1. No category

Høringssvar angående Danidas erhvervsplatform - frist d. 22 maj 2015
Svar fra (alfabetisk):
3F
Børnefonden
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Globalt Fokus og 92-gruppen
Håndværksrådet
International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA)
Landbrug og fødevarer
Red Barnet
Ulandssekretariatet
Høringssvar fra BØRNEfonden vedr. Danidas erhvervsplatform
BØRNEfonden byder Danidas nye erhvervsplatform velkommen og ser mange gode muligheder for
at styrke fattigdomsbekæmpelsen og skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse gennem dansk
erhvervslivs deltagelse i Danmarks udviklingssamarbejde.
BØRNEfonden har givet høringssvar på en række ’Challenge Funds’ under erhvervsplatformen og
ser overordnet positiv på de muligheder, det giver. BØRNEfonden har i tidligere høringssvar peget
på følgende:

Udviklingsbehovet bør defineres i samarbejde med lokale partnere i Syd og bør være
drevet af et reelt behov i udviklingslandene. Vi byder derfor initiativet om en række
samarbejdsplatforme i udviklingslande velkomment (s. 7). Dog ser vi gerne at dette
element uddybes og at operationaliseringen heraf tydeliggøres i erhvervsplatformen.
Desuden savner vi en præcisering af regeringernes rolle i Syd.

Det er positivt at kredsen af projektlande i flere af de enkelte faciliteter dækker bredere end
Danidas prioritetslande og lande med dansk repræsentation, så øvrige fattige lande (bl.a.
OECD/DAC-lande) er blevet inkluderet. Vi ønsker dog at tydeliggøre, at såfremt Danida
støtter indsatser i mellemindkomstlande bør der være fokus på at målrette indsatsen mod
fattige og marginaliserede grupper. Vi ser desuden positivt på B2B-evalueringens forslag
om en differentieret tilskudsordning for virksomheder ud fra hvor attraktivt landet er at
investere i, så man giver ekstra støtte til mindre attraktive lande.
Herudover ønsker BØRNEfonden at tilføje følgende kommentarer til den nye erhvervsplatform:

Civilsamfundet kan spille en vigtig rolle i de nye erhvervsinstrumenter for at sikre opnåelse
af formålet. NGO’er og lokale partnere besidder ofte vigtig komplimenterende viden til
øvrige aktører (ambassader, virksomheder mfl.) og har relevant lokalt kendskab som bør
bringes i spil for blandt andet at bidrage til fattigdomsorienteringen, styrke
fortalervirksomhed for lokale rammevilkår samt yde træning og uddannelse af en relevant
arbejdsstyrke. Overførsel af knowhow til partnerlande børn ikke kun tænkes som
virksomhedernes viden-overførsel, men også den viden om lokale udviklingsprocesser,
som NGO’er besidder. Civilsamfundets rolle og bidrag bør derfor tydeliggøres i noten.

Vi har med glæde noteret os et stærkt fokus på jobskabelse på tværs af platformen. Det er
i denne henseende vigtigt at fokus er på anstændige job og at jobskabelsen inkluderer de
fattigste grupper, herunder især unge som er en stor og udsat gruppe, og at der skabes de
nødvendige links mellem formelle og uformelle sektorer. Herudover bør opbygning af en
relevant arbejdsstyrke være i fokus og særligt erhvervsfaglig- og teknisk uddannelse bør
tænkes ind som et element på tværs af erhvervsplatformen. En relevant arbejdsstyrke
spiller en afgørende rolle for fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og sikkerhed og
fred. Uden relevante færdigheder kan unge og voksne ikke drage fordel af de
beskæftigelsesmuligheder, der giver en anstændig indkomst.

I projektudvælgelsen og kriterierne bør indgå en vurdering af utilsigtede negative
konsekvenser for lokalbefolkningen, beskæftigelsessituationen og fattigdomsbekæmpelse.
Det er naturligvis vigtigt at danske kompetencer kan sættes i spil, men udviklingspotentialet
og reelle udviklingsbehov bør guide udvælgelsen af projekter.
Udenrigsministeriet
Kontoret for Grøn Vækst
Att.: [email protected]
22. maj 2015
Høring om Danidas erhvervsplatform
Generelle bemærkninger
Overordnet finder Dansk Erhverv det positivt, at der er fokus på at samtænke indsatser på tværs
af sektorer gennem partnerskaber, platforme og samspil mellem instrumenter.
Det er også positivt, at der er en anerkendelse af den private sektors vigtige rolle som leverandør
af teknologi og knowhow – samtidig med behovet for at opbygge uddannelse, rammevilkår og arbejdsmarkedskapacitet i udviklingslande.
Dansk Erhverv havde imidlertid gerne set at der var et bredere fokus på brancher – eksempelvis
sundheds- og IT-branchen. Her er der et stort eksportpotentiale med direkte bidrag til udvikling i
modtagerlandet.
Specifikke bemærkninger
Dansk Erhverv finder at tredelingen i privatsektor-instrumenter og indsatsområder supplerer
hinanden godt ift. platforme, projekter og investering.
Dansk Erhverv finder det det vigtigt, at Danida styrker sin rolle som brobygger ved etablering af
samarbejdsplatforme, der bygger bro mellem business og udvikling. Dette bør ske med mere erhvervsorienterede briller og kompetencer end hidtil.
Dansk Erhverv finder det særdeles positivt, at man bibeholder et bredere fokus på DAC lande, således at også mellem-indkomstlande kan inkluderes – der er stadig fattigdomsproblemer, men
bedre markedsforhold for virksomhederne.
Dansk Erhverv hilser også velkommen, at SMV’er også er direkte tænkt ind i instrumenterne, fx
IFU.
Dansk Erhverv finder det også rigtig fornuftigt, at man bruger challenge funds som instrument –
og samtidig indfører en todeling, med koncept note før endelig ansøgning, så ansøgeres tid og ressourcer respekteres.
