1. No category

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Kandidatspeciale
Ingeborg Kolind Michelsen
Som vinden blæser?
En politologisk analyse af Danmarks omstilling til vedvarende
energikilder i elforsyningen
Vejleder: Jens V. Hoff
Afleveret den: 08/08/2013
Som vinden blæser?
En politologisk analyse af Danmarks omstilling til vedvarende energikilder i elforsyningen
Ingeborg Kolind Michelsen
Som vinden blæser? En politologisk analyse af Danmarks omstilling til vedvarende
energikilder i elforsyningen
August, 2013
Kandidatspeciale
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Vejleder: Jens V. Hoff
Ord: 27.513
Sat med Times New Roman, str. 12
Forsidefoto: Sund & Bælt
2
The Road Not Taken
TWO roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth;
Then took the other, as just as fair,
And having perhaps the better claim,
Because it was grassy and wanted wear;
Though as for that the passing there
Had worn them really about the same,
And both that morning equally lay
In leaves no step had trodden black.
Oh, I kept the first for another day!
Yet knowing how way leads on to way,
I doubted if I should ever come back.
I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a wood, and I –
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.
Robert Frost (1874–1963)
Mountain Interval. 1916
3
4
Forord
Dette speciale er kulminationen på seks år som studerende ved Institut for Statskundskab
på Københavns Universitet.
Gennem min tid som kandidatstuderende har jeg fået interesse for feltet klima- og bæredygtig energipolitik. Professor Eric Neumayer og Dr. Richard Perkins fra London School
of Economics, hvor jeg læste i 2011/12, har været til stor inspiration, og gennem deres undervisning har jeg lært om bæredygtighed, systemtransformation og carbon lock-in.
Som praktikant ved FN i New York og som praktikant for Klima- og Energiministeriet i
Bruxelles har jeg fået en fornemmelse for den praktiske dimension af klima- og energipolitik.
En del af den litteratur, jeg har måttet sætte mig ind i, har omhandlet tekniske aspekter ved
energitransitioner. Jeg gør mig dog ingen forhåbninger om at kunne analysere de tekniske
komponenter heraf. Som statskundskaber vil mit bidrag naturligt belyse de politologiske
aspekter af problemstillingen. Det er derfor min forhåbning, at dette speciale bidrager til
debatten om de politologisk kontroversielle aspekter ved en energitransition.
Dette speciale er blevet til takket været hjælp og bidrag fra en række mennesker, jeg ønsker
at takke. En stor tak til professor Jens Hoff for kyndig vejledning og gode råd. Tak til alle
interviewpersoner for at have fundet tid i jeres travle kalendere og for særdeles interessante
samtaler. Tak til Eva Hübner, Claire Nelson, Sophie Godeffroy-Müller, Mette Ranfelt og
Morten Holm-Hemmingsen for jeres kærlige, kritiske og konstruktive feedback. Tak til
mine søde medstuderende på biblioteket i Fiolstræde, hvor jeg har haft min daglige gang
igennem de sidste seks måneder. Sidst, men ikke mindst, tak til min familie for jeres opbakning, korrekturlæsning og andet uundværligt. Undertegnede er alene ansvarlig for eventuelle fejl, der måtte være tilbage.
Ingeborg Kolind Michelsen
København, 8. august 2013
5
6
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT ..............................................................................................................................10!
INDLEDNING ..........................................................................................................................12!
Problemformulering ......................................................................................................................14!
Teori ..............................................................................................................................................15!
Analysedesign ...............................................................................................................................16!
Forventede konklusioner ...............................................................................................................16!
Afgrænsning ..................................................................................................................................17!
Definition af væsentlige begreber .................................................................................................17!
Læseguide......................................................................................................................................18!
KAPITEL 1: DEN POLITISKE KONTEKST ......................................................................19!
1.1 Energipolitikken i Danmark ....................................................................................................19!
1.2 Målet om fossil uafhængighed ................................................................................................20!
1.3 Energiaftalen fra 2012 .............................................................................................................20!
1.4 Efterspillet ...............................................................................................................................21!
1.5 Opsummering ..........................................................................................................................22!
KAPITEL 2: OVERGANGEN TIL VEDVARENDE ENERGI..........................................23!
2.1 Problemet med en mere fluktuerende energiforsyning ...........................................................23!
2.2 Fremtidens energiforsyning.....................................................................................................25!
2.3 Opsummering ..........................................................................................................................26!
KAPITEL 3: TEORI ................................................................................................................27!
3.1 Carbon lock-in.........................................................................................................................28!
3.2 Systemtransformation..............................................................................................................29!
3.2.1 Multi-Level Perspective (MLP).............................................................................................. 31!
7
3.2.2 Inkrementelle eller radikale løsninger .................................................................................... 33!
3.2.3 Skal man vælge vindere? ........................................................................................................ 34!
3.2.4 Sti-afhængighed...................................................................................................................... 35!
3.2.5 Den adaptive kapacitet............................................................................................................ 36!
3.2.6 Opsummering af systemtransformation.................................................................................. 36!
3.3 Korporatisme og interessevaretagelse i Danmark ...................................................................37!
3.3.1 Aktør-antagelser ..................................................................................................................... 38!
3.3.2 Interesseorganisationer ........................................................................................................... 38!
3.3.3 Korporatisme I: Institutionaliseret inddragelse – et bytteperspektiv...................................... 39!
3.3.4 Korporatisme II: Formel og uformel indflydelse ................................................................... 41!
3.3.5 Opsummering af korporatisme og interessevaretagelse i Danmark ....................................... 41!
3.4 Opsummering ..........................................................................................................................42!
KAPITEL 4: METODE ...........................................................................................................43!
4.1 Videnskabsteori .......................................................................................................................43!
4.2 Forskningsdesign.....................................................................................................................44!
4.2.1 Caseudvælgelse, analyseenhed og den kvalitative metode .................................................... 44!
4.2.2 Validitet og reliabilitet............................................................................................................ 45!
4.2.3 Kildegrundlag ......................................................................................................................... 45!
4.3 Analysestrategi ........................................................................................................................48!
4.3.1 Interviewguiden og interviewsituationen ............................................................................... 49!
4.3.2 Analyse af data ....................................................................................................................... 50!
4.4 Opsummering ..........................................................................................................................51!
KAPITEL 5: ANALYSE I .......................................................................................................52!
5.1 Udlandsforbindelser ................................................................................................................52!
5.1.1 Inkrementel løsning ................................................................................................................ 53!
5.1.2 Skepsis for den inkrementelle løsning.................................................................................... 54!
5.2 Biomasse .................................................................................................................................56!
5.2.1 En kontroversiel løsningsmekanisme ..................................................................................... 56!
5.2.2 Sti-afhængighed...................................................................................................................... 57!
5.2.3 Regime-aktørernes position .................................................................................................... 59!
5.2.4 ”Pick the loser” ....................................................................................................................... 61!
5.3 Nicheteknologier .....................................................................................................................61!
5.3.1 Fra niche til regime-niveau..................................................................................................... 62!
5.4 Lagring ....................................................................................................................................64!
5.4.1 Radikal løsning ....................................................................................................................... 64!
5.4.2 Inkrementel løsning ................................................................................................................ 65!
5.5 Fleksibelt elforbrug .................................................................................................................65!
5.5.1 Inkrementel løsning ................................................................................................................ 66!
8
5.5.2 I konkurrence med andre transitionsstier................................................................................ 67!
5.6 Carbon lock-in.........................................................................................................................68!
5.6.1 Sti-afhængighed...................................................................................................................... 68!
5.6.2 Position ................................................................................................................................... 69!
5.6 Delkonklusion .........................................................................................................................71!
KAPITEL 6: ANALYSE II......................................................................................................73!
6.1 Korporatisme I: institutionaliseret inddragelse – et bytteperspektiv.......................................73!
6.1.1 Klimakommissionen ............................................................................................................... 74!
6.1.2 Ressourcer og viden................................................................................................................ 75!
6.1.3 Legitimitet .............................................................................................................................. 78!
6.1.4 Ministerens chancer i Folketinget........................................................................................... 79!
6.2 Korporatisme II: formel og uformel kontakt...........................................................................81!
6.2.1 Formel interessevaretagelse.................................................................................................... 81!
6.2.2 Uformel interessevaretagelse.................................................................................................. 82!
6.2.3 Indirekte kontakt gennem medierne ....................................................................................... 83!
6.3 Delkonklusion .........................................................................................................................84!
KAPITEL 7: KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING ..................................................86!
Konklusioner .................................................................................................................................86!
Policy-anbefalinger .......................................................................................................................88!
Fremtidig forskning.......................................................................................................................89!
APPENDIKS A: INTERVIEWGUIDE FOR (EKS-)MINISTER .......................................90!
APPENDIKS B: INTERVIEWGUIDE FOR KLIMAKOMMISSIONEN.........................91!
APPENDIKS C: INTERVIEWGUIDE FOR EN INTERESSEORGANISATION...........92!
APPENDIKS D: ENERGINET.DK’S STRATEGIKONFERENCE ..................................93!
APPENDIKS E: TRANSSKRIBEREDE INTERVIEWS ..................................................100!
LITTERATURLISTE ............................................................................................................101!
9
Abstract
Denmark has the ambition to be independent of fossil fuels in 2050. In the short term, the
ambition is to have 50 per cent of all electricity consumption provided by wind power by
2020. This target was settled in an agreement between almost all parties in the Danish Parliament in 2012. To achieve this goal will require fundamental technological and institutional changes in the energy sector. There is consensus among academics as well as professionals that to induce such a system transformation, political support and guidance are required (jf. Regeringen, 2011; DONG Energy, 2013; Verbong and Loorbach, 2012; Kemp,
2010). However, disagreements exist over the concrete policies and technology options. If
50 per cent of the energy comes from wind power, where is the remaining 50 percent to
come from?
The formulation of long-term goals is the first building block on the road to become independent of fossil fuels (Foxon and Pearson, 2008). But in order to achieve these goals,
concrete policies need to be implemented. A recent trend has been to use the concept of
system transformation as a theoretical framework to assist policy-makers in designing appropriate intervention strategies (Smith et al., 2005; Geels, 2011; Verbong and Geels,
2010). System transformation possesses a holistic approach to policy-making, which is required to create a system that is independent of fossil fuels.
This thesis contributes to the current debate on system transformation by asking a two-fold
question: what are the options for a transformation to renewable energy in the electricity
sector in Denmark, and how do different actors try to influence the decision making process? The thesis combines the theory of system transformation with the theory of corporatism from political science in a theoretical framework that is tailored to answer this question.
10
The different technological and institutional options include: extension of the transboundary interconnectors, backup capacity from other sources of renewable energy, and flexible
energy consumption. There is no silver bullet, so it is most likely that all options will be
part of the Danish energy transition path to some extent. However, as choices are made between the different options, a path-dependency arises. Choices made between technological and institutional options now, will make it harder to change the transition path in the
future.
Through elite-interviews with eleven regime-actors, who are the dominant actors in the
current energy-system, this thesis shows that transboundary interconnectors and biomass
are the preferred options among the regime-actors of the Danish energy sector. The thesis
also shows that the regime actors who come from economic interest organisations, have
more influence than those from environmental interest organisations due to their capacities
within finance and knowledge.
The thesis concludes that Denmark is set on a sub-optimal transition path because of the
pressure on the policy makers from the regime actors who have an interest in their technology remaining the dominant design.
11
Indledning
De globale klimaforandringer har i de seneste år fået flere lande til at lave målsætninger
om at reducere deres udledning af drivhusgasser samt øge andelen af vedvarende energikilder i deres energisammensætning. Således også i Danmark, hvor målsætningen lyder, at
drivhusgasserne skal være reduceret med 40 % i 2020 i forhold til 1990 (Regeringen,
2011), og at 50 % af energiforsyningen i 2020 skal komme fra vindkraft (Regeringen,
2012). FN’s klimapanel, IPCC, har estimeret, at 60-80 % af reduktionerne skal komme fra
ændringer i energisammensætningen og ændringer i de industrielle produktionsmetoder
(IPCC, 2007). Dette vil kræve radikal teknologisk forandringer over flere generationer
(Grubb, 2004: 103).
Blandt akademikere såvel som praktikere hersker der konsensus om, at den nødvendige
teknologiske og institutionelle forandring ikke vil være mulig uden substantiel politisk
støtte og retningslinjer (jf. Regeringen, 2011; DONG Energy, 2013; Verbong and
Loorbach, 2012; Kemp, 2010). Der er imidlertid ikke konsensus om, hvordan og i hvilket
omfang denne støtte skal tage form. Enhver diskussion om, hvordan man forvandler et
samfund, der er baseret på fossile brændstoffer, til et samfund, der er baseret på vedvarende energi, vil være præget af kompleksitet og usikkerhed. Men energipolitiske aktører benytter også kompleksiteten og usikkerheden strategisk til egen fordel. Dette speciale vil
derfor undersøge, hvordan forskellige energipolitiske aktører i Danmark forsøger at påvirke styringen af energi-transitionen.
Transitioner til nye energisystemer omfordeler, måske ikke overraskende, ressourcer
blandt aktører. Industrier og privatpersoner bruger samlet milliarder på deres energiforbrug. Incitamenterne til at forsøge at få indflydelse på processen er derfor store. Teorier om
12
interessevaretagelse kan i den henseende forbedre vores forståelse af, hvordan disse aktører
får indflydelse på de politiske beslutningsprocesser.
Beslutningen om, at Danmark på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer, skal
ikke blot ses i lyset af klimaforandringerne. Danmark vil om få år blive nettoimportør af
fossile brændstoffer i takt med at olien i Nordsøen slipper op (Klima- og Energiministeriet,
2010). Hidtil har Danmark haft en af de højeste grader af forsyningssikkerhed i verden.
Danmark har været nettoeksportør af naturgas siden 1984 og olie siden 1996 (Institute for
21st Century Energy, 2012: 30). I takt med at reserverne i Nordsøen slipper op, har Danmark imidlertid udsigt til at blive nettoimportør af energi. Udsigten til en stigende afhængighed af import af fossile brændstoffer øger derfor også incitamenterne til at skabe en
energistruktur baseret på vedvarende energi.
I 2007 nedsatte den daværende VK-regering en klimakommission, der havde til formål at
komme med bud på sammenhængende energisystemer, der udfaser brugen af fossile
brændstoffer inden 2050 (Klimakommissionen, 2010). Kommissionen pegede blandt andet
på, ligesom IPCC, at der var brug for en omfattende omlægning af den måde, vi producerer, distribuerer og anvender energi på (Klimakommissionen, 2010: 22).
Såvel den siddende SRSF-regering som den forrige VK-regering har haft som ambition, at
Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. På kortere sigt er målet om
50 % vindkraft i elforsyningen i 2020 blevet vedtaget med Energiaftalen fra 2012, som syv
ud af Folketingets otte partier står bag (Regeringen, 2012). Regeringen har ydermere et
mål om, at Danmarks el- og varmeforsyning skal være dækkes 100 % af vedvarende energi
i 2035 (Regeringen, 2011). Som beskrevet af Klimakommissionens rapport vil det dog
kræve markante omlægninger i hele vores energi-, transport- og varmesektor at kunne leve
op til denne politiske målsætning. Problemet opstår, når uenigheden om de konkrete strategier, der skal gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer, breder sig. Det er inden for
dette problemfelt, dette speciale vil bidrage.
Problemstillingen er særdeles relevant, for Danmark har travlt, hvis målsætningen om
50 % vindkraft i elforsyningen i 2020 og 100 % i el- og varmeforsyningen i 2035 skal nås.
Ambitiøse målsætninger skaber ikke omstillingen alene, og flere aktører i energisektoren
efterlyser stabile, langsigtede rammer fra politikerne (Dansk Energi, 2011; DONG Energy,
2013; Dansk Fjernvarme, 2012).
Implementering af energiløsninger tager lang tid, og de valg, der træffes nu, har betydning
årtier ud i fremtiden. Når først et kraftværk er bygget, står det oftest de næste 25 år. Lovins
beskrev i 1976 fremtidens energiforsyning i USA, som et valg mellem to stier, og han sagde om disse: ”Whereever we make our present transition to we may be stuck there for a
13
long time.” (Lovins, 1976: 96). Netop denne sti-afhængighed blev poetisk indfanget i digtet af Robert Frost, som dette speciale blev indledt med.
Ideen om at valg vedrørende transitioner er svære at omstøde, når først de er truffet, er også indeholdt i Unruhs koncept carbon lock-in (Unruh, 2000). Carbon lock-in betyder, at
systematiske kræfter gør det svært at ændre den sti med fossile brændstoffer, som udviklingen af allerede eksisterende teknologier og infrastrukturer følger (Unruh, 2000: 827).
Det er derfor nødvendigt, at de politiske beslutningstagere har en konsistent og langtidsholdbar planlægningshorisont, og at infrastrukturen indrettes således, at den, om nødvendigt, kan ændres til fremtidens behov (Frantzeskaki and Loorbach, 2010).
Vedvarende energiformer, såsom solenergi og vindkraft, er ikke så forudsigelige i deres
forsyning som fossile brændstoffer. Disse fluktuerende energikilder leverer med andre ord:
”som vinden blæser”. På visse tidspunkter af døgnet kan det blæse nok til at forsyne næsten hele Danmark med elektricitet. På andre tidspunkter er der ikke en vind, der rører sig.
Målsætningen om at have en andel på 50 % vindkraft i elforsyningen i 2020 og 100 % i
2035 udgør dermed en udfordring, eftersom forbruget ikke ændrer sig ”som vinden blæser”. Det traditionelle elforbrug, og dermed efterspørgslen på el, ligger relativt stabilt over
døgnets 24 timer, og efterspørgslen matcher derfor ikke nødvendigvis udbuddet fra den
fluktuerende, vedvarende energi. På forbrugssiden er der betydelig variation i løbet af dagen, særlig kendetegnet ved den såkaldte ”kogespids” om aftenen. Her kommer folk hjem
fra arbejde og går i gang med at lave mad samt andre huslige gøremål, der skaber spidsbelastning på energiforbruget.
Problemformulering
Med afsæt i den nuværende debat om hvilke teknologiske og institutionelle forandringer,
der skal være løsning til fremtidens udfordringer i elforsyningen, lyder problemformuleringen for dette speciale således:
Hvilke muligheder er der for en transition til vedvarende energi i elforsyningen, og
hvordan forsøger aktører at få deres interesser tilgodeset i forholdet til valg af løsningsmekanismer?
Specialet vil særligt fokusere på udfordringerne ved omstillingen i elsektoren. Begrundelsen for dette fokus er, at omstillingen inden for denne sektor er mere presserende end i
varmesektoren, selv om disse sektorer på sigt vil blive integreret.
Specialet vægter aktør-fokus, frem for struktur-fokus. De aktører, der fokuseres på, er indflydelsesrige spillere i dansk energipolitik, som defineres nærmere i kapitel 4. Specialet
14
fokuserer på disse aktørers præferencer, da transitioner til nye energisystemer som bekendt
omfordeler ressourcer blandt aktører. Incitamenterne til at få indflydelse på processen er
således store. Derfor undersøger specialet også, hvordan de forskellige aktører har forsøgt
at påvirke, og fortsat forsøger at påvirke, valget af løsningsmekanismer i denne transitionsproces. Når jeg vælger et aktør-fokus, skyldes det, at meget af transitionslitteraturen fokuserer på strukturelle barrierer og muligheder i omstillingen til vedvarende energi. Økonomiske styremidler er blevet løftet op på en piedestal, hvor politikere og økonomer forventer, at de alene kan drive en omstilling. Selv om litteraturen i stigende grad også anerkender socio-kulturelle barrierer, såsom ”bounded rationality” og ”moral hazard”, er det ikke i
tilstrækkelig grad blevet undersøgt, hvordan den politiske dimension vedrørende ”who gets
what, when and how” (Lasswell, 1935) påvirker systemtransformationer.
Dermed bidrager specialet til det teoretiske felt inden for systemtransformation ved at forklare, hvordan aktører forsøger at styre transitionsprocesser. Følgende afsnit uddyber denne teoretiske ramme.
Teori
Til at besvare problemformuleringen anvendes teorien om systemtransformation samt den
aktør-orienterede teori om korporatisme. Ved hjælp af en udfyldningsstrategi bidrager de
hver især til at besvare problemformuleringen. Denne strategi indebærer, at nye teorier
trækkes ind i undersøgelsen, således at man herved opnår større indsigt i det pågældende
fænomen (Antonsen et al., 2000: 47). Teorierne anvendes da nærmest sideordnet i form af
en række forskellige perspektiver, der hver for sig retter søgelyset mod forskellige aspekter
ved virkeligheden (Ibid.). For dette speciale udgør kombinationen af teorien om systemtransformation og teorien om korporatisme en passende eklektisk ramme til at analysere
problemformuleringen.
Systemtransformation er en relativ ny teorigren, der er i rivende udvikling især og er drevet
frem af hollandske forskere, som også har anvendt teorien empirisk på den hollandske systemtransformation (Kemp, 2010; Foxon and Pearson, 2008). Litteraturen inden for systemtransformation er kendetegnet ved at fokusere på de strukturelle barrierer og muligheder. Eksempler på sådanne strukturelle barrierer og muligheder indebærer f.eks.: at sætte
en pris på CO2, at give støtte til forskning, udvikling og demonstration (FUD) af nye teknologier, at give forbrugere tilskud til køb af solceller m.m.
Jeg anerkender, at økonomiske styremidler, som tilsammen udgør en struktur, virker som
en væsentlig drivkraft for en transition. Jeg pointerer dog, at udformningen af disse økonomiske styremidler er en aktør-styret proces. Derfor inddrager specialet korporatisme for
at understrege det politologiske aspekt af transitionen. Smith et al. (2010) efterspørger
forskning, der vil inkorporere en analyse af de politiske processer som en del af studiet af
15
systemtransformation. Tidligere forskning har fokuseret på policy som en ekstern kraft eller faktor for indflydelse, men Smith et al. argumenterer for, at policy-processerne ikke
blot bør ses som en ekstern faktor (Smith et al., 2010). For at blive i struktur-aktør terminologien: Policy skaber ikke blot en struktur for en transition. Policy er en proces mellem aktører, hvor magtkampe mellem aktører udkæmpes. Inddragelsen af korporatisme er således
med til at ”åbne boksen op” for de politiske processer af en transition.
Korporatisme defineres på flere forskellige måder og på forskellige niveauer. Jeg anvender
korporatisme som en struktur for interessevaretagelse, idet jeg er interesseret i at forklare
politikskabelse, hvor interesseorganisationer reflekterer specifikke overbevisninger blandt
særlige interessekategorier (Cawson, 1985: 2). I dette speciale anvendes korporatisme således ikke på makro-niveau, hvor det beskriver graden af korporatisme i samfundet.
Analysedesign
Dette speciale anlægger en kvalitativ tilgang, fordi det giver mulighed for en dybdegående
analyse af de væsentligste aktører, der påvirker energitransitioner. Det kvalitative design
giver mulighed for at forstå, hvordan aktørerne påvirker beslutningstagerne og hvilke rationaler der ligger bag.
Analysen baserer sig på elite-interview med elleve nøgleaktører i dansk energipolitik. Den
primære metodetilgang er således en række semi-strukturerede interview med eliteinformanter, hvilket kræver en særlig teknik (Zuckerman, 1972). Informanterne er såvel danske
ministre, der er involverede i udviklingen af de energipolitiske strategier, som chefer fra
interesseorganisationer, der forsøger at påvirke de politiske beslutningsprocesser. Antallet
af informanter er løbende blevet revurderet, og der er derfor blevet indhentet interviews,
indtil der var opnået en form for informationsmætning. Udvælgelsen og afgrænsningen til
de relevante informanter blev bl.a. foretaget ved snowball sampling (Biernacki and
Waldorf, 1981).
Transitionen foregår over en lang periode, hvor flere politikker og strategier tilsammen udstikker retningslinjerne for en transition. Specialets analyseenhed strækker sig derfor over
en længerevarende periode, der starter med Klimakommissionens arbejde og afsluttes i juli
2013, hvor den grønne tænketank Concito udkommer med en kontroversiel rapport om
biomasse. Hovedvægten er dog lagt på Energiforliget fra 2012, fordi det er dén politiske
aftale, der udstikker retningslinjerne for energistransitionen inden for perioden.
Forventede konklusioner
Som det fremgår af problemformuleringen, vil specialet forklare, hvilke muligheder der er
for en transition til vedvarende energi i elforsyningen, og hvordan forskellige aktører forsøger at få deres interesser tilgodeset i relation til valg af løsningsmekanismer.
16
De løsningsmekanismer, der kan indgå i en energi-transition, er mangfoldige. Udbygning
af flere transmissionsforbindelser til udlandet, udvikling af lagringsmekanismer og et mere
fleksibelt elforbrug udgør alle potentielle løsningsmekanismer. Der er næppe nogen silver
bullet, så en transitionssti udgøres af et miks af løsningsmekanismer.
Begrebet transitionssti er centralt i analysen af løsningsmekanismer, fordi ethvert valg af
en løsningsmekanisme vil bringe det danske samfund ned ad en bestemt transitionssti.
Valg og fravalg vil skabe en sti-afhængighed, som gør det sværere at ændre retning på
transitionen længere ude i fremtiden. Analysen vil forventeligt vise, at udlandsforbindelser
og biomasse, som begge har en vis tilpasningsgrad til den eksisterende energi-infrastruktur,
er foretrukne løsningsmekanismer blandt regime-aktørerne i den danske transitionsstrategi.
Specialet anvender betegnelsen regime-aktører om de energipolitiske aktører, der netop har
en stor grad af indflydelse, fordi de er dominerende i det nuværende energi-regime.
Analysen vil forventeligt også vise, at regime-aktørerne benytter argumenter, der er med til
at øge deres legitimitet, for at maksimere indflydelsen på beslutningsprocessen.
Endelig viser analysen at det blandt regime-aktørerne er de økonomiske interesseorganisationer, der har mest indflydelse på processen af økonomiske og kapacitetsmæssige grunde.
Specialet vil konkludere, at Danmark er på vej ud ad en suboptimal transitionssti, fordi der
er pres fra regime-aktører, som har en interesse i at forblive dominerende i et nyt regime,
der er baseret på vedvarende energi.
Afgrænsning
For at indsnævre forskningsfeltet er der foretaget en række afgrænsninger og valg. For det
første har jeg valgt at fokusere på den nationale arena frem for den europæiske arena for
interessevaretagelse. EU’s klima- og energipolitik har stor betydning for, hvordan den danske klima- og energipolitik ser ud, og størstedelen af dansk energipolitik i dag udformes i
lyset af den europæiske (Meyer, 2007). Alligevel er den danske målsætning om at opnå 40
% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2020 og at have 50 % vindkraft i elforsyningen i 2020 truffet unilateralt af den danske regering og Folketing, og det er i det lys, dette
speciale foretager afgrænsningen til den nationale arena.
For det andet har jeg valgt at fokusere på politikformuleringsfasen snarere end implementeringsfasen. Interessevaretagelse finder sted i begge faser (Blom-Hansen, 2001: 392-393),
men jeg har valgt at beskæftige mig med den indledende fase, blandt andet fordi implementeringen af Energiforliget fra 2012 kun lige er begyndt.
Definition af væsentlige begreber
Specialet anvender Klimakommissionens definition af begrebet uafhængighed af fossile
brændstoffer, hvilket defineres således: ”Der anvendes ikke fossil energi i Danmark, og
indenlandsk produktion af el baseret på vedvarende energi skal i gennemsnit på årsbasis
17
mindst svare til det danske forbrug.” (Klimakommissionen, 2010: 18). Denne definition
indebærer, at Danmark afvikler brugen af fossile brændstoffer, men den udelukker ikke, at
Danmark udveksler elektricitet med lande, der baserer deres elproduktion på fossile brændstoffer (Klimakommissionen, 2010: 18-19). Denne definition rejser samtidig det interessante spørgsmål, hvorvidt det overhovedet er muligt at blive uafhængig af fossile brændstoffer, hvis uafhængighed af fossile brændstoffer kun kan realiseres ved at andre lande
bevarer en andel af fossile brændstoffer i deres energikomposition.
Definitionen på vedvarende energikilder (VE) er omdiskuteret. Man kan vælge at anlægge
en snæver definition af VE, som kun indebærer vind-, sol- og bølgekraft, fordi disse kilder
aldrig slipper op (Neumayer, 2007). Eller man kan vælge at anlægge en bred definition, der
inkluderer stort set alle energikilder på nær de fossile og atomkraft. EU’s definition på VE
er således en bred definition, som lyder: ”Energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form
af: vindkraft, solenergi, aerotermisk energi, geotermisk energi, hydrotermisk energi og
havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas”
(Europa-Parlamentet og Rådet, 2009: art. 2a). Dette speciale anvender den brede definition
af VE, men analysen vil vise, hvorfor denne definition er problematisk. Dette skyldes
blandt andet, at biomasse er indeholdt i definitionen på VE.
Læseguide
Kapitel 1 giver en redegørelse for den danske energipolitiske kontekst. Det skal sætte
rammen for dette speciales analyseobjekt, energipolitikken i Danmark. Kapitel 2 redegør
for de løsningsmekanismer, der kan indgå i transitionen til en elforsyning baseret på vedvarende energi. Kapitel 3 opstiller specialets teoretiske analyseramme bestående af teorier om
systemtransformation samt korporatisme. Kapitlet kobler løbende til teoriernes relevans for
den danske kontekst. For at tydeliggøre metodiske valg og fravalg begrundes analysestrategi, kildevalg mv. i kapitel 4. Desuden beskrives her dataindsamling samt fremgangsmåden for analysen. Kapitel 5 fremlægger analysen af første del af problemformuleringen,
nemlig hvilke muligheder der er for en transition til vedvarende energi i elforsyningen.
