1. No category

DANSK JAGTHISTORIE
Reflekteret i gavebrev fra Edvard Tesdorpf
Foto er fra Friisenfeldt, hvor et jagtkonsortium har lejet sig ind og varetager jagt og vildtpleje på
Gjedsergaards jorde og skovbesiddelser, herunder Ludvigsgave. Ludvigsgave, jf. kapitlet om fundet af
regnskabsbogen 1911, har en overgang ligeledes lagt hus til godsets jægere.
Foto: Gitte Ahrenkiel, 25.10.2013
I vikingetiden og tidlig middelalder var der ingen restriktioner for jagt i landets skove. Det var naturetten,
der var toneangivende. Det stod enhver frit at jage alle former for vildt.
Med den romersk-katolske kirke indførtes et nyt retssystem (”Romerretten”), der bygger på, at enkeltpersoner kan besidde jord og at der er en øvre myndighed til at håndhæve og forvalte ejendomsretten.
De store jordbesiddere – kongen og adlen - gik skridtet videre; de ville have jagten for sig selv.
(Kilde: http://nyord.info/foreninger/nyord-lokalhistoriskeforening/lokalhistoriske-artikler/160-12000-ars-jagt-panyord )
Knud 2. den Store (ca. 995-1035), der var konge over
England, Norge og Danmark - fastslog 1031 i en skovlov
i England, at jordejeren også havde jagtretten.
Foto: Det Kgl. Biblioteks Portrætsamling.
I Valdemar Sejrs lov af 10. marts 1241 – Jyske Lov – nævnes
jagtretten ikke direkte, men foregribes, jf. nedenstående:
Jyske Lov, 1. bog § 53.
Støder en mands skov og en anden mands mark op til hinanden, da når skovejerens ejendomsret så langt, som grenene
rækker, og rødderne rinder, medmindre det er almindingsskov,
for der ejer kongen jorden og bønderne skoven.
Efter knapt 300 år i Sverige vendte håndskriftet med den
ældste overlevering af Jyske Lov hjem til Danmark i
2011. Den er siden som den første generelle rigslov for
Danmark på ny blevet gransket af forskere, der publicerer deres resultater i 2014.
Sammen med tidligere og nye iagttagelser sandsynliggøres det, at Valdemar Sejrs lov blev udstedt for hele riget
og ikke som en provinslov for Jylland-Fyn.
Kilde samt foto: Det Kgl. Bibliotek.
Den første danske bestemmelse af jagtretten er fra 1446 i skriftet ”Laalands Vilkaar”, der blev vedtaget
”paa Laalands Landsting af Kongens Høvedsmænd paa Aalholm og Ravnsborg, Biskoppen i Odense, Prioren i
Halsted Kloster og Ridderskabet paa Laaland”. Heri forbydes almuen at jage ræv samt at ”ingen Bonde maa
jage med Myndehunde; ingen maa have mere end én Hund.” (Kilde: »Geheimearkivets Aarsberetninger« ,
Kbhvn 1872.)
Frederik den 2. (1534-1588) organiserede de største kongelige vildtbaner i Danmark og da kirkens jord efter reformationen i 1536 tilfaldt kongen, fik han samlet krongodset med store sammenhængende arealer,
hvor han havde eneret til jagt. ”Hvis en adelsmand gik på jagt på den kongelige vildtbane, fik han fængselsstraf, alle andre blev hængt.” (Kilde: http://www.baeredygtigjagt.dk/historien/)
Frederik den 2. var konge af Danmark og Norge fra
1559. Han erobrede Ditmarsken i 1559. Deltog i den
svenske syvårskrig 1563-1570. En krig, der endte
uafgjort men reelt styrkede den danske kongemagts
position over Østersøen bl.a. ved inkassering af Øresundstold fra den ny opførte fæstning Kronborg.
I Danmark havde han, som allerede anført, erhvervet
eneretten på jagt i store landområder.
Herudover interesserede han sig for videnskab og
kunst, fx gav han sin opbakning til Tycho Brahe.
I 1573 blev han gift med Sophie af Mecklenburg.
Kilde: http://dkks.dk/frederik-2
I 1588 godkendte Frederik den 2. et udkast til nyt slot i Nykøbing F. Det nye slot skulle erstatte en tidligere
nu nedslidt befæstning fra ca. 1100-tallet. Formålet var at sikre riget mod syd. De mange jagtmuligheder på
Lolland-Falster har uden tvivl også motiveret den jagtglade konge for genopførelsen af Nykøbing Slot.
Frederik den 2. døde samme år, så det blev den unge enkedronning Sophie, der forestod byggeriet af slottet i Nykøbing. Hun havde ved kongens død fået udlagt krongodset på Lolland-Falster som enkepension.
