1. No category

BIOS
KOPIMAPPE A
BIOLOGISYSTEMET BIOS
r
a
l PIEKUT
THOMAS BACH
p
m ES
RIKKEeRISOM
sSCHACK
- NIELSEN
LEIF
k
R
e
s ANDERSIEV.THOMSEN
n
o
ti
a
m
r
o
K
f
n
K
I
I
K
E
Å
M
P
O
© 2004 Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A/S, København
Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen
Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler
Tegninger af Lars Petersen:
kopiark nr. 1, 13, 30, 31 33, 35, 50, 61,
75, 76, 81, 82, 84, 86, 88, 91, 98, 99, 111,
112, 114, 115 nederst, 116, 117 nederst,
118, 119, 125, 127, 132, 140
Alle øvrige tegninger af Theis Andersen
Tryk: Narayana Press, Gylling
Printed in Denmark 2004
ISBN: 87-00-48410-5
r
a
pl
Kopiering fra denne bog er tilladt.
Find Biologisystemet BIOS' hjemmeside
på www.bsb.gyldendal.dk
m ES
e
ks R
www.gyldendal.dk/uddannelse
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
INDHOLD
Biologisystemet BIOS
– Kopimappe A
1. udgave, 1. oplag 2004
I
Generelle kopiark
Kopiark til grundbogens kapitler
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
1:
2:
3:
4:
5:
6:
7:
8:
9:
10:
FERSKVAND
Kopiark 41:
Kopiark 42:
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
11:
12:
13:
14:
15:
16:
17:
Kopiark 18:
Kopiark 19:
Kopiark 20:
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
21:
22:
23:
24:
25:
26:
27:
Kopiark 28:
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
29:
30:
31:
32:
33:
34:
Kopiark 35:
Kopiark 36:
Kopiark 37:
Kopiark 38:
Kopiark 39:
Kopiark 40:
Om biologi
Det siger loven 1
Det siger loven 2
Job med biologi
Arbejde med biologi
Årsplan for biologi
Begrebskort – Hvordan bruges de?
Begrebskort – Lav dit eget begrebskort
Edderkopmetoden – Hvordan gør man?
Edderkopmetoden – Lav din egen
edderkopmodel
Målsætning 1
Målsætning 2
Portfolio – Start 1
Portfolio – Start 2
Portfolio – Proces
Portfolio – Præsentation
Portfolio – Adgangsbillet til
min portfoliomappe
Biologi – Logbog
Planlægning i biologi – Hvad ved jeg om
emnet i forvejen?
Planlægning i biologi – Hvad ønsker jeg at
vide mere om indenfor emnet?
Planlægning i biologi – Evaluering 1
Planlægning i biologi – Evaluering 2
Hypoteser – Opstil hypoteser i forsøg
Hypoteser – Idéer og muligheder
At færdes i naturen
At beskrive dyr og planter
At beskrive dyr og planter
– Beskriv en plante
At beskrive dyr og planter
– Beskriv et dyr
Rapportskrivning
Fremlæg din viden
At lave et interview
At lave et interview – Vores eget interview
Informationssøgning
Informationssøgning – Prøv selv at søge
på internettet
At lave spørgeskema
Projektarbejde – Kom godt i gang
Projektarbejde – Hvad er en god
problemstilling?
Projektarbejde – Min problemstilling
Projektarbejde – Tidsplan
Projektarbejde – Evaluering
Kopiark 43:
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
44:
45:
46:
47:
48:
49:
50:
51:
52:
53:
54:
55:
56:
57:
Hvordan ser jeres vandløb ud?
Indfangning og bestemmelse af vanddyr
– Øvelse for rindende vand
Indfangning og bestemmelse af vanddyr
– Øvelse for stillestående vand
Vanddyrs ånding
Undersøg vanddyrs ånding
Dissekér en fisk
Et strømakvarium
Planteplankton – set i mikroskop
Se på dafnier
Søens sigtedybde
Paddeæg og haletudser
Undersøgelse af en sumpplante – tagrør
Producenter, konsumenter og nedbrydere
Fødekæder i ferskvand
Vandhulsakvarium med insekter
Min forklaring på begrebet
Tjek din viden
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
GRÆSSTEPPER
Kopiark 58:
Hvor findes græsstepperne?
Kopiark 59:
Rovdyr – planteædere
Kopiark 60:
Hvem æder hvad?
Kopiark 61:
Undersøg græs
Kopiark 62:
På safari
Kopiark 63:
Krybskytter
Kopiark 64:
Souvenirs
Kopiark 65:
Økoturisme
Kopiark 66:
Hvad er det, vi gerne vil opleve?
Kopiark 67:
Min forklaring på begrebet
Kopiark 68:
Tjek din viden
LANDBRUG
Kopiark 69:
Kopiark 70:
Kopiark 71:
Kopiark 72:
Kopiark 73:
Kopiark 74:
Kopiark 75:
Kopiark 76:
Kopiark 77:
Kopiark 78:
Kopiark 79:
Kopiark 80:
Kopiark 81:
Kopiark 82:
Kopiark 83:
Kopiark 84:
Kopiark 85:
Et liv som landmand
Landbrug i medierne
Vildsvin
Dyr i landbruget
Se på svinekød i supermarkedet
Kødkvæg
Fremstilling af yoghurt
Ostefremstilling – fetaost
Dyrevelfærd
Dyrene skal have det godt – men hvor godt?
Dyreetik
Fra jord til bord
Vækstforsøg
Nedbrydning
Sprøjtegifte
Lav selv ensilage
Mangfoldigheden på en mark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
86:
87:
88:
89:
90:
91:
92:
93:
Prøvesmagning af landbrugsprodukter
Økologiske landbrugsprodukter
Hvor mange køber økologisk?
Hvorfor køber folk økologisk?
Dejlige oplevelser i naturen
Besøg på en gård
Min forklaring på begrebet
Tjek din viden
SEX OG SAMLIV
Kopiark 135: Pubertet hos drengen
Kopiark 136: Pubertet hos pigen
Kopiark 137: Mandens kønsorganer
Kopiark 138: Kvindens kønsorganer
Kopiark 139: Menstruation
Kopiark 140: Prævention
Kopiark 141: Min forklaring på begrebet
Kopiark 142: Tjek din viden
BIAVL
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
Kopiark
94:
95:
96:
97:
98:
99:
100:
101:
Honningbiens organer
Insekters forvandling
Sociale insekters levevis
Honning
Bier og blomster
Fortæl andre om biavl
Min forklaring på begrebet
Tjek din viden
BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER
Kopiark 143: Lægeplanter
Kopiark 144: Produkter fra planter
Kopiark 145: Nødder
Kopiark 146: Hvordan bruger man en trøffel?
Kopiark 147: Hundeavl
Kopiark 148: Udenlandske træsorter
Kopiark 149: Min forklaring på begrebet
Kopiark 150: Tjek din viden
KROPPEN
Kopiark 102:
Kopiark 103:
Kopiark 104:
Kopiark 105:
Kopiark 106:
Kopiark 107:
Kopiark 108:
Kopiark 109:
Kopiark 110:
Kopiark 111:
Kopiark 112:
Kopiark 113:
Kopiark 114:
Kopiark 115:
Kopiark 116:
Kopiark 117:
Kopiark 118:
Kopiark 119:
Kopiark 120:
Kopiark 121:
Kopiark 122:
Kopiark 123:
Kropsidealer
Vores organer
Muskelceller i mikroskopet
Musklerne bevæger kroppen
Knogler i skelettet
Hængselled og kugleled
Dissektion af et svinehjerte
Hjertelyde
Blodets kredsløb
Reaktionstid
Hvor hurtig er du?
Hvor hurtig er nerveimpulsen?
Hvor følsomme er vi?
Øret
Hvorfor har vi to ører?
Øjet
Øjets blinde plet
Synkning og tarmbevægelser
Hud og hår
Kroppens organer
Min forklaring på begrebet
Tjek din viden
CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
Kopiark 151: Se på planteceller
Kopiark 152: Plantecellers energi
Kopiark 153: Træet
Kopiark 154: Dyrecellens organer
Kopiark 155: Cellers afhængighed af temperatur
Kopiark 156: Hvad styrer generne?
Kopiark 157: Hvad indeholder gener?
Kopiark 158: Genernes information
Kopiark 159: Genernes betydning
Kopiark 160: DNA muterer
Kopiark 161: Vi er kun lige begyndt
Kopiark 162: Min forklaring på begrebet
Kopiark 163: Tjek din viden
MOTION
Kopiark 124:
Kopiark 125:
Kopiark 126:
Kopiark 127:
Kopiark 128:
Kopiark 129:
Kopiark 130:
Kopiark 131:
Kopiark 132:
Kopiark 133:
Kopiark 134:
Kondital
Dig selv og din krop
Ilt til musklerne
Musklerne kræver energi
Ilt-transporten i kroppen
Gode råd
At være sund
Klassens sundhed
Fortæl om sundhed
Min forklaring på begrebet
Tjek din viden
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
SMÅ DYR OG
Kopiark 164:
Kopiark 165:
Kopiark 166:
Kopiark 167:
Kopiark 168:
Kopiark 169:
Kopiark 170:
PLANTER
Amøber, ciliater og flagellater
Bjørnedyr
Alger
Laver
Undersøg luftforurening ved hjælp af laver
Min forklaring på begrebet
Tjek din viden
Generelle kopiark
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Om biologi
Prøv at diskutere disse spørgsmål i klassen:
?
Hvad er biologi?
?
Hvad skal man lære i faget biologi?
?
Hvorfor skal man have biologi i skolen?
?
Hvordan kan man bruge biologi?
?
Hvordan kan man arbejde med biologi?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
s.2
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 1
Det siger loven 1
Emne: Ferskvand
Ligesom i andre lande er det ikke kun læreren, der bestemmer, hvad der undervises i. I Danmark har
Undervisningsministeriet lavet meget nøje mål for, hvad elever skal lære i biologi. Disse mål er
beskrevet i faghæftet for biologi og hedder Fælles mål. De findes også på Undervisningsministeriets
hjemmeside: www.uvm.dk
Arbejder I med emnet Ferskvand, kan I fx opfylde målene:
• Kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber
som livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse
med forskellige typer af organismer.
• Sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt,
lys og temperatur samt forholdet til andre organismer.
• Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet.
• Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder
mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Diskutér, hvordan I kan opfylde de enkelte mål.
I kan fx have været ved en sø og have fanget en skorpiontæge og en ørred.
?
Hvad er forskellen på de to dyrs:
I
m E
r
o
f
n
KK
fødeoptagelse:
Å
M
I
respiration (ånding):
vækst:
formering:
bevægelse:
?
Hvilket udstyr har I brugt ved vandet (til at fange dyrene og lave målinger)?
?
Se på målene ovenfor. Hvilke mål fik I opfyldt?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 2
Det siger loven 2
Emne:
Ligesom i andre lande er det ikke kun læreren, der bestemmer, hvad der undervises i. I Danmark har
Undervisningsministeriet lavet meget nøje mål for, hvad elever skal lære i biologi. Disse mål er
beskrevet i faghæftet for biologi og hedder Fælles mål. De findes også på Undervisningsministeriets
hjemmeside: www.uvm.dk
?
Find målene og find ud af, hvilke mål I har opfyldt ved at arbejde med emnet.
Vi opfyldte følgende mål fra følgende områder:
(det er ikke sikkert, at I har opfyldt mål inden for alle områder)
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
De levende organismer og deres omgivende natur
Miljø og natur
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
Biologiens anvendelse
Arbejdsmåder og tankegange
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 3
Job med biologi
?
Nævn alle de job, du kender, hvor viden om biologi er en fordel:
?
Vælg nogle job ud og skriv, hvilke kapitler i grundbogen, der er gode at have som baggrund til hvert job:
Job:
Kapitel:
Job:
Kapitel:
Job:
Kapitel:
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Job:
?
r
a
pl
Kapitel:
Skriv nu, hvilke biologiske begreber, du synes, man bør kende til, hvis man fx er dyrlæge:
m E
r
o
f
n
KK
I
?
?
Å
M
I
Skriv her i hvilke job, du mener, at det er vigtigt at kunne arbejde undersøgende.
Eksempelvis arbejder havbiologer undersøgende ved fx at optage hvalstemmer og undersøge,
hvad de betyder for hvalflokken, en musiker arbejder undersøgende fx ved at sidde med
sin guitar og forsøge sig frem, indtil det lyder godt.
Job:
Job:
Job:
Job:
Job:
Job:
Vælg ét job ud og skriv, hvordan man i det job skal arbejde undersøgende, og hvorfor du mener,
det er vigtigt at være undersøgende i det job:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 4
Arbejde med biologi
Der findes mange job, hvor viden om biologi ofte er et krav eller en fordel.
Her er nogle eksempler:
Gartner, sygeplejerske, havbiolog, naturforsker, læge, landmand, dyrlæge, social- og sundhedshjælper,
lærer, naturvejleder, miljøjournalist og job, hvor man laver naturudsendelser på TV.
?
Hvad kunne du tænke dig at blive, når du skal have et arbejde?
r
a
pl
m ES
e
ks R
?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvilken viden om biologi indgår i dette arbejde?
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Synes du, at der er grund til at vide noget om biologi som almindelig borger?
?
Hvorfor?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 5
Årsplan for biologi
KLASSE:
ÅR:
UGE 5
UGE 13
UGE 21
UGE 6
UGE 14
UGE 22
UGE 9
UGE 18
UGE 10
UGE 27
UGE 19
UGE 11
UGE 36
UGE 28
UGE 20
UGE 12
UGE 4
UGE 8
UGE 17
UGE 26
UGE 35
UGE 44
UGE 3
UGE 16
UGE 25
UGE 34
UGE 43
UGE 52
UGE 2
UGE 7
UGE 24
UGE 33
UGE 42
UGE 51
UGE 1
UGE 15
UGE 32
UGE 41
UGE 50
UGE 23
UGE 31
UGE 39
UGE 47
UGE 40
UGE 48
UGE 49
Å
M
UGE 30
UGE 38
UGE 46
I
I
UGE 29
UGE 37
UGE 45
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
r
a
pl
Kopier til A3
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 6
Begrebskort
Hvordan bruges de?
Et begrebskort består af nogle begreber og nogle forbindelsesord.
Det viser, hvad man forstår ved begreberne, og hvordan de hænger sammen med hinanden.
Herunder er der et begrebskort lavet af en gruppe i 4. klasse.
s
finde
i
findes i
PLANTER
r
a
pl
m ES
e
ks R
kan få
Have
Har brug for
Naturen
se
E
I
n
P
o
i
O
at
K
Blomst
kan være
Luft
Sollys
Vand
kan være
m E
r
o
f
n
KK
er
Ilt
r
lave
I
Å
M
skal have
sug
es o
p
Regnorme
I
Regn
kan sid
de p
å
Gødning
kan være
Blade
sidder på
Grøn
Stængel
af
Rod
er
findes i
lever i
Det er vigtigt, at begreber og forbindelsesord bliver til sætninger, der giver mening.
Man skal altså kunne læse i pilenes retning.
Det er en god idé, at skrive begreberne på små sedler med klister bagpå.
Små gule “post it”-sedler er fine til denne øvelse.
Der skrives ét begreb på hver seddel, som derefter sættes på et stykke A3-papir.
Man kan fx:
• Lave begrebskort med ord fra grundbogens kapitler.
• Lade grupper finde begreber til hinanden – fx 8 begreber fra et kapitel.
• Tage begreber fra “Nyttige begreber” og sætte dem sammen med forbindelsesstreger.
• Finde begreber fra bøger og artikler fra internettet.
?
Prøv at lave et begrebskort om emnet landbrug.
Brug evt. kopiark 8: “Begrebskort – Lav dit eget begrebskort”.
Rød
Jord
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 7
Begrebskort
Lav dit eget begrebskort
Du kan enten lave dit helt eget begrebskort
eller du kan udfylde de felter, der er herunder
og derefter sætte pile mellem ordene.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Få evt. en kammerat eller din lærer til at lave 10 ord, som du skal forbinde.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 8
Edderkopmetoden
Hvordan gør man?
Edderkopmetoden bruges til at forstå et stort emne.
Metoden er god, fordi den giver et godt overblik over de mange ting, som et emne kan indeholde,
og som man kan undersøge.
Hvis du fx har et emne om søen, kan du begynde med at tage på en tur til søen,
og se hvordan der ser ud – du gør observationer.
Hjemme igen kan du lave følgende edderkopmodel:
Det første, du lagde mærke til ved søen, var måske, at den var grøn.
Dette er den vigtigste observation, og den skrives i en cirkel i midten.
Dette spørgsmål kaldes hovedspørgsmålet.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Der kan stilles mange spørgsmål til dette hovedspørgsmål. Disse spørgsmål kaldes underspørgsmål.
Mulige underspørgsmål:
• Er der landbrug tæt på søen?
• Udledes der spildevand fra byens toiletter?
• Udledes der spildevand fra vaskemaskiner?
• Hvad er søens dybde?
• Hvad er temperaturen i søen?
• Hvad er mængden af nitrat og fosfat i søen?
• Er der mange mennesker, der fodrer ænder i søen?
osv.
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Er der mange
mennesker, der fodrer
ænder i søen?
Hvad er
mængden af nitrat
og fosfat i søen?
Hvad er
temperaturen
i søen?
?
Er der landbrug
tæt ved søen?
Udledes
der spildevand fra
byens toiletter?
Hvorfor er
søen grøn?
Udledes
der spildevand fra
vaskemaskiner?
Hvad er søens dybde?
Prøv af lave en edderkop over det emne, du er i gang med.
(Brug kopiark 10: "Edderkopmetoden – Lav din egen egen edderkopmodel")
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 9
Edderkopmetoden
Lav din egen edderkopmodel
Edderkopmetoden er en meget benyttet metode til at forstå et stort emne.
Hvis man fx skriver om søen, kan man spørge, hvorfor søen bliver grøn om sommeren.
Det vigtigste spørgsmål skrives i midten. Dette spørgsmål kaldes hovedspørgsmålet.
r
a
pl
Ud fra midten skrives i hver cirkel nogle nye spørgsmål, de kaldes underspørgsmål.
?
m ES
e
ks R
Prøv om du med dit emne kan lave nogle tilsvarende spørgsmål.
Hvad er dit hovedspørgsmål?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 10
Målsætning 1
Der er mange gode grunde til at sætte sine egne mål, inden man går i gang med et arbejde.
•
•
•
•
•
•
Man
Man
Man
Man
Man
Man
ved, hvad man vil.
begrunder sine egne valg.
viser, at det er noget, man vil – og ikke bare noget man skal.
lærer efterhånden at opstille mål, man kan nå.
kan se tilbage efter et stykke tid og se, om man er på rette vej – fordi man ved, hvor man vil hen.
kan til sidst se, om man nåede det, og vurdere hvordan det gik – en evaluering.
m ES
e
ks R
Som sportsudøver kan det nogle gange være let at opstille mål:
Jeg vil løbe 100 meter på under 12 sekunder.
Det kan derimod være svært altid at nå sine mål.
Sådan er det også i skolen. De mål, man sætter op, kan let blive for omfattende:
Jeg vil vide alt om fugle.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Et sådant mål er ikke muligt at nå, da et menneske kan bruge et helt liv
på at studere bare én art af fugle (og der er ca. 9.000 arter).
r
a
pl
m E
r
o
f
n
KK
Så målet skal være muligt at nå. Du kan fx skrive:
Det er mit mål at finde ud af, hvor meget tid en solsort bruger på at synge,
og hvor ofte den sidder i et træ, når den synger.
Desuden vil jeg kende mere til dens fødevalg og formering.
I
Å
M
I
Så har du hjulpet dig selv til at vide mere præcist, hvad du vil.
Du skal herefter læse om solsorten, observere den og evt. gå ud med en mikrofon
for at optage dens sang.
Når du har skrevet og optaget, kan du alene eller sammen med din lærer vurdere,
om du er tilfreds med dit eget arbejde.
Du kan også præsentere dit arbejde for dine kammerater og få deres vurdering.
Nu er det din tur:
?
Skriv her, hvad du vil arbejde med (fx solsorten):
?
Skriv dit mål her (eller brug kopiark 12: “Målsætning 2”):
?
Skriv her, hvad du skal for at opfylde dit mål:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 11
Målsætning 2
Dato:
Emne:
?
r
a
pl
Mit mål med arbejdet er:
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Å
M
Sådan vil jeg opfylde mit mål:
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 12
Portfolio
Start 1
En portfolio er en samling af dit arbejde.
Det kan fx være opgaver, rapporter, noter eller måske en Powerpoint-præsentation.
Det er godt at have to portfoliomapper: En arbejds-portfolio og en præsentations-portfolio.
