1. No category

Pædagogiske læreplaner 2012 - 2014
Indholdsfortegnelse:
Indledning
Sprog
Krop og bevægelse
Barnets alsidige personlige udvikling
Sociale kompetencer
Kulturelle udtryksformer og værdier
Natur
Dokumentation
Overgange
Børn i udsatte positioner
Fokuspunkter for 2012 – 2014
Storyline
Story-Line i vuggestuen efteråret 2012
Story-Line i børnehaven efteråret 2012
Evaluering af arbejdet med pædagogiske læreplaner januar 11 - august 12
s.1
s.2
s.2
s.3
s.3
s.4
s.4
s.4
s.4
s.6
s.7
s.7
s.8
s.9
s.11
Indledning
I august 2004 trådte loven om læreplaner i dagtilbud i kraft. Intentionen med de
pædagogiske læreplaner er at sikre, at der bliver sat fokus på barnet og alle barnets
potentialer og udviklingsmuligheder. Målet er at give det enkelte barn en god barndom samt
et godt fundament til at begå sig videre i livet.
Derfor skal læreplanen indeholde beskrivelser af læringsmål, metoder og aktiviteter til
støtte af børns udvikling – herunder også for børn, der har brug for særlig opmærksomhed
eller støtte samt for tosprogede børn, der har behov for særlig sprogstimulering jf.
folkeskolelovens § 4a. Endelig skal læreplanen indeholde beskrivelser af, hvordan børn
sikres en god overgang til skolen. Formålet er at skabe helhed i barnets liv. De
pædagogiske læreplaner bliver evalueres hvert 2. år.
Læreplanen kan tage afsæt i en eller flere af de 6 indholdstemaer for børns udvikling (Krop
og bevægelse, sprog, sociale kompetencer, naturen og naturfænomener, kulturelle
udtryksformer og værdier og personlige kompetencer), som loven og Københavns
kommunes Pædagogiske Perspektivplan lægger op til.
1
I Ministeriernes Børnehus ser vi de pædagogiske læreplaner som en ramme for vores
pædagogiske praksis. Vores praksis kan beskrives som - og tage udgangspunkt i enten
planlagte aktiviteter, leg/spontanitet eller rutiner/traditioner.
Nedenfor uddybes de 6 indholdstemaer.
Sprog
Dette være sig kropssproget (det nonverbale sprog), det verbale sprog, skriftsproget og
billedsproget både i fri leg og tilrettelagte fysiske aktiviteter og udfordringer.
Vi sætter ord på handling og taler med børnene omkring de ting, vi oplever lige nu og her.
Når vi tager på tur, taler vi med børnene om, hvad vi ser og oplever.
Vi hjælper børnene i leg og konflikter ved at sætte ord på følelser, ønsker og behov.
Børns sprog og kropslighed stimuleres også ved de kreative aktiviteter, som f.eks. sang,
dans, maling, leg med vand, sand eller modellervoks etc. Vi er derfor utrolig bevidste om
betydning af at være kreativ - netop i forhold til krop og sprog.
Vi arbejder i fuld overensstemmelse med Københavns Kommunes læsepolitik. Vores tilgang
til arbejdet med barnets sproglige udvikling foregår i en legende ramme, som forudsætter
en helhedstænkning i forhold til leg, kropslig udfoldelse og forskellige aktiviteter.
For os er det vigtigt, at børnene får mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle
hverdagens aktiviteter. Derfor opfordrer og støtter vi børnene i at være selvhjulpne i
hverdagen samt til med krop og ord at kunne udtrykke deres tanker og følelser. Dette
hjælper og støtter børnene i også at kunne aflæse andres budskaber - det være sig både
kropsligt og verbalt.
Sprogvurdering
Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den 8. juni den såkaldte Integrationspakke.
Integrationspakken indeholdte nye initiativer til sprogindsatsen i dagtilbud.
Syddansk Universitet har udviklet et nyt sprogvurderingsmateriale, som kan anvendes til
både et- og tosprogede børn på 3 og 5 år samt i børnehaveklassen. Materialet er it-baseret
og sprogvurderingen foretages af en pædagog, der kender barnet.
