kW
Figur 6
Kildestyrkeniveauet, LWA, og det lavfrekvente kildestyrkeniveau, LWA,LF, som funktion af
nominel vindmølleeffekt. De hele linjer er regressionslinjer, mens de prikkede linjer er
95 % konfidensintervallet for regressionen. Datagrundlaget er 33 små vindmøller, 17 nye
vindmøller og 5 store vindmøller fra før EFP06-projektet.
I Figur 7 er data fra Figur 6 vist som logaritmen til forholdet mellem kildestyrke og elektrisk effekt plottet i forhold til nominel effekt for vindmøllerne. Dette viser et lille fald af
total kildestyrke pr kW med voksende vindmøllestørrelse og en forøgelse af den lavfrekvente kildestyrke pr kW med voksende vindmøllestørrelse. Det ses tydeligt, at de individuelle forskelle mellem de enkelte vindmøller er markant større end forskellen mellem
små og store vindmøller, både for det totale kildestyrkeniveau og for det lavfrekvente kildestyrkeniveau. For eksempel er den relative generelle forskel i lavfrekvent støjemission
mellem den mindste til den største vindmølle mindre end 3 dB, mens variationen for forskellige typer af vindmøller med samme effekt-størrelse er op til 9 dB.
-45
-50
-55
-60
-65
LWA
-70
10*log(A-weighted sound power per kW electric power)
-40
TC-100227
Side 16 af 100
LWALF
Linear(LWA)
-75
Linear(LWALF)
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
4000
Wind Turbine Power,kW
Figur 7
Udsendt A-vægtet akustisk effekt pr. kW elektrisk nominel vindmølleeffekt vist som logaritmen til forholdet mellem den akustiske effekt og den nominelle elektriske vindmølleeffekt
i kW. De ubrudte linjer er regressionslinjerne, mens de prikkede linjer er 95 % konfidensintervallet for regressionen. Datagrundlaget er 33 små vindmøller, 17 nye vindmøller og
5 store vindmøller fra før EFP06-projektet.
2.2
Nyeste målinger
Siden EFP06-projektets afslutning er der både idriftsat flere vindmøller og foretaget et
stort antal målinger på vindmøller, hvor målingerne ikke er publicerede. Tabel 2 er en opdateret version af Tabel 1 og stammer også fra Energistyrelsen [84] med data indtil primo
oktober 2012. Når Tabel 2 sammenlignes med Tabel 1, kan det ses, at der er kommet 28
flere vindmøller til i 2010 og desuden kommet yderligere 97 vindmøller i årene 2011 og
2012. Der er i samme periode udført 53 målinger efter den danske bekendtgørelse [19] på
de nævnte vindmølletyper. Kildestyrkespektre på de målte vindmøller er vist i Figur 8. Det
kan ses, at det kun er en enkelt vindmølletype, der ikke er udført målinger på, og af denne
vindmølletype er kun opsat 3 stk. i Danmark i nævnte periode.
TC-100227
Side 17 af 100
Vindmølletype
Vestas V90
Vestas V100
Vestas V80
Vestas V90
Vestas V112
Vestas V90
Siemens 2.3
Siemens 101 DD
Siemens 3.6
Siemens 3.6
Siemens 3.6
Siemens 107 DD
Total
Nominel
effekt
[kW]
Antal installerede vindmøller
2008
2009
2010
2011
2012
Tilgængelige
målinger
1800
1800
2000
2000
3000
3000
2300
3000
3600
3600
3600
3600
0
0
11
1
0
0
17
0
0
1
0
0
4
1
1
0
0
6
25
1
3
0
0
2
0
0
1
0
1
24
18
2
0
3
6
0
0
1
18
0
22
9
14
6
0
0
2
0
0
1
0
0
9
0
0
15
0
0
0
0
3
0
4
1
13
13
19
5
3
1
6
2
30
43
55
72
25
70
Tabel 2
Vindmøller med en kapacitet større end 1 MW installeret i Danmark i perioden 2008 til
start af oktober 2012 [84] vist sammen med antallet af nye målinger udført på store vindmøller i perioden 2009 til 2012. Der er desuden også opstillet en Siemens 6 MW vindmølle
på Høvsøre, som ikke er medtaget i tabellen, da denne som standard er en havvindmølle.
Figur 8
A-vægtede kildestyrkespektre for nye målinger på 58 nyligt opstillede vindmøller med en
nominel effekt mellem 750 kW og 3600 kW.
TC-100227
Side 18 af 100
Et endnu større datagrundlag end i 2010 er nu tilgængeligt, og det er her interessant at undersøge, om det ændrer på konklusionerne fra EFP06-projektet. I 2010 blev forskellen
mellem normaliserede kildestyrkespektre for små og store vindmøller undersøgt. Spektret
for store vindmøller er vægtet i henhold til statistik for vindmøller fra Tabel 1. En opdateret version af denne figur er vist i Figur 9, hvor også spektret for nye vindmøller igen er
vægtet i henhold til nyeste viden (Tabel 2). Kurven fra 2010 er også medtaget her i grønt.
De to kurver for de store vindmøller følger generelt samme trend, dog er den opdaterede
kurve flyttet en smule mod lavere frekvenser. Hvis den normaliserede lavfrekvente kildestyrke, LWA,LF, beregnes for de to kurver (rød og grøn) for store vindmøller er forskellen
0,3 dB.
Figur 9
Forskel mellem normaliserede A-vægtede kildestyrkespektre for nye store og gamle små
vindmøller (31 møller). Spektret for nye store vindmøller er vægtet i forhold til antal opstillede vindmøller af hver enkelt type. Den røde kurve viser den nyeste viden baseret på i
alt 62 møller, mens den grønne kurve baseret på 17 møller er på baggrund af viden fra
2010. 95 % konfidensintervaller er vist.
I Figur 10 er vist gennemsnitlige vægtede, normaliserede spektre for årene 2008 til 2012.
For hvert år er de målte spektre vægtede iht. antal opstillede vindmøller af hver type og
størrelse og midlet i henhold til dette. Det kan ses, at der er en tendens til, at den lavfrekvente del bliver mindre med årene. Forskellen i den totale normaliserede lavfrekvente
kildestyrke viser en forskel på knap 2 dB fra 2008 til 2012.
TC-100227
Side 19 af 100
Figur 10
Kildestyrkespektre normeret til LWA = 0 dB re 1pW for store vindmøller over 2 MW installeret fra 2008 til 2012. Spektrene repræsenterer vægtet gennemsnit i forhold til det aktuelle antal af installerede vindmøller af de forskellige typer og størrelse hvert år.
Det ses af Figur 10 at infralydbidraget er meget lille. Infralydniveauer måles med den såkaldte G-vægtning, dB(G). Det gennemsnitlige G-vægtede lydtrykniveau målt i én totalhøjdes afstand fra 8 nyere møller, er beregnet til 76 dB(G). Hvis et G-vægtet niveau på 86
ikke overskrides, svarer det til at tonekomponenter i frekvensområdet 3-16 Hz er mindst
10 dB under den gennemsnitlige høretærskel, jævnfør reference [56]. Ud fra målingerne
kan det således konkluderes, at infralydniveauerne er ubetydelige for de målte typer af
vindmøller.
I Figur 11 og Figur 12 er vist kildestyrkeniveauet, LWA, og det lavfrekvente kildestyrkeniveau, LWA,LF, plottet i forhold til den nominelle effekt for vindmøllerne. Figurerne er opdaterede versioner af Figur 6 og Figur 7 og indeholder nu data for de 33 små vindmøller, de
75 nye vindmøller og de 5 målinger på store vindmøller fra før EFP06-projektet. Regressionslinjerne viser, at en fordobling af nominel effekt vil generelt forøge kildestyrkeniveauet, LWA, med ca. 3,0 dB og det lavfrekvente kildestyrkeniveau, LWA,LF, med 3,9 dB. Dette
giver en relativ forøgelse mellem det generelle kildestyrkeniveau og det lavfrekvente kildestyrkeniveau på ca. 0,9 dB pr effektfordobling. Hældningerne på begge linjer er øget
marginalt, men viser generelt samme trend.
110
TC-100227
Side 20 af 100
90
y=5.686*ln(x)+50.56
R squared=0.725
80
Sound Power Level,dB(A)
100
y=4.33*ln(x)+71.1
R squared=0.709
LWA
LWALF
Log(LWA)
70
Log(LWALF)
100
1000
10000
W ind Turbine Power,kW
Figur 11
Kildestyrkeniveauet, LWA, og det lavfrekvente kildestyrkeniveau, LWA,LF, som funktion af
nominel vindmølleeffekt. De hele linjer er regressionslinjer, mens de prikkede linjer er
95 % konfidensintervallet for regressionen. Datagrundlaget er 33 små vindmøller, 75 nye
vindmøller og 5 store vindmøller fra før EFP06-projektet.
I Figur 12 er data fra Figur 11 vist som logaritmen til forholdet mellem kildestyrke og
elektrisk effekt plottet i forhold til nominel effekt for vindmøllerne. Hvis Figur 12 sammenlignes med Figur 7 kan det ses, at hældningerne på regressionslinjerne er næsten uændrede. De individuelle forskelle for hver møllestørrelse (nominel effekt) er større end den
generelle forskel mellem store og små vindmøller.
Konklusionerne fra EFP06-projektet er dermed stadig valide og nu endnu bedre understøttede med det større datagrundlag.
Alt i alt betyder det, at størrelsen af vindmøllen har mindre betydning for den lavfrekvente
støj end den konkrete mølletype.
-45
-50
-55
-60
-65
LWA
-70
10*log(A-weighted sound power per kW electric power)
-40
TC-100227
Side 21 af 100
LWALF
Linear(LWA)
-75
Linear(LWALF)
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
4000
W ind Turbine Power,kW
Figur 12
Udsendt A-vægtet akustisk effekt pr. kW elektrisk nominel vindmølleeffekt vist som logaritmen til forholdet mellem den akustiske effekt og den nominelle elektriske vindmølleeffekt
i kW. De ubrudte linjer er regressionslinjerne, mens de prikkede linjer er 95 % konfidensintervallet for regressionen. Datagrundlaget er 33 små vindmøller, 75 nye vindmøller og
5 store vindmøller fra før EFP06-projektet.
2.3
Særlige forhold om natten og for vindmølleparker
Siden udførelsen af EFP06-projektet har DELTA foretaget undersøgelser, som belyser støjen fra vindmøller om natten [51] og virkningen af opstilling af flere møller i parker [52].
I Danmark måles støjen tæt ved vindmøllen, hvorefter den beregnes ved naboer til vindmølle(parker). Ved beregning af lydudbredelse fra forskellige støjkilder som f.eks. vindmøller, er det velkendt, at den atmosfæriske stabilitet påvirker både vindhastighedens og
lufttemperaturens variation med højden over terræn.
I Miljøprojekt nr. 1415, 2012, reference [51], er det for den danske Miljøstyrelsen undersøgt, om der forekommer meteorologiske forhold om natten, der bevirker, at ændringer i
vindhastighedsgradienten mellem vindmøllens navhøjde (typisk omkring 90-100 m for nye
vindmøller) og 10 m over terræn giver anledning til højere støjemission, end det forudsættes i den danske vindmøllebekendtgørelse. Desuden blev det undersøgt, om der forekommer meteorologiske forhold om natten, der bevirker at en vindmølles støjudsendelse er
anderledes end om dagen. Endeligt blev det undersøgt, om disse forhold bevirker, at støjen
fra vindmøller udbreder sig med mindre dæmpning end forudsat i den danske vindmøllebekendtgørelse. Undersøgelsen er baseret på målinger af støj fra vindmøller og målinger af
meteorologiske parametre, sidstnævnte i samarbejde med Risø DTU.
TC-100227
Side 22 af 100
100
Kumulativ hyppighed (%)
90
80
70
60
50
10 m højde
40
30
20
10
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Vindhastighed i 10 m (m/s)
Dag
Nat
Figur 13
Kumulativ hyppighed dag og nat af vindhastigheder målt i 10 m højde ved målestationen
på Høvsøre i 2010.
Kumulativ hyppighed (%)
100
90
80
70
60
90 m højde
50
40
30
20
10
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Vindhastighed i 90 m (m/s)
Dag
Nat
Figur 14
Kumulativ hyppighed dag og nat af vindhastigheder målt i 90 m højde ved målestationen
på Høvsøre i 2010.
TC-100227
Side 23 af 100
I Figur 13 og Figur 14 er vist eksempler på den kumulative hyppighed for vindhastigheder
for dag og nat i hhv. 10 m højde (referencehøjde) og 90 m højde (navhøjde) for en målestation for store vindmøller (Høvsøre). Som det kan ses på figurerne, er der tydelig forskel
på vindhastighedsfordelingen for dag og nat i 10 m højde, mens vindhastighedsfordelingen
er næsten identisk for dag og nat i 90 m højde.
Samme forhold gør sig gældende for de andre målestationer, hvor statistik for vejrforhold
er indhentet. Det kan derfor konkluderes, at der, som også beskrevet i litteraturen, er større
forskel mellem vindhastigheden i navhøjde og i 10 m højde om natten, end der er om dagen. Da vindhastigheden i navhøjde er forholdsvis uændret dag og nat, kan det også konkluderes, at støjemissionen fra vindmøller ikke kan forventes at være større om natten end
om dagen.
De fundne forskelle kan forklares af ændringer i atmosfærens stabilitet fra dag til nat. Variationen mellem dag og nat er årstidsafhængig, men påvirker kun de fundne forskelle i
10 m højde, mens indflydelsen på vindhastighederne i navhøjde er meget beskeden. De
undersøgte målestationer er placeret fordelt over Danmark, nogle tæt på kysten og andre i
ikke-kystnære områder. Der er ikke fundet betydende forskelle på kystnære og ikkekystnære områder ud over forskelle, som kan forklares af en øget gennemsnitsvind.
Hvis baggrundsstøjen ved naboer til vindmøller primært skyldes støj fra vegetation, kan en
lavere vindhastighed i 10 m højde under stabile natlige forhold forventes at give en relativ
lavere baggrundsstøj i pågældende natperioder, hvilket kan betyde, at støjen fra vindmøllen høres tydeligere. Sandsynligheden for at der i de 5 betragtede kystnære og ikkekystnære målepositioner forekommer både stabile vejrforhold med den relativt lavere baggrundsstøj og vindhastigheder i navhøjde, hvor vindmøllen udsender støj svarende til en
kildestyrke gældende for 8 m/s, ligger mellem 2 og 6 %.
Måling af kildestyrke er til projektet foretaget ved både meteorologisk neutrale og stabile
forhold, hvor forskellen i kildestyrke er fundet til at være ubetydelig. Det kan desuden
konkluderes, at variationen af de meteorologiske forskelle fra dag til nat er uden reel betydning for lydudbredelsen (±0,3 dB) under medvindsforhold i afstande fra minimumsafstanden for opstilling af vindmøller (i Danmark er minimumsafstanden 4 gange vindmøllens totalhøjde) til mindst 2000 m. Anvisningen til beregning af støj i nabopositioner er
ligeledes afprøvet under stabile vejrforhold med god overensstemmelse med foretagne målinger.
Under målinger foretaget om natten i større afstande end totalhøjden på vindmøllen er der
fundet eksempler på en pulserende variation af det øjeblikkelige støjniveau på op til 57 dB. Denne pulserende karakter er dog også konstateret ved målinger under neutrale vejrforhold om dagen med samme variationsstørrelse om end ikke i så lange perioder. Et eksempel på dette er vist i Figur 15.
Der er ikke konstateret en øget pulsation som følge af samtidig drift af to eller flere vindmøller.
TC-100227
Side 24 af 100
Figur 15
Eksempel på den A-vægtede niveauvariation af vindmøllestøjen over 20 sekunder målt
med tidsvægtning ”F” i 500 m afstand.
Ved opsætning af vindmøller i grupper eller i vindmølleparker kan vindens indstrømning
til vindmøllerne blive forstyrret på grund af wake (turbulent inflow til vindmøllen) fra andre vindmøller. I EFP07-II projekt ”Noise emission from wind turbines in wake” for den
danske Energistyrelsen, er betydningen af wake for støjgenereringen fra vindmøller på
baggrund af feltmålinger undersøgt. Projektet er medfinansieret af Siemens Wind Power,
Vestas Wind Systems, LM Glasfiber, Statkraft, Statoil Hydro og Vattenfall. Projektarbejdet er baseret på målinger foretaget på en M80 2 MW vindmølle opstillet som en del af en
større vindmøllepark. Som en del af projektet er opbygget et parabolmålesystem (PMMS),
se Figur 17, for at kunne undersøge sammenhængen mellem støjen i fjernfeltet fra vindmøllen og fladetryk og indstrømningsvinkler målt med sensorer monteret på én af testmøllens vinger.
Når støjen fra en vindmølle ønskes bestemt, måles på en enkelt vindmølle ad gangen; alle
nabovindmøller af betydning standses. For at kunne undersøge betydningen (indflydelse
på vindmøllestøjen) af forskellige grader af wake fra en anden vindmølle anvendes parabolmålesystemet, så der fokuseres på den aktuelle vindmølle. Figur 16 viser princippet for
målingerne.
Det primære formål med projektet var at undersøge betydningen af forskellige grader af
wake. 55 målesessioner blev udført over 4 måledage, det lykkedes dog ikke at opnå målinger med sammenlignelige forhold (uændret vindmølle og samme vindhastigheder) for forskellige grader af wake (forskellige vindretninger). Observationerne kan derfor kun betragtes som orienterende.
TC-100227
Side 25 af 100
Figur 16
Princip for måling af betydningen af wake. Støjen fra vindmøllen i wake måles både med
parabolsystemet og med en plade på jorden (iht. den danske bekendtgørelse og
IEC 61400-11 edition 2.1).
Figur 17
Mobilt parabolmålesystem.
Målingerne understøtter, at der på den ene side genereres relativ mere lavfrekvent støj som
følge af turbulent indstrømning til vingen i wake og på den anden side genereres mindre
støj i et bredere frekvensområde som følge af den lavere indstrømningsvinkel forårsaget af
det ”vindunderskud”, der er i wake. Nettoeffekten af wake på det totale støjniveau er ikke
bestemt.
TC-100227
Side 26 af 100
2.4
Amplitudemodulation og impulsfænomener
Når en vindmølles rotorblade drejer rundt, er der variationer i støjen pga. forskellige vindhastigheder på banen. Desuden har den udstålede lyd fra vingens bagkant en retningsvirkning, som gør, at det ikke er samme støj, der hele tiden udstråles i bestemt retning. Variationerne viser sig dels som en variation eller modulation af lydtrykniveauet, se Figur 15,
mest udpræget i frekvensområdet 200-1000 Hz, dels som en lille frekvensforskydning af
betydende støjbånd. Ændringerne sker i takt med rotorbladenes passage, dvs. at variationen sker ca. 1 gang i sekundet eller med ca. 1 Hz for de store møller. Dette kan give anledning til misfortolkninger, og respondenterne i visse undersøgelser har muligvis fejlagtigt angivet denne variation som infralyd. Det er derfor vigtigt at bemærke, at der er tale
om en variation i den midterste del af det hørbare frekvensområde og ikke om infralyd.
Effekten kaldes vingesus (på engelsk: wooshing sound eller swish-swish), og modulationens størrelse kan variere nogle gange i minuttet. Fænomenet kan blive tydeligere om natten, fordi der her kan optræde større vindstyrkeforskelle mellem de øverste og nederste
punkter på rotorbanen, jævnfør afsnit 2.3. I det normale omfang er denne variation en iboende del af vindmøllestøjen, men amplitudemodulationen kan i særlige tilfælde blive så
udpræget, at den nærmer sig en impulsagtig karakter (på engelsk: ”thumbing”).
2.5
Konklusion
Vindmøller udsender støj i et bredt frekvensområde. Det A-vægtede lydtrykniveau domineres af frekvenser i området 100-4000 Hz.
Store møller udsender i gennemsnit mere støj end små møller1, men den udsendte lydeffekt pr kW elektrisk effekt er i gennemsnit den samme for store møller som for små møller.
Store møller udsender i gennemsnit op til 2 dB mere lavfrekvent støj i frekvensområdet
50-160 Hz end mindre møller. Under 50 Hz er forskellen ubetydelig. Generelt har den
konkrete mølletype mere betydning for den lavfrekvente støj end størrelsen af vindmøllen.
Der er en tendens til at den gennemsnitlige lavfrekvente støj er mindre for de nyeste møller.
Infralydniveauet for nyere møller målt i en totalhøjdes afstand fra møllen ligger 10-20 dB
under den gennemsnitlige høretærskel.
Vindmøllerne støjer ikke mere om natten end om dagen, men vindhastigheden i 10 m højde kan om natten være lavere end om dagen. Hvis baggrundsstøjen skyldes vindstøj fra
1
Det betyder ikke at støjniveauet hos naboerne bliver større, da både små og store møller skal overholde
samme støjgrænser ved naboerne, se afsnit 8.
TC-100227
Side 27 af 100
vegetationen, kan den mindre vindhastighed i lav højde give en tydeligere oplevelse af støjen fra vindmøllen.
Suset fra vindmøllevingerne varierer i takt med deres passage. Denne normale amplitudevariation er en iboende egenskab ved vindmøllestøj, men kan til tider blive kraftig.
3.
Muligheder for nedbringelse af lavfrekvent støj fra kilden
DELTA har arbejdet med dæmpning af støj fra vindmøller i en årrække, som det for eksempel er dokumenteret i en række rapporter udarbejdet i EFP06-projektet [2]-[13]. Den
generelle viden fra dette projekt er opdateret gennem et litteraturstudie og gennem samtaler med repræsentanter fra DTU Risø (som ved flere projekter har arbejdet med forudsigelse af og dæmpning af aerodynamisk støj fra vindmøller) og to repræsentanter fra vindmølleindustrien. Litteraturstudiet har været fokuseret på Proceedings fra de seneste internationale konferencer om støj fra vindmøller [14] og [15].
3.1
Aerodynamisk støj
Den væsentligste kilde til støj fra vindmøller i almindelighed, hvilket også omfatter lavfrekvent støj, er den aerodynamiske støj. Aerodynamisk støj genereres som en følge af de
luftstrømninger omkring møllevingen, som er essentielle for vindmøllens funktion.
Den aerodynamiske støj er næsten altid af bredbåndet karakter, men modulation kan forekomme.
For opstrømsvindmøller (rotorplanet møder vinden før mølletårnet) bliver den lavfrekvente støj primært dannet på grund af den varierende opdrift, vingen oplever, når den drejer
rundt i atmosfærens grænselag. Dels da vindhastighederne er højere, når vingen er i top
end i bund (modulation), dels på grund af den turbulens der er i vinden. Jo mere turbulens
des mere lavfrekvent støj. Denne form for aerodynamisk støj betegnes gerne som ”forkantstøj”.
En anden kilde til aerodynamisk støj er det turbulente grænselag, der dannes på vingen.
Turbulenstøj i sig selv er ikke specielt kraftig, men der sker en forstærkning, når grænselaget passerer bagkanten. Om end denne mekanisme er en væsentlig kilde til støj, er det
sædvanligvis ved frekvenser uden for det lavfrekvente område. Denne form for aerodynamisk støj betegnes gerne som ”bagkantstøj”.
Endelig dannes et støjbidrag omkring bladets tip og et omkring bladets rod, idet en hvirvel
dannes ved luftens bevægelse fra bladets trykside til sugesiden. Tip-hvirvelstøj er højfrekvent i sin karakter, mens støjen fra rod-enden kan bidrage med lavfrekvent støj.
Når vindmøller placeres i parker, vil møllerne opleve en såkaldt wake-effekt, idet vindtilstrømningen til en given mølle påvirkes af kølvandet fra foranliggende møller. Undersøgelser har indikeret, at den ekstra turbulens, der dannes i kølvandet, medfører en forøgelse
TC-100227
Side 28 af 100
af den lavfrekvente støj, men eventuelt også en reduktion af den højfrekvente støj, se afsnit
2.3.
Forståelsen af aerodynamisk støj, og dermed hvilke muligheder der er for at dæmpe støjen,
er et område under fortsat udvikling. Der forskes en del inden for området, hvor centrale
emner er forståelse af kølvandeffekter, beskrivelse af luftstrømingen omkring møllevingen, og hvordan små forstyrrelser i luftstrømningen omdannes til og udstråles som støj.
Et vigtigt værktøj, der anvendes i denne sammenhæng, er Computational Fluid Dynamics
(CFD), der principielt er i stand til at give en præcis beskrivelse af dynamiske forhold i
luftstrømninger. CFD bruges dog primært ved analyse af afgrænsede problemer, idet modellerne ellers bliver for store og beregningstunge. Derimod er det vanskeligere ved beregning at afgøre, hvor effektivt de aerodynamiske forstyrrelser udstråles som støj. CFDmetoder er stadig ikke i stand til at behandle denne del. Alternative metoder, der arbejdes
med, er nogle teoretiske sammenhænge, der kaldes de akustiske analogier og en empirisk
bestemt sammenhæng mellem trykfluktuationer på vingeoverfladen og udstrålet støj.
I forlængelse af det teoretiske arbejde gennemføres der enten modelforsøg eller fuldskalaforsøg med forskellige støjdæmpende tiltag. Kun få af disse tiltag er implementeret i
vindmølledesignet som standardløsninger.
Mange af de tiltag, der er blevet undersøgt og så småt bliver taget i brug, sigter mod at
nedbringe det totale A-vægtede støjniveau, men der pågår også arbejde, der specifikt sigter
mod at nedbringe den lavfrekvente støj.
Den i øjeblikket mest anvendte metode til nedbringelse af den aerodynamiske støj er at
regulere vindmøllens effekt og dermed også regulere støjudsendelsen - se afsnit 3.3 om
”Driftsbetinget støjdæmpning”. Ved driftsbetinget støjdæmpning reguleres bladets vinkel
(pitch) og omdrejningstal (rpm), hvilket har indflydelse på både forkant- og bagkantstøj.
Dermed kan både den lavfrekvente støj og den almindelige støj reduceres.
Der forskes en del i at udforme vingernes profil hensigtsmæssigt i forhold til at nedbringe
den lavfrekvente forkantstøj. Ligeledes forskes der i at udforme vingeroden hensigtsmæssigt med henblik på at reducere den lavfrekvente støj herfra. Det kan i denne sammenhæng
bemærkes, at moderne vindemøllerotorer er så aerodynamisk effektive, som det kan betale
sig at lave dem. Derfor går bestræbelserne på at nedbringe støjen uden at forringe vingens
aerodynamiske effektivitet, men ikke at forbedre effektiviteten.
Den lavfrekvente forkantstøj er foruden bladets udformning, vinkel og tiphastighed også
afhængig af graden af turbulens i den indstrømmende vind.
For enkeltstående møller vil landskabets karakter have betydning for, hvilken turbulens
der dannes i vinden og dermed genereringen af lavfrekvent støj, og tilsvarende vil kølvandets karakter have betydning for møller placeret i en vindmøllepark. Der er imidlertid endnu ikke modeller, der kan bestemme kølvandets karakter tilstrækkeligt godt til, at denne
mulighed kan udnyttes effektivt.
TC-100227
Side 29 af 100
Det er muligt at nedbringe bagkantstøj og tipstøj ved hensigtsmæssig udformning af vingen, henholdsvis bagkant og tip. For bagkanter er der specielt eksperimenteret med en savtakket udformning, hvilket har givet gode resultater, og denne løsning tilbydes af nogle
producenter. Tilsvarende har forskellige vingetip-udformninger givet gunstige støjmæssige
resultater. Det skal dog erindres, at denne støjtype ikke har noget særligt indhold af lave
frekvenser, og at den gunstige virkning for lavfrekvent støj derfor er begrænset.
Det skal til slut erindres, at bortset fra driftsregulering er det forholdsvist beskedent, hvor
stor støjreduktion der kan opnås med de beskrevne virkemidler.
3.2
Tonestøj/maskinstøj
Tonestøj fra vindmøller er stort set altid genereret af en roterende maskindel. Da der i
mange lande gives et straftillæg til den målte støj, hvis den indeholder hørbare toner, har
det stor opmærksomhed fra producenternes side at dæmpe maskinstøjen. Således markedsfører producenter normalt ikke møller, hvis støj vil udløse et tillæg for toner til det målte
støjniveau.
Toneholdig maskinstøj og bredbåndet aerodynamisk støj er i en vis forstand modsætninger, idet den bredbåndede aerodynamiske støj maskerer tonestøjen. Nedbringes den aerodynamiske støj vil det derfor bevirke, at maskinstøjen bliver mere fremtrædende, med
mindre også denne reduceres.
Lavfrekvent støj fra vindmøllernes maskineri genereres primært i gearet og sekundært i
generator, hydraulik m.m. De samme kilder er i øvrigt også de dominerende for almindelig
toneholdig maskinstøj.
Maskinstøjen vil typisk genereres som vibrationer, der udbreder sig gennem konstruktionen og udstråles som støj fra store overflader, for eksempel fra vindmølletårnet, vingerne
og nacellen. Gennem nacellens vægge, ventilationsåbninger m.m. kan støjen også udstråles direkte som luftlyd som følge af høje støjniveauer inde i nacellen.
Arbejdet med at minimere maskinstøj i almindelighed og gearstøj i særdeleshed er omfattet af stor hemmeligholdelse fra producenternes side. Derfor er det kun muligt at beskrive
støjens generering og dæmpningsløsninger i generelle vendinger på baggrund af den viden, der er offentlig tilgængelig.
Optimering af vindmøllers maskinstøj starter hos underleverandøren af den enkelte maskinkomponent. For eksempel er gearets såkaldte strukturstøjkildestyrke afhængig af design, interne egenfrekvenser og fremstillingsmetode.
Designparametre i gearkassen, der kan have betydning for støjen, er for eksempel tandindgrebets udformning (skråfortanding frem for ligefortanding) og tændernes udforming. Under drift deformeres tænderne på grund af belastningen, som derfor ofte udformes, så de i
deformeret tilstand virker optimalt i forhold til generering af vibrationer.
Når maskinkomponenter installeres i en vindmølle, er der to hovedproblemstillinger, der
bliver adresseret af vindmølleproducenten.
TC-100227
Side 30 af 100
Den ene problemstilling er gennem et hensigtsmæssigt design at sikre, at vibrationerne
ikke forstærkes ved resonanser i de supporterende strukturer. Dette kunne for eksempel
være gearkassens bundramme. Det kunne også være resonanser, der opstår, når én komponent forbindes til andre komponenter - for eksempel torsions-resonanser i drivtoget bestående af rotor, gear og generator.
Producenternes designarbejde foregår med stadig mere avancerede værktøjer som for eksempel Finite Element modellering (FEM), Boundary Element modellering (BEM) og
Multibody Dynamics. Om end disse værktøjer angiveligt kan lave præcise beregninger, er
der stadig væsentlige begrænsninger for, hvor gode resultater der kan opnås, blandt andet
fordi det ikke er alle de nødvendige inputparametre og grænsefladeparametre, der kendes
nøjagtigt.
Den anden problemstilling er at sikre, at de vibrationer der uvægerligt dannes i maskinkomponenterne ikke udbredes til de dele af vindmøllen, der kan virke som effektive
støjudstrålere. Dette er specielt rotor, nacelle og tårn.
Som udgangspunkt kontrolleres maskinstøjen med konventionelle støjdæmpende tiltag.
Den støj, der udbreder sig som vibrationer (strukturlyd), dæmpes oftest ved vibrationsisolering af maskindelen. Dette gøres typisk ved anvendelse af fleksible elementer - maskinsko, bøsninger, koblinger osv.
Den luftbårne støj, der udstråles gennem nacellens vægge og åbninger, kontrolleres ved
hensigtsmæssig konstruktion af nacellevæggen og ved montering af lyddæmpere i åbninger.
I denne sammenhæng skal det bemærkes, at det almindeligvis er vanskeligere at kontrollere lavfrekvent end højfrekvent maskinstøj. Dette kan for eksempel resultere i, at nacellevægge (sædvanligvis en sandwichkonstruktion) skal være tykkere og lyddæmpere kraftigere.
Viser det sig i en prototype, at bestræbelserne for at reducere maskinstøjen ikke har været
tilstrækkelige, findes der forskellige virkemidler, der kan tages i anvendelse. De nedenstående muligheder har været anvendt eller bliver anvendt med større eller mindre succes,
men det er omgærdet af stor fortrolighed fra producenternes side, i hvilket omfang de faktisk bliver anvendt.
Sandkasser indsat i toppen af vindmølletårnets har været anvendt for at dæmpe den strukturlyd, der udbredtes til og udstråledes fra tårnet. Der har også været gennemført forsøg
med dæmpning ved hjælp af sand i vingerne, men dette har så vidt vides ikke fundet praktisk anvendelse.
En dynamisk absorber er et masse-fjedersystem, der ved dets egenfrekvens ”absorberer”
vibrationsenergi fra den hovedstruktur, den er monteret på, som derfor vibrerer mindre.
Derved virker dynamiske absorbere ved én og kun én frekvens og er således alene effektiv
overfor tonestøj. Dynamiske absorbere bør derfor tunes til den rette frekvens. Det er en
ulempe, at den dynamiske absorber ganske vist virker dæmpende ved tuningsfrekvensen,
med vil forstærke vibrationerne ved nærliggende frekvenser. Dette er en særlig udfordring
TC-100227
Side 31 af 100
for vindmøller med variabelt omløbstal. Dynamiske absorbere er kommercielt tilgængelige
fra flere leverandører til forskellige anvendelser.
Viskoelastisk dæmpning anvendes ved at tilføre ekstra dæmpning til støjudstrålende overflader, der i sig selv har lille indre dæmpning. Dette gælder for eksempel for stål. Et viskoelastisk materiale med en høj indre dæmpning påføres den støjudstrålende overflade.
Størst effekt opnås, hvis det viskoelastiske materiale modholdes af en ekstra plade (heraf
det engelske navn Constrained Layer Damping) typisk af samme materiale som grundkonstruktionen. Modholdspladen skal have en tykkelse, der er sammenlignelig (25-50 %) med
grundpladens, og vil derfor betyde en forøget vægt. Viskoelastisk dæmpning virker effektivt ved grundkonstruktionens egenfrekvenser, men ikke nødvendigvis ved tvungne vibrationer fra maskineri der frekvensmæssigt afviger fra egenfrekvenserne. Det kan være vanskeligt at bestemme komplicerede konstruktioners egenfrekvenser præcist, og derfor kan
det være vanskeligt at forudse, hvor effektiv viskoelastisk dæmpning vil være.
I nogle sammenhænge markedsføres gearløse vindmøller som værende fri for lavfrekvent
maskinstøj med det argument, at der ikke er et gear til at generere den lavfrekvente støj.
Der er imidlertid set eksempler på, at generatoren kan generere lavfrekvent støj, hvorfor
det ikke kan tages for givet, at gearløse vindmøller er fri for lavfrekvent maskinstøj.
3.3
Omkostninger ved driftsbetinget støjdæmpning
3.3.1
Støjmodes
Moderne vindmøller kan leveres med såkaldte støjmodes, hvorved støjemissionen kan reguleres. Reguleringen sker ved at omdrejningstallet og pitch-vinklen (vingernes drejning
omkring længdeaksen) ændres, så den aerodynamiske støj dæmpes. Vindmøllen kan køre i
en permanent støjmode eller reguleres løbende under hensyntagen til vindretningen og
støjbidraget hos naboerne. Typisk svarer Mode 0 til den udæmpede vindmølle. Derudover
kan der være adskillige andre modes, men oftest er det samlede antal støjmodes 3 til 6.
Modes kan fx ændres ved at downloade nyt styresoftware i vindmøllen, og der skal ikke
foretages fysiske modifikationer på vindmøllen for at ændre støjmode.
I Danmark giver vindmøllebekendtgørelsen [55] ikke mulighed for at lade vindmøllerne
køre i varierende støjmodes. Derfor vil man typisk lade vindmøllerne i en park være indstillet i individuelle støjmodes, så støjgrænserne akkurat kan overholdes under vindmøllebekendtgørelsens forudsætning om medvind fra alle møller til alle immissionspunkter.
DELTA har i forbindelse med bl.a. projektet omtalt i afsnit 4.2 udviklet programmet
WTOptimize, der kan optimere driften af en vindmøllepark, så der under hensyntagen til
vindretningen produceres så megen strøm som muligt, uden at grænseværdierne overskrides. Programmet er benyttet i forbindelse med projekter uden for Danmark.
Grundlaget for beregningerne er Nord2000-beregninger af hver mølles støjudbredelsesdæmpning i hvert immissionspunkt for vindretningerne 0° (nord), 30°, 60°, 90° (øst), 120°,
150°, 180° (syd), 210°, 240°, 270° (vest), 300° og 330°. Desuden indgår den nominelle
elektriske effekt ved hver støjmode samt støjgrænseværdierne i hvert immissionspunkt.
TC-100227
Side 32 af 100
Dermed kan den kombination af støjmodes, der netop overholder støjgrænsen i alle punkter - og samtidigt giver det største elektriske udbytte - beregnes for hver af de 12 vindretninger.
Med kendskab til vindstatistikken for opstillingsområdet kan den forventede årlige elektriske produktion beregnes. Sidstnævnte er ikke en del af WTOptimize, men overlades til
andre firmaer med ekspertise i dette.
3.3.2
Eksempel på optimeringsberegninger
I forbindelse med vindmølleparken beskrevet i afsnit 4.2 blev der foretaget beregninger af
den optimale drift for de 5 vindmøller i 12 vindretninger. Det viste beregningseksempel
gælder vindmøller, der ikke er identiske med møllerne, der er benyttet i eksemplet i afsnit
4.2. Desuden er kun de originale 12 immissionspunkter med i optimeringsberegningerne.
Optimeringen gælder kun ved vindhastigheden 8 m/s, men en tilsvarende optimering vil
kunne foretages for enhver vindhastighed, i det omfang kildestyrkerne for disse vindhastigheder kendes.
Vindmølle A1-A4 har 3 støjmodes, og vindmølle A5 har 6 støjmodes. I Tabel 3 svarer
Mode 0 til den mest støjende drift og Mode 3 til den mindst støjende drift.
Optimeringen er foretaget med en forudsætning om, at støjgrænsen er 35 dB(A) døgnet
rundt.
WT
A1
A2
A3
A4
A5
kW
0
N
1
0
1
1
2
7497
30
NNE
1
0
1
1
2
7497
60
ENE
1
0
1
1
2
7497
90
E
1
0
1
1
3
7417
Optimized mode scheme
Wind direction sector
120
150
180
210
ESE
SSE
S
SSW
1
1
1
0
0
0
1
0
1
1
1
0
1
1
0
0
2
2
1
1
7497
7497
7571
8632
240
WSW
0
0
0
0
0
8745
270
W
0
0
0
0
0
8745
300
WNW
0
0
0
0
1
8632
330
NNW
0
0
2
1
3
7681
Tabel 3
Resultatet af optimeringen i form af kombinationer af støjmodes for de 5 vindmøller. Nederste linje er den samlede producerede effekt, der kan produceres i hver af de 12 vindretninger, uden at støjgrænsen på 35 dB(A) i immissionspunkterne overskrides.
I Tabel 4 ses de beregnede støjbidrag i hvert af immissionspunkterne for hver vindretning
med de kombinationer af støjmodes, der er vist i Tabel 3. Det ses fx, at ved vind fra nord
(0°) skal vindmøllerne A1 til A5 køre i støjmode 1, 0, 1, 1 og 2 henholdsvis. Dette vil i
immissionspunkt E102 medføre et støjbidrag på 34,9 dB(A), der er tæt på grænseværdien
35 dB(A). Det ses også, at ved vestlig vind (240° og 270°) er der ikke behov for at reducere støjemissionen, og alle vindmøller kan køre i Mode 0.
TC-100227
Side 33 af 100
Name
E102
E11
E12
E21
E22
E32
E42
E52
E62
E72
E82
E92
Limit
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
0
N
34,9
33,9
22,9
33,8
30,0
28,6
30,2
33,0
32,8
32,7
32,4
34,5
30
NNE
34,8
34,9
32,2
34,7
31,9
30,3
31,8
34,0
34,3
34,2
33,7
34,5
60
ENE
34,7
34,8
32,6
34,9
32,3
31,5
32,3
34,0
34,2
34,2
33,9
34,6
90
E
34,5
34,4
32,6
34,7
32,5
32,2
32,7
33,9
34,1
34,1
33,8
34,3
120
ESE
34,6
34,7
33,0
35,0
32,6
32,3
32,7
34,1
34,3
34,3
34,0
34,1
Optimized mode scheme
Wind direction sector
150
180
SSE
S
34,4
32,1
34,8
34,9
32,9
32,8
34,5
34,7
32,1
31,4
31,3
29,7
32,1
31,4
33,9
33,9
34,2
34,0
34,2
33,9
34,0
33,3
33,9
32,9
210
SSW
22,7
33,7
34,5
34,7
32,6
25,8
32,2
33,2
33,2
32,2
32,0
31,8
240
WSW
22,5
30,6
26,0
31,3
24,1
18,6
22,1
26,8
26,1
22,7
21,7
32,0
270
W
24,1
29,4
15,9
30,3
22,3
17,1
20,2
25,0
24,4
21,4
19,5
32,9
300
WNW
34,8
29,2
14,7
29,5
21,8
16,6
19,8
24,8
24,2
21,1
19,6
33,8
330
NNW
34,9
31,3
14,9
33,4
21,0
18,3
20,0
28,2
28,6
29,0
30,7
34,5
Tabel 4
Resultatet af optimeringen i form af beregnede støjbidrag i hvert immissionspunkt med
kombinationerne af støjmodes vist i Tabel 3.
Af Tabel 3 fremgår, at der kan produceres mindst ved 90°-vindretning (7417 kW) og mest
ved 240°- og 270°-vindvindretning (8745 kW) svarende til en forskel på 1328 kW.
Der er også foretaget en optimering under forudsætning af medvind fra alle vindmøller til
alle immissionspunkter, der i princippet svarer til metoden beskrevet i vindmøllebekendtgørelsen [55]. Dog blev støjudbredelsen beregnet med Nord2000-metoden. Denne optimering viser, at alle vindmøller skal køre i støjmode 1, som giver en samlet produktion på
7217 kW. Som forventet bliver el-produktionen mindre når man ikke har mulighed for at
optimere produktionen under de i praksis forekommende vekslende vindretninger.
3.4
Resume
Lavfrekvent støj fra vindmøller skyldes enten aerodynamisk genereret støj eller maskingenereret støj.
Den aerodynamiske støj er primært af bredbåndet karakter, men maskinstøjen derimod har
oftest tonekarakter, idet støjen genereres i en roterende maskindel.
For aerodynamisk støj er den mest effektive støjkontrol driftsbetinget støjdæmpning. Der
pågår dog en del udviklingsarbejde, hvor for eksempel vingernes profil, bagkantudformning, tipudformning og rodende-udformning undersøges. De mest lovende tiltag bliver
gradvist implementeret i nogle møllers design, men der er ikke umiddelbart udsigt til, at
der bliver tale om en markant støjdæmpning.
Toneholdig maskinstøj undgås, hvis det overhovedet er muligt, da hørbare toner i vindmøllestøjen i mange lande udløser et straftillæg til det målte støjniveau. Producenterne forsøger så vidt muligt ved hensigtsmæssigt designarbejde og implementering af konventionelle støjdæmpende tiltag at tage højde for maskinstøjen. Hvis det viser sig ved prototypetest, at møllen alligevel udsender tonestøj, er der forskellige virkemidler, der efterfølgende
kan implementeres.
Driftsbetinget støjdæmpning er i øjeblikket det mest anvendte og mest effektive middel til
støjdæmpning. Idet støjen reguleres i forhold til møllens ydelse, defineres et antal ”støj-
TC-100227
Side 34 af 100
modes” for møllen. I en støjmode tages der både hensyn til den aerodynamiske støj og maskinstøjen. Der er udviklet programmer, der kan optimere driften af en vindmøllepark, så
der under hensyntagen til vindretningen produceres så megen strøm som muligt, uden at
grænseværdierne for støj hos naboerne overskrides.
TC-100227
Side 35 af 100
4.
Eksempler på beregning af støj fra vindmøller
4.1
Arbejdsgang ved bestemmelse af støjbidrag fra vindmøller
Ifølge den danske vindmøllebekendtgørelse [55] skal støj fra vindmøller dokumenteres
ved:
1.
2.
3.
4.
Måling af støjemissionen fra én eller flere vindmøller og beregning af lydeffektniveau
LWA,ref.
Eventuel måling eller vurdering af tonaliteten ved den nærmeste nabo.
Beregning af den udendørs støjbelastning, Lr, fra møllen/møllerne ved de nærmeste
naboer.
Beregning af det indendørs lavfrekvente støjbidrag, LpA,LF.
Måling eller vurdering af tonaliteten i støjen ved den nærmeste nabo foretages kun, hvis
der er konstateret tydeligt hørbare toner i støjemissionen fra møllen.
4.1.1
Måling af vindhastighed og støjemission
Støjen måles på en reflekterende plade, der ikke på nogen led er mindre end 1 m. Typisk
vil man benytte en rund plade af fx 12 mm krydsfiner. Pladen placeres på terræn i afstanden R0 ±20 % fra centrum af vindmølletårnet. R0 er lig h + d/2, hvor h er navhøjden og d
er rotordiameteren. Mikrofonen fastgøres på pladen og forsynes med en halv vindhætte
(typisk diameter på 10 cm), som eventuelt kan suppleres med endnu en vindskærm fx med
en diameter på 40-50 cm.
Vindhastigheden bestemmes primært vha. den producerede effekt, der under målingerne
løbende registreres og overføres til støjmålesystemet. Målingerne af vind og støj kan valgfrit midles over 10 s eller 60 s. På grundlag af møllens effektkurve (produceret kW som
funktion af vindhastigheden) beregnes for hver midlingsperiode vindhastigheden, vref, i
10 m højde. Hvis vindhastigheden medfører, at vindmøllen producerer mere end 95 % af
den nominelle effekt, benyttes data fra møllens vindmåler i navhøjde, og når der måles
baggrundsstøj benyttes data fra en medbragt vindmåler placeret i mindst 10 m højde. De to
sidstnævnte vindmålere kalibreres in situ med målingerne af vindhastigheden foretaget
med vindmøllens rotor og effektkurve, medens der produceres mindre end 95 % af den
nominelle effekt. Alle vindhastigheder målt via effektkurve, i navhøjde eller med det medbragte vindmålesystem omregnes til vindhastigheder i 10 m højde (vref) vha. formlerne i
[55].
vref og LAeq (sidstnævnte er energimiddelværdien i 10 s eller 60 s i 1/3- eller 1/1-oktaver fra
10-10.000 Hz) måles, indtil man har mindst 30 spektre i intervallet 5,5 m/s <= vref <=
6,5 m/s og mindst 30 spektre i intervallet 7,5 m/s <= vref <= 8,5 m/s. Dette gælder for midlingstider på 10 s; hvis midlingstiden er 60 s, skal der opsamles mindst 5 spektre i hvert af
intervallerne. Vindhastigheden, vref, for de målte spektre skal yderligere være fordelt jævnt
i de angivne intervaller omkring 6 og 8 m/s, se [55].
TC-100227
Side 36 af 100
Baggrundsstøjen måles uden møllen er i drift, ligeledes i intervaller omkring 6 og 8 m/s.
Spektrene af totalstøjen (vindmøllestøj inklusive baggrundsstøj) energimidles for hvert af
intervallerne ved 6 og 8 m/s, og dette gøres ligeledes for de målte baggrundsstøjspektre.
Der korrigeres for baggrundsstøjen i hvert af de målte 1/1- eller 1/3-oktavbånd ved 6 og
8 m/s efter formlen
LA,ref,k = 10·log(10(LA,ref/10) - 10(LA,b/10))
hvor
LA,ref er energimiddelværdien af totalstøjen i oktavbånd ved 6 og 8 m/s
LA,b er energimiddelværdien af baggrundsstøjen målt ved 6 og 8 m/s
Lydeffektniveauet beregnes af
LWA,ref = LA,ref,k + 10·log(4π(R2+h2)) - 6dB
hvor R er den vandrette måleafstand, og h er navhøjden. De 6 dB kompenserer for, at der
måles på en reflekterende plade.
En vindmøllepark defineres som en samling af 3 eller flere ens vindmøller. Støjen måles
fra mindst 3 tilfældigt udvalgte vindmøller af samme type. Vindmøller, der opererer i forskellige støjmodes (se afsnit 3.3.1), regnes af DELTA ikke for at være af samme type.
4.1.2
Vurdering af tydeligt hørbare toner
Hvis der er tydeligt hørbare toner i støjen hos naboen, gives der i Danmark et 5 dB tillæg
til det beregnede støjbidrag i punktet.
Hvis der målt på pladen i afstanden R ikke er tydeligt hørbare toner, vil der heller ikke være det hos naboerne til møllen, og videre undersøgelser vedr. toner er overflødige. Hvis der
konstateres tydeligt hørbare toner i støjen målt på pladen, er der risiko for, at disse toner
også er tydeligt hørbare hos naboerne. Derfor skal der foretages målinger ved den nærmeste bolig i højden 1,5 m over terræn og mindre end 15 m fra denne. Der skal måles i et
punkt, hvor støjen fra vinden i vegetationen får mindst mulig betydning. Det skal være
medvind fra vindmøllen mod målepunktet inden for ±45°.
Vurderingen af eventuelle toners hørbarhed foretages efter metoden i [91], dog skal vurderingen foretages for det A-vægtede støjsignal. Desuden er der krav til midlingstiden af både tonestøjen og den maskerende støj.
TC-100227
Side 37 af 100
4.1.3
Beregning af støjbidrag LpA udendørs
Støjbidraget hos naboerne beregnes på grundlag af LWA,ref og foretages i 1/1- eller 1/3oktaver efter formlen
LpA = LA,ref,k - 10·log(l2+h2) - 11dB + ΔLg - ΔLa
hvor
LpA er det A-vægtede støjbidrag hos naboen
LA,ref,k er det baggrundsstøjskorrigerede lydeffektniveau
l er den vandrette afstand fra møllens tårnmidte til immissionspunktet hos naboen
h er møllens navhøjde
ΔLg er korrektionen for terræn (1,5 dB for landplacerede vindmøller)
ΔLa = αa·(l2+h2)½ er luftabsorptionen. αa er frekvensafhængig og fremgår af
[55]
De 11 dB er lig 10·log(4π)
Ovenstående formel gælder frekvensområdet 50-10.000 Hz. Der beregnes ikke lavfrekvent
støj udendørs.
Det totale A-vægtede lydtrykniveau findes af
LpA,tot = 10·log(Σ10(LpA,i/10))
hvor
i er index for 1/3- eller 1/1-oktaverne.
Hvis der er tale om mere end én vindmølle, foretages beregningen for samtlige vindmøller,
og de enkelte støjbidrag adderes på energibasis.
Beregningerne foretages for alle naboer, der med rimelighed kan tænkes at få et hørbart
støjbidrag fra vindmøllen eller vindmølleparken.
Ubestemtheden for det beregnede lydtrykniveau LpA,tot er angivet til 2 dB i [55].
Hvis der er tydeligt hørbare toner i støjen hos naboen (se 4.1.2) er støjbelastningen Lr:
Lr = LpA,tot + 5 dB ellers er Lr = LpA,tot
TC-100227
Side 38 af 100
4.1.4
Beregning af det lavfrekvente støjbidrag LpALF indendørs
Beregningen af det lavfrekvente indendørs støjbidrag LpALF foretages (ligesom for det eksterne støjbidrag fra den ”almindelige støj”) med udgangspunkt i LWA,ref, men kun i 1/3oktaver og kun i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz.
LpALF = LA,ref,k - 10·log(l2+h2) - 11dB + ΔLgLF - ΔLσ - ΔLa
hvor
LpALF er det A-vægtede indendørs lavfrekvente støjbidrag hos naboen
LA,ref,k er det baggrundsstøjskorrigerede lydeffektniveau
l er den vandrette afstand fra møllens tårnmidte til immissionspunktet hos naboen
h er møllens navhøjde
ΔLgLF er korrektionen for terræn. Tabel for denne i 1/3-oktaver findes i [55].
ΔLa = αa·(l2+h2)½ er luftabsorptionen. αa er frekvensafhængig og fremgår af
[55].
ΔLσ er lydisolationen (niveaudifferensen) for et typisk dansk hus. Tabel i [55].
De 11 dB er lig 10·log(4π)
Det totale A-vægtede lavfrekvente lydtrykniveau i boligen findes af
LpALF,tot = 10·log(Σ10(LpALF,i/10))
hvor
i er index for 1/3-oktaverne.
Ubestemtheden for det beregnede lavfrekvente lydtrykniveau LpALF,tot er angivet til 2 dB i
[55].
4.2
Eksempel på beregning af støj fra vindmøllepark
Eksemplet tager udgangspunkt i en opgave, DELTA tidligere har løst i forbindelse med
planlægningen af vindmøllepark med 5 vindmøller placeret i et kuperet terræn i Sverige.
De 5 vindmøller, benævnt A1, A2, A3, A4 og A5, har navhøjden 100 m undtagen A5, der
har navhøjden 78 m. Terrænkoten ved møllerne er 16-45 m. Vest og sydvest for møllerne
ligger 14 boliger, for hvilke støjbidraget fra vindmøllerne er beregnet. Terrænkoten ved
boligerne er 23-55 m.
Til brug for nærværende rapport er vindmøllernes kildestyrke ændret, så de afspejler støjen
fra de nyeste 2,3-3,6 MW vindmøller. Endvidere er der indført ekstra immissionspunkter
tættere på møllerne for at opnå større variation i resultaterne.
Beregningerne er foretaget med Miljøstyrelsens metode [55] og med beregningsmetoden
Nord2000. Sidstnævnte giver mulighed for at variere vindretningen (og -hastigheden) og
kan medregne virkningen af forskellige terrænoverflader og skærmvirkning fra topografien. Som det fremgår af forrige afsnit, giver Miljøstyrelsens metode kun mulighed for at
variere kildestyrke, møllehøjde og afstand, hvilket normalt er tilstrækkeligt for danske for-
TC-100227
Side 39 af 100
hold. Fx vil lydudbredelsen i Danmark næsten altid primært foregå over akustisk porøst
terræn (undtagen havvindmøller), hvorfor terræneffekten ikke kan reguleres i Miljøstyrelsens metode. Endvidere gælder støjgrænserne for vindmøller kun omkring vindhastighederne 6 og 8 m/s, og der er derfor ikke brug for at kunne variere vindhastigheden yderligere (og ændringen ligger udelukkende i den benyttede kildestyrke).
Beregningerne er foretaget efter følgende metoder, frekvensområde og vindretning:
Medvind
Miljøstyrelsen
Nord2000
Østenvind
Vestenvind
Nordenvind
LAeq
x
LpA,LF
x
LAeq
x
x
x
x
LpA,LF
x
x
x
x
Tabel 5
Oversigt over de gennemregnede eksempler. Medvind betyder, at der regnes med medvind
fra alle vindmøller til alle immissionspunkter.
Resultaterne for nordenvind illustrerer, hvordan sidevind i forhold til udbredelsesretningen
påvirker lydudbredelsen. Derfor er der for overskuelighedens skyld ikke foretaget beregninger for søndenvind.
Det er antaget, at der ikke er tydeligt hørbare toner eller impulser i støjen fra møllerne.
TC-100227
Side 40 af 100
Figur 18
Vindmøllerne A1-A5 mod øst og 14 immissionspunkter (gule punkter) mod vest.
Afstandene mellem beregningspunkterne og vindmøllerne er fra 676 m til 2308 m, som det
fremgår af Tabel 6.
Vindmølle
A1
A2
A3
A4
A5
E11
1493
1790
1589
2004
1247
E21
1529
1786
1547
1958
1247
E12
1592
1989
1907
2308
1480
E22
1643
1967
1787
2202
1424
E32
1670
1989
1803
2217
1446
E42
1639
1959
1776
2190
1416
E52
1561
1865
1668
2083
1321
E62
1529
1830
1630
2045
1286
E72
1526
1820
1613
2028
1276
E82
1575
1856
1637
2050
1314
E92
1768
1776
1390
1697
1397
E102
1767
1768
1380
1683
1396
E201
1171
1416
1187
1601
878
E202
795
1178
1120
1508
676
Tabel 6
Vandrette afstande i meter mellem vindmøllerne A1-A5 og de 14 immissionspunkter.
Ved beregningerne er anvendt en kildestyrke, LWA, der svarer til en typisk 3 MW vindmølle ved 8 m/s. Kildestyrken er opgivet i 1/3-oktaver, se Tabel 7, og er middelværdier af målinger på større vindmøller udført af DELTA i 2012.
TC-100227
Side 41 af 100
Frekvens [Hz]
LWA [dB(A)]
Frekvens [Hz]
LWA [dB(A)]
10
47
13
51
16
58
20
65
200 250 315 400
91 91 93 93
25 31,5
70
72
500
95
630
96
40
76
50
79
63
86
80
87
100
90
125
89
160
90
800 1000 1250 1600 2000 2500 3150 4000 5000 6300 8000 10000
96
96
96
95
95
92
91
90
83
79
75
73
Tabel 7
Det A-vægtede lydeffektniveau (kildestyrke) for hver af de 5 vindmøller ved vindhastighed
8 m/s i 10 m højde. [dB re 1pW].
Figur 19
Vindmølleparken set fra vest. De 14 immissionspunkter er vist som gule punkter.
For beregningerne foretaget efter Miljøstyrelsens metode [55] indgår den vandrette afstand, navhøjder, terræneffekt, luftabsorption og - for den lavfrekvente støj - lydisolationen.
Beregningerne foretaget ifølge Nord2000-metoden er foretaget med programmet SoundPLAN ver. 7.1 (18-9-2012). I programmet er der opbygget en model af møller, immissionspunkter, topografi og terræn. Terrænhøjden indgår i modellen i form af de højdekurver,
der er vist i Figur 18. Terrænnets impedansklasse er overalt valgt som D, normal uncompacted ground (forest floors, pasture field). Alle immissionspunkter er beliggende
1,5 m over lokal terrænhøjde. For at bestemme LpA,LF indendørs med Nord2000-metoden
er der foretaget beregninger af det udendørs støjbidrag hvorefter Miljøstyrelsens lydisolationstal fra [55] er fratrukket. Alle beregninger er foretaget i 1/3-oktaver, og resultaterne
vises som totalniveauerne, LAeq og LpA,LF.
TC-100227
Side 42 af 100
For overskuelighedens skyld er alle beregninger foretaget for vindhastigheden 8 m/s i
10 m højde over terræn, selvom der i Miljøstyrelsens metode [55] foreskrives målinger og
beregninger ved både 6 og 8 m/s.
Resultaterne er vist i Tabel 8 og Tabel 9.
Impkt.
E11
E21
E12
E22
E32
E42
E52
E62
E72
E82
E92
E102
E201
E202
MST
Medvind
35
35
34
34
34
34
35
35
35
35
35
35
39
41
Medvind
34
29
35
31
31
31
34
33
33
34
35
35
39
40
Nord2000
Øst
Vest
33
24
29
19
35
29
31
20
31
17
31
18
34
19
33
17
33
17
34
18
35
30
35
24
39
29
40
37
Nord
31
19
34
21
16
20
28
25
24
26
35
35
39
37
Tabel 8
A-vægtede støjbidrag LAeq udendørs i hvert af de 14 immissionspunkter ved vindhastighed
8 m/s i 10 m højde. 50-10.000 Hz. MST er Miljøstyrelsens beregningsmetode. Medvind
betyder medvind fra alle møller til alle immissionspunkter. [dB re 20µPa].
Impkt.
E11
E21
E12
E22
E32
E42
E52
E62
E72
E82
E92
E102
E201
E202
MST
Medvind
12
12
11
11
11
11
12
12
12
12
12
12
15
17
Medvind
10
6
11
6
6
6
10
8
8
9
11
11
14
14
Nord2000
Øst
Vest
10
7
5
1
11
9
6
3
5
3
6
2
10
5
8
3
8
3
9
4
11
9
11
8
14
11
14
12
Nord
9
2
10
3
1
2
6
5
4
4
11
12
15
13
Tabel 9
A-vægtede lavfrekvente støjbidrag LpA,LF indendørs i huse beliggende i hvert af de 14 immissionspunkter ved vindhastighed 8 m/s i 10 m højde. 10-160 Hz. MST er Miljøstyrelsens
beregningsmetode. Medvind betyder medvind fra alle møller til alle immissionspunkter.
[dB re 20µPa].
TC-100227
Side 43 af 100
Det ses af Tabel 8, at Miljøstyrelsens beregningsmetode i frekvensområdet 50-10.000 Hz
generelt giver højere værdier end Nord2000. Resultaterne i de to ”Medvind”-kolonner
gælder begge for lydudbredelse i medvind (og inversion) fra alle vindmøller mod alle immissionspunkter, og de er derfor direkte sammenlignelige. Punkterne E21, E22, E32 og
E42 har på grund af topografien ikke direkte sigt til vindmøllerne (forstået som vindmøllenavet, hvori støjkilden beregningsmæssigt er placeret), og der er derfor en hvis skærmvirkning fra terrænet.
Som forventet beregnes der med østenvind (hovedsageligt medvind fra møller til immissionspunkter) et betydeligt højere støjbidrag end med vestenvind.
Af Tabel 9 fremgår, at betragtningerne for den almindelige støj i det store hele også gælder
for den lavfrekvente støj.
Overordnet kan det konkluderes, at Miljøstyrelsens metode regner konservativt og ikke
giver mulighed for at medregne specielle terrænforhold, herunder de meget varierende terrænforhold, som kan forekomme i Norge.
4.3
Konsekvensberegninger af lavfrekvensstøjgrænse
4.3.1
Indledning
Hvis der til grænseværdien for den ”normale” støj i frekvensområdet 50-10.000 Hz tilføjes
en ny grænseværdi for den lavfrekvente støj (10-160 Hz), kan dette medføre, at mulighederne for opstilling af vindmøller reduceres. Dette skyldes, at møllerne under iagttagelse af
den nye grænseværdi eventuelt må placeres længere væk fra boliger og andre områder,
som man ønsker at beskytte mod støj fra vindmøller.
Flere faktorer gør sig gældende, fx:



