1. No category

N O R S K R I F T
Redaksjon:
Bernt Fossestøl,
rom C236, Wergelands hus
Gudleiv BØ,
C316,
Asfrid Svensen
C318,
Kjell Ivar Vannebo,
C230,
Manuskripter kan leveres direkte til disse eller sendes
til:
NORSKRIFT
Institutt for nordisk språk og litteratur
Postboks 1013, Blindern
OSLO
3
Manuskriptene bør være skrevet på maskin i A4-format,
med linjeavstand
l~,
marg ca. 4 cm. og med reine typer
på et godt fargeband.
NORSKRIFT er et arbeidsskrift og er følgelig beregnet
på artikler av forelØpig karakter. Ved eventuelle henvis~inger
til disse bØr det derfor på en eller annen måte
markeres at det dreier seg om utkast. Artiklene kan
heller ikke mangfoldiggjØres uten tillatelse fra forfatterne.
0ystein Rottem
Innledning til to artikler om Hamsun
I forordet til sin studie i Hamsuns forfatterskap, Illusionens vej
(Kbhvn. 1974, s.?), skriver Jorgen E. Tiemroth at utviklingen i forfetterskapet viser "en reduktion fra sublim nihilisme ti l p osi ti vi tet
a·; lavere orden". Selv om ikke alle vil skrive under på den negative
~rurderingen
av Hamsuns seinere forfatterskap son ligger implisitt i
dette utsagnet, så opererer de fleste litteraturhistorikere og Hamsunforskere med en klar forfatterskapsutvikling, hvor det viktigste om-
svinget hevdes å ha skjedd i perioden 1900 - lolO. I lØpet av disse
årene tar Hamsun gradvis til å problematisere det modernistiske, nihilistiske og subjektivt-romantiske verdiunivers vi finner i ungdomsromanene, og begir seg ut på leiting etter en
~oralsk
og ideologisk
medisin som skal kunne helbrede det han selv kaller sin "nevrasteni".
Det er videre skolelærdom at Hamsun, særlig fra og med Bom av tiden/
Segelfoss by , utvikler en anti-kapitalistisk kritikk hvor han eksperimenterer med arkaiske, pre-kapitalistiske utopier som botemiddel mot det
moralske forfall og den dekadense som den moderne tid (industraliseringen, urbaniseringen og kapitalismen)etter hans mening har brakt med seg.
Denne verdimessige nyorienteringen leper parallelt med et fortellerteknisk skifte hvor Hamsun gir slipp på
~0-åras
personale synsvinkel
og går over til en autoral 1 realisLisk~ bredt samiunnsskildrende og
samfunnskritisk diskurs - et skifte som faller sa=en med allmenne utviklingstrekk i norsk litteraturhistorie i sa=e tidsrom Ura ny-romantikk til ny-realisme).
De to artiklene i dette nummeret av norskrift representerer et forsi~tig
forsøk på å problematiser-e dette domi:1erende synet selv om de
i ::ormen framstår som analyser av to enkeltverk~
Derfor vil jeg inn-
- 2 -
ledningsvis gjØre kort greie for noen av syns}J'-1nktene våre på
forfatterskapets utvikling" Det er selvsagt ingen tvil am at det
finner sted betydelige omveltninger i
l~pet
av Hamsuns forfatter-
skap, men de fleste Hamsun-forskere har hatt en tilbØyelighet til
å stirre seg blind på og overdramatisere disse - rett nok betydningsfulle - ytre endringer og har dermed oversett at en rekke av
9Q-årsromanenes konflikter og verdier overvintrer hele forfatterskapet gjennom og skaper uorden i "sosialmoralisten" Hamsuns forsøk
på å skape et verdiunivers med det enkle, ureflekterte liv, jorddyrkeren og en pre-kapitalistisk
samfunnsfo~~sjon
som hovedpillar-
ene~
Å påvise pertinente trekk i Hamsuns forfatterskap er selvsagt ingen
sensasjonell nyhet. Allerede A. H.1-linsnes hevdet at "Hamsuns diktning danner et gj ennomfort organisk hele" (lvinsnes: Norsk litteraturhistorie , bind V, Oslo ln56, s.466), og for den ideologikritiske
lesning av Hamsun har det hele tida vært et 7iktig poeng å påvise
den ideologiske sammenheng i forfatterskapet (se min kritikk av
ideologikritikkens manglende blikk for det
d)~amiske
forlØp i Ham-
suns forfatterskap, i forordet til Lea Loewenchal: Om Ibsen og Ham~'
Oslo 1980, s.29-35). Men vi tror det er
denne sammenhengen ved hjelp av andre
~~lig
begrepe~
å argumentere for
og ut fra andre syns-
vinkler enn disse, Vi tar således avstand bå<Oe fra 1,/insnes'
"orga.'l.-
iske" syn (til det er vi ior opptatt av konfliktene og disharmoniene både innenfor det enkelte verk og verkene i mellom) og fra den
reduksjonistiske ideologikritikkens forsøk på a plassere de enkelte
verk inn i en statisk "modell" over en (pre)fascistisk ideologi.
Gjennom de to tekstanalysene setter vi altså sp,jrsmålstegn ved opp-
delingen i en krisepreget ungdomsperiode med
~J8pleks
psykologisk
karakterskildring og en "!!laden", avklart periode hvor det er de enkle karakterene som dominere~~ Både i 90-åra
SUIJ.S
romaner en verdimessig uavklarthet og
es
seinere oppviser 3am~
tve~y::!ighet
som
bl~ao
~an
påvises gjennom. en fortellerteknisk· analyse a~ :orholdet mellom for-
fatteren (den irnDanence) og jeg-fortelleren, Ce skikkelser som har
- 3 -
synsvinkelen og de andre personene ·som befolker romanene. Et annet
viktig utgangspunkt er den antakelse at Hamsun i 90-åra
i~~e n~d­
vendigvis er den "ukarakterens" dikter som han er blitt oppfattet som,
men at hans helter oppviser en del samlende karaktertrekk som gjør det
mulig å oppfatte og beskrive dem som typer. Disse "typenes" karakteristika er beskrevet tidligere. Og de inngår i en lang litterær og idehistorisk tradisjon. Som det framgår av WØides analyse av Mysterier,
mener vi i tråd med dette at det vil være fruktbart å betrakte Hamsuns
90-årshelt som en ny variant av estetikeren og den romantiske helt.
Videre forsØker vi å vise at Hamsun så langt i fra gav seg de ubevisste impulser i vold i 90-åra, og at det er for lettvint å avfeie ham
som en "ureflektert" ny-rornintiker. Det vil tilslØre det faktum at
han var en skarpsindig og reflektert analytiker som framfor alt dissekerte og moraliserte over
helta~e
sine, mer enn han identifiserte seg
med dem. Analysen av Mysterier går tett inn på teksten for å skaffe til
veie "bevis'' for at en slik hypotese holder.
Den biografisk orienterte Hamsun-forskning har boltret seg i sammenhengen mellom forfatterens liv og hans verker. Og det er ingen grunn
til å avvise at det finnes en slik tett forbindelse
~ellom Hamsw~s
egne opplevelser og de skildringer han gir i sine verk. Han dikter
langt på vei på sine egne livserfaringer (som de fleste andre farfattere).
~en
samtidig ligger det en ofte påvist fare i en ensidig biograf-
isk prosedyre, især overfor en litteratur som er sterkt subjektiv i
sin diskurs. Det er fristende å identifisere jeg-fortellernes og
hovedpersonenes
utsagn med forfatterens egen
r0st~
Denne fallgruben
har mange biografisk orienterte forskere falt i når de har analysert
Hamsuns ?0-årsdiktning. Mer verksentrerte forskere har
~midlertid
ikke vært fremmed for den tanken at Hamsuns 00-årsroRane~ ikke kan
la seg uttØmmende fortolke som lett forkledde
bekje~nelseskriftero
H2msuns foredrag om psykologisk litteratur avslMrer en dobbeltholdning
i forhold til den indre virkelighet han vil
beskrive~
På den ene
siden vil han innta vitenskapsmannens analytiske og middelbare posi-
sjon: han vil belyse og forh0re en sjel; spidde den vageste rOrelse i
- 4 -
den på sin nål og holde den opp til sin lupe (bemerk den naturvitenskapelige metaforikken!), På den annen side gir han seg umiddelbarheten i
vold når han lar seg fange inn i inspirasjonens ukontrollerte rus og
formidler, tilsynelatende i ubearbeidet form, de visjoner og erfaringer den gir ham, Men i virkeligheten er selvsagt disse erfaringene også
bearbeidet når de gis dikteriske uttrykk. Forfatteren får dermed en
dobbeltrolle, Han blir både den som forhører, og den som forhøres;
han spidder og han spiddes, han holder lupen og ligger under den.
~Den
intrpspektive erkjennelsesprosessens dobbeltnatur, hvor subjektet
for erkjennelsen faller sammen med obejktet for erkjennelsen, belyser
så forfatteren gjennom sine oppdiktede skikkelser: de holder lupen
over sin egen sjel, samtidig som forfatteren holder sin lupe over dem.
En slik dikterisk metode utelukker en naiv identifikasjon mellom forfatter og hovedperson. Allerede i Sult kan vi tydelig registrere den
fortellertekniske distansen mellom et opplevende jeg og et fortellende
jeg, en distanse som tilsvarer en spaltning mellom et jeg som befinner
seg i de umiddelbare innfalls vold, og et jeg som har
e~
reflektert,
til dels moraliserende eller ironisk avstand til denne umiddelbarheten, Den samme distansen finner vi også i Mysterier, bare i mer tildekket form. Her finner vi en smertefull gjennomstråling av eksistensielle væremåter som i stedet for å være idealer, avslØres som illusjoner av årsaker som både Nagel og den storskrytende foredragsholderen
Hamsun erkjente. I Pan er distansen mellom forfatter cog hovedperson
aller tydeligst (noe de fleste Pan-fortolkere har vært oppmerksom på),
I denne romanen blunker forfatteren stadig vekk til leseren bak den
selvbedragerske Glahns rygg, samtidig som han gjennom de lyrisk-subjekti~e
sekvensene tilslØrer at han mer er ute etter å avsløre Glahns
grunnleggende svakheter enn identifiserende å forkynne de samme verdier
som Glahn. Den samme dialektikken mellom avsløring og tildekking
finner vi også i den fjerde store romanen fra
0
0-åra, Victoria.
Selv om den naive identifikajonene mellom helt og forfatter etterhvert
er forlatt i Hamsunforskningen, så mener vi likevel at det er lagt for
liten vekt på Hamsuns smertefulle .bevissthet om ?0-årsheltenes uti l-
- 5 -
strekke lighet. Ikke minst leverer den reduksj anistiske i deo logikritikken en rekke skoleeksempel på feilslutninger, basert på at hovedpersonenes utsagn uten videre blir tatt for pålydende verdi.
Etter vanlig oppfatning kommer Hamsun først ut på 1900-tallet vaklende
til den innsikt som vi mener han allerede har i 90-åra. Forskjellen
er at han i 90-åra bare viser medaljens bakside~ mens han seinere
i langt sterkere grad eksperimenterer med positive løsninger på det
moderne, fremrnedgjorte menneskets eksistensielle problemer, samtidig
som han bevarer fascinasjonen av den livsholdning han utleverer.
Allerede fra og med Mysterier framhevet Hamsun utfoldelsen i naturen
som et mulig
positivt alternativ til det konvensjonelle sosiale liv.
Det er imidlertid typisk for f.eks. Nagel og Glahn at de ikke makter
å fastholde sitt forhold til naturen. Naturekstasen er flyktig, ikke
varig. 90-årsheltene lever alltid på spranget: varighet strir mot
deres "natur". Deres livsholdning er nytende og dermed flyktig. Eksperimenteringen
~ed
naturunderkastelsen representerer derfor heller
ingen losning på deres fremmedgjmrings- og identitetsproblemer. Det
naturforbundne liv stilles o=pp som en utopi som ikke kan realiseres
som varig alternativ, nettopp fordi menneskenaturen er ubestandig.
Den selvoppgivende naturunderkastelsen når derfor aldri utover den
momentene opplevelsen, Når 90-årsheltene trer i forhold til naturen,
er det i bunn og grunn snakk om et utvendig forhold. Deres krampaktige
subjektivitet kan ikke forsones verken med det
samf~nn
de lever
i - som de dessuten fordMmmer og forkaster - eller med den natur som
omgir
dem~
De underkaster seg naturenj men er ikke innordnet i denQ
De trer i forhold til den, i stedet for å inngå i denQVed å projisere
sin egen angst eller underlegenhetsfolelse over på naturen reproduser-
es deres samfunnsmessige isolasjon og apati i naturopp leve ls en.
~lat­
uren blir således ikke et reservat hvor heltene kan gjenfinne sin
menneskelighet, men snarere et speil hvor deres totale
sosia~
situasjon
- både avmakten og opprøret - reflekteres. Så lenge naturen bare blir
et resonansron :or subjektets narcissistiske
selvbeskuelse~
får den
faktisk paradoksalt nok ingen selvstendig verdi hos de modernistiske
- 6 -
ny-romantikerne i 90-årao
Problemet for forfatteren blir altså å finne verdier som er forcnkret
utenfor det isolerte individet. Hvis ikke vil verdiene fordampe mellom
hendene på
han og etterlate ham igjen som en hjeml;ls Ahasverus på
evig jakt etter en opplevelsesfylde som selve jakten u:muliggjd,r.
Drevet til veggs av denne fastlåste dialektikken satse:c Hams= på det
enkle liv, den ureflekterte jorddyrkeren, den stavnsbc;.ndne
immobile bygdebefolkningen som ikke har latt seg
forf~re
og sosialt
av den mod-
erne sivilisasjons skinn-verdier. Poenget i analysen e.v Mc.rkens gr:'de
er at Hamsun imidlertid bevarer den samme ambivalensen
til disse halvt
patetiske løsningsforEØkene også her. De motsigelsesfylte livsformene
som den nye enkelheten
skulle erstatte, flytter med p2. lasset. For det
første er det et påfallend.e trekk at den enkle tilværelsesforn:en som
framsettes som ideal og positivt alternativ, ofte blir skildret med medfølelse, ja, medynk. Medlidenhet med personer som leva:c sitt liv '.lnder
enkle kår og under samfunnsformasjoner som andre steder idealiseres,
får idealet
til å framtre i en merkverdig dobbeltbelysning. For det
andre skjuler den anti-kapitalistiske kritikken i hans seinere forfatterskap en fascinasjon av dynamikken i den samme kapitalismen, en
dynamikk som individualpsykologisk nettopp korresponderer med den
~~g­
el på tilfredshet, rotfasthet og ytre verdiforankring som var ?o-årsheltenes skjebne, og som Hamsun vender tilbake til på
~~tt
og på
~ytt
i vagabondenes og landstrykernes skikkelse. Hamsun fortsetter altså hele
livet å dikc:e på sin skrekkblandede fascinasjon av det outsider- og
landstrykerliv hvis tragiske
og illustrerte i sine
forsØke
a påvise
romaner~
lodd han helt fra starten gjennomskuet
Det er denne tragiske bevissthet vi vil
og beskrive i de to analysene som følger.
Ut fra en hermeneutisk erkjennelse av at enhver
fortolk~ing
er forut-
setningsbeste!llt, d.v.s. definert av tolkerens holdninge:c og det :Oegrepsappara-c som anvendes, gjør \.Joide i sin artikkel Tilværelsens uC.l~di~g
innledningsvis rede for den forståelseshorisont som tol:..::::1ingen
ier er
g~ort
ut fra., Ran plasserer hovedpersonen inn i
e~
2.12·
~1yster­
europeisk
tradisjon som estetiker og romantisk heltø Denne lett komparativistiske
angrepsmåten utelukker selvsagt ikke at analysen bygger på en helhets-
- 7 hetsforståelse av romanen og romanens sentrale skikkelse, Nagel~
Snarere er det slik at den valgte forståelsesocannen representerer
et forsØk på å utrede den logikk som binder romanens mystifikasjoner sammen, eg skaper sammenheng i en roman scm tilsynelatende
framtrer som negasjonen av enhver logikk" Det vil vel nærmest oppfattes som blasfemi å gjøre Nagel til en
t}~e,
ettersom Hamsuns
intensjon med mesteparten av sin °0-årsdiktning var å produsere
en diktning som utgjorde negasjonen av det forrige lO-års realistiske typeskildring, men analysen forsøker å påvise at romanen
på den ene side er innskrevet i tradisjoner som forfatteren selv
har ønsket å distansere seg fra, og at forfatteren langt på vei
dessuten 'har> vært seg ])evisst c ;"~nsket om å demonstrere de negative sidene ved Nagel.
Artikkelen innledes med å antyde den breieste, mest omfattende forståelsesramrne : spaltningen mellom individ (kunstner) og samfunn"
Denne spaltningen kan betraktes på minst to forskjellige måter,
alt etter hvordan man oppfatter samfunnsreglene: enten som gudegitte eller som menneskeskapte nodvendige grenser for menneskelig
utfoldelse" Det er den siste sekulariserte oppfatningen som 1800tallets romantiske helter handler og reflekterer ut fra. De kan
ikke lenger akseptere de samfunnsmessig dikterte normene for hva
som er sann og lykkelig utfoldelse. Innholdet i denne spaltningen
og konsekvensene av den blir kort gjennomgått, og dermed foreligger
de forste bestemmelsene av den konfliktsonen som Mysteriers tragiske helt,
~Tagel,
befinner seg i, og det mønster som hans reak-
sjoneoc følger.
I det andre avsnittet gis det en ytterligere presisering av denne
karaktertypens forståelsesform. Et tilsvarende radikalt eksemplar
av den
e!lsomme~
bitre intellektuelle finner vi hos
skikkelsen Johannes Forføreren, og
å
begrepsbeste~e
sider har.
\-.~Gide
Kierkegaard~
i
gjor derfor et forsøk på
hvilken karakter de to skikkelsene3 parallelle
- 8 -
c'loide forsøker så å påvise hvor fruktbare disse begrepene kan være
ved en analyse av romanen, Det vil selvsagt være et diskusjonssp,irsmål om det føres tilstrekkelig "bevis" for at en slik forståelsesramme fanger inn så mye av Nagel-skikkelsen at den gir konsistens til romanen, men det er vår oppfatning at disse begrepene
bringer forståelighet og logikk i Nagels handlinger., og at de er i
stand til å kaste lys over de mystifikasjoner som romanen er så
full av på overflata, Det påvises hvordan Nagel i likhet med de
tidligere omtalte typene viser en tendens til stadig sterkere isolasjon, og at denne isolasjonen er et produkt av den måten han forholder seg til omverdenen på, En nærmere analyse av Nagels moralfilosofi viser den radikale solipsisme som kjennetegner Nagelskikkelsen, og klargjør at den umuliggj0r en inter-subjektiv formidling mellom Nagel og omgivelsene.
Et av Nagels prosjekter er å tre ut av ensomheten, men de midler
som han anvender i den anledning, potenserer bare denne ensomheten.
Santidig som
~agel
er et avmektig bytte overfor sin ensomhet, heroi-
serer han den gjennom sin aristokratiske radikalisme. Hans erkjennelsesteori befester ensomheten, og hans opptreden som spillinstruktØr
forer ham og andre blindt inn i den typisk hamsunske mistillitsdialektikk, som de impliserte ikke har kontroll over, av grunner som
artikkelen videre gj0r rede for" Resultatet er gjensidig mistro, som
igjen
f~rer
til ensomhet. I det siste og fjerde avsnittet analyseres
det hvordan denne ensomhet og avmakt er en nodvendig f0lge av Nagels
måte å forholde seg til omverdenen på.
Konklusjonen er at denne tragiske logikk er uforenelig med oppfatningen av
~1ysterier
som en sofistikert, artistisk perfekt mystiiika-
sjon, et dunkelt, men derfor også stadig tiltrekkende fascinasjonsområde. Analysen viser nemlig at det bak den umiddelbart
fylte overflaten befinner seg en
tr2giske skjebneb
beviss~~et
motset~ings­
om årsakene til Nagels
- 9 -
I
En
utopi på leirfØtter gjør vi ec forsok på å nylese Markens
grØde ut fra den antakelse at tidligere forskning og kritikk har
lagt for stor og ensidig vekt på Hamsuns uttalte utopisk-didaktiske
intensjon med romanen. Nesten uten unntakelse er romanen blitt oppfattet som Hamsuns enkleste og mest rettlinjede bok, ei bok som
ikke på noe punkt problematiserer eller reflekterer over sin egen
utopidannelse og sin egen åpne didaktiske incensjon. Allerede det
forhold at resten av forfatterskapet er preget av spaltethet og
tragisk smertebevissthet gir grunn til å lese Hamsuns bonderoman
med mistankens skjerpete blikk.
Vi mener at en slik skjerpet nærlesning
avsl~rer
at romanen ikke er
så "organisk" som man har villet ha det til, men at den er diktet
over de samme motsigelsene som 90-årsromanene. Til å karakterisere
dialektikken i Hamsuns utopidannelse har vi stjålet begrepet
dobbeltrefleksjon (eller dobbeltbevissthet) fra Hans Burkhardt.
Denne dialektikk er et vekselvirkningsforhold mellom en middelbar
og en umiddelbar posisjon. Den umiddelbarhet som er utopiens varemerke, undermineres fortlØpende av en raffinert dementeringsteknikk
hvor forfatteren avslører sin middelbare, reflekterce posisjon i forhold til sin egen utopi. Markens gr<>de handler altså etter vårt syn
like mye om selve
utopidan~elsen
og utopikerens plass i utopien som
den handler on det utopiske universQ Det er denne eiendommeligeL-
blanding av naiv, umiddelbar forkynnelse og kritisk selvrefleksjon
som vi legger i begrepet dobbeltbevissthet. Dermed blir
~~rkens
grøde,
denne tilsymelatende regressive utopien, også et stykke metadiktning.
Dialektikken kommer fnrst og fremst til uttrykk gjennom Geisslerskikkelsen, som vi oppfatter som nok en variant av outsiderheltene
fra 90-åra (som i avsvekket og forkledd utgave dukker opp på nytt
og på nytt i Hamsuns seinere forfatterskap), og som derfor får den
sentrale plassen i analysen. Geissler er det formidlende ledd cnel:'.ot:l
utopien og det omliggende samfunn; han pendler stadig
~ellom
de to
sfærene uten å finne varig feste i noen av dem~ Samtidig som han er
utopiens protektor og
f~dselshjelper,
importerer han kapitalismen
(gjennom minedriften) til Sellanrå-universet. DeRne fundamentalt tve-
- lO -
spl~ttelse so~
tydige posisjonen signaliserer en
for hele
Hams~~s
seinere
forfatterskap~
verdiunivers som avl0ste 90-åras
Han
er karakteristisk
fi~er
aldri hvile i det
nhilisme~
De to artiklene som følger er frittstående analyser av enkeltverk
i Hamsuns forfatterskap, men de bygger begge på den forutsetning
at det ikke kan settes vanntette skotc: mellom m1gdomsromanenes
temaverden og det seinere forfatterskapet, Analysene er blitt til
i samarbeid mellom 1.J(Iide og meg, dog slik at \.JGide har skrevet art-
ikkelen om Mystermer (som derfor presenteres på Gansk/, innledningen
av meg og artikkelen om
~arkens
grmde i
felless~ap.
Vi har forsØkt
å trekke inn nye synsmåter, men vi frasier oss selvsagt ikke vår
gjeld til andre som har skrevet om HaQSun. Vi har imidlertid unnlatt å tynge artiklene ned med et omfattende nett av noter og henvisninger til sekundærlitteraturen om Eamsun, Vi har foretrukket å
argumentere for våre pe~spektivers berettigelse 8g gi denne argumenc-
asjonen vekt og konsistens.: ?1eri det kan nevnes at ',oi<Oides synspunkter
på konflikten mellom den reflekterte og den umidaelbare siden ved
Nagel-skikkelsen faller sammen med
tilsvarende påvisninger av Jan
Marstrander (se Harstrander: "Det enso=en mennes:<:e i Knut Hamsuns
diktning", Rottem (red,): Smkelys på Knut Hamsuns ao-årsdiktning,
Oslo 1°79), men Høides argumentasjon er bygget opp på en helt anr"e!l
måte og inngår dessuten i en langt videre
tolkni~gssammenheng~
Og i
artikkelen om Markens grøde gir vi innledningsvis e!l lengre redegjøreæse for verkets resepsjonshistorie (hvori
i~ngår
en presenta-
sjon både av litteraturkritikken og de!l ~er seri~se forskning). Selv om
vi mener at de fleste har sett for innsnevrende
?~
romanen, henvises
det her også til forskere og kritikere som sporadisk har tangert
synspunkter som faller sammen med våre.
Alle analyser av
sammensat~e
og
~omplekse
romaner
u~setter
den fare at det valgte perspektivet CJ::.ir for sne'";e:-t og
seg for
avgrensende~
Artikkelformes omfang setter også gre:1se:c fcr !r!Dr •:idtrekkende
argumentasjonen kan bli" Det er ikke J:!Ulig å belyse alle sider ved
en roman i en artikkel. Enhver analyse av en mangesidig roman er der-
- 11 -
:'or et lett bytte for kritikL Idet vi prinsipielt fasth older at
enhver tolkning er perspektivistisk 11 har vi ikke satt oss det
uopp~
nåelige mål å gi totale analyser, men det mer beskjedne: å utprøve
hypoteser som kan kaste nyt:t lys over noen sider ved de bØkene vi
har valgt å analysere~ Den stedighet og konsekvens som vim mener
å ha gjennomført argumentasjonen med, er derfor et bevisst valg"
Ti l t::oss for at vi har forsØkt å trekke inn nye aspekter, har vi
selvsagt ikke kastet vrak på alt som er skrevet før. Enhver med
bare litt kjennskap til Hamsun-forskningen vil fort oppdage det.
ØYSTEIN ROTTE:.!:
UTOPI PA LEIFØTTER
~
13 -
Det er få store romaner som så konsekvent er blitt lest på en
bestemt måte som Markens grØde (MG) . Hvis vi s~r på verkets resepsjonshistorie, vil vi grovt sett finne ID hovedtendenser i
kritikernes og tolkernes syn på romanen. Skillet går mellom de
som vurderer romanen positivt og sympatiserer med det budskapet
som de finner i romanen, og de som vurderer den negativt og
stiller seg kritiske til det menneske- og samfunnssyn de leser
ut av den. Uenigheten mellom representantene for de to tendensene går m.a.o. på hvordan de stiller seg til romanens politisk
intenderte prosjekt: framhevelsen av jordbrukets primat i samfunnsøkonomien (eller som Hamsun selv formulerer det i en samtidig artikkel: •o:.Jer jordbruk i ?l/orge" 1 ).) Ut fra ulike pol i tiske grunnsyn har kritikerne således vurdert dette prosjektets holdbarhet
og ideologiske gehalt på diametralt ulih vis.
For sympatisØrene
er MG et betimelig budskap til en sivilisasjon som er i ferd med
å destrueres av sin egen utvikling, for motstande~e
er den en
farlig regressiv og reaksjonær utopi.
Avstanden mellom en kritisk og en ukritisk lesning av romanen er
i~tidlertid ikke til hinder for at det rår en felles oppfatning
av hvordan den skal forstås og fortolkes.
I hovedsak er det enighet om at det er en entydig utopisk-didaktisk roman som ikke på
noe punkt problematiserer eller reflekterer over sin egen utopi-
-
14 -
dannelse og sin egen åpne didaktiske intensjon. Det er karakteristisk for både den aksepterende og den kritiske lesning av ~G
at de begge er forutbestemt av belastende konvensjoner, ~hv. den
store dikter og den senile nazist, forræderen. 3are i visse tilfelle - og da gjerne i forbifarten - luftes muligheten ~r mer
komplekse tolkninger; verkets entydighet anfektes sjelden eller
aldri. Vi vil imidlertid mene at det gis muligheter for mer
syntetiserende, komplekse tolkninger som kan fastholde en motsigelsesfylde som tidligere er oversett. FØr vi argumenterer for
en slik lesning vil vi gi et kort riss av verkets resepsjonshistorie og drøfte de ulike hermeneutiske og historiske Jtgangspunkt for datidas og nåtidas, den sympatiserende og den Cideologi)
kritiske lesning av romanen. 2 ) Vi vil særlig gå inn på den kritiske lesning av romanen fordi vi oppfatter den som den nest seriøse,
og fordi vi et stykke på vei sympatiserer med den, samtidig som
vi mener at den undervurderer kompleksiteten i romanen.
Da romanen utkom i 1917, og deretter ganske raskt ble oversatt til
en rekke utenlandske språk, fikk den nesten uten unntak en ukritisk
hyldende og panegyrisk omtale. Den ble selvfØlgelig benimmet av
bondebevegelsens talsmenn. En ledende bondepoli:iker uttalte
at "den er som en bibel, denne bok av Hamsun", og Landmancisforbundet vedtok å sende en hyldesterklæring til forfatteren. ~en
også profesjonelle litteraturkritikere, enten de var politisk
konservative liberale eller sosialister, uttrykte seg unisont
Ikke minst la de vekt på forfatterens ideale og opppositivt.
hyggelige siktemål.
