program høsten 2012 - Astrolog Heidi Horpestad

beton
Nummer 3
Au g u st
2014
Tema:
Betonkrav
– Danske og udenlandske
Læs om fordele og udfordringer for danske virksomheder
4
Dansk beton
i top
Betonviden i verdensklasse
18
Grøn beton
tilbage
Nyt inno-konsortium i gang
20
side 4
Beton som
luftrenser
Teknik med begrænsninger
2+2=5
Avanceret analyse af
delmaterialer og hærdnet beton
Få en kompetent dialog om beton..!
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
Postboks 165
9100Kvalitetscement
Aalborg
fra Aalborg Portland gør det ikke
Telefon
+45alene.
98 16 I77nogle
77 tilfælde kræver det viden og
altid
Telefax
+45 98 10 11for
86at sikre stærke betonløsninger.
kompetence
[email protected]
Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.
www.aalborgportland.com
Og dialog med præcis rådgivning iværksætter
handlinger, der sigter mod bedre resultater med
beton både teknisk og kommercielt – mere værdi,
fordi 2+2 bliver til 5…
Det stærke hold med cement- og betontekniske
kompetencer – de tekniske konsulenter:
Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen,
Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe,
Niels Erik Jensen.
Vi er klar...!
Aalborg Portland A/S
Telefon 9816 7777
Telefax 9810 1186
[email protected]
www.aalborgportland.dk
Værn om
danske betonkrav
beton
Nr. 3 | AUGUST 2014 | 31. årgang
Selv om de europæiske lande har vedtaget europæiske standarder, er det så som så med
standardiseringen på betonområdet. Europæiske standarder fastlægger de overordnede
rammer, men de enkelte lande udarbejder selv nationale tillæg med egne betonkrav.
En fornuftig løsning, der sikrer, at de nationale krav harmonerer med de enkelte landes
kravniveau for sikkerhed - og dermed også levetid.
Det gælder ikke mindst i Danmark, som i denne udgave af Magasinet Beton bliver placeret i den absolutte verdenstop, når det gælder betonteknologi. Både dansk fabriksbeton
og danske betonelementer har et meget højt kvalitetsniveau, et passende kontrolniveau
og et omkostningsniveau, der tillader eksport af betonelementer til både Norge og Sverige.
Det vil koste samfundet mange penge i form af kortere levetid, omkostningstunge
reparationer og dyre bygge- og anlægsprojekter, hvis vi ikke kan udnytte vores viden og
erfaringer optimalt. Hvem husker ikke betonbyggeri før indførelsen af BasisBetonBeskrivelsen i 1986? BBB er hovedårsagen til, at Byggeskadefonden ikke registrerer alvorlige betonskader i dag.
Markedsmæssigt ville en fælles, harmoniseret betonbetonstandard være den ideelle
løsning. Men når det er umuligt, så er det vigtigt, at vi i Danmark fortsat kan bruge vores
nationale betonkrav.
Den danske standard DS 2426 med de danske betonkrav er ved at blive afløst af et Nationalt ApplikationsDokument (NAD), som er et tillæg til den europæiske standard. Det kan
ikke undgå at medføre ændringer i de danske betonkrav, så alle gode kræfter bør nu arbejde
for, at så meget som muligt af indholdet i DS 2426 vil være at genfinde i DS/EN 206 DK NAD.
Jan Broch Niels en | Redak tør
Indhold:
VÆRN OM DE DANSKE BETONKRAV
t em a : D erfor er dan sk beto n vi d e n ve r d e n sk lass e
t em a : T ys k acc ept af dan sk e beto n k r av t i l Femern -tun n el
t em a : E n u d ford r i n g at l eve o p t i l t ysk e beton krav t em a : Da ns k e el em e n t e r be sk y tte r n o r sk togtraf ik
Te ma : E l em ent er f r a Støvr i n g t i l M al m ø t em a : U
d enl a nd sk e e n t r e p r e n ø r e r s beto n k rav t em a : Tj ek d in u d gave af d e n n y DS / EN 2 0 6 Grøn b eton t il bag e på spo r et
Ny forskning kan gøre luftrensende beton effektiv – også i Danmark
In-S itu P ris en 2 0 1 4 fo r n y t M o e sgaar d Mu seum
Plad sstøbt b eton g i ve r byg n i n g e n l i v
Helenev ej ru st et t i l m o n st e r r eg n Ar kit ek t m ed foku s på p roj e k ­te r i n g Me da l j e og p ris på N o r d i sk B eto n fo r sk n i n gs Sympos ium
Isted ga d e få r nye f l i se r Dans k b eton på face bo o k Leth B eton på R å d h u sp l ad se n Ve rd ens m est komp l i ce r e d e ove r dæ k n i n g n y t f ra : Fa b riks beto n g ru p p e n n y t f ra : B etonel e m e n t- fo r e n i n g e n n y t f ra : T EKNOLOGISK INST I T U T n y t f ra : A a l b org Po rt l an d n y t f ra : Da ns k B eto n fo r e n i n g 3
4
8
10
12
14
16
18
20
22
24
26
28
30
34
34
35
35
36
38
40
44
46
50
Betons formål er at fremme optimal og
bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om
udviklingen inden for betonteknologi og
betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.
Beton udkommer fire gange årligt i februar,
maj, august og november i et distribueret
oplag på 5.500.
Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton
DANSK
BETONFORENING
Redaktion:
Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
[email protected]
Tlf. 57 80 78 69
Abonnement og
administration:
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106, postboks 2125
1015 København K
Anette Berrig, [email protected]
Tlf. 72 16 01 91
Annoncer:
Media-People
Ole Bolvig Hansen
[email protected]
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
Grafisk produktion:
KLS Grafisk Hus A/S
Forsidefoto:
Sund & Bælt Holding A/S
Abonnementspris:
Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms
ISSN 1903-1025
www.danskbeton.dk
AUGUST 2 0 1 4 • 3
Tema | betonkrav – danske og udenl andske
Derfor er dansk betonviden
verdensklasse
Betonkravene fra de
store bro- og tunnelprojekter har sammen med Basisbetonbeskrivelsen gjort
dansk betonteknologi til noget, som hele
verden efterspørger
og vil lære af.
Og det på bare 30 år.
Danmark er sammen med lande som
Sverige, Holland og Japan i den absolutte
verdenstop, når det gælder betonteknologi. Det fastslår teknisk direktør Steen Lykke fra Femern A/S, der i de kommende år
skal opføre verdens længste sænketunnel
mellem Danmark og Tyskland. Et projekt,
der kræver ikke mindre end tre mio. kubikmeter beton svarende til over en tredjedel af det årlige danske forbrug.
Steen Lykke er uddannet civilingeniør
i byggeri og anlæg fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 1978, og han har
været med i den omfattende kvalitetsudvikling af dansk beton siden midten af
80’erne.
Tema:
betonkrav
– danske og
udenlandske
Trods europæiske og internationale standarder er
betonkrav ofte meget nationale. Hvordan påvirker
det den danske betonbranche og dansk
betonteknologi? Det sætter vi fokus på i
denne udgave af Magasinet Beton.
4 • B e to n
»Udviklingen begyndte i 1986 med
Basisbetonbeskrivelsen, BBB, der udsprang af, at danske betonkonstruktioner
på det tidspunkt havde væsentlige problemer med holdbarheden. BBB var den
første samlede og operationelle anvisning
på beton med lang holdbarhed. Derefter
har indsatsen for at sikre en lang levetid
af de faste forbindelser over Storebælt og
Øresund medført en udvikling af betonkvaliteten, der har givet genlyd verden
Øresundsforbindelsen blev en milepæl
for danske betonkrav og har i dag meget
få betonproblemer. Foto: Søren Madsen.
over«, siger Steen Lykke, der tidligere har
haft ansvaret for to af Øresundsforbindelsens anlægskontrakter, sænketunnellen
samt uddybning og landopfyldning.
100 års levetid
Storebæltsprojektet introducerede et krav
om betonkonstruktioner med 100 års
levetid. Steen Lykke roser i dag Storebælt
for fremragende betonudvikling, selv om
storebæltsbetonen også havde ulemper.
»Vi fik en beton, der i princippet
var alt for god - og som derfor også var
vanskelig at arbejde med. Men vi lærte
utrolig meget. Vurderet i dag har Storebæltsforbindelsen god betonkvalitet med
få, men kendte problemer. Med datidens
viden tror jeg ikke, man kunne have gjort
det bedre«, siger Steen Lykke.
Øresundsforbindelsen gav beton­
kvaliteten det næste løft. Erfaringerne fra
Storebælt førte til lempede krav på visse
områder, så betonen var nemmere at arbejde med. Til gengæld fik revnedannelsesmekanismer større opmærksomhed.
Der blev også indført krav om prøvestøbning i fuld skala.
»Ambitionen var at gøre det endnu
bedre end Storebælt, og Øresundsforbindelsen har da også en rigtig god beton
med meget få problemer. Vi nåede ikke
hele vejen med simulering af revnedannelse – datidens computere var simpelthen ikke kraftige nok. Det er computerne
i dag, hvilket er en af årsagerne til, at
Femern-projektet bliver den næste milepæl, fordi vi for langt bedre kan regne på
revnedannelsen nu«, fastslår Steen Lykke.
Betonkonstruktionerne under Femern Bælt skal have en levetid på 120 år,
som det i øvrigt er blevet sædvane ved
anlægsprojekter i Danmark. Resultater
fra Femern A/S’ eksponeringsplads i Rødbyhavn vil blive brugt til at optimere be-
tonen, lige som der er fokus på ’delayed
ettringit formation’.
Tunnelviden genbrugt i udlandet
Også personligt mærkede Steen Lykke
udlandets opmærksomhed. Blandt andet var han i syv år projektdirektør og
bygherrens repræsentant på Marmaray
tunnel- og -jernbaneprojektet i Istanbul,
hvor erfaringerne fra Øresund i høj grad
blev anvendt.
»Langt hen ad vejen var Marmaray-tunnelen en gentagelse af Øresundsprojektet«, siger Steen Lykke.
Også i andre lande har Øresundstunnelen dannet skole. Som noget nyt støbte
entreprenøren af hensyn til kvaliteten
de 22 meter lange, 40 meter brede og 8
meter høje tunnelsektioner i én støbning,
såkaldt full section casting.
»Det var noget af en præstation og
krævede en præcis styring af temperaturen. Princippet er efterfølgende også blevet brugt til Busan-tunnelsen i Korea og
tunnelen mellem Hong Kong og Macao,
så her er dansk betonviden for alvor kommet ud i verden«, siger Steen Lykke.
Fortsætter på side 6
AUGUST 2 0 1 4 • 5
Tema | betonkrav – danske og udenl andske
Fortsat fra side 5
Full section casting er også et krav ved
Femern-forbindelsen, hvor hvert 217 meter lange tunnelelement er samlet af ni
næsten identiske sektioner på 24 meter.
På Øresund var elementerne 176 meter
og samlet af otte sektioner.
Steen Lykke ser absolut ingen problemer i, at den danske viden bliver brug af
udlandet. Tværtimod.
»Som en offentlig bygherre har vi intet at skjule, og vores kommunikation er
meget åben. Der blev udgivet en række
bøger om erfaringerne fra Øresund og
holdt seminarer for danske og udenlandske rådgivere og entreprenører. Det har
været med til at give dansk betonviden
og ingeniørkunst berettiget opmærksomhed i verden«, siger Steen Lykke, som ud
over de store projekter takker kulturen og
mentaliteten blandt danske ingeniører
for udviklingen.
Som han udtrykker det: Danskere har
det med at stille spørgsmål og udfordre
beslutninger. Ind i mellem er det hamrende irriterende – men meget nyttigt for
udviklingen.
jbn
Fire milepæle for danske betonkrav
Dansk betonteknologi og dansk betonviden har udviklet sig meget de seneste 30 år. Ikke mindst har de
fire følgende milepæle haft afgørende betydning.
1986: BBB
1995: Øresundsbeton
Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner (BBB) udkom med en række krav til materialer og udførelse af betonkonstruktioner med
henblik på at opnå en betonkvalitet i bygværket,
der kan sikre en tilfredsstillende holdbarhed.
Øresundsbetonen bragte danske betonkrav et
skridt videre på baggrund af viden fra Storebælt
og svenske erfaringer. Desuden blev de dengang
nye europæiske standarder for betonens delmaterialer taget i brug.
Formålet med BBB var at forebygge en række
holdbarhedsproblemer, som fx frostskaber,
alkalikiselskader og chloridindtrængning, der i
stigende grad viste sig i sidst i 70’erne og begyndelsen af 80’erne. Skaderne ramte både husbyggeri og anlægsarbejder.
For at opnå den ønskede levetid på 100 år fokuserede den ekspertgruppe, der udformede
kravene til materialer og udførelse, på at undgå
revnedannelse blandt andet gennem krav til
maksimal temperatur og spændingsopbygning i
betonen under hærdning.
BBB blev udarbejdet af ’ATV-udvalget vedrørende
betonbygværkers holdbarhed’. I 1987 gjorde
Byggestyrelsen BBB obligatorisk ved statsligt og
statsstøttet byggeri.
Desuden blev kravet til v/c- forholdet lempet til
maksimalt 0,4, og kravet om obligatorisk brug af
flyveaske og microsilica blev frafaldet. Det gav
entreprenørerne større råderum til at udvikle en
velegnet beton.
1988: Storebæltsbeton
Kravene til den beton, der indgår i Storebælts-forbindelsen, blev udviklet af en ekspertgruppe, der blev nedsat i 1987. Kravene tager
udgangspunkt i BBB og Vejdirektoratets AAB (Almindelig ArbejdsBeskrivelse). Fokus var primært
på at forsinke chloridindtrængning i betonen for
at opnå en levetid på 100 år.
Storebæltsbeton indeholder flyveaske, der
binder chlorider, og microsilica, der gør betonen
tæt. Samtidig blev der fastlagt et lavt v/c-forhold
på helt ned til 0,35 til visse betonkonstruktioner.
Det gør betonen meget tæt og forsinker derved
indtrængning af chlorider.
Storebæltsbetonen havde også uheldige konsekvenser. Det lave v/c-tal gjorde betonen meget
svær at udstøbe for entreprenøren. Det har ført
til behov for reparationer på de hårdt armerede
ankerblokke. Desuden var betonkravene meget
styrende for recepten, så entreprenørerne i praksis havde meget begrænsede valgmuligheder.
Teknisk direktør Steen Lykke fra Femern A/S
har fulgt den omfattende kvalitetsudvikling af dansk beton siden midten af 80’erne.
6 • B e to n
I dag er der blandt betoneksperter ingen tvivl
om, at den meget tætte Storebæltsbeton har
langt over 100 års holdbarhed, måske nærmere
4-500 år.
Ekspertgruppen udarbejdede også 11 tekniske
noter med den nyeste viden om emner som fx
frostbestandighed, udtørringsbeskyttelse, temperatur- og spændingskrav.
2014: Sænketunnel under Femern Bælt
Verdens suverænt længste sænketunnel vil
givet give dansk betonviden endnu et løft. Øresundsforbindelsen har vist sig at have meget
få betonproblemer, så kravene herfra ligger til
grund sammen med de europæiske standarder
for beton og udførelse; EN 206-1 og EN13670-1.
Desuden er de tekniske noter, der blev udarbejdet til Øresundsprojektet, blevet suppleret og
opgraderet til nye state-of-the-art rapporter.
Samtidig bliver der åbnet for brug af selvkompakterende beton (SCC), lige som simulering af
revnedannelse i betonen skal tages i brug.
Det overordnede fokus er tæthed af betonkonstruktionen, der skal have 120 års levetid, hvilket
også skal sikres ved at undgå fejl og defekter i
udførelsen.
jbn
Dyckerhoff SULFADUR® Doppel CEM I 42,5 R-HS/ NA
DS / INF 135-1
Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed,
C3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold –
anvendt med succes i mere end 50 år!
Dyckerhoff
NANODUR – for UHPC
Ultra High Performance
Concrete – without
Silica fume
Dyckerhoff GmbH
Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland
telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, [email protected]
(HS / LA / ≤ 2)
Tema | betonkrav – danske og udenl andske
Tysk accept af danske
betonkrav til Femern-tunnel
Ved Øresundsprojektet var
det en udfordring at nå til
enighed om betonkravene
på grund af nationale forskelle. I forbindelse med
Femern-tunnelen er det
gået glat at opnå konsensus.
Et grundigt forarbejde har sikret et gnidningsløst forløb, når det gælder kravene
til den beton, der skal realisere sænketunnelen under Femern Bælt, selv om
tunnelen både ligger på dansk og tysk
havbund. De tyske myndigheder har
accepteret betonkrav med rødder til
Øresundsprojektet, hvor det i parentes
bemærket var en større opgave at nå til
enighed om kravene.
Allerede i 2009 blev det besluttet at
bygge videre på betonkravene til Øresundsforbindelsen. Det er således entreprenøren, der skal sammensætte betonen
– men samtidig overholde krav på en
række delområder. Både direkte krav til
betonen som maksimalt v/c-forhold, varmeudvikling og revnedannelse samt krav
til produktionsfaciliteter, kvalitetssikring,
certificering og meget mere.
Grundlaget for kravene er de europæiske standarder EN 206-1 (beton) og EN
De prækvalificerede konsortier
Femern A/S har prækvalificeret en række entreprenørkonsortier til at deltage i projektets fire licitationer.
Tunnel nord
Fehmarn Belt Contractors
Femern Link Contractors
JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte
OHL-Daewoo-Daelim JV
Immersia
Tunnel syd
Fehmarn Belt Contractors
Femern Link Contractors
JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte
OHL-Daewoo-Daelim JV
Immersia
8 • B e to n
Portaler og ramper
Fehmarn Belt Contractors
Femern Link Contractors
JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte
OHL-Daewoo-Daelim JV
Udgravning og landopfyldning
Fehmarn Belt Contractors
Femern Link Contractors
Jan De Nul NV
Virksomhederne i konsortierne
kommer fra Danmark, Tyskland,
Italien, Spanien, Holland, Belgien,
Frankrig, og Sydkorea. Hertil er
virksomheder fra England og USA
tilknyttet nogle af konsortierne.
