1. No category

GRUNDMATERIALE
4.-6. KLASSE
SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE
INDHOLD
FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
HVAD INDEHOLDER MATERIALET? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
FAG OG TVÆRFAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
EMNE 2: IDENTITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
EMNE 3: KROP OG PUBERTET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
EMNE 4: FORELSKELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
EMNE 5: PRÆVENTION OG SEXSYGDOMME . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Uge Sex 2014 © Sex & Samfund, 2014
ISBN nr. 978-87-89360-98-0
Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse.
Indhold: Line Anne Roien
Indhold vedr. elever med særlige behov: Jonas Paustian Borup og Mette Gundersen
Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt
Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Stephen Monaghan og Lars Nybøll
Layout: Marianne & Robin og Ditte Aare Petersen
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
2
FORORD
Du sidder nu med grundmaterialet, der indeholder ideer til seksualundervisningen på 4.-6. klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds og TrygFondens kampagne, Uge Sex.
Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen
i februar som i resten af skoleåret.
Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit
kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse – afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du
kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan
kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes
bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til 4.-6.
klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere
års temamaterialer ved at logge ind på www.ugesex.dk. Dette
grundmateriale kan også bruges sammen med hjemmesiden til
4.-6. klasse, www.migogminkrop.dk (se særskilt lærervejledning til
denne side).
Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt
med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen
i skolen (se ”Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab”, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009).
Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for
undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i
kampagnehæftet ”Introduktion til Uge Sex”.
OM SEX & SAMFUND
Sex & Samfund støtter og igangsætter
projekter, der øger menneskers viden og
bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme,
prævention, graviditet og abort. Målet er,
at alle mennesker skal have mulighed for
at tage informerede og frie valg om deres
seksualliv.
Sex & Samfund driver blandt andet en
præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning
”Sexlinien for Unge, en række hjemmesider
om prævention, sexsygdomme og abort
samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden
www.bedreseksualundervisning.dk skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen
i Danmark. Derudover har Sex & Samfund
et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien.
Læs mere om Sex & Samfund på
www.sexogsamfund.dk.
God fornøjelse med seksualundervisningen – både i Uge Sex og
resten af året!
Med venlig hilsen
Sex & Samfund
BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK
Læs mere om seksualundervisningens didaktik,
få overblik over undervisningsmaterialer eller
finde andre øvelser til undervisningen på Sex &
Samfunds hjemmeside til undervisere,
www.bedreseksualundervisning.dk.
SEX & SAMFUND OG
TRYGFONDEN
SAMARBEJDER OM UGE SEX
Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for 0.-6.
klassetrin. Målet er at sikre børn og unges
sundhed og trivsel gennem tidssvarende
seksualundervisning i øjenhøjde.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
3
HVAD INDEHOLDER
MATERIALET?
Materialet består af konkrete øvelser inden for fem centrale emner
for seksualundervisning på 4.-6. klassetrin. Emnerne er:
•
•
•
•
•
Et trygt rum i seksualundervisningen
Identitet
Krop og pubertet
Forelskelse
Prævention og sexsygdomme
I afsnittet " Et trygt rum i seksualundervisningen” findes en række
øvelser, der har til formål at skabe trygge rammer for seksualundervisningen for alle elever i klassen.
ØVELSER OG
MÅLGRUPPE
Leder du efter øvelser
til et bestemt klassetrin? Få let overblik over
grundmaterialets øvelser
fordelt på vejledende
målgrupper af elever.
Hvert emne indledes med en introducerende tekst, der begrunder
dets relevans samt sætter fokus på enkelte pædagogiske og didaktiske overvejelser, for eksempel vedrørende relevante klassetrin,
trinmål og temaets tværfaglige muligheder.
Under hvert emne finder du en række øvelser, der alle er inddelt i
afsnittene: Mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Nogle øvelser har desuden særskilte
anbefalinger i forhold til elever med særlige behov. Til en række af
øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne.
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Elever med
særlige behov
Et trygt rum i
seksualundervisningen
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
Identitet
2.1
2.3
2.5
2.6
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.7
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
Krop og pubertet
3.1
3.2
3.3
3.7
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.2
3.4
3.5
3.6
3.7
3.1
3.2
3.3
3.4
3.6
Forelskelse
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
5.1
5.2
5.3
5.4
5.1
5.2
5.3
Prævention og
sexsygdomme
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
4
HVAD INDERHOLDER MATERIALET?
ØVELSER OG TIDSFORBRUG
Leder du efter korte eller lange øvelser?
Få let overblik over, hvor lang tid der skal
bruges på grundmaterialets øvelser.
Øvelser
De helt korte
(< ½ time)
1.1
1.2
1.3
1.5
1.6
2.2
2.3
3.2
3.3
3.7
4.2
4.3
5.3
De korte
(½-1 time)
2.1
2.4
2.5
3.4
3.5
3.6
4.4
4.5
5.1
5.2
De lidt længere
(1-2 timer)
1.4
2.6
3.1
4.1
5.4
De lange
(>2 timer)
2.7
4.6
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
5
FAG OG TVÆRFAG
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et af
folkeskolens obligatoriske emner i børnehaveklassen og på 1.-9.
klassetrin. De obligatoriske emner er "timeløse", og det betyder, at
de skal indgå i undervisningen i de øvrige skemalagte fag.
Undersøgelser viser, at det oftest er dansk- og biologilærerne, der
står for seksualundervisningen i skolen, men fordi seksualundervisningens indhold går på tværs af traditionelle faggrænser, er der
imidertid rig mulighed for, at andre fag også kan bidrage med deres
særlige tilgange og arbejdsformer.
I seksualundervisningen er der desuden gode muligheder for at
sætte fokus på udviklingen af elevernes individuelle og klassens
samlede trivsel. Underviseren, der arbejder med AKT (adfærd,
kontakt, trivsel) på mellemtrinnet kan med fordel gøre dette i sammenhæng med seksualundervisningsforløb i klassen, eventuelt i
"klassens tid".
DANSK OG
SEKSUALUNDERVISNING
Inddrag skønlitterære tekster af god kvalitet, der behandler emner som kroppen, køn,
følelser og familier. Brug højtlæsning eller
elevernes egen læsning, alt efter klassetrin,
og lad teksterne fungere som afsæt for
både fælles klassesamtaler og elevernes
egen produktion af mindre tekster.
Find konkrete forslag til tekster i materialet "Uge Sex i Dansk. Litteraturforslag til
seksualundervisningen".
Her på siden kan du finde inspiration til, hvordan seksualundervisningen kan integreres i et tværfagligt samarbejde med en række
af fagene på mellemtrinnet samt se, hvilke af øvelserne i dette
grundmateriale der passer til netop de fag, du underviser i.
NATUR/TEKNIK, IDRÆT OG
SEKSUALUNDERVISNING
IT, MEDIER OG
SEKSUALUNDERVISNING
Inddrag perspektiver i seksualundervisningen, der styrker elevernes
udvikling af digital dannelse, it- og
mediekompetencer (se faghæfte 48).
Lad eleverne arbejde analytisk og kritisk
med fænomener som sociale fora,
personlige profiler og blogs med henblik
på at undersøge for eksempel betydningen af brug af bestemte typer fotos
(kroppe, ansigter, kønsroller, seksuelle
undertoner), venskaber med folk, man
ikke kender ”i virkeligheden”, og ”likes”.
Herigennem styrkes elevernes evne til
at håndtere kommunikation i cyberspace
og deres kompetencer til at kunne forstå
egne og andres handlinger på nettet.
Find inspiration i øvelse 2.6 og 2.7 og i
elementet ”Væggen” på www.sexfordig.dk (se særskilt lærervejledning til
denne).
Lav et forløb om pubertet, hvor eleverne
undersøger spørgsmålet ”Hvad sker der
med kroppen i puberteten?”. Lad eleverne
lave mindmap over deres viden om pubertet
og opstille simple hypoteser om, hvad der
sætter puberteten i gang. Inddrag faglig
læsning, både i bøger (for eksempel kapitlet
om pubertet i bogen ”At være sig selv”, Sex
& Samfund 2010) og på nettet (for eksempel på www.migogminkrop.dk). Afslut
forløbet med mindre præsentationer for
hinanden i klassen, eventuelt med inddrage
af IT. Overvej at inddrage skolens sundhedsplejerske i forløbet.
Find inspiration i øvelse 3.1, 3.2 og 3.3 samt
på www.migogminkrop.dk, hvor der film,
quizzer og opgaver om pubertet.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
6
ØVELSER OG FAG
Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få let overblik
over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser.
Øvelser
Dansk
2.1
2.4
2.7
3.1
3.4
3.5
4.1
4.4
4.5
5.4
Natur/teknik
3.3
3.6
5.1
5.2
5.3
5.4
IT - og
mediekompetencer
2.2
2.4
3.2
4.2
Idræt
3.1
3.2
3.3
Billedkunst
2.1
2.7
3.4
Matematik
4.6
Musik
4.1
AKT (adfærd, kontakt,
trivsel)
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
2.1
2.2
2.3
3.7
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
7
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der
ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med
særlige behov bedre forudsætninger for at forstå og deltage aktivt i
seksualundervisningen.
Særlige udfordringer for elever med særlige behov
Det er vigtigt at være opmærksom på, at seksualundervisning kan
være et særdeles vigtigt redskab for elever med særlige behov
for at styrke og udvikle deres sociale færdigheder og evne til at
indgå i sociale relationer. I indskolingen er det i forhold til venskaber og familie, og senere er det ligeledes i kærlighedsmæssige og
seksuelle relationer. Nogle elever med særlige behov har brug for
ekstra og målrettet træning i at mærke egne og aflæse andres
reaktioner, grænser og følelser.
Elever med særlige behov i folkeskoleklasser
I de fleste folkeskoleklasser er der en eller flere elever med særlige
behov. Sex & Samfunds anbefaling er, at bruge de samme redskaber til inklusion, der bruges i de andre fag. F.eks. at variere undervisning og undervisningsmaterialer, og generelt elementer som
billeder, film, kropslige øvelser, redskaber og kreativitet.
Sex & Samfunds hjemmesider
Sex & Samfund anbefaler at anvende forskellige elementer fra Sex
& Samfunds hjemmeside til 4.-6. klassetrin: www.migogminkrop.
dk. Flere af elementerne på denne side fungerer rigtig godt for
mange elever med særlige behov.
BILLEDER I UNDERVISNINGEN
Sex & Samfund har udviklet en række tegninger og figurer til
brug i undervisningen. Tegningerne kan findes på:
www.bedreseksualundervisning.dk/special. Tegningerne er
målrettet specialklasser i udskolingen, men flere af dem er
ligeledes relevante på mellemtrinnet.
Tegningerne er velegnet til at konkretisere situationer,
følelser og relationer som ellers kan være svære for mange
elever at afkode og sætte ord på. Figurerne er en form for
påklædningsdukker, der har forskellige ansigter og mimik,
der kan bruges til, på en sjov måde, at tale om følelser,
kropssprog og signaler. Sex & Samfund anbefaler tegninger
og figurer indenfor temaerne: Lyst og ulyst, Sociale relationer og kroppen.
På hjemmesiden er der materialer med forslag til konkrete
arbejdsopgaver, der knytter sig til tegninger og figurer, men
det er vigtigt at være opmærksom på, at forslagene er udarbejdet til udskolingen.
Specialklasser
Materialet kan anvendes i specialklasser, hvor eleverne er vant
til at fungere i en gruppe/klasse, og har sproglige og kognitive
kompetencer til at arbejde med øvelser, dialog og eksempler. I de
fleste specialklasser har eleverne imidlertid helt forskellige behov,
forudsætninger og niveau. Det er op til underviseren at vurdere og
udvælge de øvelser, der kan anvendes i den enkelte klasse og supplere med andre typer af materialer.
Til specialklasser på udskolingsniveau anbefaler Sex & Samfund,
at man i stedet anvender det Uge Sex materiale, der er udviklet
specifikt til specialklasser på udskolingsniveau. Derudover har Sex
& Samfund udviklet en række gratis film, tegninger og materialer
til specialskoler på udskolingsniveau. Det findes gratis på: www.
bedreseksualundervisning.dk/special.
Fortsættes på næste side...
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
8
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
… Fortsat fra forrige side
Udvalgte øvelser og anbefalinger
I afsnittet ”Hvad indeholder materialet?” kan du finde en oversigt
over, hvilke af materialets øvelser som er specielt relevante til
elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis
bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner. Andre øvelser
kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede
til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete
anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering.
Organisering af øvelserne
Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange
tilfælde en anden organisering af øvelserne end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse
på 20-25 elever. Desuden kan nogle elever have vanskeligt ved at
arbejde individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et
andet valg af organisering vil være mere velegnet.
Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og
parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig
i at arbejde sammen og for eksempel laver nogle mere fysisk aktive
øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over,
inden valget af øvelser foretages.
Indhold
Det er vigtigt at arbejde hen i mod at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser
at ”have særlige behov”, hvorfor det som underviser kan være
givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at
”vi alle er forskellige”, er noget positivt.
Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er
noget særligt på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber
eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold
til ikke at ville ”falde uden for normen”? Hvilken betydning har
det for elevernes seksualitet og seksualundervisningen, hvis der
for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som
disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som
underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning
sammen med sine elever.
Et trygt rum i seksualundervisningen
Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne
fra afsnittet om det trygge rum med elever med særlige behov, da
øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket
seksualundervisning. Sex & Samfund anbefaler, at hver sektion
påbegyndes med at de fælles aftaler læses op sammen med
eleverne, så der dannes en rød tråd fra forrige undervisning. Ligesom det kan være en god idé at påbegynde undervisningen med at
ridse op, hvad der blev arbejdet med sidste gang, og afslutte med
at tale om, hvad der skal arbejdes med næste gang.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
9
EMNE 1: ET TRYGT RUM I
SEKSUALUNDERVISNINGEN
International forskning peger på, at seksualundervisningen skal
foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne1.
Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen
imidlertid let føles som en utryg eller usikker situation. Utrygheden
kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale
om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være
usikre på, hvad der skal ske, eller hvad der forventes af dem fra
underviserens side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i
bagagen, der kan være ubehagelige at tale om.
Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden ofte handler
om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være
bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger
om – eller det, de ved. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke
stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne.
Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes
skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne
ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en
anden hudfarve, andre interesser, anden seksualitet eller andre
måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til
drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse
og inklusion i seksualundervisningen, hvis underviseren ikke tager
et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed.
Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en
positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe
trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen
generelt for eleverne, og Uge Sex kan derfor ses i en bredere
sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning.
Vi vil derfor opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne
overvejelser om, hvordan du kan arbejde med det trygge rum i
dine egne klasser. I dette afsnit af Uge Sex-grundmaterialet har vi
samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig
til dette arbejde. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for
alle eleverne i din klasse.
KILDER:
1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssam-
manställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm:
Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education.
An evidence informed approach to effective sex, relationships and hiv/STI education.
Paris: UNESCO.
TRINMÅL
Når du bruger øvelserne i dette emne, arbejder du med
udgangspunkt i disse trinmål for 4.-6. klasse fra ”Faghæftet
for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”,
der:
• giver kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen
og i fritiden kan påvirke sundhed.
• giver mulighed for at vurdere egne og andres positive
og negative deltagelse i sociale netværk.
• gør rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen.
• beskriver og afdækker muligheder og barrierer gennem
konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej.
• forklarer teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre.
SEX & SAMFUND ANBEFALER
Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg
ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For
eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses elevernes
alder:
• Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold
til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre).
• Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke.
• Ingen føler sig udstillet eller nedgjort.
• Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre.
• Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen.
• Man deltager, men har mulighed for at sige fra.
• Man taler inden for et ”lukket rum”. Det vil eksempelvis
sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen.
Læs mere om, hvordan dette kan gøres, i øvelse 1.1.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
10
1. ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN
BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK
MANGFOLDIGHED I KLASSERUMMET
Du kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til
undervisere, www.bedreseksualundervisning.dk.
Man kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed
for alle elever, herunder ved at inkludere samfundets og
elevernes forskelligheder som en helt almindelig del af
seksualundervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt
materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin
afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der
er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser
mangfoldighed.
SEKSUALUNDERVISNING I DEN UTRYGGE
KLASSE
I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning,
diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra
vigtigt at arbejde med det trygge rum i forbindelse med
seksualundervisningen. Hvis du er underviser i en klasse,
hvor der er en generel utryg stemning blandt eleverne, er
det vigtigt, at du har denne viden med i dine overvejelser,
når du tilrettelægger undervisningen i Uge Sex. I disse
klasser bør du altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. En aftale om, at man ikke taler
privat eller meget personligt om sig selv, kan øge trygheden
for de elever, der er udsat for drillerier. Aftaler om, at man
lytter til hinanden og ikke griner af, hvad hinanden siger, kan
ligeledes være vigtige.
Mange af øvelserne i Uge Sex-materialerne lægger op til en
åben dialog mellem eleverne, i mindre eller større grupper.
I den utrygge klasse kan det imidlertid være nødvendigt, at
underviseren har en mere styrende rolle, hvor det sikres, at
alle kommer til orde, og ingen bliver drillet eller udstillet i
forbindelse med undervisningen. Vær derfor opmærksom
på, om der er behov for, at du ændrer i den organisering af
øvelsen, som foreslås i materialerne, med det formål at
tage højde for utrygheden mellem eleverne.
Øvelserne 1.5 og 1.6 i dette afsnit (icebreakere) er særligt
velegnede i klasser, der har brug for at arbejde med at etablere tryghed i elevgruppen, før og undervejs i arbejdet med
seksualundervisningen.
SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM
Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil
du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage
enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, er
det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du bibeholder
mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den
læring hos eleverne, som de er tiltænkt.
AT SIGE TIL OG FRA
Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil
finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode
redskaber til at sige fra. Giv dem for eksempel mulighed
for at sige ”pas” til et spørgsmål eller til at vælge mellem
forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke
presses til at tale om noget, som de oplever som grænseoverskridende.
Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere
de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud
fra overvejelser om deres alder og modenhed. Vi anbefaler
derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte
billeder, udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil
opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de
elever, der ikke har mulighed for at tale om undervisningens
emner med andre.
Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan
bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette.
Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet ”Seksualundervisning i det multietniske klasserum – med særligt
fokus på undervisning af etniske minoritetspiger” udviklet
en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder.
Materialet kan købes på Sex & Samfunds webshop.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
11
1. ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN
SPROG
Som underviser er det vigtigt, at du er opmærksom på, at
nogle typer af udsagn og måder at tale om for eksempel
køn, seksualitet og familie på kan virke ubehagelige for
nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om
dette.
Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de
ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget
ubehageligt for de elever i klassen, der definerer sig som
homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de
elever, der har venner eller familie, der er homoseksuelle.
Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn samt
begrunde, hvorfor disse ikke er ok. Her kan der med fordel
henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som
de er.
Det er ligeledes vigtigt, at du som underviser er opmærksom på andre typer ord og signaler, der kan opfattes som
nedladende og diskriminerende. Disse kan handle om, hvordan man ser ud, fritidsinteresser, bestemte familietyper
eller lignende. Dette betyder også, at tilkendegivelser som
”det er kun for sjov” ikke bør accepteres.
Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på
alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og
velfungerende, og i klasser, der ikke er det.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
12
1.1 FÆLLES AFTALER
GRUPPEARBEJDE
MÅL
• At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et
trygt rum for alle.
• At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
25 minutter.
FORBEREDELSE
Materialer
Papir og pen til hver gruppe.
4.- 6. klasse.
Ingen.
BESKRIVELSE
Elever og undervisere sidder på stole i en
cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at
seksualundervisning nogle gange handler
om spørgsmål og emner, som man måske
ikke har talt om før med sine kammerater
eller sin lærer/en anden voksen. Derfor er
det helt almindeligt, at man er lidt usikker
på sig selv og tænker på, hvad de andre
mon mener om dét, som man siger eller
gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, er
det en god ide at lave nogle fælles aftaler
for, hvordan seksualundervisningstimerne
skal være – og det er dét, som klassen skal
gøre nu.
Underviseren inddeler herefter eleverne
i grupper á to-tre personer. Hver gruppe
har til opgave at diskutere spørgsmålet:
”Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi
får nogle gode seksualundervisningstimer
sammen?”. Grupperne skal komme med
minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit
ark papir. De får cirka 10 minutter til dette
arbejde.
Herefter samles alle eleverne i cirklen igen,
og hver gruppe præsenterer sine aftaler og
forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne
med aftalerne lægges på gulvet inden i
cirklen, så alle kan se dem. Underviseren
stiller åbne og undersøgende spørgsmål
til grupperne med det formål at få dem til
at uddybe baggrunden for deres forslag til
aftaler så meget som muligt.
Når alle aftalerne er præsenteret, beder
underviseren eleverne om hver især at
overveje, hvilken aftale der vil være den
allervigtigste for dem. De skal ikke tale
sammen om det, men overveje det med
sig selv. Når eleverne har besluttet sig,
skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger
nu eleverne, om der er nogle af dem, der
vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der,
hvor de har. Så mange, der har lyst til
at forklare sig, skal have lov til det, men
ingen skal presses til at sige noget.
Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, der har stået elever ved.
Underviseren spørger, om der er nogle
af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet,
som er vigtige at have med, selv om der
ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det,
så tages de også med i bunken af aftaler,
der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler.
Fortsættes på næste side...
TIPS TIL UNDERVISEREN
Denne øvelse bruges oftest i begyndelsen af et længerevarende forløb
om seksualundervisning og kan
derfor med fordel tænkes sammen
med en introduktion til, hvad seksualundervisning er for et fag, samt hvad
der mere konkret skal arbejdes med
i forløbet.
Hvis man kun har kort tid til rådighed
til seksualundervisningen, kan man
alligevel sætte fokus på det trygge
læringsrum ved at præsentere
eleverne for en række aftaler, som
underviseren har udvalgt på forhånd.
Eleverne kan kort tale om disse med
deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor
eleverne melder tilbage på, om de
synes, det er nogle gode aftaler, og
om der eventuelt mangler noget.
Dette kan gennemføres på cirka 10
minutter.
Eksempler på aftaler kan være: 1)
Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige
noget, 2) Vi skal være deltagende
i undervisningen – men vi må godt
”melde pas”, 3) Vi taler ikke om
vores egne personlige oplevelser, 4)
Vi taler ikke grimt om hinanden og
andre uden for klassen og 5) Vi griner
ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
13
1.1 FÆLLES AFTALER. GRUPPEARBEJDE
… Fortsat fra forrige side
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
•
• I nogle klasser kan der være brug
for, at underviseren på forhånd
gør sig refleksioner om, hvilke
regler der eventuelt ikke er til
diskussion.
•
• Måske skal eleverne have få og
meget konkrete regler.
• Forsøg så vidt muligt at formulere reglerne positivt. Dette vil
sætte en positiv forventning til
elevernes adfærd samt tydeliggøre, hvad man godt må.
• Hvis nogle elever har særregler,
er det vigtigt at italesætte disse.
• Hvis man vælger at lave en form
for ”belønningssystem” for klassen, er det vigtigt at have klare og
forståelige rammer for dette.
• Det er vigtigt at overveje, hvilke
konsekvenser det har at bryde
reglerne.
• Husk at reglerne også gælder
for underviseren. Hvis der er en
regel om, at man ikke taler om
egne personlige oplevelser, bør
underviseren også overholde
dette. Hvis underviseren vurderer,
at der kan være en fordel i at gøre
dette alligevel (for eksempel for
at gøre en øvelse mere konkret),
bør man nøje opveje fordele og
ulemper ved det, da det potentielt
kan skabe grænseoverskridende
situationer for elever såvel som
underviser.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
14
1.2 ORD, DER GØR ONDT
KLASSESAMTALE
MÅL
•
•
At eleverne kan tale med hinanden om, hvordan ord kan gøre ondt.
At eleverne kan give forslag til, hvad man i klassen kan gøre for, at ingen kaldes noget,
de ikke kan lide.
MÅLGRUPPE
4.- 6. klasse.
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
30 minutter.
Materialer
Papir eller post-it sedler.
FORBEREDELSE
Ingen.
BESKRIVELSE
Eleverne introduceres til øvelsen, ved at
underviseren fortæller, at de fleste har det
sådan, at der nogle ord, som man ikke kan
lide, at andre bruger eller kalder én. Måske
bliver man ked af det, når man hører det,
eller sur eller irriteret. Man kan sige, at
det er nogle ord, det gør ondt at blive kaldt
eller at høre på.
Underviseren opfordrer alle elever til at
lukke øjnene og tænke på et ord eller et
øgenavn, de ikke kan lide at blive kaldt. Understreg over for eleverne, at de ikke skal
fortælle til andre, hvilket ord eller øgenavn
de tænker på. Fortæl eleverne, at de skal
prøve at mærke efter, hvordan det føles at
blive kaldt det, de ikke bryder sig om. Når
eleverne har tænkt i cirka 1 minut, bliver de
bedt om at åbne øjnene igen, og underviseren spørger, om der er nogen, der har lyst
til at fortælle, hvordan det føles at blive
kaldt noget, man ikke kan lide. Det er vigtigt
igen at understrege over for eleverne, at de
kun skal fortælle, hvordan det føles at blive
kaldt noget, man ikke kan lide, og ikke hvad
man ikke kan lide at blive kaldt.
Underviseren kan tage udgangspunkt i
følgende spørgsmål:
• Hvordan føles det at blive kaldt noget,
man ikke bryder sig om?
• Hvad er forskellen på et øgenavn og et
kælenavn?
• Hvem bestemmer, om et navn er et
øgenavn eller et kælenavn?
• Hvordan ved man, om andre synes, det
gør ondt at blive kaldt noget bestemt?
• Er der forskel på, hvor ondt det gør at
•
blive kaldt bestemte ord eller øgenavne afhængig af, hvem det er, der
siger ordene? (Gør det for eksempel
mere ondt, hvis det er én i klassen, der
siger det? Eller hvis det er én uden for
klassen?)
Hvad kan man gøre, hvis man bliver
kaldt ord, man ikke bryder sig om?
I forbindelse med opsamlingen inddrager
underviseren en pointe om, at man kan
have forskellige grænser for, hvilke ord man
kan lide at blive kaldt, eller hvilke ord man
ikke har lyst til at høre blive brugt. Fortæl i
den forbindelse, at voksne også har grænser for, hvilke ord de vil høre på skolen.
Understreg over for eleverne, at ord som
”bøsse”, ”luder”, ”fede”, ”perker” og ”spasser” er eksempler på ord, man som voksen
på skolen ikke vil acceptere bliver brugt,
fordi det er ord, der kan gøre ondt, når de
bliver brugt nedsættende og negativt.
Som afslutning på øvelsen skal eleverne
i mindre grupper komme med forslag til,
hvordan man undgår, at nogen elever i
klassen bliver kaldt ord, der gør ondt. Grupperne kan svare på følgende spørgsmål:
•
•
•
Hvilke aftaler kan klassen lave?
Hvilke ord skal det være forbudt at
bruge i klassen?
Hvad skal man gøre, hvis man hører, at
nogen alligevel bruger de ord, klassen
har aftalt, man ikke bruger?
TIPS TIL UNDERVISEREN
På mange skoler er det udbredt, at
eleverne bruger ord som ”bøsse”,
”homo”, ”luder”, ”perker”, ”fede”
og ”spasser” på negativ vis. Denne
sprogbrug begynder så småt i indskolingen, hvor eleverne kopierer de
ord, som de hører de ældre elever
bruge. Det er vigtigt, at man som
underviser gør en indsats i forhold til
at forebygge elevernes brug af disse
ord, da de bidrager til et klima på
skolen, hvor man indirekte accepterer elevers nedsættende bemærkninger om seksualitet, køn, etnicitet,
krop og funktionsnedsættelser. Hvis
der er andre ord, der er en del af den
nedsættende jargon på skolen eller
i klassen, kan man som underviser
inddrage disse ord i øvelsen som supplement eller erstatning for de ord,
der er nævnt i øvelsen.
Hvis eleverne virker engagerede i
forhold til øvelsens fokus på forslag
til, hvad man i klassen kan gøre for
at forhindre brugen af ord og sprog,
der gør ondt, kan underviseren
bruge dette engagement til at støtte
eleverne i også at udvikle ideer til
forandringer på skolen generelt.
Eleverne kan opfordres til at tage
problemstillingen op i elevrådet, hos
skoleledelsen, lærere, pædagogerne,
forældrene med videre, alt efter
hvilke ideer de selv har.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
15
1.3 HVILKE ORD BRUGER VI?
PRIORITERINGSØVELSE
MÅL
• At elever og underviser taler om, hvilke ord for sex og kønsorganer de gerne vil bruge i
seksualundervisningen.
• At eleverne kan give eksempler på, i hvilke sammenhænge de forskellige ord typisk
bruges.
