1. No category

weekendavisen
IDEER
Nr. 25 - 25. juni 2010
ADVARSEL
7
FOTO: SCANPIX
Hjerne. Vore tidlige forfædre må have levet i
kystnære omgivelser og ikke på savannen, for
menneskets hjerne er udviklet på baggrund af
det fedtstof, man får via fisk, skaldyr og alger.
Mangelen på dette fedtstof udgør nu en alvorlig trussel mod menneskeheden.
Smørelse til
psyken
En mor og et etårigt barn har næsten samme
hjernestørrelse. Over 70 procent af fosterets
energi går til at opbygge hjernen.
Af OLE G. MOURITSEN
Professor, dr.scient.
Syddansk Universitet
FORLEDEN mødtes et par hundrede forskere fra hele verden i Royal Society of Medicine i London for at fejre noget så usædvanligt
som et molekyle. Det er ikke noget helt almindeligt og ubetydeligt molekyle, det drejer
sig om, men faktisk det molekyle, som menes
at være hovedårsagen til, at vi er mennesker,
dvs. store dyr med store og komplekse hjerner, som er sæde for kreativitet, sprog og
evne til symbolbehandling.
Molekylets navn er DHA, som står for docosahexaensyre, der er det mest prominente
medlem af familien af flerumættede fedtsyrer,
som de fleste kender fra fiskeolie. For mindst
600 millioner år siden blev dette molekyle
udvalgt af evolutionen til at give dyr og deriblandt vores forfædre mulighed for at udvikle
synssans og senere nervesystem og hjerne.
Samlingen af forskere ved mødet i London
spændte fra palæoantropologer, arkæologer
og evolutionsbiologer over neurokemikere,
biofysikere og ernæringsforskere til læger
og psykiatere. I år er det 40 år siden, det
stod klart for videnskaben, hvilken afgørende
rolle DHA har spillet for udviklingen af vores
hjerne- og nervesystem. Men jubilæet bærer
også præg af fælles bekymring, for den menneskelige hjerne er under angreb, og vi står
over for et sundhedsproblem, som måske er
den alvorligste trussel mod menneskeheden.
Det skyldes, at vores kost er helt ude af
balance med hensyn til forholdet mellem
omega-3- og omega-6-fedtstoffer. I Vesten
spiser vi typisk 10-20 gange for meget
omega-6 i forhold til omega-3, og vi får alt for
lidt omega-3 og DHA. Det har ikke alene ført
til velkendte livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, men nu også til en dramatisk
stigning i nervebetingede sygdomme – ikke
kun hos gamle, men i høj grad hos børn og
unge, som i stigende grad lider af bipolære
sygdomme (som skizofreni og manio-depression), depression, indlæringsvanskeligheder
og ufuldstændig kognitiv udvikling. De menneskelige omkostninger er katastrofale, og de
økonomiske omkostninger er astronomiske:
Til behandling af nervebetingede sygdomme
i Europa overstiger omkostningerne nu, hvad
man anvender til behandling af cancer og
hjerte-karsygdomme tilsammen. På mødet i
London betegnede ledende forskere ligefrem
mangelen på docosahexaensyre i kosten som
en bombe under vores arts fremtid.
KROPPEN formår kun i ringe grad selv at
frembringe en fedtsyre som DHA, og vi er
derfor nødt til at have den tilført via kosten.
Siden 1970erne har flere forskere forudsagt,
at ændringer i kosten i retning af mindre
omega-3 og mere omega-6 ville føre til en
vækst i psykiske lidelser, og at kostbetingede
livsstils-nervesygdomme kunne forventes at
komme i voldsom vækst, ganske som hjertekarsygdomme gjorde det igennem det 20.
århundrede. Disse forskere har haft svært
ved at komme til orde, både fordi der er en vis
modstand mod at tænke på, at vores kognitive
funktioner skulle kunne afhænge af, hvad
vi spiser, men også fordi det er meget svært
at lave kvantitative undersøgelser. Nervesystemet er godt beskyttet og påvirkes kun
langsomt. I de senere år er billedet dog vendt,
og der fremskaffes stadig mere overbevisende
data. Desuden er problemerne med de psykiske livsstilssygdomme blevet mere synlige.
Det er dog stadig kontroversielt, i hvilken
udstrækning omega-3-kosttilskud i form af
fiskeolie kan lindre eller helbrede psykiske
lidelser (se IDEER den 11. juni side 3).
