NeutraSed OU olieudskillere: Datablad

18
SkallerupBogen
naturogleg
www.skallerup.dk
Pas godt på naturen
Naturen er skrøbelig,
så vi skal passe godt på den!
hører ikke til i naturen.
• Affald
Dyrene kan skære sig på
•
•
glasskår og dåser - og dø af
at spise plast-affald.
Tag alt affald med hjem til
Molokken - Skallerup Klits
affaldsøgler. De æder alt.
Om foråret har både dyr og
fugle unger, så vær ekstra
opmærksom på, at du ikke
skræmmer dem.
Vis hensyn til andre. Undgå
• støj,
når du er ude i naturen.
må kun tændes bål på de
• Der
indrettede bålpladser.
Lad
med at brække
• greneværeaf træer
og buske.
skal være i snor overalt
• iHunde
Skallerup Klit, i skov og på
•
Her finder du det...
Skallerup-landskabet
4-7
Stranden og havet
8-15
Fugle ved Skallerup Klit 16-21
Dyr du kan møde
22-25
fredede arealer.
Fra 1. oktober til 31. marts
må hunden løbe på stranden
uden snor - hvis du har fuld
kontrol over den.
SkallerupBogen natur og leg
er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation
og trykt af Prinfo Aalborg på
miljø- og FSC-certificeret papir.
Bade-råd
Lyset, vinden
og stjernerne
Mad på bål
Hvad skal vi lege?
Hver dag er en fest
Skallerup-geografi
Sommerfugle,
krybdyr og insekter
Naturens spisekammer
Blomster og træer
Klithusegaarden
Emil’s Snittehus
26-31
32-35
36-43
44-51
52-53
54-55
56-61
62-65
66-69
70-73
74-75
Fotos af bl.a.
Skallerup Klit, Asbjørn Kommunikation
VisitDenmark/Jens Bang, Michael
Damsgaard, Lars Østergaard Jensen,
Niclas Jessen, Nicolai Perjesi og
John Sommer.
4
Skallerup-landskabet
Lien er den 15-20 m høje kystskrænt fra stenalderen
På stenalderens havbund
Skudehandel
Kystskrænten
I starten af stenalderen - for over
15.000 år siden - lå hele området,
hvor Skallerup Klit nu ligger, under vandet.
Midt i stenalderen hævede
landet sig 4-5 meter. Så den
gamle kystskrænt, der nu kaldes
’Lien’, kom til at ligge langt fra
havet, og
havbunden blev
til en sumpet
strandeng,
som nu er tørret
ud, så man kan
bo på det flade
forland.
I gamle dage var der ingen havne på Vestkysten og handelsskibene fra Norge, England og
Tyskland lå ude på havet, mens
varerne blev fragtet ind og ud
med små skuder,
der kunne trækkes
op på stranden.
Da landet havde hævet sig 4-5
meter i midten af stenalderen,
skabte havet snart en ny kystskrænt. Det er neden for den
stranden nu ligger.
Denne del af Lien,der ligger skråt
over for indkørslen til Skallerup klit,
kaldes Prædikestolen
Lien
Den gamle havskrænt voksede
til. Og man ved, at den stikkende
havtorn med de gule bær, var
den første busk på skrænterne.
INDLANDSKLITTER
LIEN
(gammel kystskrænt)
Vandplasken
KYSTSKRÆNT
FLADT
FORLAND
STRAND
5
SAND
HAV
Nord for Skallerup, ved Kærsgård
Strand, ligger Vandplasken, som
er en fredet fugtig strandeng
med mange sjældne planter som
f.eks. orkideen Gøgeurt.
Plettet Gøgeurt
- og alle andre orkideer er fredede
og må ikke plukkes
6
Kysten og klitterne
Der er kun murrester af
Mårup Kirke tilbage nu
7
Kampen mod havet
Skibsforlis og strandhugst
Bølgerne og strømmen æder
hvert år store stykker af kystens
skrænter - også selv om man
bygger stenhøfter.
Syd for Lønstrup kan man se
den forladte Mårup Kirke. Kun
ydermurene, klokkestablen og
nogle få gravsteder er bevaret.
Storm og stærk strøm var farligt
for sejlskibe på vej langs kysten.
Engang var der en fattig fisker
her på kysten, som var slem til at
gå på strandhugst, selv om det
var forbudt, og strandet gods
tilhørte kongen.
En stormfuld nat, hvor han var
på vej til stranden for at bjærge
strandingsgods, listede hans
nabo efter ham. I vandkanten lå
en druknet sømand og fiskeren
blev fristet af sømandens flotte
støvler. Han tog dem af den døde mand og trak dem på.
Man troede dengang, at folk,
der var druknet, var spøgelser indtil de blev begravet i indviet jord.
Glad for støvlerne begav han
sig på vej hjem. Naboen, som lå
skjult i klitten, råbte med klagende stemme til ham: ”Du har taget
mine støvler!”
Fiskeren blev så bange, at han
hoppede ud af støvlerne, og
aldrig siden gik på strandhugst.
Rubjerg Fyr blev slukket i 1968, da
sandet på Rubjerg Knude skabte en
høj klit mellem fyret og havet
Sandflugten begravede
flere landsbyer
Sandhjælme og marehalm
standser sandflugten
I 1500-tallet begyndte man at
drive rov på kystens skove. Der
skulle bruges træ til brændsel, til
husbyggeri - og til at bygge de
store sejlskibe. Resultatet blev
voldsomme sandstorme.
Ved Skallerup Kirke lå en landsby, som i 1500-tallet forsvandt
under indlandsklitternes sand.
De to klitplanter er vigtige i kampen mod sandflugten. Planterne
kan vokse i det tørre sand og de
skaber læ, så flyvesandet lægger
sig bag dem og bliver til klitter.
Marehalm - strået ved havet har blågrønne flade blade, mens
sandhjælmens grønne blade
ruller sig sammen som rør.
Sandhjælme
Marehalm
8
Stranden og havet
8
Krabbe-fangst
Krabber
Det bedste sted at fange krabber
er ved stenhøfterne.
Brug et net eller en snøre med
madding i en tøjklemme. Som
madding kan du bruge en kødrest fra aftensmaden eller lidt
pålæg. Bind en sten på klemmen,
hvis den ikke vil synke.
Husk at slippe krabberne ud i
vandet igen.
Strandkrabbens skjold bliver op
til 7 cm bredt, sandkrabbens bliver op til 10 cm, mens taskekrabben bliver endnu større.
Krabber spiser alt, lige fra smådyr og søstjerner til planterester.
Krabberne kan godt lide at skjule
sig ved store sten - for ikke selv
at blive spist af større fisk, som
f.eks. torsk.
Oplevelser på stranden
Rav - havets guld
På stranden er der altid skyllet
noget spændende i land - og i
vandkanten er der et mylder af
småfisk, krabber og andre dyr.
Tag en spand eller et syltetøjsglas med og lav et lille akvarium
hvor I kan studere fangsten
- brug et net til indsamlingen og
husk at sætte fangsten ud i havet
igen.
På de næste sider kan du se
lidt af alt det spændende, som
kan findes på stranden ved
Skallerup.
I kan være heldige at finde ravklumper på stranden. Klumperne
er gulrøde eller brune med en
ujævn overflade. De kan ligne
sten. Men de er lettere end sten
og blødere.
Slå forsigtigt dit fund mod fortænderne, så kan du nemt mærke forskellen på rav og sten. Eller
skrab i overfladen med en kniv.
Hvis du finder rav, kan du få
hjælp til at slibe klumpen til et
flot smykke i Skallerup Klits
aktivitetsværksted.
9
I strandkanten
1
2
Masser af tomme muslingeog snegleskaller...
Bølgerne og tidevandet efterlader hele tiden spændende ting
på stranden. Blandt andet
tomme skaller fra muslinger og
snegle. Indholdet er som regel
spist af fuglene. Men prøv at
grave lidt i vandkanten.
1
2
Hjertemusling
Den kalkhvide musling med lyse
farvestriber er populær føde for
vadefugle.
Blåmusling
Tyndskallet trugmusling
Den tynde fine skal, du ser herover, skinner af perlemor både
ud- og indvendig. Trugmuslingen lever nedgravet i sandbunden, men skallerne skyller ofte
op på stranden.
Blåmusling
Sort sand
10
Det grå-sorte sand der af og til
ses på stranden ved Skallerup er
ikke olieforurening, men det
yderst sjældne tungsand.
Sandet indeholder mineraler
som bl.a. magnetit og titanjern.
Det er magnetisk, så tag lidt
med op i feriehuset og lad det
tørre. Hæld et tyndt lag tungsand på et stykker papir - træk
en magnet rundt på undersiden
af papiret og se hvad der sker!
Hjertemuslinger lever
på lavt vand. De graver
sig ned i sandet og
stikker kun ånderøret op.
Lidt dybere i sandet kan
du finde astartmusling
og sandmusling, der
har længere ånderør,
som de også suger
plankton og anden
føde ind gennem.
Lever i kolonier på sten ved kysten og hæfter sig til underlaget
med byssustråde. Lever af alger
og bliver op til 8-10 cm lange.
Astartmusling
Bliver 2-5 cm bred og har en tyk,
hård og sammentrykt skal, som
er svær at knuse for rovfisk.
Almindelig
knivmusling
Kammusling
Bliver 9 cm i bredden og har et
varieret farvespil fra rød, grågul
og violet til mørkebrun.
Den knivformet
buede skal kan
blive 10-15 cm
lang. Skallen er
grøn-brun med
gulbrune striber.
11
Strandsten
Når du samler sten på stranden, vil du hurtigt opdage at flere af stenene ligner hinanden. Der er
aldrig to, der er ens. Her er navne på nogle typiske
sten fra stranden ved Skallerup Klit.
1
Granit
2
Åregnejst
3
Kvarts
4
Kinnediabas
5
Hvid kvarsit
6
Båndgnejs
7
Sandsten
8
Gnejs
9
Diabas
10
Rombeporfyr
11
Kvarsit
12
Feldspat
13
Granit
med feldspat
12
11
5
2
12
1
8
3
12
1
12
9
6
4
1
I Skallerup Klits
aktivitetsværksted kan
du lave smykker af
strandsten.
