Praktikønskeseddel - UU
NR. 3 · 2014 ImaiIndhold Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut..........................3 Vi må tage afsæt i de reelle forhold...................................3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq............4 Når vinterforsyningen skal sikres........................................5 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat.........................7 Fra ordre til leverance.........................................................9 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat...........................10 Når varen skal fragtes........................................................11 Siumungaaq pilersaarusiorneq.........................................12 Langtidsplanlægning........................................................13 Nioqqutissanik piniarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut apeqqutit sisamat..........14 Fire spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen.....................................................................15 KNI – aamma illoqarfiit pingaarnersaanni.......................16 KNI – også i hovedstaden.................................................18 Umiarsuaq toqqarniassagaanni........................................20 Når skibet skal findes........................................................22 Pilersuineq unammilligassartalik......................................24 Forsyning med udfordringer............................................25 Nammineersinnaassuseq..................................................26 Selvstændighed.................................................................27 Sisimiuni pisiniarfiup pisortaa...........................................28 Butikschefen fra Sisimiut...................................................29 Immikkoortortami aqutsisoq tankersuarmiluunniit pisortaq..............................................................................30 Disponent eller tankforvalter............................................31 Pisortaanermut apeqqutit akissutaallu............................32 Spørgsmål til og svar fra den administrerende direktør..................................................32 PAARTOQ: PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, tassa qaannat inoqarfimmiit inoqarfimmut allakkisartinneqartarsimallutik. Paartoq taamaalilluni Nunatta sineriassuani isorartuumi attaveqaqatigiinnermut pingaaruteqarluinnarsimavoq. Attaveqaqatigiinnerlu siunertaralugu naqitaq una pilersinneqarpoq, tassa suliffeqarfissuup KNI A/S-ip iluani avatangiisitsinnilu suliffeqarfissuatsinnut susassaqartut attaveqaqatigilluarumallugit. Ilisarnaammik titartaasoq: Thue Christiansen, 2014. Tidligere, i handelstiden, hvor postbesørgelse kun foregik via “qajaq-post” mellem kolonierne langs Grønlands vidtstrakte kyst, spillede qajaq-roeren (paartoq) en vigtig rolle i al kommunikation under Grønlands Handel. Brochuren her er skabt netop med henblik på at skabe kommunikation, og Paartoq vil derfor få stor betydning i den interne og eksterne kommunikation hos og fra KNI. Logo tegnet af: Thue Christiansen, 2014. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] –imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på [email protected] Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, [email protected] Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: November 2014 Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl. KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: [email protected] – www.kni.gl Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut Sumut iluaqutaassava pisiniarfitsinni ili siviit tinguaraqartuaannarnissaat spege pølseqartuaannarnissaallu nukivut ta makkerlugit qulakkeerniartuassagutsi gu, pisiniarfitsinni ilisiviit aalisarnermut atortunik nassaarfiusinnaanngippata? Pingaartumik nunaqarfiit eqqarsaatigalugit inuussutissarsiortut aalisarnermut piniarnermullu atortunik pisiniarfimmi pisiassa qanngikkunik aningaasarsiorsinnaanngillat, tamannalu pisiniarfitsinni tunisaqaru sunnerunitsinnut naapertuutinngilaq. Ukiuni qaangiuttuni Pilersuisup pisiniarfiini nioqqutissanik tuniuminaatsinneqartartunik uninngasuuteqarpallaalersoortarneq qaangerniarlugu nioqqutissat aalajangersimasut, ilaatigut aalisarnermut atortut, atisat angerlarsimaffimmilu atortut pin ngitsoorneqarsinnaanngitsut, soorlu errorsiviit, qerititsiviit taamaaqataallu, pisiniarfinni uninngasuutigineqartarneri annikillisarneqarsimapput. Tamanna oqaatigine- qareersutut pissuteqarpoq, nioqqutissanik nioqqutigineqarasuarsinnaanngitsunik uninngasuuteqarpallaalersarsimanermit. Immaqali sukaterineq sakkortuallaarsimavoq, imaluunniit sukaterinermi Nunatsinni pissutsit piviusut isiginiarneqarpallaarsi manatik. Amerlanerpaat paasisinnaavaat nunaqarfinni inukittunnguani Pilersuisup pisiniarfiini nioqqutissat illoqarfinni inuppassualinnisulli amerlatigisut pigineqarsinnaan ngimmata; taamaattumik tamanna illuatungilerniarlugu internet aqqutigalugu pisiniarfik Pisisa pilersissimavarput, nunaqarfimmiut inuuniarnermi atorfissaqartitaminnik ajornanngitsumik pisiassaqartuarnissaat qulakkeerniarlugu. Periarfissallu tamatuma atorluarneqarnissaa innersuukkusunnaqaaq. Peter Grønvold Samuelsen Pisortaaneq - Adm. direktør nissaasa saniatigut aalisarnermut atortunik nioqquteqariaaserput nutaamik nalilersussavarput, pisisartut pisariaqartitaat najoqqutaralugit. KNI-mi pisisartugut qitiutippagut isumaallu tusarusullugit. Inuussutissanik pisaria qartunik niuertarfitta nioqqutissaqartuar- Vi må tage afsæt i de reelle forhold Hvad hjælper det, at vi bruger alle vo res ressourcer på at sikre, at der er le verpostej og spegepølse i vores butik ker, når vi ikke engang har det mest ba sale fiskegrej på hylderne? Hvis fiskerne i de mindre bygder ikke kan opdrive fiskerigrej i deres butik, kan de jo ikke fiske og dermed tjene penge, som de kan bruge i vores butikker, og det harmonerer jo ikke med vores ønske om større omsætning. På grund af ophobning af ukurante varer i Pilersuisoqs butikker i de forgangne år har man i de senere år reduceret lagerføringen af bestemte varekategorier, her- under fiskegrej, tøj, hårde hvidevarer og lign. Øvelsen har især ramt de langsomt omsættelige varer, altså de varer, som giver en unødig lagerbinding og dermed belaster butiksøkonomien skævt. Måske har øvelsen været for stram, eller også har man ikke baseret prioriteringerne på den virkelighed, vi har her i landet. De fleste kan forstå, at Pilersuisoqs butik ker i bygder med ganske få indbyggere ikke kan have samme varesortiment på hylderne som de store butikker i byer med mange tusinde indbyggere. Det er netop baggrunden for, at KNI har åbnet sin webshop Pisisa, som giver bygdebefolkningen fortsat nem adgang til f.eks. hårde hvidevarer, møbler og lign. Det er en mulighed, som vi kun kan anbefale, at flere benytter sig af. I KNI sætter vi kunden i centrum, og vi vil gerne høre kundens mening. Udover at sikre, at der er basale livsnødvendigheder i butikkerne, vil vi også revurdere vores sortiment og lagerføring af fiskegrej sammen med erhvervet. 3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq Pisiniat nioqqutissanik ukiussamut pisiassaqarnissaasa qulakkeerniar nerani pilersaarusiornermi arlalitsigut unammilligassartaqarpoq Qalipaatit qorsuit aappaluttullu. Excellimik naatsorsuiffiit kisitsitalerneqarsimasut. Kisitsisit. Qulakkeerinniarneq, sulilu misissueqqinneq. Programmini iluarsi sassat. Emailerpassuit suliffeqarfiup iluani nassiussat, telefonikkut oqaloqateqar nerit, iluarsiinerit, naleqqussaanerillu. Suliamik ukkatarinninneq. Maannalu naammassinnguatsiartuusaavippoq. Sumiiffinni amerlanerni pisiniarfinnut ingerlatitat novemberip aallartisimalernerani nassiunneqarsimalerput. Ukiuunerani nioqqutissat siulliit aggustimi sumiiffiit ilaannut apuussimallutik. Tamarmik neriuutigaat naatsorsuutigisatut sikujaartiginnginnissaa – siornatulli. RAL-ip pajuttaatai piffissaliussaq malillugu ingerlaassasut. Naggaatigut minnerunngitsumilli: ukiussamut nioqqutissat eqqortut naammattullu piniarneqarsimassasut, pisiniar figisallu piffissaq eqqorlugu nassiussimassagai. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen Ni kolaj Svendsenilu, nioqqutissanik piniarnermik isumagisallit, 2014/15-ip ukiuunerani Pilersuisup pisiniarfiini nioqqutissat suut pisiarineqarsinnaassanersut pillugu pilersaarusiorlutik qaammaterpassuit ma tuma siorna aallartipput. Ukiut siuliini ukiuunerani qanoq tunisaqarsimatiginermik kisitsisit aallaavissat pigineqaraluartut, aammalu KNI A/S aamma Namminersor lutik Oqartussat kiffartussinissamik isuma qatigiissutaanni nioqqutissat suut Piler suisup niuertarfiiniissanersut nalunaarsor simagaluartoq taamaattoq taakku pingasuullutik pilersaarusiornerminni eqqarsaa tigisassaat unammillernartut arlaliupput. Unammilligassat Sumiiffinni Pilersuisup niuertarfeqarfiinit 66-iusunit 43-t qaammatini pingasuniit sivisunerusumik sikuusartumiipput. Eq qoriarneqarsinnaanngilaq qaqugukkut sikussanersoq, qaqugulu sikuissanersoq. Sumiiffinnit 66-iusunit 37-ni Pilersuisoq kisimiilluni niuertarfeqarpoq. Sumiiffinnit 66-iusunit qulingiluaannarni peqqinnissaqarfik nakorsaqarpoq. Nioqqutissanik piniartussat aamma ilisimasinnaann- 4 gilaat qerisunik tikisitanik qanoq pisariaqartit sisoqartiginissaa, tamatumun ngami apeq qutaas sammat qilalukka nik, puisinik il.il. qanoq pisaqarto qartiginissaa. Nioqqutissa nik piniartussat ilisimasin naanngilaat Nioqqutissanik piniar taaq Pilersui tarnermut suleqataa soqarfinniit soq / Varekontroller inunnik qanoq Nikolaj Svendsen nutsertoqartigiumaarnera, tamannalu aningaasatigut qanoq sun niuteqarumaartoq. Tamakku unammilli gassat ilagiinnarpaat ukiussamut nioq qutissat qulakkeerniarlugit pilersaaru siornermi eqqarsaatigisariaqartut. Tamaattumik ukiussamut nioqqutissat sumiffimmut eqqortunut piffissarlu eqqortoq malillugu anngunnissaasa pilersaarusiorneranni Aage Hans Olsenip, Nikolaj Svendsenip Moses Willumsenillu Pilersuisoqarfinni niuertut tuniniaanermilu pisortat attaveqarfigilluartarpaat. Ukioq kaajallallugu, pingaartumilli ukiussamut nioqqutissat qulakkeerniarneranni. Illo qarfinni nunaqarfinnilu innuttaasut Attup eqqaani Ikerasaarsummiit avannaani Siorapalummut, Tunumiittut, Narsarsuup eqqaani Tunulliarfimmi najugallit, Igalikumi Qassiarsummilu, kiisalu Sarfanngua niittut upernaamut umiarsuaqaqqinnissamik tungaanut nioqqutissanik naammattunik pilersorneqartussaapput. Sulisut pingasut uku naapippagut Kitaani ulluunerani suli qaamasartoq, sivitsun ngitsorli qaangiuppat nunap annersaani, pingaartumik avannarpasinnerusortaani, kaperlalersimassaaq sikusimasinnaasimallunilu. Nioqqutissanik piniartarnermut suleqataasoq / Varekontroller Moses Willumsen Nioqqutissanik piniartanermut suleqataasoq / Varekontroller Aage Hans Olsen - Ilaasut allakkallu assartornissaat Air Greenlandimut salliupput, ingerlatseqatigiiffiullu pisussaaffiginngilaa illoqarfinnut nunaqarfinnullu nioqqutissanik assartuinissani. Taamaattumik sumiiffiit sikusartumiittut nioqqutissanik sikutinnagu pilersortussaavagut. Ukiussamut nioqqutissanik oqaraangatta pineqartoq tassaavoq umiarsuup kingulliup tikinneraniit upernaakkut umiarsuup siul liup tikinnissaata tungaanut piffissaq. Nioqqutissat sivikinnerusumik piusinnaassusillit umiarsuarmut kingullermut ilaasussaapput, nioqqutissallu sivisunerusumik piusinnaasut umiarsuarnut siusinnerusukkut tikittunut ilaatinneqartussaallutik. Taamaattumik nioqqutissat qaqugu piniartariaqarnerinut piusinnaassusiat apeqqutaalluinnarpoq, eqqaamassagatsigumi nioqqutissap piniarfitsinni ullormi suliarineqarfianiit annguffissaanut ullut ikinnerpaamik 50-it pallillugit ingerlasarmata. - Unammilligassat taariikkatta saniatigut aamma piareersimaffigissavarput nioq qutissaq pisiarisarsimasarput nioqqutissi arineqarunnaarsimasinnaammat allamillu taarserneqarluni allamik meqqilimmik. Siumuttaaq ilisimareersinnaanngisatta ilagaat nioqqutissanik Kiffartuussinissamik Isumaqatigiissummi allassimasuun ngitsunik pisiniartartut piumasaqarsinnaanerat, pingaartumik sikoreernerani. Kiffartuussinissamik Isumaqatigiissut Misilittakkat takutippaat nioqqutissa qartarmat sivikitsumik piusinnaasunik, sikuertinnagulu nunguttartunik. KNI A/S-ip nalilersortarpaa nioqqutissaq taanna Namminersorlutik Oqartussanik Kiffartuussinissamik Isumaqatigiissummi allassimanersoq. Nioqqutissaq Isumaqatigiissut malillugu niuertarfimmi najukkami pigineqartussat ilagippassuk KNI-p isumagisussaavaa nioqqutissap anngunnissaa, pisisartumut saniatigut aningaasartuutaanngitsumik. Tassunga tunngatillugu erseqqissaatigineqassaaq nioqqutissat sivikinnerusumik ullulerneqarsimasut eqqarsaatigalugit KNI taamaallaat pisussaaffiligaammat nioqqutissat pineqartut umiarsuarmik tikiunneqarnerminni ullussaat killigalugu piginissaannut. Imaluunniit immikkut akuerisaasumik ullussaanik sivitsuinermut ulluliunneqarsimasoq tassani pineqarpat. Taanna eqquutsinneqarpat KNI pisus saaffiligaanngilaq timmisartukkut tikisit sinissamut. Nioqqutissaq Kiffartuussinissamik Isuma qatigiissummi allassimanngippat naliler sorneqassaaq nioqqutissap anngunnissaa pingaaruteqarnersoq. Taamaassi mappat assartorneranut aningaasartuutit niuertarfimmi tunineqarnermini akianut ilanngunneqartarput. vinterforsyningen Når skal sikres En række udfordringer skal indtænkes i planlægningen, når kunderne skal sikres varer til den kom mende vintersæson Der var grønne og røde farver. Der var tal. Excel-regneark. Statistikker. Kontrol og endnu et eftertjek. Programmer, der skulle tilrettes. Mange e-mails sendt på tværs af organisationen, telefonsamtaler foretaget, korrektioner og tilpasninger. Dyb koncentration. Men nu skulle det være ganske vist. I begyndelsen af november var de sidste leveringer på vej ud til modtagerne. De første steder havde allerede modtaget deres vinterforsyning i august. Alle krydser fingre for, at isen nogle steder – som sidste år – ikke lægger sig tidligere end forventet. At RAL’s forsyningsskibe følger tidsplanen. Og sidst, men ikke mindst, at de rette varer i rette mængder er bestilt til den kommende vinterperiode, og at leverandøren leverer til tiden. Mange måneder er gået, siden trioen Aage Hans Olsen, Moses Willumsen og Nikolaj Svendsen fra indkøbsafdelingen for alvor begyndte planlægningen af, hvilke varer der skal bestilles til Pilersui soq-butikkerne til salg i vinterperioden 2014/2015. Godt nok er der tal, der fortæller, hvad der er solgt de foregående vintre, og godt nok har KNI A/S en servicekontrakt med Namminersorlutik Oqartussat, der definerer, hvad der skal være af varer på hylderne i Pilersuisoq-butikkerne. Men der er en række udfordringer, som trioen i deres planlægning også skal have i tankerne. berne kan heller ikke vide, hvor stort behovet vil være for importerede frysevarer, for det kan afhænge af, hvor meget der vil blive fanget af nar- og hvidhvaler, sæler etc. Indkøberne kan heller ikke vide, hvor og i hvor stort omfang der vil ske en yderligere fraflytning fra Pilersuisoq-områderne, og hvordan det vil påvirke