En arbejds-portfolio er samling af alt, hvad du har arbejdet med i løbet af året.
En præsentations-portfolio er et udvalg af disse arbejder, som du ønsker at præsentere for
fx dine kammerater, dine forældre eller andre.
Du bestemmer selv, hvad din portfolio skal indeholde.
Det vigtigste er, at den viser noget om, hvad du har arbejdet med og interesserer dig for.
Det kan fx være dine bedste opgaver, eller de noter, du selv synes, er bedst.
Brug kopiark 17: “Adgangsbillet til min portfoliomappe” til at forklare,
hvorfor du synes, netop disse ting skal ligge i portfoliomappen.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Portfolien kan du bruge til at vise andre, hvad du har arbejdet med,
eller du kan bruge den som inspirationskilde ved projektarbejde.
Du kan også bruge portfolien sammen med din lærer, hvis I skal evaluere et arbejdsforløb.
En portfolio kan altså være mange forskellige ting, og den kan se ud på mange forskellige måder.
Brug kopiark 14: “Portfolio – start 2” til at lave din arbejds-portfolio.
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Kært barn har mange navne
Portfolio er en mappe, som du samler dine arbejder i.
Derfor kalder nogle det for mappemetoden.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 13
Portfolio
Start 2
Du er nu i gang med at opbygge en arbejds-portfolio.
For at komme godt i gang er der en række ting, du skal tænke på:
• Hvilke ting vil du have i din arbejds-portfolio?
Mappens størrelse skal tilpasses derefter.
Skal din mappe fx være et stort ringbind eller en pyntet skotøjsæske?
• Skal der være plads til videobånd, DVD, CD, kassettebånd m.m.?
Hvor skal de være, så de ikke kommer til skade?
• Hvem må se i din portfoliomappe?
Skal dine forældre se den – eller kun noget af den?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
• Er der specielle ting, der skal vælges ud og lægges i din præsentations-portfolio?
• Hvor skal der være plads til avisudklip, udprint m.m.?
m E
r
o
f
n
KK
• Skal der være opdelinger i mappen fx efter emner?
• Hvilke mål sætter du op, som du vil nå? (Brug evt. kopiark 11:“Målsætning 1” og kopiark 12: “Målsætning 2”).
I
Fra tanke til handling:
Å
M
I
?
Hvordan skal din arbejds-portfolio se ud?
?
Hvad skal din arbejds-portfolio indeholde? (Brug evt. kopiark 17: “Adgangsbillet til min portfolio”).
?
Hvem må se i mappen?
?
Hvordan skal den deles op – hvilke emner?
?
Hvad er dine mål? (Brug evt. kopiark 11: “Målsætning 1” og kopiark 12: “Målsætning 2”).
?
Andre ting du har tænkt over:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 14
Portfolio
Proces
Der er nu ved at være en del ting i din arbejds-portfolio, og nogle ting skal vælges fra, mens andre ting
skal flyttes over i præsentations-portfolioen.
Først status
?
Hvordan synes du, arbejdet går med din arbejds-portfolio?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
Hvad vil du gøre bedre det næste stykke tid, for at arbejdet bliver bedre?
?
Hvilke ting i mappen er du så tilfreds med, at du kan tage dem frem og præsentere dem?
(Se kopiark 16: “Portfolio – præsentation”).
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Å
M
I
Hvorfor er netop disse ting værd at flytte over i din præsentations-portfolio?
Dine mål
?
Hvordan går det med at nå de mål, du stillede op for dig selv?
?
Hvad kan du gøre bedre for at nå dine mål?
?
Hvilke ting kan din lærer hjælpe dig med?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 15
Portfolio
Præsentation
Det er nu tid til at vælge nogle ting ud til din præsentations-portfolio og vise dem frem for
fx dine kammerater. Din præsentations-portfolio er en mappe magen til din arbejds-portfolio.
Målet er, at du får tænkt over, hvad du lærte, og at dine kammerater lærer noget af dig.
Men også at de giver dig en vurdering af det, du viser frem og fortæller om.
r
a
pl
Fire gode råd:
1. Vælg noget ud, hvor du både har et produkt, du kan vise samt noget viden,
du kan give videre til dine kammerater.
2. Skriv nøje ned, hvor lang tid du vil bruge, hvad du vil gøre, og lav en plan som du følger.
3. Brug tid på at fortælle, hvad du har lært og tænk over, hvad du ønsker,
dine kammerater skal lære af det, du fortæller.
4. Bed dine kammerater om kun at kommentere det, de lærte af dig,
og hvad du evt. kan gøre bedre. Ikke alt muligt andet.
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Klassen kan også vælge at fremlægge til et forældremøde eller overfor andre klasser.
m E
r
o
f
n
KK
Vælg kun ting ud som du både er stolt af, og som du ved meget om.
Det hjælper meget, når du skal fortælle om dem og præsentere dem.
I
Fra tanke til handling:
Å
M
I
?
Hvad vælger du ud til fremlæggelse og hvorfor? (Brug evt. kopiark 17: “Adgangsbillet til min portfoliomappe”).
?
Skriv en plan for din fremlæggelse her: Hvor lang tid vil du bruge på hvert punkt?
?
Skriv her, hvad du ønsker, at dine kammerater skal lære af dig:
?
Skriv her, hvad dine kammerater sagde, der var godt:
?
Skriv her, hvad dine kammerater sagde, der kunne være bedre:
?
Skriv her, hvilke af dine mål du nåede: (Se evt. målene på kopiark 12: “Målsætning 2”).
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 16
Portfolio
Adgangsbillet til min portfoliomappe
Dato
?
Hvorfor vil du have dette med i din portfolio?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Sæt dette ark ind sammen med de papirer m.m., du lægger i din portfoliomappe.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 17
Biologi
Logbog
En logbog er en slags dagbog, hvor du skriver, hvad du arbejder med, hvordan det går,
hvad du skal huske at gøre, eller hvilke mål, du har sat dig.
r
a
pl
Dato
m ES
e
ks R
Notater
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 18
Planlægning i biologi
Hvad ved jeg om emnet i forvejen?
?
Skriv i korte sætninger, hvad du allerede ved om emnet:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Det er en god idé at skrive klassens samlede forhåndsviden på en planche eller på tavlen.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 19
Planlægning i biologi
Hvad ønsker jeg at vide mere om indenfor emnet?
?
Skriv, hvad du ønsker at vide mere om, og hvilke områder du gerne vil undersøge:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Det er en god idé at samle jeres spørgsmål og emneforslag på en planche eller på tavlen.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 20
Planlægning i biologi
Evaluering 1
Udfyldes, når undervisningsforløbet er slut.
?
Hvilken viden, som du havde i forvejen, var korrekt?
r
a
pl
?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvad lærte du mere om?
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvad mangler du at lære mere om?
?
Hvad ved du nu, som du ikke vidste til at begynde med?
Det er en god idé at samle jeres besvarelser på en planche eller på tavlen.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 21
Planlægning i biologi
Evaluering 2
Udfyldes, når undervisningsforløbet er slut.
?
Hvad har du fået af ny viden?
?
Kunne du bruge viden, som du har fra andre fag? Hvilken?
?
Kunne du bruge viden, som du har fra dine egne interesser? Hvilken?
?
Hvilke øvelser syntes du bedst om? Hvorfor?
?
Hvilke øvelser syntes du mindre godt om? Hvorfor?
?
Hvad, synes du, var mest spændende?
?
Var undervisningen af passende sværhedsgrad?
?
Hvad kan du bruge det til, som du har lært?
?
Hvad har du lyst til at vide mere om?
?
Hvordan var din arbejdsindsats?
?
Hvis du arbejdede sammen med andre – hvordan fungerede samarbejdet?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 22
Hypoteser
Opstil hypoteser i forsøg
Biologi er et naturvidenskabeligt fag. Derfor starter mange forsøg med, at man opstiller en hypotese.
En hypotese er et begrundet gæt. At det er begrundet vil sige, at du kan fortælle, hvorfor du gætter på
det, du gør.
Fx kan du gætte på, at planterne i et spiringsforsøg vokser dårligere i svagt lys frem for i sollys.
Din begrundelse kan være, at du sjældent ser planter i mørke grotter, eller at potteplanterne
derhjemme sjældent står i kælderen.
Men alligevel skal du opstille et forsøg, der klart viser det, du gætter på.
Du kan fx lave spiringsforsøg i totalt mørke, i svagt lys og i stærkt lys. Resultaterne af dine forsøg skal
give svaret på din hypotese.
r
a
pl
?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Her er et eksempel:
• Hypotese: Planter vokser dårligere i svagt lys end i sollys.
• Forsøg: Spiringsforsøg med planter der vokser tre forskellige steder med forskellig lysstyrke.
• Materialer: Potte, jord, frø, vand, gødning og papkasser (én papkasse uden huller og én med små huller).
• Tidsforbrug: Fra 2-8 uger. Det afhænger af planterne. Karse vokser fx hurtigt.
• Resultatet vil vise, om hypotesen er korrekt.
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Og nu til din hypotese. Prøv at komme med et begrundet gæt om planter eller andet biologisk stof
fra grundbogen (brug evt. kopiark 24: “Hypoteser– idéer og muligheder”).
Hypotese:
Forsøg:
Materialer:
Tidsforbrug:
Resultat:
Å
M
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 23
Hypoteser
Idéer og muligheder
Som du så på kopiark 23 om at lave hypoteser, er der mange muligheder.
Her er flere eksempler:
r
a
pl
• Alle insekter, der lever i vand, skaffer ilt på samme måde.
Dette kan undersøges ved at observere insekterne i et akvarium eller ved at læse om dem.
• Der kommer alger i akvariet, selv om det står helt mørkt.
Dette kan undersøges ved at lade et akvarium stå i lys og et andet i mørke – alle andre ting skal være
det samme – fx antallet af fisk, fodring, sten m.m.).
?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvordan vil du undersøge følgende hypoteser:
Der findes folk, som ikke bliver forpustede af at løbe.
Dit forslag til undersøgelse:
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
De nødder, man kan købe til at spise, er ikke rigtige frø – for de kan ikke spire.
Dit forslag til undersøgelse:
Dyr er ligeglade med deres forhold i stalden – de skal bare have noget at æde.
Dit forslag til undersøgelse:
?
Nu skal du skrive en hypotese og et forslag til undersøgelse:
Hypotese:
Dit forslag til undersøgelse:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 24
At færdes i naturen
Når I færdes i naturen, gælder det først og fremmest om at tage hensyn – hensyn til dyr og planter,
men også hensyn til andre mennesker og deres interesser.
?
Diskutér i klassen, hvilke regler, I synes, der skal være for at færdes i skoven. Skriv dem her:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Prøv at sammenligne jeres resultater med Naturfredningsloven.
Naturfredningsloven sætter grænser for, hvad man må og ikke må i naturen. Fx er der forskel på,
hvor og hvornår man må færdes i statsejede skove og i private skove. Måske ser reglerne komplicerede
ud, første gang I ser dem. Men prøv at læse dem igennem og snak om dem i klassen.
Naturfredningslovens bestemmelser kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:
www.sns.dk eller www.skovognatur.dk
I kan også prøve at fremlægge færdselsreglerne for det åbne land og for stranden for hinanden.
På den måde bliver de måske lettere at forstå og huske.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 25
At beskrive dyr og planter
Når man laver undersøgelser i naturen, er det ofte nødvendigt at kunne bestemme dyr og planter.
Det vil sige, at man sætter navn på dyrene. Det kan være meget svært, selv for folk, som er specialister
i en bestemt gruppe af planter eller dyr. Derfor må man mange gange nøjes med at finde ud af, hvilken
gruppe af planter eller dyr, det man har fundet, hører til.
Men hvordan bestemmer man så et dyr eller en plante? Som regel sammenligner man dyret eller
planten med en tegning i en bog eller en bestemmelsesdug med tegninger af fx planter.
Når man har fundet en tegning, der ligner dyret eller planten, er det klogt også at læse noget
om dyret eller planten. Så sker det ofte, at man finder ud af, at det ikke var det, man troede, blot fordi
man har overset en lille detalje.
r
a
pl
m ES
e
ks R
Nogle bruger såkaldte nøgler, når de skal bestemme et dyr eller en plante. Her skal man hele tiden
tage stilling til dyrets eller plantens udseende, fx om dyret har seks eller otte ben, eller om blomsten har
fem eller seks kronblade. Men det er som regel svært at bruge en nøgle, og man skal helst vide en del
om dyr og planter i forvejen.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Alligevel kan det være nyttigt at lægge mærke til især form, farve og antal hos dyr og planter.
Her er nogle eksempler på ting, som kan være nyttige at lægge mærke til:
Dyr
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
Størrelse, antal ben,
I
Planter
Størrelse
de enkelte kropsdeles
(fx træ eller urt),
farver, har kroppen
bladenes form,
led?
blomsternes
farve,
stængelens
form.
De bedste bøger til bestemmelse af dyr og planter findes i serierne:
“Hvad finder jeg i …” fra Politikens Forlag.
“Små dyr i …” fra Gads Forlag.
Bestemmelsesduge er noget, skolen ofte har.
Prøv at beskrive et dyr eller en plante. Brug kopiark 28: “At beskrive dyr og planter – beskriv et dyr”
og kopiark 27: “At beskrive dyr og planter – beskriv en plante”.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 26
At beskrive dyr og planter
Beskriv en plante
Støvknap
Støvfang
Kronblad
Stængel
Bægerblad
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Find en vildtvoksende plante.
Blad
Rod
Prøv at beskrive planten (du kan også tegne):
m E
r
o
f
n
KK
Hvilken form har roden?
I
Hvilken form og farve har stængelen?
Å
M
I
Hvilken form har bladene?
Sidder blomsterne flere sammen eller enkeltvis?
Hvor mange kronblade og bægerblade har blomsten (se tegningen øverst på arket)?
Hvilken farve har kronbladene?
Har planten hår eller torne?
Hvor høj er planten?
Nu har du samlet en masse oplysninger om planten. Kig i en farveflora og prøv at finde planten dér. Passer
dine beskrivelser med bogens beskrivelser?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 27
At beskrive dyr og planter
Beskriv et dyr
Find et vildtlevende dyr. Det er bedst med et lille dyr, fx et insekt.
?
Prøv at beskrive dyret (du kan også tegne):
r
a
pl
Hvilken form har kroppen?
m ES
e
ks R
Hvilke farver har dyret?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvor stort er dyret?
m E
r
o
f
n
KK
Hvor mange ben har dyret?
I
I
Har dyret antenner (følehorn), vinger (hvor mange?) og andre specielle dele på kroppen?
Har dyret en skal?
Å
M
Tror du, at dyret er en voksen, en unge eller en larve?
Hvor fandt du dyret?
Nu har du samlet en masse oplysninger om dyret. Kig i en bog om små dyr og prøv at finde dyret dér.
Passer dine beskrivelser med bogens beskrivelser?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 28
Rapportskrivning
En rapport er en beskrivelse af et arbejde med et bestemt emne.
Det kunne være: “Rapport fra et vandhul”.
Man kan også skrive en rapport om et landbrug, man har besøgt, om dyr man har arbejdet med
eller om laboratorieforsøg, man har udført i biologilokalet.
Rapporten skal skrives i et klart og sagligt sprog.
Rapportens form er fast. Den består af:
r
a
pl
1. Forside.
En flot forside, hvor der står, hvad rapporten handler om, og hvem der har lavet den.
m ES
e
ks R
2. Indholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelsen består af en liste over rapportens afsnit og deres sidetal.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
3. Indledning.
I indledningen fortælles om baggrunden for rapporten, evt. hvilke problemer, der skal undersøges,
og hvem der deltager i arbejdet.
m E
r
o
f
n
KK
4. Beskrivelse af arbejdsform og metoder.
Her fortælles om den måde, I har arbejdet på.
Har I undersøgt dyr og planter, og har I lavet laboratorieforsøg?
Har I lavet interviews, eller har I læst i bøger og aviser?
Hvem har I talt med, og på hvilken måde har I fået jeres resultater?
I
Å
M
I
5. Redegørelse for arbejdets indhold, de svar, som er fundet, og de konklusioner,
man kan drage.
Her skriver I, hvad I har fundet ud af, mens I arbejdede. I kan foruden tekst bruge billeder
og evt. diagrammer, som viser jeres resultater. Overvej billeders og diagrammers placering
i forhold til teksten.
6. Konklusion af rapportens indhold med svar på eventuelle problemer,
der blev beskrevet i indledningen.
Her skal stå en sammenfatning af de resultater, I har fået ud af jeres undersøgelser.
I bør også skrive en personlig vurdering af jeres resultater.
7. Litteraturliste.
Her står, bøger I har brugt, de avisartikler I har læst,
og de web-sider I har brugt.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 29
Fremlæg din viden 1
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Når man har lært noget nyt, er det en god idé at fortælle andre om det.
Når man gør sig klart, hvad man vil fortælle, hvordan og hvorfor, lærer man det nye en ekstra gang.
Man husker bedre det, man har fremlagt for andre.
Man kan lave en fremlæggelse på mange måder. Man kan fx:
• Skrive en rapport
• Holde foredrag
• Lave plancher og overheads
• Lave diasshow
• Lave video
• Arrangere en udstilling
• Bruge drama – fx lave et rollespil
• Fremlægge ved hjælp af et præsentationsprogram på computer (fx Powerpoint)
• Demonstrere forsøg og fortælle om dem.
Mens I har arbejdet med det biologiske emne, har I eventuelt undersøgt materiale fra naturen
eller lavet forsøg i laboratoriet. En del af jeres fremlæggelse kan være en udstilling af materialet og
opstilling af forsøg med beskrivelser af, hvad I har fundet ud af. Hvis I har arbejdet med kroppen,
har I lavet forsøg og øvelser, der handler om sanserne. De undersøgelser, forsøg og øvelser
kan I udføre og forklare.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 30 (1)
Fremlæg din viden 2
Når man fremlægger, har man et publikum.
I kan fremlægge for hinanden i klassen. Det er især en god idé, hvis I har arbejdet i grupper,
og I har arbejdet med forskellige faglige områder. I kan også fremlægge for børn i fx 1. eller 2.
klasse. Så skal I huske på at tilrettelægge stoffet og fremlægge det, så de mindre elever kan forstå
det.
Det kan også være en god idé at fremlægge for jeres forældre. De er et godt publikum.
Hvis man er meget nervøs ved at stå frem for en større gruppe mennesker og tale, kan man
hjælpe sig selv på flere måder:
Man kan skrive stikord på en seddel. Den kan bruges, hvis man glemmer, hvad man skal sige.
Man kan også tilrettelægge sin fremlæggelse ved hjælp af et præsentationsprogram på en computer.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
En anden måde at bruge sin viden på kan være et forsøg på at påvirke andre.
Man kan lave kampagner for at få andre til at beskytte miljøet eller få dem til at købe varer fra dyr,
der har haft et godt liv.
Kampagner kan bl.a. laves ved hjælp af plancher, læserbreve, husstandsomdelte foldere, radio
eller TV. Når man skal lave en kampagne, er det vigtigt at gøre sig klart, hvem der er målgruppen.
Det er også vigtigt, at ens budskab fremtræder klart og nogenlunde enkelt.
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 30 (2)
At lave et interview
Når I skal interviewe en person, er det vigtigt på forhånd at have fundet ud af, hvad I vil spørge
personen om. Ellers kan det være, I ikke får svar på det, I egentlig gerne vil vide, eller I kommer til
at snakke om noget helt andet end jeres opgave.
Stil gode spørgsmål
r
a
pl
Lav altid jeres spørgsmål så brede som muligt, så I får så mange oplysninger som muligt ved kun
at stille ét spørgsmål. Brede spørgsmål lægger også mere op til en samtale end spørgsmål, der retter
sig mod at få en bestemt oplysning.
m ES
e
ks R
Fx vil spørgsmålet “Hvordan synes du, det er at være landmand?” lægge meget mere op til samtale
end spørgsmålet “Er du glad for at være landmand?”, hvor der jo kun kan svares ja eller nej.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Brug ord som hvordan, hvorfor og hvilke i jeres spørgsmål. Undgå at stille for mange direkte
spørgsmål som fx “Hvornår er gården bygget?” og “Hvor mange grise har du?”. De lægger ikke op
til en samtale og giver ofte kun korte svar – og meningen med et interview er netop, at man skal
forsøge at få en samtale i gang. Den, der bliver interviewet, skulle gerne fortælle meget mere,
end han eller hun havde tænkt på.
m E
r
o
f
n
KK
Optag på bånd og tag billeder
I
I
Optag jeres interview på bånd, så er det meget lettere at finde ud af, hvad I fik at vide.
