1. No category

PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC
UCC magasin
| VELFÆRD I VIRKELIGHEDEN 2 • JUNI 2010 |
+
Ældreboom blandt
tosprogede:
Er plejesektoren klar?
Dansk Industri og OECD
bruger læreruddannelse
som best case
6
GODE RÅ
D
SKOLE-H TIL
JEMSAMARB
EJDET
Fra ghetto-gangster
til rollemodel:
”Jeg vil være en af de højest
uddannede indvandrere inden
for pædagogik”
Leder
Indvandrere og integration:
UCC siger ja til
bederum og
flæskesteg
Tal fra Danmarks Statistik forudsiger, at indvandrere og efterkommere i 2050 vil udgøre 13,6 procent af den
danske befolkning mod 9,1 procent i dag. Procentdelen vil
være højest i hovedstadsregionen, hvor UCC’s uddannelsesinstitutioner bor.
UCC har til opgave at tiltrække flere kandidater til vores
uddannelser for at sikre, at velfærdsområdet bliver forsynet med bl.a. lærere, pædagoger og sygeplejersker. UCC
skal derfor være dygtige til også at tiltrække og fastholde
unge med anden etnisk baggrund til vores uddannelser.
Samfundsdebatterne om indvandrere og integration
bliver nogle gange skarpe og følelsesladede. På UCC skal
vi være på forkant med, hvordan vi skaber de praktiske
løsninger på vores uddannelser og i professionerne. Fremtidens lærere og pædagoger skal kunne agere og arbejde i
skoler og institutioner, der bliver mere og mere globale og
multikulturelle.
LAUST JOEN JAKOBSEN,
REKTOR, PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC
Vi skal indrette vores uddannelser til fremtidens børn,
unge og arbejdsmarked. At vi har indrettet et stillerum,
der kan bruges til bederum på Blaagaard og samtidig får
flæskesteg til julefrokosten, er naturligt og pragmatisk.
Jeg siger ikke, det altid er nemt, og at der ikke er svære
spørgsmål og balancer. Men vigtigt er det, at vi rummer
mangfoldigheden i vores uddannelsers hverdag og i professionerne. Jeg er derfor stolt af den brede anerkendelse,
vi får i en rapport fra OECD og af Dansk Industri for vores
integrationsindsats på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS.
UCC har masser af viden og praktiske erfaringer på området. UCC magasin har valgt at sætte fokus på fem centrale
velfærdsområder med eksempler på, hvad der skal til for
at få succes:
1.Unge indvandrere skal holdes fast på de
videregående uddannelser
2.De unge skal væk fra bandekriminalitet
3.Indvandrerbørn skal lære mere sprog
4.Samarbejdet mellem skole, lærere og indvandrerforældre skal styrkes
5.Plejesektoren skal forberede sig på flere
ældre indvandrere
Til september vil UCC afholde en konference på Blaagaard/­
KDAS om UCC’s viden og praktiske erfaring på området
– det kan du læse mere om på bagsiden af magasinet.
Rigtig god læselyst!
PÅ WWW.UCC.DK/TEMA
KAN DU:
•LÆSE VIDERE OM integration på nye måder
•TILMELDE DIG UCC’S MÅNEDLIGE NYHEDSBREV
MED NYT FRA VORES
VIDEN OG
UDDANNELSER.
Thomas Arnbo
Indhold
Må man sige ”indvandrer”?
Guide til debattens ord og udtryk.
Sort på hvidt
Indvandrere og efterkommere i tal.
1.
nge indvandrere skal holdes fast
U
på de videregående uddannelser
2.
De unge skal væk fra
bandekriminalitet
3.
Indvandrerbørn skal
lære mere sprog
4.
Samarbejdet mellem skole, lærere og
indvandrerforældre skal styrkes
5.
Mustafa Varlik
Plejesektoren skal forberede sig på
flere ældre indvandrere
DI og OECD bruger lærer­
uddannelse som best case
04
06
07
Indsatsen på Blaagaard/KDAS får ros.
en mangfoldig succes
Blaagaard/KDAS giver plads til forskellighed.
08
Fra gangster til pædagog
Ex-kriminel hjælper udsatte unge.
12
Forberedelseskursus
for indvandrere
Ni ud af ti deltagere får en uddannelse.
15
Gamle hårde nitter
forstår unge rødder
Specialskole bruger rollemodeller.
16
Opskrift på skolestart
Højtlæsning styrker tosprogede børn.
20
Elever bliver dygtigere
af to sprog
Modersmålsundervisning er vejen.
22
hvad hedder eventyr
på vietnamesisk?
I en 1. klasse på Nørrebro taler børnene 10 forskellige sprog.
26
Skole+hjem+samarbejde
= Dygtigere elever
Dialog med forældre gavner elever.
28
Nydanske forældre
skal på banen
Skole-hjem-vejledere uddannes til at
inddrage nydanske forældre.
32
tosprogede ældre:
Er plejesektoren klar?
Indvandreres børn står ikke automatisk klar til at passe forældre.
34
Fra Sauerkraut til kebab
Plejehjem i Berlin er målrettet ældre
tyrkiske indvandrere.
36
Kreative skolefag fremmer integration
Profilskole øger stoltheden hos eleverne.
38
Må man sige
“indvandrer” ?
Hvilke ord skal man egentlig
bruge, når man taler om etniske grupper i samfundet? UCC
magasin går på jagt efter de
mindst forkerte udtryk
Tekst
Christian Blomgreen
Det siger praktikerne:
D
er er rigeligt med muligheder for
at komme til at bruge de forkerte ord, når
man snakker om ”dem”, som hedder Hassan og
ikke Hansen. Det seneste ord, der skal bruges
varsomt, er ordet integration.
Vibe Larsen, hvorfor er det så svært at finde de
rette neutrale ord på det her område?
”Der findes i princippet ikke ord, der er helt
uproblematiske. Der er mange ord på det her
område, fordi det er et meget politisk område,
og derfor findes der ikke neutrale ord. Gennem
de sidste 10-15 år er integration blevet brugt i
betydningen assimilation. Jeg kender desværre
ikke et godt og dækkende ord for alle dem, der
har en anden etnisk oprindelse end dansk,”
siger Vibe Larsen fra UCC’s Center for Tosprogethed og Interkulturalitet, UC2, hvor flere
foretrækker at bruge ordet inklusion i stedet
for integration.
Men bliver det ikke for fintfølende, hvis alle ord
skal vejes og måles så præcist?
”Der vil altid være ord og vendinger, man
ikke kan bruge, fordi de får en politisk klang.
De sorte gjorde oprør i USA i 1960’erne mod,
at alt refererede til de hvides kultur. Det viser,
at det er afsindigt vigtigt, at man overvejer,
hvordan ord bruges i det offentlige rum.” ♦
Vibe Larsens guide til bedre
sprogbrug
Anden etnisk baggrund end dansk: Fun-
gerer fint, hvis man specifikt beskæftiger sig
med etnicitet.
Andengenerationsindvandrer: Det er væsentligt at påpege, hvor mange generationer
der er bag, før man er dansker. Men det er i
mange sammenhænge mindre interessant.
Tosproget: Et ord, der ikke giver nogen
mening. Mange danskere taler flere sprog. Ud
fra et forskningsmæssigt synspunkt skelner
man ikke mellem, om en person taler to, tre
eller fire sprog.
De nyeste bud: I Undervisnings- og Integrationsministeriet har de i lang tid brugt etniske
minoriteter. I dag er medborgerskab det
nyeste udtryk.
4 | UCC magasin
Lise Engholm
Skoleleder,
Rådmandsgades Skole
Jens Husum
Skoleleder,
Tagensbo Skole
Hvilke ord bruger I på
skolen?
”Jeg bruger en hel
masse ord. Debatten er simpelthen så
betændt og hæmmet, fordi man ikke
kalder en spade for
en spade. Alt det,
man ikke må sige, er
en kæp i hjulet på
integrationen.”
Hvilke ord bruger I på
skolen?
”Vi har afskaffet alle
ord som integration,
nydanskere, tosprogede osv. De giver
ingen mening for os
på skolen. Hvis du
er dansker, er du det
også, selv om du har
en anden kulturbaggrund.”
Men er du ikke bange
for at støde nogens
følelser?
”Man bliver nødt til at
tage udgangspunkt
i virkeligheden, og vi
skal turde sige noget
til hinanden i stedet
for at lave julelege
med ordene.”
Men hvorfor er ord
som integration og
tosprogede problematiske?
”Fordi de bliver brugt,
uden at det er klart,
hvad de egentlig betyder. Integration er
noget, jeg forbinder
med matematikkens
verden. Jeg har boet
12 år i Luxembourg,
og dernede blev jeg
aldrig kaldt nyluxembourger.”
Hvad siger eleverne
på din skole til din
holdning?
”Børn og unge er ikke
fintfølende. Forleden
kom en dreng fra ottende klasse hen til
mig og sagde, at han
går på en sort skole.
Det har han jo fuldstændig ret i, for her
er mange med sort
hår og mørk hud.”
Hvor vigtigt er det, at
vi er påpasselige med
ordene?
”Det er eventyrligt
vigtigt for debatten,
at vi ikke går rundt
og sætter etiketter på
hinanden. Det er sådan noget, fordomme
er bygget af.”
Erik Clausen
Jan Sommer/Polfoto
Morten Holtum Nielsen
Filminstruktør
Hvad synes du om ordet ’integration’?
”Integrationens skjulte lillebror hedder underkastelse.
Jeg har hele mit liv kæmpet for ikke at blive integreret. Opfører folk sig ordentligt, behøver de ikke blive
integreret i noget som helst.”
Men hvorfor er det så vigtigt at veje sine ord?
”Der ligger meget magt og styring i ord. Tag et udtryk
som enlig mor. Det bruges til at trænge et menneske i
defensiven. Når man er mor, er man per definition ikke
alene. Det er en klientgørelse af et menneske. Der opfindes en masse moderne ord med skjulte budskaber,
man skal tage sig i agt for.”
Kan du forstå, det kan være svært at navigere i så
følsomt et sproglandskab?
”Ja, men så er det godt, at der er sådan en som mig,
der insisterer på at sige, at du er god nok. I stedet for
at sætte etiketter på folk, skal man slappe af, nyde
livet og lad andre være i fred.”
Rushy Rashid
Forfatter og foredragsholder
Hvad synes du om ordet
’integration’?
Som udgangspunkt synes
jeg overhovedet ikke, det
er problematisk. Hvis det
bruges politisk som et
synonym for assimilation,
er det et dårligt udtryk.”
Kan du forstå, hvis nogle
synes, det er vanskeligt at
navigere i det her sproglandskab?
”Jeg synes også, det er
svært. Det er meget lettere i USA, hvor man blot er
amerikaner, hvis man har
amerikansk pas. Det ville
være noget lettere, hvis vi
afskaffer alle etiketterne.”
Dine forældre flyttede
til Danmark, hvor du er
opvokset. Hvad skal vi
kalde dig?
”Jeg har intet imod at
blive kaldt andengenerationsindvandrer, men
jeg stejler, hvis mine børn
skal kaldes tredjegenerationsindvandrere. De er
danske.”
Sabine Kirchmeier-Andersen
Direktør i Dansk Sprognævn
Sabine Kirchmeier-Andersen, hvorfor er der
så mange ord?
”Når vi finder på et navn eller et ord for
noget, afgrænser vi det også. Det kan give
problemer, når vi sætter en etiket på et menneske og giver det særlige karakteristika, der
adskiller det fra andre. Disse karakteristika
kan vække negative følelser på baggrund af
en negativ debat.”
Er det særligt for Danmark, at vi hele tiden
ændrer ord?
”Nej, bestemt ikke. Ord har aldrig absolutte
betydninger, og sproget afspejler fælles
oplevelser. Tag et ord som perle. Nu kan man
næsten ikke bruge det, uden vi tænker på
perlesagen.”
Hvad er generelt det bedste valg, når vi snakker om integration kontra inklusion?
”Jeg er ikke stødt på sammenhænge, hvor
ordet integration har været specielt problematisk. Men man kan ikke udelukke, at
det engang i fremtiden kan gå hen og blive
problematisk.”
Juni 2010 | 5
Tekst
Christian Blomgreen
Sort på hvidt
Hvem er de, hvor er de fra, hvad studerer de? Indvandrere og efterkommere udgør knap ti procent af den
danske befolkning. UCC magasin giver dig styr på
fakta
!
?
Hvor mange er
der i Danmark?
•Siden 1980 har antallet
af indvandrere og efterkommere i Danmark
været stigende. Særligt
antallet af ikke-vestlige
indvandrere er i perioden steget kraftigt. De
237.695 ikke-vestlige
indvandrere i befolkningen 1. januar 2008
er således mere end
fem gange højere end
antallet af ikke-vestlige
indvandrere i 1980.
•1. januar 2008 udgjorde
indvandrere og efterkommere 9,1 procent af
den danske befolkning.
Andelen af indvandrere
er 6,9 procent og blandt
dem er næsten to ud
af tre fra ikke-vestlige
lande.
•Mens 79 procent er i
beskæftigelse blandt
16-64-årige med dansk
oprindelse, er det blandt
ikke-vestlige indvandrere 53 procent, der er
beskæftiget. Beskæftigelsesfrekvensen er især
lav blandt kvindelige
indvandrere fra ikkevestlige lande. Siden
1996 er beskæftigelsesfrekvensen for 16-64årige ikke-vestlige indvandrere steget fra 33
procent til 53 procent.
Hvor bor de?
Af de fem regioner er det
i Region Hovedstaden, at
indvandrere og efterkommere udgør den klart største andel af befolkningen.