I Social-demokrat~n skrev Fernanda ~issen:
"Vi holder paa med rivende fart og av stor og merkelig dygtighet
at bringe vort land fra det trygge og sammenhængende op i det
usikre og oprevne. Vi bytter jord i penger og usundhet, og vi
tror at fos og sjØ og skog er tilfældige srnaating vi ustraffet
kan sætt:e hvor vi lyster''.
Og hun fortsetter:
"'-;-ar jeg ?rest,
læste jeg ">.!arkens GrØde" fra prækestolen, var jeg lærer, jeg
læste den fra katedret''.s) Det kan virke underlig at en sosialdemokratisk avis stiller seg så synpatisk til en forfatter som
uttaler seg så nedlatende om industriproletariate~.
~tindre oppsiktsvekkende er det at borgerlige krit_i...k_ere hylC.er for:Eatte~en.
Kristian Elster forutsetter som de fleste andre at bokas norm
er entydig, og han bi:faller denne normen: "Det er en blot, svulmende lovsang til marken og markens mennesker og markens grøde,
et mangfoldig digt til nyrydningens pris, og ti~ det enkle,
- 15 enfoldige menneske som hØrer marken til og er trofast mot den''.
"( ... ) det er digtet om marken og markens grØde som er boken".
Han s~empler den som romantisk og plasserer den inn i denne
mangfold.ige retningens idylliserende tradisjon: "Jet er dyp og uforgjængelig
romantikk i boken, den er et heltedigt om den stilfærdige og utrættelige markens mand, om nyrydderen, mennesket mellem de
mange'". 4 )
I motsetning til Elster legger Carl Nærup vekt på realismen i
"Men der toner ingen romantik i denne bok, ingen drøm,
vende
s~ærmerisk,
vildfaren eller sentimental fØlelse.
mættet med virkelighed og erfaring".
romanen:
ingen svæ(Den er)
Slik Nærup forstår det er
altså skildringa av Isak og Sellanrå sprunget ut av en iakttakelse
av dagens konkrete virkelighet, romanen er ikke et uttrykk for en
drøm om en forgangen eller framtidig tilværelsesform, fri for
samfunnsmessige konflikter og eksistensielle kriser.
Romanuni-
versets entydighet og konfliktlØshet anfektes imidlertid like
lite i \ærups omtale: utopien har bare funnet sitt samfunnsmessige
rom, den eksisterer som konkret alternativ; det er bare mennesket
som må få Øynene opp for hva det vil være best tjent med.
Leser
vi videre,
ser vi imidlertid at det er bare tilsynelatende
at Nærl.lp oppfatter ~!G som forankret i den konkrete virkeligheten.
Det er egentlig
forankring.
jordsmonnets hellige mysterium som er romanens
Han skriver:
"Dette er digtet om jorden, vi kunne
ogsaa med en romantisk glose kalde det et epos, et kvad i prosa
om jord.aar:den".
Og han avslutter med fØlgende lovtale: "Et stor-
verk er Markens grøde, mægtigt og alt overragende, skjØnhet og
natur er dets aand, alkjærlighed og energi dets inspirerende vilje
og fuldkomr.;enhed".s)
Sven Lange i Politiken er en av de få som reagerer på at tendensen
i MG truer med å Ødelegge den kunstneriske virkningen.
"pisker personene videre med sin nøgne Tendens".
sin personlige Tendens paa boken som et Frimærke".
Hamsun
Han "klæber
Lange opererer
også med en forfatterskapsutvikling fra flertydighet til entydighet med. "-IG som forelØpig klimaks: "Suverænt er Bogens anslag.
[ ... )
Je~
er rent og enkelt- Hamsun har brændt al sin raffinerede
og nuancerede Viden om Livets og Menneskenes Forhold ud af sit
Sind far at gøre Skildringen saa simpel og primitiv, som Emnet
forC.:-er'' O)
-
16 -
Selma LagerlØf artikulerer direkte hvilken betydning krigen spilte
for den aksepterte oppfatning at budskapet i
~G
utvetydig, positivt, optimistisk og idealistisk.
er enkelt og
Midt i en tid
da fyrster og folk kjemper med mord og brann for å vinne land
og rikdom lar Hamsun en mann av det enkle arbeid med Øks og plog
gjØre den ærefulleste erobring som noen penn har skildret, skriver
Selma LagerlØf. 7 ) Men det er ikke bare borgerlige kritikere som
uttaler seg med slik ærefrykt for Hamsun, og som skriver under
på hans forkynnelse.
Gorkij:
I en hyldestartikkel skriYer kommunisten
"De mennesker han skildrer i et lite og karrig land, de
er alle hel ter.
Isak i
":'-'!arkens grØde" er en episk gestalt",
og han sier videre om forfatteren at han ser med medlidenhet på
de "millioner av heltemaur, som uskyldig dømt til døden bygger
opp byenes steinmasser". 8 )
Når breie sjikt i samfunnet, både nasjonalt og internasjonalt,
så entydig tolket MG som en optimistisk og oppbyggelig bok, og
når man fra høyre til venstre i det politiske landskapet var så
villig til å gå god for Hamsuns budskap, kan det lett forklares
ut fra den erfaringshorisont publikum leste den mot og den internasjonale konteksten den oppsto i.
Den kom klare ideologiske og
sosialpsykologiske behov i møte, både innenfor borgerskapet og
proletariatet.
Selve den samfunnsmessige konteksten styrte les-
ningen inn i forenklende baner og sperret for en mer kompleks
tolkning av romanen, og dette skjedde desto lettere fordi tekstens
overflate ved første Øyekast ikke synes å levne noen tvil om
budskapets utvetydighet.
Når vi skal vurdere den kritikk romanen fikk den gang, må vi ha
i
tanken at mellom den og vår tid ligger nazismens seier i Tysk-
land, verdenskrigen, den tyske okkupasjon av
svik, osv.
Ikke minst må mottakelsen av
~G,
~orge,
Hamsuns lands-
og romanen selv,
ses på bakgrunn av Den første verdenskrig, med dens enorme pdeleggelser og meningslØse tap av menneskeliv, dens misbruk av
teknologien i krigsindustriens tjeneste, dens dyrtid og varemangel.
~G
ble oppfattet som - og var da også - et fredens bud-
skap midt i ei krigstid.
På Sellanra går menneskene "sar;unen ::1ed
Himlen og Jorderi og er ett med dem, er ett med dette vide og rotfæstede.
Dere behøver ikke Sværd i Hånden, dere går Livet bar-
hændt og barhodet midt i en stor Vennlighet:.
cia turen, denercbn og dines!
Se, der ligger
Mennesket og :la turen bombarderer ikke
hverandre, de gir hverandre ret, de konkurrerer ikke, kaploper
- 17 -
ikke efter noget, de fØlges ad",
(Del 2-Xii).
Det var bare naturlig at MG i 1917 ble oppfattet som det den også er, nemlig en
drØm om en tilværelsesform som ikke behøver sverd og våpen for
å forsvare seg,
som et utopisk sted, et motbilde til en van-
vittig og krigsherjet verden.
De samtidige kritikerne så ikke
muligheten for at den også kunne få en politisk funksjon i
en
sammenheng hvor ethvert fredsbudskap ble oppfattet som feig ettergivenhet, og hvor fØlgelig dette budskapet ble totalt oversett.
De kunne ikke vite at nazistene skulle komme til å bruke romanen
som en av sine viktigste skjØnnlitterære referanser, som det
forløyde drØmmebilde av mikrostrukturen i den nasjonaJsosialistiske framtidsstaten, som en ideologisk "nisje" for de som
hadde vanskelig for å sluke krigspropagandaen, teknologiberuselsen
og førerdyrkinga.
Romanens forførende enkelhet passer som hånd
i hanske til den fascistiske propagandakunstens idyllisering av
den pre-industrielle samfunnsformasjon.
Den fascistiske stat,
som på samme tid teknologisk skapte et moderne krigsapparat, hadde
i
sin kunst en forkjærlighet for pre-industrielle motiver: mannen
som jorddyrker, jeger og håndverker, kvinnen som mor og naturens
beskytter.
Man dyrket og oppmuntret en kunst som motivisk sto
i grell kontrast til den faktiske virkelighet, mens man. i andre
sammenhenger prekte nødvendigheten av de ofre som skulle trygge
den overskuelige _og konfliktfrie eksistensform som den idylliske
kunst lokket og forfØrte de betrengte massene med. 9 l
Denne grein
av den fascistiske kunst formidler et verdensbilde hvor familien
er intakt, hvor arbeidet foregår i overensstemmelse med naturens
rytme, hvor det fremmedgjorte arbeid er opphevet og arbeidsprosessen er overskuelig og hvor det menneskelige felleskap er realisert uten at privateiendommen er truet.
Samtidig som mennesket
lever og arbeider i pakt med naturen, har det også funnet sin naturlige plass i samfunnsorganismen.
Den organismetanke som til-
synelatende uproblematisert strukturerer handlingsforlØpet og
framstillingsformen i MG, har sine paralleller i den fascistiske
ideologi.
~ens
den modernistiske kunst gjennom sin formlØshet
og "uforståelighet" var ubrukelig i propagandamessig øyemed fordi
den manglet positive identifikasjonsmuligheter, var en roman som
MG vel egnet, ettersom den presenterer et sluttet, overskuelig
univers
~ed
forbilledlige aktører og en skinnaktig forsoning mellom
det utopiske sted og samfunnet (dette til tross for den klare
kritikk av de negative elementer i den kapitalistiske utvikling).
Derfor va:- \fG langt mer anvendelig enn Hamsuns "modernistiske"
-
18 -
90-årsdiktning, som til tross for den anti-demokratiske militante
pre-fascistiske forestillingsverden visse av hovedpersonene
lever innenfor, i sin insistering på å negere den samfunnsskapte
virkeligheten, opplØse samfunnets regelsystem og bryte med en
funksjonell, rasjonell samfunnsorganisering, ikke framstiller
et positivt organisk alternativ til det samfunn som blir kritisert.
Etter vårt syn er imidlertid ~G diktet over de samme motsetninger
som 90-årsdiktningen. Den e:o ikke så "organisk" som det fascistiske propagandaapparatet oppfattet den.
Da det i lØpet av 30-åra ble ubehagelig klart at Hamsun direkte
stØttet fascismen nasjonalt og internasjonalt og i sine avisartikler
ga tydelig uttrykk for reaksjonære standpunkter, begynte man
etterhvert å lese hans forfatterskap med mindre blide øyne.
forargelsen over Hamsuns reaksjonære holdninger var det bare
rimelig at den sympatiserende lesemåten etterhvert vek for en
kritisk lesemåte, som imidlertid var like forenklende som den
første, og som direkte reproduserte den fØrstes fortolkninger
samtidig som den politisk og ideologisk distanserte seg fra dem.
Denne kritiske lesning - som vi ganske snart skal gå nærmere
inn på - vant naturlig nok ubredelse like etter krigen, for så i
60- og ~o-årene å bli erstattet av en Hamsun-renessanse som
presenterer en litt underlig blanding av utematisert fascinasjon
og velartikulert kritikk.
Før vi går mer detaljert til verks
i behandlingen av den kritiske Hamsun-lesningen, vil vi kort
kommentere bakgrunnen for denne renessansen for Hamsuns forfatterskap. Den indikerer ikke nødvendigvis at det er grobunn for den
type reaksjonære og fascistoide tanker som ble lest inn i romanen
i 20- og 30-åra (det er det nok også, men ikke blant det store
flertall av Hamsun-lesere), men snarere at denne romanen og hele
Hamsuns forfatterskap artikulerer en krisebevisshet som faller
sammen med vår tids.
Også i denne siste fasen av Hamsun-resepsjonen kan vi kanskje noe undrende registrere at ~!G hører med
blant de av hans romaner som oppnår størst opplagstall. Det er
ikke umiddelbart enkelt å gi en forklaring på dette. Visse hypoteser kan imidlertid skissernessig antydes.
I denne romanen fra 1917 finner man uttrykt en dyp mistillit til
visse trekk ved den moderne kapitalistiske utvikling. Ved en overflatisk lesning kan den alternative livsform, som i utopisk forkledning framtrer innenfor verket, entydig oppfattes som et skjønn-
-
19 -
litterært forsØk på å oppstille et alternativ til denne utviklinga og skissere en positiv løsning på det moderne, kriserammede menneskes individuelle og eksistensielle problemer.
Det "populistiske" budskapet 1 O) i romanen faller
på visse
punkter sammen med tendenser
og med midten av 60-åra.
som oppsto på nytt i Norge fra
Det er f.eks.
ikke vanskelig å finne
argumenter hos Hamsun for et Økologisk syn, for standpunkter
innen "den grØnne bølge", for en konsum-kritikk, for en nullvekstfilosofi, osv.
Såvel i romanene som i artikler og uttal-
elser gikk han til felts mot overdrevent forbruk og hevdet at
menneskene ville bli lykkeligere hvis de fant tilbake til den
gamle nØysomheten og ikke underkastet seg varesamfunnets
konsumpress.
De moderne urbaniserte mellomlags lengsel etter
en tilværelsesform som bryter med bylivets rastlØshet og jag og
søker å etablere nye livsformer i nærmere kontakt med naturen
og gjerne på basis av småborgerlige produksjonsformer, kan finne
inspirasjon hos Hamsun og ganske spesielt ved en overflatisk
lesning av MG.
Tatt i betraktning den sterke bevissthet om
Hamsuns politiske sympatier er det imidlertid liten grunn til
å tro at det store flertall godtroende og naivt svelger Hamsuns
tillØp til en hØyre-populisme.
Det må i så fall tenkes et raster
hvor de ubehagelige kjensgjerningene omkring Hamsun som person
og de mest provokatoriske utsagnene i
romanen filtreres bort,
mens de andre elementene innveksles i gangbar ideologisk valuta.
Vi vil altså tro at Hamsun-renessansen ikke ensidig skyldes at
forfatterskapet (in casu \!G) kommer visse populistiske tendenser
i mØte, men at den mer skyldes en allmenn krisebevissthet i hans
forfatterskap som har trekk felles med vår egen tid.
Selv om
leseren ikke sympatiserer med Hamsuns politiske syn, kjenner han
igjen de symptomene som Hamsun beskriver.
Hamsuns romaner er
gjennomsyret av et tragisk og pessimistisk menneskesyn.
~G
Selv i
skinner det gjennom en tvil på muligheten for å realisere de
verdier som postuleres.
Hamsuns krisebevissthet arter seg som
en jakt på verdier som han har et ambivalent forhold til.
Vår
påstand er at denne skepsis på subtilt vis truer med å underminere
det forkynnende element i
~!G.
Tvilen holdes imidlertid i sjakk
i denne romanen og greier ikke å destruere det
fullt ut.
Slik sett er
- denne romanen som er
~G
positive budskapet
ingen entydig utopisk-didaktisk roman
bl~tt
oppfattet som det klareste forsøk
fra Hamsuns side på å finne en positiv lØsning på sitt tragiske
og ambivalente forhold til tilværelsen.
Slik sett forsøker
- 20 -
Hamsun her på nytt å utprøve litterært en livsform (i
de~te
tilfelle en hel sosialutopi) som han befinner seg på distanse til.
Han beskriver dens positive sider samtidig som han redegjør
for dens grenser og mulighetsbetingelser.
han over sitt eget forhold
I tillegg reflekterer
til utopien og sin egen plass l:_ den.
Vår analyse vil avslØre den sterke grad av refleksjon og den
derav resulterende ambivalens sgm skjuler seg i dette treleddete
prosjektec.
II
FØr vi forsØker å argumentere for denne påstanden, skal vi gå
videre i framstillingen av MG-resepsjonen og se nærmere på den
(ideologi) kritiske lesning.
Mens vi vanligvis identifiserer
en ideologikritisk prosedyre med en symptomal lesemåte hvor fortolkerens mål er å påvise at ideologien slår gjennom på tvers av
forfatterens intensjon - hvor han så å si søker å "gå bak ryggen
på forfatteren" - er det typisk for den kritiske lesning av- Hamsun
at
d~~postulerer
et sammenfall mellom forfatterintensjonen og
romanuniversets normsystem, mellom den faktiske forfatter og den
immanente forfatter.
Det opereres med en klar
sa~uenheng
mellom
f.eks. Hamsuns uttalelser under krigen og hans tidligere romaner.
Ideologikritikeren argumenterer mot en Hamsun-tolkning som går ut
på at det er minst to lag i Hamsuns diktning, det ene som korresponderer med hans opptreden som politisk menneske, dvs.
som \S-medlem
og Hitler-sympatisØr, og et annet og dypere lag i Hamsuns dikting
som er ubesmittet av dette politiske grumset.
Denne "anti-biogra-
fiske" lesning avvises som naiv - ikke minst når den opptrer i
etterkrigstida hvor den er tilslØrende mot bedre vitende fordi
etterkrigslesernes erfaringshorisont innbefatter forfatterskapets
virkningshistorie, m.a.o. den måten hans forfatterskap ble brukt
på i propagandistisk øyemed.
"To-lags" teorien har sine røtter tilbake til de antifascistiske
kulturradikalerne og Hamsun-beundrerne i
o. fl.).
30-åra (Hoel, Krog, Grieg,
Tekstanalytisk er et slikt syn interessant, men ettersom
- 21 -
det såkalte "dypere lag" ikke bestemmes nærmere enn som dikterens
menneskekunnskap, hans stilistiske virtuositet, kort sagt hans
storhet, får synspunktet ikke noen vitenskapelig tyngde, og den
ideologikritiske, avvisende lesning - med hele sin vitenskapelige
argumentasjon - tar med letthet inn de fleste stikkene.
Vi kan tale om to linjer innenfor den kritiske lesning av MG:
den ene er inspirert av antroposofen Alf Larsens Hamsun-kritikk
i 30-åra og er mest veltalende utformet av Aasmund Brynildsen
i en artikkel om MG i essaysamlingen Svermeren og hans demon 11 );
den andre er den marxistisk inspirerte som først og fremst er representert ved Leo L6wenthals store artikkel fra 1927 12 ), og som blir
fulgt opp en halv mannsalder seinere av de tre danskene Morten
Giersing, John Thobo-Carlsen og Mikael Westergaard--'lielsen i et
spesiale om Hamsuns forfatterskap 13 ) og Eberhard Rumpke med en
sterkt L6wenhal-inspirert artikkel om MG. 14 ) Til tross for de
livssynsmessig sett diametralt ulike utgangspunktene er det mange
fellestrekk i de to linjenes kritikk av romanen.
Aasmund Brynildsen
kritiserer MG for å være en framstegsfiendtlig drøm som impliserer
en alvo:-lig og farlig beskjæring av individet.
Angsten for virke-
igheten og uviljen mot å ta på seg de oppgaver som samfunnet og
livet stiller mennesket overfor, produserer fluktreaksjoner som
er moralsk forkastelige og samfunnsmessig skadelige, hevder Brynildsen. :V!G er "en drØm bare for forpinte intellektuelle på flukt
fra byen og hele fremskrittet tilbake til Eden og ho mor''.lS)
De samfunnsmessige konsekvenser av en slik regressiv bevegelse
blir enda klarere uttrykt av de marxistisk inspirerte ideologikritikerne.
1937 skriver Lowenthal: "Den befrielse som identi-
fikasjonen med bonden faktisk gir, er en vrangforestilling om
det som faktisk skjer i verden.
Det ideologiske ønske om å gjennom-
skue den faktiske ugjennomskuelighet som man er offer for,
reali-
serer seg på samme vis i den forenklede oppfatning av jordbruket
som i det forenklede begrep om naturens lovmessighet".
thal fortsetter:
Og Li:il·:en-
"Onsket om at jorda engang skal bli menneskets
virkelige hjem, slår om i en servil tenkemåte.
tenkemåte har drømmen blitt til virkelighet.
I folge denne
Det eneste som
trengs :or å bli oppmerksom på dette, er indre disiplin.
blir forbildet på en slik disiplin.
Bonden
Det politiske slagordet om
rotfastheten som livet i hjemstavnen representerer, anvendes i
de autoritære statene som et middel til å holde samfunnsindividene
nede og få dem til å gi avkall på å stille krav." 16 ) For L6wenthal
- 22 blir altså Isaks servile og ureflekterte underkastelse under
naturen et speilbilde på samfunnsinividets underkastelse under
samfunnsautoriteten.
Han blir prototypen på "det tjenende nenneske".
En Økonomisk politikk i
tråd med fysiokratenes kombinert med et
slikt menneskesyn utgjØr de ideologiske byggesteiner i romanen.
Dette gjØr den vel egnet som modell og idealbilde for nazistene,
er konklusjonen på gjennomgangen i Det reaktionære ourør. "Det
turde være umiddelbart indlysende, at en Økonomisk tankegang l
la
Hamsuns er brugbar for et re-agrariseringsprogram, som det som
stod på den nazistiske dagsorden". l?) For nazistene representerte
jo nettopp bonden den blodets og jordens nye adel som skulle bryte
veien for en organisk vareutveksling.
Det ligger noen spennende
ideologisk overensstemmelser mellom ideologikritikerne og Brynildsen
som gjØr det forklarlig at de har et sammenfallende syn på
~G.
Her er det imidlertid ikke plass til å utrede dette i detalj, men
kort kan det sies at den går ut på at begge opererer med den forutsetning i sin samfunnsanalyse at enhver oppslutning om jordbruksidealer må betraktes som en samfunnsmessig anakronisme, og
at den industrielle utvikling av produktivkreftene - menneskets
seier over naturens herredømme - er menneskeslektens adelsmerke.
Hamsun kritiserer denne asymmetriske makttankegang og ønsker
den erstattet med en fredelig utveksling mellom menneske og natur.
Freden skal garanteres ved at ekspansjonen innenfor naturuniverset
reguleres av nytteverdihensyn framfor av bytteverdihensyn.
Den
harnsunske kritikk er imidlertid ikke fri for motsigelser, men
nettopp fordi ideologikritikerne/Brynildsen oppfatter den som motsetningsfri, kan de enes i sitt syn på romanen.
Det er spesielt to trekk ved Hamsuns "motbilde" i :VIG som ideologikritikken har fokusert på:
ahistorisitet.
l)
dets "naturforbundethet" og 2) dets
Disse to faktorene henger selvfølgelig noye sammen,
og analysene har forsØkt å vise hvordan de manifesterer seg i
verkets handlingsforlØp,
i måten det berettes på og i skildringa av
personene, som tjener som positive henhv. negative demonstrasjoner
av den strukturerende norm.
Sammenhengen består i ac naturen
defineres som sosialitetens motpol.
forstand som mennesket har det.
~år
Den har ingen historie
l
den
mennesket skildres som natur-
vesen,
framcrer det altså i fØlge ideologikritikerne som et historieDenne naturalisering er ledd i et prosjekt
lØst vesen.
som av ideologiske grunner søker å befri
~ennesket
som er spesifikk for mennesket som artsvesen.
for den historie
Det er en slik be-
~
23 -
vegelse Hamsun foretar i MG iflg. ideologikritikerne.
I
følge Rumpke blir den historiske orden satt ut av kraft alle-
rede på de første linjene, og leserne føres inn i et ahistorisk, utopisk rom, et jorddyrkerparadis utenfor enhver historisk
og geografisk sammenheng.
Det er urmennesket, det eviggyldige
mennesket, mennesket an sich som trer fram på scenen, et menneske
.
.
. kl
.
f or- h J.StOrJ.e.
.
.
l 8 ) I 1- l. kh et
~ten h.J.StOrle,
l
' (e engang en person l J.g
med de eldre sosiale utopikerne ligger menneskets frelse hos
Hamsun i Naturens fullkomne orden, som mennesket i historien har
ødelagt og må finne igjen.
~aturen
);!ennesket er godt i
seg selv, og
er god, men som fØlge av sine dårlige regler og sine
hemmende forordninger og skadelige institusjoner har mennesket
ødelagt denne naturlige godhet.
Som dem legitimerer altså Hamsun
sin ideale mikrostruktur ved hjelp av dogmet om den naturlige
godhet.
Utopiens virkeliggjØrelse må derfor finne sted utenfor
historien, som en negasjon av historien.
i Rumpkes analyse.
Dette er hovedpoenget
I motsetning til ham vil vi hevde at utopien
virkeliggjØres i natwrhistorien.
Den står i et utvekslingsforhold
til begge disse to stØrrelsene, både naturen og historien, men
Rumpke har åpenbart rett når han understreker de mytiske elementene
i
~G,
og når han peker på mangelen på realistisk forankring i his-
torisk og geografisk henseende.
Det er imidlertid atskillig
lettere å plassere handlingen i MG historisk enn Rumpke vil ha
det til.
Romanen har klare realistiske trekk til tross for ide-
aliseringen og den påtrengende metaforbruken som bygger opp under
forestillingene om en moderne bibelsk skapelsesmyte.
Dette viser
at forfatteren har reflektert over mulighetsbetingelsene for realiseringen av den idealiserte livsform på Sellanrå.
På mange måter
har Sellanrå som utopisk sted forsonet seg med det samfunn som
omgir det.
Denne forsoning er den pris som må betales for at iso-
lasjonen kan opprettholdes.
Samtidig desintegreres denne for-
soning ved at forfatteren avslører en karakteristisk ambivalens
i forhold til sitt utopiske prosjekt.
~umpke
overser både forsoningen og desintegrasjonen når han hevder
at "det som ligger fore er en 'regresjon til en mennesketype forut
for enhver historie og ethvert samfunn, en regresjon til mennesket
for det er blitt menneskeliggjort." 19 )
Og en slik avhistorisering,
en slik regresjon til det opprinnelige og a-sosiale, er moralsk
forkastelig fordi det befrir mennesket fra "ansvaret for den konkrete historiske samtid (---)
En nåtid uten faste forhold, uten
-
24 -
sammenheng og mål, en samtid som man selv må ta ansvaret for
å o;:dne opp i."ZO)
Dette er rik~cig under forutsetning av at
det er et totalt sammenfall mellom forfatteren og Isak-skikkelsen,
at den mytifiserte, evige bonde og jorddyrkerparadiset hinsides tid
og rom blir stående som verdistØrrelser det ikke stilles spørsmålstegn ved.
Isak som mytisk skikkelse og naturmenneske henger som nevnt nøye
sammen.
Det kan fØlgelig rettes de sarr®e innvendinger mot Rumpkes
framstilling av Hamsuns natursyn.
den eneste
normsett~nde
Det forutsettes at naturen er
instans i Hamsuns univers, og at den
fungerer som det sted hvor menneskene forløses fra historien
og finner sin bestemmelse.
Dette har selvfØlgelig mye for seg,
men det er ikke hele sannheten.
I skildringen av Isak og livet
på Sellanrå plasseres bonden og gårdslivet inn i naturens sammenheng.
Dette skjer ikke minst gjennom metaforbruken.
med dyriske attributter, menneskene lever i et hi.
Isak skildres
Kjærlighets-
livet mellom Isak og Inger er lik dyrenes, det fØlger naturens
rytme.
Idealet, det naturforbundne liv, blir ytterligere under-
streket som ideal ved at det tilsynelatendeutvetydig settes opp
som motsetning til det negativt valoriserte livet i byen og kopiene
av dette livet, slik det er representert gjennom noen av de personene
som lever i villmarken og i bygda.
Bevegelsene inn i og tilbake til naturen innebærer også i fØlge
ideologikritikerne en antiintellektualisme, en forkastelse av den
rasjonalitet som ligger bak menneskets inngripen i naturen - nettopp fordi det er evnen til rasjonell tenkning som gjØr mennesket
i stand til å vinne over og styre naturen til sine egne formål,
til å skape sin egen historie.
Med sin egen menneskelighet som
pris underkaster og innordner Isak seg i naturen.
imidlertid at Hamsun faktisk er oppmerksom på
Vårt poeng er
den pris som
mennesket må betale for å bli Isak lik.
~år
Hamsuns 90-årshelter trer i forhold til naturen, er det i bunn
og grunn snakk om et utvendig forhold.
Deres
krampakt~ge
subjekti-
vitet kan ikke forsones verken med det samfunn de lever i, eller
den natur som omgir dem.
De streber etter å underkaste seg naturen
i et forsØk på å befri seg selv fra den pine som den samfunnsmessige isolasjon påtvinger dem.
De trer i forhold til den, men
inngår ikke i den, er ikke innordnet i den.
Derfor er 90-årsromanene
- 25 i det store og hele tragiske i sitt livssyn.
På den ene side
menneskenaturen, som er dynamisk, rastlØs, utilfreds, historieskapende, på den andre side drØmmen, drØmmen om et annet menneske
som har funnet hvile og tilfredstillelse, og som dermed hele
tida bare reproduserer sin egen livsform i
over seg selv og skape nye livsformer.
som 90-årsromanene er skrevet over.
