Supersparer Mange vil være operationstekniker »2 HUSK mit navn » 12 » 4-5 Hovedsagen Nr. 13. – 5. november 2010 Socialsygeplejerske bygger bro Foto: Claus Boesen Socialsygeplejerske Berit Andreasen fra Hvidovre Hospital accepterer ikke, at personalet behandler stofmisbrugere som Kim Jespersen anderledes end andre patienter. Læs mere på side 10-11 Massefyringer og omrokeringer: Nye tider Claus Grønborg Dårlig økonomi og Hospitalsplan sætter sine spor. Ny fyringsrunde koster flere end 550 ansatte jobbet, mens mange andre må indstille sig på et nyt arbejdssted. Fælledstillidsrepræsentant efterlyser mere koordinering. Amerikanerne var i byen »8-9 - Reaktionerne har været alt fra vrede til sorg. En følelse af at blive udstillet. En tilstand af chok. Sådan beskriver fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Hillerød Hospital, Mette Sofie Haulrich det scenarie, som udspillede sig efter den store prikkerunde mandag d. 11. oktober. Mette Sofie Haulrich har sammen med sine tillidsmandskolleger været med til at støtte de medarbejdere, som blev ramt. Og det handler langt fra kun om bekymringer i forhold til de økonomiske konsekvenser af at stå uden job. - Det handler mindst ligeså meget om det faglige. Følelsen af at være blevet vraget, siger Mette Sofie Haulrich. - Derfor har vi lagt meget vægt på at fortælle medarbejderne, at disse opsigelser ikke handler om, at man ikke har udført sit arbejde ordentligt – men om de økonomiske udfordringer, som har ramt Region Hovedstaden. Fælledstillidsrepræsentanten har forståelse for de økonomiske udfordringer. Men det undrer hende, at der på regionalt niveau ikke har været en større – og bedre - koordinering på tværs af hospitalerne. - Jeg synes overordnet, at denne fyringsrunde kunne have været meget bedre koordineret mellem de forskellige hospitaler i regionen. Der har været eksempler på hospitaler, som søger personale inden for nogle områder, hvor de fyrer andre steder. Det virker ikke særligt professionelt, synes jeg. Nødvendig trimning Regionsdirektør Helle Ulrichsen har fuld forståelse for, at den enkelte medarbejder oplever det at miste sit arbejde som noget meget personligt og smertefuldt. Og hun erkender, at det billede i forhold til manglende koordinering, som Mette Sofie Haulrich ridser op, kan virke uheldigt. Gæt diagnosen Nyt hospital i Nord Ny arbejdsmiljøuddannelse »2 »3 »3 Helle Ulrichsen forsikrer, at der bliver koordineret på tværs af hospitalerne i al den udstrækning, det kan lade sig gøre. - Denne bølge af afskedigelser sker som følge af, at hospitalerne har disponeret meget hurtigt på baggrund af budgetvedtagelsen i september. Derfor skulle processen gå hurtigt. Det ville have konsekvenser for endnu flere medarbejdere. - Vi følger hospitalsplanen, og vi er i gang med at konsolidere og skabe solide faglige miljøer, hvor vi samler kræfterne, og dermed forbedrer vi vores tilbud og service til patienterne, udenfor de økonomiske rammer vi har. Man kan sammenligne det med, at vi er i gang med at ændre kursen for en supertanker – det er ikke noget man gør med et snuptag, Læs mere på side 6-7 [email protected] Et øjeblik i regionen » 12 2 Hovedsagen Sagt & skrevet Gæt diagnosen A For meget ørevoks B Kæbebrud C Mæslinger Det rigtige svar finder du nederst på bagsiden Laura Buskov er læge på Røntgenafdelingen på Bispebjerg og laver Hovedsagens quiz. Illustration: Rasmus Meisler ” Der er lavet en CT scanning af ansigts-skelettet på en ung mand efter et slagsmål. Hvad har patienten? Nu båndes opkald til lægevagten Optagelserne skal bruges i eventuelle klagesager - Bemærk, at telefonsamtalen med lægen bliver optaget og gemt med henblik på dokumentation og kvalitetssikring i lægevagten. Sådan lyder det fremover, når du ringer til vagtlægen i Region Hovedstaden. Både på dansk, engelsk og på Bornholm oven i købet på tysk. Fra den 13. oktober bliver alle opkald til lægevagten nemlig optaget for at sikre dokumentation, hvis borgeren efterfølgende føler behov for at klage over den behandling, som de har modtaget over tele fonen. Regionsrådet i Region Hovedstaden vedtog i august 2009 at indføre optagelserne, Hovedsagen Hovedsagen er Region Hovedstadens medarbejderavis. Den udkommer to gange om måneden, dog med pauser i jule- og sommerferien. Redaktion: Kommunikationsdirektør Bo Dybkær (ansvarshavende redaktør), Lotte Thorn (redaktør), Line Frederiksen, Koncern Kommunikation Claus Grønborg, Koncern Kommunikation. Grafisk Produktion: Anne Bundgaard, Grafik & TV, Region Hovedstaden, [email protected] Tryk: Dansk AvisTryk Oplag: 25.000 Artikler eller større uddrag må kun gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Kontakt redaktøren på [email protected] eller tlf. 3060 3291. Læs det seneste nummer af Hovedsagen på regionens intranet http://regi Kontakt Koncern Kommunikation, hvis du vil modtage dit eget eksemplar: tlf: 4820 5000 Man kan selvfølgelig ikke blive ved med at gøre det her. Men det sker somme tider, at fyringsrunder medfører effektiviseringer, fordi de tvinger afdelingerne til at tænke i nye baner og kan presse personalet til at omlægge nogle rutiner. Formand for Danske Regioner Bent Hansen i Berlingske Tidende ” Vi har i dag temmelig få vakancer, så derfor bliver det sværere at få omstillingen til at ske uden afskedigelser. Det ændrer sig fremover, men det gør jo ikke omstillingen i dag lettere”. Kort nyt og nu er rammerne og teknikken på plads. Den årlige driftsomkostning bliver på 177.000 kr., men det er penge godt givet ud, mener regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen: - Optagelserne er værdifulde, fordi de stiller både læger og borgere bedre ved behandlingen af eventuelle klagesager. Samtidig har vi en forventning om, at det løfter lægernes serviceniveau og måske også tonen i samtalen, siger Vibeke Storm Rasmussen. Jørgen Rem, lægevagtsdirektør i Region Hovedstaden, forventer, at båndoptagelserne kommer til at blive taget i anvendelse mellem 50-100 gange årligt i forbindelse med klagesager. - Kommunikation i en telefon kan være en vanskelig kunst, og undertiden kan der opstå misforståelser. Sådanne tvivlsspørgsmål er ubehagelige for både patient og læge, så det er rart for begge parter at kunne gå tilbage og dokumentere hvem der sagde hvad, så vi ikke er afhængige af hukommelsen, siger Jørgen Rem. 3 Hovedsagen Peter Mandrup Jensen, økonomidirektør Region