Retningslinjer for planlægning og tilrettelæggelse af lejrskoler/kanoture/hytteture i forbindelse med undervisningen. Princip: I henhold til § 16 i lov om folkeskolen kan dele af undervisningen organiseres og tilrettelægges som lejrskoler/kanoture/hytteture, der i modsætning til ekskursioner indebærer mindst én overnatning. Et lejrskoleophold indbefatter undervisning over flere skoledage, hvor undervisningen er henlagt væk fra skolen med det formål, at give eleverne mulighed for at gøre sig erfaringer, som ikke kan gøres på skolen og som har tilknytning til den daglige undervisning. Da lejrskoler/kanoture/hytteture efter deres formål og indhold er del af den samlede løbende undervisning, er der mødepligt for eleverne. Dog kan skolen ikke gennemtvinge en udvidelse af undervisningstiden til også at omfatte overnatning, for elever der ikke ønsker at deltage. For de elever, der ikke deltager i lejrskolen, tilrettelægger skolen anden undervisning. En elev kan ikke udelukkes, fordi elevens forældre ikke har betalt på forhånd. Der må ikke afkræves forældrene et højere beløb til kosten, end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævning må derfor ske på grundlag af et forsigtigt skøn. Evt. manglende betaling dækkes af skolens budget. Retningslinje: Skolen afholder alle udgifter, der er nødvendige for lejrskolens/kanoturens/hytteturens gennemførelse. Klassen kan lave en fælles opsparing eller tjene penge til klassekassen på anden vis. Disse penge kan bruges til afholdelse af aktiviteter, der kan give eleverne mulighed for yderligere oplevelser på turen i den periode, der må betegnes som elevernes fritid. F.eks. tivoli-tur o. lign., der ligger uden for lejrskolens undervisningsmæssige formål. Udgiften til forplejning betales af forældrene på grundlag af takster fastsat på baggrund af Forbrugerstyrelsens oplysninger om et skønnet sparet hjemmeforbrug (kostbeløb). Taksten er 75 kr. pr. overnatning pr. elev. Betalingen kan opkræves forud. Forældrene sørger for børnenes lommepenge. Retningslinjer for planlægning og tilrettelæggelse af lejrskoler/kanoture/hytteture i forbindelse med undervisningen. I forbindelse med planlægningen og tilrettelæggelsen af det kommende skoleår fastlægges tidspunkterne for de kommende hytteture, lejrskolen og kanoturen. De faglige og sociale formål med hytteturene, lejrskolen og kanoturen skal fremgå af de enkelte klassers årsplan. Klassetrin Der kan afholdes hytteture med én overnatning på 0. - 4. klassetrin. Der afholdes en kanotur med én overnatning for 5. -og 6. klassetrin. Der afholdes en lejrskole med maksimal fire overnatninger på 6. klassetrin. Alle hytteture, lejrskolen og kanoturen skal afholdes altid i Danmark. Ved transporten for lejrskolen bruges DSB frirejser. For at kunne benytte tilbudet om frirejse er det et krav, at man overholder bestillingsfristen på senest 10 uger før afrejsen (71 dage). Frirejsen til Bornholm kan gå via Sverige. Skolens betaling. Hytteture på 0. - 4. klassetrin: 75 kr. pr. elev pr. overnatning. Kanoturen på 5. -og 6. klassetrin: skolen betaler for alt det praktiske. (leje af kanoer, lejrplads samt transporten) Lejrskole på 6. klassetrin: 650 kr. pr. elev for hele turen Skolen dækker desuden udgifterne vedr. lærernes og pædagogernes deltagelse. Forældrebetaling: Der kan opkræves forældrebetaling til dækning af udgifter til forplejning. Der kan opkræves 75 kr. pr. elev pr. overnatning. Ved skolerejser kan der ske frivillig forældrebetaling ud over de 75 kr. pr. elev pr. overnatning. Deltagelse i en skolerejse er frivillig. Hvis en elev ikke deltager, skal eleven følge undervisningen i en anden klasse. Diæter: Der ydes kun diæter til deltagende lærere ved lejrskole. Retningslinjer for planlægning og tilrettelæggelse af lejrskoler/kanoture/hytteture i forbindelse med undervisningen. Budget: Ved planlægningen af lejrskolen /kanoturen / hytteturen udarbejdes der et budget af de involverede lærere, der skal godkendes af skolens ledelse. Efterfølgende forelægges budgettet forældrene. Hvis hytteturen/lejrskolen giver overskud, og der har været forældrebetaling, skal overskuddet fordeles ligeligt blandt forældrene. Hvis der blandt forældrene er enighed om det, kan overskuddet tilfalde klassekassen, og kan bruges til andre sociale arrangementer for klassen. Hvis hytteturen/lejrskolen giver underskud, redegøres der skriftligt for dette i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Hytteture Hytteture planlægges og tilrettelægges i samarbejde med klassens forældre. Lærerne og Pædagogerne overnatter ikke på hytteture. (forældrenes ansvar) Ekskursioner: Heldagsture som afvikles i forbindelse med undervisningen. Ekskursioner planlægges og tilrettelægges af klassens lærerteam. Udgifterne afholdes af skolens. Forplejning indgår ikke i skolens udgifter (madpakke med hjemmefra). I indskolingen 0. -2. klasse kan der afvikles ekskursioner med deltagelse af/og i samarbejde med personale fra SFO. Ekskursioner / Ture ud af huset / Hytteture / Skriveaften på skolen Ekskursioner / ture ud af huset / Hytteture / Skriveaften på skolen – prioriteres af lærerne selv. Godkendt den 6. marts 2013
© Copyright 2024