Læs mere - Dansk Beton

beton
Nummer 2
Maj
2014
Tema:
Land- og byskaber
Læs om fantastiske og smukke betonbelægninger
6
Rillet
og rustik
Sort beton på mole
8
En arkitekt
efter kvalitet
Prisen betyder mindre
33
side 4
Stedets kunst
af beton
Skulpturer i Vejen og omegn
2+2=5
Avanceret analyse af
delmaterialer og hærdnet beton
Få en kompetent dialog om beton..!
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
Postboks 165
9100Kvalitetscement
Aalborg
fra Aalborg Portland gør det ikke
Telefon
+45alene.
98 16 I77nogle
77 tilfælde kræver det viden og
altid
Telefax
+45 98 10 11for
86at sikre stærke betonløsninger.
kompetence
[email protected]
Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.
www.aalborgportland.com
Og dialog med præcis rådgivning iværksætter
handlinger, der sigter mod bedre resultater med
beton både teknisk og kommercielt – mere værdi,
fordi 2+2 bliver til 5…
Det stærke hold med cement- og betontekniske
kompetencer – de tekniske konsulenter:
Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen,
Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe,
Niels Erik Jensen.
Vi er klar...!
Aalborg Portland A/S
Telefon 9816 7777
Telefax 9810 1186
[email protected]
www.aalborgportland.dk
Husk at begejstre
en arkitekt
beton
Nr. 2 | maj 2014 | 31. årgang
Denne udgave af Magasinet Beton præsenterer den ypperste, smukkeste og mest eksklusive brug af beton, der længe er set i Danmark.
Indrømmet, det er store ord fra en redaktør af vestjysk oprindelse – men hold da kæft,
hvor flot det er: Kvæsthusmolen, Kongernes Jelling, Novo Nordisks park, CBS’ campusområde og de tre kulturbygninger, der er nominerede til In-Situ prisen.
Betons formål er at fremme optimal og
bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om
udviklingen inden for betonteknologi og
betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.
Oven i købet kan man også læse et interview med en landskabsarkitekt, der ønsker sig
mere kvalitet, flere farver, større udvalg – og så pyt med prisen. Budskabet er, at arkitekter helst træffer deres materialevalg på et æstetisk grundlag. Det rette materiale til netop
denne opgave. Beton fordi beton er det rigtige.
Beton udkommer fire gange årligt i februar,
maj, august og november i et distribueret
oplag på 5.500.
En anden landskabsarkitekt efterlyser flotte billeder, så det bliver nemmere af sælge
tanken om beton. En kommentar til det kunne være, at mange betonvirksomheder har
masser af ganske nydelige billeder på hjemmesider og i brochurer. Men, hvis sandheden
skal frem – det er ikke altid billeder, der ligefrem kan begejstre en arkitekt.
Samvirket for udgivelse af bladet Beton
Som man kan se og læse i dette magasin, kommer arkitekterne i høj grad betonen i
møde. Udfordrende, spændende og til tider nærmest ekstravagante projekter med fokus
på både helheder og detaljer.
Begejstrede arkitekter kan sælge beton til selv den mest stivsindede bygherre. Så alle
i betonbranchen har god grund til at tænke over overskriften. Hvornår har du i øvrigt
sidst begejstret en arkitekt?
Jan Broch Niels en | Reda k tør
Indhold:
Hu sk at b egej st re e n ar k i t e k t
t em a : B eton fortæ l l e r o m h ar al d bl åtan d s b org
t em a : S ort og ril l et beto n på Kø be n h avn s n ye p lads t em a : L a nd s k a b sa r k i t e k t e f t e r lyse r f l e r e kvalitets p rodukter t em a : K l im a fl is e k l ar e r r eg n van d et
Te ma : Vå d støbt f l i se n y he d t em a : R ene byer e r hår dt fo r be l æg n i n g e r t em a : Fa ntast is k bru g af beto n i n y par k t em a : B etonst en vi n d e r k l i m ap r i s
Fornem b etonpro m e n ad e på F r e d e r i ksbe rg Inte rnat iona lt b eto n sy m po si u m t i l dan m ar k i 201 5
Mamm ut
Kr æv er s p ec ia l ist vi d e n at sæ lg e ar m e r i n g tre ku ltu rbygnin g e r n o m i n e r et t i l I n - S i tu Pris en 201 4
En s øj l e s om en b lø d dy n e Mus eu m sats er sto rt på beto n ku n st
n y t f ra : Fa b riks beto n g ru p p e n n y t f ra : B etonel e m e n t- fo r e n i n g e n n y t f ra : T EKNOLOGISK INST I T U T n y t f ra : A a l b org Po rt l an d n y t f ra : Da ns k B eto n fo r e n i n g 3
4
6
8
10
12
14
18
21
22
24
25
26
28
32
33
36
38
42
44
48
Udgiver: DANSK
BETONFORENING
Redaktion:
Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
[email protected]
Tlf. 57 80 78 69
Abonnement og
administration:
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106, postboks 2125
1015 København K
Anette Berrig, [email protected]
Tlf. 72 16 01 91
Annoncer:
Media-People
Ole Bolvig Hansen
[email protected]
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
Grafisk produktion:
KLS Grafisk Hus A/S
Forsidefoto:
Jan Broch Nielsen
Abonnementspris:
Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms
ISSN 1903-1025
www.danskbeton.dk
MAJ 2014 • 3
Tema | L and- og bysk aber
Beton fortæller om
Harald Blåtands borg
Storfliser og søjler illustrerer den over 1,4 kilometer
lange palisade, der blev fundet i Jelling i 2005
Gorm den Gamle, Thyra Danebod, Harald Blåtand,
Jellingestenene, de to kæmpemæssige høje og verdens
største skibssætning. Jelling har i mange år været Danmarks vigtigste kulturarvsmonument, kendt af de fleste
om ikke andet så fra historieundervisningen skolen.
Nu er beton med til at gøre historieskrivningen endnu
Tema:
Land- og
byskaber
Beton til byrum, pladser, parker. Fast grund
under fødderne, naturligvis. Men spændende brug
af beton tegner i stigende grad også landskabsarkitekternes ambitioner om at skabe smukke og
funktionelle omgivelser for alle. Læs mere
om fantastisk brug af betonbelægning i
dette tema.
4 • B e to n
mere spændende. I forvejen var højene og skibssætningen omkring dem af imponerende størrelse, men så – i
2005 – fandt arkæologerne stolpehuller fra en palisade på
ikke mindre end 360 gange 360 meter, som har beskyttet
et område på 130.000 kvadratmeter. Der blev også fundet
spor af tre langhuse, der har ligget langs palisaden.
Arkæologerne fandt spor af
tre langhuse langs palisaden.
Stolpehuller og vægge er vist
på fliserne.
Nu er såvel skibssætningen, palisaden og de 23 meter
lange huse markeret med hvid beton. Skibssætningen med
fliser, palisaden med fliser på 1,2 m gange 2,4 meter og tilspidsede søjler, langhusene med en belægning af fliser med
samme størrelse som palisadens fliser.
Landskabsarkitekt Kirstine Jensens tegnestue har tegnet
Monumentpladsen i samarbejde med kunstneren Ingvar
Cronhammar, der har designet betonsøjlerne. Både fliser og
søjler blev produceret af Aarhus Cementvarefabrik.
Et spændende islæt er brugen af Graphic Concrete til at
markere palisadens stolper og ikke mindst til at visualisere
langhusenes stolper og vægge.
Dermed er moderne betonteknologi med til at fortælle
om et storstilet vikingebyggeri fra år 968, som er det år, hvor
dendrokronologi har vist, at egetræet til palisaden blev fældet. Harald Blåtand var konge mellem 958 og ca. 987.
Monumentområdet i Jelling blev indviet den 10. september 2013. Jelling Monumenterne har siden 1994 været på
UNESCOs ’World Heritage List’ i selskab med så storslåede
historiske bygningsværker som Akropolis, Stonehenge og
den kinesiske mur. jbn
I 968 opførte Harald Blåtand en
træpalisade på 360 gange 360
meter. I dag viser betonfliser og
–søjler, hvor palisaden stod.
MAJ 2014 • 5
Tema | L and- og bysk aber
Sort og rillet beton på
Københavns nye plads
Kvæsthuspladsen
ved Skuespilhuset
får en spektakulær
betonbelægning i
verdensklasse
Københavnere og turister får en spektakulær betonbelægning at glæde sig
over, når Kvæsthuspladsen på den
gamle Kvæsthusmole ved siden af
Skuespilhuset efter planen er færdig i
2015.
Ikke mindre end 15.000 kvadratmeter sort beton i store felter og med en
særlig rillet overflade skal skabe illusionen om et rustikt, maritimt slæbested.
Det er arkitektvirksomheden Lundgaard & Tranberg, der har tegnet pladsen, som bliver et sammenhængende
og plant areal fra molespidsen og helt
til den modsatte side af Skuespilhuset.
Pladsen skal fleksibelt kunne bruges til
mange forskellige aktiviteter fra koncerter til bådfestival.
Kvæsthusselskabet A/S, som er bygherre, har valgt Per Aarsleff A/S til at
udføre betonbelægningerne på Kvæsthusmolen.
Ulrik Andreasen fra Aarsleff oplyser,
at rillemønstret skal laves af en særlig
rilleteringsmaskine.
Betonen udstøbes i felter omgivet af vandrender. Felterne har en
sidelængde på fra 8 til 14 meter. Efter
udstøbning vibreres betonen med en
bjælkevibrator.
Derefter gælder det om at finde det
rette tidspunkt til at bruge rilleteringsmaskinen, der vibrerer rillerne ned i
den friske beton, som derfor hverken
må være for blød eller for afbundet.
Aarsleff har udviklet den konkrete
betonrecept i samarbejde med Pel6 • B e to n
Kvæsthuspladsen får
en belægning af rillet,
sort beton i felter.
Illustration:
Lundgaard & Tranberg.
Prøvestøbningen
illustrerer betonoverfladen, som
skal være ’rustik og
ikke en altertavle’.
con Materials & Testing. Betonen har et
forholdsvis stort indhold af sten for at
mindske svindrevner. De færdige belægninger får en tykkelse på 15 cm, så der til
det samlede projekt skal anvendes lidt
over 2.000 kubikmeter sort beton.
Realdania har doneret anlægget af
Kvæsthuspladsen til Kulturministeriet.
Desuden opfører Realdania et parkeringsanlæg med plads til 500 biler under
pladsen.
jbn
Fabriksbeton
Færdige betonelementer
Dyckerhoff PZ Dreifach DK
Betonvarer
CEM I 52,5 N
DS / INF 135-1
Dyckerhoff har specielt for Danmark
udviklet denne særlige cement.
– Stor ensartethed
Ved hjælp af moderne produktionsteknik
– Universelt anvendelig
Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer
– Økonomiske betonrecepter
På grund af et aktivt samvirke mellem
cement og tilsætningsmidler
Dyckerhoff
NANODUR – for UHPC
Ultra High Performance
Concrete – without
Silica fume
Dyckerhoff AG
Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland
telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, [email protected]
MAJ 2014 • 7
Tema | L and- og bysk aber
Landskabsarkitekt efterlyser flere
kvalitetsprodukter
Æstetik og kvalitet
kommer først og prisen i anden række. Det
fastslår kreativ direktør
Morten Borup fra GHB
Landskabsarkitekter.
8 • B e to n
»Generelt har vi et fint samarbejde med
betonindustrien, men der er også ting,
som vi synes kunne gøres bedre«.
Det siger kreativ direktør og tegnestueejer, arkitekt MAA MDL Morten
Borup fra GHB Landskabsarkitekter.
Baggrunden er et spørgsmål om, hvad en
landskabsarkitekt kunne ønske sig af betonindustrien.
Det gælder fx den æstetiske kvalitet
af betonprodukter, hvor Morten Borup
understreger, at landskabsarkitekten kun
meget sjældent vælger beton på grund af
prisen.
»Valget af beton er æstetisk begrun-
det, fordi en betonbelægning vil være den
rigtige løsning til det konkrete projekt. Vi
kunne godt tænke os et større udvalg af
betonprodukter med høj kvalitet; formater, farver, overflader. Det gør ikke noget,
at produkterne bliver dyrere, æstetikken
er det vigtigste til mange projekter. Vi kan
godt acceptere højere pris og længere
leveringstid for høj kvalitet«, siger Morten
Borup.
Beton er et kvalitetsprodukt
Han mener, at betonbranchen burde slå
mere på, at beton er et kvalitetsprodukt,
for at imødegå den opfattelse, at beton
Landskabsarkitekten vælger ikke beton
på grund af prisen, mener Morten Borup.
Valget af beton er æstetisk begrundet,
fordi en betonbelægning vil være den
rigtige løsning til det konkrete projekt.
Her Frederikskaj i København.
Kreativ direktør Morten Borup
fra GHB Landskabsarkitekter
mener, at betonbranchen bør
slå mere på beton som kvalitetsprodukt for at imødegå den
opfattelse, at beton er en nødløsning, der vælges, når andre
materialer bliver for dyre.
vikle forskellige produkter til forskellige
kundesegmenter«, tilføjer han.
