1. No category

DjH
Indhold
Siden sidst
2
Den gode erhvervsskole
4
Nyt internetdomæne 7
8
VE-udstyr på DjH
Udstyrspakken på DjH 9
Samarbejde og snak
– så løses opgaverne hurtigere
11
Energimessen 2012
12
16
To kolleger
Tværfagligt samarbejde
giver muligheder på alle niveauer
17
EUX-elever vil tværfagligt samarbejde 19
EUX i virksomhedspraktik
19
Seniorklubben på Fur
20
Kunst til Mary blev til på DjH
21
Første hold plastspecialister er i mål
22
Hver tredje bliver plastspecialist
23
LC på DjH
24
Nyudlærte26
Navne Nyt
34
Den jydske Haandværkerskole
Redaktion:
Henrik Øelund (ansvarlig)
Anne Hansen Aamand
Layout:
Anne Hansen Aamand
Input: [email protected]
Det
magasin
DjHPUNKT er
Den jydske Haandværkerskoles
elektroniske magasin.
Du kan navigere i det ved hjælp af indholdsfortegnelsen. På de enkelte sider er
der en knap i øverste venstre hjørne, som
kan hjælpe dig tilbage til forsiden, eller
du kan bladre i dokumentet på de to trekantede knapper i nederste højre hjørne.
Slår du indholdsfortegnelsen til i venstre side af din Adobe reader, er den
åben hele tiden uanset hvilken side i
DjHPUNKT, du befinder dig på.
God læsefornøjelse!
Forside
Af Henrik Øelund
Siden sidst
Denne gang omhandler Siden sidst lidt utraditionelt kun ét emne,
selv om der er gang i rigtig mange spændende tiltag. Men emnet
her har en så væsentlig betydning for DjH, at det fortjener en særlig opmærksomhed ved at stå alene i fokus.
Processen
Siden september 2011, hvor DjH’s bestyrelse på strategiseminar lagde grunden til
DjH2016, er der blevet arbejdet på et delprojekt, der omhandler en mere konkret
beskrivelse af, hvad det er DjH står for. Da arbejdet med Ny Nordisk Skole på det tidspunkt så småt var ved at tage form, blev det også besluttet at formen godt måtte
tangere dogmekonceptet, i form af en ”erklæring”, som det er kendt fra både filmog madverdenen.
Processen er forløbet over 8 måneder - september / april - for at sikre en holdbar og
handlingsorienteret substans, der bygger på vore 3 kerneværdier: Engagement –
Stolthed – Samarbejde.
I maj/juni var fokus på, hvorledes formen kunne understøtte indholdet, samtidig
med den tangerer dogme-/erklæringsudformningen.
Det var naturligt at tage udgangspunkt i udviklingen af den mest bæredygtige
erklæring, der endnu er set i historien; nemlig erklæringer om menneskets rettigheder. Der går en klar rød tråd gennem udviklingen af:
XX Kyros rullen – 539 f.v.t.
XX Magna Charta – 1215
XX Bill of Rights – 1689
XX USAs uafhængighedserklæring – 1776
XX Borgernes rettigheder – 1789
Fortsættes
Kyros rullen – 539 f.v.t.
Den persiske konge Kyros befriede jøderne af deres fangeskab i Babylon. Han satte slaver fri og
erklærede at alle mennesker havde ligestilling i hans rige, uanset religion, køn, etnisk baggrund,
sprog eller anden kulturel forskellighed. Erklæringen skrev han på en cylinder af ler, og den anses
for at være verdens første nedskrevne erklæring om menneskerettigheder.
I sin form er teksten fortællende, og mere beregnet på eftertiden end på fastholdelse af vedtagne
beslutninger. Denne form er også populær i Romertiden, hvor både Cæsar og Augustus flittigt
anvendte samme fremgangsmåde. Helt op til vor tid er det indforstået, at indhold er møntet på
de formulerende parter.
Dele af teksten findes indgraveret over indgangen til FN's hovedkvarter.
Magna Charta – 1215
En række engelske frihedsbreve, som begrænser magten for engelske monarker. Kongemagten
manglede penge til bl. a. korstogene, og måtte derfor give indrømmelser til primært adel.
Teksten nærmer sig en juridisk form, hvor man i bløde vendinger sætter ord på det kompromis
man er enige om – dog med plads til fortolkninger. Sammenhængen er ikke forklaret.
Bill of Rights – 1689
Bill of Rights (lov over rettigheder) er en række rettigheder nedskrevet i England i 1689. Igen er
baggrunden ændringer i samfundsstrukturen, der kræver justeringer i rettighedsopfattelsen.
Den juridiske form er klarere og skarpere i fht. fortolkninger, men stadig uden den samlende kontekst. De enkelte punkter er typisk reaktioner på foregåede overgreb, og kan derfor være vanskelige at forstå kun få år efter, hvis man ikke kender de oprindelige begivenheder.
USAs uafhængighedserklæring – 1776
13 nordamerikanske kolonier gjorde oprør mod den engelske kolonimagt. Oprørerne skrev
uafhængighedserklæringen, hvori de betragter sig som fri og uafhængige stater. Som væsentlig bestanddel indeholdt uafhængighedserklæringen som indledning en erklæring om
menneskerettighederne.
For første gang ser man en tekst, der medtager vision og mål, indeholder reaktion og aktion, og
erklæringen anses for at være skelsættende.
Borgernes rettigheder – 1789
Erklæringen om borgernes rettigheder blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789 i forbindelse med opgøret mod kongemagt og adel.
I sin form en meget detaljeret lovtekst, hvor de enkelte paragraffer er reaktion på fortiden.
Teksten er ikke sat ind i en større sammenhæng.
Verdenserklæringen – 1948
FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN i 1948.
Verdenserklæringen bygger på FNs charter fra 1945.
I sin form medtager den alle tidligere erklæringers styrker. Er både overordnet målorienteret og
samtidig detaljeret og operationel. Indeholder paragraffer som både er reaktioner (på f. eks.
30'erne og 40'ernes historie samt aktion i forhold til en kommende fremtid (f. eks. koloniafvikling).
Samtidig gør den i sin form op med undtagelsesmulighederne i forhold til hvornår og hvem den
gælder for.
Forside
XX Verdenserklæringen – 1948
Hvor Verdenserklæringen er en essens af de samlede erfaringer på godt og ondt med denne type erklæringer. Selv
med mere end 60 år på bagen i en turbulent verden holder formen i Verdenserklæringen stadig, og er derfor anvendt
som skabelon for DjH’s erklæring om den gode erhvervsskole!
Som det også fremgår af tidslinjen, er der i diverse EUX-fora blevet arbejdet med en konkretisering af principper for
vores håndtering af EUX. Der foreligger derfor også principper og udmøntning af disse på DjH-EUX, der tager afsæt
i den overordnede erklæring.
Vi står i dag med en tydeliggørelse af, hvad det er vi vil, og hvordan vi udmønter det. Det vil komme os til gode i det
daglige arbejde, samtidig med at det kan anvendes i udviklingen af DjH, herunder i arbejdet med Ny Nordisk Skole.
September 2011
Bestyrelsesseminar
Præsentation i områderne
Opsamling af kerneelementer
31. december 2011
Bearbejdning i bl.a. EUX-fora
Maj 2012
September 2012
Fastlæggelse af form
Vedtaget i bestyrelsen
Siden sidst fortsættes på næste side
Åbent Hus
på DjH 2013
Lørdag den 2 februar kl. 10.00 - 15.00
Vi rejser igen i uddannelsernes univers og fylder bagagen med
nyttige uddannelsestips. Det bliver en dag med arbejdende
værksteder, konkurrencer og spændende underholdning.
Udgangspunktet er det gode værtsskab og alle er velkomne, så
snak allerede nu om det ude i byen.
Information i alle afdelinger december/januar.
Forside
Erklæring om
DEN GODE ERHVERVSSKOLE
Da det danske samfund bygger på velfærd via vækst, og det er essentielt at erhvervsskolerne yder et optimalt bidrag til dette, både i form
af individuel kompetenceudvikling og via generel vidensdeling, hvor innovation, iværksætteri og produktion er symbiotiske elementer
grundlæggende for fremtidig vækst og velfærd, og
da kompetenceudvikling tager udgangspunkt og afsæt i det hele menneske, og erhvervsskolernes fokus derfor også bør være det enkelte
menneske, hvor det tilstræbes at gøre det yderste for, at individet når sit mål og udnytter sit potentiale til gavn for den enkelte og samfundet,
har vi udarbejdet denne ”Erklæring om den gode erhvervsskole”, som et fælles mål for alle på Den jydske Haandværkerskole, med det formål
at alle stedse gennem tanke, handling og adfærd anerkender, overholder og fremmer respekten for disse principper.
