Brobygning på Herlufsholm Skole
Beton 2 · M Majj 2011 Bred vifte af krav til Femernbeton 120 års levetid kræver styr på mange parametre Succesfuld Bæredygtig Beton Konference Fire prisuddelinger og spændende indlæg ekt oj o Tr e s t re er TEMA a n l æ g s pr Spændende læsning om livet som betonarbejder Ny bog fortæller på godt og ondt om dagligdagen på byggepladsen 2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Få en kompetent dialog om beton..! Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5… Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen, Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe, Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen. Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk Beton Samvirket for udgivelse af bladet Beton Tænk på et tal. Det kunne fx være 3.146, som er summen af 128, 518 og 2.500. DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) [email protected] Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og administration Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, [email protected] Tlf. 72 16 01 91 Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen [email protected], Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms MIL JØ M Æ R G 541 422 4 10 26 Bred vifte af specifikke betonkrav skal give Femernforbindelsen 120 års levetid. . . . . . . . . . . . ISSN 1903-1025 Gang så tallet med 1.000. Resultatet er 3.146.000. Tilføj enheden kubikmeter, og du har et bud på den mængde beton, der skal bruges til tre store anlægsprojekter: Ny jernbane til Ringsted, Metro Cityring og Femernforbindelsen. Hvis vi antager, at en rotérbil kan levere 10 kubikmeter beton, svarer det til cirka 315.000 læs. Så heldigvis bruges hovedparten af betonen i Femernforbindelsens tunnelelementer, der støbes på land og sejles ud til den endelige placering. Ellers ville der blive travlt på vejene omkring de danske betonværker. IN KN N OR D IS Grafisk produktion K a n l æ g s pr Tænk på et tal Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver ekt re Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. oj o Tr e s t Nr. 2 · Maj 2011 · 28. årgang er TEMA 4 Pas godt på den unge beton. . . . . . . . . . . . . . . . 5 89 tunnelelementer skal forbinde Danmark og Tyskland 6 Loft over CO2 frametrobeton og armering . . . . . . . . 8 Sådan sikres 100 års betonlevetid til Cityringen . . . . . 10 Jernbaneprojekt bliver stor betonkunde . . . . . . . . . 13 Byggeprojekter med mod på innovation søges . . . . . . 14 Slagge fra affaldsforbrænding har potentiale som tilslag 15 Kompliceret beton i Den Blå Planet . . . . . . . . . . . . 16 Konference satte fokus på bæredygtighed . . . . . . . 18 Bæredygtigt vandhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Flere kandidater til ammoniak i nye huse . . . . . . . . . 22 Spændende læsning om livet som betonarbejder. . . . . 24 80 studerende støbte betonbænke . . . . . . . . . . . . 25 Industrien forstærker sig til ekstra etager . . . . . . . . 26 Atter tid til Nordisk betonforskningsmøde . . . . . . . . 28 Nu skal permeable belægninger dokumenteres. . . . . . 29 Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30 Nyt fra betoncentret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36 Den store mængde beton viser, at beton er og bliver samfundets vigtigste materiale til anlæg og byggeri. Heldigvis for bæredygtigheden består beton består primært af sand, grus og sten. Hvis de tre projekter skulle realiseres med andre materialer, ville både miljøbelastningen og prisen være kolossal. Artiklerne i dette nummer sætter også fokus på betonkonstruktionernes holdbarhed og de forskellige strategier for levetidsdesign, der anvendes for at eftervise 100 eller 120 års levetid. Det handler igen om bæredygtighed – jo længere levetid og jo mindre vedligehold, desto større bæredygtighed, som skal måles over hele levetiden. jbn Forside Dansk Industri genbruger de bærende konstruktioner ved modernisering af Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. w w w. d a n s k b e t o n . d k Bred vifte af specifikke betonkrav skal give Femernforbindelsen 120 års levetid Delmaterialer, betonsammensætning, produktionsudstyr, udstøbning, efterbehandling, certificering og uddannelse. Det er bare nogle af de områder, hvor Femern A/S vil stille betonkrav. Umiddelbart kunne en bygherre blot kræve betonkonstruktioner med en levetid på 120 år – uden at stille yderligere og specifikke krav. Men i praksis stilles traditionelt en række detaljerede krav til en lang række parametre. Men hvilke krav, og hvad skal værdierne være? Denne problematik var et vigtigt emne for den ekspertgruppe som Femern A/S i marts 2009 nedsatte med civilingeniør Ulf Jönsson fra Femern A/S og civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon A/S i spidsen. Ekspertgruppen skulle afklare, hvordan betonkonstruktionerne til den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland får en levetid på 120 år i et aggressivt, ma- Betonkonstruktionerne i den faste forbindelse til Tyskland skal holde 120 år. Det betyder krav til, at delmaterialerne skal være i god kvalitet, og at der sættes grænser for betonsammensætningen – fx krav til maksimalt vand-cement forhold. 4 rint miljø – og hvorledes kravene svarende hertil skulle formuleres over for entreprenøren. Svært at eftervise levetid En bygherre som Femern ønsker en høj grad af vished for den lange levetid via håndterbare og kontrollerbare krav til betonen og betonarbejdet. På baggrund af Ekspertgruppens arbejde har Femern konkluderet, at det ikke er en farbar vej blot at stille krav om 120 års levetid. Hovedproblemet heri er, at det vil være umuligt at eftervise, om entreprenørens løsning lever op til kravet. Kravet kan derfor ikke anvendes i en kontrakt. Det er også en udfordring at regne sig frem til levetiden. ”De beregningsmetoder, som i praksis kan bruges til at beregne en betonkonstruktions levetid ud fra forskellige betonparametre, mangler i høj grad veldokumenterede inddata ”, siger Ulf Jönsson og Christian MunchPetersen. Dette problem er ofte overset, fordi megen forskning og udvikling blot har drejet sig om at bestemme chlorids indtrængningsdybde i betonen - og ikke om hvor stor en chloridmængde, der sætter korrosionen i gang. ”Man kan bestemme betons chloridmigrationskoefficient forholdsvis godt. Men der er stor usikkerhed om tærskelværdien for, hvornår der opstår armeringskorrosion på grund af chlorider – man mangler så at sige den ene side af ligningen”, uddyber Christian MunchPetersen. ekt oj o Tr e s t re er TEMA a n l æ g s pr Krav til materialer, udstyr og udførelse Femern A/S kommer derfor som bygherre til at stille en vifte af detaljerede betonkrav til den eller de kommende entreprenører. Dette svarer i princippet til fremgangsmåden fra Øresund. Det betyder krav til, at delmaterialerne skal være i god kvalitet, og at der sættes grænser for betonsammensætningen – fx krav til maksimalt vand-cement forhold. I forhold til Øresund vil der blive fokuseret endnu mere på emner som produktionsfaciliteter, kvalitetssikring, certificering, uddannelse af medarbejdere og sporbarhed. Udgangspunktet for kravene – herunder indholdsfortegnelsen - bliver de velkendte standarder EN 206-1 (beton) og EN 13670-1 (udførelse) og deres understandarder – med talrige Femern-bestemte justeringer, uddybninger og tilføjelser for at opnå 120 års levetid i stedet for standardernes 50. jbn Pas godt på den unge beton De første måneder efter støbning er langt mere afgørende for egenskabsudviklingen i beton end hidtil antaget. Det viser de første resultater fra de omfattende laboratorieundersøgelser og fra den eksponeringsplads, som Femern A/S har udført i Rødbyhavn som en del af Ekspertgruppens indsats. ”Blandt andet er chloridmigrationskoefficienten for unge betoner højere, end vi forventede. På den anden side ser værdierne ud til at udvikle sig meget positivt i hvert fald i det første halve år. Det betyder, at forhold som hærdebetingelser og tidspunktet for første eksponering for saltvand kan blive afgørende for at opnå et godt resultat”, siger et af Ekspertgruppens medlemmer, civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon. De første resultater vil blive fremlagt på Dansk Betondag i september 2011. jbn De første måneder er langt mere afgørende for betonen end hidtil antaget. Det viser de første resultater fra de omfattende laboratorieundersøgelser og fra den eksponeringsplads, som Femern A/S har opført i Rødbyhavn. B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 5 ekt oj o Tr e s t re er TEMA a n l æ g s pr 89 tunnelelementer skal forbinde Danmark og Tyskland Fra Grenå til Szczecin. Byer og havne i fire lande står i kø for at huse produktion og arbejdspladser. I februar 2011 kom den politiske opbakning til Femern A/S´ anbefaling af en sænketunnel mellem Danmark og Tyskland. Derfor vil projekteringen følge dette spor indtil den endelige afgørelse, som først bliver truffet ved behandling af anlægsloven, når alle undersøgelser er afsluttet. Efter planen skal forbindelsen tages i brug i 2020. Femern A/S anbefaler en sænketunnelløsning, fordi den indebærer færrest risici både i anlægsperioden, og når tunnelen er i drift. Anbefalingen sker på baggrund af en foreløbig, samlet vurdering af ikke mindst miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold, herunder sejladssikkerhed, tekniske, trafikale, tidsmæssige og økonomiske forhold. Sænketunnelen mellem den danske og den tyske kyst bliver 17,6 km lang. Baseret på erfaringer fra Øresundsforbindelsen skal tunnelen samles af 79 standardelementer med en længde på 217 m og 10 kortere specialelementer. Elementerne produceres på land på en eller flere særligt indrettede produktionspladser. Herfra sejles elementerne til placering i den udgravede rende og kobles sammen med det foregående element. Tunnelen beskyttes af et 1,2 m tykt lag sten. Prisen for en tunnelløsning er 37,9 mia. kroner (2008 priser). 