Morten Borup ser også gerne produkter, hvor der som standard er mulighed
for at vælge mellem flere farver og overflader.
»Farver betyder også i dag meget for
byggeriet. Derfor vil vi gerne kunne arbejde med farver, der passer til omgivelserne
og i højere grad have mulighed for selv
at specificere farver - eller have et større
udvalg af standardfarver end grå«.
Tolerancer en udfordring
er en nødløsning, der vælges, når granit
eller teglklinker bliver for dyre. Og han
synes, at betonbranchen skelner for lidt
mellem forskellige kundesegmenter så
som landskabsarkitekten, der designer
store byrum, og den private køber af belægningssten til indkørslen.
»Behovene er vidt forskellige, men
produkterne langt hen ad vejen de samme. Nogle af vores projekter kræver imidlertid produkter, der virkelig kan noget
i arkitektonisk forstand. Gerne i form af
modulære og gennemtænkte systemer.
Her synes jeg udvalget er for beskedent.
Jeg tror, industrien i højere grad skal ud-
Tolerancerne på fliser og belægningssten
kan også være en udfordring i de projekter, hvor arkitekten skal have et kompliceret mønster til at gå op. Fx hvor fuger
mellem kantsten skal passe med fugerne
mellem belægningssten i forskellige formater. Her kan et par millimeters forskel
på 30 cm fliser være afgørende, selv om
det ikke overskrider den lovede tolerance
fra producenten.
»Når det lykkes, ser høj præcision
bare så godt ud. Men desværre gør tolerancerne på produkterne det ofte svært
at opnå den præcision, vi gerne vil«, siger
Morten Borup, som desuden peger på
bedre adgang til ’reservedele’, som et ønske til branchen.
»Vi har fx været ude for et projekt,
hvor vi skulle bruge en tilpasningssten
ved udvidelse af et område med forholdsvis tung trafik. Det viste sig imidlertid, at
denne sten ikke længere blev produceret
med den ekstra tykkelse, som var nødvendigt af hensyn til belastningen. Det
var et ret irriterende problem at skulle
løse, siger Morten Borup.
En vej frem kunne være en dialog
mellem arkitekterne og betonbranchen
om begrebet ’godt nok’, hvor Morten
Borup oplever markant forskellige opfattelser. En del af det, som betonbranchen
finder er ’godt nok’, når det fx gælder
tolerancer eller overflade, er slet ikke
’godt nok’ for en landskabsarkitekt med
et ambitiøst projekt.
jbn
Ønskeseddel
til betonbranchen
fra GBL
Partner og landskabsarkitekt MDL Inge
Bauer fra GBL, der er en del af Rambøll, har
skrevet følgende ønskeseddel til betonbranchen:
Niveaufri adgang kræver en eller anden
form for sokkelaffugter. P.t anvender vi
enten en affugter i stål, eller vi bygger den
op som en ralkasse med en betonkantsten
(flise på højkant). Sidstnævnte kunne vi
godt tænke os blev udviklet som et specialelement i beton, så man enten kan lægge
en rist over eller
fylde den med ral.
Vi mangler tit en ”høj” Albertslundkantsten.
Fx 15 x 60 x 60 – gerne med radiesten. Vi
mangler også tit en ”høj” kantningssten.
Fx 10 x 50 x 60 cm.
Endelig savner vi flotte fotos af de forskellige betonvarer. Vi forsøger jo at ’sælge’
produkterne til bygherren.
MAJ 2014 • 9
Tema | L and- og bysk aber
Den modulære
klimaflise kan
både håndtere
byernes regnvand
og skabe nye,
rekreative oplevelser.
Tegning: Frits Ahlefeldt.
Klimaflise klarer regnvandet
Realdania støtter udvikling af
modulært betonflisesystem. Efter
planen klar til markedet om tre år.
Med støtte fra kampagnen Klimaspring under Realdania skal
den københavnske arkitektvirksomhed Tredje Natur nu færdigudvikle en modulær klimaflise, som både kan håndtere byernes
regnvand og skabe nye oplevelser.
Konkret er der tale om en klimaflise til fremtidens fortove og
byrum. Klimaflisen kan transportere regnvand i indstøbte kanaler og kan desuden bidrage til rekreative elementer i byrummet.
Det treårige produktudviklingsforløb har et samlet budget
på otte millioner kroner. Tredje Natur samarbejder med ACO
10 • B e t o n
Nordic, Orbicon, Wewers, Kollision og Teknologisk Institut. Ambitionen er, at Klimaflisen er en færdigudviklet løsning, som er
velafprøvet og klar til markedet i 2017.
Tredje Natur beskriver Klimaflisen som et ’modulært ’plug
& play’ system, der sammenkobler adskilte funktioner på byens
under- og overside’.
Klimaflisen består af et vandhåndteringssystem, der kobles
direkte med legende rekreative elementer i byrummet.
I fremtiden vil fortovet derfor kunne opsamle og håndtere
vand, samtidigt med at det eksempelvis bidrager til fx begrønning af byen, et bedre mikroklima eller mere bevægelse og leg.
Alene København har 700 kilometer fortove. Klimaflisen vil
kunne anvendes både ved etablering af nye fortove og pladser
samt ved genopretning efter fx fjernvarmeprojekter.
jbn
Produktivitets-forbedrende
produkter til betonelement industrien
DYNAMON NRG -
Superplastificerende produkter
• Kraftigt plastificerende – lavt forbrug
• Hurtigere hærdningsproces med
høj tidligstyrke
• Effektiv produktion af selvkompakterende beton
VISCOSTAR -
Stabiliserende produkter
• Stabilisering af fillerfattig
selvkompakterende beton
• Effektiv fjernelse af bleeding
• Højeffektive – lavt forbrug
VIBROMIX -
Avancerede produkter til tørbeton
•
•
•
•
Forbedret kompaktering
Forbedrede overflader og styrker
Mindre støj og slitage
Modvirker kalkudfældninger
MAPEFORM Formolier
•
•
•
•
•
•
Perfekt slipevne
Overflader uden defekter
Modvirker opbygning i formudstyr
Stor rækkeevne – lavt forbrug
Miljøvenlig mineralolie baserede
Biologisk nedbrydelige emulsioner
M A J 2 0 1 4 • 11
Tema | L and- og bysk aber
Vådstøbt
flisenyhed
SoftLine hedder en ny, vådstøbt flise fra
IBF. Flisen er fremstillet i gennemfarvet
beton og har et naturligt farvespil, der
bryder med den traditionelle idé for
udendørsbelægning.
SoftLine anvendes i fire cm tykkelse til
terrasser, haveanlæg, gangstier, atriumgårde og udestuer samt som gulv indenfor i f.eks. stue og badeværelse. Flisen kan
også fås med en tykkelse på otte cm, så
den kan anvendes, hvor der forekommer
begrænset trafik med personbiler.
jbn
not e r :
Nyt navn: Præfa Betonelement
Præfa Byg i Østervrå har skiftet navn til Præfa Betonelement A/S.
Virksomheden blev etableret i 1974 og leverer betonelementer
til landbrug, erhverv, industri og alle typer inden for boligbyggeri,
herunder både bagmurs- skillevægs- og sandwichelementer.
Præfa Betonelement har egen montageafdeling og tegnestue.
Anvisninger om lyd
SBi har udgivet en serie af anvisninger om lydforhold med
særligt fokus på lydisolering i boliger. Serien om omfatter tre
SBi-anvisninger med eksempler på byggetekniske løsninger:
SBi-anvisning 237
Lydisolering mellem boliger - nybyggeri
SBi-anvisning 243
Lydisolering mellem boliger - eksisterende byggeri
Rådgivning om letbane
COWI vandt rådgivningsopgaven vedrørende trafik, plan og
anlæg på Ring 3-Letbanen, som skal køre fra Lundtofte nord for
København til Ishøj i syd. Samtidig er COWI med som underrådgiver på den arkitektoniske del. Letbanestrækningen bliver 27
kilometer lang og får 27 stop. Letbanen får stationer ved bl.a.
Glostrup Hospital og DTU i Lundtofte.
12 • B e t o n
SBi-anvisning 244
Lydisolering af klimaskærmen
Til disse tre anvisninger knytter sig to
anvisninger om lydteori og måling af lyd:
SBi-anvisning 245
Lydisolering i bygninger - teori og vurdering
SBi-anvisning 217
Udførelse af bygningsakustiske målinger.
Man kan godt redde liv,
mens vi renoverer
Læs historien på mth.dk/man-kan-godt
M A J 2 0 1 4 • 13
Tema | L and- og bysk aber
Rene byer er
hårdt for
belægninger
De store renholdelsesmaskiner er effektive, men de
kan skade fugerne mellem belægningssten, påpeger
lektor Torben Dam fra Københavns Universitet
nsket om rene
byer uden cigaretskod, ispapir
og glasskår
på fortove og
pladser kan
være hård kost for byernes belægninger
af fliser eller natursten. For hvad gør vi
ved fugerne, der altid skal være tætte og
fyldte, selv om vi fejer og suger dem op
hele tiden?
Det var et af budskaberne på konferencen Byens Gulv i slutningen af februar
2014, hvor lektor Torben Dam, fra Sektion
for Landskabsarkitektur og Planlægning
på Københavns Universitet beskrev dilemmaet mellem den gode byoplevelse og
mere eller mindre skadede belægninger.
»De store byer bruger store maskiner,
der fejer belægningerne og suger snavset
op. Disse feje/suge-maskiner er imidlertid også hårde ved fugerne mellem
belægningssten, og det kan føre til skader
på belægningerne«, fastslog Torben Dam,
som efterlyste innovation på området.
Gerne i form af mere skånsomme renholdningsmaskiner, der løser opgaven
14 • B e t o n
med mindre sug, som ellers let tager
fugemateriale med sig.
En stor opgave
Opgaven med renholdelse er stor. Fx
har København en ambition om at
være Europas reneste hovedstad. Det
har sin pris: 110 mio. kr. årligt til indsamling af cirka 70 ton affald om ugen.
På de store strøggader tømmes skraldespandene fire gang i døgnet.
I 90’erne brugte København 10
årsværk til at holde cirka 25.000
kvadratmeter rene. I 2010
blev der brugt 87 årsværk til
350.000 kvadratmeter.
Derfor kan det ikke undre, at renholdningsmaskiner ofte sælges efter, hvor
mange kvadratmeter de kan
klare pr. time – ikke efter,
hvor skånsomme de er ved
belægningerne.
Et eksempel
på ødelagte fuger er Rødovre
Fortsætter på side 16
Hvad gør vi ved fugerne, der altid skal
være tætte og fyldte,
selv om vi fejer og
suger dem op hele tiden? Det spørgsmål
rejste lektor Torben
Dam fra Københavns Universitet.
ÉT BRAND. ÉT TEAM.
UENDELIGE MULIGHEDER
Med lanceringen af Master Builders Solutions har BASF samlet mere end 30 forskellige
varemærker under ét fælles brand. Resultatet er maksimale synergier og helt nye muligheder
for at skabe stærke totalløsninger. Samtidig giver Master Builders Solutions dig adgang til
hele BASF’s verden af viden og erfaring – på tværs af både faglige specialer og geografiske
grænser. Uanset hvilken byggeudfordring du står over for, er der med andre ord mange gode
grunde til at tage fat i vores erfarne salgsteam. Vi har produkterne. Vi har løsningerne.
Og vi har svarene på selv de mest udfordrende spørgsmål. Lige ved hånden.
Ring til os på tlf. 74 66 15 11, eller læs mere på www.master-builders-solutions.basf.dk
Tema | L and- og bysk aber
Fagkonsulent Kim Tang fra Dansk
Anlægsgartnere opfordrer til at overveje drift og vedligehold mere ved design
af belægninger. Fx er det en god idé at
tænke i robuste løsninger uden sårbare
fuger til områder, der kræver meget
renholdelse som fx pladsen
foran Frederiksberg Gymnasium.
Fortsat fra side 14
Rådhusplads, der er tegnet af Arne Jacobsen og i dag fredet sammen med
rådhuset. Belægningen består af store
betonfliser, som er lagt uden forbandt,
fordi de gennemgående fuger i begge retninger skal spille sammen med facadens
arkitektur.
»Men i dag er fugematerialet mellem fliserne væk, og der er komposteret
plantemateriale i fugerne, hvor der gror
ukrudt. Det er både et æstetisk og et holdbarhedsmæssigt problem, fordi fliserne
flytter sig ved tung trafik på pladsen. Ud
over sætninger begynder der så også at
opstå afskalninger«, fortalte Torben Dam.
16 • B e t o n
Arne Jacobsen tegnede Rødovre Rådhus og pladsen foran, så de gennemgående fuger
i begge retninger kunne spille sammen med rådhusets facade. I dag er den æstetiske
detalje ikke længere så synlig, selv om både bygning og plads er fredede.
