1. No category

7 . sep tem be r 2 0 1 2
Nr. 36 – 18. årgang
Læs i dette
nummer af
Grovvarenyt:
DLF-Trifolium får ny
chef for salg i Danmark...... 2
Ny chef for
kommunikation i DLG....... 2
Forsker fra Aarhus Universitet formand for EUpanel for tilsætningsstoffer
og fødevaresikkerhed.......... 2
Aftalen mellem DLA Group og Henkkija-Maatalous Oy blev underskrevet fredag formiddag
i Finland. Til venstre ses Christian Junker, bestyrelsesformand for DLA Group og Kuisma
Niemela, adm. direktør for finske SOK. Foto: DLA Group.
Danish Agro og Vestjyllands Andel:
Køber Finlands
største grovvarekoncern
Af Helge Lynggaard
Finlands største grovvarekoncern kommer nu på danske
hænder.
Det sker efter, at Danish Agro
og Vestjyllands Andel via samarbejdet i DLA Group fredag
formiddag har underskrevet en
aftale om, at DLA overtager 60
procent af aktierne i grovvare-
koncernen Hankkija-Maatalous
Oy.
Den finske grovvarekoncern
omsætter årlig for 7,5 milliarder
kroner og har en markedsandel
på 45-50 procent i Finland.
- Købet af aktiemajoriteten
i Hankkija ligger helt i forlængelse af Danish Agro og Vestjyllands Andels fælles strategiplan
om, at vi ser Østersøregionen
som vores udvidede hjemmemarked, siger administrerende
direktør i Danish Agro og bestyrelsesformand i DLA Group,
Christian Junker.
Efter handelen øges den samlede omsætning i DLA Group
fra ca. 22 milliarder kroner til
omkring 32 milliarder kroner.
Læs mere side 5-8
Sæt nogle klare politiske mål om bioenergi
Der lød en klar appel fra forskere og fagfolk, da
der onsdag i denne uge var temadag om Grøn
Energi på AU Foulum:
- Sæt nogle klare politiske mål, afsæt de nødvendige bevillinger til at udvikle teknikerne. Man
kan ikke opdyrke et marked, før teknikker og produkter er på plads, men uden et marked kan man
ikke finansiere udviklingen. Danmark er ved at
komme bagefter de lande, der er godt i gang.
Institutleder Erik Steen Kristensen, Aarhus
Universitet påviste, at der er plads til både at
producere mad, foder og energi, hvis afgrøderne
giver større udbytte end i dag.
Læs mere side 9
12 pct. mindre protein og
fosfor i årets høst af byg.....3
Miljøministeren
forbyder bifenox.................. 3
Christian Junker fylder
60 på tirsdag........................3
Stadig plads til nye
ansøgninger om ekstra
kvælstof til brødhvede........ 3
Kort om HankkijaMaatalojus Oy..................... 6
En god løsning for
finske landmænd................. 7
Omsætning i Hankkija:
Grovvarer for 4,5
mia. kr. og maskiner
for 1,7 mia. kr......................8
Bioenergi mulighedernes land............. 9
Fødevareministeren:
Randzonerne bliver
til natur ..........................11
Bæredygtigt Landbrug:
Jura-ekspert:
Vandplanerne er ulovlige.11
Yara hædrer to
afrikanske kvinder for
deres arbejde for grøn
revolution i Afrika............. 12
DLF-Trifolum
får ny chef for
salg i Danmark
DLF-Trifolium
har
udnævnt
Jørn
Lund
Kristensen som
salgschef
med
ansvar
for koncernens
hjemme- Jørn Lund
markeds- Kristensen
salg til
landbruget. Han er 46 år og
tiltræder jobbet 15. oktober.
Jørn Lund Kristensens primære udgangspunkt vil være i
det nybyggede salgskontor i
Højme ved Odense, som er
base for salgsafdeling og produktchefer.
Som salgschef for hjemmemarkedet vil Jørn Lund Kristensen have fokus på at bevare og styrke kontakten til selskabets forhandlere samt varetage den administrative ledelse
af Dansk Salg.
Med udnævnelsen af Jørn
Lund Kristensen ønsker DLFTrifolium at styrke de faglige og
kommercielle relationer til forhandlere på hjemmemarkedet.
Jørn Lund Kristensen har
de seneste 13 år rådgivet DLFTrifoliums frøavlere på Stevns
som frøavlskonsulent.
Han har de senere år haft
arbejdsplads på Dansk Planteforædling i St. Heddinge, hvor
han gennem en tæt kontakt til
planteforædlere har fået indblik i
den dynamiske og innovative
udvikling i moderne græsforædling.
Jørn Lund Kristensen blev
agronom i 1992 og konsulent i
DLF-Trifolium i 1993.
Kilde: Pressemeddelelse
fra DLF-Trifolium 5. september.
Uafhængigt ugebrev med
nyheder og viden om grovvarer
- branchen og virksomheder og om handel, korn, foderstoffer,
gødning, planteværn, såsæd, frø,
energi mm.
Ny chef for
kommunikation i DLG
N r. 3 6 - 2 0 1 2 - s i d e 2
Forsker fra Aarhus Universitet
formand for EU-panel for tilsætningsstoffer og fødevaresikkerhed
Gitte
Dahlgaard
(41)
cand.scient. soc.
PR, er pr.
1. september
udnævnt
som
kommunikationschef Gitte Dahlgaard
i DLGkoncernen med ansvar for intern og
ekstern kommunikation.
Hun begyndte for to år
siden som pressekoordinator
bl.a. med ansvar for den eksterne kommunikation til erhvervsmedier, og hun har været rådgiver og projektleder på
forskellige projekter.
DLG-koncernen har på det
seneste åbnet mere op for en
proaktiv kommunikation om
koncernen og dens aktiviteter.
Senest med udmeldingen om at
øge omsætningen med 50 pct.
til 60 milliarder kr. inden 2015.
Gitte Dahlgaard skal være
med til at styrke og udvikle
både den interne og eksterne
kommunikation samt understøtte den mere åbne linje.
Gitte Dahlgaard har en kommunikationsuddannelse fra RUC
og hun har arbejdet med kommunikation hos Velux og derpå
11 år hos Capgemini.
Gitte Dahlgaard er gift med
Henrik Dahlgaard, som hun har
tre børn med. Familien bor i
Virum.
Gitte Dahlgaard afløser Else
Damsgaard (46), der ønsker at
gå på deltid. Hun har været i
DLG siden 2006 og fortsætter
som kommunikationskonsulent
i koncernen.
Kilde: Pressemeddelelse fra DLG.