6 22 byer eller store havne har meddelt Femern A/S, at de er interesserede i at huse de produktionsanlæg, der skal fremstille tunnelelementerne. De bedst egnede steder vil blive udvalgt i 2011. Valget står mellem Grenå, Kalundborg, København (Frihavnen), Nyborg, Odense/Lindø, Orehoved (Guldborgsund), Spodsbjerg, Stigsnæs, Sydlollands kyst (Rødbyhavn), Vordingborg og Aabenraa samt Malmø Havn i Sverige. I Tyskland er det Kiel, Lübeck, Rendsburg, Wismar, Grossenbrode, Sassnitz og Rostock, der har meldt om interesse, og i Polen Gdansk, Swinoujscie og Szczecin. Flere faktorer spiller ind. Nærhed på linjeføringen er vigtigt for at mindske risikoen og udgiften til transport. Produktion af tunnelelementer placeres mest optimalt op til 120 km fra linjeføringen. En placering længere væk kan også komme på tale, hvis det er økonomisk konkurrencedygtigt. jbn Femern-tunnel Anlægsperiode: Betonmængde, anslået: 2014 - 2020 2.500.000 m3 Dyckerhoff SULFADUR® Doppel CEM I 42,5 R-HS / NA DS / INF 135-1 Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed, C3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold – anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1288 fax +49 611 676-1285 [email protected] er ekt re oj o Tr e s t Loft over CO2 fra metrobeton og armering TEMA a n l æ g s pr Metroselskabet stiller ved anlæg af Cityringen som noget nyt krav til betonproduktionens CO2-udledning, som skal være næsten halveret i forhold til den eksisterende Metro. Cityringen, Københavns nye Metrostrækning, tager ved design af stationer og skakte højde for scenarier, som peger på, at CO2 -begrundede klimaforandringer kan vise sig at hæve vandstanden i Øresund med 2,5 meter i løbet af strækningens levetid. Derfor er det både rimeligt og naturligt, at Metroselskabet I/S samtidig stiller krav til Cityringens bæredygtighed, herunder de kommende betonkonstruktioners egen CO2 -udledning. ”Vi foreskriver, at det totale CO2 -bidrag fra beton og armering skal være mindre end 400 kg pr. kubikmeter”, siger construction manager Mikkel Kjær Jensen fra Metroselskabet. Det er ifølge Metroselskabets rådgivere et loft, som det med ny viden og moderne betontyper vil være muligt for entreprenøren at overholde uden dramatiske krumspring. Men dog også et signal om, at omtanke er påkrævet. Det tilsvarende tal for den eksisterende Metro er således beregnet til næsten det dobbelte: 700 kg CO2 pr. kubikmeter. Den valgte værdi på 400 kg CO2 pr. kubikmeter er baseret på beregninger, udført af COWI, kombineret med en nedadgående tendens udledt fra udenlandske og danske tunnelprojekter. Omfattende betonopgaver Opgaven er omfattende. To gange 15 kilometer boret tunnel, 17 nye stationer, 5 skakte, 2 kaverner og en række andre opgaver, som i denne sammenhæng kan betegnes som mindre. Selv om fx 800 meter cut & cover tunnel i andre sammenhænge er en betydelig opgave. Tunnelrørene fremstilles af præfabrikerede betonelementer og får en indre diameter på 4,9 meter. Alle stationer og skakte anlægges som cut & cover. Både stationer og skakte udføres med slidsevægge/sekantpæle samt en vandtæt membran og en bærende indre væg for at opnå en robust og tæt konstruktion. Anslået skal der anvendes 518.000 m3 beton – 290.000 m3 til stationer, 169.000 m3 til tunneler og 59.000 m3 til skakte. De store entreprenørarbejder begynder efter sommerferien, når ledningsomlægninger og arkæologiske undersøgelser er afsluttet. 8 Principtegning af den kommende metrostation København H, som anlægges i Stampesgade. Beskedne brandkrav Brandmæssigt er kravene til betonen forholdsvis beskedne. ”Det er en forholdsvis lempelig brandkurve, vi opererer med. Moderne metrotog kan stort set ikke brænde, og vi kører jo ikke med godsvogne som andre jernbaner”, siger Mikkel Kjær Jensen. Cityringen Anlægsperiode: Betonmængde, anslået: 2011 – 2018 518.000 m3 Derfor skal tunnelen reelt branddimensioneres efter en situation, hvor der udbryder brand i en tunnelboremaskine. Entreprenøren på projektet blev fundet i slutningen af 2010. Det er Copenhagen Metro Team, som består af tre italienske selskaber: Salini Costruttori S.p.A., Technimont og S.E.L.I. Società Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A. Poul Henningsens Plads Vibenshus Runddel Skjolds Plads Nørrebro jbn Trianglen Tunnelarbejdsplads, Sortedams Sø Tunnelarbejdsplads, Nørrebroparken Nørrebros Runddel Østerport Nuuks Plads Marmorkirken Aksel Møllers Have Gammel Strand Rådhuspladsen Frederiksberg Allé Skaktarbejdsplads, Halmtorvet København H Skaktarbejdsplads, Sønder Boulevard Enghave Plads Amagerbro Cityringen: To gange 15 kilometer boret tunnel og 17 nye stationer i København. Eksisterende Metrolinje Kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC) Cityringen 15. april 2010 Løft kvaliteten til nye højder Systematik. Dokumentation. Udvikling Selv det højeste byggeri har brug for certificeringen med jordforbindelse. Hos Bureau Veritas bliver du mødt i øjenhøjde af erfarne medarbejdere, der kender til byggeriets udfordringer. Den praktiske tilgang har givet os mange venner, og så skader det ikke, at du både kan få CE-mærkning af byggematerialer, produkt-, fpc-, ISO 9001 og OHSAS 18001-certificering samme sted. Bureau Veritas Oldenborggade 1B DK-7000 Fredericia Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas Østbanegade 55, 2. sal DK-2100 København Ø Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas Vestkraftsgade 1 DK-6700 Esbjerg Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas HSE Birkemosevej 7 DK-6000 Kolding Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk www.bureauveritas.dk B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 9 ekt oj o Tr e s t re er TEMA a n l æ g s pr Betonen til den kommende Cityring skal have en chloridmigrationskoefficient, som tilgodeser både levetid og bearbejdelighed, og som ikke er vanskelig at opnå i praksis. Foto af betonarbejde fra anlæg af den eksisterende metro. Sådan sikres 100 års betonlevetid til Cityringen En lav – men ikke urealistisk lav – chloridmigrationskoefficient er central i levetidsdesignet, som skal sikre beskyttelse af armeringen i de kommende betonkonstruktioner under København. Chloridmigrationskoefficient er ikke ligefrem et mundret ord. Men øv dig bare på at sige det alligevel, for det bliver snart et centralt begreb for beton til større anlægskonstruktioner med krav til lang levetid. Det mener COWI’s fagansvarlige for nye betonkonstruktioner, civilingeniør, 10 Ph.d. Carola Edvardsen, som er overbevist om, at begrebet om 10 år er indarbejdet i Eurocode 2. ”Alle rådgivere kommer til at bruge chloridmigration som en meget væsentlig parameter ved levetidsdesign for betonkonstruktioner”, siger Carola Edvardsen. Fortsættes side 12 Dynamon System Nanoteknologi i betonens tjeneste Dynamon-systemet inkluderer specialprodukter til elementindustri, færdigbeton og infrastrukturprojekter. 3 Chronos NYHE D! Ny teknologi til beton med flere timers åbningstid uden tab af tidligstyrke. 3 Superplastificeringer til elementindustri Til beton med store krav til tidligstyrker. 3 Superplastificeringer til færdigbeton Til beton som holder bearbejdeligheden i lang tid. 3 R.E.A.L. Robustness Enhancing Admixture Line Til pumpet beton og selvkompakterende beton uden separation og bleeding. 3 Superplastificeringer til gulvbeton Til beton med god bearbejdelighed og kontrolleret afbinding. 3 Multi-purpose superplastificering Til beton med projekttilpassede egenskaber. Oslo Gardermoen Airport Mapei Denmark A/S www.mapei.com Falkoner Allé 7,4 - 2000 Frederiksberg Tlf: +45 69 60 74 80 Fax: +45 69 60 74 89 [email protected] www.mapei.dk ADHESIVES SEALANTS CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING Fortsat fra side 10 I første omgang bliver en tilpas lav chloridmigrationskoefficient den styrende faktor for at opnå 100 års levetid for betonkonstruktionerne til Cityringen, Københavns ny Metrostrækning, som efter planen åbner i 2018. COWI udgør sammen med den engelske rådgiver Arup og franske Systra det konsortium, som rådgiver bygherren, Metroselskabet I/S, om Cityringens bygge- og anlægsarbejder – og som derfor har fastlagt de overordnede krav til den beton, der skal anvendes. Ud over migrationskoefficienten er det fx styrke- og miljøklasser for konstruktionerne. Design & Construct NOTER Den endelige betonsammensætning er entreprenørens afgørelse, idet Cityringen blev udbudt som ”Design & Construct”. Udbuddet blev i øvrigt vundet af Copenhagen Metro Team, der består af tre italienske selskaber: Salini Costruttori S.p.A., Technimont og S.E.L.I. Società Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A. ”Levetiden afhænger overordnet af, hvor godt armeringen i tunnelelementerne er beskyttet mod indtrængende chlorider fra enten havvand, hvor metroen føres tæt på Øresund og Københavns kanaler, eller fra nedsivende vejsalt. I dag har vi gode modeller til at beregne levetiden, og derfor kommer chloridmigrationen i fokus i stedet for v/c-forholdet,”, siger Carola Edvardsen. Baggrunden er, at chloridmigrationen kan variere meget i forskellige betoner, selv om v/c-forholdet er det samme. Brug af slaggecement giver fx en meget lavere værdi end portlandcement, og såvel flyveaske som mikrosilica nedsætter migrationen. ”Vi har valgt at foreskrive en chloridmigration på højst 5 · 10-12 m2/s, som svarer til en levetid på 100 år for det konkrete tunnelprojekt”, siger Carola Edvardsen. Tilgodeser levetid og bearbejdelighed Nogle læsere vil måske huske, at der til Storebæltsbetonen blev forskrevet en næsten 10 gange lavere migrationskoefficient. ”Det var en teoretisk værdi, fordi vi ikke den gang havde de levetidsmodeller, vi har nu. Og i øvrigt en værdi, der førte til en beton, som var meget vanskelig at udstøbe. Den værdi, vi forskriver nu, tilgodeser både levetid og bearbejdelighed, og den er ikke vanskelig at opnå i praksis”, fortsætter Carola Edvardsen, som tilføjer at migrationskravet kun gælder ved brug af sædvanlig armering. Der gælder således andre krav, hvis entreprenøren vælger at armere tunnelelementerne med stålfibre, som gør konstruktionen mere robust over for korrosion. Fiberarmering kan være en mulighed, fordi tunnelelementer på grund af tunnelens cirkulære tværsnit primært har brug for armering under transport og montage. Levetidsdesignet er baseret på resultater fra forskningsprojektet DuraCrete og ikke DS/EN 1992-1-1 (EC2) og DS/EN 206/DS2426, fordi krav til beton i disse normer gælder for almindelige betonkonstruktioner og er baseret på en levetid på 50 år. Desuden indgår fib Model Code for Service Life Design. DS/EN-standarderne gælder dog for materialer (cement, tilslag, vand, flyveaske, mikrosilika etc.), afprøvning og kontrol samt overensstemmelseskriterier med nogle justeringer eller tilføjelser. jbn Rambøll skal designe bro ved Edinburgh Rambøll skal i samarbejde med Gifford, Grontmij UK og Leonhard, Andre & Partners (LAP) designe Forth Replacement Crossing, som består af en ca. tre km lang bro over Forth flodens udmunding ved Edinburgh i Skotland. Broen bliver en skråstagsbro med to spænd, hver på 650 m. Broen over floden Forth bliver Skotlands og Nordeuropas største broprojekt de kommende år. Årets unge rådgiver Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) har kåret Frank Schwartz fra COWI som årets unge rådgiver. Prisen er et syv måneder langt uddannelsesprogram i ledelse, som International Federation of Consulting Engineers (FIDIC) står for. Kåringen sender også automatisk Frank Schwartz videre til konkurrencen om at blive til årets europæiske, unge rådgiver i 2011. 12 PL Beton lukker Elementfabrikken PL beton i Muleby på Bornholm vil blive lukket i sommerens løb, når de sidste ordrer er leveret. Omsætningen er på grund af krisen i byggeriet faldet til en tredjedel. Viden om radon fra SBi Det nye Bygningsreglementet 2010 stiller et målbart krav til det maksimale radonindhold i nye bygningers indeluft. Derfor har SBi netop udgivet to anvisninger om radon. SBi-anvisning 232, Radon kilder og måling, redegør for radons oprindelse og indvirkning på menneskers sundhed. Anvisningen beskriver metoder til måling af radonindholdet i en bygnings indeluft og metoder til lokalisering af indtrængende radon. