NeutraSed OU olieudskillere: Datablad
18 SkallerupBogen naturogleg www.skallerup.dk Pas godt på naturen Naturen er skrøbelig, så vi skal passe godt på den! hører ikke til i naturen. • Affald Dyrene kan skære sig på • • glasskår og dåser - og dø af at spise plast-affald. Tag alt affald med hjem til Molokken - Skallerup Klits affaldsøgler. De æder alt. Om foråret har både dyr og fugle unger, så vær ekstra opmærksom på, at du ikke skræmmer dem. Vis hensyn til andre. Undgå • støj, når du er ude i naturen. må kun tændes bål på de • Der indrettede bålpladser. Lad med at brække • greneværeaf træer og buske. skal være i snor overalt • iHunde Skallerup Klit, i skov og på • Her finder du det... Skallerup-landskabet 4-7 Stranden og havet 8-15 Fugle ved Skallerup Klit 16-21 Dyr du kan møde 22-25 fredede arealer. Fra 1. oktober til 31. marts må hunden løbe på stranden uden snor - hvis du har fuld kontrol over den. SkallerupBogen natur og leg er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø- og FSC-certificeret papir. Bade-råd Lyset, vinden og stjernerne Mad på bål Hvad skal vi lege? Hver dag er en fest Skallerup-geografi Sommerfugle, krybdyr og insekter Naturens spisekammer Blomster og træer Klithusegaarden Emil’s Snittehus 26-31 32-35 36-43 44-51 52-53 54-55 56-61 62-65 66-69 70-73 74-75 Fotos af bl.a. Skallerup Klit, Asbjørn Kommunikation VisitDenmark/Jens Bang, Michael Damsgaard, Lars Østergaard Jensen, Niclas Jessen, Nicolai Perjesi og John Sommer. 4 Skallerup-landskabet Lien er den 15-20 m høje kystskrænt fra stenalderen På stenalderens havbund Skudehandel Kystskrænten I starten af stenalderen - for over 15.000 år siden - lå hele området, hvor Skallerup Klit nu ligger, under vandet. Midt i stenalderen hævede landet sig 4-5 meter. Så den gamle kystskrænt, der nu kaldes ’Lien’, kom til at ligge langt fra havet, og havbunden blev til en sumpet strandeng, som nu er tørret ud, så man kan bo på det flade forland. I gamle dage var der ingen havne på Vestkysten og handelsskibene fra Norge, England og Tyskland lå ude på havet, mens varerne blev fragtet ind og ud med små skuder, der kunne trækkes op på stranden. Da landet havde hævet sig 4-5 meter i midten af stenalderen, skabte havet snart en ny kystskrænt. Det er neden for den stranden nu ligger. Denne del af Lien,der ligger skråt over for indkørslen til Skallerup klit, kaldes Prædikestolen Lien Den gamle havskrænt voksede til. Og man ved, at den stikkende havtorn med de gule bær, var den første busk på skrænterne. INDLANDSKLITTER LIEN (gammel kystskrænt) Vandplasken KYSTSKRÆNT FLADT FORLAND STRAND 5 SAND HAV Nord for Skallerup, ved Kærsgård Strand, ligger Vandplasken, som er en fredet fugtig strandeng med mange sjældne planter som f.eks. orkideen Gøgeurt. Plettet Gøgeurt - og alle andre orkideer er fredede og må ikke plukkes 6 Kysten og klitterne Der er kun murrester af Mårup Kirke tilbage nu 7 Kampen mod havet Skibsforlis og strandhugst Bølgerne og strømmen æder hvert år store stykker af kystens skrænter - også selv om man bygger stenhøfter. Syd for Lønstrup kan man se den forladte Mårup Kirke. Kun ydermurene, klokkestablen og nogle få gravsteder er bevaret. Storm og stærk strøm var farligt for sejlskibe på vej langs kysten. Engang var der en fattig fisker her på kysten, som var slem til at gå på strandhugst, selv om det var forbudt, og strandet gods tilhørte kongen. En stormfuld nat, hvor han var på vej til stranden for at bjærge strandingsgods, listede hans nabo efter ham. I vandkanten lå en druknet sømand og fiskeren blev fristet af sømandens flotte støvler. Han tog dem af den døde mand og trak dem på. Man troede dengang, at folk, der var druknet, var spøgelser indtil de blev begravet i indviet jord. Glad for støvlerne begav han sig på vej hjem. Naboen, som lå skjult i klitten, råbte med klagende stemme til ham: ”Du har taget mine støvler!” Fiskeren blev så bange, at han hoppede ud af støvlerne, og aldrig siden gik på strandhugst. Rubjerg Fyr blev slukket i 1968, da sandet på Rubjerg Knude skabte en høj klit mellem fyret og havet Sandflugten begravede flere landsbyer Sandhjælme og marehalm standser sandflugten I 1500-tallet begyndte man at drive rov på kystens skove. Der skulle bruges træ til brændsel, til husbyggeri - og til at bygge de store sejlskibe. Resultatet blev voldsomme sandstorme. Ved Skallerup Kirke lå en landsby, som i 1500-tallet forsvandt under indlandsklitternes sand. De to klitplanter er vigtige i kampen mod sandflugten. Planterne kan vokse i det tørre sand og de skaber læ, så flyvesandet lægger sig bag dem og bliver til klitter. Marehalm - strået ved havet har blågrønne flade blade, mens sandhjælmens grønne blade ruller sig sammen som rør. Sandhjælme Marehalm 8 Stranden og havet 8 Krabbe-fangst Krabber Det bedste sted at fange krabber er ved stenhøfterne. Brug et net eller en snøre med madding i en tøjklemme. Som madding kan du bruge en kødrest fra aftensmaden eller lidt pålæg. Bind en sten på klemmen, hvis den ikke vil synke. Husk at slippe krabberne ud i vandet igen. Strandkrabbens skjold bliver op til 7 cm bredt, sandkrabbens bliver op til 10 cm, mens taskekrabben bliver endnu større. Krabber spiser alt, lige fra smådyr og søstjerner til planterester. Krabberne kan godt lide at skjule sig ved store sten - for ikke selv at blive spist af større fisk, som f.eks. torsk. Oplevelser på stranden Rav - havets guld På stranden er der altid skyllet noget spændende i land - og i vandkanten er der et mylder af småfisk, krabber og andre dyr. Tag en spand eller et syltetøjsglas med og lav et lille akvarium hvor I kan studere fangsten - brug et net til indsamlingen og husk at sætte fangsten ud i havet igen. På de næste sider kan du se lidt af alt det spændende, som kan findes på stranden ved Skallerup. I kan være heldige at finde ravklumper på stranden. Klumperne er gulrøde eller brune med en ujævn overflade. De kan ligne sten. Men de er lettere end sten og blødere. Slå forsigtigt dit fund mod fortænderne, så kan du nemt mærke forskellen på rav og sten. Eller skrab i overfladen med en kniv. Hvis du finder rav, kan du få hjælp til at slibe klumpen til et flot smykke i Skallerup Klits aktivitetsværksted. 9 I strandkanten 1 2 Masser af tomme muslingeog snegleskaller... Bølgerne og tidevandet efterlader hele tiden spændende ting på stranden. Blandt andet tomme skaller fra muslinger og snegle. Indholdet er som regel spist af fuglene. Men prøv at grave lidt i vandkanten. 1 2 Hjertemusling Den kalkhvide musling med lyse farvestriber er populær føde for vadefugle. Blåmusling Tyndskallet trugmusling Den tynde fine skal, du ser herover, skinner af perlemor både ud- og indvendig. Trugmuslingen lever nedgravet i sandbunden, men skallerne skyller ofte op på stranden. Blåmusling Sort sand 10 Det grå-sorte sand der af og til ses på stranden ved Skallerup er ikke olieforurening, men det yderst sjældne tungsand. Sandet indeholder mineraler som bl.a. magnetit og titanjern. Det er magnetisk, så tag lidt med op i feriehuset og lad det tørre. Hæld et tyndt lag tungsand på et stykker papir - træk en magnet rundt på undersiden af papiret og se hvad der sker! Hjertemuslinger lever på lavt vand. De graver sig ned i sandet og stikker kun ånderøret op. Lidt dybere i sandet kan du finde astartmusling og sandmusling, der har længere ånderør, som de også suger plankton og anden føde ind gennem. Lever i kolonier på sten ved kysten og hæfter sig til underlaget med byssustråde. Lever af alger og bliver op til 8-10 cm lange. Astartmusling Bliver 2-5 cm bred og har en tyk, hård og sammentrykt skal, som er svær at knuse for rovfisk. Almindelig knivmusling Kammusling Bliver 9 cm i bredden og har et varieret farvespil fra rød, grågul og violet til mørkebrun. Den knivformet buede skal kan blive 10-15 cm lang. Skallen er grøn-brun med gulbrune striber. 11 Strandsten Når du samler sten på stranden, vil du hurtigt opdage at flere af stenene ligner hinanden. Der er aldrig to, der er ens. Her er navne på nogle typiske sten fra stranden ved Skallerup Klit. 1 Granit 2 Åregnejst 3 Kvarts 4 Kinnediabas 5 Hvid kvarsit 6 Båndgnejs 7 Sandsten 8 Gnejs 9 Diabas 10 Rombeporfyr 11 Kvarsit 12 Feldspat 13 Granit med feldspat 12 11 5 2 12 1 8 3 12 1 12 9 6 4 1 I Skallerup Klits aktivitetsværksted kan du lave smykker af strandsten. Når stenene slibes, bliver især feldspat og de næsten gennemsigtige kvarsit utroligt flotte. 