1. No category

LIBREOFFICE CALC
REGNEARK
Kursusmateriale
© Copyright 2010
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 LibreOffice Calc...........................4
1.1 Lidt om programmet LibreOffice........4
1.2 Gode råd...........................................5
1.3 Tilpasning af Calc..............................6
1.4 Visning af regneark.........................10
1.4.1 Fryse rækker og kolonner.......10
1.4.2 Opdeling af vinduet.................11
1.5 Arbejde med ark m.v.......................12
1.5.1 Indsæt række og kolonne........12
1.5.2 Indsæt et nyt regneark............13
1.5.3 Navngivning af fane................14
1.5.4 Farvelæg fane.........................14
1.5.5 Indsæt kommentarer...............15
1.5.6 Beskyttelse af celler og ark.....16
1.5.7 Kopier formler, tal og tekst......18
2 Funktioner..................................20
2.1 Brug af funktioner i Calc..................20
2.1.1 Funktionsguide........................22
2.2 Funktioner - eksempler...................24
2.2.1 Tekstfunktioner........................24
2.2.2 Talfunktioner............................24
2.2.3 Datofunktioner.........................25
2.2.4 Regnearksfunktioner...............25
2.2.5 Logiske funktioner...................26
3 Formater.....................................28
3.1 Manuel formatering.........................28
3.1.1 Dataformat..............................29
3.1.2 Tekstformat..............................31
3.2 Formatering med typografier...........32
3.2.1 Benytte en typografi................32
3.2.2 Redigere en typografi..............33
3.3 Betinget formatering........................34
3.3.1 Klargøre typografierne............34
3.3.2 Tilknytte typografierne.............35
3.4 Formatering: celler med tekst og tal 36
4 Referencer..................................37
4.1 Absolutte og relative referencer......37
4.1.1 Hvornår bruges hvad ?............37
4.1.2 Relativ adressering.................37
4.1.3 Absolutte adressering..............38
4.2 Referencer til andre kilder...............38
4.2.1 Referere til andre ark .............38
4.2.2 Referere til andre dokumenter 38
4.2.3 Referere URL'er......................39
4.3 Navngivning af celler og områder. . .40
4.3.1 Navngive manuelt ..................40
4.3.2 Oprette navne automatisk.......41
4.3.3 Referere navngivne områder. .42
4.3.4 Overblik over områder.............42
4.4 Opslag ............................................43
4.4.1 Opslag ....................................43
5 Sortere og filtrere......................46
5.1 Sortering.........................................46
5.1.1 Simpel sortering......................46
5.1.2 Valgfri sortering.......................46
5.1.3 Avanceret sortering.................47
5.2 Filtrere data ....................................48
5.2.1 Autofilter..................................48
5.2.2 Standardfilter...........................49
5.2.3 Avanceret filter........................49
6 Diagrammer................................51
6.1 Oprette diagrammer........................51
6.2 Redigere diagrammer.....................53
6.3 Diagramtyper..................................55
6.3.1 3D-diagrammer.......................58
6.3.2 Stablede diagrammer..............58
6.4 Avancerede diagramfunktioner........58
6.4.1 Tendenslinjer...........................59
6.4.2 Formatere overflader...............60
6.4.3 Forskellige skalaer for y..........61
7 Makroer.......................................65
7.1 Oprette nye funktioner.....................65
8 Bilag............................................67
8.1 Genvejstaster i Calc........................67
8.1.1 Navigering i regneark..............68
8.1.2 Funktionstaster i Regneark.....70
8.1.3 Formatering af celler...............71
8.1.4 Brug af Datapilot.....................71
8.2 Fejlkoder.........................................72
8.3 Forfattere........................................73
Dette værk er udgivet under en Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Del på
samme vilkår (ShareAlike) (by-nc-sa) licens. Besøg http://www.creativecommons.dk/om/ hvis du
vil se en kopi af licensen, eller send et brev til Creative Commons, 543 Howard Street, 5th Floor,
San Francisco, California, 94105, USA.
Dette værk er udgivet under en Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Del på
samme vilkår (ShareAlike) (by-nc-sa) licens. Besøg http://www.creativecommons.dk/om/ hvis du
vil se en kopi af licensen, eller send et brev til Creative Commons, 543 Howard Street, 5th Floor,
San Francisco, California, 94105, USA.
LibreOffice Calc
1 LIBREOFFICE CALC
1.1 Lidt om programmet LibreOffice
LibreOffice er en gratis og fuldt funktionsdygtig kontorpakke. LibreOffice er både et
softwareprodukt og et fællesskab af frivillige som producerer og supporterer programmet.
Enhver har lov til at videredistribuere programmet, takket være open source licensen.
Kontorpakken LibreOffice indeholder følgende komponenter:
Writer (tekstbehandling) Writer er et funktionsrigt værktøj til tekstbehandling, f.eks.
brevskrivning, bøger, rapporter, nyhedsbreve, brochurer og andre
tekstdokumenter. Du kan indsætte grafik og objekter fra andre
OOo-komponenter i Writer. Writer kan eksportere filer til HTML,
XHTML, XML, Adobe’s Portable Document Format (PDF) og
adskillige andre formater, f.eks. Microsoft Word filer. Du kan også
få adgang direkte til dit e-postprogram.
Calc (regneark)
Calc har alle de avancerede analyse-, diagram-, og
beslutningsværktøjer som forventes af et moderne
regnearksprogram. Calc indeholder mere end 300 funktioner bl.a.
til finansielle, statistiske og matematiske beregninger. Specielle
funktioner som Scenarier tilbyder ”Hvad hvis...”-analyser. Calc
genererer 2D- og 3D- diagrammer, som kan indsættes i andre
OOo-dokumenter. Du kan også åbne dokumenter som er oprettet
med Microsoft Excel og gemme dem i Excel-format igen. Calc kan
eksportere regneark til Adobe’s Portable Document Format (PDF).
Impress
(præsentationsgrafik)
Impress tilbyder alle de almindelige multimediapræsentationsværktøjer, såsom specielle effekter, animationer og
tegneværktøjer. Impress integrerer de avancerede grafiske
funktioner fra OOo Draw og OOo Math. Præsentationerne kan
yderligere krydres med FontWorks' specielle teksteffekter samt
lydeffekter og videoklip. Impress er kompatibel med Microsofts
PowerPoint-filformat, og kan derudover gemme dit arbejde i flere
forskellige grafiske filformater, herunder Macromedia Flash (SWF).
Draw (vektorgrafik)
Draw er et vektorgrafikværktøj som kan producere alt fra simple
diagrammer eller flowcharts til 3D-kunst. De smarte
forbindelseslinjer tillader dig at definere dine egne
forbindelsespunkter. Du kan skabe tegninger til brug i andre OOokomponenter, og du kan skabe dine egne cliparts og tilføje dem til
Galleriet. Draw kan importere billeder fra mange gængse formater
og gemme i mere end 20 forskellige formater, herunder PNG,
HTML, PDF og Flash.
Base (database)
Base tilbyder alle de værktøjer du skal bruge i dit daglige
databasearbejde, pakket ind i en let forståelig brugergrænseflade.
Med Base kan du oprette formularer, rapporter, forespørgsler,
tabeller, oversigter og relationer, så håndtering af en forbundet
database sker på samme måde som i mange andre
databaseprogrammer. Base tilbyder flere funktioner såsom
muligheden for at analysere og redigere relationer fra en
diagramoversigt. Base bruger HSQLDB som standard-
LibreOffice Calc regneark
4
Lidt om programmet LibreOffice
relationsdatabasemotor. Du kan også benytte dBASE, Microsoft
Access, MySQL, Oracle eller en hvilken som helst ODBC- eller
JDBC- kompatibel database. Base understøtter også en del af
ANSI-92 SQL Base.
Math (formelredigering) Math er OOo's formelredigering. Du kan bruge Math til at skabe
komplekse formler som indeholder symboler eller karakterer som
ellers ikke er tilgængelig i normal tekstbehandling. Math benyttes
normalt til at bygge formler i andre dokumenter, som f.eks. Writer
eller Impress dokumenter. Math kan også bruges som stand-alone
værktøj. Du kan gemme formler i standardformatet Mathematical
Markup Language (MathML) til indsættelse på hjemmesider og
andre dokumenter som ikke er oprettet med OOo.
1.2 Gode råd
Hjælp
Der er rigtig meget hjælp at hente i programmets hjælp. Tryk på [F1] eller
vælg i menuen Hjælp - LibreOffice Hjælp.
Der findes bøger på Amazon om LibreOffice.
Der findes en række engelske vejledninger her:
http://documentation.LibreOffice/ .
De danske vejledninger er desværre ikke opdateret til version 3 endnu:
http://doc.oooforum.dk .
Support
Genvejstaster
Hvis du har brug for support, kan du bruge et af vore fora:
•
Dansk forum for brugere og eksperter: http://www.oooforum.dk
•
Internationalt forum for brugere og eksperter
http://www.oooforum.org/
•
Internationalt forum for brugere:
http://user.services.LibreOffice/en/forum/
I LibreOffice kan du bruge de genvejstaster, som er standard inden for
Windows. Ud over disse, er der en masse genvejstaster, som du vil lære
hen ad vejen.
Jeg vil opfordre til, at du bruger lidt tid på at sætte dig ind i genvejstasterne.
Det gør arbejdet lettere og mere effektivt.
LibreOffice Calc regneark
5
Tilpasning af Calc
1.3 Tilpasning af Calc
Når du åbner et tomt regneark i Calc, ser det nogenlunde sådan ud...
Illustration 1:Calc regneark
Vi har hver i sær vores egne behov, og heldigvis er det muligt at tilpasse Calc til de behov.
Hos mig ser regnearksprogrammet f.eks. sådan ud...
Ikoner
Ikonerne i værktøjslinjerne er gjort
mindre
Funktioner - Indstillinger LibreOffice - Vis.
Vælg Ikonstørrelse- og
typografi: Lille
Udseende
Du kan ændre rigtig mange ting i
Calc, f.eks. hvordan skillelinjerne
imellem cellerne skal fremtræde på
skærmen.
Funktioner - Indstillinger LibreOffice Calc.
Værktøjslinjer
Værktøjslinjen Funktioner bruger jeg
ofte, så den har jeg placet nederst i
skærmbilledet.
Vise værktøjslinjer:
Værktøjslinjerne kan placeres øverst,
nederst, i højre side eller i venstre
side. Værktøjslinjer kan også være
'flydende', så de ligger oven på
dokumentet.
Flytte værktøjslinjer:
LibreOffice Calc regneark
Vælg Vis - Værktøjslinjer <vælg hvilken værktøjslinje>
Tag fat i 'håndtaget' i
værktøjslinjens start (venstre
side) og træk med musen.
6
Tilpasning af Calc
Værktøjslinjer som er
indholdsafhængige (context sensitive)
er bedst at have nederst eller som
flydende værktøjslinjer. Hvis du
placerer dem øverst i skærmbilledet,
vil dit dokument hoppe op og ned.
Værktøjspaneler
I højre side af skærmbilledet kan du
se to værktøjspaneler. Det er en
slags værktøjskasser, hvor der er en
række ekstra funktioner, som bruges
ofte.
Dette er to paneler, som jeg bruger
meget og som jeg derfor altid har
fremme.
1. Det øverste panel er
Navigatoren, som giver et
overblik over det dokument vi
har fremme.
•
Vise Navigator [F5]
eller klik på ikonet
•
Vise Typografier og
formatering: [F11]
•
Skifte mellem flydende
og fastlåst: [CTRL]+ klik
i det øverte grå område.
•
Flytte: Træk med musen
i det øverte grå område.
2. Det nederste panel er
Typografier og formatering,
som giver et overblik over de
funktioner, som du skal bruge
i arbejdet med typografier.
Værktøjspaneler kan, lige som
værktøjslinjer, være flydende eller
fastlåste.
