1. No category

LUDVIGSGAVE 1951-52
Køkkenpigens arbejdsdag startede 5.30 morgen
Beretning ved Annelene Luff, køkkenpige
Annelene og Thyra Haustrøm,
ved en senere lejlighed, hvor
Annelene besøgte familien på
”Ludvigsgave”.
Navn: Annelene Luff, født Jørgensen
Fødselsår: 1935
Fødested: Sønderjylland
Arbejdsfunktion/stilling på Ludvigsgave: Pige i huset, køkkenpige
Ansættelsesperiode: 1951-52
Bopæl i forbindelse med ansættelsen på Ludvigsgave: Stuehuset.
Jeg, Annelene Luff, født Jørgensen, kom maj 1951 til Ludvigsgave og var der indtil maj 1952.
Jeg var dengang 16 år gammel og havde erfaringer fra husførelse, idet min far var tidlig enkemand og jeg
derfor måtte stå for meget derhjemme. Jeg er født og opvokset i Sønderjylland på en gård og søgte igennem et billetmærke en stilling som KFUK’er.
Jeg blev ansat som ung pige i huset hos forvalterparret på Ludvigsgave Johannes og Thyra Haustrøm.
Min månedsløn var, foruden kost og logi, brutto 250,00 kroner.
Det blev anset for at være en høj løn i forhold til det andre unge piger på min alder fik i Jylland.
Gården blev ejet af godsejer Axel Tesdorpf, som foruden Ludvigsgave ejede” Gjedsergaard Gods”, hvor han
boede sammen med sin familie.
Herudover ejede han ”Pandebjerg”, hvor hans mor, der var kammerherrerinde, boede samt ” Ny Kirstineberg ” og ”Friisenfeldt”.
Godsforvalter Melby-Christensen ved sin bil på Ludvigsgave.
Privatfoto: Annelene Luff
Der var ansat forvaltere – og underforvaltere - på hver af disse gårde. Herudover var der ansat skovfoged
og en godsforvalter, der stod for det samlede regnskab på alle gårde.
Den daglige drift blev tilgodeset af et fastansat fodermesterpar og en medhjælper, der boede på gården.
I det daglige kom der desuden 2 medhjælpere cyklende fra Gedser for at hjælpe til med alt det andet forefaldende arbejde på gården.
Derudover var der de husmænd, som hørte ind under gården, der dagligt kom som daglejere. Konerne til
daglejerne holdt ”folkeværelserne” og ”Folkestuen” rene, som var på gården.
I roetiden kom der yderligere daglejere, der ofte kom fra Jylland, idet de kunne tjene en bedre dagløn på
Lolland-Falster.
Kvægavlsleder Carl J. Larsen kom ofte på kontrolbesøg
for at afstemme foderplaner og foderblandinger.
Men eftersom han og familien havde deres hjem i nærheden af Ludvigsgave, var han også ofte på nabovisit.
Her er han foreviget af Annelene foran stuehuset på
Ludvigsgave.
Min hverdag begyndte kl. 5.30, hvor jeg skulle lave morgenmad til de ansatte i Folkestuen. Der skulle smøres rugbrøds- og hjemmebagte franskbrødsmadder, serveres havregrød og koges kaffe og mælk.
Kl. 6.30 kom Hr. Haustrøm ned med den yngste af familiens 3 drenge, som på dette tidspunkt var ca. 6 måneder gammel. Vi spiste i fællesskab morgenmad sammen i spisestuen og senere kom fru Haustrøm med de
2 større drenge. Efter morgenmaden ryddede jeg alt af bordene og der var nye opgaver, der ventede.
Der var en regel om at i de rum, jeg skulle holde, skulle der ugentligt skures gulv som en slags ”lørdagsrengøring”. Det var spisestuen, kælderen, fadeburet, forstuen, køkken og spisekammer. Det betød, at jeg var
nødt til at tage et rum hver dag for at kunne nå igennem opgaverne.