13 10 7 13 Tang, gopler og fisk Vil du vide mere om fisk? På Nordsøen Oceanarium i Hirtshals kan I opleve alle Nordsøens fisk, komme helt tæt på sæler og tage på ekspedition til 7 forskellige destinationer i Nordsøen. Blæretang Blæretang og fingertang Brandmand Fisk fra kysten Blæretang er den mest almindelige tangart ved Vestkysten. De runde luftblærer holder tangen lodret i vandet. Roden er en hæfteskive, som sidder fast på en sten eller musling. Fingertang har en rigtig rod og bladet er delt i flere lange fingre. Røde brandmænd kan blive op til 35 cm, og blå brandmænd 1520 cm. Begge har lange nældetråde, som ved berøring giver en stærk, men ufarlig svie. Skrab brandmandens nåle af med en kniv eller et barberblad og smør smertestillende salve på. Fiskeri fra kysten og stenhøfterne er spændende. I foråret kan du være heldig at fange havørred. I skumringen kommer fiskene nær kysten og afhængig af årstiden kan du fange makrel, sild, rødspætter og torsk. Rødspætte Torsk Lystfisketegn Havørred Alle over 18 år skal have et statsligt lystfisketegn for at fiske fra kysten. Det købes og printes ud på www.fisketegn.dk - har du ikke adgang til internet, er receptionen klar med hjælp. Fingertang Søstjerne Søstjernen har fem arme og en rød-blålig eller violet overside og lys underside. Mister søstjernen en arm, vokser en ny ud igen. 14 Havfisketure Vandmand Bliver ca. 25 cm i diameter. Den kaldes også for øregople og består hovedsageligt af vand. Brænder ikke mennesker. Sild Makrel Fra Hirtshals kan I tage på havfisketur med fiskekutter. Spørg i receptionen. I kan leje udstyr, hvis I ikke har fiskegrej til havbrug. Husk varmt og vandtæt tøj, da vejret til søs kan være lidt barskt. Tag madpakke og termokande med. 15 Foto: Jens Jørgen Andersen Fugle ved Skallerup Klit Ung sølvmåge Havterne Strandskade Sølvmåge Havterne Strandskaden roder med det lange røde næb i sandet ved vandkanten for at finde orm og skaldyr. På en god dag kan en strandskade spise op til 200 små muslinger. Med sin sorte og hvide erdragt, det lange røde næb og røde ben kan strandskaden ikke forveksles med andre fugle. De optræder ofte i flok og kan være temmelig højrøstede. Kendes nemt på den sølvgrå farve på vingens overside og den røde plet yderst på det gule næb. Sølvmågens vingefang er mellem 135 og 155 cm. Havterner har en flot fisketeknik. Den flyver langs kysten, bremser op og dykker lodret ned i vandet. Den forsvinder under havoverfladen og kommer op med en fisk i det spidse næb - og flyver videre. Vingefanget er 75-85 cm. Foto: Helge Sørensen Om vinteren har hættemågen ingen hætte, kun en mørk plet på kinden. Ved kysten hvirvler den småfisk og gopler op fra vandet med fødderne. Den spiser også insekter og regnorme, som den finder på marker. Hættemågen er ca. 35 cm lang og har et vingefang på 100 cm. Foto: Tor A. Olsen Hættemåge Svartbag Foto: Claus Halkjær Nielsen Hættemåge Foto: Torben Byfoged Strandskade Strandskaden bliver 40-45 cm lang 16 Foto: Lars Gabrielsen Svartbag Svartbag er den største danske måge. Længden er ca. 70 cm og vingefanget er over 150 cm. Foruden fisk og gopler kan svartbagen også finde på at spise æg og fugleunger. Stor præstekrave Den lille og ret lavbenede vadefugl bliver 18-20 cm lang. Løber i korte ryk, standser og leder efter orm, snegle og børsteorm. 17 Stær Tårnfalk Spurvehøg Spurvehøgen er nem at kende på den stribede underside. Vingefanget er 55-70 cm. Den yngler i plantager med nåletræer og lever af småfugle, som den overrasker i et lynhurtigt angreb. Spurvehøg Foto: Leif S. Pedersen Tornirisk Stær Tornirisk Stæren er en kompakt, stor spurvefugl, der bliver ca. 21 cm. Om vinteren har erdragten store hvide pletter, mens sommerdragten har flotte røde og grønne metalskinnende er på brystet. Sommer og efterår ses stære ofte i store flokke. Stære er fantastiske til at efterligne andre fugles stemmer. Finder du en stær, kan du prøve at fløjte en kort melodistump til den og høre, om den er med på legen. Hannen har rosa kalot og rosenrødt bryst, og hunnen har brunstribet overside. Den lille livlige fugl bliver ca. 13 cm og ses ofte i det åbne land og på indlandsskrænterne. Foto: Morten Scheller Jensen Foto: Helge Sørensen 18 Musvågen er en af de mest sete rovfugle over Skallerup. Ofte svæver den på de varme luftstrømme - termikken - som opstår, når solen opvarmer sandet, især ved skrænter. Eller du kan se den hænge næsten stille i luften tættere ved jorden, når den ’muser’ - er på jagt efter mus, krybdyr og padder. Du ser også tit musvåger sidde på hegnspæle langs veje. Her venter den tålmodigt på, at byttet skal krydse den åbne vej. Vingefanget på en voksen musvåge er op til 125 cm. Foto: Thomas Kehlet Musvåge Tårnfalk Foto: Steen E. Jensen Tårnfalken har spidse vinger og lang smal hale. Undersiden er lys med brune pletter. Vingefanget er 70-80 cm. Foto: Steen E. Jensen Musvåge Rødrygget tornskade Rødrygget tornskade Vil I se flere og større rovfugle, som f.eks. havørn, kongeørn og vandrefalk, kan I tage på udflugt til Ørnereservatet i Tuen. Rødrygget tornskade er en smuk lille fugl på kun 17 cm. Hannen lokker hunner til sig med en hæs snerren ”tjæk”, mens sangen er kvidrende. Sidder ofte på toppen af tjørn og buske, på udkig efter insekter. 19 Foto: Claus Halkjær Nielsen Foto: Anne Navntoft Skovpiber Landsvale Gulspurv Skovpiber Den grålige og brunstribede sanglærke ser ikke ud af ret meget, men den 18-19 cm lange fugl er en fremragende sanger. Den trillende sang fortsætter i flere minutter med høje toner, mens lærken hænger stille i luften med svirrende vinger. Hele sommeren kan du se landsvaler flyve i lav højde over stranden og markerne ved Klithusegaarden på jagt efter insekter. Hannen er let at kende på det gule hoved og underside. Gulspurven bliver ca. 16 cm lang. Det korte brede næb viser, at den især lever af frø. Du kan se den i kanten af skoven og på åbne arealer. En 15 cm lang , slank og elegant fugl, der ofte træffes på åbne arealer med spredte træer. Søger føde på jorden, hvor den tager insekter. Foto: Mehmet Goren Misteldrossel Agerhøne Fasan Hannen, der har en farvestrålende erdragt, forsvarer i yngletiden sit territorium med hæs galen og basken med vingerne. Kan blive op til 90 cm lang og er bestemt ikke en god flyver. Foto: Thomas Bernhardsson Fasankok Foto: Morten Schelller Jensen Den 27 cm lange drossel lægger, Tornsanger ligesom solsorten, hovedet på Tornsanger skrå, når den leder efter regnorm Let at kende på det grålige hoved på græsmarker. med nakkekam, hvid strube og Det er ikke for at lytte sig frem rødbrune vinger. til byttet, men for at se efter det. Tornsangeren er 14 cm lang og Drosler og solsorte kan nemlig sangen er et kort kvidrende ”vil I ikke se lige frem med begge øjne se, vil I bare se”. på en gang. Foto: Helge Sørensen Sanglærke Misteldrossel 20 Gulspurv Landsvale Foto: Henrik Bengtsson Foto: Hans Staunstrup Sanglærke Agerhøne En lille og buttet hønsefugl på ca. 30 cm. Træffes kun på marker og enge. Flyver lavt over jorden med støjende vingeslag. 21 Dyr du kan møde Ræv Egern Det røde egern overvintrer i runde reder oppe i træerne. Egern er det eneste danske pattedyr, som kan løbe ned af en træstamme med hovedet forrest, fordi det kan vende bagpoterne, så kløerne kan holde fast i barken. Egern spiser nødder samt frø fra fyrre- og grankogler . Når du vil tæt på dyrene i naturen, skal du både være tålmodig og musestille. 21 Ræv Hvis du hørte lige så godt som en ræv, så ville du kunne høre en svag hvisken på 100 m afstand! Kroppen er ca. 70 cm lang og halen 40 cm. De bor i huler i jorden og får 4-6 hvalpe om året. Ræven jager om natten, og ses tit mellem feriehusene, hvor den leder efter affald. Foto: Bert Wiklund Rådyr De små slanke hjortedyr følges altid i flokke på mindst 3-4 dyr. Råen får som regel 2 rålam i maj-juni, og de bliver hos råen i et års tid. Hos rådyr er det kun bukken, hannen, der har gevir. Rådyr græsser gerne på marker og kan pludseligt løbe over vejene ved skovkanter - så det er klogt at køre langsomt ved skov. Råen kan gøre sin hvide ende spejlet - dobbelt så stor, når hun flygter, så det er nemt for rålammene at følge hende. 