Tilpas
Udvidelser
Du kan tilpasse Menuer,
Tastaturgenveje, Værktøjslinjer og
Hændelser. F.eks. kan du tilføje eller
flytte rundt på menupunkter, ændre
tastaturgenveje o.s.v.
Vælg Funktioner - Tilpas eller
højreklik på en værktøjslinje og
vælg Tilpas værktøjslinje...
Du kan supplere funktionaliteten i
Calc med udvidelser. Udvidelser er
små eller store tilføjelsesprogrammer,
som giver dig endnu flere funktioner.
Mange udvidelser er gratis.
Vælg Funktioner Udvidelsesadministration. Se
Illustration 4:Dialogboksen
Udvidelsesadministration på
side 9.
Se Illustration 3:Dialogboksen
Tilpas på side 9.
Klik på Hent flere udvidelser,
hvorefter din browser fører dig til
internetadressen
http://extensions.services.LibreO
ffice/
LibreOffice Calc regneark
7
Tilpasning af Calc
Menupunktet Funktioner - Indstillinger - LibreOffice Calc – Vis
Illustration 2:Indstillinger for Calc
Menupunktet Funktioner - Tilpas.
LibreOffice Calc regneark
8
Tilpasning af Calc
Illustration 3:Dialogboksen Tilpas
Menupunktet Funktioner - Udvidelsesadministration
Illustration 4:Dialogboksen Udvidelsesadministration
LibreOffice Calc regneark
9
Visning af regneark
1.4 Visning af regneark
1.4.1 Fryse rækker og kolonner
Frysning låser et antal rækker i toppen af arket eller i venstre side af arket – eller begge dele.
Når man derefter bevæger sig rundt på arket forbliver de kolonner eller rækker man har
frosset, synlige hele tiden. Den sorte vandrette streg mellem rækkerne og sorte lodrette streg
mellem kolonnerne, afgrænser de frosne områder.
1.4.1.1 Fryse enkelt række eller kolonne
1. Klik på hovedet af den række lige under det sted du vil fryse, eller på hovedet for den
kolonne det er umiddelbart til højre for det område du vil fryse.
2. Vælg Vindue > Frys.
3. En sort streg viser det frosne område.
1.4.1.2 Fryse en række og en kolonne
1. Klik i den celle der er lige under den række du vil fryse, og umiddelbart til højre for
den kolonne du vil fryse.
2. Vælg Vindue > Frys.
Illustration 5:Række og kolenne er "frosset"
To streger på skærmen markerer området du har frosset (de to streger fremkommer lige over
og lige til venstre for den celle du markerede). Når du nu ruller rundt i billedet vil du se, at det
frosne område forbliver på skærmen.
1.4.1.3 Ophæve frosset område
For at ophæve frysning af rækker eller kolonner, vælg Vindue > Frys. Fluebenet ved Frys
forsvinder nu.
LibreOffice Calc regneark
10
Visning af regneark
Illustration 6:Regnearket er opdelt vandret
1.4.2 Opdeling af vinduet
Du kan også ændre visningen ved at opdele vinduet – også kaldet opdele skærmen.
Skærmen kan opdeles enten vandret, lodret eller begge dele.
Dette giver mulighed for at få vist helt op til fire udsnit af arket på en gang. Og hvad skal det
så være godt for? Forestil dig, at du har et stort ark, og at en af cellerne har et tal der bruges
af tre formler i andre celler. Ved at opdele skærmen kan du placere cellen der indeholder tallet
i den ene del af skærmen, og de celler med formler i de andre udsnit. Så kan du ændre tallet
og se hvordan resultatet af de tre formler ændrer sig.
1.4.2.1 Vandret opdeling af skærmen
For at opdele skærmen vandret:
1. Flyt musepilen til den lodrette rullebjælke til højre i skærmen, og placer den på den
lille knap øverst (med en lille sort pil i).
2. Umiddelbart over denne knap er der en tyk sort streg. Flyt musepilen hen over denne
streg, hvorved musepilen bliver til en dobbelt pil.
3. Hvis du holder venstre museknap nede kan du se en grå linje gå på tværs af arket.
Træk musen nedad, den grå linje følger med.
4. Når du slipper museknappen, opdeles skærmen i to dele, hver med sin egen
rullebjælke.
Du kan rulle frem og tilbage i den øverste og nederste del uafhængigt. Hvis du ændrer
værdier i den ene del, vil dette automatisk slå igennem i den anden del.
Du kan også opdele vinduet lodret efter beskrivelsen nedenfor – med det samme resultat, at
du kan rulle begge halvdele af vinduet uafhængigt. Med både vandret og lodret opdeling kan
du rulle i 4 forskellige vinduer.
LibreOffice Calc regneark
11
Visning af regneark
1.4.2.2 Lodret opdeling af skærmen
For at opdele skærmen lodret:
1. Flyt musepilen til den vandrette rullebjælke i bunden af skærmen, og placer den på
den lille knap længst til højre (med en lille sort pil i).
2. Umiddelbart til højre for denne knap er der en tyk sort streg. Flyt musepilen hen over
denne streg, hvorved musepilen bliver til en dobbelt pil.
3. Hvis du holder venstre museknap nede kan du se en grå linje ned over arket. Træk
musen til venstre, og du vil se at den grå linje følger med.
4. Når du slipper museknappen opdeles skærmen i to dele, hver med sin egen
rullebjælke.
1.4.2.3 Fjerne opdeling af vinduet
•
Dobbeltklik på hver opdelingslinje, eller
•
Klik på og træk opdelingslinjerne tilbage på deres pladser, eller
•
Vælg Vindue > Opdel. Dette vil fjerne alle opdelinger på samme tid.
1.5 Arbejde med ark m.v.
1.5.1 Indsæt række og kolonne
Eksempel på at indsætte 3 kolonner
Marker den/de rækker/kolonner hvor der skal indsættes en række/kolonne og det antal
rækker/kolonner der skal indsættes:
LibreOffice Calc regneark
12
Arbejde med ark m.v.
Klik på højre musetast og vælg indsæt række/kolonne:
Kolonnerne indsættes nu før det område du markerede. De markerede kolonner skubbes
altså til højre.
På tilsvarende måde vil indsatte rækker skubbe de markerede rækker nedad.
1.5.2 Indsæt et nyt regneark
Efter sidste faneblad er et med et grønt plus tegn, klik på det for at få et nyt regneark:
LibreOffice Calc regneark
13
Arbejde med ark m.v.
Den nye fane placeres til højre for den fane der er markeret:
Du kan også højreklikke på et eksisterende ark, og vælge Indsæt ark..., hvorefter du kan
indsætte et eller flere ark på den præcise placering.
1.5.3 Navngivning af fane
Dobbeltklik på den fane der skal navngives.
Skriv navnet og klik OK
1.5.4 Farvelæg fane
Klik på den fane der skal farves med højre musetast.
LibreOffice Calc regneark
14
Arbejde med ark m.v.
Vælg Fanefarve, og marker Hvilken farve fanen skal have.
1.5.5 Indsæt kommentarer
Klik med højre musetast på den celle der skal tilknyttes en kommentar og vælg: Indsæt
kommentar:
En gul rude kommer frem med en pil der peger på den celle kommentaren bliver tilknyttet.
Skriv i ruden og afslut ved at klikke i en anden celle:
Her efter bliver der sat en lille rød prik i cellen med kommentaren. For at vise kommentaren,
skal du føre markøren hen over den røde prik.
LibreOffice Calc regneark
15
Arbejde med ark m.v.
Hvis du efterfølgende har brug for at redigere eller slette kommentaren, skal du klikke på
prikken med højre musetast, og vælge hvilken handling du ønsker at udføre.
1.5.6 Beskyttelse af celler og ark
I LibreOffice Calc kan du beskytte ark og dokument som helhed. Du kan vælge om cellerne
skal beskyttes mod utilsigtede ændringer, om formlerne kan ses fra Calc, om cellerne er
synlige eller om cellerne kan skrives ud.
Beskyttelse kan udføres ved hjælp af en adgangskode, men det er ikke nødvendigt. Hvis du
har tildelt en adgangskode, kan beskyttelse kun fjernes, når den rigtige adgangskode er
blevet indtastet.
Bemærk at cellebeskyttelse af celler med attributten Beskyttet kun har virkning når hele arket
er beskyttet.
Som udgangspunkt har hver eneste celle attributten Beskyttet. Derfor skal du fjerne denne
markering enkeltvis for de celler hvor brugeren gerne må foretage ændringer. Derefter skal du
beskytte hele arket og gemme dokumentet.
Disse beskyttelsesmuligheder er kun for at forhindre utilsigtede handlinger. Mulighederne
er ikke tænkt som en sikker beskyttelse. En bruger kan for eksempel omgå beskyttelsen
ved at eksportere et ark til et andet filformat. Der er kun én sikker beskyttelse:
adgangskoden som du kan anvende, når du gemmer en OpenDocument-fil. En fil, som er
blevet gemt med adgangskode, kan kun åbnes med samme adgangskode.
1. Vælg de celler som du vil angive indstillingerne for cellebeskyttelses.
2. Vælg Formater - Celler og klik på Cellebeskyttelse.
Illustration 7: Cellebeskyttelse
LibreOffice Calc regneark
16
Arbejde med ark m.v.
3. Vælg de indstillinger for beskyttelse som du ønsker. Alle indstillinger du vælger vil
først blive aktiveret efter du beskytter arket fra menuen Funktioner. Se nedenfor.
Afmarker Beskyttet for at tillade brugerne at ændre det aktuelt markerede ark.
Vælg Beskyttet for at sikre dig mod ændringer af en celles indhold og format.
Vælg Skjul formel for at skjule og for at beskytte formler fra ændringer.
Vælg Skjul ved udskrivning for at skjule beskyttede celler i det udskrevne
dokument. Cellerne er ikke skjult på skærmen.
4. Klik på OK.
5. Anvend beskyttelsesindstillingerne.
For at beskytte cellerne mod at blive ændret / set / udskrevet i henhold til dine
indstillinger i dialogen Formater - Celler skal du vælge Funktioner - Beskyt
dokument – Ark.
For at beskytte et dokuments struktur, for eksempel antal af, navne på og rækkefølge
af arkene, mod at blive ændret, skal du vælge Funktioner - Beskyt dokument –
Dokument.
6. (Valgfrit) Indtast en adgangskode
Hvis du glemmer din adgangskode, kan du ikke senere deaktivere beskyttelsen. Hvis
du kun vil beskytte celler mod utilsigtede ændringer, kan du aktivere arkbeskyttelse,
men undlade at indtaste en adgangskode.
7. Klik på OK.
1.5.6.1 Fjern cellebeskyttelse
1. Klik på det ark, hvor du vil ophæve cellebeskyttelsen.
LibreOffice Calc regneark
17
Arbejde med ark m.v.
2. Vælg Funktioner - Beskyt dokument, vælg derefter Ark eller Dokument for at
fjerne fluebenet, der indikerer beskyttet status.
3. Hvis du har tildelt en adgangskode, skal du indtaste den i denne dialog og klikke på
OK.
Cellerne kan nu redigeres, formlerne kan ses, og alle celler kan udskrives, indtil du
genaktiverer beskyttelsen for arket eller dokumentet.
1.5.7 Kopier formler, tal og tekst
Der er mange muligheder for at flytte eller kopiere objekter ved at bruge træk og slip.
Tekstsektioner, tegneobjekter, grafik, formularkontrolelementer, hyperlinks, celleområder og
mange flere kan flyttes eller kopieres med musen.
Bemærk at musemarkøren viser:
•
et plustegn ved kopiering
•
en pil ved oprettelse af en kæde eller et hyperlink.
Hvis du trykker på Ctrl eller Skift+Ctrl, mens du slipper
museknappen, kan du kontrollere, om objektet kopieres, flyttes,
eller om der oprettes en kæde.