Dette kom oven i det daglige arbejde med at tørre støv af, madlavning, syltning, slagtning osv. Sidst på formiddagen skulle der smøres madpakker til karlene, som de skulle have med ud på marken efter middagsmaden.
Kl. 12.00 skulle der serveres middagsmad, hvor jeg skulle dække bord og gøre alt klart til måltidet. Der blev
serveret 2 retters mad.
Når vi f.eks. havde slagtet glædede sig alle til at få en ret, der hed ”finker”. Retten bestod af indmad som
lunger, nyre og hjerter, der blev kogt og hakket. Efterfølgende smagt til med eddike, sukker, salt og peber.
Retten blev serveret med rugbrød.
Vi var selvforsynende og lavede mad efter årstiderne. For at spare på sukkeret fik vi fra Nakskovs Sukkerfabrik en slags melasse, som var et biprodukt fra sukkerfremstillingen, som vi brugte til at søde f.eks. frugtgrøden med.
Som noget særligt havde vi på gården allerede fået køle- og fryseboks. Sidstnævnte skulle vi dog op i et
frysehus i nærheden, hvor fryseboksen stod.
Fredag var bagedag, som fru Haustrøm stod for og herudover kom der ugentligt en bagermester kørende
med rugbrød.
En gang om ugen kom brødkusken fra Jappes Mølle i Nykøbing F. med rugbrød til Ludvigsgave.
Her er brødvognens chauffør Johannes Johansen fotograferet sammen med Annelene og
Svend Aage Haustrøm.
Vaskedagen blev afholdt hver 3. uge og denne dag kom der en af husmændenes koner, der tjente en dagsløn på denne måde.
Den daglige rengøring efter middagsbordet var at rydde af bordet, vaske op, vaske køkkengulvet og skure
komfuret med sandpapir - indtil det var blankt. Sidstnævnte var en ikke særlig populær opgave, idet komfuret jo ofte var meget varmt endnu.
Kl. 14.00 var jeg for det meste igennem opgaverne og havde så fri et par timer, indtil forberedelserne til
aftensmaden begyndte.
Kl. 18.00 skulle der dækkes bord og serveres aftensmad. Den bestod ofte af rugbrød, hjemmelavet pålæg
og resterne fra middagsmaden, som blev serveret igen sammen med kartofler.
Arbejdsdagen sluttede for mit vedkommende ofte ca. kl. 19.30.
Annelene havde et nært forhold til
familien Haustrøm. Her har hun fotograferet ægteparret og deres børn
siddende på trappen til stuehusets
havedør.
Om aftenen skrev jeg breve hjem, var sammen med familien Haustrøm, som havde mig med i mange familiære sammenhænge. Ofte passede jeg børnene, når ægteparret skulle noget om aftenen.
Om søndagen havde jeg ofte fri og deltog mange gange i familiens udflugter på egnen i familiens lille Morris.
Sydfalster har historisk ry for at være til fest og farver. Fastelavn er ingen undtagelse. Også her
har Annelene sikret sig fotos af det muntre fastelavnsoptog med forriddere.
Annelene har indsat billederne fra hendes ophold på Ludvigsgave i en lille bog med rødt læderbind.
Under billedet til venstre har hun skrevet:
Der vaskes op!
I samme bog med rødt bind
og rød sløjfe optræder dette
luftfoto af Ludvigsgave.
På bageste side er indsat
et lille avisklip med billedteksten:
Tesdorpf-Børnene overrækker Blomster.
Efter endt tjeneste på Falster skrev Annelene inden hjemturen til Sønderjylland følgende i Haustrøms Gæstebog:
Kære Venner.
Langt fra hjemmet kom jeg – fandt et hjem så trygt og godt som jeg jer aldrig vil glemme!
Tak for hver en time vi sammen delte Guds Ord og jeg vil ønske af mit ganske hjerte Guds Velsignelse over
jeres hjem og over dagene der kommer for hele familien. Velkommen i Sdrjl (Sønderjylland). Tak for alt!
Jeres taknemmelige Annelene
Privatfoto af nyere
dato, hvor Annelene
sidder sammen med sin
ældste datter Alma.