4.3.2
Forskellen mellem grænserne for lavfrekvent støj, LpA,LF, og for almindelig støj, LAeq.
Jo større forskel, jo mindre er det sandsynligt, at LF-støjen bliver dimensionerende.
Forskellen mellem vindmøllernes lavfrekvente kildestyrke (lydeffektniveau), LWA,LF,
og kildestyrken for den almindelige støj, LWA. Jo større forskel, jo mindre er det sandsynligt, at LF-støjen bliver dimensionerende.
De benyttede lydisolationstal for boligerne. Jo højere indsætningsdæmpninger der benyttes i beregningerne, jo mindre er det sandsynligt, at LF-støjen bliver dimensionerende.
Eksempler
For at belyse problemstillingen er der udvalgt 70 kildestyrker, som DELTA inden for de
seneste år har målt på vindmøller på land. Fælles for de 70 udvalgte kildestyrker er, at der
er målt ned til ca. 10 Hz, og at der dermed foreligger data i det lavfrekvente område. Forholdet mellem lavfrekvent og almindelig støj er beregnet simpelt efter formlen
LWA,LF/LWA, og på dette grundlag er kildestyrkerne sorteret. Spektret for kildestyrken, hvor
LWA,LF er forholdsvis størst, kaldes LWA01, og spektret for kildestyrken, hvor LWA,LF er for-
TC-100227
Side 44 af 100
holdsvis mindst, kaldes LWA70. Den elektriske effekt for de 70 udvalgte vindmøller ligger
mellem 750 kW og 3,6 MW.
Spektrene er normerede, så den samlede kildestyrke for alle vindmøller i de følgende beregninger er LWA = 107 dB re 1 pW.
Der er foretaget beregninger af støjbidraget med spektrene LWA01, LWA35 og LWA70 ved at
indsætte disse i eksemplet fra afsnit 4.2. Der er således foretaget beregninger med LWA01
indsat som alle 5 vindmøllers kildestyrke. Derefter er de tilsvarende beregninger foretaget
for LWA01,LF. Beregningerne er foretaget i et netværk af immissionspunkter 1,5 m over terræn og med sidelængden 10 m, hvorved der kan vises støjkonturkurver for LAeq og LpA,LF.
Beregningerne er foretaget med Nord2000-metoden, og der er benyttet samme lydisolationstal, som foreskrevet i vindmøllebekendtgørelsen [55]. Der er regnet med medvind fra
alle vindmøller til alle immissionspunkter.
Resultaterne fremgår af nedenstående figurer, hvor kurven for LAeq = 40 dB(A) er vist
(svarende til den norske vejledende grænseværdi for vindmøllestøj) og LpA.LF = 20 dB(A)
(den danske grænseværdi for lavfrekvent støjbidrag indendørs), jævnfør afsnit 8.
Figur 20
Beregnet støjbidrag med kildestyrke LWA01 (størst indhold af LF-støj). Rød kurve viser
LpA,LF = 20 dB(A, og den grønne kurve viser LAeq = 40 dB(A), som med tilnærmelse svarer
til den norske grænseværdi Lden=45 dB. Den røde kurve til venstre er ikke en del af resultatet.
TC-100227
Side 45 af 100
Figur 21
Beregnet støjbidrag med kildestyrke LWA35 (middelindhold af LF-støj). Rød kurve viser
LpA,LF = 20 dB(A, og den grønne kurve viser LAeq = 40 dB(A) ), som med tilnærmelse svarer til den norske grænseværdi Lden=45 dB. De røde kurver til venstre er ikke en del af
resultatet.
TC-100227
Side 46 af 100
Figur 22
Beregnet støjbidrag med kildestyrke LWA70 (mindst indhold af LF-støj). Rød kurve viser
LpA,LF = 20 dB(A), og den grønne kurve viser LAeq = 40 dB(A) ), som med tilnærmelse svarer til den norske grænseværdi Lden=45 dB. De røde kurver til venstre er ikke en del af resultatet.
Det ses af Figur 20, Figur 21 og Figur 22, at kurven for LAeq = 40 dB(A), som med tilnærmelse svarer til den norske grænseværdi Lden =45 dB, i alle tre eksempler ligger længere
væk fra vindmøllerne end LpA,LF = 20 dB(A). Det betyder i det konkrete eksempel, at det er
den ”normale” støj, der er dimensionerende, når afstande til boliger og andre støjfølsomme
områder skal fastlægges. Dog ses på Figur 20 (der gælder for eksemplet, hvor kildestyrken
har det største relative indhold af LF-støj), at der er områder, hvor kurverne for LAeq =
40 dB(A) og LpA,LF = 20 dB(A) næsten overlapper. Det kan derfor ikke afvises, at der kan
være tilfælde, hvor den lavfrekvente støj er dimensionerende for den nødvendige afstand
til støjfølsomme områder. Dette svarer nogenlunde til erfaringerne i Danmark.
Som nævnt i indledningen kan flere faktorer ændre på forholdet mellem LAeq og LpA,LF,
herunder valget af isolationstal. Derfor skal resultaterne ses som retningsgivende.
Thomas Sørensen fra EMD har skrevet en artikel [88] om problemstillingen i forbindelse
med, at LF-grænseværdier blev indført i Danmark. I overensstemmelse med nærværende
afsnit konkluderer artiklen - på grundlag af erfaringerne i Danmark over en 3 måneders
periode - at det på nær få tilfælde er den ”normale” støj, der er dimensionerende for afstanden til støjfølsomme områder.
TC-100227
Side 47 af 100
4.4
Resume
Ved bestemmelse af støjniveauerne i møllens omgivelser foretages først en måling tæt ved
møllen til bestemmelse af den lydeffekt vindmøllerne udsender. Ud fra den udsendte lydeffekt beregnes det A-vægtede støjniveau udendørs hos naboerne. Tilsvarende beregnes
det indendørs A-vægtede lavfrekvente lydtrykniveau, idet der benyttes en gennemsnitsværdi for lydisolationen af huse.
Der er vist et beregningseksempel hvor støjen fra store vindmøller er beregnet med dels
den danske Miljøstyrelses metode og dels med Nord2000 som bl.a. giver mulighed for at
regne med varierende vindretninger og skærmvirkninger fra topografien. Det konkluderes
at den danske Miljøstyrelsens metode regner konservativt og ikke giver mulighed for at
regne på de meget varierende terrænforhold, der kan forekomme i Norge.
Beregninger af konsekvenserne ved evt. at indføre en grænse for lavfrekvent støj som i
Danmark viser, at det i de fleste tilfælde er grænsen for den ”normale” støj, der er dimensionerende for afstanden til støjfølsomme områder.
5.
Dæmpning af lavfrekvent støj i bygningsfacader
Bestemmelse af bygningsfacaders lydisolation ved lave frekvenser er af afgørende betydning ved fastsættelse og administration af indendørs grænseværdier for lavfrekvent støj fra
vindmøller.
Der findes kun få referencer med in-situ målinger af lavfrekvent lydisolation for bygningsfacader i frekvensområdet 20-200 Hz. DELTA har dog selv i to måleserier gennemført
feltmålinger af lydisolation for huse i frekvensområdet 8/10-200 Hz, dels i forbindelse
med EFP06-projektet [1], dels i forbindelse med et tidligere projekt om lavfrekvent støj fra
hurtigfærger [25]. Resultaterne for lavfrekvent lydisolation af facader er summeret i en
artikel udarbejdet af den danske Miljøstyrelsen og DELTA [32]. Data er i denne artikel
også sammenholdt med nogle af de få tilgængelige tidligere referencer med målinger af
lavfrekvent lydisolation for facader.
Den aktuelle litteratursøgning har kun frembragt få nye resultater for feltdata for bygningers lydisolation ved lave frekvenser, men viser dog, at der er en stigende interesse for lydisolationsdata omfattende den lave del af frekvensområdet - i hvert fald ned til 50 Hz blandt andet som følge af den igangværende proces omkring nye grænseværdier for lydisolation mod trafik- og nabostøj i Europa. Udfordringerne ved at opnå retvisende laboratoriemålinger af lydisolation ved frekvenser under 100 Hz er dog ikke ubetydelige.
Helt nye data fra laboratoriemålinger af lydisolation - inklusive lavfrekvent ydeevne - for
facader og tagkonstruktioner findes i præsentation/rapporter fra SINTEF [35][37][36].
Herudover er der i en artikel fra NGI [50] nye analyser og in-situ målinger af lavfrekvent
støj i Norske træbygninger. Dette arbejde er støttet af Forsvarsbygg, der også i 2011 og
2012 har støttet udvikling og opbygning af viden om at optimere effekten af facadetiltag
TC-100227
Side 48 af 100
for at reducere indendørs støj ved lave frekvenser [28]. Der må således - specielt i Norge i de kommende år forventes en række udredninger, rapporter og beregningsværktøjer, der
giver adgang til lydisolationsdata ved lave frekvenser for bygningsfacader mv.
I det følgende er data om lydisolation ved lave frekvenser primært fokuseret omkring lydtransmissionen via bygningsfacader inklusive vinduer og eventuelle ventiler. DELTA har i
EFP06-projektet [1] antaget, at de testede huse havde en højere lydisolation gennem tag,
tagrum og loft, end der var gennem facaden og dens vinduer. Dette understøttes af SINTEF’s ovenfor omtalte laboratoriemålinger af facader og tag [37][36], hvor lydisolationen
i den lave del af frekvensområdet (50-200 Hz) for tagene stort set ikke kommer under
20 dB, mens lydisolationen for flere facader i samme frekvensområde kan være 10 dB eller derunder.
5.1
Lavfrekvent lydisolation
Lavfrekvent lydisolation er her defineret som lydniveaudifferensen mellem et udendørs frit
felt lydniveau og et indendørs energimidlet lydniveau målt i møbleret rum uden korrektion
for efterklangstid.
5.1.1
Målinger udført af DELTA
DELTA har som nævnt ovenfor udført målinger af facadens lydisolation ved lave frekvenser på flere forskellige danske enfamiliehuse. Ved målingerne refereret i 1997 blev der
målt i 17 rum i 9 huse [25]. Fokus var her på huse med store panoramavinduer. Huse som
kunne være typiske for de beliggenheder, hvor havudsigt og derved støj fra hurtigfærger
kunne blive kombineret. Ved de senere målinger i forbindelse med EFP06 var husene udvalgt som repræsentative for huse i det åbne land i områder nær store vindmøller. Målingerne omfattede her 10 rum i 5 huse [1].
Udendørs er der ved alle målinger benyttet en kraftig højttaler, hvorfra der blev udsendt
bredbåndet støj i frekvensområdet 8-200 Hz. Udendørs blev der benyttet en +6 dB mikrofonposition direkte på facaden, mens der indendørs blev midlet over en række positioner.
Alle resultater er korrigeret for baggrundsstøj. Der blev ved målingerne, refereret i 1997,
benyttet en hjørneposition (0,5-1 m fra et hjørne ved facaden, 1-1,5 m over gulv) samt to
repræsentative opholdspositioner.
I EFP06-projektet [1] har DELTA gennemført lydisolationsmålinger efter flere forskellige
metoder med hensyn til indendørs målepositioner (fx hjørnepositioner, opholdspositioner
og 3D-målepositioner - se nedenfor). DELTA har i 2008 på denne baggrund, som det danske Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger, gennemført en supplerende
databehandling af måleresultaterne [33].
I rapporten [1] er der primært anført resultater udført med såkaldte 3D-målepositioner indendørs. Denne type målepositioner, hvor mikrofonen anbringes få cm fra tredimensionale
hjørner, er introduceret af Aalborg Universitet [68] og skal repræsentere det højeste lydniveau i rummet. Kun i 10 % af rummets volumen vil der kunne findes højere niveauer.
TC-100227
Side 49 af 100
Ved den supplerende databehandling [33] er der yderligere anført resultater fra andre indendørs målepositioner herunder specielt kombinationer af hjørnepositioner (0,5-1 m fra et
hjørne) og typiske repræsentative opholdspositioner i rummet, som opfylder kravene i den
danske orientering om lavfrekvent støj [56].
Målemetoderne for lavfrekvent støj - herunder specielt valg af indendørs målepositioner har givet anledning til en del debat i Danmark. Forskellene ved de to overordnede metoder
- brug af 3D-positioner eller brug af en hjørneposition og to opholdspositioner - er nærmere beskrevet af DTU [23]. I Danmark er de gældende regler beskrevet af Miljøstyrelsen i
en orientering fra 1997 med et rettelsesblad fra 2011 [56]. Ved måling af lavfrekvent støj
indendørs benyttes en kombination af tre positioner med en minimumsafstand til en overflade på 0,5 m og med to - hvis det er muligt - udpegede, belastede opholdspositioner.
I den ovenfor omtalte artikel udarbejdet af den danske Miljøstyrelsen og DELTA [32] er
det data baseret på en hjørneposition og to typiske opholdspositioner, der danner baggrund
for artiklens statistisk beregnede niveaudifferens for danske huse. Udvælgelse af målepunkter er efterfølgende debatteret i samme tidsskrift [44] [59].
5.1.2
Data for lavfrekvent støjreduktion i bygningsfacader
I Tabel 10 og Figur 23 er vist en række data for lavfrekvent støjreduktion i bygningsfacader. Data kan benyttes ved vurdering af bygningers støjreduktion fx i forbindelse med beregning af indendørs støjniveau fra vindmøller.
Datasæt 1 stammer fra EFP06-målingerne udført af DELTA [1]. De angivne data er en
middelværdi for 10 rum i 5 huse. Bruges data som disse, må kravfastsættelsen til det indendørs støjniveau tage højde for, at niveauet måles i 3D-positioner, der i nogle dele af det
lavfrekvente frekvensområde (fra 50-200 Hz) giver 5-10 dB højere støjniveauer end målinger i kombination af opholdspositioner og almindelige hjørnepositioner.
Datasæt 2 hidrører fra de samme målinger blot med andre indvendige målepositioner - dog
mangler data for et enkelt rum i den anførte middelværdi. Der er ved målingerne anvendt
en hjørneposition og to opholdspositioner i rummet. Dette svarer overens med de af Miljøstyrelsen i orientering om lavfrekvent støj [56] fastlagte positioner. Benyttes data som disse, må lavfrekvensstøjgrænser fastsættes under hensyn til dette valg af målepositioner.
Datasæt 3 er fremkommet ved en statistisk behandling af resultaterne fra [1] og [25] og
omfatter 26 rum i 14 boliger. Data, der er beregnet som middelværdien minus standardafvigelsen, er gengivet fra den tidligere omtalte artikel [32]. Data svarer ifølge artiklen til, at
80-90 % af typiske danske boliger har en lydisolation ved lave frekvenser, der overstiger
disse værdier.
Artiklens data er efter yderligere statistisk bearbejdning blevet en del af grundlaget for de
nye danske støjgrænser, se vindmøllebekendtgørelsen [55]. Disse lydisolationsdata er vist i
datasæt 4. Ifølge vejledning til vindmøllebekendtgørelsen [92] er de anførte værdier af lydisolation i bekendtgørelsen valgt, så 67 % af måleresultaterne fra de to måleserier (omtalt
her) er højere end tabelværdierne.
TC-100227
Side 50 af 100
Datasæt Reference
Frekvens [Hz]
20
25
31,5
40
50
63
80
100
125
160
200
1
EFP06 3D
[33]
9,9
8,3
10,0
9,0
9,8
14,6
15,8
16,8
15,1
14,2
15,0
2
EFP06
LFM5 [33]
10,8
10,2
13,7
13,0
14,6
20,0
23,4
26,4
24,7
23,8
22,5
3
ΔLσ
[32]
3,6
4,6
6,7
7,6
10,3
14,2
17,5
18,4
17,5
18,6
17,7
4
ΔLσ
Bekendtgørelse [55]
6,6
8,4
10,8
11,4
13,0
16,6
19,7
21,2
20,2
21,2
-
Tabel 10
Data for lavfrekvent lydniveaudifferens for bygninger. Frit felt ude/inde niveaudifferens i
dB per 1/3-oktav. Datasæt 1 er baseret på indendørs måling i fire 3D-positioner. Datasæt
2-4 er baseret på indendørs måling i et hjørnepunkt og to opholdspositioner.
Figur 23
Data for lavfrekvent lydniveaudifferens for bygninger. Frit felt ude/inde niveaudifferens i
dB per 1/3-oktav. Datasæt som i Tabel 10.
TC-100227
Side 51 af 100
5.1.3
Vurdering i relation til norske huse
Der er i Norge samme mangfoldighed af hustyper som i Danmark. For enfamiliehuse drejer det sig primært om huse med facader af træ, fx træskelet (N: bindingsverk) eller træbjælker (N: tømmervegg) og huse med murede facader, fx porebeton, letklinkerbeton eller
tegl. Med hensyn til vinduer anses 2-lags termoruder i dag for det mest anvendte; energimæssigt kan der måske forventes øget brug af 3-lags termoruder. Herudover anvendes
koblede rammer med to enkeltglasruder og i mindre omfang vinduer med forsatsrammer.
Med hensyn til norsk byggeskik vurderes andelen af huse med træskeletfacader dog at være væsentlig mere udbredt end i Danmark. Det vurderes også, at der i højere grad benyttes
vinduer med koblede rammer. Inspiration til norsk byggeskik er hentet i Håndbok nr. 47
[34].
Det er vanskeligt at give en entydig beskrivelse af den typiske norske standardbolig i de
områder, hvor vindmøller kan forventes opsat, men et godt bud vil være et træhus med ca.
150 mm træskeletfacade og vinduer med 2-lags 4-15-4 mm termoruder.
I DELTA’s måleserier er der i 5 ud af de 14 huse helt eller delvist facadepartier af træ. De
øvrige huse har facader af tegl og/eller porebeton. 9 huse har termoruder, mens de øvrige
har enkeltglas, koblede rammer eller forsatsruder.
Det har været nærliggende i relation til norske forhold at se på lydisolationsdata for de 4
huse med i alt 7 målerum, der har let træfacade og termoruder i vinduerne. Det skal selvfølgelig indgå i vurderingen af disse data, at den samlede datamængde er reduceret væsentligt.
I Tabel 11 er der fra DELTA’s målinger [1], [25] og [33], uddraget data fra 7 målerum i 4
huse med lette træfacader og vinduer med termoruder. De tilsvarende data er vist i kurveform i Figur 24.
Datasæt 5 viser middelværdien af niveaudifferensen fra EFP06-projektet for målinger med
3D-hjørnepositioner for 4 rum i 2 boliger med lette facader.
Datasæt 6 giver tilsvarende fra EFP06-projektets målinger middelværdien af niveaudifferensen for indendørs målinger med en hjørneposition og to udvalgte opholdspositioner.
TC-100227
Side 52 af 100
Datasæt
Reference
5
Frekvens [Hz]
20
25
31,5
40
50
63
80
100
125
160
200
EFP06
3D
Træhuse
12,9
7,7
5,5
2,9
7,6
16,5
17,7
16,5
14,6
12,8
16,7
6
EFP06
LFM5
Træhuse
14,4
9,3
8,9
6,2
12,1
22,1
25,4
25,7
24,3
23,3
23,5
7
ΔLσ
Træhuse
3,3
2,0
3,2
4,8
9,7
15,9
19,9
19,7
20,9
20,8
18,9
Tabel 11
Data for lavfrekvent lydniveaudifferens for bygninger med træfacader og vinduer med
termoruder. Frit felt ude/inde niveaudifferens i dB per 1/3-oktav. Datasæt 5 er baseret på
indendørs måling i fire 3D-positioner. Datasæt 6-7 er baseret på indendørs måling i et
hjørnepunkt og to opholdspositioner.
Figur 24
Data for lavfrekvent lydniveaudifferens for bygninger med træfacader og vinduer med
termoruder. Frit felt ude/inde niveaudifferens i dB per 1/3-oktav. Datasæt som i Tabel 11.
TC-100227
Side 53 af 100
Datasæt 7 er fremkommet ved en statistisk behandling af niveaudifferensen for den samlede facade for indendørs målinger med en hjørneposition og to udvalgte opholdspositioner i
7 rum i 4 boliger med træfacader og vinduer med termoruder. Data, der er beregnet på
baggrund af uddrag af måleresultater fra begge DELTA’s måleserier og som middelværdien minus standardafvigelsen (som datasæt 3 i Tabel 10 fra [32]), svarer i princippet til, at
80-90 % af tilsvarende huse med lette træfacader og vinduer med termoruder vil have en
lydisolation ved lave frekvenser, der overstiger disse værdier, men datagrundlaget er som
nævnt begrænset.
Ved sammenligning med datasæt 3 fra Tabel 10 ses det, at de beregnede værdierne for niveaudifferensen for bygninger med træfacader i forhold til alle målte bygninger er blevet
0-3 dB lavere under 50 Hz, mens niveaudifferensen over 50 Hz er forøget med 1-3 dB.
De lavfrekvente niveaudifferenser i datasæt 7 vurderes at kunne være et foreløbigt udgangspunkt for beskrivelse af lavfrekvent støjreduktion i bygningsfacader svarende til typiske træhuse ved vindmølleplaceringer i Norge.
Sammenlignes datasæt 7 med de nyere norske data fra laboratoriemålinger [37] vil det dog
kunne ses, at flere af de laboratorietestede træskeletfacader kan forventes at have en lydisolation, der ved 63-100 Hz ligger under de målte/statistisk vurderede værdier for niveaudifferensen ud fra DELTA’s feltmålinger. Ved 125-160 Hz vil det dog kun være tilfældet
for ganske få basiskonstruktioner. Ved sammenligning med data fra NGI’s artikel [50],
hvor der blandt andet med sprængningsstøj er målt lydisolation ved lave frekvenser, ses
der et forløb af niveaudifferensen svarende til data i Figur 24 med et tydeligt minimum ved
40 Hz.
5.2
Muligheder for forbedring af lydisolationen i frekvensområdet 20-200 Hz
Der er gennemført en analyse af muligheder for støjdæmpende tiltag for eksisterende huse.
Analysen har taget udgangspunkt i DELTA’s bygningsakustiske viden suppleret med resultater fra nye norske referencer om lydisolation ved lave frekvenser.
Der har hidtil været en udpræget mangel på data til beskrivelse af forøgelse af lavfrekvent
lydisolation i bygninger. Ud fra de feltmåleresultater, der foreligger, har det ikke været
muligt at uddrage klare sammenhænge mellem konstruktioner og måledata ved frekvenser
under 200 Hz, når der ses bort fra tydelige resonansfænomener mv. (fx termoruders resonansfrekvens omkring 125-200 Hz, koblede vinduer med 3 lag glas med resonansfrekvens
omkring 80-100 Hz og vinduer med forsatsrammer med resonansfrekvens under 80 Hz).
Den heraf afledte problematik omkring ”særdeles gode” vinduesopbygningers ringe ydeevne ved lave frekvenser er fx omtalt i Partner projekt om passiv lydisolation [79].
Nedenfor oplistes en oversigt med generelle og mere utraditionelle bygningsakustiske virkemidler og deres forventede effekt med hensyn til at forbedre lydisolationen af træfacader
og vinduer ved lave frekvenser:
TC-100227
Side 54 af 100
Generelle virkemidler