Seniorforsker Kristen Sejrsen
fra Aarhus Universitet er udnævnt som formand for et
panel under Europas myndighed vedrørende fødevaresikkerhed, European Food Safety
Authority (EFSA).
Det panel (FEEDAP), som
Kristen Sejrsen er blevet formand for, arbejder med tilsætningsstoffer og andre produkter og stoffer i husdyrfoder.
Kristen Sejrsen har flere års
erfaring med fødevaresikkerhed og risikovurdering, både
som medlem af EU's videnskabelige udvalg for husdyrernæring, Scientific Committee
for Animal Nutrition, som
medlen af Fodertilsætningsstofudvalget og som medlem af
FEEDAP siden starten af 2011.
Som forsker har Kristen
Sejrsen fokus på fodring af
malkekøer, yver- og laktationsbiologi, mælkens sammensætning samt mælkens betydning
for human sundhed.
I den seneste tid har han
undersøgt, hvordan koens ernæring påvirker mælkens indhold af bioaktive stoffer, såsom fedtsyrer, vækstfaktorer
og planteøstrogener.
Kristen Sejrsen har fra 2008
til 2012 været præsident for
den europæiske organisation
for husdyrforskning European
Federation of Animal Science
(EAAP).
- Min opgave som formand
bliver først og fremmest at
opretholde kvaliteten og fremdriften i arbejdet selvom panelet har mistet en lang række
erfarne medlemmer i forbindelse med den påkrævede
udskiftning pr. 1. juli 2012.
- Panelets arbejdsbyrde er
meget stor. I 2012 har panelet
allerede publiceret 78 udtalelser - såkaldte opinions - i EFSA
journal, siger Kristen Sejrsen.
Redaktion:
Helge Lynggaard, ansvarshavende
e-mail: [email protected]
tlf. 86 19 37 11, mobil 20 47 16 11
Gunner Buck
e-mail: [email protected]
tlf. 98 57 40 55, mobil 21 26 42 20
Adresse: Elmevej 1, Postboks 117,
9560 Hadsund.
Bemærk venligst følgende
om brug af Grovvarenyt:
Modtagere kan udskrive og
arkivere Grovvarenyt til eget brug.
Kopiering / videresendelse
af Grovvarenyt er kun tilladt inden
for abonnementet - eller efter
skriftlig aftale med udgiverne.
Abonnementet dækker alene
Kristen Sejrsen
Fokus på fødevaresikkerhed
EFSA har som formål at vurdere risici vedrørende mad og
fødevaresikkerhed.
EFSA’s panel vedrørende
fodertilsætningsstoffer består
af højtkvalificerede medlemmer fra en lang række lande i
Europa med ekspertise i blandt
andet husdyrernæring og fysiologi, toksikologi, mikrobiologi,
omsætning, og miljømæssig
risikovurdering.
Formålet med panelet er at
give uafhængig videnbaseret
rådgivning vedrørende sikkerheden og effektiviteten af tilsætningsstoffer i husdyrfoder.
Panelet vurderer sikkerheden og/eller effektiviteten i forbindelse med den husdyrart,
foderet retter sig mod, brugeren af foderet, forbrugeren, der
spiser husdyrproduktet, og miljøet.
Panelets rådgivning danner
grundlag for videnbaseret lovgivning og politik vedrørende
foder og fødevaresikkerhed i
EU.
Læs mere om EFSA.
Læs mere om panelet vedrørende foderadditiver.
Tekst: Nyhed fra DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug,
Aarhus Universitet.
medarbejdere i den abonnerende
forretning, afdeling eller fabrik.
Grovvarenyt bliver udgivet
af Grovvarenyt I/S,
der ejes af Helge Lynggaard
og Gunner Buck.
Web: grovvarenyt.dk
12 pct. mindre
protein og fosfor
i årets høst af byg
- viser de foreløbige resultater, der også afslører store
variationer mellem største og laveste indhold.
Der er 8,0 procent råprotein i
årets høst af vinterbyg.
I fjor var der 9,1 procent
råprotein i vinterbyggen. Der
er således 12 procent mindre
protein i vinterbyggen i år - i
gennemsnit af de hidtil analyserede prøver.
Samtidig er indholdet af fosfor også 12 procent lavere i dette års høst sammenlignet med i
fjor. Der er 2,7 gram fosfor pr.
kg i årets høst mod 3,1 gram pr.
kg i høsten 2011.
Tallene er gennemsnit af 27
analyser af vinterbyg af høsten
i år. Disse analyser varierer
mellem 7,2 og 8,9 procent
råprotein og mellem 2,5 og 3,3
gram fosfor pr. kg.
Resultaterne er offentliggjort 6. september som fore-
løbige resultater i det projekt
for næringsindhold i årets høst
af korn, der gennemføres af
VSP - Videncenter for Svineproduktion.
I år vil VSP offentliggøre
resultater fra 36 prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede.
I de 8 prøver af vårbyg af
årets høst, der nu er analyserede, er der i gennemsnit fundet
7,9 procent råprotein mod 8,9 i
høsten 2011. Indholdet af fosfor er også faldet, og der er tale
om nøjagtig samme talværdier
som for vinterbyg.
Der foreligger endnu ingen
analyser af hvede af høst 2012.
Hele notatet om næringsindhold i årets høst kan hentes her.
Notatet bliver opdateret hver
torsdag.
Miljøminister Ida Auken forbyder landmændene at bruge
sprøjtemidler med aktivstoffet
bifenox. Det sker efter, at Miljøstyrelsen har vurderet, at
bifenox kan medføre en forurening af grundvandet.
- Drikkevandet skal være
rent. I Danmark skal vi trygt
kunne åbne for vandhanen og
drikke vandet uden at frygte, at
der er sprøjtemidler i det.
- Nu har vi påvist, at bifenox
kan føre til, at grænseværdien
for sprøjtemidler i grundvandet
overskrides.
- Derfor fjerner jeg landbrugets mulighed for at bruge
bifenox, så vi sikrer, at drikkevandet forbliver rent, siger miljøminister Ida Auken.
Bifenox blev i 2008 godkendt til at bekæmpe ukrudt i
korn, raps og frøgræs, da producentens undersøgelser af
stoffet viste, at grænseværdien
for pesticider i grundvandet
ikke ville blive overskredet.
Men Miljøstyrelsen har fået
testet stoffet i Varslingssystemet for pesticider i grundvandet. Bifenox er blevet testet syv
forskellige gange, og i to tilfælde blev grænseværdien overskredet med nedbrydningsproduktet bifenox-syre.
Miljøministeren
forbyder bifenox
Minister advarer EU
Ud over risikoen for at forurene grundvandet viste undersøgelsen i varslingssystemet
samtidig, at bifenox på markerne kan nedbrydes til det kræftfremkaldede stof nitrofen, der
er identisk med et ældre
ukrudtsmiddel.
