1. No category

Udvikling af Tønder Kommune
Tøndersjælen
11 CityDesign A/S - Oktober 2011
Indhold:
side
1.
Formål
2
2.
Metode
3
3.
Sammenfatning
3
4.
Den fælles sjæl i Tønder Kommune området
5
5.
Tønder
7
6.
Højer
8
7.
Skærbæk
9
8.
Rømø
9
9.
Toftlund
10
10.
Løgumkloster
11
11.
Bredebro
11
12.
Bilag
14
Notat 11CityDesign 1 of 25
1: Formål
Analysen ”Tøndersjælen” er en del af det analyse kompleks der omfatter:
Tønder Sjælen
Tønder – Det kreative potentiale
Tønder Stakeholder
Tønder omdømmet
Tønder profilen
”Tøndersjælen” beskriver de sociologiske/antropologiske forhold som kan
læses ud af historien fra før 1864 og til nutiden. Motivet for at inddrage analysen i
Tønders strategiudvikling er at en solid udvikling må tage udgangspunkt i det
der er , det der er skabt igennem historien : Naturen, kulturen, menneskene,
erhvervene.. Er der ikke forbindelse imellem fortid, nutid og fremtid, så vil en
strategisk udvikling – og særlig en markant ny udvikling – næsten altid blive
kortvarig alene fordi ”det nye” udstødes af samfundet. Det virker fremmed og
kunstigt på de der bor der , hvorfor det hurtigt vil ebbe ud og kun stå som endnu
et forsøg på at skabe udvikling. Analyse af Tøndersjælen skal med andre ord
danne afsæt for en holdbar strategi.
Tøndersjælen kan læses som en selvstændig analyse, men værdien kommer
først frem når analysen sammenholdt med de øvrige analyser, bliver oversat til
Tønder Strategien.
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
2 of 25
2: Metode
Tøndersjælen hviler i overvejende grad på historiske kilder (se bilag) som
beskriver området Tønder Kommune og de enkelte byer/steder i området.
Kilderne er udvalgt i samråd med områdets bibliotekarer, H. E. Sørensen,
Skærbæk og andre med særligt kendskab til området.
Personlige oplevelser og samtaler med borgere indgår i analyse. Vi har tilbragt
en uge i området i sommeren 2011.
Analysen prætenderer ikke at være en dybtgående sociologisk/historisk
analyse. Analysen skal udelukkende tjene som udgangspunkt for formulering af
strategi og handlingsplan for Tønder Kommune.
3 : Sammenfatning
Det er naturen og forandringerne af naturen samt det dansk/tyske forhold som
mere end noget andet har præget udviklingen af Tønder Kommune området.
Resulatet er et samfund, hvor landbrug stadig spiller en betydelig rolle , men
hvor der foregår en glidende overgang i retning af turisme og særlige
fødevarer. Handel og håndværk er de store erhverv. Industriudviklingen blev
hæmmet af tilhørsforholdet til det stærke tyske industrisamfund. De få industrier
der er dukket op har , ganske få på nær, ingen særlig tilknytning til området.
Kniplinger er det ene af de to industrieventyrer – og det er til gengæld både
stort og særligt for området. ECCO sko er det andet – det havde udspring i
Bredebro der , målt i forhold til indbyggertal har sat meget erhverv i gang.
Der er kun få eksempler på handlekraftige personer. Forsigtighed, omtanke og
en ulyst til store forandringer har præget området - måske netop fordi de store
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
3 of 25
uberegnlige og udefrakommende kræfter : naturen og den dansk/tyske
ubalance har påvirket livsrammerne stærkere end noget andet sted i Danmark.
Fællestræk imellem områdets byer/steder er tydeligere end forskelligheder –
dog sådan at forskellighederne træder tydeligere frem med afstanden fra havet
og fra grænsen. Men det ændrer ikke ved, at i Tønder Kommune området er der
mere der samler end der deler.
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
4 of 25
4: Den fælles sjæl i Tønder Kommune området.
”Baggrunden for væksten i de små byer findes i den store
samfundsomstilling der blev kaldt ”den industrielle revolution”. Det
var ikke alene industrier der revolutioneredes, det
var hele samfundets vareudveksling handel , landbrug. Nordslesvig
var en lille afsides liggende provins i en stor industristat. Derfor
hæmmedes den industrielle udvikling af den stærke tyske
konkurrence og af beliggenheden og der opstod ikke den samme
industrielle udvikling i Sønderjylland inden 1920 som i den danske
provins. Til gengæld nød landbruget godt af den toldbeskyttelse
som Tyskland indførte 1879 for at beskytte tysk landbrug for den
begyndende internationale krise. Den dybe krise 1880-erne afløstes
pludseligt i 1895 – fremgangen varede helt til 1914.
Opsvinget satte fart i landbruget og det var i den forbindelse at de
mange små stationsbyer blev til andelsbevægelsen med mejerier og
smøreksport. Sideløbende steg mekaniseringen af landbruget.
De penge der kom bønderne til gode blev brugt i stationsbyerne
og så voksede de med nye virksomheder: Mejeri, maskinhandel,
købmænd, bygningshåndværkere.”