Hvis du trækker objekter ud af Navigator, kan du i undermenuen af Navigatorens ikon
Træktilstand angive, om objektet skal kopieres, indsættes som kæde eller indsættes som et
hyperlink.
Du kan når som helst annullere en træk-og-slip operation i LibreOffice ved at trykke på Esctasten, før du slipper museknappen.
En forskeld på Microsoft Excel og LibreOffice Calc er den
måde du kopierer et tal med fyld-håndtaget.
Skriver du et tal i en celle i Excel stille markøren på det
og trækker i fyldhåndtaget, vil du kopiere tallet. I
LibreOffice Calc tælles videre fra tallet med +1.
I Excel skal du skrive to værdier for at få den til at tælle.
Det kan du også i LibreOffice og bruges hvis der skal
laves specielle talrækker, f.eks. 5, 10, 15, 20.
For at flytte en eller flere celler, skal de være markeret rigtigt. I Microsoft Excel er det nok at
cellen er markeret med markøren. I LibreOffice skal cellerne være blokmarkeret, så cellerne
er markeret med en gennemsigtig blå maske).
LibreOffice Calc regneark
18
Arbejde med ark m.v.
For at markere cellen rigtigt, skal du markere cellen og holde venstre musetast nede,
hvorefter du kan trække musen ud af cellen og føre den ind igen. Herefter slipper du
musetasten og holder musen inde i den markerede celle.
Forkert
LibreOffice Calc regneark
Rigtigt
19
Funktioner
2 FUNKTIONER
Funktioner i et regneark kan du betragte som en "maskine", som laver noget om til noget
andet.
Input
Input
Funktion
Resultat
Input
Hver enkelt funktion har defineret hvilke input der forventes, og hvad resultatet kan forventes
at blive. F.eks. forventer SUM-funktionen at få mellem et og mange tal som input, og
resultatet af funktionen kan du regne med er et tal.
Hvis en funktion angives med forkert input, kan der ske en af to ting:
•
Funktionen returnerer en fejl. (=12*tyve returnerer #NAVN)
•
Funktionen ignorerer ulovlige inputparametre (=SUM(G5:G6) returnerer 12 hvis
G5=12 og G6="tyve"
Bemærk
Tal kan vises som tal, selvom de er registreret som tekst. Det kan f.eks. ske ved
import af CSV-filer. I formellinjen vil tallet vises med et ' foran tallet.
I dette tilfælde vil summen af de tre celler i D-kolonnen give resultatet 25, og ikke
som forventet 31.
2.1 Brug af funktioner i Calc
Alle formler begynder med et lighedstegn (de aritmetisk operatorer + og - kan også bruges).
Formlerne kan indeholde tal, tekst, aritmetiske operatorer, logiske operatorer eller funktioner.
Eksempler:
=A1+10
Viser celleindholdet af celle A1 plus 10.
=A1*16%
Viser 16% af indholdet af A1.
=A1 * A2
Viser resultatet af multiplikation af A1 og A2.
=AFRUND(A1;1)
Viser indholdet i celle A1 afrundet til en decimal.
=EFFEKTIV(5%; 12)
Beregner den effektive rente for 5% årlige nominel rente med
LibreOffice Calc regneark
20
Brug af funktioner i Calc
12 betalinger per år.
=B8-SUM(B10:B14)
Beregner B8 minus summen af cellerne B10 til B14.
=SUM(B8;SUM(B10:B Beregner summen af celler B10 til B14 og tilføjer værdien til
14))
B8.
'=SUM(omsætning)
Bergner summen af talværdierne i det navngivne område
"omsætning".
Det er også muligt at indlejre funktioner i formler, som vist i eksemplet. Du kan også indlejre
funktioner indenfor funktioner. Funktionsguiden (se side 22) hjælper dig med at indlejre
funktioner.
Funktioner i Calc fungerer stort set på samme måde som i Excel:
1. Placer markøren i den celle, hvor resultatet skal vises
2. Skriv et lighedstegn for at starte beregningen, f.eks.
(summen af 7, 6 og 1002)
=SUM(7;6;1002)
3. Tryk på [Enter] for at få resultatet af beregningen vist i cellen; 1015.
Den største forskel mellem Excel og Calc er, at hvis du bruger LibreOffice på dansk, så skal
du benytte de danske funktionsnavne i stedet for de engelske.
Parametre adskilles med semikolon ";"
F.eks. =SUM(12;15;18)
Områder adskilles med ":"
F.eks. =SUM(A18:B29)
Illustration 8:Værktøjslinjen Formellinje
Når du indtaster formler, vil du automatisk se værktøjslinjen formellinje.
•
Længst til venstre ser du Navnefeltet, som normalt viser hvilken celle din markør står
i. Her står markøren i en celle med en formel, hvorfor feltet viser den senest
benyttede funktion.
•
Dernæst ser du ikonet f(x), som du kan bruge til at åbne funktionsguiden.
•
Med de næste ikoner kan du henholdsvis annullere og acceptere en ændring.
•
Det lange felt til højre er formelfeltet, hvor din formel vises.
LibreOffice Calc regneark
21
Brug af funktioner i Calc
2.1.1 Funktionsguide
Med funktionsguiden kan du finde alle funktioner og få hjælp til at bruge dem.
2.1.1.1 Fanen Funktioner
På fanen Funktioner kan du finde og vælge funktioner. Hvis du markerer en funktion i
venstre side, kan du se en lille forklaring i højre side. Samtidig kan du arbejde med din formel
i feltet forneden i højre side.
Du kan også hele tiden følge med i funktionens og formlens resultat.
Illustration 9:Funktionsguiden
2.1.1.2 Fanen Struktur
Hvis du arbejder med komplicerede formler med flere funktioner, er fanen Struktur nyttig.
LibreOffice Calc regneark
22
Brug af funktioner i Calc
Illustration 10:Funktionsguide - fanen struktur
I venstre side kan du se et overblik over den samlede formels sammensætning og opbygning.
I højre side kan du f.eks. se (øverst) at den markerede funktion =min(5;6;7), returnerer 5. Den
samlede formel returnerer 12, hvilket du kan se i feltet lige over formelvinduet.
LibreOffice Calc regneark
23
Funktioner - eksempler
2.2 Funktioner - eksempler
2.2.1 Tekstfunktioner
HØJRE og
VENSTRE
=HØJRE("ABCDEF";3) Udleder et antal tegn fra en streng.
returnerer "DEF"
Input: Streng
=VENSTRE("ABCDEF";3) returnerer "ABC"
Resultat: Streng
=HØJRE("Streng";Antal)
=VÆRDI(HØJRE(VENSTRE("St
udiestræde 14, første sal";15);2)) returnerer tallet 14
MIDT
=MIDT("Studiestræde 14, Udleder et antal tegn fra en streng.
første sal";5;5) Input: Streng
returnerer "iestr"
Resultat: Streng
=MIDT("Streng";Placering;Antal)
LÆNGDE
=LÆNGDE("Studiestræde 14, første sal") returnerer tallet 27
Returnerer længden af en streng
Input: Streng
Resultat: Heltal
=LÆNGDE("Streng")
SAMMENKÆ =SAMMENKÆDNING("Studiest Sætter to eller flere tekststrenge sammen
DNING
ræde ";14;", første Input: streng, men funktionen er meget
sal")
tolerant
Alternativ: &
Resultat: Streng
=SAMMENKÆDNING(Streng_1;Streng_2;....
.;Streng_30)
UDSKIFT
=UDSKIFT("LibreOffice Erstatter en tekst med en anden tekst i en
Regneark";"Regneark";"Ca tekststreng.
lc") returnerer Input: Streng
"LibreOffice Calc"
Resultat: Streng
=UDSKIFT(Streng;Søgestreng;Erstatningsstr
eng)
ROMERTAL
=ROMERTAL(16;0) returnerer "XVI"
Returnerer et romertal
Input: Heltal
Resultat: Streng
=ROMERTAL(Tal;Tilstand)
2.2.2 Talfunktioner
+, -, * /
=5+6­7*8/9
Input: Tal
Output: Tal
AFRUND
=AFRUND(1234,5678;3)
Afrunder et tal til et antal decimaler
Input: Tal
LibreOffice Calc regneark
24
Funktioner - eksempler
Output: Tal
=AFRUND(Tal;Antal)
SUM
=SUM(5;6;7)
Opsummerer (adderer)
Input: Tal
Output: Tal
=SUM(Tal_1; Tal_2;....Tal_30)
ER.LIGE
=ER.LIGE(1234,5678)
Fortæller om et tal er lige eller ej
Input: Tal
Output: Boolean (SAND eller FALSK)
=ER.LIGE(Tal)
2.2.3 Datofunktioner
IDAG
=IDAG()
Returnerer den aktuelle dato
Input: ingen
Output: Dato
=IDAG()
MÅNED
=MÅNED(IDAG())
Returnerer månedsdelen af en dato
DAG
Input: Dato
ÅR
Output: Tal mellem 1 og 12
=Måned(Dato)
DAGE
=DAGE(IDAG();"24/12/2 Beregner forskellen mellem to datoværdier.
010")
Resultatet returnerer antal dage mellem de to
dage.
=IDAG()­"24/12/2010"
Input: To datoer
Output: Heltal
=DAGE(Dato;Dato)
2.2.4 Regnearksfunktioner
VÆRDITYPE
=VÆRDITYPE(D1)
Værdi er en bestemt værdi, for hvilken
datatypen bestemmes.
Input: Værdi
Output: Heltal (Værdi 1 = Tal, Værdi 2 =
tekst, Værdi 4 = logisk værdi, Værdi 8 =
formel, Værdi 16 = fejlværdi.)
VÆRDITYPE(Værdi)
ANTAL.BLANKE =ANTAL.BLANKE(D1:D12)
Returnerer antallet af tomme celler.
Input: Et område
Output: Et heltal
ANTAL.BLANKE(område)
VÆLG
=VÆLG(3;"Peter";"Mort
en";"Søren";"Anders")
Vælger en værdi i en liste på baggrund af
et indeks
Input: et heltal samt en række data.
Output: Afhænger af listens indhold.
LibreOffice Calc regneark
25
Funktioner - eksempler
VÆLG(Indeks; Værdi1; ...Værdi30)
SLÅ.OP
=SLÅ.OP("marts";D1:D1
2;E1:E12)
Returnerer indholdet af en celle enten fra
et enkeltrækket eller enkeltkolonnet
område.
Input: En værdi samt to områder
Output: En værdi fra det andet område.
SLÅ.OP(Opslagsværdi; Opslagsområde;
Resultatområde)
VOPSLAG
=LOPSLAG(A1;D1:F12;3)
LOPSLAG
Søger efter en værdi og reference til
cellerne nedenfor det valgte område.
Input:
Output: En værdi fra området
VOPSLAG(Søgekriterier; Matrix; Indeks;
Sorteret)
VÆRDITYPE og ANTAL.BLANKE kan med fordel bruges til fejlhåndtering, f.eks. til at
kontrollere at celleindholdet er af den datatype, som beregningen forventer inden
beregningen foretages. Yderligere funktioner til fejlhåndtering: ER.TOM, ER.FEJL, ER.TAL.
Specielt bør alle beregninger, som består af division, altid kontrolleres for "division med nul"
før beregningen gennemføres!
I modsætning til LOPSLAG og VOPSLAG kan søge- og resultatvektor i SLÅ.OP være på
forskellige placeringer; de behøver ikke at støde op til hinanden. Desuden skal søgevektoren
for SLÅ.OP være sorteret i stigende rækkefølge, ellers vil søgningen ikke returnere et
brugbart resultat.
2.2.5 Logiske funktioner
HVIS
=HVIS(D5>500;"Høj pris";"Lav pris")
Angiver en logisk test, som skal udføres.