Nitrofens alvorlige effekter
medførte, at det blev forbudt at
anvende i EU i 1986, hedder
det i en pressemeddelelse fra
Miljøministeriet 7/9. Ministeren har nu bedt Miljøstyrelsen
informere andre myndigheder i
EU om den nye viden, som vi
har fået i Danmark om bifenox,
fremgår det af meddelelsen.
Christian Junker
fylder 60 på tirsdag
N r. 3 6 - 2 0 1 2 - s i d e 3
Administrerende direktør Christian Junker kan tirsdag den 11.
september fejre sin 60 års fødselsdag, efter at have dedikeret
det meste af sin erhvervsmæssige karriere til opgaven som
topleder i grovvarebranchen.
Igennem årene har Christian
Junker udnyttet sine strategiske
evner igennem den konsolideringsfase som den danske grovvarebranche har været igennem.
Mange virksomheder er blevet indfusioneret eller opkøbt
og tilsluttet Danish Agro hvori
Christian Junker har været
øverste leder de seneste 25 år.
Christian Junker er født og
opvokset i Grindsted, hvor han
også blev uddannet hos DLG.
Efter et ophold hos Superfos
blev han ansat som leder i det
daværende Nordvestsjællands
Andel i Svinninge.
I 1987 blev han tilbudt stillingen som administrerende
direktør i Østsjællands Andel,
der senere skiftede navn til
Danish Agro.
Virksomheden, som blev
stiftet i 1901 på Stevns, havde
på daværende tidspunkt udviklet sig til en lokalt velfunderet
virksomhed i det østsjællandske område med en omsætning
på ca. 300 mio. kr.
For at holde trit med udviklingen, stod virksomheden
over for en stor udfordring; at
sikre sig en placering i den
konsolideringsfase, som branchen havde brug for og var på
vej ind i.
Med Christian Junkers visionære og strategiske tilgang
må man sige, at det i den grad
er lykkedes.
Tekst: Pressemeddelelse
fra Danish Agro 5. september.
Torsdag 6. september kl. 16.30
var der tildelt brødhvedenorm
til 41.520,8 ha.
Da der er mulighed for op til
43.092 ha med brødhvede-
norm, er der stadig åbent for
ansøgning om anvendelse af
brødhvedenorm til høst 2013,
oplyser Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Christian Junker
Danish Agro koncernen er i
dag iblandt de største grovvarekoncerner i Europa og i top
30 blandt de største virksomheder i Danmark målt på omsætning.
Via fusioner og opkøb af en
lang række agro-relaterede selskaber i ind- og udland rummer
koncernen i dag aktiviteter,
som i 2012 forventes at nå
omsætning på ca. 17 mia. kroner og 2.000 medarbejdere.
Da Christian Junker i juni
måned i år, havde sit 25 års
jubilæum var der i denne forbindelse en større markering
heraf, hvorfor fødselsdagen
efter Christian Junkers ønske
ikke bliver markeret særskilt.
Stadig plads til
nye ansøgninger
om ekstra kvælstof
til brødhvede
Nr. 36 - 2012 - side 4
DLF-Trifolium køber 50 procent
af aktierne i Jensen Seeds A/S
DLF-TRIFOLIUM
har indgået aftale om
overtagelse af 50 pct.,
af aktieposten i havefrøfirmaet Jensen
Seeds A/S, der har domicil i Birkum tæt ved
Odense. Det nye jointventure samarbejde
styrker dansk frøavls
globale position som
Havefrøfirmaet Jensen Seeds
A/S i Birkum ved Odense har
solgt 50 af aktierne til DLFTrifolium.
- Vi ønsker at deltage i havefrøproduktionen i Danmark,
og derfor er vi glade for, at vi
med aktieovertagelsen erhverver os adgang til det førende
havefrøselskab i Danmark, siger
bestyrelsesformand i DLF AmbA, Benny Kirkebække Christensen i en pressemeddelelse.
Kontraktavl
- Det er med stor tilfredshed,
at vi har fundet en model, hvor
DLF-Trifolium bliver aktionær
i Jensen Seeds A/S. Samarbejdet giver os en bredere adgang
til kontraktavl i segmentet af de
dygtigste planteavlere i Danmark.
Vi tilgodeser nu også kundernes langsigtede interesse i
at fastholde en kvalitets produktion af havefrø i Danmark,
siger administrerende direktør i
Jensen Seeds A/S, Henning van
Veldhuizen.
Jensen Seeds A/S er en veldrevet virksomhed, der gennem
en årrække har præsteret en god
indtjening til såvel havefrøavlerne som firmaet, fremgår det
af pressemeddelelsen.
De fleste havefrøavlere
dyrker også græsfrø
- Vi er glade for, at det er
lykkes at nå til enighed om aktiekøbet i Jensen Seeds A/S.
Købet er et led i frøkoncernens
strategiske mål om at deltage i
produktionen af havefrø i Danmark, siger administrerende direktør i DLF-Trifolium, Truels
Damsgaard.
Hovedparten af havefrøavlen
sker hos avlere, der i forvejen
dyrker græsfrø til DLF-Trifolium.
Derfor ser parterne gode muligheder for synergi mellem de
to virksomheder, hvilket giver
en øget berøringsflade til de
dygtigste planteavlere i Danmark.
- Tilsvarende kan vi opnå
synergi omkring specialviden
og teknologi, der kan udnyttes i
begge virksomheder, siger Truels Damsgaard.
Stor dansk markedsandel i spinat
Danmark har et godt klima til
frøproduktion. Inden for havefrø er spinat den dominerende
afgrøde med ca. 5.000 ha ud af
et samlet areal med havefrø på
ca. 6.000 ha.
Den danske frøproduktion af
spinat udgør 70-80 pct. af verdens samlede produktion, og
Jensen Seeds A/S har en markedsandel på godt 50 procent af
den samlede danske produktion.
Jensen Seeds A/S vil fortsætte sine aktiviteter og profil
uændret i forhold til ledelse og
medarbejdere.
Aktieovertagelsen sker som
led i et planlagt generationsskifte i virksomheden, men Henning
van Veldhuizen vil fortsat være
medejer af selskabet og fortsætter som administrerende direktør
i Jensen Seeds A/S.
Jensen Seeds A/S i Birkum ved Odense. Jensen er Danmarks største havefrøfirma med en markedsandel på over 50 procent..