Ifølge Dagtilbudsloven § 11 skal alle børn (et- og tosprogede) med et formodet behov
sprogvurderes. Forældrene skal ikke længere tilbydes en sprogvurdering. Det er nu
obligatorisk at lade sit barn sprogvurdere og deltage i sprogunderstøttende aktiviteter, hvis
der vurderes at være et behov herfor. Det pædagogiske personale i institutionen foretager
denne vurdering. Børnehusets har uddannet to sprogansvarlige som har fokus på
sprogunderstøttende pædagogik og vi har valt at uddanne endnu sprogansvarlig i efteråret
2012.
Krop og bevægelse
Det er vores mål at give børnene glæde og forståelse ved deres krop, det at være i
bevægelse og det at kunne aflæse kroppens signaler. Vi støtter børnene i deres kropslige
2
kunnen og foretager mange aktiviteter, der stimulerer både fin- og grovmotorik. Børn lærer
bl.a. igennem deres krop og skal derfor opmuntres til at afprøve en masse med egen krop
for at opleve om det er noget de kan mestrer.
For os er det vigtigt, at børnene får mulighed for at udvikle deres krop og
bevægelsesmønstre igennem alle hverdagens aktiviteter. Derfor opfordrer og støtter vi
børnene i at være selvhjulpne i hverdagen.
Barnets alsidige og personlige udvikling
Formålet med alle vores aktiviteter er, at børn skal udvikle personlige kompetencer.
Børnene er aktiv deltagende i deres dag i Børnehuset og vi opfordrer samt støtter børnene i
at blive/være selvhjulpne.
Vores mål er, at det enkelte barn skal føle værdi som menneske, have et positivt selvværd
og have velfungerende relationer med andre børn og voksne.
Barnet skal føle sig trygt og således turde udfolde sig.
Vi mener, at en af de vigtigste ingredienser til et positivt selvværd er, at hvert enkelt barn
føler sig set, hørt og forstået. Derfor støtter vi børnene i at lære at give udtryk for egne
behov og følelser, samtidig med at vi følger børnenes spor og interesser.
Vi støtter barnet i at turde udfolde sig, tro på sig selv og blive accepteret for den ”JEG ER
”og ikke kun for det ”JEG GØR”. Vi voksne følger op og imødekommer børnenes initiativer.
Derigennem opbygges barnets selvværd og selvtillid, som danner grundlaget for at kunne
modtage nye udfordringer.
Sociale kompetencer
Børnekulturen bygger på normer for det sociale samspil i Børnehuset, f.eks.
omgangsformen eller tonen. Børnehuset skal være et rart sted at være for både børn og
voksne. Vi ønsker at være et positivt miljø med humor, glæde og gensidig respekt. Vi
støtter bl.a. børnene i at vise omsorg for hinanden - høre på hinanden - tale med hinanden
- genskabe en positiv kontakt efter konflikter – lære at vente på hinanden - få nogle fælles
oplevelser sammen bl.a. ved at tage på ture og via vores traditioner.
Vi støtter børnene i, at det er værdifuldt at have venner. Vi er meget bevidste om, at give
venner fælles oplevelser, der kan skabe en tæt relation eller styrke et måske spirende
venskab. Det være sig igennem ture, leg i mindre grupper og besøg på tværs af stuerne.
I konfliktsituationer ser vi situationen an og vurderer, om børnene er i stand til at løse
konflikten selv. Hvis ikke, går den voksne ind og guider børnene til en tålelig løsning for alle
parter.
For at få dagen til at fungere, må vi alle hjælpes ad – også når der skal ryddes op! Gennem
fællesskabet bliver ansvarsfølelsen en naturlig del af børnenes hverdag i Børnehuset.
De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og i relationer til andre. Hvad leger børn og
hvad interesser dem? Hvordan lytter, iagttager, opfatter og lærer børnene i samspil med
3
deres venner og os? Hvordan lærer vi børnene at vise hensyn og tilgodese andres behov?
Hvordan lærer vi børnene at kunne samarbejde, løse konflikter og udvise hjælpsomhed?
Hvordan hjælper vi børnene med at etablere og vedligeholde deres venskaber med andre
børn?
