1. No category

3
ONSDAG 20. AUGUST 2014
Inatsisartut Ataatsimiittarfissaat
Inatsisartut pilersaaruteqarput nutaamik ataatsimiittarfiliornissaminnik, partiinut sulisunullu allaffeqarfittalimmik. Inatsisartut
Siulittaasuata Lars Emil Johansenip kissaatigaa taanna Aqqaluks Pladsimi sananeqassasoq, isumaqarnerarluni Nunatsinni
»Inuiaat aqutsinerata« taanna sorlaqarfigigaa. Borgmester Asii Chemnitz Narup aamma taama isumaqalersitaasimagunarpoq
Kisianni taamaanngilaq!
Tassami inuiaat aqutsinerat aamma taaneqartarpoq demokrati, tassani inuit sinniisussaminnik, nunamik aqutsisussanik, qinersisarlutik. Nunatsinni inuit nunamik aqutsilernerat 1979-imi pivoq, Namminersornerullutik Oqartussat
pilersinneqarmata, Inatsisartunngortullu ataatsimiittarfigaat
ullumikkut Inatsisartut aamma ataatsimiittarfigisaat. Tassa
inuit aqutsinerat tassani aallartippoq.
Taamaattoq 1857-imiilli nakkutilliisunik siunnersuisunillu atuuttoqarsimavoq, Paarsisut 1857-imiit Landsrådillu
1911-miit.
Nunarput 1782-imi Inspektøreqalermat, Kujataata
Naalagaa illuliuunneqarpoq maannakkut Mælkebøtetinip
Kalaaliaqqallu kangiatungaata aqqusernullu nalikannianni.
Taanna 1833-imi ingitserneqarpoq.
Kujataata Naalagaata H. J. Rinkip Paarsisut 1857-imi
aallartikkamigit ataatsimiittarfigiteqqaarpaa ullumikkut
Rigsombudsmandiusup illuani ini kujalleq.
Taava Rigsombudsmandip naatsiiviani 1862-imi ujaqqanik qarmalimmik naqiteriviliortoqarpoq, Paarsisutoqqattaaq ataatsimiittarfigisaannik. Taanna aamma qangarsuarli
ingitserneqarpoq.
Kujataata Avannaatalu Landsrådii 1911-mi pilersinneqarmata Kujataata Landsrådia naqitiveritoqqami 1895-imi
atulersumi, ullumikkullu ‘Fritidshjemmet Aqaaluk’-mi
ataatsimiittarfeqalerput. Rigsombudsmandip Illua 1924-25mi avannamut taperneqarmat Kujataata Landsrådia 1926miit tapiutaani ataatsimiittarfeqalerpoq.
Kujataata Landsrådia 1937-mi ataatsimiittarfiliuunneqarpoq Naalakkap illuata kujatinnguani, aqqusernup kussernullu illuatungaanni. Kisianni taanna ukiuni marluinnarni
taamatut atuuppoq, tassalu 1938-mi 1939-milu. Tassami
sorsunnersuaq pissutigalugu illu Nunatsinnik tamarmik
aqutsilersup, Eske Bruunip, 1940-miit allaffeqarfigilermagu. Illu ullumikkut Islandip Aallartitaqarfigaa. Taava
Kujataata Landsrådiata ataatsimiittarfigilerpaa Eqaarsaarfitoqaq. Tassanilumi aamma Landsrådit ministeriunermit
Hans Hedtoftimit 1948-mi oqaluttuunneqarput Nunatsinni
nutarterinissamik.
Landsrådit marluusut 1951-imi ataasiinnanngortinneqarmata ataatsimiittarfissaat nutaaq sananeqareersimavoq,
inissisimallunilu ullumikkut Inatsisartut Siulittaasuata
allaffeqarfiisa nalingajaanni.