Det er meget svært at tage noter under et interview, og man taber let tråden. Det kan også være en
god idé at tage billeder for at supplere båndet og hukommelsen. Det kan fx bruges, hvis en landmand
forklarer om sine forskellige maskiner.
Å
M
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 31
At lave et interview
Vores eget interview
Vi vil interviewe:
Fordi vi gerne vil vide noget om:
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
Skriv de spørgsmål, I vil stille, her:
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 32
Informationssøgning 1
Søgemaskiner
Internettet er en guldgrube af informationer. Desværre er der ligeså mange ubrugelige informationer,
som der er informationer, der kan bruges til noget. Kunsten er at finde de gode informationer mellem
alt det andet. Det kan være en god tommelfingerregel, at informationer fra offentlige myndigheder og
institutioner som regel er troværdige. Derimod skal man være mere kritisk overfor informationer
på private hjemmesider. Her kan man finde både rigtig gode og troværdige informationer og mindre
gode og delvis forkerte oplysninger. Hvis du er i tvivl om oplysningerne på en hjemmeside er
troværdige, kan det være en god idé at spørge din lærer eller skolebibliotekaren.
r
a
pl
m ES
e
ks R
Det er vigtigt altid at fortælle, hvilken kilde (hjemmesideadresse) du har brugt. På den måde har andre
en mulighed for at vurdere, om dine informationer kommer fra et sted, man kan stole på.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Når man skal finde informationer på nettet, bruger man en søgemaskine. Du kender sikkert flere
af dem allerede fx Yahoo, Jubii, Kvasir og Google. Det er bedst at anvende en af de store søgemaskiner,
fx Google, da de har flest links at søge i.
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Søgefeltet på
www.google.com
Søgefeltet
I søgefeltet skriver man så det, man vil søge efter. Det er her, man har muligheden for at begrænse sin
søgning, og dermed få et resultat med få, men gode links.Vælger man kun at søge på dansk, begrænser
man søgningen til kun at omfatte danske sider. Da der ikke findes så mange danske hjemmesider i
forhold til udenlandske, vil du heller ikke få et ret stort resultat af din søgning.
Du kan skrive flere ord i søgefeltet, hvilket også vil begrænse din søgning.Til gengæld får du i dit
resultat kun sider, der indeholder ordene i søgefeltet.
Hvis du fx skal søge oplysninger om et dyr eller en plante, vil det være en god idé at søge på dyrets
engelske eller latinske navn. Du kan finde de engelske og latinske navne i en fagbog om dyr eller planter.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 33 (1)
Informationssøgning 2
Bøger
Du kan finde mange informationer i bøgerne på skolens bibliotek. På skolen har I sikkert en database,
hvor du kan søge efter bøger på biblioteket. Bibliotekaren på skolen kan helt sikkert også hjælpe dig.
Hvis du ikke kan finde nogen bøger på skolen, kan du prøve det lokale bibliotek. Her har de også
databaser, du kan søge i. Du skal som regel vælge at søge efter fritekst i databasen, dvs. du skriver det
emne, du søger bøger om. I fritekst kan du godt skrive flere ord. Databasen fungerer på samme måde
som søgefeltet på en søgemaskine på nettet.
r
a
pl
m ES
e
ks R
Endelig kan du søge blandt de bøger, der står på alle Danmarks biblioteker i hele landet. På hjemmesiden
www.bibliotek.dk kan du lave en sådan søgning. Igen skal du vælge fritekstsøgning. Hvis du her finder
bøger, som du kan bruge, kan du bestille dem hjem til dit eget bibliotek.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 33 (2)
Informationssøgning
Prøv selv at søge på internettet
Prøv at finde oplysninger om stor vandsalamander på internettet. Brug en af søgemaskinerne Yahoo,
Jubii eller Google. Prøv i første omgang kun at taste ordet salamander ind i søgefeltet.
?
Fik du nogle links med informationer, som du kunne bruge?
?
Hvilken søgemaskine gav flest brugbare links?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Prøv at søge én gang til, men denne gang skriver du stor vandsalamander i søgefeltet.
Nu skulle du gerne få en masse brugbare links med mange oplysninger om stor vandsalamander.
Når du skriver flere ord, eller er mere præcis med de ord, du skriver i søgefeltet, får du oftest
flere brugbare links.
?
Prøv at finde de samme oplysninger om lille vandsalamander.
?
Kan du på internettet finde ud af, hvor mange forskellige slags salamandre, der findes i Danmark?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 34
At lave spørgeskema 1
Når I skal lave et spørgeskema, skal I først finde ud af, hvad I vil undersøge.
Spørgsmålene i spørgeskemaet skal passe til det, I vil undersøge.
Spørgsmålene i spørgeskemaet må ikke kunne misforstås. De skal helst kunne besvares ved
at sætte kryds i et felt, eller ved at skrive et tal, og ikke ved at testpersonen skal besvare spørgsmålene
med tekst. En besvarelse med tekst er meget vanskeligere at tolke, og det kræver meget arbejde at læse
alle besvarelserne.
r
a
pl
Stil jeres spørgeskema op i en overskuelig tabel. Så er det lettere for jer at aflæse besvarelserne,
og I er sikre på, at svarene bliver skrevet det rigtige sted.
m ES
e
ks R
Inden i går i gang med undersøgelsen, skal I overveje, hvor mange personer, der skal indgå i undersøgelsen.
Jo flere personer I har med, jo mere reelt billede får I af det, I vil undersøge. I kan prøve at lave to
undersøgelser. En, hvor I kun spørger én 7. klasse på jeres egen skole, og en anden, hvor I spørger alle
7. klasser i kommunen. Kan I se en forskel på resultaterne?
e IE
s
n
P
o
i
at Så mangeKølO
m drikker
en dansker
E
r
over 14 år
o
K
f
n
K på et år!
I
Å
M
I
90-95 procent af den danske befolkning indtager regelmæssigt alkohol.
Danskernes årlige alkoholforbrug er omkring 12 liter ren alkohol per dansker over 14 år (2003).
Omregnet svarer det til 800 flasker øl, 150 flasker vin eller 40 flasker snaps. Cirka 50 procent
af forbruget er øl, og der drikkes tre gange så meget vin som spiritus.
Hvad er en genstand?
En genstand svarer til cirka 12 gram alkohol. En genstand svarer cirka til en almindelig øl
på 33 centiliter, et glas vin på 12,5 centiliter eller fire centiliter stærk spiritus (en stor snaps).
Kilde: www.netdoktor.dk
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 35 (1)
At lave spørgeskema 2
Et eksempel på et spørgeskema kunne se således ud:
Undersøgelse af alkoholvaner
Er du en:
m ES
e
ks R
dreng
pige
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvor mange genstande drak du:
Mandag
m E
r
o
f
n
KK
Tirsdag
Onsdag
I
Torsdag
Å
M
Fredag
r
a
pl
I
Lørdag
Søndag
Hvor mange genstande drak du i sidste uge:
Ingen
Under 5
5-10
10-15
Over 15
Hvor mange af genstandene var:
Vin
Øl
Stærk alkohol
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 35 (2)
Projektarbejde
Kom godt igang
Et projektarbejde i biologi kan handle om mange ting.
Det vigtigste er:
• At du selv vælger emnet.
• At du opstiller en problemstilling, som du vil arbejde med.
• At du inddrager noget, du har lært i andre fag.
r
a
pl
Problemstillingen kan fx lyde:
• Hvordan er livet i en afrikansk landsby med økoturisme, som det vigtigste erhverv?
Og hvilke fordele og ulemper medfører økoturismen for landsbyen?
• Hvorfor er nogle mennesker interesserede i sommerfugle? Hvad er det, de synes er interessant,
og hvad kan de bruge deres viden til?
• Hvordan kan landmænd skabe bedre forhold for dyrene, og hvilken betydning har det for prisen
på de produkter, der produceres?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Der er tusindvis af problemstillinger man kan lave – det er dig, der vælger. Men først til emnet:
m E
r
o
f
n
KK
?
Mit emne skal være:
?
Mit udkast til en problemstilling er (Brug evt. kopiark 37 og 38 om problemstillinger i projektarbejde):
?
De andre fag, jeg ønsker at inddrage, er:
?
Jeg regner med, at mit produkt skal være (fx en rapport, en fremlæggelse eller opgave):
?
Tidsplan (Brug evt. kopiark 39: “Projektarbejde – Tidsplan”) – jeg planlægger at være færdig:
?
Jeg søger vejledning hos følgende lærere:
?
Jeg søger information følgende steder:
Husk at føre logbog over arbejdet (Brug kopiark 18: “Biologi – Logbog”).
Hvordan forløb dit projekt? (Brug kopiark 40: “Projektarbejde – Evaluering”).
I
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 36
Projektarbejde
Hvad er en god problemstilling?
Det er vigtigt, at din problemstilling er god og præcis.
En god problemstilling fortæller dig, hvad du skal gøre, og hvilke områder du mere præcist
skal arbejde med.
r
a
pl
Ofte sker der det, at emnet udvider sig, når man begynder at læse og skrive om det.
Det bliver hurtigt meget spændende, og man vil gerne have det hele med.
m ES
e
ks R
Et emne om Afrika bliver pludselig en beskrivelse af alle de spændende dyr, alle problemerne
med krybskytterne, eller med de besværlige turister, der også vil drikke alkohol og feste, samt de zoologiske havers arbejde med at genudsætte dyr i parkerne osv.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Alt dette kan man ikke nå at sætte sig ind i.
Derfor skal du tale med din vejleder eller lærer, inden du går i gang – og i fællesskab med ham/hende
få lavet en kort og præcis problemstilling.
?
m E
r
o
f
n
KK
Overvej, hvad du allerhelst vil undersøge:
Emne:
I
Å
M
I
Fortsæt på kopiark 38: “Projektarbejde – Min problemstilling”.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 37
Projektarbejde
Min problemstilling
Her et par råd:
• Stil ikke kun faktaspørgsmål, fx: “Hvor mange turister tager til Afrika for at se på dyr?”
Her er kun ét svar, fx 600.000 om året. Derefter er projektopgaven færdig! Og det duer jo ikke.
• Start gerne med hvordan eller hvorfor. Det er ord, som lægger op til en forklaring.
Denne forklaring skal du give i dit projekt.
• Spørg også gerne: Hvilken betydning har det … eller hvilke muligheder er der for at …
Det er spørgsmål, der lægger op til vurdering og handling og viser dine holdninger til emnet,
samt giver forslag til løsninger på eventuelle problemer inden for emnet.
• Undgå at bruge for mange svære ord som du derefter får svært ved at sige noget fornuftigt om fx
“Hvorfor ekspliciterer biologerne ikke deres formelle krav til de beslutningstagende myndigheder,
så de derved kan fritage den almene borger for et større tolkningsarbejde?”
Her vil din lærer kræve svar på, om du har forstået det, du skriver.
• Vær kort og præcis. Det giver dig det bedste redskab at arbejde videre med.
r
a
pl
m ES
e
ks R
?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Her kan du skrive tre forslag til problemstillinger.
Derefter viser du dem til din vejleder/lærer, og sammen beslutter I jer til den endelige problemstilling.
1.
2.
3.
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
Min endelige problemstilling lyder:
Hvordan kan man vide,
at hunde stammer fra ulve?
Hvilke træk har hunde
og ulve til fælles?…
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 38
Projektarbejde
Tidsplan
Når din problemstilling er færdig, skal du lave en tidsplan.
Her er nogle idéer til, hvad du skal overveje:
?
Hvor lang tid skal jeg bruge på at læse om mit emne?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
Hvem skal jeg kontakte (fx firmaer, lærere, trænere, venner, forfattere m.m.)?
?
Hvad skal jeg spørge dem om, og hvor lang tid vil det tage dem at lave det, jeg beder dem om?
?
Hvor lang tid vil det tage mig at arbejde med de oplysninger, jeg fik fra dem?
?
Hvilke besøg skal jeg lave – og hvornår skal de ligge i forløbet?
?
Hvornår vil jeg gå i gang med at lave mit produkt (rapport, video, CD, DVD, foredrag m.m.)?
?
Hvor lang tid vil jeg bruge på det?
?
Hvor meget hjemmearbejde vil det kræve af mig at nå min tidsplan?
Skriv selv videre på planen, hvis der er andre forhold, som skal med.
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
timer om ugen
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 39
Projektarbejde
Evaluering
?
Mit projekt handlede om:
?
Min problemstilling lød:
?
Fik jeg svaret på min problemstilling. Hvorfor/hvorfor ikke?
?
Undervejs havde jeg problemer med:
m E
r
o
f
n
KK
I
• Min arbejdsindsats.
Problem:
• Min logbog.
Problem:
Å
M
• Andre i gruppen.
Problem:
• Tekniske problemer.
Problem:
• Nervøsitet ved fremlæggelse.
Problem:
• Andet.
Problem:
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
• Folk jeg skulle kontakte.
Problem:
• Min tidsplan.
Problem:
r
a
pl
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 40
Kopiark til grundbogens kapitler
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Hvordan ser jeres vandløb ud?
Find et 4 cm-kort (1:25.000) over det område I bor i,
eller området hvor jeres skole ligger.
Find et vandløb på kortet. Planlæg en gåtur langs vandløbet.
Hvis jorden ned til vandløbet er privatejet, skal I have tilladelse af
ejeren til at færdes der.
Tegn vandløbet af fra kortet. Lav målestoksforholdet om til 1:5.000
(dvs. forstør kortet 5 gange), så 1 cm på jeres kort svarer til 50 m
i virkeligheden (på kvadreret papir er 1 cm to tern).
Gå turen langs vandløbet og find tilløb fra dræn, kilder, kloaker
eller andre tilløb. Indtegn dem på kortet.
Vurdér det vand, der kommer fra tilløbene:
?
Hvordan lugter det?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
?
Hvilken farve har det?
?
Er der ”slim” på stenene?
?
Vil I vurdere vandet som rent eller forurenet?
?
Hvor tror I, vandet kommer fra?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 41 · FERSKVAND
Indfangning og
bestemmelse af vanddyr 1
– Øvelse for rindende vand
?
I skal undersøge dyrelivet i en å eller et vandløb. Dyrelivet fortæller om, hvor meget ilt, der er i vandet.
Nogle dyr trives kun i iltrigt vand, mens andre kan klare sig med mindre ilt. Er der mange dyr i åen, der
kun trives i iltrigt vand, betyder det, at der er meget ilt i vandet. Er der mange dyr i åen, der kan klare sig i
iltfattigt vand, kan det betyde, at der er lidt ilt i vandet.
r
a
pl
m ES
e
ks R
Fisk 3 prøver og afkryds, hvilke dyr i fandt.
se
n
o
i
O
t
a
K
1
Slørvingenymfe
m E
r
o
f
n
KK
I
Døgnfluenymfe
Vårfluelarve
Tangloppe
E
I
P
Prøver (sæt x)
Å
M
I
2
3
X for dyr, der er
fundet i alle 3 prøver
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 42 (1) · FERSKVAND
Indfangning og
bestemmelse af vanddyr 2
Prøver (sæt x)
1
2
3
X for dyr, der er
fundet i alle 3 prøver
r
a
pl
Vandbænkebider
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Rød dansemyg
Tubifex
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Rottehale
Find en opslagsbog om ferskvandsdyr og læs om de dyr I fandt.
?
Hvad viser de dyr, I har fanget, om mængden af ilt i vandet?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 42 (2) · FERSKVAND
Indfangning og
bestemmelse af vanddyr
– Øvelse for stillestående vand
I skal undersøge dyrelivet i en sø eller et vandhul. Dyrelivet fortæller, hvor meget ilt, der er i vandet.
Nogle dyr trives fx kun i iltrigt vand, andre kan klare sig med kun lidt ilt. Er der mange dyr i vandet, der
kun trives i iltrigt vand, betyder det, at der er meget ilt i vandet. Er der mange dyr i søen, der kan klare sig
i iltfattigt vand og få eller ingen dyr, der har brug for meget ilt, betyder det, at der er lidt ilt i vandet.
r
a
pl
m ES
e
ks R
Begynd med at dele jer i 4 eller 5 grupper. Hver gruppe fanger dyr forskellige steder i søen.
Alle de dyr, I fanger, skal op i en hvid fotobakke, hvor der er vand i. Når I har fisket i ca. 20 minutter,
skal I finde ud af, hvilke dyr I har fanget.Til bestemmelsen af dyrene kan I fx bruge bøger eller
en bestemmelsesdug for ferskvandsdyr.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Når I har bestemt dyrene, skal I skrive gruppens resultater ind i et skema af nedenstående type.
Tilpas selv skemaet eller tegn et nyt så det passer til jeres undersøgelse.Ved hver dyregruppe skrives der,
hvor mange I fandt - og hvor meget ilt de kræver.
Dyregruppe
Døgnfluer
Tanglopper
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Antal
Kræver meget ilt
i vandet
Kræver mindre ilt
i vandet
Kan skaffe ilt fra
luften
?
Find en bog om ferskvandsdyr og læs om de dyr I fandt.
Skriv ud for hver dyregruppe, om de lever i vand med meget eller lidt ilt.
?
I skal nu vurdere, om jeres vandhul har meget eller lidt ilt i vandet. Skriv hvad I fandt ud af:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 43 (1) · FERSKVAND
Indfangning og
bestemmelse af vanddyr 2
?
Skriv jeres begrundelse:
?
Hvilke dyr kan overleve, hvis der ikke er ilt i vandet?
?
Hvorfor kan de det?
?
Hvordan kommer der ilt i vandet? (Sæt 2 X)
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Ved fotosyntese fra planterne.
m E
r
o
f
n
KK
Ved respiration fra dyrene.
Ved at ilt trænger ned i vandet fra luften.
I
I
Læs om de fangede dyr har gæller, hudånding, ånderør eller fysisk gælle.
Læs også, hvad de æder, og hvem de bliver ædt af.
?
Vælg 2 dyr ud og sæt dem ind i skemaet
Dyr
Haletudse
Å
M
Gæller
Hudånding
X
X
Ånderør
Fysisk gælle
Æder
Ædes af
Vandlopper,
dafnier
og plankton
Vandkalve
og fisk
?
Hvis I har fanget mange padder, kan det tyde på, at en anden dyregruppe mangler i vandhullet. Kan I finde
ud af, hvilken dyregruppe der mangler, og eventuelt hvorfor den mangler?
?
Nogle dyr er der mange af. Hvilken betydning tror I, at de har i fødekæden?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 43 (2)· FERSKVAND
Vanddyrs ånding
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Å
M
I
Hvordan skaffer dyrene sig ilt? Skriv det rigtige tal i ringene ved tegningen:
1. Henter luft med en ”snorkel”.
2. Henter luft ved overfladen og tager det med ned under vandet.
3. Ånder med gæller.
4. Ånder gennem huden.
?
Hvordan tror du, vanddyrene skaffer sig ilt om vinteren, når vandhullet er dækket af is ?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 44 · FERSKVAND
Undersøg vanddyrs ånding 1
Fang nogle dyr i et vandhul ved hjælp af en ketcher.
Anbring dyrene i et akvarium.Vent en halv time så dyrene falder til ro.
Se på dyrene og find ud af hvordan de skaffer sig ilt.
Resultatet indføres i nedenstående skema.
Måske er det nødvendigt, at I også læser om dyrenes ånding i en bog,
før I kan svare.
Dyregruppe
Dyret får ilt fra luften
Fysisk gælle
Døgnfluenymfer
Biller
Vandtæger
Tanglopper
Vandbænkebidere
Store røde
dansemyggelarver
m ES
e
ks R
Dyret får ilt fra vandet
Gæller
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Slørvingenymfer
Vårfluelarver
Ånderør
r
a
pl
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Gennem huden
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 45 (1) · FERSKVAND
Undersøg vanddyrs ånding 2
Dyregruppe
Dyret får ilt fra luften
Fysisk gælle
Ånderør
Dyret får ilt fra vandet
Gæller
Gennem huden
Kvægmyggelarver
r
a
pl
Muslinger
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Snegle
Igler
Børsteorme
Fimreorme
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Fisk
Rottehale
Samlet antal
?
Hvilken slags åndingsmetode er den mest almindelige i vandhullet?
?
Hvad viser det om vandhullet?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 45 (2) · FERSKVAND
Dissekér en fisk 1
Materialer: Ferskvandsfisk (fx ørred, skalle eller brasen), fotobakke, skalpel, saks, pincet og en avis.
Begynd med at undersøge fisken og svar på følgende spørgsmål:
?
Beskriv fiskens farve, og hvilke fordele farven kan have for fisken:
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
Mange fisk er mørke på oversiden og lyse på undersiden. Gælder det også for jeres fisk? Ja
Hvilke fordele kan det have for fisken?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
Undersøg fiskens mund. Er det en rovfisk eller en fredfisk? Hvorfor?
