1. No category

Det Blå Blad
Lokomotivpersonalets Områdegruppe DSB
Lederen
Status
Greenspeed
Lederen
Gruppelederprofil:
Hristou,
Aalborg
Interview medStefan
Benny
Pedersen
Studietur:
LPOs daglige ledelse til Holland
LPO Generalforsamling
Prebens klumme: Den er helt gal
Status på den offentlige LKF uddannelse
6 skarpe til Paul Lacoppidan & Hans J. S. Jakobsen
Læserbrev
om bærbar
Seneste
nyt omkring
K. 12 PC
Nyt fra lokalgrupperne
Regelforenklingsprojekt
Nyt fra lokalgrupperne
Det Blå Blad
Stemningsbilleder fra København
Side
Side
Side
Side
Side
Side
3/2011
Side 3
Side
4
3
Side
5
4
Side
6
6
Side 7
10
Side 8
12
Side 10
14
Side 11
Side 12
Side 19
Det Blå Blad
LPO DSB
Udgives af:
Lokomotivpersonalets
Områdegruppe DSB
Otto Busses vej 5, 2. sal
2450 København SV
Lokomotivpersonalets
Områdegruppe DSB
Redaktion:
Det Blå Blad
Otto Busses vej 5
2450 København SV
E-mail: [email protected]
Formand:
Ansvarshavende redaktør:
Næstformand:
Preben S. Pedersen
Tlf.: 2468 7224
Carsten M. Olesen
Tlf.: 2468 7805
Preben S. Pedersen
Redaktør:
Kasserer:
Peter Kanstrup
Peter Kanstrup
Tlf.: 2468 7327
Layout:
Jenik Langsted
Bestyrelsesmedlemmer:
Grafisk produktion:
Aalborg:
Esbjerg:
Fredericia:
Kalundborg:
Korsør:
København:
LKI-Gruppen:
Nykøbing F.:
Næstved:
Odense:
Struer:
Tinglev:
Aarhus:
Rounborgs Grafiske Hus
7500 Holstebro
Oplag:
1650 eksemplarer
ISSN 1602-169X
Indhold:
Artikler m.m. er ikke nødvendigvis udtryk for
redaktionens eller områdegruppens holdning, med
mindre der er gjort opmærksom på det.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte
artikler og læserbreve på over en halv side.
Kopiering og gengivelse af bladets indhold må
kun ske efter aftale med redaktionen.
Deadline:
Indlæg til næste nummer indsendes til redaktionen
senest: Søndag den 20. november 2011
Forsidefoto:
Lokomotivfører Hans-Jørgen Christensen, København, på ME 1527 Københavns Hovedbanegård
fredag den 12. august 2011
Lokomotivfører Hans-Jørgen Christensen, København
2
Det Blå Blad
Morten S. Kristensen
Afventer nyvalg
Birger C. Naver
Ove F. Hansen
Mogens Kleis
Søren M. Kristensen
Jørn E. Weiss
Anders Bech Pedersen
Poul Stevns Nielsen
Kim I. Kyhn
Jan B. Danielsen
Errol V. Vestergaard
Hans Schøn Merstrand
2468 5083
2468 8131
2468 7888
2468 7283
2468 8431
2468 7926
2468 5668
2468 7849
2468 7330
2468 7605
2468 7704
2468 8076
Lederen
Bedre jernbaneinfrastruktur - nu!
Af: Preben S. Pedersen
Når denne leder ser dagens lys,
er valget afgjort. Alle på tværs af
partifarve ved, at vi er ramt af en
international finanskrise, så nu
skal en ny regering forsøge at
styre landet sikkert gennem krisen på trods af den vanskelige
økonomiske situation.
LPO DSB vil forfølge de udmeldinger, der er givet under valgkampen for at få sat gang i væksten og derved beskæftigelsen.
Her tænker vi specielt på de tiltag, der skal forbedre den danske infrastruktur, og på de mål
politikkerne har sat for at få fordoblet passagerantallet på jernbanen inden 2030.
Hvordan
dette skal praktiseres, er der sikkert mange bud på. LPO anbefaling skal der ikke herske tvivl om.
Færdiggørelsen af elektrificeringen på det danske skinnenet må
have en absolut førsteprioritet.
Hvis Danmark skal leve op til
målene fra klimakonferencen, og
ikke inden få år skal havne som
det eneste land i Europa, hvor
jernbanenettet ikke er elektrificeret, så skal investeringen besluttes nu og arbejdet iværksættes
straks.
Inden for en kort årrække vil en
stor del af det danske jernbanemateriel stå for en udfasning, og
hvis ikke vi igen skal stå med en
ny IC4 skandale, så er den eneste mulighed en investering i
elektrisk materiel, der stort set vil
kunne anskaffes som hyldevarer. Så kom nu i gang!
LPO vil også gerne slå til lyd for
fuld maksimal politisk fokus på
fremtidens kapacitetsproblemer
omkring Københavns Hovedbanegård. Allerede på nuværende
tidspunkt er der alvorlig mangel
på sporkapacitet med kun 8
fjernspor, og der bør derfor snarest tages en beslutning om udvidelse af hovedstadens trafikknudepunkt. Det er i dag således, at flere intercity og lyntog
fra Fyn og Jylland ankommer i
spor 26, som er placeret fjernt
fra forhallen, og på en sådan
måde, at passagerne skal op
over Tietgensbroen med kufferter, barnevogne, ja sågar kørestole, for at komme videre med
andre tog eller ud i København.
egentligt visionært jernbanevenligt tiltag.
Der er derfor al mulig grund til at
udvise rettidig omhu og komme i
arbejdstøjet. Det er vigtigt, at vi
forbereder os på fremtidens infrastrukturmæssige udfordringer,
således implementeringen kan
påbegyndes, i takt med at det
økonomiske råderum kan fremskaffes, og meget gerne inden,
ved at lade investeringer i jernbaneinfrastruktur – og ikke de
sædvanlige regionale særinteresser koncentreret om obskure
motorvejsprojekter – være et
centralt element i de vækstinitiativer, rigtig mange partier ønsker
skal kickstarte den danske økonomi.
En løsning haster. Det er vores
opfattelse, at en udvidelse af
Hovedbanegården bør indbefatte arealerne under og omkring
postterminalen, herunder de ledige arealer DSB endnu er i besiddelse af ned mod Kalvebod
Brygge.
Hvis vi ser os omkring i Europa,
så er Danmark nok et af de lande, der de sidste årtier har investeret mindst i en sammenhængende jernbaneinfrastruktur.
LPO vil ikke forklejne de store
investeringer, der er planlagt i et
nyt signalsystem og Femernforbindelsen. De eksisterende voldsomt nedslidte signaler taget i
betragtning, er investeringen
dog nok mere et udtryk for en
simpel nødvendighed, end et
Det Blå Blad
Preben S. Pedersen
3
Status Greenspeed
Af: Peter Kanstrup, LPO repræsentant Greenspeed arbejdsgruppen
I løbet af efteråret 2011 forventes
DSB’s seneste teknologiske landvinding, Greenspeed, at blive taget i
brug i ordinær drift. Projektleder
Steen Ruby gav i Det Blå Blad
1/2010 en udmærket beskrivelse af
Greenspeed, men meget vand er
løbet i åen siden. Af hensyn til de
læsere, som ikke klart erindrer
Steens artikel, og fordi projektet –
naturligvis – har udviklet sig det seneste 1½ år, bringer vi nærværende
opdatering. Da alle lokomotivførere i
DSB nu efterhånden skulle være
uddannet, og fordi ibrugtagningen
sker i nær fremtid, er et andet vigtigt
sigte med artiklen at sætte fokus på,
hvad Greenspeed kommer til at betyde for lokomotivpersonalets dagligdag.
Greenspeed – direkte oversat betyder det grøn hastighed – handler
først og fremmest om at reducere
energiforbruget, og dermed CO2
udledning. DSB er en grøn virksomhed, men projektet handler nu ikke
primært om økologi, bare tæer og
jordbær te. Drivkraften er lidt mere
jordnær, nemlig muligheden for en
årlig besparelse på et tocifret millionbeløb på udgifter til diesel- og
elforbruget i virksomhedens trækkraftenheder. Sekundært handler
det om sikkerhed; det elektroniske
kørebillede (en slags virtuel TIB) og
opdaterede La rettelser. Sidst men
ikke mindst er rettidighed, i kraft af
samtidig præsentation i skærmen af
køreplan, tid til næste station, mv.,
også et væsentligt element.
Ovennævnte besparelse opnås ved
at systemet sikrer løbende information til lokomotivføreren om anbefalet hastighed frem til togets næste
planmæssige standsningssted, jf.
køreplan, hastighedsprofil, La forhold, mv. Lokomotivføreren vil –
hvis toget fremføres efter Greenspeedinformationerne – derfor ikke
længere uagtsomt bruge mere diesel / el end allerhøjest nødvendigt. I
henhold til nogle af de beregningsmodeller, projektet har anvendt, kan
det betyde, at togfremførsel udført
præcis efter Greenspeeds anvisninger, potentielt kan reducere energi4
forbruget med op imod 50 % på
udvalgte tog. Typisk ligger besparelsen dog i underkanten af 10 %.
Det lyder besnærende, og Greenspeed er et betydeligt teknologisk
fremskridt. Desværre er det heller
ikke helt uproblematisk. F.eks. vil en
periode med mange forsinkelser
betyde et stort fald i den beregnede
energibesparelse, idet systemet
altid prioriterer rettidighed før økonomikørsel, dvs. informationen til
lokomotivføreren i et forsinket tog vil
som udgangspunkt altid være: Kør
med den for toget højest mulige,
henholdsvis højest tilladte hastighed
frem til næste station.
Som lokomotivfører er man naturligt
optaget af, hvorledes teknologien i
Greenspeed præsenteres under
kørslen. Selv om LPO på ingen måde finder Greenspeedskærmens
opbygning og placering ligegyldig
(tværtimod), vil vi gerne indskærpe,
at Greenspeed ikke er en bibel,
man bør skænke mere opmærksomhed end nødvendigt. Man bør
opfatte Greenspeed som et hjælpemiddel på linje med TC skærmen.
Dvs. man skal fortsat, uanset hvor
brugbare man finder informationerne i Greenspeed, rette fokus ud af
frontruden. Det lyder simpelt, men i
lighed med den såkaldte ATC adfærd, der udviklede sig i kølvandet
på ATC implementeringen i midten
af 1990’erne, er der også her grund
til at antage at lokomotivpersonalet
på sigt vil udvise en adfærd, som
kan være betinget af Greenspeed
informationerne. Nu er Greenspeed
– i modsætning til ATC – ikke sikkerhedsbærende, i hvert fald ikke
indledningsvis. Risikoen er derfor
nok ikke primært signalforbikørsler,
men en mere generel opmærksomhedsdistraktion ved overdreven
brug af Greenspeed skærm frem for
at holde ”udkig fra trækkraften”,
som det så smukt formuleres i SR.
Ledig plads er ikke det som kendetegner vores førerbord, henholdsvis
vores førerrumsopbygning og indretning. Nogle litra giver bedre mulighed for en hensigtsmæssig placeDet Blå Blad
ring af Greenspeedskærmen end
andre, men selv der hvor løsningerne ligger lige for, er en hensigtsmæssig skærmplacering en betydelig udfordring, når der i de kommende år også skal findes plads til den
nye GSM-R radio, og efterfølgende
en ny ETCS skærm, som enten indbygges på en ledig plads i førerbordet (!), eller inkorporeres i eksisterende skærme.