Mere omtanke ved design
Fagkonsulent Kim Tang fra Dansk Anlægsgartnere understregede på konferencen, at det er nødvendigt at tage stilling allerede ved design af belægningen,
idet der findes mere hårdføre måder at
lave fuger på end den traditionelle.
»Jeg efterlyser mere omtanke ved design af belægninger. Man skal tænke ind
fra starten, om man vil vælge en dyrere
løsning eller have større driftsmæssige
udfordringer«, sagde han på konferencen.
Kort sagt kan bygherren kan vælge
mellem dyrere bundne fuger med lille
vedligeholdelse eller billigere ubundne
fuger, som så skal efterfyldes løbende.
Ifølge Kim Tang gerne flere gange årligt.
Bundne fuger af fx beton, epoxy, voks
eller bitumen holder som hovedregel
bedre og kræver mindre vedligehold.
Til gengæld er de vanskeligere og dyrere
at udføre. Hårde fuger som beton eller
epoxy kræver desuden et hårdt bærelag
af beton eller asfalt for ikke at revne ved
belastning af belægningen.
De ubundne fuger kan være med
sædvanligt fugesand eller med materialer, der kitter bedre sammen som fx
lerholdigt grus eller stenmel. Her er det
altid vigtigt at holde fugerne fyldte, så de
kan overføre belastninger og forhindre
kantafskalninger.
Desuden påpegede Kim Tang, at det
vil være en fordel at designe belægninger
med så få fuger som muligt til steder,
hvor rengøringsaktiviteten er stor. Og at
det under alle omstændigheder er vigtigt, at fuger udføres omhyggeligt.
Byens Gulv var arrangeret af Københavns Universitet, Dansk Beton Belæg-
ningsgruppen, Danske Anlægsgartnere,
Dansk Byplanlaboratorium og Dansk
Landskabsarkitektforening. Indlæggene
fra konferencen kan ses som video på
www.byensgulv.dk eller ved at scanne
koden.
Byens Gulv afholdes næste gang den 28.
januar 2015, hvor konferencen konkretiserer tendenser, giver indsigt og lægger
op til at nytænke byens gulv som en central del af fremtidens by.
jbn
Vejen
til pro
ble
mfrie
indust
rigulve
VEDLIGEHOLDELSESFRIE BETONGULVE?
TERA Joint kraftoverførende dilatationsfuge
• Benyttestilsåvelfiberarmeredesomtraditionelt
armeredebetongulve
• Fuge&forskallingiétprodukt
• Dornmedhøjkapacitet
• Udviklettiltungogkontinuerligtrafik
• Sikrergulvetenlanglevetid
www.peikko.dk
M A J 2 0 1 4 • 17
Tema | L and- og bysk aber
100 meter hvid, in-situ
støbt betonbelægning
fra vejen til Novo
Nordisks ny domicil.
18 • B e t o n
SLA havde et
tæt samarbejde
med Alectia, der
har designet den
hvide ramblas
armering.
Tegning: Alectia.
Fantastisk brug
af beton i ny park
Novo Nordisks ny domicil i
Bagsværd demonstrerer betons
store muligheder i landskabet
n svævende isflage, en smeltende isskosse, en plads med naturskifer omkranset af brede betonfuger og en cirka 100 meter
lang, hvid Rambla udført som en sammenhængende, in-situ
støbt betonplade med skiftevis glittede og kostede felter.
Så imponerende er brugen af beton i forbindelse med den
31.000 kvadratmeter store park omkring Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd. En
park, der skal indbyde til spadsereture, dynamik, videndeling og synergi.
Parken er tegnet af SLA, som er et byudviklings- og rådgivningsfirma, der arbejder med
landskab, byrum og byplanlægning.
Samarbejde med Alectia
Den hvide Rambla med masser af organiske bugtninger, plantehuller og specialfremstillede plinte er en betonkonstruktion ud over det sædvanlige.
»Bygherren ville ikke have fuger af hensyn til den daglige drift, og af hensyn til udseendet ville vi også helst undvære fuger«, fortæller projektdirektør, landskabsarkitekt
Rasmus Astrup fra SLA.
Derfor indledte SLA et tættere samarbejde end normalt ved sådanne projekter med betonspecialist Jens Mejer
Frederiksen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Alectia, som har projekteret en omfattende armering til den store
betonplade. Armeringen består af lige
Y20 jern, netarmering Y12/100 og netarmering Y10/100.
Ramblaen har også fine detaljer i form
af koniske plantehuller, støbt ved hjælp af
stålform, og fint bugtede kanter, der visse
steder er dobbeltkrumme.
»Jo, der har også været en del tømrerarbejde på projektet«, bekræfter Rasmus
Astrup, som tilføjer, at han som arkitekt
arbejder med at blive udfordret af materialet, i stedet for at udfordre materialet.
»Vi elsker at arbejde på materialets
præmisser og er så fascinerede af beton,
Fortsætter på side 20
M A J 2 0 1 4 • 19
Tema | L and- og bysk aber
Fortsat fra side 19
fordi det i plastisk form kan bearbejdes
på uendeligt mange måder«, siger Rasmus Astrup.
Beton giver styrke til skifer
Fra bygningen træder man ud på isflager af hvid beton.
Foto: SLA.
Også på ankomstpladsen på den modsatte
side af den runde bygning er der brugt
masser af beton. Belægningen er af naturskifer, men med meget brede betonfuger,
der gør det muligt at udnytte skiferstenene
optimalt. Og neden under skiferen ligger en
solid betonplade, fordi belægningen delvist
ligger på en parkeringskælder.
»Vi valgte også her en armeret betonplade for ikke at få problemer med kræfterne på grund af de to forskellige underlag, der ellers ville have været«, siger
Rasmus Astrup, som tilføjer, at isflagerne
og den smeltende is på den anden side af
vejen er med til at understrege de mange
muligheder, beton giver i landskabet.
Selv om beton er et tungt materiale
opleves en af isflagerne let og nærmest svævende. Og den smeltende is er et bølgende,
topografisk landskab, som i øvrigt blev modelleret ved håndkraft på stedet.
jbn
Alle detaljer
er gennemtænkt
og udført med
stor omhu.
Foto: SLA.
SLA har hentet inspiration til områderne omkring den runde domicilbygning i et nordisk dødislandskab. Her
en smeltende isskosse af hvid beton.
Foto: SLA.
20 • B e t o n
Betonsten vinder klimapris
Betongruppen RBR fra Varde vandt i
februar 2014 Klimaprisen på Byggerimessen i Fredericia for virksomhedens Miljøsten til permeable belægninger.
Miljøstenen er en belægningssten,
som ved hjælp af relativt store afstandsknaster sikrer, at befæstede arealer får
brede fuger, hvor overfladevand hurtigt
kan trænge ned og dermed forebygge
oversvømmelser.
»Miljøstenen fremstilles henholdsvis
som 30 x 60 cm, der er et populært format
i private haver og indkørsler, og som 21
x 21 cm, der er velegnet til større arealer
som f.eks. parkeringspladser«, oplyser
adm. direktør Trine Brinch Sørensen fra
Betongruppen RBR.
Miljøstenen lægges på et bærelag af
granitskærver i forskellige fraktioner i
stedet for traditionelt stabilgrus. Opbygningen bevirker, at bærelaget kommer
til at fungere som et reservoir, hvor overfladevandet opbevares, indtil det dræner
ned i de underliggende lag. De brede fuger
fyldes også med granitskærver, der leder
vand væk bedre end fugesand.
jbn
RBR havde royalt besøg på standen
på Byggerimesse i Fredericia.
not e r :
Opgraderet
betonfabrik
Ny blok til
støttemure
IBF har lanceret
Easyblokke med
indbygget låsetap til
støttemure i haven. Når
den nederste række er
sat, skal blokkene blot
stables. Muren afsluttes
øverst med Easyblok
dæksten. Lodrette mure
med Easyblokke kan
opføres i fire stens højde
med jordtryk og vandret
terræn, fx med et bed eller græsplæne oven for
muren. Ved større højder
er det nødvendigt med
enten forankring eller
bagstøbning. Alternativt
kan den nederste række
blokke vippes, så muren
får hældning.
Unicon har opgraderet sin
fabrik på Avedøre Holme.
Fabrikkens øverste siloanlæg blev udskiftet med
et to-strenget silosystem,
som sikrer, at et eventuelt
nedbrud ikke stopper blandeproces og leverancer.
Endvidere får fabrikken
større fleksibilitet gennem
hurtigere og lettere omstilling mellem forskelige typer
af beton.
OPP sygehus i Vejle
Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS og
entreprenøren MT Højgaard i samarbejde
med PKA, PensionDanmark og Sampension har vundet det første offentligt-private
sygehusbyggeri i Danmark. Parterne skal
projektere og opføre en ny psykiatrisk
afdeling til Vejle sygehus for Region Syddanmark - samt stå for drift, vedligeholdelse og finansiering i 25 år. Afdelingen
rummer psykiatrisk skadestue, børne- og
ungeafdeling samt cirka 100 psykiatriske
sengepladser. Den bygges sammen med
Vejle Sygehus via en 200 meter lang
tunnel. Byggeriet er på cirka 17.000 kvadratmeter og går i gang til sommer.
Betonelementer til domicil i Esbjerg
Ambercon skal levere sandwichelementer til Semco Maritimes nye domicil på
15.000 kvadratmeter i Esbjerg. Bygningen skal huse 750 medarbejdere og får 500
parkeringspladser på grunden lige nord for Esbjerg Havn. Entreprenøren er NCC.
Sandwichelementerne udføres med bræddestruktur i hvid beton og leveres fra
sommeren 2014 til efteråret 2014.
M A J 2 0 1 4 • 21
arkitektur
F r e m r a g e nd e b e ton a r kit e ktu r :
Fornem betonpromenade
på Frederiksberg
Campusområdet mellem CBS’ bygninger på Frederiksberg har en
smuk promenade, der forbinder de store bygninger og skaber et
levende byrum med plads til både travlhed og ro.
Promenaden er udført i in-situ støbt beton med cirkulære huller
til træer og forskellige græsarter. Hensigten er at skabe et stiliseret
billede af nedlagte eller slidte arealer, hvor vilde græsser og pionervækster bryder igennem, så snart der findes en sprække i den
faste skorpe.
Betonen er opdelt i felter, der er adskilt af stokke af azobétræ.
Overfladen er kostet for at opnå en stoflig struktur med lys og
skyggespil. Langs promenaden løber en vandrende af betonelementer med en glat overflade, som danner en kontrast til den
jbn
kostede overflade. Foto: Lars Schmidt
22 • B e t o n
Foto: Torben Petersen.
Promenadefakta
Bygh e rre:
Copenhagen Business School,
Frederiksberg
L a ndska bsa rkit ekt:
Marianne Levinsen Landskab
Foto: Torben Petersen.
Foto: Torben Petersen.
Udført:
2006
D i m e nsion er:
400 meter x 8-10 meter
B e pl a ntning:
Rødeg, siv, græsser og stauder
Scan koden og hør arkitekt
MDL, PAR Marianne Levinsen fortælle
om promenaden på Campusområdet.
Videoen findes også på
www.danskbeton.dk/beton+magasin/
videoarkiv/CBScampus.
Foto: Torben Petersen.
M A J 2 0 1 4 • 23
Betonviden
Internationalt
betonsymposium
til Danmark I 2015
Titlen på fib Symposium 2015 I København er ’Concrete - Innovation and Design’.
300 deltagere fra hele verden forventes
til fib Symposium 2015 i København
m et år får danske betonfolk
en enestående
mulighed for at
stifte bekendtskab med den
nyeste, internationale betonviden, når fib
Symposium 2015 finder sted i København.
Kaare K. B. Dahl, der ’til daglig’ er senior projektchef i Rambøll, forventer som
formand for organisationskomiteen cirka
300 deltagere fra hele verden til symposiet den 18. – 20. maj 2015.
»Symposiet vil omfatte cirka 150 faglige indlæg, så der bliver rig mulighed for
at danne sig et overblik over, hvad der
sker i verden på betonområdet«, siger
Kaare K. B. Dahl.
Global organisation
fib (fédération internationale du béton)
er en global organisation med 33 nationale medlemmer. Heriblandt betonorganisationer fra USA, Kina, Japan og Indien
samt cirka 20 europæiske lande. Dansk
Betonforening er det danske medlem.
Symposiet er kun en del af arrangementet, som varer 6-7 dage i alt. Blandt andet afholder fib generalforsamling, og der
er møde i den tekniske komité. Desuden
24 • B e t o n
benytter mange af fib’s arbejdsgrupper anledningen til at mødes forud for symposiet.
Et så stort fagligt arrangement sætter
også fokus på værtslandet.
»Den danske betonbranche får en mulighed for at markere sig internationalt. Jeg
deltog ved det seneste symposium i Mumbai, hvor jeg blandt andet blev opmærksom
på, at også lande med billig arbejdskraft
som fx Indien i stigende grad interesserer sig
for betonelementer«, siger Kaare K. B. Dahl.
