6 DIALOG-ARTIKEL nordvestnyt Karen Nielsens kaffemølle er nu udstillet i cafeen på Holbæk Museum. Foto: Jørgen Juul Kaffe, slik - og evne til at lytte Kaffe-Karen blev en institution i Tølløse. Hun levede hele sit liv på Jernbanevej 6, hvor hun drev Tølløse Kaffe Magasin. Dér fik man det halve pund kaffe pakket ind, og dér kunne man købe for 50 øre blandet slik i et kræmmerhus. Og Karen havde altid tid til at lytte til byens skoleelever. Af Jørgen Juul [email protected] Tølløse: Hos Kaffe-Karen på Jernbanevej i Tølløse kunne man ikke bare få for 50 øre blandet slik i et kræmmerhus og et halvt pund kaffe pakket pænt ind i papir. Man kunne også få en snak med en omsorgsfuld person, der var parat til at lytte. Ikke mindst det sidste var vigtigt for en stor del af kunderne, nemlig dem, der var elever på kostskolen Sejergaardsskolen. På en dag, hvor de savnede de hjemlige rammer, kunne de få en snak med Karen Nielsen. Så hjalp det. Karen Nielsen forstod deres problemer. Hun blev født i 1905, døde i 1983 og levede hele sit liv i ejendommen Jernbanevej 6, hvor hun havde indrettet »Tølløse Kaffe Magasin«. Hun blev en institution i Tølløse, udnævnt til æresmedlem i Elevforeningen på Sejergårdsskolen. I slutningen af 1970’erne lavede Danmarks Radio et tvprogram om hende. Det blev sendt i »Kikkassen«, som børnetimen hed dengang. Historien om Kaffe-Karen kan man blandt andet opleve på det lokalhistoriske arkiv i Tølløse, og på Holbæk Museum er hendes gamle kaffemølle udstillet. Fire røde, to hvide Kaffemagasinet i Tølløse var en lille forretning, måske to og en halv gange tre og en halv meter. Karen Nielsen solgte småting. Kaffe var én af dem. Købte man et halvt pund, fik man ikke alene kaffen i en pose - posen blev også pakket ind. Men hun solgte også sodavand og slik. Man kunne købe for 50 øre eller en krone blandet. Fem af de røde, to af de hvide, fire lakridser og så videre. Og man kunne købe piber, porcelæn og rengøringsmidler og fyrværkeri, når tiden var til det. Fyrværkeriet opbevarede hun i kasser rundt omkring i sin stue. Men ikke mindst var Karen Nielsen Tølløses slik-mutter, fremgår det af materiale fra Tølløse lokalhistoriske Arkiv og Holbæk Museum. - Navnlig eleverne fra kostafdelingen på Sejergårdsskolen blev ved med at komme i hendes butik længe efter, at de havde forladt skolen og byen. For dem var hun den person, som lyttede til deres problemer. Her kunne man læsse af. Og så fik man et par trøstende ord med på vejen, fortæller Inge-Lis Madsen fra Tølløse Lokalhistoriske Kaffe-Karen (th.) med sin mor Anna Carola i Tølløse Kaffe Magasin. Foto: Tølløse Lokalhistoriske Arkiv Arkiv i »Skiftende tider - erhverv under forvandling«. Den troende Karen - Karen Nielsen var et meget troende menneske, og hun kunne heller ikke tro ondt om andre, fortsætter Inge-Lis Madsen. Hun kunne ikke forestille sig, at skoleeleverne måske rapsede slik, mens hun gik i kælderen for at hente sodavand. Peter Tretow-Loof var en af de kostelever på Sejergaardsskolen, der kom hos Kaffe-Karen. Det har han fortalt om i bladet »Kontakten«. - Jeg var knap nok startet som kostelev i 6. klasse, før en af de »gamle« kostelever spurgte mig, om jeg ville med op til KaffeKaren. Det var i begyndelsen af august 1961, skriver han. Kaffe-Karen blev også kaldt for Dulle-Karen, Dulle-mor og Slikmutter. Frøken Nielsen, når det skulle være noget pænere. Hun var en lille, trind, ældre dame, der ejede Tølløse Kaffe Magasin, som hun havde arvet efter sin mor. Forretningen var indrettet, som da den åbnede engang omkring 1900. Sikkert Tølløse ældste forretning, indtil Karen Nielsen døde i 1983. Peter Tretow-Loof husker, at der i døren ind til privaten var et lille hul med glas i. Her kiggede Karen Nielsen ud for at se, hvem det var, inden hun åbnede døren. Så sagde hun på klingende midtsjællandsk: »Go-da’a, va ska da væ’er?« »Duller« med kakao Tretow-Loof erindrer også hylderne med slik i fine glaskrukker eller original pap- emballage, snørebånd, tandbørster og bændellakrids, salmiakstængerne, pinoccio-kuglerne, månerne og de blandede bolsjer. Karamellerne fik man to af for fem øre. Der var grønt linoleum på disken, hvor »dullerne« stod. »Dullerne« var små kager lavet af gammelt brød tilsat kakao og andre smagsstoffer. Der var grisetæer, grisehaler, pyramider og romkugler, mindes den tidligere kostelev, der den første dag i butikken købte to ananas-vand og fire »duller« - Højere oppe stod de fine varer. Blomstervaser, urtepotteskjulere, piber. I et skab for enden af butikken var der vaskemidler. I et hjørne bagest i butikken stod kasseapparatet. Aldrig har jeg set så gammeldags et kasseapparat. Kasseapparatet eksisterer desværre ikke mere. I hvert fald ikke på lokalarkivet i Tølløse eller museet i Holbæk. Til gengæld har man altså stadig Kaffe-Karens kaffemølle. Den blev brugt helt frem til 1983, da hun døde som 78-årig. Kaffemøllen med det store svinghjul kom til Tølløse Lokalhistoriske Arkiv. Arkivet gav den videre til Holbæk Museum sidste år, og dér kan man se den i cafeen.  Kaffe-Karen i sommeren 1975, da hun fyldte 70 år. Kaffe-møllen til venstre i billedet blev senere givet til det lokalhistoriske arkiv i Tølløse, nu står den på Holbæk Museum.