Enkedronningen residerede på Nykøbing Slot frem til hendes død 1631. (Kilde: www.wikipedia.dk )
Nykøbing Slot, som det tog sig ud, da det var færdigbygget i 1594. Model af slottet kan ses på Museet
Falsters Minder i Nykøbing (i museumsafdelingen på førstesalen af Czarens Hus). I 1766 blev krongodset
solgt og året efterblev slottet sat på auktion med nedrivning for øje. Foto: Gitte Ahrenkiel, 11.03.2014
Enkedronning Sophie var en dreven forretningskvinde. Hun involverede sig i byggeriet af Nykøbing
Slot, påtog sig administrationen af krongodset og
slottet, satte gang i mejeri, hesteavl, fiskedamme
og frugthaver.
Nykøbing By blomstrede op under den driftige
enkedronning, der havde ry for at være en streng
men retfærdig arbejdsgiver.
Byens borgere fik fast arbejde med god løn.
Internationalt gjorde hun sig bemærket gennem
lånevirksomhed til Europas fyrster. Også sønnen
Christian den 4. lånte penge af hende.
Ved sin død i 1631 var hun
Nordeuropas rigeste kvinde.
Kilde: ”Det glemte renæssance-slot på Falster”,
Kristeligt Dagblad, 21. juni 2006.
Foto: Lolland-Falsters Museum
SALG AF DET FALSTERSKE KRONGODS INKL. JAGTRETTEN
Ved krongodssalget på Nykøbing Slot 1766 opkøbte Kammerherre Greve Gustav Holck-Wintersfeldt
Gjedsergaard Hovedgaard med tilhørende bøndergårde og landsbyer, dvs. Stavreby, Gedesby, Fiskebæk,
Marrebæk, Bruserup, Rabjerg, Højet og Væggerløse.
Greven havde købt hele Gedesby, inkl. kirke og skole, bortset fra 5 bøndergårde, som var opkøbt af præsten i Skelby, Niels Amager.
I 1770 sælger greve Gustav Holck 23 gårde i Gedesby til selveje.
”Det blev altså fastslået, at husmændene skulle have ret til at købe deres huse, og at Gjedsergaard beholdt
herlighedsretten, der bl.a. bestod af jagtretten.”
(Kilde: ”Gedesby – historisk håndbog”, Jørgen Nielsen, side 52.)
DEMOKRATISERING AF JAGTEN
Vejen til en demokratisering af jagten i Danmark starter ved ophævelsen af stavnsbåndet i 1788.
I 1840 blev jagtretten ved en forordning knyttet til ejendomsretten. Således var det nu jordbesiddere,
dvs. større og mindre landbrug, godser og herregårde, der kunne stå for jagten.
Edvard Tesdorpf (1817-1889). Godsejer og
gehejmekonferensråd. Købte i 1840 Orupgaard, i 1847 Gjedsergaard.
Foto:Museum Lolland-Falster
I 1849 overdrager Gjedsergaards nye ejer Edvard Tesdorpf i et Gavebrev jagtretten til de gårdmænd m.fl.,
der har købt jorder eller skove, der er solgt fra eller har hørt til Gjedsergaard Gods.
Gavebrev, 6. Maj 1849:
Jeg underskrevne Edvard Tesdorpf, Eier af Gedsøergaards og Ourupgaards Godser paa Falster tilstaar og
gjør hermed vitterligt, at have givet til de nuværende Eiere af Jorder eller Skove, der ere solgte fra eller har
hørt til Gedsøergaard Gods i Byerne Væggerløse, Radbierg, Høiet, Marrebæk, Skielbye og Giedesbye, der
mig overensstemmende med Ældre Adkomster, og specielt Skiødet fra forrige Eier af Gedsøergaard og Gods
Fru Etatsraadinde Friis, paa bemeldte Eiers Grunde og Jorder eller i sammes Skove tilhørren Jagtret, hvilken
anførte Beboere og disses Efterkommere derfor nu og fremdeles maa bruge, Enhver paa sin Grund saaledes
som de finde for godt og Landets Love hjemle.
Med Hensyn til den af mig hermed bortgivne Jagtrettigheds Værdi, bemærkes for det stemplede Papiers
Skyld, at samme ansættes til 1500, skriver femten Hundrede Rigsbankdaler.
Paa Grund af Ovenanførte frasiger jeg mig den paa ovennævnte Byers Jorder, Grunde eller i disses Skove
tilkommende Jagtret, hvis frie og uhindrede Udøvelse for Fremtiden er mig og efterfølgende Eiere af
Gedsøergaard uvedkommende.
Til Bekræftelse er nærværende Dokument af mig underskrevet og kan mig uvæslet tinglæses.
Gedsøergaard, den 6de Maj 1849. Som Vidner: Andersen, Fibirger.
Underskrevet E. Tesdorpf
Edvard Tesdorpfs gavebrev vedr.Jagtretten
opbevares på Gedser Lokalhistoriske Arkiv
1884 - Danmarks første jagtforening, Dansk Jagtforening, stiftes.
1894 – Danmark får sin første jagtlov med fredning af de fleste fuglearter i yngletiden, inkl. deres æg og
unger. Brug af limpinde, net osv. bliver samtidig forbudt. (Kilde: ”Jagten og ornitologerne” – Dansk Ornitologisk Forening, www.dof.dk/sider/images/stories/doft/dokumenter/doft_2006_3_3.pdf
1922 – Ny jagtlov vedtages. Her fastslås det, at alle jægere har lige adgang til det jagtbare vildt og at der
skal indløses jagttegn. Med jagtloven indførtes forskellige restriktioner, fx bliver det forbudt at gå på jagt
om natten, forskellige vildtarter fredes og fredningstider på hinder og kalve indføres.
