Implementeringsfaglighed
?
?
Jens H. Lund, Lektor ph.d., Steen Juul Hansen, Docent, Peter Hougaard Madsen, Lektor
VIA
Implementeringsfaglighed?
- lidt baggrund
?
•
Lund, Jens H., Hansen, S. J. og Madsen, P.H. (2015) Implementeringsfaglighed. I antologien ”Veje til
professionel udvikling - i læreruddannelse og lærerarbejde”, Hedegaard, K. M. og Frederiksen, L. L.
(red.), Klim - in press.
•
Ph.d. afhandling: Lund, Jens H. (2012) Nye styringsformer i folkeskolen - en videnssociologisk og
fænomenologisk baseret undersøgelse af læreres meningsdannelse af elevplanen i et
suborganisatorisk perspektiv.
•
Ph.d afhandling: Hansen S.J (2009) Bureaukrati, faglige metoder eller tommelfingerregler. Institutionelt
pres og strategiske valg på døgninstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler
•
Ahrenkiel, A. m.fl. (2012): Daginstitutionen til hverdag – den upåagtede faglighed, Frydenlund
•
Ahrenkiel, A. m.fl. (2012a): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frydenlund
•
Schmidt, C. (2013): Vidensudveksling og daginstitutionsarbejde sat på manual. I antologien ”Kampen
om daginstitutionen”, Krejsler, J. B., Ahrenkiehl, A. & Schmidt, C.
Hvorfor?
Ball (2012: 10-11):
Policy enactment (and any other kind of external pressure, JHL) is inflected by competing
sets of values and ethics, but perhaps surprisingly, certainly surprisingly to us, there is a
dearth of values-talk in our data. (..) values and principles (..) are glimsed fleetingly asides
in the interview. (..)
The scarcity of the articulation of principles may (..) be indicative of ‘new’ teachers at
work (..) ‘the individual, personal and the here-and-now’(1). (..) It may (..) stem partly from
the contemporary turn towards an outcomes-related notion of what counts as
effectiveness in schools (1). (..)
This version of effectiveness works within a disciplinary infrastructure of targets,
benchmarks, league tables, averages and inspections that work to overwhelm or
displace values and principles. (..) It is often the case that ethical-democratic concerns
Model 1. Fokus
Enactment, interpretation and
translation
External pressure
Top-down
Organizational border
Formal fora
’New’ teaching
practice
Reseach questions:
Practice in the fora?
Inviting which aspects
of knowledge?
Projektets videnstyper
Type
Art / kendetegn
‘Funktion’
1. Global evidens:
Empirisk
Systematisk
generaliseret dekontekstuel
Empirisk
Mere ell. mindre systematisk
Stærkt knyttet til den enkelte skole/lærer/elever etc.
baseret på/knytter sig til traditioner, erfaringer, rutiner såvel
som mere lokal systematisk udviklet viden (fx via test etc.)
Inspirere – kalder på ‘kontekstualisering’
‘oversættelse’ til lokal situation
Teoretisk, filosofisk
Leverer kriterier og dermed grundlag
2. Lokal ’evidens’
3. Grundfagligheder:

