1. No category

Konference, Færøerne
Barnabati
KONFERENCE
13. og 14. September 2011
Børn og unge med sexuelt
bekymrende eller krænkende adfærd
Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog,
specialist i psykoterapi og supervision &
Birgitte Jørgensen, klinisk børnepsykolog, specialist i
psykoterapi
JANUSCentret
København
www.januscentret.dk
• Overblik over området; hvad ved vi om
børn/unge med sexuel overgrebsadfærd
• Interventions- og behandlingsformer; hvad gør
vi ved problemet?
• Normal og bekymrende sexuel adfærd hos
børn; hvornår skal vi blive bekymrede?
• Tilknytning og sexuelle overgreb; belyst
gennem søskendeincest
JANUSCentret
www.JANUSCentret.dk
JANUS-hoved ca.230 f.kr.
Den romerske Gud karakteriseres ved det dobbelte hoved, som giver ham
overblik og gør ham i stand til at se både frem og tilbage på samme
tid. Janus er samtidig guden for al begyndelse og har givet navn til
måneden januar – årets første måned. Janushovedet har to ansigter:
et vendt mod fortiden og et mod fremtiden.
Janushovedet er valgt som logo for projektet fordi det symboliserer den
dobbelthed der ligger i at unge som begår sexuelle overgreb ofte også
har været ofre for omsorgssvigt i deres barndom. Således
symboliserer Janushovedet her både offer- og krænkerperspektivet
såvel som fortid og fremtid.
Mimi Strange
JANUSCentret
Det første danske sample
• Oprettet 2003, finansieret af Socialministeriet; led i Regeringens
handlingsplan til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn;
målgruppe:12-18 år; behandling og vidensindsamling
• 2005:Evalueret af Psykologisk Institut, Kbh.s Universitet; Forlænges
med 4 år
• 2006-2009:Målgruppe 6-18 år
• 2010:Fortsat statsfinancieret; målgruppe 4-18 år
• 2011-2012:Fortsat satspuljemidler; selvejende inst./fond
• 2009-2012: Gruppebehandling Vest for Storebælt; Opfølgning på
anbringelsesreformen: Forebyggelse af sexuelle overgreb mod børn
anbragt udenfor hjemmet (29mill./satspulje,
• heraf JANUS 3 mill.)
• Ny strategiplan i 2011 udarbejdet af Justitsministeriet:
• ”Handling bag ord”
Danmark
”I Danmark starter den nye historie om disse børn
og unge betydeligt senere end i USA. Frem til
2003 hvor Socialministeriet opretter
behandlingsstedet projekt JANUS, er
opmærksomheden på og interessen for børn og
unge, der begår sexuelle krænkelser meget
begrænset og overvejende akademisk”
(Litteraturgennemgang og diskussion
Annalise Kongstad, Forskningsafdeling III, Det Juridiske Fakultet, Københavns
Universitet, Oktober 2007)
Mimi Strange
Data fra det danske sample
2003-2011
ca 200 børn/unge med sexuel overgrebsadfærd (418 år)
• Ca 320 ofre
• Relation, køn, alder, bopæl, overgrebsdata
• Forældreoplysninger
• Psykologisk profil fra psykologiske undersøgelser
af alle børn/unge, visiteret til JANUSCentret
• Psykologisk behandling; gruppebehandling
• Mediationer:Møde mellem offer og overgriber
Mimi Strange
Børn < 12; unge >12
• Børn med sexuelt bekymrende adfærd
(SBP)(Sexual Behaviour Problem)
• Unge med sexuelt krænkende adfærd
(SHB)(Sexual Harmfull Behaviour)
Mimi Strange
?
• Hvilke faktorer tror I kan være medvirkende til
at udløse seksuelt bekymrende eller
krænkende adfærd hos et barn eller en ung?
• Hvilke børn/unge tror I begår seksuelle
overgreb mod andre?
Hvad ved vi om børn/unge (<18 år) med sexuel
overgrebsadfærd
1.Unge under 18 år er ansvarlige for ca 30-35% af
alle kendte overgreb
2.Ca 3o-35% har selv været ofre for sexuelt misbrug
og nogle har været vidne til sexuelle overgreb
3. Mange har været ofre for eller vidne til vold (6080%)
4.Et stort antal har indlæringsvanskeligheder og
andre neuro-psykiatriske lidelser
ADHD ser ud til at kunne være en selvstændig
risikofaktor (2/3 i det danske sample)
Mimi Strange
Hvad ved vi?