Når stenene slibes, bliver
især feldspat og de næsten
gennemsigtige kvarsit
utroligt flotte.
13
10
7
13
Tang, gopler og fisk
Vil du vide mere om fisk?
På Nordsøen Oceanarium i Hirtshals kan I opleve alle Nordsøens
fisk, komme helt tæt på sæler og
tage på ekspedition til 7 forskellige destinationer i Nordsøen.
Blæretang
Blæretang og fingertang
Brandmand
Fisk fra kysten
Blæretang er den mest almindelige tangart ved Vestkysten. De
runde luftblærer holder tangen
lodret i vandet. Roden er en hæfteskive, som sidder fast på en
sten eller musling.
Fingertang har en rigtig rod og
bladet er delt i flere lange fingre.
Røde brandmænd kan blive op
til 35 cm, og blå brandmænd 1520 cm. Begge har lange nældetråde, som ved berøring giver en
stærk, men ufarlig svie.
Skrab brandmandens nåle af
med en kniv eller et barberblad
og smør smertestillende salve på.
Fiskeri fra kysten og stenhøfterne
er spændende. I foråret kan du
være heldig at fange havørred.
I skumringen kommer fiskene
nær kysten og afhængig af årstiden kan du fange makrel, sild,
rødspætter og torsk.
Rødspætte
Torsk
Lystfisketegn
Havørred
Alle over 18 år skal have et statsligt lystfisketegn for at fiske fra
kysten. Det købes og printes ud
på www.fisketegn.dk - har du
ikke adgang til internet, er receptionen klar med hjælp.
Fingertang
Søstjerne
Søstjernen har fem arme og en
rød-blålig eller violet overside og
lys underside. Mister søstjernen
en arm, vokser en ny ud igen.
14
Havfisketure
Vandmand
Bliver ca. 25 cm
i diameter. Den
kaldes også for
øregople og
består hovedsageligt af vand.
Brænder ikke
mennesker.
Sild
Makrel
Fra Hirtshals kan I tage på havfisketur med fiskekutter.
Spørg i receptionen.
I kan leje udstyr, hvis I ikke har
fiskegrej til havbrug. Husk varmt
og vandtæt tøj, da vejret til søs
kan være lidt barskt. Tag madpakke og termokande med.
15
Foto: Jens Jørgen Andersen
Fugle ved Skallerup Klit
Ung sølvmåge
Havterne
Strandskade
Sølvmåge
Havterne
Strandskaden roder med det lange røde næb i sandet ved vandkanten for at finde orm og skaldyr. På en god dag kan en strandskade spise op til 200 små muslinger. Med sin sorte og hvide
erdragt, det lange røde næb og
røde ben kan strandskaden ikke
forveksles med andre fugle.
De optræder ofte i flok og kan
være temmelig højrøstede.
Kendes nemt på den sølvgrå
farve på vingens overside og den
røde plet yderst på det gule næb.
Sølvmågens vingefang er mellem 135 og 155 cm.
Havterner har en flot fisketeknik.
Den flyver langs kysten, bremser
op og dykker lodret ned i vandet.
Den forsvinder under havoverfladen og kommer op med en fisk i
det spidse næb - og flyver videre.
Vingefanget er 75-85 cm.
Foto: Helge Sørensen
Om vinteren har hættemågen
ingen hætte, kun en mørk plet
på kinden. Ved kysten hvirvler
den småfisk og gopler op fra
vandet med fødderne. Den spiser
også insekter og regnorme, som
den finder på marker.
Hættemågen er ca. 35 cm lang
og har et vingefang på 100 cm.
Foto: Tor A. Olsen
Hættemåge
Svartbag
Foto: Claus Halkjær Nielsen
Hættemåge
Foto: Torben Byfoged
Strandskade
Strandskaden bliver
40-45 cm lang
16
Foto: Lars Gabrielsen
Svartbag
Svartbag er den største danske
måge. Længden er ca. 70 cm og
vingefanget er over 150 cm.
Foruden fisk og gopler kan
svartbagen også finde på at spise
æg og fugleunger.
Stor præstekrave
Den lille og ret lavbenede vadefugl bliver 18-20 cm lang. Løber i
korte ryk, standser og leder efter
orm, snegle og børsteorm.
17
Stær
Tårnfalk
Spurvehøg
Spurvehøgen er nem at kende
på den stribede underside. Vingefanget er 55-70 cm.
Den yngler i plantager med
nåletræer og lever af småfugle,
som den overrasker i et lynhurtigt angreb.
Spurvehøg
Foto: Leif S. Pedersen
Tornirisk
Stær
Tornirisk
Stæren er en kompakt, stor
spurvefugl, der bliver ca. 21 cm.
Om vinteren har erdragten
store hvide pletter, mens sommerdragten har flotte røde og
grønne metalskinnende er på
brystet. Sommer og efterår ses
stære ofte i store flokke.
Stære er fantastiske til at efterligne andre fugles stemmer. Finder du en stær, kan du prøve at
fløjte en kort melodistump til den
og høre, om den er med på legen.
Hannen har rosa kalot og rosenrødt bryst, og hunnen har brunstribet overside. Den lille livlige
fugl bliver ca. 13 cm og ses ofte i
det åbne land og på indlandsskrænterne.
Foto: Morten Scheller Jensen
Foto: Helge Sørensen
18
Musvågen er en af de mest sete
rovfugle over Skallerup.
Ofte svæver den på de varme
luftstrømme - termikken - som
opstår, når solen opvarmer sandet, især ved skrænter.
Eller du kan se den hænge næsten stille i luften tættere ved jorden, når den ’muser’ - er på jagt
efter mus, krybdyr og padder.
Du ser også tit musvåger sidde
på hegnspæle langs veje. Her
venter den tålmodigt på, at byttet skal krydse den åbne vej.
Vingefanget på en voksen
musvåge er op til 125 cm.
Foto: Thomas Kehlet
Musvåge
Tårnfalk
Foto: Steen E. Jensen
Tårnfalken har spidse vinger og
lang smal hale. Undersiden er lys
med brune pletter.
Vingefanget er 70-80 cm.
Foto: Steen E. Jensen
Musvåge
Rødrygget tornskade
Rødrygget tornskade
Vil I se flere og større rovfugle,
som f.eks. havørn, kongeørn og
vandrefalk, kan I tage på udflugt
til Ørnereservatet i Tuen.
Rødrygget tornskade er en smuk
lille fugl på kun 17 cm.
Hannen lokker hunner til sig
med en hæs snerren ”tjæk”, mens
sangen er kvidrende. Sidder ofte
på toppen af tjørn og buske, på
udkig efter insekter.
19
Foto: Claus Halkjær Nielsen
Foto: Anne Navntoft
Skovpiber
Landsvale
Gulspurv
Skovpiber
Den grålige og brunstribede
sanglærke ser ikke ud af ret
meget, men den 18-19 cm lange
fugl er en fremragende sanger.
Den trillende sang fortsætter i
flere minutter med høje toner,
mens lærken hænger stille i luften med svirrende vinger.
Hele sommeren kan du se landsvaler flyve i lav højde over stranden og markerne ved Klithusegaarden på jagt efter insekter.
Hannen er let at kende på det
gule hoved og underside.
Gulspurven bliver ca. 16 cm lang.
Det korte brede næb viser, at
den især lever af frø.
Du kan se den i kanten af skoven og på åbne arealer.
En 15 cm lang , slank og elegant
fugl, der ofte træffes på åbne
arealer med spredte træer.
Søger føde på jorden, hvor den
tager insekter.
Foto: Mehmet Goren
Misteldrossel
Agerhøne
Fasan
Hannen, der har en farvestrålende erdragt, forsvarer i yngletiden sit territorium med hæs
galen og basken med vingerne.
Kan blive op til 90 cm lang og
er bestemt ikke en god flyver.
Foto: Thomas Bernhardsson
Fasankok
Foto: Morten Schelller Jensen
Den 27 cm lange drossel lægger,
Tornsanger
ligesom solsorten, hovedet på
Tornsanger
skrå, når den leder efter regnorm
Let at kende på det grålige hoved på græsmarker.
med nakkekam, hvid strube og
Det er ikke for at lytte sig frem
rødbrune vinger.
til byttet, men for at se efter det.
Tornsangeren er 14 cm lang og Drosler og solsorte kan nemlig
sangen er et kort kvidrende ”vil I ikke se lige frem med begge øjne
se, vil I bare se”.
på en gang.
Foto: Helge Sørensen
Sanglærke
Misteldrossel
20
Gulspurv
Landsvale
Foto: Henrik Bengtsson
Foto: Hans Staunstrup
Sanglærke
Agerhøne
En lille og buttet hønsefugl på
ca. 30 cm. Træffes kun på marker
og enge. Flyver lavt over jorden
med støjende vingeslag.
21
Dyr du kan møde
Ræv
Egern
Det røde egern overvintrer i runde reder oppe i træerne.
Egern er det eneste danske
pattedyr, som kan løbe ned af en
træstamme med hovedet forrest,
fordi det kan vende bagpoterne,
så kløerne kan holde fast i barken.
Egern spiser nødder samt frø fra
fyrre- og grankogler .
Når du vil tæt på dyrene
i naturen, skal du både
være tålmodig
og musestille.
21
Ræv
Hvis du hørte lige så godt som
en ræv, så ville du kunne høre en
svag hvisken på 100 m afstand!
Kroppen er ca. 70 cm lang og
halen 40 cm. De bor i huler i jorden og får 4-6 hvalpe om året.
Ræven jager om natten, og ses
tit mellem feriehusene, hvor den
leder efter affald.
Foto: Bert Wiklund
Rådyr
De små slanke hjortedyr følges
altid i flokke på mindst 3-4 dyr.
Råen får som regel 2 rålam i
maj-juni, og de bliver hos råen i
et års tid. Hos rådyr er det kun
bukken, hannen, der har gevir.
Rådyr græsser gerne på marker og kan pludseligt løbe over
vejene ved skovkanter - så det er
klogt at køre langsomt ved skov.
Råen kan gøre sin hvide ende spejlet - dobbelt så stor, når hun
flygter, så det er nemt for rålammene at følge hende.