=HVIS(VÆRDITYPE(D5)=1 HVIS(Logisk_test; Værdi_hvis_sand;
;SUM(D5:D9);"Ugyldig "Værdi_hvis_falsk")
vædi i D5")
OG
=OG(5=6;8>5) returnerer FALSK
Returnerer SAND, hvis alle argumenter er
sande. Hvis et (eller flere) af elementerne er
falske, returnerer denne funktion værdien
=HVIS(OG(VÆRDITYPE(D5 FALSK.
)=1;VÆRDITYPE(D9)=1) ;SUM(D5:D9);"Ugyldig værdi i D5 eller D9")
ELLER
=ELLER(5=6;8>5) returnerer SAND
LibreOffice Calc regneark
Returnerer SAND hvis mindst et argument er
SAND. Denne funktion returnerer værdien
26
Funktioner - eksempler
FALSK, hvis alle argumenterne har den
logiske værdi FALSK.
LibreOffice Calc regneark
27
Formater
3 FORMATER
3.1 Manuel formatering
Når vi taler om formatering i et regneark, er der ofte tale om
•
Visuel formatering
•
Visning af datatype
Formater beskriver alene hvordan
data vises på skærmen og på print ikke hvordan data gemmes eller
beregnes.
I begge tilfælde er der tale om, hvordan data fremvises og ikke
hvordan data beregnes. Begge typer af formatering fungerer på samme måde. Der er nogle
specielle ikoner i værktøjslinjen, hvor der er hurtig adgang til de hyppigst brugte
formateringer.
Illustration 11:Værktøjslinjen Formater
De første ikoner kan du sikkert genkende fra tekstbehandlingsprogrammet, og virkningen er
da også den samme som i tekstbehandling (Skrifttype, Fed skrift, ...o.s.v.).
Derudover er der en række ikoner, som formaterer, hvordan data (f.eks. tal, beløb o.s.v.)
fremvises.
LibreOffice Calc regneark
28
Manuel formatering
3.1.1 Dataformat
3.1.1.1 Valuta
Hvis du f.eks. vil formatere et område i arket, til at vise tal som valuta, skal du gøre følgende:
1. Marker et område
Illustration 12:Formatet valuta
2. Klik på ikonet Valuta
Bemærk at alle tal er foranstillet 'kr' og at der vises to decimaler. Dette er standardformat for
valuta i den danske udgave af LibreOffice.
Bemærk også, at der i to kolonner ikke vises andet end ###. Det skyldes at der ikke er
plads i cellen til at vise hele resultatet.
LibreOffice Calc regneark
29
Manuel formatering
3.1.1.2 Dato
Når du indtaster en dato i en celle, vil Calc normalt selv konkludere at det er en dato. Du kan
dog vælge at datoen skal vises med et andet datoformat, end det der er indtastet, f.eks. langt
datoformat (5. januar 2010) eller amerikansk format (01/05/2010).
Du kan ændre datoformatet således:
1. Marker de relevante celler
2. Vælg Formater - Celler (CTRL+1)
Illustration 13:Datoformat i Calc
3. I Kategori, vælg Dato
4. I Format, vælg det format, du ønsker at benytte
5. (I Formatkode kan du tilpasse og finpudse formatet)
Bemærk, at uanset format, så ændres data i cellen ikke.
LibreOffice Calc regneark
30
Manuel formatering
3.1.2 Tekstformat
3.1.2.1 Tekstombrydning
Hvis du skriver tekst i en celle, hvor der ikke er plads til teksten, vil teksten fortsætte ind over
den næste celle til højre, hvis denne celle er tom. Hvis den tilstødende celle ikke er tom, vil
den overskydende tekst ikke blive vist. I stedet vises en lille pil, som indikation for, at ikke hele
teksten vises. Se Illustration 14:Tekst skjules når der ikke er plads i cellen.
Illustration 14:Tekst skjules når der ikke er
plads i cellen
Det er muligt at få teksten til, automatisk, at gøre cellen (og dermed hele rækken) højere.
Tekstombrydning bestemmes for celler, men har indvirkning på hele rækken.
1. Marker de celler, hvor du ønsker tekstombrydning i cellen
2. Vælg Formater - Celler (CTRL+1)
3. Vælg fanen Justering
4. Sæt kryds i Ombryd tekst automatisk
Illustration 15:Formater celler: Justering: Ombryd tekst
5. Klik [OK]
LibreOffice Calc regneark
31
Illustration 16:Tekstombrydning i celler
Manuel formatering
Resultatet er, at den aktuelle række bliver lige så høj, som de formaterede celler kræver:
3.2 Formatering med typografier
Forestil dig, at regnskabschefen kommer og forlanger, at fremover skal alle regneark ændres,
således at alle delresultater skrives med enkelt understregning og alle slutresultater skrives
med dobbelt understregning. Desuden skal alle overskrifter skrives med Arial 12pt. Fed og
alle tal med Arial 12pt.
Hvis du benytter typografier til formatering, betyder det, at du opretter regler for, hvordan
tingene skal se ud, og derefter benytter disse regler. I ovenstående eksempel, vil det være
tilstrækkeligt at ændre indholdet af reglen.
Alternativt skulle du gennemgå hver enkelt detalje i regnearket, for at opnå resultatet.
Regnearket indeholder allerede en række definerede typografier som du kan bruge. Du kan
rette typografierne, oprette nye og du kan indlæse typografier fra andre regnearksfiler.
Illustration 17:Resultatlinjen formateret med typografien Resultat
3.2.1 Benytte en typografi
Du kan tilknytte en typografi til et celleområde sådan:
1. Marker de relevante celler
2. Åbn Typografier og formatering (F11 eller menuen Formater - Typografier og
formatering)
Illustration 18:Værktøjspanelet
Typografier og formatering
3. Dobbeltklik på den rigtige typografi (Resultat)
LibreOffice Calc regneark
32
Formatering med typografier
3.2.2 Redigere en typografi
Du kan let redigere virkningen eller indholdet af en typografi:
1. Åbn Typografier og formatering (F11 eller menuen Formater - Typografier og
formatering)
2. Vælg den relevante typografi i listen
3. Højreklik og vælg Modificer...
Illustration 19:Modificer en
typografi
4. Brug dialogboksen Celletypografi til at ændre typografien
Illustration 20:Modificere typografien Resultat
LibreOffice Calc regneark
33
Betinget formatering
3.3 Betinget formatering
Betinget formatering betyder, at vi kan ændre cellens udseende på betingelse af cellens
indhold eller resultat.
Betinget formatering
Eksempler
forudsætter at vi bruger
typografier.
• Hvis salgstal > budget skal cellens baggrund være blå
•
Hvis resultat < 0 skal cellen indrammes og teksten fremhæves.
Arbejdet med betinget formatering foregår altid ved at tilknytte typografier til cellen, og vi skal
altså igennem to trin:
1. Klargøre to eller flere typografier
2. Tilknytte typografierne med betingelser
3.3.1 Klargøre typografierne
I vores økonomiske overblik vil vi lave to typografier til henholdsvis under budget og over
budget.
Den første typografi (under budget) bruger vi Resultat2 uden ændringer.
Den anden typografi opretter vi med udgangspunkt i Resultat2 og kalder Resultat2Ny. Vi
laver så vores ændringer i den nye typografi.
1. I Typografier og formatering, vælg typografien Resultat2
2. Højreklik og vælg Ny.
3. I dialogboksen Celletypografi, skal du skrive et navn (Resultat2Ny)
i feltet Navn.
4. Klik OK.
Du har nu oprettet en kopi af typografien Resultat2 med navnet
Resultat2Ny.
Illustration 21:Kopier en typografi
Foretag ændringer til Resultat2Ny, så der er tydelig forskel (baggrundsfarve og skriftfarve).
LibreOffice Calc regneark
34
Betinget formatering
3.3.2 Tilknytte typografierne
Først skal du tilknytte typografien Resultat2 til cellerne på normal vis. Det er standardværdien.
Herefter skal du tilknytte Resultat2Ny som en betinget afvigelse.
For at tilknytte de nye typografier til de relevante celler, skal du gøre følgende:
1. Marker cellerne
2. Vælg Formater - Betinget formatering
3. Udfyld dialogboksen Betinget formatering
Illustration 22:Betinget formatering
Resultatet kan f.eks. se sådan ud:
LibreOffice Calc regneark
35
Betinget formatering
Illustration 23:Celler med betinget typografi
Hvis tallene i datakolonnerne Øst, Vest, Nord og Syd senere ændres, vil resultatkolonnens
udseende ændres automatisk.
3.4 Formatering: celler med tekst og tal
Formatering af celler håndteres ved at klikke på cellerne med højre musetast og vælg
formater celler:
Illustration 24: Dialogen Formater celler: Tal
På fanen Tal kan du afgøre, om cellerne skal betragtes som tal, tekst eller måske en dato.
LibreOffice Calc regneark
36
Referencer
4 REFERENCER
LibreOffice Calc viser referencerne til en formel. Hvis, for
eksempel du klikker på formlen =LOPSLAG(D14;D1:F12;3) i en
celle, fremhæves de to områder i arket med farve. For eksempel
kan referencen "D14" være blå og celleområdet i indrammet i
samme nuance af blå. Den næste reference "D1:F12" kan være
markeret i rød på samme måde.
4.1 Absolutte og relative
referencer
Illustration 25:Referencer med farvede
kanter
4.1.1 Hvornår bruges hvad ?
Hvad adskiller en relativ reference?
Antag at du i celle E1 gerne vil beregne summen af cellerne i område A1:B2. Formlen i E1
ville være: =SUM(A1:B2). Hvis du senere bestemmer dig for at indsætte en ny kolonne foran
kolonne A, ville de elementer, som du tilføjer så være i B1:C2 og formlen ville være i F1, ikke i
E1. Efter indsættelse af den ny kolonne, vil du derfor nødsaget til at kontroller og korrigere
alle formler i arket, og muligvis også t i andre ark.
Heldigvis gør LibreOffice dette arbejde let for dig. Efter at have indsat en ny kolonne A, vil
formlen =SUM(A1:B2) automatisk blive opdateret til =SUM(B1:C2). Rækkenumre vil også
automatisk blive tilpasset når en ny række 1 bliver indsat. Absolutte og relative referencer
bliver altid justeret i LibreOffice Calc når det refererede område flyttes. Men vær omhyggelig
hvis du kopierer en formel. I så fald vil kun den relative referencer blive justeret, ikke de
absolutte referencer.
Absolutte henvisninger er brugt når en beregning refererer til én specifik celle i dit ark. Hvis en
formel som refererer absolut til præcis denne celle bliver kopieret relativt til en celle neden
under den oprindelige celle, vil henvisningen også blive flyttet ned.
Bortset fra når nye rækker og kolonner indsættes, kan referencer også ændres når en
eksisterende formel refererer til en bestemt celler bliver kopieret til et andet område på arket.
Antag at du indtastede formlen =SUM(A1:A9) i række 10. Hvis du vil beregne summen af den
tilstødende kolonne til højre, skal du bare kopiere denne formel til cellen til højre. Kopien af
formlen i kolonne B vil automatisk blive tilpasset til =SUM(B1:B9).
4.1.2 Relativ adressering
Cellen i kolonne A, række 1 er adresseret som
A1. Du kan adressere en række tilstødende
celler ved først at indtaste koordinaterne for
øverste venstre celle af området, så et kolon
fulgt af koordinaterne for nederste højre celle.
For eksempel, området af de første fire celler i
det øverste venstre hjørne er adresseret som
A1:B2.
LibreOffice kan konvertere den aktuelle reference, hvor
markøren er placeret på indtastningslinjen, til absolut og
vice versa ved at trykke på Skift+F4.
LibreOffice Calc regneark
Hvis du taster tastekombinationen endnu
37engang vil
både kolonne og række ændret tilbage til relativ (A1).
Hvis du starter med en relativ adresse såsom A1, sættes
både række og kolonne sat til absolutte referencer
($A$1) første gang du trykker denne tastekombination.