Flere indlæg fra industrien
Ved symposiet i København forventer fib
at få flere indlæg fra betonindustrien på
programmet.
»Hidtil har det været en barriere for
mange industrifolk at skulle udarbejde en
formel teknisk artikel til symposiet. Det
har vi nu forsøgt at lempe på – men uden
at gå på kompromis med kvaliteten«,
forklarer Kaare K. B. Dahl.
Konkret betyder det, at alle indlægsholdere stadig skal indsende et abstract på to
sider. Men i stedet for den formelle artikel
kan indlægsholdere, der ikke kommer fra
forskningsverdenen, indsende en præsentation, der så vil blive vurderet af den
tekniske komité lige som de mere videnskabelige artikler.
jbn
Fakta
fib Symposium 2015 med titlen
’Concrete – Innovation and
Design’ finder sted den 18.-20.
maj 2015 på Tivoli Hotel og
Kongres Center i København.
Symposiets
organisationskomité er:
Kaare K. B. Dahl, Rambøll
(formand); Jørgen Schou,
Unicon (næstformand); Henrik
Stang, DTU Byg; Mikael W.
Bræstrup, Rambøll; Uffe G.
Jensen, COWI; Mette Glavind,
Teknologisk Institut; Helle
Klestrup, DIS Congress Service.
Den videnskabelige komité, der
blandt andet står for review af
artikler og præsentationer, har
28 medlemmer fra 18 lande.
Professor Henrik Stang fra DTU
Byg leder komiteens arbejde.
Se mere på
www.fibcopenhagen2015.dk
eller ved at scanne koden
Mammut
Tailorcrete er et fireårigt forsknings- og udviklingsprogram, som medfinansieres af EU’s 7. rammeprogram. Det
samlede budget er på cirka 65 mio. kroner. Partnerne i projektet er: Teknologisk Institut, Chalmers, ETH Zürich, Syddansk
Universitet, Czech Technical Universit, El Caleyo Nuevas Technologías, Paschal Danmark a/s, Superpool, Gibotech A/S,
DesignToProduction, Grace,
Dragados, Unicon, Bekaert
og MT Højgaard.
jbn
beton
beton
n
o
t
e
b
beton
Som et meget synligt resultat af arbejdet i EU-projektet TailorCrete knejser en mammut, skildpadde, fisk – kær pavillon
har mange navne – nu på forpladsen hos Paschal Danmark
a/s i Aarhus.
Betonkonstruktionen måler seks gange tyve
meter og er seks meter høj. Væggene blev støbt i
forme af EPS (polystyren), der blev fræset ud af
EPS-blokke af en industrirobot, som fik data
direkte fra en 3D-model. Dækket er støbt
med ’Multi-edge formwork’,
som er en videreudvikling af traditionel
pladeforskalling.
F&U
Nummer 1
Februar
2014
Nummer 4
November
2013
Num
mer
Aug
Tema:
er for konstruktiv
6
Tema:
Resultater af tre
er
tekt
t
arki er rund
tænk e skyder op
runde
20
armering
fugtmåling
hvordan
års innovation
Flere metoder i spil
28
side 4
30 år som
rådgiver
Betonmand elsker
jobbet
Læs om gode
16
22
26
studieByggeri
i aalBorg
Højt og stort ved
Læ
Mange
fordele
med fiBre
nnelse
l udda
side 4
Byggerfysisi ketiram
mer for læring
n m are natu
Bes tomobetons formb
16
2013
Beton med st
ålfiBre
Læs om nye muli
ghed
ykke
deSt
n
SVen ik Beto
un
for ktion i Aarhus
Megafedt
at Montere
Montør elsker jobbet
Limfjorden
con
ed fa r
a:
Tem
3
u st
34
Beton ude
og inde
s i Randbøl
Gennemført betonhu
8
side
Vind
rne
letå
møl
inge
ton
betonr
af Be e samles af
e tårn
ter høj
200 me
34
stru
tisk kon
Fantas
hus
Se tidligere
numre af
Magasinet
Beton
på www.danskbeton.dk.
M A J 2 0 1 4 • 25
Arbejdsliv
På a r b e j d e i b e tonb r a nch e n
Kræver
specialistviden
at sælge
armering
Anders Egø Larsen fra Lemvigh-Müller blev
bidt af byggebranchen som dreng og elsker
stadig at komme ud på pladserne. Nu hjælper
han som salgsingeniør entreprenører med et
designe, dokumentere og fremstille armering.
26 • B e t o n
Fascineret af byggepladser: »Jeg tror ikke, jeg kunne
fungere som rådgivende ingeniør, fordi det er for meget kontor hele tiden«, siger Anders Egø Larsen
n gang først i
90’erne kiggede en
dreng igen og igen
på byggepladser
og entreprenørmaskiner med stor fascination. Så gik han i skole, i gymnasiet og
på ingeniørhøjskole og kom i praktik hos
NCC under opførelsen af hotellet Bella
Sky, hvilket var med til at skærpe den
faglige interesse i retning af betonkonstruktioner.
I dag er Anders Egø Larsen diplomingeniør i bygge og anlæg samt master i
international teknologiledelse. Han har i
cirka halvandet år været ansat som salgsingeniør hos Lemvigh-Müller, der leverer
armering til broer, bygninger og alle andre former for betonkonstruktioner over
hele landet.
»Jeg elsker stadig at komme ud på
pladserne og tale med folk. Jeg tror ikke,
jeg kunne fungere som rådgivende ingeniør, fordi det er for meget kontor hele
tiden«, siger Anders Egø Larsen, som
dog må erkende, at hovedparten af det
daglige arbejde som salgsingeniør trods
alt foregår bag computerskærmen med
telefonen for øret.
Rådgivning og
dokumentation
Meget har ændret
sig, når det gælder armering,
som i stigende
grad leveres
som færdige
moduler,
produceret på
fabrik.
I mange tilfælde er Lemvigh-Müller mere
en partner, der hjælper med at finde den
bedste løsning til kunden, end en leverandør af stål i traditionel forstand. En
stor del af Anders Egø Larsens opgave er
derfor kunderådgivning og at udarbejde
dokumentation for løsningerne.
»Tidligere blev der bukket og bundet
meget på byggepladserne. Nu er der ikke
mange bukkemaskiner tilbage derude.
Vi kan lave 16 bøjler i minuttet på vores
automater, så det giver entreprenøren
en stor fordel at købe dem færdige hos
os«, siger Anders Egø Larsen, som tilføjer,
at der simpelthen ikke længere findes
standardbøjler i sortimentet – alt laves på
bestilling.
Samtidig vinder større, svejste armeringskonstruktioner indpas – ikke
mindst til de mange motorvejs- og banebroer, der er under opførelse. Igen
fordi det gør opgaven på byggepladsen
enklere, når armeringen ankommer fra
fabrik i lastbilstore moduler.
»Vores opgave er i stigende grad at
være armeringsspecialisten, der hjælper
entreprenøren med designe og producere
den optimale armeringsløsning. Den del
af opgaven er faktisk meget større, end
jeg forventede, da jeg blev ansat, siger
Anders Egø Larsen, som løbende glæder
sig over at se projekterne blive færdige.
centret ved Køge, lige ved forgreningen af
motorvejen mod syd og vest. Ud over de
logistiske fordele er der også lang bedre
plads til de maskiner, der i stigende grad
færdiggør armeringen til kunderne.
Det gælder ikke mindst rullenet, som
er et meget efterspurgt produkt. I stedet for at udlægge traditionelle net, kan
entreprenøren bruge rullearmering, der
består af lige stænger af kamstål holdt
sammen med snoet bindetråd og rullet
sammen som et gulvtæppe.
Til store flader er det meget hurtigere at
rulle armering ud på langs og på tværs
end at bruge traditionelle armeringsnet.
Lemvigh-Müllers maskiner kan producere
rullearmering i bredder fra 3 meter til 18
meter og med en længde på op til 30 meter.
jbn
Netop flyttet til Køge
Lemvigh-Müller
har ikke længere
standardbøjler i
produktsortimentet. Alle bøjler bukkes på bestilling.
Lemvigh-Müller er netop flyttet fra Helsinge til nye og
store faciliteter i
transport-
M A J 2 0 1 4 • 27
Prisværdigt
In-Situ Prisen 2004-2013
2 01 3
Arkitektvirksomheden 3XN og entreprenøren
MT Højgaard for Den Blå Planet i Kastrup.
2 01 2
Arkitektvirksomheden Nordarch samt
entreprenørerne Hoffmann og Grindlines for
Skateparken i Fælledparken i København.
2 01 1
A2 Arkitekterne og entreprenør MT Højgaard
for Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro.
2 01 0
Arkitekt Steven Holl fra Steven Holl Architects
i New York og C. C. Contractor for kunstmuseet HEART i Herning.
Tre kulturbygninger
nomineret til
In-Situ
Prisen
2014
Danmark har fået tre nye turistattraktioner
i verdensklasse. De er alle opført med beton
støbt på stedet. En af de tre bygninger får
derfor In-Situ Prisen 2014.
2 009
Foster + Partners og E. Pihl & Søn for
Elefanthuset i Københavns Zoo.
2 008
Sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for Hindemosehus – et moderne spejderhus ved Odense.
2 006
Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn for
Ordrupgaards tilbygning.
2 004
Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen
samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik
Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Aarhus.
Dansk Beton Fabriksbetongruppen har nomineret tre spændende kulturbygninger til In-Situ Prisen 2014, der uddeles den 11. juni 2014 hos prisvinderen.
De tre bygninger er: Musikkens Hus i Aalborg, M/S Museet for Søfart i Helsingør og Det ny Moesgård Museum i Skåde Bakker, syd for Aarhus. Fælles for
de tre bygninger er optimal brug af pladsstøbt beton til at realisere den spændende arkitektur suppleret med betonelementer til dele af konstruktionen. Se
de tre nominerede bygninger på de følgende sider.
In-Situ Prisens formål er at sætte fokus på det pladsstøbte byggeri og de
mange, spændende muligheder for unikke løsninger, som anvendelsen af
pladsstøbt beton giver.
Prisen gives til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i
pladsstøbt beton, og som har udfordret materialets formbarhed og potentiale.
In-Situ Prisen blev første gang uddelt i 2004.
In-Situ Prisen uddeles af Dansk Beton Fabriksbetongruppen, som er en
brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Byggeri. Prisen består af
50.000 kr. eller anden erkendtlighed, der har relation til det værk eller den gerning, der ønskes præmieret.
In-Situ Prisen 2014 uddeles med støtte fra Aalborg Portland og Paschal
Danmark.
jbn
1
Foto: Hélène Mogensen de Monléon.
MUSIKKENS HUS
N o m in e r e t til I n - S itu P r is e n 2 0 1 4
Arkitektur med
masser af musik i
Bygh e r re:
Fonden Musikkens
Hus i Nordjylland
a r kit e kt:
Coop Himmelb(l)au
RÅ D G I V ER:
Rambøll;
Bollinger & Grohman
Entr e p r e nør:
MT Højgaard A/S
Musikkens Hus i Aalborg er på mere end
20.000 kvadratmeter fordelt på ni plan.
Publikum kan nyde fire koncertsale,
restauranten og den spændende foyer.
Desuden rummer Musikkens Hus undervisnings- og administrationsfaciliteter
– samt plads til Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums
Aalborgafdeling, Aalborg Universitets
musikuddannelser og Center for Dansk
Jazzhistorie.
Der er brugt næsten 11.000 kubikmeter pladsstøbt beton til bygningen til
bærende og stabiliserende konstruktioner samt fundamenter, kældervægge og
slebne gulve.
Musikkens Hus er nomineret til In-Situ Prisen som et godt eksempel på, hvordan unikke konstruktioner med særlig
geometri kan skabes ved at udnytte den
pladsstøbte betons formbarhed og stabiliserende egenskaber. jbn
Foto: Hélène Mogensen de Monléon.
M A J 2 0 1 4 • 29
Prisværdigt
2
N o m in e r e t til I n - S itu P r is e n 2 0 1 4
Moderne elverhøj
fortæller historien
Det ny Moesgård Museum er en
16.000 kvadratmeter stor bygning,
der som en moderne elverhøj er
bygget ind i landskabet. Ud over
udstillingerne rummer bygningen
museumsbutik, café, særlige rum
til skoleformidling, auditorium til
250 personer, konferencefaciliteter
og små ”oaser” til forskellige aktiviteter. Hertil kommer 12.000 kvadratmeter grønt udsigtstag, hvor
det højeste punkt er 21 meter over
terræn.
Arkitekten valgte en beton med
hvid cement, synlige konushuller
og en glat overflade til de mange
in-situ støbte vægge. I alt blev der
anvendt 9.500 kubikmeter pladsstøbt beton. Det ny museum bygges i energiklasse 1. Museet åbner
den 11. oktober 2014.