/KER
[email protected]
Side 1/2
Sidst men ikke mindst finder Dansk Erhverv det positivt, at der er indlagt nye instrumenter med
en højere grad af fleksibilitet og risikovillighed, som bedre kan understøtte udvikling og innovation af nye tilgange.
Med venlig hilsen
Kasper Ernest
Chef, EU og international afdeling
Side 2/2
22. maj 2015
Udenrigsministeriet
Kontoret for Grøn Vækst
Ekstern høring af Danidas erhvervsplatform
Udenrigsministeriet har den 7. maj 2015 sendt Danidas erhvervsplatform i ekstern høring.
DI har følgende generelle holdninger til erhvervsplatformen:
DI støtter Danias arbejde med i højere grad at inddrage danske virksomheder i forhold til
udviklingsarbejdet. På den baggrund ser DI positivt på, at Danida ønsker at udarbejde en
erhvervsplatform, der skal nytænke, samle og sætte retning for Danidas arbejde med at
stimulere bæredygtig vækst i samarbejde med dansk erhvervsliv.
Danmark har på flere måder være en pioner i relation til at inddrage virksomhederne i
udviklingsarbejdet. Danida var blandt de første donorer, der samarbejdede direkte med
virksomheder gennem Privat Sektor Programmet, og har ad den vej tilegnet sig vigtige
erfaringer. For nylig er det i Danmark lykkedes at engagere pensionsfondene i
investeringer i udviklingslande i samarbejde med IFU og danske virksomheder. Det er
unikt i international sammenhæng, og betydningsfuldt på et tidspunkt, hvor der er
stigende behov for at tiltrække privat finansiering til udviklingslande.
På den baggrund mener DI også, at Danida bør sætte et højere ambitionsniveau for
erhvervsplatformen. De vigtige erfaringer, som Danida har gjort sig i kombination med
det faktum, at danske virksomheder generelt tager et stort samfundsansvar medfører et
stort potentiale for at sætte et markant og positivt aftryk i mange lande med store
udviklingsbehov. Danmark har kompetencerne til at være i front blandt verdens donorer,
når det kommer til inddragelse af den private sektors kompetencer og ressourcer til at nå
udviklingsmål. DI ser gerne at dette potentiale indfris, men det kræver, at Danida sætter
et højere ambitionsniveau for erhvervsplatformen.
I øvrigt finder DI det vigtigt, at Danida arbejder med følgende principper for initiativerne
under erhvervsplatformen:

Fleksibilitet: Danida har en række forskellige instrumenter, der hver især har deres
krav og indsatsområder. Det betyder også, at nogle initiativer, som ellers kunne have
en stor udviklingseffekt falder uden for de eksisterende ”kasser”. DI anbefaler en øget
fleksibilitet i Danidas erhvervsinstrumenter.

Overskuelighed: Som nævnt ovenfor har de forskellige instrumenter forskellige
krav og indsatsområder. Der er kommet flere instrumenter til på det seneste, hvilket
betyder at det bliver sværere for virksomhederne at overskue, hvordan de kan
engagere sig, hvor og med hvem. DI anbefaler at sikre øget overskuelighed gennem
færre instrumenter, der til gengæld er mere fleksible, som nævnt ovenfor.

Godt partnerskab: Danida har over de seneste år ændret i erhvervsinstrumenterne
ad flere omgange. Der har været tale om ændringer i landefokus eller sektorfokus samt
mere omfattende ændringer af retningslinjer. Det har betydet, at flere virksomheder
har oplevet, at Danida har trukket sig fra eksisterende engagementer eller afbrudt
velfungerende partnerskaber før de var afsluttet. Det har virket undergravende for
disse og andre virksomheders incitament til at indgå i partnerskab med Danida. DI
anbefaler derfor, at Danida fremover sikrer en vedholdenhed, der også gælder den
enkelte ambassade, således at virksomheden ved, hvad den kan regne med.

Åbenhed: Skabelse af udviklingsresultater gennem inddragelse af den private sektor
er et dynamisk felt. Modtagerlandene ændrer sig konstant og det samme gør
virksomhederne. Ud over den fleksibilitet, der nævnes ovenfor, er der derfor behov
for en høj grad af åbenhed fra Danida over for nye ideer og tilgange. Der bør være
mulighed for, at virksomheder eller andre aktører kan komme til Danida med
innovative ideer, der ikke nødvendigvis passer ind i et eksisterende koncept.

Simplificering: Det er vigtigt for virksomhederne, at de kan fokusere på at
gennemføre projekter så godt som muligt frem for at bruge for meget tid på
administration. Det er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at simplificere kravene
til virksomhederne samtidig med, at den nødvendige kontrol sikres. Det er endvidere
vigtigt, at de forskellige offentlige partnere, der er involveret i erhvervsplatformen har
den samme forståelse af krav og retningslinjer og den samme tilgang til
virksomhederne. Det kræver samtidig, at administratorerne af de forskellige
instrumenter har de rette kompetencer – både kommercielt og udviklingsmæssigt.
DI har følgende specifikke holdninger til erhvervsplatformen:
1. Indledning
Det nævnes i indledningen, at Danmark arbejder på flere fronter for at styrke bæredygtig
vækst og anstændige jobs, herunder forbedring af rammebetingelser og bekæmpelse af
korruption. Disse emner nævnes dog ikke i øvrigt i erhvervsplatformen. Det finder DI
ærgerligt, idet netop disse emner er helt afgørende for danske virksomheders engagement
i udviklingslande. Derfor anbefaler DI, at dialogen omkring behovet for ændringer i
rammebetingelser i udviklingslande med danske virksomheder styrkes, samt at det
medtages i Danidas erhvervsplatform.