købekraften. Disse er blot nogle af de udfordringer, der skal indtænkes i planlægningen af arbejdet med at sikre forsyninger til den kommende vinter. Udfordringer I 43 ud af de 66 steder, hvor Pilersuisoq har sine butikker, er havet frosset til i mere end tre måneder, men det kan ikke forudsiges, hvornår isen lægger sig, og hvor længe det vil vare. På 37 ud af de 66 steder er Pilersuisoq-butikken det eneste sted, hvor indbyggerne kan handle. I kun ni af de 66 steder er der en læge tilknyttet sundhedsvæsenet. Indkø- Under arbejdet med planlægningen af at få vinterforsyningen frem til rette sted og tid har Aage Hans Olsen, Nikolaj Svendsen og Moses Willumsen derfor tæt kontakt med købmænd og salgschefer i Pilersuisoq-kæden. Hele året, men især i perioden op til sikringen af vinterforsyningen. Indbyggerne i byer og bygder fra Ikerasaarsuk ved Attu til Siorapaluk i nord, i Østgrønland, i Tunulliarfik-fjorden 5 med Narsarsuaq, Igaliku og Qassiarsuk og endelig Sarfannguaq skal sikres varer, til skibet igen kan anløbe stederne en gang til foråret. Trioen mødte vi denne dag, mens det stadig var lyst i dagtimerne her på Vestkysten, men hvor det ikke varer længe, før mørketiden indtræffer i det meste af landet, især i den nordligste del af landet, og havet fryser til. - For Air Greenland kommer passagerer og post i første række, og selskabet har ikke pligt til at bringe forsyninger frem til byer og bygder. Derfor skal vi have varerne frem til stederne med islæg, inden havet fryser til. Når vi taler om vinterforsyningen, betyder det derfor forsyning fra sidste skib, til det første skib kommer i foråret. Varer med kortest holdbarhed skal med det sidste skib, og varer med længst holdbarhed skal med de tidligere 6 skibe. Holdbarhed er derfor afgørende for, hvornår vi skal bestille varerne, for vi skal også huske på, at varen er undervejs fra produktionsdato hos leverandøren til bestemmelsesstedet i mindst op til ca. 50 dage. - Udover de allerede nævnte udfordringer skal vi også være forberedt på, at varen kan være udgået og erstattet med en anden under et andet mærke. En anden ting, vi heller ikke kan vide på forhånd, er, om forbrugerne vil efterspørge andre varer, end hvad der står i servicekontrakten, især efter at isen har lagt sig. Servicekontrakt Historikken viser, at der vil være varer, der har en kortere holdbarhed, og som vil udgå i løbet af perioden, inden isen forsvinder. KNI A/S vurderer, om varen står på listen i servicekontrakten med Selvstyret. Står varen som en af de varer, der i henhold til servicekontakten skal være i butikken på bestemmelsesstedet, skal KNI sørge for, at varen kommer frem uden ekstra omkostninger for kunden. I den forbindelse skal det understreges, at KNI kun er forpligtiget til at have datofølsomme varer frem til det tidspunkt, hvor de ville datoudløbe, hvis de blev fremført med sidste skib. Eller den dato hvor evt. en datodispensation udløber. KNI er ikke forpligtiget til at fremføre med fly, hvis ovennævnte er overholdt. Står varen ikke på listen i servicekontrakten, vurderes det, om det er vigtigt at bringe varen frem til bestemmelsesstedet. Er det tilfældet, bliver de ekstra fragtomkostninger pålagt varen ved salg i butikken. Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat Nioqqutissamik piniarneq (ordre) ataaseq sisamanik pisiniarninngoraangat, aammalu qajuusat, sukkut qaqorteqqasullu avammut nioqqutiginissaat akuersissuteqartariaqaraangat Herningimi, illoqarfiup kippasissuani, SuperGrosimi. Ataasinngornikkut ullaa ralaavoq. Sapaatip akunnera suliffissaq nutaaq aatsaat aallartippoq. Avammut nioqquteqarnermi ikiortit Bodil Strøm Østergårdip, Carsten Ellemann Jensenip, Martin Vestergaard Kristensenip Aase mette Dürr Jensenillu qarasaasiatik ikeq qammerpaat. E-mailit tigusimasaat im mikkoortiterneqassapput inissiffissaan nullu inissiortorneqarlutik. KNI-p Sisi miuni qullersaqarfiani nioqqutissanik piniarnermik immikkoortortaqarfik pisiassaminik pisarnertut SuperGrosimut ippassaammat nassitsisimavoq. Pisiariniakkat allattorsimaffiat pisiariniakkat allat tiguneqarsimasut assigalugit avammut nioq quteqarnermi ikiortit isumagissavaat pisiortortarfimminnullu nassiullugit. Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu Royal Arctic Linep umiarsuaataani Aalborgimi inis saannik inniminniisoqassaaq, nioqqutissanut aalajangersimasunut akuersissummik piniartoqassaaq, soorluttaaq assar torneqarnissaat isumagineqassasoq nioqqutissallu anninneqarnissaannut uppernarsaatit immersorneqassallutik, Pilersuisup sinerissami pisiniarfiini 66-iusuni pisisartunit pisiarisinnaalertinnagit. 1990-ikkut aallartinneranniilli SuperGros tassaasimavoq inuussutissanik, qeritita nik nillataartitanillu, kiisalu paarnanik naatitanillu KNI-mut pilersuisoq. Kalaallit Nunaat Danmarkilu naalagaaffeqa- SuperGrosip avammut nioqquteqarnermut immikkoortuani ikiortit Bodil Strøm Østergårdip, Carsten Ellemann Jensenip, Martin Vestergaard Kristensenip Aasemette Dürr Jensenillu qulakkertarpaat pisiffigisat piffissaq eqqorlugu eqqortumillu annertussusilimmik tunniussinissaat, nassiunnissaannut allagartat immersorsimanissaat, uppernarsaatit pisariaqartut suliarineqarsimanissaat, umiarsuarmullu Kalaallit Nunaaliartussamut RAL-imi inissamik inniminniisimanissaq. Ukiumut sapaatit akunneri 52-iusut tamarluinnaasa. I SuperGros’ eksportafdeling sikrer eksportassistenterne Bodil Strøm Østergård, Carsten Ellemann Jensen, Martin Vestergaard Kristensen og Aasemette Dürr Jensen, at underleverandørerne leverer til rette tid og i rette mængder, at fragtbrevet er lavet, at den nødvendige dokumentation er på plads, og at RAL har afsat den fornødne plads på skibet til Grønland. Hver eneste af årets 52 uger. tigiipput, tamatumali nioqqutissanik Kalaallit Nunaannukaassiniarneq piuminarnerulersinngilaa. Kalaallit Nunaat EUmut ilaasortaanngimmat allaffissornikkut immikkut piumasaqaatitaqarpoq, nioq PIVIUSOQ Nioqqutissanik Kalaallit Nunaanukartussanik, Islandimukartussanik Savalimmiunukartussanillu isumaginninnermi saniatigut SuperGrosip pilersugaraattaaq Damarkimi pisisartut/niuertarfiutillit arlalinnik niuertarfillit; EUROSPAR, SPAR, Min Købmand, SuperBest, KIWI, Letkøb, ABC Lavpris, Magasin, Liva og en del frie købmænd samt Shell, BFI, Nærkøb kiosker, allallu. SuperGros Vejlimi qullersaqarfeqarpoq, aammalu Vejlemi, Herningimi Ringstedimilu quersuaqarluni. FAKTA Udover at levere dagligvarer til Grønland, Island og Færøerne leverer SuperGros også til kunder/kæder i Danmark: EUROSPAR, SPAR, Min Købmand, SuperBest, KIWI, Letkøb, ABC Lavpris, Magasin, Liva og en del frie købmænd samt Shell, BFI, Nærkøb-kiosker med flere. SuperGros har hovedkontor i Vejle og lagre i Vejle, Herning og Ringsted. qutissallu Danmarkimiit nassiunneqarnissaat qulakkeerniarlugu pappialarsorneq pisariaqarluni, suliassarlu tamanna Su perGrosimit isumagineqarpoq. EU akuersissutillu Nunalerinermit tunisassiat ilaat akileraa rutitallit il.il., niuernermik nunat ilaannik isumaqatigiissutit malillugit avammut nioqqutigineqarnerini EU-mit aqunneqartut, ilaatigut annissinissamut akuersissuteqarnissamik piumasaqaatitaqarput. Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu tama tuma kinguneraa KNI qajuusanik, suk kunik qaqorteqqasunillu pisiniaraangat akuersissuteqarnissamik Natur- & Erhvervstyrelsen-ip qinnuigineqartarnera. Akuersissut tunngaviuvoq KNI-p qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunillu 7 marmik annissuinissamut uppernarsaateqarnissaat. Sukkut, qajuusat qaqorteqqasullu Kalaallit Nunaaliaatassat immikkut akuersissuteqartussaapput, Nunarput EU-mut ilaasortaanngimmat. Der skal en særlig tilladelse til at indføre sukker, mel og ris til Grønland, da landet ikke er medlem af EU. pisisinnaaneranut kingornalu niuertarfimmini tunisisinnaaneranut. Qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunillu pisiniarluni allagaq tigugaangamiuk SuperGros akuersissummik Natur- & Erhvervstyrelsen-imut qinnuteqartarpoq. Sukkut qaqorteqqasullu eqqarsaatigalugit akuersissut amerlanertigut ullup ilaa tiguneqartarpoq, qajuusalli eqqarsaatigalugit akuersissut ullut tallimat tikillugit utaqqineqarsinnaasarpoq. Akuersissutit takkukkaangamik SuperGrosip allattu gaataaniilersarput. Taakku saniatigut qajuusanut qaqorteq qasunullu atatillugu annertussusiisoqartarpoq qaammatit tallimat ingerlanerini atugassamik – sukkunullu atatillugu qaammatini sisamani. Taakku atorneqarsimanngippata SuperGros, KNI sinnerlugu qajuusanik, qaqorteqqasunik sukkunillu pisiniartartoq, akiliisinneqarsinnaavoq. Annissuinissamut uppernarsaatit Kalaallit Nunaata EU-mut ilaasortaan nginnerata aamma kinguneraa KNI-p pisiariniagai malillugit nassiussassat ta- PIVIUSOQ SuperGrosip isumagisarpaa biilit usisaatit sapaatit akunneri tamaasa Aalborgimi Grønlandshavnimukaassisarnissaat, nioqqutissat KNI-p pisiariniarsimasai tunniuk kiartorlugit. Soorlu sapaatit akunneri tamaasa biili usisaat ataaseq nillataartitanik assartuisarpoq, pingasut qerisunik, pingasut paarnanik naatitanillu kiisalu ataa seq-marluk naatsiianik (biilimi ataatsimi palliit 33-t). KNI ukiup qaammataani qulini SuperGros aqqutigalugu nioqqutissanik 100 mio. kruunikkaanik arlalinnik nalilinnik pisiniarsimavoq. FAKTA SuperGros sørger for, at der hver uge kører lastbiler til Grønlandshavnen i Aalborg med de varer, som KNI har afgivet ordre på. Hver uge kører der således 1 lastbil med kølevarer, tre lastbiler med frosne varer, tre lastbiler med frugt og grønt samt 1-2 lastbiler med kartofler (33 paller pr. lastbil). KNI har i årets 10 første måneder sendt ordrer via SuperGros til en værdi af et trecifret millionbeløb. 8 Sisimiuni KNI-miit pisiniarluni allagartaq ataaseq allagartanik sisamanik kingune qartarpoq. AG nassiussanut nalinginnarnut, TG nassiussanut aalajangersimasu mik kissassusilimmiittussanut, FG nas siussanut ulorianartortalinnut kiisalu J nioqqutissanut inuulluarniutitalinnut soorlu sukkunut, qajuusanut qaqorteq qasunullu. Nioqqutissat immikkoortut kingulliit pingasut eqqarsaatigalugit annissinissamut immikkut uppernarsaatit suliarineqassapput, MRN-YM, taamat taarlu pisiariniakkanut allanut, nillataartitanut qerititanullu, paarnanut naatitanullu inuussutissanullu allanut, KNI-p pisiaroniagaanut, taamalu Danmarkimiit eqqunniagaanut, uppernarsaatit. Nioqqutissat piniarneqartut nunatsinnut nassiutsinnagit annissinnaanerannut tunngasut pappiliat tamarmik allattorneqassapput, nioqqutissamik tunniussisumit assartorneqarlutik qanga aallartinneqarsimanersut qaqugu Aalborgimut apuunneqarnissaannut tunngasut paasissutissat ilanngullugit. Akuersissutinik qinnuteqarneq annissisinnaanermullu uppernarsaatissanik suliaq SuperGrosip KNI sinnerlugu isumagisaraa. SuperGrosip qulakkiigassaraa nioqqutissanik assigiinngitsunik pisiniarfigineqartut piffissaq eqqorlugu eqqortumillu annertussusilerlugit tunniussinissaat, isumagissalluguttaaq Aalborgimi RAL-imut umiarsuarmut tullermut inissa mik inniminniinissaq. SuperGorsittaaq suliassaraa nassiussat Kalaallit Nunaanni illoqarfinnut nunaqarfinnullu assigiinngit sunukartut allagartalersornissaat, Taa maalilluni Aalborgimi RAL-ip containerinut, Atlantikukkoorutassanut, eqqortunut inissinniassammagit. Taamattaaq SuperGrosip akisussaaffigaa nioqqutissat akileraaruteqarsinnaasut Namminersorlutik Oqartussat Aalborgimi ilanngaaserisoqarfiannut nalunaarutiginissaat, nioqqutissat umiarsuarmut issoraanneqannginnerini. Fra ordre til leverance Når én ordre bliver til fire ordrer, og der skal licens til at eksportere mel, sukker og ris I Herning, i den vestlige del af byen, hos SuperGros. Det er tidligt mandag morgen. En ny arbejdsuge er netop begyndt. Eksportassistenterne Bodil Strøm Østergård, Carsten Ellemann Jensen, Martin Vestergaard Kristensen og Aasemette Dürr Jensen har netop tændt for deres computere. De indkomne e-mails skal nu sorteres og sættes i system. Som det er sædvane, havde indkøbsafdelingen i KNI’s hovedkontor i Sisimiut dagen før afsendt en række ordrer til SuperGros. Ordrerne indgår i de øvrige modtagne ordrer, som eksportassistenterne skal håndtere og sende til videre ekspe dition hos underleverandørerne. For Grønlands vedkommende skal der reserveres plads på Royal Arctic Lines skibe i Aalborg, der skal søges om licens til specifikke varer, ligesom logistikken skal på plads og udførselsdokumenter udfyldes, inden kunderne kan købe varen i en af Pilersuisoqs 66 butikker på kysten. Siden begyndelsen af 1990’erne har SuperGros været leverandør til KNI af kolonial-, frost- og kølevarer samt frugt og grønt. Grønland og Danmark er i rigsfællesskab, men dette gør ikke arbejdet med at skaffe og sende varer til Grønland nemmere. Da Grønland ikke er medlem af EU, kræver det ekstra administrativt arbejde og dermed papirarbejde at sikre, at varerne bliver sendt fra Danmark, og dette arbejde foregår hos SuperGros. EU og licens Eksport af visse landbrugsvarer til lande udenfor EU på toldkontingenter mv., der administreres af EU efter indgåede multi- og bilaterale handelsaftaler mv., kræver i visse tilfælde en eksportlicens. For Grønlands vedkommende betyder det, at når KNI sender en ordre på mel, sukker og ris, skal der søges om licens hos Natur- & Erhvervsstyrelsen. Licensen er en forudsætning for, at KNI kan købe og siden sælge mel, sukker og ris i sine butikker. Når ordren på mel, sukker og ris er mod- taget, sender SuperGros en ansøgning om en licens til Natur- & Erhvervsstyrelsen. Vedr. sukker og ris kommer licensen som regel samme dag, mens der kan gå op til fem dage, inden licensen for mel modtages. Når licenserne modtages, indføres de i SuperGros’ system. Derudover er der til mel og ris knyttet en kvote, der skal bruges indenfor fem måneder – og mht. sukker indenfor fire måneder. Hvis den ikke bliver opbrugt, risi kerer SuperGros, der på vegne af KNI skal skaffe mel, ris og sukker til butikkerne i Grønland, en bøde. Udførselsdokumenter At Grønland ikke er medlem af EU, betyder samtidig, at der skal laves udførselsdokumenter på alle de forsendelser, som KNI har sendt ordrer på. En ordre fra KNI i Sisimiut genererer fire ordrer, nemlig AG for almindelig gods, TG for temperaturreguleret gods, FG for farligt gods og endelig J for restitutionsvarer, som er sukker, mel og ris. For de tre sidstnævnte varetyper skal der udfærdiges særlige udførselsdokumenter, MRN-YM, såvel som udførselsdokumenter for de øvrige ordrer, der vedrører køle- og frostvarer, frugt og grønt samt kolonialvarer, som KNI ønsker at købe og dermed importere fra Danmark. Ved alle forsendelser skal udførselsdokumenterne, MRN, registreres med oplysninger om tidspunkt for hvornår forsendelsen kører fra leverandør, og tidspunkt for forventet ankomst i Aalborg. Ansøgning om licens samt arbejdet med udførselsdokumenter varetages af SuperGros på vegne af KNI. SuperGros, der skal sikre, at underleverandørerne af de forskellige varer leverer i rette tid og i rette mængder, skal også sørge for, at der bliver reserveret plads hos RAL i Aalborg til den kommende skibsforbindelse. Det er også SuperGros’ opgave at sætte labels på de forsendelser, der skal til de forskellige byer og bygder i Grøn- Pisiat Kalaallit Nunaanni Pilersuisup niuertarfiinukartussat SuperGrosip Herningimi quersuani katersorneqartarput. Nassiutassaq peqqissaarullugu plastikkimut issusuumut poortuunneqartarpoq. Taava allagartalerneqassaaq, taamalu Aalborgiliaanneqarnissaminut, umiarsuarmillu assartorneqarnissaminut, piareerluni. Nioqqutissat nutaajutillugit nassiussassat qeerisullu SuperGrosip Vejlemi lagerianiit ingerlatinneqartarput. I SuperGros’ lager i Herning samles ordrerne til de enkelte steder i Grønland, hvor Pilersuisoq har sine butikker. Forsendelsen bliver pakket godt og grundigt ind i tykt plastik. Herefter sættes labels på, og ordren er hermed klar til at blive fragtet til Aalborg til videre forsendelse med skib. SuperGros´ lager i Vejle leverer friskevarer og frostvarer. land, således at RAL i Aalborg placerer dem det rette sted i containeren, der sendes over Atlanten. Det er samtidig SuperGros’ ansvar, at eventuelle afgiftspligtige varer bliver anmeldt til Selvstyrets toldfunktion i Aalborg inden udskibningen af varerne. 