Kapitel 6 fremlægger analysen af anden del af problemformuleringen, nemlig hvordan forsøger aktører at få deres interesser tilgodeset i forhold til valg af løsningsmekanismer. Kapitel 7 giver specialets konklusion, hvor der svares på den opstillede problemformulering
og perspektiveres til muligheder for videre forskning.
18
Kapitel 1: Den politiske kontekst
I dette kapitel redegøres for de beslutninger, der er blevet truffet på energiområdet siden
2007, hvilket dermed udgør den politiske kontekst for transitionen af energisystemet i
Danmark.
1.1 Energipolitikken i Danmark
Det dominerende formål med energipolitikken i Danmark har skiftet over årene mellem
pris, forsyningssikkerhed og miljøhensyn (Rüdiger, 2003: 185; Meyer, 2007). I 1990 diskuterede man i EU, hvorvidt der skulle indføres en CO2-afgift af hensyn til miljøet. Afgiften blev ikke vedtaget i EU, men i Danmark valgte man alligevel at indføre den. Kritikere
af afgiften påpegede, at netop fordi den ikke blev gennemført på europæisk plan, virkede
den konkurrenceforvridende til ugunst for dansk industri, altså et traditionelt prisorienteret
vækst-argument (Rüdiger, 2003: 194-195).
I 1990 og 1996 fremlagde regeringen officielle energistrategier, der lagde øget vægt på lokale ressourcer som biomasse og vindmøller og indførte stop for opførelse af nye kulfyrede
kraftværker (Rüdiger, 2003). Målet var at skabe et vedvarende energisystem og reducere
udslippet af drivhusgasser, og disse målsætninger blev fulgt op med konkrete tiltag. I praksis var eksempelvis ambitionen om 12-14 % VE i den primære energi i 2005 allerede nået
med en faktor to i 2003. Men derefter stagnerede de ambitiøse målsætninger for et par år
pga. et skift i energipolitikken. Den nye VK-regering prioriterede ikke målsætningen lige
så højt, så i VK-regeringens første valgperiode fik vindmølleejere den laveste feed-in-tarif1
(FIT) blandt EU-medlemslandene (Meyer, 2007: 350).
1
Feed-in-tarif er en omkostningsbaseret støttemekanisme, hvor staten giver langtidsstøtte til VE-teknologier,
såsom vind-, solenergi. Navnet refererer til, at ejerne betales for den elektricitet, de ”fodrer” nettet med.
19
1.2 Målet om fossil uafhængighed
Men ved Folketingets åbning i 2007 blæste der nye vinde. Under åbningstalen udnævnte
daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, det som mål, at ”Danmark skal på lang
sigt være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler som olie, kul og naturgas” (Rasmussen,
2007). Danmark havde på det tidspunkt tilbudt sig som værtsnation for FN’s klimatopmøde COP15, og der var store forventninger til, at Danmark kunne skabe rammerne for en
international klimaaftale. Forsyningssikkerheden blev også benyttet af Fogh som et argument for den nye strategi. Muhammedkrisen, der var udløst af nogle satiretegninger i Jyllands-Posten i 2005, havde skabt reminiscens til oliekrisen tilbage i 1970’erne, og Danmark ønskede ikke at være afhængig af de olieeksporterende lande i Mellemøsten, når ressourcerne i Nordsøen slap op. Danmark havde været nettoeksportør af naturgas siden 1984
og olie siden 1996 (Institute for 21st Century Energy, 2012: 30), men om få år ville energireserverne i Nordsøen være sluppet op (Klima- og Energiministeriet, 2010). Udsigten en
stigende afhængighed af import af fossile brændstoffer forøgede derfor incitamenterne til
at skabe en energiforsyning baseret på vedvarende energi.
I februar 2008 indgik syv af Folketingets otte partier en energiaftale for perioden 20082011 (Regeringen, 2008). Aftalen indeholdt forskellige elementer til at forøge andelen af
vedvarende energi, men tidshorisonten var kort.
Konstitueringen af Klimakommissionen, hvis arbejde skulle lægge sporene for omstillingen til uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050, var et andet initiativ, VK-regeringen
søsatte. Klimakommissionen offentliggjorde sin rapport 28. september 2010, og de konkluderede, at ”det vil være teknisk muligt at omstille til 100 pct. vedvarende energi allerede
i 2030 i el- og varmesektoren.” (Klimakommissionen, 2010: 20-21). Det ville dog kræve
en stor omstilling at sikre sammenhæng mellem energiforsyning og forbrug, og de anbefalede derfor følgende tre tiltag: For det første skulle Danmarks energisystem bygges tættere
sammen med nabolandenes gennem udbygning af elforbindelser (Klimakommissionen,
2010: 38). For det andet skulle vindkraften suppleres med andre vedvarende energiformer,
når vinden ikke blæser – først og fremmest kraftværker baseret på forbrænding af biomasse, biogas og affald (Klimakommissionen, 2010: 38). For det tredje skulle elforbruget gøres mere fleksibelt, så udsving i elproduktionen udnyttes optimalt (Klimakommissionen,
2010: 38). Disse tre anbefalinger – udlandsforbindelser, supplerende VE-former og fleksibelt elforbrug – udgør altså grundelementerne i den transitionsstrategi, Klimakommissionen anbefalede.
1.3 Energiaftalen fra 2012
Efter Klimakommissionen var kommet med deres rapport, og ”mandatet” for den forrige
energiaftale udløb, begyndte forhandlingerne på en ny energiaftale. I marts 2012 indgik
20
regeringen en bred aftale med alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance om den
danske energipolitik for perioden 2012-2020 (Regeringen, 2012). Aftalen omhandlede
primært en udbygning af vindkraften og en omlægning til biomasse på de centrale kraftvarmeværker. Derudover afsatte aftalen midler til at udarbejde en række analyser og udredninger i perioden 2012-2015. Arbejdet med at lave en strukturel omstilling, herunder
hvordan systemet skulle klare de store mængder af fluktuerende energi, blev derfor udsat,
til analyserne ville forelægge.
1.4 Efterspillet
Der er i skrivende stund gået lidt over et år, siden Energiforliget blev indgået. Der er i tiden
efter kommet særligt to politiske udspil, som har haft relevans for energipolitikken i Danmark generelt, og Klimakommissionens tredje anbefaling – et fleksibelt elforbrug – i særdeleshed.
For det første fremlagde regeringen i februar 2013 ”Vækstplan DK – stærke virksomheder,
flere job”. Her fremgik det, at der skulle udrulles fjernaflæste elmålere til hele landet
(Regeringen, 2013: 56). Elmålerne kan give forbrugeren bedre information om energiforbruget og samtidig sende data mellem elforbrugeren og elnetselskabet.
For det andet præsenterede regeringen i april 2013 en ”Smart Grid strategi” (Klima- og
Energi- og Bygningsministeriet, 2013). Strategien indeholder en overordnet ramme for det
videre arbejde med at ”udvikle tekniske løsninger og forretningsmodeller” (Klima- og
Energi- og Bygningsministeriet, 2013: 4).
Klimakommissions første anbefaling – udlandsforbindelser – er bl.a. blevet fulgt op af den
danske systemoperatør Energinet.dk. De udarbejdede i 2012 en strategiplan, som skulle
understøtte visionen om en øget anvendelse af vedvarende energikilder og sætte fokus på
mulige løsninger (Energinet.dk, 2012: 10). Strategiplanen anbefalede en udbygning af elinfratrukturen mod Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien samt en udbygning af gas-infrastrukturen til Tyskland (Energinet.dk, 2012: 6). Energinet.dk forventede,
at Danmarks integration i de europæiske energimarkeder vil kræve op mod 2.000 MW
yderligere udlandsforbindelser inden 2020 (Energinet.dk, 2012: 7).
Afslutningsvis må skal den europæiske kontekst også kort berøres. Som nævnt i indledningen har det stor betydning for Danmark, hvad der foregår i Europa. På grund af katastrofen
på det japanske atomkraftværk Fukushima i år 2011 er afviklingen af atomkraft fremrykket
betydeligt i Tyskland, Italien, Schweiz og Belgien. Det betyder at elproduktionskapaciteten
falder i disse lande, og mange lande har lanceret nye initiativer til at sikre produktionskapaciteten, enten i form af strategiske reserver2 og/eller ved indførsel af kapacitetsbetalinger
2
En midlertidig løsning, der giver betaling til udvalgte værker i en overgangsfase (Energinet.dk, 2012: 14).
21
eller kapacitetsmarkeder3 (Energinet.dk, 2012: 14). Man har på nuværende tidspunkt valgt
ikke at satse på kapacitetsmekanismer/-betalinger i Danmark, eftersom Energinet.dk vurderer, at Danmark via de eksisterende og nye udlandsforbindelser er velintegreret med flere
lande og dermed har en høj grad af forsyningssikkerhed (Ibid.). Det kan dog ikke afvises,
at disse nye initiativer til at sikre produktionskapaciteten på sigt også kan komme i spil i
Danmark.
1.5 Opsummering
Dette kapitel har redegjort for de overordnede træk i dansk energipolitik siden 1990 med
særligt henblik på målsætninger og tiltag for vedvarende energi. De dominerende hensyn
er over årene skiftet mellem pris, forsyningssikkerhed og klima.
Efter Energiforliget blev indgået i marts 2012 har særligt Regeringens Smart Grid-strategi
og Energinet.dk’s strategiplan været centrale i dansk energipolitik.
3
Der gives betaling for, at kapaciteten er til rådighed i markedet. (Energinet.dk, 2012: 14).
22
Kapitel 2: Overgangen til vedvarende energi
Dette kapitel redegør for problemet ved en stigende andel af fluktuerende energikilder i
elforsyningen. Dernæst præsenteres de forskellige løsningsmekanismer til problemstillingen ved en fluktuerende energiforsyning med udgangspunkt i Klimakommissionens tre hovedanbefalinger.
2.1 Problemet med en mere fluktuerende energiforsyning
Når man beskæftiger sig med energipolitik, er det indledningsvist værd at dvæle ved energiens natur, for energi er ikke en vare i samme forstand som både eller bananer. Følgende
fem karakteristika kendetegner energiens natur (Rüdiger, 2003: 199-200). For det første er
efterspørgslen på energi meget lidt elastisk; folk har basale behov for strøm og varme,
hvorfor prisen kun har begrænset effekt på forbrugets omfang. For det andet knytter der sig
nogle offentlige serviceforpligtigelser til energien, navnlig forsyningssikkerheden og tilgængelighed, uanset hvor i landet man bor. For det tredje giver det ringe mening at forestille sig, at hver enkelt producent anlægger sit eget transmissions- og/eller distributionsnet. For det fjerde er energisektoren på nogle områder præget af lange tidshorisonter, fx
med hensyn til etablering af værker og sagskontrakter. Sidst, men ikke mindst, er energien
nok nærværende i de fleste af dagligdagens aspekter, men uden at folk skænker det en tanke bortset fra, når der er strømafbrydelse, eller når varmen svigter.
Elforbruget er kendetegnet ved at være cyklisk, med variationer over døgnets 24 timer. Efterspørgslen vil således være stor midt på dagen og ved den såkaldte ”kogespids” om aftenen, mens den vil være lille i nattetimerne. Efterspørgslen varierer også afhængig af årstiden, hvor den selvfølgelig er større om vinteren end om sommeren. Fossile brændstoffer,
23
der bliver brændt af på termiske kraftværker, er lette at regulere i forhold til efterspørgslen.
Oftest med nærmest en times præcision. Hvis der fx bliver vist landskamp i fodbold en aften, og mange derfor vil tænde for deres TV, har energiudbyderne mulighed for at fyre ekstra op under kedlerne for at imødekomme efterspørgslen.
Vedvarende energikilder som vindkraft og sol er imidlertid ikke så lette at kontrollere som
de traditionelle fossile brændstoffer. Nedenstående figur 1 viser en simulering af elforbrug
og vindproduktion for en tilfældig sommer- og vinteruge i 2020. Der vil således være dage
og timer på døgnet, hvor udbuddet af vindkraft fuldt svarer til efterspørgslen af elforbrug –
ja, endda overstiger det – men der vil også være tidspunkter, hvor vinden slet ikke blæser,
og hvor al elforbrug derfor må leveres af andre energikilder end vind.
Figur 1: Simulering af elforbrug og vindproduktion i en tilfældig sommer- og vinteruge i 2020 for
Vestdanmark (Energinet.dk, 2012: 17)
Vi kender allerede i dag til, at udbuddet af fluktuerende energikilder, såsom vind, kun svarer til en del af energiforbruget. I 2011 svarede vindproduktionen til 28 procent af Danmarks elforsyning (Energistyrelsen, 2012: 9). Nedenstående figur 2 illustrerer forskellen
mellem vindproduktion og elforbruget i dag og i 2020. Som det fremgår af figuren, vil en
større andel af forbruget i 2020 kunne opfyldes af vindproduktionen end i dag. Men variationen i vindproduktionen er stadig stor, og som figur 1 også viste, vil der være timer, hvor
vindproduktionen overstiger forbruget, og timer hvor vindproduktionen er nul. Eftersom
vindkraften vil agere ”grundlast” i fremtidens energisystem, skal backup kapaciteten
komme andetsteds fra. Det handler følgende afsnit om.
24
Figur 2: Vindproduktionen og elforbruget i dag og i 2020. Kilde: Klima-, Energi- og Bygningsministeriets Smart-Grid Strategi 2013.
2.2 Fremtidens energiforsyning
For at komme problemet med variationen i fluktuerende energikilder til livs, er de statslige
systemoperatører nødt til at have fleksible løsninger i baghånden. Klimakommissionens
rapport kom med en række anbefalinger til, hvorledes dette problem skulle klares.
Følgende afsnit skaber et overblik over de komponenter, der indgår eller vil indgå i en
fluktuerende energiforsyning i fremtiden med udgangspunkt i Klimakommissionens anbefalinger. Som nævnt i kapitel 1 gav Klimakommissionen følgende tre anbefalinger: 1) udlandsforbindelser, 2) supplerende VE-former og 3) fleksibelt energiforbrug. Afsnittet er
derfor struktureret omkring disse tre anbefalinger, men suppleres til sidst med yderligere
tre løsningsmekanismer, nemlig 4) niche-teknologier, 5) lagring og 6) fossile brændstoffer
som overgangsfænomen.
1) Udlandsforbindelser er de ”motorveje” for el, man kan etablere mellem Danmark og nabolandene. I Danmark er det Energinet.dk, der er systemoperatør og dermed den ansvarlige
myndighed for Danmarks nationale såvel som internationale el-infrastruktur. Udlandsforbindelser kan anvendes til at importere såvel som eksportere strøm alt efter, hvordan vindforholdene er i Danmark.
2) Biomasse er af EU blevet defineret som en VE-kilde og har modsat de fluktuerende VEkilder den fordel, at det er muligt at opbevare energikilden, indtil man skal anvende den. I
2011 udgjorde biomasse 70 % af Danmarks VE-forbrug.
3) Det fleksible elforbrug kan afhjælpe udfordringen ved en fluktuerende energiforsyning,
hvis elforbruget i højere grad ligger på nogle tidspunkter, hvor vinden også blæser. Priserne skal differentieres herefter, og elbiler samt andre smarte el-apparater skal automatisk slå
til, når det blæser mest, og fra, når det blæser mindst.
4) Nicheteknologier, herunder geotermi, varmepumper, sol og bølgekraft, er alle VEteknologier, der kan virke som løsningsmekanismer, hvis Danmark i 2050 skal gøres uaf-
25
hængig af fossile brændstoffer. På nuværende tidspunkt eksisterer ingen af disse teknologier i stort omfang i Danmark.
5) Lagring kan teoretisk set foregå på to måder. Den ene er som store batterier, hvor man
vil kunne gemme elektriciteten, til man skal bruge den på et senere tidspunkt. Denne løsningsmekanisme er dog langt fra udviklet tilstrækkeligt til, at den kan anvendes på makroplan inden for de næste par årtier. Den anden måde, man kan lagre på, er ved at lave et
samspil mellem el- og de andre energi-infrastrukturer, gas og varme.
6) Indtil Danmark bliver fossilfri i 2050, kan de fossile brændstoffer stadig indgå i den
danske energisammensætning. Der er to grunde til at de termiske kraftværkers fortsatte levetid er uvis. For det første spiller elproduktionen i dag tæt sammen med varmeproduktionen. Det betyder, at lukningen af termiske kraftværker pga. en øget udbygning af vindkraft
i elsektoren, vil få konsekvenser for, hvordan energisammensætningen i varmesektoren
indrettes. For det andet er de termiske kraftværker i dag den vigtigste backup-kapacitet på
en vindstille dag. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt de fossile brændstoffer fortsat skal spille
en rolle som løsningsmekanisme i 2020.
2.3 Opsummering
Dette kapitel har kort redegjort for de forskellige mekanismer, der kan anvendes som løsning på problemet ved en fluktuerende energiforsyning. Nedenstående figur 3 opsummerer,
hvordan de forskellige løsningsmekanismer indgår i udfordringen ved en fluktuerende
energiforsyning. Dobbeltrettede pile betyder, at mekanismen i boblen både kan fungere
som aftager og modtager på den fluktuerende energi. Pile, der kun peger i én retning, betyder, at mekanismen i boblen er enten aftager eller modtager af den fluktuerende energi.
Figur 3: Oversigt over udfordringen ved en fluktuerende energiforsyning og løsningsmekanismerne dertil. (Egen konstruktion)
26
Kapitel 3: Teori
Dette kapitel etablerer et teoretisk grundlag for at besvare problemformuleringen, der blev
præsenteret i introduktionen. Formålet med kapitlet er således at etablere specialets teoretiske påstande. Kapitlet vil diskutere den eksisterende litteratur inden for teorier om systemtransformation og korporatisme med henblik på at skabe en teoretisk ramme for besvarelse
af problemstillingen. Der gives løbende eksempler, der refererer til den danske energiomstilling.
Systemtransformation er en relativ ny teorigren, der er i rivende udvikling og især er drevet
frem af britiske og hollandske forskere, som også har anvendt teorien empirisk på den hollandske systemtransformation (Kemp, 2010; Foxon and Pearson, 2008).
Korporatisme inddrages i specialet ud fra en udfyldningsstrategi for at imødekomme kritikken af manglende agency i litteraturen om systemtransformation, der netop er kendetegnet ved at fokusere på de strukturelle barrierer. Korporatisme bidrager til den teoretiske
analyseramme med antagelser om, at aktører har nogle definerbare interesser, som de ud
fra et rationel choice perspektiv forsøger at maksimere. Eftersom der ikke allerede eksisterer en konceptuel teoretisk ramme, der adresserer forholdet mellem systemtransformation
og korporatisme, kombinerer specialet disse teorigrene i en teoretisk ramme til at besvare
problemformuleringen.
Kapitlet indledes med at fortælle, hvordan samfundet er havnet i et ”carbon lock-in”, og
hvorfor det er svært at foretage den bæredygtighedstransition, som den danske klima- og
energipolitik lægger op til. Dernæst forklares principperne i systemtransformation og korporatisme, inden kapitlet afsluttes med en opsummering, hvor operationaliseringen af teorien fremgår.
27
3.1 Carbon lock-in
Det er en kendsgerning, at der er store samfundsmæssige omkostninger ved at skade miljøet gennem brug af fossile brændstoffer, såsom klimaforandringer og syreregn. Alligevel
har flere regeringer ikke formået systematisk at korrigere disse markedsfejl (Unruh, 2000).
Når det er svært at gå fra en politisk målsætning om et fossilfrit samfund til en virkelighed,
der stemmer overens hermed, skyldes det at alverdens industrialiserede lande er blevet låst
fast i fossilafhængige energiformer (Perkins, 2003). Teknologier inden for eksempelvis
transportmidler og opvarmning har udviklet sig parallelt med infrastruktur og institutionaliserede normer. Teknologiernes stordriftsfordele har derfor ført os ind på en stiafhængighed af fossile brændstoffer, hvilket Unruh betegner som carbon lock-in (Unruh,
2000). Carbon lock-in giver os derfor en begrebsmæssig ramme til at forstå barriererne på
makroplan for udbredelsen af bæredygtige teknologier.
Teknologi er et begreb, der både kan bruges om et konkret apparat og om den viden, der
vedrører, hvordan apparatet fungerer. Teknologier er indlejret i forbundne systemer og
sub-systemer (Unruh, 2000), og jeg definerer derfor et teknologisk system som ”interrelated components connected in a network of infrastructure that includes physical, social
and informational elements.” (Unruh, 2000: 819). Et eksempel på et teknologisk system er
biltransport. Dette system består både af biler, veje, trafiklys, tankstationer, færdselsregler
osv. (Unruh, 2000), altså både konkrete teknologier, men også viden om, hvordan de fungerer samt normer for, hvordan de interagerer. Bilen selv kan underopdeles i et teknologisk
subsystem bestående af motor, bremser osv.
Når teknologier er i det spæde forsknings- og udviklings- og demonstrationsstadie (FUD),
er der oftest forskellige, konkurrerende teknologier. Ifølge teorien vil den ene teknologi på
længere sigt vinde over den anden og blive det dominerende design.
Historiske spring fra et design til et andet kan enten foregå radikalt ud fra Schumpters logik om at ”destruct to create”, eller det kan foregå ud fra Ushers logik om, at forandring
sker inkrementelt, kontinuerligt og akkumulerende. Overgangen fra fx hestevogne til automobiler er et eksempel på en radikal teknologiforandring (Geels, 2005)4, mens skiftet
inden for de sidste fem-ti år fra glødepæren til spare-pæren er et eksempel på en inkrementel forandring, fordi den nye teknologi passer ind i den gamle teknologis infrastruktur. Man
kan med andre ord anvende de nye elsparepærer i de gamle lamper.
I modsætning til hvad traditionel økonomisk teori foreskriver, er det er ikke nødvendigvis
den bedste teknologi, der vinder i det lange løb og bliver det dominerende design. Inferiøre
4
Overgangen fra sejlskibe til dampskibe (Geels, 2002) og fra propelfly til jetmotorer (Geels, 2006) hører til
blandt andre eksempler på historiske transitioner.
28
teknologier kan tilsyneladende blive ”locked-in” gennem sti-afhængige processer, hvor
timing, strategi og historiske betingelser bestemmer vinderen (Arthur, 1989). Dette skyldes
hovedsageligt, at teknologier opnår ”stordriftsfordele” gennem deres udvikling og udbredelse, hvilket accelererer deres relative fordele til konkurrenterne.
Dominerende design og stordriftsfordele er ikke ene om at skabe carbon lock-in. Dertil
kommer de besværligheder, der er forbundet med at fjerne offentlige subsidier fra kontraproduktive, gamle teknologier. I 2011 blev der blandt 22 industrialiserede lande givet over
$58 mia. i støtte til industrier, der benytter fossile brændstoffer (Bloomberg, 2012). Det er
fem gange så meget, som der samme år blevet givet i bistandspenge til klimaforandringer
(Ibid.). Barrierer for at komme ud af carbon lock-in eksisterer således på flere niveauer.
For at opsummere, indebærer carbon lock-in altså, at der er systematiske kræfter, der gør
det svært at ændre den sti, som udviklingen af allerede eksisterende teknologiske systemer
følger, hvis ikke politikere anerkender, hvilken barriere for sti-forandring carbon lock-in
udgør (Unruh, 2000: 827). Jeg vil derfor argumentere for, at begrebet carbon lock-in er
væsentligt for at forstå trægheden i energitransitioner.
3.2 Systemtransformation
Formuleringen af langsigtede mål er den første vigtige brik i et bæredygtigt regime (Foxon
and Pearson, 2008: 153). Den danske regerings mål om fossil uafhængighed i 2050 samt
VE-målene for 2020 og 2035 er derfor første brik i systemtransformationen5. For at opnå
systemtransformation skal konkrete pakker af policies dog implementeres.
Traditionelt har politikker for innovations- og miljøpolitik været designet omkring en lineær ”push-pull” tænkning, med henblik på at korrigere to markedsfejl: viden som et offentligt gode og negative eksternaliteter i miljøpolitik (Nemet, 2009; Norberg-Bohm, 2000).
Nedenstående figur 4 illustrerer push-pull modellen. Denne form for politik har fokuseret
på at støtte teknologier i forsknings-, udviklings- og demonstrationsstadiet (FUD) med offentlige og private penge (”push”) samt ydet subsidier til teknologien i opskalerings- og
kommercialiseringsfasen (”pull”). Push-politikker skal korrigere for den markedsfejl, at
viden er et offentligt gode ved at skabe økonomiske incitamenter til at producere ny viden.
Pull-politikker skal korrigere for de negative eksternaliteter ved forurening og udledning af
drivhusgasser. Således kan miljøskatter og kvotehandel internalisere de samfundsmæssige
omkostninger og derved skabe et mere balanceret prisincitament til at anvende mere miljøvenlige produktionsteknikker (Pearce et al., 1989).
5
I dette speciale anvendes begreberne transformation og transition på lige fod.
29
Figur 4: Udviklingstrin i innovationskæden (jf.Stern, 2007: 349)
Push-pull tankegangen er dog ikke tilstrækkelig, når man skal forsøge at designe politikker
til bæredygtighedstransitioner. Det kræver en større grad af holistisk tænkning, hvor barrierer på det strukturelle niveau adresseres. Til det formål er teorier om systemtransformation
blevet udviklet og anvendt. Teorien kan hjælpe politiske beslutningstagere med at designe
passende strategier for bæredygtighedstransitioner (Markard and Truffer, 2008; Geels and
Schot, 2007). UK og Hollands transitionsplaner er eksempler på, hvor denne teoretiske
analyseramme er blevet anvendt i virkeligheden (Kemp, 2010; Foxon and Pearson, 2008).
Jeg definerer systemtransformation, lig Smith et al., som ”the renewal of a whole set of
networked supply chains, patterns of use and consumption, regulation etc., that constitute
the socio-technical system which provide the basic services such as energy.” (Smith et al.,
2010: 439).
Inden for litteraturen om systemtransformation er der forskellige tilgange og opfattelser.
Dette speciale vil trække på antagelserne i Multi-Level Perspective, som forklarer transitioner ved interaktioner mellem de tre hierarkiske niveauer: landskab, regime og niche
(Geels, 2002; Verbong and Geels, 2010). De andre grene inden for litteraturen inkluderer
blandt andet Transition-Management (TM) (Voß et al., 2009; Loorbach and Rotmans,
2010), som er en deltager-inkluderende ”governance approach” til at styre transitioner for
så vidt angår deres fart og retning. Til forskel fra en politologisk tilgang, antager TM, at
transitioner er rene management-opgaver. Derfor er TM også blevet kritiseret for at være
for svær at anvende i praksis og for at være for fokuseret på styringen af niche-niveauet
snarere end transitioner overordnet. Dermed giver den ikke tilstrækkelig opmærksomhed
30
G.P.J. Verbong, F.W. Geels / Technological Forecasting & Social Change 77 (2010) 1214–1221
1215
goes even one step further by trying to combine both visions: “Research shows that the premier global strategy is the
interconnection of electric power networks between regions and continents into a global energy grid, with an emphasis on
tapping abundant renewable energy resources—a world wide web of electricity”[7].
It is difficult to assess the quality and value of such visions and scenarios [8]. In our view, most of them suffer from one or more
problems: a)til
they
tend
to be more
‘end states’også
than about
dynamic pathways
towards
end states, b)
they focus
much on
det
faktum,
atabout
transitioner
er påvirket
af politiske
interesser,
kultur
og too
overbevistechnological fixes and pay too little attention to social dynamics and contexts, c) dealing with discontinuities and transitions
ninger
(Shove
Walker,
2007,
2008).
Selv
de bedste
”management”-praksisser
ogd)regler
remains difficult
in the
scenariosand
literature
[9] partly
because
it lacks
a good
understanding
of socio-technical transitions,
if
there is attention for dynamics of change, the scenario conceptualization tends to be either exogenous, which is related to the
kan ikke undgå at blive påvirket af politiske interesser, kultur og overbevisninger.
typical ‘scenario axes technique’ that varies two macro-variables in a 2 × 2 matrix [10] or mechanistic, due to exclusive emphasis
on economicInnovationssystemer
mechanisms (prices, investments,
supply,
demand);2008)
while external
contextsgren
and economic
mechanisms
are
(Foxon
andand
Pearson,
er en anden
inden for
litteraturen
important, most scenarios pay insufficient attention to endogenous dynamics, which relate to beliefs, decisions, struggles and
systemtransformation.
Ifølge
er etfocus
innovationssystem
kombinationen
af
interactions for
between
various actors and social
groups,definitionen
e) most scenarios
on particular aspects
of transitions, often
technological change (which tends to be conceptualized via learning curves and/or R&D investments), rather than on changes in
alle institutionelle
og only
økonomiske
strukturer,
der påvirker
både retningen
og farten
på en
broad socio-technical
systems, which not
include technology
and markets,
but also infrastructure,
cultural aspects,
regulatory
paradigms and
consumer
behaviour
[11].
teknologisk forandring i samfundet (Lachman, 2013: 272). Teorien om innovationssysteBecause of these problems, we use a different approach to explore future transitions in electricity systems. We are inspired by
and build on mer
the socio-technical
scenario
approachfor,
[12,13],
which
uses the
multi-level
below), as scientific
theory
er dog blevet
kritiseret
at den
ikke
er god
til atperspective
forklare (see
udviklingen
og dermed
to conceptualize transition dynamics, focuses on socio-technical systems, pays attention to co-evolution and the role of actors. Our
systemforandringer
(Lachman,
273). pathways [14], which provides a
contribution dynamikkerne
to this approach isi the
introduction of new theoretical
ideas2013:
about transition
stronger theoretical logic for our scenarios. A similar approach has been adopted by Foxon et al. for developing transition pathways
Jeg vælger derfor at anvende MLP. Det er denne teorigren med de tre niveauer – landskab,
for the UK [15]. With our contribution, we aim to address the following research questions: (1) how can we analyse sustainability
transitions for
the electricity
sector, –
with
on electricity
andudvikling
infrastructure
(2) who are the
main
regime
og nicher
dera particular
er mest focus
anvendelig
til generation
at forklare
oganddynamikker
i systemactors in different transition pathways? To answer these questions, we will not present full scenarios, but only give brief
i en politologisk
kontekst.
indications offorandringer
the main characteristics
of these scenarios,
the pathways leading to these scenarios and some implications for
infrastructure development and policy.