De danske deltagere er: MT Højgaard A/S og Grontmij A/S (Fehmarn
Belt Contractors); Per Aarsleff
A/S og COWI A/S (Femern Link
Contractors); CG Jensen, Barslund
A/S, EKJ og GEO (JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte).
Tunnelen udføres som et såkaldt
’Design and Build’ projekt, hvor Femern A/S stiller kravene til, hvad der
skal bygges, med hvilken kvalitet, og
hvordan anlæggene skal virke, mens
det er entreprenørerne, der finder
de bedste og mest effektive metoder til at bygge tunnelen og sikrer at
designet er tilpasset bedst muligt til
produktionsmetoderne.
Opførelsen af Femern-tunnelen kræver i alt tre mio. kubikmeter beton.
13670-1 (udførelse) og deres understandarder, som så suppleres med justeringer
og stramninger for at opnå den ønskede
120 års levetid af betonkonstruktionerne i
stedet for standardernes 50.
hvor det i sidste ende er politikerne, der
siger ja gennem en anlægslov. Betonkravene har således været til en omfattende
behandling hos centrale tyske myndigheder på både vej- og jernbanesiden.
Konsensus om krav
Udfordringen er tæthed
»De tyske myndigheder har taget godt
mod vores betonkrav. Vi frygtede en omfattende dialog lige som ved Øresundsprojektet, men det har der ikke været tale
om. Det er mit indtryk, at de tyske myndigheder har det godt med de europæiske
krav suppleret med særlige skærpelser
baseret på vores erfaringer med anlægsprojekter i marint miljø«, siger construction manager Ulf Jönsson fra Femern A/S.
Ulf Jönsson har stået i spidsen for
arbejdet med at udvikle Femerns krav til
betonen sammen med civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon.
For at undgå konflikter bad Femern
A/S endvidere anerkendte tyske eksperter
om at deltage i udarbejdelsen af betonkravene, så de ikke indeholder noget,
der direkte strider mod tysk praksis. Det
lykkedes derfor at opnå konsensus om de
danske krav uden at skulle indgå tekniske
kompromiser.
Proceduren for godkendelse er meget
anderledes i Tyskland end i Danmark,
Tæthed er den største betonudfordring
ved den 17 km lange og 50 m brede tunnel, der ligger under op til 40 m vand. For
betonen betyder det omfattende fokus på
at undgå revner.
En vigtig erkendelse er, at det primært
er fejl under udførelsen, der vil begrænse
tunnelens levetid. En perfekt udført konstruktion ville kunne holde meget længe.
»Det gælder om at undgå defekter. Vi
har derfor også stor opmærksomhed på
holdninger og kultur hos entreprenøren.
Det kan blive en spændende opgave at
skulle implementere en nul-fejl strategi
i en udenlandsk virksomhedskultur. Et
af elementerne er ’integreret ledelse’,
hvor entreprenøren har ansvaret for alle
aspekter og ikke kan delegere det videre.
Det er de daglige medarbejdere, der skal
skabe kvalitet, ikke kvalitetsafdelingen«,
siger Christian Munch-Petersen.
også stor betydning på betonområdet. Til
tunnelen skal der bruges tre mio. kubikmeter beton mod kun en mio. kubikmeter til en bro.
Det er vigtigt, at entreprenørerne begynder at etablere en betonfabrik straks,
når licitationen er afsluttet. Erfaringen fra
Citytunnelen i Malmø er, at hvis betonen
ikke har høj prioritet fra begyndelsen,
kan det nemt føre til forsinkelser, fordi
det tager tid at udvikle en betonrecept og
gennemføre prøvestøbninger.
I alt vil det kræve 5-6 nye betonfabrikker at fremstille betonen til tunnelelementerne.
Femern A/S er netop nu i dialog med
de prækvalificerede konsortier, der har
afleveret deres tekniske tilbud i april
2014. Denne dialog fortsætter til september, hvorefter tilbuddene skal opdateres
med pris. Herefter følger den endelige
tyske godkendelse og vedtagelse af den
danske anlægslov. Efter planen skrives
der kontrakter medio 2015 og opførelsen
begynder september 2015.
jbn
Store mængder beton
Valget af en tunnel i stedet for en bro har
Tæthed er den største betonudfordring ved den over 17 km lange og
50 m brede tunnel, der ligger under
op til 40 m vand.
AUGUST 2 0 1 4 • 9
Tema | betonkrav – danske og udenl andske
En udfordring
at leve op til
tyske betonkrav
Jorton A/S er nu certificeret efter
den tyske udførelsesstandard for
beton. En krævende og dyr proces,
lyder det fra virksomheden.
elv om kunden er dansk, kan det være
nødvendigt at leve op til udenlandske
betonkrav. Det ved de alt om entreprenørvirksomheden Jorton A/S, som udover mere sædvanlige bygge- og anlægsopgaver også fremstiller betonplatforme
til havvindmøller.
Senest medførte en ordre på 97 platforme til den tyske offshore vindmøllepark Gode Wind 2, at Jorton skulle overholde
tyske betonkrav.
Jorton fik ordren fra Bladt Industries i Aalborg, der leverer
vindmøllefundamenter til projektet. Hvert fundament er et stålrør, der presses ned i havbunden, og som øverst har en betonplatform, hvor et serviceskib kan lægge til. DONG Energy er bygherre.
Jorton har leveret over 200 platforme til Bladt Industries,
men aldrig før til brug i Tyskland. Det skulle vise sig at være en
væsentlig udfordring, idet de i betonbranchen ’frygtede’ tyske
standarder og regler kom i spil for alt fra delmaterialer over
håndtering af armering til udførelse.
Mange nye krav
Standarderne er DIN 1045-2 for beton, DIN 1045-3 for udførelse
og en række understandarder. De tyske standarder kræver bl.a.
en særlig godkendelse af alle materialer, der anvendes til produktionen af platformene, før virksomheden kan blive godkendt
som leverandør.
»Kravene går helt ned på komponentniveau. Vi skulle bevise,
at alle materialer, der indgår i betonen, overholder tyske krav. Vi
måtte have møder med bl.a. grusgrave for at indsamle den nødvendige dokumentation fra vores leverandører. Alt i alt var det
en krævende og dyr proces«, fortæller afdelingschef Allan Harbo
fra Jorton i Aalborg.
10 • B e t o n
Både armering, beton og betonens delmaterialer skulle Ü-certificeres efter tyske regler, før Jorton A/S kunne blive godkendt
som leverandør at betonplatforme til havvindmøller. Foto:
Michael Bo Rasmussen, Baghuset Pressefoto.
Der blev i forbindelse med godkendelsen af leverancen først
holdt møde i Hamborg. Tyske kontrollører – de såkaldte ’Prüfere’
– inspicerede efterfølgende byggepladsen i Aalborg og kontrollerede stål, beton, sand og sten. Efter kontrollen blev de enkelte
elementer Ü-certificerede efter tyske standarder.
Desuden blev Jorton certificeret i henhold til den tyske udførelsesstandard.
Mere cement i betonen
»Selv om vi både i Danmark og Tyskland tager afsæt i de europæiske betonstandarder, har det langt fra været nemt at leve op
til de tyske krav. De tyske standarder har andre krav til dokumentation og baserer sig på en anden statistik ved eftervisning
af betonens styrke. Alene den statistiske metode gør det nødvendigt at bruge mere cement i betonen for at overholde krav til
variationen«, siger Allan Harbo.
Desuden har de tyske standarder strenge krav til kontrol og
prøvetagning af betonen på byggepladsen, hvor der i visse tilfælde skal udføres prøvning på hvert læs.
Produktivitets-forbedrende
produkter til betonelement industrien
DYNAMON NRG -
Superplastificerende produkter
• Kraftigt plastificerende – lavt forbrug
• Hurtigere hærdningsproces med
høj tidligstyrke
• Effektiv produktion af selvkompakterende beton
VISCOSTAR -
Stabiliserende produkter
• Stabilisering af fillerfattig
selvkompakterende beton
• Effektiv fjernelse af bleeding
• Højeffektive – lavt forbrug
VIBROMIX -
Avancerede produkter til tørbeton
•
•
•
•
Forbedret kompaktering
Forbedrede overflader og styrker
Mindre støj og slitage
Modvirker kalkudfældninger
MAPEFORM Formolier
•
•
•
•
•
•
Perfekt slipevne
Overflader uden defekter
Modvirker opbygning i formudstyr
Stor rækkeevne – lavt forbrug
Miljøvenlig mineralolie baserede
Biologisk nedbrydelige emulsioner
AUGUST 2 0 1 4 • 11
Tema | betonkrav – danske og udenl andske
Danske elementer
beskytter norsk togtrafik
Spæncom i Aalborg leverer 12.000 betonelementer til en ny jernbanetunnel sydvest for Oslo
pæncom i Aalborg er nu i fuld
gang med at producere og levere
ikke mindre end
12.000 tunnelelementer til en jernbanetunnel ved Holmestad mellem Drammen og Sandefjord,
cirka 80 kilometer sydvest for Oslo.
Tunnelen er sprængt gennem klippe
og beregnet til elektriske tog med en
hastighed på 250 km/h.
Elementerne skal fore tunnelen for
at gøre den tæt, så der ikke kan dryppe
vand ned på de elektriske installationer.
Samtidig skal den beskytte togene mod
nedfaldende klippestumper, som vil kunne udløse en katastrofe på grund af den
høje hastighed.
Omfattende transportopgave
Transporten er i sagens natur en større
operation. Elementerne læsses i Aalborg
på trailere, der sejles med en af de tre
ruter til Oslo. Her henter en norsk vognmand traileren og kører den til byggepladsen. Når elementerne skal monteres,
bliver traileren trukket ind i tunnelen, så
elementerne først læsses af, når de skal
monteres.
»Vi har valgt denne løsning for at
undgå skader på elementerne ved omladninger undervejs, selv om der er brug
for 40-50 trailere i pendulfart mellem
tunnelen og Aalborg«, siger projektleder
Ole Birn fra Spæncom, der har udliciteret
transportopgaven til Jumbo Transport.
Hver tunnelbue består af to vægelementer, to tagelementer og fundamenter.
Der kan afhængigt af typen være 4 eller 5
elementer på en trailer. Elementerne har
en bredde på to meter og ligger så at sige
’på siden’ på traileren.
»Der er store krav til elementernes tolerancer, og skader må ikke forekomme.
Derfor afprøvede vi surringen på forhånd
på to trailere, der tog en tur rundt i landet
absolut uden at tage hensyn til elementerne«, fortsætter Ole Birn.
Spæncom har ikke leveret tunnelelementer før, så projektet begyndte med
indkøb af otte forme til vægelementer,
otte forme til tagelementer og otte forme
til fundamenter.
Norske krav til beton og armering
Både beton og armering er omfattet af
særlige norske krav, oplyser kvalitetschef
Tunnelelementerne skal
beskytte mod vand og
klippestykker.
Sidste nyt:
Endnu en ordre på
tunnelelementer
I juni 2014 fik Spæncom en ny ordre på
samme type elementer til en to kilometer lang tunnelstrækning i Norge.
Produktion og levering kommer til at
ligge i forlængelse af den første ordre.
12 • B e t o n
Danske elementer
til Færøerne
Den kristne lejrskole Zarepta på den færøske ø
Vágar kan i år glæde sig over en ny treetagers bygning med multisal, badefaciliteter og pigeværelser
samt en lavere bygning med svømmehal og læsesal.
Bygningerne er opført med betonelementer, der er
produceret og monteret af Spæncom i Aalborg.
Til venstre ses de nye bygninger, der er forholdsvise komplekse med skrå tagflader og
dækoversider, der springer i niveau.
Louise I. Grunnet fra Spæncom. Blandt
andet det norske nationale anneks til den
europæiske betonstandard EN 206-1 og
en norsk armeringsstandard.
»Det har ikke været en større udfordring. Mange europæiske stålleveran-
dører kan levere stål med certifikat på at
leve op til den norske standard, og Spæncom er selv certificeret til at levere beton
til Norge«, siger Louise I. Grunnet.
Spæncoms leverancer og produktion
til tunnelen fortsætter hen over somme-
ren, idet de 12.000 elementer skal leveres
over en periode på et halvt år. Eksportordren giver arbejde til 20 medarbejdere på
Spæncoms fabrik.
jbn
ET PLANT GULV KRÆVER DEN RETTE LEDER
Er der behov for en simpel gulvleder eller en avanceret
dilatation & forskydningssfuge?
UNIRAIL
Simpel gulvleder & revneanviser
METAFORM & TERAJOINT
High end dilations- og forskydningsfuger
•
•
•
•
•
•
•
•
Let og robust leder
Justebar fod
Tåler bjælkevibrator
Attraktive priser i forhold til betonledere
Forskalling, kantbeskyttelse og fuge i et produkt
Høje bærevner
Udviklet til netarmeret-, Combislab® & fiberbetongulve
Justerbar fod sikrer bedre montagetolerancer
www.peikko.dk
AUGUST 2 0 1 4 • 13
Tema | betonkrav – danske og udenl andske
Elementer
fra Støvring
til Malmø
Ambercon leverer teglstensfacader med runde
hjørner til Studio, der
skal stå færdig i 2016.
Illustration: schmidt
hammer lassen.
Ambercon har fået godt fat i det
sydsvenske marked for sandwichfacader. Målet er en eksportandel
på 20 procent af omsætningen.
kke nok med, at den kommende bygning Studio i
Malmø-kvarteret Tyfonen
er tegnet af det danske arkitektfirma schmidt hammer
lassen – facaderne til den 14
etager høje bygning på 22.000
kvadratmeter er danske
sandwichelementer fra Ambercon i Støvring.
Eksportordren til den
nordjyske elementproducent er langt fra
en enkeltstående begivenhed. Ambercon
har i de seneste år vundet en del opgaver
i Malmø og ser i dag det sydlige Sverige
som et meget lovende marked.
»Vores mål er, at 20 procent af omsætningen skal være eksport i 2016«, siger
Ambercons salgsdirektør, Keld Kristensen.
Det primære eksportmarked er Sverige, men Ambercon ser også på Norge,
som Keld Kristensen dog mener er et
vanskeligere marked end Sydsverige,
hvor byggeskikken minder meget om
den danske. Tyskland er på forhånd valgt
fra; både på grund af den anderledes
tyske byggeskik og et ’mindre attraktivt
prisniveau’, som Keld Kristensen udtrykker det.
14 • B e t o n
Især sandwichfacader
Det største eksportprodukt er sandwichfacader – og gerne de mere avancerede
produkter.
»På grund af transportomkostningerne giver eksport kun mening for de
dyrere produkter som sandwichfacader.
Det vil næppe nogen sinde blive en god
forretning at sælge almindelige grå vægelementer til udlandet«, siger Keld Kristensen
Den seneste ordre til Studio er da
også teglstensfacader med runde hjørner, og tidligere har Ambercon leveret
hvide facadeelementer til et stort kontorbyggeri i Malmø, også med Skanska som
bygherre.
Lukker markedshul
Forklaringen på den svenske efterspørgsel ligger ikke mindst i, at byggeaktiviteten i og omkring Stockholm er meget stor.
Det suger betonressourcer til sig fra hele
Sverige. Mange betonelementer kommer
i øvrigt til Sverige fra virksomheder i Letland, som ikke fremstiller facadeelementer. Derfor kan Ambercon udfylde et hul i
det sydsvenske marked.
Grænsen for rentabel eksport kan dog
rykke nordpå med det ny byggesystem,
Connovate, som er lette og tynde sandwichelementer i højstyrkebeton.
»Når vi for alvor kommer i gang med
Connovate, vil det potentielle marked gå
helt op til Stockholm«, fastslår Keld Kristensen.
Produktionen af elementer til Sverige
giver ingen specielle udfordringer for
Ambercon, selv om der er enkelte svenske krav at leve op til. Ambercon er blevet
certificeret efter de svenske betonstandarder og har derfor den nødvendige
dokumentation for produktionen. jbn
Danske betonelementer til Sverige: Her
sandwichfacader til den 14 etagers
bygning Studio i Malmø, som blandt
andet skal huse et hotel, kontorer og en
skybar. Illustration: schmidt hammer
lassen.
LAD OS BYGGE
VERDEN SAMMEN
Med lanceringen af Master Builders Solutions har BASF samlet mere end
30 forskellige varemærker under ét fælles brand. Resultatet er maksimale
synergier og helt nye muligheder for at skabe stærke totalløsninger. Samtidig giver Master Builders Solutions dig adgang til hele BASF’s verden
af viden og erfaring – på tværs af både faglige specialer og geografiske
grænser. Uanset hvilken byggeudfordring du står over for, er der med andre ord mange gode grunde til at tage fat i vores erfarne salgsteam. Vi har
produkterne. Vi har løsningerne. Og vi har svarene på selv de mest udfordrende spørgsmål. Lige ved hånden.
Ring til os på tlf. 74 66 15 11,
eller læs mere på www.master-builders-solutions.basf.dk
Tema | betonkrav – danske og udenl andske
Udenlandske entreprenørers
betonkrav skaber udfordringer
for dansk fabriksbeton
Andre udførelsesmetoder og traditioner fører til betonkrav, der harmonerer dårligt
med den optimerede danske betonproduktion. Det gør beton dyrere, lyder det fra Unicon, Danmarks største producent af fabriksbeton – som dog ikke afviser, at udenlandske erfaringer også kan være med til at udvikle den danske byggebranche.
ansk fabriksbeton kan blive
dyrere for bygherrer og samfund i takt med,
at udenlandske
entreprenører
og rådgivere
vinder opgaver
i Danmark. Det
skyldes, at de udenlandske aktører ofte
vælger at stille egne, projektspecifikke
betonkrav i stedet for at bruge de danske
funktionsbetoner, som i de fleste tilfælde
er en meget rationel løsning.