Forøgelse af konstruktionens vægt
- Kan forventes at forøge lydisolationen også ved lave frekvenser, dog begrænset
effekt i resonansområdet
- For vinduer svarer det fx til at isætte tykkere glas
- For lette ydervægge svarer det til fx at montere yderligere pladelag eller supplere
med tung formur
Forøgelse af konstruktionens stivhed
- Kan primært i frekvensområdet under 50 Hz evt. forøge lydisolationen
- For lette ydervægge svarer det fx til at benytte stolper med større stivhed
Forøgelse af konstruktionens dybde
- Er ikke helt så effektivt ved frekvenser omkring 50-80 Hz og vil i nogle tilfælde
blot flytte resonansfrekvensen en smule. Effektivt for frekvenser over 100 Hz
- For vinduer svarer det fx til montering af en ekstra rude
- For lette ydervægge svarer det til fx til at påmontere yderligere isolering bag
yderbeklædningen
Adskillelse mellem ydre og indre delkonstruktioner
- Må forventes at give forbedringer, men er i praksis vanskeligt at etablere for
mange facadetyper
- For vinduer svarer det fx til montering af en uafhængig forsatsrude
- For lette ydervægge svarer det fx til at benytte adskilte stolpesystemer
Eksempler på utraditionelle virkemidler