Tønder Kommune området er sammenbragt af en række byer/og steder med
hver deres identitet og særpræg. Under de lokale særpræg ligger imidlertid en
strøm af naturskabte forhold og historiske begivenheder som binder sammen og
udgør det gods som kommunens fællesskab kan bygges på i respekt for
stedernes forskelligheder. Det fælles gods er indkredset igennem en række
begivenheder som særligt har præget udviklingen :
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
5 of 25
-
Fundet af Guldhornene (1639/1734)
-
Naturens krav. Det er naturen (Marsken) der mere end noget andet har
skabt
-
menneskenes identitet.
Nødvendigheden. Det karske og det barske. Fællesskabet omkring
digerne.
-
Beliggenheden, grænselandet, ”hvad ud ad tabes skal indad vindes”.
-
Den pietetiske vækkelse
-
Schlesvig Holstein kulturen :
-
”Den Slesvig-Holstenske kultur er lige så lidt tysk, som de nuværende
hjemmetyskers kultur er tysk, eller de ”danske” sydslesvigeres kultur er
dansk. Der er mere tale om en slutning til foreliggende, ydre
alternativer,
-
end en faktisk, indre overensstemmelse” (Uwe Thomsen 1984)
-
Kniplingeindustrien
-
De betydningsfulde igangsættere – der rejste:
-
Olufsen (B&O), Peter Mærsk Møller, Willum Kann Rasmussen,
Hans J. Wegner……
-
De tunge årstal : 1848, 1864, 1914, 1920, 1939, 1945 der har skabt de
skiftende
-
balancer i mellem det tyske og det danske, mindretallene og forståelsen
for andre.
-
De mange små virksomheder – industrien der aldrig fik fat. Den
industrielle
-
udvikling gled forbi (1880 – 1910)
-
Turismen der tager rigtig fat omkring 1880-erne
-
De få, enkeltstående ”industrierhverv”:
-
Europa Jensen (bilerne), ”Nick”, Højer Tæppefabrik, Andels
-
Katoffelmelfabrikken (AK). Ecco Sko, Tøma …
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
6 of 25
5. Tønder Sjælen
1861 Grundstensdokument, nedlagt under den første ”Schweizerhalle
af bygherren , ølbrygger Johann Peter Paulsen:
”På denne tid, da dette skrives, kan Tønder med henblik på velstand og
erhvervskilder nok måle sig med andre små byer i landet. I social
henseende kan der i sandhed siges, at borgerskabet er bravt og godt,
åbent , godmodigt, velgørende og selskabeligt. Klikevæsenet kendes
kun af navn, om tyveri hører man intet, bevidste bedrageri er sjældent.
Foretagsomheden er ret ringe, kapitalisterne sætter deres penge på
sikre renter eller stikker dem i landerier. Byggelysten er ringe, dog har
byen i de sidste år udvidet sig og er blevet forskønnet. Selv i forstaden
til Vestergade er der blevet opført en række smukke huse.
Byens velstand baserer sig ikke så meget på borgernes handlekraft og
soliditet, men mere på fædrenes milde stiftelser og byens herlige
landerier. Hertil kommer det vidtstrakte, velhavende opland og
beliggenheden mellem gest og marks, som gør Tønder til
landhandelens naturlige midtpunkt.”
1700-1800
Kniplingeformuerne skabes
1820
Sparekassen : Der var forandring i luften og det manede til
forsigtighed.
Den smukke by (og det er Tønder den dag i dag)
1850 +
Den tyske overklasseturisme – kniplinger som den store
souvenir.
1867
Tønder Østbanegård (Jyske Længdebane)
1864-1910
Turismens og bryggeriernes store epoke
1900
4000 indbyggere – 80 værtshuse
1912
Første danske forening
1926-30
Tøndermarskens afvanding – egnens forvandling. Ingen havn.
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
7 of 25
1943
700 års jubilæum. Tønder Brugsforening, RITAS supermarked
Borgmester Poulsens Epoke. Tornerosesøvnen.
1959 +
System Abstracta, Tøma, Hartmann, Nordisk Hydro, DSB,
kasernen. Ribe Jernstøberi.
1970
Gågaden
1971
Årets By
1975 +
Tønder Festival
Grænsehandel
2006
Danmarks Mest Attraktive handelsby
6: Højer
Fiskeri , Sejlads
Havnebyen til Tønder , vejen til havet Vidå
”Pigerne lærte at kniple –drengene skulle tjene”
Tyske og danske dør om dør
1877
Højer Tæppefabrik starter (konkurs 1992)
1887
Stadt Tonder Hotellet : Musikere fra Wien og New York og bio !
1896
Afholdsorganisationen IGOT. Højer Station
1897
Familien Müller starter Højer Pølser som lige siden har været det
vigtigste element i at udbrede kendskabet til Højer.
1904
Europa Jensen med biler frem til 1959
1900 +
Turismen, Damperen til Sild. restaurant ”Hoyer Schleuse”
1918
Vidå fabrikken (største bygningsværk i Højer). Søgræsfabrikken der
fejlede og siden har været brugt til meget.
