Lær at tegne med kul og oplev din personlige streg

Hvordan kan akkreditering bidrage til
kvalitetsudvikling?
Erfaringer fra sygehusvæsenet
Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen
Stockholm, 30.september 2013
Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
1
10. oktober 2013
Disposition
•
Hvad er akkreditering?
•
Akkreditering som et reguleringstiltag
•
DDKM – et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel
•
Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark
•
Akkreditering af ældreomsorg
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
2
10. oktober 2013
Hvad er akkreditering?
Akkreditering kan defineres som
”Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt
organ vurderer, hvorvidt en aktivitet,
ydelse eller institution lever op til et sæt
af fælles standarder”
(Det Nationale Begrebsråd for
Sundhedsvæsenet, 2006)
”…..Ved akkreditering gives en formel
anerkendelse af, at personer eller
organisationer er kompetente til at udføre
sine opgaver.”
(DSKS, 2003)
3
Elementerne i kvalitet
•
Effektivitet
•
Sikkerhed
•
Patientcentrerethed
•
Rettidighed
•
Lighed
•
Omkostningseffektivitet
4
Akkreditering er et udtryk for, at man kan
have tillid til en organisation
•
Organisationen har ”det, der skal til”
•
Organisationen er i stand til at fremlægge sine resultater
•
Organisationens ledelse står til ansvar for organisationens
præstationer
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
5
10. oktober 2013
Hvad er det så, der skal til??
•
”Kvalitetsledelse”
•
Styr på nøgleprocesser
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
6
10. oktober 2013
Disclaimer
•
Vi tror IKKE, at dokumentation af ”alt” og registrering i tabeller af
”alt”, der er dokumenteret, er vejen til kvalitet
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
7
10. oktober 2013
Disposition
•
Hvad er akkreditering?
•
Akkreditering som et reguleringstiltag
•
DDKM – et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel
•
Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark
•
Akkreditering af ældreomsorg
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
8
10. oktober 2013
Hvad forstår vi ved regulering?
•
”bevidst og systematisk påvirkning, der er initieret af en offentlig
instans (= regulator) med det formål at påvirke en nærmere bestemt
gruppe af individers eller organisationers (= aktørers) adfærd, fordi
det anses for at være værdifuldt for samfundet”
Knudsen JL et al. Regulering af kvalitet i sundhedsvæsenet – fra udvikling til kontrol?
Ugeskrift for Læger 2009; 171: 1760-4
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
9
10. oktober 2013
Reguleringskæden
Knudsen JL et al. Regulering af kvalitet i sundhedsvæsenet – fra udvikling til kontrol?
Ugeskrift for Læger 2009; 171: 1760-4
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
10
10. oktober 2013
Virkemidlerne
•
Akkrediteringsstandarder
•
Fastlægger og beskriver krav
•
Eksterne evaluering af standardopfyldelsen
•
Incitamenter til forandring
•
•
•
Dialog
Offentliggørelse
Økonomiske/kontraktmæssige/ledelsesmæssige konsekvenser
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
11
10. oktober 2013
Reguleringspyramiden
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
12
10. oktober 2013
Akkreditering indbefatter både direkte
regulering og metaregulering
•
Metaregulering: (Ekstern) regulering via krav til internt
reguleringssystem (egenkontrol)
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
13
10. oktober 2013
Nogle faldgruber
•
Overimplementering
•
Over-overvågning
•
Risiko for at udvikle system, hvor ekstern tillid baseres på stram
intern kontrol
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
14
10. oktober 2013
Disposition
•
Hvad er akkreditering?
•
Akkreditering som et reguleringstiltag
•
DDKM – et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel
•
Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark
•
Akkreditering af ældreomsorg
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
15
10. oktober 2013
Hvad er DDKM?
•
IKKE et nyt kontrolsystem – tilsyn ligger hos Sundhedsstyrelsen
•
IKKE et nyt sæt ”regler til overholdelse” – regler udsendes af
Sundhedsstyrelsen m.fl.
