Arbejdet byder på mange facetter

- Det drejer sig om at indøve nogle rutiner, som folk kan
gennemføre uanset højde. Hvis folk lider af højdeskræk,
så behøver de ikke kravle 100 meter op, for det viser sig
allerede ved 10 meter, siger Kenneth Kirkegaard. (Foto:
Bert Wiklund/bwfoto.dk)
Kapitel 6
Arbejdet
byder på mange facetter
Ude i verden tror de, at en dansker kan løse alt om
vindmøller, og det pres skal vi leve op til.
Erling Dybro. 2013.
Arbejdet med vindmøller beskæftiger tusindvis af
danskere og udlændinge hos danske virksomheder.
Industrien behøver kompetent arbejdskraft, som skal
have de faglige kvalifikationer og viden om sikkerhed
for at undgå ulykker. Sikkerhed frem for alt.
Montører minder om datidens farende svende med
rakkerliv, som kræver særlige menneskelige egenskaber og tolerance. Det forudsætter kyndige specialister.
- I sin tid stillede et montørhold hele møllen op,
men nu skal det hænge sammen mellem en række
små specialgrupper, som rokerer rundt. I dag kan en
montør ikke stille hele møllen op, for han er kun vældig god til et specielt område. Det kræver en fantastisk logistik, siger tillidsmand Henning Rasmussen.
Arbejdsinstruktioner, montagevejledninger og computere følger med, men danskere har stadig evnen til
selv at finde fejl og lære af dem. Rejsemontører oplever, at en amerikansk eller japansk montør står helt
fortabt, hvis han leder forgæves i manualen efter en
fejl, for hvis han kikser, frygter han en fyreseddel.
Kvalificerede medarbejdere leverer humane ressourcer, og bureauer godkender de materielle krav. Vakse
leverandører ser muligheder for specialprodukter lige
fra hverdagens designede arbejdstøj til millioninvesteringer i produktudviklede fartøjer. Medvinden hviler
på, at vindmølleindustrien byder på vedvarende og
ordentlige arbejdsforhold.
Uddannet arbejdskraft
Såvel vindmøllebranche som offshoreindustri har ofte
efterlyst kvalificeret arbejdskraft, som dels mangler, dels har svært ved at flytte sig mod vest. Siemens
118
Wind Power har især manglet ingeniører, for ”mange gange er det jo lettere at få en tysker til at tage til
Brande, end det er at få en københavner fra DTU til
at tage til Brande. Derfor søger Siemens nu i udlandet”, sagde personalechef Thomas Behrens i 2011.
Nogle tager fat på at uddanne folk. Aalborg Universitet uddanner energiingeniører og har tradition
for samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner. På energiuddannelsen i Esbjerg kan en bachelor fortsætte på kandidatuddannelse til civilingeniør i bæredygtig energiteknik med specialer i for eksempel forbrændingsteknik eller vindmøllesystemer.
I Aalborg har en bachelor i energi speciale i for eksempel i termisk energiteknik, og en civilingeniør i
energiteknik har speciale i for eksempel brændselsceller og brintteknologi eller vindmølleteknologi.
Virksomheder skal have de nyeste teorier og forskningsresultater for at stå stærkest i konkurrencen inden for energisektoren. Derfor ansætter de nyuddannede, der har læst energi, og samarbejder med studerende i løbet af studiet.
Global kompetence
Chefanalytiker Jakob Stoumann, Oxford Research,
har medvirket til en analyse af uddannelser og efteruddannelser inden for offshore energisektoren. På
akademisk niveau rejser nogle få gerne verden rundt
for at finde det rigtige speciale.
- Danmark var stedet, hvor moderne vindkraft startede, og vi har stadig producenter og institutioner
som Risø, der er absolut førende internationalt. Her
har Danmark en niche, siger Jakob Stoumann.
119
- Der er dog en tendens til, at de helt store spillere som eksempelvis Vestas kører deres eget løb og
er svære at få i tale. Vestas ser ikke Danmark som noget specielt i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling, for de satser globalt. Vedrørende kompetenceudvikling betyder Danmark stadig meget med
hensyn til at uddanne ingeniører, men uddannelse og
efteruddannelse i forhold til mere praktisk orienterede jobfunktioner foregår lokalt ude i verden, siger
chefanalytikeren.