1932
Folkeligt Samfund
1945
Byrådsprotokol overgår fra tysk til dansk
1957
Højer Bio (lukker 1985)
1963
Tom Juhl :”men byrådet har desværre endnu ikke fattet at turister er
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
8 of 25
en indtægtskilde
1964
Digeskolen
1969
”Snopperup” bygges uden for gamle Højer
1970
Turistforeningen
1982
Seminaret ofr Tekstildesign og brugsgrafik
1992
Sejlruten Højer- Sild (genåbnet)
1995
Kurby med det hele – projektet
7: Skærbæk
Hovedstaden for Rømø
1860
Spare- og Lånekassen (nu Danske Bank)
1864 +
Landbrugets gode kår
> mange udvandrer til Kongeriget og til USA
Provst Peter Jacobsen. Meget foretagsom. Grundlægger turismen
på Rømø – sporvogn over øen til Lakolk. bank mv – ind til det hele
rabler. Han er bannerfører for tyskheden – mod den danske bannerfører Timmermann
1900
Opgang på alle områder. Det gå godt.
1912
Danskheden får overtaget (altså meget før Højer/Tønder blot få
kilometre borte.)
1935
Dæmningen
8. Rømø
-
Skibsfarten: Grønlandstiden 1600-1800, Islandstiden 1860-1870
-
Svenskerne tog flåden. De blev i stedet skibsfører (kommandanter)
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
9 of 25

-
Søfolk, uddannet i Hamburg, Flensborg – emigrerede til USA,

-
de bygger og køber de store gårde på fastlandet.
Australien.
Der har altid været landbrug, men altid noget andet end landbrug.
1836
Fødes Peter Mærsk Møller i Østby. Grundlægger med sønnen
A.P.Møller Dampskibsselskabet 1904
1909
Villum Kann Rasmussen fødes på Manø
1900-25
Landbruget er hovederhvervet
1900-erne Turismen som kommer alle til gode. Start Pastor Jacobsen (se
Skærbæk). Landbruget bliver starten på turismen (camping)
1964
Havnen i havneby indvies. Havneby bliver udviklingsbyen
1964
Rejefiskeriets start
Øko landbrug – Rømø produkter
Mange unge forlader øen.
9. Toftlund
1864 +
Nogle udvandrer – udsigterne er dårlige , men det rammer ikke
Toftlund særlig hårdt. Byen var inde i en god udvikling
1871-1940 En gammel landsby med vokseværk . En handelsby. Jernbanen
1904
kom først da udviklingen var godt i gang
1900
Amtsret, postkontor, skattekasse, dyrlæge, apotek mv.
>
To hoteller i Toftlund
>
Embedsmændene bor i Toftlund (Amstretten) og det gør de nye
branchers folk også.
>
Magasin du Nord har afdeling i Toftlund
1933
Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS) 300
andelshavere, har prøvet meget nyt, men ringe succes.
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
10 of 25
1990
Stanken fra AKS – endnu ?
1990
Energispareprojekt med Slesvig-holstenske Bredstedt (EU
støttet)
2000
Studenterkursus, teaterhøjskole, golfklubben,
Brundlandcenteret, SunSil
2005
AKS fusionen er kiksede.
10. Løgumkloster
825
Grundlagt af munke
1173
Selvstændigt sogn
1600
Byen dannes –
1600-1800 Kniplingeindustrien i 1741 er der 611 kniplersker
1914 +
En streng tid. Om det lykkedes danske og tyske at leve
side om siden afhænger af hvem man spørger. Der
er både spænding og fællesskab
1920 +
Byen vokser langsomt. Ingen industri. Kultur skal bære turisme
1960-erne Refugiet – det nye kulturcenter.
Holmen med Olivia Holm Møller ?
-
Klostermarked
-
Det røde hjerte
-
Det sted i Danmark hvor der bor flest præster.
11. Bredebro
-
Mest kendt for kniplinger
-
Den sammenvoksede by (Bredebro og Brede) – i folkemunde
”Bredekro” efter landevejskroen
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
11 of 25
1861
Den nye bro af den mest foretagsomme mand Jens
Peter Petersen som ogås fik æren for at vestbanen
kom til Bredebro
1887
Jenbanen indvies – trafikknudepunkt
1900
Opblomstringeperioden – eneste landsby i Tønder
Amt Nord med befolkningsfremgang
Mange tyske tilflyttere
1900+
Den hårde tid – Sønderjylland som prøjsisk provins,
det svejsede danskene sammen
1909
Forsamlingshuset – bygget af en kreds af danskere
1913
Det Danske Årsmøde – største Bredebro begivenhed
nogensinde ?1
1914+
Vesterhavsdiget. Krigen, de russiske krigsfanger.
1923
Kongebesøget
1927
Jernbanen Rødekro via Bredebro til Ballum – nedlagt 36
1935
De yderliggående DNSAP ¼ af kommunens stemmer.
Partiets højborg igennem mange år.