For få år siden blev en af de største befolkningsundersøgelser offentliggjort om sammenhængen mellem gravide kvinders indtag
af omega-3 og udviklingen af fosterets og det
nyfødte barns nervesystem og kognitive egenskaber. Resultatet var krystalklart: Børn født
af mødre, som har et stort indhold af omega-3
i kosten, klarer sig bedre på alle de målte sansemotoriske og kognitive parametre, og dette
uanset at visse fisk kan være belastet af kviksølvforurening. Lavere IQ hos børn forbindes
nu ofte med lavt indtag af DHA. I de senere år
er mange andre undersøgelser af forskellige
befolkningsgrupper i forskellige aldersklasser
kommet til, og skønt videnskaben ikke kender
alle detaljer, tegner der sig et dystert billede:
Vores hjerne får ikke den rigtige kost.
For at afklare, hvad der er den rigtige kost
for en art som mennesket med gener, der blev
lagt fast for mindst et par hundrede tusinde år
siden, må man gøre sig klart, at evolutionen
ikke alene er bestemt af generne, men i lige
så høj grad af omgivelserne. Det vil sige de
fysiske og kemiske omstændigheder, inden
for hvilke vores materielle verden giver
vores gener mulighed for at udtrykke sig.
Det er særegent for Homo sapiens, at vi både
har en stor krop og en stor hjerne. Faktisk er
forholdet mellem hjerne- og kropsvægt for
mennesket omkring 2,1 procent, hvilket er
sammenligneligt med delfinens 1,6 procent.
I modsætning hertil har chimpanser 0,5 procent og oksen kun 0,1 procent.
Det moderne menneskes hjerne er mindst
tre gange så stor som vores nærmeste forfædres. Hvor har vi fået dette gode fedt fra?
Hjernen er vores mest fedtholdige organ
bestående af næsten 70 procent fedtstof,
hvoraf omkring halvdelen er de flerumættede
omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Det bemærkelsesværdige er, at forholdet mellem mængderne af de to slags er tæt ved 1:1. Desuden er
fordelingen af de forskellige essentielle fedtsyrer i hjernen den samme hos alle pattedyr,
ja faktisk er den fælles for mange klasser af
forskellige dyr med nervesystemer. Det tyder
på, at designet af nervesystemet er en meget
gammel og unik opfindelse. Da vi ikke selv
kan danne DHA (det kan fisk heller ikke!), må
vores forfædre i en kritisk fase af evolutionen
have levet i kystnære områder, hvor der var
rigelig adgang til hjernens råstof, som netop
findes i havet hos fisk, skaldyr og havalger.
Det er algerne, som syntetiserer DHA, der
ophobes i fiskene gennem fødekæderne. Vi
kan derfor ikke være opstået på savannen,
som hidtil har været en populær hypotese.
Føde fra havet er den bedste kilde til DHA,
så her nærmer vi os problemet. Vi spiser alt
for lidt fra havet, og vores kost indeholder i
stigende grad mere og mere omega-6 fra for
eksempel planteolier og sojabønner, som er
billige råvarer. Omega-6 er ikke dårligt i sig
selv, men problemet er, at for store mængder
af det forskyder balancen af den nødvendige
mængde omega-3. Det er bemærkelsesværdigt, at forholdet mellem omega-3 og omega-6
i fisk, skaldyr og alger er tæt ved det forhold,
som hersker i hjernen.
HVAD er det så, DHA laver i hjernen? Videnskaben ved det faktisk ikke rigtig. Vi ved,
at DHA sikrer, at receptorerne, som sidder i
nervecellernes membraner, får optimale fysisk-kemiske betingelser for funktion. Vi ved
også, at DHA og dens omega-3-fætter, EPA
(eicosapentaensyre), bevirker, at nervecellerne skaber flere forbindelser med hinanden.
Et udstrakt net af forbindelser er en forudsætning for indlæring og hukommelse. Vi ved
heller ikke ret meget om, hvorledes DHA i
føden sikres optimal vej fra mave og tarm,
gennem blodbanen og ind i hjernevævet. En
række interventionsstudier, også danske,
er på vej, og forhåbentlig vil vi snart blive
klogere på disse forhold, som vil være af stor
betydning for at udarbejde effektive kostråd.
Festen for det fantastiske molekyle DHA
i London munder ud i et åbent brev til den
amerikanske sundhedsstyrelse, hvis anbefalinger jo ofte på ondt og godt lægges til grund
for internationale standarder. I brevet appelleres der til, at den nyeste viden bliver brugt
til revision af kostrådene, især med henblik på
at rådgive gravide kvinder.
Human Brain Evolution. The Influence of
Freshwater and Marine Food Resources. S.C.
Cunanne & K.M. Stewart. Wiley-Blackwell, 2010.
LAY-OUT: LINDA BALLE, KORREKTUR: FLEMMING GERTZ