08. / NATIONALT /
BERLINGSKE / 1.SEKTION / TIRSDAG 17.04.2012
REDIGERET AF JOANNA VALLENTIN. LAYOUT: ANNIE ØLLGAARD
Planterne rykker mod nord
CANADA
Den globale opvarmning er som Substral for planter i Arktis.
Nyt og omfattende internationalt studie med dansk deltagelse
dokumenterer, at planterne bliver større, rykker længere mod
nord og højere op i bjergene i hele det arktiske område.
Alaska
(USA)
GRØNLAND
ISLAND
H Trægrænsen
Hvor der før var lav og mosser, rykker
træer og buske ind – f.eks. pil og birk, der
kan danne krat. I fjeldene er trægrænsen
rykket højere op.
Arktiske
Ocean
H Vegetationshøjde
I gennemsnit er arktiske planter blevet ca.
én cm højere i de seneste ti år. Det lyder
ikke af meget, men polare planter er i
forvejen meget lave, og højdevæksten er
på op mod ti pct.. Isoleret set er arktiske
buske blevet ca. 2,5 cm højere.
SIBIRIEN
RUSLAND
H Kulstof-kredsløbet
Jo større de arktiske planter bliver, jo mere
kulstof (CO2) kan de optage fra luften. Det
er isoleret set positivt. Til gengæld betyder
temperaturstigningen, at permafrosne
områder tør op, hvilket frigiver metan og
CO2 fra tørv og lignende i jordbunden.
Samlet set ventes CO2-balancen i Arktis i
årtierne fremover at tippe mod frigivelse
af flere drivhusgasser til atmosfæren.
H Temperatur
I de seneste 30 år er
middeltemperaturen steget
med knap én grad i Arktis
som helhed – det vil sige
fra Sibirien over
Nordskandinavien til
Grønland, Canada og
Alaska.
I Nordøstgrønland har
temperaturstigningen i
de sidste ti år været
ca. to grader.
H Fauna
Det grønnere Arktis
ændrer dyrenes
levebetingelser. F.eks. kan
skandinaviske rensdyr få
det sværere, fordi de spiser
meget lav, der fortrænges
af buske og træer.
Omvendt kan f.eks. elge
rykke længere mod nord.
INFOGRAFIK / TRINE JØRGENSEN / TEKST / LARS HENRIK AAGAARD
KILDE / KØBENHAVNS UNIVERSITET
Videnskab. Temperaturstigningen i Arktis er som gødning på områdernes hårdføre planter. De
vokser og breder sig som grønne tæpper. Men prisen kan blive endnu mere global opvarmning.
Grøn væksteksplosion i Arktis
Af Lars Henrik Aagaard
// [email protected]
Der er saft og kraft som aldrig før i planterne i
hele det arktiske område.
Hvor der før var traditionel tundra med
mos og lav, rykker buske og spinkle træer
som birk og pil i stigende grad ind. Samtidig
vokser planterne i højden og indtager i mange
tilfælde nyt land, hvor isen er begyndt at forsvinde. Det viser en uhyre omfattende international undersøgelse, der tæller 158 plantesamfund på 46 lokaliteter i de nordarktiske
landområder. 47 videnskabsfolk i 13 lande har
været involveret, herunder to danske forskere,
der har foretaget undersøgelser i Nordsverige
og Nordøstgrønland.
Den arktiske væksteksplosion skyldes den
globale opvarmning. I de seneste 30 år er den
gennemsnitlige sommertemperatur steget
med næsten én grad i Arktis, og flere steder
bl.a. i Nordøstgrønland har der i det seneste ti
år været endnu mere blus under termometeret.
»Vi må forvente, at i løbet af få hundrede
år vil de lavtliggende dele af den nordskandinaviske tundra forsvinde helt for at blive for-
trængt af skov. Det skyldes en stadigt længere
vækstsæson som følge af stigende sommertemperaturer,« siger professor i biologi ved
Københavns Universitet, Anders Michelsen,
der fra dansk side har deltaget i undersøgelsen sammen med seniorforsker Niels Martin
Schmidt fra Aarhus Universitet.
Bekymrende udvikling
På de undersøgte lokaliteter er de arktiske
planter i gennemsnit blevet én cm højere i
løbet af de seneste ti år, mens buske isoleret
set er blevet omkring 2,5 cm højere. Det lyder
måske ikke af så meget, men arktiske planter
er typisk meget lave, så ifølge Anders Michelsen svarer det til en vækstforøgelse på op mod
ti procent i perioden.
»På den ene side kan det ændre det økonomiske grundlag for mennesker i arktiske
egne, fordi det kan øge skovhugsten, og i sydligere områder kan man måske begynde at
drive landbrug. På den anden side ændrer det
levebetingelserne for arktiske dyr. Nogle dyr
må forventes at få vanskeligere vilkår – f.eks.
rensdyr, der spiser meget lav. Til gengæld kan
andre dyr, herunder elge, vandre ind fra syd,
fordi skoven breder sig,« forklarer professoren.
E Det er meget be-
kymrende. I det store
regnskab må vi regne
med, at det samlede
resultat af den arktiske opvarmning bliver
en stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.
Anders Michelsen,
professor i biologi ved
Københavns Universitet
Ifølge Anders Michelsen er det mest afgørende spørgsmål imidlertid, hvordan et grønnere og varmere Arktis vil påvirke kulstofkredsløbet og dermed Jordens klimabalance.
Isoleret set er det positivt, at planterne bliver større og breder sig ud over nyt land. Dermed kan de nemlig optage mere CO2, hvilket
er glimrende, fordi CO2 er en central drivhusgas, der har afgørende indflydelse på klodens
temperatur og klima.
Billedet er imidlertid mere komplekst. Med
opvarmningen tør det øverste lag af store permafrosne områder op. Her ligger store mængder kulstof bundet – bl.a. i tørv – som dermed
kan frigives til atmosfæren.
»Det er meget bekymrende. I det store
regnskab må vi regne med, at det samlede
resultat af den arktiske opvarmning bliver
en stigende koncentration af drivhusgasser i
atmosfæren,« forklarer Anders Michelsen.
Tidligere undersøgelser har vist, at hvis
bare ti pct. af de øverste tre meter permafrossen jord tør op i Arktis frem mod 2040, kan
det frigive lige så mange drivhusgasser om
året som USAs årlige CO2-udslip. Resultatet af
det store plantestudie er netop offentliggjort i
tidsskriftet Nature Climate Change. B