1. No category

Olieindustrien
Gruppen repræsenterer selskaber, der udvinder olie og
gas, samt selskaber, der leverer udstyr og tjenester til
denne industri.
Værd at vide om Olieindustrien:
 Olie og gas skaber velstand. Indtægter fra olie- og gas bidrager blandt andet til bedre
sundhedstjenester, uddannelse, børnehaver og kulturtilbud i mange lande.

Produktionen af olie og gas skaber ikke kun store indtægter, men også mange
arbejdspladser.

I USA arbejder fx mere end 9 millioner mennesker i olie- og gasindustrien. Denne industri
bidrager således til hele 7,5% af USA’s totale økonomi.
Kilde: Oljeindustriens Landsforening (Norge) , Api.org
Lobbyvirksomhed:
at påvirke andre sådan
at de tager hensyn til
dine ønsker, når de
forhandler
Olieindustriens rolle under klimatopmødet:
Olieindustrien har ikke stemmeret på klimatopmødet. Deres
opgave er derfor at præsentere så gode argumenter at de
overtaler lande med stemmeret til at stemme for det Olieindustrien
mener, er rigtigt. Dette kaldes lobbyvirksomhed.
Forhandlingstips:
Verdens førsteprioritet burde være at reducere fattigdom og sørge for at alle har et værdigt liv. For
at bringe folk ud af fattigdom er der behov for fossil energi. En klimaaftale, der reducerer brugen af
fossil energi vil derfor have negative effekter på folks levestandard – specielt i de udsatte fattige
lande, der så hårdt har brug for at udvikle sig.
Der er ingen grund til at stoppe olie- og gasudvinding. Fremtidens teknologi vil gøre udslippene fra
olieindustrien så små, at de ikke vil være et problem. I er skeptiske over for det store fokus på
klimatruslen.
Hav jeres baggrundsviden i orden: Alle lande har brug for energi. Undersøg, hvilke energiformer, der
udleder mindst CO2, samt hvilke fordele og ulemper disse energiformer har – fx solceller,
hydroenergi, termisk energi, kul, olie, atomkraft, biobrændsel, vindenergi, hydrogenbrændstof.
Tænk over, hvilke strategier et samfund kan forfølge for at minimere CO2-udledningen.
Teknologirådet (N), UNI-C (DK), NRCF (S)
Støttet af Nordisk Ministerråd - www.norden.org
www.klimamøte.no
KLIMATOPMØdE I SKOLEN
Olieindustrien er en gruppe aktører, der repræsenterer
erhvervsinteresser i olie- og gasindustrien.
FORBEREDELSE til klimatopmøde
Løs opgaverne herunder som en del af forberedelserne til klimatopmødet.
A. Vælg et navn
Nedenfor finder du en oversigt over typiske navne fra dit land. Alle medlemmerne af
delegationen skal vælge et navn hver og bruge navnet under forhandlingerne.
.
Eksempler på navne:
 Fernando Roca
 Wang Feng
 Liz Harrisen
 Sandile Ajanios
 Abhijeet Ghosh
 Rose Shen
B. Tag stilling til de fire forhandlingsspørgsmål
Tag stilling til hvert af de fire spørgsmål på næste side og formulér argumenter, som I kan
præsentere under forhandlingerne.
C. Lav en appel
Lav en ”appel” til spørgsmål 1. En appel er en kort tale, hvor I fortæller de andre medlemslande,
hvad der er vigtigt for jeres organisation. Appellen må være på maksimalt 2 minutter og skal
svare på:
 Hvilket af de tre scenarier synes dit land/organisation er det rigtige?
 Hvorfor? Giv tre argumenter for, hvorfor de andre lande bør stemme på det scenarie, I
mener, er det rigtige.
D. Lobbymøde med Maldiverne
Som en del af forberedelsen til klimatopmødet har I anmodet om at mødes med delegationen
fra Maldiverne. På mødet skal I diskutere jeres indbyrdes holdning til klimatopmødets
spørgsmål 1.
Maldiverne anmoder verdens lande om hjælp, blandt andet ved at få minimeret
olieproduktionen og -forbruget. Olieindustrien ønsker derimod at der laves en aftale om, at
industrilandene skal nedsætte deres CO2-udslip med maksimalt 40 % - ikke mere den dette.