2. Multi-level perspective and transitions
3.2.1 Multi-Level Perspective (MLP)
Academics show increasing interest in the dynamics of transitions and system innovations [16,17] and governance aspects
[18]. An important
theory in Perspective
this respect is the
multi-level
which (2002,
understands
transitions
of
Multi-Level
(MLP)
blevperspective
udviklet [19],
af Geels
2005,
2007)astiltheatoutcome
forklare
multi-dimensional interactions between radical niche-innovations, an incumbent regime, and an external landscape.
historiske
transitioner
af socio-teknologiske
systemer
inden offorthree
f.eks.
transport,
sanitering,
Transitions
are about changes
at the meso-level
of socio-technical regime,
which consists
dimensions:
a) material
and
technical elements; in the case of electricity systems, these include resources, grid infrastructure, generation plants, etc., b) network of
belysning m.m.. Verbong og Geels har også anvendt MLP til at analysere mulige transitiactors and social groups; in the electricity regime important actors are utilities, the Ministry of Economic Affairs, large industrial users,
and households;
c) formal,
normative and cognitive
that guide the activities of(Verbong
actors (e.g. regulations,
belief
systems,Dynamikguiding
oner
til et bæredygtigt
regimerules
i elektricitetssektoren
and Geels,
2010).
principles, search heuristics, behavioural norms). Existing socio-technical regimes are characterised by path dependence and lock-in,
kerne
i MLP
er bygget
op omkring
interaktionerne
forskellige
resulting from
stabilising
mechanisms,
e.g. vested
interests, ‘organizational
capital’,mellem
sunk investments,
stable niveauer:
beliefs [19]. nicher,
Niches form the micro-level, the locus where novelties emerge. Small market niches or technological niches act as ‘incubation
regimer
og landskab
(se figur market
5). Særligt
regimeniveauet
er af because
interesse,
eftersom systemrooms’, shielding
new technologies
from mainstream
selection.
Such protection is needed
new technologies
initially
have low price/performance
ratio.
Protection
comes
from
small
networks
of
actors
who
are
willing
to
invest
in
the
development
transformationer netop beskriver skiftet fra et regime til et andet regime (Geels, 2011: of26).
new technologies. The macro-level is the socio-technical landscape, which forms an exogenous environment that usually changes
slowly and influences niches and regime dynamics. The relationship between the three levels is a nested hierarchy (Fig. 1). Pioneers
Fig. 1. Multiple
levels as a nested
hierarchy 2010)
[18].
Figur 5: Multi-Level Perspective
(Verbong
and Geels,
Nicher fostrer nye socio-teknologiske konfigurationer mht. at skabe energi, transport,
landbrug osv. på nye måder. I Energistrategien fra marts 2012 blev der f.eks. afsat 25 mio.
kr. i 2014 – 2015 til at fostre udvikling og demonstration af bølgekraftprojekter
31
(Regeringen, 2012: 3). Disse push-mekanismer til bølgekraftprojekter i Danmark er derfor
nicheudvikling.
Det mellemste lag i MLP udgøres af regimer, som er et begreb, der dækker over komplekse, dominerende sammenspil mellem forskning, udvikling, produktion, anvendelse og regulering af de mere veletablerede socio-teknologiske systemer (Smith et al., 2005). De socio-teknologiske regimer, der oftest nævnes i forbindelse med omstillingen til fossil uafhængighed i Danmark, er el-, varme-, transport- og produktionssektoren. Elektricitetsregimet er kendetegnet ved at være domineret af centraliserede, termiske kraftværker.
Landskabsniveauet består af bredere samfundsmæssige mønstre og udviklinger, der giver
strukturelle, varierende potentialer for socio-teknologisk forandring. Historiske eksempler
herpå har været Oliekriserne i 1970’erne, Tjernobyl-katastrofen og senest Fukushimaulykken i Japan.
Regimeskift fra et fossilbaseret samfund til et samfund baseret på vedvarende energi vil
ifølge teorien opstå gennem forbindelser og interaktion mellem adskillige udviklinger på
de tre niveauer. Figur 5 viser, at transitioner starter i nicher, men de bliver hjulpet på vej af
udviklinger i landskabsniveauet. Hvis en niche-innovation er modnet tilstrækkeligt, er stabiliteten af det eksisterende regime den største barriere. Transformation kan derfor primært
ske, hvis et ”radikalt chok” indfinder sig på landskabsniveauet. Eksempler på sådanne chok
er oliekrisen og pludselige klimaforandringer. Politikere er i mindre grad herre over sådanne chok, men de kan indrette politikker således, at de lægger et pres på det eksisterende
regime, f.eks. ved hjælp af skatter og afgifter på miljøbelastende aktiviteter (Kemp, 2010:
311). Landskabsniveauet har ikke per definition indflydelse på regimet, men det kan skabe
”windows of opportunity”, såfremt aktører benytter sig af dem (Grin et al., 2010: 25).
Skabelsen af netværk omkring nye teknologier er også væsentlig, ikke blot for at fostre en
læringsproces, men også for at give de socio-teknologiske innovationer legitimitet på regime-niveauet (Verbong and Geels, 2010). Promoveringen af vindmøller i Danmark blev
blandt andet hjulpet på vej af vindmøllelaug, der gennem lokalt ejerskab gav vindmøllerne
bred, offentlig opbakning (Meyer, 2007: 351).
Argumentet i MLP er således, at transitioner, der her defineres som regimeskift, sker gennem interaktionsprocesser mellem landskabs-, regime- og nicheniveauet. Transitionsprocesser er træge, fordi eksisterende regimer dyrker stabilitet og inkrementelle innovationer
langs forudsigelige stier. Radikale innovationer starter i nicher, hvor dedikerede aktører
efterstræber at skabe ”konfigurationer, der virker” (Kemp and Loorbach, 2005). Den videre diffusion af nicheteknologierne afhænger af interne dynamikker og ”åbne vinduer” på
regimeniveauet, der kan opstå ved ændringer på landskabsniveauet.
MLP er blevet kritiseret for brugen af metaforer og upræcise koncepter, der giver stor mulighed for fejlfortolkning. Fænomener kategoriseres usystematisk, fordi koncepterne er
32
svagt defineret (Lachman, 2013: 271). Et andet kritikpunkt går på, at modellen mangler
forklaringskraft, når det gælder dynamikken mellem de forskellige niveauer og mellem aktører på samme niveau (Ibid.). Denne pointe er blevet gentaget blandt forskere (Stirling,
2009), der mener, der mangler agency i transtionslitteraturen. Det er derfor, dette speciale
inddrager den politologiske teori korporatisme i afsnit 3.3.
3.2.2 Inkrementelle eller radikale løsninger
Nedenstående figur viser forskellen mellem inkrementelle strategier og radikale strategier.
Førstnævnte indebærer radikale forandringer i regimet, mens sidstnævnte indebærer en
langsom tilpasning til den eksisterende struktur (Raven, 2007: 2392). De er dog idealtyper
og eksisterer derfor som regel i et miks i den virkelige verden. Begge rummer muligheder
og faldgruber. Den inkrementelle strategi giver mulighed for en lettere tilpasning til den
eksisterende infrastruktur, hvilket på kort sigt giver en økonomisk gevinst. Faldgruben ved
denne strategi er et lock-in i det eksisterende regime, uden at det er blevet transformeret til
et bæredygtigt regime. Den radikale strategi rummer muligheden for, at der opstår læring
om nye teknologier, og at der skabes en økonomisk mere effektiv transition på lang sigt.
Faldgruben ved denne strategi er, at der postes penge i små teknologier, der aldrig bryder
igennem til regimeniveauet og skaber en bæredygtig transformation.
Beskrivelse
Innovationstype
Markedsfokus
Forhold mellem regime
og niche
Bærende aktør
Rationale
Radikal
Radikal innovation forbedres og stabiliseres i nicher, indtil den kan bryde igennem til mainstream markedet
Radikal forskellig fra regimets teknologi
Nichemarkeder
Konkurrerende
Små innovative virksomheder og
andre regime ”outsidere” såsom
NGO’er
Stort potentiale for læring
Inkrementel
Innovationen begynder tæt på
det eksisterende regime, men
lokker mainstream-aktører til at
overveje alternative transitionsstier
Tilføjelse til regimets teknologi
Mainstream-markeder
Symbiotisk
De eksisterende virksomheder
Let at integrere i det eksisterende regimes infrastruktur
Ulemper
• Fare for at sidde fast i de
• Fare for at sidde fast i
små nichemarkeder
det eksisterende regime
• Eftersom ressourcer skal
uden at skabe systemfordeles, kan det resultere i
transformation
utilstrækkeligt momentum
• Optimering af det eksi• Det kan være vanskeligt at
sterende regime miniskabe udveksling af ”læmerer konkurrencen for
ringsoplevelser”
alternativer
Tabel 1: Oversigt over inkrementelle og radikale løsninger til systemtransformation (Kilde: Raven,
2007).
33
3.2.3 Skal man vælge vindere?
Der hersker i teorien en diskussion om, hvorvidt regeringer kan udpege vindere blandt teknologier ved at give målrettet støtte. At sætte langsigtede mål, såsom at Danmark skal være
fossilfri i 2050, er ikke det samme som at udpege vinderteknologier (Foxon and Pearson,
2008: 153). Blandt dem, der mener, regeringer ikke bør vælge vindere, lyder argumentet, at
”push”-politikker bør målrettes en bred portefølje af teknologier for ikke at udpege vindere, og pull-mekanismer bør indrettes således, at de heller ikke støtter en specifik teknologiform (Foxon and Pearson, 2008: 154). Teknologi-neutralitet har været et mantra i mange
år, og det er gentagne gange blevet begrundet med, at ”governments should not pick winners”. Men fordi energitransitioner kræver så store investeringer, er der brug for politiske
retningslinjer og langtidsvisioner, der er til at stole på (Azar and Sandén, 2011: 138). Teknologi-specifikke politikker er nødvendige for at bygge bro mellem forsknings/udviklingsstadiet og det kommercielle marked, der var afbilledet i figur 4. Azar og Sandén
foreslår som alternativ til mantraet om, at ”governments should not pick winners”, et princip, hvor støtten gives, hvis investeringen i ”læringsprocessen” er lille sammenlignet med
de fremtidige forventede indtægter (Ibid.). Forfatterne viser med eksempler fra Sverige og
USA, hvordan statsoverhoveder i taler har sagt at regeringer ikke skal vælge vindere, mens
statsoverhovederne samtidig fremhæver, at ”den rette vej at gå er at støtte emissionsfrie
atomkraftværker og investeringer i CCS6” (USA) og at give målrettet støtte til solceller
(Sverige) (Ibid.). Selv om at statsoverhovederne principielt argumenterer for, at de ikke vil
vælge vindere, er deres politikker i virkeligheden teknologi-specifikke.
Eftersom der åbenlyst foregår valg og fravalg mellem forskellige teknologier, vil jeg argumentere for, at valget bør være en bekymring for politikere og bør diskuteres åbenlyst. I
Danmark går målsætningen for 2020 specifikt for vindenergi. Selvom dette mål kan kritiseres for at udpege en ”vinderteknologi”, skal det ses i lyset af, at vindenergi er den vedvarende energikilde, der er til rådighed i størst omfang i Danmark. Vindkraftens succes skyldes i høj grad den målrettede støtte vind fik op igennem 1970’erne og 1980’erne (Meyer,
2007). Det væsentligste spørgsmål er dermed, hvilken løsning skal udgøre de resterende 50
pct. på vej mod målet om 100 pct. vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2035. Min
påstand er derfor, at der inden for energipolitikken i Danmark, og dermed dette speciales
forskningsfelt, foregår valg og fravalg, og jeg vil argumentere for at disse bør i højere grad
diskuteres, begrundes og udfordres.
Grunden til, at private aktører som Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dong Energy efterspørger politiske retningslinjer, er netop, at teknologier, som nævnt i afsnit 3.1, oftest
indgår i systemer. Derfor er det vigtigt, at politikker designes ud fra en systemtænkning.
6
Carbon Capture and Storage – CO2 indfanges ved skorstenen og lagres i undergrunden, eksempelvis i tømte
gasbrønde.
34
Virksomhederne har ikke nok manøvrerum til at skabe forandring alene, hvilket systemtankegangen hjælper os med at forstå (Smith et al., 2005: 1491).
3.2.4 Sti-afhængighed
Transition Management blev før nævnt som en af grenene inden for litteraturen for systemtransformation. TM, og andre grene af litteraturen, der antager, at transitioner blot er et
spørgsmål om styring, misser dog den væsentlige pointe, at der er en buket af løsninger,
der alle kan være teknologisk mulige og potentielt også økonomisk effektive. På grund af
sti-afhængighed og lock-in er der sandsynlighed for, at den ikke samfundsøkonomisk mest
gavnlige sti vælges, fordi kortsigtede økonomiske interesser har indflydelse på beslutningsprocessen.
Selv i samfund som det danske, hvor der er relativ enighed om målet, er det ikke trivielt at
foretage en ”grøn omstilling”, for en sådan omstilling kan gøres på flere forskellige måder
(Stirling, 2009: 15). Valg, der træffes nu, vil have betydning for, hvilke valg det er muligt
– og økonomiske mest gavnligt – at træffe i fremtiden på vej mod det erklærede fossilfrie
samfund i 2050. Hvis Danmark eksempelvis ikke havde fravalgt atomkraft, havde vores
energikomposition – og dermed også det økonomisk mest hensigtsmæssige ved andre
energiformer – set anderledes ud i dag.
Dette speciale er særligt interesseret i at undersøge transitioner, der er ”in the making”
(Elzen et al., 2011). Geels og Schots arbejde med forskellige transitionsstier har været historiske analyser, og retningen blev identificeret ex-post. Der er oftest flere mulige transitionsstier, og disse efterstræbes på forskellig vis af forskellige aktører og sociale grupper
(Stirling, 2009). Hvilken sti, der med tiden bliver den dominerende, afhænger således af
interaktionerne mellem aktører, strategiske spil, skiftende alliancer, økonomisk støtte, teknologiske læringsprocesser og skiftende opfattelser (Elzen et al., 2011: 264).
Teknologier udvikler sig ikke som biologiske arter evolutionært i forskellige retninger, for
ikke alle retninger er i sig selv mulige. Ifølge Stirling er der på et hvilket som helst tidspunkt typisk adskillige mulige stier, hvorfra udviklingen kan fortsætte (Stirling, 2009: 14).
Ved hvert stadie er der forskellige sociale, institutionelle, kulturelle og politiske mekanismer, der skaber lock-in, og kun en begrænset undergruppe af disse divergerende potentialer
er realiserbare. Som stien udvikler sig, vil tidligere stier være lukket ned, men andre vil
have åbnet sig. På den måde vil samfundet vælge – enten bevidst, ubevidst eller i blinde –
mulige orienteringer for teknologiske forandringer frem for andre (Stirling, 2009: 14). Et
hvert valg medfører dermed fravalg. Til forskel fra TM argumenterer dette speciale derfor
for, at systemtransformation ikke blot er et spørgsmål om management – der er et væld af
valg at foretage, selv når der hersker enighed om målet, eksempelvis det fossilfri samfund.
35
3.2.5 Den adaptive kapacitet
Berkhout har defineret den adaptive kapacitet som tilgængelighed af ressourcer og evnen
til at koordinere løsninger (Berkhout et al., 2004). Inden for regimet vil der være aktører,
der ønsker at bevare de eksisterende strukturer, f.eks. kraftværksejerne, og aktører, der ønsker at skabe plads til nye strukturer, f.eks. udviklere af bølgekraft. Ifølge teorien bør teknologier med størst adaptiv kapacitet i forhold til det artikulerede pres overleve med tiden,
mens teknologier med mindst adaptiv kapacitet ikke vil overleve (Berkhout et al., 2004).
De termiske kraftværkers adaptive kapacitet til eksempelvis biomasse er derfor en faktor,
der kan forbedre deres overlevelse, hvis kraftværksejerne formår at bruge deres ressourcer
og koordinerer deres indsats til at påvirke udviklingen af regimet. Termiske kraftværker
har historisk set været det dominerende design i el-regimet, men i Danmark, hvor der allerede er en stor andel af vindenergi i el-regimet, kan vindmølleejerne også ses som etablerede aktører. Vindmølleejernes adaptive kapacitet er dog ikke lige så udsat som kraftværksejernes, da de politisk fastsatte mål netop går på at øge andelen af vindenergi. Det er værd
at bemærke, at det ikke kun er de etablerede regime-aktørers adaptive kapacitet, der er påvirket. I tilfælde hvor den adaptive kapacitet i det etablerede regime er lav, kan nichegrupper bygge alternativer, der genererer pres til forandring (Smith et al., 2005: 1496). Det
er ikke så udbredt i el-regimet, fordi slutbrugerfordelene er mindre udtalte for vor tids
energitransition, men i transport-regimet og historisk i el-regimet har nicheteknologier
formået at trænge igennem til regimet, fordi de indkommende teknologier har tilbudt slutbrugerfordele. Skiftet fra olielampe til glødepæren gav eksempelvis et langt bedre lys.
Adaptiv kapacitet såvel som artikulering af pres involverer ifølge teorien også interaktioner
mellem aktører, som typisk indgår i netværk og koalitioner. I den danske kontekst ser vi
derfor oftest regimeaktørernes interesse artikuleret af de respektive interesseorganisationer
som Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Vindmølleforeningen m.fl..
I hvor høj grad det lykkes for regime-aktører at artikulere såvel pres som have en høj grad
af adaptiv kapacitet, afhænger af deres position, hvilket defineres som deres interesser,
graden af magt de udøver og væsentligheden af den funktion, de varetager (Smith et al.,
2005: 1497). Mere herom i afsnit 3.3 om korporatismen og interessevaretagelsen i dansk
energipolitik.
3.2.6 Opsummering af systemtransformation
Dette afsnit har skabt en teoretisk ramme til at forstå den del af problemformuleringen, der
omhandler, hvilke muligheder der er for en grøn omstilling af energiforsyningen. Nedenstående skema opsummerer de teoretiske begreber, der vil blive anvendt i analysen.
36
Begreb
Systemtransformation
Multi-Level Perspektivet
Vælge vindere
Adaptiv kapacitet
Position
Sti-afhængighed
Inkrementel løsning
Radikal løsning
Operationalisering
Omstilling af hele samfundet med dertil hørende produktionskæder,
forbrugsmønstre, regulering m.m. der tilsammen udgør det socioteknologiske system, der leverer energi.
Model for systemtransformation, der består af de tre niveauer:
• Landskab: skaber pres og ”windows of opportunities”
• Regimer: udgøres tilsammen af aktører, institutioner og teknologier
• Nicher: hvor innovationen foregår
Hvis regeringer støtter på en bestemt teknologiform enten med ”push”
eller ”pull”-politikker
Tilgængelighed af ressourcer og evnen til at koordinere løsninger
Regime-aktørernes interesser, graden af magt de udøver, og væsentligheden af den funktion, de varetager
Ved hvert stadie er der forskellige sociale, institutionelle, kulturelle og
politiske mekanismer, der skaber lock-in og kun en begrænset undergruppe af disse divergerende potentialer er realiserbare. Som stien udvikler sig, vil tidligere stier være lukket ned, men andre vil have åbnet
sig
Socio-teknologisk innovation, der er let at integrere i det eksisterende
regimes infrastruktur
Socio-teknologisk innovation, der er radikalt forskellig fra det eksisterende regimes teknologier.
Tabel 2: Oversigt over de teoretiske begreber for systemtransformation.
3.3 Korporatisme og interessevaretagelse i Danmark
For at konceptualisere ”pres på regimet” inddrages nu en teori om interessevaretagelse,
nemlig korporatisme. Korporatisme er anvendelig til besvarelse af problemformuleringen,
fordi den generelt beskæftiger sig med grupper, der forsøger at påvirke beslutningstagerne.
I et konsensusdemokrati som det danske, er det politiske interessegruppesystem kendetegnet ved, at organisationer, der repræsenterer vigtige interesser, inddrages i den politiske
beslutningsproces, og ved at der koordineres og forhandles mellem regering og organisationer med henblik på at nå frem til et bæredygtigt kompromis og en løsning, som alle kan
tilslutte sig (Christiansen and Nørgaard, 2004: 419).
Korporatisme skal i analysen bruges til at vise, hvorvidt inddragelsen af interesseorganisationerne har indflydelse på, hvilken transitionssti Danmark er på. Korporatisme inddrages
derfor i den teoretiske analyseramme med det formål at forklare aktørernes præferencer og
ageren i den grønne omstilling i Danmark. Hermed kan anden del af problemformuleringen: hvordan forsøger aktører at få deres interesser tilgodeset i forholdet til valg af løsningsmekanismer, besvares.
Korporatisme defineres på flere forskellige måder og på forskellige niveauer. Schmitter
(1982) lavede distinktionen mellem 1) korporatisme som en struktur for interessevaretagel-
37
se og 2) et system for politikskabelse. Førstnævnte fungerer således på et mesoniveau, hvor
det beskriver interessevaretagelsen i forskellige sektorer, mens sidstnævnte er på makroniveau, hvor det beskriver graden af korporatisme i samfundet. I dette speciale anvendes
korporatisme på den førstnævnte måde, idet jeg er interesseret i at forklare politikskabelse,
hvor interesseorganisationer afspejler specifikke overbevisninger blandt særlige interessekategorier (Cawson, 1985: 2).
Følgende afsnit vil 1) klarlægge aktørantagelser og 2) definere interesseorganisationer,
hvorefter teorien om korporatisme beskrives. 3) Bytterelationen mellem interesseorganisationer og forvaltning samt 4) forskellen mellem formel og uformel kontakt præsenteres i
den sammenhæng.
3.3.1 Aktør-antagelser
Jeg indledte dette speciale med at understrege det aktør-orienterede fokus. Korporatismen
inddrages i den teoretiske analyseramme for at imødekomme dette behov. Inden jeg udruller korporatismens teoriapparat, vil jeg først knytte et par bemærkninger til antagelser om
aktørbegrebet.
Jeg antager, at aktørerne agerer ud fra en ”bounded rational choice” beslutningslogik. Det
traditionelle ”rational choice” perspektiv er hentet i den økonomiske teori, og heri antages
det, at aktører har klart definerede præferencer, og at de er nyttemaksimerende. ”Rational
choice” antager også at valg foretages bevidst på basis af forventninger om fremtidige konsekvenser af nuværende handlinger (Winter, 1991). Ulempen ved dette perspektiv er, at
aktørerne ikke altid har kendskab til alle alternativer, konsekvenser eller er bevidste om
deres egne regler for beslutningstagning (March, 2008: 108).
Med udgangspunkt i denne kritik af traditionel ”rational choice” vælger jeg derfor at antage at aktører har præferencer og træffer beslutninger ud fra en bounded rationalitetsopfattelse (Kahneman, 2011). Det betyder, at de træffer deres beslutninger ud fra de informationer, der er tilgængelige.
3.3.2 Interesseorganisationer
Interesseorganisationer kan kort defineres som ”sammenslutninger af borgere eller andre
juridiske personer, der søger at få indflydelse på politiske og administrative beslutninger”
(Christensen et al., 2007: 230). Inden for miljøpolitik skelner man mellem traditionelle
økonomiske interesseorganisationer og de idealistiske interesseorganisationer (BlomHansen, 2001: 404). Førstnævnte antages at varetage deres medlemmers materielle interesser, mens sidstnævnte antages at varetage interesser, der ligger ud over medlemmernes
snævre egeninteresse (Christensen et al., 2007: 232). I den danske energikontekst betyder
det, at de grønne NGO’er tælles blandt de idealistiske organisationer, mens de industriba-
38
serede interesseorganisationer tælles blandt de økonomiske organisationer. Netop på grund
af den materielle interessevaretagelse, vil det derfor som oftest være nemmere at organisere de økonomiske interesser end de ikke-økonomiske (Christensen et al., 2007: 232).
Interesseorganisationerne kan have forskellig vægtning af modtagerne for deres påvirkningsforsøg. Folkevalgte politikere, embedsmænd i forvaltningen, den generelle offentlighed eller interesseorganisationens egne medlemmerne er eksempler på de forskellige modtagere (Christensen et al., 2007: 231). Der kan også være stor eller lille konkurrence blandt
interesseorganisationerne om at repræsentere bestemte grupper i samfundet (Ibid). Energisektoren er kendetegnet ved lille konkurrence, eftersom kun få organisationer repræsenterer interesserne, men der er også overlapning i interessevaretagelsen. Dansk Energis medlemmer udgør f.eks. en delmængde af Dansk Industris medlemmer. Interessevaretagelsen
af energi- og klimapolitik kan derfor godt udgøre en udfordring for Dansk Industri, idet
potentielt modstridende interesser i industrien skal imødekommes.
Christiansen og Nørgaard har undersøgt interesseorganisationers kontakt med myndighederne over tid, og de har fundet frem til, at organisationers ressourcer – målt ved medlemstal og indtægter – i 2000 var mere afgørende for, om organisationerne opnåede en tæt integration med myndighederne, end de var i 1976 (Christiansen and Nørgaard, 2004: 150151). Ifølge deres undersøgelse er det altså i stigende grad organisationernes ressourcer,
der er afgørende for, om de opnår et tæt samspil med ministre og embedsmænd
(Christiansen and Nørgaard, 2004: 423). Jeg vælger også at inkludere medlemsvirksomheders omsætning i definitionen af en interesseorganisations ressourcer. Hvis en medlemsvirksomhed omsætter for adskillige milliarder kroner om året, vil det ifølge Christiansen
og Nørgaard give den pågældende interesseorganisation en vis tyngde i diskussioner med
den offentlige forvaltning.
3.3.3 Korporatisme I: Institutionaliseret inddragelse – et bytteperspektiv
Korporatisme kan som nævnt både anvendes på hele styringssystemer, der bygger på repræsentation af forskellige interesser (Schmitter, 1974), og på en institutionaliseret interesseformidling mellem organisationer og stat inden for enkelte sektorer (Lembruch, 1984). I
dette speciale anvendes sidstnævnte fortolkning, fordi jeg fokuserer specifikt på energisektoren.
Lembruch har pointeret, at det er den institutionaliserede inddragelse, der gør korporatisme
til mere end blot et synonym for artikulering af interesser. Denne definition understreger,
at korporatisme indebærer et gensidigt bytteforhold mellem interesseorganisationer og politikere. De store interesseorganisationer artikulerer således deres interesse, men de er til
gengæld behjælpelige med at få politikkerne implementeret.
Samspillet mellem interesseorganisationer og forvaltningen er netop blevet defineret ved et
bytteperspektiv af flere (Molina and Rhodes, 2002; Christensen et al., 2007). Relationen
39
mellem interesseorganisationer og ministeren/forvaltningen i bytteperspektivet ses i nedenstående tabel 3. I bytteperspektivet vurderer begge parter, at udbyttet er større end omkostningerne.
Bytteperspektivet
Giver
Får
Interesseorganisationer
Viden
Opbakning/legitimitet
Indflydelse
Ministeren/forvaltningen
Indflydelse
Mindre handlefrihed
Viden
Opbakning/legitimitet
Bedre chancer i Folketinget
”Safe guard” for fremtiden
Tabel 3: Bytteperspektivet (Egen konstruktion)
Set fra interesseorganisationernes side synes kalkulen relativt klar: Organisationerne opnår
først og fremmest indflydelse på de politiske og administrative beslutninger (Christensen et
al., 2007: 239). Forvaltningen, herunder ministrene, opnår også adskillige fordele ved bytteperspektivet. For det første kan interesseorganisationerne bidrage med viden, herunder
hvordan gennemførte foranstaltninger virker eller kan antages at virke (Christensen et al.,
2007: 241). For det andet antages forvaltningens beslutninger i højere grad som legitime af
dem, beslutningerne retter sig mod, når målgruppens egne organisationer er integreret i
forvaltningen (ibid.) Endelig inddrages organisationerne i forberedelsen af politiske beslutninger, der skal vedtages i Folketinget – ud fra en antagelse om, at organisationernes tilslutning vil øge ministerens chancer i Folketinget (Christensen et al., 2007: 242). Set fra
forvaltningens side er der altså en række fordele forbundet med at inddrage interesseorganisationerne i udformningen og gennemførelsen af politiske og administrative beslutninger: viden, legitimitet og ministerens chancer i Folketinget. Prisen at betale for denne inddragelse af interesseorganisationerne er dog mindre handlefrihed for ministrene. Det tætte
samspil kan reducere mulighederne for at gennemføre ny politik eller ændringer i det bestående, som ikke kan opnå organisationens tilslutning (Christensen et al., 2007: 242).