~G
steden for å hige ut
Dette er den splittelse
Den samme splittelse er også
skrevet over, bare med den forskjell at Hamsun med Isak har
skapt en skikkelse som inkarnerer drØmmen.
at
dro~en
Det er symptomatisk
realiseres av en ikke Hamsun-nær person.
Den Hamsun-
nære person i C<!G, Geissler, er nemlig preget av den samme spli ttelse som 90-årsheltene.
Som person er han bærer av den samme
uavklarethet som romanen er diktet over.
Han er utopikeren som
befinner seg på avstand til sin egen utopi.
Det er en motsetning
mellom de utopiske visjonene han har, og hans egen livspraksis.
Denne motsetningen ligger på et dypere plan enn det rent psykologiske.
Det er m.a.o.
ikke bare tale om en uoverensstemmelse
mellom liv og lære, men om en paradoksal logikk som utopikeren
er underkastet,
o~
som Hamsun gjØr oppmerksom på.
Motsetningen
springer ut av den situasjon at selve visjonsdannelsen, og den
dermed forbundne bevissthet om de grenser som virkeligheten
setter for visjonens realisering, avskjærer utopikeren fra å få
del i det som han selv Ønsker virkeliggjort.
at utopikeren må utspalte drømmen - i
Det er årsaken til
Isak-skikkelsen.
Hans
egen syndefallsbetonte bevissthet sperrer ham ute fra hans egen
visjon.
Den utopiske lengsel transformeres dermed til en tragisk smertebevissthet. 21 )
De kritikerne vi hittil har behandlet har identifisert romanen
in :oto med Hamsuns politiske intensjon med å skrive den og fastholdt dens idealistiske og oppbyggelige siktemål.
er klar
~g
Denne intensjon
utvetydig, og vi Ønsker ikke å benekte den.
Hamsun
har gitt uttrykk for den i artikler og uttalelser, og den manifesterer seg også tydelig gjennom den åpne forkynnelsen i romanen.
Jet han :ned en del av sitt jeg åpenbart vil, er å ''gjØre jorden
tillokkende for oenneskene igjen".
seri~ga.
Han vil bekjempe industriali-
Gjennom A oppmuntre til nyrydding vil han forhindre
at: lands:nenn emigrerer til Amerika og gi den
arbeidsledige
?roletar et nytt grunnlag å skaffe seg sine livsfornødenheter på.
Han vil sikre at landet blir selvberget med mat ved A gjØre jordbruket til grunnsteinen i samfunnsøkonomien.
~len
skjult under
- 26 -
denne politiske og Økonomiske agitasjonen ligger det et annet
og dypere konfliktstoff som romanen er diktet over, og som
tydelig avslØrer seg ved en mer oppmerksom lesning. Som vi har
påvist har den massive del av kritikken oversett dette, men hos
noen få ay kritikerne finnes det ansatser til mer komplekse tolkninger som går bak den glatte fasaden og peker inn mot de steder
hvor forkynnelsen skurrer i tonen.
I en anmeldelse av Landstrykere skriver JØrgen Bukdahl: "Han (d.e.
Hamsun) var på flukt fra en tilværelse, han hadde gennemskuet;
han var samtidig bundet til denne af en håblØs forelskelse. Det
er denne dobbeltstilling, der skabte mystifikationen i hans kunst,
så der var dem, der med god grund tvivlede på alvoren i "Markens
GrØde", der næppe var ment som nogen agrarisk opbyggelsesbog."ZZ)
Og i sin anmeldelse av Men livet lever bemerker han den samme
dobbel tbunn i Hamsuns forfatterskap (og i MG spesielt): "Det er
godt nok med jord og hjemstavn og pælerod og den slags, men det
er ikke det afgØrende. Man kan måske ikke blive rodlØs der, men
man kan rådne på sin rod. Det er sindet det kommer an på, evnen
til at gro. På "Markens grØde" har rigtige hamsunelskere aldrig
helt troet, et skØnt værk, en verdens skabelse, Gud Fader, der
giver tingene navne, Adam og Eva, javel, men i udkanten af bogen
spØger en viss lendsmand Geissler. Lidt idyl er godt, men at
drukne i sirup er en krænkelse af den ærlige dØd, eller det ærlige
selvmord ( ... )" 23 ) Her er Bukdahl på sporet av en motsetning som
vi kan kalle forfatterens dobbeltbevissthet. Denne truer med å
spolere hans eg~n visjon. Han har erkjent sine egne begrensede
handlingsmuligheter innenfor rammen av sin egen utopi og dermed
tapt troen på at han for egen del (via de forfatternære skikkelsene,
i dette tilfellet Geissler) kan nå fram til sitt mål, p.g.a. at
dobbeltbevissthetens syndefall er definitivt og irreversibelt.
Spørsmålet er om utopien framstilles som et mål som det er mulig
og ønskelig å realisere pr. stedfortreder. Med Isak-skikkelsen
har forfatteren skapt et bilde av mennesket fØr syndefallet. Forfatterens maktesløshet overfor livet settes dermed i kontrast til
den forfatterkonstruerte hovedpersonens livsfylde - den være seg
så bornert den bare vil. Likevel - til tross for splittelsen
og den smertelige bevissthet - ville egentlig forfatteren bytte
rolle med Isak om han kunne? "Var jeg ikke meg, ville jeg ha
vært deg", sier Knud Pedersen (forfatterens alter ego) i Under
hØststjernen til en enkel og beskjeden gårdsgutt. Gir den smerte-
- 27 -
lige, men også privila~erte bevissthet avkall på Edens inerti?
Det er et av de viktige spørsmål den videre analysen vil forsøke
å
g~
svar på.
et instruktivt forord til en skoleutgave av MG er Einar Eggen
inne på den samme dobbelhet som Bukdahl, personifisert i illOtsetningen mellom Isak og Geissler: "Geissler og Isak - det er
de to polene i MG: det reflekterte mot det instinktive, det kompliserte og splittede mot det enkle og hele, det konturløse mot
det faste punkt. Hele verket ligger i spenningsfeltet mellom
disse to polene, på den måten at det enkle og primitive oftest
ses under et moderne menneskes synsvinke1.•• 24 ) Denne iakttakelsen
får Eggen til å plassere MG som en utlØper av pastoralen, hvor
landlivets fred og glede skildres utenfra, gjennom en bevissthet
som er mer moderne og sivilisert enn den verden som er diktningens
gjenstand. Eggen har et klart øye for det motsigelsesfylte i romanen, men han er ikke inne på de~ mulighet at denne dobbelthet
kan true med å dementere det utopiske universets uavkortede og
allmenne gyldighet.
Verken Bukdahl eller Eggen bruker eksplisitt begrepet dobbeltbevissthet, som vi introduserte som betegnelse for denne karakteristiske hamsunske holdning til tilværelsen og sitt eget kunstneriske produkt.
I en artikkel i Die Waldhfitte anvender imidlertid Hans Burkhardt et beslektet begrep: Dobbelreflexion (som
han har hentet fra SØren Kierkegaard) til å karakterisere den
samme tvetydighet som Bukdahl og Eggen er inne på.
I en sammenligning med maleren Emil :Jolde taler han om "die eigenti.imliche
Verbindung von l'\<!vitiH und Raffinement"ZS)i \!G. Den naive forkynnelsen undermineres fortløpende av en raffinert fortellerteknikk som står i et problematisk og kvasi-dementerende motsetningsforhold til det åpne budskapet. Burkharct sier det slik: "Unreflektierten soziologischen Vorstellungen set:t man heute die
Forderung nach einem kritischen Be1msstsein entgegen. Dieses
kritische Bewusstsein ist bei Hamsun, h-enn man ihn richtig zu
lesen versteht, uberall als eine hochst differen:ierte Unterstrornung zu spuren." 26 ) Denne kritiske bevissthet manifesterer
seg som en "schopferischen Dobbelseitig:<eit" som f.eks. innebærer
at det er en misforståelse å tro at "Hamsun wollte sich mit Isak,
seiner Hauptfigur identifi:ieren. So nahe er sich ihm fuhlt,
so deutlich distanziert ihn gleichzeitig die Dobbeltreflexion, die
ihn vor zuviel Naivitlit, aber auch vor der Romantisierung bewahrt''.~ 7 )
- 28 Men til tross for de tre nevnte artikkelforfatternes skarp-
sindige enkeltiakttakelser er de for opptatt av å finne
et posisivt forsonende element i forfatterskapet - en for
Hamsuns vedkommende hardt tilkjempet våpenstillstand i kampen
mot en fiendtlig omverden - til å kunne ha et klart begrep om
den tragiske bevissthe"c som a·ll tid finnes i Hamsuns romaner,
også i MG.
En passasje fra Bukdahl kan tjene som eksempel: "Vi
er alle drevet ud af paradisets have, et minde og en længsel
har vi tilbage, men virkelighedens vilkår er afsløret af konernes
snak ved vandposten og af :>!oss
taler i "Siste Kapitel".
og sel vmorderens mærkelige sam-
De er alle, som vi, forkrænkelige bærere
af livets vidunder dets nåde, majsol og regn; nagle styrter under
byrden, andre styrkes; de fleste hævner sig på hinanden, fordi
de er til ... og alligevel, dette alligevel, den sidste roman er
bygget over (d.e.
~en
livet lever): Godheden kan smelte hadet,
hjælpsomheden bryde frem af egoismens tidselgrund".ZS)
Vi vil selvsagt ikke hevde at Hamsuns dobbeltbevissthet spolerer
den utopiske lengsel.
begrensninger og
het.
~en
Tvertimot: bevisstheten om realitetens
s~ranker
viser dialektisk hen til utopiens mulig-
samtidig etterlater realitetens massive tilstedværelse en
grunnleggende tvil på muligheten for overskridelse av denne,
en tvil som stedvis kommer til syne som en tilkjempet aksept
av det givne.
Imidlertid - når først bevisstheten om tilværelsens
utilstrekkelighet er nådd, er uskylden brutt; det gis ingen vei
tilbake: å forsøke å skjule denne innsikt tjener bare til å potensere den.
Det man kan velge mellom er om man vil la konflikten
skjule seg bak en glatt fasade, eller om man vil vedkjenne seg
den.
Hamsun har valgt det siste, men innsikten kommer til ut-
trykk som en tilslØret konflikt hvor subtile midler er tatt i
bruk for å vanskeliggjØre den.
~G
på en forenklende
~åte.
Det er derfor så mange har lest
- 29 -
III
Geissler er en ny variant av outsider-helten fra ungdoms~omanene.
i~ke
~ed
Geissler signaliserer altså Hamsun at han ennå
har lØst de konflikter som disse romanene ble skrevet
cl\-er, selv om Isak-skikkelsen presenterer en lØsningsmulighet
som i
~ar
sin positivitet langt overskrider det Hamsun tidligere
brakt til torgs.
I vår analyse vil derfor Geissler få den
2est framtredne plassen.
det Øyeblikk man blir oppmerksom
?å hvor viktig han er, kan det heller ikke lenger være mulig
å betrakte
~G
~arsonende
roman i den forstand at den er like verdimessig
som et entydig positivt utsagn.
Hvis MG er en
entydig og motsetningsfri som Isaks forhold til den natur han
er en del av, så må Geissler på en eller annen måte integreres
Å
dette univers.
Hans funksjon må være entydig bekreftende
forhold til den naturidyllen.
tclknin~~problemet.
Slik har andre lØst dette
Vi vil derimot hevde at rett nok har
2arnsun gjennom Isak
opphevet den indre konflikten mellom
natur og kultur, men samtidig viser romanen som helhet at
denne konflikten forblir like ulØst her som i hans tidligere
romaner.
Den uavklarede konflikten er bare overfØrt til et
annet plan, uttrykt som en motsetning mellom Isak og Geissler
og til en indre konflikt hos Geissler selv.
Første gang leseren - og Isak - mØter Geissler, er det i rollen
som representant for sivilisasjonen.
gjor samfunnet sine krav gjeldende
ferd med å humanisere.
~ed
ham som utsending
i den natur som Isak er i
En slik humanisering kan ikke finne
sted uten at det settes grenser, et forhold som vi gang på
gang blir gjort oppmerksom på i romanen.
Hvis ikke fortelleren
gjØr det, ja, så er det nettopp gjerne Geissler som tar på
seg oppgaven.
~lg
Denne belæringen markerer allerede her en tyde-
forskjell i graden av umiddelbarhet mellom de to hoved-
personene.
Mens Isak representerer en innstilling til omverdenen
som er den samme som barnets og dyrets umiddelbare, naturlige
og spontane innstilling - nemlig den at alt cet jeg ser er mitt,
eller uten problemer kan gjøres til mitt - så er Geisslers innstill-
- 30 -
ing
middelbar og tillært: humaniseringen av naturen kan ikke
finne sted uten en
selv:
i
autorite~
den skrevne lov,
som ligger utenfor individet
i samfunnets maktapparat.
N.L- det
gjelder jorda, så er Isaks ord - bokstavelig talt - ikke lov
uten Geisslers velsignelse (og dermed den makt han inkarnerer
her).
Geissler har altså
som Isak mangler.
grovt sagt to vesentlige egenskaper
Han har realistens evne til å se sammenheng
i og trekke konsekvensene av de disposisjoner han Ønsker å sette
ut i livet, og han har den nØdvendige makt til å iverksette
dem.
Når det gjelder graden av bevissthet, så er Isaks forhold
til Geissler det samme som et barns forhold til en voksen.
Geissler belærer
Isak om at prosjektet hans ikke
~an
komme
i stand bare gjennom hans egen aktivitet, men at det må ha en
allmenn aksept i form av samfunnets godkjennelse.
På samme
måte som grensemerkene er verdiløse uten panteeierbrev og de
synlige grensene illusjoner uten en usynlig aksept av dem, så
er agrariseringen umulig uten samfunnsmessig velvilje og godkjennelse: det utopiske prosjektet
forblir halvferdig og av-
mektig hvis man naivt tror at det kan realiseres utenfor
samfunnets grenser.
Selv om naturen i
Isaks umiddelbare fore-
stilling nettopp ligger utenfor og i motsetning til samfunnet
- noe som alle etter hans mening kan la seg overbevise om bare
ved å åpne Øynene og se - så beror dette"utenfor" på et blikk
(som Geisslers) som også overskuer de indre forbindelseslinjene
som inngjerder naturen i samfunnet.
Forfatteren markerer dermed
allerede på dette tidspunktet i romanhandlingen at forbindelsen
mellom Geissler og Isak er av en slik karakter at ingen av dem
kan stå alene.
Under det første besøket i marken stiller Geissler opp i en
dobbel trolle.
1.
Dels møter han opp som advokat i borgerlig forstand; han er
kommet til marken for å representere statens rettigheter,
2.
dels er det for å forlike statens og Isaks interesser - det
antydes altså at en syntese er mulig,
3.
endelig er det i siste instans som akvokat =or Isaks egne interesser.
Som advokat befinner han seg altså i
en besynderlig
dobbeltstilling i og med at han forsvarer begge parters interes ser.
Geissler avslorer allerede
et dobbeltgjengerpreg.
-
31 -
Som individ vil han forsvare Isaks mål med midler hentet
fra sin borgerlige rolle som lensmann. Under Geisslers fØrste
mØte med Isak viser denne dobbeltheten seg ved at det er
Geissler som i egen høye person fastsetter såvel stØrrelsen
som prisen på Isaks jordareal. Den første er like rikelig
som den andre er beskjeden. Han er altså bevisstheten bak
prosjektet, og Isak er hans arbeidsredskap: "Isak var ikke
av dem som speidet, han holdt ikke Utkik efter Tilfældigheter,
han arbeidet." (1-V) Geissler har en gudelignende altoverskuende bevissthet som gjØr at Sellanrå-folket er underlagt
hans nåde, og som en Vårherre setter han i denne skapelsesberetningen navn på stedet. Gårdsnavnet blir også Isaks etternavn. Geissler er patriarkens patriark. Han er den hØye beskytter av Isaks sak, ja, i den grad gjØr han denne sak til
sin at han ikke bare taler Isaks sak, men også ved enkelte anledninger direkte setter seg i Isaks sted, f.eks. i kap. 1-x,
hvor han hjelper Isak med å få satt Inger fri, og i den forbindelse sender et brev til fengselsdirektØren, undertegnet
Isak Sellanrå, men skrevet av ham selv. Mari kan bli noe betenkt over at han nå ved to anledninger har opptrådt som Sellanrås skytsengel - med bedrageriske midler: i det første tilfelle
gjaldt det fastsettelsen af eiendommens pris, og nå går han
så langt som til å gi seg ut for å være den som han representerer. Dette noe lØsaktige forholdet til samfunnets normer
oppstår som følge av den strategi som vi har nevnt i pkt. 3
ovenfor. Mens Isak står i mold til knærne, befinner Geissler
seg i en høyde som han er i stand til å overskue begge universer fra.
Deretter kan han la utvekslingen mellom dem foregå så glatt som mulig og til bondesamfunnets fordel. Det er
bare Geissler og forfatteren som befinner seg på denne overskuende høyden, og en av romanens hovedprosjekt er å reflektere over muligheten for å regissere en slik utveksling når
~an befinner seg på den avstand som Geissler (og forfatteren)
gjør. At Geissler faktisk er utstyrt med en dobbeltbevissthet
framgår også av at han er i stand til å føre en samatale med
Isak om forholdene på Sellanrå samtidig med at han utarbeider
en kontrakt Cl-x), som jo nettopp er paradigmet påden dominerende relasjonen mellom individene i et kapitalistisk samfunn.
32 -
Tilsynelatende skjer det en forsoning mellom de to universene,
naturen og bysamfunnet.
Vi ser jo tross alt eksempler på
handelsvirksomhet og minedrift kan praktiseres i marken.
begge prosjektene slår som kjent feil.
a~
~en
Det skyldes at for-
Begge disse aktivitetene finner
soningen bare er tilsynelatende.
sted ut fra kapitalismens verdier, og ikke ut fra markens.
De befinner seg så å si ikke i
boernes jorddyrking.
samme verdimessige rom som mark-
FØlgelig kan de bare provisorisk befinne
seg i det samme fysiske form.
Etter ei tid blir de utstØtt
som fremmedlegemer.
Da de to livsformene ikke kan eksistere i samdrektighet (et
treffende ord ettersom det egentlig betyr i fruktbarhet sammen),
må de eksistere side om side med Geissler som katalysator.
Dette sideordningsforhold mellom to livsformer finner vi igjen
på det psykologiske plan, hvor vi kan betrakte Isak og Geissler
under ett som §n levedyktig enhet, og fØlgelig som to ikke-levedyktige halvdeler når de betraktes isolert.
De viser utover
seg selv og hen til hverandre: praktikeren Isak behØver prosjektmakeren Geissler, og Geissler behØver Isak til å fØre en del
av sine prosjekter ut i livet.
At de selv har bevissthet om
dette kommer til uttrykk i den ubegrensete tillit - som nettopp
er selvoverskridende og henviser til en annen - som de viser
hverandre.
For Isaks vedkommende dreier det seg om et barns
blinde tillit til en voksen.
Når Geissler forhandler med Isak
om å selge fjell til de svenske kapitalistene (1-XVII), forstår
Isak tydeligvis ikke et fnugg"til tross for Geisslers forsøk
på å sette ham inn i en kapitalistisk-kalkulerende tenkemåte.
"Jeg vil som Dokker vi l! erklæret I sak.
)iærke l ig - denne
store Tillit gjorde vel den luvslitte Geissler godt."
Og kor-t
etter: "Jeg er Isaks Fuldmægtig, sa Geissler .. "
Det eksisterer
altså dels et sideordningsforhold mellom de to
den ene har
egenskaper som den andre ikke har, men som han har behov for
- dels et underordningsforhold som allerede nevnt består i
o~
Geissler er patriarkens patriark.
Det er i denne sammenheng ofte blitt lagt vekt på at det skier
en mytologisering av Isak-skikkelsen. 29 ) Vi skal ikke komme
nærmere inn på argumentasjonen for dette her, men påpeke at også
Geissler utstyres med gudelignende egenskaper.
Forsåvidt er
ikke det så merkelig ettersom forfatteren skal fordele sine
~
33
=
sympatier mellom begge disse to personene.
På grunn av tregheten
i den sellanrasl;:e livsform, som beveger seg i statisk-sirkulære
forlØp, må romanen tilføres sin dynamiske, lineære og episke
karakter gjennom Geissler, som gang på gang gir romanhandlingen
en blodtilførsel ved å opptre som den gud det hentydes til i
uttrykket Deus ex machina. 30 )
I vår forbindelse er det faktisk
mulig
a
anvende uttrykket i dets opprinnelige, innskrenkete
betydning på Geissler fordi han fra forfatterens hånd er utstyrt
med et eminent overblikk.
Når han resonnnerer over byboernes
reaksjoner på hans disposisjoner, heter det:
"De er bØrn! tænkte
kanskje Geissler fra sin store HØ ide" (2. -V.)
(legg merke til
den patriarkalske formuleringen her).
Et annet sted heter det
rett og slett: "Alt saa han" (1 .vii).
Og det må leseren gjerne
oppfatte helt bokstavelig: det ser faktisk ut som om Geissler
gjenno~skuer
alt.
I en forfatterkommentar heter det om denne
usedva:-tlige evnen: "Men hvorledes gik det til at han kom til
Sellanraa just da han trængtes?
Saa var han vel en Mester til
at være alvitende og vite om mangt og meget." (2-v).
Det spesi-
elle ved denne forfatterkommentaren er at den er intetsigende,
og den er intetsigende fordi den besvarer spØrsmålet den stiller
med en tautologi: grunnen til at han kom til Sellanrå var at
han visste al tfo;rdi han visste alt.
Forfatterkommentaren gir
oss ingen forklaring på Geisslers spesielle egenskaper.
Det
er bare i formell betydning man overhodet kan tale om en kommentar; i
realiteten er det ikke engang tale om en konstatering,
men bare om en gjetning.
Det ser med andre ord ut til at for-
fatteren ikke har noen suverenitet i forhold til Geisslerskikkelsen.
I første omgang vil vi nøye oss med å introdusere
denne ?roblemstillingen for leserne.
Siden vil vi komme til-
bake til den og kommentere den særskilt i et eget avsnitt.
IV
Det er cypisk at Geissler ikke ser ut til
a
finne seg til rette
i noen av de to sfærene som han beveger seg i.
Rett nok har
han, når romanen begynner, en respektabel borgerlig stilling
som lensmann.
Han har også hjem, kone og barn.
~år
han trer
- 34 aktivt inn for Isaks jorddyrking ved å sikre ham,
ikke bare
hans fØlelsesmessige eiendomsrett til jorda, men også den
juridisk-samfunnsmessige, skjer dette som nevnt ved en
særdeles rikelig jordtildeling.
Dette gir en klar pekepinn
om at Geissler er lidenskapelig opptatt av å legge forholdene
til rette for Isaks jorddyrking.
Geisslers noe tvilsomme
utØvelse av sine embedsmannsplikter betraktes som svindel,
og han går fra stillingen sin.
det Øyeblikk han på
Det er altså fra og med
egne vegne 'engasjerer seg i
I saks j ordC.yrking
at han tar det fØrste skritt ut av det borgerlige samfunn.
Han forlater nå hjem, kone og barn og drar til Sverige.
Herfra kommer det snart penger både til dekning av det beløp
som han blir avkrevet, og til å sikre familiens underhold.
Retretten fra bysamfunnet gir ham frihet.
Han er nå sin egen
herre og kan foreta sine disposisjoner som han vil - ansvaret
hviler ene og alene på ham selv.
Det forhold at hverken leseren
eller Isak kan si hvor han befinner seg
- vi får vite at
han snart opererer i Sverige, snart sydpå i Norge - forsterker
den gåtefulle glansen som omgir Geissler-skikkelsen.
Når han
seinere dukker opp i romanens handling, skjer det plutselig
og uventet.
Den andre gangen vi mØter ham, skjer det slik:
"En dag Isak har været i Byen med et af sine siste Vedlass
og er på Hjemveien oplever han at faa kjØre Lensmand Geissler
paa sin Slæde.
Lensmanden traadte bare ut av Skogen med en
Haandkuffert og sa: "Lat mig faa sitte paa hos dig!" (I.v.).
Dette mØtet finner sted etter at han har tatt avskjed som iensmann.
Det er viktig å legge merke til at han ikke direkte
anklages for svindel, men at represaliene mot ham begrenser seg
til et skarpt brev fra amtmannen.
men sier selv opp.
Han blir altså ikke oppsagt,
Det er ikke tale om en direkte sosial
utstØtning, men snarere om en frivillig tilbaketrekning som
følge av en personlig fØlt mangel på bevegelsesfrihet.
Frihet
kan imidlertid aldri oppnås uten omkostninger - heller ikke i
dette tilfellet.
Forfatteren kommenterer Geisslers
handle~åte
slik: "Sa a galt kunde ske, somme '.!ennesker tumler Livet frem,
saa støter de imot dem som gaar det!"
(1. v.)
I sitt :'orsøk
på å styrke Isaks sosiale posisjon mister Geissler altså sin
egen.
Komplementaritetsforholdet mellom disse to skikkelsene
- 35 -
bekreftes gjennom hele boka.
Jo mer utslitt og rotlØs Geissler
blir, desto mer bekreftes og konsolideres Isaks sosiale posisjon.
Ja, Geissler gjør så å si seg selv til
s;~bol
på den konjunk-
turfØlsomhet som er kapitalismens fundamentale svakhet.
Geissler
gjØr seg selv til offer fordi han med sin omfattende bevissthet har
inmikt i det nevnte komplementaritetsforholdet: han vet med
seg selv at han er tvunget til å stå utenfor Sellanrå-prosjektet
fordi han har bevissthet om dets grenser, og han vet også at
det bare kan komme i stand ved at Sellanrå går inn i et utvekslingsforhold med det samfunn som omgir det.
Markens Økonomi og kapitalismen er uttrykk for to vidt forskjellige sett av verdinormer som ikke ser ut til å ha noe felles
mØtested.
De to produksjonsformene har likevel bruk for hverandre.
Etterhvert som Sellanrå ekspanderer og kan mette andre behov
enn sine egne, trenger Isak og sønnen Sivert seg fram til det
kapitalistiske marked og den kapitalistiske sirkulasjonssfære.
Likeledes har kapitalismen bruk for markens mineraler.
Kort
sagt: marken har bruk for et marked, kapitalismen har bruk for
ressurser.
Dette er en nødvendighet hvis begge sektorene skal
ekspandere.
Og det Ønsker de begge.
Derfor henviser de Øko-
nomisk til hverandre samtidig som de normmessig utelukker hverandre.
Derfor kommer Geisslers aktivitet til å bestå i en stadig
pendling mellom de to sektorene, både geografisk og normmessig.
Av samme grunn er besøkene hans i marken gjerne dobbeltmotivert,
noe som
fØl~er
av pkt. 3 i skjemaet over Geisslers handlings-
begrunnelser (s.23).
Dels Ønsker han å fremme jorddyrkingen
ved å stØtte opp under Isaks eksemplariske prosjekt.
være foregangsmann, som det så betegnende heter.
Isak skal
Han skal
føre utopien ut i livet, mens Geissler skal være utopiens fødselshjelper.
Samtidig er det Geissler som er ansvarlig for at kapi-
talismen intervenerer i den sellanråske naturen med begrunnelser
og motiver som er vidt forskjellige fra markboernes.
Da stedet
for konfrontasjonen mellom de to sett norBer er naturen, er det
naturlig å undersøke natursynet innenfor de to normsystemer,
Vi får dermed gjort rede for en vesentlig grunnkonflikt i
romanen som sådan, men samtidig også - og viktigere i denne
sammenheng - anskueliggjort en vesentlig side ved den geisslerske dobbeltbevissthet, for det er i naturen konfrontasjonen
mellom Geisslers to holdninger finner bevissthetsmessig sted.
- 36 -
I og med at Geissler ved hjelp av sin
overordnede bevissthet
så å si sØker å holde seg svevende over disse to holdninger,
blir det også en karakteristikk av hans outsiderposisjon_
Allerede ved det fØrste mØtet mellom Isak og Geissler legger
Geissler merke til noen små steiner som Eleseus sitttr på
gulvet og leker med (l .v).
Vi veit at Isak har samlet disse
steinene da han gikk •: .. en Omvei til Fiskevandet.
ind i
ukeD~e
Han kom
Regioner av Fjældet, her var nu graat Berg og
brunt Berg og her var Smaasten saa tunge at de kunde være
av Bly eller Kobber.
Her kunde være meget i disse brune
Stenene, kanske baade Guld og SØlv, han forstod sig ikke
paa det og det samme kunde det være for ham...
hjem om y!orgningen den samme
han paa
~tta
Da han gik
Omvei som han var kommet fandt
med sig et Par av de tunge Smaastener fra Fjældet,
og de var brune med mØrkeblaa Flækker i og så mægtigt tunge."
(1 .II).
Seinere hører vi om dem ved det omtalte møtet hvor
det heter:
''Inger satte C.lælk frem og Lensmanden og hans FØlgesvend
drak.
Hun kom med mere Mælk.