1945 +
2. verdens krig
1945+
God tid for håndværkere. Landbruget på vej til
mekanisering
1961
Bredebro Industri A/S med 97 lokale aktionærer.
1961
”Regn i Regn” bestiller en fabriksbygning 450 m2, men
bruger den ikke. Mange viste interesse (gode
trafikforhold, billig arbejdskraft). Solgt til
Karl Toosbuy og J. Jensen for 158.000 kr ”Bredebro
Skofabrik, A/S Ecco-Let. Flere småskofabrikker kom
med. Det var ideen med ”Industrihuset”
1961
L. Nielsen Jepsen limtræsfabrikation : LNU-Spændtræ
der blev Danmarks største i branchen.
1971
Åspe : 4000 træsko pr dag
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
12 of 25
1973
Ecco må hente arbejdskraft i Skotland produktionsareal
2.500 Kvm
1975
Bredebro Mejeri med Havarti og Fynbo ost
1975 +
ECCO som den helt dominerende virksomhed som trækker
meget andet, men som også flager hele produktionen ud , men
beholder innovationen
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
13 of 25
BILAG
Uddrag af kilder til intern brug/dokumentation
Tønders historie i hovedtræk : Uwe Thomsen. 1984
5
42
57
59
61
63
64
65
66
67
67
69
70
71
72
73
74
75
80
81
82
82
84
Guldhornene ved Gallehus. Oldtidsvejen
Gl. Rådhus fra 1643
Pietistisk vækkelse – der holder frem til vore dage.
Vajsenhuset 1735
Kniplingeformuen
Nørre Alle 1800
1813 Tondernscher Intelligenze Blatt (ugeblad)
1820 Sparekassen
”Der var forandringer i luften og det manede til forsigtighed”
Niels Nicolaj Falck (professor Kiels Universitet)
Uwe Jens Lorensen (1795)
”Slesvig-Holstein Oprørsbevægelse – treårs krigen 1848 – 51
”Slesvig-Holstein” Forklaring :
Forskellen er, at kulturarven har forudsætninger i alle
verdenshjørner og den slesvig-holstenske kultur er lige så lidt
tysk, som de nuværende hjemmetyskeres kultur er tysk, eller de
”danske” sydslesvigeres kultur er dansk. Der er mere tale om en til
slutning til foreliggende , ydre alternativer end en faktisk, indre
overensstemmelse.
God folkesjæl forklaring (se printkopi)
Tønder Seminarium får dansk afdeling 1864
Embedslægen Frederik Ferdinan Ulrik – satte han for meget i gang ?
Olufsen familien fra Tønder, stifter af Bang & Olufsen
Tønder Østbanegaard 1867
S-H indlemmes i Kejserriget 1870 – Prøjsisk Provins
Den tyske overklasse turisme kommer til Tønder
Vesterland på Sild – søbadeanstalt 1855
Bismark kommer til kaj i Tønder Havn. Badelivet.
Bryggerierne:
Tønder-Bru 1889
Bock Bier
Tønder er øl og turisme 1864 – 1910
1877 telefon
1912 rutebil
1912 Zeppeliner luftskibet Viktoria Luise 1912
1918 Hangarskibe skyder luftskibene i brand
9/11 krigen slutter i Tønder
Nye grænse 1920
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
14 of 25
89
90
90
93
95
96
96
98
100
101
102
103
104
105
Tønder Museum
Tønder Bibliotek 1923
Tønderhus 1943
Retsopgøret 1946 – 700 sagen
Kun små erhvervsvirksomheder
Tønder kafferisteri
1948 Rømø dæmningen indvies
Tønderfestivallen
Erhvervslivet vokser ikke 1950-erne
Meget stilfærdig erhvervsvækst, filialer kommer udefra
Brd Hartmann
Nordisk Hydro, Hans J. Wegner
Aventoft (tysk) grænsehandel
Det nye rådhus med den helt uacceptable placering.
Tøndermarsken – det grænseløse landskab. 2008
Forord
Menneskets arbejde med digebygning, grænselandet..
Vidå
Region Sønderjylland, Schleswig
16
57
58
60
Digemuseet, Neukrichen
1920 skører Tønder Amt over i 2
Digelauet med Digegreven
1926 – 33 afvanding af Tønder Marsken
Vidå projektet EU for at redde Snæblen
Digegreve D. Dethleffsen
1947 Digebrud – halvdelen af Tønder oversvømmet.
1963 Digebrud
Digepasning tillægges Tønder Kommune
1976 hele Tønder evakueres pga. forhøjet vandstand
1982 Vidå slusen indvies af dronningen
”Hvad ud ad tabes skal ind ad vindes”
1945 behovet for arbejde/boliger til dem fra øst.
Galleskog Naturopretning
2. generationsbeboere (tilflytning efter krigen) kaldes
Energilandmænd (vindmøllerne)
Marsk turen :
Lægan pumpestation
Gotteskog
Grænsevejen Siltoft
Nørremølle og Hjørnekro
66
68
70
71
104
108
111
112
186
199
200
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
15 of 25
Byen ved grænsen. Tønder 1920 – 1970. Henrik B-Christensen 1970
1920 Smukke bygninger
Anseelige forretninger, 5 banker, 2 banegårde, markedspladsen, mange, mange gæstgiverier, - manglende kloak
15
18
19
20
27
31
36
38
45
1962 Vandtårnet
Zepelinerbasen
Tønder by – det skarpe skæl mellem by og land
Storkenes by
1926 – 30 Tøndermarskens afvanding – egnen forandres totalt
Skibsbroen og Skibborgade – ingen havn mere.