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger, der indeholder en række byggetekniske løsninger, som forebygger radonindtrængning i nybyggeri. ekt oj o Tr e s t re er TEMA a n l æ g s pr Den ny banestrækning vil få rammebroer, hvor banen føres i tunnel eller i smalle passager. Jernbaneprojekt bliver stor betonkunde Med over 100 større og mindre betonkonstruktioner skal der i de kommende år bruges masser af beton ved etablering af den nye jernbane fra København til Ringsted via Køge. De danske betonblandeanlæg kommer i sving, når Banedanmark begynder at anlægge den nye dobbeltsporede jernbane fra Vigerslev i København til Ringsted via Køge. Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre konstruktioner, før banen er klar til drift. Anlægsloven trådte i kraft i slutningen af maj 2010. Hermed var der grønt lys fra Folketinget til Banedanmark om at gå i gang med at projektere forbindelsen, så den nuværende trafikflaskehals København-RoskildeRingsted elimineres. Den nye bane bygges med mulighed for at køre op til 200 km/h med persontog, og den er forberedt til hastigheder på op til 250 km/h. Banen vil som hovedregel følge motorvejene. Over 100 betonkonstruktioner Efter planen skal den nye banestrækning være klar til brug i 2018. Men først skal der opføres 45 vej- og banebroer, 4 tunneler på i alt cirka 1.750 meter, 3 specialbroer på i alt cirka 800 meter, et pæledæk på cirka 1.000 meter, 36 stibroer plus diverse faunapassager, støttemure m.v. Hertil kommer en række nye perroner og en ny station, Køge Nord. Plus det løse, fristes man til at skrive, som fx sveller og fundamenter til køreledningsanlæg. "Vi regner med at bruge 2,5 til 3 milliarder kroner på betonkonstruktioner", siger anlægschef Jette Aagaard fra København-Ringsted Banen, som er Banedanmarks projektorganisation for opgaven med cirka 25 medarbejdere. Hele projektet har et budget på 10,4 milliarder kroner. Internationale rådgivere I januar 2011 tog projektet et langt skridt fremad, da Banedanmark skrev kontrakt med et dansk-tysk-svensk rådgiverkonsortium bestående af Atkins Danmark A/S og EKJ Consulting Engineers A/S, begge fra Danmark, Ingenieurbüro Dipl.-Ing. H. Vössing GmbH fra Tyskland samt svenske Sweco Infrastructure AB. Konsortiet skal fastlægge den endelige linjeføring, udarbejde kravspecifikationen for stationen Køge Nord, opstille rammer for en lang række delopgaver samt udarbejde udbudsgrundlag for entreprenøropgaverne i forbindelse med spor, køreledning og stærkstrømsanlæg til den elektrificerede bane. Fortsættes side 14 B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 13 Fortsat fra side 13 Ny Ellebjerg Grontmij|Carl Bro A/S vandt i marts 2011 rådgivningskontrakten på jord- og naturområdet i forbindelse med banen. Roskilde Innovative udbud Alle entrepriser kommer i EU-udbud, og projektet gennemføres på engelsk. "Vi vil udbyde opgaverne i større og mindre bidder, så der både er interessante opgaver for internationale konsortier og for mindre, måske danske, virksomheder", siger Jette Aagaard, som erkender, at det er et stort og ambitiøst projekt at gennemføre mere eller mindre samtidig med en omfattende række af brorenoveringer både i regi af Banedanmark og Vejdirektoratet samt Metro Cityring og Femern-projektet. "Derfor vil vi også gerne være innovative, både med løsninger og i udbudsfasen. Vi vil både udbyde totalentrepriser og detailprojekter, og vi vil gerne have entreprenører og leverandører med til at nytænke og finde de bedste løsninger", fortsætter Jette Aagaard, der som eksempel peger på, at elementbroer kan være med til at mindske trafikgenerne på de eksisterende veje i anlægsperioden. For at fremme innovationen vil fire broer som pilotprojekt blive udbudt som "udbud med forhandling", hvor de bydende selv kan foreslå løsninger. Køge Nord Køge Ringsted Ny jernbane Ny station Eksisternde jernbane Eksisternde station 0 5 Km Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre konstruktioner på den ny jernbanestrækning fra Ellebjerg til Ringsted. Tidsplanen for de forskellige udbudsrunder forventes at være klar i løbet af 2011, så de første arbejder kan påbegyndes i slutningen af 2012 eller begyndelse af 2013. jbn Byggeprojekter med mod på innovation søges TailorCrete søger projekter til demonstration af nyudviklede teknologier Skal din virksomhed i gang med et innovativt byggeprojekt, hvori der indgår beton? Så har konsortiet bag det store, europæiske forsknings- og udviklingsprogram TailorCrete måske et godt tilbud, der kan gøre projektet endnu mere nyskabende. ”Vi søger nu demonstrationsprojekter i form af innovative byggeprojekter, der vil samarbejde med TailorCrete om at implementere de nyudviklede teknologier i 14 byggeprocessen. Det er vores ambition, at de udviklede teknologier skal demonstreres gennem konkrete byggeprojekter”, siger arkitekt Thomas Juul Andersen fra Betoncentret på Teknologisk Institut, som er projektleder for TailorCrete. TailorCrete udvikler helt nye, digitaliserede og industrialiserede metoder til at fremstille ikke-standardiserede betonkonstruktioner til fremtidens spændende betonarkitektur. Således forskes der både i forskallings-, armerings- og betonteknologi. TailorCrete arbejder med in-situ beton og betonelementer til såvel bærende som ikke-bærende konstruktioner. TailorCrete er medfinansieret af EU’s 7. rammeprogram. Det samlede budget er på cirka 65 mio. kroner for en fireårig periode. Teknologisk Institut er overordnet koordinator og projektleder. De øvrige deltagere er: Bekaert, Chalmers, Czech Technical University, DesignToProduction, Dragados, El Caleyo Technologías, ETH Zürich, Gibotech A/S, Grace, Paschal Danmark A/S, Superpool, Unicon A/S og Syddansk Universitet. jbn Slagge fra affaldsforbrænding har potentiale som tilslag Nyt udviklingsprojekt skal belyse mulighederne for at bruge slagge fra affaldsforbrænding som bæredygtigt tilslag i beton En ny type fint tilslag til beton kan blive resultatet af et miljøprojekt, som miljøvirksomheden Afatek A/S har igangsat. Projektet skal blandt andet se på mulighederne for at bruge bundaske fra affaldsforbrænding i beton på linje med flyveaske og mikrosilica. Afatek A/S modtager, sorterer og afsætter forbrændingsslagge i form af bundaske fra fem sjællandske affaldsforbrændingsanlæg. Virksomhedens opgave er at sikre genanvendelse af slaggen på en både økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Hidtil er slaggen primært blevet brugt som bundsikring og opfyldning ved vejbygning. En anvendelse, hvor slaggen faktisk har bedre tekniske egenskaber end stabilgrus. Metalpriser driver udvikling Men i dag er det muligt at fjerne rester af metal så effektivt, at den mineralske del af slaggen måske også kan anvendes som et værdifuldt tilslag i beton. ”Det er de stigende råvarepriser på metal, der driver udviklingen af de teknologier, der kan finde og fjerne metalrester fra slaggen. Vi håber i projektet at kunne fortsætte denne udvikling, så vi også kan fjerne metalpartikler, der er mindre end to millimeter”, siger direktør Jens Kallesøe fra Afatek. Det vil dels gøre det muligt at genbruge en større del af slaggens metalindhold, dels frembringe en forholdsvis ren mineralfraktion, som kan anvendes til mere værdifulde formål end fyld under motorveje. Ud over Afatek deltager Betoncentret på Teknologisk Institut, IBF og DTU i projektet sammen med hollandske og schweiziske udviklingsinstitutter og virksomheder. Dansk Beton har en plads i projektets styregruppe. Vægt på bæredygtighed Betoncentret og IBF skal bidrage til at udvikle og demonstrere anvendelse af affaldsforbrændingsslagge i beton og finde ud af, hvilke betonprodukter slaggen kan finde anvendelse i. DTU bidrager med livscyklusanalyser af de potentielle løsninger. ”Som en offentlig ejet miljøvirksomhed lægger vi stor vægt på, at slaggen anvendes bæredygtigt”, understreger Jens Kallesøe, som tilføjer, at projektet udspringer af et ønske om at skabe innovation inden for bæredygtig udnyttelse af restprodukter. Afatek finansierer sammen med Amagerforbrænding derfor selv udviklingsprojektet med 10 millioner kroner. Projektet er femårigt, men hovedparten af delprojekterne afsluttes efter de første tre år. jbn Projektet skal undersøge mulighederne for at bruge slagge, der er renset for metalrester, som tilslag i beton. ”Vi vil gerne finde en mere værdifuld anvendelse af slaggen end som opfyldning ved vejbygning, siger direktør Jens Kallesøe fra Afatek. B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 15 Den Blå Planet i Kastrup indvies i foråret 2013. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S. Kompliceret beton i Den Blå Planet Kraftig armering og mulighed for omfattende katodisk beskyttelse skal sikre Den Blå Planets store tanke og bassiner lang levetid De store tanke til det kommende akvarium, Den Blå Planet, stiller særlige krav til beton og betonarbejde. Kombinationen af store vandtryk, saltvand, lang levetid og total tæthed kræver både meget omhyggelig udførelse og kraftige konstruktioner. Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Akvariet skal indeholde sektioner med bl.a. varmt ferskvand, koldt ferskvand, varmt saltvand, koldt saltvand, en regnskov, et oceanarium og en udendørs sø. Den spændende bygning opføres ud til Øresund nord for Kastrup Havn og tæt på lufthavnen. Både af hensyn til revnevidder og styrke er bundpladen til den kæmpestore oceantank så hårdt armeret, at det er en udfordring at udstøbe den 0,5 meter tykke konstruktion. Det samme gælder nogle af de hårdest belastede vægge, som er op til én meter tykke. "Som entreprenør kunne jeg da godt tænke mig, at rådgiverne tegnede armeringen i den rigtige skala på tegningerne. Så burde de med det samme kunne se, hvor svært det vil blive at udstøbe konstruktionen ordentligt”, siger sektionsdirektør Esper Christophersen fra MT Højgaard som et fagligt drilleri til de rådgivende ingeniører. For at løse opgaven og opnå den ønskede, høje betonkvalitet har MT Højgaard udvalgt de bedste betonsjak til projektet, der også har flere funktionærer tilknyttet end andre projekter af samme størrelse. 16 16 Katodisk beskyttelse Ud over masser af armering bliver betonkonstruktionerne forberedt for katodisk beskyttelse af armeringen. Faktisk bliver der indstøbt anodebånd med 15 centimeters mellemrum - op mod 40 kilometer anodebånd i alt. Normalt udføres katodisk beskyttelse i felter, men her bliver hvert anodebånd ført selvstændigt ud af konstruktionen. Derefter testes hvert enkelt bånd elektrisk før udstøbning. "Vi har valgt den løsning for at opnå høj pålidelighed. Udfald på enkelte bånd er acceptabelt, dog ikke mere end to ved siden af hinanden. Hvis vi havde serieforbundet anodebåndene, som man ofte gør, ville større områder være ubeskyttede ved blot en enkelt fejl", forklarer Esper Christophersen. Den katodiske beskyttelse skal først sættes i drift, når elektriske målinger på et tidspunkt viser, at der er risiko for armeringskorrosion. Nej tak til SCC MT Højgaard har fravalgt selvkompakterende beton til tankene, selv om det måske kunne gøre det nemmere at udstøbe de hårdt armerede konstruktioner. ”Vi har langt mere viden om at styre temperatur og revneudvikling i traditionel beton. Så vi har valgt at være forsigtige og ikke bruge SCC til den store, vandtætte bundplade. Fordelene er ikke risikoen værd i dette til- fælde, hvor tidsplanen er meget vigtig", siger Esper Christophersen. Således er det allerede meldt ud, at Den Blå Planet holder indvielse med royalt besøg i marts 2013. MT Højgaard skal aflevere byggeriet i november 2012. "Trods den strenge vinter i år holder tidsplanen så godt som", tilføjer Esper Christophersen. 