2. Danidas erhvervsplatform
Det fremgår, at ”Danidas erhvervsplatform nytænker, samler og sætter retning for
Danidas arbejde med at stimulere bæredygtig vækst i samarbejde med dansk erhvervsliv,
øvrige aktører og lokale partnere i udviklingssamarbejdet”. DI mener, at
erhvervsplatformen også bør inddrage andre offentlige aktører, der står uden for
udviklingssamarbejde, men alligevel arbejder i udviklingslande. Det gælder først og
fremmest EKF, men også eksempelvis den Nordiske Investeringsbank og de øvrige
medlemmer af den nordiske finansieringsgruppe, der har aktiviteter i udviklingslande.
2.1 Forudsætninger for at skabe bæredygtig vækst i samspil med den private
sektor
Det fremgår, at ”Danmark og udviklingslandene har en interesse i at samarbejde med
partnere, der indarbejder CSR strategisk i deres forretning og skaber ”fælles værdi” til
gavn for både virksomheden og det omgivende samfund. Det vil bidrage til størst mulig
udviklingseffekt. ” DI er uenig i, at det nødvendigvis er virksomheder, der indarbejder CSR
strategisk i deres forretning (det bør i øvrigt være klarere, hvad der menes med dette), der
har potentialet til at skabe størst mulig udviklingseffekt. DI anbefaler derfor, at dette
afsnit gøres klarere, og at Danida ikke afgrænser sig fra at arbejde med nogen
virksomheder ud fra andre parametre end den konkrete udviklingseffekt, der kan leveres
gennem det projekt, der samarbejdes om.
3. Sådan vil Danida stimulere øget privatsektor-engagement i
udviklingslande
Det fremgår, at ”Danidas erhvervsplatform vil understøtte forskellige former for
partnerskaber som middel til at skabe udviklingsresultater. ” DI anbefaler at udskifte
ordet ”partnerskaber” med et andet begreb (eksempelvis ”indsatser”), eftersom Danida
også bør kunne støtte indsatser med stor udviklingseffekt, der ikke nødvendigvis er et
partnerskab.
3.1 Brobygning mellem lokale udviklingsbehov og danske kompetencer
DI ser positivt på, at Danida vil gøre en større indsats for at bygge bro mellem
udviklingsbehov og danske kompetencer. Mange virksomheder ønsker sig, at
ambassaderne og udsendte danskere i øvrigt bliver mere opmærksomme på at identificere
forretningsmuligheder i udviklingslande og formidle dem tilbage til danske virksomheder.
DI håber og forventer, at vækstrådgivere og myndighedssamarbejde kan medvirke til at
sikre dette fokus på udviklingsbehov, der kan blive til forretningsmuligheder for danske
virksomheder. Vækstrådgivere er dog kun til stede i et begrænset antal lande, og det
samme gælder myndighedssamarbejde. DI håber derfor, at også de øvrige ambassader vil
påtage sig denne opgave uden at det nødvendigvis hægtes op på en opgave for en enkelt
virksomhed.
Der nævnes en mulighed for etablering af samarbejdsplatforme i udvalgte
udviklingslande. Inden sådanne platforme eventuelt etableres anbefaler DI, at der
gennemføres en høring af danske virksomheder med aktiviteter og interesse i det
pågældende land med henblik på at sikre den rette model for samarbejdsplatformen.
DI finder det positivt, at Danida gerne fremadrettet faciliterer brede partnerskaber ved at
understøtte samarbejdsnetværk i Danmark. Dog ønsker DI at gøre opmærksom på, at der
ikke er behov for yderligere selvstændige danske standarder, guidelines eller
retningslinjer inden for nogen sektorer, at det det derfor ikke bør være et resultat af
samarbejdsnetværkene.
Endelig er det vigtigt at nævne, at Udenrigsministeriet bør afholde sig fra at konkurrere
med det private marked. Det gælder særligt i forhold til rådgivning, hvor en række
kompetente danske virksomheder ind imellem oplever konkurrence fra ambassaderne.
3.3 Bistandsmidler skal katalysere øgede private investeringer i
udviklingsformål
DI finder det positivt, at Danida fortsat vil udvikle instrumenter, som kan mobilisere
privat finansiering til at skalere bæredygtige projekter ved at bistå med risikoafdækning
gennem medinvestering, forskellige former for garantistillelse og rådgivning. Det er
vigtigt, at virksomhedernes inddrages direkte i udviklingen af disse instrumenter, og DI
bidrager naturligvis også gerne i denne proces.
4. Resultater, samtænkning og administration i samarbejde med kompetente
partnere
Det er vigtigt, at der udvikles metoder til at måle effekten af de forskellige indsatser under
Danidas erhvervsplatform. Det er ikke nogen enkelt opgave, eftersom en række parametre
skal tages i betragtning. Det er eksempelvis ikke nok at måle op antal arbejdspladser eller
investeringer, da virksomhederne bidrager med en lang række andre effekter. DI bidrager
gerne til en dialog om, hvordan dette kan gennemføres.
5. Landeafgrænsning
Det fremgår, at Danidas erhvervsinstrumenter vil være til rådighed i de danske
prioritetslande samt i en kreds af andre udvalgte udviklingslande. DI anbefaler, at alle
erhvervsinstrumenter i stedet gøres tilgængelige i alle DAC-lande. Der bør være ens vilkår
for erhvervsinstrumenterne for at gøre det så overskueligt som muligt for
virksomhederne. Samtidig har IFU bevist, at det ikke er nødvendigt med en dansk
ambassade i et land for at gennemføre et godt projekt med store udviklingseffekter. Det
afhænger helt af det enkelte projekt. Nogle projekter vil have stor gavn af en dansk
ambassades bistand, mens det for andre projekter spiller en mindre rolle. Det afgørende
bør være det enkelte projekts udviklingseffekt – ikke hvorvidt det gennemføres i et land,
hvor der ligger en dansk ambassade.