Moesgård Museum er nomineret til in-situ prisen som et smukt
eksempel på, hvorledes in-situ
støbt beton kan anvendes i samspil
med betonelementer. jbn
30 • B e t o n
Moesgård
Museum
Bygh e r r e :
Moesgård Museum
a r kit e kt:
Henning Larsen Architects
RÅ D G I V ER :
COWI
Entr e p r e nø r :
MT Højgaard A/S
Foto: Jens Lindhe
N o m in e r e t til I n - S itu P r is e n 2 0 1 4
Ny beton møder gammel
Danmarks ny søfartsmuseum er på
enestående vis opført uden om Helsingør Værfts 150 meter lange tørdok,
som nu udgør et spændende gårdrum
omkranset af dokkens arrede beton fra
1955. Indvendigt er de in-situ støbte
betongulve i udstillingsarealet svagt
faldende, så de besøgende vil bevæge
sig rundt i huset og samtidig gå nedad i
en spiral.
Teknisk er søfartsmuseet et kompliceret byggeri, som blandt andet er sikret
af 461 40 meter dybe jordankre, der
sørger for, at grundvandet ikke presser
bygningen op.
Søfartsmuseet er nomineret til
in-situ prisen som et godt eksempel på,
hvorledes en utraditionel anvendelse
af den gamle tørdok kan realiseres ved
brug af pladsstøbt beton.
jbn
3
M/S Museet
for Søfart
Bygh e r re:
Maritim Museums Byg ApS
a r kit e kt:
BIG – Bjarke Ingels Group
RÅ D G I V ER:
Rambøll
Entr e p r e nør:
E. Pihl & Søn A/S
M A J 2 0 1 4 • 31
Uddannelse
En
søjle
som
en
blød
dyne
»Det er meget spændende at arbejde
med beton og fascinerende, at der er så
mange muligheder. En af søjlerne ligner
en blød dyne, andre arbejder med overgangen mellem det bløde og det hårde«,
siger arkitektstuderende Marianne Moth,
der var en af deltagerne, da Kunstakademiets Arkitektskole i København vanen
tro lærte de studerende om beton på en
workshop.
Den årlige Betonworkshop for førsteårsstuderende er en del af kurset TEK1,
der introducerer de studerende til de
byggetekniske fag (lyd, lys, konstruktions- og materialelære). Opgaven i år var
at støbe søjler i tekstilforskalling.
»Vi kommer fra forskellige afdelinger,
men alle har været glade for workshoppen og fundet opgaverne spændende.
Det inspirerer til nye måder at anvende
beton på«, siger Marianne Moth.
Workshoppen nød godt af sponsorbeton og en betonpumpe fra Unicon samt
tekstil til forskallingen fra den skotske
producent af tekniske tekstiler J & D Wilkie Ltd.
jbn
32 • B e t o n
Betonstøbning kræver
fuld koncentration…
Resultatet af
workshoppen på
Kunstakademiets
Arkitektskole i
København blev
seks meget forskellige betonsøjler, støbt i tekstilforskalling.
Tekstilforskalling
kan give den hårde beton et blødt
udtryk.
Museum
satser stort på
betonkunst
Kunst
»De fleste forbinder uvilkårligt beton med kedelige kilometerarkitektur. En af missionerne
med Egnsbeton er at byde på helt andre vinkler, der viser materialets potentiale«, siger museumsleder Teresa Nielsen, som i øvrigt sidder på et skilt af beton, der reklamerer for Egnsbeton.
Vejen Kunstmuseum er blevet til et omdrejningspunkt for kunstnerisk brug af beton med en dynamisk museumsleder som drivkraft. Kunstprojektet
Egnsbeton er nu i fase to, og flere faser er på vej.
Halløj, hvad er mon det? Sådan har der
været god grund til at tænke i Vejen og
omegn siden sommeren 2013, hvor forskellige emner i beton er dukket op på
veje, pladser og sågar grønne enge. Kunst,
byinventar eller noget helt tredje?
Forklaringen hedder Egnsbeton,
som er et skulpturprojekt med udspring
i Vejen Kunstmuseum. Det handler om
betonskulpturer skabt til en bestemt egn
og sted; stedspecifikke værker.
Den første fase i Egnsbeton blev gennemført i 2013, hvor billedhuggeren Esben
Klemann udførte 14 betonværker med
udgangspunkt i lokal inspiration. Det er
de 14 betonkunstværker, skabt til netop
det sted, de står, som nu kan ses i Vejen
Kommune mellem Kolding og Esbjerg.
Drivkraften i projektet er museumsleder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum.
Fortsætter på side 34
Se film om
Egnsbeton
På YouTube kan du se en film
om Egnsbeton og tilblivelsen
af Esben Kleemans skulpturer. Skriv ’Egnsbeton’ i søgefeltet eller scan koden.
M A J 2 0 1 4 • 33
Kunst
Et bueslag på en parkeringsplads i Vejen
Fortsat fra side 33
»Missionen er at få folk til at stoppe
op og tænke over kunstens væsen, mærke
efter og tilmed opleve en uventet brug af
et materiale, som mange har fordomme
overfor. De fleste forbinder uvilkårligt beton med kedelige kilometerarkitektur. En
af missionerne med Egnsbeton er at byde
på helt andre vinkler, der viser materialets
potentiale. Få ved, at beton kan afforme
lige så præcist som bronze, men koster en
brøkdel af prisen, er tungt og relativt hærværkssikret«, oplyser Teresa Nielsen.
Ny værker til sommer
Fase 2 i Egnsbeton er nu i gang.
Fire danske billedhuggere laver
værker i beton til opstilling langs Kon-
Brønddæksel på engen ved Skodborg Kirke.
geåen, der var Danmarks grænse mod
hertugdømmet Slesvig fra 1864 til 1920.
Billedhuggerne er Eva Steen Christensen,
Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og
Morten Modin.
Dermed er Egnsbeton også med til
at sætte fokus på en ny vandrerute, som
indvies i juni 2014. Ruten bliver etableret
med støtte fra støtte fra især A.P. Møller
og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formaal. Skulpturerne
præsenteres i august 2014 som led i Trekantområdets Kulturfestival.
»Målet er, at folk på travetur vil få en
særlig kombination af motion og naturoplevelser krydret med gode kunstoplevelser, der er skræddersyede til netop
de udvalgte 5-10 steder på ruten. Når
kunstnerne forholder sig til deres udvalgte sted, sætter de det i scene og skaber
en udvidet oplevelse«, uddyber Teresa
Nielsen.
Omdrejningspunkt for betonkunst
Teresa Nielsen er i fuld gang med at gøre
Vejen til et omdrejningspunkt for betonkunst. Planer om ny blomsterkummer
med et kunstnerisk islæt til Vejen Midtby
er langt fremme, og der er også allerede
tanker om flere faser i Egnsbeton med
bl.a. internationale kunstnere.
»Lykkes det at føre Egnsbeton-projektet videre over en årrække, kan det
resultere i at Vejen og omegn får et nyt
potentiale – at folk med interesse for
beton valfarter hertil, som man en gang
tog til Brande for at se på gavlmalerier
eller til Sindal for at opleve byens mange
vandkunster. Helt afgørende er det, at der
holdes et eksperimenterende, højt kunstnerisk niveau, så der også tales til kulturturisterne, der er villige til at flytte sig
efter de unikke oplevelser i landskabet«,
siger Teresa Nielsen, som er helt på det
rene med, hvor interessen for kunstnerisk
brug af beton stammer fra.
Tudser og hunde-drager
Historien er næsten 100 år gammel. Vejen
Kunstmuseum blev opført i 1924 ved det
ét år ældre Troldespringvand, hvor billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (18611941) på stedet modellerede fire tudser og
otte hunde-drager direkte i fugtig beton.
Et højt hul i fortovet
ved Hotel Glejbjerg.
Foto: Pernille Klemp.
34 • B e t o n
En anden slags Hoffmann-klods ved Vejen Idrætscenter. Foto: Pernille Klemp.
En muteret kantsten ved Øster Lindet Kirke.
Niels Hansen Jacobsen, der var født i
Vejen og uddannet på Kunstakademiet,
brugte beton til flere arbejder. Fx i 1914,
da han modellerede den skulpturelle
udsmykning til sit ateliermuseum ved
Skibelund Krat, i begyndelsen af 1920’erne
til en fantasifuld kamin i sit sommerhus
Betonkunst
og i 1928, da han modellerede fire troldeanno 1923.
væsner, der spytter ind på Havfruen i hans
Billedhugfontæne, som nu står i anlægget i Bække.
geren Niels
Hansen
På www.vejenkunstmuseum.dk under
Jacobsen
fanen ’Det sker’ kan interesserede læse
mere om Egnsbeton og finde en oversigt modellerer en
hunde-drage
over Esben Klemanns 14 skulpturer. De
i beton til
er støbt i polystyrenforme hos entreTroldespringprenørvirksomheden Frisesdahl a/s i
vandet foran
Vejen. K. Hansen Transport sponsorerede
Vejen Kunsttransport af formene fra Esben Klemanns
museum.
værksted i København. jbn
M A J 2 0 1 4 • 35
Da nske betonb roer
En slank hestesko
over motorvejen
207 meter lang stibro støbt eleveret
og sænket ned på lejerne
En elegant og slank in-situ støbt stibro
med form som en hestesko har siden
2010 skabt forbindelse mellem Vestvolden og Vestskoven i København til glæde
for fodgængere og cyklister.
Broen med kælenavnet ’Hesteskobroen’ blev opført af Vejdirektoratet i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3
omkring Jyllingevej. Broen blev tegnet af
arkitektfirmaet CORE (tidl. Claus Bjarrum
Arkitekter). Pihl & Søn A/S var entreprenør, og COWI var rådgivende ingeniør.
Broen blev opført som erstatning for
en underføring, der lå cirka 150 meter
længere mod nord, oplyser projektleder
Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet. På
grund af vejudvidelsen ville en ny underføring blive både lang og dyb, så den
løsning blev fravalgt.
»Arkitekterne tegnede broen som en
hestesko, fordi der på den ny position var
begrænset plads til siderne. Vestvolden
mod øst er fredet område, og mod vest ligger en rideskole«, fortæller Niels Gottlieb.
I alt er broen 207 meter lang, og det
maksimale frie spænd er 45 meter. Geometrien er kompliceret med krumme
flader og et asymmetrisk tværsnit, der
giver det elegante udseende. Betonkonstruktionen er 40 cm tyk i den ene side og
150 cm i den anden. Broen har forspændt
armering.
Selve støbningen var en spændende
udfordring.
Den store form blev opbygget med
forskallingsbrædder i tre dele, der før
støbning blev samlet hen over vejen. Af
hensyn til trafikken blev broen støbt 1,5
meter over den blivende placering. Efter
afformning blev broen som en helhed
sænket ned på lejerne. Selve støbningen
tog cirka 21 timer, hvor i alt 1.050 kubikmeter beton blev pumpet i formen fra
begge ender.
Broen er 207 meter lang, og det maksimale frie spænd er 45 meter.
36 • B e t o n
Broens elegance opnås med
et kompliceret tværsnit, som
tydeligt demonstrerer fleksibiliteten og de mange muligheder, som in-situ støbt beton
tilbyder.
Hesteskobroen forbinder Vestskoven til
venstre med Vestvolden til højre.
Foto: Vejdirektoratet.
Kortere genhusning med
selvudtørrende beton
Byggeprocessen kan fortsætte få uger
efter støbning med selvudtørrende beton.
Gulve ødelagt af vand og konstruktioner
inficeret med skimmelsvamp. Det er
den barske virkelighed for beboerne i
de mange boliger, der rammes af oversvømmelse efter orkaner eller monsterregn. Hertil skal lægges genhusning
i ofte lange perioder, mens skaderne
udbedres.
Selvudtørrende beton kan være et
plaster på såret, hvis renovering eller
byfornyelse omfatter nye betonkonstruktioner. Selvudtørrende beton vil
være klar til næste skridt i byggeprocessen allerede efter to uger, hvor traditionel beton måske skal udtørre i et halvt
år eller længere, før der fx kan lægges
trægulv.
Det kan betyde, at perioden med genhusning bliver fx tre måneder i stedet for
over et halvt år – og dermed langt mindre
omkostninger, såvel personlige som økonomiske.
Selvudtørrende beton fremstilles med mindre vand, end cementen
bruger ved hærdning. Efter hærdning
indeholder betonen derfor ikke overskudsvand, der skal tørres væk ved fordampning.
Generelt kan selvudtørrende beton
anvendes til alle betonkonstruktioner,
hvor der er brug for et lavt fugtindhold
for at fremme byggeprocessen. Byggetiden og omkostningerne til udtørring
af råhuset kan reduceres drastisk ved at
anvende selvudtørrende beton til terrændæk, vægge og dæk. Desuden nedsætter
selvudtørrende beton risikoen for fremtidig skimmelvækst, fordi betonen ikke
tilfører byggeriet fugt.
Dansk Beton Fabriksbetongruppen
udgav i december 2013 ’Selvudtørrende beton – til gavn for byggeriet’, som
beskriver de grundlæggende forhold
omkring selvudtørrende beton. Publikationen er vedlagt dette
blad og kan også hentes
på www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer
eller ved at scanne koden.