Ilanngunneqassaartaaq Avanersuaq, Ittoqqortoormiit
Tasiilarlu aatsaat 1963-imi Landsrådimi sinniisuutitaqalermata. Landsrådittaaq siulittaasussaminnik namminneq
qinikkaminnik aatsaat 1967-imi pisinnaatitaalerput, siornatigut Naalakkat 1951-imiillu Landshøvdingi siulittaasuusarsimammata. Landsrådit siunnersuisuupput nunamik
aqutsisuunatik.
Taamaattumik Aqqaluks Pladsimi illoqarsimanngisaannarpoq »Inuiaat aqutsinerannut« tunngassuteqarsinnaasumik, ullumikkut ‘Fritidshjemmet Aqqaluk’ eqqaassanngikkaani, »Inuiaat aqutsinerat«-nik taassap oqaluttuassartaani
ukiunik 157-inik pisoqaassusillip ilaani ukiuni 15-ini.
Inatsisartut Ataatsimiittarfissaat 3.000 m2 –it missaannik angissuseqartussaq, immaqalu quleriinnik sisamanik
tallimanilluunniit portussuseqartussaq, Aqqaluks Pladsimi
sananeqassagaluaruni Ilinniarfissuup illutaa kusanartoq
Nuutoqqami eqqissisimaariartortunut asserluinnassavaa.
Ataatsimiittarfiummi, biiliisiviit biilinullu unittarfiit ilanngukkaanni, ullumikkut qorsuttaq pingasunik teqeqqulik,
tamarmik 100 miiterit missaanni takissusilinnik killilik
illorsuarmik asfaltimillu tamaat qallissavaa. Taamaalilluni
ullumikkut qorsuttaasoq tamarmi aserorluinnarneqassaaq.
Inatsisartut Ataatsimiittarfissaat Qitiusumik Allaffeqarfimmut, ullimikkut ‘Aantukasik’-miittumut ungasissumiissanngippat marluinnarnik periarfissaqarpoq:
1. Ullumikkut inaa. Kissaatigineqavissimappat ataatsimiittarfissap Innuttaasut aqutsinerata aallartiffianiinnissaa.
2. Arsiffik. Asulumi tassani biilit nunap qaani inissinneqartariaqaratik. Tamannami masarlussuuvoq, qaaginnaa
manngerluni. Tamanna, qangali nalunngisarput, GTO-p
paasilluarpaa Blok P 1967-imi sanatikkamiuk. Inatsisartut
Ataatsimiittarfissaat tassani sananeqarpat biilinut nunap
ataani inissifissaqarluassaaq.
Naggataatigut Lars Emil Johansenip “Naanngisat”
pillugit oqaasii oqaaseqarfigilaassavakka. Kulturikkummi
»Naanngisat« pillugit paasinninnera ilumoornerassagakku,
tassalu aasaanerani qanga naapeqatigiinnerni pinnguaatigineqartarmat, soorlu Attup kujataani Taseralimmi aamma
Nuup Kangerluani Nuugaarsummi, qularnanngivissumillu
aamma allani, piniaqatigiinniarluni niueqatigiinniarlunilu
aasaanerani katersuuffiusartuni. Kisianni ullumikkut qassit
asimi taama naapeqatigiittarpat? Taamaattuminguna pinnguaatip ilisimaneqaleqqinnissaat anguniarlugu Aqqaluup
Aneerasaartarfiani sananeqarnissaat siunnersuutigigipput.
Inuimmi tamaani katersuuttassapput peqatigiinniarlutik, assigiinngitsorpassuarnillu sammisaqarlutik, soorlu
Nuummit Eqqaamasat kommunimut siunnersuutaaniittunik,
innuttaasut qassinilluunniit ukiullit tamarmik nuannaarutigisinnaasaannik.