Danmark får flere internationale uddannelser. Inden for det maritime arbejder blandt andre Martec
i Frederikshavn mere og mere internationalt, men
mange danskere med korte praktiskorienterede uddannelser fra erhvervsuddannelser har stadig svært
ved at arbejde skriftligt med engelsk, som alle skal
kunne begå sig på.
Underleverandørerne skal være parate til at investere i uddannelse, og udbyderne, for eksempel Arbejdsmarkedsuddannelser, AMU, udbyder gerne de kurser,
som kunder ønsker, såfremt de betaler for det.
Hvordan tegner billedet for uddannelser inden for vedvarende energi?
- Bortset fra vind er disse sektorer endnu ikke industrialiserede. Størstedelen arbejder mest med udvikling, test og demonstration. Derfor er hverken
uddannelsesudbuddet eller behovet så massivt og systematiseret, som vi begynder at se det inden for vind
og offshore. Copenhagen Cleentech Cluster viser, at
verden har fået øjnene op for Danmark, som kan en
masse med teknologi, som fungerer.
- Det gode ved regional udvikling er lokalt forankrede projekter, men alle regioner har en klynge for
alternativ energi, og det er reelt for mange. I version
2.0 vil vi se meget mere samarbejde; herunder internationalisering. Inden for vedvarende energi taler vi
om virksomheder spredt over hele Danmark, og tankegangen om, at naboregionen er den største konkurrent, holder ikke. Det er England, Tyskland, Spanien
og Kina. I europæisk sammenhæng er Danmark reelt
kun en region, siger Jakob Stoumann.
Arbejde sikkert
Uddannelse omfatter også sikkerheden og det praktiske arbejde ude på sitet. For salgschef Claus Nexø
Hansen, Falck Safety Services (indtil 2013 Falck
Nutec), består det centrale i, at personalet lærer at
redde sig selv.
120
arbejde onshore og derefter supplere med søredningsdelen. Det Norske Veritas, DNV, har certificeret
Falck Safety Services i Esbjerg og foreløbigt fire afdelinger i Europa.
Martec i Frederikshavn begyndte med kurser i fritfaldsbåde til olie- og gasindustrien i 2001, Basic Offshore 2011 og fra 2013 Basic Safety Training certificeret af DNV.
- Offshore olie og gas arbejder med nogle meget
stramme krav til personsikkerhed, og vi kan mærke,
at det nu trænger ind på offshore vind, som i de første år har været præget af en cowboy-indstilling, hvor
folk bare kravlede rundt, for ”det går nok”, siger afdelingsleder Kenneth Kirkegaard.
Kursisterne kommer fra hele landet, men primært
fra det nordjyske.
- Gennem mange år er opstået en opfattelse af, at
alt vedrørende offshore foregik i Esbjerg, men flere og
flere har fået øjnene op for, at de kan få kurserne her,
og det er trods alt en fordel for de lokale, siger Kenneth Kirkegaard.
- Nogle kursister er indstillet på at ændre adfærd, så de klarer sig, når de støder på andre kulturer. De skal ikke være
for firkantede eller fintfølende, siger direktør Tom Larsen
fra vindakademiet på Lolland. (Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk)
- Hvis du sidder ude på Horns Rev 2 i yderste række, så kommer Søværnets Operative Kommando ikke
lige med det samme. Derfor er der altid to mand af
sted ude på vindmøllerne, og den ene skal kunne redde den anden eller i hvert fald holde ham i live, hvis
der sker en ulykke, siger han.
Falck Safety Services havde en række kunder med
egne sikkerhedskrav, og det gav især problemer for
underleverandørerne, der skulle sende folk på flere
næsten ens kurser for at leve op til kundernes krav.
Derfor samlede selskabet de 10 største vindmølleproducenter og -ejere til møde i Esbjerg, hvor de
fastlagde en fælles sikkerhedsuddannelse, Basic Safety
Training. Falck Safety Services har store forventninger til den nye GWO-uddannelse og gennemførte i
2012 det første hold.
- Vores fordel er, at vi dels er regionale i Europa,
dels også er globale, og hvis vi kan få én standard, så
er vi nogen af de eneste, siger Claus Nexø Hansen.
På GWO kan kursister tage de første moduler til
GWO-kurser
Global Wind Organisation (GWO) har godkendt en
grundlæggende sikkerhedsuddannelse med fokus
på en række vigtige færdigheder og redskaber. Personsikkerhed har højeste prioritet i uddannelsen;
herunder beredskab ved brand, førstehjælp, arbejde i højden og manuel håndtering. Endvidere er modulet vedrørende overlevelse til havs obligatorisk i
forbindelse med offshore aktiviteter.