Lensmanden stræng? Han
strøk endog Eleseus over Haaret og sa: Er det Stener han
leker med? Faa se de Stenene. Hvad er dette? De er saa
tunge, det er visst et eller andet slags Metal i dem.
- Det er nok av slikt opi Fjældet, sa Isak.
Lensmanden vendte tilbake til ~orretningen: Det er vel
sØr- og vestover det er værdifuldest for dig? spurte han
Isak .. " ( 1 . V) .
Allerede på de første sidene feller Isak sin dom over de mineralholdige steinene: de er interesselØse.
Han er utmerket klar over
at de representerer 31 )en verdi, men det er en verdi som han
ikke respekterer. 32 )
~år Isak ikke finner noen verdi i disse
steinene, henger det sammen med den måten Isak forholder seg
til verden på.
~ettopp
fordi disse mineralholdige steinene
ikke umiddelbart er verdifulle, men derimot middelbart representerer en verdi (av x kroner), er det to vidt forskjellige
verdibegreper som det opereres med.
Steinene og fjellet, enten
iet nå er mineralholdig eller ikke, representerer den anorganiske natur, som er kjennetegnet ved at den verdi de måtte inneholde, ikke er umiddelbart, men middelbart tilgjengelig.
Mineralene
er bare tilgjengelige gjennom en innviklet ut-
vinnings- og raffineringsprosess, og det produktet som dermed
kan utvinnes, kan i neste omgang innlØses i en viss mengde
penger, alt
et~er
hvordan situasjonen på markedet er.
Do+
er
altså pengene og markedet som er den basale verdimålestokk
i dette tilfellet, eller sagt på en annen måte: den verdien
som det her er tale om, er bytteverdien.
Innenfor dette uni-
verset, hvor kvalifiseringen av et fenomen skjer gjennom en
kvantifisering av det - til og med utenfor det område som umiddelbart er kvantifiserbart - heter det ikke å holde av,
men A sette pris på.
Det er ikke en slik verdimålestokk Isak anvender når han vurderer fenomener og ting i sin omverden.
For ham er den anor-
ganiske naturen fundamentalt dØd, avsjelet og gold.
Ingenting
kan vokse her, ingenting kan tjene som næring for mennesker
og dyr.
Han oppfatter den som verdifull bare hvis den er u-
middelbart anvendelig til et konkret og nærværende formål.
I slike tilfeller kan den til gjengjeld besjeles og nærmest
oppføre seg som en aktiv medskapning.
er
når Isak
Et eksempel på dette
strever med å få en stein opp av jorda som skal
brukes til dørhelle for et tilbygg på Sellanrå.
Det gjen-
stridige "vesenet" er nær ved å bringe Isak fra sans og samling, noe som knapt noe levende vesen er i stand til.
Arbeidet
beskrives poetisk og animistisk som en kamp mellom to like gjenstridige kjemper.
Gjennom besjelingen av den dØde steinen for-
andres arbeidet til en "leik", eller rettere sagt: det leikende
momentet i arbeidet - fantasi og fØlelse, de affektive bånd som
knytter den arbeidende til det som han arbeider med, - aktiverer,
fordyper og forsterker tilfredstillelsen ved arbeidet og arbeidsresultatet.
Det heter til slutt:
"Hen hele Fundet forundrer og glæder ham, det er en Gangsten
av bedste Slag, en Dørhelle.
En større Pengesum ville langtfra ha fyldt Markboens Hjærte med saa mPgen Tilfredshet.
En
fin Dørhelle! sier han stolt." (II.ix). 33)
På samme måte som Eleseus i begynnelsen av boka leiker med sine
steiner, gjØr den gamle Isak det her på slutten av boka.
Til tross for at naturen, slik som i dette tilfellet, kan yte
markboerne motstand, så står de likevel på fortrolig fot med den.
-
38 -
De oppfatter den som en venn som Ødsler sine gaver over dem
hvis de er villige til å vsJ,signe den og bringe den sitt eget
arbeid som offergave.
Når Isak med stor møye bryter den svære
steinen opp av jorda, må det:ikke tolkes slik at han fravrister
en uvillig natur dens rikdommer, men at det tunge arbeidet er
den gjenytelse som naturen krever for at dens velsignelse skal
bli menneskene til del.
Språket vårt er gjennomsyret av en
fronttenkning i forhold til naturen, som danner det filosofiske
grunnlag for kapitalismens -og naturvitenskapenes -utvikling.
Den materielle likvidering av naturen har som forutsetning at
man har annulert fotrolighetsforholdet mellom menneske og natur.
~en
det er presis dette fortrolighetsforholdet som markboerne
stiller opp som utopisk motbilde til kapitalismens avstumpete
betraktning av naturen som dØdt materiale, et materiale som
bare får verdi gjennom menneskets bearbeidelse av det.
Slik
beskriver Geissler innforstått markboernes ikke-instrumentelle
natursyn for Sivert:
"Tja dere Sellanråfolk: dere ser hver Dag paa no'gen blaa
Fjæld, det er ikke opfundne Tingester, det er gamle Fjæld,
de staar dybt nedsunkne i Fortid; men dere har dem til
Kamerater.
Dere gaar der sammen med Hirnlen og Jorden og
er ett med dem, er ett med dette Vide og Rotfæstede.
Dere
behøver ikke Sværd i Haanden, dere gaar Livet barhændt og
barhodet midt i en stor Venlighed.
Se, der ligger ~aturen,
den er din og dines!
Mennesket og Naturen bombarderer ikke
hverandre, de gir hverandre Ret, de konkurrerer ikke, kaplØper ikke efter noget, de fØlges ad.
Midt i dette ~aar
dere Sellanraafolk og er til.
Fjældene, Skogen, Y'!yrene,
Engene, Himlen og Stjærnerne - aa det er ikke fattig og
tilmaalt, det er uten Y'!aate.
HØr på mig, Sivert: Vær tilfreds!
Dere har alt at leve av, alt at leve for, alt at
tro paa, dere fØdes og frembringer, dere er de nødvendige
paa Jorden." (II.xii)
Den natur som folkene på Sellanrå lever i, inngår som et ledd
i deres selvoppfattelse.
De står i et symmetrisk interaksjons-
forhold til denne naturen, og ikke i et assymetrisk beherskelsesforhold.34)
Den regulerende normen, som skal forhindre at det
skjer overgrep overfor naturen, kan formuleres slik: bare det
som har umiddelbar bruksverdi for markboen i hans konkrete livssammenheng, har verdi overhodet.
Derfor kan steinen brukes
som dØrhelle, men har ingen interesse som mineral.
SammenstØtet mellom disse to universene blir tolket som et
saR~enstØt
mellom to drifter som trekker i hver sin retning,
- 39 -
nemlig en drift mot liv, organisk vekst og jordisk grØde,
og en drift mot død, destruksjon og underjordisk utpining
av naturrikdommene 35 )- den mytiske kampen mellom Eros og
Thanacos. Dette må ikke forstås slik at Hamsun tolker denne
konfrontasjonen som en a-historisk gitt kamp. Tvertimot
oppfatter han den som et resultat av en Økonomisk-historisk
utvikling, hvor kapitalismen i et sjokkerende hurtig tempo
har vært i stand til å endre menneskenes behov og verdier til
verdier som står i dødens og Ødeleggelsens tegn.
(det går
tydelig fram av de etterfØlgende kulturpessimistiske romanene
hvor tids- og samfunnskritikken blir stadig kvassere, bitrere
og mer sarkastisk).
Som det :tydelig skulle framgå, er det mektige krefter og store
motsetninger som Geissler med sin dobbeltbevissthet har til oppgave å forlike. Takket være denne dobbeltbevisstheten er han
i er viss forstand både kapitalist og bonde - og ingen av
delene: han er jo nettopp spent opp mellom disse to holdningene
uten å være i stand til å falle til ro i noen av dem.
Det
framgår jo også som nevnt av at hans besøk på Sellanrå alltid
er dobbeltmotivert. Han har et Øye både for minedriften og
overensstemmelse med dette er hans bevissthet
for marken.
mer omfattende enn kapitalistens. Dette går tydelig fram av
at det spill som de svenske storkapitalistene fullt ut gjennomskuer at kapitalismen er, ikke bare er det spill som de kan
spille med, men at det også er et spill som kan spilles med dem
- med Geissler som regissør. ~ed sin omfattende bevissthet
forsøker Geissler å kle den kapitalistiske livsform naken og
avsløre at den er et ubestandig strategisk spill. ~inedriften
åpnes og stenges. Det kjØpes og selges ustanselig ved hjelp
av åpenbare blØffnumre, løse antakelser og ligninger med mange
~kjente - alt sammen satt i scene av Geissler.
Dessuten - og
det er like sa viktig - så ønsker Geissler med dette å støtte
det utopiske prosjektet. Ved å spille med Isaks andeler i det
mineralholdige fjellet vil han skaffe ham kapital til å utvide
og sikre jorddyrkingen. Disse to motivene for å gå inn i det
kapitalistiske spillet og forsøke å gjøre seg til ~erre over
det, ~ar ikke sitt grunnlag i det kapitalistiske normsystemet,
men er hentet fra motstanderen. Geisslers handlinger som
kapitalist skal dels ha en kritisk-avslørende funksjon, dels
en praktisk funksjon i den utstrekning det kan utnyttes til
i
sikre !saks ekspansjon.
Midlene er de samme, men målene
-
forskjellige.
40 -
Sagt med andre ord: mens kapitalistene
u~nytter
jorda til å styrke kapitalismen, utnytter Geissler kapitalismen
til å styrke jorda.
Han utnytter også sin fantasi og intelligens
til gavn for markens grØde, mens de øvrige kapitalistene bare
har øye for den golde minedriften og den kortsiktige profitten.
Men heller ikke her er Geissler uforbeholdent til stede.
Også
her opptrer han i dobbeltrollen som både tilskuer og aktØr,
fordi hans omfattende bevissthet hindrer ham i å gi seg totalt
hen, noe som kjennetegner den handledyktige, enten han er en
Isak eller en kapitalist.
Handlekraft forutsetter en hØy grad
av uforbeholdenhet enten den nå er naiv eller gjennomflektert.
For den handledyktige må de verdier som han bekjenner seg til,
og som hans handlinger er styrt av, ha absolutt status.
Han
kan ikke tvile på det han gjØr, for da vil viljen til å handle
lammes og handlingen opphØre.
Det ligger et engasjement av en
helt spesiell type til grunn for Geisslers handlinger i begge
sfærer.
Til stadighet er dette engasjementet preget av en
labilitet som er det reflekterte menneskes demoniske kjennetegn.
(;eissler er et ,;iyeblikksmenneske; soo :Jage l i '·!ysterier lever han i
stemningen; han er i sine fantasifulle innfalls vold.
Hans enga-
sjement kan ikke trekkes i tvil, men det er av den eruptive
typen som ganske raskt kjØlner ned.
La oss ta for oss et eks-
empel.
I kap.
1 .xv. kommer Geissler til Sellanrå.
Han har ganske
visst mistet sitt verv som lensmann, men likevel kan han fortsatt i en viss forstand oppfattes som lensmann.
tale om et selvbestaltet oppsyn på utopiens vegne.
Ennå
er det
Men Geissler
kan aldri legge av seg sin hektiske livsstil, den allestedsnærværende geskjeftighet som seinere August skal ta i arv.
Han
sitter ved bordet og spiser, og så ser han plutselig ei eng
utenfor som er vissen og uttØrret.
Han avbryter straks måltidet
for å sette i verk et vanningsanlegg.
For Geissler er alltid
avstanden mellom tanke og handling så kort som mulig.
Ting må
skje straks, i et hektisk tempo, som er helt fremmed for Isak
og Sivert.
_.\rbeidet utfØres i en hastig rus, Geissler vil straks
se resultatene, engen skal stå grØnn og frodig straks, den neste
dag~
-
41
-
''Aaa Geissler lovet saa meget. Han var en flygtig Herre
og var blit endda mere vimset end før, han maatte arbejde
med hver Ting i Rider."
Geissler er lik en dikter som er desperat avhengig av sin inspirasjon. Har han ikke den, behersker rastlØsheten og tomheten ham. Han er ikke, som Isak og Sivert, i stand til å
arbeide i en rolig og stabil kontinuitet, men svinger seg fra
inspirasjon til inspirasjon. Bestandig sØker han etter ting
som ~an sette hans fantasi i sving. Fantasien er altså herre
Han er underlagt den, og ikke omvendt. Dette herreover ham.
dommet sliter ham tydeligvis ut, noe som skulle framgå av
Inspirasjonen kommer over ham (noe som er en
sita:et ovenfor.
naturlig fØlge av at han er underlagt den) som en irrasjonell
bØlge av berusende aktivitet, som på §n og sammen tid oppleves
som en lykkelig ekstase og en utmattende feber.
"'len dagen efter laa Geissler i. Sengen og var sla p. Ri den
var gaat af ham. Han orket ikke at se paa Baaten i Fjældvannet og det var vel bare for Skams Skyld han var borte
og saa paa Sagen.
Ikke engang for Vandledningen hadde han
den samme varme Interesse; da han saa at hverken Aker eller
Eng var blit grøn om 0iatten tapte han Medet, han tænkte
ikke'paa at Vandet randt og randt og spredte sig videre
og videre nedover Jordet." (1 .xv)
Bare noen linjer lengre nede har han
neste prosjektet:
t~tt
spranget over i det
"Geissler satte sig til at blade i nogen Papirer og tænkte
grundig over dem.
Det var som hadde han faat Blod paa Tanden
og vilde se hvorledes det hadde sig med Kobberfjældet, med
Kontrakten, Analysen: det var jo næsten ren Kobber, Blaakobber, han burde giøre naget og ikke atter falde sammen."
:1.xv, vår understrekn.)
Her \ar vi Geisslers egne ord for at han er seg bevisst at han
ikke eier den bestandighet som gjØr markboerne arbeidsdyktige
og kcnfliktlØse. Tapet av roen har syndefallspreg. Er man
~orst blitt rotlos, er det ingen vei tilbake.
Balansen kan ikke
g~e~vinnes.
(Rett nok kan det hevdes at Inger er et argument
f~r ~et motsatte men for hennes vedkommende dreier det seg om
en le:tere infeksjon av sivilisasjonssmitten, og Isak er mann
for å sette henne på plass igjen både i bokstavelig og overfØrt
betvdning.) Det er denne erkjennelsen som Geissler hektisk
forsoker å holde på en armlengdes avstand ved stadig å sette
~
i
verk nye prosjekter.
42 -
Isak forstår
~aktisk
de~te
og har
medlidenhet rned ham:
ham
i~<ker'
(s, st).
Skildringen
a1r
rastløs~
lidelsesfu::;__l og likevel lykkebringende
fantasi er et tema som lØper gjennom hele Hamsuns forfatterskap.
Det er en tydelig parallell mellom Geisslers vanningsprosjekt
og hovedmotivene i Landstrykere, hvor Geissler er avlØst av
fantasten August. Også hans faitt2.Si er et overflØdighetshorn
som hele tida truer med å renne over og derfor må finne seg de
selsomste avløp i aktiviteter som ligger nærmest for hånden.
Også han setter i gang et vanningsprosjekt for en annen nådeløs jorddyrker med et gammeltesta:rrentlig navn, Ezra.
Fordelingen av rollene er altså den saTI\Tie.
Brønngravningen og den
merkverdige sag-oppfinnelsen i Under hØststiærnen er lignende
prosjekt i avsvekket form.
Det gjelder for de alle, enten
det er Sult-helten, ~agel, Baardsen, Holmsen, Geissler eller
August, at deres inderlige tilkn;·tning til fantasiutfoldelse
og "kunst" isolerer dem i forhale til omverdenen og gjØr dem
opposisjonelle i samfunnets Øyne.
Disse kunstnereksistensene er dypt avhengige av sin fantasi.
Svakheten ved denne fantasien består i at den ganske visst
er i stand til å gi dem en intens livsfylde, men at denne
fylden bare kan oppleves i korte, hektiske Øyeblikk. 36 ) Livsfylden kan aldri bli en varig tilstand. De lever i en stadig
veksling mellom frelse og fortapelse.
Denne vekslingen fdrer
til at de som oftest lever isolert i forherdet troskap mot sin
kunst og sin fantasi. 37 )
En fantasi av en slik uforsonlig ~arakter er det ikke plass for
?a den andre side er det for
i markens konfliktløse univers.
sterkt å si at fantasilØshet likefram er en dyd på Sellanrå.
Faktisk kan en dikterisk fantasi - som har en poetisk, stemningsdyrkende ka~akter - utfolde s~g harmonisk innenfor ma~kens
grenser.
Både Isak og Sivert ~ar e~ slik poetisk åre son
virker berikende og bekreftende f:~di den aldri overskrider
markens univers, men til enhver tid bekrefter det. Fantasien
brukes til å poetisere naturen, og ikke til ldpske og ukontrollerte sprang ut i det tomme rom,
Dermed virker den til å forankre markboerne i den natur som de er en del av, i steden for
å bryte ned denne
ti~knytningen
og
~solere
dem ira deres
n2~e
-
omgivelser.
43 -
Geisslers - og de øvrige kunstnereksistensenes
fan:asi - er derimot overskridende.
sin fantasi oppfatter
de ikke tilværelsen som harmonisk, men som skrankefylt og
begrenset, samtidig som de nekter å forsone seg med de grenser
som de til stadighet stØter på.
De ser for seg en utopisk,
ideal tilværelse som det ikke er mulig å realisere som varig
tilstand i det nærværende.
oppfattet som en lykkegave.
Derfor blir ikke fantasien alltid
Fra virkelighetens synsvinkel
blir visjonen et kors som de er tvunget til å bære.
Derfor er kunstnertypen en tragisk skikkelse, og derfor er bevisstheten om en livsform som ligger hinsides den eksisterende, både
farlig,
livstruende og demonisk.
At disse menneskene - her Geissler -
ikke framstilles som heroiske overmennesker, men som sårbare og
konfliktfylte mennesker som plages ulidelig av sin egen visjon,
den måten fantasien brukes på: 38 )
kommer til uttrykk gjennom
A) E:-kjenne l se
B)
Smerte-
1. Geissler kan bruke sin bevissthet til å gjennom-
skue virkeligheten og dens begrensninger.
2. i\får han på denne måten stiller sin diagnose, p las-
bevisst-
ser er han seg på avstand fra verden.
het
dette er at han får enda stØrre problemer med å
FØlgen av
finne et blivende sted innenfor den virkelighet
han har avslørt.
Resultatet blir en stadig livs-
lede og rastlØshet.
C)
Fortrengning
3. Resultatet av denne fØlelsen av avstand og mangel
på livtilknytning må nå selv holdes på avstand ved
hjelp av den samme fantasien som har skapt den.
Geissler tvinges til å bruke sin rastlØse fantasi
på prosjekter som kan oppta ham og gi livet hans en
midlertidig livsfylde, som aldri metter, men derimot
hele tida tærer på personligheten.
- 44 -
Det er en motsetning mellom de lange linjene i Geisslers utopisKe
visjoner og hans eget pendlerliv. 39 )
Geissler er seg bevisst
denne motsetningen.
Til slutt sier han: "Jeg er altsaa en \land
som ved det Rette, men gjØr det ikke" (ll.xii).
Slik foyes
bevissthet og erkjennelse sammen med en desillusjon som er et
resultat av en erkjennelse av annen grad: erkjennelsen av at den
kunstneriske og utopiske erkjennelse er privilegert og sosialt
isolert.
Geisslers prosjekter svinger i det kapitlet vi siterte sist,
på få timer mellom markens grøde og minens goldhet.
Denne veks-
lingen er uttrykk for at fantasiens gjenstand i desperate Øyeblikk
blir av underordnet betydning i forhold til fantasien selv. Dette
må selvsagt få konsekvenser for hans rolle som administrator,
oppsynsmann og patriark for Sellanrå-utopien. 40 ) Det neste skritt
i analysen vil derfor bestå i å påvise at Hamsun skildrer Geissle~
med en nesten svstematisk tvetydighet.
Dette innebærer at han er
klar over sin tvil på utopiens formidler og organisator, selv om
han ikke stiller sin tvil åpent til skue.
V
Vår påstand er at Hamsun nærer en fundamental tvil overfor
Geissler.
SpØrsmålet er: Er Geisslers - og kunstnerens -
overordnede bevissthet levedyktig 7
Når det spørsmålet er besvart,
kan vi også si noe om hva det er som kan true den.
I og med at
det er snakk om et kunstnerproblem, er spØrsmålet like mye rettet
mot Hamsun selv (som skriver romanen ut fra denne bevissthet) so2
det er rettet mot Geissler (som i
romanen er utstyrt med den)
Denne tvilen kan formuleres slik: er det overhodet mulig :or
Geissler (les: kunstneren) å identifisere og solidarisere seg med
verdier som han gjennom sin posisjon aldri kan bli en virkelig
av, men i beste fall bare en advokat for?
de~
- 45 -
Av fortellertekniske grunner kan ikke leseren få innblikk
i hvordan Geissler lever i den kapitalistiske sfæren.
Synsvinkelen
beveger seg nemlig hele tida innenfor de grenser som settes av
marken. 41 )
Men om vi ikke får førstehånds kjennskap til kapitalismen
på dens hjemmebane, så gjØr den til gjengjeld sitt inntog i markuniverset og utvikler sin logikk på samme sted som og i konfrontasjon med Sellanrå-universet.
Først blir vi fortrolige med Sellanrå.
Deretter markerer kapitalismen sitt nærvær i form av minedriften.
Denne romantekniske framgangsmåten har den fordel at kapitalismen
virkelig oppleves som en invasjon - når Geissler kommer dragende
med fØlget av svenske kapitalister.
Vi har til og med deres egne
ord for at det kunne oppleves slik.
De "bad Isak undskylde at de
kom som en Krig indover hans Gaard." (l.xvii)
Gjennom den måten
Geisslers oppførsel sammen med de svenske herrene beskrives på,
får vi i konsentrert form en karakteristikk av den kapitalistiske
tenkemåten (kap.l.xvii og 2v).
Geisslers forhold til dem kan
uten videre bestemmes som en varebytte-relasjon.
For at han
selv skal kunne skaffe seg de størst mulige fordeler (målt i fortjeneste) må han bestandig tenke strategisk. Han må alltid være
et skritt foran dem.
på det han sier.
Han må kunne forutsi hvordan de vil reagere
Derfor må han hele tida gjØre seg selv, de andre
og hele situasjonen til gjenstand for en overordnet analyse.
Dermed får situasjonen og oppfØrselen deres spillkarakter.
Kapitalismen som livsform og tenkemåte blir et spill som med
nødvendighet fører til en langsom personlighetsopplØsning som
igjen fjerner mulighetene for virkelig engasjement og spontanitet.
Hamsun gir oss kort sagt en psykologisk analyse av hva det vil si
at relasjonene mellom mennesker i et kapitalistisk samfunn blir
tingliggjorte, som Marx kaller det.
Verden omgjøres til et spill,
og menneskene blir brikker i dette spillet.
Forskjellen mellom
brikker og mennesker består i at brikker spiller man med, mens
mennesker engasjerer man seg i.
Forholdet til brikkene er dØdt
og instrumentelt, forholdet til mennesker kjennetegnes av mulighet
for og frihet til å engasjere seg .
Dermed betyr også Geisslers
tingliggjorte forhold til menneskene i den kapitalistiske sfæren
et tap av frihet som uthuler hans engasjement og får hans lidenskap :il å tørke inn.
Dette munner ut i et paradoks som er et
viktig poeng i vår analyse.
I det øyeblikk man betrakter alt
som
-
46 -
spill, mister menneskene sin frihet og verden sin åpenhet
Selv ikke den regissør som vil anvende spillet til å bryte
ned spillets fundament, kan nå sitt mål, men derimot blir
han fanget opp av det som han Ønsker å beherske.
Symptomene
på denne frihetsberøvelsen er avstandsfØlelse, kjedsomhet,
mangel på opprinnelighet og umiddelbarhet, lede.
Geissler opptatt av en hel rekke prosjekter.
2.V er
Dette resul-
terer i fØlgende kommentar:
"Hvad monne det nu være for Funderinger som sysselsatte
ham? Kanske ingen, kanske var han ligeglad og tankelØs?
Ingenlunde, han tænkte, men han viste ingen Uro...
Han
drev omkring paa hele Gaarden og kom flere Ganger tilbake til Murerne og talte livlig med dem.
At han kunde
overkomme det, en stor· Sak hadde jo nys optat ham!
Geissler,
kanske hadde han saa længe levet i usikre Forhold at intet
egentlig syntes at staa paa Spil for ham mere, naget svimlende Fald vilde i ethvert Tilfælde ikke ske med ham.
Han
stod der han stod paa ren Slump."
Like etterpå er vi til stede ved de forhandlinger som Geissler
fØrer med de svenske herrene om kjØp og salg av bergområder til
minedrift.
Om Geisslers overskuende høyde hører vi bl.a.:
"Men hvorledes gikk det til at han kom til Sellanrå just
da han trængtes? Saa var han vel en ~ester til at være
alvitende og vite om mangt og meget", og senere om de
svenske herrene:
"De er Børn! tænkte kanske Geissler
tra sin store HØide, han hadde faat saa meget Mot og var
blit saare brat i Nakken.
Samtidig har vi diskret fått vite at dette motet ikke er så
gudeaktig som forfatteren later som, men at det er tilveiebrakt
på en høyst jordisk måte:
"Geissler hadde en mærkelig RØdme i Ansigtet som om han
hadde nyt Stærkt.
Puh, jeg blev varm av Turen! sa han ...
Geissler hadde vel ikke Øjeblikkelig blit blek i Ansigtet
hvis han ikke først hadde vært paa et ensomt Sted og
blit rød."
Spriten gir ham den avslappete likegyldigheten som er nødvendig
for at han skal kunne spille uberegnelig.
svenskene til å fØle seg usikker på ham.
Poenget
er å få
Likevel vil de
ikke betale den grove prisen som han forlanger.
~ed
en poker-
spillers nonsjalante behendighet drar så Geissler en joker
opp av ermet for å gjdre dem ytterligere forvirret.
Han vender
opp ned på rollene og tilbyr dem å kjØpe deres lott i
hensikt å gjØre
~Q§m
den
enda usikrere på verdien av bergene.
den forbindelse bryter forfatteren beundrende ut:
''Aa den Geissler!
Nu stod jo hele Gaarden fuld og hØrte
ham, alle Sellanraas Folk og ;1urerne og Herrerne og Stafetterne, han kunde kanske ikke skaffe det mindste af
Pengene til en slik Handel, men Gud vet om han ikke kunde
det forresten, Pokker forstod ham!
I alle Fald revolutionerte han litt blandt Herrerne ved sine faa Ord.
Var det
Knep? Mente han at gjØre sit Fjæld betydningsfuldere ved
den Manøvre"?
Like etter vender Geissler seg karakteristisk nok mot et nytt
prosjekt i marken.
brottsharv.
Han tilbyr Aksel Strøm slåmaskin og ny-
Det kommer overraskende på Aksel, som betegnende
nok
endda ikke (kunde) skjØnne hele Geissler: ~aa saa har
Dokker Eiendom og ~askiner sØrpaa? - Geissler svarte: Jeg
har saa meget at staa i. - Se det hadde kanske Geissler ikke,
meget at staa i, men han lot ofte saa.
Denne Slaamaskine
og Harv kunde han jo bare kØpe i en av Byerne og sende nordover."
De siste fem sitatene kaster et særdeles flakkende lys over
Geissler.
Alle sammen inneholder forfatterkommentarer.
Felles
for alle er at de gjØr det vanskelig for leseren å avgjøre
om det er forfatteren selv som resonnerer, eller om det er en
av de personene som opptrer i den aktuelle situasjonen.
~en
selv om vi velger å oppfatte kommentarene som direkte forfatterkommentarer, oppdager vi en annen form for uklarhet som består
i
at forfatteren ikke har den fulle oversikt over Geissler-
skikkelsen.
Dermed har han ikke noe annet grunnlag å bedømme
Geissler på enn det som en hvilken som helst annen tilskuer har.
Dette går fram av den usikkerheten
~ommentatoren
hetsverdi.
som heftes ved kommentarene.
tviler så å si på sine egne kommentarers sann-
Dette skjer først og fremst ved at de har spørrende
form eller ved at det heftes usikkerhetsmarkorer til dem.
teristisk nok inneholder alle sitatene ordet ''kanske". 42 )
KarakDer-
med blir ikke forfatterkommentaren absolutt og suveren, men relativ, motsigelsesfylt og impresjonistisk.
Det andre sitatet
viser Geissler i den overskuende posisjonen som er betingelsen
for at han skal kunne drive spillet sitt. Det første sitatet
kommenterer hvordan hans rolle som spiller truer med å oppløse
~
livet hans.
48 -
Det tredje sitatet profanerer ham og gjØr hans
angivelig altoverskuende og altovervinnende evner mer menneskelige.
