NR. 1 · 2014
NR. 1 · 2014 Imai Indhold KNI A/S-imut tikilluarit........................................................ 3 Velkommen til KNI A/S........................................................3 Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa........................... 4 Sukkerets vej til kunden......................................................5 Aporfissaqaleraangat......................................................... 6 Når løsninger skal findes.....................................................7 Apeqqutit sisamat.............................................................. 8 4 spørgsmål .........................................................................9 Pingaartitat sulisullu ........................................................ 10 Medarbejderne om værdier.............................................11 KGH-miit KNI-mut............................................................ 12 Fra KGH til KNI..................................................................13 Illoqarfissuarmut ikummatissamik pilersuineq............... 14 Forsyning af olie til storbyen............................................15 Polaroil Nuuk..................................................................... 17 Polaroil Nuuk......................................................................17 KNI-mi aqutsisut............................................................... 18 Ledelsen i KNI A/S.............................................................18 Uulia – nunatta qiteralia................................................... 19 Olien – Grønlands livsnerve..............................................20 Arctic Circle Race 2014..................................................... 22 Arctic Circle Race 2014......................................................23 Inuussutissat isumannaatsuunissaat tamanit pingaarnersaavoq .......................................................... 24 Fødevaresikkerhed forud for alt andet............................25 KNI A/S ukiut tallimat qaangiuppata.............................. 26 KNI A/S om 5 år.................................................................27 Neqi A/S.............................................................................28 Neqi A/S............................................................................ 28 PAARTOQ Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, tassa qaannat inoqarfimmiit inoqarfimmut allakkisartinneqartarsimal lutik. Paartoq taamaalilluni Nunatta sineriassuani isorartuumi attave qaqatigiinnermut pingaaruteqarluinnarsimavoq. Attaveqaqatigiinnerlu siunertaralugu naqitaq una pilersinneqarpoq, tassa suliffeqar fissuup KNI A/S-ip iluani avatangiisitsinnilu suliffeqarfissuatsinnut su sassaqartut attaveqaqatigilluarumallugit. Ilisarnaammik titartaasoq: Thue Christiansen, 2014. Saqqaata assitaa: Sisimiuni Pisiniarfissuatoqqami sulisut 1960-kkut ingerlaneranni. Ass. Vienberg. Forsidebillede: Ansatte i butikken i Sisimiut i 1960-erne. Foto: Vienberg. 1 - Ane Falksen 2 - Kathrine Lyberth 3 - Birthe Berthelsen 4 - Karen Henriksen 5 - David Ingemann 6 - David Martinsen 7 - Arnannguaq Ruth Fleischer 8 - Marius Labansen 9 - Peter Olsen 10 - Johan Brandt 11 - Nikoline Mathiassen 12 - Marius Brandt 13 - Jakob Berthelsen 14 - Rosing Kreutzmann 15 - Frederik Berthelsen 16 - Peter Heilmann Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] –imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på [email protected]. Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, [email protected] Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: Maj 2014 PAARTOQ Tidligere, i handelstiden, hvor postbesørgelse kun foregik via “qajaq-post” mellem kolonierne langs Grønlands vidtstrakte kyst, spil lede qajaq-roeren (paartoq) en vigtig rolle i al kommunikation under Grønlands Handel. Brochuren her er skabt netop med henblik på at skabe kommunikation, og Paartoq vil derfor få stor betydning i den interne og eksterne kommunikation hos og fra KNI. Logo tegnet af: Thue Christiansen, 2014. 12 13 16 1 15 2 10 11 14 3 4 5 6 9 7 8 Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl. KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: [email protected] – www.kni.gl KNI A/S-imut tikilluarit Ukioq manna ukiut 240 qaangiupput KNI siornatigut KGH-mik taaguuteqartitaalluni pilersinneqarneraniit. KGH 1986-imi Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqarami Kalaallit Niuerfiannit taaguuteqartitaa lersoq ukiuni kingullerni arlaleriarluni allan ngortiterneqartarsimavoq. Suliffeqarfissuarput KNI ullumikkut nuna qarfinni illoqarfinnilu inukinnerusuni nioq qutissanik pilersuisuullunilu pisiniarfeqarnermik ingerlatsiviuvoq, nuna tamakkerlugu ikummatissamik nioqquteqartussaatitaallu ni, kiisalu ukiuni kingullerni aamma savaaq qanik toqoraavik Neqi A/S Narsamiittoq ingerlataralugu. Suliassaq imaannaanngilaq ilaatigut makku pissutigalugit. Imminut akilersinnaasumik niuernerpalaartumillu KNI ingerlanne qartussaavoq, taamaattorli illoqarfinni angi nerusuni pisiniarfeqarnermik ingerlataqar sinnaanera matoqqatinneqarpoq, tassa gooq nunaqarfinni illoqarfinnilu inukinneru suni nioqqutissanik pilersuinera pisortanit aningaasaliiffigineqartarmat, taamaattumil lu namminersorlutik niuertarfiutilinnik unammillertariaqanngimmat. Nunaqarfinni illoqarfinnilu inukinnerusuni KNI-p Pilersuisoq aqqutigalugu pisiniarfeqarfigisaani 2007-miit 2013 ilanngullugu innuttaasut 1.700 miss. ikileriarsimapput, allatut oqaatigalugu, taakku illoqarfinnut anginerusunut, Pilersuisumut pisiniarfeqar figeqqusaanngitsunut, nutsersimapput. Tamannalu pissutigalugu KNI-p pisiniarfe qarnermigut aningaasat isertissinnaasai killeqaleriartorput, aningaasartuutilli ima ikilisartigisinnaanngilagut, allaat nunaqarfinni inukinnerusuni pisiniarfiit matoorarlugit. Pilersuisussaatitaavugummi isumaqatigiissutit tunngavigalugit, tamannalu KNI-mi najoqqutaralugu sulivugut. Kiffartuussinerput pitsanngorsartuarusupparput sulisugut 1000-it missaanniittut pikkorissut pisisartunillu kiffartuussiumassuseqarluartut aqqutigalugit. Pisisartunik qitiu titsinerput suli pitsanngorsarusupparput, suliffeqarfitsinnilu immikkoortortani tamani sulisunik aqutsisunillu piginnaanngorsaa neq annertooq Taqqissuummik taaguusi garput aqqutigalugu kivikkusupparput. KNI-mut pingaartuuvoq pilersuisussaatitaa nitta kiffartuussisussaatitaanittalu ukioq Peter Grønvold Samuelsen Pisortaanerugallartoq – Konst. Adm. Direktør kaajallallugu pitsaasumik nersualaagassaa sumillu naammassisinnaajuaannarnissaa. Taamaattumik tulluusimaarutigaarput suliffeqarfitsinnik ineriartortitsiniarnitsinni qu laanniagassatta qullasinnerusumut inissittuarneratigut immitsinnut piginnaanngorsartuarnissarput siunnerfigigatsigu, ilaatigut KNI 2016-ip tungaanut periusissiarput aqqutigalugu, kisiannili aamma suliffeqarfissuup ingerlanneqarnerani aqunneqarneranilu aqutsisunut sulisunullu piumasaqaatit akisussaaffiillu ersarissarneqarnerisigut. Sutigut tamatigut niuertutut eqqarsarluni iliuutsinik ineriartortitsiuarnissaq KNI-mi suleqataasugut tamatta siunnerfigigatsigu matumuuna nunaqqatitsinnut, pisisartutsinnut suleqatitsinnullu nalunaarutigerusup parput. Velkommen til KNI A/S Det er i år 240 år siden, at KNI blev grundlagt under benævnelsen KGH. Den statsdrevne handelsvirksomhed blev overtaget af Grønlands Hjemmestyre i 1986, og siden har virksomheden med det nye navn Kalaallit Niuerfiat undergået adskillige omstruktureringer. KNI-koncernen har i dag til opgave at vareforsyne og drive butikker i bygder og mindre byer, sørge for landsdækkende forsyning af flydende brændstoffer og i de senere år også at drive lammeslagteriet Neqi A/S i Narsaq. Opgaven er udfordrende, bl.a. fordi KNI skal drives på forretningsmæssige principper og kommerciel basis, men på trods heraf ikke må drive butikker i de større byer. Argumentationen herfor er, at landskassen betaler for en servicekontrakt, som sikrer, at der er vareforsyning til bygder og yderdistrikter, og at der derfor ville være tale om konkurrence på ulige vilkår. Befolkningen i bygder og mindre byer, som KNI driver butikker i, er siden 2007 og frem til 2013 faldet med mere end 1.700 personer. Disse personer er med andre ord flyttet til de større byer, hvor Pilersuisoq ikke må drive butikker. Alene på det grundlag er KNI’s vækstmuligheder stærkt begrænset, samtidig med at koncernen hænger på de faste omkostninger, da vi jo ikke uden videre må lukke urentable butikker, selv i de meget tyndtbefolkede bygder. Servicekontrakten fastslår, at KNI har forsyningspligt, og det agter vi at efterleve. Sammen med vores 1000 dygtige og kundefokuserede medarbejdere vil vi løbende forbedre vores service-produkter. Vi vil fortsat øge vores kundefokus, og i alle de enkelte forretningsområder i koncernen vil vi øge vores kompetencer, både medarbejdernes og ledernes, gennem et storstilet kompetenceudviklings-program, som vi kalder Taqqissuut. Det er for KNI et must året rundt at opfylde sin forsyningspligt i påskønnelsesværdig stil. Derfor er vi også stolte over, at vi har besluttet løbende at sætte overliggeren højere og i takt dermed øge vores kompetenceniveau, bl.a. via strategiprojektet KNI mod 2016, men også i form af større og klarere krav til ledelsen og medarbejderne og en veldefineret rolle- og ansvarsfordeling i organisationen. Vi vil overfor vores landsmænd, kunder og samarbejdspartnere gøre det klart, at alle de ting, vi foretager os i KNI-koncernen, vil afspejle købmandskab, købmandskab og atter købmandskab. 3 Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa Sukkut inniminnerneqarneranniit ullut ikinnerpaamik 39-t qaangiunneranni pisiniarfimmi ilisivinnut aatsaat ilineqarsinnaalertarput Ukiumut sukkut 211.500 kg KNI A/S-ip tunisarpai, taamalu Pilersuisup pisiniarfiini 66-iusuni ulluinnarni pisiarineqarnerpaanut taakku ilaapput. Nioqqutissanik tuneqqitassanik annertuunik uninngasuusiviusunik quersuarnik KNI A/S nunatsinni peqanngilaq. Nioqqutissanik inniminnii sarfiup sinerisami bestiilerneqartut tigo reeraangagit pilersaarusioraaseq assartueriaaserlu nunanut allanut sanilliullugu allaanerujussuaq taamaasilluni aallartittarpoq. Nioqqutissat nunamit allamiit kilometererpassuarnik ungasitsigisumit pissarsiarineqassapput maangalu assartorneqassallutik umiarsuakkut Pilersuisumi, soorlu Saattuni, niuertup pisiassat akornannut ilioqqaanissaa pissappat. Uummannap eqqaani Saattuni nioqqutissanik, taakku ilagalugit sukkut, inniminniinissaq pisussanngorpoq. Nioqqutigi sassanik inniminniisarfik Sisimiuni qullersaqarfimmiittoq suliassami tassani qitiul luinnarpoq. Saattormiut inniminnigaat tassani tigugunikku Danmarkimi piniarfi gisassaminnut nassiuteqqissavaat. Piniar figisap taava saaffigissavaa sukkunik nioqqutissiortoq. Taamalu isumaqarnarsinnaavoq Saattuni niuertup bestiilikkani tigoriaannanngussagaa. Atsaalli ullut 4 39-it – qaammat sinnerlugu – qaangiuppata sukkut Saattuni pisiniarfiup ilisiviinut ilineqarsinnaalissapput. Sooruna taama sivisutigisariaqartoq? markimiit annissisinnaanermut akitsuut. Taakku tamarmik pappiliartugassartaqarput nioqqutissat nunatsinnut nassiunneqannginneranni suliassat naammassisassallu. Pissusissamisoortoqartillugu Allaavigineqartartoq tassaavoq Aalborg imi RAL-imut tunniussinissaq ullunik 20nik sioqqullugu pisiassat – soorlu sukkut – tunniunneqarsimassasut. Taannami pitinnagu nioqqutissanik pisiniarfigisap qulakkeersimassavaa nioqqutissat piniarneqartut – sukkut saniatigut allanik aamma piniartoqartarmat - Aalborgiliaatsinnagit tamarmik katersornissat. Taamalu umiarsuarmut usilersuisoqarsinnaalertarpoq imarpikkullu assartuut aallarsinnaalersarluni. Nioqqutissanik piniarfiusup qulakkiissavaa inatsisitigut piumasaqaataasut tamarmik naammassineqarsimanissaat. Misissorneqassaaq nioqqutissanik assartuisup lastbilersuarnik aquttup ingerlaarnermini unissimannginnissaa – taamalu nioqqutissanik allanik pilersaarutaasut avataatigut usilersorsimannginnissaa. Misissorneqassaaq nioqqutissaq – soorlu uani sukkut – akitsuusigaanersoq. Akitsuutsit assigiin ngitsut isumagineqassapput, taakku ilagalugu nunatta EU-mut ilaasortaannginnera pissutigalugu nioqqutissanik Dan- Tassalu niuertup qarasaasiaq atorlugu sukkunik bestiiliineraniit niuertarfimmi ilisivinnut sukkut ilineqarsinnaalersarput ullut ikinnerpaamik 39-it qaangerneranni. Ullut arfineq marluk qaangiunneranni sukkut Nuummut apuutissapput, ullullu marluk qaangiuteqqinneranni Aasiannut apuutissallutik. Tassanngaaniit ullut talli mat qaangiunneranni sukkut Saattunut apuutissapput. Tassa pissutsit naliginnaasut atuunneranni pisartut; sikueriikatassimavoq, kinguaattoorutaasumik silarlussiman ngilaq, assartuutini kraniiartoqarsiman ngilaq, imarpissuarmi