1. No category

Hvidbog : April 2011
POLITISK LEDERSKAB OG
BYUDVIKLING
Hvidbog fra NCN seminar i Norrköping
April 2011
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
Chairman for Nordic City Network:
Christer Larsson
Urban planning director Malmö City
tel +46 40 34 22 98
e-mail: [email protected]
Nordic City Network Secretariat:
SIDE 2 :
Per Riisom, Gehl Architects
Gehl Architects:
tel. +45 26 79 82 92
Gehl Architects - Urban Quality Consultants
e-mail: [email protected]
gl. kongevej 1, 4. tv.
Louise Kielgast, Gehl Architects
dk-1610 copenhagen v
tel: +45 40 84 11 97
cvr-nr.: 25 30 95 29
e-mail: [email protected]
tel.: + 45 32 950 951
Sidsel Jensen, Gehl Architects
fax: +45 32 950 958
tel. +45 42 45 06 47
[email protected]
e-mail: [email protected]
www.gehlarchitects.dk
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
Indholdsfortegnelse
Deltagere ved NCN seminar i Norrköping . . . . . . . . . . s 5
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s 7
Byudvikling - et vigtigt politisk spørgsmål . . . . . . . . . s 9
Byer i den globale verden – et politisk projekt
Byen som ramme for innovation i videnssamfundet
Der er penge i byudvikling
Livsmiljøer i byen
Byudvikling som ledelsesredskab
Hvori består det politiske lederskab?. . . . . . . . . . .
s 15
Mentalitetsændringer
Nye ledelsesroller
Visionsprocesser
Identitet og stolthed
By og stat
Partnerskaber i byudvikling
Politikernes redskaber
Kundskabsgrundlag
Personlige portrætter af tre politikere . . . . . . . . . .
s 21
Eva Andersson, Norrköping
Uffe Steiner jensen, Fredericia
Jens Kramer Mikkelsen, København
Politisk ledelse og byudvikling i NCN fremover . . . . . . . s 27
Program for NCN seminar i Norrköping . . . . . . . . . . s 30
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 3
SIDE 4 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
Deltagere ved NCN seminar i Norrköping
PERSON
TITEL/ARBEJDSSTED
Kari E Paulsen
Planlegger, Trondheim
Kommune
Erik Jespersen
Fredericia Kommune
Mari Aarbakke
Uffe Steiner Jensen
Byrådsmedlem, Fredericia
Kommune
Studentpolitiker, leder av
Velferdstinget Trondheim
Anne Reinton
Thommas Bjerga
Seniorrådgiver, Kultur og
Byutvikling,StavangerKommune
Rådgiver, Kultur og Næring,
Trondheim Kommune
Lise Muurholm Storås Kultur og Byutvikling, Stavanger
Kommune
Per Martin Sandtrøen Studentpolitiker, Leder av
Studenttinget NTNU, Trondheim
Carl Arnö
Projektchef, Umeå Kommun
Isabella Forsgren
Planeringschef,
Stadsledningskontoret, Umeå
Kommun
Christer Larsson
Stadsbygnadsdirektør, Malmø
Stad
Göran Rosberg
Stadsbygnadskontoret, Malmø
Stad
Åsa Ögren
Politiker, Umeå Kommun
Ewa Sundström
Gatukontoret, Malmö Stad
Karin Åkerblom
Anders Rubin
Politiker, Malmö Stad
Cecilia Hansson
Stadsbygnadskontoret Malmö
ProcessledareStadsutveckling,
Kommunledningskontoret,
Uppsala
Thorkild Gren
Afd.arkitekt, Århus Kommune
Göran Carlén
Uppsala
Eva Andersson
Politiker, Norrköping
Bengt Andren
Uppsala
Dag Johansson
Stadsarkitekt, Norrköping
Kommune
Gunnar Hedberg
Politiker Uppsala
Erik Pelling
Politiker Uppsala
Linda Apelgren
Norrköpings Kommune
Peter Mikkelsen
Mattias Stenberg
Politiker Norrköping
Jessika Isaksson
Politiker Norrköping
Afdelingsleder, Teknik- og
Miljøforvaltningen, Plan&Byg,
Aalborg Kommune
Frederik Bergqvist
Politiker, Norrköping
Anne Juel Andersen
Lisa Rehnström
Norrköping
PhD studerende, Aalborg
Universitet/Aalborg Kommune
Martin Heidesjö
Norrköping
Erik Møller
Tina Bosnjak Erixon
Norrköping
Byplanlægger, Teknik- og
Miljøforvaltningen, Plan&Byg,
Aalborg Kommune
Ida Hansson
Norrköping
Brian Høj
Hans Revenhorn
Norrköping
ProjektlederSTRAKKS,Aalborg
Kommune
Olle Vikmång
Norrköping
Karin Elfström,
Boye Bjerkoldt
Politiker, Skedsmo kommune
Oversiktsplanchef, Linköping
Kommune
Andreas Bjørnnes
Skedsmo kommune
Lars Wang
Insam Drammen
Marit Heiberg
Projektleder, Kunnskapsbyen
Lillestrøm
Jonas Wang
Insam Drammen
Anna Rygaard
Torild Fagerbekk
Plansjef, Skedsmo kommune
Programchef Hallbara Stader,
Stockholm
Tor Inge Guttelvik
Kommunaldirektør teknisk,
Skedsmo Kommune
Ove Kaj Pedersen
Professor,CopenhagenBusiness
School
Anders Jørstad
Lillestrøm
Eva Bjerrum
Øyvind Mikkelsen
Direktør Kunnskapsbyen
Lillestrøm
Forsknings- og innovatioschef,
Alexandra Instituttet, Arhus
Mats Brusman
Norrköping
Trygve Sivertsen
PriceWaterhouseCooper
Thomas Holst
PriceWaterhouseCooper
Morten Verlo
PriceWaterhouseCooper
Per Riisom
Gehl Arkitekter
Louise Kielgast
Gehl Arkitekter
Sidsel Jensen
Gehl Arkitekter
Maren S. Thorstensen Planlegger, Byutvikling/plan,
Tromsø Kommune
Per Hareide
Kontorleder, Byutvikling/plan,
Tromsø Kommune
Eduardo da Silva
Komitéleder – Byutvikling,
Tromsø Kommune
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 5
SIDE 6 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
Forord
Kære medlemmer!
