beton Nummer 3 Au g u st 2014 Tema: Betonkrav – Danske og udenlandske Læs om fordele og udfordringer for danske virksomheder 4 Dansk beton i top Betonviden i verdensklasse 18 Grøn beton tilbage Nyt inno-konsortium i gang 20 side 4 Beton som luftrenser Teknik med begrænsninger 2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Få en kompetent dialog om beton..! Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke Telefon +45alene. 98 16 I77nogle 77 tilfælde kræver det viden og altid Telefax +45 98 10 11for 86at sikre stærke betonløsninger. kompetence [email protected] Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. www.aalborgportland.com Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5… Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen. Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk Værn om danske betonkrav beton Nr. 3 | AUGUST 2014 | 31. årgang Selv om de europæiske lande har vedtaget europæiske standarder, er det så som så med standardiseringen på betonområdet. Europæiske standarder fastlægger de overordnede rammer, men de enkelte lande udarbejder selv nationale tillæg med egne betonkrav. En fornuftig løsning, der sikrer, at de nationale krav harmonerer med de enkelte landes kravniveau for sikkerhed - og dermed også levetid. Det gælder ikke mindst i Danmark, som i denne udgave af Magasinet Beton bliver placeret i den absolutte verdenstop, når det gælder betonteknologi. Både dansk fabriksbeton og danske betonelementer har et meget højt kvalitetsniveau, et passende kontrolniveau og et omkostningsniveau, der tillader eksport af betonelementer til både Norge og Sverige. Det vil koste samfundet mange penge i form af kortere levetid, omkostningstunge reparationer og dyre bygge- og anlægsprojekter, hvis vi ikke kan udnytte vores viden og erfaringer optimalt. Hvem husker ikke betonbyggeri før indførelsen af BasisBetonBeskrivelsen i 1986? BBB er hovedårsagen til, at Byggeskadefonden ikke registrerer alvorlige betonskader i dag. Markedsmæssigt ville en fælles, harmoniseret betonbetonstandard være den ideelle løsning. Men når det er umuligt, så er det vigtigt, at vi i Danmark fortsat kan bruge vores nationale betonkrav. Den danske standard DS 2426 med de danske betonkrav er ved at blive afløst af et Nationalt ApplikationsDokument (NAD), som er et tillæg til den europæiske standard. Det kan ikke undgå at medføre ændringer i de danske betonkrav, så alle gode kræfter bør nu arbejde for, at så meget som muligt af indholdet i DS 2426 vil være at genfinde i DS/EN 206 DK NAD. Jan Broch Niels en | Redak tør Indhold: VÆRN OM DE DANSKE BETONKRAV t em a : D erfor er dan sk beto n vi d e n ve r d e n sk lass e t em a : T ys k acc ept af dan sk e beto n k r av t i l Femern -tun n el t em a : E n u d ford r i n g at l eve o p t i l t ysk e beton krav t em a : Da ns k e el em e n t e r be sk y tte r n o r sk togtraf ik Te ma : E l em ent er f r a Støvr i n g t i l M al m ø t em a : U d enl a nd sk e e n t r e p r e n ø r e r s beto n k rav t em a : Tj ek d in u d gave af d e n n y DS / EN 2 0 6 Grøn b eton t il bag e på spo r et Ny forskning kan gøre luftrensende beton effektiv – også i Danmark In-S itu P ris en 2 0 1 4 fo r n y t M o e sgaar d Mu seum Plad sstøbt b eton g i ve r byg n i n g e n l i v Helenev ej ru st et t i l m o n st e r r eg n Ar kit ek t m ed foku s på p roj e k te r i n g Me da l j e og p ris på N o r d i sk B eto n fo r sk n i n gs Sympos ium Isted ga d e få r nye f l i se r Dans k b eton på face bo o k Leth B eton på R å d h u sp l ad se n Ve rd ens m est komp l i ce r e d e ove r dæ k n i n g n y t f ra : Fa b riks beto n g ru p p e n n y t f ra : B etonel e m e n t- fo r e n i n g e n n y t f ra : T EKNOLOGISK INST I T U T n y t f ra : A a l b org Po rt l an d n y t f ra : Da ns k B eto n fo r e n i n g 3 4 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 34 34 35 35 36 38 40 44 46 50 Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion: Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) [email protected] Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, postboks 2125 1015 København K Anette Berrig, [email protected] Tlf. 72 16 01 91 Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen [email protected] Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Sund & Bælt Holding A/S Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN 1903-1025 www.danskbeton.dk AUGUST 2 0 1 4 • 3 Tema | betonkrav – danske og udenl andske Derfor er dansk betonviden verdensklasse Betonkravene fra de store bro- og tunnelprojekter har sammen med Basisbetonbeskrivelsen gjort dansk betonteknologi til noget, som hele verden efterspørger og vil lære af. Og det på bare 30 år. Danmark er sammen med lande som Sverige, Holland og Japan i den absolutte verdenstop, når det gælder betonteknologi. Det fastslår teknisk direktør Steen Lykke fra Femern A/S, der i de kommende år skal opføre verdens længste sænketunnel mellem Danmark og Tyskland. Et projekt, der kræver ikke mindre end tre mio. kubikmeter beton svarende til over en tredjedel af det årlige danske forbrug. Steen Lykke er uddannet civilingeniør i byggeri og anlæg fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 1978, og han har været med i den omfattende kvalitetsudvikling af dansk beton siden midten af 80’erne. Tema: betonkrav – danske og udenlandske Trods europæiske og internationale standarder er betonkrav ofte meget nationale. Hvordan påvirker det den danske betonbranche og dansk betonteknologi? Det sætter vi fokus på i denne udgave af Magasinet Beton. 4 • B e to n »Udviklingen begyndte i 1986 med Basisbetonbeskrivelsen, BBB, der udsprang af, at danske betonkonstruktioner på det tidspunkt havde væsentlige problemer med holdbarheden. BBB var den første samlede og operationelle anvisning på beton med lang holdbarhed. Derefter har indsatsen for at sikre en lang levetid af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund medført en udvikling af betonkvaliteten, der har givet genlyd verden Øresundsforbindelsen blev en milepæl for danske betonkrav og har i dag meget få betonproblemer. Foto: Søren Madsen. over«, siger Steen Lykke, der tidligere har haft ansvaret for to af Øresundsforbindelsens anlægskontrakter, sænketunnellen samt uddybning og landopfyldning. 100 års levetid Storebæltsprojektet introducerede et krav om betonkonstruktioner med 100 års levetid. Steen Lykke roser i dag Storebælt for fremragende betonudvikling, selv om storebæltsbetonen også havde ulemper. »Vi fik en beton, der i princippet var alt for god - og som derfor også var vanskelig at arbejde med. Men vi lærte utrolig meget. Vurderet i dag har Storebæltsforbindelsen god betonkvalitet med få, men kendte problemer. Med datidens viden tror jeg ikke, man kunne have gjort det bedre«, siger Steen Lykke. Øresundsforbindelsen gav beton kvaliteten det næste løft. Erfaringerne fra Storebælt førte til lempede krav på visse områder, så betonen var nemmere at arbejde med. Til gengæld fik revnedannelsesmekanismer større opmærksomhed. Der blev også indført krav om prøvestøbning i fuld skala. »Ambitionen var at gøre det endnu bedre end Storebælt, og Øresundsforbindelsen har da også en rigtig god beton med meget få problemer. Vi nåede ikke hele vejen med simulering af revnedannelse – datidens computere var simpelthen ikke kraftige nok. Det er computerne i dag, hvilket er en af årsagerne til, at Femern-projektet bliver den næste milepæl, fordi vi for langt bedre kan regne på revnedannelsen nu«, fastslår Steen Lykke. Betonkonstruktionerne under Femern Bælt skal have en levetid på 120 år, som det i øvrigt er blevet sædvane ved anlægsprojekter i Danmark. Resultater fra Femern A/S’ eksponeringsplads i Rødbyhavn vil blive brugt til at optimere be- tonen, lige som der er fokus på ’delayed ettringit formation’. Tunnelviden genbrugt i udlandet Også personligt mærkede Steen Lykke udlandets opmærksomhed. Blandt andet var han i syv år projektdirektør og bygherrens repræsentant på Marmaray tunnel- og -jernbaneprojektet i Istanbul, hvor erfaringerne fra Øresund i høj grad blev anvendt. »Langt hen ad vejen var Marmaray-tunnelen en gentagelse af Øresundsprojektet«, siger Steen Lykke. Også i andre lande har Øresundstunnelen dannet skole. Som noget nyt støbte entreprenøren af hensyn til kvaliteten de 22 meter lange, 40 meter brede og 8 meter høje tunnelsektioner i én støbning, såkaldt full section casting. »Det var noget af en præstation og krævede en præcis styring af temperaturen. Princippet er efterfølgende også blevet brugt til Busan-tunnelsen i Korea og tunnelen mellem Hong Kong og Macao, så her er dansk betonviden for alvor kommet ud i verden«, siger Steen Lykke. Fortsætter på side 6 AUGUST 2 0 1 4 • 5 Tema | betonkrav – danske og udenl andske Fortsat fra side 5 Full section casting er også et krav ved Femern-forbindelsen, hvor hvert 217 meter lange tunnelelement er samlet af ni næsten identiske sektioner på 24 meter. På Øresund var elementerne 176 meter og samlet af otte sektioner. Steen Lykke ser absolut ingen problemer i, at den danske viden bliver brug af udlandet. Tværtimod. »Som en offentlig bygherre har vi intet at skjule, og vores kommunikation er meget åben. Der blev udgivet en række bøger om erfaringerne fra Øresund og holdt seminarer for danske og udenlandske rådgivere og entreprenører. Det har været med til at give dansk betonviden og ingeniørkunst berettiget opmærksomhed i verden«, siger Steen Lykke, som ud over de store projekter takker kulturen og mentaliteten blandt danske ingeniører for udviklingen. Som han udtrykker det: Danskere har det med at stille spørgsmål og udfordre beslutninger. Ind i mellem er det hamrende irriterende – men meget nyttigt for udviklingen. jbn Fire milepæle for danske betonkrav Dansk betonteknologi og dansk betonviden har udviklet sig meget de seneste 30 år. Ikke mindst har de fire følgende milepæle haft afgørende betydning. 1986: BBB 1995: Øresundsbeton Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner (BBB) udkom med en række krav til materialer og udførelse af betonkonstruktioner med henblik på at opnå en betonkvalitet i bygværket, der kan sikre en tilfredsstillende holdbarhed. Øresundsbetonen bragte danske betonkrav et skridt videre på baggrund af viden fra Storebælt og svenske erfaringer. Desuden blev de dengang nye europæiske standarder for betonens delmaterialer taget i brug. Formålet med BBB var at forebygge en række holdbarhedsproblemer, som fx frostskaber, alkalikiselskader og chloridindtrængning, der i stigende grad viste sig i sidst i 70’erne og begyndelsen af 80’erne. Skaderne ramte både husbyggeri og anlægsarbejder. For at opnå den ønskede levetid på 100 år fokuserede den ekspertgruppe, der udformede kravene til materialer og udførelse, på at undgå revnedannelse blandt andet gennem krav til maksimal temperatur og spændingsopbygning i betonen under hærdning. BBB blev udarbejdet af ’ATV-udvalget vedrørende betonbygværkers holdbarhed’. I 1987 gjorde Byggestyrelsen BBB obligatorisk ved statsligt og statsstøttet byggeri. Desuden blev kravet til v/c- forholdet lempet til maksimalt 0,4, og kravet om obligatorisk brug af flyveaske og microsilica blev frafaldet. Det gav entreprenørerne større råderum til at udvikle en velegnet beton. 1988: Storebæltsbeton Kravene til den beton, der indgår i Storebælts-forbindelsen, blev udviklet af en ekspertgruppe, der blev nedsat i 1987. Kravene tager udgangspunkt i BBB og Vejdirektoratets AAB (Almindelig ArbejdsBeskrivelse). Fokus var primært på at forsinke chloridindtrængning i betonen for at opnå en levetid på 100 år. Storebæltsbeton indeholder flyveaske, der binder chlorider, og microsilica, der gør betonen tæt. Samtidig blev der fastlagt et lavt v/c-forhold på helt ned til 0,35 til visse betonkonstruktioner. Det gør betonen meget tæt og forsinker derved indtrængning af chlorider. Storebæltsbetonen havde også uheldige konsekvenser. Det lave v/c-tal gjorde betonen meget svær at udstøbe for entreprenøren. Det har ført til behov for reparationer på de hårdt armerede ankerblokke. Desuden var betonkravene meget styrende for recepten, så entreprenørerne i praksis havde meget begrænsede valgmuligheder. Teknisk direktør Steen Lykke fra Femern A/S har fulgt den omfattende kvalitetsudvikling af dansk beton siden midten af 80’erne. 6 • B e to n I dag er der blandt betoneksperter ingen tvivl om, at den meget tætte Storebæltsbeton har langt over 100 års holdbarhed, måske nærmere 4-500 år. Ekspertgruppen udarbejdede også 11 tekniske noter med den nyeste viden om emner som fx frostbestandighed, udtørringsbeskyttelse, temperatur- og spændingskrav. 2014: Sænketunnel under Femern Bælt Verdens suverænt længste sænketunnel vil givet give dansk betonviden endnu et løft. Øresundsforbindelsen har vist sig at have meget få betonproblemer, så kravene herfra ligger til grund sammen med de europæiske standarder for beton og udførelse; EN 206-1 og EN13670-1. Desuden er de tekniske noter, der blev udarbejdet til Øresundsprojektet, blevet suppleret og opgraderet til nye state-of-the-art rapporter. Samtidig bliver der åbnet for brug af selvkompakterende beton (SCC), lige som simulering af revnedannelse i betonen skal tages i brug. Det overordnede fokus er tæthed af betonkonstruktionen, der skal have 120 års levetid, hvilket også skal sikres ved at undgå fejl og defekter i udførelsen. jbn Dyckerhoff SULFADUR® Doppel CEM I 42,5 R-HS/ NA DS / INF 135-1 Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed, C3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold – anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume Dyckerhoff GmbH Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, [email protected] (HS / LA / ≤ 2) Tema | betonkrav – danske og udenl andske Tysk accept af danske betonkrav til Femern-tunnel Ved Øresundsprojektet var det en udfordring at nå til enighed om betonkravene på grund af nationale forskelle. I forbindelse med Femern-tunnelen er det gået glat at opnå konsensus. Et grundigt forarbejde har sikret et gnidningsløst forløb, når det gælder kravene til den beton, der skal realisere sænketunnelen under Femern Bælt, selv om tunnelen både ligger på dansk og tysk havbund. De tyske myndigheder har accepteret betonkrav med rødder til Øresundsprojektet, hvor det i parentes bemærket var en større opgave at nå til enighed om kravene. Allerede i 2009 blev det besluttet at bygge videre på betonkravene til Øresundsforbindelsen. Det er således entreprenøren, der skal sammensætte betonen – men samtidig overholde krav på en række delområder. Både direkte krav til betonen som maksimalt v/c-forhold, varmeudvikling og revnedannelse samt krav til produktionsfaciliteter, kvalitetssikring, certificering og meget mere. Grundlaget for kravene er de europæiske standarder EN 206-1 (beton) og EN De prækvalificerede konsortier Femern A/S har prækvalificeret en række entreprenørkonsortier til at deltage i projektets fire licitationer. Tunnel nord Fehmarn Belt Contractors Femern Link Contractors JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte OHL-Daewoo-Daelim JV Immersia Tunnel syd Fehmarn Belt Contractors Femern Link Contractors JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte OHL-Daewoo-Daelim JV Immersia 8 • B e to n Portaler og ramper Fehmarn Belt Contractors Femern Link Contractors JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte OHL-Daewoo-Daelim JV Udgravning og landopfyldning Fehmarn Belt Contractors Femern Link Contractors Jan De Nul NV Virksomhederne i konsortierne kommer fra Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Frankrig, og Sydkorea. Hertil er virksomheder fra England og USA tilknyttet nogle af konsortierne. De danske deltagere er: MT Højgaard A/S og Grontmij A/S (Fehmarn Belt Contractors); Per Aarsleff A/S og COWI A/S (Femern Link Contractors); CG Jensen, Barslund A/S, EKJ og GEO (JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte). Tunnelen udføres som et såkaldt ’Design and Build’ projekt, hvor Femern A/S stiller kravene til, hvad der skal bygges, med hvilken kvalitet, og hvordan anlæggene skal virke, mens det er entreprenørerne, der finder de bedste og mest effektive metoder til at bygge tunnelen og sikrer at designet er tilpasset bedst muligt til produktionsmetoderne. Opførelsen af Femern-tunnelen kræver i alt tre mio. kubikmeter beton. 