imarissimavoq, umiarsuillu ingerlaarnissaat RAL-imit allannguuteqartinneqarsimanani. Sukkerets vej til kunden Det tager mindst 39 dage, fra sukkeret bliver bestilt, til det står på butikkens hylde På årsbasis sælger KNI A/S 211.500 kg sukker, og det bringer sukkeret på listen over de mest købte dagligvarer de 66 steder, hvor Pilersuisoq har sine butikker. KNI A/S har ikke transitlagre i Grønland, der bruges til midlertidig opbevaring af f.eks. store mængder sukker med henblik på videresalg. Når Indkøbsafdelingen modtager en bestilling fra kysten, kræver det derfor en noget anderledes tilgang til planlægning samt logistisk løsning, end hvad vi ser i andre lande. Varen skal fremskaffes udefra, fra et andet land, flere tusinde km fra Grønland, og sejles hertil, før købmanden eksempelvis i Saattut kan sætte varen på hylden. I nærheden af Uummannaq, i bygden Saattut, er det igen tid til at bestille varer, heriblandt sukker. Indkøbsafdelingen på Hovedkontoret i Sisimiut spiller en central rolle i koordinering af varebestillinger, og her modtages bestillingen fra Saattut, hvorefter den videresendes til leverandøren i Danmark. Leverandøren sørger for køb af sukker hos producenten. Så skulle man tro, at købmanden i Saattut meget snart vil modtage den bestilte vare. Men faktisk vil der gå mindst 39 dage – over en måned – inden sukkeret kan lægges på hylden i butikken i Saattut. Hvorfor så langt tid? Normale omstændigheder Reglen er, at varen, i dette tilfælde også sukkeret, skal være bestilt 20 dage før indleveringen hos RAL i Aalborg. Leverandøren i Danmark skal nemlig sikre sig, at alle de bestilte varer – for der er også bestilt andet end sukker - kommer i hus, inden det hele bliver kørt til Aalborg. Leverandøren skal sikre sig, at alle lovkrav bliver overholdt. Det skal kontrolleres, at lastbilchaufføren ikke har gjort ophold på sin rute, der kan skabe risiko for, at han har fået andre og ikke-tilsigtede varer med på lasten. Det skal kontrolleres, om varen, i dette tilfælde sukkeret, er afgiftsbilagt. Der er toldgebyr, der er ankomstgebyr, og endelig også udførsels gebyr, da Grønland ikke er en del af EU. Det medfører papirarbejde, der skal på plads, inden varen kan sendes af sted til Grønland. Langt om længe bliver sukkeret bragt ombord på skibet sammen med mange andre typer varer, der skal bringes over Atlanten til Nuuk. 7 dage senere er sukkeret ankommet “ til Nuuk og yderligere 2 dage senere til Aasiaat. Herfra går der 5 dage, før sukkeret er modtaget i Saattut. Der er således gået mindst 39 dage, fra købmanden bestilte varen over computeren, til den står på hylden. Ovenstående er en situation, der forudsætter normale omstændigheder: at isen for længst er forsvundet, at der ikke er uvejr, som forsinker besejlingen, ingen kraner, der er gået i stykker ombord på fragtskibene, vejret over Atlanten er til fin sejlads, og ingen ændringer i den planlagte fartplan hos RAL. Nalunngiliuk... Juulli KNI A/S-mi aallartiaartarmat? Qulakkeerneqartussat ilagaat pisisartut orpissisinnaanissaat. Orpiit aggustiuinnartoq bestiilerneqartarput sikusartumiittunut pajuttumut kingullermut ilaatinnissaat pissutigalugu. Orpik septemberimi pisiarineqartoq juullikkunni nu taatullusooq kusanartigissappat taava orpik qeritiguk juullilerpallu qaqillugu. “ ” Vidste du... At julen starter i god tid hos KNI A/S? En af de ting, der skal sikres, er, at vores kunder kan købe juletræ til jul. Bestillingen heraf sker allerede i august til levering med sidste skib til lukketvandsområdet. En metode, der kan sikre, at juletræet, der leveres i september, også er flot og salgbart i december, er at nedfryse træet. Når julen nærmer sig, optøs træet igen. ” 5 Aporfissaqaleraangat Atugassarititaasut allanngoraangata tamannalu pisiniarfinni tuniniagassanut sunniuteqaraangat Niuertoq pisiniarfimmi nioqqutigisassaminik inniminniissatilluni toortagassani isumatusaarluni suliarisariaqarpai. Amerlassussiliinissaa pisisartut pisiariumasaan nut naapertuuttariaqarpoq. Tuniniakkat piumaneqarnerilu imminnut naapertuut tariaqarput, amerlanerussanngillat ikinnerussanatillu. Pilersaarusiorneq, nioqqutissanik piniarneq apuuffissaannullu assartornissaat pillugu sulinermi niuertoq/ Pilersuisoq kiisalu nioqqutissanik piniar tarfik aammalu assartuisarnermut immikkoortortaq Sisimiuniittut qanimut suleqa tigiittarput. Sumiiffimmi susoqarneranik niuertut ilisimasaat atorluarneqartarput ilutigisaanillu kisitsisit sumiiffimmi pine qartumut tunisartakkanut tunngasut aallaavigineqartarlutik. Pisoqartarporli pisoqartassallunilu niuertut pisisartullu ul luinnarni atugaannut sunniuteqartunik – iluarpallaanngikkaluamik. Ikippallaat amerlavallaalluunniit Sukkunik ikippallaanik inniminniisoqarsimasinnaavoq. Aamma imaassinnaavoq pisarnermiit inuit amerlanerusut nunaqarfimmukarsimasut, assersuutigalugu aali sarluartoqartillugu nioqqutissanik, soorlu sukkunik, tunisaqarluartoqarsinnaalluni. Nikingasoortoqarsimappat tamanna ullut 39-t qaangiuppata aatsaat iluarsine qarsinnaavoq. Piffissap taassuma ingerla nerani umiarsuit pajuttut pingasut nuna qarfimmut tikittussaapput, taakkulu usii qangali inniminningaareersimasuupput. Taamaattumik nunaqarfimmiut ulluni 39ni tulliuttuni piffissap ilaani nunguutsi soortoqarnera nalaattarsinnaavaat. Sukkunik tunisakinnerulertoqarsimasinnaavoq, tamannalu aningaasat pisissutaa sinnaasut ikinnerulersimasimanerannik imaluunniit nunaqarfimmiut ilaasa alla mut nuussimanerannik patsiseqarsinnaalluni. Taamaalisimappat pisiniarfimmi nioqqutissat uninngasut amerlavallaalissapput. Uninngasuutit amerlavallaalersut tassaaginnassanngillat sukkut, aammali nioqqutissat ullussakitsut, soorlu salatit naatitallu. Taakkulu kasiilerneqartaria qalersinnaapput. 6 Pissutsit eqqartukkat arlaat atuukkaluarpalluunniit tamanna aningaasanik naleqassaaq. Siku paamisaarigaangat KNI A/S namminerisaminik nioqqutissanik assartuuteqanngilaq. Tamanna Royal Artic Line A/S (RAL)-ip isumagisarpaa. 20-30-nik issilluni ukioritsillugu umiarsuup ingerlaffissaata sikusarnera takornartaan ngilaq. Aqqutissani sikusimappat pajuttup apuussinnaannginnera pillugu RAL KNI A/S-imut nalunaartarpoq. RAL-ip umiarsuaataani aamma ajutoorto qarsinnaavoq, soorlu krani aserorpat nioqqutissat apuunneqarsinnaajunnaarlutik. Taamaalippat sumut usingiaassanerluni KNI-mut RAL-i paasiniaassaaq. Nioqqutissaq apuussinnaajunnaarpat iliuuseqarnissamut akisussaaffik KNI A/S-imiilertarpoq. Apuunnissaanut timmi sartoq periarfissatuaalersimappat unammillernartoq alla pilersarpoq. Timmisartup assartugassai pingaarnerit tassaapput ilaasut allakkallu, assartugassallu allat kingullinnguunneqartarput. Tamanna ima isumaqarsinnaavoq nioqqutissaq allamukaassassaagaluaq Aasianni Pilersuisumut ingerlatittariaqartarluni. Taamaalippat Aasianni pigineqalissaaq nioqqutissaq inniminnersimanngisaq illuatungaani nunaqarfiit arlaanni niuertup nioqqutissaq inniminnikkani amigaatigileraa. Aaqqiisoqartariaqartillugu Nioqqutissaq tikiunneqarfissarinngisaminut apuutsillugu tigusisussamut eqqortumut assartornissaanut periarfissat KNI-p nassaariniartariaqalertarpai. Taamaattoqartillugu KNI A/S-ip naliler sortarpaa nioqqutissaq pineqartoq kiffartuussinissamut Namminersorlutik Oqartussallu isumaqatigiissummi ilaanersoq. Kiffartuussinissamut isumaqatigiissummi nioqqutissaq pineqartoq ilaappat pisisartumut immikkut aningaasartuutaanngitsumik nioqqutissap apuuffissaminut assartorneqarnissaa KNI-p pisussaaffigivaa. Kiffartuussinissamut isumaqatigiissummi nioqqutissaq pineqartoq ilaanngippat nalilersorneqassaaq apuuffissaanut assartorneqarnissaata qanoq pingaaruteqartiginera. Pingaaruteqartutut naliler neqarpat aningaasartuutaanerusimasut nioqqutissap pisiniarfimmi tuniniarneqalernerani akianut ilanngunneqartarput. Når løsninger skal findes Når forudsætningerne ændrer sig, og det får betydning for vareudbuddet bygden, som alle har en last, der allerede er bestilt. Bygden vil derfor hele tiden opleve, at sukkeret i dette tilfælde vil være udsolgt i perioder i løbet af de næstkommende 39 dage. Der kan også være situationer, hvor der sælges mindre sukker end normalt. Købekraften kan være faldet, eller en del af indbyggerne i bygden kan være flyttet til andre steder. Det betyder ophobning af varer i butikken. I denne situation vil det ikke alene være sukkeret, der optager plads i butikken, heller ikke datofølsomme varer som salat og frugt bliver solgt og må kasseres. Begge situationer koster penge. Det er om at holde hovedet koldt, når købmanden skal indtaste sin bestilling af varer til salg i butikken. Tallene skal gerne svare til, hvad der skal være på hylderne, og hvad kunderne vil købe. Udbud og efterspørgsel skal matche, hverken mere eller mindre. Planlægning, indkøb og den videre transport til bestemmelsesstedet fordrer derfor et tæt samarbejde mellem købmændene/Pilersuisoq på den ene side og på den anden side Indkøbsfunktionen samt Logistikafdelingen i Sisimiut. Der bliver trukket på købmændenes viden om, hvad der aktuelt sker på stedet, mens tal, der går tilbage i tid, viser, hvad der normalt er blevet indkøbt af varer til dette sted. Men der kan ske – og sker – ændringer, der får betydning for købmandens og kundernes dagligdag, og ikke altid i en tilsigtet situation. For lidt eller for meget Der kan være bestilt for lidt sukker. Det kan også være, fordi der kommer langt flere mennesker til bygden end normalt på grund af eksempelvis godt fiskeri, som påvirker salget af blandt andet sukker. Det betyder, at der vil gå mindst 39 dage, før der er balance i sukkerbeholdningen. I løbet af denne periode vil der være op til 3 forsyningsskibe undervejs til Når isen driller KNI A/S har ikke sine egne skibe til transport af varer. Det sørger Royal Arctic Line A/S (RAL) for. Under en hård vinter med kuldegrader ned til minus 20-25-30 er det ikke et særsyn, at havet fryser til på sejlruten. RAL meddeler KNI A/S, at det ikke er muligt at bringe varerne til bestemmelsesstedet. Der kan også ske et havari ombord på et RAL-skib, eksempelvis ved at en kran går i stykker, så varerne ikke kan bringes til bestemmelsesstedet. RAL kontakter da KNI for at høre, hvor KNI ønsker varen oplosset. “ ” “ Så er det KNI A/S, der står med udfordringen og dermed udgiften til at bringe varerne frem til bestemmelsesstedet. Er et fly eneste mulighed, opstår der endnu en udfordring. Flyet skal nemlig priori tere post og passagerer, før fragten kan få plads om bord. Det kan betyde, at en vare, der skulle have været sejlet til et andet sted, eksempelvis ender hos Piler suisoq i Aasiaat. Her står man nu med en vare, man ikke har bestilt, og et andet sted på kysten står der en købmand, som mangler varen. Når løsningen skal findes I en situation, hvor en vare havner et andet sted end hos den rette modtager, skal KNI finde en anden måde at bringe varen videre til bestemmelsesstedet på. KNI A/S vurderer, om varen står på listen i Servicekontrakten med Selvstyret. Står varen som en af de varer, der i henhold til servicekontakten skal være i butikken på bestemmelsesstedet, skal KNI sørge for, at varen kommer frem uden ekstra omkostninger for kunden. Står varen ikke på listen i Servicekontrakten, vurderes det, om det er vigtigt at bringe varen frem til bestemmelsesstedet. Er det tilfældet, bliver de yderligere fragtomkostninger pålagt varen ved salg i butikken. Nalunngiliuk... Polairoil Nuuk ukiumut kaaviiaartitsisarpoq 287 mio. kr.-nit missaannik. Vidste du... Polairoil Nuuk omsætter flydende brændstoffer og øvrige energivarer for godt 287 mio. kroner om året. ” 7 Apeqqutit sisamat ...Nioqqutissanik piniartarfimmi nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut 1. KNI A/S nioqqutissanik Danmarkimut piniartarneranut suna patsisaava? Danmarkimiit nunatsinnut tikittoqartu aannavinnera malillugu umiarsuakkut as sartuineq aaqqinneqarsimavoq. Nioqqu tissat ingerlaartinnerisa pitsaanerpaamik pinissaa anguniaraanni sapaatip akunnerani ullup aalajangersimasup aallaaviginissaa oqinnerulersitsisarpoq nassiussuinermi ullut nikerartut naatsorsuutiginis saaninngarniit. Akulikitsumik assartuisoqartarnera nioq qutissanik uninngasuuteqarnermut pitsaasumik sunniuteqarpoq. Akulikitsumik pilersuinikkut uninngasuutinut aningaasat pituttorneqartartut minnerulersarput – akerlia pisarluni akuttusuumik pilersuiso qarpat uningasuutit aningaasanik naleqarnerulersarlutik. Nioqqutissat ilaat sivisuumik uninngasinnaanngitsut akulikitsumik pilersuinikkut tikisinneqartartussaapput. Taakku timmi sartuunneqartariaqanngillaat umiarsuit marluk tulleriit tikinnerisigut tikisinneqarsinnaasaramik. Nioqqutissanik allagartalersuisarneq pil- “ lugu nunatsinni inatsit naapertorlugu nioqqutissami allagartaliussaq kalaallisut imaluunniit qallunaat oqaasiinut assingusumik (svenskisut norgemiusulluunniit) oqaasertaqassaaq. 