22
Hare
Egern henter
meget af sin føde
i skovbunden
Grævling
Markmus
Hare
Haren er mest aktiv om natten,
men kan også ses om dagen. De
har ikke huler, men skjuler sig i
det lange græs. Harer får 3-4 kuld
killinger på 1-5 unger hvert år.
Haren løber nemt omkring 80
km/t - var du lige så hurtig, kunne du sprinte fra den ene ende af
fodboldbanen til den anden på
under 5 sekunder.
Den mest almindelige mus ved
Skallerup er markmusen, en lille
buttet mus med kort hale og
næsten skjulte ører. Den lever af
grønne plantedele.
Om vinteren søger den læ, og
man kan få uventet besøg i feriehuset.
Markmus
Grævling
Om natten og tidlig morgen kan
du se grævlingen lunte afsted
efter føde. Om dagen bliver den
nede i hulen. Den spiser især
snegle og regnorme, men også
plantedele. Grævlingen er 70-90
cm lang, og den grynter højlydt.
23
Hvem har været her?
Tag spor med hjem
Spor efter dyr
I skov og vildmark støder du helt
Det kan være dyrespor i jorden,
sikkert på spor efter dyr, uden at tabte fjer og afgnavede kogler
vide hvilket dyr det drejer sig om. man ser.
Spor efter
grævling
24
Når fjeren nederst har
tydelige tegn på at være
bidt af, er det ræven som
har været på jagt.
Er fuglen blevet fanget af
en rovfugl, er fjerene beskadiget længere oppe
ved afplukningen.
Spor efter
hare
Spor efter
rådyr
Spor efter
ræv
I kan tage spor af forskellige dyr
og fugle med hjem ved at lave en
afstøbning af gips.
Rens sporet for kviste og småblade. Sæt en ring af pap omkring sporet og hæld gips, rørt
op med vand til en tyktflydende
vælling, ned i ringen.
Efter en 1/2 times tid kan I forsigtigt tage afstøbningen op.
Hjemme kan I lave en ny afstøbning af jeres oprindelige afstøbning, så sporet kommer til at
fremstå som et rigtigt spor.
Smør vaseline eller flydende
sæbe på afstøbningen, så gipsen
ikke hænger i, og gentag processen. Bagefter kan I male den og
Grankoglen til venstre er gnavet af et
skrive dyrets navn, sporets finde- egern, mens de to kogler til højre er
gnavet af mus.
sted og dato på.
25
Sommerfugle
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Blåfugl
De fire ”påfugleøjne” gør den
nem at kende. Fra juli til oktober
ses den overalt i Danmark. Vingefanget er 55-70 mm.
Alle sommerfugle starter som
larver, der bliver til pupper, som
den færdige sommerfugl kommer ud af. Sommerfugle finder
vej ved hjælp af følehornene og
bruger benene til at smage med. Blåfugl
Der er her i landet 13 forskellige
arter blåfugle. Det er kun hannerne, der er blå. De er ret små,
med vingefang på 25-35 mm.
Almindelig blåfugl kan have
sorte kanter på vingerne.
Rødplettet blåfugl, der lever i
klitten, har mørke vinger med
orange pletter langs randen.
Admiral
Admiral
26
Lever af nektar fra blomster om
sommeren og om efteråret af
saft fra modne frugter. Larverne
lever på brændenælder.
Vingefanget er 55-70 mm.
Nældens
takvinge
Nældens takvinge
En af de mest almindelige sommerfugle i Danmark og ses ofte
ved kysten.
De voksne sommerfugle overvintrer, så de er på vingerne i det
tidlige forår. Vingefanget er 4555 mm.
Den lægger 50-150 æg på
brændenældeblade, hvor man
ofte kan se flokke af larverne, der
er sorte med gule længdestriber.
Citron
sommerfugl
Storplettet
perlemorsommerfugl
Storplettet
perlemorsommerfugl
Kan ofte ses i klitterne og i
indlandsklitterne, hvor den suger
nektar fra blomster som blåhat,
knopurt og tidsler.
Vingefanget er 35-45 mm.
Citron sommerfugl
Hannens vinger har en klar gul
farve, mens hunnerne har svagt
grønne vinger.
Med et vingefang på 50-60
mm er den en af de største sommerfugle i Danmark.
27
Krybdyr og insekter
Stålorm
Muligheden for at møde en hugorm eller en snog er meget lille.
Begge slanger har en god hørelse og er forsvundet, før I når
hen til dem.
Hugorme og snoge holder til
på heder og i klitter. De holder af
at ligge på en lun plet i solen.
Hugorm
Markfirben
Stålorm
Markfirben
Stålormen på billedet herover er
en rød-brun blank øgle, der ligner en slange, men den er helt
uskadelig for mennesker.
Stålormen lever på heder og i
skov og kan blive op til 50 cm
lang.
Markfirben måler fra snude til halespids op til 24 cm.
Det kan ofte ses i klitten og på
varme skrænter. Når den er i fare,
kan den ’tabe’ halen, men der
vokser en ny og kortere hale ud.
Hugorm med zig-zag stribe på ryggen
Spidssnudet frø
I kan kende hugormen på ryggens zig-zag stribe. Farven varierer fra lys brun til næsten sort.
Et hugormebid er ikke farligt,
hvis det ikke direkte har ramt en
blodåre.
Bliver man bidt, skal man holde
sig i ro. Ikke løbe, men bevæge
sig langsomt. For en sikkerheds
skyld skal man hurtigst muligt
søge læge eller skadestue.
28
I en stor myretue kan der nemt
bo op til 1/2 million myrer. Oftest
er det arbejder-myrerne du ser.
Følg en af vejene fra tuen og
se hvor myrerne henter føde til
boet. En myre kan løfte ting, der
vejer 40 gange dens egen vægt.
Tager du en myre op i hånden,
vil den prøve at bide dig og
sprøjte myresyre på dig. Det er
helt uskadeligt, men vil dræbe
små insekter.
Spidssnudet frø
Snog
Snogen er let at kende på de to
lyse - hvide eller gule - nakkepletter. En snog har ingen hugtænder og er helt ufarlig.
Røde
skovmyrer
Snog med de
karakteristiske
gule nakkepletter.
Man kan finde den en brunlige
mellemstore frø med sorte aftegninger overalt på marker, strandenge og moser fra starten af
marts til sidst i oktober.
Skovmyrer
29
Skovflåt
Svirrefluen stikker ikke
Månepletlarver
Lådne larver
er ikke kæledyr!
Bier
I skov, på hede og i klit kan I møFlere sommerfugle og insekter
de forskellige biarter. Jordbier er
starter tilværelsen som larver.
ikke aggressive og humlebier er
En del af disse larver er nemme slet ikke noget problem.
at få øje på i naturen. Men de er
beskyttet mod fjender.
Mange har som larverne af
Måneplet tydelige sort/gule
advarselsfarver og et kraftigt og
Humlebi
Gedehams eller
ofte giftigt hårlag.
hveps
Hvis du rører ved larverne med
fingrene, risikerer du at få et ube- Bi- og hvepsestik
hageligt kløende udslæt.
Bliver I stukket af en bi, er det
Så nok se, men ikke røre.
vigtigt først at fjerne brodden og
derpå lægge et koldt omslag på
stikket. Hvepsestik behandles på
samme måde, dog er der ingen
brod, der skal fjernes.
30
Myg
Effektiv hjælp
Færdes I ved moser og andre
fugtige steder, får I nemt selskab
af myg. På tørre, lyse og blæsende
steder vil I sjældent møde myg.
Husk alligevel myggestift og
myggebalsam. Apoteket rådgiver
gerne, hvis personer med allergi
med på tur i naturen.
Med Insekt Gift Fjerneren - en effektiv lille sugepumpe - undgås
hævelser og ubehag, hvis man
bliver stukket af bi, hveps eller
bremse. Sæt pumpen på stikket
og træk tværpinden op. Er der en
brod i stikket, kan den nu skrabes
væk. Kan købes på apoteket.
Der er god grund til at tage den
lille skovflåt alvorlig. Selve biddet
er ikke farligt, men flåtens bid
kan overføre bakterien borrelia,
som kan give udslæt og betændelse i leddene.
Der er størst risiko for at få flåten på sig i højt græs og skov.
Skovflåten er helt sort og kun
2-3 mm lang, når den lever på
planter og græs. Får I den på jer,
bider den sig fast på huden for at
suge blod. Den svulmer op og får
en grårød bagkrop.
Efter en dag i naturen er det
derfor klogt at undersøge hinanden for flåter.
Når du opdager en skovflåt på
huden, skal den fjernes. Den sidder ofte, hvor huden er tynd,
som på halsen, bag på knæene, i
hårgrænsen og i lysken.
Drej, tryk eller masser aldrig en
flåt for at fjerne den.
Flåten skal fjernes forsigtigt
med en pincet. Tag fat om flåtens
hoved og drej pincetten forsigtigt rundt til den slipper. Smør
noget desinficerende på biddet.
Hvis der kommer rødt udslæt
eller hævelse, skal I søge læge for
at få penicillin.
Druehyld
Spis aldrig druehyld!
I skovkanter og på Lien vokser
der flere steder druehyld.
Busken er op til 2 meter høj og
ligner almindelig hyld, men dens
bær er røde og større end de blåsorte hyldebær - og de er giftige!
Bjørneklo
Rør ikke ved bjørneklo!
Den store skærmplante, bjørneklo, vokser enkelte steder på Lien
og i krat. Bjørneklo ligner andre
skærmplanter, som f.eks. strandkvan, men den er større - op til 23 meter høj. Saften fra blade og
stængler er giftig og giver udslæt
og sår, der ligner brandsår.
31
Naturens spisekammer
Revling
Tyttebær
Revling
Tyttebær
Revling kaldes i Jylland sortebær.
De små sorte bær på den lave
busk vokser især på lien og indlandsklitterne, hvor man kan se
store områder dækket af revling.
De er modne i juli-august.
Sortebær er gode til at slukke
tørsten med. Bærret er lidt bittert
og kan bruges til kompot.
Rør en håndfuld revlinger sammen med sukker og lidt citronsaft. Lad kompot’en stå køligt en
times tid, inden den serveres til
grillmad.