9 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat Assartuinermut immikkoortortaqarfiup qilakkeertussaavaa niuertarfiit nioqqutissanik nunguutseria taarnissaasa pinngitsoortinniartarnissaa Aalborgimi Grønlandshavnimi, Blue Water Shippingimit KNI-p attartorsimasaa ni, assartuinermut immikkoortortaq allaf feqarpoq. Tassaniipput assartuinermut pisortaq Lars Steen Petersen aamma quersuaqarnermut siunnersorti Søren Bjerregaard Jensen. Marluullutik nakku tigeqqisaagaraat pisiariniakkat tunniun neqartullu naapertuunnersut; taamalu qanimut attaveqarfigaat illuatungaani tuniniaanermut pisortat niuertullu, illua tungaanilu inuussutissaanngitsut eqqar saatigalugit Blue Water Shipping aamma Royal Arctic Line, inuussutissallu eq qarsaatigalugit SuperGros, kiisalu nas siussat timmisartuukkoortitassat eqqar saatigalugit Air Greenland. Aalborgiliaannissaat, pisiffigisap assar tuisussaq alla qinersimanngippagu, RALip Atlantikukkoorutaani inissaannik innuminniinissaq aammalu Kalaallit Nunaata EU-mut ilaasortaannginnera pissutigalu gu pappialat annissinissamut pisariaqartut immersornissaat, pisiffigisap tamanna nammineq isumaginianngippagu saperpaguluunniit. Taakku saniatigut akitsuusigassat Namminersorlutik Oqartussanut nalunaarutigineqassapput. Taamattaaq Blue Water Shippingip nassiussat qaavinut ikkutassanik allagartaliussaaq pisiffigisap tigusassaanik, nassiussallu qaannut ikkutassaanik. Tassani takuneqarsinnaassapput umiarsualivik nassitsivissaq eqqortoq, sumiiffik tigusisussarlu. Blue Water Shipping pingaarutilerujus suuvoq Pilersuisup niuertarfiini nioqqu tissat nerisassaanngitsut assartornerinut. Tassami pisiortornermut immikkoortortaq Sisimiuniittoq inuussutissaanngitsu nik pisiniarsimappat Blue Water Shippingip suliassarilersarpaa nioqqutissat nioqquteqartoq aqqutigalugu Aalborgimut ingerlannissaat, RAL-illu Atlantikukkoorutaani assartuisussani inissaqarnissaat qulakkeerlugu. Tamanna pereerpat Blue Water Ship pingip imarpikkoortitassanut nalunaarusiani Aalborgimi Assartuinermut Immikkoortortamut niuertumullu nassiutissavaa, tassani takuneqarsinnaallutik suut nassiunneqarnersut sumullu. Imarpik koortitassanut nalunaarusiaq KNI-p pisiortornermut immikkoortortaata pisiariniarlugit allattugaanut sanilliunneqassapput. Qanimut suleqatigiinneq Soorlu inuussutissat pissarsiarinissaannut Kalaallit Nunaannukaannissaannullu pappialat pisariaqartut immersornissaan nut SuperGros akisussaasuusoq, taamattaaq Blue Waterip akisussaaffigaa soorlu atisat, tv-t, nalaasaarfiit il.il. pisiffigisamiit Taakku saniatigut KNI-p assartuinermut immikkoortortaqarfia umiarsuup Aal borgimiit aallarnerata aqaguani Royal Arctic Linemit usinik nalunaarsuummik pissaaq. Usinik nalunaarsuut pisiariniak kanut aamma sanilliunneqassaaq, nioq qutissallu sumut nassiunneqarnerat misissorneqarluni. Piviusut Inuussutissat Aalborgimi Royal Arctic Linemut tunniunneqareersimassapput umiar suup aallarfissaa ullunik arfineq marlunnik sioqqullugu. Qerititat tunniunneqarsi massapput aallarfissaq ullunik arfinilinnik sioqqullugu. Paarnat, naatitat nillataartitallu tunniunneqarsimassapput umiarsuup aarfissaa ullormik ataatsimik sioqqullugu. Fakta Kolonialvarer skal afleveres hos Royal Arctic Line i Aalborg syv dage før skibets afgang. Frysevarer skal afleveres seks dage, før skibet sejler. Frugt, grønt og kølevarer skal afleveres 1 dag, før skibet sejler. 10 Kukkusoqartillugu Pilersuisup niuertarfiinut 66-iusunut piffissap ilaani, ukiorlu kaajallallugu, nassiussat amerlasaqaat. Taamaattumik kukkusoqarsinnaavoq, nassiussaq kukkusumik tunniunneqarluni. Tamatumunnga pissutaasinnaavoq pisiffigisap nassiussani siusinaarluni kingusinaarluniluunniit tunniussimagaa nioqqutissat inuussutissaanngitsut inussutissallu nassiunneri eqqarsaatigalugit. Taama pisoqarsimappat tuniniaanermut pisortaq niuertorlu nalunaarusiussapput suut kukkusumut nassiunneqarsimanersut. Ajornanngippallu assartuinermut immikkoortortaqarfiup Blue Water imaluunniit Royal Arctic Line isumaqatigiissuteqarfigalugit apuuffissavianut ingerlatissavaa, nassiussat tigusisussavimmut anngussinnaaqqullugit. Tassa assartuinermut immikkoortortap suliassaraa pisiariniakkat nassiunneqartullu nakkutiginissaat, kukkusumillu tunniussisoqarsimappat aaqqiinissaq. Inuussutissat Royal Arctic Linemut tunniunne qarfiisa ulluat misissorneqassaaq, nioq qutissallu allat inuussutissaanngitsut aamma misissorneqassallutik. Assartuinermut pisortaq Lars Steen Pedersen: - Namminersorlutik Oqartussanik Kiffartussinissamik Isumaqatigiissutip KNI pisussaaffilerpaa nioqqutissat assigiinngit sut 200-t nunaqarfinnut ingerlatinneqas sasut allallallu assigiinngitsut 300-t illo qarfinnut. Taakku saniatigut nassiunneqassapputtaaq naatitat, paarnat, nillataartitat il.il. Taamaalilluni assartuinermut immikkoortortap akisussaaffigaa nioqqutissat pisiortortarfiup Pilersuisup niuertarfiinut 66-inut pisiariniagaasa tamarmik anngunnissaat, taamaalilluni niu ertarfiit ataasiakkaat nioqqutissat ilaannik nunguutsisooqqunagit. - Taamaattumik assartuinermut immik koortortap ajornartorsiutit maluginiartariaqarpai, ingerlaannarlu iliuuseqarfigalugit, tassanilu qanimut suleqatigineqartarput pisiortortarfik pisiffigisartakkallu. Når varen skal fragtes Nioqqutissat niuertarfinnut ataasiakkaanut ingerlatitassat, inuussutissaanngitsut, Grønlandshavnimi Blue Water Shippingip quersuani uani immikkoortiterneqartarput. Søren Bjerregaard Jensenip Lars Steen Pedersenillu tamanna aamma suliassaraat. Fordelingsvarer, der ikke er fødevarer, til de enkelte butikker bliver fordelt her i Blue Water Shippings store lager i Grønlandshavnen. Søren Bjerregaard Jensen og Lars Steen Pedersen står for denne opgave. Logistikafdelingen skal sikre, at butikkerne ikke kommer ud for unødig varemangel I Grønlandshavnen i Aalborg, i et kontor, som KNI har lejet hos Blue Water Shipping, finder vi KNI’s logistikafdeling. Her sidder logistikchef Lars Steen Petersen samt lagerkonsulent Søren Bjerregaard Jensen. Begge følger nøje op på ordrer og leverancer og har derfor tæt kontakt med salgschefer og købmænd på den ene side og på den anden side med Blue Water Shipping og Royal Arctic Line for ikke-fødevarer og SuperGros for fødevaregruppen samt med Air Greenland for gods, som skal sendes med fly. Netop Blue Water Shipping spiller en væsentlig rolle, når det handler om transport og fragt af ikke-fødevareprodukter til Pilersuisoq-butikkerne. Når indkøbsafdelingen i Sisimiut har sendt en ordre, der vedrører ikke-fødevarer, er det nemlig Blue Water Shipping, der har til opgave blandt andet at transportere varerne via en leverandør, få dem fragtet til Aalborg og få reserveret plads i RAL’s Atlantskibe. Tæt samarbejde Ligesom SuperGros har ansvaret for at fremskaffe fødevarer og udfærdige de nødvendige papirer for eksport til Grønland, har Blue Water ansvaret for at transportere varen fra en leverandør af eksempelvis tøj, tv’er, sofaer etc. til Aalborg, hvis ikke leverandøren vælger anden transportør. Det er også Blue Waters ansvar at reservere plads i RAL’s Atlant- skibe og udarbejde de nødvendige udførselsdokumenter, fordi Grønland ikke er medlem af EU, såfremt leverandøren ikke selv ønsker eller magter denne opgave. Derudover skal der laves en afgiftsanmeldelse til Selvstyret. Det er ligeledes Blue Water Shipping, der udfærdiger labels, som leverandøren skal have, og sætter dem på leverancen. Heraf skal fremgå den rigtige havn, sted og modtager af leverancen. Blue Water Shipping sender herefter en søadvisering, en liste over, hvad der sendes til et givet sted, til logistikafdelingen i Aalborg og til købmanden. Søadviserin- gen sammenholdes med ordren fra KNI’s indkøbsafdeling. Derudover modtager KNI’s logistikafdeling i Aalborg et manifest (ladeliste) fra Royal Arctic Line, dagen efter at skibet er sejlet fra Aalborg. Også ladelisten bliver sammenholdt med ordrer samt kontrol over, hvor varen er sendt hen. Ved fejl Mange leverancer sker over en periode, og hele året rundt, til Pilersuisoqs 66 butikker. Det kan ske, at der sker fejl, en fejllevering. Det kan være, fordi leverandøren har afleveret for sent eller for tid- KNI-p assartuinermut immikkoortortaa Aalborg imi Grønlandshavnenimi Blue Water Shippingimiip poq, Royal Arctic Linep allaffiisa ungasinngisaanni. KNI Logistik holder til her hos Blue Water Shipping i Grønlandshavnen i Aalborg ikke særlig langt fra Royal Arctic Lines kontorer. 11 ligt i forhold til gruppen af ikke-fødevarer og fødevarer. Sker det, skal salgschefen og købmanden have en liste over, hvad der er indleveret med en forkert destination. Såfremt det er muligt, sørger logistikafdelingen for, at godset bliver omdestineret efter aftale med enten Blue Water eller Royal Arctic Line, således at godset ender hos den korrekte modtager. Det er således logistikafdelingens rolle at følge op på ordrer og leverancer og rette fejlen, såfremt der konstateres fejllevering. Der skal kontrolleres dato på fødevarer indleveret hos Royal Arctic Line, og pakningen af øvrige ikke-fødevareprodukter skal også kontrolleres. Logistikchef Lars Steen Pedersen: - Servicekontrakten med Selvstyret forpligter KNI til at levere 200 varenumre til bygderne og andre 300 varenumre til byerne. Derudover skal der leveres grønt- sager, frugt, kølevarer etc. Det er således logistikafdelingens ansvar, at de varer, indkøbsafdelingen har bestilt til de 66 Pilersuisoq-butikker, kommer frem, således at de enkelte butikker ikke mærker eller oplever et problem, der kan forårsage varemangel. - Logistik skal derfor fange eventuelle problemer og handle straks derefter, og det sker i tæt samarbejde med indkøb samt leverandørerne. Siumungaaq pilersaarusiorneq Aappaagumut piusinnaassuseqassapput Sikussanersoq naluarput, aamma qaqu gukkut sikujumaarnersoq, sikugunilu qa qugu sikuissanersoq aamma naluarput. Aamma siumut oqaatigineqarsinnaan ngilaq kitaata sikua ajornartorsiortitsis sanersoq umiarsuit upernaakkut apuunniarnerat akornuserlugu. Taamaattoq ataaseq nalunngilarput: Ilulissani taas sumalu avannaatungaani nunaqarfinni pingasuni innuttaasut ukiuunera tamaat imeruersaatinik, immiaqqanik, viinninik, imigassanik tupamillu pisisinnaajuartussaapput, sikuunera apeqqutaatinnagu. Tamanna niuertarfinnut neriniartarfinnullu aamma atuuppoq. Ilulissani, Nunatsinni illoqarfiit annersaasa pingajuanni, umiarsualivimmiippugut, illorsuarmi portusuumi tungujortumi KNI-p quersuani, Royal Arctic Linep saniani. Silataaniipput containerit sanileriiaarlutik qaleriiaarlutillu ilioqqakkat. Truckit ingerlaqattaaginnavipput. Ullumikkut oktoberip naalernerani ulapputtunnguaqarpoq. Sila issilereerpoq, taa maattumik nioqqutissat tikiunneqarnia riarlutillu quersuarmut, kialaartumut, eq qussuunneqartariaqarput, issimit ajoqu serneqannginniassammata. Nioqqutissammi sivisungaatsiartorsuarmut piusinnaasussaapput maani Issittup Killeqarfia- 12 nit 350 km-inik avannarpasinnerusumiittumi. Qaammatinut arlalinnut pilersaarusiorneq Nioqqutissat piusinnaassusiat qitiulluinnarpoq. Immikkoortortami pisortap, Leon Pedersenip, suleqataasalu Inunnguaq Guldagerip Lars Clasenillu, nioqqutissat piniarneqarsimasut tikiunneqarniariaraa ngata quersuarmut eqqussuullugit ilio rartarpaat. Nioqqutissallu taakkua sapin ngisamik sivisunerpaamik piuinnarsinnaassuseqartussaapput. Immiaaqqat sodavandininngarnit sivisu nerusumik piusinnaapput. Tamatuma kingunerisaanik immiaaqqat umiarsuakkut siusinnerusukkut tikisinneqartarput inaalinneqarlutillu. Taamaattumik sodavandit, ukiup affaanik piusinnaassuseqartut, ilimagisatut sikunissaa sioqqullugu umiarsuit kingulliit ilaannut ilaatinneqartarput. Leon Pedersen: - “Qanga” decemberimiit majimut sikuu sarpugut. Kisianni ullumikkut ukiuunerani arlaleriarluta umiarsuaqarsinnaasarpu gut, naallu maani sikunngikkaluaraangat- Lars Clasen, Leon Pedersen aamma Inunnguaq Guldager, Ilulissani quersuarmi sulisuu sut / Ansatte på lageret i Ilu lissat. Sodavanit mikisunik puullit pingaartumik nal liuttuni immikkullu nalliuttorsiornerni, soorlu apersortittoqarnerani, piumaneqarnerusarput. Sodavandit angisuunik pullit, soorlu Colat Kondillu, Ilulissani tunineqarnerpaapput. De små sodavandsflasker er især efterspurgte til højtider og til særlige begivenheder som konfirmation. De store sodavandsflasker som Cola og Kondi er det mest solgte i Ilulissat. taluunniit ilisimasinnaanngilarput kujasinnerusumi kitaata sikua upernaakkut ajornartorsiortitsissanersoq. Taamaattumik maani toqqortaateqartarpugut, toqqortavullu majip tungaanut naammanniartussaapput. Ukiut siuliini ukiuunerani tunisaasartut pillugit paasissutissaatit tunngaviupput qanoq tunisaqartigisinnaanissamik eqqo- riaanermut, taakkulu ukiortinnagu piniarneqareersimasussaapput. Leon Pedersen: - Qaqugu kingullermik tunineqarsinnaa nerisa ullulerneri nakkutigeqqissaartarpavut. Nioqqutissaq ullussaminik qaa ngiitinnagu tunineqartariaqarpoq, nioq qutissanillu pisiniaraangatta soorunami aamma nalliuttorsuit soorlu juulli påskilu eqqarsaatigisussaavagut, soorunalumi aamma umiarsuaq siulleq tikitsinnagu apersortitsinissat. Tamatuma kinguneraa nioqqutissat eqqortut naammattumik amerlassusilerlugit piniartariaqarnerat, naak tunineqarnissaat qaammaterpaalussuit qaangiuppata aatsaat pisussaaga luartoq. Langtidsplanlægning Holdbarhed indtil næste sommer Det er uvist, om isen lægger sig, og hvornår det i givet fald sker, og hvis det gør, hvornår den så forsvinder. Det kan heller ikke forudsiges, om vestisen vil volde problemer og eventuelt hindre skibssejlads senere på foråret. Men ét er sikkert: Indbyggerne i Ilulissat og de tre nordlige bygder skal kunne købe vand, øl, saft, vin, spiritus og tobak i vintersæsonen, islæg eller ej. Det samme gælder butikkerne og restauranterne. Vi er i Ilulissat, den tredjestørste by i landet, nede ved havnen, i den høje, blå bygning, hvor KNI holder til side om side med Royal Arctic Line. Udenfor står der containere ved siden af hinanden og i flere lag. Trucks kører forbi, frem og tilbage. Der er travlhed denne dag i slutningen af oktober. Der er allerede minusgrader udenfor, og det betyder, at varerne allerede ved ankomsten skal ind i det store lager, ind i varmen, for de må ikke tage skade af kulden. Varerne skal kunne holde et godt stykke frem i tiden her 350 km nord for Polarcirklen. Planlægning flere måneder frem Holdbarhed er kodeordet, når Leon Pedersen, sektionsleder, og kollegerne Inunnguaq Guldager og Lars Clasen bestiller varer og efterfølgende anbringer dem på de store lagre. Holdbarheden skal være så lang som muligt. Øl har længere holdbarhed end soda vand. Det betyder, at det bestilte øl kommer med skibet på et tidligere tidspunkt og efterfølgende kan stilles på lager. Sodavand, der har en holdbarhed på et halvt år, skal derimod komme med et af de sidste skibe, inden isen forventes at lægge sig. Leon Pedersen: - I “gamle dage” havde vi is på havet fra december til maj. I dag sker det, at der er skibsankomst flere gange i løbet af vinteren, men selvom isen ikke lægger sig til heromkring som tidligere, ved vi aldrig, hvordan det ser ud lidt længere sydpå, hvor vestisen kan volde problemer om foråret. Derfor har vi lageret her, og vi forsøger at lave et lager, der rækker til maj måned. Data fra forrige vinter danner grundlag for et kvalificeret gæt på, hvor meget der kan forventes at blive solgt og derfor skal bestilles hjem, inden vinteren kommer for alvor. Leon Pedersen: - Vi holder nøje øje med holdbarhedsdatoen. Varen skal sælges inden datoudløb, og når vi bestiller varer hjem, skal vi naturligvis også tænke på højtider som jul og påske såvel som de kommende konfirmationer inden sommeren og det første skib. Det betyder, at vi skal skaffe de rigtige varer i rette mængder, også mange måneder før, det bliver aktuelt med salg. Ilulissani KNI illorsuarmi tu ngujortumik taartumik qalipaatilimmiippoq. KNI i Ilulissat i bygningen med den mørkeblå facade. 