Her er andelen 14,4 procent
I de fire øvrige regioner ligger andelen af indvandrere
og efterkommere under
landsgennemsnittet på 9,1
procent For alle regioner
er der dog store forskelle
mellem de enkelte kommuner. I Region Hovedstaden
er der 30 kommuner. Her
finder vi også Københavns
Kommune, hvor andelen
af indvandrere og efterkommere i 2008 er 20,4
procent I Ishøj er andelen
30,5 procent Det er den
højeste andel indvandrere
og efterkommere for en
enkelt kommune.
Hvor gamle
er de?
Overordnet set er indvandrere fra ikke-vestlige
lande yngre end indvandrere fra vestlige lande.
Blandt alle indvandrere
fra ikke-vestlige lande var
der således kun 9 procent,
som var fyldt 60 år. Den
tilsvarende andel var 22
procent for indvandrere fra
vestlige lande.
Efterkommere af indvandrere er aldersmæssigt en
meget ung gruppe. Hver
anden er under 10 år.
Hvordan ser
fremskrivningen
ud?
Ifølge fremskrivningen vil indvandrere og
befolkning i 2050 mod 9,1
procent i dag.
Hvad studerer de
på professions­
højskolerne?
OPTAG INDVANDRERE
efterkommere udgøre 13,6
procent af den danske
gs
ko
n
lt
Ia
st
ru
kt
Er
ør
go
te
ra
pe
ut
Er
næ
rin
g
Sk
ol
el
æ
Fy
re
si
r
ot
er
ap
eu
Jo
t
rd
em
od
er
Jo
ur
na
lis
t
Pæ
da
go
g
R
ad
i
o
So
gr
ci
af
al
rå
dg
Sy
iv
er
ge
pl
ej
er
sk
e
ik
er
al
yt
an
in
B
io
6 | UCC magasin
2008
20 %
18 %
16 %
14 %
12 %
10 %
8%
6%
4%
2%
0%
B
yg
n
Kilder: Danmarks Statistik
og Claus P. B. Hansen fra
Professionshøjskolernes
Rektorkollegium
1998
Rasmus Juul
Di og oecD bruger lærer­
uDDannelse som best case
Blaagaard/KDAS har som en af de eneste læreruddannelser stor succes med at tiltrække og uddanne
tosprogede unge. Det har både fået OECD og Dansk
Industri til at rose uddannelsesstedet
Tekst
Christian Blomgreen
ere om
læs m /kdas på
d
a
aar
Blaag cc.dk/tem
www.u
O
mkring 30 % af de
studerende på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
er tosprogede. Det er unikt i
Danmark, og det har nu fået
Dansk Industri til at etablere
et samarbejde med uddannelsesstedet for at finde ud af,
hvorfor det har så stor succes
med at tiltrække og uddanne
lærere med anden etnisk baggrund end dansk.
”Der er hårdt brug for
tosprogede lærere. De er en
forudsætning for, at vi har
en mangfoldig folkeskole,
der kan rumme og inspirere
alle elever uanset religiøs og
kulturel baggrund. Vi ved, at
vi får brug for alle hænder
fremover, hvis vores samfund
skal fungere, og derfor er det
et problem, at 20 procent i
dag ikke får en ungdomsuddannelse. Vi tror, at hvis flere
gør som Blaagaard/KDAS,
kan den statistik forbedres,
og især tosprogede folkeskolelever vil blive inspireret til
at tage en uddannelse,” siger
Bjarne Lundager Jensen, der
er uddannelseschef i Dansk
Industri.
OeCd fremhæver
Blaagaard/kdas
Senest har også OECD
fremhævet Blaagaard/KDAS i
rapporten Reviews of Migrant
Education som et uddannelsessted, der udmærker
sig ved at uddanne mange
tosprogede lærere. Typisk uddanner danske læreruddannelsessteder mellem fem og ti
procent tosprogede lærere.
”Det er en vigtig forudsætning for en mangfoldig
folkeskole, at vi uddanner lærere med forskellige kulturelle
og religiøse baggrunde. Vi vil
gerne hjælpe med at inspirere
uddannelser over hele landet
til at opnå samme succes,”
siger Bjarne Lundager Jensen.
ekstra impOnerende
Samarbejdet er stadig helt
nyt, og derfor kan Bjarne Lundager Jensen endnu ikke give
en præcis analyse af, hvorfor
Blaagaard/KDAS nyder stor
succes.
”Umiddelbart kan vi se,
at de er gode til at skabe et
miljø, hvor de tosprogede
føler, de bliver set som en
ressource. Der er plads til
forskellighed, hvorimod der
ofte hersker en monokultur
på mange uddannelsessteder,
som kan være svær at tackle,
hvis man har en anden religiøs og kulturel baggrund,”
siger Bjarne Lundager Jensen.
Samtidig fremhæver han,
at den danske folkeskole kan
være særdeles vanskelig for
• Blaagaard/kdas i
dem med anden etnisk bagOeCd-rappOrt
grund end dansk at afkode.
Ny OECD-rapport fra
marts konkluderer, at
”Hele den grundtvigianske
det er nødvendigt at
tradition er dybt indgroet i
styrke folkeskolens
folkeskolen, og den indeholevne til at tackle elever
der mange kulturelle koder.
fra mange forskellige
Derfor er det ekstra imponekulturelle baggrunde.
Blaagaard/KDAS
rende, at Blaagaard/KDAS
fremhæves i rapporlykkes med deres projekt,”
ten som eksempel på
siger han.
et uddannelsessted,
Lakshmi Sigurdsson er unhvor det er lykkedes at
tiltrække studerende
derviser på Blaagaard/KDAS
med mange forskellige
og sidder med i samarbejdskulturelle baggrunde,
gruppen. Hun er spændt på,
som er nødvendige for
hvad de to parter kan få ud af
at hæve niveauet hos
hinanden.
de tosprogede elever.
Rapporten kan læses
”DI vil gerne bidrage med
i sin fulde længde på
at sætte fokus på det, vi gør,
Undervisningsministeriog det, vi kan. De har en lidt
ets hjemmeside, www.
mere kontant tilgang til at
uvm.dk. Søg på ’Migrant
Education’.
definere, hvad der virker, og
hvad der ikke virker, som ligger et stykke fra vores måde
• læreruddannelat tænke på. Men at Blaagasen Blaagaard/
ard/KDAS er interessant for
kdas
Dansk Industri og nævnes
Blaagaard/KDAS er
en sammenlægning af
i diverse rapporter som et
Københavns Dag- og
godt eksempel, bekræfter os
Aftenseminarium og
i, at de kræfter, vi lægger i
Blaagaard Seminarium.
at tiltrække studerende med
Efter sammenlægningen
forskellige baggrunde, er en
er Blaagaard/KDAS en
af landet største lærerrigtig vej at gå,” siger hun. ♦
læs på side 8, hvad Blaagaard/kdas gør for at tiltrække
tosprogede unge.
uddannelsesinstitutioner med omkring 2.500
studerende.
Juni 2010 | 7
8 | UCC magasin
succes
i Søborg
Bulldog and partners
En mangfoldig
Der er bederum og svømme- og fitnesstider kun for piger, men der er
også flæskesteg i kantinen og øl i fredagsbaren. Læreruddannelsen
Blaagaard/KDAS lægger røde mursten til et stort antal studerende fra
ikke-vestlige lande
U
ndervisningsministeren ved det.
Tekst
Christian Blomgreen
Medierne har sat fokus på det. Kommunerne er klar over det, og skolerne oplever
det hver eneste dag: Der er behov for tosprogede lærere i folkeskolen. Hvert tiende barn
i den danske folkeskole er tosproget, men på
landsplan er kun en meget lille del af de uddannede lærere tosprogede. Det ved de også
på Blaagaard/KDAS, og en tur ned ad gangene
en almindelig eftermiddag viser, at læreruddannelsen måske ligger inde med en nøgle til,
hvordan der kan uddannes flere folkeskolelærere med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. Omkring halvdelen af de studerende
på Blaagaard/KDAS er tosprogede, og det er
resultatet af en målrettet og tålmodig indsats,
der begyndte for mange år siden på KDAS,
fortæller Lakshmi Sigurdsson, der er underviser på stedet.
”Ingen andre læreruddannelser rekrutterer målrettet tosprogede studerende i samme
omfang, som vi gør, men vi ser det som en samfundsopgave at uddanne tosprogede lærere, ”
siger hun.
Rekrutteringen foregår på hjemmesider,
brochurer og til åbent hus arrangementer, hvor
man målbevidst sørger for, at tosprogede er
repræsenterede.
•
Juni 2010 | 9
Q&A
Uddannelseschef Tove Hvid Persson:
Vi skal ikke være en
ghettoskole
Hvorfor har Blaagaard/KDAS
så stor succes med at uddanne
tosprogede lærere?
Den første erkendelse, man må
gøre, hvis man vil tiltrække studerende med mange forskellige
baggrunde, er, at de alle er forskellige. Der findes ikke én speciel
løsning, men succesen ligger gemt
i den tilgang, vi hele tiden sørger
for at have til de studerende. Den
går bl.a. ud på, at vi ikke hele
tiden går og stiller spørgsmål til,
hvorfor nogle ikke vil spise svinekød eller vil have svømmehallen
for sig selv i en time om ugen.
Kan vi imødekomme sådan nogle
ønsker uden problemer, gør vi det.
Hvordan indretter I jer, så der
er plads til alle?
”Det er ikke en rejse fra a til b.
Det er en løbende proces hele
tiden at skabe rammer, hvor folk
kan studere, selvom de har vidt
forskellig baggrund. Generer det,
at nogle af de studerende gerne
vil gå for sig selv og bede engang
imellem? Er det problematisk,
at en gruppe piger gerne vil
reservere svømmehallen en time
om ugen? Det synes jeg ikke, men
det er hver gang en balance at
håndtere de spørgsmål.
Hvor langt vil I gå for at imøde­
komme ønsker fra en gruppe
studerende?
”Vi tænker ikke på den måde. Jeg
ved godt, at nogle synes, vi ligger
os fladt på ryggen over for nogle
10 | UCC magasin
muslimske krav, men jeg synes, at
vi imødekommer nogle konkrete
behov, der gør, at vi er i stand til
at uddanne tosprogede lærere,
som der er stort behov for i den
danske folkeskole. Vi forsøger at
tackle alle de her spørgsmål ud
fra et praktisk og konkret niveau.”
Er der ikke en risiko for, at det
hele bliver kulturløst, hvis det
hele er lige godt?
”Jeg ser det som kulturmangfoldigt, at vi har skabt en skole,
hvor vi ser forskelligheden som
en gevinst. Vi holder også stadig
julefest for de studerende, selv
om det ikke er alle de studerende,
der fejrer jul. Vi er dog begyndt at
overveje, om vi også skal markere
andre religioners helligdage på en
eller anden måde.”
Hvor går grænsen? Er det en
succes, hvis der er 80 procent
tosprogede studerende?
”Nej, for vi skal ikke være en
ghettoskole. Succesen med at
tiltrække tosprogede studerende
kan også blive en dødsrute, hvis
de er de eneste, der tilmelder sig.
Vi vil mangfoldigheden, og vi vil
uddanne lærere til den danske
folkeskole. Derfor skal der være
en stor repræsentation af etnisk
danske studerende.”
Kontakt: Tove Hvid Persson,
[email protected] eller 41 89 74 83
Tre skridt til
mangfoldighed
Alle uddannelsesinstitutioner har
potentiale til at gøre som Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS,
siger uddannelseschef Tove Hvid
Persson. Her er tre gode råd til at
komme i gang:
1. V
is du vil mangfoldigheden i al kommunikation.
Det betyder meget for de
studerende, at de kan se,
at der går andre, der ligner
dem selv på uddannelsen.
2. Husk forskelligheden. Ikke
to studerende er ens, og
det gælder, uanset om du
er muslim, buddhist eller
kristen.
3. Gør ikke små problemer til
store principielle spørgsmål.
Tag hensyn ud fra et praktisk og konkret niveau.
Bulldog and partners
”Det er en løbende proces hele tiden at skabe rammer, hvor folk kan studere, selv
om de har vidt forskellig baggrund,” siger uddannelseschef ved læreruddannelsen
Blaagaard/KDAS Tove Hvid Persson.
•
”Det handler meget om synlighed. De tosprogede skal kunne se, at der er nogle som dem
selv. Det ved vi, betyder meget for dem, og derfor sikrer vi en repræsentation af mangfoldighed i alt, hvad vi gør. Og vi ser mangfoldigheden blandt vores studerende som en ressource
og ikke et problem.”
Tendenser til gruppering
Peter von der Maase
Det er dog langt fra kun i uddannelsesstedets
præsentationsmateriale, der gøres plads til
forskellighed. Et ganske lille og beskedent rum
uden vinduer er et tydeligt tegn på, at Blaagaard/KDAS også fysisk indretter sig for at
rumme mangfoldigheden blandt de studerende. På gulvet i bederummet vender det mørke
og firkantede tæppe den rigtige vej i forhold
til Mekka. Bederummet står dog tomt denne
eftermiddag, hvor UCC magasin kigger forbi.
”Vi ved ikke, hvor mange der egentlig bruger
det, men der var et ønske om at få et bederum,
og det ville vi gerne stille til rådighed for dem,
der havde behov for det,” siger studieleder
Lene Bang-Jensen.
Hvor der er stille i bederummet, går det anderledes højlydt for sig udenfor. En stor gruppe
studerende har netop afleveret eksamensopgave, og det fejres på traditionel vis med rigelige
mængder øl. Som på alle andre uddannelser.
Men netop her er det tydeligt, at de studerende ikke udgør én stor samlet gruppe. Der
er næsten udelukkende studerende med dansk
baggrund til stede.