Cont.
5. Offer og krænker kender hinanden i de allerfleste
tilfælde. I det danske sample 100%; 25% er
søskende; øvrige er kusiner/fætre,
skolekammerater, børn på opholdssteder 16%
mv.
6.Mere end 30% af ofrene er drenge. I det danske
sample er ofrene næsten ligelig fordelt
7.De fleste fortsætter ikke overgrebene i
voksenlivet (recidivstudier 7-14%)
8.Piger udgør en væsentlig minoritet, ca.10%; de
har oftere egen offerhistorie
Mimi Strange
Hvad ved vi?
Cont.
9.Mange har udvist sexuelt bekymrende adfærd i en
længere periode inden overgreb
10.”Peak” 12-15 år (højrisiko)
11.De fleste har 1 offer, men en del har flere ofre
12.Overgrebene foregår hjemme hos offer eller
krænker, på skoler, anbringelsessteder mv.
13.Udviklingshæmning ser ud til at udgøre en
selvstændig risikofaktor
Mimi Strange
Børn med sexuelt bekymrende adfærd
• I det danske sample har ca. halvdelen af børnene
udvist sexuelt bekymrende adfærd, ofte i længere tid,
forud for de begår det første overgreb;
• Denne adfærd er altså iagttagelig for omverden
• En betragtelig del af disse børn har været ofre for eller
vidne til sexuelle overgreb eller vold
• De er altså ofre på dette tidspunkt
• Jo alvorligere den forudgående adfærd har været, jo
mere alvorlige overgreb (ved henvisning)
Mimi Strange
Børn/unge med sexuelt krænkende
adfærd
• En betragtelig del af de henviste børn/unge har
begået overgreb forud for henvisning for det
aktuelle overgreb
• Der er oftest ikke grebet tilstrækkeligt ind (selvom
overgreb er kommet til andres, osse
professionelles, kendskab)
• Caseexempel: Dreng 13 år henvises efter
overgreb på 4 årig pige i nabolaget; har for 1 år
siden forgrebet sig på 7 årig lillesøster og tidligere
på kusine
Mimi Strange
Offer-krænker
• 50% af de 6-12 årige børn i samplet, som
krænker andre sexuelt, har selv været ofre for
sexuelle overgreb
• Jo yngre børnene er, jo oftere er de selv
sexuelt misbrugte
• For det samlede sample er der tale om 1/3
Mimi Strange
Unge med seksuel overgrebsadfærd
• De er ikke ”junior”-pædofile/”pædofile i svøb”
• Recidivraten er lav (7-14%)
• Den tidlige ungdom/pubertet er høj-risiko periode; ”peak”
ved 14-15 år
• Færre ofre
• Et signifikant antal har selv været ofre for omsorgssvigt, tab og
traume
• Forskning tyder på at de ikke adskiller sig væsentligt fra andre
med bekymrende adfærd
• Inddragelse af familie er afgørende som samarbejds• partnere (ikke kun informationsgivere)
Voksne krænkere
Pædofili:
”Den pædofile er en person, oftest en mand, der
udelukkende retter sin seksualitet mod
mindreårige af det ene eller det andet køn og
kun kan opnå seksuel tilfredsstillelse gennem
kontakt med eller fantasier om børn. Dette
kunne man kalde den ”ægte pædofile” (Fuglestved og
Munck, 2007)
Voksne krænkere
• Seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen barnealder
eller tidlig pubertet (WHO`s diagnoseliste ICD-10)
• Den voksne skal være bl.a. mindst 16 år og offeret
mindst 5 år yngre for at opfylde kriterier for
pædofilidiagnose (DSM IV)
• Ønske om seksuelt samvær med børn
• Leve disse ønsker ud i aktiv handling –dvs pædofil
adfærd
• Det er ikke strafbart at være pædofil
Afgrænsning af pædofili
• Den seksuelle orientering og adfærd er ikke
nødvendigvis entydig:
• Nogle er eksklusivt optaget af sex med børn
• Andre kan også tiltrækkes af alderssvarende
heteroseksuelle eller homoseksuelle partnere
• Man kan altså være ”mere eller mindre
pædofil”
Unge
Baggrundsfaktorer
• Omsorgssvigt (fysisk, psykisk, seksuelt)
• Ikke alderssvarende følelsesmæssig og sproglig
udvikling
• Manglende sociale kompetencer
• Lav impulskontrol