Nr. 36 - 2012 - side 5
Med handelen får det samlede DLA Group, der udover Danish Agro og Vestjyllands Andel inkluderer en række selskaber i ind- og
udland, forøget deres omsætning fra ca. 22 milliarder kroner til omkring 32 milliarder kroner. Foto: DLA Group
Danish Agro og Vestjyllands Andel:
Køber Finlands
største grovvareselskab
Det finske selskab har
en omsætning på cirka
7,5 milliarder kroner
årligt. De danske selskaber overtager 60
procent af aktierne.
Af Helge Lynggaard
Finlands største grovvareselskab
kommer nu på danske hænder.
Det sker efter at Danish Agro og
Vestjyllands Andel via samarbejdet i DLA Group overtager
60 procent af aktierne i Finlands
største grovvarekoncern Hankkija-Maatalous Oy.
Handlen er blevet offentliggjort i dag fredag efter at repræ-
sentantskabet for SOK, der ejer
Hankkija-Maatalous Oy, tidligere på dagen godkendte salget.
Overtagelsen sker med virkning fra 1. januar 2013.
Den finske grovvarekoncern
omsætter årligt for 7,5 milliarder
kroner og har en markedsandel
på 45-50 procent i Finland.
Med handelen får det samlede DLA Group, der udover Danish Agro og Vestjyllands Andel
inkluderer en række selskaber i
ind- og udland, forøget deres
omsætning fra ca. 22 milliarder
kroner til omkring 32 milliarder
kroner.
- Købet af aktiemajoriteten
i Hankkija-Maatalous Oy ligger helt i forlængelse af Danish
Agro og Vestjyllands Andels
Vi har en rigtig god mavefornemmelse, siger Christian Junker over på den store
handel. Foto: DLA Group.
fælles strategiplan, understreger administrerende direktør i
Danish Agro og bestyrelsesfor-
mand i DLA Group, Christian
Junker.
- Her fremgår det, at vi ser
Østersøregionen som vores udvidede hjemmemarked. Nu realiserer vi så vores strategiplan
hurtigere end planlagt, for den
her handel passer perfekt ind i
vores strategi. Fokus bliver flyttet fra toplinje til integration og
bundlinje i den kommende tid,
siger Christian Junker til Grovvarenyt.
God mavefornemmelse
Christian Junker ser frem til de
nye udfordringer i Finland.
- Vi har dyb respekt for opgaven, men vi har en rigtig god
fortsætter side 6
Nr. 36 - 2012 - side 6
fortsat
Køber Finlands største grovvareselskab
mavefornemmelse, siger han og
understreger, at virksomhederne
passer godt sammen og bygger
på de samme værdier.
- Hankkija-Maatalous Oy
er en stor, stærk og moderne
virksomhed med en betydelig
distributionskraft på det finske
marked.
- Vi øger nu vores indkøbsstyrke yderligere. Det er der
behov for i forhold til den koncentration, der sker hos vores
leverandører.
Men herudover åbner vi også
op for et øget salg fra mange af
vores øvrige fælles selskaber i
DLA Group, idet vi nu kan tilbyde vores produkter til endnu
flere landmænd. Det kunne være
såsæd fra Nordic Seed og vitaminer og mineralblandinger fra
Vilomix for at nævne et par eksempler, siger Christian Junker.
Det finske marked er ikke fremmed for DLA Group.
Helt tilbage i 2007 erhvervede DLA Group selskabet Melica Oy, som ligger i det vestlige
Finland. Sidste år overtog DLA
Group så det finske grovvareselskab Yritäjien Maatalous Oy.
Sammenlagt havde selskaberne
i Finland i 2011 en omsætning
på 718 millioner kroner.
Godt inde på markedet
- Derfor føler vi, at vi er godt
inde på det finske marked. Vi får
nu mulighed for at finde nogle
synergier og dermed omkostningsbesparelser, for der vil være betydelige dobbeltfunktioner.
Vi har anslået, at der umiddelbart vil være minimum 2530 millioner kroner at hente i
årlige synergier, siger Christian
Junker.
Ændrer ikke ledelse
Han slår fast, at DLA Group
ikke har nogen intentioner om at
ændre på ledelsen af Hankkija.
- Vi vil have lokale folk i
front for vores udenlandske
aktiviteter. Det har vi andre steder, og det ønsker vi også her.
Hankkija har en meget erfaren
og professionel ledelse. De får
en meget stor frihed til at køre
den daglige drift, men vi vil koordinere blandt andet strategi,
indkøb, finansiering, rapportering og risk management, siger
Christian Junker.
Hankkija-Maatalous Oy ejes
af den finske detailkoncern SOK
– der svarer til danske FDB.
SOK vil fremover eje 40 procent af aktierne, men parterne
har aftalt, at man om to til tre
år vil drøfte den fremtidige ejerstruktur.
Den nye bestyrelse
Bestyrelsen for Hankkija-Maatalous vil fremover bestå af
Christian Junker, direktør i Danish Agro, Carsten Lauridsen,
direktør i Vestjyllands Andel
og Peter Iversen, direktør i Vilomix.
Finske SOK får to repræsentanter i bestyrelsen. Den nuværende bestyrelsesformand Antti
Sippola samt et medlem, der
endnu ikke er udpeget.
Godkendelse
Selve transaktionen forventes
at blive endeligt godkendt af
de finske konkurrencemyndigheder i løbet af de kommende
måneder.
Kort om Hankkija-Maatalous Oy
Hankkija-Maatalous Oy beskæftiger 900 medarbejdere og har
81 afdelinger spredt over hele
Finland samt otte større regionale maskincentre og seks foderfabrikker.
Koncernens forretningsområder består af traditionel grovvareomsætning inden for korn,
foderblandinger, råvarer, såsæd,
planteværn, gødning, premix og
mineralblandinger.
Herudover har selskabet
en omfattende maskinhandel
med landbrug og repræsenterer
blandt andre John Deere, Amazone, Krone og Väderstad.
Desuden driver HankkijaMaatalous Oy 81 butikker til
hobby- og fritidsfolket, hvortil
der også er knyttet 65 haveforretninger.
Hankkija-Maatalous OY ejer
også selskaber Baltic Feed Sia
i Letland samt Hiven Oy i Finland.
De producerer henholdsvis
premix- og vitaminfoderblandinger samt specialprodukter
til landbruget.
Produktionen af specialfoder
eksporteres til 33 lande.
Hankkaija har seks foderfabrikker og er den største producent af foder i Finland med en to tal
produktion på 600-700.000 tons. Foto: DLA Group
Endelig ejer koncernen 67
procent af aktiverne i transportog logistikfirmaet Movere Ltd,
som driver sine logistikaktivite-
ter i Finland, Estland, Letland og
Litauen.
Hankkija-Maatalous
Oy,
der blev grundlagt i 1904, har
sit hovedsæde i Hyvinkää i den
sydlige del af Finland.