Hovedstaden Stor søgning til uddannelse som operationstekniker Der er stor rift om pladserne på operationsteknikeruddannelsen i Region Hovedstaden. Mere end 150 ansøgere kæmper om de 15 elevpladser. Linda Liboriussen En af dem, der drømmer om en elevplads er Heidi Clausen på 35 år. - Jeg kunne næsten ikke få armene ned, da jeg hørte om uddannelsen. Som 16-årig tog jeg arbejde som piccoline på Bispebjerg hospital med en drøm om at blive operationssygeplejerske. Det var tanken om at åbne et menneske helt op og lukke det igen efter en time og vide, man har hjulpet, der fascinerede mig. Det var det, jeg ville. Men jeg er bare ikke den store bogorm. Nu har jeg igen chancen for at komme med ind på operationsstuen, og den vil jeg ikke lade gå fra mig, siger Heidi Clausen. Om Heidi bliver en af de heldige, som får en plads på holdet, får hun snart svar på. Først skal Region Hovedstaden gennemgå de mange ansøgninger, og derefter bliver de 15 heldige udvalgt. I udvælgelsen bliver der lagt stor vægt på, at ansøgerne er modne og ansvarsbevidste, så de kan håndtere at arbejde med mennesker i sundhedssektoren. Ansøgerne er mellem 20 og 58 år med overvægt af ansøgere i 30’erne og 40’erne. En færdiguddannet operationstekniker skal – sammen med operationssygeplejersken – varetage de operationsassisterende funktioner, som f.eks. klargøring og afvaskning af udstyr. Derudover skal operationsteknikeren assistere kirurgen under indgrebet. Konstant udvikling Vicedirektør på Hillerød Hospital Bente Ourø Rørth er formand for den styregruppe, der blandt andet arbejder med nye uddannelser i Region Hovedstaden. Hun forklarer: - Uddannelsen til operationstekniker er et godt eksempel på, hvordan vores sundhedsvæsen kan blive endnu bedre til at udnytte medarbejdernes spidskompetencer. Princippet er, at højtuddannet personale ikke skal varetage opgaver, som medarbejdere med en kortere uddannelse kan varetage på samme høje niveau. Når vi bruger medarbejderne til det, de er bedst til, bruger vi ressourcerne bedst muligt til gavn for patienterne. Formanden for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg Marianne Stendell er utrolig stolt og glad over de mange ansøgninger. - Selv i økonomisk pressede tider er det vigtigt, at vi ikke stopper med at tænke udvikling af sundhedsvæsenet, så vi fortsat kan give patienterne den bedste behandling. Vi har et stort ansvar for at overdrage et velfungerende sundheds væsen til de næste generationer. Og så har vi samtidig et socialt ansvar for, at så mange som muligt får en uddannelse, siger Marianne Stendell. Borgere og medarbejdere kan holde sig orienterede om processen og beslutninger på ny hjemmeside. Borgermøde om placeringen af hospitalet den 16. december. Lotte thorn Hvor skal det placeres, hvordan skal det finansieres, og hvordan skal det indrettes? Spørgsmålene er mange i forbindelse med, at Nordsjælland skal have et nyt hospital, og en ny hjemmeside er netop gået i luften med svar på det meste. På www.regionh.dk/nythospitalnordsjaelland kan man følge med i det omfattende arbejde, som går forud for etableringen af et nyt hospital i Nordsjælland. Her kan man blandt andet læse om processen frem mod vedtagelsen af en endelig placering, en proces udarbejdet af Region Hovedstaden og Hillerød Kommune i fællesskab. Processen omfatter blandt andet et borgermøde den 16. december med deltagelse af regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen og Hillerøds borgmester Kirsten Jensen. Her vil borgerne få præsenteret fordele og ulemper ved en række mulige placeringer og få lejlighed til at stille spørgsmål til og kommentere det faglige udredningsarbejde. Dokumentation tilgænglig På hjemmesiden kan man se tidsplaner, læse mødereferater og relevante rapporter, ligesom interesserede borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og interesseorganisationer kan komme med kommentarer, forslag og ønsker til placeringen af hospitalet. Dette samles i en rapport, som bliver forelagt regionsrådet og byrådet i Hillerød den 14. og 15. december. Samtidig sendes den ud til offentligheden. Desuden vil alle indkomne bidrag indgå i det baggrundsmateriale, som skal ligge til grund for Region Hovedstadens admi- nistrations endelige indstilling om placering. Indstillingen vil blive forelagt for regionsrådet den 26. april 2011. Indstillingen skal ikke indeholde nogen anbefaling, men angive fordele og ulemper ved placering i områder, som Region Hovedstaden og Hillerød Kommune ønsker belyst, herunder i hvilken udstrækning de forskellige placeringer forudsætter godkendelser eller dispensationer fra statslige regler. En endelig placering vil dog afhænge af bl.a. beslutninger truffet af statslige myndigheder. Desuden forudsætter byggeriet tillæg til kommuneplan, lokalplan og miljøvurdering fra Hillerød Kommune, hvori der også indgår høring af borgerne efter reglerne i planlovgivningen. Byggeriet begynder tidligst i 2014 - 2015 Dette planarbejde kan tidligst forventes gennemført 2012-13, og først herefter kan regionen færdiggøre det materiale, der skal danne grundlag for et endeligt økonomisk tilsagn fra staten. Regionen får derfor tidligst behov for at købe den nødvendige grund til byggeriet i 2014-15. Endnu har regeringen dog ikke afsat penge til det nye hospital i Nordsjælland. Region Hovedstaden har ansøgt om 4,9 milliarder kroner til projektet, men forventer først at få endeligt svar fra regeringens kvalitetsudvalg i marts 2011. Hospitalet forventes tidligst opført og ibrugtaget i 2020. [email protected] Tidsplan for regionshospitalet i Nordsjælland 2010 ” Det viste sig, at medarbejderne i gennemsnit er blevet 2,9 år yngre på et halvt år, og det er interessant at se, at en forandring i livsstil kan skabe en foryngelseskur. Ole Nisbeth, projektleder på ”Sundt Hospital”. Bornholms Hospitals medarbejdere er blevet body-age-testet. Region Hovedstaden søger og får foreløbigt tilsagn til byggeplanerne fra Erik Juhl-udvalget. Udvalget består af en gruppe eksperter, som regeringen har udpeget til at give anbefalinger til de kommende investeringer i det danske sundhedsvæsen. 2012 2013 Region Hovedstaden søger Erik Juhl-udvalget om endeligt tilsagn til byggeplanerne. En arkitektkonkurrence bliver udskrevet om byggeriet. Samtidig vil brugere og borgere blive hørt, og VVM-redegørelser mm. vil blive foretaget på egnede grunde. 