Argumentér over for delegationen fra Maldiverne for, hvorfor det ikke er løsningen, at de
industrialiserede lande stopper med at bruge olie.

Forklar delegationen fra Maldiverne, hvad I mener oliebranchen gør for at mindske
konsekvenserne af olieproduktionen.
o Hvad kan branchen gøre bedre?
o Hvad vil branchen gøre i fremtiden?
Kend dig selv og din modpart:
 Hvordan har Maldivernes energibehov og -forbrug udviklet sig?
 Hvordan har industrilandenes energibehov og – forbrug udviklet sig?
 Hvordan bidrager Maldiverne til det globale CO2-udslip?
 Har Maldiverne og industrilandene modstridende interesser?
 Hvad kunne USA kræve til gengæld for at forpligte sig til at begrænse udslip?
Har I ændret holdning til forhandlingsspørgsmålene efter de bilaterale forhandlinger? Så kan
jeres delegation nå at ændre stemme og argumentation.
Teknologirådet (N), UNI-C (DK), NRCF (S)
Støttet af Nordisk Ministerråd - www.norden.org
www.klimamøte.no
Forhandlingsspørgsmål
Tag stilling til hver af de fire spørgsmål herunder, og find på argumenter, som I kan bruge i
forhandlingerne.
1) Industrilande bør, i følge FN, reducere deres CO2-udledning med 25-40% inden 2020 for at
begrænse temperaturstigningen til maks. 2° C. Hvor meget synes I, at industrilandene bør
reducere deres CO2-udledning med inden 2020?
 Mere end 40% af deres udledning
 Mellem 25-40% af deres udledning
 Mindre end 25% af deres udledning
 Der bør ikke være nogle krav til reducering af udledning.
Olieindustrien og Maldiverne indleder forhandlingerne med en kort appel hver. Spørgsmålet
debatteres herefter i fællesskab.
2) Overgangslande har meget lavere CO2-udledning pr. indbygger end industrilandene. Da
nogle af overgangslandene er så store, er deres udledninger alligevel væsentlige, og de står
for en stor del af væksten i den globale CO2-udledning. Hvilke krav bør gælde for disse
overgangslande?
 De bør reducere CO2-udledningen med samme procentsats som industrilande
 De bør have grænser for CO2-udledning på samme måde som industrilande, men ikke
lige så skrappe grænser
 De bør ikke have krav til reducering af CO2-udledning.
USA og Kina indleder forhandlingerne med en kort appel hver. Spørgsmålet debatteres så i
fællesskab.
3) Udviklingslande har lave udledninger af drivhusgasser. De fleste udviklingslande ønsker
øget økonomisk vækst. Dette medfører brug af energi, der oftest fører til øget udledning af
drivhusgasser. Hvordan bør disse lande deltage i en løsning?
 De bør have grænser for udledning, men ikke lige så skrappe grænser som industri- og
overgangslandene
 De bør have grænser for udledning, men kun hvis rige lande bidrager med penge til at
begrænse udledningerne
 De bør ikke have nogle krav til reducering af CO2-udledningen.
Mozambique og Greenpeace indleder forhandlingerne med en kort appel hver. Spørgsmålet
debatteres så i fællesskab.
4) Teknologi til at producere vedvarende energi eller rense udledningen fra
energiproduktion er vigtig for at reducere udledningen af drivhusgasser. Denne teknologi
benævnes ofte ”grøn teknologi” og den udvikles først og fremmest i industrilandene og de
større overgangslande.
Fattige lande har ofte ikke råd til at udvikle eller købe grøn teknologi. Hvordan kan vi sørge for,
at fattige lande også får adgang til grøn teknologi?
 Alle lande må selv skaffe adgang til grønne teknologier – der er derfor ikke behov for at
inkludere dette i en klimaaftale
 Industrilande bør dele og/eller finansiere grøn teknologi i overgangs- og udviklingslande
 Industrilande bør dele og/eller finansiere grøn teknologi i udviklingslande.
Brasilien og Danmark indleder forhandlingerne med en kort appel hver. Spørgsmålet
debatteres herefter i fællesskab.
Teknologirådet (N), UNI-C (DK), NRCF (S)
Støttet af Nordisk Ministerråd - www.norden.org
www.klimamøte.no