?
Find fiskens gæller. Prøv at beskrive, hvordan de ser ud:
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Se på fiskens finner. Prøv at beskrive, hvilke finner der bruges til hvad:
?
Har fisken skæl? Hvilken funktion har skællene?
Nej
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 46 (1) · FERSKVAND
Dissekér en fisk 2
Svømmeblære
Blindtarm
Mave
Gæller
Hjerte
Lever
Tarm
r
a
pl
m ES
e
ks R
Nu skal I se på fiskens indre. Klip først fisken op fra gattet til det sted, hvor gællerne begynder.
?
Kan I finde hjertet, det ligger helt oppe ved gællerne? Prøv at tage hjertet ud.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Tag resten af indvoldene ud ved at klippe fri, hvor spiserøret begynder bag munden,
og hvor tarmen slutter ved gattet.
?
m E
r
o
f
n
KK
Prøv om I kan finde følgende ting:
• Mavesæk
• Tarm
• Galdeblære
• Lever
I
Å
M
I
?
Har fisken noget i mavesækken? Hvis ja, prøv så at beskrive hvad og gem indholdet af
mavesækken til senere.
?
Når I har fjernet indvoldene, er der en slags pose tilbage under rygsøjlen.
Det er fiskens svømmeblære. Hvad tror I, at fisken bruger svømmeblæren til?
Til sidst skal I undersøge fiskens øjne og hoved.
Begynd med at dele hovedet på langs som på tegningen.
I kan prøve med saksen, men det kan godt være,
at I skal bruge skalpellen. Pas på ikke at skære jer.
Prøv om I kan finde fiskens hjerne.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 46 (2) · FERSKVAND
Dissekér en fisk 3
?
Ved siden af hjernen kan I være heldige at finde to små hvide sten. Det er fiskens øresten.
Hvad tror I, fisken bruger dem til? Gem ørestenene til senere.
?
I skulle nu kunne pille et øje ud, uden at det går i stykker. Bag på øjet sidder der en tyk hvid streng.
Hvad tror I, det er?
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Prøv at klippe øjet forsigtigt op. Inde i øjet er der en glasklar kugle. Hvilken del af øjet er det,
I har fået ud? Kuglen kan virke som en lup. Prøv at rulle den langsomt hen over teksten i en avis
og se, hvor meget den forstørrer.
m E
r
o
f
n
KK
Kig på fiskens maveindhold under en stereolup. Hvad ser I ?
I
?
Å
M
I
Se også på ørestenene under en stereolup. Prøv eventuelt at knække dem på tværs og se på brudfladen.
Beskriv hvad I ser.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 46 (3) · FERSKVAND
Et strømakvarium
Indret akvariet med et lag groft grus i bunden og enkelte store sten.
Anbring nogle smådyr fx insekter eller fisk fra vandløbet i akvariet.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Er der forskel på, hvor dyrene opholder sig?
?
Hvorfor opholder dyrene sig netop dér?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 47 · FERSKVAND
Planteplankton – set i mikroskop
Materialer: Plankton-net, objekt- og dækglas, pipette og mikroskop.
Til indsamling af alger bruges et plankton-net. Nettet skal trækkes gennem det øverste vandlag.
Prøv at lave et langt jævnt træk med nettet. Når I er færdige med trækket, er algerne samlet i det
lille glas i bunden af nettet. Fra glasset udtager I en lille prøve med en pipette.
Prøven anbringes på et objektglas, og der lægges dækglas over.
Se på prøven i et mikroskop, hvor I begynder med en forstørrelse på 100x. Hvis prøven indeholder
alger, kan I prøve at sætte forstørrelsen op til 400x.
r
a
pl
m ES
e
ks R
Tegn, hvad I ser:
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Å
M
I
Prøv om I kan bestemme, hvilke grupper af alger, I har set. Prøv at søge på internettet.
Måske har skolen også bøger med billeder af alger.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 48 · FERSKVAND
Se på dafnier
Materialer: Dafnier, objekt- og dækglas, pipette og mikroskop.
En eller flere dafnier placeres med en pipette i en vanddråbe på et objektglas. Et dækglas
lægges forsigtigt over, og dyrene betragtes i mikroskop.
I kan nu se en dafnies lemmer, øjne, pulserende hjerte, tarmkanal, rugehule (måske med æg
eller unger).
Tegn, hvad I ser:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 49 · FERSKVAND
Søens sigtedybde
Søens sigtedybde er ofte et udtryk for,
hvor mange alger der er i vandet.
Det er algerne i søen, der gør vandet uklart.
Sigtedybden kan måles med en sigte-skive.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Skiven sænkes ned i vandet fra skyggesiden af en bro eller en båd.
Når skiven er netop synlig, stopper man den og måler afstanden fra vandoverfladen og til sigteskiven.
Hvis sigtedybden er stor, er vandet klart. Der er kun få uorganiske næringsstoffer i søen
og derfor få alger.
Hvis sigtedybden er lille, er der mange uorganiske næringsstoffer i søen og derfor mange alger.
?
Hvad er sigtedybden i jeres sø?
?
Sigtedybden i næringsfattige søer er mere end 3 meter. Hvordan vil I vurdere næringsmængden i jeres sø?
?
Planterne kan udnytte solens lys omtrent ned til den dobbelte sigtedybde.
Hvor dybt nede kan planterne gro i jeres sø?
?
Hvis der er flere søer eller vandhuller i nærheden, så mål også sigtedybden der. Notér forskellene.
?
Kan I forklare forskellene?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 50 · FERSKVAND
Paddeæg og haletudser
Alle padder og deres æg og yngel er fredet i Danmark,
men det er tilladt at tage en lille portion æg med hjem
på skolen for at studere deres udvikling.
Husk at sætte haletudserne ud igen på det sted,
hvor I fandt æggene.
Æggene findes i søer og damme i april måned.
Frøerne lægger æg i klumper, mens tudsernes æg lægges
i lange gelébånd.
Sådan gør man:
Indret et akvarium med en lille klump æg i vand fra søen.
Man kan godt spæde op med vand fra vandhanen.
Sæt en luftpumpe til at gennemlufte vandet.
Æggene har brug for ilt.
Sørg for at akvariet ikke står ved en radiator eller i solen.
Det må ikke blive for varmt.
Fra æg til tudse
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Når æggene klækkes, skal haletudserne fodres.
De kan leve af almindeligt tørret fiskefoder.
Giv ikke for meget foder, for så rådner det i vandet.
Følg haletudsernes udvikling. Når de udvikler bagben,
skal de op på land.
Så der skal ligge en sten i vandet, som rager op i luften.
Sæt de små frøer eller tudser ud ved den sø, hvor
I fandt æggene. Her kan de finde deres føde, som består
af orme, snegle og insekter.
Fra æg til frø
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 51 · FERSKVAND
Undersøgelse af en sumpplante
– tagrør 1
Vor Herre og Fanden konkurrerede engang om, hvem der kunne skabe det største, stærkeste og flotteste
græsstrå ved en sø. Fanden brugte al sin viden og kræfter på at skabe et højt og flot strå. Han arbejdede
hårdt i flere dage, og da han var færdig, havde han skabt et søgræs.
r
a
pl
Vor Herre stod lige så stille og så på. Da han så, hvad Fanden havde lavet, skabte han tagrøret, som var
langt det største, stærkeste og flotteste strå. Og menneskene kunne bruge det til at lave tage med.
Fanden blev så vred over, at han havde tabt, at han bed i alle bladene på tagrøret.
m ES
e
ks R
Dette er en sand historie, for mærkerne efter hans tænder kan ses den dag i dag!!
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Pluk et blad og find mærkerne efter Fandens tænder.
?
Se på rørskoven. Læg mærke til bladenes stilling i blæsevejr. Hvordan vender bladene?
?
Undersøg et enkelt blad på stænglen. Prøv at dreje det omkring stænglen.
Hvor langt rundt kan det drejes?
?
Vis med en bue, hvor langt bladet kan drejes.
Hvor mange grader er det?
?
Tag fat i en stængel og bøj den så meget, at den knækker.
Hvor meget kunne den bøjes?
Å
M
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 52 (1)· FERSKVAND
Undersøgelse af en sumpplante
– tagrør 2
Tegn din stængel
lige før den knækker:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Skær en tagrørsstængel over.Tegn tværsnittet.Tagrørenes rødder er altid dækket af vand.
Hvordan kan de få ilt?
?
Hvilke bygningstræk gør tagrør velegnet til at vokse med rødderne i mudder og stængler
og blade velegnede til at klare blæst og bølgegang?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 52 (2) · FERSKVAND
Producenter, konsumenter
og nedbrydere
Indsaml nogle dyr og planter i et vandhul med en ketcher.
Prøv om I kan navngive dem og finde ud af hvilke, der er producenter, konsumenter
og nedbrydere.
?
r
a
pl
Producenter
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
?
Konsumenter
Nedbrydere
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 53 · FERSKVAND
Fødekæder i ferskvand
Materialer: Fiskenet, ketchere, spande og petriskåle. Evt. bestemmelsesdug til ferskvandsdyr.
Dyr indsamles i et vandhul med en ketcher eller fiskenet. Hvert dyr lægges i en skål med vand.
?
Kan I lave en fødekæde ved at stille skålene på række?
?
Tegn jeres fødekæder eller skriv om dem:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 54 · FERSKVAND
Vandhulsakvarium med insekter
Tag på tur til et vandhul og indsaml insekter fra vandhullet.
Et akvarium på 25-60 liter indrettes med bundlag af grus eller sand samt
planter fra den lokalitet, hvor insekterne til jeres akvarium er fanget.
Hvis planter ikke kan skaffes fra lokaliteten, kan vandpest fra en akvarieforretning bruges i stedet.
Prøv at tage så meget vand med fra vandhullet som muligt.
Resten af vandet i akvariet hentes fra vandhanen. Der tilsluttes en luftpumpe til akvariet.
Når insekterne har opholdt sig lidt i akvariet, kan I svare på følgende spørgsmål:
Prøv at opdele dyrene efter, hvor de opholder sig:
?
I planterne:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
I
?
På bunden:
?
Frit svømmende i vandet:
?
I overfladen:
?
Hvad kan dyrenes opholdssted fortælle om dem?
Å
M
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 55 · FERSKVAND
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet tilpasning:
?
Min forklaring på begrebet ånding:
?
Forklar, hvilke metoder vandinsekter bruger til at skaffe sig ilt:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
Min forklaring på begrebet økosystem:
?
Min forklaring på begrebet næringsrig sø:
?
Min forklaring på begrebet fotosyntese:
?
Min forklaring på begrebet fødekæde:
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 56 · FERSKVAND
Tjek din viden
?
Ferskvand findes i
a) Stillehavet b) Gudenåen
c) Kattegat
?
I rindende vand holder vandplanter sig fast i bunden med
a) rødder b) kroge på bladene c) sugeskiver
?
I det rindende vand er temperaturen
a) høj b) svingende c) ensartet
?
Respiration betyder
a) at der dannes ilt b) at der bruges ilt
?
Hvad er dyreplankton?
a) dyr, der lever på bådebroers planker
r
a
pl
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
b) meget tunge dyr
?
Hvilken slags dyr er en salamander?
a) en padde b) et krybdyr c) en orm
?
Hvor i vandløbet gyder ørrederne?
a) mellem planterne b) nede i gruset
m ES
e
ks R
c) at der opbygges sukker
c) meget små dyr, der lever i vand
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
c) under de store sten
?
Hvad er en fødekæde?
a) de ting, et dyr æder i løbet af en dag b) en beskrivelse af, hvem der æder hvem
c) en gruppe dyr, der æder den samme føde
?
Salamandres haletudser får bagben
a) før de får forben b) efter de får forben
?
?
?
?
Hvad er en nymfe?
a) et insekt, der kun lever i strømmende vand
c) et stadium i nogle insekters udvikling
c) samtidig med at de får forben
b) en vandplante, der dufter godt
Hvad er et trachésystem?
a) et rørsystem, som insekter fanger føde med
c) et rørsystem, som insekter ånder med
b) planters åndingssystem
Hvad er en flydebladsplante?
a) en plante, hvis blade flyder i vandoverfladen
c) en plante, der ikke laver fotosyntese
b) en plante, der flyder med strømmen i et vandløb
En dafnie kan
a) leve i 25 år
b) formere sig uden hanner
c) selv flyve fra vandhul til vandhul
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 57 · FERSKVAND
Hvor findes græsstepperne?
Indtegn områder med græsstepper/savanner på kortet:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
I hvilke klimazoner ligger græsstepperne/savannerne?
?
Hvordan falder nedbøren i disse områder?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 58 · GRÆSSTEPPER
Rovdyr – planteædere
Se på tegningerne af en løve og en gnu.
?
Hvordan er øjnene placeret hos de to dyr?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
I
?
Hvilke fordele kan de to dyr have af øjnenes placering?
?
Hvilke fordele har løven af kløer fremfor hove?
?
Hvilke fordele har gnuen af hove fremfor kløer?
Å
M
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 59 · GRÆSSTEPPER
Hvem æder hvad?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Her ser I en række dyr fra savannen og et typisk savannelandskab med græs og nogle få buske og træer.
Undersøg, hvad dyrene æder.Træk streger mellem dyrene og det de æder.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 60 · GRÆSSTEPPER
Undersøg græs
Græsser er nogle af de planter, som kan tåle mest. Prøv at lave en undersøgelse over, hvad græs kan tåle:
Så græs (almindeligt plænegræs) i fire solide kasser, som ikke er for store (fx. 50 x 50 cm). Husk at vande
græsset regelmæssigt under forsøget.
Når græsset er kommet op til omkring 5 centimeters højde, kan jeres undersøgelser begynde.
Kasse nr. 1
I denne kasse gøres der ikke noget ved græsset.
Græsset i kassen bruges til sammenligning med græsset i de øvrige kasser.
r
a
pl
m ES
e
ks R
Kasse nr. 2
I denne kasse forestiller I jer, at der græsser antiloper fra savannen.
Græsset klippes ned til den halve højde hver uge.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Kasse nr. 3
I denne kasse forestiller I jer, at en flok elefanter en enkelt gang tramper rundt og maser græsset.
Mas græsset godt ned.
m E
r
o
f
n
KK
Kasse nr. 4
I denne kasse forestiller I jer, at der bliver tørke, når græsset er nogle uger gammelt.
Det får ikke vand i en måned. Derefter “falder der regn” igen.
I
Å
M
I
?
Hvad sker der med græsset i de fire kasser?
?
Hvad er forklaringen på, at græs kan tåle at blive bidt ned og trampet på?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 61 · GRÆSSTEPPER
På safari
Forestil jer, at jeres gamle onkel gerne vil på safari i Afrika for at se på de mange vilde dyr.
I har lovet at hjælpe ham med at finde ud af mulighederne, fordi han ikke længere er god til at få
overblik over en situation og ikke har adgang til internettet.
?
Hvilke danske rejsebureauer arrangerer safarirejser til Afrika, og hvad koster det?
?
?
I hvilke lande arrangeres langt de fleste safarier?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
Din onkel beslutter sig for en safari i Kenya, men vil gerne vide noget om, hvilke store pattedyr
han kan få at se. Lav en liste over de mest almindelige pattedyr, som han kan se på en safari i det
sydlige Kenya.
I
Rovdyr
Å
M
I
Ådselædere
Græsædere
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 62 · GRÆSSTEPPER
Krybskytter
Mange steder bliver vilde dyr skudt ulovligt. Det kaldes for krybskytteri.
De mennesker, der skyder dyrene, kaldes for krybskytter.
I nogle lande, fx Kenya, forsøger personalet i nationalparker og reservater at bekæmpe krybskytteri.
Men det kan være svært at holde de enorme naturområder under opsyn, og derfor har krybskytterne
mange gange frit spil.
Somme tider kan det også være farligt at bekæmpe krybskytteri.
Krybskytterne forsvarer sig ofte med deres våben.
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
Hvad kan være grunden til, at krybskytter tager en stor risiko, når de skyder fredede dyr?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Find ud af, hvilke afrikanske dyr, der er mest udsat for krybskytteri.
?
Hvad er det for dele af disse dyr, som krybskytterne gerne vil have?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 63 · GRÆSSTEPPER
Souvenirs
Når vi tager på ferie, vil mange af os gerne have nogle minder med hjem – souvenirs.
Mange souvenirs er lavet af dele af planter og dyr. Hvis de er lavet af dele fra truede dyr,
er det ulovligt at tage dem med hjem.
Nogle af os vil gerne tage et skud af en plante, nogle frø eller en hel plante med hjem.
Men heller ikke her er det altid lovligt. Hvis plantearten er truet af udryddelse, er det ulovligt.
?
r
a
pl
Lav en liste over nogle turistsouvenirs, som man kan købe i udlandet. Sæt kryds ved dem,
der er ulovlige at tage med hjem. Oplysningerne kan fx findes på internettet på Skov- og Naturstyrelsens
hjemmeside (www.sns.dk eller www.skovognatur.dk).
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
X Leopardskind
Renskind
X Elefantstødtand
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 64 · GRÆSSTEPPER
Økoturisme
I de senere år er et nyt ord dukket op – økoturisme.
I år 2002 lavede FN et internationalt økoturisme-år for at gøre opmærksom på,
at økoturisme er noget væsentligt.
Prøv at finde ud af, hvad økoturisme er. Brug ordet som søgeord på internettet
og slå det op i et nyere leksikon. På engelsk hedder økoturisme “ecotourism”.
r
a
pl
?
m ES
e
ks R
Beskriv, hvad økoturisme er:
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Umiddelbart lyder tanken om økoturisme ideel. Men hvilke problemer er forbundet med økoturisme?
?
Giv nogle eksempler på, hvad økoturisme kan være:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 65 · GRÆSSTEPPER
Hvad er det, vi gerne vil opleve?
Saml en række annoncer for safarirejser til Afrika fra aviserne.
Få fat i brochurer fra rejsebureauer, som arrangerer safarirejser.
Prøv også at finde tilsvarende annoncer på internettet.
Læs annoncerne og sammenlign dem.
?
Hvad tror I, det er, folk drømmer om at opleve, når de tager på safari?
?
Omtaler annoncerne nogen biologiske begreber (fx rovdyr, savanne)? Hvilke?
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvad er det for nogle dyrearter, annoncerne omtaler? Tæl op, hvor mange gange de enkelte arter
bliver nævnt i det materiale, I har indsamlet:
Art
I
m E
r
o
f
n
KK
I
Antal gange
Å
M
Art
?
Hvorfor er det netop disse dyrearter, der er nævnt?
?
Find fem dyr fra den afrikanske savanne, som ikke er nævnt i annoncer og brochurer:
?
Hvad er der “i vejen” med disse dyr. Hvorfor er det ikke dem, der bliver nævnt?
Antal gange
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 66 · GRÆSSTEPPER
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet græssteppe:
?
Min forklaring på begrebet jagtsyn:
?
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Min forklaring på begrebet flugtsyn:
m E
r
o
f
n
KK
I
Min forklaring på begrebet tilpasning:
Å
M
I
?
Forklar betydningen af brand på savannen:
?
Min forklaring på begrebet naturbeskyttelse:
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 67 · GRÆSSTEPPER
Tjek din viden
?
På savannen regner det
a) hele året b) aldrig c) på bestemte tider af året
?
Den dominerede plantevækst på savannen er
a) græs b) træer c) buske
?
Hvad er knæ hos græs?
a) det sted, hvor frøene sidder b) et sted på strået, hvor græsset vokser
c) den del af græsset, der overlever en brand
?
Planters skudspidser er
a) næringsrige b) tørre
?
?
?
?
?
Termitter lever af
a) myrer b) græs
Termitter er
a) parasitter
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
c) døde dyr
I
m E
r
o
f
n
KK
c) dødt træ
I
b) sociale insekter
Å
M
c) rovdyr
Termitdronningens opgave er
a) at holde orden i boet b) at lægge æg
Gribbe har ikke fjer på halsen
a) for, at de ikke skal blive smurt ind i blod
c) fordi, de lever på varme steder
?
Hvor hurtigt kan en gepard løbe?
a) 60 km/t b) 100 km/t c) 110 km/t
?
Hvilket dyr har jagtsyn?
a) gnu b) gazelle c) løve
?