• Utilstrækkelig indlevelsesevne
• Dårlig begavelse
• Opmærksomheds- og koncentrationsvanskelig• heder (ADHD)
Unge
Baggrundsfaktorer
•
•
•
•
•
•
•
•
Ensomhed
Nederlagsoplevelser
Skolevanskeligheder
Indlæringsvanskeligheder
Kammeratskabsvanskeligheder
Rigide copingstrategier
Manglende eller forvrænget viden om
seksualitet
Unge
Baggrundsfaktorer
•
•
•
•
Både offer og krænker problematik
Dysfunktionelle familier
Lavt selvværd
Ringe forståelse for motiver bag eller
skadevirkninger af de(t) seksuelle overgreb
• Begrænsede handle- og
problemløsningsstrategier
Sexuel adfærd hos børn/unge
3 trin/bekymringsbarometer
1. Normal adfærd, som ikke vækker bekymring
• Alderssvarende optagethed af sexualitet
• Alderssvarende sexuelt prægede lege med
jævnaldrende
• Sexuelle lege mellem børn, som er præget af
ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og
nysgerrighed
Sexuel adfærd hos børn/unge
3 trin
2. Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed og
indgriben
• Overdreven optagethed af sexuelle aktivteter
• Sexuelt grænseoverskridende adfærd er den foretrukne
fremfor andre mere alderssvarende lege
• Sexuel adfærd som adskiller sig fra andre børns
naturlige nysgerrighed
• Ikke alderssvarende viden om sexualitet
• Forsøg på tilrettevisning virker ikke
Sexuel adfærd hos børn/unge
3 trin
• Overdreven interesse for pornografi
• Sexuelle lege som fører til beklagelser fra andre børn
• Sexuelle lege som er forbundet med skyld og skam
eller angst
• Bestikkelse, trusler eller tvang mod andre børn for at få
dem til at deltage
• Tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt mellem
de børn, som indgår i de sexuelle aktiviteter
Sexuel adfærd hos børn/unge
3 trin
3. Adfærd som kræver øjeblikkelig indgriben
• Stor aldersforskel (fx 14 årig dreng udviser
sexuel adfærd overfor en 6 årig)
• Hvis offer fortæller om overgreb fx i form af
orale, anale eller vaginale penetrationer eller
anden intimiderende krænkelse
• Er udsat for trusler, vold og hemmeligholdelse
Børn med sexuelle adfærdsproblemer
• Ca 50% af alle voksne som begår sexuelle
overgreb mod børn rapporterer retrospektivt
at deres afvigende sexuelle interesse/adfærd
starter i barndom eller pubertet
• Ført til øget opmærksomhed på problematisk
sexuel adfærd i barndommen
• Det drejer sig her ikke om sexuelle lege ml
børn som er frivillige, lystfulde osv
Børns normale sexualitet;
Hvordan skelner man mellem
normal sexualitet hos børn og
bekymrende sexualitet?
Børn og seksualitet
•
•
•
•
Børns seksualitet på forskellige udviklingstrin
Forskelle på børns seksualitet og voksnes seksualitet
Hvad er seksualitet / nærvær / omsorg?
Børns normale seksualitet -> gråzoner ->
bekymrende adfærd -> overgreb
• Kultur – forventninger – normer
• De voksnes rolle; normsætte / korrigere
adfærd / behandling
HVORFOR SKAL PROFESSIONELLE VIDE NOGET OM
BØRNS SEKSUALITET?
• Udviklingen af seksualiteten er en del af det at udvikle sunde,
livsglade, og livskompetente børn
• Kunne reflektere over, hvornår der er tale om sund og usund
seksualitet.
• Krænkere har også været børn ”engang” – og forståelse af
dynamikkerne omk. børns seksualitet kan give redskaber til
forebyggelse af overgreb
Børns seksualitet
Cand.Psych. Frida
Nøddebo Nyrup
RETTEN TIL SEKSUALITET
• Vigtigt ikke at sygeliggøre eller mistænkeliggøre
børns sunde seksualitet.
• Børn har modsat tidligere i dag ret til en seksualitet.
WHO skrev i 1980, at ”alle børn har ret til en
seksualitet og til muligheden for en fordomsfri
opdragelse.” og endvidere at ”masturbation og
seksuel leg er sunde og normale aktiviteter”.
HVAD ER SEKSUALITET?