MÅLGRUPPE
4.- 6. klasse.
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
25 minutter.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
FORBEREDELSE
Arbejdsarket til øvelsen kopieres og klippes ud, så hver gruppe får et sæt kort.
BESKRIVELSE
Underviseren introducerer eleverne til
øvelsen ved at fortælle, at nogle af de ord,
klassen vil komme til at tale om i seksualundervisningen, handler om sex og om
kønsorganer. Der findes rigtig mange forskellige ord for de ting. Nogle af ordene kan
man synes er sjove, nogle er frække, nogle
er grimme eller grænseoverskridende.
Nogle kan man have lyst til selv at bruge,
andre har man ikke. Nogle bruger man
sammen med sine venner, andre hvis man
taler med voksne. Formålet med denne
øvelse er derfor at tale om, hvilke ord for
sex og kønsorganer, der skal bruges fælles i
klassen i seksualundervisningen.
Eleverne inddeles i par. Underviseren skal
sørge for, at de elever, der arbejder sammen, har en tryghed i forhold til hinanden.
Hvert par får udleveret et sæt af kortene
fra arbejdsarkene (tre af kortene har ingen
tekst, dem skal de lægge til side i første
omgang). De skal nu løse to opgaver med
kortene:
1. De skal lægge kortene i orden, sådan at
de tre ord, der hører sammen, lægges ved
siden af hinanden i en gruppe (penis/tissemand/pik, vagina (skede)/tissekone/fisse,
samleje/at gå i seng med hinanden/bolle).
ikke vil bruge. Hvis eleverne synes, at der
mangler nogle ord her (måske vil de helst
bruge et helt andet ord, end dem der er
på kortene), så kan de selv skrive det på
ét af de overskydende blanke kort.
Som opsamling på øvelsen kan underviseren tage udgangspunkt i følgende
spørgsmål:
• Hvilke ord har I valgt, som dem I helst/
helst ikke vil bruge i undervisningen?
• Hvorfor er der nogle af ordene, som I
hellere vil bruge end andre?
• Jeg (underviseren) har det bedst med
at bruge de her ord – hvad tænker I om
det?
• Kan vi godt bruge forskellige ord, eller
skal vi alle sammen bruge de samme
ord?
• Kan der være forskel på, hvilke ord
man bruger, alt efter hvem man er
sammen med? I hvilke sammenhænge
ville man bruge de forskellige ord
(for eksempel penis/tissemand/pik)?
Hvorfor tror I, at det er sådan?
TIPS TIL UNDERVISEREN
Sproget, der benyttes i undervisningen, har stor betydning for, om alle
parter oplever undervisningen som
tryg, inkluderende og respektfuld.
Et sprog, der overskrider enten
underviserens eller elevernes grænser, kan let skabe modstand eller
afstand og være begrænsende for
læringspotentialet.
Som underviser kan man let opleve
et dilemma omkring sprogbrugen i
undervisningen: Hvem skal bestemme, hvilke ord der benyttes i
timerne - underviseren eller eleverne? Denne øvelse er tilrettelagt
ud fra det udgangspunkt, at begge
parter spiller en væsentlig rolle i
undervisningen og derfor skal have
indflydelse på sprogbrugen. Underviseren har dog et særligt ansvar for
at sikre, at elevernes grænser ikke
overskrides.
Fortsættes på næste side...
2. De skal prioritere kortene i hver gruppe
ud fra, hvilket ord de helst vil bruge i
seksualundervisningen. Det første kort er
det, de helst vil bruge i seksualundervisningen – det sidste kort er det, som de helst
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
16
1.3 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE
… Fortsat fra forrige side
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
•
• Underviseren kan med fordel styre
processen mere ved på forhånd
at have gjort sig overvejelser over,
hvilke ord der vil være mere velegnede til at benytte i klassen end
andre. Hvis man først har lagt det ud
til klassen demokratisk at beslutte,
hvilke ord der kan bruges, kan det
virke ødelæggende, hvis undervisere
efterfølgende nedlægger veto og
beslutter noget andet.
•
TIPS TIL UNDERVISEREN
• Det kan være vigtigt at afklare
forståelsen af centrale begreber.
Underviseren kan spørge ind til
elevernes forståelse af begreberne
med henblik på at skabe en fælles
forståelse af brugen af dem. Hvis
man benytter et almindeligt udtryk
som ”at gå i seng sammen” om det
”at have sex”, kan det skabe forvirring, hvis nogle elever for eksempel
udelukkende opfatter det som ”at
sove sammen”.
Det er også vigtigt for de yngre
elever at tale om de forskellige ord
for sex og kønsorganer og diskutere,
hvilke ord de selv har det bedst med
at bruge. De kender allerede alle
ordene i forvejen, også selv om de
måske ikke bruger dem sammen
med voksne. Hvis man som underviser synes, at øvelsen, som den er
skitseret her, kan være for direkte
for ens elever, kan man som alternativ tale med klassen i fællesskab
om, hvad de selv kalder drengens og
pigens kønsorganer og det ”at gå i
seng med hinanden”.
Underviseren kan supplere med,
hvilke ord man helst selv vil bruge
i seksualundervisningen og afslutningsvist herigennem nå frem til
nogle ord, som accepteres af både
elever og underviser.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
17
1.3 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE
ARBEJDSARK
HVILKE ORD BRUGER VI?
PENIS
VAGINA (SKEDE)
SAMLEJE
TISSEMAND
TISSEKONE
AT GÅ I SENG
MED HINANDEN
PIK
FISSE
BOLLE
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
18
1.4 HVAD VIL DU VIDE?
ANONYME SPØRGSMÅL
MÅL
• At eleverne oplever, at de har mulighed for at stille de spørgsmål, som de har lyst til.
• At eleverne sammen kan finde gode svar på de spørgsmål, som deres kammerater
har stillet.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
1-2 timer.
FORBEREDELSE
Materialer
En beholder der kan bruges som
en ”postkasse”.
4.- 6. klasse.
Ingen.
BESKRIVELSE
Underviseren fortæller eleverne, at mens
der arbejdes med Uge Sex/seksualundervisning, vil der være en ”postkasse” i klassen, hvor alle kan lægge deres anonyme
spørgsmål. Formålet med postkassen er at
sikre, at alle kan få mulighed for at spørge
om de ting, de mangler svar på, eller er
usikre på – uden at de skal være bekymrede
for, at andre ved, hvad de har spurgt om.
Alle elever introduceres til arbejdet med de
anonyme spørgsmål og postkassen ved, at
underviseren fortæller dem:
• At formålet er, at alle skal have mulighed for at stille sine spørgsmål.
• At der ikke findes dumme spørgsmål.
• At man viser respekt for hinanden ved
ikke at grine af hinandens spørgsmål.
Herefter udleveres et stykke ens papir
til alle i klassen, og alle skal skrive et
spørgsmål om temaet på papiret. Der skal
ikke skrives navn på, og eleven skal ikke
læse det op. Hvis man ikke ved, hvad man
skal skrive, lader man bare som om, man
skriver noget, og folder papiret sammen.
Alle spørgsmål lægges herefter i postkassen, og eleverne opfordres til at lægge flere
spørgsmål i de kommende dage.
Inden der arbejdes med spørgsmålene, læser underviseren dem igennem og tjekker
eventuelt op på fagligt indhold. Arbejdet
med elevernes spørgsmål kan herefter
foregå samlet eller fordelt over en længere
periode, hvor der tages et par spørgsmål,
hver gang man mødes.
Spørgsmålene gennemgås således:
Fortsættes på næste side...
TIPS TIL UNDERVISEREN
Når man arbejder med anonyme
spørgsmål undervises med udgangspunkt i et behov for viden, som
er reelt hos eleverne. Dette skaber
lydhørhed og engagement, og det
støtter desuden underviseren i at
tilrettelægge niveauet i undervisningen ud fra den konkrete klasse.
Når anonyme spørgsmål bruges
som foreslået her i øvelsen, er det
ikke meningen at underviseren skal
være den, der svarer på alle spørgsmålene, og eleverne, dem der lytter.
Der, hvor svaret kræver en relevant
faglig viden, som underviseren har,
skal man selvfølgelig svare, men
mange af elevernes spørgsmål kan
de i virkeligheden bedre selv svare
på, fordi de handler om deres egne
liv (for eksempel hvordan man får
en kæreste, eller hvordan ved man,
om man er forelsket).
Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan eventuelt afgrænses inden
for et emne, for eksempel ”pubertet” eller ”forelskelse”, der passer til
det forløb, der arbejdes med.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
19
1.4 HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL
… Fortsat fra forrige side
• Spørgsmålet læses højt for klassen.
Underviseren spørger eleverne, om de
har et bud på et svar, og sammen søger
elever og undervisere at finde frem til
det/de rigtige svar.
•
• Afhængigt af spørgsmålets karakter
kan underviseren vælge at udvide
spørgsmålet ved for eksempel at stille
supplerende spørgsmål til eleverne om
det samme emne.
•
• Herefter læser underviseren et nyt
spørgsmål op og gennemgår det ud fra
den samme struktur. Dette fortsætter,
indtil alle spørgsmål er gennemgået.
Der kan være spørgsmål, man som underviser umiddelbart ikke føler sig fagligt
klædt på til at svare på. I disse tilfælde kan
man lade eleverne selv undersøge svaret
via nettet, bøger eller andre materialer.
Dette kan være en anledning til at arbejde
med informationssøgning på nettet, og
hvordan man forholder sig kritisk til de
informationer, man finder.
Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan
suppleres med en introduktion til Børns
Vilkårs BørneBrevkasse, hvor eleverne
senere hen kan læse andres spørgsmål
og selv skrive ind. Andre relevante fora på
nettet rettet til målgruppen kan eventuelt
også vises.
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
• Nogle elever kan direkte eller
indirekte komme til at ”afsløre”,
at det er dem, der har stillet
et spørgsmål. Dette kan have
uhensigtsmæssige konsekvenser,
hvorfor underviseren med fordel på
forhånd kan tale med eleverne om,
hvordan man skal forholde sig, når
ens egne spørgsmål læses op og
diskuteres.
•
• For elever på udskolingsniveau kan
det være relevant at introducere
www.sexlinien.dk i forbindelse
med øvelsen. Her kan eleverne
efterfølgende søge viden og sende
anonyme spørgsmål.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
20
1.5 HVEM ER VI?
ICEBREAKER
MÅL
• At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen.
• At eleverne lærer noget nyt om hinanden.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
20 minutter.
FORBEREDELSE
Materialer
Ingen.
4.- 6. klasse.
Ingen.
BESKRIVELSE
Eleverne og underviseren står i en cirkel på
gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man
kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: ”Jeg kan
godt lide at rejse”, ”jeg bor i lejlighed” eller
”jeg er vild med at spille fodbold”. Underviseren begynder med det første udsagn.
Når man siger noget om sig selv, træder
man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet
også gælder for de andre, træder de også
et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde
et skridt frem, har gjort det, træder man
tilbage på sin plads. Herefter siger en ny
person noget om sig selv, og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele
cirklen rundt.
Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål:
TIPS TIL UNDERVISEREN
• Hvordan synes I, at det var at lave
øvelsen?
• Hvad tror I, formålet er med at lave
øvelsen?
• Har I lært noget nyt om hinanden ved at
lave øvelsen?
Hvis der er elever, der har svært ved
at finde på noget at sige, springer
man dem over i første omgang,
men vender tilbage, når personen
har fundet på noget. Alle skal sige
noget, med mindre det er meget
tydeligt, at eleven ikke ønsker det.
I runde to behøver det, man siger, ikke at
være sandt – man må altså godt lyve! Når
man siger sit udsagn, bliver man stående
på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis
de tror på det, vender de tommelfingeren
opad, hvis ikke vender de den nedad. Den,
der har sagt udsagnet, svarer ved selv at
vende sin tommel op/ned. Ellers forløber
runden som første runde.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
21
1.6 LIVSHISTORIER
ICEBREAKER
MÅL
• At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen.
• At eleverne lærer noget nyt om hinanden.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
Cirka 15 minutter.
FORBEREDELSE
Materialer
Ingen.
4.- 6. klasse.
Ingen.
BESKRIVELSE
Alle eleverne skal op at stå og underviseren sørger for, at eleverne går sammen i
grupper med to personer. Der kan være en
enkelt gruppe med tre elever, for at få det
til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen
med én, de ikke normalt er meget sammen
med.
Nu fortæller underviseren, at de hver får
ét minut til at fortælle deres livshistorie.
De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden
person skal lytte og må ikke afbryde, men
må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med
tiden, og efter et minut bytter eleverne, så
den anden kommer til at fortælle.
Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende
spørgsmål:
• Hvordan synes I, at det var at lave
øvelsen?
• Hvordan var det at høre noget positivt
om sig selv?
• Hvordan var det at sige noget positivt
om ens makker?
• Hvad tror I er formålet med at lave
øvelsen?
• Synes I, at vi i vores klasse er gode til
at sig positive ting til hinanden – eller
er det noget, vi kan blive bedre til?
Hvordan?
TIPS TIL UNDERVISEREN
Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere
efter hensigten, er det vigtigt, at
underviseren sikrer trygge rammer
for eleverne. Alle elever skal opleve,
at det er positivt at tale med en
makker og høre noget om sig selv
i den opsamlende runde. Hvis man
som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige
positive ting, bør man overveje, om
det er en god ide at bruge øvelsen.
Herefter samles deltagerne i en cirkel,
hvor de står ved siden af deres makker.
Underviseren fortæller eleverne, at de ikke
skal have en runde, hvor alle fortæller,
hvad de lige har hørt. Men i stedet en runde
hvor man fortæller noget positivt, man fik
ud af at tale med sin makker. Det kan for
eksempel være noget nyt, man lærte om
personen, noget spændende, som personen
havde oplevet – eller noget positivt om,
hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål
eller lignede). Når man fortæller, hvad man
synes, der var positivt, skal man helst gøre
det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder
runden og sikrer, at alle elever kommer til
orde på skift.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
22
EMNE 2: IDENTITET, KØN OG
FAMILIER
Undervisning om emnet identitet er et centralt element i skolens
seksualundervisning. Ifølge formålet for seksualundervisningen
skal denne ”medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil
med andre”. Seksualundervisningen kan derfor meningsfuldt
anskues i en sammenhæng, hvor fagets tematikker som krop, køn,
seksualitet, relationer og familie indeholder væsentlige potentialer
i forhold til at bidrage til udviklingen af elevernes personlige og
sociale kompetencer.
Når børn i 4. klasse skal beskrive sig selv, fortæller de om deres
fritidsinteresser, deres familie og venner. Fritidsinteresserne og den
sociale identitet er afgørende dele af børnenes individuelle identitet
og spiller en vigtigere rolle i deres beskrivelser af sig selv end både
materielle statussymboler og skolelivet (jf. Børnerådets rapport,
Portræt af en 4. klasse). Størstedelen af eleverne i mellemtrinnets
klasser er desuden glade for deres liv og trives med deres familie,
kammerater og lærere. De oplever at have gode venner, og at deres
klassekammerater har lyst til at være sammen med dem. De føler
sig med andre ord set og anerkendt som den, de er. Sådan er det
imidlertid ikke for alle: En mindre gruppe af eleverne mener ikke
selv, at de har en ven, ligesom en mindre procentdel ofte føler sig
ensomme. Disse elever føler sig ikke inkluderet i det fællesskab,
der er i klassen eller mere bredt i den skole, som de går i.
Uanset hvilken gruppe af elever, som man hører til, er det en meget
almindelig del af det at være i puberteten, at man føler sig usikker
på sig selv. Man skal vænne sig til en ny krop, til nye følelser og til
omverdenens stigende krav til, at man tager stilling og træffer valg.
Man begynder at tænke mere over, hvordan man har lyst til at være
og se ud, og behovet for ”at passe ind” i de forskellige sociale fællesskaber presser på. Det kan derfor føles som en usikker og sårbar
tid, og netop seksualundervisningen kan være et relevant forum for
italesættelsen af disse problematikker.
Øvelserne til dette emne sætter fokus på elevernes refleksioner om
sig selv og deres oplevelser med forskelligheder og mangfoldighed
i klassen og i andre sammenhænge. Øvelserne tager desuden fat i
temaer som identitet på internettet og familiens og kønnets betydning for ens identitet.
TRINMÅL
Når du bruger øvelserne i dette tema,
arbejder du med udgangspunkt i disse
trinmål for 4.-6. klasse fra faghæftet for
Sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab:
• Sammenligner forskellige former for
bolig- og familieformer.
• vurderer egne og andres positive og
negative deltagelse i sociale netværk.
AT VÆRE SIG SELV
Sex & Samfund har udgivet bogen ”At være
sig selv”, som er udviklet til brug i seksualundervisningen på 4.-5. klassetrin. Bogens
budskab er, at mennesker er forskellige,
og at alle har lige meget ret til at være
sig selv – uden at andre driller én med,
hvordan man er. I bogens forskellige afsnit
tages fat i temaer som venskaber, familie,
køn, forelskelse, internettet og pubertet
i et lettilgængeligt sprog krydret med
personlige fortællinger fra rigtige børns liv.
I tilknytning til de forskellige afsnit findes
desuden forslag til opgaver. ”At være sig
selv” kan bestilles i enkelteksemplarer og
i klassesæt i webshoppen på Sex & Samfunds hjemmeside, www.sexogsamfund.dk.
At være sig selv. Elevgrundbog i seksualundervisning i 4.-5. klasse. Line Anne Roien,
Sex & Samfund 2010
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
23
2. IDENTITET
OM IDENTITET …
•
•
•
•
•
”Identitet; anvendes i dagligsproget om de træk
ved en person, der tilsammen kendetegner eller
afgrænser personen som forskellig fra andre. I
denne betydning svarer begrebet på mange måder
til 'personlighed' og 'karakter'.”
Før i tiden blev ens identitet afgjort af traditionen,
og man blev født til en bestemt identitet. I dag er
identiteten noget, der hele tiden skal dannes, og
som er personens eget ansvar. Identitetsdannelsen
er blevet en livsvarig proces, der er kendetegnet ved
usikkerhed, tvivl og valg.
Kønsidentiteten er en af de mest afgørende dele
af den samlede identitet. Den er på flere måder et
fundament for de øvrige aspekter af identiteten.
Kønsidentitet har et psykologisk, biologisk og et
socialt aspekt, som ikke nødvendigvis stemmer
overens med hinanden.
Den seksuelle identitet udvikles i et tæt samspil
med andre fra barnets fødsel og hele livet igennem. Det seksuelle samspil med andre er med til at
forme personligheden, og intimiteten mellem spædbarn og mor danner en første basis for den voksnes
seksuelle og følelsesmæssige liv.
I fritiden bruger næsten hver syvende barn i 4. klasse mere end to timer om dagen på nettet. Drenge
bruger markant mere tid på nettet end piger. Flere
drenge end piger har deres egen computer, og det
at være på nettet er en mere populær fælles aktivitet for drenge end for piger.
Kilder: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk) og
”Portræt af en 4. klasse”, Børnerådet 2010.
TIL DANSKLÆREREN:
SKØNLITTERATUR OM KØN OG FAMILIER
Til Uge Sex 2014 udgives et nyt materiale, "Uge Sex i
Dansk. Litteraturforslag til seksualundervisningen", hvor
du kan finde en række forslag til gode skønlitterære
tekster, som det kan anbefales at inddrage i danskundervisningen på mellemtrinnet. Her er blandt andet forslag
til tekster, der handler om køn og familier.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
24
2.1 HVEM ER JEG?
FORTÆLLINGER
MÅL
• At eleverne kan sætte ord på, hvad de godt kan lide, og hvad der er vigtigt for dem
i deres liv.
• At eleverne kan give eksempler på, hvordan forskelligheder kan være noget positivt
i en klasse.
MÅLGRUPPE
4.-6. klasse.
FORBEREDELSE
Arbejdsarket til øvelsen kopieres til alle elever.
Eleverne bliver bedt om at forberede sig ved at medbringe en ting til undervisningen
BESKRIVELSE
Øvelsen introduceres senest dagen før, den
skal laves i skolen. Underviseren gennemgår arbejdsarket med eleverne og forklarer
dem, at de skal finde en ting, der fortæller
noget om, hvem de er. Tingen skal de medbringe i skolen (eventuelt et foto af den).
Brug eksemplerne på arbejdsarket til at
snakke med eleverne om, hvilke forskellige
slags ting, som de kan overveje at vælge.
Når øvelsen skal laves, inddeles eleverne
i grupper med to personer i hver. Først
fortæller den ene, hvilken ting han eller hun
har taget med – og hvorfor netop denne
ting er valgt. Den anden person lytter aktivt
og må gerne stille spørgsmål. Bagefter
fortæller den anden person om sin ting på
samme måde.
Herefter samles alle eleverne i en cirkel, hvor hvert par ganske kort fortæller,
hvilken ting den anden har taget med og
hvorfor. Underviseren samler op på fremlæggelserne ved for eksempel at spørge:
• Hvordan kan en ting fortælle noget om,
hvem man er?
• Hvordan var det at skulle vælge en ting
og fortælle andre om den?
• Synes I, at I har lært noget nyt om nogle
af de andre i dag?
• Jeres ting viser, at det kan være forskelligt, hvad der betyder noget for én (for
eksempel familie, venner, sport, computer mv.). Hvordan kan dét, at I alle er
forskellige, være noget godt i en klasse
som vores? Kan I give nogle eksempler
på det?
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
Cirka 45 minutter.
Materialer
Elevernes egne ting.
Arbejdsarket til øvelsen.
TIPS TIL UNDERVISEREN
Eleverne kan også lave en plakat,
der præsenterer den ting, de har
haft med. Plakaten kan laves med
tegninger, digitale fotos af tingene
og eleverne selv, små kommentarer
og stikord fra elevernes fortællinger – eller hvad eleverne selv
finder på. Plakaterne hænges op i
klassen eller udstilles på skolen.
Tilrettelægges denne del af øvelsen
i samarbejde med billedkunst, kan
dette element gøres mere kreativt,
hvis eleverne skal udtrykke en form
for ”selvportræt” gennem plakaten.
• Støt eleverne i, hvilke konkrete
ting man kan vælge at medbringe.
Lav en aftale med eleverne og
hjemmet om dette.
• Overvej anden organisering af
øvelsen, hvis eleverne kan have
svært ved at arbejde selvstændigt
i par (for eksempel individuelt arbejde med plakat med fremvisning
for læreren eller samlet i klassen).
• Hav en alternativ plan, hvis eleverne ikke medbringer sin ting (find
for eksempel et billede på nettet
af nogen han/hun kan lide).
• Husk at være opmærksom på, at
fremvisning af personlige ting,
ikke må føre til mobning af enkelte
elever.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
25
2.1 HVEM ER JEG? FORTÆLLINGER
ARBEJDSARK
HVEM ER JEG?
TÆNK OVER…
Hvis du skulle vælge en ting, der fortæller andre noget
om, hvem du er – hvilken ting skulle det så være?
Det kan for eksempel være noget, der viser:
•
•
•
•
•
Hvad du godt kan lide at lave.
Hvem du er særlig glad for.
En rigtig god oplevelse du har haft.
Noget du altid har med dig.
Eller noget helt andet…
TAG MED…
Når du har fundet ud af, hvilken ting du vil vælge, så skal
du tage den med i skole. Hvis det ikke kan lade sig gøre
(hvis tingen for eksempel er meget stor), så kan du tage
et billede eller tegne en tegning af den.
FORTÆL OM…
Når du kommer hen i skolen, skal du fortælle andre om
din ting, og hvad du synes, at den fortæller om dig. Derfor skal du ikke vælge noget, som du ikke har lyst til at
vise andre (for eksempel noget som er en hemmelighed).
EKSEMPLER
”Jeg ville vælge et billede af mine tre brødre, hvis
jeg skulle finde en ting, der fortæller, hvem jeg er.
For mine brødre betyder meget for mig. De er søde
mod mig, og de beskytter mig. Hvis der er nogle store
drenge, der har sagt noget til mig, så truer de tit med
at gå over til dem, men det vil jeg ikke have. Men jeg
ved, at de altid vil hjælpe mig.”
Pige, 6. klasse
”Hvis jeg skulle vælge en ting, der fortæller noget om
mig, så ville det være en hel masse gymnastikredskaber. Fordi jeg er rigtig god til gymnastik, og jeg kan
rigtig godt lide det. Jeg går til gymnastik to gange om
ugen. Min bedste ven og mange af de andre fra skolen
går også til gymnastik. Det sjove ved gymnastik er
udfordringen. Der er altid et spring, som man kan lave
bedre. Du kan aldrig blive den bedste. Det er rigtig
fedt.”
Dreng, 6. klasse
”Jeg har taget min iPod Touch med, som jeg har købt
for nogle penge, som jeg selv har sparet op. Det er
det dyreste, jeg ejer, så jeg holder rigtig meget af den.
Jeg har haft den i et kvart år nu, og jeg havde ønsket
mig den længe. Jeg er den eneste, der har den. Den
fortæller noget om mig på grund af det indhold, der er
på den. Hvilke sange der er på den for eksempel. Det
fortæller noget om ens smag. Jeg bruger den meget
til at lytte til musik på.”
Pige, 7. klasse
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
26
2.2 MIT SPØRGSMÅL ER MÅSKE
LIDT MÆRKELIGT
CASES
MÅL
• At eleverne kan diskutere de konkrete problemstillinger, der kommer til
udtryk i casen.
• At eleverne kan formulere flere handlemuligheder i forhold til casens
problemstillinger og diskutere fordele og ulemper ved disse.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
Cirka 15 minutter pr. case.
FORBEREDELSE
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
5.-6. klasse.
Kopiér arbejdsarket til eleverne.
Underviseren kan forberede sig ved at lave en liste med åbne og undersøgende spørgsmål,
som vil være relevante at stille til de forskellige cases.
TIPS TIL UNDERVISEREN
BESKRIVELSE
Underviseren præsenterer deltagerne for ét
af brevkassespørgsmålene på arbejdsarket.
Underviseren fortæller eleverne, at det er
et ægte spørgsmål stillet på en brevkasse
for børn på internettet
(www.bornenettet.dk), hvor man kan skrive
ind anonymt.
Spørgsmålet læses op, eventuelt af en elev.
Herefter inddeles eleverne i mindre grupper
à to-tre personer, hvor det er deres opgave
at være ”rådgivere” og give gode råd og
svar på spørgsmålet. Giv dem blot et par
minutter til at tale sammen. Husk at gøre
eleverne opmærksomme på, at der ikke
findes nogle rigtige eller forkerte svar.
Underviseren interviewer nu grupperne
(”Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke
forskellige råd har I? Hvorfor ville det være
en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår?”) og
skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen
af casen sluttes med en opsummering.
Herefter kan der arbejdes videre med de
andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket.
Som afslutning på arbejdet med øvelsen
kan underviseren tale med eleverne om
følgende spørgsmål:
• Tror I, at der er mange børn og unge, der
oplever at føle sig anderledes end deres
klassekammerater, venner, søskende
eller familie?
• Hvordan kan det være godt at føle sig
anderledes? Hvordan kan det være
svært?
• Hvem kan man snakke med, hvis man
synes, det er svært (venner, forældre,
lærere, andre?). Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at snakke med de
forskellige?
• Kender I BørneBrevkassen? Kender I
andre steder, som man kan kontakte
anonymt, hvis der er noget, som man
har brug for at snakke om?
Fortsættes på næste side …
Underviseren udvælger eventuelt
de spørgsmål på arbejdsarket, som
man synes passer bedst til ens
konkrete målgruppe af elever.
Autentiske cases engagerer
eleverne i undervisningen, fordi
spørgsmålene er ægte og kommer
fra ”rigtige” børn og unge ligesom
dem selv. Det skaber en tryghed for
såvel elever som underviser, at man
ikke taler om de konkrete elevers
egne erfaringer, men taler om andre
børn og unge, der ligeså godt kunne
være eleverne selv, men som netop
ikke er det.
De forskellige cases til øvelsen
kommer fra BørneBrevkassen på
Børns Vilkårs hjemmeside,
www.bornenettet.dk. Underviseren
kan selv finde andre cases her, eller
man kan lade eleverne selv finde cases, som de arbejder med. På denne
måde lærer de også BørneBrevkassens muligheder at kende.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
27
2.2 MIT SPØRGSMÅL ER MÅSKE LIDT MÆRKELIGT. CASES
… Fortsat fra forrige side
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
• Underviseren kan eventuelt finde
en anden case, som retter sig
direkte mod nogle af de problematikker, der er særlige relevante
for klassen.
• Overvej om eleverne kan have
nemmere ved at forholde sig til,
hvad de selv ville gøre i forhold til
den givne case.