2. Sooruna KNI A/S Islandimiit USAmiilluunnit nioqqutissanik tikisitsineq ajortoq? Islandimiit nunatsinnut assartuinermi aki Danmarkimiit nunatsinnut assartuinerup assigaa. Nunaatillit nioqqutissiaat eqqaassanngik kaanni Island namminerisaminik nioqqu tissiorpianngilaq. Taamaammat nunatsinni tuneqqitassat Islandip nunami allamiit eqquteqqaartariaqarpai. Taamaasilluni assartuussinermut aki qaffasinnerulissaaq, sullissisorlu alla iluanaaruteqartussaq tassani aamma ilaalissaaq. Aamma taamaappoq nioqqutissanut USA-miit piniarneqartussanut, taakkumi Islandimut ingerlateqqaarneqassapput kingornalu nunatsinnukaanneqarlutik – Danmarkimiit tikisinneqartunut sanilliullugit assartornerannut aki qaffasinnerulissalluni. Nalunngiliuk... Ikummatissanut imerpalasunut Kangerluarsoruseq peqqumaasivissatut 194849-mi toqqarneqarpoq, tamannalu ilaatigut pissuteqarpoq Kitaata qeqqata missaani inissisimaneranik. Tamanna ukioq kaajallallugu sikuneq ajorpoq. Taassuma saniatigut Kangerluarsoruseq tassaasimavoq nunatta sinneranut matoqqatitaq, taamaassimalluni piniartutut inuussutissarsiorneq illersorumallugu. Ka ngerluarsorutsimut taamaallaat appakaattoqarsinnaasimavoq immikkut akuersissummik peqqaarluni. (Jubilæumstidsskrift, DGO). “ ” Vidste du... At Kangerluarsoruseq i sin tid (1948-49) blev valgt som hjemsted for importlageret for flydende brændstoffer skyldes blandt andet, at stedet ligger centralt på vestkysten. Området er stort set isfrit hele året. Dertil kom, at Kangerluarsoruseq var en form for frihandelsområde, mens resten af Grønland i mange år var afspærret for at beskytte det grønlandske fangersamfund. Således skulle man have en form for visum for at få lov til at besøge de afspærrede områder. (Kilde: Jubilæumstidsskrift, DGO). 8 ” Taassuma saniatigut Islandimiit ataasiaan narluni aallartoqartarpoq (USA-miit Island aqqusaarlugu). Tamatuma kingunerissavaa KNI-p uninngasuutaasa amerlanerulernerat nioqqutissallu sivusuumik uninngasinnaanngitsut umiarsuarmut tikisinnissaasa ajornarnerulernerat. 3. Qanoq pisoqaraangat KNI A/S Islandimiit tikisitsisarpa? Ukiukkuunerusoq Islandimiit Tunumut nioqqutissanik nutaanik (naatitat immunnillu nioqqusiat) tikisitsisarpugut. Nioqqutissat Reykjavikimiit Tunumut toq qaannartumik timmisartumik apuunne qartarput, Islandimilu pisiffigisartakkatta timmisartuussinissaq aatsaat qulakkeer neqarpat nioqqutissaq tunniuttarpaat. Nioqqutissat Danmarkimiit Tunumukaanneqassappata taakku Kangerlussuarmut timmisartuunneqaqqaassapput aatsaallu Tunumut assartorlugit. Kangerlussuarmiit Tunumut timmisartuussisarneq Islandimiit Tunumut timmisartuussisarnermut sanilliullugu naatsorsuutigiuminaannerusarpoq. Nioqqutissap Københavnimut tunniunneqarnerani ilisimaneqartuaannarsinnaanngilaq Kangerlussuarmiit aqaguni Tunumut timmisartoqassanersoq. Nioqqutissat pineqartut eqqarsaatigalugit Islandimiit Tunumut assartuinermi tuninngitsuukkanik ingitassat aamma annikinnerusarput. Islandimiit Kulusummut assartuineq taa maammat akikinnerusarpoq, taamalu Danmarkimiit Tunumut assartuinermut aningaasartuutit ikinnerusarlutik. 4. Nioqqutissat Islandimiit tikisinneqaraangata allagartalersuineq eqqarsaatigalugu KNI A/S qanoq iliortarpa? Nioqqutissat Islandimeersut kalaallisut qallunaatulluunniit nammineq nipitillu git allagartalersortarpagut. Tamanna ani ngaasartuutaanerulertarpoq pisariullunilu, inatsisilli naapertorlugit taamaaliortussaavugut. 4 spørgsmål ...til engros- og marketingschef Kurt Lauritsen 1. Hvad er grunden til, at KNI A/S køber sine varer i Danmark? og gøre det vanskeligere at få varer med kort holdbarhed med skib. Besejlingsforholdene er baseret på, at der er kontinuerlig mulighed for anløb til Grønland fra Danmark. For at få så effektivt et flow i forsyningerne som muligt er afsendelse på faste ugedage disponeringsmæssigt derfor langt nemmere at styre end varierede afsendelsestidspunkter. 3. I hvilke situationer køber KNI A/S varer fra Island? Hyppig besejling har også en positiv effekt på lagerbinding af varer. En hyppigere vareforsyning minimerer pengebinding i lagerbeholdningen i forhold til forsyninger med stor frekvens. Der er varer med kortere holdbarhed, som kræver hyppig besejlingsfrekvens. Det betyder, at varen kan holde sig fra skib til skib, og der skal derfor ikke flyves varer frem. Mærkningslovgivningen i Grønland gør også, at der skal være grønlandsk eller dansklignende deklaration på varen (dansklignende er defineret som svensk eller norsk). 2. Hvad er grunden til, at KNI A/S ikke køber sine varer i Island eller USA? Primært om vinteren køber vi friskvarer (grøntsager og mejeriprodukter) fra Island til østkysten. 4. Hvad gør KNI A/S i forhold til mærkning i de situationer, hvor varen kommer fra Island? Varerne fra Island mærkes manuelt med grønlandsk eller dansk deklaration (label, der klistres på). Det er en ekstra omkostning og en arbejdstung proces, men en nødvendig foranstaltning for at overholde lovgivningen. De kan flyves direkte fra Reykjavik til østkysten, og leverandøren på Island leverer først varen, når man er sikker på, at flyveren flyver. Skal vi skaffe varer fra Danmark til østkysten, skal de først flyves til Kangerlussuaq og så derfra videre over til østkysten. Forbindelsen fra Kangerlussuaq til østkysten er ikke så stabil som fra Island til østkysten. Ved indlevering af varerne i København kan man f.eks. ikke vide, om flyveren til østkysten flyver næste dag fra Kangerlussuaq. Ved varer fra Island af de nævnte typer har vi således en mindre kassation end ved varer, der skal flyves til østkysten fra Danmark om vinteren. Fragten fra Island til Kulusuk er derfor forholdsvis billig, og den samlede fragtudgift er billigere end flyfragt fra Danmark til østkysten. Fragten fra Island til Grønland koster det samme som fra Danmark til Grønland. Island producerer ikke selv mange varer (der produceres dog landbrugsvarer). Island skal derfor først importere varerne dertil og så videresælge dem til Grønland. Hermed bliver fragtomkostningerne højere, og der kommer et ekstra led ind, som skal tjene penge. Det samme gælder med varer fra USA, der først skal sendes til Island og så videre til Grønland med ekstra fragtomkostninger i forhold til varer direkte fra Danmark. Derudover er der kun månedlig afgang fra Island (USA via Island). Det vil i givet fald betyde større lagerbinding for KNI 9 Pingaartitat sulisullu Suleqatigiinneq – Nutaamik eqqarsarneq – Akisussaassuseq – Pisi sartunik qitiutitsineq. Taakku tassaapput KNI A/S-ip suliffeqarfittut pingaartitai. KNI A/S-p Qullersaqarfiani sulisut ilaat suliffeqarfiup pingaartitai namminneq qanoq paasinerlugit imatut oqaasertalerpaat. Mikol Heilmann, 39 2003-201x (2008) Ineriartortitsinermut siunnersorti, Polaroil KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaaruteqarnerpaava? - Akisussaassuseq Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? - Akisussaassuseqarneq pigalugu suligut ta, suliatsinnut, suliffitsinnut, suleqatitsinnut aammalu sulisitsisutsinnut tatiginnilluta taakkunanngalu tatigineqarluta sulis saagut. Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa? - Inuk kinaluunniit akisussaassuseqarluni suliguni suliffimminut tunniusimassaaq, suliffimmullu “piginnittutut” misigisimassalluni. Taamaalilluni suliffiup sutigut tamatigut pitsaasumik ingerlanissaanut suleqataarusussuseqassalluni. Heidi Ramsøe, 39 2000-2011, 2013-201x Nittarsaassinermi ataqatigiissaarisoq KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaaruteqarnerpaava? - Akisussaasuseq Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? - Uanga inuuninni pingaarteqaara suliffik nuannaralugu tunniusimaffigalugu suliar torfigisarnissaa, taakkualu pigilersinnaa vakka akisussaaqataallunga sulininni. Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa? - Sulisut tamarmik akisussaaqatigiinnerisigut suliffik patajaatsumik ingerlatin- 10 neqarsinnaavoq. Utaqqiinnarata nammi neerluta qanoq iliuseqaqataasinnaasaria qarpugut sumilluunniit iluarsiissutaasin naasunik pisigisaqartilluta. Tassaniigin narput akisussaassuseq, nutaamik eqqar sarneq, suleqatigiinneq pisisartunillu qitiutitsineq. Rita Olsen Lennert, 51 2009-201x Ilinniartitaanermut siunnersorti, HR KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaaruteqarnerpaava? - Suleqatigiinneq Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? - Suleqatigiinneq uannut pingaruteqarpoq, pissutigalugu suliffeqarfik ataaseq sullikkatsigu, tamatta akisussaaffigisaria qaratsigu suliakkiutigineqartut naammas sinissaat. Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa? - Suleqatigiinneq suliffiup ingerlalluarnissaanut pingaaruteqarpoq. Julie Jensen, 54 1979-201x Qullersaqarfimmi allatsi KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaaruteqarnerpaava? - Suleqatigiinneq Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? - Suleqatigiinneq pingaaruteqarpoq ataatsimoorluni suleqatigiinneq nukittuunngortitsisarmat. Suliffeqarfimmi ulluinnarni ingerlatsinermut, ineriartortit- sinermut, pisortat sulissullu akornanni ataatsimoorluni sunniuteqartumik suleqatigiikkaanni pitsaasumik angusaqarfiu sarpoq. Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa? - Suliffeqarfimmi ataatsimoorluni suleriusissatut pilersaarummut, allarpassuarnullu anguniakkanut suleqatigiinneq pingaaruteqarmat. Medarbejderne om værdier KNI A/S´ fire værdier er: Samarbejde – Nytænkende – Ansvarlig – Kundeorienteret. En række medarbejdere fra KNI A/S´ hovedkontor om koncernens værdier, og hvad de betyder for dem. Mikol Heilmann, 39 2003-201x (2008): Udviklingskonsulent Hvilken af KNI´s værdier betyder mest for dig? - Ansvarlighed Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - At arbejde ansvarligt betyder, at vi vil opleve tillid ved løsningen af opgaven på vores arbejdsplads i forhold til kollegaer og fra arbejdsgiverens side. På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Enhver, som arbejder ansvarligt, vil være trofast overfor sit arbejde og vil føle sig som en aktiv del af arbejdspladsen. Vedkommende vil derfor være motiveret til at bidrage til, at arbejdspladsen på alle måder fungerer optimalt. Heidi Ramsøe, 39 2000-2011, 2013-201x: Marketingskoordinator Hvilken af KNI´s værdier betyder mest for dig? - Ansvarlighed Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - Personligt betyder det meget for mig at have glæden med på arbejde og med en følelse af ”commitment”. Den opstår blandt andet ved, at jeg udviser ansvarlighed på mit arbejde. På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Arbejdspladsen vil fungere optimalt ved, at alle udviser ansvarlighed. I stedet for at vente på, at andre gør det, kan vi selv tage initiativ til handling ved at pege på løsningsmuligheder. Heri ligger ansvarlighed, nytænkning, samarbejde og det at være kundeorienteret Rita Olsen Lennert, 51 2009-201x: Uddannelseskonsulent Hvilken af KNI´s værdier betyder mest for dig? - Samarbejde. Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - Samarbejde er vigtigt for mig, fordi vi arbejder for én arbejdsplads, og fordi vi alle har ansvar for, at arbejdet skal gøres færdigt. På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Samarbejde er en vigtig forudsætning for en velfungerende arbejdsplads. Julie Jensen, 54 1979-201x: Direktionssekretær Hvilken af KNI´s værdier betyder mest for dig? - Samarbejde Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - Samarbejde er vigtigt, fordi det at løfte i flok skaber styrke. Fælles indsats mellem ledelse og medarbejdere i form af samarbejde fører til gode resultater for den daglige drift og for udviklingen. På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Samarbejde er vigtigt for virksomhedens strategi og for andre mål, der skal nås. 11 KGH-miit KNI-mut Ukiorpaalussuanngortuni suliffeqarfik una suliffigaat, atorfiit assigiinngitsut aqqusaarsimallugit sinerissamilu illoqarfiit arlallit najugaqarfigisarsimallugit. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen aamma Nikolaj Svendsen (Nioqqutissanik piniartarfik Nittarsaassinerlu), Søren Møller (Assartuineq/Logistik) kiisalu Merete Clasen (Aningaasaqarneq) tamarmik Sisimiuni Qullersaqarfimmi sulipput pisisartunut suleqatinulluunniit tunngasut suliassat tamaangaaniit isumagalugit. Aage Hans ”Ernipajuk” Olsen, 60 Varecontroller Oktober 1970 ilinniar tunngorpunga. Atorfigisimavakka handelsassistent p.p., handelsassistent, handelsoverassistent, distriktschef, operationschef aamma driftschef. Ukiut ingerlaneranni suliffigalugit najuga qarfigisimavakka Nuuk, Sisimiut, Ang magssalik/Tasiilaq, Nuuk aamma Upernavik. Maanna atorfinni nakkutigisarpakka nioq qutissat piniarneqarnerat sinerissami niu ertut Pilersuisullu Sisimiuni qullersaqarfia suleqatigalugit. Moses Willumsen, 62, Varecontroller Atorfinippunga januar 1976 Paamiuni quersuar mi sulisutut. Piffissami 1992-1994 Kangaatsiami niuertorutsitut ilinniartuuvunga, 1994-1998 Kitsissuarsunni niu ertorusiuvunga taaguullu 1996-mi niuertumut allanngorpoq. Niuertutut suliffigisama tullii tassaapput Niaqornaarsuk (1998-2000), Kangaatsiaq (2000-2004) kiisalu Ittoqqortoormiut ukiup aappaa qeqqa sivisutigisumik. 