1. No category

Christina Stefansen
Litteraturhistorie – et overblik
Repetition 3.r
Litteraturhistorie – et overblik (3.r)
Vi repeterer og supplerer de litteraturhistoriske perioder, I har gennemgået i 2012-2014.
Henvisninger til Litteraturhåndbogen 1 er i den blå udgave (hardback).
Når du senere evt. læser til eksamen i dansk, er det en god idé at læse Litteraturhåndbogen om perioderne +
dine egne noter til de gennemgåede tekster. I læseferien skal du ikke genlæse teksterne, men dine egne noter
til disse: vær fokuseret på tendenser, hovedtemaer og litteraturhistoriske karakteristika, så du kan
perspektivere hertil. I repetitionsforløbet skal du selvfølgelig genlæse et par tekster + nogle nye tekster,
da der i klassens undervisningsbeskrivelse er nogle mangler i forhold til læreplanen J
Husk også, at ”litterære tendenser” ikke er kasse, teksten skal tvinges ned i – du skal stadig læse teksten på
tekstens præmisser, for vi ser jo også tekster, som har andre karakteristika end dem, der er toneangivende i
den pågældende periode. I Litteraturhåndbogen 2 kan du læse om de fleste forfattere, men husk også at hente
de noter, I har delt med hinanden i forbindelse med diverse gruppeprojekter.
Periode
Kernestof
Supplerende stof
Baggrundsviden (repetition)
Litterære tendenser i perioden
Periode
Kernestof
Supplerende stof
Baggrundsviden (repetition)
Litterære tendenser i perioden
Oldtid og middelalder
Ravnkel Frøjgodes saga
”Ebbe Skammelsøn”
”Harpens kraft”
”Kong Lindorm” (folkeeventyr)
Litteraturens veje s. 58-72 samt notat om folkeviser (LL)
Læs s. 12-51 (især s. 42-51: saga) + s. 54-87 (især s. 8187: folkeviser) i Litteraturhåndbogen 1
Saga: omhandler tiden fra ca. 930 til 1030, dvs. en
overgangsperiode fra asatro til kristendom, og her skildres
de islandske stormandsslægter og især deres indbyrdes
fejder. Centralt står slægten, som betinger tilværelsen,
men som samtidig begrænser individets frihed.
Æresbegrebet er afgørende for sagaernes konflikter, og
skæbnen accepteres som et tilværelsesvilkår (drømme
udtrykker ofte skæbnen).
Folkeviser: omhandler adelen/ ridderstanden, og ofte ses
konflikter mellem slægten og individet. Et andet centralt
tema er overgangen fra barn til voksen, som primært
skildres som faretruende. Temaerne ses også i flere
folkeeventyr.
De vigtigste folkevisekategorier er:
1. Ridderviser: skildring af adelens liv; kærlighedskonflikter og familiefejder (jf. saga)
2. Trylleviser: forestillinger om overnaturlige magter og
deres indgriben i menneskers skæbne; man kan kun værge
sig ved at tro på Gud - eller evt. ty til magiske runer
1500-tallet
(Ingen tekster fra denne periode – kan således ikke
trækkes til eksamen)
(Læs s. 90-103 i Litteraturhåndbogen 1)
Renæssance og humanisme: humanismens
dannelsesideal: det enkelte menneske skulle udvikles frit
og alsidigt, ubundet af autoriteter, hvilket indebar
kunstnerisk frihed og en intellektuel kultur adskilt fra
kirken.
Renæssance betyder ”genfødsel” (af antikkens
1
Christina Stefansen
Litteraturhistorie – et overblik
Repetition 3.r
menneskesyn, videnskab og kunst), men var egentlig et
forsøg på at overgå især antikkens kunst, hvilket blev
muliggjort af større viden om fx perspektiv og anatomi.
Reformation: middelaldermennesket levede i angst for
Guds vrede, hvilket kirken var med til at forstærke vha.
dommedagsbilleder, hekseforfølgelser o.l., men med
reformationen blev kirkens magtmisbrug sat til debat, og
foregangsmanden Luther pegede på, at mennesket skulle
finde vejen til Gud via en personlig tro – ikke via kirken.
De religiøse tekster blev oversat til nationalsprogene,
hvilket var med til at mindske kirkens magt: man skulle
ikke længere være latinkyndig for at forstå Guds ord.