Fra DI’s side stiller vi os gerne til rådighed som partner i forhold til alle indsatserne under
erhvervsplatformen. DI har et stærkt engagement i relation til at inddrage danske
virksomheder i udviklingssamarbejdet, og bidrager derfor gerne til Danidas arbejde på
dette område. I den forbindelse ser DI frem til at fortsætte det gode samarbejde med
Danida om forbedring af rammevilkårene for erhvervslivet i udviklingslande.
Vi står naturligvis til rådighed med yderligere information, hvis ovenstående giver
anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Marie Gad
Chefkonsulent
22. maj 2015
Bemærkninger fra Globalt Fokus 1 og 92-gruppen 2 ang. Danidas erhvervsplatform
Vi har med interesse modtaget og læst konceptnoten for Danidas erhvervsplatform, og har på denne
baggrund følgende bemærkninger, der overordnet omhandler:
•
•
•
•
Kriterier for fattigdomsorientering og bæredygtighed
Menneskerrettigheder, CSR og UNGP
Samarbejder, partnerksaber og civilsamfundets rolle
Transparens, fokusering og evaluering af bistandsaktiviteter
Et udgangspunkt i fattigdomsorientering, bæredygtighed og en rettighedsbaseret tilgang
Formålet med Danmarks støtte til og engagement med den private sektor i udviklingslande bør i tråd med
’Retten til et bedre liv’ være at bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme menneskerettigheder og sikre, at
dette sker på et bæredygtigt grundlag. Disse vedtagne formål bør derfor integreres på tværs af alle
elementer af erhvervsplatformen, og ekspliciteres langt tydeligere herunder i visionen for platformen. Alt
erhvervssamarbejde, der støttes med udviklingsbistand, skal have et tydeligt fattigdoms- og
rettighedsfokus, og investeringer og økonomisk vækst alene er en utilstrækkelige succesindikatorer for et
udviklingsengagement på privatsektorområdet.
Begrebet ’bæredygtig’ kan i denne forbindelse foldes klarere ud i konceptnoten for erhvervsplatformen.
Når Danmark gør brug af erhvervssamarbejder i udviklingsbistanden, bør der derfor være helt klare,
praktiske retningslinjer, for hvordan virksomheder og andre aktører skal opnå de ønskede
udviklingsresultater med fokus på specifikke fattigdomsorienterede indikatorer og kriterier. I de tilfælde
Danidas erhvervsinstrumenter administreres uden for Asiatisk Plads er det centralt, at der indhentes eller
opbygges den nødvendige kapacitet til at sikre ovenstående, f.eks. i forhold til vækstrådgiverne på
ambassaderne og IFU’s rolle som administrator af nogle af instrumenterne. Ligeledes kan miljøaspekterne
i en reel bæredygtig udvikling, inklusiv bedre miljøforhold, foldes klarere ud. Da miljøaspektet står meget
centralt i bl.a. regeringens egen ’Ansvarlig vækst’-handlingsplan for virksomheders ansvarlighed, kan der
evt. refereres til denne, ligesom referencen til 3GF kan uddybes. Bæredygtighed skabes også via
investeringer i og fokus på at sikre ligestilling og styrke kvinders plads på arbejdsmarkedet. Da
ligestillingsspørgsmålet er en hjørnesten i dansk bistand bør dette også reflekteres i erhvervsplatformen.
Vi har med glæde noteret os et stærkt fokus på forskellige modeller for partnerskaber og samarbejde på
tværs af interessenter og sektorer, herunder muligheden for at etablere og fremme nye
samarbejdsplatforme og –netværk. I en rettighedsbaseret tilgang til udvikling skal udgangspunktet for et
samarbejde basere sig på de fattigste og mest udsatte gruppers rettigheder og interesser. For at sikre
1 Globalt Fokus er en platform for 73 danske civilsamfundsorganisationer, som arbejder med international udvikling, miljø og humanitært arbejde. DanWatch og 3F er medlemmer af Globalt Fokus, men er ikke medunderskrivere på denne henvendelse. 2 92-­‐gruppen er i denne sag tegnet af: Amnesty, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, FN-­‐
forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, IWGIA, Kvindernes U-­‐landsudvalg, Mellemfolkeligt Samvirke, Sex&Samfund, U-­‐
landsforeningen Svalerne, Vedvarende Energi, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, Dansk Røde Kors.
inddragelse af lokale aktører, herunder lokale civilsamfundsorganisationer, uformelle grupperinger og
bevægelser, er det derfor helt rigtigt, at Danidas erhvervssamarbejde tager udgangspunkt i et
multistakeholder-approach og aktivt indtænker disses rolle i samarbejdet med den private sektor, lokale
myndigheder og Danida, i tråd med principperne for effektivt bistandssamarbejde, således som det er
formuleret i principperne fra topmødet i Busan 2011. Det er vigtigt, at dette indtænkes som en integreret
del i alt bistandsfinansieret erhvervssamarbejde.
Danidas erhvervsinstrumenter og relaterede støttemodaliteter bør desuden være fleksible nok til at give
støtte til forskellige typer samarbejdspartnere, ikke blot danske virksomheder som hovedansøger. Det er i
denne henseende vigtigt, at modtagerne sikres finansiel dækning af deres aktiviteter tidligt i
implementeringsperioden for at få projektudgifterne dækket, bl.a. til lokale kontorer og partnere.
Vi mener at civilsamfundsorganisationer spiller en betydelig rolle i at skabe et fokus på udviklingseffekt og
fattigdomsreduktion i privatsektorudvikling. Ambassader, NGO’er og lokale partnere besidder ofte
relevant lokalt kendskab, som bør bringes i spil for blandt andet at adressere lokale markedsfejl og bidrage
til fattigdomsorienteringen af erhvervsinitiativer. En konkret målsætning bør derfor være at inddrage
lokale civilsamfundsorganisationer, når der sættes nye platforme, delegationer og samarbejder op, særligt
der hvor de danske ambassader spiller en faciliterende rolle.