Byggebranchen er således i stigende
grad på en uheldig vej fra designet beton
til mere eller mindre foreskrevet beton,
lyder en analyse fra produktchef Jørgen
Schou fra Unicon, der er Danmarks største producent af fabriksbeton.
»Vi møder i stigende grad betonkrav,
som ikke passer til den danske betonproduktion, hvor det er betonfabrikken, der
designer betonen efter entreprenørens
beskrivelse af ønsket anvendelse«, siger
Jørgen Schou, som dog samtidig er åben
over for, at den danske byggebranche
også vil kunne lære noget af de ’importerede’ udførelsesmetoder.
»Jeg er sikker på, at de udenlandske
entreprenører også bidrager til at udvikle
betonarbejdet herhjemme«, siger Jørgen
Schou og peger på, at nye udførelsesformer måske kan føre til flere pladsstøbte
konstruktioner.
Den danske model
Den danske betonbranche har gennem
16 • B e t o n
årene udviklet en effektiv model for betonproduktion. Modellen betyder, at en
entreprenør kan bestille en beton til en
given anvendelse i fx moderat miljøklasse, hvorefter den danske betonproducent
designer og leverer en egnet beton, der
lever op til miljøklassens krav.
Det væsentlige er, at det er betonproducenten, der designer betonen. I praksis
betyder det, at de danske betonfabrikker
arbejder ud fra en række standardiserede
betoner, der dækker langt de fleste af
markedets behov med så få cementtyper
og typer af tilslag som muligt for at forenkle produktion og logistik.
»Det er en meget rationel løsning, der
gør beton billigere, fordi recepter og kvalitetskontrol ligger fast, og fordi fabrikkerne skal bruge færre siloer til forskellige
materialer«, fastslår Jørgen Schou
Dansk model under pres
Når modellen kommer under pres, er
forklaringen typisk, at de udenlandske
entreprenører bruger andre udførelsesmetoder end danske entreprenører.
»Udenlandske entreprenører kommer
med andre erfaringer og andre udførelsesformer. Derfor stiller de også egne
krav til betonerne«, siger Jørgen Schou,
der som eksempel nævner det, som branchen kalder ’tyskergulve’.
I Tyskland støber man ofte gulve af en
jordfugtig beton, der skal komprimeres
kraftigt, hvor man i Danmark normalt
bruger en SCC-beton, som ikke skal komprimeres. Derfor er en sædvanlig dansk
gulvbeton uegnet til den tyske udførelsesform.
Andre gange foreskriver den udenlandske entreprenør beton med slaggecement, som ikke er tilladt anvendt i
henhold til de danske standarder.
»Det sker også, vi bliver mødt med
særlige krav til mængden af cement eller
specielle vand/cement-forhold, som ikke
harmonerer med danske betoner. Nogle
gange kan vi klare det i dialog med bygherren, andre gange er det nødvendigt
Det er rationelt, at betonproducenten designer betonen efter entreprenørens beskrivelse af, hvad den
skal anvendes til. Men udenlandske entreprenører og rådgivere
på det danske marked følger ikke
altid den rationelle danske model,
hvor betonens miljøklasse styrer
bl.a. trykstyrke, vand/cement-forhold og cementtype.
at ændre på betonerne«, siger Jørgen
Schou.
Nationale annekser
En del af baggrunden findes i den europæiske betonstandard EN 206-1, som er
en forholdsvis åben standard. De enkelte
lande har derfor vedtaget meget forskellige nationale annekser, som passer til
byggemetoderne, miljøpåvirkningerne og
de lokale delmaterialer i de enkelte lande.
Fx opererer EN 206-1 med 18 forskellige eksponeringsklasser for beton. Dem
har vi herhjemme valgt at samle i fire miljøklasser for henholdsvis passivt, moderat, aggressivt eller ekstra aggressivt miljø.
Det står i det danske anneks (DS 2426) til
den europæiske standard sammen med
en lang række andre danske valg.
Andre lande har imidlertid ikke
gennemført denne forenkling. Derfor
oplever betonproducenterne også, at der
stilles krav om kombinationer af eksponeringsklasser og betonstyrker, der ikke
harmonerer med danske betoner. Fx et
krav om beton i den europæiske eksponeringsklasse XA3 med en trykstyrke på
mindst 30 MPa. I det danske system er
denne beton i miljøklassen ekstra aggressiv, hvilket betyder en trykstyrke på
mindst 40 MPa.
»I Danmark bruger vi simpelthen ikke
den cementtype, der kan realisere en forholdsvis lav trykstyrke i ekstra aggressiv
miljøklasse, og hvad gør man så? Sådanne særkrav udfordrer vores produktion.
Det giver større omkostninger for os og
dermed dyrere beton – uden at man efter
min mening får bedre betonkvalitet for
pengene«, siger Jørgen Schou.
Unødig udgift
Et andet område, der kommer under
pres, er kvalitetsstyring og laboratorieprøvning. Fx hvis betonproducenterne
skal udføre kvalitetskontrollen efter EN
206-1 eller udenlandske nationale annekser i stedet for DS 2426.
»Styrkestatistikken i EN 206-1 er anderledes og vil medføre, at vi skal bruge
mere cement i betonen for at leve op til
kravene. Det vil betyde en ekstra omkostning for fabriksbetonbranchen og dermed samfundet på mindst 10 mio. kroner
årligt. Vel at mærke uden at vi får bedre
betonkvalitet for pengene«, siger Jørgen
Schou.
DS 2426 bliver efter planen afløst af
DS/EN 206 DK NAD inden udgangen af
2015. NAD’en genbruger så vidt muligt
indholdet fra DS 2426.
jbn
Her er særkravene til
danske beton­fabrikker
Udenlandske entreprenører og rådgivere
på det danske marked følger ikke altid den
rationelle danske model, hvor betonens
miljøklasse styrer bl.a. trykstyrke, vand/
cement-forhold og cementtype i henhold
til anneks F i DS 2426: ”Krævede grænseværdier for betonsammensætning og
betonegenskaber”.
I stedet kan der blive stillet projektspecifikke krav til/om fx:
• Specielle betonsammensætninger
(prescribed mix, foreskrevet beton)
• Brug af slaggecement eller anläggningscement
• Minimum cementindhold
• Tilslagets kornkurve
• Blandede styrkeklasser og eksponeringsklasser, fx ekstra aggressivt miljø
(eksponeringsklasse XA3), men kun
styrke C30/37
• v/c-forhold, der ikke harmonerer med DS
2426, Anneks F
• Brug af konsistensklasser (iht. EN 206-1)
i stedet for den danske ”target value”
(tilstræbt værdi for konsistens)
• Tredjeparts kontrol af fx trykstyrke.
AUGUST 2 0 1 4 • 17
Tema | betonkrav – danske og udenl andske
Sådan ser du, at du har den rigtige
udgave af den reviderede DS 206.
Tjek din udgave
af den ny DS/EN 206
Den europæiske betonstandard er blevet korrigeret efter udgivelsen først på året. Din udgave
af standarden kan være behæftet med fejl.
Har du den ny, 3. udgave af den europæiske betonstandard DS/EN 206? Så er
det vigtigt, at du kaster et blik på side to,
øverst.
Hvis der under ’Denne publikations
overensstemmelse’ står: ’IDT med: EN
206:2013, corrected version 2014-03-12’,
kan du trygt arbejde videre. Hvis ikke, har
du fat i et fejlbehæftet dokument.
Forklaringen er, at den europæiske
standardiseringsorganisation, CEN,
har trukket en ny udgave af standarden
for tilslag, EN 12620, tilbage på grund
af fejl. Det gjorde det nødvendigt med
konsekvensrettelser i DS/EN 206, som
Dansk Standard forinden havde nået at
udgive.
»Det er vigtigt at bruge den korrekte
version, hvilket kun kan ses på side 2 i
18 • B e t o n
standarden. Konsekvensrettelserne har
væsentlig, teknisk betydning«, siger chefkonsulent Anette Berrig fra Dansk Byggeri og medlem af standardiseringsudvalget
for betonteknologi, S-328.
3. udgave af DS/EN 206 erstatter DS
206-1 og DS/EN 206-9. De væsentligste
nyheder i standarden er:
• Metoden til at vurdere frisk betons
overensstemmelse med standardens
krav er ændret og blevet enklere
• Standarden tillader nu også brug af
kontrolkort til vurdering af overensstemmelse med standardens styrkekrav.
• Standarden indfører ny betegnelser for
stenstørrelser, Dmax, Dupper og Dlower.
• Fiberbeton er indarbejdet i DS/EN 206.
• SCC er indarbejdet i DS/EN 206, hvilket
betyder at DS EN 206-9 udgår.
Endelig indeholder DS/EN 206 et nyt Anneks D om beton til geotekniske arbejder.
Annekset skaber sammenhæng mellem
DS/EN 206 og de geotekniske produktstandarder.
DS/EN 206 er nu ved at blive oversat
til dansk.
Som et led i revisionen bliver DS 2426
med de supplerende danske betonkrav
erstattet af DS/EN 206 DK NAD.
»Der er stadig mange ting i DS/EN
206, der skal besluttes nationalt. Det
kommer nu til at stå i et Nationalt ApplikationsDokument (NAD) i stedet for i
en dansk standard. Vi genbruger dog så
vidt muligt indholdet fra DS 2426«, siger
Anette Berrig.
DS/EN 206 DK NAD forventes at
komme i høring i efteråret 2014 og bliver sandsynligvis udgivet i slutningen
af 2014. Herefter følger en overgangsperiode, hvorefter NAD’en forventes at
træde endeligt i kraft inden udgangen
af 2015.
jbn
BETON
Ny dansk dramatik om
at bygge op og rive ned
Alt indeholder beton. Musikhuse, parcelhuse, havneanlæg,
havefliser. Beton er ikke til at overse – og slet ikke i Aalborg.
Over det meste af verden er beton fundamentet for infrastruktur, katalysator for menneskets udvikling, og rammen om det
vigtigste i vores liv: jobbet, familien og fritiden. Men beton er
også brutalitet, grimhed, undergang. Og det, der er værre.
Spiller 20.11.>20.12.2014 på Lille Scene
Køb billetter nu på aalborgteater.dk >>>
Forestillingssponsor:
AALBORGTEATER.DK
FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER
JERNBANEGADE 9-11
9000 AALBORG
BILLETSALG 9631 6020
AUGUST 2 0 1 4 • 19
F&U
I Grøn Beton II er der fokus
på bæredygtighed, så både
økonomiske, driftsmæssige
og sociale aspekter er med,
selv om CO2-reduktion
stadig er meget vigtig
Grøn
beton
tilbage
på sporet
’Grøn Omstilling af Cement- og
Betonproduktion’ – eller bare
Grøn Beton II – er et nyt, stort
innovationskonsortium, der i
de næste fire år skal fortsætte
indsatsen med at gøre beton
endnu mere bæredygtig
20 • B e t o n
t nyt innovationskonsortium med
titlen ’Grøn Omstilling af Cement- og
Betonproduktion’
fortsætter nu efter et
nogle års stilstand de danske bestræbelser
på at give beton en grønnere profil og gøre
verdens mest anvendte byggemateriale
mere bæredygtigt. Budgettet for de kommende fire års indsats er på 29 mio. kroner
til forskning, udvikling, uddannelse, demonstrationsprojekter og formidling.
Det ny innovationskonsortium bliver
populært kaldt Grøn Beton II, fordi det
har rødder tilbage til udviklingsprojektet ’Grøn Beton’, som blev gennemført i
1998-2002. Men sigtet i dag er anderledes,
Fakta om
Grøn Beton II
Innovationskonsortiet
’Grøn Omstilling af Cementog Betonproduktion’ (Grøn
Beton II) er et forskningsog udviklingsprojekt med et
totalbudget på 29 mio. kr.
Grøn Beton II støttes af
InnovationsFonden og
løber over fire år med start
i 2014.
Grøn Beton II
har til formål, at:
fastslår centerchef Dorthe Mathiesen fra
Betoncentret på Teknologisk Institut, der
har stået for ansøgningen af projektet.
»Den gang var fokus næsten udelukkende på betonkonstruktioner med lavere CO2-bidrag. I det ny projekt er fokus
mere på bæredygtighed, så både økonomiske, driftsmæssige og sociale aspekter
er med, selv om CO2-reduktion stadig er
meget vigtigt. Derfor vil vi i begyndelsen
af projektet gøre en indsats for at definere, hvad vi mener med grøn beton«, siger
Dorthe Mathiesen.
Behov for nye cementer
På verdensplan bidrager cementproduktionen med fem procent af den totale
menneskeskabte CO2-udledning, og prognoser forudsiger, at forbruget af cement
og beton vil fordobles fra 2010 til 2050.
»Det understreger, at der er et stort
behov for nye cementtyper og bindemidler til beton. Derfor står vi over for to
udfordringer: For det første at udvikle nye
materialer og betoner. For det andet at
finde ud af, hvordan vi kan dokumentere
levetid og holdbarhed af de ny betoner.
Vi har jo ikke har mange års erfaring med
dem, som vi har med de mere traditionelle betoner, hvor man i dag ser krav om
120 års levetid«, siger Dorthe Mathiesen.
I projektet indgår der to forskningsprojekter på DTU på ph.d.- eller postdoc
niveau. Projekterne skal dykke ned i, hvordan den grundlæggende kemi og fysik ved
forskellige materialer hænger sammen
med betons holdbarhed og levetid.
Forskerne skal arbejde hen imod
en model, der kan bruges til at forudsige betonens holdbarhed ved brug af
forskellige materialer. Og det er vigtigt
at arbejde den vej, mener Dorthe Mathiesen. Bygherrerne har brug for en
operativ metode, der gør det muligt at
evaluere holdbarheden af nye betoner
uden at skulle gennemføre langtidsforsøg. Ellers vil nye betoner have svært
ved at vinde indpas.
I den forbindelse vil Grøn Beton II
både bruge felteksponeringspladsen i
Rødbyhavn og ’genoplive’ den gamle
felteksponeringsplads i Hirtshals, hvor
saltindholdet i havvandet er højere end i
Femern Bælt, så der bliver mulighed for
at kalibrere modeller og metoder på baggrund af veldefinerede prøveemner.
Tre demonstrationsprojekter
Formidlingen fra Grøn Beton II bliver
omfattende med minimum tre demonstrationsprojekter i form af vej- eller
stibroer, lige som det er meningen at
demonstrere grøn beton til husbygning.
»Det er vores erfaring, at demonstrationsprojekter er meget vigtige for at
udbrede ny viden. Vores plan er tidligt i
projektet at opføre en bro, der er så bæredygtig som muligt med kendte metoder.
Senere vil vi så kunne dokumentere de
fremskridt, vi har nået, i nye projekter«,
siger Dorthe Mathiesen.
Med 17 deltagere er Grøn Beton II et
stort innovationskonsortium. Og så er
en række danske betonfabrikker endda
kun talt med som Fabriksbetongruppen
i Dansk Beton. Det er bemærkelsesværdigt, at der også deltager en række uddannelsesinstitutioner, så bæredygtig
beton kan komme med i undervisningen.
jbn
Reducere CO2-udledningen
fra cementproduktion.
Afhjælpe konsekvenserne
af den kritiske mangel på
flyveaske til betonproduktion, som naturligt vil opstå
når kulfyring af kraftværker
i Danmark udfases inden
2030.
Skabe vækst i danske
videns- og produktionsarbejdspladser samt mulighed for eksport af dansk
viden og løsninger inden
for cement-, beton- og
produktionsteknologi på et
internationalt marked.
Deltagerne i konsortiet
er: Aalborg Portland A/S,
Femern A/S (pt. ikke aktiv
partner), Banedanmark,
Grontmij A/S, Rambøll
Danmark A/S, MT Højgaard
A/S, Unicon A/S, Dansk Beton Fabriksbetongruppen,
DTU Byg, Vejdirektoratet,
Energistyrelsen, Københavns Erhvervsakademi,
Erhvervsakademi Sjælland,
Erhvervsakademiet Lillebælt, Via University College
– Campus Horsens, Center
for Betonuddannelse (AMU
Nordjylland) og Teknologisk Institut.
Kilde: www.gronbeton.dk.
AUGUST 2 0 1 4 • 21
F&U
Titaniumdioxid fremmer en ønsket proces, der omdanner NO til nitrat. ’Almindelig’ titaniumdioxid omdanner dog
samtidig mindst 30 procent af NO til NO2, som er sundhedsskadelig. Den modificerede titaniumdioxid er mere specifik
og mindsker dannelsen af NO2 til højst 15 procent. Andrea Folli (tv.) diskuterer resultaterne med Martin Kaasgaard.
Ny forskning kan gøre
luftrensende beton effektiv
– også i Danmark
Perspektiverne i at bruge
titaniumdioxid i beton til
at nedbryde forurening
er store, mener forskeren
Andrea Folli fra Betoncentret på Teknologisk
Institut. Men først skal
en række væsentlige begrænsninger overvindes.
Nye forskningsresultater
skaber håb om, at det
snart kan ske.
22 • B e t o n
»Det er et fantastisk princip at bruge
sollys til at nedbryde forurening. Men
princippet har også nogle væsentlige
begrænsninger, som vi skal overvinde,
før det for alvor kan få effekt. Efter min
mening er det nødvendigt, at industrien, markedet og forskningen øger indsatsen for at overvinde disse begrænsninger.«
Sådan siger Ph.d. Andrea Folli fra
Betoncentret på Teknologisk Institut om
at bruge titaniumdioxid (TiO2) til fotokatalytisk nedbrydning af såvel organiske
stoffer på betonoverflader som NOx i
luften.
Andrea Folli er projektleder for
Light2CAT, som er et EU-projekt under
det 7. Rammeprogram. Målet er at gøre
titaniumdioxid til en effektiv forureningsbekæmper på de nordlige breddegrader
ved at finde løsninger på begrænsninger-
ne. Projektet blev påbegyndt i 2012, og
resultaterne er gode.
Dansk sollys en begrænsning
Meget kort fortalt fungerer titaniumdioxid
som en katalysator, der bruger energien i
UV-lys til at styrke kemiske processer, der
kan omdanne NOX, som er en fællesbetegnelse for NO og NO2, til nitrat, og som også
kan nedbryde organiske stoffer på overflader. Titaniumdioxid kan derfor både give
renere luft og virke hæmmende på begroning og tilsmudsning af betonoverflader.