En (mindretals-)regering øger chancen for politisk flertal, hvis den inddrager organisationerne i forberedelsen af love og andre beslutninger og sikrer sig organisationernes opbakning. En tæt integration af organiserede interesser i den politiske beslutningsproces er således et mål for graden af korporatisme (Christiansen and Nørgaard, 2004: 420).
Hvis vi antager, at det er en målsætning for politikere at undgå, at de politikker, det lykkes
dem at få vedtaget, ikke omstødes af en efterfølgende regering, kan inddragelse af interesseorganisationer virke som en ”safe guard”. Hvis interessegrupper støtter en given politik,
eller hvis de er en del af en pakke og løsningen på et politisk problem, vil omkostningerne
ved at ændre en given ’sti’ i fremtiden virke afskrækkende (Blom-Hansen: 409).
40
3.3.4 Korporatisme II: Formel og uformel indflydelse
De indflydelseskanaler, som interesseorganisationer benytter sig af, kan inddeles i den
formelle og den uformelle type. Formel inddragelse er det, man traditionelt forstår ved
korporatisme, mens den uformelle indflydelse går gennem netværk, lobbyisme og påvirkning gennem medierne (Christiansen and Nørgaard, 2004: 428). Det direkte samspil mellem interesseorganisationer og politiske og administrative beslutningstagere er ikke den
eneste måde, hvorpå organisationerne søger påvirkning af de politiske beslutninger. Binderkrantz har vist, at organisationer i meget vidt omfang også anvender strategier, der retter sig mod medlemmerne og medierne for at påvirke de politiske beslutninger
(Binderkrantz, 2005).
Høringsprocesser er blandt den formelle type af interessevaretagelse. I de seneste par år er
det blevet en norm, at stort set alle, der mener sig berørt af et nyt politisk tiltag kan komme
på ministeriernes høringslister. At være høringspart er ikke længere et udtryk for en privilegeret status i den administrative lovforberedelse eller for et særligt tæt samspil med regering og embedsmænd (Christiansen and Nørgaard, 2004: 421). Set fra de organisationers
side, der traditionelt har været inddraget i det lovforberedende udvalgsarbejde, er det dermed et dårligt bytte. På tidspunktet for høring er langt de fleste beslutninger om den forestående lovgivning reelt truffet. Der skal således en meget god sag til – foruden et effektfuldt lobbyarbejde – at få gennemført væsentlige lovændringer efter den administrative høring (Christensen et al., 2007: 245f). Man kan derfor med rette hævde, at høringsprocessen
har ændret karakter og derfor nu er et udtryk for et mindre tæt og et mere pluralistisk samspil med organisationerne (Christiansen and Nørgaard, 2004: 422). Molina og Rhodes karakteriserer også korporatisme i det 21. århundrede som værende mindre formel, mindre
institutionaliseret og mindre forudsigelig af natur (Molina og Rhodes, 2002: 326). Den
vurdering deles af Christiansen og Nørgaard, som finder, at kontakten mellem interesseorganisationer og myndigheder i de seneste år er blevet tættere. Organisationerne retter i højere grad selv henvendelse til forvaltningen, og forvaltningens egne henvendelser er koncentreret på visse typer organisationer (Christiansen and Nørgaard, 2004: 423).
Under et korporativt interessegruppesystem er der ingen garanti for, at væsentlige mindretals-synspunkter bliver hørt og imødekommet (Christiansen and Nørgaard, 2004: 427). Det
er især ressourcesvage organisationer, som har fået et mindre tæt samspil med regering og
embedsmænd, og samspillet er oven i købet blevet mere uformelt og dermed mindre gennemskueligt siden 1970’erne (Christiansen and Nørgaard, 2004: 426).
3.3.5 Opsummering af korporatisme og interessevaretagelse i Danmark
Denne sektion har etableret de teoretiske påstande fra korporatismen, som vil blive anvendt
i analysen. Nedenstående tabel 4 opsummerer de teoretiske begreber, der særligt vil blive
lagt vægt på.
41
Teoretisk begreb
Korporatisme
Interesseorganisation
Bytteperspektiv
Operationalisering
På mesoniveau: en struktur for interessevaretagelse
Sammenslutninger af borgere eller andre juridiske personer, der søger at få indflydelse på politiske og administrative beslutninger
Interesseorganisationerne får indflydelse og bidrager til gengæld
med:
• Viden
• Legitimitet
• Ministerens chancer i Folketinget
• Implementering
Traditionel, korporatistisk inddragelse, herunder høringsprocesser
Formel
interessevaretagelse
Uformel
Lobby, netværk og medier
interessevaretagelse
Tabel 4: Operationalisering af afsnit 3.3 Korporatisme og interessevaretagelse
Specialet vil ikke sammenligne energipolitikkens grad af korporatisme med andre politikområder, men jeg vil alligevel kort gøre mig nogle betragtninger om de aktører, der gør sig
gældende inden for feltet. Feltet består af relativt ”tunge drenge”: DI, Dansk Energi og
Landbrug og Fødevarer, som organiserer interesserne for virksomheder, der omsætter for
milliarder om året og beskæftiger flere tusinde danskere. I modsætning til andre politikområder, hvor interesserne er spredt blandt flere aktører, som f.eks. kulturpolitik, og hvor omsætning samt arbejdspladser ikke er lige så store, må det derfor forventes, at graden af korporatisme er særlig stor inden for energipolitik.
3.4 Opsummering
Formålet med dette kapitel har været at etablere specialets teoretiske påstande. Kapitlet har
diskuteret den eksisterende litteratur inden for teorier om både systemtransformation og
korporatisme. Hensigten har været at give det teoretiske grundlag for at løse det problem,
der blev præsenteret i introduktionen. Med en udfyldningsstrategi har specialet nu bygget
en analyseramme, der egner sig til at besvare spørgsmålet om, hvilke muligheder der er
for en grøn omstilling i energiforsyningen, og hvordan aktører forsøger at få deres interesser tilgodeset i forholdet til valg af løsningsmekanismer.
Den teoretiske analyseramme har således fokus rettet mod aktørerne, såsom økonomiske
og ideelle interessegrupper, der spiller en vigtig rolle i transitioner gennem deres interaktioner med beslutningstagere og andre regimeaktører.
Teorien om systemtransformation, herunder MLP og sondringen mellem radikale og inkrementelle løsninger skal primært anvendes til at besvare første del af problemformuleringen. Teorien om korporatisme og dermed den institutionaliserede interessevaretagelse
skal primært anvendes til at besvare anden del af problemformuleringen.
42
Kapitel 4: Metode
Dette kapitel forklarer specialets metodiske tilgang. Kapitlet indledes med overvejelser
omkring specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Andet afsnit præsenterer den overordnede forskningsstrategi og begrunder valget af informanter. Tredje afsnit beskriver analysestrategien, herunder operationalisering af den teoretiske analyseramme og indsamling
samt bearbejdning af data.
4.1 Videnskabsteori
Teorier er modeller af virkeligheden. Som imiterede konstruktioner har det derfor konsekvenser gennem hele forskningsprocessen, hvilke antagelser, de teorier man anvender,
bygger på. I følgende afsnit diskuteres derfor specialets epistemologiske og ontologiske
udgangspunkt.
Ontologi handler om, hvad der eksisterer i den verden, vi studerer (jf. Klemmensen et al.,
2010: 22). Den ene ontologiske yderposition hævder, at verden kun kan eksistere, såfremt
der findes et subjekt, der konstruerer fænomener via sin erkendelse (Klemmensen et al.,
2010: 22). Den anden yderposition hævder, at verden eksisterer helt uafhængigt af subjekter (ibid.). Klimatruslen er et eksempel på, at hvad, der for nogen er en reel trussel (objektivisme), er for andre en social konstrueret trussel (socialkonstruktivisme). Dette speciale
placerer sig mellem de to yderpositioner. Visse fænomener, såsom klimatruslen og elmarkedet, er socialt konstruerede, fordi de ikke nødvendigvis binder sig til et bestemt subjekt. Alligevel er det ikke ensbetydende med, at den samme erkendelse af klimatrussel,
økonomisk krise og et el-marked kan nås af flere personer. I specialets to analyserende ka-
43
pitler, hvor udtalelser fra informanterne bliver analyseret, tydeliggøres det, hvordan deres
divergerende ontologiske opfattelser af eksempelvis teknologier som ”overgangsløsning”
har indflydelse på deres præferencer i forhold til løsningsmekanismer.
Epistemologi handler om, hvordan man opnår viden. Det er med andre ord antagelser om
de måder, hvorpå verden kan og skal erkendes (jf. Klemmensen et al., 2010). Dette speciale har en hermeneutisk tilgang (jf. Heidegger, Gadamer). Formålet er at forstå rationalerne
bag en bestemt aktørs handlinger.
4.2 Forskningsdesign
I dette afsnit beskrives det forskningsdesign, der er anvendt i specialet. Forskningsdesignet
indeholder den overordnede metodelogik, der styrer undersøgelsen, herunder caseudvælgelse, analyseenhed og den kvalitative metode. Desuden beskrives de forskningskriterier,
som specialet søger at efterleve samt kildegrundlaget for undersøgelsen.
4.2.1 Caseudvælgelse, analyseenhed og den kvalitative metode
Den danske energitransition er valgt som case af to grunde. For det første er Danmark et
oplagt valg sammenlignet med andre lande for så vidt angår adgang til interviewpersoner,
baggrundsviden mv. af den grund, at undertegnede bor i Danmark og har beskæftiget sig
med dansk energipolitik igennem længere tid. For det andet kan vi med god sandsynlighed
observere konflikter over styringen af energitransitionen pga. ambitionsniveauet for energitransitionen og pga. de allerede fremskredne processer. Danmark var det første land i verden til at erklære en målsætning om at være 100 % fri af fossile brændstoffer. I 2011 var
der allerede 28 % vindkraft i Danmarks elforsyning (Energistyrelsen, 2012: 9), og som vist
i kapitel 2 stiger udfordringen ved en fluktuerende energiforsyning i takt med udbygningen.
Transitionen foregår over en lang periode, hvor flere politikker og strategier tilsammen udstikker retningslinjerne for en transition. Derfor er specialets analyseenhed ikke blot det
politisk forlig, Energiforliget fra 2012. I stedet anlægges en tidslig afgrænsning for analyseenheden fra Klimakommissionen påbegyndte sit arbejde i 2008 til og med Concito offentliggør sin rapport om biomasse i juli 2013. I den mellemliggende tid har både rød og
blå blok fremlagt deres respektive forslag til en energiaftale, og Energiforliget er blevet
indgået i marts 2012. De politiske aftaler indgået i dette tidsrum udgør derfor specialets
analyseenhed.
Specialet anlægger en kvalitativ tilgang af to grunde. For det første er formålet med specialet at forstå, hvilke interesser disse aktører har. Specialet har et hermeneutisk udgangs-
44
punkt, og viden om, hvordan aktørerne argumenterer for deres interesser og hvorfor, opnås
bedst gennem den kvalitative metode. Formålet med et kvalitativt forskningsinterview er
netop at indhente kvalitative beskrivelser af interviewpersoners livsverden med henblik på
fortolkning af deres betydning (Kvale, 1997). For det andet er der kun nogle få, men centrale, væsentlige aktører, der har indflydelse på energipolitikken i Danmark, hvis man ser
bort fra forbrugerne. Det kvalitative design giver derfor mulighed for en mere dybdegående analyse af disse informanter.
4.2.2 Validitet og reliabilitet
Forskningsstrategien skal også leve op til visse kvalitetskriterier, der gør det muligt for andre forskere at aflure den benyttede fremgangsmåde og, såfremt det er nødvendigt, gentage
undersøgelsen (Hellevik, 2002). Disse to kvalitetskriterier er hhv. validitet og reliabiliet.
De er centrale særligt i den kritisk rationalistiske videnskabstradition, men selv om dette
speciale har et hermeneutisk udgangspunkt, efterstræbes disse kvalitetskriterier alligevel.
Validitet indebærer, at specialet undersøger, hvad det påstår, og at den teoretiske analysemodel er korrekt specificeret (Andersen, 2010: 97). Målingsvaliditet sikres gennem en god
operationalisering af den teoretiske ramme, som understøtter det, man ønsker at undersøge7. Operationaliseringen af teorien er skitseret i nedenstående afsnit 4.3.
Det andet væsentlige kvalitetskriterium for undersøgelser er reliabilitet. Kriteriet for reliabilitet er at undersøgelsen er pålidelig og nøjagtig, således at en anden undersøgelse i princippet vil være i stand til at producere samme resultat (Dahler-Larsen, 2008). Jeg efterstræber derfor reliabilitet i min undersøgelse ved en tydelig operationalisering og konsistens i kodningen af data.
4.2.3 Kildegrundlag
Den primære metodetilgang er en række semi-strukturerede interview med eliteinformanter. Informanterne er såvel danske politikere involveret i udviklingen af de energipolitiske
strategier som organiserede aktører, der forsøger at påvirke de politiske beslutningsprocesser. Interviewene blev foretaget over en længerevarende periode (16. april – 3. juli 2013)
og behovet for yderligere informanter blev løbende vurderet, indtil der var opnået en form
for informationsmætning. Interviewene varede mellem 30 minutter og to timer. Den gennemsnitlige længde på interviewene var en time.
7
Adcock og Collier definerer således målingsvaliditet på følgende måde: ”Gyldig måling opnås, når målingen (inklusiv resultaterne af kvalitative klassifikationer) meningsfuldt indfanger de ideer, der ligger i det tilsvarende begreb.” (Adcock and Collier, 2001: 530).
45
Interview har som kildegrundlag to klare fordele. For det første giver interviewsituationen
den mest målrettede information om undersøgelsesfeltet. For det andet giver det størst indsigt, fordi det afslører informanternes opfattelser af kausale sammenhænge (Yin, 2003: 86).
Udover interviewene består mit empiriske materiale af sekundære kilder i form af skriftlige
kilder. Disse er officielle dokumenter fra myndigheder og interesseorganisationer. Anvendelsen af skriftlige kilder begrundes bl.a. i behovet for faktuelle oplysninger samt officielle
udtalelser og positioneringer fra de forskellige aktører. De skriftlige kilder er desuden anvendt som baggrundsmateriale og grundlag for interviewene.
Et vigtigt kriterium for udvælgelsen af interviewpersoner er repræsentativitet. Mens kvantitativ forskning stiler efter statistisk repræsentativitet, må kvalitativ forskning efterstræbe
indholdsrelateret repræsentativitet. Informanterne skal derfor afspejle heterogeniteten
blandt aktørerne.
Der er en risiko for bias fra de informanter, der er afdelingschefer, fordi de primært repræsenterer deres side af organisationerne. Det må alligevel formodes, at informanternes udtalelser i store træk er enslydende med organisationens holdning, selvfølgelig på nær de tidspunkter under interviewet hvor informanten pointerede, at der var tale om en personlig
holdning.
Informanterne er såvel danske ministre, der er involverede i udviklingen af de energipolitiske strategier, som chefer fra interesseorganisationer, der forsøger at påvirke de politiske
beslutningsprocesser. Udvælgelsen af og afgrænsningen til de relevante informanter blev
til dels foretaget ved snowball sampling (Biernacki and Waldorf, 1981). Snowballing indebærer, at informanterne kom med forslag til andre informanter, som det også kunne være
relevant at interviewe. Det blev af flere informanter pointeret, at ”Danmark er et lille land,
hvor vi kender hinanden”.
Der er en risiko for bias ved at benytte snowball sampling. Derfor er informanterne også
udvalgt på baggrund af deltagelse i Energinet.dk’s strategikonference d. 22. marts 2013 på
Nationalmuseet i København. Her mødtes alle aktører for at diskutere fremtidens energiforsyning. Deltagerlisten er vedlagt som appendiks D. Omdrejningspunktet for konferencen var, hvordan vi løser udfordringerne for fremtidens energiforsyning. Deltagerlisten udgør dermed et grundlag for aktører, der har en interesse i at påvirke eller udøve indflydelse
på denne beslutningsproces.
Blandt de økonomiske interesseorganisationer er Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer,
Dansk Energi og Vindmølleindustrien udvalgt. En enkelt virksomhed, DONG Energy, er
også interviewet på grund af deres størrelse og dermed forventede indflydelse i arbejdet
med den danske omstilling.
46
Blandt de idealistiske interesseorganisationer er Greenpeace og tænketanken Concito udvalgt. Concito har både Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, Vindmølleindustrien,
Dong Energy og Greenpeace blandt sine medlemmer. Derfor er det ikke en traditionel
idealistisk interesseorganisation, men snarere en tænketank med et idealistisk udgangspunkt.
På den anden side af bordet er de aktører, der er genstandsfelt for interessevaretagelsen:
politikerne og Klimakommissionen. Tidligere klima- og energiminister Lykke Friis og nuværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (siden 2011) er derfor udvalgt. Tidligere formand for Klimakommissionen, Katherine Richardson, og tidligere medlem, Jørgen Henningsen, er også blandt interviewpersonerne.
Informant
Organisation
Katherine Richardson,
Klimakommissionen
Tidligere formand
Jørgen Henningsen,
Klimakommissionen
Tidligere medlem
Lykke Friis,
Klima- og EnergiminiTidligere minister
steriet
Martin Lidegaard,
Klima-, Energi- og
Minister
Bygningsministeriet
Troels Ranis,
Dansk Industri
Chef for klima og energi
Søren Korsholm,
Landbrug og FødevaChef for klima og energi rer
Jan Hylleberg,
Vindmølleindustrien
Direktør
Charlotte Søndergren,
Dansk Energi
Afdelingschef, produktion
Ulrik Stridbæk,
DONG Energy
Chef, Regulatory Affairs
Tarjei Haaland,
Greenpeace Norden
Klima- og Energimedarbejder
Torben Chrintz,
Concito
Vidensdirektør
Tabel 5: Oversigt over interviewpersoner
Type af aktør
Kommission
Politiker
Benævnes således
KR/
Klimakommissionen
JH/
Klimakommissionen
LF
Politiker
ML/Ministeren
Interesseorganisation
TR/Dansk Industri
Interesseorganisation
Interesseorganisation
SK/
Landbrug og Fødevarer
JH/
Vindmølleindustrien
CS/Vindmølleindustrien
Virksomhed
US/Dong
NGO
TH/Greenpeace
Tænketank
TC/Concito
Kommission
Interesseorganisation
Specialet har et fokus på elforsyningen i dansk energipolitik. Derfor har interviewpersonerne primært været aktører i elsektoren inden for dansk energipolitik. I takt med at varmesektoren integreres med elsektoren, får det dog også større betydning, hvilke beslutninger
der træffes på varmeområdet. Af hensyn til specialets omfang har jeg valgt ikke at interviewe aktører fra varmesektoren, såsom Dansk Fjernvarme og HOFOR, og fokus holdes på
udfordringerne med for lidt vind i den fluktuerende elforsyning (jf. figur 1, kapitel 2).
En væsentlig gruppe af aktører i energipolitikken er naturligvis borgerne. Det, der kommer
nærmest en interesseorganisation for borgerne er Forbrugerrådet. Når jeg alligevel ikke har
47
valgt at interviewe Forbrugerrådet, er det ud fra en antagelse om, at de folkevalgte politikere er den bedste ’interessevaretager’ for folket. Differentierede elpriser har vist at have en
relativt begrænset effekt på forbrugerne, og såfremt politikerne eksempelvis lader varmepriserne stige markant, vil de blive sanktioneret derefter ved næste valg. Ligeledes vil en
stærk eller utydelig energipolitik også blive belønnet eller straffet ved næste valg, hvis det
optager borgerne.
Udover de nævnte interviewpersoner i tabel 5 gennemførte jeg også en række baggrundsinterview med informanter, der ikke direkte var relevante for forskningsfeltet, men som alligevel har en stor viden og erfaring inden for feltet. Nedenstående tabel 6 viser en oversigt
over disse baggrundsinterview.
Informant
Ulrich Bang
Tidl. medarbejder
Tidl. medarbejder
Organisation
Dansk Energi
Dong Energy
Klima- og Energiministeriet
Type aktør
Interesseorganisation
Virksomhed
Forvaltningen
Tabel 6: Oversigt over uformelle baggrundsinterview
Forskningsdesignet, der netop er blevet skitseret i dette afsnit, viser en kvalitativ metodisk
tilgang, hvor interview med elite-informanter udgør datagrundlaget. Følgende afsnit beskriver specialets analysestrategi, hvor blandt andet operationaliseringen af de teoretiske
koncepter vises.
4.3 Analysestrategi
I dette afsnit beskrives den analysestrategi, der er anvendt i specialet. Analysestrategien
indebærer en operationalisering af teorien, en strategi for indsamlingen af data (interviewsituationen) og en strategi for bearbejdningen af data (kodningen).
Kapitel 3 introducerede teorierne om systemtransformation og korporatisme. Til at styre
analysen er det nødvendigt at operationalisere teorien til relevante indikatorer, som indgår i
en samlet analyseramme. Operationaliseringen er til dels blevet tydeliggjort i de opsummerende tabeller 2-4. Nedenstående tabel 7 supplerer denne operationalisering ved at illustrere forholdet mellem de teoretiske koncepter og spørgsmål til at guide analysen. En komplet
oversigt over de operationaliserede spørgsmål findes i appendiks A-C.
48
Teoretiske koncepter
Systemtransformation
Løsningsmekanismer:
• Udlandsforbindelser
• Biomasse
• Fleksibelt forbrug
• Fossile brændstoffer
• Integration med varmesektoren
Radikal el. inkrementel
Adaptiv kapacitet
Position
Sti-afhængighed
Dominerende design
Regime-aktør
Korporatisme
Interessevaretagelse
Bytteforhold
Formelt og uformelt
Ressourcer
Legitimitet
Operationaliserede spørgsmål
Policy løsninger – fremtidens energiforsyning
• Hvordan tror du man bedst løser backup problemstillingen?
• Hvorfor er disse løsningsmekanismer de vigtigste?
• Er der gjort nok for den strukturelle omstilling?
• Hvilken rolle ser du for de umodne VEteknologier, såsom sol og bølgekraft?
Policy processen og interessevaretagelse
•
•
•
•
•
Hvordan foregik jeres interessevaretagelse primært?
I hvor høj grad mener du, det lykkedes at påvirke deres beslutninger?
Kan du bidrage med en ekspertviden?
Afspejler samarbejdet et bytteforhold?
Har den formelle høringsproces udspillet sin
rolle?
Tabel 7: Operationalisering af de teoretiske koncepter
4.3.1 Interviewguiden og interviewsituationen
Interviewene blev gennemført ud fra en semi-struktureret interviewguide (jf. appendiks AC), som indeholder en række emner og spørgsmål struktureret ud fra specialets problemformulering og teori. De respektive interviewguider var opdelt efter informanttype (politiker, Klimakommissionen og interesseorganisation), men de blev målrettet særligt til den
adspurgte informant i forhold til vedkommendes organisation og anden baggrundsviden,
jeg havde om informanten.
Informanterne er karakteristiske ved at have en faglig eller politisk autoritet på området.
Eliteinterview kræver derfor en særlig teknik (Zuckerman, 1972). Conti og O’Neil påpeger, at politiske eliter og eksperter typisk er mere sikre i deres autoritative position (Conti
and O'Neil, 2007: 71), hvilket derfor kan give interviewsituationen en vis skævhed. Samtalen i et forskningsinterview er i udgangspunktet ikke en gensidig interaktion mellem to ligeværdige partnere, men bærer præg af en afgjort magtasymmetri (Kvale, 1997: 131). I
udgangspunktet vil magtasymmetrien have en bias mod intervieweren, som har styringen
49
med interviewet, men på grund af informanternes elitestatus kan denne magtasymmetri
nemt tippe over. Derfor investerede jeg megen tid i at sætte mig grundigt ind i feltet for at
bygge tillid og skabe en atmosfære af seriøsitet under interviewsituationen. Jeg sørgede for
at researche grundigt på emnet, søge efter tidligere interview med interviewpersonerne og
læse eventuelle artikler skrevet af vedkommende, inden jeg mødtes med dem.
Alle interview blev optaget på diktafon og herefter transskriberet, hvilket øger undersøgelsens reliabilitet. For at øge undersøgelsens validitet sørgede jeg også for løbende at verificere mine fortolkninger af interviewpersonens svar i løbet af interviewet.
Indledningsvis præsenterede jeg mig selv og formålet med specialet. Jeg oplyste dernæst
informanten om muligheden for at være anonym og bad om tilladelse til at optage interviewet. Det første spørgsmål til informanterne, hvor de bliver bedt at fortælle om dem selv
og deres arbejde, har til hensigt at skabe et positivt rum, hvor samtalen kan udvikle sig og
vise informanterne, at jeg er interesseret i at høre deres historie. Informanter er forskellige
for så vidt angår deres fortællelyst og åbenhed, og det er ikke alle, der kan defineres som
den gode interviewperson ved at være velmotiveret, velformuleret og velinformeret (Kvale,
1997: 150). Derfor er det vigtigt at indlede et interview med at skabe et positivt rum.
4.3.2 Analyse af data
Interviewene transskriberes for at have et skriftlig dokument for analysen. Der anvendes
kodning med henblik på indholdsanalyse, hvilket er en lukket, forudbestemt, systematisk
tilgang, hvor termer, kategorier og koncepter er drevet af forskningsspørgsmålet (Miles
and Huberman, 1994). Denne metode er valgt, fordi den bedst tester en konceptuel analyseramme. Kodningen tager afsæt i teorien og de dertil hørende begreber samt de forskellige
løsningsmekanismer skitseret i kapitel 2.
Kodningen er samtidig åben, da jeg også koder data frit i en aksekodning for at opfange
alle relevante elementer i materialet. Eksempelvis var ”biomasse” på startkodelisten (lukket kodning), men den åbne kodning viste flere dimensioner af biomasse, såsom ”bæredygtighed” og ”CO2-neutral”, som var relevante for analysen. Disse dimensioner af en kode
var ikke på forhånd indeholdt i den teoretiske ramme, og dermed lod jeg i et vist omfang
også ”data tale”. Selv om der er tale om åben kodning, vil kodningen stadig være styret af
problemformuleringen, som jo også har styret både interviewguide og interview og dermed
haft stor indflydelse på, hvad der er blevet talt om i interviewet (Jakobsen and Harrits,
2010: 179).
50
4.4 Opsummering
Dette kapitel har redegjort for specialets metodiske overvejelser. Specialet har en hermeneutisk tilgang, og det anvender en kvalitativ metodisk tilgang, hvor interview med eliteinformanter indgår. Disse er udvalgt primært på baggrund af snowball sampling. Interviewene er blevet gennemført ud fra en semi-struktureret interviewguide, og der anvendes kodning med henblik på indholdsanalyse.
51
Kapitel 5: Analyse I
Dette kapitel er det første af to analyse-kapitler. I dette kapitel analyseres, hvilke løsninger
på backup problemstillingen de forskellige aktører foretrækker i overgangen til en mere
fluktuerende energiforsyning i el-sektoren. Analysen anvender derfor de teoretiske begreber fra systemtransformation, som beskrevet i kapitel 3. Analysen er struktureret omkring
de løsningsmekanismer, der blev redegjort for i kapitel 2. For hver af disse løsningsmekanismer bruges således den teoretiske analyseramme fra systemtransformation til at beskrive
deres adaptive kapacitet, inkrementelle/radikale løsningsform m.v.
Kapitlet indledes med at analysere udlandsforbindelser og biomasse som løsningsmekanismer. Disse blev også omtalt som primære løsningsmekanismer af Klimakommissionen,
og de er samtidig de løsningsmekanismer, der er længst fremme i innovationskæden. Herefter analyseres nicheteknologier, lagring af energien og fleksibelt elforbrug, som alle tre
er løsningsmekanismer, der befinder sig længere bagud i innovationskæden. Til sidst analyseres muligheden for at fortsætte delvist i det eksisterende regime ved at forlænge nogle
af kraftværkernes levetid.
5.1 Udlandsforbindelser
Før jeg beskriver de forskellige aktørers præferencer til denne løsningsmekanisme, vil jeg
indledningsvist forklare, hvordan de fungerer. Udlandsforbindelser er de motorveje, der
kan udveksle energi på tværs af landegrænser. International handel med elektricitet begyndte i 1915 med et undervandskabel mellem det østlige Danmark og Sverige (Bahar and
Sauvage, 2013: 65). Handlen med elektricitet mellem europæiske lande er steget signifikant inden for de sidste ti år. Stigningen skyldes for det første, at elforbruget i de respekti-
52
ve lande er steget markant i denne periode (Bahar and Sauvage, 2013: 28). For det andet
har liberaliseringen af elmarkederne faciliteret og opmuntret til yderligere handel over de
europæiske grænser (Bahar and Sauvage, 2013: 28). Ikke desto mindre har der ikke været
nogen signifikant stigning i transmissionskapaciteten over grænser inden for samme tidsrum (Bahar and Sauvage, 2013: 28). At der ikke er blevet investeret yderligere i transmissionskapaciteten skyldes bl.a., at udlandsforbindelserne bliver brugt mere effektivt via forskellige markeds-integrationsinitiativer (Bahar and Sauvage, 2013: 28).
Som en konsekvens af ændringen af produktionsressourcernes sammensætning har statens
systemoperatør, Energinet.dk, vurderet, at Danmark vil blive afhængig af import af el i
langt flere timer i fremtiden end i dag, men tilsvarende vil der også blive flere timer med
eksport. Der er således en højere grad af gensidig afhængighed mellem de europæiske lande (Energinet.dk, 2012: 21). Stærke udlandsforbindelser vil ifølge Energinet.dk være den
primære løsningsmekanisme til at sikre forsyningssikkerheden i elsystemet (Energinet.dk,
2012: 21). Energinet.dk undersøger derfor i øjeblikket muligheden for udbygning af elinfrastruktur mod Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien samt udbygning af
gasinfrastrukturen til Tyskland (Energinet.dk, 2012: 6). Udbygningen af gasinfrastrukturen
overvejes med henblik på, at biogas og anden VE-gas i et vist omfang kan tage over for
naturgas (Regeringen, 2011: 27).