Nordic City Network er på vej ind i en ny fase i netværkets historie, hvor vi ønsker at sætte byudvikling
på den politiske dagsorden. For at lykkes med denne ambition må vi forstå, hvad der kendetegner
politisk lederskab i dag. Hvordan ser vores politikere i Norden på byudvikling? Hvilke udfordringer er der
forbundet med at bedrive politisk lederskab?
Norden udmærker sig ved at være veludviklede velfærdssamfund. Spørgsmålet er, hvordan denne arv
forvaltes og videreudvikles i de videns- og innovationssamfund, som vi er i gang med at udvikle os til?
Og hvilken betydning har det for udviklingen af vores byer? Disse udfordringer gør politisk lederskab i
Norden til et særligt vigtigt spørgsmål og stiller krav til nye former for udveksling og samarbejde mellem
politikere, embedsværket og resten af samfundet. I Nordic City Network ønsker vi i de kommende år at
arbejde med disse vigtige spørgsmål.
Seminaret i Norrköping markerede startskuddet på denne nye fase og var således et væsentligt
vendepunkt i NCN’s historie fra etablering til mobilisering. For første gang samlede vi en række
politikerne fra vores medlemsbyer til en begyndende diskussion omkring Nordens byudvikling, og det
førte til flere spændende diskussioner, der flyttede fokus fra de byplanfaglige spørgsmål til spørgsmål
om legitimitet, forandringsprocesser, visionsarbejde osv. Jeg vil gerne rette en stor tak til alle, der
deltog og bidrog til at gøre dette seminar interessant og betydningsfuldt.
Men arbejdet er ikke slut – det er kun lige begyndt. I de kommende år ønsker vi i samarbejde med vores
politikere at udarbejde et politisk charter, som skal diskuteres ved en stor politisk agenda konference i
Odense i 2012. Arbejdet handler også om Nordens rolle og placering i den globale verden, og derfor vil
vi ligeledes styrke det internationale perspektiv ved dels en netværkskonference i Fredericia, dels en
stor international bykonference i Malmö i 2013.
Seminaret om politisk lederskab fandt sted i Norrköping - en by der er et levende bevis på, at
udviklingen fra industriby til kundskabsby finder sted lige nu. Også på den måde var dette seminar
meget interessant og lærerigt. På vegne af NCN vil jeg gerne takke Norrköping for deres fantastiske
værtskab, der bød på mange forskelligartede oplevelser. Som altid var stemningen positiv og munter,
og vi glæder os allerede til vi ses igen næste gang. Det bliver i det smukke Nord – Tromsø, hvor
’Netværksbyen’ er på programmet.
Mange venlige hilsner,
Christer Larsson, formand i Nordic City Network
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 7
SIDE 8 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
BYUDVIKLING - ET VIGTIGT POLITISK
SPØRGSMÅL
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 9
Byudvikling - et vigtigt politisk
spørgsmål
Hvorfor – eller på hvilke måder – er byudvikling et interessant
politisk spørgsmål? Det er der mange svar på. Seminaret i
Norrköping beskæftigede sig med en række af disse svar.
Byer i den globale verden – et politisk
projekt
mødesteder, hvor ideer kan opstå og netværk
I tråd med byernes stadig stigende betydning
i dag præget af fragmentation og foregår mange
argumenterer Ove Kaj Pedersen for, at byudvikling
steder, men der er også tendenser, der peger på
er blevet et politisk projekt. Man kan sige, at
behov for stille og fokuserede rum – ’mindfulness’.
politisk-økonomiske beslutninger altid har ligget til
Det er altså ikke ligegyldigt under hvilke rammer,
grund for byernes udvikling (eller mangel herpå),
vi arbejder. Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet
men i takt med globaliseringen har byerne (igen)
i Århus understregede, at disse rammer både
indtaget en vigtig position. Vor tids globalisering
omfatter noget mentalt – en arbejdskultur,
bygger på en antagelse om konkurrerende
herunder hvilke arbejdsopfattelser, der hersker på
nationalstater, og her opfattes byer som de helt
en arbejdsplads – og noget fysisk. Fysisk indretning
centrale drivere, hvor det handler om at opbygge og
giver ikke i sig selv innovation, men kan styrke eller
udvikle komparative fordele i forhold til andre byer.
modvirke en innovationskultur. I takt med at meget
Samtidig indgår alle byer i et byhierarki, der bygger
arbejde ikke bare foregår på et kontor stiller det nye
på gensidig afhængighed. At manøvrere i dette felt
krav til indretningen af miljøet omkring kontoret,
kræver politisk ledelse og visioner for, hvordan man
herunder også bymiljøet.
bedst udvikle sine komparative fordele.