Topograf H. V. Clausen: Bar ansvaret for at Tønder blev dansk
1920
To sprog og blandingssproget
1912 første danske forening
Valg : ¼ danske ¾ tyske 1920
Lensgreve Schack Amtmand
Hjemmetyskerne (bopæl i flere generationer)og
indvandrede tyskere.
49
Overgangen, samlivet gå glimrende. Man mødes privat og
til Schackenborg Selskaberne
53
57
1933 Nacifiseringen. Møder i Deutches Haus
Hostrup Hotel, mødested for tyske møder 1937
1937 dansk flertal i byråd
de tunge tider 82. verdenskrig
1943 Tønder 700 år
retsopgøret Dømt over 1.047 personer
- i 45 fik det tyske mindretal et knæk som det aldrig kom over..
udrensning i kommune administrationen 1946
1950-erne det tyske mindretal kommer igen – langsomt
Borgmester Poulsens epoke (bankdir og borgmester)
Den samlende skikkelse i Tønder Erhvervsråd (nu Tønder
Erhvervsforum ?)
Kommunesammenlægningen 1972 : Systemskifte fra
Konservativ til Venstre (landet med)
Erhverv og konjunkturer:
1920 Studerende og Stude
Ind til 1950-erne gik den industrielle udvikling forbi Tønder.
Politimester i Bølling (1958) : ”Vis initiativ i stedet for at vente
på at Stat og Kommune gør noget”!
” æ Rummel pot”
Tal med H.E. Sørensen , Skærbæk 7475 1704 – forfatter til
95 +
99
117
121
124
134
144
161
167
171
181
….
….
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
16 of 25
181
209
271
306
317
319
324
mere end 100 titler.
Grænseforeningen
1959 Erhvervskonferencen i Tønder. Maskinfabrikken
TØMA blev resultatet. I dag B&W energi
Industrialiseringen :
TØMA
System Abstrcta (Cadovius) – 1961
Hartmann (1962)
Ribe Jernstøberi (afdeling)
Entreprenører, lidt møbler
DSB
Kasernen
”Flyvepladsen”.
Det meget aktive foreningsliv som altid har været der og er
der endnu.
Josephine Becker på Kristkirkens prædikerstol
Kino
Året By 1971
Tønder Handel 100 år 1906 – 2006
- tilløb til stiftelse 1880. Start 1906
18
20
27
29
42
57
59
61
62
63
65
68
75
Handelsskolen som vigtigste initiativ
Forstander Ejnar Mortensen 1972 – 1992
1943: 70 medlemmer
Tønder Brugsforening
RITA-Supermarked
Olie søges – igen.
De meget, meget stor markedsdage der får vores
markedsdage til at blegne
Første danske købstad 1243
1867 Banen til den Jyske længdebane
80 kroer til 4.000 indbyggere (1900)
1700 –Kniplingeindustrien – vigtigere end handel med stude,
og heste.
1800-tallet : kniplingsindustriens hovedby – stort
knipling salg til badegæster
1864 stor tilbagegang som handelsby
Victoria bryghus konkurs
Ind til 1920 tilbagegang
1920 er vendepunktet
grænsehandel Tyskland 7% moms fødevarer DK 25%
Dagligvarer købes i Tyskland – udvalgsvarer i DK
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
17 of 25
86
91
98
99
112
115
Moms fidusen (købe i DK, få leveret i D)
de tyske butikker er et plus for Tønder som indkøbsby,
grænseandel og turisme støtter hverandre
De tyske møbelkunder
Schmidt im- og eksport Süderlügum – erfaring fra grænsehandel har medført eksport.
”frimærket” med den sovende Poulsen ”Byen hvor der
aldrig sker noget”.
1958 Tøma
1968 Abstracta
1978 Hartmann
Ribe Jernstøberi
1975 Norsk Hydro Aluminium
1970 gågaden
se ”æ rummelpot”
Tønder festival
2006 ”Danmarks mest attraktive Handelsby”
Strategiplan Tønder Handel 2010 – 15
- handel
- parkering
- gammel bydel forbedres
- Mølleparken
Skibsbroen ?
- Multicenter
- Tønder Museum
- formand interviewes: Thygesen ???
Tønder Festival – gennem 25 år 1975 – 1999
Intro Musikglad by. Jazz klubben Noldes Nabo og Tønder Beatclub.
Folkemusikklubben Visemøllen med 1974
Vandmøllen omdøbes til Visemøllen. Det blev pulsen i
Tønder Festival
10
Pavillonen i Nørrealle : Libestemplet danner i mange år rammen.
---
Alex Campbell bærende kraft. Carsten Panduro bærende kraft
(endnu).