Erosion betyder
a) jord, der slides væk
?
m ES
e
ks R
c) næringsfattige
Ådselædere lever af
a) planter b) levende dyr
r
a
pl
c) at holde fjender væk fra boet
b) for, at de bedre kan høre
b) jord, der tilføres gødningsstoffer
c) jord, der er dyrket af mennesker
Hvorfor opretter man nationalparker?
a) for at beskytte dyr og planter b) for at skaffe befolkningen jord til landbrug
c) for at sikre forsyningen af brænde
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 68 · GRÆSSTEPPER
Et liv som landmand
Læs i grundbogen side 44, om hvorfor landmænd kan lide deres arbejde.
?
Hvilke begrundelser, synes du, er gode?
?
Hvilke ønsker har du til dit arbejde, når du engang skal begynde at arbejde?
?
Kunne du tænke dig at være landmand?
?
Hvorfor?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
?
Hvorfor ikke?
?
Sammenlign dine ønsker med de andre i klassen: Hvilke forskelle er der?
?
Hvilke forskelle er der på drengenes og pigernes ønsker?
I
Å
M
r
a
pl
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 69 · LANDBRUG
Landbrug i medierne
Her er nogle emner fra aviserne og TV med biologisk indhold:
Luftforurening, økologi, fødevareproblemer, dyrevelfærd, grundvands-forurening, kunstgødning,
iltsvind i havet, alger i badevandet, landbrugsmaskiner, forurenet nedbør, truede plante- og dyrearter,
sprøjtegifte og genteknologi.
Mange af disse problemstillinger vedrører alle mennesker i Danmark.
?
Hvorfor bør man som samfundsborger vide noget om samfundsproblemer?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
Find i avisen eller i TV-nyhederne emner, som har biologisk indhold.
?
Hvilke emner fandt I?
?
Tror I, der er forskel på, hvordan de politiske partier vil løse de forskellige problemer?
?
Undersøg, hvilke problemstillinger et eller flere partier lægger vægt på,
når man ser på deres landbrugspolitik.
I
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 70 · LANDBRUG
Vildsvin
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Vildsvinet lever vildt i skovene i Mellem- og Sydeuropa. I Danmark har det levet vildt indtil 1600-tallet,
da blev de sidste vildsvin skudt. I dag lever små flokke udsatte vildsvin i indhegnede områder.
m E
r
o
f
n
KK
Læs om vildsvinet i en bog fra biblioteket eller i et dyreleksikon. Du kan også søge på internettet.
?
I
I
Hvordan er vildsvinet tilpasset sit levested og sin livsform?
Å
M
?
Hvilke ligheder er der mellem et vildsvins livsform og et tamsvins livsform, når tamsvinet lever på friland?
?
Hvilke behov for adfærd kan et tamsvin ikke få opfyldt, når det lever i en moderne svinestald?
?
Hvad kan landmanden gøre, for at svinene kan leve mere efter deres naturlige adfærd?
Der kommer jævnligt vildsvin over grænsen fra Tyskland. De kan leve naturligt i de danske skove.
?
Undersøg, hvad der sker med de vildsvin, der kommer over grænsen – og hvorfor
Skov- og Naturstyrelsen reagerer, som den gør. Kontakt Skov- og Naturstyrelsen på www.sns.dk.
Her kan du også finde adressen på de skovfolk, der bestemmer over skovene tæt på den
dansk-tyske grænse.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 71 · LANDBRUG
Dyr i landbruget
Lav et oplæg for dine kammerater eller skolens yngre klasser, hvor du fortæller om dyreavl i Danmark.
Du kan vælge at fortælle om svineavl eller kvægavl, som du kan læse om i grundbogen.
Du kan også fortælle om fx hønseavl.
Først skal du finde informationer om dyreavl. Gå på biblioteket, kontakt dansk landbrug
eller søg på internettet.
?
Lav en beskrivelse af dyreavl i Danmark ud fra det du har læst:
r
a
pl
m ES
e
ks R
?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvilke forskelle er der på konventionel dyreavl og økologisk dyreavl?
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Forbered nu dit oplæg. Brug evt. kopiark 30: “Fremlæg din viden.”
Oplægget skal bl.a. omhandle:
Svineavl:
• Hvorfor vi har landbrug
• Hvad vi gør med grisene i de forskellige stalde
• Hvad æder grise, og hvor kommer deres føde fra
• Hvilke produkter kommer fra grisene
• Hvad er grises naturlige adfærd
• Hvilke hensyn tager man til grisenes naturlige adfærd
• Hvilke problemer kan der være ved at producere 25 millioner grise om året
i et lille land som Danmark
Kvægavl:
• Hvorfor vi holder kvæg i Danmark
• Hvordan holdes kvæget i stalden
• Hvad æder kvæget, og hvor kommer føden fra
• Hvilke produkter kommer fra kvæg
• Hvad er kvægets naturlige adfærd
• Hvilke hensyn tager man til kvægets naturlige adfærd
• Hvordan kan kvæget få betydning som naturplejer i Danmark
Du kan også forberede en udstilling om landbrug i Danmark, og vælge at præsentere udstillingen i
stedet for at holde et oplæg.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 72 · LANDBRUG
Se på svinekød i supermarkedet
Svinekød sælges nogle gange som mærkevarer i forretningerne.
Det kan være “Antonius-gris”, “Frilandsgris” eller “Økologisk svinekød”.
Der sælges selvfølgelig også svinekød uden særlig mærkning.
Find ud af, hvilke slags svinekød, der sælges i dit lokale supermarked.
Find ud af, hvad de forskellige mærkninger fortæller om svinenes opvækst og kødets kvalitet.
Prøv at søge oplysninger om dette på internettet eller spørg supermarkedets slagter.
?
Sammenlign priser på de forskellige slags mærkevarer.
Hvad er dyrest?
Hvordan kan prisforskellene forklares?
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvad er billigst?
?
r
a
pl
I
?
Ville I selv betale for dyrevelfærd, hvis I skulle købe ind?
?
Hvorfor?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 73 · LANDBRUG
Kødkvæg
Man malker ikke kødkvæg, fordi mælken går til kalvene. Kalvene bliver hos deres mødre,
og dyrene går ofte ude hele året. Kødkvæget går tit i små flokke, næsten som vilde okser lever.
Slagtekødet fra kødkvæg menes at smage bedre end kød fra malkekøer.
Find billeder af forskellige kødkvægracer, klæb dem op og skriv, hvad racerne hedder.
?
Hvor kommer de forskellige racer fra?
r
a
pl
m ES
e
ks R
?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvilken forskel er der på den måde, hvorpå man holder kødkvæg og malkekvæg?
(Søg evt. svar på www.dansklandbrug.dk og søg på kødkvæg eller malkekvæg).
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Staten giver tilskud til, at man holder kødkvæg på fredede heder og engområder. Hvorfor mon?
?
Hvilke andre dyr kan være gode hjælpemidler til at bevare bestemte former for natur?
(Du kan evt. få hjælp ved at kontakte Danmarks Naturfredningsforening eller ringe til miljøafdelingen i dit amt).
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 74 · LANDBRUG
Fremstilling af yoghurt
Når vi fremstiller noget ved hjælp af biologiske processer, kalder vi det bioteknologi.
Fremstilling af yoghurt er et eksempel på bioteknologi.
Det er bestemte arter af mælkesyrebakterier, som lever i mælken, der bevirker,
at mælken bliver til yoghurt.
Yoghurtbakterierne lever af mælkesukkeret. Derfor er der mindre sukker i yoghurt end i mælk.
Til gengæld danner bakterierne mælkesyre – yoghurten smager syrligt.
Mælkesyrebakterierne får også proteiner og fedt i mælken til at koagulere (stivne).
Derfor er yoghurt en tyktflydende masse.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
I skal bruge
• 2 liter sødmælk
• 1/2 liter yoghurt naturel
Å
M
I
Udstyr
•
•
•
•
•
En gryde
En grydeske
Et termometer
En isoleret kasse eller allerbedst et varmeskab (findes i mange biologilokaler)
En stor glas- eller keramikskål
Sådan gør I
1.
2.
3.
4.
Hæld mælken i en gryde og varm den op til kogepunktet. Mælken er nu steriliseret.
Mælken køles ned til 40°C.
Rør yoghurten forsigtigt ud i mælken.
Hæld mælken op i skålen. Låg et låg på og sæt mælken godt indpakket i isolerende materiale ned i en
kasse. Eller nemmere – sæt mælken i varmeskab ved 40°C.
5. Lad mælken stå i et døgn.
6. Tag den færdige yoghurt ud og sæt den i køleskab indtil den skal spises.
7. Man kan bruge noget af denne yoghurt til at starte en ny portion med.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 75 · LANDBRUG
Ostefremstilling – fetaost 1
Når man bruger biologiske processer til fremstilling af noget, kaldes det for bioteknologi.
Man benytter sig fx af bioteknologi, når man laver mælk til ost.
Det er enzymerne i osteløben, der får protein og fedt i mælken til at stivne og blive til ostestof.
Osteløbe udvindes af kalvemaver. I kalvens mave gør enzymerne gavn ved at starte fordøjelsen af
mælk, og ved at mælken spaltes i ostestof og valle. I spædbørns maver sker den samme proces.
Det ved alle, der har holdt et lille barn, som bøvser og gylper mælk op.
r
a
pl
Når osten modner og får mere smag, skyldes det svampe og bakterier i osten.
I skal bruge
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
1 liter sødmælk
1/4 liter kærnemælk
1/2 ml osteløbe udrørt i en teskefuld vand
Salt
Udstyr
m ES
e
ks R
I
m E
r
o
f
n
KK
En tykbundet gryde
En grydeske
Et termometer
En kniv
En sigte
Et rent klæde fx et viskestykke
Å
M
I
Sådan gør I
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Sødmælken hældes i gryden og opvarmes under omrøring til 32°C. Imens tilsættes kærnemælken.
Mælken hviler i 30 min.
Temperaturen justeres til 32°C, og osteløben blandet med vand tilsættes. Rør kortvarigt i gryden.
Mælken står i ro en time, for at ostestoffet kan “løbe sammen”. Det stivner.
Når mælken er stiv nok, skal den skæres. Det gøres med en kniv. Man skærer på kryds og tværs
i mælken med ca. 2 cm mellemrum.
Nu skal ostemassen dræne. Ostemassen står i ro i 10 min. De næste 30-40 minutter rører man med
forsigtighed i gryden, for at osteklumperne ikke skal klæbe sammen.
Derpå skal ostemassen samles. Klædet lægges op i sigten, og grydens indhold hældes op i klædet
og sigtes. Den tynde valle hældes bort. Pak klædet sammen om osten.
Efter 15 min. vendes osten i sigten. Den presses lidt ned i sigten, så den får en pæn form.
Osten står og dræner i sigten ved stuetemperatur til næste dag.
Osten lægges i en saltlage af 1/2 liter vand og 75 g salt. Her står den et døgn ved stuetemperatur.
Osten lægges i køleskab. Efter en uge er den spiseklar.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 76 (1) · LANDBRUG
Ostefremstilling – fetaost 2
1
2-3
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
at 7-9KO
4-6
I
m E
r
o
f
n
KK
10
Å
M
I
11
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 76 (2) · LANDBRUG
Dyrevelfærd
Diskutér i klassen
Hvad er et godt liv for en høne? For en ko? For en gris?
Overvej følgende:
• Plads
• Foder
• Naturlig adfærd
• Motion
• Behandling ved sygdom
• Yngelpleje.
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Fremstil et lovforslag til Folketinget om dyrevelfærd, som I synes burde vedtages.
Få evt. en landmand med i jeres diskussion og hør på hans meninger.
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 77 · LANDBRUG
Dyrene skal have det godt
– men hvor godt?
Læs i grundbogen s. 49, hvordan dyrene skal behandles i Danmark.
Nedsæt et udvalg i klassen, som skal lave nye regler for dyrehold.
r
a
pl
I udvalget er der medlemmer fra Dansk Landbrug, Det Dyreetiske Råd, forbrugerorganisationer,
supermarkeder, ministerier, aviser og Dyrenes Beskyttelse.
I skal blive enige om nye staldtyper, om dyrene må bruges som fødevarer til mennesker, hvor meget
dyrene skal være ude, om de skal have halm, om de skal have adgang til frisk vand, om de skal have det
foder, de helst selv vil have, og om de skal have adgang til vandhuller, halvtag, græsmarker, legetøj,
varme, radio,TV, dyrlæge, eget rum og soveplads.
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
Hvor går grænsen for, hvad dyr har ret til?
?
Har dyr samme behov som mennesker?
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvad er grundlæggende behov, og hvad er luksus?
?
Er der forskel på dyrs og menneskers krav?
?
Er der forskel på pattedyr, fisk og insekter? Hvilken? Og er disse forskelle vigtige i landbrugsdebatten?
?
Skal køer behandles mest som mennesker, mest som fisk, mest som insekter eller er der specielle krav,
fordi køer er husdyr?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 78 · LANDBRUG
Dyreetik
?
Hvor mener du, de dyreetiske regler overtrædes i Danmark?
?
Tegn/skriv om, hvordan du mener, at dyrene skal behandles (brug bagsiden af arket):
r
a
pl
m ES
e
ks R
?
Tegn staldsystemer og bure – eller indret en kvæggård eller svinebrug, som du mener, den burde se ud.
I kan også arbejde med høns, hvis der er en hønseavler i nærheden af skolen,
eller hvis I kan finde oplysninger om høns og deres adfærd.
?
Kan landmanden stadig tjene penge på dyrene, hvis han ændrer forholdene for dyrene?
?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Overtrædes dyreværnsloven også nogle steder for kæledyr?
Tænk fx på fugle eller kaniner i små bure, hunde, der er meget alene hjemme osv.
Å
M
?
Er det kun landbrugets dyr, som skal gå frit udenfor og have frisk luft, social omgang med artsfæller osv.?
?
Prøv at opstille krav til forhold for kæledyr som fugle, marsvin, kaniner, heste, ørkenrotter m.m.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 79 · LANDBRUG
Fra jord til bord
Landmanden sår sine marker til. Han høster afgrøderne og fodrer sine dyr med dem.
Dyrenes efterladenskaber bruges som gødning på markerne.
?
Hvad sker der, fra landmanden sår sit korn, og til flæskestegen står på bordet?
Bestem selv om det skal være hos en konventionel eller økologisk landmand.
r
a
pl
m ES
e
ks R
Lav evt. en tegneserie, der viser forløbet.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvad må landmanden købe for at kunne producere?
?
Hvad kan landmanden sælge fra sin produktion?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 80 · LANDBRUG
Vækstforsøg 1
I kan undersøge planternes behov for gødning ved at så nogle frø.
Frøene skal sås i næringsfrit materiale – fx stenuld.
I kan skaffe bygfrø hos et firma, der handler med frø til landbruget. Det kan være KFK eller DLG.
Nogle frø skal have meget næring, andre skal have mindre, og nogle skal bare have vand.
r
a
pl
Lidt næring betyder meget lidt næring. Det kan fx være blomstergødning, hvor I blander i forholdet 1:100.
I tager et 100 ml måleglas og hælder 1 ml blomstergødning op – resten er vand.
De planter, der skal have meget næring, skal have i forholdet 1:10.
Alle planter skal hver gang have lige meget vand fx 50 ml.
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
• Forsøgsgruppe 1: 5 urtepotter med et frø i hver vandes jævnligt med rent vand.
• Forsøgsgruppe 2: 5 urtepotter med et frø i hver vandes jævnligt med vand med lidt næring.
• Forsøgsgruppe 3: 5 urtepotter med et frø i hver vandes jævnligt med vand med meget næring.
?
m E
r
o
f
n
KK
Opstil en hypotese, hvor I prøver at forudse, hvordan planterne udvikler sig gennem forsøget.
Pas forsøget i nogle uger og se, hvad der sker.
I
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 81 (1) · LANDBRUG
Vækstforsøg 2
Noget af det, som ofte går galt, når man laver forsøg, er, at for mange ting blandes sammen.
Hvis frøene får forskellig vandmængde, kan vi ikke sige, om det var næringsmængden eller vandmængden,
der gjorde forskellen på planternes vækst. Derfor skal man være meget påpasselig med at vande
lige meget og ikke blande næringsvandet sammen. Desuden skal man være nøjagtig, når man måler af,
ligesom lysmængden skal være den samme for alle planterne.
Hvis I har gjort som beskrevet, er der nok en forskel på bygplanterne efter en måned.
?
Beskriv, hvordan de ser ud:
?
Planter med rent vand:
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Planter med lidt næring:
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Planter med meget næring:
?
Her kan I skrive, hvad der gik galt (fejlkilder):
?
Kan I lave en konklusion på forsøget? Levede forsøget op til jeres hypotese?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 81 (2) · LANDBRUG
Nedbrydning
Sæt to ens franskbrød uden konserveringsmidler i hvert sit akvarium med låg.
Begge franskbrød hæves op over bunden ved at stille dem på en forhøjning – det kan
fx være en plasticbakke.
I det ene akvarium hældes en kop vand ned – men vandet skal ikke røre ved franskbrødet.
Lad de to akvarier stå i klassen og følg udviklingen.
Beskriv uge for uge, hvad der sker
(farve, overflade, størrelse):
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Efter en uge
?
Efter to uger
?
Efter tre uger
?
Efter fire uger
?
Efter fem uger
?
Hvilken betydning har vand for nedbrydningen?
?
Hvilken forskel gør det?
Å
M
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 82 · LANDBRUG
Sprøjtegifte
?
Hvad er sprøjtegifte?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Når der sprøjtes med
sprøjtegifte på markerne,
ophobes giften i visse
tilfælde gennem fødekæderne.
Her er der tegnet en
fødekæde og en fødepyramide.
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Dyrene i begyndelsen af fødekæden eller i bunden af fødepyramiden dør ofte direkte ved sprøjtning.
Dem, der overlever, bliver ædt af andre dyr, som igen ædes af andre.
?
Hvor i fødekæden/fødepyramiden er dyrene mest udsatte for at blive skadet af sprøjtegifte?
?
Kan det gøre nogen forskel at købe økologiske varer?
?
Hvorfor tror du, at nogle landmænd kalder sprøjtegifte for plantebeskyttelsesmidler?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 83 · LANDBRUG
Lav selv ensilage
Ensilage er et vigtigt vinterfoder til malkekøer. Ensilage er konserveret grøntfoder, som bruges
meget i landbruget.
I skal selv gå ud for at slå noget friskt grønt græs, der gerne skal tørre et par dage. Slå et kg.
Græsset skal snittes fint, så ingen strå er mere end 3 cm lange. Det kan let gøres med en saks.
Pres lidt saft ud og mål pH-værdien.
r
a
pl
?
Hvad er pH-værdien?
?
Hvordan lugter græsset?
Tag derefter 5 plasticposer og læg dem
inden i hinanden, så der kommer et
kraftigt plasticlag.
Put græsset ned i poserne og sug
evt. den sidste luft ud med en
støvsuger, der sættes til hullet.
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Gør alt hvad I kan, for at luften
holdes væk fra græsset. Luk posen
godt med tape og sørg for
at der ikke kan komme luft ind.
Lad posen ligge en måned.
Tag herefter græsset ud.
?
Hvordan lugter det?
?
Hvad er pH-værdien af saften?
?
Hvorfor tror I, at græsset holder sig godt i posen?
Prøv at se om jeres kaniner og marsvin kan lide at æde ensilage.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 84 · LANDBRUG
Mangfoldigheden på en mark
Når landmændene opdyrker over 60% af Danmarks areal med ca. 10 slags afgrøder bliver
der ikke så store arealer til de vilde planter i naturen. Undersøg forskellen på plantearter
i en kornmark og i en grøftekant.
Lav følgende undersøgelse:
• Mål 2x2 meter op i en kornmark.
• Tæl alle de forskellige planter op, som I kan finde inden for de 4 kvadratmeter.
• Lav også undersøgelsen i en grøftekant.
?
Hvor mange forskellige plantearter var der i kornmarken?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvor mange forskellige plantearter var der i grøftekanten?
?
Hvor er mangfoldigheden af planter størst?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 85 · LANDBRUG
Prøvesmagning
af landbrugsprodukter
I skal bruge økologiske og ikke-økologiske fødevarer af samme slags. Det kan være gulerødder,
mælk, rosiner, havregryn, æbler, spegepølse, yoghurt. Man kan også finde mange andre produkter.
r
a
pl
I laver en blindsmagning i klassen. Forsøgspersonerne må ikke vide, om de smager økologiske eller
ikke-økologiske varer. I giver prøverne numre.
Forsøgspersonerne skriver ned, hvad de synes bedst om og hvorfor.
m ES
e
ks R
Sammenlign resultaterne og sæt dem op i et skema på tavlen.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Er der forskelle på udseendet af de økologiske og ikke-økologiske fødevarer?
?
Hvilke fødevarer syntes I bedst om?
?
