1. No category

VEJLEDNING OM
Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og
F.M.B.A.
UDGIVET AF
Erhvervsstyrelsen
Januar 2013
Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder
med begrænset ansvar (V.M.B.A.)
Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om de måder, hvorpå et kapitalselskab kan
ophøre med at eksistere.
Kapitel 6 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV) omhandler opløsning af
virksomheder med begrænset ansvar. Loven henviser til reglerne i selskabslovens kapitel
14. Da opløsningsreglerne i selskabsloven således i praksis omfatter både
kapitalselskaber og virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV, vil betegnelsen
”virksomhed” i denne vejledning omfatte både kapitalselskaber og virksomheder med
begrænset ansvar (V.M.B.A.).
Det skal indledningsvist bemærkes, at selskabslovens kapitel 14 alene omhandler
situationer, hvor virksomhederne er solvente. For så vidt angår insolvente virksomheder
skal disse opløses efter reglerne herom i konkursloven. I forlængelse af selskabslovens
regler om opløsning findes der desuden regler om fusioner og spaltninger i lovens kapitel
15 og kapitel i 6 a i LEV, hvorefter en virksomhed kan ophøre som led i en fusion eller
spaltning. Der vil dog i denne vejledning alene blive redegjort for reglerne om opløsning i
selskabslovens kapitel 14.
Selskabslovens kapitel 14 anfører tre forskellige måder, hvorpå en virksomhed kan
ophøre:
1. Opløsning ved betalingserklæring, § 216
2. Likvidation, §§ 217-224
3. Tvangsopløsning, §§ 225-230
Der er ikke andre opløsningsmuligheder (bortset fra ovennævnte mulighed for at indgå i en
fusion eller spaltning som ophørende virksomhed).
Det er vigtigt at være opmærksom på, at virksomheden i forbindelse med ophør desuden
skal afmeldes for moms og A-skat. Afmeldelse af byrder og pligter sker ved registrering i
Webreg.
1. Opløsning ved betalingserklæring
Kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne kan afgive en erklæring overfor Erhvervsstyrelsen
om, at al gæld – forfalden som uforfalden – er betalt, og at virksomheden er opløst
(betalingserklæring). Erklæringen skal underskrives af samtlige
kapitalejere/virksomhedsdeltagere. Erklæringen skal desuden indeholde oplysning om
samtlige kapitalejeres/virksomhedsdeltageres navne og adresser. Sammen med denne
erklæring skal der indsendes en erklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger
eksisterende skatte- og afgiftskrav vedrørende virksomheden. Styrelsen skal i den
forbindelse understrege, at det er vigtigt at sikre, at det er den korrekte erklæring, der
indhentes fra SKAT, idet det i modsat fald kan føre til en længere sagsbehandlingstid i
styrelsen.
Januar 2013
Betalingserklæring skal indsendes til og være modtaget i styrelsen senest 2 uger fra
underskrivelsen af erklæringen sammen med den ovenfor nævnte erklæring fra SKAT.
Styrelsen skal understrege, at indsendelsesfristen ikke kan overskrides på grund af
længere sagsbehandling hos SKAT. I sådanne tilfælde må betalingserklæringen
indsendes til styrelsen inden for 2 ugers-fristen med oplysning om, at erklæringen fra
SKAT eftersendes. Erklæringen fra SKAT skal dog fremsendes til styrelsen inden for
rimelig tid, som efter styrelsens opfattelse er inden for 4 uger.
Virksomheden anses for opløst, når styrelsen har registreret virksomhedens opløsning i
styrelsens it-system.
Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at der på tidspunktet for afgivelsen af
erklæringen fra virksomhedsdeltagerne var en gæld, der ikke var kendt på
opløsningstidspunktet, hæfter kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne personligt, solidarisk
og ubegrænset for denne gæld.
Du kan finde betalingserklæring her.
2. Likvidation
Selskabslovens §§ 217-224 indeholder de nærmere regler for frivillig og solvent likvidation.
Det følger af disse regler, at kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne skal træffe beslutning
om likvidation af virksomheden på en generalforsamling.
Kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne skal på generalforsamlingen vælge en eller flere
likvidatorer, som skal forestå likvidationen, dvs. afhænde virksomhedens aktiver og
passiver og opløse virksomheden.
Likvidator tegner – efter anmeldelse til og registrering i Erhvervsstyrelsen – virksomheden,
indtil likvidationen er gennemført. Det vil sige, at det er likvidator, der kan indgå
retshandler på virksomhedens vegne. Ledelsen kan således ikke længere tegne
virksomheden og indgå retshandler på vegne af virksomheden. Ledelsen vil blive
registreret som fratrådt samtidig med, at Erhvervsstyrelsen registrerer, at virksomheden er
trådt i likvidation.
Der er ikke nogen formelle krav til, hvem der kan være likvidator. Der stilles de samme
krav til likvidator, som der stilles til ledelsesmedlemmer. Dette betyder, at likvidator skal
være myndig, ligesom han/hun ikke må være under nogen form for værgemål. Likvidator
kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt den pågældende.