Fabriksbeton­gruppens
medlemmer
– Danmarks eksperter i beton
Betonværket Brønderslev A/S
DK Beton A/S
Frejlev Cementstøberi A/S
Genhusning efter
oversvømmelser eller
ved renovering af
boliger er både en
stor omkostning og
en belastning for beboerne. Med selvudtørrende beton kan
genhusningsperioden i mange tilfælde
forkortes betydeligt.
Foto: Colourbox.
Gammelrand Beton A/S
A/S Ikast Betonvarefabrik
IBF Beton Nordvestjylland A/S
K. G. Beton A/S
NCC Roads A/S ,
Bornholms Betonværk A/S
Skagen Cementstøberi A/S
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S
Unicon A/S
B e sk y t n y b eton mod u dtør r i ng
Sommer, solskin, udtørringsbeskyttelse… Ikke mindst i
sommervejr med stor fordampning er det vigtigt at beskytte nystøbte betonoverflader mod udtørring, som kan medføre svindrevner, forringet styrke og dårlig holdbarhed.
Få Fabriksbetongruppens gode råd om
udtørringsbeskyttelse på
www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer
eller ved at scanne koden.
VK Beton og Byggemarked A/S
Wewers Belægningssten A/S
Dansk Beton Fabriksbetongruppen,
Nørre Voldgade 106,,
1358 København K,
Tlf. 72 16 01 91
[email protected]
www.fabriksbetongruppen.dk
Fabriksbetongruppen
M A J 2 0 1 4 • 37
Norsk montagekursus
et godt forbillede
AMU Nordjylland overvejer at revidere det
eksisterende kursus i
elementmontage, så det
kan anerkendes i Norge
»Jeg kan godt være lidt misundelig på
nordmændene«, lyder det fra faglærer
Torben Dybdahl Jensen fra AMU Nordjylland efter at have deltaget et kompetencegivende kursus for elementmontører.
I Norge er det i modsætning til i Danmark obligatorisk, at mindst en medarbejder i montagesjakket har bestået et kursus
i elementmontage. Kompetencekravene er
indskrevet i det norske nationale anneks
til den europæiske standard for udførelse
af betonkonstruktioner, EN 13670.
I Norge er det obligatorisk, at mindst en medarbejder i montagesjakket har bestået et
kursus i elementmontage. En idé til efterfølgelse, lyder det fra AMU Nordjylland.
Kravet gælder også, når danske
virksomheder eksporterer elementer til
Norge. Hvis en dansk eksportordre også
omfatter montage, er det derfor nødvendigt at sende mindst en montør på kursus
i Norge med deraf følgende udgifter.
»Jeg deltog i det norske kursus for at
få inspiration til, hvad vi kan gøre herhjemme. Vi overvejer at tilpasse det nuværende, danske AMU-kursus i elementmontage, så det kan anerkendes i Norge.
Det vil gøre det både enklere og billigere
for elementfabrikkerne, så flere kan få
uddannelsen og derved styrke kvaliteten
og sikkerheden«, siger Torben Dybdahl
Jensen, som tilføjer, at der stadig er tale
om indledende tanker – og at det norske
’Betonoplæringsrådet’ naturligvis også
skal give tilsagn.
Det norske kursus er mere teoretisk
funderet end det danske og forudsætter
derfor praktisk erfaring fra byggepladserne. Desuden omfatter kurset et modul
om højderedning og faldsikring. Kurset
afsluttes med en eksamen, hvilket det
danske AMU-kursus ikke gør.
En mulig løsning kunne derfor være
en revision af indholdet i det danske
AMU-kursus, så det lever op til de norske
krav, kombineret med en frivillig eksamen
for montører, der skal arbejde i Norge.
StruSoft nyt interessemedlem
Virksomheden StruSoft Denmark er det seneste interessemedlem i Betonelement-Foreningen. Virksom-heden udvikler og forhandler tegnings- og
beregningsprogrammer til byggebranchen og har blandt andet CRH og
Dan-Element på referencelisten.
mer, som dimensionerer plader og vægge uanset dimensioner og udformninger, samt tegnemoduler til AutoCAD, som er specificeret til tegning af
betonelementer. Virksomheden leverer også Danmarks mest populære
danske softwarepakke: StruSoft Dimension.
»BEF er et væsentligt netværk for os, fordi vores produkter i høj grad henvender sig til medlemmerne. Derfor er det væsentligt for os at følge udviklingen i
branchen, således at vores programmer kan tilpasses medlemmernes behov«, siger Vice President Dennis Kristensen fra StruSoft Denmark.
»Vi kommer aldrig til at erstatte fagfolk, men vi leverer software, som gør
arbejdet hurtigere og lettere«, siger Dennis Kristensen, som tilføjer at virksomheden gerne giver sit bud på, hvordan elementfabrikkerne kan optimere
deres arbejdsprocesser med hensyn
til beregning, tegning og planlægning.
StruSoft har software specialiseret til beton og leverer bl.a. FEM program-
38 • B e t o n
Nye værktøjer
på hjemmesiden
Betonelement-Foreningens
hjemmeside, www.bef.dk
indeholder nu endnu flere
nyttige værktøjer til alle, der arbejder med betonelementer.
1.
Beregningsprogrammerne for
elementer er nu suppleret med
et udvidet modul for lastnedføring, som kan anvendes til bygninger på op til 15 etager.
Så nemt monteres lydafskærmningen på de nye autoværn.
Autoværn med støjskærm på markedet
Give Elementfabrik producerer betonautoværn
med skræddersyet støjskærm til opgaven.
Trafikmyndighederne kan nu vælge autoværn med lydafskærmning til danske
veje. Det nye system produceres af Give
Elementfabrik A/S, der har designet det i
samarbejde med østrigske Oberndorfer,
der har udviklet Rebloc-systemet, som i
Danmark markedsføres af virksomheden
Systemafspærring.
Der er tale om solide autoværn af beton, hvor støjskærmen designes fra gang
til gang, alt efter kundens ønske om krav
til dæmpning af støjen. Alle test er udført,
og alle tilladelser er i hus.
Give Elementfabrik indledte samarbejdet med Oberndorfer om autoværn i
begyndelsen af 2011.
»Det er en god samarbejdspartner,
der hele tiden videreudvikler produkterne. Rebloc-systemet har mange fordele.
Det er nemt at låse elementerne sammen, så montagetiden er kort. Desuden
fås elementerne i længder op til otte meter, hvilket også nedsætter montagetiden,
og de er meget slanke, hvilket optimerer
transporten op bidrager til en god totaløkonomi«, fortæller Finn H. Eskildsen fra
Give Elementfabrik.
Give Elementfabriks hovedprodukter
er vægelementer i letbeton til landbrug
og industri samt L-elementer og kanalelementer til landbruget. Virksomheden
blev etableret i 1964 og fejrede den 11.
april 2014 sit 50 års jubilæum.
2.
Beregningsprogrammet for letbetonvægge er tilgængeligt bag
det samme log-in som alle de
øvrige beregningsprogrammer.
3.
Miljøvaredeklarationen for
betonelementer er nu også på
hjemmesiden. Miljøvaredeklarationen er udarbejdet som en
generelt dækkende deklaration
og med tilhørende anvisning
for, hvordan der kan omregnes
fra fx vægelementer til andre
elementtyper.
Betonelement-Foreningen har
det erklærede mål at medvirke til at gøre det enkelt og
ukompliceret både at designe,
beregne og udføre betonelementkonstruktioner. Derfor
tager foreningen meget gerne
imod alle former for indspark
og gode ideer til forbedringer
af de fællesværktøjer, som Betonelement-Foreningen stiller
frit til rådighed for studerende,
rådgivere og de fabrikker, der
er medlemmer af BEF.
Betonelement-Foreningen
M A J 2 0 1 4 • 39
Her er Ringstedbanens
første elementbro
OT-elementer udgør rygraden i elementbroen, der kan opføres
hurtigere og med mindre mandskab end en traditionel bro
Det første spadestik i forbindelse
med Udbudspakke
41 blev taget med
maner en diset
dag i januar 2014.
Aarsleffs nyskabende brug af betonelementer til jernbanebroer skrider planmæssigt fremad. Den første elementbro,
der skal føre banen over Lille Vejleå, er
færdigdesignet hos Aarsleffs rådgiver,
Rambøll, og designet er sendt til validering hos Banedanmarks rådgiver.
Broen spænder cirka 14 meter mellem to in-situ støbte endevederlag.
Bropladen består af ni OT-elementer,
hvorpå der støbes en betonplade. Oven
på denne placeres en fugtisolering, som
beskyttes med en overbeton. Herefter er
broen klar til ballast, sveller og skinner.
På begge sider af OT-elementerne
får broen forholdsvis høje kantbjælker,
der også er præfabrikerede, og som fungerer som forskalling ved støbning af
betonpladen. Hertil kommer gangbroer
af stål.
Designet med OT-elementer er velkendt fra vejbroer. Det er første gang,
40 • B e t o n
det herhjemme bruges til en banebro,
hvor belastningen er langt større end
på en vejbro. Ikke mindst når banen er
beregnet til højhastighedstog. Men fordelene er store.
»Elementløsningen sparer både tid
og mandskab. Vi kan opføre de to in-situ
i broer udbudspakken på et år. På den
samme tid kan vi opføre seks elementbroer med det halve mandskab«, fastslår
projektleder Esben Misfeldt fra Aarsleff.
Det har krævet en del dialog med
bygherre og rådgiver at designe den
første bro. Kravene til en elementbro er
de samme som til de velkendte in-situ
broer, herunder 120 års levetid. Men der
er endnu ikke danske erfaringer inden
for jernbanen med de nye løsninger.
Det gælder også i forbindelse med
broernes fløjvægge, som Aarsleff har
valgt at sikre med elementløsningen
Reinforced Earth i stedet for de traditionelle in-situ vægge. Reinforced Earth
består af tynde, lodrette betonelementer
med lange, vandrette fladjern. Denne
løsning er velkendt fra udlandet, hvor
den blandt andet bliver brugt i forbindelse med højhastighedstog i Frankrig.
»Vi arbejder inden for de samme
normer og standarder, men der er
endnu ingen præcedens for, hvordan
arbejdet konkret skal udføres med
elementer«, siger Esben Misfeldt, som
understreger, at samarbejdet med Banedanmark er godt og konstruktivt.
Broens rygrad er ni langsgående OT-elementer, der spænder cirka 14 meter.
Medlemsfortegnelse
Følg med i
elementbroerne
Betonelement-Foreningen
Postboks 2125 | 1015 København K
Telefon 72 16 02 68 | www.bef.dk
Her på Betonelement-Foreningens
sider i magasinet Beton kan du
følge Udbudspakke 41 fra design til
færdige broer på den viste strækning. Udbudspakke 41 omhandler
12 broer fra Ishøj Stationsvej til Greve Centervej. Ud af de 12 broer i pakken er der kun to, der støbes in-situ.
Hertil kommer fire elementtunneler
fra Perstrup og seks broer med dæk
af OT-bjælker fra Ambercon.
Ambercon A/S, Støvring
Ambercon A/S, Rødekro
A/S Boligbeton
A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik
Betonelement, Hobro
Betonelement, Esbjerg
Betonelement, Ringsted
Betonelement, Viby Sj.
Byggebjerg Beton A/S
Confac A/S
Contiga Tinglev A/S
Dalton
Dan-Element A/S
DS Elcobyg
EXPAN, Brørup
EXPAN, Søndersø
Fårup Betonindustri A/S
Gandrup Element
Give Elementfabrik A/S
Guldborgsund Elementfabrik A/S
Kähler A/S
Leth Beton A/S
Niss Sørensen & Søn a-s
Perstrup Beton Industri A/S
PL Beton A/S
Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S
RC Betonvarer A/S
Spæncom A/S, Hedehusene
Spæncom A/S, Kolding
Spæncom A/S, Aalborg
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S
ØSB A/S
Udbudspakken fra 2012 blev i januar
2013 vundet som en totalentreprise
på 134 mio. kroner af et konsortium
bestående af Aarsleff, Aarsleff Rail og
Rambøll som rådgiver.
Betonelement-Prisen 2013 og Utzon-statuetten blev vundet af arkitekt maa Kim Flensborg
fra arkitektfirmaet Nord A/S i Aalborg for botilbuddet Enghuset i Gistrup ved Aalborg.
Hvem skal have Betonelement-Prisen 2015
BEF hører gerne dine forslag til prisværdige
elementbyggerier
Betonelement-Foreningens direktør, Poul
Erik Hjorth, beder nu om læsernes forslag
til, hvem der skal have Betonelement-Prisen 2015, som uddeles i marts 2015.
»Vi vil meget gerne høre læsernes forslag
til prisværdige elementbyggerier, så de kan
indgå i bedømmelsen. Forslagene må meget
gerne være ledsaget af fotos samt forsynet
med links til relevante data. Det opfattes
som et plus, hvis der er synlige betonelementoverflader i projektet, men det er på
ingen måde et krav«, siger Poul Erik Hjorth.