Civilsamfundsorganisationer kan herudover spille en vigtig rolle ifm. fortalervirksomhed om lokale
rammevilkår, menneskerettigheder samt træning og uddannelse af en relevant arbejdsstyrke i lokale
værdikæder. Overførsel af viden til partnerlandene bør ikke kun tænkes som virksomhedernes videnoverførsel, men også som omfattende viden om lokale udviklingsprocesser, som NGO’er besidder.
Principperne i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP), som slår fast, at
virksomheder har et ansvar for at respektere menneskerettighederne og at staten er forpligtet til at sikre, at
dette ansvar overholdes, bør opretholdes og integreres i alle elementer af Danidas erhvervsplatform,
inklusiv aktiviteter under IFU. Det er positivt, at dette gøres til et krav til virksomheder og organisationer
der modtager støtte, og derfor bør IFU også omfattes af samme krav. Også på dette område efterlyses en
klar vejledning til virksomheder og organisationer om hvordan de forventes at leve op til disse
internationale standarder. Det er stadig nyt for mange at operationalisere UNGP, og derfor skal de
udfoldes, så både store og små virksomheder og organisationer kan følge dem. Det er desuden i denne
forbindelse vigtigt, at Danida sikrer, at det ikke kun er de virksomheder, man samarbejder med, der
udøver nødvendig omhu (due diligence), men at Danida også selv udøver nødvendig omhu og herunder
laver grundige ’human rights impact assessments’ for at sikre, at Danidas erhvervsinstrumenter ikke
uforvarende bidrager til menneskerettighedskrænkelser og andre utilsigtede konsekvenser. Når regeringen
giver støtte til erhvervsfremmende aktiviteter i udviklingslandene, bør Danida derfor kapacitetsopbygge
egne rådgivere og stille krav om at erhvervspartnere har kapacitet til at leve op til UNGP (herunder kravet
om nødvendig omhu/due dilligence princippet) samt løbende følge op på dette.
Vi finder generelt fokusset på CSR i konceptnoten meget positivt. Det er i dette henseende vigtigt at
udfolde begrebet og dets operationalisering i erhvervsplatformen. Særligt bør et område som
skattebetalinger inkluderes i CSR-begrebet i tråd med tænkningen i f. eks. de igangværende forhandlinger
om ’financing for development’ samt i Rådet for Samfundsansvar.
Samordningen som omtalt på side 4 bør omfatte alle elementer af dansk støtte og samarbejde, og bør
således ikke begrænses til ”… øvrige indsatser målrettet bæredygtig vækst”. Princippet om
politikkohærens for udvikling bør tænkes ind i alle elementer af Danidas erhvervsinstrumenter, således at
det der ønskes opnået gennem brugen af bistandsmidler (herunder inddragelse af den private sektor) ikke
undermineres af relevante, politiske rammevilkår. Dette gælder for eksempel, men ikke udelukkende,
etableringen af investeringsfonde i skattely via udviklingsbistanden (herunder disses skattemæssige
forhold), subsidieret lånekapital, der kan virke konkurrenceforvridende, skatteplanlægning hos
virksomheder, der støttes gennem bistanden samt handelspolitiske afsætningsmuligheder for de varer, mv.
der produceres i erhvervssektorer i udviklingslandene.
Vi har med glæde noteret et stærkt fokus på jobskabelse på tværs af platformen. Det er i denne henseende
vigtigt, at fokus er på anstændige job, og at den søgte jobskabelse er ”inkluderende”, dvs. sikrer, at der
skabes beskæftigelse for de fattigste grupper, herunder især unge og kvinder som er særlig store og udsatte
grupper. Dette indebærer også at der bør skabes de nødvendige links mellem formelle og uformelle
sektorer. Ift. jobskabelseseffekten bør Danida desuden have blik for lokale forhold, og herunder de
utilsigtede effekter ved jobskabelse, inkl. fortrængte jobs i samme område eller sektor. Således er det
væsentligt at vurdere netto jobskabelsen. Tekstboksen på side 13 omhandlende trade-off mellem
jobskabelse og produktivitet illustrerer fint Danidas overvejelser og de komplicerede processer, der er i
spil. Man kunne med fordel anvende tilsvarende modeller til at illustrere andre udfordringer og risici ifm.
politikudformningen.
Den lokale privatsektor bør så vidt muligt også være i fokus ved blanding af offentlige og private midler.
Danida-støttede og -faciliterede investeringer i udviklingslande bør skabe forbindelser imellem lokale
SMVer og udenlandske virksomheder for at sikre teknologioverførsel, organisatorisk læring og
kapacitetsudvikling, med fokus på jobskabelse og bæredygtig udvikling, gerne i sektorer med højere
fattigdomsreducerende potentiale og sektorer, der traditionelt har svært ved at opnå adgang til de private
lånemarkeder. Brug af lokale partnere og lokal arbejdskraft samt medvirken til uddannelse af en relevant
arbejdsstyrke er relevante elementer i erhvervssamarbejder under Danida.
Det er vores vurdering, at danske virksomheder ofte vil være oplagte partnere for Danida, men der er
forskel på at fremme danske erfaringer og løsninger (bl.a. ift. social dialog og andelsbevægelse), og en
egentlig binding til danske virksomheder. Binding af bistandsmidler til danske virksomheder er generelt
uhensigtsmæssig og bidrager ikke i sig selv til opnåelsen af Danmarks udviklingspolitiske målsætninger.
Private partnerne bør i stedet udvælges på et transparent og åbent grundlag. Man bør i forlængelse af dette
ikke anvende bistandsmidler til indsatser, der alene har til formål at øge den danske eksport på
vækstmarkeder. Anvendelsen af bistandsmidler til støtte af danske virksomheder med udviklingspolitiske
formål bør generelt antage en rimelig størrelse og balance i forhold til andre elementer af den danske
udviklingsbistand. Denne balance bør være baseret på dokumenteret effekt ift. målsætningerne vedtaget i
loven om udviklingssamarbejde.
