Affaldshåndtering i byggebranchen
UPCYCLE HOUSE Genbrug fra inderst til yderst UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA UPCYCLE HOUSE Genbrug fra inderst til yderst MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse – seks erfaringer Perspektiv og potentiale 7 8 Processen Når genbrug betaler sig Genbrug og upcycling Livscyklusanalyse Design ved hjælp af materialer 10 10 11 12 Huset To containere og et mellemrum Huset i haven 16 16 Materialer og metoder Fra container til hus Genbrugsmateriale fra inderst til yderst Finurlig snusfornuft Hus på skruer Materialer med gode historier Gulv af kork og væg af plastik Yderliggående vinduer Genbrug på flere niveauer 20 21 23 23 23 24 25 25 Livet i huset CO2-reduktion og arkitektonisk kvalitet 31 Husets CO2-profil 4 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 32 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 5 MINICO2 HUSENE NSA GER Upcycle House STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG BØJDENV EJ 6 Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE ER Kvotehuset MiniCO2 Typehuset MINICO2 HUSENE På en grund lidt vest for Nyborg har Realdania Byg udviklet og opført seks nye enfamiliehuse. De hedder MiniCO2 Husene og har det til fælles, at de alle er enfamiliehuse, de er mellem 135 og 150 kvadratmeter store, og opføres indenfor en almindelig økonomi, sådan at de nu er klar til at blive solgt til helt almindelige familier. Nok så vigtigt har de seks huse også det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk – mens de adskiller sig fra hinanden, ved at gøre det på hver sin måde. Det er ikke gjort før herhjemme. Nyt er det også at målrette hvert hus en særlig parameter i forhold til, hvor vidtgående det er muligt at reducere CO2-udledningen. I hvert enkelt projekt skrues altså op for et afgrænset felt, mens de øvrige parametre holdes indenfor gældende bygningsregler. Det betyder, at det bliver muligt at vurdere vægten af de forskellige parametre, målt op mod hinanden. CO2-udledning falder i forskellige perioder i en bygnings levetid, nemlig i forbindelse med anlæg, drift og vedligehold. Der udledes med andre ord både CO2, når huset bygges, og når mennesker bor i det og bruger vand, varme og el. Derudover udledes CO2, når huset løbende vedligeholdes, og når det undergår væsentlig bygnings- ændringer i løbet af hele dets levetid, og endelig betyder det også noget for CO2-regnskabet, når huset efter endt brug skal bortskaffes. SEKS HUSE – SEKS ERFARINGER Det første hus, Upcycle House, retter fokus mod anlægsfasen og undersøger, hvor meget CO2, der kan spares ved udelukkende at bruge genbrugsmaterialer, eller helst upcyclede materialer, til opførelsen. Intentionen i de to såkaldt Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver vedligeholdelse i de første 50 år, og 0,7 kg 5 kg UPCYCLE HOUSE vs REFERENCEHUS CO2-udledningen fra Upcycle House’s materialeforbrug til konstruktionen er 86 % mindre end referencehusets. Konstruktionen i Upcycle House udleder over en periode på 50 år kun 0,7 kg CO2/m2/år mod referencehusets 5 kg CO2/m2/år (se side 32). UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 7 MINICO2 HUSENE som ydermere har en levetid på ikke mindre end 150 år. Det er ambitiøst og skal lykkes ad to veje; den ene går gennem at opføre et hus af traditionelle materialer, som har været afprøvet og bevist deres værd gennem århundreder, mens den anden vej bryder ny grund ved at bygge huset af dagens og morgendagens materialer. Levetid er en meget væsentlig faktor, når man taler om at reducere CO2-udledning, for hvis et hus kan stå i 150 år, svarer det til to- tre gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus – og dermed lige så mange gange sparet CO2. Det Foranderlige hus tager fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af sin levetid, i takt med at familien vokser, og nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, og der bruges energi på selve ombygningen, udledes CO2. For at imødegå det, er det Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og kan f. eks. ved hjælp af skydedøre ændre funktioner og indretning, uden brug af destruktive metoder med byggerod til følge. Endelig er der i Kvotehuset lagt op til, at det er beboerne, der skal i spil. Erfaringer viser, at netop de er den helt store joker, når det gælder CO2-udledning, og kan alt efter adfærd påvirke energiforbruget med en faktor 3, både op og ned. Kongstanken er, at Kvotehuset på tre niveauer opfordrer beboerne til en fornuftig adfærd i CO2mæssig forstand. Dels gennem sit design, og iboende teknologi, dels ved – ganske kontroversielt – at introducere 8 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE ”Hvis vi skal kunne håndtere klimaforandringer, er vi nødt til at finde ud af, hvad nyt byggeriet kan bidrage med. Hidtil har vi været gode til at få styr på energi til opvarmning, men det er måske problematisk, fordi man risikerer at glemme de øvrige forhold i byggeriet, som udleder CO2, som også er vigtige, når man fokuserer for meget på en parameter – og byggeri er jo en enormt kompleks proces. Her kan Mini-CO2 Husene måske være et værdifuldt bidrag.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg en kvote, der sætter en grænse for mængden af CO2, beboerne kan udlede pr. måned. Det skal forstås som en slags budgetkonto, der skal hjælpe beboerne med at fastsætte en ramme for energiforbruget, og når kvoten er brugt, gør husets tekniske systemer opmærksom på det. Tanken er, at man på denne måde kan skabe eftertanke og skære unødigt overforbrug væk. Mens de fem første huse altså er eksperimenter, som i ekstrem grad undersøger hvert sit aspekt af CO2-udledning, er det ambitionen, at man i det sjette og sidste samler og balancerer erfaringerne og resultaterne fra alle de foregående huse, for så på almindelige kommercielle vilkår og indenfor en almindelig økonomisk ramme at udvikle et MiniCO2 Typehus med mindst muligt CO2-fodaftryk og bredest mulige arkitektoniske appel. PERSPEKTIV OG POTENTIALE Det er Realdania Bygs mål, at projektet vil række ud over de seks konkrete huse, og at det dermed vil komme andre end de seks familier, der vælger at købe husene, til gode. Erfaringerne er derfor i samarbejde med SBi efterfølgende blevet ekstraheret ud af den konkrete kontekst og brugt til at udpege generelt anvendelige veje for byggeriet til at reducere CO2-fodaftrykket. De gode ideer er samlet i et fælles baggrundsdokument, der stilles til rådighed for den danske byggebranche via Realdania Bygs hjemmeside. Det indeholder konkrete ideer til, hvordan man sparer CO2, og samler alle de afledte ekstra kvaliteter og værdier, der er et produkt af tankerne om at reducere CO2: Væksthus, svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer og ikke at forglemme den ekstra tid, som boligejeren får til rådighed, når han bor i et hus, hvor der ikke skal males vinduer eller skiftes tagsten de første 50 år. Fordeling i et typisk parcelhus Fordelingafafenergiforbrug energiforbrug i et typisk parcelhus Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus 120 Energiforbrug til materialer 100 Energiforbrug til drift 80 KWH/M2/ÅR Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Opførelse af bygning, total Udskiftning af bygningsdele End of life 60 El til bygningsdrift 40 Varmebehov 20 0 2008 2010 2015 2020 ENERGI + Udvikling og tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og drift. Figuren viser, at mens energiforbruget til boligernes opvarmning er støt faldende, er energiforbruget bundet i de byggematerialer, huset er bygget af, konstant. Det er forventeligt, at CO2-udledningen vil følge et tilsvarende forløb. Det er denne del, dette projekt har fokus på. Fordelingen af CO2-udledning i et typisk parcelhus. Figuren viser, at med det nye bygningsreglement, der træder i effekt i 2015, udgør den del af et parcelhus’ CO2-udledning, som er knyttet til byggematerialer (opførelse, udskiftning af bygningsdele og nedrivning), knap 40 %. UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 9 PROCESSEN PROCESSEN NÅR GENBRUG BETALER SIG Upcycle House er udviklet og tegnet som en moderne og nyskabende ramme, med tilslag af gode gamle dyder, om en families hverdagsliv. Huset er opført af gode og sunde materialer, og alle materialer, fra inderst til yderst, er genbrug. Hvorfor bygge et nyt parcelhus af genbrugsmaterialer, vil nogle måske spørge, men spørgsmålet burde i virkeligheden lyde: Hvorfor egentlig ikke? Genbrugsmaterialer bliver allerede produceret i stor stil, de er tilgængelige, og de sparer miljøet for mange tons CO2. Beregninger af Upcycle House’ materialer viser således, at det kan spare miljøet for op til 86 % CO2 i forhold til et hus opført på traditionel vis af nye byggematerialer. Forklaringen er den simple, at materialerne allerede indgår i kredsløbet og derfor allerede har ’betalt CO2-regningen’ én gang, da de blev produceret som nye. FAKTA LCA bruges til at vurdere et materiale eller en bygningsdels indvirken på miljøet i hele levetiden fra råmateriale, over produktion og drift til den endelige bortskaffelse, og i analysen undersøger man syv forskellige faktorer, hvoraf CO2 er den vigtigste, fordi den har afgørende betydning for klimaforandringer og global opvarmning. Life Cycle Costing kan bruges til at beregne en bygnings samlede omkostninger i hele dens levetid, og her er det f.eks. muligt at analysere, om det giver økonomisk mening at skifte en komponent mange gange i løbet af bygningens levetid, eller om det er en bedre ide at bruge komponenter af bedre kvalitet fra begyndelsen, selv om det giver en større udgift i anlægsfasen. 10 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE Med det tal i baghovedet siger det sig selv, at det kan få stor betydning for hele landets CO2-udledning. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv giver det også god mening at huske på, at enfamiliehuset stadig er danskernes foretrukne boligform – hele 70 % af befolkningen over 15 år udtrykker således ønske om at bo i eget hus, med egen have. Det betyder, at der med ret stor sikkerhed også i fremtiden vil blive bygget nye enfamiliehuse i Danmark, og potentialet ved at bygge af genbrugsmaterialer kan altså tænkes at være betydeligt. GENBRUG OG UPCYCLING De fleste har sikkert en ganske god forestilling om, hvad begrebet genbrug – eller recycling – betyder; en gammel balkjole får nyt liv på dansegulvet; en antik stol, købt på loppemarked flytter ind i en ny stue; vingetegl fra en gammel bygning tages ned og bruges på et andet hus. Her er der tale om genanvendelse af materialer i deres oprindelige form, der integreres i nye sammenhænge, og som sådan, om den simpleste form for genanvendelse. Men der findes også en mere sofistikeret form for genanvendelse, nemlig ’upcycling’, som bedst kan oversættes med ordet ’forædling’. Upcycling dækker over den proces, der omdanner affaldsprodukter eller ubrugelige materialer til nye produkter og materialer af højere værdi. Dette står således i kontrast til et andet nyt begreb, ’downcycling’, som betyder nedbrydning og forringelse af materialer, som f.eks. en betonvæg, der efter endt brug knuses og bruges som vejfyld. Upcycling er inspireret af tankerne om ’Cradle to Cradle’, der går ud på at skabe produkter, som kan skilles ad igen efter endt levetid, således at de enkelte materialekomponenter kan indgå i nye materialekredsløb. Upcycling tager sigte på at forædle materialer og råstoffer, som allerede er brudt og er i omløb, og dem er der enorme mængder af, hvilket verdens bugnende lossepladser tydeligt vidner om. Der produceres ikke mindre end 1,3 milliarder tons affald globalt om året, og upcycling kan således også være et bidrag til løsning af verdens affaldsproblemer, hvis man begynder at se på affald som en direkte ressource. Selv om det måske kunne lyde sådan, er upcycling er ikke ren fremtidsmusik, og der findes både virksomheder, der laver upcyclede materialer som en biproduktion ved siden af deres konventionelle produktion for at løse egne affaldsproblemer, og virksomheder for hvem det er deres egentlig mission. ”Vi troede oprindeligt, at de 65 % sparet CO2 var urealistisk højt sat, men da vi regnede hele projektet igennem, viste det sig, at vi havde knap 86 % bedre CO2-regnskab end et referencehus. Med det i baghovedet undrer vi os over, at der ikke er mange andre, som arbejder med dette. Hvorfor indgår det ikke i alt, hvad vi laver som arkitekter, og hvorfor indgår det ikke i Bygningsreglementet, at en vis procentdel af byggematerialerne skal være genbrug?” Anders Lendager, Lendager Arkitekter LIVSCYKLUSANALYSE Det store spørgsmål er om alle upcyclede materialer er lige gode, om de er til at få fat på, eller om de skal transporteres fra den anden side af kloden, og dermed om de er fornuftige set i CO2-mæssig forstand og overhovedet økonomisk realistisk at bruge. Besvarelsen af disse spørgsmål udgør bogstavelig talt hele fundamentet i Upcycle House og er gået forud for selve designprocessen. Ambitionen har været, at Upcycle House skal være ’inderst-til-yderst-genbrug’, og arkitekterne har derfor som første del af projektet, inden der overhovedet blev tegnet en streg, gennemført en såkaldt ’desk top’ analyse af eksisterende viden for at finde frem til upcyclede og genbrugsmaterialer, som dernæst er organiseret på en bruttoliste for at skabe overblik over mulighederne. Næste øvelse har handlet om at beregne og sammenligne, hvad det vil betyde for CO2-udledningen at bruge f.eks. en facadebeklædning af aluminiumtyndplade, hvad enten den var produceret som upcyclet materiale eller som ny facadeplade af nyudvundet aluminium. Eller hvad det vil betyde UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 11 -34 % Terrændæk Ydervægge Tag -CO2 Indvendige overflader -8 % VVS og el +CO263 % 4,3 tons Fra affald til byggematerialer - eksempler på upcyclede materialer anvendt i Upcycle House 11,8 tons Facedebeklædning -58 % 2% 20 % 15 % -34 % Ydervægge Tag Indervægge Upcycle House: CO fordelt på bygningsdele i 120 år -CO2 VVS og el +CO263 % 4,3 tons 11,8 tons Plast Gulve Indvendige overflader -8 % UPM Profi-facade 2% 20 % -58 % 15 % -34 % Ydervægge Tag Indervægge Upcycle House: CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år -CO2 Indvendige overflader -8 % VVS og el +CO263 % 4,3 tons 11,8 tons Korkpropper Tagbeklædning -58 % Korkgulv 2% 20 % 15 % -34 % UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE Fundamenter Terrændæk Ydervægge Tag Indervægge Upcycle House: CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år -CO2 Indvendige overflader -8 % VVS og el +CO263 % 4,3 tons 11,8 tons Genbrugsaluminium Lofter og vægge -58 % Aluminiumsplader 2% 20 % 15 % Fundamenter Terrændæk DESIGN VED HJÆLP AF MATERIALER 12 Fundamenter Terrændæk -34 % På sin vis er Upcycle House skabt bagvendt, i forhold til, hvordan et hus normalt designes. Selvfølgelig har byggeprogrammet og den økonomiske ramme udgjort de overordnede styrende parametre. De foreskrev blandt andet, at Upcycle House ikke måtte ligne et sammenflikket klondykehus, i stil med favellaernes slumbebyggelser, men derimod skulle appellere alment og bredt, med en tidssvarende arkitektur, som enhver familie kunne se sig selv i. Det skulle med andre ord ikke ligne genbrug – det skulle bare være genbrug. I den kreative designproces er en vurdering af materialernes CO2-regnskab og deres genbrugskvaliteter gået forud for deres æstetiske kvaliteter, selv om æstetikken naturligvis i sidste ende også har haft betydning for de endelige valg. Det har betydet, at arkitekterne har arbejdet tæt sammen med den ph.d-studerende, der har lavet LCA-beregninger på de materialer, som arkitekterne løbende foreslog. Faktisk kunne han nedlægge veto mod et materiale, som arkitekterne havde udvalgt, fordi de syntes, at det var flot Fundamenter Terrændæk 2 at erstatte den traditionelle mineraluldsisolering, som kræver mindre produktionsenergi, f. eks. papir-, hør- eller træuldisolering. Derefter er den samme beregning foretaget for alle byggematerialer, der skal bruges til at bygge et udsnit af et hus på 1 kvadratmeter, og denne beregning har umiddelbart vist, at det ville være muligt at spare 65 % CO2 i forhold til et referencehus, bygget af traditionelle materialer. For at blive klogere på, om besparelsen er realistisk, har arkitekterne i et samarbejde med SBi og DTU analyseret materialerne ved hjælp af to analysemetoder, nemlig Life Cycle Analysis og Life Cycle Costing. Analyserne har tydeligt dokumenteret, at arkitekternes første beregning ikke var for optimistisk – snarere tværtimod. En beregning af hele projektet har således vist sig, at Upcycle House sparer 86 % CO2 i forhold til et tilsvarende referencehus. Desuden har de kunnet konkludere, at miljømæssigt fornuftige valg også resulterer i en økonomisk fordel, fordi det er billigere at opføre huset af genbrugsmaterialer. PROCESSEN Indervægge Upcycle House: CO fordelt på bygningsdele i 120 år 2 Ydervægge Tag Indervægge Upcycle House: CO fordelt på bygningsdele i 120 år 2 -CO2 Indvendige overflader -8 % VVS og el +CO263 % 4,3 tons 11,8 tons Brugt gips Isolering Gipsplader 2% 20 % -58 % 15 % -34 % Fundamenter Terrændæk Ydervægge Tag Indervægge Indvendige overflader -8 % VVS og el 63 % Avis/papir Papirisolering Genbrugstræ OSB-plader Indervægge, gulve og havde egenskaber, som andre materialer ikke havde, hvis analysen viste, at det var skidt i forhold til CO2-regnskabet. I løbet af denne valideringsproces er det også blevet klart, at flere af de materialer, som ifølge producenterne selv er bæredygtige alternativer til konventionelle materialer, ikke nødvendigvis er det hele vejen igennem; som f.eks. et glasmateriale, der godt nok er produceret af genbrugsglas, men den gas, der bliver brugt til at ekspandere glasset med, har vist sig at være noget skidt, der belaster CO2-regnskabet. Andre materialer, som egentlig er i orden i forhold til at spare CO2, er blevet dømt ude, hvis de produceres for langt fra Danmark – transport udleder som bekendt CO2 i store mængder, hvad enten den foregår ad motorvej eller i luften. Udviklingen af Upcycle House har naturligvis ikke kun handlet om valg af materialer, men det har tydeligt smittet af på designprocessen og betydet, at der er opstået nye løsninger og inddraget materialer med en anderledes æstetik i designet. Upcycle House Referencehus Upcycle House vs vs Referencehus 4 KG CO2/M2/ÅR I 50 ÅR 3 2 Upcycle House Referencehus 1 0 -1 OPFØRELSE AF BYGNING TOTAL UDSKIFTNING AF BYGNINGSDELE END OF LIFE Upcycle House: fordelt på bygningsdele i 120 år Upcycle House: CO2CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år 120 -CO2 100 +CO2 4,3 tons 80 11,8 tons 2% 60 20 % -58 % 40 15 % -34 % Fundamenter Terrændæk Ydervægge 20 Tag Indervægge 0 Indvendige overflader 2008 2010 -8 % 2015 2020 ENERGI + 63 % VVS og el Upcycle House har en lav CO2-belastning fra konstruktionen i forhold til et almindeligt typehus. Det skyldes, at brugen af upcyclede materialer i konstruktion ikke indebærer så stor en CO2-belastning som nyproducerede materialer. I figuren øverst kan man se CO2-bidragene fra de materiale-relaterede livscyklusfaser i Upcycle House og et referencehus (se side 32). Brugen af træ bidrager med en CO2-gevinst i en livscyklusvurdering af bygningen. Det er derfor, at udskiftningerne i Upcycle House sparer CO2 i det samlede regnskab. Til gengæld udledes alt CO2’en, som er bundet i træet, hvis træet forbrændes, når bygningen rives ned. Det er derfor, at End-of-Life er relativt høj for Upcycle House. I figuren nederst kan man se bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse, der for Upcycle House’s 120-årige levetid samlet set er 7,5 tons CO2, svarende til 58 kg CO2/m2. UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 13 PROCESSEN ”Konceptet i upcycling er startet med at validere brugen af et givent materiale, og så har vi designet huset bagefter, og jeg vil godt stå ved, at jeg flere steder whar sat materialernes egenskaber over æstetikken. Alligevel ligner det jo bare et almindeligt hus, og nogle vil måske spørge: hvor er det nye – hvor kan man se upcyclingen? Det er jo netop en af de vigtige pointer, at huset ikke skal ose demonstrativt af genbrug, det må meget hellere glide naturligt ind i helheden.” Anders Lendager, Lendager Arkitekter 14 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 15 HUSET HUSET TO CONTAINERE - OG ET MELLEMRUM Den enkleste måde at skabe rum er at skubbe to massive bygningselementer fra hinanden, så der opstår et mellemrum, under et samlende tag, og det er netop hovedgrebet i Upcycle House. De to containere er simpelthen trukket så langt fra hinanden, at husets grundplan er blevet omtrent kvadratisk, og det er blandt andet gjort for at give plads til et forældresoveværelse, som ikke kan rummes inden for containernes afgrænsning. Det kan derimod entréen, de tre børneværelser, badeværelse, bryggers og svalekammer, hvis funktioner og proportioner egner sig til containernes moduler. Dette enkle greb har frem for alt resulteret i et stort og højloftet spise- og opholdsrum, der fungerer som husets samlingssted, i åben forbindelse med køkkenet. Opholdsrummets generøse størrelse og proportioner skaber en dynamisk kontrast til de mere kompakte rumligheder i containerne. Det nyder desuden godt af den skrå tagflade, der hæver sig mod vest i fem meters højde OPSTALT VEST 16 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE og giver plads til et vindue i tagets lodrette flade, som sender lys ned i spisestuen i midten af det forholdsvis dybe hus. Resultatet er et hus, som er kompakt og rummeligt på én gang – her er ikke meget spildplads og gangarealer, der ikke kan bruges til andet, for der er direkte adgang fra alle værelser til opholdsrummet. Og fra køkkenet og bryggers er der direkte adgang til et væksthus, der ligger langs hele husets facade mod øst som en integreret del af selve huset. Væksthuset forlænger havesæsonen – og haven – ind i huset og kan både bruges til at opholde sig i, når den første forårssol lokker, til at dyrke bær og grøntsager hen over sommerhalvåret og til at tørre tøj hele året. Endelig gemmer huset også på et rum, som er en genoplivning af en god gammel dyd, nemlig et svalekammer eller viktualierum, til opbevaring af de hjemmedyrkede grøntsager hen over vinteren under optimale betingelser – køligt og mørkt. I sig selv har det ikke meget med tankegangen bag upcycling at gøre, men er en rumlig 1:250 OPSTALT SYD kvalitet, som er opstået som en naturlig del af intentionen om at spare CO2. HUSET I HAVEN Huset ligger på en hjørnegrund. Mod adgangsvejen er huset trukket omtrent så langt op, som byggelinjen tillader, og her tegner Upcycle House sig med sin skrå taglinje og den ene del af facaden med beklædning af aluminium, der er monteret med vandret bølgemønster, hvorpå to vinduer nærmest synes at være klistret fast. Facaden mod nabohuset vest for Upcycle House er lav, med vandret tag, og gemmer på den ene af de to containere, beklædt af sorte facadeplader. Den mørke bygningskrop er forsynet med en solafskærmning, der skærmer indgangsdøren og den smalle terrasse, som løber langs hele husets vestfacade, og om hjørnet mod syd. Her åbner facaden sig med et stort glasparti, der kan skydes til side, mod en bred terrasse og den sydvendte have, hvor der er plads til leg og afslapning. Facaden mod øst domineres helt af væksthusets store sammenhængende glasfacade. 1:250 N Værelse 2. 8.94 m² Værelse 3. 8.2 m² Spisestue 20.92 m² Wc / bad 6.37 m² Soveværelse 15.29 m² * Stue 18.97 m² Entré 3.07 m² Værelse 1. 9.42 m² Køkken 10.8 m² Væksthus 31.49 m² 1:100 Huset er placeret på grunden, så det efterlader en stump forhave og plads til at parkere cykler – og måske en genbrugt bil – men også til beholdere til affaldssortering. I haven er der i lighed med resten af huset tænkt over, hvordan res- OPSTALT NORD sourcerne bedst udnyttes og genanvendes, mens affaldet minimeres. Haven kan derfor betragtes – og bruges – som et ’ressource reservoir’, der skal give større forståelse for tilvejebringelsen af råvarer. Derfor foreslås der anlagt køk- 1:250 OPSTALT ØST kenhave i forlængelse af væksthuset, og et regnvandsanlæg, der tager imod afvandingen fra det skrå tag og leder det til et lille regnvandsbassin i den sydlige del af haven, hvor frugttræer danner rum og giver skyggemuligheder. 1:250 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 17 HUSET 18 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 19 MATERIALER OG METODER MATERIALER OG METODER FRA CONTAINER TIL HUS Det helt centrale materiale i Upcycle House er genbrugt stål, i form af to brugte HighCube skibscontainere. De udgør både på det konkrete og på det idébærende plan udgangspunktet for hele projektet, idet de oprindeligt satte tankerne i gang hos Lendager Arkitekter og i dag fungerer som husets primære bærende konstruktion. Ideen til at bruge containere til at bygge af opstod, fordi der er et misforhold i importen og eksporten mellem Asien og Europa, som betyder, at containere i tusindtal står og fylder op i europæiske havne. De kan derfor erhverves forholdsvis billigt, og det har mange andre da også gjort, før bygherren og arkitekterne bag Upcycle House begyndte at tænke 20 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE i de baner; både boliger til hjemløse og skæve eksistenser og regulære bykvarterer med etageblokke med studielejligheder har allerede set dagens lys. Det nye er at betragte containere som en CO2-mæssig bæredygtig bygningsdel. Den kan ses som et byggemateriale, der ikke længere bliver brugt til sit oprindelige formål, som har betalt sin indlejrede CO2-belastning af på regnskabet, og som desuden ville blive smeltet om, hvis den ikke, som nu, har fået – og genereret – ny værdi som bærende konstruktion i Upcycle House. Inden de er nået så langt, blev containerne i løbet af bare en måned forberedt og tildannet på entreprenørvirksomhedens fabrik i Ringsted. Allerførst blev der skåret huller til døre, vinduer og til køkken, samt lavet forstærkninger Første spadestik til opførelsen af fremtidens parcelhus skete overraskende med en vinkelsliber i en lade hos EVD Ejendommes bygninger i Ringsted – langt fra grunden i Nyborg. Her ses den ene af de to containere, der kom til at indgå i Upcycle House. De følgende måneder blev de to containere grovindrettet i ladens varme, inden de blev flyttet til den forberedte grund og hejst på plads og færdigapteret. ANLÆG STI TERASSE GENBRUGTE BETONFLISER PLANKER AF GENBRUGT PLASTIK OG TRÆGRANULAT (UPM PROFI) GENBRUGSMATERIALER FRA INDERST TIL YDERST KONSTRUKTION FUNDAMENT GENBRUGTE SKRUEPÆLE (URETEK) BÆRENDE KONSTRUKTION SOKKEL / ROTTESIKRINGSPLADE 2 STK. GENBRUGTE 40-FODS HIGH-CUBE CONTAINERE NYLONPLADER FRA SKØJTEBANE Sinusplader af genbrugsaluminium Papiruldsisolering af gamle aviser 45 x 50 mm lægter i genbrugstræ 45 x 195 mm træåser i genbrugstræ Facadebeklædning af presset genbrugspapir Ø 60 søjle i genbrugsaluminium Planker i genbrugsplastik og trægranulat Sternkant af presset genbrugspapir Beklædning af genbrugte lagener Termisk massevæg af dunke af genbrugsplast Genbrugte vinduespartier Isolering mod terræn af glasskumsgranulat Papiruldsisolering af gamle aviser Reglar af spånplader af affaldstræ Bordplade af brugte gulvbrædder Genbrugte køkkenelementer Genbrugte mursten Genbrugsgips af genindvundet- og industrigips Limfri OSB-Plader af genbrugstræ Fliser af genbrugsglas Korkgulv af afskårne champagnepropper Vinduer med genbrugt glas 45 x 50 mm lægter i genbrugstræ 45 x 95 mm strøer i genbrugstræ 40-fods high-cube fragtcontainer Isolering af genbrugt granuleret flamingo Sokkel af tidligere skøjtebane Punktfundament af genbrugte skruepæle UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 21 MATERIALER OG METODER GULVOPBYGNING OPBYGNING AF YDERVÆG TERRASSE-SØJLER GENBRUGTE STÅLPROFILER SPÅNPLADER AF AFFALDSTRÆ (NOVOPAN) GENBRUGTE SØJLER INDRE FLADER VÆGBEKLÆDNING #1 GENBRUGSGIPS AF GENINDVUNDET- OG INDUSTRIGIPS VÆGBEKLÆDNING #2 OG GULVBELÆGNING SOVEVÆRELSER / STUE LIMFRI OSB-PLADER AF AFFALDSTRÆ Hvor meget ’giver’ genbruget? I Upcycle House er CO2-aftrykket for byggefasen bragt ned med 86 % i forhold til et almindeligt typehus i samme energiklasse. Den meget lave CO2-belastning skyldes, at materialerne er genbrugte, enten direkte som brug af fejlproducerede vinduer, eller som materialegenanvendelse, som når papiraffald bruges til facadeplader eller papiruldsisolering. I valget af materialer til Upcycle House har arkitekten naturligvis forsøgt at finde de mindst belastende materialer og metoder helt generelt. Så hvor meget skyldes genbrug, og hvor meget skyldes et bedre valg af materialer? Det har SBi også undersøgt: Hvis samtlige materialer anvendtes fra nye, ville CO2-profilen fra materialerne stadig være bedre end for et almindeligt typehus. Den samlede udledning fra husets materialer ville være 3,0 i stedet for som nu 0,7 – sammenlignet med referencehusets 5,0 – alt målt i kg CO2/m2/år. Det vil sige, at et Upcycle House opført helt som nu, men i nye materialer, ville have en besparelse på 40 %. Når de nye materialer ville give så pæn en besparelse, skyldes det dog kun, at brugen af papiruld fortsat giver en CO2-gevinst. Hvis man udskiftede papiruldsisoleringen med mineraluld, ville husets CO2-profil faktisk ligge på niveau med referencehusets. 22 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE Det kan undre, når nu der benyttes en hel del træ, og når der f.eks. er undgået brug af beton i fundamenterne. Men det skyldes den store andel metal, der benyttes i Upcycle House, især i containerne. Det trækker den anden vej på regnskabet. Det er dog ren teori at tænke sig et Upcycle House opført udelukkende i nye materialer – det er næppe realistisk at forestille sig en container, der fremstilles kun til konstruktion af et hus. BORDPLADE KØKKEN ELEMENTER KØKKEN GULVBELÆGNING KØKKEN GULVBELÆGNING BAD VÆGBEKLÆDNING VÆKSTHUS GENBRUGTE GULVBRÆDDER GENBRUGTE HVIDMALEDE ELEMENTER KORKGULV AF AFSKÅRNE CHAMPAGNEPROPPER (BLEILE) FLISER AF GENBRUGSGLAS (HISBALIT) GENBRUGTE MURSTEN (GAMLE MURSTEN) af stål der, hvor materiale var skåret væk og konstruktionen svækket. Desuden blev der gjort klar til at kunne indrette køkken i den ene container og badeværelse i den anden. Endelig blev der monteret forskalling på containerne til brug for indvendig og udvendig isolering og beklædning, inden containerne blev læsset på en blokvogn og kørt over broen til byggepladsen ved Nyborg – i øvrigt fulde af byggematerialer, for containere kan jo stadig bruges til opbevaring, selv om de er på vej til at blive et hus! FINURLIG SNUSFORNUFT Entreprenøren har mere end 30 års erfaring med at bygge miljørigtigt og har på den baggrund kunnet sparre med arkitekt og bygherre, når det gjaldt om at luge ud i materialer, der brystede sig af at være CO2-venlige, men reelt ikke var det, eller fravælge materialer, der skulle sejles ind fra den anden side af jorden, og erstatte dem med materialer, der kunne skaffes lokalt. En særlig pointe er i den forbindelse, at entreprenøren tog kontakt med et nærliggende møbelfirma, som hver uge sender store mængder flamingo, der har været brugt som emballage, til et forbrændingsanlæg som affald. Entreprenøren tilbød derfor at overtage nogle læs og kørte materialet gennem en makulator, så det blev til granulat, der er lagt ud som isoleringsmateriale i byggegruben under huset, beskyttet af en membran, som samtidig sikrer huset mod radon. HUS PÅ SKRUER De upcyclede materialer findes altså allerede i jorden under huset. Fundamentet er et punktfundament af skruepæle udført delvist af genbrugsstål og med mulighed for både genanvendelse og omsmeltning, den dag huset ikke står længere. De fungerer som overdimensionerede skruer, som skrues ned i jorden, hvor de skaber bæreevne ved hjælp af såkaldte snegleflanger. Den løsning er valgt, fordi de to containeres stive konstruktion i forvejen er skabt til at støtte på få punkter – i lastbilen eller på containerskibet. Når først containerne står på sine pæle, spændes resten af gulvkonstruktionen op mellem dem på tværs af huset, og dette betyder, at der er sparet mange tons beton til fundamenter – og dermed CO2, for produktion af beton koster meget på den konto. MATERIALER MED GODE HISTORIER Det er nærmest lige meget, hvor blikket falder i Upcycle House, så vil det se upcyclede materialer, som ved første øjekast måske vil kræve tilvænning – mens andre vil være fuldkommen usynlige for de fleste – men alle rummer inspirerende og tankevækkende historier. Det begynder selvfølgelig allerede udenfor; sinuspladerne, der beklæder den ene del af facaden og taget, består af 95 % genbrugsaluminium, mens de mørke facadepaneler, der skjuler containeren, umiddelbart ligner skiffer eller en anden dyr natursten. Det er det ikke. Produktet hedder Richlite og består af papirgranulat, lavet af genbrugspapir, som presses sammen med en bioharpiks og varmebehandles. Resultatet er en såkaldt bio-komposit, der er så hårdfør, at den kan bruges til alt fra køkkenbordplader og guitarhalse, til skaterramper og facadebeklædning. Materialet blev oprindeligt udviklet til brug for den amerikanske rum- og bilindustri og må derfor formodes at kunne holde til lidt af hvert. Billigt er det ikke, men regnskabet går op, når materialets levetid og lave vedligeholdelseskrav tages med i betragtning. Også terrassedækket og solafskærmningen peger i en ny materialemæssig retning, idet ’brædderne’ består af et kompositmateriale fremstillet af to slags giftfri affaldsprodukter, nemlig 40 % cellulosemasse fra genbrugspapir og 60 % plastikpolymerer, der stammer fra produktion af selvklæbende plastiketiketter. Denne kombination skaber en vejrbestandig planke, der ifølge producenten kan tåle det meste og desuden vil kunne indgå i et forsat materialekredsløb efter endt brug. For arkitekterne eksemplificerer netop dette materiale hele tankesættet i Upcycle House; UPM-plankerne viser, at det er muligt at lave et holdbart materiale af genbrugsprodukter, som det er muligt at tjene penge på, som er prismæssigt konkurrencedygtigt, og som desuden eliminerer producentens eget affaldsproblem. Spørgsmålet om, hvordan materialet patinerer over tid, har arkitekterne imidlertid endnu til gode at finde ud af. UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 23 MATERIALER OG METODER SOVEVÆRELSESVÆG GENBRUGSPLASTIKDUNKE MED VAND ISOLERING ISOLERING TERRÆN ISOLERING TERRÆN VÆKSTHUS ISOLERING YDERMUR OG TAG ISOLERING YDERMUR GRANULERET FLAMINGO AF GAMLE FRUGTKASSER GLASSKÆRVER AF GENBRUGSGLAS (TECHNOPOR) PAPIRULD AF GENBRUGTE AVISER (PAPIRULD-DANMARK) TRÆULDSPLADER (HOMATERM) ”Selv om det havde været sjovt helt at fjerne den økonomiske barre og kun have miljøparametrene som styringsredskab i materialevalget, så er det faktisk meget få materialer, vi har valgt fra på grund af økonomien. Det betyder, at det er lykkedes at integrere en vis andel eksempelmaterialer.” Anders Lendager, Lendager Arkitekter GULV AF KORK OG VÆG AF PLASTIK Knapt indenfor døren fanges øjet af køkkenets gulvbelægning, der grangiveligt ligner korkpropper – og det er det. I modsætning til hvad de fleste tror, er der faktisk ikke mangel på naturlig kork, men da det gik op for en canadisk producent af korkprodukter, at der skønsmæssig smides 100 millioner vinpropper ud om året alene i Ontario-provinsen, besluttede de at gøre noget ved problemet. Virksomheden kontaktede derfor nogle lokale pigespejdere og bad dem komme med ideer til, hvad man kunne bruge propperne til, og de kom tilbage med buddet om at lave gulvbelægninger. Propperne skæres i 6 mm tynde skiver og limes på store ark af genbrugspapir, der lægges på undergulvet, hvorpå der køres en lim hen over, som udfylder mellemrummene mellem korkpropperne og skaber et ensartet niveau. Arkitektene har valgt at vise, at materialet findes, men har også nøjedes med at dække køkkengulvets få kvadratmeter med det, fordi det skal transporteres langvejs fra. Den transluscente væg mellem forældresoveværelset og opholdsrummet væk- 24 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE ker formodentlig også behørig opsigt, den er nemlig opbygget af byggeklodser af gamle vandflasker, kaldet Pollibricks. Forhistorien om materialets opståen skal findes så langt væk som i Taiwan, hvor en virksomhed bruger indsamlede vandflasker uden pant som råmateriale. Flaskerne vaskes, hakkes til plastflis og smeltes om til et rør, som derpå ved hjælp af trykluft blæses op til en bikube-formet flaske i en støbeform. Resultatet er nogle kantede flasker, som kan låse hinanden fast ved hjælp af et hak i formen. I Upcycle House er der monteret en plastikplade udenpå flaskerne, som er skruet fast ved hjælp af flaskernes låg, således at væggen får en plan overflade, ligesom der er fyldt vand i flaskerne for at skabe såkaldt termisk masse, som kan lagre opholdsrummets varme i løbet af dagen og afgive den til rummet igen, når det bliver køligt. Den arkitektoniske ambition er, at den transluscente væg lader det varme lys fra opholdsrummet sive ind i det nordvendte soveværelse og på den måde give fornemmelse af et gennemlyst areal i midten af huset. Et gardin kan trækkes for væggen mellem stue og soveværelse, når privatlivet kræver det. FACADE FACADE OG STERN FACADE OG STERN TAG OG FACADE VINDUER VÆKSTHUS VINDUER VÆRELSER FACADEPLADER AF PRESSET GENBRUGSPAPIR (RICHLITE) TYNDPLADER AF GENBRUGSALUMINIUM (MUNCHOLM) SINUSPLADER AF GENBRUGSALUMINIUM GENBRUGT VINDUESPARTI FRA NEDLAGT SKOLE FEJLPRODUCEREDE VINDUER YDERLIGGÅENDE VINDUER Vinduerne i Upcycle House er et eksempel på, at upcycle-tankegangen også har haft afsmittende virkning på en række designmæssige problemløsninger, omend der ikke er tale om egentligt upcyclede materialer, men mere om at afhjælpe et omfattende affaldsproblem. Trods kvalitetssikring sker det nemlig ofte, at vinduesfabrikkerne må modtage partier af fejlproducerede produkter, der ikke passer til det projekt, de er lavet til. For vinduesproducenterne er det affald, som de ikke selv kan bruge, uden at skulle bruge energi på at lave dem om, og hvis de bare bliver smidt ud, går den indlejrede energi tabt. Arkitekter og bygherre har derfor fundet på at bruge genbrugsruder i Upcycle House, men uden at genbruge vinduesrammerne, som de ikke kan være sikre på vil passe i mål til husets vinduer. I stedet har de udviklet en ganske fremadskuende løsning, som frigør konceptet fra denne begrænsning, nemlig ved at anbringe ruden uden på facaden og tætne mellem glas og facade ved hjælp af gummifugebånd. På den måde skal ruden bare være større end vindueshullet for at kunne bruges. Den arkitektoniske gevinst er, at karmen slet ikke kan ses, når man kigger ud af vinduet, man ser kun glasset. Denne ide tjener desuden til at minimere kuldebroer, for erfaringer tilsiger, at jo længere ude i facaden et vindue placeres, desto mindre bliver kuldebroen. At vinduet har fast karm og ikke kan åbnes har også positiv indvirken på energiregnskabet, og frisk luft kommer i stedet ind via et blændparti af træ, som kan åbnes, her udformet som en højisoleret gendigtning af et princip fra 1960ernes parcelhuse. GENBRUG PÅ FLERE NIVEAUER Ikke alle materialer i Upcycle House er højt sofistikerede upcyclede produkter, men mere velkendte genbrugsmaterialer, som ikke desto mindre er fuldt lige så fornuftige i forhold til at spare CO2. Vægge i værelserne er således beklædt med helt almindelige gipsplader, fordi det i løbet af processen gik op for arkitekterne, at danske standardgipsplader faktisk indeholder 25 % genbrugsgips og derfor bidrager til, at reducere CO2-forbruget betragteligt. Stuen og køkken har vægge og gulve af limfri OSB-plader, lavet af overskudstræ fra møbelproducenter, og endelig ligger der afrensede, genbrugte teglsten på gulvet i væksthuset. De bidrager til at balancere indeklimaet ved hjælp af den iboende termiske masse i materialet. Isoleringen består af papiruld, lavet af danske aviser. Der knytter sig den lille anekdote til netop danske aviser, at de i modsætning til udenlandske aviser i dag produceres uden brug af kemisk blæk, fordi typografernes stærke fagforening i sin tid fik det forbudt, og derfor skal der ikke bruges så meget vand til at vaske aviserne ud, når de omdannes til papiruld. Det er faktisk heller ikke alt i Upcycle House, som er genbrug. Når det gælder installationer, armaturer og hvidevarer, er de moderne udgaver jo langt mere energibesparende end f. eks. et gammelt toilet, der skyller med 15 liter vand. Det vejer tungere i regnskabet end CO2-udgiften til at brænde keramik til et nyt toilet. ”Metoden med at findele flamingopladerne er lidt usædvanlig og er ikke beskrevet i bygningsreglementet. Den er resultatet af, at vi i fællesskab har brugt vores erfaring og sunde fornuft, for hvad skulle der være galt i at gøre sådan? I den forstand er Upcycle House også et godt eksempel på et samarbejde mellem traditionelle økologer og såkaldte ’øko-yuppies’, som Lendager Arkitekter kalder sig selv.” Lars Jørgensen, Egen Vinding og Datter UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 25 MATERIALER OG METODER 26 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE ”Alle materialer i Upcycle House er selvfølgelig egnede til at bygge af, men vi skal vænne os til at se nogle nye materialer og en ny æstetik.