Kulturelle udtryksformer og værdier
Kultur er de forskellige måder vi som mennesker indretter os på. Den måde vi bearbejder,
former og skaber forståelse af vores omverden på. Kultur er ikke kun kunst, teater og film.
Børnehusets hverdag er også kultur - de ting vi finder vigtigt at børn oplever og afprøver,
den måde vi kommunikerer med hinanden på - vores ”regler”, normer, moral og etik.
Året er fyldt med traditioner, som vi værner om og glæder os til. Vi fejrer bl.a. husets
fødselsdag, fastelavn, påske, sommerfest og julefest.
Endvidere benytter vi os af alle de gode muligheder, byen og nærmiljøer, der byder sig:
teater, museer og kunstudstillinger, ser film på Cinemateket, går på biblioteket og tager til
børnejazzfestival i Kongens Have.
Natur
Ministeriernes Børnehus har en stor og dejlig legeplads. Vi går ud i alt slags vejr, så
børnene kan mærke, at årstiderne skifter og at vejret er forskelligt. Vi ønsker ,at give
børnene mulighed for at opleve naturen og få erfaringer gennem alle sanserne
samt opleve naturen som et rum for leg, undren, fantasi, vilde lege og stille aktiviteter.
Vi vil give børnene en forståelse for, at dyr er levende væsner og at man skal passe på det,
der er i naturen. Vi afprøver og lærer om naturfænomener. At vindmøllen drejer rundt, når
det blæser, at sæbebobler er noget, der svæver og går i stykker, når man prøver at fange
dem. At man kan forme sandet, når det er vådt, men ikke, når det er tørt osv.
Dokumentation
Vi har valgt at dokumentere børns leg, traditioner, ture, almindelig hverdagsaktiviteter etc. i
fotodagbøger. Hver stue har en fotodagbog, hvor livet på stuen og i Børnehuset
dokumenteres i billeder og tekst. Endvidere laver vi plancher til ophæng efter ex. ture,
projektuger m.m.
Børnene får en farvelmappe med billeder fra deres vuggestue/børnehave tid samt en mappe
fra deres tid i før-skolegruppen, når de slutter i henholdsvis vuggestue og børnehave.
Overgange
Overgang fra hjem til vuggestue
4
Vi bestræber os på at give børn og forældre en god start i institutions verden. Indkøringen
har stor betydning og det er vigtigt, at både forældre og personale sætter god tid af til
indkøringen (1-2 uger). Der skal være god tid til at lære de nye omgivelser, de nye børn og
voksne at kende.
Vi har en overordnet indkøringsplan, som vi tilpasser det enkelte barn og familie, men
fælles for alle børn er:
Barnet vil i den første tid i vuggestuen - så vidt det er muligt - have en fast
kontaktperson.
Den første dag skal I afsætte ca. 1 time til bare at besøge vuggestuen og sammen
med barnets kontaktperson planlægge den videre indkøring.
Kontaktpersonen vil give nogle praktiske oplysninger om hverdagen og spørge ind til
barnet, dvs. vaner, rutiner og eventuelle særlige behov.
Det er vigtigt, at både jeres barn og I som forældre er helt trygge ved vuggestuen og
personalet. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke forcerer indkøringen før hverdagen i
vuggestuen for alvor begynder.
Overgang fra vuggestue til børnehave
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og i samarbejde med forældrene tilrettelægger vi
forløbet.
De børn, der har gået i vuggestue i Børnehuset, vil i tiden op til børnehavestart komme på
besøg på den stue, hvor barnet skal gå, for at barnet langsomt kan lære børnehaven/ børn
og voksne at kende.
Det kan være en udfordring at starte i børnehave, da der er mange nye indtryk og
oplevelser, der skal indkodes og fordøjes. Du skal som forældre, derfor forberede dig på, at
dit barn kan være meget træt. Det er derfor, som nævnt, en god idé med korte dage i den
første periode. Dit barn kan måske også virke surt og tvært. Det betyder ikke nødvendigvis,
at dit barn er utilfreds, men at dit barns energi bliver lagt i børnehaven og i alt det nye og
spændende.
