familieweekend 11 familieweekend for familier med børn med
Beton 3 · August 2011 Behov for tungere dæk Etageadskillelser er den største udfordring for lydforhold i etageboliger TEMA Automatisk produktion af brønde Hos Gammelrand Beton udfræser en robot brønde efter mål Forskning i keramisk glaseret beton Beton og lydkrav Projekt på DTU skal udvikle betons æstetiske potentialer B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 1 Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN ÷ 25% CO2 emission Høj sulfatbestandighed CEM I 42,5 N Ekstra lavt alkaliindhold Lav varmeudvikling Grønnere LAVALKALI Aalborg Portland A/S SULFATBESTANDIG cement Rørdalsvej 44 Postboks 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af Nu kan 9100beton Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT Telefon +45 98 16 77 77 ent fra Aalborg Portland produceres BESTANDIG cem Telefax +45 98 10 11 86 25 % lavere CO emission til gavn og leveres nu med 2 [email protected] og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægs www.aalborgportland.com projekter. Egenskaberne for den nye LAVALKALI SULFAT BESTANDIG cement er uforandrede. Den deklareres stadig som en CEM I 42,5 N med det sædvanligt ekstra lave alkaliindhold og den høje sulfatbestandighed – og har dermed stadig samme betegnelse (HS/EA/≤2). Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO2emission... 2 • kystsikring • broer • tunneller • trafikanlæg • fundamenter Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk Beton TEMA Nr. 3 · August 2011 · 28. årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) [email protected] Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og administration Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, [email protected] Tlf. 72 16 01 91 Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen [email protected], Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Lyden først. Med de lydkrav til boliger, som blev indført i BR08 og videreført i BR10, er projektering af lydforhold i boliger ikke længere et spørgsmål om at gøre, som man plejer. Det er blevet mere krævende at overholde kravene. ”Vi er gået fra erfaringsprojektering til beregningsprojektering”, hedder det således i en af artiklerne i dette blad. MIL Lydkravene underbygger samtidig betons rolle som det mest anvendte byggemateriale. Større lydisolation mellem boliger kræver generelt tungere konstruktioner. Så kort sagt er der nu brug for mere beton. Plus – som det også understreges i artiklerne – udvikling af nye og lydoptimerede løsninger. JØ M Æ R IN KN G N OR D IS Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms K 541 422 4 14 Lydkrav og en bog om betonarbejde Denne udgave af Beton har to hovedelementer. Det ene er en række temaartikler om lydforhold i boliger. Det andet er Betons første læsergave nogensinde: En betonrelevant bog, som vi håber, mange vil finde interessant. Grafisk produktion Prinfoparitas Abonnementspris Beton og lydkrav 30 Brug for tungere dæk for at overholde lydkrav . . . . . . 4 Gode lydforhold kræver tyngde . . . . . . . . . . . . . . 8 Boliglyd er blevet et regnestykke . . . . . . . . . . . . . 9 Beton skaber fremragende akustik . . . . . . . . . . . . 12 Kort og godt om lydforhold . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Kunststykker og blå mærker i Fælledparken . . . . . . . 14 Bro– og Tunnelpris til Erik Stoklund Larsen . . . . . . . . 16 Masser af nyttig viden til betonverdenen . . . . . . . . 17 Støbning af bundplade gav nyttige erfaringer . . . . . . 18 Slaggefliser på plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Babyelefanter står på beton . . . . . . . . . . . . . . . 21 Gennemført rådhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Afstandsholdere med rum for forbedring . . . . . . . . 24 Kurven knækket for nordisk betonforskningsmøde . . . 25 Blandemester – et job på øretævernes holdeplads . . . 26 Automatisk produktion af skræddersyede brønde . . . . 28 Så til bogen. Sammen med bladet Beton får alle abonnenter denne gang et eksemplar af bogen ”Beton, Historier fra Skurvognen”, som vi omtalte i forrige nummer. Bogen giver én persons subjektive billede af dagligdagen som betonarbejder, men den kan måske være et godt udgangspunkt for lokale debatter om arbejdsmiljøet. Hvordan ser det ud hos os? Hvad kan vi genkende og hvad ikke? Er der noget, vi kan gøre bedre? Bogen er skrevet af Jakob Mathiassen, som blev født i 1977, og som har været betonarbejder siden 2001. Bogen beskriver på godt og ondt hans opfattelse af forholdene på byggepladsen og i skurvognen – levende, spændende og til tider rystende. Redaktionen håber, at så mange som muligt vil læse bogen og lade sig inspirere til at drøfte arbejdsmiljøet – og eventuelt gøre det endnu bedre på de danske byggepladser. ISSN 1903-1025 Keramiske teknikker skaber helt nyt udtryk jbn på betonoverflader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 32 Forside Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 38 Nordeuropas største skatepark på 4.600 kvadratmeter ligger nu i Fælledparken i København. Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 42 B e t.o d n 3a• n A Us G Uk ST b 2 0e 1 1t o n . d k www 3 Brug for tungere dæk for at overholde lydkrav Etageadskillelser er den største udfordring for at overholde de nye lydkrav i etageboliger. Kommende SBi-anvisning peger på behov for tungere betondæk og bedre lydisolerende gulve. Betonbranchen venter spændt på den endelige udgave af den kommende SBi-anvisning om lydisolering mellem boliger ved nybyggeri. Anvisningen, som udkommer i efteråret 2011, henvender sig til projekterende, producenter og entreprenører i byggebranchen. Den indeholder byggetekniske løsninger til opfyldelse af krav til lydisolering af boligadskillende etagedæk og vægge i henhold til BR10. Desuden indeholder anvisningen illustrerede eksempler på byggetekniske detaljer for samlinger ved tag, etageadskillelser og terrændæk. ”Det overordnede budskab til betonbranchen er, at der bliver brug for tungere dæk og vægge på grund af de skærpede krav i BR08”, siger seniorforsker Birgit Rasmussen fra SBi. Birgit Rasmussen er hovedforfatter til anvisningen, der har Dan Hoffmeyer, DELTA, og Claus Møller Petersen, Grontmij, som medforfattere. Dæk den største udfordring Udfordringen er ikke mindst dækkene. Før BR08 kunne et 180 mm betonhuldæk med et traditionelt trægulv på strøer opfylde lydkravene. Nu er der ifølge den nye SBi-anvisning både brug for et tungere dæk og et bedre dæmpende gulv. ”Anvisningen indeholder eksempler, men giver ikke i fuldt omfang detaljerede løsninger. Vi anbefaler beregninger i den konkrete situation for at finde en god kombination af dæk og gulv. Der er også fortsat brug for udvikling på området. Ikke mindst af gode gulvsystemer, som vi mangler i Danmark”, siger Birgit Rasmussen. Det overordnede budskab i den nye anvisning er, at der bliver brug for tungere dæk mellem de enkelte boliger på grund af de skærpede lydkrav. 4 TEMA Beton og lydkrav Fire bygningstyper Anvisningen tager udgangspunkt i fire bygningstyper med forskellige boligadskillende konstruktioner: • Tunge etagedæk og tunge enkeltvægge • Tunge etagedæk og tunge dobbeltvægge • Tunge etagedæk og lette dobbeltvægge • Lette etagedæk og lette vægge. Anvisningen fortæller tydeligt, at der er brug for tungere betonkonstruktioner, og at bygninger med lette dæk giver en ganske særlig udfordring, hvis lydkravene skal overholdes. Vigtigt samspil med gulvet Hertil kommer, at samspillet med gulvet er meget vigtigt. Anvisningen opererer med tre såkaldte gulvgrupper med forskellig lydisolation, hvor gulvgruppe 1 fx kan være et traditionelt trægulv på opklodsede strøer, gulvgruppe 2 et svømmende trægulv på strøer med særligt trinlyddæmpende opklodsning og gulvgruppe 3 et støbt, svømmende gulv med et tykt, trinlyddæmpende underlag. 180 mm huldæk kan også anvendes sammen med et gulv i gulvgruppe 3 – men forudsætter så et nedhængt loft med to gange gipsplade og 75 mm lydabsorbent. De boligadskillende vægge skal i denne bygningstype have en fladevægt på mindst 440 kg pr. kvadratmeter fx – 185 mm beton eller 220 mm letbeton (rumvægt 2.000 kg/m3). Fortsættes side 6 Samspillet mellem betondæk og gulvkonstruktion er sammen med korrekt udførelse afgørende for et godt akustisk indeklima. Ibrugtagningen af Tietgenkollegiet blev fx forsinket på grund af problemer med lydtransmission i en gulvkonstruktion opbygget som et tungt svømmende gulv. Eksempel: Tunge dæk og tunge enkeltvægge Betydningen af det valgte gulv er meget stor. Tag som eksempel bygningstypen med tunge dæk og tunge enkeltvægge. Her kræver gulvgruppe 1 et dæk med en fladevægt på 550 kg pr. kvadratmeter, gulvgruppe 2 en fladevægt på 440 kg pr. kvadratmeter og gulvgruppe 3 en fladevægt på 310 kg pr. kvadratmeter. Hvis man ser på typiske betonløsninger i stedet for fladevægt, medfører de forskellige gulvgrupper ifølge anvisningen følgende krav til betondækket for at overholde kravene til trinlyd og luftlyd: • Gulvgruppe 1: 230 mm betondæk, 280 mm letbetondæk eller 340 mm huldæk plus 40 mm afretningslag. • Gulvgruppe 2: 185 mm betondæk, 340 mm huldæk (eller 220 mm + 55 mm afretning) eller 220 mm letbetondæk. • Gulvgruppe 3: 130 mm betondæk, 220 mm huldæk eller 180 mm letbetondæk. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 5 TEMA Beton og lydkrav Fagchef for akustik hos Grontmij, Claus Møller Petersen, vurderer med øret effekten af et akustikregulerende element. Han understreger, at udfordringerne i forbindelse med bygningsreglementets lydkrav sætter fokus på, at vi i Danmark har brug for dialog, samarbejde på tværs af faggrænser og udvikling af nye løsninger. Tilsvarende indeholder anvisningen tal for de to andre bygningstyper med tunge etagedæk. ”Den optimale løsning lydmæssigt viser sig i øvrigt at være tunge dæk og lette dobbeltvægge, fordi de lette vægge i modsætning til tunge ikke skaber akustiske knudepunkter i konstruktionen”, siger Claus Møller Petersen, som er fagchef for akustik i rådgivningsvirksomheden Grontmij. Rådgiver efterlyser udvikling Claus Møller Petersen understreger, at udfordringerne i forbindelse med bygningsreglementets lydkrav sætter fokus på, at vi i Danmark har brug for dialog, samarbejde på tværs af faggrænser og udvikling af nye løsninger. Ellers finder vi ikke de optimale måder at skabe et godt akustisk indeklima på. ”I sammenligning med vores nabolande har de danske krav været længe undervejs, og det går trægt herhjemme med at udvikle nye løsninger. Vi mangler et forum for dialog og udveksling af ideer mellem producenter af etageadskillelser, gulve, lofter og akustikregulerende produkter. I dag passer de fleste deres eget fagområde, men de optimale løsninger fremkommer nok først ved samarbejde”, fortsætter Claus Møller Petersen. 