13 Nioqqutissanik piniarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut apeqqutit sisamat 1.Paarnat naatitallu suut Pilersuisup niuertarfiini tuniniarneqassappat? Kiffartuussinissamik Isumaqatigiissut malillugu pisussaaffiginngilarput paarnanik naatitanillu nutaanik nioqquteqarnissarput, kisiannili ulluinnarni inuussutissanut nalinginnaasumik ilaasutut pisisartutta lu pisiarerusutaattut isigalugit periarfissa qartilluta pilersuiniartarpugut, angallatit timmisartullu sumiiffinnut ataasiakkaanut ingerlaarneri malillugit. Taamaattoq Namminersorlutik Oqartussanik kiffartuussinissamik isumaqatigiissut malillugu ilaatigut uku nioqqutigissallugit pisussaaffigaarput: • Naatitat qillertuusaniittut • Naatitat qerititat • Paarnat qerititat Amerlaqisut isumaat saneqqullugu pissusiviusut tassaapput paarnat naatitallu qerititat paarnanit naatitanillu nutaanit vitamineqarnerullutillu peqqinnarnerummata. Naatitat paarnallu, niuertarfinni nutaanik taallugit piarisartakkatta ilarpassui, taaneqartariaqaraluarput ”nutaanngilisut”. Tassami amerlaqisutigut sivisuumik angallan neqartarput, toqqorsivinniitinneqarlutik, niuertarfinniillutik aammalu igaffinniillutil lu nillataartitsivinniitinneqartarlutik, puu guttani sassaalliutigitinnagit. 14 Pissutsit assigiinngitsut isigalugit naatitat qerititat vitamineqassutsimikkut peqqinnassutsimikkullu taama pitsaatiginerannut bromatologip (bromatolog tassa inuussutissalerinermik ilinniagartooq) inussutissanullu immikkut ilisimasallip Gitte Grossip (DTU-p ataani Inussutissaleriffimmi immikkoortortami pisortap) oqaasii malillugit ilaatigut pissutaavoq naatitat qerititat katersorneqarnermik kinguninngua suliarineqartarnerat. Errortorneqartarput, aggorneqartarput qeritinneqartinnatillu kissatsilaarneqartarlutik. Taama sukkasuumik suliarineqarnerisa kingunerisarpaat vitamininik, mineralinik mamassutsiminnillu annaasaqanngingajalluinnarnerat. 2.Paarnat naatitallu suut Pilersuisup niuertarfiini tuniniarneqassanersut kia aalajangertarpaa? Pisisarfitta ukiup ingerlanerani pigisaat pi siarineqarsinnaasut malillugit pisisartutsinnit pisiariumaneqartut, Nunatsinnullu umiarsuakkut timmisartukkulluunniit ingerlanneqarsinnaasorisatut nalilikkavut, pisiarisarpavut. Ukiup qanoq ilinera apeqqutaatittarparput, nalunnginnatsigumi nioqqutissat ukiuunerani umiarsuarniit timmisartumiilluunniit usingiarneqarnerminni qerillatsiarnermikkut aserorneqarsinnaasut, illua tungaanilu aasaanerani kiak unammilligassaasinnaavoq. Suut nioqqutigineqassanersut pisiortornermut immikkoortortamit aalajangerneqartarput mianerisassat qulaani taaneqartut tunngavigalugit, pisisartuttalu piumasaat tunngavigalugit. 3.Naatitat paarnallu pisiariniarneqar neriniit niuertarfinni pisiassaalernerinut piffissaq qanoq sivisutigisoq ingerlasar pa? Umiarsuakkoortitat eqqarsaatigalugit pi siariniarneqarneriniit niuertarfimmiinnerinut sapaatip akunneri pingasut-sisamat ingerlasarput, toqqorsivimmi sorlermiinnissaat apeqqutaalluni. Timmisartuukkortitat eqqarsaatigalugit pisiariniarneqarneriniit niuertarfimmiinnerinut sapaatip akunnera immaqalu affaq ingerlasarput, toqqorsivimmi sorlermiinnissaat aamma apeqqutaalluni. 4.Paarnat naatitallu piusinnaanerat ajortunngortinnagu qanoq angallanne qartarpat? Timmisartukkoortitat eqqarsaatigissagutsigit nassiussat poortorneqartarput ukiup qanoq ilinera najoqqutaralugu, ukiuunerani aasaaneraninngarnit poortorluarneqarnerusarput qerinaveersimatinniarlugit – aammali “anersaartorsinnaatillugit”. Isseruluttumi nioqqutissat sivisunngitsumik nillataartinneqanngikkunik aserortarput, soorunalumi tassani apeqqutaasarpoq angallassisut pissusissamissut nioq qutissanik angallassinersut angallannerini uninngatinnerinilu nillataartillugit. Aasaanerani akerlianik kiak mianersuutissaraarput, tassami paarnat naatitallu sivi- suallaamik seqinermiikkunik/kiammiikkunik aamma aserortarmata, taamaattumillu aamma tassani pingaaruteqarpoq angallanneqarnerminni uninngatinneqarnerminnilu nillataartinnissaat. Nillataartinnerisa unittoorsimannginnerat qulakkeerniarlugut ilaanneeriarluni kissassutsimut uuttuutit ilanngullugit nassiussa- niitinneqartarput, taamaalilluni takuneqarsinnaalluni nioqqutissat angallanneqarnerminni tamarmi qanoq kissassuseqarsimanersut. Bananit Atlantikukkoorunneqartarput immikkut ittumiitillugit, “babacontainerini”, inerivinnissaat arriillisinniarlugu aalaja ngersimalluinnartumik kissassusilikkani. Fire spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen 1.Hvilke typer frugt og grønt skal sæl ges i Pilersuisoq-butikkerne? Iflg. servicekontrakten med Selvstyret er vi ikke forpligtiget til at føre frisk frugt og grønt i butikkerne, men da vi ser det som en naturlig del af den daglige kost, og vores kunder efterspørger det, gør vi det i det omfang, det er muligt at få forsynin ger igennem i forhold til besejling og beflyvning af de enkelte lokationer. Iflg. servicekontrakten med Selvstyret er vi dog forpligtiget til bl.a. at føre: •grøntkonserves • frosne grøntsager • frosne bær. Rent faktisk og i modsætning til, hvad mange tror, indeholder frossen frugt/ grønt flere vitaminer og er sundere end f.eks. frisk frugt og grønt. Mange af de frugter og grøntsager, som vi køber i butikkerne, og som vi kalder friske, burde kaldes ”gamle”, for de har ofte været lang tid undervejs med mange transporter, ophold på lagre, i butikker og i køkkener og køleskabe, inden de når frem til tallerknerne. Når de frosne grøntsager klarer sig så godt i forskellige sammenligninger om sundhed og vitaminindhold, skyldes det ifølge bromatolog (en bromatolog er en person, der er uddannet inden for fødevarevidenskab) og fødevareekspert Gitte Gross (afdelingschef på Fødevareinstituttet på DTU) blandt andet, at grøntsager, som fryses ned, bliver forarbejdet kort tid efter, at de er høstet. De vaskes, snittes og opvarmes et kort øjeblik, inden de fryses. Og den hurtige proces betyder, at grøntsagerne næsten ikke drænes for vitaminer, mineraler og smag. 2.Hvem beslutter, hvilke typer frugt og grønt der skal sælges i Pilersuisoqbutikkerne? Ud fra det tilgængelige sortiment, der er hos vores leverandører på de forskellige årstider, udvælges det sortiment, der er efterspørgsel på, og som vi vurderer, kan klare turen til Grønland med enten skib eller fly. Der tages hensyn til årstiderne, da vi ved, at varerne om vinteren vil blive ødelagt, bare de får lidt frost under omladning mellem skibe og/eller fly, mens det om sommeren modsat er varmen, der kan være en udfordring. Sortimentet fastlægges af indkøbsafdelingen ud fra ovennævnte kriterier og ud fra, hvad der efterspørges af kunderne. 3.Hvor lang tid går der, fra frugt og grønt er bestilt, til det er på hylderne i butikken? Taler vi om skibsleverancer, går der mellem 3 og 4 uger, fra man har bestilt varer ne, til de ligger i butikken, afhængig af hvilket lagersted det er. Med flyleverancer går der mellem 1 og 1½ uge fra bestilling, til varerne er frem- me, igen afhængigt af hvilket lagersted det er. 4.Hvordan transporteres frugt og grønt, så holdbarheden ikke forrin ges? Hvis vi snakker om flyforsendelser, emballeres kasserne, der bliver brugt hertil, efter årstiden. Om vinteren bliver de bedre emballeret end om sommeren for at holde frosten ude – men på en måde, så indholdet stadig kan “ånde”. I hård frost skal varerne ikke stå længe uden for køl, før de tager skade, så vi er selvfølgelig her afhængige af, at transportørerne behandler varerne, som de skal, og sætter dem på køl under transport, og når de står i transit. Om sommeren er det modsat varmen, vi skal være opmærksomme på, da frugt/ grønt også bliver ødelagt, hvis det står for længe i alt for meget sol/varme, så her er det også vigtigt, at det kommer på køl under transport, og når det står i transit. For at sikre, at “kølekæden” ikke bliver brudt, sendes der nogle gange temperaturmålere med i forsendelserne, så man kan se, hvilken temperatur varen har haft under hele transporten. Bananer bliver transporteret i specielle “babacontainere” over Atlanten, hvor de holdes ved en bestemt temperatur, så modningen stoppes. 15 KNI – aamma illoqarfiit pingaarnersaanni Ingerlateqqitassanut KNI-p quersua, Nunarput tamakkiusavillugu siammartiterisoq Illoqarfiit annersaata umiarsualiviani, illorsuup aappaluttup kangiatungaani, pingasunik quleriilimmi, init ilaanni KNI ippoq. Inerujussuarni. Tassaavoq KNI-p nioqqutissanik ingerlateqqitassanik quersuaa. Tassanngaanniit immiaaqqat, imeruersaatit, viinnit, sodavandit, neri sassat, imigassat kimittuut, tupat nioq qutissallumi ulorianartut Nuummi niuertunut nunallu sinneranut ingerlateqqitassat nassiussuunneqartarput. Pilersugarinngituarai Qaanaaq Tunulu, Danmark imit pilersorneqartut. Nuummi KNI ukiut tallimat matuma siorna nioqqutissanik ingerlateqqitassanut quersuarmik ingerlatsilerpoq. Nioqqutissat sapinngisamik amerlanerpaat ataatsimoortinnerisigut quersuarmiititsineq sivikinnerutinneqarsinnaavoq, Royal Arctic Linellu Nuummiit aallaveqarluni Nunatsinnik pilersuineranut pitsaaqutaalluni. Nuummi KNI, umiarsualivim mi illorsuarmi aappaluttu miittoq. KNI i Nuuk i den store røde bygning på havnen. 16 Nioqqutissanut qerisunut nillataartunullu ingerlateqqitassanut Nuummi quersuaq naatsorsuunneqanngilaq. suarmilu nioqqutigeqqitassanik peqarnissaminut, KNI-miit piserusuttunut nioq qutissaminik. Nuuk Imeq KNI A/S Nuuk Imeq-mut arlalinnik isuma qatigiissuteqarpoq. Tamatuma ilaatigut kinguneraa KNI tassaammat Kitaani illo qarfinni Kangerlussuarmilu Nuuk Imequp sinniisaa. Nioqqusiat Nuuk Imeqmeersut KNI-p tigusarpai puuiarlugillu, nioqqutissallu taakku Nuuk Imeq-mit toqqaannartumik piniartartunit piniarneqarsimappata pisiniarsimasunut apuunnissai KNI-p isumagisarpaa. Nuuk Imeqmik isumaqatigiissutip kinguneraattaaq KNI pisussaammat puiaasaaqqat puukui sa utertinnissaannut, containerinut poortuunnissaannut Nuuk Imeq-mullu nassiunnissaannut. Nuuk Imeq-mik isumaqati giissutip kinguneraattaaq KNI pisus saammat Kitaani illoqarfinni Kangerlus- Suliassaq taanna Qaqortumi Maniitsumi lu Royal Arctic Linemit isumagineqarpoq. Nalunaarsuineq Nioqqutissanik ingerlateqqitassanik Nuummi quersuup koruunit 100 milliuunilikkat ukiumut qaaviiaartittarpai. Sulisut quliusut qulakkeertarpaat nioqqutissat sinerissamut Nuummullu siammartitassat ataavartumik ingerlatinnissaat. Nioq qutissat sinerissamukartut ataasinngor nikkut nassiunneqartarput, Nuummilu niuertut sapaatip akunnerata qiteqqunnerani nioqqutissanik pajuttorneqartarlutik. Immikkoortortat, quersuarmi pingasunik quleriilimmiittut, akornanni ataqatigiissaarisoqartarpoq. Nalunaarsuineq ingerlanneqartarpoq, pappiaqqat im- Nuuk Imeq-rup nioqqutissiai KNI-p tigusarpai puuiarlugillu, nioqqutissallu Nuuk Imeq-mit toqqaannartumik pisiat pisiniartuinut tunniussuullugit. KNI modtager og udpakker Nuuk Imeqs produkter og udleverer de varer, som kunderne køber direkte hos Nuuk Imeq. mersorneqartarput, ukioraluttualerattalu ukiuunerani nioqqutissat siusinaarluni nassiuttariaqarput. Pilersuisup niuertarfii, Brugsenit tamarmik, Kamik-up niuertarfii sinerissamilu namminersorlutik niuertarfiutillit, KNI aqqutigalugu pisinissaminnik isumaqatigiissuteqarsimasut, nioqqutissaminnik pissarsinissaat qulakkeerneqassaaq. Immikkoortortat Quleriiaat qullersaanni isertarfiup saa miatungaaniippoq Karl Pavia Berthelsen. Taassuma akisussaaffigaa Nuup, Maniitsup Sisimiullu eqqaanni nunaqarfiit nerisassanik pilersorneqarnissaat, akisussaaffigaluguttaaq taakku ilaasa ka ngerlunniittut sikuernissaasa tungaannut qaammatinut arlalinnut peqqumaatissaqarnissaat. Qulakkeertussaavaattaaq nioqqutissat ulorianarsinnaasut, soorlu qummoroortaatit il.il., nalunaarsornerisa immersorneqarnissaat. Taassuma akianiippoq nioqqutissanut inuussutissaanngitsunut immikkoortortaqarfik. Tassani Karoline Lennert-Klee mannip akisussaaffigaa soorlu TV-t, maskiinat igaffimmi atugassiat, poortuutissat, arfanniarnermi aqerlussat il.il. piffissaq eqqorlugu nassiunneqarnissaat. Quersuarmi appasinnerusumi Bjarne Madsenip Nuka Lukassenillu isumagisaraat imigassaat kimittuut, viinnit nakorsaatillu tikittut nassiutassallu. Sinerissamiit pisiariniakkat allagartaat tiguneqartarput, nioqqutissat katersorneqarlutik, poortorneqarlutik nassiunneqarlutillu. Nioqqutissat ullussaminnik qaangiisimasut, nioqqutissalluunniit aserorsimasut, nalunaarsorneqartarput, nioqqutissallu akileraarutikkaat soorlu immiaaqqat, viinnit, imigassat kimittuut sikaratsillu Nuummi kasiilerneqartarput ilanngaaserisinit nakkutigineqartumik, akitsuutaannik KNI utertitsitinnagu. Quersuup naqqani Sammi Flyp sulisuisa lu illoqarfimmi kiffartuutat immiaaqqanik imeruersaatinillu isumagisarpaat. Immikkoortortaq taanna, siullermik Nuup, Maniitsup Sisimiullu nunaqarfiinik pilersuivissatut eqqarsaataasimagaluaq, maanna ulapaarfinngorsimavoq Nunarput tamakkingajallugu siammartiterivin ngorluni. Piviusut Kommunalbestyrelsip aalajangiinera tunngavigalugu Pilersuisoq Upernaviup nu naqarfiini immiaaraarniaranilu imigassaarnianngilaq. Nunaqarfimmiut Upernavimmi Pilersuisumut toqqaannartumik namminneerlutik tamakkuninnga piniartarput. Qaanaami sodavandit immiaaqqallu qillertuusaniittut, Danmarkimiillu toqqaannartumik tikisitat, nioqqutaapput. Qaanaaq viinninik Nuummi quersuarmiit pilersorneqarpoq. Qaanaami imigassanik kimittuunik nioqquteqanngilaq. Tunumi sodavandit immiaaqqallu qillertuusaniittut, Danmarkimiillu toqqaannartumik tikisitat, nioqqutaapput. Tunumi imigassanik kimittuunik nioqquteqanngilaq. Fakta På baggrund af en beslutning i kommunalbestyrelsen sælger Pilersuisoq i bygderne ved Upernavik ikke øl og spiritus. Indbyggerne bestiller derfor disse varer direkte hos Pilersuisoq i Upernavik. I Qaanaaq sælges sodavand og øl i dåser importeret direkte fra Danmark. Qaa naaq bliver forsynet med vin fra lageret i Nuuk. Der bliver ikke solgt spiritus i Qaa naaq. På østkysten sælges sodavand og øl i dåser importeret direkte fra Danmark, ligesom vin sendes direkte fra Danmark. Der bliver ikke solgt spiritus på østkysten. 