Tyttebær vokser på lysninger i
skoven og på heder. De blanke
røde bær kan plukkes i augustseptember og til frosten sætter
ind.
Tyttebær er gode til råsyltning,
da de indeholder konserveringsmiddel. Tyttebær er også fortræffelige til gelé.
Blåbær
Blåbær findes overalt på heder
og i skove. De blå bær er lette at
kende på de grønne kantede
grene og bærrenes stærkt farvende saft. Man får nemlig blå
læber af at spise blåbær.
Blåbær kan forveksles med
Mosebølle, der også smager dejligt. Mosebøllens busk har brune
grene og bærrene har ikke det
32
Rårørte tyttebær
Blåbær
fine lag lyseblå dug som blåbær.
Blåbær er modne i juli-august
og smager virkeligt godt. De kan
spises friske med mælk på og i
desserter.
Blåbær er også gode til syltetøj.
Men man skal være hurtigt ude,
når bærrene er modne, for dyr og
fugle elsker også blåbær.
Til en god gang pandekager
med tyttebær skal I bruge 500 g
tyttebær og 300 g sukker.
Skyl bærrene godt og mos
dem let i en skål. Kom sukkeret i
og rør til sukkeret er opløst.
Lad de råsyltede tyttebær stå
køligt i nogle timer, lav så pandekager over bål og server med rårørte tyttebær.
Skovhindbær
Skovhindbær
På indlandsskrænterne, på lysninger i skov og langs veje kan I
allerede i juli finde de søde og
saftige skovhindbær.
Hindbærsyltetøj laves af 500 g
skyllede bær og 2-300 g sukker.
Læg bær og sukker i lag i en
gryde. Lad bærrene trække nogle
timer og varm gryden langsomt
op. Skal kun småkoge i 5 minutter. Tilsæt lidt konserveringsmiddel, hvis I tror, at I kan gemme
noget af syltetøjet.
33
Naturens spisekammer
Brombær
bliver sorte, når de
er modne i september.
Hyben af rynket rose
Hyben fra rynket rose
Overalt i Skallerup vokser vildroser - rynket rose, som også
hedder Rosa Rugosa - der har
store kødfulde hyben.
Det er nemt at lave hybensyltetøj - en lækkerbidsken på nybagte boller eller som tilbehør til
ymer og tykmælk.
Farmors hybensyltetøj
34
Her er en opgave for hele familien. Fyld legespande og bøtter
med friske hyben. Vask frugterne,
skær dem over i halve, skrab kernerne ud med enden af en teske
og fjern blomst og stilk. Skyl skallerne i koldt vand.
1 kg rensede hyben
450 g rørsuker
1/2 dl eddike
2 1/2 dl vand
3 tsk vanillesukker
(eller 1 vanillestang)
1/2 tsk atamon
Sukker, eddike og vand bringes i
kog. Hybenskallerne kommes i
og koger ved jævn varme i ca. 15
min. - til de er møre. Der skal
skummes nogle gange under
kogningen. Herefter tilsættes vanillesukker (eller vanillestang
flækkes og koges med). Når kogningen er slut tilsættes Atamon.
Skyl syltetøjsglas i varmt vand
og derefter med atamon, hæld
syltetøjet i og luk straks glassene.
Hyld
Det er ikke kun
hyldeblomsterne
der kan bruges til
at spise.
De modne hyldebær kan
blive til hyldebærsaft eller gelé.
Kantareller
Kantarellen vokser i nåleskov og
på indlandsklit med træer og
buske fra juni til oktober.
Almindelig Kantarel er let at
kende. Den gule svamp har forgrenede lameller, som fortsætter
ned ad stokken. Duften er meget
karakteristisk, og har man først
duftet til en kantarel, tager man
ikke fejl.
Rist kantarellerne i smør og
nyd dem på et stykke brød.
‘Kan forveksles med Orangekantarel - kaldet ”værdiløs” - der
ikke er giftig, men uden særlig
smag.
Blåmuslinger
Får I lyst til muslinger, kan I finde
dem på stenhøfterne, hvor de
sidder i kolonier. Eller I kan købe
dem hos fiskehandleren.
Muslinger er nemme at tilberede og smager dejligt. Rens
muslingerne for sand og kom
dem, der er lukkede, i en gryde
med persille og hakkede løg.
Lukker muslingen sig ikke under
rensningen, kasseres den.
Damp dem over bål - I behøver
kun komme et par skefulde vand
ved. Efter 5-6 minutter har muslingerne åbnet sig, og retten er
klar.
Efter kogning smides uåbnede
muslinger væk. Brug muslingeskallen som tang og som ske til
at søbe væden op med.
35
Skallerups blomster
Blodrød storkenæb
Gederams
Blodrød storkenæb
Nikkende kobjælde
Navnet hentyder ikke til blomsternes farve på billedet herover,
men til at bladene om efteråret
bliver røde.
Vokser langs stierne overalt i
Skallerup og ved foden af indlandsskrænterne.
Blåklokke
Den blå klokkeblomst vokser i
klitområderne og langs stier
og veje. Planten kan blive op til
40 cm høj. Blomstrer juli, august
og september.
Dunet vejbred
Nikkende kobjælde
Der er mange forskellige arter af
vejbred. I Skallerup finder I både
strandvejbred og dunet vejbred.
Dunet vejbred
har fine hår på
de ægformede
blade og små
lyserøde
blomster.
Blomsten er en af de smukkeste
forårsbebudere på Skallerups
grønne indlandsklitter. Nikkende
kobjælde blomstrer i april-maj.
Smalbladet gederams, på billedet herover, er en af de smukkeste og mest iøjnefaldende
planter i Nordjylland.
Den findes overalt langs indlandsskrænten, ved stier og på
tørre arealer. Planten kan blive
omkring 1 m høj.
Man kan lave velsmagende te
af de tørrede blade. De vandrette
underjordiske rødder kan skrælles og koges. De smager næsten
som hvide asparges.
Knopurt
Engelskgræs
Strandvejbred
har smalle
blade og gule
blomster.
Dunet vejbred
36
Gederams
På skrænter og
ved græsmarker
kan du hele
sommeren
finde knopurt,
der bortset fra
de lilla blomster
ligner kornblomst, som har
flotte blå
blomster.
Knopurt
Blåklokke
Engelskgræs
Egentlig betyder
navnet ’indført
plante, der ligner
græs’.
Men Engelskgræs
er en flerårig urt,
der ikke har spor
med græs at gøre.
Blomstrer hele
sommeren.
37
Bind en blomsterkrans
Gem duften af vildroser
Blomsterkranse er smukke og
nemme at lave. De kan laves af
alle blomster, der har en lang og
smidig stilk, som f.eks. engelskgræs, knopurt og troldheks.
Se fremgangsmåden på tegningen herover. Kransens ender
bindes sammen med flere blomster, hvis stilke stikkes ind i løkkerne fra de første blomster.
Du kan udtrække duften af klitroser og rynket rose fra friske
blomsterblade enten med vand,
uparfumeret badesprit eller
mandelolie.
Fyld et rent glas med skruelåg
helt op med friskplukkede blomsterblade. Hæld vand, badesprit
eller mandelolie over og pres
bladene godt igennem med en
gaffel.
Bruger du vand, er dit rosenvand klar til brug dagen efter.
Med mandelolie og badesprit,
skal det trække i
en uges tid.
Si bladene fra og
hæld din rosenparfume på en
pæn lille flaske.
Lav en krans af hyben
eller rosenknopper.
38
Pluk en pæn portion hyben
- eller vildroseknopper -og træk
dem på et stykke kraftig ståltråd.
Lav et øje på ståltråden, så det er
nemt at hænge kransen op.
Lav din egen ”flora”
med pressede blomster
En ”flora” er en blomsterbog,
hvor man kan se billeder af alle
landets blomster, se navnene på
dem, læse om hvor de vokser og
hvornår de blomstrer.
Du kan låne Flora i Farver på
biblioteket, hvis I ikke allerede
har en i reolen.
Du kan også lave din egen
”flora” med pressede blomster.
For at presse blomster, skal du
bruge en gammel telefonbog og
nogle hvide servietter eller lidt
køkkenrulle.
Læg blomsten på en hvid serviet og glat den pænt. Læg en
serviet ovenpå og læg det ind i
telefonbogen med en lille lap
med blomstens navn og hvor du
har fundet den.
Læg noget tungt oven på telefonbogen og vent nogle uger til
blomsterne er tørre. Så kan du
klæbe dem ind i en lille bog.
Kort med friske blomster
For at lave flotte kort med blomster skal du bruge noget karton,
dobbelt-klæbende tape og
strandsand.
Sæt dobbelt-klæbende tape
på kortet og pres blomster og
blade fast i tapen. Bagefter drysser du tørt strandsand over kortet og klapper det. Så sidder sandet fast i tapen, der hvor der ikke
er blomster og blade.
39
Træer og buske
Hvor højt er træet?
Sitkagran
Træet stammer fra Nordamerika. Grenene sidder
tæt, og de flade nåle er lyse på indersiden.
Veddet - det brugbare træ - er let og sejt,
så det er velegnet til bygningstømmer.
Koglerne på
sitkagran
har tynde
skel.
Gren med
nye kogler.
3) Bed din hjælper gå væk fra
træet, så han kommer til at stå
ud for blyantens spids.
Hjælperen sætter en pind i
jorden.
I kan nu måle afstanden fra
træets stamme til pinden, og se
hvor højt træet er.
Er træet ældre end dig?
Under barken får træet hvert år et nyt vækstlag. Det er disse årringe på fældede træer, du
skal tælle for at finde ud af hvor gammelt
træet er.
Hvidgran
Skovfyr
Hvidgranens nåle har et tyndt gråligt vokslag. Nålene er næsten firkantede, og koglerne er kun ca. 5
cm lange. Træet vokser langsomt, men det trives i
blæsten og på klittens sandbund.
Skovfyr har en pælerod, så det står solidt i blæsten.
Veddets kerne er rødbrunt og meget holdbart.
Bruges bl.a. til døre og gulve.
Nålene på
hvidgran
er lidt
krogede.
Hvidgran bruges mest til læbælter.
Grenene sidder med stor afstand.