13670-1 (udførelse) og deres understandarder, som så suppleres med justeringer og stramninger for at opnå den ønskede 120 års levetid af betonkonstruktionerne i stedet for standardernes 50. hvor det i sidste ende er politikerne, der siger ja gennem en anlægslov. Betonkravene har således været til en omfattende behandling hos centrale tyske myndigheder på både vej- og jernbanesiden. Konsensus om krav Udfordringen er tæthed »De tyske myndigheder har taget godt mod vores betonkrav. Vi frygtede en omfattende dialog lige som ved Øresundsprojektet, men det har der ikke været tale om. Det er mit indtryk, at de tyske myndigheder har det godt med de europæiske krav suppleret med særlige skærpelser baseret på vores erfaringer med anlægsprojekter i marint miljø«, siger construction manager Ulf Jönsson fra Femern A/S. Ulf Jönsson har stået i spidsen for arbejdet med at udvikle Femerns krav til betonen sammen med civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon. For at undgå konflikter bad Femern A/S endvidere anerkendte tyske eksperter om at deltage i udarbejdelsen af betonkravene, så de ikke indeholder noget, der direkte strider mod tysk praksis. Det lykkedes derfor at opnå konsensus om de danske krav uden at skulle indgå tekniske kompromiser. Proceduren for godkendelse er meget anderledes i Tyskland end i Danmark, Tæthed er den største betonudfordring ved den 17 km lange og 50 m brede tunnel, der ligger under op til 40 m vand. For betonen betyder det omfattende fokus på at undgå revner. En vigtig erkendelse er, at det primært er fejl under udførelsen, der vil begrænse tunnelens levetid. En perfekt udført konstruktion ville kunne holde meget længe. »Det gælder om at undgå defekter. Vi har derfor også stor opmærksomhed på holdninger og kultur hos entreprenøren. Det kan blive en spændende opgave at skulle implementere en nul-fejl strategi i en udenlandsk virksomhedskultur. Et af elementerne er ’integreret ledelse’, hvor entreprenøren har ansvaret for alle aspekter og ikke kan delegere det videre. Det er de daglige medarbejdere, der skal skabe kvalitet, ikke kvalitetsafdelingen«, siger Christian Munch-Petersen. også stor betydning på betonområdet. Til tunnelen skal der bruges tre mio. kubikmeter beton mod kun en mio. kubikmeter til en bro. Det er vigtigt, at entreprenørerne begynder at etablere en betonfabrik straks, når licitationen er afsluttet. Erfaringen fra Citytunnelen i Malmø er, at hvis betonen ikke har høj prioritet fra begyndelsen, kan det nemt føre til forsinkelser, fordi det tager tid at udvikle en betonrecept og gennemføre prøvestøbninger. I alt vil det kræve 5-6 nye betonfabrikker at fremstille betonen til tunnelelementerne. Femern A/S er netop nu i dialog med de prækvalificerede konsortier, der har afleveret deres tekniske tilbud i april 2014. Denne dialog fortsætter til september, hvorefter tilbuddene skal opdateres med pris. Herefter følger den endelige tyske godkendelse og vedtagelse af den danske anlægslov. Efter planen skrives der kontrakter medio 2015 og opførelsen begynder september 2015. jbn Store mængder beton Valget af en tunnel i stedet for en bro har Tæthed er den største betonudfordring ved den over 17 km lange og 50 m brede tunnel, der ligger under op til 40 m vand. AUGUST 2 0 1 4 • 9 Tema | betonkrav – danske og udenl andske En udfordring at leve op til tyske betonkrav Jorton A/S er nu certificeret efter den tyske udførelsesstandard for beton. En krævende og dyr proces, lyder det fra virksomheden. elv om kunden er dansk, kan det være nødvendigt at leve op til udenlandske betonkrav. Det ved de alt om entreprenørvirksomheden Jorton A/S, som udover mere sædvanlige bygge- og anlægsopgaver også fremstiller betonplatforme til havvindmøller. Senest medførte en ordre på 97 platforme til den tyske offshore vindmøllepark Gode Wind 2, at Jorton skulle overholde tyske betonkrav. Jorton fik ordren fra Bladt Industries i Aalborg, der leverer vindmøllefundamenter til projektet. Hvert fundament er et stålrør, der presses ned i havbunden, og som øverst har en betonplatform, hvor et serviceskib kan lægge til. DONG Energy er bygherre. Jorton har leveret over 200 platforme til Bladt Industries, men aldrig før til brug i Tyskland. Det skulle vise sig at være en væsentlig udfordring, idet de i betonbranchen ’frygtede’ tyske standarder og regler kom i spil for alt fra delmaterialer over håndtering af armering til udførelse. Mange nye krav Standarderne er DIN 1045-2 for beton, DIN 1045-3 for udførelse og en række understandarder. De tyske standarder kræver bl.a. en særlig godkendelse af alle materialer, der anvendes til produktionen af platformene, før virksomheden kan blive godkendt som leverandør. »Kravene går helt ned på komponentniveau. Vi skulle bevise, at alle materialer, der indgår i betonen, overholder tyske krav. Vi måtte have møder med bl.a. grusgrave for at indsamle den nødvendige dokumentation fra vores leverandører. Alt i alt var det en krævende og dyr proces«, fortæller afdelingschef Allan Harbo fra Jorton i Aalborg. 10 • B e t o n Både armering, beton og betonens delmaterialer skulle Ü-certificeres efter tyske regler, før Jorton A/S kunne blive godkendt som leverandør at betonplatforme til havvindmøller. Foto: Michael Bo Rasmussen, Baghuset Pressefoto. Der blev i forbindelse med godkendelsen af leverancen først holdt møde i Hamborg. Tyske kontrollører – de såkaldte ’Prüfere’ – inspicerede efterfølgende byggepladsen i Aalborg og kontrollerede stål, beton, sand og sten. Efter kontrollen blev de enkelte elementer Ü-certificerede efter tyske standarder. Desuden blev Jorton certificeret i henhold til den tyske udførelsesstandard. Mere cement i betonen »Selv om vi både i Danmark og Tyskland tager afsæt i de europæiske betonstandarder, har det langt fra været nemt at leve op til de tyske krav. De tyske standarder har andre krav til dokumentation og baserer sig på en anden statistik ved eftervisning af betonens styrke. Alene den statistiske metode gør det nødvendigt at bruge mere cement i betonen for at overholde krav til variationen«, siger Allan Harbo. Desuden har de tyske standarder strenge krav til kontrol og prøvetagning af betonen på byggepladsen, hvor der i visse tilfælde skal udføres prøvning på hvert læs. Produktivitets-forbedrende produkter til betonelement industrien DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter • Kraftigt plastificerende – lavt forbrug • Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke • Effektiv produktion af selvkompakterende beton VISCOSTAR - Stabiliserende produkter • Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton • Effektiv fjernelse af bleeding • Højeffektive – lavt forbrug VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton • • • • Forbedret kompaktering Forbedrede overflader og styrker Mindre støj og slitage Modvirker kalkudfældninger MAPEFORM Formolier • • • • • • Perfekt slipevne Overflader uden defekter Modvirker opbygning i formudstyr Stor rækkeevne – lavt forbrug Miljøvenlig mineralolie baserede Biologisk nedbrydelige emulsioner AUGUST 2 0 1 4 • 11 Tema | betonkrav – danske og udenl andske Danske elementer beskytter norsk togtrafik Spæncom i Aalborg leverer 12.000 betonelementer til en ny jernbanetunnel sydvest for Oslo pæncom i Aalborg er nu i fuld gang med at producere og levere ikke mindre end 12.000 tunnelelementer til en jernbanetunnel ved Holmestad mellem Drammen og Sandefjord, cirka 80 kilometer sydvest for Oslo. Tunnelen er sprængt gennem klippe og beregnet til elektriske tog med en hastighed på 250 km/h. Elementerne skal fore tunnelen for at gøre den tæt, så der ikke kan dryppe vand ned på de elektriske installationer. Samtidig skal den beskytte togene mod nedfaldende klippestumper, som vil kunne udløse en katastrofe på grund af den høje hastighed. Omfattende transportopgave Transporten er i sagens natur en større operation. Elementerne læsses i Aalborg på trailere, der sejles med en af de tre ruter til Oslo. Her henter en norsk vognmand traileren og kører den til byggepladsen. Når elementerne skal monteres, bliver traileren trukket ind i tunnelen, så elementerne først læsses af, når de skal monteres. »Vi har valgt denne løsning for at undgå skader på elementerne ved omladninger undervejs, selv om der er brug for 40-50 trailere i pendulfart mellem tunnelen og Aalborg«, siger projektleder Ole Birn fra Spæncom, der har udliciteret transportopgaven til Jumbo Transport. Hver tunnelbue består af to vægelementer, to tagelementer og fundamenter. Der kan afhængigt af typen være 4 eller 5 elementer på en trailer. Elementerne har en bredde på to meter og ligger så at sige ’på siden’ på traileren. »Der er store krav til elementernes tolerancer, og skader må ikke forekomme. Derfor afprøvede vi surringen på forhånd på to trailere, der tog en tur rundt i landet absolut uden at tage hensyn til elementerne«, fortsætter Ole Birn. Spæncom har ikke leveret tunnelelementer før, så projektet begyndte med indkøb af otte forme til vægelementer, otte forme til tagelementer og otte forme til fundamenter. Norske krav til beton og armering Både beton og armering er omfattet af særlige norske krav, oplyser kvalitetschef Tunnelelementerne skal beskytte mod vand og klippestykker. Sidste nyt: Endnu en ordre på tunnelelementer I juni 2014 fik Spæncom en ny ordre på samme type elementer til en to kilometer lang tunnelstrækning i Norge. Produktion og levering kommer til at ligge i forlængelse af den første ordre. 12 • B e t o n Danske elementer til Færøerne Den kristne lejrskole Zarepta på den færøske ø Vágar kan i år glæde sig over en ny treetagers bygning med multisal, badefaciliteter og pigeværelser samt en lavere bygning med svømmehal og læsesal. Bygningerne er opført med betonelementer, der er produceret og monteret af Spæncom i Aalborg. Til venstre ses de nye bygninger, der er forholdsvise komplekse med skrå tagflader og dækoversider, der springer i niveau. Louise I. Grunnet fra Spæncom. Blandt andet det norske nationale anneks til den europæiske betonstandard EN 206-1 og en norsk armeringsstandard. »Det har ikke været en større udfordring. Mange europæiske stålleveran- dører kan levere stål med certifikat på at leve op til den norske standard, og Spæncom er selv certificeret til at levere beton til Norge«, siger Louise I. Grunnet. Spæncoms leverancer og produktion til tunnelen fortsætter hen over somme- ren, idet de 12.000 elementer skal leveres over en periode på et halvt år. Eksportordren giver arbejde til 20 medarbejdere på Spæncoms fabrik. jbn ET PLANT GULV KRÆVER DEN RETTE LEDER Er der behov for en simpel gulvleder eller en avanceret dilatation & forskydningssfuge? UNIRAIL Simpel gulvleder & revneanviser METAFORM & TERAJOINT High end dilations- og forskydningsfuger • • • • • • • • Let og robust leder Justebar fod Tåler bjælkevibrator Attraktive priser i forhold til betonledere Forskalling, kantbeskyttelse og fuge i et produkt Høje bærevner Udviklet til netarmeret-, Combislab® & fiberbetongulve Justerbar fod sikrer bedre montagetolerancer www.peikko.dk AUGUST 2 0 1 4 • 13 Tema | betonkrav – danske og udenl andske Elementer fra Støvring til Malmø Ambercon leverer teglstensfacader med runde hjørner til Studio, der skal stå færdig i 2016. Illustration: schmidt hammer lassen. Ambercon har fået godt fat i det sydsvenske marked for sandwichfacader. Målet er en eksportandel på 20 procent af omsætningen. kke nok med, at den kommende bygning Studio i Malmø-kvarteret Tyfonen er tegnet af det danske arkitektfirma schmidt hammer lassen – facaderne til den 14 etager høje bygning på 22.000 kvadratmeter er danske sandwichelementer fra Ambercon i Støvring. Eksportordren til den nordjyske elementproducent er langt fra en enkeltstående begivenhed. Ambercon har i de seneste år vundet en del opgaver i Malmø og ser i dag det sydlige Sverige som et meget lovende marked. »Vores mål er, at 20 procent af omsætningen skal være eksport i 2016«, siger Ambercons salgsdirektør, Keld Kristensen. Det primære eksportmarked er Sverige, men Ambercon ser også på Norge, som Keld Kristensen dog mener er et vanskeligere marked end Sydsverige, hvor byggeskikken minder meget om den danske. Tyskland er på forhånd valgt fra; både på grund af den anderledes tyske byggeskik og et ’mindre attraktivt prisniveau’, som Keld Kristensen udtrykker det. 14 • B e t o n Især sandwichfacader Det største eksportprodukt er sandwichfacader – og gerne de mere avancerede produkter. »På grund af transportomkostningerne giver eksport kun mening for de dyrere produkter som sandwichfacader. Det vil næppe nogen sinde blive en god forretning at sælge almindelige grå vægelementer til udlandet«, siger Keld Kristensen Den seneste ordre til Studio er da også teglstensfacader med runde hjørner, og tidligere har Ambercon leveret hvide facadeelementer til et stort kontorbyggeri i Malmø, også med Skanska som bygherre. Lukker markedshul Forklaringen på den svenske efterspørgsel ligger ikke mindst i, at byggeaktiviteten i og omkring Stockholm er meget stor. Det suger betonressourcer til sig fra hele Sverige. Mange betonelementer kommer i øvrigt til Sverige fra virksomheder i Letland, som ikke fremstiller facadeelementer. Derfor kan Ambercon udfylde et hul i det sydsvenske marked. Grænsen for rentabel eksport kan dog rykke nordpå med det ny byggesystem, Connovate, som er lette og tynde sandwichelementer i højstyrkebeton. »Når vi for alvor kommer i gang med Connovate, vil det potentielle marked gå helt op til Stockholm«, fastslår Keld Kristensen. Produktionen af elementer til Sverige giver ingen specielle udfordringer for Ambercon, selv om der er enkelte svenske krav at leve op til. Ambercon er blevet certificeret efter de svenske betonstandarder og har derfor den nødvendige dokumentation for produktionen. jbn Danske betonelementer til Sverige: Her sandwichfacader til den 14 etagers bygning Studio i Malmø, som blandt andet skal huse et hotel, kontorer og en skybar. Illustration: schmidt hammer lassen. LAD OS BYGGE VERDEN SAMMEN Med lanceringen af Master Builders Solutions har BASF samlet mere end 30 forskellige varemærker under ét fælles brand. Resultatet er maksimale synergier og helt nye muligheder for at skabe stærke totalløsninger. Samtidig giver Master Builders Solutions dig adgang til hele BASF’s verden af viden og erfaring – på tværs af både faglige specialer og geografiske grænser. Uanset hvilken byggeudfordring du står over for, er der med andre ord mange gode grunde til at tage fat i vores erfarne salgsteam. Vi har produkterne. Vi har løsningerne. Og vi har svarene på selv de mest udfordrende spørgsmål. Lige ved hånden. Ring til os på tlf. 74 66 15 11, eller læs mere på www.master-builders-solutions.basf.dk Tema | betonkrav – danske og udenl andske Udenlandske entreprenørers betonkrav skaber udfordringer for dansk fabriksbeton Andre udførelsesmetoder og traditioner fører til betonkrav, der harmonerer dårligt med den optimerede danske betonproduktion. Det gør beton dyrere, lyder det fra Unicon, Danmarks største producent af fabriksbeton – som dog ikke afviser, at udenlandske erfaringer også kan være med til at udvikle den danske byggebranche. ansk fabriksbeton kan blive dyrere for bygherrer og samfund i takt med, at udenlandske entreprenører og rådgivere vinder opgaver i Danmark. Det skyldes, at de udenlandske aktører ofte vælger at stille egne, projektspecifikke betonkrav i stedet for at bruge de danske funktionsbetoner, som i de fleste tilfælde er en meget rationel løsning. Byggebranchen er således i