At lede en byudvikling, der tilgodeser og indarbejder
opbygges. Mange menneskers arbejdsliv i dag er
disse udviklingstrends, er ikke ligetil, men kræver
Byen som ramme for innovation i
videnssamfundet
Byen som vigtig ramme om og drivere af en
Der er penge i byudvikling
samfundsudvikling er på ingen måde ny. Gennem
Vi ser i dag, at mange virksomheder vælger at
historien har vi set mange klare sammenhænge
lokalisere sig i byområder. Det er der flere grunde
mellem produktionsform og byform:
til. Virksomheder ved, at mange af deres potentielle
landsbrugssamfund – landsby, handelssamfund
medarbejder efterspørger ikke bare en spændende
– handelsby, industrisamfund – funktionsopdelt
arbejdsplads men et spændende bymiljø.
industriby osv. Men måden hvorpå byen spiller
Derudover begynder lokaliseringsspørgsmål at
en rolle i dag er ny og hænger sammen med de
indgå i virksomheders forretningsstrategier. Det
ændrede produktionsformer. I industrisamfundet
...... nye former
kan være en placering, der muliggør
handlede det om at skabe plads til store
for samarbejder, eller en placering, hvor deres
produktionsvirksomheder, men i videnssamfundet
medarbejdere kan gå ud og få de gode ideer,
skabes værdi i dag i høj grad gennem udvikling,
som er afgørende for virksomhedens forretning.
brug og produktion af kundskab – den humane
Byen rummer med andre ord en række urbane
kapital. Det kræver ikke nødvendigvis plads til
ressourcer, som professionelle organisationer
store produktionsapparater, men miljøer hvor
i stigende ønsker at gøre brug af. De urbane
mennesker trives, for det er menneskers viden,
ressourcer omfatter byliv, institutioner, byrum,
ideer og kreativitet, der udgør de centrale ’råvarer’.
bygninger, mødesteder osv., og rummer et
Mange virksomheder er i dag afhængig af at kunne
væsentligt erhvervsøkonomisk potentiale, som kan
generere nye ideer og begå innovation. Det kræver
kaldes ’urban kapital’.
’new ways of working’ med forskellige typer af
SIDE 10 :
kloge og stærke politiske ledere.
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 11
I samarbejde med NCN er PWC i gang med at
udvikle en økonomisk beslutningsmodel for
den urbane kapital – altså den økonomiske
betydning, som bymiljøet udgør for professionelle
organisationer værdiskabelse. Traditionelle
økonomiske beslutningsmodeller for virksomheder
omfatter kriterier såsom pris pr. m2, antal m2,
infrastruktur og bygningens standard, mens
kriterier som byrummenes kvalitet, mødesteder,
fleksibilitet osv. er fraværende.
PWC’s undersøgelser af en række professionelle
organisationer viser, at det ikke er et signalbyggeri,
der giver økonomisk vækst, og der er således
potentiale for at udvikle og udvide de nuværende
beslutningsmodeller med kriterier, der bl.a.
omfatter bymiljøet. Den økonomiske betydning
af bymiljøet understøttes af en undersøgelse af
Drammens udvikling, hvor der de seneste 20 år
er investeret betragteligt i bymiljø. Dette førte
først til en befolkningstilvækst og siden en vækst i
arbejdspladser.
PWC vil i samarbejde med NCN videreudvikle disse
første forsøg på en økonomisk model for ’urban
kapital’.
Livsmiljøer i byen
Ud over at skabe forudsætning for en ny
erhvervsudvikling spiller byudvikling en mere
fundamental rolle i forhold til at skabe attraktive
livsmiljøer for dets indbyggere. Mange mennesker
tiltrækkes i dag af byer, der kan tilbyde levende og
trygge bymiljøer. Det er ikke tilstrækkeligt, at en by
tilbyder spændende arbejdspladser, den skal også
tilbyde spændende oplevelser i fritiden, og så skal
den være en velfungerende ramme om borgernes
hverdagsliv. Et attraktivt livsmiljø handler også
om åbenhed, mangfoldighed, tolerance og social
sammenhængskraft. Mange byer undergår i disse
år en kraftig forvandling, og ikke alle borgere
føler sig nødvendigvis som en integreret del af den
udvikling. Politiker Eva Anderson pointerede med
udgangspunkt i Norrköpings udvikling vigtigheden
af, at alle til en vis grad kan identificere sig med den
udvikling, som foregår.
SIDE 12 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
Byudvikling som ledelsesredskab
Byudvikling påvirker med andre ord en
række samfundsforhold – økonomisk,
socialt, miljømæssigt, og denne brede
samfundsmæssige betydning gør byudvikling til
et oplagt ledelsesredskab for politikere. Gennem
byudviklingsspørgsmål er det muligt at få rejst
en række andre både specifikke og generelle
samfundsspørgsmål og indgå i dialog med den
brede offentlighed om visioner og strategier for den
udvikling, som kan ske i en given by.
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 13
SIDE 14 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
HVORI BESTÅR DET POLITISKE
LEDERSKAB?
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 15
Hvori består det politiske lederskab?
Der er ingen skabelon for politisk lederskab - det var der bred enighed
om blandt politikerne i panelet. Men det er et fælles fag og der er
en kasse med redskaber for politisk ledelse som man som politiker
kan vælge fra. Politikerpanelet diskuterede hvad politisk lederskab
egentlig er for en størrelse - og dette er et uddrag:
Mentalitetsændringer
Da den danske statsminister HC Hansen
en ny måde nu – det er et samfund der drives af mange
aktører og stærke enkeltpersoner.
sagde ’Danmark er en industrination’ – så blev
den det. Den blev det på et mentalt niveau, i
bevidstheden hos borgerne, og det er afgørende
for at kunne skabe ændringer i samfundet. Det
er et eksempel på politisk ledelse og dens rolle
i mentalitetsændring og et samfunds tilpasning
til nye vilkår. Nu er vi igen i et paradigmeskifte i
samfundsudvikling og økonomiske udvikling: Vi skal
tilpasse os kundskabssamfundet, og der er behov
for politisk ledelse.