40
1) Stil dig i god afstand af træet
og hold en blyant, så spidsen
flugter træets top.
Sæt tommelfingeren, så den
flugter træets bund.
2) Drej blyanten vandret, så
tommelfingeren flugter siden
af træets bund.
Fyrrekogler har meget
tykke skel, så det er især
fugle med kraftigt næb,
der spiser frøene.
Nyt skud med
hunblomst,
der bliver til kogle.
41
Havtorn
Klitrose
Enebær
Havtorn
Efter istiden var havtorn en af de
første buske, der indtog landet,
og de vokser stadig ved indlandsskrænterne og i klitten.
Havtorn behøver næsten ingen næring i jorden, men henter
energien fra lyset og luften.
De orangegule frugter, der er
modne i september, indeholder
meget C-vitamin samt A- og Evitamin. De er meget saftige,
men kan være temmelig sure,
indtil de har fået frost - eller en
tur i fryseren.
Frugterne kan anvendes til syltetøj, marmelade og saft.
De er svære at plukke, så klip
dem hellere af med en lille saks.
42
Krybende pil
Enebær
Bærrene på den stikkende busk
er 3 år om at blive modne. Første
sommer er de kun en lille gul
knop, næste sommer bliver bærrene større og grønne, mens de
tredje efterår bliver sorte og blåduggede.
Brug sorte enebær til marinering af fjerkræ og svinekød, eller
knust som krydderi til bålmad.
Kviste fra enebusken bruges
også til rygning af skinke og
pølse. Læg nogle kviste på bålet,
når I rister kød eller pølser.
Modne enebær blev tidligere
brugt til at krydre øl og brændevin.
Klitrose
Klitroser har normalt hvide blomster, men på indlandsskrænterne
vokser lyserøde klitroser, som på
det store foto herover.
Klitrosen har glatte blade og
smalle torne af forskellig længde.
Om efteråret bliver dens kuglerunde hyben næsten sorte.
Krybende pil
Det kan være svært at skelne de
mange pile-arter fra hinanden,
men slægtens mindste er den
krybende pil, der sjældent bliver
over 1 meter høj.
Krybende pil, som også kaldes
gråris, trives fint i den grå klit og
tåler både blæst og tørke.
Rynket rose
Rynket rose
Blomsterne på rynket rose, der
vokser mellem ferieboligerne, er
større end klitrosens. Bladene er
rynkede med håret bagside.
43
Klithusegaarden
Klithusegaarden
44
Musca domistica, som er stuefluens latinske navn, har en utrolig
lugtesans. På flere kilometer kan
den lugte frisk husdyr-gødning,
hvor den kan lægge æg, som bliver til nye fluer på en uge.
Men heldigvis er edderkopper
og landsvaler flittige fluejægere,
som holder fluebestanden nede.
Havrens korn
hænger parvis i
små bjælder.
Bruges til foder,
til brød og naturligvis også til
morgenmad.
Byg
Skallerup Klits bondegård er bygget som en typisk dansk gård fra
1950’erne. Her er der mange aktiviteter hver dag - og du er velkommen til at være med til at
malke, fodre og passe dyrene.
Foruden de almindelige husdyr har Klithusegaarden mange
andre spændende dyr, bl.a.
geder, marsvin og et bassin med
guldfisk og haletudser.
Der er altid
fluer på en
bondegård
Havre
Byg er nem at
kende på de
lange haser
øverst på akset.
Byg bruges til
dyrefoder og til
malt, som bruges
til brygning af øl.
Hvede
Kornet bruges
især til mel, men
også til foder.
Hvede har ingen
haser på akset.
Fra jord til bord...
Det er ikke kun i staldene, der er
aktivitet på Klithusegaarden.
Kartoflerne skal også passes.
Om efteråret kan du være med
til at grave kartofler op. Som tak
for hjælpen får du nyopgravede
kartofler med hjem til aftensmaden.
Rug
- er den ældste
danske kornsort.
Noget bruges til
foder, men en
stor del bliver
brugt til rugbrød.
Haserne er korte.
Gårdens grise
Klithusegaardens grise er krydsninger af tre danske svineracer.
Yorkshire og Dansk landrace,
som er lyserøde svin. Den mest
synlige forskel på de to racer er
ørene, som hos Yorkshire stritter,
mens de hos Dansk landrace er
store og hængende.
Og Duroc svin, som er rødbrune
med et kraftigt hoved, små
“knækkede” ører og brune øjne.
45
Boergeder
Dværggeder
Geden er meget robust, har korte
ben og snabellignende horn.
Den er nøjsom og kan leve i tørre
områder, hvor den leverer mælk,
kød og skind. I Danmark holdes
den mest som kæledyr, da den er
let at passe. Dværggedens udbredelse i Norden er især sket
ved opkøb fra zoologiske haver i
Tyskland.
Boergeden er et nøjsomt dyr, der
kan klare sig i meget tørre områder, hvor andre husdyr ikke trives. Samtidig kan geden levere
både mælk, kød og skind. Til forskel fra andre geder kan boergeder ikke tåle at være våde, så
de skal altid have mulighed for at
komme i læ for regnen.
Boergeden stammer fra Sydafrika.
Mohairgedekid
Katte
Katten er et lille rovdyr og er derfor en god“medarbejder” på en
bondegård. Katten holder musebestanden i skak, så dyrenes
foder og bondens afgrøder ikke
bliver spist af de små gnavere.
Mohairgeder
Mohairgeden kan, med sin lange
krøllede uldlignende pels, minde
om et får. Mohair er meget fine
fibre og er populær til fremstilling af fint tøj og tekstiler.
Mohairgeden stammer fra en
vild gedeslægt, der levede i bjergene omkring Kashmir og Tibet.
46
Kaniner
Malkekøer
I middelhavslandene har man i
årtusinder jagtet kaniner, men
fandt senere på at avle de vilde
kaniner i store folde. Alle tamme
kaniner stammer fra disse vildkaniner.
Dværgkaninen stammer fra
England. Den bliver ikke så stor,
og er derfor et godt valg til børn,
da de så har mulighed for at løfte
den korrekt.
Man må aldrig løfte en kanin i
ørerne. Med den ene hånd tager
man fat i nakkeskindet bag ørerne og sætter den anden hånd
under bagbenene/rumpen og
løfter.
Løvehoved-kaniner er importeret fra Belgien. En løvehoved er
en tætbygget og robust kanin
med en bred krop med kraftige
for- og bagben.
Køer af rød dansk malkerace er
rolige dyr, der er nemme at have
med at gøre i det daglige arbejde.
Men selvom køer normalt er fredelige, er det store dyr, man skal
omgås med forsigtighed.
En ko får som regel kun 1 kalv
hvert år. Køerne går ude hele dagen, men kommer hjem i stalden
om aftenen for at blive malket og
få ekstra foder.
47
Araucana høns
Hønseracen er fremavlet i Chile
af Mapuchefolket, der er Araucanske indianere. Hønsene er
haleløse, har øreer og lægger
blå æg.
Plymouth Rock høns
Plymouth Rock høns stammer fra
Amerika. Den har en god kødfylde og er en rolig race, som ikke
flyver nogen steder.
Brahma høns
Brahma høns stammer fra Indien,
og er særdeles fyldige og meget
godmodige. De flagrer ikke op
og skraber kun lidt i jorden.
Brahma høns findes både som
store høns og som dværgvariant.
Lohmann høns
Brune Lohmann er en krydsning
mellem forskellige hønseracer,
skabt med det formål, at lægge
flest mulig æg i de første leve år.
Lohmanns hane
Moskusællinger
Moskusænder stammer fra sydamerikanske vildænder. I fangenskab yngler de gerne i andehuse.
Moskusænder kendes let på
det røde vortelignende hudområde over næbbet.
Ænder holder af at spise snegle,
og moskusænder er populære til
bekæmpelse af dræbersnegle
(Iberisk skovsnegl).
Kyllinger
48
Dådyr
Moskusænder
Hønsefugles unger kaldes kyllinger. De har dun, når de bliver
klækket efter 21 dages rugning.
En kylling er voksen efter 4 - 6
måneder og får så rød kam og
hagelapper. Herefter begynder
hønen at lægge æg, og hanen
giver sig til at gale.
Æsel
Dådyr
Æsler
Dådyr tilhører hjortefamilien,
men er mere nøjsomt og mindre
sky. De er derfor nemme at tæmme og findes i mange dyreparker
og dådyrfarme.
Dådyret er normalt rødbrunt
om sommeren med hvide pletter
på ryggen, lys bug og ben, hvid
bagdel og en mørk rygstribe. Om
vinteren bliver dyrene gråbrune.
Dådyret er omkring 110 cm
højt over skulderen og hannerne,
dåhjortene, vejer omkring 100120 kg, mens hunnerne, dåerne,
vejer omkring 60-80 kg.
Dåhjortens gevir er bredt og
skovlagtigt i formen med takker
på bagkanten.
Tamæslet stammer sandsynligvis
fra det afrikanske vildæsel.
Æsler er meget stærke og udholdende dyr, der uden besvær
kan bære tunge læs. De tåler
også høje temperaturer uden at
svede og mister derfor kun
væske ganske langsomt. Derfor
kan de, ligesom kameler, undvære vand i flere døgn.
Æsler har deres egen specielle
personlighed. De er venlige og
tålmodige og er derfor ideelle at
omgås for både børn og voksne.
De findes i størrelser fra omkring 70 cm og helt op til 160170 cm og i mange forskellige
farver.
49
Ridecentret
Skallerup Klit Ridecenter
Shetlandsponyer
På Klithusegaarden finder du
også et ridecenter med islandske
heste og shetlandsponyer.
Ridecentret har sommerrideskole og tilbyder året rundt forskellige guidede ture på islandske
heste. For de mindste er der
trækture på shetlandsponyer.
Shetlandsponyen stammer fra
Shetlandsøerne nordøst for Skotland. Øernes barske klima har
gjort den til en hårdfør og stærk
race, som både benyttes til ridning, kørsel og som lastdyr.
En fuldvoksen Shetlandspony
måler ikke over 107 cm ved rygkammen.
Af natur er Shetlandsponyer
intelligente og blide med et roligt temperament, men de kan til
tider godt være rigtig frække og
egenrådige.