Anden gang, gøres kun rækken absolut (A$1), og den
tredje gang, kun kolonnen ($A1).
Absolutte og relative referencer
Ved at adressere et område på denne måde, laver du en relativ henvisning til A1:B2. Relativ
her betyder at referencen til dette område vil blive justeret automatisk når du kopierer
formlerne.
4.1.3 Absolutte adressering
Absolutte henvisninger er det modsatte af relative adresseringer. Et dollartegn er placeret før
hver bogstav og tal i en absolut reference, for eksempel, $A$1:$B$2.
4.2 Referencer til andre kilder
4.2.1 Referere til andre ark
I en regnearkscelle kan du lave en reference til en celle i et andet ark.
1. Åbn et nyt, tomt regneark.
2. For eksemplets skyld, indtast følgende formel i celle A1 på Ark1:
=Ark2.A1
3. Klik på fanebladet Ark2 ved bunden af regnearket. Placer markøren i celle A1 og
indtast en tekst eller et tal.
4. Hvis du vender tilbage til Ark1, vil du se det samme indhold i celle A1 der. Hvis
indholdet af Ark2.A1 ændres, så ændres indholdet af Ark1.A1 også.
4.2.2 Referere til andre dokumenter
På samme måde kan en henvisning også skabes til en celle i et andet dokument under
forudsætning af, at dette dokument allerede er blevet gemt som en fil.
1. Vælg Filer - Åbn, for at indlæse et
eksisterende regnearksdokument.
ADVARSEL
2. Vælg Filer - Ny(t), for at åbne et nyt
regnearksdokument. Placer markøren i cellen
hvor du vil indsætte de eksterne data og indtast
et lighedstegn som angiver at du vil begynde en
formel.
Hvis du indsætter data fra et andet dokument, og
det dokument senere bliver omdøbt, slettet eller
flyttet, vil din reference give følgende fejl i
resultatcellen: #REF!.
3. Skift nu til dokumentet som du lige har indlæst. Klik på cellen med de data, som du vil
indsætte i det nye dokument.
Referencer
Reference til en celle A1
i dette ark
Reference til en celle Ark1.A1
i et andet ark i dette
dokument
Reference til en celle 'file:///C:/.../Regneark2.ods'#$Ark1.
i et andet dokument A1
LibreOffice Calc regneark
38
Referencer til andre kilder
4. Skift tilbage til det nye regneark. I indtastningslinjen vil du nu se hvordan LibreOffice
Calc har tilføjet referencen til formlen for dig.
Henvisningen til en celle i et andet dokument indeholder navnet på det andet
dokument i enkelt anførselstegn, så et hash #, og derefter navnet på arket fra det
andet dokument, efterfulgt af et punktum og navnet på cellen.
5. Bekræft formlen ved at klikke på det grønne flueben.
6. Hvis du trækker kassen i nederste højre hjørne af den aktive celle for at markere et
celleområde, vil LibreOffice automatisk indsætte de tilsvarende referencer i de
tilstødende celler. Det bevirker at arknavnet bliver efterfulgt af et "$"-tegn for at
betegne det som en absolut reference.
Hvis du undersøger navnet på det andet dokument i denne formel, vil du lægge mærke til at
det er skrevet som en URL. Det betyder at du også kan angive en URL fra internettet.
4.2.3 Referere URL'er
Hvis du for eksempel har fundet en internetside, som
indeholder aktuelle aktieinformationer i regnearksceller,
kan du indlæse denne side i LibreOffice Calc ved at
bruge følgende procedure:
I et LibreOffice Calc regneark placerer du markøren i
cellen hvor du vil indsætte de eksterne data.
ADVARSEL
Hvis du indsætter data fra en adresse på
internettet, og den side du refererer til, senere
bliver omdøbt, slettet eller flyttet, vil din reference
give fejl.
1. Vælg Indsæt - Hyperlink til eksterne data.
Dialogen Eksterne data vises.
2. Indtast URL'en til dokumentet eller websiden i dialogen. URL'en skal være i formatet:
http://www.min-bank.dk/tabel.html. URL'en til lokale eller lokale netværksfiler er stien,
der kan ses i dialogen Filer – Åbn.
LibreOffice indlæser websiden eller filen i "baggrunden", dvs. uden at vise det. I den
store rulleliste i dialogen Eksterne data, kan du se navnene på alle ark eller
navngivne områder, som du kan vælge fra.
3. Vælg ét eller flere ark eller navngivne områder. Du kan også aktivere den
automatiske opdateringsfunktion hvert "N" minutter og klik OK.
Indholdet bliver indsat som et link i LibreOffice Calc regnearket.
4. Gem dit regneark. Når du åbner det igen senere, vil LibreOffice Calc opdatere de
forbundne celler ved hjælp af en forespørgsel.
5. Under Funktioner - Indstillinger - LibreOffice Calc - Generelt kan du vælge at
opdateringen skal ske automatisk, enten altid, på anmodning eller aldrig.
Opdateringen kan startes manuelt i dialogen under Rediger – Kæder.
26:Indstillinger
LibreOfficeIllustration
Calc regneark
kæder
for opdatering af
39
Navngivning af celler og områder
4.3 Navngivning af celler og områder
Hvis du arbejder med store og komplicerede regneark med mange data, kan det hurtigt blive
uoverskueligt at finde rundt i alle sine referencer. Det er en rigtig god idè, at navngive de
vigtigste områder i regnearket.
Illustration 27:Kolonner, rækker og hele området
I eksemplet i Illustration 27:Kolonner, rækker og hele området er hele dataområdet markeret
med blåt, kolonnerne (Øst, Vest, Nord og Syd) ,ed rødt, og rækkerne (Januar til december)
med grønt.
Det er muligt at navngive rækker, kolonner, områder, men ikke spredte udvalgte celler.
Fordelen er, at du efterfølgende kan referere til f.eks. "Nord", for at få fat i cellerne D2:D13 uden dog at kende de konkrete celleplaceringer. Navnet er tilstrækkeligt. Formlen kan f.eks.
være =Sum(Øst).
4.3.1 Navngive manuelt
1. Markèr de celler, som du ønsker at navngive.
Du kan markere en række, en kolonne eller et sammenhængende område. Du kan
ikke markere spredte celler og navngive cellerne samlet.
2. Vælg Indsæt - Navne – Definer.
3. Skriv navnet på det nye område i øverste linje og klik på [OK].
LibreOffice Calc regneark
40
Navngivning af celler og områder
Illustration 28:Tildeling af navn til et område
4.3.2 Oprette navne automatisk
1. Markèr en kolonne eller række, som har en overskrift. Overskriften skal også være
markeret.
2. Vælg Indsæt - Navne - Opret.
3. Vælg Opret navne ud fra - Øverste række
Illustration 30:Opret navngivet område fra overskriften
Illustration
29:Marker
området der skal
navngives
4. Klik [OK]
Området under overskriften er nu navngivet med overskriften som navn.
Tilsvarende er det muligt at navngive med navne i venstre (eller højre) kolonne.
LibreOffice Calc regneark
41
Navngivning af celler og områder
4.3.3 Referere navngivne områder
Navngivne områder gør det meget lettere at referere til områder.
Hvis vi f.eks. ønsker at summere kolonnen som er vist i Illustration 29:Marker området der
skal navngives, kan det gøres med =SUM(Nord).
4.3.4 Overblik over områder
De navngivne områder kan ses i Navigatoren (F5).
Ved at dobbeltklikke på et områdenavn i navogatoren, kan du
markere (eller gå til) det konkrete område i regnearket.
Illustration 31:Områdenavne i
Navigatoren
LibreOffice Calc regneark
42
Opslag
4.4 Opslag
I modsætning til LOPSLAG og VOPSLAG kan søge- og resultatvektor i SLÅ.OP være på
forskellige placeringer; de behøver ikke at støde op til hinanden. Desuden skal søgevektoren
for SLÅ.OP være sorteret i stigende rækkefølge, ellers vil søgningen ikke returnere et
brugbart resultat.
Søgningerne understøtter regulære udtryk. Du kan indtaste "tekst.*", for eksempel for at søge
efter den første placering af "tekst" fulgt af hvilken som helst tegn.
Hvis du har problemer med at få opslagene til at give korrekt resultat, kan det være en god
idè, at prøve at tilføje ".*".
4.4.1 Opslag
SLÅ.OP
=SLÅ.OP("marts";D1:D1 Returnerer indholdet af en celle enten fra et
2;E1:E12)
enkeltrækket eller enkeltkolonnet område.
Input: En værdi samt to områder
Output: En værdi fra det andet område.
SLÅ.OP(Opslagsværdi; Opslagsområde;
Resultatområde)
VOPSLAG
LOPSLAG
=LOPSLAG(A1;D1:F12;3) Søger efter en værdi og reference til cellerne
nedenfor det valgte område.
Input:
Output: En værdi fra området
VOPSLAG(Søgekriterier; Matrix; Indeks;
Sorteret)
LibreOffice Calc regneark
43
Opslag
4.4.1.1 SLÅ.OP
Illustration 32:Funktionen SLÅ.OP
4.4.1.2 VOPSLAG (vandret opslag)
Illustration 33:Funktionen VOPSLAG
Parameter
Forklaring
Søgekriterier
C17 er s dette tilfælde søgekriteriet ("Vest") og vi søger vandret
Matrix
Vi bruger matricen C1:F13 (markeret med rød farve i Illustration
33:Funktionen VOPSLAG.
Indeks
Vi leder efter indeks 10 (September)
LibreOffice Calc regneark
44
Opslag
4.4.1.3 LOPSLAG (lodret opslag)
Illustration 34:Funktionen LOPSLAG
Parameter
Forklaring
Søgekriterier
C17 er s dette tilfælde søgekriteriet ("marts")
og vi søger lodret.
Matrix
Vi bruger matricen B2:F13 (markeret med rød
farve i Illustration 34:Funktionen LOPSLAG.
Indeks
Vi leder efter indeks 2 (Øst)
LibreOffice Calc regneark
45
Sortere og filtrere
5 SORTERE OG FILTRERE
5.1 Sortering
5.1.1 Simpel sortering
For at sortere data i et regneark, skal du altid markere hele det område, du ønsker at sortere.
Hvis du ønsker at foretage en simpel sortering, kan du benytte et af de to sorteringsikoner i
værktøjslinjen.
Disse ikoner kan du bruge til simple sorteringer, hvor du ikke har de store krav til detaljerne.
Alfanumerisk sortering fra venstre mod højre, altså kolonne A, B, C,..
Så snart du klikker på ikonet, vil sorteringen blive gennemført.
5.1.2 Valgfri sortering
For at sortere data i et regneark, skal du altid markere hele det område, du ønsker at sortere.
Hvis data har kolonneoverskrifter, er det en god idè, at markere overskrifterne sammen med
data.
Hvis du ønsker at have kontrol over sorteringen, kan du benytte menupunktet Data - Sorter...,
Illustration 35:Dialogen Sorter
Her kan du afgøre kriterierne for din sortering. F.eks. er der stor forskel på resultatet, om du
sorterer efter Varetype og Varenr eller efter Lager og Antal.
LibreOffice Calc regneark
46
Sortering
5.1.3 Avanceret sortering
Hvis du har behov for at benytte yderligere kriterier for din sortering, kan du benytte fanen
Indstillinger, hvor du har mulighed for at angive meget avancerede indstillinger for
sorteringen.
Illustration 36:Dialogen Sorter - fanen Indstillinger
LibreOffice Calc regneark
47
Filtrere data
5.2 Filtrere data
5.2.1 Autofilter
For at filtrere data i et regneark, skal du altid markere hele det område,
du ønsker at filtrere. Hvis data har kolonneoverskrifter, er det en god
idè, at markere overskrifterne sammen med data.
Du kan slå autofiltret fra, ved at
vælge menuen Data - Filter Autofilter igen.
