1. No category

Nr. 2 - 34. årgang
Maj 2012 (131)
- tidsskrift for vejr og klima
VEJRET
-tidsskrift for vejr og klima
Medlemsblad for
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o Lise Lotte Sørensen
[email protected]
Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK45 3000 0007 3522 63
Hjemmeside: www.dams.dk
Formand:
Eigil Kaas, Tlf. 46 73 10 43, [email protected]
Næstformand:
Sven-Erik Gryning
[email protected]
Sekretær/ekspedition:
Lise Lotte Sørensen, [email protected]
Kasserer:
Ayoe Buus Hansen
Sofus Francks Vænge 22 st.tv., 2000 Frederiksberg
Tlf. 25 85 39 42, [email protected]
Redaktion:
John Cappelen, (Ansvarh.)
Lyngbyvej 100, 2100 København Ø
Tlf. 39 15 75 85, [email protected]
Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Jesper Eriksen Thomas Mørk Madsen.
Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på
email: [email protected]
Foreningskontingent:
A-medlem: 250 kr.
B-medlem*: 230 kr.
C-medlem (studerende): 150 kr.
D-medlem (institutioner): 255 kr.
*ikke en mulighed for nyt medlemskab.
Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til
Selskabet, att. kassereren.
Korrespondance til Selskabet stiles til
sekretæren, mens korrespondance til bladet
stiles til redaktionen.
Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer.
Redaktionsstop for næste nr. : 15. juli 2012
©Dansk Meteorologisk Selskab.
Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med
korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er
udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som
Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår.
Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85
ISSN 0106-5025
Fra
redaktøren
Foråret, på kanten af sommeren, kan vise sig fra
mange sider, hvilket forside- og bagsidebillede tydeligt viser. For at komme hertil har vi været igennem
endnu en vinter i Danmark med meget spændende
vejr bl.a. med sibirisk indslag. Et meget blæsende
vinterligt indslag fra Julen 1902 kan der også læses
om, og nu hvor vi er i det kolde hjørne tages vi
med ud på havet i Arktis, godt nok om sommeren.
Det er på denne årstid sejlads mod nord er mulig...
måske?...man ved aldrig. Stormfloder forbindes i
Danmark normalt med Vadehavet og den sydlige
del af den Jyske Vestkyst, der historisk set har været
skueplads for langt de fleste voldsomme stormfloder
i Danmarkshistorien, men der er også stormfloder
i Østersøen og de indre danske farvande. Det kan
der læses meget mere om, ligesom vi tages med på
en tur rundt i vandets kredsløb og i vejret som det
udspillede sig i 2011, både globalt og lokalt.
Den 4.-8. juni 2012 er der Nordisk Meteorologmøde
i Danmark. Følg med på dams.dk.
John Cappelen
Indhold
Vejret i 2011 .................................................... 1
På havet i Arktis............................................. 20
Vandets kredsløb ........................................... 28
Vintervejr 2011/2012 ..................................... 29
Vinter med sibirisk indslag ............................. 32
Julestorm 1902 ............................................. 38
Stormfloder i Østersøen og de indre danske farvande............................................................ 39
Forsidebilledet
Forår i Danmark. Et sikkert forårstegn i Danmark er anemoner
i skovbunden. Her er de fotograferet 20. april 2012 af John
Cappelen.
Bagsidebilledet
Forår i Arktis – den lyse tid, hvor refleksionen fra is og sne
når sit højdepunkt, og man risikerer at blive sneblind. Ind i
maj tager smeltningen fart. Billedmosaikken er fra 19. april
2012, hvor det samlede havis-areal (fra et rekordlavt niveau i
februar på den varme side af et russisk monsterhøjtryk) havde
sneget sig op tæt på ’normalen’ (1979-2000). Tilvæksten skete
i ’den tynde ende’ og er som sådan ikke langtidsholdbar.
Tekst: Leif Rasmussen. Kilde: MODIS Terra.
Hvordan var det nu det var:
Vejret i 2011
Af John Cappelen, DMI
Denne artikel fokuserer på vejret
i 2011, både globalt og lokalt.
Først kigges der på det danske
Rigsfællesskab og dernæst ud i
Verden. 2011 blev i Danmark et
varmt år med overskud af nedbør
og soltimer. Det blev det niende
varmeste år siden de landsdækkende målinger startede i 1874.
Det billede stemmer meget godt
overens med den globale middeltemperatur for 2011, der endte
på en elvte plads over varmeste
år. I Tórshavn på Færøerne endte
2011 som det vådeste år registreret og det ottende varmeste
år med overskud af soltimer. I
Nuuk i Grønland blev 2011 koldere end normalt, hvilket ikke er
sket siden 1995. Nedbøren endte
nær det normale. Læs også om
varme, kulde, nedbør, tørke,
storme, ozon og isforhold ude
i den store Verden med fokus
på markante eller ekstreme vejrforhold.
Danmark 2011 – det niende
varmeste år
Set som en helhed blev Danmarks årsmiddeltemperatur for
2011 opgjort til 9,0°C. Det er
1,3°C over normalgennemsnittet (7,7°C) beregnet over perioden 1961-90 og 2 grader varmere
end 2010, der blev 7,0°C i gennemsnit. I denne artikel refererer
”normal” til WMO’s standard kli-
matologiske normal for perioden
1961-1990. Når en anden gennemsnitsperiode anvendes, eller
referenceperioden er uklar, anvendes udtrykket ”gennemsnitlig”,
og perioden angives hvis muligt.
Der har været mange varme
år i det nye årtusind, specielt de
tre meget varme år 2006, 2007
og 2008, der er de varmeste,
vi overhovedet har registreret i
Danmark. 2007 holder rekorden
med 9,5°C. På en delt andenplads har vi så 2008 og 2006,
som begge sluttede på 9,4°C.
Derefter følger 1990 med 9,3°C.
En gennemsnitstemperatur på
9,0°C er det niende varmeste
år siden de landsdækkende målinger startede i 1874. Pladsen
°C
9.5
deles med årene 1949 og 1992.
Det koldeste år var i øvrigt 1879
med 5,9°C.
Hele elleve måneder var varmere end normalt, kun februar
2011 var koldere end normalt og
det kun 0,1°C koldere. April blev
rekordvarm med 9,9°C, og der
var en ny maksimum temperatur
rekord i oktober, hele 26,9°C den
1. oktober 2011 i Sønderjylland.
Med 2011 varmere end normalt
er det en kendsgerning, at ud af
de seneste 24 år i Danmark, har
21 været varmere end normalt. Siden 1870’erne er temperaturen i
Danmark steget med ca. 1,5°C.
Den laveste temperatur registreret i Danmark i 2011 blev
-16,5°C registreret natten til den
Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2011
Korrigerede værdier
9.0
8.5
8.0
7.5
7.0
6.5
6.0
5.5
1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020
År
Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Et Gauss filter med
filterbredde (standardafvigelse) 9 år er blevet brugt til at udregne den ”fede” blå
udjævnede kurve. Grafik: John Cappelen.
Vejret, 131, maj 2012 • side 1
21. februar 2011 ved Ålborg. Den
højeste temperatur på beskedne
28,2°C blev målt ved Rønne på
Bornholm den 6. juni 2011 om
eftermiddagen. Så lav en maksimumtemperatur som 28,2°C for
et år er ikke set siden 1962, altså
for 49 år siden.
2011 havde overskud af nedbør
og soltimer
Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 779 millimeter, hvilket
er 67 millimeter eller 9 % over
normalen. Sommermånederne
juli og august blev meget våde
og gav den anden vådeste sommer registreret, mens april og november blev tørre. Det vådeste år
i rekordbøgerne var 1999, hvor
der faldt 905 millimeter nedbør,
mens det tørreste år var 1974,
hvor der blot faldt 464 millimeter nedbør. De landsdækkende
nedbørmålinger startede i 1874.
Årsnedbøren i Danmark er steget omkring 100 millimeter siden
1870’erne.
Der blev registreret 1.683 solskinstimer over Danmark i 2011,
hvilket er 188 timer eller 13 %
over normalen. Det solrigeste år
Måned
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Året
Gennemsnit°C
0,3 (0,0)
-0,1 (0,0)
3,1 (2,1)
9,9 (5,7)
11,4 (10,8)
15,1 (14,3)
16,4 (15,6)
16,1 (15,7)
14,1 (12,7)
9,8 (9,1)
6,7 (4,7)
4,2 (1,6)
9.0 (7,7)
var 1947 med 1.878 timer, mens
det solfattigste var 1987 med
1.287 soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede
i 1920. Solskinstimerne har siden
1980 udvist en markant stigende
tendens i Danmark.
Fire varmerekorder
April 2011 fik flere varmerekorder. Den blev rekordvarm for måneden som helhed. Månedens
laveste minimumstemperatur på
beskedne -1,6°C blev tillige også
en ny rekord siden de landsdækkende målinger startede i 1891.
Faktisk skal vi helt tilbage til 1920
for at finde den tidligere rekord.
Dengang var den højeste, laveste
minimumstemperatur -1,8°C.
Gennemsnittet af minimum- og
maksimumtemperaturerne for
april 2011 endte på hhv. 5,5°C
og 14,5°C, hvilket for den gennemsnitlige minimumstemperaturs vedkommende er ny rekord
siden disse beregninger startede
landsdækkende i 1953. Den gennemsnitlige maksimumstemperatur for april 2011 på 14,5°C er
kun overgået af april 2009 med
14,7°C.
Maks.°C
9,8
9,6
15,3
22,5
26,2
28,2
27,1
27,6
25,9
26,9
14,6
11,3
28,2
Min.°C
-12,4
-16,5
-7,6
-1,6
-3,2
2,6
6,2
4,9
3,8
-2,6
-3,9
-5,1
-16,5
Så sent som den 1. oktober
2011 blev der målt rekordhøje
26,9°C i Sønderjylland. Den
hidtidige temperaturrekord for
oktober på 24,1°C fra 1978 blev
således slået med hele 2,8°C
og derudover er det første gang,
der er registreret en sommerdag
i oktober.
Fire storme og en del blæst
Januar 2011 havde mere rolige
vindforhold end normalt. Middelvindstyrken for måneden var
under normal, og der var ingen
alvorlige blæsevejr. Februar blev
til tider ret blæsende. Den 7- 8.
februar 2011 passerede et lavtryk på vej mod øst nord om
Danmark med kraftig vind til
følge. Der blev registeret middelvind af stormstyrke og stød
af orkanstyrke ved udsatte kyster, og der var stedvis vindstød
af storm- og orkanstyrke mange
steder i resten af landet. I den
danske stormklassifikation blev
denne hændelse opgjort som en
såkaldt w1. En w1 er en regional
vestenstorm med middel-vindhastigheder stedvis over 21 m/s.
Se stormlisten på dmi.dk: hhtp://
Nedbør mm
46 (57)
40 (38)
31 (46)
16 (41)
54 (48)
76 (55)
113 (66)
132 (67)
92 (73)
61 (76)
18 (79)
99 (66)
779 (712)
Tabel 1. Landstal 2011. Røde tal er rekorder. Tal i parentes er normalen for perioden 1961-1990.
side 2 • Vejret, 131, maj 2012
Soltimer
72 (43)
52 (69)
143 (110)
253 (162)
239 (209)
252 (209)
171 (196)
150 (186)
135 (128)
130 (87)
37 (54)
50 (43)
1.683 (1.495)
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Året
Syvende solrigeste med underskud af nedbør og lidt over normal temperatur.
Solunderskud, men ellers ret normal. Blæsevejr 7-8.
Varm, tør og solrig. Blæsevejr 10.
Rekordvarm, fjerde solrigeste og tør. Påsken blev meget varm, meget solrig og tør med døgnmiddeltemperaturer på omkring 13,5 °C. Blæsevejr 8.
Overskud af varme, nedbør og sol. Med både frost og sommer. Årets første sommerdag den 9., hvor
temperaturen passerede 25°C.
Varm med overskud af nedbør og sol. Lun periode i starten og slutningen. Store regnvejr 6. i østlige
Danmark, 8-9. Jylland/Fyn, 16. hele landet, 22. Sjælland og 29-30. centralt Danmark. Sankthans aften
bød på temperaturer 10-15°C, vekslende skydække, for det meste tørt med få spredte småbyger og
en svag til let vind mellem sydvest og vest.
Syvende vådeste med overskud af varme og underskud af sol. Flere store regnvejr i Østdanmark,
specielt skybruddet 2. i Storkøbenhavn.
Ottende vådeste og ottende solfattigste med overskud af varme. Store regnvejr 1. Nord- og Østdanmark, 6. Syd- og Østdanmark, 8. og 14. hele landet, 21-22. Syddanmark og 26-29. hele landet.
Lun og våd. Blæsevejr 6-8. og 12.
Varm og sjette solrigeste med underskud af nedbør. Rekordhøj oktober temperatur 26,9°C blev
målt 1. Det er første gang, der er registreret en sommerdag i oktober (maxtemperatur >
25°C), Efterårets første frost natten til den 9.
Andentørreste, mild og grå. Blæsevejr 27-28.
Ottende varmeste og våd. Den 4. kom sæsonens første sne. Blæsevejr 8-9. Julevejret 2011 var meget
lunt, ca. 5-10°C døgnet rundt, blæsende fra sydvest med lidt sol og nedbør. Det blev ikke landsdækkende hvid jul i 2011. Der blev faktisk ikke registeret sne overhovedet den 24. december.
Niende varmeste med overskud af nedbør og sol. Elleve måneder varmere end normalt, kun februar
koldere. Sjettevarmeste forår, andenvådeste sommer og syvende varmeste efterår.
Tabel 2. Vejret 2011 i Danmark - måned for måned og året - i stikord. Rekorder er markeret med rødt.
www.dk/dmi/storme-2.pdf.
Den 10. marts 2011 passerede
et dybt lavtryk lige nord om Danmark. Det gav et enkelt sted på
Vestkysten en 10-minutters middelvind på 25 m/s og vindstød af
orkanstyrke. Den 8. april 2011
var også en blæsende dag. Visse
steder i landet var der vindstød
helt op til stærk stormstyrke. Til
gengæld nåede middelvinden
aldrig over stormende kuling; og
de fleste steder kom vindstyrken
end ikke så højt op.
Månederne maj til august
havde ingen større blæsevejr at
byde på. Den 6. til den 8. september 2011 kom til gengæld
efterårets første efterårsblæst,
hvor det kraftigste vindstød blev
målt til 29,3 m/s, svarende til
stærk storm, ved Vester Ved-
sted sydvest for Ribe. Den 12.
september fulgte endnu et blæsevejr, med kraftigste vindstød
målt ved Hanstholm på 30,4 m/s,
svarende til stærk storm. Den 27.
og natten til den 28. november
blev Danmark endnu en gang
ramt af kraftig blæst. Her gik det
værst gik det ud over de nordlige
og østlige egne. I løbet af dagen
og natten overskred mange stationer stormstyrke i middelvind og
orkanstyrke i vindstødene. Det
kraftigste vindstød blev målt til
38,2 m/s ved Thyborøn midt på
dagen. I den danske stormklassifikation blev denne hændelse
opgjort som en såkaldt W2.
En W2 er en landsdækkende
vestenstorm med middelvindhastigheder mange steder over
24,5 m/s.
Den 8-9. december 2011 blev
Danmark atter ramt af stormvejr.
Det gik værst ud over de nordlige og vestlige egne. Fredag
morgen den 9. blev der registreret stærk storm i middelvind og
orkanstyrke i vindstødene. Det
kraftigste vindstød under stormvejret blev målt til 38,1 m/s ved
Torsminde fredag morgen. I den
danske stormklassifikation blev
denne hændelse opgjort som en
såkaldt W1. En W1 er en landsdækkende vestenstorm med
middelvindhastigheder mange
steder over 21 m/s.
Våd sommer med kraftig regn
og skybrud
Det blev med 321 millimeter regn
en sjaskvåd sommer og den anden vådeste registreret siden de
Vejret, 131, maj 2012 • side 3
landsdækkende nedbørmålinger
startede i 1874. Rekorden for den
vådeste sommer er 323 millimeter regn fra 1980.
Større dominerende regnvejr
med regn af varierende mængder til hele landet passerede ved
fem lejligheder i juni 2011. Første
gang var den 6. juni med kraftig
regn og lokale skybrud i det østlige Danmark. Et par dage efter,
den 8-9. juni, blev der registeret
kraftig regn og lokale skybrud
med hovedvægt i Jylland og på
Fyn. Den 16. juni var der regn til
hele landet igen med enkelte skybrud og lokalt kraftig regn, mest
i det centrale Jylland. Den 22.
juni blev det til enkelte skybrud
og lokalt kraftig regn, mest på
Sjælland, og endelig den 29-30.
juni en hel del regn i en stribe ned
igennem det centrale Danmark
med lokalt skybrud.
Store dele af juli 2011 var
meget regnfuld med flere store
regnvejr, specielt i den østlige del
af landet. Stort set hele Storkøbenhavn blev tidlig lørdag aften
2. juli ramt af et overordentligt
voldsomt skybrud, der medførte
omfattende vandskader på veje
og bygninger. Hvis man medtager regnen fra den varmfront,
der passerede landet tidligere
på dagen, kom der op mod 150
millimeter regn i området som
det højest målte. Normalen for
København og Nordsjælland er
67 millimeter for hele juli, så det
svarer til over to gange månedsnormalen for området.
Flere kraftige regnvejr dominerede tillige august 2011. Lige i
starten af måneden den 1. august
trak kraftige byger ned over landet, og i den nordlige og østlige
del gav det anledning til kraftig
regn og spredt torden og flere steside 4 • Vejret, 131, maj 2012
Figur 2. Ozonlaget over Danmark 1979-2011. I gennemsnit var ozonlagets
tykkelse i 2011 over Danmark 323 DU, eller 5,8% lavere end gennemsnittet
for årene 1979-1988 (343 DU) og 1,5% lavere end årene 1993-2010 (328 DU).
Målinger fra før 1993 er satellitmålinger, efter er det DMI observationer. Grafik:
Paul Eriksen. DMI.
der skybrud på Sjælland. Næstved fik endda skybrud to dage i
træk. Den 6. august var den gal
igen med kraftig regn og skybrud
i det sydlige og sydøstlige Danmark med en del lyn og torden.
Den 8. august gav kraftige byger
igen rigelige mængder af regn,
igen med skybrud flere steder i
landet. Søndag den 14. august fik
landet atter masser af vand, igen
med skybrud flere steder. Kun
Bornholm gik næsten fri. Den
21-22. august trak regn og torden
igen ind over landet. Det gik igen
hårdest ud over den sydlige del
af landet, hvor enkelte steder fik
skybrud. Den 26-27. august gav
en frontpassage kraftigt tordenvejr, masser af regn og flere skybrud til landet. Den 28. fortsatte
bygerne, der først klingede af i
løbet af den 29.
Årstiderne kort
Kalendervinteren
2010-2011
(december, januar og februar)
blev koldere end normalt med
underskud af nedbør og overskud af sol. Den blev næsten
lige så kold som vinteren 20092010. Ikke siden de tre meget
kolde vintre i 1980’erne har Danmark haft to meget kolde vintre
i træk. Vintrene siden 1980’erne
har alle gennemsnitlig været
over 0 grader undtagen vinteren
2002-2003 (-0.2°C) og vinteren
1995-1996, der var -2,3°C som
helhed. Antal frostdøgn blev
71,4 døgn, hvilket er noget over
normalen på 53 døgn. Der var
blæsevejr 7-8. februar. Se også
tabel 2 for en karakteristik af de
enkelte måneder i 2011.
Kalenderforåret 2011 (marts,
april og maj) var varmere end
normalt med underskud af nedbør og overskud af sol. Det blev
det sjettevarmeste forår, og april
blev rekordvarm. Den første sommerdag, hvor temperaturen passerede 25°C, blev registeret 9.
maj. Det var blæsende 10. marts
og 8. april.
Kalendersommeren
2011
(juni, juli og august) blev varmere end normalt med et stort
overskud af regn og et underskud af sol. Det blev den anden vådeste sommer registeret.
Mange spektakulære regnvejr og
skybrud dominerede i alle tre
sommermåneder. Særlig markant blev 2. juli, hvor stort set
hele Storkøbenhavn blev ramt af
et overordentligt voldsomt skybrud, der medførte omfattende
vandskader på veje og bygninger.
I begyndelsen af juni og omkring
månedsskifterne juni/juli og juli/
august blev der skruet op for varmen. Det udløste i sidste del af
juni lokale varmebølger i dele af
Jylland. Sommeren 2011 havde
3,5 sommerdage (normalt 6,8)
for landet som helhed, dvs. hvor
temperaturen oversteg 25°C. Der
blev ikke registeret tropedøgn i
2011, dvs. hvor minimumtemperaturen ikke må falde til og
under 20°C.
Kalenderefteråret 2011 (september, oktober og november)
var varmere end normalt med
underskud af nedbør og overskud af sol. Det blev det syvende
varmeste efterår. Så sent som
den 1. oktober 2011 blev der
målt rekordhøje 26,9°C i Sønderjylland og dermed en sommerdag for første gang registeret
i oktober. Det var blæsevejr 6-8.
og 12. september og igen 27-28.
november.
Kalendervinteren
2011-2012
(december, januar, februar) startede med en varm, våd og solrig
december 2011. Antal frostdøgn
blev 5,4 døgn, hvilket er meget
under normalen på 15 døgn. Den
første sne blev registreret den 4.
december. Det blev ellers ikke
blevet til ret meget hvid ned-
bør i resten af måneden. Heller ikke juleaften, hvor der ikke
blev registreret sne overhovedet
i Danmark. Det blev derfor ikke
landsdækkende hvid jul i 2011
ligesom i både 2009 og 2010. Der
var ellers lagt op til en fantastisk
ny rekord med et hattrick. Det var
blæsevejr 8-9. december.
Ozonlaget over Danmark 2011
Ozonlaget over Danmark var i
perioden 1979-1993 (der eksisterer data fra 1979) udsat for
en markant udtynding, som var
karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 2). I den periode
var ozonlaget også påvirket markant i 1-2 år efter store vulkanudbrud (El Chichon 1982, Mt.
Pinatubo 1991). Siden midten
af 1990’erne er ozonlaget over
Danmark imidlertid ikke ændret
signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 328 DU
(middelværdi for 1993-2010).