Visionsprocesser
De bedste byer har een vision for byens udvikling, i
følge Uffe Jensen fra Fredericia. At have én vision
kan virke samlende for flere aktører i byen, således
at kommunen, den private sektor og civilsamfundet
i højere grad kan samarbejde om at skabe en
god byudvikling. Langsigtighed i udvikling og
planlægning kræver enighed, siger politiker Gunnar
Hedberg fra Uppsala.
’Det er politikernes rolle at lede og
samvirke.’ -PolitikerEvaAndersson,Norrköping
I Malmø skete der en udskiftning af alle politikerne
i forbindelse med overgang fra industrisamfund
til kundskabssamfund. Der var brug for hurtig
handling, og Der var ikke tid til at blive enige i
byrådet, så lederen bestemte.
Konflikter kan være produktive ved at give rum for
uenighed, ifølge politiker Erik Pelling fra Uppsala.
Det kan være i uenighed at visioner bliver til og
udvikles, så det ikke kun er mindste fællesnævner som
Nye ledelsesroller
bliver omformet til en vision.
Der er behov for at udvikle ledelsesbegrebet,
at udvikle et ledelseskoncept der passer til det
samfund vi er på vej ind i. Der kan siges at være
3 ledelsestyper: Den suværene, Cowboyen og
Den tekniske. Der kan skelnes mellem strategisk
CASE: VISION I FREDERICIA
ledelse og administrativ ledelse.
Med titlen ’Rum’ er Vision 2012 en fortælling om det
Fredericia, som man ønsker for fremtiden. Visionen
Politik skal defineres på nyt, politikerne får nye roller.
blev vedtaget af et enigt byråd og formulerer dén
Bl.a set i lys af at borgerne nu er individualister og ikke
overordnede vision for Fredericia: at skabe rum for
følger magthaverne (er autoritetstro) på samme måde
alle. Visionen udmærker sig ved simple og klare
som tidligere. Det er behov for at tolke samfundet på
budskaber. I en snart 10 årig periode har visionen været
bærende og en fælles drivkraft i Fredericias udvikling
fra industriby til kundskabsby.
SIDE 16 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
CASE: INDUSTRILANDSKABET I NORRKÖPING
Stadsdelen ’Industrilandskapet’ i Norrköping er et
Det er vigtigt at få mandat fra borgerne til at ændre
godt billede på overgangen fra industrisamfund til
byen eller bydele. Det kan gøres på visionsniveau.
kundskabssamfund. Bygningerne som blev bygget til
Gennem visioner kan der skabes tanker i hovedet
tekstil- og papirproduktion rummer nu universitet og
hos borgerne om, hvordan livet kan være i den ’nye’
kundskabsintensive virksomheder. Omdannelsen har
by. Når visioner konkretiseres, møder de modstand,
i begrænset omfang involveret ’folk flest’ i byen, og
derfor har politikerne brug for mandat og legitimitet
Industrilandskapet er ikke en del af borgernes bevidsthed
til at fortsætte forandringsprocesser - også selv om
eller hverdag. Derfor er politikere i Norrköping nu gået i
der er protester.
gang med næste opgave: At bevidstgøre og skabe forståelse
blandt borgerne for den omdannelse til kundskabssamfund
Det er vigtig,t at konsekvenserne af
som finder sted i Industrilandskapet. Det har resulteret i
byudviklingsplaner og -initiativer bliver tegnet og
flere initiativer som f.eks en vandring i Industrilandskapet
vist, kommenterer Gunnar Hedberg fra Uppsala.
nytårsaften hvor 40.000 borgere deltog. Der var lyd- og
lysinstallationer langs ruten. Dette initiativ var bl.a et middel
Borgernes vilje til forandring er vigtig, når der sker
for at borgerne skulle få kendskab til den ’nye’ kundkabsbydel
store skift i by- og samfundsudviklingen.
der er under udvikling i Industrilandskapet.
Det kan være en udfordring – en modsætning? - at
politikere både skal lytte til folkets mening, og arbejde
mod en vision. Konflikter mellem almene interesser og
Rubin. Der var et stort tab af arbejdspladser da
særinteresser dukker hurtigt op i byudvikling. ’Politisk
meget af industriproduktionen flyttede ud af
lederskab er at føre visioner konsekvent ud i livet’,
Malmø. Og stemningen i Malmø blev pessimistisk
blev der sagt i paneldebatten. I den sammenhæng
og ’grumpy’, og det var nødvendigt at vende den
skal politikere være gode til at svare på spørgsmålet
til en ’happy’ og fremtidsoptimisk stemning. Den
’hvorfor?’ - ’hvorfor laver vi ændringer’?
politiske beslutning om at det hverken skulle eller
kunne satses på industri mere, men istedetfor
Det kan være svært at få borgerne med i diskussioner
satses på nye erhverv, var vigtig. Den beslutning
om byudvikling på et overordnet niveau, da det kan
var afgørende for Malmøs udvikling og den var
synes abstrakt og fjernt fra hverdagen for mange. En
afgørende for at kunne stemningen fra ’grumpy’ til
metode kan være at arrangere events hvor borgerne
’happy’.
kan tilegne sig forståelse gennem oplevelser og egen
erfaring.
By og stat
Der er sket en magtforskyvning mellem by og
stat i Norge, og sandsynligvis er situationen
Identitet og stolthed
i de andre nordiske lande sammenlignelig.