• Støt eleverne i at forstå og huske
de forskellige problemstillinger
i casen. Dette kan for eksempel
gøres ved fælles at tale om de
vigtigste informationer i casen og
skrive dem op på tavlen samt ved
at lave en individuel/fælles liste
over fordele og ulemper ved de
centrale valg.
• Hvis eleverne har svært ved at
komme med bud på handlemuligheder, kan underviseren formulere en række handlemuligheder,
som de kan vælge imellem.
• Tal med eleverne om, hvad det vil
sige at være anonym.
Uge Sex 2012 Grundmateriale 4.-6. klasse
28
2.2 MIT SPØRGSMÅL ER MÅSKE LIDT MÆRKELIGT. CASES
ARBEJDSARK
MIT SPØRGSMÅL ER MÅSKE LIDT
MÆRKELIGT
SPØRGSMÅL FRA BØRNEBREVKASSEN
1.
Hej. Mit spørgsmål er måske lidt mærkeligt, og ikke så stort som
de fleste andre herinde. Men når jeg er i skolen, er jeg stille og lidt
genert og snakker ikke så meget. Når jeg så er hjemme er det noget
helt andet. Jeg fjoller, griner og har det rigtig sjovt. Også når jeg har
venner på besøg, og jeg er hjemme ved dem. Det er bare, når jeg
kommer hen i skolen, at min ’kedelige’ side kommer frem. Og det er
virkelig irriterende, for jeg vil gerne have, at mine klassekammerater ved, hvor sjov og ’frisk’ jeg kan være... Jeg ved ikke lige, hvorfor
det er sådan. Jeg er jo helt tryg i skolen, men åbenbart ikke tryg
nok? Siden jeg ikke kan være mig selv. Håber, I kan svare.
2.
Hej :-) Jeg er en pige, som har et lille problem. Jeg er en lidt
anderledes pige end alle de andre fra min klasse, og det kan godt
en gang imellem være et lille problem. Jeg tror ikke, at jeg vil
konfirmeres, for jeg tror ikke på Gud. Men mine bedsteforældre er
meget religiøse, og jeg vil jo ikke have dem til at hade mig for evigt.
Alle mine venner støtter mig op om det, selv om de selv skal konfirmeres. Men jeg ville ønske, min familie også gjorde. Hvad synes I, at
jeg skal gøre? Hilsen mig
3.
Hej, jeg er en pige, der er mulat. Min far er sort, og min mor er hvid.
Jeg har det fint med at være mulat. Jeg er stolt af det. Men alligevel har jeg det nogen gange sådan ”hvad er jeg”? Jeg føler mig
nok mest sort. Sorte stopper af og til op og hilser og snakker med
mig. Men andre gange tænker jeg, om de accepterer mig? Eller
syntes de, at jeg er hvid? Og hvad med hvide? Hvad syntes de? Jeg
ville ønske, jeg bare kunne tage begge de smukke kulturer til mig,
og føle mig 100 % som begge dele. Men jeg kan ikke og aner ikke
hvorfor. Hvad synes I, at jeg skal gøre? Hilsen M
4.
Jeg er en dreng på tretten år, som føler mig meget ensom på grund
af, at jeg er homoseksuel. Alle dem jeg kender har allerede haft
deres første kæreste og første kys, og jeg har aldrig haft sådan
noget. Den eneste, der ved, at jeg er bøsse er min gode veninde.
Jeg har vidst det, lige siden jeg var tolv, og jeg må lyve hver eneste
dag for at holde det hemmeligt. Når drengene i min klasse kalder
hinanden ”bøsserøv”, så gør det mig altid en lille smule trist, men
jeg smiler bare videre, selvom der lige er blevet talt nedværdigende
om min seksualitet og derfor mig. Jeg ville gerne møde en anden
ligesom mig, men på alle de hjemmesider, hvor man kan chatte
med homoseksuelle, er de alle sammen 16-17 år gamle. Hvad skal
jeg gøre? Vente?
Find BørneBrevkassen på www.bornenettet.dk.
FIND BØRNEBREVKASSEN PÅ WWW.BORNENETTET.DK
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
29
2.3 ALLE MENNESKER ER
FORSKELLIGE
FRA STOL TIL STOL
MÅL
• At eleverne kan tage stilling og argumentere for egne synspunkter.
• At eleverne kan anerkende og reflektere over andres synspunkter.
MÅLGRUPPE
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
Cirka 15-25 minutter.
4.-6. klasse.
FORBEREDELSE
Materialer
Ingen.
Ingen.
BESKRIVELSE
Underviseren begynder med at introducere
klassen til arbejdsformen. Dette er særlig
vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med
denne øvelsestype før. Eleverne skal vide:
• At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl.
• At målet ikke er at være enige men at
undersøge forskellige standpunkter.
• At man ikke må kommentere hinandens
vurderinger.
Eleverne og underviseren sidder på stole
i en cirkel. Underviseren læser et udsagn
højt. Hvis eleverne er uenige i udsagnet, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige,
rejser de sig og bytter plads med de andre,
der også er enige. Man må ikke gå tilbage
til den stol, man kommer fra. Hvis der kun
er én, der rejser sig, bytter man plads med
underviseren.
Fortsættes på næste side …
TIPS TIL UNDERVISEREN
I nogle klasser giver eleverne ikke
udtryk for deres egen mening, men
gør derimod ”som de andre”. Dette
er en almindelig reaktion, der ikke
nødvendigvis betyder, at de ikke
reflekterer selv. Som underviser kan
man vælge at tage fat i dette ved
at tilføje udsagnet ”Det kan være
svært at mene noget andet end
andre”.
Det er væsentligt, at eleverne ikke
presses til at deltage i den efterfølgende samtale om udsagnene. Det
er helt okay kun at lytte til, hvad de
andre siger.
Underviseren kan vælge at tage dialogen om udsagnene flere gange undervejs i stedet for samlet til sidst.
Dette kan være hensigtsmæssigt
for yngre elever eller elever, der har
svært ved at holde koncentrationen
fanget i lang tid af gangen.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
30
2.3 ALLE MENNESKER ER FORSKELLIGE. FRA STOL TIL STOL
… Fortsat fra forrige side
Efter at alle udsagn er læst højt, spørger
underviseren: ”Var der nogle udsagn, hvor
I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive
siddende?”. Med dette spørgsmål tages fat
i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og
det er netop den, der er særlig interessant
at tale med dem om.
Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges
ud fra, hvad de selv bringer frem. Underviseren spørger ind til elevernes forklaringer
med åbenhed og respekt: ”Hvorfor tror du,
at du var i tvivl her?”, ”Kan du fortælle lidt
mere om det?” osv.
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
• For at øvelsen skal give mening,
er det vigtigt at forsøge at sikre,
at eleverne kun rejser sig, hvis de
er enige i et udsagn – og ikke for
eksempel for at komme til at sidde
på en bestemt stol (for eksempel
deres egen) eller ved siden af en
bestemt person. Dette kan for
eksempel imødekommes ved at
anvende nogle ens stole eventuelt
hentet ind fra et andet lokale.
• Underviseren kan selv finde på
andre spørgsmål, der er særligt
velegnede til eleverne.
• Underviseren kan tage en snak
med eleverne efter hvert udsagn,
hvis man vurderer, at eleverne
bedst kan tage stilling til én ting ad
gangen og bedre huske udsagnet,
hvis man taler om det med det
samme.
Udsagn til øvelsen:
• I dag er det mandag (tirsdag, onsdag,
osv.).
• I dag er det et dejligt vejr.
• Alle mennesker ser forskellige ud.
• Alle mennesker kan lide de samme ting.
• Alle mennesker har de samme meninger.
• Man har ret til at have sin egen mening.
• Det er nogle gange svært at vide, hvad
man mener.
• Man har ret til at se ud, som man har
lyst til.
• Man kan have lyst til at se ud som de
andre, man kender.
• Man kan have lyst til at se helt anderledes ud end de andre, man kender.
• Det betyder noget, hvordan man ser ud.
• Voksne må gerne bestemme, hvad for
noget tøj børn har på.
• Man kan være på en anden måde derhjemme end i skolen.
• Man kan have lyst til at være en anden,
end den man er.
• Man kan ændre på sig selv, for at andre
kan lide én.
• Piger er altid på den samme måde.
• Der er stor forskel på, hvordan piger er.
• Mange tænker, at drenge skal være på
en bestemt måde.
• I vores klasse skal man helst være ligesom alle de andre.
• I vores klasse er der plads til at være,
som man har lyst til.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
31
2.4 GÆT ET KØN
GRUPPEARBEJDE
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
45-60 minutter
MÅL
•
•
At eleverne kan give eksempler på, hvordan forventninger til køn og
kønsroller kan forandre sig over tid.
At eleverne kan samtale om, hvilken betydning kønnet har for ens
selvopfattelse og andres opfattelse af en.
Materialer
Arbejdsarket til øvelse
Klassens eget klassebillede fra i år
MÅLGRUPPE
5.-6. klasse.
FORBEREDELSE
TIPS TIL UNDERVISEREN
Kopier arbejdsarket
Find klassens eget klassebillede
BESKRIVELSE
Eleverne får udleveret et eksemplar af
arbejdsarket til øvelsen, der viser to klassebilleder fra hhv. begyndelsen af 1950erne
og begyndelsen af 1980erne. Eleverne får
5-10 minutter til at arbejde sammen parvis
eller i mindre grupper om spørgsmålene på
arbejdsarket:
•
•
Hvem er drenge og piger på de to klassebilleder?
Hvilke ligheder og forskelle er der på
drengene og pigerne?
helst skal se ud? Kan I komme med
nogen eksempler på de forventninger?
På dette tidspunkt i øvelsen inddrager
underviseren klassens eget klassebillede
fra i år og viser det på projektor/smartboard eller i kopier til eleverne. Sammen
undersøger man billedet for at finde
eksempler på de forventninger til drenges
og pigers udseende, som eleverne selv er
kommet med:
Herefter samler underviseren op på spørgsmålene. Klassebillederne kan eventuelt
vises på projektor/smartboard, mens der
tales om dem. I opsamlingen kan der tages
udgangspunkt i følgende spørgsmål:
•
•
•
•
•
•
•
Var det let eller svært at se, hvem der
var drenge og piger?
Hvad ser I efter, når I skal afgøre om
en person på billedet er dreng eller
pige?
Var kønsforskellene mere eller mindre
tydelige på billederne?
Billederne viser noget om at forventningerne til, hvordan man ”skal” se ud
som dreng eller pige ændrer sig over
tid. Hvorfor tror I, at det er sådan?
Hvordan er det i dag: Er der også forventninger til, hvordan drenge og piger
•
•
•
Er det let eller svært at se, hvem
der er drenge og piger på vores eget
billede?
Er kønsforskellene mere eller mindre
tydelige på vores eget billede i forhold til de andre klassebilleder?
Hvilke eksempler på ligheder og
forskelle mellem drenges og pigers
udseende viser vores billede?
Er der nogle måder at se ud på som
er ”kønsneutrale”?
Tror I, at vores klassebillede ligner
andre klassers billeder rundt
omkring i Danmark? Eller kan der
være forskelle på forventninger til,
hvordan man ser ud som dreng og
pige - alt efter, hvor I landet man
kommer fra?
Vær opmærksom på fordele og
ulemper ved at inddrage klassens
eget billede, hvis der er elever i klassen, som bryder kønsnormerne i forhold til udseende. Overvej eventuelt
om det er mere hensigtsmæssigt at
inddrage et andet nutidigt klassebillede, så ingen af elever udstilles i
undervisningen.
Øvelsen kan integreres i historieundervisningen ved at se på
sammenhænge mellem levevilkår,
hverdagsliv og kønsroller i forskellige tidsperioder. Eleverne kan for
eksempel lave en tidsfrise i klassen,
der viser eksempler på syn på køn
og kønsroller i forskellige tidsperioder frem til i dag.
Hvis der arbejdes med øvelsen i
en danskfaglig sammenhæng, kan
eleverne for eksempel få til opgave
at skrive en historie ud fra billederne. Ideer til historier kan være:
1) Vælg en af pigerne på billedet
fra 1950erne. Forestil dig, at hun en
dag kom i skole med lange bukser
på. Skriv om hendes oplevelse i
jeg-person. 2) Væg en af personerne
på billedet fra enten 50erne eller
80erne. Forestil dig, at personen
rejser frem eller tilbage i tiden og
møder klassen fra det andet billede.
Skriv om personens oplevelse i
forhold til forventninger til køn og
kønsroller (i jeg-person eller med en
alvidende fortæller).
Fortsættes på næste side …
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
32
2.4 GÆT ET KØN. GRUPPEARBEJDE
… Fortsat fra forrige side
•
•
Kan man godt bryde med forventningerne til, hvordan man ”skal” se som
hhv. dreng og pige i vores klasse/på
vores skole? Hvordan reagerer andre
på dette? Er det let eller svært at
bryde med forventningerne?
Kan man selv bestemme, hvordan
man gerne vil se ud? Eller er der andet
eller andre, der på forskellige måder
bestemmer, hvordan drenge og piger
bør se ud?
Øvelsen afsluttes med, at klassen taler om,
hvilken betydning kønnet spiller for mennesker i dag. Afgører det biologiske køn, hvordan ens liv vil være? Hvilket tøj man gør
i, hvilke fritidsaktiviteter man har, hvilken
uddannelse og job man vil få i fremtiden?
Eller lever vi i en tid, hvor kønnet spiller en
mindre rolle end tidligere og alle bare kan
gøre, som de har lyst?
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
•
•
Vælg eventuelt en anden
organiseringsform, f.eks. hele
klassen, individuelt.
Vær ekstra opmærksom på
at forebygge mobning, hvis I
vælger at anvende klassens
eget klassebillede i øvelsen.
Alternativt kan et andet nutidigt
klassebillede anvendes.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
33
2.4 GÆT ET KØN. GRUPPEARBEJDE
ARBEJDSARK
GÆT ET KØN
GÆT ET KØN
•
•
Hvem er drenge, og hvem er piger på de to klassebilleder?
Hvilke ligheder og forskelle er der på drengene og pigerne?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
34
2.5 FAMILIER I DANMARK
FILM
MÅL
•
•
At eleverne kan samtale om familier ved at give eksempler fra filmens
fortælling.
At eleverne kan sammenligne forskellige familieformer.
MÅLGRUPPE
4.-6. klasse.
FORBEREDELSE
Underviseren bør gennemse filmene forud for undervisningen.
Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmen.
BESKRIVELSE
I denne øvelse skal eleverne se to film, der
handler om børn i to forskellige familier
i Danmark. Eleverne skal arbejde med at
sammenligne de to familieformer og perspektivere disse til deres egne erfaringer.
Arbejdet med øvelsen foregår over to dage.
Dag 1: Eleverne sidder i en rundkreds på
gulvet eller på stole sammen med underviseren. Underviseren beder eleverne lukke
øjnene i et minut og tænke på alt det, der
falder dem ind, når de hører ordet ”familie”.
De skal ikke fortælle om det bagefter, men
bare lade tankerne flyde.
Når minuttet er gået, fortæller underviseren, at de skal se en film om drengen Noah
og hans familie. Filmen hedder ”Familier i
Danmark: Noah”. Filmen afspilles via internettet fra www.migogminkrop.dk, og den vises for klassen ved hjælp af projektor eller
smartboard. I filmen følger man Noah, der
bor i et bofællesskab i Albertslund uden for
København, og man hører om forskellige
historier fra familiens hverdag.
også gennemføres som klassesamtale, hvis
underviseren skønner det mere relevant):
•
Personerne i filmen: Hvem hørte vi
om, og hvordan var de i familie med
hinanden?
•
Familieformen: Hvordan boede familien?
•
Familielivet: Hvad, synes I, lød godt,
rart eller sjovt ved familien? Var der
noget ved familien, som overraskede
jer?
Når grupperne er færdige med at diskutere
spørgsmålene, laves en fælles opsamling,
hvor eleverne byder ind med de forskellige
ting, de har talt om. Underviseren stiller
undersøgende og uddybende spørgsmål
til eleverne og opfordrer dem til at bruge
eksempler fra filmen i deres svar. Herefter
afrundes samtalen om filmen med et par
fælles spørgsmål til alle:
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
30 minutter pr. film.
De to film kan med fordel ses over
to dage.
Materialer
Computer med internetforbindelse.
Projektor/smartboard.
TIPS TIL UNDERVISEREN
Dokumentarfilmen er en del af et
undervisningsmateriale, der blev
udviklet til Uge Sex 2013. Der findes
også en film målrettet indskolingen,
”Familier i Danmark: William”, der
findes på www.kroppelop.dk.
Eleverne kan arbejde med at illustrere deres egen familie ved
brug af elementet ”Mine cirkler”,
der findes på www.migogminkrop.
dk. ”Mine cirkler” er en tidssvarende
version af et ”stamtræ”, der tager
udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige,
ikke nødvendigvis biologisk forbundet, og hvor man kan have flere
familier på samme tid, som fylder
lige meget i barnets hverdag. Se
en beskrivelse af, hvordan ”Mine
cirkler” bruges i klassen i lærervejledningen på www.migogminkrop.
dk/til-underviseren.
Fortsættes på næste side …
Når filmen er færdig, taler klassen om,
hvad de har set og hørt, og hvilke tanker filmen sætter i gang hos dem. Eleverne skal
sidde sammen i grupper à 2-3 personer
og tale om følgende spørgsmål (dette kan
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
35
2.5 FAMILIER I DANMARK. FILM
… Fortsat fra forrige side
•
Var der noget ved familien, som
minder om andre familier, I kender, for
eksempel jeres egen?
er færdige, samles alle, og underviseren
faciliterer en fælles samtale i klassen ud
fra følgende spørgsmål:
•
Forestil jer, at I kunne komme til at
tale med hovedpersonen i filmen for
at høre mere om familien. Hvad ville I
spørge personen om?
•
Hvordan er Maries og Noahs familier
ens? Hvordan er de forskellige?
•
Noahs familie kan man kalde en ”kernefamilie” og Maries en ”skilsmissefamilie”. Hvad synes I, at disse beskrivelser af familierne signalerer?
•
Kender I andre ord for bestemte familieformer?
•
Med hvilke ord ville I beskrive jeres
egen familie?
Dag 2: Eleverne ser i fællesskab filmen
”Familier i Danmark: Marie”, der handler
om en pige, hvis forældre er blevet skilt, og
som nu bor på skift hver uge hos sin far og
mor. Når hun er hos sin mor, bor hun også
med dennes nye kæreste og børn.
Efter filmen taler eleverne sammen i
mindre grupper om de samme spørgsmål
som ved filmen om Noah. Når grupperne
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
36
2.6 SE MIG – PÅ NETTET
GRUPPEARBEJDE
MÅL
• At eleverne kan give eksempler på fordele og ulemper ved, at man kan lege med sin
identitet på profiler på internettet.
• At eleverne kan give eksempler på de konsekvenser, det kan have at lægge personlige
fotos eller informationer om sig selv på internettet.
MÅLGRUPPE
4.-5. klasse.
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
Cirka 1,5 timer.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
FORBEREDELSE
Kopiér arbejdsarket til øvelsen til eleverne.
BESKRIVELSE
Underviseren introducerer øvelsen ved at
tale med eleverne om, hvad man bruger en
profil på internettet til. Man kan også tale
om, hvor mange af eleverne, der selv har en
profil, og hvor de har profiler henne.
Herefter inddeles eleverne i par, og hvert
par får udleveret en kopi af arbejdsarket til
øvelsen. Underviseren fortæller parrene,
at de skal udfylde profilen på arbejdsarket,
som om det var en rigtig profil på internettet. De skal ikke lave en profil, der ligner
dem selv, men de skal lave en profil for en
opdigtet person på deres egen alder. Inden
de går i gang med at lave profilen, kan de
tale sammen om, hvilken type deres profil
skal være. Profilen skal indeholde følgende
informationer, hvis betydning gennemgås med eleverne, før de går i gang med
arbejdet:
• Profilbillede (vælges ud fra muligheder
på arbejdsarket)
• Profilnavn
• Alder
• Status (vælges ud fra muligheder på
arbejdsarket)
• By
• Beskæftigelse (vælges ud fra muligheder på arbejdsarket)
• Interesser
• Status-opdatering
Når parrene har lavet deres profiler, sætter underviseren to par sammen, således
at der bliver en række firemandsgrupper.
Underviseren forklarer den videre arbejdsproces og introducerer for eksempel hjælpespørgsmålene til brug i feedbacken (se
herunder). Begge par præsenterer herefter
deres profiler og får det andet pars feedback på dem. Processen foregår således:
1) Par 1 præsenterer deres profil, mens par
2 lytter uden at sige noget.
2) Par 2 taler om profilen og de tanker, som
de får om personen ud fra informationerne i
profilen. Par 1 lytter uden at sige noget.
3) Par 1 taler sammen om det, som de
andre har sagt om deres profil. Er de enige i
det, som par 2 tænker om deres profil? Var
der noget, der undrede dem? Var der noget,
de slet ikke have tænkt om deres egen
profil? Par 2 lytter uden at sige noget.
4) Herefter er det par 2’s tur til at præsentere deres profil og få det andet pars
feedback på dette.
Fortsættes på næste side …
TIPS TIL UNDERVISEREN
I faghæftet om ”It- og mediekompetencer i folkeskolen” (Faghæfte 48)
nævnes væsentligheden af, at eleverne lærer at håndtere kommunikation i cyberspace. Denne øvelse kan
støtte underviseren i arbejdet med
udviklingen af disse kompetencer,
eventuelt i sammenhæng med brug
af debatforummet ”Væg” på hjemmesiden www.migogminkrop.dk.
Personlige profiler på internettet kan
ofte indeholde referencer til sex –
også hos børn og unge. Dette kan for
eksempel ses i de valgte brugernavne, i profilbilledernes fokus på
ansigter og kroppe eller i statusopdateringerne. Underviseren bør
overveje at inddrage refleksioner om
disse forhold i opsamlingen på øvelsen, hvis eleverne ikke selv kommer
ind på det. Hensigten med dette skal
være at få eleverne til at overveje,
hvordan de signaler, man sender via
tekst og billeder på internettet, kan
opfattes på forskellig måde, samt
hvilke grænser de synes, der bør
være for, hvordan man præsenterer
sig på internettet.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
37
2.6 SE MIG - PÅ NETTET. GRUPPEARBEJDE
...Fortsat fra forrige side
Hjælpespørgsmål til elevernes feedback til
hinanden kan for eksempel være:
• Hvilke tanker får I om personen, når I
hører profilnavnet?
• Hvad tror I, at den her person gerne vil
fortælle om sig selv?
• Hvilken type er profilen? For eksempel
sej, rar, cool, naturlig, rå?
• Er det en profil, man får lyst til at skrive
til?
Når firemandsgrupperne er færdige med
præsentationer og feedback, samles klassen og diskuterer deres tanker om gruppearbejdet. Underviseren kan for eksempel
benytte følgende spørgsmål:
• Blev jeres profiler opfattet på den måde,
I havde tænkt?
• Nogen har mere end én profil på det
samme mødested på internettet for at
•
•
•
•
•
•
kunne præsentere sig selv på forskellige
måder. Hvilke fordele og ulemper er der
ved det?
Hvad er en god profil og en dårlig profil
på internettet?
Hvilke overvejelser synes I, man skal
gøre, når man vælger brugernavn og
profilbillede til sin profil?
Hvor ofte tror I, at unge skriver noget
om dem selv, som ikke passer i deres
profiler?
Hvilke årsager kan der være til, at man
skriver noget om sig, selv som ikke passer?
Hvilke fordele og ulemper er der ved, at
man kan være en anden på internettet,
end man er i virkeligheden?
Hvilke overvejelser synes I, man skal
gøre sig, inden man skriver noget personligt i sin egen eller andres profil?
TIPS TIL UNDERVISEREN
Underviseren kan finde flere ideer til
undervisning om elevernes brug af
internet og mobil på www.sikkerchat.dk, der er udviklet af Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd.
Her findes øvelser særligt til 4.-6.
klasse samt information til fagfolk.
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
• Underviseren kan vælge en anden
organiseringsform, for eksempel individuelt eller fælles i klassen, hvis
det virker mere hensigtsmæssigt.
• Øvelsen kan danne udgangspunkt
for en god snak om net-etik og
sikker færden på nettet. Her kan
forældregruppen med fordel inddrages, for eksempel ved at sætte
fokus på emnet på et forældremøde.
• Det er vigtigt at huske de positive
sider ved elevernes brug af nettet.
For eksempel kan kommunikation
via nettet åbne op for andre muligheder for at øve sig i at kommunikere og møde nye mennesker uden
for den kontekst, man befinder sig
i, hvis man for eksempel primært
undervises i en lille gruppe eller
går på en specialskole. Dette kan
styrke elevernes muligheder for
at lære at begå sig socialt samt
eventuelt danne nye venskaber eller måske finde en kæreste.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
38
2.6 SE MIG - PÅ NETTET. GRUPPEARBEJDE
ARBEJDSARK
SE MIG - PÅ NETTET
HVAD SKAL I GØRE?
LAV EN PROFIL
1. Vælg, hvilket profilbillede I vil bruge, ved at sætte ring om det.
I skal udfylde arket herunder, som om det var en profil på
internettet, for eksempel på Facebook, Arto, Habbohotel
eller goSupermodel. I skal ikke lave en profil, som ligner
jer selv, men opfinde én ved at bruge jeres fantasi.
2. Udfyld profilens navn, alder, status, by, beskæftigelse og interesser.
3. Find på en statusopdatering til profilen.
Profilnavn:
Alder:
Status:
single
forlovet
går i skole
arbejder
gift
By:
Beskæftigelse:
ingenting
Interesser:
Statusopdatering:
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
39
2.7 IDENTITET – I KUNSTEN
OG PÅ NETTET
GRUPPEARBEJDE
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
2 timer.
MÅL
• At eleverne kan sammenligne tidligere tiders portrætter med nutidens billeder på
personlige profiler på nettet.
• At eleverne kan give eksempler på gode råd til, hvilke slags billeder af sig selv man
som barn og ung skal vælge at dele med andre på nettet.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
MÅLGRUPPE
5.-6. klasse.
FORBEREDELSE
Kopiér arbejdsarket til øvelsen.
Læs eventuelt opslaget om portrætter på www.denstoredanske.dk.
BESKRIVELSE
Denne øvelse handler om identitet og
om, hvordan portrættet kan ses som et
eksempel på, hvordan billeder kan anvendes til at fortælle en udvalgt fortælling
om en person. Øvelsen består af tre dele.
Først arbejder eleverne i grupper med en
analyse af portrættet af Frederik V, der
findes på arbejdsarket til øvelsen. Dernæst
sammenlignes det historiske portræt med
nutidens personlige billeder på internettet,
og eleverne udvikler gode råd til, hvordan
man kan vise sig selv på nettet. I den sidste
del arbejder eleverne med at ideudvikle
skitser til egne portrætter på baggrund af
disse råd.
Eleverne introduceres til øvelsen ved, at
underviseren fortæller, at de skal arbejde
med, hvordan vi som mennesker viser
andre, hvem vi er – eller hvordan vi gerne
vil være – med vores tøj, hår, interesser,
musiksmag og andet. Dette gør vi blandt
andet i de billeder, vi viser af os selv på
internettet, der alle er en slags ”portrætter” af os selv. Før klassen skal arbejde med
nutidens portrætter, skal de dog først se
lidt på et ældre portræt fra cirka 1750.
soner. Hver gruppe får udleveret en kopi
af arbejdsarket, der viser et portræt af
Frederik V i hans kroningsdragt. Eleverne
skal arbejde med at analysere billedet ud
fra følgende spørgsmål:
•
Hvad ser vi på portrættet?
•
Hvad tror I, at personen på portrættet
gerne vil have, at vi tænker om ham?
Hvordan vises det på portrættet?
•
Få ideer til, hvad kongen har bestemt
ikke skulle vises om ham på billedet.
Herefter samles klassen, og underviseren
faciliterer en fælles samtale om kongens
portræt ud fra spørgsmålene. Underviseren beder klassen forestille sig, at kongen
havde en rådgiver, der hjalp ham med at
få lavet det helt rigtige portræt. Hvilke råd
tror eleverne, at rådgiveren gav kongen,
inden portrættet blev malet?
I den næste del af øvelsen sammenlignes
Fortsættes på næste side …
TIPS TIL UNDERVISEREN
Denne øvelse er tilrettelagt som
et tværfagligt samarbejde mellem
seksualundervisning, dansk og billedkunst. Afhængig af underviserens
ønsker kan de billedkunstfaglige
perspektiver prioriteres mere eller
mindre i elevernes samtaler om
kunstværkerne og egne skitser.
I forbindelse med arbejdet med øvelsen kan klassen tage på besøg på et
kunstmuseum i lokalområdet og undersøge, hvilke andre portrætter, der
udstilles. På Kulturarvsstyrelsens
hjemmeside kan man finde en oversigt over kunstmuseer i forskellige
dele af landet, se www.kulturarv.dk/
museer/oplevmuseerne.