Fonden
Festivalkontoret over Hagges Pub
1993 750 års købstadsjubilæum
Lagerhallen – med 180.000 kr. fra Brd. Hartmann fond
19
24
27
28
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
18 of 25
Tønder Gennem Tiderne II – Flere forfattere
326
379
388
391
395
440
456
Den tyske skole – Den danske skole – Statsskolen
Tønder Seminarium 1788 (Nordens ældste Lærerskole
Det tvesprogede seminarium 1864-84
Det prøjsiske seminarium 1884-1920
Tønder Statsseminarium 1920-43
Sproget gennem tiderne.
- det officielle sprog 1400-1670 var plattysk som borgerne
ikke forstod meget af. Mere Nedertysk. Man lærte tysk af
praktiske grunde
1857 – der taltes mest dansk, men tvesproget fungerede.
Om Højer By 1920 – 1993 . Folmer Christensen (11CD)
9
10
11
13
27
34
47
47
48
49
51
53
54
61
74
76
86
89
92
201
Havneby til Tønder – Vidå . Tyske danske altid dør om dør.
Sønderjylland kaldes også Slesvig. Landet mellem Kongeåen og
Ejderen. 1867 afstemningen : 71 danske..185 tyske..
Tysk byråds protokol frem til 1945
Jernbanen Højer – Tønder
Højer Tæpper
Foto _ Digeskolen
Marskhallen indviet (1975?)
1989 Tennisbanen (Marsk Hallen)
Turismen: Køber Kries Gård med planen : Europæiske Kunstakademi.
Intet sted at bo i byen – ud over motellet. Intet for turister.
Sejlruten Højer – Sild. Fåremarked i september.
Højer Borgerforening
Digeskolen 1964
Pigerne lærte at kniple – drengene skulle tjene.
1896 : Afholdsorganisationen IGOT
”Europa Jensen”. Vognfabrikant fra 1952. Fabrikerede bilkarosser
19o4. Kong Chr X bil er på Egeskov
1959 standser produktionen
Parcelhusbyggeriet ”Snopperup” (som i Billund..)
Hotel Stadt Toender, Nørregade 5. Der sker meget.
Kulturcentrum, musikere fra NYC
Bio fra 1897
Højer Station
Leben op torvet
Hotel Sylt – nedrives 1992
Søfart og fiskeri
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
19 of 25
209
229
231
232
233
234
236
239
240
241
242
306
321
328
332
Restaurant Höyer Schleuse 1912 (meget flot , foto)
Vidå fabrikken
1918 Søgræs til fodermel , men
1937 Europa Jensen. Adler Biler og Krup Biler
1946 Købt af Nicolaj Christiansen (Nick Kolding), autoværksted.
Højer Handels- og Industriforening 1923
Højer-Sild ruten
1963 Planer om flyvebådsforbindelse
1963 Tom Juhl : Men Byrådet har desværre endnu ikke fattet at
turister er en indtægtskilde.
Højer Handels- og Håndværkerforening
Turistforeningen 1970
Kurby med det hele – 1995 projektet
Højer Tæppefabrik. Start 1877
Wilton
Højer tæppe samarbejder med designere ny start
1992 Konkurs
Mask møbelfabrik
Elmo Kontormøbler
Seminaret for Tekstildesign og brugsgrafik 1982 . Helga
Højlyck fra Skodsborg
1932 Folkeligt Samfund VIGTIGT
1947 Borgerverin – i dag ?
rally..
Godt dansk/tysk naboforhold.
Vadehavsbønderne på Rømø
7
12
19
20
21
26
36
45
1986: Gunnar Solvang
Set gennem landbruget øjne
Danmarks største sandstrand
Søfarten ”har til alle tider suppleret (landbrugs) udkommet med
”markedsrettet” indtjening. Søfart blev hovederhvervet.
1643 Besat og plyndret af svenskerne
1600 – 1800 Grønlandstiden
1860 – 1870 Islandstiden
fragtfart (inspirerede APM)
- Læs Thade Petersen : Rømø. 1979
Navigationsskolen i Sønderby
Kommandør = Kaptajn, de købte, byggede de store gårde også på
fastlandet.
Søfolk, uddannet i Hamburg, Flensborg – emigrerede til Australien,
USA (Som Fanø)
Der har altid været noget andet end landbrug.
1900 – 1925 Landbruget er hovederhvervet.
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
20 of 25
83
135
139
141
Turismen starter 1900
Nordseebad , Lakolk
Pastor Jacobsen, Skærbæk
Rømøs gennembrud : Dæmningen.
Dæmningen:
Start 1935. Møde i Skærbæk.