Træningen giver en klar forståelse for de farer,
der opstår ved arbejde inden for vindmølleindustrien, og hvordan man kan kontrollere og mindske
disse risici.
Uddannelsen er designet til at give deltagerne
grundlæggende færdigheder og gøre dem i stand
til at arbejde på en sikker måde i vindindustrien;
onshore såvel som offshore. Træningen opfylder
behovet for beredskabsuddannelse af medarbejdere til den globale vindmølleindustri.
GWO - Basic Safety Training skal beskrives i et kvalitetsstyringssystem, som skal certificeres.
Det Norske Veritas
Martec har også kursister fra Norge, hvor kurser
koster meget mere. Frederikshavnerne føler sig som
en slags bindeled mellem Danmark og Norge, hvor
de fleste kursister sigter mod arbejde. Med Danmarks
planlagte vindmøller både til lands og til havs satser
de nordjyske havne, for eksempel i Frederikshavn, på
deres del af kagen.
- Det vil alt sammen betyde, at der opstår et større
behov for vores kurser. Vores kurser for offshore vind
rammer et stort behov for kvalificeret arbejdskraft,
hvor branchen har haft en flaskehals, så fra alle sider bliver vores kurser hilst velkomne. Vi har et fortrin frem for andre, da vi altid har tilbudt maritime
uddannelser og har en indarbejdet respekt for havet,
men vi frygter ikke havet, siger frederikshavneren.
Dygtigere mandskab
På Lolland har Tom Larsen sin baggrund i landbruget, og en af hans gode venner arbejdede hos smedemester Anders Davidsen, som leverede omkring 75
Smedemestervindmøller til Californien. Der opstod
en vis mølleindustri på Lolland, men ingen slog rigtigt igennem, og Vestas lukkede sin vingefabrik i
Nakskov i 2010. Tom Larsen og vennen stiftede i
1988 et vindmøllelaug, og han har desuden virket
som konsulent for projekter og fritidssælger af vindmøller, men stoppede, da han i 1998 overtog borgmesterposten i Rudbjerg Kommune.
Her ligger Kappelparken med 24 møller, hvor
DONG ville udvide med en testplads, som dog aldrig
kom. Det gjorde International Wind Academy Lolland, IWAL, som efter en noget usikker start endte
med, at formand Tom Larsen skiftede til direktør,
som skulle skaffe aktiviteter og arbejdspladser til Lolland. Ude på landet ved Dannemare tager Tom Larsen imod og forklarer, at placeringen i og for sig giver
en fordel.
- Vores kursister har ikke en flot kantine, værelser
her på stedet eller en café om hjørnet, men den slags
skal de være indstillet på, hvis de vil ud i verden. Folk
bliver ansat på deres kvalifikationer, men de bliver fyret på grund af deres menneskelige egenskaber, hvis
de ikke kan arbejde sammen med andre på sitet eller
har en forkert adfærd. Folk arbejder tæt sammen, så
alle skal have tillid til hinanden. Derfor skal vi også
udvikle de menneskelige egenskaber, siger Tom Larsen.
- Min vision gik helt klart på, at vi skulle opgra-
121
dere det mandskab, som skulle arbejde med vindmøller. Meget foregår med sidemandsoplæring, men hvis
en erfaren medarbejder har en forkert rutine, så lærer
sidemanden noget forkert. Firmaer kunne ikke finde
mandskab i Danmark, så de hentede mange fra for
eksempel Polen. Dem trænede og uddannede vi her,
så de kunne blandt andet installere kabler uden at
bøje dem, og vores evalueringer viser, at vores folk er
hurtigere og mere fejlfrie, siger Tom Larsen.
IWAL har kørt omkring 150 udlændinge igennem
på 6-10 ugers kurser og fik en ny udfordring med at
omskole folk, da Vestas lukkede i Nakskov. Senere
har IWAL udviklet nogle korte forløb, hvor samtaler
viser, om de egner sig til livet som rejsemontør, hvor
de efter en uges afklaringsforløb kan fortsætte på et
kursus over 10 uger.
- Branchen er glad for, at de forkerte typer er sorteret fra, før de møder på arbejdspladsen. Vi finder også
frem til, om folk har hænderne skruet rigtigt på, og
om de kan tåle højder, siger direktøren.