Borgernes identitet og stolthed i forhold til byen er
Statslige myndigheder har overtaget en større
vigtigt. I udviklingen fra industriby til kundskabsby
del af styreredskaber og ressourcer fra
er det vigtigt, at borgerne kan identificere sig og
bymyndighederne. Byerne er de økonomiske og
være stolte af den nye by der udvikles - at de føler
kulturelle drivkræfter i samfundsudviklingen, og
sig delagtige i den. Borgerne må ikke se den som
der er behov for en bedre balance mellem hvad der
en trussel. Politikerne har en viktig rolle i at udvikle
besluttes på nationalt niveau og hvad der besluttes
denne nye identitet. Det er en politisk udfordring
på lokalt niveau. Det kan bl.a være behov for at
at integrere alle i kundskabssamfundet. Alle skal
drive lobbyisme fra byernes side overfor statslige
tages med i processerne, så der skabes forståelse
myndigheder. Byernes betydning for den nationale
for ændringerne som sker i samfundet og i byen.
udvikling skal forklares og vises over for nationale
Man skal bygge koalitioner med indbyggerne så
magthavere.
alle får ejerskab til byens udvikling, i følge politiker
Boye Bjerkoldt fra Lillestrøm.
Den kan overvejes om der skal genneføres en fælles
nordisk kampagne, hvor de nordiske byer samlet tager
Industrisamfundets kultur var indskrevet i
initiativ til en dialog med de nationale myndigheder.
borgernes DNA i Malmø, ifølge politiker Anders
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 17
I 1800-tallets Norge havde man byborgerskab,
ikke statsborgerskab, jf Eduardo da Silva, politiker
fra Tromsø. Der kan være inspiration at hente
fra Montreal, Canada, hvor man arbejder med
byborgerskab og borgernes pligter og retigheder
over for lokalsamfundet.
Partnerskaber i byudvikling
Byudviklingsinitiativer kræver ofte store
investeringer i byggeri og infrastruktur. Kommuner
har ofte begrænset med penge til rådighed, og
det rejser spørgsmålet om, hvem der skal eje et
stort byudviklingsprojekt? Partnerskaber og andre
former for samarbejde mellem kommunen og
private investorer, ejendomsudviklere og fonde er i
Men det handler ikke bare om finansiering, men
viljen til samme at løse de dilemmaer, der er
forbundet med byudvikling.
Da byudviklingsinvesteringer oftest har et langt
sigte, kan det være en fordel at samarbejde med
offentlige investorer, fonde o.lign. Det har man
f.eks gjort i Fredericia, hvor byrådet samarbejder
med fonden Realdania om byudvikling af
havneområderne. Det kan også være en fordel
at samarbejde med familieejede virksomheder,
da disse kan have en større tilknytning og
ansvarsfølelse overfor lokalmiljøet – som f.eks i
Knäppingsborg i Norrköping.
stigende grad nødvendigt og afgørende for at skabe
en ønsket byudvikling. Politikerne har en vigtig rolle
i at lede an i at skaffe finansiering til byudvikling.
’Visioner skal udarbejdes af politikerne!’
- Uffe S Jensen, politiker fra Fredericia
CASE: LILLESTRØM
I Lillestrøm har et synligt og engageret politisk lederskab
Politikernes redskaber
været med til at skabe debat om byudviklingen. I
Politikernes redskaber kan hovedsageligt findes
forbindelse med det EU finansierede projekt STRAKKS
inden for følgende fire felter: Juridisk, Økonomisk,
(et NCN pilotprojekt) har der været afholdt udstillinger
Samfundsplanlægning og Information, kampagner
og konferencer, hvor den brede offentlighed er blevet
og propaganda, i følge Åsa Ögren, politiker fra
inviteret til at diskutere byens udvikling. Det har ført til
Umeå. De to første er vanskelige at påvirke som
omfattende debat i medierne.
politiker, og derfor er det inden for de to sidste, at
man virkelig kan gøre en forskel.
SIDE 18 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
CASE: NETVÆRK I UMEÅ
I Umeå har politikeren Åsa Ögren været drivkraft i
etableringen af et Nätverk för hållbart byggande I
Umeå. Netværket er etableret for at kunne tackle den
komplekse udfordring som bæredygtig udvikling udgør.
Netværket udmærker sig ved at være en bredt funderet
’Enighed kan være fordummende - uenighed kan
være produktivt.’ - Politiker Erik Pelling fra Uppsala
platform for mange forskellige typer af aktører:
kommunen og kommunaea bolag, medlemmer fra hele
byggeprocessen, dvs banker, forsikringsselskaber,
byggefirmaer, ejendomsudviklere, universiteter,
høgskoler osv.
forberede sig godt! Tage beslutninger på et godt
beslutningsgrundlag. Politikere skal tænke
langsigtet - og skynde sig langsomt.
Det vigtigste ikke, at man har det samme
Politikere har begrænset med magt, og behøver
derfor gode relationer og netværk for at få
indflydelse. Samarbejde og partnerskaber er
vigtige redskaber for politikere. Politikere skal være
relationsbyggere.
Der er sket en sektorisering internt i kommunerne,
som i resten af samfundet. Det har resulteret i
syn på sagerne, men at man har det samme
kundskabsgrundlag, i følge politiker Fredrik
Bergqvist fra Norrköping. Politik kan siges at
være organiseret uenighed. Men uenigheden
og beslutninger bør tage udgangspunkt i det
samme informationsgrundlag, i følge Erik Pelling.
Politikere skal efterspørge denne information og
kundskab.
sektorer, der har sine egne agendaer, og ikke altid
prioriterer samarbejde og fælles interesser.