6 Der er mange parametre i spil. I dag er der gode beregningsprogrammer på en række områder, men som projekterende kan det være svært at finde den optimale løsning for bygningens akustik, brandmodstandsevne og energiforhold. Nogle af de løsninger, der kan anvendes i dag, er efter Claus Møller Petersens mening mindre heldige. Et eksempel er huldæk med et lag overbeton for at opnå den nødvendige tyngde til at dæmpe luftlyd. ”Det fungerer godt nok lydmæssigt, og med det lidt tungere dæk kan man undgå nedhængte lofter. Men samtidig er det en omstændelig løsning, der kræver en ekstra proces, og som tilfører råhuset fugt. Måske ville det være en bedre løsning at justere størrelsen af hullerne i huldækelementer”, siger han. Et andet eksempel er betondæk med tunge svømmende gulve i form af et tyndt betongulv på et effektivt trinlyddæmpende underlag. Akustisk set er konstruktionen fremragende. Men den kræver stor omhu at udføre tilfredsstillende i praksis, fordi der nemt sker akustisk set meget uheldige ”kortslutninger” mellem betongulvet og dæk/vægge. Konstruktionen er dog også udført med succes adskillige steder. jbn Fabriksbeton Færdige betonelementer Dyckerhoff PZ Dreifach DK Betonvarer CEM I 52,5 N DS / INF 135-1 Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. – Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik – Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer – Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 [email protected] B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 7 TEMA Gode lydforhold kræver tyngde Beton og lydkrav Beton er god til at lydisolere, og jo tungere beton desto bedre. Derfor er det ifølge BC Lydforhold optimalt med lidt tungere betonkonstruktioner end sædvanligt i danske etageboliger. Beton har i kraft af sin tyngde betydelige fordele i byggeriet, når det gælder akustisk indeklima. Det må derfor anses for nødvendigt at anvende beton for at opnå opfyldelse af de bedste lydklasser i DS 490 ”Lydklassifikation af boliger”, som der henvises til Bygningsreglementet. Samtidig vil lidt tungere konstruktioner end hidtil anvendt gøre råhuset langt bedre lydmæssigt. Det mener Bent Christensen, som er indehaver af specialistvirksomheden BC Lydforhold ApS, der rådgiver om lydforhold og akustisk indeklima i byggeriet. Blandt andet har virksomheden udarbejdet en redegørelse for Betonelement-Foreningen om konsekvenserne af lydkravene fra BR08. Bent Christensen understreger dog også, at tunge konstruktioner ikke løser opgaven alene. Selv om en tung betonvæg er rigtig god til at isolere imod overførsel af luftlyd mellem rum i bygningen, kan naboens høje musik også udbrede sig via flankerende konstruktioner og gennem eventuelle utætheder. Så for at opfylde lydkravene er det yderligere nødvendigt at vælge de flankerende konstruktioner rigtigt og designe samlinger mellem konstruktionsdele, så de begrænser lydudbredelsen. Samlingerne skal først og fremmest være helt tætte. Selv en lillebitte utæthed lader lyd passere næsten uden dæmpning og vil derfor betyde en alvorlig forringelse af lydisolationen. Luftlyd og trinlyd For betonkonstruktioner er tyngde og tæthed det vigtigste, når det gælder om at dæmpe luftlyd. Når det gælder trinlyd, er det også nødvendigt at inddrage gulvkonstruktionen, som sammen med det valgte betondæk skal kunne give den tilstrækkelige trinlyddæmpning. Jo lettere dækket vælges, desto større trinlyddæmpning kræves der af gulvkonstruktionen. Hertil kommer udførelsen, som ikke mindst ved elementbyggeri er vigtig. Bygningen hænger solidt sammen, så lyden kan udbrede sig i strukturen. ”Det er rigtigt vigtigt at samlingsdetaljerne er udført korrekt, så der opnås den nødvendige spærring for strukturlydens udbredelse, og så man samtidig undgår utætheder, der kan overføre luftlyd”, siger Bent Christensen og tilføjer, at det handler om lydbevidsthed: ”Håndværkerne kan fx selv tjekke deres arbejde ved 8 For at dæmpe trinlyd effektivt er det nødvendigt at inddrage gulvkonstruktionen, som sammen med det valgte betondæk skal kunne give den tilstrækkelige trinlyddæmpning. at sætte radioen ind i værelset ved siden af. De fleste vil gerne gøre et godt stykke arbejde, men det kræver information at skabe den nødvendige lydbevidsthed hos håndværkerne. Det synes jeg godt, entreprenørerne kunne gøre mere ved”. Men bortset fra et hurtigt tjek af udførelsen med ørerne og øjnene kan man ikke kontrollere sig til gode lydforhold, lyder det med overbevisning fra Bent Christensen. ”Nøglebegreberne for min rådgivning er planlægning, projektering, udførelse og indretning. Det er nødvendigt at tage systematisk fat med beregninger og simulering på en lang række delopgaver for at skabe gode lydforhold. Det handler både om bygningens konstruktion og om omgivelserne, som fx bidrager med trafikstøj”, siger han. Lad råhuset klare klasse C Bent Christensen har den kongstanke, at et råhus med en traditionel gulvkonstruktion i sig selv bør være i lydklasse C. Derefter vil man med fx nedhængte lydiso- lerende lofter, forsatsvægge og/eller særligt dæmpende gulve nemt kunne ”ombygge” til klasse B, hvis beboerne ønsker det. At opnå klasse C kræver dog lidt tungere dæk og vægge, end de sædvanligvis udføres i dag. ”Det økonomisk optimale huldæk har fx en fladevægt på cirka 350 kg/m2. Så vil klasse C være opfyldt med en fornuftig gulvopbygning med en trinlyddæmpning på 20 dB, hvis man samtidig undgår lydmæssige utætheder ved samling, tilslutning eller gennemføringer. Med denne grundopbygning vil der være mulighed for ”opgradere” til klasse B med lydisolerende lofter og forsatsvægge”, siger Bent Christensen. Udfordringen er, at et typisk huldækelement på 22 cm har en fladevægt, der er 25-30 kg lavere. Det er altså nødvendigt at øge vægten med fx mindre huller eller ved at øge dækkets tykkelse for at opnå den optimale tyngde. Tilsvarende er den optimale tykkelse for vægelementer 450 kg/m2. Så er lydklasse C opfyldt, og en forsatsvæg kan realisere klasse B. jbn Værktøjer til elementbranchen BC Lydforhold er i færd med at udarbejde et værktøj til elementbranchen, så det bliver nemt og hurtigt at vurdere en given kombination af huldæk og gulvopbygning i forbindelser med dæmpning af trinstøj. Værktøjet vil vise, om kombinationen falder i grøn, gul eller rød zone, hvor lydkravene i klasse C er henholdsvis overholdt, måske overholdt og ikke overholdt. Værktøjet vil kunne findes på www.bef.dk i løbet af erteråret. På hjemmesiden kan man også finde ”Konsekvenser af de nye lydkrav i forbindelse med BR08”, som BC lydforhold for nogle år siden udarbejdede for Betonelement-Foreningen. TEMA Boliglyd er blevet et regnestykke Beton og lydkrav Bygningsreglementets krav til akustisk indeklima er ikke længere nærmest automatisk overholdt ved at følge sædvanlig byggeskik. De projekterende kommer til at beregne meget mere end før, lyder det fra SBi. ”Vi står midt i et paradigmeskift på lydområdet, hvor beregningsprojektering erstatter erfaringsprojektering”. Det mener seniorforsker Birgit Rasmussen fra SBi, som snart udgiver de første to af en serie på syv SBianvisninger om lydforhold i bygninger. Det sker på baggrund af de skærpede krav til akustisk indeklima, som blev indført med bygningsreglementet BR08 og videreført i det nugældende BR10. Helt grundlæggende indførte BR08, at ”Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold”. I det foregående BR95 var formuleringen blot ”udføres og indrettes”. Alene formuleringen signalerer derfor et opgør med tidligere praksis. ”Samtidig blev konkrete lydkrav og minimumsværdier skærpet i BR08. Det er ikke længere banalt at overholde lydkravene. Derfor bliver der fremover i langt højere grad brug for beregninger til at optimere konstruktionerne”, Det er ikke længere banalt at overholde lydkravene i boligbyggeri. Derfor bliver der fremover i langt højere grad brug for beregninger til at optimere konstruktionerne. siger Birgit Rasmussen, der tilføjer, at bygningers lydisolering er en kvalitet, som ligger i grundkonstruktionen, og som derfor kun sjældent kan reddes med aptering og indretning. Bygningsreglementets krav til boliger er overholdt med lydklasse C i DS 490 ”Lydklassifikation af boliger”, som indeholder grænseværdier for fire lydklasser A, B, C og D. Klasse B kan vælges, hvis lydforholdene skal være bedre. Lydklasse A anses for umuligt at opfylde ved etageboliger. Fortsættes side 10 B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 9 Beregningsmetoderne findes i standarden DS/EN 12354 fra 2000. Den beskriver, hvordan bygningers akustiske egenskaber beregnes på baggrund af lyddata om bygningens komponenter som fx vægge, dæk, vinduer og døre. Dernæst følger to anvisninger om lydisolering i eksisterende byggeri og lydisolering af klimaskærmen. ”Vi har finansieringen på plads til de første fire af de i alt syv planlagte lydanvisninger, men vi mangler halvdelen af finansieringen til de sidste tre anvisninger”, siger Birgit Rasmussen. Beregningsstandard frem i lyset ”Ikke mange bruger standarden endnu, men det kommer de til. Ikke mindst til betonbyggeri, for standardens metoder egner sig især til tungt byggeri. Den kommende anvisning beskriver en række byggetekniske løsninger, der gør det muligt at opfylde bygningsreglementets krav, men vi anbefaler samtidig beregninger for at kunne optimere løsningerne”, fastslår Birgit Rasmussen. De første to af de kommende lydanvisninger omhandler dels grundbegreber og målemetoder, dels lydisolering mellem boliger i nybyggeri. Disse anvisninger udkommer i efteråret 2011. Savner mulighed for at måle Derudover ønsker hun sig på projektets vegne flere referenceprojekter med feltmålinger og erfaringsopsamling, hvor teorien kan sammenlignes med virkeligheden. Det skyldes, at SBi-anvisninger pr. definition er en bearbejdning af eksisterende viden. Men boligbyggeriet gik af velkendte årsager stort set i stå, da lydkravene blev skærpet i BR08, så der er kun meget begrænsede erfaringer med projektering og udførelse af løsninger, der opfylder kravene. jbn Lydklasser til beskrivelse af lydforhold i boliger Lydkasse Karakteristika i henhold til DS 490 Beboervurdering af lydforhold Gode eller meget gode Dårlige A Specielt gode lydforhold. Beboerne forstyrres kun lejlighedsvis af lyd eller støj. B Tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens minimumskrav. Beboere bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj. 70 til 85 % < 10 % C Svarer til byggelovgivningens minimumskrav. Under 20 % af beboerne forventes at blive forstyrret af lyd eller støj. 50 til 65 % < 20 % D Mindre tilfredsfredsstillende lydforhold, beregnet for ældre bygninger. Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger. 30 til 45 % 25 til 40 % > 90 % Lydklasserne A, B, C og D er beskrevet i standarden DS 490 ud fra beboernes vurdering af det akustiske indeklima. Lydklasserne indeholder bl.a. krav til lydisolation for luftlyd og trinlyd. Syv lydanvisninger fra SBi SBi udgiver i efteråret 2011 de første to af en serie på syv planlagte SBi-anvisninger om akustik og lydisolering i boliger. 1. Lydisolering – grundbegreber og målemetoder 2. Lydisolering mellem boliger – nybyggeri 3. Lydisolering mellem boliger – eksisterede byggeri 4. Lydisolering af klimaskærmen 5. Rumakustik – grundbegreber og målemetoder 6. Rumakustik i praksis 7. Lydisolering og rumakustik i skoler og institutioner. Projektet er opdelt i to faser, som omfatter henholdsvis anvisningerne 1-4 og 5-7. Det samlede projekt har et budget på cirka 4 mio. kroner, hvoraf SBi finansierer 30 procent og en række interessenter de resterende 70 procent. Blandt andre bidrager Dansk Byggeri, Betonelement-Foreningen og Fabriksbetongruppen i Dansk Beton med finansiering. Anvisningerne vil efter udgivelsen kunne findes på www.anvisninger.dk efter køb af abonnement. 10 Rescon Mapei Shotcrete Test Centre Nordens første fuldskala testcenter for sprøjtebeton ligger i Nord-Odal tæt på Oslo. Shotcrete Test Centre • giver en enestående mulighed for produktudvikling • producerer egen beton og udfører prøvesprøjtninger • prøverne opfølges systematisk under kontrollerede forhold • reducerer behovet for afprøvninger i igangværende anlægsarbejder • anvender samme udstyr som i anlægsarbejder • giver mulighed for uddannelse og træning af operatører Mapei Denmark A/S www.mapei.com Falkoner Allé 7,4 - 2000 Frederiksberg Tlf: +45 69 60 74 80 B eto n 3 • A U G U S T 2+45 0 1 169 60 74 89 Fax: 11 [email protected] www.mapei.dk ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING Koncertsalen har plads til cirka 1.000 tilhørere, som alle kan nyde den sublime akustik. Bag lamellerne af asketræ over balkonerne og i loftet gemmer de mange lydfordelende betonprismer sig. TEMA Beton og lydkrav Beton skaber fremragende akustik Koncertsalen Alsion i Sønderborg er blandt verdens allerbedste til symfonisk musik. Det skyldes blandt andet målrettet brug af beton. Både pladeselskaber og DR rejser jævnligt til Sønderborg for at indspille klassisk musik med meget høj lydkvalitet. For akustikken i koncertsalen i Alsion er af internationale akustikere udråbt til en af de allerbedste i verden til klassisk, symfonisk musik, og mange musikere misunder Sønderjyllands Symfoniorkester den sublime hjemmebane. Efterklangstiden på 2,4 sekund er optimeret til symfonisk musik, og salen opleves med en egenstøj på bare 26 dB som fuldstændig lydløs, når musikken ikke spiller. Til rytmisk musik kan efterklangstiden sænkes med akustiske gardiner. Det fungerer, men gardinerne kan ikke ændre på, at salen kompromisløst er designet til symfoniorkestrenes store lydbilleder. Så må andre kunstarter finde sig i lidt mindre end det ypperste. Næppe mange tænker over, at den fremragende akustik er opnået ved målrettet brug af beton på tre forskellige områder. 