Nr. 36 - 2012 - side 7
En god løsning for
finske landmænd
De to koncerner supplerer hinanden godt,
lyder det fra ledelsen af
Hankkija-Maatalous
Af Helge Lynggaard
- Vi er glade for det samarbejde,
vi nu etablerer med DLA Group.
Vi føler, det er en rigtig god løsning for de finske landmænd, siger Antti Sippola, bestyrelsesformand i Hankkija-Maatalous
Oy og Executive Vice President
i SOK Business Units, der ejer
den finske grovvarekoncern.
- Vi er sikre på, at HankkijaMaatalous Oy nu får lejlighed til
yderligere at internationalisere
sig. Det er der behov for i en verden, hvor konkurrencen bliver
mere global. Vi ser store synergier og glæder os til det fremtidige samarbejde, som samlet set
vil styrke Hankkija-Maatalous
Oy’s konkurrenceevne overfor
vores mange finske landmandskunder, fortsætter Antti Sippola.
Også administrerende direktør i Hankkija-Maatalous
Oy, Ensio Hytönen ser frem til
samarbejdet med sin nye danske
alliancepartner.
- Vores ydelser inden for
korn, foderblandinger, råvarer,
såsæd, planteværn, gødning,
premix og mineralblandinger
samt maskinhandel vil blive
styrket. Vi vil nu kunne drage
fordel af en række synergier,
herunder større indkøbsstyrke,
bedre distributionskraft og øget
know how til gavn for landmænd i regionen, siger Ensio
Hytönen.
- Hankkija-Maatalous Oy er i
en indledende fase med at etablere maskincentre i de tre baltiske lande. DLA Group er i forvejen markedsleder i Baltikum.
Det giver os en unik mulighed
for at udnytte DLA’s stærke
kundebase i regionen. Derudover er vi overbevist om, at vores virksomhedskultur går godt
i spænd sammen og at vi deler
mange af de samme værdier. De
to koncerner supplerer hinanden
godt og har kendt hinanden gennem en del år, fortsætter Ensio
Hytönen.
Finsk
landbrug
Finland, der er mindre end
både Sverige og Tyskland,
har 5,3 mio. indbyggere.
I 2010 var der ifølge DLA Group omkring
62.000 landbrug i Finland.
Der er tale om mindre
brug end i Danmark, og de
høster cirka 40 procent af
den samlede danske høst –
ca. 3,8 mio. tons korn.
Torsdag i denne uge blev den finske landbrugsminister Jari Koskinen, der her ses i midten, informeret om den danske overtagelse
af den finske grovavrekoncern. Til venstre ses Ensio Hytönen, adm. direktør i Hankkija og til højre formand for bestyrelsen i
DLA Group, Christian Junker. Foto: DLA Group
Nr. 36 - 2012 - side 8
Omsætning i Hankkija-Maatalous Oy:
Grovvarer for 4,5 mia. kr.
og maskiner for 1,7 mia. kr.
DLA Group er med
Hankkija klar til at
etablere maskinhandel i de baltiske lande,
hvor DLA i forvejen
har en stor markedsandel på grovvarer
Af Helge Lynggaard
Det er handel med grovvarer,
der er det største forretningsområde i den finske grovvarekoncern Hankkija-Maatalous Oy,
hvor DLA Group nu overtager
60 procent af aktierne.
Omsætningen her udgør
cirka 4,5 mia. kr. ud af den
samlede omsætning på cirka
7,5 mia. kr.
Virksomheden er Finlands
største producent af foder. Den
samlede produktion udgør 600700.000 tons fordelt på fem fabrikker i Finland og en i Letland.
De to største foderfabrikker
ligger i Seinäjoen og Turku. De
har en kapacitet på henholdsvis
240.000 og 230.000 tons foder.
Forventer øget maskinhandel
Det andet store forretningsområde for Hankkija er maskinhandel. Her er omsætningen 1,7
mia. kr. og omfatter salg af landbrugsmaskiner samt udstyr og
reservedele fra otte Agrimarket
Maskincentre. Herudover forhandles der reservedele i cirka
30 afdelinger.
Bestyrelsesformand Christian
Junker, DLA Group har forventninger til, at maskinhandelen vil
vokse i de kommende år.
- Hankkija-Maatalous har
lavet forarbejdet til at etablere
tre maskincentre i de baltiske
lande – et i hvert land. Vi har i
DLA i forvejen store markedsandele på grovvarer i de lande,
og derfor er det naturligt, at vi vil
prøve at udnytte vores kendskab
til markederne i de tre lande til
også at sælge landbrugsmaski-
Hankkijas har 81 Agrimarketbutikker, hvortil der er knyttet 65 havecentre. De har en samlet
omsætning på 1,2 milliarder kroner. Foto: DLA Group.
ner, siger Christian Junker til
Grovvarenyt.
I Estland har DLA Group en
markedsandel på 50 procent, i
Letland på 35 procent og i Litauen på 20 procent.
- Vi har hidtil haft begrænset aktivitet inden for maskinhandel, men når vi har et ønske
om at gå ind i de central- og
østeuropæiske lande samt Finland er der tradition for at grovvarevirksomhederne også har
maskinhandel.
- Og med Hankkija-Maatalous får vi en organisation, som
har meget stor knowhow på
området, understreger Christian
Junker.
Hus og have omsætter
for 1,2 mia. kr.
Med i handlen med den finske
grovvarekoncern følger også
en række butikker til fritidslandmanden og ”hus- og have”
folket.
Hankkijas forretningsområde
inden for detailhandlen består af
81 Agrimarketbutikker, hvortil
der er tilknyttet 65 havecentre.
De har en samlet omsætning på
1,2 milliarder kroner.
Havecentrene har en markedsandel på 12 procent i Finland.
Specialfoder for 75 mio. kr.
Desuden følger der et par datterselskaber med, som producerer
vitaminer med videre.
Hiven Oy er et hundrede
procent ejet datterselskab af
Hankkija, der sælger vitaminløsninger, vitaminpulver og granulater, vitamin- og mikronæringsstofblandinger, jernpræparater,
specialfoder, mineralske foderstoffer og hygiejneprodukter.
Omsætningen i Hiven Oy er
på cirka 75 millioner kroner.
SIA Baltic Feed er et andet
datterselskab under Hankkija.
SIA Baltic Feed, der ligger i
Tukums i Letland, producerer
og sælger premix og vitaminer
fortrinsvis i Baltikum men også
i Rusland.
SIA Baltic Feed har en omsætning på cirka 75 millioner
kroner.
Transport for Yara
Moverer et et logistikselskab,
der er stiftet i et joint venture
imellem Yara, der har 33 procent og Hankkija, der har 67
procent.