630 mio. kroner Den Blå Planet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S i samarbejde med Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende Ingeniører, Kvorning design & kommunikation, Jesper Kongshaug Architechtural Lighting, Anders Jørgensen Sound Design og Gade & Mortensen Akustik. Hovedparten af bygningens konstruktioner støbes insitu. Bygningens bruttoareal bliver på ca. 9.000 kvadratmeter med et udendørs anlæg på 2.000 kvadratmeter plus parkeringsplads. NOTER De først støbninger var meget vellykkede, idet kun ganske få af de mange anodebånd viste sig ikke at fungere. I alt skal der bruges 40 km anodebånd til konstruktionen. Bundpladen til oceantanken er meget hårdt armeret. Anlægsbudgettet er på 630 mio. kr. i 2006-priser. Pengene kommer fra Realdania, Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Det forventes, at ca. 700.000 gæster hvert år vil besøge akvariet. Den Blå Planet skal afløse det nuværende Danmarks Akvarium i Charlottenlund, som blev indviet i 1939. En historisk detalje er, at Danmarks Akvarium blev opført af Knud Højgaard, hvis navn i dag indgår i MT Højgaard. Derfor var det – meget forståeligt - afgørende for MT Højgaard at vinde entreprisen på jord- og anlægsarbejder, råhusarbejder og byggeplads. Hoffmann A/S vandt entreprisen på installationer, Kai Andersen A/S vandt stålentreprisen og entreprisen på tag og facader, E. Pihl & Søn A/S står for apteringsarbejdet og akvarieteknikken leveres af Advanced Aquarium Technologies fra Mooloolaba, Australien. jbn Titandioxid tilpasses dansk lys Et treårigt forskningsprojekt på Betoncentret, Teknologisk Institut, skal skabe et gennembrud for brug af titandioxid (TiO2) i beton med selvrensende overflade og evne til at nedbryde en række forskellige luftforureninger. Projektets formål er at fjerne den væsentligste barriere for at opnå gode resultater med TiO2 på danske breddegrader. I Danmark indeholder sollyset langt mindre UV-lys end længere sydpå, hvor man opnår gode resultater med TiO2. Løsningen ligger i at modificere TiO2, så synligt lys kan nære de nedbrydende processer. Projektet er finansieret af EU. Det gennemføres som et postdoc-projekt af den italienske forsker Andrea Folli. Ny Alectiadirektør Jens Moberg tiltrådte 5. april 2011 som administrerende direktør for Alectia Gruppen. Jens Moberg er HD i afsætning og har tidligere været ansat i Better Place, Microsoft og IBM B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 17 Konference satte fokus på bæredygtighed Jens Meinheit fra tyske SF-Kooperation GmbH fortalte om permeable belægninger Deltagerne var uhyre tilfredse med Bæredygtig Beton Konferencen 2011, som fandt sted den 22. marts i Musikhuset Aarhus. Konferencen var arrangeret af Dansk Beton, som efterfølgende kunne konstatere, at krydserne blev sat i felterne ”tilfreds” og ”meget tilfreds” på evalueringsskemaerne – og at 90 procent af de svarende deltagere ville deltage i en tilsvarende konference næste gang. In-Situ Prisen 2011 blev vundet af Nibsbjerg Vandcenter for samspil med lokalmiljøet og en meningsfuld anvendelse af beton. A2 Arkitekterne og entreprenøren MT Højgaard fik overrakt In-situ Prisen 2011 af bedømmelseskomiteens formand, arkitekt maa Signe Kongebro. Bygherren Vestforsyning fik samtidig overrakt en plakette til at hænge op på Vandcentret. 18 Dansk Betons formand, direktør Ole Nørklit fra Unicon, fastslog i sin åbningstale, at bæredygtigt byggeri fremover bliver endnu mere vigtigt, og at det er i den sammenhæng, Arkitekt maa Lone Wiggers Bæredygtig Beton Kon- fra Arkitektfirmaet C. F. Møller satte lighedstegn mellem ferencen skal ses. ”Vi er sikre på, at be- bæredygtighed og sand ton har endnu mere bæ- arkitektonisk kvalitet. redygtighed at byde på end i dag. Dansk beton vil gerne love at spille aktivt med, når det gælder om at finde og udnytte mulighederne”, sagde han. Der var både arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, betonleverandører og mediefolk blandt deltagerne, som hørte om bæredygtigt byggeri - fra permeable belægninger til hedonistiske skibakker på toppen af et forbrændingsanlæg. På konferencen præsenterede Dansk Beton også en ny publikation, Betons Bæredygtige Fordele, som overskueligt gennemgår alle aspekter af betons bæredygtighed. jbn Betonprisen 2011 tilfaldt centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut for mange års succesfuld indsats for at sikre sammenhæng mellem forskning, udvikling og anvendelsen af beton i dansk byggeri. Prisen blev overrakt af Jørgen Schou, formand for Dansk Betonforening. Vandcenter vandt In-Situ prisen Arkitekt David Goehring fra den hollandske arkitektvirksomhed RAU talte om koncepterne oneplanetarchitecture og Cradle-to-Cradle. Engagement prægede arkitekt Bjarke Ingels indlæg om hedonistisk bæredygtighed, i modsætning til bæredygtighed baseret på fravalg, frygt og dårlig samvittighed. Betonelement-Prisen 2011 blev vundet af arkitekten Bjarke Ingels fra Tegnestuen BIG for VM Bjerget. Bjarke Ingels fik også Utzon-Statuetten, der lige som prisen blev overrakt af adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen. På bæredygtig Beton Konferencen blev det afsløret, at Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro vandt In-situ Prisen 2011. Prisen blev overrakt til A2 Arkitekterne og entreprenøren MT Højgaard, der sammen med bygherren Vestforsyning står bag byggeriet. Det midtjyske vandværk er helt igennem in-situ støbt. "Bygningens samspil med lokalmiljøet og en meningsfuld anvendelse af betonen gør Nibsbjerg Vandcenter til et lille stykke vandkultur. Rå og naturlig beton giver for eksempel bygningen et rent udtryk, som passer godt med vandværkets opgave med at levere rent vand," forklarede formanden for bedømmelseskomitéen, arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects. Bæredygtig Beton Prisen 2011 gik til DANVA Vandhuset i Skanderborg for kreativ brug af beton, der på én gang skaber oplevelser og bidrager til en miljørigtig og fremtidssikret håndtering af regnvand. Repræsentanter for rådgiveren COWI, entreprenøren A. Enggaard A/S, arkitekten AART og bygherren DANVA fik overrakt diplom og statuette af dommerkomiteens formand, Julian Weyer fra arkitektfirmaet C. F. Møller. B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 19 VINDER AF BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2011: Bæredygtigt vandhus Bæredygtighed, miljørigtig håndtering af regnvand og kreativ brug af beton præger DANVA Vandhuset i Skanderborg. Regnvand fra taget opsamles og udspyes som et mindre vandfald til vandrender via en række vandbede af pladsstøbt beton, hvor planter kan drikke løs, før det overskydende vand udledes til nedsivning i et vådområde. Permeable betonbelægninger tillader nedsivning af regnvand fra parkeringspladsen, og en del af parkeringsarealet fungerer som overløbsbassin ved voldsomme regnskyl, så DANVA ikke belaster kommunens kloaksystem. Derudover er huset udført i lavenergiklasse 1 ved blandt andet at udnytte betons termiske masse i konstruktionen. Bygherre: Dansk Vand- og Spildevandsforening Arkitekt: Arkitektgruppen AART Ingeniør: COWI A/S Entreprenør: A. Enggaard A/S Opført: 2010 Foto: Thomas Mølvig 20 Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mø re Foto: Thomas Mølvig er ekt FREMRAGENDE ARKITEKTUR oj o Tr e s t lvig TEMA a n l æ g s pr Foto: IBF B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 21 Flere kandidater til ammoniak i nye huse Beton med flyveaske kan afdampe små mængder ammoniak, men brug af urea som tømiddel ved vinterbyggeri kan også være en kilde Ammoniak i nybyggeri afdamper ikke nødvendigvis fra beton med flyveaske. Det viser resultater fra Teknologisk Institut, som peger på, at brug af tømiddel i forbindelse med vinterbyggeri også kan være årsag til ammoniakafdampning i nye huse. Afdampningen af ammoniak kom på dagsordenen for at par år siden, hvor parketgulve af eg i et nybyggeri blev sortfarvede, sandsynligvis af ammoniakdampe. Ny og enkelt testmetode for afdampning af ammoniak For effektivt at kunne vurdere afdampningen af ammoniak fra beton har Teknologisk Institut nu udviklet en enkel og forholdsvis billig test, hvor luften over en knust betonprøve analyseres for ammoniak. Den ny metode giver en hurtig indikation på, om betonen afgiver væsentlige mængder ammoniak eller ej. Tidligere blev målingerne fortaget i klimakammer, hvor der gennem en periode udtages luftprøver, som analyseres for ammoniak. Kemien er ikke ukendt; møbelindustrien bruger ammoniakdampe til at fremstille såkaldt røget egetræ med en eftertragtet mørk farve i retning af moseeg. "Der er flere kandidater til ammoniak i nye huse. Den største mistanke har hidtil været på beton med indhold af flyveaske, men det er også muligt, at anvendelse af urea som tømiddel i forbindelse med vinterbyggeri kan have en stor del af skylden for ammoniakafdampning i nye huse", siger seniorkonsulent Jørn Bødker fra Teknologisk Institut. 44 procent ammoniak i urea Urea, som ofte anvendes som tøsalt ved vinterbyggeri, er nærmest koncentreret ammoniak. Urea indeholder populært udtrykt 44 procent ammoniak, hvilket er årsagen til, at stoffet også er et effektivt gødningsmiddel. Tests gennemført på Teknologisk Institut tyder på, at alkaliniteten i beton er i stand til at frigive ammoniak fra urea. "Det ser endvidere ud til, at selv hærdet beton som fx et betongulv i kontakt med urea vil kunne bevirke fraspaltning af ammoniak, så brug af urea ved vinterbyggeri bør ske med omtanke, hvis man vil sikre sig mod efterfølgende lugtproblemer eller sortfarvning af egetræsgulve", siger Jørn Bødker. Ny beton afdamper ammoniak Urea eller urinstof er et effektivt tømiddel, der også anvendes i hudcremer dog her under navnet carbamid af markedsføringsmæssige årsager. 