2016 Byggeriet går i gang 2014 - 2015 Region Hovedstaden køber en brugbar grund, hvis regionen får udvalgets tilsagn. 2020 Regionshospitalet er klar til brug Kort nyt [email protected] I gang med 2. årgang Ansøgerne til uddannelsen vil blive 2. årgang af opera tionsteknikere på Region Hovedstadens Hospitaler. De første operationsteknikerelever begyndte på den nye uddannelse i sommeren 2009 og vil blive færdige i januar 2012. De nye elever starter på uddannelsen 3. januar 2011 og er færdige i sommeren 2013. Sådan fordeler hospitalerne de nye elever: Herlev: 3, Hvidovre: 3, Bispebjerg: 2, Frederiksberg: 2, Hillerød: 2, Rigshospitalet/Gentofte: 3. Læs mere på www.regionh.dk/operationstekniker Følg arbejdet med det nye hospital i Nordsjælland Herlevs bedste trappeløber kåret Vinderen af middag for to i Herlev Hospitals Cafeteria blev Ayse Türkoglu fra Intern Service og Logistik. Der blev trukket lod blandt alle deltagere i det ugelange løb op og ned af hospitalets trapper. Ugens hurtigste løber var også vinderen af fredagens præmie - nemlig Tobias Klausen fra Hæmatologisk. Tobias besteg trappen på 2 minutter og 35 sekunder - og blev dermed årets hurtigste løber, og vinder af en løbe-t-shirt. Ny arbejdsmiljø uddannelse skal gennemføres hurtigere Region Hovedstaden har fået en ny obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse for nye medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne. Uddannelsen skal være gennemført inden 3 måneder efter, at den pågældende arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder er valgt eller udpeget. Tidligere var kravet 8 måneder. Den ny uddannelse varer 3 dage mod tidligere 5 dage. Uddannelsen skal fortsat give en grundlæggende viden om arbejdsmiljø. Ændringerne i uddannel- sen skyldes ny lovgivning på arbejdsmiljøområdet. Læs mere om uddannelsen på regionens intranet http://regi Sekretærer samles til symposium Rigshospitalets årlige Sekretærsymposium afholdes i år onsdag den 24. november 2010 i Auditorium 1. På symposiedagen samles sekretærer fra hele Rigshospitalet og fra resten af Region Hovedstaden. Dagen byder bl.a. på en række spændende foredrag samt uddelingen af årets Sekretærpris. Se mere på Rigshospitalets intranet. 4 Hovedsagen 5 Hovedsagen kontaktperson Jeg kender mine patienters historie Kort nyt Kontaktsygeplejerske Lene Hvelplund gør meget ud af at lære sine patienter at kende for bedre at kunne følge op på deres problemer Jubilarerne fejres Line Frederiksen Foto: Joachim Rode Når man bliver indlagt på Hepatologisk Klinik på Rigshospitalet, går der ikke ret lang tid, før man får et lille firkantet kort i hånden. På kortet er der påklistret to mærkater med navne på en lægefaglig og en sygeplejefaglig kontaktperson. Lader man blikket glide væk fra kortet og op til giveren, kan man for eksempel møde sygeplejerske Lene Hvelplunds smilende ansigt. - Jeg siger altid: ”Jeg er en af dine kontaktpersoner”, når jeg har den første kontakt med min patient, fortæller hun. Lene Hvelplunds arbejdsplads har da også klaret sig rigtigt godt, når det handler om at få skabt kontakten til patienterne. 87,7 % af patienterne på Hepatologisk Klinik svarede i sidste års Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), at de havde en eller flere kontaktpersoner under deres indlæggelse. - Som kontaktperson kender jeg patientens historie. Derfor spørger jeg ind til, hvordan det går og følger op, hvis der er problemer. På den måde bliver vejen for de problematikker patienten måtte have til stuegangen også meget kort, siger Lene Hvelplund. Er du 25, 40 eller 50 års jubilar - og har du ikke fået en indbydelse, så kontakt Gitte Styltsvig, tlf. 48 20 56 14 eller email: [email protected]. Jubilarfesten holdes fredag den 19. november 2010 kl. 19.30 på Radisson Blu Falconer Hotel, Falkoner Allé 9, Frederiksberg. Svar uden latin Smilet er da også fremme hos en af Lene Hvelplunds patienter. - Jeg kan spørge Lene om alt. Og så svarer hun, så jeg kan forstå det – ikke alt det latin, siger Mette Steen Larsen, som har været indlagt i to måneder forud for en levertransplantation. Fra sin sygeseng fortæller hun også, at hun hurtigt fik at vide, at hun havde en kontaktperson. Klinikoversygeplejerske Hcau-Tin Woo er meget tilfreds med, at det går godt med kontaktordningen. Men hun kan også se, at klinikken har en fordel ved at være en lille enhed, hvor den enkelte sygeplejerske tager sig af alt omkring patienten vedrørende mad, medicinering og tildelt patientpleje. Desuden har klinikken egne intensivstuer, hvilket bidrager til patienternes sammenhængende oplevelse, da de så ikke skal flyttes fra afdelingen, hvis de bliver dårlige. [email protected] Nye vicedirektører på vej til Herlev Kontaktsygeplejerske Lene Hvelplund har mange tilfredse patienter. Hun bestræber sig på altid at tale grundigt med dem og forsøger at imødekomme de problematikker, de måtte have. BRUG ORDET! Skab den gode kontakt På Hepatologisk Klinik har 3 ting givet bonus: Vagtskifte kl. 10-18, så der er overlap mellem dag- og aftenvagt. På den måde har aftenvagten et par timers ro til at sætte sig ind i aktuelle sager. System i dokumentationen, så ikke alle skriver det samme flere gange Læge og sygeplejerske modtager en ny patient sammen, så det bliver en fælles opgave at indsamle oplysninger og patienten slipper for at svare på de samme spørgsmål to gange. Husk mit navn Alice Højer Christensen er kontaktlæge på Medicinsk Afdeling F på Gentofte Hospital. Læs her hvordan. Hvordan viser du din patient, at du er kontaktperson? - Jeg præsenterer mig med håndtryk og visitkort første gang jeg møder patienten. Det handler om at dvæle et øjeblik længere, så patienten når at opfatte, at her er en, der ceptet til patienterne. Fremover bliver der nemlig byttet rundt på kold og varm servering, så der serveres varm mad til frokost og et koldt måltid til aften. Al mad vil fremover blive produceret i køkkenet på Hillerød Hospital. Helsingør og Frederikssund hospitalers køkkener omlægges til modtagerkøkkener, hvor der altså ikke længere skal produceres mad. Der er også ændrede åbningstider i kantinerne i planlægningsområdet og der er nye deadlines for bestilling af patientmad i Master Cater. Læs mere på IntraNord (Hillerød Hospitals intranet) om det nye kostkoncept, patientmenuplaner, pjecer om a la carte fra køkkenet, forslag til supplerende måltider til småtspisende og anden relevant