Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Institution VUC Lyngby Uddannelse HF2 Fag og niveau Kultur og samfundsfaggruppen Lærer(e) Navn(e): Janus Wolff Christiansen (historie), Maja Henningsen (religion), Signe Pedersen (samfundsfag) Hold Y12 kulturfag Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Det gode samfund(2013/14) Titel 2 Kulturmøder(2013/14) Titel 3 Globalisering(2013/14) Titel 4 Områdestudie Kina(2013/14) Titel 5 Verdenshistorisk overblik (2012/13) Titel 6 Nazismen(2012/13) Titel 7 Indvandring, identitet og kultur i Danmark(2012/13) Side 1 af 14 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Det gode samfund Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: Kernestof: Klos (2006), DDR 1949-89 – den virkeliggjorte socialisme, Kapitel 4 og 5 Morell og Parbst (2001), Berlin Berlin s.62-76 Kilder fra hjemmesiden his2rie.dk knyttet til Klos bog Tekst 19: SEDs aktionsprogram, 1989 Tekst 11:DDR er en ren stat, 15. december 1965 Supplerende: Sofie Reimick m.fl (2011) Kultur og samfund s.139-141 om utopier Diverse korte nyhedsklip/film om muren – sidst set 22/11 2013 http://www.youtube.com/watch?v=ExOYvW5vCj4 http://www.youtube.com/watch?v=fK1MwhEDjHg Religion:  Dorthe Thelander Motzfeldt: Religion, Systime, 2001, s. 15 (om civilreligion)  Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur, Systime, 2012, 3. udg., s. 143-152, 158160, 166-167, 235-240  Filip Graugaard Esmarch: ”Tysklands religiøse mur står stadig”, Religion.dk., 2. oktober 2010  Heidi Dachs: ”Kristendommens fremtid i Tyskland afgøres i øst”, Kristeligt Dagblad, 15. april 2009 (Brugt i synopsisøvelse)  Henrik Hoffmann-Hansen: ”Strid om velfærdens kristne rodnet”, Kristeligt Dagblad, 23. Marts 2007  ”Jugendweihe”: http://en.wikipedia.org/wiki/Jugendweihe  Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, Systime, 2012, s. 18 og 262  Lærerudarbejdet dokument om katolicisme og protestantisme  Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – en grundbog, Systime, 2011, s. 41-43, 235-240 Fra Biblen:  1 Mos kap. 1 og 2,1-4 (Verdens skabelse)  1 Mos, kap. 2,4b-25 og kap. 3 (Adam og Eva samt Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have  2 Mos, kap. 19 og 20 (Åbenbaringen på Sinaj)  Esajas kap. 52,13-53,12 (Herrens lidende tjener) Side 2 af 14  Matt kap. 5,17-48 (Uddrag af Bjergprædiken)  Luk kap. 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)  Matt kap. 12,7 (Den gyldne regel)  Matt kap. 22,37-40 (Det dobbelte kærlighedsbud) Samfundsfag: Kernestof: Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, Columbus 2010 s. 127-136 + 187-191. Supplerende: Velfærdsbalancen tipper blandt de rigeste, Kristeligt Dagblad 30. januar 2012 For meget velfærd svækker danskernes arbejdsmoral, Ritzaus Bureau d. 9. juni 2013 Socialismen er vor tids største trussel, Politiken d. 9. juli 2013 Forstå det tyske valg på 5 minutter, dr.dk/nyheder d. 21. august 2013 Uddrag fra udvalgte partiers principprogrammer www.ft.dk Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, Columbus 2010: figur 6.1 og 6.15 Det tyske politiske system: http://www.dr.dk/nyheder/tema/tyskvalg/forside.htm Lyd og billeder: Goodbye Lenin, tysk spillefilm fra 2003 Omfang Anvendt uddannelsestid Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål – anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg – redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng – reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Fællesfagligt indhold: Det gode samfund Historie: Særfagligt kernestof: Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv, Ideologiernes kamp i det 20. århundrede Religion: Ninian Smarts model, indefra-udefra, den kristne grundmyte, myten som religionsfagligt begreb, GT og NT, Jesu forhold til loven, kristen etik, katolicisme, protestantisme, civilreligion, jugend-weihe, religionens rolle i det tidligere ØsttyskSide 3 af 14 land, Marx’ religionskritik. Samfundsfag: Politiske ideologier med særligt fokus på socialisme og kommunisme. Velfærd og de tre velfærdsstatsmodeller, samt det politiske system i Danmark og Tyskland. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Historie: Klassen har været på studietur i Berlin og bla. set DDR museet. Har arbejdet med at lave små podcast udsendelser om begivenheder i DDRs historie. Religion: Læreroplæg, gruppearbejde, CL-øvelser, fremlæggelser, kreative øvelser, podcast, skriftlige øvelser, synopsisøvelse. Samfundsfag: Læreroplæg, par- og gruppearbejde, mundtlig fremlæggelse, individuelle skriftlige øvelser, synopsisøvelse Retur til forside Titel 2 Kultur møde – vesten og Islam Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fælles stof: Sofie Reimick m.fl kultur og samfund ibog afsnit 1.1. om kultur og isbjergsmodellenbesøgt 22/11 2013. Sofie Reimick m.fl kultur og samfund (2011), materialesamling s.142-147 artikler om minaretter. Historie: Kernestof: Beck m.fl (2009).Kernestof i historie, kapitel om kristendom og Islam – kulturmøder i middelalderen, s.124-142 Sofie Reimick m.fl kultur og samfund (2011), materialesamling, s.148-152, 155-158 diverse artikler om nutidige syn på korstogene Definitioner af magt: http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17115 sidst besøgt Side 4 af 14 22/11 2013 Supplerende: Tysk dokumentar (2011) om hellig krig afsnit 1 og 2 om Ilsams ekspansion og korstogene– vist på DRK i juli 2013 Religion:  Asem El-Ghiouan, : ”Ung muslim i Danmark”, www.religion.dk, 1. oktober 2007 (Brugt i synopsisøvelse)  Jens Forman: Muslimernes religion – Tro, praksis og sharia, Systime, 2010: s. 116-118: Pernille Steensgaard: ”De genfødte elsker regler”  Jens M. Steffensen: Islam – fra beduinkult til verdensreligion, Systime, 200, s. 8-17, 2433  Kate Østergaard: Danske verdensreligioner – Islam, Gyldendal, 2006, s. 195-198 (om omvendelse), s. 240-243 (om euroislam)  Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, Systime, 2012, s. 97-103, 110-112  Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen: Religion i det senmoderne samfund, Systime, 2007, s. 16, 24-27  Naser Khader: ”Det er ikke mig, der er en dårlig muslim”, www.religion.dk, d. 3. marts 2011  Poul Storgaard Mikkelsen: i-Bogen Religionsportalen (Religion.systime.dk): ”Definition af ritualer”  Sherin Khankan: ”Synspunkt: Sharia er foreneligt med europæiske samfund”, www.religion.dk, d. 26. april 2011  Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – i-bog, Systime, 2013, afsnittet ”Fagets begreber” – Jan Hjärpes model  Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, Systime, 2009: s. 113: ”Hizb ut-Tahrir: Demokrati”  Sofie Reimick m.fl: Kultur og samfund – En materialesamling til Kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, Systime, 2011: s. 179-180: Rikke Erhardi: ”Identitetsformer og strategier” Fra Koranen: Sura 93 Lyd og billede:  Poul Storgaard Mikkelsen: i-Bogen Religionsportalen (Religion.systime.dk): klippene ”Fredagsbøn på Nørrebro”, ”En rationel og autentisk religion”, ”Det religiøse fællesskab”, ”Sharia”, ”Forberedelser til bøn”  Klip fra TV-avisen, 5. august 2013: ”Kom inden for i Københavns nye moske”: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/08/05/185902.htm  Satireprogrammet Det slører stadig, afsnit 3, DR2  Klip: ”Mecca” fra National Geographic om hajj: http://www.youtube.com/watch?v=jM81wroj_MQ Side 5 af 14 Samfundsfag: Kernestof: Sofie Reimick m.fl: Kultur og samfund – En materialesamling til Kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, Systime, 2011 s. 142-148 Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på hf (ibog). Systime 2013. Kapitel 4: afsnit 4.1, 4.2 og 4.3. Kapitel 5: afsnit 5.1.2, 5.1.3, 5.3 og 5.4. Supplerende: Tematekst: Etniske minoritetsunge. Fra bogen SamfNu c niveau – grundbog til samfundsfag, Systime 2008 Morten Bülow (red.): SamfNu STX og HF - C-niveau. Systime 2011, s. 43-44 og 54-57. Stormoské i Nordvest bekymrer politisk, Berlingske.dk d. 5. august 2013 Ny stormoske er nødvendig, Politiken d. 9. oktober 2013 Danskhed er pizza, flæskesteg og kebab, Videnskab.dk d.2. november 2010 Søren Krarup: Hvad er det at være dansk, et uddrag fra hjemmesiden: http://www.nomos-dk.dk/skraep/1983_idag/krarup3.html downloadet d. 10. oktober 2013. Tilslutning til værdier og normer, figur 3.10, Samfundsstatistik 2008, Columbus 2008. www.ft.dk