Som en del af øvelsen kan eleverne
arbejde med at finde eksempler på
portrætter af kendte og ukendte
mennesker, gerne ved hjælp af
internettet. De kan for eksempel
undersøge billeder på kongehusets,
politikeres og andre kendtes hjemmesider. Underviseren kan også vise
nutidens portrætter af magtfulde
personer, for eksempel Thomas
Kluges portrætter af Dronning Margrethe eller portrætter af politikere,
for eksempel Simone Aaberg Kerns
portræt af tidligere statsminister
Anders Fogh Rasmussen.
Eleverne inddeles i grupper á 2-3 per-
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
40
2.7 IDENTITET - I KUNSTEN OG PÅ NETTET. GRUPPEARBEJDE
...Fortsat fra forrige side
kongens portræt med nutidige måder
at vise sig selv frem på gennem billeder
på internettets sociale fora (Facebook,
Instagram og lignende). Ud fra de råd, som
kongen måske fik i 1750, får eleverne 10
minutter til at omskrive disse til nutidige
råd ud fra spørgsmålet:
•
Hvilke tre gode råd vil I give børn og
unge i dag i forhold til, hvordan man
viser sig frem på billeder i sine profiler
på internettet?
Hver gruppe skriver deres råd ned på
separate stykker A4-papir. Grupperne
fremlægger deres råd samtidig med, at
disse hænges på væggen i klassen. Hvis
flere gruppers råd minder om hinanden, så
hænges arkene i nærheden af hinanden.
I den sidste del af øvelsen skal eleverne arbejde individuelt med at ideudvikle og lave
skitser til et portræt af dem selv. Til hjælp i
arbejdet kan eleverne bruge følgende:
•
Hvilken historie vil du gerne fortælle
om sig selv i portrættet?
•
Hvordan vil du vise den historie (tøj,
hår, baggrund, farver, andet)?
•
Skal dit portræt være et maleri, en
tegning, et foto eller andet?
•
Husk at tænke over de gode råd til
profiler på nettet.
•
Skriv dine overvejelser ned sammen
med skitsen.
Underviseren kan vælge at samle skitser
og skriftlige overvejelser og eventuelt
kommentere på dem til eleverne. Disse kan
også hænges op i klassen, hvis underviseren skønner, det er en god ide. For nogle
elever vil dette muligvis blive for sårbart.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
41
2.7 IDENTITET - I KUNSTEN OG PÅ NETTET. GRUPPEARBEJDE
OM VÆRKERNE
Af Nana Bernhardt. Undervisnings- og udviklingsansvarlig i
Skoletjenesten på Statens Museum for Kunst
CARL GUSTAF PILO. SVENSK (1711-1793)
Portræt af Frederik V i salvingsdragt, circa 1750.
Olie på lærred. 231,5 x 139,5 cm. Olie på lærred.
Her har vi en konge, der ikke synes at tvivle på sin egen
storhed og særlige plads i samfundet. Pilo skildrer den
danske konge i fuld kroningsdragt med blødt malet hermelinskåbe, sirligt udførte kniplinger, silke og guldbroderede
strømper holdt oppe af et diamantbesat strømpebånd
og fine højhælede sko. Han står under en luftig lyseblå
baldakin på et orientalsk, kostbart tæppe og omgivet af
de kongelige regalier; scepter, rigsæble og krone. Han
står som en konge skulle stå i et officielt repræsentativt
portræt i 1700-tallet. Den ene hånd sejrsikkert i siden,
den anden holder scepteret. Ryggen er rank. Det ene ben
er i profil, det andet strakt ret ud. Med et overlegent blik
betragter han sine mange undersåtter. Han følger højeste
mode, der yndede det kunstige og dyrkede overfladen.
Pudret paryk og makeup til både kvinder og mænd. Pilo
maler, så vi næsten kan lugte det lidt kvalmende pudder og
føle den bløde pels og det tykke tæppe.
Foto: SMKFoto
Maleriet er malet fire år efter selve kroningen. Det er
dermed ikke en dokumentation, men en repræsentation af
den enevældige konge. Det var almindelig procedure at få
fremstillet mange eksemplarer, som kunne bruges som
gaver til for eksempel andre kongehuse. En iscenesættelse
af magt. Maleriet har været tiltænkt en høj placering for at
understrege den enevældige konges ophøjede position og
den lyseblå, luftige baldakin skal måske imitere skyerne på
himlen og dermed Guds nærhed. Kroningsportrættet viser
i denne klassiske fortolkning betydningen af kropssprog,
beklædning, blikretning, rekvisitter, placering og omgivelser.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
42
2.7 IDENTITET - I KUNSTEN OG PÅ NETTET. GRUPPEARBEJDE
ARBEJDSARK
IDENTITET - I KUNSTEN OG PÅ NETTET
CARL GUSTAF PILO. SVENSK
(1711-1793)
Portræt af Frederik V i salvingsdragt,
circa 1750
Foto: SMKFoto
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
43
EMNE 3: KROP OG PUBERTET
Krop og pubertet er oplagte emner at tage fat i, når man arbejder med seksualundervisning på mellemtrinnet. Begge emner er
meget aktuelle for eleverne i denne aldersgruppe, fordi de selv på
egen krop oplever markante ændringer og skal vænne sig til et nyt
og mindre ”barnligt” udseende – med de fordele og ulemper, det
medfører. Gennem undervisningen kan eleverne udvikle deres viden
om, hvordan kroppen fungerer, og om den kropslige og personlige
udvikling, der følger med puberteten. Undervisningen kan desuden
bidrage til elevernes individuelle og fælles refleksioner om kropsidealer samt øge deres handlemuligheder i forhold til de forventninger til at se ud på bestemte måder, som kan gøre sig gældende
blandt deres kammerater og i samfundet mere generelt.
I begyndelsen af mellemtrinnet vil nogle af eleverne allerede have
påbegyndt puberteten og kan selv mærke og se forskellene på
deres krop. For andre er der endnu ikke synlige tegn på pubertet,
og der går måske også nogle år, før de følger med udviklingen hos
deres klassekammerater. Uanset om flertallet i en klasse hører
til den ene eller den anden gruppe, vil undervisningen om krop
og pubertet kunne støtte alle elever i at forstå den kropslige og
personlige udvikling, som puberteten med tiden medfører. Det kan
desuden være en væsentlig pointe at påbegynde undervisningen
om netop krop og pubertet før eleverne for alvor kommer i puberteten, således at de kan forberedes på den udvikling, som ligger foran
dem – frem for at vente til de selv befinder sig midt i det.
For nogle elever kan puberteten føles som en usikker tid, fordi man
måske ikke helt forstår, hvad der sker med ens krop, og fordi man
måske helst vil ligne alle de andre så meget som muligt. Selv om
eleverne godt selv ved, at de ikke alle vokser lige hurtigt, vil mange
af dem måske ønske, at det alligevel var sådan. I nogle sammenhænge kan det være fedt at skille sig ud, for eksempel i forhold til
tøjstil eller musiksmag, men det er ikke altid, at det er lige så rart
at være anderledes i forhold til kroppen – for eksempel hvis man
er den første, hvis stemme går i overgang, eller den første som får
bryster – eller hvis man er den sidste, som det sker for. Det kan
derfor være rart at vide, at man ikke er den eneste, der går rundt og
føler sig usikker og forvirret, og lige præcis dette tema kan derfor
være rigtig godt at tage op i seksualundervisningen.
Øvelserne om krop og pubertet i dette materiale har primært
fokus på at støtte udviklingen af elevernes refleksion over, hvordan
puberteten kan opleves på forskellige måder. Enkelte af øvelserne
handler også om at bidrage til elevernes kritiske sans i forhold til de
specifikke kropsidealer, der kommer til udtryk i medierne, og som
også i denne aldersgruppe kan lægge et pres på forventningerne til,
hvordan man bør se ud. Øvelserne kan med fordel kombineres med
faglig læsning om krop og pubertet – for eksempel i fagene natur/
teknik og idræt – samt brug af elementerne om pubertet på hjemmesiden www.migogminkrop.dk.
TRINMÅL
Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i trinmålene
for 4.-6. klasse fra faghæftet for Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab:
• At kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten.
• At fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser.
• At have kendskab til formålet med
aktuelle kampagner, reklamer og anden
mediepåvirkning inden for sundhedsområdet.
MIGOGMINKROP.DK – FILM OM
PUBERTET
Brug også hjemmesiden www.migogminkrop.dk, når du underviser om krop og
pubertet. På siden kan eleverne se film
”Hvad er pubertet?”, og de kan læse om
pubertet og lave en quiz om emnet. På
siden kan de arbejde individuelt og i grupper med at undersøge, hvad der sker med
kroppens udvikling i løbet af puberteten.
www.migogminkrop.dk er specielt udviklet
til brug i seksualundervisningen på 4.-6.
klassetrin.
TIL DANSKLÆREREN: SKØNLITTERATUR OM KROP OG
PUBERTET
Til Uge Sex 2014 udgives et nyt materiale,
"Uge Sex i Dansk. Litteraturforslag til
seksualundervisningen", hvor du kan finde
en række forslag til gode skønlitterære
tekster, som det kan anbefales at inddrage
i danskundervisningen på mellemtrinnet.
Her er blandt andet forslag til tekster, der
handler om kroppen og pubertet.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
44
3. KROP OG PUBERTET
OM KROP OG PUBERTET
• ”Pubertet; tidsrummet mellem barndom og voksenliv,
hvor kønsmodningen og evnen til formering udvikles,
kendetegnet ved en række kønsspecifikke legemlige og
psykiske forandringer.”
• Piger kommer generelt lidt tidligere i puberteten end
drenge, men der er store forskelle fra pige til pige og fra
dreng til dreng.
• Pigers pubertet begynder med brystudvikling omkring
10-12-års alderen, og varer til de er cirka 18 år.
• Drenges pubertet begynder med at testiklerne vokser,
når de er omkring 12-14 år, og varer til de er cirka 20 år.
• Puberteten sættes i gang ved produktion af hormoner i
hjernen, der giver besked til æggestokke og testikler om
at producere kønshormoner.
• I puberteten får pigerne bryster, kønslæberne vokser,
og menstruation og ægløsning begynder, så pigen kan
blive gravid. Piger begynder også at have dagligt udflåd
i skeden.
• I puberteten vokser drengenes penis og pung, de udvikler ansigtshår, stemmen går i overgang, og de får dybere
stemmer, og testiklerne begynder at danne sæd.
• Begge køn vokser i højden, og ens sved begynder at
lugte, man får hår under armene og i skridtet. Hjernen
udvikler sig også.
• Af unge i alderen 15-25 år er 10 % utilfredse eller meget
utilfredse med deres krop, 33 % tænker ofte eller altid
på deres vægt, og 33 % har prøvet at være på slankekur.
• Køns- og kropsidealer afhænger af den konkrete sociale,
historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng. Derfor ændrer disse sig over tid, og der er store
forskelle mellem lande og kulturer.
Kilder: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk), Sexlinien for Unge
(www.sexlinien.dk) og "Når det er svært at være ung i Danmark", Center for
Ungdomsforskning 2010.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
45
3.1 HVORDAN VAR DET,
DA DU VAR I PUBERTETEN?
INTERVIEW
MÅL
• At eleverne kan genfortælle gode, sjove eller overraskende elementer af de personlige
historier om pubertet, som de har fra interviewet.
• At eleverne kan give eksempler på de fysiske og psykiske forandringer, der sker i
puberteten.
MÅLGRUPPE
4.-5. klasse.
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
Cirka to timer i alt – afhængig af
krav til fremlæggelsen.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
Evt. mobiltelefoner/diktafoner.
Evt. computere.
FORBEREDELSE
Kopiér arbejdsarket.
BESKRIVELSE
Eleverne skal lave et interview med en voksen fra deres familie eller en anden voksen,
som står dem nær. Interviewet skal handle
om, hvordan det var, dengang personen var
i puberteten.
Eleverne skal lave en liste med spørgsmål, som de gerne vil stille personen,
eller benytte forslagene til spørgsmål på
arbejdsarket. Hvis de har mulighed for det,
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
•
• Støt eleverne i arbejdet med at
finde den person, som de gerne vil
interviewe.
• Hvis eleverne vælger én i sin
familie, så er det vigtigt informere
hjemmet om, hvordan de bedst
kan hjælpe eleverne med at løse
opgaven. Vælger eleven en voksen
på skolen (for eksempel en lærer),
skal den voksne forinden reflektere
over, hvor meget personligt om
sig selv det er hensigtsmæssigt at
dele med eleven.
• I stedet for en mundtlig eller
skriftlig fremlæggelse kan eleverne
arbejde mere visuelt og kreativt
ved at lave en plakat eller lignende.
kan de optage interviewet på mobiltelefon
eller diktafon, eller de kan skrive svarene
ned i stikord.
Når eleverne har lavet interviewene, skal
de strukturere og formidle det, de har
hørt, for eksempel skriftligt på en plakat
eller ved en mundtlig fremlæggelse for de
andre i klassen. Underviseren bestemmer,
hvor meget tid der bruges på arbejdet med
at forberede præsentationen, og om der
eventuelt stilles krav til den skriftlige eller
mundtlige formidling.
Underviseren samler op på arbejdet med
øvelsen ved for eksempel at tale med klassen om følgende spørgsmål:
• Hvad synes I var noget af det vigtigste,
som I har fundet ud af om pubertet i
jeres interviews?
• Kan I genkende noget fra jeres egne liv?
• Tror I, at det er anderledes at komme
i puberteten i dag, end det var, da for
eksempel jeres forældre var det? Hvad
kunne være anderledes? Hvad kunne
være det samme?
Spørgsmål til interviewet:
1) Hvor gammel var du, da du kom i puberteten?
2) Kom du i puberteten samtidig med de
andre på din alder - eller måske før eller
efter?
TIPS TIL UNDERVISEREN
Arbejdet med øvelsen fordeler sig
over flere dage, da eleverne både
skal forberede interviewet, udføre
interviewet og formidle interviewet.
Øvelsen kan derfor med fordel også
ses som en træning i danskfaglige
kompetencer som interviewteknik,
strukturering af stof samt skriftlig
eller mundtlig formidling.
Øvelsen kan eventuelt bruges i
sammenhæng med hjemmesiden
www.migogminkrop.dk, der henvender sig til 4.-6. klasser. På siden
findes flere undervisningsrelevante
elementer, der kan bruges i undervisningen om krop og pubertet.
3) Kan du huske, hvordan det føltes at være
i puberteten - hvordan?
4) Ændrede du dig i forhold til dine forældre eller resten af din familie, da du var i
puberteten?
5) Tror du, at der er noget, der er anderledes, når man kommer i puberteten i dag, i
forhold til dengang du var det?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
46
3.1 HVORDAN VAR DET, DA DU VAR I PUBERTETEN? INTERVIEW
ARBEJDSARK
HVORDAN VAR DET, DA DU VAR I
PUBERTETEN?
Lav et interview, der handler om at være i puberteten.
I kan bruge spørgsmålene her på siden – og måske
finde på nogle flere selv.
Skriv svarene ned i stikord. I kan også optage
interviewet på en diktafon eller en mobiltelefon.
SPØRGSMÅL
1.
4.
Hvor gammel var du, da du kom i puberteten?
Ændrede du dig i forhold til dine forældre eller resten af din
familie, da du var i puberteten?
2.
5.
Kom du i puberteten samtidig med de andre på din alder eller måske før eller efter?
Tror du, at der er noget, der er anderledes, når man kommer i puberteten i dag, i forhold til dengang du gjorde?
3.
Kan du huske, hvordan det føltes at være i puberteten
- hvordan?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
47
3.2 JEG ER LÆNGERE FREMME I
PUBERTETEN END ALLE ANDRE
CASES
MÅL
• At eleverne kan diskutere de konkrete problemstillinger, der kommer til udtryk i casen.
• At eleverne kan formulere flere handlemuligheder i forhold til casens problemstillinger
og diskutere fordele og ulemper ved disse.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
Cirka 15 minutter pr. case.
FORBEREDELSE
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
4.-6. klasse.
Kopiér arbejdsarket til eleverne. Underviseren kan forberede sig ved at lave en liste med åbne
og undersøgende spørgsmål, som vil være relevante at stille til de forskellige cases.
BESKRIVELSE
Underviseren præsenterer deltagerne for ét
af brevkassespørgsmålene på arbejdsarket.
Underviseren fortæller eleverne, at det er
et ægte spørgsmål stillet på en brevkasse
for børn på internettet
(www.bornenettet.dk), hvor man kan skrive
ind anonymt.
Spørgsmålet læses op, eventuelt af en elev.
Herefter inddeles eleverne i mindre grupper
à to-tre personer, hvor det er deres opgave
at være ”rådgivere” og give gode råd og
svar på spørgsmålet. Giv dem blot et par
minutter til at tale sammen. Husk at gøre
eleverne opmærksomme på, at der ikke
findes nogle rigtige eller forkerte svar.
Underviseren interviewer nu grupperne
(”Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke
forskellige råd har I? Hvorfor ville det være
en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår?”) og
skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen
af casen sluttes med en opsummering.
Herefter kan der arbejdes videre med de
andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket.
Som afslutning på arbejdet med øvelsen
kan underviseren tale med eleverne om
følgende spørgsmål:
• Tror I, at der er mange børn og unge, der
har spørgsmål eller bekymringer, når de
kommer i puberteten?
• Hvilke andre spørgsmål kan man have,
end dem vi har talt om her?
• Hvem kan være gode at snakke med,
hvis man har spørgsmål om puberteten
(venner, søskende, forældre, lærere,
sundhedsplejersker)? Hvilke fordele og
ulemper kan der være ved at snakke
med de forskellige?
• Kender I BørneBrevkassen? Kender I
andre steder, som man kan kontakte
anonymt, hvis der er noget, som man har
brug for at snakke om?
Fortsættes på næste side …
TIPS TIL UNDERVISEREN
Underviseren udvælger eventuelt
de spørgsmål på arbejdsarket, som
man synes passer bedst til ens
konkrete målgruppe af elever.
Autentiske cases engagerer
eleverne i undervisningen, fordi
spørgsmålene er ægte og kommer
fra ”rigtige” børn og unge ligesom
dem selv. Det skaber en tryghed for
såvel elever som underviser, at man
ikke taler om de konkrete elevers
egne erfaringer, men taler om andre
børn og unge, der ligeså godt kunne
være eleverne selv, men som netop
ikke er det.
De forskellige cases til øvelsen
kommer fra BørneBrevkassen på
Børns Vilkårs hjemmeside,
www.bornenettet.dk. Underviseren
kan selv finde andre cases her, eller
man kan lade eleverne selv finde
cases, som de arbejder med. På den
måde lærer de også Børnebrevkassens muligheder at kende.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
48
3.2 JEG ER LÆNGERE FREMME I PUBERTETEN END ALLE ANDRE. CASES
...Fortsat fra forrige side
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
• Underviseren kan eventuelt finde
en anden case, der retter sig
direkte mod nogle af de problematikker, der er særligt relevante
for klassen.
•
• Overvej, om eleverne kan have
nemmere ved at forholde sig til,
hvad de selv ville gøre i forhold til
den givne case.
•
• Støt eleverne i at forstå og huske
de forskellige problemstillinger
i casen. Dette kan for eksempel
gøres ved fælles at tale om de
vigtigste informationer i casen og
skrive dem op på tavlen samt ved
at lave en individuel/fælles liste
over fordele og ulemper ved de
centrale valg.
•
• Hvis eleverne har svært ved at
komme med bud på handlemuligheder, kan underviseren formulere en række handlemuligheder,
som eleverne kan vælge imellem.
•
• Tal med eleverne om, hvad det vil
sige, at være anonym.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
49
3.2 JEG ER LÆNGERE FREMME I PUBERTETEN END ALLE ANDRE. CASES
ARBEJDSARK
JEG ER LÆNGERE FREMME I
PUBERTETEN END ALLE ANDRE
SPØRGSMÅL FRA BØRNEBREVKASSEN
PUBERTET OG KROPPEN
1.
4.
Hej Brevkasse. Jeg har en lille slags ”problem” som er, at jeg er
langt længere fremme i puberteten end alle de andre i klassen og
er meget højere end dem.. Jeg bliver nemlig halvmobbet af mine
”venner”, fordi jeg er meget højere end dem. Og jeg synes også, at
det er lidt pinligt, at jeg ser to-tre år ældre ud, og føler mig lidt som
en freak og synes ikke, at jeg hører til. Håber, jeg får svar. Hilsen A
Hej. Her på det seneste er jeg begyndt at glemme ting, jeg før i
tiden kunne udenad. Det kan være skoleting eller aftaler, jeg har
lavet med mine forældre. Så bliver de mega-sure og siger, at jeg
skal tage mig sammen. Men jeg gør det jo ikke med vilje, det sker
bare. Kan det have noget med puberteten at gøre? Tror I, at der er
noget, jeg kan gøre ved det? Fra den glemsomme
2.
5.
Hej. Jeg synes, mine skamlæber er store, og når jeg har idræt, har
jeg lagt mærke til, at jeg er den eneste, der ser sådan ud. Så jeg har
det ikke så godt med at være nøgen foran de andre piger! Jeg har
virkelig ikke lyst til at sige det til min mor og far! Kan ikke lide at
snakke om sådan noget face 2 face. Jeg har også meget hår nede
i underlivet, og det irriterer mig virkelig, når de andre ikke har så
meget. Vil ikke gå til lægen med det pga., min læge er en mand, og
jeg er meget genert. Håber, I vil hjælpe mig:)
Hej. Jeg er en pige på 10 år, og jeg er ved at få bryster. Selv om de
ikke er så store endnu, er jeg stadig lidt genert. Jeg ved ikke, om
det er normalt, eller jeg bare er sart? Mit andet problem er, at jeg
har en rigtig god drengeven, og vi plejer at slås med hinanden. Men
nu gør det rigtig ondt på min bryster, fordi jeg er så øm. Jeg vil
gerne sige det til ham, men det er lidt pinligt. Har I nogen ideer til,
hvordan jeg kan sige det til ham? Hilsen H
3.
6.
Hej. Jeg er en pige på 11 år. Jeg tror, at jeg har fået menstruation,
og jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle det til min mor. Der er
ingen, der ved, at jeg har fået det, men når man har fået det, bløder
man så næsten hver dag? Hjælp mig, så er I søde... MVH J....
Jeg er en pige på 11 år, som har et stort problem. Jeg synes selv at
jeg har virkelig tykke lår. Her på det sidste har jeg også taget en hel
del på i vægt ... Jeg ved bare ikke, hvad det skyldes, da jeg får nok
motion om dagen, og jeg spiser ganske normalt. Jeg har ret muskuløse lår. Jeg vil rigtig gerne have slankere lår. Jeg hader at gå
i stramme bukser og shorts. Jeg føler mig som ét stort fedtbjerg.
Min mor er bare ligeglad, og vil ikke hjælpe mig. Håber virkelig, at I
vil hjælpe mig.
FIND BØRNEBREVKASSEN PÅ WWW.BORNENETTET.DK
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
50
3.3 SANDT ELLER FALSK
OM PUBERTETEN
QUIZ OG BYT
MÅL
• At eleverne kan svare på faktuelle spørgsmål om puberteten.
• At eleverne kan give eksempler på ny viden, de har fået om puberteten igennem arbejdet
med øvelsen.
MÅLGRUPPE
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
25 minutter.
Materialer
Arbejdsark til øvelsen.
4.-5. klasse.
FORBEREDELSE
Arbejdsarket kopieres og klippes ud (på arket findes 13 spørgsmål, så lav eventuelt to kopier,
hvis der er flere elever)
TIPS TIL UNDERVISEREN
BESKRIVELSE
Underviseren fortæller eleverne, at de skal
lave en øvelse, der hedder ”Sandt eller
falsk om puberteten”, hvor de skal svare på
en række spørgsmål om emnet.
Eleverne får hver især udleveret et kort,
hvor der er et spørgsmål med svarmuligheder samt det korrekte svar. Eleverne skal
gå rundt mellem hinanden, og hver gang de
møder en person, stopper de op og stiller
hinanden det spørgsmål, de har på kortet.
Når de to elever har stillet og besvaret
hinandens spørgsmål, bytter de kort og går
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
•
• Denne øvelse kan laves om til en
mere klassisk quiz, hvis underviseren finder det mere hensigtsmæssigt.
• Man kan med fordel gennemføre
quizzen flere gange, samt eventuelt anvende den som en del af
evaluering af elevernes udbytte af
undervisningen.
videre rundt i klassen, indtil de finder en ny
person at tale med.
Det gælder om at nå rundt til så mange
forskellige klassekammerater og nå at
besvare så mange spørgsmål som muligt.
Man kan godt svare på det samme spørgsmål flere gange til forskellige klassekammerater. Man skal ikke kommentere på
hinandens svar, og man skal blot svare kort
og præcis. Underviseren stopper øvelsen,
når man vurderer, at den har varet så
længe, at eleverne har været godt rundt
mellem hinanden.
Som opsamling kan underviseren vælge at
gennemgå udvalgte spørgsmål, som det
vil være meningsfulde at tale om i fællesskab, ligesom der kan tages udgangspunkt
i følgende spørgsmål:
• Var der nogle svar, der overraskede jer?
• Har I lært noget nyt om puberteten i
øvelsen?
• Hvorfra tror I, at I har jeres viden om
puberteten?
• Hvem har I talt med om puberteten,
for eksempel venner, forældre, anden
familie?
Øvelsen kan bruges i sammenhæng
med elementerne om pubertet på
hjemmesiden www.migogminkrop.dk,
der henvender sig til 4.-6. klasse. På
siden findes filmen ”Hvad er pubertet?”, som kan være relevant at se
forud for arbejdet med øvelsen her.
Enkelte af spørgsmålene i øvelsen
går igen i øvelse 2.6, der er et brætspil om krop og pubertet, ligesom
de også kan genfindes i quizzen om
pubertet på www.migogminkrop.dk.
Dette kan være en fordel for elevernes læring, men det kan også være irriterende med for mange gentagelser
inden for kort tid. Overvej derfor, om
alle elementer skal bruges i samme
undervisningsforløb, eller om nogle
skal gemmes til senere.
Denne øvelse er god at bruge som
evaluering i forbindelse med afslutningen på et forløb om krop og
pubertet. Den kan imidlertid også
bruges som opstart, hvis der tidligere
er arbejdet med emnet og er brug for
at genopfriske elevernes viden.
Arbejdsarkets spørgsmål og svar
kan også erstattes med elevernes
egne, således at de selv finder på et
spørgsmål og et svar hver, som de
bruger i øvelsen.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
51
3.3 SANDT ELLER FALSK OM PUBERTETEN. QUIZ OG BYT
ARBEJDSARK
SANDT ELLER FALSK OM
PUBERTETEN
SPØRGSMÅL:
SPØRGSMÅL:
Alle børn kommer i puberteten på samme tid.
Er det sandt eller falsk?
Når drengenes stemmer går i overgang, kan de helt selv
bestemme, hvordan de lyder.
Er det sandt eller falsk?
SVAR:
SVAR:
Falsk. Det er forskelligt fra person til person,
hvornår man kommer i puberteten.
Falsk. At stemmen går i overgang betyder, at den kan svinge
mellem at lyde høj og dyb. Man kan ikke selv bestemme,
når det sker.
SPØRGSMÅL:
SPØRGSMÅL:
De første tegn på pubertet hos piger er, at brysterne vokser.
Er det sandt eller falsk?
Både piger og drenge vokser mere i puberteten.
Er det sandt eller falsk?
SVAR:
SVAR:
Sandt. Brysterne begynder at vokse, når piger er omkring
10-13 år.
Sandt. I puberteten begynder både drenge og piger at vokse
hurtigere, end de tidligere har gjort.
SPØRGSMÅL:
SPØRGSMÅL:
I puberteten oplever mange, at humøret svinger meget.
Er det sandt eller falsk?
Drenge kommer tidligere i puberteten end piger.
Er det sandt eller falsk?
SVAR:
SVAR:
Sandt. Humørsvingninger er helt almindeligt i puberteten.
Falsk. De fleste piger kommer lidt tidligere i puberteten end
drenge, men der kan godt være drenge, hvis pubertet begynder før de fleste pigers.
Fortsættes på næste side …
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
52
3.3 SANDT ELLER FALSK OM PUBERTETEN. QUIZ OG BYT
...Fortsat fra forrige side
SPØRGSMÅL:
SPØRGSMÅL:
Det er kun pigers sved, der lugter i puberteten,
Er det sandt eller falsk?
Det er kun drenge, der får mere hår på kroppen i puberteten.
Er det sandt eller falsk?
SVAR:
SVAR:
Falsk. Både drenges og pigers sved begynder at lugte i puberteten. Derfor kan det være en god idé at begynde at vaske sig
mere og bruge en deodorant.