12 ”Vi har en fantastisk akustik, som ikke kunne lade sig gøre uden beton”, fastslår koncertsalens lydtekniker, Søren Knudsen. For det første består bygningen af to betonkasser med et luftmellemrum. Det dæmper støj fra omgivelserne meget, og det er brug for. Faktisk befinder Sønderborg Station sig lige ved siden af, og togdrift går som bekendt ikke altid stille af sig. Indvendigt består vægbeklædningen af samme årsag delvist af finerede og 40 kg tunge træbetonplader. Men den helt store hemmelighed befinder sig usynligt bag lameller af asketræ i loftet og på væggene. Her er overfladerne dækket af sortmalede, polygone betonelementer, der som små pyramider eller prismer spreder lyden – og vel at mærke hele frekvensområdet – jævnt ud til alle pladser i salen. Moderne teknik præger loftet over koncertsalen, hvor mikrofoner kan sænkes ned gennem betondækket. ”Betonpyramiderne er forskellige, og de skulle monteres efter en nøje fastlagt plan fra de akustiske designere”, fortæller Alsions driftschef, Knud Degn Larsen. Intet er overladt til tilfældighederne. Asketræslamellerne er placeret med varierende mellemrum af hensyn til lyden, og stolenes polstring er beregnet, så en tom stol har samme akustiske egenskaber som en stol med en tilhører i. Da Beton er på besøg, øver en kvartet bestående af obo, violin, bratsch og cello i salen – og det er slående, hvor tydeligt og klart de enkelte instrumenter træder frem. Selv helt ude i salens hjørner, hvor musikerne slet ikke kan ses. Alsion er tegnet af 3XN og omfatter en forskerpark, et universitet, en koncertsal og et hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester samt et DSB-billetudsalg for Sønderborg Station. Entreprenøren NCC oplyser, at der til det samlede Alsion er anvendt 8.000 m3 beton, 5.000 betonelementer og 2.520 funderingspæle. Koncertsalens akustik er designet af Arup Acoustics fra London. Alsion blev indviet i 2007. jbn Koncertsalen er opført med dobbelte vægge af betonelementer for at dæmpe udefrakommende støj. Til venstre driftschef Knud Degn Larsen, til højre lydtekniker Søren Knudsen. Betonprismerne kan lige anes bag trælamellerne. Kort og godt om lydforhold Savner du overblik over grundbegreber, definitioner og akustiske værdier i forbindelse med lydkravene, der blev indført med BR08? Så kan publikationen ”Helvægge og dæk af letbeton – Lydisolering” sikkert hjælpe dig. Publikationen blev udgivet i 2008, og den indeholder lovmæssige bestemmelser, hovedprincipper for projektering, produktbeskrivelse, bygningsdele, samlingsdetaljer samt projekteringseksempler. Publikationen er oprindeligt udgivet Letbetonelementgruppen, som i dag er sammenlagt med Betonelement-Foreningen. Den retter sig derfor i sagens natur mod projektering af byggeri med letbetonelementer. Som grundlæggende information gør publikationen imidlertid god fyldest for alle, der arbejder med lydforhold i bygninger. ”Helvægge og dæk af letbeton – Lydisolering” er udarbejdet i samarbejde med DB Akustik. Den kan downloades fra www.danskbeton.dk. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 13 Skateparken er på 4.600 kvadratmeter med superglat beton. Kunststykker og blå mærker i Fælledparken En fantastisk skatepark er åbnet i Fælledparken i København. Superglat beton skaber grundlag for at udfolde sig på skateboard og rulleskøjter. I et hjørne af Fælledparken i København flyver der både børn og voksne gennem luften. I juni 2011 åbnede der her et paradis for alle, der føler trang til med dødsforagt at udføre dristige manøvrer på rulleskøjter, skateboard, bmx eller løbehjul. På 4.600 kvadratmeter er der udfordringer for begyndere og øvede i forskellige zoner, der på skatersprog hedder: Street low speed, street high speed, flow area og bowl area. Hertil kommer en vert rampe, som dog først etableres i 2012. 14 Hele det store betonareal med op til fire meter høje ramper er støbt in-situ af sprøjtebeton. Udførelsen stod danske betonfolk fra Hoffmann for sammen med californiske specialister fra firmaet Grindlines Skateparks Inc., som opnår den særlige glatte skaterfinish med pudsebræt og håndkraft. Unicon leverede betonen. For at undgå frostskader drænes konstruktionerne gennem specialfremstillede stålriste, som ikke mærkes af skaterne. Skateparken er et paradis for alle, der føler trang til at udføre dristige manøvrer på rulleskøjter, skateboard, bmx eller løbehjul. Skateparken er et led i Fælledparkens omfattende renovering, der skal skabe en moderne park med rum til oplevelse, deltagelse i forskellige aktiviteter og afslapning. Renoveringen gennemføres på baggrund af en gave fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som Københavns Kommune fik i anledning af Fælledparkens 100 års fødselsdag i 2009. Skateparken har kostet 22,1 mio. kroner. jbn Skal – skal ikke? Der er fire meter ned. Den endelige beslutning blev i øvrigt ”skal”. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 15 Bro- og Tunnelpris til Erik Stoklund Larsen nævnes etablering af genopretningsplan 2007-2027 for bygværkerne i Københavns kommune samt en lang række hovedistandsættelsesopgaver af broer, som fx Børsbroen, Hønsebroen, Torvegadebroen og Børnehusbroen. I udlandet har opgaverne bl.a. været en otteårig forvaltningsopgave med drift og vedligehold af skråstagsbroen Naini Bridge i Allahabad i Indien, implementering af broforvaltningssystemer i Iran og Uruguay, eftersyn af 300 broer i Bulgarien samt planlægning af drift og vedligehold af store nye broer i Kina som fx hængebroen Haichang Bridge i Xiamen i Kina. Noter På Dansk Brodag 2011 fik civilingeniør, ph.d. Erik Stoklund Larsen overrakt Dansk Bro- og tunnelpris 2011, som uddeles af Nordisk Vejteknisk Forbunds danske udvalg 32 “Broer og tunneler” samt IABSE Danmark. Erik Stoklund Larsen er ansat i COWI som projektchef og sektionsleder. Gennem hele sit virke har han været en god repræsentant for dansk brobygning, og han deltager i bestyrelsesarbejdet i Dansk Betonforening (formand 2004-2010). Erik Stoklund Larsen er desuden medlem af Dansk Selskab for Materialeprøvning og -forskning, RILEM, Dansk Standards udvalg vedr. reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner (S328-U06) samt udvalget vedr. udbuds- og anlægsforskrifterne AAB og SAB for betonbroer. Erik Stoklund Larsen har også været medlem af bladet Betons redaktionsudvalg og bestyrelse. I Danmark har Erik Stoklund Larsen siden ansættelsen i COWI i 1998 primært arbejdet med drift og vedligehold af Vejdirektoratets og København Kommunes bygværker. I Vejdirektorats regi bl.a. Fiskebækbroerne, de sjællandske pæledæk (Karlslunde, Borrevejle, Kornerup og Lejre), de sydfynske broer (Siøsund, Langeland og Svendborgsund) samt Vejlefjordsbroen og en lang række almindelige bygværker. For Københavns kommune kan 16 Ny chef for Betoncentret Den 1. august 2011 skiftede Dorthe Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut titlen teamleder ud med centerchef. Dorthe Mathiesen afløser Mette Glavind, der 1. maj 2011 tiltrådte som direktør for Teknologisk Instituts Byggeridivision. Masser af nyttig viden til betonverdenen Første halvdel af 2011 bød på en guldgrube af publikationer med ny viden på en række områder af stor betydning for alle, der arbejder med beton. Herunder giver vi en kort omtale af de enkelte publikationer. Betons bæredygtige fordele Dansk Beton har udgivet publikationen ”Betons bæredygtige fordele”, der giver et overblik over, hvordan beton – fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse og genanvendelse af betonkonstruktioner – bidrager til samfundets bæredygtighed. Publikationen beskriver, hvordan kombinationen af funktionelle og æstetiske egenskaber har gjort beton til verdens primære byggemateriale – og hvordan bæredygtigt byggeri og anlæg kan give store og vedvarende miljømæssige, økonomiske og sociale fordele. Publikationen kan hentes på www.danskbeton.dk. Håndter blokke korrekt Tunge løft og belastende arbejdsstillinger fører let til nedslidning og arbejdsskader. Derfor har Branchesikkerhedsrådet for Bygge & Anlæg udarbejdet et faktablad, som fortæller, hvordan håndtering af letklinkerblokke og udstøbningsblokke kan ske forsvarligt. Det handler om god planlægning, indretning af byggepladsen og brug af egnede tekniske hjælpemidler som fx blokløftere. Faktabladet er ikke mindst relevant, fordi de nye energikrav betyder, at der typisk skal anvendes større blokke i byggeriet. Faktabladet kan hentes på www.bar-ba.dk. Nemt tilgængelig videom godt støbearbejde I samarbejde med Ermco, den europæiske fabriksbetonforening, har Fabriksbetongruppen, Dansk Beton, udgivet syv informationsblade om godt betonarbejde. Informationsbladene, der er udformet som tegneserier, kan hentes på www.danskbeton.dk. Havegrill af letklinkerblokke Savner du en lækker, stor havegrill? Så har Blokgruppen, Dansk Beton udgivet en gør-det-selv vejledning, der viser, hvordan du kan bygge en flot havegrill af 22 letklinkerblokke, 4 poser opmuringsmørtel, 9 meter rustfast Bi-stål 40 samt eventuelt rustfaste pinde til at holde grillriste og grillbund. Vejledningen kan hentes på www. danskbeton.dk. Beton og sorte egetræsgulve Publikationen er udgivet af Fabriksbetongruppen og Gulvbranchen. Den beskriver, hvordan sortfarvning af svømmende egetræsgulve lagt på beton bedst undgås ved at sikre korrekt udtørring af beton og afretningslag inden fugtmembran udlægges. Publikationen kan hentes på www.danskbeton.dk. Branchevejledning om systemforskalling Branchesikkerhedsrådet for Bygge & Anlæg har udarbejdet en branchevejledning om systemforskalling, som beskriver god praksis i forbindelse med transport og håndtering af forskallingselementer samt opbygning og nedtagning af forskallingsforme. Faktabladet kan hentes på www.bar-ba.dk. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 17 Brugen af fiberbeton i kombination med tyndere armeringsnet gjorde det muligt at spare 30 procent stål i forhold til en traditionel bundplade. Støbedagen igennem blev der udført målinger af betonens flydeegenskaber – blandt andet til brug i en erfaringsrapport, som Stålfiberbeton-konsortiet udarbejder. Støbning af bundplade gav nyttige erfaringer om beton med stålfibre Kombination af forholdsvis tynde armeringsnet og stålfibre reducerede mængden af stål med 30 procent i en 900 kvadratmeter stor bundplade til et regnvandsbassin i Aalborg Efter vellykket støbning af en 900 kvadratmeter stor bundplade af stålfiberbeton til et regnvandsbassin på Eternitgrunden i Aalborg har Stålfiberbeton-konsortiet fået en række erfaringer, som nu skal samles i en erfaringsrapport. Det fortæller konsulent Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk Instituts Betoncenter, der er delprojektleder i Stålfiberbeton-konsortiet. ”Overordnet var støbningen vellykket, og der var ingen åbenbare fejl”, siger Lars Nyholm Thrane. Støbningen fandt sted sidst i april 2011, og den tog 12,5 timer. Der blev anvendt 380 kubikmeter SCC fordelt på 54 læs. Betonen indeholdt 30 kg 60 millimeter lange stålfibre pr. kubikmeter. Y16, som ellers påkrævet for at styre revneudviklingen. Sammenlagt betyder det, at der er brugt cirka 30 procent mindre stål til bundpladen. Det gør løsningen billigere og mere klimavenlig. Blandt erfaringerne fra projektet er blandt andet, at kombinationen af et armeringsnet med 100 millimeter maskevidde og 60 millimeter lange stålfibre i betonen er tæt på grænsen. Hvis ikke indløbsslangen blev bevæget konstant og styret omhyggeligt, kunne der let ophobe sig fibre oven på armeringen. ”Fra en forudgående prøvestøbning ved vi, at fibrene fordeler sig nogenlunde - men ikke helt – jævnt, også under det nederste armeringsnet. Men der er ingen tvivl om, at forholdet mellem maskevidde og fiberlængde kræver opmærksomhed”, siger Lars Nyholm Thrane. Tynd netarmering og stålfibre Bundpladen er 40 centimeter tyk og støbt som en såkaldt CombiSlab med et traditionelt, men tyndere armeringsnet i top og bund. Netarmeringen var Y10 og ikke 18 Fordele og ulemper for arbejdsmiljø En løsning som den udførte giver fordele for arbejdsmiljøet, fordi SCC ikke skal vibreres, og fordi der skal håndteres lettere armeringsnet. Men det er til gengæld hårdt fysisk arbejde, at indløbsslangen skal bevæges meget og præcist. Desuden viste støbningen, at orienteringen af de afstandsholdere, som holder de to armeringsnet på plads, er vigtig. Ved støbningen i Aalborg stod afstandsholderne på tværs af støbefrontens udbredelse, hvilket gjorde arbejdet mere vanskeligt end hvis afstandsholderne havde været placeret i samme retning som støbefronten udbreder sig. Støbedagen igennem blev der udført målinger af betonens flydeegenskaber, og samtidig gav støbesjakket deres oplevelser med betonen videre. Der var god overensstemmelse mellem målingerne, og hvordan betonen var at arbejde med. Prøvning og simuleringer I den kommende tid skal Betoncentrets laboratorium så på arbejde. Prøvestøbningen og en støbning på selve dagen har frembragt fem store betonbjælker og en række andre prøveemner. Desuden blev der udtaget boreprøver fra kanten af bundpladen. ”Vi har CT-scannet bjælkerne for at se fiberfordelingen, og vi skal i gang med en række bøjningsforsøg”, siger