17 KNI – også i hovedstaden KNI’s distributionslager, der for syner stort set hele Grønland På Atlantkajen i landets største by, i den østlige del af den store røde bygning, fordelt over tre etager, har KNI sine lokaler. Store lokaler. Det er her, vi finder KNI’s distributionslager. Der er herfra, distribution af øl, vand, vin, sodavand, kolonialvarer, spiritus og tobak såvel som farligt gods sker til handlende i både Nuuk og resten af landet bortset fra Qaanaaq og Østgrønland, der forsynes fra Danmark. KNI i Nuuk blev omdannet til distribu tionslager for cirka fem år siden. At have så mange varer som muligt ét sted betyder mindre lagerbinding, og det er en fordel for den logistiske løsning, idet Royal Arctic Line servicerer landet med udgangspunkt i Nuuk. Distributionslageret i Nuuk omfatter ikke fryse- og kølevarer. Nuuk Imeq KNI A/S har en række aftaler med Nuuk Imeq. Det betyder blandt andet, at KNI er Nuuk Imeqs agent i byerne på Vestkysten og Kangerlussuaq. KNI modtager og udpakker Nuuk Imeqs produkter, og er der varer, som kunderne køber direkte hos Nuuk Imeq, sørger KNI i Nuuk for, at de bliver udleveret. Aftalen med Nuuk Imeq betyder også, at KNI har forpligtet sig til at modtage tomme returflasker fra alle kunder, pakke dem i containere og sende dem til Nuuk Imeq. Aftalen med Nuuk Imeq betyder samtidig, at KNI er forpligtet til at yde engroshandel til de kunder i byerne på Vestkysten og Ka ngerlussuaq, der ønsker at købe en gros hos KNI. I Qaqortoq og Maniitsoq udføres opgaven af Royal Arctic Line. Nioqqutissanik ingerlateqqitassanik Nuummi quersuarmi Karoline Lennert-Kleemannip akisussaaffigaa nerisassaanngitsunut immikkoortortaqarfik, Karl Pavia Berthelsenillu akisussaaffigalugu Nuup, Maniitsup Sisimiullu nunaqarfiisa nerisassanik pilersorneqarnissaat. Med base på distributionslaget i Nuuk har Karoline Lennert-Kleemann ansvaret for non-food-afdelingen, mens Karl Pavia Berthelsen er ansvarlig for forsyninger af kolonialvarer til bygderne ved Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Registrering Distributionslageret i Nuuk omsætter for et trecifret millionbeløb om året. I alt 11 medarbejdere sikrer, at forsyningen til kysten og til Nuuk sker løbende. Piviusut Tupanik tunisat ukiumut 5 procentip missaanik ikileriartarput. Illuatungaani sunoorsit tunisat amerliartorput. Fakta Salget af tobak falder med cirka fem procent om året. I modsætning dertil er salg af snus stigende. 18 Mandag sendes varerne til kysten, mens handlende i Nuuk får deres varer midt på ugen. Der koordineres på kryds og tværs imellem afdelingerne, der holder til på tre forskellige etager. Alt registreres, papirer udfyldes, og da vi er tæt på vintersæsonens start, skal vinterforsyningen også afsendes i god tid. Pilersuisoq-kæden, alle Brugsen-butikker, Kamik-kæden samt enkelte private butikker i hele landet skal sikres de varer, de har aftalt at købe gennem KNI som engroskunder. Afdelingerne På øverste etage til venstre for indgangen holder Karl Pavia Berthelsen til. Han har ansvaret for, at bygderne omkring Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut bliver forsynet med kolonialvarer, heriblandt også, at de får de varer, der skal række flere måneder, til isen forsvinder fra de steder, vi finder inde i fjordene. Han skal også sikre, at deklarationen af evt. farligt gods som fyrværkeri etc. er udfyldt. På den modsatte side af etagen holder non-food-afdelingen til. Her har Karoline Kleemann ansvar for, at varer som TV-apparater, køkkenmaskiner, emballage, patroner til hvalfangst etc. sendes til rette sted på rette tidspunkt. Længere nede i bygningen har Bjarne Madsen og Nuka Lukassen styr på, hvad der kommer ind og ud af varer som spiritus, vin og apotekervarer. Bestillingssedler modtages fra kysten, varerne samles, pakkes og sendes ud. Datoudløbne varer og varer, der er gået i stykker, registreres, og afgiftstunge varer som øl, vin, spiritus og cigaretter bliver kasseret i Nuuk under kontrol af toldvæsenet, før KNI kan få afgiften retur. Sammi Fly, Carsten Høegh Olsen aamma Daniel Mikkelsen Immiaaqqanut Imeruersaatinullu immikkoortortaqarfimmeersut. Sammi Fly, Carsten Høegh Olsen og Daniel Mikkelsen fra afdelingen for øl og vand. Nederst i bygningen sørger Sammi Fly og hans folk for, at kunder i byen forsynes med øl og vand. tænkt rollen som fordelingslager for bygderne ved Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut, er i dag blevet til en travl arbejdsplads, der forsyner stort set hele Grønland. Dette sted, der i første omgang var til- Nioqqutissanik ingerlateqqitassanik Nuummi quersuarmi sulisut ilaat, oktoberimi ullut arlaanni assilineqarsimasut, saamiatungaaniit: Taarti Kunuuti Lennert Kleemann, Bjarne Madsen, Paalu Holm Kleist, Olennguaq Fly, Karoline Lennert-Kleemann, Lars Amajut Nielsen, Ludvig Kreutzmann, Nuka Lukassen, kiisalu Nioqqutigeqqitassanut pisortaq Bent AF Møller, ulloq taanna pulaartoq. Assiliseqataanngilaq nioqqutissanik ingerlatitseqqiivimmi pisortaq Steen M Jensen. En del af de ansatte på KNI Nuuks distributionslager en dag i oktober. Fra venstre: afløser Kunuuti Lennert Kleemann, Bjarne Madsen, Paalu Holm Kleist, Olennguaq Fly, Karoline Lennert-Kleemann, Lars Amajut Nielsen, Ludvig Kreutzmann, Nuka Lukassen og engroschef Bent A. F. Møller, der var på besøg denne dag. Med på billedet er ikke distributionschef Steen M. Jensen. 19 Umiarsuaq toqqarniassagaanni - ikummatissamik imerpalasumik Kalaallit Nunaaliaassisussaq Talittarfimmi qiterlermi illugiinnut imaa voq maani Københavnip kangiatungaani Langeliniep ungasinngisaani. Maani illorsuarpassuit ilaanni init quleriit pingajuanni sisamaannilu qitiutillugit isiginiarne qarpoq umiarsuit assartuutit. Maani Maersk Brokerip allaffeqarfiiniit KNI Polaroili, taamalu Kalaallit Nunaat, ukiuni 40-ngajanni qanimut attavigineqarsimavoq. Attavigiinneq erligineqarluarpoq, Maersk Brokerimmi ingerlatiinnarusuppaa Kalaallit Nunaanni pissutsinik ilisi malikkami atorluarnissaat, taamaalilluni qulakkeerinneqataajumalluni innuttaasut ikummatissamik imerpalasumik sukkulluunniit pissaqarnissaannut. ulia akuiarneqarluni suliarineqareeraa u ngat Kalaallit Nunaannukaanneqassaaq. Nioqqutissiat piareertut Preemip nalu naarutigigaangagu Göteborgimi umiar sualivimmi Polaroilimut tunniunneqarsin naalersarput. Polaroilip qulakkeertussaa vaa, uuliap pisiarinerata saniatigut, nammineq akilikkaminik Kalaallit Nunaaliaanneqarnissaa. Umiarsuaq uuliamik assar tuisussaq naleqquttumik angissuseqartussaavoq, Göteborgimi umiarsualivimmut pulasinnaassalluni Kalaallit Nunaan nilu umiarsualivinnut, ikummatissamik imerpalasumik usingiaaffissamut, aamma pulasinnaassalluni. Tassani Maersk Broker akuliuttarpoq. Uulia, Kalaallit Nunaanni Polaroilimit pisisartut iluaqutissaat, nunarsuup ilaanit Sverige aqqusaarlugu tikiunneqartarpoq, tassaniittoq sukuiaavik Preem Polaroilip pisiffigisarmagu. Ikummatissat imerpala sut suliarineqartarput Polaroilip qanoq ittuunissaannik piumasaqaatai malillugit. Taamaattumik uuliamik tunisassiat Kalaallit Nunaannukartussat nunarsuup sinneranut tunisassiat allat assigineq ajorpaat. Maanimi issittumi pissutsit immikkuullarissuupput, tunisassianit nalinginnaasunit allaanerusunik piumasaqaatitallit. Sverigimi Göteborgimi PREEM-imit Umiarsuaq eqqortoq Polaroil sinnerlugu Maersk Broker umiar suarnik assartuutissanik pissarsiniartartuuvoq siunnersuisartuullunilu assartu gassanut eqqortunut umiarsuarmik eq qortumik nassaarniarnermi. Pingaarnertut Atlantiku ikaarlugu Nuummi, Sisimiuni, Kangerluarsorutsimi imaluunniit Kangerlussuarmi mittarfeqarfimmi ikummatissamik imerpalasumik tikiussiffissa nut. Tassalu Maersk Brokerip suliassarivaa nassaarissallugu umiarsuaatilik umiarsuup pitsaassusissaanik, isumannaatsuunissaanik, kiffartuussilluarnissaa nik, aningaasaateqarneranik issittumilu pissutsinik ilisimasaqarneranik Polar oilip piumasaqaataanik naammassinnissinnaasoq – unammillerluarsinnaasumik naammaginartumillu akeqartitsilluni. Assartuisussaq suliassaminut soqutiginnittoq nassaarineqaraangat Maersk Broke rip Polaroilip umiarsuaatillillu assartuisussap akornanni isumaqatigiinniarneq ingerlattarpaa, assartuinissamillu isu maqatigiissummi inatsisilerineq tassani ilaavoq, taamaalilluni pilersuinissaq qu lakkeerluarneqarsinnaaqqullugu illuatu ngeriillu kiffartuussineq suleqatigiinnerlu pillugit erseqqissunik malitassaqaqqullugit. Ukiuni makkunani imarpikkut assartuineq isumagineqarpoq Maersk Tankersimit A.P. Møllerimeersumit, umiarsuaq Maersk Edgar atorlugu. Assartuinissamik isumaqatigiissut atsior neqareeraangat Maersk Brokerip isumagisarpaa umiarsuup eqqortup piffissarlu eqqorlugu assartuisussap nassaarinis saa. Nakkutilliisoqassaaq, ataqatigiissaa risoqarlunilu umiarsuup sumiiffimmut piffissamillu tikinnissamik isumaqatigiissut malillugu tikinneranik, isumaqatigissullu saneqqunneqarsimappat Polaroilip soqutigisai Maersk Brokerimit isumagineqartarput. Pisortat Lars Falkenberg Clausen (saamerleq) aamma Niels Kjeldsen, Maersk Broker, Polaroilimik ukiorpassuarni suleqateqarsimapput. Direktør Lars Falkenberg Clausen (tv) og direktør Niels Kjeldsen, Maersk Broker, har et mangeårigt samarbej de med Polaroil. 20 Niels Kjeldsen aamma Lars Falkenberg Clausen, Maersk Brokerimeersut: - Nalunngilarput Kalaallit Nunaannut apeqqutaalluinnartoq suliassatta eqqortumik naammassinissaa, ikummatissanillu imerpalasunik pilersuinerup qulakkeernissaa qitiutittuaannarparput. Suliassarput pimoorullugu naammassiniartarparput, akisussaaffillu tigusimasarput ilisimaaralutigu. Polaroil kiffartuuttakkatsinnit allanit allaalluni suliffeqarfiuvoq Kalaallit Nunaanni inoqarfinnut tamanut – inuiaqatigiinnut – pilersuisussaalluni pisussaaffeqartoq. Taamaattumik tassani suliassaqarpugut suliffeqarfimmut ataatsimut attaveqaatitsinnit nalinginnaasumit annertunerusumik. Suliassavut maniguuffigaavut, aammali tanngassimaarutigalugu inuiaqatigiit kalaallit, issittumi angallavigiuminaatsumilu najugallit, ukiorpassuarni kiffartuussinnaasimagatsigit. Assartoqqinnissaasa qulakkeernerat Ikummatissanik imerpalasunik Kalaallit Nunaannut assartuussisarnerup qulakkeerniartarnera Maersk Brokerimi tamatigut inuit marluk akisussaaffigaat. Tassaapput Niels Kjeldsen aama Lars Falkenberg Clausen, tamarmik immikkut akisussaaffeqarlutik pisortaanerusut. Polaroilimut/Kalaallit Nunaannut niuernikkut attuumassuteqarnermi saniatigut Niels Kjeldsen Maersk Brokerip ataani Chemical & Speciel Tankersimi – immikkoortortaq attartortitsinermik, pisinermik tunisinermillu kiisalu uuliamik assartuutinik minnerusunik immikkullu pisatsersukkanik sanaartornermik sulialimmi – pi sortaaneruvoq, Lars Falkenberg Clausenilu Maersk Brokersip nunarsuaq tamakkerlugu suliaanut pisortaalluni. Taanna kingulleq Polaroilimut assartuisumullu ulluinnarni attaveqaataavoq. - Uuliamik tunisassiat Kalaallit Nunaannukartut immikkuullarissuupput, piffissarlu eqqorlugu naammattumillu annertussusilerlugit atorfissaqartitsisunut anngunneqartussaallutik. Polaroililu suleqatigiilluta isumagisussaavarput umiarsuup assartui sup tunisassiat taakku ukiumut arfinileriarluni apriilimiit decemberimut Kalaallit Nunaannut assartortassagai. Naak assar- Kalaallit Nunaanni Nuuk kisimi naammattumik talittarfeqarpoq, assartuutip Maersk Edgarip taliffigisinnaasaanik ikummatissamillu imerpalasumik usingiaavigisinnaasaanik. Nuuk er det eneste sted i Grønland, der har en standardhavn, og hvor et importskib som Maersk Edgar kan lægge til og losse flydende brændstoffer. tuinissamik isumaqatigiissut ukiunik arlalinnik sivisussuseqaraluartoq assartuinerit tamaasa qulakkeertussaavarput assartuutip piffissaq eqqorlugu Göteborgimiit aallarnissaa, tamannalu nakkutigisaria qarpoq, umiarsuarmi Kalaallit Nunaannut assartuinermi akornini uuliaatileqatigiinnit allanit assartuussitinneqartarpoq. ilisimannereerlunilu piumassuseqartaria qarpoq uuliamik tunisassiat malussajasut sumiiffinnut mikinerusunut uuliamillu assartuutinut tikikkuminaassinnaasunut assartorniaraanni. Umiarsuaatileqatigiittaaq umiarsuarnik piareersimasuuteqarput Orasila Oratankilu taarsertariaqalissagaluarpata. Ikummatissat imerpalasut Kalaallit Nu naanni apuunneqarfissaannut Nuummiit tumut, Sisimiuniittumut Kangerluarsorutsimiittumulluunniit anngutereeraangamik nunap sinneranut agguaanneqartar put. Suliassaq taanna umiarsuaatileqati giinnit M.H. Simonsen ApS-imit, Oratank-imik Orasila-millu piginnittunit, isumagineqartarpoq. Maersk Brokerip umiarsuaatileqatigiiffik assartuisussatut nassaaraa, aammalu Polaroilip M.H. Simonsen ApS-illu isumaqatigiinniarnerat isumagalugu. Taamalu Maersk Broker pingaarutilimmik inissisimavoq qulak keertussaallugulu illuatungeriit ulluinnarni suleqatigiilluarnissaat. Umiarsuaatileqatigiiffik M.H. Simonsen ApS toqqarneqarpoq umiarsuarnik eqqortunik peqarmat, suliassamut ilisimasaqareerlunilu piginnaasaqarmat, kiisalu Kalaallit Nu naanni issittumilu pissutsit malillugit sulinissaminut piumassuseqarmat. Tassami Kalaallit Nunaannut attaveqarneq Maersk Brokerimi pisortat ilaannik oqaloqateqarnermi malunnarluarpoq Polar oilimut, taamalu Kalaallit Nunaannut, ukiorpassuarni attaveqarsimanerat. Niels Kjeldsen aamma Lars Falkenberg Clausen: - Unammilligassat immikkuullarissut Kalaallit Nunaannut atasut, soorlu imaa sikorpassualik Europamillu ungasinneru jussuaq, eqqarsaatigiinnarlugit Kalaallit Nunaannut tiguartinnanngitsoorfiunngi laq. Kalaallit Nunaannut ikummatissanik imerpalasunik assartuinermi assartuisus sanik eqqortunik nassaarniartarnermi ilisimalersimasatta saniatigut Polaroilip sulisuinik ukiorpassuarni attaveqarsimanitsigut attaveqaqatigiinneq pissarsiffiulluartartoq aamma pigilersimavarput. Siunissamissaaq peqataaginnarnissarput qilanaaraarput. 