Stephen Heilmann, Peqatigiiffik Nuummit Eqqaamasat/
Lokalhistorisk Forening i Nuuk
Landstingsbygning:
Landstinget ønsker at bygge en ny landstingsal med partik- og personaleontorer. Lars Emil Johansen ønsker at den
bygges på Aqqaluks Plads, da det efter hans mening var der, hvor »folkestyret« i Grønland startede. Borgmester
Asii Chemnitz Narup tror tilsyneladende også på det
For det var ikke tilfældet!
For folkestyre betyder det samme som demokrati, hvor
folk stemte på deres repræsentanter, som styrer landet. Vi
fik Folkestyre i 1979 ved indførelsen af Hjemmestyret, og
deres mødesal var nuværende Inatsisartut-sal. Så det er der
Folkestyret startede.
Med siden 1857 har vi haft rådgivende instanser, Forstanderskabet fra 1857 og Landsrådet fra 1911.
Da Grønland fik Inspektører i 1782 blev der bygget et
hus til Sydgrønlands Inspektør omtrent på stedet, hvor
Mælkebøtten og Kalaaliaraqs østre del og vejen ligger i
dag. Huset blev nedrevet i 1833.
Da Sydgrønlands Inspektør H.J. Rink etablerede Forstanderskaberne i 1857 blev deres første mødesal den sydlige
ende af nuværende Rigsombudsmands bolig.
I 1862 byggede man så et trykkeri i Rigsombudsmandsboligens have. Den stenmurede trykkeri var samtidig
mødesal for Forstanderskaberne. Den blev også revet ned
for mange år siden.
Efter oprettelsen af Landsrådene ( Syd og Nord) i 1911
holdt Sydgrønlands Landsråd møde i det gamle trykkeri fra
1895, nuværende Fritidshjemmet Aqqaluk. Men da Rigsombudsmandsboligen blev udvidet mod nord i 1924-25,
flyttede Sydgrønlands landsråd sine møder dertil fra 1926.
I 1937 byggede man så en mødesal for Sydgrønlands
Landsråd lidt syd for Rigsombudsmandsboligen. Den var
dog kun i brug i 2 sæsoner, 1938 og 1939, da den i 1940
blev overtaget af Grønlandsstyrelsen som kontor til Eske
Bruun, der p.g.a. krigen styrede Grønland derfra. Den er i
dag Islandsk konsulat. Sydgrønlands Landsråds møder blev
så flyttet til den gamle Gymnastiksal . Her blev Landsrådet i 1948 også orienteret om nyordningen af Grønland af
statsminister Hans Hedtoft.
Da de to landsråd blev slået sammen i 1951 var der bygget en Landsrådssal omtrent på det sted, hvor Formanden
for Inatsisartut har sine kontorer i dag.
I øvrigt fik Avanersuaq, Ittoqqortoomiit og Tasiilaq
repræsentanter i Landsrådet først i 1963. Og Landsrådet fik
først i 1967 lov til selv at vælge deres egen formand, hvor
Inspektørerne og siden 1951 Landshøvdingen ellers har haft
sæde. Det var et råd og ikke styre.
Således har ingen bygning med relation til »Folkestyret«
nogensinde eksisteret på Aqqaluks Plads, hvis man ikke skal
tænke på nuværende Fritidshjemmet Aqqaluk, som blev brugt
som mødesal i 15 år af »Folkestyrets« 157 årige historie.
Hvis den ca. 3.000 m2 store Landstingssal, måske i 4-5
etagers højde, skulle bygges på Aqqaluks Plads, vil den
først og fremmestfuldstændigt skjule Seminariets smukke
bygning for folk på vej til eller fra den nedre del af Nuutoqaq. Bygningen og tilhørende garager og parkeringspladser
af asfalt vil fylde hele det trekantede grønne område, som
på sine længste sider er på ca. 100 m. Det vil ganske enkelt
fuldstændigt skæmme hele området.
Hvis den nye Landstingssal ikke skal ligge så langt fra
Centraladministrationen, der har til huse i ‘Aantuukasik’, er
der kun to områder:
1. Nuværende placering. Hvis man altså virkelig ønsker
at bygge den på det sted, hvor Folkestyret startede.