Netop behovet for UV-lys er imidlertid en barriere for at opnå gode resultater
med titaniumdioxid i fx Danmark, hvor
sollys indeholder meget mindre UV-lys
end i Sydeuropa. Derfor har forskerne i
Light2CAT arbejdet med at modificere
titaniumdioxid, så katalysen fungerer
effektivt i et bredt spektrum af synligt lys.
Light2CAT
Light2CAT er et forsknings- og udviklingsprojekt, der er finansieret af EU’s 7. Rammeprogram. Formålet er at udvikle fotokatalytiske materialer til brug i beton. Projektet blev påbegyndt i marts 2012 og afsluttes i marts 2015. Teknologisk Institut er projektleder.
Deltagerne er: Teknologisk Institut, Dansk Autoværn, Starka Betong Industrier, Innova, Cementa (Heidelberg Cement Group), Huntsman Tioxide Pigments, University of Aberdeen,
AIDICO, Københavns Kommune, Vejdirektoratet, Hermo Prefabricados de Hormigon og
InnDEA (Foundation of the Valencia City Council).
Forsøg på Gasværksvej i København
har vist, at betonfliser med traditionel titaniumdioxid i de forholdsvis korte perioder, hvor sollyset er stærkest og UV-faktoren størst, kan nedsætte NOX-indholdet
i luften med 20-30 procent.
Med modificeret titaniumdioxid er
der håb om at opnå bedre resultater i meget længere perioder, fordi effekten kun
er afhængig af lys og ikke UV-faktoren.
Hertil kommer, at modificeret titaniumdioxid også vil kunne fungere inden døre.
»Vi har udviklet et TiO2-system, der
fungerer i synligt lys, og som samtidig er
væsentlig mere selektivt over for nitrat«,
siger Andrea Folli.
Danner uønsket NO2
I forbindelse med katalysatorer betyder
større selektivitet, at katalysatoren primært fremmer én kemisk reaktion.
Som udgangspunkt katalyserer titaniumdioxid flere processer, hvoraf især én
er uønsket i forbindelse med nedbrydning af NOX. Faktisk omdannes højst 70
procent af NO til nitrat, resten bliver til
NO2, som er den sundhedsskadelige del
af NOX.
»Vores modificerede titandioxid er
også bedre på det punkt, idet mindst 85
procent af NO omdannes til nitrat. Det
er måske det væsentligste resultat, vi har
opnået«, fastslår Andres Folli, som af hensyn til kommende patentering ikke kan
sige noget om, hvordan titaniumdioxiden
modificeres.
En tredje barriere er prisen på titaniumdioxid. Flere af verdens største cementfabrikker har fotokatalytisk cement
på produktprogrammet. Men prisen er
høj – cirka 3-4 gange prisen for almindelig cement, selv om indholdet af titaniumdioxid er af størrelsesordenen fire
procent.
Den høje pris er overraskende på
baggrund af, at titaniumdioxid er meget
brugt som farvepigment i hvid maling,
tandpasta og i mange andre almindelige
produkter.
»Forklaringen er dels, at der er brug
for en meget ren titaniumdioxid til foto-
katalytiske anvendelser, dels at cement
er et fantastisk billigt produkt, selv om
betonindustrien måske ikke er helt enige
i det«, siger Andrea Folli.
Effekt mindskes med tiden
Andrea Folli mener, at den holdbarhed
af katalysatoren, der opnås ved at blande
titaniumdioxid i betonen, er langt større
end holdbarheden af coatinger på beton­
overfladen.
»Coatninger og sprayprodukter har
den fordel, at de minimerer forbruget af
titaniumdioxid og koncentrerer stoffet
på overfladen. De er derfor optimale til
glas, lodrette flader og indendørs. Men på
vandrette betonflader som fortove, veje
og parkeringspladser m.v. kan de mekaniske påvirkninger reducere levetiden
meget. Forsøg på universitetet i Eindhoven med en parkeringsplads coated med
titandioxid viste, at coatningen skulle
fornyes flere gang i løbet af en relativ kort
periode. Derfor er der brug for flere og
mere dybtgående undersøgelser af holdbarheden«, siger Andrea Folli.
Alle forsøg i Light2CAT er derfor baseret på titandioxid iblandet betonen, så
katalysatoren ikke kan slides væk.
Desuden oplyser Andrea Folli, at virkningen af titaniumdioxid på alle betonoverflader aftager med tiden, fordi den dannede nitrat til en vis grad bliver siddende på
overfladen og blokerer for videre fotokatalyse. Regnvejr er ikke nok til at regenerere
overfladen, som ifølge Folli derfor bør højtryksrenses hvert 5-7 år.
jbn
Titandioxid
påvirker
næppe
betonens
styrke
Betonfolk ser ofte med
skepsis på nye materialer, der tilsættes betonen.
For hvad betyder det for
styrke og bearbejdelighed?
Konsulent Martin Kaasgaard fra Betoncentret på
Teknologisk Institut, oplyser at brug af titandioxid
i beton næppe påvirker
styrken i væsentlig grad.
»Vi ser styrker, som
passer meget godt med
de v/c-tal, vi har arbejdet
med, så her vil der næppe opstå vanskeligheder«, fastslår han.
Derimod kan titandioxid
have stor indflydelse på
betonens konsistens. En
mekanisme, der endnu
ikke er helt afdækket,
men som sandsynligvis
hænger sammen med
den aktuelle partikelstørrelse af titandioxiden.
Fakta om NOx
NOX er summen af kvælstofoxiderne NO og NO2 i luften. De to stoffer findes altid begge i
atmosfæren, idet sollys omdanner NO2 til NO, og ozon reagerer med NO og danner NO2.
NO2 er sundhedsskadeligt, og der er fastsat grænseværdier for det. Der er ingen grænseværdier for NO alene.
De væsentligste kilder til forurening med kvælstofoxider er forbrændingsprocesser i bilmotorer og kraftværker, idet N og O kræver en høj temperatur for at reagere.
AUGUST 2 0 1 4 • 23
Prisværdigt
Arkitekt og entreprenør
vandt In-Situ Prisen 2014
for nyt Moesgaard Museum
Henning Larsen Architects og MT Højgaard
fik i festlige rammer
overrakt In-Situ Prisen
2014 for en bygning med
internationalt udsyn og
høj arkitektonisk kvalitet
Med taler, lykønskninger og vin i glassene fik Henning Larsen Architects og
entreprenørvirksomheden MT Højgaard
i juni 2014 overrakt diplomer og checks
som beviser på, at de har vundet den
prestigefyldte In-Situ Pris 2014 for det Ny
Moesgaard Museum. Moesgaard Museum fik prisens plakette til ophængning i
bygningen.
Det nye museum bliver en attraktion
i verdensklasse med både permanente og
V I N D E R E A F I n - S itu P r isen 2 0 1 4
24 • B e t o n
skiftende udstillinger med arkæologiske
og etnografiske temaer. Museet åbner
for offentligheden den 11. oktober 2014,
når de store udstillinger, som nu er under
opbygning, står færdige.
Dommerkomiteen bestod af kreativ
direktør, arkitekt MAA Jesper Gottlieb fra
Gottlieb Paludan Architects og arkitekt
MAA Sophus Søbye fra Sophus Søbye
Arkitekter, der i parentes bemærket selv
vandt In-Situ Prisen i 2008.
Dommerkomiteens formand, Jesper
Gottlieb, fremhævede ved prisoverrækkelsen, at Henning Larsen Architects og
MT Højgaard har skabt et hus, som er
internationalt i sit udsyn, men som tillige
bygger på det bedste i den danske arkitekturtradition.
»Museet træder på markant vis ud af
Skåde Bakker, for med et kæmpe betontag at samle alle husets forskellige funktioner i én stor landskabelig bevægelse«,
sagde Jesper Gottlieb og fortsatte:
»Det er i særdeleshed i bygningens
dagsbelyste interiør, hvor den pladsstøbte, glatte beton står med stor ynde og høj
håndværksmæssig finish, at bygningen
får liv. Bygningens helt særlige karakter
er i høj grad et resultat af de store synlige
vægflader i hvid beton, som smukt komplimenteres af de store træpartier i en
varmere tone«.
»Også eksteriøret i afsnittet med gæ-
steboliger og gårdhave skal fremhæves
for sin nærmest sydlandske stemning
- ligeledes udført i pladsstøbt beton. Her
giver et smalt stræde adgang til det store
græsklædte tag«, sagde Jesper Gottlieb.
In-Situ Prisens formål er at sætte
fokus på det pladsstøbte byggeri og de
mange, spændende muligheder for unikke løsninger, som anvendelsen af pladsstøbt beton giver. Prisen på 50.000 kroner
gives til personer eller firmaer, som har
stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, og som har udfordret materialets
formbarhed og potentiale.
In-Situ Prisen 2014 blev uddelt med
støtte fra Aalborg Portland og Paschal
Danmark.
jbn
Se det Ny Moesgaard Museum
på de følgende sider.
Fra venstre: Dommerkomiteens formand,
kreativ direktør Jesper
Gottlieb fra Gottlieb
Paludan Architects;
medlem af dommerkomiteen arkitekt MAA
Sophus Søbye fra Sophus Søbye Arkitekter;
seniorprojektchef Peter
Rantil Smith, MT Højgaard; formand Jesper
Knudsen, Dansk Beton
Fabriksbetongruppen;
bestyrelsesformand
Henning Flensted-Jensen, Moesgaard Museum; projektchef Niels
Edeltoft, Henning Larsen Architects; arkitekt
MAA Troels Troelsen,
Henning Larsen Architects og projektchef Dieter
Prahm, MT Højgaard.
MA J 2 0 1 4 • 25
arkitektur
F r em r agende betona r kitektu r :
Pladsstøbt beton giver
bygningen liv
Det nye Moesgaard Museum i Højbjerg syd for Aarhus er på 16.000
kvadratmeter og opført med brug af såvel betonelementer som
pladsstøbt beton.. Arkitekten valgte en beton med hvid cement,
synlige konushuller og en glat overflade til de mange og høje in-situ
støbte vægge, der giver bygningen liv og præger såvel bygningen
som den smalle, sydeuropæisk inspirerede passage fra taget til
naturen. For at få så få fuger som muligt er bygningens sternelementer ikke mindre en 12 meter lange og 30 ton tunge.
Moesgaard Museum vandt In-Situ Prisen 2014. Museet er bæredygtigt og lever op til kravene i lavenergiklasse 1. Opførelsen af
Det ny Moesgaard Museum har fået støtte af: Velux Fonden, Villum Fonden, OAK Foundation Denmark, Augustinus Fonden m.fl.,
Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Kulturministeriet.
jbn
Museet åbner for offentligheden 11. oktober 2014.
26 • B e t o n
Museumsfakta
Byghe rre:
Moesgaard Museum
A r kitekt :
Henning Larsen Architects
E ntr ep renø r :
MT Højgaard A/S
I ngeniør :
COWI
Byggepris :
345 mio. kr.
Opfø rt :
2011 – 2013
Dansk Beton gik i luften og filmede
det Ny Moesgaard Museum ved overrækkelsen af In-Situ Prisen 2014.
Scan koden og se museet fra oven
sammen med taler og prisoverrækkelse. Videoen findes også på
www.danskbeton.dk.
AUGUST 2 0 1 4 • 27
bæredygtighed
Helenevej rustet
til monsterregn
Danmarks første villavej, der kan optage regnvandet
fra selv kraftige skybrud, ligger på Frederiksberg.
anmarks første
permeable villavej er nu en
realitet. Det er
Helenevej på
Frederiksberg,
som har fået en belægning med betonsten, der kan optage vandet fra endog
meget kraftige skybrud.
Ordene ’skybrudsvej’, ’klimavej’ og
’nedsivningsvej’ bruges i flæng om projektet, der et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning og beboerne på Helenevej. Desuden
har Københavns Universitet deltaget i
projektet.
»Jeg er meget glad for, at vi nu kan
høste erfaringerne fra kommunens
første klimavej til fremtidige klimaprojekter i kommunen. Derudover er jeg
imponeret af borgernes engagement i
28 • B e t o n
projektet. Allerede nu har projektet også
haft interesse for andre kommuner, og
vi forudser, at denne type vej bliver et
vigtigt våben i indsatsen mod oversvømmelser«, siger borgmester Jørgen Glenthøj fra Frederiksberg Kommune.
Helenevej blev valgt, fordi beboerne
på vejen blev hårdt ramt af en oversvømmelse i juli 2011. Samtidig stod
vejen foran en større istandsættelse, og
endelig er det en relativt lille vej, der er
velegnet til et pilotprojekt.
Tværfagligt samarbejde
Den permeable belægning på Helenevej
blev realiseret med betonsten fra IBF
samt specialmaterialer fra NCC Råstoffer, som IBF har være med til at udvikle
i et tværfagligt samarbejde. Resultatet er
systemet PermaVej, der i 2013 vandt DI
Bygs Innovationspris.
»Stenen sikrer, at 10 procent af arealet
er åbent for nedsivning«, siger salgschef
Kim Falkenberg fra IBF, som advarer mod
at tro, at et større nedsivningsareal end 10
procent er en fordel.
»Hvis arealet mellem stenene bliver
større, begynder der at opstå problemer
med stabiliteten; stenene bliver trykket
ned i bærelaget. Derfor er græsarmering
også en dårlig løsning til permeable belægninger. På et bærelag, der kan optage
vandet, vil græsarmering hurtigt blive
trykket langt ned. Og omvendt – hvis
belægningen kan holde, kan bærelaget
ikke optage de fornødne vandmængder«,
uddyber han.
»Drænstabil fra NCC har et porevolumen på 30 procent, hvor vandet kan
oplagres, før det langsomt siver videre
ned. Og i modsætning til almindeligt
stabilgrus bevarer Drænstabil stort set
Helenevej på Frederiksberg er Danmarks første permeable villavej.
sin bærevne, selv om materialet bliver
vandmættet. Samtidig er materialet
homogent, og for entreprenøren er det
lige som almindelig stabilgrus at arbejde med«, forklarer Kim Falkenberg.
Homogeniteten er vigtig ved opgravninger og reparationer, fordi bærelaget
ikke har en struktur med flere lag, som
kan være svær at rekonstruere. Samtidig
er det nemt at genbruge et homogent
materiale.
Fuger og afretningslag laves med
DrænAf, der også kan transportere vand
uden at miste bæreevne.
Enkel vedligeholdelse
Belægningen leder vand ned gennem
fugerne, og derfor må man med tiden
Belægningen har et nedsivningsareal på cirka 10 procent.
forvente en aftagende effekt på grund af
tilstopning med små partikler.
»Vi forventer, at nedsivningen vil falde til det halve i løbet af 5-7 år. Men det
er ikke umiddelbart et problem, idet en
ny belægning kan opsuge cirka 1.000 l/s/
ha. Det er langt mere end et skybrud, der
er på 190 l/s/ha«, siger Kim Falkenberg.
Hertil kommer, at NCC har udviklet
en maskine, der uden at skade belægningen kan løsne og opsuge cirka halvdelen
af fugematerialet, hvorefter fugen kan
genfyldes med nyt materiale.
»Hvis man gør det hvert 3.-5. år, vil
belægningen altid være i topform«, siger
Kim Falkenberg og tilføjer, at det opsugede fugesand bliver genbrugt i asfalt.
Helenevej er en foreløbig kulmination på IBF’s arbejde med permeable
belægninger. Det begyndte i 2010 med
parkeringspladsen ved DANVA’s hus
i Skanderborg. Siden er der kommet
en række projekter til, herunder parkeringspladser ved Vand Center Syd i
Odense, en ny børnehave i Langeskov
og Ford Sønderborg.
jbn
AUGUST 2 0 1 4 • 29
Arbejdsliv
»Vi er nok lidt nørdede
med at finde de rette
materialer, der både
skal patinere smukt og
holde længe«, siger arkitekt Thomas Rahbæk fra
Lundgaard & Tranberg
Arkitekter.
På a r bejde i betonb r anchen
A rk i t ek t m e d foku s
på projek­t e r i n g
For arkitekt Thomas Rahbæk er det realiseringen
af bygningerne, der trækker, og mindre at vinde
arkitektkonkurrencer. Desuden har arkitekten fra
Lundgaard & Tranberg Arkitekter fokus på overflader i en grad, der ind i mellem giver frustrationer over dansk betonarbejde.
30 • B e t o n
om projekterende
arkitekt er det
forløbet fra opgavestart til færdig
bygning, der især
interesserer arkitekt Thomas Rahbæk fra
Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Det til
tider kaotiske arbejdsliv som konkurrencearkitekt, hvor spektakulære forslag skal
være færdige i en hektisk slutspurt inden
tidsfristen udløber, har han derimod kun
prøvet enkelte gange.
20 år som arkitekt
Thomas Rahbæk er 48 år og har været
arkitekt i cirka 20 år. Han tog afgang fra
Kunstakademiets Arkitektskole i København, men havde for inden snuset til
byggeteknik i et år som bygningsingeniørstuderende på DtH, det nuværende
DTU.
Den første ansættelse på 4½ år var
på tegnestuen Bornebusch, hvorefter
Thomas Rahbæk blev tilbudt arbejde hos
Lundgaard & Tranberg Arkitekter.
Det er blevet til en bred vifte af forskellige projekter. Tilsyn med renoveringsarbejder i bebyggelsen Brumleby på
Østerbro, synshaller til bilinspektionen,
ældreboliger, en tilbygning til Vajsenhu-
set, et boligsystem til NCC og to af tegnestuens mest kendte projekter: Tietgenkollegiet og SEB Bank, som begge er blandt
de mest markante og roste betonbyggerier i de seneste år.