CASE: STUDERENDE-POLITIK I TRONDHEIM
Politikerne kan vise lederskab ved at skabe
Ca 1/4 af indbyggerne i Trondheim er studerende. De
kommuneorganisationer som er gode til
har en en stor betydning for bylivet, for den lokale
tværsektorielt samarbejde.
økonomi og - ikke mindst - for at styrke universitet og
højskole i byen. Trondheims kommunalpolitikere har
Kundskabsgrundlag
Politikere skal ha en analystisk tilnærmelse
og være velorienterede. Politikerne skal
tænke på vegne af fællesskabet. Analyser af
samfundsudviklingen med mere er afgørende
for at kunne skabe realistiske visioner. Mangel
på kundskab bidrager til at politikere og andre
trækker i forskellige retninger. Politikere skal
anerkendt hvor vigtigt en ressource de studerende
er for byen og har udarbejdet en særlig politik for at
tiltrække og fastholde denne befolkningsgruppe. Det
er blandt andet etableret et ’studentråd’ bestående af
5 studerende og 2 bystyremedlemmer, som fungerer
som et vigtigt kommunikationsled mellem studerende
og bystyret. ’Det er noget særligt for Trondheim,
her betragtes det som en selvfølge at de studerende
involveres i den kommunale planlægning’ siger
studerende-politikerPerMartinSandtrøen.PerMartin
er inddraget i udviklingen NCN pilotprojektet om
campus- og byudvikling i Trondheim.
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 19
SIDE 20 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
PERSONLIGE PORTRÆTTER AF TRE
POLITIKERE
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 21
Personlige portrætter af tre politikere
Interview med Eva Andersson, Norrköping:
Hvilken rolle spiller det politiske lederskab i
udviklingen af Norrköping som en moderne
kundskabsby?
Helt overordnet handler politisk lederskab om at
skabe ensretning og vove at sige nej, når noget
ikke styrker og bidrager til den overordnede
vision, som f.eks. at skabe et innovativt bymiljø
i Industrilandskabet i Norrköping. Det politiske
lederskab må gå forrest i at skabe en entydig
retning for byen og sikre udvikling inden for denne
retning.
IudviklingsarbejdetmedattransformereNorrkopingfra
industriby til kundskabsby har det politiske lederskab
Hvilke udfordringer er der forbundet med politisk
lederskab i dag, når man ser på byudvikling?
Den væsentligste udfordring handler om at skabe
bredt politisk fælles syn, der kan virke over en længere
periode. Mange af de spørgsmål, som vi står over for i
dag kræver løsninger her og nu, og det er vigtigt ikke at
tabe tid i forhold til store byudviklingsspørgsmål. Derfor
er det også vigtigt at have respekt for hinandens roller –
det gælder internt i kommunen og på tværs af politiske
skel, men også i forhold til andre byers politikere, som
man naturligt skal samarbejde med i dag. Mange byer
kan ikke fungere som isolerede enheder, men må
samarbejde i netværk af byer, hvilket kræver, at man
tænker på, hvordan man kan komplementere hinanden
og ikke fokuserer for meget på den konkurrence, som
selvfølgelig også er til stede.
Udfordringen er at tage udgangspunkt i de
forudsætninger, der skal ligge til grund for de politiske
beslutninger for på den måde at skabe et godt politisk
samspil på tværs af forskellige interesser.
Hvorfor er stadsudvikling vigtigt?
Stadsudvikling handler om at skabe livsmiljøer,
hvor man trækker på forskellige former for
erfaring – både blandt ældre og børn og unge.
Stadsudviklingen kan bidrage til at skabe
mødepladser, hvor disse erfaringer kan mødes.
Dette er både en forudsætning for innovation, og
samtidig bidrager det til at skabe den nødvendige
integration i byen.
SIDE 22 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
en vigtig rolle i forhold til både at skabe fremdrift men
samtidig sikre, at historien tages med ind i fremtiden
og således skabe en balance mellem fortid og fremtid.
Alle indbyggere i Norrkoping må på den ene eller
anden måde kunne forholde sig til den nye udvikling.
Det betyder ikke, at en gammel industriarbejder kan
forventes at se sig selv som en aktiv del af det nye
Norrköping, men det kan gøres meningsfyldt for ham
eller hende ved at gøre opmærksom på, at det betyder
nye muligheder for hans/hendes barnebarn. Og netop
denne form for dialog og formidling er meget vigtig.
Der må skabes nysgerrighed om den udvikling, der
eksempelvis sker i Industrilandskabet, og netop til det
formål har en af de vigtigste politiske satsninger i byen
været det nye visualiseringscenter. I Norrköping er det
en udfordring at skabe en ny tradition for uddannelse,
og derfor er det vigtigt at skabe interesse for, hvad der
skeriIndustrilandskabet,herunderpåuniversitetet.Ved
at skabe hverdagsrum og mødepladser, hvor mange
forskellige mennesker kan mødes og få indblik i de nye
innovative miljøer er det muligt at fjerne noget af den
mulige bekymring, der findes blandt visse grupper,
over den udvikling af byen, som finder sted i dag. Sagt
med andre ord er det afgørende at skabe delagtighed i
byens udvikling, og her spiller det politiske lederskab en
væsentlig rolle.
Hvad er din største bedrift som politisk leder?
Det jeg er mest stolt af, er det politiske fælles syn,
som jeg har været forkæmper for i forbindelse med
GÖP – den fælles oversiktsplan mellem Norrköping
og Linköping, som har krævet stor respekt om
hinandens roller. Det andet er beslutningen
om at etablere en sporvogn i Norrköping. På et
tidspunkt var alle drøftelser gået i stå, men ved
en ny og bred dialog mellem forskellige parter
lykkedes det at skabe en fælles strategi og
beslutning. Mine egenskaber består i høj grad i
at vise respekt om andres synspunkter, som kan
danne grundlag for en frugtbar og nødvendig
dialog. Jeg ser ikke min rolle som én, der skal
bringe en specialiseret kompetence og viden ind i
en diskussion eller et visionsarbejde. Snarere ser
jeg min rolle som medborgernes forlængede arm,
der kan repræsentere og føre den nødvendige og
respektfulde dialog med forskellige grupper.
