Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Aug-dec 2014
Institution
VUC Hvidovre
Uddannelse
HF enkeltfag
Fag og niveau
Kemi C
Lærer(e)
Mohammed Ali Allan
Hold
2keC314
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundlæggende kemi
Titel 2 Kemisk binding
Titel 3 Ioner og salte
Titel 4 Molekyler og molekylforbindelser
Titel 5 Organiske molekyler
Titel 6 Mængdeberegning
Titel 7 Syre og base
Side 1 af 9
Titel 1
Grundlæggende kemi
Indhold
Basiskemi C Helge Mygind
Side 8-10 side 13-14 side 18-26
Indhold:
Atomer
 Atomets opbygning: Protoner, neutroner, elektroner.
 Atommasse, nukleontal, protontal (atomnummer), neutrontal, elektrontal
 Elektroner: Elektronstruktur, valenceelektroner. Atomets skalmodel Atomets elektronprikformel.
1- Tilstandsformer (makroniveau)
 Rent stof (et stof): Fast stof (s), flydende stof (l), gasformigt stof(g)
 Blanding (flere stoffer). Vandig opløsning(aq)
2- Det periodiske system
 Opbygning: Grupper (hovedgrupper/undergrupper), perioder
 Metaller og ikke-metaller (skillelinjen i det periodiske system), samt deres
placering i det periodiske system. Herunder placering af overgangsmetaller.
 Vigtige hovedgruppe navne (halogener, ædelgasser)
Omfang
13 lektioner
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/Opgaveløsning/gruppearbejde/skriftligt arbejde/forsøg
Side 2 af 9
Titel 2
Kemisk binding
Indhold
Basiskemi C Helge Mygind
Kovalentbinding: 54-59
Ionbinding: 31-33
Indhold:
1- Ædelgasreglen (Dubletreglen/oktetreglen)
2- Elektronegativitetsforskel (herunder atomernes elektronegativitet)
3- Kemisk binding
3.1.
Kovalentbinding ( En binding mellem to atomer)
Dannelse af en kovalent binding. Med udgangspunkt i dihydrogenmolekylet. Et molekyle med en kovalent binding.
 Elektronprikformlen, samt stregformlen af dihydrogen
 Elektronprikformler, samt stregformler af større molekyler
 Forskellen på en kovalent binding og lone pair
 Enkeltebindinger, dobbeltbindinger, tripelbindinger
upolær kovalentbinding ( 0 ≤ ∆E ≤ 0,5)
polær kovalentbinding (0,5 ≤ ∆E < 2,0)
3.2
Ionbinding (En elektrisk binding mellem en kation og en anion
Ionbinding ( ∆E > 2,0) metalatom og ikke-metalatom
Omfang
13 lektioner
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/Opgaveløsning/gruppearbejde
Side 3 af 9
Titel 3
Ioner og salte
Indhold
Basiskemi C Helge Mygind
Side 31-37 side 41-47
Indhold:
1- Ion
Kation = positiv ion
anion = negativ ion
Simpel ion (positivt/negativt atom)
o Simpel kation (metalion): : navn-ion
o Simpel anion (ikke-metalion):
navnid-ion
Sammmensat ion (positivt/negativt molekyle)
o Sammensat kation : Ammoniumion (udenadslære)
o Sammensat anion: Hydroxidion, nitration, carbonation, sulfation, phosphation (udenadslære)
Formelenhed (den mindste neutrale kombination af kationer og anioner)
 Opskrivning af formel: Kationen først, anionen sidst
(Det er forbudt at skrive ladninger i formlen)
 Systematisk navn: kationensnavn-anionensnavn formelenhed
(Det er forbudt at bruge præfix)
2- Salt (ionforbindelse):
saltes egenskaber
 Letopløseligt salt
 Tungtopløseligt salt
Saltes reaktioner
 Opløselighedsreaktion (De letopløselige saltets reaktioner)
 Fældningsreaktion (bundfældning ved sammenblanding af to saltopløsninger)
Letopløseligt salt opløses i vand:
Forsøg:
 Forsøg 1: Fremstilling af et tungtopløseligt salt, ud fra to letopløselige
salte
Omfang
13 lektioner
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde,
skriftligt arbejde, computerbaseret træningsopgaver
Side 4 af 9
Titel 4
Molekyler og molekylforbindelser
Indhold
Basiskemi C Helge Mygind
Side 53-61 side 67-73
Indhold
1-Generelt om molekyler
 Molekylets opbygning: Flere atomer sat sammen af kovalente bindinger
 Molekylets formel:
o Molekylformel (en kemisk formel for et molekyle)
o Elektronprikformel for et molekyle (man kan både se de kovalente bindinger og lone pair, angives med prikker)
o Stregformel for et molekyle
2- Uorganiske molekyler
 Det systematiske navn for et homoatomisk molekyle
 Det systematiske navn for et heteroatomisk molekyle
3- Molekylers polaritet
 Polær molekyle (dipolært molekyle): asymmetrisk molekyle, som udelukkende består af polære kovalentebindinger
Da der er en permanent elektronforskydning mod det atom med højst
elektronegativitet, er molekylet permanent dipolært.
 Upolær molekyle: molekyle, med udelukkende upolære kovalentebindinger.
Et upolært molekyle, bliver kortvarigt dipolært, pga den opstående skæve
elektronforskydning i molekylet.
1- Blandbarhed
 Polær molekyler blandes med polære molekyler
Upolær molekyler blandes med upolære molekyler
Polære molekyler kan ikke blandes med upolære molekyler, Anvendelse af
begreber:
Forsøg:
 Forsøg 3 (Pentan, diiod , vand, kobber(II)sulfat)
 Forsøg 2 (afbøjning af vandstråle)
Omfang
13 lektioner
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde,
skriftligt arbejde, computerbaseret træningsopgaver
Side 5 af 9
Titel 5
Organiske molekyler
Indhold
Kompendium 1, Organisk molekyle Alkan.
Kompendium 2, Organisk molekyle Alken.
Kompendium 3 Organisk molekyle Alkohol
Mohammed Allan
Mohammed Allan
Mohammed Allan
Basiskemi C Helge Mygind
Side 117-127 side 132-133 side 135-138 side 144-146
Indhold
1-Generelt om organiske molekyler
 Forskellen på et organisk og et uorganisk molekyle
 Carbonatomets bindingsforhold
o Fire kovalente bindinger
 Fire enkelte bindinger
 En dobbletbinding, og to enkeltebindinger
 En tripelbinding, og en enkeltbinding