Bureau Veritas har certificeret GWO-kurserne hos
IWAL, der også har haft to hold på en toårig uddannelse som vindenergitekniker, som kommer hele vejen rundt med at rejse og servicere vindmøller. Elektrikere, maskinmestre og andre får nogle specifikke
kompetencer og får de sidste 20 procent rettet til hos
det enkelte firma. For hvert modul bliver undervisningen mere og mere skarp, hvor grundviden dækker
alle møller.
- Branchen kan se, at danskere skal klare sig i kraft
af viden og kvalitet. Vi tester meget i værktøjsengelsk, og det vil vi fremover lægge endnu mere vægt
på. Folk taler udelukkende engelsk på sitet, hvor man
skal kunne fagudtrykkene, siger Tom Larsen.
Farlige kemikalier
Viden omfatter også arbejde med kemikalier. Produktion af vinger til vindmøller indebærer brug af
blandt andet styren, epoxy og isocyanater, som Arbejdstilsynet regulerer med bekendtgørelser, så ansatte kan udføre arbejdet med forsvarlig sikkerhed og
sundhed.
- Der har været en del sager om styren og glasfiber, men der er kun anerkendt tre-fem sager. Der kan
være en del allergiproblemer ved arbejde med forskellige kemikalier, så også her er der anerkendt nogle
sager, siger kontorchef Jens Skovgaard Lauritsen, Arbejdstilsynets center vedrørende kemi og ulykker.
122
Arbejdstilsynet gav fra 1995 til 2011 LM Wind
Power 35 påbud angående giftige dampe i produktionen. Teknisk direktør Frank Virenfeldt Nielsen fra
LM oplyser, at fabrikken siden 1953/54 har arbejdet
med glasfiber i 16 afdelinger.
- Beskæftigelsesministeriet fik i 2011 udarbejdet
tre rapporter for tiden efter 1973. Vi havde fået påbud, og der blev rettet kritik både mod ledelsen og
Arbejdstilsynet for ikke at bringe erfaringer videre fra
den ene afdeling til den anden, siger han.
417 personer deltog i en udredning med erstatning til 26 på grund af skader i bevægeapparatet og
tre med hjerneskade på grund af styren primært i
1970’erne. Heldigvis havde ingen fået kræft, som den
oprindelige mistanke gik på.
- Vi må erkende, at LM specielt fra 1970 og op i
’90’erne ikke havde tilstrækkelig viden til at håndtere
dette arbejde total risikofrit, men det gik simpelthen
bare så stærkt og var spredt på de mange afdelinger.
Vi vil selvfølgelig stå til ansvar i forhold til vores forpligtelser og hjælpe, hvis nogle ansatte har fået skader
som følge af deres arbejde hos os. Den endelige rapport udkom i 2012, og sagen er dermed lukket, siger
Frank Virenfeldt Nielsen.
Hårdt udeliv
Arbejdstilsynet havde tidligere også en del sager med
tunge løft i vindmøllebranchen.
- Det er arbejdsgiverens pligt at stille tekniske hjælpemidler til rådighed, og mit indtryk er, at de også
gør det, og at disse bliver anvendt, siger Jens Skovgaard Lauritsen.
Opstilling af vindmøller kræver stor omhu og fokus
på sikkerhed og effektivitet. Firmaer skal have et særligt beredskab for redning og evakuering af personer,
der arbejder i møllerne, og møller over 100 meter har
derfor udstyr til evakuering. I forbindelse med etablering af havvindmølleparker samarbejder Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen om myndighed og tilsyn, og
de udarbejder retningslinjer for de mange og forskellige problemer ved arbejde på havet.
Med hensyn til arbejdet som rejsemontør kræver
den europæiske norm 48 timers arbejde i gennemsnit
om ugen over en 17 ugers periode, som montørerne
skal overholde, og det samme gælder 11-timers hviletidsreglen. Til havs kan de godt komme op på 168
timer på 14 dage, så med rejsetid kan det blive 180
timer på fire uger eller 45 timer om ugen.
Montørerne bruger specielt udstyr, der retter sig specifikt
til montage af vindmøller. Arbejdstilsynet kontrollerer
løbende, at firmaer overholder gældende standarder og
regelsæt. (Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk)
123
Fællestillidsmand for service og montage på Siemens Wind Power, Henning Rasmussen, fortæller,
at nogle synes, det lyder åh så dejligt at få arbejde i
Thailand.
- De finder dog ud af, at de skal arbejde 12-14 timer hver dag med en enkelt fridag om ugen. Offshore
har de slet ingen fridag, for hvad skal de give sig til på
et skib? Når mange oplever det, så slutter de efter den
første tur og går tilbage til produktionen, siger Henning Rasmussen.