2006mi 2007-mut Sisimiuni siunnersortitut sulivunga. Piffissami 2007-2009 Aasianni sulivunga tuniniaanermut pisortaallunga, Kangaat siap, Aasiaat, Ilulissat, Uummannallu nu naqarfii akisussaaffigalugit. 2009-mi Sisimiunut uterpugut maannalu varekontrolleritut – nioqqutissanik nakkutiginnittutut - sulivunga. 12 Nikolaj Svendsen, 61, Varecontroller KGH-mi sulilerpunga april 1967 Kangersuatsiami pisiniartitsisunngo rama. 1972-mi niuerto rusinngorniatut Tasiusami (Upernavik) atorfineqqaarpunga. Niu ertorutsimut ilinniartutut kingorna suliffigaakka Alluitsup Paa (1973-1974) aamma Kullorsuaq (1974-1976). Niuertorusinngorama suliffigivakka Kullorsuaq (1976-1978) aamma Kangersuatsiaq (1978-1984). Kingorna handelsassistentimut Uperna vimmi ilinniartuuvunga (1984-1987) taa maaseriarlungalu Kangersuatsiami KGH/ KNI/Pilersuisoq-mi niuertorutsitut/niuertutut sulillunga (1987-2009). Tullinnguullugulu Upernavimmi Pilersuisumi tuni niaanermi pisiniarfimmilu pisortatut sulil lunga (2009-2011). 2011-miit 2012-mut Kullorsuarmi niuertutut sulisinnarlunga Sisimiuni Qullersaqarfimmut pivunga Pilersuisumi tuniniaanermi pisortaallunga, kingornalu 2013-miit nioqqutissanik nakkutilliisutut maannamut sulillunga. Søren Møller, 63, Logistisk controller Atorfinippunga oktober 1972 fabrikkimi. RAL-imut nuuppu nga 1973 majimi tassani aamarsualerisutut sulilerlunga. Kingorna pisiniarfimmut nuuppunga biilertutut. Sisimiuni quersuarmut nuuppunga 1985mi tassani sulillunga 1995-p tungaanut. Ukioq taanna Pisiffimmi sulilerpunga indkøberitut assartuinermut atatillugu sulia qartumi logistik afdelingimi. 2004-mi Pi lersuisumut nuuppunga assartuinermut atatillugu suliaqartumut logistik afdeli ngimut. Tassani ilaatigut suliarisarpakka nioqqutissat nunatsinnut eqqunneqarne rannut atatillugu akitsuusersuinermut tunngasut. Merete Clasen, Risk manager KGH-mi ilinniartunngor punga (EFG kontor & Handel) Aasianni 1. Au gust 1981. Ilinniartuuninni immikkoortortat assigiinngitsut aqqusaarsimavakka. Annerusumik akisussaaffigisimavara Hoved kassen (taamanikkut aningaaserivik). Illoqarfiit suliffigaakka Aasiaat, Qasigian nguit Sisimiullu. 1988-miit ukiut sisamat KTU/ Royal Greenland sulivunga. Maniitsumi KNI Pisiffik nunap immikkoortuani 1993-miit sulivunga, 1995-miit suliffigaara KNI Servicemiittoq Varedivisioni. KNI Servicep qullersaqarfia 1997-mi Sisimiunut nuunneqarmat malinnaavunga sulilu tassani najungaqarlunga. Suliffimmi aqqusaarsimavakka atorfigisimavakkalu naatsorsuuserivik, controlleriuneq, kreditor afdelingimi teamlederiuneq, kiffartuussinissamut isumaqatigiissuserineq kiisalu Pilersuisumi allaffissornermi pisortatut sulineq. Risk Manageritut suliakka ilaatigut tassaapput sillimmasiinermut tunngasut ilaatigut mæglerinut attaveqartarneq. “ Nalunngiliuk... 2013-mi ikummatissat imerpalasut assartorneqartut: M/T Maersk Edgar: 210.000.000 liter M/T Oratank: 149.600.000 liter M/T Orasila: 71.200.000 liter ” Fra KGH til KNI De har haft deres gang på denne arbejdsplads i efterhånden en del år, haft flere forskellige funktioner og boet flere steder på kysten. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen og Nikolaj Svenden (indkøbsog marketingsafdelingen), Søren Møller (logistik) samt Merete Clasen (økonomiafdelingen) arbejder alle på hovedkontoret i Sisimiut og løser fortsat opgaver, der er knyttet til kunderne på kysten, og for kollegerne i organisationen. Aage Hans ”Ernipajuk” Olsen, 60 Varecontroller Jeg blev ansat som elev 1. oktober 1970. Jeg har været ansat som handelsassistent p.p., handelsassistent, handelsoverassistent, distriktschef, operationschef samt driftschef. Jeg har igennem tiden boet i Nuuk, Sisimiut, Angmagssalik/Tasiilaq og Upernavik. Som varekontroller arbejder jeg med at sikre indkøb af varer til salg i Pilersuisoqs butikker i samarbejde med ledelsen i Pilersuisoq. Moses Willumsen, 62, Varecontroller Jeg blev ansat i pakhuset i Paamiut i 1976. Jeg var handelsforvalterelev i Kangaatsiaq i 19921994, hvorefter turen gik til Kitsissuarsuit. Handelsforvalterbetegnelsen blev ændret til købmand, og jeg fortsatte som sådan fra 1996. Som købmand har jeg også arbejdet i Niaqornaarsuk i perioden 1998-2000 og igen i Kangaatsiaq 2000-2004 og herefter i Ittoqqortoormiit i halvandet år. I perioden 2006 til 2007 arbejdede jeg som konsulent i Sisimiut. I perioden 2007-2009 var jeg salgschef i Aasiaat og havde bygderne under Ka ngaatsiaq, Aasiaat, Ilulissat og Uummannaq som ansvarsområde. I 2009 kom jeg tilbage til Sisimiut og arbejder nu som varekontroller. Nikolaj Svendsen, 61, Varecontroller Jeg startede i KGH Kangersuatsiaq i 1967 som ekspedient. Jeg blev fastansat i 1972 som handelsforvalterelev i Tasiusaq ved Upernavik. Som handelsforvalterelev har jeg boet i Alluitsup Paa (1973-1974) og i Kullorsuaq (1974-1976). Jeg blev handelsforvalter og har arbejdet som sådan i Kullorsuaq (1976-78) og i Kangersuatsiaq (1978-1984). Herefter blev jeg handelsassistentelev i Upernavik (1984-1987), hvorefter jeg tog turen til Kangersuatsiaq som købmand for KGH/KNI/Pilersuisoq (1987-2009). I Upernavik var jeg salgschef og butikschef (2009-2011) og købmand i Kullorsuaq (2011-2012), inden jeg kom til Sisimiut i 2012 som salgschef. I 2013 blev jeg ansat som varekontroller, en funktion, jeg fortsat arbejder med. Søren Møller, 63, Logistisk controller Jeg begyndte på fabrikken i 1972 og skiftede til RAL i maj 1973. Først i forbindelse med salg af kul, og siden skiftede jeg til butikken og arbejdede her som chauffør. Jeg kom til havnepakhuset i 1985 og var her frem til 1995, hvor jeg begyndte som indkøber i logistisk afdeling i Pisiffik. I 2004 kom jeg til logistisk afdeling i Piler suisoq. Her arbejder jeg blandt andet med afgifter på importvarer. Merete Clasen, Risk manager Jeg blev elev (EFG handel og kontor) hos KGH Aasiaat 1. august 1981, og i min elevtid har jeg været igennem flere afdelinger hos KGH. En af mine primære opgaver var Hovedkassen (dengang bank). Jeg arbejdede i byerne Aasiaat, Qasigiannguit og Sisimiut. I en periode på 4 år arbejdede jeg herefter i KTU/Royal Greenland i Qasigian nguit. Fra 1993 arbejdede jeg i Maniitsoq i KNI Pisiffiks daværende regionskontor og fra 1995 under samme organisation i varedivisionen i KNI Service. Denne blev flyttet til Sisimiut i 1997, og jeg har boet her siden. I KNI har jeg arbejdet i regnskabsafdelingen, som controller, som teamleder i kreditorafdelingen, med serviceaftaler og som administrationsleder i Pilersuisoq. Som risk manager er mine arbejdsområder blandt andet forsikring, heriblandt kontakt til mæglerne etc. “ Vidste du... Transportmængder af flydende brændstof 2013: M/T Maersk Edgar: 210.000.000 liter M/T Oratank: 149.600.000 liter M/T Orasila: 71.200.000 liter ” 13 Illoqarfissuarmut ikummatissamik pilersuineq Ikummatissanik imerpalasunik suliaqarnermi nakkutilliineq qitiulluinnarpoq Polaroil, ikummatissanik imerpalasunik nioqquteqartoq amerlasuutigut immap killingata ungasinngisaani illoqarfiit ava taatungaanni inissisimasarpoq. Tamanna ima isumaqalersitsisinnaasarpoq tassani sulineq eqqissilluni ajornartorsiutitaqan ngitsumillu ingerlasartoq – tamannalumi uniorpallaarunanngilaq. Suliffilli mianerilluinnagassanik suliaqarfiusoq sulisoqartariaqarpoq suliaminnik ilisimaarinnilluinnartunik nakkutiginnilluinnartunillu. Sulisut taakku aamma Nuummi naapippagut. Imaalluarsinnaavoq illoqarfiit pi ngaarnersaanni najugaqartut 20.000-t missaanniittut amerlanerit ilisimanngikkaat illoqarfiup kujataatungaani, qaqqap tunuani, Sømandshjemimiit umiarsualivimmiillu ungasinngitsumi sulisoqarmat inunnik arfineq marlunnik. Taakku ullut tamaasa qulakkiigassarisarpaat illoqarfimmiut tamarmik najugaasa kiassarsinnaanissaat, timmisartut pilersaarutit malillugit qangattarsinnaanissaat, suliffeqarfiutillit maskiinaasa ingerlasinnaanissaat, umiatsiaatillit aallarusulerunik aallartarnissaat il.il.. Tassami ikummatissamik tuniniaasut, Mittarfeqarfiit namminersortullu allat ikummatissamik imerpalasumik eqqortumik, annertussusaa eqqortumik piffissarlu eq qorlugu Polaroilip tankeqarfianiit isumagineqartarput. Nordsøenimiit nunatsinnut Polaroilip allaffiani uani tungujortumi ili sarnarluartumik sungaartumik qalipaatitalimmik silatimigut ilisarnaatitalimmi sulisut naapippagut. Tamaanngaaniit nakkutigaat tankersuit 10-t imarisaat, taakkulu nakkutiginerat tamarmi qanoq pis sasoq maleruagassaqarpoq. Angutit uku tankersuit imaat annikitsuinnaanngitsut nakkutigisarivaat. Tankersuit 10-t ataatsimut imarisinnaavaat 45 millioner literit – tassallutik ikummatissat imerpalasut assigiinngiiaartut. Aprili naalluinnartoq umiarsuaq ikumma- tissamik imerpalasumik pajuttoq Nuummut tikippoq. Kangerluarsorutsip sania tigut Nuuk tassaavoq avataaniit pajuttup tikittagaa pingaarneq. Umiarsuaq pajut toq Maersk Edgar 169 meterisut takiti gaaq 30 meterisut silitsigaluni, Sverige milu Göteborgemiit usigivai 23 mio. liter ikummatissaq imerpalasoq Nuummukar toq allallu 15 mio. literit Kangerluarsorut simut maqitassaq. Ikummatissaq imerpalasoq Nordsøenimi uuliamik qalluiffinneerpoq, akuiaavimmukaanneqareerluni tassanilu Polaroilip piumasaa naapertorlugu suliarineqareerluni nunatsinnukaanneqartoq. Nioqqutissiat assigiinngitsupput tamarmilli tassapput ikummatissat imerpalasut Nuummi Kangerluarsorutsimilu sulisut peqatigalugit umiarsuarmi inuttat nunami tankersuarnut maqitassat. Nakkutiginninneq Umiarsuup tikinnginnerani tankersuit misissugassaapput. Tamanna serviceassi stentip Jens Steenholdtip isumagaa, tan kersuit immigassat qanoq imaqartigine rat misissoriartoramiuk. Kisitsisit tamar mik allattorneqassapput. Kisitsisit tas saapput uppernarsaatissat umiarsuarmiit maqitassat qanoq annertussuseqartigi nerannut naapertuuttussat – taamalu qu lakkeerneqassaaq tankersuarnut maqinneqartut annertunaarneqannginnissaat. Slangit umiarsuarmeersut Polaroilip talittarfiata (strong point) qulaaniittunut ruujorersuarnut atanilerneqarput taa maasilluni tankersuarmut eqqortumut ikummatissaq imerpalasoq eqqortoq maqinneqarsinnaalerluni. Ventilit tanker suarmut atasut immallu qulaaniittut am- Kuluk Lange aamma Niels Pavia Absalonsen ilaasartaammik Sarfaq Ittummut ikummatissamik imerpalasumik usingiaasut. Kuluk Lange og Niels Pavia Absalonsen i gang med påfyldning af passagerskibet Sarfaq Ittuk. 14 Umiarsuup pajuttup usingiannginnerani tankersuaq 5,6 millioner literimik imaqarsinnaasoq qanoq imaqartiginersoq Jens Steenholdtip misissorpaa. Jens Steenholdt kontrollerer indholdet i en 5,6 mio. liters tank, før flydende brændstof overføres fra importskibet. marneqassapput matuneqassallutillu ikummatissaq imerpalasoq eqqortoq maqinneqareerpat. Ikummatissaq imer palasoq nalunaaquttap akunneri 24-it ingerlaneranni maqinneqartarpoq. Sulisut arfineq marluusut umiarsuup ti kinnerani marlunngorlutik avittarput paarlakaajaallutillu sulisarput maqitsinerup naammassinissaata tungaanut. Taan na naammassippat pappiliat suliarineqassapput taakkulu eqqortumik imaqarnersut umiarsuarmit pajuttumit Polaroil imilu sulisunit qulakkeerneqassalluni. Maqitap annertussusaa kisitsisillu atorneqartut imminnut naapertuutissapput. Piginnaasat Polaroilip Nuummi tankeqarfiani sulisut arfineq marluusut tamarmik inatsisitigut piumasaqaataasut naapertorlugit pik korissarneqarsimapput. Taamaasillutik ikummatissanik imerpalasunik ulorianartuusunik suliaqarsinnaalerlutik. Tankersuit 10-t imaat tassaapput benzin, MGO (aasaaneranut naleqqussagaq), AGO (issittumut naleqqussagaq) kiisalu Jet A-1 timmisartunut atugassiaq. Sulisut qulakkiissavaat ukiup affakkaartu mik tankersuit imaasa suli atorneqarsin naanerat certificererneqarnerisigut qu lakkiissallugu – aammalu nioqqutissat nutaat tuniniarneqannginnerminni akuerineqaqqaarnissaat qulakkeerneqassaaq. Tuniniarneqannginnerminni akuerine qaqqaarnerisa – Certificererneqarnerisa - qulakkiissavaa nioqqutissaq eqqortumik saligaassuseqartoq, qanoq oqimaatsigisoq issimullu qanoq akiuussinnaatiginersoq. Certificering taanna pisarpoq Sverigemi IIS-mi, tassanngaaniillu akuersissut pisariaqarpoq Polaroilip tankeqarfiiniit tuniniaaneq pissappat – Nuummi sinerissamilu allani tankeqarfinni. Forsyning af olie til storbyen Kontrol er kodeordet, når der skal håndteres flydende brændstoffer