Periode
Kernestof
Supplerende stof
Baggrundsviden (repetition)
Litterære tendenser i perioden
1600-tallet
Thomas Kingo: “Keed af Verden...” (1681)
Billeder fra barokken
Læs s. 104-115 i Litteraturhåndbogen 1
Barok: Europa: ca. 1600-1750; Danmark: ca. 1650-1720.
Dualistisk virkelighedsopfattelse i barokken: den
metafysiske verden/ det himmelske repræsenterer
stabilitet, orden og uforanderlighed, hvilket den
forgængelige jordiske verden mangler: derfor higer man
mod det himmelske. I kulturen og litteraturen illustreres
dette især ved brugen af kontraster.
Barokken afskyr det naturlige, idet det anses for flygtigt
og tilfældigt; man søger i stedet det kunstfærdige (fx
arbejder man med maleriske illusioner, hvor et loft skal
forestille en himmel). Man ønsker at ordne naturen, fx via
havekunst i store anlæg, hvor geometriske former og
symmetri er gennemgående – denne ordnede, kunstige
natur uden forandring og forfald anses som en spejling af
den metafysiske verden.
Naturen fremstilles aldrig i dens frie form, men bruges
som symbol, fx på det mørke i menneskesindet eller som
en påmindelse om død og forgængelighed (vanitas).
Enevælde: Kongen var samfundets sol, dvs. en
nødvendighed for dets eksistens.. Læs også om Leonora
Christine s. 113-115 i Litteraturhåndbogen 1.
Periode
Kernestof
1700-tallet
Ludvig Holberg: af Niels Klims underjordiske Rejse
(1741) og ”Epistola XLVI” (1748)
Supplerende stof
Baggrundsviden (repetition)
Litterære tendenser i perioden
Læs s. 116-126 i Litteraturhåndbogen 1
Pietisme: af pietas (dvs. fromhed). Kristen bevægelse,
hvor man foragtede al ydre glans og vægtede det flittige
arbejdsliv i nøjsomhed. Udtryksformen er følsom.
Oplysningstid: fokus på fornuften og videnskabelig
tænkning. I Danmark ca. 1750-1800, hvor tankerne især
blev udbredt af Ludvig Holberg. Han mente, at mennesket
via sin fornuft kunne finde frem til objektive sandheder
(”den naturlige ret”) uafhængigt af falske autoriteter.
Dette ville føre til individuel frigørelse. Oplysningen
afviste ikke forestillingen om Gud: man troede stadig på
en suveræn skaber bag naturlovenes universelle
gyldighed.
2
Christina Stefansen
Litteraturhistorie – et overblik
Repetition 3.r
De fleste oplysningsmænd var tilhængere af oplyst
enevælde; eneherskeren skulle således sørge for ro og
orden i staten – herunder begrænse adelens magt og holde
pøbelen nede, idet man ikke mente, at underklassen havde
del i den omtalte fornuft. Holberg advarede mod
demokrati: det ville føre til opløsning. Oplysningen var
for de lærde.
Periode
Kernestof
Supplerende stof
Baggrundsviden (repetition)
Litterære tendenser i perioden
Romantikken
Henrik Steffens: ”Romantikens Evangelium” (1802)
Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1802) og ”Der er
et yndigt land” (1819)
Grundtvig: ”Folkelighed” (1848)
Schack Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
St. St. Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828)
H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født” (1850) og
”Skyggen” (1847)
Billeder fra perioden (”Dansk guldalder”)
Læs s. 156-193 i Litteraturhåndbogen 1
Romantikken er en paraplyterm for perioden fra ca. 18001870, men herunder findes flere litterære strømninger:
Højromantik (især 1800-1830):
- universalromantik/ organismetanken: alt i tilværelsen er
bundet sammen af en fælles ånd (ånden i naturen), men
kun i mennesket kan ånden blive bevidst. Mennesket skal
erkende sammenhængen i alt: ikke en logisk erkendelse,
snarere en inspiration/ en ”anelse” (betinget af følelser),
som især geniet/ kunstneren er modtagelig for – og som
han skal videregive via fx poesien, som er et resultat af en
guddommelig inspiration.