22 Hare Egern henter meget af sin føde i skovbunden Grævling Markmus Hare Haren er mest aktiv om natten, men kan også ses om dagen. De har ikke huler, men skjuler sig i det lange græs. Harer får 3-4 kuld killinger på 1-5 unger hvert år. Haren løber nemt omkring 80 km/t - var du lige så hurtig, kunne du sprinte fra den ene ende af fodboldbanen til den anden på under 5 sekunder. Den mest almindelige mus ved Skallerup er markmusen, en lille buttet mus med kort hale og næsten skjulte ører. Den lever af grønne plantedele. Om vinteren søger den læ, og man kan få uventet besøg i feriehuset. Markmus Grævling Om natten og tidlig morgen kan du se grævlingen lunte afsted efter føde. Om dagen bliver den nede i hulen. Den spiser især snegle og regnorme, men også plantedele. Grævlingen er 70-90 cm lang, og den grynter højlydt. 23 Hvem har været her? Tag spor med hjem Spor efter dyr I skov og vildmark støder du helt Det kan være dyrespor i jorden, sikkert på spor efter dyr, uden at tabte fjer og afgnavede kogler vide hvilket dyr det drejer sig om. man ser. Spor efter grævling 24 Når fjeren nederst har tydelige tegn på at være bidt af, er det ræven som har været på jagt. Er fuglen blevet fanget af en rovfugl, er fjerene beskadiget længere oppe ved afplukningen. Spor efter hare Spor efter rådyr Spor efter ræv I kan tage spor af forskellige dyr og fugle med hjem ved at lave en afstøbning af gips. Rens sporet for kviste og småblade. Sæt en ring af pap omkring sporet og hæld gips, rørt op med vand til en tyktflydende vælling, ned i ringen. Efter en 1/2 times tid kan I forsigtigt tage afstøbningen op. Hjemme kan I lave en ny afstøbning af jeres oprindelige afstøbning, så sporet kommer til at fremstå som et rigtigt spor. Smør vaseline eller flydende sæbe på afstøbningen, så gipsen ikke hænger i, og gentag processen. Bagefter kan I male den og Grankoglen til venstre er gnavet af et skrive dyrets navn, sporets finde- egern, mens de to kogler til højre er gnavet af mus. sted og dato på. 25 Sommerfugle Dagpåfugleøje Dagpåfugleøje Blåfugl De fire ”påfugleøjne” gør den nem at kende. Fra juli til oktober ses den overalt i Danmark. Vingefanget er 55-70 mm. Alle sommerfugle starter som larver, der bliver til pupper, som den færdige sommerfugl kommer ud af. Sommerfugle finder vej ved hjælp af følehornene og bruger benene til at smage med. Blåfugl Der er her i landet 13 forskellige arter blåfugle. Det er kun hannerne, der er blå. De er ret små, med vingefang på 25-35 mm. Almindelig blåfugl kan have sorte kanter på vingerne. Rødplettet blåfugl, der lever i klitten, har mørke vinger med orange pletter langs randen. Admiral Admiral 26 Lever af nektar fra blomster om sommeren og om efteråret af saft fra modne frugter. Larverne lever på brændenælder. Vingefanget er 55-70 mm. Nældens takvinge Nældens takvinge En af de mest almindelige sommerfugle i Danmark og ses ofte ved kysten. De voksne sommerfugle overvintrer, så de er på vingerne i det tidlige forår. Vingefanget er 4555 mm. Den lægger 50-150 æg på brændenældeblade, hvor man ofte kan se flokke af larverne, der er sorte med gule længdestriber. Citron sommerfugl Storplettet perlemorsommerfugl Storplettet perlemorsommerfugl Kan ofte ses i klitterne og i indlandsklitterne, hvor den suger nektar fra blomster som blåhat, knopurt og tidsler. Vingefanget er 35-45 mm. Citron sommerfugl Hannens vinger har en klar gul farve, mens hunnerne har svagt grønne vinger. Med et vingefang på 50-60 mm er den en af de største sommerfugle i Danmark. 27 Krybdyr og insekter Stålorm Muligheden for at møde en hugorm eller en snog er meget lille. Begge slanger har en god hørelse og er forsvundet, før I når hen til dem. Hugorme og snoge holder til på heder og i klitter. De holder af at ligge på en lun plet i solen. Hugorm Markfirben Stålorm Markfirben Stålormen på billedet herover er en rød-brun blank øgle, der ligner en slange, men den er helt uskadelig for mennesker. Stålormen lever på heder og i skov og kan blive op til 50 cm lang. Markfirben måler fra snude til halespids op til 24 cm. Det kan ofte ses i klitten og på varme skrænter. Når den er i fare, kan den ’tabe’ halen, men der vokser en ny og kortere hale ud. Hugorm med zig-zag stribe på ryggen Spidssnudet frø I kan kende hugormen på ryggens zig-zag stribe. Farven varierer fra lys brun til næsten sort. Et hugormebid er ikke farligt, hvis det ikke direkte har ramt en blodåre. Bliver man bidt, skal man holde sig i ro. Ikke løbe, men bevæge sig langsomt. For en sikkerheds skyld skal man hurtigst muligt søge læge eller skadestue. 28 I en stor myretue kan der nemt bo op til 1/2 million myrer. Oftest er det arbejder-myrerne du ser. Følg en af vejene fra tuen og se hvor myrerne henter føde til boet. En myre kan løfte ting, der vejer 40 gange dens egen vægt. Tager du en myre op i hånden, vil den prøve at bide dig og sprøjte myresyre på dig. Det er helt uskadeligt, men vil dræbe små insekter. Spidssnudet frø Snog Snogen er let at kende på de to lyse - hvide eller gule - nakkepletter. En snog har ingen hugtænder og er helt ufarlig. Røde skovmyrer Snog med de karakteristiske gule nakkepletter. Man kan finde den en brunlige mellemstore frø med sorte aftegninger overalt på marker, strandenge og moser fra starten af marts til sidst i oktober. Skovmyrer 29 Skovflåt Svirrefluen stikker ikke Månepletlarver Lådne larver er ikke kæledyr! Bier I skov, på hede og i klit kan I møFlere sommerfugle og insekter de forskellige biarter. Jordbier er starter tilværelsen som larver. ikke aggressive og humlebier er En del af disse larver er nemme slet ikke noget problem. at få øje på i naturen. Men de er beskyttet mod fjender. Mange har som larverne af Måneplet tydelige sort/gule advarselsfarver og et kraftigt og Humlebi Gedehams eller ofte giftigt hårlag. hveps Hvis du rører ved larverne med fingrene, risikerer du at få et ube- Bi- og hvepsestik hageligt kløende udslæt. Bliver I stukket af en bi, er det Så nok se, men ikke røre. vigtigt først at fjerne brodden og derpå lægge et koldt omslag på stikket. Hvepsestik behandles på samme måde, dog er der ingen brod, der skal fjernes. 30 Myg Effektiv hjælp Færdes I ved moser og andre fugtige steder, får I nemt selskab af myg. På tørre, lyse og blæsende steder vil I sjældent møde myg. Husk alligevel myggestift og myggebalsam. Apoteket rådgiver gerne, hvis personer med allergi med på tur i naturen. Med Insekt Gift Fjerneren - en effektiv lille sugepumpe - undgås hævelser og ubehag, hvis man bliver stukket af bi, hveps eller bremse. Sæt pumpen på stikket og træk tværpinden op. Er der en brod i stikket, kan den nu skrabes væk. Kan købes på apoteket. Der er god grund til at tage den lille skovflåt alvorlig. Selve biddet er ikke farligt, men flåtens bid kan overføre bakterien borrelia, som kan give udslæt og betændelse i leddene. Der er størst risiko for at få flåten på sig i højt græs og skov. Skovflåten er helt sort og kun 2-3 mm lang, når den lever på planter og græs. Får I den på jer, bider den sig fast på huden for at suge blod. Den svulmer op og får en grårød bagkrop. Efter en dag i naturen er det derfor klogt at undersøge hinanden for flåter. Når du opdager en skovflåt på huden, skal den fjernes. Den sidder ofte, hvor huden er tynd, som på halsen, bag på knæene, i hårgrænsen og i lysken. Drej, tryk eller masser aldrig en flåt for at fjerne den. Flåten skal fjernes forsigtigt med en pincet. Tag fat om flåtens hoved og drej pincetten forsigtigt rundt til den slipper. Smør noget desinficerende på biddet. Hvis der kommer rødt udslæt eller hævelse, skal I søge læge for at få penicillin. Druehyld Spis aldrig druehyld! I skovkanter og på Lien vokser der flere steder druehyld. Busken er op til 2 meter høj og ligner almindelig hyld, men dens bær er røde og større end de blåsorte hyldebær - og de er giftige! Bjørneklo Rør ikke ved bjørneklo! Den store skærmplante, bjørneklo, vokser enkelte steder på Lien og i krat. Bjørneklo ligner andre skærmplanter, som f.eks. strandkvan, men den er større - op til 23 meter høj. Saften fra blade og stængler er giftig og giver udslæt og sår, der ligner brandsår. 