information. Fra 1. november holder kantinen i Hillerød åbent fra 11-13.30, i Helsingør og Frederikssund er der åbent fra 11.30-13.30. Ændringer sker som følge af en budgetreduktion i Køkken og Kantine, som direktionerne på hospitalerne i Planlægningsområde Nord har vedtaget. tager ansvaret for hele deres behandlingsforløb. Visitkortet er fint, fordi de måske ikke husker mit navn i situationen, men kan finde det frem bagefter – sammen med telefonnummeret. Hvad gør du for at imødekomme patienternes forventninger? - Jeg gør meget ud af at forventningsafstemme. Som kontaktperson er jeg ansvarlig for udredning og behandling under indlæggelsen. Når patienterne er udskrevet, kan de ringe til mig med specifikke spørgsmål til indlæggelsen eller omkring medicin, som de glemte at spørge om. Men hvis der opstår nye symptomer, skal de kontakte egen læge, vagtlæge eller akutmodtagelsen. Det bør vi nok være mere præcise omkring, selvom vi allerede udleverer skriftlig information ved den afsluttende samtale. Hvordan kan man forventningsafstemme? - Det handler om at kommunikere tydeligt og ikke være bange for at gentage sig selv. Vi har mange ældre patienter, som godt kan blive forvirrede over at være indlagt. Hvorfor har vi kontaktpersoner? Ordningen blev en del af Sundhedsloven i 2009. Ifølge loven har regionerne pligt til at udpege en sundhedsfaglig person som kontaktperson for ambulante og indlagte patienter, hvis deres behandlingsforløb strækker sig over mere end 24 timer. Patienterne skal have både mundtlig og skriftlig oplysning om kontaktpersonens navn og funktion. Og det hele skal dokumenteres i journalen. Kontaktpersonen skal medvirke direkte i patientens behandlingsforløb. Kontaktpersonen skal udpeges senest 48 timer efter indlæggelsen, men patienter med særlige behov eller komplekse forløb kan få en kontaktperson efter 24 timer. Direktør på Gentofte Hospital Eva Zeuthen Bentsen opfordrer alle til at bruge ordet ’kontaktperson’. På Gentofte Hospital er medarbejderne dygtige til at dokumentere i journalerne, at patienterne har en kontaktperson. Men én ting er den teoretiske dokumentation, noget andet er den praktiske oplevelse hos patienterne. Og det er hospitalsdirektøren godt klar over. - Vi skal sørge for hele tiden at lægge vægt på, hvad det er patienten oplever. Der kan sagtens foregå nogle koordinerende ting, uden at patienten får det samme indtryk. Derfor skal vi sørge for at tale om kontaktpersonerne, om hvem de er, hvad de laver og bruge ordet rigtigt meget over for patienterne, siger Eva Zeuthen Bentsen. Hvad vil du gøre, hvis det ikke lykkes at få ordet frem til patienterne? - Så må jeg sammen med afdelingslederne se grundigt på de kommunikationsveje og relationer, der er mellem medarbejderne og patienterne. Vi må gå det hele igennem igen for at finde frem til de situationer og muligheder, der er for at gøre kontaktper sonen synlig for patienterne. Det siger LUP’en Ved den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) i 2009 blev patienterne spurgt, om de oplevede at have en eller flere kontaktpersoner under deres indlæggelse. I Region Hovedstaden svarede knapt 3/4 af de ambulante og indlagte patienter, at det havde de. På landsplan var tallet tilsvarende. 1/4 af patienterne oplevede altså ikke at have en kontaktperson på trods af lovkravet. Netop nu er dataindsamlingen til LUP 2010 blevet afsluttet. Resultatet kommer i foråret 2011. Ledelsen af Herlev Hospital skal styrkes. Det er besluttet centralt i Region Hovedstaden, at Herlev igen skal have en topledelse, der består af en hospitalsdirektør og tre vicedirektører. For afdelingerne vil det betyde en tættere dialog med direktionen om både de strategiske og daglige udfordringer. Et konsulentfirma er i øjeblikket ved at finde egnede kandidater til de to ledige stillinger som vicedirektør. De sidste samtaler er planlagt til den 25. november, og den endelige beslutning træffes hurtigst muligt derefter. Koldt bliver til varmt 1. november Fra 1. november ændrer køkkenerne i Nordsjælland kostkon- Idéer til mindre stress BAR SoSu - Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har udarbejdet hæftet ”Ideer til mindre stress”. Idékataloget giver inspiration til, hvordan arbejdspladsen får en god proces, kommer godt i gang med stressværktøjerne og får involveret de rette parter. Det indeholder også ni korte og enkle øvelser, som kan bruges separat eller som en del af andre aktiviteter. Idékataloget giver hjælp og inspiration til, hvordan arbejdspladser kan arbejde med stressværktøjerne på en måde, der passer til dem og en måde, der får deres udviklings- og stressindsats til at slå rod. Det henvender sig både til lokale ledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter samt til medarbejdere i HR-, uddannelses- og arbejdsmiljøafdelinger. Pjecen ligger elektronisk på www.etsundtarbejdsliv.dk/ stress 6 Hovedsagen 7 Hovedsagen fyringer Opsagte medarbejdere retter fokus fremad Fyringer og flytninger som følge af budget 2011 og Hospitals- og Psykiatriplan - efterår 2010 Esbønderup Mariannes første CV Helsingør Konsulenter fra regionens Arbejdsmarkedsafdeling hjælper de afskedigede medarbejdere med at komme videre i deres arbejdsliv. Reumatologisk Claus Grønborg Halvdelen af sengene Allerede tre dage efter, at 130 medarbejdere på hospitalerne i Hillerød, Helsingør og Frederikssund var blevet stillet en fyreseddel i udsigt, præsenterede Marianne W. Christoffersen fra Arbejdsmarkedsafdelingen dem for de muligheder, regionen stiller til rådighed for at hjælpe dem i job igen. Marianne husker orienteringsmødet på Hillerød Hospital som meget specielt. - Der var rigtig mange, som var mødt frem. De var meget spørgelystne, og de havde et stort behov for at få klarlagt deres muligheder. Derfor besluttede Marianne og de øvrige konsulenter fra Arbejdsmarkedsafdelingen allerede på stedet at tilbyde individuelle samtaler. Og det var der mange, der takkede ja til. - Her bruger vi den nødvendige tid til at finde ud af, hvordan den enkelte kan opkvalificere sig i opsigelsesperioden ved at deltage i forskellige kurser, forklarer Marianne. Og jeg oplever næsten altid, at det er med til at få folk til at rette mere fokus på det fremadrettede. Det er godt, når man ellers er ked af at have mistet sit arbejde. Fremtiden kan også sagtens handle om et job uden for hospitalsverdenen. - Jeg oplever tit, at man