Alle gode kræfter i projektet og i
førerrumsgrupperne (3-grupperne)
har haft noget at tænke over, og
selv om der er udvist omfattende
kreativitet i forhold til at finde hensigtsmæssige placeringer til Greenspeedskærmene, har vi været nødt
til at sluge kameler så store, at minimum den ene pukkel fortsat hænger
halvt ud af halsen. Alle lokomotivførere kender til – og har en mening
om – placeringen i MF. Også placeringen i MQ har haft et længere forløb. Skærmen var egentlig placeret
hensigtsmæssigt i førerbordet, men
så blev radioen som konsekvens
heraf flyttet til en placering, hvor
panelet ikke kunne nås fra førerbordet, da den ellers ville spærre for
kørelærerens udsyn. Sidste nyt her
er, at radioen ønskes placeret til
højre for føreren, men dette kræver
en godkendelse fra Jernbanesikkerhed. Efter måneders tovtrækkeri er
der endnu ikke fundet en optimal
løsning. Føljetonen synes uendelig,
og forløbet siger rigtig meget om
udfordringen. Enten spærres udsynet, eller man kan ikke nå dette eller
hint. Og er det ikke tilfældet for lokomotivføreren, ja så er det kørelæreren som ikke kan.
LPO har arbejdet indgående med
disse problemstillinger, og LPO’s
daglige ledelse har den opfattelse,
at den eneste rigtige løsning er en
fuldstændig nytænkning af førerbordets opbygning. Vi noterer derfor
med tilfredshed, at der er forståelse
for, at en omfattende revision af
førerbordets udformning er påkrævet, senest ved indbygningen af
ETCS. Vi må så acceptere de midlertidige løsninger, som p.t. implementeres.
Så skærmens placering er én arbejdsmiljømæssig udfordring. En
anden er den bekymring man kan
have for det fremtidige arbejdsmiljø
i et førerrum med stadig flere elektroniske alarmer og stigende krav til
korrekt aflæsning af informationer
fremvist i op til 4-5 forskellige computerskærme, endda ofte på samme tid. Det er yderst vanskeligt på
nuværende tidspunkt at spå om
konsekvenserne heraf. I flytrafikken
er informationsmængden i cockpittet en anerkendt sikkerhedsrisiko,
som man til stadighed søger at be-
grænse. Der er ikke grund til at antage, at problemstillingerne vil være
væsentligt forskellige i togtrafikken,
og der er derfor al mulig grund til at
være særlig opmærksom på dette
område i de kommende år.
Til sidst lige lidt om uddannelsen.
Greenspeeduddannelsen er som
noget nyt gennemført på de såkaldte uddannelseskufferter, som er en
slags transportabel simulator. Simulatoruddannelse har – så længe
nogen husker – været et fyord i den
faglige organisation. LPO DSB vo-
Fokus på nærmeste leder
ver dog det ene øje og noterer, at
tiden måske nu er en anden. Om
ikke andet så har uddannelseskufferten gjort det muligt at afholde
uddannelsen lokalt, og dermed
uden de stærkt kritiserede lange
rejsedage, som ellers ofte er normen på de mindre tjenestesteder.
LPO har i det hele taget stort set
kun hørt positivt fra lokomotivpersonalet om Greenspeeduddannelsen,
og ser derfor frem til at systemet,
med lidt forsinkelse, kan tages i
brug sidst på året.
Gruppeleder
Stefan Hristou
Af: Hans Schøn Merstrand, medlem af redaktionsudvalget
Det Blå Blad har gennem de seneste udgaver af bladet, sat fokus på forholdene for lokomotivpersonalets nærmeste ledere, og
er i den forbindelse kommet til
Aalborg, hvor vi har mødt gruppeleder Stefan Hristou, som får
lov til at afslutte vores rundtur på
besøg hos gruppelederne.
Hvordan vil du præsentere dig
selv?
Jeg hedder Stefan Hristou. Jeg blev
ansat som lokomotivfører i DSB i
1995 med tjenestested i Aalborg.
Jeg har arbejdet som lokal tjenestefordeler i en årrække, samt været
kørelærer. Jeg har altid været glad
for at være med til at støtte og uddanne medarbejdere – nye som
gamle. I 2010 fik jeg chancen for at
prøve kræfter med jobbet som gruppeleder, og er i dag gruppeleder i
Aalborg / Frederikshavn, sammen
med Lotte Sandlykke.
Hvorfor valgte du at søge jobbet
som gruppeleder?
Jeg valgte at søge jobbet, da jeg
fandt arbejdsopgaverne og ansvarsområdet meget spændende. Sikring
af kvalitet, effektivitet, produktivitet
og godt arbejdsmiljø via synlig og
nærværende ledelse, samt fokus på
DSB’s værdier, er arbejdsområder,
som har min store interesse. Endvi-
dere er rollen som bindeled mellem
ledelse og medarbejdere en rolle,
som jeg ser som værende vigtig.
Hvordan oplever du hverdagen
som leder hænger sammen med
det
ledelsesmæssige
værdigrundlag i Togproduktion?
Det ledelsesmæssige værdigrundlag i Togproduktion afspejles meget
godt i hverdagen. Der kan være
store udfordringer i hverdagen, men
disse løses i stor stil og i tråd med
vores værdisæt. Samarbejdet på
tværs i organisationen er positivt, og
alle ser frem mod de mål, der er sat
i DSB, og de mål, vi selv er med til
at sætte.
Føler du, at du savner nogle ledelsesmæssige kompetencer i
hverdagen?
Nej. Jeg føler, at jeg har stor handlefrihed og frie rammer. Ud fra de
ledelsesmæssige kompetencer, jeg
er i besiddelse af, har jeg mulighed
for at skabe fornyelse, iværksætte
nye tiltag, samt udvikle medarbejderne etc.
styrelse tager et medansvar, for de
aftaler vi laver. Vi er altid enige om
målet, og LPO Aalborg yder en aktiv
indsats for at indfri dem. Samarbejdet udmønter sig endvidere i mange
konstruktive forslag og tiltag, der
højner medarbejdernes glæde ved
at være ansat i DSB.
Hvad ser du som den største udfordring for dig som leder på dit
lokale tjenestested?
Den største udfordring i arbejdet
består i at komme helt ud til vores
medarbejdere, og have en god dialog med dem, og sikre, at de er bekendt med, hvad DSB vil tilbyde
kunderne. At være med til at gøre
en forskel for vores medarbejdere –
og for virksomheden. DSB skal blive
den bedste arbejdsplads i Danmark,
og skal være en virksomhed, der
kan modstå konkurrence fra andre
operatører.
Gruppeleder Stefan Hristou
Hvordan oplever du samarbejdet
med lokomotivførernes valgte
lokale repræsentanter?
Vi har et rigtig godt samarbejde.
F.eks. er det således, at den lokale
tillidsrepræsentant og dennes beDet Blå Blad
5
Studietur - besøg på en ERTMS/ETCS strækning
Af: Carsten M Olesen, LPO DSB næstformand og Peter Kanstrup, LPO DSB områdegruppekasserer
Fra 2014 indføres der i Danmark et
nyt signalsystem, benævnt ERTMS
European Rail Traffic Management
System. Systemet etableres i første
omgang på den københavnske Sbane, og derefter på samtlige landets fjernbaner. Til trods for de muligheder, det ville give for alternativ
trafikafvikling, primært ved forskellige former for uregelmæssigheder
og sporarbejder, er det besluttet at
etablere to forskellige udgaver af
ERTMS, hvilket jo ikke ligefrem
øger rentabiliteten i det 23 mia. kr.
dyre projekt.
Implementeringen nærmer sig med
stor hastighed, og i skrivende stund
har det nye signalsystem allerede
været i udbud på S-banen, hvor
opgaven gik til Siemens. På fjernbanen, hvor Lille Syd, som den første
strækning skal være fuld operationel fra 2017, er udbudsmaterialet
udsendt til de prækvalificerede tilbudsgivere. Etablering af det nye
signalsystem er i en vis udstrækning kædet sammen med indkøb af
nye strækningsradioer, de såkaldte
GSM-R radioer, som indbygges fra
slutningen af 2013.
Indbygning og uddannelse lurer
altså lige om hjørnet, og vi har, som
repræsentant for brugerne, derfor
haft et ret presserende behov for at
øge vores tekniske viden og generelle kendskab til området. Det kan
af indlysende årsager ikke ske i
Danmark. ERTMS findes imidlertid
allerede i drift i en række europæiske lande, f.eks. Spanien, Italien og
Holland. Systemerne i de nævnte
lande er en smule forskellige, primært i deres præsentation for lokomotivføreren, men de bygger alle på
de samme grundelementer, som
henfører det enkelte system til
ERTMS niveau 0-3, henholdsvis
niveau STM..
På den danske fjernbane er det besluttet, at vi skal køre med niveau 2,
så da LPO’s daglige ledelse via vores gode kontakter i NLF (Norsk
Lokomotivmannsforbund) fik mulighed for at komme på studietur til
Holland for at se dette system i drift,
takkede vi naturligvis ja.
6
Ud over at vi i LPO – som tidligere
nævnt – har et stort behov for at
skaffe os maksimal viden om det
nye signalsystem, dets tekniske
installationer og dets praktiske anvendelse i drift, var det samtidig
aftalt med vores hollandske kollegaer, at vores besøg skulle være en
slags forløber for en studietur i meget større skala for 120 – 150 lokomotivførere i DSB, afholdt efter en
ide om udbredelse af ny viden,
kombineret med socialt og kammeratligt samvær, i lighed med den
studietur for lokomotivpersonale i
DSB, som LPO / LPA arrangerede
til IC4 fabrikkerne i Italien i 2002.
Af hensyn til det videre forløb var
det afgørende, at vi fandt det faglige
indhold tilfredsstillende, og at det
efterfølgende ville være muligt at
finde en løsning på de ret store
planlægningsmæssige udfordringer,
herunder at vil ville kunne tilbyde en
kommende studietur til medlemskredsen inden for en fornuftig økonomisk ramme.
LPO Daglig ledelse, inkl. vores
gæst på turen, næstformand i DJ,
Henrik Horup tog til Holland i dagene 20.- 21. juli. Da områdegruppekassereren havde fået frit spil, var
alt tilrettelagt ned i mindste detalje,
og enhver udgift nøje afvejet. Spildtid var en by i Rusland, og enhver
form for ekstravagance bandlyst. Vi
mødtes i Kastrup sidst på eftermiddagen, og efter et solidt, men økonomisk fornuftigt, aftensmåltid og en
snak om turens formodede indhold,
afgik vi planmæssigt med Norwegian (discount flyselskab) mod Amsterdams internationale lufthavn,
Schiphol. Fra lufthavnen tog vi toget
mod Rotterdam, hvor en lille spadseretur på 10 minutter bragte os fra
centralbanegården til overnatningsstedet, et lille renoveringsklart hotel.
Efter en god nats søvn og lidt morgenmad gik vi til banegården, hvor
vi mødtes med repræsentanterne
fra NS Hispeed, som er den gren af
de hollandske statsbaner, som kører højhastighedstog, og derfor dem
som primært anvender ETCS, EuroDet Blå Blad
pean Train Control System.