21 Når skibet skal findes - til transport af flydende brænd stoffer til Grønland Der er vand til begge sider her på Midtermolen, ikke langt fra Langelinie i det østlige København. På tredje og fjerde etage i en af de mange bygninger i området er det skibe og transport til søs, der er i fokus. Herfra, hvor Maersk Broker har sine kontorer, har de i næsten 40 år haft tæt forbindelse til KNI og Polar oil og dermed til Grønland. En relation, der værnes godt om, da Maersk Broker gerne vil fortsætte med at dele firmaets mangeårige søfartserfaringer i forhold til Grønland og derved være med til at sikre, at befolkningen dér til enhver tid har adgang til flydende brændstoffer. Olien, der i sidste ende kommer til Polar oils kunder i Grønland, kommer fra et sted ude i den store verden via Sverige, hvor Polaroil køber det af olieselskabet Preem. Olien bliver produceret efter de specifikationer, Polaroil definerer og bestiller. Produkterne, der siden kommer til Grønland, er derfor ikke lig de produkter, der leveres til den øvrige verden. Der er nemlig specielle forhold her i den arktiske del af verden, der fordrer en anden type produkt end det gængse. Når olien har været gennem raffinaderiet PREEM i Göteborg i Sverige, skal den transporteres til Grønland. Da Preem leverer olien til Polaroil ved havnekajen i Göteborg, skal et tankskib være klar til at afhente den, når Preem har meddelt, at den er klar til afhentning. Udover at købe olie skal Polaroil derfor også sikre sig, at de kan transportere olien til Grønland for egen regning. Skibet, der skal transportere produkterne, skal have den rette størrelse for at kunne komme ind til havnen i Göteborg og til havnene i de byer i Grønland, hvor de flydende brændstoffer skal losses. Her kommer Maersk Broker ind i billedet. Det rette skib Maersk Broker er skibsmægler og rådgiver for Polaroil i forhold til at finde de 22 Maersk Broker Københavnimi. Suliffeqarfik nunarsuaq tamakkerlugu 300-nik sulisoqarpoq, Ka ngiani qulinik allaffeqarluni, Kangiani Qiterlermi marlunnik Danmarkimilu tallimanik. Suliffeqarf iup isumagisarai containerinik, karrinik akuutissanillu assartuineq uuliamillu assartuussineq. Suliffeqarfik pillugu uani paasisarsinnaaneruvutit: www.maerskbroker.com Maersk Broker i København. Selskabet beskæftiger 300 medarbejdere over hele verden, fordelt på 10 kontorer i Fjernøsten, to i Mellemøsten og fem i Danmark. Selskabet arbejder med fragt af containere, korn og kemikalier og med tankskibe. For yderligere info om selskabet se: www.maerskbroker.com rette skibe til de rette transporter. I første omgang over Atlanten til importhavnene Nuuk, Sisimiut, Kangerluarsoruseq eller til lufthavnen i Kangerlussuaq. Maersk Brokers primære opgave er at finde det rederi, der opfylder Polaroils krav til skibskvalitet, sikkerhed, service, finansiel styrke og indsigt i arktiske forhold – alt dette til en konkurrencedygtig og rimelig pris. Når den rette transportør med interesse for opgaven så er fundet, va- retager Maersk Broker kontraktforhandlingerne mellem Polaroil og det valgte tankskibsrederi, hvor juraen sættes op i transportkontrakten, så den fremtidige forsyningssikkerhed er bedst mulig, og parterne har klare retningslinjer at følge i service og samarbejde. I disse år udfører Maersk Tankers fra A.P. Møller – Mærsk oceantransporterne for Polaroil med skibet Maersk Edgar. Efter at transportkontrakten er på plads, sørger Maersk Broker for, at det rette skib på rette tid efterfølgende står for transporterne. Det skal overvåges og koordineres, at skibet ankommer til det aftalte sted på det aftalte tidspunkt, ligesom Maersk Broker i øvrigt varetager Polaroils interesser ved eventuelle afvigelser i forhold til det aftalte. Niels Kjeldsen og Lars Falkenberg Clausen, Maersk Broker: - Vi ved, at Grønland er afhængig af, at vi udfører vores opgaver korrekt, og at vi konstant har fokus på forsyningssikkerheden i leveringen af de flydende brændstoffer. Vi tager opgaven meget alvorligt og er bevidste om det ansvar, vi har påtaget os. Polaroil er til forskel fra vore øvrige kunder en virksomhed, der har en forsyningsforpligtelse overfor alle beboede steder i Grønland – overfor et helt samfund. Vi har derfor en opgave her, der rækker længere end relationen til en enkelt virksomhed. Vi er ydmyge overfor opgaverne, men samtidig meget stolte over, at vi i så mange år har fået lov til at servicere det grønlandske samfund, som lever med de vanskelige transportforhold, der er i den arktiske verden. Sikring af videre transport Hos Maersk Broker er der altid to personer involveret i arbejdet med at sikre, at transportøren bringer de flydende brændstoffer til Grønland. De to er Niels Kjeldsen og Lars Falkenberg Clausen, begge direktør med hvert sit ansvarsområde. Udover ansvaret for de kommercielle relationer til Polaroil/Grønland er Niels Kjeldsen direktør for Chemical & Speciel Tankers under Maersk Broker – en afdeling, der arbejder med chartring, køb og salg samt nybygningsprojekter af mindre og særligt udstyrede tankskibe – mens Lars Falkenberg Clausen er direktør for Maersk Brokers globale operationelle aktiviteter. Sidstnævnte har den daglige kontakt til Polaroil og transportøren. - Olieprodukterne til Grønland er specielle, og de skal leveres til tiden og i rette mængder dertil, hvor behovet er. Vi skal sammen med Polaroil sørge for, at importskibet transporterer disse produkter til Grønland seks gange om året fra april til december. Selvom kontrakten med transportøren normalt bliver indgået med flere års dækning, skal vi for hver afskibning sikre, at transportskibet afsejler fra Göteborg til rette tid, og det kræver styring, for skibet løser også transportopgaver for andre olieselskaber ind imellem transporterne til Grønland. Når de flydende brændstoffer er kommet til Grønland, til importhavnen i Nuuk, Sisimiut eller Kangerluarsoruseq, skal de fordeles i Grønland. Denne opgave løses af Rederiet M.H. Simonsen ApS, der har skibene Oratank og Ora sila. Maersk Broker har også her stået for at finde dette rederi til løsningen af opgaven og varetaget kontraktforhandlinger mellem Polaroil og Rederiet M.H. Simonsen ApS. Maersk Broker har en vigtig rolle og opgave i at sikre et godt samarbejde i den daglige operation mellem parterne. Rederiet M.H. Simonsen ApS blev i sin tid valgt, da de kunne stille med de rette skibe og havde den rette erfaring og dygtighed samt indstilling til opgaverne i de grønlandske og arktiske forhold. Der skal erfaring og villighed til, når der skal distribueres sensitive olieprodukter til de mindre og svært tilgængelige steder, hvor det ofte er vanskeligt for et olietankskib at anløbe. Endvidere har rederiet reserveskibe klar i tilfælde af, at det skulle være nødvendigt at afløse Orasila og Oratank. De mangeårige menneskelige relationer, vi har haft med Polaroils medarbejdere, betyder, at vi udover at have oparbejdet den fornødne erfaring i samarbejdet med Polaroil til at håndtere opgaverne og til at finde den rette transportør af flydende brændstoffer til Grønland også har fået sociale relationer, der er meget givende. Vi glæder os til at være med i fremtiden også. Tilknytning til Grønland Det gennemgående i samtalen med Maersk Broker-direktørerne er den mangeårige tilknytning til Polaroil og dermed Grønland. Niels Kjeldsen og Lars Falkenberg Clausen: - De særlige udfordringer knyttet til Grønland, f.eks. de isfyldte farvande og den lange afstand fra Europa til Grønland, gør, at man bliver fanget af Grønland. 23 Pilersuineq unammilligassartalik Najuuttuarnissamik pisussaaffeqarneq – inuiaqatigiinni allanngortoqaraluarpalluunniit Nunatsinni illoqarfiit annersaasa pingajuat, Ilulissat, Issittup Killeqarfianit 350 kminik avannarpasinnerusoq, illoqarfiup avannaatungaani Paakitsumi erngup nukinganik nukissiorfimmit innaallagissamik pilersorneqarpoq. Erngup nukinga atorlugu 2012-imi innaallagissiorfeqalerneratigut Polaroilip Ilulissani pisisartumi annersaat, Nukissiorfiit, annaavaa, innaallagissamik sarfaliornissaminnut ikummatissaq imerpalasoq pisariaarummagu. Taamaattoq upalungaarsimasoqartussaavoq. Tamatuma kinguneraa erngup nukinganik sarfaliorfik unittuussagaluarpat aqqutaaluunniit kipisuussagaluarpat Polaroilip Nukissiorfiit innaallagissiorfiannut ikummatissamik imerpalasumik pilersuinissaminut piareersimanissaa. Tamanna, illoqarfiullu issittumi sikusartumiinnera pissutigalugu, Polaroil ikummatissamik imerpalasumik qaammatinut sisamanut naammattumik sillimmateqartariaqarpoq, erngup nukinga atorlugu innallagissiorfik unittuussagaluarpat ukiuunerani sikuunera pissutigalugu uuliamik tikisitsi soqarsinnaanngimmat. Ilulissani Polaroil illoqarfiup avatikanniani umiarsualivimmut pulammagiaani arfineq pingasunik tankiuteqarpoq. Taakkunaniipput benzina, MGO (uulia aasaanerani atugassiaq), AGO (uulia issittumut naleq qussagaq) kiisalu Jet A-1 timmisartunut orsussaq. Inatsisit malinneqarnissaat su- lisunit sisamanit ulluinnarni isumagineqarpoq, tankit atortullu aserfallatsaalillugit pisiniallu kiffartuullugit. Uuliaarniaq, Mittarfeqarfiit allallu namminersortut tassanngaanniit ikummatissamik imerpalasumik pilersorneqarput, eqqortumik annertussusilimmik, sumiffimmi eqqortumi piffissarlu eqqorlugu. Tamatuma kinguneraa illoqarfimmiut tamarmik ullut ta marluinnaasa ikummatissaqarnissaat, timmisartut ullut tamaasa timmisinnaanerat, namminersortut maskiinaminnik atuisinnaanerat kiisalu angallataatillit piumallerlutillu aallarsinnaanerat il.il. Unammilligassat Tankeqarfimmi pisortamut Flemming K. Lassenimut, 56, ukiut kingulliit 30-t allan ngorarfiusimapput. Allanngorarnerit ma lugineqarsinnaalluartut, tamatigullu Ilulissani Polaroilimut pitsaasunik kinguneqartarsimanngitsut. - Polaroil pilersuinissaminut pisussaaf feqarpoq. Taamaattumik qulakkeertus saavarput ikummatissat imerpalasut as sigiinngitsut naammattut piffissami eq qortumi pigiuaannarnissaat, pitsaassutsimikkullu issittumi atorsinnaanissaat, ukiummi ilarujussuani maani issittarmat. Tamakku maani Ilulissani neqerooruti giuartariaqarpagut, naak erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfeqaleraluarluta, Nukissiorfiillu ikummatissamik imerpalasumik siornatigutut pisiortorunnaaraluartut, illut erngup kissartup igitassartaanit kiassarneqaleraluartut, Dash-8 Dash-7imit orsussamik atuinikinnerugaluartoq, raajarniallu Aasiannut tulaassuileersimagaluartut. - Tamakku ullut tamaasa unammilligassa raagut, soorunalumi taamaattut ulluin narni sulinitsinni maluginngitsoorsin naanngilagut. Kisianni tankeqarfik aserfallatsaalineqartussaavoq, tamannalu akeqarpoq kaaviiaartitat ikinnerulersi- Polaroilip tankersui Ilulissat umiarsualiviata pulammagiaaniipput. Polaroils tankanlæg ved indsejlingen til havnen i Ilulissat. 24 magaluarpataluunniit. Polaroilimi pisussaavoq piareersimassalluni, ullumikkullu innaallagissiorfiusoq unittuussagaluarpat ikummatissamik imerpalasumik pilersuisinnaassalluni. Polaroil piareersimasussaavoq timmisartut orsussaqartinnissaannut, Polaroililu sukkulluunniit piareersimasussaavoq pisiniat inuiaqatigiinnik ingerlatseqataasut ikummatissamik imerpalasumik pilersussallugit. Sukkulluunniit piareersimasussaavugut inuiaqatigiit ikummatissamik imerpalasumik pilersornissaannut. Suliat, taamalu kaaviiaartitat, annikinneruleraluarpata luunniit. Suliassat allanngornerat Ilulissani Polaroilimi suliat allanngorne risa kinguneraat Flemming K. Lassenip piginnaasaasa Polaroilip iluani allani iluaqutigineqarsinnaalernerat. Ilulissani tankini pisortaaginnarani aamma Aasianni, Qasigiannguani Qeqertarsuarmilu tankeqarfinnut regionsforvalteriuvoq. Taamatut atorfeqarnermigut tankeqarfiit taakku ukiumut ataasiarluni ornittartussaavai. Flemming K. Lassenip suliassaasa pingajoraat Polaroilip ingerlatsineranut siunnersuisuussalluni. Taamaalilluni qullersani sinnerlugit tankeqarfiit qanoq innerinik nalunaarsuusiortussaavoq, taa maaliornermigullu siunissamut pilersaa rusiornermut aningaasatigullu missinger suusiornermut tunngavileeqataasarluni. Flemming K. Lassen nunap immikkoor tortaani pisortatut ingerlatsinermi ima luunniit siunnersortitut sulileraangat Ilulissani suliassat formandimit Stig Filskov imit nakkutigineqalersarput. Flemming K. Lassen: - Pissutsit allanngorput. Tassani piumasa qaataavoq uagut sulisutut naleqqussarnissarput suliassaalersut najoqqutaralugit sulinissatsinnut. Tamanna unammillernarsinnaavoq, kisianni ullumikkut suliassakka eqqarsaatigalugit takorloorsinnaanngi lara allami sulinissara. Illoqarfimmi maani suliassanut naleqqussarpugut, nioqqutitta pitsaassusiat pisinianillu kiffartuussinerput ajornerulersinnagu. Forsyning med udfordringer Pligten til at være til stede – uanset forandringer i samfundet Grønlands tredjestørste by, Ilulissat, 350 km nord for Polarcirklen, bliver forsynet med el fra vandkraftværket, der ligger i Paakitsoq, nord for byen. Da vandkraftværket blev taget i brug i 2012, mistede Polaroil sin største lokale kunde, Nukissiorfiit, der ikke længere har brug for flydende brændstof for at holde elforsyningen i gang. Men der skal være et beredskab. Det betyder, at i tilfælde af nedbrud på vandkraftværket eller transmissionslinjen skal Polaroil være klar til at levere flydende brændstof til Nukissiorfiits elværk. På grund af byens placering i den arktiske del af verden med mulig islæg om vinteren betyder det, at Polaroil skal have et sikkerhedslager, der dækker et nedbrud i de fire måneder, hvor islægget umuliggør forsyning. Hos Polaroil i Ilulissat, tæt ved vandet ved indsejlingen til havnen i udkanten af byen, er der placeret 8 tanke. I dem finder vi benzin, MGO (sommerolie), AGO (olie tilpasset til lave kuldegrader) samt Jet A-1 til brug i fly. Fire ansatte har til daglig styr på, at lovgivningen overholdes, at tankene og udstyret vedligeholdes, og at kunderne serviceres. Herfra forsynes olieforhandleren, Mittarfeqarfiit og andre private med flydende brændstoffer og med de rigtige varer i de rigtige mængder på det rigtige sted og på det rette tidspunkt. Det betyder, at alle i byen har brændstof hver eneste dag, at flyene kan komme i luften hver dag, at entreprenørerne kan holde deres maskiner i gang, samt at bådejerne kan sejle, når de vil osv. Udfordringer For tankforvalter Flemming K. Lassen, 56, har de seneste snart 30 år budt på forandringer. Forandringer, der er til at føle på, og som ikke har særlig positive følger for Polaroil i Ilulissat. - Polaroil har forsyningspligt. Vi skal derfor sikre, at de forskellige olieprodukter altid findes i tilstrækkelige mængder på rette tidspunkt og i en kvalitet, der kan tåle de meget lave kuldegrader, som en Ulrik Mølgaard, Flemming K Lassen, Emanuel Jørgensen aamma Stig Filskov Ilulissani Polaroilimi sulisuupput. Ulrik Mølgaard, Flemming K. Lassen, Emanuel Jørgensen og Stig Filskov udgør mandskabet hos Polaroil i Ilulissat. stor del af året er almindelige her. Det skal vi kunne tilbyde også her i Ilulissat, selvom vandkraftværket er taget i brug, og Nukissiorfiit ikke længere aftager den samme mængde flydende brændstoffer som tidligere, og selvom husene bliver opvarmet med spildvarme, Dash-8 bruger mindre brændstof end Dash-7, og rejefiskeflåden er flyttet til Aasiaat. - Vi står overfor disse udfordringer hver dag, og vi kan i sagens natur ikke undgå at mærke til det i den daglige opgaveløsning. Men tankanlægget skal vedligeholdes, og det koster uanset fald i omsætningen. For Polaroil har pligt til at være til stede og stå klar til at træde til, såfremt den eksisterende elforsyning skulle bryde ned. Polaroil skal være klar til at levere brændstof til fly, og Polar oil skal til enhver tid være klar til at levere flydende brændstof til øvrige kunder, der holder hjulene i gang i samfundet. Vi skal altid være klar til at forsyne samfundet, uanset om aktiviteter og dermed omsætningen falder. Ændrede opgaver Ændringer i aktiviteternes omfang i Polaroil i Ilulissat har medført, at Flem- ming K. Lassens kompetencer kan benyttes til fordel for den øvrige energidivision. Udover at være tankforvalter for Ilulissat er han regionstankforvalter for Aasiaat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. Som regionstankforvalter skal Flemming K. Lassen besøge disse steder én gang om året. En tredje funktion, Flemming K. Lassen har, er at være driftskonsulent for Polaroil. Han er derfor den øverste ledelses forlængede arm i forhold til udarbejdelse af tilstandsrapporter af tankanlæggene, som er med til at danne grundlag for en fremtidig planlægning og budgetlægning. Når Flemming K. Lassen løser sine opgaver som regionsforvalter eller driftskonsulent, tager formand Stig Filskov over i Ilulissat. Flemming K. Lassen: - Tingene ændrer sig. Det kræver, at vi som ansatte skal være indstillet på at følge opgaverne der, hvor de er. Det kan være en udfordring, men med de opga ver, jeg har i dag, kan jeg ikke se mig selv andre steder. Vi tilpasser os aktiviteterne her i byen, men uden at det går ud over kvaliteten af produkterne og servicen overfor kunderne. 