En virksomhed, der er under likvidation, skal – indtil likvidationen er afsluttet – bruge
betegnelsen ”i likvidation” i forlængelse af sit virksomhedsnavn.
Beslutning om at træde i likvidation skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 2 uger
efter, at beslutningen er træffet. Du kan finde anmeldelsesblanketten på virk.dk. Med
anmeldelsen skal indsendes et referat fra den generalforsamling, hvor likvidationen blev
besluttet. Likvidator skal samtidig sende en meddelelse til alle kendte kreditorer om, at
Januar 2013
virksomheden er trådt i likvidation. For god ordens skyld skal det nævnes, at det ikke er
muligt at registrere en likvidation via Webreg.
Når styrelsen har modtaget anmeldelse om beslutning om at træde i likvidation, registrerer
styrelsen dette i sit it-system og opfordrer dermed kreditorerne til at anmelde eventuelle
krav til likvidatoren. Kreditorerne har 3 måneder til at anmelde krav.
Når det er registreret, at en virksomhed er trådt i likvidation, bevirker dette, at der er en
række begrænsninger i, hvilke ændringer af de registrerede oplysninger vedrørende
virksomheden, der kan besluttes. Der kan således alene besluttes og registreres ændring
af revisor- og likvidator samt kapitalforhøjelser for den pågældende virksomhed samt i
visse tilfælde adresseændringer.
Likvidator kan tidligst optage boet (virksomheden) til endelig likvidation efter udløbet af
fristen på 3-måneder. I den forbindelse skal det bemærkes, at hvis en anmeldt fordring
ikke kan anerkendes, skal likvidator underrette kreditor herom ved anbefalet brav med
samtidig oplysning om, at sagen senest 4 uger efter brevets afsendelse kan indbringes for
retten.
En virksomhed under likvidation kan udbetale udbytte, herunder ekstraordinært udbytte,
efter den relevante lovgivnings almindelige regler om udlodning af udbytte.
I den forbindelse skal styrelsen henvise til sin vejledning om udlodning af udbytte, som
også er tilgængelig via styrelsens hjemmeside.
Udbetalingen af likvidationsprovenuet kan tidligst ske efter udløbet af 3-måneders fristen
for kreditorernes anmeldelse af krav, og først når gælden til kendte kreditorer er betalt.
Efter selskabsloven er der dog mulighed for at foretage a conto-udbetalinger af
Likvidationsprovenuet, mod at stille betryggende sikkerhed. På denne måde kan
kapitalejerne få midler ud af selskabet, inden den likvidationsprocessen er endelig
afsluttet. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at uretmæssige a conto-udbetalinger kan
kræves tilbagebetalt efter lovens almindelige bestemmelse herom.
Når likvidationsprovenuet er udloddet, afsluttes likvidationsprocessen ved, at der afholdes
en generalforsamling, hvor kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne træffer endelig beslutning
om at likvidere virksomheden, og hvor det af likvidator udarbejdede likvidationsregnskab
godkendes af kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne.
Som nævnt ovenfor skal der som led i en likvidation udarbejdes et afsluttende
likvidationsregnskab. Det afsluttende likvidationsregnskab skal udarbejdes i
overensstemmelse med årsregnskabslovens regler og skal dække perioden fra den sidste
dato fra hvilken, der er aflagt årsrapport og frem til virksomhedens opløsning.
Generalforsamlingen kan først træffe endelig beslutning om likvidationen af virksomheden
og virksomhedens opløsning, når samtlige årsrapporter for afsluttede regnskabsår og
likvidationsregnskabet dækkende perioden fra stiftelse og indtil opløsning er indsendt til
styrelsen.
Januar 2013
I tilfælde af at en virksomhed ophører efter udløbet af et regnskabsår, men inden udløbet
af indsendelsesfristen for årsrapporten for det tidligere afsluttede regnskabsår, er der ikke
krav om, at virksomheden skal aflægge både et afsluttende likvidationsregnskab og en
årsrapport for det afsluttede regnskabsår, idet der i stedet kan udarbejdes et
"kombinationsregnskab”, dvs. et regnskab, der omfatter såvel årsrapporten for det
afsluttede regnskabsår som det afsluttende likvidationsregnskab. Et sådant regnskab skal
omfatte perioden fra den sidst aflagte årsrapport og til tidspunktet umiddelbart inden
beslutning om endelig opløsning.
Erhvervsstyrelsen accepterer ikke anvendelsen af et ”kombinationsregnskab”, der
modtages efter udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for det seneste afsluttede
regnskabsår.
Dette bevirker, at hvis der er tale om en virksomhed med kalenderåret som regnskabsår,
kan der ikke udarbejdes et ”kombinationsregnskab”, der f.eks. vedrører perioden 1. januar
2012 til 30. juni 2013, da afslutningstidspunktet for ”kombinationsregnskabet” gør, at
”kombinationsregnskabet” vil blive indsendt til Erhvervsstyrelsen efter udløbet af
indsendelsesfristen for årsrapporten for 2012, som udløber den 31. maj 2013.