Tallet for 2011 er 323 DU. Det
forholdsvis lave tal skyldes helt
sikkert den rekordstore ozonnedbrydning, der skete i den
meget kolde arktiske stratosfære
i vinter/forår 2011 (se senere i
artiklen). Det satte sit præg på
de efterfølgende mange måneder. Faktisk var alle måneder på
nær januar under gennemsnittet. Til gengæld var der ingen
ozonnedbrydning over Arktis i
vinter/forår 2010, hvor stratosfæretemperaturen var væsentligt over normalt, og derfor fik vi
høj middelozon i 2010. Netop
denne blev den højeste værdi siden 1981, signifikant højere end
middelværdien over årene 19932009 (327 DU), og den største
årlige middelværdi observeret af
DMI. Målinger fra før 1993 er
satellitmålinger.
Hvis vi ser bort fra 1992 og
1993 (efter Pinatubo) har vi ingen tendens/trend de seneste ca.
20 år. Men for det store billede
er det ikke nok at se isoleret på
Danmark/København. Kurven
viser i øvrigt store udsving alt
efter temperaturen i den arktiske
stratosfære i vinter/forår, hvor en
forholdsvis høj temperatur i fx
1998, 1999 og 2004 hæmmede
ozonnedbrydning, mens en forholdsvis lav temperatur i fx 1995,
1996, 1997 og 2000 gav markant
ozonnedbrydning.
Der er en generel forventning
om, at de næste 10-20 år vil vise
en tendens til et tykkere ozonlag. Ozonlaget forventes at være
genoprettet omkring midten af
dette århundrede som følge af
Montreal-protokollens tiltag.
Rekordvådt og varmt år i
Tórshavn på Færøerne
I Tórshavn på Færøerne blev 2011
et varmt år. Gennemsnitstemperaturen for året som helhed blev
på 7,4°C (normal 6,5°C). Det
blev det ottende varmeste år siden 1890. Tórshavn’s officielle
anerkendte temperaturmålinger
går tilbage til 1890. Det varmeste år er fra 2003 med 7,7°C.
Det koldeste år var 1892 med
4,9°C. Ni af året måneder i 2011
var varmere end normalt, kun
december blev koldere. Juni og
juli var normale.
Årets højeste temperatur
16,9°C blev registreret den 19.
juni om eftermiddagen, mens
årets laveste temperatur på
-6,6°C blev registreret sidst på
eftermiddagen den 7. januar.
Det blev et rekordvådt år i
Tórshavn, da der i 2011 faldt
2.259 millimeter nedbør. Det er
975 millimeter eller 76 % over
Vejret, 131, maj 2012 • side 5
normalen, der er 1.284 millimeter. Tórshavn’s officielle anerkendte nedbørmålinger går tilbage til 1890. Alle måneder blev
vådere end normalt. November
og december blev rekordvåde,
mens februar blev andenvådest.
Det blev et år med overskud
af sol i Tórshavn, i alt 938 soltimer (normal 840 timer). Alle
måneder på nær juli lå over normalen.
Koldere end normalt i Nuuk i
Grønland
I Nuuk i Grønland blev 2011 koldere end normalt, hvilket ikke er
sket siden 1995. Årsmiddeltemperaturen blev på -1,7°C, hvilket
er 0,3 grader koldere end normalt
(normal -1,4°C). Otte måneder
blev koldere end normalt. Januar,
juni, juli og august blev varmere
end normalt.
Årets højeste temperatur på
17,4°C blev målt den 29. juni
om eftermiddagen. Årets laveste
temperatur i Nuuk på -19,4°C
blev registreret den 14. marts
omkring midnat.
Generelt blev vinteren 20102011 varm i det nordlige og østlige Grønland. Marts 2011 blev
varm i nord. April blev kold i det
vestlige Grønland fra nord til syd.
Juni blev varm i det nordøstlige
Grønland og juli varm i Vestgrønland fra Sisimiut til Pituffik. Sommeren som helhed blev varm i det
vestlige Grønland fra nord ned til
Sisimut/Kangerlussuaq. To stationer fik et rekordvarmt år i det
nordlige Grønland, nemlig Kap
Morris Jesup og Station Nord.
Ved Summit midt på Indlandsisen var det meget koldt i marts,
maj, oktober og november, og
2011 blev her det næstkoldeste
år registreret.
side 6 • Vejret, 131, maj 2012
Nedbørsmængden i Nuuk
blev opgjort til 749 millimeter
mod normalt 752 millimeter,
dvs. 3 millimeter eller 0,4 %
under normalen. December var
specielt meget våd.
Årsrapport – Danmarks Klima
2011
I “Danmarks Klima 2011 med
Tórshavn, Færøerne og Nuuk,
Grønland” kan der læses om
vejrets udvikling henover året
forskellige steder i Danmark, i
Tórshavn på Færøerne og i Nuuk
på Grønland. Rapporten, der
hedder DMI Teknisk Rapport
12-01, er tilgængelig på DMI’s
Internetsider http://www.dmi.
dk/dmi/tr12-01.pdf.
Klimaekstremer verden
over blev den globale
hovedoverskrift i 2011
Året 2011 blev et år med mange
klimaekstremer verden over. Især
nedbørekstremer, mange af dem
forbundet med en af de kraftigste La Niña’ er i de sidste 60 år,
der gav store konsekvenser. Der
blev rapporteret om betydelige
oversvømmelser mange steder,
mens alvorlig tørke ramte dele
af Østafrika og Nordamerika.
Den globale middeltemperatur i
2011 nåede ikke de rekordsættende niveauer fra 2010, men
var stadig den højeste observeret
i et La Niña år. Omfanget af den
arktiske havis faldt til næsten rekordlave niveauer. Den globale
tropiske cyklonaktivitet lå under
gennemsnittet, men USA havde
en af sine mest destruktive tornadosæsoner nogensinde.
Globale temperaturer i 2011
Den globale temperatur i 2011
var ikke så høj som rekorden fra
2010, men var alligevel et godt
stykke over tidlige tiders gennemsnit. Den globale temperatur i 2011 var 0,40°C ± 0,09°C
over 1961-1990 normalen på ca.
14°C. Dette gør 2011 til det 11.
varmeste år i optegnelser, der går
tilbage til 1880. Det blev samtidigt det varmeste La Niña år nogensinde registeret. Analyserne
er baseret på uafhængige datasæt
fra tre klimadatacentre, som på
en forskningsmæssig baggrund
løbende indsamler data om og
beregner den globale temperaturudvikling: Hadley Centre/Climate Research Unit (HadCRU)
ved Hadley Centre, Exeter og
University of East Anglia i Storbritannien, National Climatic
Data Center (NCDC) i Asheville,
USA og NASA Goddard Institute
for Space Studies (GISS) i New
York, USA. NCDC og GISS datasæt (og dermed det kombinerede
datasæt) går tilbage til 1880, og
HadCRU datasæt strækker sig tilbage til 1850. Data fra ECMWF
Interim Reanalyse (ERA) var
også i overensstemmelse med
udviklingen i de tre ovenstående
globale datasæt.
Ti-års gennemsnittet 20022011 på 0,46°C over 1961-1990
gennemsnittet matchede ti-året
2001-2010 som verdens varmeste ti-års perioder registreret. Det
er 0,21°C varmere end det varmeste ti-år i det tyvende århundrede, 1991-2000. Til gengæld var
1991-2000 klart varmere end de
foregående årtier, i overensstemmelse med en langsigtet tendens
til global opvarmning.
De vigtigste stor-skala
påvirkninger af det globale
klima i 2011
Året begyndte med en kraftig La
2010
2005
1998
2003
2002
2009
2006
2007
2004
2001
2011
1997
2008
1995
1999
2000
1990
1991
1988
1987
1983
1996
1994
1981
1989
1980
1993
1944
1992
1973
1977
1986
1979
1878
1941
1877
1984
1982
1880
1969
1963
1958
1953
1943
1938
1940
1985
1962
1961
1945
0.5
0.6
Temperature difference (°C)
from 1961–1990 average
Niña i Stillehavet - en af de kraftigsis is based on three indepenste de sidste 60 år. Den begyndte
ntainedi anden
by the
Hadley
halvdel
af 2010,Centre
var nær
al Office,
UK,
and
the i Climatic
maksimal intensitet
begyndelUniversity
of East
Anglia (Hadsen af året
med havoverfladetemperaturer
fra 1,5 til 2°C
under
Kingdom,
the National
Climatic
gennemsnittet
i
det
centrale
og
National Oceanic and Atmoøstlige
ækvatoriale
Stillehav.
La
on (NCDC–NOAA) in the United
Niña’en svækkedes i løbet af de
dard Institute of Space Studies
første måneder af 2011, og havthe National
Aeronauticsvendte
and
overfladetemperaturerne
on (NASA)
in
the
United
States.
tilbage til det normale i maj. La
S datasets
hence
thetilbage
com-i
Niña(and
tilstande
vendte
nordlige
halvkugles
efterår,
nd back den
to 1880
and
the HadCRU
men med langt mindre styrke.
k to 1850.
Efter meget store negative
værdier i slutningen af 2010, skiftede både den Arktiske og den
Nordatlantiske
til en
nt weakened
duringoscillation
the early
positiv
fase
i
februar
2011
og
with sea surface tempera- forblev derrange
gennembyforåret.
o the neutral
May.De
It var
også i den positive fase hen mod
ng the northern hemisphere
slutningen af året, især i decemwith much
lessAntarktiske
strengthoscillation
than
ber. Den
r, with opførte
Niño 3.4
near
−1°C
sig også anderledesinend i
December.
The
atmospheric
2010, med store
negative værdier
er, was iagain
strong,perioden,
with themen
juli-september
ved udgangen
af året
var den i udn Oscillation
Index
reaching
positiv
fase.for
Denthe
Indiske
r and apræget
mean
of +14
oscillation
var
svagt
positiv
i det
ember period.
meste af 2011, efter at have været
meget negativ i anden halvdel
ng negative values in late
af 2010, med lidt over gennemArctic Oscillation
and North
snittet havoverfladetemperatuon shifted
into
positive
rer i både det vestligemode
og østlige
and remained
ækvatorialethere
Indiskethrough
Ocean.
De forskellige faser af de ovennævnte storskala-fænomener
giver meget forskelligt vejr og
udløser en kæde af vejrmæssige
forandringer over store dele af
kloden. La Niña har fx som en
konsekvens, at Australien får
mere nedbør, og at der bliver
koldere og mere regnfuldt vejr i
den nordvestlige del af USA og
varmere og mindre regnfuldt vejr
i den sydlige del. En kraftig La
Niña kan også sænke den globale
such value since 1917.
0.0
–0.5
0.4
0.2
0.0
–0.2
0
50
Rank
100
150
2000–2010
1990–1999
1970–1989
1950–1969
1930–1949
1910–1929
1850–1909
10
20
30
Rank of hottest years to coldest
40
50
Figur 3. De 50 varmeste globale temperaturanomalier ordnet i rækkefølge. Det
lille billede viser samtlige år siden 1880. Størrelsen på søjlerne indikerer usikkerheden for hvert år (95% konfidensinterval). Kilde: Met Office Hadley Center
og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK.
0.6
Global average temperature anomaly (°C)
0. The 2011 nominal value of
he warmest ever to occur in
Met Office Hadley Centre and Climatic Research Unit
NOAA National Climatic Data Center
NASA Goddard Institute for Space Studies
0.4
0.2
0
–0.2
–0.4
–0.6
–0.8
1850
1900
1950
2000
Year
Figur 4. De årlige temperaturanomalier 1850 – 2011 (afvigelser) fra gennemsnittet
1961-1990 fra alle tre institutioner HadCRU, NCDC og GISS. Data begynder i
1850 for HadCRU og i 1880 for NCDC og GISS. Det grå område repræsenterer
Figure
3 (above).
usikkerheden i HadCRU data (95 % konfidensinterval). Kilde: Met Office
Hadley
Center og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK.Annual global averag
temperature anomali
gennemsnitstemperatur
med produceret af National Climatic
(relative to 1961–199
Data Center, NOAA, USA.
nogle tiendedele af en grad.
from 1850 to 2011 from
the Hadley Centre/
Ifølge eksperterne er det
meSignifikante klimaafvigelser og
CRU (HadCRUT3) (bla
get sandsynligt, at frekvens og
episoder i 2011
line and grey area,
På kortet side 8-9 kan de mest varighed af ekstremt vejr såsom
representing mean an
signifikante klimaafvigelser og hedebølger, tørke og oversvøm95 per cent uncertain
episoder i 2011 - set med glo- melser er på vej til at ændres på
bale briller - aflæses. Figuren er grund klimaændringer. range), the NOAA
National Climatic Dat
Vejret, 131, maj 2012 •Center
side 7(red); and the
NASA Goddard Instit
for Space Studies (bl
During its annual maximum, the Arctic
reached its second lowest sea-ice extent
(behind 2006) since records began in
1979. Second lowest extent on record
during its melt season, behind 2007.
May tied with May 1974
as the driest May since
records began in 1918.
Canada
2011 extratropical storm
6–10 November
A November Bering Sea storm
affected Alaska’s Bering Sea coast.
This was the most powerful storm
to affect the area since 1974.
Eastern North Pacific
hurricane season
Below average activity
An EF-3 tornado, the most powerful
recorded in Ontario in over a decade,
struck the town of Goderich on 21 August.
United States of America
Persistent, scorching heat across the
United States during the summer
contributed to several southern states
experiencing their warmest summer
since records began in 1895.
11 storms, 10 hurricanes
Extremely dry conditions
resulted in extreme drought,
the worst to affect Cuba in
50 years.
19–22 June
Maximum winds 150 km/h
Beatriz brought heavy rains
and floods to some droughtstricken areas in Mexico.
20–29 August
Maximum winds 195 km/h
First hurricane to make
landfall in the United States
since Hurricane Ike in 2008
Warmest spring and second
warmest year (behind 2006)
since national records
began in 1910
Europe
29 August–10 September
Maximum winds 215 km/h
After transitioning to an extratropical
storm, Katia on 12 September impacted
the United Kingdom with wind gusts over
129 km/h – the highest recorded in the
region since Hurricane Lili in 1996.
During August, central and southern
Europe experienced one of its worst
heatwaves since 2003. France, Spain
and Switzerland had their warmest
year since national records began.
Central America
Nigeria
Copious rain fell across Central America,
triggering major floods and landslides
during 11–20 October and affecting
1 million people.
Torrential rainfall during 26–29 August
across parts of south-western Nigeria
led to the worst flood in 12 years.
Colombia
El Niño–Southern Oscillation (ENSO)
ENSO began 2011 in a cold phase (La Niña), transitioning to
neutral conditions by May. In August 2011, ENSO returned
to a cold phase (La Niña).
Wettest year since records
began in 1900; 2011 tied
with 1990 and 2006 as the
warmest year since national
records began
United Kingdom
Hurricane Irene
Hurricane Katia
Cuba
Hurricane Beatriz
Heavy spring rains, resulting
in billions of dollars worth of
damage and over 400 fatalities;
3 million people were affected
Atlantic hurricane
season
Above average activity
19 storms, 7 hurricanes
Bolivia
Three days of heavy
downpours prompted deadly
floods and landslides.
Chile
The Atacama Desert, one of
the driest places on Earth,
had its heaviest snowfall
in 20 years on 7 July.
Cyclone maximum
wind legend
(km/h)
63−118
119−153
154−177
178−209
210−249
> 249
Norway
Arctic sea-ice extent
Alaska
South-eastern Brazil
A week of heavy rain in January
prompted deadly floods and
landslides. Nearly 900 fatalities
were reported. This was one
of the worst natural disasters
in Brazil’s history.
Global tropical cyclone activity
Well below average activity
74 storms
38 hurricanes/typhoons/cyclones
Tropical cyclone category
Hurricane, cyclone and typhoon are different terms for
the same weather phenomenon that is accompanied by
torrential rain and maximum sustained wind speeds (near
centre) exceeding 119 kilometres per hour. Such a weather
phenomenon is referred to by the following name depending on the region:
•
Hurricane: Western North Atlantic, central and eastern
North Pacific, Caribbean Sea and Gulf of Mexico;
•
Typhoon: Western North Pacific;
•
Cyclone: Bay of Bengal and Arabian Sea;
•
Severe tropical cyclone: Western South Pacific and
South-East Indian Ocean;
•
Tropical cyclone: South-West Indian Ocean.
4
Temperaturer set regionalt
Temperaturen var over 19611990 normalen i langt de fleste
af verdens landområder i 2011.
Selvom ingen af de 23 analyserede delområder i verden havde et
rekordvarmt år i 2011, sammenlignet med de 6, der havde det i
side 8 • Vejret, 131, maj 2012
2010, havde 22 et varmere år end
normalt. Den eneste undtagelse
var det nordlige Australien. Som
det var tilfældet i 2010, optrådte
de største afvigelser fra normalen
på de høje breddegrader på den
nordlige halvkugle.
Årets gennemsnitstemperatur
var så meget som 5°C over normalen ved dele af den russiske
arktiske kyst, og 3°C eller mere
over normalen over store områder
i den nordlige del af både Rusland
og Canada. Størstedelen af det
nordlige Canada var dog endnu
varmere i 2010. Temperaturerne
Finland
June–August was the fourth
warmest such period since national
records began in the early 1900s.
Germany and Belgium
Germany and Belgium had their second
warmest March–May on record. April
ranked as Germany’s second warmest April
since national records began in 1881.
Democratic People’s Republic of Korea
The country experienced its harshest winter in decades.
Temperatures were below freezing for 40 consecutive
days, resulting in the longest cold spell since 1945.
China
Torrential rains during September caused
deadly floods across Sichuan, Shaanxi
and Henan. The floods were the worst
in Sichuan since records began in 1847.
Republic of Korea
Sri Lanka
The country had its wettest summer on
record. Monsoonal rains in July prompted
deadly floods and landslides. On 27 July,
the heaviest single-day rainfall since 1907
occurred in Seoul (over 300 mm).
Japan
For the first time since 1986,
Japan experienced below
normal January temperatures.
Western North Pacific
typhoon season
Below average activity
Tropical Storm Talas
21 storms, 9 typhoons
23 August–5 September
Maximum winds 100 km/h
The deadliest cyclone to hit Japan since 2004,
Talas dumped as much as 1 652 mm of rain in
a 72-hour period, a Japanese record.
Monsoonal rains during the
first two weeks of January
were the heaviest to occur
Thailand
over such a short period
Storms and heavy monsoonal
of time on record.
East Africa
rains from July–October
Tropical Storm Washi
Crippling drought gripped
contributed to the worst flooding
13–19 December
much of the Horn of Africa
in Thailand since 1942.
Maximum winds 100 km/h
during most of the year.
Washi caused deadly flash floods and slides across
Two consecutive seasons of
North
Indian
Ocean
the Philippines. Nearly 1 260 fatalities were reported.
poor rainfall contributed to
one of the driest years since cyclone season
Below average activity Cyclone Carlos
1950–1951. Some locations
2 storms, 1 cyclone
had their driest 12-month
12–27 February
period on record.
Maximum winds 120 km/h
Carlos brought heavy rain
Cyclone Bingiza
to parts of Western Australia,
9–18 February
Cyclone Yasi
producing floods and
Maximum winds 185 km/h
26 January–3 February
Australia
setting new rainfall
Bingiza brought heavy rains
Maximum winds 250 km/h
Unusually
heavy
rain
fell
across
records
in
Darwin.
and strong winds, affecting
Yasi was the most intense system at
Australia during summer 2010/2011,
over 25 000 people.
landfall on the east coast of Australia
resulting in the second wettest summer
since 1918.
Zimbabwe
since national records began in 1901.
Heavy rain, the heaviest in
2011 ranked as the second wettest year
30 years, fell across the
New Zealand
on record.
nation during January.
Rare snowfall fell across
South Indian Ocean
parts of New Zealand during
14–16 August.
cyclone season
Below average activity
11 storms, 6 cyclones
January was the first January that
the South-West Indian Ocean failed to
record a single tropical storm since
reliable records began in 1998.
South Pacific tropical
cyclone season
Below average activity
9 storms, 5 cyclones
Antarctic sea-ice extent
Third lowest sea-ice extent during its melt season. During its annual
maximum, the Antarctic sea-ice extent reached its fourteenth largest
sea-ice extent, tying with 1981 since records began in 1979.
Figure 5. Significant
climate anomalies and
events in 2011
(Source: National Climatic
Data Center, NOAA, United
States)
var mindst 1°C over normalen
over de fleste landområder nord
for 55°N i både Nordamerika
og Eurasien (fællesbetegnelse for
verdensdelene Europa og Asien)
som helhed, såvel som over store
dele af det centrale vestlige og
sydvestlige Europa, det sydlige
USA og nordlige Mexico, Saharaørkenen og den arabiske halvø,
dele af det sydlige Asien, og det
sydvestlige hjørne af Australien.
Kun et begrænset antal landområder oplevede under-normale
temperaturer i 2011. Disse omfattede det meste af den nordlige
5
halvdel af Australien, dele af det
østlige Kina og Indokina halvøen
(Laos, Cambodja og Vietnam),
Kasakhstan og tilstødende grænseregioner i Rusland, Kaukasusregionen, og det vestligste USA.
Havtemperaturer var under det
normale over store dele af det
Vejret, 131, maj 2012 • side 9
Atlantic Oscillation shifted into positive mode
by February 2011 and remained there through
Year
90N
60N
30N
0
30S
60S
90S
180
–10
120W
–5
–3
60W
–1
–0.5
0
–0.2
0
60E
0.2
0.5
120E
1
3
180
5
10
Figur 5. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) i forhold til perioden 1961-90 for året 2011. Kilde: Met Office Hadley
Center og Climatic
Unit, University
of East
Anglia, begge
UK.
mid-spring.
They Research
were also
strongly
posiRegional
temperatures in 2011
tive towards the end of the year, especially
centrale og østlige Stillehav som den køligste sommer siden 1962. som i 2010, var varmen mere
in December. The December value of the Temperatures were above the 1961–1990 averfølge af årets La Niña begivenhe- Norge havde også sit varmeste år. vedholdende landet over, hvilNorthder,
Atlantic
Oscillation
(+2.25)
wasdeles
themedage
the vast
the varmeste
world’s land
ketmajority
førte til denofanden
Pladsen
1990 in
og 2006.
men var et
godt stykke over
highest
on
record
for
December,
while
the
areas
in
2011.