31 Naturens spisekammer Revling Tyttebær Revling Tyttebær Revling kaldes i Jylland sortebær. De små sorte bær på den lave busk vokser især på lien og indlandsklitterne, hvor man kan se store områder dækket af revling. De er modne i juli-august. Sortebær er gode til at slukke tørsten med. Bærret er lidt bittert og kan bruges til kompot. Rør en håndfuld revlinger sammen med sukker og lidt citronsaft. Lad kompot’en stå køligt en times tid, inden den serveres til grillmad. Tyttebær vokser på lysninger i skoven og på heder. De blanke røde bær kan plukkes i augustseptember og til frosten sætter ind. Tyttebær er gode til råsyltning, da de indeholder konserveringsmiddel. Tyttebær er også fortræffelige til gelé. Blåbær Blåbær findes overalt på heder og i skove. De blå bær er lette at kende på de grønne kantede grene og bærrenes stærkt farvende saft. Man får nemlig blå læber af at spise blåbær. Blåbær kan forveksles med Mosebølle, der også smager dejligt. Mosebøllens busk har brune grene og bærrene har ikke det 32 Rårørte tyttebær Blåbær fine lag lyseblå dug som blåbær. Blåbær er modne i juli-august og smager virkeligt godt. De kan spises friske med mælk på og i desserter. Blåbær er også gode til syltetøj. Men man skal være hurtigt ude, når bærrene er modne, for dyr og fugle elsker også blåbær. Til en god gang pandekager med tyttebær skal I bruge 500 g tyttebær og 300 g sukker. Skyl bærrene godt og mos dem let i en skål. Kom sukkeret i og rør til sukkeret er opløst. Lad de råsyltede tyttebær stå køligt i nogle timer, lav så pandekager over bål og server med rårørte tyttebær. Skovhindbær Skovhindbær På indlandsskrænterne, på lysninger i skov og langs veje kan I allerede i juli finde de søde og saftige skovhindbær. Hindbærsyltetøj laves af 500 g skyllede bær og 2-300 g sukker. Læg bær og sukker i lag i en gryde. Lad bærrene trække nogle timer og varm gryden langsomt op. Skal kun småkoge i 5 minutter. Tilsæt lidt konserveringsmiddel, hvis I tror, at I kan gemme noget af syltetøjet. 33 Naturens spisekammer Brombær bliver sorte, når de er modne i september. Hyben af rynket rose Hyben fra rynket rose Overalt i Skallerup vokser vildroser - rynket rose, som også hedder Rosa Rugosa - der har store kødfulde hyben. Det er nemt at lave hybensyltetøj - en lækkerbidsken på nybagte boller eller som tilbehør til ymer og tykmælk. Farmors hybensyltetøj 34 Her er en opgave for hele familien. Fyld legespande og bøtter med friske hyben. Vask frugterne, skær dem over i halve, skrab kernerne ud med enden af en teske og fjern blomst og stilk. Skyl skallerne i koldt vand. 1 kg rensede hyben 450 g rørsuker 1/2 dl eddike 2 1/2 dl vand 3 tsk vanillesukker (eller 1 vanillestang) 1/2 tsk atamon Sukker, eddike og vand bringes i kog. Hybenskallerne kommes i og koger ved jævn varme i ca. 15 min. - til de er møre. Der skal skummes nogle gange under kogningen. Herefter tilsættes vanillesukker (eller vanillestang flækkes og koges med). Når kogningen er slut tilsættes Atamon. Skyl syltetøjsglas i varmt vand og derefter med atamon, hæld syltetøjet i og luk straks glassene. Hyld Det er ikke kun hyldeblomsterne der kan bruges til at spise. De modne hyldebær kan blive til hyldebærsaft eller gelé. Kantareller Kantarellen vokser i nåleskov og på indlandsklit med træer og buske fra juni til oktober. Almindelig Kantarel er let at kende. Den gule svamp har forgrenede lameller, som fortsætter ned ad stokken. Duften er meget karakteristisk, og har man først duftet til en kantarel, tager man ikke fejl. Rist kantarellerne i smør og nyd dem på et stykke brød. ‘Kan forveksles med Orangekantarel - kaldet ”værdiløs” - der ikke er giftig, men uden særlig smag. Blåmuslinger Får I lyst til muslinger, kan I finde dem på stenhøfterne, hvor de sidder i kolonier. Eller I kan købe dem hos fiskehandleren. Muslinger er nemme at tilberede og smager dejligt. Rens muslingerne for sand og kom dem, der er lukkede, i en gryde med persille og hakkede løg. Lukker muslingen sig ikke under rensningen, kasseres den. Damp dem over bål - I behøver kun komme et par skefulde vand ved. Efter 5-6 minutter har muslingerne åbnet sig, og retten er klar. Efter kogning smides uåbnede muslinger væk. Brug muslingeskallen som tang og som ske til at søbe væden op med. 35 Skallerups blomster Blodrød storkenæb Gederams Blodrød storkenæb Nikkende kobjælde Navnet hentyder ikke til blomsternes farve på billedet herover, men til at bladene om efteråret bliver røde. Vokser langs stierne overalt i Skallerup og ved foden af indlandsskrænterne. Blåklokke Den blå klokkeblomst vokser i klitområderne og langs stier og veje. Planten kan blive op til 40 cm høj. Blomstrer juli, august og september. Dunet vejbred Nikkende kobjælde Der er mange forskellige arter af vejbred. I Skallerup finder I både strandvejbred og dunet vejbred. Dunet vejbred har fine hår på de ægformede blade og små lyserøde blomster. Blomsten er en af de smukkeste forårsbebudere på Skallerups grønne indlandsklitter. Nikkende kobjælde blomstrer i april-maj. Smalbladet gederams, på billedet herover, er en af de smukkeste og mest iøjnefaldende planter i Nordjylland. Den findes overalt langs indlandsskrænten, ved stier og på tørre arealer. Planten kan blive omkring 1 m høj. Man kan lave velsmagende te af de tørrede blade. De vandrette underjordiske rødder kan skrælles og koges. De smager næsten som hvide asparges. Knopurt Engelskgræs Strandvejbred har smalle blade og gule blomster. Dunet vejbred 36 Gederams På skrænter og ved græsmarker kan du hele sommeren finde knopurt, der bortset fra de lilla blomster ligner kornblomst, som har flotte blå blomster. Knopurt Blåklokke Engelskgræs Egentlig betyder navnet ’indført plante, der ligner græs’. Men Engelskgræs er en flerårig urt, der ikke har spor med græs at gøre. Blomstrer hele sommeren. 37 Bind en blomsterkrans Gem duften af vildroser Blomsterkranse er smukke og nemme at lave. De kan laves af alle blomster, der har en lang og smidig stilk, som f.eks. engelskgræs, knopurt og troldheks. Se fremgangsmåden på tegningen herover. Kransens ender bindes sammen med flere blomster, hvis stilke stikkes ind i løkkerne fra de første blomster. Du kan udtrække duften af klitroser og rynket rose fra friske blomsterblade enten med vand, uparfumeret badesprit eller mandelolie. Fyld et rent glas med skruelåg helt op med friskplukkede blomsterblade. Hæld vand, badesprit eller mandelolie over og pres bladene godt igennem med en gaffel. Bruger du vand, er dit rosenvand klar til brug dagen efter. Med mandelolie og badesprit, skal det trække i en uges tid. Si bladene fra og hæld din rosenparfume på en pæn lille flaske. Lav en krans af hyben eller rosenknopper. 38 Pluk en pæn portion hyben - eller vildroseknopper -og træk dem på et stykke kraftig ståltråd. Lav et øje på ståltråden, så det er nemt at hænge kransen op. Lav din egen ”flora” med pressede blomster En ”flora” er en blomsterbog, hvor man kan se billeder af alle landets blomster, se navnene på dem, læse om hvor de vokser og hvornår de blomstrer. Du kan låne Flora i Farver på biblioteket, hvis I ikke allerede har en i reolen. Du kan også lave din egen ”flora” med pressede blomster. For at presse blomster, skal du bruge en gammel telefonbog og nogle hvide servietter eller lidt køkkenrulle. Læg blomsten på en hvid serviet og glat den pænt. Læg en serviet ovenpå og læg det ind i telefonbogen med en lille lap med blomstens navn og hvor du har fundet den. Læg noget tungt oven på telefonbogen og vent nogle uger til blomsterne er tørre. Så kan du klæbe dem ind i en lille bog. Kort med friske blomster For at lave flotte kort med blomster skal du bruge noget karton, dobbelt-klæbende tape og strandsand. Sæt dobbelt-klæbende tape på kortet og pres blomster og blade fast i tapen. Bagefter drysser du tørt strandsand over kortet og klapper det. Så sidder sandet fast i tapen, der hvor der ikke er blomster og blade. 39 Træer og buske Hvor højt er træet? Sitkagran Træet stammer fra Nordamerika. Grenene sidder tæt, og de flade nåle er lyse på indersiden. Veddet - det brugbare træ - er let og sejt, så det er velegnet til bygningstømmer. Koglerne på sitkagran har tynde skel. Gren med nye kogler. 3) Bed din hjælper gå væk fra træet, så han kommer til at stå ud for blyantens spids. Hjælperen sætter en pind i jorden. I kan nu måle afstanden fra træets stamme til pinden, og se hvor højt træet er. Er træet ældre end dig? Under barken får træet hvert år et nyt vækstlag. Det er disse årringe på fældede træer, du skal tælle for at finde ud af hvor gammelt træet er. Hvidgran Skovfyr Hvidgranens nåle har et tyndt gråligt vokslag. Nålene er næsten firkantede, og koglerne er kun ca. 5 cm lange. Træet vokser langsomt, men det trives i blæsten og på klittens sandbund. Skovfyr har en pælerod, så det står solidt i blæsten. Veddets kerne er rødbrunt og meget holdbart. Bruges bl.a. til døre og gulve. Nålene på hvidgran er lidt krogede. Hvidgran bruges mest til læbælter. Grenene sidder med stor afstand. 