• Seksualiteten er en del af personligheden – et
karaktertræk
• Seksualitet er ikke kun samleje, orgasme, erotik,
forplantning osv
• Seksualitet handler også om, hvordan vi i dagligt samvær
med andre mennesker søger varme, kærlighed og
intimitet
Børns seksualitet
Cand.Psych. Frida
Nøddebo Nyrup
NATUR ELLER KULTUR?
• Seksualiteten er et evolutionært udviklet træk
• Mennesket fødes ikke med en instinktstyret seksualitet –
men med drifter og nysgerrighed
• Vores seksualitet bliver præget af den kultur, vi vokser op
i.
• Vi skal hver især opdage, udforske og finde en måde at
håndtere vores seksualitet på, som er acceptabel i den
kultur, vi lever i.
Børns seksualitet
Cand.Psych. Frida
Nøddebo Nyrup
SEKSUALITETEN ER DERMED IKKE KUN ET
PERSONLIGT ANLIGGENDE
• Samhørigheden mellem mennesker er naturgivet, men
håndteres kulturbestemt
Børns seksualitet
Cand.Psych. Frida
Nøddebo Nyrup
BØRN UDFORSKER OG LÆRER GENNEM LEG OG
SAMTALE
MED BØRN OG VOKSNE
•
•
•
•
•
Når der nusses, tegnes og masseres - fx på ryggen
Når der tales om kropslige fornemmelser
Når der leges kropsligt stimulerende lege
Når egen og andres kroppe undersøges og stimuleres
Børn forbinder ikke deres lege med voksen seksualitet
Børns seksualitet
Cand.Psych. Frida
Nøddebo Nyrup
Naturlig sexuel adfærd hos børn
•
•
•
•
•
•
•
•
Nysgerrighed
Samme størrelse, alder og udvikling
Frivilligt og gensidigt
Venskab i øvrigt/gensidigt frivilligt/lege
Interesse i sex. afbalanceret ift andre aktiviteter
Ikke følelse af skam, vrede, angst
Adfærden mindskes når opdaget
Adfærden spontan og ”legende”
DEN PROFESSIONELLES ROLLE I FORHOLD TIL BØRNS
SEKSUELLE AKTIVITETER
• Være til stede sidelinjen - tilgængelig på en tillidsfuld facon –
svare åbent og ærligt
• Spørge og aktivt støtte barnet i dets forståelse af egne
oplevelser
• Aktivt støtte det enkelte barn i at sige til og fra
• Gøre det trygt at tale med de voksne
• At tale om ”gode” og ”dårlige” hemmeligheder
• Beskytte barnet mod viden det ikke har brug for på
nuværende tidspunkt
Børns seksualitet
Cand.Psych. Frida
Nøddebo Nyrup
• Omkring 3 årsalderen når adfærd med at se på
andre børns genitalier sit højdepunkt –
herefter aftagende
• Optaget af kønsidentiteten
• Pige på 3 år peger på en jævnaldrende dreng
da han tisser og siger:”Se han har en
tissemand så han er en far. Jeg har en
tissekone, så jeg er en mor”
(svensk undersøgelse Lindblad et al 1995)
• Børnehavebørn er interesserede i kønsforskelle
og –ligheder
• ”doktorlege”
• Simulere sexuel aktivitet ”bollelege”
• Mindre almindelige lege som at stikke genstande
op i hinanden – behøver ikke være udtryk for at
barnet har været udsat for sexuelle overgreb
men kan fx skyldes at barnet i forbindelse
med sygdom har fået stikpiller/
taget temperatur
skolealder
• Omkring skolealderen øges blufærdigheden og
der opstår tilsyneladende en sexuel hæmning
• Privathed ved toiletbesøg og ved tøjskifte
• Mest sexuelt aktive i 3-5 års alderen hvorefter
den sexuelle aktivitet er aftagende indtil
puberteten (i nogle undersøgelser) men….
• I retrospektive undersøgelser er der ikke noget
der tyder på at sexualiteten nødvendigvis er
aftagende i 6-12 årsalderen. Til gengæld er
børn i denne alder mere opmærksomme på at
skjule det for deres forældre
Definition af
seksuelt adfærdsproblem hos børn
• Initieret af et barn, involverer seksuel kontakt
med kropsdele (genitalier, anus, bryst etc.)
• På en måde som er udviklingsmæssigt
overraskende og potentielt skadeligt for
barnet selv eller andre
Seksuelt eksperiment eller overgreb?