22 For teknikerne er det velkendt, at nyudstøbt beton afdamper ammoniak i de første måneder. Det gælder både beton med og uden flyveaske, men mængderne er langt mindre uden flyveaske. Ammoniakken i flyveasken skyldes, at kraftværkerne, der producerer flyveasken, tilsætter ammoniak til røggassen for at fjerne udledningen af NOX. Når ammoniumsaltene i flyveasken kommer i forbindelse med det alkaliske miljø i betonblandingen, vil saltene omgående omdannes til ammoniak, som så langsomt over adskillige måneder afgives til atmosfæren. Afdampningshastigheden aftager med tiden, efterhånden som ammoniakken fordamper, og fordampningshastigheden er stærkt afhængig af betontype og betonlagets tykkelse. Afdampningshastigheden er proportional med den reciprokke af kvadratroden af tiden, en lovmæssighed som betoningeniører kender fra karbonatiseringsprocessen og fra indtrængning af klorid i beton. jbn ANNONCE ADFIL Construction Fibres Investment for Advanced Technology The new addition to ADFIL’s range of synthetic fibres is the Durus S300. The macro synthetic fibre has been designed to replace traditional steel reinforcement for a wide range of construction applications with the benefits of increased performance, reduced costs and health and safety advantages. We are actively investing in cutting edge technology in our European production facilities to drive further improvements in quality and ensure we continue to lead the market in Construction Fibres. Further investment will be seen in new fibre production machinery as we increase our range of macro synthetic fibres. At ADFIL we pride ourselves in our ability to align ourselves with our partners and after close consultation we have developed new macro fibres in our range and with our continuous research and development program we will be looking into even more technically superior macro synthetic products. Efter 3 rigtigt spændende år har vi nu i et glimrende samarbejde med stort set samtlige færdigbetonværker i DK nu rundet de 350 T DURUS plastfibre til vore danske kunder og vi kan med glæde konstatere at ikke bare landbruget men i sandhed også den danske industri har fået øjnene op for mulighederne i vores plastfibre produktprogram. Med en dosering på typisk 3-6 kg pr. m³ er vores nyeste macro syntetiske plastfiber DURUS S300 nu klar til at tilbyde markedet endnu et stærkt alternativ og som altid er vi med ingeniører i vores bagland klar til at udføre design opgaver som markedet måtte efterspørge. Som et eksempel på hvad vi kan tilbyde har vores ingeniør udarbejdet et design på en 2000 m² gulv konstruktion i et salt lager og i samarbejde med den We take Health and Safety very seriously and our fibre solutions offer not only technical benefits to the concrete, but the fibres themselves are safer than other forms of reinforcement available. Not only are they easier to handle in the concrete production process, but in the hardened concrete, they will not create a hazardous site environment as some other alternative products. When used with the appropriate design and at the recommended dosage, the fibre will enhance the toughness of the concrete and alleviate the need for steel mesh. When compared to steel reinforcing mesh, the fibre is much easier and safer to handle and there is no risk of the fibre being misplaced as the Durus S300 offers a 3-Dimensional reinforcement system throughout the total concrete matrix. Andrew Kitchen General Manager, ADFIL Construction Fibres udførende entreprenør Emborg Industrigulve og Unicon som færdigbeton leverandør er opgaven blevet udført endog meget tilfreds stillende. I en opgave som denne er DURUS S300 plastfibre en meget stærk løsning idet plastfibrene ikke angribes af korrosion og de dertil hørende problemer. Så har vi vakt din nysgerrig og har du lyst til at vide mere så se vore hjemmesider www.adfil.co.uk og www. ppnordica.dk eller tøv ikke med at tage kontakten til din færdigbeton leverandør eller os og dermed velkommen til vores DURUS plastfiberarmeret verden. Palle Olsen Indehaver, PP Nordica (+45) 27 21 16 32 - [email protected] www.ppnordica.dk 23 Spændende læsning om livet som betonarbejder Betonarbejder Jakob Mathiassen fortæller historier med mening fra byggepladsen og skurvognen. Levende, velskrevet og slet ikke så dumt at få forstand af. Mange ingeniører og arkitekter vil med udbytte kunne læse bogen "Beton - Historier fra skurvognen", for der er næppe nogensinde før udkommet en så godt fortalt og velskreven bog om tilværelsen som betonarbejder. På godt og ondt. Man læser både om stoltheden ved arbejdet, livet som betonner, overtrædelse af reglerne, mudder, kulde, regn, bagende sol, rusmidler, billig udenlandsk arbejdskraft og smukke solopgange. Fortalt uden filter, men heller ikke alt for belærende og moraliserende. Byggepladsen er som den er. Både arbejdsgiver og arbejdere har et medansvar. "Jeg har ikke løsningerne, men derfor kan jeg godt pege på nogle af problemerne", siger forfatteren Jakob Mathiassen, da Beton møder ham i København en kold formiddag, hvor foråret trods lidt solskin ikke føles lige om hjørnet. Jakob Mathiassen er født i 1977, og han har været betonarbejder siden 2001. Så bogen beskriver også hans egen rejse fra uerfaren til garvet betonner, der både har styr på opgaverne og spillet på byggepladsen. Mellem sjak og sjakbajs, betonfolk og jordarbejdere, arbejdere og ingeniører, formænd og folk, kollega og kollega. Bogen er opbygget som arbejdet, der flytter fra byggeplads til byggeplads og sjak til sjak. Kapitlerne beskriver dagligdagen på en gang sammenhængende og opdelt i næsten novellelignende historier. Undervejs sætter Jakob Mathiassen fokus på de problemer, som set fra betonnernes skur er de største. "En gang var Danmark en førende byggenation, nu bliver vi invaderet af billig og ofte uorganiseret arbejdskraft fra Polen og Tyskland. Styrkeforholdet på byggepladsen har ændret sig til arbejdsgivernes fordel. Tidligere var der en balance; i dag er arbejderne så angste for fyring, at sammenholdet let svigter. Vi undergraver os selv", siger Jakob Mathiassen, som også peger på, at brug af sikkerhedsbonus for færre arbejdsulykker efter hans mening er farligt. "Sikkerhedsbonus fører nemt til, at arbejdsulykker bliver skjult og kamufleret, så man ikke går glip af bonussen", siger han af egen erfaring. ”Hvorfor siger vi ikke samlet nej tak til det tilbud”? Selv om Jakob Mathiassen stadig er en ung mand, har han allerede mærket, at kroppen reagerer på det til tider tunge arbejde. Alligevel ser han sig selv som betonner i mange år fremover. Som så mange andre i branchen håber han her i foråret 2011 bare på, at formanden snart ringer… "Jeg kan godt lide betonarbejdet og kollegerne. Vi er de sande håndværkere i dag. Det er os, der opfører næsten alle bygninger i Danmark, og ikke hverken tømrere eller murere. Om mange år vil jeg gerne kunne vise min datter, at den og den og den bygning har jeg været med til at bygge", fortsætter Jacob Mathiassen. Som derfor også finder det frustrerende, at der næsten altid kommer en anden faggruppe med teglsten, aluminium, træ eller maling, så betonoverfladen bliver gemt væk - og æren tilfalder nogle andre end dem, der egentlig rejste bygningen. jbn Beton, Historier fra Skurvognen. Af Jakob Mathiassen. Fotos af Torben Eskerod. 176 sider, 199 kroner. Informations Forlag. 24 80 studerende støbte betonbænke Studerende på første år fra Kunstakademiets Arkitektskole og DTU fik deres betondebut på workshop Travlheden på kajen bag Kunstakademiets Arkitektskole blev intens, da betonpumpen på Unicons betonbil begyndte at fylde støbeformene med fiberbeton en tirsdag midt i marts 2011. 50 arkitektstuderende og 30 ingeniørstuderende var på workshop med den bundne opgave at designe og fremstille en bænk af beton med polypropylenfibre og traditionel armering. Workshoppen er en årligt tilbagevendende begivenhed for førsteårsstuderende med arkitekt og Ph.d.studerende Anne-Mette Manelius som primus motor. Lektor Finn Bach fra Arkitektskolen og erhvervs-Ph.d.studerende Johannes Rauff Greisen fra Betoncentret på Teknologisk Institut bidrog som lærerkræfter. jbn Omhyggeligt arbejde med komplicerede former. B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 25 Den moderniserede bygning får en markant glasfacade. Projektet er udarbejdet af tegnestuen Transform. Industrien forstærker sig til ekstra etager Billigere at modernisere, forstærke og udbygge Industriens Hus på Rådhuspladsen i København end at bygge nyt Rådhuspladsen i København er en større byggeplads for tiden. Arkæologerne graver, så der senere kan bygges en station til Metro Cityringen. Og Industriens Hus står uden facader og vægge som en blanding af et råhus under opførelse og en forladt bygning. Dansk Industri er med E. Pihl & Søn som totalentreprenør i færd med at modernisere og udvide bygningen både i grundareal og med to ekstra etager. Byggeriet 26 gik i gang den 1. september 2010 og afleveres den 31. maj 2013. Fremgangsmåden er utraditionel og kompliceret, idet de bærende konstruktioner i vidt omfang genbruges. Det vil sige, at søjler og dæk bibeholdes i den del af byggeriet, der ses fra Rådhuspladsen og Vesterbrogade. Fundamentet forstærkes ved nedramning af 40 såkaldte minipæle for at kunne klare de to ekstra etager. En række søjler i parkeringskælderen forstærkes ved omstøbning med beton, ligesom kældervæggene forstærkes. Ind mod Tivoli opføres dog en ny bygning efter nedrivning af den eksisterende. Dermed bliver det muligt at trappe bygningen ned fra otte etager til to og samtidig etablere tagterrasse på etagerne. På Betons spørgsmål om, hvorfor denne fremgangsmåde blev valgt frem for en total nedrivning, svarer DI’s projektchef Anne G. Jensen: ”Den eksisterende bygning blev taget i brug i 1979 og er derfor ikke særlig gammel. Støj- og støvgener minimeres en del ved at bibeholde den eksisterende bygning. En total nedbrydning ville have medført en betydelig forøget tung trafikbelastning på et meget trafikfølsomt sted, hvilket igen ville påføre omgivelserne og naboerne større gener, end det har været tilfældet med de nedrivninger, som har været nødvendige at udføre ved genanvendelsen af den eksisterende bygning”. ”Desuden er Industriens Hus beliggende på kanten af den gamle voldgrav og har derfor vanskelige jordbunds- og funderingsforhold, hvilket kan give betydelige problemer, hvis en ny kælder skulle opføres. Hertil kommer, at beregningerne viste, at en total nedbrydning og retablering ville være dyrere og tage længere tid end projektet med at genbruge dele af den eksisterende bygning”. jbn Neutronsonde type IPI 101 Neutronspredningsmetoden: Den eneste metode til korrekt at måle vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved betonfabrikation. Måler i grus- såvel som i stenmaterialer. Første sonde monteret i 1968, og sonden måler stadig korrekt. Instrument type ICI 650 for måling af fugtigheden og densiteten. Instrumentet kan modtage signaler fra 1 til 12 sonder. Densitet sonde type IGI 241 Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindhold i genbrugsvand med meget stor nøjagtighed. Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 Borre Tlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74 www.nucle.dk · E-mail: [email protected] De bærende konstruktioner i Industriens Hus genbruges. Det er både billigere og mindre generende for københavnerne, oplyser Dansk Industri. B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 27 Atter tid til Nordisk betonforskningsmøde Når det XXI Nordiske Betonforskningsmøde åbnes den 30. maj 2011, håber Dirch Bager som dansk medlem af Nordisk Betonforbunds Forskningskomité (NBFK) på fremgang for den danske deltagelse i arrangementet, der finder sted hvert tredje år. ”Ved de seneste betonforskningsmøder har der været en ret lav dansk deltagelse. Forhåbentlig kommer der flere til mødet i Finland”, siger Dirch Bager. Betonforskningsmødet finder sted i Hämeenlinna, der ligger cirka 100 km fra Helsinki. Der er velkomstreception søndag aften d. 29. maj. Mødet slutter ved frokosttid onsdag d. 1. juni. Det er muligt at tilmelde sig helt frem til mødets begyndelse. Se mere på www.nordicconcrete2011.fi. jbn Deltagere År Indlæg Sted I alt DK I alt DK 2002 Helsingør 131 31 117 29 2005 Sandefjord 111 9 114 18 2008 Bålsta/Stockholm 129 13 110 13 2011 Hämeenlinna 122 14 HU HVLJQ LNNR' GN H 3 W +HQ LNNR Sn3H MODERNE P-HUSE KRÆVER ROBUSTE OG FLEKSIBLE SAMLINGDETALJER De elegante søjler der bær den cirkelformede opkørselsrampe på p-huset Edvard Thomsensvej forankres i mellem hver etage med Peikko søjlesko & ankerbolte P-hus Edward Thomsenvej, Ørestad Ingeniør; ORBICON, entreprenør; Pihl & Søn, elementer; Ambercon 28 P-huse & søjlesko Fuld indspænding af søjler Robusthedskrav sikres Bedre stabilitet i byggeriet i byggefasen Rationel søjlebjælkesamling uden korrugerede rør Ingen afstivning af søjler Projekter søjlesko i dansk version af Peikko Designer Nu skal permeable belægninger dokumenteres Fuldskala-forsøg med belægninger i København skal vise, om fremtidens parkeringspladser og torve skal have permeable belægninger til at aflaste afløbssystemerne ved skybrud Lokal nedsivning af regnvand gennem permeable belægninger skal nu afprøves i større skala for at skabe dokumentation for virkningen. Projektet omfatter Teknologisk Institut, Københavns Kommune og tre virksomheder: BASF, IBF og Blå Belægning. De tre virksomheder leverer hver en type belægning til fuldskalaforsøget. BASF bidrager med en in-situ løsning, hvor sten bindes sammen med polyuretan. IBF kommer med en belægningssten af beton forsynet med udsparinger i kanten. Blå Belægning deltager med en importeret permeabel sten fra USA. "Formålet med permeable belægninger er at tillade regnvand at sive ned fra fx parkeringspladser og torve, så vandet ikke belaster kloaksystemerne ved kraftige regnskyl. Derfor er der brug for at dokumentere såvel Permeabel belægning udført med specialsten fra IBF. bortledningsevnen som vandkvaliteten”, siger konsulent Thomas Pilegaard Madsen fra Betoncentret på Teknologisk Institut. Fx er det vigtigt, at den permeable belægning kan forhindre nedsivning af olie til grundvandet, hvis belægningen skal kunne bruges på parkeringspladser. Konkret bliver de tre typer belægning afprøvet på flere forskellige lokaliteter. Under bærelaget lægges en membran, så nedsivende vand kan opfanges og ledes til en målebrønd. Projektet omfatter også forsøg med at lægge geotekstil under belægningen som et vækstlag for bakterier, der kan nedbryde olie. Hertil kommer den optimale opbygning af bærelag fremstillet af danske materialer. Projektet blev påbegyndt i februar 2011 og varer i halvandet år. Det samlede budget er på 1,6 mio. kroner. Heraf støtter Miljøstyrelsen med cirka 0,5 mio. kroner. jbn B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 29 Festlig og flot prisoverrækkelse Deltagerne på Bæredygtig Beton Konferencen hyldede Bjarke Ingels ved overrækkelsen af Betonelement-Prisen og Utzon-Statuetten På Bæredygtig Beton Konferencen i Aarhus den 22. marts modtog arkitekten Bjarke Ingels fra BIG Betonelement-Prisen 2011 for VM Bjerget i Ørestad, hvor betonelementer har banet vej for nyskabende arkitektur med en overraskende og original placering af boligerne i forskudte planer oven på et parkeringshus. Sammen med Betonelement-Prisen 2011 modtog Bjarke Ingels Utzon-Statuetten, som i særlige tilfælde kan gives sammen med Betonelement-Prisen. "Bjarke Ingels er vor tids Utzon, der gennem sin originalitet viser, hvor arkitekturen bevæger sig hen. Ligesom Utzon, der eksempelvis brugte betonelementer til at løse kompleksiteten i operahuset i Sydney, bruger Bjarke Ingels i VM Bjerget betonelementer til at skabe en rummelighed, som ikke kan lade sig gøre med andre materialer," sagde priskomiteens formand, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center. Overrækkelsen blev ledsaget af en videohilsen fra arkitekten Jan Utzon, søn af Jørn Utzons, som gav udtryk for stor beundring over Bjarke Ingels imponerende karriereforløb. VM Bjerget, der blev initieret i regi af Bjarke Ingels' første tegnestue PLOT, blev projekteret og gennemført af BIG i 2008. Byggeriet består af 80 boliger med store tagterrasser og taghaver. Bjarke Ingels (th) fik overrakt Betonelement-Prisen og UtzonStatuetten af Kent Martinussen. Bjarke Ingels, der også anvender betonelementer på en nyskabende måde i VM Husene og 8tallet på Amager, satte i sin takketale stor pris på anerkendelsen fra den danske byggebranche. Kent Martinussen overrakte Betonelement-Prisens plakette til Per Høpfner fra Høpfner ApS som repræsentant for bygherren. "Kære Bjarke Ingels. Vi har fulgt dit imponerende karriereforløb, og det er fantastisk at se på den frækhed og frihed, du har udført dit arbejde med, som man kun finder blandt unge og initiativrige arkitekter. Du har om nogen fortjent at få denne pris i dag. Rigtig hjertelig tillykke med prisen", lød en videohilsen fra arkitekt Jan Utzon i forbindelse med overrækkelsen af Utzon-Statuetten til Bjarke Ingels. Se hele videoen på www.bef.dk. – et initiativ støbt af Dansk Beton 30 Den nye bro over Holbæk-motorvejen ved Fløng blev opført på blot to weekender i sommeren 2010. Elementbroer er billigere, hurtigere og mere sikre På tide med en holdningsændring hos bygherrer og rådgivere, mener Betonelement-Foreningen. Der er mange millioner at spare. Broer opført af betonelementer er både billigere, hurtigere og mere sikre end betonbroer, som støbes på stedet. Det fastslår Betonelement-Foreningen, som konkluderer, at danske bygherrer – som f.eks. Banedanmark og Vejdirektoratet - og deres entreprenører kan spare millioner med elementbroer. I dag bliver de fleste broer over danske motorveje støbt på stedet til stor gene for trafikken under opførelsen. ”Det kan give anlægstider på op mod et halvt år – men så lang tid behøver det slet ikke tage at lave en vejbro”, påpeger formanden for Betonelement-Foreningen Claus Bering. Broelementer forkorter byggetiden markant – og det betyder langt færre gener for bilisterne. I sommeren 2010 blev den nye bro over Holbæk-motorvejen ved Fløng opført på blot to weekender. Det øvrige arbejde på broen - som asfalt og autoværn - foregik i normal arbejdstid, mens trafikken forløb uden problemer under broen. Og Betonelement-Foreningen har Vejdirektoratets ord for, at elementløsningen var både billigere og hurtigere end den traditionelle løsning, hvor broen støbes på stedet. Elementbroerne har i årevis været den foretrukne løsning i en lang række lande – bl.a. Belgien, Holland, Italien, Spanien, England, USA og Canada. Der er således ikke tale om ny, uafprøvet teknologi, men derimod en konstruktionsmåde, hvor Danmark kan høste masser af erfaringer - blot ved at kigge uden for landets grænser. Det en eneste, der kræves, er et opgør med traditionerne og en holdningsændring hos de danske bygherrer og rådgivere. Et opgør, som Betonelement-Foreningen mener, det er på høje tid at tage. Betonelement-Foreningen B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 31 Et betonhus på kanten af Gribskov Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger familiens drømmehus på en smuk grund i Nordsjælland – med sandwichfacader og elementdæk En byggegrund på 2.800 kvadratmeter, højt på en bakketop i Esbønderup Skovhuse, cirka 14 kilometer nord for Hillerød. Med gamle træer og udsigt til Gribskov hen over en sydvendt skråning og en mark med heste. Kun et par kilometer fra Esrum Sø, som er Danmarks vandrigeste. Og - utroligt nok – med nordligt kik ud over Øresund og helt til Kullen i Sverige. Så fantastiske er rammerne om det hus, som Trine Nielsen og Kristian Johansen vil bygge til familien, som også omfatter Cornelius, syv år og i nulte klasse. Familiens arkitekt er så småt er begyndt at skitsere huset. ”Vores stikord er 200 kvadratmeter, etplanshus, fladt tag, meget glas for at skabe indenfor/udenfor-oplevelser, harmoni med omgivelserne og så betonelementer”, lyder det fra Trine Nielsen og Kristian Johansen. Kristian uddyber: ”Enfamilieshuse har ofte bagmure af beton, hvor man gemmer betonen væk bag andre materialer. Men det er faktisk synd. Trine Nielsen og Kristian Johansen glæder sig til at komme i gang med byggeriet. Cornelius på syv passer sin skole. Vi vil have synlig beton på facaden, så huset får et råt udtryk, der passer godt til grunden. Ved at vælge sandwichelementer og -dæk kan vi samtidig få lukket råhuset hurtigt, og så er beton jo en meget robust løsning”. Trine har efter 11 år som projektleder i et mediebureau valgt at være familiens hjemmegående ressourceperson. ”Jeg glæder mig fantastisk til at komme i gang med byggeriet”, siger hun. Kristian er nordisk strategichef i TDC og både uddannet som økonom og arkitekt. Af hensyn til Cornelius’ skole flyttede familien sidste år til en lejebolig i Hillerød fra en ejerlejlighed på Islands Brygge i København. Så kan husbyggeriet også gå sin gang uden tidspres med at sælge en eksisterende bolig. Blandt andet overvejer familien at udbyde byggeriet som fagentrepriser for at få de bedste løsninger og den rette pris. Indflytningsdatoen er ikke det allervigtigste – men måske i begyndelsen af 2012. Dyrelivet på den store grund er både mere talrigt og mere varieret end på Islands Brygge i København. Læs mere og betonhuset fremover Her på Betonelement-Foreningens sider i Beton vil vi løbende følge opførelsen af betonhuset i Esbønderup Skovhuse og beskrive familiens oplevelser som bygherre. To nye medlemmer Betonelement-Foreningens medlemskreds er atter udvidet, idet Contiga Tinglev A/S og A/S Boligbeton begge er optaget som medlemmer af foreningen. – et initiativ støbt af Dansk Beton 32 Sidste n yt Håb om hurtig implementering af tillæg til huldækstandard T illægg et til h uldæk s darden tanEN 116 8 er nu a ceptere ct af s t andard ringsud isevalget S-1992 europæ . Den iske af s t emning tillægg om et slut ter den juli 201 11. 