Udendørs afskærmning af facader
- Kunne fx være en tung, selvstændig glasfacade/overdækning med stor afstand
(> 2 m) til eksisterende facade
Forøgelse af lydabsorption i beboelsesrum
- Kraftige hjørneabsorbenter eller tilsvarende basabsorbenter vil i nogle tilfælde
kunne reducere lavfrekvent støj indendørs
Basfælder i facadekonstruktion
- Ved forudbestemte lave frekvenser kunne resonante basabsorbenter indbygget i
den lette facadekonstruktion evt. reducere transmissionen af støj
Aktiv støjdæmpning med modlyd
- Lyd- eller vibrationskilder anbragt i konstruktioners hulrum med henblik på at
udsende signaler i modfase til støjen udefra.
TC-100227
Side 55 af 100
I NGI’s artikel [50] er flere af de generelle virkemidler testet og diskuteret med hensyn til
frekvensområdet 3-80 Hz. Det fremgår også her, at nogle tiltag blot flytter en svag lydisolation til et andet frekvensområde.
SINTEF har fx i laboratoriemålinger af ydervægge [37] vist effekten i frekvensområdet
ned til 50 Hz ved forbedringer af træfacader i form af ekstra pladelag, tung formur, større
tykkelse af konstruktionen samt ændring eller opdeling af stolper.
Konkluderende kan det fremhæves, at der i de kommende år med de igangværende norske
projekter kan forventes en del nyt materiale om forbedring af lydisolation ved lave frekvenser dels ned til 50 Hz, dels under 50 Hz. Det må dog fortsat for mange bygningstyper
forventes at være særdeles vanskeligt med enkle midler at forbedre lydisolationen ved de
helt lave frekvenser.
Der vurderes at være et udtalt behov for gennemførelse af in-situ målinger af virkningen af
forbedringer af bygningers lydisolation ved lave frekvenser, herunder målinger i bygninger
påvirket af støj fra vindmøller.
5.3
Sammenfatning vedrørende bygningsfacader
På baggrund af tidligere af DELTA udførte in-situ lydmålinger af facaders lydisolation
ved lave frekvenser er der ved udvælgelse af bygninger med træfacader og termoruder statistisk beregnet en niveaudifferens, der kunne være et foreløbigt udgangspunkt for brug
under norske forhold. Valg af indendørs beregnings-/målepositioner har betydning for
værdierne. Sammenligning med nye norske laboratoriemålinger viser, at der i frekvensområdet 63-160 Hz kan være begrundelse for at vælge lavere værdier.
SINTEF har igangsat en udvikling af et beregningsværktøj ned til 50 Hz for tilvejebringelse af facaders lydisolation i stil med den eksisterende Håndbok nr. 47. Forsvarsbygg har
yderligere igangsat arbejde med at tilvejebringe lydisolationsdata ved lave frekvenser. Det
anbefales at afvente resultaterne af disse undersøgelser før en endelig fastlæggelse af lydisolationsdata til brug for beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller.
Mulige støjdæmpende tiltag for eksisterende bygninger er analyseret, men det vurderes, at
der kunne være behov for indsamling af erfaringer fra feltforsøg, hvor forbedring af eksisterende huse ved vindmøller indgår.
TC-100227
Side 56 af 100
6.
Erfaringer med lavfrekvensstøjgrænser i Danmark
6.1
Danske myndigheders erfaringer
Den danske Miljøstyrelsen og to danske kommuner har været kontaktet med henblik på at
høre myndighedernes erfaringer med den grænse for lavfrekvent støj, som blev indført for
ca. et år siden, se reference [55]. De to kommuner har stor erfaring med vindmøller, idet
de har installeret en samlet elektrisk effekt fra vindmøller på hhv. 15 MW og 180 MW.
Fælles for myndighedernes udtalelser, som er refereret i det følgende, er, at de mener det
er for tidligt at udtale sig endeligt om den specifikke virkning af den nye lavfrekvensstøjgrænse.
Myndighedernes erfaringer var følgende:
Der synes ikke i almindelighed at være en specifik bekymring for lavfrekvent støj. Det har
mere været et spørgsmål om støjen generelt og om de visuelle forhold.
Miljøstyrelsens nye grænser har nok i almindelighed ikke ændret på dette - måske er nogle
få ”kritikere” af projekterne faldet fra - men overordnet set er der er nogle borgere, der er
for projekterne, og nogle der er imod. Det går mere på projekterne generelt.
Der har dog været nogen bekymring for virkningen af den lavfrekvente støj både før og
efter, at de nye grænser for lavfrekvent støj blev indført. I en periode synes det, som om
bekymringen var for nedadgående, men det er som om foreninger og meningsdannere mod
vindmøller har fået bekymringen i befolkningen til at stige igen. Alt i alt synes bekymringen ikke at være blevet mindre efter indførelsen af de nye lavfrekvensgrænser.
Opinionen på borgermøder om nye projekter (som overholder gældende regler) har i nogle
tilfælde medført, at projekter har måttet ændres eller opgives. Det vides ikke, om det specifikt skyldes den lavfrekvente støj.
Myndighederne har ikke oplevet, at de nye lavfrekvensgrænser specifikt har haft væsentlig
indflydelse på opstilling af vindmøller. Det skal dog bemærkes, at når planlæggerne præsenterer nye projekter, har de sikret sig, at støjgrænserne kan overholdes.
Der er eksempler på projekter med meget store møller (6 MW med en navhøjde på 150 m),
hvor der så vidt vides ingen problemer var med at overholde grænserne for lavfrekvent
støj, men der er også et enkelt projekt, hvor et par møller måtte neddrosles for at kunne
overholde kravet om lavfrekvent støj. Almindelig støj kunne overholdes uden at neddrosle.
I Danmark skal eksisterende møller indgå i støjberegningerne, når nye skal opsættes. Det
er typisk de eksisterende møller, der kan give problemer med at overholde grænserne for
lavfrekvent støj. I nogle tilfælde er det også et problem, at der mangler data for de gamle
møller i lavfrekvensområdet. Der må så foretages supplerende målinger af disse.
TC-100227
Side 57 af 100
7.
Effekter af støj
Som det fremgår af afsnit 1.2 forekommer lavfrekvent støj fra vindmøller på linje med lavfrekvent støj fra mange andre dagligdags støjkilder. Der er altså ikke tale om specielle fænomener for vindmøller, og niveauerne både udendørs og indendørs er svagere, end de niveauer mange er udsat for pga. trafikstøj. Den lavfrekvente støj fra vindmøllerne er også
relativ beskeden i forhold til den samlede støj og forekommer som en del af det samlede
støjbillede. Det er derfor i det følgende valgt først at give et billede af de virkninger, som
støj generelt kan give anledning til ved forskellige støjniveauer, og derefter se på virkninger af vindmøllestøj.
I Figur 25 fra reference [72] er givet en oversigt over støjens effekter.
”Genlyd”: Noise annoyance
Disturbance
of reading
Sleep
disturbance
Disturbance of
conversation,
radio, TV...
Annoyance
Behavioural
responses
(e.g. activity
disturbance)
Anger
Frustration
Disappointment
Learning
impairment
Dissatisfaction
Withdrawal
Response to noise
All consequences
within the individual
Reaction to noise
Emotional response
Helplessness
Effects of noise
All consequences for
the individual
Depression
Physical
responses,
health effects
Anxiety
Distraction
Heart
disease
Agitation
...
Birth
weigth
Blod
pressure
Cognitive
responses
(e.g.Attitude)
E.g. Home
devaluation
Headache
Figur 25
Oversigt og gruppering af støjens effekter. Fra reference [72]. Læg mærke til, at der skelnes mellem Effekt, Respons og Reaktion. Denne terminologi er dog ikke brugt konsistent i
nærværende rapport, da der citeres fra mange forskellige kilder.
Det ses, at støjen har forskellige effekter, som vedrører individet både udenfor og i individet. Det er også antydet, at effekterne ikke er uafhængige, men påvirker hinanden. Således
har f.eks. en mulig (eller frygt for) devaluering af ens ejendom betydning for den oplevede
støjgene. Der er også antydet en forbindelse mellem støjgene og helbredseffekter samt
mellem søvnforstyrrelser og støjgene.
TC-100227
Side 58 af 100
Ikke alle de viste effekter optræder i alle tilfælde, og de afhænger desuden af en lang række faktorer som støjens niveau og karakter, eksponeringstid, tidspunkt på døgnet, støjkildens art, konteksten støjen optræder i, personlige holdninger og forventninger osv.
WHO Night Noise Guidelines for Europe, reference [94], angiver en generel model for
årsagssammenhængen mellem støj og eventuelle helbredseffekter, se Figur 26.
Opfattet lyd
(hørelsen)
Støjgene
Stress
indikatorer
Biologiske risikofaktorer
Sygdom
Figur 26
Årsagssammenhæng mellem lyd og sygdomsrisiko efter WHO.
Figuren viser, at der er tale om to ”mekanismer”: Den øverste rute går gennem følelsesmæssig kognitiv perception, støjgene, medens den nederste rute går gennem synaptisk
nerveinteraktion. Den nederste rute er aktuel selv ved lave støjniveauer under søvn. Det
skal bemærkes, at WHO går ud fra, at lyden alene opfattes med hørelsen.
I Tabel 12 er der givet en oversigt over, ved hvilke niveauer forskellige effekter forekommer. Størstedelen af data stammer fra respondenter, der er udsat for trafikstøj. Der er i de
gennemgåede kilder ikke præcist redegjort for betydningen af stjernerne i kolonnen ”Bevis”, men det antages være det samme, som er omtalt ved Tabel 13 og Tabel 14. Ved
sammenligning af udendørs og indendørs niveauer kan der i meget grove træk regnes med,
at det A-vægtede niveau indendørs med lukkede vinduer er 25-30 dB mindre end udendørs. Ved åbne vinduer (0,35 m2 åbning) er forskellen ca. 10 dB.
Ved sammenstillingen er der regnet med en gennemsnitsværdi mellem støjniveauet inde
og ude på 21 dB svarende til et gennemsnit mellem sommer (åbne vinduer) og vinter (lukkede vinduer).
Tabel 13 viser effekter, hvor der er en tilstrækkelig evidens. Hermed menes, at der en fundet årsagssammenhæng mellem støjen om natten og den omtalte effekt. Dvs. at effekten
kan observeres i undersøgelser, hvor sammenhæng med andre forhold, bias o.l. kan udelukkes.
TC-100227
Side 59 af 100
Respons
Bevis1
Observationstærskel i dB(A)
Gene
***
DNL = 422, udendørs
- Forhøjet blodtryk
***
LAeq,6-22h = 70, udendørs
- Iskæmisk hjertesygdom
***
LAeq,6-22h= = 70, udendørs
Kardiovasculære virkninger
Søvnforstyrrelser
- Søvnmønster
***
- Vækning
***
SEL = 50, indendørs
- Søvnstadier
***
SEL = 35, indendørs
- Subjektiv søvnkvalitet
***
LAeq,nat = 40, udendørs
- Hjerterytme (puls)
***
SEL = 40, indendørs
- Humør næste dag
***
LAeq,nat < 60, udendørs
- Hormoner
**
- Præstationer næste dag
**
Immunforsvar
*
Indlæring i skolen
***
Biokemiske virkninger
**
Immunforsvar
**
Fødselsvægt
**
Psykiatriske sygdomme
**
Medfødte virkninger
–
LAeq = 70, udendørs
Tabel 12
Overblik over negative effekter af støj. Efter [53], [62] og [69]. SEL er et mål for den
samlede (A-vægtede) energi i støjen for den enkelte støjbegivenhed normeret til 1 sekund.
For trafikstøj er støjens maksimalværdier typisk 0-10 dB lavere end dette tal.
1: *** = tilstrækkeligt bevis, ** = begrænset bevis, * = utilstrækkeligt, ufyldestgørende
bevis, – = mangel på bevis.
2: Alvorlig gene; observationstærsklen for impulsstøj og lavtflyvende jagerfly er omkring
12 dB lavere.
TC-100227
Side 60 af 100
I Tabel 13 og Tabel 14 fra reference [94] er brugt følgende mål for støjen:
 LAmax er det maksimale A-vægtede støjniveau om natten