~or
Han må drikke seg til styrke
gudebildet rives ned i det tredje
å oppnå dem.
si~atet,
Mens
er det fjerde sitatet
fullt av fascinasjon og beundring over Geisslers overlegne iscenesettelse.
Kunstneren Hamsun er impo;:ert over kunstneren Geisslers
fantasifulle spill med menneskene, som han samtidig trollbinder
og kaster blår i øynene på.
fulle manøvrer.
Det er et spill med knep og fantasi-
De kan nok være moralsk forkastelige, men de
bærer den dikteriske illusjonens varemerke.
At forfatteren stadig
vekk har den suverene evne til å avlevere gåtefulle mysterier
framgår også på karakteristisk vis av det femte sitatet, hvor
Geisslers svar til Aksel både kan leses som en bekreftelse,
en fornektelse og et forsØk på å tale rett fra levra, alt smeltet
sammen i et eneste utsagn.
Som nevnt på s.27 er forfatter-
kommentarene ofte elegant tØmt for realinnhold.
Den tilsyne-
latende informasjonen i det første sitatet viser seg ved nærmere
betraktning å være en tautologi.
Også det siste sitatet
er tØmt for egentlig innhold, men opplagt ikke for intensjoner.
Her som andre steder er forfatterens hensikt, ikke å utdype eller
avklare, men å tilsløre og skape usikkerhet.
Forfatteren slenger
ut en pseudo-opplysning om hva Geissler kunne tenkes å gjØre,
men avholder seg fra å si noe om hva han egentlig foretar seg.
Det skaper ytterligere forvirring at disse antakelsene som
oftest ikke er vage, men ganske anskuelige og konkrete.
Før
Geissler forlater marken, holder han en tale for Isak hvor
han avslØrer at han nå egenhendig vil sette en stopper for
minedriften på tross av at nedleggingen er et resultat av det
dårlige forhandlingsresultatet.
~ed
denne handlingen vil han
"tukte Folk til at dyrke sin Jord ... xu er det jeg som raader."
Umiddelbart etter fØlger et dementi av Geisslers makt, et dementi som får enda sterkere kraft ved at det er knyttet en gjetning til det som er meget konkret og anskuelig.
Slik beskrives
Geisslers avreise:
"Han saa nu ikke ut til at raade over meget allikevel da han
gik, han bar litt ~iste i Haanden og hadde en Vest som ikke
længer var rent hvit.
'(u hadde kanske hans gode Kone utstyret
ham til denne Tur for resten av de firti tusen hun engang fik
og Gud vet om det ikke var saa. \!en nu kommer han snau hjem!"
Geisslers fall i makt og overlegenhet understrekes vtterligere
- 49 ved at han var utstyrt med fint hvitt tØy og lenke med gullur
da han kom.
Geisslers
bety~ning
og overlegenhet dementeres på tilsvarende
vis når vi møter ham neste gang.
Han har lovet Aksel å bistå
ham i rettssaken hvor Aksel er anklaget for å være medansvarlig
i Barbros barnemord.
Det er umulig å avgjØre om han yter virke-
lig hjelp, eller om han bare opptrer som sjarlatan.
På nytt blir
leseren avspist med antydninger som åpner for to tolkningsmuligheter.
Enten er Geissler en person som har et fullstendig
falskt og latterlig bilde av sin egen makt og betydning, som
overvurderer seg selv bevisst eller ubevisst, og som dermed
lever på en livslØgn; eller så har han virkelig makt selv om
den i dette tilfelle er av den noe usannsynlige typen som gjØr
det mulig å manipulere en rettssak fra tilskuerplass!
(II.vii).
I alle tilfelle betyr bare det at Geissler er til stede, en utvilsom stØtte for Aksel under forhøret.
Geissler markerer ytter-
ligere at han er til stede ved å kremte kraftig ved to anledninger.
Ved siden av den psykologiske virkningen dette får på Aksel,
~det
som om det har en ytterligere effekt.
I begge de til-
fellene hvor -Geissler kremter hØyt og hovmodig nede fra salen,
forandrer både statsadvokaten og forsvareren sin argumentasjon
til fordel for Aksel.
Det står nå leseren fullstendig fritt å
velge om han vil knytte disse to handlingene sammen ved å betrakte
dem som årsak og virkning.
Hamsun har bare gitt oss en antydning
om en mulig, men ikke en nØdvendig sammenheng mellom hostene
i salen og statsadvokatens og forsvarerens innlegg.
Til stØtte
for Geisslers manglende betydning har vi et resultatlØst besØk
hos statsadvokaten, som overhodet ikke ser ut til å være
mot-
takelig for Geisslers meninger, men snarere lar seg lede av en
endret domspraksis i denne typen saker.
Til stØtte for det mot-
satte har vi Aksels inntrykk like etter frifinnelsen.
Han snakker
med Geissler og gir uttrykk for glede over å være frifunnet, og
Geissler svarer:
Qet skulde ogsaa bare ha manglet! sa Geissler og la Vægt
oaa hvert Ord. - Herav fik Aksel det Indtrvk at Geissler
~aatte ha hat noget at gjØre med Saken, at.han hadde grepet
in.a.
Gud vet om det i Grunden ikke var Geissler som hadde
ledet hele Retten og fremskafi~t Resultat han vilde.
Dunkelt var det."
(Vår u thevn.)
- 50 -
En slik oppfatning av Geisslers betydning punkteres imidlertid av et s-tørre antall forbehold som henger sammen med Aksels
egen takknemlige forståelse.
Denne forvirrete gåtefullheten
blir ytterligere forsterket når det heter videre:
"Men saa meget skjØnte Aksel at Geissler hadde staat paa
hans Side i hele Dag. - Ja Dokker skal nu ha saa megen Tak'
sa han og vilde takke i Haanden. - Hvad for? spurte Geissler.
- For - ia for altsammen! (Aksel er tydeligvis forvirret her.
Tar han teil i sin vurdering? (Vår komm.) - Geissler avviste
ham kort: Jeg har intet gjort. Jeg brydde mig ikke om at
gjØre naget, det var 1kke værdt!
Men Geissler hadde kanskje
allikevel intet imot denne Tak, det var som han hadde ventet
paa den og nu hadde faat den: Jeg har ikke Tid til at tale
mere med dig netop nu, sa han.
Reiser du hjem igjen imorgen?
Det er godt.
Lev vel saa længe!- Geissler drev nedover Gaten .. "
(Vår uthevn. l
Her dementerer Geissler direkte Aksels tolkning.
Vi får hans
egne ord for at han ikke har gjort noe for å hjelpe Aksel.
Men på nytt ser vi hvordan forfatteren i neste omgang også dementerer denne dementien.
Det blir antydet at Geissler muligens
likevel er takknemlig for takken fordi det da på nytt blir blåst
liv i muligheten for at han har hatt en finger med i spillet.
Og likevel.
Det verste er at ingen av disse dementiene er tro-
verdige i seg selv.
Når Geissler avviser at han har hatt noe
med saken å gjØre, så kan det likeså gjerne være nok en utflukt,
enda en maske i det slØr av gåtefullhet som han hyller seg inn i.
Og forfatterkornrnentarens dementi er som vanlig ikke noe annet enn
en usikker gjetning.
avsluttes
Og som om dette ikke skulle være nok, så
det hele med nok et motsigelsesfullt utsagn.
Til tross
for at Geissler er takknemlig når Aksel takker ham, så bevarer
Geissler i det ytre sin storhet og avbryter samtalen brått med
noen forbeholdne allminneligheter.
Han har det travelt
ikke tid til å snakke med Aksel lenger.
og har
Like etterpå dementeres
Geisslers utsagn gjennom det han faktisk foretar seg.
later ham idet han driver flanøraktig nedover gata
Vi for-
- uten hast
og uten mål.
Kapittel Z.ix begynner slik:
"Det skedde naget uventet og meget betydningsfuldt om Vaaren:
Driften skulde atter aabnes i Kobbergruverne, Geissler hadde
solgt sit Fjæld.
Var det utrolige hændt? Aa Geissler var
nu en uutgrundeli Herre, han kunde handle eller late være,
ryste paa Hodet t l ~ei eller nikke til Ja.
Han kunde faa
en Bygd til at sm le igjen.
=
51
~
Saa hadde vel Samvittigheten slaat ham, han vilde i:zke
længer straffe sit gamle Lensmandsdistrikt med hjemmeavlet GrØtmel og Pengemangel.
Eller hadde han faat sin
kvart Million? Men var det kanske saa at Geissler selv
begyndte at trænge Penger og maatte late Fjældet gaa for
det han kunde faa?
Fem og tyve eller femt]. Tusen er jo
ogsaa Skillinger.
Det rygtedes forresten at det var hans
ældste SØn som hadde sluttet Handelen paa Farens Vegne."
I det fØrste avsnittet bekreftes Geisslers rolle som den myndige
og overskuende patriark.
Det neste avsnittet gjØr i fØrste om-
gang salget av fjellet til et samvittighetsspørsmål.
:-lå har
han vært pedagog og belært bygda om kapitalismens konjunkturØmfindtlige Økonomi, nå vil han mildne straffen og opptrer som
om han har den nødvendige makt og myndighet til å gjØre som
han Ønsker.
Disse idealistiske motivene blir så på nytt av-
lØst av gjetninger som antyder at motivene ikke er så ubetinget
edle.
I første omgang er det tale om uhyre pengesummer, en
kvart million, som ender med å bli kraftig desimert.
Som om
ikke det er nok, så mistenkes han for å ha solgt av pengemangel.
Han har altså ikke hatt idealistiske, men strengt egoistiske
motiver for å selge.
Endelig får leseren hØre at det er sønnen
som har sluttet handelen på farens vegne.
Ydmykelsen blir altså
fullstendig . . Fallet fra den ideale hØyde til den faktiske usselhet skjer i tre trinn.
Først tillegges Geissler en overmenneske-
lig, gudelignende myndighet til å handle til fellesskapets beste.
Dernest blir denne overpersonlige og altruistiske motivering
trukket i tvil og begrenset til noe personlig og egoistisk.
Til
slutt blir han også fratatt evnen til å handle på egne vegne selv
om det er ut fra egeninteresse han har latt handlingen skje.
Dermed umyndiggjØres han fullstendig.
Sønnen handler for ham.
Det er betegnende at de to siste stedene vi møter Geissler
er på
ikk~
Sellanrå, hvor handlingen ellerskonsekvent er lagt.
For å kunne omtale rettssaken så utfØrlig som tilfellet er, må
leseren unntaksvis bringes ut av marken og ned til bygda, hvor
vi til slutt forlater Geissler mens han driver nedover gata.
Den siste gangen vi mØter ham (2.xii) virker han mer isolert
enn noensinne.
For første gang besØker han marken uten å legge
veien om Sellanrå.
til bygda.
Sivert treffer han tilfeldigvis på vei ned
Like i forveien har ruta gått gjennom "en Ødemark
av forlatte Gruver", og nå finner Sivert Geissler , brakkebyen.
- 52 -
··nen er tom og tr~ teslØso De
te Redskaper og
sat i Hus) men ~okker 1 Bord
~~
og Tdnde~ li~ge! a le Veg~e og
~- slaat cp Plakater som torbyr Adgang.
~\1askineT
Kasser
Hus
Sist forlot vi ham i en by) og nå mØter vi ham i kulissene av
en by: en menneskefoTlatt brakkeby) en spøkelsesbyo På denne
C~0de
tomt.a,
Ztid~c
blan.t restene etter et industrisamfunn, fin.ne-r
vi Geissler. Han plasseres midt mellom resultatene av sin
egen golde og ørkeslØse virksomhet, som overbevisende demonstrerer kapitalismens mislykkete forsØk på å gripe inn i naturen.
Her gjØr Geissler regningen opp i en lang monolog. Han er glad
for å treffe Sivert. Da slipper han å gjØre "Omveien om Sellanraa", for han har så mye å stå i!
Sivert antyder at Isak har
bygd en gjestebolig som er spesielt beregnet på Geissler. Det
er et indirekte tilbud om å få kår på gården. Først beste~~er
Geissler seg for å komme, men til sist sier han nei, nettopp
den lange monologen settes
fordi han har det for travelt.
de to livsformene som Geissler har vært en stØtte for, i kontrast
til hverandre, og han kommenterer dem. begge. Kapitalismen framstår som et spill, og han er seg bevisst sin rolle i dette spillet.
Han er klar over at han har vært med på å skape den ruinen som
han sitter i:
"Dette her har nu )-lenneskene reist op stik imot sig selv.
I Grunden er det mig som er Skyld i altsammen, det vil si:
jeg er en av Mellemændene i et lite Skjæbnespil."
Men samtidig antyder dette sitatet at det har skjedd et skred i
Geisslers selvoppfattelse. Han har selv trodd at han har hatt
en omfattende bevissthet som satte ham i stand til å handle myndig
og tillitsfullt. ~å erkjenner han at denne myndigheten har hvilt
på en illusjon. Han har hatt en overdreven tiltro til sin egen
dømmekraft. Faktisk har han, som heltene i de klassiske greske
tragediene, satt seg opp i mot krefter, som han i sitt overmot
har trodd seg i stand til å kunne kjenne og styre, men som viser
seg å være mektigereenn ham. Dette viser seg ved at han umyn~ig­
gjdres og kommer til å handle i et spill som han egentlig ikke
overskuer. Slik kan kan komme til å handle "stik imot sig selv"
og være "en av :•1ellemændene i et lit-e Skjæbnespil", og likevel
går han ikke fri for skyld. Denne skylden består i at han har
trodd seg selv i stand til å gjennomskue alt og dermed - i motsetning til andre - innbilt seg å være fri for illusjoner.
Sitatet fortsetter slik:
"Det begyndte med at din Far fandt nogen Smaastener i F ældet
og lot dig leke med dem da du var Barn.
Det begyndte d t
med.
Jeg visste godt at disse Stener bare hadde den Pr s
som Menneskene vilde gi for dem, godt, jeg satte en Pris paa
dem og kjØpte dem.
Siden gik Stenene fra Haand til Haand og
avstedkom sin Ravage.
Tiden gik.
Nu mØtte jeg op her for
nogen Dager siden, og vet du hvad jeg vilde her? KjØpe
Stenene tilbake!"
Nå har Geissler innsett at hovedbetingelsen for at det skal
kunne finne sted en reell formidling mellom de to normsystemene,
faller vekk.
Denne hovedbetingelsen gikk ut påat det var mulig
å administrere det kapitalistiske spillet så totalt at det
kunne underordnes et annet normsystem enn dets eget.
Geissler
hadde jo nettopp forsØkt å bruke kapitalismen til sitt eget
formål.
Nå når skjellene har falt fra Geisslers Øyne, ser han
klart at det er tale om et spill som ikke lar seg beherske; det
er et skjebneaktig spill. 43 ) Økonomi og norm lar seg rett og
slett ikke skille fra hverandre.
En kapitalistisk Økonomi kan
med nødvendighet bare fremme sine egne formål.
Geissler innser
at det han har gjort,var å sette i gang en mektig sirkulasjon
som på bedragersk vis ender med at han må kjøpe sine egne steiner
tilbake og dermed lØpe ærend for den kapitalisme som han forsØkte å gjØre seg til herre over.
ordnede kapialistiske normen ut?
fatterens)
Men hvordan ser da denne overGeissler konklusjon (og for-
er at det ikke finnes noen.
mål enn å gjØre midlet selv til mål.
Det finnes ikke noe annet
Pengene har ikke noe annet
mål enn å formere seg selv i en evig Økonomisk narsissisme som
bare kjenner til sin egen selvfordobling.
Akkumulasjonens lov
fører til at samfunnsØkonomien lØper lØpsk og destruerer alle de
verdier som man naivt tror seg i stand til å realisere ved hjelp
av de pengemidler som systemet avler.
Denne jernloven kjenner
ingen unntak, selv den som forsøker å regulere den, reguleres
av den.
"Jo mere Sten han (ingeniøren, det industrielle framskritts
mennesketype par excellence) kan omdanne til Penger dess bedre
er det, han mener han gjør noget fortjenstfuldt dermed, han
skaffer Bygden Penger, Landet Penger, det raser nærmere og
nærmere Undergangen med ham og han skjØnner ikke Stillingen:
det er ikke Penger Landet trænger, Landet har Penger mer end
nok; det er slike Karer som din Far det ikke er nok av.
Tænke
sig at gjØre Midlet til Maal og være stolt av det!
De er
syke og gale, de arbei.der ikke, de kjender ikke Plogen, de
kjender bare Tærningen.
Er de ikke fortjenstfulde, 0der
de sig ikke on med sin Galskan? Se paa dem, de satter
jo alt ind'~ bet er bare FeilEm at Spil er ik:::e Civermot
det er ikke engang Mot det er Rædsel.
Vet du hvad Sp
er? Det er Angsten
Svett Pande, det er det,
Feilen.
er at de vil ikke gaa i Takt med Livet, de vil g~a fortere
end det, de jager, de sprænger sig som Kiler ind i Livet.
Men saa siger jo Flankerne paa dem - stop der, det knaker,
find en Raadbot, hold inde, Flankerne!
Saa knuser Livet
dem høflig, men bestemt."
Utopikeren Geissler har nettopp den smertefulle evne til a kunne
se utover denne selvfordoblingens grenser samtidig med at han
tvinges til å handle innenfor dem i et kapitalistisk spill som
er like underminerende for menneskene som for naturen.
forholdet fortettes
Dette
i det metaforiske uttrykket: "De sprænger
sig som Kiler ind i Livet", som konkret henviser til gruvedriften.
Slik Hamsun ser det, har den kapitalistiske livsform en syndefallsaktig karakter.
Den er en form for smitte som frambringer
en sykdom som er kronisk og uhelbredelig.
Det er grunnen til
at Geissler, som i lengre tid har underlagt seg den, ikke kan
finne tilbake til noen uskyldstilstand i marken.
Samtidig har
han også den kritisk overskridende bevissthet om de: kapitalistiske spill som gjØr det umulig for ham å tilpasse seg kapitalismen og handle som kapitalist.
"Jeg mangler Ævnen til den rette angerlØse Adfærd ( ... )
Jeg er altsaa en Mand som vet det rette, men gjØr det ikke,
sier Geissler.
Det skal forstaas bogstavelig.
Jeg er
Taaken ... Min SØn er Lynet, han fik en Underretning, saa
svømmet jeg hit."
Dobbeltbevisstheten gjØr Geissler livsudugelig på begge de livsområdene som han kjenner til, fordi hans bevissthet i egenskap
av dobbeltbevissthet alltid vil være overskridende i forhold
til den sfæren som han til enhver tid befinner seg -·
grunnen til at han er tvunget til å pendle rastløst
bake uten å kunne falle til ro noensteds.
Det er
~ram
og til-
Som han selv sier
mangleT han den "angerlØse Adfærd" som gjØr både L;':-:et, Geisslers
sønn, og Isak, hver pa sin måte, i stand til å hand:e uten
splittelse innenfor hvert sitt livsområde.
Det er vår mening at det er ut fra dette ubehag og C.enne fØlelse
av hjemløshet at MG er skrevet.
i
Hamsun har tydeligvis vært
samil1e overskuende situasjon som GeissleL
'iår Geissler lammes
av tvil samtidig med at han handler som representant for den
- 55 -
samfunnsform han har forsøkt
~
gjØre seg til herre over, så
kan det ses som en dikterisk anskt!eliggjØring av det samme
problem som forfatteren Hamsun tumler med i egenskap av forfatter.
Han gjør seg utopiske forestillinger om et samfunn
uten kunstnere og med et beskjedent marked samtidig med at han
produserer kunst for et marked.
Gjennom Geissler-skikkelsen re-
flekterer Hamsun over denne spaltningen.
Uten tvil beskriver romanen en utopisk og til tider regressiv
lengsel hjem.
Men denne lengselen er ingen vag og naiv dagdrØm,
som i Mysterier, hvor Nagels visjon bare er en narcissisme
a
deux.
I Markens grØde er denne dagdrØmmen utbygd, allmenngjort og konkretisert til en hel samfunnsutopi.
er større.
lvnbisjonene og rekkevidden
Et sted hevdes det faktisk at det er mulig å realisere
32.000 mØnsterbruk av Isaks type.
Men denne tilsynelatende arkaiske utopien er forbausende moderne
i og med at den også er et stykke meta-diktning.
sin egen tilblivelse.
Den omhandler
Utopiens grenser og mulighetsbetingelser
i et ekspanderende industrisamfunn og dikterens eget forhold til
denne utopien blir belyst gjennom Geissler-skikkelsen.
Før den
utopiske dikter kan realisere sin utopi, må han først konkretisere
den (forfatte :.-!G) og skaffe den størst mulig utbredelse (finne et
marked).
Dikterens arbeid er å dikte, ikke å plØye.
Hans utopiske
lengsel innfris kompensatorisk gjennom nedskrivingen av utopien.
Som dikter kan han ikke unnfly denne dobbeltheten.
visjoner og ikke korn.
det første offer.
Han må så
Spaltningen mellom kunst og liv er altså
Men det viktigste offeret består i at Hamsun
- når han gjennom Geissler-skikkelsen reflekterer over sitt eget
forhold til den utopi som han presenterer - mister trua på sin
egen visjon og sin mulighet til å formidle den til nettopp
som skal realisere den.
~år
de
han kritisk forsøker å bli seg be-
visst utopiens grenser, så opplever han sitt syndefall i forhold
til den.
Det går med ham som det går med Geissler: dobbelt-
beviss~heten
spolerer den utopiske lengselen.
Dikteren har ingen
funksjon i marken, men bare i det samfunn som er i stand til
å trykke romanen hans, distribuere den og tjene som marked for
Når de tenker gjennom sine egne samfunnsmessige roller i
forhold til den utopi de setter fram, må både Hamsun og Geissler
bli frafalne.
beste fall ofrer de seg selv til den fruktbar-
hetsgud som skal frambringe
~G:
-
56 -
Geissler er sae ræt4 det hjælper ikke engang mea graa ~æse­
kle-rr:.:rne1 Øinene v l lC~_kke sig i. Vaarlyset_---Fa~ve]_
SivertTtand!
sier han plutsel g.
Nei j
kan allikevel ikke
til
Sellanraa dennegangJ si din
det; jeg har saa meget at staa
-"·
>len at jeg kommer senere sil Aronsen spytter efter ham og gjentar: han skulde være skutt!
(2.xii).
1
Med disse dødsvarslene forlater den tidligere visjonære, men nå
forblindede Geissler oss.
Dermed fryser utopien til.
bevissthet ender som smertebevissthet.
i det tyske verbet
~ssele:
å piske, stille offentlig til skue.
Begge disse betydningene forenes i
tyr --- en flagellant
Den utopiske
Ordet Geissler har sin rot
substantivet Geissler, som be-
(en som pisker seg selv).
Vi vil selvsagt ikke benekte at det forkynnes et utopisk budskap
i :.IG.
1>!en det blir sådd tvil
om muligheten for å realisere det.
MG er ikke bare propagandadiktning, men også en dikters selvrefleksjon: en refleksjon over utopikerens forhold til sin egen
utopi, altså over Hamsuns forhold til MG.
Vi har vist at de
fleste som har skrevet om romanen, har blitt stående ved en umiddelbar betraktning og ikke maktet å trenge bak den naive forkynnelsen som på ett nivå utvilsomt er til stede i MG.
Geissler-
skikkelsen forteller oss at dikteren (og utopikeren) aldri selv
kan få del i det som han ønsker virkeliggjort, samtidig som han
er en nØdvendig betingelse for at utopien kan innstiftes: kunstneren må dikte den for at andre skal kunne virkeliggjØre den.
Lik en Moses kan han lede sitt folk til det forjettede land, men
selv bare fra hØydene utenfor skue inn i det.
Derfor blir utopien
smertefull for dikteren.
Han kan bare være katalysator for den
utopi han har satt fram.
Han kan legge grunnen for det utopiske
rom, men han kan ikke selv tre inn i det eller skape det.
Derfor
er ikke budskapet i MG enkelt, men komplekst, ikke bare diktning,
men også meta-diktning,
ikke bare positiv forkynnelse, men også
flagellantisk selvkritikk.
Ved å legge tyngdepunktet av analysen omkring Geissler-skikkelsen
eg dens forbindelse til samfunnsutopien har vi forsøkt å vise
at romanen oppviser tre av de fremste kjennetegn som en utopisk
roman i forening kan ha, nemlig.
for det første en anskuelig redegjørelse for utopien og en overbevisende (så vidt de;: er mulig) beskrivelse av dens positive sider,
for det andre samtidig å gjØre rede for dens grenser og mulighets-
57
=
=
betingelser, og endelig
for det tredje reflektere over utopikerens eget forhold til utopien,
ikke minst hans egen plass
i
den.
Ved å trekke de to siste aspektene inn i
analysen har vi forsøkt
å påvise at romanen er langt mindre naiv enn den vanligvis har
blitt oppfattet som.
=
58
=
''lo ter
L
"Brev til klassekampen", Knut Hamsun: Artil<ler 1889-1928,
Oslo 1965
s.113.
(Datert 18.jan. 1916).
2. Det forholder seg selvfØlgelig ikke slik at samtidas lesemåte var
konsekvent sympatiserende, mens ettertida unisont har stilt seg
kritisk til
romanen.
Den fØlgende framstillinga vil rett nok
vise at den samtidige mottakelsen var teTILmelig ensidig positiv,
mens derimot HG-resepsjonen i ettertida (fra og med begynnelsen
av 30-åra da den første alvorlige negative kritikken av romanen
og Hamsuns forfatterskap tok til å komme)
en forkastende og en aksepterende lesning.
har pendlet mellom
En resepsjonshistorisk
framstilling av et verk eller et forfatterskaps virkningshistorie
viser gjerne at verkets (eller forfatterskapets)
suksess i historien
følger en bØlgebevegelse som har sine årsaker i historiske skiftninger i publikums ideologiske og estetiske resepsjonsberedskap.
I en periode blir verket lest og berømmet, i den neste glemt
og/eller forkastet, for så igjen muligens å oppleve en renessanse.
Av lett forklarlige grunner har dette også vært skjebnen til Hamsuns
forfatterskap.
En epoke er imidlertid aldri noen homogen enhet.
Selv om man kan iaktca v.;._sse markerte utviklingstendenser i Hamsunresepsjonen, så har det aldri vært tale om en helt klar negativ eller
positiv profil i en epokes Hamsun-resepsjon (med unntak av under
krigen og like etter krigen, hvis vi ser bort fra de nazistiske
sympatisØrene).
Dec har til enhver tid stått strid om Hamsuns
forfatterskap.
I disse innledende avsnittene vil vi bare delvis trekke fram
de sosialhistoriske årsakene til de nevnte skiftningene og likeledes heller ikke legge alt for stor vekt på å bestemme sammenhengen mellom tolkernes/kritikernes "Vorurteile" og deres kritikk av
~G.
For vårt formål er det tilstrekkelig å gi et noen-
lunde klart bilde av
~ovedtrekkene
i det som til nå er skrevet om
romanen, uavhengig av C.en historiske sammenheng det er skrevet i,
for at disse innledende avsnittene, gjennom vår kritiske avstandstaken til dem i den seinere analysen, kan virke perspektiverende
på de argumentene scrn vi framfører der.
3. Fernanda !-lissen: "Hamsuns nye bok.
Social-demokraren, onsdag 12. des.
0-!arkens GrØde I og II",
1917.
-
4
o
59 -
Kristian Elster: "Knut Hamsun", Norske
338, søndag 9.des.
nr.
1917.
5o Carl 'iærup: "Hamsun", L0rdaasavisen.
Tegn", nr.
In~celligenssedler,
Tillægsblad til "Tidens
13, 22.des. 1917.
6. Sven Lange: "Hamsuns nye Bog", Politiken nr. 343, 9.des. 1917.
Se A.H.Winsnes: 'iorges litteratur fra 1880-årene til første
verdenskrig (Norsk litteraturhistorie, femte bind), Oslo 1961,
s.458.
8. Sit. etter Martin Nag: Hamsun i russisk åndsliv, Oslo 1969, s.100.
9. Forkjærligheten for de føydale motiver og regresjonen til det preindustrielle bondelivet er et trekk som går igjen både i
turen og billedkunsten.
stellung i Munchen i
littera-
På utstillingen Gresse Deutsc:he Kunstaus-
1933 utgjorde bildene med motiver fra bonde-
livet 24% av de malerier som ble utstilt.
Til sammenligning ut-
gjorde bØndenes andel av befolkningen 10,6%.
Likevel er dette bare et aspekt ved den fascistiske kunst,
og det kan selvfØlgelig ikke isoleres fra den totale ideologiproduksjon og de samlede propagandaframstØt på kunstens område.
De idylliske motiver inngår i et motsetningsfylt ekteskap med
den krigs- og teknologiforherligende propagandakunst hvor den
ranke og mandige soldat og den muskuløse arbeider i
storindu-
strien inkarnerer den samme besluttsomme vilje til og umiddelbare tilfredstillelse ved å ofre seg i nasjonens og folkets
tjeneste som bonden i naturens tjeneste.
