Modul 5
Valgfag 4
5, 10 el. 15 ECTS-points
Institutionel Etnografi og Analyse
Efterår 2013
3. oktober 2013
Kandidatuddannelsen i socialt arbejde udbyder et valgfrit modul, der indfører den studerende i Institutionel
Etnografi og Analyse inden for forskning i socialt arbejde. Valgfaget er organiseret i et forløb med tre 2dages moduler fordelt på tre uger der ligger i forlængelse af hinanden. De mellemliggende perioder
forventes brugt til feltarbejdsøvelser og læsning. Det forventes at der afsættes en dag til feltarbejde
mellem kursusgang 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6.
Sted:
Undervisningsdage: 31. oktober , 7.-8. november , 14. – 15. november og 21. november 2013.
Essayaflevering den 19. december 2013
Undervisningstid: Kl. 9.00 – 15.00 (frokost 12.00 – 13.00)
Undervisere: Professor Kjeld Høgsbro.
Baggrund og tema
Institutionel Etnografi er en metodologisk tilgang, som siden 2005 har fået en del opmærksomhed.
Den er udviklet omkring det sociologiske miljø i Toronto med Dorothy Smith som central figur.
Institutionel Etnografi bygger på elementer fra klassiske etnografiske analysemetoder, dog primært
orienteret mod den hermeneutiske retning efter Clifford Geertz. Derudover indgår den
fænomenologiske tradition efter Alfreds Schutz med særlig vægt på livsverdensbegrebet. Endelig
indgår nyere diskursanalytiske tilgange i den samlede etnografiske tilgang. IE fokuserer på analysen
af mødet mellem menneskers livsverden og det institutionelle kompleks de konfronteres med som
brugere af offentlige tilbud. IE er en systematisk undersøgelse af det institutionelle felt som
påvirker menneskers livsverden og de kræfter som befinder sig udenfor det enkelte menneskes
livsverdens horisont. På denne måde forsøger IE at stille sig til rådighed for aktørerne på gulvet og
gøre det institutionelle kompleks til genstand for analyse og praktisk kritik.
IE går ud på at identificere en særlig problematik, som kendetegner den konkrete
institutionelle sammenhæng. Den institutionelle problematik er et særligt karakteristika ved
relationen mellem brugere og institution som har afgørende betydning for dagligdagens
interaktioner, problemer og ressourcer, samtidig med at den skjules af vaner, aktørerne oplever som
selvfølgelige, samt regler og tankegange som repræsenterer udefra kommende krav på en måde som
er delvist uigennemskuelig for de deltagende selv. Samspillet mellem brugere og professionelle
fastholdes således i et delvist uigennemskueligt kompleks af vaner, diskurser, normer og
forventninger. Analysens mål er at identificere grundstrukturen i denne kompleksitet til afklaring
for aktørerne i feltet og på denne måde åbne muligheder for forandring.
Formålet
Valgfaget vil introducere til traditionens grundbegreber og forskningsmetoder på såvel
videnskabsteoretisk som teoretisk og praktisk analytisk niveau. Kurset vil dels gøre de studerende
fortrolige med almen etnografi og kulturanalyse dels øge deres kompetence til at gennemføre
1
komplicerede analyser af institutionskulturer, regler og professionelle diskurser. Der vil indgå
mindre og afgrænsede øvelser i feltarbejde.
Eksamensform: Eksamensformen er aflevering af en individuel essayopgave. Der gives karakter for
essayopgaven. Essayet skal indeholde de af nedenstående elementer der svarer til det valgte antalt ECTpoint, men vægtningen af dem kan være individuel. Essayets formidlingsmæssige kvaliteter herunder
omfang og prioriteringer i argumentationen vil indgå i bedømmelsen.
Kravene til essayet: Essayet skal med udgangspunkt i en mindre analyse af en bestemt institutionel
sammenhæng indeholde en række af nedennævnte elementer svarende til det antal ECTSpoint man ønsker
at opnå.
5 ECTS:
1. En kritisk refleksion over en udvalgt undersøgelses kvaliteter og begrænsninger set ud fra et
institutionelt etnografisk perspektiv. Diskussionen skal indeholde referencer til den obligatoriske
kursuslitteratur.