Lars Nyholm Thrane. Desuden har Stålfiberkonsortiet tilknyttet en ph.d.studerende, der skal gennemføre en række simuleringer af fiberfordelingen, som så kan sammenlignes med de støbte emner. Få mere information om Stålfiberbetonkonsortiet på www.steelfibreconcrete.com jbn Deltagerne i demoprojektet UNI-Dry® Spar på både tørretid og fugtbekymringer Regnvandsbassinet etableres i forbindelse med, at Eternitgrunden i Aalborg udvikles til en ny, spændende bydel. Bygherre: Rådgivende ingeniør: Entreprenør: Betonleverandør: Stålfibre: Cementleverandør: Søren Enggaard A/S COWI MT Højgaard Unicon Bekaert Aalborg Portland. Fiberbeton til alle anvendelser den 8. november 2011 Vil du vide mere om fiberbeton, så overvej Dansk Betonforenings møde med titlen ”Fiberbeton til alle formål” i Billund den 8. november 2011. Blandt dagens emner er beregningsregler for stålfiberarmering, højstyrkebeton med stålfibre, beton med makroplastfibre, beton med glasfibre, fiberbeton til landbrugsbyggeri, doseringsudstyr og brand-sikring. Hertil kommer en præsentation af Innovationskonsortiet ”Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre”, som blandt andet vil komme ind på støbningen på Eternitgrunden i Aalborg. Se mere på www.danskbetonforening.dk. UNI-Dry® selvudtørrende beton har en markant kortere tørretid. Resultatet er kortere byggeperiode, mindre energiforbrug og god forebyggelse af fugtskader. IDeelt tIl: Fugtfølsomme belægninger som træ eller linoleum. Bolig og sportshaller hvor kort byggetid er vigtig. P-huse og svømmehaller hvor membran skal lægges tidligt. Museer og magasiner hvor effekter opbevares klimatiseret. UNIcoN.Dk B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 19 Slaggefliser på plads Foran Wastelab i Glostrup, Vestforbrændings undervisningscenter for skoleelever, kan interesserede nu se et felt på en gange en meter med fliser, der er fremstillet af beton med forbrændingsslagge. Baggrunden er et miljøprojekt, igangsat af Afatek A/S, som modtager, sorterer og afsætter forbrændingsslagge i form af bundaske fra fem sjællandske affaldsforbrændingsanlæg. Projektet skal blandt andet se på mulighederne for at bruge bundaske fra affaldsforbrænding i beton på linje med flyveaske og mikrosilica. I samarbejde med Teknologisk Institut og IBF Betonvarer har Afatek produceret et mindre antal fliser, hvor tilslagsmaterialet udelukkende er slagge fra Vestforbrænding. Råslaggen har været gennem en sorteringsproces, hvor jern og metal er frasorteret, og hvor den resterende slagge er opdelt i fraktioner af 0–2 mm og 2-8 mm, der efterfølgende er anvendt som tilslag ved produktionen af fliserne. jbn Noter Tilslagsmaterialet er udelukkende slagge fra Vestforbrænding. 20 De ni mørke fliser i forgrunden er de nye slaggefliser. Byg havnetunnel i Rødby Hvis København skal have en havnetunnel, skal den bygges i Rødby. Det foreslår Danske Anlægsentreprenører, et branchefællesskab i Dansk Byggeri, som peger på såvel økonomiske fordele som muligheden for at fastholde og udvikle kompetencerne på området ved at se Femernforbindelsen og havnetunnelen i København som en helhed. ”Store infrastrukturprojekter som en havnetunnel i København er så enorme opgaver, at det er nødvendigt med en omfattende og tidskrævende planlægnings- og projekteringsproces, før arbejdet kan påbegyndes. Derfor bør man udnytte de fordele og besparelsesmuligheder, man kan opnå for en havnetunnel i København, hvis fremstillingen af tunnelelementerne ses som en helhed”, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører. Ny DS 418 Dansk Standard har udgivet en ny udgave af DS 418 med fokus på, hvordan man beregner energieffektiviseringer i nybyggeri. Den indeholder den nyeste viden, tendenser og beregningsmetoder inden for lavenergi, højisolerede konstruktioner og tætte vinduer. DS 418 indgår i Bygningsreglementet og er derfor den standard, byggebranchen anvender til beregning af bygningers varmetab, varmetransmissionskoefficienter og linjetab. Det er syvende gang, at DS 418 udkommer i en revideret udgave. Babyelefanter står på beton Indtil 25. august 2011 er det muligt at se 102 unikke kunstelefanter forskellige steder i København, før værkerne sættes på auktion til fordel for projekter, som gavner de asiatiske elefanter. Beton spiller en lille rolle i projektet. Babyelefanterne er af glasfiber, men de står på en plade af beton, støbt af Pihl & Søn med beton fra Unicon. Unicon, Pihl og Aalborg Portland har desuden sponsoreret en elefant hver. Find dem på www.elephantparade.dk. Elephant Parade’s mission er at blive verdens største finansielle støtteorganisation til fordel for den asiatiske elefant, der er truet af udryddelse. Inden for de seneste tre år er der blevet rejst ca. 52 mio. kr. på de auktioner i Europa, hvor kunstelefanterne efterfølgende er blevet solgt. Det har medført, at hundreder af levende elefanter i Asien er blevet reddet og kureret. Billedkunstneren Hanne Ravn Hermansen har dekoreret denne babyelefant. Elephant Parade Copenhagen 2011 er en del af den internationale Elephant Parade, der tidligere er løbet at stablen i bl.a. London, Amsterdam, Antwerpen og Rotterdam. Senere på året vil tilsvarende Elephant Parades finde sted i Milano og Singapore. Mød os på Invester i fremtiden - imprægner i tide. DANSK BETONDAG 2011 Renovering og imprægnering af facader, broer, tunneller, parkeringshuse eller vandtårne. Hver konstruktion er unik og skal behandles efter sin forudsætning. Systemløsninger for en funktionel og langsigtet renovering af beton. Vælg samtidigt et flot design. Sto kombinerer teknik og æstetik. Sto Danmark A/S | 70 27 01 43 | www.stodanmark.dk • • • • • • • Betonrenovering Imprægnering Kulfiberforstærkning Sprøjtebeton Balkon og altan Parkering og gulv Farve- og designforslag B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 21 Gennemført rådhus Rudersdal Kommunes rådhus er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Flemming Lassen. Bygningen blev indviet den 16. marts 1942. I 1964 opførtes tilbygningen mod øst. Rådhuset er opført af in-situ støbt beton, beklædt med marmor fra Porsgrunn i Norge. Taget er beklædt med kobberplader. Arne Jacobsen tegnede selv inventaret til rådhuset så som møbler, stole, lampetter og skrivesæt. Urskiven til tårnuret – udført i grønlandsk marmor – tegnede Arne Jacobsen også sammen med den indvendige glasmontre til værket. Selve uret er fremstillet af urmageren Frithjof Bertram Larsen. Rådhuset blev som et af Arne Jacobsens hovedværker fredet i 1992 og restaureret i 2002-03 på baggrund af de gamle tegninger og farvevalg. jbn 22 Fremragende Arkitektur B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 23 Afstandsholdere med rum for forbedring Undersøgelser af indstøbte afstandsholdere peger på, at afstandsholderne måske spiller en større rolle for armeringskorrosion end hidtil antaget. De første resultater fra ”Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen” er nu klar med viden om afstandsholdere, støbeskel og vibrering Resultater fra forsøg udført i regi af ”Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen” peger på, at afstandsholdere til beton måske spiller en større rolle for armeringskorrosion end hidtil antaget. ”Vi har undersøgt en række prøver med indstøbte afstandsholdere. Resultaterne tyder på, at der oftere end antaget er problemer med, at chlorid kan trænge ind til armeringen langs klodsen eller i værste fald gennem den”, siger teamleder Claus Pade fra Betoncentret på Teknologisk Institut. Afstandsholderne er små legemer af plast eller beton, som bindes fast til stålarmeringen før støbning, så de rent mekanisk kan sikre, at dæklaget har den ønskede tykkelse. Afstandsholdere er derfor vigtige for holdbarheden af betonbroer eller andre betonkonstruktioner, der udsættes for tøsalt eller havvand, hvor betonens dæklag beskytter armeringen mod korrosion forårsaget af indtrængende chlorider. Nyt europæisk projekt Resultaterne understreger værdien af det europæiske projekt Conspacers, som skal udvikle en ny generation af betonafstandsholdere til fremtidens hårdføre betonkonstruktioner. Projektet skal sikre, at afstandsholdere til betonkonstruktioner er tætte og hæfter godt til den beton, som de indstøbes i, for at øge betonens levetid og minimere behovet for reparationer. Teknologisk Institut er projektleder for Conspacers. De øvrige deltagere er Haucon A/S fra Danmark og Betonex fra Polen. Projektet begyndte i april 2011 og løber frem til april 2014. Det er medfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt National Centre for Research and Development i Polen gennem Eurostars-programmet. Det totale budget er på knap fem millioner kroner. Vibrering og støbeskel ”Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen” er et samarbejde mellem Betoncentret på Teknologisk Institut og DTU Byg. Formålet er at skaffe ny viden om betons holdbarhed og de helt grundlæggende skadesmekanismer, herunder udførelsesfejl. ”Vi har derfor også undersøgt, om vibrering skader betonen lokalt, som man godt kunne formode, fordi luftporestrukturen kunne tage skade. Men det viser sig ikke at være tilfældet”, siger Claus Pade. Konkret har forskerne set nærmere på prøver fra en vægstøbning, hvor betonen blev vibreret efter retningslinjerne fra HETEK. Dernæst blev luftporestrukturen undersøgt. ”Vi kunne stort set ikke se vibratorspor i prøverne, så vibratorstaven ødelægger ikke betonkvaliteten lokalt, hvilket også bekræftes af luftporeanalyserne”, siger han. Endelig har støbeskel også været under mikroskopet, både ved sætmålsbeton og SCC. Konklusionen er, at et koldt støbeskel selv med omhyggelig frilægning af 5-10 mm af det grove tilslag fører til øget chloridindtrængning. Til gengæld viste det sig – lidt i modsætning til det forventede – at være uproblematisk, hvis der gik 1-2 timer mellem sammenstøbning af to lag SCC. Det betyder, at logistikken ved støbning af store vægge med SCC næppe er så vigtig som hidtil antaget. jbn 24 Kurven knækket for nordisk betonforskningsmøde Både flere deltagere og flere danske deltagere til symposium i Finland Det XXI Nordiske Betonforskningssymposium i Finland i juni 2011 knækkede med 153 deltagere den vigende kurve og fik det største deltagerantal i dette årtusinde. Det oplyser Dirch H. Bager, som er det ene danske medlem af Nordisk Betonforbunds Forskningskomité. 18 af deltagerne kom fra Danmark, 57 fra Finland, 2 fra Island, 22 fra Norge og 37 fra Sverige. De resterende deltagere kom fra Baltikum, Spanien, Tjekkiet, USA, Holland, Japan og Korea. I 2008 var der 13 danskere blandt de 129 deltagere. Der blev som vanligt uddelt to priser: ”Best Paper Award for Young Researchers” blev givet til Rasmus Rempling fra Chalmers University for artiklen ”Modeling of Concrete in Tension – Energy Dissipation in Cyclic Loops”, skrevet sammen med Karin Lundgren og Kent Gylltoft. ”Nordiska Betongforbunden Medalje 2011” blev givet til Olafur Wallevik fra Island med begrundelsen: “The medal is awarded to Olafur Wallevik for his substantial contribution to concrete technology, especially within the technology of fresh concrete and that of combining theory with practical testing and application needs. Olafur Wallevik has contributed extensively to cooperation between all the Nordic countries, as well as internationally. This includes research projects, consulting services and lectures. He is an excellent ambassador for Nordic research and networking organizer”. I forbindelse med forskningssymposiet skiftede Forskningskomiteen formand til islandske Olafur Wallevik. Det er således Island, der kommer til at stå for det XXII Betonforskningssymposium. Da der er planlagt en konference “ECO-CRETE –International Symposium on Sustainability – environmentally friendly concrete” i Reykjavik 19.-21. juni 2013, ønskede Island at placere det næste symposium umiddelbart før, dvs. 17.