får øjnene op for, at der altså også er jobmuligheder udenfor hospitalsverdenen, selvom de har arbejdet der i rigtig mange år. De begynder at tro på, at der er et job til dem derude. Fokus på fremtiden Jobsøgningskursus der virker De individuelle samtaler fokuserer meget på at afdække jobmulighederne i forhold til de kvalifikationer, den enkelte har. En ting er, at troen på et nyt job begynder at spire. En anden ting er at få skrevet et CV og en ansøgning. Rigtig mange ansatte i sundhedsvæsenet har været vant til at skifte job inden for den hvide verden ved blot at ringe til en afdeling efterfulgt af en kort samtale. Men sådan ser verdenen ikke ud længere. Og her kommer Arbejdsmarkedsafdelingens 3 ½ dage lange jobsøgningskursus ind i billedet. - Vi kan se, at de rykker sig rigtigt meget i løbet af sådan et kursus, siger Marianne W. Christoffersen. – Jeg har fået mange mails fra tidligere kursister, hvor de skriver: ”Kan du huske den ansøgning, vi sad og skrev på jobsøgningskurset? Nu har jeg fået job…”. Heraf 32 fra udefunktioner i - Jeg var imponeret over, at instruktøren på jobsøgningskurset gav sig tid til at snakke med dem, der stadig var chokeret over opsigelserne, siger social- og sundhedsassistent Marianne Filborn. 130 Helsingør og 21 fra Frederiksund Nord Hillerød Hørsholm Udefunktioner : ortopædkir., palliativ og intensiv 79 Frederikssund Elektiv ortopædkirugi [email protected] Midt 22 senge 53 Ikke muligt at oplyse arbejdsmarkedsafdelingen kan hjælpe Genvej til nyt job Arbejdsmarkedsafdelingen er en tværgående enhed, der arbejder med beskæftigelsesfremme, kompetenceudvikling, rekruttering, fastholdelse og opgaveforskydning i Region Hovedstaden. Gentofte Byen 50 146 Glostrup Sct. Hans 11 Herlev ? 22 Amager 7 Bornholm personalepolitiske principper Syd • Få en personlig samtale med en konsulent JEG ER BLEVET AFSKEDIGET. HVAD ER MINE MULIGHEDER? • Komme på jobsøgningskursus Kurset er bygget op af undervisning, øvelser og værksted. På værkstedsdelen arbejder deltagerne selv med at udarbejde CV eller ansøgning ud fra den undervisning, de har modtaget. Et sengeafsnit lukket 99 15 = Antal fyrede = Lukkes = Flyttet til Bispebjerg 64 Røntgen og anæstesi som udefunktion 14 ”Medarbejdere, der indstilles til afsked som følge af organisationsforandringer, der indebærer besparelser er omfattet af regionens aktuelle tilbud om tryghedsordning, seniorpolitiske tiltag og lignende.” Byen Rigshospitalet Frederiksberg Karkirurgi Børneafd. Delvis øre-næse-hals afd. • Handicap afskediger 3 medarb. • Apoteket 0 afskedigede • Psykiatrien 152 inkl. Sct. Hans • Benytte Tryghedsordningen Tryghedsordningen er et tilbud til dem, der er blevet afskediget i forbindelse med de aktuelle besparelser på regionens arbejdspladser. Her kan du blandt andet søge job i en jobbørs, hvor kun opsagte medarbejdere kan komme i betragtning. Tryghedsordningen er Region Hovedstadens interne arbejdsformidling. Her kan man få jobsøgningskurser og ledige stillinger bliver opslået i InternJob, hvor der i øjeblikket er 27 ledige stillinger opsklået. • Få del i en særlig udannelsespulje for opsagte medarbejdere Tildelingen beror på en individuel vurdering foretaget af Arbejdsmarkedsafdelingen. Det vurderes, om det foreslåede kursus- eller uddannelsestiltag øger dine muligheder for at finde ny beskæftigelse i eller uden for regionen. Læs mere på http://regi > organisation > tværgående enheder > Arbejdsmarkedsafdelingen De absolutte tal for medarbejdere, der er blevet afskediget, er indhentet i perioden d. 22. oktober til den 29. oktober - direkte fra de enkelte arbejdspladsers HR-afdelinger. Tallene kan have ændret sig. Det samme gælder oplysningerne om flytninger af afsnit mellem hospitalerne. Karina er lige blevet prikket Karina Klisan, der er radiolog på Radiologisk Afdeling på Hillerød Hospital med geografisk arbejdssted på Helsingør Hospital, er en af de mange medarbejdere, som blev prikket mandag d. 11. oktober. Derfor var hun også tilstede allerede tre dage senere, da blandt andre regionens Arbejdsmarkedsafdeling mødte hun har lært at få sine kompetencer til at fremstå tydligere. - Jeg anede ikke, hvordan man lavede et CV. Tidligere ringede man jo bare, hvis man var interesseret i et job, fortæller Marianne. Jeg har da sendt en skriftlig ansøgning før – altså håndskrevet – men aldrig et CV. Jeg tog derfor også et grundlæggende Wordkursus inden jobsøgningskurserne, for her var jeg lige så meget på bar bund. Og jeg kan varmt anbefale kurserne, hvor jeg har lært virkelig meget. Hvidovre Hvis du er blevet sagt op, kan du: Ud fra dine uddannelsesmæssige kvalifikationer, erfaringer og ønsker om jobmæssig fremtid, lægger I en plan for hvilke kurser og efteruddannelsesmuligheder, du kan have gavn af i din opsigelsesperiode Siden social- og sundhedsassistent Marianne Filborne blev sagt op fra sit job på Bispebjerg Hospital, har hun fået skrevet sit første CV. Hun har trænet i jobsamtaler, fået gode tips til at sælge sig selv og undgå at fremstå kikset. Det hele har hun lært på de jobsøgningskurser, som regionen tilbyder opsagte medarbejdere. Marianne har deltaget i jobsøgningskurset, og for første gang i sit liv kan hun sende et CV sammen med sin ansøgning. Samtidig er hendes ansøgninger blevet bedre, fordi op til et stort møde på Hillerød Hospital for at orientere de berørte medarbejdere om deres muligheder og rettigheder. - Vi fik rigtig mange informationer på en gang: fra Arbejdsmarkedsafdelingen, fra Jobcenteret, fra fagforeningen og A-kassen – og især den opfølgende personlige samtale inde hos Arbejdsmarkedsafde- lingen har jeg fået rigtigt meget ud af, siger Karina. Karina kendte ikke til muligheden for at få tilrettelagt en ”personlig hjælpepakke” via regionens Arbejdsmarkedsafdeling. Men hun har hurtigt grebet muligheden og allerede haft sin første samtale med en konsulent. - Her har jeg blandt andet fundet ud af, at der er en pulje, hvor os, der er sagt op, kan søge midler til uddannelse, mens vi er i vores opsigelsesperiode. Og i første omgang har jeg valgt at tage på jobsøgningskursus. Så selvom der pt. kun er to jobs at søge i hele Danmark inden for mit fag, føler jeg faktisk, at jeg er blevet hjulpet rigtigt godt i gang. Sådan lyder et af punkterne i det supplement til de personalepolitiske principper, som forretningsudvalget i Region Hovedstaden netop har godkendt på baggrund af et oplæg fra en arbejdsgruppe under RegionH MED-udvalget. De personalemæssige principper sætter rammerne for, hvordan ledelse og medarbejdere kan håndtere de situationer, hvor der ikke er jobmuligheder for dem, der bliver berørt af ændringer i organisationen - Supplementet til de personalemæssige principper er blevet lavet som en konsekvens af, at sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden modsat for få år siden i dag er nødt til at afskedige og flytte rundt på meget personale, siger Vibeke Westh, næstformand i RegionH MED-udvalget. - Og forhåbentligt kan principperne være med til at sikre de ramte medarbejdere bedst muligt. varslet fyring trukket tilbage Den varslede fyring af Karina er blevet trukket tilbage efter redaktionens afslutning grundet arbejdsberedskab i vagter. 