2. Arsiffik. Her behøver man oven i købet ikke parkeringspladser over jordoverfladen. For det meste af
området er en sump, hvor kun overfladen i dag er hård. Det
opdagede GTO også, da Blok P skulle bygges i 1967, mens
vi altid har vidst det. Hvis Landstingsbygningen bliver
opført der, vil der automatisk være plads til en stor parkeringsplads under bygningen.
Til sidst en lille bemærkning til Lars Emil Johansens
udtalelse om »Naanngisat«. Jeg vil nemlig give ham ret i
hans kulturforståelse om at »Naanngisat« engang var en
leg under sommerstævnerne, f.eks. i Taseralik syd for Attu
og i Nuugaarsuk i Nuup Kangerlua, og helt sikkert også
på andre steder. Det var dengang, hvor man samledes i
sommerstævner for i fællesskab at gå på fangst og for at
handle med hinanden. Hvor mange gør det i dag i ødemarken? Derfor har vi for at genskabe legen foreslået at
“Naanngisat” oprettes på Aqqaluup Aneerasaartarfia, hvor
folk kan samles for at være sammen, samtidig med mange
andre aktiviteter, som Nuummit Eqqaamasat har foreslået
til kommunen, til glæde for hele befolkningen i alle aldre.
Stephen Heilmann, Peqatigiiffik Nuummit Eqqaamasat/
Lokalhistorisk Forening i Nuuk
36
ONSDAG 20. august 2014
Pilersaarut ajorluinnartoq unitsissiuk
Utoqqatseraluarpunga, kisianni Aqqaluk Pladsimi
sanaartortoqarnissaanik eqqarsartoqarsinnaammat
paasisinnaanngilluinnarpara. Nuuk ullumikkut
ataasiinavimmik qorsortaminertaqarpoq, taasalu
nuannerluinnartumik avatangiisilik Aqqaluks Plads.
Naaggarluinnaq. Kvadratmeterinik tuusintilinnik
angissusilimmik pikkunarniarluni illorsualiornikkut
aserorterneqassanngilaq.
Paasiniarsiuk sumiiffik Nuup Kommunianit
aamma Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfianillu
eqqissisimatitaammat maannalu illoqarfimmi
anersaartorfissatuanngorsimammat.Isumaga malillugu taamak pilersaaruteqarsinnaaneq narrunarpoq,
soqutigittaatsuliorneruvoq kanngunartuliornerullunilu. aasisinnaanngilluinnarparalu tassunga inissiiniarneq pillugu kommunalbestyrelsi Namminersorlutik Oqartussanut oqaloqatiginnillutik aallartissinnaammata.
Inatsisartut Allattoqarfiata periarfissat pingasut
tikkuarpai.
Nuutoqqami talittarfiup eqqaani, puiorsiuk.
Aamma Aqqaluks Plads tikkuarneqarsimavoq,
puiorsiuk. Taava isumaqartoqarsinnaavoq
inissiivissaq ataaseq kiserngoruttoq, tassalu Atuarfik
Ukaliusap kitaani rådhusillu kangiani Arsiffimmi.
Tamannali borgmesterip peqataaffigiumanavianngilaa. Tassami Ukkusissamut isikkivini aannaasussaasavaa.
Inatsisartut illorsuanut inissiivissaq
pitsaanerpaaq
Namminersorlutik Oqartussat Nuuk Centerip
‘førerbunkerillu’ qanittuaniikkusunnerat aamma
Illuerunnernut qaqqamullu Sermitsiamut isikkiveqarusunnerat ataasiinarmik periarfissaqartitsilerpoq.
Pitsaanerpaaq tassaavoq blok 1 aamma 2 isaterneqarpata. Marluullutik ukiut 44-rut matuma siorna
sanaartorneqarsimapput maannalu nutartertariaqalersimallutik.