Det er vigtigt, at indsatser tager afsæt i lokal efterspørgsel, behov og ejerskab for at sikre at projekt,
indsatser, mv. bliver løsninger på konkrete udfordringer i den pågældende kontekst. Dette fokus er godt
beskrevet i de udbudte ’challenge funds’, men kunne med fordel styrkes i nærværende konceptnote.
Målsætningen om at bekæmpe fattigdom og ulighed fordrer en strategisk tilgang til hvilke lande Danida
støtter indsatser i. Generelt bør dansk udviklingspolitik, inklusiv IFU’s investeringsaktiviteter, have fokus
på den fattigste gruppe af udviklingslande. Endvidere peger B2B-evalueringen på, at der bør være en
differentieret tilskudsordning for virksomheder ud fra, hvor attraktivt landet er at investere i. Evalueringen
viser, at der er givet støtte til virksomheder i lande, der allerede er attraktive at investere i. Dog viser den
også, at projekterne her ikke nødvendigvis klarer sig bedre end i vanskeligere lande. Man bør derfor i den
nye ordning have mere fokus på mindre attraktive lande og give ekstra støtte hertil, og indføre en
minimumssats for, hvor stor en procentdel af bistandsmidlerne der skal gå til lavindkomstlande (f.eks.
minimum 50%). Såfremt Danida støtter indsatser i mellemindkomstlande, bør der derfor være øget fokus
på præcis, hvordan indgrebet adresserer lokale fattigdomsudfordringer og målrettes fattige og
marginaliserede grupper.
Det er generelt uklart, hvor og hvordan B2B-evalueringen har informeret udviklingen af den nye
erhvervsplatform. Evalueringen indeholdt mange vigtige og interessante konklusioner om blandt andet
fattigdomsorientering, der med fordel kunne bringes tydeligt i spil.
Det er vigtigt, at princippet om åbenhed med hvordan bistandsmidlerne bruges bevares, også når de går til
erhvervsfremmende aktiviteter. Dette er ikke kun et vigtigt hensyn ift. danske interessenter, men også
centralt i vores relation med modtagerlande, deres regeringer, målgrupper og andre partnere. Derfor
mener vi ikke, at IFU og andre institutioner, der administrerer udviklingsprogrammer på vegne af Danida
bør være undtaget offentlighedsloven. Som minimum skal IFU rapportere i flere detaljer for at leve op til
UNGP-kravet om at redegøre for, hvordan IFU og investeringsprojekterne adresserer aktuelle og
potentielle negative menneskeretseffekter og positivt bidrager til opfyldelsen af målsætningerne for det
danske udviklingspolitiske samarbejde. Dette krav til åbenhed skærpes i tilfælde hvor negativ effekt
påvises i konkrete projekter.
Effektiviteten af inklusionen af den private sektor i udviklingssamarbejdet skal evalueres på deres
fattigdomsorientering som del af en forandringsteori, inklusiv både økonomisk, social og miljømæssig
bæredygtig udvikling, på lige fod med andre typer udviklingsprogrammer. Denne tilgang bør lægges til
grund for alle initiativer, der engagerer den private sektor i udviklingssamarbejde, herunder alle aktiviteter
under IFU, der spiller en voksende rolle ifm. opnåelsen af Danmarks udviklingspolitiske målsætninger.
Vi vil desuden opfordre til, at konceptnoten for erhvervsplatformen samt relaterede dokumenter,
strategier, mv. gøres tilgængelige på engelsk, som et minimum, og gerne på de officielle sprog i de lande,
hvor der finansieres aktiviteter, således at lokale partnere og aktører kan tilgå dokumenterne.
Håndværksrådets høringssvar - Danidas erhvervsplatform med høringsfrist den 22. maj 2015
Tak for invitationen til at deltage i høringen vedrørende Danidas Erhvervsplatform. Vi synes det er en god
beskrivelse I har udarbejdet og har kun et enkelt afklarende spørgsmål. Hvordan kan det være, at man
sender beskrivelsen i høring før man har beskrevet og fået kommentarer til det sidste og meget vigtige og
finansielt tunge element, ”Partnerskaber”?
Med venlig hilsen
Jens Kvorning
Jens Kvorning
Afdelingschef / Head of Department
, Islands Brygge 26, 2300 Kbh. S, tlf. 33 93 20 00, hvr.dk
Til Kontoret for Grøn Vækst,
IWGIA har med interesse modtaget og læst konceptnoten for Danidas erhvervsplatform og har
på denne baggrund følgende bemærkninger:
Det er veldokumenteret, at en del af den vækst, der hidtil er skabt i udviklingslandene har en
direkte negativ påvirkning på udsatte befolkningsgrupper, herunder oprindelige folk. Dette
gælder særlig initiativer, der påvirker rettigheder til naturressourcer og jord. Mange af de
investeringer, der foretages indenfor landbrugs- og energisektoren i områder der bebos af
oprindelige folk, har medført jordtyveri og tvangsforflyttelse og har haft negativ indflydelse på
fundamentale rettigheder såsom retten til mad, retten til sundhed og ikke-diskrimination.
I konceptnoten for Danidas erhvervsplatform nævnes f.eks. etableringen af Afrikas største
vindpark, Lake Turkana, i Kenya. I dette område bor Turkana pastoralisterne, som er en
oprindelig befolkningsgruppe. Der er tvivl om, hvorvidt projektdesignet for vindparken
anerkender og beskytter oprindelige folks rettigheder, og hvorvidt Turkana folket er blevet
korrekt konsulteret i forbindelse med allokeringen af dele af deres jord til vindparken. Dette
ses reflekteret i det faktum, at Turkana folket har bragt sagen for retten. Dette er et eksempel
på, at Danida skal lave grundige human rights/indigenous rights impact assessments, når der
ydes støtte til sådanne projekter.
Vi forventer, at Danida forholder sig aktivt til kendte risici for negativ indflydelse på oprindelige
folks – og andre udsatte gruppers - rettigheder i deres menneskerettigheds due diligence
system og som en del af platformens instrumenter for risikohåndtering.