-19. juni 2013 med velkomstreception 16. juni. Der er derfor kun to år til næste møde, hvor der ellers normalt er tre år i mellem. I 2013 overgår formandskabet fra Island til Danmark, så vi kommer til at afholde XXIII Betonforskningssymposium i 2016. JA TAK TIL FRIE OG ÅBNE GRÆNSER Med DELTABJÆLKER har du ingen nedragende betonbjælker der begrænser installationernes frie fremføring. Oplev hvordan på peikko.dk B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 25 På arbejde i betonbranchen: Blandemester – et job på øretævernes holdeplads Betonen og blandemesteren får pr. automatik skylden for alle problemer i produktionen. Men ofte er der nu noget helt andet galt, siger blandemester Jim Larsen fra Spæncom i Vemmelev. For Jim Larsen var det godt nyt, da Spæncom i foråret 2011 besluttede at sætte den store huldækfabrik i Vemmelev mellem Korsør og Slagelse i drift igen efter cirka et år i mølpose på grund af den lave byggeaktivitet. For dermed kunne Jim Larsen vende tilbage til det job som blandemester, som han holder meget af – selv om det en gang imellem også er øretævernes holdeplads. ”Hvis der er problemer et eller andet sted i produktionen, begynder man som regel med at give betonen skylden. Men når vi får det undersøgt nærmere, ligger fejlen ofte et helt andet sted. Så som blandemester skal man også lære at give lidt igen”, fortæller han, da Beton er på besøg på fabrikken først i juni. Der er tid til at fortælle om jobbet denne onsdag, hvor fabrikken er ved at blive gjort klar til produktion for alvor fra mandag morgen. Til den tid bliver der nok at se til, også fordi der kun er to blandemestre ansat. Det betyder skiftende arbejdstider og at det ”ikke er så godt, hvis en af os bliver syg”. Efter 23 år som gartner har Jim Larsen valgt at arbejde som blandemester ved produktion af betonelementer. Det har ført ham fra Vemmelev til Tune til Viby Sj. – og tilbage til Vemmelev. 26 ”Men ellers er det et rigtig godt arbejde. Jeg arbejder meget selvstændigt og har også kontakten med vores leverandører”, siger Jim Larsen. Blandemesterens arbejdsdag begynder med at smøre blanderen ind og tjekke fugtindholdet i de forskellige tilslagsmaterialer. Så skal der tales med produktionen om dagens opgaver, og hvordan betonen var at arbejde med i går. ”Dernæst bestiller jeg selv det første læs beton og kontrollerer det. Hvis betonen er i orden, bestiller produktionen selv de næste læs via deres skærme”, siger Jim Larsen. Når produktionen er i gang, er opgaven dels at overvåge betonblandingen og reagere på alarmer fra systemet, dels at bestille tilslag, cement, formolie og plastificeringsmiddel til produktionen. Det er også blandemestrene, der står for afformning og test af de prøvestøbninger, der løbende foretages som led i kvalitetsstyring og certificering. Noter Godt arbejde Beton med indstøbte lysledere til brug som skilt, udsmykning eller infoskærm har taget et stort hop fremad i et projekt, som Betoncentret på Teknologisk Institut har gennemført i samarbejde med virksomheden Dupont Lightstone. Projektet er finansieret af en Videnkupon fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Det har udviklet en automatiseret måde at placere de mange lysledere på ved hjælp af en robot. Legat hjælper betonopfindere Begyndte som gartner En legatdonation på 146.000 kroner gør det det nu muligt for to unge civilingeniører fra Aalborg Universitet at forbedre deres patenterede, digitale metode til støbning af krumme betonelementer. Støtten til virksomheden Adapa, som er stiftet af Christian Raun Jepsen og Mathias Kræmmergaard Kristensen, kommer fra Alexander Foss’ Industrifond. ”Legatdonationen betyder, at vi nu uden bekymringer kan indkøbe nye dele til vores næste prototype og dermed sikre vores videreudvikling”, siger Christian Raun Jepsen. Jim Larsen blev betonmand ved lidt af et tilfælde. Faktisk havde han arbejdet som gartner i en salatproduktion i 23 år, da den ny fabrik dukkede op i 2007. ”Der var lidt knas med nye ejere på gartneriet, så jeg besluttede mig for at prøve noget andet. Derfor søgte jeg ind på elementfabrikken og blev i første omgang ansat i selve produktionen. Det spillede naturligvis også ind, at jeg bor i Vemmelev, så der er kort til arbejde”, fortæller han. Kort tid efter fik Jim Larsen tilbuddet om at blive blandemester. Han sagde ja, selv om han ikke var så vant til computere og IT. Dernæst fulgte tre ugers oplæring på Spæncoms vægfabrik i Tune og en periode med hjælp fra en tekniker i Vemmelev. Det var hårdt det første år, hvor Jim Larsen var alene om opgaven. Til gengæld lærte han jobbet til fulde. Fabrikken havde meget at lave, og de fleste ansatte havde kun lidt erfaring med elementproduktion. Spuling af beton Aqua cutter Effektiv fjernelse af beton uden skader på armeringsjern Tune og Viby Sj. I 2010 blev det så nødvendigt at lukke fabrikken midlertidigt. Jim Larsen og en række kolleger fik tilbudt arbejde hos Spæncom i Kolding, men det var for langt væk. Resultatet blev, at Jim Larsen fik job hos Spæncom i Tune, dels i produktionen, dels som afløser på blandestationen – hvorefter også denne produktion blev lukket med udgangen af 2010. Dernæst blev Jim Larsen afsat hos konkurrenten Betonelement i Viby Sj. ”Det var et udmærket sted at arbejde, men lidt langt fra Vemmelev”, fortæller han. Så da Spæncom meldte ud, at fabrikken skulle åbne igen, søgte Jim Larsen straks sit gamle job og fik det, så han i dag er tilbage i blandemestrenes kontor i den ene ende af den lange, sorte bygning, som mange kender fra motorvejen mellem Slagelse og Korsør. jbn Nye perspektiver for betonskærme Specialist inden for afrensning Se mere på vores hjemmeside www.tsand.dk • • • • Stenlillevej 11, 4295 Stenlille Tlf. 59 17 00 35 - [email protected] Spuling af asfalt og gummimembraner Spuling af støbeskæl Skæring i jern og beton op til 1000 mm Robot - Aqua Cutter B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 27 Kranen løfter den nystøbte brønd op fra den formindsats, der frembringer brøndens banket. Herefter transporteres brøndbunden til en af de to fræsestationer, som betjenes af den samme robot. Den computerstyrede robot udborer rørtilslutninger med den ønskede diameter og det ønskede fald. Automatisk produktion af skræddersyede brønde Gammelrand Beton A/S har investeret i et computerstyret robotanlæg, der producerer brønde ud fra en 3D-model Man hører ikke meget til robotten, der målbevidst fræser en rørtilslutning ud i en kommende betonbrønd. Alligevel går det ganske hurtigt, og på mellem 15 og 40 minutter – afhængigt af størrelse – er en skræddersyet brønd færdig med netop de løb og tilslutninger, som kunden har brug for. Stedet er Gammelrand Beton A/S i Svebølle, cirka 10 kilometer fra Kalundborg. Virksomheden har nu i et par måneder haft et avanceret produktionsanlæg i regulær drift med godt resultat. Anlægget fremstiller brønde med en indvendig diameter på 1.250 mm og en godstykkelse på 210 mm. Udgangspunktet er en helstøbt brøndbund med fuldstøbt banket. Herfra går robotten i gang med at fræse de indløb og banketter, som fremgår af en 3D-model af brønden i computersystemet. Det sker efter 3-4 timers hærdetid, så betonen stadig er nem at bearbejde. 28 Fleksibel produktion ”For kunderne betyder det meget, at vi nu er meget mere fleksible. Tidligere leverede vi en standardbrønd, der skulle tilpasses til den konkrete anvendelse med fx reduktionsstykker og bøjninger. Det var ofte noget af en opgave for entreprenøren, fordi der er rigtig mange rørtyper på markedet. Nu leverer vi en brønd med de ønskede rørtilslutninger op til 600 mm og de rette tilslutningsfald, så rørene kan tilsluttes direkte”, siger salgschef Helen Pedersen fra Gammelrand Beton. Desuden undgår entreprenøren også at skulle blande beton til at lukke de af standardbrøndens løb og tilslutninger, som ikke skal anvendes. Produktionen kan om ønsket begynde på Gammelrand Betons hjemmeside, hvor kunder kan indtaste data i et brøndskema, som kan sendes elektronisk. De robotfremstillede brønde har en flot finish, og ”pasformen” på tilslutningerne er væsentligt bedre end ved traditionelle brønde. Derfra overføres data til designsystemet, som skaber 3D-modellen af brønden. Når kunden har godkendt konstruktionen, overføres modellen til produktionssystemet. Derefter kan brønden støbes og fræses fra dag til dag. Efter 3-5 hærdedage er brønden klar til levering. Brøndbundene støbes ”på hovedet” i forme på hjul, hvor en kegleformet indsats skaber brøndens banket. Betonen er selvkompakterende, så der ikke er brug for vibration. Vådstøbningen giver samtidig en flot finish, som kunderne har vist sig at efterspørge. Bæredygtig produktion Noter Robotten er placeret i en kælder under de to fræsestationer. Den bearbejder brøndene fra siden, når der bores huller til tilslutning, og fra bunden, når der fræses ud til løb. Den udfræsede beton falder ned på et bånd og transporteres ud af bygningen. Rambøll vinder baneprojekt Rambøll har vundet en stor rådgivningskontrakt i forbindelse med den nye jernbane KøbenhavnRingsted, som Banedanmark anlægger. Kontrakten indeholder rådgivning inden for bl.a. konstruktioner, veje og jord på den 3,5 km ”Materialet bruges som betonstabil ved vejbygning, og vi bruger ingen hjælpematerialer af nogen art. Derfor er det en bæredygtig løsning, der udnytter materialerne godt”, siger direktør Ole Pedersen, som er anden generation i den familieejede virksomhed. Morten Pedersen, som er tredje generation, føjer til, at det ny produktionsanlæg også gavner arbejdsmiljøet. Tilpasning af standardbrønde er ubekvemt, manuelt arbejde, som helt kan undgås med den automatiske robotproduktion. Anskaffelsessummen er en forretningshemmelighed, men ingen lægger skjul på, at der er tale om en større investering. Til gengæld falder de løbende omkostninger, fordi brøndproduktionen nu kun kræver én mand mod tidligere 2-3. Samtidig undgår virksomheden at binde kapital i et lager af standardbrønde. Ud over brøndbunde med banket bruger Gammelrand Beton også anlægget til at fremstille sandfangsbrønde. jbn lange strækning fra Frugtmarkedet i Vigerslev til krydsningen under Avedøre Havnevej i Hvidovre. Rådgivningskontrakten indeholder bl.a. optimering af banens linjeføring og projektering af konstruktioner. Det drejer sig primært om 1.300 meter tunnelkonstruktion, tre stibroer, en banebro over Harrestrup Å og en række omfattende omlægninger af veje i området. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 29 Keramiske teknikker skaber helt nyt udtryk på betonoverflader Keramisk glasur er smukt, holdbart og vejrfast. Så hvorfor ikke glasere beton, foreslår forskningslektor på DTU. På anden sal i Bygning 118 på Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte sker der noget, som vil få mange betonfolk til at spærre øjnene op og måske virre lidt med hovedet. Her, midt i dansk betonforsknings højborg, arbejder forskningslektor Anja Margrethe Bache fra afdelingen Architectural Engineering på DTU BYG med keramisk glasur til beton. Resultatet er smukt, perspektivrigt og anderledes. Et kig på Anja Margrethe Bache karriereforløb forklarer måske symbiosen af teknologi, kunst og arkitektur: Civilingeniør fra DTU, skulptør fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Ph.d. i arkitektur fra Arkitektskolen Aarhus. ”I projektet søger jeg at udvikle nye æstetiske potentialer for beton. Keramisk glaserede betonoverflader i stor skala vil kunne få markant betydning for bygningers visuelle udtryk og byrummet generelt med smukke farve- og teksturrige udtryk. Samtidig er de glaserede overflader meget holdbare, slidstærke og nærmest upåvirkelige af vejrlig”, siger Anja Margrethe Bache om det toårige projekt, der er finansieret af Realdania. Projektet gennemføres i samarbejde med C.F. Møllers Tegnestue A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, elementproducenten Confac A/S samt Densit ApS, der sponsorerer betonbinderen. Målet er at designe blivende betonforskallinger eller plader til facadeelementer, så byggeriet kan få glaserede betonfacader. Glaserede betonpaneler vil også kunne anvendes som tynde, ophængte paneler – eller som selvbærende, tynde paneler uden bagstøbning. Projekt med mange udfordringer Keramisk glasur består af smeltede eller sintrede lag af forskellige mineraler. Afhængigt af sammensætning og brænding kan glasuren antage en lang rækker farver og teksturer, som det kendes fra kunsthåndværk. De samme muligheder er der for beton, men Anja Margrethe Bache lægger ikke skjul på, at keramisk glasering af beton langt fra er så enkelt, som det måske lyder. ”Hvis glaserede betonpaneler skal bruges som blivende forskalling, skal panelerne både være stærke og have en betydelig brudsejhed”, siger Anja Margrethe Bache, som derfor arbejder med en kombination af to teknologier. Den første er pakningsteorien omkring Densit, der går ud på at pakke betonbinderen meget tæt, så den bliver ultrastærk og har anlæg for et brudmekanisk design. Den anden er CRC-teknologien (Compact Reinforced Composite), som går ud på at designe sine materialer, så de trods store styrker og store skalaer forbliver brudseje. Det forudsætter stærke og meget tæt pakkede betonbindere, mens konventionelle betoner ikke kan anvendes. Både CRC og Densit er i øvrigt opfundet af Hans Henrik Bache i