»Jeg har meget fokus på projektudviklingen og perioden fra opgave til færdigt
byggeri. Der sker meget i projekteringsfasen, hvor arkitekten i samarbejde med
bygherren skal afdække de tekniske
muligheder for at realisere og optimere
projektet inden for de givne økonomiske
rammer. Det er virkelig spændende at få
det hele til at gå op; konstruktionsprincip,
materialevalg, energiforbrug og klimatilpasning. Der er mange valg at træffe«,
siger Thomas Rahbæk.
Arkitekten er bedre til den opgave end
de rådgivende ingeniører, mener Thomas
Rahbæk, fordi arkitekten tænker holistisk, mens ingeniørerne typisk er fagligt
specialiserede i fx konstruktioner, VVS, el
eller energi.
Materialer og materialitet
Lundgaard &Tranberg Arkitekter har op
mod 50 medarbejdere. Opgaverne bliver
typisk løst i projektgrupper fra 2 til 1012 medarbejdere – altid med et tydeligt
slægtsskab i resultaterne.
»Vi har en fælles linje, der blandt
andet handler om materialer og materialitet. Vi er nok lidt nørdede med at finde
de rette materialer, der både skal patinere
smukt og holde længe«, siger Thomas
Rahbæk.
Derfor deltog Thomas Rahbæk i det
treårige forskningsprojekt ’Den Synlige
Betonoverflade’, som blev afsluttet i 2007.
Og netop betonoverflader har stadigvæk
stor interesse – desværre ikke altid for det
gode.
»Som arkitekt er det frustrerende at
se, hvordan man i Tyskland og Østrig
på forskellig vis formår at frembringe
smukke betonoverflader. I Danmark
kan det være svært at udnytte betonens
æstetiske potentiale fuldt ud og få realiseret de overflader, vi som arkitekter
ønsker – selv når vi har bygherrer, der
gerne vil betale for en særlig indsats«,
siger Thomas Rahbæk, der netop nu
arbejder med to projekter.
Det er dels det nye Statens Naturhistoriske Museum, der skal ligge i Botanisk
Have midt i København, dels et domicil
til Kirk Kapital A/S i Vejle tegnet af Olafur
Eliasson, som gerne vil have et dansk arkitektfirma med i projektet.
jbn
beton
beton
n
o
t
e
b
beton
Der er absolut ingen beklagelse i Thomas Rahbæks stemme over det. Tværtimod. Det spændende er realiseringen
af projekterne. Og at se de færdige bygninger – hvilket konkurrencearkitekterne
i parentes bemærket langt fra altid gør,
da de fleste konkurrencer i sagens natur
bliver vundet af andre.
»Det er fagligt meget tilfredsstillende at
se bygningerne blive opført«, siger Thomas
Rahbæk, der har været ansat hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter i cirka 15 år.
Nummer 1
Februar
2014
Nummer 4
November
2013
Num
mer
Aug
Tema:
er for konstruktiv
6
Tema:
Resultater af tre
er
tekt
t
arki er rund
tænk e skyder op
runde
20
armering
fugtmåling
hvordan
års innovation
Flere metoder i spil
28
side 4
30 år som
rådgiver
Betonmand elsker
jobbet
Læs om gode
16
22
26
studieByggeri
i aalBorg
Højt og stort ved
Læ
Mange
fordele
med fiBre
nnelse
l udda
side 4
Byggerfysisi ketiram
mer for læring
n m are natu
Bes tomobetons formb
16
2013
Beton med st
ålfiBre
Læs om nye muli
ghed
ykke
deSt
n
SVen ik Beto
un
for ktion i Aarhus
Megafedt
at Montere
Montør elsker jobbet
Limfjorden
con
ed fa r
a:
Tem
3
u st
34
Beton ude
og inde
s i Randbøl
Gennemført betonhu
8
side
Vind
rne
letå
møl
inge
ton
betonr
af Be e samles af
e tårn
ter høj
200 me
34
stru
tisk kon
Fantas
hus
Se tidligere
numre af
Magasinet
Beton
på www.danskbeton.dk.
AUGUST 2 0 1 4 • 31
VINDER
DANVA Vandhuset
VINDER
2011
2009
Skuespilhuset
Foto
e
f: J
gr a
ns
us
rk
Ma
Li
nd
he
BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2015
Kender du til et byggeri eller anlæg,
der fortjener anerkendelse?
I 2015 uddeler Dansk Beton for 4. gang Bæredygtig Beton Prisen. Prisen gives
til et nyere dansk byggeri eller anlæg, hvor beton har spillet en væsentlig rolle.
I bedømmelsen lægges afgørende vægt på bæredygtighed. Dvs. hvordan det
færdige byggeri eller anlæg forener miljø, økonomi, samfund og æstetik.
Du kan indstille et byggeri eller anlæg,
samt læse mere om de tidligere vindere på
danskbeton.dk
Rabalder Parken
VINDER
2013
For en bæredygtig fremtid
32 • B e t o n
note r :
Nyt kursuskatalog
Dansk Konstruktions- og Betoninstitut
(DKBI) har udgivet sit kursuskatalog for
2014-2015. Kataloget kan hentes på
www.dkbi.dk.
Elementer til skole i Bov
Contiga Tinglev skal levere betonelementer til Lyreskovskolen i Bov. Skolen består af to byggerier.
En ny stjerneformet bygning til 0. – 5. klassetrin og
en om- og tilbygning af de gamle skolebygninger
til 6. – 9. klassetrin. Leverancen omfatter 8.000
kvadratmeter huldæk, 6.000 kvadratmeter betonvægge, 100 ton bjælker/søjler samt trapper.
Nyt kontorbyggeri
i Aalborg
Ambercon skal levere og montere elementerne
til et nyt kontorbyggeri på Alexander Foss Gade i
Aalborg ved det kommende bytorv. Kontorhuset
påtænkes opført i fire etager, hvor der i stueetagen
kan etableres butikker eller café/restaurant. Hver
etage er på 460 kvadratmeter.
SL-dæk til boligprojekt
Perstrup har vundet elemententreprisen til et 10.000 kvadratmeter
stort boligprojekt på Krøyers Plads i Københavns Havn. Elementerne
er det nyudviklede SL-betondæk. NCC Housing og NCC Construction
står bag opførelsen af de i alt tre bygninger. Første etape er opført
med huldæk. Men til anden etape har NCC valgt at skifte til SL-dæk.
Det skyldes bl.a. bedre økonomi og muligheden for at opnå en markant hurtigere montage. Det er arkitektfirmaerne Vilhelm Lauritzen
og COBE der i samarbejde med GHB Landsskabsarkitekter har tegnet
projektet til Krøyers Plads, som i øvrigt bliver det første svanemærkede byggeri i Danmark. Boligerne forventes at stå klar til indflytning i
sommeren 2015.
Ny mørtelblander
IBF har udviklet en ny Mørtelmixer,
som er en effektiv mørtelblander, der
gør det muligt at blande alle typer
vådmørtler - lige fra receptmørtler
til de våde funktionsmørtler – med
sikkerhed for en nøjagtig afvejet og
ensartet mørtelblanding.
Én beholder indeholder vådmørtel,
en anden cement. Vand tilføres via
en slange. Et tryk på en knap, og nøje
afmålte doser mørtel, cement og
vand ender i en tvangsblander, der
rører ingredienserne sammen. Det
er også muligt at bruge sand i stedet
for cement for på den måde at lave
blandinger til sokkelpuds og slidlag.
Kontorer i
cementsiloer
På Sandkajen i Københavns nye
bydel i Nordhavnen er det nu muligt
at flytte ind i en gammel cementsilo,
der oprindeligt blev opført af Aalborg
Portland i 1979. Nu har NCC Property
Development i samarbejde med ATP,
Pension Danmark og PFA ombygget
siloerne til et ’company house’, hvor
de kan tilbyde deres lejere en unik
placering og en storslået udsigt.
Kontorerne er bygget uden på de
eksisterende siloer, der er 59 meter
høje. De 14.000 kvadratmeter kommer til at rumme cirka 600 arbejdspladser. Dansk Standard er blandt de
første lejere.
AUGUST 2 0 1 4 • 33
Betonviden
Byrum
Medalje og pris på
Nordisk Betonforsknings Symposium
Ung dansk forsker fik pris for bedste
artikel siden sidste symposium
Det XXII Nordiske Betonforsknings Symposium blev afholdt
13.-15. august 2014 i Reykjaviks nye koncertsal og konferencecenter ’Harpa’.
Under symposiet blev Nordisk Betonforbunds Medalje, Nordic Concrete Federation Medal 2014, overrakt til senior advisor
Steinar Helland fra Skanska Norge for en mangeårig indsats for
at udvikle betonteknologien på områder som højstyrkebeton,
chloridindtrængning i betonkonstruktioner i havvand, forskning, udvikling og standardisering.
Desuden blev der uddelt en pris for bedste artikel i NCR
(Nordic Concrete Research): The NCR Best Paper Award to
Young Researchers.
Prisen blev givet til konsulent Martin Kaasgaard fra Betoncentret på Teknologisk Institut, der sammen med Claus Pade,
Ulf Jönsson & Christian Munch-Petersen har forfattet artiklen
’Comparison of durability parameters of self-compacting concrete and conventional slump concrete designed for marine
environment’. Artiklen blev bragt i Nordic Concrete Research,
No. 1:13, 2013, pp. 13-24.
Symposiet bød på 111 præsentationer, heraf 14 danske. De
øvrige kom fra Sverige, Norge, Finland, Island, Letland, Algier,
Belgien, Canada, Frankrig, Tyskland, Cypern og USA.
Betonforskningssymposiet blev arrangeret af den Islandske
Betonforening med hjælp fra Nordisk Betonforbunds Forskningskomité, der nu hedder ”Research Council of the Nordic
Concrete Federation - RCNCF”.
Parallelt med XXII holdes to andre konferencer: 23rd Nordic
Rheology Conferende og International Symposium on Sustainability – ECO-Crete.
jbn
Martin Kaasgaard
modtog NCR Best
Paper Award to
Young Researchers.
Steinar Helland fra Skanska Norge fik Nordisk Betonforbunds Medalje for sin
indsats gennem mange år.
34 • B e t o n
Et af principperne ved fornyelsen af
Istedgade er hævede flader ved alle kryds.
Istedgade
får nye
fliser
Masser af betonfliser og overkørselselementer er med til at
realisere den ny Istedgade
Farum Beton skal levere cirka 10.000 københavnerfliser til tredje etape af fornyelsen af Istedgade
i København. Hertil kommer specialproducerede,
armerede ’københavnerelementer’ på 200 kg til
overkørsler i fortovene, taktilfliser, ledelinjer og vandrender.
Farum Beton leverede også til etape 1 og 2. Sammenlagt bliver det til fliser til cirka 12 km fortov.
Etape 3 går fra Gasværksvej til Enghave Plads,
hvor der vil ske forbedringer til beboere, cyklister,
borgere, og andre der færdes i gaden.
Projektet omhandler en optimering af hele gaderummet, hvor de to første etaper har betydet bredere
fortove, flere nye træer og gadelamper. Fase 3 forventes afsluttet med udgangen af 2015.
jbn
bæredygtighed
Dansk Beton
på Facebook
Nu kan
du indstille
byggerier til
Bæredygtig
Beton Prisen
Fremover kan du følge Dansk Beton på
både Facebook og LinkedIn, så du nemt
og hurtigt kan finde gode historier og nyttig information om beton.
I første omgang tager Dansk Beton
Facebook i brug i forbindelse med Bæredygtig Beton Prisen.
»I år vil vi via Facebook bede pub-
likum om at indstille prisværdige betonbyggerier og anlægsprojekter. Selve
indstillingen vil dog foregå på www.
danskbeton.dk. Efterfølgende udvælger
dommerkomiteen de projekter, der bliver
nomineret til prisen. Vinderen findes ved
en publikumsafstemning, som vil blive
annonceret blandt andet via Facebook
og LinkedIn«, siger chefkonsulent Anette
Berrig fra Danske Beton.
Bæredygtig Beton prisen bliver overrakt på den kommende Bæredygtig Beton Konference, som bliver den fjerde i
rækken. Konferencen finder sted den 10.
marts 2015 på Tivoli Hotel & Congress
Center i København.
Hvis din hunger efter betonviden ikke
er stillet endnu, så kan du se nærmere på
Dansk Betons ny hjemmeside på www.
danskbeton.dk – eller se betonfilm på
Dansk Betons YouTube-kanal.
jbn
Leth Beton på Rådhuspladsen
Leth Beton var med, da i alt 60 virksomheder, institutioner og foreninger tog opstilling på Rådhuspladsen i København
den 23. og 24 maj 2014 for at promovere
Thy og Mors.
»Vi vil gerne vise, hvad vi som lands-
del, nærmere bestemt Thy og Mors, kan
tilbyde resten af landet af ydelser og produkter«, oplyser salgskonsulent Bendt
Dyrholm Madsen fra Leth Beton.
»Vi havde to fantastiske dage med
meget betonsnak, og vi håber at have
været med til at nedbryde nogle fordomme både om beton og om Vestjylland«,
fortsætter han.
Formålet med deltagelsen var først og
fremmest at bakke op om markedsføringen af området for at skabe et mere positivt syn på Thy og Mors. Dels for at fremme turismen, dels for at fortælle om et
velfungerende lokalsamfund med mange
gode virksomheder og spændende jobs.
jbn
Lokal mad, lokale drikkevarer og
lokal beton trak mange mennesker
til Rådhuspladsen i København.
AUGUST 2 0 1 4 • 35
F&U
Verdens
mest
komplicerede
overdækning
Fremover skal TailorCrete’s avancerede
demonstrationsprojekt
afskærme regnfølsomt
materiale på oplagsplads i Aarhus
ormalt er oplagspladser jævnt
kedelige. Men
på pladsen hos
Paschal-Danmark A/S i Aarhus behøver man ikke være interesseret
i forskalling for at kigge nysgerrigt ind
gennem trådhegnet. Virksomhedens ny
overdækning for regnfølsomt materiel er
en meget avanceret og kompliceret betonkonstruktion, der nok skal blive lidt af
en turistattraktion for betoninteresserede
i Aarhus og omegn.
36 • B e t o n
Formålet med konstruktionen var
at demonstrere, hvordan betons
unikke potentiale for formbarhed kan udnyttes industrielt med
3D-design og industrirobotter.
Overdækningen er 24 m lang, 6 m
bred og 6 m høj. Den er støbt af 25 kubikmeter beton som led i EU-projektet
TailorCrete - med dobbeltkrumme
overflader og en yderst kompliceret
armering.
Formålet med TailorCrete var at
udvikle metoder til industrialiseret produktion af unikke betonkonstruktioner
– uden de store omkostninger, der følger med håndværksmæssig produktion.
Konstruktionen i Aarhus er resultatet af
en demonstration af principperne i fuld
skala.
Digitalt design og robotter
»Vi har arbejdet med digitalt design,
nye forskallingsmetoder, robotfremstilling af armering ud fra en 3D-model,
robotfræsede støbeforme og selvkompakterende beton til de komplicerede
støbninger«, fortalte projektleder Tine
Aarre fra Betoncentret på Teknologisk
Institut, da resultatet blev præsenteret i
juni 2014.
Væggene blev støbt i forme af EPS
(polystyren/flamingo), der blev fræset ud
af EPS-blokke af en industrirobot, som fik
data direkte fra en 3D-model.
En tynd, fleksibel gummimembran,
som betonen selv presser på plads, sørger for, at betonen kan slippe formen
igen. Både membran og form kan derfor
genbruges til nye støbninger, og udtjente
forme kan uden problemer sendes til
genanvendelse. I det konkrete tilfælde er
90 kubikmeter EPS efterfølgende blevet
til fiskekasser.
Dækket er støbt med ’Multi-edge
formwork’, som er en videreudvikling af
traditionel pladeforskalling. Beton- og
armeringsarbejdet blev udført af MT Højgaard.
Stolte af resultatet
De mange nye produktionsprincipper var
en udfordring, der forsinkede opførelsen
med cirka et halvt år.
»Men resultatet ligner meget, det vi
havde forestillet os, og alle i projektet
er ret stolte af vores mammut, fisk eller
hvad det nu er«, fastslår Tine Aarre.
Tailorcrete var et fireårigt forsknings- og udviklingsprogram, som blev
medfinansieret af EU’s 7. rammeprogram. Det samlede budget var på cirka
65 mio. kroner. Partnerne i projektet
var: Teknologisk Institut, Chalmers,
ETH Zürich, Syddansk Universitet,
Czech Technical Universit, El Caleyo
Nuevas Technologías, Paschal-Danmark
A/S, Superpool, Gibotech A/S, DesignToProduction, Grace, Dragados, Unicon,
Bekaert og MT Højgaard.
jbn
Konstruktionen skal fremover
afskærme træbjælker og andet
følsomt materiale mod regn.
AUGUST 2 0 1 4 • 37
Dan s ke betonb ro er
Pladsstøbte jernbanebroer opført med minimale trafikgener
Det var kun nødvendigt at afbryde vej- og banetrafik i tre weekender for at skubbe tre brodæk på plads over Åhavevej i Aarhus.
Et komplet brodæk klar til indskubning
med 1,5 meter i timen.
De kommende broers søjler og endevederlag
blev støbt i byggegruber – og med togtrafikken kørende hen over gruberne på midlertidige broer.
Tre ny jernbanebroer i Aarhus blev støbt ved siden
af de eksisterende broer og skubbet på plads
Pladsstøbte betonbroer er konkurrencedygtige, når det gælder om hurtig opførelse for at undgå trafikale gener. Det
viser tre jernbanebroer over Åhavevej i
Aarhus, hvor det i 2011 og 2012 kun var
nødvendigt at afbryde tog- og biltrafikken
i en weekend for hvert af de tre brodæk,
38 • B e t o n
der blev skubbet på plads over vejen efter
nedrivning af de eksisterende broer.
De tre jernbanebroer er en del af det
store Marselistunnel-projekt, hvor Åhavevej er blevet udvidet fra to til fire spor.
Derfor var der brug for længere broer
til togtrafikken over vejen. Broerne blev
støbt ved siden af de eksisterende broer
og færdiggjort med beton, isolering, brolejer og rækværker, så de stort set var klar
til togdrift den dag, de blev skubbet ind
på plads.