stigende grad på en uheldig vej fra designet beton til mere eller mindre foreskrevet beton, lyder en analyse fra produktchef Jørgen Schou fra Unicon, der er Danmarks største producent af fabriksbeton. »Vi møder i stigende grad betonkrav, som ikke passer til den danske betonproduktion, hvor det er betonfabrikken, der designer betonen efter entreprenørens beskrivelse af ønsket anvendelse«, siger Jørgen Schou, som dog samtidig er åben over for, at den danske byggebranche også vil kunne lære noget af de ’importerede’ udførelsesmetoder. »Jeg er sikker på, at de udenlandske entreprenører også bidrager til at udvikle betonarbejdet herhjemme«, siger Jørgen Schou og peger på, at nye udførelsesformer måske kan føre til flere pladsstøbte konstruktioner. Den danske model Den danske betonbranche har gennem 16 • B e t o n årene udviklet en effektiv model for betonproduktion. Modellen betyder, at en entreprenør kan bestille en beton til en given anvendelse i fx moderat miljøklasse, hvorefter den danske betonproducent designer og leverer en egnet beton, der lever op til miljøklassens krav. Det væsentlige er, at det er betonproducenten, der designer betonen. I praksis betyder det, at de danske betonfabrikker arbejder ud fra en række standardiserede betoner, der dækker langt de fleste af markedets behov med så få cementtyper og typer af tilslag som muligt for at forenkle produktion og logistik. »Det er en meget rationel løsning, der gør beton billigere, fordi recepter og kvalitetskontrol ligger fast, og fordi fabrikkerne skal bruge færre siloer til forskellige materialer«, fastslår Jørgen Schou Dansk model under pres Når modellen kommer under pres, er forklaringen typisk, at de udenlandske entreprenører bruger andre udførelsesmetoder end danske entreprenører. »Udenlandske entreprenører kommer med andre erfaringer og andre udførelsesformer. Derfor stiller de også egne krav til betonerne«, siger Jørgen Schou, der som eksempel nævner det, som branchen kalder ’tyskergulve’. I Tyskland støber man ofte gulve af en jordfugtig beton, der skal komprimeres kraftigt, hvor man i Danmark normalt bruger en SCC-beton, som ikke skal komprimeres. Derfor er en sædvanlig dansk gulvbeton uegnet til den tyske udførelsesform. Andre gange foreskriver den udenlandske entreprenør beton med slaggecement, som ikke er tilladt anvendt i henhold til de danske standarder. »Det sker også, vi bliver mødt med særlige krav til mængden af cement eller specielle vand/cement-forhold, som ikke harmonerer med danske betoner. Nogle gange kan vi klare det i dialog med bygherren, andre gange er det nødvendigt Det er rationelt, at betonproducenten designer betonen efter entreprenørens beskrivelse af, hvad den skal anvendes til. Men udenlandske entreprenører og rådgivere på det danske marked følger ikke altid den rationelle danske model, hvor betonens miljøklasse styrer bl.a. trykstyrke, vand/cement-forhold og cementtype. at ændre på betonerne«, siger Jørgen Schou. Nationale annekser En del af baggrunden findes i den europæiske betonstandard EN 206-1, som er en forholdsvis åben standard. De enkelte lande har derfor vedtaget meget forskellige nationale annekser, som passer til byggemetoderne, miljøpåvirkningerne og de lokale delmaterialer i de enkelte lande. Fx opererer EN 206-1 med 18 forskellige eksponeringsklasser for beton. Dem har vi herhjemme valgt at samle i fire miljøklasser for henholdsvis passivt, moderat, aggressivt eller ekstra aggressivt miljø. Det står i det danske anneks (DS 2426) til den europæiske standard sammen med en lang række andre danske valg. Andre lande har imidlertid ikke gennemført denne forenkling. Derfor oplever betonproducenterne også, at der stilles krav om kombinationer af eksponeringsklasser og betonstyrker, der ikke harmonerer med danske betoner. Fx et krav om beton i den europæiske eksponeringsklasse XA3 med en trykstyrke på mindst 30 MPa. I det danske system er denne beton i miljøklassen ekstra aggressiv, hvilket betyder en trykstyrke på mindst 40 MPa. »I Danmark bruger vi simpelthen ikke den cementtype, der kan realisere en forholdsvis lav trykstyrke i ekstra aggressiv miljøklasse, og hvad gør man så? Sådanne særkrav udfordrer vores produktion. Det giver større omkostninger for os og dermed dyrere beton – uden at man efter min mening får bedre betonkvalitet for pengene«, siger Jørgen Schou. Unødig udgift Et andet område, der kommer under pres, er kvalitetsstyring og laboratorieprøvning. Fx hvis betonproducenterne skal udføre kvalitetskontrollen efter EN 206-1 eller udenlandske nationale annekser i stedet for DS 2426. »Styrkestatistikken i EN 206-1 er anderledes og vil medføre, at vi skal bruge mere cement i betonen for at leve op til kravene. Det vil betyde en ekstra omkostning for fabriksbetonbranchen og dermed samfundet på mindst 10 mio. kroner årligt. Vel at mærke uden at vi får bedre betonkvalitet for pengene«, siger Jørgen Schou. DS 2426 bliver efter planen afløst af DS/EN 206 DK NAD inden udgangen af 2015. NAD’en genbruger så vidt muligt indholdet fra DS 2426. jbn Her er særkravene til danske betonfabrikker Udenlandske entreprenører og rådgivere på det danske marked følger ikke altid den rationelle danske model, hvor betonens miljøklasse styrer bl.a. trykstyrke, vand/ cement-forhold og cementtype i henhold til anneks F i DS 2426: ”Krævede grænseværdier for betonsammensætning og betonegenskaber”. I stedet kan der blive stillet projektspecifikke krav til/om fx: • Specielle betonsammensætninger (prescribed mix, foreskrevet beton) • Brug af slaggecement eller anläggningscement • Minimum cementindhold • Tilslagets kornkurve • Blandede styrkeklasser og eksponeringsklasser, fx ekstra aggressivt miljø (eksponeringsklasse XA3), men kun styrke C30/37 • v/c-forhold, der ikke harmonerer med DS 2426, Anneks F • Brug af konsistensklasser (iht. EN 206-1) i stedet for den danske ”target value” (tilstræbt værdi for konsistens) • Tredjeparts kontrol af fx trykstyrke. AUGUST 2 0 1 4 • 17 Tema | betonkrav – danske og udenl andske Sådan ser du, at du har den rigtige udgave af den reviderede DS 206. Tjek din udgave af den ny DS/EN 206 Den europæiske betonstandard er blevet korrigeret efter udgivelsen først på året. Din udgave af standarden kan være behæftet med fejl. Har du den ny, 3. udgave af den europæiske betonstandard DS/EN 206? Så er det vigtigt, at du kaster et blik på side to, øverst. Hvis der under ’Denne publikations overensstemmelse’ står: ’IDT med: EN 206:2013, corrected version 2014-03-12’, kan du trygt arbejde videre. Hvis ikke, har du fat i et fejlbehæftet dokument. Forklaringen er, at den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, har trukket en ny udgave af standarden for tilslag, EN 12620, tilbage på grund af fejl. Det gjorde det nødvendigt med konsekvensrettelser i DS/EN 206, som Dansk Standard forinden havde nået at udgive. »Det er vigtigt at bruge den korrekte version, hvilket kun kan ses på side 2 i 18 • B e t o n standarden. Konsekvensrettelserne har væsentlig, teknisk betydning«, siger chefkonsulent Anette Berrig fra Dansk Byggeri og medlem af standardiseringsudvalget for betonteknologi, S-328. 3. udgave af DS/EN 206 erstatter DS 206-1 og DS/EN 206-9. De væsentligste nyheder i standarden er: • Metoden til at vurdere frisk betons overensstemmelse med standardens krav er ændret og blevet enklere • Standarden tillader nu også brug af kontrolkort til vurdering af overensstemmelse med standardens styrkekrav. • Standarden indfører ny betegnelser for stenstørrelser, Dmax, Dupper og Dlower. • Fiberbeton er indarbejdet i DS/EN 206. • SCC er indarbejdet i DS/EN 206, hvilket betyder at DS EN 206-9 udgår. Endelig indeholder DS/EN 206 et nyt Anneks D om beton til geotekniske arbejder. Annekset skaber sammenhæng mellem DS/EN 206 og de geotekniske produktstandarder. DS/EN 206 er nu ved at blive oversat til dansk. Som et led i revisionen bliver DS 2426 med de supplerende danske betonkrav erstattet af DS/EN 206 DK NAD. »Der er stadig mange ting i DS/EN 206, der skal besluttes nationalt. Det kommer nu til at stå i et Nationalt ApplikationsDokument (NAD) i stedet for i en dansk standard. Vi genbruger dog så vidt muligt indholdet fra DS 2426«, siger Anette Berrig. DS/EN 206 DK NAD forventes at komme i høring i efteråret 2014 og bliver sandsynligvis udgivet i slutningen af 2014. Herefter følger en overgangsperiode, hvorefter NAD’en forventes at træde endeligt i kraft inden udgangen af 2015. jbn BETON Ny dansk dramatik om at bygge op og rive ned Alt indeholder beton. Musikhuse, parcelhuse, havneanlæg, havefliser. Beton er ikke til at overse – og slet ikke i Aalborg. Over det meste af verden er beton fundamentet for infrastruktur, katalysator for menneskets udvikling, og rammen om det vigtigste i vores liv: jobbet, familien og fritiden. Men beton er også brutalitet, grimhed, undergang. Og det, der er værre. Spiller 20.11.>20.12.2014 på Lille Scene Køb billetter nu på aalborgteater.dk >>> Forestillingssponsor: AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020 AUGUST 2 0 1 4 • 19 F&U I Grøn Beton II er der fokus på bæredygtighed, så både økonomiske, driftsmæssige og sociale aspekter er med, selv om CO2-reduktion stadig er meget vigtig Grøn beton tilbage på sporet ’Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion’ – eller bare Grøn Beton II – er et nyt, stort innovationskonsortium, der i de næste fire år skal fortsætte indsatsen med at gøre beton endnu mere bæredygtig 20 • B e t o n t nyt innovationskonsortium med titlen ’Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion’ fortsætter nu efter et nogle års stilstand de danske bestræbelser på at give beton en grønnere profil og gøre verdens mest anvendte byggemateriale mere bæredygtigt. Budgettet for de kommende fire års indsats er på 29 mio. kroner til forskning, udvikling, uddannelse, demonstrationsprojekter og formidling. Det ny innovationskonsortium bliver populært kaldt Grøn Beton II, fordi det har rødder tilbage til udviklingsprojektet ’Grøn Beton’, som blev gennemført i 1998-2002. Men sigtet i dag er anderledes, Fakta om Grøn Beton II Innovationskonsortiet ’Grøn Omstilling af Cementog Betonproduktion’ (Grøn Beton II) er et forskningsog udviklingsprojekt med et totalbudget på 29 mio. kr. Grøn Beton II støttes af InnovationsFonden og løber over fire år med start i 2014. Grøn Beton II har til formål, at: fastslår centerchef Dorthe Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut, der har stået for ansøgningen af projektet. »Den gang var fokus næsten udelukkende på betonkonstruktioner med lavere CO2-bidrag. I det ny projekt er fokus mere på bæredygtighed, så både økonomiske, driftsmæssige og sociale aspekter er med, selv om CO2-reduktion stadig er meget vigtigt. Derfor vil vi i begyndelsen af projektet gøre en indsats for at definere, hvad vi mener med grøn beton«, siger Dorthe Mathiesen. Behov for nye cementer På verdensplan bidrager cementproduktionen med fem procent af den totale menneskeskabte CO2-udledning, og prognoser forudsiger, at forbruget af cement og beton vil fordobles fra 2010 til 2050. »Det understreger, at der er et stort behov for nye cementtyper og bindemidler til beton. Derfor står vi over for to udfordringer: For det første at udvikle nye materialer og betoner. For det andet at finde ud af, hvordan vi kan dokumentere levetid og holdbarhed af de ny betoner. Vi har jo ikke har mange års erfaring med dem, som vi har med de mere traditionelle betoner, hvor man i dag ser krav om 120 års levetid«, siger Dorthe Mathiesen. I projektet indgår der to forskningsprojekter på DTU på ph.d.- eller postdoc niveau. Projekterne skal dykke ned i, hvordan den grundlæggende kemi og fysik ved forskellige materialer hænger sammen med betons holdbarhed og levetid. Forskerne skal arbejde hen imod en model, der kan bruges til at forudsige betonens holdbarhed ved brug af forskellige materialer. Og det er vigtigt at arbejde den vej, mener Dorthe Mathiesen. Bygherrerne har brug for en operativ metode, der gør det muligt at evaluere holdbarheden af nye betoner uden at skulle gennemføre langtidsforsøg. Ellers vil nye betoner have svært ved at vinde indpas. I den forbindelse vil Grøn Beton II både bruge felteksponeringspladsen i Rødbyhavn og ’genoplive’ den gamle felteksponeringsplads i Hirtshals, hvor saltindholdet i havvandet er højere end i Femern Bælt, så der bliver mulighed for at kalibrere modeller og metoder på baggrund af veldefinerede prøveemner. Tre demonstrationsprojekter Formidlingen fra Grøn Beton II bliver omfattende med minimum tre demonstrationsprojekter i form af vej- eller stibroer, lige som det er meningen at demonstrere grøn beton til husbygning. »Det er vores erfaring, at demonstrationsprojekter er meget vigtige for at udbrede ny viden. Vores plan er tidligt i projektet at opføre en bro, der er så bæredygtig som muligt med kendte metoder. Senere vil vi så kunne dokumentere de fremskridt, vi har nået, i nye projekter«, siger Dorthe Mathiesen. Med 17 deltagere er Grøn Beton II et stort innovationskonsortium. Og så er en række danske betonfabrikker endda kun talt med som Fabriksbetongruppen i Dansk Beton. Det er bemærkelsesværdigt, at der også deltager en række uddannelsesinstitutioner, så bæredygtig beton kan komme med i undervisningen. jbn Reducere CO2-udledningen fra cementproduktion. Afhjælpe konsekvenserne af den kritiske mangel på flyveaske til betonproduktion, som naturligt vil opstå når kulfyring af kraftværker i Danmark udfases inden 2030. Skabe vækst i danske videns- og produktionsarbejdspladser samt mulighed for eksport af dansk viden og løsninger inden for cement-, beton- og produktionsteknologi på et internationalt marked. Deltagerne i konsortiet er: Aalborg Portland A/S, Femern A/S (pt. ikke aktiv partner), Banedanmark, Grontmij A/S, Rambøll Danmark A/S, MT Højgaard A/S, Unicon A/S, Dansk Beton Fabriksbetongruppen, DTU Byg, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Københavns Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademiet Lillebælt, Via University College – Campus Horsens, Center for Betonuddannelse (AMU Nordjylland) og Teknologisk Institut. Kilde: www.gronbeton.dk. AUGUST 2 0 1 4 • 21 F&U Titaniumdioxid fremmer en ønsket proces, der omdanner NO til nitrat. ’Almindelig’ titaniumdioxid omdanner dog samtidig mindst 30 procent af NO til NO2, som er sundhedsskadelig. Den modificerede titaniumdioxid er mere specifik og mindsker dannelsen af NO2 til højst 15 procent. Andrea Folli (tv.) diskuterer resultaterne med Martin Kaasgaard. Ny forskning kan gøre luftrensende beton effektiv – også i Danmark Perspektiverne i at bruge titaniumdioxid i beton til at nedbryde forurening er store, mener forskeren Andrea Folli fra Betoncentret på Teknologisk Institut. Men først skal en række væsentlige begrænsninger overvindes. Nye forskningsresultater skaber håb om, at det snart kan ske. 22 • B e t o n »Det er et fantastisk princip at bruge sollys til at nedbryde forurening. Men princippet har også nogle væsentlige begrænsninger, som vi skal overvinde, før det for alvor kan få effekt. Efter min mening er det nødvendigt, at industrien, markedet og forskningen øger indsatsen for at overvinde disse begrænsninger.