1. No category

NYT FRA DIN REVISOR - SEPTEMBER 2012
Indberetningspligt og bøder ... side 4-5
Momsfrit salg ... side 6-7
Sponsorbidrag og fradragsret ... side 8-9
Skat på ulovlige kapitalejerlån ... side 10-11
Det bemærkes ... side 12
Ditogmit...
Side 2
Jens Skovby, statsautoriseret revisor
Erfaringsmæssigt er der mennesker, der ikke kan kende
forskel på ejerforholdene bag dit og mit. Det er muligt at
gå et skridt videre i kredsen – for det offentlige skelner
også mellem dit og mit (eller deres).
Det offentlige har naturligvis en legitim interesse, idet
man her er sat til at sørge for, at den enkelte afleverer
det, der skal fordeles til alle de andre via de fælles offentlige kasser.
I virkeligheden handler dette nummer hele vejen igennem om dit og mit i ét eller andet omfang. Nogle gange
mere direkte end andre, nogle gange i moralsk belysning, andre gange med baggrund i love og bestemmelser.
En af styrkerne i et samfund på et udviklingsniveau som
det danske er solidariteten og den fælles opfattelse af,
hvad der er kodeks for ret og rimeligt.
Selskaber, fonde og det offentlige kan ikke have en selvstændig holdning til dit og mit. Det vil altid være personer i ledelsen (eller for den sags skyld alle de ansatte),
der med egne holdninger og fortolkninger afgør skillevejen mellem mit og dit.
Problemstillingerne omkring euroens fortsatte beståen
i alle eurolandene har afdækket, at andre lande kunne
have en anden opfattelse af dit og mit end den, vi her i
landet anser som den fælles reference.
Hvad er det så, vi kan læse om på de følgende sider?
Sponsorbidrag er et emne, der har været i vælten i mange år. Et selskab sponsorerer fodbold (eksempelvis).
Et selskab kan pr. definition ikke have en mening om
fodbold – men det kan aktionærerne – læs personerne –
bag selskabet.
Spørgsmålet er så: Kan aktionærerne bruge selskabernes penge til at støtte fodbolden? Det kan de måske
godt – hvis selskabets indtjening eksempelvis derigennem styrkes via øget omsætning.
Synspunktet med, at selskabets formue tilhører aktionærerne, er naturligvis rigtigt – men hvis selskabet
betaler for aktionærernes private hobby, er der lige en
mellemstation, hvor der skal afleveres penge til fællesskabet i form af skat.
For aktionærlån (ulovlige kapitalejerlån) gælder det
samme: Skal pengene gå fra selskab til aktionær, skal
der normalt afleveres penge til fællesskabet. Det er
svært at være uenig i dette synspunkt ud fra de love og
regler, du og jeg har fastlagt via demokratiet.
De ældre af os kan huske en sketch med et ”torskegilde”, hvor den arme skatteyder i skikkelse af Kjeld Petersen blev forelagt de mest uhyrlige anklager.
Side 3
Her bliver det godt nok svært at holde tungen lige i munden. Familie- og vennetjenester er nu – i modsætning til
i ovenstående tilfælde – blevet defineret som skattefri.
Derimod er der sat yderligere ind mod sort arbejde. Nu
kan man se frem til, at SKAT okkuperer ens have, så
såre en håndværker er observeret på matriklen. Hvordan skal SKAT vurdere, om ydelsen er af professionel
karakter?
Det skal nok give anledning til mange ”muntre” episoder
i fremtiden, når SKAT skal skelne mellem vennetjenester og professionelle ydelser … Man ser tydeligt for sig,
at SKAT border ens have medbringende en sværm af
trådløse forbindelser til samfundets registre, når Eskild
ude i provinsen hjælper én med at fuge skorstenen en
solbeskinnet lørdag eftermiddag.
Det er godt – og nødvendigt – at skelne mellem dit og
mit. Desværre er personlig moral og integritet ikke nok.
Det viser historien. Er overvågningssamfundet (med tilhørende stigende tendens til angiveri) det, vi vil – og vil
det vise sig at virke?
Billederne i dette nummer
af FACIT er taget en dejlig
sensommerdag i Ebeltoft og
omegn.