I tråd med anbefalingerne i det samlede høringssvar fra CARE, Folkekirkens Nødhjælp, FORDI,
IWGIA og Mellemfolkeligt Samvirke til konceptnoten for ”Danish Agribusiness Fund” bør
initiativer støttet i erhvervsplatformens regi sikre ”Free, Prior and Informed Consent” (FPIC)
(Frit, Forudgående og Informeret Samtykke) fra de befolkningsgrupper (særligt oprindelige
folk), som investeringerne vil komme til at berøre. Dette bør ske i overensstemmelse med FN
Deklarationen om Oprindelige Folks Rettigheder og ILO Konventionen No 169 on Indigenous
and Tribal Peoples.
Vi håber, at disse bemærkninger reflekteres i det endelige dokument.
Med venlig hilsen
Christina Nilsson
Asia Program Coordinator
International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA)
Classensgade 11 E
2100 Copenhagen
Denmark
Ph: +45 35 27 05 03
Fax: +45 35 27 05 07
Email: [email protected]
Skype: christinaiwgia
www.iwgia.org
Dato
Side
21. maj 2015
1 af 1
Udenrigsministeriet
Kontoret for Grøn Vækst
Asiatisk Plads 2
1448 København K
[email protected]
Høring om Danidas erhvervsplatform
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at indgive høringssvar til Danidas
erhvervsplatform. Vi hilser initiativet om en samlet erhvervsplatform velkomment og anser det som
en styrkelse af det offentlige-private samarbejde i udviklingsbistanden. Der står klart, at
erhvervslivet skal involveres mere og bedre i udviklingsbistanden for at skabe vækst og
beskæftigelse i udviklingslande.
Landbrug & Fødevarer anser erhvervsplatformen som en strategisk sammentænkning af de
eksisterende ordninger, som kan skabe synergi. Vi er positive over, at der lægges op til en bredere
og mere fleksibel forståelse af partnerskaber. Fokus skal være på de konkrete udviklingsresultater
fremfor begrænsende rammer for definition af partnerskaberne. Bæredygtig forretning i
udviklingslande kræver ofte nytænkning og anderledes forretningsmodeller, end vi kender fra mere
etablerede markeder.
Landbrug & Fødevarer mener i tillæg hertil, at et af de vigtigste elementer i at få inddraget flere
virksomheder i udviklingsbistanden er dels en smidig og privatsektororienteret sagsbehandling hos
Danida, dels at de første faser af projekterne ift. afdækning af potentiale og risici tilføres flere
midler.
Med venlig hilsen
Jan Laustsen
Områdedirektør
Handel, Marked & Ernæring
Kommentarer fra Red Barnet til retningslinjer for Danidas erhvervsplatform:
Red Barnet takker for muligheden for at kommentere på Danidas erhvervsplatform. Vi har læst
dokumentet med interesse. Platformen indeholder en række spændende betragtninger over,
hvorledes privatsektoren kan inddrages i udviklingsarbejdet, og vi glæder os over, at der er
stærkt fokus på bekæmpelse af fattigdom og fremme af menneskerettigheder samt et specifikt
fokus på jobskabelse i dokumentet. Vi noterer også med tilfredshed, at der er fokus på
facilitetering, brobygning og skabelse af samarbejdsplatforme, der kan bringe relevante aktører
sammen og medvirke til nye og spændende samarbejder. Red Barnet har disse generelle
kommentarer:
Vækst:
Bæredygtig markedsdrevet vækst nævnes som den centrale vision i dokumentet. Men ordet
bæredygtig bør defineres tydeligere igennem hele dokumentet, så det sikres, at væksten er
fattigdomsorienteret. Vi foreslår derfor, at ”vækst” i visionen såvel som i resten af dokumentet
lægger sig tættere op ad ILOs og andres definitioner om ”Inclusive growth” eller ”inclusive job
rich growth”. Inklusiv vækst må komme alle befolkningsgrupper til gode, herunder især udsatte
grupper såsom kvinder og unge.
Unge:
Det nævnes i det indledende afsnit, at indsatsen skal sikre lige rettigheder og muligheder for
kvinder og mænd. Vi foreslår, at der nævnes et specifikt fokus på unges beskæftigelse. Det er
velkendt, at antallet af arbejdsløse unge er mellem 2 og 3 gange højere end resten af
befolkningen, og blandt de unge kvinder er tallet endnu højere. Der er kæmpe behov for inklusiv
jobskabelse, hvis erhvervsordningerne skal medvirke til at reducere fattigdom og ulighed.
Uddannelse og faglig træning:
I tråd med denne kommentar foreslår vi, at dokumentet får langt større fokus på uddannelse og
faglig træning som centrale elementer i ordningerne, som nødvendige ”brobyggere” mellem
fattige unge og bedre jobs. Der er i mange u-lande et paradoks problem med på den ene side
mangel på faglært arbejdskraft og på den anden millioner af unge uden anstændigt arbejde og
uden de nødvendige forudsætninger, der kræves for et bedre job. Danske virksomheder kan i
samarbejde med lokale erhvervsskoler og lokale og internationale CSOs tilrettelægge gode
træningsprogrammer, der sikrer at fattige unge får oplæring og adgang til anstændige jobs. Red
Barnet har gode erfaringer for et sådant samarbejde med f.eks. tekstilsektoren i Bangladesh.
Bekæmpelse af fattigdom og fremme af menneskerettigheder:
Dette er det overordnede mål for dansk udviklingspolitik. Der savnes en mere detaljeret
redegørelse for, hvordan dette mål sikres i erhvervsprogrammet i den praktiske implementering.
Som bekendt viste evalueringen af det tidligere B2B program, at effekten på jobskabelse ikke
Red Barnet - Rosenørns Allé 12, 1634 København V, Danmark - Telefon 35 36 55 55 - Fax 35 39 11 19 - www.redbarnet.dk - [email protected]
Red Barnet er en del af Save the Children - verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.