(Kilde: http://www.baeredygtigjagt.dk/historien/)
1923 - Landsjagtforeningen af 1923 stiftes.
1931 – Ny jagtlov, hvor fredningstiderne udvides og reglerne om jagtmåder og jagtredskaber udbygges.
Endvidere bestemmes det, at jagttegnafgifterne, der tidligere tilfaldt kommunekassen fremover indbetales
til en fond, hvis midler skal anvendes til bevarelse og ophjælpning af vildtbestanden. (Kilde: Betænkning om
Revision af Jagtloven. Afgivet af den af landbrugsministeriet under 13. august 1959 nedsatte kommission.
Betænkning nr. 394, 1965. 2. Afsnit, side 7.)
1940 - Dansk Strandjagtforening stiftes.
1992 – De tre landsdækkende jagtforeninger (Landsjagtforeningen, Dansk Jagtforening og Strandjagtforeningen) bliver lagt sammen til Danmarks Jægerforbund.
(Kilde: Aalborg & Omegns Jagtforening, foreningens historie. http://www.a-o-j.dk/om-foreningen/historie ).
2013 – Jagttegn-afgiften udgør pr. jagtår 500 kr.
(Kilde: Bekendtgørelse om jagttegn. Nr. 1094 af 9. september 2013. Miljøministeriet. § 4. stk. 2.)
Danmarks Jægerforbund oplyser 13.02.2014: ”Netop nu er der 175.000 mennesker i Danmark med gyldigt
jagttegn. I 2004 var tallet 159.200.” Kilde: http://www.jaegerforbundet.dk/Om-DJ.447.aspx
Ludvigsgave (ses i baggrunden) ligger nær strand, skov og Det Falsterske Dige. De opdyrkede arealer
er inddæmmet sø-/havbund, dvs. markerne ligger under havets overflade. Foto: Gitte Ahrenkiel
Stranden ved Birkemose og Ludvigsgave. Foto: Gitte Ahrenkiel, 08.02.2014
Edvard Tesdorpf tog initiativ til at stifte ”I/S Bøtø Nors Udgravnings-og Inddæmningsselskab” i 1860.
Selskabet opførte Det Falsterske Dige, et 19 kilometer langt og tre meter højt dige på østkysten af
Sydfalster. Selskabet gravede også kanaler og byggede pumpestation. Tesdorpf indledte samtidig
anlæg af Bøtø Plantage langs diget. Foto: Gitte Ahrenkiel, 08.02.2014
Adgang til Gedsergaard Skovdistrikt få kilometer fra Ludvigsgave. Foto: Gitte Ahrenkiel, 08.02.2014
Kildehenvisninger:
”Nyords ældste erhverv – jagten”. Af Per Werge. Lørdag 24. marts 2012.
http://nyord.info/foreninger/nyord-lokalhistoriske-forening/lokalhistoriske-artikler/160-12000-ars-jagt-panyord 13.02.2014
Jyske lov online - Det Kgl. Bibliotek.
http://www.kb.dk/da/nb/tema/jyske_lov.html 13.02.2014
Laalands Vilkaar – ”Geheimearkivets Aarsberetninger”, Kbhvn 1872.
”Jagt i et historisk Lys” - http://www.baeredygtigjagt.dk/historien/ 13.02.2014
De Danske Kongers Kronologiske Samling. Frederik 2.
http://dkks.dk/frederik-2 13.02.2014







Sidens navn: Nykøbing Slot
Forfatter: Wikipedias brugere
Udgiver: Wikipedia, Den frie encyklopædi.
Dato for seneste redigering: 9 december 2013 08:03 UTC
Dato for hentning: 11 februar 2014 19:11 UTC
Permanent URL: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nyk%C3%B8bing_Slot&oldid=7396643
Sidens versions-ID: 7396643
Museum Lolland-Falster, Falsters Minder: Nykøbing Slot, Enkedronning Sophie
http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/czaren/samling/slot/ 13.02.2014
”Det glemte renæssance-slot på Falster”. Af Josephine Schnohr. Kristeligt Dagblad, 21. juni 2006.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/34401:Historie--Det-glemte-renaessance-slot-paa-Falster
”Gedesby – historisk håndbog”, Jørgen Nielsen, side 52.
”Foreningens historie”. Aalborg & Omegns Jagtforening.
http://www.a-o-j.dk/om-foreningen/historie 13.02.2014
”Jagten og ornitologerne” – Dansk Ornitologisk Forening,
www.dof.dk/sider/images/stories/doft/dokumenter/doft_2006_3_3.pdf 13.02.2014
”Kort om Danmarks Jægerforbund”.
http://www.jaegerforbundet.dk/Om-DJ.447.aspx 13.02.2014 13.02.2014