Selskabet er et af Finlands
største logistikselskaber og har
blandt andet ansvaret for alle
Yaras transporter i Finland og
Baltikum. Herudover håndterer
Movere hele transportområdet
for Hankkija.
Selskabet har en samlet omsætning på cirka 450 millioner
kroner.
N r. 3 6 - 2 0 1 2 - s i d e 9
Planchen viser, hvilken
mangfoldighed biomasse
kan transformeres til.
Kilde: Overhead til indlæg om
Miljøvenlige afgrøder
til energi, fødevarer og
materialer
ved Erik Steen Kristensen
Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi.
Bioenergi - mulighedernes land
Temadag om Grøn Energi:
Men der kommer ikke skub i udviklingen før der er et marked,
og markedet melder sig først, når tingene er udviklet.
Så politikerne må på banen, mente forskerne på Foulums biomasse-dag.
Af Hanne Gregersen
freelancejournalist
Hvis vi vil, kan vi i Danmark
producere mad nok til os selv
og en pæn del af verdens
befolkning, vi kan gøre os fri af
fossile brændsler til varme og
energi, og fylde biodiesel og
-benzin i vores biler - og samtidig passe bedre på klima og
miljø.
Det var sådan et fremtidsscenarie, der oprullede sig for
de omkring 250 tilhørere på
Foulums Grønne energidag.
Bag tankerne stod et panel af
forskere og fagfolk.
Løsningen hedder øget produktion af biomasse, teknikker
til anvendelse og raffinering af
biomassen til bioenergi.
Hurdlen er - politikerne.
Appellen fra forskere og fagfolk var derfor samstemmende
til det politiske system:
Sæt nogle klare politiske
mål, afsæt de nødvendige bevillinger til at udvikle teknikerne. Man kan ikke opdyrke et
marked, før teknikker og pro-
-Skal vi være kunder eller selv
producere bioenergi, spurgte
Ane Grete Holmsgaard.
Foto: Søren Tobberup
Hansen, AU.
dukter er på plads, men uden et
marked kan man ikke finansiere udviklingen. Danmark er ved
at komme bagefter de lande,
der allerede er godt i gang.
Kunde eller sælger
Anne Grete Holmsgaard, Biorefining Alliance, satte sagen
på spidsen med sit indlæg: Skal
vi være kunder eller producenter i det biobaserede samfund?
Direktøren havde selv svaret, vi skal være producenter.
EU importerer olie for 300
mia. euro årligt, og beløbet er
stigende, fortalte hun.
Det er penge, der kunne
generere vækst og arbejdspladser, hvis de blev lagt i en videreudvikling af 2. generations
bioenergi baseret på udnyttelse
af restprodukter som halm, træ
og organisk affald.
Anne Grethe Holmsgaard
beklagede derfor, at fokus herhjemme stadig er rettet på 1. generation, hvor det er selve afgrøden - f.eks. kornet - der bruges.
Og det er uhensigtsmæssigt i
en verden, hvor fødevareproduktionen skal øges med 70
pct. frem til 2050, hvis jordens
befolkning til den tid skal mættes, påpegede Henrik Frandsen,
viceformand i Landbrug og Fødevarer.
-Vi har afgrøderne, vi mangler løsningen på teknikkerne,
sagde Erik Steen Christensen.
Foto: Søren Tobberup Hansen, AU.
Derfor handler det om, dels at
trække mest mulig værdi ud af
afgrøden i form af mad, varme
(sluttes på side 10)
N r. 3 6 - 2 0 1 2 - s i d e 1 0
Bioenergi - mulighedernes land
Temadag om Grøn Energi:
(fortsat fra side 9)
og energi, dels om at recirkulere alle affaldsprodukter, så de
vender tilbage til markerne,
sagde han.
Plads til det hele
Men rigtigt tilrettelagt er der
plads til både at producere mad,
foder og energi, hvis afgrøderne giver større udbytte end i
dag.
Samtidig kan miljøbelastningen reduceres betydeligt,
påviste institutleder Erik Steen
Kristensen, Aarhus Universitet.
Han tog udgangspunkt i den
såkaldte ”+10 mio. tons plan”,
hvor biomasseproduktionen er
øget med 10 mio. tons, uden det
påvirker fødevareproduktionen.
Planen opererer med tre
scenarierne: Vi gør som vi plejer, vi optimerer biomasseproduktionen, vi optimerer miljøet.
Ved at omlægge en del af
kornarealerne til roer og græsser, kan kvælstofudvaskningen
pr. år reduceres med mellem
9.000-23.000 tons.
Samtidig satses på flerårige
afgrøder, der både er mere klima- og miljøvenlige end enårige.
-Vi har afgrøderne, sagde
Erik Steen Kristensen, men vi
har ikke løsningen på teknikkerne.
Til gengæld kunne seniorrådgiver ved Københavns Universitet, Morten Gylling, fortælle, hvad der skulle til af penge for at realisere planen.
-250 mio. kr. vil være en
hjælp, sagde han, - 100 mio. til
at dyrkning af energiafgrøderne, og 150 mio. til udvikling af
den nødvendige teknik.
Pengene hjem igen
I et forsigtigt estimat afslørede
Morten Gylling, at de ønskede
250 mio. kr. er småpenge.
Produktionen af 10 mio.
tons ekstra biomasse har en
afledt beskæftigelse på 22.000
og en afledt bruttofaktorindkomst på 10,8 mia. kr.
Det var kyndige paneldeltagere,
Foulum havde samlet
til temadagen.
Fra højre ordstyrer direktør
Carl Åge Petersen, Videncentret
for Landbrug, Henrik Frandsen,
viceformand Landbrug og Fødevarer og direktør Anne Grete
Holmsgaard, Biorefining Alliance. Derefter Erik Steen Kristensen, institutleder Aarhus
Universitet, seniorforsker Morten Gylling, Københavns Universitet, Thyge Nygaard, landbrugspolitisk medarbejder i
Danmarks Naturfredningsforening og yderst til venstre
borgmester Søren Pape, Viborg
Kommune.
Foto: Søren Tobberup
Hansen, AU.
-Men for at komme videre
skal der udstikkes nogle klare
politiske mål, fastslog han.
- Alle aktører i kæden skal
have samme fælles mål, afsæt
penge til forskning og udvikling og forøg det offentlig-private samarbejde.
Prorektor Søren E. Frandsen, Aarhus Universitet, opsummerede indlæggene og den
efterfølgende debat således:
- Problemet er, at de mange
politikker på Christiansborg miljø, erhverv, natur, energi etc.
- trækker i hver sin retning.
- Vi savner en bedre sammenhæng mellem dem og et
målrettet sigte fra politisk hold.