Gode råd inden børnehave start:
Tal med dit barn om, at det skal starte i børnehave
Besøg børnehaven med dit barn
Vær positiv omkring børnehavestarten. ”Det bliver spændende, nu du skal i
børnehave”. Udvis engagement.
Tal med personalet på stuen i børnehaven om deres forventninger til indkøring og
det videre forløb.
Hjælp barnet i dets renlighedsproces; f.eks. ved at opfordrer dit barn til at sidde på
wc. ( dette er dog på ingen måde ”et must” for at starte i børnehave.)
Giv dit barn nogle korte dage i starten
5
Overgang fra børnehave til skole
I Ministeriernes Børnehus mødes de kommende skolebørn en gang om ugen i en
skolegruppe. Her leger og laver de forskellige skoleforberedende ting og tager på ture
specielt egnet for større børn, f.eks. med en guidet rundvisning i nærmiljøets mange
museer. Vi mener, at det er vigtigt, at vores pædagogik forholder sig til den nye verden,
børnene skal møde i skolen. I forlængelse heraf anses videns-overdragelse som
betydningsfuldt i forhold til børn i udsatte positioner. For at give barnet den bedst mulige
skolestart, er det vigtigt, at institutionen i samarbejde med forældrene overdrager de
relevante pædagogiske strategier i forhold til de sammenhænge, hvor barnet befinder sig i
udsatte positioner.
Børnene bliver erfaringsmæssigt spredt på mange forskellige skoler og vi har derfor ikke på
den måde et tæt samarbejde med skole, SFO og fritidshjem.
Børn i udsatte positioner
Hvert år rammes børn af alvorlige tab i deres nærmeste omgangskreds/familie. Det kan
være dødsfald hos forældre og søskende, det kan være alvorlig livstruende sygdomme med
efterfølgende trussel om tab eller det kan være skilsmisse, som alt sammen kan medføre
krise og sorg.
Vi vil støtte barnet i den vanskelige tid der følger og dermed forebygge, at barnet vil få
varige men. Vi vil give barnet den accept og tryghed, der skal til for at turde udtrykke det,
der smerter og gør ondt. Giv meget gerne personalet besked om situationen, så hurtigt som
muligt, så vi på den bedst tænkelige måde kan hjælpe barnet.
Ministeriernes Børnehus har en sorg og kriseplan.
Der kan også være tale om, at et barn har eller får stillet en diagnose. Her tager vi
udgangspunkt i, hvor barnet og familien er. I hvert enkelt tilfælde ser vi på, hvad
barnet/familien kan og vurderer, hvordan vi kan tilrettelægge et læringsmiljø. Vi vil så vidt
det er muligt, bruge barnets/familiens egne ressourcer, som rettesnor for vores
pædagogiske arbejde.
Vi kan i hverdagen skabe mindre rum ved at lukke dørene og lave små børnegrupper, hvis
det er det, barnet har brug for. Vi vil i hver enkelt sag vurdere, om Børnehuset har de
nødvendige personalemæssige ressourcer og om de fysiske rammer og børnegruppens
sammensætning kan rumme de særlige behov, som barnet måtte have.
Børn, der ikke trives af den ene eller anden årsag, har ret til særlig opmærksomhed. Vi
ønsker et tæt samarbejde med forældrene og relevante tværfaglige samarbejdspartnere
f.eks. PPR., tale-hørelære, sundhedsplejerske og pædagogiske konsulenter.
Vi vil i personalegruppen bruge hinandens faglige viden og opsøge relevant viden om det
specielle behov. Vi vil søge rådgivning og vejledning hos anden relevant samarbejdspartner.
6
Fokuspunkter for 2012 – 2014
I Børnehuset har vi valgt temaet natur som et fælles tema for hele huset. Vuggestuen har
ud over natur valgt at fordybe sig i temaet krop og bevægelse, hvor børnehaven vil
fokusere på temaet sociale kompetencer.
Storyline
Som metode vil vi bruge storyline. Storyline er en metode til at planlægge et læringsforløb
og er karakteriseret ved at foregå i en fortællende form. Læring sker i den kontekst,
storylinen giver. Den tager udgangspunkt i den viden om verden, børnene allerede har og at
denne forståelse udfordres. Børnene er aktive i læringsprocesserne og børnenes ideer og
kreative tænkning værdsættes. Fortællingen fødes ved, at børnene skaber modeller af deres
forestillinger.