De nye broer er cirka 45 meter lange
og har en frihøjde på fem meter. Den
største af broerne på 2.500 ton fører et
dobbelt jernbanespor over vejen, de to
mindre hver et jernbanespor. For ikke at
afbryde togtrafikken blev endevederlagene til de ny, længere broer støbt i byggegruber direkte under skinnerne, som
derfor blev understøttet af midlertidige
stålbroer.
Hver af de tre skubbeetaper foregik fra
midnat fredag til mandag morgen kl. 05.
Skinnerne blev fjernet, den eksisterende
bro revet ned, ca. 1.500 m3 jord kørt væk,
og så kunne den ny bro rulle ind på den
endelige placering med millimeters nøjagtighed. Derefter blev skærver, sveller
og skinner monteret, og toget kom i drift
til tiden.
Byggeleder Jesper Juel Pedersen fra
C. G. Jensen A/S, der opførte broerne,
fortæller, at der skulle være styr på mange
detaljer, for at broerne landede præcis
det rette sted med minimale gener for
trafikken.
- Det krævede omhyggelig planlægning at støbe de tre nye broer og nedrive
de tre gamle med begrænset plads, vanskelige adgangsforhold og både bil- og
togtrafik i det meste af perioden, siger
Jesper Juel Jensen.
Broerne blev løftet i tre punkter og
skubbet med donkraft på parallelle rullebaner. Det var en udfordring at finde den
optimale placering af rullebanerne på
grund af de forskellige retninger for jernbanen, de nye vederlag, vejen, den gamle
bro og byggegruberne.
Rambøll var rådgiver på projektet,
Aarhus Kommune var bygherre.
Sådan leveres
beton sikkert
Fabriksbetongruppen har udgivet to informationsblade om sikker levering af beton med bånd
eller pumpe. Formålet er at forebygge arbejdsulykker og effektivisere byggeriet.
Fabriksbetongruppen har nu udgivet to
nye informationsblade i serien med gode
råd om at arbejde med pladsstøbt beton.
Denne gang er temaet sikker levering af
beton til byggepladsen med henholdsvis
bånd og betonpumpe.
Formålet med publikationerne er
dobbelt. Det gælder både om at forebygge arbejdsulykker og om at opnå effektive
arbejdsprocesser på byggepladsen.
Informationsbladene er udarbejdet
af en arbejdsgruppe med repræsentanter
for en række danske fabriksbetonleverandører. Et af medlemmerne er Claus
Riisberg, der til daglig er driftsleder for
IBF Færdigbeton Sydjylland og medlem
af Fabriksbetongruppens bestyrelse
»Selvfølgelig er det vigtigst at undgå
arbejdsulykker ved levering af beton.
Men sikker levering medfører også
fordele for såvel entreprenør som
betonleverandør, så der må også
være penge at spare ved at følge
de gode råd«, siger Claus Riisberg.
Et eksempel på det er, hvis
adgangsforholdene for betonbilen ikke er i orden. Det
stiller store krav til underlag
og omgivelser, når en 30-40
ton tung og 3 meter bred
betonbil skal ind på byggepladsen. Betonpumper
stiller endnu større pladskrav,
fordi bilerne har støtteben, der
skal slås ud under pumpning.
»Vi ser ret ofte, at forholdene
ikke er optimale. Måske mangler der
køreplader, måske er der for lille sikkerhedsafstand til udgravninger mm. Det
kan medføre forsinkelse og udgifter for
alle parter«, siger Claus Riisberg,
Informationsbladene er udarbejdet i
samarbejde med Dansk Byggeris Arbejdsmiljøafdeling. De er udformet som tegneserier for at få større opmærksomhed
og fortsætter dermed linjen fra en række
andre informationsblade, som Fabriksbetongruppen har udgivet i samarbejde
med den europæiske fabriksbetonforening, ERMCO.
»De tegnede informationsblade har
været en succes. Det er vores erfaring, at
de tiltrækker sig større opmærksomhed
på byggepladserne end en tørt skrevet
instruktion. Fx ser man dem ofte hængt
op i skurvognene«, siger Claus
Riisberg, som håber, at informationsmaterialet også kan få
arkitekter og ingeniører til
i højere grad at tage fat i
byggepladsens indretning
tidligt i projekterne.
De to informationsblade kan også fås samlet i en
folder, som desuden indeholder
en praktisk tjekliste for bestilling af beton.
Fabriksbetongruppens gode
råd om sikker betonlevering kan
findes på www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer
Fabriksbeton­gruppens
medlemmer
– Danmarks eksperter i beton
Betonværket Brønderslev A/S
DK Beton A/S
Frejlev Cementstøberi A/S
Gammelrand Beton A/S
A/S Ikast Betonvarefabrik
IBF Beton Nordvestjylland A/S
K. G. Beton A/S
NCC Roads A/S ,
Bornholms Betonværk A/S
Skagen Cementstøberi A/S
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S
Unicon A/S
VK Beton og Byggemarked A/S
Wewers Belægningssten A/S
Dansk Beton Fabriksbetongruppen,
Nørre Voldgade 106,
1358 København K,
Tlf. 72 16 01 91
[email protected]
www.fabriksbetongruppen.dk
Fabriksbetongruppen
AUGUST 2 0 1 4 • 39
Rammevilkårene
bestemmes i Bruxelles
BIBM og ECP er vigtige
organisationer for danske betonvirksomheder.
Det faststår Betonelement-Foreningens formand, Claus Bering.
En stadig mindre del af beslutningerne
træffes nationalt – derfor er det vigtigt,
at betonbranchen gør sin indflydelse
gældende på europæisk plan. Til gengæld er den danske indflydelse i den
fælleseuropæiske organisation for præfabrikeret beton BIBM (Bureau International du Béton Manufacturé) ganske
betydende.
»Det er en meget tilfredsstillende
at opleve, at vi som et lille land med et
indbyggerantal, der svarer til Hamburg,
har en indflydelse, der svarer til de
store lande som Tyskland og Frankrig«,
udtaler Betonelement-Foreningens
formand, adm. direktør Claus Bering
fra CRH Concrete A/S, der samtidig er
næstformand i BIBM.
Danmark som rollemodel
Forklaringen er dels, at Danmark er meget udviklet på betonelementområdet
og derfor ganske ofte fremstår som en
slags rollemodel for hele Europa, dels at
det nordiske samarbejde fungerer storartet med opbakning til Danmark fra
Norge, Sverige og Finland.
»Det seneste eksempel er det danske
IT-værktøj til at beregne, om det bedst
kan betale sig at renovere en gammel
bygning eller rive den ned for så at op-
40 • B e t o n
føre en spritny bygning, der lever op til
nutidens krav. Vi har præsenteret Rambølls beregningsværktøj for dem, og
BIBM har nu taget tankegangen til sig
og vil arbejde for, at den vinder europæisk udbredelse«, siger Claus Bering.
BIBM arbejder ifølge Claus Bering
for at sikre betonindustrien de bedste
mulige rammevilkår og for at sikre betons status som det foretrukne og mest
anvendte byggemateriale i Europa.
Blandt de vigtige opgaver er at få
indflydelse på normarbejdet på de
europæiske betonvirksomheders vegne.
Hertil kommer, at bæredygtighed står
højt på dagsordenen – fra ressourceudnyttelse og CO2-bidrag til betonbygningers gode indeklima, store termiske
masse og lange levetid.
Målrettet lobby giver resultat
BIBM sekretariat er omdrejningspunkt
for en målrettet lobbyindsats med kontakt til fx meningsdannere og EU-kommissionen.
»Lobby-indsatsen er styrket meget
de sidste 2-3 år, og sekretariatet i Bruxelles har direkte medvirket til, at den
nye Byggevareforordning har fået en så
praktisk og rationel tolkning, at vi stort
set har undgået implementeringsproblemer«, fastslår Claus Bering, som nu
også er blevet udpeget som BIBM’s officielle forbindelsesled til bestyrelsen i
ECP (European Concrete Platform).
Formand for Betonelement-Foreningen
Claus Bering: »Det er en meget tilfredsstillende at opleve, at vi som et lille land
med et indbyggerantal, der svarer
til Hamburg, har en indflydelse, der
svarer til de store lande som Tyskland og Frankrig«.
ECP samler de fire europæiske organisationer på betonområdet på den fælles
platform. Ud over BIBM er det ERMCO
(European Ready Mixed Concrete Organization) på fabriksbetonområdet,
den europæiske cementforening Cembureau og EFCA (European Federation
of Concrete Admixtures Associations),
som repræsenterer producenter af additiver til beton.
»I ECP koordinerer vi indsatsen, så
vi i fælleskab opnår de optimale resultater. Også i ECP har vi fokus på bæredygtighed, som tillægges større og større samfundsmæssig betydning. Derfor
er det vigtigt, at vi er med - og derfor er
det værd at lægge energi i deltagelsen«,
slutter Claus Bering.
Marlon Tørmørtel
nyt interessemedlem
Marlon Tørmørtel A/S
fra Brædstrup er
blevet interessemedlem i Betonelement-Foreningen.
»Vi har valgt at blive interessemedlem for
at komme tættere på producenterne af
betonelementer, som er en meget vigtig
kundegruppe for os. Vi håber gennem
dialog og samarbejde at være med til at
styrke brugen af betonelementer i Danmark«, siger salgschef Finn Bøgild fra
virksomheden.
»Vores mål er at vinde større markedsandel inden for nyudviklede designprodukter, såsom specialgulve, indfarvede
facadeløsninger m.m. Vi ser betonmarkedet som særdeles spændende, og vi er
gearet til at udvikle og markedsføre nye
produkter«, fortsætter Finn Bøgild.
Marlon Tørmørtel A/S er et familiefirma, som blev grundlagt i 1978. Virksomheden har mange års erfaring med
produktion og markedsføring af en række
tørmørtler og har igennem årene leveret
til rigtigt mange af de projekter, der er
udført i Danmark. Herunder til:
• Elementbyggeri
• Betonrenoveringsopgaver
• Renovering og nybyg af broer og tunneller
• Gulvprojekter til både bolig og industri
• Traditionelle murerrelaterede projekter.
Med base i Brædstrup, mellem Horsens
og Silkeborg, har Marlon netop udbygget
virksomheden med nye og større lagerfaciliteter. Produktionen kan fleksibelt
håndtere flere produkter og emballagestørrelser samtidigt, og blev taget i brug
for blot 2 år siden. Marlon producerer i
vejrbestandige plastsække, big bags samt
i bulk.
SurfaProducts Danmark nyt interessemedlem
Denne støttemur i Esbjerg blev først afrenset ad SurfaProducts Danmark
og fik derefter en selvrensende
og forureningsnedbrydende
overfladebehandling.
Betonelement-Foreningens nyeste
interessemedlem er Ribe-virksomheden SurfaProducts Danmark ApS, som
er en nystartet totalleverandør af kemiprodukter baseret på nanoteknologi til
overfladebehandling af beton og andre
materialer.
SurfaProducts Danmark tilbyder
en bred palet af løsninger i form af
over 160 produktkategorier fra afrensningsprodukter over vandtætning og
anti-graffiti til det nyeste produkt, som
både gør overflader selvrensende og
nedbryder luftforurening ved hjælp af
fotokatalyse.
Fotokatalyse vil sige, at sollys på
miljøvenlig vis sørger for ar fjerne
smuds og begroninger, samtid med at
luftens indhold af NOx reduceres.
»Det er naturligt for os at blive interessemedlem, da vi har mødt stor interesse for de selvrensende overflader fra
Betonelement-Foreningens medlemmer. For tiden laver vi en del test med
betonindustrien for at demonstrere
vores produkter. På længere håber vi,
at vi i fællesskab med elementproducenter kan skabe fremtidens innovative facader, siger Lasse Bo Varberg
Ervolder, der er direktør for SurfaProducts Danmark.
SurfaProducts Danmark er et
søsterselskab til det Norske SurfaProducts Scandinavia A/S, der har 15
medarbejdere. I Danmark har SurfaProducts to medarbejdere.
Betonelement-Foreningen
AUGUST 2 0 1 4 • 41
Elementbro nu godkendt af Banedanmark
Den første jernbanebro med OT-bjælker til Ringstedbanen er nu valideret og
godkendt. Projekteringsleder Morten van Gils Hansen fra Rambøll fortæller
om designets udfordringer.
Sådan kommer den færdige bro med langsgående OT-bjælker og armerede jordvægge til at se ud.
Illustration: Rambøll.
Banedanmark har nu valideret og godkendt designet af den første af de elementbroer med OT-bjælker, in-situ-støbte
endevederlag samt fløjvægge i armeret
jord, som entreprenøren Aarsleff opfører
til den kommende Ringstedbane. Dermed
var der grønt lys for opførelsen, der blev
påbegyndt i juli måned.
Projekteringsleder Morten Hansen fra
Rambøll, der projekterer broerne for Aarsleff, kalder designet banebrydende til en
højhastighedsjernbane, selv om koncepten
med langsgående OT-bjælker til broer ikke
er nyt som sådan.
Bropladen består af ni OT-elementer,
hvorpå der støbes en betonplade. Oven
på denne placeres en fugtisolering, som
beskyttes med en overbeton. Herefter er
broen klar til ballast, sveller og skinner. På
begge sider af OT-elementerne får broen
præfabrikerede kantbjælker, der fungerer
som forskalling ved støbning af betonpladen.
Ingeniørerne hos Rambøll har især
været udfordret af to forhold. Det ene er
konstruktionshøjden af brodækket, det
andet udmattelse af armeringen i de samlinger, hvor OT-bjælkerne er støbt sammen
med de in-situ støbte endevederlag, og i
samlingen mellem OT-bjælkerne og betonpladen.
»Vi har faktisk regnet mere på denne
konstruktion end på en traditionel in-situ
42 • B e t o n
støbt bro. Det skyldes blandt andet, at der
er flere spændingsfaser at tage hensyn til,
samt at designet i sig selv er udfordrende«,
fortæller Morten Hansen.
Konstruktionshøjden kom under pres,
fordi broen skal have en frihøjde på 4,63
meter af hensyn til trafikken samtidig med,
at banens niveau ligger fast.
Kombinationen af op til ca. 15 meter
spænd, konstruktionshøjden og belastningen fra højhastighedstog med op til 250
km/h har gjort det nødvendigt at støbe
bjælkerne sammen med væggene i stedet
for at vælge en frit oplagt konstruktion.
»Det skabte udfordringen med at
undgå udmattelse af armeringen i sammenstøbningerne, fordi belastningen fra
togpassager og dermed spændingsvariationen i armeringen varierer gennem hele
broens levetid. Det var dog muligt at finde
en løsning, så broen har de krævede 120
Visualisering
af broen.
Illustration:
Rambøll.
års levetid«, siger Morten Hansen, der er
sikker på, at elementbroer vil vinde større
indpas fremover.
»For entreprenøren er elementbroerne
en stor fordel, fordi der ikke skal bygges
en stor understøttet forskalling for at støbe bropladen. Det sparer mandskab og
byggetid. Bygherrerne er stadig lidt konservative, men jeg er overbevist om, at det
voksende antal totalentrepriser og eksemplets magt vil øge brugen af elementer,
simpelthen fordi entreprenørerne sparer
udgifter, tid og produktion i marken. Desuden er entreprenøren mindre bundet af
de vejrlige forhold og kan mindske udgifter
til vinterforanstaltninger«, fastslår Morten
Hansen.
Projektleder Esben Misfeldt fra Aarsleff
erklærer sig enig og tilføjer, at de første to
elementbroer på Ringstedbanen står færdige allerede til oktober.
»Vi ville faktisk gerne også have udført
hele broens vederlag med elementer, men
fravalgte det igen, fordi der ikke var egnede
produkter på markedet, selv om potentialet klart er der«, siger Esben Misfeldt, som
også undrer sig lidt over, at det har været
nødvendigt at købe elementerne til broernes fløjvægge i udlandet.
Fløjvæggene udføres som armerede
jordvægge, hvor tynde, lodrette betonelementer med lange, vandrette fladjern stabiliserer konstruktionen. Men heller ikke
dette produkt produceres i Danmark.
Medlemsfortegnelse
Følg med i
elementbroerne
Betonelement-Foreningen
Nørre Voldgade 106 | 1358 København K
Telefon 72 16 02 68 | www.bef.dk
Her på Betonelement-Foreningens
sider i magasinet Beton kan du
følge Udbudspakke 41 fra design til
færdige broer på den viste strækning. Udbudspakke 41 omhandler
12 broer fra Ishøj Stationsvej til Greve Centervej. Ud af de 12 broer i pakken er der kun to, der støbes in-situ.
Hertil kommer fire elementtunneler
fra Perstrup og seks broer med dæk
af OT-bjælker fra Ambercon.
Udbudspakken fra 2012 blev i januar
2013 vundet som en totalentreprise
på 134 mio. kroner af et konsortium
bestående af Aarsleff, Aarsleff Rail og
Rambøll som rådgiver.
Hollandsk verdensrekord i elementbro
Om det er sandt, er svært at kontrollere –
men den hollandske virksomhed Haitsma
Beton oplyser i en pressemeddelelse, at
verdens længste forspændte betonbjælker
indgår i en ny bro af betonelementer ved
Zuidhorn i det nordlige Holland.
Og store er de, bjælkerne - med en længde på 68 meter og en vægt på 240 ton. 15
styk indgår der i broen, som skal lede en firesporet vej over Van Starkenborgh kanalen.
Elementløsningen blev ifølge Haitsma Beton valgt for at opnå en kortere
byggeperiode, der generer såvel skibsfart som vejtrafik mindst muligt, idet
der ikke var brug for først at opføre en
omfattende forskalling hen over kanalen.
De lange bjælker bruges i broens
midterste fag, der får en gennemsejlingsbredde på 54 meter.
Ambercon A/S, Støvring
Ambercon A/S, Rødekro
A/S Boligbeton
A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik
Betonelement, Hobro
Betonelement, Esbjerg
Betonelement, Ringsted
Betonelement, Viby Sj.