Polaroil, der handler med flydende brændstoffer, er ofte placeret tæt ved vandet og udenfor gængse byområder. Det kan give indtryk af, at her lever man et stille og godt liv uden problemer, og det er måske heller ikke helt galt. Det kræver dog et mandskab, der har styr på og overblik over en ikke helt ufarlig arbejdsplads. Dette mandskab møder vi blandt andet i Nuuk. Det er meget muligt, at de fleste af de godt 20.000 indbyggere i Grønlands hovedstad ikke ved, at der her, godt gemt bag det store fjeld på sydsiden af byen, ikke langt væk fra Sømandshjemmet og havnen, dag ud og dag ind arbejder 7 mænd. De sikrer, at alle i byen har brændstof hver eneste dag, at flyene kan komme i luften hver dag, at entreprenørerne kan holde deres maskiner i gang, at bådejerne kan sejle, når de vil osv. Her har Polaroil sine tanke, og herfra forsynes olieforhandlerne, Mittarfeqarfiit og andre private med flydende brændstof – med den rigtige vare, i den rigtige mængde, på det rigtige sted og på rette tidspunkt. Fra Nordsøen til Grønland Mandskabet holder til på kontoret i den blå bygning med Polaroils karakteristiske logo domineret med gule farver på væggen udenfor. Herfra har de styr på indholdet i de 10 store tanke, og her er kontrolproceduren beskrevet nøje i manualer. For det er ikke små mængder flydende brændstof, mandskabet skal holde øje med. De 10 store tanke kan tilsammen rumme 45 millioner liter flydende brændstof af forskellig slags. Ultimo april ankom det første importskib til Nuuk, der sammen med Kangerluarsoruseq udgør de 2 vigtigste importhavne. Det 169 meter lange og 30 meter brede skib Maersk Edgar har taget turen fra Göteborg i Sverige og havde godt 23 mio. liter brændselsolie med sig til Nuuk og andre godt 15 mio. liter til Kangerluarsoruseq. Det flydende brændstof ombord på skibet kommer oprindeligt fra Nordsøen. Den er siden transporteret til et raffinaderi og her produceret efter Polaroils specifikationer. Det er disse forskellige produkttyper, der alle er flydende brændstof, som Polaroils mandskab i samarbejde med mandskabet ombord på Maersk Edgar skal have pumpet til de forskellige tanke på land. Kontrol Før skibets ankomst skal indholdet af tankene kontrolleres. Det tager service assistent Jens Steenholdt sig af. Han går en runde til de store tanke og tjekker endnu en gang indholdet i dem. Alle tal 15 Umiarsuaq imarpikkut ikummatissanik pajuttartoq Maersk Edgar Nuummi aprilip naalernerani ikummatissamik imerpalasumik Polaroilip tankersui nut maqitsisoq. Importskibet Maersk Edgar i gang med at overføre flydende brændstof ved Polaroils kajanlæg (strong point) i Nuuk i april måned. bliver nedfældet. Tallene dokumenterer fakta, og disse skal nøje hænge sammen med skibets tal for, hvad der skal overføres fra skibet, så der ikke kommer for meget flydende brændstof i tankene. point) bliver åbnet og lukkes igen, når den rette mængde flydende brændstof er overført. At få det flydende brændstof overført tager ca. 24 timer, fra skibet har lagt til ved Polaroils kajanlæg. Slangerne fra skibet bliver koblet på rørledninger lidt længere oppe over vandkanten, således at de flydende brændstoffer fra importskibet kan pumpes direkte til den korrekte tank. Ventilerne ved tanken og ved kajanlægget (strong Det syv mand store mandskab bliver ved skibets ankomst delt i to hold, som arbejder på skift, indtil den rette mængde flydende brændstof er overført. Når denne del af arbejdet er gennemført, gøres papirarbejdet færdigt og kontrolleres i “ Nalunngiliuk... Kangerlussuaq avataaniit umiarsuarmik immikkut pilersorneqartarpoq, tassungalu ilaavoq Mittarfeqarfiit. Ikummatissaq imerpalasoq Kangerlussualiaanneqartartoq minus 47 tikillugu atussallugu na leqqussagaavoq. “ ” Vidste du... Kangerlussuaq forsynes særskilt med importskib. Mittarfeqarfiit indgår i denne forsyning. Det flydende brændstof, der bringes til Kangerlussuaq, kan tåle 47 minusgrader. 16 ” fællesskab af importskibet og mandskabet hos Polaroil. Tallene for, hvad der skal være overført, og hvad kontrollen viser, skal passe sammen. Kompetencer De syv ansatte på Polairoils anlæg i Nuuk har alle gennemført samtlige lovpligtige kurser vedr. håndtering af farlige produkter, som flydende brændstoffer tilsiger. I de 10 tanke på anlægget finder vi blandt andet benzin, MGO (sommerolie), AGO (olie tilpasset til lave kuldegrader) samt Jet A-1 til brug i fly. Mandskabet skal blandt andet sikre, at der sker en halvårlig certificering af indholdet af de store tanke, ligesom nye produkter skal igennem en certificering, inden de kan sælges. Certificeringen skal bekræfte, at produktet har den rette renhed, fortælle, hvor tungt produktet er, og hvor meget frost, det kan klare. Denne certificering sker hos IIS i Sverige, og godkendelse herfra er en forudsætning for salg af produktet fra Polaroils anlæg – i Nuuk og i alle de øvrige tankanlæg i Grønland. Polaroil Nuuk Rene Lyberth Møller (47) 2008-201x: Tankforvalter, Polaroil Nuuk 2003-2008: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk 1993-2003: Tankforvalterass., Polaroil Maniitsoq. Kangerluarsorutsimut, Maniitsumut Sisimiunullu Regionsforvalteri. Kapisillinnut Qeqertar suatsiaanullu akisussaasoq. Regionsforvalter for Kangerluarsoruseq, Maniitsoq, Sisimiut. Ansvarlig for Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. Missingersuutinut sulisunullu akisussaasoq. Qulakkiissavaa tankersuit nioqqutissamik eq qortumik eqqortumillu annertussusilimmik imaqarnissaat nioqqutissallu Allat aamma eq qortut eqqortumillu amerlassusillit Nuummi piginissaat. Sisimiuni qullersaqarfik peqatiga lugu ataqatigiissaarineq ingerlanneqartarpoq. Budget- og personaleansvarlig. Skal sikre, at de rette mængder og produkter kommer i tanke, samt at de rette øvrige energivarer i rette mængder er i Nuuk. Koordinerer med Hovedkontoret i Sisimiut. Aalibattaaq Josefsen (64) 2006-201x: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk 2004-2006: Konsulent, Polaroil Nuuk. 1988-2004: Tankforvalter, Polaroil Qaqortoq. Nuummi tankeqarfimmi pisortamut paarlatsi. Pisiniarfik nakkutigivaa, tuniniaqqitassanik inniminniineq faktureriinerlu isumagisarlugit. Stedfortræder for tankforvalter i Nuuk. Leder butikken og sørger for bestilling og fakturering af forskellige produkter til videresalg. Gerth Jack Storer (35) 2003-2005, 2008-201x-: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk Pisortamut taartaasarpoq. Ittoqqortoormiunut Tasiilamullu Regionstankforvalteri. Stedfortræder for tankforvalteren. Regionstankforvalter for Illoqqortoormiut Tasiilaq. Sulianut ilaapput Albrecht Josefsenip peqan nginnerani pisiniarfiup ammatinnissaa aamma lu orseriartortut isumaginissaat qaammammullu naatsorsuutit suliarinissaat. Til arbejdsopgaverne hører at holde butikken åben, sørge for tankning og månedsregnskab, såfremt tankforvalteren ikke er til stede, og sørge for butikken, såfremt Aalibattaaq Josefsen ikke er til stede. Jens Steenholdt (43) 1993-95, 2000-2003, 2006-2010, 2011-201x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutinik tun niussineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik immiineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/Oratank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissallugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartor siutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut Danmarkimut nassiunnissaat. Dunkit imaqan ngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit imaqar tuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa. Umiarsuarnik pajuttunik tikittoqartillugu Ka ngerluarsorutsimut ikiuukkiartortarpoq umiarsuup tikinnerani maqitsinermilu ikiuuttut ikinnerpaamik tallimaasartussaammata. Blandt opgaverne hører aflevering af produkter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfeqarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterpe rioden at sikre, at sne og is ikke udgør et problem omkring anlægget. Sende tomme gasflasker til containere til Danmark. Sikre, at tom me dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent. Tager til Færingehavn og hjælper til, når der kommer importskibe, hvor der skal være mindst 5 til at håndtere ankomsten af et importskib, og den efterfølgende overførsel af flydende brændstof til tanke på land. Kuluk Lange (27) 2013-201x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk 2012-2013: Serviceassistent, Polaroil Aasiaat Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutinik tun niussineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik immiineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/ Oratank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissallugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartorsiutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut Danmarkimut nassiunnissaat. Dunkit imaqan ngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit imaqar tuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa. Blandt opgaverne hører: aflevering af produk ter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfeqarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterperioden at sikre, at sne og is ikke udgør et problem omkring anlægget. Sende tomme gasflasker til containere til Danmark. Sikre, at tomme dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent. Kaj Eliassen (58) 2010-201x: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk 1996-2010: Tankforvalter, Polaroil Narsaq 1986-1996: Polaroil Qaqortoq Tankforvalterassistentitut ilaatigut qulakkeer simassavaa ventilit ruujorillu akornuteqan nginnissaat manngertornersimannginnissaallu. Manngertornersimassappatalu salinnissaat isumagissallugu. Som tankforvalterassistent skal han blandt andet sikre, at ting som ventiler og rør er i orden, og at der ikke er rust, og i givet fald få dem renset. Niels Pavia Absalonsen (34) 2010-201x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutiniktun niussineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik immiineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/Oratank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissallugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartor siutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut Danmarkimut assiunnissaat. Dunkit imaqan ngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit ima qartuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa. Blandt opgaverne hører: aflevering af produkter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfeqarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterperioden at sikre, at sne og is ikke udgør et problem omkring anlægget. Sende tomme gasflasker til containere til Danmark. Sikre, at tomme dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent. 17 KNI-mi aqutsisut Ledelsen i KNI A/S Peter Grønvold Samuelsen, 53 Cand. Scient. Adm. 2013-201xPisortaanerugallartoq, CEO, KNI A/S Konst. adm. direktør, CEO, KNI A/S 2008-201xPisortaq/Energidirektør, Polaroil 1999-2008Pisortaq/Direktør, SISA Nuka P. Kristiansen, 42 Cand. Arch., Aarhus Arkitektskole 2014-201xSanaartornermut pisortaq / Anlægschef 2008-2014Titartaasarfiutilik namminersortoq Selvstændig arkitekt 1999-2008Sanati A/S Jan H. Lynge-Pedersen, 47 Cand.merc. 2013-201xAningaasaqarnermut pisortaagallartoq, CFO Konst. økonomidirektør, CFO 2009-2013 Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfimmi pisortaaneq Departementschef for Departementet for Finanser & Indenrigsanliggender 2005-2009Økonom, Nunaoil A/S Tage Lindegaard, 53 Bygning/anlægsingeniør, Odense Teknikum 2013-2014Pisortaagallartoq / Konst. energidirektør, Polaroil 2002-2013Tullersorti/Teknikkimut Ingerlatsinermullu pis., Polaroil Teknik-/driftschef, souschef, Polaroil 2000-2002Sanaartornermut ingeniøri, teknikimut imm., Polaroil Anlægsingeniør, teknisk afd., Polaroil Kurt Lauritsen, 48 HH & Erhvervsøkonom 2007-201xNioqqutissanik piniartarnermut Nittarsaassinermullu pisortaq / Indkøbs- og marketingschef 2003-2006Nittarsaassinermut pisortaq / Marketingschef 1995-2002Nunap immikkoortuanut pisortaq (Qaqortoq) Regionschef, Sydgrønland (Qaqortoq) Malene Jensen, 54 MBA Foundation of Management – Sulisunik aqutsineq. HRD-lederudviklingsprogram, certificeret i NLP, JTI & mediation. 