”Noget af det sværeste er at undgå gruppering. Der er en tendens til, at de studerende
vælger at samle sig i grupper med dem, der
ligner dem selv mest. Det bliver meget tydeligt,
når det er på baggrund af etnicitet. Det skal der
arbejdes med,” siger Lakshmi Sigurdsson.
Benjamin Friis Christoffersen er studerende
på uddannelsen og næstformand i De Studerendes Råd. Han fortæller, at han oplever to
forskellige miljøer på Blaagaard/KDAS. Et for
de tosprogede og et andet for de etniske danskere.
”Det ender ret hurtigt med at blive adskilt, fordi der er forskellige interesser. De
tosprogede er ofte lidt ældre og er ikke socialt
aktive på samme måde, som de etnisk danske
studerende. På den måde er mangfoldigheden
ikke fuldt integreret blandt de studerende. Det
er uheldigt, at der er den polarisering, og der er
forsøgt at lave tværfaglige arrangementer, men
det er svært at få de tosprogede til at møde op.
Opbakningen fra deres side mangler,” siger
han.
Lakshmi Sigurdsson fortæller, at de også fra
undervisernes side forsøger at arbejde med
gruppearbejde på tværs af kulturelle, sociale og
religiøse skel for at blande de studerende bedre
og for at bidrage til et bevidst og fagligt arbejde
med mangfoldighed som begreb.
Kun adgang for piger
Det er ikke gået ubemærket hen, at Blaagaard/
KDAS forsøger at skabe rammer, hvor ”mangfoldighed” er den dominerende værdi, og hvor
der tages religiøse hensyn. Således er det faldet
mange for brystet, at eksempelvis svømmehallen og fitnessrummet en time om ugen er
reserveret til piger. Det er et knæfald for islam
og et symptom på en kulturløs uddannelsesinstitution, mener kritikerne.
Ifølge Benjamin Friis Andersen er det dog
netop styrken ved Blaagaard/KDAS, at man
ikke blæser tingene ud af proportioner.
”Man kan vælge at gøre ting meget store
eller meget små. Her forsøger vi at gøre problemerne meget små og finde løsninger, så vi alle
kan være her. Eksempelvis faldt introturen
sidste år sammen med ramadanen. Og derfor
var der selvfølgelig mad til de muslimske studerende før og efter solnedgang, så de kunne
være med og samtidig overholde ramadanen.
Det var intet problem, ” siger han. ♦
Juni 2010 | 11
Fra
gangster
til
integrationskonsulent
D
eniz Öcal har altid sin telefon på sig
i tilfælde af, at nogle af hans drenge har
brug for ham. Og de ringer ikke kun fra Urbanplanen på Vestamager, hvor han er børne- og
ungekoordinator. Han har stadig kontakt med
de unge, han arbejdede med for to år siden.
Urbanplanen er et stort boligområde
med over 5.000 beboere. Grå og hvide boligblokke og rækkehuse blander sig med grønne
områder, daginstitutioner og et butikscenter.
En boligsocial indsats i området skal løfte
beboernes livsvilkår og give dem flere job- og
uddannelsesmuligheder. Der har været en del
uro, brændte biler og smadrede ruder. Derfor
har Deniz Öcal det sidste halve år været ansat
til at skabe ro i området og hjælpe den hårde
kerne ud af kriminalitet. Han er 29 år og blev
i 2009 færdig med pædagoguddannelsen. Det
er mest drenge i alderen 16-24 år, han arbejder
med.
”Der er omkring 50 drenge i området. Min
opgave er at få en relation til dem og forebygge
problemer, hjælpe dem med arbejde og uddannelse og med at agere i samfundet.”
Guldkæde til en kvart million
Deniz har kurdisk baggrund. Hans forældre
kom til Danmark fra Tyrkiet i 1976, og Deniz
voksede op i Avedøre Stationsby. Her blev han
en del af det slæng, der lavede ballade i kvarteret. Som 14-årig tæskede han sin skolelærer
og blev flyttet til en bondegård i Ringsted. Men
han forsatte sin kriminelle løbebane. I løbet af
sin ungdom røg han i fængsel et par gange.
”Jeg blev mere og mere professionel, og så
kørte det derudaf. Det var svært at trække sig
ud af, for jeg lavede rigtig mange penge. Da
jeg startede på seminariet, kørte jeg rundt i en
bil til en million og havde en guldkæde på til
næsten 250.000 kr.”
Men da Deniz var i midten af 20’erne,
ændrede tingene sig. Han fik supervision af
familiekonsulent Ahmet Demir, der startede
”Blæksprutten”, som er Hvidovre Kommunes
tilbud til unge med sociale og kulturelle problemer. Ahmet var samtidig en ven af familien.
Sammen fik de lagt en plan, og som 26-årig
begyndte Deniz på Pædagoguddannelsen
Højvang/Ballerup efter at have taget en HF.
•
12 | UCC magasin
Deniz har brugt størstedelen
af sin ungdom på hård kriminalitet, dyre biler og gangsterattitude. Nu er han ansat som
pædagog i et boligområde,
hvor han hjælper udsatte indvandrerdrenge med at komme
ud af kriminalitet og i gang
med en uddannelse
Tekst
Lotte Lundberg Thomsen
Juni 2010 | 13
”
Jeg bruger min livserfaring og
min sunde fornuft i arbejdet, for
jeg har selv været en af de drenge,
som jeg nu hjælper.
Kort om Deniz
Öcal
Deniz Öcal er 29 år
og børne- og ungekoordinator i Urbanplanen. Han er uddannet
pædagog i 2009 fra
Pædagoguddannelsen
Højvang/Ballerup og
har før været integrationskonsulent i Rudersdal Kommune. Han bor
i Hillerød med sin kone
og datter.
14 | UCC magasin
• Efter et år på uddannelsen besluttede han sig
for at trække sig helt ud af kriminalitet:
”Jeg havde ikke råd til at komme ind og
sidde. Jeg blev nødt til at få styr på livet – skal
jeg have en uddannelse, eller hvilken vej skal
jeg vælge? Så jeg blev nødt til at vælge det ene
eller det andet. Jeg føler, jeg har truffet det
rigtige valg nu og har det godt og tjener gode,
lovlige penge. Jeg kan sove trygt om natten
og skal ikke være bange for, at der er en, der
banker på min dør.”
Tid til uformel snak
Efter et halvt år i Urbanplanen kender kvarterets unge ham. For at støtte dem finder Deniz
ud af, hvilke problemer de har, og forklarer,
hvad konsekvenserne er, hvis de laver noget
kriminelt. En af drengene er netop blevet
optaget på PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse). Han havde en 9. klasses afgangseksamen, men vidste ikke, hvad han skulle bruge
den til. Sammen talte de om, hvad han kan lide
og er god til.
En gang imellem roder de unge sig ud i
alvorlig kriminalitet og begår fx bankrøveri.
Her står Deniz også parat og hjælper fx med
at skaffe en advokat. For at opbygge tillid og
få drengene til at lytte handler det om dialog.
Deniz bruger bevidst sin væremåde og kropsbygning og taler til dem på deres niveau.
”Min fordel er, at jeg har mere forståelse og
baggrundsviden. Hvis jeg har en kurdisk dreng,
ved jeg, hvordan han tænker. Hvis jeg har en
marokkansk dreng, så har vi religionen tilfælles. Vi har fælles interesser og holdninger, og
det kan man bruge til at bygge videre på hans
ønske om fremtiden,” forklarer han.
Derfor skal der også være tid til hygge og
uformel snak. Hver fredag og lørdag spiller
Deniz fodbold med omkring 20-40 unge fra
området. Her snakker de om sport, damer og
hverdagsting.
Deniz mener ikke, man kan hjælpe unge ved
blot at flytte dem:
”Man bliver ikke mere kriminel af at bo i sådan et boligområde som Urbanplanen. Jeg tror
ikke, det vil hjælpe at flytte en dreng til Jylland
- det har man gjort før, og der er ikke bevis for,
at det hjælper. Det handler om indstillingen til
livet, og hvilke personer der modtager dig. Det
er ligesom at komme i fængsel – man bliver
bare mere professionel kriminel derinde. Det
kræver mennesker med hjerte at kunne rykke
et andet menneske.”
Han lægger selv vægt på at være åben og ærlig,
når han snakker med drengene:
”Du bliver nødt til at spille med åbne kort og
droppe facaden. Så jeg lyver ikke om min egen
baggrund. Jeg bruger min livserfaring og min
sunde fornuft i arbejdet, for jeg har selv været
en af de drenge, som jeg nu hjælper.”
Behøver ikke spise flæskesteg
Deniz har ikke været i tvivl om, hvad han
skulle bruge sin uddannelse til. Han har altid
gerne villet arbejde med integration og unge
kriminelle, for ”jeg synes, der er mange unge,
der spilder deres liv, og det er synd. Jeg vil
have, at de skal have styr på deres liv, være en
del af samfundet osv. Jeg siger ikke, de behøver
at spise flæskesteg – de skal bare ikke være en
belastning for samfundet.”
Deniz oplever, at hans arbejde gør en forskel.
”Der er ro herude nu. I den tid jeg har været
her, har de ikke smadret ruderne, som de
plejer. Der er en vis respekt mellem drengene
og mig, mellem mit arbejde og deres position i
området”, siger han og fortsætter:
”Bare jeg kan redde et barn om året, så er
jeg glad, og så kan jeg sove om natten. Jeg ved,
hvilke barrierer der er for drengene – jeg ved
lige, hvilke problemer de kan få. Jeg vil gerne
være den person, der fjerner de blokke, så
de ikke støder ind i problemer, når de bliver
ældre.”
Deniz er i gang med at tage en mastergrad
i coaching og vil gerne fortsætte med at uddanne sig.
”Jeg vil gerne være en af de højest uddannede indvandrere inden for pædagogik. Jeg vil
gerne have min egen institution, hvor der kun
er fokus på unge, kriminelle indvandrere. Det
er vigtigt for mig, at jeg udvikler mig fagligt.”
Men først kalder arbejdet i Urbanplanen.
Uden for cykler en dreng forbi og vinker til
Deniz, som går tilbage til sine drenge. ♦
Forberedelseskursus får flere
ind­vandrere i uddannelse
Læs
om F mere
IF på
ww
w.uc
c.d
k/tem
UCC’s forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge
er blevet mere og mere efterspurgt og har en høj gennemførelsesrate. Ni ud af ti deltagere ender som lærere
eller pædagoger
F
orberedelseskursus
for Indvandrere og Flygtninge (FIF) giver unge med
anden etnisk baggrund end
dansk mod på at kaste sig ud i
en videregående uddannelse.
Kurset varer et år og har stor
succes. Opskriften er at forberede de unge på at tage en videregående uddannelse, som
både stiller krav til mundtlig
og skriftlig kommunikation
og i Danmark typisk består af
meget gruppearbejde. Kursisterne bliver derfor introduceret til de studieformer og
fagområder, man møder på
pædagoguddannelsen.
Efter at have bestået FIF
fortsætter de unge direkte på
lærer- eller pædagoguddannelsen. Bl.a. Pædagoguddannelsen Højvang/Ballerup får
stort set alle kursister videre.
Fra 2000 til 2009 har ni ud
af ti gennemført kurset og er
begyndt på pædagoguddannelsen.
Stor efterspørgsel
FIF er blevet mere og mere
efterspurgt og har en høj
gennemførelsesrate. Sidste år
blev der for første gang oprettet venteliste. Det er både
unge og ældre indvandrere og
flygtninge, som ønsker at blive
pædagog, forklarer studievejleder på Højvang/Ballerup
Carsten Schou:
”Vi rammer virkelig noget
her, og vi kan se, at det nytter,
for der bliver ved med at være
personer, der har behov for
det her kursus. Før i tiden
havde vi kun et hold om året,
men nu er der behov for at
opstarte to.”
En videregående uddannelse er ikke nem at gennemføre, hvis man er tosproget, og
mange falder fra. Men ikke de
unge, der har gennemført FIF.
De, der består, gennemfører
også selve pædagoguddannelsen. Kursusdeltagerne bliver
introduceret til de studieformer og fagområder, man
møder på den videregående
uddannelse:
”Vi kombinerer fagkurser
med seks ugers praktik. Her
har de unge en vejleder, der
hjælper og vurderer den
studerende. De unge får simpelthen bedre forudsætninger
for at gennemføre en uddannelse. Deres danske sprog
styrkes, og de får en kulturel
og vidensmæssig styrke, der
hjælper dem videre,” fortæller
uddannelseschef på Højvang/
Ballerup Carl-Jørgen Binds­
lev.
Klar til skolebænken
Olena Rasmussen fra Ukraine
flyttede til Danmark for fem
år siden og er netop begyndt
på pædagoguddannelsen efter
et års forberedelse.
”Jeg er 34 år, og det er nogle år siden, jeg gik i skole, men
kurset gjorde mig klar til at
komme tilbage på skolebænken. At studere, læse, skrive
og alt sådan noget,” siger hun.
Hendes danske sprog er
blevet forbedret, og nu ved
Olena, hvad hun vil bruge
pædagoguddannelsen til:
”For et år siden ville jeg
gerne arbejde med små
børn, men efter at have haft
nogle pædagogiske fag har jeg
fundet ud af, at der er mange
retninger inden for pædagogik, og jeg interesserer mig
mere og mere for specialpædagogik.”
Anden etnisk baggrund
en fordel
I institutionsverdenen er der
efterspørgsel på pædagoger
med flerkulturel baggrund,
fordi der er kommet flere
tosprogede børn i Danmark.
Kurset skaber en genvej for
dem, der har svært ved at
opfylde adgangskravene til
pædagoguddannelsen:
”De unge kommer med
en dobbelt kulturbaggrund,
noget de i andre studie- og
arbejdssammenhænge ville
opleve som en belastning.