Omfang max. 12.000 anslag.
10 ECTS:
2. En kortlægning af en bestemt institutionel sammenhæng byggende på et selvstændigt gennemført
feltarbejde. En diskussion af kortlægningens kvalitet i forhold til de problemstillinger som blev omtalt
under pkt. 1.
Omfang max. 20.000 anslag.
15 ECTS:
3. En yderligere analyse af en særlig problematik som knytter sig til den kortlagte institutionelle
sammenhæng. Analysens resultater sættes i relation til de diskussioner der er nævnt under pkt. 1 og 2.
Omfang max. 28.000 anslag.
Kompetencemål og læringsmål
Ved bedømmelsen lægges vægt på at den studerende på selvstændig vis kan:
 Gennemføre en kritisk diskussion af forskellige undersøgelsesdesign på baggrund af en kvalificeret
forståelse for institutionel etnografi.
 Sætte denne diskussion ind i en videnskabsteoretisk sammenhæng.
 Gennemføre en analyse på baggrund af kvalificerede referencer til
o Praktiske retningslinjer for institutionel etnografi.
o Traditionens videnskabsteoretiske positioner.
 Demonstrere et overblik over diskussionen med referencer til den obligatoriske litteratur.
Målopfyldelse/Vurderingskriterier
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af
ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Litteraturen skal alle have læst og essayet til 5 ECTS skal tage udgangspunkt i denne litteratur og
dokumentere forståelse for dens problemstillinger. Essay til 10 og 15 ECTS skal derudover dokumentere
kendskab til relevante dele af den supplerende litteratur (efter eget valg).
2
Litteratur: Til dette kursus anvendes følgende bøger, der kan købes hos Aalborg Centerboghandel
www.centerboghandel.dk :
Hammersley M, and Atkinson P. 2007. Ethnography - principles in practice. Third edition. New
York: Routledge.
Smith D. 2005. Institutional Ethnography - A Sociology for People. Toronto: AltaMira.
Smith D. ed. 2006. Institutional Ethnography as Practice. Toronto: Rowman & Littlefield
Publishers, Inc.
Spradley J. 1979. The Etnographic Interview. Florida: HBJ Publ.
Lektion 1:
Den 31. oktober 2013 v/ Kjeld Høgsbro
Kulturbegreber og etnografiske metodetraditioner
1. Introduktion til kurset: Hvorfor Institutionel Etnografi? Hvordan er traditionen opstået? Hvad er
motivet og formålet? Videointerview med Dorothy Smidt.
2. Introduktion til kulturbegreber og kulturanalyse. Forholdet mellem antropologi, sociologi og etnografi.
3. Introduktion til Etnografiens grundlæggende metodologiske problemstillinger. Etnografiens idéhistorie
og eksempler på klassiske etnografiske monografier. Etnografiens indtog i de samfundsvidenskabelige
undersøgelser af moderne samfund. At gøre sig fremmed for det velkendte.
4. Institutionel Etnografi som fusion af etnografiske og sociologiske traditioner og ambitioner.
Forbindelserne til etnometodologi, Goffmann og amerikansk fænomenologi.
Kursusgangen vil indeholde små praktiske øvelser med diskussion af kulturelle præmisser for helt
selvfølgelige begivenheder i vores hverdag. Derudover en foreløbig gennemgang af kravene til
Essayopgaven og forventninger til indholdet.
Litteratur (167s.):
Bauman Z. 1999. Culture as Praxis. London: SAGE Publications Ltd. S. VII-LV (48s.)
Geertz C. 1973. The Interpretation of Cultures - Selected Essays by Clifford Geertz. New York:
Basic Books, Inc., Publishers. S. 3-30 (27s.)
Habermas J. 1981. Theorie des kommunikativen Handelns. Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag.
Dansk oversættelse Teorien om den kommunikative handlen. Aalborg Universitetsforlag s.
283-325 (42s.)
Hammersley M, and Atkinson P. 2007. Ethnography - principles in practice. Third edition. New
York: Routledge. S. 1-19 (18s.)
Smith D. 2005. Institutional Ethnography - A Sociology for People. Toronto: AltaMira. S. 7-26
(19s.)