25 Nammineersinnaassuseq - Tassa taannaavoq atorfinnut soqutiginartunut arlalinnut aqqutissiuussisimasoq, siullermik KGH-mi kingornalu Mittarfeqarfinni Air Greenlandimilu Ulloq una, Qallunaat Nunaanni sila suli juullisunneqajanngitsoq, novemberiu galuartoq suli kialaartoq, orpiillu pilutaa sa ataqqartut anori katatsitsisussaq soorlu kisiat utaqqileraat, Dragørimut apuuppunga. Angerlarsimaffimmut iserpunga, iserfigisannilu inuit najugaqartut nunatsinnut sorlaqarluarnerat ingerlaannaq malugineqarsinnaavoq. Inuk naapitara una, ingerlaannaq tusaasinnaavara Saqqamiit aggerfeqartoq, oqaatsiminik atuinissaminut nuannarinnittuusoq aammalu KGH-jusimasumi sulisimanerminut atatillugu oqaluttuassaaleqinngitsoq. Ukiorpaalunngortuni Dragørimi illumi uani uinilu Steen Mortensen najugaqarsimapput. Karen Fencker, 62, kaffisoqatigivara oqaluttuai tusarnaarlugit. Ukiut 42-t sulininera KGH-mi aallartittoq Air Green landimi naggaserneqarpoq. Inuuneq, Saqqami aallartissimasoq, maannalu mittarfiup ungasinngisaani illoqarluni inger lataa oqaloqatigiinnitsinni qitiuvoq. Timmisartorsuit tikittut aallartulluunniit nipaat ungasiaaniit tusarsaasarpoq, soorlulu aamma oqaloqatigisama inuunerata annersaani ilaasunik assartuineq ilaasimasoq. Aallajaarpoq Oqaloqatigiissutigisassarput isumaqatigiissutaasoq tassaavoq juulli, taamani KGH-p nalaani suliffimmi qanoq nalliussineqartarnersoq. Avaqqukkuminaapporli inuk una Karen suminngaaneernersoq tamannalu kingorna inersimasunngorneranut qanoq sunniuteqarsimanersoq paasiniassallugu. - Ataataga Hannibal qallunaajuvoq, Saq qami niuertorusiulluni, anaanagalu Illorsuarneerluni. Angajoqqaannut pingaaruteqarsimaqaaq ilinniagaqarnissarput. Ilaqutariinni imaassimavoq qatanngutigiinni tallimaasuni angajulliit arfineq marlunnik ukioqarlutik Danmarkimut atuariartortarnerat. Nukarlernut marlunnut, uanga nukarliullunga, ukiineq Sisimiuni Skolehjemmimi pivoq. Arfineq-pingasunik ukioqarlunga Sisimiuliarpunga, taa 26 manimi ilinniarsimasumik Saqqami ilin niartitsisoqanngilaq, tamannalu patsisaa voq Sisimiunut ukiiartornernut. - Sisimiuni Skolehjemmimiinnera kingornalu Aasianni Nuummilu kollegianiinnera pissutigalugit siusissukkut nammineersinnaanngorpunga. Namminersorsinnaanera annertooq pigilerpara, qularutigin ngilaralu tamanna pissutaaqataammat suliassanik assigiinngiiaartunik kingorna tigusisinnaanngorsimaninnut. Aamma suliffinni. Strandgademiit Kangerlussuarmut Realskole naammassigamiuk sumut ingerlaqqinnissani eqqarsaatigissallugu taamani 18-anik ukiulik Karen Danmark imi ukiivoq. Ukioq 1970-voq. Ullut ilaanni KGH-p Strandgademi qullersaqarfianukarpoq ilinniartumik atorfissaqartitsinersut tusarniarlugu. Ilinniartitaanermut pisortaq Bent Wiinberg naapereerlugu anivoq ilinniartut aallartissinnaanngorluni. Bygning E-mi, nioqqutissiornermut immikkoortortami sulileqqaarpoq, tassalu Strandgademi Nordatlantisk Bryggep eqqannguani. Piffissami tamatumani suna tamarmi ataatsimut aqunneqarpoq. Umiarsuakkut assartuineq, nioqqutissior neq, umiarsuakkut angallanneq, timmi sartukkut angallanneq, nioqqutissanik pilersuisoq il.il.. Taamani ilaasartaatit Kunuunnguaq Diskolu allafeqarfiup eq qaanut talittarput umiarsuullu tikinneratigut avanngarsuaq tusagassanut tusarnissamut periarfissaalluartarpoq. Karen Fenckerip ilinniarnini 1973-mi naammassivaa, Strandgademi KGH-mi immikkoortortat tamaasa aqqusaareerlugit. Aqqusaagaa kingulleq tassaavoq ilaasunik assartuinermut immikkoortortaq, suliassaqarfik kingorna Karenip sulineranut attuumassuteqartoq. Kalaallit billetsisiniarlutik aggertut tamarmik qallunaatut pikkorissorsuuneq ajorput, taa maanneranilu Karenip oqaatsitigut pisinnaasai atorluarneqartarput. Strandgademiit tullinnguupoq Ilulissat ukiuni tallimani billetsileriffimmi suliffi- gisaa. Kingorna Nuummiillatsiariarluni Kangerlussuarmi assartuinermut pisortaq taarsertussanngortoq 1979-mi paarlakkiartorpaa. Taamalu ukiut 30-ngajaat tassaniippoq, ukiuni suliffigisamini ukiut amerlanersaat tassaniilluni. Soorunami sapinngilara - Kangerlussuarmiinninni piffissaq uannut pingaaruteqartorujussuuvoq. Inissisimanerata tassanilu suliassat pissutaallutik avaqqunneqarsinnaanngilaq qanoq iliuuseqarsinnaassuseqarnissaq. Pinngit soorsinnaanngilarput nammineersinnaas suseqarnissaq, ingerlaqqinnissamut taanna aalajangiisuusarmat. Naleqqussarsinnaassuseqartariaqarpugut, pisaria qarfiatigullu ikiuussinnaasariaqarluta. Tamannalu ilisimasaqarnerulermik kinguneqartarpoq. - Qularutiginngilara peroriartorninni aqqusaakkakka iluaqutigalugit suliassanut nutaanik tigusisinnaassuseqarnera aalajangiisinnaassuseqarneralu pigilersimallugit. Neqeroorfigineqaraangama soorunami eqqarsaqqaartarpunga, taa maattorli “soorunami sapinngilara”-mik eqqarsartarneq ajugaajuaannarpoq. Tamatuma kingunerisimagunarpaa atorfiit allat aamma aqqusaarsimagakkit, tassalu Kangerlussuarmi sakkutooqarfiup avataa ni quersuarmut pisortatut aammalu Air Greenlandimi billetsileritutut sulineq. Soorunami Kangerlussuarmi juullip nalaa Karen Fenckerimut allanullu sulisunut pingaaruteqarpoq. Sumiiffimmi tassani, ilaasunik assartuinermi suli qitiulluinnartumi, taamani pisortaasut sulisuminnut juullisiortitsillaqqissuupput. Kantiina tikittullu isertarfiat nereqatigiinnermut, orpiliarnermut, tassani sulisunut amerikarmiullu sinniisaannut qitiulluartarpoq – soorlu aamma taamaattartoq ukioq naalersoq ataatsimoorluni nalliussineqaraangat. - Sulisunik pingaartitsineq. Piffissaq taanna taama eqqaamasaqarfigaara. Selvstændighed - Det var drivkraften hos mig, der bragte mig igennem flere spæn dende jobs og en god tid i daværende KGH og siden i Mittarfeqar fiit og Air Greenland Denne dag, hvor julestemningen endnu ikke var kommet over det danske vejr, hvor det var ganske lunt, hvor de sidste blade endnu hang på træerne og blot ventede på, at en efterårsstorm kom for at fjerne den sidste tråd til træet, da kom jeg til Dragør. Ind kom jeg til et hjem, hvor det ikke var til at tage fejl af, at her bor én med stærke rødder til Grønland. En person med en stemme, der understreger tilknytningen til Saqqaq. En person, der er glad for at bruge sit sprog, og som er glad for at fortælle om sin tid i KGH, og hvad den betød for hende. Vi er hos Karen Fencker, 62, der i en årrække har boet i Dragør sammen med sin mand, Steen Mortensen. Karen, hvis arbejdsliv gennem 42 år begyndte i KGH og sluttede i Air Greenland. Her i Dragør, hvor vi sad i udestuen, snakkede vi om et liv, der begyndte i Saqqaq, nord for Ilulissat, og som nu nydes i byen i nærheden af en lufthavn. Tæt på et trafikknudepunkt, ligesom trafikområdet har fyldt meget i hendes arbejdsliv. Kom tidligt hjemmefra Egentlig havde vi aftalt at snakke om julen, den måde, som den blev fejret på dengang i KGH-tiden. Men det var ganske svært at komme udenom personen Karen, for hvor kom hun fra, og hvad betød det for hendes senere voksenliv? - Min far, Hannibal, var dansk, han var udstedsbestyrer i Saqqaq, og min mor, der var grønlandsk, kom fra Illorsuit. Det vigtigste for mine forældre var, at vi fik en uddannelse. I vores familie var det sådan, at de ældste af os fem søskende kom til Danmark som syvårige på et års skoleophold. For de to yngste, og jeg var den alleryngste, betød det, at vi kom til Sisimiut på skolehjemmet. Jeg var otte år, da jeg kom dertil. På det tidspunkt var der ingen uddannet skolelærer i Saqqaq, og det var grunden til, at jeg kom til Sisimiut dengang. - At jeg tog til Sisimiut på skolehjemmet og siden på kollegier i Aasiaat og Nuuk betød, at jeg hurtigt blev vant til at klare mig selv. Jeg fik udviklet en stor selvstændighed, og jeg er ret sikker på, at det er en af de vigtigste grunde til, at jeg siden blev god til at sætte mig ind i flere forskellige arbejdsopgaver. Også i mit arbejdsliv. Fra Strandgade til Kangerlussuaq Efter overstået realskole havde den dengang 18-årige Karen besluttet at tilbringe et år i Danmark for at finde ud af, hvad hun egentlig gerne ville. Året var 1970. En dag gik hun ind til KGH i Strandgade for at høre, om de havde brug for en elev. Efter mødet med uddannelseslederen Bent Wiinberg stod en elevplads klar i Pakhus E, i produktionsafdelingen, i nærheden af nuværende Nordatlantisk Brygge. Det var i den tid, hvor alt var samlet under samme tag; skibstransport, produktion, skibstrafik, lufttrafik, vareforsyning etc. Dengang kystpassagerskibene Kunuunnguaq og Disko lagde til ved havnen lige ved siden af, og hvor en skibsankomst var en kærkommen anledning til at høre nyt hjemmefra. Karen Fencker var færdig med sin uddannelse i 1973 og havde da været igennem alle afdelingerne hos KGH i Strandgade. Den sidste afdeling var passagerkontoret, et område, som kom til at fylde meget i Karens arbejde sidenhen. Ikke alle grønlændere, der kom for at bestille billet, var lige gode til det danske sprog, og her kom Karens sproglige kundskaber arbejdspladsen til gode. Fra Strandgade gik turen nu til Ilulissat, til passagerkontoret dér, og fem år senere ventede passagerkontoret i Nuuk. I 1979 skulle der findes en afløser for sektionschefen i Kangerlussuaq, stedet, hvor hun siden tilbragte knap 30 år. En stor del af hendes arbejdsliv. Karen Fencker Dragøerimi angerlarsimaffimminni. Karen Fencker i hjemmet i Dragør. Selvfølgelig kan jeg det - Tiden i Kangerlussuaq betød meget for mig. Placeringen og den funktion, der var knyttet til stedet, betød, at vi lærte at gøre tingene på en måde, som førte til løsninger. Det kunne ikke undgås, at vi skulle handle selvstændigt, for det er ofte det, der skal til for at komme videre. Det kræver fleksibilitet og evnen til at træde til dér, hvor der er behov for det, og det giver indsigt. - Jeg er ret sikker på, at min opvækst har været med til at forberede mig på nye arbejdsopgaver, som kræver evnen til at træffe beslutninger. For selvom jeg først overvejer tilbud om nye jobs, så er det altid tanken “selvfølgelig kan jeg det”, der vinder. Det bragte mig sidenhen til en stilling som lagerchef på den civile side og til Air Greenland, hvor jeg stod for billetudstedelse. Det er ganske vist, at juletiden i Kangerlussuaq betød meget for Karen Fencker og de øvrige ansatte. Lederne på stedet, der den dag i dag er et vigtigt trafikknudepunkt for passagertrafik, var gode til at skabe en hyggelig julestemning for deres ansatte. Kantinen og ankomsthallen dannede rammen om fælles spisning, for juletræsdansen, for samvær mellem de lokale og de ansatte på den daværende amerikanske base og for en fælles afslutning på året, der nu var ved at rinde ud. - God personalepleje, det er, hvad jeg husker den tid for. 27 Sisimiuni pisiniarfiup pisortaa Ukiarnerani naapinneq piffissamullu kingumut qivialaarneq Karlslundemiippugut. Københavnip kujataani, illut affarleriiaat ilaanni. Iserfigisatta aatsaannguaq tikilluaqquaatigut, tikilluaqqusineq nuannersoq, qularutissaanngilarlu pulaarneqartoq naapinnissatsinnut qilanaarsimammat. Ulloqeqqarsiutissat ilaat Læsømeersut nerrivimmi piareersimapput, taakalu sofat eqqaanni nerriveeraq kaffisorfissaleriigaq. Silatitsinni kialaarsuaq, naallu novemberiulereeraluartoq naasut suli sikkerarput. Illup iluani iikkami nivingasut ilagaat qalipakkat nunatsinneersut pinnersaatillu ilaasa aamma takutippaat uani illumiittut nunatsinnut attaveqarluartuusimasut sulilumi tamanna inuunerannut ilaasoq. Harbo Olsen, 77, Læsømi inunngorsimasoq pulaarparput. Harbo Olsen 1963mi KGH-mi atorfinippoq, tassani sulilluni 1995-p tungaanut. Harbo Olsenip inuunermini ukiut suliffiusut amerlanersaat Sisimiuni pisiniarfimmut pisortaalluni atorpai, taamani “KGH illit pillutit atavoq” suliffeqarfimmut ilisarnaataanerata nalaani. Ingerlalluartoqarnerata nalaani Harbo Olsen: - Siunnersortitut Strandgademi atorfinip- punga. Tamatuma malitsigisaanik ukiumut marloriarlunga qaammatini pingasuni sivisutigisumi Kalaallit Nunaannut tikittartussaallunga. Angalanikkali taakkunannga amerlaneroqaat. 1967-mi Maniitsumi pisiniarfimmut pisortanngorpunga, ukiullu marluk tassaneereerlunga qaammatit aqqanillit Ilulissanut taartaajartorpunga. 1970-mi Sisimiunut nuuppugut tassaniippugullu ukiut 15-t, piffissarlu taanna aalisarneq ingerlalluarpoq. “Pisiniarfissuaq” Sømandshjemip eqqaaniittoq taamani naleqqukkunnaarsimavoq, nuna qeriuaannartoq nikissimavoq toqqavillu allanngortillugu. Allatut aaqqiisoqartariaqalerpoq, pisiniarfillu nutaaq sananeqarpoq, taannalu maanna Pisiffiup pisiniarfigaa. - Sisimiuni suli atorfininnanga pisiniarfissap isikkussaanut sunniuteqarpunga. Titartaasartoq naapippara eqqartueqatigalugu isumaqarlunga inini allerni igalaarsuit saqqummersitsiviuinnaratik allatut aamma atorneqarsinnaasariaqartut. Piffissami eqqartukkatsinni atortussaarniarneq niuertup illorsuata kangiatungaani “pisiniarfimmi” pisarpoq, tamannali al- Harbo Olsen (saamerleq) sulisunilu pisiniarfimmi assingat. Harbo Olsen (tv) med ansatte i den daværende KGH-butik. 