Vælg menuen Data - Filter - Autofilter
Første række ser nu noget anderledes ud, end de øvrige.
Illustration 37:Data med Autofilter aktiveret
For hver kolonne kan du nu udvælge hvilke data du ønsker at vise. Det gør du ved at
klikke på pilen til højre for kolonneoverskriften.
Her kan du f.eks. vælge en enkelt af varetyperne, hvorefter regnearket kun viser de
rækker, som har den aktuelle varetype.
Illustration
38:Filtrere
med autofilter
LibreOffice Calc regneark
48
Filtrere data
5.2.2 Standardfilter
I nogle situationer er autofilteret ikke detaljeret nok. F.eks. kan du ikke tage stilling til
avancerede kriterier, som f.eks. talstørrelser.
Du kan bruge standardfilter til det formål.
Vælg Data - Filter - Standardfilter
Illustration 39:Dialogboksen Standardfilter
Her har du mulighed for at bruge meget mere præcise kriterier, som f.eks.
•
Lig med (=)
•
Mindre end (<)
•
Større end (>)
•
Mindre end eller lig med (<=)
•
Større end eller lig med (>=)
•
Forskellig fra (<>)
•
Største
•
Mindste
•
Største %
•
Mindste %
5.2.3 Avanceret filter
Ved at oprette Avanceret filter, kan du lave parameterstyrede filtre, som du kan kontrollere
fra regnearket.
Eksempel
Indlæs et regneark med en stor antal dataposter. Vi bruger et fiktivt Omsætningsdokument,
men du kan lige så godt bruge ethvert andet dokument. Dokumentet har følgende udseende:
A
B
C
D
E
1
Måned
Standard
Arbejdsrelateret
Luksus
Suite
2
Januar
125600
200500
240000
170000
LibreOffice Calc regneark
49
Filtrere data
3
Februar
160000
4
Marts
170000
180300
362000
220000
og så videre...
Kopier række 1 med rækkeoverskrifterne (feltnavne), til for eksempel række 20,. Indtast
filterbetingelserne sammenkædet med OR i rækker 21, 22, og så videre.
A
B
C
D
E
20
Måned
Standard
Arbejdsrelateret
Luksus
Suite
21
Januar
22
<160000
Angiver at kun rækker, som enten har værdien Januar i cellerne med Måned ELLER en
værdi på under 160000 i cellerne med Normal, vil blive vist.
Vælg Data - Filter - Avanceret filter, og vælg så området A20:E22. Efter du klikker på OK, vil
kun de filtrerede rækker blive vist. De andre rækker vil være skjult.
LibreOffice Calc regneark
50
Diagrammer
6 DIAGRAMMER
Diagrammer er en vigtig del af regnearksprogrammet, hvormed du kan vise regnearksdata på
en visuelt mere interessant måde. LibreOffice lader dig præsentere data grafisk i et diagram,
så du visuelt kan sammenligne dataserier og vise tendenser i data. Du kan indsætte
diagrammer i regneark, tekstdokumenter, tegninger og præsentationer.
6.1 Oprette diagrammer
Normalt oprettes diagrammer ved først at markere de data, som skal være grundlag for
diagrammet. Det er en god idè, at markere række- og kolonneoverskrifter. Så vil de blive
brugt som etiketter i diagrammet.
Klik på diagramikonet. Herefter vises diagramguiden.
Illustration 40:Diagramguide
I venstre side kan du se hvor langt du er kommet i guiden. Du kan også springe til et andet
trin i guiden. Vær opmærksom på, at hvis du springer frem eller tilbage i trinene, skal du lige
kontrollere de øvrige trin. Indholdet ændrer sig nemlig, efter hvad du vælger.
Bag ved guiden vil diagrammet
løbende tilpasse sig, de ændringer
du foretager i guiden. Det er en
mere præcis forhåndsvisning.
LibreOffice Calc regneark
51
Illustration 41:Søjlediagram
Oprette diagrammer
I den midterste kolonne i diagramguidens første side, kan du vælge, hvilken diagramtype du
vil lave. I højre side, kan du se en eksempelvisning af det du har valgt. Højre side ændrer sig
når du ændrer type.
LibreOffice Calc regneark
52
Redigere diagrammer
6.2 Redigere diagrammer
Når du ønsker at reigere i et diagram, skal du først sætte diagrammet i redigeringstilstand.
Den letteste måde er at dobbeltklikke på diagrammet. Du kan se at kanten omkring
diagrammet ændres.
Du kan også markere diagramelementerne direkte i diagrammet ved at klikke med musen,
men det kan være svært at ramme præcist det element du ønsker at redigere.
Illustration 42:Navigere i diagrammer med musen
Herefter kan du finde de relevante værktøjer i højreklik menuen.
En lettere måde er at benytte værktøjslinjen der vises over diagrammet:
Illustration 43:Værktøjslinjen Formatering (af diagrammer)
Med denne værktøjslinje kan du let navigere rundt mellem de forskellige elementer i
diagrammet, ved at vælge elementet i dropdown listen, og derefter klikke på knappen
Formater markering.
Illustration 44:navigering med værktøjslinjen
Dette vil bringe den relevante daialogboks frem.
LibreOffice Calc regneark
53
Redigere diagrammer
LibreOffice Calc regneark
54
Diagramtyper
6.3 Diagramtyper
Diagram-type
Søjle
Forklaring
Denne type viser et søjlediagram eller en bjælkegraf med lodrette søjler.
Højden af hver søjle er proportionel med værdien. X-aksen viser kategorier.
Y-aksen viser værdien for hver kategori.
Normal - denne undertype viser alle dataværdier tilknyttet en kategori ved
siden af hinanden. Hovedfokus er på de individuelle absolutte værdier,
sammenlignet med alle andre værdier.
Stablet - denne undertype viser dataværdierne for hver kategori stablet
ovenpå hinanden. Hovedformålet er at vise hele kategoriens samlede værdi
og det individuelle bidrag for hver værdi indenfor dets kategori.
Procent - denne undertype viser den relative procentdel for hver dataværdi i
forhold til kategoritotalen. Hovedfokus er det relative bidrag fra hver værdi til
kategoriens total.
Du kan aktivere en 3D-visning af dataværdierne. Det 'realistiske' skema
forsøger at give den bedste 3D-visning. Skemaet 'Simpel' forsøger at
efterligne diagramvisning hos andre kontorprogrammer. For 3D-diagrammer
kan du vælge formen på hver enkelt dataværdi som Boks, Cylinder, Kegle
eller Pyramide.
Bjælke
Denne type viser et bjælkediagram eller en bjælkegraf med vandrette
bjælker. Længden af hver bjælke er proportional med værdien. Y-aksen
viser kategorier. X-aksen viser værdien for hver kategori.
Undertyperne er de samme som for typen søjler.
Cirkel
Et cirkeldiagram viser værdier som cirkelformede sektorer af den samlede
cirkel. Længden af buen eller arealet af hver sektor er proportionel for sin
værdi.
Cirkel - denne subtype viser sektorer som farvede udsnit af den komplette
cirkel, for en enkelt data kolonne. I det oprettede diagram kan du klikke og
trække hvilken som helst sektor for, at adskille sektoren fra den resterende
cirkel, eller for at føre den tilbage.
Adskilt cirkel - denne subtype viser sektorerne allerede adskilte fra
hinanden. I det oprettede diagram, kan du klikke og trække hvilken som
helst sektor, og flytte den langs med en radial fra cirklen's centrum.
Krans - denne undertype kan vise flere datakolonner. Hver datakolonne
vises kranseformet med et hul inden i, hvor den næste datakolonne kan
vises. I det oprettede diagram kan du klikke og trække en ydre sektor til for
at flytte den langs en radial fra kransens centrum.
Adskilt krans - denne undertype viser de ydre sektorer adskilt fra resten af
kransen. I det oprettede diagram kan du klikke og trække en ydre sektor for
at flytte den langs en radial fra kransens centrum.
Område
Et områdediagram viser værdier som punkter på y-aksen. X-aksen viser
kategorier. Y-værdierne for hver dataserie forbindes med en kurve. Området
mellem de to kurver bliver udfyldt med en farve. Områdediagrammer har til
formål at understrege ændringerne fra en kategori til den næste.
Normal - denne undertype tegner alle værdier som absolutte y-værdier.
Først tegnes området for den sidste kolonne i dataområdet, derefter den
næstsidste og så videre, og til sidst tegnes den første kolonne i
dataområdet. På denne måde vil de sidst tegnede værdier skjule de andre
LibreOffice Calc regneark
55
Diagramtyper
værdier, hvis værdierne i den første kolonne er større end de øvrige.
Stablet - denne undetype tegner værdierne kumulativt stablet ovenpå
hinanden. Det sikrer, at alle værdier er synlige, og ingen datasæt er skjult
bag andre. Men y-værdier repræsenterer ikke længere absolutte værdier,
undtagen for det sidste felt, som tegnes i bunden af det stablede område.
Procent - denne undertype tegner værdierne kumulativt stablet oven på
hinanden og skaleret som procent af kategoriens total.
Streg
Et kurvediagram viser værdier som punkter på y-aksen. X-aksen viser
kategorier. Y-værdierne for hver dataserie kan være forbundet med en
kurve.
Kun punkter - denne undertype tegner kun punkter.
Punkter og kurve - denne undertype plotter punkter og forbinder punkter fra
den samme dataserie med en kurve.
Kun kurver - denne undertype tegner kun kurver.
3D-kurver - denne undertype forbinder punkter fra den samme dataserie
med en 3D-kurve.
Marker stablede serier for at arranger punkternes y værdier samlet oven
hinanden. Værdier af y repræsenter ikke længere absolutte værdier,
undtaget den første kolonne, som er tegnet ved bunden af de stablede
punkter. Hvis du vælger procent, skaleres y værdierne i procent af
kategorien total.
Marker Bløde linjer for at tegne kurver gennem punkterne i stedet for lige
linjer. Klik på Egenskaber for at åbne en dialog for at ændre kurvernes
egenskaber.
XY-punkt
Et XY-diagram er i sin basale form baseret på en dataserie bestående af et
navn, en liste af x-værdier og en liste af y-værdier. Hvert værdipar (x|y) vises
som et punkt i et koordinatsystem.
Vælg et XY diagram i de følgende eksempler:
•
skalering af x-aksen
•
generering af en parameterkurve, for eksempel en spiral
•
tegning af grafen for en funktion
•
undersøgelse af den statistiske sammenhæng af kvantitative
variable
Dit XY-diagram kan have mere end en enkelt dataserie.
Kun punkter - Hvert datapunkt vises med et ikon. LibreOffice bruger
standardikoner med forskellige former og farver for hver dataserie.
Standardfarverne indstilles i Funktioner - Indstillinger - Diagrammer Standardfarver.
Kun kurver -Denne variant tegner rette linjer fra et datapunkt til det næste.
Datapunkterne vises ikke med ikoner.
Tegnerækkefølgen er den samme som rækkefølgen i dataserien. Marker
Sorter efter X-værdier for at tegne linjerne i rækkefølgen for x-værdier.
Sorteringen anvendes kun til diagrammet, ikke for data i tabellen.
Punkter og Kurver - Denne variant viser punkter og kurver samtidig.
Radar
Et Radardiagram viser dataværdier som punkter forbundet af linjer, i et gitter
som ligner et edderkoppespind eller en radarskærm.
For hver række af diagramdata, vises en radial hvorpå data markeres. Alle
dataværdier vises med samme målestok, så alle dataværdier får omtrent
LibreOffice Calc regneark
56
Diagramtyper
samme størrelsesorden.
Aktie
Et Aktiediagram illustrerer markedstendensen givet med åbningspris,
bundpris, toppris og lukkepris. Den omsatte mængde kan også være vist. I
et Aktiediagram er rækkefølgen af dataserierne meget vigtig.