Overordnet gælder:
XXDen jydske Haandværkerskoles værdier genkendes i alt vi foretager os – ENGAGEMENT – STOLTHED – SAMARBEJDE,
XXDjH’s kulturelle værdier er synlige i hverdagen, hvor et holistisk menneskesyn medfører, at døgnet opfattes som en helhed,
der ikke er faseopdelt, og hvor udfordring, læring, og socialisering sker, når det giver mening, hvorved der skabes et
unikt læringsmiljø, der værdsættes,
XXNærvær, tillid og respekt overfor individet skaber læringslyst og motivation, og medvirker til fastholdelse og gennemførelse af et
uddannelsesforløb, Derfor er respekt for individet og faget, herunder et højt niveau i fysiske rammer og udstyr, en hjørnesten
i al læringsaktivitet og øvrig adfærd,
XXMulighed for at udvise kreativitet, selvstændighed og innovation er altid til stede, da pædagogik, fysiske rammer og udstyr animerer og
bidrager til, at den enkelte ønsker at udnytte sit talent maksimalt,
XXVi forventer, at vore elever kan gennemføre vore uddannelser på normeret tid, ønsker at blive udfordret fagligt og personligt, er motiverede og påtager sig et ansvar, for efterfølgende at være attraktive på arbejdsmarkedet,
XXLøbende samspil med virksomhederne er obligatorisk, herunder virksomhedskontakt når lærlinge er på skoleforløb. DjH er, i kraft af sin
position som formidler og uddannelsesinstitution, basen, hvor virksomheder naturligt mødes om nyeste teknologiske viden på markedet.
DjH er, på tværs af udbudte uddannelser, aktiv i udviklings- og formidlingsprojekter sammen med virksomheder
og andre organisationer,
XXSamarbejdet med grundskole, produktionsskole, den frie fagskole, højskole og gymnasieskole er væsentligt, hvorfor DjH altid er positivt
indstillet overfor tiltag, der kan sikre en god uddannelsesovergang eller fastholdelse af elever i uddannelsessystemet. Fortsættes
Forside
Se både tekst og EUX-principper på hjemmesiden
Hvilket medfører:
1. Der er fri adgang til lokaler og udstyr – teori og praktik – 24 timer
i døgnet, da det er en forudsætning for optimale og frie rammer for
læring, kreativitet og innovation.
2. Der udbydes aktiviteter af både faglig og fritidsmæssig karakter i tiden efter
15.30, da døgnet opfattes som værende en helhed uden begrænsende rammer for tidspunkt for læring og udvikling.
3. Specialer, spor og linjer gennemføres i ren form, hvor samarbejde
med øvrige specialer, spor og linjer er bestemt af pædagogiske
overvejelser i temaer og projekter.
4. Der ydes fuld lærerdækning i det berammede antal uger, og i antal timer pr.
uge, herunder kompenseres der for aflyst undervisning.
5. Learning Center med lektie- og studievejleder og tutorer* er åbent alle
dage efter normal undervisningstid.
6. Personlig og faglig udvikling er i fokus, og derfor skal eleven udfordres i
begge felter. Det at være virksom i flere arenaer, som 24-timersskolen giver
mulighed for, ses som et nøglepunkt i forhold til elevens personlige og
faglige udvikling. 24-timersskolen og Learning-/Viden Center ses som et
aktivt stimulerende og udfordrende miljø, hvor grænserne mellem skole
og fritidsaktiviteter overlapper hinanden til glæde for både den stærke og
svage elev. Alle bidrager derfor til, at disse elementer anvendes og udvikles.
7. Stolthed og respekt for sit fag er grundlæggende for opnåelse af et højt
kvalitetsniveau. De håndværksmæssige traditioner og muligheder er
derfor centrale i vore uddannelser, hvor et højt kvalitetsniveau med maksimal læring, hvor den enkelte udfordres på sit niveau, er den røde tråd
gennem uddannelsen.
Fortsættes
*En tutor er elev på skolen, på en af de ældste årgange, der med lethed genkender spørgsmål og problemstillinger fordi han eller hun for nylig har været igennem det samme
uddannelsestrin. En tutor spiller en væsentlig rolle i forbindelse med erfaringsudveksling, vejledning og relationer og venskaber på tværs både vandret og lodret.
Forside
Hvilket medfører:
Fortsat
8. Selvstændighed og kreativitet skaber nysgerrighed, læringslyst og forpligtelse. For at stimulere selvstændighed og kreativitet skal der være en indholdsmæssig klarhed. Derved åbnes mulighed for selvstændige og kreative
løsninger gennem en faglig prioritering af til-/fravalg.
14. Potentiale og rammer udnyttes for at fastholde et højt kvalitetsniveau.
Derigennem sikres intelligent træning, refleksion og individuelle hensyn.
Der skal være krav, aktiviteter, materialer og udstyr tilpasset elevernes forskellighed, så alle får udfordringer på et passende niveau. Uanset niveau skal
eleven kunne se værdien i at anstrenge sig.
9. Indflydelse og optimal koordinering er grundlæggende elementer, så samar15. Det fremmer elevernes læring og ansvarlighed, at der er synlige og forbejde i form af elevmøder, fællesmøder og lærermøder er obligatoriske.
ståelige krav og forventninger. Det skal være muligt at leve op til kravene,
og eleverne skal undervejs have feedback, så de kan målrette deres indsats.
10. Det er et fælles ansvar at skabe et læringsfremmende arbejdsklima, der
Dette fremmes også ved en bevidst og åben planlægning, der udnytter værstimulerer lysten til den faglige og almene dannelse, hvor eleverne føler sig
dien af samarbejdende adfærd for at tage hånd om individuelle styrker og
trygge og animerede til at yde det optimale.
svagheder.
11. Arbejdsglæde er en forudsætning for kreativitet og innovation, hvilket
kræver et fysisk og mentalt overskud. Derfor er sundhed, kost, motion og
livsstil væsentlige elementer for succes.
12. Innovativ pædagogisk praksis, der tilgodeser en mangfoldighed af
læringsmetoder, er gældende i al undervisning.
13. Der arbejdes med begrebet ”Ægte læringstid”, hvor tiden bruges på aktiviteter, der er læringsmæssigt relevante. Derfor har vi et miljø, hvor også
almindelig adfærd understøtter dette.
16. Arbejdsudvikling og innovation sker gennem udvikling og afprøvning
af nye ideer. Den pædagogiske praksis, og rammerne omkring denne,
skal understøtte de innovative processer, herunder sikre et tæt
virksomhedssamarbejde.
17. Tematiseret undervisning skaber koncentration i læringsbilledet, og hjælper
derved eleven med at fokusere. Derfor er det essentielt, at al undervisning
afspejler og relaterer sig til det tema, der arbejdes med. Indlevelse og rummelighed er vigtig både i en social og faglig kontekst, udtrykt gennem
tolerance og innovation. Tematiseret undervisning, indlevelse og rummelighed sikres gennem løbende evalueringsprocesser.
Forside
Af Klaus Warming
Nyt internet-domæne
til DjH: djhhadsten.dk
Gennem mere end 15 år har Den jydske Haandværkerskoles hjemmeside ligget på internet-adressen
www.hadstents.dk. Nu har skolen købt det nye navn www.djhhadsten.dk , og fremover bruger
skolen den adresse.
Nye mailadresser
Alle medarbejdere på DjH får nye mailadresser. Hidtil har alle haft
adresser som [email protected] (hvor xxx er medarbejderens initialer på skolen).
Efter ændringen er nye adresser: [email protected] .
Ud over E-mail anvender mange deres mailadresse til brugernavn
og login på forskellige internetsteder. Det kan f.eks. være indkøbsportaler og sociale fællesskaber som Facebook. Om man ønsker
at rette sit brugernavn til den nye mailadresse sådanne steder, er
op til den enkelte medarbejder.
Der er udarbejdet skabelon til opsætning af signatur i Outlook, så
de nye internetadresser fremgår.
Hjemmesideadresse og mailadresser fremgår af meget trykt materiale, så der skal i de kommende måneder konsekvensrettes et utal
af steder. Tilsvarende vil de gamle informationer også skulle rettes
mange steder på internettet, hvor der henvises til skolen.
De gamle mail-adresser vil fortsat virke, så man ikke mister mails
fra afsendere, der bruger de gamle adresser. Ligeledes vil skolens
hjemmeside også kunne findes på den gamle domæne-adresse
indtil videre.
Forside
Af Hanne Bisgaard Hansen
VE-udstyr på DjH
Den jydske Haandværkerskole har modtaget 680.000 kr. til indkøb af ekstra udstyr indenfor energiområdet. Giveren er UHT-fonden, Udviklingsfonden for
Håndværkere og Teknikere bestående af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og en række håndværkerorganisationer som repræsentanter for personalegrupper. Her i blandt Dansk El-Forbund og Dansk Metal.
Med midlerne fra UHT bliver der lige nu indkøbt nye små VEanlæg (VE = vedvarende energi), som skal bruges i undervisningsforløb i vedvarende energi.
driftsberegninger på baggrund reelle data fra monteret
måleudstyr og dataloggere. Herved bliver efterfølgende beregninger af anlæggenes rentabilitet også mere realistiske.
Den færdige udstyrspakke kommer til at tælle 11 brugbare
anlæg i drift sammen med andre udstyrselementer, som skal
anvendes direkte i undervisningen. Ved rent fysisk at have alle
anlægstyper har man mulighed for visuelt at se hvordan anlægget fungerer, og man har mulighed for at lave økonomiske
Der arbejdes for øjeblikket på højtryk med at få de nye kursuspakke klar til januar 2013, hvert anlæg dokumenteres
ned i mindste detalje, og der laves undervisningsplaner
for hvordan og hvornår de enkelte anlæg kan benyttes i
undervisningssammenhænge.
Enkelte projekter er allerede ved at være færdige og klar til
brug. Michael Øelund står for indkøb, dokumentation, opbygning med videre. Hvert projekt har sit eget Gantt diagram.
Man kan se mere om de enkelte projekter ved indgangen til
tømrerafdelingen og Videncenter Energi, hvor der er ophængt
beskrivelse, fotos og tidsplan.