Pædagogisk
grundfaglighed

Didaktisk
grundfaglighed
Kan beskrive konkrete situationer –
grundlag for handling
for potentiel kritik
Kan skabe systematik, distance,
perspektiver, grundlagsdiskussioner,
præcisere, udvide optikker, sikre
professionsfaglighed
Retter sig mod spørgsmålet om barnets dannelse, skolens
formål og delkategorierne:
Dannelsesideal, menneskesyn – elev/børnesyn,
samfundssyn, skolesyn, etik og værdier samt videnssyn
Retter sig mod undervisning og læring
Og delkategorierne:
Mål, indhold, metoder, evaluering, læreprocesser,
elevforudsætninger og potentialer samt rammefaktorer
Problemstilling – hvad har vi set
efter?
 Hvilke organisatoriske praksisformer – mødeformer
og -indhold, ’dagsordener’, processer etc. – kan
sikre og fremme, at det pædagogiske personales
vidensmæssige grundfagligheder kommer i spil og
bliver centrale i mødet med eksterne krav og
udformningen af ændret og evt. ny pædagogiskdidaktisk praksis?
Kort om det metodiske
 Et kvalitativt studie
– nuancer på en fænomen og ej udbredelsen af
fænomenet
 Et aktionsforskningsprojekt
 På én skole – indtil videre
 Aug. 2014 – aug. 2017
 Observationer
 Interview
 Deltagerlog
 Forskerlog
 Dokumentanalyser
 Udvikling og gennemførelse af aktioner – efterår 15.
Skolens formelle fora
Foreløbige resultater
 Den usystematiske lokale viden er næsten totalt dominerende
 Hvis grundfaglighederne kommer i spil sker det tilfældigt
 Grundfaglighederne kan ofte optræde i sproglig forklædning:
udtrykkes gennem hverdagssprog og ikke gennem fagsprog.
Vi ser også eksempler på, at faglig argumentation fra lærerne
faktisk ikke ses som sådan af dem selv.
 Global viden – uddannelsesforskningen inviteres sjældent ind –
der er ingen systematiske praksisser på området
 Driften mod rutinisering (Berger/Luckmann) er en
dominerende kraft i omsætningen af ekstern pres
 MEN: meget tyder også på
 At der ikke er tale om at ny viden skal komme til stede –
grundfaglighederne ér allerede til sted i vidt omfang
 Små og enkle tiltag har tilsyneladende stor virkning
10
Tænketeknologi – ramme for aktioner
Udefra / oppefra ?
‘Organisationsgrænse’
Vil ?
Skal ?
•
•
•
Sag
Problem
Opgave
Kan ?
ved ?
Indefra/nedefra ?
Gør ?
02-12-2015
Ledelsesperspektivet – ‘parallelforskydning
mellem fire opmærksomhedsfelter‘
Parallelforskydning i ledelsesperspektiverne
Eksternt pres
Tid, rum og praksis
til/med refleksion
Uro, øget behov for håndtering
af hverdagshandletvang
Fokus på pædagogiskdidaktiske grundfagligheder
Ledelsesstrategier?
Litteratur

Ahrenkiel, A. m.fl. (2012): Daginstitutionen til hverdag – den upåagtede faglighed, Frydenlund

Ahrenkiel, A. m.fl. (2012a): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frydenlund

Ball, J. S. Maguire, M. and Braun, A. (2012): How Schools do policy – policy enactments in secondary schools, Routledge

Berger, P.L. and Luckmann, T. (1966): The social construction of reality, Anchor Books, US

Hansen S.J (2009) Bureaukrati, faglige metoder eller tommelfingerregler. Institutionelt pres og strategiske valg på døgninstitutioner,
daginstitutioner og folkeskoler. Ph.d. afhandling

Lund, Jens H., Hansen, S. J. og Madsen, P.H. (2015) Implementeringsfaglighed. I antologien ”Veje til professionel udvikling - i
læreruddannelse og lærerarbejde”, Hedegaard, K. M. og Frederiksen, L. L. (red.), Klim - in press.

Lund, Jens H. (2012) Nye styringsformer i folkeskolen - en videnssociologisk og fænomenologisk baseret undersøgelse af læreres
meningsdannelse af elevplanen i et suborganisatorisk perspektiv. Ph.d. afhandling

Roland, P. og Westergård, E. (red.)(2015): Implementering – Å omsette teorier, aktiviteter og strukturer i praksis.
Universitetsforlaget, Norge

Scott, W. Richard (2008): Institutions and Organizations, Third Edition, Sage Publications,
International Educational and professional Publisher, Thousand Oaks, London.

Schmidt, C. (2013): Vidensudveksling og daginstitutionsarbejde sat på manual. I antologien ”Kampen om daginstitutionen”, Krejsler, J. B.,
Ahrenkiehl, A. & Schmidt, C.

Weick, K, E (1993):Reprinted from The Collapse of Sensemaking in Organizations: The Mann Gulch Disaster by Karl E. Weick published in
Administrative Science Quarterly. Volume 38, (1993): 628-652 by permission of Administrative Science Quarterly. © 1993 by Cornell University
0001-8392/93/3804-0628.

Weick, K. E. (1995): Sensemaking in organizations, SAGE Publications, Inc.

Weick, K. E. (2001): Making sense of the organization, Blackwell Publishing

Weick, K. E. og Sutcliffe, K. M. og Obstfeld (2005): Organizing and the Process of Sensemaking, in Organization Science, vol. 16, No. 4, pp.
409-421