1. No category

LUDVIGSGAVE – FRIISENFELDT
Maskinparkens udvikling fastholdt i fotos
Ludvigsgave, forvalter Johannes Haustrøm (1945-57).
Ludvigsgave og Friisenfeldt var til Fordson. Det blev antydet i det Fordson-kursus, som Rose Rasmussen i
1935 deltog i (side ?), samt uden videre diskussion fastslået af Vilhelm Rasmussen (side ?) og fotos synes
at bekræfte. Og alligevel ikke. Frontpartiet på Haustrøms traktor har en helt speciel konstruktion, der
ligger milevidt fra Fordson.
Rationering på benzin blev først ophævet i 1948 og frem til starten af 1950erne sås fortsat biler med
gasgeneratorer.
Derfor var vores overvejelser i starten, om der evt. havde været påmonteret en gasgenerator på Haustrøms traktor svarende til Fordson 1935 med gasgenerator, som Ford Motor Company satte i produktion og som Traktormuseet, jf. billedet nedenfor, har i museets samling.
Privatfoto: Hans Jørgen Haustrøm.
Gasgeneratorne, der udvinder gas af
træ, er hovedsageligt konstrueret
efter Imbert-systemet, der er en
fransk opfindelse. Imbert-systemet
signaleres tydeligt på frontgitteret af
den Fordson 1935, som Traktormuseet i Eskilstrup opbevarer og værner
om. En mere detaljeret billeddokumentation af traktoren optræder på
side ???
Foto udlånt med tilladelse fra
http://www.traktormuseum.dk/
Haustrøms traktor fortsat:
”Jo, det er muligt, at der har været en gasgenerator,” siger Kurt Krighaar men er ikke sikker. ”Under krigen
brugte vi heste. Først senere gik vi igen over til maskindrift.”
”Det kan være en Case-model. De forskellige Case-modeller har nemlig en dryptud, dvs. at der fra chaufføren frem mod forhjulene er et fald på adskillige cm,” lyder et bud fra Verner Christensen.
”Det var i forbindelse med Marshall-hjælpen, at Ludvigsgave og Friisenfeldt fik to Case-traktorer. En stor og
en mindre. Traktorføreren var Hans Wöhliche,” fortæller Ove Jeppesen, der efter opslag i diverse bøger har
fundet billeder af Case-traktorer, der stemmer med billedet af Haustrøms traktor. Der er med andre ord
ikke fiflet med konstruktionen. Sådan så Case-traktoren ud.
Ludvigsgave, forvalter Verner Christensen 1957-59. Foto viser Fordson Major på stribe samt fra venstre: Verner Christensen, Laurits, ?, Vilhelm, Axel og ?.
Marshall-hjælpen bestod fortrinsvis i leverancer af maskiner til landbruget og dermed et bredt udvalg
af amerikanske traktormærker. Vognmand Ove Jeppesen, der bl.a. kørte roer for Ludvigsgave, husker,
at Haustrøm havde en Ferguson. Bror til Hans-Jørgen Haustrøm husker en rød Farmall med tætsiddende forhjul. Verner, der overtog forvalterjobbet efter Haustrøm, fremhæver gårdens Lanz-traktor.
”Det særprægede ved Lanz-traktoren var, at den havde et stort svinghjul. Når man startede traktoren
og svinghjulet løb den rigtige vej rundt, havde man et bakgear og resten fremad som normalt. Men løb
svinghjulet den forkerte vej rundt, havde man kun et gear frem men flere som bakgear. Lanz-traktoren
fik vi hurtig udskiftet og maskinforretningen i Nykøbing, som købte den, sendte en mand ned for at
hente den. Da han kom hjem til maskinforretningen og skulle bakke Lanz-traktoren på plads ved forretningen, var det ud til en dyb skrænt. Manden mistede kontrollen over Lanz’en, sprang af i sidste øjeblik
og reddede sig. Traktoren forsatte ud over skrænten og styrtede ned. Den blev aldrig til traktor igen.”
Verner har i Reparationshåndbogen ”Landbrugets Maskinpark” fra 1956 fundet flg. oversigt over de
traktormærker, der dengang var til rådighed: Ferguson - David Brown – Nuffield – Fordson – Zetor - Allis
Chalmers – Munktell – Deutz – Hanomag – Dieselross – Farmall – Volvo – Massey Harris – Case – Lanz John Deere - Ford 8 N - Lanz.
Privatfoto: Verner Christensen.