Fortsættes
Forside
1. Solcelleanlæg
Udstyrspakken på DjH
er opdelt i 13 projekter
Fire solcelleanlæg af samme størrelse, men med forskellige vilkår
vil blive monteret med individuelle invertere, så målingerne kan
udføres simultant. Udstyret skal påvise effekten af forskellige
monteringsforhold.
2. Jordvarmeanlæg (vertikalt)
Der findes i dag en række forskellige typer varmepumper som alle har
fordele og ulemper. Derfor kræver en beslutning om at investere i en
varmepumpe en stor viden om varmepumper. Det vil være muligt at
demonstrere, hvorledes forskellige driftsformer og varmeafgiversystemer har indflydelse på varmepumpens effektfaktor (forholdet mellem
afgivet effekt og tilført effekt).
3. Luftsolfanger kombineret med jordkøling
Behovet for ventilation er til stadighed stigende i takt med at bygninger bliver tættere og der er øget fokus på CO2 og indeklima.
Samtidig er en traditionel mekanisk ventilation meget dyr i drift og
vedligehold på grund af varmetab om vinteren og køling om sommeren. Her er luftsolfanger kombineret med jordkøling et spændende
alternativ.
Energifanger
NB: Frem til brugsvandssiden af
varmtvandsbeholderne, monteres
enhederne efter fabrikanternes
forskrifter mht. komponenter, fittings, pumper og styring.
Solfanger
4. Solfanger m/vakuumrør
Vakuumrør med 3-lags absorber giver en betydelig større virkningsgrad end traditionelle solfangere, helt op til 40 procent højere ydelse.
Derfor er solfangeranlæg med vakuumrør på vej frem som regel
tilsluttet et eksisterende varmeanlæg f.eks. træpillefyr eller brændefyr.
Solfanger m.
vacuumrør
5. Solfangeranlæg til taget
DjH har et solfangeranlæg i funktion, men der er behov for måleudstyr og datalogger, så det kan vises hvor stor effekt anlægget har set i
forhold til el-baseret solenergi.
Ekspansion
6. Hybrid solfageranlæg til taget
Pumpe
En vand og luftsolfanger opvarmer ca. 120 m3 luft i timen op til 2030 grader alt efter solindfald. Ud over den friske, varme luft, yder et
anlæg 100 – 200 liter varmt vand på gode solskinsdage. Størstedelen
af sommeren er der ikke behov for at varme luften op, hvilket giver
et overskud til varmt brugsvand. På den måde udnyttes solfangeren
optimalt hele året.
Isolering 50mm
7. Energifanger (åben solfanger)
ca. 40 cm
En energifanger er en åben solfanger, uden glasdæklag, der udnytter
varmen både fra luft, sol, regn m.m. En varmepumpes bedste drifttemperatur (på den kolde side) er 10-15 grader, og derfor er netop en
energifanger det mest egnede at sætte foran en varmepumpe.
Fortsættes
Varmelager under isolering - i jord
MOE
23-11-2012
Forside
8. Luft/vand varmepumpe (demonstationsopbygning)
Modellen skal bruges til, på en overskuelig måde, at vise kursisterne hvilke hovedkomponenter en varmepumpe består af. Ligeledes skal modellen kunne optage
varme fra udeluften og afgive den til et lille radiatoranlæg, så kursisterne kan se og
føle processen i sin mest enkle udførelse. Der vil være mulighed for at lave mindre
manuelle justeringer på varmepumpen, så konsekvenser ved fejljustering og optimering kan anskueliggøres.
Termofotografi af tømreafdelingens indgang mod Randersvej
9. Tæthedsprøvning af bygninger
Udstyret, der består af flere dele, kan dokumentere om en bygning overholdeler
kravene i Bygningsreglementet og den gældende EN standard. Fra 1. april 2006
er der fastsat grænser for, hvor utæt et byggeri må være for at overholde reglerne
i Bygningsreglementet. Hvis testen viser, at byggeriet ikke overholder kravene i
bygningsreglementet, kan der i samme forbindelse udføres en termofotografering, der så typisk viser, hvor utæthederne findes. Der indkøbes både stor og lille
blæser, så udstyret også kan anvendes til test på de små huse tømrerne fremstiller i
værkstederne.
10. Termografikameraer
Termograferingsudstyr anvendes til påvisning af utætheder i f.eks. bygningers klimaskal og til fejlfinding i isolering (kulde og varmebroer). Termograferingsudstyret
anvendes ligeledes i forbindelse med dokumentation af behov for energioptimering
og energirenovering af bygninger.
11. LED-belysning
Her er der primært tale om forskelligt måleudstyr, der skal anvendes til påvisning
af energibesparelser ved anvendelse af LED kontra energi-”sparepærer” og øvrige
traditionelle lyskilder, herunder måling af farve og styrke. Måleudstyret skal desuden
anskueliggøre energibesparelser ved anvendelse af forskellige lysstyringer (f.eks.
dagslysstyring).
12. Husstandsvindmølle
En 3Kw husstandsvindmølle skal anvendes primært til lydtests, indtil en mere permanent opstilling aftales og godkendes af myndighederne.
13. Energibank
Dj h får sin egen bank, i form af et energilager, hvor overskydende energi opmagasineres, når der er overkapacitet i forskellige anlæg. Her bliver der på sigt mulighed for
at måle effektiviteten i et sådant lager.
Forside
Samarbejde og snak
– så løses opgaverne
hurtigere
DjH er tovholder på Skills stafet konkurrencerne for 9. klasserne i
Favrskov Kommune. De indledende konkurrencer blev afviklet ude
på de enkelte skoler.
Af Anne Hansen Aamand
Grundskole stafetten i Favrskov kommune
DjH var i efteråret tovholder for grundskole Skills stafetten for
9. klasser i Favrskov Kommune. Stafetten køres sideløbende
med DM i Skills. Semifinalen i kommunen løb af stabelen i
forbindelse med Energimesse på DjH og finalen afvikles ved
DM i Skills i Århus til januar 2013, hvor unge håndværkere dyster om at blive Danmarksmester inden for deres fag.
9. klasse eleverne har i små hold på tre elever, to piger og en dreng eller to
drenge og en pige, kæmpet mod hinanden i små opgaver som DjH har haft
med ud på skolerne.
Opgaverne kan være at samle et tastatur, en forlængerledning, et puslespil,
stable krus i pyramideform, afbalancere en vippe med træklodser eller
samle kobberrør efter en tegning.
Opgaverne bliver kørt på tid, og det hurtigste hold vinder konkurrencen på
de enkelte skoler. Vinderholdene fra kommunens skoler gik videre til semifinalen på DjH den 29. oktober. (Omtalt i anden historie. Red.)
Grundskole Skills stafetten for 9. klasser afvikles over hele landet, hvor en
erhvervsskole i hver kommune er valgt som tovholder.
Konkurrencen er udover dysten, der er sjov, også en øjenåbner for eleverne, der efter 9. klasse står for at skulle vælge ungdomsuddannelse.
Ved DM i Skills kan de opleve, hvad der gemmer sig bag de enkelte
erhvervsuddannelser.
Ulstrup skole, det er mandag morgen. Eleverne i
9. b dukker op lidt efter lidt. Ved ringetid mangler
én. Mange spørger efter ham, og lige før konkurrencen begynder, er han der. Eleverne bliver hurtigt delt op i grupper – to drenge og en pige eller
to piger og en dreng i hver. Der mukkes lidt over
gruppedelingen, men ingen mener det særligt alvorligt, for alle i klassen kan arbejde sammen med
alle. De har nemlig trænet. 9. klasse på Ulstrup
skole har lige været til teambuilding, så de er klar.
De kender vigtigheden af samarbejde og af at snakke sammen om opgaverne, mens de løser dem.
Eleverne fanger hurtigt princippet for løsning af
opgaverne, og at de selv skal stoppe uret. En kasse
med kobberrør og et billede står på bordet. Nu
gælder det. Se på billedet og samle rørene. Enkelt,
men måske alligevel ikke. Rørene er ikke lige lange,
og de skal sidde bestemte steder før opgaven er
løst.
Der er to opgaver i hvert heat. Næste gang er det
vippen: En lille vippe af træ med en plade i hver
ende og en bunke klodser der skaber balancen.
Små ryk frem og tilbage med klodserne ind til
vippen balancerer. Bedst som den er der, snyder
den og vipper ned til den ene side. Det lykkedes
endelig, og en vinder bliver fundet.
Natasja Rasmussen fra 9. b synes det har været
nogle spændende timer.
”Vi arbejdede fint sammen, selv om der var lidt
tidspres. Derfor var det også nemt at komme til at
lave noget forkert. Tingene skulle vende rigtigt og
passe sammen, de små detaljer talte og det skulle
gå hurtigt,” siger hun.
God modvægt til teori
Jacob Wridt er klassens fysik-, kemi- og
engelsklærer.
”Det er en god aktivitet. Det praktiske er god
modvægt til det teoretiske, som der er meget af i
9. klasse. Der er mange skriftlige afleveringerne, så
eleverne næsten bliver skoletrætte før eksamen. At
lege tingene ind er et godt alternativ ind imellem”,
siger han. Kommer et hold fra 9.b hele vejen til
finalen, håber han, hele klassen kan komme med
ind og bakke op.
Efter formiddagspausen gælder det 9.a. De skal
gennem de samme opgaver, for at vinderen for
Ulstrup skole kan findes. De er kvikke og klarer sig
godt, og de bliver tydeligvis lidt ærgerlige, da de
hører, at et af holdene fra 9.b var hurtigere, og går
videre til semifinalen.