« Sådan siger Ph.d. Andrea Folli fra Betoncentret på Teknologisk Institut om at bruge titaniumdioxid (TiO2) til fotokatalytisk nedbrydning af såvel organiske stoffer på betonoverflader som NOx i luften. Andrea Folli er projektleder for Light2CAT, som er et EU-projekt under det 7. Rammeprogram. Målet er at gøre titaniumdioxid til en effektiv forureningsbekæmper på de nordlige breddegrader ved at finde løsninger på begrænsninger- ne. Projektet blev påbegyndt i 2012, og resultaterne er gode. Dansk sollys en begrænsning Meget kort fortalt fungerer titaniumdioxid som en katalysator, der bruger energien i UV-lys til at styrke kemiske processer, der kan omdanne NOX, som er en fællesbetegnelse for NO og NO2, til nitrat, og som også kan nedbryde organiske stoffer på overflader. Titaniumdioxid kan derfor både give renere luft og virke hæmmende på begroning og tilsmudsning af betonoverflader. Netop behovet for UV-lys er imidlertid en barriere for at opnå gode resultater med titaniumdioxid i fx Danmark, hvor sollys indeholder meget mindre UV-lys end i Sydeuropa. Derfor har forskerne i Light2CAT arbejdet med at modificere titaniumdioxid, så katalysen fungerer effektivt i et bredt spektrum af synligt lys. Light2CAT Light2CAT er et forsknings- og udviklingsprojekt, der er finansieret af EU’s 7. Rammeprogram. Formålet er at udvikle fotokatalytiske materialer til brug i beton. Projektet blev påbegyndt i marts 2012 og afsluttes i marts 2015. Teknologisk Institut er projektleder. Deltagerne er: Teknologisk Institut, Dansk Autoværn, Starka Betong Industrier, Innova, Cementa (Heidelberg Cement Group), Huntsman Tioxide Pigments, University of Aberdeen, AIDICO, Københavns Kommune, Vejdirektoratet, Hermo Prefabricados de Hormigon og InnDEA (Foundation of the Valencia City Council). Forsøg på Gasværksvej i København har vist, at betonfliser med traditionel titaniumdioxid i de forholdsvis korte perioder, hvor sollyset er stærkest og UV-faktoren størst, kan nedsætte NOX-indholdet i luften med 20-30 procent. Med modificeret titaniumdioxid er der håb om at opnå bedre resultater i meget længere perioder, fordi effekten kun er afhængig af lys og ikke UV-faktoren. Hertil kommer, at modificeret titaniumdioxid også vil kunne fungere inden døre. »Vi har udviklet et TiO2-system, der fungerer i synligt lys, og som samtidig er væsentlig mere selektivt over for nitrat«, siger Andrea Folli. Danner uønsket NO2 I forbindelse med katalysatorer betyder større selektivitet, at katalysatoren primært fremmer én kemisk reaktion. Som udgangspunkt katalyserer titaniumdioxid flere processer, hvoraf især én er uønsket i forbindelse med nedbrydning af NOX. Faktisk omdannes højst 70 procent af NO til nitrat, resten bliver til NO2, som er den sundhedsskadelige del af NOX. »Vores modificerede titandioxid er også bedre på det punkt, idet mindst 85 procent af NO omdannes til nitrat. Det er måske det væsentligste resultat, vi har opnået«, fastslår Andres Folli, som af hensyn til kommende patentering ikke kan sige noget om, hvordan titaniumdioxiden modificeres. En tredje barriere er prisen på titaniumdioxid. Flere af verdens største cementfabrikker har fotokatalytisk cement på produktprogrammet. Men prisen er høj – cirka 3-4 gange prisen for almindelig cement, selv om indholdet af titaniumdioxid er af størrelsesordenen fire procent. Den høje pris er overraskende på baggrund af, at titaniumdioxid er meget brugt som farvepigment i hvid maling, tandpasta og i mange andre almindelige produkter. »Forklaringen er dels, at der er brug for en meget ren titaniumdioxid til foto- katalytiske anvendelser, dels at cement er et fantastisk billigt produkt, selv om betonindustrien måske ikke er helt enige i det«, siger Andrea Folli. Effekt mindskes med tiden Andrea Folli mener, at den holdbarhed af katalysatoren, der opnås ved at blande titaniumdioxid i betonen, er langt større end holdbarheden af coatinger på beton overfladen. »Coatninger og sprayprodukter har den fordel, at de minimerer forbruget af titaniumdioxid og koncentrerer stoffet på overfladen. De er derfor optimale til glas, lodrette flader og indendørs. Men på vandrette betonflader som fortove, veje og parkeringspladser m.v. kan de mekaniske påvirkninger reducere levetiden meget. Forsøg på universitetet i Eindhoven med en parkeringsplads coated med titandioxid viste, at coatningen skulle fornyes flere gang i løbet af en relativ kort periode. Derfor er der brug for flere og mere dybtgående undersøgelser af holdbarheden«, siger Andrea Folli. Alle forsøg i Light2CAT er derfor baseret på titandioxid iblandet betonen, så katalysatoren ikke kan slides væk. Desuden oplyser Andrea Folli, at virkningen af titaniumdioxid på alle betonoverflader aftager med tiden, fordi den dannede nitrat til en vis grad bliver siddende på overfladen og blokerer for videre fotokatalyse. Regnvejr er ikke nok til at regenerere overfladen, som ifølge Folli derfor bør højtryksrenses hvert 5-7 år. jbn Titandioxid påvirker næppe betonens styrke Betonfolk ser ofte med skepsis på nye materialer, der tilsættes betonen. For hvad betyder det for styrke og bearbejdelighed? Konsulent Martin Kaasgaard fra Betoncentret på Teknologisk Institut, oplyser at brug af titandioxid i beton næppe påvirker styrken i væsentlig grad. »Vi ser styrker, som passer meget godt med de v/c-tal, vi har arbejdet med, så her vil der næppe opstå vanskeligheder«, fastslår han. Derimod kan titandioxid have stor indflydelse på betonens konsistens. En mekanisme, der endnu ikke er helt afdækket, men som sandsynligvis hænger sammen med den aktuelle partikelstørrelse af titandioxiden. Fakta om NOx NOX er summen af kvælstofoxiderne NO og NO2 i luften. De to stoffer findes altid begge i atmosfæren, idet sollys omdanner NO2 til NO, og ozon reagerer med NO og danner NO2. NO2 er sundhedsskadeligt, og der er fastsat grænseværdier for det. Der er ingen grænseværdier for NO alene. De væsentligste kilder til forurening med kvælstofoxider er forbrændingsprocesser i bilmotorer og kraftværker, idet N og O kræver en høj temperatur for at reagere. AUGUST 2 0 1 4 • 23 Prisværdigt Arkitekt og entreprenør vandt In-Situ Prisen 2014 for nyt Moesgaard Museum Henning Larsen Architects og MT Højgaard fik i festlige rammer overrakt In-Situ Prisen 2014 for en bygning med internationalt udsyn og høj arkitektonisk kvalitet Med taler, lykønskninger og vin i glassene fik Henning Larsen Architects og entreprenørvirksomheden MT Højgaard i juni 2014 overrakt diplomer og checks som beviser på, at de har vundet den prestigefyldte In-Situ Pris 2014 for det Ny Moesgaard Museum. Moesgaard Museum fik prisens plakette til ophængning i bygningen. Det nye museum bliver en attraktion i verdensklasse med både permanente og V I N D E R E A F I n - S itu P r isen 2 0 1 4 24 • B e t o n skiftende udstillinger med arkæologiske og etnografiske temaer. Museet åbner for offentligheden den 11. oktober 2014, når de store udstillinger, som nu er under opbygning, står færdige. Dommerkomiteen bestod af kreativ direktør, arkitekt MAA Jesper Gottlieb fra Gottlieb Paludan Architects og arkitekt MAA Sophus Søbye fra Sophus Søbye Arkitekter, der i parentes bemærket selv vandt In-Situ Prisen i 2008. Dommerkomiteens formand, Jesper Gottlieb, fremhævede ved prisoverrækkelsen, at Henning Larsen Architects og MT Højgaard har skabt et hus, som er internationalt i sit udsyn, men som tillige bygger på det bedste i den danske arkitekturtradition. »Museet træder på markant vis ud af Skåde Bakker, for med et kæmpe betontag at samle alle husets forskellige funktioner i én stor landskabelig bevægelse«, sagde Jesper Gottlieb og fortsatte: »Det er i særdeleshed i bygningens dagsbelyste interiør, hvor den pladsstøbte, glatte beton står med stor ynde og høj håndværksmæssig finish, at bygningen får liv. Bygningens helt særlige karakter er i høj grad et resultat af de store synlige vægflader i hvid beton, som smukt komplimenteres af de store træpartier i en varmere tone«. »Også eksteriøret i afsnittet med gæ- steboliger og gårdhave skal fremhæves for sin nærmest sydlandske stemning - ligeledes udført i pladsstøbt beton. Her giver et smalt stræde adgang til det store græsklædte tag«, sagde Jesper Gottlieb. In-Situ Prisens formål er at sætte fokus på det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder for unikke løsninger, som anvendelsen af pladsstøbt beton giver. Prisen på 50.000 kroner gives til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, og som har udfordret materialets formbarhed og potentiale. In-Situ Prisen 2014 blev uddelt med støtte fra Aalborg Portland og Paschal Danmark. jbn Se det Ny Moesgaard Museum på de følgende sider. Fra venstre: Dommerkomiteens formand, kreativ direktør Jesper Gottlieb fra Gottlieb Paludan Architects; medlem af dommerkomiteen arkitekt MAA Sophus Søbye fra Sophus Søbye Arkitekter; seniorprojektchef Peter Rantil Smith, MT Højgaard; formand Jesper Knudsen, Dansk Beton Fabriksbetongruppen; bestyrelsesformand Henning Flensted-Jensen, Moesgaard Museum; projektchef Niels Edeltoft, Henning Larsen Architects; arkitekt MAA Troels Troelsen, Henning Larsen Architects og projektchef Dieter Prahm, MT Højgaard. MA J 2 0 1 4 • 25 arkitektur F r em r agende betona r kitektu r : Pladsstøbt beton giver bygningen liv Det nye Moesgaard Museum i Højbjerg syd for Aarhus er på 16.000 kvadratmeter og opført med brug af såvel betonelementer som pladsstøbt beton.. Arkitekten valgte en beton med hvid cement, synlige konushuller og en glat overflade til de mange og høje in-situ støbte vægge, der giver bygningen liv og præger såvel bygningen som den smalle, sydeuropæisk inspirerede passage fra taget til naturen. For at få så få fuger som muligt er bygningens sternelementer ikke mindre en 12 meter lange og 30 ton tunge. Moesgaard Museum vandt In-Situ Prisen 2014. Museet er bæredygtigt og lever op til kravene i lavenergiklasse 1. Opførelsen af Det ny Moesgaard Museum har fået støtte af: Velux Fonden, Villum Fonden, OAK Foundation Denmark, Augustinus Fonden m.fl., Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Kulturministeriet. jbn Museet åbner for offentligheden 11. oktober 2014. 26 • B e t o n Museumsfakta Byghe rre: Moesgaard Museum A r kitekt : Henning Larsen Architects E ntr ep renø r : MT Højgaard A/S I ngeniør : COWI Byggepris : 345 mio. kr. Opfø rt : 2011 – 2013 Dansk Beton gik i luften og filmede det Ny Moesgaard Museum ved overrækkelsen af In-Situ Prisen 2014. Scan koden og se museet fra oven sammen med taler og prisoverrækkelse. Videoen findes også på www.danskbeton.dk. AUGUST 2 0 1 4 • 27 bæredygtighed Helenevej rustet til monsterregn Danmarks første villavej, der kan optage regnvandet fra selv kraftige skybrud, ligger på Frederiksberg. anmarks første permeable villavej er nu en realitet. Det er Helenevej på Frederiksberg, som har fået en belægning med betonsten, der kan optage vandet fra endog meget kraftige skybrud. Ordene ’skybrudsvej’, ’klimavej’ og ’nedsivningsvej’ bruges i flæng om projektet, der et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning og beboerne på Helenevej. Desuden har Københavns Universitet deltaget i projektet. »Jeg er meget glad for, at vi nu kan høste erfaringerne fra kommunens første klimavej til fremtidige klimaprojekter i kommunen. Derudover er jeg imponeret af borgernes engagement i 28 • B e t o n projektet. Allerede nu har projektet også haft interesse for andre kommuner, og vi forudser, at denne type vej bliver et vigtigt våben i indsatsen mod oversvømmelser«, siger borgmester Jørgen Glenthøj fra Frederiksberg Kommune. Helenevej blev valgt, fordi beboerne på vejen blev hårdt ramt af en oversvømmelse i juli 2011. Samtidig stod vejen foran en større istandsættelse, og endelig er det en relativt lille vej, der er velegnet til et pilotprojekt. Tværfagligt samarbejde Den permeable belægning på Helenevej blev realiseret med betonsten fra IBF samt specialmaterialer fra NCC Råstoffer, som IBF har være med til at udvikle i et tværfagligt samarbejde. Resultatet er systemet PermaVej, der i 2013 vandt DI Bygs Innovationspris. »Stenen sikrer, at 10 procent af arealet er åbent for nedsivning«, siger salgschef Kim Falkenberg fra IBF, som advarer mod at tro, at et større nedsivningsareal end 10 procent er en fordel. »Hvis arealet mellem stenene bliver større, begynder der at opstå problemer med stabiliteten; stenene bliver trykket ned i bærelaget. Derfor er græsarmering også en dårlig løsning til permeable belægninger. På et bærelag, der kan optage vandet, vil græsarmering hurtigt blive trykket langt ned. Og omvendt – hvis belægningen kan holde, kan bærelaget ikke optage de fornødne vandmængder«, uddyber han. »Drænstabil fra NCC har et porevolumen på 30 procent, hvor vandet kan oplagres, før det langsomt siver videre ned. Og i modsætning til almindeligt stabilgrus bevarer Drænstabil stort set Helenevej på Frederiksberg er Danmarks første permeable villavej. sin bærevne, selv om materialet bliver vandmættet. Samtidig er materialet homogent, og for entreprenøren er det lige som almindelig stabilgrus at arbejde med«, forklarer Kim Falkenberg. Homogeniteten er vigtig ved opgravninger og reparationer, fordi bærelaget ikke har en struktur med flere lag, som kan være svær at rekonstruere. Samtidig er det nemt at genbruge et homogent materiale. Fuger og afretningslag laves med DrænAf, der også kan transportere vand uden at miste bæreevne. Enkel vedligeholdelse Belægningen leder vand ned gennem fugerne, og derfor må man med tiden Belægningen har et nedsivningsareal på cirka 10 procent. forvente en aftagende effekt på grund af tilstopning med små partikler. »Vi forventer, at nedsivningen vil falde til det halve i løbet af 5-7 år. Men det er ikke umiddelbart et problem, idet en ny belægning kan opsuge cirka 1.000 l/s/ ha. Det er langt mere end et skybrud, der er på 190 l/s/ha«, siger Kim Falkenberg. Hertil kommer, at NCC har udviklet en maskine, der uden at skade belægningen kan løsne og opsuge cirka halvdelen af fugematerialet, hvorefter fugen kan genfyldes med nyt materiale. »Hvis man gør det hvert 3.-5. år, vil belægningen altid være i topform«, siger Kim Falkenberg og tilføjer, at det opsugede fugesand bliver genbrugt i asfalt. Helenevej er en foreløbig kulmination på IBF’s arbejde med permeable belægninger. Det begyndte i 2010 med parkeringspladsen ved DANVA’s hus i Skanderborg. Siden er der kommet en række projekter til, herunder parkeringspladser ved Vand Center Syd i Odense, en ny børnehave i Langeskov og Ford Sønderborg. jbn AUGUST 2 0 1 4 • 29 Arbejdsliv »Vi er nok lidt nørdede med at finde de rette materialer, der både skal patinere smukt og holde længe«, siger arkitekt Thomas Rahbæk fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter. På a r bejde i betonb r anchen A rk i t ek t m e d foku s på projekt e r i n g For arkitekt Thomas Rahbæk er det realiseringen af bygningerne, der trækker, og mindre at vinde arkitektkonkurrencer. Desuden har arkitekten fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter fokus på overflader i en grad, der ind i mellem giver frustrationer over dansk betonarbejde. 30 • B e t o n om projekterende arkitekt er det forløbet fra opgavestart til færdig bygning, der især interesserer arkitekt Thomas Rahbæk fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Det til tider kaotiske arbejdsliv som konkurrencearkitekt, hvor spektakulære forslag skal være færdige i en hektisk slutspurt inden tidsfristen udløber, har han derimod kun prøvet enkelte gange. 