40 1) Stil dig i god afstand af træet og hold en blyant, så spidsen flugter træets top. Sæt tommelfingeren, så den flugter træets bund. 2) Drej blyanten vandret, så tommelfingeren flugter siden af træets bund. Fyrrekogler har meget tykke skel, så det er især fugle med kraftigt næb, der spiser frøene. Nyt skud med hunblomst, der bliver til kogle. 41 Havtorn Klitrose Enebær Havtorn Efter istiden var havtorn en af de første buske, der indtog landet, og de vokser stadig ved indlandsskrænterne og i klitten. Havtorn behøver næsten ingen næring i jorden, men henter energien fra lyset og luften. De orangegule frugter, der er modne i september, indeholder meget C-vitamin samt A- og Evitamin. De er meget saftige, men kan være temmelig sure, indtil de har fået frost - eller en tur i fryseren. Frugterne kan anvendes til syltetøj, marmelade og saft. De er svære at plukke, så klip dem hellere af med en lille saks. 42 Krybende pil Enebær Bærrene på den stikkende busk er 3 år om at blive modne. Første sommer er de kun en lille gul knop, næste sommer bliver bærrene større og grønne, mens de tredje efterår bliver sorte og blåduggede. Brug sorte enebær til marinering af fjerkræ og svinekød, eller knust som krydderi til bålmad. Kviste fra enebusken bruges også til rygning af skinke og pølse. Læg nogle kviste på bålet, når I rister kød eller pølser. Modne enebær blev tidligere brugt til at krydre øl og brændevin. Klitrose Klitroser har normalt hvide blomster, men på indlandsskrænterne vokser lyserøde klitroser, som på det store foto herover. Klitrosen har glatte blade og smalle torne af forskellig længde. Om efteråret bliver dens kuglerunde hyben næsten sorte. Krybende pil Det kan være svært at skelne de mange pile-arter fra hinanden, men slægtens mindste er den krybende pil, der sjældent bliver over 1 meter høj. Krybende pil, som også kaldes gråris, trives fint i den grå klit og tåler både blæst og tørke. Rynket rose Rynket rose Blomsterne på rynket rose, der vokser mellem ferieboligerne, er større end klitrosens. Bladene er rynkede med håret bagside. 43 Klithusegaarden Klithusegaarden 44 Musca domistica, som er stuefluens latinske navn, har en utrolig lugtesans. På flere kilometer kan den lugte frisk husdyr-gødning, hvor den kan lægge æg, som bliver til nye fluer på en uge. Men heldigvis er edderkopper og landsvaler flittige fluejægere, som holder fluebestanden nede. Havrens korn hænger parvis i små bjælder. Bruges til foder, til brød og naturligvis også til morgenmad. Byg Skallerup Klits bondegård er bygget som en typisk dansk gård fra 1950’erne. Her er der mange aktiviteter hver dag - og du er velkommen til at være med til at malke, fodre og passe dyrene. Foruden de almindelige husdyr har Klithusegaarden mange andre spændende dyr, bl.a. geder, marsvin og et bassin med guldfisk og haletudser. Der er altid fluer på en bondegård Havre Byg er nem at kende på de lange haser øverst på akset. Byg bruges til dyrefoder og til malt, som bruges til brygning af øl. Hvede Kornet bruges især til mel, men også til foder. Hvede har ingen haser på akset. Fra jord til bord... Det er ikke kun i staldene, der er aktivitet på Klithusegaarden. Kartoflerne skal også passes. Om efteråret kan du være med til at grave kartofler op. Som tak for hjælpen får du nyopgravede kartofler med hjem til aftensmaden. Rug - er den ældste danske kornsort. Noget bruges til foder, men en stor del bliver brugt til rugbrød. Haserne er korte. Gårdens grise Klithusegaardens grise er krydsninger af tre danske svineracer. Yorkshire og Dansk landrace, som er lyserøde svin. Den mest synlige forskel på de to racer er ørene, som hos Yorkshire stritter, mens de hos Dansk landrace er store og hængende. Og Duroc svin, som er rødbrune med et kraftigt hoved, små “knækkede” ører og brune øjne. 45 Boergeder Dværggeder Geden er meget robust, har korte ben og snabellignende horn. Den er nøjsom og kan leve i tørre områder, hvor den leverer mælk, kød og skind. I Danmark holdes den mest som kæledyr, da den er let at passe. Dværggedens udbredelse i Norden er især sket ved opkøb fra zoologiske haver i Tyskland. Boergeden er et nøjsomt dyr, der kan klare sig i meget tørre områder, hvor andre husdyr ikke trives. Samtidig kan geden levere både mælk, kød og skind. Til forskel fra andre geder kan boergeder ikke tåle at være våde, så de skal altid have mulighed for at komme i læ for regnen. Boergeden stammer fra Sydafrika. Mohairgedekid Katte Katten er et lille rovdyr og er derfor en god“medarbejder” på en bondegård. Katten holder musebestanden i skak, så dyrenes foder og bondens afgrøder ikke bliver spist af de små gnavere. Mohairgeder Mohairgeden kan, med sin lange krøllede uldlignende pels, minde om et får. Mohair er meget fine fibre og er populær til fremstilling af fint tøj og tekstiler. Mohairgeden stammer fra en vild gedeslægt, der levede i bjergene omkring Kashmir og Tibet. 46 Kaniner Malkekøer I middelhavslandene har man i årtusinder jagtet kaniner, men fandt senere på at avle de vilde kaniner i store folde. Alle tamme kaniner stammer fra disse vildkaniner. Dværgkaninen stammer fra England. Den bliver ikke så stor, og er derfor et godt valg til børn, da de så har mulighed for at løfte den korrekt. Man må aldrig løfte en kanin i ørerne. Med den ene hånd tager man fat i nakkeskindet bag ørerne og sætter den anden hånd under bagbenene/rumpen og løfter. Løvehoved-kaniner er importeret fra Belgien. En løvehoved er en tætbygget og robust kanin med en bred krop med kraftige for- og bagben. Køer af rød dansk malkerace er rolige dyr, der er nemme at have med at gøre i det daglige arbejde. Men selvom køer normalt er fredelige, er det store dyr, man skal omgås med forsigtighed. En ko får som regel kun 1 kalv hvert år. Køerne går ude hele dagen, men kommer hjem i stalden om aftenen for at blive malket og få ekstra foder. 47 Araucana høns Hønseracen er fremavlet i Chile af Mapuchefolket, der er Araucanske indianere. Hønsene er haleløse, har øreer og lægger blå æg. Plymouth Rock høns Plymouth Rock høns stammer fra Amerika. Den har en god kødfylde og er en rolig race, som ikke flyver nogen steder. Brahma høns Brahma høns stammer fra Indien, og er særdeles fyldige og meget godmodige. De flagrer ikke op og skraber kun lidt i jorden. Brahma høns findes både som store høns og som dværgvariant. Lohmann høns Brune Lohmann er en krydsning mellem forskellige hønseracer, skabt med det formål, at lægge flest mulig æg i de første leve år. Lohmanns hane Moskusællinger Moskusænder stammer fra sydamerikanske vildænder. I fangenskab yngler de gerne i andehuse. Moskusænder kendes let på det røde vortelignende hudområde over næbbet. Ænder holder af at spise snegle, og moskusænder er populære til bekæmpelse af dræbersnegle (Iberisk skovsnegl). Kyllinger 48 Dådyr Moskusænder Hønsefugles unger kaldes kyllinger. De har dun, når de bliver klækket efter 21 dages rugning. En kylling er voksen efter 4 - 6 måneder og får så rød kam og hagelapper. Herefter begynder hønen at lægge æg, og hanen giver sig til at gale. Æsel Dådyr Æsler Dådyr tilhører hjortefamilien, men er mere nøjsomt og mindre sky. De er derfor nemme at tæmme og findes i mange dyreparker og dådyrfarme. Dådyret er normalt rødbrunt om sommeren med hvide pletter på ryggen, lys bug og ben, hvid bagdel og en mørk rygstribe. Om vinteren bliver dyrene gråbrune. Dådyret er omkring 110 cm højt over skulderen og hannerne, dåhjortene, vejer omkring 100120 kg, mens hunnerne, dåerne, vejer omkring 60-80 kg. Dåhjortens gevir er bredt og skovlagtigt i formen med takker på bagkanten. Tamæslet stammer sandsynligvis fra det afrikanske vildæsel. Æsler er meget stærke og udholdende dyr, der uden besvær kan bære tunge læs. De tåler også høje temperaturer uden at svede og mister derfor kun væske ganske langsomt. Derfor kan de, ligesom kameler, undvære vand i flere døgn. Æsler har deres egen specielle personlighed. De er venlige og tålmodige og er derfor ideelle at omgås for både børn og voksne. De findes i størrelser fra omkring 70 cm og helt op til 160170 cm og i mange forskellige farver. 