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 27 MATERIALER OG METODER Ressourcer, ’urban mining’ og nye jobs Ved siden af CO2-besparelsen har genbrugsmaterialerne også den fordel, at de sparer jomfru-materialer; materialer som skal hentes op af jorden eller produceres fra bunden. Med genbrugsmaterialerne ’graver’ man ikke i jordskorpen, men i vores affaldsdynger. På engelsk kaldes fænomenet ’urban mining’. Det er en væsentlig pointe i genbrug. For vi er ikke kun presset af klimaforandringer. Vi står i stigende grad også over for at mangle essentielle råstoffer for fortsat at udvikle os. Byggeindustrien rammer ganske vist ikke ’loftet’ først, men jo mere elektronisk styring og klimatisering, der indbygges, desto mere sårbar bliver branchen over for ressourcemangel. Udfordringen er påtrængende i bla. vindmølle- og elektronikindustrien. De kræver en række sjældne jordarters metaller, som lyder eksotiske navne som præseodymium, neodymium, europium og yttrium. De er svære at finde, og mængden i sidste ende jo endelig. Ud over de sjældne stoffer er der andre mere kendte og værdifulde ting i telefonerne – man regner med, at der i et ton gamle mobiltelefoner findes ca. 300 g guld. Med andre ord vil det være både nødvendigt ressourcemæssigt, men på sigt også kommercielt muligt at adskille vores produkter, så grunddelene kan bruges igen som rene materialer. 28 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE Planeten er udstyret med en endelig mængde af samtlige stoffer. Nogle er der rigelige mængder af, andre er kun begrænset til stede. Når alt er hentet op, er der ikke mere. Så er det slut. Lige som med olien. Naturligvis er det muligt, at der dukker nye råstofforekomster op – men det udskyder jo bare problemet. Det vil også være forudsigeligt, at efterhånden som det bliver sværere at skaffe f.eks. iridium, vil aflagte smartphones stige i kurs – men det vil være allersmartest i god tid at sikre en indsamling af stofferne, før de destrueres for evigt uden mulighed for tilbagekald i kraftvarmeværkernes altædende bål. Ved siden af ressourcebesparelsen er det spændende ved urban mining, at det har potentiale til at skabe nye jobs til ufaglærte i Vesten, som ellers presses af de mange produktionsarbejdspladser, som flyttes ud til lavtlønslande. Urban mining skal nemlig nødvendigvis foregå lokalt, hvor affaldet er – primært i Vesten – og det kræver ofte ganske stor manuel arbejdsindsats. Heri ligger altså en mulighed for at kombinere jobskabelse med en mere CO2-klog og ressourcebevidst omgang med materialerne. Genbrugets mange udfordringer Under arbejdet med Upcycle House har et billede tegnet sig, hvor genbrug groft set kan deles i tre: Det effektive, forretningsmæssigt fuldt fungerende genbrug; det arbejdstunge og udmærkede genbrug – og det meget arbejdstunge og svært gennemførlige genbrug. Til den første gruppe hører f.eks. aluminiumsplader, som i Upcycle House bruges til yderbeklædning. Aluminium er det metal, som har det laveste smeltepunkt, så det er relativt nemt og billigt at smelte om. Samtidig er jomfru-aluminium ganske dyrt at bryde og producere. Det betyder, at der længe har været en god forretning i at frasortere aluminium, fordi man har kunnet sælge det til skrothandlere for en pæn pris. Med andre ord har materialet en slags pant, som mange gerne vil indløse. Dette gælder også for stål, som stort set altid har haft en god gensalgspris eller ’pant’. I Upcycle House er der en tredjedel genbrugsstål i de anvendte skruefundamentspæle. Papiruldsisolering er et andet eksempel, hvor der foregår en ganske grundig frasortering og indsamling af ’råstoffet’, papir, og hvor det er relativt enkelt at skabe et godt og efterhånden rimeligt efterspurgt produkt. Endelig kan fra Upcycle House nævnes genbrug af gips i gipspladerne – her har et dansk selskab opfundet en god metode til at skille papbagsider, plugs og skruer mv fra gipsen i gamle gipsplader og har kunnet skabe en effektiv produktion. Denne produktion er udbredt til det meste af verden, og der spares på den konto enorme mængder gips, som ellers ville have fyldt op i deponier. Genbrugsgipsen anvender vi alle allerede, idet der i de fleste tilgængelige mærker er andel på op mod 25 % genbrugsgips i. Andre materialer er mere vanskeligt tilgængelige. De er måske sværere at frasortere, eller gensalgsprisen er måske lav, fordi der ikke er efterspørgsel. Med andre ord ofte en ond spiral, som kræver en langsigtet indsats at bryde. Det er sket i Svendborg, hvor firmaet UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 29 MATERIALER OG METODER Gamle Mursten igennem mere end ti år har satset på at indsamle gamle mursten (fra tiden før man brugte cement i mørtlen) og har udviklet stadigt mere maskinelle metoder til at afrense stenene. I dag er virksomheden en stille voksende nichevirksomhed, som slår både på den bæredygtige bevidsthed og den æstetiske sans hos køberen – for resultaterne med stenene er ofte smukke og ’født med sjæl’. Endelig er der det tunge, svært gennemførlige genbrug. Det kan dreje sig om større elementer som døre, køkkenelementer og andre bygningsdele, som er fjernet fra deres oprindelige funktion, men som stadig besidder fuld funktionalitet. For at disse ting bringes i cirkulation igen, kræver det at nogen omhyggeligt skruer dem ud af deres oprindelige placering, bringer dem på lager og sorterer, så det for nye kunder er nemt at finde igen. Sådan foregår det ikke i dag. Vi har i Upcycle House været heldige at finde bygninger, som stod over for nedrivning, og har derfor været i stand til i tide at sikre f.eks. de store vinduespartier, som skærmer væksthuset, og en række fine, men brugte, køkken-korpus, som entreprenøren gennem tiden har pillet ud fra ombygningsopgaver og stillet til side. Få entreprenører ofrer tid og plads på dette. 30 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE Det svære genbrug kan også dreje sig om f.eks. konstruktionstræ. Her er der en helt anden udfordring, som gælder: Danmark har valgt en strategi for vores affald, som betyder, at vi er blandt verdens bedste til at brænde vores affald, med minimalt udslip af røg og uheldige stoffer. Vi skaffer os på den måde god og billig fjernvarme, men der er opstået mangel på husholdningsaffald i Danmark – så nu hentes affaldet fra bl.a. Tyskland. Og det koster penge at hente det. Affald med en vis brændværdi har nu også en økonomisk værdi! Det siger sig selv, at træ fra nedrivninger dermed også står i høj kurs hos kraftvarmeværkerne, og at nedrivningsfirmaerne derfor er tilbøjelige til at sende alt træ videre i nedfliset form til værkerne. Sammenholdt med den store lagerplads og de mange arbejdstimer, der skulle lægges i at sortere bjælker, planker og brædder op efter dimensioner, giver det sidste sjældent kommerciel mening. Derfor er nye strukturer og incitamenter måske en nødvendig vej at gå, hvis vi vil sikre, at alt det gode konstruktionstræ, der sidder i den ældre bygningsmasse, fortsat kan tjene sit formål, efter selve bygningen er udtjent. En sidste udfordring, genbruget står overfor, er krav fra normer og standarder om mærkning mv. I dag kan det være svært at indarbejde produkter, som ud fra en fornuftsbetragtning er endog rigtig godt, hvis der ikke sidder et stempel med en styrkeklasse eller en bestemt norm. Det giver mening i en fødekæde, hvor producent skal give garanti til leverandør, som igen giver garanti til entreprenør, som endelig giver sin garanti til bygherren. Men knap så megen mening, når man gerne vil sætte materialerne i cyklus igen. Så også her er der behov for et udredningsarbejde, så vi kan inkorporere de indlysende gode, men mangelfuldt mærkede bygningskomponenter i det nye byggeri. LIVET I HUSET CO2-REDUKTION OG ARKITEKTONISK KVALITET Den primære begrundelse for overhovedet at bygge et hus af upcyclede materialer er selvfølgelig, at de kan reducere CO2-udledningen med ikke mindre end 86 %. Det er så markant en reduktion, at må formodes at inspirere alle, der ejer et hus, alle der står for at skulle bygge et hus – ja, simpelthen alle, der bor. Det fine er, at den store besparelse samtidig følges af et grundlæggende tankesæt og en arkitektonisk udformning, som giver en masse afledte kvaliteter af stor betydning for det hverdagsliv, der skal udfolde sig i huset: En kompakt bygningskrop har mindre overflade og bruger derfor mindre energi, og samler dermed familien på færre kvadratmeter, med det centrale opholdsrum som omdrejningspunkt, om dagligt liv. En væg af plastikflasker fyldt med vand bidrager til husets termiske masse og skaber samtidig et gennemlyst hus og helt særegne lysmæssige kvaliteter. Et væksthus betyder, at der skabes en dobbelt facade, som bidrager til at reducere energiforbruget – og forbedre indeklimaet. Samtidig er hjemmedyrkede grøntsager jo et fint bidrag til en families kost og gavner både pengepung og miljø. Et uisoleret svalekammer, med adgang til naturlig ventilation, til opbevaring af madvarer og grøntsager under optimale betingelser er en genoplivning af en gammel funktion, som mange ønsker sig, men de færreste har mulighed for at indrette. Solafskærmning og tagudhæng forebygger overophedning i huset i årets varmeste måneder og beskytter facaderne mod slagregn og sne i de kolde, men de overdækkede udearealer betyder også, at livet udenfor kan nydes en større del af året. Historien om Upcycle House viser altså, at det er muligt at spare miljøet for rigtig meget CO2 og samtidig skabe gode arkitektoniske rammer om en families hverdagsliv, indenfor en almindelig økonomisk ramme. UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 31 LIVET I HUSET Hvad: Tagudhæng Hvordan: Tagudhænget rundt om huset giver overdækkede udearealer, som derfor kan bruges en større andel af året. Samtidig afskærmes der for slagregn, hvilket tillader naturlig udluftning og forlænger facadens levetid. Hvad: Solafskærmning Hvordan: Tagudhænget rundt om huset skygger for solen, så der undgås overophedning i årets varmeste måneder. 32 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE Hvad: Naturlig Ventilation Hvordan: Muligheden for at åbne glaspartier mod øst, vest og i fællesrummet tillader naturlig ventilation, hvilket nedsætter behovet for køling i årets varmeste måneder. Hvad: Indeklima Hvordan: Ovenlysets orientering, størrelse og dybde tillader et maksimalt lysindtag, hvor over- ophedning og ubehagelig lysgener undgås. Hvad: Luft-til-luft-ventilation Hvordan: I hulrummet mellem container og tag installeres et luft til luft ventilationsanlæg, der udnytter temperaturforskellen mellem væksthuset og de andre rum. Denne varme genindvindes og genbruges. Hvad: Regnopsamling Hvordan: Tagets hældning leder vandet mod vest, hvor det ledes naturligt væk fra huset, hvorved vandrelaterede problemer undgås. Vandet genbruges dels til vanding af planter og dels til toiletskyl, hvilket sænker husets vandbehov. Hvad: Væksthus Hvordan: Væksthusets flora giver en øget biodiversitet og en større forståelse for tilvejebringelsen af mad. Planterne i væksthuset genererer samtidig Ilt, hvilket giver et forbedret indeklima i huset. Hvad: Væksthus Hvordan: Det østvendte væksthus tillader dyrkning af eget grønt året rundt, hvilket nedsætter behovet for indkøb af mad. Dette har en positiv indvirkning på miljøet og familiens økonomi. Hvad: Termisk Masse Hvordan: Væksthuset er beklædt med genbrugte teglsten, hvilket lagrer varmen. Dette betyder, at man i årets koldeste måneder kan sænke behovet for opvarmning ved at tappe af stenenes temperatur. UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE 33 HUSETS CO2-PROFIL HUSETS CO2-PROFIL KG CO2/M2/ÅR I 120 ÅR CO2-udledning for hhv. referencehuset og CO2-udledning forpå hhv. referencehuset og Upcycle House fordelt på materialer Upcycle House fordelt materialer 4,0 Andet 3,5 Gipsmaterialer 3,0 Malervarer 2,5 Glas 2,0 Plastik 1,5 Fliser og tegl 1,0 Isoleringsmaterialer 0,5 Metal Cementbaserede materialer 0,0 -0,5 -1,0 Træ og træbaserede materialer REFERENCEHUSET UPCYCLE HOUSE De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Upcycle House. ’Referencehuset’ er et typisk parcelhus på 145 m2, der er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. Se præsentationen af referencehuset, bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de samlede livscyklusvurdering (LCA-analyser) for alle seks huse i projektet. De offentliggøres i takt med husenes opførelse på: www.realdaniabyg.dk/udgivelser/rapporter KONKLUSION Som det kan aflæses af søjlediagrammet, giver det en markant CO2-besparende effekt at bygge huset i genbrugsmaterialer. 34 UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE Tak til… Arkitekt: Lendager Arkitekter Ingeniør: MOE Entreprenør: Egen Vinding og Datter, Makvärket Videnspartnere: Statens Byggeforskningsinstitut AAU, Uretek Fundering, Gamle Mursten, Muncholm, Bleile Kork, Richlite, Homaterm, Hisbalit Samt: Alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet. Upcycle House – genbrug fra inderst til yderst © Realdania Byg 2013 ISBN 978-87-92230-56-0 Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Keis Layout: Bjørk&Glad Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, Jens Lohmann, Lendager Arkitekter, Laura Jørgensen og Mäkvärket, Homatherm, Uretek samt Realdania Byg Forsidefoto: Fotograf Jesper Ray Manley Bogen er sat med ArcherPro-Book og trykt af Clausen Grafisk ApS Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab Det vedligeholdelsesfri hus Tradition Fornyelse NSA GER Upcycle House STEE Det foranderlige hus STEE NSAG BØJDENV STEENS AGER ER EJ MINICO2 HUSENE BØJD NV2013 EJ og 2014 seks nye parcelhuse opI Nyborg blev i løbetEaf ført, som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms levetid. Det drejer sig om CO2-udledning i såvel anlægsfasen som i hele husets levetid og om CO2-udledning i forbindelse med større ombygningsprojekter og almindelig vedligeholdelse. Det sjette hus høster erfaringerne fra de fem første huse, og giver et samlet kommercielt bud på det mindst mulige CO2-fodaftryk i et typehus. Kvote huset Mini-CO2typehuset UPCYCLE HOUSE LENDAGER ARKITEKTER, MOE, EVD OG MAKVÄRKET TOTALØKONOMISK OVERSIGT 165 M2 BRUTTO Excl. moms BASISHUS TILKØB TEKNIK OVERFLADER OG INVENTAR Beskrivelse: Hovedentreprise (Basishus 134 m2) Væksthus (31 m2) Terrasse BASISHUS, samlet i alt: m2-pris, Basishus (165 m2) Beskrivelse Ventilationsanlæg med varmegenvinding Ekstraarbejde, smed og skruefundamenter Ekstra landmålerafsætning skruepunkter Vaskemaskine og tørretumbler PN sikringsbeslag vinduer Tillæg, bedre fliser i bad Tillæg, bløde bølger aluplader Sprøjtemaling køkken Sortmaling træværk terrasse Tillæg, korkgulv Tillæg, teglskaller væksthus Ekstraarbejde, opsætning teglskaller Tillæg, bordplader Tillæg, oliering OSB-vægge Ekstra stålarbejde container Ekstra opretning containervægge Ekstra maling, stålbeslag TILKØB i alt: Basishus +tilkøb i alt: m2 pris, Basishus (165 m2) + tilkøb m2 pris, Basishus (165 m2) + Væksthus (31 m2) + tilkøb UDEAREALER Beskrivelse Haveanlæg belægning ved parkering, indgangssti, sti i have Tilkøb udearealer: Pris i alt inkl. tilkøb og udearealer AREALER / M2 Beboelsesareal Væksthus Terrasse i alt 1.000.000 100.000 85.000 1.185.000 7.182 i alt 67.300 69.600 7.300 9.900 2.800 15.000 48.000 8.700 13.400 38.000 13.000 68.000 20.600 7.900 28.000 97.000 7.400 521.900 1.706.900 12.738 10.345 i alt 98.800 98.800 1.805.700 134 m2 31 m2 48 m2 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS Murværk holder UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS Murværk holder MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse – seks erfaringer Perspektiv og potentiale 6 6 Tradition i live Huset, der kan stå ude om natten Guld fra arkivet 9 9 Ét hus – ét materiale Skåret af en klump ler Beskrivelse af huset Ramme om livet 14 17 18 Konstruktioner, der holder Flet en mur Udhængstaget er husets beskytter Tegl ude og inde Træ oppe og nede Generelt om LCA Livscyklusanalyse – går regnskabet op? 22 23 24 27 28 31 Husets CO2-profil 32 2 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 3 MINICO2 HUSENE Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse NSA GER Upcycle House STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG ER BØJDENV EJ 4 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE Kvotehuset MiniCO2 Typehuset MINICO2 HUSENE På en grund lidt vest for Nyborg har Realdania Byg udviklet og opført seks nye enfamiliehuse. De hedder MiniCO2 Husene og har det til fælles, at de alle er enfamiliehuse, de er mellem 135 og 150 kvadratmeter store, og de opføres inden for en almindelig økonomi, sådan at de nu er klar til at blive solgt til helt almindelige familier. Nok så vigtigt har de seks huse også det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk – men de adskiller sig fra hinanden ved at gøre det på hver sin måde. Det er ikke gjort før herhjemme. Nyt er det også at målrette hvert hus en særlig parameter i forhold til, hvor vidtgående det er muligt at reducere CO2-udledningen. I hvert enkelt projekt skrues altså op for et afgrænset felt, mens de øvrige parametre holdes inden for gældende bygningsregler. Det betyder, at det bliver muligt at vurdere vægten af de forskellige parametre, målt op mod hinanden. 5 kg CO2-udledning falder i forskellige perioder i en bygnings levetid, nemlig i forbindelse med anlæg, drift og vedligehold. Der udledes med andre ord både CO2, når huset bygges, og når mennesker bor i det og bruger vand, varme og el. Derudover udledes CO2, når huset løbende vedligeholdes, og når det undergår væsentlige bygningsændringer i løbet af hele dets levetid, og endelig betyder det også noget for CO2-regnskabet, når huset efter endt brug skal bortskaffes. 0,6 kg 0,4 kg 5 kg DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS vs. REFERENCEHUSET CO2-udledningen fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i Det Vedligeholdelsesfri Hus ligger på linje med Referencehusets (5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år). I Det Vedligeholdelsesfri Hus beløber udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til ca. 0,4 kg af disse 5 kg CO2 mod ca. 0,6 kg af de 5 kg i Referencehuset (se side 32). DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 5 MINICO2 HUSENE SEKS HUSE – SEKS ERFARINGER Ambitionen i de to såkaldte Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver vedligeholdelse i de første 50 år, og som ydermere har en levetid på ikke mindre end 150 år. Levetid er en meget væsentlig faktor, når man taler om at reducere CO2-udledning, for hvis et hus kan stå i 150 år, svarer det til to-tre gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus – og dermed lige så mange gange sparet CO2. Det er ambitiøst og skal lykkes ad to veje; den ene vej er velkendt, idet huset opføres af traditionelle materialer, som har været afprøvet og bevist deres værd gennem århundreder, mens den anden vej bryder ny grund ved at opføre huset af dagens og morgendagens materialer og knytte dem sammen på nye måder. Upcycle House retter fokus mod anlægsfasen og undersøger, hvor meget CO2, der kan spares ved udelukkende at bruge genbrugsmaterialer eller helst upcyclede materialer til opførelsen. Det Foranderlige Hus tager fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af dets levetid, i takt med at familien vokser, og nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, og der bruges energi på selve ombygningen, udledes CO2. For at imødegå det, er Det Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og kan f. eks. ved hjælp af skydedøre ændre funktioner og indretning, uden 6 “Hvis vi skal kunne håndtere klimaforandringer, er vi nødt til at finde ud, hvad nyt byggeriet kan bidrage med. Hidtil har vi været gode til at få styr på energi til opvarmning, men det er måske problematisk at fokusere for meget på én parameter, fordi man risikerer at glemme de øvrige forhold i byggeriet, som også udleder CO2 – byggeri er jo en enormt kompleks proces. Her kan MiniCO2 Husene måske være et værdifuldt bidrag.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg brug af destruktive metoder med byggerod til følge. Endelig er der i Kvotehuset lagt op til, at det er beboerne, der skal i spil. Erfaringer viser, at netop de er den helt store joker, når det gælder CO2-udledning, og de kan alt efter adfærd påvirke energiforbruget med en faktor 10, både op og ned. Kongstanken er, at Kvotehuset på tre niveauer opfordrer beboerne til en fornuftig adfærd i CO2-mæssig forstand. Dels gennem sit design, dels via husets iboende teknologi og dels ved – ganske kontroversielt – at introducere en kvote, der sætter en grænse for den mængde af CO2, som beboerne kan udlede pr. måned. Det skal forstås som en slags budgetkonto, der skal hjælpe beboerne med at fastsætte en ramme for energiforbruget, og når kvoten er brugt, gør husets tekniske systemer opmærksom på det. Hensigten er på denne måde at skabe eftertanke og skære unødigt overforbrug væk. Mens de fem første huse altså er eksperimenter, som i ekstrem grad undersøger hvert sit aspekt af CO2-udledning, er det ambitionen i det sjette og sidste hus at samle og balancere erfaringerne og resultaterne fra alle de DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE foregående huse, for så på almindelige kommercielle vilkår og inden for en almindelig økonomisk ramme at udvikle et MiniCO2 Typehus med mindst muligt CO2-fodaftryk og bredest mulig arkitektonisk appel. PERSPEKTIV OG POTENTIALE Det er Realdania Bygs håb, at projektet vil række ud over de seks konkrete huse, og at det dermed vil komme andre end de seks familier, der vælger at købe husene, til gode. Erfaringerne er derfor i samarbejde med SBi efterfølgende blevet ekstraheret ud af den konkrete kontekst og brugt til at udpege generelt anvendelige veje for byggeriet til at reducere CO2-fodaftrykket. De gode ideer er samlet i to såkaldte ‘arkivskabe’, der stilles til rådighed for den danske byggebranche. Det ene arkiv rummer alle konkrete ideer til, hvordan der kan spares CO2, mens det andet samler alle de ekstra kvaliteter og værdier, der er opstået i kølvandet på tankerne om at reducere CO2: Væksthus, svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer og ikke at forglemme den ekstra tid, som boligejerne får til rådighed, når de bor i et hus, hvor der ikke skal males vinduer eller skiftes tagsten de første 50 år. Fordeling i et typisk parcelhus Fordelingafafenergiforbrug energiforbrug i et typisk parcelhus Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus 120 Energiforbrug til materialer 100 Energiforbrug til drift 80 KWH/M2/ÅR Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Opførelse af bygning, total Udskiftning af bygningsdele End of life 60 El til bygningsdrift 40 Varmebehov 20 0 2008 2010 2015 2020 ENERGI + Udvikling over tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og drift. Figuren viser, at mens energiforbruget til boligernes opvarmning er støt faldende, er energiforbruget bundet i de byggematerialer, huset er bygget af, konstant. Det er forventeligt, at CO2-udledningen vil følge et tilsvarende forløb. Det er denne del, som dette projekt har fokus på. Fordelingen af CO2-udledning i et typisk parcelhus. Figuren viser, at med det nye bygningsreglement, der træder i kraft i 2015, udgør den del af et parcelhus’ CO2-udledning, som er knyttet til byggematerialer (opførelse, udskiftning af bygningsdele og nedrivning), knap 40 %. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 7 TRADITION I LIVE 8 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE TRADITION I LIVE HUSET, DER KAN STÅ UDE OM NATTEN Et hus af mursten under et tegltag med udhæng, dét ved man, hvad er. Det er arketypen på en bolig, hvor familien bliver boende et helt langt liv og ser børnene vokse op. Mange boligejere vil formodentligt instinktivt bruge ord og begreber som solidt og robust over for vind og vejr, gode materialer og godt indeklima, tryghed og atmosfære, ånd og historie, når de skal forsøge at indkredse kvaliteterne i et muret hus. Med til den vante forestilling hører nok også billedet af husherren på stigen sommer og vinter med værktøjet i hånden, når huset løbende skal vedligeholdes, eller når bygningsdele ad åre skal udskiftes. Mens første del af beskrivelsen passer præcist på Det Vedligeholdelsesfri Hus, hører ligheden op, når det kommer til behovet for vedligeholdelse. Som navnet afslører, er huset nemlig tænkt og tegnet, så det mindst kan leve i 150 år og udført på en sådan måde, at boligejeren ikke behøver at gøre noget for at holde klimaskærmen ved lige de første 50 år af dets levetid. Det kan lade sig gøre, fordi der konsekvent er gjort brug af traditionelle materialer og byggetekniske metoder, som har bevist deres holdbarhed gennem århundreder. GULD FRA ARKIVET Forlægget ligger lige for; et kig rundt i byer og landsbyer overbeviser let om, at det sagtens kan lade sig gøre at bygge et hus, der holder i 150 år, sådan som det er målet i Det Vedligeholdelsesfri Hus. Hvad enten det drejer sig om gamle gårde rundt om i landskabet, brokvarterernes boligbebyggelser eller statelige skolebygninger, slotte, herregårde og kirker, er det muligt at finde eksempler på bygningsværker, der har levet i langt mere end 100 år – snarere 500 år. Tænk bare på Nyboder i København, der blev påbegyndt i 1631, og som stadig i dag danner ramme om mange menneskers daglige liv. Tænk på byggeforeningshusene, der skød op i anden halvdel af 1800-tallet for at forbedre boligstan- “Kongstanken er denne: Hvad nu, hvis man kan bygge et hus, der ikke kræver vedligehold i 50 år? Og hvad nu, hvis man samtidig kan bygge et hus, der kan leve i 150 år? Alle kan finde ud af at bygge et hus, der holder meget længe, ved at bruge dyrere og bedre materialer, men det har jo ingen gang på jord i den virkelige økonomiske verden. Udfordringen har derfor været at bygge et hus med lang levetid inden for en almindelig økonomisk ramme. Løsningen ligger her i byggeteknikken og i at genopdage gamle dyder som f. eks. at bygge med udhæng.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 9 TRADITION I LIVE “Vi har genopdaget og løftet teknikker og viden fra det traditionelle murede byggeri i Danmark over i en ny og moderne bolig. Vi har med andre ord videreført traditionen, men også givet plads til og mulighed for, at nye teknologier kan tages i brug. Det er jo væsentligt, at huset er rummeligt over for nye boligformer, nye beboere, nye kulturer, nye fortællinger, erindringer og hukommelser. Også om 150 år.” darden i de tæt bebyggede byer. Eller tænk på Foreningen Bedre Byggeskik, som fra 1915 tegnede enfamiliehuse, der blev opført af enkle materialer og ved hjælp af håndværksmæssigt gode løsninger, som den dag i dag holder såvel teknisk som arkitektonisk. En fællesnævner er, at de alle er opført af tegl – af ler, der er hentet op af jorden, formet til mursten og brændt for derefter at blive muret op ved hjælp af mørtel, sådan som huse er blevet bygget i omtrent 1000 år. Der har med andre ord ikke været grund til at opfinde den dybe tallerken på ny, da Det Vedligeholdelsesfri Hus blev udtænkt og udformet. I stedet har bygherre og rådgivere hentet gemt – og måske glemt – viden ud af Karsten Gori, LETH & GORI det righoldige bygningshistoriske arkiv, der er lige ved hånden. Byggeteknikken i Det Vedligeholdelsesfri Hus kan således betragtes som konsekvens af en evolutionsproces, der har udviklet og efterprøvet konstruktioner og byggematerialer gennem man- +CO2 Det Vedligeholdelsesfrie Hus, tradition: 44 tonspå husets samlede levetid i 150 år CO2 fordelt 3% 4% 8% 15 % Fundamenter +CO2 Terrændæk Ydervægge 44 tons 20 % 3% 4% 8% Indervægge 15 % Fundamenter Indvendige overflader Terrændæk VVS og el 50 % Ydervægge 20 % 50 % 10 Tag Bygningsdelenes CO2-udledning Tag fra materialeproduktion, udskiftIndervægge ninger og bortskaffelse er for Det Indvendige overfladerHus’ 150-årige Vedligeholdelsesfri levetid set 44 tons CO2, VVS ogsamlet el svarende til 320 kg CO2/m2. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE ge generationer. Husets fremtoning understreger dets iboende pointe: En enkel bygningsform, opført ved hjælp af byggeteknik, der er rodfæstet i holdbart håndværk og med simple, afprøvede detaljer, skaber fundamentet for 150 års levetid. FAKTA LCA bruges til at vurdere et materiale eller en bygningsdels indvirken på miljøet i hele levetiden fra råmateriale, over produktion og drift til den endelige bortskaffelse, og i analysen undersøger man syv forskellige faktorer, hvoraf CO2 er den vigtigste, fordi den har afgørende betydning for klimaforandringer og global opvarmning. Life Cycle Costing kan bruges til at beregne en bygnings samlede omkostninger i hele dens levetid, og her er det f.eks. muligt at analysere, om det giver økonomisk mening at skifte en komponent mange gange i løbet af bygningens levetid, eller om det er en bedre ide at bruge komponenter af bedre kvalitet fra begyndelsen, selv om det giver en større udgift i anlægsfasen. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 11 MATERIALER OG PROCES 12 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE “I gamle dage brugte man de materialer, som fandtes lokalt i omgivelserne, og de teknikker, man havde lært af tidligere mestre. Der var tale om stedbundne løsninger, som var selvforklarende og ofte meget smukke og ikke mindst fornuftige ud fra en miljømæssig betragtning. Vi har arbejdet med at integrere nogle af de gamle skikke og materialer i Det Vedligeholdelsesfri Hus, for vi ved, at en tagkonstruktion af almindelig hanebåndspær, der er gennemluftet og har et ordentligt udhæng, betyder, at man undgår råd og svamp. Vi ved også, at udhænget samtidig beskytter facaden mod vind og vejr, og det betyder, at facaden holder længere.” Frants Frandsen, Realdania Byg DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 13 ÉT HUS – ÉT MATERIALE ÉT HUS – ÉT MATERIALE SKÅRET AF EN KLUMP LER Arkitekternes udgangspunkt har været et forsøg på at minimere kompleksiteten i husets konstruktioner mest muligt og reducere antallet af materialer, så det ideelt set kun består af ét materiale, nemlig tegl. I de første skitser udforskede arkitekterne de formmæssige friheder, som det lille teglstensmodul åbner op for, hvilket resulterede i et irregulært bygningsvolumen, og arkitekterne endte derfor med at fravælge den udfordrende og nyskabende formverden til fordel for praktisk bygbarhed og lang levetid. Derfor står Det Vedligeholdelsesfri Hus, der i dag er opført, som en lerklump, skåret præcist til som ved hjælp af ståltråd. En kvadratisk og tung bygningskrop med facader af røde teglsten, under et helvalmet tegltag. Huset hviler på en plint, der fungerer som overdækket veranda, beskyttet af tagets vældige udhæng “Det virker som om, at et Bedre Byggeskik-hus tager imod sine besøgende – næsten som en person, der kigger på dem med sine vinduesøjne. Det rummer en enorm kvalitet i materialet, som i princippet kunne være hevet op af jorden lige rundt omkring det. Sådan et hus ligner jo omgivelserne med sine teglmure og granitsokler og kalken i fugerne. Det ejer en skønhed, der er rundet af robusthed og lang levetid.” Karsten Gori, LETH & GORI 14 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE hele vejen rundt om huset. En søjle i hvert hjørne støtter udhænget og definerer verandaens præcise afgrænsning. Mens tagets homogene teglflade står helt ren og uden gennembrydninger, opdeles facadens tunge murstensfag af glasdøre og facadehøje vinduespartier, mod nord og øst i form af smalle vinduer og døre, mod syd og vest i form af kombinerede glasskydedøre og vinduespartier, placeret symmetrisk i facaden. Huset synes at have aner tilbage i Bedre Byggeskik, og det er ikke helt tilfældigt. For at indkredse præcist, hvori kvaliteten i husene består, har arkitekterne nemlig gennemført en research blandt eksisterende bygningsværker for at finde eksempler på enkle bygninger, som ikke råber højt, men som har stået i mange år med stor kvalitet. Arkitekterne fandt, at i de bedste eksempler fra tiden med Bedre Byggeskik ligger kvaliteterne i husets karakter, med det store enkle tag, belagt med tegl, facadens rytme og fag og forholdet mellem mur og vinduesåbninger. Frem for alt i enkelheden, som arkitekterne tog fat i under arbejdet med at udforme Det Vedligeholdelsesfri Hus. Resultatet er et hus, der virker genkendeligt; et ‘rigtigt’ hus med stejl tagrejsning og facader i blank mur. Det betyder ikke, at Det Vedligeholdelsesfri Hus er en arkitektonisk anakronisme eller en kopi af fortidens byggestil, ført op til dato. Det er derimod et hus, der fortolker sin fortid og forholder sig til sin samtid og fremtid ved hjælp af langtidsholdbar arkitektur. Det Vedligeholdelsesfri Hus, der i dag er opført som en lerklump, skåret præcist til som ved hjælp af ståltråd. En kvadratisk og tung bygningskrop med facader af røde teglsten, under et helvalmet tegltag. Huset hviler på en plint, der fungerer som overdækket veranda, beskyttet af tagets vældige udhæng hele vejen rundt om huset. Alle indre skillevægge er opført af teglblokke. Ud over at være et æstetisk valg er det af flere årsager også udtryk for sund fornuft. Dels går det stærkt at mure op med teglblokke på grund af deres størrelse, hvilket giver en fornuftig økonomi, dels medvirker teglblokkenes termiske masse til at opretholde en stabil temperatur. Nok så vigtigt skaber teglblokkene et sundt indeklima, fordi de med deres kapillarstruktur og overfladebehandling af allergivenlig puds fungerer som et naturligt klimaanlæg, der kan optage fugt, når luftfugtigheden er høj, og afgive den igen til rummene, når den er lav. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 15 ÉT HUS – ÉT MATERIALE Teknik/ bryggers 2,6 m2 Entré 6,0 m2 Værelse 14,1 m2 Værelse 9,6 m2 Depot 1,1 m2 Gang 5,5 m2 Bad 5,3 m2 Køkken/spisestue 23,5 m2 Stue 21,2 m2 Værelse 10,2 m2 Læsehjørne 9,3 m2 PLANTEGNING 16 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 1:100 BESKRIVELSE AF HUSET Huset er på 114 m2 (brutto 136 m2) og er i ét plan med køkken/alrum, bad og 3 værelser. Hertil kommer et teknikrum. Huset er bygget med fletmurværk bestående af teglblokke som bagvæk og almindelige teglsten i facaden. Opbygningen af ydervæggen overflødiggør en mellemliggende isoleringskerne. NORDFACADE 1:200 VESTFACADE 1:200 Taget er beklædt med vingefalstagsten og er konstrueret uden gennembrydninger af ovenlys e.l. Taget skaber et udhæng rundt langs hele husets facade. Indvendigt er huset beklædt med trægulv og -loft. Indervægge fremstår til dels som pudsede teglblokke og til dels som rå teglblokke. ØSTFACADE 1:200 SYDFACADE 1:200 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 17 ÉT HUS – ÉT MATERIALE RAMME OM LIVET Husets plan er omtrent kvadratisk og organiseret i en korsform med indgang og entré placeret mod nord, hvorfra der er direkte adgang til et kombineret bryggers og teknikrum. Til højre og venstre for entreen ligger børneværelse og soveværelse, ligeledes orienteret mod nord. Mod øst er badeværelset og endnu et værelse placeret, mens det fælles opholdsrum optager hele resten af husets areal mod syd-vest. Hvor det ydre er præcist og let aflæseligt, ændrer det rumlige billede karakter i husets indre. Her er en organisering på spil, som ud over traditionelle funktioner som opholdsrum, køkken og børneværelse rummer overraskende steder og mulighed for hemmelige rum-i-rum. En niche i stuen, som udnyttes til en arbejdsplads, en bænk i entreen, som bliver sit eget lille sted, et lille stræde mellem børneværelse og bad, der giver adgang til verandaen og mulighed for at inddrage et værelse i opholdsarealet eller indrette en hems over badeværelset, med kig ned i opholdsrummet, Husets plan har i overført betydning byen som reference, og samspillet mellem værelserne og det fælles opholdsareal ses tydeligt på den positive og negative signatur af huset: Mens fællesrummet er åbent, højloftet og gennemlyst og med mulighed for at kigge fra facade til facade og fra gavl til gavl, er værelserne intime og omfavnende – som bygninger, der afgrænser byens stræder og åbne plads. Det fælles opholdsareal rummer køk- 18 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE ken, spisestue og stue i ét, under en høj ‘canopy’, der udnytter den helvalmede tagkonstruktions stejle tagrejsning til at skabe et, i ordets bedste betydning, højstemt rum, hvis skrå loftflader mødes øverst i et lysloft med lysarmatur placeret bag en translucent glasplade. Arbejdsnichen på kanten af stuen er at opfatte som et møbel, der fylder en flade ud, snarere end en væg, og nichen får dermed en anden karakter end husets vægge. Den er opbygget som et skræddersyet element af Mdf med en indbygget skydedør ind mod værelset og er placeret ovenpå det gennemgående gulv. Dermed signalerer den også, at den kan fjernes, uden at det kræver destruktive indgreb i husets konstruktion, hvis bebo- “Boligens rumprogram kan almindeligvis beskrives i et begrænset antal rum med hver deres funktion – entré, køkken, værelser, stue, badeværelse osv. Men hvad sker der, hvis vi udvider boligens veldefinerede program med en serie af nye steder og overgangsrum? Hvad skal der til for, at man kan arbejde i stuen eller lege i gangen? Kan en dyb vindueskarm fungere som et rum i sig selv? Vi har arbejdet med huset som en levende krop, der giver plads til rumlige nicher, lommer, recesser, udposninger, mellemzoner osv. Vi tror på, at mellemrummet – som et fleksibelt, imødekommende og uhøjtideligt rum – kan udvikles til netop det rum i boligen, hvor livet leves – også om 150 år.’’ Karsten Gori, LETH & GORI erne vil lade de to rum flyde sammen i en periode. “’Boligens rumprogram kan almindeligvis beskrives i et begrænset antal rum med hver deres funktion – entré, køkken, værelser, stue, badeværelse osv. Men hvad sker der, hvis vi udvider boligens veldefinerede program med en serie af nye steder og overgangsrum? Hvad skal der til for, at man kan arbejde i stuen eller lege i gangen? Kan en dyb vindueskarm fungere som et rum i sig selv? Vi har arbejdet med huset som en levende krop, der giver plads til rumlige nicher, lommer, recesser, udposninger, mellemzoner osv. Vi tror på, at mellemrummet – som et fleksibelt, imødekommende og uhøjtideligt rum – kan udvikles til netop det rum i boligen, hvor livet leves – også om 150 år.’’ Arbejdsnichen på kanten af stuen er skabt som et møbel, der fylder en flade ud, snarere end en væg, og nichen får dermed en anden karakter end husets vægge. Den er opbygget som et skræddersyet element af Mdf med en indbygget skydedør ind mod værelset og er placeret ovenpå det gennemgående gulv. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 19 ÉT HUS – ÉT MATERIALE 20 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE “De indvendige vægge er pudset op med gipspuds, som er et allergi- og miljøvenligt produkt, men som også er nemt at reparere og glitte op igen, uden at man behøver reparere hele væggen, for at reparationen er usynlig. Visse steder får teglblokkenes riflede bagside lov at titte gennem gipspudsen for at understrege, at der altså er et teglhus inde bagved. Det er naturens materialer, vi har været ude at hente op af jorden, og når huset er færdigt med at leve, kan vi bare køre dem derud igen – det er da en smuk tanke.” Murermester Ebbe Bernth DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 21 KONSTRUKTIONER, DER HOLDER KONSTRUKTIONER, DER HOLDER FLET EN MUR Muren er flettet sammen af store teglblokke i bagmuren og traditionelle teglsten, opmuret i facaden i et såkaldt halvstens løberforbandt med stenbindere (synliggjort ved de udragende mursten på billedet til venstre). 22 Den ene af to kongstanker i Det Vedligeholdelsesfri Hus sidder så at sige i dets ydermure, hvor ideen om at reducere klimaskærmens opbygning til én homogen muret konstruktion er virkeliggjort. Ydermurene er massive, ikke mindre end en halv meter tykke og opført uden brug af dampspærre og isolering. Det giver en ganske enkel konstruktion, hvor antallet af sammenbygningsdetaljer er reduceret til et minimum, og hvor der ikke opstår bevægelser mellem forskellige byggemateria- DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE ler, fordi der kun er tale om én materialetype, nemlig tegl, omend i to forskellige udgaver. Muren er flettet sammen af store teglblokke i bagmuren og traditionelle teglsten, opmuret i facaden i et såkaldt halvstens løberforbandt med stenbindere. En stenbinder er en mursten, der er vendt vinkelret i forhold til facadeflugten med det formål at binde for- og bagmur sammen. I Det Vedligeholdelsesfri Hus er den flettet sammen med bagmuren af teglblokke, ved at der er skåret ud i blokken, så stenbinderen kan passes ind i udsparingen, Klimaskærmens opbygning er reduceret til én homogen muret konstruktion, der er en halv meter tykke og opført uden brug af dampspærre og isolering. hvorefter der er fyldt ud med mørtel i en smal spalte mellem blokkene og facademuren, hvorved konstruktionen bliver massiv. Spalten er faktisk kun nødvendig for, at mureren kan få fingrene ned og lægge stenene. Denne metode resulterer i et særligt tektonisk træk i murværket. Omkring stenbinderne er de lodrette studsfuger nemlig ekstraordinært brede, hvilket måske vil give anledning til et løftet øjenbryn blandt murermestre her og der, fordi brede fuger traditionelt ikke betragtes som fagligt i orden. Det er imidlertid en logisk konsekvens af halvstens løberforbandtets takt, og her har arkitekterne valgt at udnytte den til en arkitektonisk fortælling om husets særlige opbygning. For at understrege dette yderligere stikker stenbinderne 15 mm frem i forhold til den øvrige facademur, der heller ikke er lige efter bogen. Den valgte teglsten bliver nemlig produceret med tre facader og en såkaldt ‘liggeside’ med lodrette spor efter brændingsprocessen og den efterfølgende stabling. I Det Vedligeholdelsesfri Hus er det denne ’liggeside’, der vender ud og giver facaden tekstur og liv. Teglblokkene måler 248 x 425 x 249 mm og er ekstruderede, dvs. at de ikke er massive, men derimod består af kapillarer af tegl og luftfyldte hulrum. Det giver en uovertruffen god isoleringsevne, som ved hjælp af termisk masse gør muren i stand til at lagre varme om vinteren og kulde om sommeren og i stand til at udligne temperaturudsving mellem dag og nat. Des- TEGLBLOKKE STENBINDER HULRUM STENBINDER SKALMUR uden er konstruktionen diffusionsåben, hvilket vil sige, at den kan ånde. Forklaringen er, at teglkonstruktionen automatisk optager fugt i huset og afgiver den igen, når der er behov for det. Det forhindrer fugtig og indelukket luft, og det forhindrer dannelse af skimmelvækst i huset. Selv om der ikke er brugt isolering, overholder huset energirammen. Af hensyn til kvaliteten af indeklimaet og levetiden er et ikke-isoleret hus – som altså sagtens kan holde på varmen af sig selv – langt at foretrække. Hvis huset var opført med dampspærre og isolering, ville det medføre en koldere facademur, fordi konstruktionen er så dyb. Det ville skabe risiko for opfugtning og forvitring, og huset ville dermed ikke kunne opnå den lange levetid. UDHÆNGSTAGET ER HUSETS BESKYTTER Husets anden kongstanke er dets tag. Her er hensynet til husets 150 års levetid den altovervejende begrundelse for udviklingen og udformningen af “Det er en udbredt misforståelse, at der er krav i bygningsreglementet om, at et hus skal opføres med dampspærre. Det er der ikke, men der er krav om, at huset skal være tæt, og det kan man sagtens opnå uden brug af dampspærre. Hvis huset skal kunne leve i 150 år, skal det kunne ånde. Vi bør spørge os selv, hvorfor der er pap i vores vægge, hvorfor det er nødvendigt med kuldebroisolering, og hvorfor der bliver bygget så mange huse uden udhæng.” Murermester Ebbe Bernth DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 23 KONSTRUKTIONER, DER HOLDER tagkonstruktionen. I arkitekternes første skitser havde huset et knapt pyramidetag uden udhæng og med et ovenlys i toppen. I det færdige hus er dette forenklet og ændret til en hanebåndkonstruktion uden gennembrydninger af tagfladen og med et vældigt udhæng på alle fire sider af det omtrent kvadratiske hus. Denne løsning giver flere fordele; frem for alt yder udhænget, der er godt en meter bredt, den bedst tænkelige konstruktive beskyttelse af murværk, døre og vinduer og sikrer samtidig, at husets klimaskærm reelt vil kunne leve i 150 år uden at skulle vedligeholdes de første 50 år. Ovenlyset er droppet af samme årsag, for selv om himmellys havde “Jeg synes, at den gode historie i dette hus er, at vi konsekvent har spurgt os selv, hvorfor der er huse, som bliver revet ned efter 30 år, hvorfor der er vinduer, som skal skiftes ud efter fem år, og omvendt hvorfor der er tegltage, som stadig ligger efter 200 år. Svarene på de spørgsmål og alle vores erfaringer gennem de sidste 150 år har vi gjort brug af i dette projekt.” Murermester Ebbe Bernth været en fin detalje i det høje fællesrum, har hensynet til levetiden vejet tungere. Ovenlysvinduer vil trods det, at de er højt udviklede bygningskomponenter, aldrig kunne leve lige så længe som taget selv, og samlingen mellem tag og vindue vil slet ikke. I hjørnerne står fire søjler af cortenstål, der støtter gratspærrene og danner væg for nedløbsrøret. De er udformet som en vinkel af stål, der markerer hjørnet, og i symbolsk forstand får taget til at nå terrænet. Stålkanten fortsætter langs verandaen og definerer dens præcise afgrænsning mod haven. Verandaen er helt i husets ånd beklædt med hårdtbrændte belægningstegl. Som afledt kvalitet har udhænget altså resulteret i, at huset nu står med en overdækket veranda og dermed et fantastisk uderum, der kan bruges hele dagen og hele året. Om morgenen vil familien kunne gå ad husets lille stræde og ud på terrassen for at nyde kaffen med udsigt til solopgangen. Midt på dagen giver udhænget skygge på den sydvendte del af verandaen, og om aftenen kan familien indtage aftensmaden på den vestvendte veranda uden at skulle tage hensyn til, at duggen falder. Til alle tider vil familien kunne gå tørskoet ud og ind af huset, og børnenes cykler vil kunne få fast ophold under udhænget. TEGL UDE OG INDE Som en yderligere manifestation af ambitionen om at skabe et hus af ét materiale er alle indre skillevægge ligeledes opført af teglblokke. Ud over at være et æstetisk valg er det af flere årsager også udtryk for sund fornuft. Dels går det stærkt at mure op med 24 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE KONSTRUKTIONER, DER HOLDER 26 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE teglblokke på grund af deres størrelse, hvilket giver en fornuftig økonomi, dels medvirker teglblokkenes termiske masse til at opretholde en stabil temperatur. Nok så vigtigt skaber teglblokkene et sundt indeklima, fordi de med deres kapillarstruktur og overfladebehandling af allergivenlig puds fungerer som et naturligt klimaanlæg, der kan optage fugt, når luftfugtigheden er høj, og afgive den igen til rummene, når den er lav. Det kaldes hygroskopi og reducerer behovet for at regulere indeklimaet ved hjælp af ventilationsanlæg. Entréens vægge, væggene i det lille stræde og den ene væg i værelset ved siden af stuen har fået lov at stå med den fortandede bagside ud mod rummene. Resultatet er vægge med glød og liv og varierende grader af reliefvirkning, der måske kan ses som en nutidig hyldest til 70’ernes indvendige murstensvægge, som rigtig mange har minder om og kan huske følelsen af at røre ved; glat og ru på samme tid. Det siger sig selv, at det ikke kan undgås, at 150 års fedtede barnehænder vil sætte deres præg på en ubehandlet teglvæg – men teglvæggene kan sagtens bære den form for livets patina, og skulle uheldet være ude, åbner teglstenens lille modul mulighed for at foretage udskiftning netop der, hvor det behøves – og kun dér. Samtidig har de gipspudsede vægge den fordel, at de har en overflade, som er nem at reparere uden at det kan ses, hvor reparationen er foretaget. Disse to eksempler repræsenterer hver sin fortolkning af overskriften og det iboende tema i Det Vedligeholdelsesfri Hus: Selvfølgelig skal huset passes og bevares ved hjælp af almindelig rengøring og pleje i løbet af sin lange levetid; den vigtige pointe er, at husets klimaskærm ikke behøver at blive det. Vedligeholdelsesfrihed er nøgleordet i alle valg af indre materialer, der samtidig også har termiske, indeklimamæssige og æstetiske kvaliteter, der løfter husets udtryk og anvendelse. Alle indre skillevægge er f.eks. opført af teglblokke, der medvirker til at opretholde en stabil temperatur. I det høje fællesrum er de lodrette og skrå væg- og loftflader over vindueshøjde beklædt med træpaneler af skrællet fyr. TRÆ OPPE OG NEDE Teglvæggene indrammes forneden og foroven af træ. Tagets bærende konstruktion er udført som en traditionel tømmerkonstruktion af træ, med isolering af papiruld, som er valgt blandt andet på grund af dens “Der er endnu ikke bygget ret mange huse herhjemme i teglblokke, og på en måde peger huset både fremad og bagud i tid – det er nyt, men på nogle områder også så simpelt, at det næsten er lidt gammeldags.” Karsten Leth, Leth & Gori DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 27 KONSTRUKTIONER, DER HOLDER “Det store udhængstag har skabt en ny kvalitet, som vi ikke havde med fra begyndelsen, nemlig verandaen. Den er godt nok ikke hentet ud af den danske byggeskik, snarere den italienske eller japanske, men den er et fantastisk rum, som afgrænser husets præcise fodaftryk. Udhængstaget betyder også, at den bærende tanke om levetid er blevet skærpet. Udhænget beskytter husets facader, ikke murstenen, men fugen, for stenen skal nok klare sig i 150 år.” Karsten Gori, Leth & Gori BLOKMURVÆRK - Udfyldning mellem tagspær - Ventilationsspalte, min. 30 mm INDFARVET FACADEPUDS fugttransporterende egenskaber, der overflødiggør brug af dampspærre. Papiruld er desuden CO2-venligt, fordi det produceres af cellulosefibre fra danske overskuds- og genbrugsaviser og derfor kan genanvendes. I det høje fællesrum er de lodrette og skrå væg- og loftflader over vindueshøjde beklædt med træpaneler af skrællet fyr. Gulvet består af massive fyrreplanker, der er lagt på strøer direkte på et 275 mm tykt kapillarbrydende lag af polystyrenisolering. Gulvkonstruktionen er forsynet med en membran, der skal forhindre grundfugt og radon i at stige op i huset. Det er en metode, som rummer fordele i forhold til både økonomi, vedligeholdelse og CO2. Ved ikke at støbe et terrændæk af CO2tungt beton og derpå støbe husets gulvvarmeanlæg ind i et betonlag, men derimod montere det på et undergulv mellem og på tværs af strøerne, spares både penge og CO2. Gulvplankerne er lagt med fer og not og er ikke limet, hvilket gør det muligt at tage dem op, når gulvvarmeanlægget, der ikke forventes at kunne holde lige så længe som selve huset, skal vedligeholdes eller udskiftes. 28 GENERELT OM LCA En livscyklusanalyse (LCA) af en bygning sammenregner miljøpåvirkninger fra husets livsfaser og materialernes livsfaser. Skemaet nedenfor viser de processer, som typisk indgår i en LCA. Ofte forenkles en LCA, således at mindre betydende livsfaser og processer ignoreres, så det kun er de markerede, der medregnes. En LCA kan medregne flere forskellige former for miljøpåvirkninger f.eks. emissioner af ozonnedbrydende stoffer, belastning fra næringssalte, giftstoffer eller ressourceforbrug. I MiniCO2 Husenes LCA er fokus udelukkende rettet mod bidraget til global opvarmning, som måles i kg CO2. CO2-udledninger i en bygnings livscyklus stammer dels fra byggematerialernes livscyklus og dels fra energiforbruget i løbet af bygningens levetid. Byggematerialernes livscyklus inkluderer udvinding af råstoffer samt produktion og transport af materialet, og alle disse processer udleder CO2. Den samlede udledning kaldes materialets indlejrede CO2. Dertil kommer bortskaffelsen (End of Life) af materialet, når det udskiftes, eller når bygningen rives ned. Hvis materialet forbrændes, DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE INDDÆKNING AF SKALMUR - L-profil, 100x150x8 mm Cortenståk (HxBxD) FLETMURVÆRK - Skalmur, normalsten - 30 mm hulrum udfyldt med mørtel - 425 mm Teglblokke - Indvendig vandglittet gipspuds VERANDA - Hårdtbrændte belægningstegl KANTAFGRÆNSNING - 15 mm Cortenstål FACADENICHE LYSLOFT NEDBYGGET KRYDSFINERLOFT - Akustisk perforering HANEBÅNDSSPÆR - Fritlagte UDHÆNGSTAG - Falstagsten - Fast undertag, rupløjede brædder FLADT LOFT - Nedbygget PAPIRULDSISOLERING - Indblæses i konstruktionen SPÆRFOD - Konstruktionstræ GRATSPÆR - Konstruktionstræ UDHÆNGSSPÆR TAGUDHÆNG TAGFOD - Tagrender, kobber - Fodblik, kobber KOMBINATIONSVINDUER TRÆ/ALU - Anodiseret alu - Trækarme, klar lak - 3-lags Energiglas SPÆRFOD I STÅL DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 29 KONSTRUKTIONER, DER HOLDER udledes yderligere CO2, og hvis det genanvendes, indgår det som materiale i et nyt kredsløb. Hvis der er materialer, som efter endt brug kan genanvendes, f.eks. metaller, der kan smeltes om og genbruges, tilfører genanvendelsen en lille CO2-gevinst til regnskabet, eftersom det genanvendte metal erstatter nyt metal produceret af råstoffer. I LCA skelnes dog skarpt mellem miljøpåvirkninger fra forskellige produktsystemer. Det betyder, at miljøgevinsten ved genanvendelse for de fleste materialers vedkommende er størst, hvis genbrugte/ genanvendte materialer forbliver i et produktsystem, snarere end hvis potentielt genbrugelige/genanvendelige materialer sendes ud af produktsystemer til mulig brug andre steder. Det er normal praksis, at bortskaffelsen af huset og dets materialer forventes at foregå ud fra nutidig praksis, selvom det i realiteten ofte vil foregå langt ude i fremtiden. Der kan altså ikke tages højde for ikke-kommercielle og endnu ikke udviklede teknologier til brug for bortskaffelsen. Eftersom alle bygningens livsfaser regnes med i en LCA, sammenregnes CO2-udledninger fra både produktion, drift og bortskaffelse af huset som en enhed bestående af mange forskellige byggematerialer. I løbet af bygningens levetid vil der løbende være materialer, der skal udskiftes, og produktionen af disse nye materialer samt bortskaffelsen af udtjente materialer inkluderes i det samlede CO2-regnskab. 30 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE lastende at vedligeholde referencehuset målt over en periode på 120 år. Bygningernes driftsmæssige energiforbrug til opvarmning og el i løbet af den samlede levetid indgår ikke i LCA, men Det Vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret, så det lever op til 2015 kravene for nybyggeri. LIVSCYKLUSANALYSE AF DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS Livscyklusanalysen af Det Vedligeholdelsesfri Hus er udført som en sammenligning med CO2-belastningen af et almindeligt parcelhus med en forventet livscyklus på 120 år. Det Vedligeholdelsesfrie Hus er imidlertid opført af materialer og ved hjælp af kendt konstruktionsteknologi, som fordrer en forventet levetid på mindst 150 år. Derfor er forskellen i levetid søgt lineært ekstrapoleret fra 120 år i referencehuset til 150 år i Det Vedligeholdelsesfri Hus. CO2-BELASTNING OVER 150 ÅR CO2-BELASTNING OVER 120 ÅR Referencehusets samlede CO2-aftryk, altså konstruktion, vedligehold og bortskaffelse over 120 år, er 3,5 Kg/ m2/år, mens CO2 aftrykket i Det Vedligeholdelsesfri Hus i samme periode udgør 2,0 kg CO2/m2/år. Vedligeholdelsesandelens CO2-aftryk udgør i referencehuset ca. 1,2 kg CO2/ m2/år, mens den i Det Vedligeholdelsesfri Hus udgør ca. 0,7 kg CO2/m2/ år. Det er altså to gange mere CO2-be- Hvis referencehuset skulle kunne leve i 150 år, ville dets samlede CO2-belastning udgøre ca. 4,4 kg CO2/m2/år mod 2,0 kg CO2/m2/år i Det Vedligeholdelsesfri Hus. Vedligeholdelsesandelens CO2-aftryk udgør i referencehuset 2,2 kg CO2/ m2/år i dette tilfælde, mens den i Det Vedligeholdelsesfri Hus udgør 0,5 kg CO2/m2/år. Det er altså ca. fire gange mere CO2-belastende at vedligeholde referencehuset målt over en periode på 150 år. Husets særkende: Vedligeholdesesfri og lang levetid kg CO2/m2/år over samlet levetid 4 3 2 Udskiftninger + EoL Udskiftninger + EoL Konstruktion + EoL 1 Konstruktion + EoL 0 Det Vedligeholdelsesfri Hus A Det vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret til at kunne stå i 150 år og samtidig sikre et minimum af vedligehold over husets samlede levetid, som altså forventes at være 30 år længere end Referencehusets 120 år. Kigger man på CO2-belastningen fordelt over husets samlede levetid, er tallet for Det Vedligeholdelsesfri Hus ca. 2 kg CO2/m2/år og for Referencehuset næsten 3,5 kg CO2/m2/år. Dette er illustreret i figuren. Heraf fremgår også, hvor stor en del af belastningen, der skyldes udskiftningen af materialer. Når man ser på resultaterne over en 50-årig periode, er Det Vedligeholdelsesfri Hus CO2-mæssigt lige så dyrt som et almindeligt typehus. Det skyldes primært det store forbrug af det energitunge materiale tegl, der benyttes i både for- og bagmur samt i tagbeklædningen på Det Vedligeholdelsesfri Hus. Men med en sådan langtidsholdbar konstruktion i tegl er CO2-belastningen over den samlede levetid på 150 år væsentligt mindre end tilsvarende over Referencehusets forventede levetid på 120 år. Referencehus DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE 31 HUSETS CO2-PROFIL 5 kg 0,6 kg HUSETS CO2-PROFIL 5 kg KG CO2/M2/ÅR I 120 ÅR CO2-udledning for hhv. Referencehuset og CO2-udledning for hhv. og Upcycle House fordelt på materialer Det Vedligeholdelsesfrie Hus referencehuset fordelt på materialer 4,0 Andet 3,5 Gipsmaterialer 3,0 Malervarer 2,5 Glas 2,0 Plastik 1,5 Fliser og tegl 1,0 Isoleringsmaterialer 0,5 Metal 0,0 Cementbaserede materialer -0,5 -1,0 Træ og træbaserede materialer REFERENCEHUSET DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Det Vedligeholdelsesfri Hus. ’Referencehuset’ er et typisk parcelhus på 145 m2, der er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. Se præsentationen af Referencehuset, bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de samlede livscyklusvurderinger (LCA-analyser) for alle seks huse i projektet. De offentliggøres i takt med husenes opførelse på: www.realdaniabyg.dk/udgivelser/rapporter. KONKLUSION Det sparede vedligehold viser sig at have relativ beskeden indflydelse på det samlede CO2 regnskab. Det skyldes, at de dele som kunne kræve vedligehold eller udskiftning – døre, vinduer, indvendige overflader mv. – er relativt ’lette’ i CO2-sammenhæng. Det er dog værd at 32 0,4 kg DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE huske, at et lavt vedligehold på disse dele for husejeren betyder færre ærgrelser og penge sparet til håndværkere og materialer! I såvel Det Vedligeholdelsesfri Hus som i Referencehuset beløber udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til hhv. 0,4 kg og 0,6 kg af den samlede CO2-belastning fra huset. Når den CO2 besparende effekt af lavt vedligehold ikke bliver meget mindre end på Referencehuset, skyldes det, at Referencehuset faktisk er ganske godt allerede: Det er også opført i tegl, som er stort set vedligeholdelsesfrit, og desuden er de øvrige CO2-tunge bygningselementer som fundamenter, glas og mineraluldsisolering sjældent vedligeholdelseskrævende. Resultaterne viser dog samtidig, at hvis konstruktion og design, som de er udført i Det Vedligeholdelsesfri Hus, fører til en forlænget levetid af huset som helhed, vil de medføre et gunstigt CO2-regnskab på grund af det bevidste materialevalg. Ikke mindst hvis den forlængede levetid betyder, at man kan spare opførelsen af et helt nyt hus. Tak til… Arkitekt: LETH & GORI Ingeniør: BURO HAPPOLD APS Entreprenør: EASYISO APS V. EBBE BERNTH MURER & TØMRER Underentreprenører: MURERMESTER ASK ASKHOLM, TØMRER OLE LARSEN & SØNNER APS Konsulent: TEKNOLOGISK INSTITUT, MURVÆRK, BYGGERI OG ANLÆG Videnspartner: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU, DANSKE TEGL , NINI LEIMAND, KADK – INSTITUT 2 Samt billedkunstner Malene Bach, for udlån af kunstværker og alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet. Det Vedligeholdelsesfrie Hus – murværk holder © Realdania Byg 2014 ISBN 978-87-92230-60-7 Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Kleis Layout: Bjørk&Glad og Thomas Vandal Nielsen, OAB-Tryk A/S Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, STAMERS KONTOR, Karsten Gori, LETH & GORI samt Realdania Byg Forsidefoto: Fotograf Jesper Ray Manley Bogen er sat med ArcherPro-Book og trykt af Clausen Grafisk ApS Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse NSA GER Upcycle House STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG BØJDENV STEENS AGER ER EJ MINICO2 HUSENE BØJD NV2013 EJ og 2014 seks nye parcelhuse opI Nyborg blev i løbetEaf ført, som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms levetid. Det drejer sig om CO2-udledning i såvel anlægsfasen som i hele husets levetid og om CO2-udledning i forbindelse med større ombygningsprojekter og almindelig vedligeholdelse. Det sjette hus høster erfaringerne fra de fem første huse, og giver et samlet kommercielt bud på det mindst mulige CO2-fodaftryk i et typehus. Kvotehuset MiniCO2 Typehuset DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS – TRADITION LETH & GORI, BURO HAPPOLD OG EBBE BERNTH TOTALØKONOMISK OVERSIGT 136 M2 BRUTTO Excl. moms BASISHUS TILKØB TILKØB I BYGGEPERIODEN ØVRIGE TILKØB Beskrivelse: Håndværkerudgifter Tillæg for ekstra udførelse af kantbjælke og overliggere som armeringsbjælker i blokmurværkskonstruktioner Tillæg ekstra bærende skillevæg blokmurværk + bærende hjørnesøjler inkl. fundamenter Tillæg for brandbeskyttelse af tagkonstruktion iht. myndighedskrav BASISHUS, samlet i alt: m2-pris, Basishus (136 m2) 37.930 5.600 1.756.675 12.917 Beskrivelse Tilkøb, køkkeninventar Tilkøb, fast inventarmøbel i entré og arbejdsbord i stue Tilkøb, hårde hvidevarer Tilkøb, facadepartier med 3-lags energiglas Tilkøb, åbent til kip Tilkøb, udførelse af lysloft, el-arbejder Tilkøb, murafdækning i cortenstål Tilkøb, fletmurværk Tillæg, ekstra sandpude pga. dybt muldlag Tillæg, udførelse af ekstra fundamenter pga. særlige funderingsforhold Galleriskinner Tilkøb, udvendig belysning og armaturer i øvrigt TILKØB, råhus i alt: i alt 52.000 52.600 23.900 5.700 101.500 5.500 12.500 63.230 15.192 65.200 5.000 7.000 409.322 Basishus + tilkøb, i alt: m2-pris, Basishus (136 m2) + tilkøb UDEAREALER + CARPORT Beskrivelse Haveanlæg og hårdbrændte belægningstegl/cortenstålkant på veranda og stiadgang Tilkøb, carport + skur Tillæg, rullegræs TILKØB udearealer + sekundære bygninger: Pris i alt inkl. tilkøb og udearealer AREALER / M2 i alt 1.631.306,00 81.839 Beboelsesareal, brutto Overdækket veranda Carport Skur 2.165.997 15.926 i alt 106.380 125.000 25.900 257.280 2.423.277 136 m2 57 m2 27 m2 7 m2 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS Fornyelse fortolker fortiden UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS Fornyelse fortolker fortiden MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse – seks erfaringer Perspektiv og potentiale 5 6 Forudsætning og ambition Du behøver ikke røre en finger 9 Huset Jernalderhus gentænkt Beskrivelse af huset Tindrende klar plan Materialer og metoder Hus af krydsfiner – på to dage Glas lever omtrent evigt Vinduer af kompositmateriale Ventileret hus på stolper Snusfornuftig bygbarhed og serieproduktion Generelt om LCA Husets CO2-profil 2 15 17 18 23 24 25 25 27 30 32 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 3 MINICO2 HUSENE Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse NSA GER Upcycle House STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG ER BØJDENV EJ 4 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE Kvotehuset MiniCO2 Typehuset MINICO2 HUSENE På en grund lidt vest for Nyborg har Realdania Byg udviklet og opført seks nye enfamiliehuse. De hedder MiniCO2 Husene og har det til fælles, at de alle er enfamiliehuse, de er mellem 135 og 150 kvadratmeter store, og de opføres inden for en almindelig økonomi, sådan at de nu er klar til at blive solgt til helt almindelige familier. Nok så vigtigt har de seks huse også det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk, men de adskiller sig fra hinanden ved at gøre det på hver sin måde. Det er ikke gjort før herhjemme. Nyt er det også at målrette hvert hus en særlig parameter i forhold til, hvor vidtgående det er muligt at reducere CO2-udledningen. I hvert enkelt projekt skrues altså op for et afgrænset felt, mens de øvrige parametre holdes inden for gældende bygningsregler. Det betyder, at det bliver muligt at vurdere vægten af de forskellige parametre, målt op mod hinanden. CO2-udledning falder i forskellige perioder i en bygnings levetid, nemlig i forbindelse med anlæg, drift og vedligehold. Der udledes med andre ord både CO2, når huset bygges, og når mennesker bor i det og bruger vand, varme og el. Derudover udledes CO2, når huset løbende vedligeholdes, og når det undergår væsentlige bygningsændringer i løbet af hele dets levetid, og endelig betyder det også noget for CO2-regnskabet, når huset efter endt brug skal bortskaffes. SEKS HUSE – SEKS ERFARINGER Ambitionen i de to såkaldte Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver vedligeholdelse i de første 50 år, og 0,5 kg 3,5 kg 5 kg 0,5 kg DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS vs. REFERENCEHUSET CO2-udledningen fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i Det Vedligeholdelsesfri Hus er mindre end Referencehusets (3,5 kg CO2/m2/år mod 5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år). Både i Det Vedligeholdelsesfri Hus og i Referencehuset beløber udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til ca. 0,5 kg af den samlede CO2-belastning fra huset (se side 32). DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 5 MINICO2 HUSENE som ydermere har en levetid på ikke mindre end 150 år. Levetid er en meget væsentlig faktor, når man taler om at reducere CO2-udledning, for hvis et hus kan stå i 150 år, svarer det til to-tre gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus – og dermed lige så mange gange sparet CO2. Det er ambitiøst og skal lykkes ad to veje; den ene vej er velkendt, idet huset opføres af traditionelle materialer, som har været afprøvet og bevist deres værd gennem århundreder, mens den anden vej bryder ny grund ved at opføre huset af dagens og morgendagens materialer og knytte dem sammen på nye måder. Upcycle House retter fokus mod anlægsfasen og undersøger, hvor meget CO2, der kan spares ved udelukkende at bruge genbrugsmaterialer eller helst upcyclede materialer til opførelsen. Det Foranderlige Hus tager fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af dets levetid, i takt med at familien vokser, og nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, og der bruges energi på selve ombygningen, udledes CO2. For at imødegå det, er Det Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og kan f. eks. ved hjælp af skydedøre ændre funktioner og indretning, uden brug af destruktive metoder med byggerod til følge. Endelig er der i Kvotehuset lagt op til, at det er beboerne, der skal i spil. Erfaringer viser, at netop de er den helt store joker, når det gælder CO2-udled- 6 “Hvis vi skal kunne håndtere klimaforandringer, er vi nødt til at finde ud af, hvad nyt byggeriet kan bidrage med. Hidtil har vi været gode til at få styr på energi til opvarmning, men det er måske problematisk at fokusere for meget på én parameter, fordi man risikerer at glemme de øvrige forhold i byggeriet, som også udleder CO2 – byggeri er jo en enormt kompleks proces. Her kan MiniCO2 Husene måske være et værdifuldt bidrag.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg ning, og de kan alt efter adfærd påvirke energiforbruget med en faktor 3, både op og ned. Kongstanken er, at Kvotehuset på tre niveauer opfordrer beboerne til en fornuftig adfærd i CO2-mæssig forstand. Dels gennem sit design, dels via sin iboende teknologi og dels ved - ganske kontroversielt - at introducere en kvote, der sætter en grænse for den mængde af CO2, som beboerne kan udlede pr. måned. Det skal forstås som en slags budgetkonto, der skal hjælpe beboerne med at fastsætte en ramme for energiforbruget, og når kvoten er brugt, gør husets tekniske systemer opmærksom på det. Tanken er på denne måde at skabe eftertanke og skære unødigt overforbrug væk. Mens de fem første huse altså er eksperimenter, som i ekstrem grad undersøger hvert sit aspekt af CO2-udledning, er det ambitionen i det sjette og sidste hus at samle og balancere erfaringerne og resultaterne fra alle de foregående huse, for så på almindelige kommercielle vilkår og inden for en almindelig økonomisk ramme at udvikle et MiniCO2 Typehus med mindst muligt CO2-fodaftryk og bredest mulig arkitektonisk appel. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE PERSPEKTIV OG POTENTIALE Det er Realdania Bygs håb, at projektet vil række ud over de seks konkrete huse, og dermed vil komme andre end de seks familier, der vælger at købe husene, til gode. Erfaringerne er derfor i samarbejde med SBi efterfølgende blevet ekstraheret ud af den konkrete kontekst og brugt til at udpege generelt anvendelige veje for byggeriet til at reducere CO2-fodaftrykket. De gode ideer er samlet i to såkaldte ‘arkivskabe’, der stilles til rådighed for den danske byggebranche. Det ene arkiv rummer alle de konkrete ideer til, hvordan man sparer CO2, mens det andet samler alle de ekstra kvaliteter og værdier, der er opstået i kølvandet på tankerne om at reducere CO2: Væksthus, svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer og ikke at forglemme den ekstra tid, som boligejerne får til rådighed, når de bor i et hus, hvor der ikke skal males vinduer eller skiftes tagsten de første 50 år. Fordeling i et typisk parcelhus Fordelingafafenergiforbrug energiforbrug i et typisk parcelhus Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus 120 Energiforbrug til materialer 100 Energiforbrug til drift 80 KWH/M2/ÅR Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Opførelse af bygning, total Udskiftning af bygningsdele End of life 60 El til bygningsdrift 40 Varmebehov 20 0 2008 2010 2015 2020 ENERGI + Udvikling over tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og drift. Figuren viser, at mens energiforbruget til boligernes opvarmning er støt faldende, er energiforbruget bundet i de byggematerialer, huset er bygget af, konstant. Det er forventeligt, at CO2-udledningen vil følge et tilsvarende forløb. Det er denne del, som dette projekt har fokus på. Fordelingen af CO2-udledning i et typisk parcelhus. Figuren viser, at med det nye bygningsreglement, der træder i kraft i 2015, udgør den del af et parcelhus’ CO2-udledning, som er knyttet til byggematerialer (opførelse, udskiftning af bygningsdele og nedrivning), knap 40 %. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 7 FORUDSÆTNING OG AMBITION 8 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE FORUDSÆTNING OG AMBITION DU BEHØVER IKKE RØRE EN FINGER Det er lidt af et drømmescenarie at kunne bygge et hus, hvor boligejeren i princippet ikke skal røre en finger for at holde det ved lige de første 50 år. Sådan et hus er nu opført under overskriften Det Vedligeholdelsesfri Hus, og navnet må virke besnærende på de boligejere, der bander over at skulle bruge mangen en sommer på at male vinduer, tjære træværk og spule taget fri for mos og alger. I Det Vedligeholdelsesfri Hus kan beboerne med god samvittighed lægge sig i hængekøjen med en god bog, sommer efter sommer, uden at skulle gribe en pensel eller frygte for vandskader efter skybrud. De kan bo i huset år efter år uden at skulle male vægge, høvle gulve eller ødelægge vægoverflader, når nye installationer skal lægges ind i huset. Det er ikke nødvendigt, for udvendigt er alle forgængelige materialer beskyttet af uforgængelige, og indvendigt er alle vægge forsynet med overflader, der patinerer snarere end slides, ligesom alle installationer er tilgængelige. Livet leves med andre ord nemt i Det Vedligeholdelsesfri Hus. Ud over sparet tid og penge er huset også med til at reducere udslippet af store mængder CO2, eftersom byggematerialerne ikke skal skiftes efter få FAKTA LCA bruges til at vurdere et materiale eller en bygningsdels indvirken på miljøet i hele levetiden fra råmateriale, over produktion og drift til den endelige bortskaffelse, og i analysen undersøger man syv forskellige faktorer, hvoraf CO2 er den vigtigste, fordi den har afgørende betydning for klimaforandringer og global opvarmning. Life Cycle Costing kan bruges til at beregne en bygnings samlede omkostninger i hele dens levetid, og her er det f.eks. muligt at analysere, om det giver økonomisk mening at skifte en komponent mange gange i løbet af bygningens levetid, eller om det er en bedre ide at bruge komponenter af bedre kvalitet fra begyndelsen, selv om det giver en større udgift i anlægsfasen. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 9 FORUDSÆTNING OG AMBITION “Vi har arbejdet på at finde materialeoverflader, som kan stå af sig selv i mange år uden vedligeholdelse, og som er til at holde ud at se på i mange år. Når de holder i 150 år, så skal de jo have en arkitektur og en rumlig kvalitet, der kan danne en attraktiv ramme om et liv i hele den lange periode. Da det er svært at spå om, hvad folk synes om 50 år ude i fremtiden, er der faktisk også lagt op til en form for foranderlighed i huset – beboerne vil kunne fjerne vægge eller flytte dem og sætte dem op i en anden takt.” Frants Frandsen, Realdania Byg år, men kan holde husets levetid ud – og i øvrigt genbruges, når huset engang skal bortskaffes. At huset er vedligeholdelsesfrit er dog ikke ensbetydende med, at alt er fuldstændig fastlåst og ikke kan ændres i løbet af dets lange levetid. Det ville harmonere dårligt med tidens tendens til at udtrykke personlige værdier og holdninger gennem valg og ændringer i boligen; det ville faktisk heller ikke gavne CO2-regnskabet, hvis huset var fastlåst, og det dermed var nødvendigt at foretage destruktive indgreb i konstruktionen. Huset har derfor taget den udfordring på sig både at være vedligeholdelsesfrit og til en vis grad foranderligt, idet det er forberedt til, at der kan indrettes flere eller færre værelser, ligesom det i princippet er muligt at forlænge eller forkorte huset, efter behov. +CO2 Det Vedligeholdelsesfrie Hus, tradition: 44 tonspå husets samlede levetid i 150 år CO2 fordelt 3% 4% 8% 15 % Fundamenter +CO2 Terrændæk 37 tons 2% 1% 7% 4% Ydervægge 20 % 7% Tag Indervægge Fundamenter Indvendige overflader Terrændæk VVS og el 50 % Ydervægge Tag 31 % Indervægge 48% 10 Bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeprodukoverfladerog bortskaffelse er for Det Vedligetion,Indvendige udskiftninger holdelsesfri VVS og el Hus’ 150-årige levetid samlet set 37 tons CO2, svarende til 320 kg CO2/m2. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 11 PROCES “Den bedste historie i dette projekt er, at vi har bygget et hus, der ikke bare holder realkreditlånets tid ud, men fem gange så længe. Og selv om vi griner lidt af, at ingen af os lever længe nok til at opleve, om det holder stik, så ved vi fra bygningshistorien, at det sagtens kan lade sig gøre.” Jimmy Vinter Gravgaard, Enemærke & Petersen 12 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 13 HUSET 14 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE HUSET JERNALDERHUS GENTÆNKT Stik imod vante forestillinger har arkitekterne bag Det Vedligeholdelsesfri Hus valgt at tegne et træhus og ikke et tungt muret hus eller et hus af beton. Et kig bagud i det bygningshistoriske arkiv dokumenterer da også, at det sagtens kan lade sig gøre at opføre bygninger af træ med lang levetid. Tag f.eks. de hjemlige herregårdes gamle ladebygninger, teglværkernes tørrehaller eller hele den nordiske bygningsmasse af træ, som alle stadig står efter flere hundrede år. Arkitekterne har imidlertid kigget endnu længere tilbage i bygningsarven og fundet inspiration i det arketypiske længehus, som kendes tilbage fra jernalderen. Dets byggetekniske særkende var et stort stråtækt tag, hvis udhæng beskyttede væggene af forgængelige byggematerialer. Længehuset var oprindeligt ét stort rum, åbent til kip, hvor køerne holdt til i den ene ende og beboerne i den anden, adskilt af et ildsted i midten. Fra dette udgangspunkt har arkitekterne lagt en række styrende parametre fast for arbejdet med at udvikle Det Vedligeholdelsesfri Hus: Huset skulle have en klimaskærm, der ikke kunne nedbrydes; alle nedbrydelige materialer skulle placeres i et fuldt skærmet og ventileret miljø; alle ind- vendige materialer skulle kunne vedligeholdes alene med almindelig plejende rengøring; tekniske installationer skulle udføres som ‘plug-in-elementer’, der kunne udskiftes uden drastiske og destruktive indgreb i huset og sidst, men ikke mindst, skulle husets arkitektur være multianvendelig og langtidsholdbar. Det hus, der nu er opført, er såvel arkitektonisk som konstruktivt da også en moderne gendigtning af et længehus; en enkel og klart aflæselig bygningskrop under et saddeltag med 40 graders hældning. Ikke desto mindre er det i sit formsprog, materialer og detaljer et umiskendeligt nutidigt hus. Præfabrikeret modulopbygget hus – der let kan udbygges, ombygges og skilles ad. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 15 HUSET FACADE VEST 1.300 FACADE NORD 1.300 Skydedør Skydedør Terrasse Skur Skur Rampe op/niveaufri adgang stigning max 2 % Carport Terrasse Terrasse Carport Skur 6,2 m2 Skur Carport Ovenlys Ovenlys Bad 4,2 m2 Teknik garderobe 4,2 m2 120 Hems 22,5 m2 Spise 18,7 m2 Terrasse 8,7 m2 Køkken 12,2 m2 Værelse 12,3 m2 PLANTEGNING 1:100 16 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE Terrasse 17,3 m2 Ovenlys Entre 6,2 m2 Værelse 12,3 m2 Terrasse Skur FACADE ØST 1.300 Carport Terrasse FACADE SYD 1.300 Skur Rampe op/niveaufri adgang stigning max 2 % Terrasse Carport Skur BESKRIVELSE AF HUSET Huset er på 156 m2 og er i ét plan med køkken/alrum, bad og 2 værelser. Hertil kommer 2 hemse og et teknikrum. Huset er konstrueret i selvbærende moduler i form af trækassetter på punktfundamenter af beton. Kassetterne er isoleret med skumplader/mineraluld i dækket og med mineraluld i væg- og tagarealer. Facadebeklædningen på modulerne er hærdet glas. Vinduer og døre ligger tilbagetrukket under udhæng. Gulvoverflader, vægge og lofter fremstår i træ, og indervægge er opbygget i gips. OVERORDNEDE PRINCIPPER Effektiv klimaskærm, der ikke nedbrydes, og som skærmer hele bygningen (genbrugsglas). Alle nedbrydelige materialer bruges i fuldt afskærmet og beskyttet miljø. Ovenlys Bygningen udføres, så den er fleksibel i tidløs arkitektur (langtidsholdbar arkitektur). Ophold 18,7 m2 Terrasse 8,7 m2 Materialer til aptering vælges primært, så alm. rengøring også er plejende (gulve, vægge mv.). Al teknik udføres som “plug-in”-moduler, der kan skiftes uden drastiske indgreb i bygningens hovedkonstruktioner (holder ikke 150 år). Huset er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 17 HUSET “De fleste vil nok tænke på et muret stenhus eller et betonhus, når opgaven lyder at bygge et vedligeholdelsesfrit hus. Vores postulat er, at et træhus – hvis det bliver bygget rigtigt med de rigtige detaljer og den rigtige udformning – kan holde meget længe. Det er her blevet til en moderne fortolkning af længehuset, et træhus, der er fuldt ventileret og fuldt afskærmet med glas – som jo er uforgængeligt.” Rolf Kjær, Arkitema TINDRENDE KLAR GRUNDPLAN Huset er 156 kvadratmeter og ligger på langs af grunden med en overdækket indgang placeret mod øst og præcist i midten af husets længderetning. Den centrale ankomst slår tonen an til planløsningen, som er symmetrisk og fuldkommen enkel. Fra entreen, som afgrænses af husets eneste faste element, en lukket boks med skydedøre i hver ende, er der adgang til et åbent køkken- og spiserum, som optager den midterste del af huset. Boksen, der indeholder badeværelse og et kombineret garderobe- og teknikrum, lægger dermed ryg til køkkenet. Det åbne fællesrum er husets centrale mødested, og herfra er der adgang til to identiske værelser mod nord og til en stor stue mod syd. Over de to værelser tilbyder en hems overblik over hele huset, og antallet af værelser kan blive til tre og fire ved at inddrage dele af eller hele opholdsrummet, alternativt reduceres til et enkelt eller slet ingen, hvis ambitionen er at skabe stemning som i et New Yorker-loft. Husets indre er en træ-æske, der opleves som ét stort sammenhængende rum, åbent til kip og møbleret af lave lukkede bokse. Fire ovenlys lader himmellys sive ned langs de skrå loftflader og understreger dermed rummets højde. Dagslyset i huset kommer fra indgangspartiet, fra de rumhøje vinduesog dørpartier i gavlene og ikke mindst fra et godt 10 meter langt glasparti, der spænder ud i hele det kombinerede køkken- og spiserums længde. Fra værelserne og stuen er der direkte adgang til terrasser i gavlene, der ligger som nicher i ly af bygningskroppen, mens det kombinerede køkkenog spiserum åbner op ud til et stort delvist overdækket trædæk, der vender mod vest. Huset er placeret i én stor faskine, som tagvandet løber direkte ned i, og siver ned i jorden. Tagrender og nedløbsrør hører til de bygningsdele med et kortere liv. Derfor er de fjernet – alt vand løber fra taget i rustfri stålrender mellem glaspladerne. 18 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 19 HUSET 20 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE “Når en glasplade har en levetid på minimum 150 år, betyder den CO2, der udledes i produktionen, ikke ret meget i det samlede regnskab. Vi kan se på historiske bygninger, at glas holder, indtil det bliver smadret. Her er der brugt hærdede glasplader, som kun dårligt kan smadres, og derfor forestiller vi os, at man om 150 år vil kunne tage glaspladerne ned og genbruge dem på et andet hus.” Rolf Kjær, Arkitema DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 21 MATERIALER OG METODER 22 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE MATERIALER OG METODER HUS AF KRYDSFINER – PÅ TO DAGE Husets konstruktion er en god historie. Det er nemlig skruet sammen – i bogstavelig forstand – ved hjælp af en skruemaskine og samlet på blot to dage! Grunden til, at det kan lade sig gøre, er, at den bærende konstruktion består af 18 selvbærende rammer af limet, stærkt krydsfiner, der er præfabrikeret på entreprenørens byggefabrik i Glostrup og derefter fragtet på lastbil til byggegrunden i Nyborg. Elementernes lave vægt og den forholdsvis korte vej mellem fabrik og byggeplads er vigtige faktorer, når det gælder om at reducere CO2, for transport af tunge byggematerialer over lange afstande batter som bekendt også godt i CO2-regnskabet. Præfabrikation i en tør fabrikshal rummer mange fordele, blandt andet at gentagelsen i produktionen af moduler og samlinger giver et rationelt byggeforløb, der resulterer i færre fejl og reducerer risikoen for, at der opstår kuldebroer og kondens i konstruktionen. Det selvbærende system af 122 cm brede rammer er produktudviklet af arkitekterne og yderligere optimeret i samarbejde med entreprenøren. Rammerne er samlet på fabrikken ved hjælp af specialfremstillede stålbeslag, som gør konstruktionen momentstiv og vindstabil. Målet har været at skabe husets ydre og indre rammer i ét greb for på den måde at etablere et helt åbent bygningsvolumen uden søjler, bjælker eller trækbånd, og samtidig sikre fuld fleksibilitet i indretningen af huset. De enkelte komponenter i rammerne er ens, hvad enten de bruges til gulve, vægge eller lofter, og kun samlingerne varierer, afhængig af om det er en vinkelret sammenskæring mellem gulv og vægge eller en vinklet sammenskæring mellem vægge og loft og kip. Rammerne er produceret som en integreret enhed og består udvendigt af en vejrbestandig facadeplade og indvendigt af såkaldt skrællet fyr, som skaber et homogent udtryk i gulve, vægge og lofter. Overfladen er oliebehandlet og akustisk reguleret ved hjælp af små borede profilhuller. Mellem de to lag er der isoleret med en kombination af højeffektiv skumisolering yderst og mineraluldsisolering inderst; en løsning, der har resulteret i, at rammerne ikke er så dybe, og at der dermed kommer mere dagslys ind i huset, eftersom vindueslysningerne i sagens natur heller ikke er ret dybe. Selve arbejdet med at sammenføje rammerne på byggepladsen har som sagt udgjort den mindste del af byggeprocessen. Efter ankomsten med lastbil er rammerne i løbet af to dage blevet skubbet på plads på punktfundamenter. Derpå er de samlet ved hjælp af false, der griber fat i DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 23 –––KAN –KAN KAN KAN GENBRUGES GENBRUGES GENBRUGES GENBRUGES EFTER EFTER EFTER EFTER 150 150 150 150 ÅR ÅR ÅR ÅR TERRÆNDÆK TERRÆNDÆK TERRÆNDÆK TERRÆNDÆK OG OG OG OG SPARTLES SPARTLES SPARTLES SPARTLES VÆGGE VÆGGE VÆGGE VÆGGE KAN KAN KAN KAN FJERNES FJERNE FJERN FJERN MATERIALER OG METODER “Vi er godt klar over, at et ventilationsanlæg ikke holder i 150 år, så derfor er det lavet som et plug-in-element. Faktisk er alle installationer placeret i en brønd langs ydervæggen, og det betyder, at man ikke behøver at foretage destruktive indgreb i husets vitale dele, hvis installationerne skal skiftes. Her tager vi både hensyn til CO2, foranderlighed og vedligeholdelsesfrihed.” Rolf Kjær, Arkitema hinanden, således at det har været muligt at skrue rammerne helt tæt sammen uden brug af fugemateriale, som hverken i forhold til CO2 eller levetid kan anbefales; det forvitrer nemlig og skal skiftes længe før, de 50 år er gået. 24 GLAS LEVER OMTRENT EVIGT Det siger næsten sig selv, at et sådant hus ikke kan tåle at stå ubeskyttet. Det gør det da heller ikke, for i stedet for et egentlig tag er huset beskyttet af en “glashud”, der vokser ud over taget og DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE hele huset, og som klimaskærm – i ordets egentlige forstand – yder en effektiv beskyttelse af husets konstruktion. At der netop er valgt glas, skyldes, at det er stærkt, omtrent uforgængeligt og sagtens kan leve i 150 år, og det betyder i sidste ende, at CO2-regneskabet ikke ender med en rød bundlinje. I CO2-mæssig sammenhæng er glas nemlig kostbart at producere fra nyt, men hvis man derimod som i Det Vedligeholdelsesfri Hus bruger glasplader produceret af kasseret glas, som ellers vil ende på lossepladsen, giver det et anderledes godt regnskab. Dertil kommer, at glasset fuldt ud kan genbruges i nye byggerier efter endt levetid i Det Vedligeholdelsesfri Hus. -20 ÅR) VARMLUFTSOLFANGER MODULER KONSTRUKTIONER HOLDER 15-20=ÅR) LANG HOLDBARHED MODULER KONSTRUKTIO LANG HOLDBA PROCES Glaspladerne er 8 mm tykke og består af syret glas, som er gennemfarvet i en mørk grå nuance. De er lagt med overlæg på samme måde, som man lægger skiffer, og er monteret på rustfri stålhafter med 5 cm afstand ned til facadepladen. Klimaskærmen danner en sammenhængende flade, som ikke gennembrydes af aftrækshætter og således er sikret lang levetid, fordi man undgår utætheder i samlinger mellem tagflade og udluftningshætter. Heller ikke ved tagets tre ovenlys brydes glasfladen; her er der blot monteret transparente glasplader, så lyset kan strømme ind, og regnen holdes ude. Glasinddækningen fortsætter ned over husets lodrette facader både på gavlene og på de godt 22 meter lange facader mod øst og vest, men dækker naturligvis ikke vinduer og døre, som i sagens natur skal kunne åbnes. Et gammelt ordsprog siger, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i glashus – i dette tilfælde vil det nok snarere hedde: man skal helst ikke kaste med sten, når naboen bor i glashus! Men faktisk kan glashuden tåle det meste; den består nemlig af hærdet glas, der desuden har mat overflade, som gør, at huset ikke blænder nabobygningerne, når solen skinner. VINDUER AF KOMPOSITMATERIALE Som en logisk konsekvens af den overordnede ide med at beskytte nedbrydelige bygningsdele konstruktivt er alle vinduer og døre trukket tilbage fra facadeflugten og placeret i dybe overdækkede nicher, som yder effektiv beskyttelse mod vind og vejr og reducerer UV-påvirkningen fra solen, der ellers nedbryder både fuger og termoruder. Eneste undtagelse fra dette princip er placeringen af indgangspartiet, som til gengæld er beskyttet af en overdækning, der samtidig giver tørskoet adgang til husets depot. Døre og vinduespartier er kendetegnet ved slanke rammer, der lader meget dagslys komme ind i huset. De er produceret af kompositmaterialet GRP, Glass Reinforced Polyester, som ud over at være slagfast og stærkt også har en lav varmetransmission med en u-værdi på 0,9 og er støbt på en måde, så der ikke opstår kuldebroer. Vinduessystemet er produktudviklet af arkitekterne, omend til et andet projekt, og i første omgang overvejede de, om huset – som jo i sin grundtanke er et træhus – skulle have vinduer af træ. Men det er også et moderne hus og ikke mindst et hus med vedligeholdelsesfrihed og lang levetid som overskrift, og derfor faldt valget på kompositvinduer, der lever op til begge krav. VENTILERET HUS PÅ STOLPER Ligesom resten af huset kan det godt se ud, som om fundamentet også har fundet sit forlæg i et længehus’ efterladte stolpehuller, som de findes ved arkæologiske udgravninger. Her er huset dog hævet 30 cm over jorden og opført på punktfundamenter, der mimer stolpernes taktfaste placering. At huset står på punktfundamenter minimerer dets fodaftryk, både det konkrete og det CO2-mæssige, fordi det naturligvis kræver langt mindre beton at sætte punktfundamenter med nogle meters indbyrdes afstand end at støbe et helt terrændæk af beton. Og beton koster meget i CO2-regnskabet, sådan “Intentionen har været at skabe nogle stærke rammer af krydsfiner, som udgør hele konstruktionen, så vi undgår søjler og bjælker inde i huset. Det er en ganske enkel byggeteknik, som samler huset ramme for ramme. Det ligger også i husets filosofi, at man kan bygge ud og indskrænke over tid, hvilket er med til at gøre det langtidsholdbart, fordi det betyder, at en familie godt kan se sig selv bo i huset, hvis børneflokken udvides. Vi forestiller os, at man kan bestille flere rammer og forlænge huset, eller omvendt, skrue dem af og få et mindre hus. Enhver, der har en skruemaskine, vil kunne øge eller formindske husets størrelse.” Thomas Carstens, Arkitema DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 25 MATERIALER OG METODER som livscyklusanalysen af huset i øvrigt også har vist. Selv om forbilledet måske er forhistorisk, er den væsentligste hensigt med dette greb dog at sikre huset mod fremtidige vejrforhold, hvor voldsomme regnskyl og øgede vandmængder formodes at blive en realitet. Et træhus skal hæves op, så det er beskyttet mod vand og jordfugt nedefra, og når huset hæves, betyder det samtidig, at det bliver ventileret hele vejen rundt, både under bygningen og op under glasfacaden, så bunden altid er tør. Spalten mellem krydsfiner og glas fungerer nemlig som en skorsten, der trækker luft ind for neden og leder den rundt om huset. Luften vil desuden kunne bruges i husets kombinerede varmepumpe og ventilationsanlæg og dermed bidrage til opvarmningen. Man kan sige, at denne løsning faktisk skaber Danmarks største luftsolfanger, udført på et enfamiliehus. Når det handler om at få frisk luft inde i huset, sker det ganske simpelt ved at åbne vinduer og døre, selv om ventilationsanlægget selvfølgelig også bidrager. Ligesom alle andre huse skal også Det Vedligeholdelsesfri Hus kunne komme af med brugt luft og fugt, og da det af gode grunde ikke kan foregå Entreområdet er en del af den ’boks’, som rummer de tekniske og de våde rum. Man ankommer derfor til huset i et rum med normal loftshøjde, for først derefter at blive præsenteret for husets imponerende højloftede rum. 26 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE Ovenlyspartierne er faste og kan ikke åbnes. Til gengæld skyller himmellyset ind i huset uden risiko for, at der opstår skader over tid, for ovenlyset er som resten af huset beskyttet af den ydre kappe af hærdet glas. via aftrækshætter i taget eller facaden, har man i stedet fundet på en ganske smart løsning: Ventilationen med indblæsning og udluftning føres via en installationskanal under huset ned i jorden og op i haven ved skuret. Af samme årsag er der kulfilter i emhætten i køkkenet, så der ikke er behov for aftræk til det fri. SNUSFORNUFTIG BYGBARHED OG SERIEPRODUKTION På spørgsmålet om, hvorvidt Det Vedligeholdelsesfri Hus er højteknologisk og avanceret eller lavpraktisk og snusfornuftigt, må svaret være ja til begge dele. Det skal forstås sådan, at huset rummer højteknologiske komponenter og gennemprojekterede, præfabrikerede bygningsdele, der er særligt udviklede til netop dette hus – de er bare sat uhyre simpelt sammen, næsten som byggeklodser. Takket være et samarbejde mellem arkitekter og entreprenøren, som har draget nytte af hinandens særlige kompetencer, er det lykkedes at udvikle løsninger, som dels er i tråd med husets intentioner, dels har øget den praktiske bygbarhed og dermed understreget, at det absolut er muligt at bygge et præfabrikeret hus inden for en almindelig økonomisk ramme – ved hjælp af fælles sund fornuft. Et eksempel er de udfordringer, der knytter sig til ambitionen om at samle huset af færdige præfabrikerede elementer i løbet af blot to dage. På grund af rammernes størrelse og vægt kunne de risikere at knække under transporten, og det ville kræve, at rammerne skulle transporteres i mindre dele og derefter samles i et telt på byggepladsen, hvorved hele ideen med at bygge af industrielt fremstillede komponenter ville gå tabt. I stedet har man valgt at montere en standardspærfod på rammerne, som sikrer den nødvendige momentstivhed under transporten, og hvis spærfoden ikke skulle bruges i huset efterfølgende, er den blevet afmonteret på byggepladsen. Til gengæld har den fået lov at blive siddende i den del af huset, hvor hemsen er indrettet over værelserne, for her har den fortsat en praktisk funktion. De ideer og erfaringer om præfabrikation og udvikling af nye byggesystemer, der ligger indlejret i Det Vedligeholdelsesfri Hus’ genetiske kode, peger på det oplagte i at serieproducere tilsvarende huse rundt omkring i landet, og eksemplet dokumenterer til fulde, at det kan lade sig gøre at bygge inden for en økonomisk ramme, som helt almindelige familier har råd til. “Vores bidrag til projektet har især handlet om at øge bygbarheden. Ideen med et industrielt fremstillet produkt går jo fløjten, hvis man skal stå og lave halvfabrikat og så samle det i et telt på byggepladsen. Vi har derfor foreslået nogle produktive ændringer, som betyder, at når vi går i gang med montagen af huset, så tager det halvanden dag, før der står en ydre ramme, som vi så bare skal beklæde.” Jimmy Vinter Gravgaard, Enemærke & Petersen DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 27 MATERIALER OG METODER 28 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE “Vi bruger 40 cm CO2-neutralt materiale i rammekonstruktionen og kun 8 mm CO2-tungt materiale til glasset, som tilmed er genbrugsglas og evigt holdbart. Det er et godt princip, synes jeg.” Thomas Carstens, Arkitema DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 29 MATERIALER OG METODER GENERELT OM LCA En livscyklusanalyse (LCA) af en bygning sammenregner miljøpåvirkninger fra husets log, dets materialers livsfaser. Skemaet nedenfor viser de processer, som typisk indgår i en LCA. Ofte forenkles en LCA, således at mindre betydende livsfaser og processer ignoreres, så det kun er de markerede, der medregnes. En LCA kan medregne flere forskellige former for miljøpåvirkninger, f.eks. emissioner af ozonnedbrydende stoffer, belastning fra næringssalte, giftstoffer eller ressourceforbrug. I MiniCO2-husenes LCA er fokus udelukkende rettet mod bidraget til global opvarmning, som måles i kg CO2. CO2-udledninger i en bygnings livscyklus stammer dels fra byggematerialernes livscyklus og dels fra energiforbruget i løbet af bygningens levetid. Byggematerialernes livscyklus inkluderer udvinding af råstoffer samt produktion og transport af materialet, og processer udleder CO2. Den samlede udledning kaldes materialets indlejrede CO2. Dertil kommer bortskaffelsen (End of Life) af materialet, når det udskiftes, eller når bygningen rives ned. Hvis materialet forbrændes udledes yderligere CO2, og hvis det genanvendes, indgår det som materiale i et nyt kredskøb. Hvis der er materialer, som efter endt brug kan genanvendes, f.eks. metaller, der kan smeltes om og genbruges, tilfører genanvendelsen en lille CO2-gevinst til regnskabet, fordi det genanvendte metal erstatter nyt metal produceret af råstoffer. I LCA skelnes dog skarpt mellem miljøpåvirkninger fra forskellige produktsystemer. Det betyder, at miljøgevinsten ved genanvendelse for de fleste materialers vedkommende er størst, hvis genbrugte/genanvendte materialer forbliver i et produktsystem, snarere end hvis potentielt genbrugelige/genanvendelige materialer sendes ud af produktsystemer til mulig brug andre steder. Det er normal praksis, at bortskaffelsen af huset og dets materialer forventes at foregå ud fra nutidig praksis, selvom det i praksis vil foregå langt ude i fremtiden. Der kan altså ikke tages højde for ikke-kommercielle og endnu ikke udviklede teknologier til brug for bortskaffelsen. Eftersom alle bygningens livsfaser regnes med i en LCA, sammenregnes CO2-udledninger fra både produktion, 30 DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE drift og bortskaffelse af huset som en enhed bestående af mange forskellige byggematerialer. I løbet af bygningens levetid vil der løbende være materialer, der skal udskiftes, og produktion af disse nye materialer samt bortskaffelsen af udtjente materialer inkluderes i det samlede CO2-regnskab. Bygningernes driftsmæssige energiforbrug til opvarmning og el i løbet af den samlede levetid indgår ikke i LCA, men Det Vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret, så det lever op til 2015 kravene for nybyggeri. LIVSCYKLUSANALYSE AF DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS Livscyklusanalysen af Det Vedligeholdelsesfri Hus er udført som en sammenligning med CO2-belastningen af et almindeligt parcelhus, med en forventet livscyklus på 120 år. Det Vedligeholdelsesfrie Hus er imidlertid opført af materialer og ved hjælp af en kendt konstruktionsteknologi, som fordrer en forventet levetid på mindst 150 år. Derfor er forskellen i levetid søgt lineært ekstrapoleret fra 120 år i referencehuset til 150 år i Det Vedligeholdelsesfri Hus. CO2 BELASTNING OVER 120 ÅR Referencehusets samlede CO2-aftryk, altså konstruktion, vedligehold og bortskaffelse over 120 år er 3,5 kg CO2/m2/ år, mens CO2 aftrykket i Det Vedligeholdelsesfri Hus i samme periode udgør 1,5 kg CO2/m2/år. Vedligeholdelsesandelens CO2-aftryk udgør i referencehuset ca. 1,2 kg/m2/år, mens den i Det Vedligeholdelsesfri Hus udgør ca. 0,6 kg CO2/m2/år. Det er altså to gange mere CO2-belastende at vedligeholde referencehuset målt over en periode på 120 år. CO2 BELASTNING OVER 150 ÅR Hvis referencehuset skulle kunne leve i 150 år, ville dets samlede CO2 belastning udgøre ca. 4,4 kg CO2/m2/år mod 2,0 kg CO2/m2/år i Det Vedligeholdelsesfri Hus. Vedligeholdelsesandelens CO2aftryk udgør i referencehuset 2,2 kg/m2/år i dette tilfælde, mens den i Det Vedligeholdelsesfri Hus udgør 0,6 kg CO2/m2/år. Det er altså ca. fire gange mere CO2-belastende at vedligeholde referencehuset målt over en periode på 150 år. Husets særkende: Vedligeholdesesfri og lang levetid kg CO2/m2/år over samlet levetid 4 3 Udskiftninger + EoL 2 1 Udskiftninger + EoL Konstruktion + EoL Konstruktion + EoL 0 Det Vedligeholdelsesfri Hus B Referencehus Det vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret til at kunne stå i 150 år og samtidig sikre et minimum af vedligehold over husets samlede levetid, som altså forventes at være 30 år længere end Referencehusets 120 år. Kigger man på CO2-belastningen fordelt over husets samlede levetid, er tallet for Det Vedligeholdelsesfri Hus ca. 1,5 kg CO2/m2/år og for Referencehuset næsten 3,5 kg CO2/m2/år. Dette er illustreret i figuren. Heraf fremgår også, hvor stor en del af belastningen, der skyldes udskiftningen af materialer. Selvom Det Vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret til et minimum af vedligehold, vil der stadig være nogle grundlæggende komponenter i byggeriet, som skal udskiftes næsten på linje med udskiftningerne i Referencehuset. Det gælder især udskiftningen af lavenergiruder som, på trods af en længere levetid end i referencehuset, står for en stor del af belastningen fra udskiftningerne i Det Vedligeholdelsesfri Hus. Til gengæld sikrer den lange forventede levetid i Det Vedligeholdelsesfri Hus, at belastningen fra den oprindelige konstruktion af huset kan fordeles over en længere årrække end ved Referencehuset. DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE 31 0,5 kg HUSETS CO2-PROFIL 5 kg HUSETS CO2-PROFIL CO2-udledning for hhv. Referencehuset og Det Vedligeholdelsesfri Hus fordelt på materialer KG CO2/M2/ÅR I 120 ÅR CO2-udledning for hhv. referencehuset og Upcycle House fordelt på materialer 4,0 Andet 3,5 Gipsmaterialer 3,0 Malervarer 2,5 Glas 2,0 Plastik 1,5 Fliser og tegl 1,0 Isoleringsmaterialer 0,5 Metal 0,0 Cementbaserede materialer -0,5 -1,0 3,5 kg Træ og træbaserede materialer REFERENCEHUSET DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Det Vedligeholdelsesfri Hus. ’Referencehuset’ er et typisk parcelhus på 145 m2, der er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. Se præsentationen af Referencehuset, bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de samlede livscyklusvurderinger (LCA-analyser) for alle seks huse i projektet. De offentliggøres på www.rdbyg.dk/ udgivelser/rapporter. KONKLUSION Det sparede vedligehold viser sig at have relativ beskeden indflydelse på det samlede CO2 regnskab. Det skyldes, at de dele som kunne kræve vedligehold eller udskiftning – døre, vinduer, indvendige overflader mv. – er relativt ’lette’ i 32 0,5 kg DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE CO2-sammenhæng. Det er dog værd at huske, at et lavt vedligehold på disse dele for husejeren betyder færre ærgrelser og penge sparet til håndværkere og materialer! I såvel Det Vedligeholdelsesfri Hus som i Referencehuset beløber udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til ca. 0,5 kg af den samlede CO2-belastning fra huset. Når den CO2 besparende effekt af lavt vedligehold ikke bliver mindre end på Referencehuset, skyldes det, at Referencehuset faktisk er ganske godt allerede: Det er opført i tegl, som er stort set vedligeholdelsesfrit, og desuden er de øvrige CO2-tunge bygningselementer som fundamenter, glas og mineraluldsisolering sjældent vedligeholdelseskrævende. Resultaterne viser dog samtidig, at hvis konstruktion og design, som de er udført i Det Vedligeholdelsesfri Hus, fører til en forlænget levetid af huset som helhed, vil de medføre et gunstigt CO2-regnskab på grund af det bevidste materialevalg. Ikke mindst hvis den forlængede levetid betyder, at man kan spare opførelsen af et helt nyt hus. Tak til… Arkitekt: ARKITEMA ARCHITECTS Ingeniør: SLOTH MØLLER A/S Entreprenør: ENEMÆRKE & PETERSEN A/S Videnspartner: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU Samt alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet. Det Vedligeholdelsesfrie Hus – fornyelse fortolker fortiden © Realdania Byg 2014 ISBN 978-87-92230-67-6 Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Kleis Layout: Bjørk&Glad og Thomas Vandal Nielsen, OAB-Tryk A/S Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, Arkitema Architects samt Realdania Byg Forsidefoto: Fotograf Jesper Ray Manley Bogen er sat med ArcherPro-Book og trykt af Clausen Grafisk ApS Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse NSA GER Upcycle House STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG BØJDENV STEENS AGER ER EJ MINICO2 HUSENE BØJD NV2013 EJ og 2014 seks nye parcelhuse opI Nyborg blev i løbetEaf ført, som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms levetid. Det drejer sig om CO2-udledning i såvel anlægsfasen som i hele husets levetid og om CO2-udledning i forbindelse med større ombygningsprojekter og almindelig vedligeholdelse. Det sjette hus høster erfaringerne fra de fem første huse, og giver et samlet kommercielt bud på det mindst mulige CO2-fodaftryk i et typehus. Kvotehuset MiniCO2 Typehuset DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS – FORNYELSE ARKITEMA, SLOTH MØLLER OG ENEMÆRKE & PETERSEN TOTALØKONOMISK OVERSIGT 163 M2 BRUTTO Excl. moms BASISHUS TILKØB TILKØB I BYGGEPERIODEN ØVRIG TILKØB Beskrivelse: Hovedentreprise BASISHUS, samlet i alt: m2 pris, Basishus (163 m2) Beskrivelse Små elementer Lavenergi komposit vinduer Støbt bund i skur Terrasser Hems Hårde hvidevarer Inventar (skabe, køkken mv.) Ovenlys Opgradering lamper Udvendige stikkontakter Varmtvandsbeholder / varmeveksler Siddetrappe Stålkanter, søsten Galleriskinner TILKØB i alt: Pris i alt inklusive tilkøb m2 pris (163 m2) UDEAREALER + CARPORT Beskrivelse Haveanlæg, fratrukket beløb for ikke plantet hæk Skur + carport Udlægning af færdiggræs TILKØB udearealer: Pris i alt inkl. tilkøb og udearealer AREALER / M2 Stueplan Hems Carport Skur Ramper og terrasser Siddetrappe i alt 1.656.400,00 1.656.400 10.162 i alt 30.000 41.600 12.000 50.700 32.100 30.000 70.000 23.300 8.390 1.250 4.861 19.800 38.000 7.000 369.001 2.025.401 12.426 i alt 54.600 111.000 28.350 193.950 2.219.351 139 m2 24 m2 12 m2 9 m2 29 m2 4 m2 DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse – seks erfaringer Perspektiv og potentiale 5 6 Forudsætning og analyse Hvorfor foranderlighed? Tre udfordringer Fem foranderlige faktorer 8 8 10 Hovedgreb Leg med Legoklodser str. XL 14 To plan sparer plads 16 Foranderlige komponenter Ni svar på fem behov Fra mur til væg Skydevægge og skillevægge Husets DNA Teknisk rygrad og livline Have og garage – en del af huset Foranderlighed reducerer affald Gevinster ved foranderlighed 20 20 21 22 23 23 23 23 LUK, ÅBN, BYT! 26 Materialer 28 Realisering Optimering betaler sig 31 Husets CO2-profil 32 2 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 3 MINICO2 HUSENE NSA GER Upcycle House STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG ER BØJDENV EJ 4 Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE Kvotehuset MiniCO2 Typehuset MINICO2 HUSENE På en grund lidt vest for Nyborg har Realdania Byg udviklet og opført seks nye enfamiliehuse. De hedder MiniCO2 Husene og har det til fælles, at de alle er enfamiliehuse, de er mellem 135 og 150 kvadratmeter store og opføres inden for en almindelig økonomi, sådan at de nu er klar til at blive solgt til helt almindelige familier. Nok så vigtigt har de seks huse også det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk – men på hver sin måde. Det er ikke gjort før herhjemme. Nyt er det også at målrette hvert hus en særlig parameter i forhold til, hvor vidtgående det er muligt at reducere CO2-udledningen. I hvert enkelt projekt skrues altså op for et afgrænset felt, mens de øvrige parametre holdes inden for gældende bygningsregler. Det betyder, at det bliver muligt at vurdere vægten af de forskellige parametre, målt i forhold til hinanden. CO2-udledning falder i forskellige perioder i en bygnings levetid, nemlig i forbindelse med anlæg, drift og vedligehold. Der udledes med andre ord både CO2, når huset bygges, og når beboere lever i huset og bruger vand, varme og el. Derudover udle- 4,5 kg des CO2, når huset løbende vedligeholdes, og når det undergår væsentlige bygningsændringer i løbet af hele dets levetid, og endelig betyder det også noget for CO2-regnskabet, når huset efter endt brug skal bortskaffes. SEKS HUSE – SEKS ERFARINGER Det Foranderlige Hus tager fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af sin levetid i takt med, at familien vokser og nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, og der bruges energi 5 kg 1 kg DET FORANDERLIGE HUS vs. REFERENCEHUSET Konstruktionen i Det Foranderlige Hus udleder 10 % mindre CO2 end referencehusets – 4,5 overfor 5 kg CO2/m2/år. Det betyder, at besparelserne fra typiske forandringer på 50 % (1 over for 2 kg CO2/m2/år), ikke har kostet ekstra CO2 på husets materialer. Faktisk giver bla. en mere forandringsparat klimaskærm i porebetonblokke en lille CO2 gevinst. 2 kg DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 5 MINICO2 HUSENE på selve ombygningen, udledes der CO2. For at imødegå denne udledning er Det Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og kan f.eks. ved hjælp af skydedøre ændre funktioner og indretning – uden tilførsel af nye materialer og uden brug af destruktive metoder med byggerod til følge. Upcycle House retter fokus mod anlægsfasen og undersøger, hvor meget CO2 der kan spares ved udelukkende at bruge genbrugsmaterialer eller helst upcyclede materialer til opførelsen. Intentionen i de to Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver vedligeholdelse i de første 50 år, og som ydermere har en levetid på 150 år. Det er ambitiøst og skal lykkes ad to veje: Den ene er den velkendte vej, hvor huset opføres af traditionelle materialer, som har været afprøvet før og bevist deres værd gennem århundreder, mens den anden er en ny og ubetrådt vej, hvor huset bygges af dagens og morgendagens materialer. Levetid er en meget væsentlig faktor, når det handler om at reducere CO2-udledning, for hvis et hus kan stå i 150 år, svarer det til to-tre gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus – og dermed lige så mange gange sparet CO2. Endelig er der i Kvotehuset lagt op til, at beboerne skal bringes i spil. Erfaringer viser, at netop beboerne er den helt store joker, når det gælder CO2-udledning, og alt efter adfærd kan de påvirke energiforbruget med en faktor 3, både i opadgående og nedadgående retning. Kongstanken er, at Kvotehuset på tre 6 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE “Hvis vi skal kunne håndtere klimaforandringer, er vi nødt til at finde ud af, hvad nyt byggeriet kan bidrage med. Hidtil har vi været gode til at få styr på energi til opvarmning, men har måske i den forbindelse “glemt” de øvrige forhold i byggeriet, som også udleder CO2. Et byggeri er jo en enormt kompleks proces. Her kan Mini-CO2 Husene måske være et værdifuldt bidrag.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg niveauer opfordrer beboerne til en fornuftig adfærd i CO2-mæssig forstand. Først gennem sit design, dernæst ved hjælp af sin iboende teknologi og endelig ved – ganske kontroversielt – at introducere en kvote, der sætter en grænse for den mængde CO2, som beboerne kan udlede pr. måned. Det skal forstås som en slags budgetkonto, der skal hjælpe beboerne med at fastsætte en ramme for energiforbruget, og når kvoten er brugt, gør husets tekniske systemer opmærksom på det. Tanken er at skabe eftertanke og skære unødigt overforbrug væk. Mens de fem første huse altså er eksperimenter, som i ekstrem grad undersøger hvert sit aspekt af CO2-udledning, er det ambitionen i det sjette og sidste hus at samle og balancere erfaringerne og resultaterne fra alle de foregående huse, for så på almindelige kommercielle vilkår og inden for en almindelig økonomisk ramme at udvikle et MiniCO2 Typehus med mindst muligt CO2-aftryk og bredest mulige arkitektonisk appel. PERSPEKTIV OG POTENTIALE Det er Realdania Bygs mål, at projektet vil række ud over de seks konkrete huse, og at det dermed vil komme andre end de seks familier, der vælger at købe husene, til gode. Erfaringerne er derfor i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Kuben Management efterfølgende blevet ekstraheret ud af den konkrete kontekst og brugt til at udpege generelt anvendelige veje, der kan medvirke til at reducere CO2-aftrykket i byggeriet. De gode ideer er samlet i et fælles baggrundsdokument, der stilles til rådighed for den danske byggebranche via Realdania Bygs hjemmeside. Dokumentet indeholder konkrete ideer til, hvordan der spares CO2, og i dokumentet samles desuden alle de kvaliteter og værdier, der er afledt af tankerne om at reducere CO2: Væksthus, svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer og ikke at forglemme den ekstra tid, som boligejerne får til rådighed, når de bor i et hus, hvor der ikke skal males vinduer eller skiftes tagsten de første 50 år. Fordeling i et typisk parcelhus Fordelingafafenergiforbrug energiforbrug i et typisk parcelhus Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus 120 Energiforbrug til materialer 100 Energiforbrug til drift 80 KWH/M2/ÅR Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Opførelse af bygning, total Udskiftning af bygningsdele End of life 60 El til bygningsdrift 40 Varmebehov 20 0 2008 2010 2015 2020 ENERGI + Udvikling over tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og drift. Figuren viser, at mens energiforbruget til boligernes opvarmning er støt faldende, er energiforbruget bundet i de byggematerialer, huset er bygget af, konstant. Det er forventeligt, at CO2-udledningen vil følge et tilsvarende forløb. Det er denne del, som dette projekt har fokus på. Fordelingen af CO2-udledning i et typisk parcelhus. Figuren viser, at med det nye bygningsreglement, der træder i effekt i 2015, udgør den del af et parcelhus’ CO2-udledning, som er knyttet til byggematerialer (opførelse, udskiftning af bygningsdele og nedrivning), knap 40 %. DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 7 FORUDSÆTNING OG ANALYSE FORUDSÆTNING OG ANALYSE HVORFOR FORANDERLIGHED? De fleste boligejere drømmer fra tid til anden om at bygge deres bolig om. Det sker for det meste, hvis familien vokser eller bliver mindre, hvis der bliver behov for at indrette hjemmekontor eller nyt køkken, eller ganske enkelt fordi det i Danmark er en livsstil at sætte sit eget præg på boligen. Rigtig mange boligejere foretrækker også at gennemføre ombygningsprojekter, hvis rammerne ikke længere er passende – frem for at flytte fra et kvarter eller et lokalområde, som de er glade for. Men det er nok de færreste, som tænker over, at det – ud over tid og penge – også koster ressourcer og CO2 at tilpasse sit hus de ændrede behov. Hver gang en væg skal bygges op, kræver det nye materialer, som i produktionsomkostninger påvirker CO2-regnskabet, og hvis væggen skal fjernes igen nogle år senere, resulterer det i affald, som ligeledes koster CO2 at bortskaffe. Hver gang koster også selve byggeprocessen energi og dermed CO2. FAKTA LCA bruges til at vurdere et materiale eller en bygningsdels indvirken på miljøet i hele levetiden fra råmateriale, over produktion og drift til den endelige bortskaffelse. I analysen undersøges syv forskellige faktorer, hvoraf CO2 er den vigtigste, fordi den har afgørende betydning for klimaforandringer og global opvarmning. Life Cycle Costing kan bruges til at beregne en bygnings samlede omkostninger i hele dens levetid, og her er det f.eks. muligt at analysere, om det giver økonomisk mening at skifte en komponent mange gange i løbet af bygningens levetid, eller om det er en bedre ide at bruge komponenter af bedre kvalitet fra begyndelsen, selv om det giver en større udgift i anlægsfasen. 