Det var fØrst og
fremst beruselsen over det teknologiske framskritt, det nazistiske "Wirtschafts•vunder" og den imperialistiske stormaktsdrøm som la det sosialpsykologiske grunnlaget for storkapitalens
ekspansjon under na:i-tida, en ekspansjon i opprustningens og
krigens tjeneste.
Den oppslitende tjeneste i storindustrien og
krigen var det offer som nazistene krevde skulle legges på
nasjonens alter for å sikre forsvaret av folkets evige natur, slik
den f.eks.
avbildes i bondemotivene,
Krigen er både folkets
historiske oppgave og stedet hvor de maskuline, aggressive idealer
~år
utfolde seg i sin reineste form.
instr'.lmentell verdi og verdi i
Krigen har således både
seg selv.
Det er en himmelvid for-
skjell mellom denne krigs- og våpenteknologiske beruselse og den bonde
som ikke behøver "Sværd i Haanden", men går "Livet barhændt og bar-
hodet midt i
en stor Venlighet
!J
uerLrre vennlighet var det pasifi-
propaganda kunne bruke overfor
de som hadde ·vanskelig for å svelge k-:;igshysteriet., Slik integreres
bondedyrkingen, de utopiske lØfter om et framtidig fredens og harmenisk rike etter modell fra fortida, i den ideologi som var tilpasset
de imperialistiske ekspansjonsdrØmmer,
se?ingsinstrument
nazis~iske
10. I tråd med vår overordnede hypotese må vi på nytt understreke at enhver lesning som ensidig er opptatt av det didaktiske i MG, er overflatisk.
'~år vi i denne salll!-nenheng identifiserer denne didaktiske
intensjon med et "POTJ'.llistisk" budskap, og antyder at det kan finnes
en sammenheng mellom dette budskapet og MG-renessansen i 60- og 70-åra,
så forutsetter vi at også denne lesning er naiv og ikke i overensstemmelse med vårt syn. Man kan bare tale om et "populistisk" budskap i ~G. hvis man isolerer og avgrenser dette budskapet fra det
spenningsmønster det inngår i. Ved å isolere et enkelt aspekt i
romanen overser man at det er innbyrdes knyttet sammen med andre
aspekter og problemer til et komplekst hele hvor de enkelte deler
virker modifiserende inn på hverandre. Den avgrensning som består
i å identifisere MG som populistisk, gir en falsk fornemmelse av en
positivitet som det nettopp ikke er grunnlag for.
11. Aasmund Brynildsen:
Oslo 1973.
"Markens grØde", Svermeren og hans demon,
·12. Leo Li:iwenthal:
"Knut Hamsun.
Zur Vorgeschichte der autoritaren
Ideologie", Zeitschrift fur Sozialforschung, Paris 1937. Omsatt til
norsk i L.L.: Om Ibsen og Hamsun, Oslo 1980.
.".
1
~
Morten Giersing, John Thobo-Carlsen, Mikael Westergaard-Nielsen:
Det reaktionære oprør, Kbhvn. 1975.
14. Eberhard Rumpke: "Træskeens tidsalder". Regressive Gesellschaftskri tik in Knut Hamsuns roman )-!arkens grØde", Skandinavistik, Gluckstadt 1973.
15. Brynildsen, s.
16. Liiwenthal (1980), s.85. Som nevnt inngår bondedyrkingen et motsetningsfullt ekteskap med krigs- og teknologiberuselsen. L6wenthal har rett når han oppfatter disse agrarutopiene som en
ma~e
å
- 61 vende ryggen til den politiske virkeligheten på, og at de derfor
også kunne brukes i et bevisst forsØk på å tilsløre denne virkeligheten. Hvis MG hadde vært en slik naiv agrarutopi og en isolert lovprisning av de idealer som er knyttet til den, ville L6wenthals tolk-
ninger vært rimelige.
Men her tar L6wenthal feil.
Vi vil argumentere
for at Hamsun ikke vender virkeligheten ryggen, men at han med MG
kommer menneskenes ideologiske behov (slik de blir utnyttet av nazistene) akkurat så mye i mØte at de overser problembevisstheten hos
forfatteren.
Det er nettopp leserne, ikke forfattern,
som vender
ryggen til virkeligheten.
17. Giersing, o.fl., s.164.
18. Rumpke, s.45.
19. S.st. s.SS.
20. S.st. s.47.
21. Se innledningen for en nærmere begrunnelse for vår påstand om
sammenhengen mellom 90-årsdiktningen og de seinere romanene.
22. Jørgen Bukdahl: "Landstrykere",· (d.s.): Forgyldning og svinelæder, Kbhv.
1966, s.31.
23. S.s·t. s.51.
24. Einar Eggen:
"Tilbake til det enkle".
Etterord til _Gyldendahls
skoleutgave av Markens GrØde, Oslo 1972, s.259.
25. Hans Burkhardt:
":Vlensch und Erde. Zu Hamsuns roman "Segen der Erde"",
Die Waldhutte, nr.
23 1969, s.3.
26. s.st. s.3.
27. S.st.
s.4.
28. Se ovenfor s.
29. Bl.a.
i den tidligere omtalte artikkelen av Eberhard Rumpke.
30. Vi minner om at dette uttrykket har sin opprinnelse i
et episk
knep som ble brukt i de seinere greske tragedier på de stedene i
handlingsforlØpet hvor handlingen truet med å gå i stå eller lØpe
ut i en tilsynelatende uløselig handlingsknute.
Ved hjelp av et
sinnrikt maskineri senket man da en gud ned på scenen.
stand fra denne kunne man igjen drive handlingen videre.
~ed
bi-
Etter-
hvert har uttrykket i en avsvekket form kommet til å dekke en
hvilken som helst utenforstående faktor eller person som plutse-
lig bringes inn i handlingen for å få begivenhetene avviklet.
(Se Gero von Wilbert: Sachw6rterbuc~ der Literatur, St11ttga=t
1969, s.158).
31. At steinene nettopp representerer en verdi vil si at de ikke -denne verdi, ettersom representasjonen for y aldri er y selv.
32. Verdier er ikke nøytrale, men egenskaper som vi tillegger fenomener, gjenstander og hendelser i lvs av de særegne begjærs- og
behovsstrukturer som virker formende inn på oss fordi vi vokser
Verdiene er en så selvfølgelig del av vår verden at
opp
dem.
vi tilegner oss dem mer eller mindre ubevisst. Av samme grunn
er det vanskelig for oss å stille oss nØytralt på avstand til
"våre" verdier, og vi har lett :'or å overse at vår holC.ning ti:
..!:_
et gitt fenomen er bare en blant flere mulige. Våre verdier
får absolutt karakter fordi vi sosialiseres inn i dem. \'i "har"
dem og praktiserer dem fjr vi tar stillincr til dem.
Hamsuns
hensikt med denne og andre romaner er ikke minst ideologikritisk.
Det er en type verdikritikk av den framvoksende kapitalismens
snikende destruksjon av ~enneskelige behov og verdier. ~len i
MG stiller Hamsun seg stØrre ~ål. San erkjenner at klokka ikke
kan skrus tilbake (og denne erkjennelsen fjerner Hamsun fra ~e~
Hensikten blir dermed å unders~ke om det er
naive nostalgi).
mulig å integrere og bevare de truede verdiene og livsformene.
Det som ved en overflatisk betraktning bare ser ut til å være en
uavkortet anbefaling av disse tTuede ~erdi-ene og livsformene,
viser seg ved en ndyere undersøkelse å i~nehol~e tvil og sel~Verdikritikerens egne verdier trekkes inn i verdikritikk.
Denne artikkelens hensik~ er å gjore oppmerksom på
kritikken.
og avdekke denne selvkritiske dimensjonen: at ~amsun ikke bare
kritiserer andres ideologi, men egsa sin egen. ~an vil ikke
bare praktisere, men også ta stilli~g til sine egne verdier.
Påvisningen av en slik dobbeltkritikk vil avs~ore a: det ligger
lødigere intensjoner bak romanen enn man tidligere har antatc.
33. I Siste Kapitel:s første kapittel ~ar Janiel et lignende forhold til steinene sine: ":-:Ic.n :..;:jen.::::e sig i!<:ke :2.ttig og iorla-::
som han i Grunden var, jare al ie~ Sten han ha~2e brutt cp saa
jo likefrem ut sen en Falkemængde cm~~ing ham, han stod i personlig forhold til hver Sten, det ~ar ~Jtter ~jendinger, ~an
hadde overvundet dem og faat dem op a.'>--- .Jordei"L".
- 63 3..;
o
··s:at-= \a t0.:- als Gegenst.and mOglicher technischer Ver:fligung :LJ.
~ir
behande:n, k6nnen
I~tera~:~:n begegnen.
. .. , . .
ihn als Gegenspieler einer
m6glichen
Statt der ausgebeuteten \atur k6nnen wir
orJ;::erllCne sucicen." (J.Habermas: Technik und Wissenschaf1:
"rankfur:
35.
a~'!
1971, s.57.
~inedriften ''(, .. ) danner forbillede for senere former
for mekanisering ved sin kyniske negligering af menneskelige
fa~torer, ved sin ligegyldighed over for forurening og Ødeleggelse
Xet1:op~
af det omgivende miljØ, ved sin koncentrering om en fysisk~e~isk ?roces til udvinding af det Ønskede metal eller brændstof
og freæ for alt ved sin topografiske og mentale isolation fra
jcndens og håndværkerens organiske verden og kirkens, universi:eternes og byens åndelige verden.
I sin Ødelæggelse af omgivelserne og sin ligegyldighed over for risikoen for menneskeliv
l i p. er ::li:-teciriften i høj grad krigen ... " (Lewis 'vfumford: The
'·fyc:h of tne \!achine: The Pentacron of Power.
Her sitert etter
ivan Illich: Det omvendte samfund, Kbhv. 1973, s.53).
36. 2g hvis det er noe Hamsun har mistillit til etter 90-årsromanene,
Så er ie: ?TOVisoriske eksistensformer.
~
.
~~
v8n::my :\ondrup:
oE
~~1-ys::erier.
''Kunstens grænser" og Ole Wøides artikkel
33. S2:'.. \agel i samme artikkel.
-o .
.) ~
~5,_;-
san::r.e 5runn blir- han offer for en overordnet ironi når hans
Je::',e:ck:-:i:::g til Brede blir vendt mot ham selv: "Er det slik du
d:-i•;e-:- ..J:Jrdbruk i '.!arken at du render rundt efter Rikdommer?"
3eserkningen faller presis på samme sted som Geissler
pra~tiserer
se:v
~0.
denne hån!
av fantasier dementerer ikke Geissler-skikkelden og gjØr den dermed mer menneskelig tro~er~ig.
:nnimellon tar fantasien makten fra utopikerens dobbelt~e~iss:~e!.
Forskjellen mellom Brede og Geissler blir da den
Je~~e
sen,
av~e~gighet
~e~
~amplisere~
at :::a:1.-:a..si-c:!'. =·Jr Geisslers vedkommende er underlag: et over=~~~~t
~å:
:~e~es:e:
seg sel·.·:
:-.:.,::;5
:i.aJT_,
sl~k
~ei
"~e:
a: alle prosjektene hans står i
~api~alismen
ienne sakens
som middel vil han nå et
~valitati\rt
For Brede ~erimot er profittjaget et mål i
Yar \!etallerne i Fjældet, de var bli: til Syke
=~~::.::.es
:ie.
11
C~xY).
>Iens Geisslers handliager har
sin referanse innenfor en fast ramme av verdier, så danner ilcxe
~elles for alle personene
Bredes handlinger et slikt mønster"
av Bredes type er at den kapitalistiske l~vsformen arter seg ~or
dem som en slags ini'el<:sjon, en ''Syke'' som de savner verdi.11essig
motgift
illOt.
~1"
Dermed plasserer forfatteren både seg selv og leseren på forhånd
i en forbeholden avs:and til Geissle7o
~2.
Fra sitatene kan det plukkes en rekke 8rd med samme funksjon:
egentlig, vel, som o~, Gud vet, ikke, torresten, Pokker forstod
ham, lot ofte, kunde"
I tillegg kommer en rekke retoriske spørsmål"
Slike forbehold dukker opp i alle avsnitt
hvor Geissler
opptrer"
43"
Her deler forfatteren utvilsomt Geisslers syn; Geisslers monolog
kan betraktes som en skjult forfa:terkommentar"
Et annet s:ed
(2oviii) får vi en direkte forfat:erkommentar til bysamfunnets konjunkturfØlsomhet og :nenneskenes be:wvsendring: "De var blit vænnet
på hvit Gret og hvitt Brød, Krarnbodtoi til Klær, hoie Lønninger,
Flothet, de var blit vant til mange Penger, var ~enneskene" Og
nu var Pengene igjen borte, ja som en Sildstim var de glidd :ilhavs, Gud Fader for en \JØd, og hvad kl.lnce saa gjcires?"
OLE WØIDE:
TILVÆRELSENS UDLÆNDING
-
66
~
I
Spalt~ingen
mell~m
individ og omverden,
~ellem
kunscner
og samfund, er den smerteligste, mest om:;"at:·tende -og prodt.;ktive!
af de uforløste konflikter, kunstværker ofte søger næring i.
Denne
generaliser~ng
u~en.videre
kan ikke
afvises som en t=i-
vialitet(trivialiteter er iøvrigt en uafviselig del af vor virkelighed). Al den digteriske energi, som er ofret pJ -og udsprunget af- spaltningen, er i sig selv en protest mod en sådan
afvisninge
Denne indespærring inde for grænser, som ikke
er selvvalgte,
er en pinagtigt nødvendig betingelse for civilisationsdannelse.
Samliv forudsætter underkastelse under fælles normer. Men at
disse samfundsmæssige påbud er fælles, betyder selvsagt ikke at
de er accepterede af samtlige samfundsrnedlemmer. I bedstc
godkendes de af et flertal, i værste fald er de
diktere~
f~ld
af et
ideologisk herredømme. De~ forhold at jeg nødvendigvis m~ gørc
det fremmede, Loven, til mit eget for a~ vinde accept som samfundsmedlem, uanse~ om den er forenelig med mine personllge
ønsker eller ej, skaber det individuelle og dog almene ~=~sc­
fænomen,
som Freud kalder kulturens bvrde og Marcuse
kon~likt211
mellem eros og civilisation.
Det er denne
europæiske
~rise,
lit~eratur
som de romantiske helte i 1800-tallats
deler. For denne følsomt-nervøse digter-
type bliver sam±undet ikke stedet for
ge evner og lyster, men præcis det
ud~oldelsen
modsa~~e:
af
illennes~eli­
samfundet bliver
de~
sted hvor de må fortrænaes. Området for ægte menneskelig udfoldelse må derfor henlægges til
~ndre
lokallteter end det norillbeWer~her
satte rum. Sådanne eksiler udgØr naturen, hvor Goethes
kan ligge
forløs~
i
en rus
~ed
næsen i
græsset. Andre
udgøres af forskellige udgaver af en
e~siler
forlægning; der
~an
her være tale om et. hemmeligt kærlighedsforhold, som kan få
mulighed for
(i tvert fald for en tid)
betingelser end
de~
forlægning i
forskellige
fantasien og
e~stasen
enheden mellem
je~;
enhedsoplevelser.
a~
p~
adfolde sig
andre
omgivende samfunds. Ofte møder man den lndre
for~er
som i
for
inder:~ggørelse;
andre intuitive
for~er
i
drø~~CG,
geneobleres
og omverden i rr.ere eller mindre kon-cu::-løsc
S?altningen løser sig ap i
stemninoen,
sterru;.ingen viser sis at væ::-e et skrøbeli.gt. provisorium,
æe~
da
:::o!:'sc~l:-
- 67 -
kes leden kun herved. Henlæggelsen af udfoldelsen til disse uholdbare provinser befordrer spalt..ninger: :'::cem for
ophæve den, al den stund den efterfølgende 'cilbagevenden
til den rå og gustne virkelighed oven på salighedsoplevelserne føles så meget desto mere pinefuld. Deraf følger en
stadig svingning mellem ekstase og depression; den sidste
kommer ofte til udtryk som en radikal kritik af de borgerlige værdier, so~ ideelt skulle tilsikre individet re~ten til
individuel udfoldelse, men reelt indhegner den. Med den romantiske helt føres en romantisk opfattelse af digterpersonligheden videre til syrr~olismen og modernismen: opfattelsen a~
digteren som en udvalgt, en seer, der kan se ud over det
begrænsede liv i visionære opsving, og her erhverve indsigter,
som er forholdt den gemene hob. Samfundskritikken fremtræder
derfor som radikalt aristokratisk og oersonlig.
Men også denne aktivitet er uheldigvis konfliktdannende
stedet for at være konfliktforsonende. Cdfrielscn synes
nemlig kun at kunne finde sted gennem forsoning af to modstridende krav: l) dels gennem individets frie udfoldelse a=
egne evner og lyster pa selvvalgte betingelser ~ 2) dels
ved at træde i harmoni med de samfunds;næssige omgivelser.
i
Da hverken helten eller omgivelserne synes at være tilbøjelige til at ville mindske kravene, synes forsoning umulig,
med deraf resulterende tomhedsfølelse, desillusion og livslede.
Den romantiske helt placerer sig gerne uden for de gængse
sociale funktionssammenhænge. Han er økonomisk uafhængig,
men samtidig også i en outsiderposition fordi han ikke har
nogen forbindelse til andre mennesker, som er præget af
nødvendighed; han er en flanørtyoe, som har e~ iagttagende
og udvendigt forhold til sine omgivelser. ?lanørtypens uafhængighed er ikke udelukkende begrundet i hans Økonomiske
situation. Også hans rastløse forsøg på at opsøge nye lokaliteter, der kan byde ham mulighed for
forg~ernmelse
eller
- utopisk! opløsning af spaltningen og livsleden.
Derfor er don romantiske helt ofte i såvel bogstavel~g
som overført betydning en reisende. Hans problem er imidlertid det for en rej sende skæbnesvangre: han :<(ender ikke
des tina ti on. 1 l
Sl :C
- 68 II
Søren Kierkegaard er næsten samtidig med denne romantiske
hel·t. Alligevel er han så sent placeret i den romantiske
periode,at han både er i stand til at overskue den samt
være involveret i den. Netop dette sted er en ::ortrinlig
kritisk position. På den ene side får kritikken lidenskab
ved sit engagement i det kritiserede. På den anden side
underkastes lidenskaben en kritisk skærpelse, og vinder
i analytisk klarhed ved at kritikeren ikke alene er involveret i det han kritiserer, men også er placeret således
i forhold til sit objekt at han kan overskue det. Kirkegaard er placeret på det ideelle sted i koordinatsystemet,
hvor engageret forståelse kombineres med diagnostisk, objektiverende analyse. Det sted som også er den ::rugtbare
tekstaDalyses position.
Kierkegaards forfatterskab har sit udgangspunkt i en
sådan dobbeltbinding: en fascination af og en afstandtagen~c
holdning over for den romantiske helt, som i hans samtid
ikke blot var en litterær gestalt, men også en levende karakter. Ungdomsværkerne - disputatsen Om begrebet Ironi og
Enten-Eller - forsøger netop at overvinde den dæmoniske fascination af ~araktertypen, som får andre til at løbc på
grund.
I det fØlgende vil jeg gennem en læsning af ~ierkegaards
ungdomsværker uddrage nogle begrebsdannelser, som kan danne
en kritisk forståelsesramme, inden for hvilken bestemte sider
af Mvsteriers romantiske helt, Johan Nilsen Nagel, vil blive
klarlagt. Indledningsvis er det imidlertid nødvendigt at
foretage en sondring. Kierke;aards billede af den roma.:-~tiske
helt viser os ham i en bestemt reduceret udgave, hvor visse
væsenstræk overeksponeres, andre udelades. Det er den reflekterede side, som interesserer Kierkegaard. Qet er denne
middelbare type, som æstetikeren Johannes Forføreren fra
En forførers Dagbog, er inkarnationen af, og det er ham, som
er genstanden for vor interesse i det fØlgende.
- 69 ;,red
ham som model har jeg klarlagt dele af den fortolk-
ningsraz;lE\e,
som
Nage l l<: an sættes i
forhold til.
Kierkegaard behæfter karaktertypen med to hovedbcgreber:
Han er en ironiker og en æstetiker. Ironikeren rammer inc
i det problemoroxåde, som jeg indledte med at aftegne, og
han er da også en personifikation af den analyse af romantikken, der foretages i Om begrebet Ironi. Ironikerens
åndsform karakteriseres ved en bestemt holdning, romantisk
~'
som er karakteristisk for den konflikt, vor romantisl<::e
helt som tidligere nævnt sidder fast i. Ironikeren formår
ikke at tilpasse sig den omgivende virkelighed, men som faktisk eksisterende i den er han naturligvis ude af stand t i l
at vrage den. Den besværlige realitet hævder sin gyldighed
uanset han
(og vi) vil det eller ej. Den virkelighed, deri-
mod, som han ønsker sig, er endnu kun et utopisk projekt;
De~
den har gyldigced for ham - men den mangler realitet.
er denne doobeltbevidsthed, der gør ironikeren til et såvel
orofetisk som tragisk individ. Utopien, den mulige virkeligned, opstår som en længsel bort fra den reale virkelighed.
Utopiens position er ubestemmelig, fordi den opstår
som~­
position. Den opstår ikke positivt som et tydeligt modbillede, men negativt som en konturløs tilstand af befrielse fra
den nuværende virkelighedsomklamring. Denne virkelighed undflys ved ironiens hjælp, gennem den kan der lægges afstand
til omgivelserne. Ironikeren har altså ikke et tydeligt begreb om sin fremtid, ved hvis hjælp han ville kunne løfte
sig ved hårene ud af den givne virkelighed. Altså må han
gå negativt til værks ved at kritisere virkeligheden. Gennem denne afstandtagen opnår han en relativ frihed i
forhold
til den. Gennem ironien slår individet sig løs, ornend ikke
uden bekostninger:
I
Ironien er
Subjectet negativt
frit;
thi
den
virkelighed, der skal give det Indhold, er der
ikke, det er frit fra den Bundethed, i hvilken
den givne Virkelighed holder Subjectet, men det
er nega~ivt frit og som saadant svævende,
der i~tet er 1 som holder det~2)
fordi
:::ronikeren bli,ver i en vis forstand substans løs, såfrem-c
den ironiske, polemisk-kritiske yderside mod samfundct
-
70 -
bliver hans dominerende personlighedst=æk; polemiXeren
=orholder sig jo negativt-kritisk t i l virkeligheden, og
l<:an Li<ke angive naget positivt-konstru.icc:iv·t Lndhold i den
virkelighed, som kritikken skal ;:'øre f::-em imod. Derfor bliver han svævende, subsi:ansløs. c,enne p;rsonlighedsudhuling
forstærkes imidler-tid også af andre kræft.er i den ironiske
forholdsmåde.
Når Kierkegaard siger, at individet i ironien
er negativt frit, hentyder han t i l at individet normalt
(eller ideelt?) giver udtryk for sig selv i
sin tale; talen
er udtryk for tanker, som jeg fL"der gyldige,
staveligt talt stå inde for hvad jeg siger i det udsagte,
jeg kan bogjeg er bundet
jeg er positivt fri deri. Men dersom talen
ikke er forpligtende for mig derved at det ikke er min mening,
jeg udtrykker, da opnår jeg en
for mig selv og andre. En frihed,
~~derledes
som imidlertid
frihed over
te~derer
mod at isolere mig. Derfor kan ironien antage en aristokratisk fornemhed, blive noget rent formalt i
visse tilfælde,
degenerere til stil. Denne uforpligtende udtryksmåde gør
subjektet negativt frit.
isolerende
te~dens,
Yderligere indeholder ironien en
som bliver til fare for ironikeren; ofte
kan den kun nydes ensomt. Hermed er der sat en ond cirkel
i drift: isolationsfølelse skaber ironisk holdning, som yderligere øger afstanden mellem ironikeren og hans omverden.
Fælles for ironikeren og
æste~ikeren
er leden ved den
verden, de er sat i, og deres forsøg på at lØfte sig ved
hårene ud af den ved en afstand-tagen t i l den, som er af
middelbar, dvs. reflekteret karakter. Heller ikke æstetikeren kan leve efter de spilleregler, som det givne påbyder ham at overholde. Derfor skaber han sit eget spil, i
hvilken han D:ke er marionet, men inst.;:-uktør. Kan man ::.k:..;e
leve livet i
overensstemmelse med de vilkår, som samfundec
ikke tilbyder, men E!byder en, må man skabe sine egne. Det
er en sådan sub-kultur en miniature, som æstetikeren danner
sig efter sine egne spilleregler. &<dre mennesker bliver
mere eller mindre ufrivillige brikker i
(rænke)
hans hemmelige
spil: de C::lliver murionetter og ikke medspiller·:=,
eftersom de ikke bekendtgøres med spillereglerne. ?or iro-
-
71 -
nikeren og æstetikeren reduceres medmennesket
til
han har en Snor i, en Gliedermann
(dvs. en sprællemand, min komm.) han kan faae
t i l at gjøre de Bevægelser, som han vil at han
skal gjøre, eftersom han trækker i Snoren.3)
&&.en Dukke,
Æstetikeren opretholder så at sige livet ved en søgen
efter dette menneske-materiale, uden hvilket spillet
ikke kan komme i stand. Forudsætningen for dette spil
er derfor en fundamental asymmetri i forholdet mellem
æstetikeren og hans omgivelser. I samme grad han er instruktør, er de skuespillere; i samme grad han er middelbar, er de umiddelbare. Materialet må ikke gøre modstand,
men være eftergiveligt, plastisk. Han hæver sig over situationen og bliver en iagttager, mens han fordrer at
andre skal være deltagere. Men han lader som om han er
deltager - at han 5:!: i :;ituationen, og ikke har c.l"'n.
~unsten er nu at indtage begge positioner i denne dobbeltbevidsthed på en gang
. . . saa man ikke blot er Baptisand,
?ræst.4l
men tillige
uenne menneskeadministration og spilinstruktion har
imidlertid den ulempe at den i lighed med den iron~ske
åndsform er fundam~ntalt ensom. Den virker som før nævnt
selvforstærkende, og er medvirkende til at drive æstetikeren ud i en marginalposition i forhold til den vir~elighed, han i forvejen er fremmed over for. Herved
forstærkes fremmedfølelsen, livsleden, kedsomheden og
den aristokratiske holdning, som kun kan fordrives
nye spilinstruktioner, som atter, ved deres ophør, :orstærke:::- frermnedfølelsen ... en ond cirkel. Æstetikeren
arbejder hektisk på at holde sig fortvivlelsen på afstand, men nærer gennem dette arbejde blot de master,
han frygter og flygter fra.
-
72 -
.i<:stetikeren ønsker at væ.re hersker, den suveræne
in.struktør
~
Nen for at herske over andre
g
må h~t behe:::-ske
sig selv tilligeo Han må beherske sin lidenskab ved at
intellektualisere, objektivisere den. Først da,
~år
den
er gjort til undersøgelses-genstand, kan den for alvor
udnyttes,-når han ikke læ.ngere umiddelbart er sin lidenskab, men har de?, som et
instrlli~ent.
Dette falder ganske
i tråd med den hegelske betragtning af kunst som hæmrnet
begær. Ved at beherske driften, bliver den til kunnen,
kunst: Quod antea fuit iropetus, nunc ratio est: hvad
der før var drift, er nu metode. Pg det er alene æstetikeren der definerer denne metode. Derfor findes der
ikke medmennesker i æstetikerens univers. Der findes to
typer: marionetter, dvs. manipulerbare individer og modmennesker, som har den skamløshed at gennemskue spillet,
~uod
og reagere på det. Sådanne mennesker, der protesterer
at blive betragtet instrumentelt som plastisk
matcri~lc,
må fra æstetikerens synspunkt betragtes som fjender.
De~
erotiske som formidlende, overskridende kraft er hos nam
bearbejdet intellektuelt, således at det kan bruses i en
anden sags tjeneste. Han ønsker at være herre over
tionen frem for at være i den.
De~
Sl~~a­
selvinvolverende os
selvoverskridende kærlighedsevne er omgjort til teknik,
um~d­
et kunstlet og kØligt disponeret følelsesspil. Det
delbare er middelbargjort.
Men ethvert spil er jo ikke en tilstand, men en proces,
som skrider frem mod et mål. Derfor haster menneskene
over hans scene, udnyttes og forsvinder:
Individerne
han ~astede
Blade af -
have for ham blot været Incitaocnt
dem af sig, ligesom Træerne rys~e
~en
1
han foryngedes, Løvet visnede.S)
Han udsuger vampyrisk sine omgivelser. Livet i selve
intrigen og planlægningen af den forhØjer livsnydelsen.