Storyline indeholder fire overordnede principper:
1)
fastlæggelse af sted og tid,
2)
indførelse af personer/dyr eller andre væsner,
3)
hvilken livsform, der skal undersøges,
4)
begivenheder/problemer der skal løses.
Storyline har et forløb som en fortælling, hvor disse sekvenser bruges som en didaktisk
model til at strukturere læringsforløbet.
Tanken bag storyline er, at børnene motiveres til at reflektere over et eller givent tema,
hvorpå der laves hypoteser og modeller. Her opstår relevante og naturlige spørgsmål i
samspil mellem børn og voksne, som så sættes i relation til virkelig/eksisterende viden uden
for institutionen, i naturen, nærmiljøet/samfundet, fx besøg i skoven, havet, zoo,
bondegård, museum, brandstation, eller børnenes eget hjem, hvis det er relevant for
emnet.
Demokrati er i Danmark en væsentlig del af dannelsesprocessen. Derfor skal demokrati
også inddrages i de aktiviteter børnene inddrages i. Storylinemetoden er en metode, der
netop kan lægge op til medbestemmelse og demokrati. Storylinemetoden tager
udgangspunkt i fællesskabet i form af åbne nøglespørgsmål
og den fælles udvikling af forløbet. At tage udgangspunkt i fællesskabet er endvidere i
overensstemmelse med vores læringssyn, der kommer af den konstruktivistiske
grundantagelse, hvor barnets aktive deltagelse i et socialt samspil er en betingelse for, at
læringsprocessen kan foregå. De voksnes rolle er at motivere og gøre det lettere for det
7
enkelte barn, at komme i gang og tillære sig – dvs. at de voksne hjælpe med / facilitere
børnenes læreprocesser.
De voksne har fra starten planlagt selve rammen for historien i ovenstående rækkefølge,
som er styret af nøglespørgsmål. Nøglespørgsmålene tager udgangspunkt i de valgte
temaer fra pædagogiske læreplaner. Selve indholdet og videreudviklingen af spørgsmål,
imellem nøglespørgsmålene - er op til børnene. De voksne historiens gang, men altså ikke
selve indholdet i detaljer. Det er nemlig her børnenes får medindflydelse og får mulighed for
at bringe deres ideer på banen. Svaret er ikke det primære mål, målet er processen som
barnet gennemgår for at komme frem til et svar/forslag. Nøglespørgsmålene skal være
åbne, så alle kan komme med et kvalificeret svar.
De voksnes nøglespørgsmål er styringsparameter for rammerne af Storylinen. Det, der
kommer ud af spørgsmålene, er op til børnene. Man kan sige, at de voksne kender
kapiteloverskrifterne som i en bog, men det er børnene der fremstiller indholdet i kapitlerne.
En Storyline kan både være fiktivt baseret udelukkende på fantasi, eller den kan bestå af
overvejende faktuelle temaer eller indeholde begge dele. Børnenes ideer afprøves og
sammenstilles derefter med eksisterende viden. Målet i storylinemetoden er ikke en
forudbestemt færdig viden, men selve processen.
Storylinemetoden lægger op til en oplevelsespræget tilgang til læring med henblik på
opdagelse, udforskning, refleksion, samtale og handling.
Vi har valgt at dokumentere storyline forløbene via foto og rum installationer og det som
udvikles undervejs i processen.
Nedenfor kan man læse efterårets (2012) planlagte storyline forløb.
Storyline i vuggestuen efteråret 2012
Tema: Skoven ( herunder fugle)
Vi har fokus på natur, skov, efterår. Vi ønsker at skabe læringsrum, hvor vi vil arbejde med
børnenes begrebsdannelse samt sprogliggørelse af børnenes indre
billeder. Vi ønsker at stimulere og udvikle børnenes fantasi og kropsbevidsthed gennem
fokus og fordybelse, æstetiske rum og udtryksformer. Følelse af fællesskab er vigtig samt at
børnene har medbestemmelse i processen. Vi ønsker at videns dele og lave aktiviteter på
tværs af de to vuggestue afdelinger. Vi vil løbende dokumenterer forløbet via foto, rum
installationer og andre produkter fra forløbet.