Shetlandsponyer og
islandske heste
må gå ude om vinteren
50
Om vinteren får Shetlandsponyer
og islandske heste en tæt og tyk
pels med dobbelt hårlag, så regnen preller af. Derfor er de to af
de få racer i Danmark, som lovligt
må, og helst vil, stå ude hele året
rundt, da en varm stald faktisk
kan være ubehagelig for hesten.
Islandske heste
Den islandske hest stammer fra
de heste vikingerne tog med til
Island, og der har ikke været importeret heste til Island siden.
Så når en islandsk hest en gang
har forladt Island, må den derfor
aldrig komme tilbage.
Isolationen har resulteret i en
sund og næsten sygdomsfri race.
Naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, har
gjort dem særdeles hårdføre.
Islandske heste er pålidelige,
stærke og behagelige rideheste,
der er utrolig sikre på benene,
hvilket gør dem til gode rideheste for både børn og voksne.
Den islandske hest kan, trods
sin størrelse, bære ryttere, der
vejer op til 95 kg.
Foruden de tre gangarter hos
alle heste, skridt, trav og gallop,
har islandske heste yderligere to
gangarter, nemlig tölt, hvor traven har 4 takter og pas, hvor hesten flytter for- og bagben på
samme side samtidigt.
En islandsk hest, der tölter, er
derfor meget behagelig at sidde
på selv for nybegyndere. Ja, på
de bedste töltere kan man næsten stille en kop kaffe foran på
sadlen uden den vælter.
51
Emil’s
Snittehus
3
2) Træskæreren udskærer så
med et meget skarpt huljern
skeens fordybning - der kaldes
”laffet”.
3) Derefter saves skeen i
facon efter blyantsstregerne.
Lær at snitte en ske
I Emil’s Snittehus, der ligger i
nærheden af Klithusegaarden,
møder du en rigtig træskærer,
som hjælper dig med at snitte
en flot ske.
Først tegner han skeens omrids op på et brædt af tørt lindetræ. Han har valgt lindetræ
fordi det er noget af det nemmeste træ at snitte i.
Derpå kan du se ham save
skeen ud på en elektrisk sav.
1) På siden af den udsavede
rå ske tegnes formen af den
færdige ske ind.
52
1
4
5
2
4) Nu skal du til at snitte kniven i facon, men først skal du
have en fingerbeskytter på
tommelfingeren, for træskærerknive er meget skarpe.
Først skæres skeens bagside
i facon - og du lærer, hvordan
man altid skal huske at skære
”ned ad bakke” - altså imod
træets årer.
5) Når skeens form er færdig, skal skeen slibes glat med
sandpapir. Til sidst smører du
skeen med lanolin-olie, så den
bliver som skeen på fotoet
øverst.
53
Badning
Det Blå Flag
Lægevagten
Det Blå Flag er en international
kvalitetsbetegnelse og gives til
strande, der opfylder en række
standarder som vandkvalitet,
sikkerhed, miljøindsats og andre
faciliteter. Skallerup Klit Strand
har Det Blå Flag.
Ring 70 15 03 00.
Strandnumre
54
Baderåd
Høj- og lavvande
Stranden og havet er sommerens
bedste legeplads. Her er nogle
råd, der gør det trygt at bade.
• Lær at svømme, selv i vanddybder på under en meter, kan
strømmen være stærk.
• Bad aldrig alene.
• Bad kun, hvor det er tilladt.
• Gå kun ud til vandet
når dig til navlen.
• Svøm langs kysten - ikke udad.
• Spring kun på hovedet,
hvor vandet er dybt nok.
• Pas på huller og stærk strøm.
• Vend ikke ryggen til havet,
bølgerne kan vælte dig omkuld.
• Fanges du af udadgående strøm,
så svøm på tværs af strømmen til
du er fri. Svøm aldrig mod
strømmen.
• Gå op, når du begynder at fryse.
• Gå kun i vandet, hvis du er frisk.
Vandstanden styres af månens
tiltrækningskraft og kaldes tidevand. Tidevandet består af
strømme, der enten løber ind
mod kysten - ved højvande, eller
væk fra kysten - ved lavvande.
De grønne skilte med strandnumre står for hver 500 m. I nødstilfælde, skal numret oplyses til
112, så redningsmandskabet kan
finde det rigtige sted.
Revler
Bølgerne sætter sand og sten på
havbunden i bevægelse og danner revler - de lavvandede bælter
langs kysten.
Lige før og efter revlerne kan
vandet være meget dybt, og husk
at revler ofte har hestehuller.
Fralandsvind kan føre dig til havs.
Vær især opmærksom, når du
bruger badedyr eller luftmadras, der
nemt følger med strømmen.
Ved ulykker - ring 112
Er du vidne til en ulykke eller en
nødsituation, skal du omgående
• ringe til 112 og oplyse det
strandnummer som står ved
nedgangen til stranden.
Skallerup Klit Strand har
strandnummer E 221.
• forsøge at få den forulykkede
op af vandet.
• sørge for, at du ikke selv
kommer i fare og råbe efter
hjælp.
Fakta om hestehuller
Når en bølge suges ud efter at
have ramt stranden, kan en stor
del af bølgens vandmængde
løbe ud gennem en undervandskanal – et hestehul. I kanalen opstår en kraftig strøm, som man
nemt bliver suget ud med.
Du kan se hvor der er hestehuller, ved at se på brændingen.
Har brændingen et område uden
hvidt skum, kan det tyde på, at
der er et hestehul.
Er uheldet ude, forsøg så aldrig
at svømme mod strømmen, men
hold dig frem for alt oven vande
og bevar roen. Svøm på tværs af
strømmen - langs kysten - og
svøm ind igen, når strømmen aftager.
Understrøm
Selv om det er vindstille og havet
er blankt som et spejl, kan der
være meget kraftig understrøm især omkring stenhøfter og revler. Understrømmen laver huller
og suger sand og sten med ud i
havet.
55
Lysets land
Regnbuen
Regnbuen opstår når sollyset
slipper gennem skyerne og lyser
gennem regnen.
Regndråberne bryder solens
hvide lys op i alle spektrets farver
- violet på buens inderside og
rød på ydersiden, med nuancer
af blå, grøn gul og orange
derimellem.
Det specielle lys
Selv om der er flere solskinstimer
her oppe på toppen af Danmark,
er det ikke derfor det også kaldes
’lysets land’.
Det specielle lys, der er over
den nordligste del af Vendsyssel,
skyldes havet og sandet.
Både hav og strandsand reflekterer lyset, i stedet for at suge det
til sig. Så det er sand og hav, der
er skyld i det bløde klare lys, som
får alle farver til at se flottere ud.
Lav et solur
Sæt en lang pind i jorden og
tegn en cirkel rundt om den.
Læg en sten hvor skyggen
er kl. 12 (sommertid kl. 13), så
har I fundet nord og kan dele
cirklen i 4 lige store dele nord-syd og øst-vest. Vest er
der, hvor skyggen falder kl. 6
(sommertid kl. 7).
56
Hvorfor er himlen
og solen rød ved
solnedgang?
Om dagen er himlen blå, fordi
luftens molekyler spreder
solens hvide lys, så det bliver
blåt og violet. Men vores øjne
ser ikke de violette farver.
Når solen er nær horisonten,
skal den lyse gennem meget
mere af atmosfæren. Lyset bliver bøjet og luftmolekylerne
spreder nu det blå lys så
meget, at farven ikke kan ses.
Derfor er solen og himlen rød
ved solnedgang.
Solnedgangen
og gamle vejr-varsler
”Går solen ned i en sæk, står
den op i en bæk”.
”Går solen ned fin og rød, er
der godt vejr i vente”.
”Tæt tåge eller skyer ved solnedgang varsler regn”.
”En gulrød eller flammerød
solnedgang varsler storm”.
”Gullig-grå eller solnedgang
bag skyer betyder regn i morgen”.
57
Vinden og skyerne
Vinden kan ses i naturen
Vinden kan svinge meget fra dag
til dag og har indflydelse på,
hvordan vejret udvikler sig.
Kraftig vind kan få en sommerdag til at føles koldere, end temperaturen i virkeligheden er.
I svag vind og vindstille er tåge
og havgus tyk og hænger lavt.
Når der er jævn vind fortyndes
tågen, og ved stærk vind tvinges
tågen op og væk fra kysten.
Vindens hastighed
måles i meter pr. sekund.
- Svag vind - små blade bevæger sig, 1,6-3,3 m/s.
- Jævn vind - støv og tørt græs
løftes fra jorden, 5,5-7,9 m/s.
- Frisk vind - marehalm bøjer
sig og tørt sand flyver langs
stranden, 8,0-10,5 m/s.
- Hård vind - store grene bevæger sig, 10,8-13,8 m/s.
- Hård kuling - kviste og grene
knækker, 17,2-20,7 m/s.
58
Kystens træer bliver formet
af vinden.
Ved Vestkysten kan vejret skifte i
løbet af nogle timer, selv om der
som regel er mere sol her end
inde i landet.
Ved at kende lidt til skytyper, kan
I forudsige vejret, og være forberedt på et eventuelt vejrskifte.
Lagskyer. Gråt skylag, hvor solen
kun anes.
Udvikler sig ofte til regnbyger.
Makrelskyer. Er tegn på at man kan
forvente nedbør i løbet af nogle
dage.
Klodeskyer. Kaldes også cumulusskyer. Kan bl.a. kendes på deres
flade bund. Tyder på godt vejr.
Fjerskyer. Lange skystriber, der ofte
ses i bånd. Opadbøjede spidser
tyder på tiltagende blæst.
Dragevejr
Når vinden nærmer sig 7 m/s er
det dragevejr.
Et par tynde bambuspinde, et
stort stykke stærkt papir, lim,
papir til at folde haler af og en
masse tynd dragesnor - og I er
flyvende!
Har I ingen erfaring med at
bygge drager,
er der hjælp
at hente i
Skallerup
Klits
aktivitetsværksted.