•
•
•
•
•
•
Magtrelationer
Aldersforskelle
Samtykke/gensidighed versus tvang
Aktivitetens frekvens
Ændring i aktiviteter
Åben aggression
Børn < 12;
• Børn med sexuelt bekymrende adfærd
(SBP)(Sexual Behaviour Problem)
unge >12
Unge med sexuelt krænkende adfærd (SHB)(Sexual Harmfull Behaviour)
Mimi Strange
SBP
• Sexuel adfærd som udgør en risiko for barnets eller
andre børns velbefindende (psykisk/fysisk)
• SBP er ikke en diagnose, men beskriver børn som før
puberteten udviser sexuel adfærd
• som er socialt uacceptabel
• alt for avanceret i forhold til udviklingsniveau og
• normalt ikke forbundet med sexuel nydelse
• Børn med SBP har ofte andre følelsesmæssige
vanskeligheder og adfærdsproblemer,
herunder svært ved positivt samspil med
jævnaldrende
Mulige risikofaktorer for SBP
•
•
•
•
•
•
Neuro-psykiatriske forstyrrelser
Sexuelt eller fysisk trauma
Vold i hjemmet
Explicit voksen sexuel aktivitet i hjemmet
Omsorgssvigt – utilstrækkelig omsorg
Europarådets konvention om beskyttelse af
børn mod sexuelle overgreb omfatter
osse behandling til børn med SBP
Sexual Behaviour Problem
(børn under 13)
• Et vedvarende mønster med påtrængende
sexuel adfærd
• Oftest rettet mod andre, yngre børn
• Adfærden er for avanceret i forhold til barnets
udviklingsniveau og alder
• Er ikke socialt acceptabel
SBP
• Kan indebære trusler eller fysisk aggressiv
adfærd
• Barnet selv eller andre lider følelsesmæssig
eller psykisk skade
• Forstyrrer eller forhindrer alderstypiske
interesser og aktiviteter for barnet
• Børn med SBP retter sig ikke efter forsøg på
tilrettevisning (s 25)
Intervention og behandling
klinikaktivitet
•
•
•
•
•
•
•
•
Psykologisk udredning/undersøgelse b/u
Individuel behandling b/u
Gruppebehandling b/u
Mediation/møder mellem offer og krænker
Forældre- og familiesamtaler
Forældregrupper (”co-facilitator mere end co-client”)
Supervision og rådgivning individuelt
Supervisionsgruppe
Mimi Strange
Udredning
• Psykologiske undersøgelser:WISC IV,
Rorschach, TOVA
• AIM:Risikovurdering, evidensbaseret og egnet
til at assistere en klinisk vurdering; ikke
empirisk valideret. Egnet til at vurdere
”supervisions”behov; recidivrisiko m.v.
• Klinisk interview (3 timer);selvrapportering
• Forældreanamnese
• Andre informationskilder
Mimi Strange
Behandling
•
•
•
•
•
•
•
•
Psykoterapeutisk behandling:
Gruppebehandlingsforløb
Gruppebehandlingstilbud til særlige grupper
Individuel psykoterapi
Forældregrupper (rådgivende)
Forældre- og familiesamtaler
Søskendesamtaler
mediationer
antagelser
• Sexuelt grænseoverskridende adfærd er
skadeligt for de fleste som udsættes for den
og den er skadelig for den, som udfører den
• Ligesom adfærden påvirker de personer som
lever omkring både offer og krænker på
negativ måde
Mimi Strange
antagelser
• Mål for behandling af krænkende adfærd er
dels at beskytte ofre og forebygge nye
overgreb og
• dels at hjælpe børn/unge til at udtrykke
sexualitet på en socialt acceptabel måde
• Alle børn har ret til en krænkelsesfri tilværelse
Mimi Strange
antagelser
• Samarbejde tværsektorielt og tværfagligt er
nødvendigt i arbejdet med børn/unge med
sexuel overgrebsadfærd
• Ingen enkelt-instans kan håndtere alle
problemets dele alene
Mimi Strange
antagelser
• Behandlingen indbefatter at den unge på
aldersadækvat måde tager ansvar for sine
handlinger
• Møde mellem offer og krænker kan være en
betydningsfuld terapeutisk metode i denne
ansvarspåtagelse
• I behandlingen indgår naturligvis osse
behandling af eventuelle egne traumer
Mimi Strange
GRUPPEBEHANDLING I JANUS
Behandlingsprincipper
•
•
•
•
•
Holistisk perspektiv
Økologisk perspektiv
Netværksorienteret
Familieinddragelse
Samarbejde med andre professionelle