28 lanngorpoq amutsiviup akiani pisiniarfik Skibsforsyningen sananeqarmat atortussaarniarnerlu tassunga nuunneqarluni. - Aalisarnerup ingerlalluarnerata malitsigisaanik pisiniarfinni kaaviiaartitat taamaaqataanik qaffasipput. Juullip nalaani pisinianik pajuttuinermi biilit tallimat atorlugit pisarpoq, taakku ilaat marluk KGH-p nammineq biileralugit. Eqqaamalluarparalu ukiut ilaanni, 1980-kkut aallartisimalerneranni, decemberip 23-anni isertitatta 1 millioner kronit sinnermatigit. Aqutsillaqqissoq Maani Karlslundemi illuaniilluta Harbo Olsenip KGH-mi suleqatigisimasaa Alberth Jakobsen pulaakkatta akiani issiavoq. Maluginngitsoorneqarsinnaanngilaq uku imminnut ilisarisimalluarmata. Imminnut qinngasaarutikujuttarput, marluullutillu isertunngilaat kammagiinnertik imaasiinnarluni tammartinneqarsinnaanngimmat. Alberth Jakobsen: - Harbo Olsen ilisimaneqarluarpoq sulisuminut aqutsillaqqissutut ilitsersuillaqqissutullu. Taassuma saniatigut nioqqutissat suut piniarneqartarnerannut ilisimasaqarluartuuvoq. KGH-mi suleqataasoq alla Kristian Dorph, Karé, peqatigalugu Københavnimi KGH-miit atorluarneqartarput, tassa Harbo Olsen pisiniarfiit eqqarsaatigalugit Kristian Dorphilu quersuit eqqarsaatigalugit ilisimasaat atorluarneqartarmata. Inuulluaqqusinissamut piffissanngorpoq. Uunga inummut suli oqaluttuassaqaraluaqisumut. Oqaluttuassat KGH-mut tunngaannaratik aammali nunamut inuttut annertuumik attuumassuteqarfigisimasaanut sulilu misigissuseqarfigisaanut tunngasut. Hummerit assagiarsuillu Læsømeersut usserpagut, kaffe kagelerlugu naggasiutigalugu. Tamanna pissusissamisoorpoq Læsømeersumut pulaaraanni. Oqaloqatigiinnikkut paasisanut qujanissaq naggasiutigivarput kissaapparpullu peqqissuuginnarnissaanik. Butikschefen fra Sisimiut Et efterårsmøde og tiden set i bakspejlet Vi befinder os i Karlslunde, syd for København, i et rækkehus. Kort forinden har værten budt velkommen. En varm velkomst. Der er ingen tvivl om, at værten har glædet sig til mødet. Frokostbordet er dækket med specialiteter fra Læsø, ligesom kaffekopperne står klar på sofabordet. Udenfor skinner solen denne lune novemberdag, hvor havens planter stadig blomstrer. Indenfor hænger flere billeder med grønlandske motiver på væggene, ligesom pyntegenstande signalerer, at Grønland har haft og stadig har en stor plads i beboernes liv. Vi er hjemme hos Harbo Olsen, 77, der oprindelig kommer fra Læsø. Harbo Olsen, der blev ansat i KGH i 1963, og som først forlod arbejdspladseni 1995. Harbo Olsen, som tilbragte størsteparten af sit arbejdsliv i Sisimiut som chef for KGH-butikken, dengang mottoet var: “KGH er til for dig”. Gode tider Harbo Olsen: - Jeg blev ansat som konsulent i Strandgade. Det indebar, at jeg skulle til Grønland to gange tre måneder om året. Det blev dog til langt flere ture, indtil jeg blev ansat som butikschef i Maniitsoq i 1967. Efter to år i Maniitsoq og dernæst 11 måneder i Ilulissat som afløser kom vi til Sisimiut i 1970. Her boede vi i 15 år, og her var jeg leder for en butik i en tid, hvor fiskeriet gik godt. “Den store butik” ved Sømandshjemmet var ikke længere tidssvarende. Permafrosten under butikken var i bevægelse, og det gjorde konstruktionen usikker. En ny butik så derfor dagens lys der, hvor Pisiffik i dag har sin butik. Ikinngutigiit Harbo Olsen aamma Alberth Jakobsen Karlslundimi Harbo Olsenip illuata silataani. Vennerne Harbo Olsen og Alberth Jakobsen udenfor Harbo Olsens rækkehus i Karlslunde. Det var også i den periode, at materialesalget, der hidtil havde foregået fra det røde hus øst for handelschefens hus, blev flyttet til den nye Skibsforsyning overfor værftet. - Den høje aktivitet indenfor fiskeriet gjorde, at omsætningen i butikken og de dengang tilhørende underafdelinger også var tilsvarende høj. Op til jul kørte fem biler ud med varer, hvoraf de to var KGH’s egne. Et af årene, i starten af 1980’erne, den 23. december, passerede vi en omsætning på 1 million kroner for alle afdelinger. God til at lede og fordele Her i Karlslunde, i stuen, overfor Harbo Olsen, sidder hans kollega helt tilbage fra, da han begyndte sin tid i KGH. Alberth Jakobsen. Det er ikke til at tage fejl af, at de to kender hinanden godt. Der er plads til gode drillerier, og ingen af dem lægger skjul på, at der imellem dem er et venskab med dybe rødder. Alberth Jakobsen: - Harbo Olsen var kendt for at være god til at lede og instruere sine medarbejdere. Han havde samtidig et stort kendskab til, hvilke varer der var behov for. Sammen med Kristian Dorph (Karé) havde han så stor kompetence på området, at KGH i København trak på deres viden i forhold til butikkerne (Harbo Olsen) og lagerne (Kristian Dorph). Tiden var inde til at sige farvel. Til manden, der stadig havde så meget at fortælle. Om sin tilknytning til KGH, men også til et land, som han personligt havde og stadig har store følelser overfor. Vi fik smagt Læsø-hummere og krabber og fik en god kop kaffe med kage til. Som man bør, når man er på besøg hos en fra Læsø. Tilbage er at sige tak for den indsigt, samtalen gav, og et ønske om et fortsat godt helbred. Sisimiuni KGH-p pisiniarfia 1970-miit 1985-mut Harbo Olsenip pisortaaffigisaa. KGH-butikken, hvor Harbo Olsen var chef i årene 1970-1985. - Jeg fik indflydelse på indretningen, inden jeg blev ansat i Sisimiut. Forinden havde jeg mødt arkitekten, , og jeg fik talt med vedkommende om, at de nederste vinduer bør bruges til som butiksareal, og ikke blot til udstilling. 29 Immikkoortortami aqutsisoq tankersuarmiluunniit pisortaq Taakku suliassaat assigiippoq; tassalu pisisartut tamarmik assigiimmik pineqarnissaat Ukioq 1985-iuvoq. Jannuaariuvoq, issippoq. Akunnerit taartut qaamasuninngar nit suli amerlanerupput. Imaq decembe rip aallartinneraniilli sikusimavoq, aat saallu upernaakkut sikuerumaarluni. Akissarsiat nalunaaqquttap akunneranut 40 kruunit sinneqalaartut allakkat puussaaannut qasertumut ikillugit tunniunneqartarput, aningaasanngorlugit. Tankeqarfimmut matu inuusuttumit, Flemming K. Lassenimit, taamani 26-nik ukiulimmik, ammarneqarpoq, taamanerniillu tassaniilerpoq. Nassataraa pisiniarfimmi immikkoortortami pisortatut, disponentitut, ilinniarsimaneq, tassani niuerneq kiffartuussinerlu ataatsimik siunertaqarput; tassalu pisiniap qitiutinnissaa. KGH-p nalaa, pisortaa sup tamatigut aalajangiisarfia maanna KNI-Polaroilimit taarserneqarsimalerpoq sulisullu ikinnerulersimapput. Taamaattoq suliassat taakkuujuarput; pisiniap qitiutinnera, pisiniat akimanersiornagit assigiimmik pinissaat. Aammalu nioqqutis- saq eqqortoq piffissaliunneqartumut, annertussusissa eqqortoq, pitsaassusia eqqortoq tunniussinnaassallugu. Ikastimiit Kalaallit Nunaannut Flemming K. Lassen Ikastimiuuvoq. Illo qarfik kalaallit inuusuttut ilarpassuisa ukiut ingerlanerini najugaqarfigisarsimasaat ilisimalersimasaalluunniit Ikast Handelsskole aqqutigalugu. - Alliartorpunga kalaallit inuusuttut ilinniariarlutik illoqarfimmiittut amerlaqisut ikinngutigalugit. Kisianni ilinniartitaaneq Kalaallit Nunaannut nuunneqarpoq ua ngalu malippara 19-inillu ukioqarlunga, siullermillu Nuummut 1977-imi nuuppunga. Ukiut arfineq marluk qaangiummata, 1984-imi, Flemming K. Lassen Ilulissanut nuuppoq. Tassani Frank Brøndum tankeqarfimmi pisortaavoq, taassumalu sapiiserlunilu niuertoq Ikastimioq atorfinitsippaa. Ullumikkut Polaroilip tankeqarfiani sulisuussunit sisamaninngarnit taamani Flemming K. Lassenip Aasianni, Qeqertarsuarmi Qasigiannguanilu tankeqarfiit eqqarsaatigalugit regionsforvalteritut nunatsinnilu tanke qarfiit eqqarsaatigalugit siunnersortitut suliassani isumagileraangagit formandip Stig Filskovip Ilulissani tankeqarfik akisussaaffigilertarpaa. Når Flemming K. Lassen varetager sine opgaver som regionstankforvalter for Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit og som driftschef for hele landet, overtager formand Stig Filskov ansvaret for Polaroil i Ilulissat. 30 sulisut amerlanerupput, taakkununngalu Flemming K. Lassen 1. Januar 1988-imi pisortanngorpoq. - Tankeqarfimmi ingerlatsisuussagaanni teknikkikkut piginnaaneqartariaqarpoq, taamaanngikkaannimi ajornartorsiorto qarsinnavoq. Tankersuit, nunaqarfinniittut ilanngullugit, ataavartumik aserfallat saalinissaat pisinnaasaqarfigisariaqarpoq, taamaanngippammi pisiniap pisiariniakkani pisiarinngitsoorsinnaavaa. - Nammineq allaffimmiutut ilinniagaqarpunga. Tankeqarfimmi sulinermut pisinnaasakka naqqaniit ilinniarpakka, aammalu Frank Brøndum ilinniartitsisutsia laavoq. Kisianni tankeqarfimmi ingerlat sisoq ullumikkut aamma allaffissornermik piginnaasaqartariaqarpoq sulisunillu aqutsinissamut akisussaassuseqartaria qarluni. Suliaq piffissap ingerlanerani oqinnerulersimanngilaq, imanngilarli Polaroilimi sulineq pissanganannginnerulersimasoq. Disponent eller tankforvalter Opgaven går ud på det samme: at behandle alle kunder ens Det var i 1985, i januar, det var koldt, og de mørke timer stadig flere end de lyse. Hvor havet frøs til is allerede i starten af december og først forsvandt engang i foråret. Hvor lønnen var godt 40 kroner i timen og blev udleveret i kontanter i grå kuverter. Døren til tankanlægget blev åbnet af den dengang 26 årige unge disponent Flemming K. Lassen, som har haft sin gang på stedet lige siden. Med i bagagen havde han uddannelsen som disponent, hvor købmandskab og service er to sider af samme sag, nemlig at have kunden i centrum. KGH-tiden, en tid, hvor chefen altid havde det sidste ord, er i mellemtiden blevet erstattet af KNI – Polaroil, og der er blevet færre medarbejdere. Opgaven er dog fortsat den samme: kunden i centrum, at behandle kunder ens uanset status. Det rette produkt til rette tid, i rette mængder og i rette kvalitet. Fra Ikast til Grønland Flemming K. Lassen stammer fra Ikast. En by, som en stor del af den grønlandske ungdom igennem tiderne har boet i eller fået kendskab til på grund af Ikast Handelsskole. - Jeg er vokset op med mange venner blandt de grønlændere, der kom til byen i forbindelse med uddannelsen. Men uddannelsen blev senere flyttet til Grøn- Flemming K. Lassen nannunik ujaasisoq, ungataanilu Uummannaq. Sulinngiffeqarnermi ilaanni takornariat umiarsuaannut Albatrosimut ilaalluni ulluni tallimani angalavoq, takornariallu sinerissami tikitaminni nunamut ikaartinnagit nanoqarnersoq misissortarlugu nakkutigalugulu. Flemming K. Lassenip sakkugai aallaat qasilitsunillu isinut seqqitsaat, nannumilli takunngitsoorpoq. Flemming K. Lassen som isbjørnespotter med Thulefjeldet i baggrunden. Under en ferie var han med turistskibet Albatros i 5 dage, hvor han løbende skulle tjekke og patruljere kysten for isbjørne, inden turisterne gik i land. Flemming K. Lassen havde både gevær og peberspray m.v. med som våben, men så ingen isbjørne på turen. land, og jeg tog så den samme vej og flyttede i første omgang til Nuuk i 1977 som 19-årig. Syv år senere, i 1984, kom Flemming K. Lassen til Ilulissat. Frank Brøndum var da tankforvalter på stedet og tog chancen ved at ansætte en kludekræmmer Polaroilimi tankersuarni pisortat ukiumoortumik ataatsimiinnerannit, ukiormanna Middelfartimi pisumit. Flemming K. Lassen talerperleq tunorleq. Fra årets tankforvaltermøde, der blev afviklet i Middelfart. Bagerst yderligt til højre Flemming K. Lassen. fra Ikast. Der var flere ansatte på stedet, en del flere end de fire, der nu arbejder ved Polaroils tankanlæg, hvor Flemming K. Lassen overtog chefrollen den 1. januar 1988. - At være tankforvalter kræver teknisk snilde, for hvis ikke man har det, så har man lidt af et problem. Man skal kunne finde ud af løbende vedligehold på hele anlægget, herunder også i bygderne, for ellers kan man risikere, at kunden ikke kan få varen udleveret. - Jeg er kontoruddannet, og jeg lærte det på den hårde måde, men Frank Brøndum var også en god lærer. Men nutidens tankforvalter skal også have administrative kompetencer og påtage sig personaleledelsesansvar, så det er ikke, fordi det er blevet nemmere med tiden, men det er heller ikke blevet mindre spændende at arbejde for Polaroil. 31 Pisortaanermut apeqqutit akissutaallu Spørgsmål til og svar fra den administrerende direktør Kristian Stach Olsen, Polaroil Narsaq Piffissap ingerlanerani tusagassiuutitsigut eqqartorneqartartoq tassalu KNI A/S-ip iluani Polaroil avissaartinniarneqartumik nipilimmik oqariartortoqartarnera pillugu KNI A/S-ip pisortaaneranut apeqqutit. 1.Piviusorsiortuuaa Polaroil-i KNI A/Simiit avissaartinneqassappat ? Peter Grønvold Samuelsen: ”1996-imili Nunatsinnut ikummatissamik imerpalasumik DGO-p isumaginnittarnini unitsimmagu, Nunatsinnut ikummatissamik imerpalasumik pilersuineq Namminersornerullutik Oqartussanit taamanikkut tiguneqarpoq. Suliassarlu Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutimi ilaannut KNI A/S-imut, ulluinarni ikummatissamik imerpalasumik nioqquteqareersumut, suliassanngortippaa. Tamanna suliassanngortitsineq kiffartuussisussaatitaaneq pillugu isumaqatigiissuteqarnikkut taamanerniilli KNI A/S-imut pisussaaffiulersimavoq, akisussaassuseqarluartumik pikkoriffigineqarluarlunilu KNI-mit isumagineqartoq. 2.Polaroil-i, KNI A/S-imiit avissaartin neqassagaluarpat inuiaqatigiinnut aammalumi KNI A/S-imi immikkoortortani, ilanngullugu Polaroil, sulisunut suna iluaqutissatut akornutissatulluunniit isigineqarsinnaava? Suliamut tamatumunnga atatillugu KNI A/S-imiit piginnittunut Namminersorlutik Oqartussanut qulaajaanermik kisitsisinil lu eqqortunik tunngaveqartumik nassuiaammik suliaqarsimatinnata, piareersimasorinngilanga apeqqutip aappaata akinissaanut.” Kristian Stach Olsen, Polaroil Narsaq Muligheden for at adskille Polaroil fra KNI A/S er blevet omtalt i pressen, og i den forbindelse ønsker jeg at stille spørgsmål til administrerende direktør. 1.Er det realistisk at adskille Polaroil fra KNI A/S? 2.Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at adskille Polaroil fra KNI A/S, både i forhold til samfundet og i forhold til de ansatte? Inatsisartut 2014-imi upernaakkut ataatsimiinneranni siunnersuutigineqarpoq KNI A/S ikummatissamik imerpalasumik pilersuisuujunnaartinneqassasoq, allatut oqaatigalugu Polaroil KNI A/S-imit avissaartinneqassasoq. Tamatumalu malitsi gisussaagaluarpaa Inatsisartut 2015-imi upernaakkut ataatsimiinneranni Naalakkersuisut siunnersuummut tamatumun nga nassuiaateqarnissaat. Inatsisartunili suleriaaseq imaammat, siunnersuutit suliarineqartut unitsinneqartarlutik, Inatsi sartunut nutaamik qinersisoqartussan ngoraagat. Taamaattumik suliap matuma qaqugu Inatsisartuni Naalakkersuisu nilu nutaani qaqeqqinneqarsinnaanera nalunarpoq. Peter Grønvold Samuelsen: ”Siden DGO indstillede sine aktiviteter i Grønland i 1996, blev opgaven med at importere flydende brændstoffer til Grønland overdraget til Grønlands Hjemmestyre. Opgaven blev herefter overdraget til en af Hjemmestyrets egne virksomheder, KNI, som jo allerede forhandlede flydende brændstoffer. Opgaven blev defineret i en servicekontrakt, som giver KNI pligt til at forsyne det grønlandske samfund med flydende brændstoffer året rundt. Denne pligt er sidenhen blevet løftet ansvarsfuldt og upåklageligt af KNI. Det blev i forbindelse med Inatsisartuts forårssamling 2014 foreslået, at KNI’s forsyningspligt udskilles – med andre ord, at Polaroil udskilles fra resten af KNI A/S. På baggrund af dette forslag skulle Naalakkersuisut komme med en redegørelse til Inatsisartuts forårssamling i 2015. Arbejdsproceduren i Inatsisartut kan dog betyde, at sådanne sager bortfalder, når der er udskrevet valg til Inatsisartut. Det er derfor uvist, hvorvidt forslaget er bortfaldet, hvad der eventuelt kan dukke op af lignende spørgsmål, og hvad der besluttes i Inatsisartut. Så længe KNI A/S overfor Grønlands Selvstyre ikke er fremkommet med en dybdegående analyse af mulige konsekvenser af et sådant forslag, føler jeg ikke, at jeg er parat til at besvare det sidste spørgsmål.”
© Copyright 2024