20 år som arkitekt Thomas Rahbæk er 48 år og har været arkitekt i cirka 20 år. Han tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København, men havde for inden snuset til byggeteknik i et år som bygningsingeniørstuderende på DtH, det nuværende DTU. Den første ansættelse på 4½ år var på tegnestuen Bornebusch, hvorefter Thomas Rahbæk blev tilbudt arbejde hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Det er blevet til en bred vifte af forskellige projekter. Tilsyn med renoveringsarbejder i bebyggelsen Brumleby på Østerbro, synshaller til bilinspektionen, ældreboliger, en tilbygning til Vajsenhu- set, et boligsystem til NCC og to af tegnestuens mest kendte projekter: Tietgenkollegiet og SEB Bank, som begge er blandt de mest markante og roste betonbyggerier i de seneste år. »Jeg har meget fokus på projektudviklingen og perioden fra opgave til færdigt byggeri. Der sker meget i projekteringsfasen, hvor arkitekten i samarbejde med bygherren skal afdække de tekniske muligheder for at realisere og optimere projektet inden for de givne økonomiske rammer. Det er virkelig spændende at få det hele til at gå op; konstruktionsprincip, materialevalg, energiforbrug og klimatilpasning. Der er mange valg at træffe«, siger Thomas Rahbæk. Arkitekten er bedre til den opgave end de rådgivende ingeniører, mener Thomas Rahbæk, fordi arkitekten tænker holistisk, mens ingeniørerne typisk er fagligt specialiserede i fx konstruktioner, VVS, el eller energi. Materialer og materialitet Lundgaard &Tranberg Arkitekter har op mod 50 medarbejdere. Opgaverne bliver typisk løst i projektgrupper fra 2 til 1012 medarbejdere – altid med et tydeligt slægtsskab i resultaterne. »Vi har en fælles linje, der blandt andet handler om materialer og materialitet. Vi er nok lidt nørdede med at finde de rette materialer, der både skal patinere smukt og holde længe«, siger Thomas Rahbæk. Derfor deltog Thomas Rahbæk i det treårige forskningsprojekt ’Den Synlige Betonoverflade’, som blev afsluttet i 2007. Og netop betonoverflader har stadigvæk stor interesse – desværre ikke altid for det gode. »Som arkitekt er det frustrerende at se, hvordan man i Tyskland og Østrig på forskellig vis formår at frembringe smukke betonoverflader. I Danmark kan det være svært at udnytte betonens æstetiske potentiale fuldt ud og få realiseret de overflader, vi som arkitekter ønsker – selv når vi har bygherrer, der gerne vil betale for en særlig indsats«, siger Thomas Rahbæk, der netop nu arbejder med to projekter. Det er dels det nye Statens Naturhistoriske Museum, der skal ligge i Botanisk Have midt i København, dels et domicil til Kirk Kapital A/S i Vejle tegnet af Olafur Eliasson, som gerne vil have et dansk arkitektfirma med i projektet. jbn beton beton n o t e b beton Der er absolut ingen beklagelse i Thomas Rahbæks stemme over det. Tværtimod. Det spændende er realiseringen af projekterne. Og at se de færdige bygninger – hvilket konkurrencearkitekterne i parentes bemærket langt fra altid gør, da de fleste konkurrencer i sagens natur bliver vundet af andre. »Det er fagligt meget tilfredsstillende at se bygningerne blive opført«, siger Thomas Rahbæk, der har været ansat hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter i cirka 15 år. Nummer 1 Februar 2014 Nummer 4 November 2013 Num mer Aug Tema: er for konstruktiv 6 Tema: Resultater af tre er tekt t arki er rund tænk e skyder op runde 20 armering fugtmåling hvordan års innovation Flere metoder i spil 28 side 4 30 år som rådgiver Betonmand elsker jobbet Læs om gode 16 22 26 studieByggeri i aalBorg Højt og stort ved Læ Mange fordele med fiBre nnelse l udda side 4 Byggerfysisi ketiram mer for læring n m are natu Bes tomobetons formb 16 2013 Beton med st ålfiBre Læs om nye muli ghed ykke deSt n SVen ik Beto un for ktion i Aarhus Megafedt at Montere Montør elsker jobbet Limfjorden con ed fa r a: Tem 3 u st 34 Beton ude og inde s i Randbøl Gennemført betonhu 8 side Vind rne letå møl inge ton betonr af Be e samles af e tårn ter høj 200 me 34 stru tisk kon Fantas hus Se tidligere numre af Magasinet Beton på www.danskbeton.dk. AUGUST 2 0 1 4 • 31 VINDER DANVA Vandhuset VINDER 2011 2009 Skuespilhuset Foto e f: J gr a ns us rk Ma Li nd he BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2015 Kender du til et byggeri eller anlæg, der fortjener anerkendelse? I 2015 uddeler Dansk Beton for 4. gang Bæredygtig Beton Prisen. Prisen gives til et nyere dansk byggeri eller anlæg, hvor beton har spillet en væsentlig rolle. I bedømmelsen lægges afgørende vægt på bæredygtighed. Dvs. hvordan det færdige byggeri eller anlæg forener miljø, økonomi, samfund og æstetik. Du kan indstille et byggeri eller anlæg, samt læse mere om de tidligere vindere på danskbeton.dk Rabalder Parken VINDER 2013 For en bæredygtig fremtid 32 • B e t o n note r : Nyt kursuskatalog Dansk Konstruktions- og Betoninstitut (DKBI) har udgivet sit kursuskatalog for 2014-2015. Kataloget kan hentes på www.dkbi.dk. Elementer til skole i Bov Contiga Tinglev skal levere betonelementer til Lyreskovskolen i Bov. Skolen består af to byggerier. En ny stjerneformet bygning til 0. – 5. klassetrin og en om- og tilbygning af de gamle skolebygninger til 6. – 9. klassetrin. Leverancen omfatter 8.000 kvadratmeter huldæk, 6.000 kvadratmeter betonvægge, 100 ton bjælker/søjler samt trapper. Nyt kontorbyggeri i Aalborg Ambercon skal levere og montere elementerne til et nyt kontorbyggeri på Alexander Foss Gade i Aalborg ved det kommende bytorv. Kontorhuset påtænkes opført i fire etager, hvor der i stueetagen kan etableres butikker eller café/restaurant. Hver etage er på 460 kvadratmeter. SL-dæk til boligprojekt Perstrup har vundet elemententreprisen til et 10.000 kvadratmeter stort boligprojekt på Krøyers Plads i Københavns Havn. Elementerne er det nyudviklede SL-betondæk. NCC Housing og NCC Construction står bag opførelsen af de i alt tre bygninger. Første etape er opført med huldæk. Men til anden etape har NCC valgt at skifte til SL-dæk. Det skyldes bl.a. bedre økonomi og muligheden for at opnå en markant hurtigere montage. Det er arkitektfirmaerne Vilhelm Lauritzen og COBE der i samarbejde med GHB Landsskabsarkitekter har tegnet projektet til Krøyers Plads, som i øvrigt bliver det første svanemærkede byggeri i Danmark. Boligerne forventes at stå klar til indflytning i sommeren 2015. Ny mørtelblander IBF har udviklet en ny Mørtelmixer, som er en effektiv mørtelblander, der gør det muligt at blande alle typer vådmørtler - lige fra receptmørtler til de våde funktionsmørtler – med sikkerhed for en nøjagtig afvejet og ensartet mørtelblanding. Én beholder indeholder vådmørtel, en anden cement. Vand tilføres via en slange. Et tryk på en knap, og nøje afmålte doser mørtel, cement og vand ender i en tvangsblander, der rører ingredienserne sammen. Det er også muligt at bruge sand i stedet for cement for på den måde at lave blandinger til sokkelpuds og slidlag. Kontorer i cementsiloer På Sandkajen i Københavns nye bydel i Nordhavnen er det nu muligt at flytte ind i en gammel cementsilo, der oprindeligt blev opført af Aalborg Portland i 1979. Nu har NCC Property Development i samarbejde med ATP, Pension Danmark og PFA ombygget siloerne til et ’company house’, hvor de kan tilbyde deres lejere en unik placering og en storslået udsigt. Kontorerne er bygget uden på de eksisterende siloer, der er 59 meter høje. De 14.000 kvadratmeter kommer til at rumme cirka 600 arbejdspladser. Dansk Standard er blandt de første lejere. AUGUST 2 0 1 4 • 33 Betonviden Byrum Medalje og pris på Nordisk Betonforsknings Symposium Ung dansk forsker fik pris for bedste artikel siden sidste symposium Det XXII Nordiske Betonforsknings Symposium blev afholdt 13.-15. august 2014 i Reykjaviks nye koncertsal og konferencecenter ’Harpa’. Under symposiet blev Nordisk Betonforbunds Medalje, Nordic Concrete Federation Medal 2014, overrakt til senior advisor Steinar Helland fra Skanska Norge for en mangeårig indsats for at udvikle betonteknologien på områder som højstyrkebeton, chloridindtrængning i betonkonstruktioner i havvand, forskning, udvikling og standardisering. Desuden blev der uddelt en pris for bedste artikel i NCR (Nordic Concrete Research): The NCR Best Paper Award to Young Researchers. Prisen blev givet til konsulent Martin Kaasgaard fra Betoncentret på Teknologisk Institut, der sammen med Claus Pade, Ulf Jönsson & Christian Munch-Petersen har forfattet artiklen ’Comparison of durability parameters of self-compacting concrete and conventional slump concrete designed for marine environment’. Artiklen blev bragt i Nordic Concrete Research, No. 1:13, 2013, pp. 13-24. Symposiet bød på 111 præsentationer, heraf 14 danske. De øvrige kom fra Sverige, Norge, Finland, Island, Letland, Algier, Belgien, Canada, Frankrig, Tyskland, Cypern og USA. Betonforskningssymposiet blev arrangeret af den Islandske Betonforening med hjælp fra Nordisk Betonforbunds Forskningskomité, der nu hedder ”Research Council of the Nordic Concrete Federation - RCNCF”. Parallelt med XXII holdes to andre konferencer: 23rd Nordic Rheology Conferende og International Symposium on Sustainability – ECO-Crete. jbn Martin Kaasgaard modtog NCR Best Paper Award to Young Researchers. Steinar Helland fra Skanska Norge fik Nordisk Betonforbunds Medalje for sin indsats gennem mange år. 34 • B e t o n Et af principperne ved fornyelsen af Istedgade er hævede flader ved alle kryds. Istedgade får nye fliser Masser af betonfliser og overkørselselementer er med til at realisere den ny Istedgade Farum Beton skal levere cirka 10.000 københavnerfliser til tredje etape af fornyelsen af Istedgade i København. Hertil kommer specialproducerede, armerede ’københavnerelementer’ på 200 kg til overkørsler i fortovene, taktilfliser, ledelinjer og vandrender. Farum Beton leverede også til etape 1 og 2. Sammenlagt bliver det til fliser til cirka 12 km fortov. Etape 3 går fra Gasværksvej til Enghave Plads, hvor der vil ske forbedringer til beboere, cyklister, borgere, og andre der færdes i gaden. Projektet omhandler en optimering af hele gaderummet, hvor de to første etaper har betydet bredere fortove, flere nye træer og gadelamper. Fase 3 forventes afsluttet med udgangen af 2015. jbn bæredygtighed Dansk Beton på Facebook Nu kan du indstille byggerier til Bæredygtig Beton Prisen Fremover kan du følge Dansk Beton på både Facebook og LinkedIn, så du nemt og hurtigt kan finde gode historier og nyttig information om beton. I første omgang tager Dansk Beton Facebook i brug i forbindelse med Bæredygtig Beton Prisen. »I år vil vi via Facebook bede pub- likum om at indstille prisværdige betonbyggerier og anlægsprojekter. Selve indstillingen vil dog foregå på www. danskbeton.dk. Efterfølgende udvælger dommerkomiteen de projekter, der bliver nomineret til prisen. Vinderen findes ved en publikumsafstemning, som vil blive annonceret blandt andet via Facebook og LinkedIn«, siger chefkonsulent Anette Berrig fra Danske Beton. Bæredygtig Beton prisen bliver overrakt på den kommende Bæredygtig Beton Konference, som bliver den fjerde i rækken. Konferencen finder sted den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel & Congress Center i København. Hvis din hunger efter betonviden ikke er stillet endnu, så kan du se nærmere på Dansk Betons ny hjemmeside på www. danskbeton.dk – eller se betonfilm på Dansk Betons YouTube-kanal. jbn Leth Beton på Rådhuspladsen Leth Beton var med, da i alt 60 virksomheder, institutioner og foreninger tog opstilling på Rådhuspladsen i København den 23. og 24 maj 2014 for at promovere Thy og Mors. »Vi vil gerne vise, hvad vi som lands- del, nærmere bestemt Thy og Mors, kan tilbyde resten af landet af ydelser og produkter«, oplyser salgskonsulent Bendt Dyrholm Madsen fra Leth Beton. »Vi havde to fantastiske dage med meget betonsnak, og vi håber at have været med til at nedbryde nogle fordomme både om beton og om Vestjylland«, fortsætter han. Formålet med deltagelsen var først og fremmest at bakke op om markedsføringen af området for at skabe et mere positivt syn på Thy og Mors. Dels for at fremme turismen, dels for at fortælle om et velfungerende lokalsamfund med mange gode virksomheder og spændende jobs. jbn Lokal mad, lokale drikkevarer og lokal beton trak mange mennesker til Rådhuspladsen i København. AUGUST 2 0 1 4 • 35 F&U Verdens mest komplicerede overdækning Fremover skal TailorCrete’s avancerede demonstrationsprojekt afskærme regnfølsomt materiale på oplagsplads i Aarhus ormalt er oplagspladser jævnt kedelige. Men på pladsen hos Paschal-Danmark A/S i Aarhus behøver man ikke være interesseret i forskalling for at kigge nysgerrigt ind gennem trådhegnet. Virksomhedens ny overdækning for regnfølsomt materiel er en meget avanceret og kompliceret betonkonstruktion, der nok skal blive lidt af en turistattraktion for betoninteresserede i Aarhus og omegn. 36 • B e t o n Formålet med konstruktionen var at demonstrere, hvordan betons unikke potentiale for formbarhed kan udnyttes industrielt med 3D-design og industrirobotter. Overdækningen er 24 m lang, 6 m bred og 6 m høj. Den er støbt af 25 kubikmeter beton som led i EU-projektet TailorCrete - med dobbeltkrumme overflader og en yderst kompliceret armering. Formålet med TailorCrete var at udvikle metoder til industrialiseret produktion af unikke betonkonstruktioner – uden de store omkostninger, der følger med håndværksmæssig produktion. Konstruktionen i Aarhus er resultatet af en demonstration af principperne i fuld skala. Digitalt design og robotter »Vi har arbejdet med digitalt design, nye forskallingsmetoder, robotfremstilling af armering ud fra en 3D-model, robotfræsede støbeforme og selvkompakterende beton til de komplicerede støbninger«, fortalte projektleder Tine Aarre fra Betoncentret på Teknologisk Institut, da resultatet blev præsenteret i juni 2014. Væggene blev støbt i forme af EPS (polystyren/flamingo), der blev fræset ud af EPS-blokke af en industrirobot, som fik data direkte fra en 3D-model. En tynd, fleksibel gummimembran, som betonen selv presser på plads, sørger for, at betonen kan slippe formen igen. Både membran og form kan derfor genbruges til nye støbninger, og udtjente forme kan uden problemer sendes til genanvendelse. I det konkrete tilfælde er 90 kubikmeter EPS efterfølgende blevet til fiskekasser. Dækket er støbt med ’Multi-edge formwork’, som er en videreudvikling af traditionel pladeforskalling. Beton- og armeringsarbejdet blev udført af MT Højgaard. Stolte af resultatet De mange nye produktionsprincipper var en udfordring, der forsinkede opførelsen med cirka et halvt år. »Men resultatet ligner meget, det vi havde forestillet os, og alle i projektet er ret stolte af vores mammut, fisk eller hvad det nu er«, fastslår Tine Aarre. Tailorcrete var et fireårigt forsknings- og udviklingsprogram, som blev medfinansieret af EU’s 7. rammeprogram. Det samlede budget var på cirka 65 mio. kroner. Partnerne i projektet var: Teknologisk Institut, Chalmers, ETH Zürich, Syddansk Universitet, Czech Technical Universit, El Caleyo Nuevas Technologías, Paschal-Danmark A/S, Superpool, Gibotech A/S, DesignToProduction, Grace, Dragados, Unicon, Bekaert og MT Højgaard. jbn Konstruktionen skal fremover afskærme træbjælker og andet følsomt materiale mod regn. AUGUST 2 0 1 4 • 37 Dan s ke betonb ro er Pladsstøbte jernbanebroer opført med minimale trafikgener Det var kun nødvendigt at afbryde vej- og banetrafik i tre weekender for at skubbe tre brodæk på plads over Åhavevej i Aarhus. Et komplet brodæk klar til indskubning med 1,5 meter i timen. De kommende broers søjler og endevederlag blev støbt i byggegruber – og med togtrafikken kørende hen over gruberne på midlertidige broer. Tre ny jernbanebroer i Aarhus blev støbt ved siden af de eksisterende broer og skubbet på plads Pladsstøbte betonbroer er konkurrencedygtige, når det gælder om hurtig opførelse for at undgå trafikale gener. Det viser tre jernbanebroer over Åhavevej i Aarhus, hvor det i 2011 og 2012 kun var nødvendigt at afbryde tog- og biltrafikken i en weekend for hvert af de tre brodæk, 38 • B e t o n der blev skubbet på plads over vejen efter nedrivning af de eksisterende broer. De tre jernbanebroer er en del af det store Marselistunnel-projekt, hvor Åhavevej er blevet udvidet fra to til fire spor. Derfor var der brug for længere broer til togtrafikken over vejen. Broerne blev støbt ved siden af de eksisterende broer og færdiggjort med beton, isolering, brolejer og rækværker, så de stort set var klar til togdrift den dag, de blev skubbet ind på plads. De nye broer er cirka 45 meter lange og har en frihøjde på fem meter. Den største af broerne på 2.500 ton fører et dobbelt jernbanespor over vejen, de to mindre hver et jernbanespor. For ikke at afbryde togtrafikken blev endevederlagene til de ny, længere broer støbt i byggegruber direkte under skinnerne, som derfor blev understøttet af midlertidige stålbroer. Hver af de tre skubbeetaper foregik fra midnat fredag til mandag morgen kl. 05. Skinnerne blev fjernet, den eksisterende bro revet ned, ca. 1.500 m3 jord kørt væk, og