8 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE Men tænk nu, hvis danske familier kunne bo, udvikle og forandre sig i og sammen med et hus hele livet? Ikke som en snurrig Georg-Gearløs-løsning, der folder huset ud og klapper det sammen som en campingvogn, og heller ikke ved hjælp af svært tilgængelige tekniske manualer, der er nødvendige for at servicere en højteknologisk bo-maskine. Men derimod i form af et snusfornuftig og gennemtænkt hus, som er født robust og fleksibelt over for de ændringer, der måtte opstå i løbet af hele dets levetid. Et hus, hvor intet er overflødigt, og hvor rummene har en størrelse, der gør det muligt at bruge dem til mange forskellige formål, og endelig: Et hus, hvor demontérbare og udskiftelige byggekomponenter reducerer materialeforbrug, byggerod og affaldsproblemer – og dermed mængden af CO2. Sådan er hus er Det Foranderlige Hus. TRE UDFORDRINGER Forskning i danskernes boligvaner og boligønsker viser, at det generelt er ombygning af køkkenet, ny fordeling og indretning af værelser samt udvidelser og tilbygninger, der står højt på ønskelisten. Hvor meget CO2, der udledes i forbindelse med ombygninger, er faktisk muligt at beregne, og i begyndelsen af projektet om Det Foranderlige Hus satte arkitekter og bygherre sig for at beskrive tre forandringsscenarier i et tænkt referencehus for derefter at kunne sammenligne dem med tilsvarende forandringer i Det Foranderlige Hus, mens det endnu var på tegnebrættet. Det første scenarie handlede om at flytte køkkenet fra den ene ende af huset til den an- den. Før det kan ske, skal det undersøges, om det overhovedet er teknisk muligt. Hvis det kan lade sig gøre, skal der først etableres nye afløb til vask og opvaskemaskine og skabes nye føringer til elektricitet. Det kræver omfattende bygningsreparationer og medfører byggeaffald, som skal bortskaffes, hvilket resulterer i 0,3 tons udledt CO2. Næste scenarie handlede om at ændre på fordelingen og antallet af værelser i huset. Ud over materialer til nye vægge skal der også ved sådanne forandringer etableres nye elinstallationer, og gamle vægge ender som byggeaffald i en mængde, der svarer til mængden af nye byggematerialer. Det medfører en udledning på 0,1 tons CO2. Tungest vejede dog tredje scenarie, nemlig en egentlig udbygning, som både arkitektonisk, byggeteknisk, øko- Sekund Minut “Hidtil har der ikke været særlig stor opmærksomhed på alle de forandringer og ombygninger, der foretages i et hus i løbet af dets levetid. Det hus, som blev bygget i 1973, og som vi kigger på i dag, er jo langt fra det samme hus mere. Alle går og bygger om på deres huse hele tiden, og det er ikke rigtigt målbart, hvad det betyder for CO2-regnskabet i forhold til at opføre et nyt hus. Det er netop det, vi gerne vil sætte i fokus med Det Foranderlige Hus.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg nomisk og CO2-økonomisk er en stor udfordring at gennemføre i et hus, der ikke er forberedt til det. Ud over nyt fundament og nye ydermure skal taget også videreføres hen over tilbygningen, og samlinger mellem eksisterende og nye bygningsdele skal tætnes. Dertil kommer hele apteringen med gulve, vægge og nye vinduespartier, som ifølge arkitekternes første beregninger ville ende med at udlede ikke mindre end 14,5 ton CO2, set over en samlet livscyklusperiode på 50 år. Time Dag Uge Måned Scenarierne blev sidenhen efterprøvet og præciseret ved hjælp af en såkaldt LCA eller livscyklusanalyse, der er udarbejdet i et samarbejde med SBi. En livscyklusanalyse regner med antal kg CO2 pr. m2 pr. år i 50 år og viser CO2-udledningen dels fra byggematerialerne, dels fra energiforbruget i hele bygningens levetid samt den mængde CO2, der udledes ved bortskaffelsen, også kaldet EoL eller End of Life. Hvis der er materialer i huset, som kan genanvendes efter endt brug, Sæson År Årti Livstid Faste vægge Teknikdæk Haveelementer Udbygning Skillevægge Skydevægge Facade Det Foranderlige Hus kigger på fleksibilitet og giver et bud på, hvordan et enfamiliehus kan fungere fleksibelt fra begyndelsen og gennem hele dets levetid, så der spares CO2 til ombygninger og tilbygninger. DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 9 FORUDSÆTNING OG ANALYSE Det Foranderlige Hus vs Referencehus Det Foranderlige Hus Referencehus 400 KG CO2 300 200 100 0 ÆNDRET VÆRELSESFORDELING FLYT KØKKEN 20 TONS CO2 15 10 5 0 UDBYGNING SBi har beregnet et besparelsespotentiale på CO2 på henholdsvis 100, 100 og 50 % på de tre typiske og hyppigst forekomne forandringer, der foretages i et hus’ levetid: Ændring af værelsesantal og –størrelse, flytning af køkken og udbygning med 55 m2. Men da huset er bygget fleksibelt, kan husets beboere forandre huset ’gratis’ i forhold til CO2-udledning. Det betyder, at jo oftere de gør det, desto større bliver den sparede effekt. 10 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE medfører det en lille CO2-gevinst til regnskabet, fordi det forventes, at det genanvendte materiale erstatter nye materialer, produceret af nye råstoffer. Livscyklusanalysen verificerede, at det rent faktisk ikke medfører CO2-udledning at ændre indretningen af værelser i Det Foranderlige Hus og nok så vigtigt: At en udbygning af Det Foranderlige Hus koster omtrent halvt så meget CO2 som en tilsvarende udbygning af et referencehus, nemlig i alt 8 tons CO2 over 50 år. Årsagen til forskellen er naturligvis, at Det Foranderlige Hus fra de første tanker og streger er tænkt fleksibelt, så f.eks. køkkenet kan tænkes ind i nye rumlige sammenhænge – uden at det fysisk skal flyttes. Det Foranderlige Hus er også fra første færd forberedt til udbygning. Det er gjort muligt ved at udpege oplagte udbygningssteder og ved at opbygge huset af moduler, der nemt kan skilles ad, uden at de bliver ødelagt, og desuden kan genbruges i udbygningen, således at der ikke skal produceres og bruges nye materialer i nævneværdig grad. FEM FORANDERLIGE FAKTORER Hvor det er forholdsvis simpelt at udarbejde en samlet CO2-beregning af materialer, er det anderledes vanskeligt at forklare betydningen af fleksibilitet i forhold til CO2-udledning. Desuden er det heller ikke alle kvaliteter og fordele i et fleksibelt og foranderligt hus, der kan – eller skal – omregnes til CO2-værdier, for både menne- skelige, sociale og økonomiske aspekter spiller ind i overvejelserne om at ændre sit hus. Derfor er det mindst lige så vigtigt at foretage en kvalitativ vurdering af husets fleksibilitet, når dets reelle bæredygtighed skal beskrives. Og for at kunne det, er det nødvendigt at stille skarpt på hvilke drivkræfter og behov, der forandrer sig gennem tilværelsen, og som et fleksibelt og foranderligt hus følgelig må kunne tage højde for i sin udformning. Forud for selve designprocessen satte parterne sig således sammen i workshops for at indkredse fem faktorer, som generelt beskriver en families forandringsbehov gennem hele livet, nemlig: Komfort, Privatliv, Funktion, Demografi og Livsstil. Under overskriften komfort drejer det sig om at opfylde de mest basale fysiske behov for frisk luft og ventilation, om at sikre tilstrækkeligt med dagslys og en behagelig temperatur, både sommer og vinter, og om at sørge for, at udefrakommende støj ikke trænger ind i boligen. Når det gælder selve livet i en bolig, er der en stribe bløde og ikke-målbare behov, som skifter løbende. Der skal være god tilgængelighed til huset og frit flow mellem husets rumligheder, men også mulighed for at lukke af til nogle rum i visse situationer. Der skal være visuel kontakt med omverdenen, men også mulighed for at skærme af og skabe sikkerhed, så der ikke er indkigsge- “Vi har arbejdet med, hvordan bygningens livscyklus og brugerens livscyklus påvirker hinanden indbyrdes i Det Foranderlige Hus, og vi har forsøgt at indkredse, hvordan bygningen kan modsvare en families behov, dvs. hvordan boligen kan udvides og indskrænkes under hensyn til CO2-regnskabet og under hensyn til økonomien. Der findes selvfølgelig mange andre fleksible huse, men ofte er der tale om unikahuse, som koster en mindre formue. Her arbejder vi med et foranderligt hus, der er opført på markedets præmisser. Den gode historie er altså, at Det Foranderlige Hus skaber rammen om hele familiens liv på en kvalitetsmæssig måde til en almindelig pris. Det er nyt.” ner i særlig private dele af et hus. Og endelig er det rart at kunne lukke familiens egne lyde ude, sådan at fornemmelsen af, at livet leves, stadig er til stede, men ikke forstyrres af larmen. Når det gælder husets overordnede funktioner, skal det naturligvis først Upcycle House: CO2 fordelt bygningsdele og fremmest tilbydepåpassende ram- i 120 år mer om en families dagligliv, men også -CO2 give plads til fester og gæster og til hjemmearbejde, ligesom det skal +CO2 med de beboermæssige udsving, som 4,3 tons kunne fungere som bolig, hvis et væ- 11,8livet byder på; hvis familieudvidelsen tons relse f.eks. skal lejes ud i en periode. resulterer i tvillinger, hvis ægtefæller Haven spiller desuden en vigtig rolle skilles, når børnene flytter hjemmefra 2% som en forlængelse af husets indre eller hvis skavanker kræver 20 % 15 fysiske % -58 % Fundamenter rum og skal kunne møbleres og brusærlig pleje og særlig indretning. -34 % Terrændæk ges i overensstemmelse med årstiderEndelig spiller valg af livsstil også en Ydervægge nes skiftende betingelser. rolle for, hvilken grad og type af foranTag De demografiske behov vil være kendderlighed et hus skal kunne modsvare. Indervægge te af alle og handler om, hvorvidt et Måske består familien af pendlere, der Indvendige hus kan rumme og forandres i takt kun kommer hjem for at spise overflader og sove 2 se: CO fordelt på bygningsdele i 120 år -8 % -CO2 +CO2 Dæk Det Foranderlige Hus: CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år 11,8 tons 4,3 tons 2% 1% VVS og el 63 % 2% 20 % 15 % +CO2 -34 % Fundamenter Terrændæk 57 tons Ydervægge Tag 2% 7% 3% Indervægge 9% Indvendige overflader Dæk -8 % 1 % 63 % 12 % VVS og el vvs Dæk indvendige inderv 33 % tag +CO2 33 % 57 tons 7% 3% Bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeproduktion, yderv udskiftninger og bortskaffelse er for Det Foranderlige Hus’ 120-årige levetid samlet set 57 tons CO2, terræn svarende til 355 kg CO2/m2. Kasper Guldager Jørgensen, GXN eller omvendt af hjemmearbejdende, som skal kunne holde møder og bruge en del af huset til udadvendte formål. Måske er familien særligt miljøbevidst i sine valg og handlinger, eller måske er der tale om beboere, der nyder pensionisttilværelsen og derfor er meget hjemme, men ikke har brug for så meget plads mere. Denne indkredsning af behov er selvfølgelig ikke raketvidenskab, men derimod kendte størrelser, der indgår som internaliseret viden i formgivningen af et hvilket som helst hus. Ved at placere de forskellige behov på en tidslinje i et skema, bliver det imidlertid hurtigt klart, at ikke alle behov opstår samtidig, ligesom det bliver klart, om de opstår ofte eller sjældent, og om de medfører større eller mindre indgreb i husets indretning. Mens behovet for frisk luft eller ønsket om at skærme af for solen kan opstå fra det ene øjeblik til det andet, er behovet for f.eks. at ændre havens indretning i højere grad sæsonpræget, ligesom en familieforøgelse kan betyde ændret indretning over nogle årtier, mens valget af en særlig livsstil til gengæld kan påvirke hele boligens indretning gennem hele livet. Fund 9% Dæk 12 % vvs indvendige inderv DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 11 SEE FORUDSÆTNING OG ANALYSE FACADE SLIDING WALL PATITIONS GARDEN “Det har været interessant at skabe et hus, som sikrer DRIVERS AND SOLUTIONS fleksibilitet i det daglige og i et 50-årigt perspektiv, Architectural solutions for adaptability drivers og det er klart, at det kan være svært at foregribe, hvilken type af fleksibilitet folk har lyst til og brug for om 50 år. PAGE 21om of noget 51 Men vi ved, at en universel fleksibilitet handler så simpelt som at kunne åbne sit vindue og få frisk luft ind. Over tid handler det også om, hvor stor familien er, om man vil blive boende hele livet, og om man kan se, at huset kan rumme en given livssituation. Hvad sker der, hvis man bliver skilt? Kan man så blive i huset og evt. leje et værelse ud? Har man med andre ord en økonomisk buffer indbygget i sit livs største investering?” Signe Kongebro, Henning Larsen Architects 12 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE TECHNICAL FLOOR PERMANENT WALL EXTENSION N ELEMENT The Adaptable House Copenhagen 25.06.2012 SKETCH PROPOSAL innovation in architecture Collaboration between DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 13 HOVEDGREB HOVEDGREB LEG MED LEGOKLODSER STR. XL Arkitekternes arbejde med at omsætte analysen til form og til hus har taget udgangspunkt i ønsket om at tegne et forholdsvis lille og meget præcist hus uden overflødige kvadratmetre og døde hjørner; et hus med en smart og robust konfiguration – for allerede i dét greb ligger en væsentlig CO2-besparelse. Dette ønske pegede ret hurtigt på, at huset skulle være i to plan, fordi det funktionelt skaber en logisk deling af husets funktioner, og fordi det giver et mindre CO2-aftryk end et hus i ét plan, af den simple årsag, at et hus i to plan har mindre overflade. En anden lige så væsentlig arkitektonisk ambition har været at skabe rum og rumligheder med proportioner, der sikrer, at de kan indeholde mange forskellige funktioner og møbleres på OPSTALT NORD 14 1:200 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE flere måder. Møbleringsfrihed er også en form for foranderlighed, og ofte kan bare 5 cm fra eller til afgøre, om en boligplan fungerer, og om et rum kan bruges på mere end én måde. Formgivningen begyndte derfor som en leg med to ’Legoklodser’ på hver 75 kvadratmeter, der blev stablet. For at skabe optimale lysindtag, ly og læ og mulighed for tagterrasser blev den nederste klods delt i to dele, forskubbet i forhold til hinanden, mens den øverste klods blev forlænget mod syd for at skærme mod solen. Endelig kunne en garagebygning tilføjes som en udvidelse af boligen, dog i en selvstændig bygningskrop. Det hus, der står på grunden i dag, er tro mod denne tidlige arkitektoniske vision. Ud mod vejen ligger garagebygningen med et depot, der vender ind mod huset og skærmer mod indkig fra forbipasserende. Indgangen OPSTALT VEST ligger mod øst og er fint beskyttet af den udkragede første sal og leder først ind i en entre med adgang til et kombineret toilet og vaskerum. Resten af stueetagen fungerer enten som en stor sammenhængende rumlighed med køkken, spiseafdeling og opholdsrum, eller som tre opdelte rum, adskilt fra hinanden ved hjælp af skydedøre. Stueetagens to opholdsarealer er udformet som ligeværdige og lige store rum, således at rummenes form ikke dikterer, hvad der skal foregå i dem – beboerne bestemmer f.eks. selv, om de vil have spisestue med morgen- eller aftensol, eller om køkkenet skal være lukket eller åbent. Deri ligger også en god portion fleksibilitet. Første sal er i princippet ét stort rum, hvor de eneste faste vægge er dem, der afgrænser badeværelset i det nordøstlige hjørne, mens de øvrige er skabsvægge, der kan flyttes rundt. 1:200 TEKNIKDÆK HAVE OG GRØNNE ELEMENTER Alle installationer ligger i etageadskillelsen mellem stueetagen og førstesalen. Vægge og funktioner kan flyttes eller tilføjes uden hensyntagen til vand- eller elledninger. Loftet kan demonteres, og der kan frit placeres nye installationer i bjælkelaget. Husets udformning inviterer med udhæng, indadgående hjørner og forskellige havefunktioner til, at haven bliver til en forlængelse af huset og dets løbende forandring. BÆRENDE VÆGGE UD- OG TILBYGNINGER Huset er forberedt for udvidelser på begge etager. Lette facadepartier kan tages ud, flyttes og genbruges på den nye position. De tunge vægge i stueetagen er husets uforanderlige statiske grundelement. De tunge vægge er massive og kan fungere som både inder- og ydervægge uden bearbejdning. Det giver stor fleksiblitet ved tilbygning, da der ikke skal ændres på væggenes opbygning, når de går fra at være ydervæg til at være indervæg. MERE PLADS Muligheden for at skabe mere plads er tænkt ind i huset fra starten. Der er flere naturlige tilbygningsmuligheder, og husets modulopbygning gør et tilbygningsprojekt langt mere overskueligt end for et standardhus. Mange af komponenterne kan genbruges, og du undgår derfor produktion og indkøb af en del af materialerne. Det begrænser CO2-udledningen. Fordi husets modulære opbygning udnyttes ved tilbygningen, undgår du at bryde klimaskærmen på uhensigtsmæssige steder; det er kun eksisterende samlinger, der skæres op og samles påny. En anden fordel er, at du derfor nemt kan afmontere din tilbygning, hvis du senere ønsker en mindre bolig igen. OPSTALT SYD 1:200 OPSTALT ØST 1:200 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 15 TO PLAN SPARER PLADS TO PLAN SPARER PLADS Det Foranderlige Hus er i to plan og har dermed en yderligere bæredygtig vinkel: Husets beskedne fodaftryk giver masser af plads til grøntsager, leg og afslapning på den store grund i Nyborg – eller mulighed for at bygge på en betydeligt mindre grund. Mindre grunde ville betyde, at boligområder kan fortættes, så arealerne udnytters bedre og transport bliver kortere, og dette er en vigtig del i den grønne omstilling. Man skulle derfor tro, at det var en oplagt ide at føre ud i livet rundt omkring i Danmark. Men sådan er det ikke. Langt de fleste steder skriver kommunen nemlig “halvandet plan” i lokalplanen, når den maksimale højde skal angives. Halvandet plan betyder en fuld stueplan og en halv 1. sal og peger ret entydigt på en bestemt byggemåde; et traditionelt hus med skråt tag. 16 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE En ekstraordinær formulering i lokalplanen for grunden i Nyborg gjorde det muligt at opføre Det Foranderlige Hus i to plan. Men måske det gode eksempel kan skubbe lidt til den generelle kommunale praksis? Det kan i hvert fald konstateres, at Det Foranderlige Hus ikke er højere end de omkringliggende halvandet plans huse – tværtimod! Samtidig er det åbenbart, hvor meget anvendeligt areal, der sættes fri, når et 145 m2 hus ’stables’ op i to plan. Kravet til bebyggelsesprocenten sikrer, at husene ikke ville blive større; de ville bare ikke fylde så meget. Og variationerne i villakvartererne ville vokse. Huset er på 147 m2 (brutto 160 m2) og er i to plan med stort køkken/alrum og bad i stueetagen samt bad, tagterrassser og tre værelser på førstesalen. Huset er med linjefundament og terrændæk af armeret beton. Ydervægge og facadeelementer er udført dels i letbeton og dels i en let konstruktion beklædt med træpaneler. Glaspartier er 3-lags termoruder i rammer af glasfiberkomposit og taget er beklædt med tagpap. Gulvoverflader i stueetagen fremstår som poleret beton og på førstesalen som bambusparket. Indervægge er opbygget i fleksible moduler af gips. Huset er bygget og isoleret så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. FØRSTE SAL STUEPLAN 1:150 1:150 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 17 HOVEDGREB 18 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE “Vi ved, at kvalitet højner og avler anden kvalitet, og vi ved, at der passes godt på god arkitektur, og at god arkitektur nemt kan ændres uden at blive ødelagt. Det skaber alt sammen værdi på daglig basis for dem, der bor i huset, og i forhold til den økonomiske investering, de har foretaget. Udfordringen er at finde ud af og forklare, hvad hvert led i værdikæden kan, og hvor meget CO2 det udleder. Hvor det er nemt at fastsætte, hvor meget CO2 et materiale udleder, så handler det i vores projekt om, at huset kan forandre sig over tid, og dermed om hvad fleksibilitet betyder for CO2-regnskabet. Det kan forekomme at være ret abstrakt, men i virkeligheden er det sund fornuft.” Signe Kongebro, Henning Larsen Architects DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 19 FORANDERLIGE KOMPONENTER FORANDERLIGE KOMPONENTER NI SVAR PÅ FEM BEHOV Parallelt med den overordnede arkitektoniske udformning af Det Foranderlige Hus har arkitekterne udarbejdet en række konkrete bygningskomponenter, der som husets dynamiske ’dna’ kan sikre, at det faktisk vil kunne rumme de forskelligartede behov og ændres i takt med dem uden at udlede nævneværdige mængder CO2 i processen. Det har resulteret i ni løsninger, hvoraf nogle ved hjælp af ganske simpel arkitektonisk omtanke åbner for foranderlighed, mens andre er tekniske nyskabelser, der gør huset – og livet i huset – mere fleksibelt og mere brugervenligt, men ikke mere kompliceret. F.eks. betyder placeringen af husets trappe i forhold til bygningskroppenes indbyrdes forskydning, at den lander centralt på første sal og giver optimal adgang til alle etagens rum, både når første salen er indrettet som ét stort rum, og når den er indrettet med flere værelser. Det lyder måske banalt at sørge for, at en trappe kan betjene alle rum, men ikke desto mindre vil en ugennemtænkt placering fastlåse indretningen i stedet for at åbne den og skabe mulighed for, at beboerne i huset kan ændre indretningen efter behov. FRA MUR TIL VÆG De bærende betonvægge i stueetagen er i sagens natur ikke til at flytte rundt på, idet de udgør husets statiske element. Til gengæld kan de fungere både som ydervægge og indervægge, uden at konstruktionen skal ændres, hvis huset udvides. At dette kan lade sig gøre skyldes, at de bærende vægge er opført af superisolerende byggeblokke i porebeton. Byggeblokkene fungerer således som ét materiale i modsætning til en traditionel konstruktion med en bærende bagmur, dampspærre, isolering og en skalmur yderst. En sådan traditionel konstruktion kan ikke skifte funktion fra ydermur til indervæg uden at skulle ændres. Porebetonblokkene er derimod massive og samtidig fyldt med små luftfyldte bobler, der giver så god isoleringsevne, at de overholder energirammen uden at skulle isoleres yderligere. 20 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE Facade Facadebeklædningen på førstesalen er udført, så den kan skilles ad i sektioner, afmonteres og genmonteres i forbindelse med en udbygning. “Ofte ved folk ikke, hvor de tekniske installationer befinder sig. De er skjulte og umulige at komme til – det er et lukket kredsløb, som eksperter skal passe og vedligeholde, fordi det er så kompliceret. Denne tankegang er i vores optik fremmedgørende, og de eksisterende energikrav og luftskiftekrav har kun gjort husene endnu mere tekniktunge. Vi ønsker ikke at skabe et hus, der kræver en manual og en instruktionsbog. Livet skal leves intuitivt og ikke via en manual, og sådan er det også i Det Foranderlige Hus.” Signe Kongebro, Henning Larsen Architects Tanken om fleksibilitet i Det Foranderlige Hus er altså taget med helt ind i valget af materialer, i formgivningen af dem og i den overordnede disponering. Huset er fra fødslen forberedt til at kunne udvides tre steder, dels ved at udbygge stueetagen under et udkraget bygningsvolumen på første sal, dels ved at inddrage førstesalens to tagterrasser, henholdsvis mod øst og vest. Alle steder er klargjort til, at vinduespartierne kan tages forsigtigt ud, at de nødvendige ekstra vægge kan bygges, og at vinduespartiet derefter kan sættes i igen. Dermed spares både penge, ressourcer og CO2. SKYDEVÆGGE OG SKILLEVÆGGE I stueetagen betyder et enkelt, simpelt og alment kendt greb, at rummene Skillevægge På første sal er skillevæggene udformet som skabsskillevægge, der kan flyttes rundt. På den måde kan etagen have fra et til fire rum afhængig af, hvordan de placeres. kan indrettes og bruges på mange forskellige måder, nemlig skydevægge og skillevægge. Væggene mellem køkken og opholdsrum består således af tre brede skydedøre, som kan skydes for og skubbes til side i to retninger, vinkelret på hinanden, sådan at der kan skabes flere rumlige scenarier. Fra helt åbent til helt lukket eller noget midt i mellem, afhængigt af f.eks. behovet for at få mere dagslys, for at se efter ungerne i haven, mens der laves mad, eller for at holde lugten af stegeos ude! Selv om skydedøre i sig selv ikke er en ny opfindelse, vil det gennemtænkte system i Det Foranderlige Hus, hvor køkken og skydedøre er tænkt og udformet som en helhed, næsten som ét møbel, formodentlig sikre præcis den fleksibilitet, som de fleste savner i et køkken; nemlig at det både kan pakkes væk som i en æske af rumhøje skydedøre og være en integreret del af husets opholdsareal. En helt ny foranderlig komponent er imidlertid førstesalens tre skillevægge, der er udformet som mobile skabsvægge med indbyggede skydedøre. De kan flyttes rundt og inddele etagen i to til fire rum og i åbne arealer, og de DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 21 FORANDERLIGE KOMPONENTER Udvidelser er indbygget i husets DNA, som forberedte og fastlagte features. I stueetagen kan en terrasse inddrages i stuen, mens en altan på første sal kan blive til et ekstra værelse. 7 HUSETS DNA 1 FLYTBARE SKILLEVÆGGE OG SKYDEDØRE 1 2 6 På førstesalen er skillevæggene udformet som flytbare skabsvægge. Det sparer materialer og plads, og væggene kan nemt flyttes rundt, så du kan få 1, 2, 3 eller 4 rum på førstesalen, afhængig af indretning. Alle døre på førstesalen er desuden skydedøre. På den måde undgås materialer til ramme og karme, og når væggene flyttes, skal der således ikke repareres karme omkring dørene. 3 2 CENTRALT PLACEREDE SKAKTE De gennemgående installationsskakter er placeret centralt, så der altid vil være kort til hovedføringsveje. 4 3 TEKNIKDÆK: DIREKTE ADGANG FRA ALLE RUM 5 Alle installationer kan nås fra alle rum. Ved flytning eller svop af funktioner skal der altså blot åbnes for teknikdækket. Dette gør det også nemt at føre tilsyn og vedligeholde installationerne. Du kan selv bore huller i de bærende træprofiler, hvis du har brug for nye installationer. Træprofilerne er udformet, så der kan bores hvor som helst – og det kan gøres med et håndværktøj som f.eks. en stiksav. Teknikdækket er indrettet med overskydende plads, så der med tiden kan implementers ny teknologi, som ikke er standard i dag, f.eks. batterier eller fiberoptik. 4 CENTRALT PLACERET TRAPPE 6 OPLAGTE UDVIDELSER Trappen fra stueetagen til førstesalen er placeret, så der skabes flest mulige kombinationsmuligheder for de flytbare skillevægge på førstesalen. Det Foranderlige Hus har tre naturlige steder, hvor der kan bygges til. Vinduespartierne kan genbruges, og der skal ikke åbnes for den modulære facade – der skal kun skæres de steder, hvor der i forvejen er samlinger. 5 SKYDEVÆGGE 7 LEDNINGSFØRING OG STIK I stueetagen er væggene omkring køkkenet udformet som skydevægge. Du kan derfor åbne køkkenet, når gæsterne får velkomstdrink og lukke igen, når der skal steges fisk. Alle ledninger er samlet i den gennemgående aluskinne. Det betyder, at du kan lave udtag til belysning og stikkontakter hvor som helst i væggen og ikke skal fræse ud og lægge nye ledninger. 22 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE Børneværelse Kontor Soveværelse Walk-in Closet Børn Legerum Vugge 2 RUM kan parkeres langs ydervæggene, hvis etagen skal være ét stort rum. Det lader sig gøre, fordi gulvet er gennemgående, og fordi el-føringen er lagt ind i væggen, så rummet fremstår helt ’rent’ med en skarp, retvinklet kant i alle hjørner uden bindinger. På den måde kan der både indrettes store og små, åbne og lukkede rum, som kan bruges til opholdsrum, soveværelse, børneværelser, kontor, walk-in-closet eller opbevaringsrum, i takt med at lives leves og forandres. Skabsvæggene er lette nok til, at to personer kan flytte rundt på dem og samtidig robuste nok til at være lydtætte, når de er låst fast mod gulv og loft i en ny placering. Og selv om de nok ikke bliver flyttet hver weekend, så er det faktisk muligt at ændre indretning i løbet af en weekend. TEKNISK RYGRAD OG LIVLINE Husets etageadskillelse er samtidig dets tekniske rygrad med kontakt til samtlige rum i huset – en opfindelse, der bl.a. er et resultat og en konsekvens af ønsket om at kunne indrette førstesalen, præcis som man vil. For at kunne skabe det bedst mulige indeklima og sørge for el og ventilation i alle rum, uafhængigt af hvilken konfiguration de måtte antage, rummer etageadskillelsen alle nødvendige installationer. Løsningen kendes fra moderne erhvervsbyggeri, men er ikke brugt i private boliger, og det særligt geniale er, at det er muligt at komme til alle installationer overalt i teknikdækket. Det foregår simpelthen Børneværelse Soveværelse Soveværelse Legeområde Børneværelse Vugge ÅBEN PLAN 1 RUM + ÅBEN PLAN ved at fjerne en loftsplade i stueetagen, hvorefter der er adgang til installationer, hvis de skal repareres eller skiftes, eller hvis fremtidige teknologier på et tidspunkt skal indføres. Teknikdækket er opbygget af I-bjælker af træ, der er så høje, at der er rigeligt plads til installationer i hulrummet mellem dem, men det er også muligt at lade dem løbe på tværs af I-bjælkerne. Træbjælkerne er nemlig så stærke, at det kan lade sig gøre at skære huller i dem ved hjælp af et simpelt håndværktøj, og derfor er der i princippet ingen begrænsninger i mulighederne for eksempelvis at ændre ventilationsanlægget, placere nye elinstallationer eller etablere et centralstøvsugeranlæg. Den foranderlige første sal kræver i sagens natur også, at el-udtag og stikkontakter er tilsvarende fleksible. Derfor fungerer fodlisten hele vejen rundt langs ydervæggen som en slags elektrisk livline gemt bag en demontérbar front, der gør det nemt at ændre placeringen af el-udtag. Trykkontakterne er trådløse og kan klistres på hvilken som helst væg eller hvilket som helst skab efter behov og vægplacering. Endelig indeholder huset en teknisk komponent, som vil være ude af syne og ude af tanke hos de fleste boligejere, nemlig den lodrette gennemgående installationsskakt, som er placeret sådan, at afløb og ventilation fra badeværelset på første sal og fra køkkenet i stuen foregår i samme skakt. Det giver en kort føringsvej af installationer, og det betyder, at det – i hvert fald i teori- 3 RUM en – vil være muligt at bytte rundt på funktionerne og indrette køkken på første sal, hvis det skulle passe bedre til en families behov. HAVE OG GARAGE – EN DEL AF HUSET Foranderligheden stopper dog ikke ved facaden. Som nævnt er det ikke alene muligt at inddrage en overdækket terrasse og to tagterrasser i boligen; også garagebygningens depot vil kunne omdannes til et bryggers med nem adgang til køkkenet. Huset inviterer med sine udhæng, indadgående hjørner og kroge, der giver ly og læ, til at bruge haven som en forlængelse af huset i takt med årstidernes skiften, og forskellige beboeres tanker om belægninger af træ og sten, felter med græs og et areal til køkkenhave kan således være med til at bringe ideen om foranderlighed med helt ud i haven. FORANDERLIGHED REDUCERER AFFALD En sidste, nok så væsentlig pointe i det Foranderlige Hus er, at foranderlighed kan være med til at reducere mængden af CO2, fordi huset er tænkt og bygget på en sådan måde, at forandringer ikke medfører destruktion af konstruktionen og dermed byggeaffald. Førstesalens facadebeklædning af træ er udformet på en måde, så den kan skilles ad i sektioner, afmonteres og monteres på ny et andet sted, når der bygges ud. Facaden består af paneler DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 23 FORANDERLIGE KOMPONENTER “I Det Foranderlige Hus er kvaliteten, at der nærmest er tale om tre huse i ét, fordi det kan indrettes fleksibelt, uden at beboerne skal igennem måneder med byggerod og støv, hvis de ønsker at ændre indretningen. Ofte ser vi, at der bliver væltet vægge i huse med et lille lukket køkken fra 50’erne eller omvendt: At der bliver bygget nye vægge i huse fra 70’erne med store åbne køkken-alrum, fordi køkkener nu igen bliver brugt til at lave mad i og ikke kun til samtale. I Det Foranderlige Hus behøver beboerne ikke at vælge mellem et åbent eller lukket køkken: De kan bare skyde døre for, når der skal steges og brases, og fra igen, når der kommer gæster.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg med trælister af Kebonytræ, dvs. fyrretræ, som er imprægneret med et restprodukt fra sukkerproduktion, der gør træet lige så hårdt som tropisk hårdttræ. Træet bliver dermed vejrbestandigt og langtidsholdbart, og det bety- 24 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE der, at listerne ikke slår sig og bliver skæve i løbet af deres levetid. Det betyder også, at træbeklædningen kan tåle at blive taget ned og genbrugt et nyt sted i forbindelse med udvidelser af huset. De samme overvejelser ligger bag valget af vinduer, som har kompositrammer med træ indvendigt og fiberkomposit udvendigt. Kompositmaterialet gør det muligt at anvende meget slanke rammer med stor stivhed i konstruktionen, hvilket dels betyder, at glasandelen i vinduet er større end i andre vinduer, hvorved der kommer mere lys ind i boligen, dels betyder, at vinduesrammerne ikke tager skade af at blive flyttet, hvis stueetagens opholdsrum skal udvides, eller tagterrasserne inddrages i boligens areal. Skydevægge I stueetagen er der skydevægge mellem funktionerne, så man kan have åbne eller lukkede rum efter behov. Gevinster ved foranderlighed DET GODE LIV OG DET GODE CO2-REGNSKAB Foranderlighed er flere ting. Det er fleksibilitet i hverdagen, og det er tilpasning til ændrede livsmønstre. Det Foranderlige Hus er et realistisk bud på, hvordan drømmene om foranderlighed kan omsættes til vægge, gulve og lofter. Huset svarer på de udfordringer, som du ofte står over for, når dine behov ændrer sig. Det er fra starten tænkt med foranderlighed for øje og kan derfor nemt “ombygges” uden brug af ekstra materialer. Det sparer dig for tid, penge – og CO2. Men Det Foranderlige Hus er ikke kun et spørgsmål om at spare. Besparelserne giver en lang række gevinster, som standardhuset ikke tilbyder. Husets flytbare elementer giver dig mulighed for at at justere dine fysiske rammer efter de akutte behov og de store udfordringer, som livet giver. Det Foranderlige Hus er ikke et high-tech hus i liebhaverklassen. De flytbare elementer er fra starten udtænkt ved brug af sund fornuft og en god portion kreativitet. Det koster ikke noget at tænke sig om. TRIVSEL Fleksibilitet i hverdagen Tilpasning til nye livsmønstre Samme lokalområde GODT CO2-REGNSKAB Flytning Materialekrævende om- og tilbygninger Overflødige materialer DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 25 FORANDERLIGE KOMPONENTER LUK, ÅBN, BYT! FLYT DIT KØKKEN Det Foranderlige Hus er forberedt på forandringer. Også de store. I et standardhus vil en køkkenflytning være så stort et projekt, at det ofte vil være et argument for at kigge sig om efter en ny bolig. Det er dyrt, og ofte er mulighederne begrænsede pga. uhensigtsmæssig placering. I Det Foranderlige Hus er foranderlighed gjort realistisk: Man kan enten gå radikalt til værks og flytte køkkenet, eller man kan håndtere de ændrede behov via den dynamiske indretning og på den måde spare køkkenflytningen. 26 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE RUNDT OM KØKKENET De rum, der ligger rundt omkring køkkenet, kan ændre funktion. Man kan f.eks. bytte om på spisestue og stue, eller flytte stuen op ovenpå og soveværelset nedenunder, hvis det passer bedre med rutiner og ønsker. SKYDEVÆGGE Der kan åbnes og lukkes for køkkenet ved hjælp af skydedørene. I løbet af få sekunder kan man få et åbent køkken/ alrum - eller lukke af for køkkenet, når der skal steges fisk. KØKKEN OVENPÅ? Køkkenet kan nemt flyttes op på førstesal pga. et fleksibelt teknikdæk. Man behøver ikke gå gennem loftet, men kan nøjes med at åbne for teknikdækket og få adgang til installationer i skakten, der er centralt placeret. Det er altså muligt at placere køkkenet stort set alle steder i huset, fordi det altid vil være tæt på installationsskakten. DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 27 MATERIALER 28 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE “Spørgsmålet om, hvorvidt dette hus reelt er realistisk at bygge i et almindeligt marked, kan besvares med et ja, og håbet er, at udviklingsprojektet vil have afsmittende virkning i branchen. Vi har i hvert fald høstet nye erfaringer og fået nye kompetencer, og vi er begyndt at tænke foranderlighed ind i vores andre projekter. Og hvem ved: Måske begynder køkkenproducenter også fremadrettet at tænke foranderlige komponenter ind i deres produktion.” Klaus Benée, Benée Huse DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 29 REALISERING Foranderligheden genfindes i de inderste konstruktioner. Det har været et mål, at man nemt kan udbygge huset, og her ville en traditionel klimaskærm med dampspærre, bærende bagmur, isolering og formur være en udfordring. Derfor er der i stueplan valgt en klimaskærm, som kun består af ét materiale – i dette tilfælde porebetonblokke. De klarer alle opgaverne på én gang – både det bærende og isoleringen, og når man bygger til, fortsætter man helt enkelt med nye blokke. 