Efter formiddagens paneldebat
inviterede Foulumgaard
Forsøgsstation på markvandring i forsøgsmarken.
I alt fem poster var bemandet
med en medarbejder fra
Foulum, en konsulent fra LMO
og en landmand, der havde
erfaring med den pågældende
afgrøde.
På billedet kikkes der forrest
på elefantgræs og andre
græsser, mens gruppen bagerst
i billedet er samlet om enårige
afgrøder.
Desuden kunne gæsterne høre
mere om enggræs, poppel
og pil, ligesom der var en
maskinudstilling og et videnstelt, hvor en lang række firmaer indenfor biomasse udstillede.
Endelig var der besøg på
Foulums biogasforsøgsanlæg.
Foto: Søren Tobberup
Hansen, AU.
Randzonerne
bliver til natur
Fødevareministeren:
Danmark laver randzonerne for at leve op til EU's
miljølovgivning, oplyser Fødevareministeriet.
I dag træder randzoneloven i
kraft.
Dermed får Danmark sin
mest ambitiøse miljølov i
mange år.
Loven vil i de kommende
år give danskerne adgang til
ny natur i et område på
størrelse med Bornholm.
Det skrev Fødevareministeriet i en pressemeddelelse,
der blev offentliggjort lørdag
den 1. september kl. 6.00.
I meddelelsen hed det videre:
Danmark bliver mere miljøvenligt i dag. Den nye
randzonelov træder nemlig i
kraft, og det betyder, at Danmark tager et stort skridt i retning af et renere miljø.
Det er en stor dag for Danmark, mener fødevareminister
Mette Gjerskov.
- Randzonerne giver os masser af miljø for pengene, og efter
alt for mange år med frivillige
ordninger og tom snak forpligter
vi os nu til at gøre noget for
vandmiljøet, siger fødevareminister Mette Gjerskov.
Randzonerne gør både skadevirkningerne af sprøjtegifte
mindre, skaber mere sammenhængende natur og reducerer
udledning af kvælstof og fosfor.
Samtidig vil danskerne over
de kommende år få adgang til
de nye arealer i takt med, at de
bliver til natur og lever op til
naturbeskyttelsesloven.
- Områderne omkring vores
søer og vandløb er noget af det
smukkeste, vi har, når det står i
fuldt flor.
- Derfor vil vi gerne give
danskerne mulighed for at
opleve de områder samtidig
med, at vi gør noget godt for
miljøet, siger Mette Gjerskov.
I den forbindelse har Fødevareministeriet lavet en kampagne, der oplyser danskerne
om de rettigheder og i særdeleshed pligter, der er, når man
færdes i randzonerne.
- Det er selvfølgelig vigtigt,
at man passer godt på vores
fælles natur og respekterer, at
det stadig er landmændenes
private grund, man får lov at gå
tur på.
- Derfor har vi sat fokus på
de retningslinjer der gælder, og
som folk skal respektere, siger
Mette Gjerskov.
Læs mere om kampagnen på
www.randzoner.dk
Danmark laver randzonerne
for at leve op til EU's miljølovgivning.
Randzoneloven blev vedtaget af den tidligere regering og
Dansk Folkeparti i 2011 som et
led i deres plan Grøn Vækst fra
2009.
I Grøn Vækst blev det lovet,
at randzonerne skulle erstatte,
de 160.000 ha braklagt jord
som siden 2005 er blevet til
landbrugsjord. Det svarer til et
areal langt større end Lolland.
Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt det er ekspropriation at indføre randzonerne. Det har Kammeradvokaten vurderet og konkluderet,
at det ikke er.
Landmændene får kompensation for randzonerne og vil i
alt modtage 210 millioner kroner om året for arealerne.
Fødevareministeriet har fremlagt kort som skal hjælpe til, at
landmændene kan modtage kompensation for randzonerne.
Det har aldrig været meningen, at kortene skulle udpege,
hvor der skal være randzoner.
Fødevareministeriet har givet landmænd og myndigheder
en indkøringsperiode – et
såkaldt fjumreår – for at sikre
en fair chance for at indføre
randzonerne korrekt i de tilfælde, hvor der måtte være tvivl.
Her vil landmændene ikke blive sanktioneret.
Åbenlyst lovbrud vil naturligvis blive straffet.
Tekst Pressemeddelelse fra
Fødevareministeriet 1/9 kl. 6.00
Jura-ekspert:
Vandplanerne
er ulovlige
N r. 3 6 - 2 0 1 2 - s i d e 1 1
Bæredygtigt Landbrug:
De danske vandplaner er ulovlige, og burde aldrig være
sendt af sted til EU, da de på
flere områder er i direkte
modstrid med EU-lovgivningen. Det siger ekspert i EUjura, Peter Pagh til Bæredygtigt Landbrug.
De danske vandplaner, der
den 22. december 2011 blev indsendt til EU af miljøminister Ida
Auken er ulovlige, og ifølge
prof. dr. jur. Peter Pagh burde
vandplanerne aldrig være sendt
af sted, når grundlaget for planerne ikke opfylder EU’s lovkrav på flere vitale områder.
- Vandplanerne er ulovlige,
fordi de er truffet på et fuldstændig ugyldigt juridisk grundlag.
Det siger professor dr. jur. Peter
Pagh, Københavns Universitet til
www. baeredygtigtlandbrug.dk.
Peter Pagh tilføjer, at en så
omfattende lovpakke som den,
der danner grundlaget for Vandplanerne, aldrig må blive til virkelighed, før man har gennemført alle tænkelige konsekvensberegninger, som skal være hundrede procent på plads. Og det
kan man ikke sige er tilfældet,
når vi taler om Vandplanerne.
Peter Pagh mener ikke, at
Danmark har foretaget de nødvendige konsekvensberegninger
i forbindelse med vandplanerne,
men derudover mener Peter
Pagh, at Miljøministeriet har fejlet stort, da de indsendte de danske vandplaner, der udelukkende
er begrundet med udbredelsen af
ålegræs i det danske vandmiljø.
Benyttede kun
ålegræsværktøjet
www. baredygtigtlandbrug.dk
kan afsløre, at Naturstyrelsen i
2008 i forbindelse med første
fase af implementeringen af
EU´s Vandrammedirektiv kun
brugte ålegræsværktøjet som
indikator til at måle den økologiske kvalitet i de kystnære
farvande, selv om styrelsen på
dette tidspunkt udmærket var
klar over, at EU krævede, at der
skulle bruges mere end et enkelt
værktøj som måleenhed for
vandmiljøet.
Det fremgår af Miljøministeriets rapport Ålegræsværktøjet i
vandplanerne fra maj 2008,
hvor der står:
- Det skal dog understreges,
at ifølge vandrammedirektivet
kan ålegræssets dybdegrænse
ikke stå alene som indikator for
det biologiske kvalitetselement
makroalger og frøplanter.