Indberetningspligt
ogbøder
Bøder for mangelfuld indberetning af løn og personalegoder
Side 4
Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor
Danmark er et af de lande i verden, der er længst fremme
med hensyn til indberetning af indkomst og fradrag til brug
for skatteligningen. Det gælder især arbejdsgiveres indberetning af løn, personalegoder og betalte henholdsvis indeholdte skatter og bidrag med mere. Indberetning af renter
og bidrag fra banker, realkreditinstitutter med videre samt
pensionsselskabers indberetning af fradragsberettigede
pensionspræmier og indskud er ligeledes gjort obligatoriske.
Det sparer samfundet for utallige administrative rutiner,
idet langt den største del af de danske skatteydere slipper
for at aflevere selvangivelse. Årsopgørelsen vil i langt de
fleste tilfælde være korrekt og fyldestgørende – med
undtagelse af nogle få oplysninger, for eksempel
befordringsfradrag og servicefradrag, som det
imidlertid er nemt at rette eller tilføje.
Man har pligt til selv at gennemlæse årsopgørelsen fra SKAT og til at reagere, hvis
den er forkert, og skatten dermed er for
lille eller for stor.
Der hviler et stort ansvar på de
arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber med videre, der skal
indberette. Der sker relativt ofte
fejl, og vi opfordrer derfor
generelt til, at man er meget grundig med at gennemgå årsopgørelsen og
den specificerede opgørelse over indberetninger
(R 75), der ligger i den
personlige skattemappe på SKATs
hjemmeside.
Udfordringer
Uden at fremhæve nogen frem for andre viser erfaringerne
fra de seneste års gennemgang af årsopgørelser, at især
indberetning af pensionsindbetalinger har givet anledning
til problemer. Især personer, der har skiftet arbejdsgiver
eller pensionsselskab og personer, der har skiftet mellem
at være lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende har
oplevet fejl i indberetninger på dette komplicerede område.
Indberetningen af sundhedsforsikringer har også været
mangelfuld.
Personalegoder er et andet område, der har givet anledning
til problemer. Især fordi området er og har været udsat for
utallige ændringer og justeringer igennem de senere år.
Personalegoder er reelt lønelementer, der udbetales i naturalier, men beskatningen er anderledes. Som hovedregel
skal der betales skat af markedsværdien, men nogle goder
beskattes efter standardsatser, andre beskattes slet ikke,
hvis de ydes som led i skattefri personalepleje, og andre
igen er omfattet af bagatelgrænser for mindre personalegoder eller for arbejdsrelaterede personalegoder.
Værdien af fri bil, rejse- og befordringsgodtgørelse, kantineordning og multimedier er relativt enkel at beregne, da der
hvert år offentliggøres satser og beløbsgrænser.
Derimod kan det være ganske kompliceret at vurdere, om
værdien af arbejdsgiverbetalt avis, beklædning, computer,
flytteudgifter, gaver, kontingenter, personalearrangementer
og sundhedscheck med videre er skattepligtig – og med
hvilken værdi.
I 2012 har blandt andet reglerne om beskatning af multimedier og sundhedsordninger været udsat for ændringer, og
værdien af fri bil opgøres også på en anden måde end tidligere. Flere ændringer er på vej, når den varslede skatteforligspakke for 2013 og de efterfølgende år bliver gennemført.
Nye regler
SKAT har sat øget fokus på korrekt og rettidig indberetning
af løn og personalegoder. Som konsekvens heraf er der fra
1. juli 2012 og frem udsigt til store bøder for forkerte eller
forsinkede indberetninger. Derfor må der opfordres til at
søge tvivlsspørgsmål afklaret, så risikoen for bøder bliver
reduceret mest muligt.
Bøderne er beregnet efter virksomhedens størrelse
målt ved antal ansatte og udgør i øjeblikket:
1-4
ansatte
5.000 kroner
5-19
ansatte
10.000 kroner
20-49
ansatte
20.000 kroner
50-99
ansatte
40.000 kroner
Over 99
ansatte
80.000 kroner
Antallet af ansatte bliver beregnet ud fra de månedlige indberetninger til e-indkomstregistret, og antallet opgøres for
den måned, der ligger forud for overtrædelsen.
I tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder,
kan SKAT forhøje bødebeløbet. SKAT kan også nedsætte
beløbet eller lade det bortfalde, hvis der er tale om undskyldelige overtrædelser.
Det er imidlertid værd at bemærke, at det i teksten til lovforslaget direkte fremgår, at skatteyderen har en berettiget
forventning om, at indberettede oplysninger er korrekte. En
stor del af de samme oplysninger anvendes også i myndig-
hedernes samarbejde om at undgå socialt bedrageri ved
udbetaling af uretmæssige ydelser. Af lovforslaget fremgår
det derfor videre, at der er tale om to væsentlige beskyttelsesinteresser, og at en overtrædelse af indberetningspligten
vil blive betegnet som grov.
Udgangspunktet må derfor være, at man som indberetningspligtig virksomhed ikke kan undskylde med ”forglemmelse” eller ”misforståelse”, hvis en indberetning viser sig at
være fejlbehæftet.
Momsfritsalg
Salg af varer uden moms til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande
Side 6
Jacob Stagaard Larsen, momsekspert
Når en dansk virksomhed sælger varer til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, skal der ikke beregnes
moms af salget, hvis følgende betingelser er opfyldt:
•
•
Varen transporteres fysisk til et andet EU-land.
Køber er momsregistreret i et andet EU-land, og
mommnummeret fremgår af fakturaen.
SKAT har for tiden stor fokus på dette område. Hvis SKAT
ved et kontrolbesøg hos virksomheden konstaterer, at blot
én af betingelserne ikke har været opfyldt i forbindelse med
et salg, kan SKAT ifølge momslovens bestemmelser opkræve 25 % dansk moms af salget.
Dette kan hurtigt udvikle sig til et ganske betydeligt momskrav fra SKAT, specielt hvis der har været flere salg til den
pågældende køber. Idet den udenlandske køber ikke kan
fradrage dansk moms, er det ikke muligt for den danske
virksomhed efterfølgende at fakturere momsen til kunden.
Dokumentationskrav
Den danske virksomhed skal kunne dokumentere, at varen
er sendt eller transporteret til et andet EU-land. Denne dokumentation kan være en transportfaktura, et fragtbrev eller
en erklæring fra fragtfører eller speditør.
Hvis virksomheden eller køber selv står for transporten til et
andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring
om, at varen er modtaget i et andet EU-land. Det er ikke
tilstrækkeligt, at køber ved udlevering af varen skriver under
på, at varen vil blive transporteret til et andet EUland efterfølgende.
Er der tvivl om, hvorvidt betingelsen
for momsfritagelse er opfyldt ved
salget, bør der faktureres dansk
moms i forbindelse med salget.
Den danske virksomhed kan
så efterfølgende udstede en
kreditnota til køber, og tilbage-
betale momsen til køber, når køber fra udlandet sender en
erklæring om, at varen er modtaget der.
Når en virksomhed sælger varer uden moms til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande, skal virksomheden
desuden have oplyst købers momsnummer. Dette nummer
skal anføres på fakturaer og på de periodiske oversigter
(EU-salgsindberetninger), der skal indsendes til SKAT.
Den danske virksomhed skal således sikre sig, at køberen
har et gyldigt momsnummer. Man skal være opmærksom
på, at den danske virksomhed selv kan komme til at hæfte
for momsen, hvis det senere viser sig, at der er tale om et
ugyldigt momsnummer.
Bekræftelse af momsnummer
Der er opbygget et register over momsregistrerede virksomheder
i andre EU-lande,
hvor virksomheder
på SKATs hjemmeside kan få bekræftet
momsnumrene på deres
kunder.
Hvis virksomheden ikke kan
få bekræftet et momsnummer på
SKATs hjemmeside og i øvrigt er i tvivl
om, hvorvidt en køber har et gyldigt momsnummer, bør
virksomheden fakturere dansk moms i forbindelse med
salget, medmindre virksomheden på anden måde kan få
bekræftet, at køber har et gyldigt momsnummer. Dette kan
for eksempel ske ved, at køber over for virksomheden sender officiel dokumentation for, at køber er momsregistreret i
sit hjemland.