Lnight er det A-vægtede udendørs ækvivalente konstante støjniveau om natten
Tabel 14 viser effekter med begrænset evidens. Det betyder, at der ikke direkte er observeret en sammenhæng mellem støj og de anførte effekter, men at der er beviser af god kvalitet, som støtter en sammenhæng. Der er ofte tale om indirekte evidens, der i stor stil viser
en sammenhæng mellem støjdosis og en mellemeffekt af psykologisk art, støjgene, som så
igen leder til negative helbredseffekter.
Tabel 13
Tabel fra WHO 2009 [94] med angivelse af effekter af støjen, hvor der er ”tilstrækkeligt”
bevis (se teksten). * Selv om effekten er kendt, har det ikke været muligt at fastlægge et
tærskelniveau. ** ”Environmental insomnia” er en medicinsk diagnose, mens ”self reported sleep disturbance” (selvrapporterede søvnforstyrrelser) essentielt set er det samme,
men er opnået ved interviewundersøgelser.
TC-100227
Side 61 af 100
Tabel 14
Tabel fra WHO 2009 [94] med angivelse af effekter af støjen, hvor der er ”begrænset evidens”(se teksten), ligesom tærskelværdierne har begrænset vægt, idet de generelt er baseret på ekspertvurderinger. * Selv om effekten er kendt, har det ikke været muligt at fastlægge et tærskelniveau.
7.1
Opfattelse af lavfrekvent støj
Øret er menneskets mest følsomme organ for lyd, dvs. for tryksvingninger i luften. Det
gælder for alle frekvenser bortset fra de i denne sammenhæng irrelevante effekter af meget
kraftige niveauer af ultralyd (ultralyd er lyd med frekvenser over 20.000 Hz). Det gælder
både i det man normalt, men ikke helt korrekt, kalder det hørbare frekvensområde (2020.000 Hz), det lavfrekvente område (ca. 20-200 Hz) og infralydområdet (0-20 Hz) 2 [58].
Lydtrykniveauerne fra vindmøller er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi
normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Udendørs domineres støjen fra
moderne vindmøller af den aerodynamiske støj, når vingerne roterer i luften. Det er en
støj, som opfattes tydeligst i det mellemste frekvensområde, og som varierer med vinger-
2
Den frekvensmæssige opdeling af lyd i infralyd, lavfrekvent lyd og det øvrige hørbare frekvensområde
er blot en nominel måde at beskrive lyd på, som er uden fysiske eller fysiologiske begrundelser og der
er ingen bratte ændringer i overgangsområderne.
TC-100227
Side 62 af 100
nes rotation. Variationen høres som en frekvens- og amplitudevariation af støjen i takt med
vingepassagerne, dvs. en variation af den mellemfrekvente lyd (ca. 400-2000 Hz) på omkring en gang i sekundet for de større møller. Denne variation må ikke forveksles med infralyd.
Da bygningers lydisolation i store træk stiger med frekvensen, er lyden indendørs domineret af den lavfrekvente støj, som i de relevante tilfælde har lave niveauer.
Ofte refereres til standarden om hørestyrkeniveau, når man skal bedømme virkningen af
lyd med forskellige frekvenser, se Figur 27. Hver af hørestyrkeniveaukurverne på figuren
viser toner ved forskelle frekvenser, som opfattes som lige kraftige, dvs. med samme hørestyrkeniveau målt i phon. Figuren gælder også for smalle støjbånd. Den inverse Avægtningskurve er også vist på figuren. Det ses, at den er en udmærket approksimation til
ørets følsomhed ved middelniveauer.
Figur 27
Hørestyrkekurver (Equal loudness contours) fra ISO 226 [40] vist sammen med den inverse A-vægtningskurve (rød).
TC-100227
Side 63 af 100
Ved at se på hørestyrkeniveaukurverne kan man se, at hørelsens niveauområde er mindre
ved de lave frekvenser end ved mellemfrekvenser. Det betyder, at hørelsen er mere følsom
overfor niveauforskelle ved lave frekvenser end ved mellemfrekvenser: En ændring i lydtrykniveau ved en lav frekvens vil blive opfattet som en større ændring i hørestyrkeniveau
end samme ændring ved mellemfrekvenser. Dette er især udpræget i infralydområdet.
Af Tabel 15 ses, at denne effekt ikke er specielt udpræget i det frekvensområde på 40160 Hz, der er mest relevant for vindmøller. De lavest relevante frekvenser fra store møller
ligger omkring 40 Hz, jævnfør afsnit 2. Af Tabel 15 ses, at her opleves en ca. 7 dBændring af lydtrykniveauer som en lige så stor ændring som en 9 dB-ændring ved 160 Hz
og som en 10 dB-ændring ved 1000 Hz.
Freq. Hz
20
25
31
40
50
63
80
100 125 160 200 250 500
30-20 Phon
5,2
5,8
6,4
6,9
7,3
7,6
8
8,4
8,7
9
9,3
9,5
10
1000
10
Tabel 15
Tabellen angiver forskellen i lydtrykniveau mellem 20 og 30 phon-kurven ved forskellige
frekvenser. 20-30 phon-området er valgt som repræsentativt for indendørs støj fra vindmøller.
Figur 9 i afsnit 2.2 viser, at store møller udsender i gennemsnit op til 2 dB mere lavfrekvent støj i frekvensområdet 50-160 Hz end mindre møller. Denne forskel er statistisk signifikant, men er psyko-akustisk set stort set uden betydning, da man kun ved en direkte
sammenligning kan opfatte så små forskelle i niveau.
Den inverse A-vægtningskurve er også vist på figuren. Heraf ses, at A-vægtningen giver
en lidt for konservativ bedømmelse af hørbarheden af lyde i lavfrekvensområdet.
Høretærsklen, som er vist i Figur 28, stammer fra reference [4] og er sammenstykket fra
flere kilder [41], [58] og [93]. Den viser, at man kan høre lyd helt ned til nogle få Hz, men
i så fald kræves der meget høje lydtrykniveauer (120 dB).
Ifølge reference [58] er spredningen på de individuelle høretærskler på omkring 5 dB både
for det ”normale” hørbare frekvensområde og i infralydområdet. Afvigelser på flere gange
denne spredning forekommer, men er sjældne.
Kraftig infralyd kan excitere kropsvibrationer, men selv udsættelse for 24 timers eksponering med niveauer på 120-130 dB under 20 Hz (Apollo rumprogrammet) gav ikke direkte
skadelige virkninger.
Sound Pressure level, dB
TC-100227
Side 64 af 100
130
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
Infralyd
Lavfrekvent lyd
”Hørbare” område
1,0
10,0
100,0
1000,0
Frequency, Hz
Figur 28
Den gennemsnitlige høretærskel for toner og smalbåndsstøj (fuldt optrukket rød kurve).
Kurven viser, hvilket lydtrykniveau der er nødvendigt ved en given frekvens, for at man
med 50 % sandsynlighed netop kan høre lyden. Til sammenligning er med punkteret linje
vist den inverse kurve af den frekvensvægtning (A-kurven), der bruges i måleudstyr til bestemmelse af det A-vægtede lydtrykniveau, ofte benævnt dB(A). De forskellige frekvensområder er navngivet som vist på figuren.
Et sidste forhold, der skal nævnes her, er, at de forannævnte høretærskler, der som nævnt
gælder for toner eller smalle støjbånd, ofte ses tegnet ind på frekvensanalyser af bredbåndet støj for at illustrere, om støjen er over eller under høretærsklen. Dette vil ofte give et
misvisende billede.
TC-100227
Side 65 af 100
Sound Pressure Level, dB/banwidth
70
60
50
40
30
octave
1/3 octave
20
1/6 octave
1/24 octave
10
FFT, Res. 1.3 Hz
Hearing threshold
0
-10
10
100
1000
10000
Frequency, Hz
Figur 29
Spektre målt med forskellig frekvensopløsning fra én 1,3 MW vindmølle omregnet til en
afstand på 280 m (målt ved 70 m). Enheden på abscisseaksen er niveau pr. effektiv analysebåndbredde. Høretærsklen er også vist på figuren. Det A-vægtede niveau for den viste
støj er 33 dB.
Hvis man ser på Figur 29, kan man få det indtryk, at støjen repræsenteret ved f.eks. den blå
kurve ligger væsentligt over høretærsklen ved frekvenser over 100 Hz, medens den støj,
der er repræsenteret ved den røde kurve, lige ligger på grænsen. Men figuren viser jo den
samme støj, som bare er analyseret på forskellige måder. I reference [4] er anvist en metode, der løser dette problem.
En anden metode til at vurdere niveauet af den lavfrekvente støj end sammenligning af
tærskelkurver og spektre er at måle eller beregne det samlede lavfrekvensniveau. Denne
metode benyttes af den danske Miljøstyrelsen, idet de danske regler for lavfrekvent støj
tager udgangspunkt i det samlede A-vægtede lydtrykniveau i frekvensområdet 10-160 Hz.
TC-100227
Side 66 af 100
Baggrundsstøjens betydning
Når vindmøller opstilles i nærheden af byer og industri, vil der både være støj fra møllerne
og baggrundsstøj fra trafik og virksomheder. Men selv når møllerne opstilles langt fra
menneskeskabte støjkilder, vil der forekomme baggrundsstøj fra vind i vegetation, lyd fra
rindende vand og evt. lyd fra bølger, der rammer kysten.
Når støjen fra vindmøllerne høres sammen med anden baggrundsstøj, kan møllestøjen blive helt eller delvis maskeret, og den bemærkes derfor mindre. Figur 30 viser, at genevirkningen af vindmøllestøjen er mindre, når der samtidig forekommer anden støj. Støjen var i
dette tilfælde vindstøj i vegetationen.
10
9
No Background
Noise
8
Predicted 'Annoyance'
7.2
7
6
With
Background
Noise
5
4
3
Field studies
2
1
0
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Lden [dB]
Figur 30
Dosis-respons kurver, dvs. genegraden som funktion af niveauet af vindmøllestøjen. Resultaterne er fra et laboratorieforsøg, hvor forsøgspersonerne blev bedt om at angive graden
af gene i to situationer: dels med vindmøllestøj alene og dels med vindmøllestøj og baggrundsstøj (41 dB(A)). Punkterne angiver middelværdierne af 20 forsøgspersoners bedømmelser af optagelser af 5 forskellige møller hver i 2 forskellige afstande. Til sammenligning er vist dosis-respons kurven fra interviewundersøgelser af naboer til vindmøller(Field studies). Fra reference [49].
TC-100227
Side 67 af 100
Når vindmøller og vegetation er udsat for samme vindstyrker, stiger støjen fra vegetationen mere med stigende vindstyrke end støjen fra møllerne. Vindmøllestøjen vil derfor høres mest ved lave vindstyrker. Det er baggrunden for, at man i Danmark har en støjgrænse
for både vindhastigheden 6 m/s og for 8 m/s, jævnfør afsnit 8. Andre lande har valgt at lade grænserne for vindmøllestøjen afhænge af baggrundsstøjen på stedet, se afsnit 8. Denne
metodik tager således også højde for, at støjgener kan forstærkes pga. skuffede forventninger om uforstyrret lav baggrundsstøj.
Særlige forhold gør sig gældende, hvis vindmøllen er placeret på højtliggende terræn, medens naboerne bor i en dal og ligger i læ (vindskygge). Hvis der ikke er anden maskerende
baggrundsstøj, vil den svagere vindstøj i vegetationen betyde, at vindmøllen høres tydeligere end ellers. Derfor er der i de norske retningslinjer foreslået en 5 dB-skærpelse af de
vejledende grænser, hvis nabobeboelsen ligger i vindskygge.
Endelig skal det bemærkes, at bygningers lydisolation er størst ved de høje frekvenser,
jævnfør afsnit 5.1. Det betyder, at hvis støj fra vindmøller høres indendørs, vil det i lighed
med støjen fra andre kilder være den lavfrekvente del af støjen, der dominerer. Desuden er
det generelle støjniveau lavere, især om natten, og her vil maskering forekomme i mindre
omfang.
7.3
Støjgener
Støjgener anses for at være den primære indikator for, om støj er et problem, og støjgener i
sig selv betyder, at livskvaliteten er negativt påvirket, [53] og [54]. Støjgene er den mest
fremtrædende effekt fra vindmøller, hvorfor den vil få en forholdsvis grundig behandling.
En anden grund til at interessere sig for støjgene er, at der er fundet korrelation mellem
stresssymptomer og støjgene, [65]. En sammenhæng mellem støjgene og andre helbredseffekter støttes af reference [39].
Det skal bemærkes, at der i dette afsnit tales om vindmøllestøj generelt, dvs. inklusive særlige fænomener som modulation (jævnfør afsnit 2.4) og indhold af eventuelle toner og lavfrekvent støj.
Som det vil fremgå, har en række forhold vedrørende vindmøllerne indflydelse på den oplevede støjgene.
Som det fremgår af Figur 31, er støjgene et komplekst begreb, og det inkluderer en række
følelsesmæssige faktorer, som også for vindmøller har indflydelse på den oplevede støjgene.
Ifølge reference [42] er støjgene defineret som:
En persons individuelle reaktion mod støj. Ved reaktion forstås her en følelsesmæssig
respons mod støjen. (Se Figur 25 under ”Noise annoyance”).
TC-100227
Side 68 af 100
Man måler sædvanligvis støjgene som den selvrapporterede3 støjgene, hvor adspurgte personer angiver, i hvor høj grad de er generede på skalaer, som er angivet i [42] og [48].
Svarene fra en 11-punkts skala med ”Slet ikke generet” ved 0 og ”Ekstremt generet” ved
10 karakteriseres således:
 8-10: Stærkt generet (Highly Annoyed, HA)
 5-10: Generet (Annoyed, A)
 3-10: Lidt generet (Little Annoyed, LA)
Ofte bruges også en verbal skala med følgende fem trin: Slet ikke (Not at all), Lettere
(Slightly), Moderat (Moderately), Kraftigt (Very) og Ektremt (Ekstremely).
Klager over støj anses ikke for et pålideligt mål for støjgene, fordi det dels afhænger af
personernes tilbøjelig til at klage, dels af deres tro på nytten af det.
Der er ikke en simpel dosis-respons sammenhæng mellem støj og den oplevede støjgene,
se Figur 31.
Annoyance
”=”
Noise
+
Context
+
Person
Figur 31
Den oplevede støjgene (Annoyance) afhænger både af støjen (Noise), den kontekst den optræder i og personen. Fra reference [72].
Støjen karakteriseres oftest ved forskellige mål for støjens styrke, støjniveauet, men også
støjkilden og støjens karakter har betydning.
Variationer i kontekst og personlige forhold virker som modifikatorer (individuelt eller for
specifikke befolkningsgrupper) for den gennemsnitlige støjgene for den aktuelle kilde. Der
kan være tale om ganske væsentlige modifikationer (modsvarende op til 10-20 dB i støjniveau), se [72].
Modifikatorer pga. kontekst omfatter forhold som områdetypen, inde/ude, hvor tydeligt
støjen høres pga. baggrundsstøj (f.eks. støj fra trafik eller vindens susen i vegetationen),
arbejde/hjemme-situation, tidspunktet på døgnet/ugen/året, boligens art, ejerskab af boli-
3
Ved ”selvrapporterede” forstås, at det er svar, som personen selv afgiver i interviews eller spørgeskemaer. Der ligger ikke nogen form for klinisk eller psykologisk undersøgelse til grund.
TC-100227
Side 69 af 100
gen, hvor tydeligt støjkilden ses, støjkildens påvirkning af landskab, påvirkning af udsigt
og boligens værdi.
De modifikatorer, der vedrører personen, er f.eks. frygt for støjkilden (ulykker/helbredseffekter…), personens støjfølsomhed, alder, afhængighed/ejerskab/indtægter
fra støjkilden, forventninger til området, holdning til støjkilden - både generelt og lokalt (”fjendtlighed” overfor støjkilden specifikt nævnt som en årsag i [26]), deltagelse i planlægning, kontrol over kilden, tillid til myndigheder og kilde-ejere/operatører, visuelle gener osv.
På Figur 32 er vist sammenhængen mellem støjniveauer og den gennemsnitlige støjgene
for forskellige støjkilder. En del baggrundsdata for disse kurver stammer fra [54], og disse
bygger på svar fra mange tusinde respondenter (f.eks. for vejstøj: 19172 respondenter i 26
undersøgelser). Denne slags undersøgelser bygger på interviews af de støjbelastede personer i deres hjem kombineret med en måling eller beregning af de støjniveauer som de er
udsat for.
Kurven for vindmøllestøj stammer fra [72] og er en sammenstilling af referencerne [74]
(1994) og [67] (2004). Bag disse to undersøgelser er der henholdsvis 200 og 351 respondenter. Den viser, at en større andel mennesker oplever gener af vindmøllestøj end for trafik- og virksomhedsstøj ved samme støjniveauer.
F.eks. er det niveau, der forårsager 10 % stærkt generede for vindmøllestøj, 10-15 dB lavere end for de fleste andre viste støjkilder.
De konkrete årsager til dette er så vidt vides ikke dokumenteret, men ud fra den generelle
viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortset fra naturens lyde), forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene.
Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne.
Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tydeligt og er et af de karakteristika, der bemærkes [66], og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen (vindstøj i
vegetationen og evt. fjern trafikstøj). Dette kan også betyde noget for den øgede gene, som
ses på Figur 32. Som konsekvens af den øgede støjgene for vindmøller er grænseværdierne
for disse sat lavere end f.eks. for trafikstøj [57].
TC-100227
Side 70 af 100
50
40
% HA
30
20
10
0
35
40
45
50
55
60
65
70
75
Lden, dB
Air
Road
Railway
Industry
Shunting
Genlyd Wind turb.
Figur 32
% stærkt generede ved forskellige støjniveauer for forskellige støjkilder, reference [72].
Hvis det antages, at vindmøller støjer lige meget hele døgnet er Lden for vindmøller lig med
LAeq +6,7 dB.
Figur 33 viser resultater af hollandske og svenske undersøgelser sammenlignet med resultater fra Figur 32. Det ses, at alle tre grupper af resultater kan rummes indenfor de angivne
konfidensintervaller, hvilket tyder på, at der ikke er signifikante forskelle mellem dem.
I reference [65] er det desuden vist, at genen er mindre, hvis man ikke kan se møllerne fra
boligen og større, hvis man kan. Tilsvarende gælder at genen er mindre, hvis man har økonomisk udbytte af møllerne.
TC-100227
Side 71 af 100
Figur 33
Procentdel af generede (a) og meget generede (b) ved forskellige støjniveauer, LAeq, ved
deres boliger udendørs fra reference [89] for henholdsvis hollandske resultater (586 respondenter som ikke havde økonomiske fordele af møllerne) og svenske resultater (1095
respondenter) med 95 % konfidensintervaller. Cirklerne angiver danske og svenske resultater (DK+S) % stærkt generede (%HA) og % generede (%A) fra reference [72] for i alt
551 respondenter. De angivne LAeq værdier for alle de viste resultater er beregnet ud fra
møllernes lydeffektdata ved en vindhastighed på 8 m/s i 10 m højde.
Som det fremgår, er støjgener fra vindmøller dokumenteret i en del undersøgelser med en
tydelig dosis-respons sammenhæng, derfor må effekten siges at være væsentlig. Støjgene
begynder at vise sig ved LAeq = 35 dB (5 % stærkt generede, 10 % generede).
Det skal også nævnes, at der i reference [65] (1680 respondenter) er fundet signifikante
sammenhænge mellem støjgene og andre symptomer som hovedpine, træthed, irritation,
stress og anspændthed. Derimod er der ikke fundet en direkte sammenhæng mellem disse
TC-100227
Side 72 af 100
effekter og selve støjniveauet, dvs. at den oplevede støjgene har større betydning end det
aktuelle støjniveau.
Forekomst af indendørs lavfrekvent støj bidrager til støjgenen, og effekten må derfor anses
for at være indeholdt i de ovenfor nævnte sammenhænge mellem støj og støjgener.
7.4
Søvnforstyrrelser
Hvis støjen er kraftig nok, kan der forekomme søvnforstyrrelser. Disse kan måles på forskellige måder, bl.a. ([72]):