Falsk. Både drenge og piger får mere hår på kroppen i puberteten. Hårene kommer i skridtet, under armene, på arme, ben,
ryg og baller. Drenge begynder også at få skæg.
SPØRGSMÅL:
SPØRGSMÅL:
Når en pige har fået sin første menstruation, kan hun blive gravid.
Er det sandt eller falsk?
Mange drenge oplever, at deres bryster begynder at vokse
lidt i puberteten.
Er det sandt eller falsk?
SVAR:
SVAR:
Sandt. Når en pige har fået menstruation første gang, betyder
det, at hun kan blive gravid, hvis hun går i seng med en dreng
uden at bruge prævention.
Sandt. Drenge kan opleve, at deres bryster vokser lidt i
puberteten og bliver ømme. Det forsvinder igen.
SPØRGSMÅL:
SPØRGSMÅL:
De første tegn på pubertet hos drenge er, at testiklerne og tissemanden begynder at vokse.
Er det sandt eller falsk?
Drenge begynder at danne sædceller i puberteten.
Er det sandt eller falsk?
SVAR:
SVAR:
Sandt. At testiklerne og tissemanden begynder at vokse er noget
af det første, der sker for drenge i puberteten.
Sandt. Sædcellerne dannes i testiklerne, og sæden ser lidt
hvidlig ud.
SPØRGSMÅL:
Pigers kønslæber vokser i puberteten.
Er det sandt eller falsk?
SVAR:
Sandt. I puberteten vokser pigers kønslæber, så de bliver
mere synlige. De ændrer også farve.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
53
3.4 KROPPEN I REKLAMER
GRUPPEARBEJDE
MÅL
• At eleverne kan se fordele og ulemper ved de måder, som kroppe vises på i reklamer.
• At eleverne kan komme med eksempler på, hvilke betydninger det kan have for børn
og unge, at de billeder af kroppe, der vises i reklamer, ofte ser meget ens ud.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
Cirka 45 minutter.
FORBEREDELSE
Materialer
Eksemplarer af trykte reklamer, modemagasiner, ungdomsblade mm.
Sakse, lim og plakatkarton.
Kopier af arbejdsarket til øvelsen.
5.-6. klasse.
Eksemplarer af trykte reklamer, modemagasiner, ungdomsblade med mere.
Sakse, lim og plakatkarton.
Kopier af arbejdsarket til øvelsen.
BESKRIVELSE
Underviseren fortæller eleverne, at de skal
lave en undersøgelse af hvilke billeder, der
vises af kroppe i reklamer. Eleverne skal
arbejde i grupper, hvor de skal bruge deres
medbragte eksempler på reklamer og
lave en fælles plakat, der viser billeder af
kroppe. Bagefter skal grupperne indbyrdes bytte plakater og diskutere en række
arbejdsspørgsmål til den anden gruppes
plakat. Øvelsen afsluttes med en fælles
opsamling.
ud fra arbejdsspørgsmålene på arbejdsarket til øvelsen. Denne del af gruppearbejdet
tager maks. 15 minutter.
TIPS TIL UNDERVISEREN
Arbejdsspørgsmål til eleverne
(se arbejdsark)
Som en forlængelse af denne øvelse
kan klassen eventuelt arbejde med
øvelse 2.5, Hurra for forskelligheden.
Underviseren inddeler eleverne i grupper
med en passende gruppestørrelse (max.
fem elever i hver). Hver gruppe skal nu
arbejde sammen i 15-20 minutter, hvor de
skal:
2) Titel: Hvad er titlen på plakaten? Hvad
tror I, at den anden gruppe vil fortælle jer
ved at give plakaten denne titel?
1) Kigge deres medbragte reklamer og
blade igennem og finde eksempler på billeder af kroppe, som de klipper ud.
2) Se de udklippede billeder igennem og
blive enige om, hvordan de vil præsentere
dem på en plakat: Skal de sættes på i en
særlig orden eller ej? Skal de skrive eller
tegne noget på plakaten?
3) Gøre plakaten færdig og give den en titel,
der fortæller noget om, hvad plakaten viser.
Når plakaterne er færdige, bytter underviseren om på plakaterne, således at hver
gruppe får udleveret en anden gruppes plakat. Grupperne skal nu diskutere plakaten
1) Billeder: Hvilke slags kroppe kan I se på
plakatens billeder? Beskriv for eksempel
hudfarve, hårfarve, kropsform, vægt, køn
og alder.
3) Jeres egen plakat: Hvilke ligheder og
forskelle er der mellem denne plakat og
jeres egen?
Til slut laves en fælles opsamling. Her
kan for eksempel tages udgangspunkt i
følgende spørgsmål:
• Hvordan vil I beskrive de kroppe, som I
har set på plakaterne? Er de for eksempel meget ens eller meget forskellige?
• Tror I, at de kroppe I ser i reklamerne,
også ser sådan ud i virkeligheden – eller
tror I, at de er ændret på for eksempel
med computerprogrammer? Hvad
kunne der være ændret på?
Denne øvelse kan benyttes i et tværfagligt samarbejde mellem seksualundervisning og dansk. Øvelsen kan
også udvides og inddrages i billedkunst ved, at de nutidige reklamer
sættes ind i et historisk perspektiv,
hvor der sættes fokus på kroppes og
kropsidealers fremstilling i kunsten i
forskellige tidsperioder.
• Er der nogle typer af kroppe som
aldrig eller næsten aldrig ses i reklamerne? Hvorfor tror I, at det er sådan?
Hvad tænker I om det, at reklamer oftest
viser meget ens kroppe?
• Hvilke betydninger tror I det kan have for
børn og unge, at kroppe i reklamer tit ser
meget ens ud?
• Synes I, at der er noget, der burde være
anderledes i den måde, som reklamer
viser kroppe på? Hvorfor eller hvorfor
ikke?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
54
3.4 KROPPEN I REKLAMER. GRUPPEARBEJDE
ARBEJDSARK
KROPPEN I REKLAMER
SPØRGSMÅL TIL PLAKATEN
Se godt på den anden gruppes plakat og diskuter spørgsmålene:
1. Billeder: Hvilke slags kroppe kan I se på plakatens billeder?
Beskriv for eksempel hudfarve, hårfarve, kropsform, vægt, køn
og alder.
2. Titel: Hvad er titlen på plakaten? Hvad tror I, at den anden
gruppe vil fortælle jer ved at give plakaten denne titel?
3. Jeres egen plakat: Hvilke ligheder og forskelle er der på
denne plakat og jeres egen?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
55
3.5 HURRA FOR
FORSKELLIGHEDEN!
ARTIKEL
MÅL
• At eleverne kan diskutere egne holdninger til, om medierne påvirker børns og unges syn
på og tilfredshed med deres egne kroppe.
• At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre anderledes, for at der ikke er så
mange børn og unge, der er utilfredse med, hvordan de ser ud.
MÅLGRUPPE
5.-6. klasse.
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
45 minutter.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
FORBEREDELSE
Kopier arbejdsarket til øvelsen til alle elever.
Eleverne kan eventuelt læse artiklen hjemme som forberedelse.
BESKRIVELSE
Artiklen ”Hurra for forskelligheden!” handler om Sex & Samfunds holdning til den
situation, at reklamer, modeblade og tv har
en tendens til at vise stereotype billeder
af kroppe, der ud over at være retoucherede, slet ikke ligner den mangfoldighed af
kroppe, som findes i virkeligheden. Artiklen
er ment som et debatindlæg, som eleverne
i det efterfølgende gruppearbejde skal
forhold sig til. Artiklen er skrevet i et sprog,
der henvender sig til målgruppen.
Eleverne får udleveret en kopi af artiklen,
som findes på arbejdsarket til øvelsen.
Artiklen læses, enten i skolen eller hjemme
som lektie. Eleverne skal nu arbejde i mindre grupper med udgangspunkt i følgende
spørgsmål (findes også på arbejdsarket):
1) Hvad er forfatterens budskaber i artiklen? Er I enige i budskaberne, eller kan man
argumentere imod dem?
2) Tror I, at børn og unge bliver påvirkede af
at vokse op med billeder af kroppe, som ikke
ligner dem selv? Hvordan påvirker det dem?
3) Hvad er et ideal?
4) Hvad tænker I om, at cirka tre ud af ti
unge ofte eller altid tænker på, hvor meget
de vejer?
5) Hvorfor tror I, at unge er mest utilfredse
med deres mave, vægt og behåring?
6) Hvad mener forfatteren, at modeblade,
reklamer og tv-programmer skal gøre for
at tage mere ansvar?
7) Hvad kan unge selv gøre for at tage et
ansvar?
Spørgsmålene kan også bruges i en fælles
opsamling, hvor eleverne fortæller nogle af
deres pointer fra gruppearbejdet til resten
af klassen. Som afslutning på arbejdet
med artiklen taler eleverne om, hvorvidt de
mener, at der er noget, der burde være anderledes i samfundet. Her kan underviseren
for eksempel bruge disse spørgsmål:
• Hvad kan samfundet, forældre, børn og
unge gøre for, at der ikke er så mange,
der er utilfredse med deres kroppe?
• Er der noget, der burde være anderledes i forhold til mediernes billeder af
kroppe, eller er det okay, som det er
nu? Skal der for eksempel være en lov,
der siger, at medierne ikke må bruge for
tynde eller unge modeller? Eller skal
tv-værter udvælges ud fra en tanke om,
at man skal vise forskellighed i hud- og
hårfarve?
• Hvilke fordele og ulemper er der ved at
lave den type ændringer?
• Har I forslag til andre ting, man kunne
gøre?
TIPS TIL UNDERVISEREN
I stedet for at eleverne arbejder
sammen om artiklen i grupper, kan
diskussionen af spørgsmålene foregå
fælles i klassen med underviseren
som leder af dialogen.
Klassen kan arbejde videre med
artikel- og debatformen ved at skulle
skrive et læserbrev/debatindlæg fra
en person, virksomhed eller organisation, der er uenig med forfatteren og
Sex & Samfund.
Artiklen ”Hurra for forskelligheden!”
er tidligere udgivet i bogen ”Kend din
kropspolitik” (red. Morten A. Skydsgaard & Line Stald, Steno Museet
2011). Bogen henvender sig til 6.-8.
klassetrin og består af en række
artikler om holdninger til krop, sundhed og motion skrevet af forskellige
forfattere. På hjemmesiden
www.kropspolitik.dk kan man læse
mere om bogen samt finde en vejledning til arbejdet med den i skolen.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
56
3.5 HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN. ARTIKEL
ARBEJDSARK
HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN
HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN!
Af Line Anne Roien, Sex & Samfund
Mennesker ser helt forskellige ud. Nogle er høje, nogle er
lave, nogle har mørk hud, nogle har rynker, nogle har fregner,
nogle har krøller, nogle har briller, nogle har små bryster,
nogle har hår på ryggen, nogle har korte ben, nogle har store
muskler, nogle har mellemrum mellem tænderne. Denne
forskellighed er fantastisk – så hvorfor er det egentlig, at den
næsten ikke vises i reklamer og på tv?
Prøv en gang at se dig omkring, når du går på gaden eller
sidder i klassen. Prøv at lægge mærke, til hvor forskellige
mennesker egentlig ser ud, når man for eksempel kigger på
kroppen, på deres højde og på hår- og hudfarver. Prøv bagefter at åbne et modeblad eller kig ugens reklamer igennem.
Hvor forskellige synes du, at mennesker ser ud her?
Når vi ser på de mennesker, som vises i for eksempel modeblade og tv-programmer, så er det som om, at mennesker
slet ikke er så forskellige, som vi ser ud i virkeligheden. Det
er underligt, at reklamer og tv ikke viser, hvor forskellige
mennesker rent faktisk ser ud. I stedet ser vi næsten kun én
type mennesker og kroppe.
Men hvem er det egentlig, der bestemmer, hvad der er
idealet, og altså er det, som vi alle skal ønske at ligne? Og
hvad betyder det for os alle, at vi næsten kun ser billeder af
kroppe, hvor vi ikke kan genkende os selv? Har det nogen
særlig betydning for jer unge, at I vokser op med billeder af
kroppe, der viser et "glansbillede", som kun de færreste i
virkeligheden har mulighed for at opnå?
IDEAL
Noget vi stræber efter eller gerne vil være i andres
øjne. For eksempel i forhold til udseende eller
hvordan man helst skal være som dreng eller pige.
Idealer kan være forskellige alt efter, hvor man lever i
verden, og ændrer sig over tid. Kropsidealerne for 50
år siden er for eksempel ikke de samme som i dag.
Tilfreds eller utilfreds med sin krop
Undersøgelser viser, at langt de fleste unge i Danmark er
tilfredse med deres kroppe og udseende. Det er jo dejligt og
positivt, for hvis man er glad for og trives med sin krop, så
giver det også én noget selvværd og selvtillid.
Det er til gengæld bekymrende, at én ud af ti unge siger, at
de er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop, og at
cirka tre ud af ti unge ofte eller altid tænker på, hvor meget
de vejer. Undersøgelser viser også, at der er flere piger end
drenge, der er utilfredse. Og spørger man unge, hvad de
særligt er utilfredse med, svarer de fleste, at det er maven,
vægten og deres behåring.
Fortsættes på næste side…
UNGE OG KROPPEN:
Unge i alderen 15 til 24 år
• Cirka 85 % synes, at udseendet har betydning.
• Cirka 40 % træner i fitnesscenter.
• Cirka 67 % er tilfredse eller meget tilfredse med
deres kroppe.
• 10 % er utilfredse eller meget utilfredse med
deres kroppe.
• 50 % tænker sjældent eller aldrig på deres vægt.
• 33 % tænker ofte eller altid på deres vægt.
• 33 % har prøvet at være på slankekur.
• 25 % har følt skyld over at spise.
• Flere unge kvinder end mænd er utilfredse med
kroppen.
Kilde: "Når det er svært at være ung i Danmark", Center for
Ungdomsforskning, 2010
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
57
3.5 HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN. ARTIKEL
...Fortsat fra forrige side
På Sex & Samfunds telefon- og internetrådgivning Sexlinien
for Unge, får vi mange spørgsmål, som handler om, at være
usikker på om ens krop er ”god nok”.
Folk spørger for eksempel, om det er almindeligt, at ens
bryster har forskellig størrelse, eller at man som dreng har
noget, der ligner små bryster. Eller de spørger om, hvor
store eller små eller farvede rigtige kønsorganer ser ud, og
om deres egne er ”forkerte”. Mange spørgsmål handler også
om, at man ønsker at få en kæreste, men at man er usikker
på, om nogen måske vil kunne lide én, fordi man ikke selv
synes, at man er så pæn.
HVAD ER UNGE MEST UTILFREDSE
MED PÅ DERES KROP?
1. Mave
2. Vægt
3. Behåring
4. Kropsform
5. Kønsorganer
Kilde: Undersøgelse blandt 376 unge i alderen cirka
10-25 år foretaget på Sexlinien.dk, Sex & Samfund, 2010.
Det er meget naturligt, at man som teenager tænker på,
hvordan man ser ud, og at man måler sig selv i forhold til
andre på ens egen alder. Ens krop er jo i gang med at udvikle
sig fra en barnekrop til en voksenkrop, og det kan godt være
lidt svært at vænne sig til. Både drenge og piger vokser,
tager på og ændrer kropsform. Ændringerne med kroppen
sker langsomt over nogle år, og de sker på forskellige tidspunkter, alt efter hvem man er.
For nogle kan det føles som en usikker tid, fordi man måske
helst vil ligne alle de andre, eller dem man ser i aviser, blade
og på tv. Selv om man godt selv ved, at alle ikke vokser lige
hurtigt, og at alle kroppe ikke er ens, ville man måske nogen
gange ønske, at det var sådan.
Hvem har et ansvar?
Det kunne være interessant, hvis dem, der bestemmer over
modeblade, reklamer og tv-programmer, tog et ansvar for
at vise mere forskellighed i de billeder, de vælger at vise.
Særligt når de henvender sig til børn og unge
Vi vil hellere se flere mennesker, som vi alle sammen kan
genkende os selv i. Mennesker som har forskellig hudfarve,
og som ikke alle sammen er slanke, har store bryster eller
muskuløs overkrop. Mennesker, hvor alle rynker, deller, modermærker og hår ikke er fjernet med et computerprogram,
før billedet vises i bladet eller på tv. Hvad mon det ville betyde for unges (og alle andres) syn på deres kroppe og deres
selvværd, hvis det var sådan?
I 2010 lavede Sex & Samfund for eksempel et projekt, hvor
vi fik taget en masse billeder af forskellige voksne mennesker uden tøj på. Billederne blev bagefter ikke ændret med
computere, fordi meningen var at vise, hvordan rigtige mennesker ser ud.
Fortsættes på næste side…
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
58
3.5 HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN. ARTIKEL
...Fortsat fra forrige side
Hvad kan du gøre?
Det er ikke sikkert, at medierne tager et ansvar allerede i
morgen og begynder at vise vores mange forskellige kroppe.
Men det, du kan gøre, er at minde dig selv om, at billederne i
bladene og på tv ikke viser mennesker, som vi rigtig er. De er
alle sammen ”stylede” og ændret på. Hvis du så de mennesker i virkeligheden, ville mange af dem være svære at
genkende. De ligner nemlig i virkeligheden meget mere os
andre. Med al den forskellighed der findes. Hurra for det!
SPØRGSMÅL
1. Hvad er forfatterens budskaber i artiklen?
Er I enige i budskaberne, eller kan man argumentere
imod dem?
2. Tror I, at børn og unge bliver påvirkede af at vokse
op med billeder af kroppe, som ikke ligner dem selv?
Hvordan påvirker det dem?
3. Hvad er et ideal?
4. Hvad tænker I om, at cirka 3 ud af 10 unge ofte
HVEM ER SEX & SAMFUND?
Sex & Samfund er en privat organisation, der arbejder for at skabe åbenhed om krop, sex og seksualitet. Organisationen laver seksualundervisning i
skoler og på ungdomsuddannelser og står for den
kampagne, der hedder Uge Sex. Den har også rådgivningen, Sexlinien for Unge, hvor unge kan stille
anonyme spørgsmål på nettet eller i telefonen.
eller altid tænker på, hvor meget de vejer?
5. Hvorfor tror I, at unge er mest utilfredse med
deres mave, vægt og behåring?
6. Hvad mener forfatteren, at modeblade, reklamer
og tv-programmer skal gøre for at tage mere ansvar?
7. Synes I, at unge selv har et ansvar? Hvad kan de
eventuelt selv gøre?
Denne artikel er tidligere udgivet i bogen ”Kend din kropspolitik”. Red. Morten A. Skydsgaard & Line Stald, Steno Museet 2011. www.kropspolitik.dk.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
59
3.6 KROPPEN PÅ SPIL
BRÆTSPIL
TID OG MATERIALER
MÅL
• At eleverne kan svare på faktuelle spørgsmål vedrørende krop og pubertet.
• At eleverne kan opstille konkrete handlemuligheder i forhold til dilemmaer
vedrørende krop og pubertet.
MÅLGRUPPE
5.-6. klasse.
FORBEREDELSE
Arbejdsarkene kopieres. Spillepladen kopieres i størrelse A3.
Spørgsmålskort og dilemmakort kan eventuelt klippes ud af underviseren på forhånd,
så eleverne ikke ser spørgsmålene og dilemmaerne, før spillet starter. Alternativt kan
eleverne selv klippe kortene ud, før spillet begynder.
BESKRIVELSE
Hver gruppe får udleveret spilleplade, dilemmakort, spørgsmålskort og spilleregler.
Underviseren Instruerer eleverne i spillets
gang.
Spørgsmålskortene og dilemmakortene
lægges i hver sin bunke med teksten nedad.
Spillebrikkerne sættes på start og eleverne
slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved at den, der skal starte, slår
med terningen og rykker det antal felter,
som den viser.
Lander en spiller på et spørgsmålsfelt,
skal en af modspillerne trække det øverste
spørgsmålskort i bunken og læse spørgsmålet højt for den spiller, der står på
spørgsmålsfeltet. Kan spilleren svare rig-
tigt, må han/hun slå igen. Svarer spilleren
forkert, skal han/hun vente en omgang.
Lander en spiller på et dilemmafelt, skal
han/hun trække et dilemmakort, som læses højt for de andre spillere. Spilleren skal
herefter vente en omgang, som skal bruges
til at overveje, hvilken handlemulighed
man vil vælge, som løsning på dilemmaet.
Inden man slår igen næste gang, skal man
fortælle de andre spillere, hvilken løsning
man vil vælge og forklare, hvorfor man mener, at det er den bedste. Hvis man vælger
den løsning, der er ”noget andet”, skal man
fortælle, hvad man i stedet synes, man skal
gøre i forhold til dilemmaet.
Lander en spiller på et felt, hvor der står
”ryk to felter tilbage” eller ”slå et ekstra
slag”, så gør man, hvad der står på feltet.
Den spiller, der først når i mål, har vundet.
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
•
• Spillet kan med fordel spilles flere
gange.
•
• Spillet kan benyttes som en del af
evalueringen af elevernes udbytte
af undervisningen.
Tidsforbrug
Cirka 30-45 minutter.
Materialer
Arbejdsark til øvelsen (bemærk at
der er flere arbejdsark).
En terning til hver gruppe.
En spillebrik til hver elev (for eksempel perler, knapper, viskelæder).
TIPS TIL UNDERVISEREN
I spillet får eleverne testet deres
paratviden om emnet, og de kan
gøre brug af deres viden, når de
opstiller handlemuligheder i forhold
til dilemmaerne. Derfor kan spillet
med fordel bruges som evaluering
på et forløb, der også inkluderer
nogle af de andre øvelser om krop
og pubertet fra dette materiale.
Som afrunding på spillet er det en
god ide at tale fælles i klassen om
eventuelle spørgsmål eller overvejelser, som spillets spørgsmål og
dilemmaer har affødt hos eleverne.
Udvalgte dilemmaer kan eventuelt
tages op og drøftes i fællesskab
men henblik på at finde mange
forskellige handlemuligheder.
Spillet kan spilles igen med andre
spørgsmål og dilemmaer, som
eleverne selv formulerer i grupper
til hinanden. Spillet kan derfor også
bruges i forhold til andre temaer i
materialet.
Spillet kan eventuelt bruges i sammenhæng med hjemmesiden
www.migogminkrop.dk , der henvender sig til 4.-6. klasser. På siden
findes flere undervisningsrelevante
elementer, der kan bruges i undervisningen om krop og pubertet.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
60
3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL
ARBEJDSARK
KROPPEN PÅ SPIL
?
SPØRGSMÅLSKORT
?
Hvad betyder det, når man siger, at drenges stemmer
går i overgang?
Er der forskel på, hvor gammel man er, når man kommer
i puberteten?
a) At stemmen kommer til at lyde som en pigestemme resten af drengenes liv.
b) At stemmen svinger mellem at lyde høj og dyb, og at drengene ikke selv bestemmer, når det sker.
c) At man ikke kan sige noget.
a) Nej, alle er næsten samme alder, når det sker.
b) Ja, det er forskelligt fra person til person.
Rigtigt svar: b) Ja, det er forskelligt fra person til person.
Rigtigt svar: b) At stemmen svinger mellem at lyde høj og dyb,
og at drengene ikke selv bestemmer, når det sker.
?
Kan drenges bryster vokse i puberteten?
a) Ja, det sker for alle drenge.
b) Ja, det sker for nogle drenge.
c) Nej, der sker aldrig for drenge.
Rigtigt svar: b) Ja, det sker for nogle drenge.
?
Hvad sker for både drenge og piger, når de kommer i puberteten?
Nævn to ting.
a) Sveden begynder at lugte.
b) Stemmen går i overgang.
c) Man får menstruation.
d) Mange får bumser.
Rigtigt svar: a) Sveden begynder at lugte. b) Mange får bumser.
?
Er det rigtigt, at mange piger får flere hår på arme, ben og på
overlæben, når de kommer i puberteten?
a) Ja.
b) Nej.
Rigtigt svar: a) Ja.
?
Hvor tit får voksne kvinder menstruation?
a) 1 gang om måneden.
b) 2 gange om måneden.
c) 1 gang om året.
Rigtigt svar: b) 1 gang om måneden (indtil pigen bliver
voksen, kan der dog godt være store forskelle på, hvor tit
hun får menstruation).
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
61
3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL
?
?
Hvad kalder man en tissemand, hvis man er en læge?
Hvilken del af kroppen er et symbol på kærlighed?
a) Piccus.
b) Penis.
c) Penal.
a) Hjernen.
b) Hjertet.
c) Hånden.
Rigtigt svar: b) Penis
Rigtigt svar: b) Hjertet
?
Hvad er en vagina?
a) En blomst.
b) En skede/tissekone.
c) Et bilmærke.
Rigtigt svar: b) En skede/tissekone.
?
?
Er det almindeligt, at de to hænder, fødder, ører eller
bryster ikke er helt ens?
a) Nej, de er altid helt ens.
b) Ja, det er helt almindeligt, at de ikke er ens.
Rigtigt svar: b) Ja, det er helt almindeligt, at de ikke er ens.
?
Hvor mange ”huller” har en pige mellem benene?
Har alle drenge en helt lige tissemand, når den er stiv?
a) 1.
b) 2.
c) 3.
a) Ja, alle drenges tissemænd er helt lige, når de bliver stive.
b) Nej, det er ret almindeligt, at tissemanden er lidt skæv, når den er stiv.
c) Nej, en tissemand er altid helt lige.
Rigtigt svar: c) 3
Rigtigt svar: b) Nej, det er ret almindeligt, at tissemanden er
lidt skæv, når den er stiv.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
62
?
3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL
Er det forskelligt fra person til person, hvad man synes, der
er flot eller smukt ved en krop?
a) Ja, det er helt forskelligt.
b) Nej, alle menneske er enige om, hvad der er flot eller smukt ved en krop.
Rigtigt svar: a) Ja, det er helt forskelligt.
?
?
Hvilket af disse områder på huden er det mest følsomme?
Nævn mindst tre ting på eller i kroppen, som man kun har én af.
a) Fingerspidser.
b) Ryg
c) Næse
Rigtige svar: For eksempel næse, tunge, mund, navle, tissemand,
tissekone, numsehul, hjerte, lever, mavesæk. Der er flere rigtige
svar, så tjek med hinanden om I kan godtage dem.
Rigtigt svar: a) Fingerspidser.
?
Hvorfor bliver nogle mennesker røde i hovedet, når de for
eksempel bliver flove eller generte?
a) Fordi rød er kærlighedens farve.
b) Fordi der kommer mere blod ud i de blodkar, der ligger yderst i huden.
c) Fordi de maler sig med rød læbestift
Rigtigt svar: b) Fordi der kommer mere blod ud i de blodkar,
der ligger yderst i huden.
?
?
Hvad får puberteten til at begynde?
a) At man har fødselsdag.
b) At man får sit første kys.
c) At hjernen begynder at lave nogle særlige hormoner.
Rigtigt svar: At hjernen begynder at lave nogle særlige
hormoner.
?
Hvad er udflåd?
Hvem bestemmer over ens krop?
a) Et andet ord for sved.
b) En hvidlig væske, der kommer ud af en piges skede, når hun begynder at komme i puberteten.
c) Et lille dyr, som bider sig fast i huden og suger blod.
a) Det gør ens forældre
b) Det gør man selv.
c) Det gør statsministeren.
Rigtigt svar: b) En hvidlig væske, der kommer ud af en piges
skede, når hun begynder at komme i puberteten.
Rigtigt svar: b) Det gør man selv.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
63
3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL
DILEMMAKORT
Victor synes, at det ser flot ud, hvis mænd har store
muskler på overarmene og en ”six-pack” på maven.
Han er begyndt at træne meget for at komme til at
se stærkere ud. Men hans forældre har sagt til ham,
at han ikke må træne så meget, som han har lyst
til, fordi de siger, at det ikke er sundt. Hvad skal han
gøre?
a) Lytte til sine forældre, for de ved, hvad der er bedst for ham.
b) Være ligeglad med, hvad forældrene siger, for han ved bedst, hvad der er godt for ham selv.
c) Snakke med en god ven om, hvordan han har det.
d) Noget andet: Hvad?
Tanja er i skole, da hun pludselig opdager, at
hun har noget blod i underbukserne. Det har
hun aldrig prøvet før. Hvad skal hun gøre?
a) Lade som ingenting, indtil hun kommer hjem og kan tale med sine forældre om det.
b) Spørge en lærer eller en sundhedsplejerske, om de vil hjælpe hende.
c) Snakke med sin bedste ven om det.
d) Noget andet: Hvad?