Arbejdet som montør kræver en god fysik; for eksempel til at kravle 80 meter op ad en stige inde i et
tårn, hvor temperaturen måske runder 60 grader. Nye
møller har dog en lift. Møller på land dukker op mere
øde steder; for eksempel i Nordsverige uden nærliggende byer og med mørke i et halvt år i 20-30 graders
frost, hvor folk bor i en camp, som dog byder på enkelte aktiviteter i fritiden.
Hvor meget betyder sikkerhed?
- Vi har fald-i-vand-kurser i Esbjerg Havn, så vi
lærer at redde os selv og andre. Vi lærer at kravle i
møller, hvor vi skal redde os selv fra 80 meter, og vi
har en træningsenhed her i Brande. Sikkerheden skal
bare være i orden, og Siemens har som mål, at vi skal
have en arbejdsplads uden ulykker, siger Henning
Rasmussen.
De ansatte jonglerer med store, tunge elementer, så
det giver en farlig arbejdsplads, hvor alle hele tiden
skal indberette ulykker, nær-ved-hændelser og observationer. Montører skal på en uges kursus hvert år for
at holde sig ajour. For at undgå ulykker med strøm
arbejder montørerne uden spænding, men de har
svært ved at fejlfinde uden strøm. Når de har fundet
fejlen, afbryder de strømmen.
- I dag kan folk blive afskediget, hvis de ikke overholder sikkerhedsreglerne. Vi har oplevet ulykker,
også med dødelig udgang, for nogle gange går det for
stærkt, når det hele skal glide i en lang fødekæde, før
møllen er køreklar, siger tillidsrepræsentanten.
Arbejdernes forhold
Henning Rasmussen har svendebrev som maskinarbejder hos F.L. Smidth, arbejdede i mange år på
Aalborg Værft og 17 år som montør. Ansat på Siemens siden 2002, da han begyndte på seks møller ved
Nordjyllandsværket og derefter et år i Japan efterfulgt
af opgaver i Spanien, England, Frankrig, Tyskland og
USA.
124
Arbejdet som rejsemontør byder på mangeartede oplevelser
og kræver indleven i de lokale forhold. (Foto: Erling Dybro)
Siemens havde A-montører i Danmark og B-montører ude i verden, men kalder det nu DK-montører
og rejsemontører. Efter fem-seks år med rejser kom
Henning Rasmussen på en servicebil med udgangspunkt fra Aalborg, hvor han stadig bor. Afdelingen
fik flere ansatte, som syntes, de havde brug for mere
end én tillidsmand for service- og montagefolkene,
som dengang stort set klarede alt vedrørende opstilling af en vindmølle. Derfor valgte de flere, og 50-60
mand valgte ham i 2007 som tillidsmand i afdelingen,
der nu omfatter 430.
- Jeg skal hele tiden følge med i, hvad der sker, og
rejser meget rundt ude i marken, hvor jeg faktisk godt
kan lide 14 dage i for eksempel Sverige. En montørs
arbejde har ændret sig meget og omfatter i dag en
god del med oplæring og vejledning, så måske er der
på et site kun fire-seks danskere, som jeg korresponderer meget med på mail, siger Henning Rasmussen.
De seneste fem år har Siemens Wind Power ansat
rundt regnet fem nye hver dag. I 2012 gennemførte
ledelsen en ”tilpasning”, og i produktionen tager Siemens folk ind på 14-dages kontrakter.
Hvordan virker det?
- Vi har ikke været helt enige om modellen, som
har både plusser og minusser, men alle får samme løn.
Det er tredjeparts aftaler med folk fra vikarbureauer.
Virksomheden kunne godt fastansætte folk til en bøl-
getop, men så skal den jo fyre hver gang, bølgen er
i bund. Ved at leje folk til bølgetoppe, så undgår vi
fyringer hos de fastansatte, og det, tror jeg faktisk, er
den bedste løsning, selv om jeg godt kan se det uheldige for de løst ansatte, som trods alt tager en oparbejdet viden med sig, siger tillidsmanden.
Siemens satser meget på Lean-principperne og
medarbejderbaseret innovation. Ude på sitet rundt i
verden prøver de med Lean, men med mange uforudsete faktorer forsvinder det strømlinede.