Laura Petersen, Lasse Gammelgaard og Emil Skov
har dannet hold. De er enige om at skolekonkurrencen har været sjov.
”Det vækker et konkurrencegen,” siger de.
Forside
Energimessen 2012
Af Anne Hansen Aamand
Clever gør det let at lade elbilen
Viceborgmesteren åbnede messen
Viceborgmester Michael Tersbøl, Favrskov
Kommune åbnede Energimessen 2012. I sin
åbningstale sagde han blandt andet:
’Jeg håber, at messen kan inspirere os til at
finde nye måder til at spare på energien.
Måske kan der for nogle ligefrem gå sport
i at finde kilowatt-timer, der kan spares og
dermed også kroner og ører, der kan bruges
til sjovere ting end el- og varmeregninger’.
Michael Tersbøl fortalte at Favrskov Kommune
selv er i gang med at spare på energien.
’Ved årets slutning har vi sparet, hvad der svarer
til 450 boligers årlige forbrug af el og varme’, sagde
han.
Videre præsenterede han ’Energi Forum Favrskov’- en ny
hjemmeside, der på dagen blev skudt i gang: ’Det er en kommunikationskanal for alle energiprojekter i Favrskov Kommune –
for private og for virksomheder’.
Portalen er blevet til i et samarbejde mellem Favrskov Kommune,
Favrskov Erhvervsråd og Den jydske Haandværkerskole.
Uden for hovedindgangen til energimessen
holdt en elbil parkeret på gæste p-pladsen, når
den ikke lige var ude at køre, og det var den
meget. 15 – 20 messegæster greb chancen for
en lydløs prøvetur i den eldrevne Nissan Leaf,
som Henrik Gordon fra Clever medbragte.
Clever leverer opladningsbokse til private og
til virksomheder, så elbilen nemt kan lades
op hjemme i indkørslen eller garagen. Clever
står også bag det ladenetværk til elbiler der
med lynets hast breder sig i landet. I øjeblikket
er der 30 offentlige ladestationer, inden årets
udgang vil antallet være fordoblet. Det tager 6-8
timer at lade elbilen fuldt op, så kan den køre 150
km. En offentlig ladestation er dog en hurtiglader.
På bare ½ time er bilen ladet 80%. Det rækker til 100
– 120 km.
Der er ca. 1.200 elbiler i drift Danmark fordelt over hele
landet. Kommuner og virksomheder er de største brugere,
men elbilen arbejder sig støt og roligt ind på det private
marked.
Fortsættes
Forside
Elcykler sætter skub i pedalerne
Solceller for borgere og håndværkere
Hold øje med produktionen – også når du er i byen
Jan Petersen alias Pedal Pedersen havde taget fire
elcykler med til messen. De var populære. Flere fik en
prøvetur, og to ønskede at købe hver en elcykel. Jan
oplever en stigende interesse for elcykler i Danmark,
men vi slås med en fordom. I Danmark skal man
nærmest ’fejle noget’ før det er ok at køre på elcykel. I
Holland er hver tredje cykel en elcykel. Men der er en
opblødning undervejs. Det er ikke kun pensionister,
der køber elcykler, Jan har også solgt cykler til personer under 40.
Kurt Jørgensen fra EWS var på energimesse for at
fortælle borgere og håndværkere om solceller. EWS
er nordens største grossist inden for solceller, og i
Tyskland, hvor de har domicil, er der langt flere solceller end i Danmark. Der er gennemsnittet 2½ solpanel
pr. indbygger - i Danmark er der 12,5 indbygger pr.
solpanel.
Anders Rolann fra Evikali præsenterede Evishine appen på messen.
Evishine gør det let at følge med på smartphone, så man hele tiden
ved, hvordan det går med solcelleanlægget hjemme. Der kommer også
besked om uforudsete hændelser. Det er både muligt at se her og nu
situationen og historik. Anders Rolann oplever en stigende interesse
fra både private og forhandlere. Han er glad for, at han tog på messen. Udover interessen fra de besøgende er netværket med de andre
udstillere vigtig, og han kommer gerne igen.
En elcykel er et fint alternativ til bilen, når det gælder
transportmidlet til arbejde eller en tur til købmanden
for at handle. ’Vi skal se på det med grønne øjne’, siger
Jan Petersen.
Der blev tilbudt to foredrag om solceller på energimessen, og Kurt Jørgensen oplevede stor interesse og
spørgelyst fra både håndværkere og borgere. Anders Rolann oplyser, der er installeret 180 Evishine på 4 måneder.
På billedet ses Anders Rolann, til venstre, sammen med Kurt Jørgensen
fra EWS.
Fortsættes
Fortsættes
Forside
9. kl. skolestafet
Taktikken lægges
Og vinderen blev – 9. b fra Præstemarksskolen i Søften
I VIP-rummet er Sara Laigaard, Andrea Ahle og Simon Agerbo fra Haldum-Hinnerupskolen
ved at lægge taktik. De deltager i semifinale i skolestafetten for 9. klasser i Favrskov
Kommune. Deres mål er selvfølgelig at vinde, men også at slå Præstemarksskolen, som de
ser som deres værste konkurrenter. De kender hinanden fra fritidsaktiviteter, og så går der
ekstra meget konkurrence i det.
Agnete Sterndorff Møller, Kasper H. Rasmussen og Andreas Schou fra 9.b,
Præstemarksskolen kæmpede sig til en 1. plads i skolestafetten for 9. klasser i Favrskov
Kommune. De går nu videre til landskonkurrencens finale, der afvikles i forbindelse med
DM i SKILLS i NRGI Park i Aarhus den 24. – 26. januar 2012. Skolestafetfinalen er den 25.
januar.
Det var med nogen skepsis de tre teenagere mødte op til konkurrencen en tidlig lørdag
morgen, men skepsis blev vendt. De kan let blive enige om, at dagen er en ret sjov oplevelse: Konkurrencerne er spændende, udfordrende og ikke for svære, arrangementet er godt,
og maden er god, gratis og i rigelige mængder.
Hele vejen gennem konkurrencen blev holdet godt støttet af deres engagerede lærer
Trine Poulsen, og glæden var lige stor hos alle fire, da vinderen blev udråbt. Stort tillykke til
holdet fra Præstemarksskolen.
Sara, Andrea og Simon fortæller, at de, ved at deltage i konkurrencen, har fået et andet syn
på erhvervsuddannelse. Selvom de alle tre skal på gymnasiet, har de fået øjnene op for, at
der er andre spændende muligheder for uddannelse.
Tak til alle de deltagende hold. De gjorde det rigtigt godt.
Forside
DjH til
Marselisløb
94 par DjHfødder, blandt
tusindevis andre,
trampede, løb
og travede sig
gennem Marselis weekenden den 1. og 2. september. De blev godt suppleret af en gruppe
heppere, og i fællesskab nød alle vejret, aktiviteten og det altid hyggelige samvær i teltet.
Selvom alle naturligvis går mere op i oplevelsen end i den opnåede tid, blev den alligevel
sammenlignet og drøftet under spisningen.
Alle gjorde deres bedste, og for de, der måske
ikke er helt tilfredse, er der mulighed for at
træne til næste år med DjH-løbeklubben.
Forside
Af Anne Hansen Aamand
To kolleger
Boris
Boris Wøldike, 34 år, blev ansat i it-afdelingen i marts 2012. Han begyndte dog langt
tidligere at arbejde på DjH. Gennem 5½ års ansættelse hos ELCON Kommunikation
har han haft skolen som kunde, så han kender netværket som sin egen bukselomme.
Han var også, allerede før sin ansættelse, involveret i arbejdet omkring videoovervågning og antenneanlæg. Hans job i dag består af det, han allerede kendte plus
kontakt med elever og medarbejdere, når de har brug for support. Boris vedligeholder sammen med de øvrige it-medarbejdere skolens netværk og servere, og videreudvikler netværket, så det altid er fremtidssikret.
Boris er uddannet kommunikations- og sikringstekniker på Vejle tekniske skole i
2002. Han er udlært hos BBC-installation i Århus. Derudover har han en Cisco certificering med i bagagen.(Anerkendt certificering inden for datanetværk).
Boris bor i Grenå sammen med Camilla, og han tager hver dag toget til Hadsten. I
Grenå er han ved at bygge sit hus om. Han står selv for det
meste af håndværkerarbejdet undtagen murerarbejdet.
Byggeriet har stået på, siden de købte huset i 2006
og omfatter 1. sal og en ny skalmur. Boris glæder
sig over, at det snart er færdigt. Husets ’børneflok’
består af collien Maggie, der dyrker agility
sammen med Camilla, og katten Franceska prinsessen i familien.
Både Boris og Camilla er tidligere konkurrencesvømmere, og Boris har undervist både børn og
voksne i svømning. I dag er han livredder i weekenderne i Hornslet svømmehal. På spørgsmålet
om han vil undervise igen, svarer Boris, at så skal
det være voksne, for de stiller flere spørgsmål.
Underforstået, de vil vide, hvorfor de skal gøre det, som
læreren siger. For et par år siden stod der også rugby på
programmet, men byggeriet tager meget tid, så den
begrænsede fritid bruges nu på computerspil. Også
en interesse som Boris og Camilla deler.
Boris og Jens er begge nye kolleger på DjH, begyndt i løbet af 2012.
Jens elsker at lave mad og dyrker tennis i fritiden. Boris er forhenværende konkurrencesvømmer, og bruger det meste af fritiden på at
bygge om.