I veletablerede handelsforhold, hvor den danske virksomhed og den udenlandske køber har et godt kendskab til hin-
anden, skal virksomheden også sørge for at
få bekræftet momsnummeret. Ligeledes bør
virksomheden aftale, at ændringer af momsnummer og -registrering samt navn og adresse
hurtigst muligt udveksles med handelspartneren.
Er der tale om en ny kunde, skal virksomheden sørge for
at sikre sig, at køberens momsnummer er gyldigt (validt).
Det momsnummer, den nye kunde har oplyst, kan i lighed
med andre oplysninger (for eksempel bankoplysninger) ofte
være bekræftet af oplysninger på brevpapir modtaget i forbindelse med en forudgående korrespondance og ordreafgivelse, men virksomheden bør under alle omstændigheder
sikre sig en officiel dokumentation.
I følgende situationer skal virksomheden løbende – for
eksempel én gang om måneden – kontrollere momsnummerets gyldighed:
•
•
•
Ved kontantkøb
Ved ordrer, hvor virksomheden ikke har
haft direkte kontakt med kunden selv
Hvor levering ikke sker til kundens
adresse.
Får virksomheden direkte eller indirekte kendskab
til eller fornemmelse af, at der kan være sket ændringer for den udenlandske kunde, skal virksomheden
under alle omstændigheder undersøge dette nærmere.
Indberetning til ”EU-salg uden moms” (tidligere kaldet ”Listesystemet”)
Ved EU-varehandel skal den danske virksomhed, som
ved indenlandsk salg, gøre det momspligtige salg op for
hver momsperiode. Når virksomheden sælger varer til et
andet EU-land uden moms, er salget fritaget for moms
(med 0-sats), men fradragsretten bevares. Der vil derfor
ikke være nogen salgsmoms at angive, men virksomheden
skal som hovedregel skrive værdien af leverancen i rubrik
B - varer ”indberettes til EU-salg uden moms” på momsangivelsen.
Der skal desuden indberettes til ”EU-salg uden moms”, når
momsregistrerede virksomheder sælger varer til virksomheder, der er momsregistreret i andre EU-lande.
Til brug for EU-salg uden moms skal virksomheden indberette visse oplysninger, som for eksempel købers momsnummer, landekode (bogstaver) og værdi af samlede leverancer i perioden.
Konklusion
Som det fremgår af ovenstående, kan den danske virksomhed komme til at hæfte for moms af et i øvrigt momsfritaget
salg, hvis den ikke kan fremlægge den nødvendige dokumentation over for SKAT.
Det er derfor særdeles vigtigt, at virksomheder med salg
af varer uden moms til momsregistrerede virksomheder i
andre EU-lande etablerer forretningsgange, der sikrer, at
virksomheden altid er i besiddelse af den fornødne dokumentation for det momsfritagne EU-salg.
Sponsorbidragog
fradragsret
Er din virksomheds sponsorater fradragsberettigede?
Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent
Mange sponsorer er blandt andet som følge af en verserende sag blevet usikre på omfanget af virksomhedens fradragsret for sponsorbidrag. Denne usikkerhed er for langt
de fleste sponsorer helt unødvendig, da der ikke hersker
den store tvivl om, at virksomhederne har fradragsret for
deres sponsorater, såfremt hovedformålet med sponsoratet
sæsonkort, VIP-kort, fribilletter, fri deltagelse i spisning, teaterforestillinger og koncerter med mere. Såfremt tillægsydelserne i form af billetter med mere anvendes af personale,
er udgifterne til tillægsydelserne fuldt fradragsberettigede
som personaleudgifter. Anvendes tillægsydelserne over for
virksomhedens kunder og forretningsforbindelser, betragtes
er at sælge virksomhedens produkter eller tjenesteydelser.
de afholdte udgifter som repræsentationsomkostninger med
kun 25 % fradragsret.
Det fremgår af skattelovgivningen, at virksomheder ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage
udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv
er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at
opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og
senere indkomstår.