1946 dec. åbner dæmningen
Befolkning/erhverv efter 1950
22. sep. 1836 fødes Peter Mærsk Møller på Rømø i Østerby
Grundlægger med sønnen A.P. Møller Dampskibsselskabet
Svendborg 1904
Villum Kann Rasmussen. Manø 1909
Størstedelen af turistindtægterne kommer folk ude fra til gode
1964 Havnen i Havneby indvies
1969 rejefiskeriet starter
Turismens vækst i 50-erne
Mange unge forlod øen – de arbejder på fastlandet
Landbruget bliver til turist investeringer (Campingpladser)
Øko landbrug – Rømø produkter
Kathrine Thuesen – et liv med kniplinger : Inger Lauridsen
9
10
11
12
15
18
19
20
23
25
1918 Føde tæt på Højer
Startede som 7 årig
1927 Den københavnske Damekreds for Tønderkniplinger
1921 Oprettes Det tønderske Kniplingesdepot, konflikt med den
københavnske, de fleste kniplere i T. foretrak den københavnske
- bedre betalinger
1934 Demonstration af knipling i Klampenborg og i Magasin du Nord
1941 Gift i Højer Kirke
1954 Den Københavnske skifter navn til : Foreningen til bevarelse af
Tønderkniplinger.
1995 Storværket vises på kniplingefestival i Tønder
Hun blev dansk kniplingshåndværks ”Grand Old lady”
1999 Møgeltønderkniplingen til Joachim og Alexandras Nicolais
dåbskjole
2009 Hun bortgår.
Om Toftlund (Gyldendal)
1510 Toftlund. Mellemstore virksomheder (navne) . Syd for
Katoffelmelsfabrikker. 1990 Energispareprojekt sammen med slesvig-holstenske
by Bredstedt, EU støtte.Udnævnt til første danske
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
21 of 25
Brundlandby.
Brundtlandcenteret 2001 (hvad sker ???)
SunSil solceller
T har studenterkursus samt musik-og teaterhøjskole – og golfbane.
Andels-Katoffelmelsfabrikken Sønderjylland 1933-2008 AKS
Thomas Schmidt Nørgaard/ Kristian Dalsgaard
En konsekvens af Kanslergadeforliget. Den store udbygning, satsning 1990
1.450.000 tdr. kartofler – en fordobling
20
Crackfree – ved hjælp af en Handelshøjskolestuderende fik man
tillid til at det kunne lade sig gøre.. men måtte lukke..
22
Man har prøvet med mange andre stivelsesprodukter..og andet
fx drivhuse (lukket)
29
ca. 300 andelshavere
42
Miljøet : Stanken i 1990 op i byen. Det lugtede helt forfærdeligt. Det
prøvede for alvor naboforholdet til byen også i årene efter.
45
Problemet med lugten er næppe løse endnu
48
EU har været livredder med mange støttekroner ”pengene
strømmede fra Centralbanken i Frankfurt til avlernes lommer i
Sønderjylland”
57
En mulig lukning, men redning ved indbetaling af 15 kr. pr andel.
66
2005 Fusionen (fra 3 til 2) som ikke blev til noget.
71
Jørgen Outzen , fmd. igennem mange år 1987 – nu + (interview?)
Stationsbyer i Sønderjylland – Toftlund og Hjordkjær: Christian Kaatmann
34
Baggrunden for væksten i de små byer søges i samme forhold,
nemlig den store omstilling i samfundsøkonomien:
”den industrielle revolution”
Det var ikke alene industrierne der revolutioneredes , det var hele
samfundets vareudveksling også handel og landbrug. Nordslesvig
var en lille afsides liggende provins i en stor industristat. Derfor
hæmmedes den industrielle udvikling af den stærke konkurrence fra
tysk industri o gaf beliggenheden og der opstod ikke den samme
industrielle udvikling i Sønderjylland inden 1020 som i den danske
provins. Til gengæld nød landbruget godt af den toldbeskyttelse ,
som Tyskland indførte i 1879 for at beskytte tysk landbrug for den
begyndende internationelle krise.
Den dybe krise i 1880-erne afløstes pludseligt af et stort opsving fra
1895 – det varede helt frem til 1914.
Opsvinget satte fart i omlægning af landbruget og det var i den
forbindelse at de mange små stationsbyer blev til samt
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
22 of 25
andelsbevægelsen mejerier og smøreksport
Sideløbende stigning i mekanisering af landbrug . De penge der kom
til bønderne blev brugt i stationsbyerne og så voksede de med nye
virksomheder : Mejeri, maskinhandel, købmænd,
bygningshåndværkere ..
53
56
58
61
62
63
Toftlund –en gammel landsby med vokseværk 1871-1940
1880 – en handelsby. Jernbanen kom først da udviklingen var godt i
gang..
To hoteller i Toftlund
Embedsmænd i Toftlund og nye branchers folk.. Og en lokal afdeling
af Magasin du Nord.
De nye erhverv kom udefra :Elværket.
Den centrale beliggende og jernbanen trækker.
Amtsretten trak folk til .
Midtsønderjylland : H. E. Sørensen.
64
Toftlund
Toftlund og Omegns Sparekasse 1872 – 1972 : Olav Christensen.
7
14
58
86
Den ulykkelige krig og følgerne – udvandringen fordi udsigterne til
dansk var meget dårlige.
Udvandringen ramte ikke Toftlund særligt hårdt. Byen var inde I en
god udvikling. Havde opnået bymæssig karakter. I 1900: amtsret,
postkontor, skattekasse, dyrlæge , apotek, forretninger,
håndværkere.. og elektrisk lysanlæg.