8 Hovedsagen 9 Hovedsagen Mock Survey Akkreditering: Vi kan aldrig måle nok For nogle er det første gang – andre har prøvet det i ti år. Men akkreditering er helt sikkert kommet for at blive. er det Besværet værd? Line Frederiksen Foto: Joachim Rode Ledende oversygeplejerske Inger Sørensen fra Hvidovre Hospital har været med til akkreditering fra starten. Hvordan var Mock Survey for dig? Kristen Kistrup, centerchef Det var meget lærerigt, fordi vi får flere detaljer frem end i det daglige arbejde. Vi er godt forberedte, fordi vi har været meget opmærksomme på at gøre vejledninger tilgængelige og lavet spørgsmål-svarforslag til alle medarbejdere. Vores dokumentation fungerer rigtig godt, men der er jo alligevel noget med den defibrillator, vi skal have samlet op på. Hvad er den største forskel på 1999 og i dag? Sommerfuglene i maven basker ikke mindre med vingerne, fordi man har prøvet at blive akkrediteret før. Men ifølge formanden i Region Hovedstadens Kvalitetsudvalg Kirsten Lee (B) kan vi lige så godt vænne os til det. - Man kan aldrig måle nok på kvaliteten, for der er altid noget, der kan blive bedre. Derfor arbejder vi i Regionsrådet på at bevise vores høje kvalitetsstandard med Joint Commission International, som sætter en standard, der er kendt verden over, siger Kirsten Lee. Kirsten Lee var selv med til at indføre de første akkrediteringer som centerdirektør på Rigshospitalet tilbage i 1999. Hun indrømmer, at hun dengang var skeptisk over for al den bureaukrati, som dokumentationen af kvalitets- standarderne førte med sig. Men i dag kan hun se et tydeligt kvalitetsløft på hospitalerne og bedre sikkerhed for patienterne. - Kvalitet er et mangehovedet monster, men det er nødvendigt, at vi arbejder efter de samme standarder i alle afdelinger, så der ikke opstår nye regelsæt, hver gang, der kommer nye med arbejdere, siger Kirsten Lee og nævner Operation Life og NIP-tallene som gode eksempler på fælles standarder, der har løftet kvaliteten i Region Hovedstaden. Netop nu foregår de såkaldte Mock Surveys på alle Region Hovedstadens hospitaler og Psykiatriske Centre som en generalprøve på den rigtige akkreditering i foråret 2011. - Vi arbejder mere systematisk nu. Det har fordele, fordi arbejdet bliver ens fra afdeling til afdeling, og det fik jeg glæde af, da vi fik kirurgisk afdeling D fra Amager Hospital ud til os på Hvidovre Hospital. Er det besværet værd? - Ja, bestemt. Men det giver meget administrativt arbejde i en travl hverdag. Jeg håber, at de nye elektroniske løsninger som EPJ kan tænke ind, hvordan vi gør det smartere. Har du et råd til de nye i akkreditering? - Det er vigtigt at både topledelse og afdelingsledelse går foran i processen, og at akkreditering bliver forankret som en del af hverdagen og at medarbejderne kan se en mening med det. [email protected] ” Kvalitet er et mangehovedet monster, men det er nødvendigt, at vi arbejder efter de samme standarder i alle afdelinger... Inge Henmar, afdelingssygeplejerske Det var ok, for vi ved, hvad vi gør. Men selvfølgelig er der altid noget, der kan diskuteres – skal vi for eksempel hedde en skadestue, når vi faktisk fungerer ved at modtage patienterne? Men det er jo en politisk beslutning, som blev taget, fordi Psykiatrien skulle have samme navne som de somatiske hospitaler. Lise Machenhauer, plejer Jeg synes, det var mere undervisning end akkreditering. Rigtig meget snak, især om anæstesien, så det var ærgerligt anæstesilægen ikke kunne være med her, men de var midt i en operation. Og når det er liv og død, så må man jo prioritere det. Vi havde forberedt os ved at opdatere alle mapper med vejledninger, printet og lagt tingene frem. Jeg er din patient – hvad gør du? Mock Survey var ikke fri for nerver. Psykiatrisk Center Frederiksberg fik både ros og noget at tænke over ved prøveeksamen inden forårets akkreditering. Akkreditering Procedure, hvor et anerkendt akkrediteringsorgan på baggrund af eksternt fastsatte standarder vurderer, hvorvidt en organisation opfylder standarderne. Erfaringerne vinder 8.30 I rummet er der pludselig larmende stilhed. Tracy Gordy fra Joint Commission International (JCI) har taget plads for bordenden, hvor han omhyggeligt studerer den engelske oversigt over Psykiatrisk Center Frederiksberg, som han netop har fået stukket i hånden. Og så begynder han at spørge løs. Centerchef Kristen Kistrup må synke en gang, inden han begynder at svare, men inden længe går snakken ubesværet. Tracy hæfter sig ved skadestuen, som i den engelske oversættelse er blevet til ’emergency’. Han vil gerne vide, hvad der faktisk foregår i sådan en. 9.01 Tracy er nydeligt klædt med slips og jakkesæt, lidt i kontrast til de afslappede rammer på skadestuen. - Ok, jeg er en patient, der ankommer til skadestuen. Hvad gør du? spørger Tracy afdelingssygeplejerske Inge Henmar. Sammen med plejer Lise Mackenhauer får Inge demonstreret, hvordan dørklokken og det lille overvågningskamera virker. Inge forklarer, at patienter, der ankommer med politiet bliver modtaget i forhallen, fordi det er mere sikkert, men at der er mulighed for at bruge et mere privat samtalerum. 9.20 Inge demonstrerer, hvordan hun udfylder det modtagelsesnotat, som bruges til at sende patienterne videre i behandlingssystemet efter maksimalt et døgn på skadestuen. Tracy ser tænksom ud, mens han noterer. Ifølge JCI’s standarder dækker ’emergency’ også behandling, men han mener, at skadestuen snarere fungerer som udredningsenhed. 