Der er således skattemæssigt fradrag for sponsorbidrag,
såfremt virksomheden opnår en reklameværdi som modydelse for sponsoratet, og hvis formålet med at indgå
sponsoratet er at opnå salg af virksomhedens varer og/eller tjenesteydelser i det pågældende eller et efterfølgende
indkomstår.
Hvad er sponsorbidrag?
Sponsorbidrag er bidrag, som
en virksomhed yder til for
eksempel sportsklubber,
kulturelle institutioner
eller enkeltstående
kultur- og sportsbegivenheder, mod til
gengæld at opnå en
ydelse i form af ret
til at få reklame for
deres navn eller firmalogo.
Derudover modtager sponsorer
ofte i tilknytning til
sponsoratet tillægsydelser i form af
Fradragsret
Selve sponsorbidraget er normalt fuldt fradragsberettiget,
når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.
Reklameværdien består normalt i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af reklameskilte eller
bære reklamer på trøjer eller andre genstande. Der er i de
senere år sket en markant stigning i såkaldte navnesponsorater, hvor en virksomheds navn indgår i navnet på sportsarenaer og kulturinstitutioner, eksempelvis JYSK Musik og
Teaterhus, Jyske Bank Boxen og TRE-FOR Park.
En forudsætning for at kunne betragte sponsorbidrag som
en fradragsberettiget reklameudgift er, at bidraget ydes af
primært reklamemæssige grunde og ikke hovedsageligt af
personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet. Hvis
sponsorbidraget ydes hovedsageligt af personlig interesse,
vil det blive betragtet som en ikke fradragsberettiget gave.
Er sponsoratet ydet af et selskab, vil hovedaktionæren blive
beskattet af sponsorbidraget som maskeret udbytte, hvis
sponsoratet anses for at være indgået med baggrund i hovedaktionærens personlige interesse.
Ved vurdering af reklameværdien af et sponsorat vil der fra
SKAT blive lagt vægt på karakteren af den reklame, som
virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag. Det er således en forudsætning for fradragsretten, at hovedformålet
med sponsoratet er at skabe et øget kendskab til firmaets
produkt for herigennem at opnå salg af virksomhedens
produkter.
Der vil som udgangspunkt være fuld fradragsret for sponsorater, når hovedformålet med sponsoratet er at opnå salg af virksomhedens produkter.
Der kan derimod ikke godkendes fradragsret for sponsorater, hvis sponsoratet reelt er begrundet i virksomhedsejerens personlige interesse.
Side 9
En murermester har eksempelvis skattemæssigt fradrag
såvel for et trøjesponsorat til den lokale serieklub i fodbold
som for et bandesponsorat indgået med egnens superligaklub, forudsat at hovedformålet med begge sponsorater
er at øge kendskabet til murermesterens virksomhed for
derigennem at opnå en større omsætning i murervirksom-
eller rytter i forbindelse med ridestævner. Højesteret fandt
ikke, at der havde været en sådan sammenhæng mellem
sponsorstøtten og MM A/S’ virksomhed, at udgiften kunne
anses for at være en fradragsberettiget reklameudgift.
Sponsorstøtten blev i stedet betragtet som yderligere løn for
hovedaktionæren.
heden.
I det tilfælde, hvor et holdingselskab, der ikke har erhvervsmæssig aktivitet, yder et sponsorat til eksempelvis en superligaklub, vil sponsoratet blive anset for at være ydet med
baggrund i hovedaktionærens interesse, idet holdingselskabet ikke har nogen reklameværdi ud af sponsoratet. Holdingselskabet sælger jo hverken produkter eller tjenesteydelser. Formålet med sponsoratet er således udelukkende
hovedaktionærens ønske om at støtte superligaklubben.
Rengøringsfirmas sponsorat til andel i travhest
Ejeren af et lokalt rengøringsfirma fik ikke godkendt fradrag for virksomhedens andel af udgifterne til en travhest.
Rengøringsfirmaets navn indgik i hestens navn, der blev
nævnt i løbsprogrammer og højttaleranlæg på travbanerne,
ligesom der lejlighedsvis blev sendt fra travløbene i radio
og tv. Landsskatteretten fandt, at hestens deltagelse i løb
langt fra lokalområdet ikke havde nogen reklameværdi for
rengøringsfirmaet, og godkendte derfor ikke fradrag for de
afholdte udgifter til travhesten.