Hvad betyder noget for fødevarers smag?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 86 · LANDBRUG
Økologiske landbrugsprodukter
Du skal bruge emballage fra økologiske produkter og reklamer, som reklamerer for økologiske varer.
Du skal læse varedeklarationerne, og du skal lægge mærke til, hvad tekst og billeder vil fortælle
dig om varen.
Du skal sammenligne oplysningerne med den viden, du har fået fra grundbogen om økologisk landbrug.
?
?
Hvad fortæller varedeklarationerne om økologisk drift?
r
a
pl
m ES
e
ks R
Hvilke argumenter bruger reklamerne og billeder og tekst på emballagen for at sælge økologiske varer?
• At de er sundere?
• At naturen får det bedre?
• At husdyrene har det bedre?
• Eller andet?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvilke krav til økologisk landbrug nævnes?
?
Hvilke krav nævnes ikke?
?
Hvilke krav er vigtigst for dig, når du køber økologiske varer?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 87 · LANDBRUG
Hvor mange køber økologisk?
I skal lave en spørgeskemaundersøgelse uden for jeres lokale supermarked. Spørg høfligt kunderne,
om de vil svare på jeres spørgsmål. Fortæl at svarene skal bruges i biologiundervisningen på skolen.
Vær forberedt på, at ikke alle vil svare, nogle har for travlt!
Hvis hver elev i klassen spørger 4 kunder, har I et godt statistisk materiale.
Det vil give et godt billede af, hvordan folk i jeres lokalområde køber ind.
Spørg om:
Tit
Hvor tit køber De/du økologisk mælk?
Hvor tit køber De/du økologisk kød?
r
a
pl
Nogle gange
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Hvor tit køber De/du økologisk grønt/frugt?
Hvor tit køber De/du økologisk mel/gryn?
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
Aldrig
I
Lav en samlet opgørelse i klassen.
?
Hvilke typer økologiske varer købes mest? Diskutér hvorfor.
?
Hvilke typer økologiske varer købes mindst? Diskutér hvorfor.
?
Hvor mange procent af kunderne køber aldrig nogen økologiske varer?
?
Hvor mange procent af kunderne svarer “tit” på alle fire spørgsmål?
Sammenlign svarene med de officielle tal for salget af økologiske varer i Danmark.
Du kan finde tallene på www.statistikbanken.dk
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 88 · LANDBRUG
Hvorfor køber folk økologisk?
Du skal stille følgende spørgsmål til en forbruger, der jævnligt køber økologisk.
Svarene skriver du ned.
?
1. spørgsmål: Hvilke typer økologiske varer køber du?
?
2. spørgsmål: Hvad er årsagen til, at du køber økologisk?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I klassen fremlægger I svarene for hinanden.
?
Hvilke slags økologiske fødevarer købes mest?
?
Hvorfor er det netop disse?
?
Af hvilke årsager køber folk økologisk? Hvad er de hyppigste årsager?
?
Mere sjældne årsager?
?
Diskutér ud fra jeres svar, hvordan en god reklame for økologisk svinekød bør laves.
Lav selv en god reklame for et økologisk produkt.
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 89 · LANDBRUG
Dejlige oplevelser i naturen
?
Skriv om en dejlig oplevelse som du har haft på landet:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvilke forskelle er der på jeres oplevelser?
?
Hvor mange havde oplevelser, hvor der indgik dyr?
?
Hvor mange havde oplevelser, hvor der indgik planter?
?
Hvordan tror I, oplevelser påvirker vores meninger fx om dyrevelfærd?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 90 · LANDBRUG
Besøg på en gård
Arranger et besøg på en gård. Spørg evt. jeres lærer om hjælp.
?
Hvilke spørgsmål vil I stille til landmanden?
Her er nogle idéer til, hvad I kan tale med landmanden om:
• Hvilke dyr har du?
• Hvor ofte har du sygdom hos dyrene?
• Hvilke sygdomme kan dyrene få?
• Hvordan behandles sygdomme?
• Hvilket foder får dyrene, og hvilke planter kommer det fra?
• Hvor mange timer arbejder du om dagen?
• Er landbruget økologisk?
• Hvorfor? Hvorfor ikke?
• Hvor meget arbejder du i marken og på hvilke årstider?
m E
r
o
f
n
KK
• Hvilket markarbejde laver du?
• Hvorfor pløjer du jorden?
I
Å
M
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
• Har du store lån i gården?
• Hvor meget gødning bruger du?
r
a
pl
I
• Hvor ofte sprøjter du, og hvad sprøjter du imod?
• Hvilke grunde er der til, at du blev landmand?
• Er du stadig glad for at være landmand? Hvorfor?
• Hvordan synes du, landmændene fremstilles i medierne?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 91 · LANDBRUG
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet økologisk landbrug:
?
Min forklaring på begrebet konventionelt landbrug:
?
?
?
?
Min forklaring på begrebet næringsstoffer:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Min forklaring på begrebet sædskifte:
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Min forklaring på begrebet inseminering:
Å
M
Min forklaring på begrebet dyrevelfærd:
?
Min forklaring på begrebet afgrøder:
?
Min forklaring på begrebet sprøjtegifte:
Skriv evt. videre på bagsiden på arket
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 92 · LANDBRUG
Tjek din viden
?
Hvor længe har der været landbrug i Danmark?
a) 2.000 år b) 10.000 år c) 6.000 år
?
Økologiske grise skal
a) have meget rent vand
?
?
?
?
?
?
?
?
?
?
?
b) være meget inde i varmen
I klimastalden
a) skal søerne insemineres
c) have adgang til udendørs-arealer
b) skal grisene vokse sig store
I Danmark avles der årligt
a) 5 millioner svin b) 10 millioner svin
Køerne i jernalderen var
a) samme størrelse som i dag
c) 25 millioner svin
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
b) mindre end i dag
c) større end i dag
Dyreværnsloven siger at,
a) alle dyr skal være indenfor b) ingen dyr må slås ihjel
c) alle dyr skal beskyttes bedst muligt mod lidelse
m E
r
o
f
n
KK
En ko producerer mælk
a) om dagen b) når den er drægtig
I
Å
M
Koen nedstammer fra
a) uroksen b) moskusoksen
I
c) det meste af året
c) gnuen
Majs dyrkes i Danmark
a) til menneskeføde b) som føde til svin
c) som føde til køer
Kløver er en vigtig afgrøde, fordi
a) den binder luftens kvælstof b) frøet bruges til olie
Byg bruges til
a) brød b) øl og svinefoder
r
a
pl
c) skal der være køligt
c) den er nem at høste
c) at producere madolie
I konventionelt landbrug må man
a) ikke bruge sprøjtegifte b) anvende kunstgødning
c) ikke dyrke raps
Forædling betyder,
a) at dyrene æder meget b) at man vælger de bedste dyr og planter til avl
c) at foderet bliver behandlet, før dyrene æder det
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 93 · LANDBRUG
Honningbiens organer
?
Prøv om du kan sætte navn på de forskellige organer.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 94 · BIAVL
Insekters forvandling
?
Prøv at klippe puslespillet nedenfor ud. Kan du sætte brikkerne i den rigtige rækkefølge?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 95 · BIAVL
Sociale insekters levevis
Find forskelle og ligheder mellem biers og termitters levevis og deres samfunds opbygning.
Læs om termitter i grundbogen side 36-38 og om bier side 66-73.
Du kan også søge informationer i andre bøger, fx bøger om insekter, eller på internettet.
Ligheder
Forskelle
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 96 · BIAVL
Honning
Undersøg så mange slags honning som muligt. Kig efter i forskellige butikker og supermarkeder.
Indfør jeres resultater i skemaet.
Navn
Oprindelsesland
Pris
Stammer
honningen fra
en bestemt blomst?
Hvilken?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Er der forskel på prisen for honning samlet på forskellige planter?
?
Hvis ja, hvad tror I denne prisforskel skyldes?
?
Undersøg og beskriv, hvordan man kan producere økologisk honning:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 97 · BIAVL
Bier og blomster
Gå ud i naturen og find en farvestrålende blomst – helst gul, som
tiltrækker flest insekter. Hold øje med
de insekter, der besøger blomsten.
Se på blomsten i 10 minutter.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
m E
r
o
f
n
KK
Hvor mange insekter besøger blomsten?
I
Å
M
I
Tag tid på, hvor længe det enkelte insekt sidder i blomsten.
?
Kan du se, om der er honningbier imellem insekterne?
?
Nævn nogle af de andre insekter, der besøgte blomsten.
Du kan evt. bruge en bog om insekter for at finde ud af, hvad de hedder.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 98 · BIAVL
Fortæl andre om biavl
Lav en udstilling, et foredrag eller en folder, der fortæller om bier og biavl.
Du kan finde de oplysninger, du skal bruge, ved at låne bøger på skolebiblioteket eller på
dit lokale bibliotek. Du kan også prøve at kontakte en biavler i dit lokalområde.
Danmarks Biavlerforening kan hjælpe dig med oplysninger om lokale biavlere.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 99 · BIAVL
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet enzym:
?
Min forklaring på begrebet pollen:
?
?
Min forklaring på begrebet nektar:
r
a
pl
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Min forklaring på begrebet puppe:
Å
M
?
Min forklaring på begrebet sociale insekter:
?
Min forklaring på begrebet fuldstændig forvandling:
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.
m ES
e
ks R
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 100 · BIAVL
Tjek din viden
?
Er bier
a) insekter b) krebsdyr c) edderkopper
?
Hvad er dronningens funktion i bifamilien?
a) at beskytte boet b) at lægge æg og udskille duftstoffer c) at flyve ud for at finde flere bier til familien
?
Er biernes celler
a) firkantede b) runde c) sekskantede
?
Hvad er droner?
a) sterile hanner b) frugtbare hanner c) sterile hunner
?
Hvad er arbejdere?
a) sterile hanner b) frugtbare hanner c) sterile hunner
?
Hvilke insekter er sociale?
a) myg b) fluer c) myrer
?
En larve, der skal udvikle sig til en dronning, fodres med
a) ginseng b) gelé royal c) ginkgo biloba
?
Hvad laver bierne om vinteren
a) trækker sydpå b) går i dvale c) sidder i en klynge i bistadet
Å
M
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
r
a
pl
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 101 · BIAVL
Kropsidealer
Se i grundbogen s. 76.
Der kan du se forskellige kropsidealer fra forskellige steder og forskellige tider.
Find evt. flere billeder i magasiner og blade. Klip dem ud og klæb dem ind nedenfor.
Skriv, hvad det er for nogle signaler, de forskellige kroppe udsender.
Hvad er det, menneskene gerne vil fortælle om sig selv?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 102· KROPPEN
Vores organer
Hvilke organer har vi, og hvor sidder de?
Tegn alle de organer, du kender, på det rigtige sted i kroppen herunder.
(Siden opkopieres i A3-størrelse)
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 103 · KROPPEN
Muskelceller i mikroskopet
1
4
r
a
pl
2
5
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
3
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Du skal bruge en lille bid kød på størrelse
med et knappenålshoved. Det kan være kød fra
en røget svinefilet eller fra en mørbrad.
Kødet lægges på et dækglas i en dråbe vand.
Med et par nåle splittes kødstumpen ad, og et
dækglas lægges på. Pres forsigtigt dækglasset
med en tændstik, så kødet bliver helt fladt.
Se på kødet i mikroskop ved 100 ganges
forstørrelse. Kig på kanten af det maste kød.
Her ligger cellerne i et enkelt lag. Prøv at regulere
lysstyrken, så du får øje på tværstribningen.
?
Tegn et forstørret billede af en enkelt celle.
Husk at få detaljerne med.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 104 · KROPPEN
Musklerne bevæger kroppen
?
Skriv numre på tegningen ved de rigtige muskler:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Armbøjer – armens bøjemuskel (trænes ved bl.a. roning og gymnastik).
Muskler, som bevæger hovedet (trænes ved bl.a. boksning).
Armstrækker – armens strækkemuskel (trænes bl.a. ved kampsport og gymnastik).
Muskel, som løfter armen opad og udad (deltamuskel – trænes hos bl.a. boksere).
Benets bøjemuskel (trænes i mange idrætter).
Benets strækkemuskler (trænes bl.a. hos fodboldspillere).
Muskel, som strækker anklen (trænes bl.a. hos sprintere og karateudøvere).
Muskler, som bøjer overkroppen (trænes bl.a. hos boksere, roere og gymnaster).
Muskel, som trækker armen ind foran kroppen (trænes bl.a. hos boksere).
Muskel, som trækker benet bagud (trænes bl.a. hos sprintere).
Muskel, som trækker armen bagud og nedad (trænes bl.a. hos roere).
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 105 · KROPPEN
Knogler i skelettet
Find skolens skelet frem fra skabet.
?
Find følgende knogler på skelettet
eller her på tegningen:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
?
Lårbensknoglen
Hofteskålen
Kravebenet
Albue- og spolebenet
Korsbenet
Hoftebenet
Ribben
Skinnebenet
Lægbenet
Hvirvelsøjlen
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Sæt numre på de rigtige knogler.
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Å
M
I
Hvad er skelettets 3 opgaver?
Sæt tre krydser:
At virke som hæfte for muskler.
At give os en bedre fordøjelse.
At stive os af så vi ikke falder sammen.
At beskytte indre organer.
At producere vitaminer som vi har brug for.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 106 · KROPPEN
Hængselled og kugleled
Kopieres op til A3.
Herunder er tegnet hofte, lårben og
underben samt hængselled og kugleled.
Klæb dem op på et stykke kraftigt pap
og klip dem ud.
r
a
pl
Sæt led på benet, som de sidder i
virkeligheden, og byt bagefter rundt,
så kugleleddet sættes i knæet og
hængselleddet i hoften.
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvordan kan den “nye mand” sparke til en fodbold?
?
Ville det være praktisk med kugleled i knæet og hængselled i hoften?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 107 · KROPPEN
Dissektion af et svinehjerte
Man skal bruge:
• Svinehjerte
• Pincet
• Skalpel
• Saks
• Præparérnål
• Køkkenrulle
• Aviser
r
a
pl
Hjerteklapper
m ES
e
ks R
Et menneskes hjerte er på størrelse
med en voksens knyttede hånd.
Når man ser på svinehjertet, er det let
at se, at menneskets hjerte er nogenlunde på størrelse med svinets.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
Venstre hjertekammer
I
Se på hjertets yderside. Forkamrene er de løse
lapper, der sidder øverst på hjertet. Af og til har
slagteren skåret det meste af dem væk.
På hjertekamrene sidder der årer, der breder sig
ud over overfladen. Det er hjertets kranspulsårer
og vener. De sørger for ilt og næring til selve
hjertemusklen. Når der opstår en blodprop i
hjertet, er det i disse årer, at det sker.
Højre hjertekammer
Skær et snit, så I kan se ind i både højre og venstre hjertekammer. De to hjertekamre kendes let fra
hinanden, fordi venstre hjertekammer har en langt kraftigere muskulatur.Venstre hjertekammer skal jo
pumpe blodet helt ud i de yderste kroge i kroppen, mens højre hjertekammer kun skal pumpe blodet
ud i lungerne.
Mellem hjertekamrene og forkamrene ses hjerteklapperne. De er fæstnet på tynde senetråde, der
hænger fast nede i hjertekamrene. Hjerteklapperne her lukker, når hjertet trækker sig sammen, så
blodet ikke kan løbe baglæns op i forkamrene, men ud i lungepulsåren og ud i den store legemspulsåre.
Den store legemspulsåre – aorta – der fører fra venstre hjertekammer, er meget tykvægget og sej.
Den skal kunne holde til det store tryk, som blodet har, når det kommer fra venstre hjertekammer.
Stik to fingre ned i aorta og spred dem. Læg mærke til, hvor elastisk aorta er. Den kan udvides
betragteligt, når blodet presses op i den.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 108 · KROPPEN
Hjertelyde
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I skal bruge et stetoskop. Man kan selv lave et af en lille plastictragt og en gummislange.
Stetoskopet anbringes mod den nøgne hud lige over hjertet. Man kan høre to forskellige lyde, som
kommer lige efter hinanden, “lub-dup”.
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Den første lyd – “lub” – kommer, når
hjertekamrene trækker sig sammen.
Det er lyden af klapperne mellem
hjertekamrene og forkamrene, der lukker
sig sammen.
Under denne sammentrækning
presses blodet ud i lungerne fra højre
hjertekammer og ud i den store
legemspulsåre fra venstre hjertekammer.
Å
M
Den anden lyd – “dub”-lyden – skyldes
lukningen af klapperne mellem venstre
hjertekammer og den store legemspulsåre
og klapperne mellem højre forkammer
og lungepulsåre. Nu kan nyt blod strømme
fra forkamrene ned i hjertekamrene.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 109 · KROPPEN
Blodets kredsløb
Her er en tegning af blodets kredsløb
samt af hjertet.
Tegn pile rundt i kredsløbet
i den retning blodet løber:
?
Nævn 3 vigtige funktioner som blodet har:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Å
M
I
Sæt numre på tegningen:
1.
2.
3.
4.
Hjertet
Det store kredsløb (legemskredsløbet)
Legemspulsåren (aorta)
Det lille kredsløb (lungekredsløbet)
?
Tegn blodårerne med iltrigt blod røde.
Tegn blodårerne med iltfattigt blod blå.
?
Når du ser på din håndryg – er det så vener eller pulsårer, du ser?
?
Hvorfor er pulsårer beskyttet så godt?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 110 · KROPPEN
Reaktionstid
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Reaktionstiden er den tid, der går, fra man modtager en påvirkning via nervesystemet,
og til man reagerer.
Alle elever i klassen skal deltage, og I har brug for et stopur.
I stiller jer op i en rundkreds, således at I står med front mod ryggen af personen foran.
I skal stå i en armslængdes afstand, og når personen bagved slår dig let på skulderen, skal du give
signalet videre ved at hæve armen og slå på skulderen af personen foran.
Den person, der starter “kæden”, har et stopur, og slår det til, når kædereaktionen starter.
Når signalet, kommer tilbage til personen med stopuret, slås det fra.
?
Regn ud, hvor lang tid reaktionstiden var pr. person
sekunder
Prøv øvelsen flere gange og find ud af om man kan træne, så reaktionstiden bliver kortere.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 111 · KROPPEN
Hvor hurtig er du?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
Her er en nem måde at måle reaktionstid på.
Reaktionstiden er den tid, der går, fra man ser linealen falde, og til man holder linealen i hånden.
I det tidsrum har nerveimpulser bevæget sig fra øjet til hjernen, som opfatter billedet af linealen,
der falder.
Derefter har hjernen sendt impulser ud til muskler i arm og hånd, der så griber om linealen.
I
Å
M
I
I skal bruge en meterstok, en forsøgsperson og en hjælper.
Hjælperen står op og holder om meterstokken
øverst med to fingre.
Forsøgspersonen sidder ned og holder sin
hånd lige nede under meterstokkens nederste
kant, parat til at gribe om den, når hjælperen
slipper. Uden varsel slippes stokken, og
forsøgspersonen griber den så hurtigt, det kan
lade sig gøre. På stokken kan det direkte aflæses,
hvor mange cm den falder, før forsøgspersonen
når at gribe den. Forsøgspersonen prøver
nogle gange, og det bedste resultat noteres.
Lad forskellige personer være forsøgspersoner
og læg mærke til om der er forskelle på
reaktionstiden.
Tabellen til højre viser, at faldet målt i cm kan
omregnes til reaktionstid:
Fald i cm
Reaktionstid
10 cm
0,14 sekunder
15 cm
0,175 sekunder
20 cm
0,20 sekunder
25 cm
0,225 sekunder
30 cm
0,25 sekunder
35 cm
0,27 sekunder
40 cm
0,29 sekunder
45 cm
0,305 sekunder
50 cm
0,32 sekunder
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 112 · KROPPEN
Hvor hurtig er nerveimpulsen?
I skal bruge et stopur til denne øvelse.
Sæt jer i en rundkreds sådan så I sidder på knæ og med ryggen til hinanden.
Når stopuret startes, prikker person nr. 1 den, der sidder foran, i nakken.
Så snart personen mærker prikket, giver han signalet videre til personen foran ved også
at prikke ham i nakken.
Det kører nu hele vejen rundt – og så snart person nr. 1
mærker et prik i sin egen nakke, stopper han stopuret.
Tiden skrives her:
sekunder
?
sekunder
m E
r
o
f
n
KK
Hvad er forskellen på de to forsøg?
I
?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Forsøget gentages, men nu prikker alle den,
der sidder foran, på storetåen.
Tiden skrives her:
r
a
pl
Å
M
I
Hvorfor var reaktionstiden forskellig i de to forsøg?
Prøv at regne ud, hvor hurtig nerveimpulsen er i forsøget med prik på tåen.