30 DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE REALISERING OPTIMERING BETALER SIG Den endelige projektering og realisering af Det Foranderlige Hus har været lagt i hænderne på en totalentreprenør, der indledte sit arbejde med en dialogproces med bygherre og arkitekter. Målet var at stille helt skarpt på, hvilke arkitektoniske greb og tekniske løsninger, som var vigtige at holde fast i for at sikre foranderligheden og spare CO2 og hvilke, der kunne tilpasses, så huset både overholdt den økonomiske ramme og blev optimeret i forhold til bygbarhed. Dette ’reality-tjek’ har blandt andet betydet, at alle parter har lagt sig i selen for at realisere en række kardinalpunkter i projektet, der har betydning for, om huset reelt er så foranderligt, som det har været intentionen, og som er centrale i forhold til husets overordnede ide og identitet. Et sådant eksempel er fodlisten med adgang til elinstallationer hele vejen rundt langs ydervæggen på første sal og adgangen til teknikdækket overalt i stueetagens loft. På den anden side har optimeringsprocessen også betydet, at en række specialtegnede elementer ganske fornuftigt er erstattet af løsninger og produkter, som findes på markedet i forvejen – her blot sat sammen på en ny måde. Det gælder blandt andet skabsvæggene, som er konstrueret af standardskydedøre, hvorpå der er monteret skabe fra en almindelig køkkenproducent. Resultatet af den fælles optimeringsproces er, at det hus, der nu slår døre- “At udvikle et hus i et samarbejde mellem to tegnestuer, som traditionelt set er konkurrenter, og sammen med en typehusentreprenør og producenter af elementkøkkener – det ER nyt. En typehusentreprenør plejer jo slet ikke at være med i et arkitektegnet projekt, men her har vi draget nytte af hans særlige erfaring fra processer med meget stor gentagelseseffekt og et benhårdt kommercielt marked, som stiller krav om en uhyre skarp optimeringstilgang.” Kasper Guldager Jørgensen, GXN ne op, har nydt godt både af arkitekternes visioner og vidtløftige tanker og af entreprenørens rationelle og økonomibevidste tilgang, og huset beviser ved sin blotte eksistens, at det er muligt at bygge et højt udviklet og nøje gennemtænkt hus, der lever op til de krav og ønsker, enhver familie måtte have – og samtidig gøre det på markedets præmisser og inden for markedets økonomiske rammer. DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE 31 2 kg 5 kg HUSETS CO2-PROFIL HUSETS CO2-PROFIL 4,5 kg KG CO2/M2/ÅR I 120 ÅR CO2-udledning for hhv. Referencehuset og Det Foranderlige fordeltfordelt på materialer CO2-udledning for hhv. referencehuset og UpcycleHus House på materialer 4,0 Andet 3,5 Gipsmaterialer 3,0 Malervarer 2,5 Glas 2,0 Plastik 1,5 Fliser og tegl 1,0 Isoleringsmaterialer 0,5 Metal 0,0 Cementbaserede materialer -0,5 -1,0 Træ og træbaserede materialer REFERENCEHUSET DET FORANDERLIGE HUS De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Det Foranderlige Hus. ’Referencehuset’ er et typisk parcelhus på 145 m2, der er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. Se præsentationen af Referencehuset, bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de samlede livscyklusvurderinger (LCA-analyser) for alle seks huse i projektet. De offentliggøres i takt med husenes opførelse på: www.realdaniabyg.dk/udgivelser/rapporter. KONKLUSION Det Foranderlige Hus nedbringer CO2-udledningen med henholdsvis 100, 100 og 50 % på de tre typiske og hyppigst forekomne forandringer, der foretages i et hus’ levetid: 32 1 kg DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE Ændring af værelsesantal og –størrelse, flytning af køkken og udbygning med 55 m2. I den samlede opgørelse fylder den besparelse på CO2 udledningen, som vi kan hente ved at tænke forandring ind som et vilkår fra starten – i dette projekt ca. 17% – ikke meget, men dog værd at tage med. Og et er statistik, der tager afsæt i et forsigtigt gennemsnitsskøn på de forandringer, vi historisk set kan tælle i bygninger, noget andet er fremtiden. Vi tror forandring og behovet for fleksible boliger er et grundvilkår for mange familier, der i fremtiden vil komme til at fylde mere. Og vi tror på, at alle bidrag tæller, når de kan tilføjes med ekstra gevinster for trivsel og uden økonomiske omkostninger. Når det kommer til bæredygtige løsninger må vi indse, at der ikke findes ét hurtigt fix, men en meget lang række små løsninger. Potentialet er klart: Jo større behovet for fleksibilitet bliver i samfundet, jo mere vil dette hus kunne bidrage til reduktion af CO2-udledningen i vores huse. Tak til… Arkitekt: HENNING LARSEN ARCHITECTS, GXN Ingeniør: ANDERS CHRISTENSEN Entreprenør: BENÉE HUSE Videnspartnere: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU, KEBONY, HTH, YTONG Stor tak til Jørgen Hansen Møbler (Ørbæk), der var behjælpelig med møblering af huset til fotograferingen. Samt alle håndværkere og andre, der har været med til at skabe og udfordre projektet. Det Foranderlige Hus – Bygget til at bygge om © Realdania Byg 2013 ISBN 978-87-92230-59-1 Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Kleis Layout: Bjørk&Glad, HENNING LARSEN ARCHITECTS og Thomas Vandal Nielsen, OAB-Tryk A/S Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, HENNING LARSEN ARCHITECTS, GXN samt Realdania Byg Forsidefoto: Fotograf Jesper Ray Manley Bogen er sat med ArcherPro-Book og trykt af Clausen Grafisk ApS Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse NSA GER Upcycle House STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG BØJDENV STEENS AGER ER EJ MINICO2 HUSENE BØJD NV2013 EJ og 2014 seks nye parcelhuse opI Nyborg blev i løbetEaf ført, som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms levetid. Det drejer sig om CO2-udledning i såvel anlægsfasen som i hele husets levetid og om CO2-udledning i forbindelse med større ombygningsprojekter og almindelig vedligeholdelse. Det sjette hus høster erfaringerne fra de fem første huse, og giver et samlet kommercielt bud på det mindst mulige CO2-fodaftryk i et typehus. Kvotehuset MiniCO2 Typehuset DET FORANDERLIGE HUS GXN, HENNING LARSEN, ANDERS CHRISTENSEN OG BENÉE HUSE TOTALØKONOMISK OVERSIGT 146 M2 BRUTTO Excl. moms BASISHUS TILKØB UDENFOR TYPEHUSKONTRAKT TILKØB OVERFLADER OG INVENTAR Beskrivelse Totalentreprise - typehuskontrakt BASISHUS, samlet i alt: m2-pris, Basishus (146 m2) Beskrivelse Byggeaffald, udtørring, køreplader mv. Stikledninger klaok, el, vand Ekstrafundering Ekstra stikledning 15m Vaskemaskine og tørretumbler Altaner på udbygninger, 1. sal Tillæg, trappe ændret Div. indbygningsspots, ekstra lampeudtag mv., el Tillæg, ændret trappeværn (pulverlak stål) Tillæg, Kebony på 1. sal Tillæg, gipsplader 1. sal + cembritt underbekl. Sortmaling af radiatorer Tillæg, ændret vask, gæstetoilet TILKØB i alt: Basishus + tilkøb i alt: m2 pris, Basishus (146 m2) + tilkøb UDEAREALER Beskrivelse Bortkørsel jord 180 m3 Haveanlæg bundsikring, belægning ved carport, skur, sti i have Carport og skur Tilkøb udearealer: Pris i alt inkl. tilkøb og udearealer AREALER / M2 Beboelsesareal, brutto Carport + skur Overdækket areal ved bygninger i alt 1.650.000 1.650.000 11.301 i alt 12.000 29.200 20.843 7.880 9.272 61.250 5.000 14.200 20.000 35.000 11.673 8.500 1.196 236.014 1.886.014 12.918 i alt 20.520 130.693 118.600 269.813 2.155.827 146 m2 39 m2 24 m2 KVOTEHUSET Sætter beboerne i spil UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS KVOTEHUSET Sætter beboerne i spil MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse – seks erfaringer Balancerede erfaringer Perspektiv og potentiale 5 6 6 Huset skubber til vanerne Lev i samarbejde med huset? 9 Hverdagsscenarie9 Din adfærd sparer CO2 9 En uberegnelig joker 11 11 Stof til eftertanke Tværfaglig udviklingsproces Antropologisk analysemodel En tænkt familie Værdiskabende screening Energibudget skaber overblik 15 15 16 16 Arkitekturen, teknologien og kvoten Klimabæltet øger bevidstheden 19 Snusfornuftige greb 19 Feedback fra teknologien 20 Skærmen og knappen 20 Nødstartsknappen22 Målinger og evaluering Store energibesparelser i vente Hverdagslivet målt og vejet 26 27 Husets CO2-profil 28 2 KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 3 MINICO2 HUSENE NSAG ER Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG 4 ER KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE Kvotehuset MiniCO2 Typehuset MINICO2 HUSENE På en grund lidt vest for Nyborg har Realdania Byg udviklet og opført seks nye enfamiliehuse. De hedder MiniCO2 Husene og har det til fælles, at de alle er enfamiliehuse, de er mellem 135 og 150 kvadratmeter store og inden for en almindelig parcelhusøkonomi, sådan at de nu er klar til at blive solgt til helt almindelige familier. Nok så vigtigt har de seks huse også det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk – men på hver sin måde. Det er ikke gjort før herhjemme. Nyt er det også at målrette hvert hus en særlig parameter i forhold til, hvor 6 kg 15 kg vidtgående det er muligt at reducere CO2-udledningen. I hvert enkelt projekt skrues altså op for et afgrænset felt, mens de øvrige parametre holdes inden for gældende bygningsregler. Det betyder, at det bliver muligt at vurdere vægten af de forskellige parametre, målt i forhold til hinanden. CO2-udledning sker i forskellige perioder i en bygnings levetid, nemlig i forbindelse med anlæg, drift og vedligehold. Der udledes med andre ord både CO2, når huset bygges, og når beboere lever i huset og bruger vand, varme og el. Derudover udledes CO2, 10 kg 5 kg KVOTEHUSET vs. REFERENCEHUSET CO2-udledningen fra forbruget af el og varme i løbet af Kvotehusets brugsfase er på henholdsvis 15 og 10 kg CO2/ m2/år over en periode på 50 år. For Referencehuset gælder, at de tilsvarende tal er 24 kg CO2/m2/år for den forbrugte el og 13 kg CO2/m2/år for den forbrugte varme. Materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i Kvotehuset er 6 kg CO2/m2/år og er dermed lidt højere end Referencehusets tilsvarende (5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år) (se side 28). når huset løbende vedligeholdes, og når det undergår væsentlige bygningsændringer i løbet af hele dets levetid, og endelig betyder det også noget for CO2-regnskabet, når huset efter endt brug skal bortskaffes. SEKS HUSE – SEKS ERFARINGER Kvotehuset, som er et af de seks huse, lægger op til, at beboerne skal i spil. Erfaringer viser, at netop beboerne er den helt store joker i spillet, når det gælder CO2-udledning, fordi de alt efter adfærd kan påvirke energiforbruget 13 kg 24 kg KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 5 MINICO2 HUSENE med en faktor 10, op eller ned i forhold til det estimerede energiforbrug, og dermed også i forhold til CO2-udledning. Kongstanken er, at Kvotehuset på tre niveauer opfordrer beboerne til en fornuftig adfærd i CO2-mæssig forstand. For det første gennem sin arkitektur, for det andet ved hjælp af dets iboende teknologi og endelig – ganske kontroversielt – ved at introducere en kvote, der sætter en grænse for den mængde CO2, beboerne kan udlede pr. måned. Det skal forstås som en slags budgetkonto, der hjælper beboerne med at fastsætte en ramme for energiforbruget, og når kvoten er brugt, gør husets tekniske systemer opmærksom på det. Tanken er på denne måde at skabe eftertanke og skære unødigt overforbrug væk, uden at forringe livskvaliteten. Upcycle House retter fokus mod anlægsfasen og undersøger, hvor meget CO2, der kan spares ved udelukkende at bruge genbrugsmaterialer eller helst upcyclede materialer til opførelsen. Det Foranderlige Hus tager fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af dets levetid i takt med, at familien vokser, og nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, og der bruges energi på selve ombygningen, udledes der CO2. For at imødegå denne udledning er Det Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og kan f.eks. ved hjælp af skydedøre ændre funktioner og indretning – uden tilførsel af nye materialer og uden brug af destruktive metoder med byggerod til følge. 6 KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE “Hvis vi skal kunne håndtere klimaforandringer, er vi nødt til at finde ud af, hvad nyt byggeriet kan bidrage med. Hidtil har vi været gode til at få styr på energi til opvarmning, men har måske i den forbindelse ”glemt” de øvrige forhold i byggeriet, som også udleder CO2. Et byggeri er jo en enormt kompleks proces. Her kan Mini-CO2 Husene måske være et værdifuldt bidrag.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg Ambitionen i de to Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver vedligeholdelse i de første 50 år, og som ydermere har en levetid på mindst 150 år. Levetid er en meget væsentlig faktor, når det handler om at reducere CO2-udledning, for hvis et hus kan stå i 150 år, svarer det til to-tre gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus – og dermed lige så mange gange sparet CO2. Det er ambitiøst og skal lykkes ad to veje; den ene ved at opføre et hus af traditionelle materialer, som har været afprøvet og bevist deres værd gennem århundreder, den anden vej ved at bryde ny grund og opføre huset af dagens og morgendagens materialer og knytte dem sammen på nye måder. BALANCEREDE ERFARINGER Mens de fem første huse altså er eksperimenter, som i ekstrem grad undersøger hvert sit aspekt af CO2-udledning, er det ambitionen i det sjette og sidste hus at samle og balancere erfaringerne og resultaterne fra alle de foregående huse, for så på almindelige kommercielle vilkår og inden for en almindelig økonomisk ramme at udvikle et MiniCO2 Typehus med mindst muligt CO2-aftryk og bredest mulig arkitektonisk appel. PERSPEKTIV OG POTENTIALE Det er Realdania Bygs mål, at projektet vil række ud over de seks konkrete huse og dermed komme andre end de seks familier, der vælger at købe husene, til gode. Erfaringerne er derfor i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Kuben Management efterfølgende blevet ekstraheret ud af den konkrete kontekst og brugt til at udpege generelt anvendelige veje, der kan medvirke til at reducere CO2-aftrykket i byggeriet. De gode ideer er samlet i et fælles baggrundsdokument, der stilles til rådighed for den danske byggebranche via Realdania Bygs hjemmeside. Dokumentet indeholder konkrete ideer til, hvordan der spares CO2, og i dokumentet samles desuden alle de kvaliteter og værdier, der er afledt af tankerne om at reducere CO2: Væksthus, svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer og ikke at forglemme den ekstra tid, som boligejerne får til rådighed, når de bor i et hus, hvor der ikke skal males vinduer eller skiftes tagsten de første 50 år. Fordeling afafenergiforbrug i et typisk parcelhus Fordeling energiforbrug i et typisk parcelhus Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus 120 Energiforbrug til materialer 100 Energiforbrug til drift 80 KWH/M2/ÅR Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Opførelse af bygning, total Udskiftning af bygningsdele End of life 60 El til bygningsdrift 40 Varmebehov 20 0 2008 2010 2015 2020 ENERGI + Udvikling over tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og drift. Figuren viser, at mens energiforbruget til boligernes opvarmning er støt faldende, er energiforbruget bundet i de byggematerialer, huset er bygget af, konstant. Det er forventeligt, at CO2-udledningen vil følge et tilsvarende forløb. Det er denne del, som dette projekt har fokus på. Fordelingen af CO2-udledning i et typisk parcelhus. Figuren viser, at med det nye bygningsreglement, der træder i kraft i 2015, udgør den del af et parcelhus’ CO2-udledning, som er knyttet til byggematerialer (opførelse, udskiftning af bygningsdele og nedrivning), knap 40 %. KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 7 FORUDSÆTNING OG ANALYSE Centralt i huset med god visuel kontakt til opholdstuen ligger Multimedierummet. For husets mindre børn er rummet dét sted, hvor de kan hoppe og danse foran tv- og computerspil uden at genere resten af huset, og for teenagerne er det stedet, hvor de kan trække sig tilbage og høre musik og se film. 8 HUSET SKUBBER TIL VANERNE LEV I SAMARBEJDE MED HUSET Mennesker er forskellige i alt, hvad de foretager sig; i valget af bil, politisk tilhørsforhold, opdragelse af børn og ønsker til bolig og boform. Det er banalt, men valg i livet afhænger naturligvis af, hvilke forudsætninger den enkelte har, hvilke sammenhænge, livet byder på, og hvilke værdier, der sættes højt: Mens nogle foretrækker en lejlighed i byens heksekedel med en vicevært, der ordner tingene, er andres drøm et parcelhus, som de kan gå og passe, og en have, som de kan dyrke. Og mens nogle mennesker har tid og overskud til at tænke grundigt over, om de selv og deres hus bruger meget eller lidt energi, er andre optaget af et væld af andre tanker. Fælles for de mange er dog en lyst og vilje til at spare på energien og reducere forbruget af CO2, uden at skulle give køb på livskvaliteten. ste har gang i en konkurrence med sig selv, om han kan nå at vaske shampooen helt ud af håret, mens bruseren stadig lyser glad grøn. Om aftenen nøjes faderen med at varme en mindre del af ovnen op, for resterne fra aftensmaden i går fylder ikke så meget, og moderen lægger tøj i vaskemaskinen uden at tænde den; det skal den nok selv finde ud af senere, når det energimæssigt bedst kan betale sig at starte maskinen. Knægten spiller play-station på tredje time sammen med kammeraterne i husets multimedierum, hvor tv, dvd og spillemaskiner er samlet. Børn og maskiner genererer så meget varme, at termostaten automatisk reducerer varmen fra radiatoren. Inden familien går til ro, tjekker faderen lige på husets tablet, om CO2-kvoten holder. Her midt i august, hvor mere end halvdelen af året er gået, ser det ud til, at de holder sig fint under halvdelen af årets kvote, så det bliver nok ikke nødvendigt at trykke på nødstartsknappen. Kvoten fastsatte familien sidste år i maj sammen med en energivejleder, og siden har den fungeret som den diskrete ’støttepædagog’, der har guidet familien frem mod deres energimål. Og mon ikke et kig på energibudgetkontoen vil vise, at der bliver plads til en lille belønning for hele familien, når året er omme? DIN ADFÆRD SPARER CO2 Selve huset og dets tekniske installationer hjælper med at øge beboernes bevidsthed om forbruget af CO2 og puffer dermed til deres vaner, både når det gælder måden at opbevare madvarer, vaske og tørre tøj, tage brusebad og bruge spilkonsoller, og kvoten er den målestok, som viser familien, om deres adfærd og besparelser HVERDAGSSCENARIE Lige netop de sidste kunne derfor bo i Kvotehuset, hvor et hverdagsscenarie kunne tage sig sådan ud: Moderen går fra køkkenet lige ind i væksthuset for at plukke tomater til madpakkerne, mens faderen henter brød i det svale viktualierum til morgenmaden. Teenagedatteren er stukket i klip-klapperne og står nu og hænger sit tøj op i den overdækkede tørregård, så det kan være tørt til festen om aftenen, mens familiens yng- “Kongstanken i Kvotehuset er at undersøge, hvordan det kan hjælpe beboerne med at opnå en fornuftig adfærd i forhold til at bruge CO2. Først og fremmest ved hjælp af bygningsdesignet. Her handler det blandt andet om at give mulighed for at tørre tøj under tag udendørs og mulighed for at opbevare madvarer i et viktualierum. Gode gamle dyder, der minder om, at det var muligt at løse praktiske opgaver for 150 år siden, da man ikke havde strøm.” Jørgen Søndermark, Realdania Byg KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 9 FORUDSÆTNING OG ANALYSE OPFATTELSER AF OG INTERAKTION MED VIKTUALIERUMMET – KLIP FRA ANTROPOLOGENS SKRIVEBORD: Positiv opfattelse Dejligt køligt rum. Let at komme til og bruge i dagligdagen. Nemt at få leveret varer lige til døren. Negativ opfattelse Ved ikke, hvad jeg skal bruge det til; ville hellere have haft et stort køleskab og en kummefryser! Positiv interaktion Jeg stiller ting der, som ellers var kommet i køleskab. Jeg kan let overskue, hvad jeg har. Negativ interaktion Jeg rydder rummet og installerer ekstra køleog fryseplads. Positiv effekt Mindre madspild og mindre energiforbrug på køleskab end normalt. Jeg er tilfreds med, at mit praktiske hus hjælper mig med at spare energi. Negativ effekt Større energiforbrug! Blommer fra sommerens høst, kælderkolde øl, glas og flasker, frugt og grønt. Alt holder sig friskt, køligt og sprødt i Viktualierummet, som er husets mindste og mørkeste rum, der helt uden brug af strøm sikrer en konstant sval temperatur. 10 KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE har effekt. Men er det overhovedet nødvendigt at sætte rammer for, hvordan vi bruger vores huse? Nogle vil måske indvende, at et hus, som er opført, så det overholder de energiramme-krav, som kommer i 2015, nok af sig selv sikrer, at det ikke bruger store mængder energi. Og det er rigtigt, men det er bare ikke hele svaret. EN UBEREGNELIG JOKER Energirammekravet sætter ganske vist krav til bl.a. isoleringsevnen for alle bygningsdele og krav til, hvor meget varme, der forsvinder fra huset – men det sker ud fra, hvordan en meget ideel familie lever i huset. F.eks. forudsættes det, at beboerne maksimalt har 20 grader i huset, og elforbruget inkluderer kun el til drift af bygningen, mens forbrugs-el til belysning, køkkenmaskiner og underholdning kommer oveni. Størrelsen af det kan overraske. Men de færreste lever faktisk som Bygningsreglementets ’dukse’! Det er nemlig først, når huset står færdigt på grunden og tages i brug af beboerne, at det for alvor begynder at koste på CO2-regnskabet. Ganske vist fylder byggematerialernes egen indlejrede energi og den energi, der bruges på at opføre huset, sin del i CO2-regnskabet, men set i forhold til husets samlede levetid, som måske vil være 50-100 år, udgør driften af huset, altså beboernes forbrug af varme, vand og el gennem hele livet, en langt større post på regnskabet. Beboerne er samtidig en uberegnelig joker i spillet, fordi de alt efter adfærd kan påvirke CO2-regnskabet med en faktor 10 – op eller ned – i forhold til et estimeret energiforbrug og dermed også i forhold til CO2-udledning. Der er med andre ord al mulig god grund til at skubbe beboernes adfærd i den rigtige retning, uden at det går ud over livskvaliteten. Tanken er ikke at gøre det til en bodsøvelse, men blot at fjerne ’fedtkanten’ – det overflødige, ubetænksomme forbrug og de dårlige vaner. Ud over at arkitekturen gør sit til, at dette sker, benytter Kvotehuset sig også af passive og aktive teknologier, som ved hjælp af feedback skal åbne beboernes øjne for, at alle hand- linger afføder et CO2-forbrug, og at en simpel ændring i adfærd kan reducere forbruget markant. STOF TIL EFTERTANKE De forskellige teknologier betyder dog ikke, at huset overstyrer sine beboere og fratager dem ansvaret for, hvorvidt CO2-forbruget bliver for stort. I sidste ende er det op til beboerne selv at styre forbruget med hjælp fra den såkaldte CO2-kvote. På samme måde som en almindelig budgetkonto hjælper med at sikre, at der er penge nok til at betale de faste regninger gennem et helt år, giver CO2-kvoten overblik over, hvad energien bliver brugt til, og hvor meget, der er tilbage til resten af måneden. Og på samme måde som med budgetkontoen, så er det ikke nødvendigt at kigge på den hver dag; når først tingene er lagt til rette, så kører det, som det skal. Overordnet er det tanken, at kvoten i første omgang skal give stof til eftertanke om energiforbruget, men samtidig kan den også ses som et billede på en fremtidig virkelighed, hvor nye lovkrav og stigende energipriser formodentlig vil skærpe kravet til at spare på energien og reducere CO2-udslip. Viktualierummet er placeret lige bag køkkenet, hvor de tunge mure, det flisebelagte gulv, den lille trækrude og orienteringen mod nordøst sikrer perfekt opbevaring af alskens forråd. Her er god plads til opbevaring, og her er det nemt og hurtigt at finde de ingredienser, der skal bruges til et godt måltid. KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 11 EKSTERIØR FAKTA Huset er brutto 150 m2 og er opført i ét plan med køkken/alrum, bad, 3 værelser, et multirum og et bryggers. Uden for husets nettoareal, men integreret i konstruktionen, kommer dertil et viktualierum og et væksthus. Huset er konstrueret med linjefundament og terrændæk af beton, og ydervægge er primært bygget op af porebetonelementer med facade af eternitplader. Ydervæggene langs viktualierum og væksthus er teglstensvægge. Taget er beklædt med tagpap. Isoleringen i vægge og tag er mineraluld. 12 KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 13 FORANDERLIGE KOMPONENTER Dør om dør med bryggers og køkken ligger husets overdækkede tørregård. Den sydvendte bagvæg skærmer for nysgerrige blikke og fungerer samtidig som varmelager for solens stråler, så der er lunt, når tøjet skal tørres, og når der er brug for en udendørs gildesal til fastelavnsfest, studentergilde osv. 14 KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE TVÆRFAGLIG UDVIKLINGSPROCES ANTROPOLOGISK ANALYSEMODEL I Kvotehuset er det altså beboerne, som skal i spil, og derfor har en væsentlig del af udviklingsopgaven handlet om at indkredse, hvem de kommende beboere kunne tænkes at være og tegne et billede af deres adfærdsmønster – vel at mærke før der er sat navn på dem. Arkitekterne har således helt fra projektets begyndelse arbejdet tæt sammen med en antropolog med ekspertise inden for brugeradfærd i forhold til energi og teknologi og med en ingeniør med speciale i energi og indeklima. Udfordringen har været at forklare og formidle, hvorfor beboere handler, som de gør, og hvordan de kan formås at ændre deres adfærd. Ét er nemlig at vælge specifikke materialer og installere en række tekniske løsninger i et hus og herefter måle effekten af dem ved hjælp af tal og enheder, noget andet er at indkredse den menneskelige interaktion, der har skabt effekten, og desuden beskrive, hvorfor beboerne overhovedet ændrer deres adfærd. Den viden er vigtig at uddrage, hvis de indhøstede erfaringer skal kunne bruges i andre sammenhænge, sådan som det er intentionen med Kvotehuset. Derfor er der udviklet en antropologisk model, der har været brugt til at afprøve og kvalificere ideer i løbet af udviklingsfasen, og som desuden er tænkt som dokumentationsredskab, når effekten af be- boernes liv i huset og det deraf følgende CO2-forbrug efter nogle år skal måles, evalueres og forklares. EN TÆNKT FAMILIE Den familie, som måtte vælge at flytte ind i Kvotehuset, har som nævnt ikke været kendt på forhånd, så for at kunne tegne et billede af brugerforudsætningerne, har antropologen i stedet udarbejdet såkaldte ’personas’, altså en opdigtet familie, og tillagt dem en række holdninger og værdier. Forestillingen er, at det er en kernefamilie med mor, far, en teenager og et yngre barn, som bor i Kvotehuset. Det er en ressourcestærk familie med en sikker indkomst, som gerne vil bo i børnevenlige omgivelser i et område med et godt omdømme. De sætter pris på at have en moderne og energirigtig bolig med plads til både privatliv, hobbyer og selskabelighed. Huset skal på den ene side falde godt ind i omgivelserne og på den anden side må det gerne give anledning til gode historier om dét at spare CO2. Selv om beboerne ikke har stor viden om at spare energi, vil de gerne gøre det rigtige, såfremt det altså ikke koster på livskvalitet eller pengepung, men de er samtidig i tvivl om, hvad de selv kan og skal gøre i praksis. I projektet kaldes dette en zebra-familie, eftersom familien på samme måde som en zebra bruger sine striber til at kamuflere sig. Den ene zebra kan ikke udskilles fra den anden, og alligevel har den sit eget fuldstændigt specifikke mønster. På samme måde med familien, som gerne tilpasser sig de andre på vejen og alligevel fremhæver det, der adskiller den fra de andre. Familien er ikke mainstream og heller ikke avantgarde og køber altså et typehus – som kan noget særligt. “Når vi vil skabe adfærdsændring, installerer vi en teknologi, som resulterer i en effekt. Vi glemmer bare, at det, der egentlig har skabt effekten, er den måde, som brugerne interagerer med teknologien. Det er brugernes interaktion, som i sidste ende skaber en effekt – det er ikke teknologien i sig selv. Hvordan brugerne interagerer med teknologien, afhænger meget af, hvordan de opfatter den. Og hvordan brugerne opfatter den, afhænger af teknologiens kontekst og af brugernes egne forudsætninger, dvs. hvilke erfaringer, de selv kommer med. ” Johanne Mose Entwistle, antropolog, Alexandra Instituttet KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 15 FORANDERLIGE KOMPONENTER “Vi har beskrevet en mulig positiv og en mulig negativ reaktion på alle tiltag. Det har været med til at påvirke formgivningsprocessen, at vi tidligt er blevet opmærksomme på nogle tiltag, som måske ikke ville fungere. Det har resulteret i en systematik og nogle diskussioner, som jeg ikke tror, at vi ellers ville have haft. Udviklingsprocessen og de enkelte tiltag er blevet kvalificeret, fordi vi har arbejdet systematisk med de forskellige værktøjer i en tværfaglig gruppe, og jeg vil vove den påstand, at alt er gennemtænkt på et andet niveau end i en traditionel byggeproces.” Johanne Mose Entwistle, antropolog, Alexandra Instituttet Selv om familien er fri fantasi, er metoden bag udviklingen af den ikke grebet ud af den blå luft, men bygger blandt andet på omfattende viden om boligpræferencer i Danmark og på kvantitative og kvalitative studier af energiforbrug og -adfærd i danske hjem. VÆRDISKABENDE SCREENING Med udgangspunkt i de skitserede personas og deres formodede værdier har projektgruppen ved hjælp af et visuelt screeningsværktøj vur- Hvis kvoten overstiges, kan beboerne tydeligt mærke det: Når grænsen for kvoten er nær, giver huset først en advarsel til alle beboere ved et ’teaterblink’ med lyset. Når kvoten nås, lukkes der ned for vand, varme og el, og det er nødvendigt at trykke på den store blå nødstarts-knap for igen at få aktiveret de forbrugende elementer. For fortsat at holde gang i huset skal forbruget planlægges og fordeles. 16 KONCEPT FOR KVOTEHUSET deret 50 mulige arkitektoniske og teknologiske elementer og deres påvirkning af brugerne. Meningen har været at teste alle ideer allerede i udviklingsfasen og hænge dem op på menneskelige handlingsmønstre og reaktioner for at sandsynliggøre de kommende beboeres opfattelse af og interaktion med de forskellige tiltag. Screeningsværktøjet, eller ’Edderkoppespindet’ som det kaldes, vurderer et givent arkitektonisk eller teknologisk element ud fra ti forskellige værdiskabende parametre, herunder anlægsøkonomi, driftsøkonomi, tid, bekvemmelighed, sundhed, indeklima, æstetik, fleksibilitet, gadgetværdi og fremvisningsværdi: I hvor høj grad sparer et element tid eller bidrager med kvalitetstid, i hvor høj grad bidrager elementet med værdi for beboerne i kraft af dets teknologi, og hvor meget værdi er der i at fortælle om elementet og vise det frem. Denne metode giver mulighed for at overskue de enkelte elementers karakter, ligheder og forskelle og ikke mindst deres CO2-besparende potentiale, når de stilles op ved siden af hinanden. Dermed er det lettere at vælge de mest effektive og værdiskabende elementer og sikre, at elementerne ikke kun scorer højt på nogle få værdiskabende parametre. ENERGIBUDGET SKABER OVERBLIK NØDSTART KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE OVER KVOTEN BONUS? NIV. 2 BONUS? NIV. 1 UNDER Helt fra begyndelsen har arkitekterne, antropologen og energiingeniørerne arbejdet tæt sammen om at definere karakteren, funktionen og størrelsen af husets energibudgetkonto eller ’Kvoten’, som den kaldes. Mens selve huset er opført, så det overholder kravene til lavenergiklasse 2015 og dermed sikrer de bygningsfysiske forudsætninger for, at varmeforbruget holdes på et fornuftigt niveau, er kvoten for forbrug af koldt og varmt vand og el fastlagt efter undersøgelser af tilgængelige KVOTEHUSETS VIRKEMIDLER n Kvotehuset sætter en grænse for mængden af CO2, som beboerne kan udlede pr. måned. n Kvotehuset har teknologi, som hjælper beboerne med at slukke lys, varme op og ventilere på de rigtige tidspunkter og som fortæller om forbrugets aktuelle størrelse. n Kvotehusets udformning gør det nemmere at spare energi og har f.eks. et overdækket udendørs tørrestativ og et svaleskab, så man sparer køleskabsstørrelse. Vi har haft et nogenlunde konstant strømforbrug de sidste 20-30 år. Det er ikke positivt, for de hårde hvidevarer er blevet markant mindre strømslugende – vi har dog været dygtige til at ’fylde hullet’ ikke mindst med vores multimedier. Så hvordan kan byggeriet hjælpe beboerne med at bruge færre underholdningsapparater? Det er ikke nemt, men ved at etablere et multimedie-rum i huset kunne det blive en mere bevidst handling at tænde for f.eks. tv eller playstation, så man som konsekvens bruger det hele lidt mindre. Simpelthen fordi man går ind i et særligt rum til denne aktivitet. Det bevarer så stuen som et fælles rum med tid og plads til at være ordentligt sammen uden forstyrrende ’indslag’. statistikker over danskeres gennemsnitlige energiforbrug. Derudover er der udarbejdet en liste over, hvad en familie typisk har af el-udstyr, og hvor meget udstyret bruger af energi. Undersøgelser af elforbruget viser, at danskerne i gennemsnit bruger 1500 kWh pr. person om året – et tal, der har været ganske stabilt i flere år til trods for, at elforbrugende hårde hvidevarer i samme periode er blevet langt mere effektive. Det betyder således, at elforbruget må komme fra et andet sted; nemlig fra et hastigt voksende forbrug af tv, computere, play-stations og tablets. Statistikkerne viser dog også, at elforbruget svinger meget fra husholdning til husholdning, fra 5 kWh pr. m2 pr. år helt op til 50 kWh. pr. m2 pr. år, hvilket kun kan forklares med forskelle i brugeradfærd. I Kvotehuset er det ambitionen at reducere elforbruget til mellem 900 og 1000 kWh pr. person om året og samtidig snævre den samlede forbrugskurve for varme, vand og el ind omkring en middelværdi. Det er hverken godt at bruge for meget eller for lidt energi: For meget genererer CO2; for lidt kan være til skade for huset og for livet i huset, fordi der kan opstå skimmel og råd, hvis der spares så meget på varmen, at der bliver for koldt. Kvoten er tænkt som en årskvote, der deles i tolv månedskvoter, eftersom det vil være vanskeligt at styre forbruget for et helt år ad gangen. Månedskvoterne er heller ikke lige store; de er i sagens natur større om vinteren, når der er behov for at varme op. Beboerne bruger i kvotens udgangspunkt slet ikke varme fra maj til september, så hvis der er brug for at tænde for varmen i et særligt koldt forår, er familien nødt til at bruge mindre i andre måneder eller bruge mindre af noget andet. Kvoten er nemlig en totalkvote, som ikke er delt op i særlige kvoter for varme, vand og el, og det vil sige, at beboerne selv administrerer forbruget, både i løbet af året og i forhold til, hvad de bruger kvoten til. “Det er en totalkvote, men forbruget bliver opgjort pr. måned. Når familien den 31. januar er endt under kvoten, så kan kvoten selvfølgelig bruges næste måned, eller den kan gemmes til november. Familien lægger altså et CO2-budget fuldstændig på samme måde som et almindeligt økonomisk budget. Når det handler om økonomi, kan de fleste jo godt finde ud af at administrere det, og selv om det i forhold til den overordnede ambition handler om at reducere CO2, så betyder det jo også sparede penge for den enkelte familie.” Steffen E. Maagaard, energiingeniør, MOE KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 17 Facade Nord 1:250 Facade Vest 1:250 REALISERING Facade Vest 1:250 Facade Øst 1:250 Facade Øst 1:250 Værelse Rum nr. 1 9 m2 Soveværelse Rum nr. 3 10 m2 Værelse Rum nr. 2 9 m2 Toilet Rum nr. 5 3 m2 Bad Rum nr. 4 5 m2 Gang Rum nr. 6 Multirum Rum nr. 7 8 m2 Køkkenhave Rum nr. 14 5 m2 Væksthuset Rum nr. 9 5 m2 Vindfang/bryggers Rum nr. 8 6 m2 Overdækket indgang Viktualierum Rum nr. 10 3 m2 Stue Rum nr. 11 22 m2 Køkken / alrum Rum nr. 12 18 m2 Overdækket terrasse Rum nr. 15 15 m2 Hævet solplint / trædæk Stueplan 1:125 18 KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE Tørrerum Rum nr. 13 9 m2 Facade Syd 1:250 Facade Syd 1:250 Facade Nord 1:250 ARKITEKTUREN, TEKNOLOGIEN OG KVOTEN Facade Nord 1:250 Facade Vest 1:250 KLIMABÆLTET ØGER BEVIDSTHEDEN Kvotehuset arbejder som nævnt sammen sine beboere på tre områder Facade med Vest 1:250 i forhold til at reducere CO2-forbruget. Først og fremmest gennem bygningsdesignet, der helt selvfølgeligt udnytter arkitekturens grundgreb ved at placere funktionerne rigtigt i forhold til dagslys og solorientering og Facade Østi1:250 rigtigt forhold til krav om privathed og fællesskab. Dernæst ved hjælp af dets iboende teknologi og endelig ved at introducere en kvote, der sætter en grænse for den mængde CO2, beboerne kan udlede pr. måned. Huset er et præcist tegnet længehus, der er placeret på langs af grunden og har et knapt tag med ensidig hældning, som er højest mod vest. Fra vejen mod nord er der adgang langs husets østside til et overdækket indgangsparti. Ud mod vejen står facaden forholdsvis lukket, og mod syd åbner huset sig op ud til en fuldt overdækket terrasse, der er integreret i bygningskroppen. Facaderne, som mod øst og vest tegner sig med høje smalle vinduer og glasdøre til det fri, er beklædt med helt lyse facadeplader af fibercement, på nær et enkelt sted: I midten af huset markerer en udbygning af mokkabrune tegl, der går på tværs af og ind gen- nem huset nemlig, at her er noget særligt på færde: Her ligger Kvotehusets såkaldte bevidsthedsbælte eller Klimabæltet, som det kaldes. Facade Øst 1:250 Placeringen i midten og på tværs af huset er på ingen måde tilfældig; dels skaber udbygningen en fysisk buffer mellem den private del med børneværelser og soveværelse mod nord og den fælles del af huset med køkken og stue mod syd, dels betyder placeringen, at beboerne passerer Klimabæltet flest mulige gange i løbet af dagen. Tanken er, at det vil øge beboernes bevidsthed dagligt at blive fysisk og visuelt konfronteret med husets særlige funktioner. SNUSFORNUFTIGE GREB Ved indgangen stopper en muret væg blikke fra vejen ind i den private del af haven og danner ryg for den overdækkede tørregård, der desuden er oplagt at bruge som morgenmadsterrasse, fordi den ligger lige ud for køkkendøren. Ved siden af indgangsdøren afslører et vægparti, at murværket også fortsætter inde i huset. Tunge murede vægge danner ramme om husets viktualierum, der er uisoleret og orienteret, så det altid opretholder samme svale temperatur, hvilket er langt bedre at opbevare madvarer i end et køleskab. Lige overfor viktualierummet, på den modsatte side af husets hovedfærdselsåre, er et indendørs væksthus placeret – også kaldet ’CO2-fabrikken’. Det kan umiddelbart lyde som et paradoks at placere et væksthus indendørs, eftersom et væksthus jo skal være konstant varmt og have rigelig adgang til lys, for at grøntsager kan vokse. Men i Kvotehuset er væksthuset isoleret fra resten af huset bag tykke teglmure og er således ikke i termisk forstand en del af husets indre. Et stort vestvendt vinduesparti fra gulv til loft sikrer, at der kommer tilstrækkeligt dagslys ind, mens udvendige trælameller udgør en solafskærmning øverst, som forhindrer, at planterne bliver brændt af eftermiddagssolen. At væksthuset er isoleret fra det omgivende hus, betyder dog ikke, at det ikke er en integreret del af huset; det er i allerhøjeste grad en del af huset, takket være to interne vinduer, som dels skaber visuel kontakt til stuen, dels giver mulighed for et kig ind til husets multimedierum, der ligger som nabo til væksthuset. Udenfor knytter en lav muret væg med integreret siddemulighed og arbejdsbord an til væksthuset, og her ligger køkkenhaven med højbede til de planter, der tåler det danske vejr. KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 19 ENERGIFORBRUG & INDEKLIMA A K T U E LT D A G S F O R B R U G 22.SEPTEMBER KVOTE A K T U E LT FORBRUG ÅRS OVERSIGT Så meget CO2 må vi bruge i dag... 7.2 KG CO2 2.4 KG CO2 12.2 KG CO2 81.2 KG CO2 32.2 KG CO2 67.2 KG CO2 100% 86% 63% 33% 53% 42% 25% KVOTE SAMLET FORBRUG EL RUM VA R M E KOLDT VA N D VA R M T VA N D INFO LINK 1 LINK 2 LINK 3 POWERED BY ZENSE TECHNOLOGY BRUGERVEJLEDNING POPUP MENU Tanken bag multimedierummet er dels at samle husstandens tv, computere og spilkonsoller ét sted, dels at reducere antallet af elforbrugende apparater og samtidig reducere antallet af timer, apparaterne kører. En placering i et særligt rum betyder nemlig, at beboerne træffer en bevidst beslutning, inden de går derind for at bruge dem, i modsætning til det automatiske tryk på fjernbetjeningen, der let sker, når tv, computere og spilkonsoller er placeret i f.eks. stuen eller køkkenet. I en familie med yngre børn vil et særligt multimedierum sikkert være et hit, mens ældre børn typisk vælger at trække sig tilbage til egne værelser med egne computere. Til de snusfornuftige, arkitektoniske greb i huset hører også, at indgangen fører ind i et kombineret vindfang og bryggers, hvor en skydedør til fordelingsgangen sikrer, at der ikke kommer træk videre ind i huset, når indgangsdøren åbnes. Hele endevæggen i fordelingsgangen udgøres af et vin- 20 KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE Zensehome Control DMI Familie Kalender duesparti, så det ikke er nødvendigt