Af de mere principielle afgørelser på området kan nævnes:
Gave/tilskud til fodboldklub
I 1992 ydede en person via sit holdingselskab XX ApS et
tilskud/sponsorat til ”fodbold A/S” på 700.000 kr. XX ApS
havde ikke foretaget skattemæssigt fradrag for tilskuddet/
sponsoratet. Årsagen til, at selskabet ikke havde foretaget
skattemæssigt fradrag for de 700.000 kr., var formentlig, at
selskabet ikke havde nogen reklameværdi ud af sponsoratet, idet der var tale om et holdingselskab uden egentlig
erhvervsmæssig aktivitet. Højesteret fandt, at sponsoratet
var ydet på baggrund af personens personlige interesse i
”Fodbold A/S”, hvor han var bestyrelsesmedlem og aktionær, og personen blev derfor beskattet af de 700.000 kr.
som maskeret udlodning.
Sponsorat af hovedaktionærens datters deltagelse i
ridesport
Selskabet MM A/S indgik i 1986 en 5-årig sponsoraftale
på et samlet beløb på 80.000 kr. Sponsorbeløbet skulle
dække udgifterne til uddannelse, transport, stævnedeltagelse, udstyr eller andet, som havde til formål at forbedre
præstationen for rytter og hest. Som modydelse opnåede
MM A/S eksponering i form af navnereklame på enten hest
Den verserende sag
Ifølge diverse artikler i pressen er baggrunden for, at SKAT
tilsyneladende ikke vil godkende fradrag for visse sponsorater i Brøndby og AG København, angiveligt, at SKAT er
af den opfattelse, at et selskab bag et sponsorat ikke har
haft nogen reklameværdi af sponsoraterne i Danmark, idet
selskabets aktivitet indtil udgangen af indkomståret 2009
bestod i salg af varer i henholdsvis Tyskland, Østrig og
Schweiz. Argumentationen fra SKATs side svarer tilsyneladende til den argumentation, der blev anvendt i forbindelse
med rengøringsfirmaets sponsorat af travhesten, jævnfør
omtalen ovenfor.
Selskabet overførte i begyndelsen af januar 2010 sin aktivitet til et andet selskab, og har derfor ikke siden haft egentlig
erhvervsmæssig aktivitet. Da selskabet således har været
et finansielt holdingselskab siden januar 2010, kan det være
svært at argumentere for, at selskabet har haft nogen som
helst reklameværdi ud af sponsoraterne i AG København og
Brøndby IF siden starten af 2010.
Skatpåulovlig
Kapitalejerlån er fremover sidestillet
med løn eller udbytte
Rasmus Nørgaard Bek, advokat
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik
før sommerferien en aftale om en skattereform. Aftalen
har nu blandt andet udmøntet sig i et lovforslag, der skal
beskatte kapitalejerlån (”aktionærlån”), således at disse sidestilles med løn eller udbytte.
Formålet med lovforslaget
Formålet med lovforslaget er at fjerne de skattemæssige
incitamenter til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKAT har
forud for lovforslaget foretaget en række undersøgelser, der
har vist, at optagelse af ulovlige kapitalejerlån ofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige kapitalejerlån træder derfor ifølge lovforslaget reelt i stedet for løn eller
udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale
lånene.
Lovforslaget vil derfor indebære, at sådanne lån beskattes
allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås
en skattemæssig fordel ved at omdøbe hævninger til lån,
når der reelt set er tale om udbytte eller løn.
Gældende ret
Ifølge selskabslovens § 210 er det forbudt for aktie- og anpartsselskaber at yde lån med videre til selskabets kapitalejere. Kapitalejerlån er derimod ikke ulovlige efter de nugældende skatteretlige regler. De skattemæssige konsekvenser
af optagelse af ulovlige lån er derfor begrænset til mindre
justeringer, hvis kravene til markedsrenten ikke er opfyldt.