While
none
of
the
23
subregions
som
normalen i mange subtropiske Året havde en varm start og slut- sommer registreret i Rusland
Arcticoceaner,
Oscillation
ranked
second
behind
analysed
had
their
warmest
year
on
record in
især Det Indiske Ocean, ning. Efter temperaturer generelt en helhed. Den eneste landsdel,
December
2006
–
both
in
marked
contrast
2011,
compared
with
the
six
that
did
so
in 2010,
samt ved højere breddegrader i over gennemsnittet i januar og der oplevede under normale tem2
temperatures,
to theNordatlanten
near-record
negative
values
observed
22
experienced
above-normal
og det nordvestlige februar, undtagen i det nordøst- peraturer var et område i den
the only iexception
northern
Australia.
in December
The Antarctic Oscillation,
centrale
del af landet,
lige Europa, hvor snedybden
St. sydlige,being
Stillehav. 2010.
Havoverfladetemperaalso known
asfor
the
Southern
Annular
Mode,
Petersborg,
Rusland, nåede et re- og områder grænsende op til
turerne ud
vestkysten
af det
Kasakhstan.
kordhøjt
niveau i begyndelsen
As was theafcase
in 2010, the largest departures
also behaved
somewhat
differently
to 2010,
vestlige Australien
nåede rekordAndre
steder
i Asien were
var tem-in the
var foråretofmeget
varmt
høje niveauer.
temperatures
from
normal
with strongly
negative values infebruar,
the July–
tættere på hemisphere.
normal.
ogthe
Nordeuropa.
Mange peraturen
high latitudes
of the northern
September period, although by thei Vestend of
lande Ocean
rapporterede om sæson- De østlige og centrale dele af
og det nordlige
og cenyear itEuropa
was strongly
positive.
The Indian
Asien havde deres køligste år simånedsrekorder.
Asienafter being strongly og
Dipoletrale
index,
negative
in 2 September,
In
thisden
brochure,
“normal”
refers
1996, selvom
de havde
over to the
november
og
december
var
I
Europa
og
det
nordlige
Asien
var
the second half of 2010, was weakly positive WMO standard climatological
normal
for
the period
også varmere end gennemsnit- normale årstemperaturer. I dele
2011of
generelt
varmtslightly
år. Det varabove-average
for most
2011,etwith
1961–1990. Where a different averaging period is
af det østlige Asien var januar
Slutningen
det fjerde varmeste
registreret
temperatures
in bothårthe
west iandtet.
east
of the af året varorsærligt
period is unclear, the term
særligt kold
- den koldeste i Jalande ogthe
detaveraging
den nordlige del af Europa og det mild i de nordiskeused
equatorial Indian Ocean.
“average” is used.
pan, Kina og Sydkorea siden hhv.
niende varmeste for Middelhavs- nordøstlige Europa.
Rusland som helhed havde 1986, 1977 og 1981.
området. På trods af en sommer
med næsten gennemsnitstem- sit tredje varmeste år registreret,
peraturer rapporterede Frankrig, mens Sibirien havde det varme- Sydlige Asien og StillehavsomSpanien, Schweiz, Belgien og ste år. Årlige anomalier på +5°C rådet
Luxembourg alle om deres hidtil blev rapporteret fra den arktiske Der var pænt store områder med
varmeste år, mens Storbritannien kyst øst for Novaja Zemlja, de under normale temperaturer i det
registrerede sit andetvarmeste år største nogensinde registreret i østlige Kina, især i den sydøstlige
på trods af den køligste sommer landet. Mens sommeren i den del og Indokina halvøen. Tempesiden 1993. I dele af Irland var det vestlige del ikke var så ekstrem raturerne var over det normale,
side 10 • Vejret, 131, maj 2012
men for det meste køligere end
i 2010, over det sydlige Asien,
hele Indien inklusive. Australien
havde sit køligste år siden 2000
med temperaturer generelt under
normalt i nord og over det normale i syd. Det var det køligste
år registreret i dele af det ”indre”
nordlige Australien, hvor årsmiddeltemperaturer var op til 1,5°C
under normalen. Det sydvestlige
hjørne var derimod meget varmt
med det varmeste år registreret
mange steder. På New Zealand
var temperaturerne lidt over det
normale.
Nord- og Sydamerika
Nordamerika var generelt varmere end normalt i 2011. Temperaturer i Canada levede ikke
til rekordniveauet i 2010, men
var stadig et godt stykke over
det normale. Det blev det niende
varmeste år registreret (1,4°C
over normalen). Alle årstider var
varmere end normalt med undtagelse af foråret. Efteråret blev
2,2°C over normalen, det tredje
varmeste, og sommeren blev
den fjerde varmeste nogensinde
(1,2°C over normalen). Alle
dele af landet var varmere end
normalt i 2011 bortset fra den
sydvestlige del - Alberta, Saskatchewan og det sydlige British
Columbia - hvor temperaturen
var tæt på normal.
I det kontinentale USA var
temperaturerne generelt over det
normale i de østlige to tredjedele
af landet og nær det normale
i den vestlige tredjedel. Ret lokalt var de under det normale i
den nordvestlige del. For landet
som helhed rangerer 2011 som
det 22. varmeste år registreret,
0,6°C over gennemsnittet for det
tyvende århundrede. Det var det
varmeste år registreret i Delaware
og det var i top ti for alle andre
nordøstlige stater. Texas havde
sit andet varmeste år. Her var
sommeren især varm og placeret
som den anden varmeste efter
sommeren 1936 (1,3°C over
gennemsnittet), med rekorder
sat i Texas, Louisiana, Oklahoma og New Mexico. Foråret
var især køligt i de nordvestlige
stater, samt i de tilstødende dele
til det vestlige Canada. Årsmiddeltemperaturen i Alaska var tæt
på gennemsnittet.
Det var et meget varmt år i
regionen, der omfatter Mellemamerika, Mexico og det sydlige
Texas. Den nordlige halvdel af
Mexico blev hårdt ramt af tørke.
For denne region som helhed, var
2011 det tredje varmeste år registreret (1,01°C over normalen).
Rekorden var nok kommet i hus,
hvis ikke november og december
havde været så relativt kolde.
Temperaturerne i Sydamerika
var lidt over det normale, med
årlige anomalier på +0,27°C i syd
og +0,29°C i nord. I Argentina
var 2011 det 11. varmeste år registreret (0,34°C over normalen).
Det blev her en kold vinter (JJA),
men temperaturerne var et godt
stykke over det normale fra september og fremefter. Det nordlige
Sydamerika havde temperatur
over gennemsnittet gennem det
meste af året, men i det østlige
Brasilien var temperaturen nær
gennemsnittet i månederne september og november.
Afrika og Den Arabiske Halvø
Det var et meget varmt år i de
fleste dele af Afrika, men ikke så
varmt som i 2010, hvilket klart
var kontinentets varmeste år registreret. Kun det sydlige Afrika
var ikke helt med på den vogn,
hovedsagelig som følge af den
våde 2010-2011 regntid i regionen. Det blev her det køligste år
siden 2000, men stadig 0,55°C
over normalen.
Regionen omfattende Sahara
og den Arabiske Halvø havde
sit tredje varmeste år registreret
(1,27°C over normalen). De tre
varmeste år her har været de seneste tre. Det nordvestlige Afrika
var specielt varmt i hele 2011,
især i de første måneder af året.
Det nordøstlige Afrika havde en
varm anden halvdel af året, men
vinteren og foråret havde nær
gennemsnitlige temperaturer.
Det var også et varmt år i Vestafrika (0,75°C over normalen,
det femte varmeste) og Østafrika
(1,17°C over normalen, det sjette
varmeste). I Østafrika har de ti
varmeste år været de seneste ti,
hvilket selvklart gør 2002-2011 til
regionens varmeste tiår.
Hedebølger og ekstremt høje
temperaturer
Der var ingen hedebølger i 2011
sammenlignet med omfanget af
det, der fandt sted i Rusland og
Østeuropa i 2010, men der er
blevet rapporteret om ekstremt
varme episoder fra mange steder
af verden.
I USA var sommerens middeltemperatur i Oklahoma 30,5°C
(anomali +4,0°C). Det var det
højeste nogensinde registreret i
en amerikansk stat. I Texas blev
rekorden også slået. Varmen var
præget af dens vedholdenhed
snarere end dens ekstremitet.
Relativt få ekstremtemperatur
rekorder blev slået, men mange
rekorder blev sat for det største
antal dage registreret med 37,8°C
(100°F) eller derover. Dallas
Vejret, 131, maj 2012 • side 11
havde fx 40 dage i træk med
på 37,8°C eller derover i juli og
august, meget nær rekorden på
42 dage fra 1980. Den ekstreme
varme bredte sig indimellem til
det østlige USA, hvor der i Newark (42,2°C) og i WashingtonDulles Airport (40,6°C) blev sat
nye rekorder den 22. juli.
Ekstrem varme ramte Kaukasusregionen og dele af Mellemøsten
i slutningen af juli. En national rekord på 43,7°C blev sat i Meghri,
Armenien, den 31. juli, mens flere
rekorder blev sat i Aserbajdsjan.
Der var mange temperaturer over
50°C i Iran, Irak og Kuwait i slutningen af juli og begyndelsen
af august, herunder 53,3°C ved
Mitribah i Kuwait, den 3. august
og 52,6°C ved Omidieh i Iran,
27. juli.
Mens det meste af Vest- og
Centraleuropa havde en relativt
kølig sommer, var både forår og
efterår her meget varme. Adskillige steder i regionen satte
rekorder i april for de tidligste
datoer, hvor der forekom temperaturer over 25°C eller 30°C.
En hedebølge sent på sæsonen
satte rekorder i oktober i Storbritannien, Danmark og Slovakiet. Bemærkelsesværdige var
de to temperaturer målt hhv. i
Spanien på 37,4°C ved Murcia
den 9. april og 36,5°C ved Jerez
de la Frontera den 12. oktober.
Det er de højeste temperaturer
nogensinde registreret i Spanien
så tidligt og så sent på året.
Bemærkelsesværdige var også
to temperaturer på den sydlige
halvkugle, der fandt sted i februar. I Timaru, New Zealand
nåede temperaturen 41,3°C den
6. februar, den højeste temperatur i New Zealand siden 1973,
og i Puerto Deseado, Argentina
side 12 • Vejret, 131, maj 2012
(47,73°S) registreredes 40,1°C
den 11. februar. Det er det længste mod syd, at en temperatur på
over 40°C nogensinde er målt
i Argentina. Kort efter havde
Mumbai, Indien, den varmeste
dag registreret med 41,6°C den
16. marts. I slutningen af året
havde Sydpolen sin højeste temperatur registreret, -12,3°C den
25. december.
Sne og ekstrem kulde
Der var tre ekstraordinære snebegivenheder på den sydlige
halvkugle i løbet af vinteren. I
midten af august, havde New
Zealand sine mest bemærkelsværdige snefald i lavere liggende
egne siden 1976. Sneen lå helt
ned til havets overflade over store
dele af Sydøen. Sne dækkede
mange af Wellington’s forstæder, men ikke i byens centrum.
Meget let snefald blev observeret
i Auckland. Auckland Lufthavn
og Rotorua havde begge deres
koldeste dag registreret den 15.
august 2011 med en daglig maksimumtemperatur på hhv. 8,1°C
og 5,7°C (det er koldt i de egne!).
Vejrsituationen varede flere dage,
og der var store infrastrukturelle
problemer. Usædvanligt kraftige
snefald forekom også i det østlige
Sydafrika den 25-26. juli, og i de
højere liggende dele af Atacamaregionen i Chile i begyndelsen
af juli.
Unormalt koldt vejr påvirkede
det sydlige USA og det nordlige
Mexico ved en række lejligheder i begyndelsen af året. De
væsentligste begivenheder var i
begyndelsen af februar. I Ciudad
Juarez, Mexico, blev der registreret en temperatur på -18°C den
4. februar, det koldeste i byen i
hvert fald siden 1950, og i No-
wata blev der sat en statsrekord
for Oklahoma med -35°C den
10. februar. Mange dele af det
nordlige USA modtog snefald
over gennemsnittet i vintersæsonen 2010/2011. Årets mest
bemærkelsesværdige snefald varede fra 29-30. oktober, da en
usædvanlig tidlig vintersituation
gav mellem 30 og 80 cm sne i
mange dele af det nordøstlige
USA fra West Virginia til New
England. New York City modtog
i alt 7 cm sne den 29. oktober,
en ny daglig oktober rekord. Den
meget tunge sne, på et tidspunkt
af året, hvor træerne stadig stod
i fuldt flor, forårsagede omfattende vegetationsskader og store
strømafbrydelser i hele regionen.
22 dødsfald blev også tilskrevet
uvejret.
De første uger af året var det
koldt i Østasien, og der var store
snefald i nogle områder. Nogle af
de største forekom i den østlige
del af Sydkorea, hvor Samcheok
modtog 100 cm sne mellem 11
og 14. februar. Sne forstyrrede i
alvorlig grad også infrastrukturen i januar i dele af det sydlige
Kina.
Nedbør
Hovedtræk
Ifølge en analyse fra National
Climatic Data Center, USA var
den globale gennemsnitlige nedbør over landområder i 2011 den
næsthøjeste registreret, 46 mm
over 1961-1990 normalen. Den
højeste var i 2010 (52 mm over
det normale). Der var i 2011 store
forskelle mellem de våde og tørre
regioner. Af større områder, der
oplevede over normal nedbør i
væsentlig omfang kan nævnes:
det meste af Australien, store
dele af Sydøstasien og øerne i
de vestligste dele af Stillehavet
(Japan, Filippinerne og Indonesien), det sydlige Afrika, store
dele af Brasilien, Colombia, Venezuela, Pakistan og det vestlige
Indien, den nordlige centrale del
og den nordøstlige del af USA, og
de nordvestligste egne af Europa.
De fleste af disse regioner oplevede betydelige oversvømmelser
på et tidspunkt i løbet af året (se
afsnittet om oversvømmelser nedenfor). Af større områder med
under normal nedbørsmængde
kan nævnes: det sydlige USA,
især Texas og det nordlige Mexico, store dele af Europa bortset
fra de nordvestligste egne (se
ovenfor), og meget af det sydlige
Kina. På trods af den ekstreme
tørke det meste af året i Østafrika
(se afsnittet om de store tørker
nedenfor), medførte kraftig regn
sent på året i Østafrika, at den
årlige nedbør i 2011 blev tæt på
gennemsnittet.
Europa og USA
Både Europa og USA havde store
geografiske forskelle i nedbøren.
I USA var det meget vådere end
gennemsnittet i de fleste nordlige
centrale dele og de nordøstlige
dele af landet. 2011 var det vådeste år registreret i syv stater
og i mange større byer, herunder
Cincinnati, Detroit, Philadelphia
og Newark. Derimod var det meget tørt over det meste af syden.
De tørre vejrforhold viste sig fra
sin ekstreme side i Texas, der
havde sit andet tørreste år registreret, kun overgået af 1917.
Nedbøren for staten som helhed
var 46% under gennemsnittet. I
det nordlige Mexico var det også
meget tørt. Staterne Durango og
Aguascalientes oplevede deres
tørreste år siden 1941, og flere
90N
Figure 6. Annual
precipitation anom
for global land area
2011; gridded 1.0-d
raingauge-based
analysis as percent
of average focusing
on the 1951–2000 b
period
(Source: Global Precip
60N
30N
Climatology Centre,
Deutscher Wetterdien
Germany)
EQ
30S
60S
90S
180
120W
60W
20
40
0
60
80
60E
100
125
120E
167
250
180
500
Figur 6. Globale årlige nedbøranomalier for landområder 2011 (1° grid værdier,
afvigelser fra perioden 1951-2000 i millimeter pr. måned). Blå nuancer viser
Europe and the United States
record behind 1917, with statewide rainfall
områder,
der
vådereStates
endhad
normalt
sombelow
helhed,
mensNorthern
de forskellige
Both Europe
andvar
the United
markedfor46året
per cent
average.
Mexico
geographical
contrasts
precipitation.
In the
wasmere
also very
with
the states
of Durango
nuancer
fra gul
til rødinviser
områder,
der var
tørredry,
end
normalt.
Gråt
repræUnited
States,
it
was
much
wetter
than
average
and
Aguascalientes
experiencing
their
driest
senter
områder, hvor afvigelsen ligger mellem +/-10 mm pr. måned. Kilde: Clobal
over most north-central and north-eastern years of the post-1941 period and several
Precipitation
Climatology
Tyskland.
parts of the country,
and 2011Center,
was theDeutscher
wet- otherWetterdienst,
states ranking in
the driest three years.
test year on record for seven states and for
numerous major cities, including Cincinnati,
Detroit, Philadelphia and Newark. By contrast,
it was very dry over most of the south. The
dry conditions were at their most extreme in
Texas, which had its second driest year on
Most of the European continent had a significant annual precipitation deficit in 2011,
with the driest conditions in spring and
again in autumn. It was the driest spring on
record in many parts of western Europe, and
80N
80N
75N
75N
70N
70N
65N
65N
60N
60N
55N
55N
50N
50N
45N
45N
40N
40N
andre stater kom i top 3 for tørreste år.
Størstedelen af det europæiske kontinent havde et stort årligt
nedbørunderskud i 2011, med
de tørreste vejrforhold i foråret
og igen i efteråret. Det var det
tørreste forår registreret i mange
dele af Vesteuropa, og nationale
rekorder blev sat i Frankrig og
Holland. Efter vådere vejrforhold i løbet af sommeren, især
i den nordlige del, blev det meget tørt igen i løbet af efteråret.
November var usædvanlig tør i
Centraleuropa. Mange stationer
havde ingen nedbør i november,
og Tyskland, Østrig, Slovakiet og
Ungarn havde alle havde deres
tørreste november måned registreret. Det gælder også for Prag
Observatorium i Tjekkiet med
mere end 200 års data. De tørre
vejrforhold sluttede i december
med udbredt nedbør over gennemsnittet i Vest-og Centraleuropa. Det var det tørreste år
registreret i dele af det vestlige
35N
30N
30W
20W
20
10W
40
0
60
10E
80
100
20E
125
30E
167
40E
250
500
Frankrig og det centrale England,
og det tørreste år siden 1921 i
mange andre dele af Vesteuropa.
Rekorder blev også sat i store
dele af det centrale og sydøstlige
Europa inkluderet Ungarn, Kroatien, Montenegro, Slovenien og
Slovakiet, hvor Malé Kosihy med
262 mm havde det tørreste år
nogensinde målt ved en slovakisk station. Nogle stationer i
Kroatien og Montenegro modtog
mindre end halvdelen af deres
gennemsnitlige årlige nedbør.
Kontrasten til 2010 var slående
i sidstnævnte region, hvor Ungarn havde sit vådeste år i 2010
og sit andet tørreste i 2011 og
Hurbanovo i Slovakiet, hvor et
rekordvådt 2010 blev fuldt af et
rekordtørt 2011. I store dele af det
sydlige og østlige England var det
noget anderledes, da både 2010
og 2011 deler 2. pladsen for tørreste år, hvilket har resulteret i
betydelige tørkeproblemer.
I modsætning til det meste
af kontinentet, var det et meget
35N
50E
30N
30W
20W
20
10W
40
0
60
10E
80
100
20E
125
30E
167
40E
250
50E
500
Vejret, 131, maj 2012 • side 13
Figure 7. Precipitat
anomalies for Euro
spring (March–Ma
and autumn (Septe
November, right) fo
2011; gridded 1.0-d
raingauge-based
analysis as percen
of average focusing
on the 1951–2000 b
period
(Source: Global Precip
Climatology Centre,
Deutscher Wetterdien
Germany)
vådt år i de nordvestligste egne
af Europa. Kontrasten var især
markant i Storbritannien, hvor
Skotland havde sit vådeste år
registreret, kun et par hundrede
kilometer fra, hvor det blev det
andet tørreste år i det centrale
England (se ovenfor). Det var
også det vådeste år i Norge, i
Tórshavn (Færøerne), og i dele
af det nordlige og det sydlige
Sverige. I løbet af sommeren
bredte de våde vejrforhold sig
mod syd. Holland fik sin vådeste
sommer, Danmark sin andenvådeste (se tidligere i artiklen), og
rekord sommer-regnskyl forekom
også talrige steder i den nordlige
halvdel af Tyskland. Der var også
ekstreme regnskyl i slutningen
af oktober og november forskellige steder ved Middelhavet (se
afsnittet om oversvømmelser
nedenfor).
Syd Asien og Stillehavsområdet
Det blev et meget vådt år i det
meste af Sydøstasien, hvilket
bidrog til katastrofale oversvømmelser i flere lande i regionen,
især Thailand og Cambodja (se
afsnittet om oversvømmelser
nedenfor). Thailand havde sit
vådeste år med en national gennemsnitsnedbør 24% over det
normale. Det meste af Australien havde også et meget vådt
år, med særligt kraftige regnskyl
i de første tre måneder af året
forbundet med den kraftige La
Niña hændelse. Det var landets
anden vådeste år (52% over det
normale), og det vådeste år for
staten Western Australia. Perioden 2010-2011 var Australiens
vådeste toårs periode registreret.
Længere mod vest i Sydasien
var det en mere blandet landhandel, med monsunregn langt
side 14 • Vejret, 131, maj 2012
over gennemsnittet i Pakistan
og det vestlige Indien, men et
godt stykke under gennemsnittet i det nordøstlige Indien og
Bangladesh. Monsunregnen var
det femte vådeste (72% over gennemsnittet) for Pakistan, men tæt
på gennemsnittet (1% lavere end
gennemsnittet) for Indien.
Det var tørrere end gennemsnittet i 2011 over store dele af det
sydlige Kina. Den alvorlige tørke,
der ramte dele af det østlige Kina
i slutningen af 2010 fortsatte i de
første måneder af 2011. Det var
især tørt i det nedre Yangtze bassin, hvor januar-maj regnmængden var 202 mm, 53% under det
normale og et godt stykke under
den tidligere rekord på 320 mm.
Fra juni og fremefter blev de tørre
vejrforhold i denne region erstattet af over gennemsnitligt nedbør, med oversvømmelser nogle
steder. Længere mod syd i Kina
endte sommermonsun sæsonen
et godt stykke under gennemsnittet. Hong Kong, Kina, havde
sit tørreste år siden 1963 med en
årsnedbør på 1.477 mm, 38%
under gennemsnittet.