at tænde lys i løbet af dagen. Endelig er der i forældresoveværelset taget en direkte konsekvens af, at de fleste mennesker trives bedst ved at sove i et rum med ca. 17 grader, hvilket er tre til frem grader under normal rumtemperatur. Dette er ganske enkelt løst ved at isolere rummet indvendigt mod gangen og badeværelset og gøre døren tæt, så varmen ikke siver ind i soveværelset – hvis beboerne vel at mærke husker at holde dørene lukket. FEEDBACK FRA TEKNOLOGIEN Det er i sig selv ikke nyt at installere ’state of the art’-teknologier i et nyopført lavenergihus. Det nye er, at teknologierne i Kvotehuset giver beboerne direkte og pædagogisk feedback på deres energiforbrugende handlinger, og at alt forbrug bliver registreret og gjort til lettilgængelig information for beboerne. Et godt eksempel på feedback er husets termostater, som i stedet for en skala fra 1 til 5 viser den faktiske rumtemperatur i displayet. Det er synligt og let at reagere på – især med tanke på, hvor meget energi det koster at skrue en grad op. Termostaterne er i stand til selv at slukke for varmen, hvis de registrerer et pludseligt temperaturfald, når der f.eks. luftes ud om morgenen, ligesom de er knyttet til en central styringsenhed, der viser temperaturen i alle rum. Et andet eksempel er – helt bogstaveligt – meget farverigt: Bruseren i badeværelset er udstyret med et display, som efter nogle minutters bad begynder at skifte farve fra grøn til rød, så selv teenageren kan forstå, at nu er det tid at slukke for vandet. Hvis hun bare bruger varmt vand i den mængde, som hun plejer, risikerer hun nemlig en dag at overskride kvoten, mens hun står i badet, og så slukker det varme vand. Så må hun ud og trykke på nødstartsknappen for at tænde for vandet igen. SKÆRMEN OG KNAPPEN Lige i husets hjerte, ved Klimabæltet hvor alle går forbi, har info-skærmen sin faste plads, og her kan hele husets energiforbrug aflæses til alle tider. De færreste tænker over, at de bruger energi i deres daglige gøremål i hjemmet. Rent vanemæssigt løser de fleste en praktisk opgave, som opfylder forskellige services og behov for f.eks. komfort, underholdning eller hygiejne, og derfor overvejer de tidligst at reducere energiforbruget, den dag ekstraregningen lander i postkassen. Dette kaldes medieret forbrug, og hvis familien kigger for sjældent på skærmen, kan det være for sent, for så er energien brugt. Funktionsoversigt Værelser Multirum Toilet Baderum 7 KLIMABÆLTET Tørregård Viktualierum 6 11 11 10 12 11 10 2 1 3 8 11 4 13 9 14 11 Køkken Stue Ophold Terrasse 10 11 5 11 KLIMABÆLTET Køkkenhave CO2-fabrikken Væksthus 1 Klimabælte 6 Regulerende bruser 11 Intelligente termostater 2 Tørregård 7 Klimareguleret soveværelse 12 Intelligent vaskemaskine 3 Viktualierum 8 Multi(medie)rum 13 Eco-feedback CO2-forbrugsregistrering 4 CO2fabrikken/Væksthus 9 Dobbeltovn 5 Køkkenhave 10 Masser af dagslys EL + VAND + VARME 14 Kvoten > nødstart KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 21 ENERGIFORBRUG & INDEKLIMA Huset er udstyret med en lang række tiltag, der kan medvirke til at reducere CO2-udledningen: Solafskærmning, tilstrækkeligt dagslys, solorientering, naturlig ventilation, indvendig isolering samt overdækket tørreområde, viktualierum, vindfang, havestue og multimedierum. Solafskærmning Dagslys nok Sove/køkken Stue/ophold Overdækket tørreområde Solorientering Viktualierum o 20 15 o o 26 Vindfang 15 o o 20 Naturlig ventilation Havestue Indvendig isolering Multimedierum 22 KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE Elforbruget registreres ved hjælp af en lille måler, som er indbygget direkte i stikkontakterne, og tilsvarende systemer opsamler information om forbrug af vand og varme hvert 15. minut, sådan at det er muligt at følge med i udsving, både nu og her og i løbet af f.eks. et døgn eller en måned. Det lyder teknisk og utilgængeligt, men det er det ikke. Skærmen er i virkeligheden en almindelig flytbar tablet – f.eks. en iPad – med en særligt udviklet app, der også fungerer på en smartphone. App’en er logisk og intuitiv at aflæse og bruge og giver samtidig mulighed for at aflæse forbruget hvor som helst og når som helst – i bussen på vej til arbejde eller i kø i supermarkedet. Skulle faderen i huset have glemt at slukke for kaffemaskinen, kan han tilmed gøre det via sin telefon på vej til arbejde eller fra lufthavnen i London. Skærmens informationer er således gjort grafisk, funktionelt og mentalt så let anvendelige, at beboerne bliver lokket til at kigge på skærmen tilpas ofte til at opdage, hvis de bruger for meget energi. NØDSTARTSKNAPPEN Under skærmen sidder nødstartsknappen, som både i konkret og overført betydning er helt central i Kvotehuset. Spørgsmålet om, hvorvidt nødstartsknappen bare er en ond gimmick, der skal straffe beboerne ved at slukke for det varme vand og efterlade dem uden adgang til varme og strøm indtil næste måned, er oplagt. Svaret er, at det er den selvfølgelig ikke: Et tryk på knappen aktiverer alle systemer med det samme, men et tryk på knappen øger forhåbentlig også bevidstheden om, at der er brugt for meget energi, og det derfor er nødvendigt at sætte energi til side, så der også er til næste måned. På den måde er nødstartsknappen det håndgribelige udtryk for hele tankesættet bag Kvotehuset: Det skubber til vanerne og hjælper i sidste ende med at sikre, at der er ’penge’ nok året rundt til posterne på energibudgetkontoen. Og omvendt: Huset lokker også med en belønning for hele familien, når årsregnskabet gøres op og sparet CO2 omregnes til sparet energi, der igen omregnes til sparede kroner og ører. Det er en god ide at tjekke familiens C02-forbrug på den mobile app eller via husets infoskærm, før der tændes for den varme bruser. For overskrides kvoten, mens man er i bad, lukker huset ned! Lyset og det varme vand ryger, og man må traske den tunge vej hen ad gangen til den centrale nødstartsknap og give den et tryk, så alt kommer op at køre igen. En påmindelse med et glimt i øjet om, at der er ’låg på’ energien her i huset, som teenageren sikkert husker bedre end mange formaninger. 23 INTERIØR 24 KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE “Et arkitektonisk hovedgreb er Klimabæltet, som beboerne på grund af dets placering kommer til at krydse mange gange i løbet af dagen. Den fysiske synlighed og daglige konfrontation – noget at pege på og røre ved – bærer historien og får beboerne i gang med at tænke over tingene – det er den vigtigste motivator.” Kristian Nordheim, arkitekt, Pluskontoret Arkitekter KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 25 ENERGIFORBRUG & INDEKLIMA MÅLINGER OG EVALUERING Belysning 13% STORE ENERGIBESPARELSER I VENTE Inden eksperimentet kommer så vidt, at der flytter en familie ind i Kvotehuset, kan livscyklusanalysen, som er udarbejdet sammen med forskere på SBi, allerede nu give et fingerpeg om, at det vil være muligt ganske betragteligt at nedbringe det samlede forbrug af el og varme og de deraf følgende CO2-udledninger. Ifølge analysen kan der forventes en årlig CO2-besparelse på 46 % i elforbruget og 33 % i varmeforbruget – forudsat at de mange installerede tiltag og elementer påvirker beboerne, sådan som arbejdsgruppen har forudset. De forventede besparelser i elforbruget stammer især fra un6% derholdning, belysning ogBrugsvand tørretumbler, mens besparelser i varmeforbruget er resultatet af et mindre forbrug af varmt brugsvand og intet varmetab, når der luftes ud i huset.Køle/frys 18% Når procenterne omregnes til tal for en periode på 50 år og sammenlignes med et Referencehus, vil Kvotehusets Diverse 3% forbrug af el ligge på 15 kg CO2/m2/ år, mens Referencehuset bruger 24 kg CO2/m2/år i 50 år. De tilsvarende tal for varme ligger på 10 kg CO2/m2/år i Kvotehuset og 13 kg CO2/m2/år over 50 år i Referencehuset. At det er muligt at nedbringe CO2-udslippet fra beboernes aktiviteter i Kvotehuset, er der således ikke tvivl om. Underholdning Spørgsmålet er mere, hvor gode arkitekt, antropolog og energiingeniør har været til at gætte på, hvad der vil virke. Derimod viser et blik på beregningerne af CO2-udledningen i forbindelse med konstruktion og materialer, at Kvotehusets konstruktion og Madlavning materialeforbrug er lidt højere9%end Referencehusets, nemlig 6 kg CO2/ Vask 17% m2/år over en periode på 50 år mod 5 kg CO2/m2/år. Forklaringen er bl.a., at Kvotehuset er mindre end Referencehuset, men har Andel af adspurgte Belysning 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 20 40 60 80 100 120 Skrue temperaturen 1° C op Brugsvand 6% Underholdning 34% Bruge 60 W glødepærer i stedet for sparepærer Tage 3 minutter længere bad Lade TV, DVD mv. stå på standby Modtage reklametryksager Køle/frys 18% Surfe mere end 1 time om dagen Vaske 3 gange om ugen ved 60° i stedet for 40° Madlavning 9% Diverse 3% 0 Den rigtige rangering Vask 17% Beboernes rangering Undersøgelser af elforbruget i danske boliger viser, at mere end 30 % af forbruget bruges på underholdning, mens der kun bruges 9 % på madlavning og 17 % på vask. Andre undersøgelser dokumenterer, at vi generelt tror, det koster på elforbruget at bruge tørretumbler, men at det ikke koster ret meget at skrue 1 grad op for varmen – og i virkeligheden er det lige omvendt. 26 Andel af adspurgte 0% 10% 20% KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE Skrue temperaturen 1° C op Bruge 60 W glødepærer 30% 40% 50% 60% 34% større overflade, og at der derfor er mere klimaskærm, som erfaringsmæssigt koster meget i CO2-regnskabet. Grunden til, at Kvotehuset er mindre, er, at væksthuset og viktualierummet ikke regnes med i husets bruttoareal, fordi de er kolde rum. Hvis disse rum tages med i bruttoarealet, ender CO2-belastningen af Kvotehusets konstruktion og materialer på 5,5 kg CO2/m2/år. Pointen er altså, at huset ikke koster ekstra i CO2-regnskabet, fordi det er et kvotehus. Men når CO2 fordeles over et mindre areal, bliver tallet naturligvis højere. HVERDAGSLIVET MÅLT OG VEJET Det er håbet, at de mennesker, der køber og flytter ind i Kvotehuset, vil se det som et værdifuldt og interessant eksperiment at medvirke i. Planen er, at beboernes energiforbrug bliver målt og registreret gennem de første to til tre år. Siden skal resultaterne evalueres ved hjælp af den metode, der har været brugt i forbindelse med udviklingen af projektet, og videreformidles til hele byggebranchen. Projektgruppen og bygherre har i samarbejde skitseret flere forskellige registreringsmetoder. En mulig metode går ud på at lade familien bo i huset det første år, som de plejer, uden at regulere deres adfærd og forbrug, og først det næste år introducere kvoten. På den måde vil der være et indeks at sammenligne med, når kvoten træder i kraft, og et billede af, hvor meget tid, beboerne bruger på at spare CO2, hvor meget de reelt sparer i CO2 og penge og endelig, hvilken eventuel sundhedseffekt, det har. Når en familie har valgt at købe Kvotehuset med dets iboende kvaliteter og betingelser, er det planen, at de selv beslutter sig for det system, der vil virke mest motiverende for dem i bestræbelserne på at holde sig længst muligt under kvoten. “Hvis man spørger folk, hvad de tror, de bruger mest energi på, svarer de typisk, at det må være tørretumbleren, mens det at hæve temperaturen en enkelt grad kommer nederst på listen. I virkeligheden er det omvendt: At øge temperaturen fra 20 til 21 grader koster meget mere på energiregningen end at tørre tøj – og også meget mere, end folk tror. Hvis vi skal ændre adfærd, skal vi jo vide sådan noget, og den bevidsthed håber vi at skabe med Kvotehusets energibudgetkonto. ” Jørgen Søndermark, Realdania Byg KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 27 HUSETS CO2-PROFIL 24 kg HUSETS CO2-PROFIL KG CO2/M2/ÅR I 120 ÅR CO2-udledning for hhv. Referencehuset og Kvotehuset fordelt på materialer CO2-udledning for hhv. referencehuset og Upcycle House fordelt på materialer 4,0 Andet 3,5 Gipsmaterialer 3,0 Malervarer 2,5 Glas 2,0 Plastik 1,5 Fliser og tegl 1,0 Isoleringsmaterialer 0,5 Metal 0,0 Cementbaserede materialer -0,5 -1,0 5 kg Træ og træbaserede materialer REFERENCEHUSET KVOTEHUSET De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Kvotehuset. ’Referencehuset’ er et typisk parcelhus på 145 m2, der er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. Se præsentationen af Referencehuset, bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de samlede livscyklusvurderinger (LCA-analyser) for alle seks huse i projektet. De offentliggøres i takt med husenes opførelse på: www.realdaniabyg.dk/udgivelser/rapporter. KONKLUSION Det står med Kvotehuset klart, at det er muligt fra byggeriets side at reducere det private elforbrug ved at indbygge en række muligheder for besparelser for de kommende beboere. Kvotehuset er endnu ikke beboet, og der foreligger derfor endnu ingen reelle opgørelser over en families energiforbrug. Men ifølge den livscyklusanalyse, som er udar- 10 kg 28 13 kg KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE bejdet sammen med forskere på SBi, vil det være muligt ganske betragteligt at nedbringe det samlede forbrug af el og varme og de deraf følgende CO2-udledninger, ikke mindst når man ser på mængden over tid. I byggeriets ’hverdag’ er der en skarp adskillelse mellem ’det private forbrug’ og ’bygningens forbrug’. Det private elforbrug figurerer således ikke i Bygningsreglementets krav, men spiller i virkeligheden en større rolle end reduktion af CO2 i forbindelse med materialer: En forventet reduktion fra 24 til 13 kgCO2/m2/år i 50 år vil summere op til næsten tre gange mere end f.eks. Upcycle House’ reduktion af fodaftrykket fra 5 til 0,7 kg CO/m2/år i 50 år. Det vil sige, at drifts-forbruget, ikke mindst hvad angår el, fortsat skal påkalde sig opmærksomhed, når der tænkes CO2 og bæredygtighed i byggeriet. Det nye i Kvotehuset er, at man her ser, hvordan man ved at tænke grundigt over, hvordan de fremtidige beboere forventes at anvende huset, kan skabe en fysisk indretning og tilføre tekniske udstyr, som kan støtte og hjælpe beboerne med at nedbringe deres private elforbrug betragteligt til gavn for såvel egen pengepung som for samfundsøkonomi og klima. 15 kg 6 kg Tak til… Arkitekt: PLUSKONTORET ARKITEKTER Ingeniør: MOE A/S Antropolog: ALEXANDRAINSTITUTTET Hovedentreprenør: MURERMESTRENE THOMAS HANS A/S Videnspartner: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU Intelligent el-installation: ZENSE TECHNOLOGY INGMAR OG HALFDAN ASK NYROP, SIRI CENHOLT, B&O NYBORG Samt alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet. Kvotehuset – sætter beboerne i spil © Realdania Byg 2014 ISBN 978-87-92230-60-7 Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Kleis Layout: Bjørk&Glad og Thomas Vandal Nielsen, OAB-Tryk A/S Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, Helene Høyer Mikkelsen samt Realdania Byg Forsidefoto: Fotograf Jesper Ray Manley Bogen er sat med ArcherPro-Book og trykt af Clausen Grafisk ApS Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse NSA GER Upcycle House STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG BØJDENV STEENS AGER ER EJ MINICO2 HUSENE BØJD NV2013 EJ og 2014 seks nye parcelhuse opI Nyborg blev i løbetEaf ført, som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms levetid. Det drejer sig om CO2-udledning i såvel anlægsfasen som i hele husets levetid og om CO2-udledning i forbindelse med større ombygningsprojekter og almindelig vedligeholdelse. Det sjette hus høster erfaringerne fra de fem første huse, og giver et samlet kommercielt bud på det mindst mulige CO2-fodaftryk i et typehus. Kvotehuset MiniCO2 Typehuset KVOTEHUSET PLUSKONTORET, MOE, ALEXANDRA INST. OG MURERMESTRENE THOMAS HANS TOTALØKONOMISK OVERSIGT 149 M2 BRUTTO Excl. moms BASISHUS TILKØB TEKNIK OVERFLADER OG INVENTAR Beskrivelse: Hovedentreprise Måleudstyr BASISHUS, samlet i alt: m2-pris, Basishus (149 m2 brutto) Beskrivelse Vejrkompensation Blandesløjfe ifbm vejrkompensering El-forvarmeplade, filtre Hårde hvidevarer Tillæg, Danfoss Living Ekstra udgift el-entreprise (Tilkøb) Bimåler Tillæg tegl, mørtel og behandling Tillæg, Facadeplader Ivarsson Inventartillæg inkl. montage Glasplade ved kogeplader Tillæg til træbeton, fin hvid TILKØB i alt: Basishus + tilkøb i alt m2-pris, Basishus (149 m2) + tilkøb UDEAREALER + CARPORT Beskrivelse Haveanlæg belægning ved carport, skur, sti i have Carport og skur TILKØB udearealer + sekundære bygninger: Pris i alt inkl. tilkøb, carport og haveanlæg AREALER / M2 Beboelsesareal, brutto (inkl. væksthus og viktualierum i alt 10 m2) Carport + skur Tørregård i alt 1.417.599,00 58.070,46 1.475.669 9.904 i alt 8.227 3.700 9.653 27.000 16.185 13.700 6.269 71.315 14.470 28.396 1.000 4.923 204.838 1.680.507 11.279 i alt 101.511 165.406 266.917 1.947.423,96 149 m2 28 m2 9 m2 TYPEHUSET – bedre og grønnere UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS TYPEHUSET – bedre og grønnere MINICO2 HUSENE INDHOLD Erfaringerne udstikker kursen Lærenemt typehus 5 Værdifuld høst af erfaringer Forudsætninger og formål To målgrupper Markedet scannet og analyseret Fem firmaer udvalgt og inviteret Kompleks opgave 8 10 10 11 12 Styrker og potentialer To stærke forslag 14 HusCompagniet14 Elementer fra fem huse – HusCompagniet14 18 Benée Huse Livscyklusanalyse18 Elementer fra fem huse – Benée Huse 20 MiniCO2 Typehuset Rigeligt dagslys i et kompakt hus Beskrivelse af huset Inspireret af naboerne og opført af hyldevarer Teknikken styrer – uden at overstyre Perspektivering På forkant med EU-lovgivning 23 25 28 30 31 Bevidsthed er lig med adfærdsændring Interview med klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen 32 Husets CO2-profil 2 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 36 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 3 MINICO2 HUSENE NSAG ER Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG 4 ER TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE Kvotehuset MiniCO2 Typehuset ERFARINGERNE UDSTIKKER KURSEN LÆRENEMT TYPEHUS Der er godt nyt til huskøbere: Nu kan alle få et bedre og grønnere hus – til samme pris som et traditionelt typehus. Det viser Realdania Bygs forsøg, MiniCO2 Husene i Nyborg. Her er opført et smukt, funktionelt hus med godt indeklima, rigeligt dagslys og masser af hjemlig atmosfære. På hjørnet af Steensager vest for Nyborg ligger en stribe nye enfamiliehuse, der er opført og indviet i løbet af 2013. Hvert især – og som helhed – påkalder de sig opmærksomhed. Ét er opført af genbrugs- 2,8 kg 18 kg materialer, et andet har en beskyttende facade af glas og står på pæle, mens et tredje har et vældigt tagudhæng og teglstensmure, der er en halv meter tykke. Ét har facadepartier og vægge, som kan flyttes i takt med beboernes skiftende livsforhold, og i et andet hjælper husets udformning og teknik aktivt med at gøre beboernes egen adfærd smartere. Alle er de eksperimenter, der har medvirket til at øge de rumlige, indeklimatiske og brugsmæssige kvaliteter, samtidig med at de ved hjælp af fem ekstreme metoder har reduceret husenes CO2-udledning. 11 kg 13 kg 5 kg TYPEHUSET vs. REFERENCEHUSET CO2-udledningen fra forbruget af el og varme i løbet af Typehuset brugsfase er på henholdsvis 18 og 11 kg CO2/ m2/år over en periode på 50 år. For Referencehuset gælder, at de tilsvarende tal er 24 kg CO2/m2/år for den forbrugte el og 13 kg CO2/m2/år for den forbrugte varme. CO2-udledningen fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i MiniCO2typehuset ligger på godt 3 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år mod Referencehusets 5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år (se side 36). 24 kg TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 5 MINICO2 HUSENE “Vores mål har været at lave en knibtangsmanøvre, der skal massere den indhøstede viden ind i typehusfirmaerne. Vi ser gerne, at MiniCO2 Typehuset bliver et produkt, der dukker op på markedet, og at typehusfirmaerne på længere sigt tager det med i deres katalog, så køberne kan få et CO2-reduceret hus, på samme måde som de kan få et 2015-hus. Den anden del af knibtangsmanøvren retter sig mod huskøberne, nemlig at gøre det klart for dem, at CO2-reducering er noget, de kan efterspørge. Hvis nogle typehusfirmaer først begynder at tilbyde CO2-reducerede parcelhuse, så tror vi på, at andre vil følge med. Det skal være noget, man som kunde forventer at kunne få.” Jørgen Søndermark, projektleder, Realdania Byg I foråret 2014 fik de fem huse selskab af et sjette, der har kigget sig over skulderen og taget ved lære af de erfaringer, der er høstet i de forudgående huse. MiniCO2 Typehuset går dermed på tværs og samler de mest CO2-effektive, mest økonomisk rentable og mest fleksible løsninger i en balanceret ’pakke’. Huset er vel at mærke opført inden for en almindelig typehus-økonomisk ramme på 1,7 mio. kroner og ved hjælp af afprøvede løsninger og standardmaterialer, der let kan skaffes. Det har resulteret i et kompakt og funktionelt hus med bred arkitektonisk appel. Det er fleksibelt over for ændringer i indretning og kan alt efter behov indrettes med tre eller fire værelser, ligesom køkkenet alt efter temperament kan åbnes eller lukkes af 6 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE mod opholdsrummene med skydedøre. Det er et hus, der er opført med massive, isolerende ydermure og med brug af genbrugsmaterialer, hvor dét giver god mening. Og endelig er det et hus, der udnytter dagslyset bedst muligt og reducerer behovet for kunstlys samt reducerer forbruget af varme, vand og el, uden at det går ud over komforten eller forringer indeklimaet. Den gode historie er altså, at kommende huskøbere får en række ekstra fordele og kvaliteter i et Mini CO2 Typehus, som ikke findes i et traditionelt typehus. De får samtidig et hus, som gør noget godt for klimaet, fordi det har et markant mindre CO2-fodaftryk. Og de kan tilmed købe det uden at skulle betale ekstra. Fordeling afafenergiforbrug i et typisk parcelhus Fordeling energiforbrug i et typisk parcelhus Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus 120 Energiforbrug til materialer 100 Energiforbrug til drift 80 KWH/M2/ÅR Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Opførelse af bygning, total Udskiftning af bygningsdele End of life 60 El til bygningsdrift 40 Varmebehov 20 0 2008 2010 2015 2020 ENERGI + Udvikling over tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og drift. Figuren viser, at mens energiforbruget til boligernes opvarmning er støt faldende, er energiforbruget bundet i de byggematerialer, huset er bygget af, konstant. Det er forventeligt, at CO2-udledningen vil følge et tilsvarende forløb. Det er denne del, som dette projekt har fokus på. Fordelingen af CO2-udledning i et typisk parcelhus. Figuren viser, at med det nye bygningsreglement, der træder i kraft i 2015, udgør den del af et parcelhus’ CO2-udledning, som er knyttet til byggematerialer (opførelse, udskiftning af bygningsdele og nedrivning), knap 40 %. TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 7 VÆRDIFULD HØST AF ERFARINGER VÆRDIFULD HØST AF ERFARINGER FORUDSÆTNINGER OG FORMÅL Målet for hele eksperimentet har været at finde metoder til at mindske CO2-udledningen i forskellige faser af en bygnings levetid. Eksperimentet kaldes derfor ’MiniCO2 Husene’, og forsøget viser, at det er muligt at bygge og bo i huse, der udleder mindre CO2. UPCYCLE HOUSE Det første hus i rækken hedder Upcycle House, og her er det blevet undersøgt, hvor meget det reelt er muligt at reducere CO2-aftrykket ved at bruge upcyclede materialer i videst mulige udstrækning. Resultatet har vist, at et hus med en bærende konstruktion, der består af to gamle skibscontainere, monteret på punktfundamenter af stålskruepæle og isoleret med papiruld af gamle aviser samt med brug af upcyclede materialer og genbrugsmaterialer både ude og inde, gør det muligt at spare 85 procent CO2, sammenlignet med opførelsen af et traditionelt parcelhus. Konklusionen er, at det virkelig batter noget på CO2-fodaftrykket i byggefasen at minimere brugen af beton til bærende konstruktioner og fundamenter og helt undlade at bruge mineraluld som isolering. Desuden betyder de helt enkle materi- 8 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE aler, at skadelige afgasninger, som ellers ses i mange af dagens byggematerialer, er undgået. DE VEDLIGEHOLDELSESFRI HUSE Levetid og vedligeholdelse er væsentlige faktorer, når det gælder om at reducere et hus’ CO2-udledning. Hvis et hus kan opnå en levetid på 150 år og desuden ikke kræver vedligeholdelse de første 50 år, spares lige så meget CO2, som det ville kræve at opføre op til tre nye huse. At det kan lade sig gøre, har de to Vedligeholdelsesfri Huse påvist på hver sin måde. Det ene ved at gøre brug af traditionelle materialer og afprøvede håndværksmæssige metoder som f.eks. et tag med stejl hældning, der sikrer god afvanding, og et stort udhæng, der beskytter ydermure, døre og vinduer mod vand og UV-stråling. Denne konstruktion minimerer behovet for vedligeholdelse og forlænger levetiden. Også den homogene ydervægskonstruktion af flettet tegl gør beviseligt sit til at forlænge levetiden, idet den massive mur har få kuldebroer og gode termiske egenskaber, hvilket reducerer sætnings- og frostskader. Nok så vigtigt er det et kompakt hus med minimal overflade og dermed reduceret materialeforbrug. Det andet Vedligeholdelsesfri Hus har gentænkt det historiske danske længehus og taget udgangspunkt i, at tagkonstruktionen traditionelt har spillet en væsentlig rolle som konstruktiv beskyttelse af ydermure, vinduer, døre og resten af huset. Her i den moderne udgave er taget blevet til en glashud, der beklæder hele husets bærende trækonstruktion, og som klimaskærm yder en effektiv beskyttelse af husets nedbrydelige materialer. Der er altså kun brugt CO2-tunge materialer, hvor det har været absolut nødvendigt, som f.eks. det hærdede glas i klimaskærmen, som vel at mærke er produceret af genbrugsglas. Også brugen af beton er minimeret – til to rækker af punktfundamenter, og det har resulteret i en CO2-reduktion på 25 procent i forhold til et traditionelt hus, mens isoleringen, der består af kunstharpiks og træfiber, giver en reduktion på 15 procent i CO2-udledningen. I begge vedligeholdelsesfri huse kan den kommende husejer glæde sig over et hus, som kræver minimal indsats at holde i tiptop stand, hvilket både øger den daglige bo-kvalitet og gavner gensalgsværdien. DET FORANDERLIGE HUS Det Foranderlige Hus har taget fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af sin levetid, i takt med at familien vokser, og nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, udledes der CO2. Det Foranderlige Hus har dokumenteret, at et hus, der kan forandres ved hjælp af skydevægge, mobile skabsvægge og flytbare facadepartier, reducerer CO2-udledningen af mange årsager. Først og fremmest fordi der ikke tilføres nye materialer og ej heller genereres byggeaffald som følge af ombygninger; fordi der ikke skal fræses i vægge til nye ledninger og stik; fordi gulvene er gennemgående på begge etager og derfor ikke skal renoveres, når skabsvægge flyttes rundt, og endelig fordi det ikke er nødvendigt at foretage udbedringer af den bærende konstruktion, hvis huset udvides. Den høje grad af fleksibilitet giver ejeren et hus, som hurtigt og uden dyre håndværkerudgifter kan til- passes en hvilken som helst forandring i livssituationen – eller blot den kommende konfirmation. KVOTEHUSET Kvotehuset er sat i verden for at påvise, at også beboerne kan være med til at reducere CO2-udledningen markant. Beboerne i et hus spiller nemlig en væsentlig – men også meget uberegnelig – rolle, når det gælder et hus’ samlede CO2-udledning. Der er derfor potentielt store besparelser at hente ved at hjælpe beboerne til et mere bevidst forbrug af varme, vand og el. Kvotehuset støtter beboernes adfærd på tre niveauer. For det første gennem sin arkitektoniske udformning som f.eks. muligheden for at tørre tøj uden- dørs under tag og muligheden for at opbevare mad i viktualierummet. Næste niveau handler om at integrere smart teknologi, som giver direkte feedback på beboernes handlinger. Endelig er huset forsynet med en kvote, der fungerer som beboernes månedlige CO2-budgetkonto, og via smartphones og tablets løbende giver overblik over, hvad energien bliver brugt til, og hvor meget der er tilbage til resten af måneden. Målet er at skære det overflødige forbrug væk og dermed spare de ’dumme’ penge til energi. De mange ekstra funktioner giver tilmed familien en lang række muligheder, som ikke findes i et almindeligt typehus. F.eks. kan teknikken ’genafspille’ den sidste uges tænd-slukmønster, mens familien er på ferie og på den måde mime, at der er nogen hjemme. TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 9 VÆRDIFULD HØST AF ERFARINGER “Tidligere var det sådan, at kunden udpegede et typehus i et katalog og havde så mulighed for måske at spejlvende køkkenet og ændre enkelte overflader. Husene var billige i kraft af, at der var bygget 100 stk. af typen tidligere, og de initiale udviklingsomkostninger dermed spredt ud over et stort antal huse og ikke kun ét. Hvis jeg skal sætte ord på, hvor markedet er på vej hen i dag, så tror jeg, at typehusmarkedet består som en juridisk og økonomisk konstruktion, men at typehuset som formbegreb viger til fordel for en form for ’Mass Customization’, hvor det har mindre betydning for prisen, om huset ændrer form og dimension. Dette skyldes, at ændringer, omprojektering, styring, projektledelse mv., blandt andet pga. digitaliseringen kan gøres nemmere end tidligere og dermed fylder mindre i den samlede anlægsøkonomi.” Morten Marcker Stubgaard, bygherrerådgiver, Kuben Management TO MÅLGRUPPER For ikke blot at konstatere, at det – som dokumenteret – kan lade sig gøre at reducere CO2-udledningen på mange forskellige måder og for at lade MiniCO2-projektet række ud over de fem eksperimenterende huse, er netop det sjette hus opført som et typehus, der direkte vil kunne opføres i stort tal rundt i hele landet. Det repræsenterer som sådan et kommercielt bud på et markant mindsket CO2-aftryk i et typehus, hvor de høstede erfaringer fra de fem huse er nøje overvejet og balanceret i forhold til effekt, pris og afledte boligmæssige kvaliteter. Ideen er, at typehusmarkedet er det oplagte sted at satse på, hvis det gælder om at reducere CO2-udledning over en bred kam. Med andre ord: I stedet for at reducere CO2-udledningen meget markant i ganske få ekspe- 10 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE rimentelle huse kan det ud fra en samfundsmæssig synsvinkel give bedre mening at opnå en lidt mere beskeden reducering – i rigtig mange huse. Som den ene flanke i en form for udviklingsmæssig knibtangsmanøvre har det altså været et mål at gøre den indhøstede viden om de CO2-reducerede huse tilgængelig for typehusfirmaerne. Den anden flanke tager sigte på huskøberne, som skal få lyst til at efterspørge et CO2-reduceret hus, på samme måde som de i dag efterlyser f.eks. et hus opført efter passivhusstandarden eller et hus opført af svanemærkede materialer. Pointen er selvfølgelig dels, at det ikke skal koste kunderne mere end et helt konventionelt typehus og dels, at de samtidig får en række ekstra bonusser, som simpelthen gør huset skønnere og mere brugbart. MARKEDET SCANNET OG ANALYSERET For at finde frem til, hvordan typehusbranchen er sammensat og agerer i markedet, og for at pejle sig ind på hvilke typehusfirmaer, der kunne tænkes at være interesserede i at byde ind på opgaven, blev processen indledt med en scanning og analyse af typehusbranchen. Den viste, at branchen ser anderledes ud i dag, end den gjorde, inden finanskrisen omkalfatrede hele byggebranchen. Nu er branchen koncentreret omkring få større firmaer, der står for måske to tredjedel af markedet, og en større underskov af firmaer, der bygger mellem 10 og 50 huse om året. Den samlede typehusbranche står i øjeblikket bag 3.000 nye typehuse årligt, så der er langt op til de ca. 11.000 nye typehuse, som blev opført, da markedet toppede, før krisen satte ind i 2008, og rigtig langt op til de godt 50.000 typehuse, som blev bygget årligt i 1960’erne. Analysen viste desuden, at der er forskel på, hvordan firmaerne arbejder, og på, hvad de kan tilbyde deres kunder. De største firmaer har på grund af deres størrelse og deraf følgende økonomiske ballast mulighed for at tilbyde kunderne, at de først skal betale for huset, den dag de får overdraget nøglen. Eftersom de store firmaer bygger så mange huse af samme type med mindre variationer, kører processen fuldkommen snorlige og gennemføres uden ubehagelige overraskelser, hvilket giver en høj grad af troværdig- hed. Til gengæld er de store firmaer ikke de første til at kaste sig over udviklingsprojekter. Her er strategien snarere at være konservativ i teknisk henseende og bygge på indhøstede erfaringer, således at nye ideer er velafprøvede, og børnesygdommene luget ud. Heroverfor står de mindre typehusfirmaer, som oftest er fuldt ud lige så professionelle, og som også tager kunden ved hånden gennem hele byggeprocessen, omend de måske ikke altid har de økonomiske muskler til at bære omkostningerne helt frem til aflevering. De er derfor nødt til at differentiere sig og skabe en særegen profil for at tiltrække kunder. En tendens er, at de ikke kalder sig typehusfirmaer, men derimod husfirmaer, der opfører typehuse parallelt med andre byggeopgaver. En anden betydende tendens er, at de mindre firmaer er langt mere optagede af at skabe udviklings- og innovationsprojekter, der kan medvirke til at flytte markedet og udvikle produktet. Når det gælder selve produktet – typehuset – kendetegnes dette af to ting; dels som en juridisk og økonomisk konstruktion, der varetager alle aspekter af byggesagen – fra byggetilladelse, planlægning af byggeriet, indkøb af materialer, logistik på byggepladsen og overholdelse af den aftalte pris gennem hele byggeprocessen og frem til aflevering af huset til kunden. Dels som et formmæssigt begreb, der er under udvikling. Tidligere var typehuse fastlåste i udformning og afprøvet mange gange, før kunden skrev under på at købe et tilsvarende. I dag er der takket være den teknologiske udvikling i højere grad tale om en form for ‘Mass Customization’, det vil sige en proces, hvor kunden har stor frihed til selv at forme sit hus i samarbejde med firmaet og ud fra en række moduler, som kan ændres og tilpasses ved hjælp af standard computerprogrammer – og huset kan vel at mærke stadig opføres på juridiske og økonomiske præmisser svarende til et traditionelt typehus. FEM FIRMAER UDVALGT OG INVITERET Et mål for hele projektet MiniCO2 Husene har været, at markedets spredning på få store typehusfirmaer, en håndfuld mellemstore og rigtig man- ge små skulle afspejles i den konkurrence, som Realdania Byg indbød branchen til at deltage i. En første sondering blandt 50 af landets typehusfirmaer viste, at en række af de mindre firmaer virkede meget dedikerede over for projektet, mens de store firmaer i højere grad skulle lokkes med. Det er der ikke noget mærkeligt i, eftersom udviklingsprojekter sjældent indgår i de store firmaers portefølje – de skal kunne stå fuldkommen inde for det, de opfører, for hvis de begår fejl, risikerer de at begå den 1.000 gange. Omvendt er de store firmaer naturligvis overordentlig vigtige at inddrage, fordi deres medvirken sikrer den volumen, som er nødvendigt for at generere en CO2reduktion, der batter noget samfundsmæssigt. TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 11 VÆRDIFULD HØST AF ERFARINGER Det felt, som på baggrund af en prækvalifikationsrunde blev indbudt til at give bud på opgaven at opføre Danmarks første Mini CO2 Typehus, har omfattet firmaerne HusCompagniet, Eurodan Huse, Lind & Risør, HHM og Benée Huse. Af dem er HusCompagniet det absolut største med omtrent 1.000 nyopførte typehuse om året, mens Lind & Risør og Eurodan Huse opfører mellem 300 og 500 huse om året. Endelig opfører HHM ca. 10-15 huse om året, mens Benée Huse færdiggør ca. 30-40 nye enfamiliehuse om året. Firmaerne har gennemgående mellem 20 og 40 års erfaringer med at bygge enfamiliehuse og har som sådan også gennemlevet de udsving, markedet har været igennem, og har løbende optimeret byggeriet i overensstemmelse med skærpede krav i bygningsreglementet. Det betyder, at alle fem firmaer bygger huse under hensyntagen til kravene i BR2015, og flere har generelle erfaringer med at opføre lavenergibyggeri og passivhuse. Det gælder ikke mindst HHM og Lind & Risør, mens Benée Huse allerede har erfaring med at arbejde med CO2-reducering som styrende parameter i kraft af, at firmaet står bag Det Foranderlige Hus. Både HusCompagniet og Benée Huse har 12 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE desuden prøvet kræfter med at bygge efter BR 2020. KOMPLEKS OPGAVE Den opgave, som de inviterede firmaer har givet tilbud på, er et parcelhus, som med et bruttoareal på omtrent 145 kvadratmeter og en basispris på maks. 1.700.000 kr. ekskl. moms, skal kunne danne ramme om livet for en familie med to voksne og to børn. Succeskriteriet har været, at huset i kraft af dets opførelse, gennem dets levetid og ved bortskaffelse efter endt levetid skal minimere udledning af CO2 mest muligt. Det har dog også været vigtigt, at de valgte CO2-reducerende løsninger ‘kan noget mere’ og vil resultere i afledte kvaliteter såsom økonomiske besparelser, tidsbesparelser og øget livskvalitet. Det betyder, at de bydende firmaer har skullet vurdere deres forslag til et CO2-reduceret typehus i forhold til følgende overvejelser: Tidshorisont er en vigtig faktor, når et materiales CO2-udledning skal vurderes. Tegl og andre tunge materialer koster meget CO2 at producere, men har lang levetid og minimalt vedligehold og kan derfor være et fornuftigt valg, fordi typehuset forventes at kunne leve mindst 100 år. Fleksibilitet er vigtigt at overveje i forhold til at øge levetiden og brugsværdien af typehuset. Fleksibiliteten skal omfatte ændring af rumdisponering og mulighed for at udskifte tekniske installationer. 