henholdsvis 1978 og 1986. Og hvis nogen skulle spekulere over sammenfaldet i navne, så ja, det er far og datter. En af udfordringerne i projektet er, at glasuren kun vanskeligt forbinder sig med den meget tætte, ubrændte beton. Derfor er det nødvendigt først at brænde betonemnerne uden glasur for at skabe en lidt mere porøs overflade. Dernæst glaseres emnerne og brændes igen, hvilket fordyrer processen. Enkelte glasurer fungerer med kun én brænding, så et væsentligt indsatsområde er nu at nå frem til flere glasurer, der fungerer allerede ved første brænding. En anden udfordring er ophængningssystemer, der kan yde glaserede facadepaneler arkitektonisk retfærdighed, og i øvrigt en lang række andre større og mindre vanskeligheder, som skal overvindes, hvis keramisk glaserede facader skal blive en realitet. Forskningslektor Anja Margrethe Bache med en række ovenlys med glaseret beton som lysreflektor, designet af civilingeniørstuderende på DTU. 30 Keramisk glaserede betonpaneler på 85 cm x 62 cm. UNI-Ready® fås kUN hos UNIcoN ”Det her er virkelig uopdyrket land”, fastslår Anja Margrethe Bache. Populær uddannelse De første civilingeniørstuderende på Architectural Engineering har nu også stiftet kendskab med keramisk glaseret beton i et projekt, hvor de skulle designe ovenlys med glaseret beton som lysreflektor. Architectural Engineering er en studieretning, der uddanner ingeniører til bygningsdesign. Uddannelsen retter sig mod projektering og formgivning af bygningsværker på et teknisk-naturvidenskabeligt grundlag. ”Vi har både diplom- og masterniveau. Uddannelsen er populær, og de færdige ingeniører får job. Ofte som brobyggere mellem arkitekter og ingeniører”, fortæller Anja Margrethe Bache. Uddannelsesretningen Architectural Engineering – på dansk Bygningsdesign – blev etableret på DTU i 2003 på diplomniveau. Civilingeniøruddannelsen kom til i 2007. jbn UNI-Ready® når både gulvet og budgettet skal holde UNI-Ready® er en ny-udviklet økonomisk attraktiv færdigarmeret fiberløsning til letbelastede gulve. Du slipper for besværet med traditionel netarmering, og sparer både penge og byggetid. IDeelt tIl: BUtIkkeR og vaRehUse PaRcelhUse showRooms små væRksteDeR Prøver på keramisk glaseret beton. Mulighederne for nye udtryk er nærmest uendelige. Keramisk glaserede betonskulpturer udført af Anja Margrethe Bache, der også er uddannet som skulptør fra det Kongelige Danske Kunstakademi. Skulpturerne er 40 cm høje. Foto: Ole Akhøj. UNIcoN.Dk B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 31 Forsigtig optimisme i Tinglev Contiga Tinglev A/S er kommet godt fra start – men der er stadig grund til forsigtighed, fastslår bestyrelsesformand Axel Baumann Efter Tinglev Elementfabriks konkurs i december 2011 går tingene nu den rigtige vej i den nye virksomhed Contiga Tinglev A/S. De fleste af de ”gamle” medarbejdere er nu ansat i den nye virksomhed, der – lige som resten af elementbranchen – har haft en pæn ordretilgang i begyndelsen af 2011. ”Vi ser et stort potentiale for præfabrikeret byggeri i Nordtyskland. Derfor er vi nu i færd med at få vores huldæk godkendt til det tyske marked”, siger bestyrelsesformand Axel Baumann, Contiga Tinglev A/S. ”Faktisk er det gået bedre end forventet, men det store spørgsmål er, om den positive udvikling fortsætter. Det er lidt svært at tro på, at elementbranchen fortsat skal opleve væsentligt større vækst end resten af byggesektoren, så vi er meget opmærksomme på, om der er tale om en ny boble”, siger Contiga Tinglevs bestyrelsesformand Axel Baumann, der 32 også er bestyrelsesformand for norske Contiga AS, som nu ejer elementfabrikken i Tinglev. Contiga er et norsk byggeselskab, der har som mål at være en førende skandinavisk leverandør af præfabrikerede totalløsninger i beton eller stål. ”Contiga Tinglev en god, moderne og rationel fabrik, som passer godt ind i Contiga. De øvrige virksomheder i koncernen vil kunne lære af den effektive produktion. Det gælder ikke mindst den effektive vægproduktion og den meget moderne produktion af huldæk ”, siger Axel Baumann. Hovedprodukterne fra fabrikken nær grænsen til Tyskland vil fortsat være huldæk, vægge og letbetonvægge samt søjler, bjælker og tagplader. Markedsmæssigt vender den sønderjyske elementfabrik sig derimod mere mod syd end hidtil. ”Der bor cirka 10 millioner mennesker i Nordtyskland fra Hamburg og nordpå. Vi ser et stort potentiale i det marked – også fordi præfabrikeret byggeri endnu ikke er så udbredt i Tyskland. Derfor er vi nu i færd med at få vores huldæk godkendt til det tyske marked”, siger Axel Baumann og tilføjer, at Contiga i forvejen har en produktion af betonvægge lidt nord for Berlin. Om konkursen af Tinglev Elementfabrik i december 2010 fortæller Axel Baumann, at det var den eneste løsning for at redde arbejdspladser og produktion. ”Det var en hektisk jul, fordi vi skulle have en hurtig løsning. Blandt andet ville vi gerne tage ansvar for de eksisterende kunder, så deres projekter kunne fortsætte”, siger Axel Baumann og beskriver Contiga som en professionel ejer, der vil tjene penge – og uden så mange følelser, som der typisk er i familievirksomheder. Efter konkursen blev der hurtigt skabt stabilitet og ro, så Contiga Tinglev kunne producere sit første element allerede 10. januar 2011. Virksomheden har nu 250 medarbejdere – omtrent det samme som før konkursen. Budgettet for 2011 er på 225 millioner kroner, og det ser ifølge Axel Baumann fortsat realistisk ud. Fremgang for elementbroer Budskabet om, at broer af betonelementer ofte er den bedste løsning, er ved at slå igennem hos store danske bygherrer. Det viser en statistik, som Betonelement-Foreningen har udarbejdet. De fire af foreningens medlemsvirksomheder, der leverer elementer til fx motorvejs- og jernbanebroer, melder samlet om fremgang i leverancerne. I 2009 blev der således leveret elementer til to broprojekter. I 2010 blev der opført syv elementbroer, og alene i 1. kvartal 2011 kom der yderligere fire til. ”For 2011 lyder virksomhederne prognose, at der skal leveres i alt 11 elementbroer. I 2012 vokser tallet til 18. Det er en meget positiv udvikling, hvor samfundet ikke mindst får lavere trafikantomkostninger, fordi en elementbro på grund af den effektive montage kun kræver indskrænkninger af trafikken i ganske få dage”, siger direktør Poul Erik Hjorth fra BetonelementForeningen. De fire virksomheder, der har bidraget til statistikken, er: Ambercon, Betonelement, Contiga Tinglev og Spæncom. PL Beton på banen igen PL Beton A/S i Muleby på Bornholm er nu blevet rekonstrueret i et nyt selskab, som har overtaget produktionsfaciliteterne og produktionen af en række kerneprodukter så som trapper, altaner, filigranelementer og specialprodukter. Den tidligere ejer Ole Almeborg, produktionsleder Kim Møller samt John Holm, der bliver ny direktør, har i fællesskab oprettet det ny selskab. Afviklingen af det ”gamle” selskab PL Beton vil fortsætte som planlagt og selskabet forventes at overholde alle indgåede aftaler og forpligtelser. Betonelement-Foreningen B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 33 Drømmehuset tager form Huset set fra vest. Bemærk hvordan værelsesektionen følger terrænet, og hvordan taget over stue og køkken løfter sig. Illustration: Krydsrum Arkitekter. Ansøgningen om byggetilladelse er sendt ind. Nu afventer Trine Nielsen og Kristian Johansen myndighedernes behandling af ansøgningen. Huset på bakketoppen i Esbønderup Skovhuse er begyndt at tage form. Et vinkelhus med beton ude og inde, tilpasset den skrånende grund og med en let stigende tagkonstruktion, som giver stor loftshøjde i stue og køkken. store glasarealer mod syd og vest. På grund af bygherrens passion for beton består hovedparten af facaden mod nord og øst af betonskiver, adskilt af mindre glaspartier. På solsiden med de store glasarealer får huset en let facade. Taget bliver en trækonstruktion med et svøb, sandsynligvis af eternit eller træ, som udstrækker sig ned over gavlene. Indvendig får huset betonvægge i stue og køkken, mens beboelsessektionen får gipspladevægge. Både den indvendige og den udvendige beton skal fremstå ubehandlet. Gulvene bliver glittet beton. Måske i hele huset, måske vælges et andet materiale til soverummene. Huset får gulvvarme fra en jordvarmeinstallation, og solceller på taget er på tale. Kartonmodellen af det kommende hus blev et omdrejningspunkt for samarbejdet med arkitekten. Trine Nielsen og Kristian Johansen har valgt Krydsrum Arkitekter til at tegne huset. En række møder har næret en konstruktiv proces, hvor hovedlinjerne hurtigt kom frem. ”Det har været meget spændende at være med til”, siger Trine Nielsen, som glæder sig meget til byggeriet går i gang for alvor. Kort før sommerferien blev der søgt om byggetilladelse. ”Nu har vi så et par måneder til at fastlægge de sidste detaljer. Vi håber på at kunne påbegynde byggeriet inden vinteren sætter ind”, siger Kristian Johansen. Grundens facon og hældning har haft stor betydning for udformningen af det 200 kvadratmeter store hus. Huset får 34 Følg med i byggeriet fremover Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger hus på en 2.800 kvadratmeter stor grund i Esbønderup Skovhuse nord for Hillerød. Her på Betonelement-Foreningens sider i Beton kan du løbende følge opførelsen af betonhuset og familiens oplevelser som bygherre. Den første artikel i serien blev bragt i Beton 2/2011. Graphic Concrete nyt interessemedlem Graphic Concrete Ltd i Helsingfors har meldt sig ind i Betonelement-Foreningen som interessemedlem. ”Vi leverer et produkt, der giver den danske elementbranche mulighed for at møde den moderne arkitekturs ønske om at skabe gode betonmiljøer. Derfor har vi overordnet fælles mål med Betonelement-Foreningen. Samtidig får vi et større netværk og bedre kendskab til den danske elementbranche ”, siger Curth Lindroth, som er salgsansvarlig for det danske marked. Graphic Concrete Ltd fremstiller særlige membraner, der kan overføre grafisk information til betonoverflader. Mønstret er trykt på membranen med en retarder, der forsinker betonens hærdning. Derfor kan mønstret så at sige vaskes frem, når den uberørte del af betonoverfladen er hærdnet. Curth Lindroth ser et stort markedspotentiale i Danmark. ”Danmark og Finland har omtrent samme antal indbyggere. Men i Finland bruges der tre gange så meget beton til elementfacader som i Danmark. Samtidig er der en række nye projekter med vores løsninger på vej”, siger Curth Lindroth. Graphic Concrete Ltd har netop sendt GCMicro™ på markedet som en teknik, der gør det muligt at frilægge overfladen meget fint og detaljeret. Hertil kommer en ny membran med en højde på 3,3 meter, så den kan bruges til de fleste facadeelementer uden samlinger. Membranen har en maksimal længde på 300 meter. Membranen giver mulighed for at designere og arkitekter selv kan designe GCPro™-mønstre i større format end før, med en højde på op til 3,2 meter. Alternativt introducerer virksomheden nu en ny GCCollecion™ med en lang række mønstre og overflader at vælge fra. Ambercon har leveret facadeelementer med Graphic Concrete til dette kontordomicil i Viborg, tegnet af KPF Arkitekter. Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk Ambercon A/S Støvring......................... Ambercon A/S Genner........................... A/S Boligbeton....................................... A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik................ Betonelement, Esbjerg............................ Betonelement, Hobro.............................. Betonelement, Ringsted.......................... Betonelement, Viby Sj............................. Byggebjerg Beton A/S.......................... Confac A/S.............................................. Contiga Tinglev A/S............................. Dalton Betonelementer........................ Dan-Element A/S................................... DS Elcobyg A/S . ................................... EXPAN, Brørup......................................... EXPAN, Søndersø..................................... 70 21 60 60 74 69 89 84 75 65 12 55 97 12 64 66 70 10 35 10 70 10 35 10 70 10 35 10 70 10 35 10 74 83 34 20 87 11 10 00 72 17 10 00 76 37 77 00 97 58 52 22 96 57 26 57 76 37 70 00 76 37 70 00 Fårup Betonindustri A/S...................... Gandrup Element.................................. Give Elementfabrik A/S...................... Guldborgsund Elementfabrik A/S................................ Kähler A/S.............................................. Leth Beton A/S........................................ Niss Sørensen & søn a-s...................... Perstrup Beton Industri A/S............... PL Beton A/S.......................................... Præfa Byg ved OJ Beton A/S............... Spæncom A/S, Tune, Vemmelev............ Spæncom A/S, Kolding.......................... Spæncom A/S, Aalborg.......................... Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S......................... 86 45 20 88 96 54 38 00 76 70 15 40 54 41 85 00 58 38 00 15 97 94 55 11 97 56 42 22 87 74 85 00 56 96 42 17 98 95 13 00 88 88 82 00 88 88 82 00 88 88 82 00 Samarbejdspartnere og interessemedlemmer Convi Aps............................................... 66 18 20 26 fibo intercon a/s.................................... 97 17 16 66 Graphic Concrete Ltd................ +358 9 68 42 00 93 HALFEN GmbH....................................... 35 36 20 99 Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S...... 98 63 19 00 Letklinkerindustriens Brancheforening................................... 33 77 33 77 Peikko Danmark..................................... 66 11 10 65 Saint-Gobain Weber A/S........................ 70 10 10 25 Aalborg Portland A/S........................... 98 16 77 77 97 92 25 22 Nye medlemmer Betonelement-Foreningens medlemskreds er atter udvidet, idet Confac A/S i Randers og DS Elcobyg fra Hobro nu er optaget som medlemmer af foreningen. Betonelement-Foreningen B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 35 Vikingeskibshallen i nedrivningsfare? ’Vikingeskibshallen i nedrivningsfare’- denne overskrift kunne man i efteråret 2010 finde i flere nyhedsmedier, fx i web-udgaven af Roskilde Avis den 22. oktober 2010. Nyhedsmediernes interesse skyldtes, at ejerne af Vikingeskibshallen i 2010 satte en undersøgelse i gang af de udvendige betonkonstruktioners tilstand og muligheder for restaurering. Vikingeskibshallen i Roskilde er tegnet af professor Erik Christian Sørensen og indviet i juni 1969. Bygningen har trængt til en gennemgribende restaurering i mange år. Tilbage i 1989 iværksatte Vikingeskibsmuseet forsøg på at stoppe nedbrydningen af hallens udvendige beton, og der er efterfølgende fortaget en overfladebehandling med maling. Unikt bygningsværk I 1997 blev Vikingeskibshallen fredet, da den repræsenterer det ypperste inden for en dynamisk og rå arkitektur kendt under navnet brutalisme. Bygningen blev ifølge Erik Møller Arkitekter fredet, da den med sin helhedskarakter og landskabelige placering repræsenterer fremragende arkitektoniske værdier. Arkitekturhistorisk kan bygningen karakteriseres som senmodernistisk med indflydelse af japansk arkitektur, og især betonkonstruktionernes spinkle udtryk med ubehandlede overflader, der har tydelige aftryk af bræddeforskalling, giver bygningen helt særegne arkitektoniske kvaliteter. I forsøget på at finde penge til at restaurere Vikingeskibshallen har Vikingeskibsmuseet i Roskilde bl.a. søgt Realdania om økonomisk støtte. Museet fik i 2010 en bevilling til at gennemføre et forprojekt til at restaurere den udvendige beton på Vikingeskibshallen. Herefter er Erik Møller Arkitekter i et tæt samarbejde med Teknologisk Institut gået i gang med at afklare, om betonen kan restaureres under hensyn til bygningens fredning, og om der findes velegnede restaureringsmetoder. Arbejdet ledes af arkitekt Henrik Terkelsen, der stod bag tegningen af museumsøen og -havnen, som åbnede i 1997. Fredning giver særlige udfordringer Fredningen af bygningen giver særlige udfordringer sammenlignet med almindelige renoveringsprojekter, fordi Vikingeskibshallens udtryk ikke må ændres. Dermed kan restaureringen blive yderst vanskelig, da betonen hverken må gøres tykkere eller overfladebehandles. Hensigten er, at den overfladebehandling, som sidder på bygningen fra tiden før dens fredning, Vikingeskibshallen, set fra fjordsiden. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet Teknologisk Institut gennemfører hvert år flere hundrede tilstandsundersøgelser og skadesanalyser på betonkonstruktioner, som fx broer, industrianlæg, facader, altaner og gulve. Opgaverne handler ofte om holdbarheds- og sikkerhedsmæssige aspekter som fx vurderinger af, hvornår der skal foretages renovering eller vedligehold, og 36 hvilke metoder, der skal benyttes. Det er typisk bygningsejere, entreprenører, rådgivende ingeniører eller forsikringsselskaber, som har brug for disse vurderinger. Teknologisk Institut har i 2010 undersøgt tilstanden af udvendige betonkonstruktioner på Vikingeskibshallen. skal fjernes ved en kommende restaurering. Derfor er der behov for at tænke i utraditionelle løsninger og avancerede teknikker for at opnå holdbare og æstetisk acceptable restaureringsløsninger. Ud over at gennemføre en tilstandsvurdering af betonkonstruktionerne skal Teknologisk Institut også opstille mulige restaureringsløsninger på baggrund af Instituttets forskningsekspertise og viden inden for betonrestaureringer på såvel nationalt som internationalt plan. Teknologisk Institut har i løbet af efteråret 2010 gennemført en tilstandsundersøgelse af udvalgte konstruktionsdele på Vikingeskibshallen. Undersøgelsen viste bl.a., at beton og armering i de bærende konstruktionsdele i det store hele kan bevares. Nogle problematiske områder findes dog i den fjordvendte facade, hvor armeringen ruster som følge af påvirkningen fra havvand. Et mere generelt problem for den fremtidige holdbarhed af konstruktionen er, at armeringen visse steder er placeret meget tæt på betonoverfladen. Heldigvis har dette indtil videre kun givet forholdsvis få skader, fordi betonen ikke er karbonatiseret i væsentlig grad. Det hænger sammen med den overfladebe- Armeringskorrosion i søjle eksponeret for havvand mod fjorden. handling, som betonen er påført før fredningen. Netop heri ligger en af udfordringerne ved at genskabe den oprindelige betonoverflade; at fjerne den beskyttende overfladebehandling samtidig med, at betonen fortsat beskyttes mod karbonatisering. - I projektet mangler vi at afprøve interessante restaureringsprincipper ved laboratorieforsøg og forsøg med prøvefelter på selve bygningen, fortæller Tommy B. Jacobsen fra Teknologisk Institut og tilføjer, at Vikingeskibsmuseets overordnede mål er, at bygningen bliver restaureret og samtidig sikret mod fremtidigt forfald eller i det mindste mindske et fremtidigt forfald. Realdanias motivation for at støtte projektet er ifølge Reladanias projektleder Eske Møller bl.a., at det giver en vigtig viden om, hvordan man bedst bevarer betonens holdbarhed i fredede og bevaringsværdige betonbygninger – en viden, der også kan gøre nytte i mange andre projekter i Danmark og udlandet. For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Erndahl Sørensen Telefon: +45 72 20 21 72 E-mail: [email protected] Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej 4 B e t o n 3 • A U G U S T 2 0 1 1 DK - 2630 Taastrup 37 Telefon 72 20 22 26 www.teknologisk.dk Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Thorkild Rasmussen | [email protected] Når betonkvaliteten er i top - mellem revnerne Ved støbning af gulve er der meget opmærksomhed på risikoen for revner og valg af feltstørrelse, men man glemmer det ofte i forbindelse med vægge. Betonens udtørringssvind anses ofte for hovedårsagen til at beton revner, men ofte er ukontrollerede temperaturforhold under hærdningen en væsentlig faktor. Af Thorkild Rasmussen Ved støbning af lange betonvægge vil der være en risiko for, at der opstår revner i væggene som følge af fugt- eller temperaturbetingede deformationer (svind). Svindet opstår når betonen tørrer ud hhv. køler af, og når en væg, som er støbt sammen med et fundament, svinder, vil fundamentet forsøge at hindre sammentrækningen. Det vil medføre trækspændinger i væggen og trykspændinger i fundamentet. Størrelsen af svindpåvirkningerne vil afhænge af betonen samt de udførelsesmæssige forhold, herunder temperatur- og udtørrings-forhold. Væggens længde og dens bevægelsesmuligheder i forhold til fundament eller andre konstruktionsdele samt konstruktionens armeringsmæssige og geometriske forhold i øvrigt vil være afgørende for, hvordan væggen reagerer på de givne svindpåvirkninger. Det er et kompliceret samspil, som ikke umiddelbart lader sig beregne, bl.a. fordi betonens egenskaber ændrer sig under hele forløbet, især i de første døgn. Hvis det medfører revner i væggen, vil revnerne være karakteristiske ved at være gennemgående 38 med størst revnevidde i væggens overside. De kan forløbe helt ned til fundamentet, eller stoppe lidt over - alt efter konstruktionens geometri og armering. Fugtbetinget svind opstår som følge af betonens udtørring. Udtørringen sker til omgivelserne, men for stærke betoner med lavt v/c-tal vil der også ske en selvudtørring i takt med, at cementen reagerer med vandet i betonen. Udtørringssvindet er sædvanligvis ikke større for de stærke og delvis selvudtørrende betoner - det udvikles blot hurtigere end for de svagere betoner, hvor udtørringen primært sker ved at fugten transporteres ud til betonoverfladen og afgives til omgivelserne. Fugttransport i beton er en meget langsom proces, og udtørringsprocessen kan vare måneder eller for den sags skyld år, afhængig af betonkvalitet, dimensioner og udtørringsforhold. Størrelsen af det færdigudviklede udtørringssvind vil afhænge lidt af betonsammensætningen, idet det primært afhænger af betonens vandindhold. For en “typisk” beton regner man sædvanligvis med et slutsvind af størrelsesorden 0,4 - 0,5 ‰. Temperaturbetinget svind opstår tilsvarende når beton køler af. Temperaturforløbet i væggen vil være et samspil mellem betonens udstøbningstemperatur, den varmeudvikling der sker i betonen under hærdningen og det varmetab der sker til omgivelserne. Stærk beton vil have et højere cementindhold og varmeudviklingen og dermed temperaturstigningen vil derfor være større for en stærk beton. Væggens tykkelse, formen og de klimatiske forhold er afgørende for, hvorledes varmen afgives til omgivelserne. Under betonens hærdning vil temperaturen i væggen stige, samtidig med at den gradvist opnår styrke og “gror fast” på det koldere fundament. Når væggen så efterfølgende afkøles, vil der ske en sammentrækning. Væggen har på det tidspunkt opnået en rimelig styrke i støbeskellet, og sammentrækningen hindres derfor af fundamentet, hvis temperatur vil være stort set konstant under hele forløbet. Der opstår derfor deformationer og spændinger, som er helt analoge til de udtørrings betingede deformationer og spændinger. I modsætning til det fugtbetingede svind vil det termiske svind for vægge udvikles i løbet af forholdsvis kort tid efter at temperaturen har toppet, især hvis det er sammenfaldende med afformningstidspunktet. Den hurtige udvikling af det termiske svind vil være en skærpende faktor, idet betonens mulighed for at relaksere vil være mindre end for udtørringssvindet, der udvikles over flere måneder. Det termiske svind vil derfor ofte være en væsentlig faktor og til tider hovedårsagen til, at der opstår revner i lange vægge. Der er i det følgende gennemgået et eksempel, hvor temperaturen viste sig at være hovedårsagen til at der opstod revner. Eksempel Der var tale om en 60 m lang væg 1,8 m høj og 0,15 m tyk, som blev udstøbt på et fundament i samme længde med tværsnit 0,60 m x 0,50 m. Væggen blev støbt i 5 sektioner på 12 m, som blev sammenstøbt uden dilatationsfuger. Væggen var armeret med 2 stk. 8 mm x 150 mm net, svarende til en armeringsprocent på 0,45 %. Umiddelbart gav en 12 meter lang og ikke særlig tyk væg ikke anledning til bekymring, selvom man jo nok burde have overvejet at etablere dilatationsmuligheder for hver støbning. En længde på 12 m er dog i overkanten, selvom armeringsprocenten på 45 % ligger pænt over de 0,3%, som ofte anbefales som svindfordelende armering i gulve. Arbejdet blev udført i slutningen af maj / starten af juni 2007, hvilket var sammenfaldende med “sommeren 2007”. Dagtemperaturen var omkring 25 °C med nattemperaturer på ca. 15 °C. Der blev benyttet en he lt normal beton til aggressiv miljøklasse, og udstøbningstemperaturen var på de varmeste dage 23 °C. Revnerne, som for visse støbninger optrådte med indbyrdes afstande helt ned til 1 meter, blev konstateret kort tid efter afformning. På det tidspunktet har udtørringssvindet været meget begrænset (af størrelsesorden 0,1 ‰), men i de efterfølgende måneder har udtørringssvindet naturligvis udviklet sig og bidraget til rev- nernes videre udvikling. I figur 1 er vist en temperatursimulering for den pågældende væg. Der ses at have været temperaturer i væggen på op mod 45 °C med en afkøling til ca. 15 °C i løbet af det efterfølgende døgn. Fundamentets temperatur er ligeledes vurderet til ca. 15 °C. Der har således været temperaturforskelle mellem ny og gammel beton på op mod 30 °C, hvor de vejledende grænser for denne type temperaturforskelle sædvanligvis er max 12 - 15 °C. Afkølingen på de 25 - 30 °C har bidraget til deformationerne med op mod 3 gange det udtørringssvind, der skønnes at have været udviklet på samme tidspunkt, og der var derfor ikke tvivl om, at det var det temperaturbetingede svind, som var hovedårsagen til revnerne. Om udtørringssvindet alene (med en armeringsprocent på 0,45 %) ville kunne være optaget uden at medføre revner, er vanskeligt at vurdere, men de ville i givet fald først være opstået efter længere tid, og med væsentlig større indbyrdes afstande, typisk 5 - 6 meter. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 39 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Fortsat fra side 35 Figur 1. Temperaturforløbet i væggen under den aktuelle udførelse. Muligheder for at mindske risikoen for revnedannelse Der er principielt to veje at gå, idet man enten kan reducere påvirkningerne af konstruktionen, eller øge konstruktionens modstandsevne – eller gøre begge dele. Udtørringssvindets størrelse kan man ikke gøre så meget ved, og en reduktion af påvirkningerne vil derfor primært kunne opnås ved en sænkning af temperaturniveauet i væggen. En svagere beton vil medføre mindre temperaturstigning (mindre cement), men beton- 40 kvaliteten vil sædvanligvis være fastlagt af andre hensyn. Anvendelse af Lavalkali Sulfatbestandig cement i stedet for RAPID cement vil i kraft af en lavere og langsommere varmeudvikling også kunne reducere temperaturstigningen. Det ville i det aktuelle eksempel have sænket max temperaturen til ca. 38 °C, og dermed have begrænset temperaturforskellen mellem væg og fundament til ca. 23 °C. Det ville have reduceret det termiske svind væsentligt, men ikke nok til helt at undgå revnerne. Resultatet ville dog have været væsentlig færre revner. Støbning sidst på dagen ville kunne have reduceret temperaturstigningen med ca. 4 °C (større varmetab til omgivelserne om natten), og ville også have været et skridt i den rigtige retning. Herudover ville valg af en mindre isolerende form (stål) også kunne have reduceret temperaturstigningen (af størrelsesordenen 5 °C). Formmateriale vælges nok som regel af andre årsager. Figur 2. Temperaturforløbet i væggen med Lavalkali, ”aftenstøbning” og stålform. I figur 2 er vist forventet temperaturforløb for kombinationen: Lavalkali Sulfatbestandig cement, støbning om aftenen samt stålform. Temperaturniveauet kunne hermed have været sænket fra oprindelig ca. 45 °C til ca. 28 °C og temperaturforskellen i forhold til fundamentet have været begrænset fra ca. 30 °C til ca. 13 °C og dermed til et niveau, der sædvanligvis anses for acceptabelt. Andre meget effektive forholdsregler vil være en sænkning af betonens udstøbningstemperatur, samt køling med indstøbte kølerør. Det er dog sædvanligvis kun ved store projekter (store betonmængder), at køling af betonen med is eller flydende kvælstof eller indstøbning af køleslanger kommer på tale. Det benyttes sjældent ved ”almindeligt” byggeri. Mulighederne for at øge konstruktionens modstandsevne vil reelt være begrænset til en øgning af armeringsprocenten (den langsgående armering), samt til etablering af “kontrollerede revner” i form af dilatationsfuger. forbinder med de mere massive konstruktioner også kan volde problemer for konstruktioner med helt almindelige tværsnit. Forholdene er selvfølgelig sat lidt på spidsen som følge af de forholdsvis høje udstøbningstemperaturer og lufttemperaturer, men til gengæld vil vægtykkelser væsentlig over 15 cm sagtens kunne forekomme, og det vil naturligvis forværre forholdene. Afsluttende bemærkninger Eksemplet viser, at temperaturforskelle, som vi jo sædvanligvis B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 41 Dansk Betondag 2011 Hotel Comwell i Middelfart Torsdag den 22. september 2011 forskning, der bliver udført for at optimere betons frostbestandighed. 08:30-09:00 Registrering og kaffe 09:00-09:10Velkomst og præsentation af dagens program 11:40-12:05 Fremtidens CO2-reducerede cement v/Erik Stoklund Larsen, COWI 09:10-09:40 En fast Kattegatforbindelse En fast Kattegatforbindelse vil være en – vigtig brik i udbygningen af et moderne og kreativt service- og vidensamfund i Danmark. Kattegatkomiteens visioner, herunder hvilke argumenter der er for og imod endnu en fast forbindelse, vil blive præsenteret. De mulige linieføringer som er i spil, samt hvor langt vi er fra en realisering, vil desuden blive afsløret. v /Jens Kampmann, formand for Kattegatkomiteen 09:40-10:10 Sidste nyt fra Femernforbindelsen – Femernprojektet er et meget stort betonprojekt. Til en 18 km lang sænketunnel med landanlæg går cirka 3 millioner m3 beton. Indlægget vil udover en projektstatus beskrive Femerns betonstrategi og kravprincipper. Femern har igangsat et stort forundersøgelsesprojekt, der involverer en eksponeringsplads i Rødby. De første resultater herfra vil blive fremlagt. v/Christian Munch-Petersen, Emcon 10:10-10:40 M3 Broer t af de større motorvejsudvidelsesE projekter - M3 i Storkøbenhavn - nærmer sig sin afslutning. En af de store krydsninger, nemlig forbindelsen mellem M3 og Frederikssundsmotorvejen - er i den forbindelse ombygget. Et større antal broer er udvidet og fornyet. v/Laust Ladefoged, Vejdirektoratet 10:40-11:20 Kaffe og udstilling 11:20 -11:40 Beton og frost – Dansk vintervejr byder på temperaturer, der ofte svinger lige omkring frysepunktet. Men hvad sker der egentlig i beton, når den udsættes for frost? Dette indlæg vil forsøge at besvare dette spørgsmål samt fortælle om noget af den – Politisk stilles der store krav til reduktion af samfundets udledning af CO2 for at undgå menneskeskabte klimaforandringer. Derfor er det nødven–digt med udvikling af miljøvenlige bygge–materialer herunder cement og beton. I indlægget beskrives cementindustriens aktiviteter på området samt nogle af de mere eller mindre fantasifulde projekter, der føres frem for tiden. v/Jesper Sand Damtoft, Cementir Group 12:05-12:30 Fremtidens betonfolk – I disse år styrker DTU og andre uddannelsessteder forbindelsen imellem teori og virkelighed samtidig med en løbende tilpasning til den stadig mere globaliserede verden. Hør om mere eksperimentelt arbejde i studierne, CDIOkonceptet (Conceive, Design, Implement, Operate), studier i udlandet og integrering af udenlandske studerende, samarbejde med arkitektstuderende og meget, meget mere. v/Per Goltermann, Anja Bache, DTU 12:30-14:00 Frokost og udstilling 14:00-14:30 Superlette konstruktioner Superlette betonkonstruktioner giver – store muligheder for mere rationelt byggeri og en mere fri arkitektur. Der foregår en intensiv udvikling bl.a. i det delvist DTU ejede firma Abeo A/S, ligesom de første byggerier er klar til udbud. Der fortælles om teknikkens perspektiver og de nye SL-dæks fuldskala afprøvninger med mekaniske påvirkninger, akustik og brand. v/Kristian Hertz, DTU BYG 14:30-15:00 Dobbeltkrumme Støbeforme Unik kurvet arkitektur, lige fra design til produktion vinder frem i disse år. Indlægget præsenterer en teknologi der gør det muligt at forme forskellige materialer heriblandt beton ned over en dynamisk støbeform, hvilket gør det muligt at opføre unikke byggerier til bæredygtige priser. 42 v/Marianne Tange Hasholt, COWI v/Christian Ravn, Adapa 15:00-15:20 Nibsbjerg Vandcenter 16:50-17:00Introduktion til fredagens ekskursion v/Gitte Normann, VIA University College Tak for i dag v/Jørgen Schou, Unicon, formand for Vinderen af In-situ prisen 2011 blev – Nibsbjerg Vandcenter, som med skæve vinkler og synlige betonoverflader er et helt igennem pladsstøbt byggeri. Baggrunden for den specielle udformning og de udfordringer, det gav under udførelsen vil blive præsenteret. v/Alice Storgaard Nielsen, A2 Arkitekterne 15:20-16:00 Kaffe og udstilling 16:00-16:30Stålfiberarmeret SCC - Resultater og erfaringer fra en bundpladestøbning på Eternitgrunden i Aalborg – Den 27. april 2011 blev en stor bundplade til et regnvandsbassin støbt på Eternitgrunden i Aalborg. Et nyt designprincip blev anvendt, og dermed kunne den traditionelle armering reduceres svarende til ca. 30 % besparelse. Indlægget vil vise resultater og erfaringer fra prøvestøbning og fuldskalastøbning. v/Lars Nyholm Thrane, Teknologisk Institut 16:30-16:50Præsentation af den kommende motortrafikvej Bredsten - Vandel mellem Vejle og Billund. Arbejdet med den nye motortrafikvej – mellem Bredsten og Vandel er i fuld gang. Projektet vil blive gennemgået med særlig fokus på de betonbroer, herunder en meget specielt udformet faunabro, som kan ses på fredagens ekskursion. v/Martin Henriksen, Grontmij Dansk Betonforening Ekskursion fredag den 23. september 2011 En guidet tur til den østlige ankerblok for den Ny Lillebæltsbro, efterfulgt at et besøg til tre nye betonbroer i forbindelse med den nye motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel. Frokosten indtages på Restaurant Neptun beliggende ved lystbådehavnen i Vejle. Foreløbig tidsplan: 09.00 Afgang med bus fra Hotel Comwell Middelfart 09.15 Besøg ankerblok, Ny Lillebæltsbro. 09.45 Afgang med bus. 10.15Ankomst til byggeplads, faunapassagebro samt to tilhørende betonbroer i forbindelse med den nye motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel. 11.30 Afgang med bus. 12.00Ankomst Vejle - gåtur langs den frilagte Vejle å, forbi “Bølgen”, ned til Lystbådehavnen. 12.30Frokost Restaurant Neptun, Vejle Lystbådehavn. 13.30 Afgang med bus. 14.00Forventet ankomst Hotel Comwell, Middelfart. PS: husk hjelm og sikkerhedssko. Udstillere: Aalborg Portland A/S ALECTIA A/S BASF A/S Christiansen & Essenbæk A/S COWI A/S Dansk Beton Emineral A/S Fosroc A/S Haucon A/S Peikko Danmark A/S Rescon Mapei AS SaintGobain Weber A/S Sika Danmark A/S Sto Danmark A/S Teknologisk Institut Teqton Danmark A/S Trasbo Sandblæsning ApS Unicon A/S Priser: etondagen den 22. september 2011, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusive B overnatning). Medlemmer af DBF, de nordiske betonforeninger og medlemmer af IDA: . . . . . . . . . . . Medlemmer af IDA, med ikke DBF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Juniormedlemmer af DBF (begrænset deltagerantal) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Juniormedlemmer (begrænset deltagerantal) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Seniorer & ledige medlemmer af IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige deltagere, dog i henhold til IDA’s regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ekskursion den 23. september 2011, inkl. frokost og transport: . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilmeldingsfrist: Haster! (Den 20. august 2011) Program: Se www.ida.dk – arr. nr. 123392 kr. 2850,kr. 3350,kr. 200,kr. 1000,kr. 2850,kr. 3350,-/5350,kr. 300,- DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 1 43 Mødekalender | Efterår 2011 K ø ben h a v n P r o v i nsen 07.09.2011 Byggepladsbesøg på Den Blå Planet et ny Danmarks Akvarium er ved at tage D form tæt på Kastrup Havn. Udførelsen af knap 8.000 m3 geometrisk og teknisk kompliceret beton har været i gang siden sidst på året 2010, og det er nu muligt at danne sig et indtryk af det imponerende bygningsværk. Ved besøget på byggepladsen vil resultatet af omfattende planlægning og styring kombineret med betonernes anstrengelser gennem vinterkulde og sommervarme kunne opleves, inden en stor del “pakkes ind” bag aptering og maling. Nogle af de tekniske udfordringer omkring katodisk beskyttelse, vandtætningsmetoder og særlige udsparinger vil blive præsenteret. 08.11.2011 Temadag 2011: Fiberbeton til alle anvendelser ted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 S Billund 02.11.2011 Vindmøller ted: Ingeniørforeningen, Kalvebod S Brygge 31-33, 1780 København V 30.11.2011 Jule-firmamøde ted: Ingeniørforeningen, Kalvebod S Brygge 31-33, 1780 København V Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via www.ida.dk / ”Min side” og ”Mine profiloplysninger”. Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger. Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på ida.dk for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her. Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding. Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk Har du spørgsmål kan du kontakte netværks-koordinator Anni Nielsen på [email protected] DANSK BETONFORENING 44 VIDEN DER STYRKER
© Copyright 2024