Betonelement-Prisen er en arkitekturpris indstiftet af Betonelement-Foreningen. Prisen gives som en anerkendelse
for at anvende betonelementer på højt
arkitektonisk niveau i et byggeri. Betonelement-Foreningens Bedømmelseskomite
afgør, om der er et byggeri, der er værdigt
til at modtage prisen, og til hvem prisen
skal tildeles det pågældende år.
Forslag sendes til Poul Erik Hjorth på
mailadressen [email protected] senest den 1. juni 2014.
Samarbejdspartnere
og interessemedlemmer
Aalborg Portland A/S
BASF Construction Chemicals Denmark A/S
Convi Aps
Dansand A/S
Ecoratio
Fosroc A/S
Gottfred Petersen A/S
Graphic Concrete
HALFEN GmbH
HauCon A/S
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S
Kroghs A/S
Mapei Denmark A/S
Peikko Danmark
Pretec Danmark A/S
Saint-Gobain Weber A/S
Sika Danmark A/S
StruSoft DK
VBM Laboratoriet A/S
Betonelement-Foreningen
M A J 2 0 1 4 • 41
Chloridtærskelværdier og levetidsberegninger
Ved beregning af en betonkonstruktions levetid er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten og relevansen af de inputdata, som anvendes til beregningen. Valget af en uegnet chloridtærskelværdi vil eksempelvis resultere i en urealistisk levetid for den givne konstruktion. På Teknologisk Institut
arbejder vi på at udvikle en ny metode til måling af chloridtærskelværdier,
der kan defineres som det minimale indhold af chlorider ved armeringen,
som er i stand til at igangsætte korrosion af jernet.
I forbindelse med opførelsen af anlægskonstruktioner bliver der
ofte stillet krav til, at den givne konstruktion skal kunne opnå en levetid på mindst 100 år eller måske 120 år, som det f.eks. er tilfældet
for den kommende Femernforbindelse mellem Danmark og Tyskland. For større anlægsprojekter anvendes der ofte levetidsmodeller
til eftervisning af en specificeret levetid. Det kan f.eks. være HETEK
eller DURACRETE, sidstnævnte er beskrevet i fib Model Code for
Service Life Design. En sådan model kan bruges til at estimere den
forventede levetid.
Chloridindtrægning og levetidsmodeller
Det er et velkendt fænomen, at chlorider fra tøsalt eller havvand kan
trænge ind i en betonkonstruktion og medføre uønsket korrosion
af armeringsjernet og dermed forårsage en nedbrydning af den
omgivende beton, hvilket i yderste konsekvens kan føre til kollaps af
selve konstruktionen (Fig. 1).
Figur 1: Skematisk illustration af chloridindtrængning i en armeret betonkonstruktion.
Indtrængningen af chlorider er ofte den dominerende årsag til, at
en konstruktion når en tilstand, hvor levetiden må betragtes som
værende ophørt. I den sammenhæng er det nødvendig at kunne
beregne, hvor hurtigt chloriderne trænger ind til armeringsjernet.
1 •42B •
e tBoent o n
Men nok så vigtig er det også at have et passende bud på, hvor
høj koncentrationen af chlorid skal være ved armeringsjernet, før
korrosionsprocesserne går i gang. Netop denne koncentration er
også kendt som den såkaldte ’chloridtærskelværdi’, og den afhænger
af en lang række faktorer som f.eks. cementtype, vand/cement-forholdet i betonen, adgangen til ilt, temperaturen, beskaffenheden af
armeringsjernets overflade og mængden af mineralske additiver så
som flyveaske og mikrosilica. Det vil med andre ord sige, at chloridtærskelværdien kan variere fra beton til beton og er stærkt afhængig
af eksponeringsmiljøet for den givne konstruktion. I forbindelse
med vores arbejde med chloridtærskelværdier har vi udarbejdet en
state of the art-rapport, som er frit tilgængelig til download på denne webadresse: http://www.concreteexpertcentre.dk/32858.
Små ændringer har stor betydning
Den store betydning af netop chloridtærskelværdien i forbindelse
med levetidsberegninger kan illustreres ved et lille regneeksempel:
Hvis en levetid gennem DURACRETE er blevet beregnet til 140 år
ved brug af en chloridtærskelværdi på 1.3 (vægt% af binder), så vil
en relativ beskeden ændring af chloridtærskelværdien til eksempelvis 1.1 eller 1.5 (vægt% af binder) resultere i beregnede levetider
på henholdsvis ca. 100 år og 200 år. Dette eksempel understreger
vigtigheden af at kunne foretage en relativt nøjagtig bestemmelse af
den specifikke chloridtærskelværdi for en beton, f.eks. gennem laboratorieforsøg. Desværre findes der pt. ikke en alment anderkendt
metode til måling af chloridtærskelværdier, og i forbindelse med
levetidsberegninger er man derfor ofte tvunget til at anvende et meget konservativt skøn af chloridtærskelværdien, hvilket potentielt
set kan føre til en dramatisk fejlvurdering af en konstruktions reelle
levetid. I DURACRETE (som den er beskrevet i fib Model Code for
Service Life Design) er der f.eks. blot foreslået én prædefineret chloridtærskelværdi, som skal gælde for enhver betonsammensætning.
Anvendelsen af en sådan ”generel” chloridtærskelværdi medfører
selvsagt en væsentlig usikkerhed mht. pålideligheden af levetidsberegningerne.
Laboratorieforsøg
På Teknologisk Institut arbejder vi på at udvikle en ny accelereret
prøvningsmetode til bestemmelse af chloridtærskelværdier gennem
laboratorieforsøg, bl.a. ved deltagelse i en RILEM komité (TC 235CTC), som netop arbejder med metodeudvikling til chloridtærskelbestemmelse. I RILEM komitéen er der udarbejdet et forslag til en
prøvningsmetode, som netop er blevet afprøvet i en ringtest med
deltagelse af 12 forskellige laboratorier rundt om i verden, herunder
i betonlaboratoriet på Teknologisk Institut (Fig. 2 og 3).
Figur 3: Skematisk illustration af forsøgsopstilling til måling af chloridtærskelværdier, hvor ti betonprøver er eksponeret i en 3.3 vægt% NaCl-opløsning. De
indstøbte stykker af armeringsjern er tilsluttet en datalogger, som registrerer
det elektrokemiske potentiale mellem armeringsjernene og en referenceelektrode. Efter eventuel korrosionsstart, som indikeres ved en markant ændring
i det målte potentiale, bestemmes chloridindholdet (chloridtærskelværdien)
ved armeringsjernet.
Bestemmelse af chloridtærskelværdier ved feltforsøg
Figur 2: Betonprøver med indstøbte armeringsjern i forsøgsopstilling til måling
af chloridtærskelværdier.
Metoden er baseret på måling af frie potentialer for armeringsjern
indstøbt i betonprøver, som eksponeres for en saltopløsning. Før
eksponeringen udtørres prøverne delvist med det formål at accelerere chloridindtrægningen, som således kommer til at foregå dels
ved kapillarsugning og dels ved diffusion. Ambitionen har været
at udvikle en hurtig metode, hvor prøvningsresultatet kan opnås i
løbet af ca. ½ år.
Resultaterne fra ringtesten viser desværre, at første udkast til
prøvningsmetoden ikke er praktisk anvendelig i sin nuværende
form, da indtrængningen af chlorider i betonprøverne har været væsentlig langsommere end oprindelig antaget. Det skyldes
formentlig en kombination af flere ting, bl.a. mistænker vi, at
udtørringsproceduren har resulteret i uønsket karbonatisering af
betonprøverne med reduceret chloridindtrængning til følge. Ligeledes mener vi, at dannelsen af en tynd calcit-skorpe på prøvernes
eksponerede overflader kan have spillet en rolle i forhold til den
uventede langsomme chloridindtrængning. Der er således stadig
et stort behov for at arbejde videre med at få udviklet en brugbar og
pålidelig metode til bestemmelse af chloridtærskelværdier.
Teknologisk Institut har siden 2009 fungeret som eksternt betonlaboratorium for Femern A/S, som står for den kommende Femernforbindelse mellem Danmark og Tyskland. I den sammenhæng er
der igangsat feltforsøg, hvor i alt 22 betonemner med forskellige
betonsammensætninger er eksponeret for havvand ved en marin
eksponeringsstation i Rødbyhavn. Syv af betonemnerne indeholder armering og forskellige typer af sensorer, bl.a. til detektion af
korrosionsstart. Disse forsøg har givet mulighed for bestemmelse af
chloridtærskelværdier for betoner under realistiske forhold ved måling af chloridindholdet ved armeringen efter detektion af korrosionsstart. En nærmere beskrivelse af forsøgene kan findes her:
http://www.teknologisk.dk/forsoeg-skal-skabe-grundlag-for-beton-med-endnu-laengere-levetid/32131.
På Teknologisk Institut tilbyder vi gerne vores viden om chloridtærskelværdier og levetidsmodeller til at foretage levetidsberegninger eller til rådgivning om optimalt valg af betontype med henblik
på opfyldelse af et specificeret levetidskrav.
Information
For yderligere oplysninger kontakt venligst
Konsulent Søren Lundsted Poulsen,
Telefon: 72 20 20 25, e-mail: [email protected]
Teamleder Henrik Erndahl Sørensen,
Telefon: 72 20 21 72, e-mail: [email protected]
Teknologisk Institut, Beton
Telefon 72 20 22 27
www.teknologisk.dk
MAJ
M 2A 0J 1240•1 43
4• 2
Dokumentation
af styrkeudvikling
i betonelementer
Beton skal under hærdningen beskyttes mod udtørring indtil
den har opnået en styrke og tæthed, så den ikke mister styrkepotentiale, eller udvikler revner som følge af efterfølgende
udtørring.
Reglerne for udtørringsbeskyttelse har gennem årene været
beskrevet i BBB, DS 482 samt i DS/EN 13670 + DS 2427, og for
betonelementer er det nu DS/EN 13369 (Almindelige regler for
præfabrikerede betonprodukter), som håndterer regler for udtørringsbeskyttelse.
DS/EN 13369 foreligger efterhånden i flere revisioner, hvoraf
den seneste er fra 2013.
Produktstandarderne for de forskellige produkttyper refererer
imidlertid til specifikke versioner af standarden, så selv om DS/
EN 13369:2004 (med dansk oversættes fra 2007) er ophævet i Danmark, er det den der refereres til i gældende produktstandarder.
Forvirrende? – ja og frustrerende, at man ikke formår at koordinere udgivelserne bedre – inden for et enkelt byggemateriale.
Sammenligning – tidligere og nuværende
og kommende regler
Principperne i DS/EN 13369 bygger på styrkeudvikling i modsætning til principperne i DS 482, som var baseret på hydratiserings- eller hærdningsgraden af betonen – typisk fastlagt på
grundlag af en varmeudviklingsmåling.
Forskellen på de to regelsæt er i det følgende belyst ved et
eksempler med beton i moderat miljøklasse, styrkeklasse 30,
hhv aggressiv miljøklasse, styrkeklasse 35.
I moderat miljøklasse har man med lidt planlægning og tilpasning af hærdeforholdene sædvanligvis kunnet opnå tilstrækkelig lang tids beskyttelse af udtørring indenfor normal afformningstid (16 – 18 timer), hvorimod dette har været vanskeligere
at opnå for aggressiv miljøklasse..
I DS 482-reglerne var kravet i de to miljøklasser en hærdningsgrad på 60 % hhv. 85 %, jf. skema 1.
Miljøklasse
P
M
A
E
Relativ hydratisering %
40
60
85
90
Skema 1. Krav til mindste hydratiseringsgrad i DS 482.
I DS/EN 13369 er reglerne baseret på eksponeringsklasserne, og
koblingen mellem miljøklasser og eksponeringsklasser i DS 2426
skal derfor anvendes, jf. skema 2.
Miljøklasse
P
M
A
E
Eksponeringsklasser
X0, XC1
XC2, XC3,
XC4, XF1,
XA1
XD1, XS1,
XS2, XF2,
XF3, XA2
XD2, XD3,
XS3, XF4,
XA3
Skema 2. Sammenhæng mellem miljøklasser og eksponeringsklasser.
Thorkild Rasmussen | Teknisk konsulent | Aalborg Portland A/S, Industri | [email protected]
44 • B e t o n
X0, XC1
P
12 / 15
XC2, XC3, XD2, XF1
XC4, XD1, XD3, XF2,
XF3, XF4, XS1, XS2,
XS3, XA1, XA2, XA3
M, A, E
40
16 / 20
60
25 / 30
Skema 3. Krav til mindste hærdningsgrad / trykstyrke i
DS/EN 13369:2004/2007.
Man kan enten vælge at opfylde kravet til hærdningsgraden eller
til det absolutte styrkekrav i højre kolonne.
Eksponeringsklasse XC4 er knyttet til moderat miljøklasse i
skema 2, hvilket bringer både moderat og aggressiv miljøklasse
ned i den nederste gruppe, og kravet til hærdningsgraden er
således 60 % i begge miljøklasser - men nu vurderet i forhold til
den krævede 28 døgn styrke.
