Christian 4’s orlogsskib bygges i Køge
Nutidigt maleri af et orlogsskib fra 1600-tallet. Orlogsmuseet, København
- Foreningen HUMMEREN -
Formål med projektet
HUMMEREN var et af kong Christian
4’s bedste orlogsskibe. Det blev søsat i 1624. Projektets hovedformål
er at bygge en rekonstruktion af dette renæssanceskib.
HUMMEREN bliver et konkret eksempel fra Danmarks storhedstid
som søfartsnation. Dette unikke
skibsbygningsprojekt sigter imod at
udnytte det store potentiale, som
skibet har i forhold til forskning, turisme og kulturformidling, både
hjemme men også i udlandet.
Christian 4, 1611. Maleri af Pieter Isaacsz. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, Hillerød.
Udsnit af kobberstik, som viser skibsbyggeriet på
Bremerholmen i København. Johan van Wijk, 1611.
Det Kongelige Bibliotek.
Den historiske baggrund
Danmark besad i 1620’erne og
1630’erne den største krigsflåde i
Europa. Danmark var et storrige,
som omfattede den sydlige Østersø,
Norge og strakte sig helt op til Island
og Grønland. HUMMEREN hørte til
Christian 4’s orlogsflåde, der besejlede det danske søterritorium og
håndhævede Danmarks suverænitet
over det enorme territorialfarvand.
Desuden garanterede flåden en fredelig sejlads for de mange udenlandske handelsskibe der betalte Øresundstold.
HUMMEREN har sejlet konvojsejlads
for at beskyttede danske handelsskibe, der skulle til Spanien efter salt og
har jagtet sørøvere i Nordatlanten.
Skibet deltog også i 1600-tallets søslag. Det har været anvendt som admiralskib, med selveste kongen ombord. HUMMEREN viste sig at være
et særdeles godt skib og derfor blev
der bygget i alt otte skibe af samme
type.
Et lille dansk orlogsskib i kamp med et større svensk krigsskib. Det danske skib har til gengæld større kanoner, som
skyder ildgranater, hvorimod det svenske skyder med små kanoner og mindre kugler. Fra manuskriptet ”Bericht
von Pulver und Feurwerken”, Rudolf Deventer, 1585. Manuskriptet har været anvendt til undervisning af den unge
prins Christian, senere kongen Christian 4. Det Kgl. Bibliotek.
Indtil 1648 var Danmark et storrige, som strakte sig langt
ind i Østersøen, helt op til det nordligste Norge, til Island
og Grønland.
Et forskningsprojekt
Hummeren skal bygges på grundlag
af den originale byggekontrakt fra
1623, som angiver skibets hovedmål og som er bevaret på Rigsarkivet. Det helt særlige er at en original byggetegning fra 1620’erne,findes også bevaret.
Det var ikke udbredt at bygge skibe
efter tegning; det blev først almindelig praksis omkring 70 år senere.
HUMMERENS´s bygmester, den
skotske skibsbygger David Balfour,
var dengang en af de få, hvis ikke
den eneste i Danmark, der kunne
tegne skibe i tre dimensioner, før
de byggedes. Det almindelige var at
bygge ”på klamp”, det vil sige uden
tegning, men efter overleverede
tommelfingerregler.
Konstruktionstegningen må betragtes som en af tidens helt store opfindelser indenfor skibsbyggeri, og
det er enestående, at vi i Danmark
har bevaret en håndfuld originale
tegninger, der kan dateres til de første årtier af 1600-tallet. De tilskrives
David Balfour, men enkelte er tegnet af selveste kong Christian den 4.
Tegningerne er nogen af de ældste i
verden og viser, hvordan den danske flåde blev udvidet med skibstyper, der var helt på forkant med tidens teknologiske udvikling. Ved
byggeriet af HUMMEREN vil den
originale tegning og den originale
kontrakt blive suppleret med tekniske oplysninger fra arkæologiske
skibsfund.
Original tegning af orlogsskibet HUMMEREN, tilskrevet den skotske skibsbygmester David Balfour, som byggede
ca. 30 skibe til Christian 4. Linjerne, som i plan, snit og opstalt markerer flakket, skibets bund og (I), den største
bredde (II) og kobryggen, det øverste dæk (III) er fremhævet. Tegning: Keld Boysen.