- Vi kommer med mange gode ideer ude fra det
praktiske liv, og alle medarbejdere kan blive belønnet
for gode ideer, men møllen er næsten ude af produktion, før et godt forslag kan indarbejdes. Nacellen på
en 2,3 megawattmølle åbner sig som to låger, og hvor
montøren skal gå ned, sidder en kranstolpe, vi kan
banke hovedet imod. For halvandet år siden foreslog
vi at placere kranen i den anden side, men det er ikke
sket endnu, siger Henning Rasmussen.
Tillidsmanden
Jeg har været fællestillidsmand for service og montage siden 2010, og det er en fuldtidsstilling. I dag er
vi fire tillidsmænd, som ofte taler sammen på mail,
da vi arbejder så spredt. For eksempel i Grenaa, hvor
der er 40 fastansatte med henblik på Anholtparken.
Vi har også en fællestillidsmand i produktionsafdelingen på Borupvej og på vingefabrikken i Aalborg samt en koordinerende fællestillidsmand i
Engesvang.
Totalt har Siemens omkring 40 tillidsfolk, og vi
holder nogle fælles gruppemøder 6-12 gange om
året efter behov. Her deltager også tillidsfolk fra 3F,
HK og Teknisk Landsforbund. Vi forsøger at deltage
med en repræsentant fra hvert sted, så vi kan tale
sammen og stå som en værdig part overfor arbejdsgiveren.
Vi har også flere samarbejdsudvalg og hovedudvalget, hvor jeg deltager sammen med syv andre.
Vi har fået to medlemmer i bestyrelsen for Siemens
Wind Power A/S. Blue colour, de timelønnede, og
white colour, funktionærerne, valgte én hver.
Fællestillidsmand Henning Rasmussen,
Service og Montage Siemens Wind Power
Han begyndte med arbejde i Japan tre måneder ad
gangen med to ugers mellemrum, og ofte hed det
seks uger ude og en uge hjemme, men mange stoppede efter ret kort tid, da arbejdet kræver en balance
mellem familieliv og arbejde. Job eller kone? På den
måde mistede virksomheden dygtige medarbejdere
med nyttig viden. Adskillige især unge ville gerne
have masser af overarbejdstimer for at score kassen,
men en del brændte ud efter to år. En vindmøllemontør behøver dyr optræning og uddannelse, herunder
sikkerhedskurser, så ledelsen kunne se, at for mange
holdt op.
- Nu arbejder vi på en anden turnus, hvor vi prøver at drosle den lange model ned, så vi for det meste
offshore kører med 14 dage ude og 14 dage hjemme.
Når vi skal helt til USA og Kina, bruger vi dog længere perioder, siger Henning Rasmussen.
Rejsemontør på træk
Skibsmontør Erling Dybro havde arbejdet med hydraulik på Borup Maskinfabrik, da han i 2000 skiftede til Bonus/Siemens Wind Power, hvor han i 2008
begyndte som rejsemontør i Sverige, Norge og på
Horns Rev.
- Offshore arbejdede vi syv dage ude og var syv
dage hjemme, men jeg har oplevet uger, hvor vi kun
var på havet tre timer, og det passer ikke til min tålmodighed. Så kom jeg til Canada i to år, siger Erling
Dybro, som under interviewet sad hjemme efter 12
uger i Marokko.
Han arbejder seks dage om ugen og spiser sammen med de andre lørdag aften. Nogle fortsætter lidt
i byen, og selv vender han næsen hjem ved midnat,
og søndag slapper folk af, går nogle ture, vader rundt
eller kører omkring, går på café og måske i biografen.
- Mandag morgen og i løbet af ugen garanterer jeg
for, at alle er 100 procent ædru. Vi har pligt til, at vi
skal gribe ind, hvis en kollega har problemer med alkohol eller euforiserende stoffer. En person kan kvaje
sig en enkelt gang i løbet af 12 uger, og så skal han
da blive hjemme i sengen og møde næste dag, siger
Erling Dybro.
Hvordan med security, terrorisme og den slags?
- Gidseltagningen på naturgasdepotet i Algeriet
havde vi tæt på. Den risiko skal vi vænne os til, og vi
har også vagter gående rundt i Marokko for at passe
på tingene, for vi kan ikke låse alt ned. Der er elendige veje ude på landet, så der blev anlagt nye og bre-
125
Vi passer på hinanden
Erling Dybro kalder sig selv servicetekniker, men andre opfatter rejsemontøren som en vind-cowboy.