Hvordan er byudvikling et godt politisk
ledelsesredskab?
Byudvikling er blevet et vigtigt redskab for
politikere til at skabe et godt byliv. Byudvikling er en
drivkraft for at skabe bedre liv, socialt fællesskab,
sammenhængskraft og identitet. Bykvalitet kan
tiltrække nye mennesker til lokalsamfundet.
Unge mennesker der gerne vil bo i byen. Moderne
Interview med Uffe Steiner Jensen,
kreative virksomheder der kan levere attraktive
arbejdspladser og indkomster at leve af.
Fredericia:
Hvorfor er politisk lederskab af byudvikling vigtig?
Fredericia C er et stort byudviklingsprojekt, der giver
store forandringer, kræver ny tankegang, mange
investeringer, nye samarbejdsformer og nye alliancer.
Det er en politisk kerneopgave! Sådanne store
byprojekter der forandrer lokalsamfundet kan ikke
gennemføres uden et markant politisk lederskab.
Et stærkt politisk lederskab bygger på klare og tydelige
visioner. Det forudsætter politisk enighed i byrådet som
bygges op gennem vedvarende og tålmodige samtaler
Hvorfor er byudvikling vigtig set med politikerens øjne?
med alle. Politisk lederskab kræver mod og evne til at
Byudvikling handler om mennesker. Byudvikling
overbevise.
betyder noget for mange mennesker. Politik
handler om at skabe gode rammer for mennesker,
Politisk lederskab må undetrstøttes af kloge og dygtige
virksomheder og for fællesskabet. Stadig flere
medarbejdere i forvaltningen og gennem et tillidsfuldt
mennesker og virksomheder søger mod attraktive
og dybtgående samarbejde mellem disse to parter.
byer med et spændende byliv. Byudvikling
handler om at udvikle lokalsamfundet og at
Hvad er den største politiske bedrift i forhold til
skabe forandringer, der glæder. Investeringer i
byudvikling i Fredericia?
byudvikling forandrer lokalsamfundet og leverer
Det er hele processen og forløbet af det store
moderne levevilkår for mennesker. Byudvikling er
Fredericia C projekt.
derfor blevet et vigtigt tema for politikere.
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 23
Interview med Jens Kramer Mikkelsen,
København:
Ledelse af byudvikling forudsætter, at man ser fremad.
Og være opmærksom på, at forudsætningerne for
byudvikling hele tiden ændrer sig. Det betyder
eksempelvis, at man også skal huske at stille krav i de
gode tider og ikke bare lade sig rive med af en positiv
udvikling.
Et præmis for ens arbejde som politisk leder for
byudvikling er, at så mange ting sker uden, at man
planlægger for det. Megen udvikling er med andre ord
ikke genstand for en specifik beslutning og plan – det er
noget, som bare sker. Byen vokser i lag, og det er måske
meget godt.
Hvorfor er byudvikling vigtigt?
Byudvikling handler om det hele, og derfor er
byudvikling så vigtigt. Det er her man skal være i
stand til at træffe store beslutninger og samtidig
lade ting ske, og derfor er byudvikling interessant
som ledelsesredskab. De store beslutninger
handler om at have et langsigtet perspektiv og
dermed skabe et robust grundlag for fremtiden.
Det robuste grundlag bør indeholde en stor grad
af fleksibilitet, så man ikke afskærer sig fra
muligheder, som det i dag ikke er muligt at forudse.
Samtidig med det langsigtede perspektiv er det
vigtigt at arbejde på den korte bane – ikke mindst
i forhold til den bredere offentlighed, der har brug
for at se, at der sker noget her og nu, og ikke alt er
planer, der først realiseres om 50 år.
Hvilke udfordringer er der forbundet med politisk
lederskab i dag, når man ser på byudvikling?
Som politisk leder kræver dette arbejde lyst, vilje
og mod! Når de store beslutninger skal træffes
kræver det en vis portion is i maven og tro på, at det
er den rigtige vej – og vedholdenhed. Mange af de
store beslutninger for København blev truffet i en
lang forhandlingsproces, der kræver at en gruppe
mennesker ser hinanden i øjnene og sammen
træffer en beslutning.
SIDE 24 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 25
SIDE 26 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
POLITISK LEDELSE OG BYUDVIKLING I
NCN FREMOVER
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 27
SIDE 28 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
Politisk ledelse og byudvikling i NCN
fremover
Politisk ledelse i byudvikling er et vigtigt indsatsområde for at styrke
udviklingen af nordiske kundskabsbyer. Nordic City Network vil i
de kommende år sætte særlig fokus på dette. Det vil ske i form af
følgende initiativer:
Politisk forum
Odense Politisk Agenda Konference, 2012
Ved Norrköping Seminaret i april 2011 blev det
Et politisk topmøde for nordiske politikere i NCN om
besluttet at etablere et Politisk Forum med
lederskab og byudvikling. Udgivelse af et Odense
repræsentanter for alle NCN byer. Dette nye
Charter om den nordiske by i en global verden.
initiativ ledes af udvalgsformand i Norrköping Eva
Odense’ borgmester Anker Boye er vært for sine
Andersson og viceborgmester i Fredericia Uffe
nordiske kolleger og vil lede den politiske debat
Steiner Jensen i samarbejde med NCNs sekretariat.
om byudvikling. Man kan eventuelt forestille sig
dette politiske topmøde om byudvikling fortsat de
Det politiske forum skal være en mulighed for at
kommende år i Odense.
dele viden og erfaringer om faget politik og politisk
ledelse, politikere i mellem. Forummet skal være
en mulighed for at diskutere byudvikling som
politisk redskab.