59
Månen og stjernerne
Stjernehimlen - når du ser mod syd
SKORPIONEN
SPICA
OPHIOCHUS
JOMFRUEN
RAVNEN
SLANGE
ØRNEN
ARCTURUS
ALTAIR
BOOTES
LYREN
HERCULES
VEGA
En klar stjernehimmel er altid et
flot syn, især hvis man opholder
sig i egne, hvor lys fra veje og
bygninger ikke generer lyset fra
stjernerne.
Stjernebilleder er formationer
af stjerner. Karlsvognen er det
mest kendte, og er også en del af
stjernebilledet Store Bjørn.
Lille Bjørn er et andet velkendt
stjernebillede, der ligger tæt ved
Store Bjørn på den nordlige nattehimmel.
På himlen kan man se, at stjernebillederne flytter sig i løbet af
en nat.
Det ser ud som om stjernene
drejer sig omkring Nordstjernen,
Ka
rls
vo
gn
en
SLANGE
Stjernene
som er den eneste stjerne, der
ikke flytter sig.
I virkeligheden er det jordens
drejning om sig selv, du kan se
på stjernebillederne.
VÆGTEN
Der går 30 dage fra nymåne - der
er den smalle strimmel af den tiltagende måne - over fuldmåne
til den sidste smalle strimmel af
den aftagende måne ses.
ANTARES
Månens faser
60
aftagende
fuldmåne
SKYTTEN
Tiltagende
Nordstjernen
DRAGEN
KARLSVOGNEN
SVANEN
LILLE
BJØRN
Find Nordstjernen
Nordstjernen findes ved at trække en linie gennem de 2 stjerner
i Karlsvognens ende og forlænge
afstanden 5 gange. Nordstjernen
er også endepunkt i stjernebilledet Lille Bjørn.
Når du ved hvor Nordstjernen
er, kan du altid finde nord om
natten. Det er nemlig i samme
retning, som du ser stjernen.
DENEB
STORE BJØRN
LØVEN
NORDSTJERNEN
CEPHEUS
CASSIOPEIA
REGULUS
LOSSEN
KUSKEN
KREBSEN
TVILLINGERNE
CASTOR
POLLUX
ANDROMEDA
PEGASUS
CAPELLA
PERSEUS
Stjernehimlen - når du ser mod nord
61
Bål og mad
Bålsteder på
Klithusegaarden!
Ved Klithusegaarden er der bålsteder og brænde til frit brug.
Her kan I lave snobrød og bage
pandekager.
Laver I bål på stranden, så sluk
bålet med vand før I går, og husk
også at fjerne det forkullede træ!
På grund af brandfare må der
ikke laves bål i klitterne, på området ved feriehusene eller i skoven.
Pyramidebål
Popcorn på bål
Bål til mad
Når I laver mad på bål skal gryder
og pander stå stabilt, som på en
jæger-ild, og der skal være en
god jævn varme over hele bålet.
Lav bålet i læ og undgå store
flammer, som ikke giver samme
varme som gløder.
Start pyramidebålet med tørt
græs eller snittede spåner. Over
dette laves en pyramide af tynde
pinde og større grene.
Store brændestykker skal først
på, når bålet er godt i gang. Efter
en halv time har I et glødebål,
der er perfekt til madlavning.
Jæger-ild.
Du kan også
bruge 3 store
sten til at stille
gryden på.
62
Det er sjovt at lave popcorn over
bål. Du skal bruge 2 trådsigter - 1
kæp - lidt ståltråd - poporn og salt.
Hæld popcorn i den ene sigte,
og placér den anden sigte ovenpå, så de danner en kugle. Bind
sigterne sammen, og fast yderst
på kæppen, med ståltråd.
Hold popcorn-maskinen over
gløderne, til sierne er fyldt med
hvide popcorn (eller sorte, hvis
der har været flammer). Tilsæt
salt når popcornene er poppede.
Pandekager på bål
Det er altid ”pandekage-tid” på
Klithusegaarden. Her kan I låne
langskaftede pandekage-pander
og købe færdiglavet pandekagedej i Madam Blå’s køkken.
Pandekagedej
250 g mel - 1/2 teske salt - 1 spiseske sukker - 4-5 dl mælk - 4 æg
og 3 spiseskeer madolie.
Pisk ingredienserne sammen
og hæld dejen i en kande. Da der
er olie i dejen, er det kun til den
første pandekage, der skal lidt
olie på panden.
Snobrød og pølser
Lav et godt glødebål, der giver
jævn varme - uden flammer!
Pølsen sættes på en frisk tynd
gren, som er snittet spids og
gennemvarmet i bålet, så saften
er væk. Hold pølsen over gløderne til den er ristet på begge
sider. I stedet for pølser kan I
bruge kogte kyllingestykker.
Snobrødsdejen snoes omkring
en tør, afbarket pind, og holdes
over gløderne indtil brødet kan
tages af pinden, uden dejen
hænger ved.
Snobrødsdej
500 g mel - 15 g gær - 1 knivspids
salt - 1 teske olie - 3 dl vand.
Skal I have snobrødsdejen med
på tur, kan I blande ingredienserne, undtagen vand, i en plastikpose. Når dejen skal bruges,
tilsættes vand, dejen æltes i posen og hæver lunt i en time.
63
Fisk i staniol
Kartofler
Nyfanget ørred eller makrel krydres med knuste sorte enebær
eller timian og pakkes i staniol
med en lille klat smør.
Staniolpakken lægges ned i
gløderne i 10-15 minutter.
Pæne store kartofler skal have
mellem 30 og 45 minutter i et
tykt lag gløder for at blive møre.
Vil I undgå den sorte skorpe,
kan I pakke kartoflerne ind i
staniol - gerne med lidt knuste
sorte enebær eller fyrrenåle som
krydderi.
Kartoffel-æg
Fisk over bålet
Friskfanget fisk på bål er en lækkerbid. Næsten alle fisk - makrel,
ørred/forel, sild og små torsk egner sig godt til bålet.
Gnid fisken med salt og peber.
Sæt den på en afbarket pind
og hold den ind over gløderne.
Fisken har fået nok, når rygfinnen med et let træk kan pilles op.
Kom evt. citron på fisken.
Dessert på bålet
Her er nogle opskrifter på lidt
sødt og varmt til hyggen ved
bålet...
Rødspætte på spyd
Har I fået fat på en rødspætte,
kan I stikke et tyndt spyd gennem den og hænge det op på to
gaffelgrene. Pas på at rødspætten ikke kommer for
tæt på flammer og
gløder.
64
Bagte fyldte æbler
Skær toppen af et æble, og grav
kærnehuset op, uden at æblet
går i stykker. Fyld hullet med
smør og brun farin eller mandler
og marcipan, og sæt toppen af
æblet på igen.
Æblet sættes ned på gløderne i
cirka en halv time eller indtil det
er blødt.
Her er et helt enkelt bål-måltid,
med æg og kartofler, som ogsp
kan laves direkte på grilles gløder.
Skær toppen af en stor kartoffel, udhul den og slå et æg ned i
hullet - kom lidt salt på og sæt
toppen på kartoflen igen med
3-4 små spidse pinde.
Efter 30-45 min. i gløderne er
æg og kartoffel klar til at spise.
Kartoffelkødet fra udhulningen kan eventuelt ristes på en
pande over bålet - eller koges
med lidt mælk til kartoffelmos.
Indbagte hyldeblomster
Pluk 2-3 flotte skærme hyldeblomster til hver. Skyl dem og
bind dem på en snobrødspind,
evt. med tynd ståltråd.
Dyp skærmen i pandekagedej
og hold den ind over gløderne.
Før dejen er bagt helt, dyppes
hyldeblomstskærmen endnu en
gang i dejen, og bages færdig
over gløderne.
65
Hvad skal vi lege?
Stenmester
Dåseskjul
Natur-huskeleg
Noahs ark
Find de flotteste sten eller flest i
en bestemt farve på stranden.
Legen Stenmester går ud på at
lave de mest spændene figurer
og opfindsomme mønstre med
sten på stranden.
Dette er en variation af den gamle gemmeleg og foregår udenfor
- bag træer og buske.
Stil en dåse eller en lignende
genstand på jorden.
Udpeg en ”finder”, som så skal
stå ved dåsen, holde sig for øjnene og tælle til 100.
Derefter råber finderen “Nu
kommer jeg” og begynder at
lede efter de andre deltagere
(husk fra starten at blive
enige om, inden for hvilket område legen skal foregå).
Når finderen har set en deltager, løber han så hurtigt tilbage
til dåsen og råber den fundnes
navn, f.eks. “Anders er i dåsen”.
Hvis Anders har opdaget, at han er blevet
set, kan han befri sig
selv ved at nå hen til
dåsen før finderen
og sparke til den.
En af jer samler i al hemmelighed
10-15 forskellige ting ude i naturen. F.eks. marehalm, blåmusling,
en vildrose, muslingeskaller, en
sten, kornaks, grankogle, bregne,
fyrrekogler, fugleer, gederams,
lidt tang og andet.
Den, der har samlet tingene,
fortæller lidt om hver ting.
Derpå dækkes tingene med et
håndklæde, og alle skal nu tegne
eller skrive navnene på tingene
ned. Vinderen er den, der kan
huske flest ting.
En huskeleg, hvor deltagerne skal
vælge dyr at tage med om bord i
Noahs ark.
Deltager 1 begynder f.eks.:
“I min ark tager jeg to frøer”.
Den næste fortsætter med at
gentage og tilføje bagefter sine
egne dyr: “I min ark tager jeg to
frøer og to hunde”, og sådan fortsættes hele kredsen rundt.
Glemmer man et dyrepar eller
laver rod i rækkefølgen, er man
ude. Vinderen udråbes til Noah!
I kan også gøre legen både
sværere og sjovere ved at tilføje
dyrenes lyde efter dyrenes navne:
“I min ark tager jeg to frøer,
kvak, kvak, og to hunde, vov, vov.”
Skovvæsner
Det handler om
at samle ting
fra naturen og lave
sjove figurer
af dem.
Når I har samlet
tingene sammen,
fordeler I dem på
et bord, sammen
med ståltråd og lim.
Nu gælder det
om at lave forskellige ting og figurer. Du kan f.eks. lave en vindmølle af kogler og pinde, eller en
viking af kogler, muslingeskaller
og grene.
66
Muslingejagt
Muslingejagt går ud på, at deltagerne skal på jagt efter både den
største og den mindste muslingeskal.