2013 – 201xSulisoqarnermut pisortaq / HR-chef 2011 – 2013Namminersortoq / Selvstændig konsulent 2007 – 2011Ilinniartitaanermut pisortaq, Tele Greenland Uddannelseschef, Tele Greenland Sofia Geisler, 51 Tusagassiortoq/Journalist, Erhvervsøkonom, Diplomleder, Coach 2014-201xAttaveqaqatigiinnermut pisortaq / Kommunikationschef 2011-2014Attaveqaqatigiinnermut pisortaq, Namm. Oqartussat / Informationschef, Selvstyret 2009-2011Pisortaq / Direktør (stab), Qaatsuitsup Kommunia Lars Steen Petersen, 52 Civiløkonom 2012-201xAssartuussinermut pisortaq / Logistikchef 2010-2012NEXIM, Interim Management 2007-2010Logistics Manager LCH-Fireworks 18 Frederik Olsen, 56 Allaffissornikkut pisortatullu ilinniakkat Kontor- og lederuddannelser 2009-201xPisortaq / Kædedirektør, Pilersuisoq 2007–2009Paasissutissiisarnermut pisortaq / Informationschef, KNI A/S 2006-2007Pisortaq / Direktør, Assartuivik A/S Rachel Ingemann, 50 Ikast Handelsskole 2014-201xPisortaq / E-handelschef, Pisisa.gl 2013-2014KNI Engros 2003-2013Produktchef, Pisiffik A/S Anders Ratzow, 40 Programeeriineq, projektit & ineriartornermut pikkorissarnerit / Programmering, projekt- og udviklingskurser 2014-201xIT-mut pisortaq / IT-chef, KNI A/S 2013-2014Systemarkitekt, KNI A/S 2008-2013IT-mut pisortaq / IT-chef, Pisiffik A/S Kunuk Albrechtsen, 59 2014-201xFabrikkimi pisortaq / Fabrikschef,, Neqi A/S 2009-2014Pisortaq / Direktør, Narsaq Seafood A/S 2006-2009Fabrikkimi pisortaq / Fabrikschef, Royal Greenland, Paamiut Uulia – nunatta qiteralia Ikummatissat imerpalasut pineqartillugit qularnaatsumik pilersuisinnaaneq qitiulluinnarpoq Nunarsuarmi qeqertat annersaanni naju gaqartut 56.000-t missaanniittut qanoq ilisukkulluunniit ikummatissanik imerpalasunik atorfissaqartitaminnik pissaqar tuaannartussaapput. Tamanna Polaroil imut immikkorluinnaq piumasaqaatita qarpoq, taassumami qulakkeertussaavaa uuliamik nioqqutissiat assigiinngitsut nammattumik annertussusillit piumane qarfiinilu pigiuaannassallugit taakkulu nunami maani issittartumi atussallugit pitsaassutsimikkut naleqquttuussasut aamma qulakkiissallugit. Taamaammat nunamut tamarmut ingerlateqqitassanik ikummatissanik imerpalasunik pisiniarfi gisartakkat tutsuiginartuunissaat pata jaatsuunissaallu Polaroilimut pingaarute qarluinnaqqissaarpoq – sillimaniarner mullu Polaroilip piumasaqaataanik pisiniarfigisartakkat aamma naammassinnissinnaassallutik. Polaroilip qullersaqarfia KNI-p Sisimiuni Qullersaqarfianiippoq. Tassaniipput pisortaagallartoq Tage Lindegaard sulisuilu 12-t. Sulisut taakku tankeqarfiit angisuut 17-t minnerillu 55-it nakkutigilluinnar- Assartuut Oratank Sisimiuniittoq aprilip naanerani. Forsyningsskibet Oratank i Sisimiut ultimo april. paat. Illoqarfiit annersaata tulliani allaf fimmi quersuatoqqamiittumi uanngaaniit sinerissami sulisunut aalaakkaasumik attaveqarneq pisarpoq pilersuisussallu pillugit aalajangiinerit pisarlutik. Patajaatsu mik qularnaatsumillu pilersuinissamut piumasaqaatit immikkuullarissut naammassisassaapput. Pilersugassammi nunami isorartuumi silagittuaannartuunngitsumi, tikikkuminaassinnaasunilu inoqarfiusumi inissisimapput. Qulakkeerinninneq Imaalluarsinnaavoq Polaroil pillugu in nuttaasut ilisimasaat annertuallaanngit soq, naatsorsuutigineqaannartarluni ikummatissamik imerpalasumik naammattumik annertussusilimmik pitsaassut- simigullu eqqortuusumik peqartuaannarnissaa. Ilisimasat killeqarnerat pineqartumi uani pitsaasutut isigineqarsinnaavoq imaassimassammammi ikummatissanik pilersorneqarneq eqqarsaatigalugu innuttaasut naatsorsuutaat naammassineqarsimasoq. Qularnaatsumik patajaatsumillu pilersuineq Polaroilimut tassaaginnanngilaq inoqarfinnik tamanik ikummatissamik pilersuineq. Nunarsuarmi allanisuulli aamma pingaaruteqarpoq pisiniarfigisassanik assartuisussanillu eqqortunik toqqaanissaq. Ajutoortoqassagaluarpat pisiniarfigisaq assartuisussarlu qulakkeerinnissimassapput umiarsuarmik allamik atugassamik, taamaasilluni ikummatissat imerpalasut nunatsinnut apuunneqarnissaat qulakkeerneqassalluni – qanorluunniit pisoqaraluarpat. Assersuutigalugu umiarsuaq assartuussu taasussaq isumaqatigiissutaasorlu ator neqarsinnaajunnaassagaluarpat umiarsuaatileqatigiit assartuinissamik isumaqatigiissuteqarfigineqartut umiarsuarmik allamik sapaatip akunneri pingasut iluanni nassaareersimassapput. Kujataani inoqarfiit ikummatissanik imerpalasunik allanillu nioqqutissanik Polaroilimit pilersorneqartut ilaat. Kort over de beboede i Sydgrønland, som Polaroil forsyner med brændselstof samt øvrige energiprodukter. Umiarsualiviit uninngasuuteqarfiusut Ikummatissamik imerpalasumik tikius samik uninngasuuteqarfiit pingaarnerit tassaapput Kangerluarsoruseq aamma Nuuk. Europamiit assartorneqartoq ikummatissaq imerpalasoq assartui suissap Maerskip Kangerluarsorutsimut Nuummullu apuuttarpaa. Assartuutit allat Orasila aamma Oratank umiarsuaatileqatigiinnit M.H.Simonsenikkunnit pigi neqartut ikummatissaq imerpalasoq nu 19 natsinni sinerissamut assartuuttarpaat, tamanna pisarluni majimiit decemberimi sikunissaata tungaanut. Sunali tamarmi ukioq kaajallallugu tikin neqarsinnaasanngilaq. Tunumi inoqarfiit kiisalu Qaanaaq sivikitsuinnarmik imaa sarnera pissutigalugu ukiumut ataasiaan narluni tikinneqartarput. Ukiakkut sep temberimi pilersorneqarsimassapput qaammatinut 15-nut atugassatut naammattumik. Julip ingerlanerani umiarsuaq arlaatigut ajutuussagaluarpat qaammatini allani suli pingasuni uningasuuteqartariaqassapput. Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersui sinnaaneq pineqartillugu tamanna ima isumaqarpoq sumiiffinni allani uninngasuutit nioqqutissat assigiinngitsut min nerpaamik ullunut 90-nut naammannissaat Polaroilip qulakkeersimassagaa. Tassani pineqarput gasoliet, Jet A-1 aamma petroleum kiisalu benzin. Tassa imaappoq sumiiffinni ataasiakkaani uninnga suutit qaammatinut marlunnut pingasu nulluunniit naammassapput. Pitsaassuseq Nunatsinni silaannaap immikkuullarissusianut atorsinnaassagunik nioqqutissat issittumi atugassianngorlugit suliarine qarsimassapput. Nioqqutissiat kukkusu mik suliarineqarsimappata tamanna ataa siinnarmik kinguneqassaaq. Tassalu usit utertinneqassapput akuiaavimmi suliari neqaqqittariaqarlutik tamannalu ima ani ngaasatigut akisusartigissaaq suna tamaat atorlugu pinngitsoortitassaalluni. Umiarsuit ikummatissamik usilersorneqannginneranni lastii ruujoriilu salinneqaqqissaarluinnarsimassapput. Usilersuu tigineqartup qanoq minguitsigineranik misissuineq siulleq pisarpoq lasti fodimik ataatsimik annertussusilimmik imme reeraangat. Umiarsuaq usilersorlugu naammassippat tankip imaanik misissui neq alla aamma pisarpoq. Naqqani, qeqqata nalaani usiliussallu qaavata tu ngaaniit misissukkap takutissavaa ikummatissaq naqqaniit qaavanut tamarmi assigiissoq. Ikummatissaq nunatsinnut apuunneqarpat pingaarnerni misissugassat allat Polaroilip sulisuisa tigussavaat. Timmisartu nut orsussap apuunneqarnerani misisugassaq tigusaq Sverigemi laboratoria mut nassiunneqassaaq, tassanngaaniillu aatsaat akuerineqarpat pisiniamut tun niunneqarsinnaalissalluni. Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersuineq Polaroilip qullersaqarfianiit sinerissamilu sulisut peqatigalugit sinerissami unin ngasuutit nakkutigineqarput atugassaq qanoq annertutigiumaarnersoq naatsor sorneqartarluni. Tamatuma kingorna pisiniarfigisassanut pisiassaq qanoq annertutigissanersoq naatsorsorneqartarpoq. Imarpik aqqusaarlugu assartuisussat qa qugukkut ingerlanissaat pilersaarusiorneqartarpoq, taakkulu qanoq angitiginissaat nunatsinnut assartugassap sinerissamullu assartugassap qanoq annertutiginissaannut naapertuutissaaq. Pilersaarusiorneq ingerlatitseqqiinerlu pingaaruteqarluinnarput qularnaatsumik patajaatsumillu pilersuinermut – taamalu aamma allamut pingaaruteqartumut, tassalu aningaasaqarnermut tunngavoq. Pilersaarutit tamarmik iluatsittarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq, taamaasilluni ikummatissat imerpalasut - gasolie, benzin, petroleum aamma timmisartunut orsussaq – literit millionit arlalippassuit inoqarfinnut ukiuunerani ississinnaaqisumi najugaqartunut apuunnissaat qulakkeerneqarsinnaaqqullugu. Taamaammat qullersaqarfimmi sulisut ukiut tamarluinnaasa suliassat imaan naanngitsut pilersaarusiortarpaat taa maasilluni angerlarsimaffiit tamarmik kiassarnissaat, timmisartut timminissaat kiisalu biilit fabrikkillu ikummatissanik imerpalasunik pissaqarnissaat qulakkeerniarneqartarluni. Olien – Grønlands livsnerve Forsyningssikkerhed er nøgleordet i forsyningen af flydende brændstoffer De knap 56.000 personer på verdens største ø skal til enhver tid have adgang til forskellige flydende brændstoffer. Det stiller helt specielle krav til Polaroil, der skal sikre, at de forskellige olieprodukter altid findes i tilstrækkelige mængder på rette tidspunkt og i en kvalitet, der kan tåle de meget lave kuldegrader, som en stor del af året er almindelige her i landet. Det har derfor stor betydning, at 20 Polaroil har stabile og troværdige leverandører af det flydende brændstof, som Polaroil indkøber og får leveret til brug overalt i Grønland, og som samtidig opfylder de forventninger, Polaroil har til sikkerhed. Polaroils øverste ledelse er placeret i KNI´s hovedkontor i Sisimiut. Herfra har konst. direktør for Polaroil Tage Linde- gaard og hans 12 medarbejdere det fulde overblik over de 17 store og 55 små anlæg, der er i hele landet. Fra kontoret i det tidligere pakhus ved havnen i Grønlands næststørste by er der kontinuerlig kontakt med medarbejderne på kysten, og der træffes beslutninger om valg af leverandør. Grønlands geografiske beliggenhed, de vanskelige klimatiske forhold og det ofte vanskeligt tilgængelige land- område betyder, at der må stilles helt specielle krav til forsyningssikkerheden. Sikring af backup Det kan meget vel være, at befolkningens kendskab til Polaroil ikke er særlig stort, og at det tages som en selvfølge, at olieforsyninger altid er til stede i tilstrækkelige mængder og i de rigtige kvaliteter. Den manglende opmærksomhed kan i denne sammenhæng opfattes som noget positivt, idet det er udtryk for, at befolkningens forventninger til energi forsyningen er blevet opfyldt. Forsyningssikkerhed for Polaroil er ikke alene et spørgsmål om at sikre forsyningen af brændstof til alle beboede steder. Som det gælder for alle andre i den øvrige del af verden, gælder det også valg af leverandører og transportører. Hvis noget skulle gå galt, skal både leverandøren og transportøren sikre, at der er en backup, så det flydende brændstof leveres til Grønland – uanset omstæn dighederne. Såfremt transportøren eksempelvis ikke kan stille med det skib, der er indgået aftale om, skal det rederi, der transporterer flydende brændstoffer til Grønland, stille med et nyt skib indenfor 3 uger. Forsyningssikkerhed i den sammenhæng betyder, at Polaroil i sin planlægning sikrer, at der de øvrige steder altid er en samlet beholdning, som svarer til minimum 90 dages forbrug pr. produkt (gasolier, Jet A-1/petroleum og benzin). I praksis tilrettelægges forsyningerne normalt således, at der på hver lokalitet altid vil være en beholdning, der minimum svarer til 2 til 3 måneders forbrug. Kvalitet For at kunne klare de specielle grønlandske vejrforhold fremstilles produkterne efter særlige arktiske specifikationer. Hvis et produkt kommer frem til Grønland med forkerte specifikationer, er der nemlig kun ét at gøre: At sende lasten retur til yderligere raffinering, hvilket har så store økonomiske følger, at det for enhver pris må undgås. Planlægning og logistik er derfor nøgleord for forsyningssikkerheden og dermed også for økonomien, der spiller en vigtig rolle. Det er livsnødvendigt, at puslespillet går op hver eneste gang, så de flere mio. liter olie, benzin, petroleum og jetbrændstof hvert år når frem til nogle af verdens meste udsatte beboere, der om vinteren lever under ekstreme kuldegrader. Ledelsen i hovedkontoret skal derfor hvert år få et meget indviklet puslespil til at gå op for at skaffe Grønland den flydende energi, der holder alle hjem i dette land varme, og flyenes, bilernes og fabrikkernes hjul i gang. Før tankskibene overhovedet bliver las tet, skal lastrummene og rørsystemerne være pinligt rene. Under lastningen kontrolleres kvaliteten første gang for eventuelle urenheder, når der er fyldt en fod olie i tankene. Når skibet er færdiglastet, tages igen prøver fra tankene. Det sker på tre niveauer. Ved bunden, i midten af lasten og i øverste olielag, så man sikrer, at olien er den samme fra top til bund i hver tank. Importhavne Kangerluarsoruseq og Nuuk udgør de vigtigste importhavne. Det er hertil, importskibet fra transportøren Mærsk bringer de flydende brændstoffer fra Europa. Fra importhavnene er det Orasila og Oratank fra Rederiet M. H. Simonsen, der bringer forsyninger til kysten fra maj til december, hvor farvandene igen fryser til. Når olien når frem til importlagrene i Grønland, tager Polaroil´s folk yderligere prøver, hvor de kontrollerer de vigtigste komponenter. Ved jetbrændstoffets ankomst tages prøver, der sendes til laboratoriekontrol i Sverige for endelig godkendelse, før varen må udleveres til kunderne. Den langstrakte kyst med ofte vanskeligt tilgængelige områder betyder, at Qaanaaq og Østgrønland, der er isfri i en meget kort periode om sommeren, får forsyninger af flydende brændstof og andre energivarer én gang om året. Om efteråret i september skal der derfor være beholdning til 15 måneder disse steder. Skulle skibet blive ramt af havari i juli, skal der således være forsyninger til 3 måneder ekstra. Forsyningssikkerhed I Polaroils styrehus og i samarbejde med medarbejderne langs kysten vurderes lagerbeholdningerne, og det forventede forbrug beregnes. Herefter fordeles det beregnede volumen mellem leverandørerne. Der lægges sejlplaner for de oceangående tankbåde, der både størrelses- og typemæssigt skal “gå op” i den fine balance mellem tilførsel og udsejling fra importlagrene. Nunatsinnut assartuut Maersk Edgar nunatsinni assartuutit aappaanut Oratankimut ikummatissamik imerpalasumik maqitsisoq. Importskibet Maersk Edgar i gang med at overføre brændstof til den ene af de to forsyningsskibe internt i Grønland, Oratank. 