Sydamerika og Afrika
Nedbøren var godt over det normale for andet år i træk i den
nordvestlige del af Sydamerika.
Dele af Colombia modtog mere
end det dobbelte af den normale
årlige regn, og store dele af Venezuela var også meget vådere
end gennemsnittet. Mange dele
af Brasilien, især i Amazonas,
var også vådere end gennemsnittet, men det var ikke usædvanligt vådt. Længere mod syd
var anden halvdel af året tør i
den nordlige halvdel af Argentina
med en august-december nedbør fra 20 til 40% under gen-
nemsnittet mange steder, men
ingen rekorder blev slået.
2010/2011 regntiden var vådere end gennemsnittet i mange
områder i det sydlige Afrika, især
den vestlige del. Nedbøren fra januar til marts var to til fire gange
gennemsnittet i mange dele af et
stort område omfattende Zimbabwe, Botswana, Namibia, Angola og det nordlige Sydafrika og
oversvømmelser fandt sted ved
flere lejligheder. Regnmængderne i 12 måneders perioden
fra juli 2010 til juni 2011 var mere
end det dobbelte af gennemsnittet over de nordvestlige dele af
Sydafrika. I Sahel var regntidens
nedbørmængder generelt i nærheden af eller lidt under gennemsnittet, mens der i Østafrika, hvor
det var ekstremt tørt mange steder indtil september (se afsnittet
om alvorlig tørke nedenfor) var
meget våde vejrforhold i de sidste
tre måneder af året.
Alvorlig tørke
En humanitær katastrofe i Østafrika
Alvorlig tørke udviklede sig i dele
af Østafrika i slutningen af 2010
og fortsatte gennem det meste af
2011. Det hårdest ramte område
omfattede de semi-aride regioner
i det østlige og nordlige Kenya,
vestlige Somalia og nogle sydlige
grænseområder af Etiopien.
I denne region har nedbøren været
langt under gennemsnittet for to
på hinanden følgende regntider,
den ”korte regntid” fra oktoberdecember 2010 og den ”lange
regntid” fra marts-maj 2011. I
det østlige og nordlige Kenya er
perioden 2010-2011 sammen
med 1983-1984 og 1999-2000
fastlagt som de tre mest alvorlige
tørkeperioder i de sidste 60 år,
og 2010-2011 var da også den
tørreste 12-måneders periode
registreret nogle steder i regionen. 2004-2005 tørken påvirkede
også i høj grad hele regionen,
men var mindre intens i Kenya.
Regnmængderne i 12 måneders
perioden fra oktober 2010 til september 2011 var 50-80% lavere
end gennemsnittet i det meste
af området. De humanitære konsekvenser af tørken var alvorlige,
især i Somalia og Kenya, med
betydelig hungersnød og store
folkevandringer væk fra tørken.
FN’s Kontor for Koordination af
Humanitære Anliggender skønnede, at 13 millioner mennesker
behøvede nødvendig humanitær
bistand.
Der var en dramatisk ændring
i vejrforholdene i begyndelsen
af oktober, med kraftig regn begyndende i den anden uge af
måneden og den fortsatte ind
i december. Mange dele af det
nordøstlige og den østlige kyst af
Kenya havde allerede fået et godt
stykke over deres gennemsnitlige
nedbør for hele oktober-december sæsonen i begyndelsen af
november. I nordøst, modtog
Wajir kun 73 mm regn i 12 måneders perioden fra oktober 2010
til september 2011. Det var 76%
under gennemsnittet på 310
mm, hvilket gav den tørreste 12måneders periode siden 1950.
Derefter faldt der 508 mm i de
tre måneder oktober-december;
64% over det årlige gennemsnit
og den tredjevådeste oktoberdecember periode registreret.
Selv om regnen sidst på året
lettede på den alvorlige tørkesituation forårsagede den også
oversvømmelser der gav skader
på afgrøden og infrastrukturelle
problemer.
Tørke og brande andre steder
i verden
Uden for Østafrika, var den mest
alvorlige 2011 tørke at finde i det
sydlige centrale USA og i det
nærliggende nordlige Mexico.
Som tidligere nævnt, blev mange
tørre rekorder sat på begge sider
af grænsen. Den mest intense
fase af tørken varede fra oktober 2010 til oktober 2011, før
generelt regnmængder over gennemsnittet i november og december bragt en vis lettelse. Der
var betydelige tab for landbruget
og vandmangel i begge lande. De
tørre vejrforhold bidrog også til
mange store brande. Den værste
af disse fandt sted i september
nær Austin, Texas, hvor 13.000
ha brændte og ødelagde mere
end 1.600 hjem. Ingen dødsfald
blev rapporteret. Tørre vejrforhold gjorde sig også gældende
i store dele af Europa i løbet af
året, især i foråret og efteråret,
igen med tab for landbruget i de
værst ramte områder. Skibsfarten på Donau blev forstyrret pga.
lav vandstand i det sene efterår.
De tørre vejrforhold i foråret gav
forhøjet risiko for brand i mange
dele af Vesteuropa, og der var
flere store brande i slutningen af
april og begyndelsen af maj, især
i Irland og i det sydlige England.
De tørre forhold bidrog også til
en støvstorm nær Rostock, Tyskland, den 8. april, hvor otte dødsfald indtraf i en trafikulykke.
En af de mest destruktive
skovbrande i Canadas historie
brændte store dele af byen Slave
Lake, Alberta i maj. Omkring
40% af bygningerne i byen blev
ødelagt i branden. Denne begivenhed var det andet største
forsikringstab mht. en naturkatastrofe i Canadas historie, med
et samlet krav på omkring USD
700 mio.
De kraftige regnskyl, der ramte
store dele af Australien i slutningen af 2010 og begyndelsen
af 2011 forårsagede en unormal
vegetationsvækst i mange tørre
områder i de centrale og vestlige dele af landet, som derefter
indgik som brændstof i omfattende brande i løbet af andet
halvår af 2011. Den meget våde
sommer resulterede i en meget
rolig sommer-brandsæson i det
østlige Australien. I vest derimod
resulterede en brand i begyndelsen af februar i den sydøstlige
udkant af Perth i tab af 72 huse.
Det er de værste skader på ejendom forårsaget af en brand i
Vestaustralien siden 1961. Der
var igen ødelæggende brande i
regionen i november.
Ødelæggende oversvømmelser
i mange dele af verden
Et kendetegnende ting i 2011
var ødelæggende oversvømmelser i mange dele af verden, både
de større længerevarende oversvømmelser som følge af store
sæsonbestemte klima-anomalier,
og de mere kortsigtede/”flash”
(pludselige)
oversvømmelser
som følge af ekstreme begivenheder på tidsskalaer af dage eller
timer.
Brasilien
Med hensyn til tab af menneskeliv indtraf en af de mest ekstreme
enkelthændelser i Brasilien den
11-12. januar. En ”flash” oversvømmelse forårsaget af regnfald, der oversteg 200 mm over
et par timer i bjergrigt terræn cirka
60 km nord for Rio de Janeiro,
medførte mindst 900 dødsfald,
mange af dem som følge af et
Vejret, 131, maj 2012 • side 15
jordskred. Dette var en af de værste naturkatastrofer i Brasiliens
historie. En anden sammenlignelig vejrbegivenhed, hvad angår efterfølgende konsekvenser,
nemlig den tropiske cyklon Washi på Filippinerne i december, er
beskrevet i afsnittet om tropiske
cykloner nedenfor.
Syd-Øst Asien
Den mest markante oversvømmelse i 2011 fandt sted i Sydøstasien. Det skyldtes ret vedvarende nedbørmængder over
gennemsnittet i en periode midt
af året i regionen omkring det
nordlige Thailand, hvor majoktober regnmængderne var
35% over gennemsnittet, samt
i Laos, snarere end det skyldtes enkelte ekstreme hændelser. Store oversvømmelser begyndende i Mekong og Chao
Phraya-bassinerne i slutningen
af september, forårsagede længerevarende
oversvømmelser
nedstrøms over en periode på
nogle uger. Cambodja og dele af
Vietnam blev hårdt ramt af Mekong-flodens oversvømmelser.
Store dele af Bangkok i Thailand
og de omkringliggende områder
blev oversvømmet fra oktober
til begyndelsen af december,
hvilket medførte store materielle
skader og produktionsafbrydelser i industrien. Omkring 1.000
dødsfald i de tre lande blev tilskrevet oversvømmelserne, og
Verdensbanken anslog det samlede økonomiske tab i Thailand
til ca. USD 45 mia., 70% af dette
i fremstillingssektoren.
Australien
Der var udbredte oversvømmelser i det østlige Australien,
især fra slutningen af decemside 16 • Vejret, 131, maj 2012
ber til begyndelsen af februar.
De værst ramte områder var det
sydøstlige Queensland og det
nordlige Victoria, som havde
sin vådeste sommer registreret.
Byen Brisbane havde sine værste
oversvømmelser siden 1974. De
samlede tab som følge af oversvømmelserne blev anslået til
USD 1,3 mia. i Victoria og flere
milliarder i Queensland.
Pakistan
Pakistan blev hårdt ramt af monsun bestemte oversvømmelser for
andet år i træk, selv om de værste
påvirkninger blev begrænset til et
mindre areal, end det var tilfældet
i 2010, hvor ekstreme regnskyl i
det nordlige Pakistan forårsagede
oversvømmelser i hele oplandet
til Indusfloden, mens vandet bevægede sig nedstrøms. I 2011 var
de ekstreme regnskyl koncentreret i den sydlige del af provinsen Sindh, hvor juli-september
regnmængden var 248% over
gennemsnittet. Vejrstationen
i Mithi modtog 1.348 mm for
tre-måneders perioden, næsten
det hele i et par uger, hvilket var
næsten fem gange gennemsnittet for perioden.
USA og Canada
Oversvømmelser var et fast indslag i 2011 i det nordlige USA
og de tilstødende områder i Canada, samt områder nedstrøms
for denne region. Foråret og
forsommeren var meget våde i
mange områder midt i landet,
især Ohio Valley, det øvre Midtvesten i USA og prærieprovinserne i Canada. Her oplevede
man nogle af deres værste oversvømmelser registreret. Der var
også betydelige oversvømmelser
i foråret i det nordøstlige USA og
den canadiske provins Quebec.
De store heftige regnmængder i
foråret, kombineret med smeltningen af et betydeligt vintersnedække i de nordlige områder,
forårsagede store nedstrøms
oversvømmelser i maj og juni.
Dele af Mississippi-floden oplevede deres værste oversvømmelser siden 1933, og der var også
store oversvømmelser i Missourifloden og flere canadiske floder.
Oversvømmelserne i de canadiske prærieprovinser var specielt
sejlivede, hvor de varede i mere
end fire måneder nogle steder.
Senere på året forårsagede to tropiske cykloner, Irene i august og
Lee i september, ekstreme regnskyl og rekord oversvømmelser i
dele af det nordøstlige USA.
Middelhavsområdet og Europa
En række relativt lokale uvejr
forårsagede alvorlige ”flash”
oversvømmelser i den vestlige
og centrale del af Middelhavsområdet i slutningen af oktober
og november. De mest ekstreme
hændelser var i Ligurien i det
nordvestlige Italien: Borghetto di
Vara modtog 472 mm på 6 timer
den 25. oktober og Vicomorasso,
nær Genova, fik 400 mm i løbet
af 12 timer den 4. november.
Det sydøstlige Frankrig oplevede
også ekstreme regnskyl, hvor en
station modtog mere end 900
mm over ni dage fra 1 til 9. november. I alt 19 dødsfald blev
rapporteret fra de to hændelser
i Italien, og der var også tab af
menneskeliv i Spanien, Tunesien
og Algeriet, såvel som andre steder i Italien under andre begivenheder i Rom og i Calabrien/
Messina regionen.
”Flash”
oversvømmelser
fandt også sted i dele af nord-
Figur 7. Cyklonen Yasi nærmer sig
Australien 1. feb. 2011. Kilde: MTSAT.
lige og centrale Europa i løbet af
sommeren. En af de mest betydningsfulde begivenheder fandt
sted i København den 2. juli,
hvor 135,4 mm regn faldt i 24
timer (se tidligere i artiklen).
Mellemamerika
Mellemamerika oplevede store
oversvømmelser i oktober. Kraftige regnskyl fra et tropisk lavtryk forværrede situationen. I
Huizúcar, El Salvador, faldt 1.513
mm regn i ti-dages perioden fra
10 til 20. oktober. Den værste
oversvømmelse fandt sted i El
Salvador, men Guatemala, Nicaragua, Honduras og Costa
Rica blev også ramt. Mindst 105
dødsfald blev tilskrevet disse begivenheder.
Østasien
I det østlige Asien forårsagede
tropiske cykloner oversvømmelser flere steder, især i Japan i
september som følge af cyklonerne Talas og Roke. Talas var
ansvarlig for en 72-timers nedbørsmængde på 1.652,5 mm ved
Kamikitayama i Nara området,
en national rekord. Den Koreanske Halvø havde mere konstant
nedbør igennem sommeren. Det
blev den vådeste sommer registreret i Sydkorea med et nationalt gennemsnit på 1.048 mm
(44% over 1973-2011 gennemsnittet). Seoul havde 1.131 mm i
juli alene (187% over 1908-2011
gennemsnittet), hvilket gav den
anden vådeste måned registreret, og 1.702 mm for sommeren
(91% over 1908-2011 gennemsnittet). Det gav betydelige oversvømmelser i byen i slutningen
af juli.
Østafrika
Tørketilstandene i det østlige
Afrika ophørte i slutningen af
2011. Nedbøren var et godt stykke
over gennemsnittet i mange områder fra oktober til december
med resulterende oversvømmelser nogle steder. Den mest ødelæggende oversvømmelse fandt
sted i Dar es Salaam, Tanzania,
hvor 260 mm regn faldt i tre dage
fra den 21-23. december. Mere
end 40 dødsfald blev tilskrevet
denne oversvømmelse.
Tropiske cykloner
Den globale tropiske cyklonaktivitet var igen under gennemsnittet i 2011 efter den usædvanligt
lave aktivitet i 2010. Der var 74
tropiske cykloner i 2011, herunder to subtropiske systemer. Det
var et godt stykke under 19812010 gennemsnittet på 85, men
højere end de 67 cykloner observeret i 2010, som sætter rekord
for det laveste antal af cykloner
siden starten af den moderne
satellit-æra.
Antallet af de mere intense
cykloner var også under gennemsnittet; 38 nåede hurricane/
tyfon intensitet (orkan) i 2011
og 22 nåede kategorien stor/
super (Saffir-Simpson kategori
3 og derover) intensitet, sammenlignet med 1981-2010 gennemsnittet på hhv. 47 og 23.
Den nedre grænse for kategori 3
er defineret som maksimal vedvarende 1-minut vinde på 50 m/s
eller derover, 59 m/s eller over for
kategori 4, og 70 m/s eller over for
kategori 5. Disse svarer til maksimale vedvarende 10-minutters
vinde (WMO standard) på ca.
hhv. 44, 52 og 62 m/s.
Ingen cykloner nåede kategori
5 intensitet. Årets mest intense
cyklon Dora i det nordøstlige Stillehav, Ophelia i Nordatlanten,
Nanmadol, Songda og Muifa i
det nordvestlige Stillehav og Yasi
i den australske region - toppede
alle i kategori 4.
For andet år i træk var der
en aktiv Nordatlantisk sæson
i modsætning til den lave globale aktivitet. Der var i alt 19
cykloner (sammenlignet med
et gennemsnit på 12). Det var
det samme som i 2010, hvilket
svarer til den tredje mest aktive
sæson registeret. Mange af disse
Vejret, 131, maj 2012 • side 17
cykloner var relativt svage og
antallet af de mere intense (7
hurricanes, 4 store hurricanes)
lå tæt på normal. Derimod havde
det nordøstlige Stillehav et under
gennemsnitligt antal cykloner på
11 (sammenlignet med et gennemsnit på 17). Her nåede 10
af de 11 cykloner i regionen orkanstyrke. Den øgede aktivitet i
Nordatlanten og faldet i aktiviteten i det nordøstlige Stillehav
er begge karakteristiske for et La
Niña år.
Den samlede aktivitet var tæt
på gennemsnittet i den australske
region (12 cykloner, gennemsnit
11) og i det sydvestlige Stillehav
(7 cykloner, hvoraf 3 også påvirkede den australske region, sammenlignet med et gennemsnit på
5). Den australske region oplever
typisk øget aktivitetsniveau i et
La Niña år, og fraværet af en
sådan forventet stigning i 2011
har bidraget til den lave samlede
globale aktivitet.
Aktiviteten var et godt stykke
under gennemsnittet i det sydvestindiske bassin (5 cykloner,
gennemsnit 15) og det nordindiske bassin (2 cykloner, gennemsnit 5). Det samlede antal
for sæsonen 2010-2011 for det
sydvestindiske bassin (4 cykloner, herunder et subtropisk system) var det næstlaveste siden
optegnelserne begyndte. I det
nordvestlige Stillehav (21 cykloner, gennemsnit 26) var der
også mindre aktivitet end normalt, men dog mere aktivitet end
i 2010.
Årets mest intense cyklon
landgang var Yasi i begyndelsen
af februar. Det var en kategori 4
cyklon, da den gik i land ved Mission Beach, mellem Townsville
og Cairns, hvilket gør den til den
side 18 • Vejret, 131, maj 2012
mest intense cyklon landgang på
østkysten i Australien, i hvert
fald siden 1918. Kun ét dødsfald
blev tilskrevet Yasi, men skader
på ejendom oversteg USD 1 mia.
Langt den værste cyklon i 2011 i
form af humanitære konsekvenser var dog Washi, som egentlig
kun var en tropisk storm (maksimale vedvarende vinde på 26
m/s). Den forårsagede kraftige
oversvømmelser i det nordlige
Mindanao på Filippinerne 16-18.
december, hvilket resulterede i
mere end 1.000 dødsfald og flytning af næsten 300.000 mennesker. Thane var en anden alvorlig
cyklon, der forårsagede omkring
50 dødsfald på den sydøstlige
kyst af Indien den 30. december. Kategori 1 cyklonen Irene,
der ramte det nordøstlige USA i
slutningen af august forårsagede
skader for over USD 7 mia., primært pga. oversvømmelser.
Bemærkelsesværdige
extratropiske storme og
tornadoer
To større storme i Europa, internationalt kaldet ”Joachim” i
midten af december og ”Dagmar” 25-28. december, forårsagede omfattende stormskader.
Joachim ramte hovedsagligt det
centrale Europa, mens Dagmar,
der også gav meget skadelige
stormfloder, hovedsageligt påvirkede de nordiske lande (ikke
Danmark, men de mellemste og
nordlige dele af Norge og Sverige) og Kaliningrad/St. Petersborg områderne i Rusland. Begge
storme gav vindstød på over 42
m/s. Et vindstød på 65 m/s blev
observeret under passagen af
Dagmar på en høj bjerglokalitet
Juvasshøe i Norge.
I USA var 2011 en af de mest
aktive tornadosæsoner registreret
med mange større udbrud, især
i april og maj. Der var cirka det
dobbelte antal tornadoer sammenlignet med gennemsnittet.
En enkelt tornado forårsagede
157 dødsfald i Joplin, Missouri,
i maj. Så mange dødsfald er ikke
set siden 1947. Året 2011 bliver
nok sammen med 2004 og 2008
de tre mest aktive tornado sæsoner registreret med omkring 550
dødsfald hver, hvilket svarer til en
andenplads i antal dødsfald registreret på et år. I skrivende stund
er det samlede antal tornadoer
i 2001 faktisk rangeret lige bag
2004 og 2008, men en række
mulige tornadoer sidst i 2011 er
fortsat under efterforskning, og
kan nok lægges til 2011 antallet,
hvis det bekræftes.
2011 sæsonen omfattede
seks tornadoer bekræftet som
kategori 5 på den udvidede Fujita skala, hvilket resulterer i det
næsthøjeste antal af kategori 5
tornadoer. Rekorden er syv registreret i 1974.
Havis
Omfanget af den arktiske havis
var igen et godt stykke under gennemsnittet i 2011. Efter registrering af et næsten rekordlavt niveau gennem den første halvdel
af 2011, blev sæsonens mindste
omfang nået den 9. september.
Det blev målt til 4,33 millioner
km2, hvilket er 35% under 19792000 gennemsnittet (USA National Snow and Ice Data, Center). Dette var det næstlaveste
sæsonminimum registreret, 0,16
millioner km2 over den rekord
lave værdi i 2007. Andre forskningsgrupper, fx universitetet i
Bremen i Tyskland, har dog fastlagt, vha. andre ikke så forskellige
satellitopløsninger og algoritmer,
2011 minimaet til at være lidt
lavere end i 2007.
I modsætning til 2007-sæsonen, var både Nordvest og Nordøst Passagen isfri i perioder i løbet af 2011 sommeren. Havisens
volumen blev anslået til et nyt
rekordlavt niveau på 4.200 km3,
hvilket slår rekorden fra 2010 på
4.580 km3.
Omfanget af den antarktiske
havis omfang svingede i løbet af
2011, men i gennemsnit over året
var havisens omfang som helhed
tæt på gennemsnittet. Omfanget
var et godt stykke under gennemsnittet i de første måneder
af året, hovedsagelig som følge af
fraværet af det sædvanlige sommerisdække i den østlige del af
Ross Havet. Det nåede kortvarigt
rekordlave niveauer for årstiden
i februar, men vendte tilbage til
tæt på gennemsnittet i maj. Det
normale niveau holdt indtil november. I december var havisens
omfang et godt stykke over gennemsnittet pga. det langsomme
opbrud af is i sektoren mellem 20
grader vest og 20 grader øst.
Som et resultat af den kolde
vinter i det nordøstlige Europa,
nåede Østersøens vinterisdække
et omfang af 300.000 km2 den
25. februar, det største siden
1987.
Polar ozonnedbrydning i 2011
Da det antarktiske ozonhul var
på sit maksimale i 2011 var det
både større og med mere intens
nedbrydning end det langsigtede
gennemsnit. Det svarer dog på
den anden side ganske godt til
det typiske billede for det sidste
årti. Ozonnedbrydningen blev
ledsaget af generelt lavere end
gennemsnittet
stratosfæriske
Figur 8. Den gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis i september måned
1979-2011. Kilde: NSIDC.
temperaturer i det antarktiske
område gennem vinteren og
foråret.