Deltagerne starter hjemme i
ferieboligen, og når en halv time
er gået, mødes alle der igen for
at finde vinderne.
67
Skal vi lege - inde?
Skal vi hinke?
Ved centerbygningen er der flere
forskellige hinkeruder. På stranden finder du nemt din helt personlige hinkesten.
6
3
7
2
9
4
1
5
3
2
11
10
16
1
4
12
5
13
6
17
14
7
8
15 9
8
Sneglen
At hinke ruder
68
I denne traditionelle hinkerude
bruges en hinkesten, som man
skubber med foden fra nummer
til nummer.
Det er ikke tilladt at træde på
stregerne eller hvile undervejs.
Vinderen er den der kommer
længst - evt. den der får flest
point ud af 3.
Deltagerne hopper hele vejen
ind til midten uden at røre streger og uden at stoppe op.
Lykkes det må man vælge eet
af felterne som sit eget. På dette
felt må kun ejeren stoppe op og
hvile.
Til sidst er alle felter optaget,
og vinderen er den sidste som
kan komme helt ind til midten.
Sanseleg
En i denne leg må man kun
bruge smagssansen, følesansen,
høresansen eller lugtesansen.
Man vælger først en sans f.eks.
lugtesansen, og vælger én ud,
som skal være den.
Den, som er den, får bind for
øjnene, og de andre går på jagt
efter ting i naturen og feriehuset,
som kan genkendes med lugtesansen - f.eks. tandpasta. Den,
som er den, skal nu prøve at
gætte på genstandene.
Hvis genstanden ikke bliver
gættet, får en anden nu bind for
øjnene og en ny sans vælges.
Ved smagssans kan man f.eks.
lade den udvalgte smage på en
gulerød, rå kartoffel, mel eller
sukker.
Til følesans kan vælges en
strømpe, et lommetørklæde, et
stykke pålæg eller et stearinlys.
Man kan teste høresansen ved
at hælde vand i et glas eller rive
et stykke papir i stykker.
Mimeleg eller
Gæt grimasserne
Deltagerne deles op to og to.
Det første hold går ud af stuen
og bestemmer en handling, f.eks.
“Morfar køber en avis og læser i
den”.
Holdet kommer ind og mimer så
historien for de andre, men helt
uden lyd.
Det hold, der først gætter rigtigt, vinder og får ét point.
Man kan digte mange andre
historier, som for eksempel “Pige
går en tur og møder en elefant”!
Den flaskehalsen peger på
En leg, hvor du kan og skal få de
andre til at gøre de mærkeligste
ting: løbe omkring huset i regnvejret, slå en kolbøtte ude i
sneen eller hente en varm kop
kakao til dig.
Du skal blot fortælle dit ønske,
inden du drejer flasken rundt.
Så pas på! Flaskehalsen kunne
jo pege på dig selv!
69
Hver dag er en fest
Hvad er skønnere end lune boller
med nylavet syltetøj, friske jordbær
eller frokostboller bagt med ost eller
skinke?
Du kan også vælge fyld som tomater, oregano og mozarella-ost, så
har du en lækker pizzabolle. Eller
tørrede tomater, eller oliven, peberfrugt og oregano - vælg det du
bedst kan lide.
Husk at vaske hænder før du begynder at bage - og tag gerne et
viskestykke omkring maven som
forklæde.
Skallerup boller grunddej
Til ca. 12 boller skal bruges
225 g hvedemel
35 g gær
1 teske bagepulver
1 teske salt
75 g smør
1 1/2 dl danskvand
Opløs gæren i danskvand og tilsæt
salt. Blandes herefter med bagepulver, mel og smør, og æltes sammen til en smidig dej.
Osteboller - ca. 150 g revet cheddar-ost æltes i dejen.
Skinkeboller - 100 g skinketern og
en håndfuld finthakket purløg
æltes i dejen.
Dejen formes i boller, flutes eller rulles sammen og skæres som snegle.
Bollerne sættes på bagepladen
og hæver i 30 minutter. Herefter
pensles med fløde eller smør og bagepladen placeres midt i ovnen.
Bagetid: 10 minutter ved 225° i
forvarmet ovn.
70
Kiksekage i seks trin
Verdens sødeste og mest enkle
kage, der ikke skal en tur i ovnen!
100 g chokolade
2 spiseske piskefløde
225 g almindelige kiks
55 g mandler
En håndfuld rosiner
Små stykker slik
115 g smør
Pynt med jordbær, hindbær eller
brombær.
1) Knæk kiksene
i småstykker ned i en skål.
2) Smelt chokoladen og smørret
sammen med fløden i en gryde
under svag varme.
3) Kom resten af ingredienserne
ned i skålen med de knækkede kiks
og hæld chokoladesaucen over.
Bland godt sammen.
4) Hæld blandingen ned i en kageform (ca. 20 cm i diameter) foret
med alufolie.
5) Stil kagen i køleskab et par timer.
71
Pizza-ansigter
Hjemmelavet saft i seks trin
I stedet for én stor pizza, laver man
15-20 små pizza-ansigter. Det tager
lidt længere tid at putte fyldet på,
men til gengæld kan alle deltage og
forme sine egne pizza-ansigter!
Lav dejen efter denne opskrift eller
brug opskriften på side 70.
1 kg hvedemel
1 pakke gær (hvis du bruger frisk
gær, skal den opløses i vand)
2 spiseske sukker
1 spiseske salt
5 dl vand
3 spiseske olie
Pizzaost eller tomatketchup
Pizzafyld
Du skal bruge
1,5 kg ribs, hindbær, jordbær eller
andre bær.
450-550 g sukker
vand
1) Hæld bærrene i en tilpas stor
gryde og dæk dem til med vand.
2) Lad bærrene koge til de begynder at gå i stykker. Det er vigtigt,
ikke at koge dem i længere tid.
Flyt gryden til en kold kogeplade
og vent til alle bær er møre.
3) Stil en sigte over en skål og hæld
saften over i skålen.
4) Smag saften til med sukker,
hæld den over i en ren gryde og
giv den et hurtigt opkog - tag
straks gryden af når det koger.
5) Når saften er afkølet, hældes den
på en flaske og stilles i køleskabet.
6) Nyd saften fortyndet med vand.
Du kan lave øjne af tomatskiver, pepperoni eller oliven - næse af champignoner, rejer eller ananas - mund af
peberfrugt, baconskiver, skinkestrimler eller en halv løgring - og hår
af hakket løg, oksekød, skinkestrimler
eller tun.
1) Kom hvedemel, gær, sukker og salt
i en skål og bland godt.
2) Hæld vand og olie ved og rør godt
rundt, indtil dejen er smidig.
3) Lad dejen hæve 30 minutter under
et viskestykke.
4) Rul dejen ud på bordet og lav de
små pizzaer på 10-15 cm i diameter.
5) Når du har kommet revet ost eller
smurt ketchup på, skal fyldet lægges
som ansigter - og de er så klar til at
blive bagt ved ca. 200° i 20 minutter.
72
73
Rubjerg
Rubjerg
gamle
gamle
kirke
kirke
G
F
Skallerup-geografi
Rubjerg
Rubjerg
Knude
Knude
Klitgården
Klitgården
Mårup
Mårup
Kirke
Kirke
StrandfogedStrandfogedgård
gård
E
A
B
C
D
E
F
G
LØNSTRUP
LØNSTRUP
GRØNNE
GRØNNE
STRANDKLIT
STRANDKLIT
j
akkeveej
Møøllllee BBakkev
M
Nordsøstien
Nordsøstien
Bilvej
Bilvej
Vennebjerg
Vennebjerg
Mølle
Mølle
Målestoksforhold
Målestoksforhold
Harrerenden
Harrerenden
SKALLERUP
SKALLERUP
KLIT
KLIT
kk
ææ
e Be B
olodld
n
n
KK
Vennebjerg
Vennebjerg
Kirke
Kirke
00 500m
500m 11km
km 1,5
1,5km
km
Lien - den fredede stenalderskrænt - se side 5.
Prædikestolen - et fremspring på Lien - se side 5.
Udsigten - punkt oppe på Lien med panorama-udsigt over havet.
Indlandsklitterne - P-plads med informationsskilt.
Mårup Kirke - de sidste murrester af kirken helt ude på skrænten.
Rubjerg Knude - vandreklit ved det næsten tilsandede fyr.
Strandfogedgård - fredet gård med udstilling om bl.a. sandflugt.
Grøn
Grønne
neKlitv
Klitvejej
Skallerup
Skallerup
Kirke
Kirke
C
SogneSogneskoven
skoven
B
D
KommuneKommuneskoven
skoven
NØRLEV
NØRLEVSTRAND
STRAND
A
KlithuseKlithusegaarden
gaarden
VV
SKALLERUP
SKALLERUP
INDLANDSINDLANDSKLITTER
KLITTER vveej j
Vandplasken
Vandplasken
Klith
ithusevej
Kl
usevej
ej
llevej
Møllev
re Mø
Nørre
Nør
anndd
SStrtra
rlelevv
NNøør Slettingen
Slettingen
rdd
aaaar
rsrgsg
æ
KKæ
KÆRSGAARD
KÆRSGAARDSTRAND
STRAND
ej j
dvve
annd
StSrtra
vvejej
Nø
rlevv
Nørle
Kort med vandre-,
cykel- og løberuter
fås i receptionen.
74
TORNBY
TORNBYKLITPLANTAGE
KLITPLANTAGE
Ø
Ø
rå
veve
rå
LiLi
NNøør
rlleev
vvve
ejj
Liver
LiverMølle
Mølle
NN
SS
HIRTSHALS
HIRTSHALS
TORNBY
TORNBY
HJØRRING
HJØRRING
VIDSTRUP
VIDSTRUP
Tornby
Tornby
Kirke
Kirke
75
Der er endnu flere oplevelser i Skallerup Klit
Se mulighederne i Velkomstbogen og aktivitetsoversigten,
som I får udleveret ved ankomsten til Skallerup Klit.
Skallerup Klit Feriecenter A/S • Nordre Klitvej 21 • DK-9800 Hjørring
Tlf. +45 9924 8400 • www.skallerup.dk