så kunne den ny bro rulle ind på den endelige placering med millimeters nøjagtighed. Derefter blev skærver, sveller og skinner monteret, og toget kom i drift til tiden. Byggeleder Jesper Juel Pedersen fra C. G. Jensen A/S, der opførte broerne, fortæller, at der skulle være styr på mange detaljer, for at broerne landede præcis det rette sted med minimale gener for trafikken. - Det krævede omhyggelig planlægning at støbe de tre nye broer og nedrive de tre gamle med begrænset plads, vanskelige adgangsforhold og både bil- og togtrafik i det meste af perioden, siger Jesper Juel Jensen. Broerne blev løftet i tre punkter og skubbet med donkraft på parallelle rullebaner. Det var en udfordring at finde den optimale placering af rullebanerne på grund af de forskellige retninger for jernbanen, de nye vederlag, vejen, den gamle bro og byggegruberne. Rambøll var rådgiver på projektet, Aarhus Kommune var bygherre. Sådan leveres beton sikkert Fabriksbetongruppen har udgivet to informationsblade om sikker levering af beton med bånd eller pumpe. Formålet er at forebygge arbejdsulykker og effektivisere byggeriet. Fabriksbetongruppen har nu udgivet to nye informationsblade i serien med gode råd om at arbejde med pladsstøbt beton. Denne gang er temaet sikker levering af beton til byggepladsen med henholdsvis bånd og betonpumpe. Formålet med publikationerne er dobbelt. Det gælder både om at forebygge arbejdsulykker og om at opnå effektive arbejdsprocesser på byggepladsen. Informationsbladene er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for en række danske fabriksbetonleverandører. Et af medlemmerne er Claus Riisberg, der til daglig er driftsleder for IBF Færdigbeton Sydjylland og medlem af Fabriksbetongruppens bestyrelse »Selvfølgelig er det vigtigst at undgå arbejdsulykker ved levering af beton. Men sikker levering medfører også fordele for såvel entreprenør som betonleverandør, så der må også være penge at spare ved at følge de gode råd«, siger Claus Riisberg. Et eksempel på det er, hvis adgangsforholdene for betonbilen ikke er i orden. Det stiller store krav til underlag og omgivelser, når en 30-40 ton tung og 3 meter bred betonbil skal ind på byggepladsen. Betonpumper stiller endnu større pladskrav, fordi bilerne har støtteben, der skal slås ud under pumpning. »Vi ser ret ofte, at forholdene ikke er optimale. Måske mangler der køreplader, måske er der for lille sikkerhedsafstand til udgravninger mm. Det kan medføre forsinkelse og udgifter for alle parter«, siger Claus Riisberg, Informationsbladene er udarbejdet i samarbejde med Dansk Byggeris Arbejdsmiljøafdeling. De er udformet som tegneserier for at få større opmærksomhed og fortsætter dermed linjen fra en række andre informationsblade, som Fabriksbetongruppen har udgivet i samarbejde med den europæiske fabriksbetonforening, ERMCO. »De tegnede informationsblade har været en succes. Det er vores erfaring, at de tiltrækker sig større opmærksomhed på byggepladserne end en tørt skrevet instruktion. Fx ser man dem ofte hængt op i skurvognene«, siger Claus Riisberg, som håber, at informationsmaterialet også kan få arkitekter og ingeniører til i højere grad at tage fat i byggepladsens indretning tidligt i projekterne. De to informationsblade kan også fås samlet i en folder, som desuden indeholder en praktisk tjekliste for bestilling af beton. Fabriksbetongruppens gode råd om sikker betonlevering kan findes på www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer Fabriksbetongruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S Frejlev Cementstøberi A/S Gammelrand Beton A/S A/S Ikast Betonvarefabrik IBF Beton Nordvestjylland A/S K. G. Beton A/S NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S Skagen Cementstøberi A/S Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S Unicon A/S VK Beton og Byggemarked A/S Wewers Belægningssten A/S Dansk Beton Fabriksbetongruppen, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, Tlf. 72 16 01 91 [email protected] www.fabriksbetongruppen.dk Fabriksbetongruppen AUGUST 2 0 1 4 • 39 Rammevilkårene bestemmes i Bruxelles BIBM og ECP er vigtige organisationer for danske betonvirksomheder. Det faststår Betonelement-Foreningens formand, Claus Bering. En stadig mindre del af beslutningerne træffes nationalt – derfor er det vigtigt, at betonbranchen gør sin indflydelse gældende på europæisk plan. Til gengæld er den danske indflydelse i den fælleseuropæiske organisation for præfabrikeret beton BIBM (Bureau International du Béton Manufacturé) ganske betydende. »Det er en meget tilfredsstillende at opleve, at vi som et lille land med et indbyggerantal, der svarer til Hamburg, har en indflydelse, der svarer til de store lande som Tyskland og Frankrig«, udtaler Betonelement-Foreningens formand, adm. direktør Claus Bering fra CRH Concrete A/S, der samtidig er næstformand i BIBM. Danmark som rollemodel Forklaringen er dels, at Danmark er meget udviklet på betonelementområdet og derfor ganske ofte fremstår som en slags rollemodel for hele Europa, dels at det nordiske samarbejde fungerer storartet med opbakning til Danmark fra Norge, Sverige og Finland. »Det seneste eksempel er det danske IT-værktøj til at beregne, om det bedst kan betale sig at renovere en gammel bygning eller rive den ned for så at op- 40 • B e t o n føre en spritny bygning, der lever op til nutidens krav. Vi har præsenteret Rambølls beregningsværktøj for dem, og BIBM har nu taget tankegangen til sig og vil arbejde for, at den vinder europæisk udbredelse«, siger Claus Bering. BIBM arbejder ifølge Claus Bering for at sikre betonindustrien de bedste mulige rammevilkår og for at sikre betons status som det foretrukne og mest anvendte byggemateriale i Europa. Blandt de vigtige opgaver er at få indflydelse på normarbejdet på de europæiske betonvirksomheders vegne. Hertil kommer, at bæredygtighed står højt på dagsordenen – fra ressourceudnyttelse og CO2-bidrag til betonbygningers gode indeklima, store termiske masse og lange levetid. Målrettet lobby giver resultat BIBM sekretariat er omdrejningspunkt for en målrettet lobbyindsats med kontakt til fx meningsdannere og EU-kommissionen. »Lobby-indsatsen er styrket meget de sidste 2-3 år, og sekretariatet i Bruxelles har direkte medvirket til, at den nye Byggevareforordning har fået en så praktisk og rationel tolkning, at vi stort set har undgået implementeringsproblemer«, fastslår Claus Bering, som nu også er blevet udpeget som BIBM’s officielle forbindelsesled til bestyrelsen i ECP (European Concrete Platform). Formand for Betonelement-Foreningen Claus Bering: »Det er en meget tilfredsstillende at opleve, at vi som et lille land med et indbyggerantal, der svarer til Hamburg, har en indflydelse, der svarer til de store lande som Tyskland og Frankrig«. ECP samler de fire europæiske organisationer på betonområdet på den fælles platform. Ud over BIBM er det ERMCO (European Ready Mixed Concrete Organization) på fabriksbetonområdet, den europæiske cementforening Cembureau og EFCA (European Federation of Concrete Admixtures Associations), som repræsenterer producenter af additiver til beton. »I ECP koordinerer vi indsatsen, så vi i fælleskab opnår de optimale resultater. Også i ECP har vi fokus på bæredygtighed, som tillægges større og større samfundsmæssig betydning. Derfor er det vigtigt, at vi er med - og derfor er det værd at lægge energi i deltagelsen«, slutter Claus Bering. Marlon Tørmørtel nyt interessemedlem Marlon Tørmørtel A/S fra Brædstrup er blevet interessemedlem i Betonelement-Foreningen. »Vi har valgt at blive interessemedlem for at komme tættere på producenterne af betonelementer, som er en meget vigtig kundegruppe for os. Vi håber gennem dialog og samarbejde at være med til at styrke brugen af betonelementer i Danmark«, siger salgschef Finn Bøgild fra virksomheden. »Vores mål er at vinde større markedsandel inden for nyudviklede designprodukter, såsom specialgulve, indfarvede facadeløsninger m.m. Vi ser betonmarkedet som særdeles spændende, og vi er gearet til at udvikle og markedsføre nye produkter«, fortsætter Finn Bøgild. Marlon Tørmørtel A/S er et familiefirma, som blev grundlagt i 1978. Virksomheden har mange års erfaring med produktion og markedsføring af en række tørmørtler og har igennem årene leveret til rigtigt mange af de projekter, der er udført i Danmark. Herunder til: • Elementbyggeri • Betonrenoveringsopgaver • Renovering og nybyg af broer og tunneller • Gulvprojekter til både bolig og industri • Traditionelle murerrelaterede projekter. Med base i Brædstrup, mellem Horsens og Silkeborg, har Marlon netop udbygget virksomheden med nye og større lagerfaciliteter. Produktionen kan fleksibelt håndtere flere produkter og emballagestørrelser samtidigt, og blev taget i brug for blot 2 år siden. Marlon producerer i vejrbestandige plastsække, big bags samt i bulk. SurfaProducts Danmark nyt interessemedlem Denne støttemur i Esbjerg blev først afrenset ad SurfaProducts Danmark og fik derefter en selvrensende og forureningsnedbrydende overfladebehandling. Betonelement-Foreningens nyeste interessemedlem er Ribe-virksomheden SurfaProducts Danmark ApS, som er en nystartet totalleverandør af kemiprodukter baseret på nanoteknologi til overfladebehandling af beton og andre materialer. SurfaProducts Danmark tilbyder en bred palet af løsninger i form af over 160 produktkategorier fra afrensningsprodukter over vandtætning og anti-graffiti til det nyeste produkt, som både gør overflader selvrensende og nedbryder luftforurening ved hjælp af fotokatalyse. Fotokatalyse vil sige, at sollys på miljøvenlig vis sørger for ar fjerne smuds og begroninger, samtid med at luftens indhold af NOx reduceres. »Det er naturligt for os at blive interessemedlem, da vi har mødt stor interesse for de selvrensende overflader fra Betonelement-Foreningens medlemmer. For tiden laver vi en del test med betonindustrien for at demonstrere vores produkter. På længere håber vi, at vi i fællesskab med elementproducenter kan skabe fremtidens innovative facader, siger Lasse Bo Varberg Ervolder, der er direktør for SurfaProducts Danmark. SurfaProducts Danmark er et søsterselskab til det Norske SurfaProducts Scandinavia A/S, der har 15 medarbejdere. I Danmark har SurfaProducts to medarbejdere. Betonelement-Foreningen AUGUST 2 0 1 4 • 41 Elementbro nu godkendt af Banedanmark Den første jernbanebro med OT-bjælker til Ringstedbanen er nu valideret og godkendt. Projekteringsleder Morten van Gils Hansen fra Rambøll fortæller om designets udfordringer. Sådan kommer den færdige bro med langsgående OT-bjælker og armerede jordvægge til at se ud. Illustration: Rambøll. Banedanmark har nu valideret og godkendt designet af den første af de elementbroer med OT-bjælker, in-situ-støbte endevederlag samt fløjvægge i armeret jord, som entreprenøren Aarsleff opfører til den kommende Ringstedbane. Dermed var der grønt lys for opførelsen, der blev påbegyndt i juli måned. Projekteringsleder Morten Hansen fra Rambøll, der projekterer broerne for Aarsleff, kalder designet banebrydende til en højhastighedsjernbane, selv om koncepten med langsgående OT-bjælker til broer ikke er nyt som sådan. Bropladen består af ni OT-elementer, hvorpå der støbes en betonplade. Oven på denne placeres en fugtisolering, som beskyttes med en overbeton. Herefter er broen klar til ballast, sveller og skinner. På begge sider af OT-elementerne får broen præfabrikerede kantbjælker, der fungerer som forskalling ved støbning af betonpladen. Ingeniørerne hos Rambøll har især været udfordret af to forhold. Det ene er konstruktionshøjden af brodækket, det andet udmattelse af armeringen i de samlinger, hvor OT-bjælkerne er støbt sammen med de in-situ støbte endevederlag, og i samlingen mellem OT-bjælkerne og betonpladen. »Vi har faktisk regnet mere på denne konstruktion end på en traditionel in-situ 42 • B e t o n støbt bro. Det skyldes blandt andet, at der er flere spændingsfaser at tage hensyn til, samt at designet i sig selv er udfordrende«, fortæller Morten Hansen. Konstruktionshøjden kom under pres, fordi broen skal have en frihøjde på 4,63 meter af hensyn til trafikken samtidig med, at banens niveau ligger fast. Kombinationen af op til ca. 15 meter spænd, konstruktionshøjden og belastningen fra højhastighedstog med op til 250 km/h har gjort det nødvendigt at støbe bjælkerne sammen med væggene i stedet for at vælge en frit oplagt konstruktion. »Det skabte udfordringen med at undgå udmattelse af armeringen i sammenstøbningerne, fordi belastningen fra togpassager og dermed spændingsvariationen i armeringen varierer gennem hele broens levetid. Det var dog muligt at finde en løsning, så broen har de krævede 120 Visualisering af broen. Illustration: Rambøll. års levetid«, siger Morten Hansen, der er sikker på, at elementbroer vil vinde større indpas fremover. »For entreprenøren er elementbroerne en stor fordel, fordi der ikke skal bygges en stor understøttet forskalling for at støbe bropladen. Det sparer mandskab og byggetid. Bygherrerne er stadig lidt konservative, men jeg er overbevist om, at det voksende antal totalentrepriser og eksemplets magt vil øge brugen af elementer, simpelthen fordi entreprenørerne sparer udgifter, tid og produktion i marken. Desuden er entreprenøren mindre bundet af de vejrlige forhold og kan mindske udgifter til vinterforanstaltninger«, fastslår Morten Hansen. Projektleder Esben Misfeldt fra Aarsleff erklærer sig enig og tilføjer, at de første to elementbroer på Ringstedbanen står færdige allerede til oktober. »Vi ville faktisk gerne også have udført hele broens vederlag med elementer, men fravalgte det igen, fordi der ikke var egnede produkter på markedet, selv om potentialet klart er der«, siger Esben Misfeldt, som også undrer sig lidt over, at det har været nødvendigt at købe elementerne til broernes fløjvægge i udlandet. Fløjvæggene udføres som armerede jordvægge, hvor tynde, lodrette betonelementer med lange, vandrette fladjern stabiliserer konstruktionen. Men heller ikke dette produkt produceres i Danmark. Medlemsfortegnelse Følg med i elementbroerne Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade 106 | 1358 København K Telefon 72 16 02 68 | www.bef.dk Her på Betonelement-Foreningens sider i magasinet Beton kan du følge Udbudspakke 41 fra design til færdige broer på den viste strækning. Udbudspakke 41 omhandler 12 broer fra Ishøj Stationsvej til Greve Centervej. Ud af de 12 broer i pakken er der kun to, der støbes in-situ. Hertil kommer fire elementtunneler fra Perstrup og seks broer med dæk af OT-bjælker fra Ambercon. Udbudspakken fra 2012 blev i januar 2013 vundet som en totalentreprise på 134 mio. kroner af et konsortium bestående af Aarsleff, Aarsleff Rail og Rambøll som rådgiver. Hollandsk verdensrekord i elementbro Om det er sandt, er svært at kontrollere – men den hollandske virksomhed Haitsma Beton oplyser i en pressemeddelelse, at verdens længste forspændte betonbjælker indgår i en ny bro af betonelementer ved Zuidhorn i det nordlige Holland. Og store er de, bjælkerne - med en længde på 68 meter og en vægt på 240 ton. 15 styk indgår der i broen, som skal lede en firesporet vej over Van Starkenborgh kanalen. Elementløsningen blev ifølge Haitsma Beton valgt for at opnå en kortere byggeperiode, der generer såvel skibsfart som vejtrafik mindst muligt, idet der ikke var brug for først at opføre en omfattende forskalling hen over kanalen. De lange bjælker bruges i broens midterste fag, der får en gennemsejlingsbredde på 54 meter. Ambercon A/S, Støvring Ambercon A/S, Rødekro A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton A/S Confac A/S Contiga Tinglev A/S Dalton Dan-Element A/S DS Elcobyg EXPAN, Brørup EXPAN, Søndersø Fårup Betonindustri A/S Gandrup Element Give Elementfabrik A/S Guldborgsund Elementfabrik A/S Leth Beton A/S Niss Sørensen & Søn a-s Perstrup Beton Industri A/S PL Beton A/S Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S