Byggebjerg Beton A/S
Confac A/S
Contiga Tinglev A/S
Dalton
Dan-Element A/S
DS Elcobyg
EXPAN, Brørup
EXPAN, Søndersø
Fårup Betonindustri A/S
Gandrup Element
Give Elementfabrik A/S
Guldborgsund Elementfabrik A/S
Leth Beton A/S
Niss Sørensen & Søn a-s
Perstrup Beton Industri A/S
PL Beton A/S
Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S
RC Betonvarer A/S
Spæncom A/S, Hedehusene
Spæncom A/S, Kolding
Spæncom A/S, Aalborg
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S
ØSB A/S
Samarbejdspartnere
og interessemedlemmer
Aalborg Portland A/S
BASF Construction Chemicals Denmark A/S
Convi Aps
Dansand A/S
Ecoratio
Fosroc A/S
Gottfred Petersen A/S
Graphic Concrete
HALFEN GmbH
HauCon A/S
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S
Kroghs A/S
Mapei Denmark A/S
Marlon Tørmørtel A/S
Peikko Danmark
Pretec Danmark A/S
Saint-Gobain Weber A/S
Sika Danmark A/S
StruSoft DK
SurfaProducts Danmark ApS
VBM Laboratoriet A/S
Betonelement-Foreningen
AUGUST 2 0 1 4 • 43
Test af ikke-destruktive målemetoder til
registrering af konstruktionsdefekter
Ikke-destruktive målemetoder anvendes ofte som værktøjer til at scanne
større områder af betonkonstruktioner for skader og andre defekter, således at skadesomfanget kan kortlægges.
Anvendelse af ikke-destruktive målemetoder kræver imidlertid stor
viden og indsigt i anvendelsen af udstyret samt i tolkningen af data.
Derudover er det vigtigt at vide, hvilket udstyr der egner sig bedst
til kortlægning af forskellige typer af skader. På Teknologisk Institut
har vi fremstillet en mock-up med en række veldefinerede, indstøbte defekter til afprøvning, kalibrering og dokumentation af forskellige typer af sådanne ikke-destruktive målemetoder.
Mock-up med indstøbte defekter
I Teknologisk Instituts betonlaboratorium er der fremstillet en
mock-up, hvori der er indstøbt polystyrenblokke, plastfolier med
varierende tykkelser samt en porøs betonklods. Formålet med de
indstøbte genstande er at simulere henholdsvis hulrum, overfladeparallelle revner samt en stenrede, dvs. typiske defekter i en betonkonstruktion (Fig. 1). Herudover er der indstøbt armering med forskellige dimensioner og afstande i den ene side af mock-up’en samt
fire korrugerede rør (kabelrør) med en armeringsstang i midten. De
korrugerede rør er kun udstøbt i den nederste halvdel.
NDT undersøgelser
MIRA 3D Tomographer er specielt udviklet til at undersøge, om
kabelrør i broplade/bjælker er fuldt injiceret eller ej. MIRA-udstyret,
som det kendes i dag, blev udviklet i starten af det 20. århundrede
af Acoustic Control Systems, Rusland. MIRA kan også anvendes til
måling af tykkelser af konstruktioner og lokalisering af armering.
Metoden benytter sig af ultralydsforskydningsbølger frembragt af
transducere på udstyrets antenne, som udspænder et areal på ca. 40
cm x 10 cm. Fordelen ved disse transducere er, at der ikke er behov
for kontaktgel. Hele enheden er samlet i ét mobilt udstyr (Fig. 2).
Vores undersøgelser viser, at der er god overensstemmelse
mellem MIRA-målingerne på mock-up’en og de faktiske forhold.
Hovedparten af de indstøbte defekter kan lokaliseres, hvor eneste
undtagelse er den indstøbte ”stenrede”.
Figur 2: MIRA 3D Tomographer.
KURSUS I DE NYE BETONSTANDARDER
DS/EN 206 OG DS/EN 206 DK NAD
Figur 1: Foto af mock-up set fra forsiden inden udstøbningen.
Efter støbningen er mock-up’en blevet undersøgt med tre forskellige
typer af NDT (Non-Destructive Testing) udstyr, dvs. ikke-destruktivt
måleudstyr: MIRA 3D Tomographer, Impact-Echo og georadar. Ved
at foretage målinger på mock-up’en undersøges bl.a. udstyrenes
evne til at detektere, hvorvidt kabelrør er injiceret korrekt. Desuden
undersøges udstyrenes muligheder som tykkelsesmåler samt deres
potentiale for at kontrollere den udstøbte betons homogenitet.
1 ••BBEeTtOoNn
44
Har du brug for indsigt i og forståelse for disse nye betonstandarder, er dette kursus relevant
for dig. Standarderne benyttes hos betonproducenter, og projektspecifikationerne henviser til
dem. Med dette kursus får du en grundig gennemgang af standarderne og et godt overblik over
ændringerne samt hvilke krav, der stilles til beton i dag. Kurset tilbydes også som firmakursus.
Tid og sted:
Teknologisk Institut, Taastup: Den 13. november 2014 kl. 9.00 – 16.00
Teknologisk Institut, Aarhus: Den 15. januar 2015 kl. 9.00 – 16.00
Teknologisk Institut, Taastup: Den 4. november 2015 kl. 9.00 – 16.00
Tilmelding og yderligere information , se www.teknologisk.dk/k23145
Impact-Echo metoden bygger på et måleprincip, hvor en kortvarig
pulspåvirkning påføres konstruktionen vha. et mekanisk anslag
med en lille stålkugle (Fig. 3). Metoden blev udviklet i 1990’erne
på Cornell University, USA. Data optaget på mock-up’en med Impact-Echo-udstyret stemmer nogenlunde overens med de faktiske
forhold, og de områder, hvor der er indstøbt defekter, er stort set
også fundet. Der er dog områder, hvor udstyret indikerer fejl, og
hvor der ikke burde være fejl, f.eks. mellem rørene.
Anbefalinger
Baseret på vores undersøgelser kan vi konkludere, at:
•
MIRA 3D Tomographer er et alsidigt og stærkt udstyr, som
med fordel kan anvendes til f.eks. kvalitetskontrol af indstøbte
kabelrør. Udstyret er relativt let at anvende i forbindelse med
simple konstruktioner, hvor der kun skal udføres tykkelsesmålinger. På konstruktioner med kraftig armering og rør, eller
forskellige lag af materialer, kræves det imidlertid, at man kender udstyrets muligheder og begrænsninger godt, og samtidig
har et godt kendskab til den konstruktion, der skal undersøges.
•
Impact-Echo er knapt så velegnet som MIRA-udstyret til kontrol af indstøbte rør. Når man benytter denne metode er det
vigtig at vælge en stålkugle med den korrekte størrelse. Vælges
f.eks. en for stor kugle, er det ikke muligt at se refleksionerne
fra eventuelle hulrum relativt tæt på prøvefladen. Hensigtsmæssig anvendelse af udstyret forudsætter, at brugere har et
godt kendskab til frekvensanalyse.
•
Georadar er en stærk målemetode til at lokalisere armering
samt kabelrør af metal. Det er dog tydeligt, at kabelrør bliver
sværere at finde jo kraftigere armering, der ligger foran rørene.
Generelt er det anvendte udstyr brugervenligt, og det er muligt
at lave simple 3D analyser direkte på udstyret uden først at
analysere data på en PC.
•
Det kræver generelt stor viden og erfaring at anvende de
testede typer af NDT udstyr – ikke mindst ved tolkning af
resultaterne. Det bemærkes desuden, at det er vigtigt med
jævne mellemrum at kalibrere udstyret mod eksempelvis en
mock-up som den heri omtalte eller mod en destruktiv prøvningsmetode.
Figur 3: Impact-Echo-udstyr.
Georadar anvender såkaldte elektromagnetiske bølger af en relativt
høj frekvens, 10-2000 MHz, til at kortlægge eksempelvis objekter i
en betonkonstruktion (Fig. 4). Måleudstyrets sender-antenne udsender en bølge, som udbreder sig ind i det medium, man ønsker
at undersøge. Når bølgen møder et objekt eller en grænseflade, dvs.
et materiale med en anden sammensætning end mediet, vil en del
af energien i bølgen reflekteres tilbage, hvilket registreres af modtager-antennen. Hvis man kender hastigheden for den elektromagnetiske bølge i det undersøgte medium, kan dybden til objektet eller
grænsefladen beregnes. Med Georadar var det muligt at lokalisere
den største/tykkeste af de indstøbte polystyren-blokke i mockup’en. Det var ikke muligt at lokalisere den fine overfladeparallel
revne, som den indstøbte folie skulle simulere.
Arbejdet med mock-up’en indgår som en del af det tre-årige projekt ”Ny Teknologi til Anlægskonstruktioner” (2013-2015), hvor vi
på Teknologisk Institut bl.a. arbejder med udvikling og etablering
af nye undersøgelsesmetoder til kontrol af anlægskonstruktioner
udført i beton.
Information
For yderligere oplysninger kontakt venligst
Seniorkonsulent Jesper Stærke Clausen
Telefon: 72 20 15 86, e-mail: [email protected]
Teamleder Henrik Erndahl Sørensen,
Telefon: 72 20 21 72, e-mail: [email protected]
Figur 4: Georadar.
Teknologisk Institut, Beton
Telefon 72 20 22 27
www.teknologisk.dk
A U G U S T2 2
AUGUST
00
1 41 4••452
Portland Open 2014
Et ryddet sækkelager på havnen i Aalborg dannede en rustik
ramme om en dag, der stod i betonens og cementens tegn. Med
ca. 120 deltagere blev ”Portland Open 2014” en stor succes.
Portland Open fandt sted d. 26. juni, og var en dag hvor
faglige indlæg blev krydret med rundture på fabriksområdet
i Rørdal, networking blandt deltagerne og lidt godt til ganen.
Invitationen til dagen var åben for alle, så der var deltagelse fra
mange dele af den danske betonbranche.
For mange af deltagerne startede dagen med en rundtur i
bus på Aalborg Portlands fabriksområde, der omfatter ca. 75 ha.
Miljøchef Preben Andreasen stod i spidsen for turen og fortalte
om de miljøtiltag, der gennem en årrække har været en vigtig
del af Aalborg Portlands strategi:
Rundtur på fabrikken
• A
ndelen af miljøvenligt brændsel skal på sigt fordobles til 60%
af forbruget i produktionen af grå cement
• Varme fra produktionen bliver til fjernevarme for 21.000 husstande i Aalborg
• 400.000 tons restprodukter fra industri og samfund genbruges
i cementproduktionen
• Opstilling af vindmøller på Aalborg Portlands arealer langs Limfjorden skal på sigt bidrage med 40% af fabrikkens elforbrug.
Efter fabriksrundvisningen gik turen mod Aalborg Portlands
havneområde, hvor et sækkelager var bragt i nydelig stand i
dagens anledning. Det fortsatte program stod på faglige indlæg
fra tre medarbejdere ved Aalborg Portland.
Dagen var også en markering af, at en af betonbranchens
store teknologer gennem næsten 4 årtier, Thorkild Rasmussen, takker af på arbejdsmarkedet, og går på efterløn. Mange
var mødt op for at sige farvel til Thorkild, der kvitterede med
at fortælle om tiden der er gået, og gav et humoristisk indblik i udviklingen indenfor betonteknologi fra midt 70’erne
og frem til i dag. Vi er mange der kommer til at savne Thorkild i hverdagen, og ønsker ham al held og lykke i tiden
fremover.
Thorkild Rasmussen
Hærdeteknologi – et kig i værktøjskassen,
v/ Thorkild Rasmussen
Hærdeteknologien beskriver betydningen af temperatur- og
fugtforhold samt betonens egenskabsudvikling under hærdningen. Gode hærdeforhold er et vigtigt element i bestræbelserne
på at sikre holdbare betonkonstruktioner.
Grundlaget for det meste af værktøjskassens indhold blev
skabt i begyndelsen af 1970’erne på Aalborg Portlands Betonforskningslaboratoriet i Karlstrup af Per Freiesleben Hansen, og
Jacob Thrysøe | Teknisk Salgskonsulent | Aalborg Portland a/s, Industri | [email protected]
46 • B e t o n
det er hans fortjeneste, at vi i Danmark – med rette – kan betragte os som førende på dette område.
I de efterfølgende år er værktøjerne udviklet og gjort mere
brugervenlige – ikke mindst i kraft af den teknologiske udvikling på computerområdet og indenfor måleteknik.
I dette indlæg behandles de temperaturmæssige forhold,
fugtforholdene er belyst i det følgende indlæg.
Maturity- eller modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden, er en af de allervigtigste
delelementer i hærdeteknologien.
Tidligere modeller var primitive, og formåede ikke at beskrive forholdene over hele temperaturområdet.
Med Arrhenius funktionen, var der grundlag for en mere
generel beskrivelse af temperaturens indflydelse.
Arrhenius funktionen beskriver temperaturens indflydelse
på hastigheden H af en kemisk proces:
H = exp (-
Ea
)
R×T
Hvor: R er gaskonstanten
Ea er en empirisk fastlagt aktiveringsenergi
T er temperaturen i Kelvin.
Aktiveringsenergien blev fastlagt ved en række målinger af styrkeudvikling under forskellige temperaturforhold. Jo højere aktiveringsenergi jo større betydning har temperaturen
Hærdeteknologi
- et kig
i værktøjskassen
Ved temperaturer
over
20 °C gav værdien 33500 J/mol god
overensstemmelse, medens der ved temperaturer under 20 °C
var behov for
en korrektion (detog
blå led
i figur 1).
Temperatur
modenhed
gang ikke muligt, at måle varmeudvikling ved temperaturer
under 20 °C.
For de tidlige reaktioner frem til afbinding og begyndende
styrkeudvikling har temperaturen mindre indflydelse på forløbet
(lavere aktiveringsenergi), og det gælder også i den anden ende
af forløbet, hvor betonen efterhånden bliver så tæt, at processen
i højere grad styres af diffusion.
Som en tommelfingerregel kan modenhedsfunktion forventes at beskrive forløbet frem til ca. 70 % af 28 døgn styrken (v/ctals afhængig).
Det er som regel styrkeudviklingen i de første døgn, som interesserer os mest, og i praksis har disse afvigelser sjældent stor
betydning, for vurdering af styrkeudviklingen.
Temperaturen i afbindingsperioden og under de sidste 30 %
af styrkeudviklingen er sjældent voldsom høj, og fejlen derfor
heller ikke stor.
For flyveaske og mikrosilica er aktiveringsenergien højere
(temperaturen har større indflydelse på reaktionshastigheden).
I en beton med f.eks. 80 % RAPID og 20 % flyveaske, vil flyveasken bidrage til styrken med ca. 10 %, og det er kun de 10 %, som
påvirkes anderledes af temperaturen.
Hvis man udstøber ved meget høje temperaturer (> 35-40°C),
eller forcerer opvarmningen i dampkammer el.lign. umiddelbart
efter udstøbning, vil der være andre effekter, som medfører styrketab – modenhedsbegrebet forudsætter et ”moderat/naturligt
opvarmningsforløb”.
Modellen for egenskabsudvikling er et andet element i værktøjskassen.
Modellen kan benyttes for en række egenskaber, styrke, varme, E-modul etc.:
12
Hærdeteknologi - et kig i værktøjskassen
τ
EM = E∞ × exp (-(
e
M
14
)α)
Hvor:E∞ er egenskaben efter uendelig lang tid
τe er en tidskonstant
α er en hældnings- eller krumningskonstant
M er modenheden, hvor egenskaben EM er opnået
Styrkeudvikling
40
F∞
35





   

Figur 1. Modenhedsfunktionen.
Princippet blev i 1977 præsenteret internationalt i Nordisk Betong, og er efterfølgende blevet adopteret af flere lande.
Senere undersøgelser i 1980’erne og 90’erne baseret på
måling af varmeudvikling har verificeret den fundne værdi
ved temperaturer over 20 °C for så forskellige cementer som
RAPID cement, LAVALKALI og AALBORG WHITE. Det var den-
30
Styrke - MPa
   
Ea = 33500 + 1470 x (20 - t) J/mol
R = 8,314 J/mol/K
25
20

15
10
τe
5
0
0,1
0
1
10
100
Modenhed - døgn
Figur 2. Model for styrke- og varmeudvikling.
AUGUST 2 0 1 4 • 47
Udtørringsmekanismer
Tidligere var det besværligt, at fastlægge de tre konstanter E∞, τe,
og α, men med Excels Problemløser/Solver er det hurtigt gjort.
Mekaniske egenskaber måles til et passende antal terminer
(mindst 3), og varmeudvikling måles typisk løbende ved adiabatisk- eller høkasse kalorimetri.
Temperatursimuleringsprogrammer var med modellerne for
varme- og styrkeudvikling samt Fouriers gennerelle varmeledningsteori inden for rækkevidde, og de første danske temperatursimulerings-programmer var allerede udviklet i starten af
70’erne. Computeren var imidlertid ikke alle forundt, og først
med PC’ens udvikling i 1990’erne, blev temperatursimuleringsprogrammer tilgængelig for alle.
I Danmark benyttes primært 4C-Temp og TempSim.
Temperatursimuleringsprogrammer er et planlægningsværktøj, så forskellige scenarier kan simuleres, og relevante valg
og forholdsregler træffes – f.eks. med hensyn til receptvalg, udstøbningstemperatur, formmateriale, isolering etc.
Typiske målsætninger vil være at opnå ønsket afformningsstyrke, samt begrænse max temperatur, og temperaturforskelle i
forhold til gældende krav.
Temperatursimuleringer kan ikke stå alene som dokumentation af temperaturforholdene. De skal en gang
imellem suppleres med temperaturmålinger, og her har
den elektroniske udvikling også givet os gode værktøjer til
automatisk at logge temperaturen forskellige steder i konstruktionen.
Jacob Thrysøe
Figur 3. Skematisk forløb af vandtab fra betonoverflade.