Men på FIF-kurset finder de
ud af, at deres baggrund er et
aktiv, fordi vi trækker på den i
uddannelsen. Deres baggrund
kommer dem simpelthen
til gode,” forklarer Carsten
Schou. ♦
Fakta om
FIF-kurset
Forberedelseskursus
for Indvandrere og
Flygtninge (FIF) tager
et år og kombinerer
undervisning med
praktik. Derefter
starter man direkte på
enten lærer-, pædagog- eller socialrådgiveruddannelsen. FIF
har eksisteret i 25 år,
men er blevet forbedret løbende.
Adgangskrav:
Studentereksamen
fra hjemlandet samt
dokumenterede
danskkundskaber eller bestået 10. klasses
prøve samt et hf-fag.
Tekst
Lotte Lundberg Thomsen
Juni 2010 | 15
a
Lærer i metalsløjd Mark Lorentsen
og Casper Samsung får sorte fingre i
værkstedet.
Tekst
Charlotte Bach
Gamle hårde
nitter forstår
unge rødder
16 | UCC magasin
Specialskolen Bækkelund i Brøndby Strand har stor
succes med at ansætte og uddanne medarbejdere,
der var utilpassede i deres ungdom. De forstår de
unge og kan fungere som rollemodeller
”
Vi har brug for mærkelige
medarbejdere, for vi arbejder
med mærkelige unge.
Allan Grandahl
AMU i UCC
”V
i har brug for mærkelige medarbej-
dere, for vi arbejder med mærkelige unge,”
siger Allan Grandahl, som håndplukker sine
medarbejdere til de specialskoler i Brøndby
Strand og Brøndby Vester, som han er overordnet leder af. Han er uddannet lærer og har
stort kendskab til marginaliserede unge.
”På vores skoler modtager de unge undervisning som i en almindelig skole, men vi blander
med praktiske fag, og vores hovedformål er en
adfærdsændring. Nogle af dem, der kender de
unge bedst, er dem, der selv har været noget
lignende igennem. Vi er således ikke blege for
at ansætte folk, der har fået en dom og har udstået deres straf, så længe vi vurderer, at de har
sunde værdier. De unge kan spejle sig i dem
og se, at de er kommet ud på den anden side af
kriminalitet,” siger Allan Grandahl.
Men helt let har det ikke været. Medarbejderne manglede viden om pædagogik, og det
ville koste dyrt, hvis de skulle igennem en hel
uddannelse. På den baggrund fik lederen af
Bækkelund Skole, Claus Helbert Pedersen, den
idé at give dem et fire ugers AMU-kursus om
pædagogik, forebyggende indsats, opsøgende
arbejde, konfliktstyring og arbejdet med unge
med anden etnisk baggrund. Leder af AMUuddannelserne i UCC Per Roth var med til
at etablere kurset, der blev en realitet i 2008
med ca. 18 deltagere. Halvdelen fik lyst til at •
AMU-uddannelserne ved
UCC er primært målrettet uuddannet pædagogisk personale. Formålet
er at bidrage til et fleksibelt arbejdsmarked
ved at give den enkelte
flere kvalifikationer og
udvikle arbejdsstyrkens
kompetencer.
Kontakt: Pædagogisk
konsulent Per Roth,
[email protected] eller 41 89
81 30
Juni 2010 | 17
Rachid Elrrami (i blå trøje) er tidligere elev på Bækkelund Skole
og nu ansat på skolen, hvor han bl.a. leder et projekt om sundhed. Hvis eleverne gennemfører et fitness-program, deltager i
undervisningen til tiden og sparer 3.000 kr. sammen, kommer
de på en tur til La Santa Sport.
Bækkelund
Skole
Bækkelund Skole
blev oprettet i 1979 som
et alternativt tilbud til
de marginaliserede og
voldsomme elever i
folkeskolerne i Brøndby
Strand Kommune. I
dag hører skolen under
specialområdet og har
en halv snes filialer med
både skoler og ungdomsklubber i Brøndby
Strand og Brøndby Vester. I alt 200 unge går i
skolerne og klubberne,
og de 35 medarbejdere
har meget forskellig
baggrund. Nogle har ingen formel uddannelse,
andre er håndværkere,
pædagoger eller lærere.
Nogle har selv gået på
en af skolerne og har en
fortid som utilpassede
og måske kriminelle. I
2008 blev der oprettet
et AMU-kursus til de
medarbejdere, der savnede indsigt i pædagogiske arbejdsmetoder.
Medarbejderne bedriver
opsøgende arbejde og
taler med mange af de
unge med både dansk
og anden etnisk baggrund, som driver rundt
i lokalområdet og begår
småkriminalitet. Deres
opsøgende arbejde
har bl.a. betydet, at
man i dag ikke ser de
store bander på 40-50
unge mere. Der er tale
om betydeligt mindre
grupper.
18 | UCC magasin
”
Vi er ikke blege for at ansætte folk,
der har fået en dom og har udstået
deres straf, så længe vi vurderer, at
de har sunde værdier.
Allan Grandahl
•
gå videre og læser nu den etårige akademiuddannelse i ungdomspædagogik på UCC. Og det
glæder Per Roth, som ikke mener, et fire ugers
kursus kan gøre det alene.
”Det er forholdsvis nyt, at den type medarbejdere ansættes i klubberne og på specialskolerne. At de får et kompetenceløft er fint,
og de fire uger er en god begyndelse, men jeg
tror ikke, det er nok til at omdanne tidligere
udadreagerende til rollemodeller. Et længere
forløb ville være ønskeligt,” siger Per Roth.
Det er Allan Grandahl og Claus Helbert Pedersen ikke uenige i. Men de tror på nytten af
opsøgende arbejde fra folk, der selv har været
ude på kanten.
”De kan fange de unge ind, komme på bølgelængde med dem, skabe en relation og i sidste
ende måske skabe en adfærdsændring,” siger
Claus Helbert Pedersen. ♦
respekt for rachid
H
Ungdomspædagoger, der selv har
været ude på kanten, er gode forbilleder for marginaliserede unge på
Bækkelund Skole.
ans gamle lærere ville
sikkert tabe næse og mund,
hvis de hørte, at den småkriminelle og pjækkende tidligere
elev Rachid Elrrami i dag læser
pædagogik og arbejder kriminalpræventivt.
Fra at være med i en gruppe
af forskellige kriminelle, bl.a.
trick-tyve, er han i dag ansat på
Bækkelund Skole og i gang med
den etårige akademiuddannelse
i ungdomspædagogik. Men
vejen har været lang og kringlet
for den 29-årige Rachid Elrrami. Hans forældre stammer
fra Marokko, og han er født og
opvokset i Brøndby Strand som
den tredjeyngste i en søskendeflok på 10. I skolen gik det ikke
så godt. Han pjækkede meget og
var med i småkriminelle grupper.
Som 15-årig røg han ud af den
almindelige folkeskole og kom
til Bækkelund Skole. Han tog
folkeskolens afgangsprøve, og
nu fulgte nogle omtumlede år,
hvor Rachid Elrrami snusede
lidt til forskellige uddannelser:
murer, blikkenslager, handelsskole, HF. Han havde lidt
arbejde her og der. Da han blev
pædagogisk medhjælper i en
ungdomsklub på Amager, tændtes der noget i ham. De unge
mindede på mange måder om
ham selv.
Han opsøgte sin gamle skoleleder Allan Grandahl, der talte
længe med ham. Allan Grandahl
var ikke i tvivl om, at Rachid
Elrrami besad de sunde værdier,
der skulle til for at arbejde på
Bækkelund Skole. Han blev
ansat i 2006, og to år senere
deltog han i AMU-kurset, som
afstedkom, at han i dag læser
ungdomspædagogik ved siden
af sit fuldtidsjob på skolen. Han
arbejder uden for almindelig
arbejdstid, idet han jævnligt om
aftenen og i weekenden opsøger
Brøndby Strand Centret, taxaholdepladsen og andre steder,
hvor de unge holder til, og får en
sludder med dem. Han tilbyder
dem at komme i fritidsklubberne, fx til filmaftner, og han
er vellidt i miljøet. Alle kender
Rachid Elrrami og respekterer
ham for det, han har gjort med
sit liv. En bedre rollemodel
kan næppe findes, mener Allan
Grandahl. ♦
Juni 2010 | 19
Pædagoger i vuggestuer og børnehaver har en særlig forpligtelse til
at inddrage tosprogede børn, når
der bliver læser højt, mener fagfolk.
Højtlæsning kan nemlig meget mere
end at stimulere børnenes sprog
Caroline
Sehested
Caroline Sehested er
cand.mag. i litteratur­
historie og æstetik,
master i børnelitteratur
og lektor ved Pædagog­
uddannelsen Nordsjælland. Hun har senest
skrevet ”Pædagogens
grundbog om børnelitteratur” (Høst, 2009).
Kontakt: [email protected]
eller 41 89 80 05.
opskrift på god skolestart
for tosprogede
I
det lille læselokale hænger kulørte
kartonbogstaver ned fra loftet. Billedbøger er
stablet oven på et skab, og langs væggen ligger
magelige sofahynder, hvor børn kan fordybe sig
i bøgerne.
Billedbøger og højtlæsning har høj prioritet
i Børnehuset Tolvkarlevej i Hillerød. Og man
gør en særlig indsats for at åbne tosprogede
børns øjne for glæden ved at læse. Det er
nemlig et vigtigt led i at forberede dem på at
begynde i skole, fortæller tosprogspædagog
Vivi Dyreborg.
”Det handler om at give tosprogsbørnene
samme vilkår som de danske børn. Skolen har
en forventning om, at de kan stave deres navn
og følge med i en fortælling, når de starter.
Men der står mange tosprogsbørn af,” siger
Vivi Dyreborg.
Det har en ganske bestemt årsag.
”Nogle lande har ikke så meget børnelitteratur, og der er ikke samme tradition for at læse
billedbøger som herhjemme. Derfor kender
forældrene heller ikke formidlingen i det, og
derfor må vi bidrage og finde det frem, vi kan,”
forklarer Vivi Dyreborg.
Risikerer kulturel udelukkelse
Caroline Sehested er master i børnelitteratur, og også hun finder det problematisk, hvis
tosprogede børn først får læst højt i skolen.
Skolestarten glider nemlig generelt lettere for
de børn, som kender til kulturen omkring højtlæsning, og derudover står de tosprogede børn
over for en særlig udfordring.
”I Danmark er det almindeligt at give fx
Halfdans ABC i dåbsgave. Men kommer man
fra en anden kultur, kender man ikke bogen,
og det kan føre til kulturel udelukkelse. Derfor
har pædagogen en særlig forpligtelse til at
inddrage tosprogede børn i højtlæsningen,”
siger Caroline Sehested, som også er lektor ved
UCC’s Pædagoguddannelsen Nordsjælland.
Netop fordi højtlæsning handler om meget
mere end at stimulere børnenes sprog, er det
20 | UCC magasin
ifølge Caroline Sehested lige så væsentligt at
læse op på barnets modersmål som på dansk.
”Der findes bøger som Alfons Åberg, der
er oversat til andre sprog, og man kan give
forældrene en udgave på modersmålet med
hjem. Hvis en pædagog eller medhjælper taler
samme sprog som et eller flere af børnene, er
det også fint, hvis de læser op, så det ikke kun
foregår på dansk,” lyder hendes råd.
Når der bliver læst højt på dansk, er det dog
en oplagt mulighed for at arbejde med barnets
danske sprogfærdigheder. I de situationer er
gentagelser og dialog vigtigt.
”Dialog omkring bogen er altid vigtig, men
måske særligt her, for man skal sikre sig, at
barnet er med på de ord, der bliver sagt,” pointerer Caroline Sehested.
Højtlæsningens
effekt
Højtlæsning kan bl.a.:
•U
dvikle barnets
sprogfærdigheder
•S
tyrke koncentrationsevnen
•L
ære barnet at se
sammenhængen i en
historie
•G
ive fælleskulturel
bagage
Indsats giver pote
I Børnehuset Tolvkarlevej læser Vivi Dyreborg
højt på dansk med de tosprogede børn individuelt. Derudover har børnehuset tidligere
samarbejdet med Hillerød Kommune og det
lokale bibliotek om bogprojektet ”Dragans
Boghylde”, hvor biblioteket leverede billedbøger på børnenes modersmål, som forældrene
kunne låne med hjem til højtlæsning. Projektet
sluttede før påske, men Vivi Dyreborg håber,
der bliver mulighed for at køre videre med den
internationale bogsamling.
Hun oplever, at den særlige læseindsats over
for de tosprogede børn giver pote. Som eksempel nævner hun en seksårig polsk pige, der skal
starte i skole efter sommerferien.
”Hun kunne ikke billedsammenhængen for
et år siden, men nu kan hun overskue historien. Det betyder, at hun får en anden tilgang,
når hun sidder på skolebænken og skal følge
med. Hun er også blevet mere koncentreret,”
lyder det fra Vivi Dyreborg, før hun med et
smil tilføjer:
”Hende sender jeg af sted uden bekymring.” ♦
Læs me
re om hø
læsning
jt
for børn ­
på
www.uc
c.dk/tem
a
Tekst
Marie Louise Bisgaard
Gode råd om højtlæsning for tosprogede børn
Tal med børnene
om tekst og billeder og giv dem
mulighed for at
gentage ordene en
ekstra gang
Vælg bøger
Lad pædagoger
Mange eventyr
med billeder, der
afspejler mangfoldighed
eller medhjælpere med de rette
sprogkundskaber
læse højt på barnets modersmål
og giv forældrene
bøger på deres
eget sprog med
hjem til højtlæsning
går igen fra en
kultur til en anden.