Åbningskurs, laveste, højeste, og lukkekurs værdier udgør tilsammen en
dataenhed i diagrammet. En aktiekursdataserie består af flere rækker som
indeholder sådanne data enheder. Kolonnen som indeholder omsat
mængde udgør en valgfri anden dataserie. Afhængigt af den valgte variant
vil du ikke have brug for alle kolonner.
Type 1 - Baseret på lavog høj kolonne viser Type 1 afstanden imellem bund
pris (lav) og top pris (høj) med en lodret linje.
Kolonne type 1 viser en ekstra vandret markør for lukkeprisen baseret på
lav, høj, og luk.
Type 2 - Kolonnetype 2 genererer det traditionelle "kalenderlys" diagram
baseret på åbningskurs, laveste, højeste,og lukkekurs. Type 2 tegner den
lodrette linje mellem bundpris og toppris og tilføjer et rektangel foran, som
visualiserer området mellem åbnings- og lukkepris. LibreOffice bruger
forskellige fyldfarver for stigende værdier (åbningspris er mindre end
lukkeprisen) og faldende værdier.
Type 3 - Baseret på mængde, laveste, højeste,og lukkekurs tegner
kolonnediagram Type 3 et diagram som Type 1, med yderligere søjler for
omsat mængde.
Type 4 - Baseret på alle fem datakolonner, mængde, åbningskurs, laveste,
højeste og lukkekurs. Type 4 kombinerer et type 2 diagram med et
søjlediagram for omsat mængde.
Søjle og kurve Et Søjle og kurve-diagram er en kombination af et Søjlediagram med et
Kurvediagram.
Vælg en af varianterne
Søjler og kurver - Rektanglerne med kolonnedataserierne bliver tegnet side
om side, så du let kan sammenligne deres værdier.
Stablede søjler og kurver - Rektanglerne i kolonnedataserien bliver tegnet
stablet ovenpå hinanden, så højden af en kolonne viser summen af
dataværdier.
Du kan indsætte endnu en y-akse med Indsæt - Akser, når du har afsluttet
guiden.
LibreOffice Calc regneark
57
Diagramtyper
6.3.1 3D-diagrammer
Du kan vælge mellem flere forskellige undertyper i højre side.
Nogle diagramtyper har mulighed for at blive vist med 3Deffekt, hvilket du kan markere under eksempelvisningen.
Det er muligt at lave rigtig flotte diagrammer, men tænk på, at
det måske ikke ser så flot ud, hvis de bliver udskrevet på en
printer, som måske ikke er helt ny.
Illustration 45:3D diagramm
6.3.2 Stablede diagrammer
I de tilfælde, hvor et dataområde indeholder summer og
du gerne vil medtage summerne i den visuelle visning,
er det en fordel ikke at medtage summerne i dataserien,
men i stedet benytte en diagramtype, som stabler
serierne.
Illustration 46:Stablede diagrammer illustrerer
summen
6.4 Avancerede diagramfunktioner
Det er muligt at lave diagrammer med meget avancerede funktioner.
Her i afsnittet gennemgår vi nogle af mulighederne.
LibreOffice Calc regneark
58
Avancerede diagramfunktioner
6.4.1 Tendenslinjer
Tendenslinjer kan tilføjes til alle 2D diagrammer, dog undtaget cirkeldiagrammer og
aktiediagrammer.
Lad os antage et datasæt:
januar
februar
marts
april
maj
juni
juli
august
september
oktober
november
december
Omsætning (1000)
1000
890
780
910
1010
1150
890
700
990
1050
1090
1190
Hvis vi i første omgang viser data i et linjediagram, ser resultatet sådan ud:
Omsætning
2011
Omsætning (1000)
1500
1000
500
0
ja
nu
ar
ap
ril
ju
li
ok
t
ob
er
Illustration 47:Linjediagram
Diagrammet fortæller ikke så meget, ud over at omsætningen svinger fra måned til måned.
Det kan være interessant at se om der er en tendens i udviklingen.
Hvis vi sætter diagrammet i redigertilstand og i værktøjslinjen vælger Dataserie 'Omsætning
(1000) kan vi se at dataserien nu er markeret i diagrammet. Vælg Indsæt Tendenslinjer... ,
hvilket åbner denne dialog:
LibreOffice Calc regneark
59
Avancerede diagramfunktioner
Illustration 48:Dialogen Tendenslinje
På første fane Type, kan du vælge mellem forskellige tendenslinjer; Lineær, Logaritmisk,
Eksponentiel og Potens. Endvidere kan du angive om den beregnede tendensligning skal
indsættes i diagrammet.
På fanen Streg, kan du angive hvordan tendensen visuelt skal formateres (farve, tykkelse
o.s.v.).
Resultatet er en ny ret linje, som er udtryk for den matematiske tendens.
Omsætning
2011
Omsætning (1000)
1500
1000
500
0
ja
nu
ar
ap
ril
ju
li
ok
t
ob
er
Illustration 49:Tendenslinje i diagram
Hvis du er interesseret i at kende til beregningsmetoderne for tendenslinjerne, kan du læse
om det i F1-hjælpen (søg efter 'Tendenslinjer').
6.4.2 Formatere overflader
Alle flader i et diagram kan tilpasses efter behov. Det gælder f.eks. hele diagramområdet,
diagrammets baggrund, de enkelte dataseriers søjler og forklaringernes baggrund.
LibreOffice Calc regneark
60
Avancerede diagramfunktioner
Hvis vi f.eks. ønsker at ænre diagrammets baggrund, skal vi vælge Diagram i værktøjslinjen
Formatering og klikke på Formater markering. I dialogen vælger du fanen Område.
Illustration 50:Fyld
Som vist i Illustration 50:Fyld, kan du vælge mellem forskellige typer fyld; Farve,
Farvegraduering, Skravering og Bitmap.
Hver af valgmulighederne har sine egne muligheder, som vises i dialogen når du vælger.
F.eks. ser Skravering sådan ud:
Illustration 51:Muligheder ved skravering
6.4.3 Forskellige skalaer for y
I specialle tilfælde er det interessant at sammenligne "æbler og pærer" i samme diagram,
f.eks. antal medarbejdere og omsætning.
Omsætning (1000 kroner)
Medarbejdere
2011
10000
20
2012
11000
17
2013
8000
15
2014
7500
12
Illustration 52:Eksempel
Hvis vi vælger et kombineret Søjle og linje- diagram, får vi nogenlunde dette resultat:
LibreOffice Calc regneark
61
Avancerede diagramfunktioner
12000
10000
8000
Omsætning (1000
kroner)
Medarbejdere
6000
4000
2000
0
2011
2012
2013
2014
Illustration 53:Sammenligning uden justering
Åbn diagrammet i redigertilstand og vælg Indsæt - Akser.
Illustration 54:Indsæt akser
Sæt kryds i Sekundære akser: Y-akse.
Den primære og sekundære y-akse er ens, fordi de begge er beregnet automatisk efter
største værdier.
For den sekundære Y-akse vil vi nu ændre skalaen.
Åbn diagrammet i redigertilstand og klik på Diagramområde, hvorefter du ser en række
valgmuligheder. Vælg Sekundær Y-akse.
LibreOffice Calc regneark
62
Avancerede diagramfunktioner
Illustration 55:Vælg Sekundær Y-akse fra drop-down listen
Klik nu på knappen Formater markering til højre for listen. Dette bringer dialogen Sekundær
Y-akse frem.
Illustration 56:Dialogen Sekundær Y-akse
Resultatetviser sig i diagramemt ved at der nu vises en sekundær Y-akse i højre side af
diagrammet.
Vi skal nu tilknytte dataserien Medarbejdere til denne akse.
I Dropdown listen som vi brugte tidligere, skal du nu vælge Dataserie 'Medarbejdere' og igen
klikke på knappen Forater markering. Derved vises dialogen Dataserie, hvor du kan vælge
Sekundær Y-akse.
LibreOffice Calc regneark
63
Avancerede diagramfunktioner
Illustration 57:Tilknyt dataserien til den sekundære Y-akse
Resultatet ses i diagrammet:
12000
20
18
10000
16
14
8000
12
6000
10
8
4000
Omsætning (1000 kroner)
Medarbejdere
6
4
2000
2
0
0
2011
2012
2013
2014
Illustration 58:Diagram med to forskellige dataserie/Y-akser
LibreOffice Calc regneark
64
Makroer
7 MAKROER
7.1 Oprette nye funktioner
Det er let at oprette ny funktioner i Calc regneark.
Dette eksempel er meget simpelt og ikke direkte brugbart, men det viser princippet:
Illustration 59:Opret en makro i dokumentet
1. Vælg Funktioner - Makroer - Administrer makroer .... - LibreOffice Basic
2. Vælg dokumentet (Unavngivet 1) nederst i venstre side.
3. Klik på [Ny(t)]
Illustration 60:Basic IDE
For at lave en ny funktion i Calc, skal du skrive følgende kode:
REM ***** BASIC *****
Function SYVMERE (parameter as long)
SYVMERE = parameter + 7
LibreOffice Calc regneark
End Function
65
Oprette nye funktioner
Herefter kan du benytte den nye funktion =SYVMERE(47), hvilket resulterer i 54.
LibreOffice Calc regneark
66
Bilag
8 BILAG
8.1 Genvejstaster i Calc
For at fylde et udvalgt område af celler med den formel som du indtastede i
Indtastningslinjen, skal du trykke på Alt+Enter. Hold Alt+Enter+Skift nede for at anvende
celleformatet fra indtastningscellen i hele celleområdet.
For at oprette en matrix hvor alle cellerne indeholder den samme information, som du
indtastede på Indtastningslinjen, skal du trykke på Skift+Ctrl+Enter. Du kan ikke redigere
komponenterne i matricen.
For at vælge flere celler i forskellige områder af et ark, skal du holde Ctrl nede og trække i de
forskellige områder.
For at vælge flere ark i et regneark skal du holde Ctrl nede så og klikke på navnefanebladene
ved nederste kant af arbejdsområdet. For kun at vælge et enkelt ark i en markering skal du
holde Skift nede og så klikke på navnefanen for arket.
For at indsætte et manuelt linjeskift i en celle skal du klikke i cellen og så trykke på Ctrl+Enter.
For at slette indholdet af flere markerede celler skal du trykke på Delete. Det åbner dialogen
Slet indhold, hvor du vælger det indhold af cellen, som du vil slette. For at slette indholdet af
markerede celler uden dialogen skal du trykke på Tilbage.
LibreOffice Calc regneark
67
Genvejstaster i Calc
8.1.1 Navigering i regneark
Genvejstaster
Effekt
Ctrl+Home
Flytter markøren til den første celle i arket (A1).
Ctrl+End
Flytter markøren til den sidste celle i arket der indeholder data.
Home
Flytter markøren til den første celle i den aktuelle række.
End
Flytter markøren til den sidste celle i den aktuelle række.
Ctrl+Venstrepil
Flytter markøren til venstre kant af det aktuelle dataområde. Hvis
kolonnen til venstre for cellen med markøren er tom, flyttes markøren til
næste kolonne til venstre der indeholder data.
Ctrl+Højrepil
Flytter markøren til den højre kant af det aktuelle dataområde. Hvis
kolonnen til højre for cellen med markøren er tom, flyttes markøren til
næste kolonne til højre der indeholder data.
Ctrl+Pil op
Flytter markøren til øverste kant af det aktuelle dataområde. Hvis rækken
oven for cellen med markøren er tom, flyttes markøren op til næste
række der indeholder data.
Ctrl+Pil ned
Flytter markøren til bunden af det aktuelle dataområde. Hvis rækken
nedenunder cellen med markøren er tom, flyttes markøren ned til næste
række der indeholder data.
Ctrl+Skift+Pil
Markerer alle celler i pilens retning, der indeholder data, begyndende
med cellen hvor markøren står, og indtil der optræder en celle uden data.