70 procent af alle flytninger sker inden for samme postnummer, og det tyder på, at det ikke handler om f.eks. nyt job i en anden ende af landet, men snarere om, at huset ikke længere passer i størrelse eller udformning til behovene. Så med den rette fleksibilitet kan mange flytninger måske spares. Genbrug giver en CO2-besparelse, hvis der er tale om genbrugte byggekomponenter, materialer af helt eller delvist genanvendte råstoffer eller materialer, der kan genbruges senere i andre bygninger på samme eller højere værditrin, fordi de er nemme at skille ad i rene bestanddele. Kvalitet hænger sammen med holdbarhed og levetid i forhold til de valgte materialer. Materialer af ringere kvalitet kan medføre mere vedligeholdelse og tidligere udskiftning af nedbrudte bygningsdele. Levetiden er dog også afhængig af, hvorvidt de byggetekniske samlinger er udført korrekt. Beskyttelse af udsatte bygningsdele og beskyttelse af materialer af ringere kvalitet kan øge levetiden og reducere behovet for vedligeholdelse. Konstruktiv beskyttelse i form af et stort tagudhæng og dybe vindueslysninger beskytter facaden mod UV-stråling, vind og regnvand. Materialers CO2-udledning kan reduceres ved at bruge færre materialer til at bygge eller ved at reducere brugen af materialer, der koster meget i CO2-regnskabet. Det resulterer i enkel byggeteknik og effektiv udnyttelse af arealet. Bevidsthed om konsekvensen af valg og handlinger bidrager til opmærksomhed mod pris, CO2-udledning og afledte kvaliteter. Det kan umiddelbart lyde ganske ambitiøst, men målet med opgaven har ikke været at benytte alle CO2-reducerende tiltag på én gang – i ét hus. Derimod har målsætningen været at vælge de bedste ideer, som giver mest CO2-reduktion for pengene, og som samtidig giver ekstra værdi for huskøberne på andre måder. Dermed kan projektet tage et skridt i den rigtige retning; at give et bud på et typehus, der kan agere katalysator for en udvikling i det danske typehusmarked. De deltagende firmaer skulle i udformningen af deres forslag tage direkte udgangspunkt i deres egen igangværende produktion, så huset fremover kan indgå i deres katalog på lige fod med andre typehuse. Det skulle ikke være unika – derimod skulle de sikre, at huset egner sig til at blive mangfoldiggjort, og at det er konkurrencedygtigt på det danske typehusmarked. “Vi inviterede både store etablerede aktører og mindre, mere eksperimenterende firmaer til at deltage i konkurrencen for at fundere projektet i både volumen og bredde. Det kan godt være, at de store firmaers krav til gennemprøvede løsninger betyder, at de kun indbygger 10 procent CO2-reduktion, men hvis de til gengæld bygger 1.000 huse om året, så bliver det jo samlet til en hel del. Det ville vi gerne balancere ved også at invitere firmaer, som har skabt sig en niche ved at være mere ambitiøse mht. grønnere løsninger. De reducerer måske CO2-udledningen med helt op til 50 procent. Til gengæld bygger de ikke så mange huse. Vi mener, begge indgangsvinkler har sin berettigelse. Det bedste skal jo ikke være det godes fjende.” Morten Marcker Stubgaard, bygherrerådgiver, Kuben Management TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 13 STYRKER OG POTENTIALER STYRKER OG POTENTIALER TO STÆRKE FORSLAG Blandt de indleverede forslag stod særligt to frem som gode bud på det nye CO2 reducerede typehus, og Realdania Byg besluttede derfor at arbejde videre i en dialog- og evalueringsproces med HusCompagniet og Benée Huse. Deres to forslag er evalueret i forhold til pris og indhold, funktionalitet og CO2-belastning, og efter et tæt løb endte forslaget fra Benée Huse med at snuppe førstepladsen. Den tilbudte pris er sammenlignet med det tilbudte boligareal, rumhøjden i huset, antal rum og deres funktioner samt uderum. Også tekniske installationer og kvaliteten af hvidevarer, armaturer og overflader er lagt til grund for vurderingen. I vurderingen af forslagenes funktionalitet er der set på husets indretning og de muligheder, som huskøberen til- bydes. Ved bedømmelsen er der især lagt vægt på de samlede løsningers markedspotentiale og deres mulighed for succes, det vil sige forslagenes katalytiske effekt og påvirkningskraft over for markedets interessenter og aktører; huskøberne på den ene side og typehusfirmaer, entreprenører, rådgivere, materialeproducenter og myndigheder på den anden. Forslagenes CO2-belastning er evalueret i forhold til materialevalg og -mængder. Desuden indgår den totale levetid og graden af vedligeholdelsesfrihed og fleksibilitet i forbindelse med ændringer og tilbygninger. Endelig er bygningselementer, der i sig selv nedbringer CO2-udledningen og som gennem deres udformning påvirker beboerne til at reducere deres forbrug af el og varme, taget med i vurderingen. Evalueringen af CO2-belastningen er ELEMENTER FRA FEM HUSE – HUSCOMPAGNIET Upcycle House Papiruldsisolering Genbrugsmursten De Vedligeholdelsesfri Huse Tagudhæng beskytter murstensfacader og vinduer af træ Relativ stejl taghældning sikrer afvanding Det Foranderlige Hus Flytbare vægge i værelsesfløj Kvotehuset Zensehome-pakke 14 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE Kontor kan indrettes som multimedierum faldet i to dele: dels en beregnet belastning, målt i kg CO2 /år/ m², dels en kvalitativ undersøgelse af de valgte tiltag og en vurdering af i hvor høj grad, forslagene har inddraget elementer og initiativer fra de fem forsøgshuse – og hvilke elementer og initiativer. HUSCOMPAGNIET HusCompagniets forslag tilbød den laveste kvadratmeterpris, nemlig 10.090 kr. for et hus på 170 kvadratmeter, i alt 1.766.500 kr. ekskl. moms. Huset er 25 kvadratmeter større end de 145 m2, som byggeprogrammet krævede, men samtidig overskrides rammebudgettet på 1.7 mio. kr. ekskl. moms. Eftersom huset ikke rummer flere og andre funktioner end de ønskede, er det i forbindelse med evalueringen overvejet, hvorvidt prisen kan sænkes til budgettet, hvis huset reduceres i størrelse, men den valgte indretning kræver mere plads, så det blev vurderet urealistisk. Huset er et ’klassisk’ længehus i tegl med sadeltag, som vurderes at henvende sig til det brede segment af huskøbere, der ser en tryghed i det velkendte og velprøvede. HusCompagniet står stærkt som potentiel markedspåvirker. De sælger omkring en tredjedel af alle nye danske typehuse og er dermed markedets suverænt største udbyder. Hvis firmaet skulle vælge at drive udviklingen og kommercialiseringen af et CO2-reduceret typehus og udbrede buskabet om, at dette kan lade sig gøre i et helt klassisk typehus, som en stor del af danske huskøbere kan genkende sig selv i, ville det have stor betydning. For indeværende ligger det dog ikke i kortene. HusCompagniet arbejder ud fra to kriterier, som appellerer stærkt til kunderne: Pris og leveringssikkerhed. For at kunne sikre lav pris og høj sikkerhed satser HusCompagniet på kendte produkter, som giver lave priser og mulighed for at benytte et bredt felt af håndværkere. HusCompagniet har en indbygget, naturlig konservatisme i sine løsninger, baseret på gennemarbejdede konstruktionsløsninger og på materialeleverancer fra seriøse leverandører, der kan stille garanti. I samarbejde med dem gennemfører HusCompagniet løbende udvikling og forbedring af produkter og konstruktionsløsninger. Når udviklingen af CO2-reducerede typehuse omvendt bliver aktuel for HusCompagniet, vil deres store markedsandel give genlyd ud fra betragtningen, at selv små forbedringer i rigtig mange huse vil give en stor samlet effekt. I vurderingen af de enkelte CO2-besparende tiltag i HusCompagniets forslag har især en stramt styret byggeproces vakt positiv opmærksomhed. Den betyder nemlig, at der er fokus på at udnytte byggematerialerne bedst muligt, således at der skabes minimalt byggeaffald – og i sidste ende, at der spares CO2, når der ikke skal erstattes byggematerialer, som f.eks. er ødelagt “Vores forslag svarer reelt set til det, vi ellers laver, og vi har ikke puttet materialer ind i huset, som vi ikke ellers bruger. De tanker, der ligger bag vores forslag, er vi tro overfor, for vi skal jo kunne genbruge dem andre steder også – vi har ingen interesse i kun at bygge ét hus for husets skyld. Vi arbejder med en styret byggeproces og har meget lidt materialespild på vores byggepladser. Det reducerer helt klart brugen af CO2, men ellers fylder tanker om at begynde at sælge huse med argumentet om, at de er CO2-reducerede, ikke ret meget hos os. Det er en stor investering at bygge et hus, men det er altså også en drøm, der går i opfyldelse. Og selv om det bestemt betyder noget for kunderne at spare på energien og ressourcerne, så bliver det naturligvis holdt op imod prisen, for kundernes valg er styret af deres økonomiske formåen, snarere end af hensynet til at gøre noget for samfundet. Jeg tror, at der først sker en ændring, når der kommer lovkrav, eller hvis et CO2-reduceret hus samtidig er et hus, hvor man kan spare penge, for det er folks privatøkonomi, der flytter udviklingen.” Ejvin Legaard, direktør, HusCompagniet af at blive glemt på byggepladsen i regnvejr. Ved at sætte ind på dette område skulle det ifølge HusCompagniets egen vurdering være muligt at spare, hvad der svarer til op mod et helt hus i byggematerialer. Derudover har forslaget gjort brug af kendt og afprøvet viden, hentet i nogle af de fem første huse, i form af et tegltag med god hældning og stort udhæng på en meter, som sikrer god afvanding og giver konstruktiv beskyttelse af vinduer og murværk og desuden reducerer risikoen for overophedning om sommeren. Også i materialevalget er der hentet inspiration fra naboerne, idet huset er tænkt isole- ret med papiruld, ligesom soklen skulle udføres med et funderingssystem, der reducerer brugen af beton. Samlet set medfører de forskellige tiltag i HusCompagniets forslag, at huset bringes ned til en CO2-belastning på 3,47 kg CO2/m²/år sammenlignet med Referencehusets 5,19 kg CO2/m2/år, altså en forbedring på 33 procent. På den baggrund står det klart, at HusCompagniets forslag er et gangbart eksempel på, at det er muligt at sikre en endog betydelig CO2-reduktion i fremtidigt byggeri, også i den type byggeri, som mange vil opfatte som det traditionelle typehus – uden at ’det gør ondt’ på hverken typehusfirma eller huskøber. TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 17 Tag Indervægge CO fordelt på bygningsdele i 120 år -8 % O2 STYRKER OG POTENTIALER Indvendige overflader 2 VVS og el 63 % +CO2 Typehuset: CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år tons 11,8 tons 2% 20 % 15 % +CO2 -34 % Fundamenter Terrændæk 32 tons Ydervægge Tag 8% -8 % Indervægge 12 % Indvendige overflader 8% VVS og el 63 % 13 % 9% +CO214 % 32 tons 36 % 8% Bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for MiniCO2typehusets 120-årige levetid samlet set 32 tons CO2, svarende til 204 kg CO2/m2. 12 % BENÉE HUSE 13 % Forslaget fra Benée Huse ligger på en samlet pris på 1.700.000 kr. ekskl. moms for 157 kvadratmeter, svarende til 10.828 kr. pr. kvadratmeter. Det er lykkedes at holde prisen, selv om hu36 % sets udformning med ensidig taghældning er en dyrere konstruktion end et sadeltag. Det er vurderingen, at huset især vil appellere til midtersegmentet af typehuskøbere, der går efter et hus, som gerne må skille sig arkitektonisk lidt ud, men samtidig indeholde alle de funktioner og kvaliteter, som et mere traditionelt typehus kan tilbyde. Huset forventes at kunne generere en stærk katalytisk effekt, fordi det i tilgift er et hus, hvor CO2-aftrykket er reduceret betragteligt, hvilket dokumenterer, at det kan lade sig gøre at realisere ambitionen om at udlede markant mindre CO2 – uden at gå på kompromis med komfort og funktion og inden for en almindelig anlægsøkonomi. Som mindre aktør på typehusmarkedet søger Benée Huse med forslaget at drive en teknisk udvikling frem, og 18 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE ved at indtage rollen som ‘first mover’ inden for udvikling af CO2-reducerede typehuse kan virksomheden bruge projektet som afsæt for at udvikle et egentligt markedsområde omkring CO2-reducerede huse. Dermed kan Benées forslag bidrage til at virkeliggøre målsætningen for hele projektet: At lade det gode eksempel vise vejen for de øvrige typehusproducenter, at gøre kunderne opmærksomme på det attraktive i at efterspørge CO2-reducerede typehuse og på længere sigt at bidrage til formulering af myndighedskrav om at sænke det samlede CO2-aftryk inden for byggeriet af enfamiliehuse. LIVSCYKLUSANALYSE I lighed med de øvrige fem huse har SBi foretaget en livscyklusanalyse, LCA, af forslaget fra Benée Huse, inden opførelsen. Analysen dokumenterer, at CO2-udledningen fra byggematerialerne i deres samlede levetid ligger på 2,85 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år sammenlignet med Refe- rencehusets 5,19 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år. Det giver en reduktion på hele 45 procent. En relativ stor del af CO2-udledningen fra materialerne i MiniCO2 Typehuset stammer fra klimaskærmens ydervægge, der er opbygget af porebetonblokke, men fordi de homogene murblokke har to forskellige densiteter, er det unødvendigt at bruge isolering, som ellers også vejer tungt i et CO2-regnskab. I stedet for mineralsk isolering i taget er der brugt papiruldsisolering, som sammen med selve tagkonstruktionen af træ bidrager positivt til regnskabet, fordi det i SBi’s analysemodel antages, at papiruldsisoleringen kan genanvendes. På taget ligger en vandtæt tagpapmembran med en overflade af mineralet olivin, som binder den CO2, der kommer fra atmosfæren, når det regner, og omdanner den til silikat og sand. Tagmembranen er desuden genanvendelig. Terrændækket er opbygget med et minimum af beton. Det er et svømmende gulv på plader af trykfast EPS-isolering, og på trods af at EPS-pladerne har en vis CO2-belastning, resulterer denne konstruktionsmetode alligevel i en samlet besparelse grundet den meget høje udledning af CO2 ved cementproduktion. Konklusionen på livscyklusanalysen er, at der er betydelige CO2-besparelser at hente ved at implementere tiltagene fra de fem eksperimenterende MiniCO2 Huse i det danske typehusbyggeri. STYRKER OG POTENTIALER ELEMENTER FRA FEM HUSE KVOTEHUSET 1 Zensehome-pakke 2 Dagslys mindsker behov for kunstig belysning 2 3 3 Glas over døre til bryggers og bad minimerer behov for kunstig belysning 4 4 Kontor kan indrettes som multimedierum 5 Ovenlysvindue med regn-sensor skaber naturlig ventilation 6 6 Micro-hybridventilation tillader at åbne vinduer efter behov 7 Waterguide på brusehoved 2 8 Hurtigvirkende gulvvarme med føler, der registrerer udetemperatur 5 1 5 2 2 DET FORANDERLIGE HUS 1 Fleksibel indretning af køkken med mulighed for at lukke af eller åbne op 2 Mulighed for at bytte rundt på spise- og opholdsfunktion 3 Flytbare skabsvægge mellem værelser 4 Walk-in-closet kan indrettes som ekstra værelse 5 Overdækket terrasse kan inddrages i boligarealet 20 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 3 4 – BENÉE HUSE 1 UPCYCLE HOUSE 1 Papiruldsisolering 2 Terrassebrædder af komposit- 7 materiale af genbrugsplast og træ 3 3 Overskydende porebeton 2 2 1 returneres til producent og genbruges 4 Genanvendelig tagmembran 5 OSB-plader af affaldstræ i gulvopbygning 7 8 1 4 3 5 2 4 DE VEDLIGEHOLDELSESFRI HUSE 1 Termisk homogene murblokke i klimaskærmen 2 Kvalitetszink bruges til udkragende sternkanter og tagrender 3 Lette facadepartier af Kebony-træ med lang levetid 4 Overfladebehandling med smudsafvisende silikonebaseret maling TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 21 MINICO2 TYPEHUSET 22 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE MINICO2 TYPEHUSET RIGELIGT DAGSLYS I ET KOMPAKT HUS Det bærende greb er, at huset er tænkt og tegnet som et kompakt hus, hvilket giver den mindst mulige klimaskærm i forhold til volumen – også selv om den ensidige taghældning jo faktisk medfører højere mure og dermed et let forøget materialeforbrug. Benée Huse har haft med i overvejelserne, om huset skulle være i to plan, fordi det ville optimere forholdet mellem volumen og klimaskærm, men har fravalgt det af hensyn til salgbarheden; de fleste huskøbere foretrækker ét-planhuse. Det kompakte hus minimerer desuden gangarealerne, således at en større andel af det bebyggede areal er reelt brugsareal, hvilket betyder, at huset samlet set kan reduceres i størrelse. Et andet styrende greb har været at lede mest muligt dags- og ovenlys ind i huset og skabe sigtelinjer hele vejen gennem huset, fra indgangsdøren af glas til udgangen mod terrassen. Derfor er samtlige lysindtag på nær et enkelt stort fast glasparti udformet som glasdøre, der kan åbnes til det fri, og på den måde nyder alle rum også godt af dagslys, der falder på gulvene. Også i de små detaljer har hensynet til dagslyset vejet tungt, og derfor er der smalle glasbånd over dørene ind til de rum, som ikke får direkte dagslys, sådan at de låner lys fra de øvrige rum. Det omtrent kvadratiske grundplan er organiseret i tre langsgående moduler med en værelsesfløj mod øst og et forældresoveværelse mod vest, mens den stramme struktur opløser sig mod syd og sydvest, hvor køkken, spise- og opholdsrum integreres i et sammenhængende areal. Fra indgangen, der er trukket en halv meter ind i forhold til facadeflugten og derfor er overdækket, er der direkte adgang til et bryggers og depot til venstre og til garderobe og badeværelse til højre. Her ligger også forældresoveværelset med tilknyttet walk-in-closet og eget badeværelse. Videre ind i huset ligger mod øst to børneværelser på rad og række, som – inspireret af tankerne fra Det Foranderlige Hus – er adskilt fra hinanden af en mobil skabsvæg, der kan flyttes og placeres, sådan som behovet og familielivet fordrer, og sådan at der enten er to lige store værelser, et stort og et mindre, eller ét meget stort. For enden af værelsesfløjen er placeret et kontor, der også kan bruges som familiens samlede multimedierum, eftersom det kan stå i visuel kontakt med det øvrige opholdsareal. Som i Kvotehuset er det antagelsen, at det reducerer strømforbruget betragteligt at samle alle spillekonsoller og tv i et rum, som er beregnet til det, fordi det betyder, at beboerne i højere grad slukker for underholdningen, når rummet forlades. Det Foranderlige Hus er også inspirationskilden bag indretningen af køkkenet, som er husets bogstavelige omdrejningspunkt. “Vi har tegnet en bungalow, et kompakt firkantet hus, fordi det giver den mindste overflade. Den mindste overflade giver også det mindste materialeforbrug, og det er jo optimalt i forhold til at spare CO2, men også i forhold til at få en fornuftig økonomi. Der er jo ingen grund til at bygge kompliceret, når enkelhed er det, der holder længst. I mine øjne er god arkitektur omvendt proportional med mængden af uforståelige detaljer.” Klaus Benée, direktør, Benée Huse TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 23 MINICO2 TYPEHUSET Stue 17 m2 Walk in 9 m2 lys en ov Spisestue 19 m2 Bad 1 6 m2 Soveværelse 10 m2 Garderobe 5 m2 Bad 1 6 m2 Køkken 12 m2 Entre/gang 7 m2 PLANTEGNING 1:100 24 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE værelse 12 m2 mobilskabe Kontor 8 m2 Bryggers 4 m2 værelse 12 m2 Depot 3 m2 MINICO2 TYPEHUSET FACADE NORD 1:250 BESKRIVELSE AF HUSET Huset er på 157 m2 og er i ét plan med stue, køkken/alrum, 2 badeværelser og 4 værelser. Hertil kommer bryggers, depot og garderobe. Husets ydervægge er opbygget med porebetonblokke bestående af to forskellige densiteter. De benyttede porebetonblokke overflødiggør en mellemliggende isoleringskerne. Taget er isoleret med papiruld og beklædt med tagpap. Terrændækket er for en stor dels vedkommende opbygget som svømmende gulv på trykfast isolering i stedet for traditionelt betondæk. Indvendigt er huset beklædt med trægulv og –loft samt med fliser. Indervægge er opbygget dels af porebetonblokke og dels af lette gipsvægge. FACADE SYD 1:250 FACADE ØST 1:250 FACADE VEST 1:300 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 25 MINICO2 TYPEHUSET – EKSTERIØR 26 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 27 MINICO2 TYPEHUSET Omkring køkkenet ligger opholdsrummene, der kan indtages, som beboerne lyster. De kan således indrette sig med opholdsstue mod vest og spisestue mod syd – eller omvendt. De kan også frit vælge graden af åbenhed mellem de tre funktioner alt efter temperament eller anledning, blot ved at benytte en eller flere af de tre skydedøre mellem køkken og opholdsrum. Mod sydvest indrammes en overdækket terrasse af husets hjørne, hvor bygningen er højest, takket være den ensidige taghældning. Terrassebrædderne er udført af et upcyclet kompositmateriale af genbrugsplast og træ. Det tæller naturligvis positivt i CO2-regnskabet at bruge genbrugsmaterialer, INSPIRERET AF NABOERNE OG OPFØRT AF HYLDEVARER men terrassebelægningen er samtidig valgt, fordi den er nem at vedligeholde og har lang levetid. Hvis behovet for mere plads skulle opstå, kan terrassen i øvrigt relativt enkelt inddrages i boligarealet ved at flytte vinduespartiet ud i facadeflugten. “Når man udarbejder en LCA, indgår elementer og tiltag, der er certificeret i forhold til Cradle-to-Cradle, ikke i regnskabet; det er kun CO2, der betyder noget. I et bæredygtigt byggeri har det selvfølgelig stor betydning, at porebetonen kan sendes retur til fabrikken, hvor materialet bliver genanvendt i en ny produktion. Men fordi det først sker efter 50 år, tæller det ikke med i husets CO2-regnskab. Det har også vist sig at være svært at få en retvisende LCA, fordi der ikke er udarbejdet miljøvaredeklarationer på ret mange byggematerialer, og derfor er man nødt til at beregne LCA’en ud fra generiske datasæt. Et eksempel er tagbeklædningen, der i LCA’en indgår som almindelig tagpap, og dermed tælles gevinsten ved at bruge en olivinebaseret tagmembran altså ikke med. Alt det bliver jo bedre, når fokus på CO2 vokser, tænker jeg.” Klaus Benée, direktør, Benée Huse 28 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE For bygherren har det som nævnt været vigtigt, at MiniCO2 Typehuset tager ved lære af de andre huse, så det sidste hus i rækken bygger altså videre og konkluderer på de fem første huse. Derfor har Benée Huse skelet til naboerne og inddraget en lang række rumlige elementer, konstruktionsmetoder og materialer derfra suppleret med løsninger af ‘egen avl’. For Benée Huse har det været en lige så vigtig forudsætning, at huset skulle kunne opføres af byggematerialer, der kan fås i Danmark som hyldevarer og med de nødvendige godkendelser, vel vidende at det ville være muligt at opnå et endnu bedre CO2-regnskab ved at importere og bruge avancerede materialer. Men da der er tale om et typehus, giver denne beslutning meget god mening. Med inspiration fra det traditionelle Vedligeholdelsesfri Hus, Det Foranderlige Hus og Kvotehuset er MiniCO2 Typehuset således opført med massive homogene mure; her af porebeton, uden brug af yderligere isolering. Yderligere isolering er ikke nødvendigt, fordi porebetonelementerne er konstrueret af tre lag porebeton, en let og porøs del med mange luftbobler i midten, der fungerer som isolering, omgivet af et tættere lag med færre og mindre bobler på hver side, som kan bære tyngden fra taget. Det giver en ydermur, som kun er godt 40 cm dyb og dermed giver dagslyset gode vilkår. Den enkle opbygning betyder også minimalt vedligehold og lang levetid, fordi der ikke er samlinger, som kan rykke sig fra hinanden. Der knytter sig i øvrigt den gode pointe til valget af porebeton i den bærende konstruktion, at fabrikken tilbyder at tage betonaffaldet retur og genavende det i den fortsatte produktion. For at reducere CO2 yderligere er konstruktionen rejst over et terrændæk uden beton og opbygget som et svømmende gulv på plader af trykfast EPS-isolering. Fra Upcycle House kommer ideen med at isolere tagkonstruktionen med papiruld, mens MiniCO2 Typehusets tagbeklædning for egen regning kan sende inspiration videre til andre; her er tale om en vandtæt tagpapmembran med en overflade af mineralet olivin, som binder den CO2, der kommer fra atmosfæren, når det regner, og omdanner den til ufarligt silikat og sand. Tagmembranen er desuden genanvendelig. Facaden har i særlig grad fået opmærksomhed for at sikre lang levetid og minimal vedligeholdelse, og den er derfor overfladebehandlet med en silikonebaseret maling, som er smudsafvisende og sikrer, at facaden ikke bliver våd, når det regner og dermed sikrer, at der ikke kommer algevækst ad åre. Malingen er naturligvis diffusionsåben, så der ikke opstår skimmelvækst. Huset er oprindeligt tegnet uden udhæng, blot med en spinkel zinkinddækning langs kanten af taget, men da alle erfaringer dokumenterer værdien TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 29 MINICO2 TYPEHUSET af et udhæng i forhold til at øge levetiden, er det blevet forsynet med en inddækning af zink i høj kvalitet, der rager ca. 20 cm ud fra facaden. Løsningen, som er resultatet af en mindre produktudvikling, forhindrer således, at regnvand forårsager ‘løbere’ ned ad facaden, samtidig med at tagkonstruktionen bliver ventileret i forhold til forskrifterne, takket være en underbeklædning af perforeret zink, der også agerer snefang. TEKNIKKEN STYRER – UDEN AT OVERSTYRE MiniCO2 Typehuset er udstyret med en række tekniske installationer og hjælpemidler, som arbejder sammen med beboerne om at reducere vand-, varme- og strømforbrug. Gulvvarmen er således forsynet med en føler, der registrerer udendørstemperaturen og hurtigt reagerer på faldende eller stigende temperaturer. 30 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE Ventilationsanlægget er et såkaldt hybridventilationsanlæg med en komponent placeret over hvert vindue, hvilket betyder, at det ikke har været nødvendigt at trække kanaler mellem de enkelte rum. Det sparer en hel del materiale. Anlægget kombinerer mekanisk og naturlig ventilation, hvilket betyder, at beboerne gerne må åbne døre og vinduer for at få frisk luft – anlægget fungerer ikke dårligere af den grund; det kører kun, når der er behov for det. En særlig effektiv og naturlig ventilation – en såkaldt skorstenseffekt – opstår ved at åbne ovenlysvinduet, som er centralt placeret over køkkenet. Skulle beboerne have glemt at lukke ovenlysvinduet, når de tager hjemmefra om morgenen, behøver de ikke at frygte at komme hjem til et oversvømmet hus, for vinduet er udstyret med en regn-sensor, så det lukker automatisk, hvis det regner, mens familien er væk. På badeværelserne er der monteret ‘waterguide’ på bruseren, som ved hjælp af grønne, gule og røde smileys og mere eller mindre fornøjede lyde, kommunikerer, hvornår det er på tide at slukke for det varme vand. Når det varme vand løber ud i afløbet, genanvendes en del af varmen. Der er nemlig installeret en afløbsvarmeveksler, som fungerer ved, at det kolde vand – i sit eget rør – løber igennem en varmeveksler fyldt med det brugte vand, og den kan hæve det kolde vands temperatur helt op til 17 grader. På den måde skal der bruges mindre af det varme vand til at tage bad i. Endelig er huset forsynet med et såkaldt Zensehome-system med følere, der monitorerer og automatisk tænder og slukker for elinstallationer. Desuden kan et antal stikkontakter kodes til at slukke på et bestemt tidspunkt, så de ikke bruger standby strøm om natten. PERSPEKTIVERING PÅ FORKANT MED EU-LOVGIVNING De udfordringer, der har været gennem hele MiniCO2 Hus-projektet i forhold til at udarbejde en retvisende LCA, peger på behovet for og værdien i, at alle byggematerialer forsynes med en varedeklaration, der påviser hvor meget CO2, der er bundet i materialet. Det vil gøre det lettere at udregne præcise LCA og dermed på længere sigt gøre det lettere for rådgivere, entreprenører og kunder at vælge de materialer, der giver det bedst mulige CO2-regnskab. En sådan varedeklarationsordning findes faktisk allerede og kaldes ’Environmental Product Declaration’ eller EPD. Den dokumenterer de enkelte byggematerialers miljøpåvirkning, ikke bare i produktionsfasen, men gennem hele livscyklussen frem til bortskaffelsen eller End of Life, EoL. Endnu er der ikke lovkrav om, at producenterne skal udarbejde en EPD til deres byggematerialer, men den 1. juli 2013 trådte EU’s nye Byggevareforordning i kraft. Den stiller blandt andet krav om, at alle byggematerialer har en ydeevnedeklaration, en CE-mærkning, en brugsanvisning og et sikkerhedsdatablad. Et nyt krav om dokumentation af et materiales bæredygtighed er også på tegnebrættet. Det handler om, at bygninger og anlæg skal ”konstrueres, opføres og nedrives på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en bæredygtig måde og desuden sikre genanvendelse eller genvinding af bygværker, deres materialer og dele efter nedrivning.” Det nye dokumentationskrav stiller også krav om holdbarhed og om anvendelse af “miljøkompatible råmaterialer og sekundære materialer i bygninger.” Målet er udviklingen af fælleseuropæiske uvildige og videnskabeligt korrekte miljøoplysninger for byggevarer i form af EPD’er, og forventningen er, at det vil ske inden for de kommende fire år i forbindelse med, at de 450 harmoniserede produktstandarder i EU skal revideres. Set i den optik har Mini CO2 Husene taget forskud på en virkelighed, som venter kun få år ude i fremtiden, og det er oplagt at bruge projektets mange erfaringer som en guide til et CO2-reduceret byggeri. De stilles hermed til rådighed. TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 31 BEVIDSTHED ER LIG MED ADFÆRDSÆNDRING BEVIDSTHED ER LIG MED ADFÆRDSÆNDRING Interview med klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen Hvordan kan myndigheder og byggebranchen omsætte og bruge resultaterne fra MiniCO2 Husene i Nyborg? “Det er et Front Runnerprojekt, der tør tage de risici, som er forbundet med at prøve noget nyt og dermed hjælpe os hen til det sted, vi gerne vil være. De 40 procent af energiforbruget, vi bruger i boligmassen, bliver vi nødt til at reducere hen ad vejen, hvis vi skal nå vores mål om at komme af med ’CO2-sprøjten’, om man så må sige. Undervejs i den proces er der en hel del babyer, som meget nødigt skulle ryge ud med badevandet. Det må stadig gerne være komfortabelt og kønt at kigge på, billigt at bygge, let at vedligeholde, rettet mod teknologier, der kommer i fremtiden – og frem for alt menneskeegnet. Der er altså en stribe ting, som vi stadig har lyst til at bevare, selv om vi skal være CO2-neutrale. Der skal ikke være en 32 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE pisk over ryggen, for så kommer det ikke til at virke i virkeligheden, og derfor er det så vigtigt, at der er nogen, som går frisk i gang og laver noget, man kan se på og røre ved – og flytte ind i – og lære af.” Endnu stilles der ikke specifikke lovmæssige krav om CO2-reduktion i byggeriet – men er der politiske overvejelser om at ændre lovgivningen, så det bliver et krav på linje med eksempelvis de gældende energiklasser? “Et eventuelt bindende krav om CO2-reduktion er jo lettere at forestille sig, hvis man har set det i virkelighedens verden. Vi skal lære af de erfaringer, der bliver gjort rundt omkring, men omvendt skal vi ikke starte med at sætte krav op, for så bagefter at opdage, at det er helt umuligt reelt at bo i et sådant hus. Jeg synes, at den rigti- ge vej er at se på dette projekt og vurdere, hvad der kan lade sig gøre. Det vil sige, at bindende CO2-krav står ikke lige rundt om hjørnet. Vi skal huske på, at det kun er en procent af bygningsmassen, som nyopføres om året, og mens det selvfølgelig er vanvittigt vigtigt, at vi gør det rigtigt, så er nybyggeriet ikke den mest akutte udfordring – dér har vi tid til at tænke os om, og vi har allerede høstet massivt i forhold til bygningsreglementet. De bygninger, der bliver opført i dag, er jo markant bedre i forhold til dem, der blev opført for 10 år siden. Det er i den eksisterende bygningsmasse, at vi har den store udledning, og vi arbejder med at finde frem til, hvordan vi kan få de eksisterende bygninger til at udlede mindre. Om det bliver i form af krav eller incitamenter eller som konsekvens af teknologiudvikling – den buket er ikke færdigbundet. Jeg binder mig ikke til krav.” Kunne bindende krav om CO2-reduktion i byggeriet af enfamiliehuse være en vej til at opfylde de langsigtede EU-mål om en CO2-reduktion på 8095 procent i 2050? “EU’s generelle mål for CO2-reduktion er så ambitiøse, at vi er nødt til at tage fat på både kommende og eksisterende bygninger – ingen tvivl om det, men formen på det er ikke nødvendigvis skruet op på bindende mål.” Om få år skal alle byggevarer ifølge EU-lovgivning have en varedeklaration, hvor den bundne CO2 i materialet er dokumenteret i såkaldte EPD’er. Er der planer om at være på forkant med de kommende EU-krav og allerede nu opstille nationale krav til dokumentation af den bundne CO2 i byggematerialer? “Vi er i gang med at udarbejde en byggestrategi, der skal se på bæredygtighed i byggeriet, som vi regner med kommer i år. Der kunne man godt forestille sig, at netop bygningskomponenters fodaftryk bliver en faktor, vi indregner. I den byggepolitiske strategi vil vi gerne kæde byggeriet sammen med målsætningen om at være CO2-neutrale i 2050, og samti- dig vil vi gerne se på ressourceforbruget i byggeriet og indføre et bæredygtighedskriterium.” Hvis man vender blikket væk fra materialerne, som husene er bygget af, og i stedet kigger på de mennesker, der bor i dem, skal de jo også have nogle incitamenter til at ændre deres – måske dårlige – vaner, når det gælder energiforbrug. I England får forbrugeren en opgørelse over energiforbruget en gang om måneden, herhjemme får vi den én gang om året. Kunne det være en farbar vej at gøre som i England? “Vi kan se, at folks bevidsthed spiller en rolle for deres forbrug. Folk, der får solceller på taget, bruger i gennemsnit 10-12 procent mindre elektricitet, simpelthen fordi de har en måler at kigge på – så begynder de at spare på strømmen. Bevidsthed er lig med adfærdsændring, så jeg vil da ikke udelukke, at regningsinstrumentet er noget, der kan bruges. Personligt får jeg ikke en energiregning, for det kører jo bare over PBS, og selv hvis jeg får 12 opkrævninger over PBS i stedet for en, så vil det desværre ikke ændre min adfærd, for jeg får dem ikke at se. Så spørgsmålet er, om det lige præcis er opgørelsen, der er redskabet, men jeg er enig i, at øget bevidsthed er en af forudsætningerne for at få ændret adfærd. Jeg er ikke sikker på, at et stykke papir i en rudekuvert er den ideelle kommunikationsplatform, den hidhører på en måde et andet årtusinde. Til gengæld vil fjernaflæste målere, som integreres med folks smartphones, måske betyde noget.” Kunne der ligge uopdyrkede eksportmuligheder i at kunne tilbyde CO2-deklarerede byggematerialer før andre? “Ja, men kun i det omfang, at det senere bliver lovpligtigt på EU-niveau at anvende CO2-deklarerede byggematerialer. Man skal ikke overvurdere folks villighed til at betale ekstra for bæredygtige byggematerialer. Der er ikke et stort markedstræk i dag for bæredygtige byggematerialer. Jeg talte i går med et firma, der genanvender glasfiber. Når de kommer med et produkt, der er lavet af genanvendelige materialer, og som er lige så godt som et produkt, der er lavet af jomfrueligt glasfiber, så vil folk betale mindre for det genanvendte produkt. Jeg tror ikke, at markedet ligger i at være de første, der kommer med bæredygtige materialer – markedet er der kun, hvis det bliver lovpligtigt.” TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 33 MINICO2 TYPEHUSET – INTERIØR 34 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE 35 HUSETS CO2-PROFIL 2,8 kg 18 kg 11 kg HUSETS CO2-PROFIL 13 kg CO2-udledning for hhv. Referencehuset og Typehuset fordelt på materialer KG CO2/M2/ÅR I 120 ÅR CO2-udledning for hhv. referencehuset og Upcycle House fordelt på materialer Andet 3,5 Gipsmaterialer 3,0 Malervarer 2,5 Glas 2,0 Plastik 1,5 Fliser og tegl 1,0 Isoleringsmaterialer 0,5 Metal 0,0 Cementbaserede materialer -0,5 -1,0 24 kg Træ og træbaserede materialer REFERENCEHUSET TYPEHUSET De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Typehuset. ’Referencehuset’ er et typisk parcelhus på 145 m2, der er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. Se præsentationen af Referencehuset, bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de samlede livscyklusvurderinger (LCA-analyser) for alle seks huse i projektet. De offentliggøres i takt med husenes opførelse på: www.realdaniabyg.dk/udgivelser/rapporter. KONKLUSION Ideerne fra MiniCO2 husene kan plukkes og samles på mange måder. Det opførte MiniCO2 Typehus’ bud er blot én af dem. Her er CO2-udledningen til byggematerialerne skåret ned til næsten det halve, fordi der er valgt CO2-lette og en del 36 5 kg 4,0 TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE genbrugsmaterialer, inspireret af Upcycle House. Når huset tages i brug, er der også CO2-gevinster – huset har længere levetid og mindre vedligehold end standardhuset med ideer fra De Vedligeholdelsesfri huse. Samtidig giver husets høje fleksibilitet både en nemmere og smartere hverdag, men også CO2-reduktion – her har det Det Foranderlige Hus stået model. Fra Kvotehuset er hentet værktøjer til endnu en markant CO2-besparelse, denne gang på opvarmning og elforbruget. Alt dette sker, uden at det kommer til at koste ekstra. Og samtidig følger en lang række kvaliteter med, som gør hverdagen i huset både sundere, smartere og billigere for familien. Prisen er altså ikke en hindring, og alle løsningerne og materialerne findes allerede som hyldevarer her i Danmark. Konklusionen på det samlede MiniCO2-projekt er derfor, at der ikke står noget i vejen for, at det danske typehusbyggeri kan blive både grønnere og bedre allerede i morgen. Håbet er derfor, at resultaterne vil komme både branchen og boligejere til gode fremover. 15 kg Tak til… Typehusfirma: BENÉE HUSE Arkitekt: LUPLAU & POULSEN Ingeniør: TRICONSULT Bygherrerådgivere: KUBEN MANAGEMENT, HENRY JENSEN Videnspartnere: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU, ZENSE TECHNOLOGY, YTONG, DERBIGUM, INVENTILATE, ECOLAB, LOOP Samt alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet Typehuset – bedre og grønnere © Realdania Byg 2014 ISBN 978-87-92230-68-3 Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Kleis Layout: Bjørk&Glad og Thomas Vandal Nielsen, OAB-Tryk A/S Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, Luplau & Poulsen samt Realdania Byg Forsidefoto: Fotograf Jesper Ray Manley Bogen er sat med ArcherPro-Book og trykt af Clausen Grafisk ApS Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse NSA GER Upcycle House STEE Det Foranderlige Hus STEE NSAG BØJDENV STEENS AGER ER EJ MINICO2 HUSENE BØJD ENVEJ I Nyborg blev der i løbet af 2013 og 2014 opført seks nye parcelhuse, som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms levetid. Det drejer sig om CO2-udledning i såvel anlægsfasen som i hele husets levetid og om CO2-udledning i forbindelse med større ombygningsprojekter og almindelig vedligeholdelse. Det sjette hus høster erfaringerne fra de fem første huse, og giver et samlet kommercielt bud på det mindst mulige CO2-fodaftryk i et typehus. Kvotehuset MiniCO2 Typehuset TYPEHUSET BENÉE HUSE, LUPLAU & POULSEN, TRICONSULT, ECOLAB, LOOP M.FL. TOTALØKONOMISK OVERSIGT 157 M2 BRUTTO Excl. moms BASISHUS TILKØB SÆRLIGE FORHOLD GRUND MV. TILKØB OVERFLADER OG INVENTAR Beskrivelse: Totalentreprise - typehuskontrakt BASISHUS, samlet i alt: m2-pris, Basishus (157 m2 brutto) Beskrivelse Ekstra fundering Stikledning Stern/gesims ændret til zinkudhæng Ekstra el-entreprise Udendørs lamper 3 stk. filtre til Zensehome HTH hvidevarer Ekstra skabe TILKØB i alt: Basishus + tilkøb i alt m2-pris, Basishus (157 m2) + tilkøb UDEAREALER + CARPORT Beskrivelse Haveanlæg, belægning ved carport, skur, sti i have, rullegræs Ekstra 24 m2 terrasse komposit Carport og skur TILKØB udearealer + sekundære bygninger: Pris i alt inkl. tilkøb, carport og haveanlæg AREALER / M2 Beboelsesareal, brutto (inkl. væksthus 10 m2) Carport + skur Overdækning i alt 1.700.000 1.700.000 10.828 i alt 42.026 3.888 6.040 27.696 1.381 1.214 11.277 3.900 97.422 1.797.422 11.449 i alt 85.300 21.240 110.400 216.940 2.014.362 157 m2 39 m2 8 m2
© Copyright 2024