Jens
Siden 1. januar 2012 har Jens Blach Petersen, 60 år, arbejdet i køleafddelingen. Jens
er uddannet maskinmester og klejnsmed. Han har arbejdet inden for den svære
stålindustri med produktion af skibe og kraner. Han har været montør på højspændingsnettet, og han har arbejdet på folkeskoler i Thy som støttelærer. Jens’ seneste job
inden DjH, var som underviser i værkstedsfag på en skole for socialt belastede børn.
I køleafdelingen underviser han på efteruddannelse og grundforløbet. Han har altid
interesseret sig for køleteknik, og han føler sig godt tilpas på DjH.
Jens kommer fra Thy, og har netop fået en lejlighed i Århus, hvor hans søn Luis
på 20 år også bor. Luis’ mor er fra Venezuela, hvor Jens i perioder har opholdt sig
og haft arbejde. I dag taler han flydende spansk, som han bruger på årlige rejser
til Sydamerika eller Spanien. Spanien betragter han som sit andet hjemland. Han
arbejdede for år tilbage på et skibsprojekt i landet. Det
gav ham et netværk af gode venner, som han i dag
nyder at besøge.
Fisk er Jens’ livret. Han kan godt lide at lave
mad, og fiskeretter står øverst. En specialitet
er råmarineret torsk. Det er vigtigt at torsken
er helt frisk, næsten lige hevet op af havet
pointerer Jens. Det fås ikke i Århus. De torsk,
Jens har råmarineret, har han selv fanget fra
sin vesterhavspram i Thy. Der går meget tid
med forberedelse og med at ordne garn, og er
garnet først sat, skal man hurtigt være klar til at
hente det ind i tilfælde af dårligt vejr. Med bopæl
i Aarhus må fiskeriet hvile.
Interessen for madlavning deler Jens med sine
kølekolleger, så det er ikke usædvanligt, at der
byttes opskrifter over frokostbordet.
I Aarhus bruger Jens fritiden på at spille
fodbold og tennis. Fodboldspillet betegner han som uformelt, hvorimod
tennisinteressen flere gange om
ugen plejes i klubben Aarhus Lawn
Tennis Selskab.
Forside
Af Anne Hansen Aamand
Tværfagligt samarbejde giver
muligheder på alle niveauer
EUX på Den jydske Haandværkerskole har siden august været en
realitet, hvor 20 EUX-elektriker og 12 EUX-tømrere er godt i gang
med uddannelsen. Forud er gået mere end et år med planlægning,
ønsker og visioner for uddannelsen, der både rummer den kendte
erhvervsuddannelse (eud), og på samme tid skiller sig markant ud
fra den. To ledere og to undervisere fra de involverede afdelinger
har fået sig en snak om, hvordan de første måneder er forløbet. De
prioriterer samarbejde højt.
At EUX skiller sig ud fra eud er blandt andet markeret med uddannelsens
opbygning, hvor en undervisningsdag modsat på eud består af moduler på
to lektioner. Modulerne skifter mellem praktiske og teoretiske fag, så der er
samspil mellem fagene.
’Det har været en overraskende proces at skulle omstille sig til de korte
moduler’, siger Michael Sørensen, der underviser EUX-elektrikerne. ’Der er slet
ikke tid til den samme form for nærvær og repetition, som man er vant til fra
eud’en, og især i værkstedstimerne er det bare lige på dagens emne.’
Selvom undervisergruppen er af den overbevisning, at målene er tæt på at
være nået, er der små justeringer hen ad vejen. Der er især enighed om, at det
tværfaglige samarbejde skal prioriteres, udbygges og formaliseres.
’Det er så fedt at arbejde sammen med tømrerne. Det giver mulighed for at
skabe nogle virkeligt gode og spændende projekter, ‘ siger Michael Sørensen.
’Det har været en øjenåbner at komme over på den anden side af gaden, ‘
fortsætter Henrik Dalsgaard, uddannelsesleder i tømrerafdelingen.
’Det ligner meget det virkelige liv. Vi ser, at vores fag hænger sammen med
andre fag, og at dér også er problemer at løse, ‘ supplerer Agner Nielsen, inspektør i elafdelingen.
Faglighed mødes i målehytte
EUX eleverne har mødt hinandens faglighed i et projekt, der kaldes
’målehytte’.
’Tømrerne bygger en lille hytte med tæt dampspærre og isolering. Elektrikerne laver, ud fra tegninger af
hytten, alle installationer, ‘ fortæller underviser Chris Klitte Thomasen, tømrerafdelingen.
Hytten testes med ’blower door testen’ – en test der afslører utætheder i byggeriet, så man kan se, om det
lever op til de krav, der i Bygningsreglementet stilles til alt nybyggeri. Resultatet viser om både tømrere og
elektrikerne har gjort deres arbejde ordentligt. For at afsløre eventuelle mangler i byggeriet bliver termografiapparatet også taget i brug. Hver elev skal efter testen udarbejde en rapport, hvor de inkluderer
måleresultaterne.
Projektet har været godt. Men i erkendelse af, at der er næsten dobbelt så mange EUX-elektrikere som
-tømrere, og at det tager længere tid at bygge hytterne end at lave installationerne, skal det gennemtænkes før næste års elever kommer. Et vigtigt parameter for succes er, at tage højde for antallet af elever på de
to uddannelsesretninger.
Fortsættes
Forside
Michael Sørensen afslører at han har vist projektet til en
gruppe el kolleger, der underviser på eud. De blev straks
interesseret i at arbejde på en lignende tværfaglig måde.
Oplevelsestur styrker det videre forløb
I begyndelsen af oktober var EUX-eleverne på en fælles
oplevelsestur over to dage. Én dag med samarbejdsøvelser
på Karpenhøj på Djurland og én med kultur i Aarhus.
’Da først eleverne havde sundet sig lidt over, at det ikke var
en typisk ’rustur’ de skulle på, og omstillet sig til at være aktive gik det rigtigt godt, ’ fortæller Michael Sørensen.
’Der var planlagt en række samarbejdsopgaver som for
eksempel stable mælkekasser og stå på dem, samarbejde
om at løfte en klods med en kran, ’Da Vinci Broen’ og at rejse
en flagstang i fællesskab, ’ siger Chris Klitte. ’Det var gode
øvelser, hvor de arbejdede på blandede hold, og de arbejdede godt sammen. ’
Hjemme på DjH ventede endnu en samarbejdsøvelse om
at bygge en propkanon og bagefter konkurrere mod hinanden. Alle gik løs på opgaven med krum hals, før der var
dømt ’rustur’ og hygge på DjH om aftenen.
Kultur i Aarhus blev oplevet ved besøg i Den gamle by og
på kunstmuseet AROS, hvor AROS scorede flest point.
’Omviserne på den guidede tur var kønne unge piger, der
forstod at fortælle om kunstneren og kunsten på en fængende måde. De var gode til at inddrage eleverne ved at
stille spørgsmål som for eksempel: Hvad synes I det dér
ligner?’ forklarer Michael Sørensen.
’I løbet af de to dage kom vi til at kende hinanden på en anden måde, og underviserne lærte EUX-elever fra den anden
faglinie at kende. Det er godt for det videre forløb, ‘ siger
Chris Klitte Thomasen.
Set i bakspejlet er alle enige om, at turen skal ligge tidligere
i forløbet. Det giver hurtigere relationer til tværfagligheden,
og man får mere glæde af hinanden.
Eleverne forventer krav
Da eleverne begyndte på EUX, var det tydeligt, at flere før
start har gjort sig tanker om, hvad de gik ind til. Eleverne
er ikke overraskede over, de krav der bliver stillet til dem i
undervisningen og ind imellem, hvis bølgerne går for højt,
minder de hinanden om, at de faktisk er i gang med et EUX
forløb.
2/3 af eleverne bor på skolen, og en del af dem, der bor
hjemme, er gode til at bruge skolen efter skoletid. Især
blandt EUX tømrerne er der en gruppe, der bruger træningscentret og gerne gør brug af 24-timersskolens åbne
værkstedsdøre sammen med boende elever. Og Michael
Sørensen kan fortælle, at flere EUX-elektrikere på skift
opsøger ham for at få hjælp til opgaver, når han er lektievejleder i LC torsdag aften.
Forside
Anne Hansen Aamand
EUX-elever vil tværfagligt samarbejde
Morten Steen Bæk Andersen, EUX elektriker, og Rasmus Smidt, EUXtømrer, er meget bevidste om deres uddannelsesvalg. De ser det
som en stor fordel, at det er muligt at arbejde sammen på tværs af
faggrænser i de forskellige projekter på uddannelsen.
Morten og Rasmus er tydelige i udmeldingen, når de forklarer, hvorfor de valgte
EUX. De kan blive ingeniører på kortest mulige tid samtidig med, at de har den
håndværksmæssige baggrund i orden. Uddannelsens opbygning, fagenes kombination og samarbejdet på tværs mellem fagene tiltaler dem.
’Vi har arbejdet på et fællesprojekt omkring en målehytte, men vi var der ikke
på samme tid. Det kunne vi godt tænke os at være’, fortæller de. EUX-tømrerne
byggede hytten og EUX-elektrikerne sørgede for de elektriske installationer.
’Havde vi været der samtidig, kunne vi planlægge sammen og tage hensyn til
hinanden i arbejdet’, fortsætter de, og håber det bliver muligt i de kommende
projekter på EUX.