Dett Nye Skib Anlangende
Længde på køl:
40 alen
Brede på Bjælker:
13 alen
Forstævnen falder:
11½ alen
Agterstævnen falder:
2 alen
Hækbjælken bred:
7 ½ alen
Skørtingen agter:
4 alen
Dybde mellem hoveddæk og halvdæk:
3 alen
Dybde mellem garnering og
Underkant af hoveddæksbjælke:
3 alen
Bredde på flak (bunden):
11½ alen
Oplænger skal være tykke:
11 tommer
Og opefter:
10, 9, 8, 7, 6 og 5 tommer
Master, stænger, ræer, skibsbåd med sit udstyr, så vel som
kahytter, som for og agterkastel fordrer, køjer og kahytter
skal være vel udførte med paneler, vel snedkereret og
udstyret med borde, bænke, køjer og alt hvad her skal
bruges. Dertil skal han fremstille magasiner, kabyssen,
kabelrum, sejlrummet, krudtmagasin, osv…
Foto af den oprindelige byggekontrakt for HUMMEREN, dateret 1623. Moderne transskription til højre.
Model af HUMMERENs skrog, fremstillet på baggrund af konstruktionstegningen. Linjerne, for flakket, skibets
bund (I), den største bredde (II) og kobryggen, det øverste dæk (III) er visualiseret med trælister. Modellen beviser,
at tegningen kan anvendes til at bygge et skib. Model & foto: Christian Lemée.
Til venstre: Skrogene af flere store skibe, bygget i 1500- og 1600-tallet blev udgravet på Christianshavn af Nationalmuseet i 1996 og 1997. Flere udtjente skibe var blevet hugget op og sænket med vilje for at danne fundamentet
til en skibbro og en bradbænk.
Grunden ejedes dengang af Christian 4’s skibsbygmester David Balfour, som anlagde et skibsværft. Her byggede
han flere orlogsskibe, bl.a. et af HUMMEREN’s søsterskibe.
Et attraktivt formidlingsprojekt
HUMMEREN og det historiske skibsværft er en unik attraktion og kan blive
et kulturhistorisk fyrtårn, som yder et
vigtigt bidrag til et aktivt kulturliv i Køge
og trækker folk til fra nær og fjern.
Byggepladsen for HUMMEREN er et historisk skibsværft med både bedding og
tilknyttede værksteder. Her vil man kunne følge skibets tilblivelse på et ægte,
arbejdende værft med dets lugt af tjære, egetræ og beg, lyden af spanter der
hugges ud, planker der saves, og heden
fra ilden, som træet varmes over, før
det kan sættes i skibets skrog.
Man kan se og opleve, hvordan skibstømrere, borere, savskærere, smede,
blokdrejere, rebslagere, sejlmagere, billedhuggere og mange andre håndværkere arbejder, og frivillige vil også få
mulighed for at deltage i byggeriet af
HUMMEREN.
Et skibsværft i slutningen af 1600-tallet, efter
Rålamb 1691.
Et værft for HUMMEREN kan placeres på Køge Marina, hvor et stor nyopfyldt område er udlagt til rekreative og kulturelle formål. Her vil HUMMEREN udgøre en unik attraktion.
Renæssanceværftet som det kan tage sig ud på Køge Marina. Fotomontage: Keld Boysen.
HUMMEREN og det historiske skibsværft er et sted, hvor viden omdannes
til oplevelse. Det bliver et levende kulturprojekt, der virkeliggør et stykke
Danmarkshistorie, som kan opleves af
mennesker i alle aldre og alle steder
fra. Man kan gå rundt på egen hånd,
men man kan også vælge en rundvisning på værftet.
Hverdag kl. 12.00 affyres en af skibets
kanoner, betjent af dens kanonbesætning. Når røgen har lagt sig, kan man
gå videre på opdagelse, for sig selv
eller i en omvisningsgruppe, og fordybe sig i historien, håndværket og oplevelsen. Skulle sulten melde sig, kan
man bestille de lækreste retter i gæstgiveriet og nyde dem, mens man betragter udsigten over Køge Bugt.
Et Noahs Ark for truede håndværk
Med HUMMEREN og skabelsen af
det historiske skibsværft grundlægges et videnscenter, et ”Noas ark
for truede håndværk” og Køge bliver foregangsby i forhold til at bevare og videreføre gamle håndværkstraditioner, der er i fare for at
forsvinde. På videnscentret kan der
tilbydes kvalificeret rådgivning og
de specialiserede håndværkere kan
løse opgaver indenfor de gamle
håndværksfag på højeste niveau,
ligesom der tilbydes kurser og uddannelse.
Vigtige traditioner og nedarvet viden bliver på den måde bevaret og
videreformidlet. Samtidig bliver både den sejlende og den landfaste
kulturarv – skibe og bygninger - bevaret og kan restaureres og vedligeholdes i overensstemmelse med de
oprindelige byggemetoder, materialevalg og arbejdsprocesser.
Køge by får med HUMMEREN og
det historiske værft en turistattraktion i verdensklasse, og det anslås
at 30.000 til 60.000 besøgende vil
lægge vejen forbi, når man sammenligner med tilsvarende projekter i udlandet.
Planker bliver bukket over ild. Rålamb 1691.
Skibsbyggeri i Holland, efter Witsen 1670.