Og her bør vi nok lige stoppe op og
levere en forklaring på de forskellige
forkortelser, som ofte giver anledning til forvirring og sprogforbistring.
ERTMS er navnet på det fælleseuropæiske signalsystem, og referer til
de banetekniske installationer og de
overordnede funktionalitetskrav.
ETCS referer primært til det indbyggede udstyr, altså selve togkontrolanlægget. I øvrigt henvises til følgende internetadresse:
http://da.wikipedia.org/wiki/
European_Train_Control_System.
Nå tilbage til vores besøg. Tjenestestedets leder, Carl Vladder og tillidsrepræsentanten, Marc Hodek tog
imod, desuden var der en lokomotivinstruktør / underviser til stede.
Efter en kort præsentation af os selv
og vores funktioner i henholdsvis
Danmark og Holland, gav vores
hollandske værter en god og fyldestgørende introduktion af signalsystemet, naturligvis med fokus på
det udstyr som er indbygget i lokomotiver og togsæt, ikke mindst den
del som præsenteres for lokomotivføreren. Der var efterfølgende en
god dialog, hvor vi fik indsigt i nogle
af de udfordringer NS havde haft i
forbindelse med implementeringen
af ERTMS / ETCS i forhold til bl.a.
uddannelse og personale.
Vores værter bød herefter på en
solid arbejdsfrokost. Og her vil vi
gerne – på vegne af vores formand,
Preben – komme med en opfordring, for så vidt vi ender med at
besøge samme sted, når den fælles
studietur for lokomotivpersonalet i
DSB engang i foråret 2012 forhåbentlig løber af stablen. Bestil ikke
tatar, idet man får en halv hakket ko
uden brød, hvilket giver lidt mavekneb, og for visse personer givetvis
også nogen udfordring i forhold til at
holde sig vågen, når maven starter
nedbrydning af det overdrevne fødevareindtag.
Tilbage i undervisningslokalet blev
vi blev delt i to hold. Et hold skulle
afprøve ETCS i en simulator, det
andet hold skulle ud og se systemet
i drift. Henrik og Carsten blev sendt
med et tog trukket af et Bombardier
186 ellokomotiv til byen Breda, en
tur på ca. 20 minutter. Reglerne for
ophold i betjent førerrum hos NS er,
at der maksimalt må være to personer ad gangen, og der må ikke samtales med lokomotivføreren. Der var
endda krav om, at vi med vores underskrift skulle dokumentere, at vi
var indforstået hermed. Til gengæld
skulle der så ikke en repræsentant
(LKI) fra NS med. Heldigvis for os
havde de hollandske lokomotivførere ikke helt den samme opfattelse af
de stramme regler for ophold i førerrum, og da de samtidig havde udmærkede sprogkundskaber fik vi en
rigtig god indsigt i lokomotivførerens
arbejdsgange og udfordringer, systemets anvendelse i drift og ikke
Den er helt gal
mindst deres personlige mening om
ERTMS / ETCS, hvilket var positivt.
Imens kørte Preben og Peter i den
simulator, som var opstillet i undervisningslokalet. Simulatoren lignede
vores Greenspeed uddannelseskuffert rigtig meget, og den gav brugerne en god fornemmelse af at være
lokomotivfører med det nye signalsystem. Herefter byttede de to hold
så vi alle 4 en fornemmelse af kørslen i såvel simulator, som i drift.
Efter en spændende dag, som blev
sluttet af med et par timers hyggeligt samvær af mere uformel karakter med de hollandske værter, sagde vi pænt farvel på banegården i
Rotterdam og returnerede til
Schiphol. Hvor vi efter en hurtig
”Lufthavnsmiddag” fløj til Køben-
havn, hvor vi landede klokken 23.
I skrivende stund arbejder vi i daglig
ledelse med planlægning af en
kommende studietur for LPO’s medlemmer. Udgangspunktet er, at studieturen går til Holland, og at ETCS
delen bør afvikles efter nogenlunde
samme skabelon, som ovennævnte.
Turen skal dog være af flere dages
varighed, fokusere mest muligt på
det sociale og kollegiale samvær,
og den bør principielt foregå med
tog. Det giver nogle udfordringer af
logistisk karakter, ligesom det med
at finde en attraktiv pris for det enkelte medlem ikke er helt uproblematisk. Vi er dog fortrøstningsfulde,
og håber i løbet af efteråret at kunne udsende information om det endelige program
Prebens klumme
Af: Preben S. Pedersen, Områdegruppeformand
Som det næppe vil være forbigået
nogens opmærksomhed er DSB på
kort tid gået fra et trecifret millionoverskud til et tocifret millionunderskud. Men hvad er årsagen til denne kolbøtte?
Set gennem LPO’s optik er det
åbenlyst, at ministeren og hans embedsmænd bærer hovedansvaret
for den regnskabsmæssige rutsjetur. Desværre har ledelsen i DSB
heller ikke formået at udvise rettidig
omhu. Som medarbejder i DSB må
man undres over, hvorledes det er
lykkedes at formøble næsten 1 mia.
kr., endda i en tid, som har været
præget af effektiviseringstiltag og
store personalereduktioner. Noget
tyder på, at man har skrævet mere
end bukserne kunne holde – og så
ender man som bekendt med blottet
bag.
DSB’s 2010 regnskab, som var blevet godkendt af det eksterne revisionsselskab, udløste kritik fra Rigsrevisionen, som mente der kunne
sættes spørgsmålstegn ved lovligheden af transaktionerne vedr.
værkstedet på Helgoland, da disse
af EU muligvis kunne opfattes som
ulovlig statsstøtte til datterselskabet
DSB First. I LPO vil vi afstå fra at
kommentere de juridiske forbehold,
og i stedet undre os over, at transportministeren og hans embedsmænd på den baggrund gik i selvsving længe inden sagen var belyst.
DSB er lovformeligt en selvstændig
offentlig virksomhed. Transportministeren ejer ganske vist den eneste
udstedte aktie, men – i lighed med
andre aktieselskaber – har man en
bestyrelse som bærer ansvaret for
virksomhedens drift. Man burde
derfor med rimelighed kunne forvente, at bestyrelsen og direktionen,
uden ministerens indblanding, kunne få lov at drive virksomheden som
anført i vedtægterne og i henhold til
den indgåede trafikkontrakt.
Men nej. Ministeren fløj straks i
pressen for at erklære egen uskyld i
sagen. Forinden havde han dog
tilsyneladende givet ordre til, at
DSB’s administrerende direktør
skulle fyres. En fyring som i øvrigt
kom i stand efter et møde med bestyrelsen i DSB, hvor de medarbejdervalgte repræsentanter – på den
Det Blå Blad
mest usmagelige facon og stik imod
reglerne – var udelukket fra at deltage. Fremgangsmåden er mildest talt
tankevækkende, og leder tankerne
hen på, at fyringen var en politisk
handling iscenesat af transportministeren. Fyringen af Søren Eriksen
bragte for alvor sindene i kog. Landets førende juridiske eksperter var
ved at falde over hinanden for at
kommentere på, om der reelt havde
været tale om ulovlige statssubsidier. En uvildig undersøgelse fra advokatfirmaet Bech-Bruun konkluderer imidlertid, at der ikke blev givet
ulovlig støtte til DSB First, så måske
skulle transportministeren have udvist en smule ydmyghed, og afventet den tilbundsgående undersøgelse, inden han fandt blokken med
det grå papir frem. Men det betyder
tydeligvis mere for ham at kunne
fremstå handlekraftig i pressen, end
at varetage firmaets tarv.
Hvad værre er. Ministerens ageren i
sagen har medført, at DSB’s regnskab nu er gået i minus, ikke mindst
som følge af øgede hensættelser til
tab. For at føje spot til skade har
ministeren pålagt DSB en ekstraor7
dinær ydelse til staten på 300 mio.
kr. årligt de næste 4 år, penge DSB
skal ud at låne med store renteudgifter til følge. Det er katastrofalt, og
LPO skulle tage meget fejl, hvis ikke
forløbet har forringet værdiansættelsen af DSB med adskillige milliarder.
Som vi ser det, er det et politisk
overgreb på DSB’s handlefrihed, og
da ministeren aldrig har gjort nogen
hemmelighed af, at han gerne ser al
jernbanedrift i Danmark liberaliseret,
er det en nærliggende tanke, at han
ikke har haft det mindste imod at
skubbe lidt på for at tvinge virksomheden i knæ inden en ny trafikkontrakt skal forhandles.
som har slidt og slæbt for at opnå
de senere års flotte passager- og
indtægtsfremgang, og som loyalt
har accepteret en årlige 2 % besparelse. LPO kunne ikke være mere
uenig.
I LPO er vi ikke i tvivl om, at det
er ministerens opfattelse, at den
gigantiske økonomiske udfordring
DSB nu står tilbage med, skal udredes af virksomhedens efterhånden
hårdt prøvede medarbejdere. De,
Det er derfor vores håb, at Hans
Christian Schmidt får en fyreseddel
fra sin ”bestyrelse”, altså vælgerne.
Den mand er farlig for den kollektive
trafik i almindelighed og DSB i særdeleshed.
"6 skarpe" til togproduktionsdirektør
Paul Lacoppidan
Af: Peter Kanstrup, Redaktør
Paul Lacoppidan er 52 år og ny underdirektør i Togproduktion. Han er
gift og har to voksne børn. Paul er
et familiemenneske, aktiv cyklist,
windsurfer og ishockeyspiller. Han
har tidligere arbejdet indenfor byggeri og transport, og har senest været administrerende direktør for
Skandinaviens største busselskab.
Paul har primært arbejdet med at
skabe mulighed for at udvikle bedste praksis i virksomhederne.
Der tales meget om ledelse. Hvad
er ledelse for dig og hvilke ledelsesmæssige principper - om nogen - hylder du?
For mig handler ledelse om at skabe resultater sammen med andre.
Resultater er ofte økonomiske mål,
men for mig er mål som medarbejdertilfredshed, kvalitet og kundetilfredshed mindst lige så vigtige.
Hvilke egenskaber er - efter din
opfattelse - karakteristisk for den
gode medarbejder, henholdsvis
den gode leder?
En god medarbejder er en god kollega som støtter sine kollegaer og
ikke sætter egne interesser højest. Dette gælder også for lederne
som derud over skal sørge for at
skabe et motiverende arbejdsklima
inden for de givne rammer.
Hvilken rolle mener du de faglige
organisationer bør spille?
Alle har den samme opgave i virk8
somheden, og det er at sikre, at vi
leverer som aftalt og søger de løsninger der skal til, hvis vi ikke når
det aftalte.
Nævn 3 betydelige udfordringer
for Togproduktion set fra din stol.
At sikre leverancen af tog til tiden,
på den mest effektive måde og i en
positiv ånd.
Hvor er Togproduktion om 3-5 år,
hvis udviklingen går som du ønsker?
Vi betragtes både inden og uden for
DSB som en meget eftertragtet arbejdsplads.
dette er godt afstemt og dybt forankret i hele organisationen.
- Fremtidens DSB
Set udefra ligner fremtidens DSB,
det vi kender i dag, men indefra ser
det noget anderledes ud. Jeg tror, vi
har en mindre bureaukratisk tilgang
til opgaven og mere selvledelse.