Spradley J. 1979. The Etnographic Interview. Florida: HBJ Publ. S. 3-16 (13s.)
Supplerende litteratur:
Achebe, Chinua 1960. No longer at ease. Heinemann.
Høgsbro K, Eskelinen L, Lundemark M, and Permin Berger N. 2013. ADHD-problematikkens
sociale aspekter. Aalborg: Aalborg Universitet.
3
Lauveng, Arnhild 2008. I morgen var jeg altid en løve. Akademisk Forlag.
Schutz A, and Luckmannn T. 1989. The Structures of the Life-world. Vol II.: Northwestern
University Press. S.1-157 (156s.)
Lektion 2:
Den 7. november 2013 v/ Kjeld Høgsbro
Kulturelle temaer og institutionelle problematikker
Undervisningen lægger op til det første lille feltarbejde med en gennemgang af en række grundlæggende
analytiske problemstillinger. Gennemgangen vil indeholde:
1. Begrebet ’kulturelt tema’ og begrebet ’institutionel problematik’. Kursusgangen søger at få styr på
disse to begreber som væsentlige omdrejningspunkter i etnografien.
2. Afgrænsning af cases og settings. Diskussionen om generaliserbarhed og om forholdet mellem case
og kontekst.
3. Valg af design. Pragmatiske løsninger og teoretiske overvejelser i konfrontationen med de konkrete
institutionelle sammenhænge.
4. Gatekeepere, informanter og relationer i feltet. At gøre sig fremmed for det selvfølgelige. At forske
i egen virkelighed og at forske i andres virkelighed.
5. Livsverdensbegrebet og hverdagslivsbegrebet.
Kursusgangen vil indeholde praktiske øvelser med tilrettelæggelse og prioritering af informantudvælgelse,
interview og observationer.
Litteratur (158s.):
Bech-Jørgensen B. 2003. Ruter og Rytmer - Brobyggerne, frontfolket og de hjemløse. København:
Hans Reitzels Forlag. S. 9-35 (27s.).
Hammersley M, and Atkinson P. 2007. Ethnography - principles in practice. Third edition. New
York: Routledge. S. 20-96 (76s.)
Smith D. 2005. Institutional Ethnography - A Sociology for People. Toronto: AltaMira. S. 27-45
(18s.)
Spradley J. 1979. The Etnographic Interview. Florida: HBJ Publ. S. 17-54 (37s.)
Supplerende litteratur:
Bech-Jørgensen B. 1994. Når hver dag bliver til hverdag. København: Akademisk Forlag. S. 1349 (36s.).
Høgsbro K. 2002. Rehabilitering af mennesker med traumatiske hjerneskader på Kolonien
Filadelfia. København: AKF Forlaget.
Høgsbro K. 2010. SIMREB - Towards a systematic inquiry into models for rehabilitation.
Scandinavian Journal of Disability Research 12 (1): 1-18.
Mik-Meyer N. 2003. Anne er sygdomsfikseret: Forhandling af en institutionel diagnose. In At
skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, eds M Järvinen and N MikMeyer, 82-109. København: Hans Reitzels Forlag.
4
Smith D. ed. 2006. Institutional Ethnography as Practice. Toronto: Rowman & Littlefield
Publishers, Inc. S.1-11 (10s.)
Lektion 3:
D. 8. november 2013 v/ Kjeld Høgsbro
Konkrete empiriske metoder 1
Kursusgangen introducerer til konkrete kvalitative interviewteknikker og observationsmetoder indenfor
etnografi.
1. Forskellige former for eksplorativ og systematisk dataindsamling. Forskellige former for
systematisk observation og interview, der tjener forskellige formål i kortlægningen af
institutionelle tilbud og procedurer.
2. Identifikation af kulturelle temaer og institutionelle problematikker.
3. Kategorisering af dokumenter.
4. Fotografisk dokumentation af observationsdata.
Kursusgangen vil indeholde praktiske øvelser med organisering af data fra ugens feltstudier og beslutninger
vedrørende supplerende interview og observationer.
Litteratur (151s.):
Hammersley M, and Atkinson P. 2007. Ethnography - principles in practice. Third edition. New
York: Routledge. S.121-157 (36s.)