- Jeg opfatter mig faktisk ikke som en, der rakker
rundt, selv om det er et rakkerliv, der kræver en speciel
type. Du skal være indstillet på, at det, du kan gøre i
lille Danmark, kan du nødvendigvis ikke gøre i udlandet. Du skal være forberedt på udfordringer med
hensyn til mad, bopæl og værktøj.
- Vi bor på hotel eller i lejligheder, men når vi rykker længere ud i ørkenen, skal vi bo i en containerby. I
Nordsverige kunne nogle ikke klare livet i ødemarken
og måtte springe fra.
- Mad handler meget om indstilling, men i Marokko
har de andre krav til hygiejne og andre bakterier, så
mange døjer ofte med maven. Vi kan ikke få morgenmad på hotellet, for vi møder på sitet klokken syv, så vi
har fundet en bager, hvor vi køber udmærket brød. Og
det overskydende brød tager rengøringskonen med.
Ellers handler vi ind i et supermarked. Vi har prøvet
lokale cafeterier og ellers nogenlunde restauranter –
især i turistområder.
- Det er en oplevelse, når vi en lørdag aften tager ud
og spiser lokalt, hvor vi ikke ved, hvad vi bestiller. Sovs
og kartofler er en mangelvare, og nogle tager uofficielt
en pakke rugbrød med sig. Vi fik en dag besøg hjemmefra, og da han satte en pakke rugbrød, remoulade og
en trestjernet salami på bordet, fik vi julelys i øjnene.
”Må vi smage?”
Hvad nu hvis der opstår menneskelige stridigheder?
- Hvis to danskere fungerer dårligt sammen, må de
arbejde hver for sig og holde sig i hver sin ende af byen,
indtil den ene skal hjem. Psyken skal være i orden, og
her er alder ingen hindring. De unge kan stå højt i
tændingen indimellem, men så må vi ældre lige stoppe
dem, inden de når op i det røde felt. Hvis en person
lægger hånd på en anden, så vil han blive sendt hjem
øjeblikkeligt, men den situation skal kollegerne forhindre, for vi passer på hinanden.
- Hvis en kollega har problemer derhjemme med et
sygt barn eller knas i ægteskabet, så er vi gode til at
snakke med hinanden. I værste fald står firmaet klar
med en flybillet hjem.
Har du aldrig været ved at falde ned?
126
- Jeg kan lide kontakten til nye mennesker, og fra Marokko
vil jeg huske min makker Keld og sammenholdet på sitet,
siger Erling Dybro. (Foto: Privat)
- Nej, aldrig. Heller ikke tæt på – heller ikke hos andre. Jeg er ikke bange for højder, men jeg er da bange
for at falde ned og ramme noget, der gør ondt. Det er
selvfølgelig svært at kravle rundt første gang ude på
spinneren, for der er altså ikke noget rækværk som på
et kursus. Man vænner sig til højden, men rutinen kan
også være farlig, hvis du bare fæstner din karabin/krog
til et øje. Hvad nu hvis øjet har været skruet af og kun
lige er fæstnet i tre små gevind? Hvis du smutter, kan
tre små gevind altså ikke redde dig. Tjek lige først om
øjet er i orden.
Hvilke afsavn oplever du som rejsemontør?
- Det er kontakt til familie og venner, fødselsdage,
jul og nytår. Når jeg er hjemme, får jeg besøgt mange,
og jeg er nok mere nærværende, end folk er til dagligt
– og oftere på besøg! Jeg synes arbejdet med vindmøller er spændende og kan lide at gøre noget for verdens miljø, så derfor skiftede jeg til Bonus. Jeg er født
i 1960, så jeg er en af de ældste rejsemontører, men så
længe, jeg kan holde til det, fortsætter jeg – måske et
tidspunkt på en bil i Danmark, siger Erling Dybro.
dere veje ud til sitet, men en morgen var et helt sving
skredet væk. De lokale synes, at de nye veje ødelægger deres bjerg, og kørslen støver, så de har et par
gange lavet vejblokade, hvor den længste varede fire
timer. Den slags løser den lokale kunde, som har købt
møllerne af Siemens.
- Det er vigtigt at få de lokale folk med os, så vi
hilser pænt og kører roligt på vejene, for det er deres
land, og jeg er der kun på træk. Marokko er et muslimsk land, men meget moderat. Jeg har dog set en
traktorfører køre gummigeden ind til siden, ud med
et tæppe og ned for at bede. I toppen af en mølle kan
vi ikke have en, der lige skal bede, men den slags løser sig. Danskere som gæstearbejdere i udlandet skal
være meget opmærksomme på, hvordan de lokale lever med deres religion, og helt anderledes end vi danskere gør.