Ludvigsgave 1963 – Knud Olsen, overforvalter for såvel Ludvigsgave som Friisenfeldt 1960-74. Begge
gårdes beholdning af Fordson Major. Fra venstre traktorførerne: Niels Pedersen, Peder Andersen,
Svend-Ove Christensen, elev, Helge Andersen, Anders Elsborg. Privatfoto: Bjarne Bøgelund-Andersen.
Fordson var handelsbetegnelsen for traktorer fremstillet af Henry Ford & Son, Inc, fra 1917 til 1920.
Senere fusioneret ind i Ford Motor Company. I 1929 flyttede Ford Motor Company produktionen af
Fordson-traktorer til Cork i Irland og herefter til Dagenham, Essex, England.
Fordson-mærket blev anvendt på de britisk-producerede modeller: 9N, 8N og Major, Dexta, Power Major, Super Major og Super Dexta indtil 1964. (Kilde: Fordson Tractor, en.wikipedia.org)
På foto fra 1972 kører Knud Olsen en Ford 5000, der afløste den tidligere salgssucces Fordson Major.
Ford 5000 blev introduceret på det europæiske marked i 1964.
Foto: Ove Jeppesen
Friisenfeldt, 1956. Forvalter Verner Mouritsen 1954-60.
Den første på gården, en såkaldt ”bugseret” mejetærsker. Privatfoto: Bjarne Bøgelund-Andersen
Friisenfeldt 1957. Forvalter Mouritsen prøvekører den ny model selvkørende mejetærsker.
Privatfoto: Bjarne Bøgelund-Andersen
Friisenfeldt, Ludvigsgave 1962. Knud Olsen, forvalter 1960-74.
Claas-mejetærsker ledsaget af Fordson traktor. Skolehuset ses i baggrunden.
Den tyske Claas-koncern har hovedsæde i Harsewinkel i Tyskland og blev grundlagt af August Claas i
1913.
Den første mejetærsker, der egnede sig til at høste under europæiske forhold kom på markedet i 1936.
Dengang var mejetærskere trukket af traktorer. De første selvkørende mejetærskere fra Claas så dagens lys i 1953.
Claas har gennem tiden lagt navn til flere klassikere inden for mejetærsker verdenen. Claas Super var
den mest solgte, og kørte fra 1946 til 1978. Den blev naturligvis udviklet undervejs. “Europa” og “Columbus” var også populære modeller fra 1958 til 1970 - de år, hvor der virkelig var gang i salget, mens
hver gård fik sin egen mejetærsker.
Siden er mejetærskerne vokset i størrelse, hvorfor der skal færre til at høste det samme. I 1962 var de
første 100.000 Claas mejetærskere rullet ud af produktionshallerne. 200.000 nåede man i 1968,
300.000 i 1979 og 400.000 11. februar i 2003.
Kilde: ”Mejetærsker nr. 400.000 fra Claas”, Landbrugsavisen, fredag 28. februar 2003
Privatfoto: Bjarne Bøgelund-Andersen
Gårdene under Tesdorph samarbejdede specielt i høsten. Her er den samlede maskinpark samlet på en af gårdene. 1964 eller ’65. Privatfoto: Bjarne Bøgelund-Andersen
Ludvigsgave og Friisenfeldt, 1979 – forvalter Kjeld Henriksen, Gjedsergaard. Har fået 3 nye
Claas-mejetærskere. Fv: Vilhelm, Peder, Niels P, Villy Hansen (fra Gjedsergaard) og Arne Andersen (fra Gjedsergaard). Privatfoto: Bjarne Bøgelund-Andersen
Friisenfeldt, 1956. Forvalter Verner Mouritsen 1954-60.
I 1950’erne blev Bladan anset for at være det store vidundermiddel mod skadedyr. Fra traktorer –
men også fra fly – blev utallige marker oversprøjtet. Desværre viste det sig, at bierne også blev
dræbt. (Kilde: ”Den flyvende bimorder”, Siden Saxo NR 3, 2003. )
Kildehenvisninger:
Reparationshåndbogen. LANDBRUGETS MASKINPARK. Teori og Praksis.
BRANNER OG KORCH, København 1956.
Bibliographic details for "Fordson tractor"








Page name: Fordson tractor
Author: Wikipedia contributors
Publisher: Wikipedia, The Free Encyclopedia.
Date of last revision: 8 February 2014 04:47 UTC
Date retrieved: 3 March 2014 15:10 UTC
Permanent link: http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Fordson_tractor&oldid=594470579
Primary contributors: Revision history statistics
Page Version ID: 594470579
”Mejetærsker nr. 400.000 fra Claas”, Landbrugsavisen, fredag 28. februar 2003
”Den flyvende bimorder”, Siden Saxo NR 3, 2003.