Fordelene ved samarbejdet og forventningen til, hvad det kan bringe, slår også
igennem, når Morten og Rasmus fortæller om oplevelsesturen, der skal ryste eleverne fra de to fagretninger sammen.
’Det var godt at være sammen i grupper på tværs af fagene. Det bedste var propkanonkonkurrencen på DjH om aftenen’, er de enige om.
’Vi var kun tre i grupperne, så ingen kunne gemme sig lidt i baggrunden. Der var to
elektrikere og en tømrer i hver gruppe. Det var et godt arrangement’ siger Morten.
Og Rasmus supplerer: 'Konkurrencegenet blev vækket’. Sådanne aftener vil de
gerne have nogle flere af.
EUX i virksomhedspraktik
I uge 41 var EUX-eleverne i virksomhedspraktik. For dem, der allerede har en læreplads, var det en oplagt mulighed for at lære virksomheden lidt bedre at kende.
Dem der endnu ingen har, har netværket og fået vigtige kontakter. Samtidig gav
det virksomhederne et indblik i, hvad EUX er for noget.
Eleverne havde hovedansvaret for selv at finde praktikpladsen og Rasmus Smidt, EUX tømrer, henvendte sig til Cawobyg i Hejsager ved Haderslev, hvor han kommer fra. De kendte ikke i forvejen noget til EUX, så Rasmus havde en folder med til dem, da han mødte den første dag. Praktikperioden
er vigtig i forhold til EUX forløbet, og Rasmus blev tilknyttet en svend på byggepladsen.
’Jeg var med til at sætte gips og isolering op’, fortæller Rasmus, der er glad for at kunne hjælpe, så
enden på projektet kom nærmere. ’Til december, vil jeg ud og snakke med virksomheden igen. Og
så håber jeg at få en læreplads der’, siger han.
Morten Steen Bæk Andersen, EUX elektriker, har allerede en praktikpladsaftale i hus. Han skal i lære
hos Grundfoss, Bjerringbro, der er meget positiv over for EUX-uddannelsen.
’Da jeg mødte, var der lagt en plan for ugen. Hver dag fulgte jeg en ny medarbejder rundt i virksomheden. Det var meget lærerigt’, siger Morten.
DjH på besøg i virksomhederne
Per Zeidler og Simon Mikkelsen, undervisere i tømrerafdelingen, besøgte i praktikugen de tømrervirksomheder, der havde EUX-elever i praktik. Det er en praksis tømrerafdelingen almindeligvis
bruger i forhold til grundforløbseleverne på eud, og inddrager nu også EUX eleverne i den. De har
erfaring med, at mestrene er glade for at få besøg af skolen. Der er mulighed for en god snak om
skolen og for at få eventuelle spørgsmål besvaret. Ofte er det medvirkende til, at virksomhederne
tager praktikanten ind som lærling. Tømrerafdelingen havde foreslået eleverne at blive i virksomhederne en uge ekstra (efterårsferien). For flere elever var praktikken så god en oplevelse, at de valgte at bruge deres ferie i
praktikvirksomheden.
Forside
Seniorklubben på Fur
Den 28. august drog seniorklubben af sted med bus til Fur med afgang fra DjH. 39 deltog i
turen, og DjH-punkt har modtaget en beretning:
”Turen startede i regnvejr, men det gjorde ikke noget, for vi var i tørvejr. Kort før Skive standsede vi på en herlig rasteplads med udsigt ud over vandet for at få formiddagskaffe med
smurte rundstykker leveret af DjH's køkken – herligt. Vi fik også en ”Lille en” til. Her var der
heldigvis blevet opholdsvejr.
Efter museumsbesøget gik turen til Fur Strand Hotel,
hvor vi fik en lækker frokost. Ved to-tiden stødte Joan
og Per Rylev til igen, de steg på bussen sammen med
os andre, og Per fortalte om øen på den guidede rundtur. Han var en god fortæller. Vi gjorde et stop for at se,
om vi kunne finde fossiler, tror nu ikke, der blev fundet
noget, der kunne vare danefæ eller -kræ.
Turen fortsatte til færgen til Fur. Den sejlads varer under 10 minutter, så ingen blev
søsyg. Pa kajen tog Joan og Per Rylev imod, de skulle være vores guider på turen. De er begge
tidligere hadstenborgere, og Joan har arbejdet på DjH. De har boet på Fur i 15 år.
Færgen sejlede os tilbage til fastlandet, og vi stoppede ved Breum Landevejskro, hvor vi fik
kaffe med lagkage og småkager. En af lagkagerne måtte dog ud i køkkenet igen, idet de havde
glemt at tage papiret af bundene imellem lagene. Vi fik en ny lagkage, og alle var glade.
Da vi havde hilst på dem, fortsatte turen til Fur Museum. En geolog informerede kort om, hvad
vi kunne se på museet. Det var meget spændende at se alle disse fossiler, der er blevet fundet,
som er over mange tusinde ar gamle.
Ved halvsyvtiden landede vi i Hadsten igen. Tak til Tage Bajlum, som var arrangør og tovholder,
for en rigtig god tur.”
Molerskrænt Fur, foto: Mik Andersen
Forside
Anne Hansen Aamand
Kunst til Mary blev til på DjH
Den skæve billedskole har i et par uger været aktive i DjH’s kolde tømrerhal. Til hverdag huserer den
på kommunens forskellige skoler, men en akut opstået situation op til 150 års byjubilæet fik billedkunstner og lærer Susan Tiainen, der er en af kræfterne bag billedskolen, til at tænke i nye baner.
”De tunge betonklodser kunne på ingen måde komme ind
på nogen af skolerne, så jeg måtte finde ud af, hvor der
var store lokaler og ringede til DjH, hvor vi heldigvis kunne
være”, fortæller hun.
Sammen med billedhugger Jan Agerbo har hun stået for
undervisningen i forbindelse med fem skulpturblokke, der
skulle afsløres på Sunds Plads i Hadsten, da kronprinseparret kom på besøg i anledningen af Hadsten og Hinnerups
150 år jubilæum.
De fem betonblokke er dekoreret med mosaik, der illustrerer byen, hvor jernbanen er et gennemgående motiv.
Der er mange fantasifulde og flotte huse, og på en side er
Sct. Pauls kirken afbilledet. De 35 børn i alderen
7 – 12 år, der har deltaget i projektet, har med
iver kastet sig over de
forskellige opgaver. De
har tegnet sjove huse på
papir, og motiverne er
overført på plader, hvor
mosaikken lægges op,
før den bliver monteret
på betonblokkene.
”Nogle børn har hakket fliser i stykker til mosaikker, mens
andre har lagt dem op på pladerne. Det har til tider været
hektisk, og de mest engagerede børn er blevet her til
20.30 tiden de dage, hvor der har været mest tryk på”, siger
Susan Tianen.
Projektet har været muligt i de uvante rammer, fordi der
har været stor forældreopbakning til både tranport og
leverance af mad.
”Vi er glade for at vi kunne være her på DjH. Alle har været
så søde og hjælpsomme”, sige Susan Tianen.
Torsdag aften havde Jan Agerbo og Susan Tianen endnu
nogle ting at klare, selvom det meste af natten til torsdag
blev taget i brug. Men forventningen og glæden ved projektet overskyggede søvnmangelen, som der måtte tages
vare på efter lørdag.
Kronprinsesse Mary afslørerede kunstværket lørdag den 8.
september, hvor der var lagt et halvanden time langt program for kronprinseparrets besøg i Hadsten. Fire børn fra
Den Skæve Billedskole bistod hende, mens de resterende
børn bakkede op fra sidelinien.
Forside
Af Asbjørn Lindsø, Plastindustrien
Første hold plastspecialister er i mål
Verdens 12 første plastspecialister har nu færdiggjort deres uddannelse. Både fra elever, skole, og virksomheder har der været stor tilfredshed med udbyttet.
Hos DBI Plastics ser de uddannelsen som et helt centralt element i at styrke innovationen i virksomheden.
12-taller til tre ud af 12 elever. Det var det fornemme resultat, da det første hold plastspecialister fra Den jydske Haandværkerskole stod med deres eksamensbevis i hånden. De høje
karakterer er det synlige bevis på en uddannelse, hvor det faglige niveau fra dag et har været
sat højt. Det kan Dennis Sørensen skrive under på. Han arbejder til daglig i DBI Plastics, og har
været en del af det første hold specialister:
'Det er næsten overvældende hvor meget viden, jeg har fået på det år, der er gået. Der er
blevet stillet store krav og lærerne har virkelig forventet noget af os. Og det vi jo så åbenbart
kunne leve op til, for de har været godt tilfredse med os,' siger han.
Tilfreds virksomhed
Også blandt de deltagende virksomheder har der været tilfredshed:
'Dybest set så er det jo fordi, vi går efter at bringe vores kompetence- og vidensniveau op
overalt i virksomheden. I det konkrete tilfælde med Dennis, så får vi i virkeligheden en ny
medarbejder med nye kompetencer, som vi kan give projektlederansvar og mulighed for at
strukturere og analysere vores produktion. Det glæder vi os rigtig meget til at komme i gang
med.'
Det fortæller produktionschef i DBI Plastics Claus Christensen om baggrunden for, at de sendte Dennis Sørensen af sted på uddannelsen. Adm. direktør i virksomheden Hans Henningsen
supplerer:
'Det vi særligt har fokus på hos os lige nu er innovation ude på gulvet og helt nede ved maskinerne. Vi har erfaring for at, der kommer langt bedre resultater ud af det, hvis innovationsprocessen foregår via dem, der er der i dagligdagen.'