9.33 På gangen lyder blød klassisk musik mod ECT-rummet. Her har man gjort sit hjemmearbejde. Mappen med ’vejledninger om ECT-behandling’ ligger pænt fremme. Er der også en defibrillator til stede, vil Tracy gerne vide. Det er der ikke, men akutteamet, som bor lige om hjørnet rykker ud ved hjertestop. Og faktisk er hjertestarteren ikke længere væk, end en anden afdeling, selvom den principielt står på et andet hospital – det somatiske Frederiksberg Hospital. Tracy er ikke helt overbevist, da standarderne fra JCI foreskriver, at der skal være lige adgang til akut hjælp for alle patienter, uanset hospitalets struktur. 10.00 Tracy er imponeret over det store arbejde, der lagt i sygeplejedokumentationen. Overlægens mobil ringer. Han skynder sig ind i et tilstødende rum. - Jeg er lige midt i en Mock Survey, siger han stille, får skyndsomt lagt på og finder tilbage til bordet, hvor spændingen stadig ulmer. I to timer spørger Tracy lægerne og sygeplejerskerne om alt fra smertebehandling til brandøvelser. - Husk, jeg er på jeres side. Jeg har arbejdet mange år på et hospital som jeres. I har gjort et flot stykke arbejde med dokumentation. Få nu bare den defibrillator, så skal I nok klare den til foråret. De tidligere H:S-hospitaler er blandt veteranerne i Region Hovedstadens akkreditering. Siden 1999 har de arbejdet med det, og nu begynder anstrengelserne at kunne mærkes. Hospitalerne blev akkrediteret i 2002, 2005, 2008 – og skal igen i foråret 2011. Regionens psykiatriske centre og de hospitaler, som ikke tidligere er akkrediteret af JCI, har i efteråret haft Mock Survey med JCI som forberedelse til akkreditering 2011. I alt 28 hele arbejdsdage er gået med at gennemgå JCI’s 13 overordnede områder, 323 standarder og 1023 målelige indikatorer. 10 Hovedsagen 11 Hovedsagen brobygger Hvad er en socialsygeplejerske? • Der er ansat fire socialsygeplejersker i Region Hovedstaden. En på Hvidovre Hospital siden 1. februar 2010. En på Bispebjerg Hospital siden 1. februar 2010. En på Psykiatrisk Center i Glostrup siden 1. september 2010. Og en på Psykiatrisk Center i Hillerød siden 1. september 2010. • Socialsygeplejerskerne skal hjælpe stofmisbrugerne under indlæggelsen og sikre, at patienten får den rette hjælp efter udskrivelsen. • Indtil den 1. oktober havde de fire sociale sygeplejersker været involveret i foreløbig 241 behandlingsforløb med stofmisbrugere, som der er 1500 af i hovedstadsregionen. Indlæggelsesforløbene varer lige fra et par timer i akutbehandlingen til flere uger lange forløb. • Projektet er forankret i misbrugscenteret KABS under Glostrup Kommune. • Projektleder er socialsygeplejerske Nina Brünés, som i 2006 – 2007 ledede et lignende projekt på Bispebjerg Hospital. Erfaringerne fra dette projekt kan læses i rapporten ”Projekt Socialsygeplejerske” på www.kabsviden.dk • Projektet, der løber til 30. juni 2012, er primært finansieret med 5,8 millioner kroner over tre år fra Statens SATS-midler. Når projektet er slut vil der blive udarbejdet en evalueringsrapport af konsulentfirmaet Cowi. Kim oplevede massevis af sammenstød med personalet, da han som følge af sit årelange stofmisbrug var i otte uger på Hvidovre Hospital tidligere i år. Når almindelig rummelighed ikke er nok 47-årige Kim Jespersen har allerede mistet sit ene ben som følge af mange års stofmisbrug. Han håber stadig på at redde det andet ben. Derfor hjælper socialsygeplejerske Berit Andreasen ham med at møde op til ambulant behandling på Hvidovre Hospital. Socialsygeplejersker skal gøre indlæggelsen lettere for stofmisbrugere og medarbejdere. Berit Andreasen er 45 år og uddannet sygeplejerske fra Hvidovre Hospital i 1988. Hun har blandt andet været sygeplejerske i Vestre Fængsel i fire år og ansat på Mændenes Hjem på Vesterbro i København i tre år. Claus Grønborg Foto: Claus Boesen Prøv at forestille dig, at du vågner op efter en operation, og lægen eller sygeplejersken ikke vil give dig nok smertestillende til at dulme smerterne. Prøv at forestille dig, at du vågner klokken 6 om morgen med abstinenser, og sygeplejersken forklarer dig, at du må vente med næste dosis metadon indtil efter stuegang klokken 9. Eller prøv at forestille dig, at du bliver talt ned til, som var du et umyndigt barn, der havde haft hånden nede i kagedåsen. 47-årige Kim Jespersen behøver ikke forestille sig, hvordan det er. Kim er stofmisbruger. Det har han været i mere end 20 år. Og da han som følge af sit årelange stofmisbrug var indlagt i otte uger på Hvidovre Hospital tidligere i år i forsøg på at redde hans tilbageværende ben fra amputation, var der massevis af sammenstød med personalet. - Det var rigtigt hårdt, kommer det uden tøven fra Kim. - Som stofmisbruger er jeg fx vant til at styre mit forbrug af metadon og andet smertestillende for en uge af gangen. Men det ville personalet ikke være med til. Det ville de administrere. Men så opstår der situationer, hvor de ikke lige har tid til at give mig min medicin. Og min krop har altså ikke ”lige tid til at vente” - der var jeg flere gange tæt på at gå min vej! Socialsygeplejersken finder en løsning Det er i situationer, som den Kim genfortæller, at socialsygeplejerskerne kan gøre en forskel. Og det gjorde Berit Andreasen også i dette tilfælde. - Vi fandt heldigvis en løsning, fortæller Berit. – I samarbejde med personalet blev vi enige om, at Kim fik udleveret medicin til en dags forbrug hver morgen. Herefter kunne han selv admi- nistrere indtagelsen af sin medicin i forhold til de behov, hans krop efter mange års hårdt stofmisbrug nu engang sætter tidsrammerne for. Ifølge Berit Andreasen er det et klassisk eksempel på, hvordan ellers fornuftige regler på hospitalerne støder sammen med manglende forståelse for de særlige behov, stofmisbrugere har. Sammenstød som ofte resulterer i endnu dybere kløfter mellem stofmisbrugerne og sundhedspersonalet. Og afbrudte behandlingsforløb med deraf følgende genindlæggelser. Enten fordi stofmisbrugerne simpelthen tjekker ud af bagdøren i vished om, at de udenfor hospitalet kan finde den ro i kroppen, som næste fix med garanti kan give dem. Eller fordi personalet beder dem om at forlade hospitalet, fordi de bryder reglerne, og af hensyn til de øvrige patienter. Du skal være meget rummelig Socialsygeplejerske Berit Andreasen kan godt forstå, at det almindelige sundhedspersonale har svært ved at håndtere stofmisbrugerne: - Dels er der de behandlingsmæssige udfordringer, hvor det kan være endog meget svært for personalet at