49 Ridecentret Skallerup Klit Ridecenter Shetlandsponyer På Klithusegaarden finder du også et ridecenter med islandske heste og shetlandsponyer. Ridecentret har sommerrideskole og tilbyder året rundt forskellige guidede ture på islandske heste. For de mindste er der trækture på shetlandsponyer. Shetlandsponyen stammer fra Shetlandsøerne nordøst for Skotland. Øernes barske klima har gjort den til en hårdfør og stærk race, som både benyttes til ridning, kørsel og som lastdyr. En fuldvoksen Shetlandspony måler ikke over 107 cm ved rygkammen. Af natur er Shetlandsponyer intelligente og blide med et roligt temperament, men de kan til tider godt være rigtig frække og egenrådige. Shetlandsponyer og islandske heste må gå ude om vinteren 50 Om vinteren får Shetlandsponyer og islandske heste en tæt og tyk pels med dobbelt hårlag, så regnen preller af. Derfor er de to af de få racer i Danmark, som lovligt må, og helst vil, stå ude hele året rundt, da en varm stald faktisk kan være ubehagelig for hesten. Islandske heste Den islandske hest stammer fra de heste vikingerne tog med til Island, og der har ikke været importeret heste til Island siden. Så når en islandsk hest en gang har forladt Island, må den derfor aldrig komme tilbage. Isolationen har resulteret i en sund og næsten sygdomsfri race. Naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem særdeles hårdføre. Islandske heste er pålidelige, stærke og behagelige rideheste, der er utrolig sikre på benene, hvilket gør dem til gode rideheste for både børn og voksne. Den islandske hest kan, trods sin størrelse, bære ryttere, der vejer op til 95 kg. Foruden de tre gangarter hos alle heste, skridt, trav og gallop, har islandske heste yderligere to gangarter, nemlig tölt, hvor traven har 4 takter og pas, hvor hesten flytter for- og bagben på samme side samtidigt. En islandsk hest, der tölter, er derfor meget behagelig at sidde på selv for nybegyndere. Ja, på de bedste töltere kan man næsten stille en kop kaffe foran på sadlen uden den vælter. 51 Emil’s Snittehus 3 2) Træskæreren udskærer så med et meget skarpt huljern skeens fordybning - der kaldes ”laffet”. 3) Derefter saves skeen i facon efter blyantsstregerne. Lær at snitte en ske I Emil’s Snittehus, der ligger i nærheden af Klithusegaarden, møder du en rigtig træskærer, som hjælper dig med at snitte en flot ske. Først tegner han skeens omrids op på et brædt af tørt lindetræ. Han har valgt lindetræ fordi det er noget af det nemmeste træ at snitte i. Derpå kan du se ham save skeen ud på en elektrisk sav. 1) På siden af den udsavede rå ske tegnes formen af den færdige ske ind. 52 1 4 5 2 4) Nu skal du til at snitte kniven i facon, men først skal du have en fingerbeskytter på tommelfingeren, for træskærerknive er meget skarpe. Først skæres skeens bagside i facon - og du lærer, hvordan man altid skal huske at skære ”ned ad bakke” - altså imod træets årer. 5) Når skeens form er færdig, skal skeen slibes glat med sandpapir. Til sidst smører du skeen med lanolin-olie, så den bliver som skeen på fotoet øverst. 53 Badning Det Blå Flag Lægevagten Det Blå Flag er en international kvalitetsbetegnelse og gives til strande, der opfylder en række standarder som vandkvalitet, sikkerhed, miljøindsats og andre faciliteter. Skallerup Klit Strand har Det Blå Flag. Ring 70 15 03 00. Strandnumre 54 Baderåd Høj- og lavvande Stranden og havet er sommerens bedste legeplads. Her er nogle råd, der gør det trygt at bade. • Lær at svømme, selv i vanddybder på under en meter, kan strømmen være stærk. • Bad aldrig alene. • Bad kun, hvor det er tilladt. • Gå kun ud til vandet når dig til navlen. • Svøm langs kysten - ikke udad. • Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok. • Pas på huller og stærk strøm. • Vend ikke ryggen til havet, bølgerne kan vælte dig omkuld. • Fanges du af udadgående strøm, så svøm på tværs af strømmen til du er fri. Svøm aldrig mod strømmen. • Gå op, når du begynder at fryse. • Gå kun i vandet, hvis du er frisk. Vandstanden styres af månens tiltrækningskraft og kaldes tidevand. Tidevandet består af strømme, der enten løber ind mod kysten - ved højvande, eller væk fra kysten - ved lavvande. De grønne skilte med strandnumre står for hver 500 m. I nødstilfælde, skal numret oplyses til 112, så redningsmandskabet kan finde det rigtige sted. Revler Bølgerne sætter sand og sten på havbunden i bevægelse og danner revler - de lavvandede bælter langs kysten. Lige før og efter revlerne kan vandet være meget dybt, og husk at revler ofte har hestehuller. Fralandsvind kan føre dig til havs. Vær især opmærksom, når du bruger badedyr eller luftmadras, der nemt følger med strømmen. Ved ulykker - ring 112 Er du vidne til en ulykke eller en nødsituation, skal du omgående • ringe til 112 og oplyse det strandnummer som står ved nedgangen til stranden. Skallerup Klit Strand har strandnummer E 221. • forsøge at få den forulykkede op af vandet. • sørge for, at du ikke selv kommer i fare og råbe efter hjælp. Fakta om hestehuller Når en bølge suges ud efter at have ramt stranden, kan en stor del af bølgens vandmængde løbe ud gennem en undervandskanal – et hestehul. I kanalen opstår en kraftig strøm, som man nemt bliver suget ud med. Du kan se hvor der er hestehuller, ved at se på brændingen. Har brændingen et område uden hvidt skum, kan det tyde på, at der er et hestehul. Er uheldet ude, forsøg så aldrig at svømme mod strømmen, men hold dig frem for alt oven vande og bevar roen. Svøm på tværs af strømmen - langs kysten - og svøm ind igen, når strømmen aftager. Understrøm Selv om det er vindstille og havet er blankt som et spejl, kan der være meget kraftig understrøm især omkring stenhøfter og revler. Understrømmen laver huller og suger sand og sten med ud i havet. 55 Lysets land Regnbuen Regnbuen opstår når sollyset slipper gennem skyerne og lyser gennem regnen. Regndråberne bryder solens hvide lys op i alle spektrets farver - violet på buens inderside og rød på ydersiden, med nuancer af blå, grøn gul og orange derimellem. Det specielle lys Selv om der er flere solskinstimer her oppe på toppen af Danmark, er det ikke derfor det også kaldes ’lysets land’. Det specielle lys, der er over den nordligste del af Vendsyssel, skyldes havet og sandet. Både hav og strandsand reflekterer lyset, i stedet for at suge det til sig. Så det er sand og hav, der er skyld i det bløde klare lys, som får alle farver til at se flottere ud. Lav et solur Sæt en lang pind i jorden og tegn en cirkel rundt om den. Læg en sten hvor skyggen er kl. 12 (sommertid kl. 13), så har I fundet nord og kan dele cirklen i 4 lige store dele nord-syd og øst-vest. Vest er der, hvor skyggen falder kl. 6 (sommertid kl. 7). 56 Hvorfor er himlen og solen rød ved solnedgang? Om dagen er himlen blå, fordi luftens molekyler spreder solens hvide lys, så det bliver blåt og violet. Men vores øjne ser ikke de violette farver. Når solen er nær horisonten, skal den lyse gennem meget mere af atmosfæren. Lyset bliver bøjet og luftmolekylerne spreder nu det blå lys så meget, at farven ikke kan ses. Derfor er solen og himlen rød ved solnedgang. Solnedgangen og gamle vejr-varsler ”Går solen ned i en sæk, står den op i en bæk”. ”Går solen ned fin og rød, er der godt vejr i vente”. ”Tæt tåge eller skyer ved solnedgang varsler regn”. ”En gulrød eller flammerød solnedgang varsler storm”. ”Gullig-grå eller solnedgang bag skyer betyder regn i morgen”. 57 Vinden og skyerne Vinden kan ses i naturen Vinden kan svinge meget fra dag til dag og har indflydelse på, hvordan vejret udvikler sig. Kraftig vind kan få en sommerdag til at føles koldere, end temperaturen i virkeligheden er. I svag vind og vindstille er tåge og havgus tyk og hænger lavt. Når der er jævn vind fortyndes tågen, og ved stærk vind tvinges tågen op og væk fra kysten. Vindens hastighed måles i meter pr. sekund. - Svag vind - små blade bevæger sig, 1,6-3,3 m/s. - Jævn vind - støv og tørt græs løftes fra jorden, 5,5-7,9 m/s. - Frisk vind - marehalm bøjer sig og tørt sand flyver langs stranden, 8,0-10,5 m/s. - Hård vind - store grene bevæger sig, 10,8-13,8 m/s. - Hård kuling - kviste og grene knækker, 17,2-20,7 m/s. 58 Kystens træer bliver formet af vinden. Ved Vestkysten kan vejret skifte i løbet af nogle timer, selv om der som regel er mere sol her end inde i landet. Ved at kende lidt til skytyper, kan I forudsige vejret, og være forberedt på et eventuelt vejrskifte. Lagskyer. Gråt skylag, hvor solen kun anes. Udvikler sig ofte til regnbyger. Makrelskyer. Er tegn på at man kan forvente nedbør i løbet af nogle dage. Klodeskyer. Kaldes også cumulusskyer. Kan bl.a. kendes på deres flade bund. Tyder på godt vejr. Fjerskyer. Lange skystriber, der ofte ses i bånd. Opadbøjede spidser tyder på tiltagende blæst. Dragevejr Når vinden nærmer sig 7 m/s er det dragevejr. Et par tynde bambuspinde, et stort stykke stærkt papir, lim, papir til at folde haler af og en masse tynd dragesnor - og I er flyvende! Har I ingen erfaring med at bygge drager, er der hjælp at hente i Skallerup Klits aktivitetsværksted. 