Yasmin bliver altid rød i hovedet, når hun skal sige
noget højt i klassen. Det er ikke, fordi hun er flov –
det sker bare! Men hun synes, det er vildt irriterende,
for de andre driller hende med det. Hvad skal hun
gøre?
a) Sige til de andre, at de skal lade være med at drille, for hun kan ikke selv gøre for, at hun bliver rød i hovedet.
b) Være ligeglad med at de andre driller.
c) Tale med sine forældre om det.
d) Noget andet: Hvad?
Petra har en storesøster, der er tre år ældre. Hun
har flotte bryster og ser rigtig voksen ud, synes
Petra. Men Petra er slet ikke begyndt at få bryster
endnu, og hun er bange for, at hun aldrig kommer
til at se ud som sin søster. Hvad skal hun gøre?
a) Tale med sin søster om, hvordan hun har det.
b) Begynde at gå med en bh, som hun fylder ud med sokker, så andre tror, at hun har fået bryster.
c) Sige til sig selv, at det er lige meget, for brysterne kommer nok, når hun bliver ældre
d) Noget andet: Hvad?
Susan er begyndt at få mange hår på benene og
under armene. Det er hun ked af, for hun synes
ikke, at det ser pænt ud. Hun vil gerne barbere
dem af, men hendes forældre har forbudt, at hun
gør det. Hvad skal hun gøre?
a) Hun skal barbere dem af alligevel, så må forældrene skælde hende ud, hvis de vil,
b) Hun skal forklare sine forældre, hvorfor hun gerne vil
fjerne hårene.
c) Hun skal vænne sig til hårene, for hun skal alligevel have dem resten af livet.
d) Noget andet: Hvad?
Zenias bryster er begyndt at vokse og de er ret
ømme. Tit når hun er sammen med sin bedste
ven fra skolen, så leger de, at de slås for sjov.
Når han så rammer hendes bryster, gør det
virkelig ondt, men hun synes, det er lidt pinligt at
sige det til ham. Hvad skal hun gøre?
a) Hun skal sige det alligevel, selv om det er pinligt.
b) Hun skal sige, at hun ikke gider slås mere.
c) Hun sørge for at nive ham i brysterne, så han kan mærke, hvor ond det gør.
d) Noget andet: Hvad?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
64
3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL
Kasims stemme er begyndt at gå i overgang.
Nogle gange lyder den helt mærkelig, og Kasim
synes, det er vildt irriterende. Særligt bliver han
sur på sin mor, fordi hun tit griner af ham, når
det sker. Hvad skal han gøre?
a) Lade som ingenting, for hun griner ikke for at drille.
b) Sige til sin mor, at hans synes, det er irriterende, at hun griner, og at hun skal lade være med det.
c) Grine af sin mor, når hun gør noget andet, så hun kan forstå, hvordan det føles.
d) Noget andet: Hvad?
Theis bor i et hus, hvor der kun er ét badeværelse.
Tit er der nogen, der kommer ind, mens Theis er i
bad, eller når han børster tænder. Det, synes han, er
irriterende, for han vil gerne være alene, og han kan
ikke lide, at de andre braser ind og ser ham uden tøj
på. Hvad skal han gøre?
a) Prøve at forklare alle i familien, hvordan han har det.
b) Spørge om der ikke kan sættes en lås på døren.
c) Kun gå i bad, når han ved, at han er alene hjemme.
d) Noget andet: Hvad?
Caroline er det yngste i sin klasse, og det er ikke altid
lige sjovt. Mange af de andre piger er nemlig begyndt
at komme i puberteten, men det er Caroline slet ikke.
Det er ikke, fordi hun gerne vil have menstruation og
bryster, men hun vil bare gerne være mere lige som
de andre, så hun ikke føler sig udenfor. Hvad skal hun
gøre?
a) Hun skal være ligeglad med, at hun ikke ligner de andre og prøve at finde noget andet at have til fælles med dem.
b) Hun skal prøve at finde nogle venner fra de andre klasser, som hun ikke føler sig uden for sammen med.
c) Hun skal tale med sine forældre om, hvordan hun har det.
d) Noget andet: Hvad?
Når Adam vågner om morgenen, er der nogen
gange en våd plet på lagenet. Adam ved godt,
hvorfor den er der, men han kan ikke lide, at hans
forældre ser det. Hvad skal han gøre?
a) Putte lagenet i vaskekurven, uden nogen opdager det.
b) Prøve selv at vaske pletten af om morgenen.
c) Være ligeglad med om forældrene ser det, for det er jo
helt almindeligt.
d) Noget andet: Hvad?
Mikkel har en god ven, som lugter ret meget,
når han sveder. Det er som om, at vennen
ikke selv er klar over det. Mikkel har hørt de
andre i klassen tale om, at vennen lugter, og
at det er ulækkert. Hvad skal han gøre?
a) Han skal fortælle de andre, at de ikke skal tale grimt om vennen.
b) Han skal sige direkte til vennen, at han lugter.
c) Han skal lade som ingenting og håbe på, at vennen selv finder ud af det.
d) Noget andet: Hvad?
Theodor er én af de ældste i sin klasse. Han er
højere end de andre drenge, og han har også mere
hår på kroppen end de andre. Han synes, det er
lidt pinligt, at hans krop begynder at se voksen ud.
Derfor kan han ikke så godt lide at bade sammen
med de andre til idræt. Hvad skal han gøre?
a) Sørge for at glemme sit tøj til idræt, så han ikke behøver at være med.
b) Fortælle sin idrætslærer, hvordan han har det.
c) Tale med en god ven om, hvordan han har det.
d) Noget andet: Hvad?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
65
3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL
MÅL
36
35
?
34
33
Ryk to
felter
tilbage
32
31
30
29
28
?
?
24
25
Ryk tre
felter
frem
26
27
22
21
20
19
23
?
18
17
Slå et
ekstra
slag
12
13
Ryk to
felter
tilbage
14
15
8
7
6
5
11
?
16
10
9
Ryk to
felter
tilbage
?
4
?
Spørgsmål
En af dine modspillere trækker et spørgsmålskort til dig fra
bunken. Kan du svare rigtigt, må du rykke to felter frem og
slå igen. Svarer du forkert, skal du vente en omgang.
Dilemma
Træk et dilemmakort, og læs det højt for alle. Vent en omgang, mens du tænker over, hvilken løsning du vil vælge.
Når det igen bliver din tur, skal du fortælle de andre spillere,
hvilken løsning du har valgt og hvorfor. Hvis du vælger løsningen ”noget andet”, skal du fortælle, hvad du i stedet
synes, man skal gøre.
3
2
1
START
Slå om,
hvem der
skal starte
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
66
3.7 KROP OG GRÆNSER
FYSISK ØVELSE
MÅL
• At eleverne får en fornemmelse af, hvor deres egne og andres fysiske grænser er.
• At diskutere vigtigheden af at respektere hinandens grænser.
MÅLGRUPPE
4.-6. klasse.
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
Cirka 15-25 minutter.
Materialer
Ingen.
FORBEREDELSE
Ingen.
TIPS TIL UNDERVISEREN
BESKRIVELSE
Eleverne stilles i to rækker med front mod
hinanden to og to. Der er cirka 5-10 meter
mellem de to rækker. Hvis der er et ulige
antal elever i klassen, træder underviseren
til og stiller sig i den ene række.
Underviseren fortæller, at række 1 skal
begynde med at stå stille, mens række
2 skal bevæge sig hen imod række 1, når
underviseren siger ”nu”. Række 1 skal sige
”stop”, når de ikke vil have række 2 tættere
på, hvorefter række 2 stopper. Husk at gøre
opmærksom på, at række 2 skal stoppe,
inden eleverne rører hinanden, uanset om
række 1 har sagt ”stop” eller ej. Når række
1 har sagt ”stop”, er det tilladt for eleverne
at korrigere afstanden, således at både
række 1 og række 2 må rykke tættere på
eller træde et skridt tilbage, så afstanden
føles behagelig for alle.
Øvelsen gentages herefter, hvor række 2
står stille, og række 1 bevæger sig.
Efter dette samles eleverne, for eksempel
på stole i en cirkel, hvor alle kan se hinanden. Underviseren taler nu med eleverne
om oplevelsen med at lave øvelsen. Der
kan for eksempel tages udgangspunkt i
følgende spørgsmål:
•
•
•
•
•
•
•
Hvordan føltes det, da den anden
sagde stop?
Hvilke situationer kender I, hvor man
kommer meget tæt på andre, uden
at man måske selv kan bestemme
det (tog, bus, elevator, koncert med
videre)? Hvordan føles det?
På hvilke forskellige måder kan man
vise uden at bruge ord, at man gerne
vil have, at den anden stopper?
Hvad kan man gøre, hvis den anden
ikke stopper, selv om man gerne vil
have det?
Der er forskellige vigtige pointer,
som er oplagte at få frem i dialogen
om denne øvelse. For eksempel at vi
alle har forskellige måder at sige og
vise stop på, og hvis man er i tvivl,
så kan man spørge. Eleverne kan
også have glæde af at vide, at det er
helt almindeligt, at vi har forskellige grænser, samt at man ofte har
forskellige grænser i forhold til
forskellige mennesker. Sidstnævnte
kan lede til en snak, eller eventuel
en individuel refleksion, om, hvem
man typisk gerne vil have fysisk tæt
på én, og hvem man helst ikke vil.
I den forbindelse er pointen om, at
man har ret til at bestemme over sin
egen krop, væsentlig.
Nogle elever kan reagere med ubehag på denne øvelse. Det kan være,
fordi de har oplevelser med i bagagen, hvor deres grænser er blevet
overskredet. Eller måske fordi deres
relation til de andre i klassen gør
dem særligt udsatte i forbindelse
med øvelsen. Vær derfor opmærksom på de enkelte elevernes reaktioner, og tal eventuelt med dem om
det på tomandshånd bagefter.
Hvordan var det at gå hen imod den
anden?
Hvordan var det, at den anden gik hen
imod en?
Hvordan vidste man, hvornår man
skulle sige stop?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
67
EMNE 4: FORELSKELSE
Når der på mellemtrinnet undervises om forelskelse og de oplevelser, der knytter sig til dette emne, handler det om at støtte eleverne i undersøgelsen og italesættelsen af følelser, som mange af
dem har mærket i deres egen krop. Seksualundervisning om disse
emner handler dermed om at bidrage til udviklingen af elevernes
personlige kompetencer i forhold til at kunne genkende og aflæse
følelser hos sig selv og andre. Disse kompetencer er væsentlige for
eleverne, både på kort og på langt sigt. At være forelsket kan være
helt fantastisk, og det kan fylde en stor del af ens liv og hverdag
- også når man er 10-12 år gammel. Og manglende eller uigengældt forelskelse kan være ulykkelig eller svær – også for børn.
God seksualundervisning kan være med til at sætte ord på disse
udfordringer og kan støtte eleverne i at undersøge forskellige handlemuligheder i forhold til de situationer, de måske allerede oplever
nu – eller som de vil komme til at opleve i fremtiden.
Forelskelse er et emne, som passer godt til undervisningen på
mellemtrinnet. En del elever på disse klassetrin har selv erfaringer
med forelskelse, og de har prøvet at stå i nogle af de mange dilemmaer, som forelskelsen kan bringe med sig: Hvordan ved jeg, om
han/hun også er vild med mig? Hvad gør jeg, hvis jeg er forelsket
i min bedste ven? Hvad hvis jeg er forelsket i en person af samme
køn som mig selv? Skal jeg fortælle det til min ven, hvis vi er forelsket i den samme? Hvad hvis min forelskelse ikke er gengældt?
Skal man være forelsket i sin kæreste? For nogen af eleverne fylder forelskelse meget. For nogle er forelskelse måske bare noget,
som de hører andre snakke om, og som de er i tvivl, om de selv har
oplevet. Disse forskelle mellem eleverne er vigtige at have med
i sine overvejelser, når man planlægger et forløb, så man tager
udgangspunkt i den mangfoldighed, som eleverne repræsenterer.
Øvelserne om emnet forelskelse i dette materiale er tilrettelagt, så
de tager udgangspunkt i de generelle erfaringer, følelser og behov,
som eleverne i denne aldersgruppe typisk har. Mange af øvelserne
lægger vægt på, at eleverne individuelt og i fællesskab arbejder
med at undersøge og formulere deres tanker om forelskelse ud fra
den virkelighed, som de selv oplever. Derfor kan flere af øvelserne
bruges på såvel 4., 5. som 6. klassetrin, og det er op til underviseren at vurdere, hvorvidt de passer til ens konkrete klasse med
elever, og om der eventuelt er behov for mindre tilpasninger.
MIGOGMINKROP.DK – FILM OM
FORELSKELSE
Brug også hjemmesiden www.migogminkrop.dk, når du underviser om forelskelse.
På siden kan eleverne se en film, hvor børn
på deres egen alder taler om forelskelse,
og de kan spille spillet ”Mysteriet”, hvor
eleverne de skal opklare, hvem der har
sendt et kærestebrev til hvem.
www.migogminkrop.dk er specielt udviklet
til brug i seksualundervisningen på 4.-6.
klassetrin.
TIL DANSKLÆREREN:
SKØNLITTERATUR OM
FØLELSER OG FORELSKELSE
Til Uge Sex 2014 udgives et nyt materiale,
"Uge Sex i Dansk. Litteraturforslag til
seksualundervisningen", hvor du kan finde
en række forslag til gode skønlitterære
tekster, som det kan anbefales at inddrage
i danskundervisningen på mellemtrinnet.
Her er blandt andet forslag til tekster, der
handler om følelser og forelskelse.
TRINMÅL
Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for 4.-6. klasse fra faghæftet for
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
• Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner.
• Vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i
sociale netværk.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
68
4. FORELSKELSE
OM FORELSKELSE
• Forelskelse; tilstand af henførthed, hvor man oplever, at
en anden person er ganske specielt betydningsfuld i ens
eget liv. Forelskelse skelnes ofte fra kærlighed, der er
den mere varige følelse, man for eksempel kan opleve
over for sine børn.
• Forelskelse opleves forskelligt fra person til person. Nogle
bliver mest forelsket i personer af samme køn som dem
selv, andre bliver mest forelsket i personer med et andet
køn end dem selv. Nogle bliver forelsket i begge køn.
• Man kan både være forelsket, når man er barn, ung og
voksen – men forelskelse kan have forskellige udtryk og
opleves forskelligt alt efter, hvor gammel man er.
• Når man er forelsket, udsendes særlige hormoner i kroppen, som giver en følelse af lykke.
• Man kan være forelsket på afstand eller i en person, som
man aldrig har mødt, for eksempel en kendt person eller
én man kun chatter med på nettet.
• Man kan blive forelsket i sin bedste ven, og mange børn
og unge er i tvivl om, hvad man skal gøre, hvis det sker.
• Nogle børn og unge taler med deres forældre om forelskelse, men mange (også forældre) synes, at det kan
være lidt svært eller pinligt. De fleste taler derfor kun
med deres bedste venner om forelskelse.
Kilder: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk) og Sexlinien for Unge
(www.sexlinien.dk).
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
69
4.1 HVORDAN ER DET AT
VÆRE FORELSKET?
INTERVIEW
MÅL
• At eleverne kan give eksempler på hvilke gode og dårlige ting, der kan være ved at
være forelsket.
• At eleverne kan reflektere over, at forelskelse kan føles og opleves forskelligt fra
person til person.
MÅLGRUPPE
4.-6. klasse.
FORBEREDELSE
Arbejdsarket kopieres.
Øvelsens produkt fastlægges (plakat, artikel, mundtlig fremlæggelse eller andet).
BESKRIVELSE
Eleverne skal lave et interview, der handler
om forelskelse. De skal arbejde sammen
i grupper og interviewe en person, som de
selv vælger. Personen kan være på deres
egen alder eller ældre, for eksempel en
ældre søskende eller én i deres familie.
Det anbefales, at eleverne ikke interviewer
hinanden i klassen, da dette kan gå for tæt
på og skabe en utryg situation for eleverne.
Eleverne kan benytte spørgsmålene på
arbejdsarket, eller de kan selv lave en liste
med spørgsmål, som de gerne vil stille
personen. Hvis de har mulighed for det,
kan de optage interviewet på mobiltelefon
eller diktafon, eller de kan skrive svarene
ned i stikord. Interviewet kan eventuelt
fortages hjemme som en lektie (særligt
hvis eleverne skal tale med forældre eller
anden familie).
Når eleverne har lavet interviewene, skal
de strukturere og formidle dét, de har hørt,
for eksempel skriftligt på en plakat eller i
en lille artikel. De kan også lave en mundtlig fremlæggelse for de andre i klassen.
Underviseren bestemmer, hvor meget tid
der bruges på arbejdet med at forberede
præsentationen, og om der eventuelt stilles krav til den skriftlige eller mundtlige
formidling.
Fortsættes på næste side...
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
Cirka 1,5 time.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
Evt. mobiltelefoner/diktafoner.
Evt. computere.
TIPS TIL UNDERVISEREN
Arbejdet med øvelsen fordeler sig
over flere lektioner, da eleverne både
skal forberede, gennemføre og formidle interviewet. Underviseren kan
vælge at prioritere mere eller mindre
tid på øvelsen, alt efter hvor meget
tid, der er til rådighed, og hvor meget
man ønsker at prioritere øvelsens
danskfaglige elementer.
Arbejdsarket til øvelsen kan være en
støtte for nogle elever, mens andre
kan have brug for større udfordringer.
Sidstnævnte kan med fordel få til
opgave selv at finde på spørgsmål,
ligesom der kan stilles større krav til
deres formidling af viden fra interviewet.
Klassen kan eventuelt fordele deres
interviewpersoner på forskellig alder,
sådan at det sikres, at der både er
børn, unge, voksne og ældre i mellem. Dette kan give et spændende
sammenligningsperspektiv i opsamlingen på øvelsen.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
70
4.1 HVORDAN ER DET AT VÆRE FORELSKET? INTERVIEW
… Fortsat fra forrige side
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
• Støt eleverne i arbejdet med at
finde den person, som de gerne
vil interviewe.
•
• Hvis eleverne vælger én i deres
familie, så er det vigtigt informere hjemmet om, hvordan de
bedst kan hjælpe eleverne med
at løse opgaven. Vælger eleven
en voksen på skolen (for eksempel en lærer), skal den voksne
forinden reflektere over, hvor
meget personligt om sig selv det
er hensigtsmæssigt at dele med
eleven.
•
• Underviseren kan vælge en anden
organiseringsform, for eksempel
individuelt, hvis dette findes mere
hensigtsmæssigt.
•
• I stedet for en mundtlig eller skriftlig fremlæggelse kan
eleverne arbejde mere visuelt
og kreativt ved at lave en plakat
eller lignende.
Underviseren samler op på arbejdet med
øvelsen ved for eksempel at tale med klassen om følgende spørgsmål:
• Hvad fortalte de forskellige personer
om, hvordan det føles at være forelsket?
• Tror I, at alle føler forelskelse på den
samme måde?
• Tror I, at der kan være forskel på at være
forelsket, når man er barn, ung eller
voksen?
• Hvilke gode og dårlige ting ved forelskelse fortalte jeres interviewpersoner om?
• Skal man være forelsket, når man er på
jeres alder? Eller er det meget almindeligt, at man ikke er det?
• Synes I, at man taler meget om forelskelse, når man er på jeres alder?
Spørgsmål til interview:
1) Har du prøvet at være forelsket?
2) Hvordan ved man, at man er forelsket?
3) Hvordan føles det at være forelsket?
4) Vil du fortælle en historie, om engang du
var forelsket?
5) Hvilke gode ting er der ved at være
forelsket?
6) Hvilke dårlige ting kan der være ved at
være forelsket?
7) Er der andet, du kan fortælle om forelskelse?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
71
4.1 HVORDAN ER DET AT VÆRE FORELSKET? INTERVIEW
ARBEJDSARK
HVORDAN ER DET
AT VÆRE FORELSKET?
HVORDAN ER DET AT VÆRE FORELSKET?
Lav et interview om forelskelse.
I kan bruge spørgsmålene her på siden – og måske
finde på nogle flere selv.
Skriv svarene ned i stikord. I kan også optage interviewet på en diktafon eller en mobiltelefon.
SPØRGSMÅL
1.
5.
Har du prøvet at være forelsket?
Hvilke gode ting er der ved at være forelsket?
2.
6.
Hvordan ved man, at man er forelsket?
Hvilke dårlige ting kan der være ved at være forelsket?
3.
7.
Hvordan føles det at være forelsket?
Er der andet, du kan fortælle om forelskelse?
4.
Vil du fortælle en historie om engang, du var forelsket?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
72
4.2 VIRKELIG FORELSKET
I MIN BEDSTE VEN
CASES
MÅL
• At eleverne kan diskutere de konkrete problemstillinger, der kommer til udtryk i casen.
• At eleverne kan formulere flere handlemuligheder i forhold til de forskellige cases'
problemstillinger og diskutere fordele og ulemper ved disse.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
Cirka 15 minutter pr. case.
FORBEREDELSE
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
BESKRIVELSE
TIPS TIL UNDERVISEREN
4.-6. klasse.
Kopiér arbejdsarket til eleverne.
Underviseren kan forberede sig ved at lave en liste med åbne og undersøgende spørgsmål,
som vil være relevante at stille til de forskellige cases.
Underviseren præsenterer deltagerne for ét
af brevkassespørgsmålene på arbejdsarket.
Underviseren fortæller eleverne, at det er
et ægte spørgsmål stillet til en brevkasse
for børn på internettet
(www.bornenettet.dk), hvor man anonymt
kan skrive ind.
Som afslutning på arbejdet med øvelsen
kan underviseren tale med eleverne om
følgende spørgsmål:
Spørgsmålet læses op, eventuelt af en elev.
Herefter inddeles eleverne i mindre grupper
à to-tre personer, hvor det er deres opgave
at være ”rådgivere” og give gode råd og
svar på spørgsmålet. Giv dem blot et par
minutter til at tale sammen. Husk at gøre
eleverne opmærksomme på, at der ikke
findes nogle rigtige eller forkerte svar.
• Hvilke andre spørgsmål om forelskelse
kan man have?
Underviseren interviewer nu grupperne
("Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke
forskellige råd har I? Hvorfor ville det være
en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår?”) og
skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen
af casen sluttes med en opsummering.
Herefter kan der arbejdes videre med de
andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket.
• Tror I, at der er mange børn, der har den
samme slags spørgsmål om forelskelse,
som vi har set her?
• Hvem kan være gode at snakke med,
hvis man har spørgsmål om forelskelse
(venner, søskende, forældre, lærere,
sundhedsplejersker)? Hvilke fordele og
ulemper kan der være ved at tale med
de forskellige?
• Kender I BørneBrevkassen? Kender I
andre steder, som man kan kontakte
anonymt, hvis der er noget, som man
har brug for at snakke om?
Fortsættes på næste side...
Underviseren udvælger eventuelt de
spørgsmål på arbejdsarket, som man
synes passer bedst til ens konkrete
målgruppe af elever.
Autentiske cases engagerer eleverne
i undervisningen, fordi spørgsmålene
er ægte og kommer fra ”rigtige” børn
ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser,
at man ikke taler om de konkrete
elevers egne erfaringer, men taler
om andre børn, der ligeså godt kunne
være eleverne selv, men som netop
ikke er det.
De forskellige cases til øvelsen kommer fra BørneBrevkassen på Børns
Vilkårs hjemmeside,
www.bornenettet.dk. Underviseren
kan finde andre cases her, eller man
kan lade eleverne selv finde cases,
som de arbejder med. På denne måde
lærer de også BørneBrevkassens
muligheder at kende.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
73
4.2 VIRKELIG FORELSKET I MIN BEDSTE VEN. CASES
… Fortsat fra forrige side
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
•
• Underviseren kan eventuelt
finde en anden case, der retter sig
direkte mod nogle af de problematikker, der er særlige relevante for
klassen.
•
• Overvej, om eleverne kan have
nemmere ved at forholde sig til,
hvad de selv ville gøre i forhold til
den givne case.
•
• Støt eleverne i at forstå og huske
de forskellige problemstillinger
i casen. Dette kan for eksempel
gøres ved fælles at tale om de
vigtigste informationer i casen og
skrive dem op på tavlen samt ved
at lave en individuel/fælles liste
over fordele og ulemper ved de
centrale valg.
•
• Hvis eleverne har svært ved at
komme med bud på handlemuligheder, kan underviseren formulere
en række handlemuligheder, som
eleverne kan vælge imellem.
•
• Tal med eleverne om, hvad det vil
sige at være anonym.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
74
4.2 VIRKELIG FORELSKET I MIN BEDSTE VEN. CASES
ARBEJDSARK
VIRKELIG FORELSKET
I MIN BEDSTE VEN
SPØRGSMÅL FRA BØRNEBREVKASSEN OM FORELSKELSE
4.
1.
Hej Brevkasse. Jeg er en dreng, der er blevet forelsket i den her
pige, der går i min parallelklasse. Vi skriver sammen næsten hver
dag, og jeg ved, hun også godt kan lide mig. Men ville gerne gå
et skridt videre, men ved ikke hvordan jeg skal spørge? Jeg ville
helst ikke gøre det over mobil/sms. Men ved heller ikke om jeg
tør gå hen og spørge hende Face 2 Face, da jeg er meget Genert.
Hilsen den 13-årige forelskede dreng!
Hej. Jeg er virkelig forelsket i min bedste ven, og jeg er helt vild
med ham, vi kan snakke om alt!! Og ja, så har jeg en mega god
veninde, der også er forelsket i ham! :( Hun har været vild med ham
siden første gang hun så ham, men han har fortalt mig, at han ikke
er vild med hende og sådan, så jeg tænkte, om det ville være okay
at komme sammen med ham, selvom min veninde stadig er vild
med ham? :'i PS. Hun ved ikke, at jeg er vild med ham! PPS. Jeg
er virkelig helt helt vild med ham. Hver gang, han er i nærheden af
mig, er jeg bare glad og helt vildt hyper!
2.
Mit problem er simpelthen at jeg er forelsket i Sarah fra X-factor.
Der er ikke bare sådan, at jeg er en lille smule forelsket i hende
eller har en lille smule følelser for hende. Jeg er håbløst forelsket i hende. Hver gang jeg ser et billede, hvor hun kysser hendes
kæreste, bliver jeg en lille smule ked af det, og det piner mig, at
hun ikke ved, at jeg eksisterer, at jeg aldrig kommer til at se hende,
og at jeg aldrig kommer til at snakke med hende. Jeg ser tit på
billeder af hende og klip af hende på YouTube. Hun er det sidste,
jeg tænker på, inden jeg går i seng, og nogle dage er jeg bare ked af
det pga. det. Jeg vil gerne vide, om du har nogle ideer til, hvordan
jeg kan holde op med at være forelsket i hende og på en måde bare
glemme hende, fordi det her driver mig snart til vanvid for at sige
det ligeud. Jeg håber, at du kan hjælpe mig. Knus fra den håbløse
forelskede.
3.
Hej!.... Jeg er en pige på 12½ år, som lider af en slags "kærestesorg"? (tror jeg). Jeg vil bare så gerne have en kæreste, hver gang
jeg tænker på, at jeg ikke har en kæreste, får jeg ondt i maven. Der
er bare lige endnu et problem, at alle drengene fra min klasse er
nogen idioter, samt at andre drenge, jeg kender på min alder, de er
så umodne. Jeg har aldrig haft en kæreste i mit liv, og jeg savner
en, som elsker mig. Jeg ved heller ikke noget som helst om at
komme i kontakt med drenge. Sidste problem; Jeg føler mig ikke
særlig kvindelig, pga. jeg er ikke så udviklet endnu (er dog lige så
udviklet som fleste i min klasse), men alligevel? Så hvordan skulle
jeg få fat i en sød dreng? SUK!... Hilsen den 12½-årige pige
FIND BØRNEBREVKASSEN PÅ WWW.BORNENETTET.DK
5.
Jeg er en pige på 12 år, og jeg er meget forvirret. Jeg skriver med
en sød fyr, og vi camer og snakker. Han er virkelig sød, og han
kan godt lide mig. Det har han skrevet. Men jeg har en underlig
følelse, som om det ikke er rigtigt, det jeg gør. Som om, at vi
bare skal være venner, men jeg ved det ikke. Han vil gerne være
kærester med mig, men jeg har sagt nej, da jeg synes, det er for
svært, når han bor på Sjælland, og jeg bor i Jylland. Hvad skal jeg
gøre? Jeg ved ikke, om jeg er forelsket eller ikke? Og om vi bare
skal være venner? Håber, I kan hjælpe mig, fordi det ville gøre det
hele meget lettere. Knus fra Den forvirrede Pige
6.