Paul slutter af med at udtrykke ønske om øget forståelse og fleksibilitet fra alles side i forhold til den fælles opgave, vi har med at skabe et
nyt og mere effektivt DSB.
Hvad er din første tanke
(beskrevet med få ord) om emnerne:
- IC4
IC4 er en fantastisk udfordring for
vores organisation. Her har vi muligheden for at opbygge kompetencer,
som senere kommer os tifoldig til
gode, når togene skal opgraderes
og vedligeholdes.
- Togproduktions kerneopgave(r)
At bringe kunderne så sikkert og
behageligt som muligt fra A til B i
henhold til køreplanen.
- Sikkerhedskultur
Inden for persontransport er sikkerhed et universalkrav, hvor der er nul
tolerance. Det er min opfattelse, at
Det Blå Blad
Paul Lacoppidan
"6 skarpe" til IC4 driftschef
Hans Jakob Sørup Jakobsen
Af: Peter Kanstrup, Redaktør
Det Blå Blad følger – i lighed med
mange andre interessenter rundt
om i Kongeriget – med stor interesse besværlighederne omkring indsættelse af IC4 materiel. Vi har i
den anledning stillet nedenstående
spørgsmål til IC4 driftschef, Hans
Jakob Jakobsen.
mulighed for et øget antal sammenkoblede sæt. Endeligt vil IC4 flåden
være presset de første måneder af
K12, pga. ombygning med ny driftspakke. Vi forventer derfor tidligst at
kunne levere det ønskede antal togsæt, dog minus uddannelses og
reservetogsæt, i april 2012.
Hvor mange IC4 togsæt er leveret
til DSB lige nu, og hvad er den
tekniske og kvalitetsmæssige
status på disse togsæt?
Der er leveret 47 togsæt. Heraf er
de 26 leveret til driftspuljen eller IC4
drift. 6 af de 26 sæt er endnu kun i
driftssimulering. Den tekniske og
kvalitetsmæssige status varierer,
f.eks. kan kun halvdelen af de 20
sæt koble. Alle 26 togsæt skal i nær
fremtid tages ud af drift for opgradering, hvilket tager 5-10 dage pr. togsæt. Derefter vil hele flåden kunne
kobles og have samme forbedrede
kvalitet.
Hvad er status på sammenkobling? Hvor mange togsæt kan
køre sammen, og hvor tæt er vi
på at kunne koble togsæt i drift?
P.t. kan 10 togsæt køre koblet, og
der kan max. kobles 2 togsæt sammen af gangen. Teknik, software og
procedurer er ikke på et niveau,
hvor vi kan foretage op og nedformeringer i drift. Det vil tidligst være
muligt fra K13. Op- og nedformering
foretages derfor p.t. kun på værksteder og p-rister på udgangsstationer.
Brush-up
uddannelse
Greenspeed
Hvor mange togsæt forventes
indsat fra starten af K12, henholdsvis i forbindelse med aftalte
planrettelser i K12?
I oplæget K12 udtrykkes ønske om,
at der sættes 13 IC4 togsæt i drift.
Ligeledes ønskes det at vi skal køre
med flere koblede togsæt end i dag.
Ud fra vores erfaring, og den performance som IC4 materiellet har på
nuværende tidspunkt skal disse
ønsker nedjusteres. For mange fejl
og nedbrud ved kørsel med dobbelttraktion gør, at vi p.t. ikke kan udvide denne kørsel. Fra starten af K12
fastholder vi derfor niveauet fra K11
med kun et dobbelttraktions løb.
Når de første opgraderinger af tog
computeren er foretages i 2012, vil
vi straks vurdere, om tiltaget åbner
problemer med dobbelttraktion.
Strategien er p.t. at finde flest mulige løb, hvor vi kan indsætte enkeltkørende IC4 togsæt, og på den måde frigive andet materiel. Vi arbejder
ligeledes på at indsætte vores driftssimuleringstogsæt i almindelig drift.
Togsættene er godkendt til at køre
med passagerer, og det skal vi selvfølgelig gøre brug af, hvor vi kan.
Findes der et brugbart alternativt
til en kuldsejlet/afbrudt IC4 levering, kort sagt findes der en plan
B?
Som IC4 driftschef er der i min verden ikke et alternativ til IC4, og derfor heller ikke en plan B. Lad mig
her slå fast at IC4 er et godt tog. Et
tog som, over de næste år, til gavn
for alle skal færdigudvikles til at blive det bærende tog materiel til den
danske landsdelstrafik.
Findes der en revideret uddannelsesplan for lokomotivpersonalet,
og indeholder den i så fald en
plan for brush-up for de lokomotivførere, som er uddannet, men
som enten ikke, eller kun sporadisk har betjent toget efter endt
uddannelse?
Der findes ikke en aftale på området. Men DSB er helt med på, at der
her er en udfordring. Der er IC4 uddannede lokomotivfører, der endnu
ikke har kørt med materialet. Derfor
skal der laves en brush up uddannelsesplan for de kollegaer, der har
behov herfor.
Findes der en revideret leveringsplan og indsættelsesstrategi, og
hvorledes ser den i så fald ud?
Leverings- og indsættelsesplaner
justeres løbende pga. førnævnte
-
-
Hans Jakob Sørup Jakobsen
Uddannelseskufferterne sættes op på depoterne
Klik bar Power Point version af Greenspeed på DDR til træning,
evt. med testspørgsmål, så man kan teste sig selv.
Instruktion i materiellet efter ønske / behov (taskforce), evt. kørerlærer på en specifik tur som lokomotivføreren kan vælge sig ind på
ved behov og køre tjenesten færdig alene
Ekstra instruktørkræfter på depoterne i startperioden
Hotline
Det Blå Blad
9
K 12
Af: Jan Bech Danielsen, LPO turansvarlig
K12 træder i kraft 11. december
2011. Datoen ligger fast, men omfanget af uafklarede forhold er i skrivende stund skæmmende.
- Antallet af IC4 i drift kendes ikke,
ligesom det til stadighed ændres,
hvor de – ud over udvalgte IC/lyntog
skal indsættes.
- Implementeringen af samkørsel af
Grenå- og Odderbanen er ikke på
plads, idet det ikke er besluttet, hvor
personalet skal stationeres, og om
der overflyttes personale fra DSB i
Aarhus til det nye selskab.
- Aftalen med Klargøring vedrørende to mødesteder i Aarhus og Fredericia er ikke på plads.
- Proceduren for tunnelcheck er
endnu ikke ændret, således TUC
kan udføres af kun én mand.
- Materielbenyttelse, køreplan og
vendetider i regionaltogssystemet
på Vestfyn er uafklaret.
- Der foreligger fortsat ikke en aftale
om kørsel for DSBFirst, herunder en
afklaring af hvorvidt kørslen til Ystad
overgår til ”store” DSB, når
DSBFirst fra K12 ikke længere kører i Sverige, hvilket i så fald vil kræve JTF efteruddannelse.
- Løbende indsættelsesplan for
yderligere IC4 i løbet af K12 mangler fuldstændig.
Nyeste tiltag i K 12
Der er i K12, eller rettere i 4. udkast
K12, som er det senest udsendte et
antal nye tiltag, f.eks.:
- Timedrift stort set hele driftsdøgnet
i IC systemet København-Esbjerg.
- Tilnærmet ½ times drift ØsterportRingsted. Togene kører til/fra Helsingør som DSBFirst tog i deres
myldretid.
Jan Bech Danielsen
10
- Lyntogssystem med IC4 materiel.
Systemet kører mellem København
og Aarhus og er planlagt med 60
ugentlige afgange, og er til dels en
sammenblanding mellem pendlerlyn
og nonstop lyn. Systemets fulde
implementering er afhængig af antallet af IC4 togsæt i drift.
Til glæde for den anstrengte materielsituation er tilbagelevering af dobbeltdækkermateriel udskudt, dvs. at
alle 45 stammer er i drift fra starten
af K12.
Forringelser i K 12
Desværre er K12 også præget af et
antal forringelser, primært som følge af manglende materiel:
- Togsystemet Aarhus–Esbjerg køres af de udtjente MR tog, hvilket
forlænger rejsetiden med 20 minutter, da MR kun må køre 130 km/t.
- 100 togene knækkes i Aarhus på
dimensionerende tidspunkter, og
der indsættes MR nord for Aarhus
uden forbindelse fra København.
Rejsetiden mellem København og
Langå, samt de sydlige stationer på
Aalborg Nærbane forlænges i disse
tidsrum med ca. en time.
- I ydertimerne sker der reduktion i
produktionsomfanget svarende til
ca. 0,5 % af den samlede produktion.
- Anvendelse af BR 605 i indenrigstrafikken begrænses efter krav fra
tyskerne. I stedet indsættes ME og
dobbeltdækker i relevante tog. Tiltaget hænger til dels sammen med en
forsinket implementering af en ny
køreplan på Sydbanen.
Det er svært at forestille sig andet,
end at dårligere materielkvalitet og
længere rejsetid, vil påvirke passagerindtægterne negativt. Desuden
må det formodes, at usikkerhed
omkring antallet af lyntogsafgange
vil påvirke passagertilfredsheden
negativt. Usikkerhed omkring materielanvendelse, henholdsvis IC4
indsættelse, vil desuden påvirke
turopbygningen på depoterne negativt, primært omkring antallet af lokomotivførere i tur, og placering af
UT / RDX tjenester.
Det Blå Blad
Planprocessen bærer tydeligt præg
af manglende ledelse i koncernen
det sidste halve år. Ovennævnte
tiltag, og fokus på planprocessen,
skulle samlet set kunne udmøntes i
en effektiviseringsgevinst på 2 %.
De mange uafklarede elementer og
et utal af overskridelser af deadlines, gør imidlertid dette mere end
vanskeligt. 4. planudkast K12 kan
reelt kun anvendes til den forestående turopbygning, hvis antallet af
IC4, indsat fra start, holder, og hvis
direktionen ikke beslutter køreplanmæssige tiltag i forbindelse med en
mulig (del)implementering af det
såkaldte sparekatalog. I modsat fald
øges antallet af UT tjenester og et
større antal tjenester i tur bliver helt
eller delvis til RDX. En afklaring haster, da turopbygningen – af hensyn
til højtidsplanlægningen jul/nytår
skal være afsluttet ved udgangen af
september måned.
I en virksomhed under pres er effektiv materielplanlægning, korte vendetider, bortfald af overliggende
stammer og et ønske om bedre anvendelse af personaleressourcerne
forståelig. Sådanne tiltag kan imidlertid påvirke regulariteten negativt,
og der er desværre flere eksempler
i K12, som peger i den retning.
LPO’s turplanlæggere, og andre
gode mennesker, har påpeget dette, indtil videre dog for døve ører,
måske som følge af problemer med
at indfri forventningerne om effektivisering på andre områder.
Regnskabets time
Når regnskabet skal gøres op, og
planlægningen K12 evalueres, skal
nogen stå til ansvar for den udeblevne effektivisering. LPO’s
turplanlæggere vil, når den tid kommer, under ingen omstændigheder
være prügelknabe. Ingen skal være
i tvivl om, at vi anerkender målet om
en effektivisering på 2 procent.