Inissiivissaq pillugu innuttaasunik taasisitsinissaq
ilimasaarutigineqarsimavoq.
Aqqaluks Pladsip Nuutoqqallu eqqissisimatitaa-
ginnarnissaat illoqarfimmi najugaqartugut ataatsimoorfigisariaqarparput.
Borgmesteri ima oqariartuuteqarpoq, “naggaterpiaatigut aalajangerneq Sermersuup
kommunalbestyrelsiani pissaaq“.
Tamanna naqqiuteqarfigilaarusuppara.
Inuiaqatigiinni demokratiskiusuni amerlanerussuteqartut aalajangiissarput.
P.S. Nuna naalagaaffeqatigiillu aningaasameerput,
sooq taava taamak tuaviussinerujussuaq? Soormi
ukiut qulit imaluunniit 15-it utaqqissunneqaruni.
Naggataatigut allakkanni oqaatsit atukkakka
utoqqatsissutigissavakka. Kisianni ilaani akisussaasut asuli oqaluttoqannginneranik paasitinniarlugit
erseqqissuliornissaq pisariaqartarpoq.
All.: Roar Christiansen,
igalaassianik ikkussuisartoq
Nuummilu 1961-imili innuttaasoq
Så stop dog denne
vanvittige plan
Undskyld mig, men jeg fatter ikke at nogen
overhoved kan komme på den tanke at planlægge et
byggeri på Aqqaluks Plads.
Nuuk har 1 (én) grøn plet tilbage nemlig Aqqaluks
Plads med de skønneste omgivelser en by kan tænke
sig.
Den må under ingen omstændigheder ødelægges
af et prestige byggeri på flere tusinde m2.
For pokker, så forstå dog, at pladsen er byens
sidste åndehul, et område som er total fredet af både
Nuuk Kommune og Grønlands National Museum og
Arkiv.
For mig at se er det ganske forkastelig, respektløs
og helt uanstændigt, at man kan komme på denne
tanke,og jeg fatter slet ikke, at kommunalbestyrelsen
overhovedet vil gå i dialog med selvstyret om denne
placering.
Inatsisartuts Bureau har peget på tre muligheder
Nuutoqaq i Kolonihavnen, drop det.
Der er også blevet peget på Aqqaluks Plads, drop
det.
Så skulle man tro, at der kun var én plads tilbage,
nemlig Arsiffik vest for Ukaliusaq skolen og øst for
rådhuset, men den løsning vil borgmesteren nok ikke
gå med til. Derved mister man jo udsigten til Store
Marlene.
Den bedste placering af Palamentsbygningen
Eftersom man i selvstyret ønsker at komme så tæt
som muligt på Nuuk Centret og førerbunkeren samt
have udsigt til både Håbets Ø og Sermitsiaq, er der
kun én mulighed tilbage, den bedste af dem alle,
riv blok 1 og 2 ned. De er begge 44 år gamle og
sanerings modne.
Der er varslet om en borger afstemning om
placeringen.
Lad os som byens borgere stå sammen om at få
Aqqaluks Plads og Nuutoqaq total fredet.
Borgmesteren har udtalt følgende “men til
syvende og sidst vil det være en beslutning, der
ligger i Sermersooq Kommunalbestyrelse“.
Det vil jeg have lov til at komme med en lille
rettelse til. I et demokratisk samfund er det flertallet
der bestemmer.
P.S. landet og riget fattes penge, hvorfor dette
hastværk ? hvorfor ikke vente 10 – 15 år.
Til sidst vil jeg gerne undskylde for sprog brugt
i dette indlæg, men nogen gange er det nøvendig at
skærpe tungen eller pennen for at komme ud med sit
budskab, så de ansvarlige kan forstå alvoren i denne
sag.
Af Roar Christiansen
glarmester og borger i Nuuk siden 1961
Roar Christiansen