Jeg er en dreng på 12 år snart 13 og har lige været på lejr med
min klasse. Der snakkede jeg med en af mine venner, om hvem
han kan lide fra klassen, og han svarede to piger ligesom jeg
gjorde. Mit problem er, at senere på aftnen bliver min ven kæreste med en, jeg kunne lide og var ved at lægge an på. Hvad skal
jeg gøre????: Skal jeg bare være glad på deres vegne og så finde
en ny, eller bare droppe det der "kæreste-pjat" for jeg har for
nylig været i en stor kærestesorg. Venlig hilsen Mig :D
7.
Jeg har en kæreste på 11 år og vi elsker hinanden meget højt. Mit
problem er, når vi er sammen (alene), hvilket vi kun har prøvet et
par gange. Vi er begge stille og kan bare ikke få et ord ud. Vi er tit
sammen i vores fritidsklub, men der er vi sammen med to andre,
der også er kærester. Vi har intet problem med at ligge op af hinanden eller kysse. Netop fordi de to andre siger: "kys kys", eller
også siger de, at vi skal holde om hinanden. Det er det, der gør, at
vi tør. Vi synes så begge, det er dejligt, men vi har det bare pinligt
og svært, når vi er alene, og de to andre ikke er der. Jeg håber i
har nogle råd til, hvad jeg kan gøre, når jeg er alene med hende.
Hvad jeg skal gøre for bare lige at holde om hende. Hilsen L.B. på
11 år. skal være venner? Håber, I kan hjælpe mig, fordi det ville
gøre det hele meget lettere. Knus fra Den forvirrede Pige
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
75
4.3 DILEMMAER OM
FORELSKELSE
FIRE HJØRNER
MÅL
• At eleverne kan øve sig i at tage stilling til dilemmafyldte spørgsmål.
• At eleverne kan formulere fordele og ulemper ved forskellige handlemuligheder.
MÅLGRUPPE
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
Cirka 15 minutter pr. dilemma.
4.-6. klasse.
FORBEREDELSE
Materialer
Ingen.
Ingen.
BESKRIVELSE
Underviseren begynder med at introducere
klassen til arbejdsformen. Dette er særlig
vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med
denne øvelsestype før. Eleverne skal vide:
•
•
•
At øvelsen handler om at øve sig i at
argumentere og tage stilling – også
selv om man er i tvivl.
At målet ikke er at være enige – men
at undersøge forskellige standpunkter.
At man ikke må kommentere hinandens vurderinger.
Underviseren præsenterer eleverne for et
dilemma. Spørgsmålet har fire mulige svar.
Hvert hjørne i klassen får tildelt et nummer fra et til fire og repræsenterer hver en
svarmulighed. Når underviseren læser en
svarmulighed op, stiller man sig i det konkrete hjørne. Hjørne nummer fire er ”Andre
muligheder” og dette betyder, at man her
selv skal formulere et svar, der er anderledes end de tre andre.
Herefter inddeler underviseren eleverne i
fire grupper ved tilfældigt at tildele dem
numrene ét til fire Eleverne stiller sig hen
i det hjørne, der passer til deres nummer.
De skal nu tale sammen i mindre grupper á
to-tre personer, og gruppen skal blive enige
om, hvilke fordele og ulemper der er ved
dette svar. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres
overvejelser.
TIPS TIL UNDERVISEREN
Hvis eleverne er vant til denne
øvelsestype, og det i øvrigt er en tryg
klasse, så kan øvelsen ændres, så
eleverne fra begyndelsen stiller sig
i det hjørne, som de selv synes, er
det bedste svar. Hvis et hjørne står
helt tomt, så lad eleverne diskutere,
hvorfor de tror, at ingen har placeret
sig der. Hvis eleverne fordeler sig
meget ulige i hjørnerne, er det vigtigt,
at underviseren forsøger at være
positivt opmærksom på de elever, der
er i mindretal. Står der kun én elev i
et af hjørnerne, stiller underviseren
sig her og leder øvelsen herfra.
Når alle grupper er hørt, kan underviseren
bede eleverne tænke over, hvilket svar
de selv synes er det bedste. De skal ikke
stille sig hen til hjørnet, blot tænke over
det. Underviseren kan eventuelt spørge,
om der er nogen, der vil fortælle, hvilket
hjørne de ville stille sig i, hvis de skulle, og
Fortsættes på næste side...
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
76
4.3 DILEMMAER OM FORELSKELSE. FIRE HJØRNER
… Fortsat fra forrige side
lade eleven fortælle hvorfor. Herefter kan
øvelsen fortsætte med ét eller flere af de
andre dilemmaer.
Dilemma A:
Sarah er forelsket i én fra klassen, men
er usikker på, om personen også kan lide
hende. Hvad skal hun gøre?
1.
Skrive til personen, hun er forelsket i,
og spørge om det er gengældt.
2. Få en ven til at spørge personen.
3. Prøve at være mere sammen med
personen.
4. Noget andet – hvad kunne det være?
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
•
• Underviseren kan hjælpe eleverne
ved på forhånd at have formuleret
fordele og ulemper ved de forskellige svar på det enkelte dilemma.
•
• Underviseren kan selv finde på
dilemmaer, der retter sig mere
direkte mod nogle af de problematikker, der er særligt relevante for
klassen.
Dilemma B:
Milan er kæreste med en, som han ikke er
forelsket i mere. Hvad skal han gøre?
1.
Ingenting. Man kan sagtens være kærester uden at være forelsket.
2. Slå op med personen.
3. Prøve at blive forelsket i personen
igen.
4. Noget andet – hvad kunne det være?
Dilemma C:
Peter er rigtig glad for en fra klassen, men
han ved ikke, om det er forelskelse eller
bare et godt venskab. Hvad skal han gøre?
1.
Tænke over, hvordan han har det, når
han er sammen med personen. Hvis
det er anderledes, end når han er sammen med sine andre venner, så er det
sikkert forelskelse.
2. Tale med en god ven eller voksen om
det. Måske de kan hjælpe ham til at
finde ud af, hvad han føler.
3. Ingenting. Bare vente og se, hvad der
sker. Hvis det er en forelskelse, så skal
han nok finde ud af det.
4. Noget andet – hvad kunne det være?
Dilemma D:
Ana er meget forelsket i én, som hun kender fra den vej, hun bor på. Hendes venner
driller hende med, at hun ikke gør noget
ved det og kalder hende ”barnlig”. Hvad skal
hun gøre?
1.
2.
Droppe vennerne.
Gøre noget ved det, så hun måske kan
blive kæreste med personen.
3. Tale med vennerne om, at de ikke skal
drille hende.
4. Noget andet – hvad kunne det være?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
77
4.4 SANGE OM FORELSKELSE
OG KÆRLIGHED
GRUPPEARBEJDE
MÅL
• At eleverne kan give eksempler på gode og dårlige ting, der kan være ved forelskelse
og kærlighed.
• At elevere kan tale sammen i mindre grupper om forelskelse og kærlighed.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
Cirka 45 minutter.
FORBEREDELSE
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
4.-6. klasse.
Eleverne skal selv medbringe eksempler på sangtekster om forelskelse og kærlighed.
Arbejdsarket kopieres og spørgsmålskortene klippes ud til alle grupper.
BESKRIVELSE
Eleverne skal lave en analyse af en sang,
der handler om forelskelse eller kærlighed.
Sangen vælger de selv. Alle elever skal
medbringe sangen på tekst. Hvis de ikke
har teksten i forvejen fra en bog, et cdcover eller lignende, kan de søge efter den
på internettet. Dette arbejde kan eventuelt
laves i skolen, hvis der er tid til det.
Eleverne skal arbejde parvis eller i grupper på tre. De begynder med at fortælle
hinanden, hvilken sang de hver især har
taget med og hvorfor. Herefter læser de i
fællesskab teksterne til alle to-tre sange
igennem. Gruppen skal nu blive enige
om hvilken af sangene, som de gerne vil
arbejde videre med. Hvis flere elever har
valgt den samme sang, kan de eventuelt
sættes i gruppe sammen fra begyndelsen.
Eleverne skal herefter lave en analyse af
den udvalgte sang ud fra en række spørgsmål, som de finder på spørgsmålskortene.
Underviseren kan eventuelt vælge at fokusere på færre spørgsmål eller lave flere
eller andre spørgsmålskort til eleverne,
hvis man finder det relevant.
Spørgsmålskortene blandes, så de ligger i
en tilfældig rækkefølge i en bunke på bordet. En elev tager et kort og læser spørgsmålet højt for de andre. Hver elev skal nu
give deres bud på deres tanker om spørgsmålet. Dette sker på skift, så alle kommer
til orde. Når alle har talt om spørgsmålet,
trækkes et nyt kort, og man fortsætter
med at svare på dette på samme vis. Sådan
fortsættes, indtil alle i gruppen har talt om
alle kortene.
TIPS TIL UNDERVISEREN
Eleverne kan eventuelt medbringe
sangene på cd, mp3 eller som et
link på nettet, så de kan afspilles for
resten af klassen. Dette kan enten
foregå i grupperne, inden de vælger,
hvilken sang de vil arbejde med, eller
til slut under den fælles opsamling.
Sangene kan også afspilles over flere
dage, hvor undervisningen eventuelt
indledes og/eller afsluttes med at
lytte til et par sange. Der kan eventuelt laves et samarbejde med musik
om dette.
Denne øvelse kan ændres, så den kan
benyttes i engelskundervisningen.
Eleverne skal i så fald medbringe
engelsksprogede tekster og gruppearbejdet om disse skal foregå på
engelsk. Underviseren skal desuden
oversætte spørgsmålskortene til
engelsk, inden undervisningen gennemføres.
Fortsættes på næste side...
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
78
4.4 SANGE OM FORELSKELSE OG KÆRLIGHED. GRUPPEARBEJDE
...Fortsat fra forrige side
Hvis der er tid til det, eller hvis nogle grupper bliver hurtigt færdige med spørgsmålskortene, kan de eventuelt arbejde med flere
af sangteksterne.
Herefter samles grupperne og underviseren samler op på arbejdet med sangene.
Dette kan for eksempel gøres ved brug af
følgende spørgsmål:
• Hvilke forskellige sange har I talt om?
• Hvilke forskellige genrer er jeres sange?
Hvad karakteriserer de forskellige
genrer?
• Hvilke eksempler på gode ting ved
forelskelse og kærlighed kan I nævne fra
jeres sange?
• Hvilke eksempler på dårlige ting ved
forelskelse og kærlighed kan I nævne fra
jeres sange?
• Hvad kan I godt lide ved de sange, I har
talt om?
• Der findes utallige sange om forelskelse
og kærlighed. Hvorfor tror I, at det er
så populært et tema at skrive og synge
om?
TIPS TIL UNDERVISEREN
Underviseren kan vælge selv at
finde eksempler på sange, som eleverne skal arbejde med. Det kan for
eksempel være sange fra forskellige
tidsperioder, således at eleverne
kommer til at forholde sig til et
historisk og kulturelt perspektiv på
sangene. I så fald skal gruppearbejdet og spørgsmålskortene eventuelt
tilpasses hertil.
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
• Underviseren kan overveje en
anden organisering end arbejde i
par/grupper, hvis dette er hensigtsmæssigt for eleverne (for eksempel
individuelt eller fælles).
•
• Det kan være en god ide at prioritere både at lytte til sangene og
læse sangteksterne.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
79
4.4 SANGE OM FORELSKELSE OG KÆRLIGHED. GRUPPEARBEJDE
ARBEJDSARK
SANGE OM FORELSKELSE
OG KÆRLIGHED
SPØRGSMÅLSKORT
Hvad hedder sangen?
Hvorfor tror du, at sangskriveren
har valgt denne titel?
Er der noget i sangen, som du
synes er underligt, eller som du
ikke forstår? Hvad?
Hvilke eksempler på dårlige ting
ved forelskelse og kærlighed er
der i sangen?
Hvad kommer du til at tænke på,
når du hører sangen eller læser
sangteksten?
Hvilken slags sang er det?
(pop, rock, rap, folkemusik, salme
m.m.)?
Er der dele af sangen, som du
rigtig godt kan lide (for eksempel
titlen, et ord, et vers eller en
strofe)? Hvorfor synes du, at det
er godt?
Hvilke eksempler på gode ting ved
forelskelse og kærlighed er der i
sangen?
Hvad synes du, at sangen
handler om?
Er der noget af det, som sangen
handler om, som du kender fra dit
eget liv eller fra nogle andres liv
(for eksempel venner, søskende, forældre)? Hvad?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
80
4.5 KYSSEBÆNKEN
SKRIFTLIG OPGAVE
MÅL
• At eleverne kan udtrykke sig skriftligt gennem fiktive historier med udgangspunkt i
billedet ”Kyssebænken”.
• At eleverne kan bruge deres fantasi til at finde på historier, der på forskellig vis handler
om følelser, forelskelse, kys, kærester og relaterede temaer.
MÅLGRUPPE
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
45 minutter – eller mere.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
Evt. computere.
4.-6. klasse.
FORBEREDELSE
Arbejdsarket kopieres til eleverne.
BESKRIVELSE
Eleverne får udleveret en kopi af arbejdsarket til øvelsen (alternativt vises billedet
fælles i stort format). De skal skrive en
historie med udgangspunkt i billedet. Historien skal have titlen ”Kyssebænken”.
Eleverne skal skabe og skrive deres individuelle historier fra idé til færdig tekst.
Underviseren kan vælge at sætte nogle
rammer op for dette, hvis man synes, det
er relevant. Rammerne kan for eksempel handle om længde, genre, fokus på
personkarakteristikker, tidsperspektiv eller
lignende.
For at få de første ideer ned på papir indleder underviseren med at sætte eleverne i
gang med individuel ”hurtigskrivning”. Det
betyder, at eleverne får tre-fem minutter,
hvor de skal sætte pennen på papiret og
skrive løs om alt det, der falder dem ind,
når de ser billedet og hører titlen ”Kyssebænken”. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to og taler sammen om deres
ideer til, hvad historien kan handle om.
På baggrund af dette indledende arbejde
går eleverne nu i gang med at skrive
historierne. Alt efter krav til længde og
fokus på relevante danskfaglige elementer afgør underviseren hvor meget tid, der
skal prioriteres til dette.
Når historierne er færdige kan de samles
og deles med resten af klassen i et lille
hæfte eller på klassens hjemmeside. Der
kan også tilføjes et element af mundtlig
formidling, hvor eleverne læser deres
egne historier højt for hinanden, eventuelt i mindre grupper.
TIPS TIL UNDERVISEREN
Arbejdet med øvelsen kan tage
både kort og lang tid, alt efter hvad
underviseren har til rådighed. Der
kan opstilles en kort tidsramme for
eleverne, hvor de får at vide, at de har
30 minutter til at skrive en kort tekst,
der viser et fiktivt øjebliksbillede af
en situation på Kyssebænken (for
eksempel onsdag den 6. februar 2013
klokken 16.07). Eller eleverne kan få
længere tid til arbejdet, som der dermed forventes større krav til i forhold
til overvejelser om plot, udviklingsforløb og skriftlig formidling.
I stedet for at bruge billedet fra arbejdsarket, kan eleverne få til opgave
selv at finde en bænk i lokalområdet,
som de fotograferer og bruger som
udgangspunkt for historien. Dette
kan være sjovt og inspirerende for
eleverne, fordi de ved at sidde på
bænken og kigge på udsigten og omgivelserne kan få ideer til, hvad deres
egen historie skal handle om. Dette
tager naturligvis lidt længere tid at
gennemføre.
I stedet for at arbejde individuelt kan
eleverne arbejde sammen i par. Dette
kan skabe større fokus på idéudviklingen, men stiller samtidig krav til
samarbejdet omkring den skriftlige
formidling.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
81
4.5 KYSSEBÆNKEN. SKRIFTLIG OPGAVE
ARBEJDSARK
KYSSEBÆNKEN
KYSSEBÆNKEN
Skriv en historie, der handler om bænken på billedet.
Historien skal hedde ”Kyssebænken”.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
82
4.6 FORELSKELSE
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
MÅL
• At eleverne kan gennemføre en enkel undersøgelse om deres skolekammeraters
overvejelser om og erfaringer med forelskelse og kærester.
• At eleverne kan bruge informationerne fra undersøgelsen til at tale generelt om
forelskelse og kærester blandt elever på deres egen alder.
MÅLGRUPPE
5.-6. klasse.
FORBEREDELSE
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
Tre timer, eventuelt mere afhængig
af hvordan undersøgelsens detaljer
tilrettelægges.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
Lommeregnere.
Evt. computere.
Arbejdsarket kopieres til eleverne.
BESKRIVELSE
Klassen skal i fællesskab lave en anonym
spørgeskemaundersøgelse om forelskelse
og kærester på skolen. Formålet med
undersøgelsen er at finde ud af, hvilke overvejelser om og erfaringer med forelskelse
og kærester, som eleverne på skolen har.
Undersøgelsen skal gennemføres som en
anonym spørgeskemaundersøgelse. Underviseren skal derfor indledningsvist tale med
eleverne om, hvad det betyder:
• Hvad er en spørgeskemaundersøgelse,
og hvordan laver man den?
• Hvorfor skal den være anonym, og hvordan sikres anonymiteten?
Eleverne kan eventuelt tale sammen i mindre grupper om, hvilke fordele og ulemper
der er ved, at undersøgelsen er anonym,
samt hvordan det sikres, at anonymiteten
overholdes (både under indsamlingen og i
behandlingen af resultaterne).
Klassen skal herefter blive enige om
følgende:
• Hvor mange og hvem skal deltage:
Skal undersøgelsen kun laves i én
klasse, for eksempel deres egen? Skal
den laves i alle klasser på én årgang
eller i én klasse på flere årgange? Hvor
unge elever kan undersøgelsen laves
med, for at man er sikker på, at de kan
læse og forstå spørgsmålene?
• Hvornår skal undersøgelsen laves og
hvordan? Skal den laves på samme tid
i flere klasser? Eller bare i den samme
periode? Skal eleverne ud i de andre
klasser og lave undersøgelsen, eller
kan de få en lærer til det på deres
vegne (hvad er fordele og ulemper ved
det)?
• Hvordan skal resultaterne samles?
Skal de indtastes på computer? Skal
det gøres i hånden?
Fortsættes på næste side...
TIPS TIL UNDERVISEREN
Arbejdet med denne øvelse er tilrettelagt således, at det meningsfuldt
kan foregå i en tværfaglig sammenhæng med undervisningen i matematik. Øvelsen trækker på matematiske
emner som statistik og sandsynlighedsregning, og eleverne kan
herigennem arbejde med indsamling,
behandling og formidling af data, bl.a.
gennem arbejdet med enkel procentregning, tabeller og diagrammer.
Forud for gennemførelsen af undersøgelsen kan eleverne også arbejde
med at opstille enkle hypoteser.
Hvordan tror de, at klasserne vil
svare? I opsamlingen kan de sammenligne disse med resultaterne og
diskutere forskelle og ligheder.
Øvelsen er tænkt således, at eleverne
benytter spørgeskemaet fra arbejdsarket i deres undersøgelse. Ønsker
underviseren imidlertid, at eleverne
selv skal arbejde med idéudvikling og
formulering af relevante spørgsmål,
så kan arbejdsarket udelades. I så
fald skal der dog afsættes mere tid til
arbejdet med øvelsen.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
83
4.6 FORELSKELSE. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
… Fortsat fra forrige side
Når disse beslutninger er truffet, gennemføres undersøgelsen som planlagt.
Afhængig af hvor meget underviseren
ønsker at fokusere på de matematik-faglige
elementer i øvelsen, arbejdes herefter
med systematisering og behandling af
resultaterne. Som minimum kan eleverne
udregne de procentvise fordelinger på
besvarelserne, eventuelt på forskellige
klassetrin hvis dette er medtaget i undersøgelsen. Bruges mere tid kan der laves
figurer, der viser, hvor mange der har prøvet
at være forelsket eller have en kæreste (for
eksempel lagkage- eller søjlediagram). Eller figurer der viser sammenligninger med
besvarelser på forskellige klassetrin eller
sammenligner, hvor mange i en klasse, der
har prøvet at have en kæreste, med, hvor
mange der tror, at de andre har prøvet at
have en. Formidlingen af data kan ske i en
PowerPoint-præsentation eller lignende
eller på plakater i klassen.
Undersøgelsen afsluttes med, at klassen præsenterer de forskellige data for
hinanden og forsøger at lave en samlet
konklusion på resultaterne og arbejdet med
undersøgelsen. Dette kan foregå fælles under ledelse af underviseren, eller eleverne
kan arbejde sammen i mindre grupper. Der
kan for eksempel tages udgangspunkt i
følgende spørgsmål:
• Hvad ved vi nu om elevernes tanker
om og erfaringer med forelskelse og
kærester?
• Hvad er det mest interessante, som
undersøgelsen har vist?
• Hvad vidste vi godt i forvejen?
• Hvilke spørgsmål kunne det have været
spændende også at stille?
• Hvordan var det at gennemføre undersøgelsen? Var det svært at få klasser til at
være med, og hvorfor?
• Hvordan gik det med anonymiteten?
Har vi overholdt det? Var nogle elever
bekymrede for at være med?
• Hvis vi skulle lave sådan en undersøgelse en anden gang, hvad skulle vi så
gøre anderledes?
• Viser vores undersøgelse nogle ”flertalsmisforståelser”? Er der for eksempel
klasser, hvor flere tror, at de andre har
været forelskede eller haft en kæreste,
end de selv angiver, at de har? Hvordan
opstår ”flertalsmisforståelser”, og kan vi
komme i tanke om andre ting, som man
kan have ”flertalsmisforståelser” om?
(alkohol, erfaringer med at kysse eller
sex, lommepenge mm.)
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
•
• Underviseren kan på forhånd tilrettelægge rammerne for øvelsen,
frem for at inddrage eleverne i
beslutningerne om dette.
•
• Hvis undersøgelsen laves i en
mindre gruppe (for eksempel kun
én klasse eller få klasser med få
elever i hver), bør det overvejes,
hvordan anonymiteten sikres.
Spørgeskemaet kan eventuelt
ændres, så spørgsmålet om man
har været forelsket i én fra klassen
for eksempel udgår.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
84
4.6 FORELSKELSE. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
ARBEJDSARK
FORELSKELSE
SPØRGESKEMA
5. Fortæller du andre, at du er forelsket?
Ja
Nej
Ved ikke
1.Er du?
Dreng
Pige
6. Tror du, at der er mange i din klasse, der har prøvet at Ja
Nej
Ved ikke
2.Hvilken klasse går du i?
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Andet
3. Har du været forelsket?
7. Har du prøvet at have en kæreste?
Ja
Nej
Ved ikke
8. Tror du, at der er mange i din klasse, der har prøvet at have
en kæreste?
Ja
Nej
Ved ikke
Ja
Nej
Ved ikke
4.Hvem har du været forelsket i?
(Du må gerne sætte flere kryds)
En fra min klasse
En fra min skole
En fra klubben
En som jeg kender fra fritidsaktiviteter
(for eksempel sport eller musik)
En som jeg kender fra internettet
Min bedste ven
En jeg kender fra der, hvor jeg bor
En kendt person
Jeg har ikke været forelsket
Jeg ved ikke, om jeg har været forelsket
være forelsket?
9.Når man er forelsket, tror jeg:
(Du må gerne sætte flere kryds)
At man bliver glad
At man tænker meget på den, man er forelsket i
At man taler med vennerne om den, man er forelsket i
At man får ondt i maven
At man bliver genert, når man ser den, man er forelsket i
At man fortæller det til sine forældre
At man har lyst til at være meget sammen med den,
man er forelsket i
At man holder det hemmeligt, hvem man er forelsket i
At man tænker meget på, om den man er forelsket i,
også kan lide én
At man tænker meget på, hvordan man ser ud
Jeg ved ikke, hvordan det er at være forelsket
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
85
EMNE 5: PRÆVENTION
OG SEXSYGDOMME
Undervisning om prævention og sexsygdomme er et af de obligatoriske elementer i skolens seksualundervisning. Undervisningen skal
bidrage til udviklingen af elevernes handlekompetence, således at
de ”udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og
hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen
og andres sundhed” (jævnfør seksualundervisningens formål). Når
der undervises i disse emner, begrundes det derfor typisk med, at
eleverne på lang sigt skal udvikle kompetencer til at træffe gode
valg for dem selv og deres partnere om sikker sex.
Undervisning om prævention og sexsygdomme hører typisk
hjemme i seksualundervisningen på 6.-9. klassetrin. Mange vælger
at placere emnet i biologiundervisningen på 7.-8. klassetrin, men
der er intet i vejen for at inddrage elementer af det for eksempel i
faget natur/teknik på 6. klassetrin. Når det placeres i 6. klasse er
det desuden i overensstemmelse med det trinmål for seksualundervisningen for dette klassetrin, der handler om at kunne fortælle
om de mest udbredte sexsygdomme.
Det er en væsentlig pointe i seksualundervisningen, at man vender
tilbage til de samme emner flere gange – hver gang på et højere
og mere komplekst læringsniveau samt i overensstemmelse med
de behov og erfaringer, som eleverne har. Dette princip er også
meningsfuldt i forhold til undervisningen om prævention og sexsygdomme. Eleverne hører om disse ting allerede i en tidlig alder, og
deres undren og spørgsmål kan være indgangsvinkel til at tale om
emnerne, før det bliver aktuelt for dem selv personligt. Fordelen
ved dette kan være, at undervisningen ikke går for tæt på elevernes
egne erfaringer og dermed for eksempel ikke opleves som potentiel
pinlig eller grænseoverskridende. Ulempen kan imidlertid være,
at emnerne ligger for langt fra elevernes egne overvejelser, og at
den manglende relatering til deres egne liv, gør undervisningen
meningsløs for dem. Underviseren må derfor gøre op med sig selv,
hvornår man ud fra ens erfaringer fra mødet med eleverne vurderer, at undervisningen bedst påbegyndes. I denne sammenhæng er
det vigtigt at påpege, at undervisning om sexsygdomme, prævention og sex ikke i sig selv leder til tidligere seksuel aktivitet hos
eleverne – dette er veldokumenteret i international forskning.
TRINMÅL
Når du bruger øvelserne i dette tema,
arbejder du med udgangspunkt i dette
trinmål for 4.-6. klasse fra faghæftet for
Sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab:
• Fortælle om de mest udbredte kønssygdomme (sexsygdomme).
SEXFORDIG.DK
Hvis du gerne vil inddrage internettet i
arbejdet med prævention og sexsygdomme
på 6. klassetrin, kan du måske benytte
udvalgte elementer på hjemmesiden
www.sexfordig.dk, for eksempel quizzer
eller Sexikon. www.sexfordig.dk er specielt
udviklet til brug i seksualundervisningen
på 7.-9. klassetrin, men kan også inddrages
i 6. klasse, hvis underviseren finder det
relevant.
Øvelserne om prævention og sexsygdomme i dette materiale er
tænkt til brug som de første undervisningsindsatser sammen
med eleverne på 6. klassetrin. Øvelserne har ikke primært fokus
på hverken sex eller seksualitet, men derimod på formidling af
handlingsorienteret viden om prævention og sexsygdomme. Kun i
mindre grad inddrages refleksion om dilemmaer, erfaringer og den
samfundsmæssige kontekst, som påvirker unges seksuelle adfærd,
da disse emner vurderes som mere relevante, når eleverne kommer i udskolingen (se eventuelt Uge Sex Grundmateriale 2012 til
7.-9. klasse).
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
86
5. PRÆVENTION OG SEXSYGDOMME
OM PRÆVENTION OG SEXSYGDOMME
• ”Prævention (antikonception, kontraception, svangerskabsforebyggelse); metoder til forhindring af befrugtning (konception) ved samleje”.
• ”Sexsygdomme (seksuelt overførbare sygdomme, kønssygdomme); fællesbetegnelse for infektionssygdomme,
som kan overføres ved seksuel kontakt”.
• De mest anvendte præventionsmidler blandt unge er
kondom og p-piller.
• De mest udbredte sexsygdomme blandt unge er klamydia, herpes og kønsvorter.
• I en klasse med 16-årige elever, har halvdelen gennemsnitligt haft deres seksuelle debut. Dette gælder for
både piger og drenge og har ikke ændret sig nævneværdigt de sidste mange år.
• Der er også børn og unge, der har deres første seksuelle erfaringer, når de er væsentligt yngre end 16 (for
eksempel 12-13 år). Dette inkluderer ikke nødvendigvis
samleje, men kan være gensidig onani og berøring af
hinandens kønsorganer.
• 76 % af unge i alderen 15-24 år bruger prævention ved
deres første samleje.
• Næsten halvdelen af de unge i alderen 15-24 år synes
ikke, at de ved nok om sexsygdomme.
• Det er almindeligt, at børn i alderen fra 10 år og opefter er interesserede i tekniske forhold omkring sex og
forplantning, ligesom at det er almindeligt, at de viser
interesse for seksuelt indhold på internettet.