Find de fælles
fortællinger og
tal med børnene
om ligheder og
forskelle
”Nogle lande har ikke så meget
børnelitteratur, og der er ikke samme
tradition for at læse billedbøger som
herhjemme,” siger tosprogspædagog
Vivi Dyreborg.
Juni 2010 | 21
Elever bliver
dygtigere
af to sprog
UCC’s Center for tosprogethed og interkulturalitet, UC2,
advarer mod at gennemtvinge spredning af skoleelever.
Det sker, efter at en række toneangivende skoleledere
og samfundsdebattører med et ”Københavnermanifest”
har krævet handling på grund af en skæv fordeling af
tosprogede elever i folkeskolen
Tekst
Katja Bender Sebbelov
Illustration
Rasmus Juul
22 | UCC magasin
Modersmålsundervisning
tilbage
•Danmarks Lærerforening og Dansk Industri (DI) påpeger med afsæt i OECD’s rapport om tosprogede elever i det danske
uddannelsessystem, at det er nødvendigt
at inddrage modersmål i undervisningen
for at hæve elevernes faglige niveau.
•DI anbefaler direkte, at alle elever skal
tilbydes modersmålsundervisning.
•I 2008 viste en undersøgelse i Sverige, at
udenlandske børn, som også modtager
undervisning i deres modersmål i folkeskolen, får bedre afgangskarakterer i alle
fag.
•Skolerådet regner næste år med at offentliggøre en rapport, der skal vise, om erfaringerne med modersmålsundervisning i
Sverige kan overføres til danske forhold.
D
et giver ikke bedre læring at sprede
tosprogede elever på flere
skoler. Så klar er meldingen
fra UCC’s Center for tosprogethed og interkulturalitet,
UC2, der udvikler viden
og uddanner bl.a. lærere i
dansk som andetsprog og
interkulturel pædagogik.
Centrets eksperter er
bl.a. fortalere for at genindføre modersmålsundervisning i en ny og mere fagligt
funderet form. Anbefalinger
der er helt i tråd med, at
Danmarks Lærerforening
og Dansk Industri netop har
påpeget nødvendigheden
af at inddrage modersmål i
undervisningen for at hæve
elevernes faglige niveau (se
boks).
UCC magasin har spurgt
lektor ved UC2 Mette
Ginman, hvorfor fagfolk fraråder at sprede tosprogede
elever:
”Spredning er vanskeligt,
fordi det er så voldsom en
handling over for visse familier. Jeg mener, man skal
tænke pædagogik for de
børn, man har, frem for at
ændre på børnefordelingen.
Hvis man ønsker en anderledes fordeling af børn, skal
det foregå ad frivillighedens
vej og ved at lave tilbud,
som tiltrækker familier, fx
gennem profilskoler.”
Mette Ginman fremhæver et integrationsprojekt
fra 90’erne, der viste, at
spredning af minoritetselever uden pædagogiske
overvejelser kunne være
direkte disintegrerende.
”Det helt afgørende er,
hvilken undervisning eleverne får, og hvilket fagligt
Kilde: Ritzau
og sprogligt miljø de færdes
i,” siger hun.
Elever bliver Askepot
på nye skoler
Men hvad er problemet i
Københavnermanifestets
forslag om at sprede tosprogede elever? Mette Ginman
mener, at forslagene i københavnermanifestet er ren
struktur og mangler både
faglige begrundelser og en
pædagogisk dimension. Det
kan tværtimod betyde dårligere sprog og trivsel, hvis
elever flyttes væk fra deres •
Juni 2010 | 23
•
lokale miljø, siger hun.
”Eleverne risikerer at
blive outsidere på en skole
med få tosprogede elever,
og lærerne er måske ikke
vant til, eller kompetente til,
at undervise børn med flere
sprog og en blandet kulturel
baggrund.”
Desuden kan der blive
større afstand til kammerater, og det bliver sværere for
Alis forældre at aflevere om
morgenen og have kontakt
til skolen, fordi skolen ligger
langt fra hjemmet.
Resultater kræver
faglig vinkel
I stedet skal skolerne ifølge
Mette Ginman uddanne
lederne og flere lærere og
pædagoger til at have en
langt mere faglig tilgang til
tosprogede elever i undervisningen, på skolen og i
institutionerne. Faggrupperne har brug for metoder,
didaktik og større bevidsthed om sprog og integration, så de fx bliver bedre til
at samarbejde med tosprogede forældre – og så skal
tosprogede elever undervises i deres modersmål:
”Vi ved fra amerikanske
undersøgelser, at elever kan
blive dygtigere af at lære
på to sprog end kun på ét.
Det kræver høje forventninger og en meget tydelig
undervisning med fokus på
sprog hele vejen igennem.”
Samtidig er det utroligt
vigtigt at inddrage elevernes
sproglige og kulturelle baggrund i undervisningen:
”De lærer ikke nok, hvis
ikke de gives muligheder for
at deltage aktivt i undervisningen, både sprogligt
og indholdsmæssigt,” siger
Mette Ginman og understreger, at det skal kombine24 | UCC magasin
res med undervisning i og
på børnenes modersmål, så
der bliver en vekselvirkning
og en sammenhæng i deres
læring.
Den obligatoriske undervisning i tosprogede elevers
modersmål blev afskaffet
i den danske folkeskole i
2002. Det skete i forbindelse med regeringens
omprioritering af uddannelsesområdet ud fra et ønske
om at udnytte de samlede
ressourcer bedre. Børn fra
lande i EU har stadig ret til
modersmålsundervisning.
”
Forestil dig at vi satsede på så
og så mange flersprogede samfundsborgere om X antal år.
Altså fuldt ud tosprogede mennesker, som kunne varetage
tværnationale jobfunktioner.
Mette Ginman
Sats på flersprogede
samfundsborgere
Desuden kan dansk som
andetsprog mange steder
organiseres bedre, så det får
en central plads på skolens
dagsorden eller i skolens
organisering, og lærere i alle
fag tager et ansvar, mener
Mette Ginman.
”Jeg tror, vi kunne
komme langt ved at være
mere ressourceorienterede
i vores tilgang til det at have
to sprog. Det giver jo også
mange muligheder og er en
force, både for den enkeltes
fremtidsmuligheder og for
samfundet, at have flere
sprog og kulturer i bagagen,” siger Mette Ginman og
slutter:
”Det, at så mange børn
taber kompetencer i modersmål hver dag, er et spild
af ressourcer – også for
samfundet! Forestil dig at vi
satsede på så og så mange
flersprogede samfundsborgere om X antal år. Altså
fuldt ud tosprogede mennesker, som kunne varetage
tværnationale jobfunktioner.” ♦
Københavnermanifest 2010
En række toneangivende skoleledere og samfundsdebattører kræver
i påskens debat handling
med et ”Københavner­manifest” på grund af en
skæv fordeling af tosprogede elever i folkeskolen.
Blandt underskriverne er
fire skoleledere på Nørrebro og Amager, formanden for Børns Vilkår og
en tidligere integrationsborgmester. De udtrykker
stor frustration over, at
ikke alle kommunens forvaltninger og institutioner
tager ansvar og arbejder
for den fælles folkeskole.
Manifestets ti-punkts-arbejdsprogram kræver bl.a.
elevspredning, mindre
præstationsgab mellem
danske og tosprogede
elever, sprogscreening
og blandet beboersammensætning i socialt
belastede boligområder.
tre gode råd om
bedre læring
blandt
tosprogede
1. At være tosproget er en
gave. Begynd at betragte
det at kunne to sprog
som en ressource for den
enkelte elev og for samfundet i en globaliseret
verden.
2.Børn bliver generelt
dygtigere af at lære på to
sprog. Inddrag modersmål i undervisningen,
genindfør modersmålsundervisningen og lad
de to sprog supplere
hinanden.
3.Lærere, pædagoger og
ledere mangler viden og
redskaber i det daglige.
Tilbyd og prioritér efteruddannelse i fx dansk
som andetsprog og interkulturel pædagogik.
Bulldog and partners
Efteruddannelse skal
styrke skoleledere
Fremover kan skoleledere
blive bedre til at tackle udfordringer på skoler med mange
tosprogede elever. En ny efteruddannelse på diplomniveau skal
give lederne de rette redskaber.
UCC udbyder nu sammen med
bl.a. Skolestyrelsen og Skolelederforeningen en efteruddannelse på diplomniveau, der skal
ruste lederne til at sætte fokus på
andetsprogspædagogik og skabe
et grundlag for, at tosprogede
elever kan udvikle sig fagligt og
menneskeligt. Det kræver ikke
mindst et godt blik for, hvordan
man understøtter lærerne i deres
arbejde, fortæller Jonna Wrigley,
undervisningskonsulent i Skolestyrelsen.
”De skal kunne identificere, hvilke lærerkompetencer der er på
skolen, hvilke kompetencer der
er brug for i forhold til tosprogede elever, samt hvordan de kan
fremme de kompetencer gennem
eksempelvis efteruddannelse. De
skal kunne guide lærerne og ikke
mindst italesætte og sætte det
interkulturelle på dagsordnen,”
siger konsulenten, der sidder i
styrelsens Tosprogs-Taskforce.
Læs mere på
www.ucc.dk/tema
Tema:
Kort om
Mette Ginman
D3:4š@2A:323:A3
» Tog magten på nørrebroskole
•Cand.phil. i dansk, lektor
og konsulent i UCC
•Fagkoordinator for
diplomuddannelsen i
Dansk som andetsprog
•Underviser lærere og
pædagoger i dansk som
andetsprog, tosprogethed, sprogtilegnelse og
interkulturel pædagogik
•Gennemfører udviklingsprojekter om sprogstimulering og dansk som
andetsprog
Kontakt: Mette Ginman,
[email protected] eller
41 89 71 63
Lederuddannelse er
ikke en hyldevare
B]RSQWZWbS`aWbcObW]\aPSabS[bZS
RSZaSSbYWZ]Q]OQVW\Ub`SU`O[
:SO\]USbY\Wda^WRaagabS[WaY
ZSRSZaSabS]`W2SbVSZS`¤`Sa
U]RbaO[[S\T]`b£`SaWZ¤PSb
OTTS[bS\Yc`acaROUS]UayVO`
dWS\ab£`Y]UdWaW]\£`ZSRSZaS
<SX][WUS\
Ay\S[bS`RSbWYYSObcRdWYZS
]`UO\WaObW]\S`]UZSRSZaS`
W\RS\T]`dSZT£`Ra][`yRSb=U
RS\aO\RVSRS`WabWUS\RSU`OR
dSRObPc\RT£ZRSaWUWRO\aYS
Y][[c\S`]U`SUW]\S`Vd]`
T£``S]UT£``SY¤PS`[S`SSZZS`
[W\R`SbWZT£ZRWUbdOZUbSZSRSZaSa
d£`Yb¤XS`
:£a[S`S][dSZT£`RaZSRSZaSWbS[O`c[[Sb^y(
Besøg UCC magasins
temarum
eeecQQRY
6S`YO\Rc]UaybWZ[SZRSRWUC11¸a\gVSRaP`Sd]UTy\gVSRS`
][dWRS\]UcRRO\\SZaS`WRW\[OWZP]YaS\UO\U][[y\SRS\
» Slip offentlige ledere fri
» Fra læreplaner til faglig respekt
'
>@=43AA7=<A6›8A9=:3<C11
UCC magasin
jD3:4š@27D7@93:756323<
53<D38
3
B7:032@3
;›23@
’430@C/@ j
Følg med i UCC magasins temaer på
www.ucc.dk/tema
Sidste gang var temaet velfærdsledelse. I denne
del af temarummet finder du bl.a. artikler om
skoleledelse og innovation i det offentlige.
Denne gang er temaet integration. På nettet kan
du læse mere om bl.a. ordblinde flygtninge og
indvandrere.
Juni 2010 | 25
Der er 17 elever i 1. klasse på Blågård Skole. Inklusive dansk taler børnene 10 sprog:
arabisk (forskellige dialekter), somali, urdu, panjabi, bosnisk, russisk, kurdisk, tyrkisk
og albansk.
Tosprogede elever i en 1. klasse på Blågård Skole
bliver bedre til dansk ved at bruge deres modersmål i
undervisningen
Hvad hedder
eventyr på
vietnamesisk?
T
osprogede folkeskoleelever
Tekst
Kristian Helmer Jensen
26 | UCC magasin
bliver gode til dansk, når de får lov til at
trække på deres modersmål i danskundervisningen. Det er filosofien bag forskningsprojektet Tegn på sprog, der løber over en periode
på seks år og inddrager tosprogede folkeskoleklasser i hele Danmark.
På Blågård Skole på Nørrebro er 17 tosprogede elever i 1. klasse en del af projektet.
I 1. klassen, der repræsenterer 10 forskellige
sprog fra arabisk til urdu, inddrager lærerne de
sprog, eleverne har med sig i bagagen, i undervisningen. I stedet for udelukkende at fokusere
på de danske tekstbøger i undervisningen skal
eleverne tænke sprog på tværs af sprogstammer og lande.
Mette Johansen er klasselærer for klassen. Sammen med to lærerkolleger har hun
ansvaret for forsøgsklassen. Hun fortæller, at
hun og hendes kolleger bruger og har brugt en
række utraditionelle tiltag i danskundervisningen. Eksempelvis da klassen havde et tema om
eventyr.
”Eleverne blev sendt hjem med besked om
at finde et andet ord end det danske for ”eventyr”. Det skulle ikke nødvendigvis være på
deres modersmål. Nogle fandt et ord på Google
på et helt andet sprog, fx vietnamesisk. Det gav
anledning til en del undren hos eleverne over
bogstavernes forskellige udformning,” fortæller Mette Johansen.
Klasselæreren har erfaret, at en tilgang til
sprog, hvor man inddrager viden om fremmede
sprog, forbedrer elevernes sproglige evner.