- Vi skal vænne os til, at de kigger på os med andre
øjne, og vi skal være bevidste om, at der står Siemens
på os 24 timer i døgnet, og jeg skal være garant for
det arbejde, firmaet præsterer ude i verden. Vi skal
opføre os ordentligt og er da for eksempel rundhåndede med drikkepenge, men selvfølgelig skal vi heller
ikke finde os i hvad som helst, siger rejsemontøren.
Specialiseret montør
Rejsemontører hos Siemens arbejder i tre afdelinger.
Først rejser projektfolkene møllerne og sætter dem i
gang, så kommer serviceafdelingen, som står meget
for oplæring af de lokale folk, og til sidst special projects med 10-12 rutinerede folk, som udfører store
reparationer efter en grundig planlægning, så møllen
hurtigst muligt kører igen.
Ved alt arbejde skal montøren have dokumentationen i orden, så ”rigtige mænd” læser altså manualer til
en vindmølle. En stor miks af alle nationaliteter arbejder på sitet, så alle læser, skriver og taler engelsk –
også af hensyn til sikkerheden, for alle skal vide, hvad
hinanden mener.
- Arbejdet må godt give lidt udfordringer. Hvis vi
ikke lige har et værktøj, må vi bikse noget sammen
af forhåndenværende midler. Vi skal tage ansvar og
løse en opgave fornuftigt og forsvarligt, for møllen
skal køre. Ude i verden tror de, at en dansker kan løse
alt om vindmøller, og det pres skal vi leve op til. Måske kan vi sammen med en lokal håndværker finde en
løsning, men vi kan trods alt ikke trylle, siger Erling
Dybro.
- Danskere bruger ikke ”Den Store Bog Med Undskyldninger”, men går i gang, for vi skal videre. Som
håndværkere har danskere en god uddannelse efter
fire års læretid og en bred viden om mange facetter på
en byggeplads. Den baggrundsviden har for eksempel
amerikanere, canadiere og tyskere ikke, for de er kun
fokuseret på lige det, den enkelte skal udføre.
- Vi tænker mere selvstændigt og tør kaste os ud i
fejlfinding – og husker sikkerheden. Især skal vi dobbelttjekke, at strømmen er afbrudt, før vi skruer på
noget. Det pudsige er, at nogle lige skal røre med en
finger for at se, om strømmen er afbrudt. Du rører
altså kun ved 690 volt én gang!
- Vi bruger meget tid på sidemandsoplæring, og til
tider har jeg to nye mand, og det er faktisk ret anstrengende, for jeg skal have et øje på hver finger for
at følge med i, hvad de to andre foretager sig. Jeg skal
altid lære dem gode praktiske fif, så de selv kan løse
opgaven, når vi er rejst hjem.
- Med sikkerhed er der ingen smutveje. PPE (personal protective equipment) med hjelm, seletøj og
briller skal altid være på plads. Hvis jeg ikke har sikkerheden i orden for mine folk, så falder ansvaret
tilbage på mig, og jeg står uden arbejde, hvis det går
galt.
- Hvis vi får alt for mange regler og paragraffer
trukket ned over hovedet, så kan det dog hæmme den
selvstændige tankegang. Vi skal altid arbejde sikkert,
men vi skal også selv kunne vurdere en situation. Vi
havde et eksempel i Marokko, hvor det sagde ”klink”,
hver gang en vinge drejede rundt. Vi troede, der lå
et værktøj i navet, men nej. Ude i næsen var en bolt
i et beslag ikke skruet fast, så det sad løst og sagde
”klink”, når vingerne drejede rundt. Jeg kravlede ud
på spinneren og skruede bolten fast, så efter fire timer havde vi løst problemet, siger rejsemontør Erling
Dybro.
Godkender projekter
Danske vindfolks globale rejseliv begyndte i USA.
Efter den bristede amerikanske drøm i midten af
1980’erne krævede forsikringsselskaber, at egentlige
certificeringsselskaber bakket op af ansvarsforsikringer sagde god for et projekt hos de danske eksportører.
Prøvestationen for Vindmøller godkendte reelt kun
designet, som betød meget og fungerede som den første af sin art i verden, men møllefirmaerne manglede
en forsikringsopbakning. Dermed kom Det Norske
127