RC Betonvarer A/S Spæncom A/S, Hedehusene Spæncom A/S, Kolding Spæncom A/S, Aalborg Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S ØSB A/S Samarbejdspartnere og interessemedlemmer Aalborg Portland A/S BASF Construction Chemicals Denmark A/S Convi Aps Dansand A/S Ecoratio Fosroc A/S Gottfred Petersen A/S Graphic Concrete HALFEN GmbH HauCon A/S Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Kroghs A/S Mapei Denmark A/S Marlon Tørmørtel A/S Peikko Danmark Pretec Danmark A/S Saint-Gobain Weber A/S Sika Danmark A/S StruSoft DK SurfaProducts Danmark ApS VBM Laboratoriet A/S Betonelement-Foreningen AUGUST 2 0 1 4 • 43 Test af ikke-destruktive målemetoder til registrering af konstruktionsdefekter Ikke-destruktive målemetoder anvendes ofte som værktøjer til at scanne større områder af betonkonstruktioner for skader og andre defekter, således at skadesomfanget kan kortlægges. Anvendelse af ikke-destruktive målemetoder kræver imidlertid stor viden og indsigt i anvendelsen af udstyret samt i tolkningen af data. Derudover er det vigtigt at vide, hvilket udstyr der egner sig bedst til kortlægning af forskellige typer af skader. På Teknologisk Institut har vi fremstillet en mock-up med en række veldefinerede, indstøbte defekter til afprøvning, kalibrering og dokumentation af forskellige typer af sådanne ikke-destruktive målemetoder. Mock-up med indstøbte defekter I Teknologisk Instituts betonlaboratorium er der fremstillet en mock-up, hvori der er indstøbt polystyrenblokke, plastfolier med varierende tykkelser samt en porøs betonklods. Formålet med de indstøbte genstande er at simulere henholdsvis hulrum, overfladeparallelle revner samt en stenrede, dvs. typiske defekter i en betonkonstruktion (Fig. 1). Herudover er der indstøbt armering med forskellige dimensioner og afstande i den ene side af mock-up’en samt fire korrugerede rør (kabelrør) med en armeringsstang i midten. De korrugerede rør er kun udstøbt i den nederste halvdel. NDT undersøgelser MIRA 3D Tomographer er specielt udviklet til at undersøge, om kabelrør i broplade/bjælker er fuldt injiceret eller ej. MIRA-udstyret, som det kendes i dag, blev udviklet i starten af det 20. århundrede af Acoustic Control Systems, Rusland. MIRA kan også anvendes til måling af tykkelser af konstruktioner og lokalisering af armering. Metoden benytter sig af ultralydsforskydningsbølger frembragt af transducere på udstyrets antenne, som udspænder et areal på ca. 40 cm x 10 cm. Fordelen ved disse transducere er, at der ikke er behov for kontaktgel. Hele enheden er samlet i ét mobilt udstyr (Fig. 2). Vores undersøgelser viser, at der er god overensstemmelse mellem MIRA-målingerne på mock-up’en og de faktiske forhold. Hovedparten af de indstøbte defekter kan lokaliseres, hvor eneste undtagelse er den indstøbte ”stenrede”. Figur 2: MIRA 3D Tomographer. KURSUS I DE NYE BETONSTANDARDER DS/EN 206 OG DS/EN 206 DK NAD Figur 1: Foto af mock-up set fra forsiden inden udstøbningen. Efter støbningen er mock-up’en blevet undersøgt med tre forskellige typer af NDT (Non-Destructive Testing) udstyr, dvs. ikke-destruktivt måleudstyr: MIRA 3D Tomographer, Impact-Echo og georadar. Ved at foretage målinger på mock-up’en undersøges bl.a. udstyrenes evne til at detektere, hvorvidt kabelrør er injiceret korrekt. Desuden undersøges udstyrenes muligheder som tykkelsesmåler samt deres potentiale for at kontrollere den udstøbte betons homogenitet. 1 ••BBEeTtOoNn 44 Har du brug for indsigt i og forståelse for disse nye betonstandarder, er dette kursus relevant for dig. Standarderne benyttes hos betonproducenter, og projektspecifikationerne henviser til dem. Med dette kursus får du en grundig gennemgang af standarderne og et godt overblik over ændringerne samt hvilke krav, der stilles til beton i dag. Kurset tilbydes også som firmakursus. Tid og sted: Teknologisk Institut, Taastup: Den 13. november 2014 kl. 9.00 – 16.00 Teknologisk Institut, Aarhus: Den 15. januar 2015 kl. 9.00 – 16.00 Teknologisk Institut, Taastup: Den 4. november 2015 kl. 9.00 – 16.00 Tilmelding og yderligere information , se www.teknologisk.dk/k23145 Impact-Echo metoden bygger på et måleprincip, hvor en kortvarig pulspåvirkning påføres konstruktionen vha. et mekanisk anslag med en lille stålkugle (Fig. 3). Metoden blev udviklet i 1990’erne på Cornell University, USA. Data optaget på mock-up’en med Impact-Echo-udstyret stemmer nogenlunde overens med de faktiske forhold, og de områder, hvor der er indstøbt defekter, er stort set også fundet. Der er dog områder, hvor udstyret indikerer fejl, og hvor der ikke burde være fejl, f.eks. mellem rørene. Anbefalinger Baseret på vores undersøgelser kan vi konkludere, at: • MIRA 3D Tomographer er et alsidigt og stærkt udstyr, som med fordel kan anvendes til f.eks. kvalitetskontrol af indstøbte kabelrør. Udstyret er relativt let at anvende i forbindelse med simple konstruktioner, hvor der kun skal udføres tykkelsesmålinger. På konstruktioner med kraftig armering og rør, eller forskellige lag af materialer, kræves det imidlertid, at man kender udstyrets muligheder og begrænsninger godt, og samtidig har et godt kendskab til den konstruktion, der skal undersøges. • Impact-Echo er knapt så velegnet som MIRA-udstyret til kontrol af indstøbte rør. Når man benytter denne metode er det vigtig at vælge en stålkugle med den korrekte størrelse. Vælges f.eks. en for stor kugle, er det ikke muligt at se refleksionerne fra eventuelle hulrum relativt tæt på prøvefladen. Hensigtsmæssig anvendelse af udstyret forudsætter, at brugere har et godt kendskab til frekvensanalyse. • Georadar er en stærk målemetode til at lokalisere armering samt kabelrør af metal. Det er dog tydeligt, at kabelrør bliver sværere at finde jo kraftigere armering, der ligger foran rørene. Generelt er det anvendte udstyr brugervenligt, og det er muligt at lave simple 3D analyser direkte på udstyret uden først at analysere data på en PC. • Det kræver generelt stor viden og erfaring at anvende de testede typer af NDT udstyr – ikke mindst ved tolkning af resultaterne. Det bemærkes desuden, at det er vigtigt med jævne mellemrum at kalibrere udstyret mod eksempelvis en mock-up som den heri omtalte eller mod en destruktiv prøvningsmetode. Figur 3: Impact-Echo-udstyr. Georadar anvender såkaldte elektromagnetiske bølger af en relativt høj frekvens, 10-2000 MHz, til at kortlægge eksempelvis objekter i en betonkonstruktion (Fig. 4). Måleudstyrets sender-antenne udsender en bølge, som udbreder sig ind i det medium, man ønsker at undersøge. Når bølgen møder et objekt eller en grænseflade, dvs. et materiale med en anden sammensætning end mediet, vil en del af energien i bølgen reflekteres tilbage, hvilket registreres af modtager-antennen. Hvis man kender hastigheden for den elektromagnetiske bølge i det undersøgte medium, kan dybden til objektet eller grænsefladen beregnes. Med Georadar var det muligt at lokalisere den største/tykkeste af de indstøbte polystyren-blokke i mockup’en. Det var ikke muligt at lokalisere den fine overfladeparallel revne, som den indstøbte folie skulle simulere. Arbejdet med mock-up’en indgår som en del af det tre-årige projekt ”Ny Teknologi til Anlægskonstruktioner” (2013-2015), hvor vi på Teknologisk Institut bl.a. arbejder med udvikling og etablering af nye undersøgelsesmetoder til kontrol af anlægskonstruktioner udført i beton. Information For yderligere oplysninger kontakt venligst Seniorkonsulent Jesper Stærke Clausen Telefon: 72 20 15 86, e-mail: [email protected] Teamleder Henrik Erndahl Sørensen, Telefon: 72 20 21 72, e-mail: [email protected] Figur 4: Georadar. Teknologisk Institut, Beton Telefon 72 20 22 27 www.teknologisk.dk A U G U S T2 2 AUGUST 00 1 41 4••452 Portland Open 2014 Et ryddet sækkelager på havnen i Aalborg dannede en rustik ramme om en dag, der stod i betonens og cementens tegn. Med ca. 120 deltagere blev ”Portland Open 2014” en stor succes. Portland Open fandt sted d. 26. juni, og var en dag hvor faglige indlæg blev krydret med rundture på fabriksområdet i Rørdal, networking blandt deltagerne og lidt godt til ganen. Invitationen til dagen var åben for alle, så der var deltagelse fra mange dele af den danske betonbranche. For mange af deltagerne startede dagen med en rundtur i bus på Aalborg Portlands fabriksområde, der omfatter ca. 75 ha. Miljøchef Preben Andreasen stod i spidsen for turen og fortalte om de miljøtiltag, der gennem en årrække har været en vigtig del af Aalborg Portlands strategi: Rundtur på fabrikken • A ndelen af miljøvenligt brændsel skal på sigt fordobles til 60% af forbruget i produktionen af grå cement • Varme fra produktionen bliver til fjernevarme for 21.000 husstande i Aalborg • 400.000 tons restprodukter fra industri og samfund genbruges i cementproduktionen • Opstilling af vindmøller på Aalborg Portlands arealer langs Limfjorden skal på sigt bidrage med 40% af fabrikkens elforbrug. Efter fabriksrundvisningen gik turen mod Aalborg Portlands havneområde, hvor et sækkelager var bragt i nydelig stand i dagens anledning. Det fortsatte program stod på faglige indlæg fra tre medarbejdere ved Aalborg Portland. Dagen var også en markering af, at en af betonbranchens store teknologer gennem næsten 4 årtier, Thorkild Rasmussen, takker af på arbejdsmarkedet, og går på efterløn. Mange var mødt op for at sige farvel til Thorkild, der kvitterede med at fortælle om tiden der er gået, og gav et humoristisk indblik i udviklingen indenfor betonteknologi fra midt 70’erne og frem til i dag. Vi er mange der kommer til at savne Thorkild i hverdagen, og ønsker ham al held og lykke i tiden fremover. Thorkild Rasmussen Hærdeteknologi – et kig i værktøjskassen, v/ Thorkild Rasmussen Hærdeteknologien beskriver betydningen af temperatur- og fugtforhold samt betonens egenskabsudvikling under hærdningen. Gode hærdeforhold er et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre holdbare betonkonstruktioner. Grundlaget for det meste af værktøjskassens indhold blev skabt i begyndelsen af 1970’erne på Aalborg Portlands Betonforskningslaboratoriet i Karlstrup af Per Freiesleben Hansen, og Jacob Thrysøe | Teknisk Salgskonsulent | Aalborg Portland a/s, Industri | [email protected] 46 • B e t o n det er hans fortjeneste, at vi i Danmark – med rette – kan betragte os som førende på dette område. I de efterfølgende år er værktøjerne udviklet og gjort mere brugervenlige – ikke mindst i kraft af den teknologiske udvikling på computerområdet og indenfor måleteknik. I dette indlæg behandles de temperaturmæssige forhold, fugtforholdene er belyst i det følgende indlæg. Maturity- eller modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden, er en af de allervigtigste delelementer i hærdeteknologien. Tidligere modeller var primitive, og formåede ikke at beskrive forholdene over hele temperaturområdet. Med Arrhenius funktionen, var der grundlag for en mere generel beskrivelse af temperaturens indflydelse. Arrhenius funktionen beskriver temperaturens indflydelse på hastigheden H af en kemisk proces: H = exp (- Ea ) R×T Hvor: R er gaskonstanten Ea er en empirisk fastlagt aktiveringsenergi T er temperaturen i Kelvin. Aktiveringsenergien blev fastlagt ved en række målinger af styrkeudvikling under forskellige temperaturforhold. Jo højere aktiveringsenergi jo større betydning har temperaturen Hærdeteknologi - et kig i værktøjskassen Ved temperaturer over 20 °C gav værdien 33500 J/mol god overensstemmelse, medens der ved temperaturer under 20 °C var behov for en korrektion (detog blå led i figur 1). Temperatur modenhed gang ikke muligt, at måle varmeudvikling ved temperaturer under 20 °C. For de tidlige reaktioner frem til afbinding og begyndende styrkeudvikling har temperaturen mindre indflydelse på forløbet (lavere aktiveringsenergi), og det gælder også i den anden ende af forløbet, hvor betonen efterhånden bliver så tæt, at processen i højere grad styres af diffusion. Som en tommelfingerregel kan modenhedsfunktion forventes at beskrive forløbet frem til ca. 70 % af 28 døgn styrken (v/ctals afhængig). Det er som regel styrkeudviklingen i de første døgn, som interesserer os mest, og i praksis har disse afvigelser sjældent stor betydning, for vurdering af styrkeudviklingen. Temperaturen i afbindingsperioden og under de sidste 30 % af styrkeudviklingen er sjældent voldsom høj, og fejlen derfor heller ikke stor. For flyveaske og mikrosilica er aktiveringsenergien højere (temperaturen har større indflydelse på reaktionshastigheden). I en beton med f.eks. 80 % RAPID og 20 % flyveaske, vil flyveasken bidrage til styrken med ca. 10 %, og det er kun de 10 %, som påvirkes anderledes af temperaturen. Hvis man udstøber ved meget høje temperaturer (> 35-40°C), eller forcerer opvarmningen i dampkammer el.lign. umiddelbart efter udstøbning, vil der være andre effekter, som medfører styrketab – modenhedsbegrebet forudsætter et ”moderat/naturligt opvarmningsforløb”. Modellen for egenskabsudvikling er et andet element i værktøjskassen. Modellen kan benyttes for en række egenskaber, styrke, varme, E-modul etc.: 12 Hærdeteknologi - et kig i værktøjskassen τ EM = E∞ × exp (-( e M 14 )α) Hvor:E∞ er egenskaben efter uendelig lang tid τe er en tidskonstant α er en hældnings- eller krumningskonstant M er modenheden, hvor egenskaben EM er opnået Styrkeudvikling 40 F∞ 35           Figur 1. Modenhedsfunktionen. Princippet blev i 1977 præsenteret internationalt i Nordisk Betong, og er efterfølgende blevet adopteret af flere lande. Senere undersøgelser i 1980’erne og 90’erne baseret på måling af varmeudvikling har verificeret den fundne værdi ved temperaturer over 20 °C for så forskellige cementer som RAPID cement, LAVALKALI og AALBORG WHITE. Det var den- 30 Styrke - MPa     Ea = 33500 + 1470 x (20 - t) J/mol R = 8,314 J/mol/K 25 20  15 10 τe 5 0 0,1 0 1 10 100 Modenhed - døgn Figur 2. Model for styrke- og varmeudvikling. AUGUST 2 0 1 4 • 47 Udtørringsmekanismer Tidligere var det besværligt, at fastlægge de tre konstanter E∞, τe, og α, men med Excels Problemløser/Solver er det hurtigt gjort. Mekaniske egenskaber måles til et passende antal terminer (mindst 3), og varmeudvikling måles typisk løbende ved adiabatisk- eller høkasse kalorimetri. Temperatursimuleringsprogrammer var med modellerne for varme- og styrkeudvikling samt Fouriers gennerelle varmeledningsteori inden for rækkevidde, og de første danske temperatursimulerings-programmer var allerede udviklet i starten af 70’erne. Computeren var imidlertid ikke alle forundt, og først med PC’ens udvikling i 1990’erne, blev temperatursimuleringsprogrammer tilgængelig for alle. I Danmark benyttes primært 4C-Temp og TempSim. Temperatursimuleringsprogrammer er et planlægningsværktøj, så forskellige scenarier kan simuleres, og relevante valg og forholdsregler træffes – f.eks. med hensyn til receptvalg, udstøbningstemperatur, formmateriale, isolering etc. Typiske målsætninger vil være at opnå ønsket afformningsstyrke, samt begrænse max temperatur, og temperaturforskelle i forhold til gældende krav. Temperatursimuleringer kan ikke stå alene som dokumentation af temperaturforholdene. De skal en gang imellem suppleres med temperaturmålinger, og her har den elektroniske udvikling også givet os gode værktøjer til automatisk at logge temperaturen forskellige steder i konstruktionen. Jacob Thrysøe Figur 3. Skematisk forløb af vandtab fra betonoverflade. Fase 1: Vandtab som fra en våd betonoverflade, hvor fordampningen er afhængig af vindhastigheden over betonen og af forskelle i vanddampens partialtryk mellem luften og betonoverfladen Fase 2:En overgangsfase hvor fordampningshastigheden går fra at være styret af modstanden mod fugttransport i grænselaget mellem betonoverfladen og omgivelserne og til at være styret af modstanden mod fugttransport i betontværsnittet Fase 3:Fordampning udelukkende styret af modstand mod fugttransport gennem betontværsnittet. Der blev argumenteret for, hvorledes