omkring den unge
• Barnets/den unges eget perspektiv
Barn / Ung :
- Gruppeterapi
- Individuelle samtaler
- Familiesamtaler
df
HOLISTISK TRIANGULERING
Professionelle / Døgninst.:
- Supervisionsgruppe
- Individuel supervision
- Netværksmøder
- Koordinerende møder
JANUS Centret
Forældre :
- Forældregruppe
- Forældresamtaler
- Familiesamtaler
Behandling
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Inddrage andre faktorer end de(t) sexuelle overgreb
Familie
Skole
Kammerater
Individuel funktionsmåde
Tilpasningsformåen
Kompetencer
Relationer til andre
Fokus på ”resilience”
Behandling
• Tilknytningsteoretisk
• Relationsfokuseret
• Mentaliseringsbaseret
Grundlaget og baggrunden for
gruppeterapien
• Ifølge international litteratur er baggrunden for seksuelt
krænkende adfærd hos unge kompliceret og multifaktoriel
• Psykoterapeutisk intervention skal derfor rettes mod flere
faktorer
• Der arbejdes med den unges samlede situation og samspil
med omgivelserne, herunder familier, forældre, venner, skole,
kammerater
• Der arbejdes både tilknytningsteoretisk, kognitivt,
udviklingspsykologisk og psykodynamisk
Gruppebehandlingens fordele
• i gruppen kan den unge opleve at modtage støtte fra
jævnaldrende og øve sig i social kompetence
• i gruppen vil følelsen af isolation kunne brydes og det
hemmelighedskræmmeri som almindeligvis
understøtter overgreb vil kunne ophæves
• i gruppen kan man bevidst træne i at være sammen
med andre på en struktureret måde, som ikke er
krænkende eller grænseoverskridende
Gruppeterapiens temaer
• Identitet og livshistorie (genogram, netværk, livslinje,
m.v.)
• Seksuelle krænkelser (problemets betydning m.v.)
• Forhold til andre (relationer, venskab, kæreste)
• Følelser (identifikation, differentiering)
• Sociale kompetencer (etablering af relationer)
• Seksualitet (undervisning, fokus på sund sex.)
• Fremtid (visioner, forudsætninger)
• Recidivforebyggelse (de 4 trin, risikocirkel)
Om at internalisere ondskaben
•
•
•
•
Har jeg gjort noget utilgiveligt?
Er jeg ”ondskaben selv”?
Er jeg syg i hovedet?
Skal jeg tage livet af mig?
Om at miste selvværdet, andres tillid og nære
relationer - og om at komme videre
Finkelhors 4 forhåndsbetingelser:
1) motiv for at krænke
2) indre barrierer
3) ydre barrierer
4) barnets modstand
Trin 1 – ønske om / motiver
Kontakt
Misundelse
Jalousi
Magt
Lyst
Bryde ensomhed
Hævn
Udleve følelser
Udleve erfaringer
Pubertet
Porno
Forvrænget seksualitet
Trin 2 – finde på undskyldninger
Minimere skaden
Projektion af skyld
Fralægge ansvar
Selvmedlidenhed
Rationaliseringer
Eks:
’Børn kan selv sige fra’
’Børn ved selv om de har
lyst til sex’
’Små børn husker ikke’
’Piger med sexet
påklædning beder selv om
det’
Kognitiv dissonans
minimeres
Viden om regler og etik
i baggrunden
Egenkontrol forsvinder
Trin 3 – opnå mulighed
Udpege et konkret
offer
Etablere (ny) relation
med barnet
Undgå opsyn
Tilbyde barnepasning
Udnytte position
Trin 4 – udførelse
Kræve ’betaling’/ ydelse mod
belønning (slik, låne PC spil)
Opfordre til ’leg’
Lokke
True med hemmeligholdelse/
tæv
Ignorere protester, tegn og
signaler
Møde mellem offer og krænker
MEDIATIONER som led i det
terapeutiske arbejde
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Mediation
• Terapeutisk styret møde mellem offer og
krænker
• Primært fokus: Offeret
• Sekundært fokus: Betydning for den
krænkende part som led i erkendelse af sine
handlinger, påtage sig ansvar og begyndende
helingsproces
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Grundlæggende principper
for Restorative Justice
•
•
•
•
•
Hvem er blevet skadet?
Hvad er deres behov?
Hvis forpligtelse er det at opfylde disse?