”De får en bedre sprogforståelse og nysgerrighed. De tænker på sprog på en anden måde,
og det, at de kan bruge de ting, de har med fra
deres tosproglige baggrund, bliver en kæmpe
ressource,” fortæller læreren.
Den sproglige nysgerrighed, der er blevet
vakt i den flersproglige klasse, illustreres af
begejstringen for de bøger på forskellige sprog,
der står i reoler i klasseværelset. I pauserne går
eleverne hen og slår op i bøgerne på græsk og
fransk.
”Så kigger de på ordene og bogstaverne. De
forstår det ikke, men de sidder og snakker sammen om bogstaverne,” siger Mette Johansen.
Ressource i stedet for problem
Professionshøjskolen UCC er projektleder og
står desuden for den københavnske del af projektet, og lektor Ulla Lundqvist fra Læreruddannelsen Zahle er forskningsmedarbejder og
kontaktperson på Blågård Skole. Hun planlægger undervisningen i 1. klassen sammen med
lærerne, og så inddrager hun lærerstuderende
fra Zahle i projektet.
Ulla Lundqvist fortæller, hvordan børnenes
flersprogede ressource inddrages.
”Tegn på sprog sigter mod at få indsigt i
børnenes skriftsproglige erfaringer og praksis
på flere sprog og i de pædagogiske muligheder og begrænsninger, der viser sig, når man
sigter mod at aktivere dette potentiale. Det er
første gang, et så omfattende udviklings- og
forskningsprogram med dette mål igangsættes i dansk sammenhæng,” siger lektoren og
fortsætter:
”Det understøtter børnenes skrift-
sprogstilegnelse, at de kan trække på den
viden, de har fra andre sprog end dansk.”
Ulla Lundqvist kan berette om flere konkrete projekter, der har været med til at stimulere
elevernes sproglige bevidsthed. Bl.a. en opgave,
hvor de selv måtte vælge skriftsprog.
”De skulle tage noget tekst med på et valgfrit
sprog – arabisk, urdu, somali eller svensk.
Dernæst skulle de skrive om teksten på et
sprog, de selv valgte – det kunne være et andet
sprog end det sprog, teksten var skrevet på, og
behøvede ikke være deres førstesprog. Nogle
blandede sprogene, nogle skrev på dansk. I
sådan en opgave får børnene mulighed for at
udvikle deres skriftsprog på baggrund af deres
flersproglige ressourcer.”
Ulla Lundqvist og 1. klassens lærere bruger
observation og analyser af de konkrete undervisningsforløb til at finde ud af, hvad der
virker, og hvordan det virker. På den måde
kan de fastholde erfaringer og bruge dem til at
optimere undervisningen.
Udvikling af læreruddannelsen
Helt overordnet har projektet Tegn på sprog
som målsætning at udvikle undervisningen i
dansk og dansk som andetsprog i både folkeskolerne og på læreruddannelsesstederne. Det
fortæller forskningsleder og tovholder på Tegn
på Sprog Helle Pia Laursen, der er ansat på
både Professionshøjskolen UCC og DPU.
”Projektet er med til at udvikle pædagogisk
praksis i klasselokalet, det udvikler læreruddannelsen, og så får vi et solidt fagligt og
forskningsmæssigt grundlag,” siger Helle Pia
Laursen.
Den viden, der opsamles gennem det
landsdækkende projekt, skal bruges i undervisningen af kommende dansklærere på læreruddannelsesstederne, og her vil det virkelig gavne
med et andet perspektiv, mener forskningslederen.
”Lærerekspertisen er afgørende for, hvordan
eleverne klarer sig. Det er vigtigt, at lærerne er
rustede til opgaven, og at de får nogle redskaber til ikke at møde tosprogede elever som
sprogsvage, funktionelle analfabeter. Tosproget
udvikling er kendetegnet ved, at det foregår på
to sprog,” siger hun. ♦
Projektet Tegn
på sprog
Tegn på sprog er
et forsknings- og
udviklingsprojekt,
der gennemføres i et
partnerskab mellem VIA
UC, UC Nordjylland, UC
Lillebælt, UCC, DPU –
Århus Universitet samt
Århus, Ålborg, Vejle,
Odense og Københavns
kommuner. Projektet
støttes af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet og
ledes af lektor og ph.d.
Helle Pia Laursen, UCC
og DPU. Programmet
er 6-årigt og løber fra
2008-2014. Det årlige
budget er på 4 mio. kr.
Udgivelser om
Tegn på sprog
”Tegn på sprog – Skrift
og betydning i flersprogede klasserum”
udkommer på Forlaget
UCC før sommerferien. Til august kan den
downloades fra projektets hjemmeside: www.
didak.ucc.dk/videncentre/uc2/tegnpaasprog
Kontakt: Ulla Lundqvist,
41 89 76 69, [email protected]
Juni 2010 | 27
”H
vad hedder en lineal på arabisk,”
Tekst
Signe Eriksen Tonsberg
Illustration
Rasmus Juul
28 | UCC magasin
spørger drengen hjemme i stuen. Hans
forældre måber. For hvorfor vil han pludselig
vide det? ”Det har jeg fået for til i morgen at
finde ud af,” forklarer sønnen. Efter lidt undren
sætter den lille alternative matematiklektie
gang i snakken om arabiske gloser, forældrenes
egen skolegang, og om hvad man egentlig skal
bruge matematik til.
Og det var lige det, der var meningen.
Eksemplet stammer fra den virkelige verden,
fortæller Ulla Kofoed, der er lektor og pædagogisk konsulent ved UCC’s Center for tosprogethed og interkulturalitet, UC2.
”Hvis eleverne ikke taler om, hvad der sker
i skolen, går de glip af en vigtig dimension. I
det øjeblik børn og forældre taler sammen om
skolen, sætter tingene i relation til deres hverdag og ser det fra nye vinkler, så bliver skolen
væsentlig,” forklarer Ulla Kofoed.
Hun er en af konsulenterne bag projekt Fordi, der skal nytænke skole-hjem-samarbejdet
for at forbedre de tosprogede elevers læringsresultater.
Med de rette redskaber
Forskningen viser nemlig, at det, at forældrene
taler med deres børn om det, de lærer i skolen,
spiller en stor rolle for deres læring. Der er
også klar dokumentation for, at alle forældre
– uanset uddannelse og social baggrund – kan
være med til at forbedre deres børns læringsresultater. Med de rette redskaber kan enhver
mor eller far altså bidrage til, at deres børn klarer sig bedre i skolen. Det er den viden, projekt
For-di det næste år skal omdanne til nye måder
at lave skole-hjem-samarbejde på på ni forskellige folkeskoler i henholdsvis Odense, Ringsted
og Høje-Taastrup.
Det handler helt konkret om at lytte til
forældrene og tænke kreativt og nyt, når det
gælder fx forældremøder. Formlen for skolehjem-samarbejdet er meget ens på mange af
landets skoler, hvor forældrene næsten kan
stille uret efter de to årlige forældremøder og
de to årlige skole-hjem-samtaler.
”De traditionelle forældremøder kan forekomme kedelige og uforståelige. Der kan være
meget envejskommunikation, og for mange
Kort om Ulla
Kofoed
Hvis tosprogede børn skal klare sig bedre i skolen, går vejen bl.a. gennem et bedre skole-hjemsamarbejde. Forskningen og erfaringerne viser,
at skolen må anerkende forældrene og det sprog,
der tales i hjemmene. I projekt For-di nytænker ni
skoler deres skole-hjem-samarbejde for at skabe
en bedre dialog med forældrene
tosprogede forældre kan det være svært at
forstå, hvad der bliver sagt. Når man har prøvet
det nogle gange, så kommer man måske ikke
mere,” siger Ulla Kofoed og peger på, at det
i den situation kan være smart, at skolerne
holder et spejl op foran sig selv.
”Indimellem skal vi udfordre os selv på rutinerne: I stedet for at blive gale og presse folk
ind i den kontekst, vi altid har haft, så skulle vi
måske ændre formen på forældremødet,” siger
hun.
Forældrene skal prøve det selv
Og det er netop, hvad skolerne i projekt For-di
prøver. På Gadehaveskolen i Høje-Taastrup er
0.C med i projektet. Her indbød børnehaveklassens to lærere, Sameena Parven og Kirsten
Bergerud Hansen, børnenes forældre til at
prøve at gå i skole sammen med deres børn.
Formålet var at give forældrene mulighed
for at se, hvad der foregik, så de kunne stille
spørgsmål til børn og lærere om det, de så.
Det var en lørdag, der blev tilrettelagt som
en helt almindelig skoledag for børnene, der
så bare havde deres forældre med i klassen. 17
ud af klassens 24 børn dukkede op med deres
far eller mor – og det er flot, synes Kirsten
Bergerud Hansen, der også har fået positive
tilbagemeldinger på dagen fra forældrene.
”Det var ret fantastisk at se alle de glade
ansigter hos børn og forældre. At komme og
opleve praksis giver meget mere, end når vi
prøver at beskrive dagligdagen i skolen med
ord. Pludselig ser vi ikke verden gennem hver
vores briller,” siger børnehaveklasselæreren,
der også mener, at et engageret samarbejde
mellem skole og hjem betyder meget for børnene.
”Det, at en far eller mor går med sit barn
hen i skolen en lørdag, er med til at gøre det at
lære væsentligt og er et meget stærkere signal
end at sige til børnene, at de skal passe deres
skole og være dygtige,” siger Kirsten Bergerud
Hansen. ♦
Ulla Kofoed er uddannet
cand.pæd. og folkeskolelærer. Hun er lektor og
pædagogisk konsulent
i UC2, der er UCC’s
Center for tosprogethed
og interkulturalitet. Her
arbejder hun med efterog videreuddannelse for
folkeskolelærere inden
for tosprogsområdet.
Kontakt: Ulla Kofoed,
[email protected] eller 41 89
71 77.
For-di…
•For-di står for forældredialog i skolen.
•Formålet med For-di
er at udvikle skolehjem-samarbejdet for
at forbedre tosprogede
elevers læringsresultater.
•Projektet er et samarbejde mellem UC Lille­
bælt, Skole & Samfund
og UCC.
•Ambitionen er også, at
lærere, forældre, skoleledelse og forvaltning
skal finde redskaber og
metoder til et bedre
skole-hjem-samarbejde.
•I alt ni skoler fra de tre
kommuner Odense,
Ringsted og Høje-Taa­
strup er med.
Juni 2010 | 29
• • Det siger forældrene
UCC Magasin har spurgt tre forældre til elever i 0.C på Gadehaveskolen i
Høje-Taastrup, hvad de synes om det nye skole-hjem-samarbejde.
Mehrak Maleki
Mor til Mina
Hvordan var det at være med Mina i
lørdagsskole?
Det var supersjovt, meget overraskende og
informativt. Ud fra det min datter havde
fortalt, lavede de ikke så meget andet end
at synge, lege og hygge sig. Men jeg kunne jo
se, at der var masser af indlæring. De lavede
lidt regning og sprog, lærte at snakke efter
tur og mange andre ting. Det var noget helt
andet at være der selv end at få fortalt om
det.
Kan du genkende billedet af, at børnene klarer sig bedre i skolen, hvis
skole-hjem-samarbejdet er godt?
Jeg mener, det betyder meget for børnene, at
forældrene er engageret i skolen. Når jeg fx
er med i lørdagsskole, så tror jeg, min datter
får en klar bevidsthed om, at jeg som mor
er interesseret og ikke ligeglad. Og det giver
hende en større selvtillid og lyst til at gå i
skole.
Sanila Naeem
Mor til Mahnoor
Hvordan var det at være med Mahnoor
i lørdagsskole?
Jeg var lidt fordomsfuld på forhånd og
tænkte, at jeg da udmærket godt vidste,
hvordan dagligdagen er i en skole. Men jeg
blev meget positivt overrasket over at være
med. Jeg blev imponeret over, hvor godt
styr de havde på børnene, og hvordan de
arbejdede med læring via leg. Det var også
spændende at se, hvordan de var fysisk aktive i klassen og fx lavede talopgaver, mens
de stod op og brugte kroppen. Det var rart at
få et konkret indblik i børnenes dagligdag.
Kan du genkende billedet af, at børnene klarer sig bedre i skolen, hvis
skole-hjem-samarbejdet er godt?
Det tror jeg på. Jeg kan mærke på min egen
datter, at hvis der er en konflikt, og vi har
talt med lærerne om det, så er det næsten
som om, at halvdelen af problemet er løst,
alene fordi vi er i dialog. Det giver også en
tryghed, at man fornemmer, at ens barn
bliver taget alvorligt.
Far til dreng (anonym)
Hvordan var det at være med din søn i
lørdagsskole?
Det var rigtig godt. Jeg fik indblik i, at de
lærer noget og får selvværd. Jeg var fx meget imponeret over, at min søn og de andre
elever kunne stå frem og tale for hele klassen og alle forældrene. De var modige. Det
havde jeg aldrig selv klaret i den alder. Det
giver noget helt andet at være med i skolen
end bare at få fortalt, hvad der foregår.
30 | UCC magasin
Hvad synes du om at gribe skolehjem-samarbejdet an på nye måder?
Det vil være fint at udvide samarbejdet og
lave nogle sjovere ting. Der har været forældremøder, hvor man sidder og er ved at falde
i søvn. Det er typisk informationsmøder,
hvor man ikke har noget at skulle have sagt
og bare bliver fyldt op med information.
Jeg synes, det er en god idé at lave lidt om
på tingene - lave nogle aktiviteter eller give
forældrene opgaver på møderne.
6 gode råd til skole-hjem-samarbejdet
•Lyt til forældrene og tænk på
dem som en ressource. Overvej hvordan
forældrene får en viden om, hvordan
deres børn opnår målene i skolen.