I tomrummene mellem disse spil trænger livsleden imidlertid ind på livet af ham. Han liv kan derfor kun bestå
l
- 73 -
en bestandig gentagelse af disse øjeblikke, og ved gentage1se
forstår vi ikke vækst, udvidelse, erfaring, men derimod gold
repetitioo, moment vis adspredelse. Han kender hele registret af
;>irringsmidler, forstår , som Kierkegaard siger, "at udnytte
Momentet". Ved så at sige at gå op i spillet forsøger han at
glemme sig selv og sin livslede, som dog_straks trænger sig på
ved ophøret af intrigens forventningsfulde pikanteri og gennemført beherskede virtuositet. Ironikeren og Æstetikeren har
ikke et veldefineret, klart og anskueligt mål med deres liv,
~en lever i et hektisk forbrug af adspredende situationer og
øjeblikke. Deres eksistens er stykket ud i fragmentariserede
~ilstande af livslede og kedsomhed, længsel og fylde, hvor en
længerevarende harmonisk tilstand synes uopnåelig, fordi Øje~likke opbruges. Også de er således rejsende uden at kende deres jordiske destinat~on.o De bliver, som Kierkegaard bcnævucr
3yron, "rejsende Medlem af en Spleen-Clubb"o
Indledningsvis har vi kaldt æstetikeren for en middelbar
type. Det kan derfor synes forvirrende at Kierkegaard finder
at æstetikerens 1·iv er umiddelbart. Dette er afhængigt af hvilken analyseafstand, der lægges til ham. Som sagt er <estetikerens
planlæggende virksomhed underlagt ønsket om at forflygtige livsleden ved at lade sig opløse i en sjælelige ophidselsestilstand:
Det æsthetiske Udtryk for Nydelsen i dens rorhold
til Personlighe::len er Stemning. ( ... )Den åer lever
æsthetisk, han søger nemlig saavidt muligt at gaae
op i Stemning, han søger ganske at skjule sig i den.
(Æstetikeren) . . . er i Homentet. Deraf de uhyre Oscillationer(dvs. svingninger, min komm.)
som den, der
lever æsthetisk, er udsat for.S)
l
?å grund af æstetikerens
.~iddelbare
spilinstruktioner
ko®~er
hans liv til at bestå af en række øjeblikke, som er
indbyrdes isolereae fra hinanden, og ikke kan udgøre et
sar.menhængende livsforløb. Æstetikeren lever i Momentet.
?ordi han ikke formår at skabe en positivt defineret sami sit liv, men højest en kØ af fragmenter, mangler
han kontinuitet i sin tilværelse. Det er i dette perspektiv
vi skal forstå at æstetikerens liv bliver umiddelbarto Middel~arheden resulterer i
en eksistentiel umiddelbarhed, ka~akteriseret ved manglende sammenhæng:
~enhæng
-
74 -
Idet Ironikeren saaledes, med den størst ~ulige
poetiske Licents~ digter sig selv og sin o~ver­
den1 idet han saaledes lever aldeles hypothetisk
og conjunctivisk, taber hans Liv al Cont~nueerlig­
heed~ Herved syn~e~ aldeles ind under Stemning,
hans Liv er lutter Stemninger~6)
Hos Hamsun kan vi iagttage to hovedveje til erhvervelse
af stemning i denne forstand. Målet kan nås gennem brug
af to midler, naturen og mennesket'
I
Ønske
Oolevelses-
I!
III
Vej
Mål
IV
Resultat
umiddelbar
rna tur) oplevelse
tilsat digtning}
e~c.usiastenl
' Midde lb art
ønske om
Enhed(=flugt
·
} , , • • ,.,,n,nqonl
l
S?ilinstruktøru~
Stemning
=enhedsoplevelse af
begrænset
varighed
Umiddelbarhed
=manglende
kontinuitet
middelbar spil-
4instruktion 1nud
andre mennesker
Vi skal i det følgende undersøge Nagels vandring ad disse to
veje.
III
Det er netop som en rejsende uden fast destination, læseren
første gang stifter bekendtskab med Johan Nilsen Nage l, :·lyste·,
riers romantiske helt. Allerede her, på romanens første sider
gøres læseren bekendt med en række personlighedstræk og ydre
-
75 -
kendeteg~, outsider-signaler; hans beklædning er bevidst
og konsekvent afstikkende fra rr>.ængdens - han medbringer
stort set :<.un to sæt tøj i gult. Udover at være falskhe-
dens farve, e::: de·t farveskalaens :nest provokativt
selv~
annoncerende og opn~rksomhedspåkaldende kulør, og således
en farve, som står sig bedre til poseuren end til den fordægtige. Hans fremtoning er en foruroligende fascinerende syntese af tilsyneladende indbyrdes modstridende træk. Han synes at være i besiddelse af følsomhed og impulsivitet, er
lille af vækst med en fin kvindagtig mund - og dog maskulint mørkhudet og bredskuldret. Som alle romantiske helte
er han ung, omkring 30 år, - og dog ældet af tidlige skuffelser: hans hår er allerede begyndt at gråne.
I sin rastløse eftersøgning(romanen giver spredte vink om
at han er berejst i selv de mest fremmedartede verdensdele)
er han nu nået til en lille norsk kystby, der straks sætter
ham i en oplivet stemning med sine flag, hejste ·til ære for
Dagny ~iellands forlovelse. Planløst og impulsivt beslutter
han sig til at gøre ophold her. Han lejer sig straks ind p2
hotellet i et værelse med udsigt ud over byens torv. Herfra
kan han, som det Øjemenneske han er, iagttage borgernes bevægelser fra sit ophøjede stade - som regissøren sine skuespillere. Således er han nu i byen, samtidig med at han er
hævet over de;1. Denne position er faretruende tegn på den
spaltning, vi i det foregående har beskæftiget os indgående
med: spaltningen mellem på den ene side ønsket om at være i
og på den anden side træde på fri afstand af, behovet for
trygt at gå op i en tryg mellemmenneskelig samrnenhæng uden
at have naget in mente modsat individets skærpede og selvbeviC.ste ønske om at give sig selv kontur i (;nodsætni:lgs):orhold til ·konvention og
opportunisme~
Denne spaltnina mel-
lem enhedsønske og selvhævdelsestrang er romanens og Nagels
drivende
~:::aft.
Lad os da søge at komme til :<:larhed ove:::-
1:-'.vad de::: d:::iver denne selvhævdelsestrang.
~agel
skaber sine konturer på det beståendes baggrund
ved kritisk at lægge afstand til denne baggrund. Men selv
-
76 -
om en sådan afstand-tagen skaber identitet. i en betydning
(:jeg-bevidsthed) skaber det også identitetens modsætning
i ordets anden betydning(identitet,identiskhed,lighed) .Vi
opnår kun personlig identitet gennem en besværlig dobbel<:bevægelse hen imod andre og væk fra andre; jeg ved kort sagt
hvem jeg er, i det Øjeblik jeg ved hvad og hvem jeg identificerer mig med og hvad og hvem jeg må tage afstand fra. Denne
rnodsætning og dobbeltbevægelse er en pinagtig,nØdvendig betingelse for personlighedsdannelse. Men forskel-ligheden
mellem person og omverden kan blive så stor at personen
trues af den forskel-lighed, der ellers skulle have virke<:
opbyggende. (Dette er den korteste forklaring på Nagels problem). Enhver radikalisme, der som Nagels må stå alene ved
hans kræfter, vender sig destruktivt mod dens ejermand. Det
skal vi nu se en række eksempler på, idet jeg vil trække de
vigtigste sider af det nagelske(og hamsunske) værdisystem
frem i lyset. Jeg vil underkaste disse sider en filosofisk
-fænomenologisk analyse. Det betyder, at jeg vil beskrive
indholdet af bestemte holdninger, samt de konsekvenser disse
holdninger nødvendigvis må få.
Nagels moralfilosofi giver tydeligt udtryk for den isolerende tendens, hans anskuelser har. Vi skal se hvorledes ~o­
ralsynet virker destruktivt frem for opbyggende af den·ne årsag.
Det er ganske karakteristisk at der er almindelig cradition
for at affeje diskussioner om moralske spØrgsmål, thi moral
er jo en privatsag, og angår ikke andre, som man siger. En
sådan privatisering af moralske spørgsmål er imidlertid ganske uigennemtænkt, al den stund moral rent faktisk berører
det intersubjektive.
Vores handlinger og tale baseres p~
moralske overvejelser af mere eller mi~dre bevidst karakter.
Det karakteristiske ved handlingen og talen er at den overskrider subjektets grænser ved at vende sig imod, vedrøre og
påvirke andre mennesker. Den er intentional. Det m~ moralen
fØlgelig også være, da den danner grundlaget for disse ytringsformer. Moral er således et intersubjektivt mere end et blot
subjektivt fænomen.
-
77 -
Nagel gØr sig også skyldig i en sådan fejltolkning af
moralens natur; han er kun interessere·t i moralens ~
i personen, ikke i dens virkning på andre. Her stifter vi
for første gang bekendtskab med Nagels tendens til osvkologiseringer, som han anvender til at underminere moralopfattelser med: de ga,~ilde
giver ikke uf Godhed, men af Drift, for deres
personlige Velværes skyld; somme Mennesker er
slige!6)
Hen når moralen psykologisers, dvs. findes afledt af
psykologiske årsager og ikke af rationelle grunde, ender
en sådan psykologisme i værdinihilisme, eftersom en hvilken som helst værdi.til enhver tid kan psykologiseres. Som
citatet viser, er det moralske driftsmæssigt motiveret, og
spørgsmålet om moral i den moralske dimension forsvinder
dermed ud af horisonten.
Den moralske fordring anskues yderligere, som en følge
af psykologiseringen, kun i den subjektive dimension: en
moralsk person er sine egne fØlelser tro. Andre mennesker
indtræder kun i denne moralopfattelse, for så vidt de kan
bruges som materiale til bekræftelse af denne selvbevidsthed. Står de hindrende i vejen for bekræftelsen af Nagels
moralske selvfølelse, må de skades. Hans omgivelser bliver
følgelig midler i den stadige selvbekræftelse, som paradoksalt nok er den ensomme outsiders livsnødvendighed. Eksempelvis lider Nagels selvfølelse under den trang, han føler
til at underkaste sig Dagny. Følgelig må han bekæmpe den
magt, hun har over ham. Han er vendt mod sig selv i en sådan
grad, at de følelser, han nærer over for andre, fremtræder
for ham som et svaghedstegn, en mangel på selvbeherske-lse:
Men jeg har ogsaa forsøgt af al magt ac staa imod,
det skal De tro,ja, jeg har endog bagtalt ~em i
andres Øjne. Jeg har ikke gjort det af Hævn, nej,
De
forstaar,
at
jeg virkelig er nær ved at
bukke
under, jeg har gjort det for at hæve mig selv
egen Bevidsthet; derfor har jeg gjort det. 7)
~
m~n
-
78 -
Denna troskab over for egne følelser bliver de det
n<S
~
følelserne k,::in .ikJ-,;:e lJ.nde lægges no9e:n overorclr;e:·t vær di.,
No_gels normer st.arnruer ikke fra moral.sk
g(~nnerr~~'::..o;11J-<::t~a
påbud;
tr:oskab mod det irrationelle følelses-liv er ·nans moraiske
imperativ, Hen den;ne troskab ligger hinsides det moralske
område:
Det afgørende er ikke hvad man tror paa, men
hvorledes
man tror pa~t.8l
Student Øjen indvender at Nagel ikke er konsekvent i
sin tale. !J!en han·overser, at der ikke kan udledes nogen
indholdsmæssig konsekvens af Nagels moralopfattelse, fordi
dens grund, sjælelivet, er så inkonsekvent og impulsivt
vekslende. Det er dette som fØrer til hans solipsisme~log
den deraf følgende isolation: moralsynet kan ikke overskride jegets grænser, eftersom der ikke kan forudbestemmes betingelser for hvad der skil~moralsk fra umoralsk. Det kan
udelukkende bestemmes i afgørelsens øjeblik, hvor det psykiske fikseres i en bestemt kon~tellation. Dette er Kierkegaards dom over æstetikeren, ophøjet til norm: Nagel lever
i Momentet, og har ingen hukommelse for sit liv. Hos Nagel
kan det selviske og selvrådige driftsliv ikke inddæmrnes i
in~ersubjektivt formulerbare og acceptable former. Skal der
i Nagels tilfælde tales om moralsk konsekvens, da består
denne i handlingens overensstemmelse med den følelsesimpuls,
som er dens grund, og ikke i handlingens implikationer for
andre. Et sådant moralsyn er i sin indadvendthed moralsk
indifferent, fordi det er underlagt de kræfter, som det
skulle beherske, og yderligere udtrykker en manglende vilje
til selvoverskridelse, som har Ødelæggende konsekvenser(hvad
vi skal erfare).
Dette moralsyn kan erfares i en god del af de polemiske
synspunkter, som c'lagel i sine diskussioner med- byens borgerskab fører til torvs, Med dæ:monisk Ødelæggende energ·i går
-
79 -
han lØs på dets mora.lske, pol i
og ledeskikkel,ser, ved,
i
tisl~e
og kul ture l le værdier
god overenssterrt'1lelse med sin so-
lipsistiske moralfilosofi at anlægge sit helt personlige syn
på dem:
Hvad i Himlens Navn angik det ham at Menneskeheden
holdt paa Rødt naar han holdt paa Sort?lO)
Borgerskabets naive tro på enkle, store og usammensatte
værdier kan Nagel selvsagt ikke dele, alene på grund af
hans mistro til begrebet den usammensatte karakter, Gl~d­
stone kan umuligt være indbegrebet af renfærdighed, puritanismen er en usandsynlighed fordi den er et dominerende
karaktertræk, som nødvendigvis må blekere individets stadigt vekslende fØlelseskonstellationer, Den opbyggelige
moral er flad, upersonlig og kedsommeligt utroværdig. Livskraften, derimod, ligger gemt i det uforståelige, modsigelscn
og destruktionen, som indeholder det irrationelles dæmoniske sprængkraft. Det fatale for Nagel består imidlertid i at
han ikke drager konsekvenserne af denne indsigt: at livskraften og destruktionen dermed er indeholdte i det samme moment.
Det er ikke muligt at bygge stabilt og konstruktivt på et
sådant fundament. Det må forvitre.
Hen er hans moralsyn isolerende og selvødelæggende, er
hans aristokratiske radikalisme det også.
Det er en god ide at læse Hamsuns opgør med
ningen, således som
de~
sam·tidsdigt-
afspejler sig i udvalget Paa Turne,
Det indeholder tre foredrag, som er forfattet umiddelbart før
:•ivsterier. De er som talt af Nagel, og kunne brudløst indplaceres i mindre sentenser rundt omkring i Nagels polemiske udladninger. Denne lighed mellem det personlige udtryk i foredragene og fiktionslitteraturen Mysterier, an~yder en saw~en­
hæng rnellem Hamsun og Nagel. For ingen af dem eksisterer absolutte værdimålestokke. Det værdifulde fastsættes egenhændigt og uafhængigt. Derfor opfatter begge "det-demokratiske"
som et skældsord, møntet på rnassemennesket, der ikke for~old­
er sig personligt vurderende til sin omverden, ejheller be-
- 80
s~å.1~
v.ids--<c.
andre
t
~
til regnskab ft>r hvad det;, siger'" men mener som
h«-?adenten det er a.f ugidelighed v af
sl1sr ganske en.kelt. det ne:m.raeste-.
I
ltL2-L11gel
på mod
overansst:~m..ruelse
hermed
må mod el i tte:c:'aturen forkastes, eftersom forfatteren t i l åen
ikke er vendt: mod si.g selv, men udelukkende mod massens ønsker.
At orientere sig således efter
andx~es
rnen.inger i
stedet for
efi:er ens egne, er udtryk for opportunisme, moralsynet.s
dinal.synd. Uden her a·t kaste mig ud i mere indgående
kar~
sammen~
ligx:;.inge:::: mellem foredragene og romanen, vil jeg hævde at vi
kan finde en begrundelse for dette subjektivistiske moralsyn
i Hamsuns modsigerposition i samtiden. Forinden var Sult udkommet uden at vinde større udbredelse og popularitet, og
Hamsuns modsigelystne foredrag om digtere ude og hjemme faldt
sandt at sige heller ikke i god jord. En subjektivistisk og
aristokratisk moral er da et godt og selvafstivende forsvar
for den manglende succes:
... jeg bedømmer jo ikke en mands Størrelse efter
Omfanget af den Bevægelse, han har faaet i Stand,
jeg bedømmer hdm ud fra mig selv, fra min Bjærnes
Skøn,
fra min sjælelige Evne t i l at vurdere;
jeg
bedømmer ham sa~ at sige efter den Smag, jeg ~aar
i Munden af hans Virksomhed. ,Det er ikke Vigtighed
dette, det er et udslag af mit Blods subjektive Logik.ll)
Citatet udtrykker i fortættet form den stadigt tiltagende
subjektivisering. Bedørnmelsesinstanserne bliver gradvis
privatere, fra det intellektuelle "min Hjærnes Skøn" over
det følelsesbetonede"min sjælelige Evne" og det private
"den Smag jeg faar i Munden" til det irrationelt dunkle
"mit Blods subjektive Logik". Yderligere understreger disse
udtryk i deres sammenstilling af intellekt og følelse den
høje erkendelsesmæssige status, det fØlelsesmæssige tilkendes("sjælelig Evne","subjektiv Logik"). I konsekvens heraf må
tidens objektivistiske videnskabsideal kritiseres, især som
det kommer til udtryk i naturvidenskabens erobring af stadigt
~ere
omfattende livsområder. Naturvidenskabens betragtnings-
- 81 -
måde er reduktiv, fordi den ikke er subjektmæssigt refleksiv: den tror at eliminere det individuelle element i iagttagelse og forståelse" I sin søgen efter invarianser og ligheder, bortnivellerer den virkelighedens og iagttagerens modsætningsfuldheder , bortforklarer det irrationelles og dunkelt
uforklarliges nærværelse på bekostning af en hastigt ornsiggribende inddæm.ning af virkeligheden i rene forstandskategoriero
Set fra videnskabens synspunkt er denne udvikling et frem.skridt
i erkendelse, fordi den irrationelle angst og fascination erstattes af en afmystificerende forklaring. For Nagel er en sådan tilværelsesbetragtning aldeles løgnagtig og reducerende,
al den stund den netop betragter det som erkendelsesmæssigt
interesseløst, som han finder er tilværelsens oprindelse og
mål: den intuitivt-lidenskabelige indsigt i tingenes essens,
den personlige kvalificering frem for den uoersonlige kvantificering af virkeligheden.
En sådan indsigt er imidlertid kun forbeholdt de færreste.
Og det er Nagels påstand at geniets radikale og grænseflyttendeindsigt også er den betydningsfuldeste:
Efter min Mening, Frue, er ikke den størst, som har
været flinkest til at ornsætte, skønt det nu altid er
ham,
som
~ør
mest Staahej
i
Verden.
Nej,
mit
Blods
Røst siger, at den er størst, som har tilført Tilværelsen mest Grundværdi, mest positiv Profit. Den store
Terrorist er størst, Dimensjonen,
der vajcr Kloder op.l2)
den uhørte
Donkraft,
Men han geråder ad i en modsigelse, som skal blive særdeles
besværlig for ham: han tilkender denne originale, anelsesfulde indsigt en udadvendt og omvæltende kraft, som står i
modsætning til dens private og uformidlede karakter. ~len verden forandres ikke ved geniets uformidlede og uformidlelige
indsigter, Indsigten bliver afstands- frem for enhedsskabende,
fordi Nagel isolerer den frem for at udbrede den, Det fremgår da også af citatet at han kan udtrykke sig ~lart, sålænge
han udtrykker sig negativt-kritisk imod noge~ givet; skal
han udtrykke sig i positive vendinger, fortaber de sig i du:!kel metafysik(sammenlign citatets første sætning med de to
sidste). Denne holdning er karakteristisk for ironikeren,
- 82 har vi s6t
c
Som ironikeren kan Nagrel ikke :fo.t'lige sig med
verden som den
er~
Ha_n.s moralsyn og
aristo~'kratiske
holcir1.:..r"'g
er betinget af denne utilpassethed
ligesom de er med til
at for:stærke den, Den bevidste og ve<D;;endte afs·candt;agen :,an
=
indgive ha_JTI en vis fornenunelse af frihed, men denne frii"":ed
er ironikerens negative frihed, fordi han har svært ved ac.
angive det positive indhold i den virkelighed, som han med
sin polemik ønsker at gribe ændrende ind i. Som det fremgår
af min besl<rivelse af moralsynet og den aris"cokratisk-polemiske holdning, er der ingen grund til a-c be·tvivle at Nagels
holdninger er personlige i den forstand at de står i et indvendigt forhold til ham selv; de er ikke blot en udvendig
staffage, men dybtfØlte. Og her lurer faren: netop så dybbfølte at de ikke kan artikuleres. Dermed vendes det positive, indholdet, indad, og det negative, formen, udad. Hvad der
således både er form og indhold, synes for den udvendige betragtning, som andre mennesker anlægger på ham,
kun ab være
form, for det er kun formen han kan udtrykke. Dermed trues
hans handlinger af at blive reducerede til ageren, attitude,
skuespil:
Dette er et Hul af en By, ja, en Rede, et Boll
Man stirrer efter mig, hvor jeg gaar, jeg kan
ikke røre mig. Men jeg ønsker ikke dette Spioneri allevegna, jeg giver alle Mennesker Fan.l3)
Han føler sin umiddelbare væren reduceret til forstillelse
ved denne stadige, tavse beskuelse, som han er selvforskyldt i, og som han finder ubehagelig+4) Netop denne ubehagsfornemmelse afslører den romantiske helts spaltning,
ønsket om den forløsende forsoning af de to modstridende
krav: at leve sig ud på egne betingelser uden at komme i alsharmoni med omgivelserne. Nok er den J:"adikale frasigelse af
omverdenens værdier som sagt en betingelse far identitetsdannelse, men frasigelsen er ikke så radikalt
gennemleve~
som hos den kierkegaardske forføre:!:", hvorfor den giver
~be­
hag og forsoningslængsel. ~en med den selvbevidste oprørsattitude har han også vendt front mod andre mennesker, og
omvendt går andre i forsvarsstilling over for ham. Lad os
derfor undersøge hvorledes disse holdni.t:tger udvikles, og
~
83 -
hvorfor"
Da Nagel udbreder det indtryk at han er velstående, har
han intet besvær med at komrne i lag med det. velstående bedre
borgerskab. Over for dets velordnede oppor·tunisrne har han
da også let spil; i den afsondrede lilleby er hans synspunkter anderledes effektfulde end i storbyen Kristiania" Her kan
hans selvbevidsthed afstives, her er den rette klangbund,
det formelige menneskemateriale, den nemme modstand.
Som æstetikeren er han til stadighed travlt beskæftiget
med at holde den livslede på afstand, som sluttelig skal
tage livet af ham" Da hans beslutning om at gøre ophold i
byen fattes så spontant, at han med nød og næppe når at få
bragt bagagen i land, udnytter han denne situation til at
afsende telegrammer, som skal give indtryk af hans rigdom,
fra den by hvor han står i land, således at han har beredt
vejen for sig selv" Denne situati~nsfornemmelse og evne til
selviscenesættelse er karakteristisk for æstetikeren, en af
de egenskaber, han bogstaveligt talt lever af" Efter yderligere at have vakt opmærksornhed ved at træde op irnod de fasesatte spilleregler, er vejen saledes banet for en nærmere
præsentation" Det er karakteristisk for hans middelbarhed a~
han ved det første møde med borgerskabet på kajen bruger sine
umiddelbare naturvisioner middelbarto For en umiddelbar betragtning giver han oprigtigt billede af sig selv: den følclsesdirigerede Nagel over for det konventionshæmmede borgerskab. ~en under hans febrile veltalenhed skjuler sig den
velberegnede kalkulation. Hans drøm om manden i Myren fremstilles som privat og personlig, og således ufarlig for tilhørerne" Men den indgår i et forløb, som er omhyggeligt disponeret" Da han møder selskabet på kajen; spørger det efter
en stund om han ikke vil underholde det med sang og violinspil - et konventionelt, borgerligt divertissement" Efter
den indledende, provokerende oplysning om at han opbevarer
skidentøj i sin violinkasse, bevæger han sig videre gennem
foruroligende selvafslØringer, der fastholder tilhørerne vec
deres fascinationskraft, men ikke har nogen udadvendt reference. Scenelyset falder så at sige kun på Nagel, og tilsku-
~
84 -
serie, 3zas-cer ~ lyset på tilhørerne. Slqlret falder først
som en. velbe:cegnet p::> in te t.il slu·t" Dermed ødelægger han na.-c."~;:·­
ligvis den god·s stemr1ing i
selskabet" Hen han har demcnst=cere-r:
a.t der under den regelbundne borgerlighed skjuler sig· tæmrnede
irrationelle kræfter. Sa-mtidig er det: te dog så behersket udført med artistisk akuratesse, at beretningen skaber pirrende
foruroligelse og usikkerhed: de inviterer ham til et ko~mende
selskab. Deres fascina.tion er vakt, og det er den, som er det
formidlende led mellem dem og ham.
At hans handlinger ved denne lejlighed er kalkulerede, tilstår han selv kort efter i en samtale med Dagny, som også var
til stede da:
Men jeg har gjort mig adskilligt værre end jeg var,
og jeg har spillet lidt =ardægtigt hele Tiden. Det
var mig om at gøre at faa Dem t i l ~t tro at jeg virkelig var lidt uberegnelig af mig, at jeg overhovedct
begik bizarre Forgaaelser,l5)
Han afslører her over for Dagny at hans handlinger har ganske
bestemte bevæggrunde, som ikke fremgår af handlingerne selv,
Konfrontationen på kajen, hvor han tilsyneladende handler
efter pludselige indskydelser, viser sig·at være velbereg~
net, bag den umiddelbare overflade afslører sig andre hensigter: l) hans ord skal påvise det irrationelles indflydelse
på ham, 2) understrege, at det irrationelle er en livsdimension, som ikke må fortrænges fordi 3) det irrationelle udtrykker væsentlige indsigter(tilhørerne ra~~es af den anklage,
som drømmen om manden i myren udtrykkerlo4) Derudover, viser
det sig nu, håbede han med sin adfærd at indsmigre sig over
for Dagny , fortæller han hende. Dene troskyldige og rene
Dagny forvirres af denne uoverskuelighed af hensigter. Den
uskyldiges umiddelbare opfat.telse af verden er jo endimensional: handlinger, personer og tale er hvad de"giver udtryk
for at være, Qg hun er forvirret og uforstående over =or Nagels
dæmoniske flerdimensionalitet.
- 85 -
Han har nu vist he!1.de æ.blet" At hun llar set det uden
at opfatte dets farlighed, afsløres ved det efterfølgende
selskab, hvor det viser sig at student Øjen har et overfladisk kendska.b ·til Nagel fra. Kristiania. 1 ·::)g
~~fut
beret:te at
)lagel der har givet udtryk for andsrledes opfac:telser end
de han fremfører ved selskabet. Nissen flytter med! Da Nagel senere, i
en af de mange polemiske diskussioner frem-
fører et synspunkt, vender Dagny sig smilende mod student
Øjen og spørger:
Ja, det siger hr.
i Kristania?l6)
Nagel nu;
men hvad har han sagt
Dette forstærker Nagels hektiske veltalenhed til pure
forvrøvlethed, spil på galleriet mens han sli:i<ker sine
sår:
..• efter disse forvrøvlede Replikker, der intet Lndeholdt og ingen Betydning havde, blev de begge lidt
stille; det var som om den ene sad og tænkte på hvad
den
anden
kunde
laa bag Ordene,
have
ment,
hvilken
E1cmmcliqhcd,
d0r
hvilke Betydninger, de indeholdt.ll)
(min udhævning)
Da han bagefter fØlger Dagny hjem, forsøger han at retfærdiggøre sig:
Hun saa vedholdende paa ham, spekulered på denne
Mand og hans Ord, tænkte efter og gjorde sig op
en
Mening.
Hvad skulde hun
tro?
Hvor vilde
han hen
med sin Aabenhed?lS)
Allerede nu er hun alvorligt besmittet. Hun leder efter en
middelbar hensigt baq ved ordene.
Lad os komme til klarhed over hvad der sker. Som jeg
nævnte i
forbindelse med ironikeren, går vi i
vert samvær
med andre mennesker ud fra at de giver udtryk for sig selv
i
deres tale. Jeg betragter den andens udsagn som
ende i
~orplig~­
den forstand at jeg antager at han binder sig til
de~
han siger, står inde for det, som det hedder. Jeg har tlllld
~il
hende. Dette er en forudsætning for msningsfuld samta-
leo Det, den·anden siger, udtrykker og åbenbarer en menins,
- 86 -
som jeg kan tage stilling til. Sker der nu det, at jeg
får mistanke om at min samtalepartner lyver indimellem,
eller vil opnå noget med det hun siger, sker der et tillidsbrud, og derfor et kommunikationssammenbrud, en forskydning
i min holdning til samtalepartnerens udsagn. Sproget passer
ikke længere som en handske; det er ikke længere tilstrækkeligt at tage stilling til det sproglige overfladeniveau. Jeg
må nu til at gå mistankens omvej(Ricoeur) ved ikke blot at
betragte det sagte som et fyldestgørende udtryk, der åbenbarer meninger,- men også som noget der skjuler intentioner.