Ozonhullet havde sin maksimale daglige størrelse på 24.4
millioner km2 den 8. oktober
2011. Et tal på 26 millioner km2
blev rapporteret af andre instrumenter. Forskellen skyldes
forskellig processering af satellitdata specielt mht. områder, der
stadig er i mørke i den tidlige del
af sæsonen.
Det er 5,8 millioner km2 mere
end 1979-2000 gennemsnittet,
men omkring 6 millioner km2
mindre end rekorden på næsten
30 millioner km2 sat i 2000.
Gennemsnit over perioden (7.
september-13. oktober 2011) af
ozonhullets omfang, er beregnet
til et areal på 22,5 millioner km2,
tæt på langtidsgennemsnittet
efter 1990. Minimum ozontykkelse på daglig basis i løbet af
2011 blev registreret den 8. oktober med 118,0 Dobson enheder
(DU). Dette er under 1979-2000
gennemsnittet på 125,4 DU, og
den laveste værdi siden 2006.
Bundrekorden blev observeret i
1994 med 73,0 DU.
Den mest markante arktiske
ozonnedbrydning, der nogensinde er observeret, fandt sted i
2011 som følge af et usædvanligt
langvarigt forløb af lave temperaturer i den nedre stratosfære over
regionen i vinteren 2010/2011.
Den samlede ozonnedbrydning
i laget fra 18-20 km’s højde var
omkring det dobbelte af den forrige rekord observeret i 1996 og
2005, og det totale udtynding
af ozonen i laget var i nærheden af 40%. Omkring 45% af
det område, hvor der foregår en
arktisk luftcirkulation (kaldet den
arktiske vortex), havde samlet
en ozontykkelse på under 275
DU, da hullet toppede, med de
laveste værdier i slutningen af
marts, omkring 220 til 230 DU.
Det svarer ganske godt til de niveauer, der blev observeret i den
antarktiske cirkulation (vortex) i
løbet af 2010, hvilket var et år
med en relativt svag ozonnedbrydning.
Information om vejret i Verden
bygger på rapporten: WMO Statement on the Status of the Global
Climate in 2011. WMO-No. 1085.
Direkte link: http://www.wmo.
int/pages/prog/wcp/wcdmp/
documents/1085_en.pdf
Vejret, 131, maj 2012 • side 19
På havet i Arktis - næsten uden for
rækkevidde
Af Keld Quistgaard, Center for ocean og is, DMI
Sejlads i isfyldt farvand
Gennem de senere år er der kommet et enormt fokus på de højarktiske områder, herunder også
Grønland, hvilket har betydet at
der færdes langt flere skibe og
mennesker på havet. En stor del
af de grønlandske havområder
er almindeligvis utilgængelige på
grund af isforholdene. De kan
variere ganske meget fra år til år,
men de senere års generelle tilbagetrækning af havisen har åbnet
for adgangen ad søvejen en del af
året, hvilket bl.a. krydstogtskibe,
sejlere, olieselskaber, forsyningstrafik o.l. for længst har set fordelene i. Det øger imidlertid også
presset på den i forvejen mangelfulde logistik, infrastruktur og
forsyningssikkerhed, samtidig
med at beredskaber for forurening, redning, brand, havari o.l.
giver helt nye udfordringer. En
naturlig konsekvens af udviklingen er, at Arktisk Råd har besluttet at øge samarbejdet blandt de
arktiske nationer, herunder også
Danmark/Grønland, således at
landene kan hjælpe hinanden
og dermed udnytte ressourcerne
mere effektivt. Det kræver naturligvis et indgående kendskab til
hinandens skibe, udrustning og
procedurer, hvorfor der jævnligt
gennemføres øvelser mellem de
enkelte enheder fra de relevante
lande.
side 20 • Vejret, 131, maj 2012
De ændrede krav til Grønlands
Istjeneste
DMI har gennem årtier haft ansvaret for at informere skibsfarten
i grønlandsk farvand om isforholdene i operationsområderne,
parallelt med skibenes behov for
observationer og prognoser for
vejr, bølger, overisning o.l. Som
andre istjenester også har erfaret
det, betyder de lidt lettere isforhold, at skibene i praksis efterspørger isoplysninger med højere
frekvens, mere detaljeret indhold
og større dækning. En af Istjenestens største brugere er Grønlands Kommando (GLK), som
med Søværnets skibe de senere
år også har fået mere intensive
og omfattende opgaver med patruljering, suverænitetshåndhævelse og ikke mindst redningsopgaver i enorme havområder,
både på Grønlands nordøst- og
nordvestkyst. Specielt i sensommermånederne, hvor havisen
trækker sig tilbage, drages både
skibe og mennesker af de åbne
havområder, som dog sjældent
er fuldstændig isfri og dermed
potentielt farlige at færdes i.
Omkring Grønland er isen aldrig
rigtig væk og kan potentielt set
være til både gene og fare for
Figur 1. ”HDMS Ejnar Mikkelsens” patruljeområde i august 2011. Stjernen markerer den nordligste position for, hvor Søværnets skibe har været.
i forvejen, og under fornøden
hensyntagen til de forudsætninger, som nu altid præger de grønlandske farvande. Sikkerheden
har altid første prioritet, også i
egne, hvor kun meget begrænsede og udvalgte isinformationer
kan hentes ned via satellit. Den
3-4 m tykke og sammenskruede
is skåner ingen, hvis man fanges
i den, hvorfor man altid skal være
på forkant.
Figur 2. HDMS Ejnar Mikkelsen på kort visit i verdens nordligste bygd, Siorapaluk
i det nordvestligste Grønland
Figur 3. Det canadiske skib ”St. Johns” med 240 mand m/k om bord. Helikopteren
er ved at lande fra isrekognoscering, der bekræftede, at isforholdene ikke var
gunstige for den planlagte sejlads til Grise Fiord.
Figur 4. Adskillige taffelformede isbjerge, formentlig fragmenter fra Petermannisbjerget, blev observeret i canadisk farvand, her lige øst for Coburg Island.
sejladsen, som gennemføres ved
konstant at vurdere naturens forudsætninger og grænser holdt op
mod de tilgængelige informationer. Det er naturligvis planlagt
i videst muligt omfang lang tid
Kommunikation er rygrad i alt
samarbejde
Istjenesten har som tidligere
nævnt i mange år haft et velfungerende samarbejde med GLK
og Søværnet, og i takt med de
ændrede operationsbetingelser
er dette samarbejde blevet udviklet, så Søværnets skibe kan
få tilstrækkelige og fokuserede
oplysninger til at understøtte
sejladsen. Det er imidlertid dyrt
at producere aktuelle isoplysninger af høj kvalitet, og der er en
række tekniske udfordringer, der
skal overvindes. Det er derfor
vigtigt at både skibsledelsen og
Istjenesten har indgående kendskab til hinandens arbejdsområder, kommandoveje og tekniske
muligheder/begrænsninger. Istjenesten har de senere år jævnligt haft kolleger ombord i både
Royal Arctic Line’s og Søværnets inspektionsenheder for at
udvikle samarbejdet og fokusere
det egentlige rådgivningsarbejde
ombord. For år tilbage var kommunikationsmulighederne med
skibe stærkt begrænsede, men
med den såkaldte VSAT kommunikation er det nu muligt både
billigt, nemt og stabilt at overføre
forholdsvis store mængder data,
blot det er syd for 77º-79ºN, og
skibets antenne har uhindret ”udVejret, 131, maj 2012 • side 21
syn” mod syd, idet VSAT satellitten står i en geostationær bane.
VSAT kommunikation har været
en vældig omvæltning for alle
med dagligdag på Nordatlanten
og selvfølgelig også i grønlandsk
farvand, når blot man er fri af
kysten. VSAT kommunikation
har også givet en helt ny dimension til arbejdet med at fungere
som isrådgiver ombord, da det er
fuldstændig essentielt at kunne
kommunikere med omverdenen.
I praksis kan man derved flytte sit
kontor ud på et skib, være i tæt
dialog med officererne på broen
om behovene og dermed en integreret del af de operationelle
prioriteringer.
Begrænsninger højt mod nord
I august 2011 påmønstrede jeg
som isrådgiver inspektionsfartøjet ”HDMS Ejnar Mikkelsen” på
Thule Air Base, for at yde mit bidrag til patrulje og øvelsessejlads
i nordligste Baffin Bugt til Nares
Strædet og Kennedy Kanalen,
mellem 74º og 82ºN. Først og
fremmest skulle jeg på de 16 dages togt rådgive besætningen om
isforholdene, men jeg havde flere
emner på agendaen, f.eks:
- hvordan anvendes isinformationer ombord i praksis
- de enkelte satellitters begræns-
side 22 • Vejret, 131, maj 2012
Figur 5. Selv mindre isskosser rummer adskillige tons hård is og omsejles med
behørig respekt.
Figur 6. Isforholdene er mangfoldige. Her en flydende grusbunke på et mindre
isbjerg.
ninger
- skibets og besætningens procedurer uden for VSAT dækning
- begrænsninger ved hårdt kom-
primerede isprodukter
- isprodukternes frekvens, detaljeringsgrad og gyldighed i et
område med stærk havstrøm.
Figur 8. HDMS Ejnar Mikkelsen er bygget til sejlads i svær is, og besætningens
erfaringer med dens slags sejlads i dårlig sigt blev der god brug for.
Med andre ord, at få praktiske erfaringer i at levere fokuserede isinformationer for svært tilgængelige områder, hvor der nu færdes
et stigende antal mennesker og
skibe. Mit fokus var endvidere at
få en bedre forståelse af, hvornår
Søværnets skibe er selvhjulpne
med de tilgængelige isprodukter,
og hvornår man som isrådgiver
ombord kan gøre en væsentlig
forskel. Sikkerhed kommer altid
i første række, men selvfølgelig
under behørig hensyntagen til
omkostninger og prioriteringer.
Operationsforholdene mod vest
I den første del af mit ophold
ombord, deltog bl.a. ”Ejnar
Mikkelsen” i en stor canadisk
militærøvelse, NANOOK 2011,
sammen med to skibe, inspektionsskibet ”Hvidbjørnen” og det
canadiske krigsskib ”HMCS St.
Johns” samt fly og helikoptere.
Øvelserne handlede nu ikke om
militær slagkraft, men om koordinering og gennemførelse af
redningsøvelser med materiel og
besætning fra forskellige lande.
Da øvelserne, som foregik i åbent
vand, var overstået, forlagde
”Hvidbjørnen” mod Grønlands
østkyst, og jeg fik lejlighed til at
komme ombord på ”St. Johns”
og hilse på en kollega fra Canadian Ice Service, som havde en
opgave ombord på ”St. Johns”,
der mindede om min på ”Ejnar
Mikkelsen”. På det tidspunkt
havde vi begge haft vanskeligheder med at skaffe aktuelle
satellitdata og isoplysninger via
VSAT pga. marginal dækning. En
smule kritisk, idet begge skibe
havde sat kursen mod den meget fjernt beliggende bygd Grise
Fjord i Arktisk Canada – etableret
i 1950’erne ved en tvangsforflytning af godt hundrede inuitter. I
moderne tid, og således også i
2011, ligger det canadierne meget på sinde at behandle stedet
og efterkommerne godt, herunder at det officielle Canada besøger bygden jævnligt. Derfor skulle
”St. Johns” også ind til Grise
Fiord. Det var dog lykkedes mig
at få satellitdata trukket ned, der
imidlertid viste, at indsejlingen
var blokeret af is, ikke i mængder,
der ville genere ”Ejnar Mikkelsen” synderligt, men for et ikkeisforstærket skib som ”St. Johns”
var det en helt anden sag. For
Figur 7. Mosaik af det 4,4 km lange Petermann-isbjerg PII-C i vestlige Nares Stræde d. 21. august.
Vejret, 131, maj 2012 • side 23
at få ”mine” isoplysninger, evt.
i stærkt nedgraderet form, over
på ”St. Johns”, var Iridium satellitsystemet en mulighed, omend
både dyrt og besværligt. Det var
dog den lavpraktiske metode der
blev valgt, nemlig at printe de
relevante kort og data på papir,
iføre sig overlevelsesdragt og få
sejlet papirerne med gummibåd
over til ”St. Johns”. Oplysningerne førte et par timer senere til
at canadierne sendte deres helikopter af sted på isrekognoscering, som viste at isforholdene
ikke tillod sejlads til Grise Fiord
for ”St. Johns”. Derfor fik ”Ejnar
Mikkelsen” udvalgte canadiske
besætningsmedlemmer ombord
og satte kursen gennem isen til
Grise Fiord.
Operationsforholdene mod
nord
Den første del af mit ophold var
præget af, at operationerne stort
set hele tiden foregik i åbent vand
og fint vejr, hvilket dog, set fra et
sejladsmæssigt synspunkt, altid
er at foretrække. På den efterfølgende patrulje højt mod nord
blev is og vejr dog noget mere
spektakulært og udfordrende.
Vi fik som planlagt følgeskab af
det amerikanske kystvagtsskib
”USCG Willow”, et kompetent
og isforstærket skib, som undervejs skulle gennemføre en række
øvelser sammen med ”Ejnar Mikkelsen”. Vel vidende, at vi nu
skulle ind i et område med både
svære og varierende isforhold på
kanten af kommunikationssamfundet, var det nu tid til, at den
forberedte operationelle masterplan for data og produkter skulle
stå sin prøve. Et heftigt regnvejr
lukkede dog effektivt for VSAT,
mens vi endnu lå godt sydpå – i
side 24 • Vejret, 131, maj 2012
Figur 9. Den forblæste Hans Ø midt i Kennedy Kanalen ligger præcis på grænsen mellem Grønland og Canada, og grænsedragningen er ikke afklaret de to
lande imellem. Landene har indtil videre indgået en aftale om, at det skal løses
i mindelighed mellem gode naboer, hvorfor flaghejsninger, besøg og andre territoriemarkeringer ikke længere foregår på Hans Ø.
Figur 10. På toppen af Hans Ø ligger i 174 m højde en vejrstation, som blev
oprettet i 2008 i fællesskab af Danmarks Tekniske Universitet, Scottish Marine
Institute samt Fisheries and Ocean Canada. Her udvalgte observationer fra
august 2011. Kilde: http://dalriada.sams.ac.uk/aws_hans/
åbent vand på 78ºN, hvor vi mistede en opdatering af meteorologiske prognoser. Den situation
var nu forudset, og jeg havde
aftalt med Istjenestens Operationskontor i København, at de
Figur 11. MODIS satellitbillede 23. august 2011, dagen efter at ”Ejnar Mikkelsen” havde forladt området, viser de betydelige
forekomster af metertyk havis i Kennedy Kanalen. Kilde: NASA.
stærkt nedgraderede satellitdata
skulle overlejres med 12 timers
prognosevinde, som forventedes
at være tilstrækkelige, givet at der
skulle tages specielle forholdsregler ombord for is. Ismæssigt er
det smalle farvand mellem Grønland og Canada præget af den
flere meter tykke flerårige havis,
dannet i det Arktiske Ocean, og
som i den korte sommer driver
sydpå i meget varierende mængder. Kombineret med vind og
stærk strøm kan der hurtigt opstå
problemer, når man sejler i en
kanal. Langt det almindeligste er,
at vinden blæser på langs, men
vindskift forekommer i det bjergrige terræn både på canadisk og
grønlandsk territorium. I isfyldt
farvand er det derfor vigtigt, at
man altid har en ”åben bagdør”.
Når man kan kommunikere uden
begrænsninger, tænker ingen
over hvilke oplysninger, der reelt
er de vigtigste. Med stærkt begrænset tilgang til oplysninger i
vanskelige områder skærpes ens
sanser og faglige vurdering af situationen, og det bliver hurtigt
klart hvilke vejr- og isoplysninger,
der er ”need to have”. ”Ejnar
Mikkelsen” nåede 22. august farvandet mellem Hans Ø og Joe Ø,
men blev på positionen 81º05N
bremset af tætte koncentrationer
af op til 6 meter tyk polaris, og det
blev besluttet at stoppe al videre
patrulje nordover. I løbet af de
dage vi var inde i isen i Kennedy
Kanalen, nåede vi både at sejle i
kuling fra syd, frisk nordenvind,
vindstille, højt flot sol og tæt
tåge. Det giver særdeles forskel-
lige betingelser for sejlads i is,
men selv i meget dårlig sigt er
det vigtigt til stadighed at sikre
sig ”den åbne bagdør”.
Isstumper fra Petermann
Gletscheren
Petermann Gletscheren på
81º30N var i august/september
2010 på alverdens forsider, da et
260 km2 stort isbjerg brækkede
af og begyndte at drive mod Robeson Kanalen. Omkring Joe Ø
blev det 70-90 m tykke og dermed
særdeles flade isbjerg brækket i et
par mindre stykker og derefter
fanget af den kraftige sydgående
havstrøm. De største af disse
isstykker passerede d. 21. september 2010 Hans Ø i canadisk
farvand, men ”strejfede” tilsyneladende også Hans Ø, hvor vi på
Vejret, 131, maj 2012 • side 25
Figur 12a. På nordsiden af Hans Ø har enorme kræfter skruet gletscheris hårdt
op mod kysten og løftet isbjerget adskillige meter. Det er tilsyneladende resterne
fra det langt større stykke gletscheris, der passerede nordvest om Hans Ø d. 21.
september 2010.
nordsiden observerede et mindre
fragment af et fladt isbjerg, som
viser tegn af, under voldsomme
kræfter, at være blevet skubbet
ind mod kysten (fig. 12). Tidli-
gere på rejsen havde vi observeret
flere tegn på, at en voldsom og
usædvanlig ”isbjergsbegivenhed” havde fundet sted. Allerede
under sejladsen til/fra Grise Fiord
observeredes adskillige flade isbjerge, som er karakteristiske for
Petermann Gletscheren. Længere
nordpå, i Nares Strædet, mødte
vi et lidt større fragment på omkring 7 km2 (fig. 7), som var et
af dem, den Canadiske Istjeneste
lige siden opbruddet har fulgt
bevægelserne og opløsningen
af (se evt. http://www.ec.gc.ca/
glaces-ice/). Vi kan naturligvis
ikke direkte afgøre, hvor det enkelte isbjerg kommer fra, men da
der i det nordvestligste Grønland
kun er ganske få gletschere, der
kan producere disse store flade
isbjerge, så er det jo oplagt at
gætte. Her i starten af 2012 er
Petermann isstykkerne brækket
i mindre stykker og drevet sydpå
i canadisk farvand. På grund af
havstrømmene kommer disse isbjerge ikke tilbage til grønlandsk
territorialfarvand. Ligesom de
titusindvis af ”almindelige” isbjerge, der fødes fra gletscherne
i Baffin Bugten, går Petermann
Figur 12b. MODIS og Envisat ASAR Wide Satellitbilleder viser ikke en direkte kollision d. 21. sept. 2010, men at Hans Ø blev
”strejfet” af de mange milliarder tons drivende is. Baggrundsbilledet er et Terra MODIS billede d. 21. september kl. 1720 UTC,
som er lige omkring det tidspunkt, hvor isbjerget berørte Hans Ø. Udvalgte positioner for isbjergets drift mod syd er tegnet
op med blåt. Tidligere på måneden havde et mindre stykke af Petermann isbjerget passeret Hans Ø i en vis afstand.
side 26 • Vejret, 131, maj 2012
isbjergene en krank skæbne i
møde, når de fanges af havstrømmene i Baffin Bugt. Der sker en
betydelig erosion og smeltning
af isbjergene i den kraftige sydgående havstrøm langs det østlige Canada. Beskyttet af havisen
formår nogle få procent, typisk et
par hundrede stykker, at drive så
langt mod syd, at de fra sidst på
vinteren til mid-sommer bliver
en sikkerhedsrisiko for de transatlantiske sejlruter. Akkurat som
for præcis 100 år siden hvor S/S
Titanic forliste d. 15. april 1912
sydøst for New Foundland på
positionen 41º43’N, 49º56’W.
Det er dog overvejende sandsynligt, at Petermann fragmenterne
næppe når så langt, at de kommer indenfor den amerikanske
kystvagts (USCG International
Ice Patrol) faste overvågnings-
Figur 13. Hertil og ikke længere. Syd for Joe Ø mødte ”Ejnar Mikkelsen” muren i
form af tætte koncentrationer af polaris.
zone syd for 48ºN i den nordvestlige del af Atlanten.
Tidligere omtale i Vejret af Pe-
termann Gletscheren’s kalvning
findes i nr. 124 side 48, nr. 127
side 34-35 og nr. 128 side 23.
Figur 14. Da USCG Willow nåede frem til den massive is et par timer senere, var isen drevet et par sømil mod syd, hvilket
bekræfter den kraftige strøm i området.
Vejret, 131, maj 2012 • side 27
Vandets kredsløb:
Når planterne sveder..
Af Leif Rasmussen
Vandets kredsløb er velkendt.
Med hjælp fra sol og vind sker
der fordampning fra jord- og
havoverfladen. Dampen stiger
til vejrs, afkøles og fortættes til
skyer, som under bestemte forudsætninger producerer nedbør, der
igen vender tilbage til jorden.
Levende organismer medvirker ved processen. Det gælder
i ganske særlig grad planterne.
Rødderne optager vandet og
de deri opløste næringssalte fra
jorden, og stængler og stammer
transporterer via vedkar næringsopløsningen op i planten, hvor
den sammen med sollyset leve-
Fotos: Leif Rasmussen
side 28 • Vejret, 131, maj 2012
rer brændstof til tilvæksten. Er
der underskud af vand, lukker
planten i størst muligt omfang
de spalteåbninger (på én gang
’svedkirtler’ og ’lunger’), der tillader fordampning fra bladene.
Hermed reduceres tilvæksten
mere eller mindre – planten
’hænger’ eller ’sover’ og kan efter længere tid lide tørkedøden.
Det normale er dog, at der er
overskud af vand, som udskilles
af bladene. Det er en proces, som
vi normalt ikke bemærker. Kun
under forhold, hvor fordampning
ikke er mulig, fordi luften er mættet med vanddamp, bliver den
synlig.