Klimakommissionen anbefalede også, at det nordiske og nordeuropæiske elmarked integreres yderligere gennem en udbygning af de internationale elforbindelser, fordi det sikrer, at
der kan importeres el fra nabolandene, når produktionen fra vindkraft ikke er tilstrækkelig,
og det vil lette udfordringen ved at skulle indpasse store mængder vind i systemet
(Klimakommissionen, 2010: 42). I Norge og Sverige har man også mulighed for at lagre
energi i vandkraftmagasiner. Kombineret med veludbyggede transmissionsforbindelser vil
Danmark derfor kunne eksportere og importere energi fra disse vandkraftsmagasiner.
5.1.1 Inkrementel løsning
Udlandsforbindelser er en inkrementel løsning med stor adaptiv kapacitet, fordi de passer
godt ind i det eksisterende energi-regime. Udgiften til at anlægge dem bliver betalt af forbrugerne over elregningen, men de er samtidig med til at øge konkurrencen på det elmarked, Danmark indgår i, fordi de åbner op til et større marked. Følgende afsnit vil nu vise,
hvor højt de forskellige aktører prioriterer udlandsforbindelser som en løsningsmekanisme
på problemet med den fluktuerende energiforsyning.
Energinet.dk’s vurdering af udlandsforbindelser som et ”no regret cost” støttes af næsten
alle de økonomiske interesseorganisationer (CS/Dansk Energi: 3, JH/Vindmølleindustrien:
53
7, TR/Dansk Industri: 6, US/Dong: 3). Vindmølleindustrien, DONG Energy8 og Dansk
Energi vil alle få mulighed for at nå ud til et større marked med eksporten af danskproduceret energi, og ifølge dem giver udlandsforbindelserne også den fornødne fleksibilitet og
backup-kapacitet, der er behov for med en fluktuerende energiforsyning (US/Dong: 3,
CS/Dansk Energi: 3, JH/Vindmølleindustrien: 7). Det vil, ifølge Dong, blive en dyrere løsning for samfundet, hvis man satser på at skaffe backup-kapacitet gennem national selvforsyning (US/Dong: 3).
Politikere og de idealistiske interesseorganisationer støtter også op om denne strategi ud fra
devisen om, at det er vigtigt, at Danmark ikke er ”en energipolitisk ø” (Lykke Friis: 8,
TH/Greenpeace: 6). Et argument som en af de økonomiske interesseorganisationer i øvrigt
også benytter (JH/Vindmølleindustrien: 7). Klima- og Energiminister Martin Lidegaard har
også en udbredelse af det nordiske energimarked til UK, Tyskland, Polen og muligvis de
baltiske lande øverst på sin prioriteringsliste over forskellige løsningsmekanismer. Ifølge
ministeren vil flere udlandsforbindelser både give større konkurrence, backup-kapacitet og
mulighed for at eksportere vindkraften (ML/Ministeren: 2).
Blandt ovenstående aktører er der altså konsensus om, at udlandsforbindelserne, der som
en inkrementel løsning vil blive en tilføjelse til regimets eksisterende teknologi, er en førsteprioritet. Rationalet bag er, at det er let at integrere i den eksisterende infrastruktur. De
eksisterende virksomheder, som dominerer i det nuværende energiregime, drager størst
nytte af denne løsning, fordi deres produkt får adgang til større markeder. Denne pointe
bliver understreget af afdelingschefen for produktion i Dansk Energi, Charlotte Søndergren
(CS), som udtaler, at udlandsforbindelserne kan ”holde bunden under kraftværkerne”
(CS/Dansk Energi: 3).
Ifølge disse aktører er alternative løsningsmekanismer, herunder national selvforsyning
(US/Dong: 3), lagring (CS/Dansk Energi: 3) og ændring af forbrugernes adfærd (JH/Vindmølleindustrien: 7), ikke lige så attraktive som udlandsforbindelserne. Fællesnævneren for
disse alternativer er, at de på nuværende tidspunkt befinder sig i niche-niveauet.
5.1.2 Skepsis for den inkrementelle løsning
Landbrug og Fødevarer er derimod ikke en stor fortaler for udlandsforbindelser som løsningsmekanisme. Landbrug og Fødevarer anser udlandsforbindelser som ”noget vigtigt,
der kommer til at betyde meget for vores forsyningssikkerhed” (SK/Landbrug og Fødevarer: 2), men chef for klima- og energi i Landbrug og Fødevarer, Søren Korsholm (SK), er
bekymret for den ”erhvervsøkonomiske slagside” ved investeringerne i udlandsforbindelserne (SK/Landbrug og Fødevarer: 3). Landbrug og Fødevarers medlemsvirksomheder er
nogle af de største elforbrugere, og han frygter, at Landbrug og Fødevarers medlemmer
8
Herefter: Dong
54
skal betale udgifterne til disse udlandsforbindelser over deres elregning (SK/Landbrug og
Fødevarer: 3). Derfor ser Landbrug og Fødevarer på udlandsforbindelser gennem en ”omkostningsbrille”, og SK mener i den henseende, at der skal tages hensyn til de store fødevarevirksomheder og deres energiforbrug (SK/ Landbrug og Fødevarer: 4).
Udlandsforbindelserne vil komme energiselskaberne til gode, fordi de får adgang til et
større marked, mens elforbrugerne over deres elregning vil komme til at betale for etableringen af forbindelserne. Landbrug og Fødevarer er ikke en dominerende aktør i det eksisterende energi-regime, og deres bekymring går derfor på, om udlandsforbindelserne vil
minimere konkurrencen fra alternative løsninger, hvilket Raven (2007) beskrev som en af
faldgruberne ved inkrementelle løsninger. Modsætningen til inkrementel løsning er en radikal løsning og afsnit 5.2 vil uddybe den radikale løsningsmekanisme, som Landbrug og
Fødevarer foretrækker.
De idealistiske interesseorganisationer, Greenpeace og Concito, er ikke så artikulerede i
deres vurdering af udlandsforbindelser. Systemtransformation til et energi-regime baseret
på VE er for de idealistiske interesseorganisationer i højere grad endemålet, end det er for
de økonomiske interesseorganisationer. Udlandsforbindelser kan ikke skabe systemtransformation i sig selv, eftersom de blot udvider markedet for el. Der skal flere løsningsmekanismer i spil til at skabe systemtransformation. Derfor er Greenpeace og Concito enige om,
at der skal bygges flere udlandsforbindelser, de pointerer blot, at udlandsforbindelserne
ikke må blive den eneste løsning (TC/Concito: 5, TH/Greenpeace: 2).
Concito anser udlandsforbindelserne som værende en brik på vej mod en radikal løsning,
hvilket består af en europæisk arbejdsdeling i fossilfri energiforsyning (TC/Concito: 1-2).
Danmark har en lang historik og stor erfaring med vindkraft, mens andre europæiske lande
eksempelvis har en mangeårig erfaring inden for solenergi og atomkraft. Vidensdirektør fra
Concito, Torben Chrintz (TC), forestiller sig i den henseende, at Danmark i fremtiden udelukkende producerer vindkraft, mens fx Frankrig udelukkende producerer atomkraft
(TC/Concito: 1-2). Dette er en radikal løsning, fordi det vil kræve en massiv satsning på
nicheteknologier i andre europæiske lande, som ikke har en udpræget VE-historik, og det
vil kræve at de europæiske regeringer kan blive enige om en sådan transitionssti.
Opsummerende, er udlandsforbindelser en inkrementel løsningsmekanisme med en stor
adaptiv kapacitet. Udlandsforbindelser prioriteres højt af de økonomiske interesseorganisationer og Dong, bl.a. fordi de har en økonomisk fordel ved disse. Landbrug og Fødevarer
er mere skeptiske, fordi de er bekymret for udgifterne til etableringen af dem, og om de vil
blokere for Landbrug og Fødevarers foretrukne radikale løsningsmekanisme. De idealistiske organisationer støtter op om udlandsforbindelserne, men de anser dem kun for værende
ét element i den overordnede systemtransformation.
55
5.2 Biomasse
Den del af elproduktionen, der ikke vil blive omlagt til vind, sol eller bølgekraft, må ifølge
Klimakommissionen blive dækket af biomasse, biogas og affald, hvis Danmark skal være
fossilfri i 2050. Klimakommissionen forudså forskellige scenarier for anvendelsen af biomasse, et ambitiøst og et uambitøst, men Klimakommissionen vurderede, at en begrænset
biomasseproduktion, alt andet lige, vil blive en nødvendighed i fremtiden. Dels for at stabilisere elsystemet og dels for at dække efterspørgslen i perioder med lidt eller ingen vind
(Klimakommissionen, 2010: 233-234).
Før jeg beskriver de forskellige aktørers præferencer i forhold til biomasse, vil jeg indledningsvist beskrive denne løsningsmekanisme. Biomasse er en fællesbetegnelse for al organisk stof, som dannes ved planternes fotosyntese med solen som energikilde. EU definerer
biomasse i VE-direktivet som: ”den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer),
skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald” (Europa-Parlamentet og Rådet, 2009: art.
2e). I Danmark udgjorde biomasse ca. 70 % af forbruget af vedvarende energi i 2011
(Energistyrelsen, 2012: 5). Det er således af stor betydning for de danske VEmålsætninger, hvorvidt biomasse defineres som en VE-kilde eller ej.
Hovedparten af biomassen udgøres af importerede træpiller (23 %), bionedbrydeligt affald
(18 %), brænde (17 %) og halm (16 %) (Energistyrelsen, 2012: 5). Forbruget af biomasseressourcer til energiproduktion er firedoblet i perioden 1980 til 2005, og import af udenlandsk træ udgør en stigende andel af forbruget, således at forbruget af træpiller næsten er
tidoblet fra 2000 til 2011 (Energistyrelsen, 2012: 5). De danske ressourcer af egnet biomasse til energiformål er således på vej til at blive sekundære. Der er dog begrænsninger
for, hvor meget biomasse der kan produceres, både i Danmark og internationalt. Et energisystem, der i høj grad bygger på biomasse, vil derfor både blive afhængig af en betydelig
import og udviklingen i prisen på biomasse (Klimakommissionen, 2010: 25).
5.2.1 En kontroversiel løsningsmekanisme
Biomasse kan fungere som en inkrementel løsningsmekanisme, fordi det er muligt at omlægge fra kul til træpiller på de termiske kraftværker med en høj adaptiv kapacitet. Biomasse kan også fungere som en radikal løsningsmekanisme, hvis man vælger at bygge nye
bioraffinaderier, der især gør det muligt at anvende den biomasse, landbruget i Danmark
kan levere. I Danmark har man valgt at satse på den inkrementelle løsning, eftersom parterne i Energiforliget blev enige om at fremme omlægning til biomasse på de centrale
kraftvarmeværker (Regeringen, 2012: 3). Parterne gennemførte samtidig en ændring af
reglerne, således at de 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser ved en dispensati-
56
onsansøgning kunne få lov til at installere en maksimalt 1 MW biomassefyret kedel til ren
varmeproduktion (Regeringen, 2012: 3).
Problemet ved visse typer af biomasse er, at den skaber en sti-afhængighed, som forlænger
levetiden af de eksisterende teknologier. Kraftværksejernes position, der, jf. kapitel 3, defineres som deres interesser, graden af magt, de udøver, og den funktion, deres teknologi
varetager (Raven, 2007), gør det svært at bryde væk fra denne transitionssti. Følgende afsnit vil derfor vise, hvordan 1) sti-afhængighed, 2) regime-aktørernes position og 3)”pick
the loser” tilsammen gør biomasse til en kontroversiel løsningsmekanisme.
5.2.2 Sti-afhængighed
Biomasse er længe blevet anset som værende en CO2-neutral energikilde, fordi det CO2udslip, afbrænding af biomassen medfører, bliver bundet ved, at der eksempelvis plantes et
nyt træ, som kan opfange CO2 fra atmosfæren. Biomasses CO2-neutralitet var bl.a. en forudsætning for Klimakommissionens anbefalinger (Klimakommissionen, 2010). Nu viser
flere aktører dog bekymring for, at anvendelsen af biomasse ikke nødvendigvis er CO2neutral, og at anvendelsen kan skabe en sti-afhængighed.
Concito er den aktør, der har udvist størst bekymring for den rolle biomasse spiller i den
danske energitransition. Concito offentliggjorde 1. juli 2013 en rapport, der viser, at mens
nogle typer biomasse, såsom halm og 2. generation bioethanol, har en lav klimabelastning,
kan visse typer træpiller have en drivhusgasudledning, der er på niveau med, eller større
end udledningen fra de fossile energikilder, de erstatter (Chrintz, 2013). Derfor kan biomasse, ifølge TC, ikke defineres som CO2-neutral, og han mener, at omlægningen til biomassefyrede varmeværker er en uheldig udvikling (TC/Concito: 1). TC anser anvendelsen
af biomasse for at være en ”iscenesættelse” af et virkemiddel, ”som faktisk ikke har nogen
effekt” (TC/Concito: 7), fordi anvendelsen af importerede træpiller vil, ifølge Concitos beregninger, udlede stort set lige så meget CO2 som kul (TC/Concito: 3). TC forholder sig
derfor også skeptisk til andre landes mulighed for at kopiere den grønne omstilling i Danmark, for ”hvis resten af verden også gik over til biomasse, så vil man bruge al skov her på
jorden” (TC/Concito: 5).
Tidligere medlem af Klimakommissionen, Jørgen Henningsen (JH), støtter op om Concitos
bekymring. JH kritiserede netop Energiforliget for at have ”pyntet på regnskabet” ved at
opmuntre til omlægning fra kul til biomasse på kraftværkerne, ”fordi man nu regner, som
man gør” (JH/Klimakommissionen: 1). JH indrømmer, at han, da han var medlem af Klimakommissionen, burde have indset det Europæiske Miljøagenturs (EEA) argumenter for
ikke at regne biomasse som CO2-neutral:
“Deres argumenter – det bliver jeg nødt til at vedgå – burde jeg selv have indset. Det, der gør biomasse CO2-neturalt, kommer kun fra, at den CO2, man af-
57
brænder, bliver bundet i det nye træ man planter. For det, man brænder, sender i virkeligheden mere CO2 ud i atmosfæren end kul, og især end naturgas.
Så hvis ikke træet bliver genplantet og får lov at vokse hele vejen op, så er der
ikke den CO2-neutralitet.” (JH/Klimakommissionen: 6).
Derfor mener JH, at det var en fejl at omstille alle varmeværkerne til træpiller, og det var
en fejl at politikerne gav incitamenter til denne omstilling i Energiforliget. Hvis man får
tilskud til træpiller, så øger det incitamenterne blandt kraftværksejerne til at omlægge
brændselstype. Ifølge JH er det bekymrende, at politikerne har større fokus på at opnå hurtige CO2-reduktioner på papiret end at foretage en strukturel omlægning, der på længere
sigt giver de fornødne CO2-reduktioner: ”Det er almindeligt i politik, at det er nemmere at
demonstrere, at du har høj fart, end at du kører i den rigtige retning”. (JH/Klimakommissionen: 5). En bedre prioritering havde ifølge JH været, hvis politikerne i stedet for at give
tilskud til biomasse havde brugt pengene på elektrificeringen af varmeforsyningen. Også
selv om det betød ”mindre fart på” (JH/Klimakommissionen: 5). JH mener ikke, der er nogen grund til, at politikerne profilerer sig på CO2-reduktioner her og nu, hvis ikke det langsigtede perspektiv er tænkt med ind:
”Det er lidt dumt at køre så stærkt ud ad nogen af de stier, som er problematiske, for så på et eller andet tidspunkt at finde ud af, at nu skal vi tilbage eller
dreje 90 grader.” (JH/Klimakommissionen: 7).
Concito og tidligere medlem af Klimakommissionen, JH, mener altså, at der er en fare ved
de nuværende rammebetingelser, fordi biomasse kan skabe en sti-afhængighed. JH mener
især, at biomasse øger den fart, hvorved vi bevæger os ned ad en forkert transitionssti.
Denne transitionssti kan særligt vise sig at være et problem, hvis den ender i en blindgyde:
hvis biomasse ikke medfører den forventede CO2-reduktion.
Hvis fremtidige beregninger viser, at biomasse ikke medfører den forventede reduktion af
CO2, kunne en konsekvens heraf blive, at Danmark måtte sænke målsætningen om at opnå
40 % reduktioner i 2020. Men både klima- og energiministeren, Martin Lidegaard (ML),
og klima- og energimedarbejder, Tarjei Haaland (TH) fra Greenpeace understreger, at hvis
det viser sig, at anvendelsen af biomasse ikke medfører den forventede CO2-reduktion, bliver man nødt til at finde CO2-reduktioner andre steder. Minister Martin Lidegaard står fast
på målsætningen om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 % i 2020
(ML/Ministeren: 4). I så fald vil han, ligesom Greenpeace, ”ikke udelukke”, at det vil blive
nødvendigt at udbygge nogle af de andre VE-kilder yderligere (ML/Ministeren: 4,
TH/Greenpeace: 4-5).
Søren Korsholm, chef for klima- og energi i Landbrug og Fødevarer, er fortaler for anvendelse af biomasse generelt, men han er bekymret for, at omlægningen til træpiller på de
58
centraliserede kraftvarmeværker i de store byer vil skabe en forkert udviklingssti – ”en
lock-in med en biomasseanvendelse, som er mindre hensigtsmæssig” (SK/Landbrug og
Fødevarer: 5). De store byer skal ifølge SK i stedet anvende bioraffinaderier, så træpillerne
kun er en energikilde i varmesystemet decentralt (SK/Landbrug og Fødevarer: 5). At
Landbrug og Fødevarer ikke har ”lavet decideret larm” over rammebetingelserne for træpiller, skyldes det ifølge SK, at Landbrug og Fødevarer anser træpiller for værende et
”overgangsfænomen” (SK/Landbrug og Fødevarer: 4). ”Det handler om at levetidsforlænge nogle enkelte værker måske femten år. Men det er jo et udtryk for det gamle energisystem.” (SK/Landbrug og Fødevarer: 4).
SK forestiller sig i stedet en radikal løsning, bioraffinaderier, der er kendetegnet ved at være radikalt forskellige fra regimets teknologi. Hidtil har dette afsnit beskæftiget sig med
biomasse som en inkrementel løsning, nemlig omlægningen til træpiller på krafvarmeværkerne og på varmeværkerne. Bioraffinaderier eksisterer dog kun på nicheniveauet, og det
er derfor i Landbrug og Fødevarers interesse, at politikerne bruger støttekronerne
(push/pull-mekanismerne) til at få bioraffinaderierne fra niche til regime-niveau.
Landbrug og Fødevarer er bevidste om, at det kommer til at tage noget tid, før deres radikale løsning, bioraffinaderier, bliver en moden teknologi. I mellemtiden forsøger de derfor
at få deres inkrementelle løsning, halm, til at blive anvendt på de eksisterende termiske
kraftværker.
Brugen af træpiller som inkrementel løsningsmekanisme bliver af Concito og Jørgen Henningsen anset for værende en kontroversiel løsningsmekanisme, fordi den skaber stiafhængighed og muligvis ikke er så CO2-reducerende som hidtil antaget. Ministeren mener
dog, at man i så fald må finde CO2-reduktionerne andetsteds. Landbrug og Fødevarer foretrækker en radikal løsningsmekanisme, der indebærer opførelse af nye bioraffinaderier.
Modsat importerede træpiller fra udlandet kan det nemlig gavne deres erhverv.
5.2.3 Regime-aktørernes position
Som svar på Concitos rapport om biomasse, udsendte Dong, Landbrug og Fødevarer,
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og HedeDanmark en fælles pressemeddelelse, hvori de
udtrykker, at de er ”stærkt uenige med en række konklusioner” i rapporten. Det er dog ikke
de samme former for biomasse, de respektive aktører har i tankerne, når de tilsammen plæderer for biomasses fremtid i den danske transitionssti. Forrige afsnit demonstrerede, at
mens energisektoren satser på træpiller, satser Landbrug og Fødevarer på halm og bioraffinaderier. Følgende afsnit vil vise, hvordan disse aktørers position kan betyde, at stiafhængigheden fortsætter.
Under forhandlingerne op til energiforliget var rammebetingelser for konvertering til biomasse en vigtig prioritet for Dong (US/Dong: 7). Det var af stor vigtighed for Dong, at
59
”pakken indeholdt rammerne for at konvertere centrale kraftvarmeværker til biomasse”
(Dong: 7). Chef for Dongs regulatoriske afdeling, Ulrik Stridbæk (US), beskriver, at Dong
var i tæt dialog med alle om, hvordan Dong forholdt sig som investor, og hvad Dong ønskede af skatteforhold og tilskudsordninger (US/Dong: 7). Dong ønsker, at de termiske
kraftværker, der skal bestå, i videst muligt omfang bliver omlagt til kraftværker baseret på
biobrændsel:
”Vi har jo tænkt os, at de tilbageværende fossilfyrede kraftværker, som vi mener, vi bør have, dem, vil vi i så høj grad som muligt omstille til biomasse. Så
de også kan være klimavenlige. Det, mener vi, også kan lade sig gøre. Det er
vejen til et samlet grønt energisystem” (US/Dong: 3).
Omlægningen af de kulfyrede kraftværker til biomasse er altså ifølge Dong vejen til den
grønne omstilling. Dong fremhæver det vidt forgrenede fjernvarmenet som det vigtigste
argument for at anvende biomasse i Danmark (US/Dong: 3). Det andet argument, ifølge
Dong, er, at man har brug for termisk kapacitet for at ”få det hele til at hænge sammen”
(US/Dong: 4). Dong argumenterer ud fra en logik om den adaptive kapacitet, de eksisterende kraftværker har, og som en dominerende regime-aktør har Dong selvfølgelig stor interesse i at bevare det eksisterende systems infrastruktur: ”Hvis den termiske kapacitet skal
være baseret på VE, så må det være biomasse.” (US/Dong: 4).
Blandt de forskellige typer biomasse er træpiller den eneste type, der kan anvendes i de
møller på kraftværkerne, hvor man i dag anvender kul (US/Dong: 4). Affaldsforbrænding,
biogas eller halmrester fra landbrugssektoren er derfor, ifølge US, ikke komponenter i en
energiforsyning, hvor de eksisterende termiske kulfyrede kraftværker konverteres til kraftværker fyret på biomasse. Disse typer biomasse kan kun anvendes i mindre omfang på andre typer kraftværker, og derfor er Dongs førsteprioritet træpiller (US/Dong: 4).
Dansk Energi argumenterer ud fra samme logik om den adaptive kapacitet: ”Hvis vi skal
være grønne, og det gør vi ved at brænde biomasse, så gør vi det.” (CS/Dansk Energi: 6).
CS forklarer, at man ikke kan bygge kraftværkerne om til halm, fordi det er et vådt brændsel. Kraftværkerne er nødt til at anvende et tørt brændsel, såsom træpiller, der har de samme karakteristika som kul. Kun mindre kraftværker kan anvende vådt halm (CS/Dansk
Energi: 6).
Dansk Energi og Dong plæderer altså for at anvende biomasse-træpiller, fordi det er den
løsningsmekanisme, der har den største adaptive kapacitet ift. den infrastruktur og teknologi, de har. Dong og Dansk Energi agerer dermed inden for det handlerum, som den danske
transformationssti giver mulighed for, men de bruger også deres position, herunder væsentligheden af kraftværkernes funktion, til at argumentere for denne løsningsmekanisme.
Halm er også en inkrementel løsning, men den har en mindre adaptiv kapacitet, og den vil
60
derfor have sværere ved at trænge igennem fra niche-niveauet til regime-niveauet, idet det
vil kræve en ny infrastruktur samtidig.
5.2.4 ”Pick the loser”
Den tidligere formand for Klimakommissionen, Katherine Richardson (KR), anser også
udviklingen med biomasse som værende uheldig. Dels pga. af biomasses omdiskuterede
CO2-neutralitet, dels pga. at der ikke vil være nok biomasse, hvis Danmark (og udlandet)
fortsætter med at satse på den (KR/Klimakommissionen: 7). Hun anerkender, at politikerne
ikke skal ”pick the winner”, men til gengæld mener hun godt, politikerne kan ”pick the loser” (KR/Klimakommissionen: 1). I hendes øjne er omstillingen i fjernvarmeanlæggene fra
kul eller gas til biomasse ”en dødssejler” (KR/Klimakommissionen: 1).
Mens der hersker en vis enighed blandt aktørerne om, at biomasse er en knap ressource, er
der uenighed om, hvor man bør anvende biomasse. Forrige afsnit viste, at Dansk Energi og
Dong foretrækker, at træpillerne bliver brugt på de centrale kraftværker. Landbrug og Fødevarer mente i stedet, at træpiller kun bør anvendes på de decentrale varmeværker, så byerne i stedet kan blive forsynet af bioraffinaderier. Den tidligere formand for Klimakommissionen mener tværtimod, at omlægningen til træpiller på de decentrale anlæg, der kun
producerer varme, er en forkert sti at betræde. KR anbefaler i stedet, at man tænker mere
på ”systemet som helhed”, ved eksempelvis at bruge store varmepumper, som ville kunne
anvende den decentrale vindkraft på de føromtalte decentrale fjernvarmeværker,
(KR/Klimakommissionen: 1-2). Diskussionen om hvor og hvorvidt, man bør anvende biomasse i en systemtransformation, ser derfor ud til at fortsætte.
Dette afsnit har analyseret den mest kontroversielle løsningsmekanisme, biomasse. Som
inkrementel løsning kan de termiske kraftværker omlægges fra fossile brændstoffer til træpiller eller til en vis grad halm. Energiforliget tildelte mange støttekroner til denne omlægning. Men i takt med at ny viden om biomasses manglende CO2-neutralitet opstår, er der
blandt de idealistiske interesseorganisationer og to af Klimakommissionens tidligere medlemmer en udtalt bekymring for, at der skabes en sti-afhængighed. Eftersom støttekronerne
er knappe, foretager politikerne et valg, når de vælger at støtte denne form for løsningsmekanisme frem for at bruge støttekronerne på eksempelvis ekstra forsknings-, udviklings- og
demonstrationspenge (FUD), så nogle af nicheteknologierne kan bryde gennem regimet.
5.3 Nicheteknologier
I Energiforliget blev parterne enige om at tildele FUD-støtte til at fremme omkostningseffektive VE-teknologier, hvor der også er et erhvervs- og vækstpotentiale (Regeringen,
2012: 7). Der blev også afsat en pulje på 35 mio. kr. til fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme, herunder geotermi og store varmepumper, i årene 2012-2015 (Regeringen, 2012:
61
4). For de nye VE-teknologier til elproduktion, herunder sol- og bølgekraft, forlængede
man den eksisterende PSO-finansierede pulje med i alt 100 mio. kr. over fire år (Regeringen, 2012: 3). Men beløbet blegner sammenlignet med den afgiftsbesparelse kraftværkerne
får ved at omlægge fra kul til træpiller.9
Hvis der for alvor skal ske en systemtransformation, hvor Danmark i 2050 er uafhængig af
fossile brændstoffer, skal de umodne VE-teknologier, såsom geotermi, varmepumper, sol
og bølgekraft, også indgå i energiforsyningen. Selv om sol- og bølgekraft er fluktuerende
ligesom vindkraft, vil produktionen ske på tidspunkter, hvor det muligvis ikke blæser nævneværdigt samtidigt. Fælles for disse VE-teknologier er, at de stadig befinder sig på nicheniveauet. Dette afsnit analyserer nu, hvordan aktørerne forestiller sig, at disse nicheteknologier kan indgå som løsningsmekanismer til en fluktuerende energiforsyning.
5.3.1 Fra niche til regime-niveau
Ifølge Klimakommission skal varme i fremtiden i højere grad produceres på eldrevne varmepumper knyttet til fjernvarmesystemet. På den måde kan fjernvarmen fungere som et
fleksibel energilager for vindkraftproduktionen (Klimakommissionen, 2010: 66). Fjernvarmen skal også produceres på store solfangeranlæg og geotermianlæg (Klimakommissionen, 2010: 31).
Geotermi fungerer ved, at varmt vand pumpes op fra undergrunden og udnyttes enten direkte i fjernvarmeproduktionen eller i kombination med varmepumper, der kan hæve temperaturen til et passende niveau (Klimakommissionen, 2010). En del af vindkraften kan
derfor med fordel benyttes til varmeproduktion, og vindkraftens afsætningsmarked øges
betydeligt. Varmepumper har desuden den fordel, at en el-enhed omsættes i denne proces
til tre varmeenheder. Det er med andre ord en meget effektiv løsning.
De områder, der ligger uden for fjernvarmeområder, kan ifølge Klimakommissionen opvarmes med eldrevne varmepumper i stedet for de nuværende olie- og naturgasfyr. Endvidere kan der installeres store eldrevne varmepumper på en del fjernvarmeværker. Små
varmepumper kan udnytte varmen i jorden, mens store varmepumper bedst kan udnytte
varme fra havet, søer eller spildvarme (Klimakommissionen, 2010: 43). Elpatroner er en
anden måde at producere varme på, men denne løsning er ikke så effektiv som varmepumper, da én el-enhed kun omsættes til én varmeenhed.