Det politiske forum kan også bidrage til at
videreføre erfaringer fra erfarne politikere til nye
politikere. Det kan også overvejes om forummet
kan bruges til at få indflydelse overfor staten og EU,
f.eks gennem fælles lobbyisme.
Det politiske forum skal være åbent for alle partier
og for politikere på alle niveauer.
Malmø International Bykonference, 2013
Temaet er ’den nordiske by i en global verden’
(arbejdstitel) og er en hovedsagelig europæisk
bykonference. Den skal på de ene side være en
opsamling og kulmination på den igangværende
mobiliseringsfase og på den anden side
udpege retningen for nordisk byudvikling frem
mod 2020.Det er tanken at udgive en bog om
konferencetemaet, der også præsenterer NCN
byernes status og udvikling i forhold til den nye
byudvikling.
Der afholdes et indledende dialogmøde om det
Politiske Forum i Malmø den 09.09.11. Dialogmødets
tema er sammenhængen mellem politisk lederskab
og byudvikling. Formålet er at drøfte det Politiske
Forums betydning, organisation, opgaver, rolle og
aktiviteter i fremtiden.
Politisk Charter om byudvikling
NCN vil i samarbejde med det politiske forum
udarbejde et politisk charter - ’Odense Charteret’
-om den nordiske by i en global verden. Charteret
kan være et bidrag til en debat med en bredere
kreds om moderne byudvikling.
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 29
Program for NCN seminar i
Norrköping
Tirsdag
den 5. 4. 2011
Sted: Stadshuset
Reception og velkomst v. Olle Vikmång
Byudviklingens nye nationaløkonomiske betydning. V. Ove Kaj Pedersen, Prof. Copenhagen Business School
Velkomstmiddag
Onsdag den 6. 4. 2011
Sted: Arbetets museum, Laxholmen
PART 1: Norrköping som kundskabsstad & New ways of working
Velkomst v. formand Christer Larsson
Politisk lederskab i Norrköpings forvandlig fra industristad til kundskabsstad, v. ordfører Eva Andersson
Teser om kundskabsbyen v. Per Riisom
New ways of working, v. forsknings- og innovationschef Eva Bjerrum, Alexandra Instituttet, Århus.
Eksempler på ’new ways of working’: Nye innovative vidensvirksomheder i Norrköping
* Korte indlæg ved SR & Tyrens
Byvanding & virksomhedsbesøg i Industrilandskabet
* Guided rundtur v. stadsarkitekt Dag Johansson
* Frokost i Kneppingsborg
PART 2a: Politisk lederskab i de nordiske kundskabsbyer
Introduktion til Part 2 v./ Per Riisom og Louise Vogel Kielgast
Politisk lederskab som redskab, v. viceborgmester i Fredericia, Uffe Steiner Jensen
Politisk rundbordssamtale mellem alle deltagende politikere. Deltagere:
* Malmö: Anders Rubin
* Lillestrøm: Boye Bjerkoldt
* Tromsø: Eduardo da Silva
* Uppsala: Erik Pelling og Gunnar Hedberg
* Umeå: Åsa Ögren
* Norrköping: Eva Andersson, Mattias Stenberg og Fredrik Bergqvist
* Fredericia: Uffe Steiner Jensen
* Trondheim: Mari Aarbakke
Nedsættelse af politisk panel i Nordic City Network. Indlæg v. Uffe Steiner Jensen og Eva Andersson
PART 2b: NCN networking & middag
Sted: Visualiseringscenter C, Kungsgatan 54
Beretning om NCN mission & strategi, v. Christer Larsson
* Agenda konference og international konference
* Studietur til Montreal v. Louise Vogel Kielgast
Film: ” Allt vi är”
Middag og Jazz i byen
SIDE 30 :
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM
Torsdag den 07.06. 2011
PART 3: Norrköping pilotprojekt - Urban kapital & stueetager
Sted: Arbetets museum, Laxholmen
Præsentation af pilotprojekt i Norrköping: Forarbejde
• Præsentation af pilotprojektet v. Dag Johansson
* Interviews m. virksomheder v. Louise Kielgast
* Registrering af stueetager i Industrilandskabet v Dag Johansson, Linda Apelgren, Martin Heidesjö
* Social holdbarhed i moderniseringsprocesser og politisk lederskab v. Mats Brusman
Gruppearbejde om pilotprojektet
Plenumdiskussion: feedback til Norrköping
Urban kapital - en økonomisk tilnærmning, v. Trygve Sivertsen, Thomas Holst & Morten Verlo, PWC
Paneldebat med ejendomsudviklere og virksomheder i Norrköping
PART 4: Pilotprojekter i Nordic City Network
NCN pilotprojektbørs: Politisk lederskab i pilotprojekterne
* STRAKKS - Aalborg: kommunal taskforce - forankring på tværs
* STRAKKS - Lillestrøm: Workshopforløb med Dream team
* Trondheim: Studenterpolitik og studenter som drivkraft i campusudvikling
KONKLUSION
Afrundende diskussion
Afslutning og afrejse
Et udvalg af præsentationer og anden
information fra seminaret finder du på
www.nordiccitynetwork.com
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM :
SIDE 31
W W W.NORDICCITYNETWORK.COM