Maj 2012 Kære forældre, børn og unge i VSD Maj måned har fået sit navn efter den romerske gudinde Maja (Merkurs moder). Maja værnede om naturens fremgang og vækst. Naturen viser sig i tiden fra alle sine sider, såvel sol som regn og rusk. Bøgen er sprunget ud først den grønne så den røde og køerne er sat på græs. 7. klasses konfirmanderne er konfirmeret og har fejret dette med familie og venner og haft en dejlig dag på blå mandag sammen. Stort tillykke til konfirmander og deres familie fra alle os i VSD. Specialpædagogik I forhold til dagtilbud er et nyt paradigme ved at sætte sit spor i VSD og Skive Kommunes øvrige institutioner. Man laver lokale indsatser indenfor alle former for specialpædagogik. Eksperterne der før sad i decentrale grupper skal medvirke til at udfordre den vante pædagogiske praksis og en generel drøftelse af indsatserne på dette område. I VSD har daginstitutionsdelen forberedt sig på opgaven ved at opkvalificere en række medarbejdere gennem et uddannelsesforløb der hedder ICDP. ICDP er et international forebyggelsesprogram med udgangspunkt i ressource og relationspædagogik, der er udformet af to norske psykologiprofessorer Henning Rye og Karsten Hundeide med henblik på at optimere udsatte børns udviklingsbetingelser i dagtilbud og skole. Fokus er at udvikle kommunikationen mellem barnet og de voksne omsorgspersoner og tage udgangspunkt i barnets kulturelt betingede ressourcer. Der arbejdes med otte samspilstemaer: · Barnet kan være i et problem, men er ikke et problem. · Handlingen kommenteres - det er ikke fordi barnet er dumt, men en dum ting det gør. · Gode relationer er vigtige da det er her vi udvikler os. · Små overskuelige mål som justeres løbende. · Se barnets ressourcer i stedet for mangler. · Se på de ting der lykkedes. · Find de gyldne øjeblikke, og gør mere af det der går godt. · Vi er forpligtiget til at fortælle de gode historier om børn videre. Man lærer af dem og det skaber et godt miljø. Dette program er meget identisk med AKT indsatsen i kommunens folkeskoler der gennem to år har betydet opkvalificering af alle lærerne. Personale I VDS er personalekabalen afsluttet. Else Marie Lynggaard er fastansat med tjeneste ved Rødding undervisningsafdeling, Michael Rauh er fastansat med tjeneste ved Lihme undervisningsafdeling, Mogens Nielsen Møller er fastansat med tjeneste ved Ramsing/Lem undervisningsafdelinger, Mogens Karner www.vestsallingskoleogdagtilbud.dk Jacobsen er fastansat via intern forflyttelse i Skive Kommune med tjeneste ved VSD Balling undervisningsafdeling 7.-9. kl. og Sanne Pedersen er intern forflyttet fra Rødding til Balling undervisningsafdeling 0.-6. kl. KRAMS KRAMS står for Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Søvn. Fem faktorer der alle refererer til sunde vaner vi som voksne skal medvirke til at børn og unge får. Forskning viser at disse fem faktorer har afgørende betydning for læreprocesser. Kost · Det sunde valg er det nemme valg. · Måltid tilrettelægges som en pædagogisk aktivitet. · Indtagelsen af sukker begrænses til et minimum i dagtilbud og skoler. · Fokus på, at alle børn og unge får sunde måltider i løbet af hele dagen. · Fokus på rammerne og atmosfæren omkring måltiderne. Rygning: · Ingen rygning på matriklen. · Opmærksomhed fra lærere, tandpleje, fritidsområdet og sundhedspleje på, om en elev kan være begyndt at ryge. · Rygestopforløb tilbydes efter aftale med Sundhedscenteret. Alkohol: · Ingen indtagelse af alkohol på matriklen. · Der kan dog ved ganske særlige begivenheder serveres alkohol. · Fokus på kulturen omkring alkohol og på at hæve alderen for eventuel alkoholdebut. Motion: · Børn, der kan selv, skal selv! · Mest mulig bevægelse ind i børnenes hverdag, i både fritid, skole og dagtilbud. · Fokus på de voksne som organisatorer af bevægelse i hverdagen. · Bilfri zone omkring skolerne. Søvn: · · Fokus på børn og unges behov for søvn. Fokus på rammerne for søvn i dagtilbud. Børne- og Familieudvalget barsler med et inspirationskataloget, som vi så i VSD skal drøfte hvorledes vi anvender i implementeringen at ovenstående anbefalinger. I VSD arbejder vi allerede meget målrettet med KRAMS. VSD har en nul-rygning og nul-alkohol politik. Motion er højt prioriteret. Kost og Søvn kan med fordel sættes yderligere på dagsordenen. Børn og medier Den 16. maj var der indkaldt til møde i Lem, hvor der var to foredragsholdere på programmet. Den første var Dennis Gude fra Skive Kommunes skoleafdeling, der gav et oplæg om mediernes historik og kommunens it strategi. Den anden var Steen Møller Laursen der kom fra ”kids and media”, der gav et oplæg om mediernes gode og mindre gode sider, fornøjelser og faldgrupper samt inviterede til debat ud fra relevante spørgsmål om børns medievaner og mediekultur (se www.kidsandmedia.dk). Arrangementet opstod af et ønske fra skolen om at sende et klart budskab om at vi ønsker at inddrage forældre til dialog om ”vores” børns adfærd på nettet. Hvad kan vi sammen skabe af rammer og forventninger, der medvirker til at internet som medie først og fremmest er et positivt redskab i forhold til spil, kommunikation mv. Jeg oplevede, at det var en rigtig god aften, der gav masser af ideer og stof til eftertanke. Vi agter, at lave flere af disse arrangementer både for børn, unge og voksne. Med disse ord ønsker jeg jer alle en god forlænget weekend. Med venlig hilsen Pia Weedfald Hansen www.vestsallingskoleogdagtilbud.dk
© Copyright 2024