Afslutningen på projektet bliver at fuglene til de varme lande og sender os et postkort
derfra. Nogle af fuglene bliver dog tilbage på legepladsen,dem skal vi give mad og passe på.
Vi ønsker at involvere forældrene i forløbet og bl.a vil vi invitere dem til at komme og se
hvad vi har lavet.
8
Børnene inddeles i mindre grupper med blandet i alder, til nogle aktiviteter vil vi
aldersopdele børnene . Der tages højde for børnenes relationer, når vi danner grupperne.
Eksempler på nøglespørgsmål:
Hvad kan I se på billedet? Er der nogen dyr? Hvordan ser den/de ud? Hvad spiser fuglen?
Tror I fuglen har et navn? Har fuglen en familie? Hvor bor fuglen? Hvor finder fuglen sin
mad henne? Hvad siger fuglen?, Hvad laver fuglen ude i skoven? Tror I fuglen har nogle
venner?
Eksempler på aktiviteter:
Lave foder til fuglene, lave redekasser/reder til fuglene/reder til børnene, tage i skoven,
fange insekter (mad) til fuglene, lave en fugleskov på stuen, lytte til fuglestemmer, synge
fuglesange, finde æg, lege vi er fugle, lege med fjer, tegne/male fugle, tage billeder af fugle
og hænge op, kigge på fugle i kikkert, kigge på fugle i bur hos ex. Dyrehandler, tur i
botanisk have, besøg af papegøjemand, spise som fugle, tema-sang,der sætter dagen i
gang, skyggeleg på overhead, tur til naturcenter.
Eksempler på Materialer:
Kamera, maleri, maling, lim, papir, blade, palmin, fuglefrø, træ, kikkert, grene, æg, fjer,
fuglelyde på cd, snor, bøger om fugle, udstoppede fugle, neg og æbler, transparentpapir til
overhead.
Storyline i børnehaven efteråret 2012
Tema: I Havet
Natur:
Vi ønsker, at give børnene en større forståelse for havets mangfoldighed. Gennem leg, fakta
og fantasi forestiller vi os, at vi kan give børnene en større interesse og viden for havet og
dets beboer.
Sociale kompetencer:
Ved at opdele børnene i aldersgrupper, bliver børnene delt på kryds og tværs af stuerne,
nye sociale relationer dannes og derigennem kan også nye venskaber opstå. Relationer og
venskaber, som vi kan bygge videre på efter vores storylines løbetid på ca 2 måneder. Ved,
at vi sammen har kreeret et havrum, håber vi, at børnene tager ejerskab og udvikler en
samhørighed for det hav, vi har skabt i fællesskab.
Børnene opdeles i 3 grupper efter alder. De voksne har en aldersgruppe ca. 3 uger ad
gangen, en fast ugedag. Derefter rykker de voksne videre til en ny aldersgruppe.. Børnene
bliver dermed dem, der overleverer, hvad der er sket i de forgangne 3 uger til ” de nye ”
9
voksne. Børnene bliver på den måde de medbestemmende samt de styrende i processen.
Kræver, at vi som pædagoger giver slip på kontrollen og lader os følge af børnenes
anvisninger og beskrivelser.
Den gamle sal er projektrum.
Dokumentation:
Fisk, lavet af papmache, fisk lavet af karton, fisk af sten. Vi vil indrette en havstue i cafeen.
Vi vil pynte med strimler i forskellige materialer som tang, fiskenet, evt hænge en
gummibåd op, lave bølger af nervøst velour, pynte med legetøjsfisk og muslinger og evt.
sand på gulv. Vi vil have en skattekiste og søstjerne og det hele skal munde ud i en stor
havfest med fisk på menuen.
Stikord:
Tang, Muslinger, Sand, Sten, Fisk, Vandmand, Krabber, Skibsvrag, Skattekister, Havfruer,
Havmænd, Krebs, Søheste, Hvaler, Hajer, Blæksprutter, Rejer, Sæler, Ål, Koraler,
Perlefisker, Dykkere, Søstjerner, Kong Neptun, Sirenen, Undervandsbåd, Forurening,
Delfiner, rav.