MEN
•
En model, der skal understøtte kvalitetsudvikling i det samlede
sundhedsvæsen ud fra
•
•
•
Fælles kvalitetsmål
Fælles tilgang til kvalitetsudvikling
En uafhængig vurdering af indsatsen for kvalitetsudvikling, baseret
på objektive kriterier
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
16
10. oktober 2013
DDKM understøtter implementering af kendt
viden
•
DDKM kan medvirke til at gøre noget vigtigt for ledelsessystemet
•
DDKM kan gøre bestemte arbejdsgange vigtige for sygehusenes
ansatte
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
17
10. oktober 2013
Betydningen af implementeringsstrategien
•
Standarderne som den (evt. skjulte) kilde bag institutionens
retningsgivende dokumenter
•
Standarderne som inspiration til institutionens arbejde
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
18
10. oktober 2013
Standarderne i DDKM
•
Prosabeskrivelse af standarden og evt. uddybende om, hvorledes
den skal forstås
•
Vurderingspunkter (”indikatorer”) fordelt på fire trin, svarende til
kvalitetscirklen:
•
•
•
•
•
Trin
Trin
Trin
Trin
1
2
3
4
–
–
–
–
retningsgivende dokumenter – ”Plan”
implementering – ”Do”
kvalitetsovervågning – ”Study”
kvalitetsforbedring – ”Act”
Trin-modellen i DDKM indeholder en nyttig pointe, men kan også
forlede til et overforsimplet syn på drift af sundhedsvæsenet
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
19
10. oktober 2013
Eksempel på indholdet af en standard
(fra standardpakke for sygepleje i det kommunale
sundhedsvæsen)
Der foreligger retningslinjer for borger- og patientrettet forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.
Retningslinjerne tager udgangspunkt i sundhedsaftalerne og kommunens sundhedsprofil og kommunens
politik for sundhedsfremme og forebyggelse, jf. standard 1.1.1 Kommunens politikker og øvrige
grundlæggende dokumenter.
Retningslinjerne beskriver som minimum følgende:
•
Valg af målgruppe og indsatser, herunder indsatser til borgere med kronisk sygdom og inddragelse af
KRAM-faktorerne
•
Organisering og etablering af indsatser, herunder procedure for involvering af tværfaglige og sektorielle samarbejdsparter
•
Mål og succeskriterier for indsatser, herunder inddragelse af den borgeroplevede kvalitet
•
Tilgængelighed og information om indsatser til borgerne
Vejledning:
Særlige behov kan fx være handicap, kulturelle eller sociale forhold.
Krav om årlig evaluering. På baggrund af denne iværksættelse af konkrete forbedringstiltag.
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
20
10. oktober 2013
Elementerne i vurderingen
•
Dokumentgennemgang
•
Ledelsens redegørelse for sine hensigter og handlinger
•
Ledelsens redegørelse for sine overvågning af kvaliteten og for de
konsekvenser, der er taget
•
Tracere, som belyser, hvordan hensigter og beslutninger omsættes
til virkelighed
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
21
10. oktober 2013
Traceren giver et indblik i spændet mellem
”aktiviteter som planlagt” og ”aktiviteter som
udført”
•
Kan tage udgangspunkt i en patientcase (patienttracer) eller i en
bestemt problemstilling (systemtracer)
•
Interview (forklare arbejdsgangen)
•
Demonstrere arbejdsgangen
•
Vise objektive eksempler
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
22
10. oktober 2013
Disposition
•
Hvad er akkreditering?
•
Akkreditering som et reguleringstiltag
•
DDKM – et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel
•
Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark
•
Akkreditering af ældreomsorg
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
23
10. oktober 2013
Hvad kan akkreditering?
•
Skabe orden og systematik
•
Skabe overblik og åbenhed
•
Skabe faglig diskussion og prioriteringer
•
Skabe fokus på ”de grå områder”
•
Skabe fælles sprog - et godt fusionsværktøj
Henrik Villadsen, direktør OUH, på DSKS årsmøde januar 2011
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
24
10. oktober 2013
Hvor er faldgruberne?