Hvem har part i situationen?
Hvilken proces er bedst egnet til at gøre skaden god
igen?
(Zehr, 2008)
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Forberedelse af mødet mellem offer og
krænker
• Arbejde med ofret – identifikation af behov og
hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet
• Arbejde med krænkeren – påtage sig ansvaret,
undskylde, tiltag for at undgå recidiv, gøres klar til at
møde den store udfordring det er at skulle stå frem
ved mødet som overgriber
• Arbejde med øvrige deltagere: Forstå at mødet skal
være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Mødet er
ikke et forum for angreb og marginalisering
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Spørgsmål og svar
• Offeret udarbejder sine spørgsmål sammen med sin
psykolog
• Overgriberen forbereder sine svar på spørgsmålene
sammen med sin psykolog
• Overgriberen forbereder sin undskyldning
• Overgriberen har skrevet breve fra offeret til sig selv
og til offeret
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Forudsætninger for krænkers deltagelse
• Behøver ikke at kunne forklare hvorfor, men må
kunne erkende, vedkende og genkende (offerets
forklaring)
• Påtage sig ansvaret og undskylde
• Erkende følelsesmæssige konsekvenser for offeret –
en vis empati
• Reflektere over sine handlinger (i en vis grad)
• Besvare offerets spørgsmål på en autentisk, empatisk
og sensitiv måde
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Formål med mediation
• Offeret får bekræftet og anerkendt at overgrebene
fandt sted, og at offeret ikke har ansvaret for disse
• Hemmeligheden ophæves
• Overgrebene sprogliggøres
• Tillid kan genetableres
• Spændingsfeltet reduceres
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
søskendeincest
• En afgørende faktor i forhold til at etablere et
potentielt helende fokus er at der existerer en
fortidig og dermed potentiel fremtidig relation
mellem den overgriberen og ofret
• Regulering af den fremtidige kontakt som beskytter
ofret og gør krænkeren ansvarlig på en meningsfuld
måde indenfor den sociale kontext hvor overgrebet
foregik
• Alternativet til reparation af relationen er en
smertefuld ødelæggelse af relationer i familien
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
søskendeincest
• Ved søskendeincest er forældrenes rolle af stor
betydning; deres måde at forholde sig til begge deres
børn på er i høj grad signifikant i forhold til et
vellykket resultat
• Identifikation af forældre som en vigtig støttende
faktor: I forhold til offer, overgriber og ikke misbrugte
søskende. Fokus på det familiale miljø er ligeså vigtigt
som terapeutisk behandling
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Mediationens proces
• Offeret får bekræftet og anerkendt at overgrebene
fandt sted og at det ikke har ansvaret for disse
• Hemmeligheden ophæves
• Overgrebene sprogliggøres
• Tillid kan (måske) genetableres
• Spændingsfeltet reduceres
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Mediationens proces
• Krænkeren tager ansvar for sine handlinger og letter
offerets lidelse
• Viser motivation for ændring
• Helingsproces i forhold til offer og familie
• Øget kognitiv dissonans (”jeg er ikke en som..”)
• Øget indsigt i skadevirkningerne
• Påbegynde reetablering af tillid/relation
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
formål
• Formålet med mødet er ikke tilgivelse
• Formålet er at offeret modtager en undskyldning og
får anerkendt sin lidelse
• Tilgivelse kan for nogle opstå på et senere tidspunkt
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Når genoprettende møder ikke lykkes-barrierer
• Forældre til enten offer eller krænker modsætter sig
eller forældre er indbyrdes uenige
• Psykisk (traume)tilstand hos offer eller krænker
• Stærkt nedsat kognitiv funktion hos krænker
• Nedsat motivation som følge af ”uformelt
mediationsmøde”
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Barrierer
• Tidsfaktor kan nedsætte motivationen hos både offer
og krænkers familie – hvis der er gået meget lang tid
fra krænkelsen fandt sted og til møde kan afholdes
• Professionelle kan have modstand mod mediation, fx
offers psykolog
• Etablering af møde mislykkes oftere i sager hvor der
ikke er en nær familiær relation (søskendesager)
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Hvorfor mediationsmøder?
Mediationer med børn/unge: De lærer at håndtere –
endog meget svære – følelsesmæssige konflikter;
En læring de kan have glæde af resten af deres liv i
nære relationer
• Offer og krænker kender (næsten) altid hinanden/har
en nær relation, når det drejer sig om børn/unge.