Udvalgte partiers hjemmesider Lyd og billeder: Debatudsendelse fra DR2: ”Kontrovers(6): Danske værdier, 2010 Omfang Anvendt uddannelsestid Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål – anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg – diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier – sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning Fællesfagligt indhold: Kulturmøder, Politiske og religiøse brud Historie: Særfagligt kernestof: Hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag, Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden Religion: Islams oprindelse, profeten Muhammed, Koranen, Hadith, Gudsopfattelse, menneskesyn, sharia, de fem søjler, ritual som religionsfagligt begreb, sekularisme, traditionalisme, modernisme og fundamentalisme inden for islam, at være muslim i Side 6 af 14 Danmark, det senmoderne samfund, identitetsformer, forholdet mellem islam og demokrati, konversion til islam. Samfundsfag: Identitet, socialisation, det traditionelle-, det moderne- og det senmoderne samfund. Kulturmøder, unge etniske minoriteters identitets udfordringer, holdninger til integration og integrationsmodeller. Dansk kultur, danske værdier m.v. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Historie: Mange skriftlige øvelser (notater, tænkeskriv, problemformulering, redegørende og diskuterende skrivning) til videnstilegnelse og –dannelse og træning til SSO. Religion: Læreroplæg, gruppearbejde, CL-øvelser, it-redskaber, skriftlige øvelser, synopsisøvelse. Samfundsfag: Pararbejde, individuelt arbejde, læreroplæg, mindre skriftlige øvelser og synopsisøvelse. Retur til forside Titel 3 Globalisering Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fælles grundbog: Reimick m.fl: Kultur og samfund (Ibog)(2014) – kapitlet om globalisering. Historie: Kernestof: Emkjær (red) (2012), Verdenshistorisk oversigt, ebog fra systime – s.5783. Supplerende: Bulow og Knudsen: Internationalpolitik nu (ibog), kapitel om global ulighed og fattigdom – link: http://ipnu.systime.dk/index.php?id=342 Sidst besøgt 2/4 2014 Religion:  Camilla Kragh: ”Kirkeskat er god karma”, Kristeligt Dagblad, 4. marts 2008  Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur, Systime, 2012, s. 213-230  Lene Møbjerg Stevnhoved: ”Globalisering i hverdagen”, JP Undervisning, 15. marts 2006  Morten Thomsen Højsgaard: ”Kristendommen vender tilbage til fremtiden på internettet”, Kristeligt Dagblad, 25. januar 2008  Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – i-bog, Systime, 2013, afsnittene ”Begrebet Side 7 af 14 globalisering”, ”Den religiøse dimension” (indtil filmklip) Lyd og billede:  Dokumentarfilmen Kumaré, 2011  Poul Storgaard Mikkelsen: i-Bogen Religionsportalen (Religion.systime.dk): klip med Mikael Rothstein: ”Mangfoldighed”  Hjemmesiden www.beliefnet.com Samfundsfag: Kernestof: Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på hf (ibog). Systime 2013. Kapitel Globalisering, afsnit: Den kulturelle dimension og den politiske dimension Supplerende: Gregers Friisberg: Politik ABC, Columbus 2009 s.140-142 Morten Winther Bülow m.fl.: Globalisering - Samfundsvidenskabelige perspektiver. Systime 2009 s. 68-69, figur 1 og tabel 2. De næste i rækken, Jyllands Posten d. 16. januar 2005 Hyret – Fyret, Jyllands Posten d. 11.april 2004 Reaktionen mod globalisering, Jyllands Posten d. 15. marts 2006 Omfang Særlige fokuspunkter Lyd og billede: Kan København outsources? Danskernes akademi, DR2 2010 Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål – anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg – anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien – undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Fællesfagligt indhold: Globalisering Historie: Særfagligt kernestof: Hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag, Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv, Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden Religion: New age, synkretisme, afsekularisering, det senmoderne samfund, globaliseringens indflydelse på kristendom Samfundsfag: Globaliseringens politiske og økonomiske dimension; outsourcing, politiske holdninger til globalisering – hyperglobaliseter og globaliseringsskeptikere, Side 8 af 14 EU og suverænitetsafgivelse. Globaliseringens kulturelle dimension; amerikanisering, homogenisering og heterogenisering. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klassen har lavet casearbejde og undersøgt globaliseringens dimensioner i lokalområdet. Afsluttet forløb med Synopsistræning Retur til forside Titel 4 Kina - områdestudie Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fælles grundbog: Reimick m.fl: Kultur og samfund (Ibog)(2014) – kapitlet om Kina. Historie: Kernestof: Viden om hovedbegivenheder i kinas historie i det 20ende århundrede: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_hi storie/Kina_(Historie) sidst besøgt 2/4 2014 Supplerende materiale: Diverse film og artikler om Kinas nyere historie fra: http://www.kinakontoret.com/kultur/kinas-historie sidst besøgt 2/4 2014 Religion:  Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur, Systime, 2012, 3. udg., s. 59-63  Lene Højholt: Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme, Munksgaard, 1993, s. 32-33: Benarestalen  Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, Systime, 2012, s. 158-160, 185-186  Poul Storgaard Mikkelsen: i-Bogen Religionsportalen (Religion.systime.dk): afsnittene ”Religion og politik i Kina”, ”Moderne kinesisk buddhisme”, uddrag af afsnittet ”Buddhisme”  Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – i-bog, Systime, 2013, afsnittene ”Religioner i Kina”, ”Kinas officielle religionspolitik”, ”Buddhisme”  Sofie Reimick m.fl: Kultur og samfund – En materialesamling til Kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, Systime, 2011: s. 214-215: Mao: ”Fredelig sameksistens mellem kommunister og troende” s. 215-216: ”Overgreb på munke i Folkerepublikkens første tid s. 237-238 : Clement Stubbe Østergaard: ””Forandringer i Kina og identitetstab s. 239-240: Kong Fuzi: ”Den virkelige godhed” og ”Roden og grenene” s. 244-245: "Religioners formål er at gøre det meningsløse meningsfuldt" Side 9 af 14 s. 247: "Religiøs oplomstring i Kina" - Henrik Dorf Nielsen: "Kommunisme eller konfucianisme", www.dk.gbtimes.com, 17. juni 2012 Lyd og billede:  Radioudsendelse: ”Kineserne erstatter kommunisme med religion”, Religionsrapport, 6. november 2012  To plakater af Mao fra ca. 1968  BBC-dokumentar: ”The life of Buddha” Samfundsfag: Kernestof: Mogens Hansen (red).: Kinesiske perspektiver – En antologi om Kina, Gyldendal 2013 s. 40-61 Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, Columbus 2010 s. 164-179 Supplerende materiale: Kinesiske ledere lover bog og bedring, Kristeligt Dagblad d. 6. marts 2013 Danskerne ser Kina som den nye økonomiske supermagt, Politiken d. 6. november 2012 Kinesisk betalingsbalance i overraskende underskud, Berlingske Business d. 10. marts 2014 Kinas vækst sænker tempoet: Den laveste i 14 år, Kristeligt Dagblad d. 20. januar 2014 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html http://da.tradingeconomics.com/china/inflation-cpi Henrik Arbo-Bähr m.fl. (red).: Samfundsstatistik 2013, Columbus 2013, Tabel 14.2, figur 14.5 og tabel 15.1 Uddrag af: Vækst og balance - finanslovforslaget 2014. Udgivet af finansministeriet august 2013 Lyd og billeder: Dokumentar: Kina om Kina (3 og 8), DR2 2014 Omfang Anvendt uddannelsestid Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål – anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg – redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng – reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Fællesfagligt indhold: Områdestudium Side 10 af 14 Historie: Særfagligt kernestof : Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv, Ideologiernes kamp i det 20. århundrede, Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Religion: Kinas religionspolitik, anomi, konfucianisme, Maos religionskritik, maodyrkelse som religion, Buddha-legenden, den buddhistiske lære Samfundsfag: Grundlæggende økonomi begreber. Fokus på både Danmark og Kinas økonomiske situation. Styreformer og politiske systemer, levevilkår og ulighed i Kina. Væsentligste Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagarbejdsformer programmer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde En del øvelser i historie har handlet om selvstændigt og i grupper at finde og kildekritisk virdere materiale fx om kulturrevolutionen, massakren på den himmelske fredsplads. Religion: Læreroplæg, gruppearbejde podcast, skriftlige øvelser Samfundsfag: Læreroplæg, par- og gruppearbejde, padlets, øvelser i at finde relevant statistisk materiale og artikler. Retur til forside Titel 5 Indhold Verdenshistoriens lange linier (emne fra første år 2012/13) incl. 3 ugers tværfagligt projekt forløb om rygning. (i samarbejde med pædagogikumkandidat Mogens Bruun) Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Emkjær (red) (2012), Verdenshistorisk oversigt, ebog fra systime – brugt som opslagsværk Winding, Basissamf.dk (2001) s.22-43 om samfundstyper og personlighedstyper Hjemmeside fra kræftens bekæmpelse om rygningens historie: http://www.liv.dk/undervisning/historie/ (sidst besøgt 18/12 2013). Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid 37,5 timer Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål Side 11 af 14 – redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng – reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende – anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien – sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning Historie: Særfagligt kernestof : Hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag. Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv, Dansk historie og identitet. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Emnet var det første så vi søgte at etablere kronologisk overblik og samtidig introducere til en række arbejdsformer og studieteknikker:; Notatteknik, gruppearbejde, CL, virtuelle øvelser, artikelskrivning, innovativ/kreative formidling, præsentationer m.m.. Forløbet sluttede af med et tværfagligt projektarbejde, hvor kursisterne skulle producere en antirygnings-kampagnefilm, der blev vurderet af en direktør fra et reklameselskab. Efterfølgende skulle kursisterne skriftligt evaluere på deres faglige udbytte. Retur til forside Titel 6 Nazismen - Historieopgaveforløb Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Frederiksen (2001), Det tredje rige, Systime. S.15-65 Samt kildemateriale: Tekst 5: partiprogrammet Tekst 7: kampen mellem racerne Tekst 8: førerens autoritet Tekst 11: bemyndigelsesloven Herudover har kursisterne selv fundet relevant materiale på nettet og biblioteket. Omfang Anvendt uddannelsestid 21,5 timer Side 12 af 14 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål Kursisterne skal kunne: – redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng – anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien – undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Historie: Særfagligt kernestof:Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv, Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Forløbet var designet som en SSO procesøvelse, med emne, materialesøgning, afgrænsning, problemformulering, notater, kildekritik, færdigskrivning. Kursisterne valgte selv emnet: Nazismen. Titel 7 Indhold Indvandring, Identitet og kulturmøder i Danmarkshistorien (v. pædagogikumkandidat Mogens Bruun) Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Til forløbet har vi brugt hjemmesiden http://www.velkommenher.dk/ (sidst besøgt 18/12 2013). Der både indeholder fremstilling og samtidige kilder. Winding, Basissamf.dk (2001) s.22-43 Sanne F. Christensen mfl.: Krisen sætter fart på folkevandringer i EU TORSDAG 17/1 2013 – UGEBREVET A4 Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid 16 timer Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål – reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende – diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige Side 13 af 14 værdier – anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien Historie: Særfagligt kernestof :.Dansk historie og identitet Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klassens kursister arbejdede intensivt sammen i grupper, lavede og trænede visuelle præsentationer. Side 14 af 14