Alkan (Mættet carbonhydrid)
o Uforgrenede alkaner
o Forgrenede alkaner (herunder alkyl halider)
o Den systematiske navngivning af alkaner og alkyl halider.
o Alkaners kemiske egenskaber. Substitutionsreaktion

Alken (umættet carbonhydrid)
o Uforgrenede alkener
o Forgrenede alkener
o Geometrisk isomere (cis/trans isomeri)
o Den systematiske navngivning af alkener
o Alkeners kemiske egenskaber. Additionsreaktion

Alkohol
o Uforgrende alkoholer
o Forgrende alkoholer
o Den systematiske navngivning af alkoholer
o Alkoholers fysiske egenskaber (se forsøg 4 i opgavesæt 6)

Forsøg 4: Substitutionsreaktion: Heptan og dibrom, under medvirkning
af lys
Forsøg 5: Additionreaktion: Hep-3-en med dibrom

Omfang
13 lektioner
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, journalskrivning, modelopbygning, computerbaseret træningsopgaver.
Side 6 af 9
Titel 6
Mængdeberegning
Indhold
Basiskemi C Helge Mygind
Side 83-95 side 104-107
Indhold
1-Masse.
 Det man kan veje på en vægt. Symbol: m. Enhed: g
2-Molar masse
 Et stofs vægt, når man har et mol af stoffet. Symbol: M. Enhed: g/mol
 Man finder molar massen vha. det periodiske system.
3-Stofmængde
 Antallet af stoffets partikler (atomer/molekyler/ioner)
Symbol: n. Enhed: mol
 Man skal vide at mol er et tal.
 Man skal vide hvad ækvivalente mængder er.
4-Koncentration
 Antallet af stoffets partikler i en liter. Symbol: C. Enhed: mol/L. Eller
M
5-volumen
 Hvor meget et stof fylder. Symbol: V. Enhed: L
Færdigheder






At forstå begreber, og kende deres symboler, samt bruge enhederne hver
gang.
Beherske afstemning af reaktionsskemaer
Opstille et beregningsskema korrekt, ved løsning af et mængdeberegnings problem
Kan anvende sin forståelse af ækvivalente mængder, ved løsning af et
mængdeberegnings problem
Kan bruge formlerne m = n*M. n = V*C
Man skal kunne opskrive en fuldstændig forbrænding af en alkan
Som ser således ud:
Alkan + O2(g) → CO2(g) + H2O(g)
Forsøg
 Forsøg 6: Opvarmning af natriumhydrogencarbonat (bagepulver)
Omfang
Skrifligt arbejde
 Opgavesæt : mængdeberegning
 Opgavesæt : kemisk mængdeberegning
13 lektioner
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, journalskrivning, skriftligt arbejde
Side 7 af 9
Titel 7
Syre og base
Indhold
Basiskemi C Helge Mygind
Side 153-165 side 168
Indhold
1- Syre
 Definitionen på en syre. Molekyle/ion, der kan afgive H+

Definitionen på en stærk syre. Alle syrer molekyler/ioner afgiver deres
H+(hydron)
o Man skal kende tre stærke syrer udenad: HCl(aq), HNO3, H2SO4

Definitionen på en svag syre. Nogle af syrer molekyler/ioner
afgiver deres H+(hydron)
o Man skal kende en svag syre udenad:
CH3COOH (ethansyre, trivialnavn: eddikesyre)
2- Base
 Definitionen på en base. Molekyle/ion, der kan modtage H+(hydron)


Definitionen på en stærk base. Alle base molekyler/ioner modtager H+
o Man skal kende en stærk base udenad:
NaOH (natriumhydroxid)
Definitionen på en svag base. Nogle base molekyler/ioner modtager H+
o Man skal kende en svag base udenad:
NH3 (ammoniak)
3- Amfolyt
 Definitionen på en amfolyt. Molekyle/ion, der kan modtage/afgive H+,
alt efter om den møder en syre eller en base.
 Man skal vide at vand er en amfolyt.
4- Syre-basereaktion
 Man skal vide at en syre-basereaktion ikke kan forløbe, hvis der ikke er
en syre, der kan afgive H+, som kan modtages af en base.
 Underforstået er en syre-basereaktion, en hydronoverførelse, fra en syre
til en base.
5- pH-begrebet
 Man skal vide at pH-begrebet, er et mål for vands surhedsgrad.
 Med andre ord, hvor høj koncentration af H3O+(aq) (oxoniumion) der er
i vandet.
 pH = -log[H3O+]. pH<7 (sur ) pH=7 (neutral) pH>7 (basisk)
Side 8 af 9
Omfang
13 lektioner
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, journalskrivning.
Side 9 af 9