9
DONG Energy har angivet i et svar til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, at der på Avedøreværket i
2012 blev anvendt 787.674 ton træpiller svarende til 13,73 PJ (Klima- og Energi- og Bygningsministeriet,
2013: 1). Prisen på træpillerne er væsentlig dyrere end kul, men kraftværksejerne sparer samtidig ca. 60
kr./GJ i energiafgift ved at omlægge fra kul til træpiller. Det betyder for Avedøreværket alene en afgiftsbesparelse på ca. 823 mio. kr. per år.
62
Klimakommissionens analyser viste, at solkraft har teknisk potentiale til at dække 50 % af
energiforbruget i 2050 (Klimakommissionen, 2010: 37), selv om solkraft for nærværende
ikke er konkurrencedygtig (Klimakommissionen, 2010: 40).
De økonomiske interesseorganisationer såvel som de idealistiske interesseorganisationer er
enige i, at der med tiden vil komme andre VE-teknologier i spil, såsom bølgekraft og tidevandsenergi (TH/Greenpeace: 6, CS/Dansk Energi: 7, US/Dong: 4). Aktørerne adskiller sig
dog i deres opfattelse af, hvilken rolle de ser for de nye teknologier.
Dong og Vindmølleindustrien mener især, de nye teknologiers pris fremover bør bestemme, hvorvidt de er realiserbare (US/Dong: 4, JH/Vindmølleindustrien: 10). Vindmølleindustrien, der jo repræsenterer en anden VE-teknologi, nemlig vindkraft, skal på sigt konkurrere med de umodne VE-teknologier. Derfor blev potentialet for sol- og bølgekraft i Danmark også nedtonet af JH (JH/Vindmølleindustrien: 9)
”Jeg har hørt mange sige, det giver ikke mening at satse på sol nord for München. I Nordeuropa er det nogle andre ressourcer, man skal satse på. Men hvis
der er nogle enkelte projekter, hvor det giver mening – så fred være med det.
Vores tilgang er, at ’cost of energy’-profilen er det afgørende i forhold til omkostningseffektivt. Så det er vigtigt, at når man producerer el, så skal man producere til markedspris.” (JH/Vindmølleindustrien: 10).
Citatet viser, at Vindmølleindustrien er en regime-aktør, der er længere fremme i innovationskæden, men alligevel mener, at niche-teknologierne skal konkurrere på deres omkostningseffektivitet med vindkraften i regime-niveauet. Det vil være svært for nicheteknologierne at konkurrere på ”cost of energy”-profil på lige fod med vindkraft, hvilket
også er grunden til, at solenergi modtager en større statslig støtte per kWh end vindkraft.
Kunsten for politikerne består således i at indrette støtten til niche-teknologierne, så ”pull”mekanismen giver niche-teknologien det handikap, den fortjener i forhold til de eksisterende regimeteknologier såsom vind.
Alligevel er ministeren – i lyset af solcellesagen – ikke interesseret i at vurdere rollen for
de umodne teknologier, for det er markedet i hans opfattelse bedre til:
”De her teknologier er pløk-umulige at sige noget om. Se nu bare solceller, der
blev halveret i pris på to år. Hvis der sker noget tilsvarende med bølger. (…)
Jeg er mere koncentreret om, hvordan vi får integreret vedvarende energi fornuftigt i el-systemet end de enkelte teknologiers udvikling, for det tror jeg,
markedet klarer langt bedre, end vi giver støtte eller demonstrationsanlæg til.
Men det er markedet, der flytter teknologi-udviklingen!” (ML/Ministeren: 6)
Citatet viser, at ministeren er nervøs for at ”pick winners”, og han vil hellere overlade det
til markedet at løfte teknologier fra niche til regime-niveau. Ifølge teorien er ”push-” såvel
som ”pull-instrumenter” dog nødvendige for at få teknologierne til at bryde igennem, og
63
derfor er politikerne nødt til at indrette støtten på en fleksibel måde, så den tager hensyn til
prisudviklingen på nicheteknologierne.
Dansk Energi er bevidste om, at der skal skabes plads til, at niche-teknologierne kan bryde
igennem til regime-niveauet, og at biomasse skabte en risiko for lock-in til det gamle regime: ”Jeg er enig i, at de fremtidige løsninger jo sådan set også skal have et liv. Dem skal vi
begynde at indrulle (…) Der skal vi passe på, at biomasse ikke hindrer det” (CS/Dansk
Energi: 7-8). Dermed anerkender CS den sti-afhængighed, der er potentiale for, at biomasse kan skabe, som omtalt i afsnit 5.2.
Opsummerende er det således nødvendigt, at niche-teknologier tildeles ”push-” såvel som
”push-støtte” fra politisk hold, således at de kan konkurrere på rimelige vilkår med de teknologier, der dominerer regimet. Hvis ikke de tildeles støtte, er der en fare for, at de sidder
fast i de små nichemarkeder. Niche-teknologiernes gennembrud skal også kobles til åbninger skabt af landskabsniveauet, og derfor er det vigtigt, at politikerne tør gå aktivt ind og
støtte den del af processen. Spørgsmålet om, hvorvidt biomasse fortsat skal være en del af
den danske transitionssti, skaber således momentum for nicheteknologierne, og nicheteknologiernes aktører kan derfor med fordel udnytte denne mulighed.
5.4 Lagring
Teoretisk set vil alternativet til at bygge udlandsforbindelser være at opbevare elektriciteten nationalt og anvende den på tidspunkter, hvor der er brug for den. Lagring og batterier
er endnu ikke udviklet i en grad, hvor de kan anvendes på makroplan. De eneste måder,
man derfor på nuværende tidspunkt kan opbevare elektricitet, er ved at opbevare kilden til
elektricitet, dvs. gas, kul, olie, biomasse eller vand på vandkraftværkerne i Norge. I Danmark er der centrale lagre for gas, og disse lagre kan allerede på nuværende tidspunkt bruges til sæsonlagring. Den vedvarende energi kan også anvendes til at producere VE-gas
ved termisk forgasning (syntesegas) og VE-gas produceret med vindmøllestrøm (elektrolysegas) (Energinet.dk, 2012: 25), hvilket derfor vil have den fordel at kunne opbevares i
gasnettet i op til to uger, men det er stadig kun en løsning på nicheniveau.
5.4.1 Radikal løsning
Lagring i store batterier, hvor man vil kunne gemme elektriciteten, til man skal bruge den
på et senere tidspunkt, er en løsningsmekanisme, der er så langt tilbage i innovationskæden, at man ikke skal forestille sig den på makroniveau i de næste par årtier. Ingen af interviewpersonerne listede lagring i batterier på makroniveau som en løsningsmekanisme frem
mod 2020. Ifølge Dansk Energi vil lagring på lang sigt blive vigtig for at opnå målsætningen om at være fossilfri i 2050, men lagring vil ”ikke få en rolle på denne side af 2035”
64
(CS/Dansk Energi: 7). Dansk Industri mener også, lagring er ”rigtig vigtigt, men der er vi
først lige begyndt.” (TR/Dansk Industri: 7).
Argumenterne, disse regimeaktører benytter, er kendetegnet ved, at de anerkender lagring
som en løsningsmekanisme, men den er stadig forholdsvis så langt tilbage i innovationskæden, at de ikke føler deres position som regime-aktør truet af denne teknologi. De bærende aktører for lagring som radikal løsning vil være regime-outsidere, såsom små innovative virksomheder. Disse aktører har færre ressourcer end de dominerende aktører, og
deres teknologier mangler stadig adskillige års teknologi-push og markeds-pull, før de kan
trænge igennem fra niche til regime.
5.4.2 Inkrementel løsning
Den anden måde, man kan lagre på, er ved at lave et samspil mellem el- og de andre energi-infrastrukturer, gas og varme. I Energiforliget blev parterne enige om, at der skal udarbejdes en analyse af den fremtidige anvendelse af gas-infrastruktur inden udgangen af
2013. Analysen skal både belyse en overgangsfase med fortsat anvendelse af naturgas og
en fremtid, hvor biogas og anden VE-gas tager over (Regeringen, 2012: 4).
Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer er blandt de aktører, der er forhåbningsfulde i
forhold til samspillet mellem el- og gassystemet som en langsigtet løsningsmekanisme på
den fluktuerende energiforsyning (TR/Dansk Industri: 7, SK/Landbrug og Fødevarer: 1).
Ifølge Dansk Industri er de vigtigste overvejelser omkring lagring, hvor lagringen skal foregå geografisk i Europa og i hvilken infrastruktur (TR/Dansk Industri: 6). Landbrug og
Fødevarer er især begejstret for mulighederne for at kunne lagre biogas i systemet
(SK/Landbrug og Fødevarer: 2).
Opsummerende kan det således konkluderes, at eftersom lagring af energi i andre infrastrukturer, herunder gassystemet, stadig er forholdsvist langt tilbage i innovationskæden,
har flere aktører mulighed for at se egennyttige fordele i lagring som løsningsmekanisme.
Så længe både Landbrug og Fødevarer ser et potentiale for lagring af biogas, og Vindmølleindustrien ser et potentiale for lagring af VE-gas, vil begge parter derfor være optimistiske i forhold til denne løsningsmekanisme. Diskussionen på længere sigt bliver, hvilken
type lagring der primært skal støttes.
5.5 Fleksibelt elforbrug
Indpasningen af en mere fluktuerende elproduktion som følge af øget vindkraft kan lettes
gennem udbredelse af elforbrug, der kan tilpasse sig elproduktionen, såsom elbiler og varmepumper. Når kapaciteten fra eksisterende kraftværker i elsystemet reduceres i fremtiden,
65
og vindkraftens andel i elproduktionen øges, vil det fleksible forbrug få afgørende betydning for driften af systemet (Klimakommissionen, 2010: 68). Følgende afsnit analyserer,
hvordan et fleksibelt forbrug bliver vurderet af aktørerne som en løsningsmekanisme til en
fluktuerende energiforsyning.
5.5.1 Inkrementel løsning
Én af måderne at få et fleksibelt elforbrug er ved smart grid, der som en inkrementel løsning let kan indpasses i det eksisterende regime. Smart grid er et koncept, der beskriver,
hvordan energi effektivt distribueres, opbevares og anvendes. Idéen bag er, at information
sendes parallelt med elektriciteten mellem forbrugere og producenter. Elselskaberne kan
have glæde af denne informationsudveksling, fordi det giver sektoren indblik i forbrugernes efterspørgsel. Dermed kan elselskaberne minimere deres omkostninger til standbyberedskab og risikoen for signifikant forskel mellem forudsagt og faktisk forbrug. Forbrugerne kan have glæde af information, forudsat der er dynamiske tariffer på elmarkedet, så
de kan spare penge på elregningen ved at bruge elektricitet i de billige timer. Prisen baseres
således på udbuddet af den vedvarende energikilde, hvilket skal motivere forbrugeren til at
ændre sine elforbrugsvaner (Ambec and Crampes, 2012).
Som nævnt forudsættes dynamiske tariffer, hvilket ud fra et økonomisk perspektiv vil optimere konkurrencen. I Danmark er der dog endnu ikke indført dynamiske tariffer, og selv
med liberaliseringen af elmarkedet, hvor det er blevet muligt frit at vælge elselskab, forpligter forbrugerne sig til en kWh pris typisk for et kvartal ad gangen.
Derudover skal teknologierne selv til at ”tænke smart”, hvis det fleksible elforbrug for alvor skal virke som løsningsmekanisme. KR og JH fra Klimakommissionen mener ikke,
man kan forvente, forbrugere selv slår eksempelvis kaffemaskinen til, når prisen på el er
lav (KR/Klimakommissionen: 2, JH/Klimakommissionen: 3). Varmepumper, elbiler osv.
skal derfor automatisk anvendes/lades op, så de tilpasser sig vindforholdene og dermed
priserne.
Regeringen lovede med Vækstplan DK fra februar 2013, at fjernaflæste timemålere på el
bliver installeret hos alle elkunder i Danmark (Regeringen, 2013: 56). Gevinsten ved disse
slår dog først igennem, når det bliver muligt at timeafregne elkunderne. Udgiften til udskiftningen er mellem 1.500 og 2.500 kr. (Energistyrelsen, 2006). En pris der i sidste ende
vil blive lagt over på forbrugerne. Hvis den årlige besparelse er på 70 kr. (med dynamiske
tariffer) vil der derfor gå mange år før omkostningen til udrulningen af de intelligente elmålere er tjent hjem for danske elforbrugere.
66
5.5.2 I konkurrence med andre transitionsstier
På trods af at flere aktører spår en fremtid for det fleksible elforbrug (JH/Vindmølleindustrien: 7, TH/Greenpeace: 4), er det kun få aktører, der har overvejet, at en transitionssti
præget af biomasse og udlandsforbindelser kan skabe en sti-afhængighed, som forhindrer
udviklingen med at elektrificere energiforsyningen. Ministeren indrømmer, at afgiftsrammerne for biomasse kan forlænge brugen af de termiske kraftværker, men han har ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt, hvilke konsekvenser det kunne få for afgiftssystemet (ML/ Ministeren: 3-4). Dansk Energi er bevidst om, at der kan være en modstrid mellem at satse på udlandsforbindelserne uden at få gang i elektrificeringen af energiforsyningen:
”Udlandsforbindelser er absolut vigtige, men at kunne bruge tingene og begynde at komme i gang med anvendelsessiden i Danmark, det er afgørende for,
at man skal udbrede det. De kan godt være i modstrid.” (CS/Dansk Energi: 4).
Udlandsforbindelserne kan nemlig fjerne grundlaget for et fleksibelt elforbrug, fordi udlandsforbindelserne er med til at udjævne prisforskellene. Netop prisforskellene er med til
at gøre det til en god forretning at anvende elektriciteten ”in house” (CS/Dansk Energi: 3)
frem for at sælge det til udlandet. Én af Dansk Energis store prioriteter i forbindelse med
Energiforliget fra 2012 var at få en udrulning af de timeaflæste elmålere hos alle danskere,
de såkaldte smart meters. Som nævnt forudsætter en optimal udnyttelse af disse netop prisdifferentiering, samt at der er nogle intelligente apparater, der forstår at anvende elektriciteten, når prisen er i bund, fordi det blæser meget. Dog mener CS, at det er en ”hønen og
ægget”-situation, så selv om prisdifferentieringen og de smarte el-apparater ikke er på
plads endnu, vil smart meters ifølge hende være med til at skabe synlighed og aktive forbrugere (CS/Dansk Energi: 5).
JH fra Klimakommissionen kan derimod ikke se de store fordele ved smart meters, og han
mener heller ikke elbiler på sigt kunne udgøre den store løsningsmekanisme. Vurderingen
af elbilers mulighed for at klare en del af fluktueringsproblemet er ifølge JH overvurderet
af følgende årsag: Elbiler skal lade op ca. hver 24. time, men vindstyrken følger ikke et 24timers mønster. Derfor vil elbiler kun kunne bidrage til at udjævne den i forvejen eksisterende fluktuation i forbruget mellem nat og dag. Man skal derfor ikke, ifølge JH, gøre sig
nogen forestilling om, at elbiler vil klare problemet om, hvor meget backup, der skal være
(JH/Klimakommissionen: 2).
Opsummerende, er det fleksible elforbrug en inkrementel løsningsmekanisme, der skal
fungere ved differentierede priser og smarte energiapparater. Men en etablering af flere
udlandsforbindelser vil mindske incitamenterne til et fleksibelt elforbrug, fordi udlandsforbindelserne udjævner prisforskellen. Når Dansk Energi alligevel foretrækker udlandsfor-
67
bindelser såvel som et fleksibelt elforbrug via smart meters er det, fordi sektoren kan reducere sit forbrug til standby-beredskab.
5.6 Carbon lock-in
Diskussionen om anvendelsen af biomasse på de termiske kraftværker skal ses i lyset af, at
biomasse forlænger levetiden for de gamle teknologier i regimet, herunder kraftværkerne.
Danmark har traditionelt haft høj integration mellem varme- og elsektoren ved at have en
høj andel kraftvarmeværker. Her afbrændes enten biomasse, affald eller fossile brændstoffer. Disse producerer el samtidig med varme. Varmen ledes ud til husstandene via fjernvarmenettet.
Kraftværkerne er ikke en løsningsmekanisme i en systemtransformation, men deres dominerende design har skabt et potentielt carbon lock-in. Følgende afsnit analyserer derfor,
hvordan regime-aktører benytter integrationen mellem el og varme til at argumentere for
kraftværkernes overlevelse.
5.6.1 Sti-afhængighed
Indtil Danmark bliver fossilfri i 2050, spiller de termiske kraftvarmeværker stadig en rolle i
den danske energisammensætning. Spørgsmålet er derfor, hvilken og hvor stor en rolle de
skal spille, og hvad man kan gøre for ikke at forlænge carbon lock-in. Der er to grunde til,
at de termiske kraftværkers fortsatte levetid er uvis: samspillet med varmeproduktionen og
backup kapaciteten på en vindstille dag.
I 1994 blev der indført stop for opførelsen af nye kraftværker i Danmark. Klimakommissionen lagde i deres anbefalinger op til, at kraftværkerne skulle lukkes i takt med, at de nærmede sig pensionsalderen. JH understreger, at der således ikke var noget i Klimakommissionens beregninger, der dannede grundlag for, at man præmaturt skal afvikle kulfyrede
kraftværker i Danmark. Så længe der ikke bliver bygget flere nye kulfyrede kraftværker,
vil de, der allerede er opført, automatisk have nået pensionsalderen i 2050, ifølge JH
(JH/Klimakommissionen: 7).
Problemet ved kraftværkerne er, at Danmark har et vidt forgrenet fjernvarmenet, der forsyner byerne med overskudsvarme fra elproduktionen. Derfor har udbygningen af vindkraften ikke automatisk ført til en lukning af kraftværker. Kraftværkerne er indtil videre nødt
til at være kørende for at holde Danmark opvarmet, selv om det i den henseende betyder, at
der produceres el, som ikke kan afsættes på markedet. Man kan derfor ikke blot koble den
fossile elproduktion ud, når man har brug for varmen. Derfor viste afsnit 5.2, at regimeaktører, såsom Dong Energy og Dansk Energi, argumenterer for, at biomassen er den eneste mulighed, de har for at være ”grønne”, hvis de stadig skal holde liv i kraftværkerne.
68
På sigt skal der dog lukkes kraftværker, som en konsekvens af den store udbygning af
vind. Ifølge ministeren er det kun et spørgsmål om, hvor mange der skal lukkes og hvilke
(ML/Ministeren: 3). ”Der er lidt råberi og raslen med sablerne”, mener ministeren, men
han vil ikke på nuværende tidspunkt sige, hvorvidt det er en reel bekymring eller ej, hvis
kraftværker lukkes præmaturt (ML/Ministeren: 3).
Regime-aktørerne Dong og Dansk Energi hører til blandt de aktører, der er bekymret for, at
kraftværkerne lukkes for tidligt:
”Hvis vi ender med at komme til at lukke ét kraftværk for meget - et kraftværk,
vi ikke skulle have lukket, et kraftværk som bevirker, vi efterlader systemet med
et hul, som det vil koste mange penge at få repareret - så er der foregået noget
dumt, som ender med at blive dyrere. Det er ikke rettidig omhu. Vi tror på at
ved at tænke grundigt over det nu, så kan man godt være velforberedte.”
(US/Dong: 3).
Citatet her viser den sti-afhængighed, der er også er forbundet med de beslutninger, der
træffes angående de termiske kraftværkers eksistensberettigelse. Dong ønsker klarhed for
kraftværkernes fremtid, fordi der er omkostninger og tab forbundet med at lukke et kraftværk, og det kan blive dyrt for Dong at åbne det igen, eller at opføre nyt, hvis det regulatoriske landskab ændrer sig, og politikerne beslutter, at termiske kraftværker fortsat skal indgå som backup-kapacitet.
Rammebetingelserne udgør tilsammen med andre politiske beslutninger og begivenheder
landskabsniveauet i den teoretiske model. Derfor ligger beslutninger truffet af virksomheder som Dong også relativt fast, når først de er truffet, medmindre ændringer fra landskabsniveauet indtræffer: ”Vi lægger strategi med det lange lys tændt. Det er klart at, hvis
der sker katastrofer eller radikale forandringer, så må enhver virksomhed tilpasse sin strategi derefter.” (US/Dong: 6).
5.6.2 Position
Dansk Energi vurderer også, det vil blive svært at skille sig af med kraftvarmeværkerne i
Danmark på grund af fordelene for varmeforsyningen. Der er i sektoren en vis stolthed
forbundet med de resultater, kraftvarmeværkerne har opnået ved udbredelsen i Danmark,
fordi samspillet mellem el- og varmeproduktion dengang var meget effektivt:
”Vi er fra et system, hvor man op igennem 1990’erne opbyggede fjernvarmesystemet og kraftvarmeværker. Vi elsker kraftvarme! Det er effektivt, og man gik
fra 40 % ren elproduktion til 90-100 % kraftvarme. Det er næsten ikke til at forlade!” (CS/Dansk Energi: 2).
Men når vindkraften fremover vil udgøre en større andel af elproduktionen, vil der ikke i
lige så høj grad være brug for elektriciteten i kraftvarmeproduktionen. Hidtil har varme
været et næsten gratis ”restprodukt”, men med udbygningen af vindkraft forsvinder grund69
laget for at producere overskudsvarme på kraftvarmeværkerne, og bøtten er vendt. Der vil
være kraftværker, der skal producere varme til systemet, og el vil da være et ”restprodukt”.
Visse timer på døgnet vil producenterne kunne få penge for denne el, men andre timer, vil
el-delen ikke være noget værd, fordi vindproduktionen presser markedspriserne helt i
bund.
Spørgsmålet bliver derfor, om kraftvarmeværkerne skal overleve for at producere varme
med den konsekvens, at varmen bliver langt dyrere, eller om varmen skal produceres på
anden vis. Ifølge Dansk Energi vil der blive store protester, hvis varmeregningen stiger
markant:
“Det bliver en stigning i varmepriser på 30 måske op til 40 procent. Det er jo
politisk uacceptabelt! Det kommer ikke til at ske. Der skal findes en løsning.
Den løsning er ikke fundet endnu. (…) Der er ingen politiker i Danmark, der
tør … – de er ligeglade med elpriserne, who cares, i hvert fald engros – men
varmepriser og den almindelige forbruger, det har altid vist sig at være det
mest politisk hotte.” (CS/Dansk Energi: 4).
Dansk Energi kan ikke forestille sig en fremtid uden kraftværkerne (CS/Dansk Energi: 7).
Det fleksible elforbrug og varmepumper er ifølge CS ikke en løsningsmekanisme, der tilnærmelsesvis kan erstatte den backup-kapacitet, kraftværkerne udgør i dag, og hun er bekymret for forsyningssikkerheden på en vindstille dag i fremtiden (CS/Dansk Energi: 7).
Ifølge Greenpeace har der i mange år været overkapacitet i Danmark, fordi man har udbygget små kraftvarmeværker uden at lukke store kraftværker (TH/Greenpeace: 7).
Landbrug og Fødevarer ser også gerne, at flere af kraftværkerne forsvinder, hvis der ikke
er en rolle for dem på længere sigt. SK mener ikke, der er nogen grund til at holde liv i
kraftværkerne, hvis ikke de er ”levedygtige nu”, og hvis det samtidigt er svært at se en
”fremtidsrolle” for dem i energisystemet (SK/Landbrug og Fødevarer: 4).
Landbrug og Fødevarer mener ikke, at energiselskabernes bekymring, for så vidt angår de
negative konsekvenser ved at lukke kraftværker, hvis de senere skal genopstartes, er berettiget:
”Det er fis i en hornlygte! Dansk energilandkort er jo præget af nogle store
centrale kraftvarmeværker og så en myriade af nogle decentrale enheder. De
decentrale enheder kan jo udmærket levere backup og kan også gøre det i stigende grad.” (SK/Landbrug og Fødevarer: 4).
Derfor er Landbrug og Fødevarer også uenig i energisektorens vurdering af, at forsyningssikkerheden vil være truet, hvis der bliver lukket kraftværker. Det skyldes, at det især vil
koste Landbrug og Fødevarers medlemmer penge, hvis kraftværker fremover skal betales
for at stå til rådighed (SK/Landbrug og Fødevarer: 4):
70
”Den diskussion om forsyningssikkerhed – der bliver vi meget bekymrede, når
Dansk Energi forsøger at etablere en historie om, at forsyningssikkerheden
skulle være truet. For betalingen for den backup kapacitet går jo lige ned på
vores medlemmer.” (SK/Landbrug og Fødevarer: 4).
Landbrug og Fødevarer er for så vidt ikke uenige, når det gælder at have forsyningssikkerhed, de er blot uenige i, hvor meget det må koste: ”[M]an kan også få så høj en sikring,
som måske er unødvendig og meget dyrt købt. Det vil vi kraftigt advare imod.” (SK/Landbrug og Fødevarer: 4).
Opsummerende kan det således konstateres, at den tætte integration mellem varme- og elsektoren har skabt en sti-afhængighed, som på sigt kan gøre det svært at skille sig af med
de termiske kraftvarmeværker. Regime-aktører såsom Dansk Energi og Dong anvender
deres positioner, herunder væsentligheden af den teknologi, der er på spil, til at argumentere for kraftvarmeværkernes overlevelse. Dansk Energi nedtoner de radikale nicheteknologiers potentiale, der på sigt kunne blive konkurrenter til kraftvarmeværkerne. Aktører, der
ikke dominerer i regimet, herunder Greenpeace og Landbrug og Fødevarer, mener derimod, at der er en overkapacitet af kraftvarmeværker, og indsatsen derfor bør fokuseres på
at lukke dem ned.
5.6 Delkonklusion
Dette kapitel har analyseret, hvilke løsningsmekanismer på udfordringen med en fluktuerende energiforsyning aktørerne foretrækker. Analysen viser for det første, at dominerende
regime-aktører såsom Dansk Industri, Dong Energy, Vindmølleindustrien og Dansk Energi
foretrækker en transitionssti, der er præget af inkrementelle løsningsmekanismer med en
høj adaptiv kapacitet. Denne transitionssti er kendetegnet ved flere udlandsforbindelser og
brug af biomasse på kraftvarmeværker.
For det andet viser analysen, at anvendelsen af biomasse er den mest kontroversielle af alle
løsningsmekanismerne pga. spørgsmålet om CO2-neutralitet, bæredygtighed og muligheden for at fortsætte denne strategi på længere sigt. Biomasse kan både anvendes som inkrementel og radikal løsning. Den inkrementelle løsning er en omlægning på de termiske
kraftværker fra fossile brændstoffer til træpiller. Den radikale løsning er bl.a. de bioraffinaderier, som Landbrug og Fødevarer foretrækker. Concito og medlemmerne af Klimakommissionen, JH og KR, er bekymrede for, at den nuværende anvendelse af biomasse
bringer os ind på en forkert transitionssti.
For det tredje viser analysen, at eftersom støttekronerne er knappe, foretager politikerne et
valg, når de vælger at støtte transitionsstien kendetegnet ved udlandsforbindelser og biomasse, frem for eksempelvis en transtionssti præget af radikale løsningsmekanismer, herunder nicheteknologier og lagring. Fordelene ved et fleksibelt elforbrug harmonerer heller
71
ikke optimalt med den nuværende transitionssti, fordi udlandsforbindelser er med til at udjævne prisforskellene.
For det fjerde, udgør kraftvarmeværkerne og fjernvarmens dominerende design i det nuværende regime en forhindring i forhold til at skabe systemtransformation. Den tætte integration mellem varme- og elsektoren betyder, at et regimeskift ikke blot kan finde sted inden
for energisektoren alene, men det må samtænkes med et regimeskift i varmesektoren. Regime-aktører såsom Dansk Energi og Dong anvender deres positioner til at argumentere for
kraftvarmeværkernes overlevelse og nedtoner i den forbindelse de radikale nicheteknologiers potentiale, der på sigt kunne blive konkurrenter til kraftvarmeværkerne. Advokater for
nicheteknologierne er derimod ikke stærke regime-aktører, og derfor er det svært for nicheteknologierne at bryde igennem til regimeniveauet. Altså er det vigtigt, at ”push-” og
”pull”-mekanismer indrettes på en måde, der gør det muligt for dem at indgå som løsningsmekanismer i en systemtransformation. Hvis ikke nicheteknologierne tildeles støtte,
er der en fare for, at de sidder fast i de små nichemarkeder. Niche-teknologiernes gennembrud skal også kobles til åbninger skabt af landskabsniveauet, og derfor er det vigtigt, at
politikerne tør gå aktivt ind og støtte den del af processen.
72
Kapitel 6: Analyse II
I dette kapitel analyseres interesseorganisationernes indflydelse på policy-processen i forhold til energiomstillingen. Det analyseres bl.a., hvorvidt aktørernes argumenter for den
grønne omstilling har haft indflydelse på løsningsforslag eller policy-processen. Således vil
samspillet mellem de økonomiske interesseorganisationer/virksomheder (Dansk Industri,
Dansk Energi, Vindmølleindustrien, Landbrug og Fødevarer og Dong Energy), de idealistiske organisationer (Concito og Greenpeace) klimakommissionens medlemmer (Kathrine
Richardson og Jørgen Henningsen) og tidligere/nuværende klima- og energiministre (Lykke Friis og Martin Lidegaard) blive analyseret.
Analysen er struktureret omkring forskellige aspekter af korporatisme, nemlig 1) bytteperspektivet, herunder viden, legitimitet og ministerens chancer i Folketinget, og 2) formel og
uformel kontakt.