•
Fluebenstyranni
•
Proces frem for resultat
•
Organisatorisk flygtighed
•
Næppe et universal værktøj
Henrik Villadsen, direktør OUH, på DSKS årsmøde januar 2011
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
25
10. oktober 2013
Tilbagemeldinger fra sygehusene
Den helt overordnede oplevelse af ekstern survey
•
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1 Virkelig
dårlig
oplevelse
2
3
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
4
5
Offentlige sygehuse
6
7
Privathospitaler
8
9
10 Virkelig
god
oplevelse
26
10. oktober 2013
Tilbagemeldinger fra sygehusene (fortsat)
Har arbejdet med DDKM bidraget til udviklingen af:
60%
50%
40%
Den faglige kvalitet
30%
Den organisatoriske kvalitet
Den patientoplevede kvalitet
20%
10%
0%
I høj grad
I nogen grad
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
27
10. oktober 2013
Første akkrediteringsrunde sygehuse (opgjort
pr. 31.1.2013)
•
39 offentlige sygehuse har opnået status som ”akkrediteret”
•
•
De 26 efter først at have opnået ”akkrediteret med bemærkninger”
27 privathospitaler har opnået status som ”akkrediteret” og 4 har
opnået ”akkrediteret med bemærkninger”
•
Ved første besøg fik 7 ”akkrediteret”, 24 ”akkrediteret med
bemærkninger” og 5 ”akkreditering pågår” (der mangler
opfølgningsbesøg hos 5)
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
28
10. oktober 2013
Hvor var der typisk bemærkninger?
•
Medicineringsstandarderne
•
Hjertestopbehandling
•
Smertevurdering og –behandling
•
Anvendelse af kliniske retningslinjer
•
Beredskabsplan
•
Bygninger og faciliteter
•
Dokumentstyring
•
Kvalitets- og risikostyringsstandarder
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
29
10. oktober 2013
Akkreditering – virker det?
JA – det tror jeg på det gør
30
(Knut Borch-Johnsen, vicedirektør, dr.med. – Holbæk Sygehus)
28.05.2013
Akkreditering og kvalitetsarbejde
Disposition
•
Hvad er akkreditering?
•
Akkreditering som et reguleringstiltag
•
DDKM – et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel
•
Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark
•
Akkreditering af ældreomsorg
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
31
10. oktober 2013
Akkreditering i den kommunale sektor i
Danmark
•
Intet ”totalt” akkrediteringsprogram, men standardpakker for
•
•
•
•
•
Sygepleje (3 kommuner)
Genoptræning (3 kommuner)
Forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (2 kommuner)
Tandpleje (2 kommuner)
Rusmiddelbehandling
I alt deltager 5 af 98 danske kommuner med en eller flere pakker
Der er ved at blive indgået aftale med yderligere 3 kommuner
Der er interesse fra flere andre kommuner
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
32
10. oktober 2013
Hvor i verden er der i øvrigt erfaringer med
akkreditering på ældreområdet?
•
Accreditation Canada (http://www.accreditation.ca/) – program for
Long-term Care Services
•
Aged Care Standards and Accreditation Agency (Australien,
http://www.accreditation.org.au/) – 15 års erfaring
•
Joint Commission International
(http://www.jointcommissioninternational.org/) – program for Long
Term Care
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
33
10. oktober 2013
Litteratur om akkreditering (lille udvalg)
•
Borch-Johnsen K. Kan effekten af akkreditering måles – og hvordan? DSKS
Årsmøde 2013.
•
Hinchcliff R et al. Narrative synthesis of health service accreditation
litterature. BMJ Qual Saf 2012; 21: 979-991.
•
Braithwaite et al. Health service accreditation as a predictor of clinical and
organisational performance: a blinded, random, stratified study. Qual Saf
Health Care 2010; 19: 14-21.
•
Hinchcliff R et al. Evaluation of current Australian health service accreditation
process (ACCREDIT-CAP): Protokol for a mixed-method research project. BMJ
Open, 2012; 0: e001726
Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet
34
10. oktober 2013