59 Månen og stjernerne Stjernehimlen - når du ser mod syd SKORPIONEN SPICA OPHIOCHUS JOMFRUEN RAVNEN SLANGE ØRNEN ARCTURUS ALTAIR BOOTES LYREN HERCULES VEGA En klar stjernehimmel er altid et flot syn, især hvis man opholder sig i egne, hvor lys fra veje og bygninger ikke generer lyset fra stjernerne. Stjernebilleder er formationer af stjerner. Karlsvognen er det mest kendte, og er også en del af stjernebilledet Store Bjørn. Lille Bjørn er et andet velkendt stjernebillede, der ligger tæt ved Store Bjørn på den nordlige nattehimmel. På himlen kan man se, at stjernebillederne flytter sig i løbet af en nat. Det ser ud som om stjernene drejer sig omkring Nordstjernen, Ka rls vo gn en SLANGE Stjernene som er den eneste stjerne, der ikke flytter sig. I virkeligheden er det jordens drejning om sig selv, du kan se på stjernebillederne. VÆGTEN Der går 30 dage fra nymåne - der er den smalle strimmel af den tiltagende måne - over fuldmåne til den sidste smalle strimmel af den aftagende måne ses. ANTARES Månens faser 60 aftagende fuldmåne SKYTTEN Tiltagende Nordstjernen DRAGEN KARLSVOGNEN SVANEN LILLE BJØRN Find Nordstjernen Nordstjernen findes ved at trække en linie gennem de 2 stjerner i Karlsvognens ende og forlænge afstanden 5 gange. Nordstjernen er også endepunkt i stjernebilledet Lille Bjørn. Når du ved hvor Nordstjernen er, kan du altid finde nord om natten. Det er nemlig i samme retning, som du ser stjernen. DENEB STORE BJØRN LØVEN NORDSTJERNEN CEPHEUS CASSIOPEIA REGULUS LOSSEN KUSKEN KREBSEN TVILLINGERNE CASTOR POLLUX ANDROMEDA PEGASUS CAPELLA PERSEUS Stjernehimlen - når du ser mod nord 61 Bål og mad Bålsteder på Klithusegaarden! Ved Klithusegaarden er der bålsteder og brænde til frit brug. Her kan I lave snobrød og bage pandekager. Laver I bål på stranden, så sluk bålet med vand før I går, og husk også at fjerne det forkullede træ! På grund af brandfare må der ikke laves bål i klitterne, på området ved feriehusene eller i skoven. Pyramidebål Popcorn på bål Bål til mad Når I laver mad på bål skal gryder og pander stå stabilt, som på en jæger-ild, og der skal være en god jævn varme over hele bålet. Lav bålet i læ og undgå store flammer, som ikke giver samme varme som gløder. Start pyramidebålet med tørt græs eller snittede spåner. Over dette laves en pyramide af tynde pinde og større grene. Store brændestykker skal først på, når bålet er godt i gang. Efter en halv time har I et glødebål, der er perfekt til madlavning. Jæger-ild. Du kan også bruge 3 store sten til at stille gryden på. 62 Det er sjovt at lave popcorn over bål. Du skal bruge 2 trådsigter - 1 kæp - lidt ståltråd - poporn og salt. Hæld popcorn i den ene sigte, og placér den anden sigte ovenpå, så de danner en kugle. Bind sigterne sammen, og fast yderst på kæppen, med ståltråd. Hold popcorn-maskinen over gløderne, til sierne er fyldt med hvide popcorn (eller sorte, hvis der har været flammer). Tilsæt salt når popcornene er poppede. Pandekager på bål Det er altid ”pandekage-tid” på Klithusegaarden. Her kan I låne langskaftede pandekage-pander og købe færdiglavet pandekagedej i Madam Blå’s køkken. Pandekagedej 250 g mel - 1/2 teske salt - 1 spiseske sukker - 4-5 dl mælk - 4 æg og 3 spiseskeer madolie. Pisk ingredienserne sammen og hæld dejen i en kande. Da der er olie i dejen, er det kun til den første pandekage, der skal lidt olie på panden. Snobrød og pølser Lav et godt glødebål, der giver jævn varme - uden flammer! Pølsen sættes på en frisk tynd gren, som er snittet spids og gennemvarmet i bålet, så saften er væk. Hold pølsen over gløderne til den er ristet på begge sider. I stedet for pølser kan I bruge kogte kyllingestykker. Snobrødsdejen snoes omkring en tør, afbarket pind, og holdes over gløderne indtil brødet kan tages af pinden, uden dejen hænger ved. Snobrødsdej 500 g mel - 15 g gær - 1 knivspids salt - 1 teske olie - 3 dl vand. Skal I have snobrødsdejen med på tur, kan I blande ingredienserne, undtagen vand, i en plastikpose. Når dejen skal bruges, tilsættes vand, dejen æltes i posen og hæver lunt i en time. 63 Fisk i staniol Kartofler Nyfanget ørred eller makrel krydres med knuste sorte enebær eller timian og pakkes i staniol med en lille klat smør. Staniolpakken lægges ned i gløderne i 10-15 minutter. Pæne store kartofler skal have mellem 30 og 45 minutter i et tykt lag gløder for at blive møre. Vil I undgå den sorte skorpe, kan I pakke kartoflerne ind i staniol - gerne med lidt knuste sorte enebær eller fyrrenåle som krydderi. Kartoffel-æg Fisk over bålet Friskfanget fisk på bål er en lækkerbid. Næsten alle fisk - makrel, ørred/forel, sild og små torsk egner sig godt til bålet. Gnid fisken med salt og peber. Sæt den på en afbarket pind og hold den ind over gløderne. Fisken har fået nok, når rygfinnen med et let træk kan pilles op. Kom evt. citron på fisken. Dessert på bålet Her er nogle opskrifter på lidt sødt og varmt til hyggen ved bålet... Rødspætte på spyd Har I fået fat på en rødspætte, kan I stikke et tyndt spyd gennem den og hænge det op på to gaffelgrene. Pas på at rødspætten ikke kommer for tæt på flammer og gløder. 64 Bagte fyldte æbler Skær toppen af et æble, og grav kærnehuset op, uden at æblet går i stykker. Fyld hullet med smør og brun farin eller mandler og marcipan, og sæt toppen af æblet på igen. Æblet sættes ned på gløderne i cirka en halv time eller indtil det er blødt. Her er et helt enkelt bål-måltid, med æg og kartofler, som ogsp kan laves direkte på grilles gløder. Skær toppen af en stor kartoffel, udhul den og slå et æg ned i hullet - kom lidt salt på og sæt toppen på kartoflen igen med 3-4 små spidse pinde. Efter 30-45 min. i gløderne er æg og kartoffel klar til at spise. Kartoffelkødet fra udhulningen kan eventuelt ristes på en pande over bålet - eller koges med lidt mælk til kartoffelmos. Indbagte hyldeblomster Pluk 2-3 flotte skærme hyldeblomster til hver. Skyl dem og bind dem på en snobrødspind, evt. med tynd ståltråd. Dyp skærmen i pandekagedej og hold den ind over gløderne. Før dejen er bagt helt, dyppes hyldeblomstskærmen endnu en gang i dejen, og bages færdig over gløderne. 65 Hvad skal vi lege? Stenmester Dåseskjul Natur-huskeleg Noahs ark Find de flotteste sten eller flest i en bestemt farve på stranden. Legen Stenmester går ud på at lave de mest spændene figurer og opfindsomme mønstre med sten på stranden. Dette er en variation af den gamle gemmeleg og foregår udenfor - bag træer og buske. Stil en dåse eller en lignende genstand på jorden. Udpeg en ”finder”, som så skal stå ved dåsen, holde sig for øjnene og tælle til 100. Derefter råber finderen “Nu kommer jeg” og begynder at lede efter de andre deltagere (husk fra starten at blive enige om, inden for hvilket område legen skal foregå). Når finderen har set en deltager, løber han så hurtigt tilbage til dåsen og råber den fundnes navn, f.eks. “Anders er i dåsen”. Hvis Anders har opdaget, at han er blevet set, kan han befri sig selv ved at nå hen til dåsen før finderen og sparke til den. En af jer samler i al hemmelighed 10-15 forskellige ting ude i naturen. F.eks. marehalm, blåmusling, en vildrose, muslingeskaller, en sten, kornaks, grankogle, bregne, fyrrekogler, fugleer, gederams, lidt tang og andet. Den, der har samlet tingene, fortæller lidt om hver ting. Derpå dækkes tingene med et håndklæde, og alle skal nu tegne eller skrive navnene på tingene ned. Vinderen er den, der kan huske flest ting. En huskeleg, hvor deltagerne skal vælge dyr at tage med om bord i Noahs ark. Deltager 1 begynder f.eks.: “I min ark tager jeg to frøer”. Den næste fortsætter med at gentage og tilføje bagefter sine egne dyr: “I min ark tager jeg to frøer og to hunde”, og sådan fortsættes hele kredsen rundt. Glemmer man et dyrepar eller laver rod i rækkefølgen, er man ude. Vinderen udråbes til Noah! I kan også gøre legen både sværere og sjovere ved at tilføje dyrenes lyde efter dyrenes navne: “I min ark tager jeg to frøer, kvak, kvak, og to hunde, vov, vov.” Skovvæsner Det handler om at samle ting fra naturen og lave sjove figurer af dem. Når I har samlet tingene sammen, fordeler I dem på et bord, sammen med ståltråd og lim. Nu gælder det om at lave forskellige ting og figurer. Du kan f.eks. lave en vindmølle af kogler og pinde, eller en viking af kogler, muslingeskaller og grene. 