Den tilstand kan fx optræde
i et tillukket drivhus en tidlig
sommermorgen. På de to billeder af hhv. en tomatplante og
en jordbærplante ses, at vand-
overskuddet udskilles som små
klare dråber fra de dele af planten,
der er fjernest fra roden, nemlig
bladspidserne, og fortrinsvis,
hvor tilvæksten (’stofskiftet’) er
stærkest. Noget af vandet falder
til jorden og indgår umiddelbart i
kredsløbet påny. Resten fordamper og vender først tilbage til
jorden efter en længere rejse i
tid og rum. Men tilbage kommer
den…
På lokaliteter, hvor luften indeholder så megen vanddamp,
at vegetationen forbliver våd det
meste af tiden, hæmmes planternes åndedræt, dvs. optagelsen af
kuldioxid fra luften, og dermed
væksten. Det er tilfældet på vindsiden af bjergrige øer i passatvindsbæltet, hvor hyppigheden
af tåge i form af stratocumulusskyer er høj.
Kvartalsvejret:
Vintervejret 2011-2012
Af Stig Rosenørn
Vinteren 2011/2012 var som
helhed varm, usædvanlig solrig
og temmelig nedbørrig. Massiv
kulde af sibirisk oprindelse med
en del sne på Bornholm forekom i
første halvdel af februar. Vestlige
vinde var de mest hyppige, og en
mindre storm ramte den nordvestlige del af Jylland den 8-9.
december. Julevejret var meget
mildt og blæsende.
Decembervejret var meget
varmt og nedbørrigt, regn med
hyppige vinde fra omkring SW.
Januarvejret var temmelig varmt,
solrigt og forholdsvis vådt med
de mest hyppige vinde fra W.
Februarvejret var meget koldt i
begyndelsen og meget lunt i slutningen, ligesom der generelt var
meget sol og vestlige vinde var
fortsat de mest fremherskende.
Pr. definition indgår vejret i
månederne december, januar og
februar i vinterens vejr og for de
enkelte måneder blev de vigtigste
klimabeskrivende gennemsnitstal for landet som helhed som
vist i tabellen, idet normalerne
for perioden 1961-90 er angivet
i parentes.
Vejrforløbet i december
I forbindelse med dybe lavtryk
over især Norskehavet er vejret
langt overvejende mildt, ustadigt
og blæsende fra vestlige retninger i den første uge af december.
Et kraftigt lavtryk bevæger sig
den 8-9. fra nordlige Nordsø til
mellemste Sverige, hvorved det
blæser kraftigt over store del af
landet fra W, især i Nordvestjylland. Det ustadige og milde
atlanterhavsvejr fra W fortsætter
med hyppige front- og lavtrykspassager helt frem til og med
juledagene. Døgnmiddeltemperaturer på omkring +10 grader
kendetegner vejret Første- og
KLIMATAL FOR VINTEREN 2011-2012
December
4.2(1.6)
6.1(3.7)
1.9(-0.7)
11.3 (10.4)
-5.1 (-14.7)
5.4(15)
0.0(4)
50(43)
99(66)
27.0(17)
16(15)
SW:34(18)
Døgnmiddeltemperatur
Døgnmiddelmax.temp.
Døgnmiddelmin.temp.
Abs. højeste temp.
Abs. laveste temp.
Frostdage (min. >0°C)
Isdøgn (max. <0°C)
Soltimer
Nedbørmængde (mm)
Antal nedbørdøgn
Hyppighed i % af blæst
Fremherskende
vindretning i %
Fremhævede tal
Understregede tal
:
:
Januar
2.3(0.0)
4.2(2.0)
0.0(-2.9)
10.6(8.3)
-10.4(-16.3)
14.2(19)
3.7(9)
73(43)
79(57)
17.8(17)
11(15)
W:24(19)
Februar
-0.5(0.0)
2.2(2.2)
-4.0(-2.8)
15.1(9.1)
-23.1(-15.8)
18.8(19)
10.4(8)
106(69)
31(38)
13.0(13)
8(11)
W: 27(17)
Vinteren
2.0(0.5)
4.2(2.6)
-0.6(-2.1)
15.1(11.0)
-23.1(-19.0)
38.3(53)
11.1(20)
229(155)
208(161)
57.9(47)
12(14)
helt usædvanlige klimatal
sjældne klimatal
Vejret, 131, maj 2012 • side 29
Andenjuledag. Det bliver noget
koldere op til nytåret, men fremdeles mildt. Selve Nytårsvejret er
roligt og tørt med få plusgrader.
December måneds vejr var således totalt domineret af mildt,
blæsende og regnfuldt vejr.
Vejrforløbet i januar
I de første to uger af januar er
vejret mildt og ustadigt fra W,
ligesom det var forud i hele december. Nattefrost i indlandet
forekommer, men det er sjældent. Et højtryk forstærkes over
Nordsøegnene omkring den 15.,
hvorved vejret er tørt med en del
sol i nogle dage. Allerede i løbet af
den 18. bliver vejret igen ustadigt
med regn og nu også slud, og det
bliver derefter langsomt koldere,
især efter en lavtrykspassage den
22. fra Skagerak til Polen. I de
sidste 10 dage af januar dækker
meget kolde luftmasser fra Sibirien store del af Nordøsteuropa
i forbindelse med et stærkt og
omfattende højtryksområde. I
en østlig og sydøstlig luftstrøm
falder temperaturen langsomt
med stedvis sne, ligesom vejret
efterhånden klarer op de fleste
steder.
Januar måneds vejr var således mildt og ustadigt i de første
tre uger og siden mere vinterligt
med stedvis sne og overvejende
frost.
Figur 1. Middellufttryk ved havniveau
og højden af 500hPa flade for december 2011 samt januar og februar
2012 beregnet på basis af fire daglige
DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er
produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI.
side 30 • Vejret, 131, maj 2012
Vejrforløbet i februar
Februarvejret starter meget koldt
og blæsende fra E. Et mægtigt
højtryk dækker Nordrusland og
ekstrem kulde på højtrykkets
sydflanke bevæger sig frem mod
SW til Sydskandinavien og Centraleuropa. Dagsfrost på mellem
5 og 10 grader er dominerende
i den første uge af februar og
nattemperaturer på omkring 15
frostgrader forekommer mange
steder, på Fyn endda 23 frostgrader. Tilstrømningen fra E ebber efterhånden langsomt ud,
idet det kolde vinterhøjtryk over
Rusland svækkes. Fra omkring
midten af måneden bliver vejret igen overvejende mildt fra W
med nogen regn, og temperaturen stiger op mod 10 grader
i dagtimerne flere steder, endda
op til 15 grader meget lokalt den
28-29.
Februar måneds vejr var således meget koldt og mest tørt
i første halvdel og siden mest
lunt og nok så ustadigt i sidste
halvdel, men i begge perioder var
der en hel del sol.
Figur 2. Vinterens termogrammer fra
region Fyn. Den røde kurve er den
daglige maksimumtemperatur, den
blå minimumtemperaturen og den
grå normalen. Kurverne er baseret på
interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik:
dmi.dk/Vejrarkiv.
Vejret, 131, maj 2012 • side 31
En kuldepol kom forbi:
Vinter med sibirisk indslag
Af Leif Rasmussen
Vinteren sprang op som en løve,
men faldt ned som et lam - sådan
sagde vi for godt et år siden. Dengang handlede det om december
2010. Også den nys overståede
vinter udviste rovdyr-instinkter,
der fik isen til at brede sig i de
danske farvande, men igen blev
det blot til en gæsteoptræden,
der dog vil blive husket af bl.a. indehavere af frostsprængte vandrør. Vinteren strakte sig fra lidt
over midten af januar til et stykke
ind i februar, hvor til tider bidende kolde vinde fra østlige retninger blev totalt dominerende
i Danmark - i grel modsætning
til tiden både før og efter, hvor
milde vestenvinde var næsten
enerådende. To lavtrykspassager afgrænsede forløbet, nemlig
en den 22. januar og en anden
den 15. februar, se figur 1. Efter
den første begyndte luftrykket at
stige og nåede ved månedens
slutning op omkring 1040 hPa
(hvor der står Meget Højt på barometret). Det steg yderligere frem
til den 8. februar, hvor trykket
ved flere stationer i det nordjyske
Figur 2. Lufttrykkets fordeling over den nordlige halvkugle den 1. februar 00
UTC. Røde isobarer viser tryk lig med eller højere end 1020 hPa. (Kilde: GFS/
WetterOnline).
nåede lige over 1050 hPa. Endnu
højere var trykket over det nordlige Rusland, gennem mange
døgn over 1060 hPa, og højest,
1068,3 hPa, den 31. januar ved
stationen Hoseda-Hard, der lig-
ger nær polarkredsen og lige vest
for Ural-kæden. Vejrkortet figur
2 viser højtrykkets dominans af
en stor del af den nordlige halvkugle. Detaljer ses i figur 3, hvor
farvekoden beskriver 500 hPa-
Figur 1. Barogram for Aalborg for perioden 18. januar til 18. februar 2012. (Kilde: Wunderground.com).
side 32 • Vejret, 131, maj 2012
Figur 3. Lufttrykket samme tidspunkt som figur 2, men med tilføjelse af 500 hPatopografien i farver. (Kilde: Reanalyse fra NCEP/Wetterzentrale).
fladens topografi (isohypser eller
højdekurver) og de hvide linier
(isobarer) overfladetrykket. De
sidste vil være næsten sammenfaldende med højdekurver for
1000 hPa-fladen. Højdeforskellen (eller tykkelsen af laget) mellem de to flader udtrykker lagets
middeltemperatur. Det høje tryk
ved Ural kan opfattes som summen af et øvre (’varmt’) højtryk
og et nedre (’koldt’) højtryk. Den
blå plamage nord for Sortehavet
er et ’øvre lavtryk’. Det afspejler
sig ikke i overfladetrykket, for det
er en kuldepol.
Begrebet kuldepol
Det vinterlige højtryk i figur 2
blokerer for de sædvanlige lavtryksbaner fra Atlanterhavet ind
over Vesteuropa. Et sted skal
lavtrykkene hen, så der skabes
’omkørsler’, hovedsagelig op
over Grønland til Polarhavet, der
derved får hyppige indslag af maritimt og relativt mildt vejr. Til
gengæld får det meste af Europa
kontinentalt vejr.
Indenfor den kontinentale
luftmasse finder vi et andet, ganske specielt, cirkulationsmønster, som kan opfattes som fast
tilbehør til blokerende højtryk,
nemlig det afsnørede lavtryk eller
kuldepolen. Den er på flere måder den tropiske orkans diametrale modsætning. Som denne
kan den leve længe, men den kan
kun bevare sin identitet over en
kold overflade. Man lærte kuldepolen at kende, da radiosonder
blev almindelige i 1930’erne, og
den tyske meteorolog Richard
Scherhag blev en pioner på området. Hans definition af Kaltluft Trophen byggede dengang
på få forekomster, for mønstret
er relativt sjældent. Beskrivelsen
har fået andre udformninger med
tiden, men den har bevaret sin relevans: En kuldepol er et markant
lavtryk, der ikke er synligt ved
overfladen, men kun i højden,
og med den koldeste luft i sin
centrale del.
Øvre lavtryk – tydeligst omkring i 500 hPa-fladen ca. 5 km
oppe - forekommer året rundt,
men kun om vinteren får de karakter af kuldepoler. De optræder
i højtrykkets udkant og bevæger
sig erfaringsmæssigt med overfladevinden, men langsommere
end denne. I lighed med tropiske
orkaner kan de som nævnt leve
meget længe, så længe de ydre
Figur 4. 500 hPa topografi, analyse 3. februar 00 UTC. Højder i gpdm. Temperaturfeltet beskrives med farver og hvide isotermer. (Kilde: GFS/Wetter3.de).
Vejret, 131, maj 2012 • side 33
Figur 5. 84-timers prognose, gældende 3. februar 00 UTC. Farvekoden beskriver
luftmassen vha. den pseudopotentielle temperatur i 850 hPa-fladen. (Kilde: GFS/
Wetter3.de).
betingelser er uændrede, men
som for de tropiske orkaner gælder, at deres identitet afhænger
af overfladens temperatur. Over
et snedækket kontinent eller
sammenhængende havis er de
typisk ’vejr-passive’ uden nævneværdige skydannelser, men kombinationen af en kold luftmasse
og et betydeligt varmetab ved
udstråling fører til et kraftigt temperaturfald ved overfladen. Dette
kan især i Centraleuropa give
’sibiriske tilstande’ med mange
kuldedødsfald til følge.
Kuldepolen mister sin karakter, hvis varmere luft inddrages
i cirkulationen. Det kan ske ved
kontakt med en frontalzone, eller
det kan ske, hvis den bevæger sig
Figur 6. Radarbillede fra 2. februar 22:30 UTC. (Kilde: DMI).
side 34 • Vejret, 131, maj 2012
ind over en varmere overflade,
typisk et åbent hav. Der opstår
i så fald kraftig konvektion i den
kolde luft med opvarmning af
denne til følge, hvilket indebærer
et trykfald ved overfladen, fordi
varm luft er lettere end kold luft.
Man kan sige, at ’højdelavtrykket slår igennem’. Dermed er der
ikke mere tale en kuldepol efter
ovenstående definition, men om
et instabilitetslavtryk.
Det ligger i sagens natur, at
kuldepoler, der berører Danmark,
fortrinsvis kommer til os fra
østlige retninger. Instabiliteten
kommer til udtryk i udviklingen
af kraftige snebyger over farvandene, typisk organiseret i konvergenslinier, der er understøttet af
vindens landbrisekomponenter
nær land. Snebygerne giver derved ofte anledning til betydelige,
men meget lokale trafikproblemer i de tilgrænsende kystområder. Tilsvarende lavtryk, som når
Middelhavet, er kendt for lokalt
at kunne give kystområder voldsom regn med store oversvømmelser, i visse tilfælde også sne,
som kan nå Nordafrika.
Udviklingen omkring 3. februar
2012
Den blå plet på vejrkortet i figur 3 skal efter overfladestrømningen at dømme bevæge sig
mod Østersøen, hvor en lavtryksudvikling ved overfladen
er forventelig. Figur 4 viser 500
hPa-analysen med højdekurver
og temperaturer den 3. februar
00 UTC, altså to døgn senere i
forløbet. I centret af kuldepolen
er temperaturen under -45 ºC,
den laveste på hele kortudsnittet.
Isotermen -40 ºC befinder sig
over Danmark. Den opfattes ofte
som den omtrentlige grænse for
kraftige konvektive fænomener
over åbent hav, herunder polare
lavtryk.
Den omtalte forventede lavtryksudvikling var udmærket beskrevet i de numeriske prognoser
flere dage i forvejen. Eksempelvis viser figur 5 den amerikanske
GFS-models prognose, gældende
for den 3. februar 00 UTC og beregnet 84 timer i forvejen. Positionen af lavtrykket bekræftes af
DMI’s vejrradarbillede (figur 6),
hvor kraftige snebyger markerer
en hvirvel. I Rønne springer vinden ved passagen den 2. februar
kl. 22 UTC fra nord til sydøst
og tiltager til hård med tætte
snebyger og et mindre temperaturfald.
Set fra oven
Den videre udvikling vil blive
belyst i et udvalg af satellitbilleder, som på den mest impressive
måde beskriver de processer, der
finder sted. Den bornholmske
hvirvel fortsætter sin bevægelse
mod WSW og passerer syd om
Gedser tidligt fredag den 3. Her
registrerer DMI et enkelt lynnedslag. NOAA-billedet figur 7 viser
en konvergenszone med store
bygeskyer over den centrale del af
Østersøen. Hvirvlen er udviklet i
denne zone. Som på radarbilledet udviser den tendens til dannelse af et ’øje’, men systemet er
på en meget lille skala, og hvor
farvandet indsnævres mindskes
energitilførslen, således at det går
en hurtig opløsning i møde.
I mellemtiden er et nyt instabilitetslavtryk af større dimensioner under udvikling over den
østligste del af Østersøen i takt
med, at kuldepolens kolde kerne
flytter sig vestover. Figur 8 viser et
i mange henseender bemærkel-
Figur 7. IR-satellitbillede fra 3. februar 04:46 UTC. (Kilde: NOAA/DMI).
sesværdigt billede af situationen
lidt før middag fredag. Det er
i ’falske farver’ – dvs., at man
ved at kombinere tre af Terrasatellittens mange kanaler har
opnået, at sne og is er gengivet
rødt og snefrit land (især omkring
Øresund) grønt. Den Botniske
Vig er tilfrosset, og sydligere ses
en bræmme af nyis langs den
finske kyst. Rusland har stort set
skyfrit vejr, og skyforekomsten
er tydeligt knyttet til isfrie havområder. To konvektive skytyper
optræder. Af disse er (mindre)
skyer, der overvejende består af
(underafkølede) dråber, hvide,
mens (større) skyer med et højt
indhold af iskrystaller fremstår
i rødlige nuancer. Mønstret i
skydækket afslører meget tydeligt lavtrykscirkulationen over
Randstaterne. Bemærk skydannelse over Vänern, Vättern, Kattegat og Skagerrak, og omvendt
skyopløsning i læ af Bornholm.
På lavtrykkets nordside strømmer den ’bundkolde’ luft fra
kontinentet ud over Finske Bugt
og østlige Østersø. Skyerne udvikles umiddelbart efter luftens
udtræden over havet, givetvis
startende som sørøg. De danner et fint ’friseret’ mønster af
mindre cumulusskyer, ordnet i
regelmæssige ’gader’, der ligger
parallelt med middelvindretningen i blandingslaget. Dette har en
tykkelse på ca. 1 km, men vokser
hen ad vejen pga. varmetilførslen
fra havet. Omfanget af denne
afspejles i de observerede temperaturer ved overfladen. De ligger
omkring -20 ºC over Finland og
Randstaterne, men er steget til
-12 ºC på Gotland og -8 ºC på
Öland. Den kraftige kuldeadvektion, som dette er udtryk for,
indebærer en vinddrejning mod
venstre med højden gennem
Vejret, 131, maj 2012 • side 35
Figur 8. Den nordeuropæiske vinter på vej mod sin kulmination. Billed-mosaik fra to passager af Terra-satellitten, kanal
3-6-7, den 3. februar hhv. 08:50 (den østlige del) og 10:30 UTC. Grænsen mellem de to optagelser ses tydeligst over østlige
Litauen. Se i øvrigt teksten. (Kilde: NASA/GSFC, Rapid Response).
blandingslaget, fx fra sydøst til
øst. Det er denne vinddrejning,
der er årsag til stribemønstret,
idet den vertikale luftudveksling
i laget ikke sker hulter til bulter,
men organiseres i venstreskruside 36 • Vejret, 131, maj 2012
ede baner parallelle med vindretningen. Typisk vil der i streng
frost under sådanne svagt udviklede konvektive skyer optræde
næsten sammenhængende lette
snebyger.
I modsætning hertil er der
kraftige snebyger i de konvergenszoner, der også ses på billedet. Over den sydlige del af
Østersøen genfinder vi konvergenszonen fra tidligere langs den
polske og tyske kyst syd for Bornholm. En anden konvergenszone
med en kæde af store bygeskyer
optræder langs den svenske østkyst og videre mod sydøst. Rent
morfologisk er der tale om en
svækket okklusion, som på et
tidligere tidspunkt fra Det Kaspiske Hav er blevet inddraget i
kuldepolen. Den er nu vågnet
til nyt liv over Østersøens varme
vand. De to luftmasser, der medvirker ved frontogenesen, er dels
den ekstremt kolde kontinentale
luft mod nord, dels den sydvest
for lavtrykket liggende luftmasse,
der er mindre kold, men med
dybere konvektion efter at have
været i kontakt med Østersøen i
nogen tid. Det konvektive skydække føres af lavtrykscirkulationen ind over Letland og Litauen,
hvor det sner tæt.
De følgende timer fortsætter lavtrykket sin langsomme
bevægelse mod vest, ud over
Østersøen. Dermed bliver temperaturforskellene mindre, og systemet forhvirvles. Figur 9 viser
tilstanden natten til lørdag den
4. februar. Det smukke, spiralformede skysystem ser umiddelbart
dramatisk ud, men er faktisk udtryk for, at udviklingen har kulmineret, og at det langsomt går sin
opløsning i møde.
Højdelavtrykket ligger en tid
næsten stille, men driver derefter
nordpå, op over Finland, styret af
det russiske højtryk, som stadig
er meget kraftigt. Herunder skifter det igen karakter til at være en
kuldepol, men kun en overgang.
Da den når Barentshavet den 6.
februar gentager processen sig:
der udvikles et smukt instabilitetslavtryk over det varme hav.
Men dermed er historien ikke
slut. Opbygning af en højtryks-
Figur 9. IR-satellitbillede fra 4. februar 02:59 UTC. (Kilde: University of Bern/
NOAA).
ryg over Norskehavet bevirker en
’afsnøring’ af en del af lavtrykket,
som bevæger sig sydover. Det
passerer lige øst Danmark den
9. og sender os på bagsiden en
sidste vinterhilsen i form af en
kraftig og kold nordøstenvind,
inden vinteren efter flere forsøg
bliver endeligt blæst omkuld af
atlantiske vinde midt i måneden.
Et spørgsmål presser sig på:
hvad var årsagen til en så markant ændring i den atmosfæriske cirkulationstype, som vi her
har været vidne til gennem en
måneds tid? Indtil videre blæser
svaret i vinden. Lad os begrænse
os til glæden ved at have bivånet et smukt eksempel på en
kuldepols delvise forvandling til
instabilitets-lavtryk under sin
bevægelse fra et koldt kontinent
til åbent hav. Lever systemet
ikke i alle måder op til kriterierne
for et polar lavtryk, forekommer
det i betragtning af hele forløbet
rimeligt at henregne det til kategorien, selv om den normalt ikke
optræder i Østersøen. Polare lavtryk har flere fremtrædelsesformer, afhængigt af dannelsessted
og atmosfærisk cirkulationstype.
Lad denne være en af dem…
Mere om emnet her:
En kuldepol, som gav Danmark
det kraftigste kuldefrembrud, vi
har været udsat for i historisk tid,
optrådte den 25. januar 1942. Situationen er beskrevet i Ernest
Hovmöller: Århundredets koldeste vinter, Vejret nr. 50, februar
1992, side 12-20.
Et eksempel på en længelevende kuldepol er givet i Leif
Rasmussen: Historien om en kuldepol. Vejret nr. 27, maj 1986,
side 4-14.