Ifølge praksis sker der dog beskatning af kapitalejerlån på
udbetalingstidspunktet, hvis kapitalejeren på tidspunktet for
låntagningen var insolvent. Dette betyder omvendt, at der,
såfremt kapitalejeren var solvent på lånetidspunktet, ikke
kan ske beskatning af lånebeløbet, uanset at kapitalejeren
bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at
lånet ikke tilbagebetales.
Et lån fra et selskab til en kapitalejer kan derfor være ulovligt efter selskabsloven, uden at dette har skattemæssige
ekapitalejerlån
Side 11
konsekvenser, såfremt kapitalejeren var solvent på tidspunktet for låntagningen.
Lovforslagets nærmere indhold
Lovforslaget medfører, at kapitalejerlån beskattes allerede
på udbetalingstidspunktet, og kapitalejerlånet skal ved
indkomstopgørelsen behandles efter skattelovgivningens
regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Dette medfører, at hævningen alt efter de konkrete omstændigheder
vil være at betragte som enten løn, udbytte eller tilskud med
videre.
I det lovforslag, der var sendt i høring i første omgang, var
det udelukkende ulovlige kapitalejerlån, der skulle beskattes. Det lovforslag, der blev fremsat den 14. august 2012,
indeholder imidlertid en række væsentlige ændringer. Forslaget vedrører nu alle kapitalejerlån. Det er således ikke
længere afgørende, om der er tale om et ulovligt kapitalejerlån.
Dertil kommer, at det nye lovforslag udelukkende vedrører
kapitalejerlån, hvor der stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse i selskabet. Herved
sikres det, at der kun sker beskatning i de situationer, hvor
kapitalejeren har mulighed for at vælge, om selskabet skal
yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte.
Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet
udgør en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
For at undgå dobbeltbeskatning ved en tilbagebetaling af
lånet til selskabet medfører lovforslaget, at det beløb, der
betales tilbage til selskabet, ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. En tilbagebetaling ændrer dog ikke på, at der stadig vil ske beskatning
af låntager.
Hvis der foretages et ulovligt kapitalejerlån, hvad enten
dette er bevidst eller ubevidst, skal man inden en eventuel
tilbagebetaling være opmærksom på, at beløbet formentlig
igen bliver skattepligtigt, såfremt det senere trækkes ud af
selskabet igen. Det er blandt andet i denne sammenhæng,
at de foreslåede regler giver nogle udfordringer, idet der i
henhold til de selskabs- og civilretlige regler vil være tale
om et lån med tilbagebetalingspligt. Da den foreslåede
beskatning således ikke harmonerer med den almindelige
selskabs- og civilretlige regulering af lånet, kommer den i
højere grad til at virke som en straf end som en reel beskatning af en civilretlig disposition.
Ikrafttræden
Loven forventes vedtaget i midten af september måned
2012. Det oprindelige lovudkast havde i første omgang
tilbagevirkende kraft på de lån, der ikke var tilbagebetalt inden udgangen af kalenderåret 2013. Lovforslaget ville altså
med andre ord medføre, at kapitalejerlån optaget før den 1.
januar 2013 kunne blive skattepligtige efter de nye skærpede regler, hvis kapitalejerlånet ikke var blevet tilbagebetalt
inden den 31. december 2013.
Det nye lovforslag, der er fremsat, medfører imidlertid en
ændring af denne ikrafttræden, så det udelukkende vil være
lån optaget efter den 14. august 2012, der bliver ramt af de
nye skærpede regler.
Kommentar
Det oprindelige lovudkast ville have medført, at ulovlige
kapitalejerlån optaget før den 1. januar 2013 ikke blev ramt
af de nye skærpede regler, såfremt de blev tilbagebetalt
inden den 31. december 2013. Umiddelbart kunne det lyde
rimeligt, at der blev givet et års frist til tilbagebetaling, men
med den nuværende finanskrise må man forvente, at det for
mange vil være svært at skaffe finansiering til indfrielse af
de ulovlige kapitalejerlån. Lovforslaget ville således ramme
ulovlige kapitalejerlån, som på tidspunktet for låntagningen
var fuldt legale rent skattemæssigt.