66 Muslingejagt Muslingejagt går ud på, at deltagerne skal på jagt efter både den største og den mindste muslingeskal. Deltagerne starter hjemme i ferieboligen, og når en halv time er gået, mødes alle der igen for at finde vinderne. 67 Skal vi lege - inde? Skal vi hinke? Ved centerbygningen er der flere forskellige hinkeruder. På stranden finder du nemt din helt personlige hinkesten. 6 3 7 2 9 4 1 5 3 2 11 10 16 1 4 12 5 13 6 17 14 7 8 15 9 8 Sneglen At hinke ruder 68 I denne traditionelle hinkerude bruges en hinkesten, som man skubber med foden fra nummer til nummer. Det er ikke tilladt at træde på stregerne eller hvile undervejs. Vinderen er den der kommer længst - evt. den der får flest point ud af 3. Deltagerne hopper hele vejen ind til midten uden at røre streger og uden at stoppe op. Lykkes det må man vælge eet af felterne som sit eget. På dette felt må kun ejeren stoppe op og hvile. Til sidst er alle felter optaget, og vinderen er den sidste som kan komme helt ind til midten. Sanseleg En i denne leg må man kun bruge smagssansen, følesansen, høresansen eller lugtesansen. Man vælger først en sans f.eks. lugtesansen, og vælger én ud, som skal være den. Den, som er den, får bind for øjnene, og de andre går på jagt efter ting i naturen og feriehuset, som kan genkendes med lugtesansen - f.eks. tandpasta. Den, som er den, skal nu prøve at gætte på genstandene. Hvis genstanden ikke bliver gættet, får en anden nu bind for øjnene og en ny sans vælges. Ved smagssans kan man f.eks. lade den udvalgte smage på en gulerød, rå kartoffel, mel eller sukker. Til følesans kan vælges en strømpe, et lommetørklæde, et stykke pålæg eller et stearinlys. Man kan teste høresansen ved at hælde vand i et glas eller rive et stykke papir i stykker. Mimeleg eller Gæt grimasserne Deltagerne deles op to og to. Det første hold går ud af stuen og bestemmer en handling, f.eks. “Morfar køber en avis og læser i den”. Holdet kommer ind og mimer så historien for de andre, men helt uden lyd. Det hold, der først gætter rigtigt, vinder og får ét point. Man kan digte mange andre historier, som for eksempel “Pige går en tur og møder en elefant”! Den flaskehalsen peger på En leg, hvor du kan og skal få de andre til at gøre de mærkeligste ting: løbe omkring huset i regnvejret, slå en kolbøtte ude i sneen eller hente en varm kop kakao til dig. Du skal blot fortælle dit ønske, inden du drejer flasken rundt. Så pas på! Flaskehalsen kunne jo pege på dig selv! 69 Hver dag er en fest Hvad er skønnere end lune boller med nylavet syltetøj, friske jordbær eller frokostboller bagt med ost eller skinke? Du kan også vælge fyld som tomater, oregano og mozarella-ost, så har du en lækker pizzabolle. Eller tørrede tomater, eller oliven, peberfrugt og oregano - vælg det du bedst kan lide. Husk at vaske hænder før du begynder at bage - og tag gerne et viskestykke omkring maven som forklæde. Skallerup boller grunddej Til ca. 12 boller skal bruges 225 g hvedemel 35 g gær 1 teske bagepulver 1 teske salt 75 g smør 1 1/2 dl danskvand Opløs gæren i danskvand og tilsæt salt. Blandes herefter med bagepulver, mel og smør, og æltes sammen til en smidig dej. Osteboller - ca. 150 g revet cheddar-ost æltes i dejen. Skinkeboller - 100 g skinketern og en håndfuld finthakket purløg æltes i dejen. Dejen formes i boller, flutes eller rulles sammen og skæres som snegle. Bollerne sættes på bagepladen og hæver i 30 minutter. Herefter pensles med fløde eller smør og bagepladen placeres midt i ovnen. Bagetid: 10 minutter ved 225° i forvarmet ovn. 70 Kiksekage i seks trin Verdens sødeste og mest enkle kage, der ikke skal en tur i ovnen! 100 g chokolade 2 spiseske piskefløde 225 g almindelige kiks 55 g mandler En håndfuld rosiner Små stykker slik 115 g smør Pynt med jordbær, hindbær eller brombær. 1) Knæk kiksene i småstykker ned i en skål. 2) Smelt chokoladen og smørret sammen med fløden i en gryde under svag varme. 3) Kom resten af ingredienserne ned i skålen med de knækkede kiks og hæld chokoladesaucen over. Bland godt sammen. 4) Hæld blandingen ned i en kageform (ca. 20 cm i diameter) foret med alufolie. 5) Stil kagen i køleskab et par timer. 71 Pizza-ansigter Hjemmelavet saft i seks trin I stedet for én stor pizza, laver man 15-20 små pizza-ansigter. Det tager lidt længere tid at putte fyldet på, men til gengæld kan alle deltage og forme sine egne pizza-ansigter! Lav dejen efter denne opskrift eller brug opskriften på side 70. 1 kg hvedemel 1 pakke gær (hvis du bruger frisk gær, skal den opløses i vand) 2 spiseske sukker 1 spiseske salt 5 dl vand 3 spiseske olie Pizzaost eller tomatketchup Pizzafyld Du skal bruge 1,5 kg ribs, hindbær, jordbær eller andre bær. 450-550 g sukker vand 1) Hæld bærrene i en tilpas stor gryde og dæk dem til med vand. 2) Lad bærrene koge til de begynder at gå i stykker. Det er vigtigt, ikke at koge dem i længere tid. Flyt gryden til en kold kogeplade og vent til alle bær er møre. 3) Stil en sigte over en skål og hæld saften over i skålen. 4) Smag saften til med sukker, hæld den over i en ren gryde og giv den et hurtigt opkog - tag straks gryden af når det koger. 5) Når saften er afkølet, hældes den på en flaske og stilles i køleskabet. 6) Nyd saften fortyndet med vand. Du kan lave øjne af tomatskiver, pepperoni eller oliven - næse af champignoner, rejer eller ananas - mund af peberfrugt, baconskiver, skinkestrimler eller en halv løgring - og hår af hakket løg, oksekød, skinkestrimler eller tun. 1) Kom hvedemel, gær, sukker og salt i en skål og bland godt. 2) Hæld vand og olie ved og rør godt rundt, indtil dejen er smidig. 3) Lad dejen hæve 30 minutter under et viskestykke. 4) Rul dejen ud på bordet og lav de små pizzaer på 10-15 cm i diameter. 5) Når du har kommet revet ost eller smurt ketchup på, skal fyldet lægges som ansigter - og de er så klar til at blive bagt ved ca. 200° i 20 minutter. 72 73 Rubjerg Rubjerg gamle gamle kirke kirke G F Skallerup-geografi Rubjerg Rubjerg Knude Knude Klitgården Klitgården Mårup Mårup Kirke Kirke StrandfogedStrandfogedgård gård E A B C D E F G LØNSTRUP LØNSTRUP GRØNNE GRØNNE STRANDKLIT STRANDKLIT j akkeveej Møøllllee BBakkev M Nordsøstien Nordsøstien Bilvej Bilvej Vennebjerg Vennebjerg Mølle Mølle Målestoksforhold Målestoksforhold Harrerenden Harrerenden SKALLERUP SKALLERUP KLIT KLIT kk ææ e Be B olodld n n KK Vennebjerg Vennebjerg Kirke Kirke 00 500m 500m 11km km 1,5 1,5km km Lien - den fredede stenalderskrænt - se side 5. Prædikestolen - et fremspring på Lien - se side 5. Udsigten - punkt oppe på Lien med panorama-udsigt over havet. Indlandsklitterne - P-plads med informationsskilt. Mårup Kirke - de sidste murrester af kirken helt ude på skrænten. Rubjerg Knude - vandreklit ved det næsten tilsandede fyr. Strandfogedgård - fredet gård med udstilling om bl.a. sandflugt. Grøn Grønne neKlitv Klitvejej Skallerup Skallerup Kirke Kirke C SogneSogneskoven skoven B D KommuneKommuneskoven skoven NØRLEV NØRLEVSTRAND STRAND A KlithuseKlithusegaarden gaarden VV SKALLERUP SKALLERUP INDLANDSINDLANDSKLITTER KLITTER vveej j Vandplasken Vandplasken Klith ithusevej Kl usevej ej llevej Møllev re Mø Nørre Nør anndd SStrtra rlelevv NNøør Slettingen Slettingen rdd aaaar rsrgsg æ KKæ KÆRSGAARD KÆRSGAARDSTRAND STRAND ej j dvve annd StSrtra vvejej Nø rlevv Nørle Kort med vandre-, cykel- og løberuter fås i receptionen. 74 TORNBY TORNBYKLITPLANTAGE KLITPLANTAGE Ø Ø rå veve rå LiLi NNøør rlleev vvve ejj Liver LiverMølle Mølle NN SS HIRTSHALS HIRTSHALS TORNBY TORNBY HJØRRING HJØRRING VIDSTRUP VIDSTRUP Tornby Tornby Kirke Kirke 75 Der er endnu flere oplevelser i Skallerup Klit Se mulighederne i Velkomstbogen og aktivitetsoversigten, som I får udleveret ved ankomsten til Skallerup Klit. Skallerup Klit Feriecenter A/S • Nordre Klitvej 21 • DK-9800 Hjørring Tlf. +45 9924 8400 • www.skallerup.dk
© Copyright 2024