Han uddyber:
'Lige så snart du får motiveret den lidt mere kreative side af hjernen hos din medarbejder i
produktionen, så er der ingen grænser for hvor meget, der kan komme ud af det. Det har vi
set i de sidste år, når vi arbejdet med LEAN og løbende forbedringer Og nu kommer vi så til
det næste niveau. Her flyver de stegte duer ikke længere bare ind munden af sig selv. Nu skal
vi skridtet dybere, og det kræver lidt mere viden og konkrete værktøjer til fx at lave data og
analyse. Her kan plastspecialistuddannelsen helt oplagt hjælpe os.'
Eksamensprojekt bliver anvendt i praksis
I sit eksamenprojekt har Dennis Sørensen udarbejdet en grundig analyse af virksomhedens
forskellige opstillingstider. Den analyse kommer nu til at indgå i DBI Plastics fremadrettede
arbejde med at optimere produktionen. Produktionschef Claus Christensen siger:
'Det er tit, at sådan nogen projekter på en uddannelse bare bliver lagt i skuffen efterfølgende,
men sådan har det ikke været med det Dennis har lavet på plastspecialistuddannelsen. '
'Projektet viser jo også meget konkret, hvordan vi kan bruge Dennis’ nye uddannelse i praksis. Han har nu fået nogle kompetencer til at hjælpe os med at gøre det hele lidt smartere og
hurtigere. '
Dennis Sørensen glæder sig til at komme i gang:
'Vi har seks forskellige opstillingstyper her hos DBI. Jeg kan på basis af min analyse nu gå ind
og se på alle de forskellige dele af dem og vurdere, hvor der måske er et forbedringspotentiale. Det bliver rigtig spændende at komme i gang med.'
Forside
Af Asbjørn Lindsø, Plastindustrien
Hver tredje plastmager
bliver plastspecialist
19 nye elever er netop startet på plastspecialistuddannelsens andet hold. Seks af dem blev
færdige som plastmagere sidste år, og det svarer til, at hver tredje af de nyuddannede svende
går videre som plastspecialister. Det er god nyhed for branchen, mener de på Den jydske
Haandværkerskole.
For mange plastmagere vil uddannelsen til plastspecialist fremover blive en naturlig 1-årig forlængelse af
deres skoletid. Seks ud af de 19 nye plastspecialistelever kommer således med et helt nyt svendebrev fra plastmageruddannelsen i hånden. De seks udgør en tredjedel af sidste års færdiguddannede. Uddannelsesleder for
plastafdelingen på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten Allan B. Rasmussen mener, at det er godt nyt for
branchen:
'Det er klart, at overbygningen til plastspecialist ikke kan være en uddannelse for alle, men jeg tror det er meget
godt ramt i forhold til branchens behov, hvis vi kan fortsætte med, at ca. hver tredje plastmager tager plastspecialistdelen med. '
Han uddyber:
'De kvalifikationer, som en plastspecialist får, matcher de krav, som branchen i stigende grad stiller til deres medarbejdere. Det handler bl.a. om, at de skal være klædt på til det løbende arbejde med at optimere produktionen
og både være i stand til at identificere problemet og komme med et bud på, hvordan det skal løses.'
Små og mellemstore virksomheder går forrest
På det nye hold plastspecialister er der en del gengangere blandt de deltagende virksomheder. Det ser Allan
B. Rasmussen som et udtryk for, at dem, der var med sidste år, har været tilfredse med udbyttet. Han hæfter sig
også ved, at det særligt er de små og mellemstore virksomheder, der viser interesse for uddannelsen:
'Vi vil jo gerne have fat i de større virksomheder også, men lige nu kan vi konstatere, at det forholdsmæssigt er
de små og mellemstore virksomheder, der sender elever af sted. Det kan være fordi, det er lettere for en mindre
virksomhed at give en konkret person mere ansvar i produktionen og gøre vedkommende til et naturligt bindeled mellem produktion, udvikling og administration. I en større virksomhed kan det måske være sværere at finde
en plads til plastspecialisten mellem de mange forskellige afdelinger,' siger Allan B. Rasmussen.
Jul på DjH
Rengøringsafdelingen sørger igen i år for at julestemningen
indfinder sig på DjH med deres smukke dekorationer.
De opfordrer til, at alle er opmærksomme på lysene, og
husker at puste ud, når de forlader lokalet.
Forside
LC på DjH
Af Frank Gotfredsen
Skolehjem
Indkvartering,
orienteringsløb
og
pandekager
Så fik startet på 4. kvartal, og mærker vintertiden nærmer sig. Det er knapt lyst, når vi møder, og
ikke længe efter vi har stoppet undervisningen går solen ned. Både havemøbler og uret er stillet
tilbage.
På skolehjemmet har det været et lidt hektisk 3. kvartal, dejligt. Vi har brugt næsten alle senge,
og i en periode flere end vi har. Årsagen til det er, at vores EUD grundforløbsindtag i august var
rigtig stort på både plast og køl, og normalt på el og tømrer. Der ud over startede vi også EUX
uddannelsen på både tømrer- og ellinjen, hvor også mange skulle bo hos os.
Alt i alt et stort grunforløbsindtag i august. Derudover har vi haft erhvervsrettet påbygning på
tømreruddannelsen, og det har for nogle forlænget opholdet lidt. Der er også afviklet mange
hovedforløb i dette kvartal i alle afdelinger. Specielt har der været stor søgning til plastspecialisterne, hvor vi startede hold nr. 2, med en snes elever, og hvor hovedparten skulle bo på skolehjemmet. Alt i alt betød det, at vi har været nødsaget til at leje lidt værelser på Højskolen i en
periode.
På kursistsiden har der ikke været behov for indkvartering på Thor bygningen i 3. kvartal, hvilket
er helt normalt. Typisk er der lidt mindre aktivitet på efteruddannelsen i sommer halvåret, hvor
der er travlt og højsæson for arbejde. Men allerede nu kan vi mærke en stigning i aktiviteten, og
der er igen efterspørgsel på værelser i Thor bygningen.
Søndag d. 29. juli havde vi indkvartering af vores grundforløbselever fra kl. 14.00. Da klokken
blev 16.00, sendte vi forældrene hjem, og startede grillerne op ved poolen. Køkkenet havde
forberedt en grillmenu, så eleverne selv kunne grille steaks og pølser, dertil var der kartoffelsalat,
hjemmebagt brød og salatbar. Efter maven var blevet fyldt og snakken begyndte at flyde blandt
eleverne, havde vi arrangeret et by-orienteringsløb med 16 poster fordelt ud over byen. Posterne
var placeret de steder, hvor eleverne på et tidspunkt får behov for at vide hvor er, lige fra lægehuset og til pølsevognen.
Efter gå eller løbeturen blev der serveret pandekager med is i bistroen med efterfølgende socialt
samvær.
Fortsættes på næste side
Forside
LC
Praktik i udlandet, kondomer og poolwrestling
I anden skoleuge afholdt vi en sundhedsdag i samarbejde med Sundhedscentret i Favrskov
Kommune. Der var fokus på en sund sjæl i en sund krop. Kost og motion er vigtigt også med
henblik på styrkelse af musklerne for at imødegå arbejdsskader på sigt. Rygning og alkohol
blev også taget op med henblik på at reducere brugen af disse nydelsesmidler, der kan give
skader på eller i kroppen både på kort og længere sigt. Denne aktivitet gentog vi 14 dage
senere hvor vores EUX-elever startede deres uddannelse, og der kunne vi invitere de elever,
der ikke bor på skolehjemmet, til at deltage i opstartsfasen.
Ellers har der været fokus på udendørsaktiviteter siden sommerferien, hvor det kan være
svært at få eleverne til at deltage i indendørsaktiviter når der er lyst længe. Fortrinsvis boldspil på multibanen og de grønne baner, men dog kan vi altid lokke til storskærm i caféen, når
der er topbold i fjernsynet. Vi har haft infoaften omkring PIU (praktik i udlandet), hvor flere
elever viser interesse for at komme på et udenlandsophold i forbindelse med deres uddannelse, som er med til at udvide deres globale horisont.
Vi har deltaget i en landsdækkende kampagne om kønssygdomme, med det formål at mindske udbredelsen af sexuelt overførte sygdomme ved at benytte kondom. Kampagnen er styret fra Sundhedsstyrelsen, som leverer materialer til ophængning og udlevering til eleverne.
3. kvartals elevfest blev vi nødt til at dele over to aftner på grund af det store antal elever.
Først holdt vi fest for vores hovedforløb med vanlig fin aftenspisning, hvor der er dug på
bordene og pyntet ekstra op. Køkkenet tilbereder en attraktiv grillmenu, vores bager har
været i gang med hjemmebagt brød, og salatbaren er fyldt til bristepunktet. Før middagen
har vi afviklet DjH mesterskab indenfor poolwrestling med indledende runder, semifinale og
finaler, og der er pokaler til vinderne. Det hele gør vi igen ugen efter, hvor det er alle vores
grundforløbselever, der deltager. Denne gang har vi også inviteret de elever, der ikke bor på
skolen, det kunne vi får plads til ved at holde to fester.