6.1 Korporatisme I: institutionaliseret inddragelse – et bytteperspektiv
Interessevaretagelsen bunder i, at der er sektorinteresser på spil. Som nævnt i indledningen
er transitioner netop styret af aktører, der forsøger at påvirke beslutningstagerne til at favorisere særligt deres område. Tidligere klima- og energiminister, Lykke Friis, beskriver interessevaretagelse, som hun oplevede den, på følgende måde:
”Det var jo lobbyisternes vagtparade. Der gik jo ikke én dag uden, at der var
nogen i avisen, der udtalte, at nu stod man i vejen for et nyt vindmølleeventyr,
fordi man ikke ville afsætte penge til halm, eller nok penge til biomasse, eller
nok penge til smart grid, eller – sådan er det jo!” (Lykke Friis: 3).
73
Interesseorganisationerne ønsker ikke overraskende indflydelse. Indledningsvist er det derfor værd at bemærke, at alle interesseorganisationer føler, de havde held med at komme
igennem med deres prioriteter i forbindelse med forhandlingerne op til Energiforliget
(US/Dong: 8, JH/Vindmølleindustrien: 4, SK/Landbrug og Fødevarer: 7, TR/Dansk Industri: 2). Ligeledes føler politikerne, at det har været en fordel at inddrage interesseorganisationerne (ML/Ministeren: 6). Disse holdninger afspejler således, at begge parter får noget
ud af bytterelationen. Med det in mente vil følgende afsnit nu analysere, hvordan interesseorganisationerne forsøgte at få deres interesser tilgodeset i forhold til valget af løsningsmekanismer.
6.1.1 Klimakommissionen
Grundstenen til en ny energistrategi blev lagt under arbejdet med Klimakommissionen, og
allerede dengang kunne relationen mellem Klimakommissionens formand, Katherine Richardson (KR), og de økonomiske interesseorganisationer samt store virksomheder beskrives ved et bytteperspektiv. Kommissionsformanden havde brug for deres viden, og interesseorganisationerne/virksomhederne ønskede indflydelse. Relationen blev ikke desto mindre initieret af KR: ”Jeg opsøgte dem. Jeg sagde, vi kan ikke gøre det her alene. Jeg lyttede
til Dansk Energi, jeg lyttede til Dansk Industri, Vestas, Novozymes, Dansk Fjernvarme.”
(KR/Klimakommissionen: 6).
KR benyttede også den viden, som nogle af de store virksomheder, såsom Mærsk og SIEMENS, besad i form af fremtidsvurderinger for deres virksomheder. Ifølge KR har disse
virksomheder langt flere ressourcer til rådighed til at lave disse fremtidsvurderinger, som
var en nødvendig del af deres forretningsgrundlag, end hende selv og Klimakommissionen.
På den måde fik hun eksempelvis SIEMENS til at vurdere, hvorvidt Klimakommissionen
var på rette spor i forhold til deres vurdering af elbilernes rolle i fremtiden (KR/Klimakommissionen: 7). KR beskrev, hvordan hun typisk ville formulere sig over for en CEO fra disse virksomheder:
”Du har flere penge til at lave det. Jeg ved, jeg ikke kan få adgang til det, for
det er det, I baserer jeres forretningsvurdering på. Men kan I ikke være sparringspartner til os? På en måde, at når vi kommer med vores primitive analyse,
for vi har ikke så mange midler, så vil I give os feedback? Er vi på rette spor?
Det nytter ikke noget, hvis mit fremtidsbillede kommer til at afvige fuldstændig
fra jeres fremtidsbillede.” (KR/Klimakommissionen: 7).
De fleste af de økonomiske interesseorganisationer og virksomheder føler, de er blevet
inddraget i Klimakommissionens arbejde (TR/Dansk Industri: 3; JH/Vindmølleindustrien:
3; US/Dong: 6): Det var vigtigt for dem, fordi de ønsker at være med, når ”hegnspælene”
slås ned (US/Dong: 8). Derimod føler de idealistiske interesseorganisationer ikke, at de
74
blev inddraget betydeligt i Klimakommissionens arbejde, og TH betegner Klimakommissionen som et ”hermetisk lukket rum” (TH/Greenpeace: 9).
6.1.2 Ressourcer og viden
Som illustreret i kapitel 3 har interesseorganisationers ressourcer en betydning for, om de
opnår en tæt integration med myndighederne og dermed for deres indflydelse på beslutningsprocesser. De aktører, som i kapitel 4 blev betegnet økonomiske interesseorganisationer, er kendetegnet ved at have et højt medlemstal og en høj omsætning. Nedenstående tabel 8 illustrerer denne aktørgruppes ressourcer, defineret ved deres medlemstal, beskæftigelse og årlige omsætning.
Interesseorganisation/Virksomhed
Vindmølleindustrien
Dansk Industri
Dansk Energi
DONG Energy
Landbrug og Fødevarer
Medlemsvirksomheder
260
10.000
250
1
300
Beskæftigelse
28.500
1.000.000+
12.000
7.000
141.000
Årlig omsætning
81 mia. kr.
--126 mia. kr.
67 mia. kr.
120 mia. kr.
Tabel 8: Oversigt over de økonomiske interesseorganisationers/virksomheders ressourcer (Kilde:
Vindmølleindustrien, 2013, 2013; Dansk Industri, 2013; Dansk Energi, 2013; Dong Energy, 2013;
Landbrug og Fødevarer, 2013).
Samlet set er disse aktører altså nogle af ”de tunge drenge” for så vidt angår beskæftigelse,
medlemstal og omsætning i Danmark. Det bliver derfor svært som politikere at sidde disse
organisationer overhørig.
Repræsentanterne for de økonomiske interesseorganisationer beskriver selv deres rolle som
”tolk” (JH/Vindmølleindustrien: 1) og ”brobygger” (TR/Dansk Industri: 6) mellem deres
medlemmer og den offentlige forvaltning. De økonomiske interesseorganisationer er sig
deres størrelse og indflydelse på det danske samfund bevidst, hvilket også kommer til udtryk i følgende citat af klima- og energipolitisk chef i Dansk Industri, Troels Ranis (TR):
”[Vi] spiller en meget stor rolle i det danske samfund. Både ift. eksport, arbejdspladser osv. Jeg tror, den til enhver tid siddende regering og opposition
ønsker en tæt dialog med DI. Og vi ønsker i hvert fald en tæt dialog med dem.”
(TR/Dansk Industri: 4).
TR er derfor bevidst om den tyngde, han kan tale med qua sine ressourcer i sin interessevaretagelse over for politikerne. Han mener, ”det ville være svært ikke at give DI opmærksomheden, når der sidder over 10.000 virksomheder bag denne organisation”, og at ”DI har
en samfundsmæssig rolle, der er uhyggeligt stor.” (TR/Dansk Industri: 4).
Mens Dansk Industri primært hævder sin position gennem ressourcer, herunder medlemstal, beskæftigelse og omsætning, betoner Dansk Energi i stedet den viden, de bringer ind i
75
relationen til beslutningstagerne. Dansk Energi anser således deres analyseafdeling som
værende et altafgørende element for deres interessevaretagelse. Ifølge CS er ”troværdighed” og ”dybde” det eneste, der tæller, når man vil drive politik og påvirke folk (CS/Dansk
Energi: 10-11). Hun mener, at tiden er løbet fra interesseorganisationer, der argumenterer
ud fra ”vi har en magt”. De interesseorganisationer, der i stedet argumenterer med dybde
ud fra en god analyse, har lettere ved at trænge igennem (CS/Dansk Energi: 10-11).
”Min erfaring er bare, at hvis jeg kommer med: mine medlemmer og deres løsninger... Så virker det ikke! Det virker allerbedst, hvis du kan bevise et samfundsøkonomisk regnestykke, og du så samtidig siger, at du kan se, det påvirker beskæftigelsen.” (CS/Dansk Energi: 9).
CS mener derfor ikke, hun kan ”true” politikerne med 12.000 arbejdspladser på kraftværkerne i forsøget på at varetage sine medlemmers interesse (CS/Dansk Energi: 11). Argumentet om arbejdspladser blandt medlemsorganisationerne virker kun, hvis det bliver brugt
i forbindelse med en grøn vækstøkonomi og ikke i forbindelse med arbejdspladser på traditionelle kulfyrede kraftværker: ”Vi har jo gang i en grøn omstilling (…) Så på den måde er
det et svært argument at holde fast i kulproducerende anlæg, fordi de har mange ansatte.”
(CS/Dansk Energi: 9). Til gengæld vil arbejdspladser inden for et nyt vækst-område, såsom
energieffektivisering, ifølge CS godt kunne bruges målrettet i bytteperspektivet (CS/Dansk
Energi: 11).
SK opfatter Landbrug og Fødevarer som en ny, ”stærkere energipolitisk aktør” i forhold til,
hvad de plejede at være (SK/Landbrug og Fødevarer: 9). På det erhvervspolitiske niveau
mener SK derfor, at Landbrug og Fødevarer ”træder anderledes denne gang”. Landbrug og
Fødevarer har stadig ”nogle tyngdepunkter omkring [deres] interesser”, men ifølge SK er
Landbrug og Fødevarers selvopfattelse, at de også argumenterer ud fra en ”bred samfundspolitisk løsning” (SK/Landbrug og Fødevarer: 9). Hermed læner han sig op ad den form
for argumentation, Dansk Energi også helst benytter: viden frem for ressourcer.
De økonomiske interesseorganisationer og virksomhederne er generelt enige i, at de kan
bidrage med en ”ekspertviden”, fordi de har en konkret indsigt i, hvordan man løser specifikke problemstillinger (US/Dong: 6; TR/Dansk Industri 5; CS/Dansk Energi: 11). At
Danmark er et lille land, hvor kun få mennesker besidder den nødvendige, faglige viden,
bliver også beskrevet som en af grundene til, at politikerne gerne vil inddrage dem i processen (US/Dong: 6).
Anderledes ser det ud for de idealistiske interesseorganisationer. De idealistiske interesseorganisationer kan ikke tælle omsætning blandt deres styrkesider, og de kan ikke ”true”
politikerne med arbejdspladser. De idealistiske organisationers indflydelse må derfor i hø-
76
jere grad komme fra størrelsen på deres medlemskreds. Greenpeace havde i 2011 ca.
25.000 individuelle medlemmer i Danmark (Greenpeace, 2012). Concito adskiller sig fra
traditionelle idealistiske interesseorganisationer ved at have adskillige af regimeaktørerne
blandt deres medlemmer. Således er både Landbrug og Fødevarer, Dong Energy, Vindmølleindustrien, Dansk Energi og Greenpeace at finde i deres medlemskreds, og Klimakommissionens tidligere formand Katherine Richardson samt Jørgen Henningsen er ligeledes at
finde blandt medlemmerne (Concito, 2013). Concito har mere end 100 virksomheder, forskere, organisationer og privatpersoner i deres medlemsskare, men de forsøger ikke at varetage medlemmernes interesse som en traditionel interesseorganisationer. I stedet vil de
gerne se deres udtalelser ”som et lødigt, nøgternt, videnskabeligt stykke arbejde, som man
skal tage alvorligt.” (TC/Concito: 7).
Traditionelt har de idealistiske organisationer ikke kapaciteten til at udføre omfattende analysearbejde, og i Concito er det også kun én enkelt person, Torben Chrintz (TC), der er ansvarlig for analysearbejdet. Til gengæld kan han trække på kapaciteterne i medlemskredsen, der som nævnt er ganske omfattende, når Concito udarbejder sine rapporter. Greenpeace har som en traditionel grøn interesseorganisation begrænset analysekapacitet, og der
er også kun én enkelt medarbejder, Tarjei Haaland (TH), som udarbejder analyser på hele
klima- og energiområdet. TH har siddet med området de sidste tyve år, og han synes, han
ad åre har opbygget en høj troværdighed, som han kan bruge i sin interessevaretagelse over
for politikerne (TH/Greenpeace: 10).
De økonomiske interesseorganisationer har derfor langt større kapacitet til at udarbejde
rapporter, strategier og til at varetage interesser over for politikere og forvaltningen end de
idealistiske interesseorganisationer. De idealistiske interesseorganisationer må bruge deres
medlemstal som en styrkeposition. Denne forskel mellem de økonomiske og grønne interesseorganisationer bliver også fremhævet af klima- og energiminister Martin Lidegaard:
”[De grønne] er ikke teknisk skarpe nok. De kan noget på det internationale,
men ikke dansk energi. Der er ikke nogen danske, grønne organisationer, der
når brancheorganisationerne til sokkeholderne på den tekniske ekspertise. Det
er jo også kamp-indviklet! De har meget færre ressourcer i de grønne organisationer. Dansk Energi har vel 10-20 AC’ere siddende til at analysere.”
(ML/Ministeren: 5).
De grønne organisationers styrke består, ifølge ministeren, således ikke i at bidrage med
ekspertviden i samme grad som de økonomiske interesseorganisationer. Til gengæld kan
de grønne interesseorganisationer være med til at skabe et politisk pres (ML/Ministeren:
5).
TH er enig i ML’s udsagn for så vidt, at det ikke er Greenpeace’ opgave at sige, ”hvad der
er politisk muligt”. I stedet er det Greenpeace’ opgave at ”blive ved med at gentage, hvad
det er, der skal til.” (TH/Greenpeace: 10).
77
Den viden, interesseorganisationerne bidrager med, er ikke blot viden om den konkrete
implementering af et stykke politik. Det kan også være forslag til, hvordan eksempelvis
den økonomiske støtte til en teknologi kan indrettes. Ministeren kalder den slags bidrag for
kreativ, politisk tækning – ”kunne vi ikke skrue det sammen på denne måde i stedet for?”
Ministeren nedtoner betydningen af den tekniske regnekapacitet, interesseorganisationerne
tilbyder, for det kan Energinet.dk og ministeriet selv levere i tilstrækkelig grad, ifølge ham
(ML/Ministeren: 5). Hans forgænger, Lykke Friis, mener også, det er nødvendigt at diskutere med alle og høre forslag fra alle for at blive klogere, hvilket var hendes begrundelse
for at inddrage interesseorganisationerne i beslutningsprocessen (Lykke Friis: 11).
Der er ifølge ML stor forskel på interesseorganisationernes evne til at bidrage med den
føromtalte kreative, politiske tænkning. Ifølge ministeren er Vindmølleindustrien langt
dygtigere end Solcelleforeningen i det operative spil (ML/Ministeren: 6). Vindmølleindustrien er kommet med ”nogle meget realistiske bud, der ligger inden for rammen af det politisk gangbare”, mens Solcelleforeningen har været for ”aggressive” i deres ønsker til tilskudsordninger (ML/Ministeren: 6).10 JH fra Vindmølleindustrien mener også sin organisation har været aktive under udarbejdelsen af det nye prisstøtte-system (JH/Vindmølleindustrien: 9). Støtten blev designet med et loft på det samlede tillæg, således at støtten falder i
takt med, at markedsprisen stiger (JH/Vindmølleindustrien: 9).
6.1.3 Legitimitet
Til gengæld gør ML ifølge eget udsagn sig umage med at levere til de forskellige organisationer (ML/Ministeren: 5). Fra korporatismens perspektiv er det også nødvendigt, for at
beslutningerne bliver opfattet som legitime af dem, beslutningerne vedrører.
TR bemærker, at Dansk Industri fra tid til anden laver analyser, hvor Dansk Industri er
”den forlængede arm for ministerierne.” (TR/Dansk Industri: 5). Interesseorganisationer
bidrager især i forhold til implementeringen af lovgivningen ved at fortælle beslutningstagerne, hvor let det bliver for deres medlemmer at realisere (TR/Dansk Industri: 6). Eftersom beslutningen vedrører dem, er inddragelse således med til at øge opfattelsen af legitimitet blandt de økonomiske interesseorganisationer.
US mener også, det er vigtigt, at Dong bliver hørt, fordi de ”er en del af en løsning” (US/
Dong: 6). Som virksomhed kan Dong til tider adskille sig i deres interessevaretagelse fra
organisationerne. Det gælder særligt i tilfælde, hvor myndighederne har brug for at høre
om deres behov ”fra hestens egen mule” (US/Dong: 7).
10
I Energiforliget blev afregningen til landmøller ændret således, at det faste pristillæg på nominelt 25
øre/kWh for de første 22.000 fuldlasttimer fra 2014 reduceres øre for øre, hvis markedsprisen på el overstiger
33 øre/kWh nominelt. Derved bortfalder afregningen helt, hvis elprisen bliver 58 øre/kWh i løbende priser
eller højere (Regeringen, 2012: 3). For de nye VE-teknologier til elproduktion, herunder sol- og bølgekraft,
forlængede man den eksisterende PSO-finansierede pulje med i alt 100 mio. kr. over fire år (Ibid.).
78
CS er bevidst om, at Dansk Energi bliver inddraget i processen, fordi ”der er rigtig meget
af sådan en energiaftale, der handler om omstilling af kraftværkerne” (CS/Dansk Energi:
9). CS fremhæver deciderede elementer af Energiforliget, som Dansk Energi havde ønsket
– og haft held til – at få med. De fjernaflæste timemålere var ét af dem (CS/Dansk Energi:
10).
Alligevel føler ministeren, at han er den ,”der har bukserne på”, i relationen til interesseorganisationerne. Især på grund af det flertal fra Folketinget han har bag sig: ”De facto forhandler jeg jo på deres vegne, når jeg snakker med energi-sektoren. Det er jo trods alt stadig sådan i Danmark, at der er intet over og ved siden af Folketinget.” (ML/Ministeren: 5).
6.1.4 Ministerens chancer i Folketinget
De foregående afsnit har beskrevet, hvordan ressourcer, viden og legitimitet er med til at
inddrage interesseorganisationerne i beslutningsprocessen. Den sidste begrundelse for at
inddrage organisationerne, set fra forvaltningens perspektiv, er, at de er med til at øge ministerens chancer i Folketinget.
Som pointeret i kapitel 3 inddrages interesseorganisationerne i forberedelsen af politiske
beslutninger, der skal vedtages i Folketinget, ud fra en antagelse om, at organisationernes
tilslutning vil øge ministerens chancer i Folketinget. ML mener da også, at ”75 %” af årsagen til, at han involverede interesseorganisationerne i processen, var som et led i det politiske spil:
”Hvis ikke man har Dansk Energi, Dansk Industri, Greenpeace – de der – ombord, så får du et problem. Grunden til det overhovedet kunne lade sig gøre at
lande en så ambitiøs energiaftale, det var, at hele den aktørkreds stod og bankede løs derovre (peger over på Christiansborg) og sagde: Det er det, vi vil have. Ellers var det ikke sket. Jeg kunne ikke have løftet den alene. Jeg havde
brug for de andre.” (ML/Ministeren: 5).
ML er glad for, at det lykkedes interesseorganisationerne at komme igennem med deres
præferencer under forhandlingerne om Energiforliget. Det øgede hans chancer i Folketinget, og det lettede implementeringen af det vedtagne. Både ML og hans forgænger er enige
om, at det handler om at få sektorerne til at ”se sig selv i den grønne omstilling”, for det vil
skabe mindre friktion i den grønne omstilling (ML/Ministeren: 6-7, Lykke Friis: 9). Derfor
er der ifølge ML intet i vejen med, at nogle interesseorganisationer, der får indflydelse på
politikken (ML/Ministeren: 7), hvilket netop afspejler bytteperspektivet. Det er en stor prioritet for ham at kunne gå ud og sige: ”Det er hele Danmark, der går denne vej nu.” (ML/
Ministeren: 7).
79
For interesseorganisationerne er det også vigtigt, at energiaftaler indgås med bredest muligt
opbakning for at sikre, at rammevilkårene ikke ændrer sig på langt sigt ”afhængig af farven
på regeringen.” (TR/Dansk Industri: 3).
I kapitel 3 blev bytteperspektivet netop også betegnet som en ”safe guard” for fremtiden
for politikerne ud fra en antagelse om, at politikerne ikke ønsker, deres beslutninger omstødes af en efterfølgende regering. TR’s kommentar vidner om, at netop inden for energipolitik har interesseorganisationerne et ønske om, at retningen på en politik ikke omstødes.
Dong synes også, at energipolitikken i Danmark er et ”mønstereksempel på samarbejde på
tværs og brede forlig.” (US/Dong: 7).
Det særlige forhold, der er mellem visse interesseorganisationer og Folketingets partier,
kunne ifølge tidligere klima- og energiminister fra Venstre, Lykke Friis, ikke undgå at afspejle sig i, hvordan den tidligere VK-regerings oplæg til en energistrategi kom til at se ud.
Den traditionelle energisektor har ikke nogen historisk tradition for at støtte den ene eller
anden side af Folketinget, men det har derimod Landbrug og Fødevarer:
”Men det er nok rigtig nok, at man som Venstre-politiker brugte mere tid på
landbruget. Jeg kan huske, der var ret mange møder omkring halm. Man kan
sige, hvorfor skulle jeg bruge meget tid på det? I forhold til hvad det kunne fylde i vores energiforsyning, så var det nok ret begrænset. De kunne jo så mobilisere på en måde, så man som Venstre-politiker følte, man var nødt til at handle for at få ro på.” (Lykke Friis: 12).
Derfor var der ifølge Lykke Friis også afvejninger internt i Regeringen om, hvorvidt det,
de fremlagde, var noget, ”der ville styrke en borgerlig regerings muligheder for at blive
genvalgt.” (Lykke Friis: 2).
Opsummerende kan det derfor konkluderes, at interesseorganisationerne adskiller sig en
smule i forhold til på hvilke præmisser, de indgår i bytteperspektivet. Der er en tendens
blandt Dansk Energi og Landbrug og Fødevarer til at sige, at de bidrager med en viden, der
er til samfundets bedste. Forslag til løsningsmekanismer, de kan levere gennem deres ekspertviden, skal med andre ord ikke kun gavne dem selv eller skabe arbejdspladser til deres
egne medlemmer, men skal have en samfundsgavnlig effekt. Det er interessant, når man
tager i betragtning, at det traditionelt er blevet antaget, at økonomiske interesseorganisationer varetager deres medlemmers materielle interesse, mens de idealistiske interesseorganisationer forventes at varetage interesser, der ligger ud over medlemmernes snævre egeninteresser (Christiansen et al., 2007). Set i lyset af forrige analyse-kapitel, hvor især Dansk
Energi og Dong foretrækker biomasse som en løsningsmekanisme til at sikre kraftværkernes overlevelse, vurderer jeg dog, at interesseorganisationernes egne interesser stadig har
første prioritet, men argumentet opnår større accept, såfremt det kan bevise også at have en
samfundsgavnlig effekt.
80
6.2 Korporatisme II: formel og uformel kontakt
Kapitel 3 pointerede, at interessevaretagelsen var med tiden gået fra at være overvejende
formel til at være overvejende uformel. Alligevel vil følgende afsnit vise at den formelle
interessevaretagelse ikke har udspillet sin rolle. Afsnittet indleder med at vise, hvordan aktørerne benytter den formelle interessevaretagelse til at opnå indflydelse. Derefter analyseres, hvordan den uformelle kontakt og interessevaretagelsen gennem medierne giver aktørerne mulighed for at få deres interesser tilgodeset i forhold til valget af løsningsmekanismer. Gennemgående for de aktører, der har ønsket stor indflydelse, er, at de har været aktive fra ”hegnspælene” slås ned i Klimakommissionen til selve Energiforliget i marts 2012,
og de har været aktive i deres formelle såvel som uformelle kontakt.
6.2.1 Formel interessevaretagelse
Der er enighed blandt aktører om, at de formelle høringsprocesser ikke har udspillet deres
rolle (TR/Dansk Industri: 5, CS/Dansk Energi: 10, US/Dong: 8, TH/Greenpeace: 11). Ifølge Dansk Industri satte Energiforliget en masse processer i gang, som efterfølgende er blevet sendt i høring, og det har interesseorganisationerne investeret megen tid på (TR/Dansk
Industri: 5).
Både Dansk Energi og Greenpeace har haft deres tvivl om væsentligheden ved høringsprocesser (CS/Dansk Energi: 10, TH/Greenpeace: 11), men de var begge kommet frem til, at
den formelle høringsproces stadig er vigtig; dog af forskellige grunde.
Ifølge Dansk Energi skal et høringssvar bruges som en adgangsbillet til det videre arbejde.
De aktører, der har indleveret høringssvar, er nemlig dem, der senere i processen bliver inviteret med til det videre arbejde (CS/Dansk Energi: 10). Høringssvar er altså vigtige for at
indgå i senere processer af policy-arbejdet. Ifølge CS viser det, at man er aktiv i høringsprocessen, noget om, at man er interesseret i emnerne (CS/Dansk Energi: 10). Høringssvarene har også en effekt i forhold til deres medlemmer, fordi de åbenlyst demonstrerer, at
deres interesseorganisation har sendt et svar (CS/Dansk Energi: 10).
Greenpeace mener altid høringssvar er vigtige, ikke mindst fordi de kan bruges i andre
sammenhænge (TH/Greenpeace: 11). Derfor skal høringssvar også skrives, så de kan forstås af udenforstående, og man skal ifølge TH samle sine bedste argumenter i et høringssvar (TH/Greenpeace: 11). TH mener således ikke, de formelle processer ”rykker meget”,
men den proces, man som organisation selv er i, når man udarbejder et høringssvar, og det
man kan bruge et høringssvar til bagefter, betyder, at de formelle høringsprocesser stadig
er berettigede (TH/Greenpeace: 11). Særligt for de idealistiske organisationer er det vigtigt
at være synligt i høringsfasen, og især at være mangfoldige i denne del af processen. Selv
om der er et vist element af koordination med de andre idealistiske organisationer, ønsker
81
Greenpeace nemlig ikke at lave høringssvar sammen med de andre i 92-gruppen: ”Vi prøver at bevare biodiversiteten iblandt os. Ellers bliver det for nemt.” (TH/Greenpeace: 9).
6.2.2 Uformel interessevaretagelse
I kapitel 3 blev det beskrevet, hvordan den uformelle interessevaretagelse er steget siden
1980’erne. I dag foregår således meget af kontakten i andre sammenhænge end ved besvarelse af høringsforslag eller ved foretræde i Folketingets energiudvalg. Flere aktører påpegede, at netop fordi ”Danmark er et lille land”, så kender mange hinanden, og man mødes
til konferencer eller uformelle møder. TR finder derfor interessevaretagelsen som værende
”relativt overskuelig” (TR/Dansk Industri: 4), hvilket bakkes op af TH, som mener, interessevaretagelse i høj grad handler om at ”få nogle personlige kontakter.” (TH/Greenpeace: 11).
Ifølge Dong var den uformelle interessevaretagelse allerede startet under Klimakommissionens arbejde (US/Dong: 8). Det blev bekræftet af Klimakommissionens formand, Katherine Richardson, som også betonede, hvordan den ”flade struktur” og ”samarbejdet mellem
akademikere, virksomheder og det politiske system” i Danmark letter arbejdet med at skabe en energi-transition: ”Jeg kan sidde her og sms’e til CEO’er fra større virksomheder og
ministre fra tidligere og nuværende regering. Sådan fungerer Danmark.” (KR/Klimakommissionen: 10). Derfor vurderer hun også, at diskussionen mellem interesseorganisationer
og politikere i Danmark – modsat USA – ikke går på, hvorvidt vi skal have en grøn omstilling, men ”hvordan kommer vi dertil.” (KR/Klimakommissionen: 10).
Interesseorganisationerne opererer også ved at opfordre deres medlemsvirksomheder til at
tage kontakt til Energistyrelsen og selv fortælle dem om eksempelvis deres VE-projekter
(TR/Dansk Industri: 6). Dong Energy bekræfter, at de føler, det somme tider er lettere for
dem at komme igennem som virksomhed end gennem deres interesseorganisation, fordi
beslutningstagerne nogle gange har brug for at høre det fra dem selv: ”Det er jo os, der ejer
kraftværket.” (US/Dong: 8).
Landbrug og Fødevarer bemærker, at de over for Venstre på nogle punkter har en mere direkte dialog, men at de over for Socialdemokraterne i et vist omfang har større held med
indirekte varetagelse ved at tale med fagbevægelsen:
”Når vi gerne ville påvirke socialdemokrater, så har vi selvfølgelig samtaler
direkte med dem. Vores erfaring er bare, at det er nyttigt, men det er ikke altid
der vi flytter dem. Vi flytter dem ved at deres venner kan se en masse muligheder i de løsninger, vi peger på (…) Så når vi påvirker Socialdemokraterne, så
har vi brugt meget tid på (…) at snakke med fagbevægelsen.” (SK/Landbrug
og Fødevarer: 9).
82
Dong fastslår, at man skal vægte både den formelle og den uformelle interessevaretagelse
(US/Dong: 8). Der er ifølge US ikke noget suspekt i den uformelle dialog, fordi det inden
for energisektoren er nødvendigt, at ”få puljet den nødvendige brainpower” (US/Dong: 8).
US såvel som TH fra Greenpeace pointerer således også, at de konflikter, der måtte være
mellem de forskellige aktører, er på et mere overordnet niveau, fordi der er enighed blandt
aktørerne om, at beslutningerne skal være velanalyserede og velgennemtænkte (US/Dong:
8, TH/Greenpeace: 2).
6.2.3 Indirekte kontakt gennem medierne
Den uformelle interessevaretagelse som beskrevet ovenfor er således typisk den, der foregår gennem lobbyarbejde og personlige kontakter. En anden form for uformel kontakt er
den indirekte kontakt interesseorganisationerne kan skabe gennem medier eller offentligheden på anden vis.
For Landbrug og Fødevarer er den indirekte form for interessevaretagelse, der især blev
ført ved at søsætte en stor image-kampagne i tiden op til Energiforliget, et vigtigt element.