Vækning fulgt af en handling (f.eks. tryk på en knap)

Søvnstadieforstyrrelser (målt med EEG)

Forøgede kropsbevægelser (motility)

Selvrapporterede søvnforstyrrelser
Da det her drejer sig om forholdene i folks hjem, vil vi holde os til sidstnævnte.
Tilsvarende støjgene, se afsnit 7.3, taler man om stærkt søvnforstyrrede (% HSD, Highly
sleep disturbed), søvnforstyrrede (% SD, Sleep disturbed) og lettere søvnforstyrrede
(% LSD Lowly sleep disturbed), og der bruges tilsvarende skalaer for den selvrapporterede
søvnforstyrrelse.
Støjniveauet karakteriseres ofte ved Lnight, som er årsgennemsnittet af støjen om natten
(kl. 23-07) uden for boligen.
Lnight kendes ikke specifikt for vindmøllestøj. Den oftest brugte metrik er LAeq i dB(A) ved
en vindhastighed på 8 m/s i 10 m højde. På den ene side er årsgennemsnittet af vindhastigheden typisk lavere end 8 m/s, og det blæser ofte mindre om natten end om dagen, når
vinden måles i 10 m højde. På den anden side kan de stabile atmosfæriske forhold, der forekommer om natten (med temperaturinversion) betyde vinden i møllens højde er større
om natten end om dagen, at møllerne derfor støjer mere end forventet om natten. Endelig
beregnes støjen fra vindmøller oftest, som om der altid er medvind fra møllerne til naboerne (worst case), så det reelle årsgennemsnit vil være mindre. Det er dog i det følgende
valgt at antage, at Lnight nogenlunde svarer til de beregnede værdier af LAeq for vindmøller.
TC-100227
Side 73 af 100
25,0
Percentage
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
40
45
50
55
60
65
70
Lnight, dB
Air
Road
Train
Figur 34
Procentdel af stærkt søvnforstyrrede pga. støj fra fly, veje og jernbaner som funktion af det
udendørs støjniveau om natten, Lnight i dB(A).
Kurverne i Figur 34 beskriver kroniske gennemsnitlige søvnforstyrrelser, men kan ikke
bruges til at forudbestemme søvnforstyrrelser for grupper eller individer, og de tager ikke
højde for lokale forhold [72].
TC-100227
Side 74 af 100
70,0
60,0
Percentage
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
30
40
50
60
70
80
Lnight, dB
Pol. % LSD
Pol. %SD
Pol. %HSD
Inv Logit %LSD
Inv logit %SD
Inv logit %HSD
Figur 35
Procentdel af søvnforstyrrede pga. vejstøj som funktion af det udendørs støjniveau om natten, Lnight i dB(A). HSD = Stærkt søvnforstyrrede, SD = søvnforstyrrede og LSD = lidt
søvnforstyrrede. De to kurveskarer (sorte og kulørte) er forskellige tilnærmelser til data.
Kurverne er ekstrapolerede under 40 dB [72].
Kurverne i Figur 35 er baseret på 8.459 observationer i 14 undersøgelser.
Det ses af Figur 34, at for transportstøj generelt er under 4 % stærkt søvnforstyrrede ved et
udendørs niveau på 40 dB(A) om natten. Af Figur 35 ses, at ca. 15 % rapporterer lettere
søvnforstyrrelser af vejtrafikstøj ved 40 dB(A). Det skal i den forbindelse bemærkes, at
baggrundsstøjniveauet om natten i storbyer og deres forstæder ikke kommer meget under
dette niveau.
I reference [65], som bygger på 4 forskellige undersøgelser, er der i to af undersøgelserne
fundet en signifikant sammenhæng mellem støjniveau og søvnforstyrrelser. Der var ikke
en jævn stigning, men snarere tale om en brat stigning ved et udendørs støjniveau på
40 dB(A) i et svensk studie og ved 45 dB(A) i et hollandsk studie svarende til de støjgrænser, der var fastsat i de to lande. De områder, hvor der ikke blev konstateret en sammenhæng, var tættere bebygget (og dermed et højere baggrundsstøjniveau).
TC-100227
Side 75 af 100
Ifølge reference [29] og [30] kan støj føre til vækninger (hvoraf man ikke husker kortere
vækninger end 20-30 sekunder) og arousal (årvågenhed/ophidselse), som er en kortvarig,
ofte kun få sekunders tilstand, hvor man går fra et søvnstadie til et andet. Disse perioder er
for korte til at kunne huskes, men det kan medføre uoplagthed, træthed og hovedpine. Det
nævnes, at vækninger kan forekomme ved hændelser helt ned til 42 dB(A), og arousals
kan forekomme ned til 32 dB(A) (hvilket er i overensstemmelse med Tabel 12).
Det er i [29] og [30] refereret fra [67], hvor det i en svensk undersøgelse er konstateret, at
16 % (95 % konfidensinterval: 11 %-20 %) af de 128 (ud af 520) respondenter, der er udsat for vindmøllestøj over 35dB(A) svarer, at de bliver forstyrret i deres søvn af vindmøller. Alle på nær to svarer, at de sover med åbne vinduer om sommeren. De 128 respondenter er fordelt som følger: 35-37,5 dB(A): 63 personer, 37,5-40 dB(A): 40 personer og over
40 dB(A): 25 personer.
Der er også refereret til en hollandsk undersøgelse [89].
Figur 36
Relation mellem niveauer af udendørs vindmøllestøj og selvrapporterede søvnforstyrrelser
for respondenter (586), der ikke havde økonomisk udbytte af vindmøllerne. De lodrette
linjestykker markerer 95 % konfidensintervaller. Ved 45 dB er det stort pga. kun 21 svar i
denne gruppe. Resultatet skal tages med det forbehold, at af de 244 respondenter, der angav mere end en kilde til søvnforstyrrelser, var vejtrafik nævnt 93 gange, medens vindmøller var nævnt 36 gange.
TC-100227
Side 76 af 100
Af Figur 36 fremgår, at ved et niveau på 40 dB(A) svarer omkring 28 % at være forstyrret
i søvnen mere end en gang om måneden, uden at det er helt klart, om årsagen er vindmøller eller vejtrafik. Ved sammenligning med Figur 35 ses, at denne procentdel er ca. 1,8
gange så høj som den procentdel, der angiver at have lettere søvnforstyrrelser ved samme
niveau pga. vejstøj. (Det skal bemærkes, at det er uvist, i hvilket omfang lettere søvnforstyrrelser er det samme som ”at blive vækket mere end en gang om måneden”). Resultaterne viser, at en andel på 28 % af befolkningen angiver at have søvnforstyrrelser ved støjniveauer fra vejtrafikken, der er 12 dB højere end det støjniveau fra vindmøller, som giver
samme andel af søvnforstyrrede.
Figur 37, som er gengivet i [94], viser sammenhængen mellem søvnkvalitet og vejstøj .
Figur 37
Resultater fra et svensk ”soundscape” forskningsprogram om vejtrafikstøj. Efter reference
[94].
Af Figur 37 fremgår, at der først synes at være en sammenhæng med støjniveauet og lav
søvnkvalitet ved udendørs niveauer over niveauklassen 42-46 dB(A). Dette forløb svarer
meget godt til forholdene for vindmøller, Figur 36, hvor kurven også flader ud under niveauklassen 40-45 dB(A). Den væsentligste forskel er dog, at her er værdien for en eller
flere søvnforstyrrelser pr. måned ca. 28 %. Man kunne fristes til at slutte, at der først er en
dosis-respons sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og støjniveau over et tærskelniveau
på 40-45 dB i begge tilfælde, og at forskellen hovedsageligt skyldes forskellige måder at
registrere søvnforstyrrelser på. Det passer også nogenlunde med Tabel 13, hvor de første
TC-100227
Side 77 af 100
symptomer viser sig ved maksimalværdier på 35 dB(A) indendørs, hvis man antager
10 dB-dæmpning for åbne vinduer.
Ifølge [94] er de generelle konsekvenser af utilstrækkelig søvn: Træthed, humørændringer,
irritabilitet, nervøsitet, som på lang sigt kan lede til depressioner. Der kan være tale om
nedsatte mentale funktioner, bl.a. indlæringsvanskeligheder og nedsat reaktionstid. Endvidere er utilstrækkelig søvn relateret til tilstedeværelse af diabetes og overvægt.
Af [90] fremgår, at der pga. specielle meteorologiske forhold om natten ved lave vindhastigheder (3-4 m/s i 10 m højde) kan forekomme lydtrykniveauer, der i afstande på 400 m
og 1500 m er op til 15 dB højere end forventet. Årsagen er, at vindhastigheden i navhøjde
om natten kan være højere, end man normalt regner med; der er artiklen angivet op til 2,6
gange højere 1 times middelvind. Det skal bemærkes, at de 15 dB er ikke en typisk værdi,
og at man ud fra den forøgede vindhastighed og lydudbredelsesforhold om natten ville
forvente en væsentlig lavere værdi. Andre undersøgelser [82] rapporterer ifølge [30] værdier på 3-7 dB. Målingerne i afsnit 2.3 repræsenterer den nyeste viden. Heraf fremgår, at
vindmøllerne ikke støjer mere om natten end om dagen, men at højere støjniveauer om
natten end forventet ud fra vindhastigheden målt i 10 m højde kan forekomme. Sandsynligheden for stabile atmosfæriske forhold med lave vindhastigheder i 10 m højde, og hvor
vindmøllen udsender støj svarende til en kildestyrke gældende for 8 m/s ligger på mellem
2 og 6 %. I disse tilfælde vil evt. vindstøj i vegetation være lavere end svarende til vindstyrken 8 m/s, og vindmøllen vil muligvis derfor høres tydeligere.
På basis af ovenstående må det konkluderes, at den selvrapporterede søvnforstyrrende
virkning i forhold til de udendørs beregnede niveauer af vindmøllestøjen tilsyneladende er
højere end for vejtrafikstøj. Effekten viser sig ved beregnede niveauer, der er ca. 10 dB
lavere end for vejtrafikstøj. Det er uvist, om forklaringen skyldes forskellige kriterier for
den selvrapporterede gene. Højere støjniveauer fra møllerne om natten er ikke sandsynligt,
men i en lille del af tiden vil møllerne måske høres tydeligere pga. lav baggrundsstøj.
Hvis man antager, at folk sover for åbne vinduer om natten (dvs. kun ca. 10 dB lavere niveauer indendørs end udendørs), vil ændringer i søvnstadier kunne forekomme, hvis niveauerne periodevis er højere (omkring 45 dB(A) udendørs) end beregnet. Det skal i den
sammenhæng bemærkes, at for vejtrafikstøj ved niveauer omkring de vejledende grænseværdier, jævnfør [57], vil de tilsvarende niveauer for Lnight være ca. 10 dB lavere end Lden
dvs. ca. 45 dB(A).
7.5
Forstyrrelser fra infralyd
Det har også været diskuteret, om infralyd fra vindmøller kunne være et problem. Som så
mange andre kilder udsender også vindmøller infralyd, men denne er så svag, at det i afstande, der opfylder de normale støjgrænser, og under forhold med lav baggrundsstøj har
samme niveauer, som infralyden fra baggrundsstøjen (hovedsagelig vindstøj fra vegetation). Som det fremgår af Figur 28 kan infralyd høres, hvis den er kraftig nok, men der er
generel enighed blandt forskerne ([43], [46], [63], [70] og [74]) om, at der ikke forekommer hørbar infralyd fra moderne vindmølletyper med vingerne foran tårnet (i forhold til
TC-100227
Side 78 af 100
vindretningen). Dette bekræftes også af de nyeste målinger, jævnfør afsnit 2.2, som viser,
at infralydniveauerne er langt under høretærsklen.
Selvom enkelte forskere, se f.eks. [81], har påvist nerveaktivitet fra infralyd ved niveauer
under høretærsklen, synes der at være generel enighed om, at lyde under den individuelle
høretærskel ikke kan forårsage direkte negative effekter. Dette gælder også for lavfrekvens- og infralydområdet.
7.6
Direkte helbredseffekter
7.6.1
Vindmøllesyndromet
Vindmøllesyndromet er beskrevet i Nina Pierponts bog ”Wind turbine syndrome”, reference [75]. Symptomerne er: Søvnforstyrrelser, hovedpine, tinnitus, trykken for ørerne,
svimmelhed, kvalme, uskarpt syn, høj puls (tachycardia), irritabilitet, problemer med hukommelse og koncentration og paniske episoder med en følelse af interne pulsationer i sovende eller vågen tilstand.
Forklaringen på fænomenet er baseret på følgende to hypoteser:
1.
2.
Lave niveauer af infralyd fra vindmøllerne ved 1-2 Hz påvirker balanceorganet (det
vestibulære system).
Lave niveauer af infralyd fra møllerne ved 4-8 Hz trænger ned i lungerne via munden,
hvorved mellemgulvet sættes i vibrationer, som transmitteres til kroppens indre organer.
Ifølge [26] er der ingen troværdige videnskabelige beviser for, at lave niveauer af infralyd
ved 1-2 Hz kan påvirke balanceorganet. Faktisk er det sandsynligt, at lyden vil drukne i
den naturlige infralyds-baggrundstøj i kroppen. Den anden hypotese er heller ikke understøttet med videnskabelige undersøgelser, fordi kroppen i sig selv er et støjende system
ved lave frekvenser.
Bogens metode karakteriseres af reference [85] som uvidenskabelig. Det skyldes bl.a., at
symptomerne er beskrevet ved telefoninterviews af familiemedlemmer, der udtaler sig om
andre i familiens symptomer, at der ikke er foretaget kliniske undersøgelser, at undersøgelsesmaterialet er meget lille, at der ingen kontrolgrupper er, og at der ikke er demonstreret en dosis-respons sammenhæng.
En tilsvarende kritik findes i [27], som tilføjer, at bogens metode gør det umuligt at bidrage med noget bevis i spørgsmålet, om der er en kausal sammenhæng mellem eksponering
fra vindmøller og helbredseffekter.
Hertil kan lægges følgende forhold:

At infralydniveauet selv tæt ved møllerne er under høretærsklen, jævnfør afsnit 7.5.

At infralydniveauet i normale afstande fra møllerne er lavere end infralyden fra baggrundsstøjen.
TC-100227
Side 79 af 100

At den del af møllens totale lydeffekt (2W), der rammer kroppen, er meget lille, mindre end 3 mikroWatt4.

At tabene ved transmissionen ind i kroppen er meget store på grund af den akustiske
impedansforskel.