• I det danske sample næsten 100 %
• Ryan et al (1996):6 % fremmede
• Taylor (2oo3): 3 %
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Landsdækkende konfliktråd i Danmark
• På basis af betænkning om konfliktråd har
Folketinget besluttet at der fra januar 2010 indføres
tilbud om konfliktråd i alle politikredse i DK. I hver
politikreds ansættes et antal mæglere. Ordningen
viderefører principperne fra den positivt evaluerede
forsøgsordning. Konfliktråd er frivilligt og et
supplement til retssagen
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Mediation forskning
• Genoprettende ret (Howard Zehr)(Akademisk forlag 2008)
• www.januscentret.dk om mediation/ genoprettende ret,
Interview med offer,krænker, familier og professionel
(Statusrapport VII)
4 artikler i PsykologNyt (2008-2009)
• Foreningen for Mediation/konfliktmægling (www.ffmk.dk )
• Mediationsnetværk: Sct. Stefan Rådgivingscenter Københavns
kommune og SMB , Team for seksuelt misbrugte Børn, Rigshospitalet,
Center for Socialt Udsatte, Sexologisk klinik, Rigshospitalet
Birgitte Jørgensen
Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Indsatser i forhold til børn/unge
med seksuel overgrebsadfærd
Hvad er der behov for?
• Landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge
og deres familier
• Beredskabsplan i kommuner
• Sexualpolitik på institutioner og i skoler
• Tidlig indsats i forhold til også meget unge børn med
seksuelt bekymrende adfærd
• Anbringelsessteder for børn og unge med
professionelle med særlig viden indenfor området
• Øget anvendelse og metodeudvikling af mediationer
Mimi Strange
Indsatser – hvad er der brug for?
• Øgede tiltag indenfor socialt, psykologisk og
socialpædagogisk indsatsområde
• Vidensformidling, vidensdeling og vidensopgradering
blandt professionelle
• Videreudvikling af interventions- og
behandlingsmetoder
• Øget vidensindsamling om børn og unge med seksuel
overgrebsadfærd med henblik på tidlig indsats og
forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn
Mimi Strange
Indsatser
• Vidensforankring i socialforvaltningerne
• Socialpædagogiske tiltag
• Øget viden blandt professionelle som arbejder
med børn og unge, herunder pædagoger og
lærere
• Undervisning på uddannelsesinstitutioner
(socialrådgivere, pædagoger, lærere,
psykologer, sygeplejersker, børnelæger, politi
m.v.)
Mimi Strange
Indsatser
• Indsats i forhold til børn og unge med
udviklingshæmning/begavelseshandicap, idet nogle
af disse børn og unge ikke alene er i risikogruppe i
forhold til at blive ofre for seksuelle overgreb, men
også i forhold til selv at udvikle overgrebsadfærd
• Indsats i forhold til unge med (massiv) kriminel
baggrund, hvor seksuel overgrebs-adfærd er en del af
anden kriminel adfærd
Mimi Strange
Indsatser
• Forløbsundersøgelser vil give værdifuld viden
om den videre udvikling hos unge med
overgrebsadfærd (recidivrisiko)
• National kortlægning vil kunne give et mere
sikkert billede af omfanget i Danmark
Mimi Strange
Europarådets konvention om beskyttelse af børn
mod sexuel udnyttelse eller sexuelle overgreb
• Etableret i 2007. Europarådets konvention har
Danmark både underskrevet og ratificeret
• Personer, som er i fare for at begå sexuelle overgreb
mod børn, skal have adgang til effektive
behandlingsprogrammer som kan forebygge risiko for
at overgreb begås (art.7)
• Personer, som er dømt for sexualforbrydelser mod
børn, skal have adgang til effektive forebyggende og
behandlende programmer for at forhindre og
forebygge gentagne overgreb mod børn (art.15.1.)
Mimi Strange
Europarådets konvention
cont.
• Forebyggende og behandlende programmer
som opfylder udviklingsbehov hos børn som
begår sexuelle overgrebshandlinger; behandle
deres sexuelle adfærdsproblemer (art.16.3)
• Vurdere effekten af disse
behandlingsprogrammer (art.15.4)
Mimi Strange
• European Union Convention on the Protection
of Children against Sexual Exploitation and
Sexual Abuse. Council of Europe. Treaty Series
no.201
• Downloades fra
• http://conventions.coe/Treaty/Commun/QueVoulezV
ous.asp?NT=201&CL=ENG
Mimi Strange