Faaborg-Midtfyn Kommune (Undervisningschef Tonni Jørgensen)
Hvad har Faaborg-Midtfyn Kommune lært af Ontario – udsnit
Fælles bevidsthed om mål
Det var slående, at der på alle niveauer opleves en usædvanlig høj bevidsthed om, hvad det
overordnede mål med skolernes virke er: ”Vi skal løfte alle elever og dermed alle skoler”. Men vi
oplevede også blandt ledere, lærere og elever en udbredt viden om og fokus på, hvad eleverne
forventes at kunne i de enkelte fag og på de enkelte årgange.
Vi oplevede samtidig en høj grad af konsensus om, at det er skolen, som har ansvaret for elevernes
læringsudbytte. Fokus var: ”Hvad kan vi som skole gøre, for at eleven får optimalt læringsudbytte”.
Høje forventninger til eleverne
Alle vi talte med var overbeviste om, at det mest afgørende for Ontarios succes var, at der blev stillet
høje – men ikke urealistiske – forventninger til alle elever. Skal overliggeren hæves, må der konstant
udvises tillid til og forventninger om, at enhver elev har udviklingspotentiale og kan præstere bedre.
Holdningen var, at det at stille høje forventninger var at vise respekt for og tillid til eleverne.
Anerkendende tilgang, høje forventninger samt anvendelse af tests og data. Holdningen er, at alle
arbejder på at øge elevernes læringsudbytte.
”Skolen for alle” har erstattet inklusionsbegrebet
I det centrale Toronto, som vi besøgte, lever ca. 3 mio. mennesker. Mange er indvandrere, og 27 % af
de elever som starter i skole er ikke født i Canada og har ikke engelsk som modersmål. Som storby har
Toronto desuden områder med store sociale problemer og formentlig samme antal elever med
handicaps eller læringsmæssige udfordringer. Alligevel findes der ikke én specialskole i Toronto!
Høj tilstedeværelse på skolen
Under vores besøg på skolerne oplevede vi en atmosfære præget af høj aktivitet, men samtidig ro og
god atmosfære blandt eleverne og blandt lærerne. Stemningen virkede mindre stresset end på en
almindelig dansk folkeskole.
Skoleledelse: fra ”school management” (skoleadministration) til ”educational leadership” (ledelse af
pædagogisk arbejde)
Ledere, som bruger deres tid på pædagogisk ledelse, skaber fantastiske resultater for deres skoles
præstationer. Ledere, som anvender deres tid på administrative opgaver, formår overhovedet ikke at
løfte skolen.
I Ontario har man derfor gen-boostet skoleledernes rolle som ledere af det pædagogiske arbejde på
skolen, herunder systematisk opfølgning på klassernes præstationer, udvikling af lærerkompetencer,
lærersparring og metodeudvikling med udgangspunkt i evidensbaserede erfaringer og resultater.
Sammenfatning og perspektivering til FMK-kontekst
Hvad har vi lært af erfaringerne i Ontario? Hvad vil vi ledelsesmæssigt sættefokus på fremadrette?
 Lederen som pædagogisk leder
 Øget anvendelse af data i evalueringen og udviklingen af elevernes præstationer
 Pædagogisk støtte til skolerne
 Konsensus om færre, men tydelige mål, som er rettet mod elevernes læring
 Øget bevidsthed om anvendelse af fælles faglige mål
 Høje mål som motivationsfaktor for elever og ansatte
 Udvikling af inklusionsbegrebet i retning af ”skolen-for-alle”
1
Børge Bisgaard – konsulent tidl. skoleleder
UCL udbyder den 2. – 4. oktober 2014 de første 2 moduler i Level 1 certifikat hos International School
Leadership (ISL). Det er et tilbud, som man ikke må sige nej til.
Jeg har arbejdet som skoleleder på Midtfyn i 12 år før jeg skiftede job og blev ansat som konsulent og
underviser på LedelsesAkademiet/UCL.
Jeg har netop taget første modul hos ISL og jeg må sige at jeg er begejstret. Hvis man ser på relevans
i forhold til arbejdet og implementeringen af den nye skolereform kommer uddannelsen bare på det
helt rigtige tidspunkt. Den giver indsigt og overblik!
Du kommer tæt på praksisnær tilgang til lederens arbejdsområde og kompetenceudvikling på alle
niveauer i skolen. Deling af best practice og aktive læringsfællesskaber er det centrale felt for
opkvalificering. Vi kommer ind i den canadiske skoleleders maskinrum. Der er fokus på visioner,
metoder, udfordringer - alt sammen sat i relation til en dansk skolevirkelighed præget af
skolereformens øgede fokus på målstyret undervisning, ledelse med data og strategisk
kapacitetsopbygning.
Fokusområder i uddannelsen er bla.:
 Lederens monitorering af undervisningen.
 Lederens interventionsmuligheder – modige samtaler.
 Lederens procesledelse af kollektive læringsformer, der fremmer en professionel praksis for
synliggørelse af læring og skolens effekt.
 Synliggørelse af skolens effekt.
 Praksisudviklingen understøttes af undervisning i international ledelsesteori om bæredygtig ledelse,
udvikling af den professionelle kapital i medarbejdergruppen gennem fornyet teamsamarbejde,
ledelse af kollaborative lærings/refleksionskulturer, teori/praksis om lederen som leder af
professionelle læringsfællesskaber samt teori om god undervisning og læring.
Meld dig til hurtigst muligt!
Børge Bisgaard, LedelsesAkademiet Lillebælt
2