Eksempler på nøglespørgsmål:
Hvad er tang? Hvem bor i vandet? Hvad er der mest af, vand eller jord? Hvorfor er der
bølger og hvor højt er havet? Hvor bor havfruen? Hvilke farver fisk findes der? Hvad spiser
de? Hvilke fisk kan man spise? Hvordan får fisk børn? Hvordan ser der ud under havet? Må
man kaste skrald i havet? Kan man drikke af havet; hvordan smager vandet? Hvilke farver
hav findes der? Kender I sange og film om havet? Hvilke ting kan vokse på havbunden?
Findes der uhyggelige ting under vandet? Kan fisk tale? Sover fisk?
Eksempler på aktiviteter:
Fiskespil, en havdam. Børnene laver akvarium af skotøjsæsker. Børnene laver deres egen
fiskefigur. Skattekiste, børnene bestemmer indholdet og tager en enkel vigtig ting med
hjemmefra. Efterfølgende fortæller børnene, hvorfor de har valgt netop den ting til at ligge i
skattekisten.
Vi henter og hælder havvand i et akvarium og fylder det med forskellige ting og sager.
Noget der kan trives i havet og med ting, der forurener.
Find 5 fejl, hvad hører ikke til i havet?
Børnene tager hver deres billede af en fisk med.
Låne bøger om havet, der kan munde ud at børnene opnår viden om fisk, som udfordrer
deres fantasi til selv at danne historier om havet og fisk.
Optræden fra de 3 grupper til havfesten.
10
Sange:
De tre små fisk. Her er Hvalen Valborg. Blæksprutten Olsen. Der lå en lille krabbe. Hjælp
jeg er en fisk.
Ture:
Danmarks akvarium, Amager strand, kanalen, Øresunds Akvariet, havnebussen, Zoo City,
Nordatlantens Museum, Spafisk og en fiskehandler.
Evaluering af arbejdet med Pædagogiske Læreplaner januar 11 - august 12
Vi har haft fokus på planlægning/metode i arbejde med pædagogiske læreplaner. Vi har
været udfordret på vores hverdag og planlægning i forbindelse med Energi-, Klima og
Bygningsministeriets energioptimering/byggeprojekt af Vester Voldgade 123. Byggeriet har
domineret vores hverdag og vores fokus på planlægning fik mere et ad hoc prægede
perspektiv.
I foråret 2012 havde vi oplæg v. Ulla Engholm (pædagogisk konsulent MDI) om metoden
storyline. Læs om metoden ovenfor.
Alle stuer dokumenter via foto. Enten som plancher / udstilling eller løbende i stuernes fotodagbøger. Vi får meget positiv feedback på vores fotodagbøger, som for os, også er en
billedlig fortælling og evaluering af vores arbejde. Det at dokumentere via fotos fungere
rigtig godt for os, da det også er en aktivitet børnene kan være med i til, efter at alle stuer i
2011 fik fotoprintere. På den måde behøver det ikke være en aktivitet den voksne skal gå
fra normeringen for at udarbejde.
Kulturelle udtryksformer
Kultur er de forskellige måder vi som mennesker indretter os på. Den måde vi bearbejder,
former og skaber forståelse af vores omverden på. Kultur er ikke kun kunst, teater og film,
men også Børnehusets hverdag er kultur - de ting vi finder vigtigt at børn oplever og
afprøver, den måde vi kommunikerer med hinanden på - vores ”regler”, normer, moral og
etik.
Vi har siden sammenlægningen 2008 arbejdet med at skabe en fælles kultur i Børnehuset.
I 2011 fortsatte vi vores arbejde vedr. Børnehusets årlige traditioner og vores måltids
kultur.
Vi fejrer bl.a. Børnehusets fødselsdag, fastelavn, valgdag, påske, store blomsterdage/uger,
sommerfest m. børneoptræden og julefest m. børneoptræden.
Vi er rigtig glade for madordningen. Vi har produktionskøkkener i begge afdelinger, hvor
vores dygtige kokke-inder dagligt tilbereder spændende sund mad og der kan sanses.