Find bladene i arkivet: hhtp://
www.dams.dk/?Medlemsbladet_
Vejret:Arkiv
Vejret, 131, maj 2012 • side 37
Det historiske hjørne:
Julestormen 1902
Af John Cappelen, DMI
Følgende beretning fra Himmerland er taget fra Bogen:
Optegnelser og Træk Fra ViveOve-Valsgaard Sogne Hindsted
Herred, udgivet 1954. Bogen er
skrevet af Enevold Nielsen, født i
1876. Citatet er indsendt af Villy
Brorstrup, Valsgård, Hobro:
”Heldigvis har vi ikke ret tit i
Landet været udsat for store
Naturkatastrofer som Jordskælv,
Tyfon, store Oversvømmelser og
lignende, som vi hører om fra
andre Lande, men alligevel kan
vi notere en stor Stormflod på
Vestkysten i 1872, og endvidere
staar Julestormen Natten mellem
den 25. og 26. December 1902 i
frisk Erindring.
Jeg var med Familie kørende
til Julevisit ca. 5 km borte. Det
blæste ret kraftigt om Eftermiddagen, og da vi ud paa Aftenen
kørte hjem, bemærkede vi at
Blæsten var taget stærkt til, og
at Vognen flere Gange lettede
i Vindsiden. Da vi havde faaet
Hestene i Stald, blev en stor Port
revet løs og kastet et Stykke ud
side 38 • Vejret, 131, maj 2012
paa Vejen, Husgavlen var nær
ved at vælte, og begge Fløjhuse
blev slaaet ud af Retning i hele
deres Længde, uagtet at der i
Vindsiden var et stort og ret tæt
Læbælte, ca. 18 Aar gammel. Det
brølede uhyggeligt i Træerne, og
vi turde ikke gaa i Seng, da vi
forstod, at der var Tale om en
regulær Storm, og ingen kunde
beregne, hvad der kunne ske hos
os eller vore Naboer. Ud paa Natten stilnede Stormen noget af,
saa vi turde gaa til Ro. Da vi stod
op om Morgenen den 26. kunde
vi alle vegne se forrevne Tage,
hvor Folk masede med at binde
Stænger op for at søge de værste
Skader repareret, og Masser af
Træer, Vindmotorer, Mejeriskorstene, Nybygninger og lignende
var revet om, store Pletter i Skovene var raseret, og en Mængde
Skibe forlist eller splintret. I Valsgaard var et Par Folk gået over
til Naboen. I det Øjeblik de ud
paa Aftenen gik hjem, blev hele
Taget af deres Stuehus revet af,
ramte og dræbte dem begge. En
ung Mand blev sendt til Hobro
efter Læge, men han maatte dels
gaa og dels krybe i Grøften, idet
det ikke var muligt at holde sig
paa Vejen.
Et dystert halvtredsaars
Minde. ”
Stormen, der populært kaldes
”Julestormen 1902” er klassificeret på DMI’s stormliste som en
regional kategori 4 storm, hvor
det er vurderet at mellem 10-30
% af landet har haft 10 minutters
middelvinde over 28,5 m/s. Læs
mere om stormlisten her: http://
www.dmi.dk/dmi/storme-2.pdf.
Julestormen i 1902 er i øvrigt ikke særlig godt belyst, hvad
angår vindmålinger. Man havde
dog bl.a. mere eller mindre tilfældigt nogle tilsyneladende rigtige vindhastighedsmålinger ved
Viborg på en drage- og ballonstation ved Hald natten mellem
første- og anden juledag, hvor en
timemiddelværdi blev noteret til
35 m/sek. I så fald kan der have
været vindstød op mod 50 m/s
eller mere. Fra Københavnsområdet meldes om vindstød mellem
35 og 40 m/s. Målegrej, som vi
kender det fra de sidste 20-30 år,
fandtes ikke dengang. Stormen
var relativt kortvarig, men som
skrevet i annalerne meget heftig fra vest og nordvest, og der
forårsagedes store ødelæggelser
ikke mindst i skovene under lavtrykkets passage fra Sydnorge til
Rigabugten. De største ødelæggelser har formodentlig strakt sig
fra Nordvestjylland og Himmerland over Øerne til Bornholm.
Stormfloder i Østersøen og i de indre
danske farvande
Af Sebastian Pelt
Indledning
Stormfloder forbindes i Danmark
normalt med Vadehavet og den
sydlige del af den Jyske Vestkyst,
der historisk set har været skueplads for langt de fleste voldsomme stormfloder i Danmarkshistorien. Dette skyldes først og
fremmest at langt størstedelen
af stormlavtryk – der er den vigtigste enkeltfaktor til ekstremt
højvande – kommer fra vest, og
dermed vil Vadehavet og Vestkysten alt andet lige være mest
udsat. Hertil kommer et betydeligt bidrag fra det astronomiske
tidevand, der kan få afgørende
betydning for, hvor voldsom en
stormflod bliver. Stormfloder ved
Østersøens kyster og kysterne
langs de indre danske farvande
optræder med langt større mellemrum, da de meteorologiske
forhold, der forårsager disse,
forekommer sjældnere. Stormfloder fra Østersøen er dog i et historisk perspektiv ligeså alvorlige
som stormfloder fra Nordsøen.
De fleste er bekendt med den
voldsomme stormflod i november 1872, men også før i tiden
har Østersøen budt på ekstreme
vandstande. I artiklen vil der
blive skelnet mellem stormfloder,
der har deres hovedvandopland i
Østersøen (der via de indre danske farvande vil påvirke kystegnene langs især den sydlige del af
disse), og stormfloder der har deres hovedvandopland i Kattegat
(der via de indre danske farvande
vil påvirke kystegnene langs især
den nordlige del af disse). Det
dokumenteres, at stormfloder
fra Østersøen medfører en betydeligt større vandstandsstigning
end stormfloder fra Kattegat, og
derfor beskrives disse nøjere. I
artiklen vil der ikke blive redegjort
for stormfloder i Limfjorden. Der
vil komme en kort teoretisk forklaring på stormfloders opståen,
og der vil blive gennemgået en
række stormflodshændelser med
data fra vandstande og meteorologiske forhold, samt historiske
beretninger såfremt disse har
været tilgængelige.
Stormfloder
Stormfloder skyldes, som navnet
antyder, storme, og ordet ”flod”
henviser blot til, at der er tale
om højvande (ligesom ”ebbe”
henviser til lavvande). Ved en
stormflod er højvandet derfor
enten udelukkende et resultat af
vindhastigheden og -retningen,
eller forstærket af disse parametre. Vinden udøver en friktion
langs med havoverfladen, og
størrelsen af denne er afhængig
af vindhastigheden. Jo kraftigere det blæser, jo større træk i
vandet. Den overfladestrøm, der
igangsættes af vinden, kaldes for
driftstrømmen og udbreder sig et
stykke ned i vandet. Driftstrømmen modvirkes i en vis grad af
den såkaldte returstrøm, der
bevæger sig den modsatte vej i
større dybde for at kompensere for
den transport af overfladevand,
som vinden har skabt. Jo større
vanddybde, jo mere markant
kan returstrømmen kompensere
for driftstrømmens transport af
vand. Derfor vil stormfloder altid
forstærkes ved lave vanddybder,
da der ikke kan etableres en modsat gående returstrøm. Der vil
med tiden optræde en højere og
højere vandstand såfremt vindhastigheden- og/eller retningen
er uændret. Som tidligere nævnt
kan det astronomiske tidevand
spille en vigtig rolle i forbindelse
med stormfloder ved Vadehavet,
men i de indre danske farvande
og Østersøen er bidraget fra det
astronomiske tidevand så lille, at
man kan se bort fra det. Derudover bidrager et lavt lufttryk isoleret set til en forhøjet vandstand på
1 cm/hPa, men i praksis er dette
også af mindre betydning ved
danske stormfloder (i modsætning til stormfloder forårsagede
af tropiske cykloner), bl.a. fordi
lufttrykket sjældent er ekstremt
lavt, og fordi området med det
laveste tryk normalt relativt hurtigt bevæger sig fra et område til
et andet, mens det enten fyldes
op eller uddybes. Stormfloders
styrke er derudover afhængig af
farvandets topografiske forhold
(undersøiske barrierer, der kan
virke som en dæmning), samt
af de meteorologiske forhold i
dagene eller ugerne op til hændelsen. En længere periode med
Vejret, 131, maj 2012 • side 39
vestlige vinde vil medføre en
tiltagende ophobning af vand
i Østersøen (den såkaldte fyldningsgrad), hvilket under de rette
omstændigheder vil kunne forårsage endnu højere vandstand
ved en stormflod. Efter perioder
med kraftig vestenvind eller vestenstorm vil man ofte kunne
registrere et kraftigt lavvande i
den vestlige del af Østersøen, der
efterfølges af højvande, selvom
vinden har lagt sig eller stadig
kommer fra vest, idet der sker et
tilbageskvulp fra Østersøen, ofte
omtalt som ”badekarseffekten”,
da vandspejlet vipper tilbage af
sig selv [1].
Stormfloder i Østersøen
Siden 1300-tallet er der adskillige
beretninger om særdeles voldsomme stormfloder. Ved alle
disse har vinden været kraftig
over en længere periode, eller
meget kraftig over en kortere periode, og kommet fra retninger
mellem Ø og NØ. Ved disse vindretninger er Bornholm, Lolland/
Falster, Sydsjælland, Køge- og
Fakse Bugt, det sydfynske øhav,
de sydøstjyske fjorde, samt den
tyske Østersøkyst (især fjordene)
udsat for de voldsomste vandstandsstigninger. Bølgebidraget
til stormfloden (bølgehøjden og
kraften, der kan forårsage stor
materiel skade ved havneområder) er størst ved Bornholm og
Falster ved retninger omkring
ØNØ, mens bølgebidraget ved
vindretning fra Ø er voldsomst
i Køge Bugt, Fakse Bugt og den
sydlige del af Lillebælt. Da fjordene ligger godt beskyttet fra
det åbne hav er bølgebidraget
herfra lille, så ved disse lokaliteter
er det som udgangspunkt den
forhøjede vandstand alene, der
skaber problemer, mens det ved
de førnævnte områder både er
forhøjet vandstand samt bølger,
der skaber ravage. Det kan tilføjes
at vandstanden er højest i fjordene, mens bølgerne er højest
Figur 1: To vandstandsmærker på en husmur i den nordtyske by Travemünde. Det sorte mærke, hvor der står H-W (Hochwasser), er mærket fra stormfloden 13. november 1872, mens det lyse (hvide) mærke nedenfor til venstre angiver vandstanden
ved stormfloden den 10. februar 1625. Fra [13].
side 40 • Vejret, 131, maj 2012
ved åbne havområder (i særdeleshed ved Bornholm).
Allehelgensstormfloden, 1.
november 1304
Der findes ikke umiddelbart danske beretninger fra denne stormflod, selvom den utvivlsomt
må have skabt ravage langs de
danske Østersøkyster. I Tyskland, hvor navnet kommer fra
(”Allerheiligenflut 1304”), ramte
stormfloden østersøkysten særdeles hårdt. Efter flere dage med
kraftig vestenvind vendte vinden
pludselig og gik i nordøst, hvorfor især den tyske østersøkyst
var udsat. Der skete store tab af
landområder mellem de to tyske
øer Rügen og Usedom. Sandsynligvis var de to øer forbundet med hinanden indtil 1304,
og den nuværende Greifswalder
Bugt var en sø, der derefter er
blevet til den havbugt, vi kender
i dag. Der er ikke umiddelbart
tilgængelige oplysninger om tab
af menneskeliv, og generelt er informationerne om stormfloden
ganske sparsomme [2].
Stormfloden 10. februar 1625
Denne stormflod er bedre belyst
end den foregående 321 år tidligere. Stormfloden ramte igen
de tyske østersøkyster hårdt,
men der er også beretninger fra
Danmark, der med stor sikkerhed
underbygger stormflodens voldsomhed. Der forefindes dog ikke
nogle konkrete meteorologiske
data omkring stormfloden. Et
vandstandsmærke i den nordtyske by Travemünde vidner om,
at vandstanden blot har været
20-30 cm lavere end i 1872,
altså omkring 3,1-3,2 meter over
daglig vande, se Figur 1. I [3]
angives der (fra breve skrevet af
Christian IV) bl.a., at der var ”betydelige skader og dødsofre overalt. 400 stykker kvæg druknede
ved Rødby, byen er bortskyllet
på nær 3 gårde, broerne er bortskyllede overalt på Lolland og vejene medtagne. Svære skader på
Slesvig-Holstens østersøkyst og i
Warnemünde. Oversvømmelser
på Sjællands østkyst, Køge og
Præstø skal have været sejlbare,
og skibe strandede i skovene ved
Køge”. På Møn forsvandt hele
den relativt store by Brøndehøje
på én nat i havet, (se [4] og [5]),
måske fordi den var anlagt på en
odde, der blev oversvømmet og
ødelagt af havet.
Stormfloden 13. oktober 1760
Selvom stormfloden ikke er
nævnt i særlig mange kilder,
har den sandsynligvis givet ophav til nogle af de højest målte
vandstande i Østersøen og Køge
Bugt. Ifølge [3] og [6] rasede en
østenstorm ”stærkere end nogen
i mands minde”, og det fremgår
bl.a. at Præstø og Køge igen var
sejlbare: Vandstanden 4 meter
over det normale. 6 skibe strandede i Køge Bugt. Ifølge et brev
fra forvalter Christensen Brasch
til Grevinde Meyerfeldt lyder
det: ”Stormen var saa stærk, at
ingen kan erindre Lige dertil at
have hørt. Vandet voksede med
Østenvind saa stærkt, at det i
24 timer stod 12 Fod højere end
sædvanlig.” I selve Køge by nåede vandstanden angiveligt 3,65
meter over normalen (dette er
i så fald 80 cm højere end ved
stormfloden i 1872), og nedbrød
et af købmændenes pakhuse.
Derudover strandede der skibe
i ”Kjøge Gade” og på Københavnsvej ”nogle hundrede skridt
fra søen”. Københavnsvej ligger
den dag i dag 600-1400 meter fra
kysten. Ifølge [6] vendte vinden,
efter at have blæst fra øst, til vest
og tiltog yderligere, og rasede
herefter i 5 dage. Desuden nævnes en vandstand på 3,7 meter
over normalen i [7] ved Avedøre
og Kalvebod Strand (den højest
registrerede nogensinde), og
også her forblev vandstanden på
dette niveau i 24 timer! Der er til
gengæld ikke mange beretninger
fra Tyskland om denne, lokalt
meget ekstreme stormflod, der
efter sigende (se [3]), også skulle
have medført oversvømmelser i
Aarhus.
Stormfloden 12.-14. november
1872
Denne stormflod er den mest
kendte og veldokumenterede
Østersøstormflod. Beretninger
herfra er talrige, og der foreligger
langt flere meteorologiske observationer end ved de tidligere
nævnte stormfloder. På Figur
2a ses vejrsituationen den 13.
november 1872 00 UTC. Mellem et højtryk på ca. 1035 hPa
over Mellemskandinavien og et
lavtryk på 1005 hPa over Mellemeuropa forekommer der en
kraftig ØNØ-vind over et stort
område af Østersøen (der angives fra 20-32 m/s i middelvind i
forskellige kilder [8] og [9]), og
denne blokering vedbliver i næsten to døgn (Figur 2b), hvorved
den kraftige ØNØ-storm til stadighed presser enorme mængder vand mod VSV – mod de
danske og tyske Østersøkyster. I
Warnemünde registreres der en
vandstandsstigning på 2,7 meter
over normalen, i Travemünde 3,4
meter, Flensburg 3,27 meter, Lübeck 3,38 meter, Kiel 3,3 meter,
Eckernförde 3,4 meter og SchleVejret, 131, maj 2012 • side 41
Figur 2a: Analyse af lufttryk ved havniveau – de hvide linier er isobarer med
5 hPa intervaller, samt højden af 500 hPa-trykfladen i dekameter med 4 dam
intervaller. Analysen viser vejrsituationen 00 UTC den 13. november 1872. Det
ses tydeligt, at der er en kraftig ØNØ-vind over Østersøen, selvom trykgradienten
”i virkeligheden” formentlig har været større end angivet på analysen.
Figur 2b: Som foregående figur, men fra 00 UTC den 14. november 1872.
swig 3,49 meter [3]. I Danmark
stiger vandet i de berørte områder
fra omkring 2 meter over daglig
vande på Bornholm (1,92-2,07
meter) til 3-3,5 meter i det sydfynske øhav og de sydøstjyske
side 42 • Vejret, 131, maj 2012
fjorde. I Køge når vandstanden
2,86 meter og ved Kalveboderne
2,7 meter. Ved sidstnævnte lokalitet steg vandet en overgang op
til 35 cm/timen, og vandstanden
var over 2 meter i 9 timer [7]. Det
kan i samme forbindelse nævnes, at vandstanden i Københavns Havn (ved Toldbodgade)
blot nåede 1,13 meter over daglig
vande. Ved Lolland og Falster,
som blev hårdest ramt af stormfloden, steg vandet 2,1-2,7 meter. Blandt andet forårsagede de
massive oversvømmelser, at man
kunne sejle fra Rødby Fjord til
Nakskov Fjord – en strækning,
der normalt går over 8 km ind i
landet. Flere ekstremvandstande
fra stormfloden kan findes i [10].
Stormfloden i sig selv var ekstrem, men nogle folk var vant til
højvande som en skomager fra
Falster kommenterede [11]: ”Ja,
det fejler ikke. Nu har vinden
raset sydvest så længe og er nu
gået til nordøst, så det er nødt til
at være højvande.”
De materielle skader i forbindelse med stormfloden var yderst
omfattende, og efter stormfloden gik man i gang med et af
de største digebygningsprojekter
i Danmarkshistorien for at beskytte Lolland og Falster mod en
fremtidig stormflod af samme
styrke. På Bornholm medførte
stormfloden voldsomme og
talrige ødelæggelser langs især
den NØ-vendte kyst (fra Hammer Odde til Svaneke, og herfra
til Dueodde), som det berettes i
[12]: ”Der er steder paa Jyllands
Vestkyst, hvorfra vi mellem Aar
og Dag maaske faae flere Efterretninger om forliste Skibe og
tabte Menneskeliv end ovre fra
Bornholm, og dog tør vi næsten
troe, at Norden- og Østenvinden
i Bølgernes Dyb ved Foden af det
nordlige Bornholms stejle Klipper
have gjemt flere Skibe og begravet flere Mænd end Vestenvinden i Sandrevlerne derovre ved
Vesterhavet (…). Hvor mangt et
Menneskeliv, der i Natten mellem den 12te og 13de November
sporløst er forsvundet i Østersøens Bølger, vil Ingen nogensinde
fortælle os. Havet er taust, og
de bornholmske Klipper ere ikke
synderligt mere veltalende (…).
Ved Allinge, en lille halv Mil
SO. for Hammeren, Bornholms
nordligste Punkt, begyndte Stormen alt den 12te om Morgenen.
Henad Aften var Havnemolen
overskyllet og Vandet langt oppe
i Gaden. Stormen og Høivandet
tiltog i Løbet af Natten; taarnhøie
Bølger væltede sig imod Land,
gjennembrøde Dosseringen ved
Havnen og kastede Stene paa
6 à 7000 Punds Vægt, der vare
forbundne med Jernbolte, over
Molen ned i Havnen. En mængde
Fiskerbaade knustes og et Par
Skonnerter blev kastede ind paa
Land med en saadan Kraft, at
den enes Bougspyd gjennembrød
Ydermuren i en grundmuret Gaard. Havnegaden var impassabel
paa Grund af Bjælker og Brædder og Tagsten, der som i et Bombardement hvirvledes rundt om.
Havnen i Sandvig, der er af stor
Vigtighed for Allinges Fiskere,
blev ligeledes tilintetgjort.”
Derudover blev Gudhjem
Havn ødelagt, i Svaneke overlevede kun brohovedet, og vandet nåede op til Neksø Rådhus.
Selv på den ”beskyttede” vestkyst gik vandet ind over Rønne
Havn og skabte problemer. De
voldsomme ødelæggelser langs
kysten på Bornholm må især tilskrives bølgebidraget, da der ved
kraftig ØNØ-vind er et frit stræk
på mange hundrede kilometre,
hvorved bølgerne sandsynligvis
har nået højder på 8 meter eller
derover. Dette sammen med den
forhøjede vandstand på 2 meter
Figur 3: Allinge Havn voldsomt medtaget efter stormfloden 1872. Skibet bagest i
billedet blev skyllet så langt op på vejen, at dets bovspryd gennembrød husgavlen. I baggrunden ses møllen i Allinge – uden vinger! Stort set alle bornholmske
havne på østsiden af øen blev ødelagt eller led stor skade under stormfloden.
Fra [12].
ved Bornholm har medført de før
omtalte ødelæggelser.
I alt omkom 271 mennesker
langs Østersøens kyster, heraf
80 i Danmark, og 15.160 mennesker blev langs Østersøen gjort
hjemløse [13]. Derudover har
stormfloden sandsynligvis givet
ophav til den største forliskatastrofe i Danmarkshistorien. I alt
427 sejlskibe og 23 dampskibe
forliste i Østersøen (heraf 14 på
Bornholm og 30 i Køge Bugt
– 15 af disse i selve byen!). Et
lyspunkt fra Køge var dog, at
man i Vestergade i Køge fangede
en stor strandkarpe, der sikrede
mad til flere måltider! [6].
Det har været nævnt at
stormfloden til dels skyldtes et
undersøisk jordskælv ved Bornholm, men senere analyser (A.
Colding) har vist, at den meget
kraftige og langvarige ØNØstorm alene har været kraftig
nok til at skabe den voldsomme
stormflod. Det nævnes også flere
steder, at der havde blæst en
ligeså kraftig sydvestenstorm
i dagene op til østenstormen,
men de tilgængelige vejrkort fra
Wetterzentrale underbygger ikke
umiddelbart disse påstande.
Der er dog ingen tvivl om, at
kraftig vestenblæst før stormen
kan have forårsaget endnu højere vandstande, grundet den før
omtalte ”vippeeffekt”.
Nytårsstormfloden, 31.
december 1904
Nytårsaftensdag 1904 ramte
endnu en ret kraftig stormflod
Østersøkysterne. Denne er dog
ikke på niveau med de fire førnævnte stormfloder. På Figur 4
ses en situation, der til forveksling minder meget om 1872-situationen. Endnu engang blæser
der en kraftig ØNØ-vind over en
stor del af Østersøen, og dette giver sig udslag i høje vandstande.