(Husk den skal til hjernen og ud gennem armen hver gang).
Antal personer:
Antal meter i hver person:
Antal meter i alt:
meter
Brugte antal sekunder i alt:
Det giver
(antal meter gange med antal personer i forsøget).
sekunder
(aflæs stopuret).
meter/sekund.
1 meter/sekund er ca. 3,6 km/t.
Nerveimpulsen løber med
km/t.
(Til sammenligning løber nerveimpulser i laboratorieforsøg ca. 100 m/s, hvilket er ca. 360 km/t.
Men jeres forsøg kan give et andet resultat).
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 113 · KROPPEN
Hvor følsomme er vi?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Man skal bruge to blyanter, en forsøgsperson og en person, der udfører forsøget.
Man fortæller forsøgspersonen, at han vil blive prikket med en eller to blyanter ad gangen.
Forsøgspersonen skal lukke øjnene under forsøget, og han skal nu sige,
om han kan mærke én eller to blyanter.
Når man udfører forsøget, berører man personen med to blyanter hver gang,
men i forskellig afstand fra hinanden. Når man berører en meget følsom legemsdel, vil man kunne
mærke de to spidser, selv om de er meget tæt ved hinanden.
På mindre følsomme legemsdele skal der måske være over en cm afstand mellem blyantspidserne,
for at forsøgspersonen kan mærke, at der er to spidser.
Prøv på fingerspids, håndflade, underarm, ryg og læber.
?
Hvor er man mest følsom?
?
Hvor er man mindst følsom?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 114 · KROPPEN
Øret
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Her ser du ind i øret. Sæt de rigtige navne på:
øregangen, trommehinden, høreknoglerne (hammer, ambolt, stigbøjle),
øresneglen, hørenerven.
Å
M
Beskriv, hvad der sker med en lyd, der kommer fra et tordenskrald,
indtil den bliver til lyd oppe i hjernen:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 115 · KROPPEN
Hvorfor har vi to ører?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Hele klassen skal deltage. En af jer er forsøgsperson og sidder på en stol med bind for øjnene.
Resten af klassen står i en kreds udenom, hver med to blyanter i hænderne.
Ved et signal fra læreren skiftes eleverne til at slå de to blyanter mod hinanden.
Forsøgspersonen skal prøve at vise, hvor lyden kom fra.
Når forsøgspersonen har prøvet nogle gange, skal forsøget gøres igen,
mens forsøgspersonen holder sig for det ene øre.
?
Hvor mange gange ud af 10 gættede forsøgspersonen korrekt med hørelse på begge ører?
?
Hvor mange gange ud af 10 gættede personen korrekt med hørelse på kun ét øre?
?
Kan du forklare forskellen?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 116 · KROPPEN
Øjet
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Her ser du ind i et øje.
Sæt de rigtige navne på: øjeæblet, hornhinden, nethinden, synsnerven, tårekirtel,
årehinden, linsen, regnbuehinden, pupil, den gule plet, den blinde plet.
?
Beskriv, hvad der sker med lys, der kommer fra et stearinlys, indtil det bliver til
et billede af stearinlyset oppe i hjernen:
Å
M
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 117 · KROPPEN
Øjets blinde plet
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Luk venstre øje og hold højre øje rettet mod spilleren.
Før hovedet op og ned over billedet og se hele tiden mod spilleren.
For det meste kan du se både spilleren og bolden, men i en bestemt højde
forsvinder bolden. Det sker, når billedet af bolden falder på den blinde plet på nethinden,
dér hvor synsnerven træder ind i øjet.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 118 · KROPPEN
Synkning og tarmbevægelser
Madens vej gennem kroppen begynder i munden.
Når maden er sunket, klares resten af transporten af den glatte muskulatur i spiserør, mave og tarme.
Man kan demonstrere det ved hjælp af en rå medisterpølse!
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Man tager en rå medisterpølse på ca. 40 cm.
Man presser indholdet ud, undtagen 10 cm fars
i midten af pølsen.
Ved demonstrationen holder en hjælper
pølsens ene ende, og man tager med tommelog pegefingre over og under ”fødebollen”.
Pølseindholdet mellem fingrene følger med.
På sammen måde føres maden af sted
gennem spiserør og tarm.
Musklerne på hver side af “fødebollen”
trækker sig sammen, og sammentrækningerne
forskyder sig hen langs tarmen, så føden
transporteres af sted.
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Lad en forsøgsperson stå på hovedet op ad en væg. Når han står godt og sikkert, holder I en flaske vand
hen til ham og lader ham drikke af den.
?
Væsken løber opad, hvordan kan det forklares?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 119 · KROPPEN
Hud og hår
Her ser du et snit af huden. Du kan se overhud, læderhud med vækstlag og underhud med fedtceller.
Du kan også se hårrødder med talgkirtel, blodårer, nerveender og svedkirtler.
Sæt de rigtige navne på hudens dele og skriv om deres funktion:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Å
M
I
Hvad gavn har vi af disse dele af huden:
overhud
hår
svedkirtler
talgkirtler
nerveender
blodårer
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 120 · KROPPEN
Kroppens organer 1
Klip tegningerne ud og sæt dem rigtig på plads inde i den tomme krophule.
Giv organerne navne og beskriv deres funktion.
Giv eksempler på, hvordan organerne påvirker hinanden.
Vælg om dit menneske skal være en mand eller en kvinde.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 121 (1) · KROPPEN
Kroppens organer 2
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 121 (2) · KROPPEN
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet arterie:
?
Min forklaring på begrebet “glatte muskler”:
?
Min forklaring på begrebet skeletmuskler:
?
Min forklaring på begrebet vene:
?
Min forklaring på begrebet synapse:
?
Min forklaring på begrebet kirtel:
?
Min forklaring på begrebet hormon:
?
Min forklaring på begrebet stereolyd:
?
Min forklaring på begrebet fordøjelse:
?
Forklar med dine egne ord nogle forskelle på fedt, protein og kulhydrat:
?
Min forklaring på begrebet antistoffer:
?
Min forklaring på, hvad der sker ved vaccination:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 122 · KROPPEN
Tjek din viden
?
En muskel, der arbejder er
a) slap og blød
b) hård og spændt
c) i god form
Biceps er en muskel, der sidder
a) i ryggen
b) i benene
c) i armene
Hvad er specielt for glatte muskler?
a) de sidder kun på flade steder i kroppen
c) de udvikles først efter puberteten
r
a
pl
b) de kan ikke styres med viljen
m ES
e
ks R
Knoglerne opbygges mest af
a) jern
b) kalcium
c) kulhydrater
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Kredsløbets opgave er
a) at nedbryde affaldsstoffer
b) at transportere ilt og næringsstoffer rundt i kroppen
c) at hjælpe os til at holde balancen
m E
r
o
f
n
KK
Veners opgave er
a) at føre blodet væk fra hjertet
I
b) at føre blodet til hjertet
I
Nerverne sørger for
a) at transportere elektriske impulser
Å
M
Hormoner er
a) en slags vitaminer
b) at transportere ilt
b) en slags budbringere
c) for lidt væksthormon
b) lyde med stor styrke
Fordøjelsens opgave er
a) at omdanne føden til stoffer, som kroppen kan optage
c) at opbygge proteiner
I tyndtarmen
a) udskilles affaldsstoffer
c) at transportere protein
c) en slags affaldsstoffer
Dværgvækst skyldes
a) for mager mad
b) for meget sukker i maden
Høreskader kan skyldes
a) at man anstrenger sig for at høre
c) at man hører for meget musik
c) at tilføre blodet vitaminer
b) at sørge for ilt til kroppen
b) optages opløste næringsstoffer
De hvide blodlegemer sørger for
a) at transportere ilt
b) at transportere kuldioxid
c) udskilles vand
c) at æde indtrængende mikroorganismer
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 123 · KROPPEN
Kondital
På skemaerne ser du konditallene for forskellige aldersklasser.
Kondital for mænd i alderen 10-59 år
Alder
Lav
Under middel
Middel
Over middel
Høj
10-14
under 46
47-51
52-57
58-64
over 65
15-19
under 39
40-44
45-49
50-53
20-29
under 33
34-38
39-43
44-49
30-39
under 32
33-36
37-40
41-46
40-49
under 29
30-33
34-37
50-59
under 28
29-31
Lav
10-14
under 41
15-19
under 35
20-29
under 33
30-39
p
m
over 50
35-39
over 40
se
o
i
O
t
a
K
m
Kondital for Kvinder i alderen 10-59 år
Alder
over 54
38-43
S
E
R
k E
e
ns PI
32-34
r
a
l
over 47
over 44
Under middel
Middel
Over middel
Høj
42-47
48-52
53-68
over 59
41-45
46-51
over 51
34-37
38-41
42-47
over 48
under 30
31-36
37-41
42-46
over 47
40-49
under 28
29-33
34-38
39-43
over 44
50-59
under 27
28-30
31-34
35-38
over 39
r
o
f
In
Å
M
IK
36-40
E
K
?
Nogle mennesker er i god form – og andre er ikke.
Hvad mener du, at forskellene skyldes?
Diskutér i klassen, hvad der er de vigtigste forskelle.
?
Hvilke forskelle nåede I frem til?
?
Hvorfor er der forskel på menneskers kondital?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 124 · MOTION
Dig selv og din krop
?
Hvis din krop var en bil, hvilke ord ville du så bruge om de forskellige dele.
Træk streger mellem de ord, du mener, passer sammen.
Hjul
Benmuskler
Benzinpumpe
Blodsukker
r
a
pl
m ES
e
ks R
Motor
Næse/mund
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Udstødning og indsugning
Benzin
?
Hjerte
I
m E
r
o
f
n
KK
Hvilke muskler bruges
– mærk på dig selv og sæt pile:
Å
M
I
Ben og fødder
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 125 · MOTION
Ilt til musklerne
Se på tegningen herunder og tegn eller skriv på bagsiden af arket, hvad der sker i lungerne,
når vi trækker vejret. Søg evt. hjælp i grundbogen s. 105.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Når vi trækker vejret, optager vi ilt – jo mere ilt, man kan optage, des bedre kondition har man.
?
Hvad skal den ilt, som kommer ind i blodet, bruges til i musklerne?
?
Kan du forklare sammenhængen mellem blodet, lungerne og musklerne?
Skriv de vigtigste sammenhænge ned her og forklar det for dine klassekammerater:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 126 · MOTION
Musklerne kræver energi
Mål din puls efter at have:
siddet 2 minutter
Puls =
slag pr. minut.
gået 2 minutter
Puls =
slag pr. minut.
jogget 2 minutter
Puls =
slag pr. minut.
løbet 2 minutter
Puls =
lavet englehop for fuld kraft i 2 minutter
r
a
pl
slag pr. minut.
m ES
e
ks R
Puls =
slag pr. minut.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvorfor stiger pulsen?
?
Hvorfor trækker man vejret hurtigere?
?
Forklar, hvad der sker med blodet, når pulsen stiger, og man trækker vejret hurtigere?
?
Hvorfor er pulsen hurtigere, når du laver englehop, end når du jogger? Sæt ét kryds:
Fordi man kommer ned i knæ.
Fordi man bruger mere energi ved denne øvelse.
Fordi man hopper.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 127 · MOTION
Ilt-transporten i kroppen
De røde blodlegemer bliver dannet i knoglemarven.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
I grundbogen s. 83 kan du læse, at der dannes 2,5 millioner blodlegemer pr. sekund.
Regn ud, hvor mange blodlegemer, der dannes pr. døgn.
?
Læs sætningen: “Jeg gik en tur med min hund”.
Hvor lang tid brugte du på at læse sætningen?
sekunder
Hvor mange røde blodlegemer blev der dannet, mens du læste denne sætning?
På et døgn er der 86.400 sekunder.
100 milliarder skrives 100.000.000.000
Skriv dine regnestykker her:
Antal blodlegemer dannet pr. døgn?
Antal blodlegemer dannet
mens du læste sætningen?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 128 · MOTION
Gode råd
Oliver og Jonas, som du læste om i grundbogen på side 102-104, startede med at være i lige god
form. Det ændrede sig i løbet af nogen tid, fordi Jonas dyrkede sport, mens Oliver spillede computer.
?
Hvem, mener du, har den sundeste livsstil?
?
Er det for sent at ændre sin kondition, hvis den er blevet dårlig?
?
Kan man ændre sit kondital ved at slanke sig?
?
Kan man ændre sit kondital ved at motionere?
?
Hvilken metode, mener du, er den bedste måde at forbedre sit kondital på?
?
Hvorfor, tror du, det er lettere at give gode råd end at tage imod gode råd?
?
Hvad vil du råde Jonas og Oliver til at gøre fremover?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Jonas:
Oliver:
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 129 · MOTION
At være sund 1
Sundhed kan være mange ting – og en god kondition er ikke det eneste, man måler sundhedstilstand på.
Udfyld skemaet og vær med til at vurdere din egen sundhed.
Hyppigt
En gang imellem
Drikker du meget
alkohol når du er
til fest?
Føler du dig
presset, usikker
eller nervøs?
Hvor tit har du
hovedpine?
Hvor tit er du i
dårligt humør?
Hvor tit har du
mavepine?
Har du problemer
med at falde i
søvn?
Hvor tit har du
sygedage?
Drømmer du om
at slanke dig?
Kan du enes
med dine
kammerater?
Aldrig
p
m
Ryger du?
Tager du
smertestillende
medicin?
r
a
l
Sjældent
se
k E
e
ns PI
S
E
R
o
i
O
t
a
K
m
E
r
o
K
f
n
K
I
I
Å
M
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 130 (1) · MOTION
At være sund 2
?
Hvordan vil du vurdere din egen sundhedstilstand? Sæt kryds i skemaet.
USUND
?
SUND
Giv en vurdering af din egen sundhed:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Hvis nej – hvordan vil du forbedre din sundhed? Nævn 3 ting:
1.
2.
3.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 130 (2) · MOTION
Klassens sundhed
Sundhed er mange ting, og det kan være svært at sige, om miljøet i ens klasse er sundt.
Men nogle ting kan give et fingerpeg.
Ting, der kan ændres:
• Dyrker mange motion i klassen og er det populært?
• Spiser I sundt i klassen?
• Drikker I meget sodavand i frikvarterene?
• Er det populært at ryge cigaretter eller drikke alkohol?
r
a
pl
m ES
e
ks R
Ting, der er svære at ændre:
• Er der ofte nogle, der bliver mobbet?
• Har alle venner, de kan tale med?
• Kan man tale om sine problemer?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
At være sund er også at være god mod andre, fordi man derved viser overskud til andre mennesker.
I nogle klasser er der et sundt miljø, mens andre klasser har problemer.
?
?
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Skriv her, hvilke problemer, du synes, der er i klassen:
Å
M
Skriv her, hvordan du mener, klassens miljø, kan blive bedre:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 131 · MOTION
Fortæl om sundhed
Forbered et foredrag om sundhed for en yngre klasse.
Brug din viden om motion, og om hvordan kroppen fungerer.
Du kan også fortælle om sund kost, men her må du søge viden andre steder end i biologibogen.
Du kan i dit foredrag bruge “Power-point” eller andre IT-præsentationsprogrammer.
Brug evt. kopiark 30: “Fremlæg din viden”.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 132 · MOTION
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet iltoptagelse:
?
Min forklaring på begrebet energi:
?
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Min forklaring på begrebet hårkar:
m E
r
o
f
n
KK
I
Min forklaring på begrebet kondition:
Å
M
?
Min forklaring på begrebet motion:
?
Min forklaring på begrebet kondital:
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 133 · MOTION
Tjek din viden
?
Når man motionerer, øger man sin
a) iltoptagelse
b) lungekapacitet
c) højde
?
Kondital er et udtryk for, hvor meget ilt du har optaget
a) pr. minut/kg du vejer
b) pr. minut
c) pr. kg du vejer
?
Ved træning bliver muskelcellerne bedre til
a) at omsætte sukker til energi
b) at lave blodårer
?
Ved træning bliver hjertet
a) mindre
b) bedre til at trække sig sammen
r
a
pl
c) at lave nerveceller
m ES
e
ks R
c) lavet om til en muskel
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
Enzymer i munden hjælper med til at
a) beskytte kroppen mod sygdomme
b) forstærke vore sanser
c) spalte sukkerstoffer, så de kan optages i kroppen
?
Et protein er
a) en speciel celle
m E
r
o
f
n
KK
b) et meget tyndt blodkar
c) en slags byggesten i kroppen
I
?
Følgende har indflydelse på dit kondital
a) din vægt
b) din højde
c) din viden om kroppen
?
Ved motion udvikles der
a) flere organer i kroppen
I
Å
M
b) flere fedtceller
c) flere blodårer omkring muskelcellerne
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 134 · MOTION
Pubertet hos drengen
?
Hvad sker der med drengen, når han kommer i puberteten? Tegn på figurerne de forandringer, der kan ses.
Skriv nedenunder de forandringer, der ikke kan ses:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 135 · SEX OG SAMLIV
Pubertet hos pigen
?
Hvad sker der med pigen, når hun kommer i puberteten? Tegn på figuren de forandringer, der kan ses.
Skriv nedenunder de forandringer, der ikke kan ses:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 136 · SEX OG SAMLIV
Mandens kønsorganer
Her ser du mandens kønsorganer. Læs grundbogen s. 113-117.
Sæt navne på ved at trække streger til tegningen.
Penis
Sædceller
r
a
pl
Sædblære
Svulmelegemer
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Urinleder fra nyrerne
Kønsben
Endetarm
Urinblære
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Testikler
Bitestikler
Urinrør
?
Skriv på bagsiden af arket, hvad funktionen er af svulmelegemer, testikler, bitekstikler og sædceller.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 137 · SEX OG SAMLIV
Kvindens kønsorganer
Her ser du kvindens kønsorganer. Læs grundbogen 113-117.
Sæt navne på ved at trække streger til tegningen.
Æggestok
r
a
pl
Æggeleder
Urinblære
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Endetarm
Urinleder fra nyrerne
Kønsben
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
Livmoder
I
Små kønslæber
Kønslæber
Store kønslæber
?
Skriv på bagsiden af arket, hvad funktionen er af æggeleder, æggestok, livmoder og æg.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 138 · SEX OG SAMLIV
Menstruation
Her ser du Mariannes kalender. Hun fik sin sidste menstruation d. 10. januar.
JANUAR
X
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
FEBRUAR
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
MARTS
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
?
Hvornår kan hun vente sin næste menstruation?
?
Hvornår vil hun ca. få ægløsning?
?
Hvornår har hun størst risiko for at blive gravid?
?
Hvis hun bliver gravid, hvornår kan hun så vente at føde barnet?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 139 · SEX OG SAMLIV
Prævention
Forstil dig at du er praktiserende læge, og du får besøg af to unge mennesker.
De er kærester og har lige lært hinanden at kende.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvilke råd vil du give dem om prævention?
?
Hvilke råd vil du give dem om forebyggelse af kønssygdomme?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 140 · SEX OG SAMLIV
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet menstruation:
?
Min forklaring på begrebet hormoner:
?
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Min forklaring på begrebet graviditet:
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Min forklaring på begrebet enæggede tvillinger:
Å
M
?
Min forklaring på begrebet toæggede tvillinger:
?
Hvordan forhindrer p-piller graviditet?
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 141 · SEX OG SAMLIV
Tjek din viden
?
Hvor finder befrugtningen sted?
a) i skeden
b) i livmoderen
c) i æggelederen
?
Hvad er pubertet?
a) perioden, hvor man begynder at blive voksen
c) perioden, hvor man ikke længere kan få børn
?
b) perioden, hvor man begynder at tabe håret
r
a
pl
Hvad er prævention?
a) en sygdom hos drenge
b) et middel, der forhindrer, at man bliver gravid
c) et apparat, der måler fosterets hjerteslag
m ES
e
ks R
?
Hvad er testosteron?
a) et mandligt kønshormon
b) en del af mandens kønsorganer
c) et stof, der sætter fødslen i gang hos kvinder
?
Hvad er østrogen?
a) et stof, der påvirker fordøjelsen
b) et kvindeligt kønshormon
c) et stof, som forhindrer, at kvinder udvikler bryster
?
?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Hvad er syfilis?
a) en medicin mod en kønssygdom
I
Å
M
b) en kønssygdom
c) et andet udtryk for kønsvorter
Hvor mange % af de sexaktive unge mellem 18 og 25 år, skønner man, er smittet med klamydia?
a) 1-3%
b) 5-10%
c) 20-35%
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 142 · SEX OG SAMLIV
Lægeplanter
Prøv om I kan finde nedenstående planter i nærheden af skolen.
De er alle lægeplanter. Find ud af, hvad de har været brugt til.