Implementeringen heraf forudsætter
imidlertid, at Trafikplanlægningen,
og andre spillere, overholder de
deadlines, der er aftalt, og at de
ændringer der udsendes løbende,
er af begrænset omfang.
Hverken først eller sidstnævnte har
været tilfældet i forbindelse med
planlægningen af K12, hvilket betyder at det aftalte effektiviserings
mål, som følge af en kraftig forceret
planlægning, ikke i praksis kan nås.
Det er altså vanskeligt at give tilsagn om en bestemt besparelse,
når man ikke ved, hvilke tiltag
næste udkast rummer, og om dette
udkast kommer til den aftalte tid,
herunder om man så har 3, 5 eller
25 arbejdsdage inden næste deadline. LPO kan kun beklage, at den
manglende formåen i DSB’s bagvedliggende planfunktioner, således
berøver virksomheden muligheden
for at gennemføre en effektivisering
i en situation, hvor enhver sparet
krone ellers måtte være velkommen, jf. de dystre økonomiske meldinger, ledelsen selv har fremført.
De mange rettelser øger også risikoen for at begå fejl, samtidig med,
at det forcerede arbejdstempo i
planlægningsfasen nedsætter muligheden for at udsende gennemarbejdede tjenester til brugerne ude i
lokalgrupperne.
følelse af, at konsekvensen, ud over
den manglende økonomiske effektivisering er, at kvaliteten af de udarbejdede tjenester, forringes. Der er
altså tale om en klokkeklar loose/
loose situation.
Ingen effektiviseringsgevinst til virksomheden, risiko for dårligere regularitet og arbejdsdage til lokomotivførerne af unødig ringe kvalitet.
Det kan næsten kun blive bedre
næste gang...
Således opsummeret står LPO’s
planlæggere derfor tilbage med en
Regelforenklingsprojektet
Af: Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen, Sikkerhedschef DSB
og Helle Hjuler, sikkerhedsspecialist DSB Jernbanesikkerhed
Jernbanesikkerhed har startet et
regelforenklingsprojekt, der vil løbe
over de næste par år. I den forbindelse er Jernbanesikkerhed meget
interesseret i løbende at kommunikere fremdriften i projektet til alle
jer, der til daglig er brugere. Det er
derfor en fornøjelse at have fået
spalteplads i jeres blad.
Baggrunden for projektet er, at der
efter regeldelingen med Banedanmark ultimo 2009 er kommet mange
nye regler hos DSB, og at der gennem længere tid - senest i forbindelse med sikkerhedskulturdagene –
er fremkommet flere ønsker, om at
DSB´s regelværk skal saneres.
Denne sanering er i tråd med en
god sikkerhedskultur, hvor regelværket i sig selv skal være en positiv faktor for sikkerheden. Det er
vores ambition at mindske afstanden mellem slutbrugeren og de der
skriver reglerne. Nogle slutbrugere
har opfattelsen af, at regelskriver og
slutbruger lever i to forskellige verdener. Reglerne, der skrives, skal
bruges af en anden gruppe, end de
der skriver dem og slutbrugeren
læser ikke altid det samme, som
forfatteren læser. Den røde tråd i
projektet er, at regelværket skal
tage udgangspunkt i lokomotivførerens hverdag.
På den lange bane skal det sikres,
at instruktionsstoffet står i det rigtige
reglement, og der skal findes nye
løsninger sammen med slutbrugerne på at præsentere kompliceret
instruktionsstof på en ny måde. Der
arbejdes på følgende tre hovedområder:
SIN DSB ”slankes”, den digitale
rygsæk (DDR) tilrettes for bedre
præsentation og ODI tilrettes.
SIN DSB skal forenkles og opbygges som det bl.a. kendes fra Banedanmarks regelværk:
SIN DSB Ø/V - generelle sikkerhedsinstrukser, funktionsopdelt
SIN DSB (Ø) - geografiske sikkerhedsinstrukser
SIN DSB (V) - geografiske sikkerhedsinstrukser
Denne opbygning ses ud fra ønsket
om et bedre samspil mellem DSB’s
og Banedanmarks regelværk og
deres præsentation.
Fra årsskiftet forsvinder prioriteringerne i DDR, som en del af ønsket
om, at ansvaret skal tilbage til lokomotivføreren. ODI skal forenkles og
opdeles på en mere brugervenlig
måde. Desuden skal der være mindre betjeningsvejledning i ODI. Projektet har afholdt et indledende seminar med deltagere fra de faglige
Det Blå Blad
organisationer, superbrugere og
regelskrivere. Det indledende seminar medførte en opsplitning af seminarets deltagere i to arbejdsgrupper. Den ene arbejdsgruppe arbejder på en ny opbygning og en sanering af ODI. Den anden gør det
samme med SIN DSB.
Arbejdsgrupperne er nu så langt, at
der er lavet strategi i hver gruppe
for, hvordan SIN DSB og ODI fremover kan forenkles og opbygges.
Næste fase er, at arbejdsgrupperne
mødes for at præsentere arbejdet
fra de to grupper. Derudover vil der
være en præsentation af, hvordan
DDR kan se ud i fremtiden.
Vi vil gerne informere løbende om
projektets fremdrift, og håber at vi i
starten af 2012 kan få endnu en
spalte.
Lokofører Hans-Jørgen Christensen
11
Nyt fra lokalgrupperne
Belvedere København, fredag den 12. august 2011
Aalborg
Af: Lars Rolving Jensen
Sommeren er gået på hæld, og vi
har i Nordjylland kørt den sidste
sommer på gamle, meget gamle
spor. Næste år når vi lige at se sporet springe ud i fuldt flor – i mandshøje tidsler og des lige – så lukker
Banedanmark banen i 3 måneder
og sporombygger hele lor… Nå ja,
det passer jo. Mon ikke alle mand
m/k på depoterne i Frederikshavn
og Aalborg så kan få ferie i skolernes sommerferie? Det vil LPO Aalborg arbejde for, og muligheden er
da helt enestående.
Den gamle formand er tilbage
Når dette læses, er vores formand
Morten Schroll kommet tilbage fra
ferie og barselsorlov, og tingenes
tilstand vil normaliseres. Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle kolleger for den tålmodighed, I har vist
mig, i den periode jeg har fungeret
som formand.
Køreplanen 2012
Tiden for K12 med tilhørende turvalg nærmer sig. Det forlyder, at vi
fra Aalborg skal køre 7 IC tog med
MR materiel. Ud over at de sandsynligvis er mere driftsikre end IC4,
er det en væsentlig serviceforringelse, vi hermed byder vores passagerer, ikke mindst dem på DSB 1’. Og
hvad med stillezonerne? De ryger
vel også en tur. Gad vide hvad vores kunder siger til det? Tiltaget er
efter min mening ikke helt i tråd
med DSB’s ønske om at blive den
førende jernbanevirksomhed i Europa. Måske er det virkeliggørelsen af
det, som DSB annoncerede i foreat gå til i varme, med klimaanlæg
ude af drift og hvor dårlig køling var
dagligdag, i øvrigt med massive
forsinkelser til følge. Jo, der er nye
udfordringer hvert år, men det klarer
vi også.
Odense
Af: Lars Vilstrup Olsen
Det er vist længe siden, vi har haft
sådan en våd sommer. Faktisk
kommer sommeren ind på top 10
over de mest regnfulde somre.
Hvem husker ikke skybruddet i København, hvor vandet stod helt op til
perronkanten på Østerport Station.
Det varede et godt stykke tid inden
Østerport kom helt til hægterne
igen. Så nu har vi også haft en sommer med masser af regn. Ikke som
flere af de senere år, hvor vi var ved
12
MR på Svendborgbanen
Hvad byder efteråret på her i Odense? Vi skal have startet op på efteruddannelse og måske også lidt litra
uddannelse, da der stadig er folk på
depotet, som ikke har MR (Museum
Regionaltog) attest. Som det ser ud
lige nu, ender det nok med lidt MR
kørsel på Svendborgbanen, idet 3
MQ togsæt formentlig ”eksporteres”
til Aarhus og Grenåbanen, og i så
fald er der så snart kun MR tilbage,
til at betjene kunderne på Svendborgbanen. Snakken går på, at der
skal køre dobbelt sæt i ”bytog” køreplanen. Mon ikke køreplanen så
skal justeres lidt til K12. Det bliver
Det Blå Blad
gående menukort, hvor der stod at
læse: På DSB’s hovedstrækninger
kommer salgsvognen til din plads.
Det er længe siden salgsvognen
forsvandt nord for Aarhus.
We move you
We move you, yes we do! Målet er
nået. Ca. 90 % af alle medarbejdere
har været på kursus, og der kommer ikke flere afsted. Men hvad
med de sidste 10 %. Hvad skal vi
lægge i, at det øjensynligt ikke er
nødvendigt at sende dem på kursus. Betyder det, at alt er i orden,
bare jeg møder til tiden på 90 % af
mine mødegange? Er det i orden,
bare jeg stopper for 90 % af de signaler, der viser stop? Og at 90 % af
mine passagerer oplever min kørsel
som rettidig og behagelig. Nej vel.
Det smager lidt af, at nogle smarte
sælgere har fået deres penge og så
er det i orden. Et gæt i den
anledning kunne være, at de nok
ikke har nøjes med kun 90 % af
regningens pålydende.
sikkert ikke et hit for folk med barnevogne og cykler, at skulle bakse
deres sager ”op” i toget, da MR i
modsætning til MQ, ikke har en lavgulvs vogn.
Tur– og Folketingsvalg
I september afholdes der medlemsmøde vedr. turene lokalt her i Odense til K12. Bliver der plads til flere
folk i ture? Er antallet af folk i reserven OK? Kommer der måske IC4 i
turene denne gang? Vi ser flere og
flere IC4 tog i drift, men har ikke ret
meget kørsel i Odense. I skrivende
stund lurer folketingsvalget lige om
hjørnet, måske er det allerede både
udskrevet og afholdt, når du læser
dette. Hvem ser vi som transportminister i næste sæson? En med visioner om dansk jernbane i fremgang
i stedet for blot at sælge ud?
Fredericia
Af: Palle Dahl
Så er sommerferien overstået for de
fleste, og man kan vist roligt sige, at
det har været en våd og blandet
fornøjelse for dem, som har holdt
ferien hjemme i Danmark.
Aflåste toiletter i togene
De, som har arbejdet i sommermånederne, har undret sig over, hvad
der sker med vores MF og ER materiel. Jeg tænker her på de mange
aflåste toiletter enten på grund af
manglende vand, manglende tømning eller bare som følge af
”almindelig” defekt.
Vi lever i et moderne samfund, hvor
man kan flyve til ethvert sted i verden, ja sågar til månen, og har man
der hørt om, at en tur er blevet aflyst pga. defekte toiletter? Nej vel.
Men noget må der være galt, når vi
gang på gang skal køre rundt med
aflåste toiletter, nogen gange endda
i hele togsættet. Er det materiellet,
der er for dårligt? Mangler der reservedele, eller kniber med at få
dem monteret? Jeg ved det ikke,
men vi kan ikke byde vores gæster,
at de ikke kan komme på toilettet,
når de rejser med DSB. Gad vide
hvordan det skal gå, når vi kommer
til den kolde tid? Fryser toiletterne
så igen, som sidste vinter, eller har
ledelsen fået styr på dette problem?