Vejret, 131, maj 2012 • side 43
Figur 4: Som Figur 2, men for tidspunktet 00 UTC den 31. december 1904. Mellem
lavtrykket over Polen og højtrykket over Nordskandinavien blæser der en hård
nordøstlig kuling i Østersøen – endnu engang med stormflod til følge.
Ifølge [14] har der ikke været tale
om en decideret storm, men at
dømme ud fra trykgradienten
har der sandsynligvis været tale
om hård til stormende kuling i
middelvind, og umiddelbart ser
trykgradienten ud til at være
større end ved 1872-stormfloden. Den tilsyneladende svagere
trykgradient i 1872 skyldes dog
formentlig et meget mindre tæt
netværk af observationer, således at de faktiske trykforhold er
blevet underestimeret. En anden
årsag til, at denne stormflod
(1904) er svagere, er formentlig,
at den har været af langt kortere
varighed end stormfloden 32
år før, så vandet er ikke steget
ligeså voldsomt. Det nævnes
også, at vinden dagen forinden
skulle have været af stormstyrke
fra vest, og dette underbygges
ifølge [3], da der her står, at ”en
orkanagtig vestenstorm har raset
over egnen og drevet vandet ind
over engene”. Desuden er der på
side 44 • Vejret, 131, maj 2012
stormflodssøjlen i Ribe anført et
mærke med årstallet 1904. Vinden har i forbindelse med lavtrykket sandsynligvis først blæst
fra vest på sydsiden af dette, og
efter passagen, hvor lavtrykket
har bevæget sig mod sydøst, er
det blæst kraftigt op fra nordøst,
samtidigt med at en højtryksblokering over Mellemskandinavien
forstærkes. I Køge nåede vandstanden 2,2 meter over daglig
vande og forårsagede ifølge [6],
at vandet stod op til Hastrup:
”Østsjællands Jernbane var oversvømmet ud til Billesborgskoven.
På Fændediget trængte vandet
ind i Steens Boder. På havnen
blev hele husrækken evakueret.
Køge gasværk fik fyrene slukket
kl. 6.30. Vandværket ophørte
samtidig at fungere. Der blev
anrettet skade for tusindvis af
kroner. I Køge havn sank dæksbåden ”Sten Bille”.” I [7] berettes
der om, at vandet stod op til
vindueskarmen på Skovløberhuset i Kongelunden på det sydlige
Amager. I [15] fortælles det fra
Nysted på Lolland at ”D. 31 Dcbr.
1904 var det et ualmindeligt Højvande, mindst 6 Fod over daglig
Vandstand, det betydeligste siden Stormfloden 13 Nob. 1872.
Den foregaaende dag havde det
regnet og stormet fra NV., om
Natten blev det frostvejr (-5 º)
og Vinden gik om til NNØ. De
Figur 6: Forliste skibe i havnen ved Gudhjem. Havnen var i øvrigt blevet genopført
efter at have været tilintetgjort under 1872-stormfloden, men led endnu engang
stor skade. Fra [12].
to nederste Huse i Strandstræde
vare omfyldte med Vand og maatte rømmes af Beboerne”. Her
nåede vandstanden 1,88 meter.
Andre vandstande, der kan nævnes, er 2,22 meter i Travemünde,
1,9 meter i Warnemünde og 2,33
meter i Flensburg. Der meldes
derudover om skader og oversvømmelser ved de fleste kyster
langs Storebælt (Korsør målte
148 cm) og Lillebælt (Fredericia
målte 143 cm) og i Malmø.
Stormfloden, 30. december
1913
Præcis 9 år efter foregående
stormflod ramte endnu en relativ kortvarig stormflod de samme
områder som 1904-stormfloden.
Der forefindes færre oplysninger
om denne stormflod, men vejrsituationen er gennemgående den
samme, dog med en smule mindre vind (se Figur 5a). I [3] nævnes der endnu engang en forudgående vestenstorm, hvilket igen
kan passe med en lavtrykspassage. Ved denne begivenhed ses
højtryksforstærkningen i Figur 5b
at brede sig fra Mellemskandinavien til de Britiske Øer, hvorved
der fortsat blæser en nordøstlig
vind den 31. december. Ved Gedser registreres der 1,85 meter over
daglig vande og i Travemünde
præcis 2 meter over normalen,
og i Svendborg berettes om en
vandstand på 5-6 fod over normal
vandstand med oversvømmelser
som følge. Havnen i Gudhjem
blev beskadiget, som det fremgår
af billedet på Figur 6.
Andre stormfloder i Østersøen
og de sydlige dele af de indre
danske farvande
Den række af stormfloder, der er
blevet redegjort for, er de kraf-
Figur 5a: Som Figur 2 og 4, men for tidspunktet 00 UTC, 30. december 1913.
Endnu engang blæser der en nordøstlig vind over Østersøen, der bibeholdes at
højtryksblokaden fra Mellemskandinavien over de Britiske Øer til havet ud for
Marokkos vestkyst. Som i 1872 har trykgradienten formentlig været større end
vist på analysen, da der blev registreret op til 2 meter forhøjet vandstand.
Figur 5b: Som foregående figur men for 00 UTC 31. december 1913. Højtrykket
er forstærket, og vinden er gået over i en mere NNØ-retning.
tigste, der er registreret, hvoraf
de sidste to er i en noget mindre
skala end de fire førstnævnte.
Der kunne være valgt endnu
flere, for det har vist sig, at der
i historisk perspektiv har været
mange kraftige østenstorme,
der har forårsaget stormfloder. I
1044, 30. november 1320, i 1374
og i 1449 nåede vandstanden
Vejret, 131, maj 2012 • side 45
sandsynligvis over 3 meter, og
i [6] nævnes der bl.a. at Køge
Havn blev ødelagt af ”kraftige
østenstorme” i både 1649, 1692
og 1709. I 1691 skulle vandstanden også have nået over 3 meter.
Den 10. november 1694 ramte en
”frygtelig storm fra øst” [3] igen
Østersøkysterne og medførte en
vandstand på 2,7 meter i Flensburg, og indtrængen af vand i
Eckernförde kirke. I 1825 – den
1. december – ramte en kuling fra
NØ igen området og gav en vandstand på 4-6 alen over Rødby og
Bandholm, så der kunne sejles i
indlandet. I 1835 og 1836 forekom der også stormfloder, der i
Flensburg og Schleswig medførte
en vandstand på hhv. 2,5 meter
og 2,75 meter med omfattende
oversvømmelser. Derudover var
der også mindre stormfloder i
1875, 1890, 1893 samt den 9.
januar 1914, blot små 2 uger
efter 1913-stormfloden. Ved
denne lejlighed nåede vandstanden i Flensborg 1,8 meter
og ved Gedser 1,59 meter. Siden
1904 er deciderede stormfloder,
inducerede af kraftig østenvind,
ikke forekommet, men ved tre
lejligheder har kraftig østenvind
dog formået at skabe højvande
på op til 1,5-1,7 meter, nemlig
den 4. februar 1954 (vandstanden i Travemünde nåede faktisk
2,07 meter), 3. november 1995
og senest den 21. februar 2002
(lavtrykket, der gav kraftig østenvind, medførte en kraftig snestorm til især Midtjylland).
Stormfloder i Kattegat og
de nordlige dele af de indre
danske farvande
Som det perifert blev nævnt i
gennemgangen af 1872-stormfloden var der en bemærkelsesside 46 • Vejret, 131, maj 2012
Figur 7: Vejrsituationen 00 UTC den 6. november 1985. På lavtrykkets sydvestlige
side bevæger et vindfelt med fuld storm sig ind over Skagerrak og Kattegat og
medfører stormflod langs kysterne.
værdig stor difference mellem
vandstanden ved Kalveboderne
og Københavns Havn. Det forholder sig nemlig således, at
den undersøiske tærskel mellem
Malmø og Kastrup (groft sagt
ved Øresundsbroen), virker som
en naturlig dæmning, der sørger
for, at vandstanden reguleres
gennem Øresund. I Københavns
Havn reguleres vandstanden ved
Sluseholmen. Ved stormfloder
fra syd (fra Østersøen) vil man
således opleve højvande syd for
denne tærskel, og normal vandstand eller sågar lavvande nord
for. Ved stormfloder fra nord (fra
Kattegat) vil den omvendte situation være gældende med højvande nord for tærsklen og normal vandstand eller lavvande syd
for. Stormfloder fra Kattegat har
i historisk perspektiv ikke været
i stand til at hæve vandstanden
mere end højest ca. 2 meter, og
normalt ikke mere end 1,5-1,7
meter. Ved stormfloden den 1.
november 2006 nåede vandstanden i Odense Fjord 2,04 meter,
og i andre dele af Lille- og Storebælt maksimalt ca. 1,8 meter over
normalen. Siden 1888 har vandstanden i Københavns Havn aldrig oversteget 1,52 meter, men
et par historiske stormfloder skal
alligevel nævnes.
Stormfloderne i 1825 og 1862
I januar 1825 og i december 1862
indtraf to stormflodsbegivenheder, der umiddelbart er dem, der
har givet anledning til de højeste vandstande i København.
I 1825 nåede vandstanden 2,1
meter over daglig vande, og i
1825 kunne der ifølge [7] sejles i gaderne omkring Langebro. Dele af Christianshavn og
den nordlige del af Amager var
oversvømmede, og i 1862, hvor
vandstanden nåede 1,9 meter,
var Flådens Leje på Holmen oversvømmet. Ved begge begivenheder var Øresundsøen Saltholm
næsten fuldstændig oversvømmet. Der findes ikke mange
meteorologiske observationer
fra disse to begivenheder, men
sandsynligvis har kraftige storme
fra nordvest skabt disse ekstreme
højvandssituationer. Ifølge [16]
vil en vandstand på 1,87 meter
i Øresund skabe mærkbare oversvømmelser ved Nivå, Rungsted,
Taarbæk og især Hellerup med
oversvømmede boligområder og
veje.
Stormfloderne i november og
december 1921
Efteråret og december 1921 var
præget af usædvanlig megen
blæst fra nord og vest, begyndende med ”Ulvsund-stormen”
den 23.-24. oktober, der medførte, at damperen ved samme
navn forliste. Vandstanden ved
denne storm nåede dog ikke
over 1,2 meter. Den 2. november ramte den første nordvestenstorm landet denne vintersæson
og medførte vandstande på 1,21,5 meter i de nordlige dele af
de indre danske farvande. I [3]
nævnes endog en vandstand
på 7 fod (ca. 2,1 meter) ved Liseleje. Langs kysterne forekom
der flere oversvømmelser, bl.a.
blev Saltbæk Vig oversvømmet.
Den 17.-18. december ramte
den næste storm fra VNV landet. Denne gav sig udslag i den
næsthøjeste vandstand i København (siden 1888) på 1,49 meter
samt en vandstand på 1,58 meter
i Hornbæk. I Gilleleje er vandstanden i [3] sågar angivet til 6
fod (1,8 meter). Der meldes om
oversvømmelser i Frederikssund,
hvor der var dæmningsbrud. I
Frederiksværk og ved Saltbæk Vig
stod der nu 8-10.000 tønder land
under vand. Den tredje og sidste
vinterstorm, som var den kraftigste, ramte landet nytårsaften
1921 og er ifølge Cappelen og
Rosenørn [14] blevet angivet til
en W3-storm (hvor over 30 % af
landet har målt >26,5 m/s i middelvind). Vandstanden i denne
forbindelse er den pt. højest registrerede i både Hornbæk og i
København med hhv. 1,73 og
1,52 meter over daglig vande.
Ved Kikhavn skulle vandstanden efter sigende have nået 1,8
meter.
Stormfloden 6.-7. november
1985
Et dybt lavtryk på 955 hPa (Figur
7), der under udvikling bevæger
sig ind i Nordsøen og derfra videre mod NNØ under opfyldning, giver anledning til en W3storm, der medfører meget høje
vandstande i Kattegatområdet
(og Skagerrakkysten). I Hals når
vandstanden 1,66 meter; i Randers 1,73 meter; i Grenå 1,70 meter; i Skagen 1,49 meter, i Aarhus
1,62 meter og i Hornbæk 1,64
meter [3]. Langs Kattegats kyster
er der talrige oversvømmelser af
havneområder og lavtliggende
bebyggelser. Efter stormfloden
blev der givet 15 millioner kroner
af staten som godtgørelse til de
skadelidte.
Stormfloden 1. november 2006
Denne stormflod var meget
usædvanlig da vinden under hele
forløbet kom fra N og NNØ, og
dermed var det især Nordfyn,
Lille- og Storebælt samt Smålandsfarvandet, der blev ramt
hårdt af stormfloden, som sine
steder gav anledning til de højest
registrerede vandstande i hele
måleperioden (siden ca. 1890).
For nærmere detaljer om vejrforløbet omkring stormfloden se [8]
og [17]. Vindhastigheden nåede
ved Anholt og Nakkehoved en
kort overgang 26 m/s (storm)
med vindstød på 32 m/s (stærk
storm), men generelt var der tale
om hård til stormende kuling
Figur 8: Oversvømmelser i Fredericia under stormfloden 1. november 2006, hvor
vandstanden her nåede 1,61 meter. Foto: Scanpix, Kilde: TV2|VEJRET.
Vejret, 131, maj 2012 • side 47
(20-23 m/s). Vindfeltet bredte
sig fra Kattegat til en større del
af Østersøen, og derfor kunne
vandet fra Østersøen eller Kattegat ikke sluses ud gennem bælterne, hvorved der opstod ”forstoppelse”. Vandstanden steg
markant, i Aarhus til 1,72 meter
(den højest registrerede), Korsør
1,77 meter, Slipshavn 1,75 meter,
Fynshav 1,71 meter, Rødbyhavn
1,62 meter og Fredericia 1,61
meter (se figur 8). Langs Øresundskysten nåede vandstanden
omkring 1,3 meter over DVR90.
Øen Lilleø i Smålandsfarvandet
blev næsten helt oversvømmet,
og over 100 får druknede. Heldigvis kom ingen mennesker til
skade.
Stormfloden 27. november
2011
Efter en meget tør og vejrmæssigt rolig halvdel af november
2011, slog vejret den sidste uge
om, først med en særdeles kraftig
’bombeudvikling’, der gav orkan
på Færøerne. Blot tre døgn efter
blev især den nordlige og østlige
del af landet ramt af storm (W2)
fra et lavtryk, der under uddybning bevægede sig fra vest mod
øst nord om landet. Et kraftigt
vindfelt med op til stærk storm
(29,3 m/s i Thorsminde) ramte
først Nordvestjylland, siden Kattegatområdet og til sidst Bornholm. Efter flere dage med til
tider kraftig vestenvind var der
i forvejen mere vand i de indre
danske farvande end sædvanligt.
Stormlavtrykkets vindfelt genererede derfor ekstra høj vandstand om aftenen. Ved Hornbæk
nåede vandstanden 1,66 meter
(2. højeste), i København 1,40
meter (5. højeste) og ved Sjællands Odde omkring 1,4 meter.
side 48 • Vejret, 131, maj 2012
Især Nordsjællands Kattegat- og
Øresundskyst blev hårdt ramt
med oversvømmede og underminerede vejstrækninger ved
Rågeleje, Udsholt Strand, Helsingør, Rungsted og ved Knippelsbro i København. På hotel
Marienlyst i Helsingør brød havet
sågar ind gennem væggen til hotellets kasino, hvorefter gæsterne
hurtigt forlod stedet da ”det var
som at være ombord på Titanic”
[18]. Der blev i forbindelse med
denne stormflod registreret en
rekordstor vandstandsdifference
mellem Københavns Havn og
Drogden Fyr på intet mindre end
2,5 meter! Se Figur 9 fra [19].
Afslutning
En række voldsomme stormfloder
fra Østersøen og de indre danske
farvande er blevet gennemgået,
og der er især blevet lagt vægt på
stormfloder i Østersøen, da disse
er de mest ekstreme. Indenfor
de sidste 700 år har mindst 4
stormfloder i Østersøen genere-
ret vandstandsstigninger på over
3 meter, lokalt op til næsten 4
meter. Det er vigtigt at bemærke,
at disse vandstande alene er forårsagede af vindens træk og ikke
med bidrag fra det astronomiske
tidevand. Ved Vadehavet har
stormfloder i historiens løb nået
højder på max ca. 6 meter, men
hertil kommer et teoretisk maksimalt bidrag fra det astronomiske
tidevand på 1½-2 meter. Ser man
bort fra dette er den vindinducerede vandstandsstigning derfor
på 4-4½ meter og dermed ikke
betydeligt mere end hvad stormfloder i Østersøen har budt på i
tidens løb. En anden forskel på
stormfloder i Østersøen i forhold
til stormfloder ved Vadehavet er,
at storme fra vest generelt passerer hurtigere, da de normalt alene
skyldes kraftige stormlavtryk, der
bevæger sig ganske hurtigt. Ved
østenstorme er det gennemgående et fælles træk, at vinden,
sandsynligvis uden at blive ekstrem (orkan), har blæst over en
Figur 9: Differencen i vandstanden mellem Københavns Havn (rød graf) og
Drogden (grøn graf). På den blå graf (differencen) ses at der er op til 2,5 meters
forskel! Grafik: Jacob Woge Nielsen. Fra [19].
længere tidsperiode - f.eks. i forbindelse med højtryksforstærkninger - og dermed forårsaget en
endnu større vandstandsstigning
ved de berørte områder. Stormfloder i Kattegat er også blevet
gennemgået, og i det større perspektiv er de højest registrerede
vandstande ca. 2 meter, da de
normalt også skyldes storme fra
vest, der af ovennævnte årsager
har kortere varighed end østenstorme, - samt at der er mindre
vandmasser at flytte af sted i
forhold til Østersøen. Stormfloden i november 2006 var speciel,
idet det blæste fra nord over et
geografisk meget stort areal med
usædvanligt høje vandstande i
Bælterne til følge.
Siden 1913 er vandstanden
ved Østersøkysterne ikke nået
over 2 meter, men statistisk set
er det sikkert, at vi før eller siden
vil opleve stormfloder, der vil give
vandstande på op til 3 meter eller
derover i Østersøegnene og Køge
Bugt. Hele oplandet ved Køge
Bugt befinder sig blot 1-3 meter over havets overflade mange
kilometre ind i landet, og områderne er ikke digebeskyttede i
modsætning til Lolland/Falster og
Amager. En stormflod som den i
1625, 1760 eller 1872 vil derfor
kunne skabe uoverskuelige økonomiske konsekvenser ved især
Køge Bugt og områder ved det
sydfynske øhav. Af samme årsager har Kystdirektoratet i april
2011 udarbejdet en rapport [16]
der udpeger ”risikoområder” på
baggrund af en vurdering af over-
svømmelsesrisikoen fra havet.
Køge Bugt er det mest markante
af disse risikoområder, og i øjeblikket forstærkes Kalveboddiget
på Amager til 5,9 meters højde
for at imødegå fremtidige ekstremvandstande [7].
Referencer
[1] Nielsen, Jacob Woge, 2007.
Stormflod. http://ocean.dmi.dk/
subjects/stormflod/index.uk.php
[2] http://de.wikipedia.org/wiki/
Allerheiligenflut_1304
[3] BILAG A, Teknisk baggrundsrapport fra Forslag til udpegning af
risikoområder på baggrund af en
foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra havet, fjorde eller
andre dele af søterritoriet. I artiklen
er mange forskellige sider herfra
benyttet.
[4] http://www.visitvordingborg.
dk/NR/rdonlyres/E9BE2912-FD174154-8FC4-C38852BD5A11/0/
Busenefor.pdf (side 1).
[5] http://www.moenantikvariat.
dk/M%C3%B8nkortet/landsbyen_br%C3%B8ndh%C3%B8je.
htm
[6] http://www.koegearkiv.dk/_daDK/K%C3%B8ge I artiklen er
mange forskellige sider herfra benyttet.
[7] http://www.taarnby.dk/NR/
rdonlyres/C0A9C046-EB62-4BE2B56D-9416A24228A2/0/Kalvebo
ddigetBilag3tilVVMredeg%C3%B
8relse.PDF
[8] Nielsen, Niels Woetmann,
2007. Om stormflod og efterårsvejr i Danmark anno 2006. VEJRET
110, s. 24-33.
[9] http://www.dmi.dk/dmi/index/
viden/stormflodstema-2/historiske_stormfloder.htm
[10] BILAG KG2, 2.1, Registrerede
ekstremvandstande fra Forslag til
udpegning af risikoområder på
baggrund af en foreløbig vurdering
af oversvømmelsesrisikoen fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.
[11] Dahlberg, Rasmus, 2005. Danskernes egen historie: Små og store
ulykker (side 155).
[12]
http://www.bornholmsmuseum.dk/museumsudstil/
ugensh3605.htm
[13] http://de.wikipedia.org/wiki/
Ostseesturmhochwasser_1872
[14] Cappelen, John og Stig Rosenørn. Storms in Denmark since
1891. http://www.dmi.dk/dmi/
storme-2.pdf
[15] http://www.nysted-lokalhistorie.dk/aarbog_1904.htm
[16] Flere forfattere - Kystdirektoratet. Forslag til udpegning af
risikoområder på baggrund af en
foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra havet, fjorde eller
andre dele af søterritoriet.
[17] Nielsen, Jacob Woge og Vibeke Huess, 2007. Stormfloden 1.
november 2006. VEJRET 110, s.
34-36.
[18] http://www.pokernyhederne.
com/poker-nyheder/7/19468/
casino-marienlyst-live-poker-jandjerberg/stormen-stoppede-pokerturnering.html
[19] Nielsen, Jacob Woge og Bjarne
Siewertsen, 2011. Vinden væltede
vandet. http://www.dmi.dk/dmi/
vinden_valtede_vandet
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o Ayoe Buus Hansen
Sofus Francks Vænge 22, st.tv.
2000 Frederiksberg
Returneres ved varig adresseændring
Dansk Meteorologisk Selskab
Nordisk Meteorologmøde 2012
På www.dams.dk kan du følge med i informationen omkring Nordisk
Meteorologmøde 2012, der foregår fra 4. - 8. juni 2012 i Danmark.
Generalforsamling 2012
På www.dams.dk kan referat fra Generalforsamlingen 2012 samt
Årsregnskab fra 2011 og Budget 2012 ses.