At der i øvrigt ikke er vist helbredseffekter for infralyd under høretærsklen.
Det vurderes på det nuværende videngrundlag, at det er meget lidt sandsynligt, at der er en
sammenhæng imellem infralyd fra vindmøller og målelige helbredseffekter, se også afsnit
7.7.
7.6.2
Vibro-akustisk sygdom, VAD
I [25] beskriver en portugisisk forskergruppe en vibro-akustisk sygdom (VAD) som en
helkrops-systemisk lidelse, som karakteriseres ved fortykkelser af hjerte og arterier, ændringer i luftveje og maveregion, sen debut epilepsi og hormonforstyrrelser. Lidelsen skulle være forårsaget af høje niveauer af lavfrekvent støj. Ifølge [25] er lidelserne observerede
hos flyteknikere, civile og militære piloter og kabinepersonale, maskinmestre på skibe og
discjockeys.
Eksperimenter med mus indikerer, at for at forårsage VAD kræves en 13 ugers eksponering med niveauer på 100 dB lavfrekvent lyd, før der viser sig effekter.
I [45] er rapporteret en dansk undersøgelse, hvor man har sammenlignet 42 personer der
arbejdede ved start og landinger af F16 jagere (crew chiefs) og en kontrolgruppe på 42
flymekanikere. De pågældende personer havde været beskæftiget med det pågældende arbejde i omkring 20 år i gennemsnit. Det blev målt, at crew chiefs var udsat for lydtrykniveauer på Leq = 108-121 dB(lin) i frekvensområdet 0,1-500 Hz og Leq = 107-120 dB(lin) i
frekvensområdet 0,1-200 Hz.
4
Der er her regnet med, at det udstrålede lydeffektniveau fra en vindmølle er 122 dB(lin) (105 dB(A)),
at afstanden er 400 m, og at en person har et areal på 1,7 m2.
TC-100227
Side 80 af 100
Figur 38
Frekvensspektre af støjen under starter og landinger i sheltere, som crew chiefs benytter.
Det var beregnet, at crew chiefs havde været udsat for ca. 470 timer i disse niveauer i løbet
af deres karriere. Der er ikke konstateret nogen overrisiko for sygdomme bortset fra høretab, og undersøgelsen konkluderer, at den ikke kan bekræfte den portugisiske gruppes resultater.
Sædvanligvis er støjdosen et mål, der korrelerer højt med skaderisikoen. Det antages også
at være tilfældet for dette fænomen. Hvis de 470 timers støjdosis omregnes til en konstant
støj i alle døgnets timer i 20 år, svarer det til et niveau, der er 26 dB lavere end de niveauer, der er vist på Figur 38. Disse niveauer er indtegnet på Figur 39 sammen med et typisk
vindmøllespektrum med et niveau svarende til støjgrænsen i det åbne land på 44 dB(A)
ved 8 m/s.
TC-100227
Side 81 af 100
100
90
80
Lp,1/3-okt [dB re 20u pA]
70
Shelters: 20 års kontinuert dosis
60
50
40
30
20
New Turbines > 2 MW
10
63
10
0
16
0
25
0
40
0
63
0
10
00
16
00
25
00
40
00
63
00
10
00
0
40
25
16
10
4
6,
3
2,
5
1
1,
6
0,
1
0,
16
0,
25
0,
4
0,
63
0
1/3-octaveband centerfrequency [Hz]
Figur 39
Linje: Frekvensspektrum for store vindmøller ved et niveau på 44 dB(A) beregnet i en afstand på 4 gange totalhøjden. Spektret er en middelværdi baseret på målinger af 14 nyere
store vindmøller. Data stammer fra reference [3]og er omregnet til lineær frekvensvægtning. De punkterede kurver angiver de højeste og laveste værdier fra Figur 38 med et fradrag på 26 dB (se teksten).
Det ses, at vindmøllespektret i hele frekvensområdet ligger mere end 10 dB under de niveauer (støjdosis), som det må antages crew chiefs i gennemsnit er udsat for i løbet af en
20 års karriere, og som ifølge [45] ikke giver helbredseffekter.
Referencerne [16] og [17] anfører, at naboskab til vindmøller kan bidrage til VAD. I [26]
kritiseres disse referencer for at bruge enkeltstående eksempler uden nogen kausal sammenhæng mellem dosis og respons til at underbygge påstande om VAD forårsaget af
vindmøllestøj.
Ingen af referencerne [26] og [31] har fundet sammenhænge mellem støj fra vindmøller og
VAD.
TC-100227
Side 82 af 100
7.6.3
Stress, hjerte-kar sygdomme, diabetes m.m.
Det er i reference [65] undersøgt, om der er en direkte sammenhæng mellem forskellige
mulige effekter og det A-vægtede niveau af vindmøllestøjen. De undersøgte effekter er:
Kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk, hjerte-kar sygdomme, tinnitus og nedsat hørelse.
Materialet omfatter svar fra i alt 1680 respondenter fra fire forskellige undersøgelser. Kun
i en enkelt undersøgelse er der en svag sammenhæng med diabetes og i en enkelt anden
undersøgelse en svag sammenhæng med tinnitus. Alle andre effekter var ikke signifikante.
Specifikt for vindmøllestøj har man i referencerne [65] og [89] fundet en sammenhæng
mellem støjgene og helbredseffekter, men ikke en direkte sammenhæng mellem støjniveau
og helbredseffekter, se Figur 40.
Figur 40
Mulige sammenhænge mellem påvirkningen fra vindmøller (exposure) og respons og effekter (fra reference [89]). Der er i referencerne [65] og [89] vist en sammenhæng mellem
støj og støjgene og en sammenhæng mellem støjgene og helbred, men en direkte sammenhæng mellem støj og helbred, som illustreret med den sorte pil øverst i figuren kunne ikke
påvises (minustegn indsat af dette afsnits forfatter).
7.6.4
Stress symptomer
Af reference [65], der omfatter svar fra 1680 respondenter fra Holland og Sverige, er der
ikke fundet sammenhænge mellem det A-vægtede lydtrykniveau og stresssymptomer som
hovedpine, træthed, anspændthed og irritation.
Derimod er der fundet en tydelig sammenhæng mellem de nævnte symptomer og oplevede
støjgener. Dog ses der kun signifikant sammenhæng i et af studierne mellem oplevede
støjgener og angivet træthed.
7.7
Nyeste undersøgelser
Der er siden de i dette afsnits (afsnit 7) beskrevne undersøgelser tilsyneladende ikke kommet nye undersøgelser, men der er kommet flere litteraturundersøgelser fra forskellige eksperter, som belyser den nuværende viden på området bl.a. med reference til de tidligere i
dette afsnit nævnte undersøgelser og publikationer.
TC-100227
Side 83 af 100
Reference [21] anfører bl.a.:





Vindmøller genererer ikke mere lavfrekvent støj end de niveauer af vejtrafikstøj, som
ofte forekommer i bymæssige boligområder.
Nina Pierpoints bog om Vindmøllesyndromet lider af adskillige begrænsninger som
gør dens konklusioner uberettigede.
Bortset fra støjgener og måske selvrapporterede søvnforstyrrelser er der ingen konsistente sammenhænge fundet mellem eksponering fra vindmøllestøj og kroniske sygdomme, hovedpine, tinnitus og overdreven træthed.
Det er svært at se, at Salt og Hullars [80] hypoteser om større følsomhed for infralyd
af de ydre hårceller i øret er relevante for en risikovurdering af vindmøllestøj.
Vindmøllestøj giver væsentlig flere generede end de tilsvarende niveauer af vejstøj.
Der er ingen indikationer af, at dette skyldes infralyd eller lavfrekvent støj. Der er givet følgende mulige andre forklaringer. Vindmøller opføres ofte i landlige omgivelser
med lav baggrundsstøj. Den amplitudemodulerede støj fra møllerne nævnes som mulig årsag. Endelig synes undersøgelser [64] at bekræfte, at den visuelle påvirkning af
landskabet er en medvirkende årsag til den forøgede gene.
Den peer reviewede artikel i reference [47] skriver:
Konklusionerne i peer reviewet litteratur adskiller sig noget fra dem i den “populære” litteratur. Begge konkluderer, at vindmøller kan være en kilde til gener for nogle personer. I
peer reviewede studier er gener og relaterede helbredseffekter (f.eks. søvnforstyrrelser) fra
vindmøller statistisk forbundet med vindmøllestøj, specielt ved niveauer over 40 dB(A),
men er fundet at være stærkere forbundet med visuelle påvirkninger, holdninger til vindmøller og støjfølsomhed.
Til dato har ingen videnskabelige artikler demonstreret et kausalt link mellem personer,
der bor i nærheden af moderne vindmøller, den støj de udsender (hørbar, lavfrekvent eller
infralyd) og resulterende fysiologiske helbredseffekter. I den populære litteratur er selvrapporterede helbredseffekter og gener relateret til afstanden fra møllerne, og det hævdes,
at infralyd er årsagen for de rapporterede effekter, selv om der ikke er målt lydtrykniveauer.
Reference [27] udmærker sig ved at være den nyeste og meget omfattende sammenstilling
af den nuværende viden. Den er udført af fagpersoner med baggrund inden for sundhed,
epidemiologi, toksikologi, neurologi, søvnmedicin, neurologi samt personer med indsigt i
vindkraft og mekanik. Den omfatter både ”peer reviewet” litteratur og ”populær” litteratur.
Undersøgelsen er en grundig sammenfatning og sammenstilling af 101 referencer med en
bibliografi på yderligere 117 titler.
Med bemærkninger om de i omfang meget begrænsede undersøgelser konkluderer denne
forfatterpanelet:


Der er begrænset bevis for en sammenhæng mellem vindmøller og gener
Der er utilstrækkeligt bevis til at konkludere om der er sammenhæng mellem støjen
fra vindmøllerne og gene, som er uafhængig af at man kan se møllen eller omvendt
TC-100227
Side 84 af 100



Der er begrænset bevis for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og søvnforstyrrelser. Der er behov for yderligere undersøgelser som kan kvantificere hvilke niveauer fra vindmøller der kan forstyrre søvnen.
Der synes at være bevis for at der ikke er en sammenhæng mellem støj fra vindmøller
og fysiologisk stress og mentale helbredsproblemer
Intet i de begrænsede epidemiologiske beviser, som er gennemgået, viser en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og smerte, stivhed, diabetes, højt blodtryk, tinnitus,
høreskader, kredsløbssygdomme og hovedpine/migræne.
Mht. infralyd og lavfrekvent støj konkluderes det i [27]:



7.8
Påstande om, at infralyd og lavfrekvent støj fra vindmøller påvirker det vestibulære
system (balanceorganet) gennem luftbåret kobling til mennesket, er ikke empirisk understøttet. Citater i de populære medier (f.eks. [16], [17] og [75], red.) om dette, refererer alle til situationer, hvor der er en direkte kobling af vibrationerne til kroppen, eller hvor amplituderne er størrelsesordner større end dem, vindmøller giver anledning
til.
Nylig forskning har vist, at de ydre hårceller i øret kan opfatte infralyd (f.eks. [81],
red.), men der intet bevis for, at det leder til nogen af de symptomer, der klages over.
Der er målt vibrationer i nærheden af vindmøller, men vibrationerne er for svage til at
give vibrationer i mennesker.
Konklusion
Virkningen af vindmøllestøj baserer sig alene på opfattelsen af støjen med hørelsen. Det
gælder i hele det hørbare område inklusive lavfrekvensområdet og infralydområdet. Infralyd fra moderne vindmøller er så svag, at den selv tæt på møllerne ligger under høretærsklen og er derfor ikke relevant.
Der er en sammenhæng mellem støj og støjgener. Graden af støjgene synes påvirket af visuelle effekter (det at man kan se vindmøllen).
Støjgenerne skyldes den generelle støj og der er ikke noget der tyder på, at støjgenerne
specielt skyldes infralyd eller lavfrekvent støj. Vindmøller giver ikke anledning til lige så
meget lavfrekvent støj, som de niveauer af vejtrafikstøj, som ofte forekommer i bymæssige boligområder (se Figur 1). Indendørs vil støjen fra vindmøller lige som støjen fra mange andre udendørs kilder være domineret af de lave frekvenser. Hvis niveauet af lavfrekvent støj er tilstrækkelig højt, kan det give gener.
Der synes der ikke at være en direkte sammenhæng mellem støjniveau og helbredseffekter,
men der synes at være en sammenhæng mellem støjgene og helbredseffekter. Søvnforstyrrelser kan forekomme, men det er ikke helt klart, ved hvilke niveauer det indtræffer. I
hvilken grad der er en vekselvirkning mellem støjgene og søvnforstyrrelser er ikke belyst.
TC-100227
Side 85 af 100
8.
Regelarbejdet i andre lande der er sammenlignelige med Norge
For vindmøller har en del lande - ligesom i Norden - faste støjgrænser, der er relateret til
bestemte vindhastigheder. Andre lande anvender vindmøllens bidrag til øgningen af støjen
over baggrundsstøjen som et kriterium.
For vindmøller gælder støjgrænser normalt for hele det hørbare frekvensområde og angives for støjen udendørs fx ved de nærmeste boliger. Baggrunden for fastsættelsen af udendørs grænseværdier er fx WHO’s anbefalinger om maksimalt 30 dB(A) indendørs i soveværelset. Støjgrænser for den lavfrekvente vindmøllestøj indendørs er tilsyneladende ikke
indført i andre lande end i Danmark.
Støjindikatoren LAeq benyttes helt overvejende i lovgivninger om vindmøllestøj, men også
indikatoren Lden benyttes i flere lande. Ved langtidsmålinger er det hensigtsmæssigt at benytte statistiske analyseparametre som LA90, som angiver det lydtrykniveau, som overskrides i 90 % af måletiden. LA90 benyttes som et mål for baggrundsstøjen i området, når
vindmøllerne er standset, men LA90 anvendes også som et udtryk for totalstøjen i området,
når vindmøllerne er tændt, idet kortvarige kraftige niveauer, som ikke er en del af vindmøllestøjens karakteristika, herved sorteres fra målingerne.
I det følgende gives nogle eksempler på, hvordan forskellige lande har opstillet grænser
for vindmøllestøjen (LAeq hvis ikke andet er nævnt). I Tabel 16 er nogle af disse landes
grænseværdier - samt enkelte andre landes værdier - sammenstillet.
Danmark. Her er der fastsat faste grænseværdier for vindmøllestøj udendørs for to vindhastigheder: 6 og 8 m/sek. Danmark er - så vidt vides - det eneste land, hvor der også er fastsat grænseværdier for vindmøllestøjen indendørs. Støjgrænsen på LpA,LF = 20 dB(A) refererer til det lavfrekvente frekvensområde: 10-160 Hz. [55].
Sverige. De svenske grænseværdier for vindmøllestøj er opdelt efter områdets anvendelse,
idet støjgrænsen i boligområder er 40 dB(A), mens støjgrænsen i det åbne land og i områder med lav baggrundsstøj er 35 dB(A). Grænseværdierne ved boliger gælder den samlede
støj fra både planlagte og eksisterende vindmøller. Særlige hensyn bør tages til boliger, der
ligger i vindskygge, idet vindstøjen ikke maskerer støjen fra vindmøllen i samme grad som
i åbne landskaber. [78].
Holland. Grænseværdien for støjen fra vindmøllen er givet i forhold vindhastigheden, idet
grænseværdierne følger en progressiv skala, der stiger med 10 dB i vindhastighedsintervallet fra 1 m/sek. til 12 m/sek. Daggrænsen starter ved 50 dB(A) ved 1 m/sek. og stiger til
60 dB(A) ved 12 m/sek. Aften- og natgrænseintervallet er på tilsvarende måde henholdsvis
45-55 og 40-50 dB(A). [20].
Frankrig. I den franske lovgivning findes der grænser for støj fra vindmøller både udendørs og indendørs, henholdsvis 30 dB(A) og 25 dB(A), i hele det hørbare frekvensområde.
For støjen udendørs gives der desuden grænser for, hvor meget totalstøjen fra vindmøllen
må overstige baggrundsstøjen. Grænseværdien for forskellen mellem totalstøjen og baggrundstøjen er 5 dB om dagen og 3 dB om natten. For støjen indendørs stilles der krav i
TC-100227
Side 86 af 100
forhold til den spektrale fordeling i de tilfælde, hvor støjen overstiger 25 dB(A), idet øgningen af støjen i forhold til baggrundsstøjen ikke må overstige 7 dB i heloktavfrekvensbåndene: 125 og 250 Hz samt 5 dB i båndene: 500 Hz-4000 Hz. Totalstøjen måles ved
8 m/sek., mens baggrundsstøjen måles ved 5 m/sek. [24].
Ontario, Canada. Her gives faste grænseværdier for LAeq ved 7 forskellige vindhastigheder
fx for landområder: fra 40 dB(A) v<4 m/sek. til 51 dB(A) ved v≥10 m/sek. LAeq korrigeres
både for baggrundsstøj, som måles når vindmøllerne står stille, og for toner. Der refereres
til vindhastigheden i 10 m højde. Der skal måles mindst 120 perioder á 1 minut for hver
(heltals-) vindhastighed og tilsvarende mindst 60 perioder af baggrundsstøjen. [60].
South Australia, Australien. Her gælder dels faste grænser for støjbidraget i og uden for
støjfølsomme områder: henholdsvis 35 dB(A) og 40 dB(A), dels krav om at LAeq,10min ikke
overstiger baggrundsstøjen LA90 med mere end 5 dB. Målinger ved beboelser udføres som
10 minutters middelværdier, og der skal udføres grafisk regression for mindst 2000 perioder (á 10 minutter) - heraf mindst 500 perioder i medvindsretningen. [95].
New South Wales, Australien. Som tidligere nævnt er der i nærværende undersøgelse ikke
fundet anden lovgivning med vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller
end i Danmark. New South Wales Department of planning and Infra structure i Australien
har imidlertid lavet et udkast i 2011 til en guide om planlægning af vindmøllefarme. Heri
foreslås det, at hvis det C-vægtede lydtrykniveau fra vindmøllen overstiger 65 dB(C) om
dagen eller 60 dB(C) om natten, og hvis den lavfrekvente støj ligger over menneskets høretærskel, gives der 5 dB-tillæg til den målte eller beregnede støj ved modtageren. [61].
Støjindikator
Tonekorrektion
Norge
Sverige
Danmark
Tyskland
Storbritannien
Frankrig
Sydaustralien
Lden
(årsmiddel)
LAeq
LAeq
(LF-støj: LpA,LF)
LAeq
LA90
LAeq
LAeq, LA90
0 dB
5 dB
5 dB
3/6 dB
1,5-5 dB
-
5 dB
Støjgrænser
5 dB over baggr.støj
Boligområder
45 dB(A)
40 dB(A)
42/44 dB(A)
(6/8 m/sek.)
50/35 dB(A)
(dag/nat)
Dag: 35-40 dB(A)
Nat: 43 dB(A)
Ude: 30 dB(A)
eller
5/3 dB over
baggr.støj
(dag/nat)
Inde: 25 dB(A) eller
7/5 dB over
baggr.støj
(125-250/500-4000 Hz)
LAeq < LA90 +5dB
eller
LAeq < 40 dB(A)
Støjfølsomme områder/
lav baggrundsstøj
45 dB(A)
35 dB(A)
37/39 dB(A)
(6/8 m/sek.)
45/35 dB(A)
(dag/nat)
5 dB over
baggr.støj
Dag: 35-40 dB(A)
-
LAeq < LA90+5dB
eller
LAeq < 35 dB(A)
Vindhastighed
8 m/sek.
h = 10m
8 m/sek.
h = 10m
6 og 8 m/sek.
h = 10m
10 m/sek
h = 10m
Alle
vindhastigheder
Totalstøj: 8 m/s
Baggr.støj: < 5 m/s
Cut-in speed to
rated power
-
-
LpA,LF = 20 dB(A)
(indendørs)
-
-
-
-
T-1442/2012
TA-2115/2005
Naturvårdsværket
2001
Bekendtgørelse nr.
1284 af 15/12-2011
TA Lärm, GMBl Nr.
26/1998
ETSU-R-97
Lavfrekvent støj
Retningslinjer
Wind farms enviDekret nr. 2006-1099,
ronmental guidelines,
aug. 2006
July 2009
Tabel 16
Støjregler i og uden for Norden. Man kan som en tilnærmelse regne med, at Lden for vindmøllestøj er ca. 5 dB højere end LAeq.
TC-100227
Side 87 af 100
TC-100227
Side 88 af 100
8.1
Resume
Som det fremgår af ovenstående har de enkelte lande vindmøllestøjregler, der hovedsageligt anvender to typer grænseværdier, nemlig:


Faste LAeq-værdier angivet ved en eller flere vindhastigheder eller
Relative dB-værdier i forhold til baggrundsstøjen.
Begge typer grænseværdier bunder i det forhold, at baggrundsstøjen ved modtageren øges
med vindhastigheden, og at hørbarheden af vindmøllestøjen reduceres samtidig. Støjgrænsen lempes derfor med den øgede vindhastighed.
Selv om flere lande begrunder valget af deres minimumsgrænseværdier med, at der dermed kan sikres et indendørs støjniveau på maksimalt 30 dB(A), er der ikke fundet antagelser om husenes art eller lydisolation andre steder end i den danske vindmøllebekendtgørelse.
9.
Sammenfatning
Danmark indførte specifikke grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller i en bekendtgørelse om støj fra vindmøller i slutningen af 2011.
Med baggrund i dette har Klima- og Forurensningsdirektoratet (Klif) ønsket en belysning
af lavfrekvent støj fra vindmøller for at vurdere behovet for egne grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller.
Denne rapport belyser emnet ud fra tidligere udførte projekter for bl.a. Energistyrelsen,
Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i Danmark suppleret med de nyeste målinger på
vindmøller og en gennemgang af den nyeste litteratur.
Støj fra vindmøller
Vindmøller udsender støj i et bredt frekvensområde. Det A-vægtede lydtrykniveau domineres af frekvenser i området 100-4000 Hz.
Store møller udsender i gennemsnit mere støj end små møller, men den udsendte lydeffekt
pr. kW elektrisk effekt er i gennemsnit den samme for store møller som for små møller.
Store møller udsender i gennemsnit op til 2 dB mere lavfrekvent støj i frekvensområdet
50-160 Hz end mindre møller. Under 50 Hz er forskellen ubetydelig. Generelt har den
konkrete mølletype mere betydning for den lavfrekvente støj end størrelsen af vindmøllen.
Der er en tendens til, at den gennemsnitlige lavfrekvente støj er mindre for de nyeste møller.
Niveauet af infralyd (dvs. området under 20 Hz) for nyere møller målt i en afstand fra møllen svarende til totalhøjden, ligger 10-20 dB under den gennemsnitlige høretærskel.
Vindmøllerne støjer ikke mere om natten end om dagen, men vindhastigheden i 10 m højde kan om natten være lavere end om dagen. Hvis baggrundsstøjen skyldes vindstøj fra
TC-100227
Side 89 af 100
vegetationen, kan den mindre vindhastighed i lav højde give en tydeligere oplevelse af støjen fra vindmøllen.
Suset fra vindmøllevingerne (i frekvensområdet 200-1000 Hz) varierer i takt med deres
passage. Denne normale amplitudevariation er en iboende egenskab ved vindmøllestøj,
men kan til tider blive kraftig.
Støjmekanismer
Lavfrekvent støj fra vindmøller skyldes enten aerodynamisk genereret støj eller maskingenereret støj.
Den aerodynamiske støj er primært af bredbåndet karakter, maskinstøjen derimod har oftest tonekarakter. Eventuelle toner kan forekomme i det lavfrekvente område.
Støjdæmpning
For aerodynamisk støj er der i øjeblikket ikke løsninger, der kan tilvejebringe samme effektive støjkontrol som driftsbetinget støjdæmpning. Der pågår en del udviklingsarbejde,
men der er ikke umiddelbart udsigt til, at der bliver tale om markante støjdæmpninger.
Producenterne søger i vidt omfang at undgå toneholdig maskinstøj, da hørbare toner i
vindmøllestøjen i mange lande udløser et straftillæg til det målte støjniveau. Midlerne er et
hensigtsmæssigt designarbejde og implementering af konventionelle støjdæmpende tiltag.
Hvis det viser sig ved prototypetest, at møllen alligevel udsender tonestøj, er der forskellige virkemidler, der efterfølgende kan implementeres.
Driftsbetinget støjdæmpning er i øjeblikket det mest anvendte og mest effektive middel til
støjdæmpning. Her reguleres møllen, så der tages hensyn til både den aerodynamiske støj
og til maskinstøjen samt til den producerede elektriske effekt. Der er udviklet programmer,
der kan optimere driften af en vindmøllepark, så der under hensyntagen til vindretningen
produceres så megen strøm som muligt, uden at grænseværdierne for støj hos naboerne
overskrides.
Beregning af støj i omgivelserne
Ved bestemmelse af støjniveauerne i møllens omgivelser foretages først en måling tæt ved
møllen til fastlæggelse af den lydeffekt vindmøllerne udsender. Ud fra den udsendte lydeffekt beregnes det A-vægtede støjniveau udendørs hos naboerne. Hvis der er tydeligt hørbare toner i støjen lægges 5 dB til det beregnede niveau. Tilsvarende beregnes det indendørs
A-vægtede lavfrekvente lydtrykniveau, idet der benyttes en gennemsnitsværdi for lydisolationen af huse.
Den beregningsmetode, der benyttes i Danmark, regner konservativt og giver ikke mulighed for at regne på de meget varierende terrænforhold, der kan forekomme i Norge.
Lavfrekvent lydisolation af bygninger
På baggrund af tidligere udførte feltmålinger af facaders lydisolation ved lave frekvenser
er der ved udvælgelse af bygninger med træfacader og termoruder statistisk beregnet en
TC-100227
Side 90 af 100
niveaudifferens, der kunne være et foreløbigt udgangspunkt for brug under norske forhold.
Det anbefales dog at afvente resultaterne af nye norske undersøgelser, før en endelig fastlæggelse af lydisolationsdata til brug for beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller.
Mulige støjdæmpende tiltag for eksisterende bygninger er analyseret, men det vurderes, at
der kunne være behov for indsamling af erfaringer fra feltforsøg, hvor forbedring af eksisterende huse ved vindmøller indgår.
En lavfrekvensstøjgrænses indflydelse på opstilling af vindmøller
Med udgangspunkt i den danske lavfrekvensstøjgrænse (og lydisolation) er der foretaget
en gennemregning for et repræsentativt landskab af tre scenarier med møller med lavt,
mellem og højt lavfrekvensindhold. I de to første scenarier er det den ”normale” støj, der
er dimensionerende, når afstande til boliger og andre støjfølsomme områder skal fastlægges. I det sidste scenarie, hvor kildestyrken har det største relative indhold af lavfrekvent
støj, er der områder, hvor kurverne for den normale støjgrænse, LAeq = 40 dB(A) og den
lavfrekvente støjgrænse, LpA,LF = 20 dB(A), næsten overlapper. I denne situation kan der
således være tilfælde, hvor den lavfrekvente støj er dimensionerende for den nødvendige
afstand til støjfølsomme områder. Dette svarer nogenlunde til erfaringerne i Danmark.
Erfaringer med den danske lavfrekvensstøjgrænse
Myndighederne i Danmark vurderer, at den nye lavfrekvensstøjgrænse kun i begrænset
omfang får betydning for mulighederne for opstilling af nye vindmøller, hvilket er i overensstemmelse med beregningerne i denne rapport.
Helbredseffekter
Påvirkningen fra vindmøllestøj baserer sig alene på opfattelsen af støjen med hørelsen, det
gælder i hele det hørbare område inklusive lavfrekvensområdet og infralydområdet. Infralyden fra moderne vindmøller er så svag, at den selv tæt på møllerne ligger under høretærsklen og er derfor ikke relevant.
Der er en sammenhæng mellem støj og støjgener. Graden af støjgene synes påvirket af visuelle effekter (det at man kan se vindmøllen).
Støjgenerne er generelle og ikke specifikke for lavfrekvent støj. Der er ingen indikationer
af, at støjgenerne skyldes infralyd eller lavfrekvent støj. Vindmøller giver ikke mere lavfrekvent støj end de niveauer af vejtrafikstøj, som ofte forekommer i bymæssige boligområder. Indendørs vil støjen fra vindmøller lige som støjen fra mange andre udendørs kilder
være domineret af de lave frekvenser. Hvis niveauet af lavfrekvent støj er tilstrækkelig
højt, kan det give gener.
Der synes ikke at være en direkte sammenhæng mellem støjniveau og helbredseffekter,
men der synes at være en sammenhæng mellem støjgene og helbredseffekter. Søvnforstyrrelser kan forekomme, men det er ikke helt klart, ved hvilke niveauer det indtræffer. I
hvilken grad der er en vekselvirkning mellem støjgene og søvnforstyrrelser er ikke belyst.
TC-100227
Side 91 af 100
Grænser for støj
En del lande har grænser for vindmøllestøj. Der er hovedsageligt tale om to typer af grænseværdier, nemlig:


