Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 PRESSEMEDDELELSE 4653 Karise www.danishagro.dk Vestjyllands Andel Vesterkær 16 Galten, 14. december 2012 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjylland Andels overtagelse af det finske grovvareselskab, Hankkija-Maatalous Oy, er nu formelt godkendt De finske konkurrencemyndigheder har i dag den 14. december godkendt Danish Agro og Vestjyllands Andels erhvervelse af 60 % af aktierne i Finlands største grovvarekoncern, Hankkija-Maatalous Oy. Godkendelsen er uden konkurrencemyndighedernes vilkår side. eller Købet af forbehold fra aktiemajoriteten effektueres og implementeres i det nye år med virkning pr. 1. januar 2013. Koncernchef i Danish Agro og bestyrelsesformand i DLA International Holding A/S, Christian Junker, glæder sig over godkendelsen: - Vi ser nu frem til at starte arbejdet med at realisere de synergier, der er mellem Hankkija-Maatalous Oy og vores øvrige selskaber i Skandinavien og Østersø-regionen. Vi ser frem til, at lønsomheden i en række af vores selskaber bliver forbedret blandt andet via effektiviseringer, større distributionskraft til endnu flere landmænd og en øget indkøbsstyrke Også administrerende direktør i Hankkija-Maatalous Oy, Ensio Hytönen, er glad for at der nu er kommet en afklaring: - Konkurrencemyndighedernes godkendelse er glædelig. Selve arbejdet kan nu påbegyndes og vi vil kunne drage fordel af en række synergier. Landmænd i Finland vil få gavn af den øgede know how, som virksomheden bliver tilført. Samtidig bevæger HankkijaMaatalous Oy sig nu i en mere international retning, hvilket er en styrke i en verden, hvor konkurrencen bliver mere og mere global. Købet af aktiemajoriteten i Hankkija-Maatalous Oy ligger i forlængelse af Danish Agro og Vestjyllands Andels fælles strategiplan, hvor Skandinavien og Østersø-regionen anses som det udvidede hjemmemarked. Hankkija-Maatalous Oy, der blev grundlagt i 1904, har sit hovedsæde i Hyvinkää i den sydlige del af Finland. Danish Agro og Vestjyllands Andel er i forvejen repræsenteret på det finske marked via helejerskabet af grovvareselskabet Yrittäjien Maatalous Oy samt vitamin- og premixselskabet Melica Oy. For yderligere information, kontakt: Christian Junker Koncernchef i Danish Agro Bestyrelsesformand i DLA International Holding A/S tlf. +45 2030 5101 Ensio Hytönen Administrerende direktør i Hankkija-Maatalous Oy tlf. +358 10 76 83001 Søren Møgelvang Nielsen Kommunikationschef i Danish Agro, tlf. +45 2332 8274 Fakta om Danish Agro-koncernen: Danish Agro-koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Danish Agrokoncernen vil efter akkvisitionen af aktiemajoriteten i Hankkija-Maatalous Oy beskæftige ca. 3300 medarbejdere og vil i 2013 få en omsætning i niveauet 25 mia. kr. Fakta om Vestjyllands Andel-koncernen: Vestjyllands Andel er en vestjysk funderet grovvarevirksomhed med 17 afdelinger. Vestjyllands Andel har investeringer i en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Selskabet er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvareog vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Vestjyllands Andel beskæftiger ca. 130 medarbejdere og vil i 2012 nå en omsætning i niveauet 2 mia. kr. Fakta om DLA Group DLA Group blev etableret i 1975 med det formål at etablere et indkøbssamarbejd blandt en række grovvareselskaber i Danmark og Sverige. Igennem årene er dette samarbejde blevet udvidet til også at omfatte investeringer i en række selskaber i ind- og udland, som alle har til formål at understøtte kerneaktiviteterne og styrke gruppens markedsposition. Danish Agro og Vestjyllands Andel er igennem de seneste år blevet de væsentligste aktører i DLA Group. Derudover består medlemskredsen af en række detailselskaber i Norden og Baltikum. DLA Group vil efter akkvisitionen med HankkijaMaatalous Oy få en samlet årlig gruppeomsætning på 4,3 mia. EUR. Fakta om Hankkija-Maatalous Oy Hankkija-Maatalous Oy er Finlands største agroindustrielle virksomhed med en markedsandel i niveauet 50 % og en omsætning på 1 mia. Euro. Virksomheden har 900 ansatte, 81 afdelinger og 8 større regionale maskincentre fordelt i Finland. HankkijaMaatalous Oy har tre forretningsområder; grovvarehandel, maskinhandel og shops til hobby- og fritidsfolket. Virksomheden tilbyder ydelser indenfor korn, landbrugsprodukter, landbrugsmaskiner, traktorer og mejetærskere. Endelig driver Hankkija-Maatalous Oy 81 Agrimarket butikker til hobby- og fritidsfolket, hvor der også er tilknyttet de såkaldte Multasormi havecentre. Virksomheden er Finlands største producent af foder og ejer selskaberne Baltic Feed Sia i Letland samt Hiven Oy i Finland, som producerer premix- og vitaminfoderblandinger samt specialprodukter til landbruget. Endelig ejer koncernen 67 % af aktierne i transport- og logistikfirmaet Movere Ltd, som driver sine logistikaktiviteter i Finland, Estland, Letland, Litauen, Rusland og i Europa.
© Copyright 2024