21 Arctic Circle Race 2014 Ukiuni arlalinngortuni aatsaat taama apu teqartigigunarpoq taamalu issitsigigunar luni peqataasut 158-t nunanit 15-neersut aprili aallartilaartoq ullut pingasut Sisimiut timaanni qaasuitsumiit 65 km-terisut avannarpasitsigisumiimmata. Sisoraaserluni arpattarnerit nunarsuarmi ilungersu narnerit ilaanni peqataasut taakku 160 km-terisut imaluunniit 100km-terisut iso rartutigisumik arpannermut peqataapput, pinngortitarsuarmi kusanaqisumi, manissuinnaanngitsumi ilungersunartorsiorfiusinnaasumilu ingerlaarlutik. Peqataasut 158-t ilaat sisamat KNI-p qullersaqarfiani suleqatitta ilagaat: Hans Henrik Olsen (Aqqalutsi), Pilersuisoq. Poul Frederik Grønvold, IT. Ane Marie B. Ingemann, Aningaasaqarnermut Immikkoortortaq. Aamma Merete Clasen, Aningaasaqarnermut Immikkoortortaq, arnini 100 km-terertuni nr. 2-soq. Poul Frederik Grønvold (160 km) ”Siullermeerlunga aatsaat misilippara. KNI-miit ilaasinnaanissamut makitaasimanngikkaluaruma immaqa misilissimassanngikkaluarpara, kisiat ilimanaq tullissaanut kajaassinnaalereerlunga. Ullut siulliit marluk pikkunarnersarivaat tikeqqamminermi aqagussamut nukissaqanngittutut misigaluni, pissutissaarutiinnarlunga ingerlaqqinnginnissannut. Ingerlaarnermi nuannernersarigunarpaa alianaallisimaartaarnersua ingerlaarfiga Poul Frederik Grønvold Hans Henrik Olsen lugu ullaakkullu iterluni ingerlaarnissa mut qilanaaqqilersimalluni”. Ane Marie B. Ingemann (100 km) ”Sisamassaa peqataavunga. Nuannernerpaamik misigisara tassaavoq siullermik peqataaneq, nutaanik ikinngutitaartorneq, ataqatigiinneq, aqqutaani takisuumi ikioqatigiinneq, kaammattoqatigiinneq qiimmassaqatigiinnerlu. Nikalluleraluarluni immitsinnut qiimmassarluta ilaatigut erinarsorlutalu ingerlasarpugut, immaqa tusarnerpallaanngikkaluarta. Ullut pingajussaani aammassillugu apuulluni, apuuffimmilu tikilluaqqusaaneq qamuuna tupallernartaqaaq. Misigisara pikkunarnerpaaq tassaavoq aappassaanik ilaallunga unnuakkut tupermi issittorujussuaq unnuigatta 33-nik issittoq sininngingajakkama qiianermut, massalu sinngup puua oqartorsuugaluartoq. Sininneqarpiarani takisuumut ingerlaarluni imminut piumaffigineq pikkunarpoq. Naammassilluguli aamma pikkunarpoq, malugalugu sapernagu”. Hans Henrik Olsen, Aqqalutsi (160km) ”Sisamassaa peqataavunga. Ukiormanna aputigissaarnera iluarpoq, naak ulloq siulleq aputeqarpallaarnera qaalluitsinar neralu pikkunaraluartoq. Qujanartumilli 160 km-erimut ulloq siulleq tamaat naammassivara, naggataagut soorlu nikissanikkaluttuinnarlunga. Ullut tulleriit marluk misigisassaq nuannersoq misigivarput tassalu silagilluni arpaffiup illerngi pitsaammata. Tikikkiartornermi misigissutsit assut saqqummikaapput sakkortusillutillu arpannerullu nalaani eqqarsaatit amerlasuut aamma saqqummeqattaartaarput. Ilungersunartorsiorneq pigaluartoq aqqutaa tamaat naammassillugu imminullu ajugaasimaarneq misigalugu nuanneqaaq”. Merete Clasen (100 km) ”Ukiormanna aappassaa 100 km peqa taavunga arnani nr. 2-llunga. 160 km pe qatanikuuvunga 11- ungunarput kisikkun naarnikuugakkit. Peqaataaniarlunga na lunaaraangama erininginerpaasarpara tupermi sininnissara, aammalu sila qa norikkaluartorluunniit ingerlaarusaarnissara eqqissillunga. Taamaasillunga uannut nalilersortarpu nga susimasungaana aamma suniartu ngaana, taamaannak ingerlaarnermi sorpassuit qaffakaasarput. Peqataanerit tamaasa inunnik ilisisarisimasaqalertarpunga tassa taanna aamma nuannequtaa. Apuukkaangama aperineqartarpunga peqataaqqissanersunga naaggaartuannarpungalu”. 22 Arctic Circle Race 2014 Vi skal flere år tilbage for at se så meget sne og så lave temperaturer, som da 158 deltagere fra 15 lande i april tilbragte tre dage i Sisimiuts bagland ca. 65 km nord for polarcirklen. De løb enten 160 km eller 100 km gennem det storslåede, ikke altid lige flade og ofte barske terræn. Blandt de 158 var der fire kolleger fra KNI´s hovedkontor, der havde valgt at udfordre sig selv i et af verdens hårdeste langrendsløb: Hans Henrik Olsen (Aqqalutsi), Pilersuisoq, Poul Frederik Grønvold, IT, Ane Marie B. Ingemann, Økonomiafdelingen og Merete Clausen, Økonomiafdelingen. Sidstnævnte blev nr. 2 i kvindernes 100 km-løb. Poul Frederik Grønvold (160 km) ”Det var første gang, jeg deltog i ACR. Hvis jeg ikke var blevet udtrukket i lodtrækningen, er det meget lidt sandsynligt, at jeg ville have deltaget, men nu regner jeg med at deltage igen i næste års løb. Den største udfordring de første to dage var, at jeg var totalt udmattet, når jeg kom til camp’en, hvor jeg havde alle mulige grunde i hovedet til ikke at fortsætte næste dag. Det bedste, jeg oplevede, var at løbe i den meste fantastiske natur og vejr og at vågne om morgenen med ny vilje til at fortsætte”. Ane Marie B. Ingemann (100 km) ”Det er fjerde gang, jeg deltager i løbet. Det bedste, jeg har oplevet, var, da jeg var med første gang, at få nye venner, sammenholdet og det at støtte hinanden under løbet. Vi synger, måske ikke med den bedste stemme, undervejs, og det genskaber motivationen til at fortsætte. At komme i mål den tredje dag og at opleve velkomsten ved målstregen, det rører én dybt. Den største udfordring, jeg har oplevet, var under det 2. ACR, hvor vi skulle sove i telt med minus 33 udenfor. Soveposerne var gode nok, men jeg kunne ikke få varmen. At løbe dagen efter en nat, hvor man har fået meget lidt søvn, kræver noget af én for at gennemføre. At gennemføre løbet på trods deraf og komme i mål var en oplevelse, jeg husker endnu”. Hans Henrik Olsen, Aqqalutsi (160 km) ”Det er fjerde gang, jeg deltager. I år var der heldigvis godt med sne, selvom det første dag gav udfordringer med for meget sne og whiteout. Heldigvis gennem- førte jeg de første kilometer af de 160 den første dag, og det gav kræfter til det videre forløb. De følgende dage var præget af en god løjpe og godt vejr. Jo tættere jeg kom målet, jo flere følelser kom der frem og blev forstærket, ligesom mange tanker dukkede under løbet. Det var et hårdt løb, men følelsen af at gennemføre og overvinde sig selv er ubeskrivelig”. Merete Clasen (100 km) ”Det er anden gang, jeg løber 100 km, og jeg blev nr. 2 blandt kvinderne. Jeg har deltaget på 160 km-distancen ca. 11 gange. Når jeg tilmelder mig løbet, glæder jeg mig til at sove i telt og til at løbe stille og roligt – uanset vejret. Undervejs gør jeg status. Hvad har jeg gjort, og hvad vil jeg gøre fremadrettet? Der dukker derfor en del tanker og følelser op under løbet. Ved hvert løb stifter jeg nye bekendtskaber. Det er en af fordelene ved at deltage i løbet. Når jeg kommer i mål, bliver jeg spurgt, om jeg vil deltage i næste års løb. Svaret er altid nej”. KNI A/S Arctic Circle Racep ingerlanneqarnissaanut pingaarnertut aningaasaliisunut ilaavoq. KNI A/S er blandt hovedsponsorerne for Arctic Circle Race. 23 Inuussutissat isumannaatsuunissaat tamanit pingaarnersaavoq Inuussutissat pitsaassusaannik KNI A/S appaaneq ajorpoq Inoqarfinni 71-it missaanniittut ilaanni 66ini Pilersuisoq pisiniarfeqarpoq. Taakku ilaanni taamaallaat qulingiluani peqqinnissaqarfimmi nakorsaqartarpoq. Taa maammat KNI A/S-ip pisiniarfeqarfiini tamani peqqinnissaqarfik assigiimmik kiffartuussinissamut periarfissaqanngilaq, tamannalu KNI A/S-imut ima isumaqarpoq inuussitissat eqqarsaatigalugit isumannaatsumik ingerlatsinissaq aatsaat taama KNI A/S-imut pingaaruteqartigineranik. Pisisartut inuussutissanik pilersorneqassapput tuniniagas sanik piniarfiusartut inuussutissanik isumannaatsuutitsinermik qulakkeerinnissinnaasut aqqutigalugit. Akuersissut Nioqqutissanik aalajangersimasunik ataatsimut basissortementinik taaneqar tartunik nunaqarfiit isorliunerusullu pilersornissaannik pisussaaffilisuumik KNI A/S Namminersorlutik Oqartussanut isumaqatigiissuteqarpoq. Nioqqutissanut taakkununnga ilaapput kukkukuuaqqat manniillu. Inuussutissanik isumannaat suutitsinissaq eqqarsaatigalugu nioq qutit taaneqartut salmonellaqassan ngillat. Salmonellaqanngitsunik Pilersuisoq nioqquteqassappat kukkukuuaqqat salmonellamik akoqannginnerat nioqqutissanik piniarfigineqartartut qulakkiissavaa tamaanneralu uppernasaaserneqassaaq akuersissummik certifikatimik. Imminut nakkutigineq Inuussutissanik suliaqarnini pissutigalugu nunatsinni inuussutissalerinermik nakku tilliisunit KNI Pilersuisoq akuersissummik pinngitsoorani pisimassaaq. Inuussutis salerinermut nakkutilliisut piumasarivaat pigineqassasoq qerititsivinni nillataartitsivimmilu nillissutsimik nakkutiginninnissaq eqqiluisaarnerlu qulakkeerniarlugit suliffeqarfik malitassaminik peqassasoq egenkontrolprogramimik taaneqartartu mik. Programi taamaattoq pillugu DSK (De Samvirkende Købmænd) suleqatigineqarpoq, taakku programi atugaat Pilersuisup attuumassuteqarfigimmagu. Programi taanna atorlugu sumiiffinni ataa siakkaani qerititsiviit nillataartitsiviillu nerisassanut ilitsiviusut nakkutigineqarsinnaapput. Qerititsiviit nillataartitsiviillu nakkutigineqarnerat pisimanngippat tamanna pillu gu ullut tamaasa Pilersuisup qitiusumik allaffeqarfia ilisimatinneqartarpoq. Programmi taanna atorlugu paasissutissassat nassiunneqartut tassaasarput pisi niarfinni qerititsiviit nillataartitsiviillu sua tungaanni inatsisit naapertorlugit nak kutiginninnissaq pisimannginnersoq. Nioqqutissanut ataasiakkaanut atatillugu nalunartoqalersimasinnaanera immini naammappoq nioqqutissap pineqartup tunisassaajunnaarlugu peerneqarnissaa nut. Taamalu tuniniagassanit nioqqutissaq peerneqartarpoq. Nioqqutissaq pisiassaq ilisivinniit qerititsivimmiilluunniit peerneqarpat kasiiler neqarlunilu tuniniarneqarunnaassaaq. Eqqaavissuarmut inginneqarnissaa siunertaralugu peerneqartarpoq. Eqqaavissualiaanneqaruni kimilluunniit pissarsiarineqarsinnaajunnaarlugu aserorterneqartarpoq. Nillataartitat Illoqarfinni sisamani KNI Pilersuisup pisiniarfeqarfigisaani Nanortalimmi, Narsami, Paamiuni Aasiannilu neqit qerisut aasserlugit nillataartutut tuniniar- 24 neqartarput. Tamanna ima isumaqarpoq nillataartitanik tuniniaaneq taamaallaat pisinnaammat qerisunik uninngasuuteqaraanni. Nillataartillugit tuniniakkat taamaasillutik tassaapput qerisut aatsitat. Qerisoq aasserneqarsimatilluni sivikitsuinnarmik piu sinnaavoq tunineqaranilu ullussaminik qaangiisimappat iginneqassalluni. Qeri soq aasserlugu nillataartutut tuniniarneqartillugu piusinnaasussaata ullussaanik nutaamik ikkussisoqassaaq, tassanilu qa noq sivisutigisumik piusinnaasussaa nu taaq allaqqalissalluni. Immikkut akuerineqarneq Inuussutissanik allagartalersuisarneq pillugu nalunaarut malillugu nioqqutissat ullussaminnik qaangiinikut tamarmik peerneqassapput. Ullussaminnik qaangiisimagaluartut sivi sunerusumik tuniniarneqarsinnaanerat pillugu immikkut ittumik akuerineqarnis samik Namminersorlutik Oqartussanut qinnuteqartoqarsinnaavoq. Taamatut akuersissummik tunineqartartut tassaa gajunnerusarput sumiiffiit ukiup anner saani sikusartuniittut. Ullussaminnik qaangiisimasut sivisunerusumik tunineqarsinnaanerannut immikkut ittumik akuersissut KNI-p pigivaa, taakkulu assersuutigalugu juicenut, saftinut, qaqorteqqasunut issiigassanullu tunngavoq. Nioqqutissamik piniarfiusup uppernarsassavaa nioqqutissaq ullussaminik qaangiisimasoq peqqissutsimut ulorianaateqarani qanoq sivisutigisumik suli tuniniarneqaqqissinnaanersoq - taamaalereerpallu Namminersorlutik Oqartussat akuersissut tunniutissavaat. Immikkut akuersissut ukiup qanoq ilinerani ataasiartumik taamaallaat atuuttarpoq. Tassalu umiarsuup kingulliup tikinneraniit umiarsuup tullissaata tikinnissaa nut, tikinneraniillu ullunik arfineq pingasunik ilallugu, nioqqutissat tikittut puujariarlugit pisiniarfimmut eqqunnissaasa tungaanut. Fødevaresikkerhed forud for alt andet KNI A/S går ikke på kompromis med fødevarestandarden I 66 af de ca. 71 beboede steder på det grønlandske landkort finder vi KNI