Hvis det benyttes til at markere rækker og kolonner sammen, bliver
resultatet et rektangulært celleområde.
Ctrl+ Page Up
Flytter et ark til venstre.
I udskriftsvisningen: Flytter til forrige side.
Ctrl+ Page Down
Flytter et ark til højre.
I udskriftsvisningen: Flytter til næste side.
Alt+ Page Up
Flytter et skærmbillede til venstre.
Alt+ Page Down
Flytter et skærmbillede til højre.
Skift+Ctrl+Page
Up
Føjer det foregående ark til det aktuelle valg af ark. Hvis alle arkene i et
regneark er valgt, vælger denne genvejskombination kun det foregående
ark. Gør det foregående ark til det aktuelle ark.
Skift+Ctrl+Page
Down
Føjer det næste ark til det aktuelle valg af ark. Hvis alle arkene i et
regneark er valgt, vælger denne genvejskombination kun det næste ark.
Gør det næste ark det aktuelle ark.
Ctrl+ *
hvor (*) er gangetegnet på det numeriske tastatur
Markerer dataområdet som indeholder markøren. Et dataområde er her
det sammenhængende celleområde, som indeholder data og er
afgrænset af tomme rækker og kolonner.
Ctrl+ /
hvor (/) er divisionstegnet på det numeriske tastatur
Markerer det matrix-formelområde som indeholder markøren.
Ctrl+Plus-tast
Indsæt celler (som i menu Indsæt - Celler)
Ctrl+Minus-tast
Slet celler (som i menu Rediger - Slet celler)
LibreOffice Calc regneark
68
Genvejstaster i Calc
Enter - i et valgt
område
Flytter markøren en celle nedad i et valgt område. For at angive
retningen som markøren flyttes, skal du vælge Funktioner Indstillinger - LibreOffice Calc - Generelt.
Ctrl + ` (se note
Viser eller skjuler formlerne i stedet for værdierne i alle celler.
under denne tabel)
LibreOffice Calc regneark
69
Genvejstaster i Calc
8.1.2 Funktionstaster i Regneark
Genvejstaster
Effekt
Ctrl+F1
Viser kommentaren der er vedhæftet den aktuelle celle
F2
Skifter til redigeringstilstand og placerer markøren ved slutningen af
indholdet i den aktuelle celle. Tryk igen for at afslutte redigeringstilstand.
Hvis markøren er over et indtastningfelt i en dialog, som har en Minimerknap, er dialogen skjult, og indtastningsfeltet forbliver synligt. Tryk F2 igen
for at vise hele dialogen.
Ctrl+F2
Åbner Funktionsguiden.
Skift+Ctrl+F2
Flytter markøren til Indtastningslinjen hvor du kan indtaste en formel for den
aktuelle celle.
Ctrl+F3
Åbner dialogen Definer navne.
F4
Viser eller skjuler database-oversigten.
Skift+F4
Genopstiller de relative eller absolutte referencer (for eksempel, A1, $A$1,
$A1, A$1) i indtastningsfeltet.
F5
Viser eller skjuler Navigator.
Skift+F5
Sporer afhængigheder.
Ctrl+F5
Sporer overordnede.
Skift+Ctrl+F5
Flytter markøren fra Indtastningslinjen til feltet Arkområde.
F7
Kontrollerer stavning i det aktuelle ark.
Ctrl+F7
Åbner Synonymordbogen hvis den aktuelle celle indeholder tekst.
F8
Slår yderligere valgmuligheder til eller fra. I denne tilstand kan du bruge
piletasterne for at udvide markeringen. Du kan også klikke på en anden
celle for at udvide markeringen.
Ctrl+F8
Fremhæver celler der indeholder værdier.
F9
Genberegner ændrede formler i det aktuelle ark.
Ctrl+Skift+F9
Genberegner alle formler i alle ark.
Ctrl+F9
Opdaterer det valgte diagram.
F11
Åbner dialogen Typografier og formatering hvor du kan vælge typografi til
indholdet af cellen eller til det aktuelle ark.
Skift+F11
Opretter en dokumentskabelon.
Skift+Ctrl+F11
Opdaterer skabelonerne.
F12
Grupperer de valgte dataområder.
Ctrl+F12
Ophæv gruppering af det valgte dataområde.
Alt+ Pil ned
Øger højden på den aktuelle række.
Alt+ Pil op
Formindsker højden på den aktuelle række.
Alt+ Pil mod
højre
Øger bredden på den aktuelle kolonne.
LibreOffice Calc regneark
70
Genvejstaster i Calc
Alt+ Pil mod
venstre
Formindsker bredden på den aktuelle kolonne.
Alt+Skift+Pileta Optimerer kolonnebredden eller rækkehøjden baseret på den aktuelle celle.
st
8.1.3 Formatering af celler
Følgende celleformater kan defineres med tastaturet:
Genvejstaster
Effekt
Ctrl+1 (ikke på det numeriske tastatur)
Åbn dialogen Formater celler
Ctrl+Skift+1 (ikke på det numeriske tastatur)
To decimaler, tusindtalsskilletegn
Ctrl+Skift+2 (ikke på det numeriske tastatur)
Standard eksponentialformat
Ctrl+Skift+3 (ikke på det numeriske tastatur)
Standard datoformat
Ctrl+Skift+4 (ikke på det numeriske tastatur)
Standard valutaformat
Ctrl+Skift+5 (ikke på det numeriske tastatur)
Standard procentdelformater (to decimaler)
Ctrl+Skift+6 (ikke på det numeriske tastatur)
Standard formater
8.1.4 Brug af Datapilot
Taster
Effekt
Tabulator
Ændrer fokus ved at gå fremad gennem dialogens
områder og knapper.
Skift+Tabulator
Ændrer fokus ved at gå baglæns gennem dialogens
områder og knapper.
Pil op
Flytter fokus et element op i det aktuelle dialogområde.
Pil ned
Flytter fokus et element ned i det aktuelle dialogområde.
Venstrepil
Flytter fokus et element til venstre i det aktuelle
dialogområde.
Højrepil
Flytter fokus et element til højre i det aktuelle
dialogområde.
Home
Markerer det første element i det aktuelle dialogområde.
End
Markerer det sidste element i det aktuelle dialogområde.
Alt og det understregede tegn i
ordet "Række"
Kopierer eller flytter det aktuelle indhold ind i "Række" feltet.
Alt og det understregede tegn i
ordet "Kolonne"
Kopierer eller flytter det aktuelle indhold ind i "Kolonne" feltet.
Alt og det understregede tegn i
ordet "Data"
Kopierer eller flytter det aktuelle indhold ind i "Data" feltet.
Ctrl+Pil op
Flytter det aktuelle felt op til næste område med data.
Ctrl+Pil ned
Flytter det aktuelle felt ned til næste område med data.
LibreOffice Calc regneark
71
Genvejstaster i Calc
Ctrl+Venstrepil
Flytter det aktuelle felt mod venstre til næste område med
data.
Ctrl+Højrepil
Flytter det aktuelle felt mod højre til næste område med
data.
Ctrl+Home
Flytter det aktuelle felt til første plads i arket.
Ctrl+End
Flytter det aktuelle felt til sidste celle med data.
Alt+O
Viser indstillingerne for den aktuelle felt.
Delete
Fjerner det aktuelle felt fra området.
8.2 Fejlkoder
Den følgende tabel giver et overblik over fejlmeddelelser i LibreOffice Calc. Hvis fejlen opstår
i cellen som indeholder markøren, vises fejlmeddelelsen i Statuslinjen.
Fejlkode
Meddelelse
Forklaring
###
Ingen
Cellen er ikke bred nok til at vise indholdet.
501
Ugyldigt tegn
Tegn i en formel er ikke gyldigt.
502
Ugyldigt argument
Funktionens argument er ikke gyldigt, for
eksempel et negativt tal i
kvadratrodsfunktionen.
503
#NUM!
Ugyldig decimalbrøk En beregning resulterer i et overløb på det
operation
angivne værdiområde.
504
Parameter Liste fejl
Funktionsparameter er ikke gyldig, for
eksempel, tekst i stedet for et tal, eller en
områdereference i stedet for cellereference.
508
Fejl: par manglende
Manglende parentes, for eksempel
slutparenteser, men ingen startparenteser
509
Manglende operator Operator mangler, for eksempel "=2(3+4) * ",
hvor operatoren mellem "2" og "(" mangler.
510
Manglende variabel
Variabel mangler, for eksempel når to
operatorer er sammen "=1+*2".
511
Manglende variabel
Funktion kræver flere variable, for eksempel
AND() og OR().
512
Formel tekstoverløb
Oversætter: det samlede antal interne tokens,
(dvs. operatorer, variable, parenteser) i formlen
overskrider 512.
513
Streng tekstoverløb
Oversætter en identifikator i formlen
overskrider 64 KB i størrelse.Fortolker: et
resultat på en streng operation overskrider 64
KB i størrelse.
514
Intern tekstoverløb
Sorter operation forsøgte på for mange
numeriske data (MAKS. 100000) eller en
beregningsstak fik overløb.
516
Intern syntaks fejl
Matrix er forventet af beregningsstakken, men
er ikke tilgængelig.
LibreOffice Calc regneark
72
Fejlkoder
517
Intern syntaks fejl
Ukendt kode, for eksempel er et dokument med
en nyere funktion indlæst i en ældre version,
som ikke indeholder funktionen.
518
Intern syntaks fejl
Variabel er ikke tilgængelig
519
#VÆRDI
(VALUE på
engelsk)
Intet resultat
Formlen giver en værdi, som ikke svarer til
(#VÆRDI er i cellen i definitionen; eller en celle, der er
stedet for Err:519!) krydshenvisning i formlen, indeholder tekst i
stedet for et tal.
520
Intern syntaks fejl
Oversætter giver en ukendt oversætterkode.
521
Intern syntaks fejl
Intet resultat.
522
Cirkelformet
reference
Formel refererer direkte eller indirekte til sig
selv, og indstillingen Gentagelser angives ikke
under Funktioner - Indstillinger - LibreOffice Calc
- Beregn.
523
Beregningsproceduren vil ikke
samles
Funktion missede en målværdi, eller cirkulære
referencer opnår ikke en minimal ændring
indenfor de maksimal antal satte trin.
524
ugyldig referencer (i Oversætter En kolonne- eller rækkebeskrivelse
stedet for Err:524
kunne ikke findes.Fortolker: i en formel,
viser cellen #REF)
kolonnen, rækken eller arket, som indeholder
en refereret celle, mangler.
#REF
525
#NAVN?
ugyldig navne (i
stedet for Err:525
indeholder cellen
#NAVN?)
En identifikator kunne ikke valideres, for
eksempel ingen gyldig reference, intet gyldigt
domænenavn, ingen kolonne-/rækkeetiket,
ingen makro, ukorrekt decimaltegn,
tilføjelsesfunktion ikke fundet.
526
Intern syntaks fejl
Forældet, ikke længere brugt, men kunne
komme fra gamle dokumenter hvis resultatet er
en formel fra en Område.
527
Intern tekstoverløb
Fortolker: Henvisninger, som når en celle
refererer til en celle, er for indkapslet.
532
Division med nul
Divisionsoperator / hvis nævneren er 0
Visse andre funktioner returnerer denne fejl, for
eksempel:
VARIANSP med mindre end 1 argument
STDAFVP med mindre end 1 argument
VARIANS med mindre end 2 argumenter
STDAFV med mindre end 2 argumenter
STANDARDISER med standardafvigelse=0
NORMFORDELING med standardafvigelse=0
#DIV/0!
8.3 Forfattere
Forfatter
År
Leif Lodahl, Magenta ApS
2010
John Amstorp, Region Hovedstaden
2012
LibreOffice Calc regneark
73
adresse
Studiestræde 14, 1.
1455 København K
email
[email protected]
telefon
(+45) 33 36 96 96