Køkkenet i afdelingen VV er åbent, så børnene kan spørge, se og følge med i processen
omkring maden. Løbende er børnene med til bl.a. at bage boller, pizza eller pølsehorn,
11
skrælle gulerødder, ryste smør etc. Vi ser både en pædagogisk og en sundhedsmæssig
gevinst i madordningen. Mange forældre giver udtryk for at være glade og tilfredse med
madordningen som også betyder, at de oplever, at deres barn tør smage og spise flere og
andre ting end barnet gjorde tidligere. Vi har valgt at kalde det mad-modig.
Pædagogisk forsørger vi, at skabe et fællesskab omkring maden. Børnene er med lige fra at
madvognen hentes i køkkenet, til borddækning, til det at hjælpe hinanden ved bordet.
Maden fungerer ofte som samtale emne ved bordet. Vi hjælpes alle ad – også når der skal
ryddes op! Gennem fællesskabet bliver ansvarsfølelsen en naturlig del af børnenes hverdag i
Børnehuset.
By- og legeplads kultur
Vi har altid vægtet at tage på ture, både for oplevelsens skyld og for at træne det at færdes
i trafikken.
Grundet byggesagen valgte vi i 2011 at aflyse de aldersopdelte aktiviteter, som vi normalt
har hen over efteråret og vinteren. Vi vægtede, at det var mest hensigtsmæssigt med så
mange ture ud af huset og brugte vores ressourcer på at tage væk fra byggeplads og larm.
Vi har været på rigtig rigtig mange tur, hvor vi bl.a. har besøgt mange af Indre by’s
legepladser.
Koloni
Hvert år tager de 4-6 årige børnehave børn på koloni. Det, at være på koloni er en meget
givtig modningsproces for børn. Både i forhold til at udvikle egne personlige kompetencer
og sociale kompetencer. Det, at være af sted med alle vennerne uden forældre er stor ting
og det er som regel nogle meget glade og stolte børn, der vender tilbage efter 3 dages
koloni - med rygsækken fuld af gode og nye oplevelser.
Sansemotoriske uger
Afdelingen FK havde i vinteren og foråret 2012 sansemotoriske uger samt projekt fra jord til
bord. I sanse ugerne blev arbejdet med sansestimulation af alle sanser og under
projektugerne - fra jord til bord, blev der plantet og smagt på krydderurter og meget andet.
Under de to forløb var børnene opdelt i mindre grupper.
Børn i udsatte positioner/inklusion
I årets løb har vi udarbejdet individuelle handleplaner for børn, der har haft brug for særlig
støtte. Vi har samarbejdet tæt med støttepædagog, Tale/hørelære samt psykolog samt
Distrikt Indre By i forbindelse med ansøgning om støttetimer.
På den måde har vi kunnet målrette vores indsats mod det enkelte barns behov. Vi har
arbejdet på forskellige måder i dagligdagen, hvor vi har integreret indsatsen i forhold til de
øvrige børn og de aktiviteter, der hver dag finder sted. Andre gange
12
har vi tilrettelagt aktiviteter for børnene i mindre sammenhænge. Vi har været i dialog med
børnenes forældre i dagligdagen og gennem forældresamtaler.
Oplæg for alle medarbejdere ved Kirsten Fenger omhandlende hørelse og sproglig udvikling.
Vi har tidligere haft uddannet inklusionsmedarbejdere, hun er ikke hos os længere og
fremadrettet vil vi igen uddanne inden for inklusion.
BMV (Børnemiljøvurdering/APV)
Der vil ikke længere blive udarbejdet en separat børnemiljøvurdering for 0-5 års
området, men i stedet skal børnemiljøperspektivet indarbejdes under
Pædagogiske læreplan.
I Børnehuset har vi valgt at fortsætte med børneinterviewet i børnehaven. Børneinterviewet
er en velegnet metode til at inddrage og sikre børneperspektivet. For os, giver rigtig god
mening, at spørge børnene om, hvordan det er at være barn hos os.
Vi vil også fortsætte med kortlægning af børnenes venskaber samt kortlægge relationerne
mellem børnene og de voksne, for at sikre et godt børnemiljø.
13