Pink S. 2001. Doing Visual Ethnography. London: Sage. S. 1-29 (28s.)
Smith D. ed. 2006. Institutional Ethnography as Practice. Toronto: Rowman & Littlefield
Publishers, Inc. S. 15-44 og 65-88 (29+23s.)
Spradley J. 1979. The Etnographic Interview. Florida: HBJ Publ. S. 55-90 (35s.)
Supplerende litteratur:
Høgsbro K, Bovbjerg KM, Hardman Smith L, Kirk M, and Henriksen J. 2003. Skjulte
Livsverdener. København: AKF-forlaget.
Lektion 4:
D. 14. november 2013 v/Kjeld Høgsbro
Konkrete empiriske metoder 2
Kursusgangen introducerer til konkrete kvantitative metoder til identifikation af kulturelle temaer og
institutionelle problematikker og udvikling af samlede design.
1. Spørgsmålsformuleringer og indekseringer i spørgeskemaundersøgelser anvendt til kvantitativ
analyse af institutionelle kulturer og professionelle diskurser.
2. Iagttagelser, optællinger og registreringer.
3. Trianguleringer og syntiseringer i forbindelse med data fra komplekse design.
4. Udvikling af institutionelle etnografiske design.
5
Kursusgangen vil indeholde praktiske øvelser med at operationalisere foreløbige antagelser vedrørende
kulturelle temaer til brug for spørgeskemaundersøgelser.
Litteratur (156s.)
Hammersley M, and Atkinson P. 2007. Ethnography - principles in practice. Third edition. New
York: Routledge. S. 158-190 (32s.)
Olsen H. 1998. Tallenes talende tavshed - Måleproblemer i surveyundersøgelser. København:
Akademisk Forlag A/S. S. 33-42, 69-107 og 129-142 (9+38+13s.)
Pence E. 2011. The institutional analysis: Matching what institutions do with what works for
people. (37s.)
Smith DE, and Pence E. 2011. Institutional Analysis: Making change from below. Paper presented
at Society for the Study of Social Problems, at Las Vegas, Nevada. (27s.)
Supplerende litteratur:
Høgsbro K. 2007. Etiba - En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen
for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA (Aplied Behavior
Analysis). Århus: Marselisborgcentret.
Lektion 5:
D. 15. november 2013 v/Kjeld Høgsbro
Organisering af data
Kursusgangen gennemgår de forskellige principper for fremstilling, kortlægning og udvikling af
modelbetragtninger.
1. Organisering af data fra komplekse design. Brug af etnografiske noter. Udvikling af modeller og
principper for kortlægning.
2. Analyse og fremstilling af Institutionskulturelle problemstillinger der påvirker menneskers
livsverden. Forholdet mellem analyse og fremstilling. Thick description.
3. Etiske problemstillinger.
Kursusgangen vil indeholde praktiske øvelser med grafisk fremstilling og ’thick description’ på baggrund af
indhentede data.
Litteratur (148s.):
Hammersley M, and Atkinson P. 2007. Ethnography - principles in practice. Third edition. New
York: Routledge. S. 191-208 (17s.)
Smith D. ed. 2006. Institutional Ethnography as Practice. Toronto: Rowman & Littlefield
Publishers, Inc. S.109-125 og 139-162 (16+23s.)
Spradley J. 1979. The Etnographic Interview. Florida: HBJ Publ. S. 92-184 (92s.)
Supplerende litteratur
6
Goffmann E. 1959. The presentation of self in everyday life. På dansk: Vore rollespil i hverdagen.
Hans Reitzels Forlag 1992. S. 92-118 og 173-196 (26+23s.)
Lektion 6:
Den 21. november 2013 v/ Kjeld Høgsbro
Formidling af resultater fra institutionel etnografi.
Kursusgangen indeholder den afsluttende diskussion af de relationer der skabes i forbindelse med udvikling
og afvikling af institutionelle etnografier samt deres betydning for praksis:
1. Hvilke muligheder og faldgruber kan der være i arbejdet med at basere socialt arbejde på
forskningsresultater der er opnået i forbindelse med institutionel etnografi.