• Inddrag forældrene på forældremøderne, så de får mulighed for at stille
spørgsmål.
•Tænk i nye mødeformer: Hold korte
fyraftensmøder om et specifikt emne
- fx om ForældreIntra. Eller inviter til
uformelle cafémøder eller værkstedsforældremøder, hvor forældrene fx i
fællesskab skal lave mad.
•Sæt fokus på elevernes læring og lav
et tema for forældremødet i stedet for
at informere om det hele. Brug ForældreIntra til den detaljerede information
om fagene. Så kan forældrene hente
oplysninger her.
•Tænk i alternative tider eller
steder for jeres møder; måske har nogle
forældre svært ved at få passet børnene
om aftenen.
•Bak forældrene op og vis dem
mange måder at støtte børnene på i
deres skolekarrierer. Forældrene kan
være en stor støtte alene ved at tale
med deres børn om, hvad de har lavet
i skolen. Det signalerer, at skolen er
vigtig, og lærer børnene at reflektere og
diskutere.
Dialog løser mange problemer,
oplever Sanila Naeem, der er
mor til Mahnoor i 0. C på Gade­
haveskolen i Høje-Taastrup.
Nydanske forældre
skal på banen
Knap 50 skole-hjem-vejledere fra hele landet efteruddannede sig i efteråret 2009 i at inddrage og samarbejde
med nydanske forældre om deres børns skolegang. Nu
begynder et nyt hold
hjem-samtaler og sociale arrangementer end
etnisk danske forældre. Manglende kontakt
mellem familie og skole kan have store konsekvenser for børns indlæring. Derfor er målet
med uddannelsen også at klæde lærerne på til
at styrke inddragelsen af nydanske forældre,
fortæller fuldmægtig i Integrationsministeriet
Helene Hoff.
Ledelsesopbakning nødvendig
I
nteressen var markant, da Integrationsministeriet i begyndelsen af 2009 udbød
en helt ny efteruddannelse i forbindelse med
etablering af skole-hjem-vejledere på udvalgte
skoler med mange tosprogede elever. 56 skoler
og kommuner søgte om at få en skole-hjemvejleder for i alt 40 mio. kr. Et nyt hold skolehjem-vejledere skal på efteruddannelsesforløb
i efteråret 2010.
Allerede i foråret 2009 viste en undersøgelse
foretaget af Scharling Research for Folkeskolen, at forældre til tosprogede elever dukker
langt sjældnere op til forældremøder, skole32 | UCC magasin
”Det overordnede formål med uddannelsen
er, at deltagerne bliver i stand til udadtil at
opbygge tillidsfulde relationer til den nydanske
forældregruppe samt at igangsætte udviklingen af skole-hjem-samarbejdet på deres egen
skole. Derfor har det bl.a. været afgørende for
at få tilsagn, at der var opbakning fra ledelsen
– på skolen eller i kommunen,” siger Helene
Hoff, som fortæller, at man i efteruddannelsesforløbet i 2010 har valgt at inddrage skolelederen ½ dag med henblik på at sikre ledelsesopbakning.
Mindst 10 % nydanske elever, geografisk
spredning og etablering af skole-hjem-vejledere på små og store skoler var nogle af de øvrige
kriterier, der spillede ind i udvælgelsen af
ansøgere. Der er flere store kommuner blandt
deltagerne på efteruddannelsen, fordi store
kommuner typisk har flere tosprogede elever.
Blandt kommunerne er Århus, Ålborg, Esbjerg,
Fakta om
uddannelsen
Skole-hjem-vejlederuddannelsen er udviklet
af UCC, UC Lillebælt og
Skole og Samfund for
Integrationsministeriet.
Uddannelsen udbydes
igen i 2011. Fristen for
at ansøge om at få en
skole-hjem-vejleder og
dermed efteruddannelsen i 2011 er den 7.
januar 2011. Du kan læse
mere om etablering af
skole-hjem-vejledere på
www.nyidanmark.dk/
puljer
Tekst
Katja Bender Sebbelov
Illustration
Jens-Andreas D. Elkjær
”
Forældrenes erfaringer og
sproglige kompetencer er
en vigtig ressource i udviklingen af elevernes sproglige og faglige bevidsthed.
Ulla Kofoed
I efteråret 2010 begynder et
nyt hold skole-hjem-vejledere
på Integrationsministeriets
efteruddannelse.
Læs me
re
hjem-sa om skolemarbejd
ep
www.uc
c.dk/tem å
a
Håndbog og
værktøjskasser
Odense og ikke mindst Københavns Kommune,
hvorfra små 20 vejledere følger uddannelsen.
Forældre bør inddrages
Integrationsministeriet har fået udviklet
en håndbog og tre
værktøjskasser om
skole-hjem-samarbejde
med nydanske forældre.
Håndbogen og værktøjskasserne formidler
de væsentligste resultater fra undersøgelser
på feltet i de senere
år og giver konkrete
anbefalinger og redskaber til, hvordan lærere,
skoleledere og pædagoger kan planlægge og
gennemføre forældremøder, skole-hjemsamtaler, hjemmebesøg
og teammøder om
skole-hjem-samarbejde
med nydanske forældre.
Materialerne er gratis og
kan bestilles hos Dafolo
A/S.
Efteruddannelsen af skole-hjem-vejledere sætter fokus på den store betydning, forældrene
har for deres barns indlæring. Det er vigtigt,
at forældrene ved, hvad der foregår, og at de
bliver inddraget i højere grad end i dag. Et forbedret samarbejde kan være med til at styrke
eleverne fagligt, fortæller lektor ved UCC Ulla
Kofoed, som underviser på uddannelsen.
”Inddragelse er ikke bare informationer,
men at forældrene får forståelse for, hvad
eleverne skal lære, og hvordan undervisningen foregår, så de har mulighed for at støtte
op om deres børn. Forældrenes erfaringer og
sproglige kompetencer er en vigtig ressource
i udviklingen af elevernes sproglige og faglige
bevidsthed. Når forældrene taler med deres
børn om, hvad der foregår i skolen, får eleverne
mulighed for at reflektere og forklare, hvad de
er ved at lære,” siger Ulla Kofoed og peger på,
at lærerne generelt kan sætte fokus på sprog
ved at bede eleverne tale med deres forældre
om, hvordan man siger noget bestemt på andre
sprog. På den måde inddrager eleverne deres
forældre i samspil med læreren, hvilket giver
stolthed og selvtillid hos børnene.
”Sproget hænger sammen med identiteten,
og de mange forskellige sprog og erfaringer er
med til at give nye vinkler og udvide vores syn
på os selv og verden. Derfor er det så vigtigt, at
det, eleverne lærer i skolen, fortsætter uden for
skolen og bliver reflekteret i den daglige dialog
mellem børn og forældre på de sprog, der tales
i hjemmene,” slutter Ulla Kofoed.
Udgangspunkt er forskelligt
Skole-hjem-vejlederne på uddannelsen har
vidt forskellige uddannelsesbaggrunde fra antropolog til socialrådgiver eller lærer, ligesom
deres udgangspunkter er vidt forskellige: Mens
nogle vejledere har 15 timer til vejledning på
en enkelt skole, har andre vejlederfunktioner
på op til fem af en enkelt kommunes skoler.
Ifølge Ulla Kofoed er det fælles for de deltagende skole-hjem-vejledere, at de gerne vil
lære mere om, hvordan de skal vejlede kollegerne på deres skole, og om hvordan de kan
være med til at sætte gang i og udvikle skolehjem-samarbejdet. ♦
Juni 2010 | 33
Tekst
Trine Wiese
Illustration
Gitte Skov
Ældreboom blandt tosprogede:
Er plejesektoren klar?
En af velfærdssamfundets store udfordringer bliver at
passe og pleje det stigende antal ældre med udenlandsk
baggrund. Det er en myte, at unge med indvandrer­
baggrund også fremover vil passe og pleje deres ældre
familiemedlemmer
Kort om
Üzeyir Tireli
•C
and.scient.adm, ph.d.
• Lektor og forsker ved
UCC.
• Underviser på
grunduddannelsen på
Højvangseminariet i IIS
(Individ, institution og
samfund) og på den
videregående pædagogiske diplomuddannelse i Interkulturel
pædagogik.
• Gennemfører desuden
udviklings- og forskningsprojekter med
henblik på at opkvalificere småbørnsinstitutioners interkulturelle
kompetence.
Kontakt: [email protected]
eller 41 89 78 73
Kort om
EGV Fonden
Kultursociolog, ph.d.
Christine E. Swane har
siden 2006 været EGV
Fondens direktør.
EGV (Ensomme Gamles
Værn) støtter:
• Forskning i ensomhed
og sociale fællesskaber blandt gamle
mennesker
• Sociale formål og
udviklingsarbejde til at
forbedre forholdene
for dårligt stillede
gamle mennesker
• Ferier og højskoleophold samt mindre
legatportioner til økonomisk dårligt stillede
gamle mennesker
34 | UCC magasin
P
lejehjem, hjemmepleje og uddannel-
sessteder må forberede sig på, at der bliver
mange flere ældre plejekrævende indvandrere.
Fra omkring 12.000 i dag til 50.000 i 2030.
Så meget stiger antallet af indvandrere over 65
år i Danmark, og en stor gruppe af dem vil få
behov for enten hjemmepleje eller ophold på
et plejehjem, forudser Üzeyir Tireli, lektor og
forsker ved UCC. Det bliver en enorm udfordring og et kæmpe pres på et af velfærdssamfundets følsomme områder.
”Vi kan ikke forvente, at forestillingen om,
at yngre generationer er omsorgsgivere for de
ældre, bliver indfriet i fremtiden,” siger han og
uddyber:
”Voksne med indvandrerbaggrund ønsker at
tage sig af deres forældre, når de får plejebehov. Men parallelt med at de – både mænd og
kvinder – får uddannelse og er på arbejdsmarkedet som danske jævnaldrende, får de tilsvarende dårlig mulighed for at pleje og passe
ældre familiemedlemmer,” siger Üzeyir Tireli.
Dermed peger han på, at familier med
indvandrerbaggrund ligesom alle andre danske
familier er ramt af opløsningstendenser. Også
unge med indvandrerbaggrund er i stigende
grad karrierebevidste og villige til at flytte efter
det rigtige arbejde.
Få ønsker plejehjem
Ligesom ældre med dansk baggrund ønsker
de færreste ældre med indvandrerbaggrund at
komme på plejehjem, understreger Christine
E. Swane fra EGV Fonden. Og ligesom andre
yngre danskere ønsker børn og børnebørn af
indvandrere heller ikke at ”sende” deres gamle
på plejehjem – men det kan blive nødvendigt i
tilfælde af sygdom og plejebehov.
”Mange indvandrerfamilier vil formentlig
opleve det som endnu vanskeligere at sende en
ældre i familien på plejehjem, fordi der fortsat
er en udpræget forventning om omsorg og
pleje inden for familien. Skiftet i social status
sker brat over en enkelt generation og opleves
derfor mere massivt. Danskerne har været
igennem en tilsvarende udvikling gennem
mere end 50 år,” siger Christine E. Swane, der
sammen med Üzeyir Tireli er ved at lægge sidste hånd på projektet ”Etnicitet og alderdom”.
Drop standardpleje
Plejehjem, hjemmepleje og uddannelsessteder
står altså overfor en ny udfordring, der først og
fremmest kræver et opgør med den holdning,
at du bliver defineret eller forstået som specielt
”problematisk”, fordi du har en bestemt etnisk
eller kulturel baggrund.
”Vi bør tilegne os reelle multikulturelle
kompetencer og indrette os på at håndtere
mennesker (børn, unge og ældre) i et multikulturelt samfund. Vi skal dermed agere og mentalt indstille os på, at samfundet er multikulturelt, det vil sige, at det består af mennesker
med mange forskellige baggrunde.”
Stik fingeren i jorden
I forbindelse med research til projektet ”Etnicitet og alderdom” har Christine E. Swane
og Üzeyir Tireli besøgt en række plejetilbud
til ældre indvandrere i London og i Berlin. I
London besøgte de bl.a. et hjemmeplejefirma,
der havde arbejdet intensivt med at udvikle
servicen over for ældre tyrkiske indvandrere.
”God service og pleje handler i høj grad
om at kunne stikke fingeren i jorden, hvor
du er. Ikke at levere en standardservice, men
derimod se, hvad lige netop dette menneske er
og indeholder; og herunder ligger selvfølgelig
at tage hensyn til både religion og kulturbaggrund.” ♦
Familie og fællesskab skaber glæde
Ældre indvandreres
ønskeliste:
•De forventer at forblive en
integreret del af deres familie,
det vil sige med hyppigere
og mere langvarige besøg
og mere samvær, end danske
ældre er vant til og forventer.
•De forventer at vedblive at
være en del af deres kendte
sociale og religiøse fællesskaber, især mændene, idet
kvinderne også har et fællesskab omkring det huslige og
børn og børnebørn.
•De har brug for at føle sig
nyttige og har ikke ”fritidsaktiviteter” på samme måde
som majoritetsetniske ældre.
Demente glemmer dansk
D
emente med indvandrerbag-
grund glemmer ofte dansk og husker kun det oprindelige modersmål.
Også svært demente danskere kan til
sidst miste deres sprog, men omsorg,
baseret på nærvær, er stadig muligt,
understreger Christine E. Swane, der
har forsket i omsorg for mennesker
med demens.
”Dels vil det være gavnligt, at der
kommer nogen i hjemmet eller findes
personale på plejehjemmet, som kan
den dementes sprog, dels kan megen
kommunikation med mennesker med
demens gøres positiv gennem brug af
også ikke-sproglig kommunikation og
samvær,” siger hun og peger på, at alt
fra naturoplevelser, musik og måltider
til sang og dans fremmer kommunikationen med den demente. ♦
Juni 2010 | 35
Et plejehjem i Berlin er målrettet tyrkiske indvandrere.