forstå, at stofmisbrugere i mange tilfælde skal have en langt større dosis medicin end normalt for at få dulmet smerterne. Dels reagerer stofmisbrugerne ofte meget impulsivt for i meget klare vendinger at kræve behandling her og nu eller tage en smøg, selvom der er rygeforbud - fordi deres krop skriger på hjælp. Det er meget svært for det almindelige personale at rumme. Ikke mindst når de samtidig skal pleje de øvrige patienter i en travl hverdag. Men selvom en konflikt kan ende med, at en stofmisbruger rå- ” ” ” Sygeplejerske David Kruse: ”Det, at vi har fået ansat Berit som socialsygeplejerske, har helt klart løsnet op for en del af de fordomme, som personalet har haft i forhold til stofmisbrugere som patientgruppe”. Sygeplejerske Christina John: ”Når vi har otte andre patienter, der kræver opmærksomhed, kan vi godt blive irriterede på en utålmodig misbrugspatient – og der har Berit bare en god måde at tale med dem på og hun kan bruge den tid, de kræver for at få løst situationen”. Projektleder Nina Brünés: ”Stofmisbrugeres ofte begrænsede evne til at samarbejde, forstå og tilpasse sig hospitalets rutiner og arbejdsgange vanskeliggøres af en grundlæggende mistillid og mistro til systemet. I forlængelse heraf kan mange stofmisbrugere berette om nedlandende og nedværdigende oplevelser i kontakten med sundhedsvæsenet, hvorfor mange er tilbageholdende med at lade sig indlægge eller forlader behandlingen i utide. Personalet oplever ofte, at stofmisbrugere er besværlige at have indlagte. De fylder i afdelingen, er tidskrævende, svære at lave aftaler med, følger ikke behandlingen, er medicinplæderende og ind imellem også aggressive”. ber skældsord som ”luder” eller ”junkie-læge” efter personalet, så accepterer Berit ikke, at personalet behandler stofmisbrugerne ringere end andre patienter. - Det er selvfølgelig ikke ok, at stofmisbrugere råber grove skældsord efter personalet, men der skal man huske på, at de lever et meget anderledes liv i et meget specielt miljø, hvor sproget og tonen er en anden. Og derfor er det absolut heller ikke ok, hvis personalet mister fatningen og råber tilbage til stofmisbrugerne - eller taler ned til dem, siger Berit med et fast blik. – De kan tænke deres, men de skal holde deres meninger og tanker for sig selv. De skal behandle alle patienter ens. Forhåbentlig kan jeg så rykke lidt på deres grænser for rummelighed ved at vise, at det faktisk kan lade sig gøre at få et indlæggelsesforløb til at fungere. Kims andet ben Kim går stadig til ambulant behandling på Hvidovre Hospital i håb om at redde sit andet ben. Han siger selv, at der er 50 procent risiko for, at han mister det. Og han ved, at risikoen stiger, hvis han ikke møder op til tjek på hospitalet. - Husk du skal være her klokken 11, og det betyder at du skal være klar klokken 9, minder Berit ham om over telefonen. Det ved Kim godt. Han er inde i en god periode. Kim var parat klokken 9. Og han fik tjekket sit sår på benet. Og han håber stadig at få lov til at beholde det. Måske takket være Berit. [email protected] Bagsiden Hovedsagen Vi sparer penge ved at købe ind sammen ” Helle Ulrichsen, Regionsdirektør Der er i flere medier blevet stillet spørgsmålstegn ved om fælles indkøb i offentlige institutioner er en god løsning. Jeg kan ikke svare for alle offentlige institutioner, men jeg ved, at fælles indkøb giver store fordele for os her i Region Hovedstaden. Dermed ikke sagt, at vi ikke ind imellem vil kunne finde bedre tilbud end det, som det fælles indkøb giver. Men vi vælger det bedste tilbud og er så forpligtet af kontrakterne. Og fakta taler deres tydelige sprog her hos os. Ved at samle vores indkøb har vi i 2007 sparet 50 mio. kr., i 2008 -188 mio. kr., i 2009 - 73 mio. kr. og i 2010 har vi indtil videre sparet 50 mio. kr. Samlet set rigtig mange penge, som vi ikke behøver spare andre steder. Indkøbspolitikken er i Region Hovedstaden fastlagt således, at regionen skal sikre brugeren et optimalt indkøb, bl.a. gennem rette dækning af behov og kvalitet, samt gennem laveste totalomkostninger. Man kunne godt lade den enkelte medarbejder eller afdeling bruge tid på at lede efter det ”bedste” tilbud eller blot lade dem købe ind hos den nærmeste forhandler eller i Netto. Men ved at købe ind sammen reducerer vi de samlede admini strationsomkostninger, fordi varerne gøres tilgængelige for bestilling i regionens indkøbssystemer, når aftalen er indgået. Det udelukker ikke, at enkelte medarbejdere en gang imellem kan støde på et tilbud, som ligger lavere end regionens, men det er vigtigt, at man sammenligner æbler med æbler, dvs. medtager alle omkostninger. Fx indgår forsendelse i de aftalepriser, som regionen har i fælles indkøb, men det gør det ikke nødvendigvis i de tilbud, som en medarbejder/afdeling finder på anden vis. Og så er der også det helt igennem saglige argument, at vores medarbejdere ikke skal springe fra tue til tue og hver dag holde antennerne ude efter dagens tilbud. Det har vi højt specialiserede indkøbere til at gøre. Dermed kan medarbejderne fokusere på vores kerneopgave – behandling af patienterne. Alle økonomiske modeller viser, at den bedste pris - når kvalitets- og funktionalitetskrav er opfyldt - opnås gennem volumen og standardisering. Det betyder, at vi i regionen opnår den bedste pris, når vi puljer regionens samlede forbrug på et bestemt område og udbyder det i konkurrence samlet. Jo større volumen, jo mere interessant er vi som kunde. Det er derfor, at man ser de fleste store private virksomheder samle deres indkøb på de områder, der går på tværs af deres koncerner. I Region Hovedstaden følger vi selvfølgelig også dette princip. Øjebliksbillede Sted: Bispebjerg Hospital, Ortopædkirugisk Afdeling M. Tekst og foto JEPPE Carlsen En tur ud til datterens glasværksted på Christianshavn endte med en fraktur for Grethe Kielberg. Et sammenstød med en cyklist sendte hende i jorden og med ambulancen videre til Bispebjerg Hospitals Ortopædkirugiske Afdeling. Efter at Grete har gennemgået et genoptræningsforløb med fysioterapeuten Gitte, er hun nu gående igen - dog med stok. Svar: A Store mængder ørevoks i begge øregange. 9 8 2 2 1 4 7 1 4 2 6 Løsning fra nr. 12 1 5 9 8 3 6 7 2 4 2 3 7 4 1 9 8 5 6 8 4 6 2 7 5 1 9 3 4 6 3 1 5 2 9 7 8 9 2 5 7 6 8 3 4 1 7 1 8 3 9 4 5 6 2 3 8 2 9 4 7 6 1 5 5 9 1 6 2 3 4 8 7 6 7 4 5 8 1 2 3 9 8 1 3 8 3 9 8 5 7 4 5 7 9 6 3 9 4