Det må derfor bifaldes, at lovforslaget blev ændret, så de
nye skærpede regler udelukkende rammer kapitalejerlån,
der er optaget efter den 14. august 2012.
– er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer:
AP København | Aarhus | Farum BRANDT Thisted | Hurup | Hanstholm | Nykøbing M | Aarhus | Fjerritslev | Skive | Kolding | Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg CENSUS Odense Christensen Kjærulff København
Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk Gyrn Lops Brandt København | Køge Sp/f Grannskoðaravirkið INPACT Tórshavn Kovsted & Skovgård Aarhus | Ebeltoft | Rønde Krøyer Pedersen Holstebro | Struer | Ulfborg
Kvist & Jensen Randers | Hammel | Grenaa | Hadsten | Mariagerfjord | Hadsund Martinsen Esbjerg | Grindsted | Kolding | København | Tørring | Varde | Vejen | Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød | Hvidovre Nielsen & Christensen Aalborg | København | Aars
Partner Revision Brande | Give | Herning | Ikast | Ringkøbing | Silkeborg | Skjern | Tarm | Ejer af MR Revision Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup rgd revision Aarhus | Hobro | Hinnerup RIR Revision Roskilde | Holbæk
Sønderjyllands Revision Aabenraa | Padborg | Sønderborg Tranberg Svendborg Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig | Thyborøn
Det bemærkes ...
Skattefrihed for familie- og vennetjenester
Indsats mod sort arbejde
Der vil fra og med indkomståret 2013 være skattefrihed for
familie- og vennetjenester inden for privatsfæren, såfremt
tjenesterne udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement.
Det er en betingelse for skattefriheden, at ydelserne ikke
er af kommerciel karakter, indgår i en aftale om bytte af
tjenester eller inkluderer kontant betaling. De ydelser, der
er omfattet af skattefriheden, er eksempelvis rengøring,
børnepasning, havearbejde og almindelig vedligeholdelse
af boligen.
Ifølge SKAT omfatter skattefriheden dog ikke hjælp til større
byggeprojekter, da et større byggeprojekt ikke kan anses for
en sædvanlig familie- eller vennetjeneste og hjælpen derfor
vil blive anset for at være enten skattepligtig eller gaveafgiftspligtig for modtageren.
Fra og med indkomståret 2013 skal betaling, som personer
under 16 år modtager for arbejde i private hjem, ikke medregnes til de unges skattepligtige indkomst. Dette medfører,
at eksempelvis den unge barnepige eller hundelufter ikke
længere skal betale AM-bidrag og eventuel A-skat af lønnen
for det udførte arbejde. På det punkt afstemmes lovgivningen således med virkelighedens verden.
For at begrænse sort arbejde er der indført en skærpelse af
reglerne om indberetning af indkøb af varer og ydelser.
Siden 1. juli skal køb af varer og ydelser indberettes, hvis
beløbet udgør mindst 10.000 kr. inklusive moms og hvis
ikke betalingen er sket elektronisk.
Konsekvensen af manglende indberetning er, at købet ikke
er fradragsberettiget, (når der er tale om virksomheder og
selskaber), og at køber hæfter solidarisk med sælger for
eventuelt manglende skatter og momsafregning vedrørende
det købte.
Bemærk, at også private skal indberette købet til SKAT ved
køb af ydelser eller varer sammen med ydelser, der koster
mindst 10.000 kr. hvis betalingen ikke er sket elektronisk.
Reglerne for private omfatter tillige en bestemmelse om, at
SKAT – uden retskendelse – kan foretage kontrol på privat
grund, når der foregår udendørsaktiviteter af professionel
karakter.
Endelig indføres der en skattefri bundgrænse for pensionisters arbejde i private hjem, således at pensionisterne kun
skal beskattes af den andel af deres honorar for arbejde i
private hjem, der overstiger 10.000 kr.
Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Kunst: Forside : FARVEDE STENÆBLER af Lis Kohl. Side 4-5: LODVIG af Holger Bendstrup. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk.
Redaktionen er afsluttet den 3. september 2012. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt.
Lersø Park Allé 112
2100 København Ø
Tlf. 39 29 08 00
[email protected] • www.buusjensen.dk
Medlem af RevisorGruppenDanmark