I samme afsnit er anført:
- Ovenstående er baggrunden
for, at det er valgt ikke at inddrage andre indikatorer end ålegræs
i første vandplan.
De danske eksperter var altså
i 2008 klar over, at vandplanerne
ikke levede op til EU’s juridiske
krav, men alligevel havde man
ikke ændret indholdet fra 2008,
da man indsendte planerne til
EU den 22. december 2012.
Miljøministeriet havde altså
fire år til at supplere ålegræsværktøjet, men det skete ikke.
- Jeg må indrømme, at det
materiale som EU fik i 2008 fra
Naturstyrelsen om den økologiske kvalitet i de indre danske
farvande ikke har været præcist
nok, fordi vi alene brugte ålegræsset som indikator, men i den
næste planperiode, vil styrelsen
også bruge klorofyl- a værktøjet,
siger kontorchef i Naturstyrelsen, Stig Eggert Pedersen til
www.baeredygtigtlandbrug.dk.
Stig Eggert Pedersen understreger, at implementeringen af
EU´s Vandrammedirektiv er en
langstrakt proces.
- Vi har som bekendt et par år
til den næste fase af implementeringen går i gang, og Naturstyrelsen vil derfor i næste planperiode bruge alle tænkelige indikatorer til at måle miljøforholdene i de ydre og indre danske
farvande, lyder det fra Stig
Eggert Pedersen.
Link til rapporten Ålegræsset
i vandplanerne - 53 sider pdf.
Tekst Pressemeddelelse fra
Bæredygtigt Landbrug 5/9
Yara hædrer to afrikanske
kvinder for deres arbejde
for grøn revolution i Afrika
N r. 3 6 - 2 0 1 2 - s i d e 1 2
The Yara Prize 2012 is being
awarded to Dr. Agnes Kalibata, Minister of Agriculture and
Animal Resources in Rwanda,
and to Dr. Eleni Gabre-Madhin, outgoing CEO of the
Ethiopian Commodity Exchange (ECX) in Ethiopia.
The Yara Prize Committee
has selected two prominent
African female leaders for their
work on groundbreaking areas
for the African Green Revolution: effective public policies in
support of agricultural growth
and profound innovation in agricultural markets.
Both leaders have demonstrated how transformative
change can be achieved in a
complex and challenging environment.
They have applied innovative approaches, collaborating
with partners in new ways.
Their achievements are fit
to inspire other countries to
transform the productivity and
sustainability of their agricultural sectors.
- Yara creates impact by
addressing global challenges.
- By awarding the Yara Prize,
we salute the champions of sustainable agricultural development.
- I wish to extend my personal congratulations to the laureates, Jørgen Ole Haslestad,
President and CEO of Yara and
Chairman of the Yara Prize
Committee, said.
- The impressive transformational work the laureates are
doing provides great inspiration, and this is exactly the
kind of development we want
to promote in the Grow Africa
Initiative, co-chaired by Yara
alongside NEPAD and the
African Union.
Reasoning behind
Dr. Agnes Kalibata's award
Dr. Agnes Kalibata is being
awarded the prize for her great
leadership in the transformation
By sustaining the gains in
food security and the future of
agriculture in Rwanda, Dr.
Kalibata has been a driving
force behind the Grow Africa
Initiative, a partnership platform to accelerate investments
for sustainable and inclusive
growth in African agriculture.
Dr. Agnes Kalibata, Minister
of Agriculture and Animal
Resources in Rwanda.
Foto: Jean-Christian Larche.
of food security and agricultural
development in Rwanda in a relatively short period of time.
She currently serves as the
Minister of Agriculture and
Animal Resources for the
Republic of Rwanda.
For six years, Minister Kalibata has been the architect of
the remarkable transformation
of Rwandan agriculture.
Rwanda has moved from
having a food deficit to being a
country that is largely food
self-sufficient.
Over 1 million Rwandans
have moved out of poverty
between 2005 and 2011.
Dr. Kalibata has been able to
align national agricultural policies with the NEPAD / CAADP
frameworks, i.e. the commitment to increase government
budget share for agriculture to
10 percent, and Rwanda was
the first country to adopt a Comprehensive Africa Agriculture Development Programme
(CAADP) compact.
Internationally, the country
has in many ways become a
success story that has inspired
other African countries.
Reasoning behind Dr. Eleni
Gabre-Madhin's award
Dr. Eleni Gabre-Madhin is the
founder and outgoing CEO of
the Ethiopia Commodity
Exchange (ECX).
She is being awarded the prize
for showing visionary and remarkable leadership in managing the transformation process
toward an efficiently functioning
market, especially for smallholder coffee producers in Ethiopia.
The ECX has had a farreaching impact in Ethiopia in
several areas of agriculture and
in the lives of small farmers
since its inauguration in 2008.
Under her leadership, ECX's
growth has seen a strong
increase in volumes every year,
from trading 138,000 tons in the
starting year 2008/2009 to
601,000 tons in 2011/2012.
The value of ECX trades
reached USD 1.2 billion in
2011/2012, representing up to
USD 20 million per day.
With a transparent and efficient market, the share of the
final export price for coffee has
risen from 38 percent to 65 percent, having a positive impact
for 15 million coffee farmers in
Ethio-pia. At present, 12 percent of ECX membership is
made up of farmer cooperatives, representing 2.4 million
smallholder farmers.
Dr. Gabre-Madhin was
among The Africa Report's "50
Women Shaping Africa" 2011,
was named Ethiopian Person
of the Year 2010 and was nominated for Outstanding Businesswoman of the Year 2010
by African Business.
Dr. Eleni Gabre-Madhin, outgoing CEO of the Ethiopian
Commodity Exchange.
Foto: Jean-Christian Larche.
She received the African
Banker Icon Award for 2012.
About the Yara Prize
The Yara Prize for an African
Green Revolution seeks to contribute to the transformation of
African agriculture and food
availability, within a sustainable
context, thereby helping to
reduce hunger and poverty.
The Yara Prize is based on
nominations of candidates who
are carefully evaluated by the
Yara Prize Committee.
The Yara Prize consists of
USD 60,000, which will be
split between the laureates, a
crystal trophy and a diploma.
The Yara Prize was handed
out in Oslo from 2005 to 2009.
In 2012, it moved to Africa
and will be handed out on
September 27 at the State Banquet /Gala night as part of
AGRF 2012 in Arusha, Tanzania. The Yara Prize will be
handed out annually in Africa.
Read more at: www.yaraprize.com
Tekst: Pressemeddelelse fra
Yara