Notat Til Til Kopi til 21. januar 2015 Byrådsmøde Orientering Socialchefen SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Byrådsforespørgsel fra Enhedslisten vedr. forældrebetaling for børn i døgninstitutioner og familiepleje. Rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse er anmodet om en redegørelse for forældrebetaling for aarhusianske børn i døgninstitutioner og familiepleje. Dette notat indeholder svar på de stillede spørgsmål: Grundlæggende om forældrebetaling Det er det grundlæggende udgangspunkt for behandlingen af sagerne, at forældre har forsørgelsespligten over deres børn uanset, om de er handicappede eller ej. Når et barn eller en ung anbringes udenfor hjemmet, overtager kommunen imidlertid forsørgelsen af barnet eller den unge. Det betyder, at forældrene ikke længere er forpligtet til at afholde udgifter til fx institutioner, tøj, kost og fritidsinteresser med mere. Det har den økonomiske konsekvens for forældrene, at børne- og familie-ydelserne inddrages, og at forældrene i henhold til serviceloven og den tilhørende bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 skal bidrage til udgifterne ved barnets døgnophold. Forældrene har således pligt til at bidrage til barnets forsørgelse i forhold deres indkomstgrundlag. Der er i visse særlige tilfælde adgang til fritagelse for forældrebetaling – se nærmere herom på side 4. Socialforvaltningens praksis Siden 2011 er der sket en ændring i praksis ved sagsbehandlingen af forældrebetalingerne i anbringelsessagerne på både Familiecentret og på Handicapcentret for Børn. Der er til brug for sagsbehandlingen udarbejdet en ny intern instruktion, som har været gældende fra august 2014. Praksisændringen betyder, at flere forældre end tidligere sættes i betaling. Denne udvikling skyldes bl.a., at der med Barnets Reform i 2011 blev sat fokus på viden og ansvarlighed i forhold til kommunens budgetter som en integreret del af sagsbehandlerens arbejde. Dette medførte en lovændring i 2012, hvor det eksplicit blev indskærpet i lovgivningen, at såvel faglige som økonomiske hensyn skal inddrages ved fastsættelse af serviceniveauet i kommunerne. Ligeledes har sammenlignelige sagers afgørelser i Ankestyrelsen betydet, at langt flere forældre nu end tidligere sættes i egenbetaling. Den nye praksis for behandlingen af sager med forældrebetaling hænger også tæt sammen med Ankestyrelsens principafgørelse 158-12, som slår Socialforvaltningen Aarhus Kommune Familier, Børn og Unge Jægergården, Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 87 13 41 58 E-mail: [email protected] Direkte e-mail: [email protected] www.aarhus.dk Sag: 15/001300-2 Sagsbehandler: Helle Kongsted fast, at forældre har en pligt til at bidrage til udgifterne ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet i forhold til deres indkomstgrundlag. 21. januar 2015 Det skal bemærkes, at det også før Barnets Reform har været et krav i serviceloven, at forældrene har pligt til at bidrage til udgifterne ved barnet/den unges anbringelse. Aarhus Kommune er således forpligtet til at træffe afgørelse om forældrebetaling efter bekendtgørelsens regler. Spørgsmål: Hvor mange enlige og hvor mange samboende forældre har fået brev fra rådmand/forvaltning om, at de skal betale for barnets ophold i døgninstitution? Hvor mange enlige og hvor mange samboende forældre har fået brev fra rådmand/forvaltning om, at de skal betale for barnets ophold i familiepleje? Svar: Hvis forældrene ikke er samboende på tidspunktet for anbringelsen, træffes der afgørelse om forældrebetaling i forhold til bopælsforælderen. Børnebidraget tilfalder kommunen. Socialforvaltningen kan ikke elektronisk opgøre oplysninger om forældrenes status i forhold til om de er enlige eller samboende. En