Du kan fx bruge internettet eller finde oplysningerne i bøger på skolebiblioteket.
En del af planterne omtales i bogen Historien i blomsten af Karen Agersnap og Jan Kjærgaard Jensen,
Biologforbundets Forlag.
?
Vellugtende kamille
?
Rejnfan
?
Almindelig syre
?
Glat vejbred
?
Almindelig katost
?
Stor nælde
?
Hyld
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Udvælg nogle af lægeplanterne, pres dem, sæt dem på en planche og skriv om deres brug.
Lav herefter en lille udstilling med plancherne.
Planterne kan også scannes. Læg planten på scannerens glasplade og læg et stykke mørkt pap ovenpå
planten. På denne måde kan klassen fx opbygge sin egen flora.
I kan også vælge at lave en folder med scannede billeder af planterne.
Folderen fortæller om planternes brug.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 143 · BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER
Produkter fra planter
Besøg et stort supermarked. Læs varedeklarationer og find varer, som indeholder
produkter, der er indsamlet i naturen eller er dyrket i plantager, på marker, eller i gartnerier.
Det kan fx være spiselige ting som nødder og marmelade, produkter, man kan drikke, fx kaffe,
the, spiritus m.m., men også duftstoffer, som er tilsat kosmetik, shampoo og sæbe.
?
Det er ikke altid let at gennemskue, om produkterne er indsamlet i naturen
eller stammer fra dyrkning i plantager. Skriv ned, hvad I fandt ud af:
Produkt
Oprindelsesland
Kantareller
Litauen
mx ES
e
ks R
Indsamlet
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
r
a
pl
Å
M
I
Dyrket
Ved ikke
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 144 · BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER
BIOS
Nødder
?
Find ud af, hvor i verden de forskellige nødder vokser.
Hvilke af nødderne er dyrket, og hvilke er indsamlet i naturen?
Vokser i
m ES
e
ks R
Valnød
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Cashewnød
Paránød
Krakmandel
Pecannød
Pistache
Dyrket
r
a
pl
Hasselnød
Jordnød
Indsamlet
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 145 · BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER
BIOS
Hvordan bruger man en trøffel?
?
Prøv om I fx via internettet eller biblioteket kan finde ud af, hvordan man bruger en trøffel i køkkenet,
og hvilke retter den er velegnet til:
r
a
pl
?
Fandt I ud af andre ting om trøflen?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 146 · BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER
BIOS
Hundeavl
Når hundeavlere vælger hunde ud, som skal have hvalpe sammen, ser de på forskellige egenskaber
hos hundene.
?
Træk streger mellem de seks forskellige hunderacer og de egenskaber, som du mener,
er vigtige for den enkelte race.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Udholdende
God lugtesans
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
Børneglad
Gør meget
Godmodig
Rolig
Lydhør
Vagtsom
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 147 · BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER
Udenlandske træsorter
Undersøg havemøbler i det lokale byggemarked eller et andet sted, hvor man sælger havemøbler.
?
Hvilke træsorter er der anvendt?
r
a
pl
?
m ES
e
ks R
Hvorfra kommer de?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
m E
r
o
f
n
KK
Stammer de fra plantager?
I
Å
M
I
Nogle af dem er mærket med en betegnelse, der kaldes for FSC (Forest Stewardship Council).
Hvilke af træsorterne er FSC-mærkede? Hvad betyder det, at havemøblerne er mærket med et
FSC-mærke? Du kan bruge internettet, eller du kan spørge en af de ansatte i byggemarkedet.
?
Findes der andre mærker på træ end FSC-mærket?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 148 · BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER
BIOS
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet bæredygtig:
?
Min forklaring på begrebet domesticering:
?
?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Min forklaring på begrebet selektion:
m E
r
o
f
n
KK
I
Min forklaring på begrebet forædling:
Å
M
?
Min forklaring på begrebet race:
?
Min forklaring på begrebet genbank:
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.
r
a
pl
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 149 · BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER
Tjek din viden
?
?
?
?
?
?
?
En race er
a) en plantefamilie
b) en del af en art
Paránødder vokser
a) på jorden
b) i vandet
En trøffel er en
a) gris
b) en svamp
Tamgrisen er avlet fra
a) vildsvin
b) vortesvin
Hunden er avlet fra
a) guldsjakal
b) ræv
c) en plante fra Indien
c) på træer
r
a
pl
c) et køkkenredskab
m ES
e
ks R
c) svinehund
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
c) ulv
Domesticering betyder
a) at købe hus
b) at gøre egnet til husdyr
c) at så frø
m E
r
o
f
n
KK
En genbank er
a) et sted, hvor der opbevares genetisk materiale
b) en speciel bank, der giver høj rente
c) et sted, hvor der opbevares friske frugter og grøntsager
I
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 150 · BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER
BIOS
Se på planteceller
Du kan se planteceller i et mikroskop. Det er let at lave et præparat af et almindeligt løg.
Du kan bruge rødløg, gule løg eller skalotteløg.
Mellem de tykke saftfyldte løgskæl sidder en tynd gennemsigtig hinde.
Den kan trækkes af det tykke løgskæl med en pincet.
Du lægger et lille stykke af en sådan gennemsigtig hinde på et objektglas, lægger en dråbe vand
oven på hinden med en pipette, og til sidst lægger du et dækglas over.
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Læg dit præparat under mikroskopet, begynd med at bruge den mindste forstørrelse.
Eksperimentér med at give mere eller mindre lys, så du kan se mest muligt.
?
Tegn et udsnit af det billede du ser:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 151 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
BIOS
Plantecellers energi
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Å
M
I
Beskriv så grundigt som muligt, hvordan en plantecelle får energi, hvordan den formerer sig,
og hvad der kan skade den.
Fremlæg dine resultater i klassen.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 152 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
Træet
?
Hvordan får et træ energi?
?
Har planteceller mitokondrier ligesom dyreceller?
?
Hvorfra kommer det sukker, som træet bruger?
?
Hvilket organel i plantecellen har dannet dette sukker?
?
Hvilke stoffer har plantecellen brugt til at lave sukker?
?
Hvad kaldes denne vigtige proces?
Ja
?
Foregår den hurtigst, når det er lyst eller halvmørkt?
?
Hvordan kan det være?
Å
M
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Nej
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 153 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
Dyrecellens organeller
Membran
r
a
pl
m ES
e
ks R
Cellekerne
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Mitokondrier
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Ovenover er tegnet en dyrecelle. Den er meget lille i virkeligheden,
men indeholder en masse vigtige organeller.
Sæt streger mellem de enkelte dele af tegningen og hen til ordene til højre for tegningen.
?
Hvorfra får dyrecellen sin energi? Sæt ét kryds:
Den får energien fra sollyset.
Den optager energien i form af sukker, fedt eller protein.
Energien optages fra luften og kommer til cellen med blodet.
?
Hvad er der inde i cellekernen?
?
Prøv at beskrive, hvilken funktion organellerne har hos mennesker:
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 154 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
BIOS
Cellers afhængighed af temperatur
I én pakke gær er der millioner små encellede organismer.
De ligger normalt på køl i supermarkedet og er inaktive.
Måske kan I ”vække dem.”
Til dette forsøg skal I bruge: En pakke gær, flormelis eller druesukker, vand, tre skåle og is.
I hver skål hældes ca. 1/2 liter vand.
Opløs ca. 10 gram gær i hver skål og tilsæt 10 gram sukker. Rør lidt rundt.
Lad en skål ligge i isbad, således at vandet i skålen er koldt.
Lad den anden skål stå ved stuetemperatur.
Lad den tredje skål stå i vandbad i varmt vand – ca. 35-40°C.
Beskriv skålenes indhold.
r
a
pl
?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Efter 2 minutter
Skål 1
Skål 2
m E
r
o
f
n
KK
Skål 3
?
Efter 10 minutter
Skål 1
Skål 2
Skål 3
?
I
Å
M
I
Efter 30 minutter
Skål 1
Skål 2
Skål 3
?
Hvilke forskelle er der på de 3 skåle?
?
Hvad kan forskellen skyldes?
Lav samme slags forsøg, hvor det er temperaturen, der er konstant, men hvor sukkerindholdet varieres.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 155 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
Hvad styrer generne?
Inde i cellerne findes en kerne. Inde i kernen findes gener.
?
Skriv nogle ting, som generne bestemmer:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
Skriv alle jeres bud på en lang liste og drøft dem i klassen.
Er I enige?
?
Hvordan kan I undersøge, hvilke bud der er rigtige?
?
Har generne betydning for, hvad man kan blive som voksen?
?
Tror I fx, at nogle mennesker har de rigtig gener for at kunne blive fodboldstjerner?
?
Hvad skulle disse gener eventuelt gøre dem gode til?
?
Nævn andre job, hvor I tror, generne spiller en rolle:
I
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 156 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
Hvad indeholder gener?
?
?
Indeholder følgende arter gener?
Menneske?
Ja
Nej
Tulipan?
Ja
Nej
Bøgetræ?
Ja
Nej
Colibakterie?
Ja
Nej
Karl-Johan-svamp? Ja
Nej
Rødspætte?
Ja
Nej
Grønalge?
Ja
Nej
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Begrund dine svar:
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Skriv 5 ting her, som ikke indeholder gener:
?
Sammenlign dine 5 ting med dine kammeraters. Er I enige om alle de ting, I har skrevet?
?
Hvad er det, som afgør, om tingene indeholder gener eller ej?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 157 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
Genernes information
Gener indeholder information – man kan sige, det er en kode, som betyder noget, og som oversættes
til proteiner, når koden aflæses. Genernes funktion er altså at fremstille forskellige proteiner.
Læs i grundbogen, hvordan cellerne formerer sig ukønnet og svar på følgende spørgsmål:
?
?
?
Indeholder en kindcelle den samme genetiske information som kindcellen ved siden af?
r
a
pl
m ES
e
ks R
Indeholder kindcellen den samme genetiske information som en nervecelle?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Indeholder nervecellen den samme genetiske information som sædcellen?
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 158 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
Genernes betydning
Generne har betydning – men:
?
Har de betydning for forskellen mellem mennesker og hunde? Ja
Begrund dit svar:
Nej
r
a
pl
m ES
e
ks R
?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Har de betydning for forskellen mellem piger og drenge i klassen? Ja
Begrund dit svar:
Nej
m E
r
o
f
n
KK
I
?
Å
M
I
Har de betydning for forskellen mellem drengene i klassen? Ja
Begrund dit svar:
Nej
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 159 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
DNA muterer
DNA er et molekyle, som er meget stabilt. Det er så stabilt, at DNA, som vi finder i fossiler
eller fra dyr, der har været frosset ned i tusindvis af år, stadig er opbygget på samme måde.
Livets kode har altså ikke ændret sig grundlæggende igennem millioner af år.
Men der er ting, som kan få DNA til at mutere.
?
r
a
pl
Hvad kan være skadeligt for DNA?
m ES
e
ks R
?
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
Hvordan kan du beskytte dine celler mod at mutere?
I
?
Å
M
I
Hvorfor er det godt for dig, at undgå at dine celler muterer?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 160 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
BIOS
Vi er kun lige begyndt
Der forskes hele tiden i celler, og de mange nye resultater er ofte beskrevet i aviser.
Det er også tit til debat, om forskningen medfører en udvikling, som nogle mennesker
ikke bryder sig om.
Det kan handle om kloning, genmodificerede (GMO) produkter eller fosterdiagnostik.
Saml en masse aviser over længere tid og klip alt, hvad der har med celler at gøre, ud.
Lav en collage i klassen med alle de udklip, I har samlet.
?
Hvad handler udklippene om?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
?
m E
r
o
f
n
KK
Hvad er svært at forstå?
I
?
Å
M
I
Er der begreber, I ikke har lært endnu? Skriv dem her og find ud af, hvad de betyder:
Begreb
Stamcelle
Betydning
En celle, som kan blive til alle andre typer celler fx hudceller,
leverceller eller knogleceller.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 161 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
BIOS
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet cellekerne:
?
Min forklaring på begrebet DNA:
?
?
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Min forklaring på begrebet gen:
m E
r
o
f
n
KK
I
I
Min forklaring på begrebet mitose:
Å
M
?
Min forklaring på begrebet mutation:
?
Min forklaring på begrebet mitokondrie:
?
Min forklaring på begrebet celle:
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 162 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
Tjek din viden
?
?
?
?
?
?
?
?
?
?
En celle er
a) noget, der er i jorden
b) små dele som alt levende er opbygget af
Fotosyntesen foregår
a) i hele planten
b) kun i roden
c) i grønkornene
Planter skal have lys for at
a) danne sukker
b) danne vand
c) danne kuldioxid
Mutationer i celler kan skyldes
a) for lidt motion
b) radioaktiv stråling
c) for lidt ilt
b) en mutation
c) i begge celletyper
I
m ES
e
ks R
c) en del af cellemembranen
m E
r
o
f
n
KK
Livet har eksisteret på Jorden i
a) over 3.500 millioner år
b) 3.500 år
Å
M
Det første liv på Jorden var
a) flercellet
b) uden celler
r
a
pl
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Mitokondrier findes
a) kun i dyreceller
b) kun i planteceller
Mitose er
a) en form for celledeling
c) en slags svamp
I
c) siden Jesu fødsel
c) encellet
Cellers formering er afhængig af
a) deres form
b) antallet at membraner
Hvis du vil vide mere om celler, skal du
a) skrue på biler
b) læse mere biologi
c) temperaturen
c) spille skak
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 163 · CELLEN – LIVETS BYGGESTEN
BIOS
Amøber, ciliater og flagellater
Lav en kultur af mikroskopiske organismer. Det vil sige, at I skal prøve at få organismerne til
at formere sig, så der bliver så mange, at de er lette at få fat i.
Hvis man vil lave en kultur af mikroskopiske organismer, er det lettest at stoppe en tot tørt græs ned
i et glas med vand, så græsset bliver helt dækket. Lad glasset stå varmt i nogle dage. Nu er vandet blevet
“mælket”. Mælkefarven skyldes store mængder af småorganismer og er et tegn på, at vandet indeholder
mikroskopiske dyr, planter og bakterier.
r
a
pl
Udtag en lille prøve med en pipette fra kulturen. Læg en dråbe af prøven på et objektglas,
læg et hår på tværs af dråben og dæk den med et dækglas. Sæt objektglasset i mikroskopet, og start med
at kigge ved 100 ganges forstørrelse. Prøv at kigge i nærheden af håret.
m ES
e
ks R
Organismerne vil sætte sig fast på håret, og dermed ligger de stille og er nemme at betragte.
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Tegn, hvad I ser:
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvilke organismer indeholder prøven?
?
Hvordan bevæger de forskellige organismer sig?
?
Hvis I kigger længe nok på prøven, vil I kunne iagttage nogle af organismernes livsprocesser.
Er der nogle af organismerne, der æder noget?
?
Hvordan æder de?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 164 · SMÅ DYR OG PLANTER
BIOS
Bjørnedyr
Start med at indsamle mos fra forskellige lokaliteter. Det kan være fra et tag, skolegården, skoven,
levende hegn og et vådområde. Læg mosset til udblødning i vand i ca. 2 timer, så er bjørnedyrene
kommet ud af mosset og kan ses i vandet. Dyrene kan derefter opsamles med en pipette og overføres
til et objektglas. Dæk vandråben, der indeholder dyrene, med et dækglas, og betragt dem ved
100 ganges forstørrelse.
Prøv om I kan tegne et bjørnedyr:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
?
Hvordan bevæger dyrene sig?
?
Er der forskel på bjørnedyr fra de forskellige lokaliteter?
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 165 · SMÅ DYR OG PLANTER
BIOS
Alger
Når man skal indsamle alger, bruger man et plankton-net. Nettet skal trækkes gennem det øverste
vandlag. Prøv at lave et langt, jævnt træk med nettet. Når I er færdige med trækket, er algerne samlet
i det lille glas i bunden af nettet. Fra glasset udtager I en lille prøve med en pipette. Prøven anbringes
på et objektglas, og der lægges dækglas over. Se på prøven i et mikroskop, hvor I starter med en
forstørrelse på 100x. Hvis prøven indholder alger, kan I prøve at sætte forstørrelsen op til 400x.
Tegn, hvad I ser:
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
Prøv om I kan bestemme nogle af algerne til slægt eller art. Brug en opslagsbog eller internettet.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 166 · SMÅ DYR OG PLANTER
BIOS
Laver
Gå en tur i skolens lokalområde og kig efter laver. Prøv om I kan indsamle lidt fra nogle af de laver,
I møder på turen. I kan også vælge at tage billeder af laverne med skolens digitalkamera.
Når I kommer tilbage, kan I kigge på laverne i en stereolup.
?
Hvad ser I?
r
a
pl
m ES
e
ks R
Prøv også om I kan tegne det, I ser:
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Å
M
I
De digitale billeder kan fx sættes ind i et præsentationsprogram, så I kan lave en flot præsentation
af jeres billeder.
?
Prøv til sidst om I kan sætte navn på nogle af laverne ved hjælp af en bog om laver.
Hvilken type laver er det? Er det skive-, skorpe- eller busklaver?
Lav en turguide, der fortæller om laver langs en rute i området omkring skolen.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 167 · SMÅ DYR OG PLANTER
Undersøg luftforurening
ved hjælp af laver
Mange laver er meget følsomme
overfor luftforurening. De kan ikke
vokse på steder med forurenet
luft. Andre arter af laver kan bedre
klare forureningen. Derfor kan
man finde ud af, hvor forurenet
luften er, ved at se på, hvilke laver,
der vokser i et område.
I skal prøve at lave en undersøgelse
af tre forskellige slags laver, der
vokser på træer. I skal kun se efter
laver på ask og elm, og træernes
stamme skal have en diameter på
mindst 40 cm. Se på 5 stammer
på hvert sted, I undersøger.
By-kantskivelav
Løvet er skorpeformet
og gulliggrønt.
Størrelse 1-2 cm.
Kan vokse i meget
forurenet luft.
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
m E
r
o
f
n
KK
I
Først skal vi lige slå et par begreber fast: Lavens “blade” kaldes for
løv. På løvet sidder der nogle
klumper, der har en lidt anden
farve. De kaldes for frugtlegemer
og er lavens formeringsorganer.
Billederne viser, hvordan de tre
arter af laver ser ud.
I
?
Å
M
Undersøg træstammerne for laver
i flere forskellige områder, hvor I
mener, at der kan være forskel
på luftforureningen, fx forskellige
steder i en by (i centrum, forskellige steder i forstæderne og ved
bygrænsen). I kan eventuelt tegne
jeres resultater ind på et kort.
r
a
pl
Almindelig væggelav
Løvet er bladformet
og gult eller gråt.
Størrelse 2-4 cm.
Kan vokse i temmelig
forurenet luft.
Pudret dug-rosetlav
Løvet er bladformet
og hvidgråt med hvidt
pudder i kanten.
Kan kun vokse i ren
luft eller i luft, der er
meget lidt forurenet.
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 168 · SMÅ DYR OG PLANTER
BIOS
Min forklaring på begrebet
?
Min forklaring på begrebet organisme:
?
Min forklaring på begrebet hvirvelløst dyr:
?
?
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
Min forklaring på begrebet amøbe:
m E
r
o
f
n
KK
I
Min forklaring på begrebet symbiose:
Å
M
I
?
Min forklaring på begrebet encellet organisme:
?
Min forklaring på begrebet flercellet organisme:
?
Min forklaring på begrebet dobbeltorganisme:
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.
r
a
pl
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
KOPIARK 169 · SMÅ DYR OG PLANTER
Tjek din viden
?
Sporeplanter mangler
a) rod
b) blade
c) blomster
?
Et hvirvelløst dyr har ingen
a) ben
b) rygrad
c) vinger
?
Amøber består af
a) én celle
b) to celler
?
?
?
?
?
Ciliater har
a) flageller
b) ben
Bjørnedyr er
a) en slags pattedyr
r
a
pl
c) mange celler
m ES
e
ks R
c) cilier
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
b) encellede dyr
c) flercellede dyr
En flagel er
a) en betegnelse for et mikroskopisk dyr
b) en slags piskeformet hår
m E
r
o
f
n
KK
Alger findes
a) både i vand og på land
I
I
b) kun i vand
Å
M
Svampe kan ikke
a) formere sig
b) lave fotosyntese
c) kun i luften
c) tåle lys
c) en del af et blad
BIOLOGISYSTEMET BIOS A · GYLDENDAL
BIOS
KOPIARK 170 · SMÅ DYR OG PLANTER
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I
r
a
pl
m ES
e
ks R
e IE
s
n
P
o
i
O
at
K
I
m E
r
o
f
n
KK
Å
M
I