Virksomheden skal dette tilfælde i stedet udarbejde og indsende en årsrapport for 2012 og
efterfølgende – i forbindelse med anmeldelse af afslutningen af likvidationen – indsende
det afsluttede likvidationsregnskab.
Opmærksomheden skal i øvrigt henledes på, at regnskaber ikke kan indsendes pr. mail
eller som PDF-filer. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der er indført regler om
obligatorisk digital indsendelse af årsrapporter, som på nuværende tidspunkt omfatter
virksomheder, der aflægger regnskab efter regnskabsklasse B og C. Det er imidlertid ikke
muligt at indsende det afsluttende likvidationsregnskab digitalt.
Likvidator skal foretage anmeldelse om endelig likvidation til styrelsen senest 2 uger efter,
at kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne har truffet beslutning herom. Likvidationsregnskab
og generalforsamlingsprotokollat skal vedlægges anmeldelsen. Styrelsen registrerer
herefter virksomheden som opløst ved likvidation.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at der ikke er nogen tidsbegrænsning på, hvor længe
en virksomhed kan være under likvidation.
En virksomhed under likvidation skal derfor udarbejde og indsende årsrapporter for de
regnskabsår, som afsluttes under likvidationen.
3. Tvangsopløsning
Erhvervsstyrelsen kan i en række tilfælde træffe beslutning om at anmode skifteretten om
at tvangsopløse en virksomhed. Dette er bl.a. tilfældet, hvis virksomheden ikke har en
lovlig ledelse, mangler revisor, hvis virksomheden er underlagt revisionspligt eller frivilligt
har tilvalgt revision, eller hvis virksomheden ikke rettidigt indsender årsrapport til styrelsen.
Styrelsen bemærker i den forbindelse, at muligheden for at oversende en virksomhed til
tvangsopløsning ved skifteretten er en rettighed, som styrelsen er tillagt efter loven. Det er
Januar 2013
således ikke muligt at kræve, at styrelsen anmoder skifteretten om at tvangsopløse en
eller flere virksomheder.
Styrelsens beslutning om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning i skifteretten
offentliggøres i styrelsens it-system. Virksomheden skal herefter tilføje ”under
tvangsopløsning” til sit navn. Når styrelsen har truffet afgørelse om at anmode skifteretten
om at tvangsopløse en virksomhed, kan styrelsen ikke efterfølgende registrere ændringer i
virksomheden. Der kan alene registreres ændringer affødt af, at skifteretten udpeger en
likvidator eller en revisor.
Skifteretten kan udpege en likvidator til at forestå opløsningen af virksomheden. Likvidator
indtræder i stedet for virksomhedens ledelse og tegner herefter virksomheden, hvorfor
virksomhedens ledelse ikke kan tegne virksomheden. Virksomhedens ledelse vil således
blive afregistreret, når styrelsen registrerer, at virksomheden er oversendt til
tvangsopløsning i skifteretten.
I perioden mellem Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning og indtil skifteretten
evt. udpegeren likvidator, er ledelsen alene berettiget til at foretage dispositioner, der er
nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for virksomheden og kreditorer.
Ledelsen er desuden forpligtet til at give likvidator de oplysninger, der er nødvendige til at
kunne opgøre virksomhedens aktiver og passiver.
Skifteretten har desuden mulighed for at udnævne en revisor for virksomheden. Denne
revisor kan være afløser eller supplering for en allerede valgt revisor, eller ny revisor i
tilfælde af, at virksomheden ikke har en sådan.
Efter styrelsens anmodning om tvangsopløsning skal kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne
henvende sig til skifteretten med evt. spørgsmål til den videre proces. Skifteretten vil typisk
indkalde virksomhedens ledelse eller seneste registrerede ledelse samt evt.
kapitalejere/virksomhedsdeltagere til et møde i skifteretten, hvor skifteretten træffet
beslutning om, hvordan opløsningen skal ske.
Styrelsen skal i den forbindelse anbefale, at virksomhedens nuværende eller seneste
registrerede medlemmer af ledelse og/eller virksomhedens ejere deltager i mødet i
skifteretten.
Virksomheder, som er under tvangsopløsning, har som udgangspunkt mulighed for at
anmode styrelsen om at genoptage virksomheden, I den forbindelse skal styrelsen
henvise til vejledning om genoptagelse. Vejledningen er desuden tilgængelig på styrelsens
hjemmeside www.erst.dk.
Styrelsen skal dog her gøre opmærksom på, at der gælder en 3 mdr. frist for at anmode
styrelsen om at genoptage virksomheden. Hvis virksomheden inden for de sidste 5 år har
været under tvangsopløsning, er det ikke muligt at anmode styrelsen om genoptagelse af
virksomheden.
Yderligere information om tvangsopløsning ved skifteretten kan findes på
http://www.domstol.dk/Pages/default.aspx
Januar 2013