1. Det for vent tillægg e s at et godk endes. Betonelement-Foreningen har rettet henvendelse til standardiseringsudvalget S-1992 i Dansk Standard for at bede om udvalgets opbakning til at anvende det endelige forslag til Tillæg 3 til huldækstandarden, selv om dette tillæg ikke endeligt er udgivet af CEN. Baggrunden er, at tillægget giver svar på en række hidtil uafklarede spørgsmål i forbindelse med huldæk. ”Tillæg 3 indeholder svarene, og det vil med meget stor sikkerhed blive udgivet officielt uden ændringer i forhold til det nuværende dokument. Derfor er der i byggebranchen behov for at implementere tillægget så hurtigt som muligt.”, siger Poul Erik Hjorth, direktør i Betonelement-Foreningen. Betonelement-Foreningen er bekendt med, at nogle kommuner allerede nu tillader at gøre brug af Tillæg 3, mens andre kommuner er mere tøvende. En opbakning fra S-1992 vil derfor kunne bidrage til, at alle kommuner tillader brugen af tillægget. Tillægget forventes formelt udgivet i slutningen af 2011. Det har været under udarbejdelse i CEN/TC229/WG1 siden primo 2010 og anses for gennemarbejdet med bred deltagelse i arbejdsgruppen af fagligt kompetente personer fra flere medlemslande. Elementfabrikker er sikre arbejdspladser Det blev i 2010 endnu mere sikkert at arbejde med produktion af betonelementer. Den gennemsnitlige ulykkesfrekvens faldt til 31, hvor den var 41 i 2009 og i 2006 65. Dermed fortsætter en positiv udvikling, hvor ulykkesfrekvensen er faldet år efter år, siden Betonelement-Foreningen i 2006 begyndte at registrere ulykker. Ulykkesfrekvensen er beregnet som antal uheld, der medfører mindst en dags sygefravær, pr. million arbejdstimer. ”Det er en meget glædelig udvikling. En ulykkesfrekvens på under 50 anses for rigtig flot, og nu er elementfabrikkerne nået helt ned på 31. Det er også værd at bemærke, at tre af vores medlemsvirksomheder i 2010 slet ikke havde arbejdsulykker til statistikken”, siger Poul Erik Hjorth, direktør i BetonelementForeningen. Guldborgsund Elementfabrik havde nul arbejdsulykker i både 2009 og 2010. Medlemsfortegnelse #FUPOFMFNFOU'PSFOJOHFOt1PTUCPLTt,CFOIBWO,t5FMFGPOt'BYtXXXCFGEL Ambercon A/S Støvring ................... Ambercon A/S Genner ..................... A/S Midtjydsk A/S Boligbeton ................................ Betonvare- & Elementfabrik .......... Betonelement, Esbjerg ..................... Betonelement, Hobro....................... Betonelement, Ringsted................... Betonelement, Viby Sj. ..................... Byggebjerg Beton A/S .................... Contiga Tinglev A/S........................ Dalton Betonelementer .................. Dan-Element A/S ............................. EXPAN, Brørup ................................... EXPAN, Søndersø ............................... 70 21 60 60 Fårup Betonindustri A/S ................ 74 69 89 84 Gandrup Element............................. Give Elementfabrik A/S .................. 75 65 12 55 Guldborgsund 97 12 64 66 Elementfabrik A/S........................... 70 10 35 10 Kähler A/S ........................................ 70 10 35 10 Leth Beton A/S ................................. 70 10 35 10 Niss Sørensen & søn a-s................. 70 10 35 10 Perstrup Beton Industri A/S .......... 74 83 34 20 PL Beton A/S..................................... 72 17 10 00 Præfa Byg ved OJ Beton A/S .......... 76 37 77 00 RC Betonvarer A/S .......................... 97 58 52 22 Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ...... 76 37 70 00 Spæncom A/S, Kolding .................... 76 37 70 00 Spæncom A/S, Aalborg .................... 86 45 20 88 Thisted-Fjerritslev 96 54 38 00 Cementvarefabrik A/S.................... 97 92 25 22 76 70 15 40 54 41 85 00 58 38 00 15 97 94 55 11 97 56 42 22 87 74 85 00 56 96 42 17 98 95 13 00 86 65 80 55 88 88 82 00 88 88 82 00 88 88 82 00 Samarbejdspartnere og interessemedlemmer Aalborg Portland A/S ..................... Convi Aps ......................................... fibo intercon a/s .............................. HALFEN GmbH .................................. Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S .............................. Peikko Danmark ApS ...................... Pretech Danmark A/S ..................... Saint-Gobain Weber A/S ................. 98 16 77 77 66 18 20 26 97 17 16 66 35 36 20 99 98 63 19 37 66 11 10 65 56 66 24 22 70 10 10 25 Betonelement-Foreningen B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 33 EĊƌƐƚĂŶĚĂƌĚĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐŝŬŬĞƐůĊƌƟů EĊƌĞŶďĞƚŽŶŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌďƵĞƚ͕ƐůĊƌĞƚŬŶčŬĞůůĞƌďĂƌĞƐŬĂůŚĂǀĞĞƚƐƉĞĐŝĞůƚŵƆŶƐƚĞƌ ƉƌčŐĞƚŝŶĚŝďĞƚŽŶĞŶ͕ĞƌĚĞŶƟůŐčŶŐĞůŝŐĞƐƚĂŶĚĂƌĚĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐŽŌĞŝŬŬĞŶŽŬƟůĂƚůƆƐĞŽƉŐĂǀĞŶ͘sĞĚĂƚĨƌĞŵƐƟůůĞĚĞŶŬƌčǀĞĚĞƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐǀŝĂĚŝŐŝƚĂůĞƉƌŽĚƵŬƟŽŶƐǀčƌŬƚƆũĞƌ ĊďŶĞƌĚĞƌƐŝŐŚĞůƚŶLJĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͕ŽŐƐĂŵƟĚŝŐĞƌĚĞƌƚLJƉŝƐŬƉĞŶŐĞĂƚƐƉĂƌĞ͘ Begrebet specialforskalling eller ikke-standardiseret ĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐĂŶǀĞŶĚĞƐŽŌĞŝďLJŐŐĞƌŝĞƚ͘DĞŶŚǀĂĚĚčŬŬĞƌĚĞƚĞŐĞŶƚůŝŐŽǀĞƌ͍DĞŶŝŶŐĞƌŶĞĞƌŵĂŶŐĞʹŽŐĞŶ ŽĸĐŝĞů ŽŐ ĞŶƚLJĚŝŐ ĚĞĮŶŝƟŽŶ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞƌ ŵĊƐŬĞ ŝŬŬĞ ʹ ŵĞŶŝŶčƌǀčƌĞŶĚĞĂƌƟŬĞůĚĞĮŶĞƌĞƐƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ ƐŽŵ ĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͕ ĚĞƌ ŝŬŬĞ ĂůůĞƌĞĚĞ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞƌ ŐĞŶŶĞŵ ƐƚĂŶĚĂƌĚĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͕ƐŽŵŬĂŶůĞũĞƐŚŽƐĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐƐůĞǀĞƌĂŶĚƆƌĞƌŶĞ͘ ǀƐ͘ĂƚƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐĞƌĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐƐĚĞůĞ͕ƐŽŵƉƌŽĚƵĐĞƌĞƐƟůĞŶƐƉĞĐŝĮŬďLJŐŐĞŽƉŐĂǀĞ͕ŚǀŽƌĚĞƚĞǀĞŶƚƵĞůƚŬĂŶŝŶĚŐĊƐĂŵŵĞŶŵĞĚƐƚĂŶĚĂƌĚͲĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐƐĚĞůĞ͘ ^ƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐŬĂŶŐƌŽŌƐĞƚŝŶĚĚĞůĞƐŝϯŬĂƚĞŐŽƌŝĞƌ͗ ϭ͘ 'ĞŽŵĞƚƌŝĚĂŶŶĞŶĚĞ ƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͕ ŚǀŽƌ ĚĞŶ ƐƉĞĐŝĂůĨƌĞŵƐƟůůĞĚĞ ĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ ĚĂŶŶĞƌ ƐĞůǀĞ ŐĞŽŵĞƚƌŝĞŶƉĊďĞƚŽŶŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞŶ͘ĞƚǀŝůŽŌĞǀčƌĞ ďƵĞĚĞ͕ŬĂŶƚĞĚĞĞůůĞƌĂŶĚƌĞŬŽŵƉůŝĐĞƌĞĚĞŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ͘ Ϯ͘ ZĞůŝĞĨĚĂŶŶĞŶĚĞ ƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͕ ŚǀŽƌ ƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐĞŶƚĞŐŶĞƌĞƚďĞƐƚĞŵƚŵƆŶƐƚĞƌŝďĞƚŽŶŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞŶ͘ĞƚǀŝůŽŌĞǀčƌĞŝĨŽƌŵĂĨƚLJŶĚĞ ŝŶĚůčŐŝĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͘ ϯ͘ Ŷ ŬŽŵďŝŶĂƟŽŶ ĂĨ ĚĞ ƚŽ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ͕ ŚǀŽƌ ƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐĞŶďĊĚĞĚĂŶŶĞƌƐĞůǀĞŐĞŽŵĞƚƌŝĞŶƉĊ ďĞƚŽŶŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞŶ͕ŵĞŶƐĂŵƟĚŝŐŽŐƐĊĞƌƌĞůŝĞĨĚĂŶŶĞŶĚĞ͘ &ƌĞŵƐƟůůŝŶŐĂĨƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ / ĚĂŐ ĨƌĞŵƐƟůůĞƐ ƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ ŽŌĞƐƚ ĂĨ ŚĊŶĚǀčƌŬĞƌĞ͕ĚĞƌĞŶƚĞŶƉĊďLJŐŐĞƉůĂĚƐĞŶĞůůĞƌŝďĞƚŽŶĞůĞŵĞŶƚŚĂůůĞŶ ƐƉĞĐŝĂůďLJŐŐĞƌ ĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐĞŶ ƵĚ ĨƌĂ ƵĚƉƌŝŶƚĞĚĞ ĂƌďĞũĚƐƚĞŐŶŝŶŐĞƌ͘KŐƐĞůǀŽŵĚĞƌĮŶĚĞƐƌŝŐƟŐĚLJŐƟŐĞ ĨŽƌŵďLJŐŐĞƌĞ͕ Ğƌ ĚĞŶŶĞ ƉƌŽĐĞƐ ĨŽƌďƵŶĚĞƚ ŵĞĚ ŶŽŐůĞ ďĞŐƌčŶƐŶŝŶŐĞƌ͘ hĚŽǀĞƌĚĞŶŽŌĞŚƆũĞƉƌŝƐĞƌŬŽŵƉůŝĐĞƌĞĚĞŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ ŽŐƌĞůŝĞīĞƌŽŌĞƐǀčƌĞĂƚŐĞŶŐŝǀĞĨLJƐŝƐŬ͕ŶĊƌĚĞʹƐŽŵ ƟůĨčůĚĞƚĞŌĞƌŚĊŶĚĞŶŽŌĞĞƌʹĞƌĚĞƐŝŐŶĞƚƉĊĐŽŵƉƵƚĞƌĞŶŝĂǀĂŶĐĞƌĞĚĞϯͲŵŽĚĞůůĞƌŝŶŐƉƌŽŐƌĂŵŵĞƌ͘ ^ƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐƟůŽǀĂůƐƆũůĞ͘ĞŶƌŽďŽƫůǀŝƌŬĞĚĞĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐĞƌĨŽƌĞƚŵĞĚĞŶŐƵŵŵŝŵĞŵďƌĂŶĨŽƌĂƚŽƉŶĊĞŶŐůĂƚ ŽǀĞƌŇĂĚĞƉĊďĞƚŽŶĞŶ͘ 34 KŐĚĞƚĞƌŶĞƚŽƉŝĚŝƐƐĞƟůĨčůĚĞ͕ŚǀŽƌĚŝŐŝƚĂůĞƉƌŽĚƵŬƟŽŶƐǀčƌŬƚƆũĞƌƐŽŵƌŽďŽƩĞƌ͕E^ͲĨƌčƐĞƌĞ͕ůĂƐĞƌƐŬčƌĞƌĞ ŵǀ͘ŚĂƌƐŝŶƐƚLJƌŬĞ͘WĊdĞŬŶŽůŽŐŝƐŬ/ŶƐƟƚƵƚĂŶǀĞŶĚĞƐĞŶ ƌŽďŽƚƟůĚĞŶŶĞƐůĂŐƐŽƉŐĂǀĞƌ͖ĞƚǀčƌŬƚƆũ͕ĚĞƌŶĞŵƚŽŐ ŚƵƌƟŐƚŬĂŶŽŵƐčƩĞĚŝŐŝƚĂůĞϯͲŵŽĚĞůůĞƌƟůĨLJƐŝƐŬƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͕ĚĞƌĞƌŬůĂƌƟůĂƚďůŝǀĞĂŶǀĞŶĚƚƉĊďLJŐŐĞƉůĂĚƐĞŶĞůůĞƌŝďĞƚŽŶĞůĞŵĞŶƚŚĂůůĞŶ͘ ĞŵŽŶƐƚƌĂƟŽŶĂĨŵƵůŝŐŚĞĚĞƌŶĞ 'ĞŶŶĞŵ ƵĚǀŝŬůŝŶŐƐƉƌŽũĞŬƚĞƌŶĞ ͟&ƌĞŵƟĚĞŶƐ EŽƌĚŝƐŬĞ ĞƚŽŶĂƌŬŝƚĞŬƚƵƌ͕͟ ͟hŶŝŬĂďĞƚŽŶ͕͟ ͟dĂŝůŽƌƌĞƚĞ͟ ƐĂŵƚ WŚͲƉƌŽũĞŬƚĞƚ ͟ƌŬŝƚĞŬƚŽŶŝƐŬĞ ƉŽƚĞŶƟĂůĞƌ ǀĞĚ ďƌƵŐ ĂĨŝŶĚƵƐƚƌŝƌŽďŽƩĞƌƟůĨƌĞŵƐƟůůŝŶŐĂĨďĞƚŽŶďLJŐŐĞƌŝ͟ŚĂƌ dĞŬŶŽůŽŐŝƐŬ/ŶƐƟƚƵƚʹŝƐĂŵĂƌďĞũĚĞŵĞĚĞŶƌčŬŬĞĚĂŶƐŬĞŽŐĞƵƌŽƉčŝƐŬĞǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŽŐŝŶƐƟƚƵƟŽŶĞƌʹƵĚǀŝŬůĞƚŵĞƚŽĚĞƌƟůĚŝŐŝƚĂůƚĨƌĞŵƐƟůůĞƚĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͘ĞƩĞ ĂƌďĞũĚĞĞƌďůĂŶĚƚĂŶĚĞƚƵĚŵƵŶĚĞƚŝĞŶƌčŬŬĞĚĞŵŽŶƐƚƌĂƟŽŶƐĞŬƐĞŵƉůĞƌ͕ƐŽŵǀŝƐĞƌŶŽŐůĞĂĨĚĞŵĂŶŐĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͕ŚĞƌŝďůĂŶĚƚĚĞŶŽƌŐĂŶŝƐŬĨŽƌŵĞĚĞďĞƚŽŶƉĂǀŝůůŽŶĨƌĂƉƌŽũĞŬƚĞƚhŶŝŬĂďĞƚŽŶ;ŚƩƉ͗ͬͬǁǁǁ͘ƚĞŬŶŽůŽŐŝƐŬ͘ ĚŬͬƉƌŽũĞŬƚĞƌͬϮϴϯϳϴͿ ƐĂŵƚ ƚŽ ŝŶƚĞƌĞƐƐĂŶƚĞ ĞŬƐĞŵƉůĞƌ ƉĊƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͘ Ğƚ ĨƆƌƐƚĞ Ğƌ ĨƌĞŵƐƟůůŝŶŐĞŶ ĂĨ ƟůƉĂƐŶŝŶŐƐĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ Ɵů Ğƚ ƉĂƌŬĞƌŝŶŐƐŚƵƐ ǀĞĚ ďŽƵůĞǀĂƌĚĞŶ ŝ <ƆďĞŶŚĂǀŶ͘ KƉŐĂǀĞŶǀĂƌ͕ĂƚǀŝƐĞŚǀŽƌĚĂŶĞŶƌčŬŬĞŬŽŵƉůŝĐĞƌĞĚĞ ŬŶƵĚĞƐĂŵůŝŶŐĞƌ ŝ ďĞƚŽŶŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞŶ ŬƵŶŶĞ ůƆƐĞƐ ǀŝĂĚŝŐŝƚĂůƚĨƌĞŵƐƟůůĞƚĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͘ƚĂŶĚĞƚĞŬƐĞŵƉĞůĞƌ ĞŶƌčŬŬĞƐƆũůĞƐƚƆďŶŝŶŐĞƌ͕ŚǀŽƌƐƆũůĞŶƐŽǀĂůĞŐĞŽŵĞƚƌŝ ǀŝůůĞǀčƌĞǀĂŶƐŬĞůŝŐĂƚŐĞŶŐŝǀĞŝĞŶŚĊŶĚǀčƌŬƐďLJŐŐĞƚ ĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐʹŵĞŶŶĞŵƚŽŐŚƵƌƟŐƚŐĞŶŐŝǀĞƐǀŝĂĚŝŐŝƚĂůƚ ĨƌĞŵƐƟůůĞƚĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͘sĞĚƐŝĚƐƚŶčǀŶƚĞĞŬƐĞŵƉĞůďůĞǀ ĚĞƌ ĞŶĚǀŝĚĞƌĞ ĂŶǀĞŶĚƚ ĞŶ ŐƵŵŵŝŵĞŵďƌĂŶ ŝ ĨŽƌŵĞŶ ĨŽƌĂƚŽƉŶĊĞŶŚĞůƚŐůĂƚŽǀĞƌŇĂĚĞ͘ ^ƚƆďŶŝŶŐĞŶŵŽĚŐƵŵŵŝŵĞŵďƌĂŶĞŶŐĂǀĞŶĮŶ͕ŐůĂƚďĞƚŽŶŽǀĞƌŇĂĚĞ͘ ^ƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐĞŶŽŵŬƌŝŶŐŬŶƵĚĞƐĂŵůŝŶŐĞŶŬƵŶŶĞŚĂǀĞ ǀčƌĞƚůƆƐƚĞŶŬĞůƚŵĞĚĞŶƌŽďŽƫůǀŝƌŬĞƚƉŽůLJƐƚLJƌĞŶŬůŽĚƐ͘ ŬƐĞŵƉůĞƌŶĞǀŝƐĞƌŶŽŐůĞĂĨĚĞŵĂŶŐĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌǀĞĚ ĚŝŐŝƚĂůƚĨƌĞŵƐƟůůĞƚƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͘ŝƐƐĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ŚĂƌ ĂůůĞƌĞĚĞ ƵĚŵƵŶĚĞƚ ŝ ŬŽŶŬƌĞƚĞ ŽƉŐĂǀĞƌ ĨŽƌ ďƌĂŶĐŚĞŶ͕ŽŐŵĞĚĚĞŶƐƟŐĞŶĚĞŝŶƚĞƌĞƐƐĞ͕ĨŽƌǀĞŶƚĞƐĚĞƚ͕Ăƚ ŽƉŐĂǀĞƌŶĞďůŝǀĞƌŇĞƌĞŝŶčƌŵĞƐƚĞĨƌĞŵƟĚ͘ &ŽƌLJĚĞƌůŝŐĞƌĞŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌŬŽŶƚĂŬƚǀĞŶůŝŐƐƚ dŚŽŵĂƐ:ƵƵůŶĚĞƌƐĞŶ dĞůĞĨŽŶ͗нϰϱϳϮϮϬϮϭϱϳͲŵĂŝů͗ƚũĂΛƚĞŬŶŽůŽŐŝƐŬ͘ĚŬ eller :ĞŶƐKůĞ&ƌĞĚĞƌŝŬƐĞŶ dĞůĞĨŽŶ͗нϰϱϳϮϮϬϮϮϭϴͲŵĂŝů͗ũůĨΛƚĞŬŶŽůŽŐŝƐŬ͘ĚŬ /ŬŶƵĚĞƉƵŶŬƚĞƚ͕ŚǀŽƌƐƆũůĞŐĞŽŵĞƚƌŝĞŶŵƆĚĞƌďũčůŬĞŐĞŽŵĞƚƌŝĞŶ͕ŬƌčǀĞĚĞƐĞŶŬŽŵƉůŝĐĞƌĞƚƟůƉĂƐŶŝŶŐƐĨŽƌŵͲĞŶ ŽƉůĂŐƚŽƉŐĂǀĞĨŽƌĚŝŐŝƚĂůƚĨƌĞŵƐƟůůĞƚƐƉĞĐŝĂůĨŽƌƐŬĂůůŝŶŐ͘ dĞŬŶŽůŽŐŝƐŬ/ŶƐƟƚƵƚ͕ĞƚŽŶ 'ƌĞŐĞƌƐĞŶƐǀĞũϰ <ͲϮϲϯϬdĂĂƐƚƌƵƉ Telefon 72 20 22 26 ǁǁǁ͘ƚĞŬŶŽůŽŐŝƐŬ͘ĚŬ Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Thorkild Rasmussen | [email protected] Kalkaflejringer og ætsningskader på glas og andre materialer Harmoniske bygninger er ofte karakteriseret ved et arkitektonisk velvalgt samspil mellem forskellige byggematerialer. Det er imidlertid vigtigt ved design og materialevalg at tage højde for materialernes forskellige fysiske og kemiske karakteristika. Af Thorkild Rasmussen Fysiske egenskaber kan være forskelle i fugt- og temperaturbevægelse eller styrke og stivhed, og på den kemiske side er kombinationer af forskellige metaller en kendt problematik som følge af deres elektrokemiske egenskaber. For cement- og kalkbaserede materialer er der en kortere periode under og efter byggeriets opførelse, som kræver særlig opmærksomhed. Disse materialer er stærkt basiske og indtil luftens kuldioxid har neutraliseret overfladen vil der i regnfulde perioder kunne udvaskes basiske kalk- og alkaliholdige forbindelser. Det er kendt at aluminium, zink, træ og andre materialer vil påvirkes og ændre udseende, hvis det udsættes for et stærkt basisk miljø, men selv et så kemisk bestandig materiale som glas kan under uheldige forhold ætses og tage varig skade. Betonbranchen kender en lignende problematik fra glasfibre til beton, som skal være af en særlig alkaliresistent glastype for ikke at nedbrydes i betonen. For langt de fleste inden for byggeriet er det imidlertid en ukendt problematik, 36 som naturligvis hænger sammen med, at egentlige ætsningsskader af glas heldigvis kun forekommer meget sjældent. Problemstillingen har dog været kendt og beskrevet, bl.a. i BYG-ERFA bladet ”Skader på glasoverflader” (31)791015 fra 1979 og senest revideret i 1999 – (31)990216. Heri beskrives endvidere en række andre skader, som kan forekomme på glas, f.eks. mærker fra sugekopper, svejsning, mærkater o.l. At problemet forekommer så sjældent, skyldes sandsynligvis, at der er flere forudsætninger, som alle skal falde uheldigt ud, for at det går galt. Almindelige kalkaflejringer, som måske ikke kan fjernes ved almindelig vinduespudsning er derimod mere almindelige. De kan dog fjernes med en god kalkfjerner og medfører ikke varige skader på glasset. Hvis der under byggeriet sker direkte spild af frisk beton eller mørtel på glas eller andre materialer, som kan nedbrydes af stærk base, er det naturligvis vigtigt at fjerne spildet hurtigst muligt. Tre mere eller mindre kontrollable forhold har især betydning for risikoen for ætsning af glas i vinduer o.l. Det er dels forholdene omkring udvaskning fra overfladen, herunder især overfladens tæthed og hærdningsforhold. Herudover er det bygningens udformning, og muligheden for at vandet kan løbe ned over glasoverfladerne. Sidst men ikke mindst er det glastype og glassets hærdningstilstand (alder), som har betydning. Den fjerde men mere ukontrollable parameter er vejr og vind, især i de første uger efter at beton- eller murerarbejdet er udført. Udvaskning Calciumhydroxid er bindemiddel i kalkmørtler og når cement reagerer med vand og hærdner, frigives 20 – 25 vægt-% calciumhydroxid. Frisk beton og mørtel har derfor en pH værdi i området 12 – 13, som mættet calciumhydroxid – lidt afhængig af temperaturniveau og forekomsten af andre salte. Beton, murermørtel og puds samt cement- og kalkbaserede malinger vil derfor i en periode efter byggeriets opførelse kunne frigive calciumhydroxid, når overfladerne udsættes for vand. Med tiden vil luftens kuldioxid reagere med calciumhydroxiden (carbonatisering) og gradvis neutralisere overfladen. Som andre kemiske processer, er carbonatiseringen temperaturafhængig, og ved temperaturer under 5 °C går processen i praksis i stå. Byggeri, som er opført eller overfladebehandlet sidst på efteråret eller i vintermånederne, vil derfor i længere tid kunne frigive calciumhydroxid, og derfor forlænge perioden med risiko for ætsning. I modsætning til mange materialer stiger opløseligheden af calciumhydroxid ved lave temperaturer. Det er de samme mekanismer, som kan forårsage kalkudblomstringer på beton og murværk, og her er det også efterårs- og vintermånederne, som er de mest kritiske. Problemet ses nok hyppigere ved betonbyggeri end ved murværk, hvilket der nok er flere årsager til. Udvaskningen sker jo alene fra fugerne, som kun udgør ca. 20 % af overfladen, og en stor del af det vand som rammer facaden suges ind i murstenene. Der er derfor mindre tendens til at vandet løber ned ad en murværksfacade og opløser Udhæng og drypnæser hindrer ikke blot ætsning men også almindelig tilsmudsning af glasset. mere og mere calciumhydroxid inden det når ned på glasset. Endelig har byggetraditionen med murværk ofte været kombineret med udhæng og tilbagetrukne vinduer. For pudset murværk evt. i kombination med kalk- eller cementbaseret maling vil forholdene sandsynligvis mere ligne en betonfacade, hvor vandet i højere grad vil kunne løbe ned ad facaden uden at blive opsuget. For tyndpuds (vandskuring o.l.) samt cementmaling vil lagets tykkelse være lille, og den tid der vil gå inden laget er gennemcarbonatiseret vil være relativ kort. B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 37 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Fortsat fra side 37 Det er sædvanligvis ikke ved kraftige regnskyl, at risikoen er størst, idet vandet løber af inden det når at optage tilstrækkelig calciumhydroxid til for alvor at blive basisk. Det er forhold hvor vandet siver langsomt ned over facaden, som giver de bedste betingelser for at opbygge en høj koncentration af calciumhydroxid og dermed høj pH værdi. Opløsningen vil sandsynligvis sjælden være mættet, men hvis der efterfølgende sker en hurtig udtørring (inden den neutraliseres af luftens kuldioxid) kan der ske en opkoncentration til højere pH. Arkitektonisk udformning Bygningens og især vinduespartiernes udformning har naturligvis stor betydning for om glasset overhove- det bliver udsat for basiske udvaskninger fra facaden. I traditionelle etplans huse med udhæng vil facadearealet over vinduer og døre sjælden udsættes for regn og risikoen for problemet ses derfor næsten aldrig på sådanne bygninger. Herudover har detailudformning omkring vinduesåbningerne og vinduesrammerne stor betydning for om vandet ledes ned over glasset eller ledes bort ved hjælp af drypnæse el. lign. Selv hvor vinduerne af arkitektoniske årsager placeres i plan med facaden vil det sædvanligvis være muligt at udforme vandafledningsanordninger, som ikke ødelægger det samlede billede. Der er stor forskel på, om vandet løber ned ad ruden eller om det blot drypper tilfældigt ind på glasset, og det er ofte meget små justeringer der kræves for at undgå den direkte påvirkning. Hvis vandet har mulighed for at løbe ned over glasset vil det typisk ske i de samme løbe-mønstre og medføre stribede og dermed meget synlige aflejring af kalk og snavs – og i værste fald ætsninger. Glastype og hærdningstilstand Ikke alle glastyper er lige modstandsdygtige i et basisk miljø. Det er ikke et fagområde, som vi på nogen måde kender detaljerne i, men det generelle billede er, at risikoen er langt størst for glas med varmeeller solreflekterende overflader. De sager med vedvarende ætsningsskader, som vi selv har haft kendskab til, har således alle været på glas i denne kategori. Der er dog refereret tilfælde i litteraturen med ætsningsskader på ” almindelig klar vinduesglas”. Glas indeholder selv alkalier, som kan frigives, og under uheldig lagring forårsage ætsningsskader. Det er en proces som gradvis aftager efterhånden som glasset udsættes for regn og vask af vinduer, og i takt med at det sker, vil der ske en hærdning af glasset, som derved bliver mere og mere modstandsdygtig. Risikoen for ætsningsskader er derfor størst for nye vinduer, og da risikoen for udvaskning fra beton eller mørtel også er størst for nybyggeri, er det særlig vigtigt med hyppig rengøring af nymonterede vinduer. Vent med montering af vinduer til al beton og mørtelarbejde er færdigt. 38 Vejr og vind Som nævnt er det ikke det kraftige regnskyl, som er mest befordrende for problemet. Bygevejr hvor facaden opfugtes og står våd i en periode, hvor calciumhydroxiden kan opløses i vandfilmen, og hvor en ny let byge efterfølgende skyller dette vand ned over glasset, må være det værste scenarium. Det kan evt. forstærkes hvis det umiddelbart efterfølges af sol og vind, som udtørrer vandet på glasset og opkoncentrerer calciumhydroxiden – inden denne når at carbonatisere og aflejres som almindelige kalkaflejringer, som vi kender det fra vore badeværelser. Temperatur og fugt vil endvidere have betydning for hvor hurtig overfladen hærder og carbonatiserer, og dermed hvor længe der vil være en reel risiko for udvaskning fra overfladen. Det vil være i de første døgn efter facaden er færdiggjort, at risikoen for udvaskning vil være størst. Risikoen vil aftage hurtig i starten og vil sædvanligvis være elimineret i løbet af nogle få uger. Uheldige kombinationer af temperatur og fugt vil dog kunne forlænge perioden til et par måneder. Der er også eksempler på at andre stoffer i regnvandet kan have betydning, f.eks. er der gennem årene flere eksempler på at svovlsur regnvand har medført øget opløsning af calciumforbindelserne i overfladen (sandsynligvis også den hærdede calciumcarbonat) og at der derfor aflejredes gips (calsiumsulfat) på glasset. Gips medfører ikke ætsning, men selv om det er vandopløseligt kræver det mere end almindelig vinduesvask at fjerne det. De senere års fokus på afsvovling af røggasser og brug af svovlfattig brændstof har formodentlig reduceret dette problem. Sammenfatning Det absolut vigtigste er designet af facaden og vinduespartierne – ikke blot for at undgå ætsningsskader – men også for at undgå almindelig tilsmudsning af vinduerne. Hvis vandet kan løbe ned ad facaden og direkte ned over glasset, vil det opsamle snavs, som er aflejret af vejr og vind, og vinduerne vil konstant være mere eller mindre snavsede. Sørg derfor for afledning af vand med drypnæser eller anden foranstaltning. Man skal være opmærksom på, at ny beton og samt kalk- og cementbaseret maling vil være basisk i en periode, og at vand der løber ned over facaden kan optage calciumhydroxid og blive basisk. Materialer som kan påvirkes heraf bør derfor i videst mulig omfang beskyttes mod kontakt hermed og evt. skylles eller afvaskes hvis det sker. Direkte spild af cement- og kalkbaserede materialer på glas, aluminium o.l. skal fjernes med det samme og afvaskes med rigeligt vand. Risikoen er størst under og umiddelbart efter byggeriet. Vent derfor længst mulig med montering Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Sørg for drypnæser - uanset glassets placering. af glas og andre materialer, som kan ætses, og sørg for hyppigere rengøring af vinduer o.l. i denne periode. Ætsning af almindelig klar glas kan angiveligt forekomme, men risikoen er langt større for sol- og varmereflekterende glas, som i de senere år har vundet stor udbredelse. Vær derfor især opmærksom på risikoen, når sådanne glas anvendes. Ofte vil der blot være tale om kalkholdige aflejringer, som kan fjernes ved omhyggelig vinduespolering kombineret med en kalkfjerner og evt. et finkornet polermiddel. Man bør dog rådføre sig med glasleverandøren inden man kaster sig ud i at eksperimentere – især hvis der er tale om de mere specielle glastyper. Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk B ETO N 2 M A J 2 0 1 1 39 Mødekalender 2011 Torsdag den 22. september og fredag den 23. september Dansk Betondag 2011 Sted: Hotel Comwell i Middelfart Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat med fokus på bl.a. spændende og teknisk vanskelige bygge- og anlægsprojekter såvel i Danmark som i udlandet samt udfordrende praktisk anvendelse af beton i forhold til bl.a. udstøbning og formgivning. Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen. Det fuldstændige program forventes at foreligge medio juni og kan da ses på www.ida.dk og www.danskbetonforening.dk. KØBENHAVN PROVINSEN 11.05.2011 24.05.2011 Beton i byrummet På mødet viser arkitekter, entreprenører og rådgivere eksempler frem på brugen af betonen i byrummet Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Betoninnovationer Der sker megen nyudvikling i betonbranchen disse år. Kom og hør om nogle af disse nye muligheder. Sted: Aalborg Universitet, Auditorium F Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF's medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via ”Mit IDA” og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger. Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her. Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / [email protected] Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER
© Copyright 2024