2. Hvilke etiske retningslinjer bør der være for arbejdet.
3. Diskussion af det materiale de enkelte deltagere har indsamlet i løbet af kurset og deres oplæg til
essayopgave.
Hver deltager fremlægger det der for vedkommende er den væsentligste problemstilling i vedkommendes
feltarbejde. Sammenhængende planer for essayopgaven diskuteres, og der gives feed-back fra både
medstuderende og underviser.
Litteratur (100s.)
Hammersley M, and Atkinson P. 2007. Ethnography - principles in practice. Third edition. New
York: Routledge. S. 209-229 (20s.).
Smith D. 2005. Institutional Ethnography - A Sociology for People. Toronto: AltaMira. S. 49-98
(49s.)
Spradley J. 1979. The Etnographic Interview. Florida: HBJ Publ. S. 185-216 (31s.)
Supplerende litteratur
Bonderup, Mette 2013. Det institutionelle skøn på rehabiliteringsområdet for børn med hándicap
og deres forældre. Speciale ved Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde.
Bonnevig, Cecilia 2011. Preventing or Creating Crisis? Speciale ved Kandidatuddannelsen i
Socialt Arbejde.
Samlede referencer
Bauman Z. 1999. Culture as Praxis. London: SAGE Publications Ltd.
Bech-Jørgensen B. 2003. Ruter og Rytmer - Brobyggerne, frontfolket og de hjemløse. København:
Hans Reitzels Forlag.
Bech-Jørgensen B. 1994. Når hver dag bliver til hverdag. København: Akademisk Forlag.
Geertz C. 1973. The Interpretation of Cultures - Selected Essays by Clifford Geertz. New York:
Basic Books, Inc., Publishers.
Goffmann E. 1959. The presentation of self in everyday life. På dansk: Vore rollespil i hverdagen.
Hans Reitzels Forlag 1992.
Habermas J. 1981. Theorie des kommunikativen Handelns. Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag.
7
Hammersley M, and Atkinson P. 2007. Ethnography - principles in practice. Third edition. New
York: Routledge.
Høgsbro K. 2002. Rehabilitering af mennesker med traumatiske hjerneskader på Kolonien
Filadelfia. København: AKF Forlaget.
Høgsbro K. 2007. Etiba - En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen
for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA (Aplied Behavior
Analysis). Århus: Marselisborgcentret.
Høgsbro K. 2010. SIMREB - Towards a systematic inquiry into models for rehabilitation.
Scandinavian Journal of Disability Research 12 (1): 1-18.
Høgsbro K, Bovbjerg KM, Hardman Smith L, Kirk M, and Henriksen J. 2003. Skjulte
Livsverdener. København: AKF-forlaget.
Høgsbro K, Eskelinen L, Lundemark M, and Permin Berger N. 2013. ADHD-problematikkens
sociale aspekter. Aalborg: Aalborg Universitet.
McCoy L. 2006. Keeping the Instituion in View: Working with Interview Accounts of Everyday
Experiance. In Institutional Ethnography as Practice, ed D Smith, 109-125. Toronto:
Rowman & Littlefield.
Mik-Meyer N. 2003. Anne er sygdomsfikseret: Forhandling af en institutionel diagnose. In At
skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, eds M Järvinen and N MikMeyer, 82-109. København: Hans Reitzels Forlag.
Olsen H. 1998. Tallenes talende tavshed - Måleproblemer i surveyundersøgelser. København:
Akademisk Forlag A/S.
Pence E. 2011. The institutional analysis: Matching what institutions do with what works for
people.
Pink S. 2001. Doing Visual Ethnography. London: Sage.
Schutz A, and Luckmannn T. 1989. The Structures of the Life-world. Vol. II.: Northwestern
University Press.
Smith D. 2005. Institutional Ethnography - A Sociology for People. Toronto: AltaMira.
Smith D. ed. 2006. Institutional Ethnography as Practice. Toronto: Rowman & Littlefield
Publishers, Inc.
Smith DE, and Pence E. 2011. Institutional Analysis: Making change from below. Paper presented
at Society for the Study of Social Problems, at Las Vegas, Nevada.
Spradley J. 1979. The Etnographic Interview. Florida: HBJ Publ.
8