Vi bliver bombarderet med skrivelser fra arbejdsgrupper omkring tiltag, som skal øge rettidigheden.
Men er der nogen som bekymrer sig
om ovennævnte vigtige komfortspørgsmål? Måske man også her
burde nedsætte en arbejdsgruppe?
Ombygningsrod i Fredericia
Lokalt er det store projekt med sporombygning, mv. af P-risten i fuld
gang. Hele området er for tiden én
stor byggeplads, hvilket giver en
masse gener, når man færdes i området. Den gamle røde bygning er
blevet jævnet med jorden, og arealet fremstår meget åbent. Vi som
har lidt år på bagen her i etaten,
Brødtærte eller å Synnejysk
Brøtooert
6 stk. æg - 250 gram sukker - 100
gram revet rugbrød - 100 gram hakkede nødder - 1 tsk. bagepulver - ½
liter piskefløde
Tinglev
Af: Jesper Rodkjær Pedersen
Efter virkelig at have gransket min
beskedne hjerne for at finde noget
at skrive til dette nummer af bladet,
så må jeg konstatere, at min hjerne
er tom, hvilket muligvis er blevet
konstateret af mine omgivelser på
et langt tidligere tidspunkt.
Vi har været ramt af sommerferie,
og hverken gruppeledere eller tillidsmanden har været her til at lave
rav i den, så der er overhovedet
intet at berette herfra. Helt at undlade et lokalt indlæg ville selvfølgelig
ikke være acceptabelt, så derfor
bringes en opskrift på en lokal specialitet, der har været et tilbagevendende hit ved depotets sommerfest.
Del æggene i hvider og blommer i
hver sin skål. De 6 æggehvider piskes stive. Sukkeret røres forsigtigt i
æggehviderne lidt efter lidt. Æggeblommerne tilsættes en ad gangen.
Revet rugbrød og hakkede nødder
blandes sammen og tilsættes forsigtigt. 1 tsk. bagepulver blandes i dejen. Dejen hældes i tre lagkageforme med smurt bagepapir, da dejen
er tilbøjelig til at sætte sig fast i bunden. Bages straks ved 225 grader i
ca. 10 minutter. Lagkagebundene
lægges sammen med flødeskum og
pyntes med flødeskum og ristede
hakkede nødder.
synes måske nok, det virker lidt
tomt, for i den bygning har man tilbragt mange timer gennem årene.
Men sådan er udviklingen. Spor 47
og 49 er forbundet, og så var pladsen der bare ikke mere. Nu kan vi
så gå og glæde os til, at arbejdet
bliver færdigt, og P-risten fremstår
med nye risteperroner og omstillingsanlæg.
Ubrugelig IC4 uddannelse
Til sidst en kommentar til IC4. Mange her i Fredericia har ikke betjent
IC4, siden de fik deres attest, og
flere har derfor meddelt tjenestefordeleren, at de derfor ikke ser sig i
stand til at forrette tjeneste med
dette materiel. Det er penge ud af
vinduet, når man giver uddannelse
til personalet, og så ikke får gavn af
det. Vi er ganske vist blevet lovet en
brush up uddannelse, men i skrivende stund er der intet sket. Det
samme gælder i øvrigt omkring den
praktiske efteruddannelse på diverse litra, hvor man skubber en stor
pukkel foran sig.
Det er mit håb, at der snart sker
noget. Det er et tiltagende problem
at finde de fornødne ressourcer.
særlig bonus – eller ”Service Excellence” om man vil – følger her et
meget brugbart fif: Lagkagebundene har en rigtig slem tendens til at
sætte sig fast på bagepapiret, og
derfor kommer man let til at ødelægge dem, når bagepapiret skal
fjernes. Dette kan man undgå ved
at lægge lagkagebundene med bagepapiret opad og derefter lægge et
fugtigt opvredet viskestykke ovenpå
i et par minutter. Herefter slipper
bagepapiret let. En rigtig Tinglev
Sommerfest Brøtooert består af 4
gange ovennævnte opskrift.
I samme ombæring vil vi her gerne
lave en lille konkurrence. Hvis du
sender et fotografi, hvor du poserer
med en Brøtooert til [email protected],
så vil en seddel med dit navn blive
smidt i A TØVS hatten og herfra vil
vi trække vinderen af et lagkagesæt.
Dette er den originale opskrift, men
til sommerfesten er denne kaloriebandit tunet med friske jordbær.
Andre bær kan også bruges, hvis
man har lyst til at sætte sit personlige præg på mesterværket. Som en
Det Blå Blad
13
Kalundborg
Af: Steen Rasmussen
Så går sommeren, hvor solbrændt
hud blev udskiftet med svømmehud,
mod efterår. Vi har 1. juli sagt velkommen til Jan Christensen. Jan
kommer oprindelig fra DSB S-tog og
har været omkring Vestsjællands
Lokalbaner og MEV.
I september afholdes medlemsmøde vedr. turene og deres struktur
samt fremtiden på depotet, hvor
bl.a. vores lokaler kan være i spil.
I Kalundborg går vi og glæder os
over de nye ramper, som er opsat
ved alle opstillingsspor, så vi til vinter ikke skal kæmpe med sne på
gangvejene. Vi har i mange år
kæmpet med henslængte kabler til
fremmedladning, så det er en fornøjelse, at de nye selv kan rulle op.
1500 V standerne til vogne er flyttet
frem, så der nu varmes gennem
lokomotivet, så man skal nu ikke
længere ned og kravle mellem lokomotiv og vogne.
Århus
Af: Hans Schøn Merstrand
Der er lagt op til store forandringer
for lokomotivpersonalet i Aarhus.
Forandringsprocessen giver store
frustrationer blandt lokomotivpersonalet og det øvrige lokale personale
i DSB Togproduktion, da der er en
del uafklarede sager, i forhold til
blandt andet DSB Aarhus Nærbane
A/S, etableringen af to mødesteder
og flytning af lokomotivpersonalet til
Aarhus H.
14
SMUTO og vaskespor
SMUTO - anlægget lader vente lidt
på sig. Alle standere, sporskifter og
akseltællere, mv. er for længst monteret, men retningsviserne var i restordre. De forventes leveret og opsat, så anlægget forhåbentlig er i
drift, når du læser dette. Der vil i en
periode være en kørelærer sat op til
at instruere os i den daglige brug.
Vaskesporet, spor 114, er taget op.
Det ser ud til at løsningen trækker
ud, og at der vælges en anderledes
og billigere løsning end oprindeligt
planlagt. Vi forventer først at kunne
anvende sporet igen primo 2012.
Med i projektet er også, at de gamle
depotskure bliver revet ned og erstattet med noget tidssvarende.
Signalproblemer i Holbæk
Signalforbistringen i Holbæk fortsætter tilsyneladende. Eneste reetablering efter branden i sikringsanlægget, bliver formentlig kørsel
for signal gennem spor 3, og det
endda først fra foråret 2012. Alle
øvrige ”signal mangler” bliver udskudt til det nye signalsystem kommer i 2019, hvilket betyder, at hovedparten af togekspeditionerne de
næste 7½ år, skal ske ved ind- og
udrangering.
Nu vi er lidt i Banedanmark afdelingen, må jeg lige nævne, at Helge
Rasmussen, Kalundborg kommandopost, tirsdag d. 16. august har
Bekymring på lokalredaktionen
I de sidste to udgaver af Det Blå
Blad har lokalredaktion udtrykt bekymring for den manglende information af berørte medarbejdere i Aarhus, og har endda fundet anledning
at drage paralleller til den kaotiske
opstart Arriva havde her i byen tilbage i 2002. Men selv om der her i
skrivende stund (27. august) fortsat
hverken er udsendt information eller
afholdt medarbejdermøder, vil lokalredaktionen ikke beskæftige sig
mere med emnet, men blot endnu
engang udtrykke vores bekymring
for opstarten af DSB Aarhus Nærbane A/S.
Også planerne omkring etablering
af to mødesteder i Aarhus, er i fare
for ikke at blive til noget. I slutningen af august er der, så vidt lokalgruppebestyrelsen er orienteret,
Det Blå Blad
holdt 50 års jubilæum. Helge fejrede
dagen, hvor han inviterede til kørsel
med damptog på to dobbeltture
mellem Kalundborg og Jyderup.
La og afspadsering
La slås vi fortsat med. I skrivende
stund er der mellem Kalundborg og
Lejre i snit ca. 8,5 km mellem de
enkelte La, og så er anlægsarbejdet
med etablering af dobbeltspor mellem Vipperød og Lejre gået i gang.
Mange af de gamle broer er revet
ned og fundament til de nye er
støbt. Vi forventer over en tre års
periode, tre måneders total sommerlukning, på strækningen Holbæk
-Lejre. Som planen ser ud nu, kommer lokomotivpersonalet i Kalundborg ikke til at køre til København i
”spærre perioden”. Måske det kan
udløse nogle flere ferierækker og
plads til afspadsering.
Studietur til Hamborg
Studieturens indhold ligger nu helt
fast. Fra d 10.-14. oktober drager 9
lokale lokomotivførere af sted med
kurs mod Hamborg. Vi skal besøge
verdens største modeljernbane,
Miniatur Wunderland Hamburg og
ubåden U434, som er verdens største konventionelle ubåd. Ofte har
der været for lidt tid til at gå på opdagelse på egen hånd. Det skulle
der gerne blive rådet bod på denne
gang, da en meget korte rejsetid,
det giver lidt luft i programmet.
fortsat ikke en underskrevet aftale
mellem DSB Togproduktion og LPO
DSB, selv om det er flere måneder
siden, emnet blev forhandlet.
Projekt uden styring
Flytningen af lokomotivpersonalet
fra Sonnesgade til Aarhus H, er –
efter vores opfattelse – også et projekt uden den helt store styring. Det
er uklart, hvem der har hvilke ledelses- / beslutningskompetencer i de
forskellige faser af projektet. Det
skaber uklarhed i forhold til, hvem
det egentligt er, LPO Århus skal
lave aftaler med i projekt, henholdsvis i byggefasen. Det skal dog understreges, at samarbejdet med den
lokale ledelse omkring projektet, p.t.
fungerer ganske godt.
Et af kardinalpunkterne har, siden
maj måned, været uklarheden om
placeringen af de – af DSB Ejendomme, og DSB Togproduktion –
lovede 60 parkeringspladser til
medarbejderne på Østlige Plads.
Det kunne se ud som om, at DSB
måske har lovet det samme areal
ud til flere projekter. Men en flytning
til Aarhus H uden tilbud om personaleparkering, er dybt problematisk,
Næstved
Af: Jan Sejr Lundstrøm
Når dette læses er sommeren –
eller hvad man nu vil kalde regntiden - ved at synge på sidste vers. I
Næstved har vi været ramt af flere
langtidssygemeldinger, og i ferietiden har vi derfor haft stor hjælp fra
vore gode kollegaer i Nykøbing Falster for at dække tjenesterne. Efterlysningen af nye kollegaer i sidste
nummer af Det Blå Blad har båret
frugt. Rune Barholt, som bor i Haslev, har meldt sig. Han starter i
Næstved 1. december. Vi glæder os
til at byde Rune velkommen på depotet, og ser frem til et godt samarbejde. Men der er stadig brug for
flere, hvis vi skal opretholde den
nuværende produktion. I løbet af de
næste to år forventer vi, at 5-7 ældre kollegaer går på pension. Det
svarer til omkring ti procent!