Kilder: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk),Sexlinien for Unge
(www.sexlinien.dk), ”Ung 2006. 15-24-åriges seksualitet, viden, holdninger
og adfærd”, Sundhedsstyrelsen 2007 og ”Bekymringsbarometer”, JanusCentret.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
87
5.1 KONDOMGUIDE
INSTRUKTION
MÅL
• At eleverne ved, at kondomet er den eneste præventionsform, der beskytter mod
sexsygdomme.
• At eleverne har prøvet at røre ved et kondom og sætte det på en attrap.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
Cirka 45 minutter.
6. klasse.
FORBEREDELSE
Bestil eventuelt materialepakke med kondomer og penisattrap hos Sex & Samfund
(se mere på www.ugesex.dk).
Bestil eventuelt den gratis pjece ”Klar besked om kondomer” hos Sex & Samfund.
Se eventuelt instruktionsvideoen igennem før den vises for klassen.
Materialer
Kondomer og penis-attrapper.
Pjecen ”Klar besked om kondomer”.
Computer og projektor til visning af
instruktionsvideo om kondombrug
(videoen kan ses på www.ugesex.dk).
BESKRIVELSE
Underviseren indleder øvelsen med at fortælle, at de i dag skal snakke om kondomer.
Det kan være en god ide at sige, at selv om
der måske for mange af eleverne går flere
år, før de selv skal bruge et kondom, er det
alligevel vigtigt at lære noget om, så man
ved, hvorfor man bruger det og hvordan.
Herefter fortæller underviseren, at kondomet er den præventionsform, der er den
mest brugte blandt unge, den første gang
de har sex. Mange unge prøver sex første
gang ved 16-års alderen, men der er store
forskelle, så nogle er yngre og nogle er ældre. Herefter styrer underviseren en dialog
med klassen om kondomer, som blandt
andet kan tage udgangspunkt i følgende
spørgsmål:
• Hvorfor bruger man kondomer
(beskyttelse mod sexsygdomme og
graviditet)?
• Hvorfor tror I, at det er kondomet, som
de fleste unge bruger den første gang
(fordele ved kondomet for unge)?
• Hvor kan man købe eller få kondomer
(vær så konkret som mulig: få eleverne
til at nævne navne på butikker, kiosker,
sundhedsplejerske mv. i deres nærområde)?
• Hvor finder man helt præcist kondomerne henne i de forskellige butikker?
• Hvad koster kondomer? Er der forskellig pris forskellige steder? Er de gratis
nogle steder?
• Hvordan tror I, at det er at købe eller
spørge efter kondomer? Er nogle steder bedre end andre - hvorfor?
• Tror I, at unge synes, det er pinligt at
købe kondomer – hvorfor/hvorfor ikke?
TIPS TIL UNDERVISEREN
Underviserens rolle i denne øvelse
er todelt: 1) Dels at præsentere den
korrekte viden om brug af kondom
og 2) dels at lede dialogen om
kondomer ved gennem åbne og uddybende spørgsmål at sørge for, at
elevernes forestillinger og holdnin-
ger kommer så meget på banen som
muligt.
Det er vigtigt, at eleverne prøver selv
at røre ved et kondom og rulle det
på en attrap. Mange problemer med
kondomer opstår, fordi de unge er
uerfarne og utrygge ved kondomet.
En del af dette kan forebygges gennem en god undervisning, der ruster
eleverne til at bruge kondomet.
I nogle klasser kan det være en
fordel at lave instruktionen i kønsopdelte grupper. Underviseren bør dog
overveje fordele og ulemper ved det
i forhold til den konkrete klasse, før
det gøres.
• Hvem har ansvaret for at købe og bruge kondomet? Drenge, piger, begge?
Fortsættes på næste side...
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
88
5.1 KONDOMGUIDE. INSTRUKTION
… Fortsat fra forrige side
Efter dette instrueres eleverne i, hvordan et
kondom bruges. Underviseren kan vælge at
vise og forklare det selv, eller klassen kan
i fællesskab se den korte instruktionsvideo
på www.ugesex.dk. Når alle ved, hvordan
kondomet åbnes og rulles på, prøver
eleverne selv at rulle et kondom på en
penisattrap. Underviseren er opmærksom
på, at eleverne gør det korrekt. Hvis der er
nogle elever, der ikke har lyst til at prøve at
sætte kondomet på, skal de ikke presses
til det. En god ide kan dog være at sætte
dem sammen med nogle andre, som prøver
det, så de kan se, hvordan det gøres tæt
på. Det kan også være hensigtsmæssigt, at
underviseren sætter sig sammen med dem,
og viser det igen.
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
Underviseren kan vælge at gå en tur
i lokale forretninger med eleverne
og indkøbe kondomer eller selv lade
eleverne stå for disse indkøb. Dette
kan være en hjælp til, at snakken om
kondomet bliver mere konkret og
åbne op for at tale om, hvorfor køb af
kondom kan opfattes som pinligt, og
hvad man kan gøre ved dette. Disse
overvejelser er særlig relevante, hvis
eleverne er på udskolingsniveau.
Efter instruktionen kan man diskutere
forestillinger og holdninger til kondombrug
blandt unge. Dette kan for eksempel gøres
gennem følgende spørgsmål:
• De fleste unge i Danmark ved godt, hvordan kondomet bruges. Alligevel er der
mange, som ikke bruger det hver gang,
de har sex. Hvorfor tror I, det er sådan?
• Hvilke problemer med brug af kondomet
tror I, at unge oplever (for eksempel
uvidenhed, glemsomhed, ligegyldighed,
”det er bedre uden”, det er svært at tale
om med sin partner, der er noget, der
er værre end risikoen for en sexsygdom
eller graviditet)? Hvilke tror I eventuelt
er myter, og hvilke er reelle nok?
• Hvad tror I, der skulle til, for at flere
unge brugte kondom – både ved deres
seksuelle debut og bagefter?
• Hvad gør man, hvis man ikke fik brugt
kondom, eller kondomet gik i stykker
(går til lægen og bliver testet for sexsygdomme/graviditet)?
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
89
5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME
EKSPERTGRUPPER
MÅL
• At eleverne kender til de væsentligste fakta om de mest udbredte sexsygdomme blandt
unge i Danmark
• At eleverne kan give eksempler på ligheder og forskelle mellem de mest udbredte
sexsygdomme.
MÅLGRUPPE
6. klasse.
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
45 minutter.
Materialer
Arbejdsark til øvelsen.
FORBEREDELSE
Kopiér arbejdsark til øvelsen.
BESKRIVELSE
Eleverne introduceres til øvelsen og til det
todelte gruppearbejde om sexsygdomme.
1) Fortæl på skift de tre vigtigste ting om
sexsygdommene til hinanden.
Den første del af gruppearbejdet tager
cirka 15-20 minutter at gennemføre alt
efter eleverne. Eleverne inddeles i grupper á fire-seks personer. Hver gruppe får
tildelt en sexsygdom, de skal arbejde med,
og får udleveret det arbejdsark, der passer
hertil. På arbejdsarket står beskrevet, hvad
grupperne skal gøre i denne første del af
øvelsen:
2) Besvar spørgsmålene:
1) Læs om klamydia/herpes/kønsvorter/hiv
og tal sammen om, hvad teksten betyder.
2) Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke
forstår.
3) Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre
vigtigste ting, man skal vide om klamydia/
herpes/kønsvorter/hiv? Skriv svaret ned.
Den anden del af gruppearbejdet tager ligeledes cirka 15-20 minutter at lave. Eleverne
skal nu danne nye grupper, hvor de sidder
sammen med en repræsentant fra hver af
de andre sexsygdoms-grupper. Hver elev er
dermed ”ekspert” på den sexsygdom, man
har læst om, og skal først formidle de tre
vigtigste ting om denne sexsygdom videre
til de andre i den nye gruppe. På arbejdsarket kan eleverne læse, hvad de skal gøre i
den nye gruppe:
• Hvilke ligheder er der mellem de fire
sexsygdomme?
• Hvilke forskelle er der mellem de fire
sexsygdomme?
• Hvad vidste vi ikke i forvejen om de fire
sexsygdomme?
En af jer skal skrive svarene ned.
3) Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål
om sexsygdomme, som I gerne vil have
svar på.
Øvelsen sluttes med, at alle grupperne
samles og underviseren taler med eleverne om, hvad de har fundet ud af.
Dette kan gøres ved at gennemgå
spørgsmålene fra den anden del af gruppearbejdet. Her tages også fat i de nye
spørgsmål, som eleverne eventuelt har
om sexsygdomme.
TIPS TIL UNDERVISEREN
Øvelsen er tilrettelagt således, at
det kun er de mest basale informationer om sexsygdomme, som
eleverne skal forholde sig til. Intentionen er, at man kan vende tilbage
til dette emne på et senere klassetrin i udskolingen og fordybe sig
i problematikkerne om smitte med
sexsygdomme.
Øvelsen kan eventuelt kombineres
med øvelse 5.3.
Hvis man som underviser ønsker
at opdatere sin viden om sexsygdomme, kan man let finde de mest
relevante informationer på Sex &
Samfunds hjemmeside
www.sexsygdomme.dk. Hjemmesiden www.sexfordig.dk, der henvender sig til 7.-10. klasser, rummer
også væsentlige informationer om
sexsygdomme, der skrevet til denne
målgruppe af elever.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
90
5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER
ARBEJDSARK
FAKTA OM KLAMYDIA
HVAD ER KLAMYDIA?
Klamydia er en sexsygdom, som skyldes en bakterie af samme
navn.
HVORDAN SMITTER KLAMYDIA?
Klamydia smitter ved ubeskyttet sex.
Klamydia kan smitte via slimhinderne i skeden, på tissemanden,
i munden og numsen.
Både drenge og piger kan smittes med klamydia.
Hvis man aldrig har haft sex med nogen, så kan man ikke være
smittet med klamydia.
GRUPPEARBEJDE 1
– HVAD SKAL I GØRE?
1. Læs om klamydia, og tal sammen om, hvad teksten betyder.
2. Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke forstår.
3. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om klamy-
dia? Skriv svaret ned.
HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR KLAMYDIA?
Hvis man har meget udflåd, eller det gør ondt, når man tisser, så
kan det være tegn på, at man kan være smittet med klamydia. Det
er kun omkring halvdelen af dem, der er smittet, som kan mærke
det, så man kan godt have sygdommen, uden at man ved det.
HVORDAN TESTER MAN FOR KLAMYDIA?
Man skal til en læge for at blive undersøgt for smitte med klamydia. Det gøres ved en urinprøve. Pigerne skal også have taget en
lille prøve fra livmoderhalsen med en tynd pind.
HVORDAN BEHANDLES KLAMYDIA?
Klamydia er nem at behandle med piller, når sygdommen er opdaget.
HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD KLAMYDIA?
Hvis to drenge eller en dreng og en pige har sex, skal man bruge
kondom for at beskytte sig mod klamydia.
Ved oralsex (sex med munden) kan man bruge en form for beskyttelse, der hedder en ”slikkelap”. Hvis to piger har sex, kan de bruge
kondom på dildo eller fingre og slikkelap ved oralsex.
GRUPPEARBEJDE 2
– HVAD SKAL I GØRE?
4. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden.
5. Besvar spørgsmålene:
• Hvilke
ligheder
er der
mellem
de fire
• Hvilke
ligheder
er der
mellem
de fire
sexsygdomme?
sexsygdomme?
• Hvilke
forskelle
er der
mellem
de fire
• Hvilke
forskelle
er der
mellem
de fire
sexsygdomme?
sexsygdomme?
• Hvad
vidste
vi ikke
i forvejen
om om
de fire
• Hvad
vidste
vi ikke
i forvejen
de
sexsygdomme?
fire sexsygdomme?
En af jer skal skrive svarene ned.
6. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
91
5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER
ARBEJDSARK
FAKTA OM HERPES
HVAD ER HERPES?
Herpes er en sexsygdom, som skyldes et virus af samme navn.
Der er to former for herpes: Forkølelsessår i ansigtet (især på
læberne) og sår på kønsorganerne eller i endetarmen.
Herpes-virus bliver i kroppen resten af livet.
HVORDAN SMITTER HERPES?
Herpes smitter ved kys eller ved ubeskyttet sex.
Det er herpessåret og området omkring det, der er smitsomt.
Herpes smitter, mens man har et sår, eller lige før et sår kommer.
HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR HERPES?
Hvis man har ondt, kløe, rød og hævet hud, eller man har sår på
kønsorganerne eller omkring munden, kan det være tegn på
herpes.
Den første gang, man får et herpesudbrud, kan man godt føle sig
lidt syg.
Efterfølgende udbrud af herpes er ofte mildere og varer kortere tid.
HVORDAN TESTER MAN FOR HERPES?
Man skal til en læge for at blive undersøgt for, om man har herpes.
HVORDAN BEHANDLES HERPES?
Herpes på læberne kan behandles med en salve eller et lille plaster,
man sætter på såret.
Herpes på kønsorganerne behandles med medicin fra en læge.
HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD HERPES?
Herpes er meget smitsomt, og det er vigtigt ikke at have sex eller
kysse, når man har et herpes-udbrud.
GRUPPEARBEJDE 1
– HVAD SKAL I GØRE?
1. Læs om herpes, og tal sammen om, hvad teksten betyder.
2. Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke forstår.
3. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om herpes? Skriv svaret ned.
GRUPPEARBEJDE 2
– HVAD SKAL I GØRE?
4. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden.
5. Besvar spørgsmålene:
• Hvilke
ligheder
er der
mellem
de fire
• Hvilke
ligheder
er der
mellem
de fire
sexsygdomme?
sexsygdomme?
• Hvilke
forskelle
er der
mellem
de fire
• Hvilke
forskelle
er der
mellem
de fire
sexsygdomme?
sexsygdomme?
• Hvad
vidste
vi ikke
i forvejen
om om
de fire
• Hvad
vidste
vi ikke
i forvejen
de
sexsygdomme?
fire sexsygdomme?
En af jer skal skrive svarene ned.
6. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
92
5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER
ARBEJDSARK
FAKTA OM KØNSVORTER
HVAD ER KØNSVORTER?
Kønsvorter er en sexsygdom, som skyldes en virus, der hedder HPV.
GRUPPEARBEJDE 1
– HVAD SKAL I GØRE?
HVORDAN SMITTER KØNSVORTER?
1. Læs om kønsvorter, og tal sammen om, Kønsvorter smitter ved ubeskyttet sex.
HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR KØNSVORTER?
Hvis man har små vorter eller knopper på kønsorganerne, omkring
endetarmen eller i munden, kan det være kønsvorter. Man kan dog
godt være smittet med HPV-virus, uden der kommer vorter.
Knopper på kønsorganerne eller i munden er dog ikke altid kønsvorter. Det kan også være helt almindelige knopper – for eksempel
talgknopper - som der ikke sker noget ved at have.
hvad teksten betyder.
2. Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke forstår.
3. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om køns- vorter? Skriv svaret ned.
HVORDAN TESTER MAN FOR KØNSVORTER?
Man skal til en læge for at blive undersøgt for, om man har
kønsvorter.
HVORDAN BEHANDLES KØNSVORTER?
Kønsvorter kan være svære at få væk.
For at undgå, at vorterne breder sig, eller at man smitter andre, er
det derfor vigtigt at gå til lægen, så hurtigt som muligt, hvis man tror,
at man kan være smittet.
GRUPPEARBEJDE 2
– HVAD SKAL I GØRE?
4. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden.
5. Besvar spørgsmålene:
HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD
KØNSVORTER?
Man kan beskytte sig mod smitte med kønsvorter, hvis man får en
HPV-vaccine. Det tilbydes til alle piger, fra de er 12-14 år.
Hvis to drenge eller en dreng og en pige har sex, kan man beskytte
sig mod kønsvorter, hvis man udgår kontakt med vorterne, for
eksempel ved brug af et kondom. Kondomet hjælper dog ikke, hvis
vorterne sidder steder, hvor kondomet ikke dækker.
Ved oralsex (sex med munden) kan både drenge og piger bruge en
form for beskyttelse, der hedder en ”slikkelap”.
• Hvilke
ligheder
er der
mellem
de fire
• Hvilke
ligheder
er der
mellem
de fire
sexsygdomme?
sexsygdomme?
• Hvilke
forskelle
er der
mellem
de fire
• Hvilke
forskelle
er der
mellem
de fire
sexsygdomme?
sexsygdomme?
• Hvad
vidste
vi ikke
i forvejen
om om
de fire
• Hvad
vidste
vi ikke
i forvejen
de
sexsygdomme?
fire sexsygdomme?
En af jer skal skrive svarene ned.
6. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
93
5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER
ARBEJDSARK
FAKTA OM HIV
HVAD ER HIV?
Hiv er et virus.
Hiv nedbryder det immunforsvar, som kroppen bruger til at
bekæmpe sygdomme med.
Hiv kan med tiden udvikle sig til sygdommen aids.
HVORDAN SMITTER HIV?
Hiv smitter ved ubeskyttet sex eller gennem direkte overførsel af
blod fra én person til en anden. Hiv kan også smitte et barn ved
fødslen, hvis moderen er smittet.
Hiv smitter gennem sæd, blod, præsperm og skedesekret.
Hiv smitter ikke gennem spyt, sved og tårer, så man kan sagtens
kysse, drikke af det samme glas, dele håndklæde, toilet og gå i
svømmehallen sammen.
GRUPPEARBEJDE 1
– HVAD SKAL I GØRE?
1. Læs om hiv, og tal sammen om, hvad teksten betyder.
2. Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke forstår.
3. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om hiv?
Skriv svaret ned.
HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR HIV?
Et par uger efter, man er blevet smittet med hiv, får nogle det ligesom, når man har influenza. Bagefter kan man have smitten i årevis
uden at mærke noget som helst, men alligevel smitte andre.
HVORDAN TESTER MAN FOR HIV?
GRUPPEARBEJDE 2
– HVAD SKAL I GØRE?
Man skal til en læge eller på et hospital for at blive testet for hiv.
Det foregår med en blodprøve.
4. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om HVORDAN BEHANDLES HIV?
5. Besvar spørgsmålene:
Man behandler hiv med flere forskellige slags medicin.
Hvis man kommer i behandling for hiv, kan man udskyde, at man
udvikler sygdomme aids. Jo tidligere, man kommer i behandling, jo
bedre. Behandlingen kan ikke fjerne hiv-smitten, men kan gøre, at
den ikke udvikler sig så hurtigt.
HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD HIV?
Hvis to drenge eller en dreng og en pige har sex, kan man beskytte
sig mod at blive smittet med hiv ved at bruge et kondom. Hvis to piger har sex, kan de bruge kondom på dildo eller fingre og slikkelap
ved oralsex.
sexsygdommene til hinanden.
• Hvilke
ligheder
er der
mellem
de fire
• Hvilke
ligheder
er der
mellem
de fire
sexsygdomme?
sexsygdomme?
• Hvilke
forskelle
er der
mellem
de fire
• Hvilke
forskelle
er der
mellem
de fire
sexsygdomme?
sexsygdomme?
• Hvad
vidste
vi ikke
i forvejen
om om
de fire
• Hvad
vidste
vi ikke
i forvejen
de
sexsygdomme?
fire sexsygdomme?
En af jer skal skrive svarene ned.
6. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
94
5.3 SEKS SPØRGSMÅL OM
SEXSYGDOMME
QUIZ
MÅL
• At eleverne ved, at klamydia er den mest udbredte sexsygdom blandt unge.
• At eleverne ved, at kondomet er den eneste præventionsform, der beskytter mod
sexsygdomme.
MÅLGRUPPE
6. klasse.
TID OG MATERIALER
Tidsforbrug
Cirka 25 minutter.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
FORBEREDELSE
Kopiér arbejdsarket til øvelsen til alle elever.
BESKRIVELSE
Alle elever får quizzen udleveret, og de får
et par minutter til at besvare den individuelt
eller to og to. Herefter gennemgår underviseren quizzens spørgsmål sammen med
eleverne. Dette kan for eksempel gøres på
én af to følgende måder:
1) Underviseren gennemgår spørgsmål og
svar ét for ét sammen med klassen. Det
kan være en god idé, hvis underviseren kan
supplere svarene med uddybende spørgsmål til eleverne. For eksempel ”Hvilke
andre sexsygdomme kender I, end dem der
nævnes i spørgsmålet” eller ”Tror I, at man
skal have sine forældre med til lægen, hvis
man skal tjekkes for en sexsygdom?”.
ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
• Hvis eleverne har brug for at få
gentaget informationerne, er det
en god ide at lave quizzen to gange. I så fald kan øvelsen desuden
bruges i en evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i
forhold til om, de har tilegnet sig
ny viden på området.
2) Underviseren laver en fiktiv linje på
gulvet i klasseværelset. I den ene ende af
linjen lægges et stykke papir, hvorpå der
står ”a”, midt på linjen lægges et papir med
bogstavet ”b” og i den anden ende af linjen
et papir med bogstavet ”c”. Når underviseren har læst et spørgsmål op, placerer
eleverne sig på det bogstav, som viser
deres svar. Herefter spørger underviseren
ind til hver gruppe af elever (”Hvorfor har
I placeret jer her?”), som så efterfølgende
argumenterer for deres svar. På denne
måde gennemgås alle spørgsmålene ét
for ét.
Som opsamling på øvelsen kan der for
eksempel tales om:
• Hvor mange rigtige svar fik I?
• Var der nogle svar, der overraskede jer?
• Hvorfra tror I, at I har jeres viden om
sexsygdomme og prævention?
• Hvem tror I, at unge helst vil tale med
om sexsygdomme og prævention? Venner, forældre, lærere, læge, sundhedsplejerske? Hvilke fordele og ulemper er
det ved at tale med de forskellige?
• Tror I, at der er mange myter om sexsygdomme? Hvilke?
TIPS TIL UNDERVISEREN
De rigtige svar på quizzens spørgsmål er: 1:b, 2:c, 3:a, 4:b, 5:a, 6:a.
Øvelsen kan både bruges som
opstart til et emne om sexsygdomme, hvor elevernes forforståelse
om emnet skal aktiveres, og som
afslutning på et forløb, hvor øvelsen
dermed vil have en evaluerende
funktion.
Øvelsen kan eventuelt kombineres
med øvelse 5.2, hvor eleverne fordyber sig i fakta om de fire sexsygdomme: klamydia, herpes, kønsvorter og hiv.
Hvis man som underviser ønsker
at opdatere sin viden om sexsygdomme, kan man let finde de mest
relevante informationer på
Sex & Samfunds hjemmeside
www.sexsygdomme.dk. Hjemmesiden www.sexfordig.dk, der henvender sig til 7.-10. klasser, rummer
også væsentlige informationer om
sexsygdomme, der er skrevet til
denne målgruppe af elever.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
95
5.3 SEKS SPØRGSMÅL OM SEXSYGDOMME. QUIZ
ARBEJDSARK
SEKS SPØRGSMÅL OM
SEXSYGDOMME
6 SPØRGSMÅL OM SEXSYGDOMME
Sæt streg under det rigtige svar
1.
4.
Hvilken sexsygdom er den mest udbredte blandt unge?
Ved man altid, hvis man er smittet med en sexsygdom?
a) Hiv.
b) Klamydia.
c) Gonoré.
a) Ja, det kan man mærke eller se.
b) Nej, for det kan man ikke altid mærke eller se.
c) Ved ikke.
2.
5.
Hvilken præventionsform beskytter både mod sexsygdomme
og graviditet, hvis en dreng og en pige har sex sammen?
Kan man blive smittet med en sexsygdom, første gang man
har sex?
a) Afbrudt samleje.
b) P-piller.
c) Kondom.
a) Ja, hvis den, man har sex med, er smittet.
b) Nej, det kan ikke lade sig gøre.
c) Ved ikke.
3.
6.
Hvordan bliver man behandlet for klamydia?
Kan et kondom blive for gammelt?
a) Man får nogle piller hos lægen.
b) Man opereres på et hospital.
c) Man kan ikke behandle klamydia – man har
sygdommen resten af livet.
a) Ja, det kan det godt, så man skal altid tjekke udløbsda-
toen på pakken.
b) Nej, det kan ikke lade sig gøre – det kan holde for evigt.
c) Ved ikke.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
96
5.4 BRUG KONDOMET!
DE TI TRIN
MÅL
• At eleverne skaber deres egne fiktive fortællinger om unges brug af kondom.
• At eleverne kan sætte ord på deres forestillinger om, hvordan brug af kondom kan
være en god oplevelse.
TID OG MATERIALER
MÅLGRUPPE
Tidsforbrug
1,5 timer.
FORBEREDELSE
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
6. klasse.
Kopiér arbejdsarket.
BESKRIVELSE
Klassen inddeles i grupper á tre-fire personer. Hver gruppe får udleveret en kopi af
arbejdsarket til øvelsen. De får cirka 15-20
minutter til at arbejdet med opgaven. Halvdelen af grupperne skal lave en historie, der
handler om en pige og den anden halvdel
om en dreng. På arbejdsarket står beskrevet, hvad grupperne skal gøre:
Forløbet kan strække sig over ganske kort
tid eller flere år. Det bestemmer eleverne.
• I skal lave en historie om, hvad der sker
med et kondom, fra en dreng eller pige
får fat i det, til det bliver brugt engang i
fremtiden.
• Skriv om jeres person er en dreng eller
en pige, og hvad han/hun skal hedde.
• Skriv de ti trin fra personen får fat i kondomet, til det engang bliver brugt.
• Jeres historie må gerne både være sjov
og ligne noget, som, I tror, kunne ske i
virkeligheden.
• I skal fortælle jeres historie for resten af
klassen bagefter.
Som afrunding på øvelsen kan underviseren stille følgende spørgsmål:
Underviserne kan hjælpe eleverne med at
komme i gang med opgaven ved at give
dem nogle eksempler på, hvad de forskellige trin kunne være: Første trin handler
om, hvordan personen får fat i kondomet,
for eksempel hos sundhedsplejersken, i
sin storebrors hemmelige skuffe eller på
tankstationen. De næste trin kunne handle
om, hvor personen gør af kondomet, hvem
han/hun taler med om det, hvor man har
det med henne, engang hvor det næsten
bliver brugt osv. Sidste trin handler om den
situation, hvor kondomet kommer i brug.
Efter gruppearbejdet samles eleverne og
præsenterer deres historier for hinanden.
Underviseren og de andre grupper kan
stille spørgsmål til hinanden om historien
og de forskellige trin.
• Var der nogle ligheder mellem jeres
historier - hvilke?
• Var der nogen forskel på, om historierne handlede om en pige eller en dreng
– hvilke? Hvorfor tror I, at der var
forskelle, alt efter hvilket køn historien
handlede om?
• Lignede jeres historier noget, der
kunne ske i virkeligheden? Hvilke ting
tror I kunne ske – og hvilke ting var
urealistiske?
• Hvis I skulle forestille jer en god
situation eller en god oplevelse med
at bruge kondom, når man er ung –
hvordan skulle den så være?
• Hvad kan man som ung selv gøre for
at sikre sig, at man får nogle gode
oplevelser med at bruge kondom?
TIPS TIL UNDERVISEREN
I denne øvelse arbejder eleverne
med at skabe deres egne fiktive fortællinger om unges brug af kondom.
Fortællingerne tager udgangspunkt
i den situation, at der kan gå længe
fra, at en person får et kondom,
indtil det rent faktisk kommer i brug.
Denne virkelighed kan eleverne identificere sig med, og dermed er der
et væsentligt refleksionspotentiale i
øvelsen.
Øvelsen fokuserer også på at sætte
ord på fremtidsvisioner. Eleverne
skal forholde sig til, hvilke omstændigheder, der spiller ind på en persons brug af et kondom. Og de skal i
den opsamlende diskussion tale om,
hvordan de forestiller sig, at man
som ung kan få gode oplevelse med
brug af kondomer. Disse refleksioner
er væsentlige i en undervisning, der
ønsker at sætte fokus på udvikling
af elevernes handlekompetence i
forhold til egen og andres sundhed.
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
97
5.4 BRUG KONDOMET! DE TI TRIN
ARBEJDSARK
BRUG KONDOMET!
GRUPPEARBEJDE – HVAD SKAL I GØRE?
I skal lave en historie om, hvad der sker med et
kondom, fra en dreng eller pige får fat i det, til det
bliver brugt engang i fremtiden.
• Beslut først, om jeres person er en dreng eller en pige, og
hvad han/hun skal hedde.
• Skriv de ti trin fra personen får fat i kondomet, til det engang
bliver brugt.
• Jeres historie må gerne både være sjov og ligne noget, som,
I tror, kunne ske i virkeligheden.
• I skal fortælle jeres historie for resten af klassen bagefter.
HVAD SKER DER?!
TRIN 1
Få fat i kondomet!
TRIN 2
TRIN 3
TRIN 4
TRIN 5
TRIN 6
TRIN 7
TRIN 8
TRIN 9
TRIN 10
Brug kondomet!
Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse
98