Tyske traditioner og vaner er udskiftet med tyrkiske
ditto
Fra Sauerkraut
til Adana kebab
P
å plejehjemmet ”Türk Bakim Evi” i
Berlin er den traditionelle tyske Sauerkraut udskiftet med tyrkiske oliven og Adana
kebab. Det to år gamle plejehjem er nemlig
målrettet ældre tyrkiske indvandrere og er et
af flere eksempler på, hvordan sociale organisationer i Tyskland har fået øjnene op for, at
mange ældre indvandrere ikke føler sig godt
tilpas i den tyske ældresektor.
Ældreområdet i Danmark kan med fordel
lade sig inspirere af Tyskland og England,
når det handler om at indrette plejehjem og
hjemmeplejetilbud, der tilgodeser muslimske
pensionisters behov, mener UCC-lektor Üzeyir
Tireli og Christine E. Swane fra EGV Fonden,
der sammen har besøgt plejehjem og plejetilbud i de to lande i forbindelse med projektet
”Etnicitet og alderdom”.
Üzeyir Tireli slår fast, at det kan være
36 | UCC magasin
svært at komme på plejehjem for alle gamle,
men at det er endnu sværere at gøre et dansk
plejehjem til ”et hjem” for ældre med anden
kulturel baggrund.
”Hele hverdagslivet på plejehjemmet skal
gøres genkendeligt, og det handler om alt fra
sprog, religiøse rutiner og højtider til indretning, stil, smag og måltider.”
På ”Türk Bakim Evi” i Berlin er værelserne
fx udstyret med en håndvask og et fodbækken,
så beboerne kan vaske sig før bøn. Huset har
et særligt bederum, der vender mod Mekka.
På væggen hænger malerier og billeder med
tyrkiske motiver, og i køkkenet laves traditionel
tyrkisk mad.
”Personalet er desuden alle tosprogede.
Mottoet er, at beboerne bør kunne forstås på
deres eget sprog. Som det er tilfældet med plejehjem i stort set alle andre lande end de nor-
Tyrkiske indvandrere i Tyskland
Alene blandt Tysklands
2,4 millioner tyrkiske
indvandrere udgør
pensionisterne nu en
gruppe på 350.000 personer, og undersøgelser
har vist, at netop mange
af de indvandrere, der
kom til Tyskland for 30
eller 40 år siden, har
arbejdet så hårdt, at de
er helt nedslidte og har
brug for pleje.
Plejehjemmet ”Türk
Bakim Evi” i Berlin
Plejehjemmet er målrettet
ældre tyrkiske indvandrere.
Det opstod, fordi tyrkiske
foreninger ønskede et tyrkisk
plejehjem, og TGB, Paraplyorganisation for tyrkiske foreninger, præsenterede ideen for
Marseille Klinikken AG, som er
den største private organisation inden for ældreplejen. Den
har omkring 60 store plejerhjem i hele Tyskland sammen
med andre serviceydelser og
klinikker. Dette plejehjem er
det første af sin art. Udgifter
for beboerne dækkes af den
tyske plejeforsikring.
Læs mere om plejehjemmet
på www.bakimevi.de
Hele hverdagslivet på plejehjemmet skal gøres genkendeligt, og det handler om
alt fra sprog, religiøse rutiner og højtider til indretning, stil og måltider.
diske, ligner gange og stuer mere et hospital.
Men der er også rum for i fællesskab at fejre
højtider og fødselsdage, og alle måltider foregår i den fælles spisesal,” fortæller Christine E.
Swane.
Flere tyrkiske kulturer
Tekst
Trine Wiese
Foto
Mustafa Varlik
Det tyske plejehjem tager højde for, at der er
mange kulturelle forskelle i Tyrkiet.
”Der er fx folk, der taler arabisk og kurdisk,
fordi de kommer fra områder i Tyrkiet, hvor
to- og tresprogethed er normalt. Dette bliver
ikke accepteret hos nogle ældre. De vil ikke
høre folk tale andet end tyrkisk og omvendt.
Der er fordomme hos alle, og plejehjemmet
forsøger at tage højde for, hvilke sprog- og fællesskabsønsker folk har.”
Det betyder ikke, at personalet blot accepterer og blåstempler folks fordomme, men
respekterer dem, samtidig med at de arbejder
for at skabe et fælles rum og vise beboerne, at
”de andre” ikke er så farlige, som de måske er
vokset op med at høre det.
”Hvis der var tale om et traditionelt tysk
”plejehjem”, ville man ikke være i stand til
at tage højde for kulturforskellene. Man ville
måske stuve to tyrkere sammen uden at tænke
over de interne konflikter, modsætninger og
kulturer,” vurderer Üzeyir Tireli. ♦
Juni 2010 | 37
Tekst
Katja Bender Sebbelov
Kreative
skolefag
fremmer
integration
Som musisk-kreativ profilskole skal Sønderbro Skole på
Amager være flagskib og ekspert på området og dermed
øge stoltheden og motivationen hos elever og lærere
UCC understøtter
arbejdet på Københavns
Kommunes profilskoler
i kraft af en partnerskabsaftale om uddannelse og udvikling.
Det sker på Sønderbro
Skole gennem bidrag
til skolens kompetenceudvikling og støtte
til den proces, det er
at skulle fungere som
faglig dynamo i forhold
til kommunens øvrige
skoler.
I forhold til kompetenceudvikling har UCC
dels arbejdet med at
kvalificere lærerne inden
for musik og billedkunst,
dels med at tænke de
kreative dimensioner
ind i andre fag. Næste
skoleår planlægger UCC
og Sønderbro Skole et
aktionslæringsprojekt
på skolen, hvor alle
lærerne deltager med
henblik på at arbejde
med det musisk-kreative i alle fag og på tværs
af fagene.
Kontakt: Udviklingskonsulent Henrik Rander,
DIDAK, [email protected],
41 89 71 97
38 | UCC magasin
S
koledagen summer af sang, musik og
kreativitet, og Sønderbro Skole har både
dansestudio, teaterscene, lydstudie og galleri.
Skolen på Amager er på vej til at blive kreativ
spydspids blandt folkeskolerne i København,
og som en af fire profilskoler skal den være
med til at gøre hovedstadens folkeskoler til
landets bedste. Sønderbro Skole ligger i et
socialt belastet område på Amager og har omkring 50 procent tosprogede elever.
Kreativitet binder kulturer sammen
Som faglig dynamo på de musiske og kreative
fag har Sønderbro Skole bl.a. øget timetallet
i de kreative fag, kompetenceudviklet billedkunst- og musiklærere og renoveret og
etableret nye faciliteter, der allerede i løbet af
det kommende skoleår skal stå til rådighed for
andre folkeskoler i København. Men først og
fremmest vil skolen gerne øge stoltheden og
motivationen hos skolens elever og lærere, fortæller lærer og medlem af profilskoleprojektets
styregruppe Henrik Vesterløkke.
”Vi ville lave et projekt, der passede til vores
elever, og vi oplevede, at musiske og kreative
aktiviteter ofte var en nøgle til motivation.
Fire sammenhængende timers undervisning i
musik og billedkunst har samtidig givet mere
tid til fordybelse. Det puster faglighed i fagene,
og eleverne kan bedre fornemme, at de her fag
betyder noget, og at der er noget, de skal lære.
Desuden findes det kreative i alle kulturer og
er ikke fremmed for nogen. Det kan tværtimod
være med til at binde kulturer sammen.”
Pelle Rink/Polfoto
Partnerskab om
uddannelse og
udvikling
Øget opmærksomhed på kreativitet
Efter et halvt skoleår som profilskole mærker skolen stor interesse, bl.a. fra potentielle
forældre i området. Samtidig synes Henrik
Vesterløkke, at lærerne er begyndt at tænke
anderledes.
”Den vigtigste ændring er det tankeskift, der
er sket i lærergruppen: Projektet har ligesom givet grønt lys til at tænke i andre baner
og inddrage det kreative i alle fag. Nu bliver
den store udfordring at vise omverdenen den
betydning og værdi, de kreative fag har. Mange
forældre er lidt forbeholdne og måske usikre
på, om fokus flytter sig fra andre fag. Heldigvis
blæser de politiske vinde lige nu i vores retning
med øget opmærksomhed på innovation og
kreativitet i skolen,” siger Henrik Vesterløkke,
som håber, den nye profil på sigt kan vende en
vigende søgning til skolen. ♦
Pædagog- og lærerstudiet er fyldt med kulturelle koder, som kan være
uhyre vanskelige at knække,
især for studerende, der som
indvandrere eller flygtninge
ikke er opflasket fra barnsben
med dansk kultur. For mange
studerende opleves det som
en personlig udviklingsrejse
at tilegne sig fagligheden og
kulturen inden for pædagogog lærerfaget. Har du ikke en
ballast fra et langt liv i den
danske institutionsverden
med vuggestue, børnehave og
skole, kan rejsen opleves som
endnu mere eksistentielt udfordrende og omfattende. Det
mener stabschef i UCC Lars
Jakob Muchinsky, som arbejder med at udvikle UCC’s
grunduddannelser. Lars
Jakob Muchinsky er magister
i kultursociologi og tidligere
rektor på Læreruddannelsen
Zahle.
Læs hele artiklen om at
knække de kulturelle koder på
www.ucc.dk/tema
Mauritius/Polfoto
Atomfysik mere tilgængeligt
end pædagogik
LÆS FL
E
ARTIKL RE
ER PÅ
WWW.U
CC.DK/T
EMA
Corbis/Polfoto
Fem ryk i den
rigtige retning
Eksperter fra UCC har
været med til at undersøge,
hvad der virker, og hvad der
ikke virker i tosprogsundervisningen. UCC magasin
arrangerede en rundbordssamtale og fik UC2 til at
prioritere fremtidens fem
vigtigste udfordringer i arbejdet med tosprogede. Og der
er nok at tage fat på. Arbejdet
med tosprogede presses fra
alle sider. Fra politikere til
idealister over lægfolk, der
alle står parat med meninger
om arbejdet med tosprogede.
Men hvor ligger bolden i dag,
og i hvilken retning skal den
sparkes? Seks forskere og eksperter fra UCC’s Center for
tosprogethed og interkulturalitet – også kaldet UC2 – satte
sig sammen og kom med fem
koncentrerede bud på, hvor
indsatsen for tosprogede skal
fokuseres i fremtiden.
Læs hele artiklen om fremtidens udfordringer i arbejdet
med tosprogede på www.ucc.dk/tema
Ordblinde flygtninge og
indvandrere i glemmebogen
TEMA
INTEGRATION
REDAKTION
PETER ULHOLM,
Udviklingschef (ansv.)
SØREN JENSEN,
Kommunikationschef
KATJA BENDER SEBBELOV,
Redaktør
JOURNALISTER I DETTE
NUMMER
Charlotte Bach
Christian Blomgreen
Kristian Helmer Jensen
Lotte Lundberg Thomsen
Marie Louise Bisgaard
Signe Eriksen Tonsberg
Trine Wiese
KONTAKT TIL
REDAKTIONEN
Mail
[email protected]
Telefon
41897000
KONCEPT
KONTRABANDE
DESIGN
KONTRABANDE/
MATTIAS WOHLERT
TRYK
BORDING A/S
FOTO
Hvor intet andet er angivet:
JACOB NIELSEN
OPLAG
12.000
UCC MAGASIN UDGIVES AF
PROFESSIONSHØJSKOLEN
UCC
over deres handicap, fortæller
pædagogisk konsulent i UCC
Jette Skadhauge. Undersøgelser viser, at 3-5 procent af alle
i en population er ordblinde,
og har vi i Danmark cirka
500.000 indvandrere og efterkommere, kan der måske være
15.000 ordblinde iblandt dem;
men ingen ved i virkeligheden, hvor stort problemet er.
Læs hele artiklen om ordblinde flygtninge og indvandrere
på www.ucc.dk/tema
Mauritius/Polfoto
Nu har Fatima i en periode deltaget i andetsprogsundervisningen på det lokale
sprogcenter uden at lære så
meget dansk, som man kunne
forvente. Er det fordi, hun
er analfabet? Er det hendes
kulturbaggrund eller personlighed, der er årsagen? Nej,
måske er forklaringen en helt
anden: nemlig at Fatima er
ordblind. Ordblinde flygtninge og indvandrere bliver ofte
overset på danske sprogskoler,
bl.a. fordi de ikke selv er klar
UCC MAGASIN
JUNI 2010
Juni 2010 | 39
Læs mere om integration på nye måder i temarummet på:
www.ucc.dk
Her kan du også tilmelde dig UCC’s nyhedsbrev og få nyheder om viden og
uddannelser i din mailboks en gang om måneden.
Bulldog and partners
Invitation - den 28 september 2010:
Vil du være med til at tale om
integration på nye måder?
Vores velfærdssamfund har brug
for, at flere med indvandrerbaggrund har
succes i folkeskolen, får uddannelse og job.
Den megen debat risikerer at skabe flere
sort-hvide synspunkter, end godt er, når
der skal handles i praksis.
UCC‘s lærer- og pædagoguddannelser har
flere eksempler på mulige veje til succes,
som vi gerne vil udbrede og diskutere. Og
UCC har eksperter med særlig viden på
området, som er involveret i en række projekter i kommunerne. Nu har du chancen
for at være med til et heldags arrangement,
hvor vi fokuserer på, hvordan forskningen
kan anvendes, og på hvad kommuner, skoler, institutioner og uddannelser kan gøre.
Konferencens mål er at inspirere deltagerne til hverdagens arbejde og udfordringer
på området.
Læs mere om konferencen på
www.ucc.dk