betonens tæthed kan sige noget om, hvornår man med sikkerhed kan fjerne tildækningen af en beton i en given miljøklasse. Argumentationen tog udgangspunkt i betonens kapillarporøsitet ved en fastlagt hærdningsgrad, ud fra følgende forudsætninger: • B etonens tæthed ved eksponering er afgørende for, hvor meget vand der samlet fordamper • Betoner med lavt v/c-forhold bør alt andet lige kunne beskyttes sig selv mod udtørring hurtigere end betoner med relativt højere v/c-forhold i samme miljøklasse. Udtørringsbeskyttelse af beton – krav og dokumentation, v/Jacob Thrysøe Utilsigtet udtørring af betonoverflader kan i visse tilfælde forårsage blivende skader på den hærdede beton i form af plastiske svindrevner og forringet betonkvalitet i dæklaget. Vandtabet fra en eksponeret betonoverflade kan beskrives i tre faser, som vist i figur 3: Betragtninger omkring tæthed og en betons evne til at beskytte sig mod skadelig udtørring er til dels afspejlet i nyere normer og standarder, hvor trykstyrken anvendes som kriterie for fjernelse af udtørringsbeskyttelse. Trykstyrken og tætheden af en beton er to sider af samme sag. Proportionering af beton til betonvarer i et nyt perspektiv, v/ Erik Pram Nielsen Tendensen blandt producenter af betonvarer har været, at der gennem de sidste årtier anvendes en større og større andel sand i betonvarebeton, se figur 4. Dette skyldes at der produceres flere fliser nu end tidligere, men også at kunderne generelt efterspørger glattere og mere lukkede overflader. Jacob Thrysøe | Teknisk Salgskonsulent | Aalborg Portland a/s, Industri | [email protected] 48 • B e t o n 11 Erfaring – nogle af udfordringerne 6 38 år i betonens tjeneste, v/ Thorkild Rasmussen Figur 4. Udvikling i tilslagssammensætning. En højere sandprocent medfører ofte dårligere pakning og mere luft i betonerne. Resultatet er i praksis lavere styrker, højere risiko for ”napning” (afrevet materiale under støbning) og større vandbehov for at kunne komprimere betonen. På Aalborg Portland er der fremstillet et forsøgsapparatur til efterligning af en betonvareproduktion, hvor relevante parametre fra praksis kan kvantificeres: ”Napning”, ”fedtethed”, ”slam på produktsider”, ”vådhed” og styrke. En større forsøgsrække med dette apparat er grundlaget for identificering og kvantificering af de parametre, som har betydning for sammensætning af en betonvarebeton: • • • • akning af sand og sten P Pulverindhold Pulversammensætning Tilladelig vanddosering. Overordnet set viser forsøgene, at det ikke er nok kun at justere på vandindholdet i en betonvarebeton for at opnå en given kvalitet eller et ønsket udseende. Ambitionen er derfor, at resultaterne skal munde ud i en praktisk guideline for proportionering af betonvarebeton. Erik Pram Nielsen Når jeg tænker tilbage på den første ”minicomputer” jeg fik adgang til i 1976 – 64 KB RAM, 15 MB harddisk, og på størrelse med to kølesvaleskabe – og ser på min seneste bærbare PC, forekommer udviklingen på betonområdet i den forgangne tid begrænset - og så alligevel ikke! Anvendelse af flyveaske og mikrosilica i slutningen af 1970’erne var en milepæl i dansk betonteknologi og nok et af de allerbedste eksempler på genanvendelse af affaldsprodukter, til gavn for både miljø og betonkvalitet. Udviklingen af plastificeringsstofferne, fra den alm. sorte lignosulfonat til superplastificeringsstofferne, gjorde det muligt at fremstille beton med hidtil uopnåelig høj styrke. I Densit, som blev udviklet af Hans Henrik Bache i starten af 1980’erne, kombineredes højkvalitet cement, mikrosilica og superplastificeringsstofferne, og gjorde det muligt at opnå trykstyrker på op mod 300 MPa. Senere er superplastificeringsstofferne udviklet til nye og mere stabiliserende ”generationer”, som har gjort det muligt at fremstille selvkompakterende beton – en stor tidsmæssig/ økonomisk gevinst for branchen, og ikke mindst for arbejdsmiljøet. Gennem årene er der gennemført utallige store samarbejdsprojekter mellem mange forskellige aktører fra branchen, projekter som har bidraget til øget viden om beton. Med indførelsen af Basisbetonbeskrivelsen i 1986 blev den tilgængelige viden for alvor omsat til operationelle regler for betonfremstilling – noget der i Betonnormen DS 411 kun var sporadisk beskrevet. Efterfølgende er der siden sidste halvdel af 90’erne udført et stort arbejde i forbindelse med indførelse af de europæiske normer og tilhørende danske tillæg. Jeg tyvstartede i branchen i 1972 med et praktikant ophold på det daværende CtO-laboratorium (senere CBL). Emnerne var så relevante som: ”Optimering af tilslagets pakning” samt ”Vurdering af valgt aktiveringsenergi i Maturitycomputeren”. Spændende emner, men rapporterne har – med rette – aldrig fået plads i litteraturen. I 1976 startede jeg på det nyoprettede CBL - Cement og Betonlaboratoriet. Det blev til 9 spændende og lærerige år inden jeg i 1985 startede i CtO – Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor, og det er ubetinget her jeg har fundet størst glæde ved at arbejde med betonens mange facetter – i samarbejde med mange dejlige mennesker fra branchen. Selvom de faglige udfordringer altid har fyldt meget, er det trods alt kontakten med alle jer, der har været det vigtigste. Med tiden bliver selv et spændende job rutine, og jeg er efterhånden nået dertil, hvor engagementet ikke altid er lige let at finde frem. Derfor er alle bedst tjent med, at friske kræfter tager over. I skal alle have tak for det gode samarbejde gennem de mange år, og god vind fremover for jer alle i den danske betonbranche. AUGUST 2 0 1 4 • 49 Dansk Betondag 2014 Torsdag den 18. september og fredag den 19. september på Odense Congres Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ Program Torsdag den 18. september 2014 08:30 - 09:00 Registrering og kaffe 09:00 - 09:10 Velkomst og præsentation af dagens program v/ Formand for DBF, Jørgen Schou 09:10 - 09:40Fra stor dansk by til dansk storby v/ Peter Rothman Boas, Odense Kommune Odense Kommune og RealDania gennemfører sammen et historisk byomdannelsesprojekt, der skal forvandle Thomas B. Thriges Gade i det centrale Odense fra trafikeret vej til et levende og mangfoldigt byområde 09:40 - 10:10 Odins Bro i Odense v/ Stig Haumann Langsager, Odense Kommune Europas største svingbro skaber fast forbindelse på tværs af Odense Kanal. Samtidig er der bygget 400 m betonbro ud over et blødbundsområde med op til 16 m til fast bund. Indlægget vil ud over at fortælle kort om hele projektet særligt fortælle om udformningen af betonbroerne og de udfordringer der har været i anlægsfasen. 10:10 - 10:40 Syddansk Universitet i Odense – Historien om en innovativ bygning v/ Anna Maria Indrio, C.F. Møller Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet er resultatet af en sammenlægning af fire fakulteter. Det meget kompakte byggeri på ca. 20.000 m2, er innovativt på mange måder. Undervisningen skal både fremme samarbejde og integreret forskning, ligesom arkitekturen skal signalere et overraskende formsprog og fremtidsorienterede teknologiske muligheder. Bygningens fremtoning lever op til denne målsætning ved hjælp af beton brugt på helt nye måder. 10:40 - 11:20 Pause 11:20 - 11:50 Med ny EN 206 forsvinder DS 2426 v/ Anette Berrig, Dansk Byggeri Revisionen af EN 206-1 er nu afsluttet og den nye europæiske betonstandard EN 206 er publiceret. Når EN 206 bliver implementeret vil DS 2426 forsvinde, og et nyt dansk anneks til EN 206 kommer til offentlig høring. De vigtigste ændringer vil blive præsenteret. 11:50 - 12:20 Er betons E-modul en overvurderet størrelse? v/ Claus V. Nielsen, Rambøll A/S Omfattende norske undersøgelser har vist, at Eurocode 2 udtrykket for betons E-modul generelt giver for høje stivheder. Disse resultater vil blive sammenlignet med danske resultater og indflydelsen på betondesign i anvendelsestilstanden vurderes. 50 • B e t o n 12:20 - 13:30 Frokost 13:30 – 14:00 Beton til klima- og kystsikring v/ Dan B. Hasløv, Hasløv & Kjærsgaard Ekstreme hændelser med oversvømmelser fra havet og kraftigt nedbør, betyder at kystnære værdier i stigende omfang skal beskyttes. Med udgangspunkt i sikringen af Lemvig havn præsenteres betons muligheder for at spille en afgørende rolle i denne type projekter samt hvordan et lokalt samarbejdsprodukt bliver en standardvare på markedet. 14:00 - 14:25Kloakrør længe leve! v/ Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut Teknologisk Institut er projektleder for et projekt, der har til formål at teste mulige teknologier til at forbedre syrebestandigheden af betonkloakrør samt demonstrere de mest lovende teknologier i fuld skala. De testede teknologier samt resultater fra et større forsøgsprogram med eksponering af prøveemner til svovlsyre præsenteres. 14:25 - 14:55Et supersygehus med fremtidssikrede betonkonstruktioner – erfaringer med pladsstøbte etagedæk v/ Anders Ejsing, MT Højgaard A/S Når DNU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus står færdig i 2019, vil langt størstedelen af det 220.000 m2 store nybyggeri bestå af pladsstøbte etagedæk. Med udgangspunkt i en entreprenørs erfaringer fra byggeriet præsenteres hvordan de in-situ støbte betonkonstruktioner kan blive til virkelighed, under hensyn til tidsplan, byggeproces, vind og vejr samt brugen af selvudtørrende beton. 14:55 - 15:40Pause 15:40 - 15:55Betonhåndbogen på nettet – Hvor langt er vi? v/ Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Redaktøren giver en status for udarbejdelsen af den digitale betonhåndbog og viser eksempler på indhold. 15:55 - 16:25Den nye bane København-Ringsted v/ Kasper Ulslev, Banedanmark I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Med fokus på de mange betonbroer præsenteres projektets særlige udfordringer. DANSK BETONFORENING Fredag den 19. september 2014 16:25 - 16:50Living, Working and applying the modern approach to concrete on projects in the Gulf v/ Peter Jackson, COWI A/S Kultur og arbejdsmiljø er meget anderledes på internationale projekter, hvor COWI udfører detailprojektering for entreprenører end i Danmark. Også anvendelsen af moderne krav til betonkvalitet kan være svært i Golfen, hvor kravene i det lokale marked ofte er lempeligere. Som en udlænding, der bor i Danmark og arbejder på både danske og internationale projekter, giver Peter Jackson sin oplevelse af udfordringerne. (Bemærk: Indlægget holdes på engelsk) Ekskursion Dagen begynder med et byggepladsbesøg på Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet. Derefter kører vi til Odins Bro, hvor der vil være mulighed for at besigtige svingbroen og tilslutningsfaget. Videre til info-box om forvandlingen af Thomas B. Thriges Gade til et nyt og levende byområde – en kort, guidet tur i bygningen. Herefter går vi til H. C. Andersens Hus (Museum), hvor der vil være en guidet rundvisning, varighed ca. 45 min. Dernæst til Odense Åfart, hvor dagen afsluttes med en frokost ombord på en turbåd fra Munke Mose til Fruens Bøge t/r. HUSK som altid: Hjelm og sikkerhedssko. Program: 16:50 - 17:00Introduktion til fredagens ekskursion 9:00 Afgang med bus v/ Jørgen Schou, Unicon A/S 9:20 Ankomst byggeplads Det Tekniske Fakultet Tak for i dag 10:15 Besigtigelse af Odins Bro v/ Formand for DBF, Jørgen Schou 10:45 Info-box, Thomas B. Thriges Gades forvandling, guide info 11:30 H. C. Andersens Hus (Museum) – guidet rundtur 19:00 – 19:30Velkomstdrink 13:00 Afgang turbåd Odense Åfart (frokost ombord), varighed 1 time 19:30 - Festmiddag 14:30 Forventet ankomst til Odense Congres Center Bemærk venligst at de anførte tidspunkter på ekskursionen er ca. tider, og at mindre ændringer i programmet kan forekomme. Værelsesreservation: Praktiske oplysninger: Priser: Alle priser er inkl. moms Betondagen den 18. september 2014, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusive overnatning). Medlemmer af DBF eller de nordiske betonforeninger (Medlem af arrangør):. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 2.695,Medlemmer af IDA, men ikke DBF (Medlem). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 3.195,Medarbejdere ansat hos Firmamedlemmer, dog i henhold til IDA’s regler (Firmamedlem) . . . . . . . . . . Kr. 2.695,-/Kr. 5.195,Juniormedlemmer af DBF/IDA (Studiemedlem) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200,- Der er den 18.-19. september forhåndsbooket 100 værelser på BEST WESTERN Hotel Odense (der ligger ved Odense Congres Center). Desuden er der forhåndsbooket værelser på BEST WESTERN Hotel Knudsen Gård, hvor der arrangeres gratis taxakørsel til og fra. For overnatning den 17.-18. september er der et begrænset antal værelser til rådighed på BEST WESTERN Hotel Odense. Tildeling sker efter ”først til mølle princippet”. Pris for et enkeltværelse inkl. morgenmad er på begge hoteller 895,- pr. overnatning. Overnatning afregnes af den enkelte deltager direkte med hotellet. Studerende, der ikke er medlem af DBF/IDA (Ekstern studerende). . . . . Kr. 1.000,- Mødested: Ledige medlemmer af IDA (Ledig) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 2.695,Seniormedlemmer af IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 2.695,Øvrige deltagere, dog i henhold til IDA’s regler (Ekstern). . . Kr. 3.195,-/Kr. 5.195,- Dansk Betondag 2014 afholdes på Odense Congres Center, Ørbækvej 350, Odense SØ. Tel. (+45) 70 22 18 87. E-mail: [email protected] Ekskursion den 19. september 2014, inkl. frokost og transport:. . . . . . Kr. 350,- Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er 27. august 2014. Deltagergebyr opkræves pr. faktura fra Ingeniørforeningen, IDA. Tilmelding sker på https://ida.dk/event/311435 Kontaktperson : Hanne Høy Kejser, 33 18 97 01 eller [email protected] Udstillere: Aalborg Portland A/S COWI A/S FOSROC A/S Alsiano A/S CRH Concrete A/S Haucon A/S Krampe Harex GmbH Co. KG Sika Danmark A/S SKAKO Concrete A/S BASF A/S dankalk K/S Hilti Danmark A/S Mapei Denmark A/S Christiansen & Essenbæk A/S Dansk Beton Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Peikko Danmark Teqton A/S Pro-tex A/S Unicon A/S CONVI ApS DK Beton A/S EMINERAL A/S Teknologisk Institut Rambøll Danmark A/S AUGUST 2 0 1 4 • 51 DANSK BETONFORENING Gå-hjem møder Heldagsarrangementer 30.09.2014 // 15.00-17:30 Torsdag den 18. september og fredag den 19. september Rundt om betoncentret (besøg hos firmamedlem) Dansk Betondag 2014 Teknologisk Institut, Gregersensvej, Taastrup Odense Congres Center 08.10.2014 // 15.00-18.00 Broer i København Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 21.10.2014 // 15.00-18.00 Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat. Der præsenteres bl.a. igangværende byggeprojekter i Odense samt meget varierende eksempler på anvendelse af beton. Traditionen tro, er der ekskursion om fredagen. Se hele programmet på de forrige sider. Revner i beton VIA University, Chr. M. Østergaardsvej 4, Horsens Tirsdag den 3. februar 2015 29.10.2014 // 15.00-18.00 Vinterforanstaltninger Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 26.11.2014 // 15.00-18.00 Temadag – Betonreparation og -renovering 2015 Hotel Scandic Kolding Sæt allerede nu kryds i kalenderen Beton i klimatilpasning Betonhåndbogen er nu på nettet (med forbehold for evt. ændring i dagens tema) Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Dansk Betonforening har nu publiceret de første kapitler (godt 300 sider) af det ambitiøse online-projekt kaldet Betonhåndbogen. www.betonhaandbogen.dk giver gratis adgang til seriøs betonviden for alle betoninteresserede. Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk. Mødetilmelding Dansk Betonforening Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet. Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk foralle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA. Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne. Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01. Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Læs mere på www.danskbetonforening.dk.