Red Barnet kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark og resten af verden.
havde være tilfredsstillende. Hvilke overordnede ændringer er der foretaget, der vil sikre bedre
resultater i fremtiden? Der savnes også overvejelser om, hvordan platformen kan medvirke til at
skabe forbindelser mellem den formelle og den uformelle sektor, hvor langt de fleste jobs findes
og hvor arbejds- og miljøforhold oftest er dårligst.
Governance:
Vi vil foreslå, at Danida samtænker erhvervsplatformen og de tilhørende instrumenter med
eksempelvis good governance programmer i de udvalgte lande på både nationalt og lokalt
niveau. I mange udviklingslande vil en kombination af styrkede erhvervsuddannelser, inddragelse
af lokalsamfund, kapacitetsopbygning af duty bearers og social og civil (politisk) empowerment af
f.eks. unge være relevante for erhvervsprojekter i forhold til at sikre de udviklingspolitiske mål.
Kapacitet:
Dokumentet beskriver ikke planer for at opbygge øget kapacitet vedr. menneskerettigheder og
bekæmpelse af fattigdom i forhold til inddragelse af privatsektoren såvel i Danida, på
ambassaderne og i virksomhederne. Det er f.eks. helt centralt, at virksomhederne kender og
forstår FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og andre centrale principper. En
sådan kapacitetsopbygning er en afgørende forudsætning for, at disse støtteordninger bidrager
til inklusiv vækst og anstændig jobskabelse. Har de nye vækstrådgivere denne kompetence?
Specifikke kommentarer:
Det nævnes på side 6, at danske organisationer har forskellige styrkepositioner. Vi vil foreslå, at
der under styrkepunkter for civilsamfundsorganisationer nævnes: en rettighedsbaseret tilgang,
fortalervirksomhed over for regeringer for at fremme bedre arbejdsforhold og erfaring med
arbejdet med udsatte grupper.
Det nævnes på side 7 (under 3.1), at ambassaderne har et indgående lokalt kendskab, kontakter
osv. Det er Red Barnets erfaring, at ambassaderne ofte er afhængige af NGOer i forhold til viden
om vilkårene for de fattigste grupper. Derfor er det vigtigt, at danske og lokale
civilsamfundsorganisationer indgår i de lokale netværks platforme.
I samme afsnit nævnes, at Danida i højere grad vil facilitere og skabe samarbejdsplatforme. Det
er meget positivt. Vi foreslår, at gøre disse platforme tilgængelige for en bred kreds af aktører, og
at platformene spiller en rolle ift til dokumentation, vidensdeling, best practices etc.
Det nævnes på side 12 (under Resultater….), at øget engagement af privatsektoren i at adressere
udviklingsbehov vil være et vigtigt succes parameter. Vi mener, at reduktionen af fattigdom er
den vigtigste parameter. Her kan antallet af nye og anstændige jobs være en af indikatorerne.
2
Ekstern høring om Danidas erhvervsplatform – Platform for dansk erhvervslivs deltagelse i Danmarks
udviklingssamarbejde. 22.05.15
Fagbevægelsen byder det velkomment, at Danida i denne Erhvervsplatform søger at nytænke og ikke
mindst samle og sætte retning for Danidas arbejde med at stimulere bæredygtig vækst i udviklingslandene.
Det er ligeledes positivt, at Erhvervsplatformen understreger nødvendigheden af at inddrage såvel dansk
erhvervsliv som andre partnere – herunder fagbevægelsen – i dette arbejde. Det gælder såvel i forhold til
CSR og i forhold til de bredere udfordringer omkring jobskabelse, de voksende miljøproblemer og – ikke
mindst – den stigende ulighed der præger udviklingen i store dele af verden.
Vi noterer os med tilfredshed, at omtalen af offentlig-private samarbejde også omfatter de meget positive
erfaringer, der er oparbejdet i samarbejdet mellem dansk erhvervsliv og fagbevægelsen på så forskellige
områder som miljø- og klimalovgivning og erhvervsfaglige uddannelser – såvel som trepartsmodellen på det
danske arbejdsmarked som et redskab til at finde løsninger på udfordringer i forhold til bl.a. arbejdsvilkår
og produktivitet.
Gennem de tre overordnede spor i Erhvervsplatformen har de mange forskellige erhvervsinstrumenter fået
et samlet narrativ. Samtidig omfatter den tilknyttede værktøjskasse en så omfattende samling af forskellige
tilskuds- og kreditordninger, at det må være vanskeligt for en dansk virksomhed med interesse for at
etablere sig i et udviklingsland, at gennemskue de forskellige værktøjers økonomiske rækkevidde og evt.
administrative konsekvenser.
Samtidig lægger Erhvervsplatformen vægt på, at virksomheder og finansielle investorer skal være ’tilpas
økonomisk robuste og motiverede’ til at engagere sig i udviklingslande. Konsekvensen er, at en stor gruppe
af mindre danske virksomheder er afskåret fra de forskellige støtteordninger. Det betyder igen, at den helt
overvejende del af micro- og små-virksomheder i udviklingslandende afskæres fra deres potentielle
samarbejdspartnere, og da den langt overvejende del af jobskabelsen netop sker i de helt små
virksomheder virker det modstridende i forhold til formålet om at skabe en inklusiv og bæredygtig vækst.
Her må det være muligt at finde støtte-former, som samtidig accepterer den større risiko, som opstart af
nye virksomheder og samarbejder i de små virksomheder indebærer.
Med dette forbehold mener vi, at Erhvervsplatformen generelt åbner for at inddrage en langt bredere del
af den danske ressourcebase, og ser fra dansk fagbevægelse frem til en positiv videreudvikling i såvel
tilgange, instrumenter og ikke mindst samarbejdsformer.
For LO og FTF
Sekretariatsleder