En sejlende ambassadør
HUMMEREN udgør et vigtigt bindeled mellem de mange velbevarede
1600-tals huse, som findes i Køge
og byens havn, som har været en
væsentlig faktor i byens udvikling i
middelalderen og renæssancen.
HUMMEREN vil blive en sejlende
ambassadør for Køge by, regionen
og hele Danmark. Efter en vellykket
søsætning, hvor byens borgere og
de mange gæster har kunnet opleve HUMMEREN komme i vandet for
allerførste gang, bliver skroget udrustet med master, kanoner og alt,
hvad der hører til. Det rigges op, og
en skønne dag fanger hørsejlene
vinden. Nu kan skibet komme ud på
det salte hav. Det besejler de fleste
danske havnebyer, hvor det deltager i festligheder. Gæster kan komme ombord og bese, hvordan søfolk
levede på flådens skibe i 1600tallet, opleve hvordan artilleriet
blev affyret og se admiralens og
kongens egne kahytter. På dækket
serveres der den samme mad, som
man spiste i 1600-tallet.
Mange vil nok undres over de trange kår og det barske liv, det måtte
have været at tilbringe flere måneder i søen, før man endelig så land.
Skoleklasser, foreninger og andre er
ivrige besøgende, alle tager en
uforglemmelig oplevelse med hjem.
HUMMERENs første udenlandsrejse
bringer det til Sverige og Norge,
hvor det gæster de historiske havne. Senere går turen nordover for
at ”holde farvandet fri for sørøvere”, eller ”fange ulovlige hvalfiskere”, før skibet sejler hjem til Køge.
Undervejs har mange tusinder besøgt skibet, som udgør en fantastisk
formidlingsplatform.
Kaptajnens kahyt på rekonstruktionen af skibet BATAVIA, oprindeligt bygget i Holland i 1628.
Søsætning af større skib i Holland, slutningen af 1600-tallet. Ukendt kunstner.
Et økonomisk bæredygtigt projekt
At bygge skroget, aptere det, rejse
master, slå sejl på ræerne, udruste
det med funktionsdygtige kanoner
kræver betydelige midler. Det anslås, at det koster 50 millioner kroner at bygge HUMMEREN .
Byggeriet fordrer, at der opnås tilsagn om økonomisk støtte, som
umiddelbart synes at kunne indhentes fra fonde, sponsorater fra virksomheder og private, EU-midler,
m.m.
Entreindtægter fra besøgende på
værftet, og senere fra gæster som
besøger skibet, bidrager til finansieringen af projektet.
Drift
Det er sigtet, at det færdige og
funktionsdygtige skib skal kunne
drives som rederi med det formål at
tjene ind til dets drift og vedligeholdelse.
Private såvel som virksomheder
skal tilbydes muligheden for at leje
sig ind på særlige rundvisninger,
tage på udflugter, konference, fester eller længere sejltogter.
Besætningen på HUMMEREN vil
inddrage gæsterne i skibets manøvrering. Gæsterne vil blive aktive deltagere og en del af orlogsskibets
mandskab.
.
Rekonstruktionstegning af orlogsskibet FIDES, som var af samme størrelse som HUMMEREN. Tegning: N.M. Probst
Konklusion
Rundt om i Europa foregår der flere
store skibsbygningsprojekter, hvor
sigtet er at bygge rekonstruktioner
af historiske skibe. I Nederlandene
har Batavia Werf eksisteret i snart
20 år, hvor store renæssanceskibe,
som ostindiefareren BATAVIA og
orlogsskibet DE ZEVEN PROVINCIËN
er blevet rekonstrueret. I Sverige
har rekonstruktionen af det store
handelsskib GÖTEBORG fra 1700tallet foretaget en sørejse til Kina. I
Frankrig bygges L’HERMIONE, som
er en tro kopi af en 1700-tals fregat. Disse skibsprojekter anvender
egetræ indkøbt i Danmark.
KONTAKT:
Christian Lemée
Projektudvikler, arkitekt MAA, phd.
Kulturafdelingen
Køge Kommune
Torvet 1
4600 Køge
Tlf.: 28 49 11 16
E-mail: [email protected]
Følg projektet på FACEBOOK:
www.facebook.com/hummeren
HUMMEREN kan bygges af de mange egetræer, som blev plantet landet over i starten af 1800-tallet, for
at kunne genopbygge den danske
flåde, efter at den var blevet ranet
af englænderne i 1807.
Nu står disse prægtige egetræer,
såkaldte flådeege, klar til at blive
anvendt. Mange af disse træer findes på godser og herregårde i Køges opland.
At man i Danmark selv skulle anvende disse 200 år gamle træer til
deres oprindelige formål, at bygge
en autentisk rekonstruktion af Christian 4’s orlogsskib, burde være en
selvfølge!
© - Køge Kommune, layout: Boysen & Lemée-2014-01
i Køge
Det kan lade sig gøre!