- nyplatonismen: dualistisk verdensopfattelse, hvor den
sansbare verden ses som en afspejling af den metafysiske/
virkelige verden, og mennesket kan via længsel og
drømme nå denne ”virkelighed”.
Biedermeier (fra ca. 1825, men ses også tidligere):
borgerkultur, ”en verden uden ekstremer”, hvor der
lægges vægt på tryghed, idyl og harmoni – en glat facade;
der tales meget om kærlighed, men ikke erotik. Naturen
fremstilles altid i nærheden af by og kultur.
Romantisme (fra ca. 1830, men ses lidt tidligere, især
hos Blicher):
interesse for det, som biedermeierkulturen har fortrængt –
facaderne krakelerer: det skjulte, det dæmoniske, det
erotiske/ eksotiske (fx fremmede lande som baggrund for
handlingen), den spaltede personlighed, elementer som
appellerer til intellektet (modsat den romantiske ”anelse”)
og ”det interessante”, dvs. det, som ikke umiddelbart
lader sig forklare, noget uudgrundeligt, men også det
æstetiske (nydelse af skønhed) og det dæmoniske. At alt
ikke er lutter idyl vises fx via Blichers brug af den
upålidelige jeg-fortæller: som læsere skal vi ind under
overfladen…
De nationalromantiske strømninger (stærk
nationalfølelse) findes i hele perioden. Man søger bl.a.
tilbage til den nordiske oldtid (fx Oehlenschlägers brug af
de nordiske guder).
3
Christina Stefansen
Litteraturhistorie – et overblik
Repetition 3.r
Periode
Kernestof
Supplerende stof
Baggrundsviden (repetition)
Litterære tendenser i perioden
Det moderne gennembrud
Georg Brandes: af Indledning til Hovedstrømninger…
(1871), af Emigrantlitteraturen (1872), af “Aristokratisk
Radikalisme” (1889) og af “Det store menneske,
kulturens kilde” (1890)
I.P. Jacobsen: af Niels Lyhne (1880)
Henrik Pontoppidan: ”Ørneflugt” (1893)
Herman Bang: ”Frøkenen” (1883) og uddrag af Stuk
(1887)
Individuel værklæsning:
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879), Gengangere (1881)
eller Vildanden (1884)
Læs s. 196-223 i Litteraturhåndbogen 1
Startskuddet til ”Det moderne gennembrud” lyder med
Georg Brandes’ Hovedstrømninger i det 19de
Aarhundredes Litteratur, hvor han kritiserer den
romantiske litteratur (fx at digteren var ”guddommeligt
inspireret”), samt udstikker nogle retningslinjer for den
nye litteratur (1870-1890erne): tilværelsen skal betragtes
ud fra en naturvidenskabelig tilgang, således at
litteraturen er betinget af psykologiske, samfundsmæssige
og historiske forhold (positivisme).
Naturalisme: episk fremstillingsform: objektiviagttagende. Med udgangspunkt i naturvidenskaben
skildres personer og miljø realistisk med fokus på
menneskets sociale og psykiske forudsætninger.
Temaer: fx drøm vs. virkelighed (det går altid dårligt for
fantasten), arv vs. miljø (hvad er afgørende for et
menneske?), individ vs. omverden (følelsen af rodløshed).
Synet på tilværelsen er deterministisk.
Impressionisme: objektiv, scenisk fremstilling af indtryk,
situationer og øjebliksbilleder via en skjult fortæller/
indirekte fortælleform, hvor læseren selv skal udlede
betydningen af virkelighedsindtrykkene, fx hvad der
ligger bag et replikskifte og ”tomme pladser”: --- (især
hos Herman Bang).
Problemlitteratur: naturvidenskaben bruges som
baggrund for kritik af misforhold i samfundet. Brandes
opfordrer litteraturen til at ”sætte problemer under debat”,
hvor fokus bliver individets frihed. Temaer: den officielle
moral, ægteskabet/ kvindens stilling, fattigdom o.l.
”Den stille eksistens”: oftest en kvinde, som må opgive
sin (kærligheds-)drøm. Den stille eksistens forholder sig
passivt i forhold til opfyldelsen af drømmen, accepterer
sin situation og lader livet passere… Hun udnyttes ofte af
omgivelserne – i særdeleshed af manden; hun er den, man
ikke lægger mærke til, og som lider i stilhed (hos Bang).
4