Ifølge SK kom image-kampagnen til at betyde meget for lydhørheden af Landbrug og Fødevarers argumenter, særligt i forhandlingerne (SK/Landbrug og Fødevarer: 6). Landbrug
og Fødevarer ønskede at fremhæve de alternative løsningsmekanismer i energisektoren,
som deres organisation leverer. Som pointeret i forrige kapitel adskiller Landbrug og Fødevarers foretrukne løsningsmekanismer sig fra de traditionelle energi-regimeaktørers.
Mens Dansk Energi og Dong eksempelvis foretrækker træpiller, foretrækker Landbrug og
Fødevarer halm og bioraffinaderier.
Landbrug og Fødevarer opfatter sig selv som ”dværge” inden for energi-lobbyisme. Mens
organisationen traditionelt har været dagsordenssættende inden for landbrugs- og fødevarerpolitik, er de en ny aktør i energipolitikken. Derfor føler SK ikke, Landbrug og Fødevarer kan bruge samme store ressourcer på at ”mandsopdække samtlige MF’ere og lokale aktører”, hvilket betyder, at de var nødt til at fokusere deres interessevaretagelse på nogle enkelte nøglepersoner under forhandlingerne til Energiforliget i 2012 (SK/Landbrug og Fødevarer: 3).
Landbrug og Fødevarer udarbejdede derfor flyers med tre grundargumenter, som de uddelte til forskellige MF’ere, som ikke nødvendigvis var energiordførere, men som havde interesse for området. Således håbede Landbrug og Fødevarer på, at de andre MF’ere kunne
være med til at påvirke energiordførere med argumenterne fra Landbrug og Fødevarer
(SK/Landbrug og Fødevarer: 3).
For Greenpeace er det at kravle op i en skorsten ikke et mål for deres argumentation, men
derimod et middel til at få modparten til at lytte til deres argumenter (TH/Greenpeace: 8).
”Det er argumenterne, der skal ændre noget.” (TH/Greenpeace: 9). Derfor er det også vig-
83
tigt, ifølge TH, at der er en gensidig respekt blandt politikere og interesseorganisationer for
hinandens roller:
”Hvis man ikke har den respekt [for embedsmænd og politikere], så står man
bare og råber udenfor. Det gider de jo ikke høre på. Det kan jeg godt forstå.
Det handler om at få noget troværdighed og så gøre noget ud af at snakke med
folk, som sidder i systemet. (…) Det kan ikke nytte noget, man bare sidder her
på kontoret og sender breve af sted.” (TH/Greenpeace: 11-12).
TH mener ikke processen med de formelle høringssvar står i kontrast til Greenpeace’ aktivistiske arbejde, men ”man er nødt til gøre begge dele”, så aktionerne bliver et middel til at
bede politikerne og virksomhederne lytte til deres argumenter. ”Der er en fin balance mellem at være synlig, fræk og saglig.” (TH/Greenpeace: 12).
6.3 Delkonklusion
Dette kapitel har analyseret de økonomiske og idealistiske interesseorganisationers interessevaretagelse ud fra korporatismens antagelser om bytteperspektiv og formel/uformel kontakt.
Overordnet set føler politikere såvel som interesseorganisationer, at de kan drage fordel af
bytteperspektivet. De økonomiske interesseorganisationer føler i særdeleshed, at de er blevet inddraget tidligt i processen, hvor hegnspælene blev slået ned, fordi formanden for
Klimakommissionen inddrog dem i processen. Det gør sig i mindre grad gældende for den
idealistiske interesseorganisation, Greenpeace. Tre yderligere opdagelser fremkom af analysen.
For det første er de økonomiske interesseorganisationer forskellige for så vidt angår, om de
anvender deres ressourcer (medlemstal, beskæftigelse og omsætning) som et argument i
deres interessevaretagelse over for politikerne. Ressourcerne blev fremhævet af Dansk Industri, mens det blev nedtonet af Dansk Energi, som i stedet fremhævede ekspertviden som
deres største styrke i bytteperspektivet. Dette skal ikke opfattes som et tegn på, at interesseorganisationer som Dansk Energi ikke følger aktørantagelserne om at være egennyttemaksimerende. De er stadig stærkt interesserede i at sikre eksempelvis kraftværkernes
overlevelse og at få bygget flere udlandsforbindelser. Det betyder blot, at Dansk Energi
vurderer, at de har lettere ved at få indflydelse, hvis de nedtoner ressource-dimensionen og
i stedet fremhæver videns-dimensionen.
For det andet har interesseorganisationer haft stor indflydelse på udfaldet af Energistrategien, bl.a. fordi ministeren har haft et ønske om at ”levere” til dem. Det ville nemlig øge opfattelsen af beslutningerne som legitime blandt interesseorganisationerne, og det ville øge
ministerens chancer i Folketinget. Problemet ved dette hensyn om at ”levere” til interesseorganisationer er, at det ikke umiddelbart er i nogen af interesseorganisationernes interesse
at sikre en systemtransformation. Interesseorganisationerne er oftest repræsentanter for
84
stærke regime-aktører og repræsentanter for de umodne teknologier er ikke organiseret i
samme grad. Hvis de alligevel er organiserede, som fx Solcelleforeningen, er de dog, ifølge Ministeren, ikke så operative og derfor ikke så gode til at bidrage med kreativ, politisk
tænkning. Medmindre politikerne og de idealistiske interesseorganisationer er opmærksomme på, at der også skal leveres til socio-teknologiske løsninger, der kan facilitere en
systemtransformation, bliver det svært at skifte til et nyt regime.
For det tredje viser analysen, at den uformelle interessevaretagelse blev af interesseorganisationerne opfattet som den vigtigste, hvilket blev understreget af, at den formelle primært
blev set som et middel til at indgå i det videre arbejde. Den flade struktur i Danmark og det
lille antal aktører i energisektoren bevirker, at meget af kontakten foregår uformelt. I tillæg
til den uformelle interessevaretagelse ved møder og konferencer, bliver medier også anvendt til at skabe indflydelse. Landbrug og Fødevarer havde kapaciteten til at søsætte en
image-kampagne samtidig, der muligvis gjorde beslutningstagerne mere lydhøre over for
deres argumenter.
På baggrund af disse tre opdagelser kan jeg konkludere, at de økonomiske interesseorganisationer er med til at styre energi-transitionen. De accepterer, at Regeringen har valgt en
”grøn omstilling”, men de forsøger at maksimere deres egen nytte ud fra dette mulige
handlerum. Det betyder, at de foretrækker en transitionssti, der er mest gavnlig for deres
egen forretning.
85
Kapitel 7: Konklusion og perspektivering
Dette speciale har taget udgangspunkt i en undren over, hvilke teknologiske og institutionelle forandringer der skal være løsningen til fremtidens udfordringer i elforsyningen. Som
det blev nævnt i indledningen, vil enhver diskussion om, hvordan man forvandler et samfund, der er baseret på fossile brændstoffer til et samfund, der er baseret på vedvarende
energi, være præget af kompleksitet og usikkerhed. Min problemformulering var derfor:
Hvilke muligheder er der for en transition til vedvarende energi i elforsyningen, og hvordan forsøger aktører at få deres interesser tilgodeset i forholdet til valg af løsningsmekanismer?
Konklusioner
Til at besvare denne problemformulering har jeg anvendt teorien om systemtransformation
samt den aktør-orienterede teori om korporatisme. Ved hjælp af en udfyldningsstrategi bidrager de hver især til at besvare problemformuleringen. Dermed bidrager specialet også til
det teoretiske felt inden for systemtransformation ved at forklare, hvordan aktører forsøger
at styre transitionsprocesser, hvilket er underbelyst i denne litteratur.
Jeg konkluderer, at Danmark bevæger sig på en sub-optimal transitionssti, fordi regimeaktører indgår i en bytterelation med politikerne, og regimeaktørerne har en økonomisk interesse i, at deres foretrukne løsningsmekanisme bliver det dominerende design.
Kapitel 1 redegjorde for de overordnede træk i dansk energipolitik siden 1990 med særligt
henblik på politiske målsætninger og tiltag for udbygningen af vedvarende energi.
Kapitel 2 redegjorde for udfordringerne ved en fluktuerende energiforsyning og for de forskellige løsningsmekanismer, der kan anvendes på problemet.
86
Den teoretiske ramme blev præsenteret i kapitel 3, hvor først teorien om systemtransformation, siden teorien om korporatisme blev demonstreret. Teorien om systemtransformation
blev særligt anvendt til at besvare første del af problemformuleringen, mens teorien om
korporatisme blev anvendt til at besvare anden del af problemformuleringen.
Kapitel 4 redegjorde for specialets metodiske overvejelser. Heri blev specialets kvalitative,
hermeneutiske tilgang pointeret, og udfordringer såvel som muligheder ved at benytte eliteinterview blev diskuteret.
Kapitel 5 indeholdt specialets første delanalyse. Heri blev det påvist, at dominerende regime-aktører inden for elsektoren såsom Dansk Industri, Dong Energy, Vindmølleindustrien
og Dansk Energi foretrækker en transitionssti, der er præget af inkrementelle løsningsmekanismer med en høj adaptiv kapacitet. Denne transitionssti er kendetegnet ved flere udlandsforbindelser og brug af biomasse på kraftvarmeværker.
Biomasse viste sig at være den mest kontroversielle løsningsmekanisme pga. spørgsmålet
om CO2-neutralitet og dens mulighed for at virke som en løsning på langt sigt. Den tætte
integration mellem el- og varmesektoren viste sig at udgøre en væsentlig barriere i en systemtransformation i elsektoren, og én af årsagerne til, at regimeaktørerne foretrækker den
inkrementelle løsning: træpiller.
Kapitlet viste også, at de radikale løsningsmekanismer, herunder lagring og nicheteknologierne, er i konkurrence med de inkrementelle løsningsmekanismer, herunder udlandsforbindelser og træpiller. Derfor vil jeg argumentere for, at politikere bør ikke dække sig bag
et mantra om, at ”governments should not pick winners”. Valg og fravalg mellem forskellige teknologier bør i stedet diskuteres, begrundes og udfordres.
Kapitel 6 indeholdt specialets anden delanalyse. Korporatismens teoriapparat blev anvendt
til at analysere interesseorganisationers indflydelse på beslutningsprocessen. Kapitlet viste,
at der var enighed blandt politikerne og de økonomiske interesseorganisationer om fordelene ved at indgå i bytterelationen. De økonomiske interesseorganisationer var forskellige i
forhold til, i hvor høj grad de anvendte deres ”ressourcer” som et argument for indflydelse.
Dansk Industri betonede deres medlemstal som en ressource, mens Dansk Energi i højere
grad vægtede deres ekspertviden som et argument for indflydelse. At Dansk Energi fremhæver deres ekspertviden, udelukker ingenlunde, at de som interesseorganisation stadig er
egennyttemaksimerende. Vurderingen er blot, at muligheden for indflydelse er større, hvis
videns-dimensionen fremhæves og ressource-dimensionen nedtones.
De økonomiske interesseorganisationer er derfor med til at styre energitransitionen pga. det
bytteperspektiv, de indgår med de folkevalgte i. Eftersom ministeren føler sig forpligtet til
at levere til interesseorganisationer, og interesseorganisationerne er med til at øge ministerens chancer i Folketinget, får de en høj grad af indflydelse. Problemet ved dette består i, at
de økonomiske interesseorganisationer ikke har en interesse i at sikre en systemtransforma-
87
tion. Ministeren pointerede, at advokaterne for nicheteknologierne, herunder Solcelleforeningen, var mindre operative i det politiske spil og derfor ikke så gode til at levere input,
der kunne give dem indflydelse i bytteperspektivet. Medmindre politikerne og de idealistiske interesseorganisationer er opmærksomme på, at der også skal skabes socioteknologiske løsninger, der kan facilitere en systemtransformation, bliver det vanskeligere
at skifte til et nyt, fossilfrit regime.
Man kan ikke klandre de økonomiske interesseorganisationer for at foretrække løsningsmekanismer, der styrker deres egen position frem for radikale nicheteknologier. Deres
formål er først og fremmest at drive en forretning. Politikerne, de idealistiske interesseorganisationer og det akademiske miljø bærer derfor i den henseende et større ansvar for at
advokere for en transitionssti, der skaber den mest samfundsøkonomiske og klimamæssigt
gavnlige grønne omstilling på langt sigt.
Politikerne er i et krydspres mellem at levere resultater og træffe de samfundsøkonomiske
bedste beslutninger. Derfor er politik ”det muliges kunst”, som Lykke Friis også udtrykte:
”Du kan jo ikke lave en ideel omstilling. En ideel omstilling ville jo se anderledes ud, for der ville du ikke tage hensyn til særinteresser. (…) Derfor er politik
jo hele tiden de muliges kunst. Jeg ved godt, det er en frase. Men det nytter ikke, man siger: hvad er det ideelle?” (Lykke Friis: 10).
Citatet af Lykke Friis viser, hvorfor det kan være svært at skabe den optimale systemtransformation. Den optimale transitionssti ville ifølge Transition Management eller til en vis
grad Multi-Level-Perspektivet nemlig blot være en strukturel styringsopgave. Systemtransformationer involverer imidlertid en masse aktører. Derfor bliver systemtransformation i
praksis det muliges kunst.
Policy-anbefalinger
Politik er ganske vist det muliges kunst, men de folkevalgte er pålagt at træffe og implementere de bedste beslutninger for samfundet. Inkrementelle og radikale løsninger rummer
faldgruber såvel som muligheder. Anbefalingen til politikerne skal derfor ikke være, at
man blot skal forlade de inkrementelle løsningsmekanismer, udlandsforbindelser og biomasse, til fordel for de radikale løsningsmekanismer, lagring og nicheteknologier her og
nu. Faren ved radikale løsninger er, at man risikerer at poste store summer penge i små
teknologier, der aldrig formår at bryde igennem til regimeniveauet og skabe en bæredygtig
systemtransformation.
Hvis de folkevalgte har sat sig som mål, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile
brændsler, bør de også tage stilling til, hvorvidt denne transition skal foretages via inkrementelle eller radikale løsningsmekanismer. Forudsat at transitionen skal være samfundsøkonomisk effektiv er det kun i en begrænset periode gunstigt at satse på eksempelvis både
udlandsforbindelser og lagring. Hvis politikerne eksempelvis bakker op om, at der skal
88
bygges flere udlandsforbindelser, bliver det samfundsøkonomisk mindre rentabelt også at
satse på et fleksibelt elforbrug og lagring. Opgaven for de folkevalgte er derfor åbent at
debattere, diskutere og reflektere over, hvilken transitionssti Danmark skal betræde for at
nå målsætningen om fossil uafhængighed i 2050.
Fremtidig forskning
Grundet omfang er der visse elementer, som dette speciale ikke har kunnet inddrage. Fremtidig forskning kan derfor med fordel undersøge følgende. På en transitionssti kan der opstå uforudsete udfordringer. Faldet i prisen på CO2 på det europæiske kvotemarked har betydet, at det bliver billigere at fortsætte en business as usual, hvor kul spiller en stor rolle i
energisammensætningen. Fundet af skifergas i USA har betydet, at USA de facto har reduceret CO2-udledningerne ved at omlægge fra kul til skifergas, fordi skifergas udleder mindre CO2 end kul – til gengæld har det nogle miljømæssige konsekvenser at anvende skifergas. I Danmark er det stadig under overvejelse, hvorvidt man skal undersøge mulighederne
for udnyttelse af skifergas, og beslutningen kan få indflydelse på den danske transitionssti.
Forsyningsbilledet kan derfor ændres fundamentalt, hvis det vedtages, at man vil udnytte
denne reserve. Det er stadig uafklaret, om de miljømæssige og de teknisk-økonomiske forhold omkring den danske skifergas vil gøre en egentlig produktion mulig (Energinet.dk,
2012: 17). Fremtidig forskning kan derfor undersøge, hvad ændringer i landskabsniveauet,
såsom CO2-pris og fundet af skifergas, betyder for den danske transitionssti.
89
Litteraturliste
Adcock, R., and D. Collier. 2001. Measure Validity: A Shared Standard for Qualitative and
Quantitative Research. American Political Science Review 95 (3):529-546.
Ambec, S., and C. Crampes. 2012. Electricity provision with intermittent sources of
energy. Resource and Energy Economics 34:319-336.
Andersen, L. B. 2010. Forskningskriterier. In Metoder i statskundskab, edited by L. B.
Andersen, K. M. Hansen and R. Klemmensen. København: Hans Reitzels forlag.
Antonsen, M., C. Greve, and T. B. Jørgensen. 2000. Teorier om forandring i den offentlige
sektor. In Forandringer i teori og praksis, edited by M. Antonsen and T. B.
Jørgensen. København: Jurist- og Økonomforbundets forlag.
Azar, Christian, and Björn A. Sandén. 2011. The elusive quest for technology-neutral
policies. Environmental Innovation and Societal Transitions 1 (1):135-139.
Bahar, H., and J. Sauvage. 2013. Cross-Border Trade in Electricity and the Development
of Renewables-Based Electric Power: Lessons from Europe. In OECD Trade and
Environment Working Papers, edited by OECD Publishing.
Berkhout, F., A. Smith, and A. Stirling. 2004. Socio-technical regimes and transitions
contexts. In System Innovation and the Transition to Sustainability, edited by B.
Elzen, F. W. Geels and K. Green. Cheltenham: Edward Elgar.
Biernacki, P., and D. Waldorf. 1981. Snowball Sampling: Problems and Techniques of
Chain Referral Sampling. Sociological Methods & Research 10:141-163.
Binderkrantz, A. 2005. Magtens midler. Danske interesseorganisationer og deres
indflydelsesstrategier, Institut for Statskundskab, Århus Universitet, Århus.
Blom-Hansen, J. 2001. Organized interests and the state: A disintegrating relationship?
Evidence from Denmark. European Journal of Political Research 39:391-416.
Bloomberg. 2013. Fossil-Fuel Subsidies of Rich Nations Five Times Climate Aid.
Bloomberg, 2012 [cited 19.03.2013 2013]. Available from
http://www.bloomberg.com/news/2012-12-03/fossil-fuel-subsidies-of-rich-nationsare-five-times-climate-aid.html.
101
Cawson, A. 1985. Varieties of corporatism: the importance of the meso-level of interest
intermediation. In Organized Interests and the State, edited by A. Cawson. London:
Sage Publications Inc.
Chrintz, T. 2013. Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder. Hovedrapport.
edited by Concito. København.
Christensen, J. Grønnegård , P. Munk Christiansen, and M. Ibsen. 2007. Samspillet med
interesseorganisationerne. In Politik og forvaltning: Academica.
Christiansen, P. Munk, and A. Sonne Nørgaard. 2004. Konsensusdemokrati og
interesseorganisationer. Politica 36 (4):418-429.
Concito. Om Concito - Medlemmer 2013 [cited 10. juli 2013. Available from
http://concito.dk/concito/medlemmer.
Conti, J. A., and M. O'Neil. 2007. Studying Power: Aualitative Methods and the Global
Elite. Qualitative Research 7 (1):63-82.
Dahler-Larsen, P. 2008. At fremstille kvalitative data. 2. udgave ed. Odense: Syddansk
Universitetsforlag.
Dansk Energi. 2011. Smart Grid - en afgørende del af klimaløsningen. Nyhedsbladet
Dansk Energi.
Dansk Energi. Organisation - Om Dansk Energi 2013 [cited 10. juli 2013. Available from
http://www.danskenergi.dk/OmOs/Organisation.aspx.
Dansk Fjernvarme. Samfundsøkonomi og fjernvarme 2012 [cited 9. april 2013. Available
from http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/Nyheder/Lederen/12-2012.aspx.
Dansk Industri. DI's medlemmer, 8. juli 2013 2013 [cited 10. juli 2013. Available from
http://di.dk/DI/dismedlemmer/Pages/hvem%20er%20dis%20medlemmer.aspx.
Dong Energy. Fast Facts 2013. Available from
http://www.dongenergy.com/en/about%20us/dong%20energy%20in%20brief/page
s/quick%20facts.aspx.
DONG Energy. 2013. Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi.
Paper read at Energinet.dk Strategikonference, 22. marts 2013, at København.
Elzen, Boelie, Frank W. Geels, Cees Leeuwis, and Barbara van Mierlo. 2011. Normative
contestation in transitions ‘in the making’: Animal welfare concerns and system
innovation in pig husbandry. Research Policy 40 (2):263-275.
Energinet.dk. 2012. Strategiplan 2012. Fredericia: Energinet.dk.
Energistyrelsen. 2006. Redegørelse om mulighederne for anvendelse af prisfleksibelt
elforbrug i det danske elsystem.
Energistyrelsen. 2012. Energistatistik 2011 - Data, tabeller, statistikker og kort.
København.
Europa-Parlamentet og Rådet. 2009. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af
23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og
om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF. In L
140/16. Den Europæiske Unions Tidende.
Foxon, T., and P. Pearson. 2008. Overcoming barriers to innovation and diffusion of
cleaner technologies: Some features of a sustainable innovation policy regime.
Journal of Cleaner Production 16 (1S):S148-161.
Frantzeskaki, N., and D. Loorbach. 2010. Towards governing infrasystem transitions.
Technological Forecasting and Social Change 77 (8):1292-1301.
Geels, F. W. 2002. Technological transitions as evolutionary reconfiguration processes: a
multi-level perspective and a case study. Research Policy 31:1257-1274.
102
Geels, F. W. 2005. The dynamics of transitions in socio-technical systems: a multi-level
analysis of the transition pathway from horse-drawn carriages to automobiles
(1860-1930). Technology Analysis & Strategic Management 17:445-476.
Geels, F. W. 2006. Co-evolutionary and multi-level dynamics in transitions: the
transformation of aviation systems and the shift from propeller to turbojet (19301970). Technovation 26:999-1016.
Geels, F. W., and J. Schot. 2007. Typology of sociotechnical transition pathways. Research
Policy 36 (3):399-417.
Geels, Frank W. 2011. The multi-level perspective on sustainability transitions: Responses
to seven criticisms. Environmental Innovation and Societal Transitions 1 (1):24-40.
Greenpeace. 2012. Greenpeace Nordic Annual Report 2011. edited by G. Nordic.
Stockholm.
Grin, J., J. Rotmans, and J. Schot. 2010. Transitions to Sustainable Development. New
Directions in the Study of Long Term Structural Change. New York: Routledge.
Grubb, M. 2004. Technology Innovation and Climate Change Policy: An Overview of
Issues and Options. Keio Economic Studies 41 (2):103-132.
Hellevik, O. 2002. Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap. Oslo:
Universitetsforlaget.
Institute for 21st Century Energy. 2012. International Index of Energy Security Risk.
Assessing Risk in a Global Energy Market. U.S. Chamber of Commerce,.
IPCC. 2007. Summary for Policymakers. In Climate Change 2007: Synthesis Report.
Contribution of Working Groups I, II and III to the Fourth Assessment Report of
the Intergovernmental Panel on Climate Change, edited by R. K. Pacauri and A.
Reisinger.
Jakobsen, M. L., and G. S. Harrits. 2010. Kvalitativ analyse: kodning og dybdegående
tekstanalyse. In Metoder i statskundskab, edited by L. B. Andersen, K. M. Hansen
and R. Klemmensen: Hans Reitzels forlag.
Kahneman, D. . 2011. Thinking, fast and slow. London: Penguin Books.
Kemp, R. 2010. The Dutch energy transition approach. International Economics and
Economic Policy 7:291-316.
Kemp, R., and D. Loorbach. 2005. Dutch policies to manage the transition to sustainable
energy. In Jarbuch Ökologische Ökonomik: Innovation und Transformation, edited
by F. Beckenbach, U. Hampicke and C. Leipert. Marburg: Metropolis Verlag.
Klemmensen, R., L. B. Andersen, and K. M. Hansen. 2010. At lave undersøgelser inden
for statskundskab. In Metoder i statskundskab, edited by L. B. Andersen, K. M.
Hansen and R. Klemmensen. København: Hans Reitzels Folag.
Klima- og Energi- og Bygningsministeriet. 2013. Folketinget - KEB, Alm. del 2012-13 Svar på spørgsmål 157: Spm. om anvendelsen af træpiller i Avedøreværket og
Amagerværket, til klima-, energi- og bygningsministeren.
Klima- og Energi- og Bygningsministeriet. 2013. Smart Grid-Strategi - fremtidens
intelligente energisystem.
Klima- og Energiministeriet. 2010. National handlingsplan for vedvarende energi i
Danmark.
Klimakommissionen. 2010. Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede
rapport. Grøn energi. Vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler.
Klimakommissionen. 2010. Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile
brændsler.
Kvale, S. 1997. InterViews. København: Hans Reitzels Forlag.
103
Lachman, Daniël A. 2013. A survey and review of approaches to study transitions. Energy
Policy 58:269-276.
Landbrug og Fødevarer. Om Landbrug og Fødevarer 2013 [cited 10. juli 2013. Available
from
http://www.lf.dk/Om_os/Landbrug_og_Foedevarer/Om_Landbrug_og_Foedevarer.
aspx#.UcBSy-tpsq8.
Lasswell, H. D. 1935. Politics: Who Gets What, When and How? New York: Meridian
Books.
Lembruch, G. 1984. Concertation and the Structure of Corporatist Networks. In Order and
Conflict in Contemporary Capitalism, edited by J. H. Goldthorpe. Oxford: Oxford
University Press.
Loorbach, D., and J. Rotmans. 2010. Transition Management and Strategic Niche
Management. Rotterdam: Dutch Research Institute for Transitions.
Lovins, A. 1976. Energy Strategy: The Road Not Taken? Foreign Affairs 55:65-96.
March, J. G. 2008. Fornuft og forandring. Ledelse i en verden beriget med uklarhed. 2.
udgave ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Markard, J., and B. Truffer. 2008. Techonologival innovation systems and the multi-level
perspective: Towards an integrated framework. Research Policy 37:596-615.
Meyer, N. I. 2007. Learning from wind energy policy in the EU: Lessons from Denmark,
Sweden and Spain. European Environment 17 (5):347-362.
Miles, M. B., and M. A. Huberman. 1994. Qualitative Data Analysis. An Expanded
Sourcebook. 2nd ed. London: SAGE Publications.
Molina, O., and M. Rhodes. 2002. Corporatism: The Past, Present and Future of a Concept.
Annual Review of Political Science 5:305-331.
Nemet, G. F. 2009. Demand-pull, technology-push, and government-led incentives for
non-incremental technical change. Research Policy 38 (5):700-709.
Neumayer, E. 2007. Weak versus Strong Sustainability. Exploring the Limits of Two
Opposing Paradigms. 3rd ed: Edward Elgar.
Norberg-Bohm, V. 2000. Creating incentives for environmentally enhancing technological
change: Lessons from 30 years of U.S. energy technology policy. Technological
Forecasting and Social Change 65 (2):125-148.
Perkins, R. 2003. Techological "lock-in". In Online Encyclopedia of Ecological Economics
(OEEE): International Society for Ecological Economics (ISEE).
Rasmussen, A. F. 2007. Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets
åbning tirsdag den 2. oktober 2007. København.
Raven, Rob. 2007. Niche accumulation and hybridisation strategies in transition processes
towards a sustainable energy system: An assessment of differences and pitfalls.
Energy Policy 35 (4):2390-2400.
Regeringen. 2008. Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-2011.
Regeringen. 2011. Energistrategi 2050.
Regeringen. 2011. Et Danmark, der står sammen. Regerinsgrundlag.
Regeringen. 2012. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020.
Regeringen. 2013. Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job.
104
Rüdiger, M. 2003. Energiforvaltningen - fra nationalisering til internationalisering og
liberalisering. In Internationaliseringen af den offentlige forvaltning i Danmark,
edited by M. Marcussen and K. Ronit. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Shove, E., and G. Walker. 2007. CAUTION! Transitions ahead: politics, practice and
sustainable transition management. Environment and Planning A 39 (4):763-770.
Shove, E., and G. Walker. 2008. Transition Management and the politics of shape shifting.
Environment and Planning A 40 (4):1012-1014.
Smith, A., A. Stirling, and F. Berkhout. 2005. The governance of sustainable sociotechnical transitions. Research Policy 34 (10):1491-1510.
Smith, Adrian, Jan-Peter Voß, and John Grin. 2010. Innovation studies and sustainability
transitions: The allure of the multi-level perspective and its challenges. Research
Policy 39 (4):435-448.
Stern, N. N. H. 2007. The economics of climate change: the Stern review: Cambridge
University Press,.
Stirling, A. 2009. Direction, Distribution and Diversity! Pluralising Progress in Innovation,
Sustainability and Development. In STEPS Working Paper. Brighton: STEPS
Centre.
Unruh, G. C. 2000. Understanding carbon lock-in. Energy Policy 28:817-830.
Verbong, G., and D. Loorbach. 2012. Governing the Energy Transition. Reality, Illusion or
Necessity? New York: Routledge.
Verbong, G. P. J., and F. W. Geels. 2010. Exploring sustainability transitions in the
electricity sector with socio-technical pathways. Technological Forecasting and
Social Change 77:1214-1221.
Vindmølleindustrien. 2013. Branchestatistik 2013.
Vindmølleindustrien. Stå stærkere med et medlemskab af Vindmølleindustrien 2013 [cited
10. juli 2013. Available from http://www.windpower.org/da/medlemmer.html.
Voß, J.-P., A. Smith, and J. Grin. 2009. Designing long-term policy: rethinking transition
management. Policy Sciences 42 (4):275-302.
Winter, S. 1991. Udviklingen i beslutningsprocesteori: en introduktion. Politica 23
(4):357-374.
Yin, R. K. 2003. Case study research, design and methods, Applied social research
methods series: Thousand Oaks: Sage,.
Zuckerman, H. 1972. Interviewing an Ultra-Elite. Public Opinion Quarterly 36 (2):159175.
105