Pilersuisoqs butikker. Der er kun normalt en læge tilknyttet sundhedsvæsenet på 9 af disse steder. Sundhedsvæsenet kan som følge deraf ikke tilbyde samme service alle de steder, hvor KNI A/S har sine butikker. At give køb på fødevaresikkerheden er derfor ikke en mulighed for KNI A/S. Kunderne skal forsynes med varer via leverandører, der sikrer den højeste fødevaresikkerhed. Certifikat KNI A/S har via aftalen med Selvstyret forpligtet sig til at forsyne de mange bygder og yderdistriktsbyer langs kysten med specifikke varer, der kaldes basissortimentet. Heri indgår kyllinger og æg. Fødevaresikkerhed betyder i dette tilfælde, at de nævnte produkter skal være salmonellafri. For at sikre, at butikskæden Pilersuisoq sælger salmonellafri produkter, får leverandørerne kontrolleret f.eks. kyllinger for salmonella og får tildelt et certifikat, der bekræfter, at kyllingerne er salmonellafri. Egenkontrol Som levnedsmiddelvirksomhed er KNI Pilersuisoq forpligtet til at være godkendt af veterinærmyndighederne i Grønland. Veterinærmyndigheder- ne kræver, at der skal være et egenkontrolprogram for overholdelse af temperaturkrav for fryse- og køleanlæg samt et rengøringsprogram. KNI A/S er derfor tilknyttet DSK (De Samvirkende Købmand) på sådan en måde, at KNI A/S drager nytte af DKS´s egenkontrolprogram. Egenkontrolprogrammet er et kontrolsystem, som muliggør, at man kan holde øje med butikkernes kontrol af de fryse- og kølediske, hvor fødevarerne opbevares. Pilersuisoqs hovedkontor modtager mails med meddelelse om manglende daglig kontrol af fryse- og kølediske, såfremt dette ikke er sket. Egenkontrolprogrammet sender oplysning til Pilersuisoqs hovedkontor om, hvor i butikkerne der ikke er foretaget daglig kontrol af den lovpligtige temperatur i fryse- og kølediske. Blot en antydning af, at der kan være et problem forbundet med varen, er således nok til, at KNI A/S fjerner varen fra hylderne eller fra fryseren. Varen skal derfor tages ud af varesortimentet. Bliver varen fjernet fra hylderne eller fra fryseren og kasseret, er den ikke længere til salg. Den bliver fjernet med henblik på destruktion. Den bliver smidt på dumpen og destrueres, så den ikke længere er tilgængelig for nogen. Kølevarer I fire byer med KNI Pilersuisoq-butikker (Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Aasiaat) sælges kølevarer, der stammer fra frosne kødvarer, som bliver optøet til formålet. Det betyder, at kølevarer disse steder kun er tilgængelige, så længe der er frosne varer på lager. punkt en frossen vare, der er tøet op. Når den frosne vare bliver optøet, har den kun begrænset holdbarhed og skal derfor smides ud, hvis den ikke bliver solgt inden datoudløb. Det gælder derfor, at når en frossen vare bliver optøet og sat til salg som kølevare, bliver der sat nyt datoudløb på med oplysning om, hvor langt holdbarhed den har. Dispensation Jf. Mærkningsbekendtgørelsen skal alle datoudløbne varer fjernes fra butikkernes varebeholdning. Det er dog muligt at søge Selvstyret om dispensation til salg af varer efter den påtrykte sidste salgsdato. Det er normalt kun steder, der ligger i islægningsområde, som får dispensation til salg efter sidste påtrykte udløbsdato. KNI har dispensation til at sælge en række varer efter sidste salgsdato, f.eks. juice, saft, ris og gryn. Leverandøren skal bekræfte, at produktet kan sælges i et bestemt antal dage efter sidste salgsdato, uden at dette giver en sundhedsmæssig risiko ved indtagelse af produktet, hvorefter Selvstyret giver dispensation. Dispensationen gives kun for en sæson ad gangen og gælder således kun fra sidste skibsankomst til næstkommende anløb af fragtskib plus 8 dage, således at der er mulighed for at pakke nye varer ud og gøre dem klar til salg i butikken. Kølevarer er derfor som udgangs- 25 KNI A/S ukiut tallimat qaangiuppata All. Niels Thomsen, KNI A/S-p siulersuisuini siulittaasoq KNI A/S ukiut tallimat qaangiuppata nukittunerulersimassooq. Ujartungassarivar put KNI aningaasaqarnikkut patajaanne rulersimassasoq, uummaarinnerulersi massasoq, oqimaannerulernani aalassarinnerulerlunilu periataallaqqinnerulersimassasoq. Inuit pisisartut aamma/ imaluunniit kiffartuussassarisat qiteritinnerullugit ingerlatsilersimassuugut kiisalu inuiaqatigiit ineriartorneranni ikorfartue qataaginnarata aqqutissiueqataallutalu maligassiuissaagut. Nukittuneruneq angujumallugu pissutsit assigiinngittut allanngorsimassapput. Pisisartut aningaasaqarnerlu Pisisartut qitiutinneqarnerat annertuumik nukittunerulersimassooq. Tamanna anguniarlugu sulineq maanna aallartereerpoq, sulinerlu nangilluni ingerlassalluni. Pisi sartut piumasaat qiviarnangit tusaana ngillu qangaanerusoq pissuseqarsinnaa neq ullutsinni periarfissaanngilaq, aamma atorneqanngilaq. Aningaasaqarnikkut patajaallisaaneq sakkortuumik nukittorsarneqarsimassooq. Maanna toqqam- 26 mavigisaq nukittorsarniarlugu sulineq ingerlavoq. Toqqammavigisaq toqqissisimanartumik nukittussuseqalereerpat tullinnguutissooq eqaallisaanissaq. Anguniagassaraarput inuiaqatigiinni ka laallini aamma nunarsuarmioqatitsinni pissutsit sunneruminaassinnaasartut sunniuteqarnerat peqqutaalluni equnga soorsinnaasut pinaveersimatissallugit annikittumilluunniit sunniuteqartartissal lugit. Allatut oqaatigalugu; pissutsinut malussarinnerussuugut aamma pisaria qartillugu nikeriataallaqqissuseqassuu gut. Sulisoqarneq KNI A/S-ip iluani sammivimmi suunga luartumiluunniit sulisuunissaq nuannersuussooq ineriartorfiullunilu. Sulisut imatut eqqarsartarnissaat qulakkeerusunnar poq: ”Ullumi sulingama nuanneq, aqa ngu suliartornissara qilanaarilereerpara.” Ullumikkut KNI amerlasoorpassuarnik sulisoqarpoq. Siunissami suliffeqarfik eqaatsikkumallugu sulisut piginnaasaat ataavartumik ineriartortinneqartuassapput. Suliffeqarfiup iluani sulisut akornanni suliassat assigiinngittut akisussaaffigineqarnerat agguataaqqanerallu ersarittuussooq, imaannanili sanilerisamut ikiuussinnaaneq mattunneqarluni. Eqqarsarneq tassaassooq umiarsuami ataatsimi ataatsimoorfiusumik anguniagaqarfiusumik ingerlaqatigiittoqartoq, tassanilu umiarsuarmi ilaasoq kinalluunniit angivallaaranilu mikivallaanngilaq suliassanik tingusinaveernissaminut. Sulisut eqqarsaatigalugit KNI tassaassooq sulisunik kikkunnilluunniik tikilluaqqusi soq. Suliffeqarfiup silaannarissanngilaa sumiuussutsit tunngavigalugit immik koortitsineq. Taamatulli oqaraluarlunga KNI aamma tassaassooq kalaallini inuia qatigiinni sulisunik nunaqavissunik ine riartortitsiffiusoq. Inuiaqatigiinni ineriartortuni nunaqqatitta annertunerusumik siuttutut atorneqarnerisa KNI-ip siuttuuffiginissaa tunuarsimaarfigissanngilarput. Akisussaassuseqartumik pissusilersorneq KNI A/S-ip inuiaqatigiinni akisussaassuseqartumik pissusilersornera suli nukittussooq. Inuiaqatigiinniit pigineqartuulluni pisussaaffiit assigiinngittut ”naliginnaavittuunngittullu” suliassanut ilaasarput, pingaartumik kiffartuussinissamut isumaqatigiissuteqarluni. Tamanna ukiuni qaninnerni allanngornissaa ilimagissan ngilarput. Tamanna suliassaq KNI-mut pingaaruteqarluinnassooq, tamassumali sinnassassanngilaatigut uninngatissanatalu. Allatut oqaatigalugu; suli pisussaaf feqarneq atuutissooq, aammali suliffe qarfik nutaaliaq niuernerpaluttumik tunngaveqarluni ingerlaaseqartoq siunnerfiussooq. KNI A/S om 5 år Af Niels Thomsen, bestyrelsesformand for KNI A/S KNI A/S vil være stærkere om 5 år. Vores opgave er at konsolidere KNI´s økonomi og skabe en mere dynamisk og fleksibel virksomhed. Selskabet skal drives med større fokus på kunderne, yde bedre service og støtte og gå forrest i samfundsudviklingen. For at blive stærkere er der flere forhold, der skal ændre sig. Kunder og økonomien Vi vil sætte mærkbart større fokus på kunderne. Dette arbejde er allerede igangsat og skal fortsætte. Tidligere tiders centralistiske holdning uden manglende kundefokus er ikke længere gangbar og anvendes heller ikke. Også den økonomiske konsolidering vil blive styrket markant. Denne indsats er allerede igangsat i form af styrkelse af KNI´s generelle fundament. Når dette arbejde er gennemført, vil næste opgave være at blive mere fleksible. Vores mål skal være, at vi ikke påvirkes unødigt af hverken nationale eller globale forhold. Derfor skal vi minimere vores sårbarhed. Sagt på en anden måde: Vi skal have fingeren på pulsen og efter behov evne at kunne manøvrere sikkert uden om faremomenter. Personale Samtlige opgaver i KNI A/S skal være positive og have et præg af udvikling. Vi skal sikre, at langt de fleste ansatte tænker således: ”Det var en rigtig god arbejdsdag. Jeg glæder mig allerede til at møde på arbejdet i morgen”. KNI har i dag mange ansatte. For at have en fleksibel virksomhed skal vi kontinuerligt udvikle personalets faglige kompetencer. Der skal være gennemsigtighed mellem ansvarsområder og fordeling af arbejdsopgaverne, således at hjælp i visse situationer mellem kolleger kendetegnes af åbenhed og imødekommenhed. Den generelle tilgang til arbejdet skal være, at vi alle er en del af en besætning på et skib, der har retning mod et fælles mål, og hvor ingen besætningsmedlemmer hverken er for højt eller for lavt i hierarkiet til at tage ansvar. KNI skal være en virksomhed, der byder alle velkommen. Der skal ikke være så meget som en snert af etnicitetsbetonet forskelsbehandling. Når dette så er sagt, skal KNI samtidig være en arbejdsplads, der udvikler lokalbefolkningens faglige kompetencer. Vi skal ikke være bange for at vise, at KNI er en virksomhed, der går foran, når det gælder anvendelsen af lokale ledende medarbejdere. Ansvarsbevidst adfærd Den samfundsansvarlige adfærd i KNI A/S skal fortsat være stærk. Som en samfundsejet virksomhed er der visse ”ikke helt almindelige” forpligtelser, specielt i relation til servicekontrakter. Vi skal ikke påregne en ændring det førstkommende år. Dette aspekt vil således have en væsentlig betydning for KNI, og det må ikke virke som en sovepude og fjerne fokus fra behovet for at udvikle os. Sagt på en anden måde: Vi vil stadigvæk have forpligtelser, men målet skal samtidig være en moderne virksomhed, som opererer på markedsvilkår ud fra forretningsmæssige principper. 27 Neqi A/S Toqoraavik Neqi A/S, KNI A/S-mit pigineqartoq ukiut kingulliit 60 mio. Kronit missaannik naleqartumik nutarsarneqarpoq. Siunertaavoq toqoraavik nutaaliaa soq assigiinngiiaartunillu nioqqutissiortoq aningaasatigut imminut nappattumik ingerlassasoq. Neqi A/S-imi 1. Maj 2014 fabrikkimut pisortanngorpoq Kunuk Albrechtsen, taarserlugu Henning Sønderup soraarninngortussaq. Neqi A/S taassumalu ingerlatai Paartumi tullermi sammineqassapput. KNI A/S´s slagteri i Narsaq, Neqi A/S, er i løbet af de seneste par år moderniseret for 60 mio. kroner. Målet er, at slagteriet skal være et moderne, økonomisk bæredygtigt multislagteri. Pr. 1. maj 2014 er Kunuk Albrechtsen ansat som fabrikschef og afløser herefter Henning Sønderup, der går på pension. Næste nummer af Paartoq sætter fokus på Neqi A/S og dets aktiviteter. “ Nalunngiliuk... Nunatsinnut bananit eqqunneqartarmata t1-lagerimik taaneqartartoq aqqutigalugu? Taanna ima isumaqarpoq pisiassat noqqaassutigineqareerpata bestiiliinerlu Skat-imi nalunaarsorneqareerpat taava bestiiliinerup imaa allan ngortinneqarsinnaanngitsoq, kingornali bestiiligassat aqqutigalugit aaqqisoqarniartariaqarlunii. Bananit Danmarkimi nioqquteqartartumiit nunatsinnut assartorniarneranni aqqut takisuujuvoq, taamaattumik pingaaruteqarpoq pisiniarfigisartakkap qinigassaqartitsilluarnissaanut KNI-miit bestiiliinerup pisarnissaa. Bananit nunatsinnukaanneranni aqqutaani ineritinnaveersaarneqartarput 12 grader celsiusimut kissassusilikkamut containerimut ikineqarlutik assartorneqartarlutik. Bananinik qorsuuallaanik pisisimaguit ineritipallakkusullugillu taa va iipilimik inerippallaarnikumik bananit akornannut ilisigit taamalu bananip ineritinnissaa sukkatsisillugu. “ Vidste du... At bananer indføres på det, man kalder toldlager (t1-lager). Det vil sige, at når ordren er afgivet og registreret hos Skat, kan den ikke ændres. Hvis forbruget pludselig ændres, kan man ikke ændre på ordren, men må prøve at justere på de efterfølgende ordrer. Da der er forholdsvis lang transportvej for bananer fra producent til Danmark og videre til Grønland, er det vigtigt, at leverandøren har et godt disponeringsmateriale – det vil sige de ordrer, som KNI sender til leverandøren – at købe ind efter. Bananerne bliver placeret i en container for sig, der er indstillet på 12 grader celsius, således at der ikke sker modning af bananerne undervejs til Grønland. Hvis du som forbruger køber bananer, som du synes, er for grønne, kan man fremme modningen ved at lægge bananerne sammen med eksempelvis et overmodent æble. ” ”
© Copyright 2024