Forside
Nyudlærte
Elektrikere med specialet installationsteknik
Juni 2012
Henning Neidel Andersen, Stenberg, Nørre Nebel A/S
Mads Andersen, ANDELSSELSKABET HURUP ELVÆRK
Morten Strandby Christensen, Elektriker Løsningen ApS
Anders Dålfogt, Michael Wulff A/S
Jannik Wind Gotthardsen
Daniel Højrup Hansen, Strøm Hansen A/S
Jacob Widding Klingenberg Hansen, Frifelt EL A/S
Michael Wind Hansen, O. Fonnesbæk A/S
Daniel Brøsted Justesen, Grundfos A/S
Mathias Hove Larsen, Brdr. W. Hansen A/S
Jesper Lund, Esbjerg El & Hvidevare Service ApS
Christian Stenberg Madsen, El-Installationsfirmaet Peter Eriksen. Farsø A/S
Jim Lund Nielsen, El-Firmaet Aars v/ Kurt Jensen
Christian Nissen, Ernst El ApS
Kasper Ottosen, B. Schrøder A/S
Kenneth Holst Pedersen, BP Electric A/S
Mathias Munkholm Pedersen, Jes Velsø ApS
Mario Sebastian Johannes Sønderstrup, I & J Andersens El v/ J S Andersen
Kristian Ørum, Lillegården El A/S
Modtaget Fagets medalje. Opnået karakteren
12 i både den teoretiske og praktiske prøve.
Forside
Nyudlærte
Elektrikere med specialet styring- og reguleringsteknik
Juni 2012
Thomas Tougaard Andreasen, Kjærgaard A/S
Rasmus Thestrup Frederiksen, Danish Crown A/S
Anders Graversen, Arla Foods Amba Christiansfeld Mejericenter
Jesper Thoning Hansen, Nørremarkens El-Service ApS
Simon Rosendahl Hansen, Arne Hald A/S
Jon Hoffmann, YIT A/S
Anders Krogh Jensen, Arla Foods Amba Hobro Mejericenter
Christian Jensen, Hanstholm El-Teknik I/S
Bjørn Koch, YIT A/S
Jakob Larsen, Kjærgaard A/S
Anders Klauber Lassesen, A/S Vagn O. Elektronik. Kolding
Jonas Rann Lund, IT-El ApS
Claus Thorø Nielsen, El-Pro A/S
Karsten Matzen Nissen, Hydro Aluminium Tønder A/S
Rasmus Boll Pedersen, Morsø Industri Automatic ApS
Frederik Krogsdal Trust, V.S. Automatic A/S
Modtaget Fagets medalje. Opnået karakteren
12 i både den teoretiske og praktiske prøve.
Forside
Nyudlærte
Elektrikere med specialet installationssteknik
September 2012
Andreas Byskov Bille, Dans El V/ Dan Laugesen
Simon Lind Bliksted, Vorupør El Service v/ Tonny Sørensen
Thomas Løvbjerg Frandsen, Hornsyld EL ApS
Michael Houtved Jepsen, Olesen & Jensen A/S
Anders Ladefoged Lampon Lampon, Kemp & Lauritzen A/S -Risskov
Nikolaj Halkjær Lindbjerg, Lillegården El A/S
Jens Christian Bruun Madsen, Hurup El-Service ApS
Martin Schnuchel Mogensen, Autoriseret El-installatør P. Bindzus A/S
Alexander Nielsen, Rafn El ApS
Martin Thor Nielsen, Rokkedal El A/S
Sune Kjeldgaard Pihl, Sjørring El-Service A/S
Lars Velling Rønne Præst, EL:CON Grenå A/S
Anders Brokær Rasmussen, Henning Mortensen Silkeborg A/S
Jesper Brøgger Rasmussen, Spot Installation Jylland ApS
Emil Engholm Sørensen, El Team 4300 A/S
Holger Weihrauch, El:con Hadsten A/S
Christian Slot Winkel, T & W. El-Service ApS
Modtaget Fagets medalje. Opnået karakteren
12 i både den teoretiske og praktiske prøve.
Forside
Nyudlærte
Elmontører
September 2012
Erik Clausen, Høgholm A/S
Tom Weihe Schirakow, Elektrikeren Sønderborg A/S
Forside
Mads Susgaard Andersen, Ringkøbing Bygningssnedkeri A/S
Lasse Max Køpke Bjerring, Aalsrode Tømrerfirma A/S
Thomas Sander Christensen, Mågevejens Murer og Tømrer A/S
Mathias Skov Dall, Teddy Rønaa A/S
Nyudlærte
Jon Eide Foldøy, Klitte og Jensen ApS
Tømrere
Kim Grandt, Hvorslev Byggefirma A/S
September 2012
Thomas Graabæk Jensen, Gerner Petersen ApS
Patrick Hellemann Konrad, Tømrerfirmaet Henrik Hedeager
Mathias Bust Kristensen, NC Entreprise A/S
Brian Kallesøe Bested Laursen, Murer/Tømrer Firmaet Jbl I/S
Nicolai Lindgaard Møller, Byggefirma Erik Jensen – Jan Jensen A/S
Morten Pedersen, Grenaa Murer- og Tømrerforretning A/S
Jesper Hedegård Andersen , ApS Ejner Olesen’s Eftf.
Anders Raabjerg Christensen, NK Jensen Byg ApS
Emil Søren Bay de Klauman, Tømrerfirmaet Holm & Svendsen I/S
Daniel Krucov Detlef, Lassen Byg ApS
Steffen Grann¸Tømrerfirmaet Thorkil Brouer A/S
Michael Helbo,Tømrermester Svend Erik Sørensen A/S
Rasmus Martin Jensen, Tømrerfirmaet Peter Vognsen ApS
Stefan Bech Jensen, Jydsk Tagteknik A/S
Mark Mikkelsen, Gjellerupvej Maskinsnedkeri
Kristoffer Bregendahl Nielsen, Aalsrode Tømrerfirma A/S
Thomas Olesen, Tømrermester Klaus Jepsen ApS
Kasper Binder Pedersen, Tømrerfirmaet Alex Pedersen ApS
Bjarne Petersen, Risskov Tømrer- og Snedkerforretning A/S
Thomas Bjørn Sørensen, Klitte og Jensen ApS
Jeppe Løgtved Vittrup, Nordjysk Sommerhus Service
Bestået med bronze
Forside
Nyudlærte
Plastspecialister
August 2012
Kenneth Allermann, Sp Moulding A/S Stoholm Afdeling
Henry Andersen, Totax - Plastic A/S
Daniel Johannes Dalsgaard, RK Plast A/S
Peter Høgedal, Ulstrup Plast A/S
Dorte Jensen, Nordisk Wavin A/S
Troels Jensen, Oticon A/S
Johnny Kristensen, Plus Pack A/S
Kim Aagaard Kristensen, Lego System A/S
Martin Keller Melby, HBN-Teknik A/S
Mads Damsgaard Pedersen, Schneider Electric Danmark A/S
Dennis Tim Sørensen, Dbi Plastic A/S
Martin Kulmsee Sørensen, AVK GUMMI A/S
Forside
Nyudlærte
Plastmagere
Juni 2012
Niels Krogh Nielsen, Cava Plastics
Mikkel Gude Kring Christensen, Lego
Dan Heldgaard Laursen, Billund Plast
Diana Buhelt, Expo-Net
Niels Langkjær Andersen, Fiberline
Simon Drachmann Krogager, Ammeraal Beltech Modular
Michael Dürr Mikkelsen, Wavin
Christian Chemnitz Lyngaa, Grundfos
Jonas Tinglef Jensen, Sky-Light
Rudi Virenfeldt Larsen, Salling Plast
Kasper Dahl Hansen, Bogense Plast
Mads Pedersen Iversen, MP Plast
Forside
Nyudlærte
Køleteknikere
Juni 2012
Martin Lykke Andersen, Gk Køl ApS , Dan Bloch, Færch Køle- Fryseteknik ApS
Martin Doktor, Carrier Refrigeration Denmark A/S
Daniel Døssing, Esben Køleservice A/S
Kenneth Duelund Frosch, Industri-Montage Vest A/S
Jack Løjstrup Grønkjær, Nordkøl ApS
Steffen Hansen, PVN Køleteknik A/S
Andru Emil Jensen, Færøerne
Rasmus Aslak Jensen, KB Køleteknik ApS
Jesper Kongstrøm, Frigortek Cooling Systems ApS
Daniel Skak Kristensen, Sa-Al Køleteknik ApS
Casper Olsen, Rex Køleinventar A/S
Nichlas Amdisen Pedersen, Kølemadsen A/S
Christian Noe Poulsen, Johnson Controls Denmark ApS
Lasse Ellemand Skovhave, Kurt Riishøj Vvs-Køl-Frys & Industrimontage
Leon Boysen Sørensen, KH ONESTOP A/S
Mathias Høj Voss, Super Køl A/S
Dan Bloch, Færch Køle. Fryseteknik ApS
Bestået med bronze
Forside
e
n
v
a
N
t
y
N
Runde dage
60 år
Eigil Sandvad, elafdelingen, den 9. december
Ib Mohr, plastafdelingen, den 14. december
Velkommen til
Simon Mikkelsen, tømrerafdelingen den 30. juli
Karina Bindesbøl Brask Hansen, administrationen den 15. august
Peter Høgedal, plastafdelingen den1. september
Jubilæum
25 år
Jens Sørensen, køleafdelingen, den 1. december 2012.
Ole Bønlykke, elafdelingen, den 11. januar 2013
TILLYKKE!
Lonny Lund Holst Krægpøth, administratinene den 1. september
Susanne Hjort, rengøringsafdelingen den 6. november
Carsten Chlemensen, køleafdelingen den 1. december