Ny køreplan
Mens de sidste brikker i K12 formentlig er ved at falde på plads,
venter vi spændt på, hvad det vil
betyde for vores kunder og kørsel.
Det har i længere tid forlydt, at man
ville lægge den sidste afgang fra
Nykøbing F. omkring en time tidligere. Det ville betyde, at rejsende fra
Nakskov skulle af sted lidt efter
klokken 20. Heldigvis tyder det nu
på, at vi beholder den sene afgang
fra Nykøbing.
Nu er det ikke fordi, vi ligefrem elsker vores ”Københavnernat” med
tog 4274 og tog 2201 – mange søger fortsat fri fra tjenesten, og reser-
da infrastrukturen i Aarhus området
er sådan skruet sammen, at det er
aldeles umuligt for store dele af personalet at benytte offentligt transport til og fra arbejde.
Ovennævnte er med til at give unødige frustrationer blandt personalet
Det er deres fremtid og hverdag,
der er på spil – sådan helt konkret.
Lokomotivfører Hans-Jørgen Christensen, København
ven kender turen til hudløshed –
men for at sikre en god kollektiv
trafikbetjening af ”Udkantsdanmark”
er det nødvendigt at have et godt
tilbud, der giver kunderne en frihed
til at vælge den afgang, der passer
dem bedst. Og skal vi fordoble passagertallet inden 2030, skal der flere afgange til. På Lille Syd forlyder
det at den sidste afgang bortfalder
søndag-torsdag. Til gengæld skal
vi, når der ikke er halvtimesdrift,
holde i godt 30 minutter i Roskilde,
så derfra bliver sidste afgang kun
cirka 30 minutter senere end i dag.
Hvad det konkret kommer til at betyde for vores ture ved vi senere på
efteråret.
EU-formandsskab
Selv om man nok kunne mene, at
vores Transportminister har nok
opgaver her i landet, har han med
stor iver kastet sig over forberedelserne til det danske EUformandskab fra sommeren 2012.
Han ønsker at slå et slag for at få
de såkaldte modulvogntog godkendt
i hele EU. Ikke nødvendigvis så de
kan køre frit, men dog med tanke
om væsentlige udvidelser i forhold
til i dag, hvor bl.a. Tyskland længe
har vægret sig mod at få disse
”monstertrucks” sluppet fri på deres
motorveje, idet opfattelsen dér er, at
broer og autoværn ikke er dimensioneret til så tunge biler.
Ingen rejse i år
I år er der desværre ingen rejseaktivitet i Næstved. ”Rejsearrangør”
Poul S. Nielsen oplyser, at det bliver
stadig vanskeligere at arrangere
ture. Transport og hoteller skal ofte
betales allerede ved reservationen,
og altså på et tidspunkt, hvor kollegaerne endnu ikke ved, om de kan
få fri. Selv om vi er mange, der håber på nye rejser, kan mindre også
gøre det. Selv en endags tur kan
medvirke til at styrke sammenholdet
på depotet.
Herhjemme tyder noget på at reglerne lempes, så modulvogntogene
også får mulighed for at køre i byområder. I hvert fald står flere havne på spring for at få dem tilladt.
Modulvogntogene kan flytte gods
fra bane og mindre skibe til landevejen, hvilket vil øge miljøbelastningen. Og i bytrafikken blandt bløde
trafikanter hører de under ingen
omstændigheder hjemme!
En ommer
Greenspeed skærmene dukker op i
stadig flere lokomotiver, togsæt og
styrevogne. Indbygningen kan være
mere eller mindre elegant. Et flot
eksempel er dobbeltdækkerstyrevognene, hvor skærmen er indbygget i det eksisterende førerbord.
Men hvorfor skal man rykke bremsemanometrene helt ud af synsfeltet? På alt andet materiel sidder de i
synsfeltet, og bruges jo også for at
kunne bremse sikkert, præcist og
komfortabelt. Så skulle man hellere
have flyttet indkodningspanelet til
ATC. Jeg håber ikke nogen fra LPO
DSB har godkendt ombygningen!
Det Blå Blad
Måske ville det blive lidt mere ”hipt”
at være passager i MR-tog, hvis den
tidligere rygerkupé fik en mere
spændende indretning.
(Foto fra BLS-togsæt) .
15
møntes til glæde for både lokomotivpersonalet og de medarbejdere
som sidder i korrigeringen og i
Driftscenteret.
Nykøbing F.
Af: Anders Bech Pedersen
Vi har en del jubilæer her på depotet. Således havde Brian ”Drønnert”
J. Jørgensen og Carsten M. Olesen
25 års jubilæum den 1. august, og
den 1. september var turen så kommet til Henning Rasmussen og Kai
Jørgensen. Der blev i den anledning
afholdt en lille hyggelig komsammen. og det gode samvær og noget
at le af, var lige hvad vi havde brug
for, efter at være kommet oven vande efter skybruddet i København.
For det har da om noget skabt problemer. Ikke bare jernbaneteknisk,
men i den grad da også personalemæssigt. Ikke at der har manglet
folk. Nej, tværtimod. Men et hav af
tjenester skulle tilpasses, og selv
om de folk, som skulle sørge herfor
sikkert er kompetente, tyder noget
på, at de bukkede under for mængden af arbejde. Eller måske var det
snarere manglen på hjælpemidler,
som fik filmen til at knække.
Nu kan man jo håbe, at der ikke
kommer flere voldsomme skybrud.
Det er imidlertid næppe sandsynligt,
og lokalgruppen har derfor indsendt
nogle ideer til LPO’s daglige ledelse, som engang i fremtiden kan ud-
Tyveri på depotet
Mange kælderejere har denne sommer haft glæde af regnvandet væsentligt længere end os uden. Og
apropos kælder. Sådan en forefindes også på depotet i Nykøbing.
Heldigvis har vi været forskånet for
vand i kælderen, men desværre
ikke for tyveknægte. Nogen har
hugget vores spinningscykel og
nogle af vores håndvægte. Det er vi
kede af, idet udstyret blev brugt flittigt. Hidtil har ingen meldt sig. End
ikke et lille tip har vi fået, så derfor
håber vi, at vi i stedet kan få det
erstattet.
Sociale arrangementer
Ikke alt er dog forsvundet, og slet
ikke vores sociale arrangementer
og det vil ”Sveske” nu berette om:
Den 5. juni havde vi årets første
sociale udflugt, en cykeltur ud i det
blå med udgangspunkt fra depotet i
Nykøbing. 16 modige cyklister mødte op med godt humør, og hvis nogen havde haft i tankerne at blive
hjemme, var det i hvert fald ikke
vejrets skyld. Sol var der nemlig
masser af, men dog også en kraftig
vind. Humøret var højt da feltet, inkl.
ledsagervogn, satte i gang henover
Frederik den 9’s bro, ad cykelrute
38 med kurs mod Lolland.
Nysted Havn var udset som det foreløbige mål, en strækning på ca.
16 cyklister klar til 32 km cykeltur - kurs mod Lolland
16
Det Blå Blad
32 km. Selvfølgelig var der indlagt
pauser, hvor ledsagervognens personale havde stillet borde og stole
op, samt et passende udvalg af kolde drikkevarer. Dog kneb det lidt
med massagen til de ømme balder.
Rute 38 går primært ad cykelstier,
gennem skove og forbi historiske
minder. En naturoplevelse man kun
får, når man cykler. Freddy Frederiksen havde i dagens anledning
læst lidt op på lektien, og kunne
undervejs fortælle lidt historie og
anekdoter, de steder vi gjorde holdt.
De sidste kilometer mod Nysted
blev kørt langs Østersøen med udsigt til den store vindmøllepark ude
på Rødsand. Smukt eller ej? Skal vi
tænke grøn energi, kan vi da i det
mindste glæde os over, at vindmøllerne ikke står inde på land.
Efter 2 ½ time ankom vi til Nysted
og restaurant ”Fru Frederiksen” Her
kunne vi nyde frokosten, med den
skønneste udsigt til Ålholm slot og
indsejlingen til Nysted havn. Efter et
par timer, gik turen tilbage til Nykøbing, men nu ad den direkte vej.
Med en let side og rygvind, føltes de
18 km. ikke langt, og selvfølgelig
blev der også lige plads til en enkelt
lille pause undervejs. Sidst på eftermiddagen ankom vi til depotet hvor
vi sagde pænt farvel og tak.
Den traditionelle sø-tur, den 8. i
rækken, blev afviklet lørdag d. 13.
august. Alle de foregående år har
turen været afholdt i solskinsvejr, så
en overhængende risiko for aflysning, efter næsten 14 dages uafbrudt regn, var helt uvirkelig. Maden
var bestilt, øl og vand købt ind og
bådene klar til at sejle. Så skulle der
bare styr på vejret, og udsigten lovede ”kun” byger, om end dagen
startede som en noget grå og våd
affære. Men aflysning? Aldrig, så et
alternativ blev lynhurtigt fremskaffet.
Vi fik i al hast overtalt Leif ”Salle”,
som er forvalter på vores lokale frilandsmuseum, til at give en rundvisning på museet, inkl. en fortælling
om en næsten færdigrenoveret
stubmølle, som indvies i september.
Museet har en fantastisk fin dampafdeling, og i dagens anledning blev
en dampmaskine, som tidligere stod
på et nu nedlagt savværk, startet
op. Vi kunne både se og høre, hvordan den trak to save, og selv om
det bør nævnes, at de kører på tryk-
Henover middag stoppede regnen
og da vi mødtes ved bådehavnen kl.
14.30, skinnede solen lystigt og kun
enkelte skyer truede. Temperaturen
rundede hurtige de 20 grader, så
det endte endnu en gang med, at vi
København
Af: Søren Max Kristensen
I sidste nummer af Det Blå Blad
eftersøgte vi en risikovurdering i
forbindelse med ændringen af afgangsproceduren i DSB First, der
som bekendt berører de kolleger,
som udfører First tjenester.
LPO DSB har, gennem samarbejdsudvalget i Togproduktion, bedt ledelsen i Togproduktion om at tage
sagen alvorligt. Ledelsen har nu
meddelt, at de ikke kan fremskaffe
risikovurderingen, og at de ikke mener, at det er en sag, som de kan
arbejde med. At ledelsen i Togproduktion / Fremføringen skal bruge
over et halvt år på at finde ud af, at
deres ledelsesmæssige kompetence ikke rækker, når det drejer sig
om togsikkerheden kan undre.
At ledelsen i Togproduktion / Fremføringen ikke har kompetencer indenfor togsikkerhed er meget forunderligt. Lokalgruppe København har
hele tiden troet, at ledelsesansvaret
overfor lokomotivførerne lå hos vores ledere i Togproduktion. Da togsikkerheden er lokomotivførerens
vigtigste arbejdsopgave, burde dette område selvsagt høre under ledelsens ansvar, selvfølgelig med
skyldig hensyntagen til DSBs overordnede
sikkerhedsorganisation.
Hvad er det næste område som
ledelsen i Togproduktion ikke mener, at de er kompetente til at tage
sig af? Her sætter tilsyneladende
kun fantasien grænsen.
kunne sejle ud på Maribosøerne,
iført korte bukser og T-shirt, og læne os tilbage, nyde naturen, den
gode stemning og så ellers sørge
for at holde væskebalancen i orden.