Fase 1: Vandtab som fra en våd betonoverflade, hvor fordampningen er afhængig af vindhastigheden over betonen og
af forskelle i vanddampens partialtryk mellem luften og
betonoverfladen
Fase 2:En overgangsfase hvor fordampningshastigheden går fra at
være styret af modstanden mod fugttransport i grænselaget
mellem betonoverfladen og omgivelserne og til at være
styret af modstanden mod fugttransport i betontværsnittet
Fase 3:Fordampning udelukkende styret af modstand mod
fugttransport gennem betontværsnittet.
Der blev argumenteret for, hvorledes betonens tæthed kan sige
noget om, hvornår man med sikkerhed kan fjerne tildækningen
af en beton i en given miljøklasse. Argumentationen tog udgangspunkt i betonens kapillarporøsitet ved en fastlagt hærdningsgrad, ud fra følgende forudsætninger:
• B
etonens tæthed ved eksponering er afgørende for, hvor meget vand der samlet fordamper
• Betoner med lavt v/c-forhold bør alt andet lige kunne beskyttes sig selv mod udtørring hurtigere end betoner med relativt
højere v/c-forhold i samme miljøklasse.
Udtørringsbeskyttelse af beton – krav og dokumentation,
v/Jacob Thrysøe
Utilsigtet udtørring af betonoverflader kan i visse tilfælde forårsage blivende skader på den hærdede beton i form af plastiske
svindrevner og forringet betonkvalitet i dæklaget.
Vandtabet fra en eksponeret betonoverflade kan beskrives i
tre faser, som vist i figur 3:
Betragtninger omkring tæthed og en betons evne til at beskytte
sig mod skadelig udtørring er til dels afspejlet i nyere normer og
standarder, hvor trykstyrken anvendes som kriterie for fjernelse
af udtørringsbeskyttelse. Trykstyrken og tætheden af en beton er
to sider af samme sag.
Proportionering af beton til betonvarer i et nyt perspektiv,
v/ Erik Pram Nielsen
Tendensen blandt producenter af betonvarer har været, at der
gennem de sidste årtier anvendes en større og større andel sand
i betonvarebeton, se figur 4. Dette skyldes at der produceres
flere fliser nu end tidligere, men også at kunderne generelt efterspørger glattere og mere lukkede overflader.
Jacob Thrysøe | Teknisk Salgskonsulent | Aalborg Portland a/s, Industri | [email protected]
48 • B e t o n
11
Erfaring – nogle af udfordringerne
6
38 år i betonens tjeneste, v/ Thorkild Rasmussen
Figur 4. Udvikling i tilslagssammensætning.
En højere sandprocent medfører ofte dårligere pakning og mere
luft i betonerne. Resultatet er i praksis lavere styrker, højere risiko for ”napning” (afrevet materiale under støbning) og større
vandbehov for at kunne komprimere betonen.
På Aalborg Portland er der fremstillet et forsøgsapparatur til
efterligning af en betonvareproduktion, hvor relevante parametre fra praksis kan kvantificeres: ”Napning”, ”fedtethed”, ”slam
på produktsider”, ”vådhed” og styrke.
En større forsøgsrække med dette apparat er grundlaget for
identificering og kvantificering af de parametre, som har betydning for sammensætning af en betonvarebeton:
•
•
•
•
akning af sand og sten
P
Pulverindhold
Pulversammensætning
Tilladelig vanddosering.
Overordnet set viser forsøgene, at det ikke er nok kun at justere
på vandindholdet i en betonvarebeton for at opnå en given kvalitet eller et ønsket udseende. Ambitionen er derfor, at resultaterne skal munde ud i en praktisk guideline for proportionering
af betonvarebeton.
Erik Pram Nielsen
Når jeg tænker tilbage på den første ”minicomputer” jeg fik
adgang til i 1976 – 64 KB RAM, 15 MB harddisk, og på størrelse
med to kølesvaleskabe – og ser på min seneste bærbare PC,
forekommer udviklingen på betonområdet i den forgangne tid
begrænset - og så alligevel ikke!
Anvendelse af flyveaske og mikrosilica i slutningen af
1970’erne var en milepæl i dansk betonteknologi og nok et af de
allerbedste eksempler på genanvendelse af affaldsprodukter, til
gavn for både miljø og betonkvalitet.
Udviklingen af plastificeringsstofferne, fra den alm. sorte
lignosulfonat til superplastificeringsstofferne, gjorde det muligt
at fremstille beton med hidtil uopnåelig høj styrke.
I Densit, som blev udviklet af Hans Henrik Bache i starten
af 1980’erne, kombineredes højkvalitet cement, mikrosilica og
superplastificeringsstofferne, og gjorde det muligt at opnå trykstyrker på op mod 300 MPa.
Senere er superplastificeringsstofferne udviklet til nye og
mere stabiliserende ”generationer”, som har gjort det muligt
at fremstille selvkompakterende beton – en stor tidsmæssig/
økonomisk gevinst for branchen, og ikke mindst for arbejdsmiljøet.
Gennem årene er der gennemført utallige store samarbejdsprojekter mellem mange forskellige aktører fra branchen, projekter som har bidraget til øget viden om beton.
Med indførelsen af Basisbetonbeskrivelsen i 1986 blev den
tilgængelige viden for alvor omsat til operationelle regler for
betonfremstilling – noget der i Betonnormen DS 411 kun var
sporadisk beskrevet.
Efterfølgende er der siden sidste halvdel af 90’erne udført et
stort arbejde i forbindelse med indførelse af de europæiske normer og tilhørende danske tillæg.
Jeg tyvstartede i branchen i 1972 med et praktikant ophold
på det daværende CtO-laboratorium (senere CBL).
Emnerne var så relevante som: ”Optimering af tilslagets pakning” samt ”Vurdering af valgt aktiveringsenergi i Maturitycomputeren”. Spændende emner, men rapporterne har – med rette
– aldrig fået plads i litteraturen.
I 1976 startede jeg på det nyoprettede CBL - Cement og Betonlaboratoriet.
Det blev til 9 spændende og lærerige år inden jeg i 1985 startede i CtO – Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor, og
det er ubetinget her jeg har fundet størst glæde ved at arbejde
med betonens mange facetter – i samarbejde med mange dejlige mennesker fra branchen. Selvom de faglige udfordringer altid
har fyldt meget, er det trods alt kontakten med alle jer, der har
været det vigtigste.
Med tiden bliver selv et spændende job rutine, og jeg er
efterhånden nået dertil, hvor engagementet ikke altid er lige let
at finde frem. Derfor er alle bedst tjent med, at friske kræfter
tager over.
I skal alle have tak for det gode samarbejde gennem de
mange år, og god vind fremover for jer alle i den danske betonbranche.
AUGUST 2 0 1 4 • 49
Dansk Betondag 2014
Torsdag den 18. september og fredag den 19. september
på Odense Congres Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ
Program
Torsdag den 18. september 2014
08:30 - 09:00 Registrering og kaffe
09:00 - 09:10 Velkomst og præsentation af dagens program
v/ Formand for DBF, Jørgen Schou
09:10 - 09:40Fra stor dansk by til dansk storby
v/ Peter Rothman Boas, Odense Kommune
Odense Kommune og RealDania gennemfører sammen et historisk byomdannelsesprojekt, der skal forvandle Thomas B. Thriges Gade i det centrale Odense fra trafikeret vej til et levende og
mangfoldigt byområde
09:40 - 10:10 Odins Bro i Odense
v/ Stig Haumann Langsager, Odense Kommune
Europas største svingbro skaber fast forbindelse på tværs af Odense Kanal. Samtidig er der bygget 400 m betonbro ud over et blødbundsområde med op til 16 m til fast bund. Indlægget vil ud over at
fortælle kort om hele projektet særligt fortælle om udformningen af
betonbroerne og de udfordringer der har været i anlægsfasen.
10:10 - 10:40 Syddansk Universitet i Odense
– Historien om en innovativ bygning
v/ Anna Maria Indrio, C.F. Møller
Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet er resultatet af en
sammenlægning af fire fakulteter. Det meget kompakte byggeri på
ca. 20.000 m2, er innovativt på mange måder. Undervisningen skal
både fremme samarbejde og integreret forskning, ligesom arkitekturen skal signalere et overraskende formsprog og fremtidsorienterede teknologiske muligheder. Bygningens fremtoning lever op til
denne målsætning ved hjælp af beton brugt på helt nye måder.
10:40 - 11:20 Pause
11:20 - 11:50 Med ny EN 206 forsvinder DS 2426
v/ Anette Berrig, Dansk Byggeri
Revisionen af EN 206-1 er nu afsluttet og den nye europæiske betonstandard EN 206 er publiceret. Når EN 206 bliver implementeret
vil DS 2426 forsvinde, og et nyt dansk anneks til EN 206 kommer til
offentlig høring. De vigtigste ændringer vil blive præsenteret.
11:50 - 12:20 Er betons E-modul en overvurderet størrelse?
v/ Claus V. Nielsen, Rambøll A/S
Omfattende norske undersøgelser har vist, at Eurocode 2 udtrykket for betons E-modul generelt giver for høje stivheder. Disse
resultater vil blive sammenlignet med danske resultater og indflydelsen på betondesign i anvendelsestilstanden vurderes.
50 • B e t o n
12:20 - 13:30 Frokost
13:30 – 14:00 Beton til klima- og kystsikring
v/ Dan B. Hasløv, Hasløv & Kjærsgaard
Ekstreme hændelser med oversvømmelser fra havet og kraftigt
nedbør, betyder at kystnære værdier i stigende omfang skal
beskyttes. Med udgangspunkt i sikringen af Lemvig havn præsenteres betons muligheder for at spille en afgørende rolle i
denne type projekter samt hvordan et lokalt samarbejdsprodukt
bliver en standardvare på markedet.
14:00 - 14:25Kloakrør længe leve!
v/ Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er projektleder for et projekt, der har til
formål at teste mulige teknologier til at forbedre syrebestandigheden af betonkloakrør samt demonstrere de mest lovende
teknologier i fuld skala. De testede teknologier samt resultater
fra et større forsøgsprogram med eksponering af prøveemner til
svovlsyre præsenteres.
14:25 - 14:55Et supersygehus med fremtidssikrede betonkonstruktioner
– erfaringer med pladsstøbte etagedæk
v/ Anders Ejsing, MT Højgaard A/S
Når DNU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus står færdig i
2019, vil langt størstedelen af det 220.000 m2 store nybyggeri
bestå af pladsstøbte etagedæk. Med udgangspunkt i en entreprenørs erfaringer fra byggeriet præsenteres hvordan de in-situ
støbte betonkonstruktioner kan blive til virkelighed, under
hensyn til tidsplan, byggeproces, vind og vejr samt brugen af
selvudtørrende beton.
14:55 - 15:40Pause
15:40 - 15:55Betonhåndbogen på nettet – Hvor langt er vi?
v/ Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
Redaktøren giver en status for udarbejdelsen af den digitale
betonhåndbog og viser eksempler på indhold.
15:55 - 16:25Den nye bane København-Ringsted
v/ Kasper Ulslev, Banedanmark
I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og
Ringsted over Køge. Med fokus på de mange betonbroer
præsenteres projektets særlige udfordringer.
DANSK
BETONFORENING
Fredag den 19. september 2014
16:25 - 16:50Living, Working and applying the modern approach
to concrete on projects in the Gulf
v/ Peter Jackson, COWI A/S
Kultur og arbejdsmiljø er meget anderledes på internationale
projekter, hvor COWI udfører detailprojektering for entreprenører end i Danmark. Også anvendelsen af moderne krav til betonkvalitet kan være svært i Golfen, hvor kravene i det lokale marked
ofte er lempeligere. Som en udlænding, der bor i Danmark og
arbejder på både danske og internationale projekter, giver Peter
Jackson sin oplevelse af udfordringerne. (Bemærk: Indlægget
holdes på engelsk)
Ekskursion
Dagen begynder med et byggepladsbesøg på Det Tekniske Fakultet ved Syddansk
Universitet. Derefter kører vi til Odins Bro, hvor der vil være mulighed for at besigtige
svingbroen og tilslutningsfaget. Videre til info-box om forvandlingen af Thomas B.
Thriges Gade til et nyt og levende byområde – en kort, guidet tur i bygningen. Herefter går vi til H. C. Andersens Hus (Museum), hvor der vil være en guidet rundvisning,
varighed ca. 45 min. Dernæst til Odense Åfart, hvor dagen afsluttes med en frokost
ombord på en turbåd fra Munke Mose til Fruens Bøge t/r.
HUSK som altid: Hjelm og sikkerhedssko.
Program:
16:50 - 17:00Introduktion til fredagens ekskursion
9:00
Afgang med bus
v/ Jørgen Schou, Unicon A/S
9:20
Ankomst byggeplads Det Tekniske Fakultet
Tak for i dag
10:15
Besigtigelse af Odins Bro
v/ Formand for DBF, Jørgen Schou
10:45
Info-box, Thomas B. Thriges Gades forvandling, guide info
11:30
H. C. Andersens Hus (Museum) – guidet rundtur
19:00 – 19:30Velkomstdrink
13:00
Afgang turbåd Odense Åfart (frokost ombord), varighed 1 time
19:30 - Festmiddag
14:30
Forventet ankomst til Odense Congres Center
Bemærk venligst at de anførte tidspunkter på ekskursionen er ca. tider, og at mindre ændringer i programmet kan forekomme.
Værelsesreservation:
Praktiske oplysninger:
Priser: Alle priser er inkl. moms
Betondagen den 18. september 2014, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og
forfriskninger (eksklusive overnatning).
Medlemmer af DBF eller de nordiske
betonforeninger (Medlem af arrangør):. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 2.695,Medlemmer af IDA, men ikke DBF (Medlem). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 3.195,Medarbejdere ansat hos Firmamedlemmer,
dog i henhold til IDA’s regler (Firmamedlem) . . . . . . . . . . Kr. 2.695,-/Kr. 5.195,Juniormedlemmer af DBF/IDA (Studiemedlem) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200,-
Der er den 18.-19. september forhåndsbooket 100 værelser på BEST WESTERN
Hotel Odense (der ligger ved Odense Congres Center). Desuden er der forhåndsbooket værelser på BEST WESTERN Hotel Knudsen Gård, hvor der arrangeres gratis taxakørsel til og fra.
For overnatning den 17.-18. september er der et begrænset antal værelser til
rådighed på BEST WESTERN Hotel Odense.
Tildeling sker efter ”først til mølle princippet”. Pris for et enkeltværelse
inkl. morgenmad er på begge hoteller 895,- pr. overnatning.
Overnatning afregnes af den enkelte deltager direkte med hotellet.
Studerende, der ikke er medlem af DBF/IDA (Ekstern studerende). . . . . Kr. 1.000,-
Mødested:
Ledige medlemmer af IDA (Ledig) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 2.695,Seniormedlemmer af IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 2.695,Øvrige deltagere, dog i henhold til IDA’s regler (Ekstern). . . Kr. 3.195,-/Kr. 5.195,-
Dansk Betondag 2014 afholdes på Odense Congres Center, Ørbækvej 350,
Odense SØ. Tel. (+45) 70 22 18 87. E-mail: [email protected]
Ekskursion den 19. september 2014, inkl. frokost og transport:. . . . . . Kr. 350,-
Tilmelding:
Sidste frist for tilmelding er 27. august 2014.
Deltagergebyr opkræves pr. faktura fra Ingeniørforeningen, IDA.
Tilmelding sker på https://ida.dk/event/311435
Kontaktperson : Hanne Høy Kejser, 33 18 97 01 eller [email protected]
Udstillere:
Aalborg Portland A/S
COWI A/S
FOSROC A/S
Alsiano A/S
CRH Concrete A/S
Haucon A/S
Krampe Harex GmbH
Co. KG
Sika Danmark A/S
SKAKO Concrete A/S
BASF A/S
dankalk K/S
Hilti Danmark A/S
Mapei Denmark A/S
Christiansen &
Essenbæk A/S
Dansk Beton
Jordahl & Pfeifer
Byggeteknik A/S
Peikko Danmark
Teqton A/S
Pro-tex A/S
Unicon A/S
CONVI ApS
DK Beton A/S
EMINERAL A/S
Teknologisk Institut
Rambøll Danmark A/S
AUGUST 2 0 1 4 • 51
DANSK
BETONFORENING
Gå-hjem møder
Heldagsarrangementer
30.09.2014 // 15.00-17:30
Torsdag den 18. september og fredag den 19. september
Rundt om betoncentret (besøg hos firmamedlem)
Dansk Betondag 2014
Teknologisk Institut, Gregersensvej, Taastrup
Odense Congres Center
08.10.2014 // 15.00-18.00
Broer i København
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
21.10.2014 // 15.00-18.00
Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat. Der præsenteres bl.a. igangværende byggeprojekter i Odense samt meget
varierende eksempler på anvendelse af beton. Traditionen tro, er
der ekskursion om fredagen.
Se hele programmet på de forrige sider.
Revner i beton
VIA University, Chr. M. Østergaardsvej 4, Horsens
Tirsdag den 3. februar 2015
29.10.2014 // 15.00-18.00 Vinterforanstaltninger
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
26.11.2014 // 15.00-18.00 Temadag – Betonreparation og -renovering 2015
Hotel Scandic Kolding
Sæt allerede nu kryds i kalenderen
Beton i klimatilpasning
Betonhåndbogen er nu på nettet
(med forbehold for evt. ændring i dagens tema)
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
Dansk Betonforening har nu publiceret de første kapitler
(godt 300 sider) af det ambitiøse online-projekt kaldet
Betonhåndbogen. www.betonhaandbogen.dk giver gratis
adgang til seriøs betonviden for alle betoninteresserede.
Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.
Mødetilmelding
Dansk Betonforening
Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest
ugedagen før mødet.
Dansk Betonforening er Danmarks førende,
største og mest bredt favnende faglige netværk
foralle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter,
entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af
fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.
Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab
under Ingeniørforeningen, IDA.
Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller
ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget
på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er
du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på
”ny bruger” og følg anvisningerne.
Har du spørgsmål, kan du kontakte
Hanne Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01.
Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Læs mere på www.danskbetonforening.dk.