Den midterste gruppe matcher ingen af vore miljøklasser!
Det kan måske umiddelbart forekomme rimeligt med samme krav i moderat miljøklasse, men der er stor forskel på, hvordan styrke og varme udvikles i en beton. I figur 1 ses forskellen
på de to krav.
Styrke- og Varmeudvikling
Styrke- og Varmeudvikling
500
50
Styrke - v/c = 0,42
450
45
Varme - v/c = 0,42
40
400
35
350
300
30
85 %
250
25
20
200
60 %
15
150
10
100
5
50
0
1
500
50
10
30
49
100
Varmeudvikling i kJ/kg pulver
Eksponeringsklasse Miljøklasse Hærdningsgrad i % af Cylinder/
krævet 28 døgn styrke terningstyrke MPa
Set med danske øjne havde det været mere rimeligt, at XC4
havde været placeret i den midterste gruppe i skema 3, hvilket
ville have medført krav om 40 % af styrken, svarende til knap 20
m.-timer og dermed tæt på kravet med de tidligere danske regler.
Det rådes der så også bod på i DS/EN 13369:2013 (som jo så
ikke må anvendes da produktstandarderne fortsat henviser til
2004-versionen?). Heri er XC4 (sammen med XD1) netop flyttet
til den midterste gruppe.
I aggressiv miljøklasse, hvor der i DS/EN 13369:2004 også
stilles krav om 60 % af styrken, men hvor DS 482 krævede 85 %
hydratisering, vender bøtten, og nu er det de nye regler, som er
de lempeligste, jf. figur 2.
Trykstyrke i MPa
I skema 3 ses kravene i DS/EN 13369:2004.
0
1000
Modenhed i timer
Styrke - v/c = 0,50
450
45
Figur 2. Styrke- og varmeudvikling for en beton A35 med v/c-tal 0,42.
400
35
350
30
300
25
60 %
20
250
200
60 %
15
150
10
100
5
50
0
1
10
21
41
100
Varmeudvikling i kJ/kg pulver
Trykstyrke i MPa
Varme - v/c = 0,50
40
0
1000
Modenhed i timer
Figur 1. Styrke- og varmeudvikling for klasse M beton med v/c-tal 0,50.
De tidligere DS 482 regler medfører et krav om udtørringsbeskyttelse i ca. 21 m.-timer, medens DS/EN 13369:2004 reglerne
medfører krav om udtørringsbeskyttelse i ca. 41 m.-timer.
For en beton i aggressiv miljøklasse, styrkeklasse 35, reduceres
kravet typisk fra ca. 50 m.-timer til 30 m.-timer.
For en beton E40 vil de nye regler også medføre behov for
ca. 30 m.-timers udtørringsbeskyttelse, medens DS 482 reglerne
typisk medførte behov for 60 – 70 m.-timer.
Med et krav på ca. 30 m.-timer begynder der også at være
mulighed for at opnå tilstrækkelig udtørringsbeskyttelse indenfor normal afformningstid for aggressiv og ekstra aggressiv
miljøklasse..
Med den anke, at XC4 ”er placeret forkert” i skema 3,
forekommer reglerne i DS/EN 13369:2004 rimelige både set
fra et produktionssynspunkt og fra et holdbarhedsmæssigt
synspunkt.
Man kan måske overveje, om kravene i miljøklasse A og E er
blevet for lempelige, men umiddelbart mener jeg ikke, at betoner,
M A J 2 0 1 4 • 45
Eksponeringsklasse Miljøklasse Hærdningsgrad i % af Cylinder/
krævet 28 døgn styrke terningstyrke MPa
X0, XC1
P
XC2, XC3, XC4, XD1,
XD2, XF1
M
35
12 / 15
12 / 15
(dog mindst 25
% af fc,k)
XD3, XF2, XF3, XF4,
XS1, XS2, XS3,
XA1, XA2, XA3
A, E
50
16 / 20
(dog mindst 35
% af fc,k)
Skema 4. Krav til mindste hærdningsgrad / trykstyrke i
DS/EN 13369:2013.
Man må jo have vurderet, at disse krav er tilstrækkelige, men
der er tale om en væsentlig lempelse – både i forhold til DS/EN
13369:2004, og ikke mindst i forhold til DS 482.
Der er naturligvis mulighed for i konkrete projekter at stille
skærpede krav i projektmaterialet.
Dokumentation af styrkeudvikling
En væsentlig fordel ved de nye regler, er at hærdningen dokumenteres ved hjælp af styrker.
Det gør det muligt for alle producenter at dokumentere det
– i modsætning til varmeudvikling, som kun kan måles af meget
få producenter og et par prøvningslaboratorier.
Dokumentationen af betonens styrke under hærdningen
kan enten foretages ved at lagre støbte cylindre på eller ved
siden af elementet – typisk under afdækningen, eller ved at
benytte modenhedsprincippet sammen med en kendt styrkeudvikling ved 20 °C.
Med den første metode opnås – i overensstemmelse med
DS/EN 13369:2004 – samme grad af udtørringsbeskyttelse for
prøverne som for elementet, men temperaturniveauet vil som
regel være væsentlig lavere i prøverne end i elementet.
Konsekvenserne af de lavere temperaturer er en langsommere styrkeudvikling i prøverne end i elementet, og
dermed en undervurdering af styrkeudviklingen med risiko
for øgede produktionsomkostninger for at kunne opfylde
styrkekravet.
Med den anden metode, er det væsentligt, at der ved fast-
læggelse af reference styrkeudviklingen ved 20 °C sikres en
betontemperatur så tæt på 20 °C som muligt. Man bør derfor
både tilstræbe en udstøbningstemperatur tæt på 20 °C, og – ikke
mindst – at prøverne vandlagres ved 20 °C så hurtigt som muligt.
Hvis ikke det er muligt, kan man i stedet korrigere tids-temperatur forløbet til modenhed.
Man bør vælge 3 – 4 terminer med mindst to prøver pr. termin. Den tidligste termin skal ligge lidt tidligere end den modenhed, man forventer at have på afformningstidspunktet.
De øvrige terminer kan f.eks. vælges som 2, 7 og 28 døgn.
Det vil som regel give en ganske veldefineret styrkeudvikling.
Der har tidligere været en lille gevinst ved at sænke v/c-tallet, men den gevinst bliver væsentlig større i kraft af, at det nu
skal dokumenteres på grundlag af styrken.
Styrkeudviklingen kan håndteres grafisk, men er man mere til
formeludtryk, er Excels ”Problemløser” (eller Solver) et fremragende værktøj til at fastlægge konstanterne i styrkeudviklingsmodellen:
Fc (M) = Fc,∞ x exp(-(τ e / M)α)
Hos Aalborg Portland har vi sammen med en række kunder
udviklet en foreløbig version af programmet ”TempModSty”,
som kan fastlægge styrkeudviklingskonstanterne på grundlag af
målte styrker, og sammen med temperaturmålinger fra daloggere beregne modenheds- og styrkeudvikling for de områder i et
element, hvor temperaturen er målt.
Dataloggerne skal kunne levere data i Excel-format.
I figur 3 er vist eksempel på udskrift.
Styrkeudvikling - ved 20 gr. C
70
60
Styrke i MPa
som har opnået styrker på 20 – 25 MPa vil medføre risiko for udtørring i ret stor dybde, selv når de sættes på lager under tørre forhold.
Reglerne i DS/EN 13369:2013 er vist i skema 4. Ud over de
nævnte rokeringer af et par eksponeringsklasser, er kravet til
hærdningsgraden reduceret til 35 % hhv. 50 % og tilsvarende for
de alternative styrkekrav – dog med et supplerende krav for fc,k
større end 45 – 50 MPa.
50
40
30
20
10
S-20
0
1
10
100
1000
Tid i timer
Figur 3. Styrkeudvikling ved 20° C.
Thorkild Rasmussen | Teknisk konsulent | Aalborg Portland A/S, Industri | [email protected]
46 • B e t o n
Temperatur
i gr.C
Temperatur
i gr.C
Temperatur
i gr.C
50
50
45
50
45
40
45
40
35
40
35
30
35
30
25
30
25
20
25
20
15
20
15
10
15
10
1055
500
0
0 0
0
Tem peraturforløb
Tem peraturforløb
Tem peraturforløb
3
3
3
6
6
6
9
12
9
12
Tid i timer
9 Tid i timer
12
15
15
15
18
18
18
Hal
Hal
Top
Hal
Top
Ke rne
Top
Ke rne
Burne
nd
Ke
Bu nd
21Bu nd
24
21
24
21
24
En betonteknolog
takker af
40
40
40
35
35
35
30
30
30
25
25
25
20
20
20
15
15
15
10
10
105
5
50
0 0
0 0
0
Styrke
i MPa
Styrke
i MPa
Styrke
i MPa
Modenhed
i timer
Modenhed
i timer
Modenhed
i timer
Tid i timer
30
30
30
25
25
25
20
20
20
15
15
15
10
10
10
5
5
5
0
0 0
0 0
0
Modenhedsudvikling
Modenhedsudvikling
Modenhedsudvikling
3
3
3
6
6
6
9
12
9
12
9Tid i timer
12
Tid i timer
Tid i timer
15
15
15
Den 26. juni afholdes afskedsreception for Thorkild Rasmussen,
som efter 35 år hos Aalborg Portland
har valgt gå på pension.
18
18
18
Top
Top
Ke rne
Top
Ke rne
Burne
nd
Ke
Bu nd
21Bu nd
24
21
24
21
24
Styrkeudvikling
Styrkeudvikling
Styrkeudvikling
3
3
3
6
6
6
9
12
9
12
9Tid i timer
12
Tid i timer
Tid i timer
Thorkild har igennem tiden ydet
Aalborg Portlands kunder og samarbejdspartnere en rigtig god og
professionel rådgivning.
Vi glæder os til at se
dig til receptionen.
Tilmeld dig på
http://aalborgportland.dk/tilmelding
15
15
15
18
18
18
Top
Top
Ke rne
Top
Ke rne
Burne
nd
Ke
Bu nd
21Bu nd
24
21
24
21
24
Figur 4. Eksempel på udskrift fra TempModSty.
Hermed kan man med målinger under forskellige temperaturforhold og for forskellige elementtykkelser indkredse de betingelser, som sikrer den krævede styrke for fjernelse af afdækningen.
I praksis vil det være tynde konstruktioner og lave hal- og
betontemperaturer samt lave betonstyrker, som vil begrænse
mulighederne for at undgå efterfølgende afdækning.
Efterhånden som man får bygget erfaringsmateriale op, kan
behovet for nye temperaturmålinger reduceres væsentligt.
F e b r u a r 2 0 1 4 • 47
DANSK
BETONFORENING
Gå-hjem møder
Heldagsarrangementer
20. maj 2014 // 15.00-17.00
Torsdag den 22. maj // 09.00-16.00
Kan stålfibre erstatte armering
i bærende konstruktioner?
Temadag: Korrosion i betonkonstruktioner
DTU Risø, Frederiksborgvej 399, Roskilde
AAU, Sohngaardsholmsvej 57, Aalborg
27. maj 2014 // 16.00-17.30
Forståelsen af betons nedbrydningsmekanismer vil blive grundigt
behandlet på denne temadag.
Betonkonstruktioner på Storebæltsforbindelsen
Syddansk Universitet, Auditorriet, Campusvej 55, Odense
Onsdag den 13. august til og med fredag den 15. august 2014.
XXII Nordic Concrete Research Symposium
28. maj 2014 // 15.00-18.00
Banedanmark – nutid og fremtid
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
Program for møderne kan ses på www.ida.dk/arrangementer og
www.danskbetonforening.dk .
Foreløbige mødedatoer i efteråret 2014
i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
8. oktober, 29. oktober og 26. november.
Foreløbig mødedato for næste Reparationsdag
er tirsdag den 3. februar 2015.
Sted: Harpa – Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter, Island
Nordic Concrete Federation (NCF), der er den fælles sammenslutning af betonforeningerne i de fem nordiske lande, afholder i
august det XXII Nordiske Betonforsknings Symposium i Reykjavik.
Der afholdes 3 kongresser på samme tid og sted, med en vis mulighed for at flekse mellem disse, læs mere www.rheo.is .
Torsdag den 18. september og fredag den 19. september
Dansk Betondag 2014
Sted: Odense Congress Center
Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat
med aktuelle indlæg, og der er naturligvis ekskursion om fredagen. Det
fuldstændige program forventes at foreligge ultimo juni og kan da ses
på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk .
Mødetilmelding
Dansk Betonforening
Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest
ugedagen før mødet.
Dansk Betonforening er Danmarks førende,
største og mest bredt favnende faglige netværk
for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter,
entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af
fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.
Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab
under Ingeniørforeningen IDA.
Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller
ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget
på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er
du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik
på”ny bruger” og følg anvisningerne.
Har du spørgsmål, kan du kontakte
Hanne Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01
Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Læs mere på www.danskbetonforening.dk.