Klokken 18 var vi tilbage ved bådehavnen efter en utrolig smuk eftermiddag i stille vejr. Det havde ingen
vist drømt om, da de stod op lørdag
morgen (måske det lige skulle næv-
På baggrund af ledelsens manglende evne og kompetencer på det
sikkerhedsmæssige område, har
Lokalgruppe København bedt LPO
DSB om at fremskaffe risikovurderingen gennem en direkte henvendelse til DSB Sikkerhed / Risk Management. Det arbejde er LPO DSB
i fuld gang med. Som beskrevet i
forrige nummer af Det Blå Blad går
vi stadig ud fra, at DSB, som en
ansvarlig sikkerhedsoperatør, selvfølgelig har udarbejdet en risikovurdering, når man ændrer en så vigtig
instruks, indenfor et så vigtigt område, som afgangsproceduren er. Lokalgruppe
København
venter
spændt på, at LPO DSB får et svar.
Plan A hos DSB First
Den 8. august 2011 trådte ”Plan A”
hos DSB First i kraft. Planen er en
direkte udløber af al den ballade der
har været med DSB First, og skal
sikre en mere robust togafvikling på
Kystbanen uden at det forringer
rettidigheden i Fjern & Regionaltog.
Et formål alle i DSB må hilse velkomment.
Selve indholdet i planen hilses dog
ikke velkomment. Planen er muligvis god for DSB First, men er en
meget stor forringelse for DSBs
kunder. Flere af DSB´s tog skal nu
ankomme i, henholdsvis afgå fra,
spor 26. Det fjerneste sted på hele
stationen. Det drejer sig om nogle
regionaltog, lyn og IC tog. Pga. perronlængden er det nødvendigt at
nedformere tog, hvilket betyder, at
der er endnu færre siddepladser til
vores kunder. Samtidig skal der fra
14.58 til 15.22 ankomme og afgå 3
tog. Det i et spor, hvor adgangsforholdene er nærmest kaotiske, når
der er mange passagerer. Her tænkes på en trappe, hvor der kun kan
stå 2 ved siden af hinanden, hvis de
har bagage med, en elevator hvor
der maks. kan være 6 personer i,
Det Blå Blad
nes, at det pissede ned igen hele
søndagen). I bådlaugets lokaler var
der dækket op, og et stort ta’ selv
bord ventede. Med sædvanlig hjælp
fra Jørgens harmonika, løftede
stemningen sig indtil vi omkring ved
23-tiden brød op med en fornemmelse af, at dagen – trods dystre
udsigter – var endt som en positiv
oplevelse.
hvis de har bagage med, og en perron der er så smal, at lokomotivføreren har svært ved at komme hen i
den anden ende. Hvordan en så tæt
toggang skal kunne afvikles, uden
at det går ud over rettidigheden, må
tiden vise. Elevatoren er i øvrigt
langsom, møgbeskidt, ildelugtende
og rusten, og gulvet er ved at gå i
opløsning. Dog spilles der meget
høj opera i denne alternative koncertsal. Om det er godt eller skidt,
kommer nok an på smag og behag.
Endnu engang må vi konstatere, at
DSBs kunder og personale er andenrangs i forhold til DSB First.
Hvis ellers ikke hukommelsen svigter, så havde Kaj Løvring en monolog om en mand fra provinsen, der
kom til København med 4 toget.
Han kunne ikke finde rundt, for
”Hvem fanden kunne vide, at København lå på første sal” Hvis Kaj
Løvring havde levet i dag, kunne
han med rette udbryde ”Hvem fanden kunne vide, at København lå i
provinsen”.
Velkommen til København. ”We
move you” langt pokker i vold, for
det er ”Excellent Service”.
Lokomotivfører
Hans-Jørgen Christensen, København
luft, og ikke damp , var det faktisk
lidt af en ære for os, idet maskinen
ikke tidligere er blevet præsenteret
for publikum.
17
ger på træerne hos Banedanmark,
men vi kan ikke være perronen i
Taulov bekendt. Den består udelukkende af grus og tjavset ukrudts
beplantning. Det et ikke sjovt at
sætte folk af her en regnvejrsdag.
Struer
Af: Niels H. Christensen
Turarbejdet K12 er i fuld gang. Der
sker ikke de store ændringer i Struer, så mon ikke det skulle lykkes at
få pudset turene bedre af denne
gang. Der vil til K12 være 36 mand i
tur og en 6 mands rammetur.
Ikke mere ferie og afspadsering
Langt de fleste lokomotivførere i
Struer har nu overstået deres sommerferie. Forhåbentlig var den til
alles tilfredshed. Vejret har jo været
typisk dansk sommervejr, med byger der går og kommer, mens blæsten går frisk over Limfjordens vande. Ferien har fyldt en hel del i Struer, for efter ihærdigt arbejde fra lokalgruppen og gruppeleder Michael
Hove, er det lykkes, at nedbringe
antallet af opsparede ferie- og afspadseringstimer ganske betragteligt. Vi er kommet så langt ned, at
der er medlemmer, der allerede nu
læner sig op af et rundt nul. Så er
der grupper der ”slås” med et stort
antal afspadseringstimer, så send
dem blot til Struer. Så skal de nok få
ben at gå på!
Noget om at ukrudtbekæmpe
Noget af det der kan undre når man
kører rundt i fædrelandet med tog er
perronernes tilstand. Jeg er pinligt
bevidst om, at pengene ikke hæn-
Helt gal er den, hvis vores kunder
har formastet sig til at tage en barnevogn med. De har så valget mellem at slæbe vognen op af trappen
eller bevæge sig ud for enden af
grusperronen, og benytte sig af
overgangen der. Og for det ikke
skal være løgn, er der så opsat et
skilt der, som forbyder passage.
Ønsker vi kunder i togene eller
hvad? Lokalt vil vi gerne, om Banedanmark kunne ændre tidspunktet
for ukrudtsbekæmpelsen i sporene.
For nuværende sprøjtes der sidst i
juli måned, planterne visner ganske
vist, men står tilbage som tørre
stængler. Er det så et problem, ja
for når dugen falder eller en det
”sjælden” gang regner, bliver bukserne våde og beskidte når vi klargør togene. Forslag: Sprøjt sidst i
april, når planterne er små og endnu ikke er gået i frø!
Ny lokomotivinstruktør
Med udgangen af september siger
vi farvel til lokomotivfører (K), Svend
S Kristensen, der flytter til Århus for
at blive LKI. Vi vil gerne sige tak til
Svend for hans utrættelige arbejdsindsats for Struergruppen. Svend
har, i den tid han har været på depotet, fungeret som lokalgruppeformand og ikke mindst arbejdsmiljørepræsentant.
God vind fremover, Svend.
Tak til alle
Kære kollegaer og lokalbestyrelser. 1000 tak for gaver, hilsener og
ikke mindst deltagelse i forbindelse
med mit jubilæum den 18. august.
Det var en dejlig dag med gode
taler og ”gøren grin” med Jubilaren
til morskab for gæsterne.
Også tak til ledelsen i Togproduktion for afviklingen samt hjælp med
arrangementet.
Med venlig hilsen
Carsten M. Olesen
Carsten M. Olesen (til højre) havde
en dejlig dag den 18. august 2011
Implementering
af e-mail aftalen
I forbindelse med indgåelse af ny
organisationsaftale mellem DSB
og Dansk Jernbaneforbund, kom
sidste del af den såkaldte e-mail
aftale mellem Togproduktion og
LPO på plads. Første del omhandlede tvungen læsning af e-mails i
forbindelse med tjek ind.
For at give tidsmæssig mulighed
herfor flyttes der – med virkning fra
K12 (11. december 2011) – 5 minutter fra tjek ud til tjek ind. CIN er
herefter 20 min og CUD er 5 minutter.
Tidlig op, nej tak
Lokomotivfører Bruno Skjold Andersen Odense, der er udpræget
B-menneske, skriver:
Opholdstuen København august 2011. Fra venstre ses: Jørgen Nersting, Jørgen Krejlund, Jesper Peder Dideriksen, Hans-Jørgen Christensen samt Lars Schou Jensen
18
Det Blå Blad
Jeg undgår gerne, at køre under
Storebælt tidligt på dagen, for jeg
har så forbandet svært, ved at
komme ud af røret om morgenen ;o)
Stemningsbilleder fra København
København H. Sporene 7 og 8
København spor 26
Thomas Ipsen ved mødeterminalen
Allan Salmon
København H. Fredag den 12. august 2011
Gammelt og nyt
mødes på København H.
Peter Luja Lakner
Jan
Kronborg
Kristian Trihøj Svane kører tog 837
Brian
Tandrup
John Gam
Kristensen
Eigil
Dalsgaard
Næste nummer:
Stemningsbilleder fra Aarhus
Det Blå Blad
Christian Stegger Lillelund
19
Mens vi venter på IC4
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her på Bagsideredaktionen føler os voldsomt
inspireret af de ekvilibristiske skribenter på Det Blå Blads redaktion. Vi har derfor - selv om
det vist er en smule i strid med loven om ophavsret - valgt at tage afsæt i dette blads fremragende og dybdeborende journalistiske koncept under overskriften: "6 skarpe til...".
Bagsideredaktionen føler at det er på tide at stille kritiske spørgsmål til IC4 projektet, og
har i den anledning fået en aftale i stand med projektleder Ø. V. Le Bøvlesen
1. Er det korrekt, at togene skulle have været leveret og indsat fra 03?
- Nu er der jo så mange myter omkring IC4. Vi skal kigge frem, ikke tilbage. Set i det lys er
03 et bud på linje med alle andre.
2. Så toget er efterhånden hvad, 5-8 år forsinket?
- Tjo, sådan kan man jo se på det, men som sagt, i IC4 projektet ser vi fremad på en positiv
måde, båret af en helt igennem grundløs optimisme.
3. Der går rygter om, at toget leveres med hjul, kan du bekræfte det?
- Nu er der jo rigtig mange hjul i IC4 projektet, både med og uden ”h”. Der er tandhjul og
toghjul, store hjul og små hjul, Jeppe Juhl og glædelig jul.
4. Men hvad så med motorer? Er der afsat midler til dem?
- Nu findes der jo mange midler. Rengøringsmidler, pudsemidler, lokkemidler, antidepresive
midler, vanddrivende midler, midler mod utøj, Bette Midler og nogen helt uden midler, de såkaldt mindre bemidlede.
5. Men altså uden software?
- Software, hardware, Tupperware og stormvejr hvad er egentlig forskellen? Her i IC4 projektet hænger vi os ikke i uvedkommende detaljer.
6. Så softwaren medfølger leveringen, men virker bare lige knap nok endnu
- Joh, det...
Og således blev vi alle klogere. Ø. V. Le Bøvlesen oplyser i øvrigt, at projektet fortsat forventer alle togsæt 100 % i orden og køreklar i ordinær drift enten 31. november 2011, eller
30. februar 2012.
(NB! Vores journalistiske forbilleder på Det Blå Blad har hvisket os i ørerne, at et mere retvisende billede af projektets sande tilstand, findes i nærværende tidsskrift på side 9)
20
Ø.V. le Bøvlesen
Det Blå Blad