1904 banen indvies. (Haderslev-Toftlund)
1920 10. juli Kong Chr. X ridder over grænsen. Toftlund den 15. juli.
Løgumkloster : Guide igennem historie og nutid . Jens Kristian Krarup
12
14
15
17
21
Byen dannes ca. 1600
1600 tallet – Kniplingeindustrien store betydning
1864 Prøjsen
1920 – genforeningen, byen vokser langsomt. Ingen naturlige
muligheder for Industri. Man er indstillet på at det er kulturen der skal
trække med turismen.
De pietistiske kredse. (1760 1774)
Kniplingetiden (fra 1600 tallet op til 1800 tallet) 1741 var der
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
23 of 25
611 kniplersker. Det var vist nok fra Belgien at de lærte det.
26
Første verdenskrig ”en streng tid” Alle måtte deltage i krigen
Om det er lykkedes Tysk og Dansk at leve side om siden efter
1920 afhænger af hvem man spørger..Der er både spænding og
fællesskab.
28
Refugiet – et nyt kulturcenter – fra 1960-erne, Højskolen,
klokkespillet 1973
Museet med Olivia Holm-Møller. (Holmen)
36
1973 – fejre 800 år jubilæum
Løgumkloster – en by i rødt og hvidt : Henry Voss
25
26
27
28
39
51
55
63
825 år Munkene
1173 Klosteret (Munkene ”Locus Dei”)
1739 Selvstændigt sogn
1864 Den tyske tid –byen skifter karakker. Tyskheden
breder sig : jernbane, småindustrier
”Bork-Hansen æraen” – den usædvanligt initiativrige præst.
Tiltræder i begyndelsen af 50-rne og blev ved de næste 40 år.
For Løgumkloster har det årlige Klostermarked været vigtig.
Det røde hjerte
Højskolen
Folkekirkens pædagogiske institut
Alice Buchhaves Gøglerstatue
Spare- og Lånekassen i Skærbæk og Omegn 1860 – 1950 :
Nicolai Svendsen.
9
11
33
72
73
91
98
105
1859-94 44 Sparekasser i Slesvig ( 72 i Danmark)
1860
oprettes Spare- og Laanekassen, Skærbæk
1886 Timmermanns gård Kro og sparekasse
1864 – 90 landbruget gode kår
Mange danske udvandrer til Kongeriget og USA
Provst Peter Jacobsen. Den meget foretagsomme mand som
grundlægger Lakolk med sporvogn over øen, bank og meget mere.
Ind til det hele ramler.
Han var fører for Tyskheden og dermed modstander til danskhedens
bannerfører Timmermann
1912 Danskheden får overtaget (i stemmer)
1900 Opgang på alle områder
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
24 of 25
109
krigen Skærbæk midt i kampzonen
1920 Genforeningen 980 danske og 164 tyske stemmer.
Bredebro gennem 75 år H. E. Sørensen
1979
Den sammenvoksede by (Bredebro og Brede) – i folkemunde ”Bredekro” efter
landevejskroen.
12
14
15
18
19
30
35
43
55
93
95
99
100
111
112
114
1861 Den nye bro af den mest foretagsomme mand Jens Peter
Petersen som ogås fik æren for at vestbanen kom til Bredebro
1887 Jenbanen indvies – trafikknudepunkt
1900 Opblomstringeperioden – eneste landsby i Tønder
Amt Nord med befolkningsfremgang
Mange tyske tilflyttere
1900+Den hårde tid – Sønderjylland som prøjsisk provins, det
svejsede danskene sammen
1907 Forsamlingshuset – bygget af en kreds af danskere
1913 Det Danske Årsmøde – største Bredebro begivenhed
nogensinde ?
1914+
Vesterhavsdiget. Krigen, de russiske krigsfanger.
1923 Kongebesøget
1927 Jernbanen Rødekro via Bredebro til Ballum – nedlagt 36
1935 De yderliggående DNSAP ¼ af kommunens stemmer.
Partiets højborg igennem mange år.
45+2. verdens krig
1945+God tid for håndværkere. Landbruget på vej til mekanisering
1961 Bredebro Industri A/S med 97 lokale aktionærer.
1961 ”Regn i Regn” bestiller en fabriksbygning 450 m2, men bruger
den ikke. Mange viste interesse (gode trafikforhold, billig
arbejdskraft). Solgt til Karl Toosbuy og J. Jensen for 158.000 kr
”Bredebro Skofabrik, A/S Ecco-Let. Flere småskofabrikker kom med.
Det var ideen med ”Industrihuset”
1961 L. Nielsen Jepsen limtræsfabrikation : LNU-Spændtræ der blev
Danmarks største i branchen.
Bredebro Kommune 1970 – 1995
(intet år uden ECCO)
9
11
13
1971 Åspe : 4000 træsko pr dag
1973 Ecco må hnte arbejdskraft i Skotland produktionsareal 2.500
Kvm
1975 Bredebro Mejeri med Havarti og Fynbo ost
TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011
25 of 25