opgørelse heraf vil således alene kunne udarbejdes ved at læse hver enkelt sag. Dette vil være en betydelig administrativ opgave. Spørgsmål: Hvor mange betalingsfritagelser har rådmand/forvaltning ud stedt? Svar: I nedenstående tabel vises antallet af sager pr. anførte datoer sammenholdt med antallet af afgørelser om forældrebetalinger og fritagelser fra betalinger på henholdsvis Familiecentret og Handicapcentret for Børn. Aktuelle anbringelser Forældrebetalinger Andel af forældrebetaling Fritagelser for forældrebetalinger Tidspunktet for opgørelserne Familiecentret* 412 188 46 % 60* 15.1 2015 Handicapcentret til Børn 97 70 72 % 27 8.1.2015 I alt 509 258 51 % 87 *Familiecentret forventer alle sager om forældrebetaling færdigbehandlet primo 2015. Spørgsmål: Hvor langt varsel har rådmand/forvaltning givet forældrene forud for betalingskravets iværksættelse? Svar: Betalingspligten for forældrebetaling indtræder ved starten af barnets/den unges anbringelse. Forældrebetalingen sættes i gang med starttidspunktet den 1. eller 15. i måneden. Tidspunktet for 1. opkrævning fastsættes med et varsel på løbende måned + 30 dage, og betaling opkræves herefter hver måned. I revurdering af sager træder betalingspligten i kraft med samme frist, gældende fra det tidspunkt, hvor der er truffet ny afgørelse. Spørgsmål: Hvor mange af forældrene har rådmand/forvaltning tilbudt samtale om det økonomiske grundlag for forvaltningens og institutionens fremtidige samarbejde om barnet, herunder eventuelt boligskift som følge af betalingskravet og opretholdelse af værelse for barnet i familiens hjem samt eventuelt opgivelse af handicapbil? Svar: Ved alle nyanbringelser orienteres forældrene mundtligt om reglerne, klageadgang og beregningsgrundlaget for forældrebetaling. Samtidig er der i alle sager skriftlig kommunikation via partshøringsbrev, hvor forældrene vejledes i klageadgang. Der er en tidsfrist på 14 dage, hvor forældrene kan komme med bemærkninger, og hvor de har mulighed for at kontakte forvaltningen med henblik på en uddybning af forslaget til afgørelsen. Forældre, der bor i lejebolig og modtager boligsikring opretholder ydelsen, når barnet /den unge anbringes med den begrundelse, at barnet skal have et værelse ved hjemmebesøg, eller hvis barnet flytter hjem. Spørgsmål: I hvor mange af betalingsbrevene indgår de konkrete handleplaner for barnets udvikling som grundlag for betalingsafgørelsen? Svar: Afgørelserne om forældrebetalinger skal altid træffes på baggrund af børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Disse dokumenter vedlægges ikke afgørelserne, men de er i forvejen kendt af forældrene. Spørgsmål: 21. januar 2015 I hvor mange tilfælde vurderes det, at barnets ophold i døgninstitution eller familiepleje ikke udvikler barnet, og hvordan finder en sådan vurdering sted? Svar: Den aktuelle debat vedrørende forældrebetaling for anbringelse af børn med handicap drejer sig særligt om den socialfaglige vurdering af, hvornår der er tale om fritagelse på grund af et ”udpræget behandlingsmæssigt sigte”, som ifølge Ankestyrelsen betyder, at ”der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til ud1 vikling af barnet eller den unge af ikke ubetydeligt omfang ” Socialforvaltningens udgangspunkt er, at alle anbragte børn har et udviklingspotentiale. Målene for barnets udvikling fremgår af handleplanen, som er udarbejdet på baggrund af den børnefaglige undersøgelse jf. Servicelovens § 50. Der er således ikke tale om, at forvaltningen vurderer, at børnene i de omtalte sager ikke har et udviklingspotentialer, men om der er tale om udsigt til udvikling i et ikke ubetydeligt omfang. 1 (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 7 oktober 2012) 21. januar 2015
© Copyright 2024