Den andens tale middelbargøres, fordi den selv er middelbar:
den er nemlig i sig selv udtryk for mere end den siger, og
hvad dette mere er må jeg komme til klarhed over ved at forholde mig diagnostisk til de mistænkelige udsagn. Modtrækket
mod middelbargørelsen er middelbargørelse. Det den anden siger,
betyder ikke blot det, den anden siger, men også noget andet,
og dette andet må jeg komme til klarhed over. Jeg må, som det
hedder på dansk, finde ud af hvor jeg har ham.
Det er denne krisesituation, som efterhånden gøres permanent i Mysterier. Jeg benævner den den hamsunske mistillids-cirkel. Den genfindes nemlig også i Pan og Victoria,
uden at disse romaner skal inddrages her. Hvori cirklen og
dens ondartethed består, vil blive klart om lidt.
Som man vil se har den ovennævnte diagnostiske holdning
meget til fælles med den, der indtages i den psykoanulytiskc
situation. Men hvor resultatet der - ideelt set - er afklaring og genskabelse af tilliden, bliver resultatet her et
ganske andet, fordi mistilliden er så omfattende og gensidig
at den ikke kan læges. Som det fremgår af det sidste citat,
tror hun ikke længere på hans ord og handlinger - ja, hun
rnistror endog de bekendelser, hvormed han forsøger at skabe
tillid og fortrolighed. Vi har ingen anledning til at fortænke hende i dette; hans tillidsskabende foranstaltninger
har samme struktur som løgnerparadokset: ved at tilstå at
han er en lØgner vil han bevise for hende at han taler sandhed! Han søger at komme hende nærmere ved at indrømme sin
- 87 middelbarhed, bekende at han er en trænet spilinstruktør:
... jeg forsikrer Dem, jeg har brugt denne Fremgangsmaade noksaa ofte og har stadigt vundet paa den.l9)
Han vejer både for og imod, gennemtænker alt, afvejer
samtlige muligheder. Han vækker andres opmærksomhed med sin
metode. Han gør sig mystisk, æggende uforståelig, gør sig
til det mysterium, som alle mennesker efter hans mening er.
Dermed gør han sig selv til studieobjekt for byens undrende
indbyggere. Men idet han udstiller sig, isolerer han sig.
Men i modsætning t.il æstetikeren ønsker han ikke at isolere
sig med sine indsigter. Æstetikeren har indset dette, og
forliget sig med sin nydende ensomhed og sit betragtende
forhold til omgivelserne. Men Nagel forsøger at modarbejde
isolationen. Den desillusionerede forfører hos Kierkegaard
har med sin lidenskabsløse intellektualisme indset tilskuerpositionen som en uomgængelig tilværelsesindstilling. Nagel,
derimod har ikke samme afklarede, kyniske illusionsløshed på
egne og andres vegne._ Hos ham interfererer lidenskab og intellekt uberegneligt. Dermed bliver den middelbare instruktion ikke, som hos æstetikeren, en virtuost behersket metode.
Tvær~imod
forvandler den sig til et dæmonisk narrespil, som
fuldstændigt fratager ham hans troværdighed. Atter ser vi den
roman-.::iske helts spaltning mellem a't leve sig ud på egne
betingelser og ønsket om at træde i harmoni med omverdenen.
Hvor forføreren indser uforeneligheden at disse to krav, forsøger Nagel at undvige de isolerende konsekvenser af moralsynet, den aristokratiske radikalisme og spilinstruktionen, ide;:;
han forsøger at gøre det ovennævnte enten-eller til et både-og;
han vil gerne begge dele, men en forsoning er umulig.
Det er
ugørligt at indrette sig en plads på begge sider af syndefaldet
til fri afbenyttelse. Ikke desto mindre er dette hvad han forsøger: dels bekender han sig til den rene Dagny for igennem
hende at undslippe sin besmittelse. Alligevel gØr han idelig
brug af sin "Metode", som han i
kalder sin spilinstruktion.
lighed med Kierkegaards forføre:::
- 88 -
;rirring 1 og forvirring er jo en ti1Ætancl
9
altså til at ligne ham:
aun følte sig krænket over saalades at snurre
rundt, svinge uafladeligt fra Tro til Tvivl og
tilbage igen.20)
?roblemet for læseren - som for Dagny - er at få indsigt i om hans indrømmelser over for hende finder sted
som et led i spillet eller uden for. Er indrørnmelsen en
del af spillet, ligger der atter en middelbar begrundelse for den: også denne afsløring vil han opnå. noget med,
og det afslører han ikke. Det er den tabte tillid, som
fører til diagnostiske tænkemåder - og de har en tendens
til at brede sig: Dagny ironiserer over hans meninger om
alt ( "Hvad er for eksempel Deres Mening om Forsvarsvæsenet?")
- og når hun forsøger at afbryde den onde cirkel ved at
være imødekommende og velmenende, studser Nagel(cllcr Qr
dette en dækket fortællerkommentar?):
Og dette sagde hun uden egentl~g at være nødt
dertil, af fri V~lje, um~ddelbart( som om det
var hende en Glæde at sige det. 211
Men nu begynder hun at reagere som en selvstændig
modkraft imod hans nivellering af alle værdier, hvad
hun finder livsødelæggende. Hun forsøger at skære igennem den ironiske overfladeholdning, kalde ham til ærlig
selvbesindelse ved at stille ham et spørgsmål som gar
til benet:
Hvad er Deres Hjærtes Mening?
Han må blive hende svar skyldig(af årsager, jeg skal
redegøre for): han erkender at han er en levende modsigelse. Og det er - dybest set -det bedste og ærligste
svar: han kan give hende, eftersom netop
d~t
er årsagen
- 89 svar.
:':!vor hans a~ristokratiske nihilisme fØrhen vj~rkede· adspredende i en underholdende forstand, truer den nu sammen
med hans spilinstruktioner at bliver adspredende i en lang--c
alvorligere betydning; den splitter ha..m og Dagny, og der
~etændelse
går
i
Dagnys uskyld. Det har de ganske vist været
i ~ogen tid, men nu optræder de som en reel fare i hendes
egen bevidsthed. Hvor Nagel ønskede at blive smittet af hendes
renhed oq umiddelbarhed, har han i stedet besmittet hende
med sin middelbarhed. Hun siger:
~eg tvivler paa Dem,
jeg mistror Dem og mistænker
Dem for snart sagt hvad det skal væreo Det er godt
muligt at jeg er uretfærdig imod Dem nu, og for en
gangs skyld maa vel ogsaa jeg have Lov t i l at gøre
Dem ondt; jerr er saa træt af alle Deres Hentydninger
og Planero•o22)
Det syndefald, som Nagel har bevirket, synes at have udtørret kærlighedsevnen i hende. Middelbarheden isolerer
dem, og de oprindelige følelser kan ikke overskride jegets
gr~~ser, men undertrykkes af mis~illids-cirklens spilleregler. Spillet har taget magten fra instruktøren, og gjort
ham til marionet på samme niveau som Dagnyo De er begge
\mderlagt kræf·ter, som har selvstændiggjort sig. Mistillider. har taget magten fra demo
Dermed bliver de mod deres vilje nødsaget til hver for
sig at bruge de spilleregler, som de dybest set ønsker at
forkaste, mod den anden, fordi mistilliden bevirker at den
ene tror at den anden benytter dem - og omvendt: Det er ikke
længere dem, der nærer mistillid, men rnistilliden som nærer
dem. De befinder sig i en ond cirkel, som har selvstændiggjort sig fra deres intentioner, og nu gennemspiller sig
selv med individerne som brikker. Med en vending fra Sarcre
kan
vi vi sige at de befinder sig i
en
~:
serie ovrar seg til dømes slik at kvar og ein
serien tvingar den Andre til Q oppføre seg sliK
~a~ sjølv gjer samstundes som han sjølv vert tvinga
~in
l
~~l dette uv den Andre~
Alle handlar som atomiserte
og einsarne individ, men vert dermed underlagt horrG-
d~met til ein blind kollektivitet.
Når teaterpublikum
vert gripe av panikk, og e~ er med, veit eg at det er
- 90 -·
å rase mot utgangsdørene, men den And:e
spring og tvingab dermed også meg t i l a springe,
dumt
og når eg spring, tvingar eg, på mi side,
t i l å springe osv.
Den som ikkje spring,
den And~e
vert
trakka ned. Eg gjer som den Andre og dermed må den
Andre gjere som meg. Dette er serien.23)
Nagels forsøg på at bryde sin isolation, forst«rker den
blot, og resultatet bliver to marionetter, som handler
mod deres vilje·, ofre for den hamsunske mistillidscirkel,
serien. Ved mistillidens klimaks må de i konsekvens hermed
fremstilles som nærmest stivnede figurer. Udadvendte følelsesudtryk kan hverken bruges eller forstås - kun misbruges
og misforstås. Også her isolerer formen sig fra indholdet:
formen kan udtrykkes, indholdet undertrykkes. Nagel tænker:
Nej, dette maatte der blive en snarlig Ende paa! Han
maatte kunde se hende mud roligt Hjmrte, med oprut
Hoved og kalde Øjne, uden at røbe sig.24)
Det er kun i sit hjerte han kan bede hende om tilgivel~e.
Nagel har nået intrigens ~slutning. Endnu en gang er
et menneske blevet omgjort til en figur på en æstetikers
scene, men for Nagels vedkommende bitterligt nok imod hans
vilje, idet metoden har selvstændiggjort sig, og med ødelæggende kraft vendt sig mod iscenesætteren. Han har givct
sig kræfter i vold, som han troede at beherske, men som
har taget magten fra ham. Det afmægtige forsøg på selvoverskridelse er endt i isolation bag forsvarsværker, iførelse
af rustninger med nedslået visir, som i bazarscenens plateau.
Læg her rnærke til afstanden og den analytisk observerende
tilskuers koldsindighed. Endog på scenen ageres der ikke længere, selv det livagtige skuespil er stivnet til et plateau,
et ondt vrængbillede på slutscenen i Det store Spil, ~ans
eget liv:
Saasnart han fik Øjc paa Dagny oppe paa Scenen, dæm9edes hans Lystighed med et, hans Blik blev s~iv~, og
han saa ingen anden Gnd hende. Han fulgte recningen ~f
hendes Øjne, maalte hende fra Top til Taa, iagttog ilendes Mine, lagde Mæzke t i l , at en Rosa paa hendes Brys~
gynged op. og neda Hun stod længst tilbage i den lanse
-
91
-
Række af Mennesker og var let kendelig trods den omhyggelige
forklædningQ
PrkmAndersen sad i
Midten
og
var Dronning. Det hele var en Scene i rødt Lys, en
rebusagtig Opstilling af Folk og Rustninger, som Doktor
Stenersen med megen Møje og Opoffrelse havde faaet i
stanct.25)
Nagel formåede ikke at omgøre scenens stiv-nede kunstighed
til liv. Den middelbare metode, som han troede var et instrc~ent i denne omvæltning, stod nemlig i modsætning til
dette mål ved at have andel i de kræfter, han ville bekæmpe:
den medvirkede i stedet til at fremme kunstighed og hæmme liv.
Nagel er en afmægtigt isoleret tilskuer til en stivnet,
meningsløs verden. En romantisk helt - og en tragisk.
IV
Når Nagel er en tragisk helt og en mislykket spilinstruktør, skyldes det, som vi har set, at han er dårlig til at
administrere"sin metode". Den reflekterede forfører administrerer alle de lovssammenhænge, han indgår i. Han har livstilskuerens desillusionerede oversigt, og kan med lidenskabsløs forstandsklarhed anvende sit følelses-instrumentel i det
æenneskespil, som han ~ar omgjort tilværelsen til. Han kender sine følelser til bunds, og gennem denne reflekterede
overtagelse har han gjort sig til herre over dem. Han har dem
i sin magt, og kan fØlgelig anvende dem som magt-middel(der
er en indvendig sarnmenhæng mellem dette ords to dele)
Det er denne forstandens restløse overtagelse af følelseslivet, som det ikke er muligt for Nagel at foretage, og
som fØlgelig bevirker at han ikke er i stand til at anvende
den metode, som er betinget af en sådan overtagelse. Den radikale forskel mellem den reflekterede æstetiker og Nagel er
denne: ganske vist har de begge omgjort dualismen følelse-forstand til en monisme(enhed), som er forstandsstyret hos æstetikeren og følelsesdikteret hos Nagel. Hvor æstetikerens forstandsbeherskelse er aktiv -han ken handle rnagtfuldt med sin
metode - er Nagels fØlelsesbeherskelse passiv= det
Nage l" der behersker følelserne.
behersker hEtrrL
Derfor bli:vE:r
1
har~.
m~~n
ikl<e
e~
i~ke
cn:nvendt: f.q)lelse:::ne
~t:
t
der
myndig-::. sub-lekt, rr:en
et obje~~~_ffer for kr'"'fter hinsides h<Ul.S vilje og forstand. Jeg har allerede givet flere bsgrundalser herfor~
I det følgend,e vil jeg a.r;alysere den hamsunske erker:delsesteori for at give yderligere An.
Ved Mysteriers affattelse er Hamsuns og Nag,els program
overensstemmende. Derom kan man overbevise sig ved at læse
de tre foredrag{som nævnt udgivet i "Paa Turne) umiddelbart
i forbindelse med Mysterier. Hamsuns litterære program er
at vende det objektive ryggen. Han lægger polemisk afstand
til størsteparten af samtidslitteraturen, som skildrer det
objektive objektivt. I modsætning hertil vil han skildre det
subjektive subjektivt, Den virkelige verden er ikke det objektive, men det subjektive felt.
Den moderne Menneskesjæl er en Verden,
hvori alt
~ø­
rer sig, et Dyb af Mimoser, hvori Vinden puster, ..
en verden af Net og Celler og Afkroge og underfuldc
Dyb, hvori alt lever og bevæges og veksler. (Det moderne menneske) .. er i uafladelig indre Bevægelse fra
Vuggen til Graven ... selv de holdningsfasteste Folk
har ustadige, upaalidcligc Træk at opvise ... T~g)-~r
opstaar og skifter ved de svageste :ndtryk .. .
Det er disse ugribelige rørelser, Hamsun søger at gribe,
og det vil han gøre ved at tilkende dem en virkelighedskarakter, som hidtil ikke har været dem forundt. Men han
er poet, og ikke filosof; det er ikke den kontrollerede bevidsthed, men det ukontrollerbare, flygtigt skiftende
fantasi- og følelsesliv, der er genstand for hans undersøgelse af det bevidsthedsmæssige. Hamsuns e:::kendelsesteori er ikke blot forskellig fra den instrumentelle videnskabs; den er i decideret negativ opposition til
ved at opprioritere det som erkendelsesområde, som
æn
v~den­
skaben ønsker at udelukke: den lidens~abelig~:-visionære
indsigt. For Hamsun og Nagel frerr~tår verden =ørst som
en verden gennem den værdiladede
subje~tivering,
hvorved
verden indoptages, frem for en afstandsskabende, lige-gyldig objektivering:
- 93 Men dernæst: Bvad er Virkelighed? Vi ved saare lide~ om det.
Der er ingen ringere Mand end Begel, som
endog maner, at Virkeligheden slet ikke er, men at
den blot er Tanker, at det bare er vor Tanke, som
gør Tingen t i l det, den er. Men selv om Virkeligheden er, er da en faktisk foregaaet Fantasi mindre
virkelig end en faktisk eksisterende Ytterfrakk~ cller en Ildtang? 27 l
Her foretager Hamsun en udjævn~ng af de ontolog~ske
forskelle mellem subjektivt og objektivt. Det betyder:
Frakken og drømmen er ikke til stede i virkeligheden på
den samme måde. Materielle og mentale objekter eksisterer,
men ikke på samme måde. De har forskellig værensmæssig(ontologisk)status. Men ikke for Hamsun eller Nagel. Dermed
kan de tilkehde deres fantasier en virkelighedskarakter,
som overskrider det subjektives grænser. Men det bliver
ikke ved udjævningen; den irrationelle fantasi tilkendes
en større virkelighedskarakter end virkeligheden selv. Resultatet bliver en art ukontrollerbar subjektiv idealisme.
Den tøjlesløse fantasis magtovertagelse af bevidstheden
fører den hinsides den profane verden til en hØjere virkelighed, som anes i passioneret beskuelseo Han bliver hen-før~
til lokaliteter, som ikke kan stedfæstes.
Nagels afstand til den borgerlige virkelighed forøges
ved at oplevelserne af frihed, forløsthed og fylde finder
sted uden for dens rammero Som Goethes Werther og Glahn
søger Nagel ud i naturen; han ikke blot søger derud, men
drages ~od den, som når han (i afsnit VI) stiger op ad bakken uden at tænke over det. Herude kan han aflægge sig kulturens byrdeo Alt omkring ham forholder sig afventende,
holder vejret. Her er stille og ensomt, ingen bevægelse,
ingen lyd, ingen tid, de virkelighedsforankrende dimensioner er under opløsning:
Al~
var scille og ensomt,
var
at
se,
ikke engang en Smaafugl
og paa himlen var der
ingen
Sky.
Her er han placeret imellem universets koordinater:
- 94 Tilhøjre havde han-Præstegaarden, til venstre
Byen og ovenover s~g det uendelige Hav af blaa
H~mmel,
Ved at skue op i hi.mraelruiDine'cs uendeli.ghed fyldes han
af evighedslængselo Han fornemæ~r under denne evighedens synsvinkel den borgerlige tilværelses indskrænkethed.
Selvom hans vision er skarpt sanset, opleves den af læ-seren som konturløs: han drages op i himlen og fisker
med sølvangel i en båd på himlens hav. Heroppe eksisterer ingen koordinater, her mister man befriende orienteringen. Nagel oplever en enhedsrus. I rusen kan man tabe
sig selv, og dette tab er mulighedsbetingelsen for spaltningens ophævelse. Naturekstasen er en sådan selvafhændelse:
En skælvende Glæde gennemf6r ham, han glemte sig
væk, følte sig henført og forstak sig inde i det
rasende Solskin, intet forstyrred ham, blot oppe
i Luften sused den bløde Lyd.
Nagel kryber sammen, t.rækker ben_ene op under sig i fosterstilling af trygt velbehag, Det er som nogen kalder
på ham, men ingen er tilstede,
det var kanske blot Indbildning, i
vilde han ikke lade sig forstyrre.
ethvert Fald
Han ligger og nyder sin ensomhed og
. . . Sølte sig beslægtet med hele Naturen, med Solen
og Bjærgene og alt andet, kendte s~g omsuset af sin
egen Jegfølelse fra Træer og Tuer og Straa.
Den ensomme natur fungerer som følelsesprojektion:
Det er besynderligt, men jeg føler mig i et-hemmelighedsfuldt Slægtskab med hvert Træ i Skogen.
Det er som om jeg har tilhørt Skogen engang; naar
jeg staar op her og ser mig om, farer der ligesom
en Erindring gannem mit hele Menneske.28)
.... et
(Dem)
hemmelighedsfuldt
skjulte Ting.29)
Medvider~
som aabenbarer
- 95 Her, i
nat:uren, kan·
~~hans
men vel at mærke
~un~aa
hele
Menneske~~
udfolde sig·
i ~~ men=
nesketom :1atur.
Den subjekt:-objekt spaltning, som gør sig gældende
=
egne
betin~else~
mellem menneske og natur, omgøres af poeten til et intersubjektivt forhold. Og dog er dette en sandhed med
modifikation. Selvom Nagel kan h:ommunikere med naturen,
er det. ham selv, som spørger og svarer. Nagels isolat ion
skyldes at han ikke kan få svar fra noget som helst uden
for sig selv. På godt dansk hedder det: som man råber i
skoven får man svar. Ne>.gels tragedie er at han ikke fir
andet svar at h~re en= sit eget råb. Han er ikke i stand
til at knytte inderlig, personlighedsændrende kontakt
med andre. Ejheller hans fantasier er befolkede med andre
mennesker. Ofte har de en egen kunstlet
kØlighed, som
billedet med båden og sølvanglen på himlens hav. Optræder
der væsener, er de gerne mere eller mindre eventyrlige,
~f en egen fantastisk gehalt. De folk han føler sig i pagt
med er sådanne væsner fra fjerntliggende egne, folk fra troperne:
we beskrev med Forkærlighed det mystiske, det store
og sære og vidunderlige; overhovedet fandtes der ikke
mage t i l at udruge kolossale Vildfarelser, Feberfostre
af stejlePde Hjærner. Deres Liv var henlevet i en
Æventyrverden ir<J. dc:n første Begyndel;;e af ... 30)
Han kan ikke træde i forhold til andre. Hans fantasier
er besnærende, men ufarlige, altid ufarlige for ham selv.
cnhedsoplevelsen består ikke i en enhed med naget uden for
ham selv, men i en forstærket selvfølelse, et resonansagti.gt e:<;:ko, aldrig et dissonantisk modsvar. Under denne
synsvinkel forbliver enhedsoplevelsen uetisk, fordi det,
han forholder sig til, er modstandsløst, - vidtløftig
naturpoesi, en digterisk opskruet oplevelse, et moment
han kan forsvinde i, omend hans tilbagevenden' fra den
poetiske grænseløshed til den prosaiske virkelighed forekommer stadigt mere uoverkommelig. Enheden lader sig
~un
-
96 -
ikke realiseres med andre.
Nagel b.etragter disse forestilli:ngsbilleder som uafvisel.ig·e
~fordi
de kotn.mer fra ·hans eget ustyrede indre
o
Intui=
tiv indsigt borger jo for erkendelsesmæssig sandhed, som vi
har set. Den følsomme po.;,t er i
stand
t~il
at reg is tre re de
un1ærkeligste psykiske udsving" Erkendelsescentret er flyttet. fra hjer::c.e t i l hjerte, lidenskaben overtaget magten
over intellektet. Indsigt er dermed noget, som åbenbares
i
kortvarige glimt, ikke nogen bestandig erhvervelse. Yder-
ligere er den i
sin dybe dunkelhed uformidlelig, det er
"uforklarlige Forudanelser, s-cu.rnme Rædsler",
"henuneligheds-
fuldt Medvideri", "indsigter så uartikulerbare og fordringer
så.ideale at afstanden mellem Nagels oplevede verden og
de trange
Da
realitete~
nedbryder ham.
Nagel betragter sit ustyrede, kaotiske drømme- og fo.;-,-·
tasiliv som sandhedsvidne, gør det sig til herre over ham:
Idet-han klædte sig paa, bagyndte han af gammel vane
at tumle med en af disse lange uordentlige Tankerækker, som idelig sysselsatte ham, og aldrig lad hans
trætte Hoved faa Hvile. Med en gal, uhyre Hast gjorde
hans Hjærne sit Arbejde; han·var ophidset, og saa =ar~
tvivlet at han ofte havde Møje med at holde Taarerne
tilbage, og midt i dette trængte tusind Ting sig ind
paa ham.3l)
Her eksisterer ingen formidling mellem intellekt og
fø-
lelse. Han har forskrevet sig til magter så ustyrlige,
at de efterhånden fratager ham myndigheden over sig selv:
Paa den anden side lader man sit Indre drive for Vind
ug Vove, givet det værste Galimatias i Vold. Lad det
drive, lad det 3 ~five, det er behagelige at give efter
uden ;.lodstand.
Der er ingen mulighed for at fratage de anarkiske kræfter
magten; et sådant forsøg ville endog blive
betragte~
som
en umoralsk ~andling, eftersom ~agels øverste moralbud som
tidligere vist er
~roskab
mod egne følelser.
- 97 Som de to sid.ste ei tater lade_r
i~ke
alene tJ"l
i~ndsigt;
,~-J,r~
2
f;;6r·~r
det·te troskab
da t.roskabet eft,erh..§.nden fordrej es
til n;;;,rkoti.sk afhængigh.ed, bliver hengivelsen til fantasien
en livsløgn, et fortrærJ,9ninqsrniddel.
Netop de·t hektiske forbrug af steiTL'1inger og fantasier som
:midler til fortrængning af leden ved kul turens byrde, er karak·~
teristisk for den romantiske helt og æstetikeren. Som vist
falder Nagel ind under disse bestemmelser(ligesom Johnny
Kondrup i sin artikel om Pan viser at Glahn gør det) . Men
hvor naturen nok lader sig digte med, fordi den er mennesketom, gør det normbesatte og menneskevrimlende samfund modstand, nægter at· lade sig behandle som plastisk formeligt
digterisk materiale. Menn?skene har egenvilje, "Verden stejler". Og da alt hvad han har af fordringer, udelukkende kommer fra ham selv ved at være sat upåvirkede a.f og isoleret
fra samfundets normbundne krav, skiller verden sig ud fra ham
og hans ønsker, således at den efterhånden ikke opfattes
som naget, han har andel i. Den bliver udelukkende en blokering og en modstand, umulighedens frem for mulighedernes
sted. Da verden opfatter Nagels normbud som norm~, må den
så at sige udskille ham, som org~ismen udskiller et fremmedlegeme. Da Nagel modsætningsvis opfatter verden på samme vis,
skabes også her en ond cirkel med heltens fuldstændige isolation som resultat. Næstsidste stadium i denne konsekvens=ække, er den oversete visionæres martyrrolle, den udvalgte
seers ensomme nedbrydning i en fremmed og uforstående verden:
Jeg er en Fremmed, en Tilværelsens Udlænding,
=ikse Ide, kald mig hvad I vil ...
Guds
Med stigende Hæftighed:
Og jeg siger Jær: det rører mig ikke, hvad I
kalder mig; jeg giver mig ikke over, aldrig i Evighed;
jeg bider Tænderne sammen og forhærder mit Hjærte, fordi
jeg har Rct. Jeg vil ~twcl eneste alene Menneske foran
Alverden og ikke give efter! Jeg ved, hvad jeg ved, i ~it
Hjærte har jeg ret; stundom i visse Stunder aner jeg den
~endelige Sammenhæng i alt.33)
- 98 V
Endestationen er nået. Jeg beklager at der ikke har været
plads til at gøre ophold på alle mellemstationerne, yderligere
at opholdet på no·;rle af dem muligvis blev vel kort; hvor det
er tilfældet, må den enkelte jo gøre rejsen om på egen hånd
ved a.t læse denne i flere henseender f,;;_nt;astiske roman.
For det er jo hvad Nagel er: en fantast.
Vi har fulgt Nagel gennem en udvalgt række af hans personlighedstræk, opfat·l:elser og handlinger, primært hans moralsyn.. hans aristokratiske holdning, hans mislykkede forsøg på
at anvende den æstetiske metode, hans oplevelsesentusiasme
og følelsesdyrkelse. Vi har set hvorledes alle disse træk,
hvadenten de er udtryk for den ensommes skærpelse af jcgbevidstheden eller den afsondredes ubehjælpsomme forsøg på
selvoverskridelse, tenderer mod at ende i solipsisme. Denne mangel på formidling mellem individ og omverden fører
til at samfundet skiller sig af med individet. Omvendt er
individets udskillelse af san1fundet i sidste instans selvmordet.
Omsider fandt Nagel sin destination. Vi har set hvorfor
den blev tragisk.
- 99 -
NOTER
l~
Disse
i._
Sf21d
1;,j.. 1
sd:, P'~;:·i.<::,delc~S~tiTlg$­
vs~sitet
1973=7 : lsdet af Jsns Aage
nordisk instit~t" ~esultat2t heraf
Dc<:t:o:r. C·g
k?Jl
bø.:;;;er ';
bl';';<
H<f;;:t=l~E!~1S
Bill.'2.Cl.$:t C"0 u-topi
Dannelse. (1977)
2)
og III
3)
4)
5)
refererer Ifii~II~ t;il hhv. I,II
samlede værker 1-20, Kbh. 1962.
!,276
I,267
II,317
III,213
6) Mysterier citeres efter den danske, uo~ersatte udgave,
Gyldendals Bekkasinbøger, Kbh. 1967.
p.l65
7) p.l82
8) p.l70
9) solipsisme definerer jeg her som den opfattelse at kun
det, jeg opfatter med min subjektive bevidsthed, eksisterer, med heraf følgende formidlingsproblemer, som det
også vil fremgå af analysen.
lO) p.l73
ll) p. 42
12) p.43
13) p.lll
14) Oplevelsen genfindes ikke blot flere steder i Mv::;terier,
men også i programartiklen Fra det ubevidste Sjæleliv.
Sml. med Sartres analyse af Blikket og skamfølelsen i
L~etre et le Neant(l949).
15) p.65
16) p.82
17) p.82
18) p.92
19) p.90
20) p. 94
21) p. 105
22) p.208
23) Jon Hellesnes: Socialisering og teknokrati, Oslo
24) p.231
25) p.212
26) Sentenser fra foredraget ~kologisk Litteratur.
27) Paa Turne, p.69
28) p.l84
29) p. 141
30) p. 103
31) p.235
32) p.246
33) p.241
1975,p.8~