Faste LAeq-værdier angivet ved en eller flere vindhastigheder eller
Relative dB-værdier i forhold til baggrundsstøjen.
Begge typer grænseværdier bunder i det forhold, at baggrundsstøjen ved modtageren øges
med vindhastigheden, og at hørbarheden af vindmøllestøjen reduceres samtidig. Støjgrænsen lempes derfor i nogle tilfælde med øget vindhastighed.
Danmark er det eneste land, der har bindende støjgrænser for lavfrekvent støj fra vindmøller.
TC-100227
Side 92 af 100
10.
Referencer
10.1
Rapporter fra EFP06-projektet
Rapporterne i dette afsnit kan downloades fra:
http://www.delta.dk/dk/Forr-omr/TC/Akustik/Lavfrekvent-stoj-publ-projekter.page?
[1]
Hoffmeyer, Dan and Søndergaard, Bo
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines - Measurements of Sound Insulation of Facades. EFP06, AV 1097/08. DELTA April 2008.
[2]
Madsen, Helge Aagaard
Low frequency noise from MW wind turbines - mechanisms of generation and its
modeling. EFP06, Risø-R-1637(EN). April 2008.
[3]
Madsen, Kaj Dam, Pedersen, Torben Holm
Low frequency noise from large wind turbines, Final report.
(Sums up the results from other project reports)
EFP06, DELTA AV 1272/10 - 2010.
[4]
Pedersen, Torben Holm
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines - A procedure for evaluation of the
audibility for low frequency sound and a literature study.
EFP06, AV 1098/08. DELTA April 2008
[5]
Pedersen, Troels Friis
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines - Analysis of meteorological parameters during noise monitoring at Risø DTU Test Site at Høvsøre.
EFP06, Risø-R-1643(EN) 2008.
[6]
Plovsing, Birger
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines – Selection of a Propagation Model. EFP06, AV 1096/08. DELTA April 2008.
[7]
Søndergaard, Bo and Madsen, Kaj Dam
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines – Results from sound power measurements. EFP06, AV 136/08 Rev. 1. DELTA December 2008.
[8]
Søndergaard, Bo and Madsen, Kaj Dam
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines – Summary and Conclusions on
Measurements and Methods. EFP06, AV 140/08 Rev. 1. DELTA December 2008.
[9]
Søndergaard, Bo and Ryom, Carsten
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines - Sound Power measurement
method. EFP06, AV 135/08. DELTA April 2008.
[10] Søndergaard, Bo
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines – Results from previous sound
power measurements. EFP06, AV 137/08. DELTA April 2008.
[11] Søndergaard, Lars S. and Søndergaard, Bo
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines – Background noise measurement
and evaluation. EFP06, AV 138/08. DELTA April 2008.
TC-100227
Side 93 af 100
[12] Søndergaard, Lars Sommer, Madsen, Kaj Dam and Ryom, Carsten
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines – Noise monitoring at Høvsøre.
EFP06, AV 139/08. DELTA April 2008.
[13] Von-Hünerbein, Sabine; King, Andrew; Hargreaves, Jonathan; Moorhouse, Andrew
and Plack, Chris
Perception of Noise from Large Wind Turbines (EFP-06 Project)
The University of Manchester, Greater Manchester UK, November 2010.
10.2
Andre referencer
[14] International Conference on Wind Turbine Noise and Vibration Control, 22-24 October 2012 Bremen, Tyskland.
[15] Wind Turbine Noise 2011, 11-14 April 2011, Rom, Italien.
[16] Alves-Pereira, Mariana
In-home wind turbine noise is conducive to vibroacoustic disease, 2007
Wind Turbine Noise, Lyon 2007.
[17] Alves-Pereira, Mariana
Public health and noise exposure - the importance of low frequency noise, 2007.
[18] Backalarz, Claus
Målt og beregnet støj ved Avedøre Holme
DELTA AV 1099/08, 2008.
http://www.madebydelta.com/imported/images/DELTA_Web/documents/TC/acoust
ics/AV-1099-08-Baggrundsrappport_om_lavfrekvent_stoej.pdf
[19] Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006: Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Miljøministeriet.
[20] Besluit van 18. oktober 2001, houdende regels voor voorzieningen en installaties;
Besluit voorzieningen en installaties milieubeheer; Staatsblad van het Koninkrijk der
Nederlanden 487.
[21] Bolin, K., Bluhm, G., Eriksson, G, Nilsson, M.E.
Infrasound and low frequency noise from wind turbines: Exposure and health effects
Environmental research letters, 6 September 2011.
[22] Branco, C. and Alves-Pereira, M.
Vibroacoustic disease
Noise & Health 2004, 6;23.
[23] Brunskog, Jonas, Jacobsen, Finn
Measurements of low-frequency noise in rooms, notat, Akustisk Teknologi, DTU,
2008.
[24] Décret n°2006-1099 du 31 août 2006 corroborant l'article 1 du Code de Santé Publique relatif aux bruits de voisinage, Ministère de la santé et des solidarités, Journal
Officiel de la République Française, 1er septembre 2006.
http://www.legifrance.gouv.fr/affichTexte.do?cidTexte=JORFTEXT000000459023
&dateTexte=&categorieLien=id
TC-100227
Side 94 af 100
[25] DELTA Akustik og Vibration
Vurdering af lavfrekvent støj fra færger - 2,
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.10, 1997.
http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1997/87-7810-746-6/pdf/87-7810-7466.PDF
[26] Expert Panel: Colby, D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D.M., McCunney,
R.J., Seilo, M.T and Søndergaard, B. (Medical doctors, audiological professor Phd’s
and M.Sc.)
Wind Turbine Sound and Health Effects – An Expert Panel Review
Prepared for the American and the Canadian Wind Energy Association, Dec. 2009.
[27] Expert panel: Ellenbogen, J.M., Grace, S., Wendy, J. HB., Manwell, J.F., Dora, A.
M., Kimberly A. S, Marc, G.W. (with backgrounds in public health, epidemiology,
toxicology, neurology, sleep medicine, neuroscience and mechanical engineering)
Wind Turbine Health Impact Study, prepared for Massachusetts Department of Environmental Protection and Massachusetts Department of Public Health.
January 2012.
[28] Forsvarsbygg
Miljøredegjørelse 2011, 16. februar 2012.
[29] Hanning, C.
Wind turbine noise, sleep and health
The Society for Wind Vigilance, April 2010.
[30] Hanning, C.
Sleep disturbance and wind turbine noise
Report on behalf of “Stop Swinford Sind Farm Action Group” 2009.
[31] Hayes, M.
Low Frequency and infrasound noise immissions from wind farms and the Potential
for VAD, Low Frequency Noise Conference 2006.
[32] Hoffmeyer, Dan and Jakobsen, Jørgen
Sound Insulation of dwellings at low frequencies
Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control
Volume 29 Number 1 2010.
[33] Hoffmeyer, Dan
Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet ”Lavfrekvent støj fra store vindmøller”
RL 20/08, Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, DELTA September 2008.
http://referencelaboratoriet.dk/wp-content/uploads/2010/08/MiljoestyrelsenSupplerende-databehandling-rl20081.pdf
[34] Homb, Anders, Hveem Sigurd
Isolering mot utendørs støy. Håndbok 47. Byggforsk, 1999.
[35] Hveem, Sigurd
Isolering mot utendørs støy. Nye konstruksjonsdata for ytterveggskonstruktioner.
NAS høstmøte 2011.
TC-100227
Side 95 af 100
[36] Hveem, Sigurd
Lydmåling i laboratorium av tak. SINTEF Byggforsk. Fortrolig rapport 2012-05-24.
[37] Hveem, Sigurd
Lydmåling i laboratorium av yttervegger. SINTEF Byggforsk. Fortrolig rapport
2012-05-24.
[38] IEC 61400-11:2002 edition 2.1
Wind turbine generator systems – Part 11: Acoustic noise measurement techniques.
[39] Ising, W. Babisch, W, Guski, R., Kruppa, B. and Maschke, C.
Exposure and Effect Indicators of Environmental Noise
Berliner Zentrum Public Health - Ernst Reuter Platz 7 - 10587 Berlin - Germany.
[40] ISO 226
Normal equal-loudness level contours
International Organisation for standardization, Geneve, 2003.
[41] ISO 389-7:2005(E)
Acoustics – Reference zero for the calibration of audiometric equipment
Part 7: Reference threshold of hearing under free-field and diffuse-field listening
conditions. Second edition 2005-11-01.
[42] ISO/TS 15666.
Assessment of noise annoyance by means of social and socio-acoustic surveys.
Technical Specification, Acoustics, 2003-02-01.
[43] Jakobsen, Jørgen
Infrasound Emission from Wind Turbines
Journal of Low frequency noise, vibration and active control.
Vol. 24. No. 2, 2005.
[44] Jakobsen, Jørgen
Reply to “Letter to the Editor” by Professor Henrik Møller et al.[59]
Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control
Volume 30 Number 2, 2011.
[45] Jensen, A., Lund, S.P., Lücke, T.
Health effects and noise exposure among flight-line mainteners
9th International Congress on Noise as a Public Health Problem (ICBEN) 2008.
[46] Klug, Helmut
Infrashall von Windenergieanlagen: Realitet oder Mythos
DEWI Magazin Nr. 20, February 2002
http://www.wind-energie.de/fileadmin/dokumente/Themen_AZ/Infraschall/dewi_infraschall_2002.pdf
[47] Knopper, L.D., & Ollson, C.A.
Health effects and wind turbines: A review of the literature
Environmental health 2011, 10:78 doi:10.1186/1476-069X-10-78.
[48] Kvist, Preben and Pedersen, Torben Holm
Translation into Danish of the questions and moderators for socio-acoustic surveys.
Euronoise 2006 proceedings.
TC-100227
Side 96 af 100
[49] Legarth, Søren Vase
Auralization and assessments of annoyance from wind turbines.
Second international meeting on Wind Turbine noise, Lyon, 2007
http://www.madebydelta.com/imported/senselab/Auralization_and_Assessments_of
_Annoyance_from_Wind_Turbines.pdf
[50] Løvholt, Finn, Madshus, Christian, Norén-Cosgriff, Karin
Analysis of low frequency sound and sound induced vibration in a Norwegian wooden building.
Noise Control Engineering Journal, Vol. 59, No. 4, pp. 383-396, July-Aug 2011.
[51] Madsen, Kaj Dam, Plovsing, Birger
Støj fra Vindmøller om natten
Miljøprojekt nr. 1415, 2012, Miljøstyrelsen ISBN nr. 978-87-92779-91-5
http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2012/Maj/978-87-92779-91-5.htm
[52] Madsen, Kaj Dam, Plovsing, Birger, Sørensen, Thomas, Aagaard, Helge and
Betganolio, Frank
Noise Emission from Wind Turbines in Wake
EFP07-II, DELTA AV 110/11, 2011.
http://www.madebydelta.com/imported/images/DELTA_Web/documents/TC/acoust
ics/DELTA-rapport-om-Wake.pdf
[53] Miedema, H.M.E.
Noise & Health: How does noise affect us?
Proceedings Inter-Noise 2001, Haag, Holland.
[54] Miedema. Henk M.E. and Oudshoorn. Catharina G.M.
Annoyance from Transportation Noise: Relationships with Exposure Metrics DNL
and DENL and their confidence intervals.
Environmental Health Perspectives. vol. 109. no. 4. April 2001.
[55] Miljøministeriet, Danmark
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr. 1284 af 15/12/2011, 22-12-2011.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=139658
[56] Miljøstyrelsen
Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1997
samt rettelse til afsnit 3.4.1 ”Måleposition”, 2011.
http://referencelaboratoriet.dk/wpcontent/uploads/2011/01/Maalemetode_lfstoej_Rettelse_til_afs3_4_1.pdf
[57] Miljøverndepartementet, Norge
Retningslinje for behandling av støy i arealplanlegging T-1442/2012, 02.07.2012.
http://www.klif.no/seksjonsartikkel____30357.aspx
[58] Møller, H. and Pedersen, C.S.
Hearing at Low and Infrasonic Frequencies
Noise & Health, Volume 6, issue 23, Apr-Jun 2004.
TC-100227
Side 97 af 100
[59] Møller, Henrik, Pedersen, Steffen, Persson Waye, Kerstin, Pedersen, Christian Sejer
Letter to the editor. Comments to the article “Sound insulation of dwellings at low
frequencies” [32]
Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control
Volume 30 Number 2 2011.
[60] Noise Guideline for Wind Farms (2008), Ministry of the Environment, Ontario, October 2008.
http://www.ene.gov.on.ca/stdprodconsume/groups/lr/@ene/@resources/documents/r
esource/std01_079435.pdf
[61] NSW Planning Guide Lines, Windfarms (DRAFT). New South Wales Department of
planning and Infra structure, December 2011.
http://www.planning.nsw.gov.au/LinkClick.aspx?fileticket=5yeY6yw_wRE%3D&t
abid=205&mid=1081&language=en-AU
[62] Passchier-Vermeer, W., Miedema, H.M.E. & Vos, H.: Aircraft noise exposure and
public health, TNO report PG/VGZ/2000.039, 2000.
[63] Pedersen, C. S and Møller, Henrik
An analysis of low frequency noise from large wind turbines
14th International meeting on Low Frequency Noise and its control. Aalborg 2010.
[64] Pedersen, E, Bakker, R., Bouma, J, og van den Berg, F.
Response to noise from modern wind farms in the Netherlands
J. Acoust. Soc. Am. 126, 634-643.
[65] Pedersen, Eja
Effects of wind turbine noise on humans
Third International Meeting on Wind Turbine Noise 2009.
[66] Pedersen, Eja
Human response to wind turbine noise. Perception, annoyance and moderating factors.
Phd thesis, University of Gothenburg 2007.
[67] Pedersen, Eja. Waye. Kerstin Persson
Perception and annoyance due to wind turbine noise—a dose–response relationship.
JASA 116(6) dec. 2004. Pages: 3460-3470.
[68] Pedersen, Steffen, Møller, Henrik, Persson, Kerstin
Indoor measurements of noise at low frequencies - problems and solutions.
Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, Vol. 26, No. 2,
2007.
[69] Pedersen, T. Holm
Genevirkning af ekstern støj fra virksomheder
DELTA AV 1470/01, 2001.
[70] Pedersen, Torben Holm
Is Low-Frequency Sound or Infrasound a Specific Cause for Annoyance from Wind
Turbines? – A Literature Survey
DELTA AV 1296/05. 2005.
TC-100227
Side 98 af 100
[71] Pedersen, Torben Holm
Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter.
DELTA AV 1017/11, 2011.
http://www.madebydelta.com/imported/images/DELTA_Web/documents/TC/acoust
ics/A520048-DELTA-AV101711-Sammenhang-mellem-vindmollestoj-oghelbredseffekter.pdf
[72] Pedersen, Torben Holm
The “Genlyd” Noise Annoyance Model. Dose-Response Relationships Modelled by
Logistic Functions.
DELTA AV 1102/07, 2007.
http://www.madebydelta.com/imported/images/DELTA_Web/documents/TC/acoust
ics/av110207-TheGenlydAnnoyanceModel.pdf
[73] Pedersen, Torben Holm, Von-Hunerbein, Sabine, Legarth, Søren Vase
Methods for assessment of the characteristics of wind turbine noise.
Fourth International Meeting on Wind Turbine Noise, Rome, Italy 12-14 April 2011.
[74] Pedersen, T. Holm
Genevirkning af støj fra vindmøller
DELTA Akustik & Vibration. Rapport nr. 150. 1994.
http://www.delta.dk/dk/Forr-omr/TC/Akustik/Publikationer-akustik.page
[75] Pierpont, N.
Wind Turbine Syndrome - A Report on a Natural Experiment
Santa Fe, NM: K-Selected Books, 2009.
[76] Plovsing, Birger: Proposal for a Nordtest Method: Nord2000 – Prediction of Outdoor Sound Propagation, DELTA Acoustics, Report AV 1106/07, 2007.
http://www.madebydelta.com/imported/images/DELTA_Web/documents/TC/acoust
ics/Nord2000/av110607_Nord2000_NordtestProposal_rev2.pdf
[77] Retningslinje for behandling av støy i arealplanlegging T-1442/2012
Miljøverndepartementet, 02.07.2012.
http://www.klif.no/seksjonsartikkel____30357.aspx
[78] Riktvärden för ljud från vindkraft
Naturvårdsverkets hjemmeside, link fra oktober 2012.
http://www.naturvardsverket.se/sv/Start/Verksamheter-medmiljopaverkan/Buller/Vindkraft/Riktvarden-for-ljud-fran-vindkraft/
[79] Roberson, Daniel
Passive sound insulation, Partner Project 1.5 Report, Cambridge, USA, 2008.
[80] Salt, A.N, and Hullar, T.E.
Responses of the ear to low frequency sounds, infra and wind turbines
Hearing Research, 268, 2012-21.
[81] Salt, Alec N. and Lichtenhan, Jeffery T.
Perception-based protection from low-frequency sounds may not be enough
Internoise 2012.
TC-100227
Side 99 af 100
[82] Schneider, C.P.
Accuracy of Model Predictions and the Effects of Atmospheric Stability on Wind
Turbine Noise at the Maple Ridge Wind Power Facility, Lowville NY. 2007.
[83] Statistik fra Energistyrelsens hjemmeside; www.energistyrelsen.dk
Vindmølleregister fra ultimo september 2010.
[84] Statistik fra Energistyrelsens hjemmeside; www.energistyrelsen.dk
Vindmølleregister fra primo oktober 2012.
[85] Sundhedsstyrelsen, Danmark
Uddybende beskrivelse: Vindmøllesyndrom – relationer mellem vindmøller og helbredsforhold. J. nr. 7-302-01-284/1. 9-03-2011.
http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/suu/bilag/297/994247.pdf
[86] Søndergaard, Bo, Plovsing, Birger, Sørensen, Thomas
Noise and Energy Optimization of Wind Farms – Validation of the Nord2000 Model
for use on Wind Turbine Noise
DELTA AV 1236/09, 2009.
http://www.madebydelta.com/delta/Business_units/TC/Services+by+technology/Ac
oustics/Low+frequency+noise/Noise+and+energy+optimization+of+wind+farms.pa
ge?
[87] Søndergaard, Bo, Plovsing, Birger, Sørensen, Thomas
Noise and Energy Optimization of Wind Farms - Final Report
DELTA AV 1238/09, 2009.
http://www.madebydelta.com/delta/Business_units/TC/Services+by+technology/Ac
oustics/Low+frequency+noise/Noise+and+energy+optimization+of+wind+farms.page
[88] Sørensen, Thomas: Experiences with the New Danish Rules for the Calculation of
Low Frequency Noise from Wind Turbines. Paper fra 15th International Meeting on
Low Frequency Noise and Vibration, 22nd - 24th May 2012.
[89] Van den Berg, F., Pedersen, E., Bouma, J., Bakker, R.
WINDFARMperception - Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents.
FP&-2005-Science-and-Society-20, Specific Support Action, Project no. 044628.
2008. www.rug.nl/wewi/
[90] Van den Berg, G.P.
Effects of the wind profile at night on wind turbine sound.
Journal of Sound and Vibration. Vol. 244 2004.
[91] Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1984: Måling af støj fra virksomheder.
http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1984/87-503-5287-3/pdf/87-503-52873.PDF
[92] Vejledning om vindmøller nr. 9214 af 16/05/2012
Miljøministeriet 22-05-2012.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141899
TC-100227
Side 100 af 100
[93] Watanabe, T. and Møller, H.
Low frequency hearing thresholds in pressure field and in free field.
J. Low Freq. Noise Vib., Vol 9 (3), p. 106-115.
[94] WHO - Europe
Night Noise Guidelines for Europe
World Health Organization 2009.
[95] Wind farms environmental guidelines, South Australia Environmental Protection
Agency, July 2009.
http://www.epa.sa.gov.au/xstd_files/Noise/Guideline/windfarms.pdf